vestjyskbanks basisinformation om finansielle instrumenter

Transkript

1 CVR-nr B19PDFBASIS Kl. TID Indledning Når du er kunde i vestjyskbank, kan du som udgangspunkt frit vælge, hvordan du vil investere dine penge - dog begrænset af f.- eks. gældende lovregler om pensionsmidlernes placering. Du har således fuld indflydelse på, hvordan dine midler investeres, og dermed hvordan de forrentes. Selv om det er dig, der bestemmer, hvor du vil placere dine investeringer, har vestjyskbank en række tilbud om investeringsrådgivning og service, når opsparingen skal placeres. Tilbuddene dækker fra det ene yderpunkt - hvor du beslutter det hele - til det andet yderpunkt, hvor du får en konkret anbefaling fra os om en given transaktion. Umiddelbart skulle man tro, at det blot gælder om at investere efter det højest mulige afkast og for eksempel købe aktier for hele opsparingen. I realiteten er tingene dog ikke så enkle, da et højt afkast bliver fulgt af høj risiko. Med høj risiko menes i denne sammenhæng, at kursen (værdien) på værdipapirerne kan svinge meget fra år til år. Det er derfor vigtigt, at afpasse investeringerne efter personlige forhold. Det er blandt andet efter det tidspunkt, du forventer at skulle bruge pengene(f.eks. pensionstidspunktet), og efter hvor stor risiko, der ønskes på investeringerne. Investering for lånte midler Det er muligt at investere i værdipapirer for lånte penge - det kaldes en gearet investering. Gearede investeringer kan forøge muligheden for at få et højere afkast, men omvendt er gearede investeringer også mere risikofyldte. Dette skyldes, at man risikerer både at tabe sit eget indskud samt det lånte beløb. I en situation med tab på investeringen straffes man således dobbelt, idet man skal betale rente på hele lånet og samtidig har tabt penge på investeringen. Jo højere renten er, des lavere er fordelen ved at investere for lånte penge. AKTIER Generel beskrivelse af aktier En aktie er et ejerbevis til en andel af et aktieselskab. Når du investerer i aktier, bliver du derfor medejer af selskabet og får således andel i det pågældende selskabs indtjening. Investorernes forventninger til selskabets indtjeningsevne kan således have stor betydning for udviklingen i kursen på aktien. Den investor, der forventer øget indtjening, vil betale en højere pris for aktien end den, der forventer en lavere indtjening. På den måde afspejler kursværdien aktiemarkedets forventning til selskabets fremtidige indtjeningsevne. Netop dette tætte forhold mellem selskabets indtjeningsmuligheder og dine muligheder for kursstigning er karakteristisk for investering i aktier. Det er vigtigt at huske, når du skal forsøge at forstå de risikofaktorer, der generelt knytter sig til investering i aktier. Det forhold, at afkastet af aktien primært afhænger af, hvor dygtigt markedet vurderer selskabet at være til at tjene penge, bevirker, at kursen på aktier generelt svinger meget. Aktieinvesteringer egner sig derfor bedst til langsigtede investeringer. Det skyldes, at kursen på aktier som sagt kan svinge kraftigt, men at man på lang sigt må forvente, at virksomhedernegiver en bedre forrentning end de mere sikre investeringer. Det er f.eks. investeringer i obligationer, idet en investor skal kompenseres for den ekstra risiko, han påtager sig. Man kan også tjene penge ved at få udbetalt udbytte fra aktien. Et udbytte er en andel af selskabets resultat. Det bliver typisk udloddet til aktieejerne en gang om året, og udbyttets størrelse bliver bestemt på selskabets generalforsamling. Generalforsamlingen kan dog også bestemme, at der ikke skal udbetales udbytte. Der er således ingen garanti for at få et løbende, kontant udbytte fra aktieinvesteringer. Risici ved aktier Risikoen ved at investere i aktier er, at kursen falder til et niveau under den kurs, du købte til. Da kursen på aktier bl.a. bestemmes ud fra selskabets fremtidige indtjeningsevne, er der adskillige faktorer, der med forskellig grad af usikkerhed kan udløse et kurssving. Det kunne f.eks. være ændringer i den enkelte virksomheds interne forhold. Er der tale om aktier i noterede selskaber, vil disse løbende offentliggøre oplysninger om interne forhold, som kan have betydning for kursdannelsen. Målt ud fra mængden af den information som selskabet offentliggør, er der således generelt mindre information om unoterede selskaber til rådighed, hvorfor risikoen ved unoterede aktier generelt anses for større end ved noterede aktier. Derudover er alle aktier undergivet den markedsmæssige risiko, hvor ændringer i konjunktur, oliepris, inflation, rente, politisk situation, krig, fred, forskning/opdagelser og andre skift i virksomhedernes ydre verden spiller ind på aktiernes kurs i positiv eller negativ retning. Grundlæggende er der således to faktorer, der bestemmer kursen på en aktie: virksomhedens vilkår og samfundets vilkår. Alt afhængig af hvilken branche selskabet tilhører, vil selskabets aktiekurs reagere forskelligt på konkrete begivenheder. Nogle selskaber er måske afhængige af prisen på olie, og aktiekursen vil derfor reagere på politiske beslutninger, der påvirker olieprisen. I teorien kan du derfor minimere risikoen fra udefra kommende begivenheder ved at sprede dine aktieinvesteringer. Generelt er det derfor vores anbefaling, at du spreder dine aktieinvesteringer på flere selskaber, brancher og lande. I praksis bør der mindst investeres i 10 forskellige aktier. Er der ikke penge nok på kontoen til at foretage den nødvendige spredning af investeringerne, kan det i stedet anbefales at købe investeringsforeningsbeviser, hvor man automatisk får andel i en meget spredt aktieportefølje. Da aktier som nævnt udtrykker en ejerandel af det pågældende selskab, kan aktien reelt set blive værdiløs, hvis selskabet går konkurs. Du kan dog aldrig tabe mere end den pris, du har betalt for aktien. Hvis du har udenlandske aktier og dermed investerer i en fremmed valuta, løber du tillige en valutakursrisiko, i forhold til danske kroner. har aktier risikomærket gul. Du kan læse mere om risikomærkningen Beskatning af aktier Aktieudbytter og aktieavancer beskattes ens. På den måde er det principielt uden betydning, om afkastet udbetales direkte som aktieudbytte eller indirekte som en stigning i aktiekursen. Unoterede aktier Unoterede aktier er komplekse instrumenter, som du skal godkendes for at kunne investere i. Noterede aktier betragtes derimod som simple instrumenter, som du kan købe og sælge uden nogen godkendelse af hensigtsmæssigheden af handlerne (best execution). Der er ofte lille omsætning i unoterede aktier, og de kan derfor være svære at handle. Skattereglerne og reglerne for unoterede aktier i pensionsdepoter afskiller sig desuden fra reglerne for noterede aktier, og vi anbefaler, at du kontakter din rådgiver, inden du begynder at handle denne type aktier. har unoterede aktier risikomærket rød. Du kan læse mere om risikomærkningeni vestjyskbanks information om risikomærkning

2 OBLIGATIONER Generel beskrivelse af obligationer En obligation er et gældsbevis, som udstedes af f.eks. et realkreditinstitut eller den danske stat. Den udstedende myndighed forpligter sig til at betale obligationsgælden tilbage til investor ud fra en på forhånd aftalt plan. Det beløb, du investerer i en obligation, kan således sammenlignes med, at du yder et lån til den, der har udstedt obligationen. Obligationsudstederen får således stillet kapital til rådighed svarendetil det beløb, du har købt obligationer for. For denne tjeneste betaler obligationsudstederen dig en løbende rente. Afkastet på en obligation falder således i form af rente og en eventuel kursgevinst. Obligationer har forskellige effektive renter, der er afhængige af bl.a. løbetiden, den pålydende rente og udsteder. Oftest er renten højest på de længst løbende obligationer og lavest på de helt korte, og som regel er renten højere på en virksomhedsobligation end på en sikker statsobligation. Men en række andre faktorer spiller ind på prisdannelsen på obligationer, ligesom der kan udregnes en række nøgletal på de enkelte obligationsserier. For dig som investor er særligt tre typer af obligationer interessante: Statsobligation: Obligationer udstedt af en stat - oftest for at finansiere et underskud på statsfinanserne. Afkastet består af de løbende rentebetalinger samt eventuelt kursgevinster. Statsobligationer kan ikke indfries før tid, da de typisk er stående lån. Løbetiden kan ligge i intervallet fra 1 år til 30 år, og renten kan enten være fast eller variabel. er statsobligationer typisk risikomærket grøn. Du kan læse mere om risikomærkningen i vestjyskbanks information om risikomærkning Realkreditobligation: Obligationer udstedt af et realkreditinstitut. Sikkerheden består i realkreditinstituttets reserver og pant i fast ejendom. Afkastet består af de løbende rentebetalinger og en eventuel kursgevinst. Obligationens udløbsdato fremgår af obligationen og kendes således på forhånd. Det er dog ikke altid, du kan regne med obligationens løbetid, da visse obligationer kan indløses til kurs 100 før tid. Dette sker ofte i forbindelse med konverteringer af realkreditlån. I dag udstedes mange forskellige typer realkreditobligationer, og sandsynligheden for, at en obligation udtrækkes, afhænger bl.a. af obligationstypen og renteudviklingen. Løbetiden kan ligge i intervallet fra 1 år til 30 år, og renten kan enten være fast eller variabel. På visse typer obligationer er der mulighed for afdragsfrihed i en del af obligationens løbetid. På disse obligationer er kursen som regel højere end på lignende obligationer, hvor der afdrages i hele løbetiden. er realkreditobligationer typisk risikomærket grøn. Du kan læse mere om risikomærkningen i vestjyskbanks information om risikomærkning Virksomhedsobligation: Store virksomheder anvender obligationsmarkedet som et supplement til traditionelle banklån, da de herved får adgang til en langt større investorkreds. Der stilles sædvanligvis ikke sikkerhed for virksomhedsobligationerne. Afkastet består også her af de løbende rentebetalinger og en eventuel kursgevinst. Virksomhedsobligationer udstedes typisk som stående lån med en løbetid fra 1 år til 30 år, og renten kan enten være fast eller variabel. er virksomhedsobligationer typisk risikomærket gul. Du kan læse mere om risikomærkningen i vestjyskbanks information om risikomærkning Risici ved obligationer Der er grundlæggende tre risici ved investering i obligationer; - Kreditrisiko - Kursrisiko - Konverteringsrisiko. Kreditrisikoen er risikoen for, at realkreditinstituttet, staten eller erhvervsvirksomheden går konkurs. Det er muligt, men absolut usandsynligt, at den danske stat går konkurs, mens et realkreditinstitut har en lidt større risiko. Risikoen er dog stadig teoretisk, da staten og andre realkreditinstitutter sandsynligvis vil træde hjælpende til. Som ved al investering er købet dog stadig ikke risikofrit. Virksomhedsobligationerhar derimod en langt større risiko, da det er en reel fare, at virksomheden, der har udstedt obligationer, efterfølgende kan gå fallit. Kursrisikoen opstår, når den effektive rente - omtalt i flæng som renten - ændrer sig. Matematikken bag beregningen betyder, at de obligationer, der løber i lang tid, ændrer mere drastisk kurs end de obligationer, der løber i kort tid. Derfor er risikoen for, at de købte obligationer falder i kurs, større for de lange obligationer end for de korte. Men hvis obligationerne beholdes til udløb, vil der ikke blive realiseret kurstab/gevinst, man vil få obligationen udtrukket til kurs 100. Konverteringsrisikoen gælder for de obligationer, der kan konverteres af låntagerne. Risikoen for de ofte meget langt løbende realkreditobligationer opstår, når renteniveauet falder, dermed stiger obligationerne i kurs. Når de kommer op over kurs 100, vil obligationen blive konverteringstruet. Det vil sige, at nogle af de låntagere, der har finansieret deres boliger med disse obligationer, vil opsige lånene til kurs 100 for at finansiere sig i nye lån/obligationer med en lavere pålydende rente. Det betyder, at obligationsejerne vil opleve store ekstraordinære udtrækninger til kurs 100, samtidig med at obligationerne i markedet vil kunne sælges til over kurs 100. Disse store ekstraordinære udtrækninger betyder, at investorerne skal ud og købe nye obligationer til en højere kurs/lavere forrentning, hvilket totalt set vil give en dårligere samlet forrentning af formuen, end hvis der ikke var sket konverteringer af obligationen. Risikoen ved at investere i en obligation beskrives ofte ved et matematisk nøgletal kaldet "varighed". At man ikke nødvendigvis kan bruge obligationens restløbetid skyldes bl.a., at obligationen kan udtrækkes før den udløber. Samtidig vil ens investering påvirkes i to retninger af f.eks. en stigende rente. Den første effekt er, at kursen på obligationerne falder, når renten stiger. Da obligationer giver et løbende afkast i form af dividendebetaling samt eventuelle udtrækninger, kan disse løbende udbetalinger dog investeres til en højere rente end tidligere. Obligationens varighed tager højde for disse ting og giver derfor en ide om investeringens reelle løbetid. Varigheden fortæller samtidig, i hvor mange år man kan forvente, at ens investering giver et afkast svarende til den effektive rente, der fremgår af kurslisten på købstidspunktet. Man kan derfor se varigheden som et mål, der bl.a. afvejer kursrisikoen og konverteringsrisikoen. Generelt kan siges, at personer der vælger obligationer med en varighed på - over seks betragtes som meget risikovillige - en varighed på mellem tre - seks er medium risikovillige - mindre end tre er de forsigtige, der ikke vil løbe nogen risiko

3 Obligationer med en varighed på under tre er typisk statsobligationer med meget kort løbetid. Beskatning af obligationer Den løbende rentebetaling og kursgevinster fra obligationer er skattepligtig. STRUKTUREREDE PRODUKTER Generel beskrivelse af strukturerede produkter Strukturerede produkter er en betegnelse for finansielle produkter, som typisk kombinerer en obligation med en option, som giver ejeren en ret til på et tidspunkt i fremtiden at købe et underliggende aktiv til en på forhånd fastsat pris. Hvor stor en andel optionen udgør af værdien af det strukturerede produkt, er primært bestemt af løbetiden på produktet. Risici ved de strukturerede produkter Den obligation, der indgår i det strukturerede produkt, indfries typisk til kurs 100, når perioden udløber. Du får altså kurs 100 for obligationen, når perioden udløber, selv hvis investeringen ikke i øvrigt har givet noget afkast. Der findes dog også strukturerede produkter, hvor den garanterede mindsteudbetaling er lavere end kurs 100. Dette vil altid fremgå af produktet. Risikoen ved strukturerede produkter afhænger i overvejende grad af risikoen på det underliggende aktiv. Er markedsprisen på det underliggende aktiv ved udløbstidspunktet højere end den aftalte pris, har optionen en positiv værdi. Det er fordi det underliggende aktiv kan købes til den aftalte pris og sælges til den aktuelle markedspris. Du får med andre ord en gevinst. Er optionen imidlertid faldet til under markedsprisen, er optionen værdiløs, og du får således intet afkast på din investering. Du får derforheller ikke den forrentning, du kunne have fået ved at placere pengene et helt andet sted i den pågældende periode, eksempelvis kuponrenten på en statsobligation. Stiger det underlæggende aktiv ikke i værdi, får man således sit indskud tilbage, minus de omkostninger, der har været ved investeringen. Strukturerede produkter regnes som komplekse produkter, og det betyder, at du skal godkendes for at kunne handle disse. er investeringsbeviser risikomærket rød. Du kan læse mere om risikomærkningeni vestjyskbanks information om risikomærkning INVESTERINGSFORENINGSBEVISER Generel beskrivelse af investeringsforeningsbeviser Med et investeringsforeningsbevis får du en ejerandel i en forening, der investerer i værdipapirer efter nogle fastsatte regler, som dels er bestemt af foreningen selv, dels reguleret af lovgivningen. Investeringsforeninger fungerer sådan, at foreningen modtager penge fra salg af investeringsforeningsbeviser. Disse penge bruges til at købe værdipapirer. Ejerskab af en investeringsforening er således et alternativ til at investere direkte i obligationer og aktier. Fordelen er, at selv om man vælger kun at investere et lille beløb, så vil investeringsforeningenalt i alt have et forholdsvis stort beløb at investere for. Det giver mulighed for at sprede din investering over mange værdipapirer og dermed sprede risikoen for den enkelte. Endvidere får du en løbende og professionel overvågning af dine investeringer. Du kan vælge mellem et stort antal forskellige investeringsforeninger, som adskiller sig fra hinanden ved deres investeringsfokus. De fleste investeringsforeninger har så mange forskellige afdelinger, at investeringsvalget kan gøres meget nuanceret. Der kan således vælges mellem korte og lange obligationer, danske og udenlandske aktier eller f.eks. aktier inden for en bestemt branche, for eksempel bioteknologi eller en forening specielt beregnet for pensionsmidler, såkaldte PAL-afdelinger. Investeringsforeningen og dennes eksperter bestemmer, hvilke værdipapirer der købes i de enkelte afdelinger. Afkastet på investeringsbevisernebestår af værdistigningen på de beviser, der er købt, og for det meste også af et årligt udbetalt udbytte til medlemmerne. Risici ved investeringsbeviser Da investeringsforeningerne typisk investerer i enten aktier eller obligationer, er det de samme risikoelementer, du skal forholde dig til ved investering i investeringsbeviser, som når du køber af aktier eller obligationer. Når du køber investeringsbeviser, er risikoen dog lavere, end hvis du investerer direkte i enkelte aktier eller obligationer. Investeringsforeningen spreder nemlig investeringerne på mange forskellige værdipapirer. Som hovedregel er obligationsafdelinger i en investeringsforening mere stabile end i aktieafdelinger. Den reelle risiko på en andel afhænger af, hvilken strategi den enkelte afdeling investerer efter. Så før du investerer, må du vurdere din risikoprofil og tidshorisont og derudfra vælge de afdelinger, der passer til dine behov. er investeringsbeviser risikomærket gul. Du kan læse mere om risikomærkningeni vestjyskbanks information om risikomærkning Specielle investeringsforeninger De fleste investeringsforeninger investerer kun i aktier og obligationer for det beløb, som aktionærerne har indskudt i foreningen. Der findes imidlertid også investeringsforeninger, der optager lån og derved gearer foreningens investeringer. På den måde øges det potentielle afkast, men også risikoen ved investeringen, da foreningen påtager sig en renterisiko. Andre investeringsforeninger kombinerer aktier og obligationer med investeringer i futures og optioner (se herunder for en nærmere beskrivelser heraf). Fælles for disse typer investeringsforeninger er, at de regnes for komplekse instrumenter, og du skal derfor godkendesfor at kunne investere i disse. EXCHANGE TRADED FUNDS Generel beskrivelse Exchange Traded Funds (ETF) har ingen fastsat udløbsdato og kan dagligt købes og sælges i markedet på samme vis som børsnoterede aktier. En ETF er karakteriseret ved, at afkastet følger udviklingen i et underliggendeaktiv, typisk et indeks - for eksempel aktieindeks som S&P 500 og Eurostoxx50, men en ETF kan også følge mindre indeks og andre aktiver såsom råvarer, valuta eller ejendomme. ETF'er kan enten følge et indeks ved at holde de underliggende værdipapirer, såkaldt fysisk baseret, eller alternativt holde et derivat en såkaldt syntetisk ETF. Fysisk baserede ETF'er holder alle eller store dele af indekset, hvorimod en swapbaseret ETF indgår en swapaftale eller derivataftaler med modparter. Modparten modtager rente fra sikkerhedskurven mod til gengæld at levere afkastet på det aftalte aktiv.

4 Afkast Dit afkast består af kursudviklingen på det underliggende aktiv fratrukket omkostninger. For langt størstedelen af ETF'erne foretages der ingen aktiv forvaltning på porteføljen eller individuel vurdering og stillingtagen til kurspotentialet. ETF'erne er passivt forvaltede på den måde, at de udelukkende har til hensigt, at følge en referenceportefølje så tæt som muligt, uden at forsøge at outperforme det. Det lykkedes dog ikke altid helt, hvorfor der kan opstå en tracking error, der kan resultere i lidt højere eller lidt lavere afkast end den faktiske udvikling i det underliggende aktiv. ETF med gearing og Inverse ETF ETF findes også som gearede og inverse ETF-udstedelser, hvor gearede ETF'er flerdobler afkastet med gearingsfaktoren på det underliggende aktiv, mens Inverse ETF forsøger at opnå et afkast, der varierer omvendt med afkastet på det underliggende aktiv. Sidstnævnte kan være interessant, hvis du ønsker at spekulere eller afdække dig over for faldende markeder. Inverse ETF'er kan også indeholde gearing, og benævnes i den forbindelse ofte "ultra-short" fonde. Risici ved ETF Der er forskellige risici forbundet med investering i forskellige ETF-udstedelser, afhængig af det enkelte papirs struktur. Sikkerheden bag ETF'er med fysisk underliggende aktiver er på højde med investeringsforeninger, mens syntetiske ETF-udstedelser er mere risikable på grund af modpartsrisiko. Hvis sikkerhedskurven er investeret er placeret i bankindskud eller statsobligationer kan værdien falde i tilfælde af bankfallit eller statsbankerot, og der er modpartsrisiko på swapmodparten, der måske ikke er i stand til at levere det lovede afkast. Hovedparten af ETF'er reguleres af EU-direktivet UCITS, som er det fælleseuropæiske regelsæt for investeringsforeninger. Efter bekendtgørelsen om risikomærkning af investeringsprodukter er disse ETF'er risikomærket gul. Øvrige ETF'er er risikomærket rød. Du kan læse mere om risikomærkning i vestjyskbanks information om risikomærkning EXCHANGE TRADED NOTES Generel beskrivelse Exchange Traded Notes (ETN) er en gældsforpligtigelse, hvor du som investor låner penge til en bank uden sikkerhed. Afkastet på en ETN er baseret på udviklingen i et underliggende aktiv, typisk et indeks, en valuta, en råvare eller en strategi. Udstederen er ikke forpligtet til at besidde de underliggende bestanddele i modsætning til en ExchangeTraded Fund (ETF). ETN kan handles dagligt på børsen, men der kan være stor forskel mellem bud- og udbudsprisen alt afhængig af omsætningen. ETN har altid en fast udløbsdato, hvor værdien udbetales af udsteder, men ETN kan handles i hele perioden fra udstedelse til udløb. Afkast I modsætning til de fleste gældsforpligtigelser betaler ETN ikke løbende kupon, men består i stedet typisk af en nulkuponobligation med et tilknyttet afkastelement. Udstederen af en ETN er forpligtet til at levere et afkast svarende til den nøjagtige udvikling i det underliggende aktiv minus omkostninger. Realisering af gevinster og tab kan ske ved salg i markedet eller ved indløsning af andele hos udsteder. Sidstnævnte er ofte betinget af en minimumsmængde. ETN kan være kombineret med ekstra belåning (gearing) der øger både risiko og afkastpotentiale, da afkastet multipliceres med gearingsfaktoren uanset om kursudviklingen er positiv eller negativ. Risici ved ETN De største risici ved investering i ETN er kreditrisikoen på det udstedende selskab. En ETN har typisk ingen hovedstolsgaranti, hvilket gør kreditværdigheden hos udstederen afgørende for markedsværdien. En nedgradering af udstederen kan derfor få værdien af en ETN til at falde markant, selvom der ikke er sket nogen ændring i det underliggende aktiv. Derudover er der en likviditetsrisiko forbundet med investering i en ETN, da den cirkulerende mængde kan være begrænset. ETN'er er heller ikke underlagt de samme krav til investorbeskyttelse som investeringsbeviser og ETF'er, hvilket gør investeringen mere risikofyldt. er ETN'er risikomærket gul, hvis det investerede beløb kan tabes helt eller delvist. Hvis der kan tabes mere end det investerede beløb er produktet risikomærket rød. Du kan læse mere om risikomærkning CERTIFIKATER Generel beskrivelse af certifikater Et certifikat er et værdipapir og er karakteriseret ved at kursudviklingen er afhængig af udviklingen i et underliggende aktiv, typisk et indeks, en aktie, en valuta eller en råvare. Værdien af certifikatet relaterer sig således til værdien af et underliggende aktiv. Nogle certifikater er børsnoterede, mens andre handles OTC (Over the Counter). Der kan være stor forskel mellem bud- og udbudsprisen ved handel med certifikater, alt afhængig af omsætningen i de underliggende aktiver. Af øvrige markedsfaktorer, der indgår i prisfastsættelsen af certifikatet er for eksempel valutakurser, forventet udbytte og finansieringsrente. Certifikater har normalt en fast udløbsdato, hvor værdien udbetales af udsteder, men certifikater kan også handles i hele perioden fra udstedelse til udløb. Afkast Afkastprofilen på certifikater kan variere alt efter typen af certifikat. For eksempel gælder det for Long (Bull) certifikater, at der skabes et positivt afkast i forholdet 1:1, når det underliggende aktiv stiger, mens der for Short (Bear) certifikater skabes et positivt afkast i forholdet 1:-1 når det underliggende aktiv falder i kurs. Man har således mulighed for at investere, afhængigt af om man forventer, at det underliggende aktiv vil stige eller falde. Gearing af certifikater Nogle certifikater tilknyttes yderligere en gearingsfaktor, hvilket øger risikoen på investeringen, fordi afkastet på investeringen flerdobles med gearingsfaktoren - uanset om kursudviklingen bevæger sig i positiv eller negativ retning. Gearingsfaktoren opnås ved, at der er indbygget en lånefinansiering i certifikatet. Hvis et long (bull) certifikat eksempelvis har en gearingsfaktor på fire, svarer det til, at du selv indskyder 100 kr., låner 300 kr. og investerer alle 400 kr. i det underliggende aktiv. Stiger det underliggende aktiv med 10 procent, vil afkastet på certifikatet, alt andet lige, være ca. 40 procent, mens afkastetved et fald på 10 procent, alt andet lige vil være på ca. minus 40 procent. I takt med, at det underliggende aktiv stiger og falder i værdi, stiger og falder den gearingsfaktor, der er tilknyttet certifikatet. For at opretholde konstant gearing i certifikatet foretages en daglig justering af certifikatets eksponering i det underliggende aktiv. Ses der på udviklingen, inden for dagen, vil gearingen kunne afvige. Ejer du et gearet certifikat over en længere periode, kan du derfor opleve, at den samlede effekt af gearingen igennem perioden kan være højere eller lavere end den givne faktor. For at begrænse tabet på gearede certifikater, aftales der et stop loss niveau, så positionen sælges ud på et forudbestemt kursniveau. Stop loss niveauet bestemmes ud fra finansieringsniveauet, som er dynamisk forstået på den måde, at det ændres hver dag med den finansieringsomkostning, der tilskrives for at opretholde en konstant gearingsfaktor.

5 Risici ved certifikater På grund af gearingen i mange certifikater er der større risiko ved at investere i certifikater end ved at investere direkte i det underliggende aktiv. For at begrænse tabet på gearede certifikater kan de være udstedt med et stop loss niveau, som fungerer på den måde, at hvis kursen på det underliggende aktiv rammer stop loss niveauet, vil certifikatet automatisk blive lukket, og du vil under normale omstændighederfå restværdien tilbage. Dog kan der kan opstå situationer, hvor du kan risikere, at tabe hele eller mere end det investerede beløb selvom der er aftalt et stop loss niveau. Disse situationer kan typisk opstå, hvis certifikatet ikke kan lukkes på grund af manglende omsætning i det underliggende aktiv eller på grund af voldsomme kursændringer. For at begrænse tabet i en situation, hvor udbyder af certifikatet ikke kan nå at lukke forretningen i tide, udstedes nogle certifikater med garanteret stop loss, der er en garanti for, at du som investor ikke kan tabe mere end det beløb du har indskudt. Hvis det underliggende aktiv er opgjort i en anden valuta end danske kroner, så påvirkes værdien af certifikatet også af valutakursen på den valuta, som det underliggende aktiv opgøres i. Stiger værdien af det underliggende aktiv eksempelvis, mens den valuta, som det underliggende aktiv opgøres i, falder, vil de to faktorer påvirke certifikatet i henholdsvis positiv og negativ retning, hvorved den samlede værdi kan være både positiv og negativ. Som investor påtager du dig også en modpartsrisiko på udstederen af certifikatet. Ved betalingsstandsning fra udsteders side, sidestilles investorer med øvrige simple kreditorer. er certifikater risikomærket rød. Du kan læse mere om risikomærkningen FUTURES Generel beskrivelse af futures En future er en aftale om køb eller salg af f.eks. en aktie, eller et andet underliggende aktiv til en fast kurs på et fremtidigt tidspunkt. Både køber og sælger er i modsætning til ved optionshandel forpligtet til at handle det underliggende aktiv på dette tidspunkt. En future fungerer altså ligesom en aktiehandel, hvor køber og sælger begge har pligt til henholdsvis at købe og sælge aktien. Når man indgår en aktiehandel, leveres aktien som standard tre valørdage efter til den kurs, aktien handles til ved indgåelsen af handelen. Ved en futurehandel aftales derimod, at levering skal ske længere ude i tiden - f.eks. om en måned - til den kurs, aktien handles til i dag. Kursen på en futures følger det underliggendeaktiv, så hvis du har købt en future, og det underliggende aktiv stiger, så tjener du penge og omvendt, hvis kursen falder. Du kan køb og sælge futures helt indtil udløbsdagen, og du kan på den måde realisere gevinst eller tab før udløbsdatoen. Der er daglig afregning på aktier og aktieindeks, hvilket betyder at de investorer der har tab på handler, hver dag betaler dette til dem der har tjent på handler. Afregningen afhænger dog af det underliggende aktiv, og finder i andre tilfælde først sted ved udløb af kontrakten. For at handle futures, skal der først foreligge en kreditbevilling, da vestjyskbank stiller krav om marginstillelse for at kunne dække de daglige reguleringer. Risici ved futures Køb af en future er et alternativ til at købe det underliggende aktiv. Kursrisikoen er derfor den samme som ved en investering i det underliggende aktiv og Jo mere eksotisk det underliggende aktiv er jo større er risikoen. er futures risikomærket rød. Du kan læse mere om risikomærkningen OPTIONER Generel beskrivelse af optioner En option er en finansiel kontrakt, der giver den ene part (køber) en ret, men ikke en pligt, til at købe (eller sælge) et givet aktiv, f.eks. en aktie, til en bestemt pris (aftalekursen), på eller før et bestemt tidspunkt i fremtiden (udløbsdatoen). For denne ret betales en optionspræmie til den anden part (sælger eller udsteder), der således forpligter sig til at handle aktivet til den aftalte kurs, hvis køber ønsker det, uanset hvad spotkursen må være på udnyttelsestidspunktet. En options værdi afhænger af værdien af det underliggende aktiv. Det underliggende aktiv er ikke begrænset til værdipapirer men kan være alt, der kan handles, f.eks. valuta, et aktieindeks (dvs. en gennemsnitskursfor et antal aktier), ædelmetaller, råvarer eller færdigvarer. Optionspræmien er den pris, køberen skal betale udstederen for at påtage sig forpligtelsen. Præmien for en option er, udover udbud og efterspørgsel, afhængig af afstanden mellem den aktuelle kurs, optionens aftalekurs (strike-kursen) og optionens løbetid. Derudover kan store svingninger på de finansielle markeder, og dermed usikkerhed om de fremtidige kurser, påvirke optionspriserne, ligesom ændringer i pengemarkedsrenten kan influere på prisen. På udløbstidspunktet sker der enten differenceafregning eller fysisk levering af det underliggende aktiv hvis optionen bliver effektueret, hvorfor der afvikles en fondshandel - enten købs- eller salgsnota alt afhængig af hvilken option, der er tale om. Optioner kan også tilbagehandles inden udløb. Risici ved optioner Ved køb af en option erhverves retten, men ikke pligten, til at købe et givent antal aktiver (call-optioner) eller sælge et antal aktiver (put-optioner) til en aftalt kurs på et aftalt tidspunkt. På udløbsdagen er en call-option derfor kun noget værd, hvis den giver ret til at købe det underliggende aktiv billigere, end det kan købes på markedet. Køberens tab kan maksimalt udgøre den betalte præmie plus handelsomkostninger, hvorimod gevinstmulighederne i teorien er ubegrænsede. Hvis aktiekursen stiger, vil værdien af en call-option (købsoption) stige, mens værdien på en put-option (salgsoption) vil falde. Hvis aktiekursen derimod falder, så vil call-optionen falde og put-optionen stige i værdi. En call-option med lavere aftalekurs er altid mere værd end en call-option med en højere aftalekurs, da det er bedre at have retten til at købe et aktiv til en lavere pris end til en højere. Tilsvarende vil en put-option med en højere aftalekurs altid være mere værd, end en put-option med en lavere aftalekurs. Ved salg (udstedelse) af en option forpligter udstederen sig til at levere eller aftage (put/call) et aktiv til en på forhånd aftalt pris på et aftalt tidspunkt. Udstederens gevinst kan maksimalt udgøre den modtagne præmie minus handelsomkostninger, hvorimod tabet i teorien kan være ubegrænset. vestjyskbank stiller derfor krav om marginstillelse, hvis du ønsker at kunne udstede optioner. Da optionernes værdi er afhængig af de underliggende aktiver, henviser vi i øvrigt til afsnittet "Risici ved aktier" for en supplerende beskrivelse af den risiko, der er forbundet med optionshandel.

6 er optioner risikomærket rød. Du kan læse mere om risikomærkningen Beskatning af futures og optioner Beskatning af future- og optionsgevinster vil følge reglerne for beskatning af aktieavancer, hvis - kontrakten har resulteret i levering af de underliggende aktier - kontrakten ikke er solgt inden udløb - og der ikke er indgået modgående kontrakter i den oprindelige kontrakts løbetid. Er blot en af de nævnte betingelser ikke opfyldt, så vil beskatningen ske efter kursgevinstlovens regler om finansielle kontrakter. Beskatningsreglerne for futures og optioner er komplicerede, og den ovenstående beskrivelse skal ikke opfattes som fyldestgørende. vestjyskbank opfordrer dig til at konsultere en revisor eller anden professionel rådgiver for afklaring af skattespørgsmål i forbindelse med future- og optionshandel. VALUTATERMINSFORRETNINGER Generel beskrivelse af valutaterminsforretninger En valutaterminsforretning er en bindende aftale mellem to parter om køb eller salg af et bestemt valutabeløb, til en bestemt kurs, til levering på et aftalt tidspunkt, minimum tre internationale bankdage frem i tiden. Valutaterminsforretningen er et af de instrumenter, du kan bruge til at kurssikre dine mellemværender i udenlandsk valuta. Det kan være køb og/eller salg af varer, hvor der faktureres i udenlandsk valuta. Som tidligere nævnt er en valutaterminsforretning en bindende aftale. Dette medfører ikke nødvendigvis, at de aftalte valutabeløb skal leveres, men det betyder, at de to parter skal stilles økonomisk, som om beløbene leveres til de aftalte kurser. Rent likviditetsmæssigt bliver du ikke belastet af en valutaterminsforretning, idet du intet skal betale, når forretningen indgås. Først to internationale bankdage før den aftalte dato afregnes valutaterminsforretningen til den aftalte kurs. Hvis du ikke kender den nøjagtige dato, hvor du har brug for at disponere over beløbet, kan du vælge, at valutaterminsforretningen skal udløbe i en periode (f.eks. en bestemt uge) i stedet for på en bestemt dato. Du kan så inden for den aftalte periode afvikle terminsforretningen til den aftalte kurs. Risiko ved handel med valutaterminsforretninger Der er grundlæggende to risici ved handel med valutaterminsforretninger og valutaoptioner; kursrisiko og renterisiko. Kursrisikoen består i, at værdien af den købte valuta kan falde i forhold til værdien af den solgte valuta. Denne bevægelse i kursen vil medføre, at forretningens værdi forringes, eventuelt med tab til følge. Valutamarkedet er et højrisikomarked, og valutakurserne bevæger sig meget (nogle valutaer er mere volatile, dvs. mere flygtige end andre). Derfor er kursrisikoen en meget betydelig risiko. Renterisikoen opstår når renten på henholdsvis den købte og/eller den solgte valuta ændrer sig. En stigning i renten på den købte valuta vil isoleret set medføre, at markedsværdien af forretningen forringes. Ligeledes vil et fald i renten på den solgte valuta isoleret set medføre, at markedsværdien af forretningen forringes. Desuden kan ændringer i renten medføre at valutakursen ændrer sig. er valutaterminsforretninger risikomærket rød. Du kan læse mere om risikomærkningen i vestjyskbanks information om risikomærkning OBLIGATIONSTERMINSFORRETNINGER Generel beskrivelse af Obligationsterminsforretning En obligationsterminsforretning kan indgås med forskellige typer af obligationer for eksempel realkreditobligationer, statsobligationer eller erhvervsobligationer. Værdien af obligationsterminsforretningen er afhængig af kursudviklingen på den underliggende obligation. Kursudviklingen i obligationer afhænger af udviklingen i renteniveauet. Ved forretningens udløb kan gevinst/tab opgøres i forhold til den aktuelle markedspris på obligationen. Obligationsterminsforretningen kan benyttes til sikring imod ændringer i renteniveauet samt spekulation heri. Obligationsterminsforretninger benyttes typisk i forbindelse med kurssikring af realkreditlån i forbindelse med en bolighandel, og kaldes ofte en kurskontrakt eller en fastkursaftale. Risici ved obligationsterminsforretning Risiciene ved obligationsterminsforretninger består overvejende af prisudviklingen på det underliggende aktiv. Er prisen på det underliggende aktiv forskellig fra terminskursen på leveringstidspunktet opnås en gevinst eller et tab svarende til forskellen mellem terminskursen og spotkursen på leveringstidspunktet. er obligationsterminsforretningerrisikomærket grøn eller gul alt efter typen af obligation. Du kan læse mere om risikomærkningen i vestjyskbanks information om risikomærkning AKTIETERMINSFORRETNINGER Generel beskrivelse af aktieterminsforretning En aktietermin er en bindende aftale mellem to parter om køb eller salg af et givet antal af en bestemt aktie eller indeks, til en aftalt kurs, på en given fremtidig dato. En termin med en aktie som underliggende aktiv har ikke daglig afregning, og ved udløb sker der levering af den underliggende aktie. En termin med et aktieindeks som underliggende aktiv har ikke daglig afregning og ved udløb sker der differenceafregning mellem den aktuelle kurs og den aftalte kurs på aktieterminen. Risici ved handel med aktieterminsforretning Risikoen på en aktieterminsforretning er i korte træk, at kursen på den underliggende aktie opfører sig modsat af, hvad du forventede, da du indgik kontrakten. Ved indgåelse af en aktieterminsforretning kan du blive udsat for selskabsrisiko, som er en risiko tilknyttet det specifikke selskab. Derudover har du en markedsrisiko, som er en udefrakommende risiko som rammer alle selskaber, der beskæftiger sig med samme område. Det kan for eksempel være konjunkturbevægelser, renteudvikling og politiske faktorer. er en aktieterminsforretning risikomærket gul eller rød alt efter den underliggendeaktie. Du kan læse mere om risikomærkningen i vestjyskbanks information om risikomærkning Lemvig, 22. marts 2016