Rådet for Socialt Udsattes undersøgelse af SUndhed og SYgelighed blandt socialt udsatte i Danmark SUSY UDSAT

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Rådet for Socialt Udsattes undersøgelse af SUndhed og SYgelighed blandt socialt udsatte i Danmark SUSY UDSAT"

Transkript

1 Rådet for Socialt Udsattes undersøgelse af SUndhed og SYgelighed blandt socialt udsatte i Danmark Sundhedsprofil for socialt udsatte i Danmark 27 Syddansk Universitet

2 Sundhedsprofil for socialt udsatte i Danmark 27 Pia Vivian Pedersen, Anne Illemann Christensen, Ulrik Hesse og Tine Curtis. Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet. Copyright Rådet for Socialt Udsatte. København, april 28. Gengivelse af uddrag, herunder figurer, tab og citater er tilladt mod tydelig kildeangivelse. Skrifter, der omtaler, anmelder, citerer henviser til nærværende publikation, bedes sendt til Rådet for Socialt Udsatte. Rapporten kan erhverves ved henvendelse til: Rådet for Socialt Udsatte Holmens Kanal København K Tlf

3 Forord Hermed foreligger resultaterne fra Rådet for Socialt Udsattes spørgeskemaundersøgelse af SUndhed og SYgelighed blandt socialt udsatte i Danmark. I undersøgelsen beskrives forekomsten og fordelingen af sundhed og sygdom blandt socialt udsatte og forhold af betydning herfor, fx levekår, sundhedsvaner og adgangen til sundhedsvæsenet. Undersøgelsen følges senere på året op af en række supplerende analyser og af personlige interview med socialt udsatte borgere for yderligere at nuancere billedet af de udsattes sundhed. Gruppen af misbrugere, hjemløse, sindslidende og fattige er karakteriseret ved en markant dårligere sundhedstilstand end den øvrige del af befolkningen. Det kommer bl.a. til udtryk i dårlige tænder, fejlernæring, rygerlunger, kredsløbssygdomme mm., så vi står med en virkelig påtrængende udfordring foran os. Som samfund skylder vi at gøre noget her og nu for at forbedre de dårligst borgeres sundhed. I de senere år har regeringen sat danskernes sundhedstilstand under lup og har som målsætning at mindske den sociale ulighed i sundhed, men Rådet har en begrundet frygt for, at de socialt udsatte glemmes i bestræbelserne på at forbedre den almindelige befolknings levevilkår. Et godt eksempel på en sådan forglemmelse er regeringens kvalitetsreform fra august 27, som er kemisk renset, hvad angår de socialt udsatte. I de kommende år bliver den store udfordring derfor at skabe et rummeligt sundheds- og forebyggelsessystem, der kan nå de socialt udsatte samt levere de nødvendige sundhedsydelser til trods for målgruppens ofte afvigende adfærd. Udfordringen bliver ikke bare at gøre noget, men at gøre noget målrettet. Vi skal samtidig modvirke den tendens, der har været igennem de senere år med etablering af et parallelsystem, som de socialt udsatte modtager deres sundhedsydelser i. Udfordringen består i en integration af målgruppen og af de særlige sundhedsydelser, der er behov for i det almene sundhedssystem. Med resultaterne af har Rådet kortlagt de socialt udsattes sundhed på en række væsentlige parametre. Det er nu op til politikere og sundhedssektorens personale at være deres ansvar bevidst: Gør noget for de socialt udsattes sundhed og gør det rigtigt. er udarbejdet for Rådet for Socialt Udsatte og gennemført af en projektgruppe fra Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet, bestående af videnskabelig assistenter Pia Vivian Pedersen, Anne Illemann Christensen, Mette Tuxen Faber og Jens Kristoffersen, forskningsmedarbejder Ulrik Hesse samt forskningsleder Tine Curtis. Pia Vivian Pedersen og Anne Illemann Christensen har forestået sammenskrivningen af rapporten. Ulrik Hesse har forestået de statistiske analyser. Mette Tuxen Faber og Jens Kristoffersen har stået for udarbejdelsen af spørgeskemaet og har sammen med Pia Vivian Pedersen forestået dataindsamlingen. Tine Curtis har haft det overordnede ansvar for gennemførelsen af undersøgelsen. En særlig tak skal rettes til alle undersøgelsens svarpersoner samt medarbejdere på de forskellige væresteder, forsorgshjem og øvrige sociale tilbud for deres hjælp og velvilje i forbindelse med gennemførelsen af undersøgelsen. Uden denne velvilje var undersøgelsen aldrig blevet til noget. April, 28 Tine Curtis Forskningsleder, Statens Institut for Folkesundhed Syddansk Universitet Preben Brandt Formand, Rådet for Socialt Udsatte 3

4 4

5 Indholdsfortegnelse Sammenfatning og konklusioner for undersøgelsen...7 Metode og materiale Formål Udvikling af spørgeskema Dataindsamling...12 Beskrivelse af data...12 Sammenligning med den danske befolkning... 2 Opbygning af rapport...21 Gennemgang af standardopslag...21 Kapitel 2. Sundhed og helbredsrelateret livskvalitet...23 Opsamling sundhed og helbredsrelateret livskvalitet Kapitel 3. Sundhedsadfærd...33 Opsamling sundhedsadfærd...45 Kapitel 4. Sygelighed...47 Opsamling sygelighed...71 Kapitel 5. Brug af sundhedsvæsnet...73 Opsamling brug af med sundhedsvæsnet Kapitel 6. Generel trivsel Opsamling generel trivsel...16 Kapitel 7. Sociale relationer Opsamling sociale relationer Kapitel 8. Økonomi og arbejde Opsamling økonomi og arbejde Kapitel 9. Sundhed og sygelighed blandt særlige grupper af socialt udsatte Opsamling sundhed og sygelighed blandt særlige grupper af socialt udsatte

6 6

7 Sammenfatning og konklusioner for undersøgelsen Nærværende rapport beskriver resultaterne fra Rådet for Socialt Udsattes spørgeskemaundersøgelse af SUndhed og SYgelighed blandt socialt udsatte i Danmark. I undersøgelsen beskrives forekomsten og fordelingen af sundhed og sygdom blandt socialt udsatte og forhold af betydning herfor, fx levekår, sundhedsvaner og adgangen til sundhedsvæsnet. Rapporten er en del af -undersøgelsen, som foruden spørgeskemaundersøgelsen består af en registerundersøgelse samt personlige interviews med socialt udsatte borgere med henblik på yderligere at nuancere billedet af de socialt udsattes sundhed. Undersøgelsen er baseret på selvadministrerede spørgeskemaer uddelt til socialt udsatte på ca. 12 væresteder, herberger, forsorgshjem, permanente botilbud og andre sociale tilbud i end 4 danske byer. I alt har 129 personer besvaret spørgeskemaet. Undersøgelsen har til formål at beskrive sundheds- og sygelighedstilstanden blandt socialt udsatte og sammenligne denne med den almindelige danske befolkning. I rapporten sammenlignes analyserne af svarene fra de socialt udsatte, der har deltaget i, derfor med sundheds- og sygelighedstilstanden i den almindelige danske befolkning, som den fremstår i Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 25 (-25). En tidligere rapport til Rådet for Socialt Udsatte (Rådet for Socialt Udsattes småskriftserie nr.6/27, Hvad ved vi om socialt udsattes sundhed?) har beskrevet særlige analyser af sundheds- og sygelighedstilstanden blandt de dårligst svarpersoner i 25; tallene fra denne tidligere rapport benyttes ligeledes til sammenligning med. I de følgende afsnit gennemgås hovedresultaterne inden for de enkelte områder, der er beskrevet i rapporten. Svarene fra spørgeskemaundersøgelsen er i hovedparten af rapporten dels vist som andel af alle svarpersoner ( ), dels opgjort særskilt for de socialt udsatte grupper:, sindslidende, hjemløse, stofmisbrugere og fattige. Endvidere vises andelen blandt de øvrige svarpersoner i ( ), der ikke indgår i nogle af de socialt udsatte grupper. Da hver svarperson ofte hører til i flere grupper, eksempelvis fordi svarpersonen svarer ja til at være hjemløs og samtidig oplyser at have en sindslidelse, både kan kategoriseres som fattig på baggrund af oplysninger om økonomiske problemer og oplyser at have et alkoholmisbrug, kan hver svarperson optræde i flere grupper i disse analyser. Sundhed og helbredsrelateret livskvalitet Svarpersonerne i har markant dårligere sundhed og helbredsrelateret livskvalitet end svarpersonerne i -25 og de dårligst i -25. Dette gælder i forhold til andelen, der har et godt virkelig godt selvvurderet helbred, andelen, der ofte føler sig stresset i dagligdagen, andelen, der aldrig kun lidt af tiden har været fuld af energi og andelen, der altid det meste af tiden har følt sig træt. Gruppen af fattige har dårligere sundhed og helbredsrelateret livskvalitet end de andre grupper af socialt udsatte. Overordnet har kvinder dårligere sundhed og helbredsrelateret livskvalitet end mænd. Det gælder endvidere, at andelen, der ofte føler sig stresset i dagligdagen, samt andelen, der altid det meste af tiden har følt sig træt, falder med stigende alder. Desuden har kontanthjælpsmodtagere og førtidspensionister overordnet dårligere sundhed og helbredsrelateret livskvalitet end personer med lønnet job anden indtægtskilde. Sundhedsadfærd Overordnet har svarpersonerne i oftere end svarpersonerne i -25 og de dårligst i -25 en sundhedsadfærd, der giver risiko for udvikling af sygdom. Der er en større andel, der er storrygere og aldrig sjældent spiser frugt. Endvidere er der kun en relativt lille andel, der spiser morgenmad dagligt, og en stor andel, der ikke dyrker motion. Den uhensigtsmæssige sundhedsadfærd ses i alle grupper af socialt udsatte, men gruppen af alkoholmisbrugere, stofmisbrugere og fattige har overordnet den mest uhensigtsmæssige sundhedsadfærd. Der er en 7

8 større andel blandt kvinder end mænd, der er storrygere, og har fixet inden for det sidste år, men til gengæld er andelen, der har brugt hash, andelen, der hver dag har drukket end fem genstande, og andelen, der aldrig sjældent spiser frugt, større blandt mænd end blandt kvinder. I relation til alder ses en tendens til en uhensigtsmæssig sundhedsadfærd blandt yngre end ældre med hensyn til kost, brug af hash samt dét at have fixet inden for det sidste år. Svarpersoner med længst uddannelse har generelt en hensigtsmæssig sundhedsadfærd end svarpersoner med kortest uddannelse. Der ses endvidere en tendens til, at andelen med en uhensigtsmæssig sundhedsadfærd er større blandt kontanthjælpsmodtagere og førtidspensionister end personer med lønnet job anden indtægtskilde. Sygelighed Sygdom og sygelighed er i nærværende rapport defineret som forekomst af langvarig sygdom, forekomst af specifikke sygdomme og forekomst af smerter og problemer inden for en 14-dages periode. Analyserne viser, at sygeligheden er markant større blandt de forskellige grupper af socialt udsatte end blandt svarpersonerne i -25 og de dårligst i -25. Blandt de socialt udsatte grupper har især sindslidende, stofmisbrugere og fattige en relativt høj forekomst af de forskellige sygelighedsindikatorer. Generelt ses det også, at andelen, der har en specifik sygdom et helbredsproblem, har specifikke smerter problemer, er aktivitetsbegrænset på grund af sygdom, er større blandt kvinder end blandt mænd. Denne tendens ses i alle grupper af socialt udsatte. Endelig ses også, at forekomsten af sygelighed ikke overraskende er højest blandt førtidspensionister og desuden er høj blandt kontanthjælpsmodtagere, mens andelen er lavest blandt personer med et lønnet job. Brug af sundhedsvæsnet Brug af sundhedsvæsnet omfatter de socialt udsattes kontakt til praktiserende læge og andre behandlere samt deres brug af medicin. Overordnet er der en større andel blandt de socialt udsatte grupper, der har haft kontakt med praktiserende læge inden for de seneste tre måneder, og som bruger forskellige former for medicin, sammenlignet med svarpersonerne i -25 og de dårligst i -25. I grupperne af socialt udsatte har mellem hver tredje og hver fjerde svarperson været i kontakt med sundhedsteam, gadesygeplejerske sundhedsklinik inden for den sidste måned. Omkring halvdelen af svarpersonerne i har været til tandlæge inden for det sidste år. Svarpersonerne i har generelt været mindre i kontakt med sundhedsvæsenet end grupperne af socialt udsatte. Der er en større andel blandt kvinder end mænd, der tager forskellige former for medicin, og som har været i kontakt med praktiserende læge, vagtlæge, tandlæge og indlagt på et hospital. Generel trivsel Generel trivsel omhandler de socialt udsattes oplevelse af forskellige aspekter i hverdagslivet, som kan have betydning for deres generelle livskvalitet. De socialt udsatte gruppers generelle trivsel er overordnet set dårlig, og de trives markant dårligere sammenlignet med svarpersonerne i - 25 og de dårligst i -25 i forhold til de trivselsindikatorer, hvor en sammenligning har været mulig. Den relativt dårlige trivsel blandt grupperne af socialt udsatte ses i forhold til alle trivselsfaktorer: opfyldelsen af vigtige behov i tilværelsen, tandstatus, selvmordsforsøg samt vold og seksuelle overgreb. Blandt de forskellige grupper af socialt udsatte trives især stofmisbrugere og fattige dårligt. Andelen, der trives dårligt, falder overordnet set med alderen. Det vil sige, at en større blandt de to yngste aldersgrupper end blandt de to ældste aldersgrupper ikke får opfyldt vigtige behov i tilværelsen, har forsøgt selvmord og har været udsat for vold og seksuelle overgreb. Der ses endvidere den tendens, at kontanthjælpsmodtagere og førtidspensionister trives dårligere end personer med lønnet job og personer med anden indtægtskilde. I forhold til tandstatus samt de trivselsfaktorer, der vedrører opfyldelsen af vigtige behov i tilværelsen, trives enlige (skilte/ugifte/ enkestand) dårligere end gifte/ og personer, der har en kæreste, som de ikke bor sammen med. Der er en markant større andel blandt kvinder end blandt mænd, der har været udsat for vold og seksuelle overgreb. 8

9 Sociale relationer De socialt udsatte grupper har overordnet set markant dårligere sociale relationer sammenlignet med svarpersonerne i -25 og de dårligst i -25. Dog er der en højere andel blandt de socialt udsatte, der dagligt næsten dagligt ser venner og bekendte. Især gruppen af fattige har dårlige sociale relationer. Blandt svarpersonerne i har gruppen af enlige (skilte/ugifte/enkestand) dårligere sociale relationer end gifte/ personer, der har en kæreste, som de ikke bor sammen med. Der ses endvidere en tendens til, at andelen med dårlige sociale relationer er større blandt kontanthjælpsmodtagere og førtidspensionister end blandt personer med et lønnet job. Økonomi og arbejde Overordnet ses det, at andelen, der har modtaget penge fra det offentlige i form af kontanthjælp og førtidspension er høj blandt alle grupper af socialt udsatte, og især stofmisbrugere og fattige får penge fra familie, venner og lignende samt fra kriminalitet. Der er kun en lille andel blandt de socialt udsatte grupper, der har et lønnet fuldtidsarbejde. Samtidig hermed mener omkring halvdelen af svarpersonerne i, at det er særdeles vigtigt, at man kan klare sig selv økonomisk. Der er ikke overraskende en sammenhæng mellem job og uddannelse, således at andelen med lønindtægt og lønnet fuldtidsarbejde stiger med stigende uddannelse. En større andel gifte har haft lønindtægt, mens en større andel enlige (skilte/ugifte/enkestand) har modtaget førtidspension og fået penge af familie, venner og lignende. I relation til alder ses det, at andelen, der har modtaget henholdsvis kontanthjælp, førtidspension, penge fra familie, venner og lignende penge fra kriminalitet, falder med alderen. Sundhed og sygelighed blandt særlige grupper af socialt udsatte I modsætning til ovenstående analyser opgøres spørgeskemaundersøgelsens svar i dette kapitel i grupper, der er gensidigt udelukkende, således at hver svarperson kun kan optræde i én af grupperne. Kapitlet omfatter dels analyser af grupper med forskellige kombinationer af belastende livsomstændigheder: Alene sindslidende, hjemløse uden misbrug, hjemløse med misbrug, ikkehjemløse misbrugere og resten (personer, der ikke opfylder nogen af de nævnte kriterier). Dels omfatter kapitlet analyser, hvor svarene er opgjort i forhold til grupper baseret på antallet af belastende livsomstændigheder for den pågældende svarperson. I forhold til grupperne med forskellige kombinationer af belastende livsomstændigheder ses det, at især hjemløse misbrugere og ikke-hjemløse misbrugere skiller sig ud ved overordnet set at have en dårlig sundhedstilstand, stor sygelighed og dårlig trivsel sammenlignet med personer, der alene er sindslidende hjemløse uden misbrug. Restgruppen, dvs. personer som ikke opfylder nogen af de nævnte kriterier, har ikke overraskende den bedste sundhedstilstand. Herefter følger gruppen af hjemløse, der ikke er misbrugere. Der er således stor forskel på sundheds- og sygelighedstilstanden blandt hjemløse, der ikke er misbrugere, og hjemløse, der er misbrugere, forstået således, at hjemløse misbrugeres sundhedstilstand er markant dårligere. Ser man på sundheds- og sygelighedstilstanden blandt grupper med forskelligt antal belastende livsomstændigheder, viser der sig det overordnede mønster, at sundheden og den helbredsrelaterede livskvalitet, sundhedsadfærden, sygeligheden og trivselen forværres trinvist, når antallet af belastende livsomstændigheder stiger. Konklusion Sammenfattende er de socialt udsatte grupper på alle målene for sundheds- og sygelighedstilstand dårligere stillet sammenlignet med svarpersonerne i -25 og gruppen af de dårligst i -25. Blandt de socialt udsatte grupper er fattige og til dels alkoholmisbrugere og stofmisbrugere de grupper, som er dårligst stillet. Gennemgående har gruppen det sundhedsmæssigt bedre end grupperne af socialt udsatte. Kvinderne i har oftere sygdomme, smerter og helbredsproblemer end mændene, og en større andel kvinder er aktivitetsbegrænset på grund af sygdom, tager medicin og har været i kontakt med sundhedsvæsnet. Der er en markant større andel blandt kvinder, der har været udsat for vold og seksuelle overgreb. En 9

10 større andel i de to yngste aldersgrupper end i de to ældste aldersgrupper føler sig ofte stresset i dagligdagen, føler sig altid det meste af tiden træt og har en uhensigtsmæssig sundhedsadfærd i forhold til kost, brug af hash og dét at have fixet inden for det seneste år. De to yngste aldersgrupper trives samtidig også dårligere end de to ældste svarpersoner. Svarpersoner, der er gifte/ har en kæreste, som de ikke bor sammen med, trives bedre og har bedre sociale relationer end enlige (skilte/ugifte/enkestand). I relation til uddannelse har svarpersoner med længst uddannelse det bedre i forhold til sundhed og sygelighed sammenlignet med svarpersoner med kortest uddannelse. Kontanthjælpsmodtagere og førtidspensionister er dårligere stillet end personer med lønnet job anden indtægtskilde. Sundhedstilstanden blandt hjemløse misbrugere er markant dårligere end sundhedstilstanden blandt hjemløse, der ikke er misbrugere. Sundhedstilstanden forværres trinvist, når antallet af belastende livsomstændigheder stiger. 1

11 Metode og materiale Formål Rådet for Socialt Udsatte har bedt Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet (SIF) gennemføre en undersøgelse for at belyse sundheds- og sygelighedstilstanden blandt socialt udsatte. Undersøgelsen består af flere delprojekter, herunder et litteraturstudium og analyser af eksisterende undersøgelser vedrørende socialt udsattes sundhed: Hvad ved vi om socialt udsattes sundhed? (1). I nærværende rapport beskrives resultater af en spørgeskemaundersøgelse,, gennemført i 27. Formålet med spørgeskemaundersøgelsen er at beskrive forekomsten og fordelingen af sundhed og sygelighed blandt socialt udsatte samt at sammenligne denne med den almindelige danske befolkning. Rådet definerer socialt udsatte som hjemløse, alkohol og stofmisbrugere, prostituerede, sindslidende og andre (2). Udvikling af spørgeskema Der var tre væsentlige kriterier, der skulle opfyldes, i forbindelse med udviklingen af spørgeskemaet: Identifikation af målgrupper: Det var vigtigt, at spørgeskemaet indeholdt spørgsmål, der kunne identificere de forskellige grupper, der indgår i, da det skulle være muligt at lave separate analyser for de grupper, der indgår i Rådets definition af socialt udsatte: hjemløse, prostituerede, sindslidende, alkohol- og stofmisbrugere. Meningsfuldhed: Spørgsmålene skulle give mening og være relevante i forhold til de persongrupper, der skulle deltage i undersøgelsen. Spørgsmålene skulle omhandle forhold og situationer, der afspejler levevilkår og livsstil blandt socialt udsatte. Ud over de spørgsmål, der normalt anvendes i de danske sundheds- og sygelighedsundersøgelser (-undersøgelserne) har det derfor været nødvendigt at udvikle nye spørgsmål, der vedrører de udsatte gruppers livssituation. Sammenlignelighed: Spørgsmålene skulle gøre det muligt at sammenligne sundheds- og sygelighedstilstanden mellem socialt udsatte og den øvrige del af befolkningen. Det har derfor været væsentligt, at så mange spørgsmål som muligt blev sammenlignelige med spørgsmål fra -undersøgelserne, og spørgsmålene er derfor blevet udvalgt, så de dels omhandler så mange ens dimensioner som muligt og dels er så enslydende som muligt. Spørgeskemaet er udviklet af SIF på baggrund af resultaterne fra en litteraturstudium (1) og møder med Rådet for Socialt Udsatte. I udviklingen af spørgeskemaet blev der taget udgangspunkt i spørgsmål fra -undersøgelserne og det modelspørgeskema, som SIF anvender til at udarbejde kommunale sundhedsprofiler. Endelig blev der hentet inspiration fra ASI (Addiction Severity Index) og Familie- og arbejdsmarkedsforvaltningens evalueringsrapport for Sundhedsprojektet, Mændenes Hjem og Kontaktstedet Forchhammersvej. Servicestyrelsens enhed for socialt udsatte voksne bidrog også med nyttige kommentarer til spørgeskemaets indhold. Efter Rådet for Socialt Udsattes ønske blev der bl.a. inkluderet supplerende spørgsmål om kontakt til sundhedsvæsenet, nationalitet og boligsituation. Rådet for Socialt Udsatte lagde også vægt på, at der i spørgsmålet om specifikke sygdomme blev inkluderet sygdomskategorier, der er særligt relevante for socialt udsatte. Fra de øvrige fageksperter på området, som SIF havde kontakt med, blev det foreslået også at inddrage spørgsmål om ensomhed og isolation, fysisk vold og seksuelle overgreb. 11

12 Spørgeskemaet omfatter følgende emner: Personlige forhold - herunder oprindelsesland, køn, alder, bopæl etc. Sundhed herunder opfattelse af eget helbred, fysisk aktivitet, kost, højde og vægt, rygning, alkohol og brug af narkotiske stoffer. Sygdom og smerter herunder specifikke spørgsmål angående sindslidelse. Kontakt til sundhedsvæsen. Generel trivsel herunder bl.a. spørgsmål om bad, tøjvask samt hvorvidt der er råd til at købe mad. Vold og seksuelle overgreb. Kontakt med andre mennesker. Økonomi, uddannelse og evt. arbejde. Dataindsamling I spørgeskemabaserede befolkningsundersøgelser inviteres befolkningen til at deltage via et brev til deres adresse. Det kan selvsagt ikke lade sig gøre, når de personer, man ønsker at invitere, bl.a. omfatter hjemløse. Derfor var dataindsamlingsstrategien i at møde svarpersoner i det miljø, hvor de færdes, herunder væresteder, herberger, varmestuer, natcaféer, forsorgshjem, institutioner, permanente botilbud og andre sociale tilbud (fremover benævnes denne række af deltagende steder som væresteder, herberger, institutioner mv.) I alt blev der samlet spørgeskemaer ind i end 4 byer fra end 12 væresteder, herberger, institutioner mv. Indledningsvis blev der i samråd med Rådet for Socialt Udsatte udvalgt en række centrale personer fra de fem største byer, der modtog et brev i slutningen af februar 27. Brevet indeholdt en orientering om og en beskrivelse af den valgte tilgang. Brevet var vedlagt skriftligt materiale om undersøgelsen og en liste over væresteder, herberger, institutioner mv., som var tiltænkt som dataindsamlingssteder. Et par uger senere blev der sendt et orienterende brev til alle væresteder, herberger, institutioner mv. om undersøgelsen. Her blev det beskrevet, hvad undersøgelsen gik ud på og hvilke målgrupper, der skulle inddrages. Brevet var også en appel til personale og frivillige om hjælp til at gennemføre undersøgelsen. Endelig blev der orienteret om informationsmøder, der blev afholdt i de fem store byer i løbet af marts og april 27. Invitationen til informationsmøder blev sendt i midten af marts. Der blev arrangeret møder i Esbjerg, Århus, Aalborg og Odense og to møder i København. Derudover blev der afholdt særskilte informationsmøder på udvalgte store institutioner - Mændenes Hjem på Vesterbro, Specialinstitutionen Forchhammersvej på Frederiksberg, KABS (behandlingscenter for stofmisbrugere) i Glostrup og Forsorgshjemmet Saxenhøj i Sakskøbing. Endelig udtrykte Fredericia Kommune interesse for at medvirke i projektet, og derfor blev der også afholdt et særskilt informationsmøde med dem. Dataindsamlingen forløb fra april til november 27. SIF har løbende i perioden været i kontakt med dataindsamlingsstederne, og det overordnede billede var, at langt de fleste væresteder, herberger, institutioner mv. bakkede op om undersøgelsen, men at det var tidskrævende at indsamle spørgeskemaer og hjælpe personer med at udfylde spørgeskemaet. Derfor blev der i oktober 27 ansat fire interviewere to i København og to i Aalborg. I alt er der indkommet 1348 skemaer, hvilket er lidt færre end de 15, der blev sigtet mod. Beskrivelse af data Ud af de 1348 skemaer, SIF modtog, er der i nærværende rapport brugt besvarelser fra de 129 personer, der i stort nok omfang har udfyldt skemaet. Som inklusionskriterier har vi brugt, at svarpersonerne som minimum skulle have udfyldt spørgsmål om: 12

13 køn alder ( have oplyst CPR-nummer) skoleuddannelse samlivsstatus. I forhold til formålet, som var at beskrive hjemløse, alkohol- og stofmisbrugere, prostituerede samt sindslidende, har vi i indeværende rapport måttet se bort fra prostituerede, da antallet af personer, der i spørgeskemaet angav, at de tjente penge ved prostitution, var ganske lille. Til gengæld indgår i afrapporteringen en gruppe, der er karakteriseret som fattige. Endvidere var det h ikke muligt at afrapportere særskilt for svarpersoner, der ikke er født i Danmark, da grupperne var for små. Tabel 1.1. viser fordelingen af fødeland blandt svarpersoner, der ikke er født i Danmark. Det ses, at den største andel er født i Grønland (37,4 %). Tabel 1.1 Fordeling af fødeland blandt svarpersoner, der ikke er født i Danmark. Antal Procent Grønland 61 37,4 Mellemøsten 34 2,9 Norden 33 2,3 Østen 13 8, Østeuropa 1 6,1 Vesteuropa 7 4,3 Nordamerika 3 1,8 Sydamerika 2 1,2 I alt I nærværende sundhedsprofil har vi defineret følgende grupper: : personer, der har angivet, at de drikker alkohol hver dag næsten hver dag, og samtidig har angivet, at de sidste gang, de drak, drak end fem genstande. Sindslidende: personer, der har angivet, at de har en sindslidelse, lider af kronisk angst depression har anden psykisk lidelse dårlige nerver. : personer, der har angivet, at de den sidste måned har boet enten på herberg, pensionat forsorgshjem som har boet på gaden ingen bolig har haft den sidste måned. : personer, der har angivet, at de inden for den sidste måned har indtaget amfetamin, kokain, LSD, heroin andre stoffer illegalt har indtaget Metadon, Subutex, Rohypnol Ketogan. : personer, der har angivet, at de ofte ikke får mad nok, fordi de ikke har råd. : en restgruppe, som ikke angiver noget af ovenstående. Grupperne er, på nær restgruppen, ikke gensidigt udelukkende. er ikke socialt udsat jævnfør Rådet for Socialt Udsattes definition. Men det skal påpeges, at spørgeskemaerne alene har været besvaret af personer, der har deres gang på væresteder, herberger, institutioner mv., og at målgruppen for undersøgelsen tydeligt var beskrevet som socialt udsatte. Personerne i gruppen er således blandt målgrupperne for rapporten. Gruppen har på de fleste sundhedsmæssige områder det bedre end grupperne af socialt udsatte. Eksempelvis er der i forhold til selvvurderet helbred en større andel, der har et 13

14 virkelig godt godt selvvurderet helbred, blandt end blandt de socialt udsatte grupper. Tabel 1.2 viser, hvor stor en andel, der er henholdsvis alkoholmisbrugere, sindslidende, hjemløse, stofmisbrugere, fattige og. Som det fremgår sumr procenterne til end 1, hvilket altså skyldes, at grupperne ikke er gensidigt udelukkende, og at mange svarpersoner indgår i end én gruppe. Tabel 1.2 Andel af udsatte grupper. Procent 25,4 Sindslidende 49,5 29, 32,2 14, 18,4 I et særskilt kapitel (kapitel 9) analyseres svarene i grupper, der er gensidigt udelukkende, således at hver svarperson kun indgår i én af grupperne. Disse grupper er defineret på baggrund af kombinationer af belastende livsomstændigheder ud fra to principper: at belyse kombinationer af belastende livsomstændigheder i grupper adskilt på følgende måde; o personer, der har angivet, at de er sindslidende men ikke er hverken alkoholmisbrugere, stofmisbrugere hjemløse o personer, der er hjemløse men hverken er stofmisbrugere alkoholmisbrugere o personer, der er hjemløse og er alkoholmisbrugere og/ stofmisbrugere o personer, der ikke er hjemløse og er alkoholmisbrugere og/ stofmisbrugere o personer, der ikke er noget af ovenstående (herefter benævnt resten ) at belyse betydningen af summen af belastende livsomstændigheder, en person er udsat for. Belastende livsomstændigheder dækker her over alkoholmisbrug, sindslidelse, hjemløshed, stofmisbrug og fattigdom: o ingen belastende livsomstændigheder o én belastende livsomstændigheder o to belastende livsomstændigheder o tre flere belastende livsomstændigheder En oversigt over, hvor store grupperne er, er samlet i tabel

15 Tabel 1.3 Andel med forskellige kombinationer af belastende livsomstændigheder og forskelligt antal belastende livsomstændigheder. Forskellige kombinationer af belastende livsomstændigheder Forskelligt antal belastende livsomstændigheder Procent Alene sindslidende 17,8 uden misbrug 12,5 med misbrug 16,5 Ikke-hjemløse misbrugere 33,7 Resten 19,5 Antal 129 Ingen 18,4 1 36, 2 28,1 3 flere 17,4 Antal 129 Tabel 1.4 viser fordelingen af svarpersonerne i forhold til køn og alder samlet set og blandt de forskellige socialt udsatte grupper. Langt flere mænd (72,1 %) end kvinder (27,9 %) har besvaret spørgeskemaet. Andelen af mænd er større i alle grupper af socialt udsatte, men kønsforskellen er mest udtalt blandt alkoholmisbrugere og hjemløse. Blandt sindslidende og stofmisbrugere er der en ensartet kønsfordeling. Den markante kønsforskel i findes i lignende studier i Danmark. Eksempelvis er der i undersøgelsen Hjemløshed i Danmark 27 fundet en kønsfordeling på 8% mænd og 2 % kvinder (3). Ligeledes viser statistik fra Ankestyrelsen, at hver fjerde, der bruger botilbud, er kvinde (4). Den markante kønsforskel kan måske forklares med, at kvinder af traditionelle og kulturelle grunde ikke i samme grad som mænd bruger den slags sociale tilbud, som denne undersøgelsen er foregået i. Aldersfordelingen blandt alle svarpersonerne i og i de forskellige socialt udsatte grupper ses ligeledes i tabel 1.3. Mere end 6 % er i alderen år, og blot 15,4 % er 55 år ældre. Blandt de forskellige socialt udsatte grupper er der store aldersforskelle. Således er stofmisbrugere og fattige markant yngre end de andre udsatte grupper. Næsten end tredjedel af stofmisbrugere og fattige er mellem år. At stofmisbrugere generelt er yngre end de andre socialt udsatte grupper skal ses i lyset af, at stofmisbrugere har en 15 gange større risiko for at dø end personer på deres egen alder, som ikke misbruger stoffer. dør desuden meget unge; gennemsnitslevealderen er på ca. 36 år (5). I gruppen af alkoholmisbrugere er der flest ældre, idet 5 % er i alderen år. Ligeledes er gruppen ældre end de andre grupper, der har besvaret spørgeskemaet. Aldersinddelingen er konstrueret, så der dels var en yngre gruppe og dels en ældre gruppe, og der samtidig er respondenter nok i hver aldersgruppe. Undersøgelsens yngste deltager var 15 år gammel, og den ældste var 76 år gammel. Gennemsnitsalderen for de forskellige grupper af socialt udsatte er endvidere beregnet. Blandt svarpersonerne i er gennemsnitsalderen 43,7 år. Den højeste gennemsnitsalder ses blandt alkoholmisbrugere (45,1 år) og den laveste blandt fattige (3,8 år). Blandt sindslidende er gennemsnitsalderen 42,7 år, blandt hjemløse er den 4,3 år og blandt stofmisbrugere er den 39,4 år. I gruppen er gennemsnitsalderen 43,3 år (data ikke vist). 15

16 Tabel 1.4. Køns- og aldersfordeling blandt svarpersonerne i. Sindslidende Antal % Antal % Antal % Antal % Antal % Antal % Antal % Mænd 93 72, , , , , , ,2 Kvinder 36 27,9 5 15, , , , , ,8 I alt år , 44 13, , , , , 47 19, år , , , , , , 61 25, år 49 31, , , , , , , år , ,2 67 1, , 21 5,1 13 7, ,5 I alt Tabel 1.5 viser fordelingen blandt alle svarpersoner i, de forskellige socialt udsatte grupper og gruppen for de tre socioøkonomiske variabler, der er brugt i nærværende rapport. Samlivsstatus er en variabel, der er dannet ud fra spørgsmålene om ægteskabelig status, samt om man har en kæreste, og hvorvidt man bor sammen med en kæreste. Uddannelse er genereret ud fra tre spørgsmål om skolegang og ungdomsuddannelse. Den laveste kategori er mindre og den højeste er ungdomsuddannelse. Endvidere er der dannet en variabel, der beskriver, hvilke indtægtskilder svarpersonerne har haft inden for den sidste måned. I spørgsmålet om, hvorfra man den sidste måned har fået sine indtægter, er det for den enkelte svarperson muligt at svare på flere former for indtægtskilder. Variablen består af fire grupper: lønindtægt (herunder også salg af Hus Forbi), kontanthjælp, førtidspension og anden indtægtskilde. Anden indtægtskilde omfatter personer, der ikke har haft en lønindtægt, har modtaget kontanthjælp førtidspension. Kategorien dækker således over følgende indtægtskilder: SU (i alt 5 personer har svaret, at de har modtaget SU i den seneste måned), arbejdsløshedsdagpenge (22 personer), aktivering/løn med tilskud (28 personer), sygedagpenge (27 personer), revalidering (25 personer), penge fra familie, venner og lignende (96 personer), prostitution (11 personer), kriminalitet (94 personer) og tiggeri (42 personer). Der er ikke gennemført separate analyser for grupper, der har oplyst kriminalitet og prostitution på grund af for få svar. Langt størstedelen af svarpersonerne i er enlige (skilte/ugifte/enkestand) (72,5 %), til sammenligning gælder dette blot 3,1 % i Danmark (6) (tabel 1.4). Den største andel enlige ses blandt de hjemløse (77,3 %) og den mindste i gruppen (61,8 %). Hver femte i gruppen er gift, hvor det blot gælder hver tiende i de forskellige socialt udsatte grupper. I alt 34, % i har mindre, den største andel ses blandt alkoholmisbrugere (tabel 1.4). Blandt svarpersoner i er andelen, der har ungdomsuddannelse, 36,7 %. Den mindste andel ses blandt stofmisbrugere (3,8 %) og den største i gruppen (38,7 %). Der er generelt ikke store uddannelsesmæssige forskelle mellem de forskellige socialt udsatte grupper. Tabel 1.5 viser endvidere fordelingen af svarpersonernes indtægtskilder. For alle grupper gælder, at den største andel modtager kontanthjælp, og den mindste andel har haft lønnet job inden for den sidste måned. Men der er stor variation; således modtager næsten 6 ud af 1 fattige kontanthjælp, hvor det gælder for lidt end hver tredje sindslidende og blandt. 16

17 I alt 37,8 % af svarpersonerne i modtager førtidspension, hvor den største andel ses blandt de sindslidende og den mindste andel blandt fattige. Mere end hver femte blandt har inden for den sidste måned haft lønnet job, hvor det gælder hver tiende svarperson i og hver 16. sindslidende. Tabel 1.5 Samlivsstatus, uddannelse og indtægtskilde i. Sindslidende Antal % Antal % Antal % Antal % Antal % Antal % Antal % ,1 32 9, ,8 3 8, 5 12, 16 8,8 48 2,2 (ikke ) , , , 55 14, ,4 3 16, , , , , , , , ,8 I alt end , , , , , , ,5 9. el , , , , , , ,8 Ungdomsuddannelse , , , , , , ,7 I alt Lønnet job ,2 31 9,5 42 6, ,8 3 7,2 19 1,5 5 21, Anden indtægtskilde 126 9,8 33 1,1 45 7,1 32 8,6 29 7, 13 7, , Kontanthjælp , , , , , , 81 34, Førtidspension , , , , , , , I alt I kapitel 9 kombineres de belastende livsomstændigheder på to forskellige måder, som beskrevet tidligere. Tabel 1.6 viser køns- og aldersfordelingen blandt grupper med forskellige kombinationer af belastende livsomstændigheder. Andelen blandt mænd er især stor i gruppen, der alene er sindslidende og blandt hjemløse med misbrug, mens den mindst skæve kønsfordeling ses blandt ikkehjemløse misbrugere og i restgruppen. med misbrug og ikke-hjemløse med misbrug er de to kombinationer af belastende livsomstændigheder, der har de største andele i alderen år og de mindste andele i alderen år. Blandt hjemløse uden misbrug og i restgruppen er der en relativt større andel af årige. I disse grupper samt i gruppen, der alene er sindslidende, ses samtidig den mindste andel i alderen år. 17

18 Tabel 1.6 Køns- og aldersfordeling blandt grupper med forskellige kombinationer af belastende livsomstændigheder. Alene sindslidende uden misbrug med misbrug Ikke-hjemløse misbrugere Resten Antal % Antal % Antal % Antal % Antal % Antal % Mænd 93 72, , , , , ,2 Kvinder 36 27, , , , , ,8 I alt år , 42 18, , 55 25, ,6 51 2, år , , , , , , år 49 31, , , , , 76 3, år , , ,4 2 9, , ,2 I alt Andelen af enlige (skilte/ugifte/enkestand) blandt hjemløse uden misbrug er noget større end i som helhed (tabel 1.7). Blandt hjemløse med misbrug ses, at andelen, der er gift, er mindre end den tilsvarende andel i. Der er en mindre andel enlige (skilte/ugifte/enkestand) i restgruppen end i og grupperne med kombinationer af forskellige belastende livsomstændigheder. Tabel 1.7. Samlivsstatus, uddannelse og indtægtskilde blandt grupper med forskellige kombinationer af belastende livsomstændigheder. Alene Ikke-hjemløse Resten sindslidende uden misbrug med misbrug misbrugere Antal % Antal % Antal % Antal % Antal % Antal % , ,8 15 9, ,6 5 19,8 (ikke ) , , , , , , , , , , ,7 I alt ,8 49 3, , , ,3 9. el.1. Klasse , , , , ,3 Ungdomsuddannelse ,7 92 4, , , , ,3 I alt Lønnet job ,2 18 7,9 14 8,7 18 8,5 37 8, ,5 Anden indtægtskilde 126 9, ,1 22 1,3 29 6,7 52 2,6 Kontanthjælp , , , , , ,9 Førtidspension , , , , , I alt

19 Tabel 1.7 viser uddannelsesniveau blandt grupperne med forskellige kombinationer af belastende livsomstændigheder. Det ses, at den største andel har en ungdomsuddannelse. Dette med undtagelse af gruppen ikke-hjemløse misbrugere, hvor den største andel har en uddannelse mindre. Andelen med ungdomsuddannelse er størst i grupperne sindslidende (4,2 %) og hjemløse uden misbrug (42,9%). Det fremgår endvidere af tabel 1.7, at der i alle grupper defineret på baggrund af kombinationer af belastende livsomstændigheder ses en relativ lille andel, der har et lønnet job og anden indtægtskilde. I restgruppen har 15,5 % dog haft lønnet job inden for den sidste måned og 2,6 % har haft anden indtægtskilde. Blandt grupperne med forskellige kombinationer af belastende livsomstændigheder har omkring hver tiende haft lønnet job henholdsvis anden indtægtskilde inden for den seneste måned. Andelen, der modtager kontanthjælp, varierer meget mellem grupperne. Blandt personer, der alene er sindslidende, modtager 25,8 % kontanthjælp. Dette er væsentligt mindre end andelen i de andre grupper, hvor andelen er størst blandt hjemløse med misbrug (57,3 %). Tilsvarende store forskelle ses for andelene, der modtager førtidspension, hvor 59,4 % blandt personer, der alene er sindslidende, modtager førtidspension. Dette gælder ca. hver fjerde blandt de hjemløse med og uden misbrug. I kapitel 9 indgår endvidere analyser af betydningen af antallet af belastende livsomstændigheder for sundhed og sygelighed. Tabel 1.7 viser køns- og aldersfordelingen for grupperne med forskelligt antal belastende livsomstændigheder. Gruppen, der ikke er udsat for nogen belastende livsomstændigheder, er identisk med gruppen af. Denne gruppe har den skæveste kønsfordeling, hvor 84,8 % er mænd. Det er også den gruppe, der har den mest jævne aldersfordeling. Tabel 1.8 viser ligeledes, at jo flere belastende livsomstændigheder, des yngre er aldersfordelingen. Således er 16,6 % blandt svarpersoner, der er udsat for én belastende livsomstændighed, i alderen år, hvor den tilsvarende andel blandt svarpersoner, der er udsat for tre flere belastende livsomstændigheder, er 31,1 %. Tilsvarende er blot 3,6 % af svarpersonerne, der er udsat for tre flere belastende livsomstændigheder, i alderen år. Tabel 1.8 Køns- og aldersfordeling blandt grupper med forskelligt antal belastende livsomstændigheder (Gruppen Ingen er identisk med gruppen ). Antal belastende livsomstændigheder Ingen flere Antal % Antal % Antal % Antal % Antal % Mænd 93 72, , , , , Kvinder 36 27, , , , , I alt år , 47 19, , ,2 7 31, år , , , , , år 49 31, , , 11 3, , år , , , , 8 3,6 I alt Af tabel 1.9 fremgår det, at jo flere belastende livsomstændigheder svarpersonerne har, des mindre andel angiver, at de er gift. En lige så stor andel blandt de svarpersoner, der er udsat for tre flere belastende livsomstændigheder (18,2 %), som de svarpersoner, der ikke er udsat for nogen belastende livsomstændigheder, angiver, at de har en kæreste, som de ikke bor sammen med (18,1 %). Andelen af enlige er mindst blandt svarpersoner uden belastende livsomstændigheder. Der er ikke store forskelle med hensyn til uddannelsesniveau i forhold til antallet af belastende livsomstændigheder. I forhold til indtægtskilde ses, at jo flere belastende livsomstæn- 19

20 digheder, jo mindre andel angiver at have lønnet job den sidste måned, og jo flere angiver at have modtaget kontanthjælp den sidste måned. Andelen, der modtager førtidspension, er størst blandt de svarpersoner, der er udsat for enten én to belastende livsomstændigheder. Tabel 1.9 Samlivsstatus, uddannelse og indtægtskilde blandt grupper med forskelligt antal belastende livsomstændigheder. Antal belastende livsomstændigheder Ingen flere Antal % Antal % Antal % Antal % Antal % (ikke ) I alt el Ungdomsuddannelse I alt Lønnet job Anden indtægtskilde Kontanthjælp Førtidspension I alt Sammenligning med den danske befolkning Svarpersonerne i sammenlignes, hvor det har været muligt, med svarpersonerne i er en nationalt repræsentativ undersøgelse baseret på personlige interviews med i alt personer i alderen 16 år derover. I nærværende rapport indgår alene svarpersoner i alderen år i alt personer for at gøre aldersspektret sammenlignelig med aldersspektret i. Ved enkelte spørgsmål sammenlignes med en delstikprøve baseret på selvadministrerede spørgeskemaer, hvor antallet af svarpersoner er mindre. Endvidere sammenlignet svarpersonerne i med en gruppe af dårligt i -25. Sundhed og sygelighed i gruppen af dårligst i -25 er desuden afrapporteret særskilt i rapporten Hvad ved vi om socialt udsattes sundhed? (1). De dårligst i -25 er defineret ud fra følgende kriterier: personer med problematisk alkoholforbrug (personer, der i den sidste måned 1 flere gange har drukket mindst 5 genstande) psykisk svage (personer, der indenfor de sidste 14 dage har været meget generet af enten ængstelse, nervøsitet, uro, angst nedtrykthed, deprit, ulykkelig og samtidig ikke er erhvervsmæssigt beskæftiget) 2

Rådet for Socialt Udsattes undersøgelse af SUndhed og SYgelighed blandt socialt udsatte i Danmark SUSY UDSAT 2012

Rådet for Socialt Udsattes undersøgelse af SUndhed og SYgelighed blandt socialt udsatte i Danmark SUSY UDSAT 2012 Rådet for Socialt Udsattes undersøgelse af SUndhed og SYgelighed blandt socialt udsatte i Danmark Sundhedsprofil for socialt udsatte i Danmark og udviklingen siden 2007 Pia Vivian Pedersen Maria Holst

Læs mere

Kapitel 14. Selvmordsadfærd

Kapitel 14. Selvmordsadfærd Kapitel 14 Selvmordsadfærd 14. Selvmordsadfærd Selvmordsadfærd er en fælles betegnelse for selvmordstanker, selvmordsforsøg og fuldbyrdede selvmord. Kapitlet omhandler alene forekomsten af selvmordstanker

Læs mere

Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland

Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland februar 2010 I efteråret 2008 opfordrede Langeland Kommune sine borgere til at deltage i sundhedsundersøgelsen Det gode liv på Langeland. I undersøgelsen blev langelændere

Læs mere

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3):

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3): Liter Kapitel 5.3 Alkoholforbrug 5.3 Alkoholforbrug Alkohol er en af de kendte forebyggelige enkeltfaktorer, der har størst indflydelse på folkesundheden i Danmark. Hvert år er der mindst 3.000 dødsfald

Læs mere

Hvordan har du det? 2010

Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge Sammenfatning Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge sammenfatning Udarbejdet

Læs mere

Indholdsfortegnelse...0 Indholdsfortegnelse...1 Indledning og formål...2 Hvem er de langvarigt syge?...3 Langvarig sygdom og køn...

Indholdsfortegnelse...0 Indholdsfortegnelse...1 Indledning og formål...2 Hvem er de langvarigt syge?...3 Langvarig sygdom og køn... ! Indholdsfortegnelse...0 Indholdsfortegnelse...1 Indledning og formål...2 Hvem er de langvarigt syge?...3 Langvarig sygdom og køn...3 Langvarig sygdom og alder...3 Langvarig sygdom og erhvervsuddannelse...4

Læs mere

Sodavand, kager og fastfood

Sodavand, kager og fastfood Anne Illemann Christensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Sodavand, kager og fastfood Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2013 Sodavand, kager og

Læs mere

Sundhed i Kolding 2007

Sundhed i Kolding 2007 Sundhed i Kolding 2007 Sofie Biering-Sørensen, Maria Holst, Trine Honnens de Lichtenberg, Anne Illemann Christensen, Ulrik Hesse. Statens Institut for Folkesundhed fusionerede med Syddansk Universitet

Læs mere

Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning

Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning 1 Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning Baggrund De fem regioner i Danmark og Statens Institut for Folkesundhed ved Syddansk Universitet (SIF) har i 2013 gennemført en undersøgelse af den

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013 Hvordan har du det? 2013 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel i Region Midtjylland. Undersøgelsen

Læs mere

for den østlige bydel af Esbjerg 2009

for den østlige bydel af Esbjerg 2009 for den østlige bydel af Esbjerg 2009 et Ungdomsbo og B 32 - bydelsprojekt i samarbejde med Esbjerg Kommune og Landsbyggefonden Sundhedsprofil for den østlige bydel af Esbjerg 2009 Rikke Skipper Hansen

Læs mere

Sundhed og trivsel blandt ældre. Udtræk fra undersøgelsen hvordan har du det blandt 65+ årige - med supplerende analyse for 45+ årige

Sundhed og trivsel blandt ældre. Udtræk fra undersøgelsen hvordan har du det blandt 65+ årige - med supplerende analyse for 45+ årige Sundhed og trivsel blandt ældre Udtræk fra undersøgelsen hvordan har du det blandt ige - med supplerende analyse for 45+ ige Sundhedssekretariatet Januar 2009 1 Sundhed og trivsel blandt ældre borgere

Læs mere

Sundhedsstatistik : en guide

Sundhedsstatistik : en guide Sundhedsstatistik : en guide Officiel statistik danske hjemmesider og netpublikationer: Danmarks Statistik Danmarks Statistik er den centrale myndighed for dansk statistik, der indsamler, bearbejder og

Læs mere

Hvordan har du det? trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark 2013

Hvordan har du det? trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark 2013 Hvordan har du det? trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark 2013 Hvordan har du det? trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark 2013 Copyright Region Syddanmark,

Læs mere

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 En undersøgelse foretaget af Brobyggerselskabet De udstødte ved CMU i Aalborg kommune, perioden 1.1.2008 31.12.2008

Læs mere

Kapitel 10. Langvarig sygdom, kontakt til praktiserende læge og medicinbrug

Kapitel 10. Langvarig sygdom, kontakt til praktiserende læge og medicinbrug Kapitel 10 Langvarig sygdom, k o n t a k t t i l p ra k t i s e rende læge og medicinbrug Kapitel 10. Langvarig sygdom, kontakt til praktiserende læge og medicinbrug Andelen, der har en langvarig sygdom,

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre sundhedsprofil for lejre Indhold Indledning................................................ 3 Folkesundhed i landkommunen..............................

Læs mere

BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING. Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen

BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING. Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen Med udgangspunkt i SFI s survey fra 2006, som er indsamlet i forbindelse med rapporten Handicap

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel. I kraft af en stikprøvens størrelse

Læs mere

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer?

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? Kapitel 15 Hvilken betydning har over v æ g t for helbred, t r i v s e l o g s o c i a l e relationer? Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? 153 Forekomsten

Læs mere

Kapitel 13. Vold og seksuelle overgreb

Kapitel 13. Vold og seksuelle overgreb Kapitel 13 Vold og seksuelle overgreb 13. Vold og seksuelle overgreb Voldskriminaliteten i det danske samfund vækker bekymring og fører jævnligt til forslag om skærpelse af strafferammen for vold og voldtægt.

Læs mere

Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne?

Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne? Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne? Temadag om Aalborg Kommunes næste sundhedspolitik, 17. juni 2014 Tine Curtis, centerchef Adj. professor, Syddansk Universitet

Læs mere

Midtvejsrapport projekt Tandrødderne November 2014

Midtvejsrapport projekt Tandrødderne November 2014 Midtvejsrapport projekt Tandrødderne November 2014 Lisa Bøge Christensen, Lektor Ph.D., Københavns Tandlægeskole Rasmus Christophersen, Bsc Folkesundhedsvidenskab, stud.odont. Camilla Hassing Grønbæk,

Læs mere

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning december 2006 j.nr.1.2002.82 FKJ/UH Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning omfang, befolkningens vurderinger Af Finn Kamper-Jørgensen og Ulrik Hesse Der er

Læs mere

Jo mere udsat jo mere syg. Om socialt udsatte danskeres sundhed og sygdom

Jo mere udsat jo mere syg. Om socialt udsatte danskeres sundhed og sygdom Jo mere udsat jo mere syg Om socialt udsatte danskeres sundhed og sygdom Udgivet af Rådet for Socialt Udsatte 14 Udgivet af Rådet for Socialt Udsatte 14 Kolofon Oplag: 2. Grafisk produktion og layout:

Læs mere

Lige og ulige? Homoseksuelle, biseksuelle og transkønnedes levevilkår

Lige og ulige? Homoseksuelle, biseksuelle og transkønnedes levevilkår Lige og ulige? Homoseksuelle, biseksuelle og transkønnedes levevilkår Sammenfatning Juni 2009 Leyla Gransell og Henning Hansen Lige og ulige? Homoseksuelle, biseksuelle og transkønnedes levevilkår 8 CASA,

Læs mere

SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED

SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED 18. oktober 2002 Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 ad pkt. 6b) SUNDHEDSPOLITIK Resumé: SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED Der er social skævhed i fordelingen af sygdom. De socialt dårligt

Læs mere

Hvad ved vi om socialt udsattes sundhed?

Hvad ved vi om socialt udsattes sundhed? Rådet for Socialt Udsattes småskriftserie nr.6/2007 Hvad ved vi om socialt udsattes sundhed? www.udsatte.dk Hvad ved vi om socialt udsattes sundhed? Gennemgang af litteratur samt analyse af eksisterende

Læs mere

Boligmiljø. Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen. Statens Institut for Folkesundhed

Boligmiljø. Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen. Statens Institut for Folkesundhed Ola Ekholm Anne Illemann Christensen Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Boligmiljø Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2013 Boligmiljø. Resultater fra Sundheds-

Læs mere

Mette Bjerrum Koch Michael Davidsen Knud Juel. Social ulighed. i sundhed, sygelighed og trivsel 2010 og udviklingen siden 1987

Mette Bjerrum Koch Michael Davidsen Knud Juel. Social ulighed. i sundhed, sygelighed og trivsel 2010 og udviklingen siden 1987 Mette Bjerrum Koch Michael Davidsen Knud Juel Social ulighed i sundhed, sygelighed og trivsel 21 og udviklingen siden 1987 Social ulighed i sundhed, sygelighed og trivsel 21 og udviklingen siden 1987 Mette

Læs mere

KULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED

KULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED 48 KULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED SUNDHED En befolknings sundhedstilstand afspejler såvel borgernes levevis som sundhedssystemets evne til at forebygge og helbrede sygdomme. Hvad angår sundhed og velfærd,

Læs mere

Fakta om ensomhed. Undervisningsmaterialet om ensomhed er produceret af DR Skole med støtte fra TrygFonden

Fakta om ensomhed. Undervisningsmaterialet om ensomhed er produceret af DR Skole med støtte fra TrygFonden Fakta om ensomhed Undervisningsmaterialet om ensomhed er produceret af DR Skole med støtte fra TrygFonden 1 ensomhed Fakta om ensomhed Ensomhed er en subjektiv følelse, der udspringer af savnet af meningsfulde

Læs mere

Sundhedsprofil for Korskærparken i Fredericia 1. Indholdsfortegnelse

Sundhedsprofil for Korskærparken i Fredericia 1. Indholdsfortegnelse Sundhedsprofil for Korskærparken i Fredericia 1 Indholdsfortegnelse 0 Læsevejledning... 4 1 Sammenfatning... 5 2 Baggrund og indsamling af data... 7 2.1 Baggrund og formål... 7 2.2 Indsamling af data...

Læs mere

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08 Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 4- Studiestræde 47, 14 København K. Nedenstående gennemgås en række oplysninger om unge, der har været indskrevet i U-turn, Københavns Kommunes

Læs mere

Livsstilsundersøgelse. 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2008

Livsstilsundersøgelse. 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2008 Livsstilsundersøgelse 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne Frederikshavn Kommune 2008 Indholdsfortegnelse: side Forord --------------------------------------------------------- 3 Undersøgelsens metode

Læs mere

A A R H U S U N I V E R S I T E T

A A R H U S U N I V E R S I T E T AU A A R H U S U N I V E R S I T E T Center for Rusmiddelforskning Juli 2010 EuropASI Det europæiske misbrugs-belastnings-index eksklusiv tillæg www.crf.au.dk 2 EuropASI 1. Alkohol-forbrug Antal dage hvor

Læs mere

Ny socialpolitik hvad skal med? Oplæg Norddjurs Kommune 11. maj 2015 Ole Kjærgaard

Ny socialpolitik hvad skal med? Oplæg Norddjurs Kommune 11. maj 2015 Ole Kjærgaard Ny socialpolitik hvad skal med? Oplæg Norddjurs Kommune 11. maj 2015 Ole Kjærgaard Disposition Om Rådet for Socialt Udsatte Socialt udsatte mennesker Hvad efterspørger socialt udsatte af hjælp? Hvor er

Læs mere

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012 Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012. Bente Høy, MPH, Ph.D. 1 Styregruppe Margit Andersen, Anne Marie Olsen, Karen Grøn, Lene Dørfler, Henning Jensen, Bente Høy Bente Høy, MPH,

Læs mere

Befolkningsundersøgelser om sundhed og sygelighed baseret på henholdsvis personligt interview og selvadministreret spørgeskema.

Befolkningsundersøgelser om sundhed og sygelighed baseret på henholdsvis personligt interview og selvadministreret spørgeskema. Befolkningsundersøgelser om sundhed og sygelighed baseret på henholdsvis personligt interview og selvadministreret spørgeskema. En sammenligning af forekomsten af udvalgte indikatorer. Anne Illemann Christensen,

Læs mere

DANSKERNES SUNDHED. Den Nationale Sundhedsprofil 2013

DANSKERNES SUNDHED. Den Nationale Sundhedsprofil 2013 DANSKERNES SUNDHED Den Nationale Sundhedsprofil 2013 Danskernes Sundhed Den Nationale Sundhedsprofil 2013 Sundhedsstyrelsen 2014. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen

Læs mere

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,

Læs mere

Akademikeres psykiske arbejdsmiljø

Akademikeres psykiske arbejdsmiljø 1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Hovedresultater... 4 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 5 Den vigtigste kilde til stress... 6 Køn og stress... 6 Sektor og stress... 7 Stillingsniveau og stress...

Læs mere

Sundhedsprofil for Haderslev. Ulrik Hesse Anne Illemann Christensen Grethe Søndergaard Trine Honnens de Lichtenberg

Sundhedsprofil for Haderslev. Ulrik Hesse Anne Illemann Christensen Grethe Søndergaard Trine Honnens de Lichtenberg Sundhedsprofil for Haderslev 2008 Ulrik Hesse Anne Illemann Christensen Grethe Søndergaard Trine Honnens de Lichtenberg Ulrik Hesse, Anne Illemann Christensen, Grethe Søndergaard og Trine Honnens de Lichtenberg.

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner

Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner Kapitel 8 Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner 73 Blandt svarpersoner, der har usunde sundhedsvaner, ønsker kvinder oftere end mænd at ændre sundhedsvaner.

Læs mere

Veje til job for udsatte borgere: Hvordan gør vi, og hvad koster det? TYPOLOGIER bilag

Veje til job for udsatte borgere: Hvordan gør vi, og hvad koster det? TYPOLOGIER bilag Veje til job for udsatte borgere: Hvordan gør vi, og hvad koster det? TYPOLOGIER bilag Veje til job for udsatte borgere: Hvordan gør vi, og hvad koster det? Af Marianne Saxtoft, Kim Madsen og Uffe Bech

Læs mere

Alkohol i Danmark. Voksnes alkoholvaner og holdning til alkoholpolitik. Louise Kristiansen Ola Ekholm Morten Grønbæk Janne Schurmann Tolstrup

Alkohol i Danmark. Voksnes alkoholvaner og holdning til alkoholpolitik. Louise Kristiansen Ola Ekholm Morten Grønbæk Janne Schurmann Tolstrup Alkohol i Danmark Voksnes alkoholvaner og holdning til alkoholpolitik 2008 Louise Kristiansen Ola Ekholm Morten Grønbæk Janne Schurmann Tolstrup Syddansk Universitet Alkohol i Danmark Voksnes alkoholvaner

Læs mere

Flere indvandrere og efterkommere i uddannelse og arbejde

Flere indvandrere og efterkommere i uddannelse og arbejde December 2013 Flere indvandrere og efterkommere i uddannelse og arbejde Efter et markant fald i beskæftigelsen blandt indvandrere og efterkommere er den negative udvikling standset. Siden 2008 har der

Læs mere

Mental sundhed er et relativt nyt fokusområde indenfor forebyggelse og sundhedsfremme og i KL-notatet fra 2009, fremgår det at:

Mental sundhed er et relativt nyt fokusområde indenfor forebyggelse og sundhedsfremme og i KL-notatet fra 2009, fremgår det at: Mulige emnefelter inden for Sundhedsudvalgets ressort På Sundhedsudvalgets område foreslår administrationen, at prioriteringsdrøftelserne frem mod de maksimalt tre konkrete mål tager i følgende temaer:

Læs mere

5.6 Overvægt og undervægt

5.6 Overvægt og undervægt Kapitel 5.6 Overvægt og undervægt 5.6 Overvægt og undervægt Svær overvægt udgør et alvorligt folkesundhedsproblem i hele den vestlige verden. Risikoen for udvikling af alvorlige komplikationer, bl.a. type

Læs mere

Hvad synes de unge selv? Et subjektivt blik på liv og trivsel

Hvad synes de unge selv? Et subjektivt blik på liv og trivsel 2 Hvad synes de unge selv? Et subjektivt blik på liv og trivsel Niels Ulrik Sørensen, Jens Christian Nielsen & Martha Nina Osmec 19 1. Indledning I dette kapitel forfølger vi det første spor i vores undersøgelse

Læs mere

Unges helbred. Jens Christian Nielsen, Niels Ulrik Sørensen & Martha Nina Osmec

Unges helbred. Jens Christian Nielsen, Niels Ulrik Sørensen & Martha Nina Osmec 3 Unges helbred Jens Christian Nielsen, Niels Ulrik Sørensen & Martha Nina Osmec 31 1. Indledning I dette kapitel påbegynder vi analysen af rapportens andet trivselsspor, hvor vi ser nærmere på de mange

Læs mere

Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen

Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen 15 16 Kost Rygning Alkohol Motion Kapitel 1 Baggrund og formål Kapitel 1. Baggrund og formål 17 KRAM-undersøgelsen er en af de hidtil største undersøgelser af danskerne

Læs mere

Kære borger. På forhånd tusind tak for din deltagelse. Venlig hilsen. Direktør Kjeld Berthelsen

Kære borger. På forhånd tusind tak for din deltagelse. Venlig hilsen. Direktør Kjeld Berthelsen Kære borger Struer Kommune har valgt at sætte fokus på kvaliteten af de sociale være- og cafetilbud Parasollen og Værestedet TROIA, som i dag tilbydes borgere med social, fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse

Læs mere

DANSKERNES ALKOHOLVANER

DANSKERNES ALKOHOLVANER DANSKERNES ALKOHOLVANER 2008 Danskernes alkoholvaner 2008 Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S URL: Hhttp://www.sst.dk Udarbejdet for Sundhedsstyrelsen af: Center for Alkoholforskning,

Læs mere

Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn.

Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn. Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn. Delnotaterne kan læses isoleret og danner til sammen en afdækkende

Læs mere

Befolkning. Befolkningsudvikling i procent. Herunder præsenteres to diagrammer og en tabel, der viser befolkningens relative størrelse frem til 2024:

Befolkning. Befolkningsudvikling i procent. Herunder præsenteres to diagrammer og en tabel, der viser befolkningens relative størrelse frem til 2024: Befolkning Udviklingen i både antallet af borgere og borgerens aldersfordeling den demografiske udvikling har stor betydning for hvordan kommunen skal udvikle og drive de kommunale servicetilbud, samt

Læs mere

Tabel 1. Resultater fra Sundhedsprofilen København sammenlignet med Region Hovedstaden 2010 2013. København 2010 procent. Regionalt 2010 procent

Tabel 1. Resultater fra Sundhedsprofilen København sammenlignet med Region Hovedstaden 2010 2013. København 2010 procent. Regionalt 2010 procent KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Folkesundhed København NOTAT Til Sundheds- og Omsorgsudvalget Resultater fra Sundhedsprofilen 2013 Sundhedsprofilen 2013 er udarbejdet af Region Hovedstaden,

Læs mere

Borgere med mere end én kronisk sygdom

Borgere med mere end én kronisk sygdom Borgere med mere end én kronisk sygdom Resultater fra Sundhedsprofil 2013 Kronisk Sygdom v/ Maj Bekker-Jeppesen Cathrine Juel Lau, Maja Lykke, Anne Helms Andreasen, Gert Virenfeldt Lone Prip Buhelt, Kirstine

Læs mere

Unge i Grønland. Med fokus på seksualitet og seksuelle overgreb

Unge i Grønland. Med fokus på seksualitet og seksuelle overgreb Unge i Grønland Med fokus på seksualitet og seksuelle overgreb Baggrund Undersøgelsen er bestilt hos Det Nationale Forskningscenter for Velfærd SFI i 2013, af daværende Departement for Familie og Justitsvæsen.

Læs mere

1. Selvvurderet helbred (andel af personer med og uden handicap, der siger, de har et godt fysisk/psykisk helbred).

1. Selvvurderet helbred (andel af personer med og uden handicap, der siger, de har et godt fysisk/psykisk helbred). 13. APRIL 2015 BESLUTNING OM GULDINDIKATOR FOR RETTEN TIL SUNDHED ARTIKEL 25 På baggrund af 5. følgegruppemøde den 4. marts 2015 samt efterfølgende drøftelser har Institut for Menneskerettigheder og SFI

Læs mere

Jan Christensen og Eskild Klausen Fredslund. Fælles ældre. Opgørelse af 65+ borgere i hjemmeplejen og i hospitalssektoren

Jan Christensen og Eskild Klausen Fredslund. Fælles ældre. Opgørelse af 65+ borgere i hjemmeplejen og i hospitalssektoren Jan Christensen og Eskild Klausen Fredslund Fælles ældre Opgørelse af 65+ borgere i hjemmeplejen og i hospitalssektoren Publikationen Fælles ældre kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk KORA og forfatterne

Læs mere

Forebyggelse af hjertekarsygdomme

Forebyggelse af hjertekarsygdomme Sammenfatning af publikation fra : Forebyggelse af hjertekarsygdomme Hvilke interventioner er omkostningseffektive, og hvor får man mest sundhed for pengene? Notat til Hjerteforeningen Jannie Kilsmark

Læs mere

Socialt udsattes brug af sundhedsvæsenet

Socialt udsattes brug af sundhedsvæsenet Socialt udsattes brug af sundhedsvæsenet Knud Juel Michael Davidsen Pia Vivian Pedersen Tine Curtis Socialt udsattes brug af sundhedsvæsenet Knud Juel Michael Davidsen Pia Vivian Pedersen Tine Curtis

Læs mere

Socialsygeplejerskens. hverdag 15-11-2010 1

Socialsygeplejerskens. hverdag 15-11-2010 1 Socialsygeplejerskens hverdag 15-11-2010 1 Praktiske oplysninger 4 projektstillinger i 22 måneder Bispebjerg og Hvidovre Hospital PC Glostrup og Hillerød Ansat i KABS 15-11-2010 2 Projekt Socialsygepleje

Læs mere

Rapport om dbio s arbejdsmiljøundersøgelse 2013. Arbejdsmiljøundersøgelse 2013 Danske Bioanalytikere

Rapport om dbio s arbejdsmiljøundersøgelse 2013. Arbejdsmiljøundersøgelse 2013 Danske Bioanalytikere Arbejdsmiljøundersøgelse 2013 Danske Bioanalytikere 1 Arbejdsmiljøundersøgelse 2013 Danske Bioanalytikere er udarbejdet af Næstformand Camilla Bjerre Arbejdsmiljøkonsulent Hedvig Hasselbalch Arbejdsskadekonsulent

Læs mere

Dette notat er er en sammenskrivning af afrapporteringen af spørgeskemaundersøgelsen Et langt liv med blødersygdom.

Dette notat er er en sammenskrivning af afrapporteringen af spørgeskemaundersøgelsen Et langt liv med blødersygdom. Sammenfatning af resultaterne af spørgeskemaundersøgelse 8/9 1 Fakta Deltagerne i projektet Bløderliv under forandring er alle over 4 år og har hæmofili A eller B i moderat eller svær grad eller von Willebrand

Læs mere

Middellevetiden i kommunerne med kortest og længst middellevetid adskilt af middellevetiden på landsplan. år 82.5 81.5 80.5 79.5 78.

Middellevetiden i kommunerne med kortest og længst middellevetid adskilt af middellevetiden på landsplan. år 82.5 81.5 80.5 79.5 78. Borgere nord for KBH har udsigt til at leve længst Uligheden i sundhed er tydelig på tværs af Danmark. Bor man i Rudersdal Kommune, kan man forvente at leve mere end 5 år længere end, hvis man bor på Lolland,

Læs mere

DANSKERNES SUNDHED. Den Nationale Sundhedsprofil 2013

DANSKERNES SUNDHED. Den Nationale Sundhedsprofil 2013 DANSKERNES SUNDHED Den Nationale Sundhedsprofil 2013 Danskernes Sundhed Den Nationale Sundhedsprofil 2013 Sundhedsstyrelsen 2014. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen

Læs mere

Hvordan har du det? 2010

Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 Finn Breinholt Larsen www.centerforfolkesundhed.dk Om undersøgelsen Lidt om rapporten Fra HHDD 2006 til HHDD 2010 Undersøgelsens data Nye emner Om undersøgelsen Lidt om rapporten

Læs mere

Sundhedsprofil 2010. Sundhedsprofil 2010. Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner. Region Sjælland og kommuner

Sundhedsprofil 2010. Sundhedsprofil 2010. Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner. Region Sjælland og kommuner Sundhedsprofil 2010 Sundhedsprofil 2010 Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner Lanceringskonference 24. januar 2010 Charlotte Glümer, forskningsleder, overlæge, Forskningscenter

Læs mere

Lær at leve med kronisk sygdom

Lær at leve med kronisk sygdom Sammenfatning af rapport fra Dansk Sundhedsinstitut: Lær at leve med kronisk sygdom Evaluering af udbytte, selvvurderet effekt og rekruttering Anders Brogaard Marthedal Katrine Schepelern Johansen Ann

Læs mere

2.1 Valgdeltagelsen fordelt efter køn, alder og civilstand

2.1 Valgdeltagelsen fordelt efter køn, alder og civilstand 2. VALGDELTAGELSEN Ved kommunalvalget den 18. november 1997 var der i alt 222.182 stemmeberettigede i Århus Kommune. Af disse afgav de 157.055 deres stemme svarende til en stemmeprocent på 70,7. Til sammenligning

Læs mere

4.4 Alternativ behandling

4.4 Alternativ behandling Kapitel 4.4 4.4 Afgrænsningen af, hvad der er alternativ behandling, og hvad der ikke er, ændrer sig over tid, og grænsen mellem alternativ og konventionel behandling er ikke altid let at drage. Eksempelvis

Læs mere

MÆND SUNDHEDSPOLITIK I DANMARK FORSLAG TIL GRUNDLAG FOR EN FORSLAG OM, AT DANMARK FÅR EN SUNDHEDSPOLITIK FOR MÆND

MÆND SUNDHEDSPOLITIK I DANMARK FORSLAG TIL GRUNDLAG FOR EN FORSLAG OM, AT DANMARK FÅR EN SUNDHEDSPOLITIK FOR MÆND FORSLAG TIL GRUNDLAG FOR EN SUNDHEDSPOLITIK FOR MÆND I DANMARK FREMSÆTTES I FORBINDELSE MED MEN S HEALTH WEEK 2011 TIL POLITIKERE OG ANDRE BESLUTNINGSTAGERE I SUNDHEDSVÆSNET - OG TIL BEFOLKNINGEN FORSLAG

Læs mere

Social ulighed i helbred & beskæftigelse

Social ulighed i helbred & beskæftigelse Social ulighed i helbred & beskæftigelse Ingelise Andersen Lektor, PhD, cand.mag., MPH Københavns Universitet Institut for Folkesundhedsvidenskab Afdeling for social medicin Dias 1 Hvad er social ulighed

Læs mere

Befolkning i Slagelse Kommune

Befolkning i Slagelse Kommune Befolkning i Slagelse Kommune Befolkningsudviklingen har stor betydning for, hvordan kommunen skal udvikle og drive de kommunale servicetilbud, samt hvordan udgifterne må forventes at udvikle sig i de

Læs mere

Workshop 6 Sundhedsprofilen metode og muligheder. Anne Helms Andreasen, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed

Workshop 6 Sundhedsprofilen metode og muligheder. Anne Helms Andreasen, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Workshop 6 Sundhedsprofilen metode og muligheder Anne Helms Andreasen, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Metode og muligheder Design Beskrivelse af deltagere og ikke-deltagere Vægtning for design

Læs mere

TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT

TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT 1 Temarapport om børn og overvægt Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 23 København S URL: http://www.sst.dk Publikationen kan læses på: www.sst.dk Kategori: Faglig rådgivning

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg Kommune. sundhedsprofil for Kalundborg Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg Kommune. sundhedsprofil for Kalundborg Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg sundhedsprofil for Kalundborg Indhold Et tjek på Kalundborgs sundhedstilstand..................... 3 Beskrivelse af Kalundborg.........................

Læs mere

Sundhedsprofil for region og kommuner 2010 Lancering 20 januar 2011

Sundhedsprofil for region og kommuner 2010 Lancering 20 januar 2011 Sundhedsprofil for region og kommuner 2010 Lancering 20 januar 2011 Lene Hammer-Helmich, Lone Prip Buhelt, Anne Helms Andreasen, Kirstine Magtengaard Robinson, Charlotte Glümer Oversigt Baggrund Demografi

Læs mere

Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold

Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold ANALYSE Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold Af Bodil Helbech Hansen Formålet med denne analyse er at undersøge forskelle i hvor mange borgere, der går

Læs mere

Nyt om mentalt helbred hos unge Konference med Det Sociale Netværk i Roskilde 4. maj 2015

Nyt om mentalt helbred hos unge Konference med Det Sociale Netværk i Roskilde 4. maj 2015 Nyt om mentalt helbred hos unge Konference med Det Sociale Netværk i Roskilde 4. maj 2015 Pernille Due, professor, dr.med. Forskningsleder for Forskningsprogrammet Børn og Unges Sundhed og Trivsel Statens

Læs mere

Hovedresultater fra sundhedsundersøgelse af voksne borgere over 16 år i Fredericia Kommune 2007

Hovedresultater fra sundhedsundersøgelse af voksne borgere over 16 år i Fredericia Kommune 2007 Hovedresultater fra sundhedsundersøgelse af voksne borgere over 16 år i Fredericia Kommune 2007 Arbejdsnotat udarbejdet af Sundhedssekretariatet Januar 2008 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...1

Læs mere

Holdninger til socialt udsatte. - svar fra 1.011 danskere

Holdninger til socialt udsatte. - svar fra 1.011 danskere Holdninger til socialt udsatte - svar fra 1.11 danskere Epinion og Rådet for Socialt Udsatte, oktober 13 1 Introduktion Hvordan ser den danske befolkning på socialt udsatte er der socialt udsatte, hvem

Læs mere

Bilag C. Deltagelse og repræsentativitet

Bilag C. Deltagelse og repræsentativitet B i l a g C D e l t a g e l s e o g repræ s e n t a t i v i t e t Bilag C. Deltagelse og repræsentativitet 237 Svarpersoner i spørgeskemaundersøgelsen I alt fik 538.497 personer tilsendt en invitation

Læs mere

Ældre og misbrug. Alkoholforebyggelse, hvad virker? Alkoholkonference 24. februar 2014. v. Jette Nyboe og Lise Skov Pedersen, Socialstyrelsen

Ældre og misbrug. Alkoholforebyggelse, hvad virker? Alkoholkonference 24. februar 2014. v. Jette Nyboe og Lise Skov Pedersen, Socialstyrelsen Ældre og misbrug Alkoholforebyggelse, hvad virker? Alkoholkonference 24. februar 2014 v. Jette Nyboe og Lise Skov Pedersen, Socialstyrelsen Håndbog om forebyggelse på ældreområdet Håndbogens temaer: Selvmordsadfærd

Læs mere

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Ballerup Kommune

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Ballerup Kommune Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Kommune Titel: Copyright: Forfattere: Udgiver: Uddrag af sundhedsprofil 2010 for Kommune 2011 Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Alle rettigheder forbeholdes

Læs mere

Bedre hjælp til hjemløse. Ingen skal være tvunget til at sove på gaden

Bedre hjælp til hjemløse. Ingen skal være tvunget til at sove på gaden Bedre hjælp til hjemløse Ingen skal være tvunget til at sove på gaden Udgave: 26. marts 2015 1 Forslaget kort fortalt I Danmark hjælper vi ikke vores hjemløse godt nok. Der er ikke noget odiøst i, at nogen

Læs mere

Randers / Udredning og plan (Hjørnestenen)

Randers / Udredning og plan (Hjørnestenen) Randers / Udredning og plan (Hjørnestenen) Udredning og plan Indledning Denne målgrupperapport viser, hvordan der er et for borgerne i metodeforløbet ved den seneste indberetning. For hvert spørgsmål i

Læs mere

FOREBYGGELSESPAKKE STOFFER

FOREBYGGELSESPAKKE STOFFER FOREBGGELSESPAKKE STOFFER Begreber Stoffer: Euforiserende stoffer, herunder hash, amfetamin, kokain, ecstasy samt andre stoffer, der kan have en euforiserende virkning, fx receptpligtig medicin og lightergas.

Læs mere

Del 2. KRAM-profil 31

Del 2. KRAM-profil 31 Del 2. KRAM-profil 31 31 32 Kapitel 3 Kost Kapitel 3. Kost 33 Mænd spiser tilsyneladende mere usundt end kvinder De ældre spiser oftere mere fedt og mere mættet fedt end anbefalet sammenlignet med de unge

Læs mere

Interviewguide levekårsundersøgelsen (29.5.2006)

Interviewguide levekårsundersøgelsen (29.5.2006) Interviewguide levekårsundersøgelsen (29.5.2006) Stamoplysninger: - køn - alder - seksuel identitet - hvor længe smittet - hvordan mest sandsynligt smittet, en du kendte? - civil status, kærester el. lign.

Læs mere

Den nationale sundhedsprofil 2010

Den nationale sundhedsprofil 2010 Den nationale sundhedsprofil 2010 Hvordan har du det? 2010 Den nationale sundhedsprofil 2010 Hvordan har du det? Udgiver: Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S URL: http://www.sst.dk Udarbejdet

Læs mere

Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune. Sundhedsteamet

Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune. Sundhedsteamet Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune Sundhedsteamet En gennemgang af Syddjurs Kommunes Sundhedsprofil 2013 Udarbejdet på baggrund af Hvordan har du det? 2013 Sundhedsprofil for region og kommuner,

Læs mere

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Med Københavns sundhedspolitik ønsker vi, at københavnerne skal leve med bedre livskvalitet og have lige muligheder for et godt og langt liv. Mange københavnere

Læs mere

Stress blandt unge Nielsen, Line; Vinther-Larsen, Mathilde; Rod, Naja Hulvej; Grønbæk, Morten

Stress blandt unge Nielsen, Line; Vinther-Larsen, Mathilde; Rod, Naja Hulvej; Grønbæk, Morten Syddansk Universitet Stress blandt unge Nielsen, Line; Vinther-Larsen, Mathilde; Rod, Naja Hulvej; Grønbæk, Morten Publication date: 2007 Document Version Forlagets endelige version (ofte forlagets pdf)

Læs mere

Ansøgningsskema til alkoholbehandling

Ansøgningsskema til alkoholbehandling Ansøgningsskema til alkoholbehandling Ansøgningsskemaet udfyldes så vidt muligt i samarbejde med en kontaktperson. Udfyldes af kontaktperson på nuværende institution Dato for udfyldelse: Kontaktperson:

Læs mere

Ældrebefolkningens sundhedstilstand i Danmark. - analyser baseret på Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2005 og udvalgte registre

Ældrebefolkningens sundhedstilstand i Danmark. - analyser baseret på Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2005 og udvalgte registre Ældrebefolkningens sundhedstilstand i Danmark - analyser baseret på Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2005 og udvalgte registre 2010 - analyser baseret på Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2005

Læs mere