NOTAT. Forslag til. Kvalitetsstandard. for social behandling af stofmisbrug i. Gladsaxe Kommune

Transkript

1 GLADSAXE KOMMUNE Social- og Sundhedsforvaltningen Sundhedsafdelingen SSU , Bilag a, Kvalitetsstandard for socialbehandling af stofmisbrug, 2009 NOTAT Dato: 4. november 2008 Af: Karen Rude Forslag til Kvalitetsstandard for social behandling af stofmisbrug i Gladsaxe Kommune 2009 J. nr P22

2 Indledning: I henhold til Socialministeriets Bekendtgørelse nr. 622 af 15. juni 2005 (herefter benævnt: Bek) skal kommunalbestyrelsen fastsætte kvalitetsstandarder for kommunens tilbud om social behandling for stofmisbrug efter 101 i Lov om Social Service (herefter benævnt: Serviceloven). Formålet med kvalitetsstandarden er at gøre kommunens målsætninger, tilbud og praksis på området synlige og tilgængelige for borgerne. Kvalitetsstandarden skal som minimum offentliggøres på kommunens hjemmeside. Denne kvalitetsstandard er en beskrivelse af Gladsaxe Kommunes standard for social behandling af stofmisbrug. Kvalitetsstandarden er en sammenfatning af information til borgerne om de tilbud og ydelser, kommunen tilbyder borgere, der ønsker behandling for stofmisbrug. Standarden er en formidling af oplysninger til stofmisbrugere og pårørende til stofmisbrugere og til samarbejdspartnere. Idet Gladsaxe Kommune samarbejder med Glostrup Kommunes behandlingstilbud KABS* om misbrugsbehandling til kommunens borgere, vil en del af oplysningerne i denne kvalitetsstandard i store træk svare til indholdet af Glostrup Kommunes kvalitetsstandard for social behandling af stofmisbrug. Kvalitetsstandarden er toårig. Denne kvalitetsstandard, der er godkendt af kommunalbestyrelsen, er gældende fra * KABS (tidligere Københavns Amts Behandlingscenter for Stofbrugere) drives fra 1. januar 2007 af Glostrup Kommune J. nr P22 2

3 Lovgrundlag for stofmisbrugsbehandling: Servicelovens 101 fastlægger kommunens pligt til at tilbyde behandling af stofmisbrug til dens borgere, herunder behandling af unge under 18 år. I Gladsaxe Kommune varetages behandling af unge under 18 år af Børne- og Kulturforvaltningen. Senest 14 dage efter første henvendelse skal der iværksættes et tilbud. Som led i behandlingen udarbejdes en behandlingsplan i dialog med borgeren. En person, der er visiteret til behandling, kan vælge at blive behandlet i et andet offentligt behandlingstilbud eller et godkendt behandlingstilbud med et tilsvarende behandlingstilbud, som det der er visiteret til. Den lægelige behandling er bestemt i Sundhedslovens 142. Regler og standarder for den medicinske behandling, herunder substitutionsbehandling med metadon og buprenorphin, er beskrevet i Sundhedsstyrelsens cirkulære om ordination af afhængighedsskabende lægemidler, CIR nr. 12, 13. januar 2003* Derudover har følgende lovbestemmelser betydning for stofmisbrugsområdet: Servicelovens 10-12, der beskriver kommunens forpligtigelse til at yde rådgivning til borgerne. Servicelovens 16, der beskriver generelle bestemmelser om brugerinddragelse i tilrettelæggelsen og udnyttelsen af behandlingstilbuddene. Servicelovens 81, der generelt forpligter kommunen til at hjælpe voksne stofmisbrugere med en helhedsorienteret indsats med servicetilbud, der er tilpasset den enkeltes behov. Servicelovens 107, stk. 2, der fastslår, at kommunen skal sikre det nødvendige antal pladser til midlertidigt ophold i boformer til blandt andet stofmisbrugere. De pladser der i daglig tale kaldes døgnbehandling. Servicelovens 141, der beskriver kommunens forpligtigelse til at tilbyde at udarbejde handleplaner, som et redskab til at sikre en helhedsorienteret indsats. * cirkulære vedlagt som bilag 1 J. nr P22 3

4 Indhold: 01. Opgaver 02. Målgruppe 03. Overordnede mål for indsatsen 04. Organisatorisk struktur i forhold til indsatsen 05. Visitationsproceduren 06. Behandlingsgaranti og ventetider 07. Muligheden for frit valg 08. Udarbejdelse, koordinering og opfølgning på handleplaner 09. Hvordan sikres brugerinddragelse 10. Reglerne for betaling for kost og logi mv. 11. Sagsbehandling og klageadgang 12. Personalets faglige kvalifikationer og kompetenceudvikling 13. Monitorering af indsatsen J. nr P22 4

5 01. Opgaver (Bek, 2, stk.1 nr. 3) Gladsaxe Kommune, Social- og Sundhedsforvaltningen, varetager rådgivning og visitation til behandling af stofafhængige over 18 år med bopæl i Gladsaxe Kommune. Pårørende til misbrugere kan også få råd og vejledning af kommunen. Udover rådgivning og visitation til behandling af enkeltpersoner tilbyder Gladsaxe Kommune oplysning om brug og misbrug af rusmidler til borgere, skoler og institutioner i Gladsaxe Kommune. Gladsaxe Kommunes misbrugsteam skal på konsulentbasis stille sin viden om stofmisbrug til rådighed for samarbejdspartnere m.fl. Konsulentbistanden ydes i personsager eller i generelle misbrugsspørgsmål. Bistanden skal ydes hurtigst muligt efter omstændighederne og baseres på en faglig vurdering. 02. Målgruppe (Bek, 2, stk. 1, nr. 1 og 2) Personer over 18 år med stofmisbrug og med folkeregisteradresse i Gladsaxe Kommune. Målgrupperne for Gladsaxe Kommunes misbrugspolitik er de unge, der i uddannelsesmæssige og sociale sammenhænge eksperimenterer med legale og illegale rusmidler, hvor en rusmiddelkultur og vaner grundlægges. Indsatsen skal være fokuseret omkring forebyggelse. de erhvervsaktive, hvor et misbrug påvirker den psykiske og somatiske tilstand. Der skal sikres fastholdelse på arbejdspladsen og være fokus på familien. børnefamilier, som er ramt af misbrugsproblemer. Der skal være fokus på familiens relationer og de problemer, som misbruget medfører. de pensionerede, hvor misbrugsproblemer kan være udløst af en social begivenhed, og hvor de fysiske eller psykiske helbredsmæssige konsekvenser af et misbrug kan medføre et behov for pleje- og/eller boligtilbud. 03. overordnede mål for indsatsen (Bek, 2, stk.1, nr. 3) Målene for arbejdet med forebyggelse og behandling af misbrug baserer sig på følgende grundlæggende værdier, jf. kommunens Misbrugspolitik: Gladsaxe Kommune arbejder aktivt på at forebygge misbrug blandt kommunens borgere Misbrug medfører både menneskelige omkostninger for misbrugeren og dennes pårørende og store samfundsmæssige omkostninger. En væsentlig del af de sociale udgifter i kommunen kan således direkte eller indirekte henføres til misbrugsrelaterede problemer. Forebyggelse skal medvirke til at begrænse de personlige omkostninger, som et misbrug medfører socialt, økonomisk og helbredsmæssigt, og de omkostninger et misbrug påfører misbrugerens omgivelser. Forebyggelse skal samtidig medvirke til at begrænse de økonomiske konsekvenser, som misbrug medfører for kommunen, bl.a. i form af udbetaling af kontanthjælp, sygedagpenge, pension, anbringelser uden for hjemmet, behandling og indlæggelser som følge af misbrug. Det kræver fokus på aktivt opsøgende arbejde i borgernes nærmiljø. J. nr P22 5

6 Gladsaxe Kommune yder en tidlig, hurtig og helhedsorienteret indsats overfor misbrugere i kommunen Misbrugere er ofte svære at fastholde i motivationen til at tage fat i misbrugsproblemet. Deres liv er præget af kortsigtede løsninger, så de opgiver ofte, hvis løsningen har for lange udsigter. En hurtig indsats skal være med til at gribe motivationen, lige når den er der, og en tidlig indsats skal være med til at forebygge, at belastningsgraden personligt, fysisk og socialt ikke når at blive for stor. Det er samtidig vigtigt, at indsatsen tager højde for de øvrige aspekter, som ud over misbruget påvirker borgerens liv, og som derved kan have indflydelse på motivationen og borgerens muligheder for at komme ud af misbruget. Den helhedsorienterede indsats skal medvirke til at skabe den nødvendige ro for borgeren til at komme ud af misbruget. Det kræver tæt internt samarbejde i kommunen og et tæt samarbejde med eksterne samarbejdspartnere om en helhedsplan for den enkelte borger. Gladsaxe Kommunes borgere får hjælp, uanset hvor de henvender sig i kommunen Det kræver ofte stor overvindelse for misbrugere at søge om hjælp til at komme ud af misbruget. De fleste misbrugere har ikke overskud til selv at finde ud af, hvor de kan få den rette hjælp, og de kan hurtigt miste motivationen til at tage fat i misbrugsproblemet ved at blive sendt rundt i systemet. Kommunens ansatte skal derfor medvirke til at fastholde borgere, der henvender sig med misbrugsproblemer, i motivationen til at komme ud af misbruget og skal i nødvendigt omfang tage borgeren i hånden og sikre, at vedkommende får den rette hjælp. Gladsaxe Kommunes behandlingstilbud skal understøtte borgerens reintegration Det er vigtigt for behandlingens effekt på længere sigt, at kommunens behandlingstilbud ikke fokuserer på behandlingen isoleret, men at opmærksomheden også er på at understøtte misbrugerne i at etablere et godt liv uden misbrug. Kommunen skal derfor etablere og/eller benytte behandlingstilbud, som så vidt muligt er tæt på nærmiljøet, og hvor behandlingen med udgangspunkt i misbrugernes egne løsningsforslag har fokus på fastholdelse af eget personligt liv og reintegration i sociale, familie- og samfundsmæssige tilhørsforhold. I behandlingen for stofmisbrug benytter Gladsaxe Kommune primært KABS tilbud. KABS tilbyder rådgivning om misbrugsstoffer, afhængighed og stofmisbrug samt behandlingsmuligheder. KABS tilbyder behandling for alle former for stofmisbrug gennem en helhedsorienteret indsats, der integrerer psykosocial og medicinsk behandling. Behandlingen er tilrettelagt ud fra princip om at søge at iværksætte den mindst indgribende foranstaltning. Behandlingen er hermed først og fremmest af ambulant karakter. Ydelserne i behandlingsindsatsen omfatter: Rådgivning af stofbrugere og pårørende samt til institutioner og myndigheder. Rådgivningen gives på de forskellige afdelinger af KABS Ambulant social behandling J. nr P22 6

7 har forskellig intensitet (herunder lejlighedsvis i form af dagbehandling) og varetages primært af tre regionale afdelinger i henholdsvis Gentofte, Glostrup og Hvidovre kommune. Er typisk integreret med den lægelige behandling (se nedenfor) Familiebehandling via FamilieVinklen er et specialiseret tilbud rettet mod gravide stofmisbrugere og familier med misbrugsproblemer. Behandlingen kan pågå selvstændigt og som et tværgående supplement i en anden afdelings behandling Misbrugspsykiatrisk behandling af borgere med psykisk sygdom og et svært misbrug af heroin varetages af ambulatoriet for psykisk syge stofmisbrugere (KASA) i Glostrup Behandling af børn og unge op til 25 år som varetages af Rusnavigatørerne, beliggende i Tårnby Kommune Behandling i det udkørende team (DUT) behandlingen retter sig mod borgere med et misbrug af stoffer og som skal behandles i hjemmet eller på botilbud som følge af deres adfærd, handicaps eller sygdom Døgnbehandling finder sted uden for KABS på private behandlingstilbud. Behandlingstilbudet er rettet mod borgere, der ikke kan profitere af en ambulant behandling. KABS tilbyder ikke døgnbehandling, men kan indstille til kommunerne, at en bruger kommer i døgnbehandling. Det er kommunerne, der træffer afgørelse herom. Særligt for gravide stofmisbrugere gælder det, at de fra 1. juli 2007 kan få kontrakt på et døgnbehandlingsforløb. Kontrakten giver mulighed for tvangstilbageholdelse i behandlingsforløbet, hvis det vurderes at være til skade for den gravide eller det ufødte barn, at den gravide forlader behandlingen i utide. Tilsyn og opfølgning med døgnbehandling retter sig mod borgere med særlige behandlingsbehov der af kommunerne er visiteret til døgnbehandling De lægelige behandlingstilbud omhandler: Lægelig behandling med substitutionsbehandling som retter sig mod borgere med et misbrug af opioider, og hvor medicinsk substitutionsbehandling med fordel kan iværksættes. Den lægelige behandling med substitutionsbehandling varetages af de regionale afdelinger, KASA, Socialmedicinsk klinik samt DUT. Hvor forholdende taler herfor, kan substitutionsbehandlingen delegeres til en praktiserende læge J. nr P22 7

8 Lægelig behandling uden substitutionsbehandling, som retter sig mod borgere med et misbrug af stoffer, hvor det vurderes, at lægelig behandling retter sig mod somatisk og psykiatrisk behandling, og hvor der ikke anvendes medicinsk substitutionsbehandling Supplerende oplysninger findes på hjemmesiden samt eventuelt på Organisatorisk struktur i forhold til behandlingstilbud (Bek, 2, stk. 1, nr. 4) Gladsaxe Kommune har myndighed og visitationsret til al misbrugsbehandling. Udøvelsen af myndigheden er placeret i Social- og Sundhedsforvaltningen ved Sundhedsafdelingen, der samarbejder med KABS i forhold til den konkrete opgaveløsning. KABS er en institution under Glostrup Kommune. Driftsansvaret for KABS er placeret i Social- og Sundhedsforvaltningen ved afdelingen for Social Service. Jf. rammeaftale for Region Hovedstaden varetager KABS rådgivning og stofmisbrugsbehandling for kommunerne i den sydlige del af Region Hovedstaden, og dermed for Gladsaxe Kommune. Gladsaxe Kommune Sundhedsafdelingen KABS Centerledelse KABS Socialmedicinsk Klinik KABS Gentofte Afdeling KABS FamilieVinklen KABS Glostrup Afdeling KABS KASA KABS Hvidovre Afdeling KABS Rusnavigatørerne KABS Udkørende Team KABS Puljefinansierede projekter Tilbud i KABS visiteret af Gladsaxe Kommune J. nr P22 8

9 KABS Centerledelse KABS ledes af en centerledelse bestående af en centerchef, en administrationschef, en behandlingschef og en udviklingschef. Centerledelsens opgaver omhandler dels strategisk ledelse, økonomistyring, personale, uddannelse, udvikling og implementering af nye behandlingstiltag og kompetencer, udvikling af klientregistrerings- og journalsystemet KLABS, den ledelsesmæssige snitflade til kommunerne samt bogholderi og personaleadministration mv. KABS Gentofte, Hvidovre og Glostrup afdelinger KABS har tre regionale afdelinger i hhv. Glostrup Kommune, Gentofte Kommune og Hvidovre Kommune, som varetager behandlingen af indskrevne borgere fra de omkringliggende kommuner. De regionale afdelingers overordnede opgaver omfatter udredning, visitationsoplæg og behandling. Målgruppen er personer over 18 år med bopæl i kommunerne nær afdelingen. Behandling varetages af tværfaglige teams, som består af socialrådgivere, pædagoger, psykologer og sygeplejersker samt læger fra Socialmedicinsk Klinik. De regionale afdelinger ledes af en afdelingsleder og en afdelingssouschef. KABS Rusnavigatørerne Rusnavigatørerne er placeret i Tårnby og behandler børn og unge op til 25 år med misbrug eller afhængighed af f.eks. hash og amfetamin, kokain, ecstasy eventuelt sammen med alkohol. Unge med afhængighed af opioider (fx heroin) behandles på de regionale afdelinger. Behandlingen omfatter som på de regionale afdelinger udredning, visitationsoplæg og behandling. Rusnavigatørernes personale består af pædagoger, socialrådgivere, sygeplejerske, psykolog samt en fast tilknyttet børne- og unge psykiater. Afdelingen ledes af en afdelingsleder samt afdelingssouschef. Rusnavigatørerne har tegnet kontrakt med VISO som leverandør af udredning og specialrådgivning vedrørende børn og unge med stofmisbrug og psykisk sygdom. KABS KASA Specialambulatoriet KASA tilbyder psykiatrisk diagnostik og behandling for borgere med dobbeltdiagnoser (sindslidende stofbrugere). Målgruppen for specialambulatoriet er karakteriseret ved både at have problemer med brug af illegale rusmidler og lide af alvorlige sindslidelser som skizofreni eller alvorlige personlighedsforstyrrelser. Borgerne indskrives på KASA efter kommunal visitation og typisk som følge af indstilling herom fra de øvrige tilbud på stofmisbrugsområdet, behandlingspsykiatrien eller distrikts- og socialpsykiatrien. Personalet består af psykiatrisygeplejersker, socialrådgivere, pædagoger og SOSUassistenter samt psykolog. Afdelingen har fast tilknyttet psykiater. Afdelingen ledes af en afdelingsleder samt en afdelingssouschef. KASA har tegnet kontrakt med VISO som leverandør af udredning og specialrådgivning i sager om psykisk syge stofmisbrugere. J. nr P22 9

10 KABS Socialmedicinsk Klinik (SMK) og Det Udkørende Team (DUT) SMK er organisatorisk base for lægerne i KABS, men væsentlig del af den sundhedsfaglige opgavevaretagelse finder dog sted på de øvrige afdelinger af KABS. Klinikken er også base for DUT, som behandler brugere, der ikke kan rummes i de øvrige afdelinger, fx pga. af sygdom, adfærd eller særlige handicaps. Endvidere fører SMK tilsyn med de borgere, som før kommunalreformen blev uddelegeret til praktiserende læger. Personalet på Socialmedicinsk Klinik omfatter afdelingslæger, lægekonsulenter, pædagoger, socialrådgiver og sygeplejersker. Klinikken ledes af en afdelingsleder og en afdelingssouschef. Centerchefen er klinikkens overlæge. FamilieVinklen FamilieVinklen yder støtte og vejledning omkring forældreskab, familieliv og graviditet til stofmisbrugere med børn og gravide stofmisbrugere. Det er et supplerende tilbud til borgere i de regionale afdelinger og har til huse i den regionale afdeling i Hvidovre. Personalet består af to psykologer, en socialrådgiver samt en videnskoordinator. FamilieVinklen har endvidere tegnet kontrakt med VISO som leverandør af udredning og specialrådgivning for gravide stofmisbrugere og familier med misbrugsproblemer. De konkrete behandlingstilbud er beskrevet detaljeret i bilag Visitationsproceduren For borgere i Gladsaxe Kommune med behov for hjælp, er der er to veje til at komme i stofmisbrugsbehandling. Enten ved at henvende sig direkte til KABS - eller ved at henvende sig til kommunen, uafhængig af hvilken slags stofmisbrug, der er tale om. Gladsaxe Kommunes misbrugsteam yder rådgivning og vejledning, uden at man behøver at oplyse navn og adresse. Hvis man skal starte en egentlig behandling, kan man ikke være anonym. Man kan henvende sig på eget initiativ eller efter henvisning fra egen læge, sagsbehandler, eller andre. Der opfordres til, at man ringer og aftaler tid for en personlig samtale. Gladsaxe Kommunes misbrugsteam træffes i Rådhusets åbnings- og telefontider. Det anbefales ved behov for personlig samtale at ringe og aftale en tid på enten telefonnummer eller mobiltelefonnummer Åbningstider Telefontider mandag fredag mandag fredag Ønsker man at søge behandling for et stofmisbrug kan man også rette direkte henvendelse til KABS, der tilbyder at udrede behandlingsbehovet: KABS Gentofte afdeling Callisensvej Hellerup Tlf.: Fax: kabs.gentofte@glostrup.dk J. nr P22 10

11 Ved henvendelse direkte til KABS, skal KABS efter aftale med borgeren indhente et tilsagn fra kommunen om at kunne udrede behandlingsbehovet og eventuelt samtidig kunne gå i gang med en indledende medicinsk behandling. Tilsagnet opnås som regel hurtigt fra dag til dag. Hvis borgeren henvender sig til kommunen, vil man efter aftale med borgeren anmode KABS om at udarbejde et behandlingsforslag og eventuelt indlede den medicinske behandling. Forløbet i KABS etableres som regel hurtigt fra dag til dag. Kommunalt udredningstilsagn 1. henvendelse Visitationsoplæg til kommunen Kommunal visitationsbeslutning Dag 1 Dag 1 eller 2 Dag 7 Dag 14 Start af udredning og foreløbig behandling jf. udredningstilsagn Start af behandling jf. visitationsbeslutning Visitationsproceduren ovenfor omfatter tre vigtige elementer, som er beskrevet herunder, og som beskriver ansvarsområderne mellem KABS og kommunen i den indledende behandling. Udredningsfasen Uanset om en borger henvender sig direkte til KABS, eller ønsket om behandling fremsættes over for kommunen, er det i langt de fleste tilfælde en hurtig og ukompliceret ekspedition at etablere udredningen i KABS (yderligere information om igangsætningen af udredningen i foregående afsnit 4.1). I udredningsfasen, foretager KABS en udredning af misbrugets omfang, en afdækning af behandlingsbehov og motivation, en rådgivning om behandlingsmuligheder, en eventuel iværksættelse af et foreløbigt behandlingstilbud samt en udarbejdelse af en visitationsindstilling (plan for indsatsen med de ydelser, som udgør behandling). Behandlingsopstart Udredningsfasen og fremsendelse af indstilling til behandling sker inden for en tidsramme, der gør, at behandlingen kan påbegyndes indenfor 14 dage fra første henvendelse, således at den lovbestemte behandlingsgaranti overholdes. Den første visitationsafgørelse vil være på tre (evt. seks) måneder. Afgørelsen meddeles skriftligt til den pågældende borger og KABS således, at borgeren starter i behandling i KABS (ved anvendelse af frit valg evt. i andet tilbud) inden for 14 dage fra første henvendelse. Som udgangspunkt starter og slutter al behandling som ambulant behandling. Se i øvrigt afsnit om behandlingstilbud. Senest efter tre måneder sender KABS en status for behandlingen til kommunen. Den kommunale sagsbehandler inddrages mhp. at koordinere indsatsen J. nr P22 11

12 og skabe fælles forståelse for oplæg til en eventuel forlængelse af behandlingen (re-visitation). Forlængelse af behandlingen (re-visitation) Senest 14 dage før udløb af behandlingsbevilling fremsender KABS et revisitationsoplæg til beslutning i kommunens visitationsudvalg, som tager stilling til oplægget og meddeler afgørelsen til borger med kopi til KABS. 06. Behandlingsgaranti & ventetider (Bek, 2 stk. 1. nr.5 og 6) Folketinget har med virkning fra 1. januar 2003 vedtaget en behandlingsgaranti for behandling af stofmisbrug. I Lov om social service 101, stk. 2, er der fastsat en behandlingsgaranti på 14 dage. Det betyder, at der højst må gå 14 dage fra borgeren har henvendt sig med henblik på at komme i behandling, til behandlingen er sat i gang. Gladsaxe kommune opfylder behandlingsgarantien, og der vil normalt ikke være ventetid på behandling via KABS. 07. Frit institutionsvalg (Bek, 2 stk. nr. 7) Mulighed for frit valg er bestemt i Servicelovens 101, stk. 3: En person, der er visiteret til behandling, kan vælge at blive behandlet i et andet offentligt behandlingstilbud eller godkendt privat behandlingstilbud af tilsvarende karakter som det, der er visiteret til efter stk. 1. Folketinget har med virkning fra 1. januar 2003 vedtaget, at stofmisbrugere frit kan vælge hvilken institution, de ønsker at modtage behandling i. Der er dog visse begrænsninger. Man kan kun vælge blandt andre offentlige institutioner eller godkendte, private institutioner. Desuden kan man kun vælge en institution, som tilbyder behandling af samme karakter som den, man oprindeligt er blevet tilbudt. Det er en forudsætning, at den institution, som vælges, har plads og ønsker at modtage den pågældende. Behandlingsgarantien, dvs. reglen om, at behandlingen skal iværksættes senest 14 dage efter henvendelsen, kan fraviges, hvis brugeren vælger at blive behandlet et andet sted end det oprindeligt tilbudte. I helt særlige tilfælde bortfalder retten til frit institutionsvalg. Der tænkes specielt på psykisk syge personer, som ikke er i stand til at overskue konsekvenserne af deres eget valg. 08. Målsætning for udarbejdelse, koordinering og opfølgning på handleplaner (Bek, 2, stk. 1 nr. 8) Den kommunale handleplan I henhold til serviceloven ( 141, stk.2) tilbyder kommunen at udarbejde en handleplan til personer med alvorlige sociale problemer, der ikke eller kun med betydelig støtte kan opholde sig i egen bolig, eller som i øvrigt har behov for betydelig støtte for at forbedre de personlige udviklingsmuligheder. J. nr P22 12

13 Behandlingsplaner i KABS Ved behandling i KABS udarbejdes en behandlingsplan i tæt samarbejde med borgeren, som efter behov og omstændigheder kan være en del af den sociale handleplan. Behandlingsplanen er en rettesnor for indsatsen og beskriver kortog langsigtede mål samt metoder, opgavefordeling og tidsplan. De kortsigtede mål er de mål, der er vigtigst for borgeren i de nærmeste tre til seks måneder. De langsigtede mål rummer borgerens ønsker på længere sigt. Behandlingsplanen rummer en evaluering af den forrige behandlingsplan, en plan for udeblivelser samt en evalueringsdel af udarbejdelsen af den nye behandlingsplan Behandlingsplanerne er rettesnoren i behandlingen. Med udgangspunkt i behandlingsplanen følger brugerens kontaktperson løbende op på den tværfaglige behandlingsindsats. Efter 3 måneder sendes der en status på behandlingen til kommunerne med tilbud om at drøfte brugerens behandling på et samarbejdsmøde. Forud for fornyelse af en behandlingsplan evalueres den seneste (gældende) behandlingsplan, og der udarbejdes et nyt oplæg og en indstilling til den kommende behandlingsplan til kommunen. Gladsaxe Kommunes samarbejdspartnere, i dette tilfælde KABS, skal betjene sig af behandlingsplaner som et aktivt redskab i de enkelte behandlingsforløb. Formålet med behandlingsplanerne er at skabe klarhed om mål, midler og ansvarsfordeling samt at medvirke til at fastholde brugeren i behandlingskontakten. Misbrugsteamet koordinerer og kvalitetssikrer behandlingsplaner og sociale handleplaner i forhold til såvel eksterne samarbejdspartnere som internt mellem kommunens afdelinger og forvaltninger. Behandlingsplanerne udarbejdes og revideres med mellemrum: 1. Ved henvendelse om behandling udarbejdes en foreløbig behandlingsplan indenfor 14 dage. Den foreløbige behandlingsplan angiver retningslinjerne for behandling og den videre udredning for de næste tre måneder. 2. Herefter revideres behandlingsplanen mindst hver 6. måned. 09. Hvordan brugerinddragelsen sikres (Bek, 2 stk. 1 nr. 9) Brugerinddragelse i udformningen af behandlingsplanen Brugerinddragelse er et vigtigt element i KABS behandlingen. Det kommer til udtryk ved, at borgeren inddrages i tilrettelæggelsen af egen behandling gennem udarbejdelsen af behandlingsplaner. Borgerne søges endvidere inddraget på afdelingerne og på tværs af organisationen. Der findes brugermøder, brugerråd og brugerkonferencer. Brugermøder Brugermødet i den lokale afdeling søges afholdt hver 14. dag, og alle (brugere og medarbejdere) har mulighed for at deltage. Mødet er struktureret efter en dagsorden med indlæg fra både brugere og personale, der udsendes ugen før mødets afholdelse, og her kan alle spørgsmål vedrørende behandlingen og forhold på afdelingen tages op med undtagelse af personsager. Repræsentanter til det lokale brugerråd vælges endvidere på brugermødet. Brugerråd Brugerrådet består af brugere, der vælges på et brugermøde. Rådet har høringsret i spørgsmål vedrørende tilrettelæggelse af behandlingen på afdelingen, dog undtaget personsager, og har ansvaret for at udarbejde forslag til en dags- J. nr P22 13

14 orden for brugermødet. Desuden har brugerrådet mulighed for at mødes med personale og ledelse hver 14. dag. Brugerkonferencer Brugerkonferencer afholdes en gang årligt for den lokale afdelings brugere. Indholdet af brugerkonferencens program planlægges i samarbejde mellem brugere og personale og rummer en status i form af et tilbageblik samt ønsker om nye tiltag i den nærmeste fremtid. Konferencen kan inddrage eksterne oplægsholdere efter ønske fra brugere og/eller personale. Beslutningsproces I Gladsaxe Kommune har Sundhedsafdelingen nedsat et visitationsudvalg, der er beslutningsmyndighed til anden behandling end ambulant dagbehandling i KABS. Dette udvalg er sammensat af sundhedschefen, misbrugskonsulenten, fagspecialist på misbrugsområdet og ad hoc kommunal sagsbehandler og kontaktperson fra KABS. Borgeren vil, inden udvalget træffer afgørelse om bevilling eller afslag, blive tilbudt at møde for udvalget og udtale sig. 10. Regler for betaling af kost og logi mv. (BEK, 2, stk. 1 nr. 10) Borgeren betaler selv for kost og logi under døgnbehandling og skal betale direkte til opholdsstedet. Betalingsforpligtelsen omfatter kun udgifter til kost og logi under opholdet og ikke behandlingsudgifterne. Betalingen sker fra første dag og er fastsat ud fra, at borgeren ikke kan fravælge et eller flere måltider under opholdet. Prisen for kost og logi (i alt ca. 120 kr./dag) ved et ophold fremgår af godkendelsesgrundlaget af det enkelte tilbud. Den konkrete egenbetaling for kost og logi fastsættes dog ud fra en konkret vurdering af hvert enkelt tilfælde, hvorved det sikres, at borgeren har et rimeligt beløb til egne fornødenheder. I enkeltstående tilfælde kan egenbetalingen ske ved, at Gladsaxe Kommune efter aftale med den visiterede borger betaler de respektive beløb. Opholdsbetalingen indarbejdes i en samlet handleplan udarbejdet mellem Gladsaxe Kommune (dvs. kommunal sagsbehandler) og borgeren i fællesskab, således at der er klarhed over forsørgelsesgrundlaget og egenbetalingen fra døgnopholdets begyndelse. Kommunen er ansvarlig for beregning af opholdsbetaling. 11. Information om sagsbehandling og klageadgang (Bek, 2, stk. 1 nr. 11) Gladsaxe Kommune visiterer til behandlingstilbud der bygger på behandlingsprincippet om stepped care, hvor behandlingen tager udgangspunkt i mindst mulig indgriben med mulighed for efter behov at intensivere behandlingsindsatsen. Indsatsen skal være helhedspræget, tage hensyn til hver enkelt brugeres specielle forhold og have til hensigt at styrke brugernes ressourcer og fjerne eller reducere belastningerne ved stofmisbruget og den dermed forbundne livsstil. Gladsaxe Kommune og de respektive samarbejdspartnere skal betjene sig af et journalsystem, som opfylder de formelle krav til offentlige institutioners journalføring, og som desuden kan tjene til dokumentation af det udførte behandlingsarbejde med hensyn til målsætninger, metoder og resultater. Endvidere skal journalerne kunne danne udgangspunkt for supervision, personaletræning og forskning. Brugerne skal have fuld adgang til at læse egen journal og skal informeres om dette. J. nr P22 14

15 En borger kan klage over den behandling, som han eller hun modtager såvel som have mulighed for at klage over afslag på behandling. Det er kun den person, som en afgørelse vedrører, der kan klage. Klagefrister Klager over afgørelser skal altid indgives senest 4 uger efter, at afgørelsen blev truffet. En klage kan fremsættes skriftligt som mundtligt til den instans, der har truffet afgørelsen, dvs. Gladsaxe Kommune. Klager over behandling kan senest indgives 5 år efter, at behandlingen har fundet sted. Derudover kan der højst gå 2 år efter, at en borger er blevet opmærksom på en evt. fejlbehandling uanset, at det er inden for den 5-årige ramme. Som led i sagsbehandlingen af en klage skal der indhentes udsagn fra det tilbud/den part, klagen omhandler. Herved må en klager i udgangspunktet være indstillet på, at den, der klages over, bliver gjort bekendt med klagens indhold. Når en borger får medhold i sin klage, tilpasses behandlingen naturligvis i det nødvendige omfang hertil. Ifølge Retssikkerhedsloven (jf. 8 og 66) skal Gladsaxe Kommune inden 4 uger efter modtagelsen af klagen have genvurderet klagen. Afvises klagen, videresender kommunen den til klageinstansen (eksempelvis Det Sociale Nævn) med begrundelse for afgørelsen og bilag. Hvis man har klager over den sociale side af behandlingen, skal man henvende sig til: Sundhedsafdelingen, Rådhuset 2860 Søborg Klage over ikke at få tilbud om behandling inden for højst 14 dage I tilfælde af at et tilbud ikke er blevet iværksat senest 14 dage efter henvendelse, har borgeren mulighed for at klage. I tilfælde af at klagen bliver afvist, sendes den til behandling i Det Sociale Nævn. Klage over visitationsafgørelse Ved uenighed i visitationsafgørelser og/eller den måde, en sag er behandlet på, skal klagen indgives til revurdering i Gladsaxe Kommunes Visitationsudvalg indenfor 4 uger, efter afgørelsen blev truffet. Fastholder Visitationsudvalget afgørelsen, fremsendes klagen til Det Sociale Nævn vedlagt relevante sagsakter til belysning af sagen. Kopi af brevet sendes samtidig til klageren. Klage over sagsbehandling Føler en borger, at vedkommende bliver mødt og behandlet på en ringeagtende måde med urimelige regler eller ikke får den nødvendige information om regler og tilbud, kan borgeren klage til borgmesteren eller Kommunalbestyrelsen i Gladsaxe Kommune. Ønsker en borger at klage over både en afgørelse og dårlig sagsbehandling, sendes klagen til Det Sociale Nævn, som tager stilling til begge dele. J. nr P22 15

16 Klage over serviceniveauet Ønsker en borger at klage over det generelle serviceniveau, dvs. de ydelser og tilbud, kommunen stiller til rådighed på stofmisbrugsområdet, sendes klagen til Det Sociale Udvalg i Gladsaxe Kommune. Klage over den lægelige behandling Ved klager over sundhedsfaglige afgørelser, herunder dosisstørrelse, medicinsk behandling og udlevering af medicin skal klagen sendes til KABS. Her genvurderes klagen ved Socialmedicinsk Klinik. Fastholder afdelingslederen eller overlægen afgørelsen, skal klagen indgives til Patientklagenævnet, som efterfølgende vil behandle klagen. Embedslægeinstitutionen bistår Patientklagenævnet i behandlingen af klager over den lægelige behandling. En klage over sundhedsfaglige afgørelser kan også adresseres direkte til Patientklagenævnet eller Embedslægen. Sundhedsvæsenets Patientklagenævn Frederiksborggade København K Telefon: pkn@pkn.dk Patientklagenævnets klagefrist er 2 år. 12. Personaleforhold (Bek, 2, stk.1, nr.12) Visiterende myndighed Gladsaxe Kommune vil rekruttere medarbejdere, som kan bidrage til opfyldelse af kommunens overordnede målsætninger. Skiftende arbejdsopgaver, øget mobilitet mellem forskellige arbejdssteder og nye måder at tænke opgaveløsning på vil være en naturlig del af arbejdslivet i Gladsaxe Kommune. Den gode medarbejder er fagligt kvalificeret og har derudover generelle kvalifikationer som: 1. engagement/motivation 2. stabilitet og rettidig omhu i arbejdsindsats 3. vilje og evne til at arbejde i teams eller sammen med medarbejdere på andre arbejdspladser i eller uden for kommunen 4. vilje og evne til selvstændigt at søge og anvende ny viden/nye metoder 5. evner nytænkning på eget initiativ 6. har fokus på ressourcer frem for barrierer 7. vilje til mobilitet mellem forskellige funktioner 8. respekt for trufne beslutninger og fastsatte mål 9. sociale kompetencer/kommunikative evner 10. skal kunne indgå i faglige netværk og faglig supervision Det er arbejdsopgaverne, der bestemmer, hvordan de forskellige kvalifikationer vægtes i forskellige stillinger. Personalepolitikken skal afspejle den decentraliserede ansvars- og opgavefordeling, som betyder, at de ansatte føler sig mere knyttede til den daglige arbejdsplads end til kommunen som helhed. Personalepolitikken skal derfor på den ene side give plads til lokalt fastlagte værdigrundlag og på den anden side J. nr P22 16

17 bidrage til at skabe en fælles kultur, som binder alle kommunens ansatte sammen. Medarbejdernes medbestemmelse og medindflydelse på arbejdstilrettelæggelse og arbejdsforhold prioriteres højt i Gladsaxe Kommune. Arbejdet varetages formelt i kommunens MED-organisation. Spillereglerne er aftalt i lokalaftale, der senest er revideret i august 2004 MED-aftalen. Det er i MED-aftalen, at reglerne for valg af tillids- og sikkerhedsrepræsentanter og for afholdelse af møder mv. er fastlagt. Udførende organisation KABS personale bestod i 2007 af følgende faggrupper opgjort i årsværk: Stillingsbetegnelse Antal årsværk Centerchef 1 Administrationschef 1 Behandlingschef 1 Udviklingschef 1 Afdelingsledere 6 Afdelingssouschefer 6 Akademikere og konsulenter 5 Forskningsmedarbejder 1 Sekretærer 11 Psykologer 5 Læger og psykiatriske lægekonsulenter 6 Sygeplejersker 11 Pædagoger 19 Pædagogstuderende 3 Ergoterapeut 1 Socialrådgivere 24 SOSU-assistenter 5 Specialarbejdere 2 I alt 99 Arbejdet med stofbrugere stiller en række væsentlige krav til viden om dels stofbrugets egenart, dels de komplekse psykologiske, helbreds- og samfundsmæssige forhold, som knytter sig til stofbruget. J. nr P22 17

18 De behandlende faggrupper omfatter læger (speciallæger i almen medicin), sygeplejersker (nogle med specialuddannelse i psykiatri), pædagoger, socialrådgivere, psykologer, SOSU-assistenter, DAC ere (kort misbrugsuddannelse) samt psykiatrisk speciallægekonsulent. Flere medarbejdere har tillige en terapeutisk efteruddannelse eller en pædagogisk diplomuddannelse. Medarbejderne uddannes kontinuerligt gennem tværfaglige eller fagspecifikke fora: 1. Nye medarbejdere gennemgår et introduktionskursus 2. Øvrige medarbejdere kvalificeres løbende gennem brush-up kurser, temadage, behandlingsorienterede kurser i fx kognitiv adfærdsterapi eller tilbagefaldsforebyggende behandling. For at sikre den nødvendige udvikling og vedligeholdelse af personalets kvalifikationer har KABS oparbejdet et videreuddannelsesforløb, der kan sikre den faglige ekspertise i en tværfagligt sammensat personalegruppe. Udover uddannelseskurser modtager medarbejdere med behandlingsansvar løbende sagssupervision. Den enkelte medarbejders behov for uddannelse og træning drøftes tillige gennem årlige MUS-samtaler (personaleudviklingssamtaler) med den nærmeste leder. 13. Monitorering af indsatsen (Bek, 2, stk. 1 nr.13) Dokumentation af behandlingsindsatsen og dennes resultater er en forudsætning for forsat kvalitetsudvikling af behandlingen og en hensigtsmæssig ressourcefordeling. For at sikre grundlaget for dokumentation og kvalitetssikring er der etableret et elektronisk klientregistrerings- og journaliseringssystem hos KABS. Systemet indeholder data vedr. den enkelte borger og dennes behandling, og gennem forskellige udtræk monitoreres behandlingsindsatsen løbende. KABS indberetter desuden til Sundhedsstyrelsens register over stofmisbrugere i behandling (SIB), til Danmark statistik (ressourceopgørelser), til Styrelsen for Social Service (VBGS) og andre instanser. Alle registreringer af behandlingsindsatsen og borgerne og dokumentationen heraf er omfattet af bestemmelserne i Persondataloven. Gladsaxe Kommune skal på baggrund af data fra KABS arbejde for en systematisk vidensopsamling og evaluering af effekten af de brugerrettede aktiviteter. Gladsaxe kommune skal løbende evaluere og justere indsatsen på området, for derved at sikre optimal udnyttelse af de til formålet afsatte midler samt for at sikre, at kommunens erklærede politik på området følges. J. nr P22 18