Rådet for Socialt Udsattes undersøgelse af SUndhed og SYgelighed blandt socialt udsatte i Danmark SUSY UDSAT

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Rådet for Socialt Udsattes undersøgelse af SUndhed og SYgelighed blandt socialt udsatte i Danmark SUSY UDSAT"

Transkript

1 Rådet for Socialt Udsattes undersøgelse af SUndhed og SYgelighed blandt socialt udsatte i Danmark Sundhedsprofil for socialt udsatte i Danmark 27 Syddansk Universitet

2 Sundhedsprofil for socialt udsatte i Danmark 27 Pia Vivian Pedersen, Anne Illemann Christensen, Ulrik Hesse og Tine Curtis. Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet. Copyright Rådet for Socialt Udsatte. København, april 28. Gengivelse af uddrag, herunder figurer, tab og citater er tilladt mod tydelig kildeangivelse. Skrifter, der omtaler, anmelder, citerer henviser til nærværende publikation, bedes sendt til Rådet for Socialt Udsatte. Rapporten kan erhverves ved henvendelse til: Rådet for Socialt Udsatte Holmens Kanal København K Tlf

3 Forord Hermed foreligger resultaterne fra Rådet for Socialt Udsattes spørgeskemaundersøgelse af SUndhed og SYgelighed blandt socialt udsatte i Danmark. I undersøgelsen beskrives forekomsten og fordelingen af sundhed og sygdom blandt socialt udsatte og forhold af betydning herfor, fx levekår, sundhedsvaner og adgangen til sundhedsvæsenet. Undersøgelsen følges senere på året op af en række supplerende analyser og af personlige interview med socialt udsatte borgere for yderligere at nuancere billedet af de udsattes sundhed. Gruppen af misbrugere, hjemløse, sindslidende og fattige er karakteriseret ved en markant dårligere sundhedstilstand end den øvrige del af befolkningen. Det kommer bl.a. til udtryk i dårlige tænder, fejlernæring, rygerlunger, kredsløbssygdomme mm., så vi står med en virkelig påtrængende udfordring foran os. Som samfund skylder vi at gøre noget her og nu for at forbedre de dårligst borgeres sundhed. I de senere år har regeringen sat danskernes sundhedstilstand under lup og har som målsætning at mindske den sociale ulighed i sundhed, men Rådet har en begrundet frygt for, at de socialt udsatte glemmes i bestræbelserne på at forbedre den almindelige befolknings levevilkår. Et godt eksempel på en sådan forglemmelse er regeringens kvalitetsreform fra august 27, som er kemisk renset, hvad angår de socialt udsatte. I de kommende år bliver den store udfordring derfor at skabe et rummeligt sundheds- og forebyggelsessystem, der kan nå de socialt udsatte samt levere de nødvendige sundhedsydelser til trods for målgruppens ofte afvigende adfærd. Udfordringen bliver ikke bare at gøre noget, men at gøre noget målrettet. Vi skal samtidig modvirke den tendens, der har været igennem de senere år med etablering af et parallelsystem, som de socialt udsatte modtager deres sundhedsydelser i. Udfordringen består i en integration af målgruppen og af de særlige sundhedsydelser, der er behov for i det almene sundhedssystem. Med resultaterne af har Rådet kortlagt de socialt udsattes sundhed på en række væsentlige parametre. Det er nu op til politikere og sundhedssektorens personale at være deres ansvar bevidst: Gør noget for de socialt udsattes sundhed og gør det rigtigt. er udarbejdet for Rådet for Socialt Udsatte og gennemført af en projektgruppe fra Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet, bestående af videnskabelig assistenter Pia Vivian Pedersen, Anne Illemann Christensen, Mette Tuxen Faber og Jens Kristoffersen, forskningsmedarbejder Ulrik Hesse samt forskningsleder Tine Curtis. Pia Vivian Pedersen og Anne Illemann Christensen har forestået sammenskrivningen af rapporten. Ulrik Hesse har forestået de statistiske analyser. Mette Tuxen Faber og Jens Kristoffersen har stået for udarbejdelsen af spørgeskemaet og har sammen med Pia Vivian Pedersen forestået dataindsamlingen. Tine Curtis har haft det overordnede ansvar for gennemførelsen af undersøgelsen. En særlig tak skal rettes til alle undersøgelsens svarpersoner samt medarbejdere på de forskellige væresteder, forsorgshjem og øvrige sociale tilbud for deres hjælp og velvilje i forbindelse med gennemførelsen af undersøgelsen. Uden denne velvilje var undersøgelsen aldrig blevet til noget. April, 28 Tine Curtis Forskningsleder, Statens Institut for Folkesundhed Syddansk Universitet Preben Brandt Formand, Rådet for Socialt Udsatte 3

4 4

5 Indholdsfortegnelse Sammenfatning og konklusioner for undersøgelsen...7 Metode og materiale Formål Udvikling af spørgeskema Dataindsamling...12 Beskrivelse af data...12 Sammenligning med den danske befolkning... 2 Opbygning af rapport...21 Gennemgang af standardopslag...21 Kapitel 2. Sundhed og helbredsrelateret livskvalitet...23 Opsamling sundhed og helbredsrelateret livskvalitet Kapitel 3. Sundhedsadfærd...33 Opsamling sundhedsadfærd...45 Kapitel 4. Sygelighed...47 Opsamling sygelighed...71 Kapitel 5. Brug af sundhedsvæsnet...73 Opsamling brug af med sundhedsvæsnet Kapitel 6. Generel trivsel Opsamling generel trivsel...16 Kapitel 7. Sociale relationer Opsamling sociale relationer Kapitel 8. Økonomi og arbejde Opsamling økonomi og arbejde Kapitel 9. Sundhed og sygelighed blandt særlige grupper af socialt udsatte Opsamling sundhed og sygelighed blandt særlige grupper af socialt udsatte

6 6

7 Sammenfatning og konklusioner for undersøgelsen Nærværende rapport beskriver resultaterne fra Rådet for Socialt Udsattes spørgeskemaundersøgelse af SUndhed og SYgelighed blandt socialt udsatte i Danmark. I undersøgelsen beskrives forekomsten og fordelingen af sundhed og sygdom blandt socialt udsatte og forhold af betydning herfor, fx levekår, sundhedsvaner og adgangen til sundhedsvæsnet. Rapporten er en del af -undersøgelsen, som foruden spørgeskemaundersøgelsen består af en registerundersøgelse samt personlige interviews med socialt udsatte borgere med henblik på yderligere at nuancere billedet af de socialt udsattes sundhed. Undersøgelsen er baseret på selvadministrerede spørgeskemaer uddelt til socialt udsatte på ca. 12 væresteder, herberger, forsorgshjem, permanente botilbud og andre sociale tilbud i end 4 danske byer. I alt har 129 personer besvaret spørgeskemaet. Undersøgelsen har til formål at beskrive sundheds- og sygelighedstilstanden blandt socialt udsatte og sammenligne denne med den almindelige danske befolkning. I rapporten sammenlignes analyserne af svarene fra de socialt udsatte, der har deltaget i, derfor med sundheds- og sygelighedstilstanden i den almindelige danske befolkning, som den fremstår i Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 25 (-25). En tidligere rapport til Rådet for Socialt Udsatte (Rådet for Socialt Udsattes småskriftserie nr.6/27, Hvad ved vi om socialt udsattes sundhed?) har beskrevet særlige analyser af sundheds- og sygelighedstilstanden blandt de dårligst svarpersoner i 25; tallene fra denne tidligere rapport benyttes ligeledes til sammenligning med. I de følgende afsnit gennemgås hovedresultaterne inden for de enkelte områder, der er beskrevet i rapporten. Svarene fra spørgeskemaundersøgelsen er i hovedparten af rapporten dels vist som andel af alle svarpersoner ( ), dels opgjort særskilt for de socialt udsatte grupper:, sindslidende, hjemløse, stofmisbrugere og fattige. Endvidere vises andelen blandt de øvrige svarpersoner i ( ), der ikke indgår i nogle af de socialt udsatte grupper. Da hver svarperson ofte hører til i flere grupper, eksempelvis fordi svarpersonen svarer ja til at være hjemløs og samtidig oplyser at have en sindslidelse, både kan kategoriseres som fattig på baggrund af oplysninger om økonomiske problemer og oplyser at have et alkoholmisbrug, kan hver svarperson optræde i flere grupper i disse analyser. Sundhed og helbredsrelateret livskvalitet Svarpersonerne i har markant dårligere sundhed og helbredsrelateret livskvalitet end svarpersonerne i -25 og de dårligst i -25. Dette gælder i forhold til andelen, der har et godt virkelig godt selvvurderet helbred, andelen, der ofte føler sig stresset i dagligdagen, andelen, der aldrig kun lidt af tiden har været fuld af energi og andelen, der altid det meste af tiden har følt sig træt. Gruppen af fattige har dårligere sundhed og helbredsrelateret livskvalitet end de andre grupper af socialt udsatte. Overordnet har kvinder dårligere sundhed og helbredsrelateret livskvalitet end mænd. Det gælder endvidere, at andelen, der ofte føler sig stresset i dagligdagen, samt andelen, der altid det meste af tiden har følt sig træt, falder med stigende alder. Desuden har kontanthjælpsmodtagere og førtidspensionister overordnet dårligere sundhed og helbredsrelateret livskvalitet end personer med lønnet job anden indtægtskilde. Sundhedsadfærd Overordnet har svarpersonerne i oftere end svarpersonerne i -25 og de dårligst i -25 en sundhedsadfærd, der giver risiko for udvikling af sygdom. Der er en større andel, der er storrygere og aldrig sjældent spiser frugt. Endvidere er der kun en relativt lille andel, der spiser morgenmad dagligt, og en stor andel, der ikke dyrker motion. Den uhensigtsmæssige sundhedsadfærd ses i alle grupper af socialt udsatte, men gruppen af alkoholmisbrugere, stofmisbrugere og fattige har overordnet den mest uhensigtsmæssige sundhedsadfærd. Der er en 7

8 større andel blandt kvinder end mænd, der er storrygere, og har fixet inden for det sidste år, men til gengæld er andelen, der har brugt hash, andelen, der hver dag har drukket end fem genstande, og andelen, der aldrig sjældent spiser frugt, større blandt mænd end blandt kvinder. I relation til alder ses en tendens til en uhensigtsmæssig sundhedsadfærd blandt yngre end ældre med hensyn til kost, brug af hash samt dét at have fixet inden for det sidste år. Svarpersoner med længst uddannelse har generelt en hensigtsmæssig sundhedsadfærd end svarpersoner med kortest uddannelse. Der ses endvidere en tendens til, at andelen med en uhensigtsmæssig sundhedsadfærd er større blandt kontanthjælpsmodtagere og førtidspensionister end personer med lønnet job anden indtægtskilde. Sygelighed Sygdom og sygelighed er i nærværende rapport defineret som forekomst af langvarig sygdom, forekomst af specifikke sygdomme og forekomst af smerter og problemer inden for en 14-dages periode. Analyserne viser, at sygeligheden er markant større blandt de forskellige grupper af socialt udsatte end blandt svarpersonerne i -25 og de dårligst i -25. Blandt de socialt udsatte grupper har især sindslidende, stofmisbrugere og fattige en relativt høj forekomst af de forskellige sygelighedsindikatorer. Generelt ses det også, at andelen, der har en specifik sygdom et helbredsproblem, har specifikke smerter problemer, er aktivitetsbegrænset på grund af sygdom, er større blandt kvinder end blandt mænd. Denne tendens ses i alle grupper af socialt udsatte. Endelig ses også, at forekomsten af sygelighed ikke overraskende er højest blandt førtidspensionister og desuden er høj blandt kontanthjælpsmodtagere, mens andelen er lavest blandt personer med et lønnet job. Brug af sundhedsvæsnet Brug af sundhedsvæsnet omfatter de socialt udsattes kontakt til praktiserende læge og andre behandlere samt deres brug af medicin. Overordnet er der en større andel blandt de socialt udsatte grupper, der har haft kontakt med praktiserende læge inden for de seneste tre måneder, og som bruger forskellige former for medicin, sammenlignet med svarpersonerne i -25 og de dårligst i -25. I grupperne af socialt udsatte har mellem hver tredje og hver fjerde svarperson været i kontakt med sundhedsteam, gadesygeplejerske sundhedsklinik inden for den sidste måned. Omkring halvdelen af svarpersonerne i har været til tandlæge inden for det sidste år. Svarpersonerne i har generelt været mindre i kontakt med sundhedsvæsenet end grupperne af socialt udsatte. Der er en større andel blandt kvinder end mænd, der tager forskellige former for medicin, og som har været i kontakt med praktiserende læge, vagtlæge, tandlæge og indlagt på et hospital. Generel trivsel Generel trivsel omhandler de socialt udsattes oplevelse af forskellige aspekter i hverdagslivet, som kan have betydning for deres generelle livskvalitet. De socialt udsatte gruppers generelle trivsel er overordnet set dårlig, og de trives markant dårligere sammenlignet med svarpersonerne i - 25 og de dårligst i -25 i forhold til de trivselsindikatorer, hvor en sammenligning har været mulig. Den relativt dårlige trivsel blandt grupperne af socialt udsatte ses i forhold til alle trivselsfaktorer: opfyldelsen af vigtige behov i tilværelsen, tandstatus, selvmordsforsøg samt vold og seksuelle overgreb. Blandt de forskellige grupper af socialt udsatte trives især stofmisbrugere og fattige dårligt. Andelen, der trives dårligt, falder overordnet set med alderen. Det vil sige, at en større blandt de to yngste aldersgrupper end blandt de to ældste aldersgrupper ikke får opfyldt vigtige behov i tilværelsen, har forsøgt selvmord og har været udsat for vold og seksuelle overgreb. Der ses endvidere den tendens, at kontanthjælpsmodtagere og førtidspensionister trives dårligere end personer med lønnet job og personer med anden indtægtskilde. I forhold til tandstatus samt de trivselsfaktorer, der vedrører opfyldelsen af vigtige behov i tilværelsen, trives enlige (skilte/ugifte/ enkestand) dårligere end gifte/ og personer, der har en kæreste, som de ikke bor sammen med. Der er en markant større andel blandt kvinder end blandt mænd, der har været udsat for vold og seksuelle overgreb. 8

9 Sociale relationer De socialt udsatte grupper har overordnet set markant dårligere sociale relationer sammenlignet med svarpersonerne i -25 og de dårligst i -25. Dog er der en højere andel blandt de socialt udsatte, der dagligt næsten dagligt ser venner og bekendte. Især gruppen af fattige har dårlige sociale relationer. Blandt svarpersonerne i har gruppen af enlige (skilte/ugifte/enkestand) dårligere sociale relationer end gifte/ personer, der har en kæreste, som de ikke bor sammen med. Der ses endvidere en tendens til, at andelen med dårlige sociale relationer er større blandt kontanthjælpsmodtagere og førtidspensionister end blandt personer med et lønnet job. Økonomi og arbejde Overordnet ses det, at andelen, der har modtaget penge fra det offentlige i form af kontanthjælp og førtidspension er høj blandt alle grupper af socialt udsatte, og især stofmisbrugere og fattige får penge fra familie, venner og lignende samt fra kriminalitet. Der er kun en lille andel blandt de socialt udsatte grupper, der har et lønnet fuldtidsarbejde. Samtidig hermed mener omkring halvdelen af svarpersonerne i, at det er særdeles vigtigt, at man kan klare sig selv økonomisk. Der er ikke overraskende en sammenhæng mellem job og uddannelse, således at andelen med lønindtægt og lønnet fuldtidsarbejde stiger med stigende uddannelse. En større andel gifte har haft lønindtægt, mens en større andel enlige (skilte/ugifte/enkestand) har modtaget førtidspension og fået penge af familie, venner og lignende. I relation til alder ses det, at andelen, der har modtaget henholdsvis kontanthjælp, førtidspension, penge fra familie, venner og lignende penge fra kriminalitet, falder med alderen. Sundhed og sygelighed blandt særlige grupper af socialt udsatte I modsætning til ovenstående analyser opgøres spørgeskemaundersøgelsens svar i dette kapitel i grupper, der er gensidigt udelukkende, således at hver svarperson kun kan optræde i én af grupperne. Kapitlet omfatter dels analyser af grupper med forskellige kombinationer af belastende livsomstændigheder: Alene sindslidende, hjemløse uden misbrug, hjemløse med misbrug, ikkehjemløse misbrugere og resten (personer, der ikke opfylder nogen af de nævnte kriterier). Dels omfatter kapitlet analyser, hvor svarene er opgjort i forhold til grupper baseret på antallet af belastende livsomstændigheder for den pågældende svarperson. I forhold til grupperne med forskellige kombinationer af belastende livsomstændigheder ses det, at især hjemløse misbrugere og ikke-hjemløse misbrugere skiller sig ud ved overordnet set at have en dårlig sundhedstilstand, stor sygelighed og dårlig trivsel sammenlignet med personer, der alene er sindslidende hjemløse uden misbrug. Restgruppen, dvs. personer som ikke opfylder nogen af de nævnte kriterier, har ikke overraskende den bedste sundhedstilstand. Herefter følger gruppen af hjemløse, der ikke er misbrugere. Der er således stor forskel på sundheds- og sygelighedstilstanden blandt hjemløse, der ikke er misbrugere, og hjemløse, der er misbrugere, forstået således, at hjemløse misbrugeres sundhedstilstand er markant dårligere. Ser man på sundheds- og sygelighedstilstanden blandt grupper med forskelligt antal belastende livsomstændigheder, viser der sig det overordnede mønster, at sundheden og den helbredsrelaterede livskvalitet, sundhedsadfærden, sygeligheden og trivselen forværres trinvist, når antallet af belastende livsomstændigheder stiger. Konklusion Sammenfattende er de socialt udsatte grupper på alle målene for sundheds- og sygelighedstilstand dårligere stillet sammenlignet med svarpersonerne i -25 og gruppen af de dårligst i -25. Blandt de socialt udsatte grupper er fattige og til dels alkoholmisbrugere og stofmisbrugere de grupper, som er dårligst stillet. Gennemgående har gruppen det sundhedsmæssigt bedre end grupperne af socialt udsatte. Kvinderne i har oftere sygdomme, smerter og helbredsproblemer end mændene, og en større andel kvinder er aktivitetsbegrænset på grund af sygdom, tager medicin og har været i kontakt med sundhedsvæsnet. Der er en markant større andel blandt kvinder, der har været udsat for vold og seksuelle overgreb. En 9

10 større andel i de to yngste aldersgrupper end i de to ældste aldersgrupper føler sig ofte stresset i dagligdagen, føler sig altid det meste af tiden træt og har en uhensigtsmæssig sundhedsadfærd i forhold til kost, brug af hash og dét at have fixet inden for det seneste år. De to yngste aldersgrupper trives samtidig også dårligere end de to ældste svarpersoner. Svarpersoner, der er gifte/ har en kæreste, som de ikke bor sammen med, trives bedre og har bedre sociale relationer end enlige (skilte/ugifte/enkestand). I relation til uddannelse har svarpersoner med længst uddannelse det bedre i forhold til sundhed og sygelighed sammenlignet med svarpersoner med kortest uddannelse. Kontanthjælpsmodtagere og førtidspensionister er dårligere stillet end personer med lønnet job anden indtægtskilde. Sundhedstilstanden blandt hjemløse misbrugere er markant dårligere end sundhedstilstanden blandt hjemløse, der ikke er misbrugere. Sundhedstilstanden forværres trinvist, når antallet af belastende livsomstændigheder stiger. 1

11 Metode og materiale Formål Rådet for Socialt Udsatte har bedt Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet (SIF) gennemføre en undersøgelse for at belyse sundheds- og sygelighedstilstanden blandt socialt udsatte. Undersøgelsen består af flere delprojekter, herunder et litteraturstudium og analyser af eksisterende undersøgelser vedrørende socialt udsattes sundhed: Hvad ved vi om socialt udsattes sundhed? (1). I nærværende rapport beskrives resultater af en spørgeskemaundersøgelse,, gennemført i 27. Formålet med spørgeskemaundersøgelsen er at beskrive forekomsten og fordelingen af sundhed og sygelighed blandt socialt udsatte samt at sammenligne denne med den almindelige danske befolkning. Rådet definerer socialt udsatte som hjemløse, alkohol og stofmisbrugere, prostituerede, sindslidende og andre (2). Udvikling af spørgeskema Der var tre væsentlige kriterier, der skulle opfyldes, i forbindelse med udviklingen af spørgeskemaet: Identifikation af målgrupper: Det var vigtigt, at spørgeskemaet indeholdt spørgsmål, der kunne identificere de forskellige grupper, der indgår i, da det skulle være muligt at lave separate analyser for de grupper, der indgår i Rådets definition af socialt udsatte: hjemløse, prostituerede, sindslidende, alkohol- og stofmisbrugere. Meningsfuldhed: Spørgsmålene skulle give mening og være relevante i forhold til de persongrupper, der skulle deltage i undersøgelsen. Spørgsmålene skulle omhandle forhold og situationer, der afspejler levevilkår og livsstil blandt socialt udsatte. Ud over de spørgsmål, der normalt anvendes i de danske sundheds- og sygelighedsundersøgelser (-undersøgelserne) har det derfor været nødvendigt at udvikle nye spørgsmål, der vedrører de udsatte gruppers livssituation. Sammenlignelighed: Spørgsmålene skulle gøre det muligt at sammenligne sundheds- og sygelighedstilstanden mellem socialt udsatte og den øvrige del af befolkningen. Det har derfor været væsentligt, at så mange spørgsmål som muligt blev sammenlignelige med spørgsmål fra -undersøgelserne, og spørgsmålene er derfor blevet udvalgt, så de dels omhandler så mange ens dimensioner som muligt og dels er så enslydende som muligt. Spørgeskemaet er udviklet af SIF på baggrund af resultaterne fra en litteraturstudium (1) og møder med Rådet for Socialt Udsatte. I udviklingen af spørgeskemaet blev der taget udgangspunkt i spørgsmål fra -undersøgelserne og det modelspørgeskema, som SIF anvender til at udarbejde kommunale sundhedsprofiler. Endelig blev der hentet inspiration fra ASI (Addiction Severity Index) og Familie- og arbejdsmarkedsforvaltningens evalueringsrapport for Sundhedsprojektet, Mændenes Hjem og Kontaktstedet Forchhammersvej. Servicestyrelsens enhed for socialt udsatte voksne bidrog også med nyttige kommentarer til spørgeskemaets indhold. Efter Rådet for Socialt Udsattes ønske blev der bl.a. inkluderet supplerende spørgsmål om kontakt til sundhedsvæsenet, nationalitet og boligsituation. Rådet for Socialt Udsatte lagde også vægt på, at der i spørgsmålet om specifikke sygdomme blev inkluderet sygdomskategorier, der er særligt relevante for socialt udsatte. Fra de øvrige fageksperter på området, som SIF havde kontakt med, blev det foreslået også at inddrage spørgsmål om ensomhed og isolation, fysisk vold og seksuelle overgreb. 11

12 Spørgeskemaet omfatter følgende emner: Personlige forhold - herunder oprindelsesland, køn, alder, bopæl etc. Sundhed herunder opfattelse af eget helbred, fysisk aktivitet, kost, højde og vægt, rygning, alkohol og brug af narkotiske stoffer. Sygdom og smerter herunder specifikke spørgsmål angående sindslidelse. Kontakt til sundhedsvæsen. Generel trivsel herunder bl.a. spørgsmål om bad, tøjvask samt hvorvidt der er råd til at købe mad. Vold og seksuelle overgreb. Kontakt med andre mennesker. Økonomi, uddannelse og evt. arbejde. Dataindsamling I spørgeskemabaserede befolkningsundersøgelser inviteres befolkningen til at deltage via et brev til deres adresse. Det kan selvsagt ikke lade sig gøre, når de personer, man ønsker at invitere, bl.a. omfatter hjemløse. Derfor var dataindsamlingsstrategien i at møde svarpersoner i det miljø, hvor de færdes, herunder væresteder, herberger, varmestuer, natcaféer, forsorgshjem, institutioner, permanente botilbud og andre sociale tilbud (fremover benævnes denne række af deltagende steder som væresteder, herberger, institutioner mv.) I alt blev der samlet spørgeskemaer ind i end 4 byer fra end 12 væresteder, herberger, institutioner mv. Indledningsvis blev der i samråd med Rådet for Socialt Udsatte udvalgt en række centrale personer fra de fem største byer, der modtog et brev i slutningen af februar 27. Brevet indeholdt en orientering om og en beskrivelse af den valgte tilgang. Brevet var vedlagt skriftligt materiale om undersøgelsen og en liste over væresteder, herberger, institutioner mv., som var tiltænkt som dataindsamlingssteder. Et par uger senere blev der sendt et orienterende brev til alle væresteder, herberger, institutioner mv. om undersøgelsen. Her blev det beskrevet, hvad undersøgelsen gik ud på og hvilke målgrupper, der skulle inddrages. Brevet var også en appel til personale og frivillige om hjælp til at gennemføre undersøgelsen. Endelig blev der orienteret om informationsmøder, der blev afholdt i de fem store byer i løbet af marts og april 27. Invitationen til informationsmøder blev sendt i midten af marts. Der blev arrangeret møder i Esbjerg, Århus, Aalborg og Odense og to møder i København. Derudover blev der afholdt særskilte informationsmøder på udvalgte store institutioner - Mændenes Hjem på Vesterbro, Specialinstitutionen Forchhammersvej på Frederiksberg, KABS (behandlingscenter for stofmisbrugere) i Glostrup og Forsorgshjemmet Saxenhøj i Sakskøbing. Endelig udtrykte Fredericia Kommune interesse for at medvirke i projektet, og derfor blev der også afholdt et særskilt informationsmøde med dem. Dataindsamlingen forløb fra april til november 27. SIF har løbende i perioden været i kontakt med dataindsamlingsstederne, og det overordnede billede var, at langt de fleste væresteder, herberger, institutioner mv. bakkede op om undersøgelsen, men at det var tidskrævende at indsamle spørgeskemaer og hjælpe personer med at udfylde spørgeskemaet. Derfor blev der i oktober 27 ansat fire interviewere to i København og to i Aalborg. I alt er der indkommet 1348 skemaer, hvilket er lidt færre end de 15, der blev sigtet mod. Beskrivelse af data Ud af de 1348 skemaer, SIF modtog, er der i nærværende rapport brugt besvarelser fra de 129 personer, der i stort nok omfang har udfyldt skemaet. Som inklusionskriterier har vi brugt, at svarpersonerne som minimum skulle have udfyldt spørgsmål om: 12

13 køn alder ( have oplyst CPR-nummer) skoleuddannelse samlivsstatus. I forhold til formålet, som var at beskrive hjemløse, alkohol- og stofmisbrugere, prostituerede samt sindslidende, har vi i indeværende rapport måttet se bort fra prostituerede, da antallet af personer, der i spørgeskemaet angav, at de tjente penge ved prostitution, var ganske lille. Til gengæld indgår i afrapporteringen en gruppe, der er karakteriseret som fattige. Endvidere var det h ikke muligt at afrapportere særskilt for svarpersoner, der ikke er født i Danmark, da grupperne var for små. Tabel 1.1. viser fordelingen af fødeland blandt svarpersoner, der ikke er født i Danmark. Det ses, at den største andel er født i Grønland (37,4 %). Tabel 1.1 Fordeling af fødeland blandt svarpersoner, der ikke er født i Danmark. Antal Procent Grønland 61 37,4 Mellemøsten 34 2,9 Norden 33 2,3 Østen 13 8, Østeuropa 1 6,1 Vesteuropa 7 4,3 Nordamerika 3 1,8 Sydamerika 2 1,2 I alt I nærværende sundhedsprofil har vi defineret følgende grupper: : personer, der har angivet, at de drikker alkohol hver dag næsten hver dag, og samtidig har angivet, at de sidste gang, de drak, drak end fem genstande. Sindslidende: personer, der har angivet, at de har en sindslidelse, lider af kronisk angst depression har anden psykisk lidelse dårlige nerver. : personer, der har angivet, at de den sidste måned har boet enten på herberg, pensionat forsorgshjem som har boet på gaden ingen bolig har haft den sidste måned. : personer, der har angivet, at de inden for den sidste måned har indtaget amfetamin, kokain, LSD, heroin andre stoffer illegalt har indtaget Metadon, Subutex, Rohypnol Ketogan. : personer, der har angivet, at de ofte ikke får mad nok, fordi de ikke har råd. : en restgruppe, som ikke angiver noget af ovenstående. Grupperne er, på nær restgruppen, ikke gensidigt udelukkende. er ikke socialt udsat jævnfør Rådet for Socialt Udsattes definition. Men det skal påpeges, at spørgeskemaerne alene har været besvaret af personer, der har deres gang på væresteder, herberger, institutioner mv., og at målgruppen for undersøgelsen tydeligt var beskrevet som socialt udsatte. Personerne i gruppen er således blandt målgrupperne for rapporten. Gruppen har på de fleste sundhedsmæssige områder det bedre end grupperne af socialt udsatte. Eksempelvis er der i forhold til selvvurderet helbred en større andel, der har et 13

14 virkelig godt godt selvvurderet helbred, blandt end blandt de socialt udsatte grupper. Tabel 1.2 viser, hvor stor en andel, der er henholdsvis alkoholmisbrugere, sindslidende, hjemløse, stofmisbrugere, fattige og. Som det fremgår sumr procenterne til end 1, hvilket altså skyldes, at grupperne ikke er gensidigt udelukkende, og at mange svarpersoner indgår i end én gruppe. Tabel 1.2 Andel af udsatte grupper. Procent 25,4 Sindslidende 49,5 29, 32,2 14, 18,4 I et særskilt kapitel (kapitel 9) analyseres svarene i grupper, der er gensidigt udelukkende, således at hver svarperson kun indgår i én af grupperne. Disse grupper er defineret på baggrund af kombinationer af belastende livsomstændigheder ud fra to principper: at belyse kombinationer af belastende livsomstændigheder i grupper adskilt på følgende måde; o personer, der har angivet, at de er sindslidende men ikke er hverken alkoholmisbrugere, stofmisbrugere hjemløse o personer, der er hjemløse men hverken er stofmisbrugere alkoholmisbrugere o personer, der er hjemløse og er alkoholmisbrugere og/ stofmisbrugere o personer, der ikke er hjemløse og er alkoholmisbrugere og/ stofmisbrugere o personer, der ikke er noget af ovenstående (herefter benævnt resten ) at belyse betydningen af summen af belastende livsomstændigheder, en person er udsat for. Belastende livsomstændigheder dækker her over alkoholmisbrug, sindslidelse, hjemløshed, stofmisbrug og fattigdom: o ingen belastende livsomstændigheder o én belastende livsomstændigheder o to belastende livsomstændigheder o tre flere belastende livsomstændigheder En oversigt over, hvor store grupperne er, er samlet i tabel

15 Tabel 1.3 Andel med forskellige kombinationer af belastende livsomstændigheder og forskelligt antal belastende livsomstændigheder. Forskellige kombinationer af belastende livsomstændigheder Forskelligt antal belastende livsomstændigheder Procent Alene sindslidende 17,8 uden misbrug 12,5 med misbrug 16,5 Ikke-hjemløse misbrugere 33,7 Resten 19,5 Antal 129 Ingen 18,4 1 36, 2 28,1 3 flere 17,4 Antal 129 Tabel 1.4 viser fordelingen af svarpersonerne i forhold til køn og alder samlet set og blandt de forskellige socialt udsatte grupper. Langt flere mænd (72,1 %) end kvinder (27,9 %) har besvaret spørgeskemaet. Andelen af mænd er større i alle grupper af socialt udsatte, men kønsforskellen er mest udtalt blandt alkoholmisbrugere og hjemløse. Blandt sindslidende og stofmisbrugere er der en ensartet kønsfordeling. Den markante kønsforskel i findes i lignende studier i Danmark. Eksempelvis er der i undersøgelsen Hjemløshed i Danmark 27 fundet en kønsfordeling på 8% mænd og 2 % kvinder (3). Ligeledes viser statistik fra Ankestyrelsen, at hver fjerde, der bruger botilbud, er kvinde (4). Den markante kønsforskel kan måske forklares med, at kvinder af traditionelle og kulturelle grunde ikke i samme grad som mænd bruger den slags sociale tilbud, som denne undersøgelsen er foregået i. Aldersfordelingen blandt alle svarpersonerne i og i de forskellige socialt udsatte grupper ses ligeledes i tabel 1.3. Mere end 6 % er i alderen år, og blot 15,4 % er 55 år ældre. Blandt de forskellige socialt udsatte grupper er der store aldersforskelle. Således er stofmisbrugere og fattige markant yngre end de andre udsatte grupper. Næsten end tredjedel af stofmisbrugere og fattige er mellem år. At stofmisbrugere generelt er yngre end de andre socialt udsatte grupper skal ses i lyset af, at stofmisbrugere har en 15 gange større risiko for at dø end personer på deres egen alder, som ikke misbruger stoffer. dør desuden meget unge; gennemsnitslevealderen er på ca. 36 år (5). I gruppen af alkoholmisbrugere er der flest ældre, idet 5 % er i alderen år. Ligeledes er gruppen ældre end de andre grupper, der har besvaret spørgeskemaet. Aldersinddelingen er konstrueret, så der dels var en yngre gruppe og dels en ældre gruppe, og der samtidig er respondenter nok i hver aldersgruppe. Undersøgelsens yngste deltager var 15 år gammel, og den ældste var 76 år gammel. Gennemsnitsalderen for de forskellige grupper af socialt udsatte er endvidere beregnet. Blandt svarpersonerne i er gennemsnitsalderen 43,7 år. Den højeste gennemsnitsalder ses blandt alkoholmisbrugere (45,1 år) og den laveste blandt fattige (3,8 år). Blandt sindslidende er gennemsnitsalderen 42,7 år, blandt hjemløse er den 4,3 år og blandt stofmisbrugere er den 39,4 år. I gruppen er gennemsnitsalderen 43,3 år (data ikke vist). 15

16 Tabel 1.4. Køns- og aldersfordeling blandt svarpersonerne i. Sindslidende Antal % Antal % Antal % Antal % Antal % Antal % Antal % Mænd 93 72, , , , , , ,2 Kvinder 36 27,9 5 15, , , , , ,8 I alt år , 44 13, , , , , 47 19, år , , , , , , 61 25, år 49 31, , , , , , , år , ,2 67 1, , 21 5,1 13 7, ,5 I alt Tabel 1.5 viser fordelingen blandt alle svarpersoner i, de forskellige socialt udsatte grupper og gruppen for de tre socioøkonomiske variabler, der er brugt i nærværende rapport. Samlivsstatus er en variabel, der er dannet ud fra spørgsmålene om ægteskabelig status, samt om man har en kæreste, og hvorvidt man bor sammen med en kæreste. Uddannelse er genereret ud fra tre spørgsmål om skolegang og ungdomsuddannelse. Den laveste kategori er mindre og den højeste er ungdomsuddannelse. Endvidere er der dannet en variabel, der beskriver, hvilke indtægtskilder svarpersonerne har haft inden for den sidste måned. I spørgsmålet om, hvorfra man den sidste måned har fået sine indtægter, er det for den enkelte svarperson muligt at svare på flere former for indtægtskilder. Variablen består af fire grupper: lønindtægt (herunder også salg af Hus Forbi), kontanthjælp, førtidspension og anden indtægtskilde. Anden indtægtskilde omfatter personer, der ikke har haft en lønindtægt, har modtaget kontanthjælp førtidspension. Kategorien dækker således over følgende indtægtskilder: SU (i alt 5 personer har svaret, at de har modtaget SU i den seneste måned), arbejdsløshedsdagpenge (22 personer), aktivering/løn med tilskud (28 personer), sygedagpenge (27 personer), revalidering (25 personer), penge fra familie, venner og lignende (96 personer), prostitution (11 personer), kriminalitet (94 personer) og tiggeri (42 personer). Der er ikke gennemført separate analyser for grupper, der har oplyst kriminalitet og prostitution på grund af for få svar. Langt størstedelen af svarpersonerne i er enlige (skilte/ugifte/enkestand) (72,5 %), til sammenligning gælder dette blot 3,1 % i Danmark (6) (tabel 1.4). Den største andel enlige ses blandt de hjemløse (77,3 %) og den mindste i gruppen (61,8 %). Hver femte i gruppen er gift, hvor det blot gælder hver tiende i de forskellige socialt udsatte grupper. I alt 34, % i har mindre, den største andel ses blandt alkoholmisbrugere (tabel 1.4). Blandt svarpersoner i er andelen, der har ungdomsuddannelse, 36,7 %. Den mindste andel ses blandt stofmisbrugere (3,8 %) og den største i gruppen (38,7 %). Der er generelt ikke store uddannelsesmæssige forskelle mellem de forskellige socialt udsatte grupper. Tabel 1.5 viser endvidere fordelingen af svarpersonernes indtægtskilder. For alle grupper gælder, at den største andel modtager kontanthjælp, og den mindste andel har haft lønnet job inden for den sidste måned. Men der er stor variation; således modtager næsten 6 ud af 1 fattige kontanthjælp, hvor det gælder for lidt end hver tredje sindslidende og blandt. 16

17 I alt 37,8 % af svarpersonerne i modtager førtidspension, hvor den største andel ses blandt de sindslidende og den mindste andel blandt fattige. Mere end hver femte blandt har inden for den sidste måned haft lønnet job, hvor det gælder hver tiende svarperson i og hver 16. sindslidende. Tabel 1.5 Samlivsstatus, uddannelse og indtægtskilde i. Sindslidende Antal % Antal % Antal % Antal % Antal % Antal % Antal % ,1 32 9, ,8 3 8, 5 12, 16 8,8 48 2,2 (ikke ) , , , 55 14, ,4 3 16, , , , , , , , ,8 I alt end , , , , , , ,5 9. el , , , , , , ,8 Ungdomsuddannelse , , , , , , ,7 I alt Lønnet job ,2 31 9,5 42 6, ,8 3 7,2 19 1,5 5 21, Anden indtægtskilde 126 9,8 33 1,1 45 7,1 32 8,6 29 7, 13 7, , Kontanthjælp , , , , , , 81 34, Førtidspension , , , , , , , I alt I kapitel 9 kombineres de belastende livsomstændigheder på to forskellige måder, som beskrevet tidligere. Tabel 1.6 viser køns- og aldersfordelingen blandt grupper med forskellige kombinationer af belastende livsomstændigheder. Andelen blandt mænd er især stor i gruppen, der alene er sindslidende og blandt hjemløse med misbrug, mens den mindst skæve kønsfordeling ses blandt ikkehjemløse misbrugere og i restgruppen. med misbrug og ikke-hjemløse med misbrug er de to kombinationer af belastende livsomstændigheder, der har de største andele i alderen år og de mindste andele i alderen år. Blandt hjemløse uden misbrug og i restgruppen er der en relativt større andel af årige. I disse grupper samt i gruppen, der alene er sindslidende, ses samtidig den mindste andel i alderen år. 17

18 Tabel 1.6 Køns- og aldersfordeling blandt grupper med forskellige kombinationer af belastende livsomstændigheder. Alene sindslidende uden misbrug med misbrug Ikke-hjemløse misbrugere Resten Antal % Antal % Antal % Antal % Antal % Antal % Mænd 93 72, , , , , ,2 Kvinder 36 27, , , , , ,8 I alt år , 42 18, , 55 25, ,6 51 2, år , , , , , , år 49 31, , , , , 76 3, år , , ,4 2 9, , ,2 I alt Andelen af enlige (skilte/ugifte/enkestand) blandt hjemløse uden misbrug er noget større end i som helhed (tabel 1.7). Blandt hjemløse med misbrug ses, at andelen, der er gift, er mindre end den tilsvarende andel i. Der er en mindre andel enlige (skilte/ugifte/enkestand) i restgruppen end i og grupperne med kombinationer af forskellige belastende livsomstændigheder. Tabel 1.7. Samlivsstatus, uddannelse og indtægtskilde blandt grupper med forskellige kombinationer af belastende livsomstændigheder. Alene Ikke-hjemløse Resten sindslidende uden misbrug med misbrug misbrugere Antal % Antal % Antal % Antal % Antal % Antal % , ,8 15 9, ,6 5 19,8 (ikke ) , , , , , , , , , , ,7 I alt ,8 49 3, , , ,3 9. el.1. Klasse , , , , ,3 Ungdomsuddannelse ,7 92 4, , , , ,3 I alt Lønnet job ,2 18 7,9 14 8,7 18 8,5 37 8, ,5 Anden indtægtskilde 126 9, ,1 22 1,3 29 6,7 52 2,6 Kontanthjælp , , , , , ,9 Førtidspension , , , , , I alt

19 Tabel 1.7 viser uddannelsesniveau blandt grupperne med forskellige kombinationer af belastende livsomstændigheder. Det ses, at den største andel har en ungdomsuddannelse. Dette med undtagelse af gruppen ikke-hjemløse misbrugere, hvor den største andel har en uddannelse mindre. Andelen med ungdomsuddannelse er størst i grupperne sindslidende (4,2 %) og hjemløse uden misbrug (42,9%). Det fremgår endvidere af tabel 1.7, at der i alle grupper defineret på baggrund af kombinationer af belastende livsomstændigheder ses en relativ lille andel, der har et lønnet job og anden indtægtskilde. I restgruppen har 15,5 % dog haft lønnet job inden for den sidste måned og 2,6 % har haft anden indtægtskilde. Blandt grupperne med forskellige kombinationer af belastende livsomstændigheder har omkring hver tiende haft lønnet job henholdsvis anden indtægtskilde inden for den seneste måned. Andelen, der modtager kontanthjælp, varierer meget mellem grupperne. Blandt personer, der alene er sindslidende, modtager 25,8 % kontanthjælp. Dette er væsentligt mindre end andelen i de andre grupper, hvor andelen er størst blandt hjemløse med misbrug (57,3 %). Tilsvarende store forskelle ses for andelene, der modtager førtidspension, hvor 59,4 % blandt personer, der alene er sindslidende, modtager førtidspension. Dette gælder ca. hver fjerde blandt de hjemløse med og uden misbrug. I kapitel 9 indgår endvidere analyser af betydningen af antallet af belastende livsomstændigheder for sundhed og sygelighed. Tabel 1.7 viser køns- og aldersfordelingen for grupperne med forskelligt antal belastende livsomstændigheder. Gruppen, der ikke er udsat for nogen belastende livsomstændigheder, er identisk med gruppen af. Denne gruppe har den skæveste kønsfordeling, hvor 84,8 % er mænd. Det er også den gruppe, der har den mest jævne aldersfordeling. Tabel 1.8 viser ligeledes, at jo flere belastende livsomstændigheder, des yngre er aldersfordelingen. Således er 16,6 % blandt svarpersoner, der er udsat for én belastende livsomstændighed, i alderen år, hvor den tilsvarende andel blandt svarpersoner, der er udsat for tre flere belastende livsomstændigheder, er 31,1 %. Tilsvarende er blot 3,6 % af svarpersonerne, der er udsat for tre flere belastende livsomstændigheder, i alderen år. Tabel 1.8 Køns- og aldersfordeling blandt grupper med forskelligt antal belastende livsomstændigheder (Gruppen Ingen er identisk med gruppen ). Antal belastende livsomstændigheder Ingen flere Antal % Antal % Antal % Antal % Antal % Mænd 93 72, , , , , Kvinder 36 27, , , , , I alt år , 47 19, , ,2 7 31, år , , , , , år 49 31, , , 11 3, , år , , , , 8 3,6 I alt Af tabel 1.9 fremgår det, at jo flere belastende livsomstændigheder svarpersonerne har, des mindre andel angiver, at de er gift. En lige så stor andel blandt de svarpersoner, der er udsat for tre flere belastende livsomstændigheder (18,2 %), som de svarpersoner, der ikke er udsat for nogen belastende livsomstændigheder, angiver, at de har en kæreste, som de ikke bor sammen med (18,1 %). Andelen af enlige er mindst blandt svarpersoner uden belastende livsomstændigheder. Der er ikke store forskelle med hensyn til uddannelsesniveau i forhold til antallet af belastende livsomstændigheder. I forhold til indtægtskilde ses, at jo flere belastende livsomstæn- 19

20 digheder, jo mindre andel angiver at have lønnet job den sidste måned, og jo flere angiver at have modtaget kontanthjælp den sidste måned. Andelen, der modtager førtidspension, er størst blandt de svarpersoner, der er udsat for enten én to belastende livsomstændigheder. Tabel 1.9 Samlivsstatus, uddannelse og indtægtskilde blandt grupper med forskelligt antal belastende livsomstændigheder. Antal belastende livsomstændigheder Ingen flere Antal % Antal % Antal % Antal % Antal % (ikke ) I alt el Ungdomsuddannelse I alt Lønnet job Anden indtægtskilde Kontanthjælp Førtidspension I alt Sammenligning med den danske befolkning Svarpersonerne i sammenlignes, hvor det har været muligt, med svarpersonerne i er en nationalt repræsentativ undersøgelse baseret på personlige interviews med i alt personer i alderen 16 år derover. I nærværende rapport indgår alene svarpersoner i alderen år i alt personer for at gøre aldersspektret sammenlignelig med aldersspektret i. Ved enkelte spørgsmål sammenlignes med en delstikprøve baseret på selvadministrerede spørgeskemaer, hvor antallet af svarpersoner er mindre. Endvidere sammenlignet svarpersonerne i med en gruppe af dårligt i -25. Sundhed og sygelighed i gruppen af dårligst i -25 er desuden afrapporteret særskilt i rapporten Hvad ved vi om socialt udsattes sundhed? (1). De dårligst i -25 er defineret ud fra følgende kriterier: personer med problematisk alkoholforbrug (personer, der i den sidste måned 1 flere gange har drukket mindst 5 genstande) psykisk svage (personer, der indenfor de sidste 14 dage har været meget generet af enten ængstelse, nervøsitet, uro, angst nedtrykthed, deprit, ulykkelig og samtidig ikke er erhvervsmæssigt beskæftiget) 2

Rådet for Socialt Udsattes undersøgelse af SUndhed og SYgelighed blandt socialt udsatte i Danmark SUSY UDSAT 2012

Rådet for Socialt Udsattes undersøgelse af SUndhed og SYgelighed blandt socialt udsatte i Danmark SUSY UDSAT 2012 Rådet for Socialt Udsattes undersøgelse af SUndhed og SYgelighed blandt socialt udsatte i Danmark Sundhedsprofil for socialt udsatte i Danmark og udviklingen siden 2007 Pia Vivian Pedersen Maria Holst

Læs mere

6 Sociale relationer

6 Sociale relationer Kapitel 6 Sociale relationer 6 Sociale relationer I litteraturen er det veldokumenteret, at relationer til andre mennesker har betydning for helbredet. Personer med stærke sociale relationer har overordnet

Læs mere

Rådet for Socialt Udsattes undersøgelse af SUndhed og SYgelighed blandt socialt udsatte i Danmark SUSY UDSAT 2012

Rådet for Socialt Udsattes undersøgelse af SUndhed og SYgelighed blandt socialt udsatte i Danmark SUSY UDSAT 2012 Rådet for Socialt Udsattes undersøgelse af SUndhed og SYgelighed blandt socialt udsatte i Danmark Sundhedsprofil for socialt udsatte i Danmark og udviklingen siden 2007 Pia Vivian Pedersen Maria Holst

Læs mere

Figur 2.2.1 Andel med højt stressniveau i forhold til selvvurderet helbred, langvarig sygdom og sundhedsadfærd. Køns- og aldersjusteret procent

Figur 2.2.1 Andel med højt stressniveau i forhold til selvvurderet helbred, langvarig sygdom og sundhedsadfærd. Køns- og aldersjusteret procent Kapitel 2.2 Stress 2.2 Stress Stress kan defineres som en tilstand karakteriseret ved ulyst og anspændthed. Stress kan udløse forskellige sygdomme, men er ikke en sygdom i sig selv. Det er vigtigt at skelne

Læs mere

Kapitel 9. Selvvurderet helbred, trivsel og sociale relationer

Kapitel 9. Selvvurderet helbred, trivsel og sociale relationer Kapitel 9 Selvvurderet helbred, t r i v s e l o g s o c i a l e relationer Kapitel 9. Selvvurderet helbred, trivsel og sociale relationer 85 Andelen, der vurderer deres helbred som virkelig godt eller

Læs mere

3 DANSKERNES ALKOHOLVANER

3 DANSKERNES ALKOHOLVANER 3 DANSKERNES ALKOHOLVANER Dette afsnit belyser danskernes alkoholvaner, herunder kønsforskelle og sociale forskelle i alkoholforbrug, gravides alkoholforbrug samt danskernes begrundelser for at drikke

Læs mere

Funktionsniveau blandt 60-årige og derover

Funktionsniveau blandt 60-årige og derover Anne Illemann Christensen Heidi Amalie Rosendahl Jensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Funktionsniveau blandt 60-årige og derover Resultater fra Sundhedsog sygelighedsundersøgelsen

Læs mere

Anne Illemann Christensen Heidi Amalie Rosendahl Jensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED.

Anne Illemann Christensen Heidi Amalie Rosendahl Jensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED. Anne Illemann Christensen Heidi Amalie Rosendahl Jensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED Seksuel sundhed Resultater fra Sundhedsog sygelighedsundersøgelsen 2013 Seksuel

Læs mere

Undersøgelsen definerer dårlig mental sundhed, som de 10 % af befolkningen som scorer lavest på den mentale helbredskomponent.

Undersøgelsen definerer dårlig mental sundhed, som de 10 % af befolkningen som scorer lavest på den mentale helbredskomponent. Mental sundhed blandt voksne danskere 2010. Analyser baseret på Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2005 Sundhedsstyrelsen 2010 (kort sammenfatning af rapporten) Baggrund og formål med undersøgelsen

Læs mere

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3):

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3): Liter Kapitel 5.3 Alkoholforbrug 5.3 Alkoholforbrug Alkohol er en af de kendte forebyggelige enkeltfaktorer, der har størst indflydelse på folkesundheden i Danmark. Hvert år er der mindst 3.000 dødsfald

Læs mere

Kapitel 14. Selvmordsadfærd

Kapitel 14. Selvmordsadfærd Kapitel 14 Selvmordsadfærd 14. Selvmordsadfærd Selvmordsadfærd er en fælles betegnelse for selvmordstanker, selvmordsforsøg og fuldbyrdede selvmord. Kapitlet omhandler alene forekomsten af selvmordstanker

Læs mere

Anne Illemann Christensen

Anne Illemann Christensen 7. Sociale relationer Anne Illemann Christensen Kapitel 7 Sociale relationer 7. Sociale relationer Tilknytning til andre mennesker - de sociale relationer - har fået en central placering inden for folkesundhedsvidenskaben.

Læs mere

Sammenfatning. Helbred og trivsel

Sammenfatning. Helbred og trivsel Sammenfatning Statens Institut for Folkesundhed (SIF), Syddansk Universitet, har i 1987, 1994, 2, 25 og 21 gennemført nationalt repræsentative sundheds- og sygelighedsundersøgelser af den danske befolkning

Læs mere

Notat vedr. KRAM-profilen

Notat vedr. KRAM-profilen Notat vedr. KRAM-profilen Udarbejdet af: Jørgen J. Wackes Dato: 15. oktober 2008 Sagsid.: Version nr.: KRAM-profilen for Faaborg-Midtfyn Kommune - kort fortalt Indledning Faaborg-Midtfyn Kommune var KRAM-kommune

Læs mere

Sodavand, kager og fastfood

Sodavand, kager og fastfood Anne Illemann Christensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Sodavand, kager og fastfood Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2013 Sodavand, kager og

Læs mere

Kapitel 5. Alkohol. Det står dog fast, at det er de skadelige virkninger af alkohol, der er et af de største folkesundhedsmæssige. (Grønbæk 2004).

Kapitel 5. Alkohol. Det står dog fast, at det er de skadelige virkninger af alkohol, der er et af de største folkesundhedsmæssige. (Grønbæk 2004). Kapitel 5 Alkohol Kapitel 5. Alkohol 51 Mænd overskrider oftere genstandsgrænsen end kvinder Unge overskrider oftere genstandsgrænsen end ældre Der er procentvis flere, der overskrider genstandsgrænsen,

Læs mere

Kapitel 7. Ophobning af KRAM-faktorer

Kapitel 7. Ophobning af KRAM-faktorer Kapitel 7 Ophobning af KRAM-fa k t o rer Kapitel 7. Ophobning af KRAM-faktorer 65 Dagligrygere spiser generelt mere usundt og har oftere et problematisk alkoholforbrug end svarpersoner, der ikke ryger

Læs mere

Hvordan har du det? 2010

Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge Sammenfatning Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge sammenfatning Udarbejdet

Læs mere

Mental Sundhed i Danmark

Mental Sundhed i Danmark Mental Sundhed i Danmark Anne Illemann Christensen Michael Davidsen Mette Kjøller Knud Juel 11. februar 2010 Redaktion Anna Paldam Folker, Line Raahauge Madsen, Ole Nørgaard og Jette Abildskov Hansen,

Læs mere

Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland

Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland februar 2010 I efteråret 2008 opfordrede Langeland Kommune sine borgere til at deltage i sundhedsundersøgelsen Det gode liv på Langeland. I undersøgelsen blev langelændere

Læs mere

Måling af helbred og helbredsrisici i sundheds- og sygelighedsundersøgelser.

Måling af helbred og helbredsrisici i sundheds- og sygelighedsundersøgelser. Måling af helbred og helbredsrisici i sundheds- og sygelighedsundersøgelser. Anne Illemann Christensen 21. september 2010 Disposition Sundheds- og sygelighedsundersøgelserne Interviewereffekt Sæsonvariation

Læs mere

Tabel 3.4.1 Andel med sygefravær i forhold til socioøkonomisk status. Procent. Lønmodtager. Topleder. højeste niveau

Tabel 3.4.1 Andel med sygefravær i forhold til socioøkonomisk status. Procent. Lønmodtager. Topleder. højeste niveau Kapitel 3.4 Sygefravær 3.4 Sygefravær Dette afsnit omhandler sygefravær. I regeringens handlingsplan for at nedbringe sygefraværet fremgår det, at sygefravær kan have store konsekvenser både for den enkelte

Læs mere

SUNDHED OG SYGELIGHED BLANDT SOCIALT UDSATTE BORGERE

SUNDHED OG SYGELIGHED BLANDT SOCIALT UDSATTE BORGERE SUNDHED OG SYGELIGHED BLANDT SOCIALT UDSATTE BORGERE - analyse af SUSY data om sundhed hos arbejdsløse med kort eller ingen uddannelse, førtidspensionister samt kontanthjælpsmodtagere og personer under

Læs mere

Sundhed, sygelighed og trivsel blandt klinikprostituerede

Sundhed, sygelighed og trivsel blandt klinikprostituerede Anders Arnfred Pia Vivian Pedersen Maria Holst Algren Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Sundhed, sygelighed og trivsel blandt klinikprostituerede Indhold 1 2 Forord 3 Sammenfatning og konklusion

Læs mere

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 En undersøgelse foretaget af Brobyggerselskabet De udstødte ved CMU i Aalborg kommune, perioden 1.1.2008 31.12.2008

Læs mere

CENTER FOR FORSORG OG SPECIALISEREDE INDSATSER

CENTER FOR FORSORG OG SPECIALISEREDE INDSATSER Forsorgshjemmene i Aarhus Kommune HVEM ER BRUGERNE og hvad får de ud af deres ophold? Pixi-rapport med hovedresultater for perioden 2009-2014 Socialpsykiatri og Udsatte Voksne CENTER FOR FORSORG OG SPECIALISEREDE

Læs mere

Sundhed i Kolding 2007

Sundhed i Kolding 2007 Sundhed i Kolding 2007 Sofie Biering-Sørensen, Maria Holst, Trine Honnens de Lichtenberg, Anne Illemann Christensen, Ulrik Hesse. Statens Institut for Folkesundhed fusionerede med Syddansk Universitet

Læs mere

Indholdsfortegnelse...0 Indholdsfortegnelse...1 Indledning og formål...2 Hvem er de langvarigt syge?...3 Langvarig sygdom og køn...

Indholdsfortegnelse...0 Indholdsfortegnelse...1 Indledning og formål...2 Hvem er de langvarigt syge?...3 Langvarig sygdom og køn... ! Indholdsfortegnelse...0 Indholdsfortegnelse...1 Indledning og formål...2 Hvem er de langvarigt syge?...3 Langvarig sygdom og køn...3 Langvarig sygdom og alder...3 Langvarig sygdom og erhvervsuddannelse...4

Læs mere

2.3 Fysisk og mentalt helbred

2.3 Fysisk og mentalt helbred Kapitel 2.3 Fysisk og mentalt helbred 2.3 Fysisk og mentalt helbred Der eksisterer flere forskellige spørgsmål eller spørgsmålsbatterier, der kan anvendes til at beskrive befolkningens selvrapporterede

Læs mere

Sundhed i Ballerup. Anne Illemann Christensen Jacob Hornnes Sofie Biering-Sørensen Ulrik Hesse

Sundhed i Ballerup. Anne Illemann Christensen Jacob Hornnes Sofie Biering-Sørensen Ulrik Hesse Sundhed i Ballerup Anne Illemann Christensen Jacob Hornnes Sofie Biering-Sørensen Ulrik Hesse Forord Hermed foreligger resultaterne fra Ballerup Kommunes sundhedsprofil, Sundhed i Ballerup 2006. I sundhedsprofilen

Læs mere

FOA-medlemmernes sundhed. Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet

FOA-medlemmernes sundhed. Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet F O A f a g o g a r b e j d e Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet FOA-medlemmernes sundhed FOA Fag og Arbejde 1 Politisk ansvarlig:

Læs mere

Jacob Hviid Hornnes, Anne Christensen og Ulrik Hesse. Arbejdsnotat. Metode- og materialeafsnit til Sundhedsprofil for Gribskov Kommune

Jacob Hviid Hornnes, Anne Christensen og Ulrik Hesse. Arbejdsnotat. Metode- og materialeafsnit til Sundhedsprofil for Gribskov Kommune 16. august 2006 Jacob Hviid Hornnes, Anne Christensen og Ulrik Hesse Arbejdsnotat Metode- og materialeafsnit til Sundhedsprofil for Gribskov Kommune 1. Materiale og metode 1.1 Indsamling af data Data er

Læs mere

Sundhedsstatistik : en guide

Sundhedsstatistik : en guide Sundhedsstatistik : en guide Officiel statistik danske hjemmesider og netpublikationer: Danmarks Statistik Danmarks Statistik er den centrale myndighed for dansk statistik, der indsamler, bearbejder og

Læs mere

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer?

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? Kapitel 15 Hvilken betydning har over v æ g t for helbred, t r i v s e l o g s o c i a l e relationer? Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? 153 Forekomsten

Læs mere

KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED

KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED Resultater fra Københavnerbarometeret 2012 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Københavnske folkeskolelevers sundhed Resultater fra Københavnerbarometeret

Læs mere

Arbejdsnotat om udviklingen i social ulighed i selvvurderet helbred og sundhedsadfærd i Danmark

Arbejdsnotat om udviklingen i social ulighed i selvvurderet helbred og sundhedsadfærd i Danmark Arbejdsnotat om udviklingen i social ulighed i selvvurderet helbred og sundhedsadfærd i Danmark Udarbejdet af Esther Zimmermann, Ola Ekholm, & Tine Curtis Statens Institut for Folkesundhed, december 25

Læs mere

Sundhed i Helsingør. Sofie Biering-Sørensen Anne Illemann Christensen Jacob Hornnes Ulrik Hesse

Sundhed i Helsingør. Sofie Biering-Sørensen Anne Illemann Christensen Jacob Hornnes Ulrik Hesse Sundhed i Helsingør 2006 Sofie Biering-Sørensen Anne Illemann Christensen Jacob Hornnes Ulrik Hesse Sundhed i Helsingør 2006 Sofie Biering-Sørensen, Anne Illemann Christensen, Jacob Hornnes, Ulrik Hesse.

Læs mere

Helbredsstatus blandt erhvervsaktive, efterlønsmodtagere, og førtidspensionister

Helbredsstatus blandt erhvervsaktive, efterlønsmodtagere, og førtidspensionister 1. september 2005 Helbredsstatus blandt erhvervsaktive, efterlønsmodtagere, og førtidspensionister Mette Kjøller, Henrik Brønnum-Hansen, Ulrik Hesse, Rune Jacobsen & Karen Gliese Nielsen Arbejdsnotat 1

Læs mere

Sundhedsprofil 2013. 01313 - Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd 1 17-03-2014 14:24:18

Sundhedsprofil 2013. 01313 - Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd 1 17-03-2014 14:24:18 Sundhedsprofil 2013 01313 - Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd 1 17-03-2014 14:24:18 Denne folder viser uddrag fra Region Sjællands Sundhedsprofil 2013 og sammenholder på tal fra 2013 med tal

Læs mere

5.7 Illegale stoffer. substitutionsbehandling med metadon eller buprenorphin

5.7 Illegale stoffer. substitutionsbehandling med metadon eller buprenorphin Kapitel 5.7 Illegale stoffer 5.7 Illegale stoffer Mange unge eksperimenterer med deres livsstil herunder med illegale stoffer ofte i sammenhæng med et stort forbrug af alkohol og cigaretter (1). Dog er

Læs mere

Kapitel 10. Langvarig sygdom, kontakt til praktiserende læge og medicinbrug

Kapitel 10. Langvarig sygdom, kontakt til praktiserende læge og medicinbrug Kapitel 10 Langvarig sygdom, k o n t a k t t i l p ra k t i s e rende læge og medicinbrug Kapitel 10. Langvarig sygdom, kontakt til praktiserende læge og medicinbrug Andelen, der har en langvarig sygdom,

Læs mere

Sundhed i Slagelse 2006. Anne Illemann Christensen Christina Bjørk Ulrik Hesse

Sundhed i Slagelse 2006. Anne Illemann Christensen Christina Bjørk Ulrik Hesse Sundhed i Slagelse 2006 Anne Illemann Christensen Christina Bjørk Ulrik Hesse Anne Illemann Christensen, Christina Bjørk, Ulrik Hesse. Statens Institut for Folkesundhed fusionerede med Syddansk Universitet

Læs mere

Fakta om ensomhed. Undervisningsmaterialet om ensomhed er produceret af DR Skole med støtte fra TrygFonden

Fakta om ensomhed. Undervisningsmaterialet om ensomhed er produceret af DR Skole med støtte fra TrygFonden Fakta om ensomhed Undervisningsmaterialet om ensomhed er produceret af DR Skole med støtte fra TrygFonden 1 ensomhed Fakta om ensomhed Ensomhed er en subjektiv følelse, der udspringer af savnet af meningsfulde

Læs mere

BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING. Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen

BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING. Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen Med udgangspunkt i SFI s survey fra 2006, som er indsamlet i forbindelse med rapporten Handicap

Læs mere

Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning

Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning 1 Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning Baggrund De fem regioner i Danmark og Statens Institut for Folkesundhed ved Syddansk Universitet (SIF) har i 2013 gennemført en undersøgelse af den

Læs mere

Sammenfatning. Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen

Sammenfatning. Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen Sammenfatning 7 Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen KRAM-undersøgelsen er en af de hidtil største samlede undersøgelser af danskernes sundhed. Undersøgelsen kaldes KRAM, fordi den handler om Kost,

Læs mere

Arbejdsnotat: Sundhed blandt etniske minoriteter. Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2005 (SUSY-2005)

Arbejdsnotat: Sundhed blandt etniske minoriteter. Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2005 (SUSY-2005) Arbejdsnotat: Sundhed blandt etniske minoriteter. Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2005 (SUSY-2005) Udarbejdet af Anne Rytter Hansen og Mette Kjøller Statens Institut for Folkesundhed

Læs mere

Dødelighed og dødsårsager blandt brugere af herberger, forsorgshjem mv. i Danmark

Dødelighed og dødsårsager blandt brugere af herberger, forsorgshjem mv. i Danmark Dødelighed og dødsårsager blandt brugere af herberger, forsorgshjem mv. i Danmark 1999-2011 Michael Davidsen Esben Meulengracht Flachs Pia Vivian Pedersen Knud Juel Udarbejdet for Ankestyrelsen August

Læs mere

Sundhed og trivsel blandt ældre. Udtræk fra undersøgelsen hvordan har du det blandt 65+ årige - med supplerende analyse for 45+ årige

Sundhed og trivsel blandt ældre. Udtræk fra undersøgelsen hvordan har du det blandt 65+ årige - med supplerende analyse for 45+ årige Sundhed og trivsel blandt ældre Udtræk fra undersøgelsen hvordan har du det blandt ige - med supplerende analyse for 45+ ige Sundhedssekretariatet Januar 2009 1 Sundhed og trivsel blandt ældre borgere

Læs mere

Sundhed i Odsherred 2006

Sundhed i Odsherred 2006 Odsherred Kommune Sundhed i Odsherred 2006 Ulrik Hesse Jacob Hornnes Sofie Biering-Sørensen Anne Illemann Christensen Sundhed i Odsherred 2006 Ulrik Hesse, Jacob Hornnes, Sofie Biering-Sørensen, Anne Illemann

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013 Hvordan har du det? 2013 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel i Region Midtjylland. Undersøgelsen

Læs mere

3.1 Region Hovedstaden

3.1 Region Hovedstaden 3.1 Region Hovedstaden I dette afsnit beskrives en række sociodemografiske faktorer for borgere med diabetes, KOL, hjertekarsygdom eller mindst 2 af disse kroniske sygdomme i Region Hovedstaden. På tværs

Læs mere

2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden

2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden 2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden Antallet af borgere med kronisk sygdom er steget med 5,6 % i Region Hovedstaden fra til 2010 Antallet af borgere med mere end én kronisk sygdom er

Læs mere

for den østlige bydel af Esbjerg 2009

for den østlige bydel af Esbjerg 2009 for den østlige bydel af Esbjerg 2009 et Ungdomsbo og B 32 - bydelsprojekt i samarbejde med Esbjerg Kommune og Landsbyggefonden Sundhedsprofil for den østlige bydel af Esbjerg 2009 Rikke Skipper Hansen

Læs mere

Hvordan har du det? trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark 2013

Hvordan har du det? trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark 2013 Hvordan har du det? trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark 2013 Hvordan har du det? trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark 2013 Copyright Region Syddanmark,

Læs mere

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer?

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? Kapitel 15 Hvilken betydning har over v æ g t for helbred, t r i v s e l o g s o c i a l e relationer? Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? 153 Forekomsten

Læs mere

Livsstilsundersøgelse. 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2008

Livsstilsundersøgelse. 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2008 Livsstilsundersøgelse 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne Frederikshavn Kommune 2008 Indholdsfortegnelse: side Forord --------------------------------------------------------- 3 Undersøgelsens metode

Læs mere

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning december 2006 j.nr.1.2002.82 FKJ/UH Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning omfang, befolkningens vurderinger Af Finn Kamper-Jørgensen og Ulrik Hesse Der er

Læs mere

Center for Misbrugsbehandling og Center Basen

Center for Misbrugsbehandling og Center Basen Århus Kommune Center for Misbrugsbehandling og Center Basen Social- og Beskæftigelsesforvaltningen 1!" # $"% &' ( )'"*+, " (- ' ( -.//0 2 Forord 1 )' " *+ " ( - ' ( *+ & ' 2-3 4! *+.! 1 3 - *+ & - " 2

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve Kommune. sundhedsprofil for greve Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve Kommune. sundhedsprofil for greve Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve sundhedsprofil for greve Indhold En sund kommune, hvor borgerne trives...................... 3 Fakta om Greve kommune..................................

Læs mere

SUNDHEDSPROFIL FOR ROSKILDE

SUNDHEDSPROFIL FOR ROSKILDE Roskilde Kommune SUNDHEDSPROFIL FOR ROSKILDE 2007 Anne Illemann Christensen Christina Bjørk Christian Hollemann Pedersen Ulrik Hesse Sundhedsprofilen for Roskilde 2007 Anne Illemann Christensen, Christina

Læs mere

SUNDHEDSPROFIL 2010/11. Ordrup Skole 4. til 6. klassetrin FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME

SUNDHEDSPROFIL 2010/11. Ordrup Skole 4. til 6. klassetrin FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME SUNDHEDSPROFIL 2010/11 4. til 6. klassetrin FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME Indholdsfortegnelse Baggrund...3 Sundhedsprofil Mellemtrinnet: 4. 6. klasse...4 4. klasse...6 5. klasse...15 6. klasse...24 Spørgsmål

Læs mere

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel. I kraft af en stikprøvens størrelse

Læs mere

Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne?

Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne? Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne? Temadag om Aalborg Kommunes næste sundhedspolitik, 17. juni 2014 Tine Curtis, centerchef Adj. professor, Syddansk Universitet

Læs mere

Sundhedsprofilen 2013 Hvordan har du det?

Sundhedsprofilen 2013 Hvordan har du det? Dato 03.03.14 Dok.nr. 31375-14 Sagsnr. 14-2398 Ref. anfi Sundhedsprofilen 2013 Hvordan har du det? Varde Kommune Demografiske tal Aldersfordeling 16-24 år 25-34 år 35-44 år 45-54 år 55-64 år 65-74 år 75

Læs mere

SOCIAL ULIGHED I SUNDHED

SOCIAL ULIGHED I SUNDHED KAPITEL 2: SOCIAL ULIGHED I SUNDHED de rige er raske, de fattige er syge 20 www.op-i-røg.dk GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse www.op-i-røg.dk 21 Kapitel 2: Nogle er sundere end andre Det er dit eget valg,

Læs mere

BIBLIOTEKARFORBUNDETS STRESSRAPPORT

BIBLIOTEKARFORBUNDETS STRESSRAPPORT 1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 4 Den vigtigste kilde til stress... 5 Køn og stress... 5 Sektor og stress... 6 Stillingsniveau og stress... 7 Alder og stress...

Læs mere

1. Indledning. Hvad er folkesundhed?

1. Indledning. Hvad er folkesundhed? 1. Indledning Det er hensigten med denne bog om folkesundhed i Grønland at give en samlet fremstilling af en række større sundhedsproblemer. Den umiddelbare årsag til at bogen skrives netop nu er, at Hjemmestyret

Læs mere

Udvalgte indikatorer for sundhed og sundhedsrelateret livskvalitet i 1987, 1994, 2000 og 2005. Justeret procent og antal i befolkningen i 2005.

Udvalgte indikatorer for sundhed og sundhedsrelateret livskvalitet i 1987, 1994, 2000 og 2005. Justeret procent og antal i befolkningen i 2005. Sammenfatning Sundheds- og sygelighedsundersøgelserne (SUSYundersøgelserne) har til formål at beskrive status og udvikling i den danske befolknings sundheds- og sygelighedstilstand og de faktorer, der

Læs mere

Skoleprofil Næstved Gymnasium og HF Ungdomsprofilen 2014 - sundhed, adfærd og trivsel blandt elever på ungdomsuddannelser i Danmark

Skoleprofil Næstved Gymnasium og HF Ungdomsprofilen 2014 - sundhed, adfærd og trivsel blandt elever på ungdomsuddannelser i Danmark Næstved Gymnasium og HF Ungdomsprofilen 2014 - sundhed, adfærd og trivsel blandt elever på ungdomsuddannelser i Danmark Skoleprofilen er udarbejdet af: Pernille Bendtsen Stine S. Mikkelsen Kia K. Egan

Læs mere

Sundhed i Allerød 2006. Ulrik Hesse Anne Illemann Christensen Jacob Hornnes

Sundhed i Allerød 2006. Ulrik Hesse Anne Illemann Christensen Jacob Hornnes Sundhed i Allerød 26 Ulrik Hesse Anne Illemann Christensen Jacob Hornnes Sundhed i Allerød 26 Forord Hermed foreligger resultaterne fra Allerød Kommunes sundhedsprofil, Sundhed i Allerød 26. I sundhedsprofilen

Læs mere

Akademikeres psykiske arbejdsmiljø

Akademikeres psykiske arbejdsmiljø 1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Hovedresultater... 4 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 5 Den vigtigste kilde til stress... 6 Køn og stress... 6 Sektor og stress... 7 Stillingsniveau og stress...

Læs mere

KULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED

KULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED 48 KULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED SUNDHED En befolknings sundhedstilstand afspejler såvel borgernes levevis som sundhedssystemets evne til at forebygge og helbrede sygdomme. Hvad angår sundhed og velfærd,

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre sundhedsprofil for lejre Indhold Indledning................................................ 3 Folkesundhed i landkommunen..............................

Læs mere

Sundhedsprofilens resultater

Sundhedsprofilens resultater Sundhedsprofilens resultater Knud Juel Comwell, Kolding 10. februar 2011 Syddansk Universitet SIF: Anne Illemann Christensen Michael Davidsen Ola Ekholm Stig Eiberg Hansen Maria Holst Knud Juel RSD: Ann

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Næstved Kommune. sundhedsprofil for næstved Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Næstved Kommune. sundhedsprofil for næstved Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Næstved sundhedsprofil for næstved Indhold Sådan er det i Næstved............................ 3 Lidt om Næstved................................. 4 Fakta om undersøgelsen....................................

Læs mere

Kapitel 10. Langvarig sygdom, kontakt til praktiserende læge og medicinbrug

Kapitel 10. Langvarig sygdom, kontakt til praktiserende læge og medicinbrug Kapitel 10 Langvarig sygdom, k o n t a k t t i l p ra k t i s e rende læge og medicinbrug Kapitel 10. Langvarig sygdom, kontakt til praktiserende læge og medicinbrug Andelen, der har en langvarig sygdom,

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Indledning 3. Læsevejledning 4. 1. Helbredsrelateret livskvalitet og personligt velbefindende 5. 2.

Indholdsfortegnelse. Indledning 3. Læsevejledning 4. 1. Helbredsrelateret livskvalitet og personligt velbefindende 5. 2. Sundhedsprofil for Frederikshavn Kommune 2010 Indholdsfortegnelse Indledning 3 Læsevejledning 4 1. Helbredsrelateret livskvalitet og personligt velbefindende 5 2. Social kapital 21 3. Alkohol 37 4. Rygning

Læs mere

Sundhedsprofil 2013. Trivsel, sundhed og sygdom i Nordjylland

Sundhedsprofil 2013. Trivsel, sundhed og sygdom i Nordjylland Sundhedsprofil 2013 Trivsel, sundhed og sygdom i Nordjylland Forord Denne pjece er et sammendrag af nogle af de mange resultater fra Region Nordjyllands Sundhedsprofil 2013. Pjecen giver et kort indblik

Læs mere

2.4 Funktionsniveau blandt 60-årige eller derover

2.4 Funktionsniveau blandt 60-årige eller derover Kapitel 2.4 Funktionsniveau blandt 60-årige eller derover 2.4 Funktionsniveau blandt 60-årige eller derover Både andelen og antallet af ældre her afgrænset til personer på 60 år eller derover forventes

Læs mere

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012 Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012. Bente Høy, MPH, Ph.D. 1 Styregruppe Margit Andersen, Anne Marie Olsen, Karen Grøn, Lene Dørfler, Henning Jensen, Bente Høy Bente Høy, MPH,

Læs mere

Boligmiljø. Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen. Statens Institut for Folkesundhed

Boligmiljø. Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen. Statens Institut for Folkesundhed Ola Ekholm Anne Illemann Christensen Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Boligmiljø Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2013 Boligmiljø. Resultater fra Sundheds-

Læs mere

SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED

SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED 18. oktober 2002 Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 ad pkt. 6b) SUNDHEDSPOLITIK Resumé: SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED Der er social skævhed i fordelingen af sygdom. De socialt dårligt

Læs mere

BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014

BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014 BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014 BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER SLOTSHOLM A/S KØBMAGERGADE 28 1150 KØBENHAVN K WWW.SLOTSHOLM.DK UDARBEJDET FOR KL

Læs mere

Fysisk aktivitet i Danmark status og udvikling 26. februar 2008 Forskningsleder, ph.d. Tine Curtis

Fysisk aktivitet i Danmark status og udvikling 26. februar 2008 Forskningsleder, ph.d. Tine Curtis status og udvikling 26. februar 2008 Forskningsleder, ph.d. Tine Curtis Syddansk Universitet Fysisk inaktivitet som risikofaktor for sygdom og død Fysisk aktivitet status og udvikling på baggrund af de

Læs mere

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08 Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 4- Studiestræde 47, 14 København K. Nedenstående gennemgås en række oplysninger om unge, der har været indskrevet i U-turn, Københavns Kommunes

Læs mere

Kapitel 13. Vold og seksuelle overgreb

Kapitel 13. Vold og seksuelle overgreb Kapitel 13 Vold og seksuelle overgreb 13. Vold og seksuelle overgreb Voldskriminaliteten i det danske samfund vækker bekymring og fører jævnligt til forslag om skærpelse af strafferammen for vold og voldtægt.

Læs mere

Stress. Grundet afrunding af decimaler kan der være tilfælde hvor tabellerne ikke summer til 100.

Stress. Grundet afrunding af decimaler kan der være tilfælde hvor tabellerne ikke summer til 100. 1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Hovedresultater... 4 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 5 Den vigtigste kilde til stress... 6 Køn og stress... 6 Stillingsniveau og stress... 7 Alder og stress...

Læs mere

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-9. klasser på Jels Skole

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-9. klasser på Jels Skole Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7-9 klasser på December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred og trivsel 7 31 Selvvurderet helbred 7 32 Almen trivsel 7 33

Læs mere

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7. klasser på Andst, Føvling, Gesten, Hovborg, Læborg, Askov og Åstrup Skoler

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7. klasser på Andst, Føvling, Gesten, Hovborg, Læborg, Askov og Åstrup Skoler Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7 klasser på Andst, Føvling, Gesten, Hovborg, Læborg, Askov og Åstrup Skoler December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred

Læs mere

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-10. klasser på Rødding Skole

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-10. klasser på Rødding Skole Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7-10 klasser på Rødding Skole December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred og trivsel 7 31 Selvvurderet helbred 7 32 Almen

Læs mere

Midtvejsrapport projekt Tandrødderne November 2014

Midtvejsrapport projekt Tandrødderne November 2014 Midtvejsrapport projekt Tandrødderne November 2014 Lisa Bøge Christensen, Lektor Ph.D., Københavns Tandlægeskole Rasmus Christophersen, Bsc Folkesundhedsvidenskab, stud.odont. Camilla Hassing Grønbæk,

Læs mere

Alkohol og de kommunale konsekvenser. Knud Juel Alkoholforebyggelse i kommunen Nationalmuseet, 27. oktober 2010

Alkohol og de kommunale konsekvenser. Knud Juel Alkoholforebyggelse i kommunen Nationalmuseet, 27. oktober 2010 Alkohol og de kommunale konsekvenser Knud Juel Alkoholforebyggelse i kommunen Nationalmuseet, 27. oktober 2010 Program Verden Danmark og andre lande Danmark (og kommuner) Alkohol i forhold til andre risikofaktorer

Læs mere

Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner

Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner Kapitel 8 Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner 73 Blandt svarpersoner, der har usunde sundhedsvaner, ønsker kvinder oftere end mænd at ændre sundhedsvaner.

Læs mere

Sundhedsprofil for Haderslev. Ulrik Hesse Anne Illemann Christensen Grethe Søndergaard Trine Honnens de Lichtenberg

Sundhedsprofil for Haderslev. Ulrik Hesse Anne Illemann Christensen Grethe Søndergaard Trine Honnens de Lichtenberg Sundhedsprofil for Haderslev 2008 Ulrik Hesse Anne Illemann Christensen Grethe Søndergaard Trine Honnens de Lichtenberg Ulrik Hesse, Anne Illemann Christensen, Grethe Søndergaard og Trine Honnens de Lichtenberg.

Læs mere

Udfordringer for sundhedsarbejdet

Udfordringer for sundhedsarbejdet Bilag 1 Sundhedsprofil af Faaborg-Midtfyn kommune I 2010 gennemførtes en undersøgelse af borgernes sundhed i kommunerne i Danmark som er samlet i regionale opgørelser, hvor kommunens egne tal sammenholdes

Læs mere

Hvad ved vi om socialt udsattes sundhed?

Hvad ved vi om socialt udsattes sundhed? Rådet for Socialt Udsattes småskriftserie nr.6/2007 Hvad ved vi om socialt udsattes sundhed? www.udsatte.dk Hvad ved vi om socialt udsattes sundhed? Gennemgang af litteratur samt analyse af eksisterende

Læs mere

5.1 Kontakt til læger og andre behandlere i den primære sundhedstjeneste Mette Kjøller

5.1 Kontakt til læger og andre behandlere i den primære sundhedstjeneste Mette Kjøller 5. Sygdomsadfærd og brug af sundhedsvæsenet 5.1 Kontakt til læger og andre behandlere i den primære sundhedstjeneste Mette Kjøller 5.2 Alternativ behandling Ola Ekholm 5.3 Brug af medicin Ulrik Hesse 5.4

Læs mere

Ny socialpolitik hvad skal med? Oplæg Norddjurs Kommune 11. maj 2015 Ole Kjærgaard

Ny socialpolitik hvad skal med? Oplæg Norddjurs Kommune 11. maj 2015 Ole Kjærgaard Ny socialpolitik hvad skal med? Oplæg Norddjurs Kommune 11. maj 2015 Ole Kjærgaard Disposition Om Rådet for Socialt Udsatte Socialt udsatte mennesker Hvad efterspørger socialt udsatte af hjælp? Hvor er

Læs mere