H ø j e T a a s t r u p F j e r n v a r m e A. m. b. a.

Transkript

1 H ø j e T a a s t r u p F j e r n v a r m e A. m. b. a. Projektforslag for fjernvarmeforsyning af den sydlige del af Taastrup Hovedgade iht. lokalplan Sag Projekt Projektforslag Trekanten Udarb. KLF Udg. 4 Kontrol AD Dato Godk. KLF

2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 1 2. Ansvarlige for projektet 1 3. Forholdet til den kommunale planlægning mv De bebyggelsesmæssige rammer Rammer for varmeforsyning Forhold til anden lovgivning 3 4. Forsyningsområde og varmebehov 3 5. Anlægsoverslag 4 6. Tidsplan 6 7. Arealafståelser og servitutpålæg 6 8. Forhandlinger med forsyningsselskaber 7 9. Økonomiske vurderinger Samfundsøkonomi og miljøforhold Selskabsøkonomi Brugerøkonomi Konklusion Bilag 11

3 1. Indledning Høje Taastrup Fjernvarme A.m.b.a. (HTF) ansøger hermed Høje-Taastrup Kommune om at godkende varmeforsyningsprojekt for bebyggelse i den sydlige del af Taastrup Hovedgade iht. lokalplan Projektforslaget ønskes godkendt iht. projektbekendtgørelsen (Bekendtgørelse nr. 825 af 24. juni 2016 om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg) under varmeforsyningsloven (Lovbekendtgørelse nr af 9. oktober 2018). For at byrådet kan godkende projektforslaget, er det en forudsætning, at projektet er i overensstemmelse med varmeforsyningslovens formål om at fremme den samfundsøkonomisk set bedste anvendelse af energi til bygningers opvarmning og til forsyning med varmt brugsvand. Som det fremgår af konklusionen, har projektet en positiv samfundsøkonomi i forhold til en reference med individuelle varmepumper. Projektforslagets område, der med godkendelse af projektforslaget overgår til fjernvarme i kommunens varmeplanlægning, er vist i bilag 1. Området afgrænses af Taastrup Hovedgade og Hveen Boulevard mod syd og af erhvervsområdet ved Snedkervej, Malervej og Vandmestervej mod nord og danner således en selvstændig enklave, der benævnes 'Trekanten'. Projektforslagets område har ikke tidligere været med i den kommunale planlægning for kollektiv varmeforsyning. Derfor er naturgasforsyning ikke en mulighed. Der anmodes ikke om tilslutningspligt. 2. Ansvarlige for projektet Høje-Taastrup Kommune er som varmeplanmyndighed ansvarlig for behandling af dette projektforslag. Høje Taastrup Fjernvarme A.m.b.a. er ansvarlig for projektforslagets udarbejdelse. Det er udarbejdet i samarbejde med Rambøll Danmark A/S, Hannemanns Allé 53, 2300 København S. Høje Taastrup Fjernvarme A.m.b.a. vil være ansvarlig for etablering og drift af fjernvarmeforsyningen til projektforslagets område.

4 3. Forholdet til den kommunale planlægning mv. 3.1 De bebyggelsesmæssige rammer Byrådet i Høje-Taastrup Kommune vedtog d. 20. november 2018 lokalplan Trekants område afgrænset af Hveen Boulevard og Taastrup Hovedgade samt tilhørende tillæg nr. 29 til Kommuneplan I lokalplanen er området inddelt i delområder med forskellige anvendelser. Projektforslagets forsyningsområde omfatter lokalplanens delområder A, B1+B2, C og D, hvor der vil være bebyggelse. Rammerne for tilladt bebyggelse er angivet i figur 1. Projektforslagets forsyningsområde fremgår også af bilag 1. Figur 1 Bebyggelsesmæssige rammer for projektforslagets forsyningsområde Rammerne for tilladt bebyggelse omfatter følgende: I delområde A mod vest (med navnet Thorsholm) er der 10 eksisterende kommunalt ejede husvildeboliger samt 1 fælleshus (servicebygning) opført inden for rammerne af Lokalplan Bomiljø for hjemløse. Med den nye lokalplan gives der tilladelse til at opføre bebyggelse op til en bebyggelsesprocent på 40. Der gives tilladelse til at etablere op til 46 nye boliger, heraf 38 tæt/lav rækkehuse i højst 2 etager i delområderne B1+B2 samt 8 åben/lav énfamiliehuse i delområde C. I Delområde D indgår den eksisterende erhvervsejendom, Taastrup Hovedgade 180, der udlægges til kontor- og serviceerhverv samt lettere fremstillingsvirksomhed, som er foreneligt med boligformål. Ligeledes indgår Taastrup Hovedgade 176, Toyota bilforhandler, i delområde D og udlægges til detailhandel for særlig pladskrævende varer. Bebyggelsesprocenten er på max. 40. Projektforslag Trekanten 2

5 3.2 Rammer for varmeforsyning Fjernvarmeforsyning til projektforslagets forsyningsområde foreslås baseret på varme fra HTFs eksisterende fjernvarmesystem. Det antages, at der som vist i bilag 1 trækkes en DN50 forsyningsledning ned til forsyningsområdet fra HTFs eksisterende hovedledning i Malervej. Da området ikke har været varmeplanlagt før, antages det som reference til fjernvarmen, at der etableres individuelle varmepumper, dvs. luft/vand varmepumper for tæt/lav bebyggelse og jordvarme for åben/lav bebyggelse, idet der forudsættes plads til vandrette jordslanger. 3.3 Forhold til anden lovgivning Kommunen skal ifølge Projektbekendtgørelsens 5 drage omsorg for, at varmeplanlægningen koordineres med anden relevant lovgivning. Der har siden 2013 været forbud mod at installere individuelle olie- og naturgasfyr til nybyggeri, hvorfor der er valgt individuelle varmepumper som referenceforsyning. Projektet er omfattet af Miljøvurderingsloven (Bekendtgørelse nr af 25. okt af lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM)). I lovens bilag 2 hører projektets fjernvarmenet under punkt 3b) om industrianlæg til transport af gas, damp og varmt vand. Et projekt omfattet af lovens bilag 2 må ikke påbegyndes, før kommunen skriftligt har meddelt bygherren ud fra ansøgning, at projektet ikke antages at kunne få væsentlig indvirkning på miljøet. Det betyder, jf. bekendtgørelsens 21, at projektet skal screenes efter kriterierne i bekendtgørelsens bilag 6 for at vurdere, hvorvidt det vil medføre væsentlig indvirkning på miljøet og dermed skal underkastes miljøkonsekvensvurdering og tilladelse. Høje-Taastrup Kommune har gennemført en miljøscreening af lokalplanen for at vurdere behovet for at udarbejde miljøvurdering. Med udgangspunkt i screeningen vurderede kommunen, at lokalplanen ikke skal miljøvurderes. Det vurderes, at kommunen ud fra screeningen vil beslutte, at fjernvarmeprojektet ikke forventes at få væsentlig indvirkning på miljøet og derfor heller ikke skal miljøvurderes. Det bemærkes, at det er antaget, at der kan etableres luft/vand varmepumper, der overholder gældende lovgivning for støjpåvirkninger. 4. Forsyningsområde og varmebehov Projektforslaget forsyningsområde er vist i bilag 1, og etableres inden for rammerne af den nye lokalplan Projektforslagets område er afgrænset til lokalplanens delområder A, B1+B2, C og D, som vist i figur 1 og bilag 1. Projektforslag Trekanten 3

6 Tabel 1 Varmegrundlag i projektforslagets forsyningsområde Område Antal Anvendelse Etage Varme- Behov pr. bygninger areal behov bygning m2 MWh/år MWh/år A 11 Offentligt formål ,8 B1+B2 38 Tæt/lav boliger ,0 C 8 Åben/lav boliger ,2 D1+D2 4 Erhverv ,6 Sum Projektforslagets varmegrundlag ved fuld udbygning fremgår af tabel 1. Der er regnet med 46 nye boligenheder, hvoraf 38 opføres som tæt-lav i op til 2 etager i delområde B1+B2 samt 8 fritliggende parcelhuse i delområde C. Husene antages opført efter Bygningsreglement 2018, dvs. energiklasse 2015-huse. Varmebehov til rumvarme og varmt brugsvand antages i gennemsnit at ligge på 40 kwh/m2. Derudover indgår delområde A med bygninger til offentligt formål (husvildeboliger mv.), hvor der er udvidelsesmuligheder til en tilladt bebyggelsesprocent på 40. Der er antaget i alt 11 bygninger som i dag ved fuld udbygning. Endelig udlægges delområde D til erhverv også med en tilladt bebyggelsesprocent på 40, hvilket er indregnet, idet vejarealer er fratrukket. Alt i alt svarer det valgte varmegrundlag til 80% af det potentielle varmegrundlag, hvis lokalplanens tilladte bebyggelsesprocenter udnyttes fuldt ud. Det estimerede samlede fjernvarmeproduktionsbehov er vist i tabel 2. Tabel 2 Projektforslagets dækning af varmebehovet Projektforslag Enhed Fjernvarme Varmesalg MWh/år 550 Varmedistributionstab MWh/år 110 Varmeproduktion MWh/år 660 Produktionskapacitet kw 237 Det skal bemærkes, at målinger har vist, at mange nye boliger i praksis har et markant højere varmeforbrug end forventet ud fra energirammen. I projektforslaget er dette mere sandsynlige forbrug ikke indregnet, men det vurderes at være til gunst for fjernvarmeløsningen, dersom det blev indregnet. 5. Anlægsoverslag Til fjernvarmens distributionsnet antages moderne twin-prærørssystem baseret på AluPex op til DN40 samt stålrør ved større dimensioner. Målsætningen er at minimere anlægsomkostningerne, men også at sikre med ekstra isolering samt relativt lave driftstemperaturer at varmetabet begrænses. Projektforslag Trekanten 4

7 Anlægsoverslaget for fjernvarmenettet vurderes til i alt ca. 3,1 mio.kr. ekskl. moms jf. tabel 3. Ved opstilling af overslaget er der forudsat besparelser som følge af koordinering med øvrige anlægsarbejder under områdets byggemodning. Endvidere lægges forsyningsledningen i overvejende ubefæstet jord i en ledningskorridor langs regnvandsbassin umiddelbar nord for området. Overslaget på stikledninger er betinget af de enkelte stiks endelige ledningsføring. Ved ledningsdimensioneringen er der forudsat gennemstrømningsvandvarmere til bygningernes brugsvandsanlæg. Tabel 3 Anlægsoverslag og varmetab for fjernvarmeledningsnettet Ledninger Længde Varme- Enhed- Anlægs- Dnom tab pris overslag m MWh/år kr./m 1000 kr. Stik DN DN DN DN DN DN Sum Rådgivning mv. + uforudset 20% 523 Anlægsoverslag i alt ekskl. moms I tabel 4 er opstillet et anlægsoverslag over samtlige omkostninger for projektforslaget opdelt i kundeanlæg, stik, gadenet, forsyningsledning samt produktionsanlæg. Tabel 4 Anlægsoverslag over projektforslagets samtlige omkostninger Fjernvarmesystem I alt Anlæg Ekskl. moms 1000 kr. Andel Produktionskapacitet 175 4% Forsyningsledning % Gadenet % Stikledninger % Kundeanlæg % Sum % I anlægsoverslaget antages følgende: Gadenettet antages lagt ud i byggemodningsområderne samt i delområde A mod vest til varmecentralen i fælleshuset. Forsyningsledningen antages at være ca. 280 m lang fra eksisterende hovedledning i Malervej. Produktionskapacitet er påkrævet i det samlede CTR-VEKS fjernvarmesystem til brug for den samfundsøkonomiske vurdering. Kapaciteten etableres ikke Projektforslag Trekanten 5

8 konkret som en del af projektet, men vil indgå i VEKS produktionsplanlægning. Investeringerne indgår i de samfundsøkonomiske beregninger. Etableres der i stedet individuel varmeforsyning baseret på varmepumpeløsning (referencen), antages hvert varmepumpeanlæg dimensioneret til fuld dækning af varmebehov. I tabel 5 er opstillet et anlægsoverslag for den individuelle løsning. Det ses, at referencen er godt 1 mio. kr. billigere. Det skyldes navnlig, at det i projektforslaget antages, at der i referencen i tabel 5 ikke regnes med investeringer i husvildeboligernes eksisterende fælles varmeanlæg (under kolonne åben/lav ). Tabel 5 Anlægsoverslag ved fuld individuel varmeforsyning Individuelle anlæg Enhed Tæt/lav ny Åben/lav ny Åben/lav Erhverv Sum Varmepumpe pr. enhed 1000 kr Antal enheder Anlæg i alt 1000 kr Tidsplan Der er i priserne set bort fra værdien af den ekstra plads, som varmepumperne optager samt foranstaltninger til at forebygge mod støj fra de luft/vand baserede varmepumper, som især kan være et problem i tæt bebyggelse. Lokalplanen og projektforslaget er foranlediget af, at ejendomsejerne ønsker at anvende området. Der antages derfor en forholdsvis hurtig etablering af det samlede anlæg i løbet af Ved projektforslagets fjernvarmeløsning antages anlægsarbejder til forsyningsledningen påbegyndt primo/medio 2018 i forbindelse med byggemodning af området. De første huse vil kunne tilsluttes fjernvarme fra ultimo Arealafståelser og servitutpålæg Der anmodes ikke om tilslutningspligt med dette projektforslag. For huse opført som lavenergiklasse udsteder kommunen dispensation fra tilslutningspligten efter gældende lovgivning. Husene forventes dog alligevel tilsluttet fjernvarme pga. favorable vilkår som beskrevet i dette projektforslag. Alt i alt antages det, at 80% af den i lokalplanen tilladte bygningsmasse tilsluttes fjernvarme. I det nye område anlægges nye adkomstveje. Fjernvarmeledninger lægges så vidt muligt ad/i de nye veje jf. tracéforslag i bilag 1. Det kan anbefales, at gadeledningers placering sikres ved tinglyst servitutpålæg. For de relative korte stikledninger ind på de kommende kunders egne matrikler gennemføres tinglysning normalt ikke. Projektforslag Trekanten 6

9 I forbindelse med projektets gennemførelse forventes ekspropriation ikke at blive anvendt. 8. Forhandlinger med forsyningsselskaber Andre forsyningsselskaber er ikke inddraget eller orienteret, da godkendelse af projektforslaget ikke indebærer, at andre forsyningsselskaber vil blive berørt. 9. Økonomiske vurderinger 9.1 Samfundsøkonomi og miljøforhold De samfundsøkonomiske beregninger er gennemført efter Energistyrelsens forskrifter dvs. Vejledning i samfundsøkonomiske analyser på energiområdet fra juli 2018, suppleret med Finansministeriet vejledning i samfundsøkonomiske konsekvensvurderinger fra august 2017 samt Samfundsøkonomiske beregningsforudsætninger for energipriser og emissioner, oktober revideret udgave pr. november Endvidere tages der udgangspunkt i Ea Energianalyses notat Samfundsøkonomiske varmepriser i hovedstadsområdet fra oktober 2018, hvor det samlede kraftvarmesystem (CTR, VEKS og Vestforbrænding) er analyseret med de seneste forudsætninger. Kalkulationsrenten er sat til 4 %. I beregningerne antages alle investeringer gennemført første år. Tidshorisonten for driftsperioden er 20 år fra Forskelle i forventede tekniske levetider er reguleret ved at indregne scrapværdier efter 20 år i år Der antages flg. teknisk levetider: o o o Nye fjernvarmeledninger: 60 år Fjernvarmebrugeranlæg: 25 år Varmepumpeanlæg: 20 år Fjernvarmenettets tekniske levetid på 60 år er baseret på fortsat høj vandkvalitet, høj ledningskvalitet med svejste muffer eller tilsvarende kvalitet, indlagt alarmtråd i isoleringen samt gennemprøvede procedurer for vedligeholdelse. Varmepumpeanlæg tekniske levetid er sat til 20 års levetid. Det er under forudsætning, at der investeres i anlæg af høj kvalitet. Det danske klima er meget anderledes end i mange af de lande, vi normalt sammenligner os med, og meget anderledes end i de lande, hvor mange af de importerede varmepumper produceres. Vores klima er i fyringssæsonen præget af mange skift mellem tø og frost, og det kan reducere levetiden. De samfundsøkonomiske omkostninger ved fjernvarmeproduktionen tager udgangspunkt i notat fra VEKS om samfundsøkonomi. (Det skal i øvrigt bemærkes, at Rambøll vurderer, at disse omkostninger er for høje, da de vurderes baseret på en ikke-optimeret udviklingen af fjernvarmeproduktionen.) I bilag 3 er vist de samfundsøkonomiske beregninger. Resultatet er samlet i tabel 6 nedenfor. Med den givne beregningsmetode for samfundsøkonomien ses det, at Projektforslag Trekanten 7

10 samfundsomkostningerne for fjernvarmeprojektet over 20 år er lavere i nutidsværdi end ved de individuelle løsninger med varmepumper. Den supplerende følsomhedsvurdering i jf. tabel 6 omfatter: o Hvis fjernvarmesystemets anlægspris stiger med 15%, vil samfundsøkonomien for fjernvarmen fortsat være gunstig. o Fjernvarmenettets tekniske levetid er i udgangspunktet sat til 60 år. Kvalitetsudviklingen peger imidlertid på, at levetiden for moderne ledningssystemer kan øges væsentligt. Sættes ledningsnettets levetid op til 70 år, falder fjernvarmeløsningens samfundsøkonomisk nutidsværdi med 0,09 mio. kr. o Hvis fjernvarmesystemets samfundsøkonomiske energipriser stiger med 20%, vil samfundsøkonomien for fjernvarmen fortsat være mest gunstig. Tabel 6 Samfundsøkonomisk sammenligning Samfundsøkonomisk Reference Projekt Følsomhed projektforslag nuværdi-omkostning Varme- forslag Anlæg Ledninger Energi Enhed: 1000 kr. pumper +15% 70 år +20% Anlæg sum Kundeanlæg Ledningsnet Produktionsanlæg Drift og vedligehold Produktion og miljø Sum Intern rente 6,7% 4,0% 7,0% 4,5% Resultaterne viser, at fjernvarmeprojektet har den mest gunstige samfundsøkonomi set i forhold til individuel varmeforsyning baseret på varmepumper. Det kan også bemærkes, at fjernvarmens store fleksibilitet vil gøre det muligt at omlægge til stadig billigere varmeproduktion til gunst for samfundsøkonomien, herunder vil fjernvarmeforsyningen i forhold til de individuelle varmepumper bedre kunne integrere den fluktuerende vedvarende energi i fremtiden, og fjernvarmen vil kunne udnytte de overskudsvarmekilder, der bl.a. tilvejebringes i Høje Taastrup fra store varmepumper, idet de kan udnytte samproduktion af varme og køl og afkoble, når elprisen er høj, eller hvis elnettet er overbelastet. Det er på den sikre side ikke vurderet, om referencen vil kræve ekstra investeringer i elnettet. Projektforslag Trekanten 8

11 1000 kr. ekskl, moms Angående miljøforhold er deres omkostninger internaliseret i samfundsøkonomien, idet de ikke er en selvstændig beslutningsparameter iht. Varmeforsyningsloven. 9.2 Selskabsøkonomi Selskabsøkonomien er opstillet i bilag 4 og illustreret i figur 2. Projektet er selskabsøkonomisk fornuftigt med en tilbagebetalingstid på ca. 10 år. Der er i beregninger antaget, at fjernvarmetaksterne anno 2018 fastholdes fremover. Endvidere er det antaget, at alt nybyggeri får 50% rabat på tilslutningsafgifterne (dvs. stikledningsbidrag og investeringsbidrag) iht. HTFs takstblad. Der er i beregningerne set bort fra, at HTF har indført en incitamentstarif vedrørende returtemperatur. Den vil være til gunst for nye kunder, hvis varmeanlæg er blevet dimensioneret for en god afkøling eller til lavtemperaturdrift. Figur 2 Selskabsøkonomisk resultat ekskl. moms Akkumuleret overskud ultimo år for selskab Brugerøkonomi For nybyggeri vil anlægsomkostninger og tilslutningsbidrag indgå i bygningens samlede pris, Men alternativt vil en forbruger have mulighed for at optage et VEKSlån til nyt varmeanlæg, HTF kan endvidere tilbyde deres kunder en abonnementsordning, hvor omkostninger til anlæg, drift og vedligehold af deres varmeanlæg dækkes gennem en månedlig abonnementsbetaling. Eksempler på brugerøkonomi fremgår af bilag 5 og er summeret i tabel 7. Samlet set vil fjernvarmens brugerøkonomi være meget lig eller lidt bedre end brugerøkonomien ved individuelle varmepumper. Projektforslag Trekanten 9

12 Tabel 7 Eksempler på brugerøkonomisk sammenligning Brugerøkonomi Variable Faste Kapital- Drift og I alt Eksempler udgifter udgifter udgifter vedligehold Tæt/lav boliger Fjernvarme Luft/vand-VP Åben/lav boliger Fjernvarme Jordvarme Omkostninger for ekstra plads, som varmepumper kræver, er ikke indregnet. Ved jordvarme forudsættes, at der er det nødvendige grundareal til vandrette jordslager. Ved luft/vand-varmepumper forudsættes nødvendige foranstaltninger mod støj. 10. Konklusion Et projektforslag skal godkendes i henhold til Varmeforsyningsloven. Det betyder, at projektet skal være i overensstemmelse med varmeforsyningslovens formålsbestemmelse om at fremme den samfundsøkonomisk set bedste anvendelse af energi til bygningers opvarmning og til forsyning med varmt brugsvand og inden for disse rammer at forbedre miljøet såvel som at formindske energiforsyningens afhængighed af fossile brændsler. Begrundet i en solid samfundsøkonomi anbefales det at vedtage dette projektforslag vedr. fjernvarmeforsyning af 'Trekanten i henhold til lokalplan , og som afgrænses af Taastrup Hovedgade og Hveen Boulevard mod syd og af erhvervsområdet ved Snedkervej, Malervej og Vandmestervej mod nord. Selskabsøkonomisk er projektet robust for Høje Taastrup Fjernvarme, bl.a. fordi en væsentlig del af anlægsudgifterne vil kunne dækkes gennem stikledningsbidrag og investeringsbidrag. Høje Taastrup Fjernvarme opkræver ikke byggemodningsbidrag i nybyggeri-områder, men det ville have øget den selskabsøkonomiske robusthed yderligere. Med den forudsatte tarifering vil brugerøkonomien ved fjernvarme være på linje med den individuelle varmepumpeløsning. For nybyggeri indregnes anlægsomkostninger typisk i den samlede bygningspris, hvorfor de ikke vil være synlige på den årlige varmeregning. Idet Høje Taastrup Fjernvarme har indført en incitamentstarif for lav returtemperatur, anbefales det, at nybyggeriets varmeanlæg dimensioneres for lavtemperaturdrift. Det vil være til økonomisk gunst for både varmekunderne og fjernvarmeselskabet. Projektforslag Trekanten 10

13 11. Bilag Bilag 1 Forsyningsområde samt forslag til fjernvarmenet Bilag 2 Ledningsnettets tracé og dimensioner (ekskl. stikledninger) Bilag 3 Samfundsøkonomiske beregninger Bilag 4 Selskabsøkonomiske beregninger Bilag 5 Brugerøkonomiske beregninger Projektforslag Trekanten 11

14 HTF - Projektforslag Trekanten Bilag 1 - Forsyningsområde Bilag 1 - Forsyningsområde (blåt) samt forslag til fjernvarmenet HTF - Projektforslag Trekanten Tegningen inkluderer forsyningsledning fra eksisterende hovedledning ved Høje Taastrup Fjernvarmeværk, Malervej 7 Side 1/1

15 HTF - Projektforslag Trekanten Bilag 2 - Ledningsnet Bilag 2 - Ledningsnettets tracé og dimensioner (ekskl. stikledninger) HTF - Projektforslag Trekanten Tegningen inkluderer forsyningsledning fra eksisterende hovedledning ved Høje Tasstrup Fjernvarmeværk, Malervej 7 Side 1/1

16 HTF - Projekforslag Trekanten 1 2 Bilag 3 - Samfundsøkonomisk analyse 3 HTF - Projektforslag Trekanten 4 5 Driftsår Faktorer Nutidsværdi Årstal Levetid Enhed Beregn. Faktor Sum GENERELT 9 10 Diskonteringsfaktorer 4% 14,59 1,000 0,962 0,925 0,889 0,855 0,822 0,790 0,760 0,731 0,703 0,676 0,650 0,625 0,601 0,577 0,555 0,534 0,513 0,494 0,475 0, Nuværdi af driftsperiode ,59 12 Nettoafgiftsfaktor 1,33 13 Skatteforvridningsfaktor 1, VARMEGRUNDLAG Antal kundeanlæg Tæt/lav ny Åben/lav ny Åben/lav Erhverv Fjernvarmeprojekt 24 Nettovarmebehov MWh/år Nettab MWh/år Bruttovarmebehov MWh/år Individuelle varmepumpeanlæg Tæt/lav ny MWh/år Åben/lav ny MWh/år Åben/lav MWh/år Erhverv MWh/år SAMFUNDSØKONOMISKE ENHEDSPRISER Fjernvarmeprojekt 37 CTR-VEKS marginalt ab system kr./mwh 327,1 322,2 315,3 314,3 312,3 311,1 313,8 317,1 318,4 320,1 320,4 320,9 319,9 348,5 348,9 349,3 349,7 350,1 350,3 350,8 351,2 38 D&V distributionsnet kr./mwh 5 5,0 5,0 5,0 5,0 5,0 5,0 5,0 5,0 5,0 5,0 5,0 5,0 5,0 5,0 5,0 5,0 5,0 5,0 5,0 5,0 39 D&V-brugeranlæg, variabel kr./mwh 5 5,0 5,0 5,0 5,0 5,0 5,0 5,0 5,0 5,0 5,0 5,0 5,0 5,0 5,0 5,0 5,0 5,0 5,0 5,0 5,0 40 D&V-brugeranlæg, fast kr./anlæg Referencen 43 Tæt/lav ny Luft/vand VP COP = 2,7 44 Brændsel og miljø kr./mwh ,6 300,4 309,7 315,9 318,2 318,9 321,6 322,1 323,9 323,9 318,7 316,2 315,9 315,7 315,4 315,1 314,6 314,1 313,9 313,9 45 D&V-brugeranlæg, variabel kr./mwh 10 10,0 10,0 10,0 10,0 10,0 10,0 10,0 10,0 10,0 10,0 10,0 10,0 10,0 10,0 10,0 10,0 10,0 10,0 10,0 10,0 46 D&V-brugeranlæg, fast kr./anlæg Reinvesteringsfaktor kr./anlæg Åben/lav ny Jordvarme COP = 3,0 49 Brændsel og miljø kr./mwh ,4 258,8 270,4 278,7 284,3 286,4 287,0 289,4 289,9 291,5 291,5 286,9 284,6 284,3 284,1 283,8 283,6 283,1 282,7 282,5 50 D&V-brugeranlæg, variabel kr./mwh 10 10,0 10,0 10,0 10,0 10,0 10,0 10,0 10,0 10,0 10,0 10,0 10,0 10,0 10,0 10,0 10,0 10,0 10,0 10,0 10,0 51 D&V-brugeranlæg, fast kr./anlæg Reinvesteringsfaktor kr./anlæg Åben/lav Jordvarme COP = 3,0 54 Brændsel og miljø kr./mwh ,4 258,8 270,4 278,7 284,3 286,4 287,0 289,4 289,9 291,5 291,5 286,9 284,6 284,3 284,1 283,8 283,6 283,1 282,7 282,5 55 D&V-brugeranlæg, variabel kr./mwh 10 10,0 10,0 10,0 10,0 10,0 10,0 10,0 10,0 10,0 10,0 10,0 10,0 10,0 10,0 10,0 10,0 10,0 10,0 10,0 10,0 56 D&V-brugeranlæg, fast kr./anlæg Reinvesteringsfaktor kr./anlæg Erhverv Jordvarme COP = 3,0 59 Brændsel og miljø kr./mwh ,4 258,8 270,4 278,7 284,3 286,4 287,0 289,4 289,9 291,5 291,5 286,9 284,6 284,3 284,1 283,8 283,6 283,1 282,7 282,5 60 D&V-brugeranlæg, variabel kr./mwh 10 10,0 10,0 10,0 10,0 10,0 10,0 10,0 10,0 10,0 10,0 10,0 10,0 10,0 10,0 10,0 10,0 10,0 10,0 10,0 10,0 61 D&V-brugeranlæg, fast kr./anlæg Reinvesteringsfaktor kr./anlæg SAMFUNDSØKONOMI Varmeforsyningsprojekt Investeringer levetid, år 69 Ledningsnet kr Kundeanlæg kr Produktionsanlæg kr Investeringer i alt 1000 kr Drifts- og miljøomkostninger 75 Produktion og miljø 1000 kr ,7 208,2 207,5 206,2 205,4 207,2 209,3 210,2 211,3 211,5 211,9 211,2 230,1 230,3 230,6 230,9 231,1 231,3 231,6 231,9 76 Distribution og kundeanlæg 1000 kr ,1 24,1 24,1 24,1 24,1 24,1 24,1 24,1 24,1 24,1 24,1 24,1 24,1 24,1 24,1 24,1 24,1 24,1 24,1 24, Samfundsøkonomiske omk kr Reference: Individuelle varmepumper Investeringer levetid, år 83 Ledningsnet kr Kundeanlæg kr Produktionsanlæg kr Investeringer i alt 1000 kr Drifts- og miljøomkostninger 89 Produktion og miljø 1000 kr ,6 150,3 156,2 160,4 162,9 163,8 164,5 165,5 166,0 166,6 165,6 163,4 162,5 162,4 162,3 162,1 161,9 161,7 161,5 161,4 90 Kundeanlæg 1000 kr ,8 102,8 102,8 102,8 102,8 102,8 102,8 102,8 102,8 102,8 102,8 102,8 102,8 102,8 102,8 102,8 102,8 102,8 102,8 102, Samfundsøkonomiske omk kr Samfundsøkonomisk gevinst ved projekt i forhold til reference Investeringer 97 Ledningsnet 1000 kr Kundeanlæg 1000 kr Produktionsanlæg 1000 kr Investeringer i alt 1000 kr Drifts- og miljøomkostninger 103 Produktion og miljø 1000 kr Distribution og kundeanlæg 1000 kr Samfundsøkonomisk gevinst 1000 kr Samfundsøkonomisk intern rente % 6,7% -12% -10% -9% -8% -7% -6% -5% -5% -4% -4% 7% Samfundsøkonomisk gevinst akkum kr Bilag 3 - Samfundsøkonomi Side 1/1

17 HTF - Projektforslag Trekanten Bilag 4- Selskabsøkonomi Rambøll sag HTF Projektforslag Teglstenen Selskabsøkonomisk vurdering Høje Taastrup Fjernvarme a.m.b.a. Fuld færdiggørelse af varmeforsyningsprojekt i Faste priser ekskl. moms Enhed Leverancer Antal tilsluttede kunder Tilsluttet areal m Varmesalgsmængder MWh Varmetab MWh Varmetab i procent % 17% 17% 17% 17% 17% 17% 17% 17% 17% 17% 17% 17% 17% 17% 17% 17% Varmekøbsmængder MWh Tariffer Varmesalgspris HTF kr./mwh Varmekøbspris VEKS kr./mwh Fast afgift VEKS kr./mwh Samlet selskabsøkonomi Stikledningsbidrag 1000 kr. 50% 822 Investeringsbidrag 1000 kr. 50% 311 Sløjfning af gasstik 1000 kr. Abonnementsafgift 1000 kr Effektafgift 1000 kr Varmesalg 1000 kr Anlæg forsyningssystem 1000 kr Byggemodningsbidrag 1000 kr. 0 Varmekøb VEKS 1000 kr Fast afgift VEKS *) 1000 kr Drift og vedligehold 1000 kr Interne realrenteudgifter 1,0% 1000 kr. -7,8-16,7-16,5-14,1-11,6-9,5-7,7-6,0-4,1-2,3-0,5 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Akkumuleret overskud ultimo år 1000 kr Tilbagebetalingstid år *) Nye fjernvarmekunder antages fritaget for fast afgift til VEKS i 4 kalenderår efter tilslutningsåret. Rambøll/klf Side 1/1

18 HTF - Projektforslag Trekanten Bilag 5 Brugerøkonomi Projektforslag for fjernvarme til Trekanten Bilag 5 - Brugerøkonomisk analyse Brugerøkonomi for Tæt/lav ny Ekskl. moms - energipriser i 2018 Variable Faste Kapital- Drift og I alt udgifter udgifter udgifter vedligehold Fjernvarme Luft/vand-varmepumpe Fjernvarmerabatter Stikledningsbidrag 50% Investeringbidrag 50% Abonnementsafgift 0% Effektafgift 0% Fjernvarme - kundetype: Tæt/lav ny Priser inkl. moms Tarif/enhedspris Forbrug/enheder Udgifter Forbrugerafgifter Abonnementsafgift kr./år kr./år Effektafgift op til 500 m² 17,94 kr./m2 125 m kr./år Variabel pris 557 kr./mwh 5,0 MWh kr./år Årlige varmeudgifter i alt kr./år Tilslutningsafgifter Areal < 500 m2 Stikledningsbidrag kr kr. Investeringsbidrag 33,26 kr./m2 125 m kr. Byggemodningsbidrag 0 kr. 0 kr. Brugeranlæg, overslag kr kr. Samlet brugerinvestering kr. Årlige kapitaludgifter Heraf bidrag til ledninger 3,0% ÅOP 60 år 846 kr./år Heraf brugeranlæg 3,0% ÅOP 25 år kr./år Årlige kapitaludgifter i alt kr./år Drift og vedligehold (serviceordning) 420 kr./år Samlede årlige udgifter kr./år Baseret på takstblad 2018 men med rabatordning Luft/vand varmepumpe Priser inkl. moms 2,70 COP Enhedspris Forbrug Udgifter Elforbrug, COP=2,7 1,44 kr./kwh 1,9 MWh kr./år Service og vedligehold kr./år kr./år Driftsudgifter 30 kr./mwh 5,0 MWh 150 kr./år Årlige varmeudgifter i alt kr./år Investering kr kr. Årlige kapitaludgifter 3,0% ÅOP 20 år kr./år Samlede udgifter 1. år kr./år Rambøll/klf Side 1/1

19 HTF - Projektforslag Trekanten Bilag 6 - Berørte matrikler Bilag 6 -Berørte matrikler HTF - Projektforslag Trekanten DO Adresse Matr.nr. Ejerlav Ejer A Taastrup Hovedgade 186A-L 105b Høje-Taastrup By, Rønnevang HØJE-TAASTRUP KOMMUNE B1 Taastrup Hovedgade a Høje-Taastrup By, Rønnevang HØJE-TAASTRUP KOMMUNE B2 Taastrup Hovedgade Høje-Taastrup By, Rønnevang Søvænget A/S C Taastrup Hovedgade 182C 109a Høje-Taastrup By, Rønnevang Henrik Dam Ibershof C Taastrup Hovedgade 182B 109b Høje-Taastrup By, Rønnevang MESTER JACOB HOLDING ApS C Taastrup Hovedgade 182A 109c Høje-Taastrup By, Rønnevang Ümüt Özüpek C Taastrup Hovedgade Høje-Taastrup By, Rønnevang Henrik Dam Ibershof D Taastrup Hovedgade Høje-Taastrup By, Rønnevang EJENDOMSSELSKABET KØGEVEJ 180 ApS D Taastrup Hovedgade Høje-Taastrup By, Rønnevang EJENDOMSSELSKABET KØGEVEJ 180 ApS D Taastrup Hovedgade Høje-Taastrup By, Rønnevang Ulla Vedel Laursen D Taastrup Hovedgade Høje-Taastrup By, Rønnevang RANDLØV PETERSEN EJENDOMME ApS Side 1/1