Det gode ungeliv. -Viden og inspiration til udviklingen af det ungdomspædagogiske arbejde på Fanø. Ditte Marie Lindeskov, Ungdomsringen

Transkript

1 Det gode ungeliv -Viden og inspiration til udviklingen af det ungdomspædagogiske arbejde på Fanø Ditte Marie Lindeskov, Ungdomsringen

2 Indhold Introduktion... 2 Metode... 2 Del 1: Forældreperspektiver på SFO en... 3 Forældretilfredshed... 3 Forventninger til SFO en og pædagogerne... 5 Læring og det pædagogiske projekt... 9 Kommunikation og forældresamarbejde Opsamling Del 2: Forældreperspektiver på klubben Overordnet tilfredshed med klubben Hvad er vigtigt for forældrene? Det sociale klima Forældrenes holdning til klubbens personale Opsamling Del 3: Ungeperspektiver Forventninger Sammenhold og fællesskab Jeg tror det vigtigste er, at de bare er der - de voksnes rolle i klubben Jeg tror heller ikke rigtig de voksne ved, hvad vi gerne vil - aktiviteterne i klubben Hvad vil de unge gerne lave? Hvorfor stopper man med at gå i klub? Man får travlt De små Opsamling Del 4: Personalets perspektiver Klubbens pædagogiske projekt Aktiviteter og arrangementer Del 5: Opsamling og perspektivering Klubben mere end blot et sted

3 Introduktion På Fanø prioriterer vi det gode børneliv, og alle børn og unge skal opleve, at de kan leve et trygt og sundt liv baseret på gode relationer og som aktive medborgere i et demokratisk samfund. Således lyder Fanø Kommunes vision for det gode børne-og ungeliv på Fanø. I forlængelse heraf har Fanø Kommune ønsket at sætte fokus på det gode ungeliv, og i den forbindelse skabe overblik over de nuværende fritids-og ungdomspædagogiske tilbud på Fanø med henblik på udvikling og forbedring. Indeværende rapport er slutproduktet af et samarbejde med Ungdomsringen hvis formål har været 1) at afdække de nuværende SFO- og klubtilbud på Fanø og 2) at tilbyde et udviklingsperspektiv på det gode ungeliv på Fanø. Metode Rapporten bygger på spørgeskemaundersøgelser foretaget blandt børn, unge og deres forældre i SFO-og klubtilbud på Fanø. Spørgeskemaerne omhandler børnene og de unges hverdag i SFO og klub, og peger på statistisk repræsentative mønstre og tendenser. Spørgeskemaerne blev udsendt til alle forældre på skolen, også de der ikke har indmeldte børn i SFO eller klub, via forældreintra og udfyldt elektronisk, mens de unge fik tid i skolen til at udfylde dem. Spørgeskemaet om SFO-delen er kun udfyldt af forældrene, idét børn i SFO-alderen generelt er for små til selvstændigt at kunne forstå og udfylde et spørgeskema. Rapporten indeholder et separat afsnit om SFO-delen, da projektets hovedfokus har været på klubtilbuddet. I alt har 72 forældre udfyldt spørgeskemaet omhandlende SFO en. I klubdelen indgår besvarelser fra 73 børn/unge fra klasse fordelt på 37 piger og 36 drenge. Kun 31 forældre udfyldte spørgeskemaet om deres barns klubtilbud. Dette lille antal medfører en for stor statistisk usikkerhed, hvorfor tallene fra denne undersøgelse kun i begrænset antal indgår i rapporten. Det skal påpeges, at der blandt respondenter i spørgeskemaundersøgelser typisk vil være en lille overrepræsentation af både de meget positive og de knapt så positive. I rapporten indgår desuden empiri fra et 3 dage langt feltstudie på Fanø fra d april Derudover indgår udsagn fra interviewsamtaler med drenge og piger fra klasse samt klubbens pædagogiske personale foretaget i samme periode. Fokus har her været på klubben og de unge der går der, men også på hvad de unge der ikke benytter sig af klubben laver i deres fritid. God læselyst! Ditte Marie Lindeskov, Ungdomsringen. 2

4 Del 1: Forældreperspektiver på SFO en Forældretilfredshed Der går i alt 185 børn i klasse på Fanø Skole. Hvis vi antager, at hvert barn har to forældre, vil det maksimale antal besvarelser dermed være forældre har svaret på spørgeskemaet, hvilket giver en svarprocent på omkring 19%. Den umiddelbart lidt lave svarprocent skal ses i lyset af, at det i familier hvor forældrene bor sammen, ofte kun vil være den ene der besvarer spørgeskemaet, hvorfor man må antage, at mere end 19% af børnene er repræsenteret i undersøgelsen. Som det fremgår af tabellen nedenfor (tabel 1) er der stor spredning på hvor ofte børnene kommer i SFO en. I alt svarer 15 ud af de 72 forældre til børn i klasse, at deres barn aldrig kommer i SFO en 1. I undersøgelsen indgår altså 57 forældre hvis børn rent faktisk kommer i SFO en. Det er vigtigt at påpege, at de 57 forældre udgør en forholdsvis lille andel af det samlede antal mulige respondenter. Tallene fra spørgeskemaundersøgelsen er dermed ikke nødvendigvis repræsentative, og skal derfor nærmere ses som refleksionspunkter til ledelse og ansatte. Hvor ofte kommer dit barn i SFO en Procent 4-5 dage om ugen 33,3 2-3 dage om ugen 25,0 1 gang om ugen eller sjældnere 20,8 Aldrig 20,8 Tabel 1 Der er en statistisk sammenhæng mellem børnenes køn og hvor tit de kommer i SFO en. 51,5% af forældrene til piger svarer, at deres barn kommer i SFO en 4-5 dage om ugen, mens det samme kun gælder for 18,4% af forældrene til drenge. Til overvejelse: er der en grund til at piger tilbringer mere tid i SFO en end drenge? Er aktiviteterne mere henvendt til piger, går drengene til flere faste fritidsaktiviteter eller noget helt tredje? Derudover falder børnenes deltagelse med alderen. Hvor 56,3% af forældre til børn i 0. klasse angiver, at deres barn kommer i SFO en 4-5 dage om ugen, angiver ingen af forældrene til børn i 4. klasse det samme. Her svarer derimod 66,7%, at deres barn kun kommer i SFO en én dag om ugen eller mindre. Til overvejelse: er dette en naturlig udvikling? At børnene, jo ældre de bliver, får mere frihed og selv kan gå hjem f.eks., eller kan SFO en gøre noget, så det bliver mere attraktivt for de større børn at komme der? SFO en udgør imidlertid ikke børnenes eneste fritidsarena. Ca. 9 ud af 10 forældre angiver, at deres barn går til en fast fritidsaktivitet ud over SFO en (tabel 2). 1 Det fremgår ikke om disse forældres børn er meldt ind i SFO en, men bare ikke kommer, eller om de slet ikke er meldt ind. Det skal desuden bemærkes, at der i spørgeskemaet ikke var mulighed for, at denne gruppe forældre kunne uddybe hvorfor deres barn ikke kom i SFO en, hvorfor deres stemmer ikke optræder i rapporten. 3

5 Går dit barn til nogle faste Procent fritidsaktiviteter uden for SFO en? Ja 88,9 Nej 11,1 Tabel 2 Af de 57 forældre til børn der kommer i SFO en, svarer 35% at deres barn er glad for at komme i SFO en, ca. 38% svarer, at deres barn synes det er okay at komme i SFO en, mens ca. 26% svarer, at deres barn ikke er så glad for at komme i SFO en (tabel 3). Oplever du, at dit barn er glad for at Procent komme i SFO en? Ja, mit barn er glad for at komme i SFO en 35,1 Mit barn synes, at det er okay at komme i 38,6 SFO en Nej, mit barn er ikke så glad for at komme i 26,3 SFO en Ved ikke 0,0 Tabel 3 Flertallet af forældrene oplever altså, at deres barn har det godt eller okay med at komme i SFO en. 26,3% forældrene angiver imidlertid, at deres barn ikke er så glad for at komme i SFO en. Hvad kan dette skyldes? Da vi kun har forældrenes side af sagen, kan vi af gode grunde ikke vide, om det havde set anderledes ud hvis vi havde snakket med børnene selv. Til overvejelse: kan SFO en stille sig tilfreds med, at så højt et antal forældre ikke oplever at deres barn er glad for at komme i SFO en, og at så mange kun synes det er okay? Mit barn har gode relationer til andre børn Procent i SFO en Helt enig 49,1 Delvist enig 38,6 Hverken enig eller uenig 7,0 Delvist uenig 3,5 Helt uenig 0,0 Ved ikke 1,8 Tabel 4 Som det fremgår af tabel 4 ovenover, er næsten 9 ud af 10 forældre helt eller delvist enige i, at deres barn har gode relationer til andre børn i SFO en. Dette tyder på, at langt de fleste børn altså har nogen at lege med. Alligevel skal man selvfølgelig overveje hvorfor hver tiende forældre enten ikke ved eller ikke oplever, at deres barn har gode relationer til andre børn. SFO en kan overveje, om der er behov for et ekstra fokus på den lille gruppe børn, der måske har det lidt svært socialt. 4

6 I forlængelse heraf, er forældrene blevet spurgt hvorvidt deres børn har gode relationer til de voksne i SFO en. Svarene ses i tabel 5. Mit barn har gode relationer til de voksne Procent Helt enig 24,6 Delvist enig 28,1 Hverken enig eller uenig 17,5 Delvist uenig 15,8 Helt uenig 7,0 Ved ikke 7,0 Tabel 5 52,7% af forældrene er helt eller delvist enige i, at deres barn har gode relationer til de voksne, mens mere end hver femte (22,81%) er helt eller delvist uenig i, at deres barn har gode relationer til de voksne. Forventninger til SFO en og pædagogerne Hvad er allervigtigst for dig, når dit barn Procent går i SFO? At der er aktiviteter, som mit barn har det 31,6 sjovt med At SFO en er et frirum, hvor mit barn kan 15,8 lave, hvad han/hun har lyst til At der er voksne mit barn kan tale med 14,0 Andet- skriv gerne hvad 14,0 At mit barn kan være sammen med sine 12,3 klassekammerater At mit barn kan være sammen med nogen 12,3 han/hun ikke går i klasse med Tabel 6 Adspurgt hvad det allervigtigste er for forældrene, når deres barn går i SFO, svarer ca. 3 ud af 10, at det er, at der er sjove aktiviteter. Derudover lægges der vægt på, at SFO en er et frirum, at børnene kan være sammen med andre børn, og at der er voksne som barnet kan tale med. 8 forældre har sat kryds ved andet, og med deres egne ord skrevet hvad der er vigtigst for dem: At mit barn er i et positivt og kreativt miljø med voksne, der gør noget for at det bliver mere end opbevaring. At der er voksne som kan støtte mit barn i at skabe gode relationer på tværs, som er opmærksomme på støtte dem der har det svært med at komme ind i en leg. At børnene (og forældrene) føler at de voksne har styr på det, skaber trygge rammer for at børnene kan føle sig hjemme. 5

7 At han føler sig tryg, kan blive aktiveret med forskellige ting, der ikke altid er tid til derhjemme i en travl hverdag. Forældrene er endvidere blevet spurgt om, hvad de synes er vigtigt, at pædagogerne i SFO en kan og gør (tabel 7). Hvad synes du Meget Vigtigt I nogen Mindre Ikke Ved ikke er vigtigt, at vigtigt grad vigtigt vigtigt pædagogerne i vigtigt SFO en kan og gør? At de sætter 29,8 47,4 17,5 5,3 0,00 0,00 aktiviteter i gang for børnene At de skaber ro 36,8 43,9 14,0 5,3 0,00 0,00 At de er sjove for 24,6 35,1 26,3 8,8 3,5 1,8 børnene at være sammen med At de løser 54,4 35,1 10,5 0,00 0,00 0,00 konflikter At de lytter, hvis 77,2 22,8 0,00 0,00 0,00 0,00 mit barn har brug for at snakke med en voksen At de tager 38,6 28,1 17,5 10,5 5,3 0,00 initiativ til vigtige emner som fx venskaber, kropstilfredshed, sociale medier mv. At de tager 29,8 28,1 31,6 8,8 1,8 0,00 initiativ til samtaler om emner, som mit barn synes er vigtige At de er gode til 14,0 33,3 28,1 15,8 8,8 0,00 noget bestemt, som de kan lære mit barn (fx musik, sport osv) Tabel 7 Efterfølgende er forældrene blevet bedt om at angive hvad de synes er allervigtigst, at pædagogerne i SFO en kan og gør. Deres svar fordeler sig således: 6

8 Hvad synes du er allervigtigst, at Procent pædagogerne i SFO en kan og gør? Sæt kun 1 kryds. At de lytter, hvis mit barn har brug for at tale 33,3 med en voksen At de sætter aktiviteter i gang for børnene 21,1 Andet- skriv gerne hvad 12,3 At de skaber ro 8,8 At de er sjove for børnene at være sammen 7,0 med At de tager initiativ til samtaler om vigtige 7,0 emner som fx venskaber, kropstilfredshed, sociale medier mv. At de løser konflikter 7,0 At de er gode til noget bestemt, som de kan 1,8 lære mit barn (fx musik, sport osv) At de tager initiativ til samtaler om emner, 1,8 som mit barn synes er vigtige Tabel 8 Forældrene synes at lægge særlig vægt på, at pædagogerne lytter til børnene hvis de har brug for at tale med en voksen, og at de sætter gang i aktiviteter. Under andet har forældrene bl.a. skrevet: At de gør SFO en til et trygt sted at komme. Det gør man ved, efter min mening, at pædagogerne er til stede. Det vil sige laver aktivt noget med børnene, taler med dem hvis de har brug for det og har følere ude blandt børnene om der er konflikter børnene ikke selv kan løse. Overordnede bare at de er engagerede og bruger deres tid på kerneopgaven,- fokus på børnene! At de skaber gode rammer og understøtter sunde relationer og fællesskaber på tværs af alder og klasser. Forældrene blev bedt om at angive hvor enige eller uenige de var i forskellige udsagn om pædagogerne i SFO en: Hvor enig/uenig er du i følgende udsagn ang. de voksne i SFO en De voksne er engagerede De voksne er gode til at sætte gang i Helt enig Delvist enig Hverken enig eller uenig Delvist uenig Helt uenig Ved ikke 26,3 29,8 12,3 15,8 7,0 8,8 24,6 12,3 8,8 28,1 8,8 17,5 7

9 aktiviteter De voksne er 14,0 12,3 15,8 17,5 8,8 31,6 gode til at inddrage alle børn i aktiviteter i SFO en De voksne er 26,3 19,3 12,3 14,0 3,5 24,6 gode til at tale med børnene De voksne er 28,1 21,1 7,0 17,5 7,0 19,3 gode til at få børnene til at føle sig trygge De voksne er gode til at hjælpe børnene til at have det godt sammen 19,3 19,3 21,1 7,0 7,0 26,3 Tabel 9. Alle tal er i procent. Sammenlagt 56,1% af forældrene oplever engagerede pædagoger i SFO en, mens lidt mere end hver femte (22,8%) er helt eller delvist uenig i, at pædagogerne er engagerede. 36,8% af forældrene er helt eller delvist enige i, at pædagogerne er gode til at sætte gang i aktiviteter, mens en lige så stor andel er helt eller delvist uenige i samme udsagn. Gennemgående for alle spørgsmål er, at der ses en statistisk sammenhæng mellem hvor ofte børnene kommer i SFO en og hvor enige forældrene er i ovenstående udsagn. Eksempelvis svarer 50% af forældre til børn der kommer i SFO en 4-5 dage om ugen, at de her helt enige i, at de voksne er gode til at sætte gang i aktiviteter, mens det samme kun gælder for 6,7% af de forældre hvis børn kommer i SFO en én gang om ugen eller sjældnere. I spørgeskemaets sidste spørgsmål, havde forældrene mulighed for at kommentere, om der var noget de kunne tænke sig at SFO en blev bedre til eller gjorde mere af. Et tema der dukker op flere gange, er brugen af skærme: SLUK nu for alle de skærme - de ser fjernsyn og spiller så rigeligt hjemme og hos venner OBS på brugen af film, spil og i særlig grad YOUTUBE - der er flere gange ugentligt blevet brugt for meget tid på skærm/videoer, som ikke (i min verden) hører til i en SFO Min oplevelse er, at han så godt som hver dag sidder mindst en halv time og spiller skærm og derudover iagttager andre spille. Der er selvfølgelig noget socialt i dette, men jeg synes, at skærmtid burde begrænses, så det ikke er hver dag, det tages i brug som aktivitet. Til overvejelse: hvad er SFO ens holdning til skærme? Er der et pædagogisk formål med brugen af skærme som forældrene bare ikke kender til, eller bliver de brugt som en nem løsning i en travl hverdag? 8

10 En forælder skriver, at SFO en gerne måtte tilbyde noget mere af dét, som de voksne selv er gode til. Har de enkelte pædagoger nogle kompetencer/interesser som måske i højere grad kunne komme i spil når man planlagde aktiviteter for børnene? Læring og det pædagogiske projekt Forældrene blev i spørgeskemaet bedt om at angive hvor enige eller uenige de var i forskellige udsagn om deres barns læring i SFO en. Tabel 10 herunder viser resultaterne: Hvor enig/uenig er du i følgende udsagn ang. dit barns læring i SFO en Mit barn får styrket sine sociale kompetencer Mit barn får styrket sine personlige kompetencer Mit barn får styrket sine kompetencer inden for nogle af de aktiviteter SFO en tilbyder Helt enig Tabel 10. Alle tal er i procent. Delvist enig Hverken Enig eller uenig Delvist uenig Helt uenig Ved ikke 28,1 26,3 21,1 14,0 3,5 7,0 21,1 22,8 19,3 19,3 8,8 8,8 21,1 22,8 14,0 22,8 14,0 5,3 Selvom mange forældre angiver at de er helt eller delvist enige i, at deres barn får styrket sine sociale og personlige kompetencer i SFO en, er omkring hver femte (henholdsvist 21,1% og 19,3%) hverken enig eller uenig. 17,5% er helt eller delvist uenige i, at deres barn får styrket sine sociale kompetencer, mens 28,1% er helt eller delvist uenige i, at deres barn får styrket sine personlige kompetencer. Der er imidlertid en sammenhæng mellem hvor tit barnet kommer i SFO en, og i hvor høj grad forældrene mener, at deres barn får styrket sine sociale kompetencer. 45,8% af forældre til børn der kommer i klubben 4-5 dage om dagen angiver at de er helt enige i dette udsagn, mens dette kun gælder for 13,3% af de forældre hvis børn kommer i klubben én dag om ugen eller sjældnere. 36,9% af forældrene angiver, at de er helt eller delvist uenige i, at deres barn får styrket sine kompetencer inden for nogle af de aktiviteter SFO en tilbyder. Får børnene ikke styrket disse tre ovenstående kompetencer, eller er forældrene bare ikke bevidste om det? Ved de ikke hvad deres børn egentlig går og laver i SFO en? Adspurgt om hvorvidt de har en klar fornemmelse af det pædagogiske projekt i SFO en svarer mere end 8 ud af 10 forælder nej (tabel 11). 9

11 Har du en klar fornemmelse af det Procent pædagogiske projekt i SFO en? Ja 5,3 Nej 82,5 Delvist 12,3 Tabel 11 Kun omkring hver tyvende forælder svarer ja. Langt størstedelen af forældrene har altså ikke nogen fornemmelse for hvad SFO en egentlig vil med deres børn. Hvad skyldes det? Til overvejelse: er der ikke noget pædagogisk projekt, eller er SFO en bare ikke tydelig nok omkring det? Kommunikation og forældresamarbejde Forældrene blev bedt om at angive hvor tilfredse de var med den introduktion de fik til SFO en da deres barn startede, inddragelsen af dem som forældre og serviceniveauet når de henvender sig til SFO en (tabel 12). Hvor tilfreds/utilfreds er du med følgende? Den introduktion du fik i SFO en, da dit barn startede Inddragelsen af dig som forælder Serviceniveauet ved henvendelser til SFO/kontor Tabel 12 Meget tilfreds Tilfreds Hverken tilfreds/utilfreds Utilfreds Meget utilfreds Ved ikke 8,8 19,3 29,8 21,1 15,8 5,3 5,3 17,5 35,1 21,1 15,8 5,3 10,5 17,5 28,1 17,5 8,8 17,5 28,1% af forældrene angiver, at de var meget tilfredse eller tilfredse med introduktionen til SFO en, 29,8% var hverken tilfredse eller utilfredse, mens 36,8% var utilfredse eller meget utilfredse med introduktionen. Kun 22,8% af forældrene er tilfredse eller meget tilfredse med inddragelsen af dem som forældre, ligesom kun 28,1% er tilfredse eller meget tilfredse med serviceniveauet når de henvender sig til SFO en/kontoret. Som afslutning på spørgeskemaet, har forældrene kunne tilføje en kommentar i forhold til om der var noget de kunne tænke sig, at SFO en blev bedre til. Også her nævner en del forældre den mangelfulde kommunikation: Nogle dage har der været aktiviteter som har været en succes, men ofte er det meget svært at vide, hvad der er foregået. Jeg ville gerne informeres bedre om aktiviteter, så børnene kan støttes i at være med i aktiviteterne allerede hjemmefra. Jeg har en forventning om at skole og SFO snakker sammen om store og små problematikker omkring et barn, så barnet støttes begge steder. Det virker ikke altid som en realitet. Der ville det være rart at have en kontaktpædagog i SFO, så man altid 10

12 ved hvem jeg kan tage fat i omkring mit barn, og være sikker på at det øvrige personale også får besked. Man kunne være mere imødekommende og venlig fra ledelsens side. Oplevelsen er ofte en negativ indstilling i stedet for interesse og en gensidig snak. Jeg synes de voksne i SFO en er søde hver for sig, men organisationen og ledelsen virker ikke til at kunne målrette og optimere deres ressourcer. Lad os i øvrigt få noget mere positiv og motiverende ledelse på banen. Det er vigtigt at påpege, at forældrene i spørgeskemaet specifikt er blevet bedt om at angive hvad SFO en kunne gøre bedre. Svarene vil derfor nødvendigvis være mere kritiske, end hvis de var blevet bedt om at skrive hvad de synes SFO en gør godt. Til overvejelse: hvad tænker SFO en om forældrenes udsagn? Genkender I billedet? Kan kommunikationen mellem forældre og SFO forbedres? Og kan SFO en blive skarpere til at introducere forældrene til stedet, de ansatte, aktiviteterne og det pædagogiske projekt? Opsamling Størstedelen af forældrene oplever, at deres barn har det godt med de andre børn i SFO en. Dog kommer pigerne mere i SFO en end drengene, og jo ældre børnene bliver, jo mindre tid tilbringer de i SFO en. Der er desuden en sammenhæng mellem hvor ofte børnene kommer i SFO en, og hvor tilfredse forældrene er: forældre hvis børn kommer ofte i SFO en, oplever generelt pædagogerne som mere engagerede og bedre til at sætte gang i aktiviteter end forældre til børn der kun sjældent er der. Forældrene lægger allermest vægt på, at SFO en tilbyder nogle sjove aktiviteter, og at den er et frirum for børnene, hvor de kan lave hvad de har lyst til. Frirummet kan dog også blive for frit, forstået på den måde at SFO en pædagogiske vision bliver uklar. I hvert fald er omkring 9 ud af 10 forældre usikre på, hvad det pædagogiske projekt i SFO en går ud på. Der er blandt forældrene en stor andel ved ikke eller hverken enig eller uenig -sigere på spørgsmål omhandlende hvad pædagogerne i SFO en kan og gør, ligesom mange forældre heller ikke synes at vide hvorvidt deres barn får styrket sine sociale eller personlige kompetencer i SFO en. Det høje antal forældre der ikke synes at vide hvad de voksne egentlig laver med børnene i SFO en, kan muligvis hænge sammen med, at så få har en fornemmelse af SFO ens pædagogiske projekt. SFO en kan derfor spørge sig selv, hvordan den forholder sig til balancen mellem det frie og strukturerede rum, og hvordan de formidler til forældrene, hvad det er, de gerne vil med deres børn. 11

13 Del 2: Forældreperspektiver på klubben Som nævnt i indledningen, svarede kun 31 forældre på spørgeskemaundersøgelsen om deres barns klubtilbud. Ud af de 31 forældre har kun 21 børn der går i klubben. Grundet den lave svarprocent, er undersøgelsen ikke repræsentativ, og følgende er derfor ikke nogen fuldstændig gennemgang af undersøgelsen, men nedslag hvor der synes at være grundlag for refleksion til klubben. Grundet det lave antal besvarelser angives forældrenes svar i antal fremfor procent. Overordnet tilfredshed med klubben I alt 14 af de 21 forældre angiver, at de er tilfredse eller meget tilfredse med deres barns klubtilbud. Der synes derfor at være en overordnet tilfredshed med klubben blandt forældrene. Hvor tilfreds/utilfreds er du med dit barns Antal fritidstilbud samlet set? Meget tilfreds 2 Tilfreds 12 Hverken tilfreds/utilfreds 4 Utilfreds 1 Meget utilfreds 1 Ved ikke 1 Tabel 1 9 af forældrene svarer, at deres barn er glad for at komme i klubben, mens 10 angiver, at deres barn synes det er okay at komme i klubben (tabel 2). Oplever du, at dit barn er glad for at Antal komme i klubben? Ja, mit barn er glad for at komme i klubben 9 Mit barn synes, at det er okay at komme i 10 klubben Nej, mit barn er ikke så glad for at komme i 1 klubben Ved ikke 1 Tabel 2 Adspurgt om de ville anbefale klubben til andre svarer 12 ja, 3 nej og 6 ved ikke. Ville du anbefale klubben til andre forældre Antal og børn? Ja 12 Nej 3 Ved ikke 6 Tabel 3 12

14 Forældrene er blevet bedt om at angive, hvor tilfredse de er med forskellige faktorer i klubben. Klubben kan dermed overveje at tage udgangspunkt i nedenstående tabel i forhold til hvor de kan tage fat for at øge forældretilfredsheden: Hvor tilfreds/utilfreds er du med følgende? De aktiviteter, der udbydes i klubben Personalet i klubben Antallet af voksne, som er på arbejde, når dit barn er i klubben Den introduktion du gik til klubben, da dit barn startede Inddragelsen af dig som forælder Serviceniveauet ved henvendelser til klub/kontor Tabel 4 Meget tilfreds Tilfreds Hverken tilfreds/utilfreds Utilfreds Meget utilfreds Ved ikke Forældrene har til sidst i undersøgelsen haft mulighed for, at skrive om der er noget de synes klubben kunne blive bedre til eller gøre mere af. Et tema i flere af kommentarerne er et ønske om mere information om hvad klubben tilbyder: Måske mere forældreinfo om hvad I laver i klubben. For mig at se skal klubben være et frirum for mit barn, og derfor er det ikke et ønske fra mit barns side, at jeg skal komme med derhen (hente eller bringe) for at se hvordan tingene forholder sig eller hvad I laver. Der er generelt meget lidt info omkring klublivet. Ved faktisk heller ikke, hvor evt. info forefindes. Der kommer få årlige opslag på skoleintra i forbindelse med tur ud af huset, fx KBH. tur, som har været et super godt tilbud Hvis man ikke kender klubben og ikke har sit barn tilmeldt til klubben, er det ret svært at finde oplysninger om klubben. Der er lidt på kommunens hjemmeside, men det er meget sparsomt. 13

15 Derudover nævner et par af forældrene, at de ville foretrække, at der ikke blev solgt slik, sodavand og andre usunde ting i klubben. Adspurgt om hvorvidt forældrene har en fornemmelse af klubbens pædagogiske projekt, har kun 3 svaret ja, mens 15 har svaret nej og 3 har svaret delvist. Har du en klar fornemmelse af klubbens Antal pædagogiske projekt? Ja 3 Nej 15 Delvist 3 Tabel 5 Til overvejelse: er der ikke noget pædagogisk projekt i klubben, eller er det bare ikke blevet kommunikeret tydeligt nok ud til forældrene? Hvad er vigtigt for forældrene? Forældrene er blevet bedt om at vurdere hvor vigtige de finder forskellige forhold i deres barns klubtilbud. Deres svar fremgår af nedenstående tabel. Hvad er vigtigt for dig, når dit barn går i klub? At mit barn kan være sammen med sine klassekammerater At mit barn kan være sammen med nogen, han/hun ikke går i klasse med At der er aktiviteter som mit barn har det sjovt med At der er aktiviteter hvor mit barn kan blive dygtigere til noget At klubben er et frirum, hvor mit barn kan lave, hvad han/hun har lyst til At der er ture ud af huset Meget vigtigt Vigtigt I nogen grad vigtigt Mindre vigtigt Ikke vigtigt Ved ikke At der er kolonier At der er voksne, mit barn kan tale med 14

16 At der er god mad Tabel 6 Efterfølgende er de blevet bedt om at angive hvad der er allervigtigst for dem i deres barns klubtilbud: Hvad er allervigtigst for dig, når dit barn går i klub? Sæt kun 1 kryds. At klubben er et frirum, hvor mit barn kan lave, hvad han/hun har lyst til Antal 7 At mit barn kan være sammen med sine klassekammerater At der er aktiviteter, som mit barn har det sjovt med At mit barn kan være sammen med nogen, han/hun ikke går i klasse med Andet 3 Tabel 7. Svarmulighederne hvor ingen respondenter har sat kryds er udeladt i denne tabel. Forældrene lægger mest vægt på, at klubben er et frirum, men sjove aktiviteter og samvær med klassekammeraterne ligger også højt på listen. Det sociale klima Forældrene er blevet bedt om at angive, hvor enige eller uenige der er i forskellige udsagn om deres barns sociale relationer i klubben (tabel 9). Af tabellen fremgår det bl.a., at langt størstedelen af forældrene er helt eller delvist enige i, at deres børn har gode relationer til andre børn i klubben. 9 af forældrene er helt enige i, at deres barn har gode relationer til de voksne i klubben, 7 er hverken enige eller uenige og 2 forældre er delvist uenige. Hvor enig/uenig er du i følgende udsagn ang. dit barns relationer i klubben? Helt enig Delvist enig Hverken enig eller uenig Delvist uenig Helt uenig Ved ikke Mit barn har gode relationer til de voksne Mit barn har gode relationer til de andre børn i klubben

17 Fællesskabet i klubben er godt Tabel 8 Forældrenes holdning til klubbens personale Forældrene er blevet bedt om at angive hvor vigtige de anser en række af personalets opgaver. Svarene ses i tabellen nedenfor. Hvad synes du er vigtigt, at pædagogerne i klubben kan og gør? At de sætter aktiviteter i gang for børnene Meget vigtigt Vigtigt I nogen grad vigtigt Mindre vigtigt Ikke vigtigt Ved ikke At de skaber ro At de er sjove for børnene at være sammen med At de løser konflikter At de lytter, hvis mit barn har brug for at snakke med en voksen At de er gode til noget bestemt, som de kan lære mit barn (fx musik, sport osv). At de tager initiativ til samtaler om vigtige emner som fx venskaber, kropstilfredshed, sociale medier mv. At de tager initiativ til samtaler om emner, som mit barn synes er vigtige Tabel At tabellen fremgår det, at en stor del af forældrene finder det vigtigt, at de voksne i klubben lytter hvis deres barn har brug for at snakke med en voksen og at de løser konflikter. Færre synes at lægge vægt på, at personalet er gode til noget bestemt de kan lære fra sig. Efterfølgende er forældrene blevet bedt om at vurdere, hvor enige eller uenige de er i forskellige udsagn om klubbens personale: 16

18 Hvor enig/uenig er du i følgende udsagn ang. de voksne i klubben? Helt enig Delvist enig Hverken enig eller uenig Delvist uenig Helt uenig Ved ikke De voksne er engagerede De voksne er gode til at sætte gang i aktiviteter De voksne er gode til at inddrage alle børn i aktiviteter i klubben De voksne er gode til at tale med børnene De voksne er gode til at få børnene til at føle sig trygge De voksne er gode til at hjælpe børnene til at have det godt samme Tabel 10 Størstedelen af forældrene synes at være enige i, at de voksne i klubben er engagerede og gode til at tale med børnene. 7 forældre er imidlertid helt eller delvist uenige i, at de voksne er gode til at sætte aktiviteter i gang og inddrage børnene i aktiviteterne. Derudover svarer en del af forældrene ved ikke til en del af spørgsmålene. Kan dette have noget at gøre med deres manglende indsigt i det pædagogiske projekt? Ved forældrene ikke rigtig hvad der er egentlig foregår i klubben? Opsamling Forældrene er generelt tilfredse med deres barns klubtilbud, ligesom størstedelen oplever, at deres barn godt kan lide at komme i klubben. Forældrene lægger stor vægt på, at klubben skal være et frirum for deres børn, hvor de kan hygge sig med deres kammerater og samles om sjove aktiviteter. En stor del af forældrene har imidlertid ikke nogen fornemmelse af klubbens pædagogiske projekt, og klubben kan, ligesom SFO en, med fordel overveje hvordan den kan blive bedre til at inddrage forældrene og give dem en fornemmelse af hvad det egentlig er der sker i klubben. 17

19 Da der, som nævnt i indledningen, kun var besvarelser fra 31 forældre, skal tal og udtalelser i dette afsnit ikke forstås som endegyldige sandheder, men kan snarere fungere som inspiration til, hvor klubben kan sætte ind i forhold til de forskellige parametre gennemgået i dette afsnit. 18

20 Del 3: Ungeperspektiver Af de 197 unge 2 der går i Klasse på Fanø Skole, og dermed har mulighed for at gå i klubben, har 73 3 besvaret spørgeskemaet, heraf 37 piger og 36 drenge. Fordelt på klassetrin er der 17 unge i 5. klasse (23,3%), 34 unge i 6. klasse (46,6%), 13 unge i 7. klasse (17,8%), 8 unge i 8. klasse (11%) og 1 ung i 9. klasse (1,3%). Der er altså flest besvarelser fra unge i klasse, hvorfor det hovedsageligt vil være disse klassetrins oplevelser som spørgeskemaerne giver et indblik i. Ud af de 73 respondenter, svarer 43 (59%) at de kommer i klubben, mens 30 (41%) svarer, at de ikke kommer i klubben. Besvarelser fra de, der har svaret nej, vil indgå i et af rapportens senere afsnit. De, der har svaret ja til, at de kommer i klubben, er blevet spurgt om, hvor ofte de typisk kommer: Hvor ofte kommer du typisk i klubben? Procent 3 aftener om ugen 16,3% 2 aftener om ugen 39,5% 1 aften om ugen eller sjældnere 45,0% Tabel 1 Størstedelen af de unge er glade for eller synes det er okay at komme i klubben (tabel 2). Er du glad for at komme i klubben? Procent Ja, jeg er glad for at komme i klubben 58,1% Det er okay 37,2% Nej, jeg er ikke så glad for at komme i klubben 4,7% Tabel 2 Ikke overraskende er der en sammenhæng mellem hvor glad man er for at komme i klubben og hvor ofte man kommer. Blandt de der angiver at de typisk kommer i klubben 3 aftener om ugen, svarer næsten 9 ud af 10 (85,7%), at de er glade for at komme i klubben, mens det kun gælder 42,1% af dem, der kun kommer i klubben én gang om ugen eller sjældnere. Adspurgt om hvorvidt de ville anbefale klubben til andre, svarer 55,8% ja, 37,2% svarer ved ikke, mens 7% svarer nej. Lidt overraskende er det ikke den gruppe af unge der kommer mest i klubben der er mest positiv i forhold til at anbefale klubben til andre (57,1%), men derimod den gruppe der kommer 2 dage om ugen i snit. Her angiver 76,5%, at de ville anbefale klubben til andre. Blandt dem der kommer sjældnest gælder det 36,8%. De der kommer mindst i klubben, er altså også mindst tilbøjelige til at ville anbefale klubben til andre. Til overvejelse: selvom de fleste unge tilsyneladende virker tilfredse med klubtilbuddet, kan klubben spørge sig selv, om det er tilfredsstillende, at næsten fire ud af ti medlemmer kun synes det er okay at gå i klubben, og en lige stå stor andel svarer, at de ikke ved om de ville anbefale klubben til andre? Hvordan kan man sikre, at de unge der ikke kommer i klubben så tit, får en lige så god oplevelse som de der kommer der ofte? 2 Man kan diskutere, om målgruppen 5.-9.klasse ikke indeholder både børn og unge. For læsevenlighedens skyld har vi dog valgt at omtale gruppen som unge, idét fokus har været på det gode ungeliv. 3 Der er dermed en svarprocent på

21 Forventninger Når vi snakker med de unge om hvorfor de går i klub, svarer de fleste, at det er for at hænge ud med vennerne. Klubben giver bl.a. mulighed for at ses med flere venner på samme tid. Som en pige i 6. klasse forklarer: Jeg tror det er nemmere at være i klubben sammen, fordi jeg tror ikke vi alle sammen, hvis vi er 15, kan være hjemme ved én anden. En dreng i 7. klasse fortæller hvorfor han går i klubben: Dreng: Hvis man hellere vil være ude end hjemme, hvis der er kedeligt derhjemme ( ) og man vil lave lidt sammen med sine venner. Det er ikke altid man kan være sammen med sine venner i skolen sådan på den måde som man kan i klubben. Interviewer: På hvilken måde tænker du? Dreng: Altså hvor man bare snakker og har det sjovt. Det er der ikke lige så meget tid til i skolen. Måden man er sammen på i klubben, er altså anderledes end i skolen f.eks., idet klubben tilbyder et mere afslappet rum uden de krav de unge oplever i skolen, og det giver flere af de unge, som bruger klubben, udtryk for, at de sætter pris på. Mange lægger desuden vægt på klubbens aktiviteter såsom bordtennis, hoppepude og PlayStation. En del fremhæver også ture ud af huset som noget helt særligt. En dreng fra 7. klasse fortæller: De (klubben) arrangerer også sådan med at man tager til København ( ) Når vi kører i bussen, så er der et ret godt fællesskab. For at få et indblik i hvilke ting de unge tillægger værdi i forhold til deres klubtilbud, blev de bedt om at angive hvor vigtige de anser forskellige faktorer. Deres svar fordeler sig således: Hvad er vigtigt for dig, når du går i klub? Meget vigtigt Vigtigt I nogen grad vigtigt Mindre vigtigt Ikke vigtigt At jeg kan være sammen med mine klassekammerater 48,8 34,9 11,6 2,3 2,3 At der er god mad 27,9 18,6 25,6 11,6 16,3 At vi tager på ture ud af huset 25,9 16,3 18,6 23,3 16,3 At der er sjove aktiviteter 25,6 48,9 18,6 4,7 2,3 At jeg kan være sammen med nogen, jeg ikke går i klasse med 25,6 23,2 25,6 14,0 11,6 At der er voksne jeg kan tale med 18,6 23,3 25,6 20,9 11,6 At der er aktiviteter, hvor jeg kan blive dygtigere til noget 7,0 9,3 53,5 20,9 9,3 20

22 Tabel 3. Alle tal er i procent. Af tabellen fremgår det, at de unge særligt lægger vægt på, at de kan være sammen med deres klassekammerater, men at det også er vigtigt for dem, at der er nogle sjove aktiviteter, at de kan være sammen med nogen de ikke går i klasse med, at der er ture ud af huset og at der er god mad! Til gengæld fremhæver forholdsvist få vigtigheden at af der er aktiviteter hvor de kan blive dygtigere til noget, og at der er voksne de kan tale med. Efterfølgende er de unge blevet bedt om at angive hvad det allervigtigste er for dem når de går i klub (tabel 4). Her fremgår det tydeligt, at de tillægger samværet med deres klassekammerater stor betydning. Hele 58,1% synes, at det er det allervigtigste, når de går i klub. Hvad er det allervigtigste for dig, når du går i klub? At jeg kan være sammen med mine klassekammerater Procent 58,1 Andet 20,9 At jeg kan være sammen med nogen, jeg ikke går i klasse med 11,7 At der er aktiviteter, jeg har det sjovt med 7,0 At der er voksne jeg kan tale med 2,3 At der er god mad 0,00 At der er aktiviteter, hvor jeg kan blive dygtigere til noget 0,00 Tabel 4 Sammenhold og fællesskab For at blive klogere på de unges oplevelse af at gå i klubben, spurgte vi i spørgeskemaundersøgelsen ind til deres oplevelser af fællesskab og andre sociale parametre i klubben. Selvom en stor gruppe (81,4%) er meget enige eller enige i, at det er let at finde nogle at være sammen med, angiver mere end hver tiende (11,6%), at de er meget enige eller enige i, at det kan være svært at finde nogen at være sammen med. Se tabel 5 herunder. Hvordan synes du det er at være i klubben Meget enig Enig Hverken enig eller uenig Uenig Meget uenig Jeg har det godt med de andre 18,6 55,8 18,6 2,3 4,7 21

23 børn/unge Der er et godt fællesskab i klubben Det er let at finde nogen at være sammen med Det er svært at finde nogen at være sammen med Det er let at føle sig udenfor Der er meget sladder 20,9 41,9 30,2 4,7 2,3 44,2 37,2 9,3 7,0 2,3 7,0 4,7 11,6 30,2 46,5 6,9 7,0 18,6 32,6 34,9 11,6 14,0 58,1 7,0 9,3 Tabel 5. Alle tal er i procent. Som det fremgår af tabellen ovenover synes sammenlagt 13,8% af det er let at føle sig udenfor, og 25,6% er meget enige eller enige i, at der er meget sladder i klubben. Svarene viser desuden signifikante forskelle på hvor godt henholdsvis drenge og piger angiver at have det med de andre i klubben. Ingen piger har svaret, at de er meget enige i, at de har det godt med de andre i klubben, mens 30,8% af drengene har sat kryds ud for denne svarmulighed. En lignende forskel ses i svarene på spørgsmålet om, hvorvidt der er et godt fællesskab i klubben. Her svarer 35,3% af pigerne, at de er meget enige eller enige i, at der er et godt fællesskab i klubben, mens tallet for drengene ligger væsentligt højere, nemlig på 80,7%. Til overvejelse: hvad kan disse kønsforskelle skyldes? Hvad kan klubben gøre for at flere piger oplever et godt fællesskab i klubben? Da klubben, i modsætning til faste fritidsaktiviteter, som f.eks. sport eller musik, ikke er bundet op på en egentlig aktivitet, er det ikke fastlagt på forhånd, hvilke aktiviteter de unge kan deltage i. Både medlemmer og personale fortæller, at aktiviteter som rundbold, klatrevæg, hoppepude, bål osv. bliver bestemt på dagen, hvis stemningen er til det. Vi har derfor spurgt de unge, hvad de synes om ikke at vide hvad de skal lave på forhånd, og i den forbindelse heller ikke vide hvem de skal være sammen med (tabel 6). 22

24 Hvordan er det ikke at vide hvad man skal lave og hvem man skal være sammen med i klubben? Helt enig Enig Hverken enig eller uenig Delvist uenig Helt uenig Det kan godt være lidt utrygt, at man ikke ved, hvad man skal lave, når man kommer ned i klubben Det kan godt være lidt utrygt, at man ikke ved hvem man skal være sammen med når man kommer ned i klubben 4,7 11,6 34,9 16,3 32,6 4,7 16,3 27,9 20,9 30,2 Tabel 6. Alle tal er i procent. 16,3% af børnene er helt enige eller enige i, at det godt kan være lidt utrygt ikke at vide, hvad man skal lave, når man kommer hen i klubben, ligesom 20,9% er helt enige eller enige i, at det godt kan være lidt utrygt ikke at vide, hvem man skal være sammen med, når man kommer ned i klubben. Selvom der er mange tilfredse børn og unge, og mange af dem under interviews også giver udtryk for, at de sætter pris på klubbens frie rammer, så synes der altså også at være en gruppe unge for hvem det er svært at begå sig socialt under disse frie rammer. Til overvejelse: er det muligt at skabe nogle lidt tryggere rammer for disse unge, uden at gå på kompromis med de andres frihedsfølelse? Jeg tror det vigtigste er, at de bare er der - de voksnes rolle i klubben Klubmedlemmerne er blevet bedt om at vurdere, hvor vigtigt de synes det er, at de voksne i klubben kan bestemte ting: Hvad er vigtigt for dig, at de voksne i klubben kan? Meget vigtigt Vigtigt I nogen grad vigtigt Mindre vigtigt Ikke vigtigt At de løser konflikter At de lytter til mig, når jeg har brug for at snakke med en 41,9 30,2 23,3 2,3 2,3 30,2 30,2 20,9 11,6 7,0 23

25 voksen At de er sjove at være sammen med At de sætter gang i aktiviteter At de voksne tager initiativ til samtaler med mig At de er gode til noget bestemt, som de kan lære mig (fx musik, sport osv) At de skaber ro 20,9 34,9 25,6 11,6 7,0 20,9 25,6 25,6 18,6 9,3 20,9 25,6 30,2 14,0 9,3 16,3 7,0 30,2 32,6 14,0 14,0 30,2 30,2 18,6 7,0 Tabel 7. Alle svar er i procent. Som det fremgår af tabellen ovenover er det vigtigt for en stor del af medlemmerne, at de voksne i klubben løser konflikter. Derudover er det også vigtigt, at de voksne lytter til dem, når de har brug for at snakke med en voksen, at de voksne sætter gang i aktiviteter, og at de er sjove at være sammen med. Når vi spørger de unge, hvad der er allervigtigst for dem, at de voksne i klubben kan, fordeler svarene sig således: Hvad er allervigtigst for dig, at de voksne i klubben kan? Procent At de er sjove at være sammen med 30,2 At de løser konflikter 20,9 At de sætter gang i aktiviteter 16,3 At de skaber ro 14,0 Andet, skriv gerne hvad 14,0 At de er gode til noget bestemt, som de kan 4,7 24

26 lære mig (fx musik, sport) At de lytter til mig, når jeg har brug for at snakke med en voksen At de voksne tager initiativ til samtaler med mig 0,00 0,00 Tabel 8. Alle svar er i procent. Her fremhæves det særligt, at de voksne skal være sjove at være sammen med. Desuden er det vigtigt for mange, at de voksne løser konflikter og sætter gang i aktiviteter. Ser man på hvordan helholdsvis drenge og piger svarer træder enkelte forskelle frem. Mens 47,1% af pigerne har svaret, at det vigtigste for dem er, at de voksne er sjove at være sammen med, har kun 19,2% af drengene svaret det samme. Ingen af pigerne har til gengæld sat kryds ved, at det vigtigste er, at de voksne kan løse konflikter, mens 34,6% af drengene mener det er personalets vigtigste opgave. Er der særligt mange konflikter blandt drengene i klubben? Ud af de 6 unge der har sat kryds ved andet nævner fire af dem også konfliktløsning i deres uddybende svar. Nogle af de unge giver dog udtryk for, at de voksne ikke altid er så gode til at løse konflikter i klubben. Nedenfor ses et uddrag fra et fokusgruppeinterview med 2 drenge og 1 pige, alle fra 7. klasse. På spørgsmålet om hvorvidt, der var noget de voksne i klubben kunne gøre bedre, svarer de: Dreng 1: Måske være lidt mere opmærksom på konflikter. Der har været sådan lidt hvor de måske skulle have trådt ind lidt før. Interviewer: Hvad var det for nogle konflikter? Dreng 1: Altså jeg kunne godt se på en af dem, at de ikke kunne se om det var alvorligt, men så lod de bare være. Og der skulle måske bare tage den sikre side, og så bare gå ind og så se hvad der sker. Dreng 2: De skal være lidt mere opmærksomme på når konflikten bliver optrappet, i stedet for at de bare tror det er en der er med i en leg (...). Pige: Jeg tror også det er for at give os noget mere frirum, at de ikke altid bare går ind, fordi det kan jo godt være, at det er fordi vi er store. Det ville de jo nok hvis det var de små i fritteren. Samtalen her gør meget fint opmærksom på det dilemma, der nok nemt opstår i netop denne målgruppe. Hvor drengene her forventer, at de voksne træder til, når der er en konflikt, nuancerer pigen i den sidste sætning, ved at sige, at klubben jo netop er et frirum for de lidt større børn, hvor voksne, der blander sig alt for meget, måske ikke rigtig hører hjemme? For lige så vel som de to drenge ovenover synes, at de voksne gerne må træde til lidt før, så synes andre, at de voksne blander sig for meget: Interviewer: Er der noget I synes de voksne skal gøre mere eller mindre? Dreng 1: Blande sig mindre. Dreng 2: Det samme. Dreng 3: Enig. Interviewer: Hvad er det de sådan blander sig i? Dreng 1: Du ved, når man står der og snakker med en, så synes de at det bliver lidt for voldsomt, og det forstår jeg ikke helt. (interview med 3 drenge, 7. klasse) 25

27 Selvom mange synes det er vigtigt, at de voksne løser konflikter, er der altså stor forskel på, hvordan man foretrækker det bliver gjort. Hvor nogle sætter pris på de lidt mere tydelige voksne som de måske kender fra SFO en, nyder andre, at klubben netop er et frirum hvor man ikke hele tiden bliver forstyrret af de voksne. Adspurgt om hvorvidt de har det godt med de voksne, svarer medlemmerne således: Jeg har det godt med de voksne Procent Helt enig 20,9 Enig 46,5 Hverken enig eller uenig 27,9 Uenig 4,7 Meget uenig 0,00 Tabel 9 Langt de fleste af de unge giver udtryk for, at de har det godt med de voksne i klubben. Dog svarer næsten tre ud af ti (27,9%), at de hverken er enige eller uenige i, at de har det godt med de voksne. En forklaring kan være, at klubben for mange er et sted, man udelukkende kommer for at hænge ud med sine venner, og derfor ikke nødvendigvis har den store kontakt med de voksne. Da en pige i 7. klasse bliver spurgt, hvad hun bruger de voksne i klubben til svarer hun: Jeg bruger dem ikke sådan så meget til noget, fordi ja, jeg synes mere det er sådan, ja, de er der bare til at holde øje med os hvis det er der sker noget (pige, 7. klasse). Adspurgt om det samme, svarer tre drenge fra 7. klasse: Interviewer: Hvad bruger I de voksne i klubben til? Dreng 1: Ikke noget. Dreng 2: De er der bare. Dreng 3: Nogle gange til at spille bordtennis. Interviewer: Kunne I forestille jer klubben uden de voksne, ville det være lige så fint? Dreng 2: Det ville gå fuldstændig amok. Drengene her synes altså ikke at have noget særligt forhold til de voksne, ligesom de heller ikke mener, at de rigtig bruger dem til noget. Alligevel ville det, ifølge dem, gå fuldstændig amok, hvis ikke de voksne var der. Dette falder godt i tråd med de mange, der anser det som vigtigt, at de voksne løser konflikter. Til overvejelse: skal man som klub stille sig tilfreds med, at de voksne for nogle unges vedkommende, kun bliver brugt som brandmænd når det brænder på? Hvad ønsker man, set i et pædagogisk perspektiv, at de voksnes rolle i klubben skal være i forhold til de unge? 26

28 De unge blev endvidere bedt om at anføre hvor enige eller uenige de var i forskellige udsagn om de voksne i klubben. Deres svar ses herunder i tabel 10. Hvordan er de voksne i klubben? Helt enig Delvist enig Hverken enig eller uenig Delvist uenig Helt uenig De voksne er gode til at sætte gang i aktiviteter De voksne er gode til at inddrage alle børn i aktiviteter i klubben De voksne er gode at tale med De voksne er gode til at få mig til at føle mig tryg i klubben De voksne er gode til at hjælpe mig med at have det godt med de andre børn/unge 2,3 18,6 41,9 25,6 11,6 7,0 20,9 46,5 14,0 11,6 18,6 34,9 32,6 7,0 7,0 20,9 9,3 48,8 11,6 9,3 7,0 23,3 41,9 16,3 11,6 Tabel 10. Alle tal er i procent. 27,9% er helt eller delvist uenige i, at de voksne er gode til at hjælpe dem med at have det godt med de andre unge, ligesom 25,6% er helt eller delvist uenige i, at de voksne er gode til at inddrage alle børn i aktiviteterne. Tallene siger ikke noget om, hvorvidt disse unge rent faktisk har et behov for, at de voksne hjælper dem med at have det godt med de andre, eller om de har brug for hjælp til at blive inddraget i aktiviteter. Alligevel synes tallet højt, og klubben vil med fordel kunne se på om der er noget, den kunne gøre for at få det ned. Meget påfaldende for ovenstående tabel er desuden den store andel hverken enig eller uenig - sigere. Med undtagelse af svarfordelingen på spørgsmålet om, hvorvidt de voksne er gode at tale med, har mellem 41,9 og 48,8 procent af de unge svaret hverken enig eller uenig til alle spørgsmålene. Man kan spørge sig selv, hvorfor så mange ikke synes at have en fornemmelse af, hvad de voksne laver. Er det fordi klubben betragtes som et frirum, og de voksne derfor indtager en mere tilbagetrukket rolle end eksempelvis lærerne i skolen? Det kunne følgende udsagn fra en dreng i 7. klasse indikere: Jeg tror det vigtigste er, at de bare er der. At de er der til rådighed hvis det var at der skulle være et eller andet Eller er det fordi en stor del af de unge ikke selv har haft brug for at tale med en voksen, eller haft brug for hjælp til at blive inddraget i aktiviteter eller til at have det godt med de andre unge, og derfor ikke ved, hvordan de voksne håndterer disse situationer? Uanset hvad, synes det stadig værd at overveje, hvorfor så stor en del af de unge tilsyneladende er usikre på de voksnes evner i 27

29 forskellige situationer. Det skal dog bemærkes, at en del af de unge under interviews også fortæller, at de voksne er gode at snakke med: jeg synes altid er er rare at snakke med og de snakker godt med os, som en pige i 7. klasse formulerer det. Nogle bruger mest de voksne til hyggesnak, mens andre også godt kan tale om lidt alvorligere ting med dem. Et par elever fortæller, at en af de voksne i klubben har være tilknyttet deres klasse igennem flere år som ekstra støtte, hvorfor de har fået et særlig nært forhold til netop denne voksne. En pige i 7. klasse fortæller: XX har jo været vores UU-lærer eller hvad sådan noget hedder, så hun har altid været der, så man altid sådan har kendt hende. Det er i hvert fald derfor, at jeg har snakket med hende. I og med klubben er åben så få dage om ugen og så få timer ad gangen, er det måske også svært som pædagog at få opbygget gode, nære relationer til alle de unge. De unge selv giver udtryk for, at de føler sig mest fortrolige med de voksne som de også kender andre steder fra, som f.eks. pædagogen, der også har fungeret som UU-lærer. Til overvejelse: ville det være en idé at se på, hvorvidt man kunne skemalægge pædagogernes tid således, at de igennem længere tid fulgte bestemte klasser i skolen, og dermed fik et tættere forhold til de unge og hermed optimerede relationsarbejdet i klubben? Jeg tror heller ikke rigtig de voksne ved, hvad vi gerne vil - aktiviteterne i klubben De unge blev bedt om at sætte kryds ud for de ting de laver, når de er i klub. Her står det klart at mange bruger klubben til at hænge ud, men at idræt, leg og bevægelse (f.eks. bordtennis, hoppepude og fodbold) og PlayStation/Wii også er populære aktiviteter. Hvilke aktiviteter bruger du i klubben? Procent Hænger bare ud 72,1 Idræt, leg og bevægelse 46,5 Playstation/Wii-rummet 34,9 Sidder med min telefon 25,6 Brætspil 18,6 Køkkenaktiviteter 18,6 Musik 16,3 Ture ud af huset 7,0 Jeg bruger ingen af de aktiviteter, som er nævnt her 7,0 Klatrevæg 4,7 28