Dansk Traume Register

Transkript

1 1 Tidsperiode: 1. januar 31. december april 2019

2 2 Hvorfra udgår rapporten Rapportens er udarbejdet af klinisk epidemiolog overlæge Ph.d. Helle Collatz Christensen og af statistiker, cand.scient Henrik Nielsen Afdeling 1: Hjerte/kar, Kirurgi og Akutområdet, Regionerne Kliniske Kvalitetsudviklings Program. Rapporten er klinisk auditeret af styregruppen for Dansk Traumeregister. Formand for Dansk Traumeregister er Morten Schultz Larsen, overlæge, klinisk lektor, leder af traumesektionen, Ortopædkirurgiske Afdeling, Odense Universitetshospital. Kontaktperson for Dansk Traumeregister i Regionernes Klinisk Kvalitetsudviklingsprogram (RKKP) er kvalitetskonsulent, MPQM, Anette Weis, Afdeling 1: Hjerte/kar, Kirurgi og Akutområdet, Olof Palmes Allé 15, 8200 Aarhus N. Tlf , anewei@rkkp.dk

3 3 Indhold Hvorfra udgår rapporten... 2 Konklusion og anbefalinger... 5 Oversigt over alle indikatorer... 7 Tabeller over på lands-, regions- og centerresultater... 8 Indikatorresultater for indikator 1: Andel traumepatienter med hospitalsforløb > 24 timer... 8 Indikatorresultater for indikator 2: Andel af traumemodtagelser med ISS> Indikatorresultater for indikator 3a: Intubation ved bevidsthedspåvirkning Indikatorresultater for indikator 3b: Intubation ved bevidsthedspåvirkning og hovedtraume Indikatorresultater for indikator 4: Andel der CT-skannes indenfor 6 timer Indikatorresultater for indikator 5a: Andel der CT-skannes indenfor 2 timer Indikatorresultater for indikator 5b: Andel af hovedtraumer der CT-skannes indenfor 2 timer Indikatorresultater for indikator 6: Tid til operation for penetrerende traumer Indikatorresultater for indikator 7a: Andel der færdigbehandles på hospital med fælles akutmodtagelse med hovedfunktionsniveau på første traumemodtagende sygehus Indikatorresultater for indikator 7b: Andel overflyttere Indikatorresultater for indikator 7c: Tid fra første ankomst på forudgående sygehus til traumemodtagelse på højtspecialiseret traumecenter Indikatorresultater for indikator 8: Mortalitet Beskrivelse af sygdomsområdet og måling af behandlingskvalitet Datagrundlag Styregruppens medlemmer Appendiks Deskriptiv tabel Supplerende analyse til indikator 7b: Andel overflyttere Supplerende analyse til indikator 7c : Tid fra første ankomst på forudgående sygehus til traumemodtagelse på højtspecialiseret traumecenter Supplerende analyser fra traumecentrenes driftsregistre ISS i 2017 for patienter i traumecentrene i Odense og København Andelen af patienter med lavt systolisk blodtryk i Odense og København GCS for patienter i traumecentrene i Odense og København Beregningsregler Dansk Traumeregister Supplerende information vedr. beregningerne... 44

4 4 Identifikation af traumemodtagelse under akutte hospitalskontakter Regionale kommentarer... 45

5 5 Konklusion og anbefalinger Hermed foreligger den første rapport fra. Rapporten omfatter 8 primære indikatorer, hvoraf nogle er opdelt i undergrupper. Alle data er udtræk fra Landspatientregisteret (LPR) på baggrund af patienter, der er modtaget af traumehold, registreret med procedurekoden BWST1F og er derfor afhængig af en korrekt registrering af disse patienter. Datagrundlaget er beskrevet på side 33, og de valideringer vi har anvendt er kort beskrevet. Det er styregruppens opfattelse at anvendelsen af procedurekoden BWST1F er blevet mere systematisk anvendt. Med disse forbehold kan de første nationale data for de højt specialiserede traumecentre nu præsenteres og løfte en flig af, hvordan traumebehandlingen er i Danmark. Vi kan se hvor mange traumemodtagelser, der er på de fire højt specialiserede traumecentre, og det viser et billede, som ikke er så overraskende, med flest patienter på Rigshospitalet og lidt færre, men nogenlunde lige mange på de tre øvrige traumecentre. Det er desværre endnu ikke muligt at vise tal for hele Danmark, da akutsygehuse med hovedfunktion, som jo også har traumemodtagelser, endnu ikke er med i registreringen. Det skal derfor bemærkes at når der står Danmark i tabellerne, så menes der de fire højtspecialiserede traumecentre i København, Odense, Århus og Aalborg. I rapporten er desuden tal for anvendelsen af CT-scanning ved traumemodtagelse som viser en meget høj andel som opfylder standarden. Styregruppen har i det forløbne år indført en ensrettet registrering af AIS/ISS, som er en systematisk registrering af alvorlighed, både af den enkelte læsion og af den samlede påvirkning af multiple læsioner på den enkelte patient. Implementeringen er sket ved hjælp af en autoriseret uddannelse, som alle der registrerer skaderne på de fire højt specialiserede traumecentre har deltaget i, og en særlig applikation, som anvendes både til registrering og rapportering af data. Applikationen stilles til rådighed for alle sygehuse ved kontakt til traumecentret i Odense. Alle fire traumecentre har således registreret alvorlighed i form af AIS/ISS i hele 2017, men Traumecentret på Århus Universitetshospital har pga. ændringer i organisationen ikke været i stand til at fremsende data før deadline. Traumecentret ved Aalborg Universitetshospital er fortsat i en opstartsfase med registreringen af AIS/ISS og data bliver derfor heller ikke vist. Vi kan således præsentere data for hvor mange svært tilskadekomne, målt ved ISS>14 der er på Rigshospitalet og på OUH. Andelen af alle traumekald er på ca. 30%, hvilket er i overensstemmelse med internationale data. Odense % Rigshospitalet % Total (%) ISS< , ,2 928 (68,9) ISS > , ,8 419 (31,1) Total Der har været store tekniske udfordringer med at sikre LPR baseret indberetning af AIS/ISS for 2017, så det har ikke været muligt at få de eksisterende data med i den officielle del af denne rapport.. Det samme gælder for de indikatorer hvor Glasgow Coma Scale, systolisk blodtryk og respirationsfrekvens indgår. Registrering af disse er ligeledes indført i Landspatientregisteret pr. 1. januar Alle disse data bliver registreret på traumecentrene, men indrapporteringen til LPR er endnu ikke implementeret. Disse data er nødvendige for flere af indikatorerne og dermed for at der kan foretages en nuanceret analyse af mortaliteten af svært tilskadekomne patienter og en kvalitetsvurdering af behandlingsstederne Vi vil

6 6 fortsat arbejde målrettet på at få implementering af data til LPR etableret og gjort komplette, så vi i næste rapport kan vise resultater på endnu flere, hvis ikke alle indikatorer. Det betyder også at vi forventer at kunne rapportere data for mortalitet, der er justeret for alvorlighed, fysiologi alder og andre faktorer som traumecentret ikke kan påvirke, og dermed får vi mulighed for at sammenligne kvalitet på de forskellige traumecentre. Inddragelse af sygehuse med akutfunktion, som også modtager traumepatienter, i registreringen skal vi også begynde med i det kommende år, hvor vi vil forsøge at inddrage enkelte interesserede sygehuse i registreringen. Fuld implementering på alle sygehuse tager formentlig mindst et år mere. God læsning

7 7 Oversigt over alle indikatorer Indikatoroversigt ID Nr Navn Format Standard* DTR_01_001 1 Andel traumepatienter med hospitalsforløb > 24 timer Andel % DTR_02_001 2 Andel svære traumepatienter Andel % DTR_03_001 3a Intubation ved bevidsthedspåvirkning Andel 80 % DTR_04_001 3b Intubation ved bevidshedspåvirkning og hovedtraume Andel 90 % DTR_05_001 4 Andel der CT-skannes indenfor 6 timer (udgår pr. 1. januar 2017) Andel Udgår DTR_06_001 5a Andel der CT-skannes indenfor 2 timer Andel 90 % DTR_07_001 5b Andel af hovedtraumer der CT-skannes indenfor 2 timer Andel 90 % DTR_08_001 6 Tid til operation for penetrerende traumer Andel Ikke fastsat DTR_09_001 7a Andel der færdigbehandles på første traumemodtagende sygehus (Indikator afventes til sygehuse med hovedfunktion inkluderes) Andel Ikke fastsat DTR_10_001 7b Andel overflyttere Andel Ikke fastsat DTR_11_001 7c Tid fra første ankomst på forudgående sygehus til traumemodtagelse på højt specialiseret center Tid <240 minutter i 90 % af forløb DTR_13_001/ DTR_12_001 8 Mortalitet Andel + SMR Ikke fastsat SMR = standardiseret mortalitetsratio (SMR) (Risikojusteret ved standardisering, dvs. SMR=observeret / forventet antal dødsfald) *Standard, som indføres pr. 1. januar 2017

8 8 Tabeller over på lands-, regions- og centerresultater Indikatorresultater for indikator 1: Andel traumepatienter med hospitalsforløb > 24 timer Kontakter med >24 timer fra traumemodtagelseskode til udskrivelse/afslutning af samlede hospitalsforløb. Standarden er fastsat til 40-80%. Uoplyst Aktuelle år Tidligere år Standard Tæller/ antal opfyldt nævner (%) % 95 % CI % (95 % CI) % (95 % CI) Danmark Ja 1.629/ (0) 62,5 (60,6;64,3) 60,7 (58,8;62,6) 61,2 (59,1;63,2) Region Hovedstaden Ja 634/938 0(0) 67,6 (64,5;70,6) 61,2 (58,2;64,1) 68,6 (65,0;72,1) Region Syddanmark Ja 351/538 0(0) 65,2 (61,0;69,3) 65,8 (61,3;70,1) 61,0 (56,7;65,2) Region Midtjylland Ja 407/699 0(0) 58,2 (54,5;61,9) 58,9 (54,9;62,9) 58,2 (54,0;62,4) Region Nordjylland Ja 237/432 0(0) 54,9 (50,0;59,6) 55,9 (50,7;60,9) 53,0 (48,2;57,8) Region Hovedstaden Ja 634/938 0(0) 67,6 (64,5;70,6) 61,2 (58,2;64,1) 68,6 (65,0;72,1) Rigshospitalet Ja 634/938 0(0) 67,6 (64,5;70,6) 61,2 (58,2;64,1) 68,6 (65,0;72,1) Region Syddanmark Ja 351/538 0(0) 65,2 (61,0;69,3) 65,8 (61,3;70,1) 61,0 (56,7;65,2) OUH Odense Universitetshospital (Odense) Ja 351/538 0(0) 65,2 (61,0;69,3) 65,8 (61,3;70,1) 61,0 (56,7;65,2) Region Midtjylland Ja 407/699 0(0) 58,2 (54,5;61,9) 58,9 (54,9;62,9) 58,2 (54,0;62,4) Aarhus Universitetshospital Ja 407/699 0(0) 58,2 (54,5;61,9) 58,9 (54,9;62,9) 58,2 (54,0;62,4) Region Nordjylland Ja 237/432 0(0) 54,9 (50,0;59,6) 55,9 (50,7;60,9) 53,0 (48,2;57,8) Aalborg Universitetshospital Ja 237/432 0(0) 54,9 (50,0;59,6) 55,9 (50,7;60,9) 53,0 (48,2;57,8)

9 9 Indikator 1: Andel traumepatienter med hospitalsforløb > 24 timer. På afdelingsniveau.

10 10 Klinisk epidemiologisk/biostatistisk kommentar I 2017 var der i alt registrerede traumemodtagelser ved de fire højt specialiserede traumecentre. Patienter som overflyttes og traumemodtages igen på andet højt specialiseret center tæller med på begge centre. Af de forløb havde 62,5 % et samlet hospitalsforløb over 24 timer fra tidspunktet for traumemodtagelse til udskrivelse fra det samlede forløb når overflytninger mellem afdelinger og hospitaler medregnes. Andelen varierede fra 54,9 % på Aalborg Universitetshospital til 67,6 % på Rigshospitalet. Denne forskel kan formentlig forklares ved sværhedsgraden af traumet og kriterier for udløsning af traumekald, om end der vil være svært tilskadekomne patienter, som dør mindre end 24 timer efter ankomst til hospital. Indikatoren afhænger, ligesom øvrige indikatorer, af korrekt registrering og indberetning af procedurekoden for traumemodtagelse (BWST1F) og tidspunkt for denne til Landspatientregisteret. Ved fortolkning af årsrapportens resultater skal man generelt være opmærksom på små tal (og dermed svingende andele), som er behæftet med statistisk usikkerhed. Sammenligning over tid, mellem regioner og især mellem behandlingssteder, skal derfor foretages med forsigtighed. Faglig klinisk kommentering Indikatoren er påvirkelig af tidlige dødsfald for svært tilskadekomne, præhospitale visitationskriterier, lokale retningslinjer for aktivering af traumemodtagelse samt udskrivelser af patienter, hvor større skader ikke blev påvist. Sidstnævnte gruppe beskrives ved patienter som udskrives uden ambulant opfølgning, og som derfor antages at udgøre såkaldt overtriage. Indikatoren udtrykker ikke hvor alvorligt tilskadekomne patienterne er, men kun hvor mange, der er modtaget med traumekald, og som efterfølgende er indlagt i mere end 24 timer. Tærsklen og kriterierne for at udløse et traumekald varierer i de forskellige præhospitale organisationer og på de forskellige traumecentre, hvilket påvirker antallet af traumekald, uden at det nødvendigvis er et udtryk for flere/færre alvorligt tilskadekomne. Indikatoren kan også påvirkes af patienter, der først identificeres som svært tilskadekomne efter ankomst til traumecentret (såkaldt undertriage), hvis man ikke da efterfølgende udløser et traumekald og registrer procedurekoden BWST1F. Anbefaling til indikator 1 Indikatoren bibeholdes. Standarden fastsættes til %. Centre, som afviger, bør foretage audit på disse. RKKP bør genundersøge muligheden for at få eksakt dødstidspunkt, f.eks. via Dødsårsregisteret, hvis data herfra kan leveres tidstro.

11 11 Indikatorresultater for indikator 2: Andel af traumemodtagelser med ISS>15 Andel af traumemodtagelser med ISS>15. Standarden er fastsat til 15-40%. Klinisk epidemiologisk/biostatistisk kommentar Registrering er indført i Landspatientregisteret (LPR) pr. 1. januar 2017 ved koden ZZV020Q1 (Vurdering af Abbreviated Injury Scale (AIS)) med relevant tillægskode jf. Dansk Traumeregisters datadefinitioner ( ). De kliniske værdier, som indgår i denne indikator, var planlagt indberettet til LPR, sammen med den øvrige kodning, som registreres løbende og tidstro af afdelingerne. Det har dog ikke været teknisk muligt på grund af begrænsninger i den nuværende LPR indberetning. Fra 2019 indføres et nyt indberetningsprincip for sygehusenes registreringer 'LPR3', som er designet således at de ønskede kliniske parametre kan indberettes efter indførelsen. Når dette er sket forventes det, at alle parametre kan udtrækkes fra LPR. Derfor har vi i denne rapport valgt at vise tal i rapportens appendix udtrukket fra de enkelte centres kliniske driftsdatabaser, hvor ISS score kan beregnes ud fra de AIS værdier, der kodes ud fra patientens læsioner og efterfølgende indtastes på det konkrete forløb i traumemodtagelsen. Tallene er ikke valideret af RKKP og er ikke koblet til de data der præsenteres under de enkelte indikatorer. Derfor kan en direkte sammenligning af antal m.v. ikke foretages. Se venligst appendix side 36. Faglig klinisk kommentering Indikatoren udtrykker andelen af patienter, som er alvorligt tilskadekomne efter internationalt accepteret definition. Den kan bruges til at vurdere overtriage og til at identificere en population, som kan anvendes til en mere præcis og objektiv sammenligning imellem traumecentre. AIS/ISS kodning er etableret på alle 4 højt specialiserede traumecentre, Desværre har det vist sig, at det nuværende LPR ikke kan modtage værdikoder, således at de faktiske AIS koder reduceres når de lokale PAS systemer overfører data til LPR. Derfor er der i indeværende rapport valgt en anden tilgang, hvor der ud fra data leveret fra de fire centre kan opgøres nogle nøgletal, som så kan implementeres endeligt, når LPR version 3 implementeres. Indtil dette sker, så vil der være en midlertidig ordning med særskilt analyse af AIS kodninger ud fra de lokale databasesystemer, som de fire centre har. Pga. sen erkendelse af problemet med nuværende LPR og AIS koderne er der i denne rapport IKKE koblet mellem AIS analyserne og de øvrige data. Derfor kan antal rapporterede traumer afvige fra rapportens øvrige afsnit. Region Midt har ikke leveret data til disse analyser, og derfor fremgår alene komplette data fra OUH og Rigshospitalet. For Region Nord er en delmængde af alle traumemodtagelser AIS kodet. Se i øvrigt 'Konklusion og anbefalinger' Anbefaling til indikator 2 Indikatoren bibeholdes. Standard fastsættes til %.

12 12 Indikatorresultater for indikator 3a: Intubation ved bevidsthedspåvirkning Andel af traumemodtagelser med GCS<9 ved ankomst, som intuberes indenfor 2 timer efter ankomst (patienter intuberet før ankomst ekskluderet). Standarden er fastsat til 80%. Klinisk epidemiologisk/biostatistisk kommentar Registrering indført i Landspatientregisteret pr. 1. januar 2017 ved koden ZZV020Q2 (Vurdering af Glasgow Coma Scale (GCS)) med relevant tillægskode jf. Dansk Traumeregisters datadefinitioner ( ). De kliniske værdier, som indgår i denne indikator, var planlagt indberettet til LPR, sammen med den øvrige kodning, som registreres løbende og tidstro af afdelingerne. Det har dog ikke været teknisk muligt på grund af begrænsninger i den nuværende LPR indberetning. Fra 2019 indføres et nyt indberetningsprincip for sygehusenes registreringer 'LPR3', som er designet således at de ønskede kliniske parametre kan indberettes efter indførelsen. Når dette er sket forventes det, at alle parametre kan udtrækkes fra LPR. Derfor har vi i denne rapport valgt at vise tal i rapportens appendix udtrukket fra de enkelte centres kliniske driftsdatabaser, hvor netop GCS indtastes på forløb i traumemodtagelsen. Tallene er ikke valideret af RKKP og er ikke koblet til de data der præsenteres under de enkelte indikatorer. Derfor kan en direkte sammenligning ikke foretages. Se venligst appendix side 36. Faglig klinisk kommentering Intubation kan ske både præhospitalt og under traumemodtagelsen. For patienten er det væsentlige, at det sker og ikke hvor det sker, hvorimod det for organisationen er vigtigt med information omkring behandling i traumemodtagelsen. Registrering af Glasgow Coma Scale Score sker allerede på de fire traumecentre, men oplysningerne kan ikke genfindes i LPR. Vi ved hvor mange der er intuberet ved ankomst, men ikke hvor mange der bliver det efterfølgende, da oplysning om intubation. endnu ikke kan findes i LPR. I appendix kan man læse en tabel med disse data. På sigt bør data hentes fra Præhospitaldatabasen. Standarden fastsættes til 80 %, idet der vil være nogle patienter som, efter en korrekt faglig vurdering, ikke har behov for intubation på trods af bevidsthedspåvirkning med GCS>9, f.eks. visse svært alkoholpåvirkede patienter. Indikatoren afventer fortsat registrering af GCS i LPR, se Konklusion og anbefalinger. Anbefaling til indikator 3a Indikatoren fastholdes. Standarden fastsættes til 80 %.

13 13 Indikatorresultater for indikator 3b: Intubation ved bevidsthedspåvirkning og hovedtraume Andel af traumemodtagelser med GCS<9 ved ankomst og AIS>2 for hovedregion, som intuberes indenfor 2 timer efter ankomst (patienter intuberet før ankomst ekskluderet). Standarden er fastsat til 90% Klinisk epidemiologisk/biostatistisk kommentar Koder, som anvendes til registrering, er beskrevet i Dansk Traumeregisters Datadefinitioner ( ). De kliniske værdier, som indgår i denne indikator, var planlagt indberettet til LPR, sammen med den øvrige kodning, som registreres løbende og tidstro af afdelingerne. Det har dog ikke været teknisk muligt på grund af begrænsninger i den nuværende LPR indberetning. Fra 2019 indføres et nyt indberetningsprincip for sygehusenes registreringer 'LPR3', som er designet således at de ønskede kliniske parametre kan indberettes efter indførelsen. Når dette er sket forventes det, at alle parametre kan udtrækkes fra LPR. Yderligere opgørelse må derfor afvente implementering af registrering af Glasgow Coma Scale (GCS) score, Abbreviated Injury Score (AIS), samt tidspunkt for intubation på alle sygehuse. Faglig klinisk kommentering Oplysning om GCS og AIS registreres allerede nu, men kan ikke registreres i LPR. Intubation efter ankomst kan ikke findes i LPR. Indikatoren ønskes nedsat til en time og standarden fastsættes til 90 %, af samme årsager som indikator 3a, dog sættes standarden lidt højere, da der er tale om både bevidsthedspåvirkning og et alvorligt hovedtraume. Anbefaling til indikator 3b Indikatoren fastholdes. Indikatoren nedsættes til en time og standarden fastsættes til 90 %.

14 14 Indikatorresultater for indikator 4: Andel der CT-skannes indenfor 6 timer Andel af traumemodtagelser som får foretaget CT skanning 6 timer efter traumemodtagelse. Denne indikator har været komplet opfyldt og udgår derfor fra denne rapport per 1. januar 2017.

15 15 Indikatorresultater for indikator 5a: Andel der CT-skannes indenfor 2 timer Andel af traumemodtagelser som får foretaget CT skanning indenfor 2 timer, for patienter med skanning indenfor 6 timer. Standarden er fastsat til 90%. Uoplyst Aktuelle år Tidligere år Standard Tæller/ antal opfyldt nævner (%) % 95 % CI % (95 % CI) % (95 % CI) Danmark Ja 2.083/ (0) 98,5 (97,9;99,0) 98,8 (98,2;99,2) 98,6 (97,8;99,1) Region Hovedstaden Ja 853/860 0(0) 99,2 (98,3;99,7) 98,9 (98,0;99,4) 99,0 (97,9;99,6) Region Syddanmark Ja 465/472 0(0) 98,5 (97,0;99,4) 98,8 (97,2;99,6) 98,5 (96,3;99,6) Region Midtjylland Ja 620/629 0(0) 98,6 (97,3;99,3) 99,4 (98,2;99,9) 99,6 (98,5;99,9) Region Nordjylland Ja 145/154 0(0) 94,2 (89,2;97,3) 97,0 (93,0;99,0) 75,0 (56,6;88,5) Region Hovedstaden Ja 853/860 0(0) 99,2 (98,3;99,7) 98,9 (98,0;99,4) 99,0 (97,9;99,6) Rigshospitalet Ja 853/860 0(0) 99,2 (98,3;99,7) 98,9 (98,0;99,4) 99,0 (97,9;99,6) Region Syddanmark Ja 465/472 0(0) 98,5 (97,0;99,4) 98,8 (97,2;99,6) 98,5 (96,3;99,6) OUH Odense Universitetshospital (Odense) Ja 465/472 0(0) 98,5 (97,0;99,4) 98,8 (97,2;99,6) 98,5 (96,3;99,6) Region Midtjylland Ja 620/629 0(0) 98,6 (97,3;99,3) 99,4 (98,2;99,9) 99,6 (98,5;99,9) Aarhus Universitetshospital Ja 620/629 0(0) 98,6 (97,3;99,3) 99,4 (98,2;99,9) 99,6 (98,5;99,9) Region Nordjylland Ja 145/154 0(0) 94,2 (89,2;97,3) 97,0 (93,0;99,0) 75,0 (56,6;88,5) Aalborg Universitetshospital Ja 145/154 0(0) 94,2 (89,2;97,3) 97,0 (93,0;99,0) 75,0 (56,6;88,5)

16 16 Indikator 5a: Andel der CT-skannes indenfor 2 timer. På afdelingsniveau.

17 17 Klinisk epidemiologisk/biostatistisk kommentar Indikatoren beskriver andelen der CT-skannes 2 timer efter traumemodtagelse iblandt patienter med CTskanning 6 timer efter traumemodtagelse. Bemærk sammenlignet med tidligere tal er ikke uproblematisk, idet nævneren er ændret til alle traumemodtagelser med CT-scanninger. På landsplan blev 98,5 % af skanningerne indenfor 6 timer udført indenfor 2 timer efter traumemodtagelse, varierende fra 94,2 % på Aalborg Universitetshospital til 99,2 % på Rigshospitalet. Ved fortolkning af årsrapportens resultater skal man generelt være opmærksom på små tal (og dermed svingende andele), som er behæftet med statistisk usikkerhed. Sammenligning over tid, mellem regioner og især mellem behandlingssteder, skal derfor foretages med forsigtighed. Faglig klinisk kommentering Indikatoren viser god målopfyldelse, men selvom der er god målopfyldelse fastholdes indikatoren, idet den vil være relevant, også når databasen udvides til øvrige traumecentre. Nævneren ændres til alle med CTskanninger sv.t. indikatoren ovenfor. Anbefaling til indikator 5a Indikatoren fastholdes. Standarden fastsættes til 90 %.

18 18 Indikatorresultater for indikator 5b: Andel af hovedtraumer der CT-skannes indenfor 2 timer Andel af traumemodtagelser med AIS>2 for hovedregion* som får foretaget CT skanning af hoved indenfor 2 timer. *Indtil AIS registrering er fuldt implementeret anvendes diagnosekoder for hovedtraume (S021x, S027B, S06x (dog ikke S060), S07x og/eller S08x). Standarden er fastsat til 90% Uoplyst Aktuelle år Tidligere år Standard Tæller/ antal opfyldt nævner (%) % 95 % CI % (95 % CI) % (95 % CI) Danmark Ja 415/419 0(0) 99,0 (97,6;99,7) 98,7 (97,1;99,5) 98,7 (96,6;99,6) Region Hovedstaden Ja 175/176 0(0) 99,4 (96,9;100,0) 98,7 (96,3;99,7) 100,0 (97,5;100,0) Region Syddanmark Ja 109/109 0(0) 100 (96,7;100,0) 98,9 (94,0;100,0) 98,2 (90,3;100,0) Region Midtjylland Ja 113/113 0(0) 100 (96,8;100,0) 98,9 (94,0;100,0) 100,0 (95,8;100,0) Region Nordjylland Nej 18/21 0(0) 85,7 (63,7;97,0) 96,6 (82,2;99,9) 76,9 (46,2;95,0) Region Hovedstaden Ja 175/176 0(0) 99,4 (96,9;100,0) 98,7 (96,3;99,7) 100,0 (97,5;100,0) Rigshospitalet Ja 175/176 0(0) 99,4 (96,9;100,0) 98,7 (96,3;99,7) 100,0 (97,5;100,0) Region Syddanmark Ja 109/109 0(0) 100 (96,7;100,0) 98,9 (94,0;100,0) 98,2 (90,3;100,0) OUH Odense Universitetshospital (Odense) Ja 109/109 0(0) 100 (96,7;100,0) 98,9 (94,0;100,0) 98,2 (90,3;100,0) Region Midtjylland Ja 113/113 0(0) 100 (96,8;100,0) 98,9 (94,0;100,0) 100,0 (95,8;100,0) Aarhus Universitetshospital Ja 113/113 0(0) 100 (96,8;100,0) 98,9 (94,0;100,0) 100,0 (95,8;100,0) Region Nordjylland Nej 18/21 0(0) 85,7 (63,7;97,0) 96,6 (82,2;99,9) 76,9 (46,2;95,0) Aalborg Universitetshospital Nej 18/21 0(0) 85,7 (63,7;97,0) 96,6 (82,2;99,9) 76,9 (46,2;95,0)

19 19 Indikator 5b: Andel af hovedtraumer der CT-skannes indenfor 2 timer. På afdelingsniveau. Klinisk epidemiologisk/biostatistisk kommentar Indikatoren beskriver andelen der CT-skannes 2 timer efter traumemodtagelse iblandt patienter med CTskanning 6 timer efter traumemodtagelse, som under forløbet har en diagnosekode forenelig med et hovedtraume. Når Abbreviated Injury Score (AIS) er implementeret, vil AIS for hovedregion blive anvendt til at afgrænse hovedtraumer.

20 20 Tidspunkt for CT-skanning var registreret som værende 2 timer for 99,0 % af de 419 traumemodtagelser med CT-skanning 6 timer efter ankomst og en hovedtraumediagnose under forløbet. Denne varierede fra 85,7 % på Aalborg Universitetshospital til 100 % på Odense Universitetshospital og Aarhus Universitetshospital. Som omtalt under forudgående indikatorer er registrering af tidspunkt for CTskanning dog stadig behæftet med usikkerhed. Ved fortolkning af årsrapportens resultater skal man generelt være opmærksom på små tal (og dermed svingende andele), som er behæftet med statistisk usikkerhed. Sammenligning over tid, mellem regioner og især mellem behandlingssteder, skal derfor foretages med forsigtighed. Faglig klinisk kommentering Der er meget høj målopfyldelse, på tre af centrene og meget små tal fra Region Nord. Målopfyldelsen er meget konstant over tid, hvilket tyder på en høj ensartet kvalitet. Selvom der er god målopfyldelse fastholdes indikatoren, idet den vil være relevant, også når databasen udvides til øvrige traumecentre. Nævneren ændres til alle med CT-skanninger sv.t. indikatoren ovenfor. Anbefaling til indikator 5b Indikatoren fastholdes. Standarden hæves til 95 %.

21 21 Indikatorresultater for indikator 6: Tid til operation for penetrerende traumer. Andel af hæmodynamisk ustabile (sbt<100 mmhg) med penetrerende traume af truncus, som venter mere end 1 time fra ankomst til operation. Klinisk epidemiologisk/biostatistisk kommentar Registrering er indført i Landspatientregisteret pr. 1. januar 2017 ved koden ZZ3160A (Måling af systolisk blodtryk) med værdi angivet som tillægskode jf. Dansk Traumeregisters Datadefinitioner ( ) De kliniske værdier, som indgår i denne indikator, var planlagt indberettet til LPR, sammen med den øvrige kodning, som registreres løbende og tidstro af afdelingerne. Det har dog ikke været teknisk muligt på grund af begrænsninger i den nuværende LPR indberetning. Fra 2019 indføres et nyt indberetningsprincip for sygehusenes registreringer 'LPR3', som er designet således at de ønskede kliniske parametre kan indberettes efter indførelsen. Når dette er sket forventes det, at alle parametre kan udtrækkes fra LPR. Derfor har vi i denne rapport valgt at vise tal i rapportens appendix udtrukket fra de enkelte centres kliniske driftsdatabaser, hvor netop systolisk blodtryk indtastes på forløb i traumemodtagelsen. Tallene er ikke valideret af RKKP og er ikke koblet til de data der præsenteres under de enkelte indikatorer. Derfor kan en direkte sammenligning ikke foretages. Se venligst appendix side 36. Faglig klinisk kommentering Med indikatoren ønskes en vurdering af traumecentrenes evne til hurtigt at foretage nødoperationer når patienterne er truet af kritisk lavt blodtryk. Det er afgørende at kende patienternes systoliske blodtryk for at kunne identificere populationen (kende nævneren) og selvom denne værdi bliver registreret, kan den ikke genfindes i LPR og kan derfor ikke kobles til operationskoden, som skal kvalificere tiden. I appendix kan ses en tabel som angiver andelen at patienter med systolisk blodtryk under 100. Fremover skal vi finde en måde som sikrer at disse eksisterende data kan lokaliseres i LPR, så de kan indgå i denne rapport. Anbefaling til indikator 6 Indikatoren fastholdes, der er endnu ikke aftalt en standard.

22 22 Indikatorresultater for indikator 7a: Andel der færdigbehandles på hospital med fælles akutmodtagelse med hovedfunktionsniveau på første traumemodtagende sygehus. Andel som færdigbehandles på hospital med fælles akutmodtagelse med hovedfunktionsniveau. Klinisk epidemiologisk/biostatistisk kommentar Indikatoren afventes indtil traumemodtagelser ved hospitaler med fælles akutmodtagelse på hovedfunktionsniveau inkluderes i databasen, idet den fagligt kun vurderes relevant for disse. Faglig klinisk kommentering Ikke aktuelt. Anbefaling til indikator 7a Endnu ikke aftalt.

23 23 Indikatorresultater for indikator 7b: Andel overflyttere. Andel som overflyttes fra akut kontakt på andet sygehus. Standarden er ikke fastsat. Uoplyst Aktuelle år Tidligere år Standard Tæller/ antal opfyldt nævner (%) % 95 % CI % (95 % CI) % (95 % CI) Danmark - 272/ (0) 10,4 (9,3;11,7) 11,5 (10,3;12,8) 11,9 (10,6;13,3) Region Hovedstaden - 119/938 0(0) 12,7 (10,6;15,0) 12,8 (10,8;14,9) 15,5 (12,9;18,4) Region Syddanmark - 84/538 0(0) 15,6 (12,6;19,0) 18,9 (15,5;22,7) 16,3 (13,2;19,7) Region Midtjylland - 61/699 0(0) 8,7 (6,7;11,1) 9,6 (7,3;12,2) 10,8 (8,4;13,7) Region Nordjylland - 8/432 0(0) 1,9 (0,8;3,6) 1,9 (0,8;3,8) 1,9 (0,8;3,6) Region Hovedstaden - 119/938 0(0) 12,7 (10,6;15,0) 12,8 (10,8;14,9) 15,5 (12,9;18,4) Rigshospitalet - 119/938 0(0) 12,7 (10,6;15,0) 12,8 (10,8;14,9) 15,5 (12,9;18,4) Region Syddanmark - 84/538 0(0) 15,6 (12,6;19,0) 18,9 (15,5;22,7) 16,3 (13,2;19,7) OUH Odense Universitetshospital (Odense) - 84/538 0(0) 15,6 (12,6;19,0) 18,9 (15,5;22,7) 16,3 (13,2;19,7) Region Midtjylland - 61/699 0(0) 8,7 (6,7;11,1) 9,6 (7,3;12,2) 10,8 (8,4;13,7) Aarhus Universitetshospital - 61/699 0(0) 8,7 (6,7;11,1) 9,6 (7,3;12,2) 10,8 (8,4;13,7) Region Nordjylland - 8/432 0(0) 1,9 (0,8;3,6) 1,9 (0,8;3,8) 1,9 (0,8;3,6) Aalborg Universitetshospital - 8/432 0(0) 1,9 (0,8;3,6) 1,9 (0,8;3,8) 1,9 (0,8;3,6)

24 24 Indikator 7b: Andel overflyttere. På afdelingsniveau.

25 25 Klinisk epidemiologisk/biostatistisk kommentar Indikatoren beskriver hvor stor en andel af traumemodtagelserne på de fire højt specialiserede traumecentre, der sker efter overflytning fra andet sygehus. På landsplan var 10,4 % af traumemodtagelserne for udgået af kontakt på andet sygehus, men denne andel varierede betydeligt fra 1,9 % på Aalborg Universitetshospital til 15,6 % på Odense Universitetshospital. På side 37 er en supplerende analyse af antallet af overflyttere fordelt på timeinterval for de enkelte traumecentre. Ved fortolkning af årsrapportens resultater skal man generelt være opmærksom på små tal (og dermed svingende andele), som er behæftet med statistisk usikkerhed. Sammenligning over tid, mellem regioner og især mellem behandlingssteder, skal derfor foretages med forsigtighed. Faglig klinisk kommentering Andelen af traumepatienter der overflyttes til et Level 1 Traumecenter påvirkes af en række lokale og regionale beslutninger udenfor Traumecentrene, f.eks. præhospitale instrukser om at køre forbi Regionssygehuset til Traumecentret. Der er derfor tale om en systemindikator, som ikke nødvendigvis beskriver behandlingskvalitet. Indikatoren fastholdes fordi den giver oplysninger om regionale forskelle som kan give anledning til overvejelse og diskussion. Standard fastsættes endnu ikke, idet der afventes udvidelse til traumemodtagelser på sygehuse med hovedfunktionsniveau. En fremtidig standard skal baseres på alvorlighedsregistrering på primært modtagende sygehus. Anbefaling til indikator 7b Indikatoren fastholdes.

26 26 Indikatorresultater for indikator 7c: Tid fra første ankomst på forudgående sygehus til traumemodtagelse på højtspecialiseret traumecenter. Andelen af forløb som inden for 240 minutter ankommer til traumemodtagelse på højt specialiseret traumecenter fra andet umiddelbart forudgående hospital under samme samlede forløb. Standarden er fastsat til <240 minutter i 90 % af forløb. Uoplyst Aktuelle år Tidligere år Standard Tæller/ antal opfyldt nævner (%) % 95 % CI % (95 % CI) % (95 % CI) Danmark Nej 174/272 0(0) 64,0 (58,0;69,7) 61,0 (55,2;66,7) 60,3 (54,1;66,3) Region Hovedstaden Nej 79/119 0(0) 66,4 (57,2;74,8) 64,0 (55,3;72,0) 53,7 (43,8;63,3) Region Syddanmark Nej 58/84 0(0) 69,0 (58,0;78,7) 64,0 (53,2;73,9) 69,8 (58,9;79,2) Region Midtjylland Nej 32/61 0(0) 52,5 (39,3;65,4) 46,6 (33,3;60,1) 53,3 (40,0;66,3) Region Nordjylland Nej 5/8 0(0) 62,5 (24,5;91,5) 85,7 (42,1;99,6) 100,0 (63,1;100,0) Region Hovedstaden Nej 79/119 0(0) 66,4 (57,2;74,8) 64,0 (55,3;72,0) 53,7 (43,8;63,3) Rigshospitalet Nej 79/119 0(0) 66,4 (57,2;74,8) 64,0 (55,3;72,0) 53,7 (43,8;63,3) Region Syddanmark Nej 58/84 0(0) 69,0 (58,0;78,7) 64,0 (53,2;73,9) 69,8 (58,9;79,2) OUH Odense Universitetshospital (Odense) Nej 58/84 0(0) 69,0 (58,0;78,7) 64,0 (53,2;73,9) 69,8 (58,9;79,2) Region Midtjylland Nej 32/61 0(0) 52,5 (39,3;65,4) 46,6 (33,3;60,1) 53,3 (40,0;66,3) Aarhus Universitetshospital Nej 32/61 0(0) 52,5 (39,3;65,4) 46,6 (33,3;60,1) 53,3 (40,0;66,3) Region Nordjylland Nej 5/8 0(0) 62,5 (24,5;91,5) 85,7 (42,1;99,6) 100,0 (63,1;100,0) Aalborg Universitetshospital Nej 5/8 0(0) 62,5 (24,5;91,5) 85,7 (42,1;99,6) 100,0 (63,1;100,0)

27 27 Indikator 7c: Andel af traumeforløb inden for 240 minutter fra første ankomst på forudgående sygehus til traumemodtagelse på højt specialiseret center. På afdelingsniveau. Klinisk epidemiologisk/biostatistisk kommentar Indikatoren beskriver andelen af forløb som inden for 240 minutter ankommer til et højt specialiseret center fra andet (umiddelbart forudgående) hospital. Resultaterne afhænger af korrekt registrering af tidspunkt for ankomst til forudgående hospital og tidspunkt for traumemodtagelses-procedurekoden. (Se afsnit om validering) Standarden er siden sidste årsrapport fastsat til at 90 % bør være < 240 minutter.

28 28 Opgørelse af mediantid for hvert traumecenter er opgjort, og kan ses i appendix side 36. Dette kan belyse forholdene, som vises i denne indikator. På landsplan er indikatoren ikke opfyldt. Andelen af transporterede patienter, som ankommer til traumemodtagelse på et højt specialiseret center fra andet umiddelbart forudgående hospital er 64,0 % på landsplan. Det varierer fra 52,5% på Aarhus Universitetshospital til 69,0 % på Odense Universitetshospital. Ved fortolkning af årsrapportens resultater skal man generelt være opmærksom på små tal (og dermed svingende andele), som er behæftet med statistisk usikkerhed. Sammenligning over tid, mellem regioner og især mellem behandlingssteder, skal derfor foretages med forsigtighed. Faglig klinisk kommentering Indikatoren er et udtryk for det samlede traumesystems organisation, og giver mulighed for at identificere urimelige forsinkelser på primær sygehuse, samt mulighed for monitorering i en tid med mange organisatoriske ændringer. Men det forudsætter, at der er sikkerhed for, at der i den aktuelle opgørelse reelt er tale om samlede forløb med primært behov for at patienten umiddelbart efter modtagelse på regional akutafdeling overføres til fornyet traume modtagelse på et af de fire centre. Styregruppen foreslår derfor, at hvert center foretager detaljeret audit for de patientforløb der iflg. analysen ikke overholder den aktuelle norm. Derved klargøres det både om der er umiddelbar mulighed for forbedringer når overførsel er hensigtsmæssigt, men også en mere detaljeret vurdering af om udtræksprincipperne til analyserne faktisk modsvarer de korrekte kliniske veje for patienterne. Fx om nogle af patienterne er planlagt til senere overførsel mhp afgrænset højt specialiseret behandling. Der er dermed forbehold for om antallet af overflyttere er korrekt, se indikator 7b. Anbefaling til indikator 7c Indikatoren fastholdes. Standard fastsættes til at 90 % bør være < 240 minutter.

29 29 Indikatorresultater for indikator 8: Mortalitet. Andel af multitraumer, som dør indenfor 30 dage efter ankomst. (Ikke justeret for forskelle i patientsammensætning). Standarden er ikke fastsat. Uoplyst Aktuelle år Tidligere år Standard Tæller/ antal opfyldt nævner (%) % 95 % CI % (95 % CI) % (95 % CI) Danmark - 165/ (0) 6,3 (5,4;7,3) 6,4 (5,4;7,4) 7,6 (6,5;8,8) Region Hovedstaden - 76/938 0(0) 8,1 (6,4;10,0) 8,1 (6,5;9,9) 9,6 (7,5;12,0) Region Syddanmark - 41/538 0(0) 7,6 (5,5;10,2) 6,4 (4,3;9,0) 8,1 (6,0;10,8) Region Midtjylland - 33/699 0(0) 4,7 (3,3;6,6) 4,1 (2,7;6,0) 6,5 (4,6;8,9) Region Nordjylland - 15/432 0(0) 3,5 (2,0;5,7) 5,1 (3,1;7,8) 5,1 (3,2;7,7) Region Hovedstaden - 76/938 0(0) 8,1 (6,4;10,0) 8,1 (6,5;9,9) 9,6 (7,5;12,0) Rigshospitalet - 76/938 0(0) 8,1 (6,4;10,0) 8,1 (6,5;9,9) 9,6 (7,5;12,0) Region Syddanmark - 41/538 0(0) 7,6 (5,5;10,2) 6,4 (4,3;9,0) 8,1 (6,0;10,8) OUH Odense Universitetshospital (Odense) - 41/538 0(0) 7,6 (5,5;10,2) 6,4 (4,3;9,0) 8,1 (6,0;10,8) Region Midtjylland - 33/699 0(0) 4,7 (3,3;6,6) 4,1 (2,7;6,0) 6,5 (4,6;8,9) Aarhus Universitetshospital - 33/699 0(0) 4,7 (3,3;6,6) 4,1 (2,7;6,0) 6,5 (4,6;8,9) Region Nordjylland - 15/432 0(0) 3,5 (2,0;5,7) 5,1 (3,1;7,8) 5,1 (3,2;7,7) Aalborg Universitetshospital - 15/432 0(0) 3,5 (2,0;5,7) 5,1 (3,1;7,8) 5,1 (3,2;7,7)

30 30 Indikator 8: Mortalitet. På afdelingsniveau. Klinisk epidemiologisk/biostatistisk kommentar Indikatoren beskriver andelen af traumemodtagelser, der ender med at patienten dør indenfor 30 dage efter traumemodtagelse. Der er ikke taget højde for forskelle i patientsammensætning, hvilket vil blive gjort når data vedr. Injury Severity Score (ISS) er tilgængelige. Styregruppen ønsker at resultaterne for denne indikator opgøres både som andel og (justeret) SMR. Indtil videre mangler de kliniske parametre,

31 31 som kan indgå i en case-mix analyse og således medføre en relevant justering af SMR, og derfor bliver denne ikke beregnet. På landsplan dør 6,3 % indenfor 30 dage efter traumemodtagelse. Dette varierer fra 3,5 % på Aalborg Universitetshospital til 8,1 % på Rigshospitalet. Forskelle i patientsammensætning, herunder sværhedsgrad af traume, forventes at bidrage til den observerede forskel i dødelighed. Ved fortolkning af årsrapportens resultater skal man generelt være opmærksom på små tal (og dermed svingende andele), som er behæftet med statistisk usikkerhed. Sammenligning over tid, mellem regioner og især mellem behandlingssteder, skal derfor foretages med forsigtighed. Faglig klinisk kommentering Indikatoren viser en stabil udvikling over årene, men også en forskel på de enkelte traumecentre med højest mortalitet på Rigshospitalet og lavest i Aalborg, men her er det vigtigt at bemærke at den angivne mortalitet ikke er justeret for alvorlighed af tilskadekomst og patientens fysiologiske tilstand ved ankomst eller andre faktorer. Vi ved med andre ord ikke om den høje mortalitet skyldes patienterne på Rigshospitalet er kommet mere alvorligt til skade end patienterne i Aalborg, eller om Traumecentret i Aalborg er meget dygtigere end de andre Traumecentre. Der findes veletablerede modeller som kan beregne den justerede mortalitet, hvis man kender ISS, GCS, systolisk blodtryk og nogle få andre parametre. Alle disse data registreres allerede på Traumecentrene og det forventes at der i næste års rapport kan medtages data der kan sammenligne behandlingskvaliteten på de fire Traumecentre. Se Konklusion og anbefalinger Anbefaling til indikator 8 Fastholdes.

32 32 Beskrivelse af sygdomsområdet og måling af behandlingskvalitet Dansk Traumeregister (ved etableringen benævnt Multitraumedatabasen) er etableret 1. januar 2015 med det formål at udvikle kvaliteten af behandlingen af traumepatienter på danske hospitaler. I den forbindelse er der i løbet af 2014 udviklet et indikatorsæt for databasen og der blev i 2016 udarbejdet den første pilotrapport baseret på data fra Udgangspunktet for databasen var, at der skulle ske en udvidelse af den eksisterende kliniske database på Odense Universitetshospital til at dække alle fire højt specialiserede traumecentre (Aalborg, Aarhus, Odense og København). Databasen på OUH er baseret på Topica (CSC). I processen er det blevet klart, at der pga. forskellige regionale hensyn ikke er mulighed for at alle anvender Topica og derfor blev der afsøgt alternative muligheder for dataindberetning. Under udviklingsarbejdet med Databasen for Akutte Hospitalskontakter er der ved anvendelse af Landspatientregisteret blevet etableret en stor national kohorte bestående af alle ca. 1,7 mio. årlige akutte kontakter til danske hospitaler. Traumepatienter udgør en delmængde af disse, og der er for få år siden indført en procedureregistrering af traumemodtagelse, som muliggør identifikation af traumemodtagelser i Landspatientregisteret. Ændring af platformen fra primær dataindsamling via Topica til genanvendelse af data fra Landspatientregisteret frembyder både fordele og ulemper. Fordelene er, at databasen langt hurtigere kan være i drift med minimal arbejdsbyrde for afdelingerne, og at alle traumemodtagelser i Danmark kan inkluderes. Det har dog været nødvendigt at indføre mulighed for registrering af en række kliniske variable i Landspatientregisteret, som er nødvendige i databasen. Primært drejer det sig om en score for alvorlighed (AIS abreviated injury score), men også registrering af Glasgow Coma Scale Score ved ankomst samt systolisk blodtryk kan nu indberettes til Landspatientregisteret. AIS og den afledte ISS er af væsentlig betydning for beregning af indikatorer og for case-mix justering. De praktiske og tekniske forhindringer har vist sig at være større end forventet, dels har det ikke været muligt at indberette en 7-cifret AIS kode og dels er indberetningen af GCS, systolisk BT og respirationsfrekvens endnu ikke teknisk implementeret, selvom data findes. Vi forventer at indførelse af LPR3 og en revision af indberetning af kliniske data vil føre til resultater for alle indikatorer. Desuden er der en række kliniske procedure (CT-skanning og intubation) der foretages ved modtagelse og behandling af traumepatienter og kun kan inkluderes fra Landspatientregisteret såfremt validiteten findes sufficient. Det er således afgørende for måling af kvaliteten af traumemodtagelser at de nødvendige variable, som nu er indført i Landspatientregisteret, bliver implementeret på alle traumecentre i 2017 iht. databasens datadefinitioner.

33 33 Datagrundlag Dansk Traumeregister (DTR) inkluderer data fra Landspatientregisteret (LPR) og CPR-registeret. Alle fire højt specialiserede traumecentre indberetter via Landspatientregisteret til databasen. Komplethed på traumemodtagelsesniveau Korrekt registrering af traumemodtagelsen med procedurekode BWST1F er afgørende for afgrænsning af patienter i databasen. Der er i etableringsfasen lavet flere valideringer op i mod lokale traumeregistreringer, som var tilgængelig på Odense Universitetshospital, Aarhus Universitetshospital, Rigshospitalet samt det patientadministrative system på Aalborg Universitetshospital. En validering af indberetninger til DTR via LPR i januar 2015 viste, at der var 152 registreringer i LPR og 151 registreringer i lokale data, sv.t. en positiv prædiktiv værdi (PPV) af LPR-registrering på 99 %. Derudover fandtes 21 forløb, som kun var i lokale registreringer sv.t. at LPR havde en komplethed på 88 %. Ved pilotrapporten for hele 2015 fandt flere afdelinger dog større uoverensstemmelser sammenlignet med lokale data, og det blev derfor besluttet at tilbyde validering af data for hele OUH meldte tilbage, at de i deres lokale traumeregister havde 542 traumemodtagelser, hvor man i DTR via LPR fandt 498 traumemodtagelser. Forskellen skyldtes primært at 37 ikke havde fået BWST1F-koden for traumemodtagelse. Ni traumemodtagelser blev ikke identificeret af DTR. På Aarhus Universitetshospital fandt man fin overensstemmelse mellem lokal registrering og DTR. Aalborg Universitetshospital havde ikke mulighed for at dokumentere mulig underrapportering, da de ikke har lokal registrering. Rigshospitalet fandt for 2015 en diskrepans på 100 patienter, men gentog valideringen for perioden januar til og med september 2016 hvor man fandt god overensstemmelse med 849 i lokale registreringer mod 851 traumemodtagelser med BWST1F-kode i det patientadministrative system. Overensstemmelsen blev bekræftet, da man i DTR fandt, at Rigshospitalet i perioden 1. januar 6. oktober 2016 havde 849 forløb. På baggrund af disse valideringer er det sandsynliggjort at kompletheden er >90 % og med de seneste tilbagemeldinger fra 2016 tyder det på at den er tættere på 100 %, hvilket er meget tilfredsstillende. Datakvalitet af variable Datakvaliteten blev vurderet ved valideringen af data for januar Der fandtes overordnet god overensstemmelse imellem tidspunkt for traumemodtagelse og registreret tidspunkt i DTR via BWST1Fkoden i LPR. Den maksimale afvigelse var 92 minutter. Registrering af CT-skanning i DTR (fra LPR) havde komplethed på 71 %, og PPV på 94 %. Det var dog primært betinget af lav komplethed på Odense Universitetshospital, hvor det viste sig at CT-skanninger kunne være registreret under planlagt ambulante besøg, som ikke blev identificeret i DTR. Tidspunkt for CT-skanning er ligeledes problematisk, da der er forskel på, hvilket tidspunkt der er registreret, selvom det bør være start på den radiologiske undersøgelse. Manglende integration mellem de billeddiagnostiske systemer (RIS/PACS) og de patientadministrative systemer (herunder EPJ) kan forklare udfordringen med korrekt tidsregistrering. Der pågår et arbejde i regi af Danske Regioner om registreringskvalitet, hvor der også arbejdet på at øge kvaliteten af registrering af radiologiske procedurer. Datakvaliteten af de nye variable (AIS, GCS og systolisk blodtryk) bør følges i ledelsesinformationssystemerne og vurderes i den kommende rapport.

34 34 Styregruppens medlemmer Titel/navn Formand Overlæge Morten Schultz Larsen Styregruppemedlemmer Klinikchef Henrik Grønborg Overlæge John Kloth Petersen Afdelingslæge Rasmus Jørgensen Overlæge Frank Farsø Overlæge Jacob Steinmetz Overlæge Jeppe Barckmann Overlæge Leif Rognås Professor Hans Kirkegaard Overlæge Christian Svane Traumemanager, overlæge Søren Steemann Rudolf Overlæge Jens Lauritsen Overlæge Lonnie Froberg Overlæge Marianne Toftegaard Overlæge, Klinisk epidemiolog Helle Collatz Christensen Biostatistiker Henrik Nielsen Kvalitetskonsulent Anette Weis Ortopædkirurgisk Afdeling, Odense Universitetshospital Traume Center & Skadestue, Rigshospitalet Ortopædkirurgisk Afdeling, Køge Sygehus Akut- og Traumecentret Aalborg Universitetshospital Ortopædkirurgisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital TraumeCenter & Skadestue, Rigshospitalet Ortopædkirurgisk Afdeling E, Aarhus Universitetshospital Operation- og Intensiv Nord, Aarhus Universitetshospital Akutmedicinsk Afdeling, Aarhus Universitetshospital Traume Center og Skadestue, Rigshospitalet Traume Center og Skadestue, Rigshospitalet Ortopædkirurgisk Afdeling, Odense Universitetshospital Odense Universitetshospital Aalborg Universitetshospital RKKP's Videncenter Afdeling for databaseområde 1: Hjerte/kar, Kirurgi og Akutområdet, RKKP RKKP's Videncenter Afdeling for databaseområde 1: Hjerte/kar, Kirurgi og Akutområdet, RKKP RKKP's Videncenter Afdeling for databaseområde 1: Hjerte/kar, Kirurgi og Akutområdet, RKKP Region Midtjylland Repræsentant/rolle Region Syddanmark Region Hovedstaden Region Sjælland Region Nordjylland Region Midtjylland DOT DASAIM LVS DOT Region Nordjylland Klinisk epidemiolog Statistiker og datamanager Kontaktperson og Repræsentant for dataansvarlig myndighed

35 35 Appendiks Deskriptiv tabel Level 1 centre Danmark Rigshospitalet Odense Universitetshospital Aarhus Universitetshospital Aalborg Universitetshospital Antal % Antal % Antal % Antal % Antal % Total , , , , ,0 CT-scanning , , , , ,3 Modtaget fra anden traumecenter 252 9, , ,8 63 9,0 14 3,2 Modtaget patienter fra Level 1 center # # 0 0,0 0 0,0 # # 0 0,0 Hovedtraume , , ,0 31 4,4 12 2,8 Mænd , , , , ,6 Kvinder , , , , ,4 Alder: ,6 58 6,2 39 7,2 52 7,4 22 5,1 Alder: 10< , , , , ,8 Alder: 20< , , , , ,1 Alder: 30< , ,9 53 9, , ,3 Alder: 40< , , , , ,0 Alder: 50< , , , , ,0 Alder: 60< ,7 77 8, ,2 58 8,3 37 8,6 Alder: 70< ,4 64 6,8 50 9,3 42 6,0 36 8,3 Alder: 80< ,1 29 3,1 34 6,3 33 4,7 10 2,3 Alder: 90< ,5 3 0,3 4 0,7 5 0,7 # # Alder: 100+ # # 0 0,0 # # 0 0,0 0 0,0

36 36 Supplerende analyse til indikator 7b: Andel overflyttere. Andel som overflyttes fra akut kontakt på andet sygehus. Standarden er ikke fastsat. Nedenstående tabel viser antallet af overflyttere akkumuleret inden for de første 9+ timer opgjort per time for de enkelte traumecentre. Tabellen viser tydligt forskellen mellem de forskellige afdelinger, som mest afspejler deres lokale organisation regionalt samt behandlingstilbud. Danmark Aalborg Universitetshospital Aarhus Universitetshospital Odense Universitetshospital Rigshospitalet 1 time 26 # # # 17 2 timer timer timer timer timer timer timer timer Faglig kommentar: Tabellen viser at der er et betydeligt antal patienter, der overflyttes meget sent i forløbet. Vi ved ikke om dette skyldes en uhensigtsmæssig forsinkelse, eller om det skyldes en velovervejet klinisk beslutning. Styregruppen vil analysere årsager og muligheder for præcisering af denne indikator