Indholdsfortegnelse. For spørgsmål til analysen eller hjælp til udvikling kontakt;

Transkript

1 1

2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 3 1.1Borgerundersøgelsen Kategorier og begreber Fejlkilder Erfaringer 5 2. Fritidsinteresser for borgere i Tønder Kommune Borgernes oplevelse af foreningslivet Frivilligt arbejde for borgere i Tønder Kommune Hvad siger de ikke-frivillige? Medlemsskaber i foreninger i Tønder Kommune Folkeoplysende foreninger Idrætsforeninger Uniformerede korps Politiske, religiøse og øvrige foreninger Fysisk aktivitet Social arv Efterspørgslen Ønsker til foreningslivet Efterspurgte fritidsaktiviteter Perspektivering 42 For spørgsmål til analysen eller hjælp til udvikling kontakt; Kultur & Fritidsafdelingen. Ronni Rix Back, Foreningskonsulent Tlf: / Mail: rrb1@toender.dk 2

3 1. Indledning Denne analyse præsenterer de første tal af borgernes deltagelse i og oplevelse af foreningslivet i Tønder Kommune i forhold til frivillighed og medlemskab. Analysen er udarbejdet af Kultur & Fritid i forbindelse med Projekt Foreningsudvikling. Analysen forsøger at give en række svar på spørgsmål, som kan stilles om foreningsliv. Det forsøges samtidigt at fremstille potentialer og komme med løsningsmuligheder på potentialerne, som findes for foreningerne i Tønder Kommune. Analysens kildemateriale er primært Kultur & Fritids egen borgerundersøgelse, som blev udført i 2016 og 2017, samt egne medlemsstatistikker i Kultur & Fritid. De diagrammer som bliver vist i analysen er hovedsagligt på baggrund af borgerundersøgelsen. Enkelte diagrammer er fra en undersøgelse Kultur & Fritid lavede blandt børn, unge og forældre i Løgumkloster skoledistrikt i Derfor er diagrammer og statistikker i analysen udelukkende baseret på Tønder Kommunes borgere. Nogle af tallene sammenlignes med nationale tal. Dermed kan det ses om Tønder Kommunes borgere skiller sig ud fra resten af Danmark, når det kommer til foreningsaktivitet og frivillighed. Er der nogen lokale udfordringer? Hvad består de i så fald af og hvor i kommunen? Er der forskel på de store byer i kommunen og de mindre lokalsamfund? 1.1 Borgerundersøgelsen Undersøgelsen blev lavet som spørgeskema og udført i SurveyXact. Undersøgelsen blev udført i tre faser primo februar 2016, ultimo november 2016, ultimo januar Syddansk Universitet var involveret i undersøgelsens tredje fase, hvor en kandidatstuderende havde fem spørgsmål med i spørgeskemaet. De fem spørgsmål drejede sig om fysisk aktivitet uden for foreningerne, uddannelsesniveau, og afstand til faciliteter. Undersøgelsen blev sendt ud via Digital Post, i et personligt brev til hver respondent med et link til undersøgelsen. Ved at gøre det på denne måde kunne der sikres fuld anonymitet for respondenterne. Undersøgelsen blev sendt ud én gang til hver af respondenterne uden efterfølgende rykkere. Respondenterne havde ti dage til at svare på undersøgelsen. Den samlede population i Tønder Kommune er ca Vi har sendt undersøgelsen ud til borgere i aldersgruppen år, hvilket er ca mulige respondenter. Alderen år er valgt fordi de kan modtage digital post. Mange ældre borgere i TK, er ikke tilmeldt digital post. Derfor sendte vi ud til borgere under 80 år for at reducere sandsynligheden for fjernprint. Vi har tilfældigt udvalgt borgere. Respondenterne er inddelt i aldersgrupperne; år, år, år, år, år, år. Der er sendt brev ud til det samme antal respondenter i hver aldersgruppe, da der blev tilstræbt ca. lige mange svar fra de årige som de årige der ellers er en større befolkningsgruppe. 3

4 Respondenterne er bosiddende indenfor byskiltene. Respondenterne kommer fra alle typer af lokalsamfund i Tønder Kommune og giver derfor en alsidighed i respondentsammensætningen og har forskellige fritidsmuligheder. I alt har 2054 borgere svaret på mindst ét spørgsmål. Vi har fået 1671 gennemførte svar og 383 nogle svar. Det er udelukkende de gennemførte svar, som bliver brugt i denne analyse. De gennemførte svar giver en statistisk usikkerhed på 1,3 % til 2,4 % i eksempelvis fritidsinteresser for Tønder Kommunes borgere. Altså en lav usikkerhed, hvor alle svar tæller med. Den statistiske usikkerhed bliver lidt større, når svarene inddeles i kategorier Kategorier og begreber Der bruges kategorier i forhold til køn kvinder og mænd og indenfor alder i grupperne år, år, år, år, år og år. Lokalsamfund inddeles i to kategorier stor by og lille by. De store byer er Løgumkloster, Skærbæk, Toftlund og Tønder. I rapporten bruges en række begreber. Betydningen af de væsentligste begreber forklares her; Begrebet foreningsaktive er respondenter som er medlem af en forening. Begrebet ikke-foreningsaktive er respondenter som ikke er medlem af en forening Begrebet frivillige er respondenter som arbejder frivilligt og ulønnet i en forening. Begrebet ikke-frivillige er respondenter som ikke arbejder frivilligt/ulønnet i en forening. Begrebet aktivitetsmedlemmer er de borgere i Tønder Kommune, som er medlem af en folkeoplysende forening typisk idræt, spejder, teater, politiske eller religiøse foreninger m.fl. Begrebet social arv betyder i denne sammenhæng, at børn overtager viden, holdninger og personlighedstræk fra forældrene gennem opvæksten. Altså om børnene deltager eller ikke deltager i foreningslivet på baggrund af deres forældres valg og reaktionsmønstre Fejlkilder Der er nogle forbehold læseren skal være opmærksom på i analysen. Respondenterne i undersøgelsen er mellem 15 og 79 år og derfor er borgere under 15 år og over 80 år ikke blevet spurgt. Respondenterne er bosat indenfor byskiltene, så borgere der er bosat udenfor byskiltene er ikke med i undersøgelsen. Nogle lokalsamfund har højere besvarelsesandel end andre. Nogle lokalsamfund har en meget lav besvarelsesandel. Det er på trods af at spørgeskemaet er blevet sendt ud til relativt lige mange borgere i hvert lokalsamfund alt efter hvor mange der bor i det enkelte lokalsamfund. Spørgeskemaet blev sendt ud til samme antal respondenter i hver aldersgruppe, men der kom ikke lige mange svar i hver aldersgruppe. I aldersgrupperne år og år er andelen af svar noget lavere end i de øvrige aldersgrupper

5 Der er lidt flere kvinder end mænd som har svaret på spørgeskemaet. Diagram 1.1.2a viser antal svar og den statistiske usikkerhed for hver aldersgruppe og køn. Diagram 1.1.2a Aldersgruppe Antal svar Statistisk usikkerhed år 171 7,2 % år 188 7,1 % år 264 6,0 % år 376 5,1 % år 390 4,5 % år ,4 % Kvinder 893 3,2 % Mænd 777 3,4 % Borgernes uddannelsesniveau har tilsyneladende haft indflydelse på tilbøjeligheden til at svare på spørgeskemaet. I nedenstående diagram 1.1.3a viser befolkningsandelen og respondentandelen i forhold til uddannelse. Der er en overvægt af borgere, som har en videregående uddannelse i forhold til uddannelsesgrupperne grundskole og erhvervsfaglig. Andelen af respondenter med gymnasial uddannelse passer godt med andelen i befolkningen. Diagram 1.1.2b Grundskole Gymnasial Erhvervsfaglig KVU MVU LVU Befolkningsandel 26,1 % 3,8 % 49,3 % 4,1 % 13,2 % 3,5 % Respondentandel 18,7 % 4,5 % 33,7 % 9,6 % 23,7 % 9,9 % Erfaringer Spørgeskemaet blev sendt ud via digital post. Det var en relativ ny og uprøvet metode på daværende tidspunkt, set i forhold til det store antal mulige respondenter, som spørgeskemaet blev 2 Den lave usikkerhed i forhold til antal svar skyldes at mængden af respondenter blev reduceret ved udsendelsen på grund af fjernprint. 3 Kontur Tønder 5

6 sendt til. Der var derfor ikke nogen erfaringer i forhold til hvor mange spørgeskemaet skulle sendes ud til for at få et acceptabelt antal svar. I alt havde borgere mulighed for at svare og der kom 1671 gennemførte svar, hvilket svarer til at 23,2 % af mulige respondenter gennemførte undersøgelsen. Som udgangspunkt var målsætningen ca svar for at få en lav statistisk usikkerhed. Fremadrettet kan spørgeskemaet sendes ud til ca borgere, såfremt at ca. 23,2 % svarer på undersøgelsen. I første fase blev spørgeskemaet sendt ud i to lokalsamfund primo februar Her var der en besvarelsesprocent på 19,6 % i den ene by og 28,7 % i den anden by af den samlede befolkning mellem 15 og 79 år. I anden fase blev spørgeskemaet sendt ud i tre lokalsamfund ultimo november 2016, lige op til hvor borgerne modtager eksempelvis lønseddel i digital post. Her var der besvarelsesprocenter på henholdsvis 13,5 %, 4,7 % og 4,1 % af den samlede befolkning mellem 15 og 79 år. De laveste svarprocenter var i store byer. I tredje fase blev spørgeskemaet sendt ud i 16 lokalsamfund ultimo januar Her fik vi besvarelsesprocenter mellem 15,4 % og 5,7 % af den samlede befolkning mellem år. De laveste svarprocenter var igen i store byer. På baggrund af dette kan det antages, at det ikke har nogen direkte indflydelse på besvarelsesprocenten, hvis spørgeskemaet sendes ud samtidig med, at borgerne modtager vigtige meddelelser på digital post. Det kan dog stadig anbefales, da borgerne i så fald logger ind på digital post én gang, samtidig med borgeren får anden post, som de læser. Især når der ikke sendes rykkere ud for spørgeskemaet. Nogle lokalsamfund har en højere besvarelsesandel end andre. Der er ikke nogen sammenhæng mellem forskellige variabler som kan forklare årsagen. Det må derfor antages at være tilfældigt. Det var usikkert om foreningsaktive og frivillige ville være mere tilbøjelige til at svare på denne type spørgeskema. Der er ikke evidens for at påstå dette efterfølgende, bortset fra variablen uddannelsesniveau. Resultater i undersøgelsen vedrørende foreningsaktivitet stemmer dog overens med andre data, der er til rådighed for Tønder Kommune. På baggrund af metoden, erfaringer og antal gennemførte svar, kan det konstateres at undersøgelsen er relativ repræsentativ for Tønder Kommunes befolkning, med en overvægt af respondenter med kort, mellem, og lang videregående uddannelse repræsenteret i undersøgelsen. På baggrund af dette kan det antages, at resultaterne i forhold til foreningsaktivitet er lidt mere optimistiske end den faktuelle foreningsaktivitet, da et højere uddannelsesniveau har positiv indflydelse på foreningsaktiviteten. 4 4 Clausen, Cathrine Degn(2017): Fysisk aktivitet hos voksne bosiddende i udkantskommunen Tønder 6

7 2. Fritidsinteresser for borgere i Tønder Kommune De fritidsinteresser som har størst tilslutning blandt Tønder Kommunes borgere er idræt, TV & film, Natur & miljø, Bøger, Musik og Frivilligt arbejde. Herudover vises det i diagram 2.1, at Tønder Kommunes borgere har mange forskellige fritidsinteresser og samtidig er der mange borgere indenfor hver kategori af fritidsinteresser. Forskelle i fritidsinteresser begynder at vise sig, når variablerne køn og især alder indsættes. I forhold til de store fritidsinteresser som Idræt, Tv & film, Natur & miljø og Frivilligt arbejde er der ikke de store forskelle mellem kønnene. Nogle af de lidt mindre fritidsinteresser som Museer, Religion og Dyr er der heller ikke de store forskelle mellem køn. I de øvrige fritidsinteresser er der større forskelle mellem køn. De store udsving i fritidsinteresser ses når det kommer til aldersgrupper også indenfor de store fritidsinteresser. Idræt eksempelvis er meget populært op til de ca. 40 år og derefter aftagende. Det samme kan næsten siges med TV & Film. Ud fra diagram 2.3 kan det påstås, at de fleste unge i Tønder Kommune bruger deres fritid på Idræt, TV & Film, Musik og Computerspil. Samtidigt bruger deres forældre fritiden på Idræt, TV & Film, Musik, og Dyr. Borgere over 50 år bruger deres fritid mere bredt på flere forskellige interesser. På diagram 2.4 og 2.5 kommer forskelle mellem aldersgrupperne endnu mere i spil, når variablen køn samtidigt trækkes ind over. Her er eksempelvis Computerspil meget populært blandt unge mænd, men mindre for unge kvinder, som til gengæld går højere op i Bøger og Tegne & male end de unge mænd. Idræt er til gengæld mere populært for kvinder i 30 erne end for mænd, som har interesse for Bil og Motorcykler i højere grad i 30 erne. Alt i alt er billedet af Tønder Kommune borgeres fritidsinteresser mangfoldigt, og viser samtidigt nogle interessante tendenser, som foreninger kan bruge alt efter hvilken aktivitet foreningerne udbyder. På diagrammerne i dette afsnit kan foreningerne se, hvilke aldersgrupper som rummer det største potentiale for rekruttering, særligt på diagram 2.6 og

8 Diagram 2.1 Hvad er dine fritidsinteresser? Diagram 2.2 Hvad er dine fritidsinteresser? - Køn 8

9 Diagram 2.3 Hvad er dine fritidsinteresser? - Alder Diagram 2.4 Hvad er dine fritidsinteresser? Alder / Kvinder 9

10 Diagram 2.5 Hvad er dine fritidsinteresser? Alder / Mænd Diagram 2.6 Andel af fritidsinteresserede, som ikke er frivillig i en forening 10

11 Diagram 2.7 Andel af fritidsinteresserede, som ikke er medlem af en forening 2.1 Borgernes oplevelse af foreningslivet I dette afsnit præsenteres borgernes oplevelse af foreningslivet ud fra en række forskellige udsagn. Blandt borgerne i Tønder Kommune er der en manglende viden om foreningerne og deres tilbud i meget høj grad blandt de ikke-foreningsaktive. Mere end halvdelen af borgerne er tilfredse med foreningernes tilbud, bortset fra når det kommer til fleksibilitet i tilbuddene og tilbud til familier. Ca. hver femte borger oplever, at der ikke er nok fleksible tilbud også blandt de borgere som er foreningsaktive. Herudover oplever ca. hver femte borger ligeledes, at der mangler gode tilbud til familier og voksne. Ca. hver sjette borger i alderen år mener ikke, at der er gode nok tilbud til børn og ca. hver sjette borger i alderen år mener ikke, at der er gode nok tilbud til pensionisterne. 11

12 Diagram Hvad er din oplevelse af foreningerne? Godt socialt fællesskab Diagram Hvad er din oplevelse af foreningerne? Dygtige instruktører/frivillige 12

13 Diagram Hvad er din oplevelse af foreningerne? Kontingentpriser er rimelige Diagram Hvad er din oplevelse af foreningerne? Aktiviteters tidspunkter er passende 13

14 Diagram Hvad er din oplevelse af foreningerne? Mange fleksible tilbud Diagram Hvad er din oplevelse af foreningerne? Gode tilbud til børn 14

15 Diagram Hvad er din oplevelse af foreningerne? Gode tilbud til familier Diagram Hvad er din oplevelse af foreningerne? Gode tilbud til voksne 15

16 Diagram Hvad er din oplevelse af foreningerne? Gode tilbud til pensionister 16

17 3. Frivilligt arbejde for borgere i Tønder Kommune På landsplan har ca. 39 % af befolkningen arbejdet frivilligt i I Tønder Kommune er 36,7 % af borgerne mellem 15 og 79 år frivillige i foreningslivet og lidt flere mænd end kvinder er frivillige. Det svarer til at ca borgere er frivillige i foreningerne. Andelen af frivillige fra år er større end fra år. De årige er i markant mindre grad frivillige. Der er ingen forskel på andelen af frivillige i lokalsamfundene, uanset om det er i en af de store byer eller et mindre lokalsamfund samlet set. Der er ingen markant forskel på de fire store byer, dog trækker Løgumkloster gennemsnittet en smule ned. Der er større forskelle på de mindre lokalsamfund. Særligt i Brøns er der en meget lille andel af befolkningen som er frivillige(17 %), sammenlignet med kommunens øvrige lokalsamfund. Herudover er Branderup(26 %), Døstrup(27 %) og Rømø(27 %) lokalsamfund, hvor andelen af frivillige er betydelig lavere end resten af kommunen. Frifelt(58 %), Arrild(46 %), Jejsing(45 %), Bedsted(44 %) og Højer(44 %) er lokalsamfund, hvor andelen af frivillige er højere end resten af kommunen. 6 De øvrige lokalsamfund passer nogenlunde på gennemsnittet. Den sociale arv har en betydning for frivillighed. Er mindst en af forældrene frivillige eller har været, så bliver børnene det i højere grad også Frifelt, Arrild og Jejsing skal tages med forbehold, da der var et relativt lavt antal svar, sammenlignet med Bedsted og Højer. 17

18 Diagram 3.1 Er du frivillig i en forening? Diagram 3.2 Er du frivillig i en forening?- Bopæl i stor eller lille by 18

19 Diagram 3.3 Er du frivillig i en forening?- Alder Diagram 3.4 Er du frivillig? Er dine forældre frivillige? 7 - Social arv på ungdomsuddannelser 7 Undersøgelse i 2015 på ungdomsuddannelserne i Tønder Kommune. 19

20 3.1 Hvad siger de ikke-frivillige? Det sociale element betyder meget for den del af befolkningen som ikke er frivillige, hvis de skal blive frivillige. Det gælder det sociale fællesskab, at hjælpe andre, samt møde nye mennesker. Det gælder både mænd og kvinder, men kvinder finder det sociale vigtigt i endnu højere grad end mænd. Opgavens art har også en vis betydning, i forhold til overskuelighed og kompetencer. Især kvinder ønsker få og overskuelige opgaver, hvor mænd finder det lidt mere vigtigt med kompetencer og udfordring i den frivillige opgave. For de årige kan det være vigtigt, at de kan få nye kompetencer til deres cv, samt at de kan få medindflydelse på foreningen og undervise i deres interesse. For de årige kan det være vigtigt, at deres børn er medlem af foreningen. For de årige kan det være vigtigt, at det kun er få og overskuelige opgaver. Der er ikke den store forskel på store byer og mindre byer, når det kommer til de ikke-frivillige. I de store byer er de lidt mere optaget af medindflydelse på foreninger, hvor i de små byer er de lidt mere optaget af få og overskuelige opgaver. Forskellen er dog så lille, at figur er retvisende for de ikke-frivillige i hele Tønder Kommune. Diagram Hvad er vigtigst, hvis du vil være frivillig?- Ikke-frivillige, Køn 20

21 Diagram Hvad er vigtigst, hvis du vil være frivillig?- Ikke-frivillige, Alder 21

22 4. Medlemsskaber i foreninger i Tønder Kommune Næsten 60 % af Tønder Kommunes befolkning i alderen år er medlem af mindst én forening, i den by som de bor i. Det svarer til ca borgere i ovenstående aldersgruppe deltager i det lokale foreningsliv og ca i aldersgruppen deltager ikke. Lidt flere mænd end kvinder deltager i foreningslivet. Der er ingen forskel på andelen af medlemmer i befolkningen om det er i en af de store byer eller en mindre by samlet set. Forskellen er mere lokalt, hvor medlemsaktiviteten trives i nogle lokalsamfund, og i andre lokalsamfund er befolkningen mindre medlemsaktive. Det er gruppen af årige som trækker gennemsnittet, op og aldersgruppen år som især trækker gennemsnittet ned med blot 36 % aktive. Fra år er det ca. hver anden borger, som er aktiv i det lokale foreningsliv. Kvinder fra år og år er lidt mere foreningsaktive end mænd i samme aldersgruppe, hvor mænd er lidt mere foreningsaktive fra år og igen fra år, men det er en relativ lille forskel mellem køn. For de ikke-foreningsaktive er det primært det sociale fællesskab og den gode modtagelse, som kan få dem ind i en forening. Herudover er det et niveau alle kan være med på, dygtige frivillige og fleksibilitet i tilbuddene, som kan få flere ind i foreningslivet. Der er igen relativ lille forskel mellem køn, dog tyder det på at fleksible tilbud - både i forhold til tid og kontingent især efterspørges af kvinder. Der er derimod forskel på aldersgrupper. For eksempel er der større behov for fleksibilitet i tidspunkter og familieaktiviteter i aldersgruppen år, dygtige frivillige hos de årige og sundhedsmæssige årsager har et højere fokus fra år, men det sociale fællesskab og god modtagelse er væsentligt i alle aldersgrupper. 22

23 Diagram 4.1 Er du medlem af en forening? (I den by du bor) Diagram 4.2 Er du medlem af en forening? (I den by du bor) - Bopæl i stor eller lille by 23

24 Diagram 4.3 Er du medlem af en forening? (I den by du bor) Diagram 4.4 Er du medlem af en forening? (I den by du bor) - Kvinder 24

25 Diagram 4.5 Er du medlem af en forening? (I den by du bor) - Mænd Diagram 4.6 Hvad er vigtigst, hvis du vil melde dig ind i en forening?- Ikke-medlemmer 25

26 Diagram 4.7 Hvad er vigtigst, hvis du vil melde dig ind i en forening? Ikke-medlemmer, Køn Diagram 4.8 Hvad er vigtigst, hvis du vil melde dig ind i en forening? Ikke-medlemmer, Alder 26

27 4.1 Folkeoplysende foreninger I 2008 var der aktivitetsmedlemmer i Tønder Kommunes Folkeoplysende foreninger og i 2017 var der aktivitetsmedlemmer. Et samlet fald på aktivitetsmedlemmer i perioden , svarende til -16,2 %. Diagram Index udvikling i det samlede aktivitetsmedlemstal i perioden

28 Diagram Index udvikling for befolkning og aktivitetsmedlemmer i perioden Diagram Befolkningsudviklingens indflydelse på udviklingen i aktivitetsmedlemmer i perioden

29 Diagram Befolkningsudviklingens indflydelse på udviklingen i aktivitetsmedlemmer i perioden under 25 år Diagram Befolkningsudviklingens indflydelse på udviklingen i aktivitetsmedlemmer i perioden over 24 år 29

30 4.1.1 Idrætsforeninger Idrætsforeningerne har haft tilbagegang i perioden fra på samlet -15,6 %. Særligt antallet af aktivitetsmedlemmer under 25 år er blevet væsentligt mindre fra aktivitetsmedlemmer i 2008 til aktivitetsmedlemmer i 2017, svarende til en tilbagegang på -24,2 %. For over 24 år har tilbagegangen været på blot -1 %. Der har dog været en lille fremgang af idrætsaktive aktivitetsmedlemmerr i 2016 og Diagram 4.1.1a Aktivitetsmedlemmer i idrætsforeninger i perioden Uniformerede korps De uniformerede korps spejderforeningerne har haft tilbagegang i perioden fra på samlet -31,6 %. Særligt antallet af aktivitetsmedlemmer under 25 år er blevet væsentligt mindre fra 949 aktivitetsmedlemmer i 2008 til 615 aktivitetsmedlemmer i 2017, svarende til en tilbagegang på -35,2 %. For over 24 år har tilbagegangen været på -17,9 %. 30

31 Diagram 4.1.2a Aktivitetsmedlemmer i uniformerede korps i perioden Politiske, religiøse og øvrige foreninger De politiske og religiøse foreninger har haft en fremgang i perioden, men de kommer fra et relativt lavt niveau. Antalsmæssigt er de gået fra 83 til 117 medlemmer. I andre foreninger som teater, esport, hundeførerforeninger, handicapforeninger mv. har der været en samlet tilbagegang fra 709 til 639 aktivitetsmedlemmer, dog med en fremgang i 2016 for under 25 år til det højeste niveau siden

32 Diagram 4.1.3a Aktivitetsmedlemmer i politiske/religiøse foreninger i perioden Diagram 4.1.3b Aktivitetsmedlemmer i andre folkeoplysende foreninger i perioden

33 4.1.4 Fysisk aktivitet I 2017 var der aktivitetsmedlemmer 8 i idrætsforeningerne, hvilket svarer til 38,2 % af Tønder Kommunes borgere. Antager vi, at 20 % af de registrerede aktivitetsmedlemmer tæller mere end en gang, så er 30,5 % af borgerne i Tønder Kommune medlemmer af en idrætsforening. Så det bedste estimat er, at mellem 30,5 % og 38,2 % er medlem af en idrætsforening. 15,5 % af Tønder Kommunes borgere dyrker selvorganiserende idræt eller idræt i et kommercielt tilbud og er ikke medlem af en forening. Det svarer til personer. Samlet set betyder det at mellem 46 % og 53,7 % af befolkningen i Tønder Kommune dyrker idræt/motion minimum én gang ugentligt. Diagram 4.1.4a Idrætsaktive i Tønder Kommune ift. det nationale gennemsnit og DGI/DIF vision. 9 Aktivitets-medlemmer i Idrætsforeninger Selvorganiserede/ kommerciel idræt Idræt/motion I alt Tønder Kommune (Best case) 38,2 % ,5 % ,7 % Tønder Kommune 10 30,5 % ,5 % ,0 % Nationalt gennemsnit (2016) DGI/DIF vision Bevæg dig for livet 44 % - (16.588) 20 % - (7.540) 64 % - (24.128) 50 % - (18.850) 25 % - (9.425) 75 % - (28.275) På landsplan dyrker 64 % af befolkningen idræt/motion, hvor 44 % af befolkningen dyrker idræt i en forening. 11 For at nå det procentvise nationale gennemsnit skal flere borgere ind i idrætsforeningerne. I alt skal flere borgere dyrke idræt/motion regelmæssigt for at kunne nå det procentvise nationale gennemsnit. 8 Det reelle personantal formodes at være lavere, da medlemmer kan registreres flere gange i samme eller flere foreninger. Eksempelvis er ca. 14 % i Frifelt Sportsforening registreret mindst to gange og i Toftlund Idrætsforening er op mod 28 % registreret mindst to gange. I en undersøgelse fra 2015 på ungdomsuddannelserne og i distriktskolernes 7-10 klasse svarede ca. 20 % af de var medlem i mere end en forening. 9 Antallet af aktive er beregnet ud fra den samlede befolkning på For de selvorganiserende/kommercielle gælder det at de er aktive minimum én dag om ugen med løb, træningscenter, boldspil, eller udendørs træningsfaciliteter. Denne gruppe er ikke medlem af en forening. 10 Reduceret for dobbelt medlemsskaber. 11 Idrættens Analyseinstitut, måling

34 Hovedforbundene DGI og DIF har en vision, hvor 50 % af befolkningen skal være aktive i idrætsforeningerne og 25 % af befolkningen skal være aktive selvorganiserende eller kommercielt. For at opfylde denne vision skal flere borgere dyrke idræt i en forening og i alt skal flere borgere dyrke idræt/motion ugentligt for at opfylde DGI/DIFs vision. 46,7 % i aldersgruppen år har idræt som en fritidsinteresse. Af dem er 29,2 % ikke medlem af en forening hvor de bor, hvilket svarer til et potentiale for idrætsforeningerne på borgere i alderen år. 70,8 % af de idrætsinteresseret har angivet, at de er medlem af en lokal forening, hvilket svarer til borgere. Vi kan med rimelig sikkerhed antage, at ikke alle er medlem af en idrætsforening for så ville aktivitetsmedlemstallet over 25 år være væsentligt højere. Derfor er der formodentligt også et væsentligt større potentiale for idrætsforeningerne end de idrætsinteresserede borgere i alderen år. Diagram 4.1.4b Hvad er din fritidsinteresse? Idræt Er du medlem af en forening? (I den by du bor) 34

35 Diagram 4.1.4c Hvad er din fritidsinteresse? Idræt Er du medlem af en forening? (I den by du bor) 35

36 5. Social arv Da vi i 2015 afsluttede en undersøgelse blandt børn og unges foreningsaktivitet kunne vi se, at den sociale arv slog markant igennem i forhold til deltagelse i foreningslivet. Altså at hvis forældrene ikke var medlemmer, så var der markant større sandsynlighed for at især teenagerne heller ikke var medlemmer, og omvendt var blot en af forældrene medlem af en forening, så var teenagerne med større sandsynlighed også. Derfor undersøgte vi det endnu engang i borgerundersøgelsen, og igen ser vi en markant sammenhæng mellem forældrenes og børnenes medlemsskaber i foreningslivet. Derfor kan vi konkludere at den sociale arv har stor betydning for deltagelse i foreningslivet i Tønder Kommune. Den negative sociale arv slår særligt igennem uden for de fire store centerbyer Løgumkloster, Skærbæk, Toftlund og Tønder. Blandt de idrætsinteresserede forældre slår den mindre igennem. Diagram 5.1 Er du medlem af en forening? (I den by du bor) Er dit barn medlem af en forening? (I den by du bor) 36

37 Diagram 5.2 Hvad er din fritidsinteresse? Idræt Er du medlem af en forening? (I den by du bor) Er dit barn medlem af en forening? (I den by du bor) Diagram 5.3 Er du medlem af en forening? (I den by du bor) Er dit barn medlem af en forening? (I den by du bor) 37

38 Diagram 5.4 Er du medlem af en forening? (I den by du bor) Er dit barn medlem af en forening? (I den by du bor) Diagram 5.5 Hvad er vigtigst, hvis barnet/børnene vil meldes ind i en forening? 38

39 På Diagram 5.5 er hvad forældre til ikke-foreningsaktive børn under 15 anser som vigtige faktorer for børnenes indmeldelse i en forening. Igen er det sociale fællesskab og den gode modtagelse de vigtigste faktorer. Dog er den gode modtagelse af børnene endnu vigtigere ifølge forældrene. Dygtige frivillige er også blevet vigtigere når det kommer til børnene, imens det stadig er væsentligt, at niveauet i aktiviteten er så alle kan være med. I modsætning til de voksne er det også blevet vigtigt, at børnene har venner i foreningen i forvejen og familieaktiviteter betyder også noget for forældrene. Fleksibilitet i tilbud og kontingent er fortsat vigtigt for mange forældre. 39

40 6. Efterspørgslen Vi har i borgerundersøgelsen spurgt ind til, hvad borgerne ønsker sig mere af i foreningslivet og hvilke nye fritidsaktiviteter som borgerne efterspørger. Det har givet rigtig mange kommentarer og forslag fra borgerne til foreningslivet, som kan bruges fremadrettet til at få flere ind i foreningerne. Det vil være for omfangsrigt at liste samtlige kommentarer og forslag her, så i stedet har vi samlet dem indenfor kategorier og præsenterer her i afsnittet de fem mest efterspurgte ønsker til foreningslivet, samt de mest efterspurgte aktiviteter blandt Tønder Kommunes borgere. 6.1 Ønsker til foreningslivet Nye aktiviteter idræt/motion Nye aktiviteter giver ikke udslag i vores kvantitative spørgsmål, men der er kommet mange kommentarer i vores kvalitative spørgsmål, når vi spørger direkte til nye aktiviteter og ønsker til foreningslivet. Der er et stort ønske fra borgerne efter nye idræts- og motionsformer i foreningslivet, særligt i de mindre byer, men også i de store byer. Dog er der forskel på hvilke motionsformer der efterspørges i mindre byer og i de store byer. De efterspurgte aktiviteter kan ses senere i dette afsnit. Nye aktiviteter andet Der er ligeledes et stort ønske om andre nye aktiviteter end idræt og motion i foreningslivet, både i de mindre byer og i de store byer. De efterspurgte aktiviteter kan ligeledes ses senere i dette afsnit. Synliggørelse af tilbud Mange borgere kender ikke til deres lokalsamfunds foreningstilbud. Det gælder for hele Tønder Kommune, men er mest udtalt i de mindre byer. Derfor efterspørges der løsninger på at synliggøre tilbuddene bedre, så borgerne ved de eksisterer. Flere borgere peger på en fælles platform, som f.eks. hjemmeside eller en brochure i postkassen, men kan også være en oversigt af foreninger og tilbud på kommunens hjemmeside. Mere fokus på at skaffe frivillige Mange borgere efterspørger flere frivillige og et større fokus på at skaffe frivillige til foreningslivet. De borgere er hovedsagligt en del af foreningslivet i forvejen. Foreningssamarbejde Mange borgere i og uden for foreningslivet ønsker sig mere samarbejde på tværs af foreningerne, også i forhold til synlighed, så borgerne kan se en samlet oversigt af foreninger og deres tilbud i lokalområdet. 40

41 Andre ønsker Der er også fremkommet ønsker om en-dags arrangementer af social karakter. Alt lige fra koncerter til spis-sammen-arrangementer. Desuden efterspørges mere familieorienteret aktiviteter og mange pensionister peger på, at de ønsker flere motionstilbud for deres aldersgruppe. Borgere i nogle lokalsamfund ønsker sig bedre idrætsfaciliteter end de faciliteter som er til rådighed på nuværende tidspunkt. 6.2 Efterspurgte fritidsaktiviteter Naturen som arena Overordnet er aktiviteter i naturen de mest efterspurgte og særligt naturaktiviteter med bevægelse alt fra udendørs fitness og mountainbike til gå- og vandreture, samt naturpladser hvor familien kan være og have det sjovt. Særligt i de mindre byer er naturaktiviteter og bevægelse i naturen i høj grad efterspurgt som fritidsaktivitet. Sportspladsen/hallen som arena Der bliver også efterspurgt fritidsaktiviteter som kan afholdes på sportspladsen eller i hallen. Her er det primært fitness og motionscenter som fylder, især i de mindre byer. Her ønsker borgerne sig også fitness relateret aktiviteter som yoga, zumba, dans og lignende. Desuden efterspørges også boldspil som motionsform i de mindre byer. Det kan være de traditionelle boldspil som fodbold og håndbold i en mere motionspræget og fleksibel udformning, f.eks. motionsfodbold og håndboldfitness. Der nævnes også blandt kommentarerne boldspil som volleyball, floorball og basketball som motionsformer. Disse motionstilbud efterspørges også som tilbud, der går på tværs af alder og som familier kan deltage i. Den kreative arena I de små samfund er der en efterspørgsel på det kreative håndarbejde, som atstrikke, sy, træværk, madlavning mv. i fællesskab med andre. Herudover efterspørges der også flere foredrag i de små lokalsamfund. I de store byer er efterspørgslen rettet mod mere kulturelle arrangementer som teater og musik. 7. Perspektivering Flertallet i analysen peger på, at det sociale fællesskab er hvad der kan få dem ind i foreningslivet. Derfor kan det være en rigtig god idé, at lægge flere kræfter i det sociale fællesskab, åbne det op og inkludere nye typer af mennesker i det sociale fællesskab. Mange foreninger peger på, at de har et godt socialt fællesskab, og det gør deres medlemmer også, men nye udefra kommende peger også ofte på, at det er svært at komme ind i det etablerede fællesskab. I forlængelse af det gode sociale inkluderende fællesskab er den gode modtagelse afgørende for om det enkelte individ føler sig en del af foreningen og fællesskabet. Derfor bør der lægges man- 41

42 ge kræfter i en god modtagelse. Der kan anføres en tydelig kontaktperson. En der tager imod, når det nye medlem ankommer første gang. Tage imod og følge op på det nye medlem i de første uger. Det kan med fordel være den samme som kontaktpersonen. Borgernes kendskab til de forskellige tilbud i foreningslivet er meget lavt. Derfor kan foreningerne med fordel synliggøre aktiviteterne i højere grad, på de medier hvor deres målgrupper er. Det gælder både for nye og gamle aktiviteter. Der kan også med fordel køres kampagner på flere medier, når en aktivitet har sæsonstart, eller et nyt hold startes op. Foreningerne i det enkelte lokalsamfund kan også med fordel gå sammen og bruge hinanden til at synliggøre alle aktiviteter i lokalsamfundet. Det er alt andet lige nemmere at rekruttere nye frivillige internt i foreningen. Derfor kan nye og flere medlemmer være med til at imødekomme udfordringer med frivillige på sigt. Der kan med fordel arbejdes med en handlingsplan vedrørende hvordan og hvornår foreningen rekruttere nye frivillige blandt medlemmerne. Eksempelvis gøre en ung dreng eller pige i års-alderen til assistent træner eller instruktør på børnehold. Foreningerne kan med fordel se på efterspørgslen i eget lokalsamfund for at få flere medlemmer. Foreningernes aktivitetstilbud kan også med fordel gøres mere fleksible. I dag er mange tilbud på et bestemt tidspunkt på en bestemt dag. Det kan eventuelt gøres mere fleksibelt ved, at betalingen giver adgang til forskellige tilbud på forskellige dage. Desuden kan der eventuelt indføres en form for gruppebetaling, eksempelvis billigere pr. person for et familie-kontingent. Ved oprettelsen af nye aktiviteter, er det vigtigt med et niveau hvor alle kan være med, når de starter. Ved idræt, kan der i højere grad være fokus på motion i fremfor turneringskampe og konkurrence. Ovenstående er blandt forklaringerne på, at fitness-træning og motionsboldspil er populære. Her handler det om motionen, for motionens skyld. Forældrene er de bedste rollemodeller for deres børn. Analysen viser, at foreningsaktive forældre fastholder teenagere i højere grad. Det gælder også for frivillighed. Derfor kan foreningerne med fordel fokusere på familieaktiviteter og aktiviteter for forældre. Det kan medvirke til, at flere børn fastholdes i foreningslivet efter års-alderen, samt flere medlemmer når forældrene bliver aktive i foreningen. 42