Den perfekte arbejdsplads?18. Sådan indretter du dit hjemme - kontor MAGASINET

Transkript

1 MAGASINET NR Hoteldirektør Alexander Kølpin: Hellere en sød medarbejder uden uddannelse end et uddannet røvhul 30 4 gode råd TEMA Hjemmearbejde Den perfekte arbejdsplads?18 Sådan indretter du dit hjemme - kontor 20 Kortvarig støj kan være skadeligt 8 Dårlige chefer kan give dig hjerteproblemer 14 Få inspiration til at skrue ned for uenigheden. 48

2 MAGASINET NR TEMA HjemmearbejdE Hjemmearbejde opleves som et privilegium 18 interview 30 Kølpins dans med detaljerne Selv de mindste ting skal være på plads, når Alexander Kølpin bevæger sig igennem Helenekilde Strandhotel, hvor den tidligere solodanser har udskiftet balletsko med direktørstol. Forskning i arbejdsmiljø Håndvægte mod nakkesmerter og støtte til forebyggelse af selvmord. Det er blot et par af de forskningsprojekter, der skal være med til at styrke fremtidens arbejdsmiljø i både Danmark og resten af verden. 34 En dårlig chef kan give dig hjerteproblemer Det kan være direkte skadeligt for din sundhed, hvis din chef er inkompetent eller ikke lever op til sit ansvar. Og jo længere du har den samme dårlige chef, desto større bliver belastningen for blandt andet dit hjerte. Det viser svensk forskning Magasinet Arbejdsmiljø 1/2010

3 Hvor skal stolen stå? Hvor stort skal skrivebordet være? Og hvilke rettigheder har du egentlig? Der kan opstå mange forskellige spørgsmål, når man vælger at arbejde helt eller delvist hjemmefra. Samtidig kan det være svært at sætte grænser for, hvornår man er på arbejde, og hvornår man har fri. Især fordi mange ansatte betragter hjemmearbejdet som et privilegium. Kære læser Magasinet Arbejds- danskere arbejder nemlig 21 Ikke fokus på fysisk arbejdsmiljø 24 Ro og tid til fordybelse 26 Arbejdsgiveren har også ansvaret derhjemme 27 Det ergonomiske hjemmekontor miljø handler om alt fra stress og trivsel til støj og ulykker på arbejdspladsen. Der er stof til læsere inden for alle brancher og funktioner. hjemme op til flere gange om ugen, og hjemmearbejde er blevet mere og mere almindeligt det seneste årti. Så der er mange, som kender én eller flere, For journalisten, frisø- der arbejder hjemme. På ren, arkitekten, sagsbe- side 18 sætter vi fokus på, handleren, tømreren, arbejdsmiljø- hvad reglerne er for hjemmearbejds- repræsentanten, sikkerhedslederen, pladser, hvilke fordele og ulemper direktøren osv. der er, og hvilke gode råd man kan Det er kort sagt et magasin, som give til både virksomheden og de er relevant for de ca. 2,8 millioner personer, der bruger spisestuen som danskere, der er i job. arbejdsplads. Sidste år havde vi artikler om Magasinet Arbejdsmiljø har 36 mobning, løft, hygiejne og arbejdsklimaets betydning for bundlinjen. I 2010 vil vi gøre endnu mere for at ca læsere. Med et oplag på omkring betyder det, at hvert blad læses af 6-7 personer. inspirere, overraske og måske pro- Der er langt op til de 2,8 millioner Børn kan da selv 515 dagplejere i Kolding Kommune har været på kursus for at lære, hvordan de undgår tunge løft og nedslidning. For Lonnie Britt Jørgensen har det blandt andet været med til at give mere overskud til varme kram i en hverdag fyldt med børnepasning og bleskifter. vokere vores læsere til at gøre noget andet, end de plejer, for at skabe forbedringer på arbejdspladsen. Vi kan ikke dække alles interesser i hvert nummer. Men i løbet af de 11 gange, magasinet udkommer om året, vil hver eneste læser finde artikler, som inspirerer til et godt danskere, som er i job. Så når du er færdig med det, der interesserer dig, så giv bladet videre til en af dine kolleger eller din chef. Det kunne for eksempel være, at netop hun havde brug for at læse artiklen på side 30 om, hvordan Alexander Kølpin med sin ledelsesstil skaber en rentabel arbejdsliv, en anden måde at gøre forretning i krisetider. tingene på eller en ny vej til både at forbedre trivslen og skabe øget God læselyst Faste sider 4 Nyheder 12 På job 28 Noter 40 Tips og Test 42 Kronik 44 Bøger 47 Klummen 48 Regelret 50 Leverandørregister omsætning for virksomheden. Hvis du har din daglige gang på en byggeplads eller sidder ved kassen i Netto, er denne måneds tema om hjemmearbejdspladser nok ikke direkte relevant for dig. Men det Hannah Maimin Weil Ansvarshavende chefredaktør kan det måske blive. Knap Magasinet Arbejdsmiljø udgives af Videncenter for Arbejdsmiljø, som er en del af Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø. Se information om redaktion, abonnement og annoncering i kolofonen side 59. Magasinet Arbejdsmiljø 1/2010 3

4 Aktuelt Søg penge til trivsel Kommunale arbejdspladser kan indtil 29. januar søge økonomisk støtte til projekter, der skaber mere trivsel i hverdagen. KL (Kommunernes Landsforening) og KTO (Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte) uddeler tilskud på mellem og kr. til trivselsprojekter. Alle kommunale arbejdspladser kan søge eneste krav er, at målet med projektet er at skabe glæde og tilfredshed på arbejdspladsen. Læs mere om kriterierne for at få støtte, og hent en ansøgningsfolder på: vejetiltrivsel tlp Vi elsker at flekse Foto: Scanpix Værd at vide 3,4 mia. kr. kunne der spares i sygedagpenge, hvis alle landets kommuner fik længden af sygedagpengeforløb ned på Sorø Kommunes niveau. Det viser beregninger fra LO. Udsvinget i den gennemsnitlige længde på forløbene går fra 14 uger i Sorø til 27,5 uger i Frederiksberg. Udstilling af tyvegods På Rumkammerats galleri i København kan man se stjålne sager fra arbejdspladser og få forklaringen på, hvorfor folk har taget det med hjem. Hver tredje dansker har på et eller andet tidspunkt i deres liv stjålet en ting fra deres arbejdsplads. Og hver dag forsvinder der alt muligt ned i jakkelommen eller tasken, når arbejdsdagen er ovre. Ud over de mere gængse stjålne ting såsom en cd, en kaffekop, bestik, mobiltelefon og kuglepenne kan man også se genstande som ansigtsmaling, en wok, slik og et medicinskab fyldt med gagebind og andre ting på udstillingen. mts Tekst: Rikke Albrechtsen Danskerne er med helt i top, når det gælder fleksible arbejdstider og -forhold. Kun finnerne og briterne har mere mulighed for fleksibel arbejdstid end danskerne i hele EU. Det viser en ny undersøgelse blandt europæiske virksomheder fra arbejdsmarkedsanalyseinstituttet Eurofound. Her har man set nærmere på muligheden for flekstid, afspadsering af overarbejde og andre former for tilpasning af arbejdstiden uden for de gængse rammer. EU-forskerne fremhæver, at det er et mål for unionen at få gjort det muligt for europæerne at arbejde mere fleksibelt. Men ifølge forskningsassistent Mads Peter Klindt fra Center for Arbejdsmarkedsforskning ved Aalborg Universitet er det ikke udelukkende en god ting at udskifte den gængse 8-16-model. Man kan ikke sige det entydigt. Det kan være godt for eksempelvis børnefamilier, hvis de har noget fleksibilitet til at få arbejdslivet og privatlivet til at hænge sammen. Men vi ved også, at mere fleksibilitet også betyder mindre stabilitet. Og det kan være skidt for lønmodtagerne, understreger Mads Peter Klindt. Har aldrig helt fri Han påpeger, at udbredelsen af for eksempel hjemmearbejdspladser betyder, at man altid er lidt på arbejde og dermed ikke føler, at man har rigtig fri, selv når man sidder i sin egen sofa. Til gengæld kan han godt se det smarte i, at arbejdstiderne har kunnet skrues lidt op og ned i takt med, at konsekvenserne af den finansielle og økonomiske krise er slået igennem hos virksomhederne. Hvis man nu ikke havde muligheden for at sende folk hjem eller lave arbejdsfordeling, så var man tvunget til at fyre flere. Så som en slags buffer er det godt, siger han. Undersøgelsen viser også, at de danske virksomheder er blandt dem i unionen, der giver størst mulighed for at arbejde på deltid. Over 70 pct. af de adspurgte virksomheder i Danmark havde deltidsordninger. Og i knap halvdelen af de virksomheder arbejdede mere end hver femte på deltid. Men det fænomen er Mads Peter Klindt noget mere lunken ved. Det kan være godt for familierne. Men fordi det i langt højere grad er kvinder end mænd, der går på deltid, så bliver der en kønsmæssig skævvridning, hvor kvinder får mindre i løn og også på sigt mindre i pension. Så selv om det bliver brugt som en måde at få familie og arbejdsliv til at hænge sammen, så kan det få en slagside senere hen, som man ikke altid gør sig klart, siger han. 4 Magasinet Arbejdsmiljø 1/2010

5 Minister præsenteres for ny antimobbepakke Der skal konkret handling på bordet, hvis voksenmobning skal stoppes. Derfor er Foreningen Voksenmobning Nej Tak klar med en antimobbepakke, som om kort tid fremlægges for beskæftigelsesministeren. Tekst: Tina Løvbom Petersen Arkivfoto: Søren Svendsen Posttraumatisk stress bør anerkendes som en direkte følgevirkning af mobning. Virksomheder skal pålægges at etablere en mobbepolitik og de skal kunne idømmes bøder, hvis medarbejderne pådrager sig psykiske arbejdsskader pga. mobning. Sådan lyder nogle af de konkrete forslag, Foreningen Voksenmobning Nej Tak fremlægger for beskæftigelsesminister Inger Støjberg på et møde den 22. januar. Der har været så meget snak om voksenmobning de sidste mange år, men nu vil vi gerne se handling. Ministeren har indbudt os til en snak om, hvad man kan gøre ved problemet, så vi møder op med nogle helt konkrete forslag til regeringen, så de kan komme i gang med at få stoppet voksenmobning på arbejdspladserne, fortæller Gitte Strandgaard, formand for Foreningen Voksenmobning Nej Tak. Hotline i støbeskeen Foreningen har også udarbejdet et idékatalog om forebyggelse og håndtering af mobning på arbejdspladsen, som de tager med til mødet med ministeren. Vi synes, der er nogle ting, som er lige til at gå til for politikerne. Ikke mindst vores forslag tøjer og forslag til, hvordan man kommer i gang med at håndtere mobning på arbejdspladsen. Få dage efter mødet med ministeren har også Arbejdstilsynet indbudt Gitte Strandgaard til en snak. Formålet er at udveksle viden og erfaringer i forhold til at få etableret en mobbe-hotline, som beskæftigelsesminister Inger Støjberg har bebudet. om at pålægge virk- Digital information om mobning Læs mere om problemer med voksenmobning på: somhederne at lave en mobbepolitik, så vi kan få brudt det tabu, som voksenmobning stadig er, siger Gitte Strand- Læs også vores tema om mobning på arbejdspladsen på: Klik på Aktuelt og Temaer. gaard. Idékataloget indeholder derfor flere konkrete værk- Mænds humør stiger, når de nærmer sig pensionsalderen Kvindelige ansatte er generelt gladere end mændene, men forskellen mindskes med årene. Tekst: Jesper Melgaard Klichéen om de gnavne gamle mænd holder tilsyneladende ikke, når det gælder humøret hos de ansatte på arbejdspladserne. Ifølge britiske psykologer fra Qowl, et privat firma med tilknytning til universitetet i Portsmouth, bliver mandlige ansattes humør bedre med årene, så de, når de runder 60 år, er mere tilfredse på jobbet end deres jævnaldrende kvindelige kolleger. Tidligere studier har ellers vist, at kvindernes arbejdsglæde generelt er større end mændenes. Fleksibilitet styrker humøret De britiske psykologer, som har undersøgt mere end ansatte i forskellige aldre, ikke tør fastslå præcis, hvad der er årsag til humørstigningen hos de mandlige ansatte. Men de mener blandt andet, det kan skyldes, at mændene ofte har job med større fleksibilitet, der gør det muligt at skære ned for arbejdsbyrden i takt med, at de kommer op i årene. Samtidig mener psykologerne, at mændene ser mere frem til at dyrke deres hobbyer, end det er tilfældet for kvinderne. Vores forskning viser, at der er god grund til at ansætte ældre medarbejdere. De er ofte topmotiverede og drives måske ikke i så høj grad kun af økonomiske årsager, fastslår en af forskningslederne Alan Bradshaw over for Magasinet Arbejdsmiljø. Læs mere om undersøgelsen på: Magasinet Arbejdsmiljø 1/2010 5

6 Aktuelt Kvinder er oftere sygemeldt Ifølge tal fra Beskæftigelsesministeriet er kvinders sygefravær i gennemsnit pct. større end mændenes. Ifølge analysen Kvinder og mænd på arbejdsmarkedet 2009 viser forskellene sig på tværs af sektorer, brancher og uddannelsesniveau. Ifølge flere arbejdsmarkedseksperter er en af forklaringerne, at det typisk er kvinderne, der tager det store slæb, når det for eksempel gælder børnenes sygedage. jme Værd at vide Hver 12. supermarkedsansatte har prøvet at blive udsat for sexchikane, og hver 10. er blevet mobbet. Det viser en undersøgelse fra HK. Tekst: Rikke Albrechtsen Kriminalitet skræmmer mere end arbejdsløshed Danskerne har alt for travlt med at bekymre sig om bandekrige og hjemmerøverier til også at frygte arbejdsløshedskøen. Mens resten af Europa gruer for stigende arbejdsløshedstal, er danskerne mere bekymrede for deres sikkerhed. Det viser EU-Kommissionens sidste nye Eurobarometer-undersøgelse, hvor arbejdsløsheden er den helt store topscorer på listen over, hvad europæerne bekymrer sig om. Men ikke i Danmark, hvor vi til gengæld suverænt er dem i unionen, der mest frygter kriminaliteten i samfundet. Over halvdelen af danskerne mener således, at den værste del af jobkrisen er overstået på trods af jobprognoser fra EU s statistiske kontor Eurostat, der peger på det modsatte. Og mens virkningerne af den verdensomspændende finanskrise får frygten for at miste jobbet til at vokse i EU, og over 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 51% Arbejdsløshed halvdelen af europæerne til at nævne arbejdsløsheden, når de bliver spurgt, hvad der truer deres land, er antallet af danskere, der mener, det er et problem, faldet til 36 pct. Selv om der er flere undersøgelser, der viser, at vi er et af de lande, hvis økonomi er hårdest ramt af finanskrisen, så er det tilsyneladende ikke gået op for danskerne, siger sociolog Michael Hviid Jacobsen fra Aalborg Universitet, der både beskæftiger sig med arbejdslivet og med opfattelsen af for eksempel bandekrig blandt danskerne. Tro på velfærdsstaten Han forklarer de afvigende tendenser med, at vi som folk stoler på, at vi har en velfærdsstat til at samle op, hvis uheldet er ude, og at vi derfor ikke frygter at skulle gå fra hus og hjem, hvis vi mister vores job. Men han understreger, at man kun skal gå et par år tilbage for at se et helt andet billede. Der hørte vi til blandt dem, der var mindst urolige over kriminaliteten. Det er udtryk for en frygtreaktion skabt af halvandet til to års uafbrudt fokus på bandeoptrapningen og et enormt mediefokus på hjemmerøverier og meningsløs vold, siger professoren. Hvilke er de største bekymringer for dit land? 36% 40% 29% Danmark EU-gennemsnit 19% 39% Den økonomiskesituation Kriminalitet Kilde: Eurobarometer 72, december Magasinet Arbejdsmiljø 1/2010 Untitled /11/

7 DIN lige vej til en GRØN bundlinje Program forår 2010 Styrk dine kompetencer inden for miljø og arbejdsmiljø Arbejdsmiljøkoordinator 24. februar maj Taastrup Lean og arbejdsmiljø 6. maj Taastrup (k43503) (k43600) Introduktion til arbejdsmiljøledelse og OHSAS (k43507) marts Århus Miljøkoordinator (k43500) 9. februar april Taastrup Introduktion til ISO og miljøledelse (k43501) marts Taastrup Udvikling af sikkerhedskultur sikker adfærd (k43642) april Taastrup Maskinsikkerhed ved indkøb og daglig drift (k43620) 8. marts Taastrup Lovmæssige krav i ISO og OHSAS (k43519) 11. februar Taastrup Læs mere om kurserne og tilmeld dig på: eller ring på for yderligere informationer Teknologisk institut.indd 1 06/08/ Magasinet Arbejdsmiljø 1/2010 7

8 Aktuelt Foto: Scanpix Værd at vide 11 pct. af landets præster har været udsat for hærværk eller chikane inden for de seneste fem år. Det viser en undersøgelse blandt 880 præster, som Kristeligt Dagblad har gennemført. Kortvarig støj kan være skadeligt Høreskader, man før troede var midlertidige, kan skabe permanent skade på ørerne. Antallet af bøder falder Arbejdstilsynet uddelte færre af de såkaldte administrative bøder for overtrædelse af arbejdsmiljøloven i 2008 end i Faldet fra 94 til kun fire bøder kan ifølge en artikel i Ugebrevet A4 forklares med en ændring i arbejdsmiljøloven tilbage i 2006, der gjorde det sværere at stille arbejdsgiverne til ansvar. Også antallet af arbejdsmiljødomme ved byretterne faldt i samme periode markant fra 100 i 2005 til 28 i jme Tekst: Rikke Albrechtsen Det er godt nok kun bevist på mus. Men her er resultaterne til gengæld tydelige: Nedsat hørelse efter støjpåvirkning, der ellers synes at regenerere 100 pct., giver alligevel permanente følger, fordi de høje lyde gør uigenkaldelig skade på nerveenderne. Det viser ny forskning fra Harvard Universitet. I praksis betyder det, at den type høretest, der bruges til at afgøre, om udsættelse for høje lyde for eksempel på arbejdspladsen har ledt til høreskader, slet ikke er finmaskede nok. Grundlæggende betyder det, at det ikke kun er høretærsklerne, som afgør, om der er sket høreskade, siger Søren Peter Lund, der er seniorforsker ved Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø. Han har fulgt Harvard-forskernes resultater med stor interesse. Og han kalder betydningen for forskning i støjpåvirkningerne i arbejdsmiljøet enorm. Med de nuværende metoder kan man tro, at alt er fint, uden at det behøver at være det, siger han. Men støjforskeren påpeger samtidig, at forsøget kun er gjort på mus. Og at det er meget svært at genskabe på mennesker, fordi man netop derved ville komme til at påføre dem permanent skade. Robust, Enkel og Præcis Støjkortlægning, høreskader eller vibrationspåvirkning. Brüel & Kjær tilbyder det rigtige udstyr. Ring på Brüel&Kjær DK-2850 Nærum Telefon: Fax: Ny måde at vurdere på Søren Peter Lund understreger, at der skal ske et så stort skift i måden, man vurderer høreskader på på globalt plan, at det kun er begyndelsen på en meget lang proces. Det er nærmest umuligt at gå ind og ændre de standarder. Det er noget, man skal blive enige om blandt både forskere og ledere, ligesom man gjorde, da man sagde, at nu accepterer vi, at der findes klimaforandringer, siger Søren Peter Lund. 57.5x84.5 _Arbejdsmiljø.indd :53:03 8 Magasinet Arbejdsmiljø 1/2010

9 Vil du netværke med andre arbejdsmiljøprofessionelle? SAM selskab for arbejdsmiljø sam, Selskab for Arbejdsmiljø, er Danmarks største netværk af arbejdsmiljøprofessionelle! sam har over 600 medlemmer, som alle arbejder med arbejdsmiljø og har ansættelse hos myndigheder, organisationer, offentlige eller private virksomheder. sam huses af Ingeniørforeningen, men er åbent for alle faggrupper. sam/medlemsmøder forår 2010 møderne afholdes som eftermiddagsmøde kl hos ida, kalvebod brygge, hvis ikke andet er anført. 27. januar 2010 Corporate Social Responsibility - virksomhedens sociale ansvar: Hvad er det og hvilke muligheder og begrænsninger giver det? 2. marts 2010 Viden og stress 24. marts 2010 Mød de nye arbejdsmiljøkandidater og se hvem der vinder SAM s studenterpris april 2010 Arbejdsmiljø som strategisk element 21. april 2010 heldagsarrangement Ergonomi og bevægeapparatbesvær 5. maj 2010 kl afholdes i jylland Arbejdsmiljø som strategisk element 18. maj 2010 Og hvad så med det psykiske arbejdsmiljø, når vi har certificering, standard og systemer på dagsordenen? medlemskab af sam 2010 Enkeltpersoner (ikke IDA medlemmer): 400 kr. årligt Firmaer/institutioner: kr. årligt Studerende (ikke civil- og diplomingeniørstuderende): 200 kr. årligt I 2009 var der rabat på AM2009 på 800 kr. for medlemmer. annonce layout.indd :16:51 Magasinet Arbejdsmiljø 1/2010 9

10 Aktuelt EU s nye center for ligestilling åbnet I december åbnede EU s nye center for ligestilling i den litauiske hovedstad Vilnius. Centret har været flere år undervejs og har til opgave at overvåge, forske i og fremme ligestilling mellem kønnene i unionen. Desuden skal centret hjælpe EU med at få et kønsaspekt ind i alle sine politikker fremover og gøre sit til at skabe opmærksomhed om ligestilling blandt de 500 mio. EU-borgere. ral Rejsehold er kommet flyvende fra start Et rejsehold fra Videncenter for Arbejdsmiljø tager ud i hele landet for at styrke indsatsen for et bedre arbejdsmiljø på offentlige arbejdspladser. Rejseholdet, som blev etableret i 2009, har fået en flot modtagelse. Værd at vide Hver tredje dansker pjækker mindst en dag fra jobbet om året. Pjækkeriet koster arbejdsgiverne cirka 1,1 mia. kr. årligt. Det anslår en undersøgelse fra meningsmålingsinstituttet Wilke for Avisen. dk og beregninger fra Dansk Erhverv. Tekst: Birgit Bruun Christensen Foto: Thomas Tolstrup Vi er kommet rigtig godt fra start med flotte evalueringer, siger chefkonsulent og rejseholdsleder Rikki Hørsted. Hun står i spidsen for det rejsehold, der blev oprettet i starten af 2009 som led i kvalitetsreformen (se boks). Rejseholdet tilbyder kommuner, regioner og stat temamøder om forskningsbaseret viden, værktøjer og god praksis, der kan være med til at øge trivsel og mindske stress. Rejseholdets arbejde er forankret i Videncenter for Arbejdsmiljøs kampagner, som retter sig mod den offentlige sektor. Vi har været spændte på, hvordan det nye rejsehold ville blive modtaget. Rejseholdet formidler viden om arbejdsmiljø og har også værktøjer med i bagagen. Men vi kommer ikke for at løse konkrete problemer, siger hun. Deltagerkredsen kan både være hele personalegruppen på en arbejdsplads eller MED-udvalg på forskellige niveauer. I løbet af et temamøde på to til tre timer kan vi inspirere og give folk en fælles forståelse af stress og sætte fart i trivselsarbejdet, så arbejdspladserne kan arbejde videre, når vi forlader mødet. Temamøderne er et miks af oplæg, gruppearbejde, dialog og aktiviteter, hvor deltagerne kommer lidt op af stolen. Men allerede nu kan vi konstatere, at der både er stor efterspørgsel og tilfredshed Samarbejde er centralt Ungdomsarbejdsløsheden eksploderer Hver femte unge europæer står lige nu uden job. Og i Spanien ligger ungdomsarbejdsløsheden helt oppe på 42 pct. Det viser tal fra EU s statistiske kontor, Eurostat. Danmark hører til blandt de mindst ramte. Her er arbejdsløshedstallene for arbejdere på under 25 år kun 12 pct. ral med vores temamøder. Det er fantastisk dejligt, når det er første gang, man sætter en sådan aktivitet i gang, siger Rikki Hørsted. Med den ballast er hun for alvor klar til at sende rejseholdet ud på arbejdspladserne. Ambitionen for 2010 er at få arrangeret 300 temamøder rundt omkring i kommuner, regioner og stat. Samarbejdsstrukturen eller medindflydelses- og medbestemmelsessystemet (MED) skal involveres, hvis en arbejdsplads ønsker at sende bud efter rejseholdet. MED-systemet har blandt andet ansvar for arbejdet med stress og trivsel jf. overenskomstaftalen 2005 og 2008, og det er ifølge Rikki Hørsted vigtigt, at MED inddrages i forbindelse med rejseholdets besøg på arbejdspladsen. Det kan skabe sammenhæng til arbejdspladsens øvrige Arbejdsmiljøuddannelser indsatser og sikre forankringen af trivselsarbejdet på længere sigt, siger hun. Appetitvækker til tungt emne Tilmelding Tlf eller maki@cowi.dk Læs mere COWI udbyder Den lovpligtige arbejdsmiljø uddannelse og Arbejdsmiljøuddannelse for sikkerhedskoordinatorer inden for bygge- og anlægsområdet Autoriseret arbejdsmiljørådgiver Foto: Morten Larsen Personalet på Plejecenter Caroline Amalie i Svendborg var begejstrede for mødet med rejseholdet, fortæller sektionsleder Annette Søby. Det lokale MED-udvalg lavede først på året et årshjul for de forskellige aktiviteter, og vi fandt hurtigt ud af, at vi ønskede at få udarbejdet en stresspolitik. Derfor tog vi kontakt til rejseholdet, siger Annette Søby. 10 Magasinet Arbejdsmiljø 1/2010

11 Under rejseholdets besøg forsøger man bl.a. at få gang i dialogen om arbejdsmiljøet på de offentlige arbejdspladser. Hun fortæller, at de hurtigt fik arrangeret et temamøde, som de kun har fået positive tilbagemeldinger på. Målet var at blive klogere på forebyggelse af stress, at få nedsat en arbejdsgruppe og dernæst få udarbejdet et udkast til en stresspolitik, og den proces er vi allerede i fuld gang med, siger Annette Søby. Læs mere om kampagnen Fra stress til trivsel på: Rejseholdet kan kontaktes på: rejsehold@vfa.dk. Om rejseholdet Rejseholdets aktiviteter er et led i Videncenter for Arbejdsmiljøs indsats rettet mod offentlige arbejdspladser. I første omgang retter indsatsen sig med kampagnen Fra stress til trivsel mod at forebygge stress og fremme trivsel. I de kommende år vil Videncenter for Arbejdsmiljø producere kampagner om andre prioriterede emner. Midlerne til indsatsen er bevilget som en del af trepartsaftalen mellem regeringen, KL (Kommunernes Landsforening), Danske Regioner, LO, FTF og AC i Rejseholdet nåede i 2009 at besøge 104 arbejdspladser i kommuner, regioner og stat. I alt deltog knap ledere og medarbejdere i møderne. Magasinet Arbejdsmiljø 1/

12 På Job Færøsk brød på Frederiksberg Ólavur Gilstón Corfitz har ingen grund til at brokke sig over mødetiderne, når han tropper op for at ælte dej hos bagermester Bodenhoff på Frederiksberg. For med en mødetid kl. 7 om morgenen hører den 27-årige færing til de heldige, mens de mest morgenfriske af hans kolleger allerede møder kl. 2 om natten. Jeg laver mest wienerbrød, og det skal heldigvis ikke være færdigt så tidligt. Men hver anden weekend har jeg nattevagt, og så kan det være tungt at komme op, når vækkeuret ringer. Foto: Thomas Tolstrup Tekst: Jesper Melgaard 12 Magasinet Arbejdsmiljø 1/2010

13 Magasinet Arbejdsmiljø 1/

14 Baggrund En dårlig chef kan give dig hjerteproblemer Dårligt lederskab giver ikke bare sygefravær på jobbet. Jo længere tid man har arbejdet under en uduelig chef, jo højere er risikoen for at omkomme ved et hjertetilfælde. Det viser ny svensk forskning. Tekst: Marianne Troelsen Skou Foto: Thomas Tolstrup Hjertet hamrer. Blodet stiger op i ansigtet. Læberne bævrer. Hænderne ryster. Mange ansatte har prøvet at blive så rasende på chefen, at hele kroppen dirrer. Nu viser ny forskning fra Karolinska Institutet i Sverige, at det kan være direkte livsfarligt. For hjertet kan tage skade, hvis man arbejder for længe under en dårlig chef. Afhandlingen viser blandt andet, at mænd, der boede i Stockholmsområdet, havde øget risiko for at dø af et hjertetilfælde med 25 pct. over en tiårig periode, hvis de var utilfredse med deres chef. Stress kan lede til stressrelaterede sygdomme som for eksempel hjerteproblemer. Præcis hvordan stress påvirker kroppen negativt og leder til fysiske sygdomme, ved man, ifølge Anna Nyberg, ikke i dag. Men stress kan for eksempel lede til øget sundhedsskadelig adfærd såsom rygning, mindre motion og dårligere kostvaner. Stress kan også lede til, at vi ikke kan geare ned, koble af og sove ordentligt, hvilket betyder, at genopbygningen af kroppens funktioner forværres. Immunforsvaret kan påvirkes, og en anden kendt mekanisme er højt blodtryk, forklarer få depressive symptomer på længere sigt, siger Bo Netterstrøm. Han kalder den slemme leder for ridefogedlederen, som uden videre uddeler ordrer. Men den ledelsesform går ikke i de skandinaviske lande. Vi er meget demokratisk indstillede. Vi vil have indflydelse på tingene. Og har vi ikke det, øger det risikoen for hjertesygdomme. Hvis lederen er parat til at uddelegere ansvar og medinddrage medarbejderne i beslutningerne osv., har vi det meget bedre. Vi bliver committet til vores arbejde og føler ikke, det er en belastning, siger Bo Netterstrøm. Denne risiko voksede, jo længere tid Anna Nyberg. Han forklarer også, at ridefogedle- mændene var ansat ved den virksomhed, hvor chefen var uduelig. Ridefogedlederen deren kommer meget heldigere af sted i andre lande, hvor man har nemmere ved Ifølge Anna Nyberg, forsker ved Karo- Resultaterne fra Sverige falder helt i tråd at rette ind. Her kan det oven i købet være linska Institutet, skyldes sammenhængen med undersøgelser herhjemme. Bo Net- en fordel, fordi medarbejderne foretræk- flere ting. terstrøm, overlæge på Stressklinikken ker denne ledelsesform. Når ansatte har en chef, som ikke ved Hillerød Hospital, har blandt andet Men i Danmark går den slags ikke. giver den information, man behøver for lavet en undersøgelse i forbindelse med Bo Netterstrøm arbejder for tiden meget at kunne udføre sine arbejdsopgaver, ikke kommunalreformen, hvor han har kigget sammen med Danske Bank, som, ifølge giver beføjelser i relation til ansvar, ikke meget på lederens rolle, fordi man ved, at ham selv, har nogle meget hardcore forklarer mål og delmål for virksomhe- lederen er vigtig i situationer med uro og chefer. den, og ikke er god til at udøve og gen- omstruktureringer. De er efterhånden ved at lære, at nemføre forandringer på arbejdspladsen, Det viser sig, at hvis lederen er tro- deres medarbejdere får mindre fravær, oplever ansatte i højere udstrækning værdig og tilgængelig, og man kan stole hvis de behandler dem ordentligt. Den stress på arbejdet, siger Anna Nyberg. på ham, så nedsætter det risikoen for at gode leder skal være empatisk. Og det er 14 Magasinet Arbejdsmiljø 1/2010

15 svært at lære på kurser, men man kan øve sig på det. Tillidsforholdet skal være så udtalt, at medarbejderne tør komme til lederen. Det er der en del ledere, som ikke forstår. Men der er også nogle, som er ved at lære det. Sig op Hvis man er havnet i hænderne på en uduelig leder, råder Anna Nyberg først og fremmest til, at man taler om problemerne frem for at gå med det selv eller lade sin frustration komme ud i andre sammenhænge. Man bør søge støtte hos kolleger, andre chefer, den arbejdsmiljøansvarlige 1 eller arbejde for at forandre situationen, 5 gode råd til dig, der har en dårlig chef 1. Søg støtte hos kolleger, andre chefer eller den arbejdsmiljøansvarlige. 2. Arbejd aktivt for at forandre situationen. 3. Tal med din dårlige chef om problemerne. 4. Gør kollektivt opmærksom på, at medarbejderne ikke trives. 5. Søg nyt job, hvis situationen er uløselig. Kilde: Anna Nyberg, forsker ved Karolinska Institutet, og Bo Netterstrøm, overlæge på Stressklinikken ved Hillerød Hospital.

16 Baggrund 2 siger Anna Nyberg, der videre konkluderer, at man i sidste ende kan blive nødt til at sige sit job op. Hvis det ikke er muligt at ændre en dårlig relation til en chef, bør man helt enkelt forsøge at finde nyt arbejde. Jo længere tid du har arbejdet under en dårlig chef, desto større er risikoen for at dø af et hjertetilfælde. Altså bør man forsøge at ændre sin situation, så snart det er muligt. Bo Netterstrøm er helt enig i, at samtale først og fremmest er vejen frem, og at man må finde nogle allierede blandt kollegerne. Man må kollektivt gøre opmærksom på, at medarbejderne ikke trives. Der er mange ledere, der vil blive glade for sådan en henvendelse, fordi de ikke er opmærksomme på, hvor skoen trykker, siger Bo Netterstrøm. 3 Læs mere om stress-reaktioner og håndtering af stress på: arbejdsmiljoviden.dk/trivsel Fakta om forskningen i dårlige chefer Afhandlingen fra Karolinska Institutet i Sverige bygger på data fra ansatte i Sverige, Finland, Tyskland, Polen og Italien. Deltagerne arbejdede i blandt andet skovindustrien og hotelbranchen. Et repræsentativt udvalg af hele den arbejdende befolkning i Sverige og brancher i Stockholmsområdet udgjorde også en del af studierne. Forskerne har sammenlignet ansattes selvrapporterede stress, helbred, sygefravær, sygeorlov og emotionel udmatning med, hvordan de opfattede forskellige aspekter af deres chefs lederskab. Eksempelvis om cheferne er inspirerende, understøttende, gode til at uddelegere eller er autoritære, uærlige, undgår kontakt osv. Læs hele afhandlingen fra Karolinska Institutet på: diss.kib.ki.se Kilde: Karolinska Institutet. Sådan undgår du at blive en dårlig chef Vær troværdig og tilgængelig. Vis, at medarbejderne kan stole på dig. Giv medarbejderne indflydelse. Vær god til at uddelegere ansvar og medinddrage medarbejderne i beslutningerne. Vær empatisk. Tillidsforholdet skal være så udtalt, at medarbejderne tør komme til lederen. Kilde: Anna Nyberg, forsker ved Karolinska Institutet, og Bo Netterstrøm, overlæge på Stressklinikken ved Hillerød Hospital. 16 Magasinet Arbejdsmiljø 1/2010

17 Bwell PowerNAP conceptet 15 minutter der kan forandre dit liv Reducer sygefravær og få mere oplagte og effektive medarbejdere Bwell s specialudviklede program i mental afspænding Brugervenlige og medicinsk rigtige massageprogrammer, udviklet af vores fysioterapeut Massagestol udviklet til det nordiske marked Prøv omkostningsfrit vores massagestol og koncept i 8 dage på din arbejdsplads. Kontakt os for mere information eller se mere på: Bwell Danmark Rosenkæret 11 C 2860 Søborg Tel.: Fax.: info@bwell.dk Er du klar til det nye maskindirektiv? få en professionel rådgivning fra CRECEA Læs mere på eller ring til CRECEA på telefon CRECEA er autoriseret arbejdsmiljørådgiver Magasinet Arbejdsmiljø 1/

18 Tema HjemmearbejdE Danske arbejdspladser er blevet modne i forhold til hjemmearbejde. Chef og kolleger forstår, at man tager arbejdet med hjem, fordi det er hensigtsmæssigt og fornuftigt. Sådan var holdningen ikke for ti år siden. Chefkonsulent hos Teknologisk Institut, Jeremy Millard 18 Magasinet Arbejdsmiljø 1/2010

19 opleves som et privilegium Mange lønmodtagere arbejder videre bag computeren, når de er kommet hjem. Den største arbejdsmiljømæssige udfordring er at sætte grænser mellem arbejde og fritid, og samtidig har meget få fokus på det fysiske arbejdsmiljø. Tekst: Birgit Bruun Christensen Foto: Thomas Tolstrup Næsten beskæftigede eller over en fjerdedel af alle udfører en del eller alt deres arbejde hjemme i deres egen bolig. Det er en stigning på over en tredjedel de seneste ti år. Men ifølge professor Helge Søndergaard Hvid, Center for Arbejdsmiljø og Arbejdsliv, Roskilde Universitetscenter, har antallet af hjemmearbejdende danskere efter hans opfattelse nu nogenlunde fundet sit leje. Men det afhænger også af, hvad man forstår ved at arbejde hjemme. Mobilteknologien udvikler sig hele tiden. For eksempel står en tredjedel af LOmedlemmerne til rådighed for deres arbejdsplads, når de er hjemme. Det betyder ikke, at de arbejder hjemme, men at man kan ringe og spørge dem om et eller andet. Det er blevet acceptabelt, at man kontakter hinanden på alle mulige tidspunkter, og det tror jeg vil fortsætte, siger Helge Søndergaard Hvid. Han siger, at den arbejdsgiverbetalte hjemmearbejdsplads aldrig rigtig er slået igennem. Han tror ikke rigtig på den model, ligesom hjemmearbejdere heller aldrig udviklede sig til det proletariat, man på et tidspunkt forudså. Det forklarer han ved, at man i de fleste job er stærkt afhængig af sine kolleger. I rigtig mange HK-job arbejder man meget tæt sammen med sine kolleger, og derfor er det heller ikke særlig udbredt inden for den type job. Det er i meget høj grad medarbejdere med videnstungt arbejde, der benytter sig af teknologiens muligheder for at tage arbejdet med hjem, siger han. Det bekræfter en undersøgelse, ugebrevet A-4 offentliggjorde tidligere på året. Den viser, at muligheden for at arbejde hjemme stiger i takt med både løn og uddannelse. 61 pct. af højere funktionærer har mulighed for at arbejde hjemme hele og halve dage. Samme mulighed har 42 pct. af lavere funktionærer, mens det kun gælder 15 pct. af faglærte og 9 pct. af ufaglærte. Definition på hjemmearbejde Det centrale er, at arbejdet kan gennemføres uafhængigt af tid og sted ved hjælp af den moderne in formations- og kommunikationsteknologi. Største udfordringer Helge Søndergaard Hvid mener, at de største arbejdsmiljømæssige udfordringer handler om at kunne sætte grænse mellem arbejde og fritid. Jeg har undersøgelser, der bekræfter, at man nemt kommer til at arbejde mere, når man arbejder hjemme, fordi man er tilbøjelig til kun at tælle de produktive timer med som arbejde. En anden årsag til, at medarbejderen kan have svært ved at lægge arbejdet til side, er uklare forventninger til kvaliteten, siger han. Det betyder, at medarbejderen hele tiden tænker, at det er ikke godt nok, eller det kunne i hvert fald blive lidt bedre, hvis jeg gjorde sådan og sådan. Hvis man så ikke giver den en ekstra skalle, kan det føre til, at man altid har dårlig samvittighed. 1 Helge Søndergaard Hvid siger desuden, at for Kilde: Bæredygtigt Telearbejde pjece udgivet af Teknologisk Institut. Magasinet Arbejdsmiljø 1/

20 Tema HjemmearbejdE 2 nogle få kan hjemmearbejde også føre til direkte arbejdsnarkomani. Få lever op til deres ansvar Arbejdsgiveren skal sørge for at sikre medarbejderne et sikkert og sundt arbejdsmiljø, men ifølge Helge Søndergaard Hvid er det kun få arbejdsgivere, der har fokus på arbejdsmiljøet i medarbejdernes hjem. Det er mit indtryk, at nogle af de store arbejdspladser løfter det ansvar, men langt, langt de fleste gør det ikke. Det skal de, også selv om medarbejderen tager arbejdet med hjem på eget ansvar og initiativ og sætter sig ved køkkenbordet med den bærbare, siger han Hvis man får problemer med smerter i armen, opfatter man det ikke som arbejdsgiverens problem, at spisestuestolen ikke passer i højden set ud fra et ergonomisk synspunkt. Det er måske, fordi man selv har fundet på at ville arbejde hjemme for at gøre livet lidt lettere for sig selv. Muligheden for at arbejde hjemme opleves som et privilegium, og derfor mener folk ikke, de kan komme og stille krav om den slags. Det ville være upassende, siger han. Det bekræfter arbejdsmiljørådgiver og ergoterapeut Hanne Mølgaard fra rådgivningsvirksomheden Alectia. I løbet af de 26 år hun har arbejdet i branchen, har hun kun haft ganske få sager om hjemmearbejdspladser. Min opfattelse er, at det klarer folk langt hen ad vejen selv, fordi medarbejderen ofte selv har et behov for eller et ønske om at have muligheden for at være hjemme, og så stiller man ingen krav, eller også får man en aftale, man er tilfreds med, siger Hanne Mølgaard. Hun mener heller ikke, at folk altid er lige interesserede i at få store borde og alt muligt andet kontorudstyr ind i privaten, især ikke hvis man bor i en mindre lejlighed. Der er forskel på at få dikteret en hjemmearbejdsplads eller på, om man selv har et ønske og en fordel ud af det, selv om man faktisk har en fast arbejdsplads på modervirksomheden. Jeg tror også, at folk selv finder ud af det. Hun siger, at man når langt med en god kontorstol, et eksternt tastatur og en mus til den bærbare. 4 gode ergonomiske råd Man kan sætte den bærbare på spisebordet, hvis: 1. Kontorstolen kan justeres i højden. 2. Skrivepladsen omkring computeren er ryddet, så man frit kan flytte tastatur, mus og computer frem og tilbage. 3. Man anskaffer et eksternt tastatur og en mus. 4. Den bærbare stables oven på et par bøger, så skærmen kommer næsten i øjenhøjde. Kilde: Arbejdsmiljørådgiver og ergoterapeut Hanne Mølgaard, Alectia. 4 generelle råd til hjemmearbejdet 1. Sæt grænser for, hvor mange dage man må arbejde hjemme det skal ikke være et individuelt valg. 2. Send ikke s/sms er eller ring til medarbejderen om aftenen og i weekenden. 3. Kommunikér tydeligt ud, at man ikke forventer svar på en uden for arbejdstiden. 4. Aftal, hvornår man er tilgængelig, når man arbejder hjemme. Kilde: Professor Helge Søndergaard Hvid. 20 Magasinet Arbejdsmiljø 1/2010

21 Det kræver ikke de helt vilde investeringer. Og jeg håber derfor, at arbejdsgiveren som minimum gør opmærksom på de mest enkle forholdsregler, siger Hanne Mølgaard. Produktivitet falder efter 13 dage Ifølge chefkonsulent Jeremy Millard, Teknologisk Institut, viser forskningsresultater, at produktiviteten stiger ved hjemmearbejde i op til 13 dage pr. måned, men herefter begynder produktiviteten at dale. Det skyldes blandt andet manglende kontakt med kollegerne samt følingen med, hvad der foregår på arbejdspladsen. Men både virksomhed og ansatte mister også muligheden for at udveksle viden og erfaring, hvis man aldrig er på arbejdspladsen. Han siger, at langt mere arbejde kunne udføres online. Men det sker ikke, blandt andet fordi mennesket i bund og grund er et socialt væsen. Jeg tror aldrig, at teknologien kan erstatte den menneskelige kontakt. Det er vigtigt at spise frokost sammen og at få en snak i gangene og ved kaffeautomaten, siger Jeremy Millard. I perioder lægger arbejdsmiljørådgiver Hanne Mølgaard selv rigtig mange dagarbejdstimer hos kunder rundt omkring i landet, ligesom hun arbejder en del hjemmefra. Jeg tror, det største problem ved at arbejde hjemme er, at man kan føle sig alene, man mangler social kontakt. Mine kolleger og jeg arbejder hjemme på skift, og det betyder, at fagligheden og vidensdelingen samt det sociale liv let kan forsvinde, siger Hanne Mølgaard. Jeg synes, det er vigtigt, at man følger lidt med i hinandens liv og deler nogle af sine glæder og sorger med ens kolleger. Samtidig er det også min erfaring, at der kommer mere faglig sparring og vidensdeling, når det foregår hen over skrivebordet. Det er ikke det samme, hvis man først skal bruge mobilen eller skrive en mail. Omvendt giver mobiliteten nogle fordele, som jeg ikke ville kunne undvære, siger Hanne Mølgaard. 3 Læs mere om hjemmearbejdspladser på: Klik på Praktiske redskaber, Værktøjer efter emne og Det grænseløse arbejde. Tekst: Birgit Bruun Christensen Foto: Thomas Tolstrup Ikke på fysisk arbejdsmiljø De faglige organisationer får meget få henvendelser om hjemmearbejdspladser, der handler om det fysiske arbejdsmiljø. Nogle mener, det skyldes, at der er styr på forholdene, for andre er forklaringen, at der mangler viden om ansvar og rettigheder. Man har diskuteret meget, om man skulle sende en sikkerhedsrepræsentant på besøg på hjemmearbejdspladserne. Men det er ikke noget, vi opfordrer til. Vi er overbevist om, at det kun vil give anledning til problemer, siger arbejdsmiljøkonsulent Svend-Erik Hermansen, HK/Privat. Fagforeningen får sjældent henvendelser om fysiske gener ved hjemmearbejde. Forklaringen er, at vi for nogle år siden har lavet en branchevejledning med arbejdsmarkedets parter, som bliver brugt rundt omkring på arbejdspladserne. (Læs også Branchevejledning om distancearbejde ). Heller ikke i Dansk Industri hører man fra medlemmer med spørgsmål, der handler om hjemmearbejdspladser. Jeg tror ikke, der er de store problemer, hvis arbejdet pågår en til to dage om ugen. Problemet kan være de klassiske hjemmearbejdspladser, hvor man sidder isoleret uden kollegakontakt. Men den type arbejdspladser er der langt imellem, siger fagleder Anders Just fra Dansk Industri. Han mener ikke, det er den store katastrofe, hvis virksomhederne ikke får lavet en Arbejdspladsvurdering (APV) i forhold til hjemmearbejdspladsen. Selvfølgelig skal virksomhe- derne leve op til deres ansvar, men selv om de ikke altid får lavet en separat APV for hjemmearbejdspladsen, så kan de sagtens have styr på forholdene. Det er ikke et område, jeg ville foreslå, at Arbejdstilsynet brugte flere ressourcer på. Kender ikke reglerne I fagforeningen Prosa mener man ikke, at fraværet af henvendelser er ensbetydende med, at hjemmearbejdspladsernes fysiske forhold er i orden. Folk tror, det er noget, de selv skal klare, og jeg har indtryk af, at mange ikke har helt fod på de gældende regler. Uanset om hjemmearbejdet er pålagt eller frivilligt, er det jo arbejdsgiverens ansvar. Jeg har heller ikke indtryk af, at arbejdsgiverne står i kø for at løfte deres ansvar inden for det her område, siger arbejdsmiljøkonsulent Allan Pleman. Hvis medarbejderne ikke kræver noget, og hjemmearbejdet foregår på eget initiativ, er der en tendens til, at arbejdsgiveren mener, det er folks egen sag. Men det er ikke korrekt, man kan ikke tale om frivillighed i et ansættelsesforhold. Forholdene skal med i en APV, det gælder både ved en skriftlig aftale om hjemmearbejde, men også i de tilfælde, hvor der blot er en accept 1 af, at man kan arbejde hjemme i ny Magasinet Arbejdsmiljø 1/

22 Tema HjemmearbejdE rådighed, selvfølgelig også være i orden. Alt for mange døjer i forvejen med nakkespændinger og hovedpine. 17 år uden APV 2 og næ. Arbejdsgiveren skal kende omfanget af hjemmearbejdet for at finde ud af, hvad der er behov for. Det er også vigtigt løbende at have fokus på emnet, blandt andet fordi antallet af timer kan ændre sig fra det ene år til det andet, siger han. Præciseret i vejledning Dette fokus har chefkonsulent Lisbeth Kjersgård fra Danmarks Jurist- og Økonomforbund, Djøf, været med til at fastholde i forbindelse med justering af Arbejdstilsynets Vejledning om at gennemføre og revidere arbejdspladsvurderingen, som blev lavet sidste sommer. Hjemmearbejde har hidtil været en gråzone forstået på den måde, at det ikke har været skrevet ind i Arbejdstilsynets APV-vejledning. Nu er det blevet præciseret, at midlertidige arbejdspladser også omfatter hjemmearbejdspladser. Det skal man være opmærksom på, når man skal i gang med at lave APV, siger Lisbeth Kjersgård. Jeg tror ikke, man hidtil har været opmærksom på, at arbejdsgiveren også skal forholde sig til de fysiske og psykiske konsekvenser af det arbejde, der udføres i medarbejdernes hjem, når der udarbej- des en APV. Men det er faktisk ret vigtigt. Hovedparten af vores medlemmer har ikke en fast hjemmearbejdsplads, men de lægger for eksempel rigtig mange arbejdstimer om aftenen. De mange timer og grænseløsheden kan i sig selv give stress. Derudover skal det udstyr, der stilles til Branchevejledning om distancearbejde Branchevejledning om Distancearbejde og arbejdsmiljø på kontorarbejds pladser udkom i Bag vejledningen er en aftale mellem HK/Privat, Dansk Erhverv, Ledernes Hovedorganisation, HK/Handel, Dansk Industri og Prosa. Vejledningen ligger på BAR Kontors hjemmeside, hvor man blandt andet kan lytte til fortællinger om distancearbejde, forudsætninger for succes og ikke mindst, hvad siger arbejdsmiljøloven om di stancearbejde. Kilde: Lene Walter Johannesen er formand for arbejdsmiljøpolitisk udvalg i Business Danmark, der er en interesseorganisation for salgs-, marketing- og rådgivningsfolk, og hun er enig i, at der mangler information om ansvar, regler og retningslinjer blandt andet i forhold til APV. Jeg tror også, at en del arbejdsgivere glemmer de eksterne medarbejdere, fordi de ikke har en fast arbejdsstation på virksomheden. Men medarbejderne glemmer også selv, at der er noget, der hedder APV for dem, siger hun og bruger sig selv som eksempel: Jeg arbejdede i 17 år som produktspecialist i forskellige medicinalvirksomheder, hvor hverken jeg selv eller arbejdsgivere talte om at få lavet en APV på min hjemmearbejdsplads og i min bil, som fungerede som et kørende kontor. Set i bakspejlet undrer det mig, at jeg aldrig tog initiativ til at få lavet en APV, for jeg havde jo læst om forebyggelse og kendte også reglerne, siger Lene Walther Johannesen. 3 Sælgere mangler APV En undersøgelse blandt Business Danmarks medlemmer konsta terede for nogle år siden, at 98 pct. af de adspurgte ikke havde fået udarbejdet en APV, og 87 pct. havde ikke haft problemer med arbejdsgiveren i forbindelse med omkostninger til hjemmearbejdspladsen. Alligevel opfordrer foreningen deres medlemmer til at få udarbejdet et tillæg til ansættelseskontrakten, der udelukkende handler om forholdene ved hjemmearbejdspladsen. Business Danmark har godt medlemmer, der arbejder med salg, marketing og rådgivning. Kilde: Lene Walther Johannesen, Business Danmark, 22 Magasinet Arbejdsmiljø 1/2010

23 SKILTNING MÆRKNING SIKKERHED synlig sikkerhed på arbejdspladsen Bestil vores sikkerhedskatalog nu! Rørmærkning Sikkerhedsskilte Komplet program i sikkerhedsskilte til produktion, lager, værksteder, EX områder, maskiner og udstyr samt maskinskilte. Stort udvalg i skilte- og labelprintere til tekst i flere farver, symboler, stregkoder, logo, udskåret m.v. Rørmærkning, tankmærkning og effektiv og sikker ventilog kontaktsikring til alle typer installationer / anlæg. Stort udvalg i absorberingsprodukter til olie og kemikalier samt til uheld for en ren og sikker arbejdsplads. ECK kan hjælpe med de rigtige løsninger til en sikker og synlig sikkerhed Ventilsikring Absorberingsprodukter Ejnar C.Kjeldsen A/S Sdr. Ringvej Brøndby Tlf.: brady@eck.dk Magasinet Arbejdsmiljø 1/

24 Tema HjemmearbejdE Ro og tid til de tilpasses i forhold til kollegerne og de aktiviteter, som foregår i det arbejdsteam, hun er tilknyttet. Stor fordel Tekst: Birgit Bruun Christensen Foto: Thomas Tolstrup Stort set alle i Arbejdsskadestyrelsen har en hjemmearbejdsplads. Der er indgået aftaler om arbejdstid, forsikringsforhold og udstyr, og ordningen er populær både blandt medarbejdere og ledelse. Stilheden er næsten total i huset i Køge og brydes kun af en meget svag summen fra motorvejen i det fjerne. Her er ingen bimlende telefoner eller kolleger, der forstyrrer, som i Arbejdsskadestyrelsens storrumskontorer på Østerbro i København. Vi er i Louise Ryge Norsgaards hjem en fredag formiddag, hvor vi taler om hendes hjemmearbejdsplads, som hun har haft i snart fem år. Fra køkken-alrummet er der frit udsyn til hjemmekontoret, hvor døren altid står åben. Jeg får aldrig dårlig samvittighed, når jeg ser skærmen. Som hovedregel arbejder jeg fuldstændig, som hvis jeg sad på min plads i Arbejdsskadestyrelsen. Den eneste forskel er, at jeg som regel spiser min frokost ved skærmen, her er ingen at tale med. Ellers er jeg meget bevidst om at skille arbejde og fritid, siger sagsbehandler Louise Ryge Norsgaard. Hjemmearbejdspladsen består af en pc og opkobling til Arbejdsskadestyrelsen. Skrivebord, stol og belysning er familiens egne og passer til rummet. Louise bruger hjemmearbejdspladsen to dage hver uge. Der er ikke tale om bestemte ugedage, I forbindelse med sygdom har Louise Ryge Norsgaard haft brug for rekreation. Takket være hjemmearbejdspladsen har hun haft mulighed for at vende hurtigere tilbage til jobbet ved i en periode at have flere hjemmearbejdsdage end de to pr. uge, styrelsen har fastsat som øvre grænse. Det har været rigtig godt, fordi man ret hurtigt føler, distancen til kollegerne bliver større, når man ikke kan være til stede på arbejdspladsen. Det betød meget for mig, at jeg langsomt kunne blive en del af teamet igen, og det handler både om det faglige og det sociale liv, siger hun. Hjemmearbejdspladsen er i det hele taget helt uundværlig. Og svaret kommer direkte fra maven, da Louise Ryge Norsgaard bliver bedt om at forklare, hvad det betyder for hende at kunne arbejde hjemme. Det handler om, at tid er guld, når man har to små børn, der skal hentes og bringes hver dag, også selv om jeg deler opgaven med min mand. Jeg bruger to timer i transport til og fra arbejde. På hjemmearbejdsdage har jeg nul transport- 24 Magasinet Arbejdsmiljø 1/2010

25 Når Louise Ryge Norsgaard arbejder hjemme foregår det stort set, som hvis hun sad i Arbejdsskadestyrelsen, eneste forskel er, at hun spiser frokost ved skærmen og af og til sætter en vask over. tid og kan derfor opspare flekstimer, som jeg kan bruge de dage, hvor jeg skal være på min faste arbejdsplads, siger hun. Betingelser er aftalt Siden sagsbehandlingen i Arbejdsskadestyrelsen blev elektronisk i 2000, har vejen været banet for at tilbyde langt de fleste af styrelsens medarbejdere en hjemmearbejdsplads. Og i dag benytter ca. 80 pct. sig af tilbuddet. Nyansatte får først tilbud om en hjemmearbejdsplads, når de er blevet fortrolige med deres sagsområde typisk efter et halvt år. Når arbejdspladsen etableres, bliver der indgået en individuel aftale samt yderligere en aftale, hvoraf det fremgår, hvilket udstyr man har lånt, siger Annett Ulriksen, fuldmægtig i Personaleafdelingen og daglig sikkerhedsleder. Hjemmekontoret indeholder tilbud om bord, stol, bordlampe og it-udstyr med opkobling til styrelsens netværk. Medarbejderne vælger de møbler, de har behov for. Hele pakken koster ca kr. inklusive internetforbindelse. Lisbet Stihøj Kristensen, chef for Region Syd, indrømmer, at det er rigtig mange penge, men de er givet godt ud, fordi tilbuddet opfattes som et personalegode, som både tiltrækker og fastholder medarbejderne. Hovedreglen er, at hjemmearbejde maksimalt må udgøre to dage om ugen, men der kan gives dispensation for eksempel i forbindelse med sygdom. Det er de enkelte team, der tilrettelægger, hvornår man arbejder hjemme. Jeg lægger stor vægt på, at teamet er funktionsdygtigt, derfor har medarbejderne heller ikke faste hjemmearbejdsdage. De to dage er valgt for at sikre bemandingen og en vis stabilitet i de enkelte team. Stiller større krav Lisbet Stihøj Kristensen mener, at hjemmearbejdspladser stiller større krav til både chef og medarbejdere. Alle skal være opmærksomme på, at fraværet ikke går ud over samarbejdet, den faglige udvikling samt det sociale liv. Som chef kan man være tilbøjelig til at henvende sig til dem, der er på arbejde. Det kræver mere opmærksomhed at have medarbejdere, som arbejder hjemme, men jeg synes, det fungerer godt. Hun har ikke heller ikke indtryk af, at medarbejderne arbejder for meget, fordi de har en hjemmearbejdsplads. Tværtimod skaber hjemmearbejdspladsen mulighed for fleksibilitet i medarbejdernes hverdag, siger Lisbet Stihøj Kristensen. 3 Hjemmearbejde i Arbejdsskadestyrelsen Arbejdsskadestyrelsen har haft hjemmearbejdspladser siden Grundlaget for hjemmearbejdet er en lokal aftale indgået med de forhandlingsberettigede organisationer. Hver medarbejder indgår en individuel aftale samt en aftale om det udstyr, der stilles til rådighed. Det er frivilligt, om man vil arbejde hjemme, samt i hvilket omfang man udstyres med kontormøbler. Der er en øvre grænse for hjemmearbejde på maksimalt to dage om ugen. Når man arbejder hjemme, skal man som udgangspunkt kunne træffes mellem kl. 9 og 14 for at sikre kommunikationen med kollegaer, ellers må folk selv bestemme, hvornår de vil lægge deres timer. Der er en forventning om, at man besvarer s i samme tempo som på kontoret. Medarbejderne har ikke faste hjemmearbejdsdage. Det afhænger af kolleger, møder og arbejdet i de enkelte team. Medarbejderne tilrettelægger selv hjemmearbejdet i teamet. Magasinet Arbejdsmiljø 1/

26 Tema HjemmearbejdE Tekst: Birgit Bruun Christensen Foto: Thomas Tolstrup Arbejdsgiveren har også ansvaret derhjemme Uanset om man arbejder foran computerskærmen derhjemme to dage om ugen eller kun i ny og næ, så er det arbejdsgiverens ansvar. Mange tror, at arbejdsgiverens ansvar for hjemmearbejde først træder i kraft, når man arbejder mere end en dag om ugen eller mere end to timer om dagen. Det er en misforståelse, siger konsulent i ergonomi Anne Lise Hoffmann, Kontor for Videngrundlag i Arbejdstilsynet. Hun mener, misforståelsen er opstået, fordi bekendtgørelsen om skærmarbejde, der er den mest udbredte form for hjemmearbejde, skelner mellem generelle og særlige bestemmelser. De generelle regler gælder alt skærmarbejde, mens skærmarbejde af en vis varighed er omfattet af særlige bestemmelser vedrørende arbejdspladsens indretning, også i hjemmet. Men selv om skærmarbejde udføres mindre end to timer om dagen, er det stadig arbejdsgiverens ansvar, at det foregår forsvarligt, og det skal medarbejderen også medvirke til, siger Anne Lise Hoffmann. Hun nævner en virksomhed, der ville vide, om den kunne fraskrive sig ansvaret for Arbejdspladsvurdering (APV) og medarbejderens eventuelle gener, hvis den pågældende skrev under på, at hjemmearbejdet skete, uden at virksomheden skulle investere i inventar til hjemmekontoret. Selv om vedkommende har en velindrettet kontorarbejdsplads på modervirksomheden, og hjemmearbejdet foregår på eget initiativ, er svaret kort og godt nej, hvis arbejdsgiveren ved, at hjemmearbejdet forekommer. Arbejdsgiveren har altid ansvaret, fordi hjemmearbejde er omfattet af de almindelige ansvarsregler i arbejdsmiljøloven. Det vil svare til, at en tømrer klatrer op i højden uden faldsikring, fordi han har skrevet under på, at det er frivilligt. Men den holder ikke. Det er arbejdsgiverens ansvar at sørge for, at medarbejderen sikrer sig og ikke falder ned og slår sig ihjel. Det samme er tilfældet, hvis man kommer til skade i forbindelse med hjemmearbejdet. Arbejdsulykken skal anmeldes på normal vis uanset antallet af timer. Det er arbejdsgiverens arbejdsskadeforsikring, der dækker ulykken, og derfor er det vigtigt, at distancearbejde er omfattet af forsikringspolicens dækningsområde, siger hun. Højden er afgørende Folk tror, at enhver hjemmearbejdsplads skal indrettes med et hæve-sænke-bord og hele den tyrkiske musik. Men det er kun dem, som forhandler disse borde, der siger, det er et krav, siger Anne Lise Hoffmann. Kravet er, at arbejdspladsen indrettes, så den passer til den enkelte. Hvis man kan indstille sig højdemæssigt, og man har plads nok til at have nogle gode arbejdsstillinger, så er et hæve-sænke-bord ikke afgørende. Det kan sagtens være et bord i en fast højde, bare det passer til den person, der sidder ved det. Så det medfører ikke altid voldsomme udgifter, siger hun. Sikkerhedsorganisationens rolle Arbejdsgiveren kan, ifølge Anne Lise Hoffmann, sikre sig, at hjemmearbejdet udføres efter reglerne ved at leve op til sin forpligtelse om at instruere medarbejderne i, hvordan arbejdet skal udføres. Men ifølge AT-vejledning om hjemmearbejde har sikkerhedsorganisationen også en opsøgende funktion. Sikkerhedsrepræsentanten kan for eksempel ringe til de pågældende en gang imellem og spørge ind til, hvordan hjemmearbejdspladsen fungerer. Men der er ikke noget krav om, at de skal opsøge medarbejderen i hjemmet. Det må kun ske, hvis vedkommende giver tilladelse, siger Anne Lise Hoffmann. Hun er ikke bekymret for området, da den tilsynsførende altid kan tjekke, om virksomheden har fokus på hjemmearbejdspladserne i deres APV. Som udgangspunkt vil vi ikke føre tilsyn i private hjem. Men vi har ikke på stående fod en statistik over, hvor mange virksomheder, der har lavet en APV på deres hjemmearbejdspladser, siger hun. 3 Læs mere de særlige regler for skærmarbejde på: Klik på Magasinet og Arbejdsgiveren har også ansvaret derhjemme. 26 Magasinet Arbejdsmiljø 1/2010

27 Det ergonomiske Hvis hjemmearbejdet fylder hele arbejdstiden, eller hvis arbejdet foregår regelmæssigt og mindst svarer til én dags arbejde om ugen, gælder arbejdsmiljølovens særlige krav til indretning. Men det er ikke et krav, at samtlige punkter skal opfyldes. Kontorstol Arbejdsstolen skal være stabil Stole med fem hjul er ofte mest stabile Stolens sæde og ryglæn skal kunne indstilles i højden Stolens ryglæn skal kunne skråtstilles Det anbefales, at betrækket har en ru overflade, så man ikke glider fremad på sædet. Skrivebordet Bordet skal kunne indstilles Der skal være plads til skærm, tastatur, mus og dokumenter Hænder og arme skal kunne hvile på bordpladen Bordpladen skal være lavreflekterende, så man undgår generende reflekser og spejlinger i computerskærmen. Den gode skærm Generelt giver fladskærme mindre reflekser og blænding end traditionelle skærme Skærmen skal kunne drejes og vippes uden besvær Billedet skal fremstå uden flimmer Der skal være regulérbar kontrast og tydelige bogstaver. Skærmens placering og indstilling Bordet og computerskærmen skal stå vinkelret ud fra vinduet Synsafstand til skærmen på cm, svarende til din arms længde Anbring computerskærmen, så du ser lidt skråt nedad Benyt mørk tekst på lys baggrund Indstil linjeafstand Fjern støv og andet fra skærmbilledet. Tastaturet Skal kunne skråtstilles og være adskilt fra skærmen Underarme skal hvile foran tastaturet Undgå knæk i håndleddet ved brug af tastatur. Computermus og andre pegeredskaber Prøv forskellige computermus og pegeredskaber det er individuelt, hvad der fungerer bedst for den enkelte Underarmen skal være understøttet ved brug af mus Undgå knæk i håndleddet ved brug af mus Skift mellem computermus og genvejstaster. Bærbar computer Hvis den bruges mere end ca. to timer om dagen, bør der tilkobles ekstra computermus og eksternt tastatur. Konceptholder Den skal være stabil og kunne indstilles Sørg for god belysning på konceptholderen. Belysning Placér arbejdslampen, så lyset kommer ind fra siden under øjenhøjde. Telefonen Den bør placeres i den modsatte side af den hånd, man skriver med Headset anbefales, hvis man taler meget i telefon. Synet Arbejdsgiveren har pligt til at betale undersøgelse af syn og skærmbriller i form af standardstel og glas. Kilde: At-Vejledning D.2.9 Hjemmearbejde og Arbejde ved skærme fra BAR Privat Kontor og Administration. Magasinet Arbejdsmiljø 1/

28 Noter Redaktion: Birgit Bruun Christensen Foto: Post Danmarks fotoarkiv/søren Nielsen og Shutterstock Damecykler giver færre ulykker Det er ikke ligegyldigt, om arbejdscyklen er med eller uden stang. Post Danmark har fundet ud af, at der er mindre risiko for at falde på cyklen, hvis man kører på en damecykel frem for en herrecykel. Derfor er alle nye postcykler nu damecykler. Ifølge dr.dk har Købmagergade Postkontor oplevet cirka en halvering af faldulykker, siden postkontoret gik over til damecykler. Post Danmarks hovedkontor bekræfter, at det er en god forretning, fordi færre falduheld giver færre sygedage. Plads til forskellighed blandt ansatte i kommuner og regioner Pas på kviksølvdampene Man risikerer at indånde kviksølvdampe, hvis en elsparepære eller et lysstofrør går i stykker. Derfor skal man ifølge Arbejdstilsynet træffe en række forholdsregler i forbindelse med den efterfølgende oprydning og rengøring: Luft grundigt ud inden rengøringen. Brug ikke kost eller støvsuger for at undgå spredning til andre lokaler. Brug for eksempel en papirserviet, der efterfølgende kan smides ud. Brug egnede handsker. Brug åndedrætsværn, hvis der er tale om mange smadrede pærer eller lysstofrør. Læs mere på Arbejdstilsynets hjemmeside Meget tyder på, at der er plads til personlige kriser, sygdom og forskellighed på kommunale og regionale arbejdspladser, da næsten 90 pct. af de ansatte i kommuner og regioner oplever, at deres ledere er gode til at tage hensyn til ansattes forskellighed. Det fremgår af et rundspørge blandt medarbejdere og ledere, som KL, Danske Regioner, KTO og Sundhedskartellet står bag. Undersøgelsen er en del af det faglige grundlag for Personalepolitisk Messe 2010 "Grib hverdagen", der blev holdt den 12. januar i år. Blandt undersøgelsens øvrige konklusioner er også, at 95 pct. føler tryghed i ansættelsen, at tre ud af fire oplever en god balance mellem arbejdsliv og privatliv, og at 81 pct. oplever, at deres arbejdsplads tager særlige sociale og personlige hensyn. 28 Magasinet Arbejdsmiljø 1/2010

29 Særnummer om psykisk arbejdsmiljø Danske og udenlandske arbejdsmiljøforskere sætter i en række artikler fokus på NFA s spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø i et særnummer af Scandinavian Journal of Public Health. Spørgeskemaet er oversat til 15 sprog, og tidligere professor ved Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA), Tage Søndergaard Kristensen, er hovedmanden bag spørgeskemaet, som er udviklet i samarbejde med kolleger på forskningsinstitutionen. Særnummeret indeholder 13 artikler, og det markerer Tage Søndergaard Kristensens mangeårige arbejde med at udvikle skemaet, der som bekendt findes i tre udgaver til henholdsvis virksomheder, arbejdsmiljøprofessionelle og forskere. Frontløber i kampen mod vold Telefon DK 5260 Odense S _Ann_Jan07.indd 1 05/01/07 11:40:00 BAR SOSU tilbyder nu en ny uddannelse som frontløber i voldsforebyggelse. Deltagerne klædes på med viden, færdigheder, redskaber og metoder, der kan bruges til at forebygge og håndtere vold på arbejdspladsen. Der bliver også mulighed for sparring omkring specifikke udfordringer, som den enkelte møder på sin egen arbejdsplads. Forløbet henvender sig både til tillidsvalgte, ledere fra arbejdspladser på social- og sundhedsområdet og konsulenter (arbejdsmiljø, HR og uddannelse) fra kommuner og regioner. Tillidsvalgte og ledere fra samme arbejdsplads opfordres til at deltage i uddannelsen. BAR SOSU finansierer fronløbernetværket samt undervisningen, der er på fire dage fordelt på tre moduler. Prisen pr. person er kr. Tilmeldingen kan foregå elektronisk via inden den 1. februar 2010 eller til sekretær Bente Jensen i Socialt Udviklingscenter, SUS, på mail: bej@sus.dk VÆRN OM DIN HØRELSE - støj påvirker dit helbred Med formstøbte DOT høreværn opnår du effektiv hørebeskyttelse samtidig med, at du kan høre, hvad dine kollegaer siger. Ring allerede i dag og lav aftale om aftryk til formstøbte DOT høreværn. Læs mere på Magasinet Arbejdsmiljø 1/

30 interview Sceneskifte: Kølpıns dans med detaljerne Tekst: Marianne Troelsen Skou Foto: Thomas Tolstrup Han har selv indrettet hele hotellet. Lige fra valget af lampeledninger til mærket på armaturerne på badeværelserne. Han har selv valgt og bestilt tapetet. Selv sat billeder op på væggene i en perfekt kvadratisk synergi. Og selv bestilt sofaerne og puderne, som han retter på, hvis de ikke ligger helt perfekt. Der er ikke noget, der er overladt til tilfældighederne på Helenekilde Badehotel, hvor Alexander Kølpin for godt et år siden overtog scenen. Jeg er vild med indretning. Jeg går til det på samme måde som teater og ser det som en scenografi. Det er de sanselige Alexander Kølpins sceneskifte til hotel verdenen er bare en ny forestilling en ny scene, hvor han, på samme måde som i balletverdenen, er der for at give folk oplevelser. Og ledelsesstilen er der heller ikke lavet om på. jeg ikke kan lide det, så må jeg selv gøre noget ved det, siger Alexander Kølpin. Risikerer du ikke at drukne i arbejde, når du går ned i alle de detaljer? Jo, jo. Men det er også der, der ligger nogle konkrete målbare signaler. Det siger og det er det, som i al beskedenhed er min force. Jeg skal hverken lege hotelchef, køkkenchef eller receptionist. Jeg har en vision om, hvordan kvaliteten skal være, og jeg har en idé om, hvordan indholdet skal være. Min fornemste opgave er at holde fast i den idé og ikke beskæftige mig for meget med ting, jeg ikke har forstand på, siger Alexander Kølpin. Samme ledelsesform I 1993 blev han kåret som verdens bedste mandlige balletdanser. I 18 år har han været leder af sommerballetten, og i 1991 grundlagde han Copenhagen Internatio- ting, jeg synes er vigtige. Hvordan her jo noget om, hvem jeg er. Det siger noget nal Ballet. Derudover har han lavet rekla- dufter, hvordan ser her ud, hvad indvirk- om, at der er en grundighed, som jeg synes mefilm, kortfilm og dokumentarfilm. ning naturen har, havet og farverne. er enormt vigtig. Men sceneskiftet til forpagter af Alexander Kølpin afbryder interview et, da en af de ansatte kommer forbi Mavefornemmelse og intuition Helenekilde Badehotel og Tisvildeleje Strandhotel har ikke fået ham til at ændre med det seneste tiltag, som skal forkæle Det er ikke nogen hemmelighed, at Alex- væsentligt på ledelsesstrategien. For ham gæsterne, når de ankommer. En pose med ander Kølpin er den kunstneriske leder, er der ikke forskel på, om han står foran en tørrede frugtskiver, som bliver vendt, der handler intuitivt og på mavefornem- scenograf eller en kok. drejet og vurderet. Han instruerer nøje melsen. Selv siger han ærligt, at han ikke Lederegenskaberne er de samme, medarbejderen i, hvordan den special- er særlig strategisk, men til gengæld meget uanset hvor jeg er leder. Det handler om fremstillede label skal sidde på posen, før visionær og meget passioneret. Og eks- at have en idé og en vision og kommuni- interviewet kan fortsætte. tremt uorganiseret. Derfor har han netop kere den ud til andre. Mit bedste redskab Går du altid sådan ned i detaljerne? ansat en hoteldirektør, som i fremtiden er min fantasi og min adgang til mine Ja, det handler om at komme ned i detaljerne. Jeg synes for eksempel, det er skal hjælpe ham med det driftmæssige. Men det, der for os andre kan fore- følelser. Men hvis jeg kun har dem inde i knolden, og ikke får dem viderekommuni- irriterende at kigge på cigaretskodder, der komme som et stort spring fra balletverde- keret, så er det sådan set ligegyldigt, siger ligger rundt omkring. Men i stedet for at gå til de ansatte og sige hvorfor helvede nen til den benhårde hotelverden med et mildest talt halvdårligt arbejdsmiljøry, er Alexander Kølpin og uddyber: Jeg tror og håber på, at jeg har en evne har I ikke tømt det askebæger eller fjernet for Alexander Kølpin blot en ny scene med til at smitte med mit engagement, min pas- den tomme cigaretpakke, går jeg selv ud et nyt publikum. sion og glæde og stolthed ved det her hus. og samler det op. Signalet, jeg gerne vil sende til mine medarbejdere, er, at hvis Jeg kan give folk oplevelser. Det er det, der er mit håndværk og min erfaring, Og få medarbejderne med på den vogn. Jeg vil gerne skabe et arbejdsklima og en 1 30 Magasinet Arbejdsmiljø 1/2010

31 Jeg er ikke særlig strategisk, men til gengæld meget visionær og meget passioneret. Og ekstremt uorganiseret. Alexander Kølpins blå bog Han er 44 år gammel. I 1988 blev han udnævnt til solodanser ved Den Kongelige Ballet. I 1993 blev han kåret som verdens bedste mandlige danser. I 1991 grundlagde han Copenhagen International Ballet. I 18 år har han været leder af sommerballetten. I 2008 blev han forpagter af Helenekilde Badehotel og Tisvildeleje Strandhotel. Han har desuden lavet reklamefilm, kortfilm og dokumentarfilm og har sat større events op for private virksomheder. Magasinet Arbejdsmiljø 1/

32 interview Jeg vil hellere have en medarbejder, som er skide sød, men som ikke har en uddannelse, end jeg vil have et røvhul med en uddannelse. 2 arbejdsplads, hvor det er mere meningsfyldt end bare at tjene til dagen og vejen. Hvordan gør du det konkret? Det gælder om at skabe en god arbejdsstemning. At være til stede, være engageret og tale ordentligt til hinanden og præge kulturen i, hvordan man opfører sig. Jeg prøver at være naturlig, at være mig selv og være ærlig omkring de ting, jeg ikke kan. Giv kærlighed Selvom Alexander Kølpin er ydmyg og måske usikker over for nogle af arbejdsopgaverne, har han en stor sikkerhed i, hvordan han ønsker, tonen skal være på arbejdspladsen. Hotelbranchen har netop ry for at have et råt og ukærligt arbejdsmiljø. Men ikke på Helenekilde, hvis det står til Alexander Kølpin. Du kan aldrig give for meget kærlighed, du kan aldrig give for meget opmærksomhed, siger han. Hvordan gør du det i det daglige? Det er de små ting. Det er for eksempel at snakke med opvaskeren, som hedder Roshan, som kommer fra Nepal. Hvorfor er han i Danmark, hvor lang tid har han været her? Hvor bor han? Hvad hedder hans veninde? Det er noget med at sætte sig ind i folk og interessere sig for dem. For hvordan skal medarbejderne give noget til gæsterne, hvis de ikke selv får noget? siger Alexander Kølpin. Det her er vigtigt, kan man mærke på ham. Ordene flyder, og blikket er intenst. Der skal være en tryghed og tillid i arbejdsrammerne, ellers tror jeg ikke, man kan give. Man får ikke frigivet de interessante ressourcer, hvis der ikke er tillid og tryghed, hvor du arbejder. Kan han lide mig, kan han ikke lide mig? Er jeg god, er jeg dårlig? Laver jeg god mad, laver jeg dårlig mad? Jeg siger til Simon (køkkenchefen, red.), hvis han laver dårlig mad, forklarer Alexander Kølpin. Og han er heller ikke bleg for at fyre de medarbejdere, der skaber dårlig energi eller dårlig stemning. Det nytter ikke at have en tjener, der fylder mere, end gæsterne gør. Og så er jeg ligeglad med, hvor lang en uddannelse man har bag sig. Jeg vil hellere have en medarbejder, som er skide sød, men som ikke har en uddannelse, end jeg vil have et røvhul med en uddannelse, siger Alexander Kølpin. Så du ansætter personen frem for kvalifikationerne? Der er et fasttømret og rigidt univers omkring for eksempel tjenerne og kokkene. Der er nogle klare måder at gøre tingene på. Derfor handler det om at finde nogle personer, der formår at lægge deres egen person ind i jobbet. Jeg vil hellere have en rigtig fed person, som jeg kan mærke som person, frem for funktionen tjeneren, siger Alexander Kølpin og citerer det amerikanske flyselskab South West Airlines motto, der hedder Hire for attitude Train for skills. Det er det bedste, man kan sige om det. Hvis du har den fede person, kan du altid lære dem faget. Du kan ikke gå den anden vej rundt. Rentabel forretning Alexander Kølpin viser med lys i øjnene sit nyistandsatte hotel frem. Der er ingen slinger i valsen, når han stolt og scenevant fortæller om billeder, lamper, borde, stole og badeværelser. Farverne matcher, ligesom stilen er sikker og ren. Det her er et gammelt billede af mine forældre. Det her er nede fra stranden. Se udsigten herfra! Og her her har jeg fået anlagt en petanquebane. Alexander Kølpin viser ivrigt frem. Men det er ikke kun det umiddelbart synlige, der gør Alexander Kølpin stolt. Vi ligger på samme omsætning i år som i 07 og 08. I relation til den generelle branche er vi gået frem. Det er jeg stolt af, og det er simpelthen, fordi vi har holdt fast i en idé omkring, hvordan det her skulle være. Det skal jo være en rentabel forretning. Det er ikke noget filantropisk projekt. Så jeg er ret optimistisk omkring fremtiden, og nu begynder vi at lande i en eller anden form for dagligdag og rytme. Nu begynder vi at finde vores egen identitet og kultur, siger Alexander Kølpin. Lucy, der gør rent på hotellet, er netop i færd med at sætte labels på poserne med tørret frugt, så hun kan fylde op på værelserne. Alexander Kølpin afbryder sin fremvisning for at sikre sig, at labelene bliver placeret på den helt rigtige side af posen. Præcis i midten. Ikke for højt ikke for lavt Magasinet Arbejdsmiljø 1/2010

33 Å b e n U d d a n n e l s e Masteruddannelsen for dig der arbejder med miljø og arbejdsmiljø Velkommen til informationsmøder København: 9. marts eller 15. april kl. 17 på DTU i bygning 424, stuen, Produktionstorvet, Kgs. Lyngby Århus: 16. marts kl. 17, Århus Universitet i konferencecentret, bygning 1421, lok. 1.3, Frederik Nielsens Vej Tilmelding venligst til kursussekretariatet - N o B e l l s. d k ARBEJDSMILJØET i nye rammer SSIDs ÅRSKONFERENCE april, Comwell Kolding De nye rammer for arbejdsmiljøorganisationen giver helt nye udfordringer for strategisk tænkning og samarbejde. Virksomheder og medarbejdere får nye muligheder, men hvad kræves der for at omsætte lovens intentioner til virkelighed? Mød bl.a. Cecilie Beck (TV2), Steen Hildebrandt, Niels Krause-Kjær, Jens Jensen (AT), Thomas Philbert Nielsen (DA), Bernt Fallenkamp (LO), Maarten Van Engeland (ISS), Karen-Marie Lillelund, og mange flere. Bliv klædt på til forandringerne se programmet og tilmeld dig på Sammenslutningen af Sikkerhedsledere i Danmark Kongsvang Allé Århus C. Tlf sekretariatet@ssid.dk. Magasinet Arbejdsmiljø 1/

34 Forskning Redaktion: Niels Erik Karkov Her på siderne skaber vi overblik over aktuelle og kommende forskningsprojekter inden for arbejdsmiljøområdet. Verden rundt med håndvægte Forskningsresultat Et forskningsprojekt viser, at fem øvelser med håndvægte kan medføre en betragtelig reduktion i smerter i nakken hos kvinder, som arbejder meget foran computeren, og som vil lave øvelserne tre gange 20 minutter om ugen. Projektet fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) og navnet Lars L. Andersen, NFA, gik verden rundt de sidste dage i Udgangspunktet var en videnskabelig artikel i Journal of Applied Physiology. Det medførte en større artikel på webstedet Science Daily, ligesom projektet blev beskrevet i mange udenlandske aviser og på større websteder. Projektet vakte også opmærksomhed i Asien og blev beskrevet udførligt i for eksempel aviserne Times of India og Cambodian Times. Den oprindelige videnskabelige artikel var skrevet af Lars L. Andersen, Jesper L. Andersen, Charlotte Suetta, Michael Kjær, Karen Søgaard og Gisela Sjøgaard. Ny test afslører mikroorganismer i indeklimaet En ny metode kan med en forholdsvis simpel test afsløre, om medarbejderne bliver udsat for bakterier og svampesporer på arbejde. Metoden vil blandt andet kunne bruges til at vurdere, om der er grund til at iværksætte mere dybdegående mikrobielle analyser på arbejdspladsen. Metoden blev oprindeligt udviklet til at erstatte brug af forsøgsdyr fortrinsvis kaniner i en test, som bruges, før et lægemiddel, der injiceres, sendes på markedet. Gennem denne test sikrer man sig, Forskningsresultat at lægemidler ikke indeholder feberfremkaldende bakterielle stoffer. Testen koster hvert år omkring kaniner livet, alene i EU. Med den nye test undgår man at bruge kaninerne. Testen, der benytter sig af viden om menneskelige immunceller, er udviklet på Københavns Universitets Farmaceutiske Fakultet af ph.d. Michael Timm og professor Erik Wind Hansen. I fasen, hvor man undersøgte den alternative brug af testen til vurdering af luftvejsskadende eller -belastende mikroorganismer i arbejdsmiljøet, har seniorforsker ved Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) Anne Mette Madsen medvirket. NFA har givet forskerne adgang til store mængder af luftprøver fra biobrændselsværker med mikrobiel aktivitet og sygdomsdata på medarbejdere, der stemmer overens med prøvernes mikrobiologiske aktivitet. Metoden er beskrevet i en videnskabelig artikel i The American Society for Microbiology. 34 Magasinet Arbejdsmiljø 1/2010

35 Skarp fokus på social støtte modvirker selvmord Japanske forskere har prøvet at afdække sammenhængen mellem livsstil, arbejdsmiljø, depressive symptomer og selvmordstanker. I forskningsprojektet Associations between Lifestyle Factors, Working Environment, Depressive Symptoms and Suicidal Ideation: A Large-scale Study in Japan målte man på arbejdsrelaterede stressfaktorer, arbejdstid, overarbejde herunder arbejde på helligdage rygning, alkoholforbrug, hvor mange fortrolige man havde, og om personen brugte stressreducerende teknikker arbejdstagere deltog i undersøgelsen, der bestod af et skema til selvrapportering. Hos mændene rapporterede 27,5 pct. om tydelige depressive symptomer, mens 27,4 pct. oplyste, at de havde Forskningsresultat haft selvmordstanker inden for det seneste år. Hos kvinderne var procentsatsen 32,6 i begge kategorier. Mangel på fortrolige For mænd fandt forskerne ud af, at depressive symptomer kan hænge sammen med jobstressorer, druk, for lidt søvn seks-syv timer er optimalt antallet af fortrolige i omgangskredsen, om man bor alene eller med familien, og om man kan bruge stressreducerende teknikker. Mange af de samme faktorer kunne man også afdække, når det drejede sig om selvmordstanker. Det samme gjaldt også for kvinderne, her var arbejde på helligdage yderligere et problem, mens det ikke betød så meget at bo uden familie. Forskerne fra Mie-Universitetet var overraskede over, at knap 30 pct. af mændene og knap 12 pct. af kvinderne oplyste, at de ikke havde nogen fortrolige, og at knap 42 pct. af mændene og godt 31 pct. af kvinderne ikke bruger teknikker, der kan reducere stress. Blandt andet på denne baggrund foreslår forskerne, at virksomhederne ikke kun støtter medarbejderne i den fysiske sundhedsfremme som for eksempel motion eller sund mad, men også inddrager den sociale støtte og læring af stressreducerende teknikker i indsatsen mod depression og selvmord. Undersøgelsen er offentliggjort i Industrial Health nr. 47, Udredning på vej om blodpropper i benene Forskning på vej Sidste frist for at byde ind på to videnskabelige udredningsopgaver, som Arbejdsmiljøforskningsfonden finansierer var den 4. januar, Den ene handler blandt andet om eventuel sammenhæng mellem dybe blodpropper i benene og stillesidden under flyrejser. Den anden skal belyse sammenhængen mellem forskellige typer arbejde og sygdomme i hånd eller håndled. Titlerne på de kommende udredninger er Sammenhænge mellem påvirkninger på arbejdet og dybe blodpropper i benene og Sammenhænge mellem påvirkninger på arbejdet og lunatum malaci (Kienböck s disease) og andre sygdomme i hånd/håndled, herunder påvirkning af nervus ulnaris og andre nerver i underarmen. Udredningerne bruges af Arbejdsskadestyrelsen og Erhvervssygdomsudvalget i forbindelse med de fortløbende forhandlinger om optagelse af nye sygdomme på erhvervssygdomsfortegnelserne. De bruges også til de løbende justeringer af Erhvervssygdomsudvalgets praksis for anerkendelse af sygdomme uden for fortegnelserne. Flyrejser og blodpropper Hvad angår de dybe blodpropper i benene, skal udredningen sammenfatte de væsentligste danske og udenlandske forskningsresultater og belyse og vurdere viden om eventuelle årsagssammenhænge mellem arbejdsrelaterede påvirkninger og udvikling af blodpropperne. Udredningen skal også beskrive en eventuel sammenhæng mellem blodpropperne og forskellige påvirkninger på arbejdet for eksempel stillesidden under langvarig overvågning eller transport herunder lange flyrejser. Slag og vibrationer Hånd-/håndledsudredningen skal blandt andet omfatte forskellige former for arbejde, der medfører mange daglige kraftige belastninger. Det kan eksempelvis være slag med hammer, kraftudfoldelse med op-/nedadføring af håndled eller brug af håndholdt værktøj med kraftige vibrationer og/eller stor repetitivitet uden kraftanvendelse. Specifikt skal opmærksomheden rettes mod lunatum malaci (Kienböck s disease), der er en manglende blodforsyning med knogledød (avaskular nekrose) af en håndrodsknogle (os lunatum), samt andre sygdomme i hånd/håndled. De to udredninger skal være klar senest den 15. september Arbejdsmiljøforskningsfonden har afsat op til 1 mio. kr. til formålet. Mere forskning på nettet Find links til de enkelte forskningsprojekter på: Klik på Magasinet øverst på startsiden. Her kan du finde beskrivelser og links til de enkelte projekter. Magasinet Arbejdsmiljø 1/

36 Arbejdsliv i udvikling Børn kan da selv En dagplejer løfter hurtigt i alt 500 kg om dagen, når børnene skal op og ned fra pusleplads, høj stol og barnevogn. Men i Kolding Kommune har man indført, at børn skal klare mest muligt selv. Det betyder færre løft, mindre nedslidning og større arbejdsglæde for kommunens dagplejere. Jeg passer jo fire børn, og det bliver til rigtig mange kilo i løbet af en dag, hvis jeg skal løfte dem op til alting. Men nu er udgangspunktet i stedet for, at de skal kravle op selv. Lonnie Britt Jørgensen, dagplejer i Kolding Kommune Tekst: Tina Løvbom Petersen Foto: Palle Peter Skov Jonas på knap to år nærmest vælter ind ad døren, ivrig for at få overtøjet af og komme i gang med en god leg. Indenfor i varmen tager Lonnie Britt Jørgensen imod med et stort smil fra sin lave stol i hjørnet af entreen. Og Jonas styrer direkte mod dagplejemors favn for at få dagens første knus. Det ligner en helt almindelig morgenrutine i dagplejen. Men faktisk er Jonas ankomst denne onsdag morgen en del af et omfattende projekt, som handler om at få børn til at hjælpe mere til og dermed skåne dagplejernes krop. Førhen blev Jonas og de andre børn båret op ad trappen af deres forældre og afleveret til mig i strakt arm, hvor jeg så stod op og tog imod. Men i dag kommer de selv gående, og jeg sidder ned og tager imod dem. Det betyder, at jeg er i øjenhøjde med børnene. Jeg kan give en hånd med, hvis støvlen sidder fast, og jeg slipper for at løfte i strakt arm, som er noget af det hårdeste for mine skuldre, forklarer Lonnie Britt Jørgensen, som har arbejdet som dagplejer de sidste 24 år. Hun er en af i alt 515 dagplejere i Kolding Kommune, der sidste år var på kursus for at lære, hvordan man kan minimere de fysiske belastninger i arbejdet som dagplejer, samtidig med at man fremmer børnenes motoriske udvikling. Selve kurset går ud på, at vi lærer, hvordan børn selv kan klare en hel masse af de ting, vi normalt gør for dem. Jeg passer jo fire børn, og det bliver til rigtig mange kilo i løbet af en dag, hvis jeg skal løfte dem op til alting. Men nu er udgangspunktet i stedet for, at de skal kravle op selv, fortæller Lonnie Britt Jørgensen. For at gøre det lettere for børn at klare den udfordring har Kolding Kommune givet 36 Magasinet Arbejdsmiljø 1/2010

37 Hos dagplejer Lonnie Britt Jørgensen er det hverdagskost for børnene selv at kravle op til både frokostbord og pusleplads. alle dagplejere nogle få enkle hjælpe midler som for eksempel den stol, dagplejeren sidder på, når børnene ankommer, og en særlig stigetaburet, som gør det nemmere for børnene at kravle sikkert op og ned. En gevinst for alle På kommunens dagplejekontor kalder Joan Lindskov projektet Lad dog barnet for en ren win-win-situation. Som dagplejeleder i Kolding ved hun, at der er højt sygefravær og mange problemer med vedvarende smerter i ryg, skuldre og nakke blandt kommunens dagplejere. Men ved at koble nogle konkrete ergonomiske forbedringer og forflytningsteknikker sammen med børnenes motoriske udvikling opnår alle parter en markant forbedring, mener hun. Vi hjælper børnene med at udvikle sig og blive bedre til en hel masse ting, samtidig med at vi forbedrer arbejdsmiljøet for den enkelte dagplejer, fordi de nu bliver belastet langt mindre end tidligere. Så det er en gevinst for alle og egentlig så såre enkel en idé, fortæller Joan Lindskov. Tilbage hos Lonnie Britt Jørgensen er klokken nu blevet lidt over ni, og der er fuld fart på i legerummet. Lige indtil der bliver stillet frugt, brød og vand frem, og de høje stole trækkes hen til bordet. Et ritual, der på få sekunder får Jonas, Mikkel, Adam og Emma til at lægge biler og tøjdyr fra sig for målrettet at søge hen mod hver sin stol. Med forsigtige trin kravler de op ad stigen bag på stolen, svinger det ene ben ind over den øverste kant og får maset sig ned i den høje stol. Så er der serveret! I starten var jeg så bange for, at de skulle falde ned og slå sig. Men nu kan jeg 1 jo se, at selv den mindste, Emma på godt et Magasinet Arbejdsmiljø 1/

38 Arbejdsliv i udvikling Det er slut med at tage imod børnene i strakt arm og dermed få belastet skuldrene. I dag sidder dagplejer Lonnie Britt Jørgensen ned, når børnene afleveres om morgenen. Alle dagplejere i Kolding Kommune har fået en særlig trappestige, som gør det lettere for også små børn at kravle op og ned selv. 2 år, kan utrolig meget selv, når bare hun får lov. Så i dag handler det lige så meget om at sikre, at jeg ikke selv går i stykker, fortæller Lonnie Britt Jørgensen, mens hun lige støtter Emma med en hånd bag ryggen, så hun også kommer sikkert på plads foran brødhapserne. Tag den tid, det tager Da Lonnie Britt Jørgensen var på kursus, var det sammen med de øvrige af kommunens dagplejere, som hun mødes med i legestue, på ture og til andre fælles aktiviteter. I kurset deltog også 27 dagplejepædagoger, og det er dem, der i dag fungerer som tovholdere på projektet. Vi kan mærke stor tilfredshed og arbejdsglæde blandt dagplejerne, efter at de er begyndt at gøre tingene på en anden måde. De giver os tilbagemeldinger om, at de rent fysisk kan mærke det på deres krop. Så jeg er sikker på, at de her tiltag på sigt vil få flere til at blive i dagplejejobbet længere, fordi de undgår at blive slidt ned, fortæller dagplejepædagog Britta Krogh. Der er dog også udfordringer ved de nye måder at inddrage børnene på. Og her er tid den allerstørste hurdle for dagple- jerne. For ting tager længere tid, når det er børnene selv, der skal klare det. Jeg møder nogle gange den med, at det altså går for langsomt, når børnene selv skal kravle op eller selv tage tøjet af og på. Men så er mit svar gerne hvad er det lige, du skal nå? Og der bliver dagplejerne mig altid svar skyldig, siger Britta Krogh. Tålmodighed er altså helt afgørende, hvis en dagplejer gerne vil skåne sin krop. Efter kurset, hvor jeg for alvor fik øjnene op for, hvor meget jeg egentlig løfter hver eneste dag, besluttede jeg, at 38 Magasinet Arbejdsmiljø 1/2010

39 Ergonomipyramiden I forbindelse med projektet Lad dog barnet er dagplejerne blevet introduceret til ergonomi-pyramiden. Princippet er det samme som kostpyramiden, hvor det anbefales, at man bruger mest af det i bunden og mindst af det i toppen. Kilde: Branchearbejdsmiljørådet Social & Sundhed. jeg vil tage mig den tid, det tager at passe bedre på mig selv. For i bund og grund har vi jo tid nok. Vi skal være her hele dagen, så man må bare vænne sig til at være mere tålmodig og gøre tingene i børnenes tempo. Og gevinsten er jo, at jeg kan mærke forskel på min krop, for jeg har ikke nær så mange smerter i mine skuldre, som jeg normalt har, fortæller dagplejer Lonnie Britt Jørgensen. Stigen med på tur I hjemmet i udkanten af Kolding er frokosten ved at være overstået. Der er blevet skiftet ble på de små, som alle fire selv har taget turen op og ned fra puslepladsen i hjørnet af bryggerset, hvor en lille stigetrappe med solide skridsikre trin har sin faste plads. Nu er det blevet tid til en fælles lur. Endnu en rutine, som Jonas, Mikkel, Adam og Emma kender og kaster sig ud i med stor begejstring. Først skal overtøjet findes frem i garderoben, og så går turen til hoveddøren, hen over indkørslen og ud til garagen. Som et lille fint futtog bevæger de fire dagplejevenner sig af sted mod hver sin af de fire barnevogne, der står linet op på række med sutter, dyner og endnu en trappestige. Børnene kravler selv op i barnevognen, ligesom de også kravler ned igen, når de har sovet. Og vi har en ekstra stige, som vi tager med på tur. Så det er jo en markant forbedring for mig, at jeg stort set aldrig løfter dem op og ned mere. Det er jo flere hundrede kilo i løbet af en dag, som jeg slipper for at belaste kroppen med, fortæller Lonnie Britt Jørgensen. Selv har hun vænnet sig til, at de nye redskaber, stiger og stol, nu er en fast del af hendes hjem og arbejdsplads. Man skal lige omstille sig og droppe tanken om, at man gør børnene en tjeneste ved hele tiden at løfte dem. For dels kan de jo godt selv, og de er stolte af at kunne det. Og dels skal vi voksne blive bedre til at passe på vores ryg. Inspirerer hinanden Når Lonnie Britt Jørgensen og hendes dagplejebørn mødes med andre kolleger i den nærliggende fælles legestue, kan det også her mærkes, at dagplejerne har været på kursus sammen. Vi er alle blevet mere bevidste om, hvordan vi gør tingene og vi er begyndt at holde meget mere øje med hinanden, synes jeg. Og lige gribe fat i kollegaen, hvis man kan se, at hun løfter for meget og glemmer, at børnene jo godt kan selv! Og ikke nok med, at kollegerne inspirerer hinanden. Også forældre til de mange selvhjulpne dagplejebørn kan lære af de nye vaner. Forældre gør jo alting i en god mening. Når de bærer rundt på deres børn og forventer, at dagplejeren gør det samme, er det jo for at beskytte børnene. Men mit udgangspunkt er altså, at børn, der kan gå, de skal ikke løftes, lyder det fra dagplejepædagog Britta Krogh. Når hun holder kontaktmøde med forældre, der skal have deres børn i dagpleje, gør hun derfor meget ud af at præcisere, hvorfor det er så vigtigt, at børnene klarer sig selv mest muligt. Når jeg forklarer, hvordan børnenes motoriske udvikling kan være med til at mindske slitage blandt dagplejerne og dermed også giver mindre sygefravær, så børnene ikke så ofte skal i gæstedagpleje, så forstår de det godt, siger Britta Krogh. Og langt de fleste forældre bliver positivt overraskede over at opdage, hvor meget deres børn egentlig kan klare selv. Forældrene til mine dagplejebørn er simpelthen så glade for, at deres børn er så selvhjulpne. For det er jo også noget, der letter deres dagligdag, fortæller Lonnie Britt Jørgensen. Fra sin stol i entreen uddeler hun dagens sidste knus til Jonas, der med mor i hånden vinker farvel for i dag og selv tager turen ned ad trappen og ud til bilen. 3 Fakta om Lad dog barnet I alt er 515 dagplejere, 27 dagplejepædagoger og børn involveret i projektet Lad dog barnet et samarbejde mellem Kolding Kommune, FOA og Branchearbejdsmiljørådet. Projektet går ud på at koble børns motoriske færdigheder med dagplejernes arbejdsmiljø. Alle dagplejere og dagplejepædagoger har været på et tre timers kursus for at lære om arbejdsstillinger, minimering af belastninger og alternativer til at løfte, samtidig med at de også er blevet undervist i børns motoriske udvikling og ressourcer. Kolding Kommune, Børne- og Uddannelsesforvaltningen, Dagplejen, var sidste år blandt de tre arbejdspladser, der var nomineret til ArbejdsmiljøPrisen 2009 i kategorien Muskel- og skeletbesvær. Kommunen vandt dog ikke prisen. Kilde: Dagplejen, Kolding Kommune. Magasinet Arbejdsmiljø 1/

40 Tips & Test Redaktion: Birgit Bruun Christensen Foto: Shutterstock Gode råd om sygefraværssamtaler Siden årsskiftet har arbejdsgiveren haft pligt til at indkalde sygemeldte lønmodtagere til en personlig samtale fire uger efter den første sygedag. Samtalerne skal handle om, hvordan og hvornår lønmodtageren kan vende tilbage til arbejdet. Derfor er Personalestyrelsens hjemmeside blevet udvidet med et afsnit om sygefraværssamtaler, som retter sig til HR-funktionen og giver råd og vink til lederne på de enkelte arbejdspladser. Der er også henvisning til vejledninger fra Arbejdsskadestyrelsen og Beskæftigelsesministeriet. Kilde: Tid til at søge penge Mangler I penge til at føre projekter ud i livet, der kan forebygge og forhindre fysisk og psykisk nedslidning, så er der nu mulighed for at få del i årets midler fra Forebyggelsesfonden. Første ansøgningsrunde begynder den 27. januar med frist den 1. marts (hovedformål 1+3). Anden søgningsrunde begynder den 9. juni med frist den 9. august (hovedformål 1+2+3). Desuden er der en særlig ansøgningsrunde, som starter den 7. april med frist den 10. maj. Den retter sig mod socialrådgivere, sygeplejersker, lærere og medie- og reklameansatte. Læs mere om betingelserne og de tre hovedformål på hvor der også gøres opmærksom på, at fonden kun modtager elektroniske ansøgninger. Anerkendelse giver arbejdsglæde Der er ikke nogen facitliste til, hvordan man skaber engagerede og glade medarbejdere. Men der er masser af inspiration at hente i en ny publikation Anerkend dine medarbejdere, som henvender sig til ledere i det offentlige, og primært dem, som søger inspiration til at udvikle deres ledelsesstil i en mere anerkendende retning. Den anerkendende leder: Involverer sine medarbejdere. Viser sine medarbejdere tillid og respekt ved at give dem ansvar. Tror på det bedste i sine medarbejdere. Fokuserer på de gode oplevelser og på det, der virker. Respekterer og udnytter medarbejdernes forskellighed. Tør at gøre forskel på sine medarbejdere. Styrker sine medarbejderes potentialer. Giver ikke overfladisk ros, men er konstruktiv og troværdig. Giver retning og mål til sine medarbejdere. Kilde: Pjecen Anerkend dine medarbejdere er udgivet af Personalestyrelsen sammen med KL og Danske Regioner. Sidst i pjecen er der kontaktdata til de 12 ledere, som giver deres bud på anerkendende ledelse. Snyd musen med en genvej Man kan både spare på musen og samtidig opleve, at det hele går lidt hurtigere ved at bruge genvejstaster. På genvejstasten. dk er der samlet 1870 forskellige genveje. Tag for eksempel en kopi, eller kopier og gem de genvejstaster, du bruger mest hyppigt. Det kan for eksempel være save as/gem som den popper op ved genvejstasten F12. Kilde: 40 Magasinet Arbejdsmiljø 1/2010

41 EARfoon Et høreværn du hører med Personligt tilpasset, god pasform og komfort Behageligt at anvende, ingen ubehag af varme eller tryk Beskytter mod støj, men tale høres stadig Mulighed for to dæmpningsgrader i samme høreværn Diskret, knap synligt i øret, hvis det ønskes EARfoon Sound kan kobles til telefon eller radio Lang holdbarhed, allergi-venligt og CE-mærket Få bedre ideer Har du ansvaret for det næste personalemøde eller et nyt ambitiøst projekt, så kan du hente inspiration i Innovationsguiden. Guiden henvender sig især til offentligt ansatte med udviklingsansvar. Der er forskellige konkrete metoder og redskaber til, hvordan man kan udvikle nye ideer i samspil med andre, lære af sine fejl samt udvælge og gennemføre de bedste ideer. En metode er eksempelvis kick-off workshop, som kan bruges til at skabe fælles fodslag om, hvorfor et projekt er vigtigt, og hvordan det skal udføres. Mulige spørgsmål til workshoppen kan være: Hvorfor er opgaven vigtig for jer som arbejdsplads? Hvilken forandring ønsker I at skabe? Hvad ved I om området i forvejen? Hvad ved I på nuværende tidspunkt ikke om om rådet, som derfor kræver ekstra undersøgelse? Kilde: guiden er udviklet af Beskæftigelsesministeriet, Skatteministeriet, Økonomi- og Erhvervsministeriet og de tre ministeriers innovationsenhed, MindLab. Støj er ikke kun skadeligt for din hørelse, støj medfører også øget træthed og nedsat koncentration! RING og hør nærmere OPTI-SAFE / EARfoon Tlf.: Fax: info@opti-safe.dk Gør tunge løft lette... Untitled /12/06 14:43:04 Hydrauliske løfteborde - Over 100 standard modeller VacuMyggen R Vacuumløft og letkørende Lyftmann alu skinnesystemer Vidste du, at mere end hver tredje springer frokosten over, og fire ud af ti spiser, mens de arbejder? Det viser en undersøgelse, analysebureauet Wilke har udført for avisen.dk. Kilde: Protema & WP Letkørende elektrisk hæve/sænkbare løftevogne Salg, service og lovpligtige hovedeftersyn TLF Magasinet Arbejdsmiljø 1/ Untitled /12/06 15:06:45

42 Kronik til gengæld også meget store krav til sig selv og forventer egentlig ikke, at omgivelserne har de samme krav til vedkommende. Derimod er hun meget følsom for kritik, for når man nu har gjort det perfekt (for andre), hvordan kan de så tillade sig at kritisere det? Perfektionisten har særdeles følsomme antenner for selv nærmest usagte antydninger af noget, som kunne have været gjort anderledes. Og på den måde bliver hun let såret meget lettere end de andre. Nej, hun siger ikke, at hun er blevet såret, for det ville jo pille ved hen- Pas godt på perfektionisterne Der er brug for mennesker på arbejdspladsen, som stræber efter det perfekte. Men samtidig er det vigtigt, at de får opbakning og støtte, hvis man vil undgå, at perfektionisterne brænder ud. Af Birger Holm, 58 år, speciallæge i almen medicin, de seneste tre år ved Sociallægeinstitutionen i Århus Kommune som sociallæge. Det perfekte er jo fantastisk, det er flot, præsentabelt, skønt at se eller opleve og det er det, som driver en gruppe mennesker, perfektionisterne. De kan virkelig lære os andre, hvad vi burde gøre eller have gjort, når nu der er lidt stavefejl i dokumentet, opsætningen ikke er iøjnefaldende, der mangler noget farvestrålende over udstillingen, eller præsentationen mangler stil eller hvad det nu er, man arbejder med. Det er også denne kollega, som ikke kan tåle, at der står brugte kaffekopper tilbage på bordet eller ved vasken. Du tænker måske ikke over, om der er ryddet og rene kopper klar til næste morgen. Det er perfektionisten, som får din afdeling eller firma til at se bedre ud, end du selv eller de andre formår. Perfektionisten har en personlighed, som driver hende (der er nok flere hende end ham ) til at sætte skæve ting lige, som har stor loyalitet og vil gøre det bedste for kolleger og arbejdspladsen. Det skal være ordentligt og gøres rigtigt. De har noget, de er særlig gode til, og det gør de så i rigt mål. Og de er ofte nemme at arbejde med, for de gør jo de ting, du ikke gider, og gør det helt af sig selv. Perfektionisten med sin personlighed stiller 42 Magasinet Arbejdsmiljø 1/2010

43 des perfektion. Hun siger ikke noget, før end hele læsset vælter, og hun bryder sammen med stress eller depression, muligvis med en lidt tåget fysisk forklaring. Stress og depression, tja, måske nogle få dages sygemelding hjælper lidt til at få samlet sig sammen igen (i starten), men temmelig ofte bliver det en meget lang sygeperiode og ofte så lang, at arbejdsgiver ikke kan holde til det og må opsige pågældende. Så har vi faktisk fået to, som er blevet kede af det, dels den hårdtarbejdende perfektionist og dels arbejdsgiveren/ -pladsen, som mistede en meget loyal medarbejder og kollega. I mit arbejde i socialforvaltningens beskæftigelsesafdeling har jeg desværre set eller læst en del sager med perfektionister, som er faset ud af lige dét, de var gode til og glade for. Desværre har jeg ofte set langvarig stress og depressioner som følge og siden rigtig mange problemer med at finde et nyt sted at stå i livet og arbejdslivet. Personer med svær perfektionisme har øget risiko for stress, depressioner og nederlag. Jamen, hvad kan vi så gøre ved problemet? Jo, perfektionisten kunne jo bare lære at sjuske lidt mere med tingene, men det er faktisk slet ikke så let, som det er sagt, for det er jo i selve personligheden, problemet ligger. Der er nogen hjælp at hente hos en psykolog. Selvindsigt kan hjælpe lidt, sammen med kontante øvelser i ikke at tage over, hvor andre lader ligge. Men desværre er det sjældent nok. Kollegerne og arbejdslederen ved godt, hvem der er perfektionistisk, så derfor ligger den store hjælp hos dem. De skal lære at passe på perfektionisten. De skal være opmærksomme på ikke at misbruge deres overaktive og dygtige kollega. De bør gå ind og forebygge, at perfektionisten laver for meget. Han/ hun skal ikke påtage sig andres arbejde, og man skal endda passe på, at vedkommende ikke påtager sig mere arbejde end det, som er rimeligt for andre (de har jo en tendens til at suge arbejde til sig). Dette hænger tilmed rigtig godt sammen med kampagnen fra stress til trivsel, som kører i øjeblikket. Lyt til dine kolleger og lyt ekstra til perfektionisterne. Bruger man en perfektionistisk kollega tilpas afmålt og til netop de ting, vedkommende er god til, jamen så fungerer arbejdspladsen til glæde for alle parter... og i lang tid. Så pas nu godt på perfektionisterne. 3 Kronikforslag modtages gerne af redaktionen. Max tegn inkl. mellemrum. Sendes som til redaktionen@ vfa.dk. Husk navn, titel og postadresse. Redaktionen forbeholder sig ret til at redigere i indsendte tekster. Holdninger udtrykt i kronikken er udelukkende kronikørens egne. Magasinet Arbejdsmiljø 1/