1. Hvilke muligheder har forhandleren for at få sikkerhed for betalingen?

Transkript

1 HANDELSHØJSKOLEN I ÅRHUS CAND.MERC. STUDIET Vintereksamen 2006/2007 Skriftlig prøve i: 839 Finansieringsret Varighed: 4 timer Hjælpemidler: Alle En varm junidag var Tom Høyer Poulsen ude at køre en søndagstur, da han kom forbi speedbådsforhandleren, Jes Thomas Roldskov A/S. 3 uger forinden havde Tom Høyer Poulsen fået stjålet sin speedbåd fra sin trailer i indkørslen, da han ikke havde været hjemme, så han gik indenfor for at se nærmere på udvalget. Efter at have talt med Jes Thomas Roldskov indehaver af Jes Thomas Roldskov A/S, fik Tom Høyer Poulsen fremvist flere forskellige speedbåde i en fornuftig prisklasse. Efter nøje overvejelser udvalgte han en speedbåd, en Bombardier Speedster200, som han sidst på eftermiddagen testede i havnen. Båden kostede kr Idet Tom Høyer Poulsens hustru sædvanligvis kritiserede ham for ikke at være impulsiv, indgik han efter prøveturen på stedet aftale om køb af båden. Han fik endda forhandlet prisen ned til kr Hvilke muligheder har forhandleren for at få sikkerhed for betalingen? Tom Høyer Poulsen udstedte og underskrev herefter et dokument med følgende indhold (der bortses fra bestemmelser om renter og afdrag): Undertegnede, Tom Høyer Poulsen, erkender herved at være Jes Thomas Roldskov A/S et beløb stort kr , skriver tohundredefirtifemtusinde 00/100, skyldig.

2 2 Undertegnede, Tom Høyer Poulsen, accepterer endvidere, at jeg ikke kan gøre krav mod Jes Thomas Roldskov A/S af nogen art gældende overfor en eventuel senere erhverver af retten ifølge nærværende dokument. Jes Thomas Roldskov A/S opfyldte i forbindelse med aftalens indgåelse oplysningsreglerne i kreditaftalelovens 9. Dagen efter, mandag, pantsatte Jes Thomas Roldskov A/S det af Tom Høyer Poulsen udstedte dokument til René Tønnesen. Imidlertid glemte René Tønnesen ved en fejl dokumentet på Jes Thomas Roldskov s skrivebord, da han forlod hans kontor. Tom Høyer Poulsen, der kendte René Tønnesens bror, fik dagen efter ad denne vej kendskab til, at René Tønnesen var begyndt at yde finansiering til en del af byens handlende mod at få sikkerhed i blandt andet kundeudeståender. René Tønnesens bror kunne endvidere forklare, at René Tønnesen havde fået sikkerhed i en del af Jes Thomas Roldskov A/S udeståender, herunder udeståendet med Tom Høyer Poulsen, for det havde René Tønnesen fortalt ham, og han havde set overdragelsesaftalen. Tom Høyer Poulsen, der pga. Jes Thomas Roldskov A/S overdragelse af diverse kundeudeståender, frygtede, at det gik skidt for Jes Thomas Roldskov A/S rent økonomisk, og at Jes Thomas Roldskov A/S derfor ville kræve større afdrag af ham, erhvervede herefter en fordring på Jes Thomas Roldskov A/S fra Omegnsbanken. Som Tom Høyer Poulsen sagde, kunne det gøre senere gavn i det indbyrdes forhold at have en klemme på Jes Thomas Roldskov A/S. Fordringen, der var ubestridt fra Jes Thomas Roldskov A/S side, lød på kr I marts måned, 10 måneder efter købet, faldt kølen pludselig af båden. Tom Høyer Poulsen henvendte sig herefter til Jes Thomas Roldskov A/S og fremsatte krav om reparation, subsidiært et forholdsmæssigt afslag mod at han selv fik båden repareret. Jes Thomas Roldskov A/S afviste Tom Høyer Poulsens krav under henvisning til, at båden intet fejlede, da Tom Høyer Poulsen købte den, og at han selv måtte have været skyld i fejlen. Dagen efter gav René Tønnesen, der ikke var vidende om hændelsesforløbet, Tom Høyer Poulsen meddelelse om overdragelsen af Jes Thomas Roldskov A/S krav på Tom Poulsen til

3 3 René Tønnesen. Dokumentet, som Tom Høyer Poulsen havde underskrevet, lå endnu på Jes Thomas Roldskov s skrivebord. Tom Høyer Poulsen fik herefter udbedret manglen hos den sagkyndige forening, De Danske Speedbådsentusiaster, der konstaterede, at manglen var til stede ved hans køb af båden. Udbedringsomkostningerne beløb sig i kr (begge oplysninger skal lægges til grund ved besvarelse af opgaven). Idet Tom Høyer Poulsen i henhold til skylddokumentets bestemmelser på dette tidspunkt havde afdraget kr , stoppede han betalingerne til René Tønnesen, da han ikke mente sig forpligtet til at afdrage de resterende kr pga. manglerne ved båden samt hans krav mod Jes Thomas Roldskov A/S på kr René Tønnesen blev rasende og fremsatte under advokattrussel sit krav på betaling af de resterende kr under henvisning til, at han ikke var involveret i retsforholdet mellem Tom Høyer Poulsen og Jes Thomas Roldskov A/S, og at skylddokumentet desuden sort på hvidt angav, at Tom Høyer Poulsen ikke kunne gøre krav gældende mod andre end Jes Thomas Roldskov A/S. 2. I hvilket omfang er Tom Høyer Poulsen forpligtet til at betale til René Tønnesen? (Hele ovenstående hændelsesforløb skal tages i betragtning ved løsningen af opgaven) Tom Høyer Poulsen ejede en mindre ejendom, hvorfra han drev virksomheden Tryksa ApS, der lavede tryksager primært til lokale erhvervsdrivende. Han havde mange faste kunder, så han havde en god stabil indtjening, men hans produktionsapparat var ved at være slidt ned, og det medførte flere fejl end tidligere og deraf følgende problemer med at opretholde kvaliteten og færdiggøre tryksagerne til den aftalte tid. Han havde derfor talt med sin gode ven Hans Graff om mulighederne for at opføre en større bygning på ejendommen, som skulle rumme produktionen og samtidig skulle produktionsapparatet moderniseres. Hans var grafisk designer og ville efter mange år som arbejdstager ger-

4 4 ne være selvstændig, så han bedre selv kunne tilrettelægge sin arbejdstid, nu hvor han ikke længere var helt ung. De to besluttede derfor, at det ville være til fordel for dem begge at opføre en bygning, som kunne rumme såvel Tryksa ApS som Hans virksomhed. Da Hans ikke havde en opsparing fra sin tid som arbejdstager, var det Tryksa ApS, der finansierede opførelsen af bygningerne, og Hans betalte så en fast månedlig husleje til Tryksa ApS. En stor del af byggeriet var finansieret ved et ordinært pantebrev i ejendommen. Det tinglyste beløb var kr. 3. Du bedes tage stilling til, om følgende genstande er omfattet af pantet klimaanlægget udsugningsanlægget alarmen markisen Byggeriet medførte at Tryksa s likviditet var blevet mere stram end tidligere, så derfor havde Tom Poulsen i den lokale andelskasse fået udvidet virksomhedens hidtil usikrede kassekredit. Pga. den økonomiske situation var det dog blevet aftalt, at kassekreditten skulle sikres ved et skadesløsbrev på kr , der skulle udstedes med sikkerhed i ejendommen. Skadesløsbrevet var tinglyst efter det ordinære pantebrev. Det var i aftalen mellem andelskassen og Tryksa ApS aftalt, at skadesløsbrevet skulle rykke op efterhånden som der blev afdraget på det foranstående pantebrev. Efter et års tid begyndte Tryksa ApS efterhånden at få problemer med at betale afdragene på det foranstående pantebrev, og Tom Poulsen opnåede en aftale om, at virksomheden fik henstand med afdragene i juni og juli måned. Ved et tilfælde fik andelskassen kendskab til den bevilligede henstand, og da man var klar over, at Tryksa ApS havde betalingsvanskeligheder, meddelte andelskassen Tom Poulsen, at man betragtede kassekreditten som misligholdt og dermed forfalden, som følge af, at andelskassen nu ikke kunne rykke op som forudsat. Tom Poulsen protesterede naturligvis herimod og anførte, at andelskassen ikke var berettiget til at opsige kassekreditten på grundlag af henstanden. 4. Hvordan skal den opståede konflikt løses?

5 5 Det viste sig hen over sommeren at Tryksa s betalingsproblemer ikke var forbigående, og virksomheden indledte derfor akkordforhandlinger med sine kreditorer. Efter lange forhandlinger blev det konstateret, at man ikke kunne nå frem til en ordning, og en af kreditorerne indgav konkursbegæring mod Tryksa. Under konkursbehandlingen blev ejendommen solgt for kr Det ordinære pantebrev var nedbragt til kr , men eftersom det gennem længere tid var blevet misligholdt, var der påløbet en del renter, og der opstod nu tvivl om, hvorvidt fortrinsretten for renterne blev bevaret forud for de efterstående pantrettigheder kr. vedrørte renter, hvor forfaldsdagen lå mere end 12 mdr. forud for indgivelsen af konkursbegæringen kr. vedrørte renter, hvor forfaldsdagen lå inden for det sidste år, mens kr. vedrørte påløbne, ikke-forfaldne renter. Endelig var der påløbet kr i morarenter. 5. Du skal vurdere, hvorledes de nævnte rentebeløb skal placeres i prioritetsordenen? Kassekreditten var ikke nedbragt, og gælden til andelskassen udgjorde fortsat Hvor stor en del af det beløb får andelskassen dækket ved sit pant?

6 6 Finansieringsret, vintereksamen 2006, cand.merc. 4 timer En varm junidag var Tom Høyer Poulsen ude at køre en søndagstur, da han kom forbi speedbådsforhandleren, Jes Thomas Roldskov A/S. 3 uger forinden havde Tom Høyer Poulsen fået stjålet sin speedbåd fra sin trailer i indkørslen, da han ikke havde været hjemme, så han gik indenfor for at se nærmere på udvalget. Efter at have talt med Jes Thomas Roldskov indehaver af Jes Thomas Roldskov A/S, fik Tom Høyer Poulsen fremvist flere forskellige speedbåde i en fornuftig prisklasse. Efter nøje overvejelser udvalgte han en speedbåd, en Bombardier Speedster200, som han sidst på eftermiddagen testede i havnen. Båden kostede kr Idet Tom Høyer Poulsens hustru sædvanligvis kritiserede ham for ikke at være impulsiv, indgik han efter prøveturen på stedet aftale om køb af båden. Han fik endda forhandlet prisen ned til kr Hvilke muligheder har forhandleren for at få sikkerhed for betalingen? De studerende bør gennemgå reglerne om ejendomsforbehold, pant i simple og negotiable gældsbreve samt konstatere, at negotiable gældsbreve ikke kan anvendes, da der er tale om forbrugerforhold. Underpant skal gennemgås, håndpant skal affærdiges + kaution. Tom Høyer Poulsen udstedte og underskrev herefter et dokument med følgende indhold (der bortses fra bestemmelser om renter og afdrag): Undertegnede, Tom Høyer Poulsen, erkender herved at være Jes Thomas Roldskov A/S et beløb stort kr , skriver tohundredefirtifemtusinde 00/100, skyldig. Undertegnede, Tom Høyer Poulsen, accepterer endvidere, at jeg ikke kan gøre krav mod Jes Thomas Roldskov A/S af nogen art gældende overfor en eventuel senere erhverver af retten ifølge nærværende dokument. Forventer, at de kan konstatere, at der er tale om et simpelt gældsbrev med en ugyldig cut offklausul med angivelse af GBL 11.

7 7 Jes Thomas Roldskov A/S opfyldte i forbindelse med aftalens indgåelse oplysningsreglerne i kreditaftalelovens 9. Dagen efter, mandag, pantsatte Jes Thomas Roldskov A/S det af Tom Høyer Poulsen udstedte dokument til René Tønnesen. Imidlertid glemte René Tønnesen ved en fejl dokumentet på Jes Thomas Roldskov s skrivebord, da han forlod hans kontor. Det har ingen betyning, at RT glemmer gældsbrevet. Tom Høyer Poulsen, der kendte René Tønnesens bror, fik dagen efter ad denne vej kendskab til, at René Tønnesen var begyndt at yde finansiering til en del af byens handlende mod at få sikkerhed i blandt andet kundeudeståender. René Tønnesens bror kunne endvidere forklare, at René Tønnesen havde fået sikkerhed i en del af Jes Thomas Roldskov A/S udeståender, herunder udeståendet med Tom Høyer Poulsen, for det havde René Tønnesen fortalt ham, og han havde set overdragelsesaftalen. Har den betydning, at Thomas HP nu får viden om overdragelsen, og at han derfor ikke kan modregne efter GBL 28 med en senere erhvervet fordring. Tom Høyer Poulsen, der pga. Jes Thomas Roldskov A/S overdragelse af diverse kundeudeståender, frygtede, at det gik skidt for Jes Thomas Roldskov A/S rent økonomisk, og at Jes Thomas Roldskov A/S derfor ville kræve større afdrag af ham, erhvervede herefter en fordring på Jes Thomas Roldskov A/S fra Omegnsbanken. Som Tom Høyer Poulsen sagde, kunne det gøre senere gavn i det indbyrdes forhold at have en klemme på Jes Thomas Roldskov A/S. Fordringen, der var ubestridt fra Jes Thomas Roldskov A/S side, lød på kr I marts måned, 10 måneder efter købet, faldt kølen pludselig af båden. Tom Høyer Poulsen henvendte sig herefter til Jes Thomas Roldskov A/S og fremsatte krav om reparation, subsidiært et forholdsmæssigt afslag mod at han selv fik båden repareret. Jes Thomas Roldskov A/S afviste Tom Høyer Poulsens krav under henvisning til, at båden intet fejlede, da Tom Høyer Poulsen købte den, og at han selv måtte have været skyld i fejlen. Dagen efter gav René Tønnesen, der ikke var vidende om hændelsesforløbet, Tom Høyer Poulsen meddelelse om overdragelsen af Jes Thomas Roldskov A/S krav på Tom Poulsen til

8 8 René Tønnesen. Dokumentet, som Tom Høyer Poulsen havde underskrevet, lå endnu på Jes Thomas Roldskov s skrivebord. Har ingen betydning Tom Høyer Poulsen fik herefter udbedret manglen hos den sagkyndige forening, De Danske Speedbådsentusiaster, der konstaterede, at manglen var til stede ved hans køb af båden. Udbedringsomkostningerne beløb sig i kr (begge oplysninger skal lægges til grund ved besvarelse af opgaven). Idet Tom Høyer Poulsen i henhold til skylddokumentets bestemmelser på dette tidspunkt havde afdraget kr , stoppede han betalingerne til René Tønnesen, da han ikke mente sig forpligtet til at afdrage de resterende kr pga. manglerne ved båden samt hans krav mod Jes Thomas Roldskov A/S på kr René Tønnesen blev rasende og fremsatte under advokattrussel sit krav på betaling af de resterende kr under henvisning til, at han ikke var involveret i retsforholdet mellem Tom Høyer Poulsen og Jes Thomas Roldskov A/S, og at skylddokumentet desuden sort på hvidt angav, at Tom Høyer Poulsen ikke kunne gøre krav gældende mod andre end Jes Thomas Roldskov A/S. 7. I hvilket omfang er Tom Høyer Poulsen forpligtet til at betale til René Tønnesen? (Hele ovenstående hændelsesforløb skal tages i betragtning ved løsningen af opgaven) Om modregning, GBL 28: Tom Høyer Poulsen har fået kundskab om overdragelsen af fordringen til René Tønnesen (dog ad anden vej end denunciationen), inden han erhvervede en modfordring på Jes Thomas Roldskov A/S. Derfor kan denne ikke bruges til modregning ej heller som indsigelse pga. GBL 28. Tom Høyer Poulsen ejede en mindre ejendom, hvorfra han drev virksomheden Tryksa ApS, der lavede tryksager primært til lokale erhvervsdrivende. Han havde mange faste kunder, så han havde en god stabil indtjening, men hans produktionsapparat var ved at være slidt ned, og det medførte flere fejl end tidligere og deraf følgende problemer med at opretholde kvaliteten og færdiggøre tryksagerne til den aftalte tid.

9 9 Han havde derfor talt med sin gode ven Hans Graff om mulighederne for at opføre en større bygning på ejendommen, som skulle rumme produktionen og samtidig skulle produktionsapparatet moderniseres. Hans var grafisk designer og ville efter mange år som arbejdstager gerne være selvstændig, så han bedre selv kunne tilrettelægge sin arbejdstid, nu hvor han ikke længere var helt ung. De to besluttede derfor, at det ville være til fordel for dem begge at opføre en bygning, som kunne rumme såvel Tryksa ApS som Hans virksomhed. Da Hans ikke havde en opsparing fra sin tid som arbejdstager, var det Tryksa ApS, der finansierede opførelsen af bygningerne, og Hans betalte så en fast månedlig husleje til Tryksa ApS. En stor del af byggeriet var finansieret ved et ordinært pantebrev i ejendommen. Det tinglyste beløb var kr. 8. Du bedes tage stilling til, om følgende genstande er omfattet af pantet klimaanlægget HR er, at installationer, der generelt er til brug for bygningen, vil være omfattet af pantet, jf. 37. I dette tilfælde skal de studerende dog nævne, at såfremt det vitterligt er Hans, der betaler for klimaanlægget, vil det ikke være omfattet, idet det er et krav, at det sker på ejerens bekostning, og der er ikke tvivl om, at det er Tom Poulsen, der er ejeren af ejendommen. udsugningsanlægget De studerende skal vurdere, om der er tale om specialtilbehør, der ikke vil være anvendelig i forbindelse med anden erhvervsmæssig udnyttelse af ejendommen. Er det specialtilbehør, vil det ikke være omfattet af pantet. alarmen Alarmen vil generelt være til brug for bygningen, og vil derfor være omfattet af pantet. jf. 37 markisen Markisen vil generelt være til brug for bygningen, og den vil derfor være omfattet af pantet. jf. 37. Det er uden betydning, at det hovedsagelig er Hans, der får glæde af den. Byggeriet medførte at Tryksa s likviditet var blevet mere stram end tidligere, så derfor havde Tom Poulsen i den lokale andelskasse fået udvidet virksomhedens hidtil usikrede kassekredit.

10 10 Pga. den økonomiske situation var det dog blevet aftalt, at kassekreditten skulle sikres ved et skadesløsbrev på kr , der skulle udstedes med sikkerhed i ejendommen. Skadesløsbrevet var tinglyst efter det ordinære pantebrev. Det var i aftalen mellem andelskassen og Tryksa ApS aftalt, at skadesløsbrevet skulle rykke op efterhånden som der blev afdraget på det foranstående pantebrev. Efter et års tid begyndte Tryksa ApS efterhånden at få problemer med at betale afdragene på det foranstående pantebrev, og Tom Poulsen opnåede en aftale om, at virksomheden fik henstand med afdragene i juni og juli måned. Ved et tilfælde fik andelskassen kendskab til den bevilligede henstand, og da man var klar over, at Tryksa ApS havde betalingsvanskeligheder, meddelte andelskassen Tom Poulsen, at man betragtede kassekreditten som misligholdt og dermed forfalden, som følge af, at andelskassen nu ikke kunne rykke op som forudsat. Tom Poulsen protesterede naturligvis herimod og anførte, at andelskassen ikke var berettiget til at opsige kassekreditten på grundlag af henstanden. 9. Hvordan skal den opståede konflikt løses? Jf. TL 40, stk. 3, 3. pkt. kan henstand med afdrag fra forpanthaveren ikke medføre, at efterpanthaverens gæld forfalder. I stedet kan andelskassen forlange de forfaldne beløb udbetalt til sig, jf. TL 40, stk. 3, 3. pkt., 2. del. Det viste sig hen over sommeren at Tryksa s betalingsproblemer ikke var forbigående, og virksomheden indledte derfor akkordforhandlinger med sine kreditorer. Efter lange forhandlinger blev det konstateret, at man ikke kunne nå frem til en ordning, og en af kreditorerne indgav konkursbegæring mod Tryksa. Under konkursbehandlingen blev ejendommen solgt for kr Det ordinære pantebrev var nedbragt til kr , men eftersom det gennem længere tid var blevet misligholdt, var der påløbet en del renter, og der opstod nu tvivl om, hvorvidt fortrinsretten for renterne blev bevaret forud for de efterstående pantrettigheder kr. vedrørte renter, hvor forfaldsdagen lå mere end 12 mdr. forud for indgivelsen af konkursbegæringen kr. vedrørte renter, hvor forfaldsdagen lå inden for det sidste år, mens kr. vedrørte påløbne, ikke-forfaldne renter. Endelig var der påløbet kr i morarenter.

11 Du skal vurdere, hvorledes de nævnte rentebeløb skal placeres i prioritetsordenen? 1. De , der vedrører en periode, der ligger ud over 1 år fra forfaldsdatoen, rykker ned bagerst i prioritetsordenen. 2. De renter, hvor forfaldsdagen lå inden for 12 mdr. forud for fristdagen, omfattes af panteretten og dækkes derfor forud for efterstillede panthavere, jf. TL 40, stk Påløbne, ikke-forfaldne renter medregnes altid inden for pantet, og er ikke omfattet af 40, stk Morarenter er heller ikke omfattet af 40, stk. 4 og placeres altid sidst i prioritetsordenen o Den samlede 1. prioritet omfatter derfor = Kassekreditten var ikke nedbragt, og gælden til andelskassen udgjorde fortsat Hvor stor en del af det beløb får andelskassen dækket ved sit pant? Skadesløsbrevet lød på kr Det er imidlertid kun kr = kr , der bliver dækket ved salget af ejendommen. De resterende kr kan anmeldes som et simpelt krav.