Man tager det sgu for givet - Ungdommens sproglige bevidsthed og italesættelse på en efterskole på Frederiksberg.

Transkript

1 Man tager det sgu for givet - Ungdommens sproglige bevidsthed og italesættelse på en efterskole på Frederiksberg. Ida Helene Geertz, Professionsbachelorprojekt Vejledere: ANHA og SAHO 13 januar 2014

2 Indholdsfortegnelse 1 INDLEDNING PROBLEMFORMULERING LÆSEVEJLEDNING TEORIGRUNDLAG OG METODE TEORI HVAD ER SPROG? KRITISK DISKURSANALYSE POLITENESS THEORY POSITIONERING HANDLING OG MENING EMPIRI OG UNDERSØGELSESDESIGN ANALYSE IDENTIFIKATION AF DE MEDBESTEMMENDE DISKURSER IGENNEM EN KRITISK DISKURSANALYSE Tekstanalyse Den diskursive praksis Den sociale praksis KRITISK DISKURSANALYSE EN TILFØJELSE Positioneringsanalyse Face IDENTIFIKATION AF SPROGLIG BEVIDSTHED I DE TO INTERVIEWS Omgangsformen Sproglig bevidsthed HANDLEPERSPEKTIV UNDERVISNINGENS HVORFOR UNDERVISNINGENS HVAD UNDERVISNINGENS HVORDAN KONKLUSION PERSPEKTIVERING LITTERATURLISTE BILAG PÅ CD

3 1 Indledning En cyklist holder for rødt. To drenge kommer gående hen mod fodgængerfeltet. Da de når derhen skifter det til grønt for cyklisten, men drengene fortsætter ud i fodgængerfeltet og forhindrer cyklisten i at køre frem. Cyklisten kigger op mod den røde mand og siger med et smil til drengene: "Drenge, der er rødt. Drengene underskylder og hopper hurtigt væk så cyklisten kan cykle af sted. Da cyklisten næsten er kommet over vejen, råber den ene af drengene højt: "fuck dig!" efter cyklisten. Hvad er det der får et tilsyneladende velopdragent ungt menneske til verbalt at nedværdige et menneske, som han oven i købet ikke kender? Blev han provokeret af cyklistens påmindelse om at de faktisk overtrådte reglerne? Blev han pinligt berørte over situationen? Eller skulle han nærmere hævde sig over for sin kammerat? Er fuck dig blevet en så integreret del af de unges sprogbrug at det har mistet sin fornedrende betydning? Eller er den unge der råber højt på gaden, fuldstændig klar over hvad hans ord betyder og hvor stødende de er? Jeg syntes på ingen måder det er i orden og som cyklisten i situationen, blev jeg fuldstændig paf og overvejede et splitsekund at vende cyklen for at fortælle drengen, hvordan man opfører sig. Oplevelsen gav stof til eftertanke. Ifølge teleselskabet Call Me mener 80 % af danskerne at tonen er blevet hårdere. 1 Call Me har lanceret en kampagne Tal Ordentligt, som også henvender sig direkte til skolerne. Kampagnen sætter fokus på, hvordan vi taler med og til hinanden. Dette gav mig ideen til at undersøge hvordan de unge taler med hinanden, med lærerene, med fremmede og med deres forældre fordi jeg havde en formodning om at der kunne opstå forståelsesproblemer grupperne i mellem. Alle har en holdning til de unges sprog og ofte er den negativt klingende. Der er imidlertid blevet forsket en del i de unges sprog. Sprogforskerne Norman Jørgensen og Pia Quist pointerer at de unge faktisk ikke taler grimmere i dag end de gjorde for 50 år siden, det er blot nogle andre ord, der bruges i dag (Jørgensen & Quist, 2008). Ydermere har Marianne Rathje i sin Ph.d. (Rathje, 2010) foretaget en sammenligning af sprogbrug på tværs af tre generationer med fokus hvornår der opstår misforståelser i dialogerne. De sproglige træk, Rathje har haft fokus på er myterne om; at de unge bruger flere bandeord, flere engelske låneord og flere citater, som karakteriseres ved at være små dramatiseringen for at understrege en konkrete følelse eller oplevelse (Rathje, 2010). Undersøgelsen viste at de unge faktisk ikke bruger flere bandeord end de to andre generationer. At de heller ikke bruger flere låneord, men at de bruger flere citater, hvilket er en relativt ny tendens i de unges sprog. Noget andet 3

4 der imidlertid kunne give anledning til misforståelser i samtalen var fx når den ældste generation, ud fra velmenende høflighed, ikke ville afbryde den unge med opklarende spørgsmål (Rathje, 2010). Selvom de unge ikke bruger flere bandeord end voksne og selvom der tilsyneladende ikke er grund til bekymring over de unges grimme sprog, så har disse mekanismer og forforståelser uendelig stor betydning, når vi taler sammen og for hvordan vi opfatter hinanden. Man skaber blandt andet sin identitet gennem sit sprogbrug. Men hvilken betydning har de unges sproglige bevidsthed i forhold til det talte? Hvilke diskurser taler de sig ind i med det der siges? Hvad tænker de unge selv om deres sprog? Tænker de overhovedet? Og hvis de tænker, kan man kvalificere deres tænkning? Disse spørgsmål vil blive konkretiseret i problemformuleringen og undersøgt i denne opgave. 93 % af elevbesvarelserne på efterskolen, hvor dataindsamlingen til denne opgave fandt sted, syntes ikke det var i orden at råbe fuck dig efter cyklisten. Dette betyder måske at de tænker over deres eget sprog. Jeg tror, jeg syns at det danske sprog er helt vildt overset. Man tager det sgu for givet, man taler det bare. Jeg syns ikke bare man skal tale det, man skal bruge det, man skal lege med det, man skal kaste rundt med det og skrive sjove ting og vise folk de sjove ting man har skrevet. Heh, det ved jeg ikke. Jeg syns der er helt vildt mange ting man kan bruge det til, man kan jo lige så godt gå op i ord som man kan gå op i fodbold (IK, 16 år, Om sprog ). 2 Problemformulering Hvilke diskurser er medbestemmende for den sproglige omgangsform på efterskolen og hvilken betydning har de unges sproglige bevidsthed i forhold til at udvide deres sproglige handlemuligheder? Hvordan kan man i danskundervisningen gennem sprogspil og drama øge elevernes sproglige bevidsthed? 3 Læsevejledning Opgaven er bygget op i 8 afsnit: Problemformulering med præcisering af de konkrete problemstillinger, der analyseres i opgaven. Teorigrundlag og metode hvor de centrale pointer fra teorien kort ridses op som grundlag for valg af dataindsamlingsmetoderne (interview, videoobservation og spørgeskemaundersøgelse). Teoriafsnit hvor de centrale begreber for det sprogteoretiske udgangspunkt, den kritiske diskursanalyse, positioneringsteori, politeness theory og handling i mening defineres og knyttes til opgavens problem. Empiri og undersøgelsesdesign hvor dataindsamlingsmetoderne beskrives mere indgående og hvor 1 4

5 der løbende reflekteres over både metode og proces. Analyseafsnit hvor de indsamlede data analyseres med de valgte analytiske begreber fra teoriafsnittet. Handleperspektiv hvor der gives et bud på en strategi for at kvalificere elevernes sproglige bevidsthed i danskundervisningen. Konklusion hvor problemformuleringen besvares på baggrund af analysen. Perspektivering hvor det overvejes hvilket dannelsesperspektiv opgaven fordrer. 4 Teorigrundlag og metode I det følgende afsnit præsenteres opgavens teoretiske grundlag kort sammen med opgavens metode, da disse to er tæt forbundet. Der er anlagt et socialkonstruktionistisk perspektiv på denne undersøgelse, fordi socialkonstruktionismen, som teoriretning, tilbyder analytiske begreber, der kan være med til at afdække, hvilke diskurser der er medbestemmende for de unges omgangstone, samt belyse deres sproglige bevidsthed. Opgavens sprogteoretiske udgangspunkt er tobenet (Jørgensen & Quist, 2008). På den ene side er sprog kommunikation mellem mennesker i ren lingvistisk forstand og på den anden side er sprog diskurser. For at undersøge de diskurser og mekanismer, der er på spil i elevernes sprog, foretages en diskursanalyse. Til det formål bruges Norman Faircloughs 2 teori om kritisk diskursanalyse (Fairclough, 1992, Jørgensen & Phillips, 2006) fremfor fx Laclau og Mouffes diskursteori (Jørgensen & Phillips, 2006), da den kritiske diskursanalyse har konkrete og metodiske redskaber til at lave en sproglig analyse. Dette er en fordel når et af opgavens formål er at analysere elevernes faktiske sprogbrug. Derudover mener Fairclough at diskursanalysen ikke kan stå alene, men at den sociale praksis også består af elementer, der ikke kan begribes via diskurser. For at uddybe Faircloughs analysepunkt: interaktionskontrol suppleres den kritiske diskursanalyse med begreber fra positioneringsteori (Kaplan 2008, Harré og Davies, 1990). Man kan gennem begreberne position, handling og storyline få indblik i hvilken indflydelse sproget kan have på dialogen og kampen om definitionsmagten. Faircloughs analysepunkt om høflighed fortjener ekstra opmærksomhed og suppleres derfor med begreber om face fra Brown & Levinsons politeness theory (Goldsmith 2006, Andersen, 1989). Facework har stor betydning for det at have en god og respekterende omgangsform og det kan desuden være med til at synliggøre de unges sproglige bevidsthed i en analyse. 2 Fairclough tilhører egentlig det socialkonstruktivitiske felt, men da han befinder sig indenfor den samfundsvidenskabelige genre, bliver det i sidste ende det sammen som socialkonstruktionisme i denne sammenhæng. 5

6 Derudover inddrages Jerome Bruner (Bruner, 2000) i analysen, fordi han tilbyder en forklaring på forholdet mellem de unges sproglige bevidsthed og deres faktisk sprogbrug. Den formodede vekselvirkning der foregår, når unge indgår i forskellige kommunikative relationer, hvad enten det er i skoleregi eller på værelset med vennerne, er essentiel at tage fat på, da den er determinerende for de unges tanker om sprog og sprogbrug. Ovenstående er det teoretiske grundlag for den metode, der vil blive anvendt i min analyse af teksterne. For at kunne besvare opgavens problemformulering skal der imidlertid forskellige typer undersøgelser til. Derfor er der også blevet valgt forskellige indsamlingsmetoder. Jeg har valgt at anvende kvalitativ interview til indsamling af data vedrørende de unges sproglige bevidsthed, samt videoobservation af samtaler mellem de unge for at have data til at kunne beskrive deres faktiske sprogbrug. Derudover har skolens elever besvaret et kvantitativt spørgeskema, som er med til at give et bredere indblik i netop denne gruppe unges tanker om sproget. Det kvalitative interview er valgt, fordi det tilbyder et indblik i den unges bevidsthed, hvilke tanker gør hun/han sig egentlig om sproget? Hvis man udelukkende skulle observere eleverne for at besvare dette spørgsmål, ville det stille høje krav til de tegn, der skulle observeres. Usikkerheden ved fortolkning af umiddelbare observationer er altid til stede, når man bruger denne metode (Bjørndal, 2003:68), men usikkerheden kan formindskes igennem en række spørgsmål, der muliggør at eleven kan sætte ord på sit eget sprog og oplevelser af sproget. Desuden kan man gennem det kvalitative interview få et dybdeperspektiv, som giver en mere grundig og nuanceret beskrivelse af det udfordrende undersøgelsesområde, som sproglig bevidsthed er (Kvale & Brinkman, 2008). Til efterbehandling af interviewene bliver der foretaget en meningskondensering og kategorisering for at skabe overblik over, hvilke temaer der er i empirien (Brinkmann & Tanggaard, 2010: 47-51). Indledningsvis er interviewene blevet læst på empiriens præmisser. Dvs. de temaer og spændende elementer, som er dukket op under læsningen, er blevet undersøgt. Derefter er interviewene blevet læst på teoriens (Bruner, 2000) præmisser. Videoobservationerne blev foretaget for at give et indblik i, hvad det er, eleverne rent faktisk siger. Dette kan være med til at besvare spørgsmålet om, hvilke mekanismer der er medbestemmende for sproget. Da det netop er elevernes dialog, der skal undersøges, giver det mest mening enten at bruge lydoptagelse eller video fremfor observationsskemaer. Video- og lydoptagelse har den fordel at den fastholder observationerne, samt viser en stor detaljerigdom. Samtidig tilføjer video en ekstra dimension med billedet og derved opnås en større forståelse af sammenhængen mellem den verbale og den non-verbale kommunikation, da kropssproget og mimikken bliver tilgængeligt for analyse (Bjørndal, 2003:83). 6

7 Oplysningerne fra de to interviews og videoobservationerne er ikke tilstrækkelige til at belyse problemstillingen, så undersøgelsen er suppleret med et kvantitativt spørgeskema, som alle skolens elever (96) har haft mulighed for at svare på. Spørgeskemaet bidrager med at udvide og understøtte de to interviewdeltageres udsagn med supplerende data fra resten af skolen. 5 Teori 5.1 Hvad er sprog? Sprog kan være mange ting. Denne opgave er blevet til ud fra den overbevisning at man kan alt, hvis bare man har det rigtige sprog eller i hvert fald kan man meget, hvis man er bevidst om sprogets muligheder. Når man så oven i købet beskæftiger sig med diskursanalyse, handler det i høj grad om forskellige sprogpositioner. Derfor kan man overordnet sige at sprog i denne opgave har to ben. Der er tale om sprog som kommunikation mellem mennesker - i lingvistisk forstand, samt sprog som diskurser (Jørgensen & Quist, 2008:29). Sproget er et middel til at ændre verden. Fx ved at hilse på andre er man med til at ændre et lille udsnit af verden. Ved at modtageren af hilsnen, bydes at hilse igen inddrages denne i en fælles kommunikation. Den sproglige kommunikation er derfor med til at skabe et fællesskab, hvor parterne anerkender hinandens eksistens og reagerer herpå (Jørgensen & Quist, 2008:29). Sproget er desuden ikke kun tale, der videregives. Sprog siger også noget om menneskets subjektivitet. Man kan ikke sige hvad som helst til hvem som helst. De diskurser, som gør sig gældende i konteksten, er styrende for samtalen. Derudover påpeges det at hvordan et menneske vælger at tale, fortæller noget om, hvordan mennesket forstår sig selv i forhold til andre. Ligeledes fortæller omverdenens respons noget om, hvordan mennesket bliver forstået og placeret i den sociale kontekst. Sprog kan derfor siges at være et redskab til at forhandle, hvem man kan blive til i forskellige fællesskaber (Jørgensen & Quist, 2008:52). 5.2 Kritisk diskursanalyse I kritisk diskursanalyse er sprog en form for handling, hvormed folk kan påvirke verden, men også en form for handling, som er socialt og historisk placeret og som står i et dialektisk forhold til andre aspekter af det sociale. Til forskel fra poststrukturalistisk diskursteori er diskurs i kritisk diskursanalyse ikke bare konstituerende, men også konstitueret. Diskurs er en vigtig form for social praksis, som reproducerer og forandrer viden, identiteter og sociale 7

8 relationer, herunder magtrelationer og som samtidig formes af andre social praksisser og strukturer (Jørgensen & Phillips, 2006:73). Hos Fairclough er teori og metode tæt forbundet. Hans tilgang er en tekst-orienteret diskursanalyse som forsøger at sammenkoble tre traditioner: Detaljeret tekstanalyse inden for disciplinen lingvistik (inspireret af Halliday), en makrosociologisk analyse af social praksis og den fortolkende mikrosociologiske tradition inden for sociologien, hvor hverdagen betragtes som noget folk selv skaber gennem brug af et sæt fælles "common sense" regler og procedurer (Jørgensen & Phillips, 2006:78). Diskurs er med til at konstruere sociale identiteter, sociale relationer og videns- og betydningssystemer. Ved en analyse af diskurs skal to dimensioner undersøges: den kommunikative begivenhed og diskursordenen (order of discourse). Der er forskellige diskurstyper, underforstået forskellige diskurser og genrer. Endvidere rummer enhver kommunikativ begivenhed tre dimensioner: den er en tekst, en diskursiv praksis og en social praksis. Fairclough illustrerer dette med sin model (figur 1.). Figur 1. Faircloughs tredimensionelle model for kritisk diskursanalyse (Jørgensen & Phillips, 2006:81) Den diskursive praksis ses som bindeled mellem teksterne og den sociale praksis. Den sociale praksis er med til at forme teksterne, men det sker gennem en ændring af den diskursive praksis (Jørgensen & Phillips, 2006:81-82). Den diskursive praksis er måden, hvorpå tekster bliver produceret og konsumeret både institutionelt og diskursivt. Dvs. hvilke kendte genrer og diskurser trækkes der på, når teksterne skrives og læses? Dette påvirkes igen af den sociale praksis. Det har således betydning for både produktion og konsumption, hvilken virkelighed teksterne bliver produceret og læst i (Jørgensen & Phillips, 2006:81-83). Enhver kommunikativ begivenhed fungerer som en form for social praksis i det den reproducerer eller udfordrer diskursordnen. Diskursordnen er summen af alle de genrer og diskurser, som bliver brugt inden for en social institution eller et socialt domæne. Forholdet 8

9 mellem kommunikative begivenheder og diskursordnen er dialektisk. Det dialektiske ligger i det faktum at diskursordnen i sig selv er begrænsende, da bestemte diskurser og genrer er til rådighed inden for denne. Samtidig har sprogbrugerne mulighed for at ændre diskursordnen, hvis de trækker på diskurser og genrer på nye måder eller bruger diskurser og genrer fra andre diskursordner (Jørgensen & Phillips, 2006: 83). Som tidligere nævnt rummer enhver kommunikativ begivenhed tre dimensioner og til en analyse af disse byder Faircloughs værktøjskasse på mange interessante og konkrete analyseredskaber. I forhold til tekstanalysen er der en mængde redskaber, man kan undersøge teksten med: ordforråd, modalitet, transitivitet, interaktionskontrol, høflighed, cohæsion, grammatik, etos og metaforer. Et lille udpluk er valgt til brug i denne opgaves analyse: Ordforråd, som undersøger, hvordan nogle ord italesættes fremfor andre alternativer. Ords betydning, de potentielle betydninger der er ved ytringer/enkelte ord - dette har stor betydning for fortolkningsmulighederne, fx hvordan skal de valg afsenderen vælger fortolkes af modtageren, hvilke værdier ligger der implicit i valgene (Fairclough, 1992:185). Modalitet, som fokuserer på talerens grad af tilknytning til det sagte (måden det bliver sagt på), til at undersøge dette kan man stille følgende spørgsmål til teksten: Hvilken slags modalitet (modalities) bliver oftest benyttet? Er modaliteterne hovedsageligt objektive eller subjektive? Hvilken form for modalitet (modality features) bliver benyttet mest (Fairclough, 1992: 236, Jørgensen & Phillips, 2006: 95, I forhold til en analyse af den diskursive praksis handler det om at undersøge, hvorledes den specifikke tekst trækker på de etablerede diskursordner, der findes i den diskursive praksis, og hvorledes dette påvirker diskursordenen, dvs. hvorvidt det hjælper den til at opretholde eller ændre den (Fairclough, 1992: 79). Den sociale praksis er den del af en interaktion eller tekst, som binder det diskursive sammen med de ikke-diskursive sociale elementer. Formålet med at undersøge den sociale praksis er at finde en forklaring på, hvorfor den sociale praksis er, som den er. Hvorledes den bliver påvirket af og påvirker den diskursive praksis, som også indgår som en del af den sociale praksis. I den sociale praksis finder man derfor både diskursive og ikke-diskursive elementer. Derfor er det ikke tilstrækkeligt at benytte den kritiske diskursanalyse, hvis man vil undersøge dette felt. Som udgangspunkt kan man ifølge Fairclough undersøge diskursens sociale matrice, dvs. at klarlægge de sociale og hegemoniske relationer og strukturer, der ligger til grund for den specifikke sociale og den diskursive praksis. Derudover kan man undersøge diskursordnen, som tidligere nævnt, at klarlægge hvorledes forholdet er imellem den specifikke sociale og diskursive praksis og de diskursordner, der trækkes på (Fairclough, 1992:237). 9

10 I denne opgave suppleres analysen desuden med teori om positionering, hvilket kan være med til at belyse det dialektiske forhold mellem den sociale praksis og den diskursive praksis bedre. Desuden bruges arbejdsspøgsmålene fra Phillips, 2010 s Politeness theory Fremfor at bruge Faircloughs begreb om høflighed i den tekstnære analyse, uddybes denne analyse i stedet med brugen af Brown and Levinson s politeness theory. Høflighed skal have lov til at stå som et selvstændigt analysepunkt pga. den afgørende relevans det har i forhold til fremtidige sproglige handlemuligheder jf. problemformuleringen. Når man taler om face er det det symbolske face, der er tale om. Det omhandler den identitet eller det image vi spiller/bruger i vore interaktioner. Det er en ramme, der kan hjælpe os med at forstå den del af kommunikationen, vi tager for givet, det der producerer sociale roller, forhold og strukturer. Face er situeret, det er noget man skaber i interaktion med andre. Det er samtidig også noget, man skal gøre krav på. Endvidere er det vigtigt at nævne at man investerer emotionelt i face, så hvis man taber face kommer følelser som skam, flovhed, skyld, vrede, fortrydelse eller nervøsitet frem. Vi samarbejder for at opretholde face. Det er en usagt social kontrakt mellem mennesker. Begge parter skal spille med og undgå at true face. Folk der ikke forstår at overholde denne "aftale" bliver ofte vurderet som socialt umodne/socialt handicappede. Der er forskellige aspekter til face, vores eget face versus andres face. Der er to måder, hvorpå face kan trues eller honoreres. For det første hvis man underminerer eller afviser den identitet, der bliver spillet (positive face). For det andet hvis man ikke udviser den rette respekt for graden af autonomi, der er hensigtsmæssig i forhold til en identitet (negative face). Der er fire strategier, hvormed man kan begå en face threatning act (FTA). Den første er bald on record, hvor man uden at sige andet, siger det man mener/ønsker osv. Den anden er on record with positive redress, hvor man siger det man mener/ønsker, men man bruger forskellige typer appel for positiv face fx fælles grundlag, vise at taleren og lytteren er samarbejdspartnere og måske opfylder noget, som lytteren ønsker. Den tredje er on record with negative face redress, hvor man prøver at minimere manglen på respekt og påtrængenhed. Negative face redress er altså ærbødighedens sprog, hvor målet er ikke at træde lytteren over tæerne. En måde at gøre det på er at være konventionelt indirekte. Den fjerde strategi er at begå en FTA off record. I forhold til de tre andre strategier, betyder denne at man faktisk undgår at sige en FTA. Men i stedet ved at hinte eller være tvetydig får sin 10

11 FTA ud. Ved denne strategi får lytteren pointen af FTA'en, men kan lade som om hendes face ikke var blevet truet (Goldschmidt, 2006: ). Der er tre egenskaber, hvormed man kan undersøge graden af en FTA. Det første er magt mellem den, der hører og den, der taler. Det næste er afstand mellem de to, både i forhold til social distance og fælleskab, samt den relationelle tæthed. Den sidste har at gøre med størrelsen på FTA'en, nemlig rang, som henviser til de kulturelt betingede ideer vi har, hvor meget forskellige handlinger trænger ind på os eller underminerer vores image (Goldsmith, 2006: 250). 5.4 Positionering Positioneringsteori befinder sig inden for det socialkonstruktionistiske felt. Intet er uafhængigt af tid og sted. Ting og individer rummer endvidere ikke en essens eller kerne. Virkeligheden er konstrueret. Virkeligheden konstrueres af diskurser/sproget/sproglignende tegnsystemer. Den gængse forståelse af fx køn, race og klasse kan kun beskrives og forklares gennem de kategorier som diskurser gør tilgængelige - og som de italesætter (Harré og Davies, 1990:45). De dominerende diskurser hænger kraftigt sammen med magt. Hos Foucault er magt ikke noget negativt eller positivt, men blot noget der altid er tilstede. Der er et magtforhold i enhver social sammenhæng. Det er ikke en egenskab, som ét subjekt kan rumme. Det handler mere om at nogle diskurser accepteres og anerkendes som alment gældende i en specifik historisk og kulturel kontekst. Positioneringsteorien handler om synliggørelse af gensidigheden mellem individ og samfund, subjekt og diskurs og på personlige anvendelser af sociale kategorier (Harré og Davies, 1990). Der er fokus på den måde den diskursive praksis både konstituerer de talende og lyttende på bestemte måder og samtidig fungerer som en ressource, gennem hvilke de talende og lyttende kan forsøge at forhandle nye positioner (Kaplan, 2008:14). Det er her sproget bliver vigtigt. Sproget eksisterer i kraft af konkret sprogbrug. Meningen er socialt konstrueret. Der foregår positioneringer i enhver sammenhæng og med enhver ytring. Positioneringsbegrebet forstår individet som et aktivt forhandlende og skabende individ. Der er forskellige positioner, der tilbydes i en bestemt diskurs, men hvem, der indtager dem, er til forhandling. Positionerne er kulturelt genkendelige. Når en position indtages, følger der bestemte diskursive rettigheder og forpligtelser med. Derfor bliver forhandlingsaspektet og forståelsen af magt meget vigtigt. Hvem der har definitionsmagten afhænger af, hvilke diskurser der er på spil. Positionerne forhandles og konstrueres løbende igennem de samtaler vi indgår i (Harré og Davies, 1990). Vi positioneres ikke kun ud fra de 11

12 eksisterende kulturelt tilgængelige roller, vi positioneres også i relation til andre gennem binære begrebspar. Derfor er positioneringer relative og knyttet til de andre positioner i feltet. "Storylines" er den socialt genkendelige fortælling eller kontekst, hvor en position/handling udspringer - men er stadig en fortælling, der kan ændre sig gennem samtalen. Positioner og handlinger legitimeres og henter sin logik gennem bestemte fortællinger og samtidig gøres bestemte handlinger og positioner relevante pga. af netop denne fortælling. De tre punkter (positioneringstrekanten) ses, forstås og tolkes hele tiden i relation til hinanden (Kaplan, 2008:17). 5.5 Handling og mening Bruner mener, der skal gøres op med det påståede misforhold mellem, hvad folk siger og hvad de rent faktisk gør. Her er underforstået at, hvad folk gør er vigtigere end, hvad de siger. Folkepsykologien interesserer sig ikke blot for, hvad folk faktisk gør, men hvad de siger, de gør og hvad de siger, fik dem til at gøre det (Bruner, 2000:32). En kulturel psykologi er optaget af handling, menneskets hensigtsbaserede modstykke og situeret handling, samt deltagernes gensidigt vekselvirkende bevidsthedstilstande (Bruner, 2000:33). Det centrale for Bruner er, at forholdet mellem handling og udsagn er genstand for fortolkning. Der findes almindeligt vedtagne kanoniske relationer mellem meningen med, hvad vi siger og hvad vi gør under givne omstændigheder. Sådanne relationer styrer den måde vi lever vort liv med hinanden (Bruner, 2000:33). Bruners teori tager udgangspunkt i den omstændighed at ytringer er udtryk for mange flere hensigter end blot at referere. Mening træder frem på baggrund af en helhedstruktur eller en kanonisk kulturel kulisse. En begivenhed eller en handling kan således siges at blive meningsfuld i kraft af det, den træder frem på baggrund af (Bruner, 2000:70). Meningsskabelse er i sig selv en handling, da et træk ved meningstilegnelsen er at man selv er fortolkningsmæssigt medskabende af denne mening. Desuden gør mening handlinger forståelige, da den tilskriver handlinger grunde i form af såkaldte intentionelle tilstande fx. behov og værdier. Den egentlige årsag til menneskelige handlinger er kultur og søgen efter meningen inden for kulturen (Bruner, 2000:67). Den helhedsstruktur, som meningen træder frem på baggrund af, kan sammenlignes med den kulturelle fortælling. "Den beskæftiger sig med det stof menneskelig handling og menneskelig intentionalitet er gjort af, den står som formidler mellem kulturens kanoniske verden og trosforestillingernes, ønskernes og forhåbningernes mere idiosynkratiske verden (Bruner, 2000:59). 12

13 Fortællingen knytter kultur, intentionalitet og handling sammen, hvilket betyder at noget bliver meningsfuldt for os. Bruner definerer desuden fortællinger som bestående af et meningslandskab og handlingslandskab. 6 Empiri og undersøgelsesdesign I det følgende afsnit vil opgavens undersøgelsesdesign og empiriindsamling blive beskrevet nærmere. I gennemførelsen af de konkrete interviews er en semi-struktureret interviewform anvendt. Spørgsmålene er inddelt i to tematiseringer: oplevelser af sproget og hvor går grænsen for sproget 3. Dette bidrager til at opnå en bedre informationskvalitet (Bjørndal, 2003:106). I formuleringen af interviewspørgsmålene er der taget højde for at stille forskellige typer spørgsmål for at undgå en specifik svarstil (Kvale & Brinkman, 2009:158), se bilag 4. Der er blevet foretaget to interviews. Ét med en pige og ét med en dreng fra efterskolen, de er begge 16 år. Interviewdeltagerne er to meget forskellige typer, som repræsenterer skolens mangfoldighed. Interviewene blev foretaget på skolen, det ene i et klasseværelse, det andet på elevens værelse. Begge interviews blev optaget på video. Hvis en indsamling skulle finde sted igen, er der flere ting der bør gøres anderledes: det rent tekniske med videooptagelsen var et problem. Det tekniske udstyr skulle have været afprøvet forinden og da det ikke virkede efter hensigten, måtte der tys til andre tekniske midler (Photobooth). Derudover skal der en anden gang bruges mere tid på opfølgende spørgsmål, for at forfølge de temaer som interviewdeltagerne selv bringer på banen. Videoobservationerne skulle være systematiske og der blev filmet i tre situationer: undervisning, gruppearbejde og i en pause. Desuden skulle observatøren være ikkedeltagende (Andersen & Boding, 2010: 47). Når man gerne vil være en flue på væggen i sine observationer, er der flere ting der skal overvejes. Blandt andet at observatør og videokamera bør placeres således de tiltrækker mindst mulig opmærksomhed. Eleverne på skolen er endda vant til at blive filmet, da det er en stor del af deres linjefag. Det viste sig imidlertid, at planlægningen af optagelserne ikke havde taget højde for ændringer i elevernes skema og hverdag i øvrigt. Dette kom til at betyde en væsentlig ændring i indsamlingen. Optagelserne blev usystematiske og meget spontane, således der blev filmet i en hver pause i filmundervisningen. eleverne et spørgsmål, kunne der filmes. Denne ændring i observationerne betød at også at der blev filmet til et gangmøde, mens eleverne var i gang med at aftale en kommende casting til julekalenderen og en samtale mellem to elever under 13

14 frokosten. Den indsamlede data blev 13 sporadiske optagelser af varierende længde (fra 0.23 min til min). Kun én optagelse er blevet udvalgt til analyse på baggrund af følgende kriterier: lyden er tydelig og der foregår en samtale/udveksling, der kan danne grundlag for en sproglig analyse. Lydsporet er transskriberet og vedlagt som bilag 3. Hvis dataindsamlingen skulle foretages igen og situationen endte med at være den samme, ville det blive lydoptagelser fremfor både lyd og billede. Den ekstra dimension som videoen bringer med sig kom ikke til sin ret i denne indsamling. Derudover skal observationsdagen vælges med større omhu for at undgå at komme i den samme situation. Det har meget stor betydning for indsamlingen hvad eleverne rent faktisk foretager sig, specielt når ideen var at optage dem i tre forskellige situationer. I udformningen af spørgeskemaet er der taget højde for tre ting for at sikre fornuftige svar fra informanterne (jf. Bjørndal, 2003:111): at eleverne kan forstå formuleringen af spørgsmålene, at få tilstrækkelige oplysninger om emnet og at eleverne ved hvilken skala de skal bruge, når de svarer. Spørgeskemaet rummer en kombination af åbne og lukkede svaralternativer, hvilket gør det muligt for eleverne at kommentere på deres svar (Bjørndal, 2003:112). Spørgeskemaet er udformet i Google Docs med 11 spørgsmål og linket til skemaet blev lagt på elevernes facebookgruppe to gange for at sikre flest mulige svar. Ud af de 96 elever har 41 besvaret spørgeskemaet. Hvis dataindsamlingen skulle foretages igen, ville følgende ting blive gjort anderledes: spørgeskemaet skal pilottestes bedre for at opdage fejlkilder som fx at eleverne kun havde mulighed for at vælge ét skælds/bandeord ud af de syv valgmuligheder. Heldigvis blev det opdaget relativt hurtigt og ændret sådan at man kunne vælge flere. Derudover vil det være nyttigt at være til stede, mens eleverne udfylder spørgeskemaet, sådan at man har en svarprocent på 100 % fremfor 38 %. Desuden skal målet for spørgeskemaet tydeliggøres for informanterne. Spørgsmålene er meget forskellige i type, fordi der var et ønske om at få så meget som muligt at vide om et meget stort område. Derfor er der både spørgsmål om skælds- og bandeord, samt om eleverne mener, sproget har betydning for deres udbytte af undervisningen og om de mener, man kan tillade sig at råbe fuck dig efter en cyklist på gaden. Det er tre områder, der alle er relevante i forhold til at undersøge elevernes tanker om sprog og sprogbrug, men der er ikke nødvendigvis en rød tråd i udformningen. Set i et positivt lys har de 41 elever imidlertid besvaret spørgeskemaet meget fyldestgørende og uddybende, hvilket er utrolig berigende for denne undersøgelse på trods af den knap så professionelle udformning og udførelse. 3 Spørgsmålene er inspireret af Katrine Peitersens interviewguide til specialet: Det er sygt gay et perspektiv på unges sprog fra

15 7 Analyse 7.1 Identifikation af de medbestemmende diskurser igennem en kritisk diskursanalyse Analysen i det følgende bygger på en samtale mellem to elever før frokost, med inddragelse af begreberne fra Faircloughs værktøjskasse. De tre dimensioner: tekst, diskursive praksis og sociale praksis er blevet analyseret i nævnte rækkefølge. Efterfølgende er de to områder: interaktionskontrol, samt høflighed blevet analyseret for sig selv med begreber fra positioneringsteorien og politeness theory. Tekst A er en samtale mellem en pige (F) og en dreng (C) lige før frokost (3 min), hvor alle eleverne sidder i spisesalen. Det er mandag og der er en overdøvende larm. C har en stak penge, som han skal i banken med og samtalen begynder ved at F ser, hvor mange penge det er C har på sig (se bilag 3 for den fulde samtale) Tekstanalyse Teksternes ordforråd, ords betydning, modalitet og transitivitet er blevet undersøgt hver for sig i dette afsnit. For at belyse teksternes ordforråd (hvorfor nogle ord vælges frem for andre) og ords betydning (den betydning der tillægges ord af både afsender og modtager) er det relevant at se hvilke ordklasser, der er dominerende i teksten. Teksternes meningsbærende ord er derfor blevet inddelt i substantiver/pronominer, verber og adjektiver. Ved en ordklasseopdeling af tekstens meningsbærende ord er det tydeligt, hvilke handlinger og områder der bliver italesat frem for andre. Til at beskrive den oplevelse som C har haft i weekenden er det de følgende områder/handlinger, der bliver italesat: Hvor mange 15