Danmarks Kvalifikationsbalance

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Danmarks Kvalifikationsbalance"

Transkript

1 Danmarks Kvalifikationsbalance

2

3 Danmarks Kvalifikationsbalance Nikolaj Malchow-Møller, Jakob Roland Munch og Jan Rose Skaksen GYLDENDAL

4 Danmarks Kvalifikationsbalance Rockwool Fondens Forskningsenhed og Gyldendal A/S, København 2011 Grafisk tilrettelæggelse: Erik Justesen Trykt hos Narayana Press, Gylling Omslagsfoto: Stig Stasig Printed in Denmark 2011 ISBN udgave, 1. oplag Kopiering fra denne bog må kun finde sted på institutioner, der har indgået aftale med Copy-Dan, og kun inden for de i aftalen nævnte rammer. Udgivet med støtte fra Rockwool Fonden

5 Indhold Forord Af Torben Tranæs 7 1 Indledning Udvalgte resultater Metode og data Opbygningen af bogen 17 2 Anvendelsen af kvalifikationer Anvendelsen af kvalifikationer opdelt på brancher Anvendelsen af kvalifikationer opdelt på endelig anvendelse Anvendelsen af kvalifikationer i udenrigshandlen Opsummering 39 3 Beholdningen af kvalifikationer Udviklingen i beholdningen af arbejdskraft Udviklingen i beholdningen af kvalifikationer Vandringers bidrag til beholdningen af kvalifikationer Opsummering 63 4 Kvalifikationsbalancen i forhold til udlandet 64 5 Behovet for fremtidige produktionstilpasninger 70 6 Beholdningen af kvalifikationer alternative scenarier Scenarie 1: Fremadskuende overlevelsessandsynligheder Scenarie 2: Udskydning af tilbagetrækningsalder Scenarie 3: Aldersbetinget uddannelsestendens Opsummering Afslutning Indhold

6 6 Indhold Appendiks: Detaljeret beskrivelse af data og metoder 108 A.1 Beskrivelse af data 108 A.1.1 Anvendte databaser 108 A.1.2 Centrale definitioner 109 A.2 Beskrivelse af metoden anvendt i kapitel A.2.1 Den grundlæggende metode 111 A.2.2 Korrektion af faktorindholdet i eksporten 115 A.2.3 Korrektion af faktorindholdet i importen 118 A.2.4 Udvalgte resultater 120 A.3 Beskrivelse af metoden anvendt i kapitel A.3.1 Konstruktion af beholdningsmål 124 A.3.2 Beregning af bidrag fra vandringer 127 A.3.3 Udvalgte resultater 127 A.4 Beskrivelse af metoden anvendt i kapitel A.4.1 Konstruktion af tilpasningsfaktorer 130 A.4.2 Udvalgte resultater 132 A.5 Beskrivelse af metoden anvendt i kapitel A.5.1 Fremadskuende overlevelsessandsynligheder 135 A.5.2 Udskydning af tilbagetrækningsalder 135 A.5.3 Aldersbetinget uddannelsestendens 137 Litteratur 139 Indeks 141 Litteratur fra Rockwool Fondens Forskningsenhed

7 Forord I en mere og mere globaliseret verden bliver den internationale arbejdsdeling af stadig større betydning. Det diskuteres jævnligt i offentligheden, i hvilket omfang danske job og dansk arbejdskraft flytter til udlandet, og om vi fastholder eller afgiver de videntunge job og højtuddannede folk. Forskellige udsagn om hjerneflugt fra Danmark figurerer således ofte i medierne. Men hvad siger tallene egentlig om dette? I 2008 besluttede Rockwool Fonden via dens forskningsenhed at indlede et projekt, der skulle give et bidrag til afdækningen af Danmarks deltagelse i den internationale arbejdsdeling. Fokus skulle være på, i hvor høj grad Danmark im- og eksporterer forskellige typer af arbejdskraft, splittet op på en række uddannelseskategorier og sammenfattet i begrebet kvalifikationsbalancen. I denne forbindelse skulle projektet tage højde for de to vigtigste måder im- og eksport af arbejdskraft kan ske på: For det første via vandringer, dvs. ind- og udvandring af personer. For det andet via handel, dvs. gennem eks- og import. Mere bredt sigtede projektet mod at give et mere præcist billede af Danmarks kvalifikationsregnskab for perioden I regnskabet opgøres et mål for beholdningen af forskellige typer af kvalifikationer i Danmark, og hvilke typer af produktion disse kvalifikationer anvendes til. Ved at sammenholde beholdningen med anvendelsen får man et billede af, hvilke justeringer af produktionen der vil være nødvendige i fremtiden. Det er vigtigt at pege på, at der langtfra er enighed blandt fagfolk om, hvad der er den mest hensigtsmæssige udvikling i et lands kvalifikationsbalance og -beholdning. Men Rockwool Fonden mener, at det er et væsentligt bidrag til en sådan afklaring at have en opgørelse af kvalifikationsbalancen og -beholdningen og deres udvikling over tid at diskutere ud fra. Dette er helt parallelt med begrebet betalingsbalancen og dets praktiske og teoretiske udvikling. Rockwool Fondens Forskningsenhed indgik i projektet i et sam- 7 Forord

8 8 Forord arbejde med forskere tilknyttet Centre for Economic and Business Research (CEBR) ved Handelshøjskolen i København. Forskerne professor Nikolaj Malchow-Møller, professor Jakob Roland Munch og professor Jan Rose Skaksen gennemførte det omfattende arbejde med indsamling og analyse af de tilgængelige data, primært leveret fra nationalregnskabet i Danmarks Statistik. De tre forskere er også forfatterne til den bog, der nu præsenteres fra Gyldendal. Ved analyserne har de fået bistand af Anita Eskesen, Asbjørn Boye Knudsen, Jess Hansen, Jørgen Huss og Kristian Binderup Jørgensen, jf. også forfatternes egen tak til de pågældende i note 1 side 9. Ud over de nævnte forskere vil jeg takke Lars Haagen Pedersen og Pascalis Raimondos-Møller for at have gennemlæst og kommenteret en tidligere udgave af manus. I Forskningsenheden har formidlingschef Bent Jensen stået for kontakten til Gyldendal og forlagets kompetente og tålmodige grafiske tilrettelægger, Erik Justesen. Som enhedens øvrige projekter er arbejdet her gennemført i fuldstændig videnskabelig uafhængighed også af Rockwool Fonden, der imidlertid sædvanen tro har givet projektet ressourcemæssigt tilfredsstillende rammer. Jeg vil takke Rockwool Fonden med dens bestyrelsesformand Tom Kähler og direktør Elin Schmidt for en altid stor og usvækket interesse for enhedens arbejde også ved tilblivelsen af denne bog. København, oktober 2011 Torben Tranæs

9 1. Indledning 1 Kvalifikationer i form af uddannet arbejdskraft er afgørende for velstanden i Danmark. Junge og Skaksen finder således i en rapport fra 2010 udgivet af DEA, at uddannelse ikke blot forøger den uddannedes produktivitet, men også produktiviteten mere generelt i de virksomheder, der beskæftiger de uddannede. Der er desuden adskillige analyser, der peger i retning af, at uddannet arbejdskraft er blevet mere værdifuld for samfundet i de seneste årtier som følge af globaliseringen og en teknologisk udvikling, der stiller større krav til lønmodtagernes kvalifikationer. 2 Uddannelsesniveauet har da også været støt voksende. I 1980 var der således kun 14 % af de beskæftigede, der havde en videregående uddannelse, mens der i 2007 var 30 %. Der er desuden formuleret politiske målsætninger om, at kvalifikationsniveauet skal vokse i de kommende år, og der er udbredt enighed om, at det er vigtigt, at danske lønmodtagere skal have et højt (og stadigt voksende) kvalifikationsniveau. Men hvad er det egentlig, Danmark bruger arbejdskraftens kvalifikationer til, og i hvor høj grad er der overensstemmelse mellem udviklingen i de kvalifikationer, danskerne besidder, og udviklingen i de kvalifikationer, der anvendes i den danske økonomi? Det er et par 9 Indledning 1. Dette projekt er udarbejdet i samarbejde med Rockwool Fondens Forskningsenhed. Forfatterne takker Rockwool Fonden for opfordringen til at tage emnet op og for finansiel støtte til projektet. Anita Eskesen, Asbjørn Boye Knudsen, Jess Hansen, Jørgen Huss og Kristian Binderup Jørgensen takkes for fremragende forskningsassistance. Lars Haagen Pedersen, Pascalis Raimondos-Møller og Torben Tranæs takkes for de meget konstruktive kommentarer til en tidligere udgave af manuskriptet. 2. Et eksempel på en sådan analyse findes i en artikel af Malchow-Møller og Skaksen fra 2004, der viser, at der er en tendens til, at danske virksomheder i stigende grad efterspørger mere uddannet arbejdskraft i stedet for ufaglært arbejdskraft. Et andet eksempel er en ny artikel af Hummels, Jørgensen, Munch og Xiang fra 2011, der viser, at outsourcing i danske fremstillingsvirksomheder øger efterspørgslen efter højtuddannede og reducerer efterspørgslen efter lavtuddannede.

10 10 af de spørgsmål, som denne bog forsøger at give svar på. Formålet med publikationen er mere præcist at fremstille et kvalifikationsregnskab for perioden , der opgør, hvad Danmark råder over af forskellige typer af kvalifikationer, og hvilke typer af produktion disse kvalifikationer anvendes til. Et sådan regnskab kan være med til at belyse en række forhold omkring dansk økonomi relateret til uddannelse, demografiske ændringer og internationalisering. For det første giver det mulighed for at konstruere en såkaldt kvalifikationsbalance, som opgør Danmarks import og eksport af kvalifikationer både via international handel (eksport og import) og via befolkningsvandringer, hvilket vil kaste nyt lys over Danmarks deltagelse i den internationale arbejdsdeling. For det andet giver regnskabet mulighed for at analysere den fremtidige udvikling i udbuddet af forskellige typer af kvalifikationer i Danmark og sammenholde dette med anvendelsen af kvalifikationer i produktionen. Dermed kan man få en ide om de nødvendige fremtidige tilpasninger i produktionen og/eller kvalifikationsudbuddet. I det følgende gives først en række konkrete eksempler på, hvad der fremgår af analysen. Derefter gives en kort beskrivelse af, hvordan analysen er grebet an. Indledning 1.1 Udvalgte resultater Det fremhæves ofte, at mere højtuddannet arbejdskraft er afgørende for den danske eksport, da lønningerne til ufaglærte arbejdere er for høje til, at danske virksomheder kan konkurrere inden for produktion, der er baseret på ufaglært arbejdskraft. Analysen viser dog, at eksportproduktionen historisk set har anvendt mere lavtuddannet arbejdskraft end andre dele af produktionen. Selv i 2007 udgør de ufaglærte næsten 36 % af de beskæftigede ved produktion til eksport, mens de kun udgør omkring 23 % af de beskæftigede ved produktion til offentligt forbrug. Selvom der er en klar tendens til, at uddannelsesniveauet er blevet øget i eksportproduktionen, så lægger eksporten faktisk beslag på en større andel af de ufaglærte i 2007 end i Det diskuteres ofte, hvorvidt personer med humanistiske uddannelser kan anvendes i det private erhvervsliv, eller om de udelukkende ansættes i den offentlige sektor. Hvis man ser på humanister med lange videregående uddannelser, så var det i 1980 tilfældet, at over 80 % blev anvendt til produktion af offentligt forbrug. I 2007 er det

11 dog kun ca. 44 % af humanisterne, der anvendes til dette formål, mens fx 19 % anvendes til eksportproduktion. Analysen viser desuden, at Danmark via sin udenrigshandel i dag importerer % mere arbejdskraft, end der eksporteres, svarende til mellem og årsværk. For blot 25 år siden var der balance mellem de to poster. Eftersom Danmark er et land, der er rigt på højtuddannet arbejdskraft, vil man typisk forvente, at Danmark eksporterer varer med et højt indhold af kvalifikationer, mens der omvendt importeres varer med et lavt kvalifikationsindhold. Analysen viser da også, at nettoimporten af ufaglærte og faglærte kvalifikationer svarer til stort set hele den samlede nettoimport af arbejdskraft. I 2007 er nettoeksporten af videregående kvalifikationer stort set nul og dækker over en mindre nettoeksport af korte og især lange videregående kvalifikationer, som stort set modsvares af en nettoimport af mellemlange videregående kvalifikationer. Tidligere har Danmark dog også haft en nettoimport af videregående kvalifikationer samlet set. Kvalifikationer kan dog også importeres eller eksporteres via internationale vandringer. Opgørelsen af den samlede import og eksport af forskellige kvalifikationer via international handel og vandringer udgør Danmarks kvalifikationsbalance. Den viser, at Danmark i 2007 importerede en betydelig mængde ufaglærte og faglærte kvalifikationer, mens der var tættere på balance for de videregående kvalifikationers vedkommende. Mens der i tilfældet med de ufaglærte (og til dels også de faglærte) kvalifikationer har været tale om en klar trend med stigende nettoimport både i forbindelse med handel og som følge af vandringer, så har udviklingen været mindre klar for de videregående kvalifikationers vedkommende. Fra den sidste halvdel af 1980 erne og ca. 10 år frem er der imidlertid tegn på en nettoindvandring af uddannet arbejdskraft. Formodentlig har det også været tilfældet under højkonjunkturen i , hvor tallene dog stadig er meget usikre. Det er velkendt, at den demografiske udvikling med en arbejdsstyrke, der bliver stadigt ældre, betyder, at arbejdsudbuddet vil falde i Danmark i de kommende år. I rapporten belyses denne udvikling på en helt ny måde. Her beregnes Danmarks samlede beholdning af forskellige typer af arbejdskraft for den del af befolkningen, der er over 15 år. Når der med denne metode ses på den samlede beholdning af arbejdskraft uden at skelne mellem bestemte typer af kvalifikatio- 11 Indledning

12 12 Indledning ner så havde Danmark i 1980 en beholdning svarende til, hvad der kræves til 30 års produktion. I 2007 var denne beholdning skrumpet til kun 25 års produktion. For visse typer af kvalifikationer er udviklingen endnu mere markant. I 1980 var der således en beholdning af faglærte kvalifikationer svarende til godt 27 års produktion. Den var i 2007 faldet til godt 19 år; et fald på ca. 30 %. Når beholdningen af de forskellige typer af kvalifikationer skrumper i sammenligning med den aktuelle arbejdsstyrke og beskæftigelse, er det et udtryk for, at det ikke fremover vil være muligt at opretholde den aktuelle produktion uden at finde nye kilder til arbejdskraft (fx indvandring, øget fertilitet og øget erhvervsdeltagelse). Faldet i beholdningen af arbejdskraft kan under visse antagelser fortolkes som et udtryk for faldet i den langsigtede arbejdsstyrke. Her viser beregningerne i bogen, at der i de kommende år vil være et generelt fald i arbejdsstyrken på omkring 6 % i forhold til situationen i Analysen viser også, at aldringen af befolkningen er den væsentligste forklaring på den faldende arbejdsstyrke, mens indvandringen og et øget uddannelsesniveau har trukket i den anden retning med henholdsvis 2 % og 3 %. Det påstås ofte i den offentlige debat, at det er specielle typer af arbejdskraft, der vil blive mangel på i fremtiden. Det er dog stort set umuligt at foretage analyser, der giver sikre svar på, hvorvidt dette bliver tilfældet eller ej ikke mindst fordi det er overordentlig vanskeligt at forudsige, hvor meget der i fremtiden vil blive efterspurgt af forskellige typer af arbejdskraft. 3 Analysen i denne bog kan dog udpege, hvilke typer arbejdskraft der bliver mindre af i forhold til det nuværende niveau. Det viser sig, at den klart største indskrænkning i de kommende år vil finde sted blandt den meget store gruppe af faglærte. Der er også lagt op til store fald blandt de personer, der har korte- og mellemlange videregående uddannelser. Til gengæld ser der ikke ud til at ske indskrænkninger i den del af arbejdsstyrken, 3. I den udstrækning at effekterne af outsourcing i fremstillingssektoren i Danmark i dag er et signal om, hvad der vil ske i fremtiden, kan resultaterne fra artiklen af Hummels mfl. fra 2011 give et fingerpeg om, hvilke jobfunktioner der kan blive vanskelige at holde på. De finder fx, at outsourcing medfører, at efterspørgslen efter stillinger, der har et stort indhold af sproglige eller samfundsvidenskabelige færdigheder, stiger, mens der findes en negativ sammenhæng med efterspørgslen efter stillinger, der kræver tekniske eller naturvidenskabelige egenskaber. Til gengæld falder efterspørgslen efter stillinger med et højt indhold af manuelle færdigheder.

13 der har en lang videregående uddannelse, og det samme gælder for de ufaglærte. Eftersom dansk økonomi har bevæget sig i retning af at anvende mere højtuddannet arbejdskraft, peger dette umiddelbart i retning af, at det kun er ufaglært arbejdskraft, der bliver rigeligt af i de kommende år. Den demografiske udvikling afstedkommer således en generel indskrænkning af arbejdsstyrken, hvilket kan føre til mangel på arbejdskraft, og måske især arbejdskraft med meget specifikke kvalifikationer, fx inden for sundhedssektoren. Et væsentligt spørgsmål i denne sammenhæng er, hvorvidt det er muligt at tiltrække sådanne kvalifikationer fra udlandet. Analysen viser imidlertid ingen tydelig trend i nettoindvandringen af videregående kvalifikationer. Manglen på arbejdskraft kan også relateres til forskellige typer af produktion. Det fremhæves fx ofte, at den offentlige sektor bliver specielt hårdt ramt af den demografiske udvikling i de kommende år. Analysen viser, at overordnet set er dette ikke tilfældet. Indskrænkningen i udbuddet af de forskellige typer af kvalifikationer rammer bredt dvs. både produktion til eksport, privatforbrug, investeringer og offentligt forbrug. Det tyder dog på, at produktionen af investeringsgoder får lidt større problemer end de andre former for produktion. Det skyldes, at denne form for produktion trækker meget på de faglærte, som der vil blive markant færre af i de kommende år. Dette fremgår også, når der ses på en mere detaljeret brancheopdeling. Det viser sig således, at fx branchen fremstilling af maskiner til industri er en af de brancher, der får særligt svært ved i fremtiden at skaffe den arbejdskraft, der anvendes i dag. I forbindelse med den mere detaljerede brancheopdeling er det i øvrigt også interessant at bemærke, at banksektoren får svært ved at skaffe den arbejdskraft, den anvender i dag. Til gengæld vil servicefunktioner, der anvender meget ufaglært arbejdskraft, ikke få de store problemer. 13 Indledning 1.2 Metode og data I det følgende beskrives de mere overordnede principper for analysen. Som udgangspunkt er der to forhold, der er afgørende for, hvad der produceres i et land. For det første de ressourcer, som landet råder over i form af maskiner, bygninger, råvarer og forskellige typer af arbejdskraft. For det andet den efterspørgsel, der er fra forbrugerne efter forskellige varer og serviceydelser. I et land, der kun handler

14 14 Indledning meget lidt med omverdenen, vil der være en tæt overensstemmelse mellem det, der forbruges, og det, der produceres. Det behøver til gengæld ikke være tilfældet i et land som Danmark, der handler meget med omverdenen. En ofte fremført hypotese for åbne økonomier er således, at de specialiserer sig i at producere det, de er særligt gode til. Det, de er mindre gode til at producere, købes i udlandet. Denne hypotese kaldes for teorien om komparative fordele og blev oprindeligt formuleret af David Ricardo i En mulig forklaring på, hvordan komparative fordele opstår, er, at et land har rådighed over specielle ressourcer i form af kapital og arbejdskraft, der er særligt velegnede til visse former for produktion. Hvis et land fx råder over mange ingeniører, vil landet have en komparativ fordel i produktion, der kræver ingeniørbistand, og man vil derfor forvente, at landet specialiserer sig i sådanne former for produktion. Denne version af teorien forbindes især med to svenske økonomer: Heckscher, der skrev en artikel om emnet i 1919, og Ohlin, der skrev om emnet i en bog i Udgangspunktet for analyserne i denne rapport er i høj grad den tankegang, der blev introduceret af Heckscher og Ohlin. 5 I denne bog vil kvalifikationer blive målt ved individernes formelle uddannelse. Der vil blive skelnet mellem fem forskellige længder af personernes uddannelse: ufaglært, faglært, kort videregående uddannelse (KVU), mellemlang videregående uddannelse (MVU) og lang videregående uddannelse (LVU). Der vil også for nogle af uddannelseslængderne blive skelnet mellem en række forskellige uddannelsesretninger, såsom humanistiske uddannelser, naturvidenskabelige uddannelser, samfundsvidenskabelige uddannelser, tekniske uddannelser og sundhedsfaglige uddannelser. Samlet set giver det 20 forskellige uddannelser. I nogle af analyserne skelnes der imidlertid kun mellem de forskellige uddannelseslængder, dvs. fem typer af uddannelse. 4. I denne teori siges et land at have en komparativ fordel i at producere de varer og serviceydelser, der anvender forholdsvis meget af de ressourcer, som landet har relativt meget af i forhold til andre lande. I en åben økonomi vil et land specialisere sig i at producere og eksportere de varer og serviceydelser, som landet har en komparativ fordel i at producere. 5. Der er foretaget mange empiriske analyser med udgangspunkt i Heckscher-Ohlinteorien. En state of the art -præsentation af de empiriske muligheder og problemer i forbindelse med Heckscher-Ohlin-teorien findes i to artikler af Davis og Weinstein fra henholdsvis 2001 og 2003.

15 En forholdsvis simpel opgørelse over, hvordan kvalifikationerne anvendes, fås ved at se på den branchemæssige fordeling. En svaghed ved en sådan opgørelse er dog, at det ikke tages i betragtning, at produktion i én branche udnytter varer og serviceydelser købt i andre brancher. En alternativ mulighed er derfor at opgøre, hvordan kvalifikationer anvendes på forskellige typer af endelig anvendelse dvs. privat forbrug, offentligt forbrug, investeringer og eksport hvor der tages hensyn til, at produktionen af de forskellige typer af endelig anvendelse kan trække på produktion fra mange forskellige brancher. Det er denne form for opgørelse, der især vil blive fokuseret på i det følgende. Analysen viser, hvad det er for danske kvalifikationer, der anvendes til produktion af privat og offentligt forbrug i Danmark, til produktion af investeringsgoder og til eksportproduktion. 6 Det vil også blive beregnet, hvilke kvalifikationer Danmark køber i udlandet i forbindelse med importen. Anvendelsen af kvalifikationer er kun den ene side af regnskabet. Den anden side er en opgørelse af beholdningen af kvalifikationer i Danmark. Det er klart, at anvendelsen af kvalifikationer også stort set viser, hvad Danmark i et givet år har haft til rådighed af kvalifikationer. Denne opgørelse tager dog ikke hensyn til, at der kan være arbejdsløshed, der gør, at ikke alle kvalifikationer udnyttes i et givet år. Den tager heller ikke hensyn til, at beholdningen af en bestemt type kvalifikationer afhænger af alderen på de personer, der besidder de pågældende kvalifikationer. Den reelle beholdning af en bestemt type kvalifikationer er fx mindre, hvis de indehaves af personer på 60 år, end hvis de indehaves af personer på 30 år. Den opgørelse, der især fokuseres på i denne rapport, vil tage hensyn til sådanne forskelle, ligesom der naturligvis også vil blive taget hensyn til, at beholdningen af kvalifikationer påvirkes af indvandring og udvandring. I bogen beregnes Danmarks samlede beholdning af forskellige typer af arbejdskraft for den del af befolkningen, der er over 15 år. Hvis det fx kan forventes, at en given person vil have 10 år tilbage 15 Indledning 6. Intentionen med analysen er imidlertid ikke at afklare, hvilke kvalifikationer der totalt set er anvendt til at frembringe fx det danske privatforbrug, men udelukkende hvilke danske kvalifikationer der er anvendt i denne forbindelse. Det kan fx godt være tilfældet, at der er sket en ændring i retning af, at den produktion, der foregår i Danmark til dansk privatforbrug, foretages ved hjælp af flere højtuddannede, samtidig med at det danske privatforbrug reelt ændres til at være produceret af flere lavtuddannede, fordi en voksende andel af privatforbruget importeres.

16 16 Indledning på arbejdsmarkedet, så vil personen bidrage med 10 årsværk af de kvalifikationer (den uddannelse), vedkommende besidder. På den måde kan man opgøre Danmarks samlede beholdning af forskellige kvalifikationer i et givet år. Det skal bemærkes, at der i den primære analyse i denne bog udelukkende tages hensyn til de kvalifikationer, individerne har i det pågældende år, selvom det for nogles vedkommende ikke mindst de unges kan forventes, at de fremover vil øge deres kvalifikationsniveau. Ideen i regnskabet er imidlertid at betragte uddannelse som en investering, og på linje med andre investeringer skal den først bogføres, når den er foretaget. I bogens sidste del laves dog en række følsomhedsanalyser, der bl.a. indarbejder aldersbetingede uddannelsestendenser og en højere fremtidig tilbagetrækningsalder. Opgørelsen af de anvendte kvalifikationer giver et øjebliksbillede af, hvordan kvalifikationer udnyttes i et givet år. Opgørelsen af beholdningen af kvalifikationer viser derimod, hvilke kvalifikationer Danmark vil råde over i de kommende år. En sammenligning af anvendelse og beholdning af kvalifikationer giver derfor et billede af, hvor godt de kvalifikationer, Danmark råder over, matcher den produktion, der foregår i Danmark i dag. Hvis matchet er dårligt, peger det i retning af, at der enten skal ske ændringer med hensyn til tilgangen af kvalifikationer i de kommende år, eller der skal ske ændringer i forhold til den nuværende produktionsstruktur enten via produktionsmetoderne eller det, der produceres. I den sidste del af bogen analyseres det, hvor godt beholdningen af kvalifikationer matcher den nuværende anvendelse af kvalifikationer. Projektet gør brug af flere forskellige datakilder fra Danmarks Statistik. I analyserne vil det bl.a. blive opgjort, hvad de forskellige kvalifikationer bliver brugt til, og her er det vigtigt at tage hensyn til, at virksomheder køber varer og serviceydelser fra andre virksomheder, og at der derved er et indirekte forbrug af kvalifikationer gennem disse underleverandører. Til at fange dette anvendes input-outputstatistikken fra Nationalregnskabet, hvoraf det fremgår, hvilke input (herunder output fra andre brancher) der anvendes i produktionen i de enkelte brancher, samt hvordan outputtet fra de enkelte brancher bruges til forskellige typer af endelig anvendelse og som input i de andre brancher. Til at belyse individernes uddannelse og arbejdsmarkedstilknytning suppleres dette med data fra IDA-databasen, som indeholder information om bl.a. køn, alder, uddannelse og arbejds-

17 markedstilknytning for hele den danske befolkning. I forbindelse med vandringer kombineres disse databaser med registeroplysninger om ind- og udvandringer til og fra Danmark. Endelig anvendes i forbindelse med analyserne af kvalifikationsindholdet i Danmarks udenrigshandel data fra firmastatistikken, der indeholder oplysninger om bl.a. virksomhedernes eksport og omsætning, samt udenrigshandelsstatistikken, som rummer detaljerede oplysninger om import og eksport af varer. 1.3 Opbygningen af bogen Resten af bogen er bygget op på følgende måde. I kapitel 2 opgøres anvendelsen af kvalifikationer i Danmark fordelt på brancher og på produktion af forskellige typer af endelig anvendelse. I kapitel 3 opgøres Danmarks beholdning af forskellige typer af kvalifikationer. I kapitel 4 præsenteres kvalifikationsbalancen, der viser Danmarks udveksling af kvalifikationer med udlandet via udenrigshandlen og internationale vandringer. Kapitel 5 analyserer behovet for fremtidige produktionstilpasninger ved at sammenholde den nuværende anvendelse af kvalifikationer med den fremtidige udvikling i udbuddet. Kapitel 6 indeholder nogle følsomhedsanalyser af beholdningsmålene fra kapitel 3, hvor der bl.a. tages højde for aldersbetingede uddannelsestendenser samt en højere fremtidig tilbagetræknings- og levealder. Kapitel 7 bringer en sammenfatning af bogens resultater. Til sidst i bogen er der et længere appendiks indeholdende mere uddybende beskrivelser af data og de anvendte metoder. 17 Indledning

18 2. Anvendelsen af kvalifikationer 18 Anvendelsen af kvalifikationer I dette kapitel foretages en opgørelse over, hvordan de uddannelsesmæssige kvalifikationer anvendes i Danmark. Udgangspunktet er derfor de kvalifikationer, der faktisk anvendes i et givet år, dvs. de beskæftigedes kvalifikationer. I tabel 2.1. er det illustreret, hvordan disse fordeler sig på forskellige uddannelseslængder. Som det fremgår af tabellen, er beskæftigelsen i Danmark vokset med næsten personer siden Samtidig er der sket en stor opgradering af de uddannelsesmæssige kvalifikationer blandt de beskæftigede. I 1980 var over halvdelen af de beskæftigede ufaglærte, hvorimod det kun gjaldt for knap en tredjedel i Omvendt var der kun 3 % af de beskæftigede, der havde en lang videregående uddannelse i 1980, i 2007 var det næsten 10 %, og der ses en lignende udvikling for både korte og mellemlange videregående uddannelser. Hvad angår de faglærte, så er der et spring opad i løbet af 1980 erne, men derefter har de faglærtes andel af de beskæftigede været mere eller mindre konstant. I de følgende afsnit vil det blive analyseret, hvordan kvalifikationerne opgjort i nedenstående tabel anvendes til forskellige formål. En meget enkel måde at analysere brugen af kvalifikationer på er ved Tabel 2.1 Fordelingen af kvalifikationer blandt beskæftigede efter længde af uddannelse, 1980, 1990, 2000 og Ufaglærte 54,5% 42,7% 35,3% 32,2% Faglærte 31,1% 37,5% 39,7% 37,3% KVU 2,9% 3,5% 4,5% 6,0% MVU 8,6% 11,8% 13,2% 14,7% LVU 2,9% 4,5% 7,3% 9,8% Antal beskæftigede Note: Egne beregninger på data fra Nationalregnskabet og IDA-databasen. Se appendiks A.1 for yderligere dokumentation.

19 at se på anvendelsen i forskellige brancher, hvilket gøres i afsnit 2.1. I afsnit 2.2 analyseres det derimod, hvordan anvendelsen af kvalifikationer fordeler sig på produktionen af forskellige typer af endelig anvendelse, dvs. privat forbrug, offentligt forbrug, investeringer og eksport. Afsnit 2.3 rummer en opgørelse af de kvalifikationer, der udveksles med udlandet via import og eksport af varer og tjenester. Endelig indeholder afsnit 2.4 en kort opsamling. De anvendte metoder er beskrevet mere detaljeret i appendiks A Anvendelsen af kvalifikationer opdelt på brancher Der har været store branchemæssige forskydninger i Danmark i de seneste årtier. Figur 2.1 viser således, hvordan de beskæftigede har fordelt sig på følgende fire overordnede sektorer: primær sektor (landbrug mv.), fremstilling og forsyning, private serviceerhverv og offentlige serviceerhverv. I figuren ses det, at beskæftigelsens sektormæssige sammensætning har ændret sig en del siden Der er således en klart faldende 19 Figur 2.1 Fordeling af samlet beskæftigelse på sektorer, 1980, 1990, 2000 og % 50% 40% Anvendelsen af kvalifikationer 30% 20% 10% 0% Landbrug mv. Fremstilling mv. Privat service Offentlig service Note: Egne beregninger på data fra Nationalregnskabet og IDA-databasen. Se appendiks A.1 for yderligere dokumentation.

20 andel af de beskæftigede inden for den primære sektor og fremstilling, mens der er en voksende andel inden for private serviceerhverv. I 2007 er ca. 53 % af beskæftigelsen således inden for private serviceerhverv, mens det i 1980 var knap 45 %. Det er i øvrigt også bemærkelsesværdigt, at andelen, der er beskæftiget inden for offentlig service, vokser i 1980 erne, men fra 1990 og fremefter ligger andelen stort set konstant på omkring 30 %. Tabel 2.2 Fordeling af kvalifikationer inden for sektorer, 1980, 1990, 2000 og Landbrug mv Ufaglærte 81,5% 69,9% 55,4% 47,8% Faglærte 16,0% 26,3% 36,6% 31,3% KVU 0,7% 1,4% 3,3% 14,7% MVU 1,0% 1,5% 2,9% 3,7% LVU 0,7% 0,8% 1,9% 2,6% Antal beskæftigede Anvendelsen af kvalifikationer Fremstilling mv Ufaglærte 57,4% 47,5% 39,7% 35,5% Faglærte 34,7% 41,3% 44,4% 43,3% KVU 2,7% 4,0% 5,7% 7,3% MVU 4,1% 5,2% 6,5% 7,6% LVU 1,2% 2,1% 3,8% 6,2% Antal beskæftigede Privat service Ufaglærte 53,7% 42,9% 38,7% 37,1% Faglærte 37,7% 44,7% 43,9% 40,7% KVU 2,5% 3,2% 4,5% 6,1% MVU 3,8% 5,0% 6,1% 7,1% LVU 2,3% 4,1% 6,8% 8,9% Antal beskæftigede Offentlig service Ufaglærte 46,2% 34,5% 25,1% 20,2% Faglærte 21,7% 26,2% 30,6% 29,1% KVU 4,4% 3,8% 4,0% 4,4% MVU 21,9% 28,3% 29,6% 32,6% LVU 5,9% 7,2% 10,7% 13,8% Antal beskæftigede Note: Egne beregninger på data fra Nationalregnskabet og IDA-databasen. Se appendiks A.1 for yderligere dokumentation.

Analyse af fremtidens kompetencebehov i krydsfeltet mellem finans og it. Bilag til fremskrivninger

Analyse af fremtidens kompetencebehov i krydsfeltet mellem finans og it. Bilag til fremskrivninger Analyse af fremtidens kompetencebehov i krydsfeltet mellem finans og it Bilag til fremskrivninger Udarbejdet for Copenhagen Finance-IT Region (CFIR) af Teknologisk Institut Juni 2010 Fremskrivning af udbud

Læs mere

fremtidens kompetencebehov

fremtidens kompetencebehov Regional Udviklingsplan fremtidens kompetencebehov Mellemlang og lang videregående uddannelse Forventet beskæftigelse Ubesatte stillinger Regionalt initiativ: uddannelse 02_11_2012 Behov for arbejdskraft

Læs mere

Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen. Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet

Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen. Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk

Læs mere

Stor risiko for mangel på uddannet arbejdskraft

Stor risiko for mangel på uddannet arbejdskraft 3 KAPITEL Stor risiko for mangel på uddannet arbejdskraft På baggrund af de historiske tendenser og de nyeste uddannelsesmønstre er der stor risiko for mangel på uddannet arbejdskraft i 22. Fremskrivninger

Læs mere

kompetencer Tema Kreative kompetencer.indd 1 BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK

kompetencer Tema Kreative kompetencer.indd 1 BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK kreative kompetencer BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK Tema Kreative kompetencer Udbud Beskæftigelse Værditilvækst Iværksætteri Uddannelse Efterspørgsel Kreative kompetencer.indd 1 16-02-2011 16:23:15

Læs mere

MANGEL PÅ UDDANNET ARBEJDSKRAFT I FREMTIDEN

MANGEL PÅ UDDANNET ARBEJDSKRAFT I FREMTIDEN af Frederik I. Pedersen direkte tlf. 33557712 1. september 2008 Resumé: MANGEL PÅ UDDANNET ARBEJDSKRAFT I FREMTIDEN Med en fortsættelse af de historiske tendenser i virksomhedernes efterspørgsel efter

Læs mere

FOR FÅ VÆLGER UDDANNELSER DER GIVER VÆKST

FOR FÅ VÆLGER UDDANNELSER DER GIVER VÆKST Organisation for erhvervslivet Juni 2010 FOR FÅ VÆLGER UDDANNELSER DER GIVER VÆKST AF KONSULENT SARAH GADE HANSEN, DI, SGA@DI.DK Flere unge med en videregående uddannelse vil bidrage til at øge produktiviteten

Læs mere

Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1. Baggrund om uddannelsessystemet

Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1. Baggrund om uddannelsessystemet Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1 Baggrund om uddannelsessystemet Forskning viser, at en bedre uddannet arbejdsstyrke har højere produktivitet, er mere innovativ og er

Læs mere

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA pct. 8. april 2013 Faktaark til Produktivitetskommissionens rapport Danmarks Produktivitet Hvor er problemerne? Servicesektoren halter bagefter Produktivitetsudviklingen har gennem de seneste mange år

Læs mere

BAGGRUNDSNOTAT PROGNOSE 2020 ITEK-branchens behov for itog elektronikkandidater

BAGGRUNDSNOTAT PROGNOSE 2020 ITEK-branchens behov for itog elektronikkandidater BAGGRUNDSNOTAT PROGNOSE 2020 ITEK-branchens behov for itog elektronikkandidater DI ITEK 1787 København V. 3377 3377 itek.di.dk itek@di.dk DI ITEK et branchefællesskab i Dansk Industri for virksomheder

Læs mere

Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder. Jan Rose Skaksen

Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder. Jan Rose Skaksen Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder Jan Rose Skaksen Hvad er globalisering? Verden bliver mindre Virksomheder, forskere og private tænker i højere grad globalt end nationalt Resultat

Læs mere

Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole

Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole 28. unge mangler skompetencerne til at begå sig på arbejdsmarkedet Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole 28. eller hvad der svarer til 3 pct. af de 16-29-årige er ikke i gang med eller har

Læs mere

Arbejdsmarkeds uddannelsesudfordringer i Region Sjælland v/ Regionsdirektør Jan Hendeliowitz. Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland

Arbejdsmarkeds uddannelsesudfordringer i Region Sjælland v/ Regionsdirektør Jan Hendeliowitz. Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Arbejdsmarkeds uddannelsesudfordringer i Region Sjælland v/ Regionsdirektør Jan Hendeliowitz Ledighedsprocent Ledighedsudvikling (sæsonkorrigeret) i Region Sjælland

Læs mere

Hver 5. nyuddannet er ramt af ledighed i månedsvis

Hver 5. nyuddannet er ramt af ledighed i månedsvis Hver. nyuddannet er ramt af ledighed i månedsvis Helt nye tal viser, at det ikke er blevet lettere for nyuddannede at finde fodfæste på arbejdsmarkedet. Hver femte nyuddannet fra 12 er gået direkte ud

Læs mere

Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem

Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem Carl-Johan Dalgaard JobCAMP 13 29. Oktober 2013 3 Spørgsmål 1.Hvori består det danske produktivitetsproblem? 2.Hvorfor har Danmark tabt så

Læs mere

Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede

Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede AE s arbejdsmarkedsfremskrivning til 22 viser, at efterspørgslen efter personer med en videregående uddannelse stiger med hele 28. personer i de næste

Læs mere

Når man anbringer et barn II. Årsager, effekter af anbringelsesforanstaltninger og konsekvenser

Når man anbringer et barn II. Årsager, effekter af anbringelsesforanstaltninger og konsekvenser Når man anbringer et barn II Årsager, effekter af anbringelsesforanstaltninger og konsekvenser Signe Hald Andersen og Peter Fallesen med bidrag af Mette Ejrnæs, Natalia Emanuel, Astrid Estrup Enemark,

Læs mere

Notat - Videreuddannelse og arbejdsmarkedstilknytning blandt uddannede sygeplejersker

Notat - Videreuddannelse og arbejdsmarkedstilknytning blandt uddannede sygeplejersker Dan Yu Wang December 2013 Notat - Videreuddannelse og arbejdsmarkedstilknytning blandt uddannede sygeplejersker 1 ud af 6 uddannede sygeplejersker læser videre efter sygeplejestudiet Der var 86.996 uddannede

Læs mere

ARBEJDSSTYRKE & UDDANNELSE UDVIKLING

ARBEJDSSTYRKE & UDDANNELSE UDVIKLING ARBEJDSSTYRKE & UDDANNELSE UDVIKLING Oktober 2003 ARBEJDSSTYRKE & UDDANNELSE 1 2 3 4 Sammenfatning... side 2 Faldende arbejdsstyrke... side 8 Forsinkelse før studiestart... side 19 Indvandreres uddannelse

Læs mere

Det fleksible arbejdsmarked og en god uddannelse hjælper i krisetider

Det fleksible arbejdsmarked og en god uddannelse hjælper i krisetider Organisation for erhvervslivet oktober 2009 AF ØKONOMISK KONSULENT JENS ERIK ZEBIS, JEZS@DI.DK De fleste er kun ledige ganske kortvarigt. Det fleksible danske arbejdsmarked og god uddannelse øger mulighederne

Læs mere

Stor gevinst ved flere højtuddannede til den private sektor

Stor gevinst ved flere højtuddannede til den private sektor Mia. kr. Stor gevinst ved flere højtuddannede til den private sektor CHEFKONSULENT MIRA LIE NIELSEN, CAND. OECON, POLITISK KONSULENT MORTEN JARLBÆK PEDERSEN, CAND. SCIENT. POL. OG ANALYSECHEF GEERT LAIER

Læs mere

i:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000

i:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000 i:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000 RESUMÈ Af Steen Bocian ARBEJDSTIDSREGNSKABET Arbejdstiden er et begreb, som har betydning for alle på arbejdsmarkedet. Senest i forbindelse med dette forårs

Læs mere

Udviklingen på det ufaglærte arbejdsmarked

Udviklingen på det ufaglærte arbejdsmarked Maj 2011 BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN & SJÆLLAND Udviklingen på det ufaglærte arbejdsmarked UDBUD AF OG EFTERSPØRGSEL PÅ UFAGLÆRT ARBEJDSKRAFT FREM TIL 2020 1 INDLEDNING I denne pjece præsenteres de

Læs mere

Store samfundsøkonomiske gevinster af uddannelse

Store samfundsøkonomiske gevinster af uddannelse Store samfundsøkonomiske gevinster af uddannelse Alle uddannelser tilfører samfundet øget vækst og velstand i form af øget produktivitet. Målt på livsværditilvæksten har alle uddannelser positive afkast,

Læs mere

Beskæftigelse i de sociale klasser i 2012

Beskæftigelse i de sociale klasser i 2012 Beskæftigelse i de sociale klasser i Denne analyse er den del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Analysen beskriver arbejdsmarkedets sammensætning på brancher fordelt på de fem sociale

Læs mere

Kvinders valg- og stemmeret var startskuddet til velfærdsstaten

Kvinders valg- og stemmeret var startskuddet til velfærdsstaten Notat s valg- og stemmeret var startskuddet til velfærdsstaten Den 5. juni 1915 blev det danske riges Grundlov ændret således, at det nu var majoriteten af den voksne befolkning, der fik politisk medborgerskab.

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal august 2015

Status på udvalgte nøgletal august 2015 Status på udvalgte nøgletal august 215 Fra: 211 Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk Afdeling Status på den økonomiske udvikling Den seneste måneds nøgletal angiver, ligesom i juli, overvejende, at dansk

Læs mere

Bilag om mellemlange videregående uddannelser i tal 1

Bilag om mellemlange videregående uddannelser i tal 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI BILAG 13 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om mellemlange videregående uddannelser i tal

Læs mere

Find tallet der styrker dine analyser fremskrivninger v. SAM-K/Line. Daniel Vizel konsulent v. det tværregionale analysesamarbejde i Østdanmark

Find tallet der styrker dine analyser fremskrivninger v. SAM-K/Line. Daniel Vizel konsulent v. det tværregionale analysesamarbejde i Østdanmark Find tallet der styrker dine analyser fremskrivninger v. SAM-K/Line Daniel Vizel konsulent v. det tværregionale analysesamarbejde i Østdanmark Hvad er det tværregionale analysesamarbejde i Østdanmark Samarbejde

Læs mere

Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet

Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet Organisation for erhvervslivet Juni 2010 Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet Af konsulent Maria Hove Pedersen, mhd@di.dk og konsulent Claus Andersen, csa@di.dk Når danske virksomheder frem til krisen

Læs mere

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Når unge tager en uddannelse giver det gode kort på hånden. Nye beregninger foretaget af AE viser således, at unge der får en ungdomsuddannelse har en

Læs mere

Høj ledighed blandt nyuddannede it-folk trods meldinger om mangel

Høj ledighed blandt nyuddannede it-folk trods meldinger om mangel Høj ledighed blandt nyuddannede it-folk trods meldinger om mangel AE har undersøgt ledigheden blandt nyuddannede, der færdiggjorde deres uddannelse frem til august 2014. Tallene viser, at knap hver 5.

Læs mere

Arbejdsmarkedsprognoser Vækstudvalg 18.03.2014 S&A/JEM

Arbejdsmarkedsprognoser Vækstudvalg 18.03.2014 S&A/JEM Data og arbejdsmarkedsprognoser Indhold Data og arbejdsmarkedsprognoser... 1 Om modellen - SAM/K-Line... 2 Befolkningsudvikling... 2 Holbæk Kommune... 3 Holbæk Kommune og resten af landet... 3 Befolkningsudvikling

Læs mere

INDUSTRIENS OUTSOURCING OG GLOBALISERING 1966-2003

INDUSTRIENS OUTSOURCING OG GLOBALISERING 1966-2003 18. oktober 2004 Af Thomas V. Pedersen Resumé: INDUSTRIENS OUTSOURCING OG GLOBALISERING 1966-2003 Notatet foretager over en længere årrække analyser af udviklingen i sammensætningen af industrivirksomhedernes

Læs mere

OPLYSNINGER OG STATISTIK

OPLYSNINGER OG STATISTIK OPLYSNINGER OG STATISTIK Efterløn og statistiske oplysninger Efterlønsordningen er et af de politiske temaer, som hyppigst debatteres. Debatten er ofte præget af mangelfulde oplysninger om efterlønsordningen

Læs mere

Revideret vurdering af beskæftigelsesmæssige konsekvenser af Femern Bælt forbindelsen. December 2012

Revideret vurdering af beskæftigelsesmæssige konsekvenser af Femern Bælt forbindelsen. December 2012 Revideret vurdering af beskæftigelsesmæssige konsekvenser af Femern Bælt forbindelsen December 2012 2 / 10 Indholdsfortegnelse 1 Anlæggelse af Femern Bælt Forbindelsen 2 2 Beskæftigelseseffekter 2 3 Direkte

Læs mere

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Gennemgang af danskernes deltagelse i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltog i i et voksen- eller efteruddannelsesforløb. Den største

Læs mere

PRODUKTIVITET OG VIDEREGÅENDE UDDANNELSE

PRODUKTIVITET OG VIDEREGÅENDE UDDANNELSE PRODUKTIVITET OG VIDEREGÅENDE UDDANNELSE Produktivitet og videregående uddannelse 24. marts 2010 Forfattere Martin Junge, Seniorøkonom, ph.d., CEBR Jan Rose Skaksen, Director, Professor, CEBR Projektleder

Læs mere

Kvartalsstatistik nr. 1 2014

Kvartalsstatistik nr. 1 2014 nr. 1 2014 Velkommen til Danske Advokaters kvartalsstatistik Kvartalsstatistikken indeholder de seneste tal for advokatvirksomhedernes omsætning. Ud over omsætningstallene vil kvartalsstatistikken indeholde

Læs mere

Globaliseringen og dansk økonomi. Peter Birch Sørensen Professor ved Københavns Universitets Økonomiske Institut og Formand for Det Økonomiske Råd

Globaliseringen og dansk økonomi. Peter Birch Sørensen Professor ved Københavns Universitets Økonomiske Institut og Formand for Det Økonomiske Råd Globaliseringen og dansk økonomi Peter Birch Sørensen Professor ved Københavns Universitets Økonomiske Institut og Formand for Det Økonomiske Råd Oversigt Hvorfor er der fokus på globalisering? Kendetegn:

Læs mere

HVOR AUTOMATISERET ER DEN DANSKE FREMSTILLINGSINDUSTRI?

HVOR AUTOMATISERET ER DEN DANSKE FREMSTILLINGSINDUSTRI? Centre for Economic and Business Research, CEBR Copenhagen Business School Dept. of Economics Porcelænshaven 16A DK-2000 Frederiksberg +45 3815 2575 RESEARCH NOTE 18. april 2013 HVOR AUTOMATISERET ER DEN

Læs mere

Etnisk ligestilling i amterne Bilag

Etnisk ligestilling i amterne Bilag Etnisk ligestilling i amterne Bilag En undersøgelse af muligheder og barrierer for etnisk ligestilling på de amtslige arbejdspladser December 2001 Arbejdsliv Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 4 2 Hele

Læs mere

Social arv i de sociale klasser

Social arv i de sociale klasser Det danske klassesamfund Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse undersøges det, om der er en sammenhæng mellem den

Læs mere

Indblik i statistik - for samfundsvidenskab

Indblik i statistik - for samfundsvidenskab Indblik i statistik - for samfundsvidenskab Læs mere om nye titler fra Academica på www.academica.dk Nikolaj Malchow-Møller og Allan H. Würtz Indblik i statistik for samfundsvidenskab Academica Indblik

Læs mere

Analyse 1. april 2014

Analyse 1. april 2014 1. april 2014 Mange udenlandske akademikere er overkvalificeret til deres job Af Kristian Thor Jakobsen Analysen ser nærmere på, hvor mange akademikere med forskellig oprindelse der formelt set er overkvalificeret

Læs mere

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel ØKONOMISK ANALYSE Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel Indkomstfordelingen og virkningerne af ændringer i skatte- og overførselssystemet beskrives ofte med udgangspunkt i indkomstoplysninger

Læs mere

Overvågningsnotat 2011

Overvågningsnotat 2011 Overvågningsnotat 211 BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK I henhold til Lov om erhvervsfremme har de regionale vækstfora til opgave at overvåge de regionale og lokale vækstvilkår. Med dette overvågningsnotat

Læs mere

Bilag om korte videregående uddannelser i tal 1

Bilag om korte videregående uddannelser i tal 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI BILAG 12 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 - Fax 33 11 16 65 Bilag om korte videregående uddannelser i tal 1 I dette

Læs mere

I hvilket omfang bruger unge ikke-vestlige indvandrer- og efterkommerkvinder deres uddannelse?

I hvilket omfang bruger unge ikke-vestlige indvandrer- og efterkommerkvinder deres uddannelse? Teknisk note nr. 10 20-39-årige kvinder i Danmark fordelt efter herkomst, højeste fuldførte danske og beskæftigelsesfrekvens 1. januar 2003 Noten er udarbejdet af Claus Larsen Rockwool Fondens Forskningsenhed

Læs mere

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE 6. juni 2006 ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE Dette notat forsøger at give et billede af de personer på arbejdsmarkedet, som ikke er forsikret i en A-kasse. Datagrundlaget er Lovmodelregistret, der udgør

Læs mere

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Pigerne er generelt bedre end drengene til at bryde den sociale arv. Og mens pigerne er blevet bedre til at bryde den sociale arv i løbet af de seneste

Læs mere

Karl Fritjof Krassel. Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse?

Karl Fritjof Krassel. Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse? Karl Fritjof Krassel Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse? Publikationen Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse? kan downloades fra hjemmesiden www.akf.dk AKF, Anvendt KommunalForskning

Læs mere

En branches bidrag måles i BNP og beskæftigelse

En branches bidrag måles i BNP og beskæftigelse En branches bidrag måles i BNP og beskæftigelse Den danske eksport bidrager med ca. 25 pct. af Danmarks BNP og beskæftigelse. De resterende 75 procent skabes gennem hjemlig dansk efterspørgsel. Virksomheder

Læs mere

Indvandringen til Danmark har det kostet danskere deres arbejde?

Indvandringen til Danmark har det kostet danskere deres arbejde? Søkelys på Norden Nikolaj Malchow-Møller, Jakob Roland Munch og Jan Rose Skaksen Indvandringen til Danmark har det kostet danskere deres arbejde? Den relativt store indvandring til Danmark gennem de sidste

Læs mere

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 11. august 215 Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? Af Kristian Thor Jakobsen I andre vestlige lande har personerne med de allerhøjeste indkomster over de seneste

Læs mere

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark hhv. skal være lige så rigt som Sverige eller blot være blandt de 10 rigeste lande i OECD 1 i 2030 23. januar 2014 Indledning Nærværende

Læs mere

Dansk økonomi gik tilbage i 2012

Dansk økonomi gik tilbage i 2012 Af Chefkonsulent Lars Martin Jensen Direkte telefon 33 45 60 48 12. april 2013 De nye nationalregnskabstal fra Danmarks Statistik viser, at BNP faldt med 0,5 pct. i 2012. Faldet er dermed 0,1 pct. mindre

Læs mere

Produktivitetseffekter af uddannelse og generelt uddannelsesløft i den private sektor

Produktivitetseffekter af uddannelse og generelt uddannelsesløft i den private sektor Produktivitetseffekter af uddannelse og generelt uddannelsesløft i den private sektor - En analyse på baggrund af en detaljeret uddannelsesopdeling juni 2013 Udført i samarbejde mellem og CEBR Centre for

Læs mere

Uddannelse går i arv fra forældre til børn

Uddannelse går i arv fra forældre til børn Uddannelse går i arv fra forældre til børn Der er en meget stærk sammenhæng mellem forældrenes uddannelse og den uddannelse, deres børn får. Jo højere et uddannelsesniveau ens forældre har, jo mindre er

Læs mere

HVOR AUTOMATISERET ER DEN DANSKE FREMSTILLINGSINDUSTRI?

HVOR AUTOMATISERET ER DEN DANSKE FREMSTILLINGSINDUSTRI? Research Note 18. april 2013 Centre for Economic and Business Research (CEBR) Copenhagen Business School Dept. of Economics Porcelænshaven 16A DK-2000 Frederiksberg +45 3815 2575 HVOR AUTOMATISERET ER

Læs mere

Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten

Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten Krisen på det danske arbejdsmarked har ramt bredt. Specielt har industrien været hårdt ramt, hvor knapt hver femte arbejdsplads er forsvundet under

Læs mere

-udledning fra det samlede danske forbrug

-udledning fra det samlede danske forbrug Faktaark, oktober 2014 Resumé af "Measuring Denmark's Emissions" fra det samlede danske forbrug fra det samlede danske forbrug Danmark har forpligtet sig til ambitiøse mål for at begrænse udledningen af

Læs mere

Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015

Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015 Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015 Analyse af brugerne af den lokale og specialiserede erhvervsvejledning i Region Midtjylland Indholdsfortegnelse Forord... 3 Kapitel 1: Hovedresultater fra Profilanalyse

Læs mere

De Nordjyske Byggesten 2014 Fakta og udfordringer

De Nordjyske Byggesten 2014 Fakta og udfordringer De Nordjyske Byggesten 2014 Fakta og udfordringer Forord I oktober 2011 udsendte De nordjyske byggesten for udvikling og vækst. Det skete for at give et faktuelt billede af Region Nordjylland. Rapporten

Læs mere

VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 2006 MEN DE BESÆTTES AF UNGE

VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 2006 MEN DE BESÆTTES AF UNGE 8. oktober 27 af Kristine Juul Pedersen VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 26 MEN DE BESÆTTES AF UNGE Resumé: UNDER UDDANNELSE Umiddelbart ser det ud som om, den gunstige udvikling har gavnet bredt på arbejdsmarkedet,

Læs mere

Fremtidens vejledning

Fremtidens vejledning Fremtidens vejledning Charlotte Rønhof Kort om DI Organisation for erhvervslivet DI beskæftiger sig med emner som arbejdskraft, skat, klima og uddannelse DI forhandler de største kollektive overenskomster

Læs mere

notat nr. 20 22.08 2013

notat nr. 20 22.08 2013 Er der et arbejdsmarked for universitetsbachelorer? notat nr. 20 22.08 2013 I 15 år har den såkaldte Bologna-proces domineret dagsordenen for både uddannelses- og forskningspolitikken i Europa. En central

Læs mere

De afviste ansøgere til videregående uddannelser

De afviste ansøgere til videregående uddannelser De afviste ansøgere til videregående uddannelser Indhold Sammenfatning... 3 Problemstillingen... 4 Data... 5 Mobilitet i uddannelserne... 8 Arbejdsmarkedsstatus for afviste og optagne... 11 Konklusion...

Læs mere

Danmark slår Sverige på industrieksport

Danmark slår Sverige på industrieksport Danmark slår Sverige på Hverken eller industriproduktionen tyder på, at dansk industri har klaret sig specielt dårligt gennem krisen. Industrieksporten har klaret sig på linje med udviklingen i Tyskland

Læs mere

1.4 VIDEN, VÆKST OG VIRKSOMHEDER. Randers Kommune - Visionsproces 2020

1.4 VIDEN, VÆKST OG VIRKSOMHEDER. Randers Kommune - Visionsproces 2020 1.4 VIDEN, VÆKST OG VIRKSOMHEDER Randers Kommune - Visionsproces 2020 Viden, vækst og virksomheder Her beskrives en række udfordringer på arbejdsmarkeds- og erhvervsområdet Færre beskæftigede i industrien,

Læs mere

Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007

Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007 Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007 KOLOFON Forfatter: Kunde: Martin Kyed, Anne Raaby Olsen, Mikkel Egede Birkeland og Martin Hvidt Thelle Randers Kommune Dato: 21. september

Læs mere

Beskæftigelsen i byggeog anlægsbranchen i Midtjylland Analyse resumé

Beskæftigelsen i byggeog anlægsbranchen i Midtjylland Analyse resumé 2011 Sep. - dec. Beskæftigelsen i byggeog anlægsbranchen i Midtjylland Analyse resumé Udgivet: januar 2012 BESKÆFTIGESESREGION MIDTJYLLAND BESKÆFTIGELSEN I BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN I MIDTJYLLAND ADRESSE

Læs mere

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 26. august 21 Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne Af Kristian Thor Jakobsen Ligestillingen i forhold til køn og uddannelse har gennemgået markant udvikling de seneste

Læs mere

Nyuddannede, der søger bredt, har klaret sig bedst gennem krisen

Nyuddannede, der søger bredt, har klaret sig bedst gennem krisen Nyuddannede, der søger bredt, har klaret sig bedst gennem krisen I denne analyse er udviklingen i startlønnen for nyuddannede akademikere undersøgt i gennem krisen. Samlet set er startlønnen for nyuddannede

Læs mere

Produktivitetsvækst: Hvad? Hvordan? Hvorfor?

Produktivitetsvækst: Hvad? Hvordan? Hvorfor? Produktivitetsvækst: Hvad? Hvordan? Hvorfor? Carl-Johan Dalgaard Økonomisk institut Københavns Universitet Carl-Johan Dalgaard Økonomisk institut Københavns Universitet () 1 / 20 Planen 1 Hvad er produktivitetsvækst?

Læs mere

Prognose for mangel på ingeniører og scient.er. Fremskrivning af udbud og efterspørgsel efter ingeniører og scient.

Prognose for mangel på ingeniører og scient.er. Fremskrivning af udbud og efterspørgsel efter ingeniører og scient. Prognose for mangel på ingeniører og scient.er Fremskrivning af udbud og efterspørgsel efter ingeniører og scient.er frem mod 2020 August 2011 2 Prognose for mangel på ingeniører og scient.er Resume Ingeniørforeningen

Læs mere

Faglærte opretter flest virksomheder og skaber flest job

Faglærte opretter flest virksomheder og skaber flest job Faglærte opretter flest virksomheder og skaber flest job Iværksætteri er ofte blevet sat på dagsordenen som nøglen til vækst og beskæftigelse. Faglærte iværksættere står bag godt 4 pct. af de nyoprettede

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

DANSKE VIRKSOMHEDERS VÆKST OG INVESTERINGER

DANSKE VIRKSOMHEDERS VÆKST OG INVESTERINGER Januar 2013 Rapport #03 DANSKE VIRKSOMHEDERS VÆKST OG INVESTERINGER Rapport udarbejdet af Copenhagen Economics for Axcelfuture Forfattere: Partner Martin H. Thelle Partner Sigurd Næss-Schmidt Economist

Læs mere

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Højeste fuldførte uddannelse Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Befolkningens uddannelsesmæssige baggrund i Aarhus, 2013 Befolkningen i Aarhus og København har pr. 1. januar 2013 generelt

Læs mere

Udenlandske eksperter øger produktiviteten mere end danske eksperter

Udenlandske eksperter øger produktiviteten mere end danske eksperter August 2012 Udenlandske eksperter øger produktiviteten mere end danske eksperter AF KONSULENT CLAUS AASTRUP SEIDELIN, clas@di.dk Virksomheder, der henter udenlandske eksperter, opnår en årlig produktivitetsgevinst

Læs mere

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark.

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark. Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 4 60 32 24. maj 2014 Industriens lønkonkurrenceevne er stadig svækket i forhold til situationen i 2000. På trods af forbedringer siden 2008 har Danmark

Læs mere

Fakta om Advokatbranchen

Fakta om Advokatbranchen Virksomhederne Den danske advokatbranche består af ca. 1.600 virksomheder, hvilket spænder fra enkeltmandsvirksomheder med én advokat til store virksomheder med mere end 400 ansatte. I de senere år har

Læs mere

Videregående uddannelse giver milliarder i afkast

Videregående uddannelse giver milliarder i afkast Videregående uddannelse giver milliarder i afkast En lang videregående uddannelse er en sikker og guldrandet investering både for samfundet og for den enkelte. Samfundet har en direkte nettoeffekt på de

Læs mere

Udenlandsk arbejdskraft i Danmark. Konsekvenserne for løn og beskæftigelse

Udenlandsk arbejdskraft i Danmark. Konsekvenserne for løn og beskæftigelse Arbejdspapir 16 Udenlandsk arbejdskraft i Danmark Konsekvenserne for løn og beskæftigelse Nikolaj Malchow-Møller Jakob Roland Munch Jan Rose Skaksen Rockwool Fondens Forskningsenhed København 2007 Udenlandsk

Læs mere

Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005

Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005 Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005 Del I: Registerbaseret statistik MARTS 2008 1 Baggrund De seneste 10-15 år har uddannelsestiltag været højt

Læs mere

4. Erhvervsuddannede på arbejdsmarkedet

4. Erhvervsuddannede på arbejdsmarkedet 4. Erhvervsuddannede på arbejdsmarkedet 4.1 Sammenfatning 153 4.2 En kerneressource på arbejdsmarkedet 154 4.3 Lønnen for erhvervsuddannede 159 4.4 Arbejdslivet for erhvervsuddannede 163 4.5 Gode karrieremuligheder

Læs mere

PROGNOSE 2020 ITEK-branchens behov for itog elektronikkandidater i 2020

PROGNOSE 2020 ITEK-branchens behov for itog elektronikkandidater i 2020 PROGNOSE 2020 ITEK-branchens behov for itog elektronikkandidater i 2020 DI ITEK 1787 København V. 3377 3377 itek.di.dk itek@di.dk DI ITEK et branchefællesskab i Dansk Industri for virksomheder inden for

Læs mere

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 15. november 2011 Indledning I nærværende notat belyses effekten af et marginaleksperiment omhandlende forøgelse af arbejdstiden i den offentlige

Læs mere

%"& ' (#)! *!+ #$$! - " "$! $!!#".! / ", "#& # # & & %" # (

%& ' (#)! *!+ #$$! -  $! $!!#.! / , #& # # & & % # ( !! "#$! %"& ' (#)! *!+ #$$!,# - " "$! $!!#".! / " -##% # "#, "#& # # & & %" # (!"#$%&'& ( ' () Procent 0 5 10 15 20 25 30 35 Højeste fuldførte uddannelse Grundskole Almengymnasial udd. Erhvervsgymnasial

Læs mere

Diskussionspapir 17. november 2014

Diskussionspapir 17. november 2014 Diskussionspapir 17. november 2014 Tema 4: Uddannelse Forberedt for Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter til konferencen Industrien til debat. Uddannelse skaber viden og er et grundvilkår for vækst

Læs mere

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK 7. februar 2008 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 FORDELIG OG LEVEVILKÅR Resumé: STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK Der er stor forskel på toppen og bunden i Danmark. Mens toppen, den gyldne

Læs mere

Præsentation #02 UDENLANDSKE INVESTERINGER OG DANMARKS ATTRAKTIVITET

Præsentation #02 UDENLANDSKE INVESTERINGER OG DANMARKS ATTRAKTIVITET Januar 2013 Præsentation #02 UDENLANDSKE INVESTERINGER OG DANMARKS ATTRAKTIVITET Præsentation udarbejdet af Copenhagen Economics for Axcelfuture Udenlandske investeringer og Danmarks attraktivitet Udenlandske

Læs mere

Arbejdskraft. Region Hovedstadens Vækstbarometer

Arbejdskraft. Region Hovedstadens Vækstbarometer Region Hovedstadens Vækstbarometer Arbejdskraft Region Hovedstadens Vækstbarometer er et repræsentativt panel af mere end 800 direktører for virksomheder i Region Hovedstaden. Region Hovedstaden gennemfører

Læs mere

Karrierekvinder og -mænd

Karrierekvinder og -mænd Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 35 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Jens Bonke København 2015 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Arbejdspapir

Læs mere

Det Humanistiske Fakultet Ledelsessekretariatet

Det Humanistiske Fakultet Ledelsessekretariatet Det Humanistiske Fakultet Ledelsessekretariatet OKJ Den 12. september 2012 Humanisternes beskæftigelse. Kandidater/bachelorer uddannet fra Det Humanistiske Fakultet, KU fra og 2006-2010 Indledning Kort

Læs mere

Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv

Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv Nye reviderede nationalregnskabstal viser, at BNP sidste år faldt med 4,9 pct. Det dækker imidlertid over enorme forskelle på tværs af det danske erhvervsliv.

Læs mere

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne.

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne. Danske industrivirksomheders lønkonkurrenceevne er fortsat udfordret Nyt kapitel Lønkonkurrenceevnen i industrien vurderes fortsat at være udfordret. Udviklingen i de danske industrivirksomheders samlede

Læs mere

BILAG A til. Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING. om det europæiske national- og regionalregnskabssystem i Den Europæiske Union

BILAG A til. Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING. om det europæiske national- og regionalregnskabssystem i Den Europæiske Union DA DA DA EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 20.12.2010 KOM(2010) 774 endelig Bilag A/Kapitel 14 BILAG A til Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om det europæiske national- og regionalregnskabssystem

Læs mere

Erhvervs- og kompetenceanalyse Horsens og Hedensted

Erhvervs- og kompetenceanalyse Horsens og Hedensted November 2009 Erhvervs- og kompetenceanalyse Horsens og Hedensted Udarbejdet for Energi Horsens www.damvad.dk Indhold 1 SAMMENFATNING... 2 1.1 Hovedresultater fra analyserne... 2 2 INDLEDNING... 4 3 STATISTISK

Læs mere