Segmentanalyse. Februar En tekstrapport om virksomheders energieffektiviseringstiltag. Projektansvarlige: Asger H. Nielsen Michael Ulff Larsen

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Segmentanalyse. Februar 2015. En tekstrapport om virksomheders energieffektiviseringstiltag. Projektansvarlige: Asger H. Nielsen Michael Ulff Larsen"

Transkript

1 Segmentanalyse En tekstrapport om virksomheders energieffektiviseringstiltag Februar 2015 Projektansvarlige: Asger H. Nielsen Michael Ulff Larsen Side 0 af 57

2 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Rapportens metode og datagrundlag... 3 Nye variable i datasættet... 4 Præsentation af de forskellige er... 7 Små, mellemstore og store virksomheder... 8 Det grønne og økonomiske (Segment 1)... 9 Beskrivelse af det grønne og økonomiske Det økonomisk prioriterende (Segment 2) Beskrivelse af det økonomisk prioriterende Det potentielle (Segment 3) Beskrivelse af det potentielle Det økonomiske (Segment 4) Beskrivelse af det økonomiske Kort opsamling på forskelle og ligheder ved de fire er Indsatsanalyse af erne blandt de små, mellemstore og store virksomheder Mikrovirksomheder Det potentielle (Mikro 1) Beskrivelse af det potentielle Det grønne og økonomiske (Mikro 2) Beskrivelse af det grønne og økonomiske Det inkonsistente (Mikro 3) Beskrivelse af det inkonsistente Det økonomiske (Mikro 4) Beskrivelse af det økonomiske Kort opsamling på forskelle og ligheder ved de fire mikroklynger Indsatsanalyse af mikroerne Tendensanalyse forholdet mellem erne og andre variable. 35 Tendenser blandt de små, mellemstore og store virksomheder Tendenser blandt mikrovirksomhederne Sammenfatning Opsamling: Små, mellemstore og store virksomheder Opsamling: Mikrovirksomheder Fælles afrunding Side 1 af 57

3 Indledning Denne rapport har til formål at udforme en eringsmodel baseret på data fra Energistyrelsens undersøgelsen Barrierer i energieffektiviseringen af Erhvervslivet. Hensigten med analysen er at afdække er for energieffektivisering, som kan bidrage med vigtig viden i Energisparesekretariatets arbejde med at understøtte energieffektivisering i danske virksomheder. Endvidere kan analysen ligeledes understøtte en alternativ barriere-baseret ering af virksomhederne, der kan danne grundlag for Energisparesekretariatets rådgivning og informationskampagner, særligt for de virksomheder, som ikke er omfattet af eksisterende energispareindsatser. Resultatet af foreliggende analyse har således til formål at give Energisparesekretariatet et indblik i, hvilke motiver, incitamenter og barrierer som ligger bag nogen virksomheders energisparetiltag og andre virksomheders mangel på samme. I analysen er erne dannet ud fra en række vægtige variable, hvorefter erne er behandlet analytisk, så rapporten både indeholder en deskriptiv, analytisk og en perspektiverende sektion. Side 2 af 57

4 Rapportens metode og datagrundlag Målgruppen for undersøgelsen er et repræsentativt udsnit af virksomheder i Danmark fordelt på område, antal ansatte og branche. Selve undersøgelsen og spørgerammen er udført af Userneeds, som en webundersøgelse, og bygger på 849 besvarelser fordelt på mikro-, små, mellemstore og store virksomheder. Databehandlingen er udført af Megafons datamedarbejder Ulrik Schiermer Nielsen og assistent Diana Bengtsen. Selve databehandlingen er foretaget i statistikprogrammet SPSS, hvor der er blevet foretaget en klyngeanalyse på baggrund af barriereundersøgelsens resultater, og hvor målet har været at udforme en eringsmodel, der både inddrager traditionelle karakteristika såsom branche og antal ansatte samt mere kvalitative og værdibaserede karakteristika, såsom virksomhedernes motivationsfaktorer og barrierer for at investere og igangsætte energieffektiviseringer. Klyngeanalysen er en generel betegnelse for en række forskellige analysemetoder, der befinder sig blandt de deskriptive metoder inden for datamining. Selve datasættet er blevet opsplittet i to, så der er blevet arbejdet med ét datasæt indeholdende alle mikrovirksomhederne (502 besvarelser) og ét med alle små, mellemstore og store virksomheder (347 besvarelser). Fordelen ved at lave en klyngeanalyse samt at opsplittet datasættet er, at det bidrager med et mere nuanceret billede af målgruppen og en mere troværdig beskrivelse af de oplevede barrierer. Segmenterne i det følgende afsnit er defineret ved hjælp af en klyngeanalyse, der er en statistisk metode til at inddele cases i grupper (er) baseret på ligheder og forskelle mellem de enkelte observationer. Ideen bag en klyngeanalyse er at danne klynger, der internt er så ens som muligt, samtidig med at de adskiller sig mest muligt fra de andre klynger. Det betyder, at hver klynge er optimalt forskellige fra de andre klynger. Grupperingen sker gennem en række matematiske procedurer, som udføres gennem programmet SPSS. Ved anvendelse af klyngeanalyse kan man således reducere de mange observationer ned til en håndfuld mere eller mindre arketypiske virksomhedstyper og dermed få et få overblik over sammenhænge og mønstre i det omfattende datasæt. Side 3 af 57

5 Nye variable i datasættet I forbindelse med den statistiske analyse af foreliggende datasæt er der foretaget en række omkodninger, hvor der i enkelte af spørgsmålene vil være nogen af svarmulighederne der er samlet i en fælles kategori (kode). Dette er gjort, da det giver et bedre analytisk og statistisk overblik. I det følgende vil vi disse blive præsenteret. Spm 1: Antal ansatte I dette spørgsmål er det valgt at samle antallet af ansatte i virksomhedsstørrelser Antal ansatte og , samt 1000 og derover Omkodning (Ny variable: Ansatte_NY) Mikrovirksomheder Små virksomheder Mellemstore virksomheder Store virksomheder Spm 9: Hvad kan motivere jer til at investere og igangsætte energieffektiviseringer i virksomheden? I dette spørgsmål er der udtrukket de svarkategorier, som enten omhandler økonomi eller miljø, og disse er herefter omkodet til nye kategorier. Hvad kan motivere jer til at investere og igangsætte energieffektiviseringer i virksomheden? Vi kan skåne miljøet Vi får bedre indeklima Vi vil have et image som en grøn virksomhed Vi kan spare penge i virksomheden Vi vil forbedre vores konkurrenceevne Omkodning Grønne motiver Økonomiske motiver Spm 10: Hvad kan afholde jer fra at investere og igangsætte energieffektiviseringer i virksomheden? I dette spørgsmål er der udtrukket de svarkategorier, som enten omhandler viden om energieffektivisering eller økonomi vedrørende energieffektivisering, hvorefter disse er omkodet til nye kategorier. Hvad kan afholde jer fra at investere og igangsætte energieffektiviseringer i virksomheden? Side 4 af 57

6 Manglende viden om relevante energieffektiviseringstiltag Jeg ved ikke, hvor jeg skal søge informationer om energieffektiviseringer Rentabiliteten af energieffektiviseringer For lang tilbagebetalingstid af investeringer Omkodning Vidensgrundlag (Kan afholdes pga. manglende viden) Økonomiske grundlag (Kan afholdes pga. økonomiske forhold) Spm 22, A-H: Har virksomheden inden for de seneste 5 år iværksat eller planlagt energieffektiviseringer inden for I dette spørgsmål er der foretaget en omkodning af svarmulighederne i A-H som følger: Hvad kan afholde jer fra at investere og igangsætte energieffektiviseringer i virksomheden? Svaret Ja mindst én gang i A-H Svaret Planlagt, men ikke gennemført mindst én gang i A-H (Men ikke svaret Ja på noget tidspunkt) Svaret Nej mindst én gang i A-H (og ellers Nej eller Ved ikke i de resterende spørgsmål) Svaret Ved ikke hver gang i A-H Omkodning Ja Planlagt, men ikke gennemført Nej Ved ikke Denne omkodning blev foretaget, så det var muligt at foretage analysen på baggrund af den vigtigste variabel nemlig om virksomhederne overhovedet har foretaget nogen former for energieffektivisering. På baggrund af ovenstående omkodning er oprettet en yderligere variabel i datasættet variablen 22. Ekstra hvor de virksomheder, som havde svaret ja minimum én gang i spm. 22, A-H er inddelt i nye kategorier; henholdsvis virksomheder som har gjort lidt, middel og meget. Ny variabel Ekstra Svaret Ja 1-2 gange i spm 22, A-H Svaret Ja 3-5 gange i spm 22, A-H Omkodning Svaret Ja 6-8 gange i spm 22, A-H Smal indsats Middel indsats Bred indsats Spm 23: Hvad er de primære årsager til jeres energieffektiviseringsaktiviteter inden for de seneste 5 år? I dette spørgsmål er der ikke decideret foretaget en omkodning, men der er i datasættet Side 5 af 57

7 oprettet en ny variabel, hvor kun svarmulighederne Økonomisk rentabelt og Miljøhensyn er inddraget, for i analysen at kunne undersøge om de virksomheder, som har investeret i energieffektiviseringer, primært har gjort det af økonomiske grunde eller af miljøhensyn. Side 6 af 57

8 Præsentation af de forskellige er I det følgende præsenteres en række er, som er dannet ud fra en række variable i spørgeskemaundersøgelsen, der er leveret af Energisparesekretariatet. Der er blevet foretaget en vurdering af, hvilke variable der kan være med til at indikere, hvilke motiver og barrierer der ligger bag, når virksomheder enten vælger at energieffektivisere eller ikke gør det. Som tidligere beskrevet er der foretaget en opdeling, så der er blevet arbejdet med to forskellige datasæt, henholdsvis ét med alle mikrovirksomhederne (502 besvarelser) og ét med alle små, mellemstore og store virksomheder (347 besvarelser). I begge datasæt er der dog gjort brug af de samme variable til at danne erne ud fra. Disse variable er: Spm 1: Antal ansatte o Små, mellemstore og store virksomheder: Ansatte_NY 1 Spm 2: Hvilken branche tilhører virksomheden? o Hvilken branche tilhører virksomheden: S2 Spm 9: Hvad kan motivere jer til at investere og igangsætte energieffektiviseringer i virksomheden? o Grønne motiver: AGRNINVESTERING Spm 9: Hvad kan motivere jer til at investere og igangsætte energieffektiviseringer i virksomheden? o Økonomiske motiver: AKONOMISKINVESTERING Spm 10: Hvad kan afholde jer fra at investere og igangsætte energieffektiviseringer i virksomheden? o Vidensgrundlag: AIKKEINVESTERINGVIDEN Spm 10: Hvad kan afholde jer fra at investere og igangsætte energieffektiviseringer i virksomheden? o Økonomisk grundlag: AIKKEINVESTERINGKONOMI Spm 22, A-H: Har virksomheden inden for de seneste 5 år iværksat eller planlagt energieffektiviseringer inden for o Ja, Planlagt, Nej og Ved ikke : SPM 22 1 Denne variabel er kun medtaget i klyngeanalyse af de små, mellemstore og store virksomheder, da det andet datasæt kun indeholder mikrovirksomheder Side 7 af 57

9 Spm 23: Hvad er de primære årsager til jeres energieffektiviseringsaktiviteter inden for de seneste 5 år? o Økonomisk rentabilitet som primær årsag til energiaktiviteter: ARSAGTILENERGIAKTIVITETERKONOMI Spm 23: Hvad er de primære årsager til jeres energieffektiviseringsaktiviteter inden for de seneste 5 år? o Miljøhensyn som primær årsag til energiaktiviteter: ARSAGTILENERGIAKTIVITETERMILJ På baggrund af ovenstående variable er der med programmet SPSS foretaget en TwoStep Cluster Analysis, hvor antallet er fikseret til at danne fire forskellige er. Disse præsenteres i det følgende. Små, mellemstore og store virksomheder Denne gruppe udgør 347 virksomheder fordelt på henholdsvis 124 små, 101 mellemstore og 122 store virksomheder. På baggrund af de førnævnte variable dannes fire forskellige er 2. 2 Se afsnit Præsentation af de forskellige er Side 8 af 57

10 Bygge og anlæg Ejendomshandel og udlejning Erhvervsservice Finansiering og forsikring Handel og transport mv. Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed Information og kommunikation Kultur, fritid og anden service Landbrug, skovbrug og fiskeri Uoplyst aktivitet Ved ikke Total Som de to ovenstående figurer viser, dannes der fire er med et størrelsesspænd på 52 virksomheder til 120 virksomheder. Dette giver en ratio på 2,31, hvilket er ganske pænt taget i betragtning af de mange variable (inputs) i analysen. Selve kvaliteten af klyngen ligger indenfor grænsen fair, hvilket vil sige, at klyngerne statistisk set ikke er helt ideelle, men dog stadig indenfor en grænse, der er acceptabel 3. Man kunne sagtens have foretaget en klyngeanalyse med en bedre klyngekvalitet og dermed også færre variable men i så fald havde man ikke kunnet bruge erne til at indikere særligt meget. Derfor er der foretaget en afvejning mellem klyngeanalysens kvalitet overfor dens analytiske værdi. Det grønne og økonomiske (Segment 1) Dette består af 67 virksomheder. Heraf 15 små, 20 mellemstore og 32 store virksomheder. Alle 67 virksomheder har inden for de seneste fem år foretaget energieffektiviseringer. Blandt disse fordeler virksomhederne sig på følgende brancher: n n n n n n n n n n n n Vægtede fordeling (Andel fordelt på antallet af virksomheder i den enkelte branche) Det er en overvægt af brancherne Handel og transport mv. samt Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed, som tilsammen udgør mere end halvdelen af virksomhederne i et 4. Samtidig er det værd at bemærke, at der er et fuldstændigt fravær af brancherne Ejendomshandel og udlejning samt Landbrug, skovbrug og fiskeri. Fokuserer man nu på den vægtede fordeling 5, er det Handel og transport mv., Kultur, fritid og anden service samt Bygge og anlæg, som er de mest dominerende brancher i et. Handel og transport mv. udgør således den største branche i dette, både i antal og og ved den vægtede fordeling. 3 Des flere variable man inddrager i klyngeanalysen, des dårligere kvalitet er det forventeligt at få. 4 Disse to brancher udgør imidlertid også de to største brancher i datasættet. Virksomhederne i branchen Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed udgør 27 pct. af datasættet, mens Handel og transport mv. udgør 21 pct. 5 Den vægtede fordeling er udtryk for den enkelte branches størrelse i et holdt op imod det samlede antal virksomheder i den pågældende branche i datasættet. Side 9 af 57

11 Blandt de 67 virksomheder svarer 55 af virksomhederne (82 pct.), at de kan motiveres til at investere eller igangsætte energieffektivisering på baggrund af grønne motiver, mens 49 af virksomhederne (73 pct.) tilkendegiver, at de kan motiveres af økonomiske motiver. 12 af virksomhederne (18 pct.) svarer, at de kunne afholde sig fra at investere og igangsætte energieffektivisering på grund af manglende viden, mens kun én af virksomhederne svarer, at den kunne afholdes fra at investere på grund af økonomiske forhold. Videre tilkendegiver 50 af de 67 virksomheder (75 pct.), at deres energieffektivisering skyldes økonomiske hensyn, mens 39 af virksomhederne (58 pct.) tilkendegiver, at energieffektiviseringen skyldes miljømæssige hensyn. Beskrivelse af det grønne og økonomiske I dette har alle 67 virksomheder inden for de seneste fem år foretaget energieffektivisering. Segmentet er primært domineret af store virksomheder (48 pct.), mens de mellemstore virksomheder udgør 30 pct., hvoraf halvdelen af disse ligger i den store ende af de mellemstore virksomheder 6. Selve branchefordelingen indikerer ingen fuldstændige og endegyldige konklusioner på, at bestemte brancher skulle være både grønne og økonomiske dog udgør Handel og Transport mv. omtrent hver tredje virksomhed i segmenet, både i antal og når man kigger på den vægtede fordeling. Derudover er hverken Ejendomshandel og udlejning eller Landbrug, skovbrug og fiskeri repræsenteret i et, hvilket antyder, at disse brancher ikke umiddelbart er både økonomiske og grønne i holdning og adfærd. En stor del af virksomhederne mere end fire ud af fem (82 pct.) svarer, at de kan motiveres af grønne motiver, hvilket er et udtryk for, at virksomhederne i dette vægter miljøet højt. Samtidig er det også næsten tre ud af fire af virksomhederne (73 pct.), der motiveres af økonomi, hvilket betyder, at de økonomiske forhold også spiller en stor rolle for virksomhederne. Noget tyder imidlertid på, at økonomiske forhold ikke har en altafgørende rolle, når virksomhederne vælger, om de skal investere, da kun én af virksomhederne i et har svaret, at den kan afholdes fra at investere på grund af økonomiske forhold. Der er således en tendens til, at de grønne motivationsfaktorer og hensyn til miljøet har en ganske anseelig betydning for, hvorvidt virksomhederne i dette vælger at energieffektivisere. 6 Blandt de 20 mellemstore virksomheder har ti af virksomhederne en størrelse på 50-99, mens de resterende ti har en størrelse på mellem Side 10 af 57

12 Bygge og anlæg Ejendomshandel og udlejning Erhvervsservice Finansiering og forsikring Handel og transport mv. Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed Information og kommunikation Kultur, fritid og anden service Landbrug, skovbrug og fiskeri Uoplyst aktivitet Ved ikke Total Den både økonomiske og grønne profil afspejles igen i virksomhedernes besvarelser i spm 23, hvor mere end halvdelen af virksomhederne (58 pct.) har svaret, at deres energieffektivisering skyldes miljøhensyn, mens tre ud af fire (75 pct.) har svaret, at deres energieffektivisering skyldes et økonomisk hensyn. Det, som kendetegner dette, er derfor, at virksomhederne i deres holdninger er mere drevet af grønne motiver end økonomiske motiver, mens de i handling generelt vægter økonomisk rentabilitet ved energiinvesteringen en smule højere end miljøhensyn. Afsluttende tilkendegiver omkring hver femte virksomhed (18 pct.), at de kunne blive afholdt fra at investere og igangsætte energieffektivisering på grund af manglende viden. Dette antyder, at vidensgrundlaget har en forholdsmæssig stor betydning for, hvorvidt virksomhederne i dette energieffektiviserer. Det økonomisk prioriterende (Segment 2) Dette består af 120 virksomheder. Heraf 33 små, 44 mellemstore og 43 store virksomheder. Alle har inden for de seneste fem år foretaget energieffektiviseringer. Blandt disse fordeler virksomhederne sig på følgende brancher: n n n n n n n n n n n n Vægtede fordeling (Andel fordelt på antallet af virksomheder i den enkelte branche) Som ovenstående tabel viser, er der en forholdsvis bred fordeling blandt brancherne og alle brancher er repræsenteret i et. Mere end hver tredje virksomhed i et er placeret i branchen Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed, men da denne branche også er den største i datasættet, er det ikke entydigt klart, om det er noget, som karakteriserer et. Kigger man derimod på den vægtede fordeling ligger næsten halvdelen af virksomhederne imidlertid også i Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed-branchen. Endvidere ligger 44 pct. af virksomhederne i branchen Bygge og Anlæg, 41 pct. af virksomhederne i branchen Kultur, fritid og anden service samt 33 pct. af virksomhederne i branchen Landbrug, skovbrug og fiskeri også i dette. Men da disse brancher ikke udgør en særlig stor procentdel af det samlede antal virksomheder i datasættet, er det svært endegyldigt at konkludere, hvorvidt disse brancher kan Side 11 af 57

13 karakteriseres ud fra samme karakteristika som et. Blandt de 120 virksomheder tilkendegiver 115 af virksomhederne (96 pct.), at de kan motiveres til at investere eller igangsætte energieffektivisering på baggrund af grønne motiver, mens 111 af virksomhederne (93 pct.) tilkendegiver, at de kan motiveres af økonomiske motiver. 20 af virksomhederne (17 pct.) svarer, at de kunne afholde sig fra at investere og igangsætte energieffektivisering på grund af manglende viden, mens alle virksomheder med undtagelse af én svarer, at de kunne afholdes fra at investere på grund af økonomiske forhold. Videre svarer 101 af de 120 virksomheder (84 pct.) i spm. 23, at deres energieffektivisering skyldes økonomiske hensyn, mens 68 af virksomhederne (57 pct.) tilkendegiver, at energieffektiviseringen skyldes miljømæssige hensyn. Beskrivelse af det økonomisk prioriterende I dette har alle 120 virksomheder inden for de seneste fem år foretaget en eller flere energieffektiviseringer. Fordelingen blandt virksomhedsstørrelserne er forholdsvis lige i dette de små udgør 27 pct., de mellemstore 37 pct. og de store 36 pct., kigger man imidlertid mere på de mellemstore virksomheder er det igen halvdelen af virksomhederne, som ligger i den store ende af de mellemstore virksomheder. Derfor kan man i nogen udstrækning konkludere, at dette er kendetegnet ved større virksomheder. I forhold til brancherne er det særligt Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed, som udgør en stor del af et, og ift. den vægtede fordeling ligger et stort antal af virksomhederne i denne branche også i dette. Det kan derfor være med til at indikere, at netop denne branche generelt er meget motiveret for at foretage energieffektiviseringer. Det, som særligt kendetegner dette, er, at virksomhederne her er meget motiverede af både grønne og økonomiske motiver, når det kommer til energieffektivisering. Næsten alle virksomhederne erklærer, at de motiveres til energieffektivisering på grund af grønne motiver, og næsten lige så mange erklærer, at de kan motiveres af økonomiske motiver. Både miljøhensyn og økonomi er altså en stor motivationsfaktor for virksomhederne i dette. I modsætning til forrige tilkendegiver næsten alle virksomhederne her på nær én at de kunne afholde sig fra energieffektivisering på grund af økonomiske forhold, hvilket kan tolkes som, at virksomhederne trods deres holdning til miljø og ønske om at være grønne først og fremmest lader de økonomiske forhold være afgørende for, Side 12 af 57

14 Bygge og anlæg Ejendomshandel og udlejning Erhvervsservice Finansiering og forsikring Handel og transport mv. Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed Information og kommunikation Kultur, fritid og anden service Landbrug, skovbrug og fiskeri Uoplyst aktivitet Ved ikke Total hvorvidt en energieffektivisering finder sted. Denne tendens kan videre aflæses i spm 23, hvor størstedelen af virksomhederne (84 pct.) har svaret at deres energieffektivisering primært skyldes et økonomisk hensyn, mens kun lidt over halvdelen (57 pct.) svarer, at det skyldes miljøhensyn. Dette antyder, at selvom stort set alle virksomhederne i deres holdning er meget orienteret og motiveret af miljøhensyn og det at have en grøn profil, så er det i højere grad økonomien, som bliver afgørende, når det reelle energitiltag foretages. Afsluttende har vidensgrundlaget, ligesom i det forrige, en forholdsmæssig stor betydning for virksomheder. Sammenligner man 1 og 2 har begge en grøn profil, men 2 er trods den grønne profil stadig mere økonomisk orienteret end 1, da økonomien i sidste ende er mere afgørende end miljøhensynet for, hvorvidt der foretages energieffektiviseringer. Det potentielle (Segment 3) Dette består af 108 virksomheder. Heraf 61 små 23 mellemstore og 24 store virksomheder. Blandt de 108 virksomheder har 43 (40 pct.) inden for de seneste fem år foretaget energieffektiviseringer. 20 af virksomhederne (19 pct.) har planlagt, men ikke gennemført nogen energieffektiviseringer, 30 af virksomhederne (28 pct.) har intet gjort og 15 af virksomhederne (14 pct.) svarer, at de ikke ved det. De 108 virksomheder fordeler sig på følgende brancher: n n n n n n n n n n n n Vægtede fordeling (Andel fordelt på antallet af virksomheder i den enkelte branche) Ligesom i 1 er Handels og Transport mv. samt Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed overrepræsenteret, men ellers er der en forholdsvis lige fordeling mellem de resterende brancher. Kigger man på den vægtede fordeling er brancherne Erhvervsservice, Landbrug, skovbrug og fiskeri, Finansiering og forsikring, Ejendomshandel og udlejning, Information og kommunikation samt Kultur, fritid og anden service imidlertid stærkt repræsenteret i et. Ligesom pointeret ved Side 13 af 57

15 forrige, så er disse brancher blandt de mindste i det samlede datasæt, hvorfor det er svært at fastslå definitivt, om det, som kendetegner disse brancher overordnet set, er det samme, som kendetegner det pågældende. Dog indikerer det, at der er potentiale i disse brancher ift. at fremme energieffektivisering. Blandt de 108 virksomheder tilkendegiver 57 af virksomhederne (53 pct.), at de kan motiveres til at investere eller igangsætte energieffektivisering på baggrund af grønne motiver, mens 69 af virksomhederne (64 pct.) tilkendegiver, at de kan motiveres af økonomiske motiver. 17 af virksomhederne (16 pct.) svarer, at de kunne afholde sig fra investere og igangsætte energieffektivisering på grund af manglende viden, mens 42 af virksomhederne (39 pct.) tilkendegiver, at de kunne afholdes fra at investere på grund af økonomiske forhold. Blandt de 43 virksomheder, som har energieffektiviseret, svarer ingen af virksomhederne, at deres energieffektivisering skyldes økonomiske hensyn eller miljømæssige hensyn. Beskrivelse af det potentielle Dette består, i modsætning til de andre er, af virksomheder, som endnu ikke har energieffektiviseret. Mere end hver fjerde virksomhed (28 pct.) har hverken energieffektiviseret eller planlagt at gøre det, mens omtrent hver femte virksomhed (19 pct.) har planlagt energieffektiviseringer, men ikke gennemført dem. Ydermere svarer 15 af virksomhederne eller 14 pct. i dette, at de ikke ved, om de har energieffektiviseret, og man må derfor overveje om det reelle antal virksomheder, som ikke har energieffektiviseret (og dermed burde høre ind under nejkategorien) reelt er højere. Kigger man på virksomhedernes størrelsesmæssige fordeling, er der en overvægt af små virksomheder i dette (56 pct.). I tillæg til det ligger mere end to tredjedele af de mellemstore virksomheder i den mindre ende 7, og det som blandt andet karakteriserer dette er derfor, at det primært består af små og mindre mellemstore virksomheder. Som beskrevet ovenfor udgør Handel og transport mv. samt Industri, råstofindvending og forsyningsvirksomhed en stor del af virksomhederne i et. Ved en vægtet fordeling er det modsat Erhvervsservice, Landbrug, skovbrug og fiskeri samt Finansiering og forsikring, som udgør de største brancher. Dog ligger hver tredje virksomhed i branchen Handel og transport og hver femte i branchen Industri, råstofindvending og forsyningsvirksomhed stadig i dette, og konklusionen må derfor være, at der 7 16 ud af de 23 mellemstore virksomheder (70 pct.) har mellem ansatte. Side 14 af 57

16 Bygge og anlæg Ejendomshandel og udlejning Erhvervsservice Finansiering og forsikring Handel og transport mv. Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed Information og kommunikation Kultur, fritid og anden service Landbrug, skovbrug og fiskeri Uoplyst aktivitet Ved ikke Total ikke er nogen brancher, som i særligt højt grad har potentiale for energieffektivisering, men at der i stedet er potentiale og muligheder for at fremme energieffektivieringen i alle brancherne. Lidt over halvdelen af virksomhederne i dette (53 pct.) svarer, at de kan motiveres til energieffektivisering pga. grønne motiver, mens flere (64 pct.) angiver økonomiske motiver som en motivationsfaktor. Virksomhederne i dette synes altså at være mindre miljøorienteret end økonomisk orienteret. Samtidig er et i mindre grad end 1 og 2 motiveret af grønne og økonomiske elementer. Ligesom de to forrige er er det en del af virksomhederne, som svarer at vidensforhold kan afholde dem fra investere. Men udover manglende viden svarer næsten alle virksomhederne på nær én at økonomiske forhold kunne afholde dem fra at energieffektivisere, og da mange af virksomhederne i dette reelt ikke har foretaget noget energitiltag, kunne man antage, at manglende viden og økonomi kunne være begrundelserne for netop den manglende energieffektivisering. Opsummerende er dette således kendetegnet ved at have potentiale for udvikling. En stor del af virksomhederne har endnu ikke energieffektiviseret, og der er derfor mulighed for at påvirke dem i en retning, hvor de begynder at energieffektiviserer. Over halvdelen af virksomheder tilkendegiver, at de kan motiveres af grønne motiver, mens tæt på to tredjedele tilkendegiver, at økonomiske elementer kan motivere dem. Det åbner således en reel mulighed for at påvirke virksomhederne til at energieffektivisere, hvis man understreger de miljømæssige og økonomiske fordele, der er ved at gøre det. Det økonomiske (Segment 4) Dette består af 52 virksomheder. Heraf 15 små, 14 mellemstore og 23 store virksomheder. Alle 52 virksomheder har inden for de seneste fem år foretaget energieffektiviseringer. Blandt disse fordeler virksomhederne sig på følgende brancher: n n n n n n n n n n n n Vægtede fordeling (Andel fordelt på antallet af virksomheder i den enkelte branche) Side 15 af 57

17 Som i de forrige er udgør Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed samt Handel og transport mv. en stor procentdel af virksomhederne i et, mens Kultur, fritid og anden service er fuldstændig fraværende. Kigger man på den vægtede fordeling er der ikke umiddelbart nogen brancher, som særligt dominerer. Blandt de 52 virksomheder er der ingen af virksomhederne, som har svaret, at de kan påvirkes til at energieffektivisere pga. grønne motiver, mens alle har svaret, at de økonomiske motiver er en klar motivationsfaktor. Til forskel fra de andre er er det kun 2 af virksomhederne (4 pct.), som svarer, at de kunne afholde sig fra investere og igangsætte energieffektivisering på grund af manglende viden, mens 42 af virksomhederne (81 pct.) tilkendegiver, at de kunne afholdes fra at investere på grund af økonomiske forhold. Videre tilkendegiver 48 af de 52 virksomheder (92 pct.), at deres energieffektivisering skyldes økonomiske hensyn, mens 2 af virksomhederne (4 pct.) svarer, at energieffektiviseringen skyldes miljømæssige hensyn. Beskrivelse af det økonomiske I dette har alle 52 virksomheder inden for de seneste fem år foretaget energieffektivisering. Segmentet har en overvægt af store virksomheder (44 pct.), mens de mellemstore virksomheder udgør 27 pct. og de små udgør 29 pct. Umiddelbart er der ikke nogen brancher som i meget høj grad dominerer et, men da hver fjerde virksomhed i branchen Information og kommunikation ligger i dette, kunne det indikere, at i hvert fald dele af branchen er meget økonomisk fokuserede. Samtidig er branchen Kultur, fritid og anden service fuldstændig fraværende i dette, hvilke antyder, at denne branche ikke umiddelbart er rent økonomisk orienteret. Virksomhederne i dette har ikke en grøn profil, men lægger derimod stor vægt på det økonomiske både ift. til motivation, barrierer for energieffektivisering og til selve begrundelsen for energitiltaget. Det der særligt kendetegner dette er altså en klar orientering mod de økonomiske forhold. Og en klar konklusion må derfor være, at dette er meget økonomisk orienteret og at deres energieffektiviseringer er motiveret og betinget af økonomiske forhold. Side 16 af 57

18 Kort opsamling på forskelle og ligheder ved de fire er Nedenstående illustration viser, hvordan de forskellige er primært fordeler sig blandt spørgsmålene 8. Denne grafiske opstilling kan være med til at give et, om end knapt så nuanceret, overblik over, hvordan erne ser ud. Med udgangspunkt i opstillingen kan man 8 Der indgår således ikke alle besvarelser inden for et, men blot de mest dominerende tendenser. Selve erne (prikkernes) størrelse indikerer både størrelsen på det egentlige, samtidig med at størrelsen tilpasses efter, hvor stor en del af i et, som placerer sig i pågældende kategori. Branche bliver i det følgende ikke kommenteret på grundet den brede fordeling i alle erne. Side 17 af 57

19 foretage følgende observationer om de forskellige er: - Segment 1 (Det grønne og økonomiske ): Det, som primært kendetegner virksomhederne i dette, er, at de i høj grad har økonomisk rentabilitet som primær årsag til energieffektivisering; de kan i meget høj grad ikke afholdes fra at foretage energieffektiviseringer pga. økonomiske forhold; de har i høj grad grønne motiver for at investere; de har i nogen grad miljøhensyn som primær årsag til energieffektivisering; de har i høj grad økonomiske motiver for at investere; et består primært af store virksomheder og det kan i høj grad ikke afholdes fra at investere på grund af manglende viden. - Segment 2 (Det økonomisk prioriterende ): Det, som kendetegner størstedelen af virksomhederne i dette, er, at de i meget høj grad har økonomisk rentabilitet som primær årsag til energieffektivisering; de kan i meget høj grad afholdes fra foretage energieffektiviseringer pga. økonomiske forhold; de har i meget høj grad grønne motiver for at investere; de har i nogen grad miljøhensyn som primær årsag til energieffektivisering; de har i høj grad økonomiske motiver for at investere; flertallet af virksomhederne er mellemstore og slutteligt kan de i høj grad ikke afholdes fra at investere på grund af manglende viden. - Segment 3 (Det potentielle ): Det, som karakteriserer dette, er, at det slet ikke har økonomisk rentabilitet som primær årsag til energieffektivisering 9 ; økonomiske forhold har kun i nogen grad betydning for, om virksomhederne afholder sig fra at energieffektivisere; de har i nogen grad grønne motiver for at investere; kun en mindre del af et har energieffektiviseret; de har slet ikke miljøhensyn som primær årsag til energieffektivisering 10 ; de har i høj grad økonomiske motiver for at investere; flertallet af virksomhederne er små og størstedelen kan i høj grad ikke afholdes fra at investere på grund af manglende viden. - Segment 4 (Det økonomiske ): Dette er karakteriseret ved, at de meget høj grad har økonomisk rentabilitet som primær årsag til energieffektivisering; de kan i høj grad afholdes fra at foretage energieffektiviseringer pga. økonomiske forhold; de har slet ikke grønne motiver for at investere; de har slet ikke miljøhensyn som primær årsag til energieffektivisering; de har i høj grad økonomiske motiver for at investere; flertallet af virksomhederne er store og de kan de i høj grad ikke afholdes fra at investere på grund af manglende viden. 9 Denne tendens gør sig kun gældende for de 43 virksomheder, som rent faktisk har energieffektiviseret. De virksomheder, som endnu ikke har gjort noget, er ikke blevet stillet spørgsmålet, og man kan derfor ikke sige at det er en generel karakteristika for et. 10 Samme gør sig gældende med denne tendens. Side 18 af 57

20 Selvom erne har en række forskelle, som hver især udgør særskilte kendetegn for de enkelte er, så er der alligevel en række ligheder, som er værd at bide mærke i. Blandt de tre er, hvor alle virksomhederne har foretaget en energieffektivisering, er alle erne kendetegnet ved primært at bestå af store virksomheder samt store mellemstore virksomheder, mens et, hvor virksomhederne endnu ikke har gjort noget, primært består af små virksomheder. Det kan antyde, at det typisk er blandt de mindre virksomheder, hvor der opleves barrierer for energieffektivisering. Samtidig er noget, som kendetegner alle fire er, at økonomien spiller en stor rolle både når den fungerer som en motivationsfaktor, er en barriere, som kan afholde virksomhederne fra at energieffektivisere eller er den primære grund til energieffektivisering. Det understreger derfor vigtigheden af at fremhæve de økonomiske fordele ved energieffektivisering, da dette i meget høj grad påvirker virksomhedernes holdninger til og handlinger i forbindelse med energieffektivisering Figuren viser blandt andet at alle erne, med undtagelse af 3 11, har økonomiske rentabilitet eller det økonomiske hensyn som en vigtig årsag for at energieffektivisere, mens kun to af erne, 1 og 2, også har miløjhensyn som primær årsag og det er endda kun i noget omfang. Figuren illusterer endvidere, at de økonomiske motivationsfaktorer har en stor betydning for alle virksomhederne, mens de grønne motiver dog også i vid udstrækning med undtagelse af det økonomiske ( 4) kan motivere erne til at energieffektivisere. Afsluttende kan det siges, at vidensgrundlaget ikke i nogen særligt betydelig grad synes at være en barriere for, hvorvidt virksomhederne energieffektiviserer. 11 Der som skrevet kun har en mindre del af virksomheder, som har energieffektiviseret. Side 19 af 57

21 Indsatsanalyse af erne blandt de små, mellemstore og store virksomheder Som analysen ovenfor har illustreret, er der en del af virksomhederne, som har foretaget energieffektiviseringer, men tilsyneladende på forskellige grundlag. Det er derfor interessant at foretage en yderligere analyse af omfanget af indsatsen i de forskellige er af to helt klare grunde. For det første giver en sådan analyse muligheden for at se, om der er en forskel i omfanget af indsats blandt de henholdsvis mere grønne er og de mere økonomiske er, og for det andet kan det være med til at identificere, i hvilke er der kunne være mulighed for at motivere eller opfordre til en yderligere indsats. 22. Ekstra (Grad af indsats) All interviews No weighting Det grønne og økonomiske (Segment 1) Segmenter blandt på de små, mellemstore og store virksomheder Det økonomisk prioriterende (Segment 2) Det potentielle (Segment 3) Det økonomiske (Segment 4) Total n Sig. n Sig. n Sig. n Sig. Bred indsats Middel indsats Smal indsats Planlagt indsats, men ikke gennemført Ingen indsats Ved ikke Total Side 20 af 57

22 Som ovenstående tabel illustrerer, er det samlet set kun omkring hver femte virksomhed (19 pct.), som endnu intet har gjort for at energieffektivisere 12. Ydermere er det kun 9 pct. af det samlede antal virksomheder, som har gjort en bred indsats 13 ift. energieffektivisering, hvilket kan betyde, at der også ligger et skjult potentiale i at få virksomheder, som har endnu kun gør en middel eller smal indsats, til at energieffektivisere endnu mere. Realistisk set må det dog forventes at være en udfordring at få alle virksomheder til at yde en bred indsats, og derfor ville en målsætning om, at få alle virksomheder til enten at yde en middel eller bred indsats kunne give 110 eller 32 pct. ekstra potentielle virksomheder, blandt de virksomheder som endnu kun har foretaget en smal indsats. Samtidig kan det ud fra tabellen konkluderes, at der hyppigst gøres en middel indsats, når virksomhederne vælger at energieffektivisere. Umiddelbart kan man kategorisere 1 og 2 som er med grønne profiler, da begge er i høj grad ud fra holdning og handling motiveres af og har fokus på miljø, mens 4, og til dels 3, kan kategoriseres som er med en økonomisk profil. Segment 3 det potentielle er imidlertid sværere at placere end de andre er; selvom virksomhederne her ikke er grønne, så er de heller ikke voldsomt økonomisk orienteret, som fx 4. Fokuserer man nu på de enkelte er, er det det økonomisk prioriterende, som yder den største indsats, når det kommer til energieffektivisering, hvilket blandt andet kan skyldes, at en overvældende del nemlig 96 pct. motiveres af grønne motiver. Hernæst er det grønne og økonomiske det, hvor næstflest har en bred indsats. Dette var samtidig også det, hvor næstflest havde grønne motiver for at investere i energieffektivisering. I det økonomiske havde ingen af virksomhederne grønne motiver som motivationsfaktor, men da dette trods alt kun består af virksomheder, som har energieffektiviseret - modsat det potentielle så er det ikke overraskende, at dette er det, som har gjort den tredjestørste brede indsats, mens det potentielle i mindre udstrækning end de andre er har gjort en bred indsats. Nogenlunde samme tendens synes at gøre sig gældende, når man ser på erne og middel indsats, hvilket kan indikere, at des mere motiveret virksomheder er af grønne motiver, des større sandsynlighed er der for, at de gør en bred eller middel indsats. 12 Her er Nej, Planlagt, men ikke gennemført og Ved ikke sammenlagt, da det antages at Ved ikke -besvarelerne betyder, at virksomhederne ikke har gjort noget. 13 Indsats på mange forskellige områder som defineret tidligere Side 21 af 57

23 Mikrovirksomheder Denne gruppe indeholder 502 mikrovirksomheder. På baggrund af de nævnte variable (I afsnittet Præsentation af de forskellige er ) dannes fire forskellige er 14. Som de to ovenstående figurer viser, dannes der fire er med et størrelsesspænd på 71 virksomheder til 184 virksomheder. Dette giver en ratio på 2,59, hvilket er ganske pænt taget i betragtning af de mange variable (inputs) i klyngeanalysen. Som pointeret i analysen af de små-, mellemstore og store virksomheder, er der foretaget en afvejning mellem klyngekvaliteten og analysens analystiske værdi, Dette er grunden til, at det accepteres at klyngekvaliteten ligger indenfor grænsen fair. Det potentielle (Mikro 1) I dette er der 184 virksomheder, hvor 20 af virksomhederne (11 pct.) har foretaget energieffektivisering inden for de seneste fem år, 30 af virksomhederne (16 pct.) har planlagt, men ikke gennemført energieffektivisering, 113 af virksomhederne (61 pct.) har svaret nej, mens 21 af virksomhederne (11 pct.) har svaret ved ikke. På brancherne fordeler de 184 virksomheder sig således: 14 Se afsnit Præsentation af de forskellige er Side 22 af 57

24 Bygge og anlæg Ejendomshandel og udlejning Erhvervsservice Finansiering og forsikring Handel og transport mv. Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed Information og kommunikation Kultur, fritid og anden service Landbrug, skovbrug og fiskeri Uoplyst aktivitet Ved ikke Total n n n n n n n n n n n n Vægtede fordeling (Andel fordelt på antallet af virksomheder i den enkelte branche) Virksomhederne fordeler sig, som ovenstående tabel viser, bredt på de forskellige brancher; og der er således ingen af virksomhederne, som er stærkt dominerende i dette. Dog udgør virksomhederne inden for Handel og transport mv. hver fjerde virksomhed i et. Kigger man på den vægtede fordeling er alle virksomheder hyppigt repræsenteret i et. Dette er imidlertid også det med det største antal virksomheder, hvorfor det ville være forventeligt at alle brancher har et stort antal af virksomhederne i dette. Blandt de 184 virksomheder tilkendegiver 100 af virksomhederne (54 pct.), at de kan motiveres til at investere eller igangsætte energieffektivisering på baggrund af grønne motiver, mens næsten tre ud af fire af virksomhederne (72 pct.) har svaret, at de kan motiveres af økonomiske motiver. 21 af virksomhederne (11 pct.) svarer, at de kunne afholde sig fra at investere og igangsætte energieffektivisering på grund af manglende viden, mens 108 af virksomhederne (59 pct.) svarer, at de kunne afholdes fra at investere på grund af økonomiske forhold. Blandt de 20 virksomheder, som inden for de seneste fem år har foretaget energieffektiviseringer, er der ingen af virksomhederne som har gjort det af økonomiske eller miljømæssige hensyn. Beskrivelse af det potentielle Dette består i modsætning til de andre er af virksomheder, som endnu ikke har energieffektiviseret. I dette er det stort set kun hver tiende virksomhed, som rent faktisk har foretaget energieffektivisering inden for de seneste fem år. Omtrent hver sjette virksomhed har planlagt energieffektiviseringer, men har ikke gennemført dem, mens størstedelen af virksomhederne (61 pct.) ikke har energieffektiviseret. Yderligere svarer 21 af virksomhederne eller 11 pct. at de ikke ved, om de har energieffektiviseret, og man må derfor overveje om det givne Side 23 af 57

25 antal virksomheder, som ikke har energieffektiviseret, reelt er højere. Fokuserer man på brancherne, er der ikke nogen brancher som særligt dominerer dette. Samtidig har alle brancherne en repræsentation på mellem pct. 15, og dette er derfor kendetegnet ved at repræsentere alle brancherne. Virksomhederne i dette har generelt både grønne og økonomiske motiver for at investere i energieffektivisering. Dog vægtes det økonomisk hensyn højst, idet næsten tre fjerdedele af virksomhederne nævner økonomi som en motivationsfaktor, mens kun lidt over halvdelen nævner miljøhensyn og en grøn profil som incitament for investering eller igangsættelse af energieffektivisering. Samtidig svarer over halvdelen af virksomhederne, at økonomiske forhold kunne afholde dem fra at investere, hvilket kan aflæses som, at virksomhederne trods deres holdning til miljø og ønske om at være grønne først og fremmest lader de økonomiske forhold være afgørende for, hvorvidt en energieffektivisering finder sted. I forhold til manglende viden som baggrund for at afholde sig fra energieffektivisering er det kun en mindre del af virksomhederne, som svarer, at manglende viden kunne afholde dem fra at energieffektivisere. Det synes således ikke at være det, som afholder virksomhederne fra at energieffektivisere. Opsummerende tyder det altså på, at der er gode muligheder for at få de mange virksomheder (89 pct.) 16, der endnu ikke har foretaget nogen former for energieffektivisering, til at gøre en indsats i fremtiden, da det trods alt er mere end halvdelen, som nævner grønne motiver som incitament for energieffektivisering. Virksomhederne er imidlertid også meget fokuserede på de økonomiske aspekter, og man må derfor antage, at såfremt man skal motivere virksomhederne til at påbegynde energitiltag, så kræver det, at man kan overbevise dem om de økonomiske fordele ved at energieffektivere. Det grønne og økonomiske (Mikro 2) Dette består af 131 virksomheder, hvoraf alle virksomhederne har foretaget energieffektivisering inden for de seneste fem år. Blandt disse fordeler virksomhederne sig på følgende brancher: 15 Ved ikke er ikke medtaget, da der ikke fortæller noget om branchen. 16 Her antages det at Ved ikke betyder, at virksomhederne ikke har energieffektiviseret endnu. Side 24 af 57

26 Bygge og anlæg Ejendomshandel og udlejning Erhvervsservice Finansiering og forsikring Handel og transport mv. Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed Information og kommunikation Kultur, fritid og anden service Landbrug, skovbrug og fiskeri Uoplyst aktivitet Ved ikke Total n n n n n n n n n n n n Vægtede fordeling (Andel fordelt på antallet af virksomheder i den enkelte branche) Ligesom i forrige er branchefordelingen ret bred. Branchen Landbrug, skovbrug og fiskeri udgør dog tæt på hver fjerde virksomhed i et 17. Kigger man på den vægtede fordeling er det ligeledes Landbrug, skovbrug og fiskeri, som træder frem hver tredje virksomhed i denne branche placerer sig i dette. Branchen Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed samt Bygge og anlæg er ift. sin størrelse også meget dominerende i denne branche her er det hver tredje virksomhed i branchen som ligger i dette. I dette svarer alle 131 virksomheder, at de kan motiveres til at investere eller igangsætte energieffektivisering på baggrund af grønne motiver, mens lidt færre, 122 ud af 131 (93 pct.) svarer, at det kan motiveres af økonomiske motiver. Mere end hver femte af virksomhederne (21 pct.) svarer, at de kunne afholde sig fra at investere og igangsætte energieffektivisering på grund af manglende viden og tæt på to tredjedele (64 pct.) svarer, at de kunne afholdes fra at investere på grund af økonomiske forhold. Blandt de 131 virksomheder svarer 99 (76 pct.), at energieffektivisering primært skyldes økonomiske hensyn, mens en del færre 45 ud af de 131 (34 pct.) svarer, at energieffektiviseringen primært skyldes miljømæssige hensyn. Beskrivelse af det grønne og økonomiske I dette har alle 131 virksomheder inden for de seneste fem år foretaget energieffektivisering. Selvom alle virksomhederne er hyppigt repræsenteret - gennemsnitligt med mere end hver femte virksomhed liggende i dette så er der en stor del af virksomhederne, som er beskæftiget i den primære sektor 18. I forhold til motivationsfaktorer er virksomhederne i dette i meget høj grad 17 Denne branche udgør imidlertid også den største branche i datasættet. 18 Herunder Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed og Landbrug, skovbrug og fiskeri Side 25 af 57

27 Bygge og anlæg Ejendomshandel og udlejning Erhvervsservice Finansiering og forsikring Handel og transport mv. Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed Information og kommunikation Kultur, fritid og anden service Landbrug, skovbrug og fiskeri Uoplyst aktivitet Ved ikke Total både motiveret af grønne og økonomiske motiver, mens den reelle energieffektivisering i højere grad skyldes økonomiske hensyn end miljøhensyn. Det skal dog huskes, at der er forskel på primære og underliggende årsager til energieffektivisering, og man må derfor antage til trods for at kun hver tredje virksomhed har energieffektiviseret primært pga. miljøhensyn at miljøhensynet er både en stor motivationsfaktor og vægtes højt i dette. Afsluttende svarer mere end hver femte virksomhed, at manglende viden kan afholde dem fra at energieffektivisere, og der kan derfor ligge et skjult potentiale i at bedre vidensgrundlaget hos virksomhederne, så de tilskyndes til at gøre en endnu større indsats ift. energieffektivisering. Det inkonsistente (Mikro 3) Det tredje består af 71 virksomheder, som alle inden for de seneste fem år har energieffektiviseret. I dette fordeler virksomhederne sig på følgende brancher: n n n n n n n n n n n n Vægtede fordeling (Andel fordelt på antallet af virksomheder i den enkelte branche) Ligesom i de andre er er der en nogenlunde lige fordeling blandt brancherne. Dog udgør Information og kommunikation hver femte virksomhed i et. 19 Fokuserer man på den vægtede fordeling er der ingen af brancherne, som er særligt overrepræsenteret i et. Blandt de 71 virksomheder er der 23 (32 pct.), som svarer, at de kan motiveres til at investere eller igangsætte energieffektivisering pga. grønne motiver, mens ingen af virksomhederne har svaret, at de kan motiveres af økonomiske motiver. Kun få af virksomhederne 6 ud af 71 (8 pct.) svarer, at de kunne afholde sig fra investere og igangsætte energieffektivisering på grund af manglende viden og endnu 19 Man skal imidlertid være opmærksom på, at denne branche er den anden største branche i dette datasæt. Side 26 af 57

28 færre kun 2 ud af de 71 virksomheder (3 pct.) svarer, at kunne afholdes fra at investere på grund af økonomiske forhold. Tæt på to tredjedele (65 pct.) af virksomhederne i et svarer, at deres energieffektivisering primært skyldes økonomiske hensyn, mens 22 ud af 71 (31 pct.) svarer, at det primært skyldes miljømæssige hensyn. Beskrivelse af det inkonsistente Alle virksomhederne i et har inden for de seneste fem år foretaget energieffektivisering. I forhold til branchefordelingen er alle brancherne repræsenteret i et, men man aner dog en svag overvægt af virksomheder beskæftiget i det private serviceerhverv, den tertiære sektor 20. I modsætning til de andre er synes virksomhederne her ikke umiddelbart at være særligt motiveret af hverken økonomi eller miljø dog svarer omtrent hver tredje virksomhed, at de kan motiveres af grønne motiver, mens ingen nævner økonomi som en motivationsfaktor. I forlængelse af det svarer en meget lille del af virksomhederne, at de kunne afholdes fra at energieffektivisere på et økonomisk grundlag, mens en stor del af virksomhederne angiver økonomisk rentabilitet som primær årsag til energieffektivisering. I dette synes der altså at være en uoverensstemmelse mellem holdning og handling, når det kommer til det økonomiske aspekt. Ingen af virksomhederne har økonomiske motiver som incitament for energieffektivisering, mens en stor del angiver det som årsag til deres energieffektivisering. Imidlertid er der en nogenlunde lige stor del, som angiver grønne motiver som motivationsfaktor og samtidig svarer, at energieffektiviseringen primært skyldes miljøhensyn. Det antyder derfor, at de virksomheder som tilkendegiver, at de har en grøn holdning også umiddelbart handler på et grønt grundlag. Det økonomiske (Mikro 4) Denne klynge består af 116 virksomheder, og alle virksomhederne har inden for de seneste fem år foretaget energieffektiviseringer. Blandt disse fordeler virksomhederne sig på følgende brancher: 20 Herunder Ejendomshandel og udlejning, Information og kommunikation og Erhvervsservice Side 27 af 57

29 Bygge og anlæg Ejendomshandel og udlejning Erhvervsservice Finansiering og forsikring Handel og transport mv. Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed Information og kommunikation Kultur, fritid og anden service Landbrug, skovbrug og fiskeri Uoplyst aktivitet Ved ikke Total n n n n n n n n N n n n Vægtede fordeling (Andel fordelt på antallet af virksomheder i den enkelte branche) Ligesom i de andre er er alle virksomhederne repræsenteret i dette, dog forekommer brancherne Ejendomshandel og udlejning, Finansiering og forsikring samt Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed en del færre gange end de resterende brancher 21. Kigger man på det den vægtede fordeling placerer næsten en tredjedel af virksomhederne i Kultur, fritid og anden service sig i dette, mens lidt over hver fjerde af virksomhederne i brancherne Bygge og anlæg samt Erhvervsservice også placerer sig i et. Der er ingen af virksomhederne, som har svaret, at de kan motiveres på baggrund af grønne motiver, mens næsten alle virksomhederne (97 pct.) har svaret, at det kan motiveres af økonomiske motiver. 11 af de 116 virksomheder (9 pct.) har svaret, at de kunne afholde sig fra investere og igangsætte energieffektivisering på grund af manglende viden, mens en stor del af virksomhederne (70 pct.) tilkendegiver, at de kunne afholdes fra at investere på et økonomisk grundlag. Videre tilkendegiver tre ud af fire af virksomhederne (76 pct.) at deres energieffektivisering primært skyldes økonomiske hensyn, mens langt færre (35 pct.) svarer, at energieffektiviseringen primært skyldes miljømæssige hensyn. Beskrivelse af det økonomiske Som i de to forrige er har alle virksomhederne i dette inden for de seneste fem år foretaget energieffektiviseringer. Til forskel fra de andre er angiver ingen virksomheder imidlertid grønne motiver som noget, der motiverer dem til at energieffektivisere. Derimod angiver stort set alle virksomhederne, at de kan motiveres af økonomi, og i forlængelse af det svarer en stor overvægt af virksomhederne også, at de kan afholdes fra at investere eller igangsætte energieffektivisering på et økonomisk grundlag. 21 Disse tre brancher udgør imidlertid heller ikke en særlig stor procentdel af det samlede antal virksomheder i datasættet. Side 28 af 57

30 En stor del af virksomhederne svarer også, at den primære årsag til deres energieffektivisering skyldes økonomiske hensyn, mens kun omtrent hver tredje virksomhed har miljøhensyn som primær årsag til energieffektiviseringen. En helt klar tendens i dette er derfor, at virksomhederne er meget økonomiske, både i holdning og i handling, og at deres energieffektiviseringer er både motiveret og betinget af økonomiske forhold. Side 29 af 57

31 Kort opsamling på forskelle og ligheder ved de fire mikroklynger Nedenstående illustration viser, hvordan de forskellige er primært fordeler sig blandt spørgsmålene 22. Samme pointe som ved forrige opsamling gør sig gældende her, nemlig at ovenstående grafiske opstilling kun er med til at give et overfladisk overblik over, 22 Der indgår således ikke alle besvarelserne inden for et, men blot de mest dominerende tendenser. Selve erne (prikkernes) størrelse indikerer både størrelsen på det egentlige, samtidig at størrelsen tilpasses efter, hvor stor en del af virksomhederne i et, som placerer sig i pågældende kategori. Branche bliver i det følgende ikke kommenteret på grund den brede fordeling i alle erne. Side 30 af 57

Energisparesekretariatet

Energisparesekretariatet Energisparesekretariatet Morten Pedersen Energisparerådet 16. April 2015 Trin 1: Kortlægning af erhvervslivets energiforbrug (Viegand & Maagøe januar 2015) Trin 2: Kortlægning af energisparepotentialer

Læs mere

Barrierer i energieffektiviseringen af erhvervslivet

Barrierer i energieffektiviseringen af erhvervslivet Barrierer i energieffektiviseringen af erhvervslivet Udarbejdet for Energistyrelsen 18. marts 2015 Indhold Indledning... 3 Læsevejledning... 3 Holdning til energieffektivisering... 4 Investering og tilbagebetalingstid...

Læs mere

Skolevægring. Resultater fra en spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledere på danske folkeskoler og specialskoler

Skolevægring. Resultater fra en spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledere på danske folkeskoler og specialskoler Skolevægring Resultater fra en spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledere på danske folkeskoler og specialskoler Udarbejdet af Analyse & Tal for Institut for Menneskerettigheder juli 017 Indledning Udsendelse

Læs mere

Region Hovedstadens Vækstbarometer

Region Hovedstadens Vækstbarometer Region Hovedstadens Vækstbarometer Samarbejde med videns- og uddannelsesinstitutioner Region Hovedstadens Vækstbarometer er et repræsentativt panel af mere end 800 direktører for virksomheder i Region

Læs mere

Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015

Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015 Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015 Analyse af brugerne af den lokale og specialiserede erhvervsvejledning i Region Midtjylland Indholdsfortegnelse Forord... 3 Kapitel 1: Hovedresultater fra Profilanalyse

Læs mere

Appendiks 2 KORTLÆGNING AF SOCIALØKONOMISKE VIRKSOMHEDER I DANMARK

Appendiks 2 KORTLÆGNING AF SOCIALØKONOMISKE VIRKSOMHEDER I DANMARK Appendiks 2 KORTLÆGNING AF SOCIALØKONOMISKE VIRKSOMHEDER I DANMARK September 2013 Indholdsfortegnelse Introduktion 3 Identifikation af socialøkonomiske virksomheder 3 Forskellige typer af socialøkonomiske

Læs mere

Beskæftigelsesudvalget 2014-15 (2. samling) BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 146 Offentligt

Beskæftigelsesudvalget 2014-15 (2. samling) BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 146 Offentligt Beskæftigelsesudvalget 2014-15 (2. samling) BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 146 Offentligt Folketingets Beskæftigelsesudvalg Christiansborg 1240 København K Beskæftigelsesministeriet Ved Stranden

Læs mere

PROFIL AF VEJLEDTE VIRKSOMHE-

PROFIL AF VEJLEDTE VIRKSOMHE- Væksthus Midtjylland PROFIL AF VEJLEDTE VIRKSOMHE- DER I DEN LOKALE ERHVERVSSER- VICE I REGION MIDTJYLLAND TABELLER MED NØGLETAL FOR VEJLEDTE OG ALLE VIRKSOMHEDER (REV.) 9. MAJ 2011 KOLOFON Forfatter:

Læs mere

Profilanalyse Analyse af brugerne af den lokale- og specialiserede erhvervsvejledning i Region Midtjylland

Profilanalyse Analyse af brugerne af den lokale- og specialiserede erhvervsvejledning i Region Midtjylland Profilanalyse 2016 Analyse af brugerne af den lokale- og specialiserede erhvervsvejledning i Region Midtjylland Indholdsfortegnelse Forord... 3 1: Hovedresultater fra Profilanalyse 2016... 4 1.1 De lokalt

Læs mere

Temperaturmåling blandt virksomhederne i. Virksomhedspanelsundersøgelse februar 2014

Temperaturmåling blandt virksomhederne i. Virksomhedspanelsundersøgelse februar 2014 Temperaturmåling blandt virksomhederne i Ringkøbing-Skjern Kommune Virksomhedspanelsundersøgelse februar 2014 Stabil udvikling i de fleste virksomheder i kommunen 58 % af virksomhederne har angivet, at

Læs mere

Vækstbarometer. Automatisering og digitalisering. Region Hovedstaden

Vækstbarometer. Automatisering og digitalisering. Region Hovedstaden Vækstbarometer Region Hovedstaden Automatisering og digitalisering Region Hovedstadens Vækstbarometer er et repræsentativt panel af mere end 800 direktører for virksomheder i Region Hovedstaden. Region

Læs mere

UNDERSØGELSE OM CIRKULÆR ØKONOMI

UNDERSØGELSE OM CIRKULÆR ØKONOMI UNDERSØGELSE OM CIRKULÆR ØKONOMI Hill & Knowlton for Ekokem Rapport August 2016 SUMMARY Lavt kendskab, men stor interesse Det uhjulpede kendskab det vil sige andelen der kender til cirkulær økonomi uden

Læs mere

Erhvervsnyt fra estatistik Oktober 2014

Erhvervsnyt fra estatistik Oktober 2014 Laveste konkurstal i seks år jobtab halveret siden 21 Antallet af konkurser i tredje kvartal 214 faldt til det laveste niveau i seks år. Det seneste års fald er især sket øst for Storebælt og trækkes af

Læs mere

Virksomhedspraktik til flygtninge

Virksomhedspraktik til flygtninge Virksomhedspraktik til flygtninge Af Lasse Vej Toft, LVT@kl.dk Formålet med dette analysenotat er, at give viden om hvad der har betydning for om flygtninge kommer i arbejde efter virksomhedspraktik Analysens

Læs mere

Konkurstallet falder for tredje kvartal i træk jobtab på vej under

Konkurstallet falder for tredje kvartal i træk jobtab på vej under Konkurstallet falder for tredje kvartal i træk jobtab på vej under 1. Antallet af konkurser i tredje kvartal 214 faldt til det laveste niveau i seks år. Det seneste kvartals fald trækkes af bygge- og anlægssektoren

Læs mere

Rip, Rap og Rup-effekten hersker i hver anden virksomhed

Rip, Rap og Rup-effekten hersker i hver anden virksomhed 16. december 2010 Rip, Rap og Rup-effekten hersker i hver anden virksomhed Mangfoldighed inden for køn, etnicitet og uddannelse øger virksomhedernes innovationskraft markant. Dette har været dokumenteret

Læs mere

Virksomhedernes kendskab til euv

Virksomhedernes kendskab til euv Virksomhedernes kendskab til euv DERSØ G UN KSNE ER SU DD R RV VO ER H VE 3 EV A Virksomhedernes kendskab til erhvervsuddannelse for voksne (euv) og deres vurderinger af hvor attraktiv euv er A N NELSE

Læs mere

Faktaark: Iværksættere og jobvækst

Faktaark: Iværksættere og jobvækst December 2014 Faktaark: Iværksættere og jobvækst Faktaarket bygger på analyser udarbejdet i samarbejde mellem Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og Djøf. Dette faktaark undersøger, hvor mange jobs der er

Læs mere

ENERGIBESPARELSER I VIRKSOMHEDER MED 20+ ANSATTE

ENERGIBESPARELSER I VIRKSOMHEDER MED 20+ ANSATTE ENERGIBESPARELSER I VIRKSOMHEDER MED 20+ ANSATTE Rapport vedrørende virksomheders gennemførte og planlagte investeringer i energibesparelser primo 2013 1 Metode og baggrund Baggrund og formål Det er generelt

Læs mere

Præstationsbonus. HR-analyse

Præstationsbonus. HR-analyse Præstationsbonus HR-analyse September 2014 Indhold 1. Executive Summary... 3 2. Om undersøgelsen... 4 3. Udbredelsen af præstationsbonus... 6 4. Udbetalt bonus... 9 5. Kriterier for præstationsbonus...

Læs mere

Notat. Sygefravær i virksomhederne. Til: Dansk Erhverv Fra: MJC/MMM

Notat. Sygefravær i virksomhederne. Til: Dansk Erhverv Fra: MJC/MMM Notat Sygefravær i virksomhederne Til: Dansk Erhverv Fra: MJC/MMM Sygefravær koster hvert år erhvervslivet milliarder, og derfor arbejder mange virksomheder målrettet imod at få sygefraværet ned blandt

Læs mere

Vækstbarometer. Elever og lærlinge. Region Hovedstaden

Vækstbarometer. Elever og lærlinge. Region Hovedstaden Vækstbarometer Region Hovedstaden Elever og lærlinge Region Hovedstadens Vækstbarometer er et repræsentativt panel af mere end 800 direktører for virksomheder i Region Hovedstaden. Region Hovedstaden gennemfører

Læs mere

Arbejdskraft. Region Hovedstadens Vækstbarometer

Arbejdskraft. Region Hovedstadens Vækstbarometer Region Hovedstadens Vækstbarometer Arbejdskraft Region Hovedstadens Vækstbarometer er et repræsentativt panel af mere end 800 direktører for virksomheder i Region Hovedstaden. Region Hovedstaden gennemfører

Læs mere

Brugerundersøgelse af danske universiteters samarbejde med private virksomheder

Brugerundersøgelse af danske universiteters samarbejde med private virksomheder Brugerundersøgelse af danske universiteters samarbejde med private virksomheder Ved Kim Møller, Oxford Research Danske Universiteters Innovationskonference d. 10 november Oxford Research A/S Falkoner Allé

Læs mere

Forretningsplanen hjælper væksten i ambitiøse virksomheder

Forretningsplanen hjælper væksten i ambitiøse virksomheder 15. oktober 2011 Forretningsplanen hjælper væksten i ambitiøse virksomheder Forretningsplanen. Hver anden virksomhed i regionen har en nedskrevet forretningsplan, som beskriver alle aspekter af virksomheden.

Læs mere

Hvert tiende danske selskab er et zombieselskab

Hvert tiende danske selskab er et zombieselskab Hvert tiende danske selskab er et zombieselskab I USA og UK bruges betegnelsen zombieselskab om forgældede selskaber, der er ude af stand til at betale af på deres gæld, men som alligevel lever videre

Læs mere

Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten

Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten Krisen på det danske arbejdsmarked har ramt bredt. Specielt har industrien været hårdt ramt, hvor knapt hver femte arbejdsplads er forsvundet under

Læs mere

ANALYSE AF OPBAKNING TIL NY HÆRVEJSMOTORVEJ

ANALYSE AF OPBAKNING TIL NY HÆRVEJSMOTORVEJ ANALYSE AF OPBAKNING TIL NY HÆRVEJSMOTORVEJ Side 1 Udgivelsesdato : Februar 2015 Udarbejdet : René Fåborg Kristensen, Muhamed Jamil Eid Kontrolleret : Brian Gardner Mogensen Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

Evalueringsrapport Virksomhedsundersøgelse af den kommunale beskæftigelsesindsats

Evalueringsrapport Virksomhedsundersøgelse af den kommunale beskæftigelsesindsats Evalueringsrapport Virksomhedsundersøgelse af den kommunale beskæftigelsesindsats Udarbejdet for Skanderborg Kommune December David Mortensen Karsten Drejer Indhold Resume... 3 Sammenfatning/anbefaling...

Læs mere

Udviklingsmuligheder for små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland

Udviklingsmuligheder for små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland 25. marts 2008 Udviklingsmuligheder for små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland Næsten en ud af ti er utilfreds med udviklingsmulighederne hvor de bor Nogle virksomheder mangler arbejdskraft,

Læs mere

Barsel og løn ved barns sygdom. Privatansattes vilkår

Barsel og løn ved barns sygdom. Privatansattes vilkår Barsel og løn ved barns sygdom Privatansattes vilkår Marts 2015 Barsel og løn ved barns sygdom Resume Funktionærloven giver ret til barsel i samlet 18 uger med halv løn til kvinder, men ingen rettigheder

Læs mere

Tabel 2.1. Sikkerhedsrepræsentanter og beskæftigede på organisation

Tabel 2.1. Sikkerhedsrepræsentanter og beskæftigede på organisation 2. HVEM ER SIKKERHEDSREPRÆSENTAN- TERNE I dette afsnit gives en kort beskrivelse af de sikkerhedsrepræsentanter, der har deltaget i FTF s undersøgelse af sikkerhedsorganisationen. Der beskrives en række

Læs mere

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Uafhængighed af andre og frihed til at tilrettelægge sit eget arbejde er de stærkeste drivkræfter for et flertal af Danmarks selvstændige erhvervdrivende. For

Læs mere

Elevundersøgelse 2013-14

Elevundersøgelse 2013-14 Elevundersøgelse 13-14 Første del En undersøgelse af elevers oplevede pres i gymnasiet. Elevbevægelsens Hus Vibevej 31 2 København NV Indhold Indledning Datagrundlag 4 5 DEL 1: Profil på alle respondenter

Læs mere

Maj 2013. MEGAFON Research - Analyse - Rådgivning

Maj 2013. MEGAFON Research - Analyse - Rådgivning Vallensbæk Kommune Tilfredshedsundersøgelse af hjemmeplejen Tekstrapport Maj 2013 Projektkonsulenter Connie Flausø Larsen Casper Ottar Jensen Alle rettigheder til undersøgelsesmaterialet tilhører MEGAFON.

Læs mere

Halvdelen af den danske jobfremgang

Halvdelen af den danske jobfremgang Halvdelen af den danske jobfremgang er deltidsjob Fra starten af 13 har der været fremgang på det danske arbejdsmarked. Målt i hoveder er lønmodtagerbeskæftigelsen steget markant mere end opgjort i fuldtidspersoner.

Læs mere

En del unge førtidspensionister

En del unge førtidspensionister En del unge førtidspensionister For at kunne få førtidspension skal man i dag have en så permanent nedsat arbejdsevne, at man ikke kan forsørge sig selv. Der er imidlertid 16 pct. af førtidspensionisterne,

Læs mere

Stigning i virksomhedernes produktudvikling i Region Midtjylland

Stigning i virksomhedernes produktudvikling i Region Midtjylland 10. juni 2008 Stigning i virksomhedernes produktudvikling i Region Midtjylland Innovation og udvikling. Omkring to tredjedele af de små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland har de seneste 3

Læs mere

1.4 VIDEN, VÆKST OG VIRKSOMHEDER. Randers Kommune - Visionsproces 2020

1.4 VIDEN, VÆKST OG VIRKSOMHEDER. Randers Kommune - Visionsproces 2020 1.4 VIDEN, VÆKST OG VIRKSOMHEDER Randers Kommune - Visionsproces 2020 Viden, vækst og virksomheder Her beskrives en række udfordringer på arbejdsmarkeds- og erhvervsområdet Færre beskæftigede i industrien,

Læs mere

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 11. august 215 Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? Af Kristian Thor Jakobsen I andre vestlige lande har personerne med de allerhøjeste indkomster over de seneste

Læs mere

Hvor bevæger HR sig hen?

Hvor bevæger HR sig hen? Rapport Hvor bevæger HR sig hen? HR træfpunkt 2005 Oktober 2005 Undersøgelsen er gennemført af Butterflies PR and more På vegne af PID Personalechefer i Danmark HR bevæger sig fra bløde værdier mod mere

Læs mere

PRIVATE VIRKSOMHEDERS SAMARBEJDE MED DANSKE UNIVERSITETER 2011

PRIVATE VIRKSOMHEDERS SAMARBEJDE MED DANSKE UNIVERSITETER 2011 Oxford Research A/S, november PRIVATE VIRKSOMHEDERS SAMARBEJDE MED DANSKE UNIVERSITETER Udført for Danske Universiteter Forfatter: r Sidst gemt: 21-11- 09:56:00 Sidst udskrevet: 21-11- 09:56:00 S:\Tilknyttede

Læs mere

2016 KONJUNKTUR ANALYSE

2016 KONJUNKTUR ANALYSE 2016 KONJUNKTUR ANALYSE INDHOLD INDLEDNING... 2 HOVEDKONKLUSIONER... 3 KONJUNKTURINDEKS... 4 LÆSEVEJLEDNING... 4 RESULTATET AF KONJUNKTURINDEKS ANALYSEN... 5 KONJUNKTURKORT... 6 KONJUNKTURSITUATIONEN I

Læs mere

2015 KONJUNKTUR ANALYSE

2015 KONJUNKTUR ANALYSE 2015 KONJUNKTUR ANALYSE Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 HOVEDKONKLUSIONER... 3 KONJUNKTURSITUATIONEN... 4 KONJUNKTURINDEKS... 4 KONJUNKTURKORT... 7 KONJUNKTURSITUATIONEN I DETALJER... 8 NUVÆRENDE KONJUNKTURSITUATION...

Læs mere

Branchemobilitet blandt NNFmedlemmer

Branchemobilitet blandt NNFmedlemmer Branchemobilitet blandt NNFmedlemmer Analysen viser, at hovedparten af NNF-medlemmerne er ansat inden for industri samt handel & transportsektoren. Siden 2004 er der dog sket forskydninger i sammensætningen

Læs mere

Vækstbarometer. Flygtninge i virksomhederne. Region Hovedstaden

Vækstbarometer. Flygtninge i virksomhederne. Region Hovedstaden Vækstbarometer Region Hovedstaden Flygtninge i virksomhederne Region Hovedstadens Vækstbarometer er et repræsentativt panel af mere end 800 direktører for virksomheder i Region Hovedstaden. Region Hovedstaden

Læs mere

Betydelig del af de lidt større virksomheder har kendskab til Midtjyllands EU-kontor i Bruxelles

Betydelig del af de lidt større virksomheder har kendskab til Midtjyllands EU-kontor i Bruxelles 10. september 2012 Betydelig del af de lidt større virksomheder har kendskab til Midtjyllands EU-kontor i Bruxelles Midtjyllands EU-kontor i Bruxelles. En tredjedel af de lidt større virksomheder (20-250

Læs mere

Titusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet

Titusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet Titusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet Krisen på det danske arbejdsmarked har ramt alle grupper, og stort set alle brancher har oplevet markante beskæftigelsesfald. Beskæftigelsen er faldet

Læs mere

HØJTUDDANNEDES VÆRDI FOR DANSKE VIRKSOMHEDER

HØJTUDDANNEDES VÆRDI FOR DANSKE VIRKSOMHEDER Til Ingeniørforeningen i Danmark Dokumenttype Rapport Dato Februar, 2012 INGENIØRFORENINGEN I DANMARK HØJTUDDANNEDES VÆRDI FOR DANSKE VIRKSOMHEDER INGENIØRFORENINGEN I DANMARK HØJTUDDANNEDES VÆRDI FOR

Læs mere

Faktaark: Kvinder i bestyrelser

Faktaark: Kvinder i bestyrelser Marts 2015 Faktaark: Kvinder i bestyrelser DeFacto har analyseret udviklingen af kvinder i bestyrelser. Analysen er foretaget på baggrund af data fra Danmarks Statistiks database over bestyrelser samt

Læs mere

Syddanmark 2007 2011. Monitorering og effektmåling Strukturfondsindsatsen i

Syddanmark 2007 2011. Monitorering og effektmåling Strukturfondsindsatsen i Monitorering og effektmåling Strukturfondsindsatsen i Syddanmark 2007 Design og kreative erhverv Energieffektivisering Offshore Sundheds- og velfærdsinnovation Turisme Brede indsatser DEN EUROPÆISKE UNION

Læs mere

Udsigt til flere job: Opsvinget bider sig fast på arbejdsmarkedet

Udsigt til flere job: Opsvinget bider sig fast på arbejdsmarkedet Udsigt til flere job: Opsvinget bider sig fast på arbejdsmarkedet De seneste tal for beskæftigelsen viser fremgang i langt de fleste hovedbrancher. Det vidner om, at opsvinget for alvor er ved at bide

Læs mere

Seks ud af ti i stabil beskæftigelse

Seks ud af ti i stabil beskæftigelse 14. juni 2017 2017:9 Seks ud af ti i stabil beskæftigelse Af Pernille Stender Beskæftigelsesfrekvensen er en central indikator, når temperaturen på arbejdsmarkedet skal tages. Beskæftigelsesfrekvensen

Læs mere

MANGEL PÅ MEDARBEJDERE I HELE LANDET

MANGEL PÅ MEDARBEJDERE I HELE LANDET September 2015 MANGEL PÅ MEDARBEJDERE I HELE LANDET Tre ud af ti virksomheder har inden for det seneste år ledt forgæves efter medarbejdere. Tendensen er forstærket siden 2014, og det sker på et tidspunkt,

Læs mere

Hver femte virksomhed i Region Midtjylland bruger vikarbureau

Hver femte virksomhed i Region Midtjylland bruger vikarbureau 10. juni 2008 Hver femte virksomhed i Region Midtjylland bruger vikarbureau Vikarbureauer. Hver femte virksomhed i Region Midtjylland anvendte vikarbureauer til kortvarige og afgrænsede opgaver i 2007.

Læs mere

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 26. august 21 Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne Af Kristian Thor Jakobsen Ligestillingen i forhold til køn og uddannelse har gennemgået markant udvikling de seneste

Læs mere

NOTAT SAMMENFATNING AF EXIT-PROSTITUTION FORELØBIGE RESULTATER

NOTAT SAMMENFATNING AF EXIT-PROSTITUTION FORELØBIGE RESULTATER NOTAT 9. MARTS 2016 SAMMENFATNING AF EXIT-PROSTITUTION FORELØBIGE RESULTATER Denne sammenfatning belyser foreløbige resultater og tendenser for projekt Exit Prostitution. 1 Projektet bliver afprøvet i

Læs mere

Del 3: Statistisk bosætningsanalyse

Del 3: Statistisk bosætningsanalyse BOSÆTNING 2012 Bosætningsmønstre og boligpræferencer i Aalborg Kommune Del 3: Statistisk bosætningsanalyse -Typificeringer Indholdsfortegnelse 1. Befolkningen generelt... 2 2. 18-29 årige... 2 3. 30-49

Læs mere

Til kamp for øget produktivitet

Til kamp for øget produktivitet 14. marts 2012 Til kamp for øget produktivitet Produktivitet. 83 procent af de små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland har fokus på, at forbedret produktivitet kan øge deres indtjening. I

Læs mere

enige i, at der er et godt psykisk arbejdsmiljø. For begge enige i, at arbejdsmiljøet er godt. Hovedparten af sikkerhedsrepræsentanterne

enige i, at der er et godt psykisk arbejdsmiljø. For begge enige i, at arbejdsmiljøet er godt. Hovedparten af sikkerhedsrepræsentanterne 3. ARBEJDSMILJØET OG ARBEJDSMILJØARBEJDET I dette afsnit beskrives arbejdsmiljøet og arbejdsmiljøarbejdet på de fem FTF-områder. Desuden beskrives resultaterne af arbejdsmiljøarbejdet, og det undersøges

Læs mere

Arbejdspladstyverier. Rapport

Arbejdspladstyverier. Rapport Arbejdspladstyverier Rapport Disposition 1. Om undersøgelsen 2. Resultater 3. Bivariate sammenhænge 4. De underliggende holdningsdimensioner 5. Multivariate analyser 2 Arbejdspladstyverier Om undersøgelsen

Læs mere

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Oxford Research, oktober 2010 Opsummering Undersøgelsen

Læs mere

FSR ANALYSE I SAMARBEJDE MED

FSR ANALYSE I SAMARBEJDE MED København, august 2013 Udviklingen i konkurser blandt danske virksomheder August 2013 FSR ANALYSE I SAMARBEJDE MED ESTATISTIK www.fsr.dk FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer

Læs mere

Lederudvikling betaler sig i Region Midtjylland

Lederudvikling betaler sig i Region Midtjylland 31. maj 2008 Lederudvikling betaler sig i Region Midtjylland Ledelsesudvikling. Lidt under halvdelen af de små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland arbejder bevidst med ledelsesudvikling. 8

Læs mere

Vækstbarometer. Opkvalificering og efteruddannelse. Region Hovedstaden

Vækstbarometer. Opkvalificering og efteruddannelse. Region Hovedstaden Vækstbarometer Region Hovedstaden Opkvalificering og efteruddannelse Region Hovedstadens Vækstbarometer er et repræsentativt panel af mere end 800 direktører for virksomheder i Region Hovedstaden. Region

Læs mere

DJØF. Køn og karriere. En undersøgelse af DJØF-mænd og kvinders karriere med særligt fokus på ledelse

DJØF. Køn og karriere. En undersøgelse af DJØF-mænd og kvinders karriere med særligt fokus på ledelse DJØF Køn og karriere En undersøgelse af DJØF-mænd og kvinders karriere med særligt fokus på ledelse Indhold 1 Baggrund og resumé...3 1.1 Metode...5 1.2 Kort gennemgang af centrale variable...5 2 Ledere

Læs mere

Vækstbarometer. Internationale medarbejdere. Region Hovedstaden

Vækstbarometer. Internationale medarbejdere. Region Hovedstaden Vækstbarometer Region Hovedstaden Internationale medarbejdere Region Hovedstadens Vækstbarometer er et repræsentativt panel af mere end 800 direktører for virksomheder i Region Hovedstaden. Region Hovedstaden

Læs mere

VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE

VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE 2. kvartal VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE 2. kvartal 87% 23% VI udvikler Redegørelsen sammenfatter oplysninger om de erhvervs- og beskæftigelsesmæssige udviklingstendenser

Læs mere

Mere end hver 3. indvandrerdreng i Danmark får ingen uddannelse

Mere end hver 3. indvandrerdreng i Danmark får ingen uddannelse Uddannelsesfiasko i Danmark Mere end hver 3. indvandrerdreng i Danmark får ingen uddannelse Regeringens 2015-målsætning om, at 95 pct. af en ungdomsårgang skal have en ungdomsuddannelse er langt fra opfyldt.

Læs mere

Tilkendelser af førtidspension og fleksjob 2003-2012

Tilkendelser af førtidspension og fleksjob 2003-2012 7. MARTS 2014 Tilkendelser af førtidspension og fleksjob 2003-2012 AF ANDREAS ØSTERGAARD NIELSEN En samlet analyse af tilkendelsespraksis 2003-2012 Formålet med dette notat er at give en samlet beskrivelse

Læs mere

Markedsanalyse. Flere danskere kender og køber Fairtrade. 30. juni 2016

Markedsanalyse. Flere danskere kender og køber Fairtrade. 30. juni 2016 Markedsanalyse 30. juni 2016 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Flere danskere kender og køber Fairtrade Highlights: Fairtrade-mærket har en

Læs mere

Konkursanalyse 2012. 5456 konkurser i 2012 færre ansatte mister jobbet

Konkursanalyse 2012. 5456 konkurser i 2012 færre ansatte mister jobbet 5456 konkurser i 2012 færre ansatte mister jobbet 2012 ligner 2011, når man ser på antallet af konkurser. I modsætning til 2011 er der tabt 12 procent færre job i de konkursramte virksomheder og dermed

Læs mere

Kommunenotat. Ringkøbing-Skjern

Kommunenotat. Ringkøbing-Skjern Kommunenotat Ringkøbing-Skjern 215 Befolkning og arbejdsmarked Arbejdsmarkedet i Ringkøbing-Skjern kendetegnes af faldende ledighed og lav ledighed for mange faggrupper samtidig med et mindre fald i beskæftigelsen

Læs mere

4 ud af 10 virksomheder mangler strategi for sikring af kompetencer

4 ud af 10 virksomheder mangler strategi for sikring af kompetencer 13. december 2010 4 ud af 10 virksomheder mangler strategi for sikring af kompetencer Strategisk kompetenceudvikling i virksomheden. 44 procent af de små og mellemstore virksomheder har ikke en strategi

Læs mere

Har din virksomhed på noget tidspunkt haft kontakt til et jobcenter, fx i forbindelse med ansættelse af medarbejdere?

Har din virksomhed på noget tidspunkt haft kontakt til et jobcenter, fx i forbindelse med ansættelse af medarbejdere? Notat Erhvervslivets samarbejde med jobcentrene Til: Dansk Erhverv Fra: MMM Dansk Erhverv har ud fra en medlemsundersøgelse gennemført i april 2013 evalueret erhvervslivets syn på jobcentrene. Analysen

Læs mere

Arbejdsmarked. Tabel 3.1. Beskæftigede personer med henholdsvis bopæl og arbejdssted i kommunen pr. 1. januar. PERSONER MED BOPÆL I KOMMUNEN pct. pct.

Arbejdsmarked. Tabel 3.1. Beskæftigede personer med henholdsvis bopæl og arbejdssted i kommunen pr. 1. januar. PERSONER MED BOPÆL I KOMMUNEN pct. pct. Arbejdsmarked Tabel 3.1. Beskæftigede personer med henholdsvis bopæl og arbejdssted i kommunen pr. 1. januar. Tabel 3.2. Ind- og udpendlere fordelt på erhverv pr. 1. januar. Tabel 3.3. Gennemsnitlig arbejdsløshed

Læs mere

Analyse af energieffektiviseringsområdet Installatørbranchen

Analyse af energieffektiviseringsområdet Installatørbranchen Analyse af energieffektiviseringsområdet Installatørbranchen Februar 2016 Indhold 1. Om undersøgelsen... 3 1.1 Baggrund og formål med undersøgelsen... 3 1.2 Undersøgelsens metode... 3 1.3 Stikprøvestørrelse

Læs mere

En temperaturmåling Af Arbejdsmarkedet i Aabenraa kommune

En temperaturmåling Af Arbejdsmarkedet i Aabenraa kommune En temperaturmåling Af Arbejdsmarkedet i Aabenraa kommune - Virksomhedsbarometer For perioden 1. januar 3. juni 214 18. august 214 1 Indledning: Jobcentret gennemfører løbende spørgeskemaundersøgelser

Læs mere

Introduktion... 3 Opsummering af hovedpointer... 3 Kort om metoden... 3

Introduktion... 3 Opsummering af hovedpointer... 3 Kort om metoden... 3 Side 1/16 Indhold Introduktion... 3 Opsummering af hovedpointer... 3 Kort om metoden... 3 Analysens resultater... 4 1. CSR i virksomheden... 4 Erfaring med CSR... 4 Forankring i organisationen... 4 Betydning

Læs mere

Danske investeringer i Central- og Østeuropa

Danske investeringer i Central- og Østeuropa Danske investeringer i Central- og Østeuropa I løbet af de seneste tre år er antallet af danske investeringerne i de central- og østeuropæiske lande steget støt, og specielt investeringer i servicesektoren

Læs mere

FSR ANALYSE I SAMARBEJDE MED ESTATISTIK

FSR ANALYSE I SAMARBEJDE MED ESTATISTIK Udviklingen af konkurser blandt danske virksomheder, januar 2013 FSR ANALYSE I SAMARBEJDE MED ESTATISTIK www.fsr.dk 1 FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark.

Læs mere

Beskæftigelsesudvalget 2015-16 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 178 Offentligt

Beskæftigelsesudvalget 2015-16 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 178 Offentligt Beskæftigelsesudvalget 2015-16 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 178 Offentligt Folketingets Beskæftigelsesudvalg Christiansborg 1240 København K Beskæftigelsesministeriet Ved Stranden 8 1061 København

Læs mere

Virksomheders kendskab til VEU-centrene. Tabelrapport

Virksomheders kendskab til VEU-centrene. Tabelrapport Virksomheders kendskab til VEU-centrene Tabelrapport 1 Dette bilag til EVA s evaluering af virksomheders vurdering af VEU-centrene tager udgangspunkt i en spørgeskemaundersøgelse blandt danske virksomheder.

Læs mere

I Danmark bliver 8% af mændene ledere, mens det kun gælder for 3,3% af kvinderne. Forskellen er således på 4,7 procentpoint.

I Danmark bliver 8% af mændene ledere, mens det kun gælder for 3,3% af kvinderne. Forskellen er således på 4,7 procentpoint. Marts 2017 Der er fortsat store forskelle på kvinder og mænds lederchancer Djøf har på baggrund af Danmarks Statistiks registre foretaget en analyse af kvinder og mænds sandsynlighed for at blive leder.

Læs mere

IFKA. Kvinder i ledelserne i dag og fremover April 2007. Bestilt af minister for ligestilling. Institut for Konjunktur-Analyse

IFKA. Kvinder i ledelserne i dag og fremover April 2007. Bestilt af minister for ligestilling. Institut for Konjunktur-Analyse IFKA Institut for Konjunktur-Analyse Kvinder i ledelserne i dag og fremover April 2007 Bestilt af minister for ligestilling Institut for Konjunktur-Analyse Åbenrå 29 1124 København K Telefon 33 32 82 70

Læs mere

Fire ud af ti fik hjælp og vejledning til iværksætteri

Fire ud af ti fik hjælp og vejledning til iværksætteri 27. december 2011 Fire ud af ti fik hjælp og vejledning til iværksætteri Iværksætterrådgivning. Fire ud af ti erfarne iværksættere har fået råd og vejledning fra andre ved opstarten af deres virksomhed.

Læs mere

AffaldVarme. AffaldVarme - Tilbagebetaling

AffaldVarme. AffaldVarme - Tilbagebetaling Capacent 24. april 2009 Indhold 1. Indledning 1 2. Metode 2 3. Karakteristika hvem er udlejerne? 4 4. Generel holdning til tilbagebetalingsmodellerne 8 5. Sammenfatning 14 1. Indledning Som led i at Århus

Læs mere

- Målgruppeanalyse af HAKL s målgrupper

- Målgruppeanalyse af HAKL s målgrupper 1 Sammenfatning AMU-systemet spiller en væsentlig rolle gennem udbud af efteruddannelse, for at udvikle og udbygge arbejdsmarkedsrelaterede kompetencer hos primært ufaglærte og faglærte på arbejdsmarkedet

Læs mere

2016 INDSATS- EVALUERING

2016 INDSATS- EVALUERING 2016 INDSATS- EVALUERING INDHOLD INDLEDNING... 2 HOVEDKONKLUSIONER... 3 KENDSKAB & KONTAKT... 4 OVERORDNET TILFREDSHED MED SORØ ERHVERV... 5 TILFREDSHED MED YDELSER... 7 TILFREDSHED MED KOMMUNIKATION...

Læs mere

Evaluering af sygedagpengemodtageres oplevelse af ansøgningsprocessen

Evaluering af sygedagpengemodtageres oplevelse af ansøgningsprocessen 30. juni 2011 Evaluering af sygedagpengemodtageres oplevelse af ansøgningsprocessen 1. Indledning I perioden fra 7. juni til 21. juni 2011 fik de personer der har modtaget sygedagpenge hos Silkeborg Kommune

Læs mere

Chefkonsulent i Djøf Kirstine Nærvig Petersen Tlf Mobil

Chefkonsulent i Djøf Kirstine Nærvig Petersen Tlf Mobil I denne analyse foretages en beregning af potentialet for større i de forskellige dele af landet idet der tages højde for de kommunale forskelle i erhvervsstrukturen. af Forskningschef Mikkel Baadsgaard

Læs mere

Indhold. Erhvervsstruktur 2006-2013 18.03.2014

Indhold. Erhvervsstruktur 2006-2013 18.03.2014 Indhold Indledning... 2 Beskæftigelse den generelle udvikling... 2 Jobudvikling i Holbæk Kommune... 2 Jobudvikling i hele landet... 4 Jobudvikling fordelt på sektor... 5 Erhvervsstruktur i Holbæk Kommune...

Læs mere

Markedsanalyse. Danskerne er stadig storforbrugere af naturen. 15. juni 2016

Markedsanalyse. Danskerne er stadig storforbrugere af naturen. 15. juni 2016 Markedsanalyse 15. juni 2016 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danskerne er stadig storforbrugere af naturen Hvad er danskernes holdning til

Læs mere

Erhvervslivet imod tvungen adskillelse af revision og rådgivning

Erhvervslivet imod tvungen adskillelse af revision og rådgivning Erhvervslivet imod tvungen adskillelse af revision og rådgivning Det diskuteres i øjeblikket at ændre reglerne for revisorer for at skabe en større adskillelse imellem revisor og kunder. Et forslag er

Læs mere

VTU. Dental College. Virksomhedstilfredshedsmåling 2014 Via spørgeskemaundersøgelse. Uddannelser: Tandklinikassistent. Dental College 70,7 69,4 72,4

VTU. Dental College. Virksomhedstilfredshedsmåling 2014 Via spørgeskemaundersøgelse. Uddannelser: Tandklinikassistent. Dental College 70,7 69,4 72,4 VTU Virksomhedstilfredshedsmåling 2014 Via spørgeskemaundersøgelse Uddannelser: Tandklinikassistent 70,7 72,4 69,4 Administration og information Rekruttering af elever 71,6 71,1 Skoleperiodernes indhold

Læs mere

Faktaark: Iværksætternes fortrop

Faktaark: Iværksætternes fortrop Juni 2014 Faktaark: Iværksætternes fortrop Faktaarket bygger på analyser udarbejdet i samarbejde mellem Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og Djøf. Dette faktaark undersøger, hvem der bliver iværksættere,

Læs mere

Klimabarometeret. Februar 2010

Klimabarometeret. Februar 2010 Klimabarometeret Februar 2010 1 Indledning Fra februar 2010 vil CONCITO hver tredje måned måle den danske befolknings holdning til klimaet. Selve målingen vil blive foretaget blandt cirka 1200 repræsentativt

Læs mere

ANALYSE: Danske zombieselskaber 2016

ANALYSE: Danske zombieselskaber 2016 ANALYSE: Danske zombieselskaber 216 Hovedkonklusioner 2.14 danske selskaber kan i 216 karakterers som zombieselskaber svarende til ni pct. af alle danske selskaber. I 215 var der til sammenligning ca.

Læs mere

Udvikling af nye produkter og services er vigtigt for midtjyske virksomheder

Udvikling af nye produkter og services er vigtigt for midtjyske virksomheder 18. maj 2009 Udvikling af nye produkter og services er vigtigt for midtjyske virksomheder Udvikling. Flertallet af små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland anser udvikling af nye produkter

Læs mere

April 2016. Højtuddannede i små og mellemstore virksomheder. Indhold

April 2016. Højtuddannede i små og mellemstore virksomheder. Indhold April 2016 Højtuddannede i små og mellemstore virksomheder Indhold Opsummering...2 Metode...2 Højtuddannede i små og mellemstore virksomheder...3 Ansættelse af studerende... 10 Tilskudsordninger... 11

Læs mere