Analyseinstitut for Forskning
|
|
- Gunnar Laursen
- 4 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Analyseinstitut for Forskning analyse af virksomheders karakteristika i samspilsprojektet Ebbe K. Graversen Per S. Lauridsen Peter S. Mortensen Notat 2003/7 Analyseinstitut for Forskning August 2003 ISSN The Danish Institute for Studies in Research and Research Policy Finlandsgade 4 DK-8200 Aarhus N
2 2
3 . Indledning Identifikationen af klynger af danske virksomheder baseret på deres samspil med er baseret på datamateriale indsamlet i forbindelse med en undersøgelse af danske virksomheders samspil med offentlige udført af AFSK for MVTU i efteråret Det indsamlede spørgeskemabaserede datamateriale er suppleret med data fra den indsamlede forskningsstatistik 200 samt virksomhedsorganisatoriske og -økonomiske data fra NewBiz. Baggrunden for undersøgelsen er, at selv om eksisterende data fra forskningsstatistikken, CIS3 og Erhvervslederholdningsundersøgelsen kan belyse forskellige aspekter af erhvervslivets samspil med offentlige, er der behov for yderligere viden om forskellige former for samspil og disses incitamentsstruktur. 2 Nærværende notat anvender datamaterialet til overordnet at identificere en række klynger af virksomheder, der klyngevis har samme karakteristika, men som er væsensforskellige klyngerne imellem. rnes holdning til betydning af en række incitamenter og barrierer for samspil kan efterfølgende anvendes til at skabe de rette forskningspolitiske tiltag til styrkelse af virksomhederne samspil med. Notatet slutter af med en kort opresumering af de forskningspolitiske konklusioner, som kan drages på basis af de foreliggende analyser... Generel beskrivelse af datamaterialet I denne undersøgelse er der anvendt datamateriale om danske virksomheders forskningsaktiviteter og forhold i 200 samt spørgeskemainformation om udvalgte virksomheders holdninger til en række incitamenter, barrierer og strukturer for deres egen og for dansk innovation generelt. 3 Ydermere er der koblet ekstra virksomhedsspecifik information på datamaterialet fra NewBiz. 76 virksomheder er udvalgt fra forskningsstatistikken 200 s besvarende virksomheder. Disse udgør denne undersøgelses bruttostikprøve og er stratificeret udvalgt blandt FoUudførende, kun innovationsudførende og ej innovative virksomheder som vist i tabel. Forskningsstatistikkens virksomheder skal vægtes for at de er repræsentative for forskningsstatistikkens population. Disse vægte er medbragt og korrigeres for Datamaterialet fra Erhvervslivets forsknings- og udviklingsarbejde, forskningsstatistik 200 forventes publiceret i efteråret 2003, se Datamaterialet fra Bonniers abonnerbare NewBiz er en virksomhedsdatabase, som indeholder al offentlig tilgængelig information om danske virksomheder, eksempelvis antal ansatte, omsætning, virksomhedsform og ejerstruktur. 2 Se eksempelvis Erhvervslivets forsknings- og udviklingsarbejde, forskningsstatistik 999 (AFSK, 200), Danske virksomheders forskningssamarbejde (AFSK Rapport 2002/5). Datamaterialet på Community Innovation Survey 3, CIS3, som AFSK udfører for VTU og Eurostat, er offentliggjort i august 2003, se 3 Kopi af spørgerammen kan fås ved forskningsfaglig henvendelse til notatets forfattere. 3
4 stratificeringsudvælgelsen blandt de 76 virksomheder. Blandt de 76 virksomheder har godt 400 besvaret spørgeskemaet. Disse er derfor yderligere vægtet i forhold til bruttostikprøven på 76 virksomheder i forhold til deres svarprocenter. 4 Tabel. Statistik på datasamplet anvendt i undersøgelsen Bruttostikprøve Stikprøve (uvægtet) (Vægtet) Bruttostikprøve Nettostikprøve Antal Antal Antal Virksomhedstype Stikprøveprocent Stikprøveprocent Svarprocent Stikprøveprocent FoU-udførende Kun innovative Ej innovative Total Analyseresultater Dette afsnit beskriver identifikationsprocessen, hvor der identificeres fem klynger af virksomheder på baggrund af deres brug af samspil, holdninger til samspil og incitamenter og barrierer for samspil. Efterfølgende analyseres og beskrives de fundne klynger ved hjælp af en række karakteristika. 2.. identifikationen analyserne er udført på de 402 virksomheder, der er medtaget i og har besvaret spørgeskemaet i samspilsundersøgelsen. Analysen anvender spørgeskemainformation om hvorvidt virksomhederne har forskellige typer samspil, om de ønsker dette, hvis de ikke har, samt faktorscorevariable på incitamenter, barrierer samt andre typer samspil, jvf. tabel 2. Virksomhedernes egne svar er dermed bestemmende for hvilke klynger de ender op i. 5 De enkelte klyngers karakteristika kan derefter beskrives og analyseres nærmere. 4 Antalsmæssigt svarer disse tal til en population på 838 virksomheder i forskningsstatistikken 200, hvoraf 2372 udfører FoU, 2445 kun har innovationsaktiviteter, mens 3564 hverken udfører FoU eller har andre innovationsaktiviteter. Forskningsstatistikken 200 er baseret på besvarelser fra et stratificeret bruttosample på 3728 virksomheder. 5 rne dannes ved at hver observation initialt udgør deres egen klynge. Sekventielt lægges klyngerne derefter sammen to og to startende med de to klynger der afviger mindst fra hinanden målt ved variansforskellen i de medtagne variable i tabel 2. Denne hierarkiske opbygning er også illustreret i figur A.. Valget af fem klynger er arbitrært udfra kriterierne om at klyngerne skal være markant forskellige, og at de antalsmæssigt skal være overskuelige. Valget af fem klynger ser i figur A. acceptabelt ud. Test af flere giver nye klynger, som kun er marginalt forskellige og test med færre klynger giver sammenlægning af klynger som er markant forskellige, jvf. tabel 3. 4
5 Tabel 2. Variable anvendt til at identificere virksomhedsklynger i klyngeanalysen Variable Betydning Spørgeskemabesvarelser Va-Vf V3a V6ja V0ja Faktorscores V4agh V4bcdef V5c V5a - - i (ej c) V8a - - o V9cefg V9bd V9a Forskellige typer samspil med danske Samspil med udenlandsk videninstitution Ville gerne have eller har forskellige typer samspil med danske Udviklingsincitamenter Konsolideringsincitamenter Kulturel barriere Barrierer for dansk samspil Barrierer for udenlandsk samspil Diverse kontakter Konkret kontakt Købt hos GTS-institutter analyserne identificerer fem grupper eller klynger af virksomheder. Disse kan efterfølgende karakteriseres ved en opresumering af deres FoI- og andre virksomhedsspecifikke profiler. Overordnet er der tale om tre forsknings- og innovationsaktive klynger med relativt stort FoI-samspil, én klynge med FoI eller FoIpotentiale samt stærke ønsker om FoI-samspil, samt én klynge med lavt FoI-niveau uden større ambitioner om FoI-samspil. Den første af de tre FoI-stærke klynger er på alle niveauer anderledes end de andre, jvf. figur A. i appendiks (klyngen længst til venstre). Hvis klyngeanalyserne udføres under antagelse om to, tre, fire eller fem klynger fås følgende grupperinger som vist i tabel 3. Den første gruppe skiller sig ud på hvert niveau og er væsensforskellig fra de øvrige. De to næste er innovative i tanke og handling og har en del fællestræk, mens de to sidste er innovative i mindre grad. De to sidste grupper skiller sig ud fra hinanden ved at den ene gerne ville have samspil, mens den anden ikke er interesseret. Blandt gruppe to og tre som skilles ved fem tilladte klynger i analysen er det arten af forskning og innovation, som er forskellig og ikke så meget omfanget af virksomhedernes FoI. 5
6 Tabel 3. Fordelingen af de fem endelige klynger givet antal tilladte klynger i analyserne Antal tilladte klynger FoU-tunge videnservice- og X X X X højteknologiske virksomheder 2. FoI-mellemtunge højteknologiske, X videnservice- og handelsvirksomheder X X 3. FoI-lette/mellemtunge X videnservicevirksomheder X 4. Virksomheder fra alle brancher; er åbne X X for at bruge samspil X 5. Virksomheder fra alle brancher; ej FoI og X X ej interesseret i samspil Note: Se også figur A. i appendiks profilerne profilerne for de fem virksomhedsklynger er kort beskrevet nedenfor og mere uddybende i det efterfølgende, jvf. tabel 4s detaljerede beskrivelse, tabel 5 samt tabeldokumentationen i appendikstabellerne A.-4: udgør knap 3% af alle virksomhederne omfattet af forskningsstatistikken. Virksomhederne i klyngen er meget aktive med mange samspil og ønsker herom. De udfører og deltager i FoI-aktiviteter. De vægter update-, konsoliderings- og tekniske incitamenter for samspil højt. Øvrige incitamenter samt barrierer for dansk og udenlandsk samspil findes svagt mere betydende end hos gennemsnittet. 2 er knap så FoI-aktiv, men godt repræsenteret på alle fronter. n udgør knap 5% af virksomhederne. Disse vægter ligeledes update-, konsolideringsog tekniske incitamenter for samspil højere end gennemsnittet, men vurderer de øvrige incitamenter som mindre betydende end gennemsnittet. Barrierer for dansk og udenlandsk samspil findes ikke anderledes betydende end hos gennemsnittet. 3 udgør knap 7% af virksomhederne og er ligeledes middel FoI-aktiv og godt bredt repræsenteret i samspillene. De vægter ligeledes update-, konsolideringsog tekniske incitamenter for samspil højere end gennemsnittet, men vurderer ikke de øvrige incitamenter som anderledes betydende end gennemsnittet. Ligeledes for barrierer for dansk samspil, mens barrierer for udenlandsk samspil findes mindre betydende end hos gennemsnittet. 4 er kun i mindre grad FoI-aktiv, men ville gerne have mere samspil. n rummer knap hver tredie virksomhed. De vægter kompetence-, markeds- og 6
7 organisatoriske udviklingsincitamenter for samspil væsentligt højere end gennemsnittet og update-, konsoliderings- og tekniske incitamenter lidt højere end gennemsnittet. Ligeledes finder de barriererne for dansk såvel som udenlandsk samspil væsentlig mere betydende end gennemsnittet. 5 er ligeledes kun i mindre grad FoI-aktiv, og er heller ikke specielt interesseret i at blive det. De finder således både incitamenter og barrierer som værende af væsentlig lavere betydning for samspil end hos gennemsnittet af virksomhederne. n udgør godt hver tredie virksomhed i forskningsstatistikken. 7
8 Tabel 4. beskrivelser - Udgør knap 3 procent af alle virksomhederne. Knap to-tredjedel af virksomhederne er aktieselskaber. - Hver anden virksomhed er FoU-aktiv, tre af fire er FoI-aktive. 25% er ikke FoIaktiv. Virksomhederne har godt 35% af alle FoU-årsværk, 50% af alle FoUudgifter og godt 60% af al købt FoU. En tredjedel af virksomhederne har købt FoU i 200. Knap 50% af virksomhederne udfører produktorienteret FoU, som udgør knap 30% af FoU-udgifterne. 20% af virksomhederne udfører grundforskningsorienteret FoU, som udgør knap 3% af FoU-udgifterne. - Over halvdelen af virksomhederne er fra videnservice, mens 20% er fra højteknologisk fremstilling, 0% fra mellemteknologisk fremstilling. - Virksomhederne har godt 20% af alle ansatte. 25% af virksomhederne har over 250 ansatte, godt 25% har 6-9 ansatte, knap 25% har ansatte, godt 5% har 0-24 ansatte. Samspil - Har eller ønsker alle typer samspil. Lige så ofte udenlandske som danske samspilstyper. De som ikke har samspilsformen kunne oftest bruge den hvis muligt % har købt FoU, fælles FoU-projekter, ansat forskere, udvekslet medarbejdere eller deltaget i efteruddannelse, 25% har købt licenser. Trefjerdedele har mindst en type dansk samspil, knap tre-fjerdedele har udenlandsk samspil. - Godt 95% har købt FoU eller fælles FoU-projekter eller ønsker dette. Knap 85% har ansat forskere, udvekslet medarbejdere eller ønsker dette. Knap 75% har deltaget i efteruddannelse eller ønsker dette. Knap 40% har købt licenser eller ønsker dette. - Virksomhederne har også alle andre typer af samspil, jvf. tabel 4. Som den eneste gruppe har alle virksomhederne deltaget i bestyrelsesarbejde. Incitamenter og barrierer Factorscores (tabel A.) - Update-, konsoliderings- og tekniske incitamenter betyder væsentligt mere for klyngens virksomheder end hos gennemsnittet (.0). Kompetence-, markeds- og organisatoriske udviklingsincitamenter er til gengæld kun lidt mere betydende for klyngen end for gennemsnittet (0.). - Barrierer for dansk samspil og for udenlandsk samspil betyder lidt mere for klyngens virksomheder end hos gennemsnittet (henholdsvis 0.2 og 0.3). Spørgeskemabesvarelser (tabel A.2-4) % af virksomhederne angiver, at incitamenter er af stor eller afgørende betydning for dansk samspil % af virksomhederne angiver, at barrierer er af stor eller afgørende betydning for dansk samspil % af virksomhederne angiver, at barrierer er af stor eller afgørende betydning for udenlandsk samspil 8
9 Tabel 4 (fortsat) 2 - Udgør knap 5 procent af virksomhederne. Knap tre-fjerdedele af virksomhederne er aktieselskaber. - Hver fjerde virksomhed er FoU-aktiv, knap halvdelen er FoI-aktive. 55% er ikke FoI-aktiv. Virksomhederne har godt 25% af alle FoU-årsværk, godt 20% af alle FoU-udgifter og knap 5% af al købt FoU. Godt 0% af virksomhederne har købt FoU i % af virksomhederne udfører produktorienteret FoU, som udgør knap 5% af FoU-udgifterne. Godt 5% af virksomhederne udfører grundforskningsorienteret FoU, som udgør godt 2% af FoU-udgifterne. - Hver tredje er fra højteknologisk fremstilling, mens knap 30% er fra videnservice, knap 5% fra handel og transport. - Virksomhederne har godt 20% af alle ansatte. Hver tredie virksomhed har 0-24 ansatte, 25% har 6-9 ansatte, knap 25% har ansatte, knap 0% har ansatte. Samspil - Har en del samspil, men er kun halvt så samspilsaktive som klynge. Har væsentligt færre udenlandske end danske samspil. En stor del af virksomhederne uden samspillene kunne bruge dem hvis muligt % har købt FoU, fælles FoU-projekter. 25% har deltaget i efteruddannelse. 0% har ansat forskere eller udvekslet medarbejdere. 2% har købt licenser Godt halvdelen har mindst en type dansk samspil, knap 20% har udenlandsk samspil. - Knap 65% har købt FoU eller fælles FoU-projekter eller ønsker dette. 45% har deltaget i efteruddannelse eller ønsker dette. Knap 40% har ansat forskere, udvekslet medarbejdere eller ønsker dette. Godt 0% har købt licenser eller ønsker dette. - Virksomhederne er også godt repræsenteret med alle andre typer samspil, jvf. tabel 4. Undtaget er dog gæsteforelæser og bestyrelsesarbejde. Incitamenter og barrierer Factorscores (tabel A.) - Update-, konsoliderings- og tekniske incitamenter betyder mere for klyngens virksomheder end hos gennemsnittet (0.4). Kompetence-, markeds- og organisatoriske udviklingsincitamenter er lidt mindre betydende for klyngen (- 0.3). - Barrierer for dansk samspil og for udenlandsk samspil betyder stort set hverken mere eller mindre for klyngens virksomheder end hos gennemsnittet (henholdsvis 0. og -0.0). Spørgeskemabesvarelser (tabel A.2-4) % af virksomhederne angiver, at incitamenter er af stor eller afgørende betydning for dansk samspil % af virksomhederne angiver, at barrierer er af stor eller afgørende betydning for dansk samspil % af virksomhederne angiver, at barrierer er af stor eller afgørende betydning for udenlandsk samspil 9
10 Tabel 4 (fortsat) 3 - Udgør knap 7 procent af virksomhederne. En tredjedel af virksomhederne er aktieselskaber. - Hver fjerde virksomhed er FoU-aktiv, omkring hver tredje er FoI-aktiv. 65% er ikke FoI-aktiv. Virksomhederne har knap 25% af alle FoU-årsværk, knap 25% af alle FoU-udgifter og godt 20% af al købt FoU. Godt 0% af virksomhederne har købt FoU i 200. Godt 0% af virksomhederne udfører produktorienteret FoU, som udgør godt 5% af FoU-udgifterne. 3% af virksomhederne udfører grundforskningsorienteret FoU, som udgør knap ½% af FoU-udgifterne. - Godt 60% er fra videnservice, knap 5% handel og transport, 0% fra mellemteknologisk fremstilling. - Virksomhederne har godt 5% af alle ansatte. Knap 60% af virksomhederne har 6-9 ansatte, knap 5% har 0-24 ansatte, godt 5% har ansatte, knap 0% har ansatte. Samspil - Har en del samspil, færre end klynge men flere end klynge 2. Har også mange udenlandske samspil. Stor andel af virksomhederne uden samspillene kunne bruge dem hvis muligt % har købt FoU, fælles FoU-projekter eller efteruddannelse. 0% har ansat forskere, mens 25% har udvekslet medarbejdere. 4% har købt licenser. Knap 70% har mindst en type dansk samspil, godt 40% har udenlandsk samspil. - Godt 75% har købt FoU eller fælles FoU-projekter eller ønsker dette. Knap 60% har ansat forskere, udvekslet medarbejdere eller ønsker dette. Godt 55% har deltaget i efteruddannelse eller ønsker dette. Godt 5% har købt licenser eller ønsker dette. - Virksomhederne er også godt repræsenteret med alle andre typer samspil, jvf. tabel 4. Undtaget er dog køb hos GTS-institutter og bestyrelsesarbejde. Incitamenter og barrierer Factorscores (tabel A.) - Update-, konsoliderings- og tekniske incitamenter betyder mere for klyngens virksomheder end hos gennemsnittet (0.5). Kompetence-, markeds- og organisatoriske udviklingsincitamenter er lidt mindre betydende for klyngen end for gennemsnittet (-0.). - Barrierer for dansk samspil og for udenlandsk samspil betyder lidt mindre for klyngens virksomheder end hos gennemsnittet (henholdsvis -0. og -0.4). Spørgeskemabesvarelser (tabel A.2-4) % af virksomhederne angiver, at incitamenter er af stor eller afgørende betydning for dansk samspil % af virksomhederne angiver, at barrierer er af stor eller afgørende betydning for dansk samspil % af virksomhederne angiver, at barrierer er af stor eller afgørende betydning for udenlandsk samspil 0
11 Tabel 4 (fortsat) 4 - Rummer knap hver tredie virksomhed. Knap to-tredjedele af virksomhederne er aktieselskaber. - 5% af virksomhederne er FoU-aktive, knap en fjerdedel er FoI-aktive. 78% er ikke FoI-aktiv. Virksomhederne har knap 0% af alle FoU-årsværk, knap 5% af alle FoU-udgifter og % af al købt FoU. 3% af virksomhederne har købt FoU i % af virksomhederne udfører produktorienteret FoU, som udgør 3% af FoU-udgifterne. Ingen af virksomhederne udfører grundforskningsorienteret FoU. - Knap en tredjedel fra handel og transport, knap 20% fra lavteknologisk fremstilling, godt 5% fra videnservice. - Virksomhederne har godt 20% af alle ansatte. Godt 35% af virksomhederne har 6-9 ansatte, 30% har 0-24 ansatte, godt 20% har ansatte, knap 0% har ansatte. Samspil - Har kun lidt og spredt samspil, typisk kun få typer samtidigt. Har nærmest ikke udenlandsk samspil. En tredjedel af virksomhederne udtrykker ønske om at kunne bruge samspillene hvis muligt. - Kun -3% angiver de forskellige typer samspil. 8% har mindst en type dansk samspil, % har udenlandsk samspil. - Godt 35% har deltaget i efteruddannelse eller ønsker dette. 30% har købt FoU eller fælles FoU-projekter eller ønsker dette. Godt 25% har ansat forskere, udvekslet medarbejdere eller ønsker dette. 5% har købt licenser eller ønsker dette. - Virksomhederne er også svagt repræsenteret med alle andre typer samspil, jvf. tabel % har dog uformelle kontakter og læser artikler etc. Incitamenter og barrierer Factorscores (tabel A.) - Update-, konsoliderings- og tekniske incitamenter betyder lidt mere for klyngens virksomheder end hos gennemsnittet (0.2). Kompetence-, markeds- og organisatoriske udviklingsincitamenter er endnu mere betydende for klyngen (0.8). - Barrierer for dansk samspil og for udenlandsk samspil betyder væsentligt mere for klyngens virksomheder end hos gennemsnittet (henholdsvis 0.9 og 0.9). Spørgeskemabesvarelser (tabel A.2-4) % af virksomhederne angiver, at incitamenter er af stor eller afgørende betydning for dansk samspil % af virksomhederne angiver, at barrierer er af stor eller afgørende betydning for dansk samspil % af virksomhederne angiver, at barrierer er af stor eller afgørende betydning for udenlandsk samspil
12 Tabel 4 (fortsat) 5 - Udgør godt hver tredje virksomhed. Godt en tredjedel af virksomhederne er aktieselskaber. - 5% af virksomhederne er FoU-aktiv, hver tiende er FoI-aktive. 87% er ikke FoIaktiv. Virksomhederne har knap 5% af alle FoU-årsværk, 2% af alle FoU-udgifter og % af al købt FoU. 3% af virksomhederne har købt FoU i % af virksomhederne udfører produktorienteret FoU, som udgør 3% af FoUudgifterne. % af virksomhederne udfører grundforskningsorienteret FoU, som udgør 2 promille af FoU-udgifterne. - Knap hver tredje fra mellemteknologisk fremstilling, 5-20% fra alle de øvrige brancher undtagen højteknologisk fremstilling. - Virksomhederne har godt 5% af alle ansatte. Godt 50% af virksomhederne har 6-9 ansatte, godt 25% har 0-24 ansatte, 5% har ansatte. Samspil - Har kun meget lidt samspil, oftest lidt efteruddannelse. Har kun meget lidt udenlandsk samspil. Kun få af virksomhederne udtrykker ønske om at kunne bruge samspillene hvis muligt. - Kun -5% angiver de forskellige typer samspil. 7% har mindst en type dansk samspil, 2% har udenlandsk samspil. - Knap 0% har deltaget i efteruddannelse eller ønsker dette. 5% har købt FoU eller fælles FoU-projekter, ansat forskere, udvekslet medarbejdere eller ønsker dette. 2% har købt licenser eller ønsker dette. - Virksomhederne er meget svagt repræsenteret med alle andre typer samspil, jvf. tabel 4. Incitamenter og barrierer Factorscores (tabel A.) - Update-, konsoliderings- og tekniske incitamenter betyder noget mindre for klyngens virksomheder end hos gennemsnittet ( 0.7). Det samme er gældende for kompetence-, markeds- og organisatoriske udviklingsincitamenter ( 0.5). - Barrierer for dansk samspil og for udenlandsk samspil betyder noget mindre for klyngens virksomheder end hos gennemsnittet (henholdsvis -0.8 og -0.5). Spørgeskemabesvarelser (tabel A.2-4) - 0-% af virksomhederne angiver, at incitamenter er af stor eller afgørende betydning for dansk samspil - -7% af virksomhederne angiver, at barrierer er af stor eller afgørende betydning for dansk samspil - 0-8% af virksomhederne angiver, at barrierer er af stor eller afgørende betydning for udenlandsk samspil 2
13 Tabel 4 (fortsat) Alle virksomheder - Knap halvdelen af virksomhederne er aktieselskaber. - 3% er FoU-aktive, 26% er FoI-aktive, 74% er ikke FoI-aktiv. 8% af virksomhederne udfører produktorienteret FoU, som udgør 6% af FoUudgifterne. 2% af virksomhederne udfører grundforskningsorienteret FoU, som udgør ½% af FoU-udgifterne. - % er højteknologisk, 7% er mellemteknologisk og 2% er lavteknologisk fremstilling, 27% er videnservice, 20% er handel og transport, 3% tilhører øvrige brancher. - 44% har 6-9 ansatte, 26% har 0-24 ansatte, 8% har ansatte, 0% har ansatte og 3% har over 249 ansatte. Samspil - Hver fjerde har dansk samspil, godt hver tiende har udenlandsk samspil. De danske samspil er typisk købt FoU, samarbejde om FoU og efteruddannelse. Der er et potentiale for yderligere samspil, da der er mange som ønsker samspil uden at have det. 9% har ansat forskere eller udvekslet medarbejdere, yderligere 8% ønsker dette. Tilsvarende forskelle mellem faktiske andele og ønskede findes for alle typer danske samspil % har købt FoU, fælles FoU-projekter eller deltaget i efteruddannelse, knap 5% ansat forskere, knap 0% har udvekslet medarbejdere, 2% har købt licenser. Godt 25% har mindst en type dansk samspil, godt 0% har udenlandsk samspil. - 35% har købt FoU eller fælles FoU-projekter eller ønsker dette. Godt 30% har deltaget i efteruddannelse eller ønsker dette. Godt 25% har ansat forskere, udvekslet medarbejdere eller ønsker dette. Godt 0% har købt licenser eller ønsker dette. - Virksomhederne er også repræsenteret med alle andre typer samspil, jvf. tabel 4. Knap 30% har uformelle kontakter,, deltaget i konferencer eller læst artikler. 2-7% har købt hos GTS-institutter, anvendt udstyr eller gæsteforelæst. Kun 3% har deltaget i bestyrelsesarbejde. Incitamenter og barrierer Factorscores (tabel A.) - Gennemsnittet af en factorscores er 0, idet en factorscore samler og måler de enkelte besvarelsers relative afvigelse fra gennemsnittet. Afvigelserne skaleres til at ligne en standardnormalfordeling med middelværdi 0 og varians. Afvigelser fra gennemsnittet siger derfor intet om hverken niveauet for de bagved liggende variable eller den faktiske afvigelse, kun den relative, jvf. tabel A.-4. Spørgeskemabesvarelser (tabel A.2-4) - 4-8% af virksomhederne angiver, at incitamenter er af stor eller afgørende betydning for dansk samspil % af virksomhederne angiver, at barrierer er af stor eller afgørende betydning for dansk samspil % af virksomhederne angiver, at barrierer er af stor eller afgørende betydning for udenlandsk samspil 3
14 Tabel 5. Andele med andre former for samspil fordelt på klynger Købt hos Deltaget i Anvendt Bestyrelsesarbejdforelæser kontakter Gæste- Uformelle GTSinstitutter konferencer udstyr etc. Artikelsamling og læsning I alt Konklusion Den empiriske analyse af virksomhedernes svar på samspil, incitamenter og barrierer identificerer tydeligt 5 klynger af virksomheder. En lille klynge af meget FoU-aktive virksomheder har meget samspil og finder incitamenter og barrierer for samspil lidt mere betydende end gennemsnittet af virksomheder. To større klynger med en del FoI-aktiviteter og et middel samspil finder incitamenterne og barriererne af mindre og varierende betydning. To store klynger af FoI-inaktive virksomheder adskiller sig fra hinanden og de øvrige ved, at den ene finder incitamenter og barrierer af stor betydning for samspillene, samspil de gerne ville have flere af, mens den anden klynge ikke finder, at incitamenterne eller barriererne overhovedet er af betydning for om de skulle have mere samspil, samspil de i øvrigt ikke er interesseret i. Forskningspolitisk er der dermed basis for flere tiltag, som kan øge danske virksomheders samspil med. Tiltag, som kan øge mængden af samspil hos de virksomheder, der allerede har samspil, andre tiltag, som kan skabe eller øge incitamenterne og fjerne barriererne hos den store klynge af virksomheder, der kun er lidt FoI-aktive, men som gerne ville have mere samspil (og formodentlig så også ville udføre mere FoI), samt tiltag rettet mod de virksomheder, som ikke ønsker samspil og som ikke udfører FoI. En samlet politik eller et enkeltstrenget tiltag vil givetvis ikke samtidig kunne øge omfanget af samspil med hos alle virksomhedsklynger. 4
15 Appendiks Figur A.. Illustration af strukturen af de fundne klyngedannelser på datamaterialet Tabel A.. karakteristika: Antal virksomheder og samspilsandele fordelt på klynger Antal virksom heder (faktisk) Andel af alle virksom heder Andel der har købt FoU (Va) Andel der har fælles FoUprojekter (Vb) Andel der har købt licenser (Vc) Andel der har ansat forskere(vd) Andel der har udvekslet medarbejdere (Ve) Andel der har deltaget i efteruddannelse (Vf) Andel med mindst en type dansk samspil Andel med udenlandsk samspil (V3a) I alt
16 Tabel A. (fortsat). karakteristika: Ønskede samspilsandele fordelt på klynger Andel der ikke har købt FoU men som ønsker det (Va) Andel der ikke har fælles FoU-projekter men som ønsker det (Vb) Andel der ikke har købt licenser men som ønsker det (Vc) Andel der ikke har ansat forskere men som ønsker det (Vd) Andel der ikke har udvekslet medarbejdere men som ønsker det (Ve) Andel der ikke har deltaget i efteruddannelse men som ønsker det (Vf) Andel som ingen samspil har men som ønsker mindst en type dansk samspil Andel med ønske om mindst en af de typer dansk samspil som de ikke har Andel som ikke har men som ønsker udenlandsk samspil (V3a) I alt Tabel A. (fortsat). karakteristika: Faktiske og ønskede samspilsandele fordelt på klynger Andel som har eller ønsker købt FoU Andel som har eller ønsker at have ansat Andel som har eller fælles forskere eller Andel som har eller ønsker at forskningsprojekter Andel som har udvekslet ansat forskere deltage i (Va, Va, Vb, Vb) eller ønsker at købe licenser (Vc, Vc) medarbejdere (Vd, Vd, Ve, Ve) eller udvekslet medarbejdere (Vd, Ve) efter-/videreuddannelse (Vf, Vf) I alt
17 Tabel A. (fortsat). karakteristika: Factorscoregennemsnit fordelt på klynger. Gennemsnittene er vist som afvigelse fra gennemsnit over alle grupperne, nemlig 0 Kompetence-, markeds- og organisatoriske udviklings incitamenter (V4agh) Update-, konsoliderings- og tekniske incitamenter (V4bcdef) Barrierer for dansk samspil (V5a-i undtagen V5c) Barrierer for udenlandsk samspil (V8a-o) Diverse kontakter indirekte samspil (V9cefg) Konkrete kontakter direkte samspil (V9bd) Købt produkteller proceshjælp hos GTSinstitutter (V9a) Gennemsnit Tabel A. (fortsat). karakteristika: FoI-aktivitetsandele og sektortilhørsandele fordelt på klynger Andel uden FoI Andel kun med innovation Andel med FoU Højteknologisk fremstilling Mellemteknologisk fremstilling Lavteknologisk fremstilling Handel og transport Videnservice Andet I alt
18 Tabel A. (fortsat). karakteristika: Virksomhedsstørrelse (antal ansatte) og FoU-karakteristika fordelt på klynger 6-9 ansatte 0-24 ansatte ansatte ansatte ansatte Over 249 ansatte Andel af alle ansatte Andel af alle FoUårsværk Andel af alle FoUudgifter Andel af alle FoUkøb I alt Andel som har købt FoU Tabel A. (fortsat). karakteristika: FoU-karakteristika og virksomhedstype fordelt på klynger Andel produktorienteret FoU af al FoU Andel som udfører produktorienteret FoU Andel af alle grundforsknings- FoU-driftsudgifter Andel grundforskningsorienteret FoU af al FoU Andel som udfører grundforskningsorie nteret FoU Andel af virksomhederne som er A/S er I alt
19 Tabel A.2. Incitamenter for samspil med dansk videninstitution. Andel som angiver stor eller afgørende betydning. Alle virksomheder Incitamenter for samspil V4a Udvikling af medarbejdernes kompetencer V4b Sikre, at virksomhedens udviklingsaktiviteter er baseret på den nyeste forskning V4c Mulighed for at anvende udstyr og faciliteter på en videninstitution V4d Udbygning af virksomhedens generelle viden inden for kerneaktiviteterne V4e Løsning af konkrete tekniske problemer i udviklingen af et produkt eller en ydelse V4f Få adgang til kompetente forskeres viden V4g Udvikling af virksomhedens forretningsområder V4h Udvikling af virksomhedens organisation og ledelse Antal virksomheder (uvægtet) % Alle virksomheder
20 Tabel A.3. Barrierer for samspil med dansk videninstitution. Andel som angiver stor eller afgørende betydning. Alle virksomheder Alle Barrierer for dansk virk- samspil som- heder % V5a Manglende faglige ressourcer hos virksomheden til at få udbytte fra samspil med danske V5b Manglende økonomiske ressourcer hos virksomheden til at få udbytte fra samspil med V5c Kulturforskelle mellem virksomheden og ne V5d Manglende kendskab til relevante V5e Svært at finde de relevante som virksomheden ønsker samspil med V5f Forskelle mellem virksomhedens og nes tidshorisont for resultater af samspillet V5g Stor geografisk afstand til relevante V5h Besværlige eller uklare regler for kontakten med V5i Besværlig eller bureaukratisk administration hos Antal virksomheder (uvægtet)
21 Tabel A.4. Barrierer for samspil med udenlandsk videninstitution. Andel som angiver stor eller afgørende betydning. Alle virksomheder. Barrierer for udenlandsk samspil Alle virksomheder V8a Manglende faglige ressourcer hos virksomheden til at få udbytte fra samspil med udenlandske V8b Manglende økonomiske ressourcer hos virksomheden til at få udbytte fra samspil med udenlandske V8c Kultur- og sprogforskelle mellem virksomheden og de udenlandske V8d Manglende kendskab til relevante udenlandske V8e Svært at finde de relevante udenlandske som virksomheden ønsker samspil med V8f Forskelle mellem virksomhedens og de udenlandske s tidshorisont for resultater af samspillet V8g Stor geografisk afstand til de udenlandske V8h Besværlige eller uklare regler for kontakten med udenlandske V8i Besværlig eller bureaukratisk administration hos udenlandske V8j Videninstitutionerne har manglende erfaringer i indgåelse af kontrakter mv. V8k Videninstitutionerne har manglende forståelse for virksomhedens behov V8l Svært at sikre den nødvendige fortrolighed omkring virksomhedens følsomme oplysninger V8m Virksomheden har allerede adgang til den relevante forskning i Danmark V8n Virksomheden kan ikke finde de ydelser hos de udenlandske, som dækker virksomhedens behov V8o Uklarheder om rettighederne til forskningsresultaterne fra samspillet % Antal virksomheder (uvægtet)
22 Tabel A.5. Barrierer for køb af forskning hos eller deltagelse i fælles projekter med en videninstitution. Andel som angiver stor eller afgørende betydning (Spørgsmålet besvares kun, hvis virksomheden allerede har eller ønsker disse to typer samspil; 252 virksomheder) V6a-g Barrierer for samspil Uklarhed om rettigheder til resultater Videninstitutionernes krav om offentliggørelse af forskningsresultater Svært for de ansatte ved at få godtgjort samspillet med jer i deres karriereforløb Manglende forståelse hos for jeres konkrete udviklingsbehov Svært at sikre den nødvendige fortrolighed omkring virksomhedens følsomme oplysninger Alle virksomheder % Prisen for samspillet Utilfredsstillende kvalitet af det endelige produkt eller ydelse Antal virksomheder (uvægtet)
23 Tabel A.6. Barrierer for køb af licensrettigheder hos. Andel som angiver stor eller afgørende betydning (Spørgsmålet besvares kun, hvis virksomheden allerede har eller ønsker disse to typer samspil; 6 virksomheder) V7a-f Barrierer for samspil Manglende kendskab til s udbud af licensrettigheder Uklare aftalevilkår ved køb af licensrettigheder Videninstitutionernes krav om offentliggørelse af forskningsresultater Manglende viden om udformning af licensaftaler hos jer Manglende viden om udformning af licensaftaler hos Pris ved køb af licensrettigheder fra Alle virksomheder % Antal virksomheder (uvægtet)
24 Tabel A.7. Barrierer for rekruttering eller udveksling af forskningsmedarbejdere fra danske. Andel som angiver stor eller afgørende betydning (Spørgsmålet besvares kun, hvis virksomheden allerede har eller ønsker disse to typer samspil; 92 virksomheder) V8a-d Barrierer for samspil Manglende interesse blandt ansatte på de relevante Ansatte ved ne har svært ved at få orlov Svært for de ansatte ved at få godtgjort samspillet med jer i deres karriereforløb Forskel i kompetencerne i jeres virksomhed og hos forskere fra ne Antal virksomheder (uvægtet) Alle virksomheder %
25 Tabel A.8. Andel som har rekrutteret eller udvekslet forskningsmedarbejdere med danske efter rekrutteringstype (Spørgsmålet besvares kun, hvis virksomheden allerede har eller ønsker disse to typer samspil; 77 virksomheder) V9a-e Brug af rekrutteringsmuligheder Fastansat forskere eller andre personalegrupper fra danske (inkl. nyuddannede ph.d.ere) Midlertidigt ansat personer fra danske Udvekslet personale mellem virksomheden og danske Haft personale udstationeret på dansk videninstitution Uddannet ph.d.ere med tilknytning til virksomheden (erhvervs-ph.d.ere eller erhvervsforskere) Antal virksomheder (uvægtet) Alle virksomheder %
26 Tabel A.9. Barrierer for medarbejderes deltagelse i forskningsbaseret eftereller videreuddannelse på. Andel som angiver stor eller afgørende betydning (Spørgsmålet besvares kun, hvis virksomheden allerede har eller ønsker disse to typer samspil; 23 virksomheder) V0a-g Barrierer for samspil Manglende kendskab til relevante forskningsbaserede efter- og videreuddannelser Manglende muligheder for at frigøre medarbejderne fra deres daglige arbejde Manglende udbud i forhold til ønsker og behov Manglende fleksibilitet i de udbudte efteruddannelser, videreuddannelser og kurser Høj deltagerbetaling for efter- og videreuddannelserne Manglende incitamenter og motivation hos medarbejderne Svært for virksomheden at omsætte efter- eller videreuddannelsen til noget brugbart Antal virksomheder (uvægtet) Alle virksomheder %
27 Tabel A.0. Andel virksomheder, hvis medarbejdere typisk deltager i eftereller videreuddannelse på. Fordelt på efter- og videreuddannelsestype. (Spørgsmålet besvares kun, hvis virksomheden allerede har eller ønsker disse to typer samspil; 23 virksomheder) V2a-d Efter- og videreuddannelsestype Faglige opfølgningskurser af kortere varighed på universiteter el.lign. Modulopbyggede specialkurser, tilpasset virksomheden Mellemlange uddannelser på universiteter e. lign. Højere videregående uddannelser på universiteter el.lign. Antal virksomheder (uvægtet) Alle virksomheder % Tabel A.. Antal samspil per virksomhed fordelt på klynger. Gennemsnit (fed skrift) og median (kursiv skrift) Gennemsnitlige antal Faktiske samspil Maks. antal Variable 7 Va-f; v3a ,7 3,6 0, 0 0, 0 Ønskede yderligere samspil Faktiske og ønskede samspil i alt 7 Va-f; V3a 7 Va-f; Va-f; V3a; V3a,5 5, 6,4 3,0 3,4,5 0, 0 0,2 0 Uformelle samspil 7 V9a-g 5,3 6 3,2 3 0,4 0 0, 0 Samspil i alt 4 Va-f; Va-f; V3a; V3a; V9a-g 0,4 6,2 6,9 0,3 0 27
Analyseinstitut for Forskning
2 1. Indledning Analyserne af bestemmende faktorer for danske virksomheders samspil er baseret på datamateriale indsamlet i forbindelse med en undersøgelse af danske virksomheders samspil med offentlige
Læs mereAnalyseinstitut for Forskning
Analyseinstitut for Forskning Metode og resultater fra undersøgelsen af virksomheders samspil med Ebbe K. Graversen Per S. Lauridsen Peter S. Mortensen Notat 2003/4 Analyseinstitut for Forskning August
Læs mereErhvervslivets forskning og udvikling. Forskningsstatistik 2002
Erhvervslivets forskning og udvikling Forskningsstatistik 2002 Dansk Center for Forskningsanalyse Erhvervslivets forskning og udviklingsarbejde - Forskningsstatistik 2002 Statistikken er udarbejdet af:
Læs mereAnalyseinstitut for Forskning
Analyseinstitut for Forskning Forskningssamarbejde og -kompetence blandt danske virksomheder med biotekforskning Michael Mark Ebbe Krogh Graversen Notat 2002/6 fra Analyseinstitut for Forskning The Danish
Læs mereAnalyseinstitut for Forskning
Analyseinstitut for Forskning Erhvervslederes holdninger til det offentliges forskning Peter S. Mortensen Working papers 2002/3 ISSN: 1399-8897 The Danish Institute for Studies in Research and Research
Læs mereInnovation i dansk erhvervsliv. Innovationsstatistik 2002
Innovation i dansk erhvervsliv Innovationsstatistik 2002 Dansk Center for Forskningsanalyse Innovation i dansk erhvervsliv - Innovationsstatistik 2002 Statistikken er udarbejdet af: Udgiver: Dansk Center
Læs mereForskning og udviklingsarbejde i Danmark
Forskning og udviklingsarbejde i Danmark 1967-2006 Af Per S. Lauridsen Ebbe K. Graversen CFA Notat: 2009 REVISED 2013 Aarhus University School of Business and Social Sciences Department of Political Science
Læs mereEffektanalyse af virksomheders samspil med videninstitutioner
1. Analyseinstitut for Forskning Effektanalyse af virksomheders samspil med videninstitutioner Ebbe K. Graversen Per S. Lauridsen Notat 2003/6 Analyseinstitut for Forskning August 2003 ISSN 1399-8897 The
Læs mereAnalyseinstitut for Forskning
Analyseinstitut for Forskning Den danske brugerundersøgelse i forbindelse med en eventuel etablering af selvstændig Nordisk Forskningsstatistik Notat 2003/2 Analyseinstitut for Forskning The Danish Institute
Læs mereForskningsstatistik Erhvervslivets forskning og udviklingsarbejde
Forskningsstatistik 2005 Erhvervslivets forskning og udviklingsarbejde Erhvervslivets forskning og udviklingsarbejde - Forskningsstatistik 2005 er en opgørelse over omfanget af forskningen og udviklingen
Læs mereDansk erhvervslivs innovation (del af den fælleseuropæiske innovationsstatistik)
Dansk erhvervslivs innovation 2004-2006 (del af den fælleseuropæiske innovationsstatistik) Udarbejdet af: På opdrag af: Dansk Center for Forskningsanalyse EUROSTAT Danmarks Statistik Aarhus Universitet
Læs mereDanske virksomheders forskningssamarbejde
Danske virksomheders forskningssamarbejde Rapport fra Analyseinstitut for Forskning 2002/5 Danske virksomheders forskningssamarbejde Rapport fra Analyseinstitut for Forskning 2002/5 Rapporten er udgivet
Læs mereAnalyseinstitut for Forskning
Analyseinstitut for Forskning Den danske forskningsstatistik, set i internationalt og nordisk perspektiv Peter. Mortensen Notat 2002/9 fra Analyseinstitut for Forskning The Danish Institute for tudies
Læs mereErhvervslivets forskning og udviklingsarbejde. Forskningsstatistik 2003
Erhvervslivets forskning og udviklingsarbejde Forskningsstatistik 2003 Dansk Center for Forskningsanalyse Erhvervslivets forskning og udviklingsarbejde - Forskningsstatistik 2003 Statistikken er udarbejdet
Læs mereTabelsamling. Erhvervslivets forskning og udviklingsarbejde - Forskningsstatistik Revideret
Erhvervslivets forskning og udviklingsarbejde - Forskningsstatistik 2004 Tabelsamling Revideret 21-06-2006 Udgivet af: Dansk Center for Forskningsanalyse Aarhus Universitet Finlandsgade 4 8200 Århus N
Læs mereSammenfatning. Erhvervs- og kompetenceanalyse for Energi og IKT erhvervene i Energi Horsens området
Erhvervs- og kompetenceanalyse for Energi og IKT erhvervene i Energi Horsens området Sammenfatning Vitus Bering Innovation Park Chr. M. Østergaards Vej 4 DK-8700 Horsens Tlf. +45 70 26 37 48 www.energihorsens.dk
Læs mereForskning og udviklingsarbejde inden for informations- og kommunikationsteknologi (IKT) - Forskningsstatistik 2005 Tabelsamling
Forskning og udviklingsarbejde inden for informations- og kommunikationsteknologi (IKT) - Forskningsstatistik 2005 Tabelsamling Udgivet af: Dansk Center for Forskningsanalyse Aarhus Universitet Finlandsgade
Læs mereAnalyseinstitut for Forskning
Analyseinstitut for Forskning Folk og forskning Forskningsformidling - Danskernes kilder til viden om forskning Notat 2001/2 ISSN: 1399-8897 Analyseinstitut for Forskning/ The Danish Institute for Studies
Læs mereForskning og udviklingsarbejde i sundhedssektoren. Forskningsstatistik 2002
Forskning og udviklingsarbejde i sundhedssektoren Forskningsstatistik 2002 Dansk Center for Forskningsanalyse Forskning og udviklingsarbejde i sundhedssektoren Forskningsstatistik 2002 Statistikken er
Læs mereANALYSE AF OPBAKNING TIL NY HÆRVEJSMOTORVEJ
ANALYSE AF OPBAKNING TIL NY HÆRVEJSMOTORVEJ Side 1 Udgivelsesdato : Februar 2015 Udarbejdet : René Fåborg Kristensen, Muhamed Jamil Eid Kontrolleret : Brian Gardner Mogensen Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE
Læs mereEjerledede og familieejede en ejerform med stor betydning
Kathrine Lange, Seniorchefkonsulent kala@di.dk, 6136 5157 APRIL 18 Ejerledede og familieejede en ejerform med stor betydning Ejerledede og familieejede er antalsmæssigt helt dominerende i dansk erhvervsliv
Læs mereNotat vedrørende Forskning og udviklingsarbejde i sundhedssektoren, Forskningsstatistik 1997 med særligt henblik på beregningerne vedr.
Notat vedrørende Forskning og udviklingsarbejde i sundhedssektoren, Forskningsstatistik 1997 med særligt henblik på beregningerne vedr. sygehusene Analyseinstitut for Forskning, 1999/2 1 Forskning og udviklingsarbejde
Læs mereIværksættere og selvstændige i DM
Iværksættere og selvstændige i DM Dansk Magisterforening har i foråret 2015 foretaget en undersøgelse blandt foreningens medlemmer, der er selvstændige erhvervsdrivende. Undersøgelsen har til formål at
Læs mereTabelsamling. Innovation i dansk erhvervsliv Innovationsstatistik Revideret 2. december 2004
Innovation i dansk erhvervsliv Innovationsstatistik 2002 Tabelsamling Revideret 2. december 2004 Udgivet af: Dansk Center for Forskningsanalyse Aarhus Universitet Finlandsgade 4 8200 Århus N Tlf. 8942
Læs mereTabelsamling. Erhvervslivets Forskning og Udvikling opdateret 20. maj 2008
Erhvervslivets Forskning og Udvikling 2006 Tabelsamling opdateret 20. maj 2008 Udarbejdet af: Udgivet af: Dansk Center for Forskningsanalyse Danmarks Statistik Aarhus Universitet Sejrøgade 11 Finlandsgade
Læs mereTabelsamling. Dansk erhvervslivs innovation (del af den fælleseuropæiske innovationsstatistik)
Dansk erhvervslivs innovation 2004 (del af den fælleseuropæiske innovationsstatistik) Tabelsamling Udgivet af: Dansk Center for Forskningsanalyse Aarhus Universitet Finlandsgade 4 8200 Århus N Tlf. 8942
Læs mereERHVERVSLIVETS FORSKNING OG INNOVATION
ANALYSEINSTITUT FOR FORSKNING FoI-statistik 2002 Finlandsgade 4, 8200 Århus N ERHVERVSLIVET Tlf. 89 42 23 94 Fax 89 42 23 99 ERHVERVSLIVETS FORSKNING OG INNOVATION 2002 Reference nummer: «LBNR» «NAVN»
Læs mereDanske erhvervslederes meninger om forskning, udvikling og anden innovation
Danske erhvervslederes meninger om forskning, udvikling og anden innovation Rapport fra Analyseinstitut for Forskning 2003/5 Danske erhvervslederes meninger om forskning, udvikling og anden innovation
Læs mereForskningsstatistik Forskning og udviklingsarbejde inden for informations- og kommunikationsteknologi, ikt
Forskningsstatistik 2005 Forskning og udviklingsarbejde inden for informations- og kommunikationsteknologi, ikt Forskning og udviklingsarbejde indenfor informations- og kommunikationsteknologi, ikt Forskningsstatistik
Læs mereTemperaturmåling blandt virksomhederne i. Virksomhedspanelsundersøgelse februar 2014
Temperaturmåling blandt virksomhederne i Ringkøbing-Skjern Kommune Virksomhedspanelsundersøgelse februar 2014 Stabil udvikling i de fleste virksomheder i kommunen 58 % af virksomhederne har angivet, at
Læs mereTabelsamling. Forskning og udviklingsarbejde i erhvervslivet Statistikken er udarbejdet af Dansk Center for Forskningsanalyse
Forskning og udviklingsarbejde i erhvervslivet 2006 Tabelsamling Statistikken er udarbejdet af Dansk Center for Forskningsanalyse Udgivet af Danmarks Statistik www.dst.dk/fui Tabeloversigt Udgifter til
Læs mereInnovation i dansk erhvervsliv. Innovationsstatistik
Innovation i dansk erhvervsliv Innovationsstatistik 2004-2006 Innovation i dansk erhvervsliv Innovationsstatistik 2004-2006 Statistikken er udarbejdet af Dansk Center for Forskningsanalyse Udgivet af Danmarks
Læs mereHver anden virksomhed bliver ikke klar til EU s Persondataforordning
ANALYSE Hver anden virksomhed bliver ikke klar til EU s Persondataforordning Resumé Blandt de virksomheder, som kender til EU s Persondataforordning og som vurderer, at den er relevant for deres virksomhed,
Læs mereGrønlandsrelateret forskning og udvikling - Forskningsstatistik
Grønlandsrelateret forskning og udvikling - Forskningsstatistik 21-22 Statistikken er udarbejdet af: Dansk Center for Forskningsanalyse Aarhus Universitet Finlandsgade 4 82 hus N Tlf: 8942 2394 Fax: 8942
Læs mereHver anden virksomhed bliver ikke klar til EU s Persondataforordning
ANALYSE Hver anden virksomhed bliver ikke klar til EU s Persondataforordning Resumé Blandt de virksomheder, som kender til EU s Persondataforordning og som vurderer, at den er relevant for deres virksomhed,
Læs mereDansk Design Center. Telefonundersøgelse 300 virksomheder foretaget 5. til 14. januar Projektkonsulenter: Asger H. Nielsen Oliver Brydensholt
Dansk Design Center Telefonundersøgelse 300 virksomheder foretaget 5. til 14. januar 2016 Projektkonsulenter: Asger H. Nielsen Oliver Brydensholt 1 1. Baggrund Om undersøgelsen 2 Om undersøgelsen Undersøgelsens
Læs mereResumé: Erhvervslivets rammebetingelser i Aalborg Kommune en virksomhedsbaseret analyse af betydning og tilfredshed
Resumé: Erhvervslivets rammebetingelser i Aalborg Kommune en virksomhedsbaseret analyse af betydning og tilfredshed Om analysen Analysen er baseret på telefoninterviews med personer fra ledelsen i 819
Læs mereTABELSAMLING. Erhvervslivets forskning og udviklingsarbejde -
Dansk Center for Forskningsanalyse Aarhus Universitet Finlandsgade 4 8200 Århus N. Tlf. 89422394 Fax 89422399 www.cfa.au.dk TABELSAMLING Erhvervslivets forskning og udviklingsarbejde - Forskningsstatistik
Læs mereLederudvikling betaler sig i Region Midtjylland
31. maj 2008 Lederudvikling betaler sig i Region Midtjylland Ledelsesudvikling. Lidt under halvdelen af de små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland arbejder bevidst med ledelsesudvikling. 8
Læs mereForskningssamarbejde og innovation i finans og IT
Forskningssamarbejde og innovation i finans og IT GET F IT 23.februar 2010 Anette Broløs, Broløs Consult 1 Deltagelse i forskning skaber innovation og positivt afkast, men deltagelsen i forskningssamarbejde
Læs mereenige i, at der er et godt psykisk arbejdsmiljø. For begge enige i, at arbejdsmiljøet er godt. Hovedparten af sikkerhedsrepræsentanterne
3. ARBEJDSMILJØET OG ARBEJDSMILJØARBEJDET I dette afsnit beskrives arbejdsmiljøet og arbejdsmiljøarbejdet på de fem FTF-områder. Desuden beskrives resultaterne af arbejdsmiljøarbejdet, og det undersøges
Læs mereVækstbarometer. Internationale medarbejdere. Region Hovedstaden
Vækstbarometer Region Hovedstaden Internationale medarbejdere Region Hovedstadens Vækstbarometer er et repræsentativt panel af mere end 800 direktører for virksomheder i Region Hovedstaden. Region Hovedstaden
Læs mereMetodenotat til analysen:
Metodenotat til analysen: Betydning af forsinkelser ved Limfjorden for nordjyske virksomheder Dette metodenotat beskriver den anvendte metode i analysen Betydning af forsinkelser ved Limfjorden for nordjyske
Læs mereRef. SOL/KNP 02.10.2014. Selvstændige 2014. Djøf undersøgelser
Ref. SOL/KNP 02.10.2014 2014 Djøf undersøgelser Indhold Indledning... 3 Baggrund... 3 Hovedresultater... 3 Metode... 5 Repræsentativitet... 5 Den typiske selvstændige... 6 Karakteristika... 6 Erfaring
Læs mereForskning og udviklingsarbejde i sundhedssektoren Forskningsstatistik Tabelsamling
Forskning og udviklingsarbejde i sundhedssektoren Forskningsstatistik 2005 Tabelsamling Udgivet af: Dansk Center for Forskningsanalyse Aarhus Universitet Finlandsgade 4 8200 Århus N Tlf. 8942 2394 Fax
Læs mereSegmentanalyse. Februar 2015. En tekstrapport om virksomheders energieffektiviseringstiltag. Projektansvarlige: Asger H. Nielsen Michael Ulff Larsen
Segmentanalyse En tekstrapport om virksomheders energieffektiviseringstiltag Februar 2015 Projektansvarlige: Asger H. Nielsen Michael Ulff Larsen Side 0 af 57 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Rapportens
Læs mereTabel 2.1. Sikkerhedsrepræsentanter og beskæftigede på organisation
2. HVEM ER SIKKERHEDSREPRÆSENTAN- TERNE I dette afsnit gives en kort beskrivelse af de sikkerhedsrepræsentanter, der har deltaget i FTF s undersøgelse af sikkerhedsorganisationen. Der beskrives en række
Læs mereNotat 13. april 2018 J-nr.: /
Notat 13. april 2018 J-nr.: 87098 / 2492345 Bæredygtighed i bygge- og anlægsbranchen Dansk Byggeri har spurgt sine medlemmer om deres forståelse og oplevelser af og med bæredygtighed. Spørgeskemaet er
Læs mereAnalyseinstitut for Forskning. Erhvervslivets forskning og udviklingsarbejde Forskningsstatistik 2001
Analyseinstitut for Forskning Erhvervslivets forskning og udviklingsarbejde Forskningsstatistik 2001 Erhvervslivets forskning og udviklingsarbejde Forskningsstatistik 2001 Erhvervslivets forskning og udviklingsarbejde
Læs mereDanske virksomheders investeringer. Analyse af danske virksomheders investeringer. Tema 1: Danske virksomheders investeringer
Analyse af danske virksomheders investeringer Danske virksomheders investeringer Tema 1: Danske virksomheders investeringer To af tre danske virksomheder investerer i Danmark Investeringer drives af større
Læs mereFremtidens danske giganter - baggrundsanalyse. ATV-konference 9. juni 2017
Fremtidens danske giganter - baggrundsanalyse ATV-konference 9. juni 2017 1 Indhold 1) Afgrænsning og karakteristik af det industrielle vækstlag 2) Vækst starter hos ledelsen 3) Strategisk innovation i
Læs mereAARHUS UNIVERSITET 2. FEBRUAR 2009 AARHUS UNIVERSITET
2. FEBRUAR 2009 2. FEBRUAR 2009 FORSKNINGSBASERET VIDEN TIL VIDENSERVICEERHVERV SØREN E. FRANDSEN FUNGERENDE SDIREKTØR, PROREKTOR FOR DET STRATEGISKE OMRÅDE FORSKNINGSBASERET VIDEN TIL VIDENSERVICEERHVERV
Læs mereDanske lærebøger på universiteterne
Danske lærebøger på universiteterne Dansk Universitetspædagogisk Netværk (DUN) og Forlæggerforeningen har gennemført en undersøgelse blandt studielederne på landets otte universiteter om danske lærebøger
Læs mereKnaster i samarbejde om forskning men også positive tendenser
Jonas Orebo Pyndt, Chefkonsulent jopy@di.dk, 3377 4613 Camilla Munksgaard, Studentermedhjælp camu@di.dk, 3377 4612 NOVEMBER 2016 Knaster i samarbejde om forskning men også positive tendenser Virksomheder
Læs mereBeskæftigelsesundersøgelse Rapport for masterdimittender
Beskæftigelsesundersøgelse 2015 Rapport for masterdimittender Juni 2016 Aarhus Universitets beskæftigelsesundersøgelse 2015 er udført af Dansk Center for Forskningsanalyse, Institut for Statskundskab,
Læs mere25,0 20,0 15,0 10,0 5,0. Antal gæster Omsætning 0,0
Medlemsanalyse Af Jonas Kjær & Benedikte Rosenbrinck TEMA: Branchens forventninger til 2009 og 2010 HORESTA har valgt gennem i alt fire analyser at sætte fokus på den aktuelle økonomiske afmatning og konsekvenserne
Læs mereFra viden til værdi. Foto: Lars Bahl
Fra viden til værdi Foto: Lars Bahl Fra viden til værdi I Danmark er der ni almennyttige Godkendte Teknologiske Serviceinstitutter (GTS-institutter), der til sammen udgør det danske GTS-net. GTS-nettet
Læs mereBetydelig del af de lidt større virksomheder har kendskab til Midtjyllands EU-kontor i Bruxelles
10. september 2012 Betydelig del af de lidt større virksomheder har kendskab til Midtjyllands EU-kontor i Bruxelles Midtjyllands EU-kontor i Bruxelles. En tredjedel af de lidt større virksomheder (20-250
Læs mereHver fjerde virksomhed interesseret i deleakademikere
30. juni 2010 Hver fjerde virksomhed interesseret i deleakademikere Akademikere. 6 ud af 10 blandt de større virksomheder i regionen har akademikere ansat og knap 2 ud af 10 blandt de mindste virksomheder.
Læs mereINNOVATIONDANMARK FORSIDE
INNOVATIONDANMARK FORSIDE Videnskabsministeriet og DRUID præsenterer VERDENS BEDSTE EFFEKTMÅLINGER AF FORSKNINGS- OG INNOVATIONSPOLITIK?? 12. APRIL 2011 Program for resten af dagen 1. Regeringens politik
Læs mereSmå og mellemstore virksomheders vækstforventninger mv. Undersøgelse blandt 901 danske virksomheder December 2018
Små og mellemstore virksomheders vækstforventninger mv. Undersøgelse blandt 901 danske virksomheder December Hovedparten af virksomhederne forventer en stigning i deres omsætning det kommende år Hvad er
Læs mereERHVERVSLIVETS FORSKNINGS- OG UDVIKLINGSARBEJDE 1998
ANALYSEINSTITUT FOR FORSKNING Forskningsstatistik 1998 Finlandsgade 4, 8200 Århus N ERHVERVSLIVET Tlf. 89 42 23 94 Fax 89 42 23 99 Kontaktperson vedrørende besvarelsen: (navn) (tlf.) (fax.) (e-mail) ERHVERVSLIVETS
Læs mereForskning og udviklingsarbejde i sundhedssektoren Forskningsstatistik Tabel- og figursamling
Forskning og udviklingsarbejde i sundhedssektoren Forskningsstatistik 2003 Tabel- og figursamling Udgivet af: Dansk Center for Forskningsanalyse Aarhus Universitet Finlandsgade 4 8200 Århus N Tlf. 8942
Læs mereHVOR UDBREDTE ER LANGE SKOLEDAGE?
HVOR UDBREDTE ER LANGE SKOLEDAGE? RAPPORT MINISTERIET FOR BØRN, UNDERVISNING OG LIGESTILLING OKTOBER 2016 INDHOLDSFORTEGNELSE INDHOLD 1. Indledning og resumé 2. Indskolingen 3. Mellemtrinnet 4. Udskolingen
Læs mereRip, Rap og Rup-effekten hersker i hver anden virksomhed
16. december 2010 Rip, Rap og Rup-effekten hersker i hver anden virksomhed Mangfoldighed inden for køn, etnicitet og uddannelse øger virksomhedernes innovationskraft markant. Dette har været dokumenteret
Læs mereIt i folkeskolens undervisning
AN AL YS E NO T AT 7. maj 2012 It i folkeskolens undervisning Dansk Erhverv og Danmarks Lærerforening sætter fokus på brug af it i folkeskolens undervisning og har i den forbindelse fået gennemført tre
Læs mereKompetenceudvikling. Medlemmernes deltagelse i, erfaring med og ønsker til kompetenceudvikling, 2017
Kompetenceudvikling Medlemmernes deltagelse i, erfaring med og ønsker til kompetenceudvikling, 2017 Maj 2017 Kompetenceudvikling Resume 91 pct. af medlemmerne har deltaget i en eller anden form for kompetenceudvikling
Læs mereForskning og udviklingsarbejde i sundhedssektoren Forskningsstatistik Tabelsamling
Forskning og udviklingsarbejde i sundhedssektoren Forskningsstatistik 2006 Tabelsamling Udgivet af: Dansk Center for Forskningsanalyse Aarhus Universitet Finlandsgade 4 8200 Århus N Tlf. 8942 2394 Fax
Læs mereVirksomhederne ser positivt på globaliseringen
D Indsigt Nummer 2 26. januar 2005 Virksomhederne ser positivt på globaliseringen A F K O N S U L E N T S U N E K. J E N S E N, s k j @ d i. d k 4 7 11 Høje forventninger til den politiske vilje I en DI-rundspørge
Læs mereRegion Hovedstadens Vækstbarometer
Region Hovedstadens Vækstbarometer Samarbejde med videns- og uddannelsesinstitutioner Region Hovedstadens Vækstbarometer er et repræsentativt panel af mere end 800 direktører for virksomheder i Region
Læs mereKonjunkturbarometer nr
Konjunkturbarometer nr. 1 2018 Om Konjunkturbarometret Konjunkturbarometeret udkommer kvartalsvis baseret på advokatvirksomheders egen indrapportering til Danmarks Statistiks konjunkturbarometer. Konjunkturbarometeret
Læs merePRIVATE VIRKSOMHEDERS SAMARBEJDE MED DANSKE UNIVERSITETER 2011
Oxford Research A/S, november PRIVATE VIRKSOMHEDERS SAMARBEJDE MED DANSKE UNIVERSITETER Udført for Danske Universiteter Forfatter: r Sidst gemt: 21-11- 09:56:00 Sidst udskrevet: 21-11- 09:56:00 S:\Tilknyttede
Læs mereVirksomhedernes brug af og tilfredshed med Jobnet
Virksomhedernes brug af og tilfredshed med Jobnet Capacent Epinion for Arbejdsmarkedsstyrelsen November 2008 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Indledning og formål... 4 1.1 Rapportens opbygning... 4 1.2 Respondentgrundlag...
Læs mereDansk Erhverv: Anvendelse af og forventninger til e-business
Notat Dansk Erhverv: Anvendelse af og forventninger til e-business Dansk Erhverv har i november 2009 gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt sine medlemsvirksomheder om deres anvendelse af og forventninger
Læs mereAppendiks 2 KORTLÆGNING AF SOCIALØKONOMISKE VIRKSOMHEDER I DANMARK
Appendiks 2 KORTLÆGNING AF SOCIALØKONOMISKE VIRKSOMHEDER I DANMARK September 2013 Indholdsfortegnelse Introduktion 3 Identifikation af socialøkonomiske virksomheder 3 Forskellige typer af socialøkonomiske
Læs mereFaktaark: Kvinder i bestyrelser
Marts 2015 Faktaark: Kvinder i bestyrelser DeFacto har analyseret udviklingen af kvinder i bestyrelser. Analysen er foretaget på baggrund af data fra Danmarks Statistiks database over bestyrelser samt
Læs mereForskning og udviklingsarbejde i sundhedssektoren Forskningsstatistik Tabelsamling
Forskning og udviklingsarbejde i sundhedssektoren Forskningsstatistik 2004 Tabelsamling Udgivet af: Dansk Center for Forskningsanalyse Aarhus Universitet Finlandsgade 4 8200 Århus N Tlf. 8942 2394 Fax
Læs mereBeskæftigelsesundersøgelse 2016
Beskæftigelsesundersøgelse 2016 Opsummering af årets resultater Februar 2017 For 2016 findes separate rapporter for kandidatdimittender og ph.d.-dimittender. Aarhus Universitets beskæftigelsesundersøgelse
Læs mereKonjunkturbarometer nr
Konjunkturbarometer nr. 4 2017 Om Konjunkturbarometret Konjunkturbarometeret udkommer kvartalsvis baseret på advokatvirksomheders egen indrapportering til Danmarks Statistiks konjunkturbarometer. Konjunkturbarometeret
Læs mereDanske Advokaters Konjunkturbarometer nr
Danske Advokaters Konjunkturbarometer nr. 2 2016 Om Konjunkturbarometret Konjunkturbarometeret udkommer kvartalsvis baseret på advokatvirksomheders egen indrapportering til Danmarks Statistiks konjunkturbarometer.
Læs mereErhvervslivets adgang til kollektiv transport
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs mereFra ufaglært til faglært
Fra ufaglært til faglært - de ufaglærtes (30-65årige) forudsætninger for et uddannelsesløft VEU konference i en reformtid Odense, 26.2.2015 Peter Plougmann Director, Deloitte Consulting Udfordringen Potentiel
Læs mereStigning i virksomhedernes produktudvikling i Region Midtjylland
10. juni 2008 Stigning i virksomhedernes produktudvikling i Region Midtjylland Innovation og udvikling. Omkring to tredjedele af de små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland har de seneste 3
Læs mereBeskæftigelsesundersøgelse 2013
Beskæftigelsesundersøgelse 2013 Opsummering af årets resultater Marts 2014 For 2013 findes separate rapporter for kandidatdimittender og ph.d.-dimittender. Aarhus Universitets beskæftigelsesundersøgelse
Læs mereAnbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation
Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation Marts 2013 En central indsats i regeringens innovationsstrategi er de nye store 360- graders Samfundspartnerskaber om innovation. Her skal
Læs mereIKT. Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland. Sammenligning med året før. Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland
Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland Hvordan går det med IKT-klyngen i Nordjylland? Hvilke forventninger har IKT-virksomheder til 2015? Få svarene
Læs mereDanske Advokaters konjunkturbarometer nr
Danske Advokaters konjunkturbarometer nr. 2 2017 Om Konjunkturbarometret Konjunkturbarometeret udkommer kvartalsvis baseret på advokatvirksomheders egen indrapportering til Danmarks Statistiks konjunkturbarometer.
Læs mereBeskæftigelsesundersøgelse 2014
Beskæftigelsesundersøgelse 2014 Opsummering af årets resultater Maj 2015 For 2014 findes separate rapporter for kandidatdimittender og ph.d.-dimittender. Aarhus Universitets beskæftigelsesundersøgelse
Læs mere2015 KONJUNKTUR ANALYSE
2015 KONJUNKTUR ANALYSE Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 HOVEDKONKLUSIONER... 3 KONJUNKTURSITUATIONEN... 4 KONJUNKTURINDEKS... 4 KONJUNKTURKORT... 7 KONJUNKTURSITUATIONEN I DETALJER... 8 NUVÆRENDE KONJUNKTURSITUATION...
Læs mere- Målgruppeanalyse af HAKL s målgrupper
1 Sammenfatning AMU-systemet spiller en væsentlig rolle gennem udbud af efteruddannelse, for at udvikle og udbygge arbejdsmarkedsrelaterede kompetencer hos primært ufaglærte og faglærte på arbejdsmarkedet
Læs mereEnergisparesekretariatet
Energisparesekretariatet Morten Pedersen Energisparerådet 16. April 2015 Trin 1: Kortlægning af erhvervslivets energiforbrug (Viegand & Maagøe januar 2015) Trin 2: Kortlægning af energisparepotentialer
Læs mere- belyst gennem surveys i 2007, 2011, 2015 og 2019
RESUMÉ Virksomheders brug og vurderinger af AMU i 2019 - belyst gennem surveys i 2007, 2011, 2015 og 2019 Denne rapport handler om virksomhedernes brug og vurderinger af AMU og hvordan dette har udviklet
Læs mereNordtyskland og Vestsverige er vigtige nærmarkeder for midtjyske virksomheder
21. januar 2010 Nordtyskland og Vestsverige er vigtige nærmarkeder for midtjyske virksomheder Internationale markeder. Næsten halvdelen af virksomhederne i Region Midtjylland har ikke kontakt til andre
Læs mereDanske Advokaters konjunkturbarometer nr
Danske Advokaters konjunkturbarometer nr. 3 2017 Om Konjunkturbarometret Konjunkturbarometeret udkommer kvartalsvis baseret på advokatvirksomheders egen indrapportering til Danmarks Statistiks konjunkturbarometer.
Læs mereErhvervslivets udviklingsaktiviteter ikke lammet af krisen.
Jysk Analyse 27. oktober 2009 Erhvervslivets udviklingsaktiviteter ikke lammet af krisen. Udviklingsaktiviteter. Over halvdelen af de midtjyske virksomheder har haft udviklingsaktiviteter i gang indenfor
Læs mereKonjunkturbarometer nr
Konjunkturbarometer nr. 2 2018 Om Konjunkturbarometret Konjunkturbarometeret udkommer kvartalsvis baseret på advokatvirksomheders egen indrapportering til Danmarks Statistiks konjunkturbarometer. Konjunkturbarometeret
Læs mereAnalyseinstitut for Forskning
Analyseinstitut for Forskning Bioteknologi Opfattelser og holdninger blandt danskere, 1989-2000 Notat 2001/3 ISSN: 1399-8897 Analyseinstitut for Forskning/ The Danish Institute for Studies in Research
Læs mereBESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014
BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014 BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER SLOTSHOLM A/S KØBMAGERGADE 28 1150 KØBENHAVN K WWW.SLOTSHOLM.DK UDARBEJDET FOR KL
Læs mereHVOR UDBREDTE ER LANGE SKOLEDAGE?
HVOR UDBREDTE ER LANGE SKOLEDAGE? MINISTERIET FOR BØRN, UNDERVISNING OG LIGESTILLING NOTAT 31. AUGUST 2015 RESUMÉ Det er i denne kortlægning blandt landets folkeskoler blevet undersøgt, hvor stor en andel
Læs mereRef. MSL/ Advokateksamen. Oktober Djøf
Ref. MSL/- 29.11.2016 Advokateksamen Oktober 2016 Djøf Indhold 1. Indledning...3 1.1 Resume...3 1.2 Metode...3 2. Analyse af besvarelser...4 2.1 Fri til læsning...4 2.2 Praktisk erfaring med de emner,
Læs mere