Karaktererne for besvarelsen vil blive givet ud fra en helhedsvurdering og ikke ud fra et gennemsnit af besvarelserne af de enkelte delopgaver.

Transkript

1 HANDELSHØJSKOLEN I ÅRHUS CAND.MERC.(AUD) STUDIET Vintereksamen 2007/2008 Skriftlig prøve i: Finansieringsret/insolvensret Varighed: 4 timer Hjælpemidler: Alle Karaktererne for besvarelsen vil blive givet ud fra en helhedsvurdering og ikke ud fra et gennemsnit af besvarelserne af de enkelte delopgaver. Ved besvarelse af insolvensretsopgaven bedes I starte på ny side. Finansieringsret opgave 1. Du er ansat i den lokale banks erhvervsafdeling hvor du er ansvarlig for din egen portefølje af erhvervskunder. En af disse kunder er murermester Sten, der henvender sig til dig, idet han har vundet en udbudsrunde i forbindelse med bebyggelsen af de stedlige havnearealer. På disse havnearealer var der tidligere containerterminal. Kommunalbestyrelsen har besluttet sig for, at disse arealer skal bebygges, således at byens slunke kasse kan få et tiltrængt tilskud. Murermester Sten skal forestå opførelsen af et ejendomskompleks bestående af såvel beboelseslejligheder som erhvervslejligheder. Fordelingen er 65 til 35. Værdien af aftalen udgør kr Arbejdet forventes at stå på i 18 måneder, og betalingen sker ved acontobetalinger hvert kvartal med lige store beløb. Murermester Sten driver sin byggeforretning dels i privatregi og dels i selskabsform, aktieselskab. Murermester Stens engagement med banken består af en kassekredit på kr sikret ved pant stort kr i Stens private ejendom. Dertil kommer engagementet med selskabet. Murermester Sten har en række maskiner, som han udlejer til selskabet i forbindelse med selskabets arbejder. Kassekreditten og sikkerheden blev etableret i forbindelse med anskaffelsen af maskinerne. Udlejningen administreres fra den ejendom hvor han tillige har bopæl. Der er tale om en funktion, som kan klares med et par timers administration om ugen.

2 2 Selskabet har til huse i egne lokaler i den anden ende af byen. Selskabet ejer en række entreprenørmaskiner, der vedligeholdes af selskabets egne folk fra selskabets lokaler. Oftest har virksomheden været beskæftiget med byggeri af typehuse, hvilket i de seneste år har været en succes for virksomheden. Som følge af denne succes har virksomheden foretaget store investeringer i diverse maskiner, da man tillige har påtaget sig egentlige entreprenøropgaver. Dette har også omfattet arbejder for tredjemand. Således har man for nylig anskaffet 2 nye gravemaskiner til en værdi af kr Købet skete på kredit idet det viste sig, at likviditeten var blevet stram som følge af den pludselige stagnation i byggebranchen. Egentlig var det tanken, at der skulle ske kontant betaling, men du havde på bankens vegne nægtet udvidelse af kassekreditten. I forbindelse med leveringen af maskinerne var sælgeren af maskinerne tilfældigvis på besøg i virksomheden. Da Sten oplyste, at selskabet alligevel ikke kunne betale pengene kontant som oprindeligt aftalt, blev de enige om, at når nu maskinerne alligevel stod der, så kunne man lave en aftale om, at sælgeren skulle have ejendomsforbehold i maskinerne. Det var lige så nemt, som at de skulle tages med igen, og betalingen så skulle ske efter nogle dage, når Sten fik betaling for nogle arbejder. De blev enige om, at der skulle ske betaling over 8 måneder, for så havde Sten lidt ekstra kapital til andre indkøb. De underskrev aftalen ved kaffebordet, medens de talte om hvor heldigt det var, at maskinerne ikke var højere, for så kunne de ikke være kommet ind af porten i garageanlægget. De havde udsigten til garagerne, hvor maskinerne lige var blevet kørt ind i, så den sidste klargøring, inden de næste dag skulle på arbejde i marken, kunne færdiggøres. De underskrev aftalen og skålede i kaffe. I forbindelse med den nye entreprisekontrakt i forbindelse med arbejderne på havnen ønsker selskabet nu at optage lån til anskaffelsen af maskiner for i alt kr , en udvidelse af kassekreditten på kr og en arbejdsgaranti på kr Du kræver yderligere sikkerhed af selskabet for at imødekomme anmodningen, idet bankens mellemværende med selskabet allerede består af et blankoelement på kr Til sikkerhed har banken i øvrigt pant i selskabets ejendom på kr Efter Sten har drøftet det med medejeren af selskabet, sin svoger, tilbyder de pant i maskinerne, der ønskes indkøbt. Dette er ikke tilfredsstillende for banken, og du kræver også virksomhedspant i videst muligt omfang med afkrydsning i samtlige rubrikker på skadesløsbrevet. Spørgsmål 1.1. Du bedes redegøre for bankens sikkerheder.

3 3 Desværre viser det sig, at projektet med opførelsen medfører selskabets konkurs. I forbindelse med udvidelsen af engagementet i banken, krævede banken, at både Murermester Sten og dennes svoger skulle kautionere for selskabets gæld. Begge havde underskrevet kautionserklæringen, som kautionist som der stod. Dog således, at svogeren skulle kautionere over for banken for tabet på Murermester Stens forpligtelse for selskabets gæld. Kautionen var ubegrænset for selskabets gæld. Selskabets skyld til banken udgjorde på konkurstidspunktet kr og sikkerheden udgjorde værdier for Den økonomiske situation medførte, at Murermester Sten også gik personligt konkurs. Der var 15 % i dividende i boet, svarende kr Udlodningen fandt sted inden selskabets bo blev afsluttet. Spørgsmål 1.2. Giv en begrundet redegørelse for svogerens kautionsretlige stilling overfor pengeinstituttet og konkursboet. Finansieringsret opgave 2 Jens Trane-Rasmussen havde fået sommerferie efter de afsluttende eksaminer på jurastudiets første år. Da Jens Trane-Rasmussens forældre var meget stolte af deres søn, havde de givet ham til at købe en bil for. Imidlertid blev kr. straks brugt til at indfri nogle gældsposter, som Jens Trane-Rasmussen grundet et højt forbrug og en lav S.U. havde oparbejdet under det første studieår. Da forældrene ikke skulle finde ud af, hvor skidt det gik økonomisk, tog Jens Trane- Rasmussen en junidag cyklen til Risskov for at se på en flaskegrøn BMW 316i Compact Bavaria, årgang 1997, som Hans Pedersen havde til salg på nettet for kr. Der var ingen betænkningstid, og uden at afprøve bilen underskrev Jens Trane-Rasmussen købsaftalen. Jens Trane-Rasmussen betalte straks kr. kontant og havde ikke anden mulighed end at låne resten af pengene af Hans Pedersen. Da Hans Pedersen læste jura på 6. år og havde et godt studiejob, havde han ikke de samme økonomiske vanskeligheder og indvilgede i, at Jens Trane-Rasmussen kunne låne pengene af ham. Grundet Hans Pedersens store juridiske viden påtog han sig at udarbejde skylddokumentet, som fik følgende ordlyd:

4 4 Jeg, Jens Trane-Rasmussen, erkender at skulle betale kr. til mod tilbagelevering af dette dokument. Afdragene á kr. forfalder til betaling hvert kvartal med første afdrag den 1. september Da sommeren var slut, viste det sig dog, at Jens Trane-Rasmussen var dumpet i én af sine eksaminer og derfor måtte følge faget igen. Da han ikke havde andre fag end det, han var dumpet i, havde han rigelig tid til at arbejde, og for at betale afdragene havde Jens Trane- Rasmussen fået et fritidsjob i 7-Eleven. Jens Trane-Rasmussen betalte da også afdragene á kr. henholdsvis 1. september 2007 og 1. december Gældsbrevet blev ikke påført tekst om betalingen af afdragene, men Jens Trane-Rasmussen fik af Hans Pedersen en kvittering for betalingerne. Idet Jens Trane-Rasmussen over julen havde haft mange vagter i 7-Eleven, betalte han pr. 1. marts 2008 både marts-afdraget samt afdraget for 1. juni I mellemtiden havde Jens Trane-Rasmussen bestået sin eksamen på studiet og var i forbindelse med eksamenslæsningen blevet opmærksom på, at det nok var en god idé at få skrevet afdragene direkte på selve gældsbrevet. Kløgtigt nok tog Jens Trane-Rasmussen derfor ud til Hans Pedersen og skrev ved betalingen på gældsbrevet, at afdragene for henholdsvis 1. marts 2008 og 1. juni 2008 var foretaget. Hans Pedersen var blevet færdig med sit studie og havde grundet kreditkrisen ikke kunnet finde sig et arbejde. For at få lidt likviditet besøgte han i april i midtbyen pantebrevslåneren Søren Hjelm-Thomadsen. Uden vanskeligheder havde han fjernet Jens Trane-Rasmussens blyantskrevne påtegning om betaling af afdragene for henholdsvis marts og juni, men han udleverede dog kvitteringer til Søren Hjelm-Thomadsen for afdragene fra henholdsvis september og december Søren Hjelm-Thomadsen betalte herefter Hans Pedersen kr. for gældsbrevet. Søren Hjelm-Thomadsen sendte straks følgende underskrevne meddelelse til Jens Trane-Rasmussen: Fordringen, som Hans Pedersen har på Jens Trane-Rasmussen, er nu overgivet til undertegnede. Straks Jens Trane-Rasmussen modtog brevet, ringede han til Søren Hjelm-Thomadsen og meddelte ham, at han allerede havde afdraget i alt kr., at han derfor naturligvis udelukkende ville betale kr., samt at han i øvrigt ikke ville betale næste afdrag før 1. september 2008, idet juni-afdraget allerede var foretaget.

5 5 Søren Hjelm-Thomadsen svarede, at dette måtte være et anliggende mellem Jens Trane- Rasmussen og Hans Pedersen, idet Søren Hjelm-Thomadsen ville holde sig til ordlyden af gældsbrevet samt de kvitteringer, han var blevet udleveret. Da han senere ville sende Jens Trane-Rasmussen kopi af gældsbrevet og kvitteringerne, opdagede han, at gældsbrevet ikke lå i mappen. Han ringede derfor til Hans Pedersen, der ganske rigtigt havde fået gældsbrevet med sig igen efter overdragelsen. Hans Pedersen kørte straks ind i Søren Hjelm-Thomadsens butik med gældsbrevet og afleverede det. Søren Hjelm-Thomadsen forlangte betaling af samtlige kr. i henhold til gældsbrevets afdragsprofil med første afdrag allerede 1. juni 2008, mens Jens Trane-Rasmussen udelukkende ville betale kr. Spørgsmål 2.1. Hvorledes skal konflikten løses? Efter dette forløb var tillidsforholdet mellem Jens Trane-Rasmussen og Søren Hjelm- Thomadsen brudt. Derfor solgte Søren Hjelm-Thomadsen gældsbrevet til Tine Nørgaard. Da Søren Søndergaard, som havde penge til gode hos Søren Hjelm-Thomadsen fra tidligere forretning, og som kendte Jens Trane-Rasmussen fra studiet, fandt ud af dette, skyndte han sig i fogedretten, hvor han begærede udlæg i gældsbrevet. Da Søren Hjelm-Thomadsen mødte i fogedretten, erklærede han, at gældsbrevet allerede var overdraget til Tine Nørgaard, og at det derfor ikke kunne danne grundlag for udlæg, idet det slet ikke tilhørte Søren Hjelm- Thomadsen. Heroverfor gjorde Søren Søndergaard gældende, at gældsbrevet næppe kunne være overdraget til Tine Nørgaard, idet Søren Hjelm-Thomadsen stadig var i besiddelse af dokumentet. Spørgsmål 2.2. Hvorledes skal fogedretten løse problemet, idet det lægges til grund, at gældsbrevet udelukkende kan dække den ene af fordringerne?

6 6 Insolvensret Signe Sørensen, der drev en modeforretning i personligt regi, anmeldte betalingsstandsning til skifteretten den 15. november Skifteretten beskikkede advokat Arnesen som tilsyn. Denne godkendte, at forretningen blev fortsat under betalingsstandsningen. Under betalingsstandsningen arbejdede man på at opnå en tvangsakkord med statsautoriseret revisor Rasmus Rask som regnskabskyndig tillidsmand. Man stilede mod at indgive begæring om åbning af forhandling om tvangsakkord inden udløb af betalingsstandsningsperioden. Dette mislykkedes imidlertid og Signe Sørensen blev erklæret konkurs den 19. december Under behandlingen af boet blev advokat Arnesen, der var udpeget som kurator, opmærksom på følgende forhold: 1. Det fremgik af en kreditnota, at Signe havde leveret den resterende del af kollektionen af sommerkjoler tilbage til leverandøren Bernhart Bendtsen den 5. september Signe havde ved gavebrev af 3. juni 2007 givet sin mand Carsten Christensen sin næsten nye bil, der repræsenterede en værdi af kr. Gavebrevet blev lagt i parrets bankboks onsdag den 6. juni, dagen efter Grundlovsdagen. 3. Signe havde ikke afregnet den pr. ultimo oktober indeholdte A-skat. 4. Dorthe Didriksen, der var en af Signes faste leverandører, var i løbet af sommeren blevet noget betænkelig med hensyn til Signes betalingsevne, idet det var begyndt at knibe med at opnå betaling for leverancer, efterhånden som kravene forfaldt. I begyndelsen af august 2007 var den forfaldne gæld kr. Da Signe ikke var i stand til at betale, enedes man efter forhandling den 17. august om, at der skulle stilles sikkerhed for den forfaldne gæld, medens fremtidige leverancer skulle betales kontant. Sikkerheden blev stillet ved, at Signes mand Carsten Christensen indrømmede Dorthe Didriksen panteret i den bil, han i juni havde fået fra sin hustru. Ejerpantebrev i bilen blev straks oprettet og sendt til tinglysning i bilbogen, hvorfra det efter tinglysning blev sendt til Dorthe Didriksen, der var anført som anmelder på det. 5. I tiden efter det i punkt 4 beskrevne forhold leverede Dorthe Didriksen varer, og købesummerne blev straks betalt som aftalt. En leverance den 12. november for kr. blev dog ikke betalt, ligesom en leverance den 3. december for kr. ej heller blev betalt. I den sidste del af november viste det sig, at der var mangler ved leverancen fra den 12. november. Man enedes om, at kravet i anledning af disse mangler kunne fast-

7 7 sættes til kr. Dermed ophørte enigheden imidlertid, idet Signe mente, at dette beløb passende kunne fratrækkes i købesummen for varerne, der blev leveret den 3. december, medens Dorthe Didriksen mente, at de rettelig burde fragå i købesummen for de varer, der blev leveret den 12. november. 6. Signe havde en kassekredit i Omegnsbanken med et aftalt maksimum på kr. Hendes mand Carsten Christensen havde afgivet selvskyldnerkaution for kreditten, dog således at hans hæftelse var begrænset til kr. Efter påkrav fra banken indfriede Carsten Christensen den 3. december kautionsforpligtelsen med kr. I øvrigt havde Signe givet ham panteret i nogle obligationer til sikkerhed for regreskravet. Denne panteret var registreret i Værdipapircentralen i april måned Kursværdien af disse obligationer var ved betalingsstandsningen kr. Spørgsmål: Giv en begrundet redegørelse for de konkursretlige aspekter af de nævnte forhold.