Take care of the sense and the sounds will take care of themselves

Transkript

1 Kurs: CA 1004 Exmensrbee, mser, klsssk musk, 30hp 2015 Konsnärlg mserexmen nsuon för klsssk musk Hndledre: Jn Rsberg Louse Elskær Tke cre of he sense nd he sounds wll ke cre of hemselves Hvordn jeg hånderer e ndsuderngsforløb Skrflg reflekon nom självsändg rbee Tll dokumenon hör även följnde nspelnng :

2

3 ndholdsforegnelse Resumé.. 1 Søgnng.. 1 ndlednng. 2 Problemformulerng Meode... 3 Mn ndsuderng Hjernen og ndlærngsprocessen ndsuderng f egen semme Reducerngsmeoden Frver mn øvnng Fysske begrænsnnger Den fysske kve ndlærngsprocessen Andres ndsuderng Sngerens ndsuderng.. 8 Hvd sngere og blæsere hr lfælles.. 10 Slgøjsspllerens ndsuderng Smmensplle Prøveforløbe Koncererne...13 Konkluson Referencer.. 14 Lerur...14 Weblnk. 14 Blg. 15

4

5 Resumé m eksmensrbejde beskrver jeg hvordn jeg og mne medspllere hånderer ndsuderngsforløbe med roværke Sound Sense. Jeg belyser rbejdsprocesser ved hjælp f reducerngsmeoder, der gør eknske og rymske problemer ydelge, nvender frver nodebllede, der forenkler og gver vsuel overblk, sm fysske øvelser, der forbereder hjernen l moorsk ndlærng. Gennem beskrvelser f hvordn jeg, Angelc Asp og Mkel Nlsson forbereder egne semmer, udforsker v vores ndlærngsprocesser. Resule preseneres ved en urné Dnmrk og mn fsluende eksmenskoncer på Kunglg Muskhögskoln. Som musker bruger v mege d på øve, enen lene eller smmen med ndre. Jeg håber, jeg med dee projek, kn nsprere ndre l udforske deres ndsuderng og kreve. Søgnng nlärnngsprocess, nsuderng, repeon, fyssk ränng.!1

6 ndlednng Hvorfor er mn ndsuderng vgg og hvorfor hr jeg e sor behov for få e overblk? De hr jeg ford de blver håndgrbelg, konkre og frem for l vsuel forenkle. Mn ndsuderng hr være under konsn udvklng som suderende ved henholdsvs De Kongelge Dnske Muskkonservorum Københvn og ved Kunglg Muskhögskoln Sockholm. Mn sore psson for ny komponere musk hr øge neressen for hvordn jeg på en hurgere måde, kn fkode og lære mg komplcerede værker med nformv merle og smdg bevre overblkke. Jeg hr fprøve meoder og ekspermenere under mne suder og vl med dee projek belyse hvordn jeg og mne medspllere nvender nogle f dsse meoder ndsuderngsforløbe med roværke Sound Sense. projeke medvrker Sdus, som er en ro besående f sngernden Angelc Asp, slgøjssplleren Mkel Nlsson og jeg, sxofonsen Louse Elskær. Sound Sense er skreve f Mrk Adderley 2007 for besænngen: Mezzo soprn, slgøj og lsxofon. Værke besår f fem sser og jeg hr dee projek vlg rbejde med de re førse. Tekserne er fr Through he Lookng-Glss, nd Wh Alce Found There skreve f Lews Crrol (1871). Tke cre of he sense nd he sounds wll ke cre of hemselves er fr smme bog. Dee er gen en vron f de engelske ordsprog Tke cre of he pennes nd he pounds wll ke cre of hemselves der kn nvendes som en sens morle når mn skrver poes eller musk. Hvs mn byer om på sense og sound, som len Sound Sense, kn mn skbe en nonsens poes, hvor ordenes klng gver menng sede for deres egenlge beydnng. Den fysske koblng l ndlærng og hvordn hjernen påvrkes f dee, hr opge mg og m spl mege. Dr. Lur Spzer (pns og ssserende Professor på New Mexco Se Unversy) beskrver Cerebellum Exercses, mn med fysske øvelser kn kvere dele f hjernen og fremmer ndlærngsprocessen. Dsse øvelser hr jeg selv fprøve og jeg kommer nd på hvlke øvelser der psser mg og mn øvnng beds. Blnce, smdghed, koncenron og syrke er nogle f de fysske kendeegn der beskrver yog. Med snr års erfrng yog og som gmmel gymns, hr jeg opdge hvor mege fyssk kve påvrker mg og mn ndsuderng. kple Den fysske kve ndlærngsprocessen kommer jeg nd på, hvorfor de er så vgg for mg, være fyssk kv og hvor mege de nfluerer m spl de peroder jeg kke gver mg selv og mn hjerne de frrum. Mn egen rænng og Dr. Lur Spzers fysske øvelser lede mg vdere l hjernens berbejdnng og fkodnng f ny nformon. Jeg blev ryllebunde f emne og vlle undersøge hvordn jeg mn egen øvnng, kunne forbedre mne fremgngsmeoder og gøre dem ydelgere. For hvor mege påvrker den fysske kve egenlg mn ndlærng? Under mne suder fnd jeg ud f, jeg regerer hurgere på frver end sor på hvd. De hr jeg vdereudvkle og kommer kple Frver mn øvnng nd på hvordn jeg reducerer e nodebllede med mege nformon og hvordn frverne hjælper mg med få en fyssk koblng l muskken og e klr vsuel overblk. Projeke skulle hve e mål og d både sngernden og jeg skulle fslue vores suder henholdsvs Dnmrk og Sverge, vr de oplg slå os smmen og rbejde mod e fælles mål. Koncererne skulle blve e resul f rbejdsprocessen med Sound Sense og blver dee projek dokumenere med en ndsplnng f førse, nden og redje ss f værke fr mn eksmenskoncer.!2

7 Problemformulerng mn ndsuderng med ny-komponere musk, søder jeg ofe på e uoverskuelg nodebllede med mnge nformoner. Komplkoner under ndlærngsforløbe opsår derfor le, d komponsernes, ofe urdonelle og hjemmelvede nodebllede, kn forsyrre den uomske fkodnng f muskken. Forekomsen f nye splleeknkker gver den udøvende musker fysske udfordrnger og kn overskygge helhedsndrygge. Hvordn kn jeg dnne mg e bedre overblk mn ndsuderng og smdg gøre den mere effekv? Og hvordn løser jeg de fysske problemer der opsår under ndlærngen f nye eknkker? Meode Jeg vl undersøge om den fysske kve påvrker ndlærngsmpulserne ved blnce og koordnonsøvelser. For nskuelggøre værkes nodebllede, nvender jeg frver l gruppere og ndkere specfkke eknkker. Jeg udveksler deer og ndlærngsmeoder med Angelc og Mkel så v smmen kn fremføre e fælles mål. Mn ndsuderng Hjernen og ndlærngsprocessen Hjernen skl kunne følge med under øvnngen og en øvepln kn være en sor og nødvendg hjælp. Mn må snyde hjernen og rbejde med de ng mn kke mesrer og de som kke fungerer, også selv om hjernen rbejder mod. Peer Vuus er jzzbss, kompons og hjerneforsker. Hn er chef for Cener for Musc n he Brn som fnnseres f Dnsh Nonl Reserch Foundon og hr sden år 2000 forske hvordn musk påvrker hjernen. følge Peer, kveres belønnngssyseme ved splle de mn llerede kender og behersker. Jeg er skker på, lle muskere kender l følelsen, når mn spller noge mn brllerer, - de rcker ens velbefndende, præcs som når mn f.eks. spser noge sød. Undersøgelser er komme l de overrskende resul, musk udløser rekoner hjernens belønnngssysem. Den menneskelge hjernes belønnngssysem gør, v oplever nydelse, når v foreger os noge, der er god for vores overlevelse, f.eks. spse eller hve sex. Musk påvrker hjernen på smme måde, selv om musk kke hr en åbenlys værd for vores overlevelse. (Hjemmesde: Peer Vuus) De er god, dele sn øvepln op lngsgede mål, korsgede delmål og loklsere problemerne. Enlg Peer Vuus, er de vgg med konkree målsænnger for kunne fokuserer på de mn kke mesre. Er probleme f.eks. lufsrøm, rkulon, frserng, lnjespl, krker, udryk, dynmk, sore nervlsprng, svære løb eller en kombnon f flere? Jeg synes, hvs der er le om flere problemer må de brydes ned og reduceres l enkelsående små problemer. På den måde kn mn lære hjernen nye vner ford muskelhukommelsen blver kvere korrek fr sr og nformonerne reducere ned l noge, som vl opfes konkre og overskuelg. Øv de du kke kn, frem for de du kn. De er frsende øve de du llerede er god l. De gver en korsge succesoplevelse, men på lng sg skl du fokusere på dne ømme punker og forsøge forbedre dem. En sdegevns ved denne sreg er, du generel syrker dn psyke, når du dreke ckler de du hr sværes ved.!3

8 Lv en pln og følg den. Sæ præcse rmmer for dn øvnng, både dspunk på dgen, vrghed og ndhold. Vælg f.eks. fre øvelser og spl dem slvsk og uden slle spørgsmål en perode. (Hjemmesde: Peer Vuus) De bedse bllede som jeg kn smmenlgne dee med er, når mn skl mle. Når mn f.eks. skl mle en flde flere gnge, må mn vene l de førse lg er ør nden mn mler de næse lg. Hjernen fungerer ld på smme måde. de lngsgede mål må mn derfor ccepere, hjernen ger nsrukserne nd ld d gngen. Den berbejder dem og former dem, også når mn kke øver. De er derfor vgg sæe en relssk dgsorden, så mn rbejder med problemerne hver dg. E relssk delmål for dgen er en fnssk måde kvere belønnngssyseme på. Processen er kke klr, men mn er klr ford mn nåede de mn hvde s sg for. ndsuderng f egen semme De førse jeg gør når jeg får e ny muskværk hånden, er, sæe mg ned med prure. Sound Sense" vlle jeg dnne mg e bllede f muskken og få en fornemmelse f de lrge effeker og omfende rymer. Dee er nogle f de spørgsmål jeg sller mg selv: Hvem er komponsen? Hvornår er værke skreve? Kender jeg nde musk f smme kompons? Hvlke krkerer og nsrumener ndgår værke? Er der e frserngsmønser? Hr værke en besem form, så fld hvlken? Hvd for e ndryk får jeg umddelbr f muskken? Hvlke udryk skl muskken hve? Hvornår og hvd spller de ndre muskere forhold l mn semme? Hvd er eksens beydnng? Derefer ser jeg udelukkende og deljere på mn egen semme, sxofonsemmen. Jeg vl dnne mg e overblk over de udvlge sser, og som ved den førse gennemgng f prure, sller jeg også her mg selv en række spørgsmål: Hvlke effeker kender jeg, og hvlke er nye? Hvlke krkerer og udryk skl mn semme hve? Hvordn skl jeg frsere og dnne e god lnjespl? Hvlke prer ser nemme ud og hvd for nogle gør kke? Hvlken rolle hr mn semme forhold l helheden? Hvordn forholder jeg mg l eksen? Nu går øvnngen med sxofonen gng og jeg srer med loklsere de udfordrende prer. ny-komponere musk søder jeg ofe på e ypsk nodebllede, med en blndnng f svære rymer, komplcerede effeker, sore nervlsprng og hurge pssger. Jeg forerækker derfor gå skemsk l værks og fnde frem l den rbejdsproces der hjælper mg beds ved de gvende problem. Reducerngsmeoden Jeg kom konk med reducerngsmeoden m smrbejde med slgøjssplleren Mkel. Jeg hr sden vdereudvkle meoden og overfør den l mn egen øvnng.!4

9 Meoden går ud på, forenkle og bryde en problemsllng l omer. Hvs f.eks rymen kke er l forså ved førse øjeks, må jeg reducere den. Hele den dele og forenkle nodeværderne, så de l sds blver l forså. Her under kn du se e eksempel på en sådn reducerng: ^-^^_ T{J LgJ {U ljff-fu r_9_..r L,._, T, _9_r ww gww ggggws usg n1 rt rl,r 3 r 3 3 {-{r e 3re ^ ^. UJJ - 1- ryryq r 3 fl] ) dee eksempel lærer jeg mg førs den nederse lne, der gver mg en opfelse f grundpulsen smmen med meronomen på fjerdedelene. Derefer lærer jeg mg den mderse lnje der ndeholder underdelngerne og jeg kn eferfølgende splle den endelge ryme enen over grundpulsen eller over underdelngerne. Mn meronom er en f mne ro følgesvende e ndsuderngsforløb, og sær e forløb med mnge svære rymer. Meronomen hjælper mg med holde grundpulsen og jeg leger med vroner og underdelnger. sren øvede jeg sor se udelukkende med meronom, på den måde kunne underdelngerne vugge, som en skker puls nde kroppen og derved prne sg fyssk nd mn bevdshed. Jeg loklserede de svære seder. Jeg spllede dem f.eks. bglæns, beonede med vrerende rkulon, eller øvede de komplcerede pssger og nervlsprng opdele og solerede bdder. Al smmen over meronomens kkende puls på enen off be, på slge eller rolsere. Frver mn øvnng Mn erfrng er, jeg regerer hurgere på frver end på sore egn blnd lle noderne. Frverne gver mg en mere dreke og fyssk koblng l muskken og fremskønner derved processen mn eferfølgende øvnng med sxofonen. Frverne kn ndkere en krker, skfende krer, dynmk eller ndre mrkernger muskken. A gve sg d l gøre de llle forrbejde nden selve øvnngen med nsrumene er guld værd. De gver e hurg førsehånds ndryk f muskken, e overblk og en klr fremgngsmeode som blver håndgrbelg og konkre. Sound Sense gjorde jeg brug f frve-eknkken for hurgere kunne lære mg effekerne. De flese f de noerede effeker vr mg llerede bekend, men der vr også nye. Førs undersøge jeg omfnge f effekerne og mrkerede derefer de enkele effekgrupper med sepre frver. De effeker jeg llerede mesrede gv jeg kke noge synderlg opmærksomhed førse omgng, de skulle enen genopfrskes eller øves nd m lnjespl. De hel nye effeker, eller dem hvor flere effeker skulle splles smdg, blev dermod opprorere på mn lse. A lære sg nye fysske bevægelser der skl køre per uomk ger længere d for hjernen, og processen må derfor påbegyndes hurgs mulg. Jeg hr ofe omsllngsvnskelgheder sm fysske begrænsnnger for, hvor lng d jeg kn øve på den gældende effek og den konnuerlge og lngsgede øvepln er derfor en nødvendghed.!5

10 - - - r ^.. r - -, _H# rh-ll 4u l00 Lo 3;wBFrverne gver mg en dreke og fyssk koblng l den gældende effek eller one. l Jeg - r, husker den bedre!- ford jeg hænger effek eller one op på en frve. Den fysske bevægelse l grebe f den gældende effek på sxofonen og memoreres +-/ knyes oh,! ' SocH som e bllede og kke som e egn eller en node. l3 AU På en måde lver jeg lså mnth$\s 11 egen skse over de llerede eksserende merle, men jeg oversæer de l m ege sprog frver og blleder. Wp,L n*+u. +f + Her e eksempel på mne frvengvelser fr Sound Sense. Den grønne frve ndkerer fluer ongue, den gule de skfende krer og den lyserøde en rlle. å ''lrfft l',fr D å &. 'W' rt' -lr'f -f *---== J{ nee 1o Lo w6 f ff {,fuo ug llv, ){NE n-.( rfsbs? :---l llou-a P * s * 4F *. 1O * J' -F :Pr: r Quflq *.(l w'u $ * Fysske begrænsnnger Jeg må ge højde for fysske begrænsnnger ved 'J.---T-\ og omsllngsvnskelghederne ndsuderng f effeker og moorsk udfordrende merle. LVF LOoK Loo- f d lnq llou)r...- kn\ 9,-Åss k" ']M r( Mcr ol, -TrY NY:E TT voul sr e 0 l * * * : 3 3 * L-l -e 7, f P *6-:,rf-b Pl P* -:, e l. eksemplerne ndgår krævende greb som mulphoncs, (mrkere med blå) en rullende lyd besående f flere oner smdg, sore nervlsprng som får hænderne ud en ydreposon, hvlke gør, jeg må være eksr forsgg og øve veloverveje for kke få ond muskler og led. En nden fyssk udfordrng kn være bevægelser nde munden, med enen ungen eller drøblen. gen henvser jeg l eksemple ovenover hvor jeg pssgen skl splle fluer ongue (mrkere med grøn) der er en en buzzng sound som enen splles med en lufsrøm og ungen flgrende forn blde hurge bevægelser eller med lufsrøm og drøbel flgrende nede svælge. Sound Sense skulle jeg splle mnge effeker som dsse, efer 3 r n J J,)-J L 6 J '"---!6 8.? ø *-æ::=:::= ---J T ;

11 pusr*"vu 3 hnnden, hurge pssger og med vekslende dynmk. Mn erfrngll er, J PP, 5 l)^ fnmoorkken mundmuskuluren hurgere blver ræ end fngrene og hyppge små puser under øvnngen er derfor vgge for undgå overnsrengelse. L<---J \,, g H Mn reducerngsmeode hjælper mg også her. Jeg bryder effekgruppernger ned, bd for bd og bygger så eferfølgende frserne op gen for dnne m lnjespl. Denne meode gver mg en konkre lgngsvnkel og får merle l fremså ydelg - både vsuel og fyssk. whar. '*Ef "y, "c{rr-, Lz7E,- f,,;p5v-p J - r lr + )serco s& å f j ;? fu<:= '21 l eksemple repræsenerer hver frve hver sn effek. Den ornge ndkerer en rlle, gul ndkerer en luf lyd, grøn ndkerer fluer ongue og pnk ndkerer de o oner jeg skl rlle mellem. For forenkle og reducere deler jeg førs effekerne op. Jeg spller hver effek sepr og undersøger hvordn de hver sær skl splles. Derefer bruger jeg frverne forskellge kombnoner som f.eks. pnk og grøn,,-* --1u "r,rk fll? pnk og gul, rndl jeg føler mg skker hvordn-1q r de forskellge kombnoner udføres og endelg splles lle effeker på en gng. Processen kn srækkesg over lng d på grund f moorsk og fyssk modsnd og som dlgere nævn, må jeg øve med forsgghed og modere dsnervller for kke få skder. l Den fysske kve ndlærngsprocessen Hjernen er en sjov skbelse. Den vl hels lve oversprngshndlnger og den synes, de er uoverskuelg og besværlg, lære sg noge ny. Den søger derfor per uomk s hjemmebbloek for se om den kn fnde gmle noer, der enen lgner eller er mgen l de, mn prøver lære den. Genkendelse og de forudse fremden er de hjernen hr de llerbeds med. Den er en slgs forvennngsmskne. Når den præseneres for nye ng skl den lære en ny form for uomk, og den vl derfor rbejde mod. Der er en ndgroe og boende uryghed og bekymrng for ng v kke kender l og v hr en endens l opfe noge ny som noge ruende. Mn må derfor bryde med sne vner og måder ænke på. Jeg vlle få mn ndsuderng l gå hurgere og jeg vr llerede komme frem l hvordn jeg vsuel kunne fremskønne processen, men hvlken ndvrknng hr den fysske kve? Ke Overy (professer musk på Ednburgh Unversy) beskrver hvordn meloder kverer den højre hjernehlvdel mere end den vensre og rymske mover smulerer de dele f hjernen der konrollere moorkken. Perhps one of he mos explored res of muscl processng o de s melody percepon. For exmple, number of fmr nd PET sudes hve found h melody sks seem o engge he rgh udory corex more predomnnly hn he lef udory corex.!7 rf --rr(s. '*f,

12 One prculrly neresng fndng s he dscovery h rhyhmc lsenng sks seem o cve moor regons of he brn n ddon o udory regons. (Overy, 2008, sde ) følge hende er behndlngen f de musklske mpulser smulerende for de moorske såvel som de udorske områder hjernen, hvlke forsærker deen om, musk og bevægelse derfor er æ forbunde. Ved ggelsen f dee, sod de klr for mg, mnge dele f hjernen blver kvere med musk og jeg vlle gerne udforske mulghederne mn egen øvnng. Hjernegymnsk er bleve en væsenlg og sørre del f mn øvnng. Eller reere sg, en form for opvrmnng og kverng f hjernen nden selve øvnngen med m nsrumen. e ndlærngsforløb hr jeg en endens l fokusere nens på nformonerne muskken og glemmer le resen f kroppen. Men kroppen er høj grd en lge så sor del f ens ndsuderng og med fysske øvelser og opvrmnng kn mn, følge Dr. Lur Spzer forsærke ndlærngsmpulserne. Hendes rkel nsprerede mg og jeg fprøvede nogle f hende øvelser. Eksempler på Dr. Lur Spzers øvelser: 1) Blncere på e ben og sprke med de nde ben frem og lbge og fr sde l sde. 2) Blncere på e ben, gå ned knæ, læn dg frem og sræk de løfede ben bgud. 3) Ks o bolde f forskellg sørrelse op lufen smdg og grb dem gen. 4) Skrv l på en bold og ks den derefer mod en væg, når bolden kommer mod dg skl du sge de l du ser nden du grber bolden. Hvorfor bruger jeg neop dsse øvelser? De er enkle og jeg behøver kke nde end mn egen krop og en mndre bold for kunne udføre dem. øvelsen med bolden og l, lvede jeg mn egen verson og skrev frvernes nvn med en nden frve på eksen. Jeg vekslede mellem sge hvlken frve eksen hr og hvlken frve der sår skreve. Jeg oplevede de som en slgs koncenrere power gymnsk, kke for kondonen eller syrken, men for hjernen. følge Dr. Lur Spzer kveres den del f hjernen der hedder cerebellum, også klde lllehjernen, ved blnceøvelser og fyssk kve. Cerebellum er den del f hjernen der syrer bl.. ndlærng, muskulær mnde og koordnon og forbnder hjernens forskellge områder. Som gmmel gymns hr jeg en grundfysk og forsåelse for hvordn kroppen er blnce når den får lov l være fyssk kv. Gymnskken blev bye ud med yog og jeg hr nu snr år dyrke Ashng yog. Mn sger, yog hr en ndvrken på l ens hverdg ford de både syrker koncenronen, blncen, fyskken, smdgheden og gver e menl overskud. De mærker jeg ydelg og de påvrker mn ndlærng. smme udsræknng mærker jeg peroderne uden rænng, hvor rrbel, ungsnde og uoplg jeg blver. Mn ndsuderng og præson blver le sresse og jeg får emmelg svær ved koncenrere mg.!8

13 r*j----? -;3-, -3 -r,- lf l,l 6 -l ; -**-< r - Andres ndsuderng Sngerens ndsuderng! e nervew med Angelc Asp forle hun hvordn hun srede sn ndsuderng med, oversæe og fokusere på eksens udle. De sker le, en engelsk eks ubevds blver udl med en merknsk ccen, så hun nvende derfor ordbog QUFsT/oN med lyd-skrf så hun kunne få den hel rgge udle. Derudover, hvde hun som /5 jeg, rbejde med meronom og øve rymer. Enen med underdelnger på oendedele eller rolsere. Ved bekendskb med mn reducerngsmeode vekslede hun mellem ryme og eks eller ryme og oner. De gv hende en ndre ro,41 og? overskud, så hun undgk unødvendg sress og pnk over lle nformonerne. På smme måde som jeg, vr en redukon f nformonerne også en fremgngsmåde for hende.!! --- o Klvere vr den mes effekve og gennemgående hjælp for Angelc. Med de -)* kunne hun hele den konrollere og være skker på, de hun sng vr rgg, hver gng. De gjorde også, hendes ndlærng blev mere sbl og konsrukv ford hun kunne bruge referenceoner de svære pssger. Den eferfølgende og sore udfordrng for hende blev så, løsrve sg fr klvere, hvlke hun gjorde ved successv reducere nvendelsen f referenceonerne. Al skulle progrmmeres både fyssk og menl og de og lng d nden Angelc kunne øve så god uden ss k-ul Oå-,<e,r WoR66 o0prøverne. For gøre de nemmere for Angelc øve klvere l når hun vr hl lene, lvede jeg en ndsplnng med sxofonsemmen. På den måde kunne hun uden mn lsedeværelse øve ubegrænse smmen med sxofonsemmen. Den dé d:' udvklede hun selv senere og skrev hele mn semme og dele f slgøjssemmen nd nodeskrvnngsprogrmme Sbelus.! L J -_Fl + o 1O.*--e-.6d- ) :./ o l- f-<=- r,f ->+,, ;4. -^ \l-lk. L---_. :_;;:_ yr,. W +', A vo( HAKE hal ; ' l4a- NY lofrp - r e:) -.---,---, :--...*_*5. værke er der mnge sore nervlsprng og onesproge er onl. De gør de eknsk svær, sær ford Angelc kke på smme måde (som når hun lærer musk fr ndre epoker) hr en rdonel hrmonk søe sg l. De vr noge hel ny for hende og de og d spore øre nd på muskken. Sore nervlsprng der skulle synkronseres med hurge pssger og eks, svære rymer, l skulle progrmmeres fyssk og menl og Angelc blev nød l lve s ege ndvendge hrmonbbloek. Hun skulle kunne høre lle nervllerne knvskrp nde hovede før hun sng dem og for skåne semmen lgde hun de sore nervlsprng en okv ned.!9

14 E L {4. cå'''(oubsrr,*r^lr,a, You,,7. {g '), lhlr HEL{ Angelc synes /1ryHT selv, hun er vokse med opgven og er bleve dyggere ren v,,, +f"- eknsk. De hårde rbejde og de mnge mer hr båre frug og de hr gjor, hun er bleve sulen efer synge mere ny-komponere musk. Som hun selv udryke de, når mn førs hr fåe de lær - så glemmer mn de ldrg, muskken sæer sg som en overng på rygrden. Hvd sngere og blæsere hr lfælles Angelc mener, eksen ofe gver hende en nurlg frserng og vejrræknngerne kommer derfor f sg selv. Som blæser hr mn ngen eks forholde sg l, men overføres de sngbre ens spl vl de berge både vejrræknng og frserng. m smrbejde med Angelc lære jeg derfor hvor nurlg en lnje pludselg kn blve ved blo synge den, splle onerne og frserngbuerne på en orgnsk måde. Jeg ror, mn som nsrumenls hr en endens l glemme dee, ford mn kke hr en eks forholde sg l. Med en eks forsærkes frserngerne og l kn blve ydelgere. Teksen undersreger værkes menng og de forplger. '. 5 ll, L opt. \4n o; r- "rny, & lrl,pnf-- ^ supl?\se r- lr _#;-f*;y' A -- ll - rl -3 <\ r$ F -A- ;eu W/r Yoo Tr *, -,--rr ' hl1),^r*-r4ep ''-o,.nf r F;) on, le,r ' -3-,1r=l^/-næ - \er, uru p. ' *s TF 1-lr-. 1- b*,fp"r^- ^ ^lr - dee eksempel f Sound Sense rbejdede Angelc og jeg med neop dee. Jeg hvde hf en nden opfelse f frserngsbuerne og hvde kke være )6,7s.,ry h^x,rorrr[n; opmærksom på hendes komm mellem on og. V hvde kor og god hf o,",4f, fr,o,h /4 (*n*,," forskellge opfelser f lnjen og hvor vejrræknngen skulle være. Denne llle ændrng gjorde en sor forskel og hele lnjen blev eferfølgende mere orgnsk og smmenhængende. h'j!= rep nrgo Under smrbejde med AngelcDrkom v nd på, både sngere og blæsere bruger orr?l-ld ( r- lf oefrhw f mege d og energ på forberedelse og produkon Æ f oner nde mundhulen. Angelc efersræber de fspænde kæbepr og fokuserer på den nurlge voklfrve og en eks med udgngspunk de lende sprog. Blæserens kæbepr er dermod kke hel fspænd d der skl produceres lyd gennem e mundsykke og med forskellge embouchures, hvlke hr sor beydnng for frven f klngen. Vejrræknng og søe er også en sor fællesnævner og v er begge fhængge f en god og sold lufsrøm. Den dnner fundmene for mnge f de ndre færdgheder, såsom eknk og klng der begge er med l vrere og forme udrykke. l Tl?h,7' q -)n! f Slgøjsspllerens ndsuderng *-6-) Do ">o ( ca J-e(NlrvO hr jeg lær -WHÅr T'h -f 'De m smrbejde med slgøjssplleren Mkel Nlsson mnge nye og o Dorr! P effekve måder øve på. Jeg hr sær bd mærke, hvor mnge forberedelser hn gør sg nden selve øvnngen med nsrumenerne og hvor sysemsk hn går l værks. Mkel forklrede, de er f ren prkske årsger hn gør sådn. For med slgøj er den fysske ndlærng en sor del f øvnngen og de sprer både d og kræfer hvs mn forbereder den del f ndlærngen veloverveje. 5z+'l T ca'r fp r./ Lge som jeg, gennemgår Mkel også prure for dnne_-.6* ** sg e vsuel blede f r-=--_6 *_ * r-6muskken. Derefer dnner hn sg e overblk over epoke, kompons sm sørrelsen på besænngen. Vlge f nsrumener er en vgg del f Mkels forberedelser nden ndsuderng. Slgøjsspllere Thr enorm spekre f rr we You col^ 4 Lrr-e rubtlea u3rclm lff*r-;rrq TEU* You P]!10 5 lnc' FUR -

15 vrerende nsrumener, l mellem xylofon, woodblock, rommer, puker, bækner, melskro og hvd mn ellers kn slå på. L U, nsrumenerne skl psse nd ren soundmæssg således, den ree effek ' bh ll kommer l udryk. Mkel forle, slgøjsspllere bruger mege d på fnde deres ege lyddel. De gør de, ford der sjælden sår beskreve, hvlken sørelse, klng eller merle de gældende nsrumener skl hve og de på rods f, der fndes sore vroner de forskellge nsrumengrupper. E god eksempel på de, er bækne. Dee melnsrumen vrerer sørelse, ykkelse, merle og form og sndrdsørrelsen er mellem De forekommer sjælden prure hvlken sørelse eller ykkelse komponsen vl r , - r enkele ^. den hve og derfor lgger der e sor nsvr på muskers vlg f nsrumen. Der fndes ocener f mulgheder og Mkel lægger derfor sor væg på, udvælge nsrumener der psser med epoke og sl. Når hn hr vlg nsrumenerne skl hn fnde en måde, hvorpå hn kn orgnsere en opsllng.l Den fysske moble mellem nsrumengrupperne er lfgørende, for hvs en opsllng sæes forker,!kn- r, de være svær ree de fysske fejl på e senere dspunk. Opsllngen - lves TH$\s +-/ oh,! ' derfor logsk og hensgsmæssg SocH og om mulg l3 AU gerne 11 med en vs æsek. Når r.-jopsllngen er klr, går Mkels øvnng med nsrumenerne gng.*-6 Svære rymer re Wp,L De komplcerede rymer reduceres og og koordnonsseder loklseres. ndsuderngsprocessen går gng. n*+u. +f + nee _H# rh-ll 4u ''lrfft l',fr D, e r 'W' rt',l_j +..;<T.*1.-f --. whenj r;s LJ-G ' f wn» ) A fust -fh ANS wår r ; -lr'f L**-: o ++o ++ 4F J' ro :P k1e;:--\ {::': Oven over er o eksempler fr slgøjssemmen Sound Sense. de øverse ksempel nden mrkerngen om.---t-\ bye nsrumen l guro (e sydmerknsk 'J slgøjsnsrumen), spller Mkel på fem forskellge rommer. den sekvens forerækker hn, øve opdele momener. Hn lærer sg de fysske bevægelser mellem nsrumenerne kn\og lføjer sysemsk flere deljer, såsom f.eks. dynmk Looog frserng. T)f?? eksemple under spller hn på hh, som er e nsrumen besående f o bækner der sdder oven på hnnden og konrolleres f en sng med pedl. Frsen ndeholder mnge koordnonskrævende momener og Mkel skl splle på hhen med rommeskker, smdg med, hn med pedlen konrollerer fsnden mellem bæknerne. Denne måde splle på, forekommer sjælden de rdonelle slgøjsreperore og hn må derfor, som jeg, reducere og lngsom opbygge de moorske færdgheder. (l,rf-b -:, l. lv v<!11 å55_ - J -

16 Smmensplle Prøveforløbe nden selve prøverne kunne påbegyndes vr der førs en række prkske ng der skulle flde på plds. V fhold derfor skype-møder hvor v lvede klre fler, og plnlgde e srukurere prøveforløb. En f flerne ndebr blnd nde, lle skulle kunne deres ndvduelle semme forholdsvs god l prøverne, for de vlle spre os en msse d og vores suon vr den kosbr. D Angelc bor Københvn vr v sren nødsge l øve o og o. Jeg rejse derfor l Københvn eller øvede med Mkel her Sockholm. V vdse fr sr, v hvde o dedlnes. Vores o koncerer Dnmrk december 2014 og mn eksmenskoncer februr V regnede derfor bglæns fr de gældende doer og plnlgde hvlke weekender v skulle mødes. sren er mn ofe opmssk og fuld f gåpåmod og mn ror, mn kn nå en hel msse, men v gjorde for én gngs skyld e klog vlg og vlge kun re sser ud f fem. Resule vr de vggse, så de vr e relssk mål. Der er forskel på ens prve og den fælles øvepln. Mn kn kke repeere på smme måde som når mn øver hjemme øvelokle, ford de hndler om smsplle og de nergere med de ndre muskere. Tl de førse prøver hvor v lle re vr smle, og v førsessen bd for bd. V fokuserede på smmensænngen f de svære rymeprer og ndsuderede de svære pssger e lngsom empo. På den måde kunne v dnne os e bllede f muskken og hnndens semmer forhold l hnnden. eksemple under er sng og sxofonsemmen unson og slgøjssplleren (den øverse semme) spller e hel nde rymsk mønser. Angelc og jeg repeerede vores semmer førs, nden v med Mkel kunne splle lle semmer smdg. Den fælles grundpuls på fjerdedelene vr essenel, ford Angelcs og mn semme hr seksoler som underdelng og Mkels spller en blndng f 16-dele og 32-dele. f9:l-_--*---r r----._-- 9;J * L2-J 3o J--A QE,\or zrb SucH fl;.;rr. - L.-6 r19 L:- j ru rq : *A-4 r-_l.,- L.-._ +24 s ""''lrnlu,, r!],'u, o low lb(n C "" 1Å rr>,u,,, l,jou + /-"> e,. 17 Kropssproge beyder mege og v ndøvede derfor nogle fse cues. De vr urolg effekfuld, og de blev endd endnu bedre, hvs v flyede æere på hnnden. De gjorde, v fnd en fælles pulsfornemmelse og kunne mærke hvd v lgde op l ren musklsk og de gjorde muskken mere levende. Men vggs f l, v blev ydelgere vores kommunkon. Den fælles grundpuls vr, e værk som Sound Sense, lfgørende. E D både Mkel og jeg bor Sockholm udvekslede v olndsplnnger f vores prøver *ry wf,ou,o qn l'l%uqll, 4 v eml l Angelc. På den måde kunne v fremskynde processen og løbende >J p**æ p<jr!,l*yrrq L -='r 1"4 12 l-. FT!12 F -*f l-*y [-æ7 J T gsr 7. T(Kouqff,

17 følge med hvor lng v hver sær vr komme. De vr en mege effekv og en lærerg rbejdsmeode og v dnnede os hurg e bllede f muskken. A lye på ngene en helhed, hvor mn kke sdder og kæmper med sn egen semme, kn pludselg være en øjenåbner og dsbesprende. Koncererne Vores koncerer Dnmrk gk over l forvennng. På rods f en enen mege levende eller ør kusk fnd v smmen en måde hvor v løse og kompenserede for problemerne. koncersuonen måe v slppe øve-prookollen. V kunne vores sof og selvom v blev rm f nervøse fnd v hnnden ved bre de mndse forskydnnger. De kn løse mnge problemer gve sg selv og muskken e puserum. D v en måned efer urnéen mødes gen, sd l lge skbe, de vr l og med mere fr og legende. De menle overskud spllede en sor rolle og den llle puse hvde gve vores hjerner d l fordøje nformonerne hvorpå de sdse små brkker vr flde på plds. De vr en fnssk følelse. Sound Sense vr bre en del f e længere progrm l mn eksmenskoncer. På grund f de, kunne jeg mærke, jeg kke hvde de smme overskud, som ved de ndre koncerer. Men vores rofremførelse gk god og de vr den mes vellykkede f vores koncerer. Konkluson Jeg ror, de er sund blve udfordre. De, høre om ndres nker og refleksoner er den grd bergende og fremmende for ens udvklng. De kræver e åben snd og e krev frrum, spørge sg selv om den, eller de måder mn selv rbejder på, kn udvkles og forfnes. Jeg mener, de er vgg, mn som musker hele den søger efer nye og bedre ndlærngsmeoder. Øvnngen fylder en sor del f vores lv, så hvorfor kke udforske og lege med så mnge speker så mulg? Processen hr være urolg lærerg og gve mg e ny perspekv på ndlærngsprocessen. De, lære f hnnden og fprøve deer er enorm lvsbekræfende. Jeg hr fåe så mege gen på en hel ny måde, smdg med jeg urde gve los og kse mg ud nye udfordrnger. dg er jeg er gld for, jeg udfordrede mg selv og kke lod mg soppe f prkske årsger som f.eks, v boede forskellge lnde. Dee forløb hr lær mg, srukurere og se mulghederne problemerne og mne deer lever vdere gennem nye projeker. Værke er rymsk krævende og de ger d forså sn egen såvel som de ndres semmer. De hr på mnge måder være fyssk og menl krævende holde rede på lle nformonerne. Jeg lære mg gennem dee projek, hvs jeg dlg forløbe får e overblk og bryder problemerne ned, kn processen fremskyndes og gøres konkre. Reducerngsmeoden hjlp mg med, løse komplcerede frser, som f.eks svære rymer og effeker og jeg undgk derfor sress og muskulær overnsrengelse. Frverne koblede en fyssk bevægelse l effekerne og gv mg e vsuel overblk noderne. Den fysske kve f cerebellum øgede mn forsåelse f hvorfor hjerne, ndlærng og fysk er æ forbunde og jeg kn nu, koble den vden, l mn bggrund som gmmel gymns. Jeg begynde mn rænng som femårg og jeg ndser, den fysske forsåelse for kroppens velbefndende og blnce hr hjulpe mg lng højere grd end jeg hr være bevds om. Med dee projek er jeg komme frem l, bevægelse derfor er æ forbunde med den udve og vsuelle ndlærng og musk for mg, sor udsræknng, ndlæres og memoreres ved hjælp f fyssk kve. f you cre of lle hngs one he me, hey cn dd up o bg hngs (Lord Cheserfeld)!13

18 Referencer Lerur Crroll, Lews Through he Lookng-Glss, nd Wh Alce Found There Forlg: Mcmlln Udgvelse: 1971 Overy, Ke Musc nd Dyslex, A Posve Approch Forlg: Wley Udgvelse: 2008 Unesåhl, Lrs-Erk negrerd Menl Tränng SSU drosböcker Udgvelse: 2005 Weblnks Fredens, Kjeld (2015) dj. professor ved recree, nsu for Lærng og Flosof, Alborg Unverse. hps:// Hene Lund Mdsen, Peer (2015) Læge, hjerneforsker, forfer og enerner. hp:// Hene Spolsky, Rober (2015) Hjerneforsker, hjernekerug og professor bolog på Snford Unversy. hps:// v=caonsbdsow&ndex=14&ls=plcf9c711f4c80a7e6 Hene Spzer, Lur (2015) Deprmen of Musc, New Mexco Se Unversy Cerebellum Exercses.doc hp://musc.nmsu.edu/ndex.php/fculy/lspzer/prcce-gudelnes-nd-ps Hene Vuus, Peer (2015) Bsss, kompons og hjerneforsker hp:// hp:// Hene nervew med Angelc Asp ( ) nervew med Mkel Nlsson ( )!14

19 l Blg Teksen fr Sound Sense * ; ) ; ; ;, å f,, ; s r Pge 1. rrlookj ng-g:l.ss nsecs. ' 'rand now, who n? l. wll remember,f f cnl rm deermned o do 1.!" 'rwh do you c1-l yollrs,lf?" 'r wsh knew 'r 'rpese woul y<>u el,l me wh you cll your.self?r' 'r- hlnk hl rnj,g: re1p, 6 11e. " rr.l.1 el1 you,. l J,our11 come l;]e " c'n remenber f:-," f Pge 7. "Loo-rng*5lsrs House,r furhel on,rr 'rllow would yor.l l-ke 1,o.1 ve n Lookng*gLss Housc, KLy? wonder.f L.reyd gve you rn1.k n ]'ere?, "Oh' how -rce L wouj.d L,e f we coul.r only ge hrough no Look.ng*g1ss lose! 'm sure -!s go, ohl sucl beru1:-ul. hngs n l!.e.'s preend heres wy ol ge:-lg hrough no, sornehow, Ky. Lel r: pr'eond..." 11 Pge 13. "Hurnpy Dunrpy." rrwren use word 1- merns j.rs whb choose 1, o rren--lelher lo:'e lor ess"rl 'The quesorl E whe"heryou cn mke words rnen so mny dffer.enl Lhngs." V Pge 17. "Tweedlerlum nd weedledee.,' rwhy, yourre on.-y sor; of hng n hs drem!' "l.f.bhr; here Klng ws l.o wke yourd go ou jus lke cnd.[e!'r "f ln only s;or of ;hlng n hs drem, whl re you?r V Pge 2O. "ll'he W.Lrus rd lhe Crpener.' Verses o 6. "'l-læ s,,r wus shdllrg on lle se, Slnrg u,l ull h-s nrylh: e dd hs ue,r!/ be.s lo nuke 'l'he bllous snool, e,nd brgll-- lnd lus u'us dd, beuuse, uls 'l'he nrdllo oj'læ ngl,. T'he norr uus sh,nlu srlkl11, Recu,use she hgh lrc sn d rl flo ål.r]ess o be lwre,ljl, ll,r!,l L.\,lurr -- 'l's :c,,-u 'u e of,h.nr,' slæ su d, "lb.orne rrul spol luj'u!' 'l'he seu : ue us ue could bc, ''h* snds were dry s dry. You could no see cl,oul, leu^se No cl.oruj u'.s n Jre skr: N o brd,s we e Jl.y ng 61.s717(' 11 {l- 'hre uere no blls o.fly.s T'he \\'ulrus uld lle 1ulener \lere wlkhw close u luud.6 '1'hr,1 u;ep l.kr, rryhrg o see r\u.d r.luur" es of sld: 'lf]s u,ere olly clered u'lu,' 'l'hel1 sl'rd,'ll *,orld h: qrnrj!' 'f'seren mud.s ullr, se:e.n nl,ops Swep r lmff' yeu,r, )o orl s?r,ppose,' he\\lrus sud. 'Th. lhel (:uld gc, leor?' 'l rub,' sud lh 0or1ene: lul sled e b,lcr l,c(ff. 'O Oysers. co»rc unl n,ul.h r,,jr -s!' '[lp ll)111y',,l l,rs'. 'l pkosn u'ul.l, { pl,x,nl lulk.,,llong he brn.u beuh, We cønno do w lruore hnn for 'lb g'ue ø lwnj o erh"'!15