Man tager det sgu for givet - Ungdommens sproglige bevidsthed og italesættelse på en efterskole på Frederiksberg.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Man tager det sgu for givet - Ungdommens sproglige bevidsthed og italesættelse på en efterskole på Frederiksberg."

Transkript

1 Man tager det sgu for givet - Ungdommens sproglige bevidsthed og italesættelse på en efterskole på Frederiksberg. Ida Helene Geertz, Professionsbachelorprojekt Vejledere: ANHA og SAHO 13 januar 2014

2 Indholdsfortegnelse 1 INDLEDNING PROBLEMFORMULERING LÆSEVEJLEDNING TEORIGRUNDLAG OG METODE TEORI HVAD ER SPROG? KRITISK DISKURSANALYSE POLITENESS THEORY POSITIONERING HANDLING OG MENING EMPIRI OG UNDERSØGELSESDESIGN ANALYSE IDENTIFIKATION AF DE MEDBESTEMMENDE DISKURSER IGENNEM EN KRITISK DISKURSANALYSE Tekstanalyse Den diskursive praksis Den sociale praksis KRITISK DISKURSANALYSE EN TILFØJELSE Positioneringsanalyse Face IDENTIFIKATION AF SPROGLIG BEVIDSTHED I DE TO INTERVIEWS Omgangsformen Sproglig bevidsthed HANDLEPERSPEKTIV UNDERVISNINGENS HVORFOR UNDERVISNINGENS HVAD UNDERVISNINGENS HVORDAN KONKLUSION PERSPEKTIVERING LITTERATURLISTE BILAG PÅ CD

3 1 Indledning En cyklist holder for rødt. To drenge kommer gående hen mod fodgængerfeltet. Da de når derhen skifter det til grønt for cyklisten, men drengene fortsætter ud i fodgængerfeltet og forhindrer cyklisten i at køre frem. Cyklisten kigger op mod den røde mand og siger med et smil til drengene: "Drenge, der er rødt. Drengene underskylder og hopper hurtigt væk så cyklisten kan cykle af sted. Da cyklisten næsten er kommet over vejen, råber den ene af drengene højt: "fuck dig!" efter cyklisten. Hvad er det der får et tilsyneladende velopdragent ungt menneske til verbalt at nedværdige et menneske, som han oven i købet ikke kender? Blev han provokeret af cyklistens påmindelse om at de faktisk overtrådte reglerne? Blev han pinligt berørte over situationen? Eller skulle han nærmere hævde sig over for sin kammerat? Er fuck dig blevet en så integreret del af de unges sprogbrug at det har mistet sin fornedrende betydning? Eller er den unge der råber højt på gaden, fuldstændig klar over hvad hans ord betyder og hvor stødende de er? Jeg syntes på ingen måder det er i orden og som cyklisten i situationen, blev jeg fuldstændig paf og overvejede et splitsekund at vende cyklen for at fortælle drengen, hvordan man opfører sig. Oplevelsen gav stof til eftertanke. Ifølge teleselskabet Call Me mener 80 % af danskerne at tonen er blevet hårdere. 1 Call Me har lanceret en kampagne Tal Ordentligt, som også henvender sig direkte til skolerne. Kampagnen sætter fokus på, hvordan vi taler med og til hinanden. Dette gav mig ideen til at undersøge hvordan de unge taler med hinanden, med lærerene, med fremmede og med deres forældre fordi jeg havde en formodning om at der kunne opstå forståelsesproblemer grupperne i mellem. Alle har en holdning til de unges sprog og ofte er den negativt klingende. Der er imidlertid blevet forsket en del i de unges sprog. Sprogforskerne Norman Jørgensen og Pia Quist pointerer at de unge faktisk ikke taler grimmere i dag end de gjorde for 50 år siden, det er blot nogle andre ord, der bruges i dag (Jørgensen & Quist, 2008). Ydermere har Marianne Rathje i sin Ph.d. (Rathje, 2010) foretaget en sammenligning af sprogbrug på tværs af tre generationer med fokus hvornår der opstår misforståelser i dialogerne. De sproglige træk, Rathje har haft fokus på er myterne om; at de unge bruger flere bandeord, flere engelske låneord og flere citater, som karakteriseres ved at være små dramatiseringen for at understrege en konkrete følelse eller oplevelse (Rathje, 2010). Undersøgelsen viste at de unge faktisk ikke bruger flere bandeord end de to andre generationer. At de heller ikke bruger flere låneord, men at de bruger flere citater, hvilket er en relativt ny tendens i de unges sprog. Noget andet 3

4 der imidlertid kunne give anledning til misforståelser i samtalen var fx når den ældste generation, ud fra velmenende høflighed, ikke ville afbryde den unge med opklarende spørgsmål (Rathje, 2010). Selvom de unge ikke bruger flere bandeord end voksne og selvom der tilsyneladende ikke er grund til bekymring over de unges grimme sprog, så har disse mekanismer og forforståelser uendelig stor betydning, når vi taler sammen og for hvordan vi opfatter hinanden. Man skaber blandt andet sin identitet gennem sit sprogbrug. Men hvilken betydning har de unges sproglige bevidsthed i forhold til det talte? Hvilke diskurser taler de sig ind i med det der siges? Hvad tænker de unge selv om deres sprog? Tænker de overhovedet? Og hvis de tænker, kan man kvalificere deres tænkning? Disse spørgsmål vil blive konkretiseret i problemformuleringen og undersøgt i denne opgave. 93 % af elevbesvarelserne på efterskolen, hvor dataindsamlingen til denne opgave fandt sted, syntes ikke det var i orden at råbe fuck dig efter cyklisten. Dette betyder måske at de tænker over deres eget sprog. Jeg tror, jeg syns at det danske sprog er helt vildt overset. Man tager det sgu for givet, man taler det bare. Jeg syns ikke bare man skal tale det, man skal bruge det, man skal lege med det, man skal kaste rundt med det og skrive sjove ting og vise folk de sjove ting man har skrevet. Heh, det ved jeg ikke. Jeg syns der er helt vildt mange ting man kan bruge det til, man kan jo lige så godt gå op i ord som man kan gå op i fodbold (IK, 16 år, Om sprog ). 2 Problemformulering Hvilke diskurser er medbestemmende for den sproglige omgangsform på efterskolen og hvilken betydning har de unges sproglige bevidsthed i forhold til at udvide deres sproglige handlemuligheder? Hvordan kan man i danskundervisningen gennem sprogspil og drama øge elevernes sproglige bevidsthed? 3 Læsevejledning Opgaven er bygget op i 8 afsnit: Problemformulering med præcisering af de konkrete problemstillinger, der analyseres i opgaven. Teorigrundlag og metode hvor de centrale pointer fra teorien kort ridses op som grundlag for valg af dataindsamlingsmetoderne (interview, videoobservation og spørgeskemaundersøgelse). Teoriafsnit hvor de centrale begreber for det sprogteoretiske udgangspunkt, den kritiske diskursanalyse, positioneringsteori, politeness theory og handling i mening defineres og knyttes til opgavens problem. Empiri og undersøgelsesdesign hvor dataindsamlingsmetoderne beskrives mere indgående og hvor 1 4

5 der løbende reflekteres over både metode og proces. Analyseafsnit hvor de indsamlede data analyseres med de valgte analytiske begreber fra teoriafsnittet. Handleperspektiv hvor der gives et bud på en strategi for at kvalificere elevernes sproglige bevidsthed i danskundervisningen. Konklusion hvor problemformuleringen besvares på baggrund af analysen. Perspektivering hvor det overvejes hvilket dannelsesperspektiv opgaven fordrer. 4 Teorigrundlag og metode I det følgende afsnit præsenteres opgavens teoretiske grundlag kort sammen med opgavens metode, da disse to er tæt forbundet. Der er anlagt et socialkonstruktionistisk perspektiv på denne undersøgelse, fordi socialkonstruktionismen, som teoriretning, tilbyder analytiske begreber, der kan være med til at afdække, hvilke diskurser der er medbestemmende for de unges omgangstone, samt belyse deres sproglige bevidsthed. Opgavens sprogteoretiske udgangspunkt er tobenet (Jørgensen & Quist, 2008). På den ene side er sprog kommunikation mellem mennesker i ren lingvistisk forstand og på den anden side er sprog diskurser. For at undersøge de diskurser og mekanismer, der er på spil i elevernes sprog, foretages en diskursanalyse. Til det formål bruges Norman Faircloughs 2 teori om kritisk diskursanalyse (Fairclough, 1992, Jørgensen & Phillips, 2006) fremfor fx Laclau og Mouffes diskursteori (Jørgensen & Phillips, 2006), da den kritiske diskursanalyse har konkrete og metodiske redskaber til at lave en sproglig analyse. Dette er en fordel når et af opgavens formål er at analysere elevernes faktiske sprogbrug. Derudover mener Fairclough at diskursanalysen ikke kan stå alene, men at den sociale praksis også består af elementer, der ikke kan begribes via diskurser. For at uddybe Faircloughs analysepunkt: interaktionskontrol suppleres den kritiske diskursanalyse med begreber fra positioneringsteori (Kaplan 2008, Harré og Davies, 1990). Man kan gennem begreberne position, handling og storyline få indblik i hvilken indflydelse sproget kan have på dialogen og kampen om definitionsmagten. Faircloughs analysepunkt om høflighed fortjener ekstra opmærksomhed og suppleres derfor med begreber om face fra Brown & Levinsons politeness theory (Goldsmith 2006, Andersen, 1989). Facework har stor betydning for det at have en god og respekterende omgangsform og det kan desuden være med til at synliggøre de unges sproglige bevidsthed i en analyse. 2 Fairclough tilhører egentlig det socialkonstruktivitiske felt, men da han befinder sig indenfor den samfundsvidenskabelige genre, bliver det i sidste ende det sammen som socialkonstruktionisme i denne sammenhæng. 5

6 Derudover inddrages Jerome Bruner (Bruner, 2000) i analysen, fordi han tilbyder en forklaring på forholdet mellem de unges sproglige bevidsthed og deres faktisk sprogbrug. Den formodede vekselvirkning der foregår, når unge indgår i forskellige kommunikative relationer, hvad enten det er i skoleregi eller på værelset med vennerne, er essentiel at tage fat på, da den er determinerende for de unges tanker om sprog og sprogbrug. Ovenstående er det teoretiske grundlag for den metode, der vil blive anvendt i min analyse af teksterne. For at kunne besvare opgavens problemformulering skal der imidlertid forskellige typer undersøgelser til. Derfor er der også blevet valgt forskellige indsamlingsmetoder. Jeg har valgt at anvende kvalitativ interview til indsamling af data vedrørende de unges sproglige bevidsthed, samt videoobservation af samtaler mellem de unge for at have data til at kunne beskrive deres faktiske sprogbrug. Derudover har skolens elever besvaret et kvantitativt spørgeskema, som er med til at give et bredere indblik i netop denne gruppe unges tanker om sproget. Det kvalitative interview er valgt, fordi det tilbyder et indblik i den unges bevidsthed, hvilke tanker gør hun/han sig egentlig om sproget? Hvis man udelukkende skulle observere eleverne for at besvare dette spørgsmål, ville det stille høje krav til de tegn, der skulle observeres. Usikkerheden ved fortolkning af umiddelbare observationer er altid til stede, når man bruger denne metode (Bjørndal, 2003:68), men usikkerheden kan formindskes igennem en række spørgsmål, der muliggør at eleven kan sætte ord på sit eget sprog og oplevelser af sproget. Desuden kan man gennem det kvalitative interview få et dybdeperspektiv, som giver en mere grundig og nuanceret beskrivelse af det udfordrende undersøgelsesområde, som sproglig bevidsthed er (Kvale & Brinkman, 2008). Til efterbehandling af interviewene bliver der foretaget en meningskondensering og kategorisering for at skabe overblik over, hvilke temaer der er i empirien (Brinkmann & Tanggaard, 2010: 47-51). Indledningsvis er interviewene blevet læst på empiriens præmisser. Dvs. de temaer og spændende elementer, som er dukket op under læsningen, er blevet undersøgt. Derefter er interviewene blevet læst på teoriens (Bruner, 2000) præmisser. Videoobservationerne blev foretaget for at give et indblik i, hvad det er, eleverne rent faktisk siger. Dette kan være med til at besvare spørgsmålet om, hvilke mekanismer der er medbestemmende for sproget. Da det netop er elevernes dialog, der skal undersøges, giver det mest mening enten at bruge lydoptagelse eller video fremfor observationsskemaer. Video- og lydoptagelse har den fordel at den fastholder observationerne, samt viser en stor detaljerigdom. Samtidig tilføjer video en ekstra dimension med billedet og derved opnås en større forståelse af sammenhængen mellem den verbale og den non-verbale kommunikation, da kropssproget og mimikken bliver tilgængeligt for analyse (Bjørndal, 2003:83). 6

7 Oplysningerne fra de to interviews og videoobservationerne er ikke tilstrækkelige til at belyse problemstillingen, så undersøgelsen er suppleret med et kvantitativt spørgeskema, som alle skolens elever (96) har haft mulighed for at svare på. Spørgeskemaet bidrager med at udvide og understøtte de to interviewdeltageres udsagn med supplerende data fra resten af skolen. 5 Teori 5.1 Hvad er sprog? Sprog kan være mange ting. Denne opgave er blevet til ud fra den overbevisning at man kan alt, hvis bare man har det rigtige sprog eller i hvert fald kan man meget, hvis man er bevidst om sprogets muligheder. Når man så oven i købet beskæftiger sig med diskursanalyse, handler det i høj grad om forskellige sprogpositioner. Derfor kan man overordnet sige at sprog i denne opgave har to ben. Der er tale om sprog som kommunikation mellem mennesker - i lingvistisk forstand, samt sprog som diskurser (Jørgensen & Quist, 2008:29). Sproget er et middel til at ændre verden. Fx ved at hilse på andre er man med til at ændre et lille udsnit af verden. Ved at modtageren af hilsnen, bydes at hilse igen inddrages denne i en fælles kommunikation. Den sproglige kommunikation er derfor med til at skabe et fællesskab, hvor parterne anerkender hinandens eksistens og reagerer herpå (Jørgensen & Quist, 2008:29). Sproget er desuden ikke kun tale, der videregives. Sprog siger også noget om menneskets subjektivitet. Man kan ikke sige hvad som helst til hvem som helst. De diskurser, som gør sig gældende i konteksten, er styrende for samtalen. Derudover påpeges det at hvordan et menneske vælger at tale, fortæller noget om, hvordan mennesket forstår sig selv i forhold til andre. Ligeledes fortæller omverdenens respons noget om, hvordan mennesket bliver forstået og placeret i den sociale kontekst. Sprog kan derfor siges at være et redskab til at forhandle, hvem man kan blive til i forskellige fællesskaber (Jørgensen & Quist, 2008:52). 5.2 Kritisk diskursanalyse I kritisk diskursanalyse er sprog en form for handling, hvormed folk kan påvirke verden, men også en form for handling, som er socialt og historisk placeret og som står i et dialektisk forhold til andre aspekter af det sociale. Til forskel fra poststrukturalistisk diskursteori er diskurs i kritisk diskursanalyse ikke bare konstituerende, men også konstitueret. Diskurs er en vigtig form for social praksis, som reproducerer og forandrer viden, identiteter og sociale 7

8 relationer, herunder magtrelationer og som samtidig formes af andre social praksisser og strukturer (Jørgensen & Phillips, 2006:73). Hos Fairclough er teori og metode tæt forbundet. Hans tilgang er en tekst-orienteret diskursanalyse som forsøger at sammenkoble tre traditioner: Detaljeret tekstanalyse inden for disciplinen lingvistik (inspireret af Halliday), en makrosociologisk analyse af social praksis og den fortolkende mikrosociologiske tradition inden for sociologien, hvor hverdagen betragtes som noget folk selv skaber gennem brug af et sæt fælles "common sense" regler og procedurer (Jørgensen & Phillips, 2006:78). Diskurs er med til at konstruere sociale identiteter, sociale relationer og videns- og betydningssystemer. Ved en analyse af diskurs skal to dimensioner undersøges: den kommunikative begivenhed og diskursordenen (order of discourse). Der er forskellige diskurstyper, underforstået forskellige diskurser og genrer. Endvidere rummer enhver kommunikativ begivenhed tre dimensioner: den er en tekst, en diskursiv praksis og en social praksis. Fairclough illustrerer dette med sin model (figur 1.). Figur 1. Faircloughs tredimensionelle model for kritisk diskursanalyse (Jørgensen & Phillips, 2006:81) Den diskursive praksis ses som bindeled mellem teksterne og den sociale praksis. Den sociale praksis er med til at forme teksterne, men det sker gennem en ændring af den diskursive praksis (Jørgensen & Phillips, 2006:81-82). Den diskursive praksis er måden, hvorpå tekster bliver produceret og konsumeret både institutionelt og diskursivt. Dvs. hvilke kendte genrer og diskurser trækkes der på, når teksterne skrives og læses? Dette påvirkes igen af den sociale praksis. Det har således betydning for både produktion og konsumption, hvilken virkelighed teksterne bliver produceret og læst i (Jørgensen & Phillips, 2006:81-83). Enhver kommunikativ begivenhed fungerer som en form for social praksis i det den reproducerer eller udfordrer diskursordnen. Diskursordnen er summen af alle de genrer og diskurser, som bliver brugt inden for en social institution eller et socialt domæne. Forholdet 8

9 mellem kommunikative begivenheder og diskursordnen er dialektisk. Det dialektiske ligger i det faktum at diskursordnen i sig selv er begrænsende, da bestemte diskurser og genrer er til rådighed inden for denne. Samtidig har sprogbrugerne mulighed for at ændre diskursordnen, hvis de trækker på diskurser og genrer på nye måder eller bruger diskurser og genrer fra andre diskursordner (Jørgensen & Phillips, 2006: 83). Som tidligere nævnt rummer enhver kommunikativ begivenhed tre dimensioner og til en analyse af disse byder Faircloughs værktøjskasse på mange interessante og konkrete analyseredskaber. I forhold til tekstanalysen er der en mængde redskaber, man kan undersøge teksten med: ordforråd, modalitet, transitivitet, interaktionskontrol, høflighed, cohæsion, grammatik, etos og metaforer. Et lille udpluk er valgt til brug i denne opgaves analyse: Ordforråd, som undersøger, hvordan nogle ord italesættes fremfor andre alternativer. Ords betydning, de potentielle betydninger der er ved ytringer/enkelte ord - dette har stor betydning for fortolkningsmulighederne, fx hvordan skal de valg afsenderen vælger fortolkes af modtageren, hvilke værdier ligger der implicit i valgene (Fairclough, 1992:185). Modalitet, som fokuserer på talerens grad af tilknytning til det sagte (måden det bliver sagt på), til at undersøge dette kan man stille følgende spørgsmål til teksten: Hvilken slags modalitet (modalities) bliver oftest benyttet? Er modaliteterne hovedsageligt objektive eller subjektive? Hvilken form for modalitet (modality features) bliver benyttet mest (Fairclough, 1992: 236, Jørgensen & Phillips, 2006: 95, I forhold til en analyse af den diskursive praksis handler det om at undersøge, hvorledes den specifikke tekst trækker på de etablerede diskursordner, der findes i den diskursive praksis, og hvorledes dette påvirker diskursordenen, dvs. hvorvidt det hjælper den til at opretholde eller ændre den (Fairclough, 1992: 79). Den sociale praksis er den del af en interaktion eller tekst, som binder det diskursive sammen med de ikke-diskursive sociale elementer. Formålet med at undersøge den sociale praksis er at finde en forklaring på, hvorfor den sociale praksis er, som den er. Hvorledes den bliver påvirket af og påvirker den diskursive praksis, som også indgår som en del af den sociale praksis. I den sociale praksis finder man derfor både diskursive og ikke-diskursive elementer. Derfor er det ikke tilstrækkeligt at benytte den kritiske diskursanalyse, hvis man vil undersøge dette felt. Som udgangspunkt kan man ifølge Fairclough undersøge diskursens sociale matrice, dvs. at klarlægge de sociale og hegemoniske relationer og strukturer, der ligger til grund for den specifikke sociale og den diskursive praksis. Derudover kan man undersøge diskursordnen, som tidligere nævnt, at klarlægge hvorledes forholdet er imellem den specifikke sociale og diskursive praksis og de diskursordner, der trækkes på (Fairclough, 1992:237). 9

10 I denne opgave suppleres analysen desuden med teori om positionering, hvilket kan være med til at belyse det dialektiske forhold mellem den sociale praksis og den diskursive praksis bedre. Desuden bruges arbejdsspøgsmålene fra Phillips, 2010 s Politeness theory Fremfor at bruge Faircloughs begreb om høflighed i den tekstnære analyse, uddybes denne analyse i stedet med brugen af Brown and Levinson s politeness theory. Høflighed skal have lov til at stå som et selvstændigt analysepunkt pga. den afgørende relevans det har i forhold til fremtidige sproglige handlemuligheder jf. problemformuleringen. Når man taler om face er det det symbolske face, der er tale om. Det omhandler den identitet eller det image vi spiller/bruger i vore interaktioner. Det er en ramme, der kan hjælpe os med at forstå den del af kommunikationen, vi tager for givet, det der producerer sociale roller, forhold og strukturer. Face er situeret, det er noget man skaber i interaktion med andre. Det er samtidig også noget, man skal gøre krav på. Endvidere er det vigtigt at nævne at man investerer emotionelt i face, så hvis man taber face kommer følelser som skam, flovhed, skyld, vrede, fortrydelse eller nervøsitet frem. Vi samarbejder for at opretholde face. Det er en usagt social kontrakt mellem mennesker. Begge parter skal spille med og undgå at true face. Folk der ikke forstår at overholde denne "aftale" bliver ofte vurderet som socialt umodne/socialt handicappede. Der er forskellige aspekter til face, vores eget face versus andres face. Der er to måder, hvorpå face kan trues eller honoreres. For det første hvis man underminerer eller afviser den identitet, der bliver spillet (positive face). For det andet hvis man ikke udviser den rette respekt for graden af autonomi, der er hensigtsmæssig i forhold til en identitet (negative face). Der er fire strategier, hvormed man kan begå en face threatning act (FTA). Den første er bald on record, hvor man uden at sige andet, siger det man mener/ønsker osv. Den anden er on record with positive redress, hvor man siger det man mener/ønsker, men man bruger forskellige typer appel for positiv face fx fælles grundlag, vise at taleren og lytteren er samarbejdspartnere og måske opfylder noget, som lytteren ønsker. Den tredje er on record with negative face redress, hvor man prøver at minimere manglen på respekt og påtrængenhed. Negative face redress er altså ærbødighedens sprog, hvor målet er ikke at træde lytteren over tæerne. En måde at gøre det på er at være konventionelt indirekte. Den fjerde strategi er at begå en FTA off record. I forhold til de tre andre strategier, betyder denne at man faktisk undgår at sige en FTA. Men i stedet ved at hinte eller være tvetydig får sin 10

11 FTA ud. Ved denne strategi får lytteren pointen af FTA'en, men kan lade som om hendes face ikke var blevet truet (Goldschmidt, 2006: ). Der er tre egenskaber, hvormed man kan undersøge graden af en FTA. Det første er magt mellem den, der hører og den, der taler. Det næste er afstand mellem de to, både i forhold til social distance og fælleskab, samt den relationelle tæthed. Den sidste har at gøre med størrelsen på FTA'en, nemlig rang, som henviser til de kulturelt betingede ideer vi har, hvor meget forskellige handlinger trænger ind på os eller underminerer vores image (Goldsmith, 2006: 250). 5.4 Positionering Positioneringsteori befinder sig inden for det socialkonstruktionistiske felt. Intet er uafhængigt af tid og sted. Ting og individer rummer endvidere ikke en essens eller kerne. Virkeligheden er konstrueret. Virkeligheden konstrueres af diskurser/sproget/sproglignende tegnsystemer. Den gængse forståelse af fx køn, race og klasse kan kun beskrives og forklares gennem de kategorier som diskurser gør tilgængelige - og som de italesætter (Harré og Davies, 1990:45). De dominerende diskurser hænger kraftigt sammen med magt. Hos Foucault er magt ikke noget negativt eller positivt, men blot noget der altid er tilstede. Der er et magtforhold i enhver social sammenhæng. Det er ikke en egenskab, som ét subjekt kan rumme. Det handler mere om at nogle diskurser accepteres og anerkendes som alment gældende i en specifik historisk og kulturel kontekst. Positioneringsteorien handler om synliggørelse af gensidigheden mellem individ og samfund, subjekt og diskurs og på personlige anvendelser af sociale kategorier (Harré og Davies, 1990). Der er fokus på den måde den diskursive praksis både konstituerer de talende og lyttende på bestemte måder og samtidig fungerer som en ressource, gennem hvilke de talende og lyttende kan forsøge at forhandle nye positioner (Kaplan, 2008:14). Det er her sproget bliver vigtigt. Sproget eksisterer i kraft af konkret sprogbrug. Meningen er socialt konstrueret. Der foregår positioneringer i enhver sammenhæng og med enhver ytring. Positioneringsbegrebet forstår individet som et aktivt forhandlende og skabende individ. Der er forskellige positioner, der tilbydes i en bestemt diskurs, men hvem, der indtager dem, er til forhandling. Positionerne er kulturelt genkendelige. Når en position indtages, følger der bestemte diskursive rettigheder og forpligtelser med. Derfor bliver forhandlingsaspektet og forståelsen af magt meget vigtigt. Hvem der har definitionsmagten afhænger af, hvilke diskurser der er på spil. Positionerne forhandles og konstrueres løbende igennem de samtaler vi indgår i (Harré og Davies, 1990). Vi positioneres ikke kun ud fra de 11

12 eksisterende kulturelt tilgængelige roller, vi positioneres også i relation til andre gennem binære begrebspar. Derfor er positioneringer relative og knyttet til de andre positioner i feltet. "Storylines" er den socialt genkendelige fortælling eller kontekst, hvor en position/handling udspringer - men er stadig en fortælling, der kan ændre sig gennem samtalen. Positioner og handlinger legitimeres og henter sin logik gennem bestemte fortællinger og samtidig gøres bestemte handlinger og positioner relevante pga. af netop denne fortælling. De tre punkter (positioneringstrekanten) ses, forstås og tolkes hele tiden i relation til hinanden (Kaplan, 2008:17). 5.5 Handling og mening Bruner mener, der skal gøres op med det påståede misforhold mellem, hvad folk siger og hvad de rent faktisk gør. Her er underforstået at, hvad folk gør er vigtigere end, hvad de siger. Folkepsykologien interesserer sig ikke blot for, hvad folk faktisk gør, men hvad de siger, de gør og hvad de siger, fik dem til at gøre det (Bruner, 2000:32). En kulturel psykologi er optaget af handling, menneskets hensigtsbaserede modstykke og situeret handling, samt deltagernes gensidigt vekselvirkende bevidsthedstilstande (Bruner, 2000:33). Det centrale for Bruner er, at forholdet mellem handling og udsagn er genstand for fortolkning. Der findes almindeligt vedtagne kanoniske relationer mellem meningen med, hvad vi siger og hvad vi gør under givne omstændigheder. Sådanne relationer styrer den måde vi lever vort liv med hinanden (Bruner, 2000:33). Bruners teori tager udgangspunkt i den omstændighed at ytringer er udtryk for mange flere hensigter end blot at referere. Mening træder frem på baggrund af en helhedstruktur eller en kanonisk kulturel kulisse. En begivenhed eller en handling kan således siges at blive meningsfuld i kraft af det, den træder frem på baggrund af (Bruner, 2000:70). Meningsskabelse er i sig selv en handling, da et træk ved meningstilegnelsen er at man selv er fortolkningsmæssigt medskabende af denne mening. Desuden gør mening handlinger forståelige, da den tilskriver handlinger grunde i form af såkaldte intentionelle tilstande fx. behov og værdier. Den egentlige årsag til menneskelige handlinger er kultur og søgen efter meningen inden for kulturen (Bruner, 2000:67). Den helhedsstruktur, som meningen træder frem på baggrund af, kan sammenlignes med den kulturelle fortælling. "Den beskæftiger sig med det stof menneskelig handling og menneskelig intentionalitet er gjort af, den står som formidler mellem kulturens kanoniske verden og trosforestillingernes, ønskernes og forhåbningernes mere idiosynkratiske verden (Bruner, 2000:59). 12

13 Fortællingen knytter kultur, intentionalitet og handling sammen, hvilket betyder at noget bliver meningsfuldt for os. Bruner definerer desuden fortællinger som bestående af et meningslandskab og handlingslandskab. 6 Empiri og undersøgelsesdesign I det følgende afsnit vil opgavens undersøgelsesdesign og empiriindsamling blive beskrevet nærmere. I gennemførelsen af de konkrete interviews er en semi-struktureret interviewform anvendt. Spørgsmålene er inddelt i to tematiseringer: oplevelser af sproget og hvor går grænsen for sproget 3. Dette bidrager til at opnå en bedre informationskvalitet (Bjørndal, 2003:106). I formuleringen af interviewspørgsmålene er der taget højde for at stille forskellige typer spørgsmål for at undgå en specifik svarstil (Kvale & Brinkman, 2009:158), se bilag 4. Der er blevet foretaget to interviews. Ét med en pige og ét med en dreng fra efterskolen, de er begge 16 år. Interviewdeltagerne er to meget forskellige typer, som repræsenterer skolens mangfoldighed. Interviewene blev foretaget på skolen, det ene i et klasseværelse, det andet på elevens værelse. Begge interviews blev optaget på video. Hvis en indsamling skulle finde sted igen, er der flere ting der bør gøres anderledes: det rent tekniske med videooptagelsen var et problem. Det tekniske udstyr skulle have været afprøvet forinden og da det ikke virkede efter hensigten, måtte der tys til andre tekniske midler (Photobooth). Derudover skal der en anden gang bruges mere tid på opfølgende spørgsmål, for at forfølge de temaer som interviewdeltagerne selv bringer på banen. Videoobservationerne skulle være systematiske og der blev filmet i tre situationer: undervisning, gruppearbejde og i en pause. Desuden skulle observatøren være ikkedeltagende (Andersen & Boding, 2010: 47). Når man gerne vil være en flue på væggen i sine observationer, er der flere ting der skal overvejes. Blandt andet at observatør og videokamera bør placeres således de tiltrækker mindst mulig opmærksomhed. Eleverne på skolen er endda vant til at blive filmet, da det er en stor del af deres linjefag. Det viste sig imidlertid, at planlægningen af optagelserne ikke havde taget højde for ændringer i elevernes skema og hverdag i øvrigt. Dette kom til at betyde en væsentlig ændring i indsamlingen. Optagelserne blev usystematiske og meget spontane, således der blev filmet i en hver pause i filmundervisningen. eleverne et spørgsmål, kunne der filmes. Denne ændring i observationerne betød at også at der blev filmet til et gangmøde, mens eleverne var i gang med at aftale en kommende casting til julekalenderen og en samtale mellem to elever under 13

14 frokosten. Den indsamlede data blev 13 sporadiske optagelser af varierende længde (fra 0.23 min til min). Kun én optagelse er blevet udvalgt til analyse på baggrund af følgende kriterier: lyden er tydelig og der foregår en samtale/udveksling, der kan danne grundlag for en sproglig analyse. Lydsporet er transskriberet og vedlagt som bilag 3. Hvis dataindsamlingen skulle foretages igen og situationen endte med at være den samme, ville det blive lydoptagelser fremfor både lyd og billede. Den ekstra dimension som videoen bringer med sig kom ikke til sin ret i denne indsamling. Derudover skal observationsdagen vælges med større omhu for at undgå at komme i den samme situation. Det har meget stor betydning for indsamlingen hvad eleverne rent faktisk foretager sig, specielt når ideen var at optage dem i tre forskellige situationer. I udformningen af spørgeskemaet er der taget højde for tre ting for at sikre fornuftige svar fra informanterne (jf. Bjørndal, 2003:111): at eleverne kan forstå formuleringen af spørgsmålene, at få tilstrækkelige oplysninger om emnet og at eleverne ved hvilken skala de skal bruge, når de svarer. Spørgeskemaet rummer en kombination af åbne og lukkede svaralternativer, hvilket gør det muligt for eleverne at kommentere på deres svar (Bjørndal, 2003:112). Spørgeskemaet er udformet i Google Docs med 11 spørgsmål og linket til skemaet blev lagt på elevernes facebookgruppe to gange for at sikre flest mulige svar. Ud af de 96 elever har 41 besvaret spørgeskemaet. Hvis dataindsamlingen skulle foretages igen, ville følgende ting blive gjort anderledes: spørgeskemaet skal pilottestes bedre for at opdage fejlkilder som fx at eleverne kun havde mulighed for at vælge ét skælds/bandeord ud af de syv valgmuligheder. Heldigvis blev det opdaget relativt hurtigt og ændret sådan at man kunne vælge flere. Derudover vil det være nyttigt at være til stede, mens eleverne udfylder spørgeskemaet, sådan at man har en svarprocent på 100 % fremfor 38 %. Desuden skal målet for spørgeskemaet tydeliggøres for informanterne. Spørgsmålene er meget forskellige i type, fordi der var et ønske om at få så meget som muligt at vide om et meget stort område. Derfor er der både spørgsmål om skælds- og bandeord, samt om eleverne mener, sproget har betydning for deres udbytte af undervisningen og om de mener, man kan tillade sig at råbe fuck dig efter en cyklist på gaden. Det er tre områder, der alle er relevante i forhold til at undersøge elevernes tanker om sprog og sprogbrug, men der er ikke nødvendigvis en rød tråd i udformningen. Set i et positivt lys har de 41 elever imidlertid besvaret spørgeskemaet meget fyldestgørende og uddybende, hvilket er utrolig berigende for denne undersøgelse på trods af den knap så professionelle udformning og udførelse. 3 Spørgsmålene er inspireret af Katrine Peitersens interviewguide til specialet: Det er sygt gay et perspektiv på unges sprog fra

15 7 Analyse 7.1 Identifikation af de medbestemmende diskurser igennem en kritisk diskursanalyse Analysen i det følgende bygger på en samtale mellem to elever før frokost, med inddragelse af begreberne fra Faircloughs værktøjskasse. De tre dimensioner: tekst, diskursive praksis og sociale praksis er blevet analyseret i nævnte rækkefølge. Efterfølgende er de to områder: interaktionskontrol, samt høflighed blevet analyseret for sig selv med begreber fra positioneringsteorien og politeness theory. Tekst A er en samtale mellem en pige (F) og en dreng (C) lige før frokost (3 min), hvor alle eleverne sidder i spisesalen. Det er mandag og der er en overdøvende larm. C har en stak penge, som han skal i banken med og samtalen begynder ved at F ser, hvor mange penge det er C har på sig (se bilag 3 for den fulde samtale) Tekstanalyse Teksternes ordforråd, ords betydning, modalitet og transitivitet er blevet undersøgt hver for sig i dette afsnit. For at belyse teksternes ordforråd (hvorfor nogle ord vælges frem for andre) og ords betydning (den betydning der tillægges ord af både afsender og modtager) er det relevant at se hvilke ordklasser, der er dominerende i teksten. Teksternes meningsbærende ord er derfor blevet inddelt i substantiver/pronominer, verber og adjektiver. Ved en ordklasseopdeling af tekstens meningsbærende ord er det tydeligt, hvilke handlinger og områder der bliver italesat frem for andre. Til at beskrive den oplevelse som C har haft i weekenden er det de følgende områder/handlinger, der bliver italesat: Hvor mange 15

At positionere sig som vejleder. Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014. Dagens program

At positionere sig som vejleder. Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014. Dagens program At positionere sig som vejleder Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014 Dagens program 14.00: Velkommen og opfølgning på opgave fra sidst 14.20: Oplæg om diskurs og positionering

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Han Herreders Ungdomsskole SELVEVALUERING 2015. Fællesskab. Udarbejdet af: Linda Hornstrup

Han Herreders Ungdomsskole SELVEVALUERING 2015. Fællesskab. Udarbejdet af: Linda Hornstrup Han Herreders Ungdomsskole SELVEVALUERING 2015 Fællesskab Udarbejdet af: Linda Hornstrup Maj-juni 2015 1. Indledning hvad er fællesskab? En af skolens værdier og noget, der fylder meget i skolens selvforståelse

Læs mere

Diskursteori, kommunikation, og udvikling

Diskursteori, kommunikation, og udvikling Diskursteori, kommunikation, og udvikling Program Introduktion til diskursteori og kommunikation som understøtter og skaber forandring CMM Coordinated management of meaning Forandringsteori som udviklingsredskab

Læs mere

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen Trivselsrådgivning Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske Af Janne Flintholm Jensen Roskilde Universitet Arbejdslivsstudier K1 August 2011 Det følgende indeholder et kort referat

Læs mere

ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL

ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL C ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL Denne guide er en let bearbejdet oversættelse fra bogen Skills for Communicating with Patients af Jonathan Silverman,

Læs mere

Dialogiske processer

Dialogiske processer Dialogiske processer Studerende i dialog Christina Maren Nielsen (49751), Iben Marie Schnedler (48922), Katja Spahl Hansen (49756), Line Søe Kristensen (49556), Lisbeth Møller (49441), Martine Jacobsen

Læs mere

SE, MIN LÆRER DANSER - OM BULDERBASSER, NØRDER, WORKSHOP PRINSESSER OG HJEMMELAVEDE KAJAKKER

SE, MIN LÆRER DANSER - OM BULDERBASSER, NØRDER, WORKSHOP PRINSESSER OG HJEMMELAVEDE KAJAKKER SE, MIN LÆRER DANSER - OM BULDERBASSER, NØRDER, PRINSESSER OG HJEMMELAVEDE KAJAKKER WORKSHOP EN UNDERSØGELSE AF KØNSKONSTRUKTIONER I NATURFAGENE PÅ MELLEMTRINNET 1 Mads Lund Andersen Kristina Helen Marie

Læs mere

Den laryngectomerede patients oplevelse og håndtering af at miste stemmen postoperativt

Den laryngectomerede patients oplevelse og håndtering af at miste stemmen postoperativt ØRE NÆSE HALS SYGEPLEJEN I FOKUS - ØNH SYGEPLEJE PÅ SENGEAFSNITTET Stine Askholm Rosenberg Sygeplejerske, Cand.cur. Den laryngectomerede patients oplevelse og håndtering af at miste stemmen postoperativt

Læs mere

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet. DANSK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),

Læs mere

Kommunikation muligheder og begrænsninger

Kommunikation muligheder og begrænsninger Kommunikation muligheder og begrænsninger Overordnede problemstillinger Kommunikation er udveksling af informationer. Kommunikation opfattes traditionelt som en proces, hvor en afsender sender et budskab

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Guide om ligestilling og ansættelse. Praktiske råd om hvad du kan gøre

Guide om ligestilling og ansættelse. Praktiske råd om hvad du kan gøre Guide om ligestilling og ansættelse Praktiske råd om hvad du kan gøre Drejebog til brug for rekruttering og ansættelsesinterview Kære ansætter! Din arbejdsplads står overfor at skulle ansætte en ny medarbejder.

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Roskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Japansk. - sprog og kultur

Roskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Japansk. - sprog og kultur Roskilde Ungdomsskole Fælles mål og læseplan for valgfaget Japansk - sprog og kultur November 2014 Fælles Mål Vision og målsætning Formålet med undervisningen i japansk er, at eleverne stifter bekendtskab

Læs mere

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 5. september 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Kvalitet i kvantitative undersøgelser: Validitet og reliabilitet Dataindsamling

Læs mere

EKS KLUSIV RE PRÆ SEN TATION

EKS KLUSIV RE PRÆ SEN TATION EKS KLUSIV RE PRÆ SEN TATION 2 Eksklusiv repræsentation Jeg synes bare at alle skal være med. Alle dem, som gerne vil være med, skal være med. Anas Attaheri elev på Kongsholm Gymnasium Tak til Emilie Hededal,

Læs mere

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014 Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og Børnemiljøvurdering. August 2014 Ifølge dagtilbudsloven, afsnit 2, kapitel 2, 8, skal der i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan

Læs mere

At udfolde fortællinger. Gennem interview

At udfolde fortællinger. Gennem interview At udfolde fortællinger Gennem interview Program 14.00 Velkommen og opfølgning på opgave fra sidst 14.20 Oplæg 15.00 Pause 15.20 Øvelse runde 1 15.55 Øvelse runde 2 16.30 Fælles opsamling 16.50 Opgave

Læs mere

Grundlæggende metode og. 2. februar 2011

Grundlæggende metode og. 2. februar 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 2. februar 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Validitet og repræsentativitet Stikprøver Dataindsamling Kausalitet Undervejs vil

Læs mere

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011 : Transskription af interview d. 14. december 2011 Interviewer (I) 5 Respondent (R) Bemærk: de tre elever benævnes i interviewet som respondent 1 (R1), respondent 2 (R2) og respondent 3 (R3). I 1: jeg

Læs mere

jettehannibal/observationer/side 1 af 5

jettehannibal/observationer/side 1 af 5 jettehannibal/observationer/side 1 af 5 Observationsundersøgelser Det lyder umiddelbart ligetil at foretage observationer, men hvis man skal foretage videnskabelige observationer, er det ikke så let, som

Læs mere

Træneren som kommunikator og konfliktløser

Træneren som kommunikator og konfliktløser Træneren som kommunikator og konfliktløser En praktisk håndbog til dig, der fungerer som leder og rollemodel i Silkeborg IF. Udarbejdet af Eddie Kragelund Børnekonsulent Silkeborg IF Med det formål, at

Læs mere

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer Signe H. Lund, Stud. Psych, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Indledning Formålet med projektet har været, via semi-strukturerede

Læs mere

Om at forstå ting, der er vanskelige at forstå

Om at forstå ting, der er vanskelige at forstå Om at forstå ting, der er vanskelige at forstå (under udgivelse i Døvblindenyt (Dk), aprilnummeret) Flemming Ask Larsen 2004, kognitiv semiotiker MA, rådgiver ved Skådalen Kompetansesenter, Oslo. e-mail:

Læs mere

Noter til Powerpoint-præsentation om konflikthåndtering og konflikter på nettet

Noter til Powerpoint-præsentation om konflikthåndtering og konflikter på nettet Noter til Powerpoint-præsentation om konflikthåndtering og konflikter på nettet Slide 1: forside Slide 2: Introduktion Vi vil gerne klæde jer forældre bedre på til at hjælpe jeres børn, når de havner i

Læs mere

Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse

Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse Af ph.d. Ole Henrik Hansen, Aarhus Universitet Resumé Undersøgelsens mål var at besvare følgende spørgsmål: Spørgsmålet er om ikke dagplejen, med en enkelt

Læs mere

Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning

Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning FTHF s efteruddannelseskursus 17.9.2015 1 Oplæg og dialog om centrale fokuspunkter og dilemmaer i rapportskrivning. Hvordan kan tale-hørelæreren forme sin rapport,

Læs mere

En refleksionsøvelse om identitet og normer bl.a. med diskussion af en tegnefilm, der handler om at vokse op og være tro mod sig selv.

En refleksionsøvelse om identitet og normer bl.a. med diskussion af en tegnefilm, der handler om at vokse op og være tro mod sig selv. 1 At være sig selv Materielle Tid Alder A8 45 min 10-12 Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, normer, skolemiljø Indhold En refleksionsøvelse om identitet og normer bl.a. med diskussion af en tegnefilm, der

Læs mere

Kvantitative og kvalitative metoder. Søren R. Frimodt-Møller, 29. oktober 2012

Kvantitative og kvalitative metoder. Søren R. Frimodt-Møller, 29. oktober 2012 Kvantitative og kvalitative metoder Søren R. Frimodt-Møller, 29. oktober 2012 Dagens program 1. Diskussion af jeres spørgeskemaer 2. Typer af skalaer 3. Formulering af spørgsmål 4. Interviews 5. Analyse

Læs mere

PÆDAGOGISK REFERENCERAMME. Handicapafdelingen

PÆDAGOGISK REFERENCERAMME. Handicapafdelingen PÆDAGOGISK REFERENCERAMME Handicapafdelingen Februar 2009 Pædagogisk referenceramme for Handicapafdelingen i Frederikshavn Kommune Serviceloven som rammesættende udgangspunkt Handicapafdelingens pædagogiske

Læs mere

SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN

SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN Ved Maj-Britt Nystrøm, leder og Inaluk Jeppesen, inklusionskoordinator Workshop Præsentation Maj-Britt Nystrøm, daglig leder af Integreret institution Konkylien Inaluk Jeppesen,

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

MOTIVATION MOTOR ELLER MODVIND

MOTIVATION MOTOR ELLER MODVIND MOTIVATION MOTOR ELLER MODVIND Er du motiveret, er du næsten helt sikker på succes. Motivationen er drivkraften, der giver dig energi og fører dig i mål. Mangler du den, slæber det hele sig afsted, trækker

Læs mere

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard Bachelorprojekt2011 MaleneChristensen,GitteDamgaardogJulieØstergaard Bachelorprojektisocialrådgivningogsocialtarbejde VIAUniversityCollege,SocialrådgiveruddannelseniÅrhus Opkvalificeringafdettværfagligesamarbejdemellemsocialrådgiverne

Læs mere

- fra sandhed til overskud

- fra sandhed til overskud Nye veje mellem universiteter og erhvervsliv - fra sandhed til overskud Et projekt af Rasmus Bergmann & Peter Andersen Vejleder Rasmus Bie-Olsen Offentlig Administration (OA1) RUC Efterår 2006 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Kommunikation og forældresamarbejde

Kommunikation og forældresamarbejde Kommunikation og forældresamarbejde Generelt - Form - Tidsforløbet (Claus og Susanne melder datoer ud, når de er endelige) - Indhold - mere redskabsorienteret - Læringsteoretiske tilgange 1. Refleksiv

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Med pædagogiske læreplaner sætter vi ord på alle de ting, vi gør i hverdagen for at gøre vores børn så parate som overhovedet muligt til livet udenfor børnehaven. Vi tydelig gør overfor os selv hvilken

Læs mere

Selvevaluering 2013. Vesterdal Efterskoles værdigrundlag, som det fremgår af skolens vedtægter 1, stk. 5. Evalueringens sigte.

Selvevaluering 2013. Vesterdal Efterskoles værdigrundlag, som det fremgår af skolens vedtægter 1, stk. 5. Evalueringens sigte. Selvevaluering 2013 Vesterdal Efterskoles værdigrundlag, som det fremgår af skolens vedtægter 1, stk. 5 Vesterdal Efterskole bygger på det grundtvigske skolesyn om at oplyse, vække og engagere. Det sker

Læs mere

Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet

Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet Forskningsnotat 5 Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet Marianne Lyngmose Nielsen Peter Koudahl DPU juni 2011 Indhold Forskningsnotat... 3 Metode... 5 Elevernes nuværende uddannelses-,

Læs mere

Fælles Mål 2009. Dansk som andetsprog. Faghæfte 19

Fælles Mål 2009. Dansk som andetsprog. Faghæfte 19 Fælles Mål 2009 Dansk som andetsprog Faghæfte 19 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 21 2009 Fælles Mål 2009 Dansk som andetsprog Faghæfte 19 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 21 2009

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Faglighed. Vibeke Hetmar

Faglighed. Vibeke Hetmar Faglighed Vibeke Hetmar Betegnelsen faglighed kalder på præcisering når den anvendes som grundlag for beslutninger i de politiske, de administrative og de didaktiske domæner. Det kan være det ikke er muligt

Læs mere

Der er 3 niveauer for lytning:

Der er 3 niveauer for lytning: Aktiv lytning Aktiv lytning betyder at du som coach har evnen til at lytte på et dybere niveau. Du opøver evnen til at lytte til det der ligger bag ved det, der bliver sagt eller det der ikke bliver sagt.

Læs mere

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske.

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske. Dansk Formålet med undervisningen i dansk er at oplive, udvikle og fremme elevernes forståelse for kulturelle, historiske og politisk/sociale fællesskaber. Sproget er en væsentlig udtryksform, når vi vil

Læs mere

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Af Jytte Vinther Andersen, konsulent, og Helle Plauborg, ph.d.-stipendiat 20 Denne artikel handler om aktionslæring. Aktionslæring er

Læs mere

Musik, mobning, inklusion, komposition og sang

Musik, mobning, inklusion, komposition og sang Musik, mobning, inklusion, komposition og sang Undersøgelsen er lavet af MusikrGodt v/ Peter Lærke-Engelschmidt, Konsulent, Cand.merc.(jur.) Phd. Ingelise Hallengren, forfatter, anmelder og lærer Manuela

Læs mere

Kommunikation dialog og svære samtaler

Kommunikation dialog og svære samtaler Kommunikation dialog og svære samtaler Den ægte dialog Perspektivet forgrunden og baggrunden Vi oplever og erfarer altid i et givent perspektiv Noget kommer i forgrunden noget træder i baggrunden Vi kan

Læs mere

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år)

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) De pædagogiske processer skal lede henimod, at barnet ved slutningen af vuggestuen med lyst har tilegnet sig færdigheder og viden, som sætter

Læs mere

SNAK Spillet om dansk talesprog

SNAK Spillet om dansk talesprog SNAK Spillet om dansk talesprog Lærervejledning Indholdsfortegnelse Introduktion...3 Fagligt indhold i SNAK...4 Sprogholdninger...4 Samtalemekanismer...4 Sammentrækninger...4 Sociale medier...5 Bandeord...5

Læs mere

FORSA Temadag Pengespil og risikoopfattelser blandt 11-17-årige Søren Kristiansen, 25.8. 2010. Præsentation af Aalborg Universitet 1 af 31

FORSA Temadag Pengespil og risikoopfattelser blandt 11-17-årige Søren Kristiansen, 25.8. 2010. Præsentation af Aalborg Universitet 1 af 31 FORSA Temadag Pengespil og risikoopfattelser blandt 11-17-årige Søren Kristiansen, 25.8. 2010 Præsentation af Aalborg Universitet 1 af 31 1 Præsentation af Aalborg Universitet 2 af 31 Undersøgelsen Formål:

Læs mere

Sprogrigtighed: Sprogbrug og retskrivning

Sprogrigtighed: Sprogbrug og retskrivning Ret & Rigtigt 5 a Sprogrigtighed: Sprogbrug og retskrivning Øvelser 1 Niels Erik Wille Lektor (emeritus) i Dansk Sprog, cand.mag. Inst. f. Kommunikation, Virksomhed og Informationsteknologier Roskilde

Læs mere

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9 Indholdsfortegnelse INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING............... 9 1 KOMMUNIKATIONSKULTUR.................... 13 Kommunikative kompetencer............................13 Udvælgelse af information................................14

Læs mere

Rapbeatpoesi. Lyrikshow og undervisningsforløb for de ældste elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser. Elevopgaver. Af Kristian Pedersen

Rapbeatpoesi. Lyrikshow og undervisningsforløb for de ældste elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser. Elevopgaver. Af Kristian Pedersen Lyrikshow og undervisningsforløb for de ældste elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser Af Kristian Pedersen Før lyrikarrangementet 1. øvelse: Eleverne vælger en genre og prøver at lave deres

Læs mere

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Overordnet målsætning for vores Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Under hensyntagen til Sydslesvigs danske Ungdomsforeningers formålsparagraf, fritidshjemmenes og klubbernes opgaver udarbejdet i

Læs mere

Lærervejledning til undervisningsforløbet. Det digitale spejl

Lærervejledning til undervisningsforløbet. Det digitale spejl Lærervejledning til undervisningsforløbet Det digitale spejl Introduktion Det digitale spejl er et undervisningsforløb om net- etikette og digital adfærd. De traditionelle informationskanaler som fx aviser

Læs mere

Social færdigheds test.

Social færdigheds test. Social færdigheds test. Spørgeskemaet består af en række spørgsmål som du kan se nedenfor. Læs dem og besvar dem et af gangen ved at give dig en karakter mellem 0 og 10, hvor 0 = Passer slet ikke 10 =

Læs mere

Side 1 VÆRDIGRUNDLAG - GFO ORDRUP 2005

Side 1 VÆRDIGRUNDLAG - GFO ORDRUP 2005 Side 1 VÆRDIGRUNDLAG - GFO ORDRUP 2005 Side 2 Indledning I det følgende vil vi fortælle om de tanker, idéer og værdier, der ligger til grund for det pædagogiske arbejde der udføres i institutionen. Værdigrundlaget

Læs mere

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny

Læs mere

Selvevaluering og undervisningsvurdering 2015 Vejstrup Efterskole

Selvevaluering og undervisningsvurdering 2015 Vejstrup Efterskole Vejstrup maj 2015 Selvevaluering og undervisningsvurdering 2015 Vejstrup Efterskole Fokus på tilgang af drenge elever i forhold til værdigrundlagets fællesskab som det bærende element Indledning Selvevalueringen

Læs mere

Anvendelse af antropologiske metode og analyse til undersøgelse af frafald og fastholdelse

Anvendelse af antropologiske metode og analyse til undersøgelse af frafald og fastholdelse Anvendelse af antropologiske metode og analyse til undersøgelse af frafald og fastholdelse Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium marts 2015 2 Introduktion til antropologisk frafalds- og fastholdelsesundersøgelser

Læs mere

Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger

Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger Åløkkeskolen marts 2015 Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger Kong Georgs Vej 31 5000 Odense Tlf:63 75 36 00 Daglig leder: Hans Christian Petersen Praktikansvarlige:

Læs mere

Indholdsplanen for Nibe Skoles Dusser. Personalets røde tråd.

Indholdsplanen for Nibe Skoles Dusser. Personalets røde tråd. Indholdsplanen for Nibe Skoles Dusser. Aalborg Skolevæsen har udarbejdet seks indsatsområder for at sikre en vis ensartethed i det daglige arbejde med børnene. De 6 indsatsområder er: - Personlig udvikling

Læs mere

Om kommunikation i MUS Udarbejdet af Bente Øhrstrøm

Om kommunikation i MUS Udarbejdet af Bente Øhrstrøm Om kommunikation i MUS Udarbejdet af Bente Øhrstrøm Kommunikation er den udvekslingsproces, som foregår mellem to eller flere personer. Når flere mennesker er sammen vil der altid være tale om en kommunikationsproces,

Læs mere

Diskursive konstruktioners betydning for medlemsrelationen i Djøf

Diskursive konstruktioners betydning for medlemsrelationen i Djøf Cand.merc.(kom.) 2014 Kandidatafhandling Diskursive konstruktioners betydning for medlemsrelationen i Djøf English title: The Influence of Discursive Construction on the Organisation-Member Relationship

Læs mere

Om indsamling af dokumentation

Om indsamling af dokumentation Om indsamling af dokumentation Overordnede overvejelser omkring dokumentation Bearbejdning af kvalitative data Eksempler på visuelle / grafiske data Eksempler på skriftlige data Eksempler på mundtlige

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Forskellige projekttyper, undersøgelsesmetoder og faser i projektet

Forskellige projekttyper, undersøgelsesmetoder og faser i projektet Forskellige projekttyper, undersøgelsesmetoder og faser i projektet Birgit Henriksen, Lektor Institut for Engelsk, Germansk og Romansk, KU Gymnasieprojektet, Middelfart seminaret 14. september Metode sammenholdt

Læs mere

Fælles mål for engelsk, Bøvling Friskole

Fælles mål for engelsk, Bøvling Friskole Fælles mål for engelsk, Bøvling Friskole Formål Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet engelsk og kan udtrykke

Læs mere

NARRATIV SAMTALE MED BØRN I KONFLIKT

NARRATIV SAMTALE MED BØRN I KONFLIKT NARRATIV SAMTALE MED BØRN I KONFLIKT Tekst og illustration: Lisbeth Villumsen Den narrative tænkning er på mange måder et barn af den systemiske tankegang, hvor vi kigger efter forskelle og ligheder samt

Læs mere

Du og jeg, Alfred. Udarbejdet af Anja Giessing Markussen

Du og jeg, Alfred. Udarbejdet af Anja Giessing Markussen Du og jeg, Alfred Udarbejdet af Anja Giessing Markussen Inklusiv praksis i et individuelt perspektiv Modul 2 Ballerup Kommune Professionshøjskolen UCC Modul 113135, Foråret 2011 Vejleder Martin Kirkegaard

Læs mere

Mit eget Ansvar for mit eget liv??!!

Mit eget Ansvar for mit eget liv??!! Mit eget Ansvar for mit eget liv??!! - ja, jahh, jeg ved det godt, - men det er bare ikke så nemt som det lyder vel? Og hvordan ser det så ud, når man undviger ansvaret for sit eget liv? Forsøger vi ikke

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til forældre med børn på vej mod børnehave Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 2 3 år Indhold Indhold Introduktion...4 De 6 læreplanstemaer...5

Læs mere

Mobning og Konflikt 2006. en undersøgelse i 9. klasse

Mobning og Konflikt 2006. en undersøgelse i 9. klasse Mobning og Konflikt 2006 en undersøgelse i 9. klasse 2 M O B N I N G O G K O N F L I K T E R 2 0 0 6 Indhold Forord 3 Resultater og Konklusioner 4 Fakta om mobning i 9. klasse 6 SMS mobning en myte? 12

Læs mere

Eksempel 7B: Kasper 1. PRAKTISKE OPLYSNINGER

Eksempel 7B: Kasper 1. PRAKTISKE OPLYSNINGER ksempel 7B: Kasper ksemplet består af tre LA-beskrivelser, som bygger på hændelsesforløb, der finder sted inden for relativ afgrænset periode. Disse tre beskrivelser samt andre kilder danner grundlag for

Læs mere

Læseplan for valgfaget Nyheder for Unge Af Lars Kjær

Læseplan for valgfaget Nyheder for Unge Af Lars Kjær Læseplan for valgfaget Nyheder for Unge Af Lars Kjær LARS KJÆR 1 Indhold Om valgfaget Nyheder for Unge...3 Fælles Mål... 4 Webredaktion... 4 Sociale medier... 4 Søgemaskineoptimering (SEO)...4 Multimodalitet

Læs mere

FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE

FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE 1 BALLERUP KOMMUNE FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE INDHOLD Forældre som samarbejdspartnere 3 Faktabox historie 5 En fælles opgave for professionelle og

Læs mere

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora:

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: HUMANIORA HUMANIORA Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: Beskæftiger sig med mennesket som tænkende, følende, handlende og skabende væsen. Omhandler menneskelige forhold udtrykt

Læs mere

BANDHOLM BØRNEHUS 2011

BANDHOLM BØRNEHUS 2011 PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 3. TEMA: Sproglige kompetencer. BANDHOLM BØRNEHUS 2011 Der er mange sprog som eksempelvis nonverbalt sprog, talesprog, skriftsprog, tegnsprog, kropssprog og billedsprog. Igennem

Læs mere

Italien spørgeskema til sproglærere dataanalyse

Italien spørgeskema til sproglærere dataanalyse Italien spørgeskema til sproglærere dataanalyse Dig selv 1. 32 sproglærere har besvaret spørgeskemaet, 15 underviser på mellemtrinnet, 17 på ældste trin. 2. 23 underviser i engelsk, 6 i fransk, 3 i tysk,

Læs mere

Den postmoderne psykologi. Den postmoderne psykologi

Den postmoderne psykologi. Den postmoderne psykologi Den postmoderne psykologi Ifølge den postmoderne tænkning var dannelsen af identitet frem til omkring midten af det 20. århundrede noget Traditioner i opløsning forholdsvist ukompliceret. I hvert fald

Læs mere

Dag 1: 1) Fra problemformulering til spørgeskema-tematikker; 2) Hvordan hører data sammen; 3) Overvejelser om datas egenskaber; 4) Hvad kan man

Dag 1: 1) Fra problemformulering til spørgeskema-tematikker; 2) Hvordan hører data sammen; 3) Overvejelser om datas egenskaber; 4) Hvad kan man Dag 1: 1) Fra problemformulering til spørgeskema-tematikker; 2) Hvordan hører data sammen; 3) Overvejelser om datas egenskaber; 4) Hvad kan man spørge om; 5) Tips n tricks i forhold til at formulere spørgsmål;

Læs mere

VALGFAG Sct. Ibs Skole 2015-2016

VALGFAG Sct. Ibs Skole 2015-2016 VALGFAG Sct. Ibs Skole 2015-2016 Valgfag på Sct. Ibs Skole Kære elever og forældre Igen i år udbyder vi en del forskellige frivillige valgfag, som supplement til de obligatoriske fag. Der er valgfag som

Læs mere

Prøve i BK7 Videnskabsteori

Prøve i BK7 Videnskabsteori Prøve i BK7 Videnskabsteori December 18 2014 Husnummer P.10 Vejleder: Anders Peter Hansen 55817 Bjarke Midtiby Jensen 55810 Benjamin Bruus Olsen 55784 Phillip Daugaard 55794 Mathias Holmstrup 55886 Jacob

Læs mere

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN Liv Gjems AT SAMTALE SIG TIL VIDEN SOCIOKULTURELLE TEORIER OM BØRNS LÆRING GENNEM SPROG OG SAMTALE Oversat af Mette Johnsen Indhold Forord................................................. 5 Kapitel 1 Perspektiver

Læs mere

Undervisningsmiljøvurdering maj 2010

Undervisningsmiljøvurdering maj 2010 Undervisningsmiljøvurdering maj 2010 Ejer Anna Højgaard Andersen (AA) Udløbsdato 20-05-10 16:00 1 Undervisningsmiljø på Helsingør Gymnasium Dette spørgeskema handler om det fysiske og det psykiske undervisningsmiljø.

Læs mere

Program Hvorfor er sprog vigtigt? Hvad er sprogpakken? Ludwig Wittgenstein

Program Hvorfor er sprog vigtigt? Hvad er sprogpakken? Ludwig Wittgenstein Ludwig Wittgenstein 1 2 Program Hvorfor er sprog vigtigt? Personlige og sociale perspektiver Samfundsmæssige perspektiver Forskningsmæssige perspektiver Sprog - et tema i læreplanen Milepæle i barnets

Læs mere

Hvorfor gør man det man gør?

Hvorfor gør man det man gør? Hvorfor gør man det man gør? Ulla Kofoed, lektor ved Professionshøjskolen UCC Inddragelse af forældrenes ressourcer - en almendidaktisk udfordring Med projektet Forældre som Ressource har vi ønsket at

Læs mere

AT 3.1 2015. august 2015 / MG

AT 3.1 2015. august 2015 / MG AT 3.1 2015 august 2015 / MG TIDSPLAN Uge Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag 34 Introduktion til forløbet Vejledning om valg af emne og fag 35 Frist for valg af sag og fag kl. 9.45 Vejlederfordeling

Læs mere

NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK

NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK JUNI 2014 Engelsk på Nuuk Internationale Friskole Vi underviser i engelsk på alle klassetrin (1.-10. klasse). Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner

Læs mere

Brænd igennem med dit budskab

Brænd igennem med dit budskab Brænd igennem med dit budskab - et redskabskursus i formidling og kommunikation Gentofte Hovedbibliotek Den 27. april 2011 Amalie Jeanne Formål med kurset Formålet med kurset er, at deltagerne bliver klædt

Læs mere

Georgs Æske er en integreret institution med en vuggestuegruppe en børnehavegruppe og en specialgruppe.

Georgs Æske er en integreret institution med en vuggestuegruppe en børnehavegruppe og en specialgruppe. Læreplan 2006 Indeks Grundlaget for det pædagogiske arbejde i Georgs Æske Vores syn på læring Vores målsætning og værdigrundlag Hvordan arbejder vi Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer

Læs mere

Indhold. Hvad er et spørgsmål? 13 Hvad er et godt spørgsmål? 17 Hvem siger hvad til hvem? 21 Den, der spørger, leder samtalen 23

Indhold. Hvad er et spørgsmål? 13 Hvad er et godt spørgsmål? 17 Hvem siger hvad til hvem? 21 Den, der spørger, leder samtalen 23 Indhold Forord 9 Introduktion 12 Hvad er et spørgsmål? 13 Hvad er et godt spørgsmål? 17 Hvem siger hvad til hvem? 21 Den, der spørger, leder samtalen 23 1. Hvad er dit motiv? 29 Værdier og holdninger 31

Læs mere

Af Morten Novrup Henriksen. Et begreb

Af Morten Novrup Henriksen. Et begreb Mobning under lup Et mobbeoffer, en skurk, en næsepillende tilskuer og en uduelig leder. En stærk, en svag. Måske er diskursen og de mulige positioner i psykologernes tilgang til mobning ikke så konstruktive.

Læs mere

TESTPLAN: SENIORLANDS WEBSHOP

TESTPLAN: SENIORLANDS WEBSHOP TESTPLAN: SENIORLANDS WEBSHOP Indledning Vi vil i vores brugervenlighedsundersøgelse teste Seniorlands webshop 1. Vi vil teste hvor at webshoppen fungerer set ud fra en bruger af Internet. Vi vil blandt

Læs mere

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde Fremtidsseminar 2013 Definition af frivilligt arbejde Et stykke arbejde, der er kendetegnet ved: - Ikke lønnet, dog med mulighed for kompensation - Er frivilligt, dvs. at det udføres uden fysisk, retsligt

Læs mere

Medicotekniker-uddannelsen 25-01-2012. Vejen til Dit billede af verden

Medicotekniker-uddannelsen 25-01-2012. Vejen til Dit billede af verden Vejen til Dit billede af verden 1 Vi kommunikerer bedre med nogle mennesker end andre. Det skyldes vores forskellige måder at sanse og opleve verden på. Vi sorterer vores sanseindtryk fra den ydre verden.

Læs mere

Sådan skaber du tydelig kommunikation på smart og strategisk vis

Sådan skaber du tydelig kommunikation på smart og strategisk vis Sådan skaber du tydelig kommunikation på smart og strategisk vis Nemt, enkelt og overskueligt med 4 principper 2 Indhold INDHOLD... 3 VELKOMMEN... 5 DE 4 PRINCIPPER... 9 FORMÅL... 13 MOTIVATION... 17 SITUATION...

Læs mere

PS4 A/S. House of leadership. Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation.

PS4 A/S. House of leadership. Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation. PS4 A/S House of leadership Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation. Hvad tærer og nærer på danske medarbejderes motivation? Resultater af motivationsundersøgelse maj 2011 Konsulenthuset

Læs mere

Personprofil og styrker

Personprofil og styrker Personprofil og styrker Et redskab til at forstå dine styrker gennem din personprofil Indhold Dette værktøj er udviklet med henblik på at skabe sammenhæng mellem de 24 karakterstyrker udviklet af The VIA

Læs mere