Fair Trade på kaffemarkedet

Transkript

1 DET SAMFUNDSVIDENSKABELIGE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET Fair Trade på kaffearkedet - økonoisk blindbyde eller nødvendig håndsrækning? Maria Pauliina Hansen Nr. 175/2006 Projekt- & Karrierevejledningen

2 Projekt- & Karrierevejledningens Rapportserie Nr. 175/2006 Fair Trade på kaffearkedet - Økonoisk blindgyde eller nødvendig håndsrækning? Maria Pauliina Hansen ISSN: ISBN: Se øvrige udgivelser i rapportserien og foretag bestillinger direkte på Projekt- & Karrierevejledningens hjeeside. Projekt- & Karrierevejledningen Det Safundsvidenskabelige Fakultet Københavns Universitet Center for Sundhed og Safund Øster Fariagsgade København K pkv@saf.ku.dk

3 Københavns Universitet, Speciale Økonoisk Institut afleveret 2. februar 2006 FAIR TRADE PÅ KAFFEMARKEDET - ØKONOMISK BLINDGYDE ELLER NØDVENDIG HÅNDSRÆKNING? Forfatter: Maria Pauliina Hansen Vejleder: Jørgen Birk Mortensen

4 Indholdsfortegnelse Forord side 4 1 Introduktion side Indledning side Probleforulering side Afgrænsning side Specialets struktur side Liste over forkortelser side Liste over figurer og tabeller side 9 2 Fair Trade og Max Havelaar-ærket side Credence goder side Retfærdig handel og retfærdig prisfastsættelse side Politisk forbrug side Forbrugerundersøgelser side Salgstal for Fair Trade side Opsuering og afslutning side 23 3 Mærkningsordninger side Mærkning af produkter side Uhensigtsæssige effekter af ærkning side Fair Trade-ærkningsordning side Mærkningsordninger på kaffearkedet side Opsuering og afslutning side 37 4 Kaffearkedet side Kaffeproduktion side Kvalitet og typer side Produktion af Fair Trade-ærket kaffe side Principper i kaffeproduktion side Kaffearkedets karakteristika side Den historiske udvikling på kaffearkedet side Kaffekrisen side Opsuering og afslutning side 54 2

5 5 Fair Trade på kaffearkedet side Fair Trade-principperne side Definition af Fair Trade side Princip [1], [3] og [4] side Princip [2]: Kooperativets rolle side Princip [5] Kan indstepris retfærdiggøres? side Princip [6]: Pristillægget side Epiriske undersøgelser af Fair Trade side Kooperativ i konkurrence på det lokale kaffearked side Kritik af odellen side Okostninger ved Fair Trade side Opsuering og afslutning side 78 6 En alternativ Fair Trade odel side Fair Trade odel side Situationen uden Fair Trade side Situationen ed Fair Trade side Producenterne efter Fair Trade side Markedet efter Fair Trade side Modellens resultater side Ændring af antagelsen o Fair Trade til alle side Diskussion af Fair Trade odellen side Opsuering og afslutning side 91 7 Konklusion side 93 Litteraturliste side 98 Bilag I side 101 Bilag II side 102 Bilag III side 103 Bilag IV side 105 Bilag V side 107 3

6 Forord Dette speciale er skrevet ed udgangspunkt i et oplæg fra Max Havelaar Fonden præsenteret i Videnskabsbutikken på det Safundsvidenskabelige Fakultet 1. Oplægget var ent so et oplæg til inspiration, hvilket også er ed det udgangspunkt, hvored jeg har taget det under behandling. Ved at vælge Fair Trade so enet for it speciale, har jeg søgt at kobinere in faglige interesse indenfor økonoi ed en aktuel problestilling. Valget af Fair Trade koer altså til dels af in faglige interesse for bl.a. udviklingsøkonoi, iljøøkonoi sat forbrugerteori, so alle er ener der på en eller anden åde berører Fair Trade, en også af det faktu at enet er langt fra fuldt udforsket. Den økonoiske litteratur o ærkningsordninger har hovedsageligt beskæftiget sig ed iljøæssig ærkning og i indre grad ed andre forer for ærkning so f.eks. Fair Trade. Måske er dette også grunden til, at Fair Trade er et ytebelagt en ofte obejlet begreb, so der angler en klarhed okring. Jeg har ikke odtaget hjælp til udforningen af opgaven fra Max Havelaar Fonden, bortset fra at jeg har ødtes eller eailet ed personer ansat i Max Havelaar Fonden, der har været eget venlige til at besvare ine spørgsål o Fair Trade. Denne ulighed har naturligvis været en fordel for ig, og jeg vil gerne hered takke Max Havelaar Fonden for dette. Ingen har dog læst eller koenteret tidligere udkast af specialet bortset fra in vejleder sat in skrivegruppe, so jeg ligeledes ved denne lejlighed ønsker at rette en stor tak til. Maria Pauliina Hansen Silkeborg, 2. februar Videnskabsbutikken findes på 4

7 1 Introduktion 1.1 Indledning Fairtrade er en ærkningsordning, hvor visse varer fra udviklingslande kan ærkes, hvis de lever op til en række specifikke kriterier og krav. Disse krav refererer hovedsageligt til den åde, hvorpå produktet, so eksepelvis kan være kaffe, er blevet handlet, en også til producenttypen og denne producents organisering. Forålet ed Fair Trade er at forbedre levevilkårene for fattige producenter i udviklingslande ved at appellere til forbrugere i vestlige lande o deltagelse i en for for politisk forbrug. Ordningen er således ikke ledet af offentlige yndigheder, en fungerer på arkedsvilkår i og ed, at engagerede forbrugere i vestlige lande frivilligt betaler et ekstra tillæg for deres tropiske forbrugsvarer, og derved overfører ressourcer til dårligt stillede producenter. Fair Trade er blevet kritiseret og beskyldt for at være i odstrid ed det frie arked, fordi priser kunstigt sættes på et niveau over arkedsprisen 2. Ved at hæve prisen på eksepelvis kaffe forstærkes incitaenterne til at producere, og ud fra en tankegang o udbud og efterspørgsel vil en tilskyndelse til større produktion næppe kunne løfte producenterne ud af deres fattigdo, da kaffearkedet i forvejen er kendetegnet ved overproduktion. Hvis Fair Trade bidrager til en større produktion, kan det være vanskeligt at forestille sig, at konsekvensen heraf er et højt prisniveau generelt set. Ligeledes kan det være kontroversielt at hævde, at producenter skal garanteres en profit eller fastholdes i produktion af en afgrøde, der ikke på arkedsvilkår kan sikre en indtægt. Produktion og eksport af tropiske landbrugsråvarer spiller en stor økonoisk rolle for ange fattige udviklingslande, og af disse landbrugsråvarer er kaffe antageligvis den est værdifulde. Kaffe udgør so andre eksportvarer et grundlag for skatteopkrævning og er edvirkende til indtjening af udenlandsk valuta, en ange illioner enneskers tilværelse og indkost er satidigt direkte afhængig af prisudviklingen på råvarearkederne. Siden saenbruddet af det internationale kvotesyste i ICA (International Coffee Agreeent) i 2 Se eksepelvis Lindsey (2004), Tollens (2003) og Zehner (2002) 5

8 1989 har det globale kaffearked været igenne flere kriser, hvilket har gjort spørgsålet o bistand til kaffeproducenterne ere aktuelt end nogensinde. Prisen nåede i 2001 et rekordlavt niveau, da produktionen af kaffe har været stigende, uden at det globale kaffeforbrug er steget tilsvarende. Når forbrugeren køber en kaffe ærket ed Fair Trade, garanterer Fairtrade-organisationen, at producenten har fået udbetalt en pris for kaffen, so har til forål so iniu at dække de involverede producenters produktions- og leveokostninger. En del af erprisen består dog af et pristillæg, der skal investeres i socialt, økonoisk eller iljøæssigt projekt. Hered er håbet at producenterne på lang sigt sikres en acceptabel tilværelse so kaffeproducenter, en også at lokalsafundet udvikler sig. 1.2 Probleforulering Dette speciale har til forål at analysere ærkningsordningen Fair Trade fra en økonoisk vinkel, for at kunne vurdere potentialet af en ærkningsordning ed Fair Trade. So specialets titel indikerer, er spørgsålet: Vil indførelsen af en ærkningsordning på kaffearkedet bidrage til en forbedring af de eksisterende forhold for kaffeproducenterne, eller forværrer de økonoiske incitaenter i ordningen situationen? Med andre ord er dette speciales forål at vurdere, hvorvidt Fair Trade er en nødvendig håndsrækning fra bevidste kaffeforbrugere i vestlige lande, der blot i stigende grad skal opuntres til at interessere sig for hve, der har produceret deres tropiske dagligvarer - eller o Fair Trade på den anden side er en økonoisk blindgyde, der bidrager til den overproduktion af kaffe, der kendetegner krisen på dette arked og dered ikke på lagt sigt kan udgøre nogen nævneværdig hjælp. For at kunne besvare dette inddrages kaffearkedets karakteristika (kapitel 4), eksisterende teoretisk litteratur o ærkningsordninger (kapitel 3) sat allerede eksisterende analyser af Fair Trade (kapitel 5). En beskrivelse af kaffearkedet i kapitel 4 inddrages for at kunne vurdere, hvorvidt der er specifikke karakteristika ved kaffearkedet, der eventuelt kan have betydning for Fair Trade på netop dette arked. Eksisterende teoretisk litteratur o ærkningsordninger og analyser af Fair Trade har til forål at analysere ærkningsordningen Fair Trade. 6

9 Til slut i specialet præsenteres en alternativ odel, der repræsenterer en selvstændig analyse af Fair Trade. Denne odels fokus er at undersøge, hvilke konsekvenser Fair Trade har for et salet arked, dvs. et arked der både ofatter producenter, der er ofattet af ordningen, sat producenter, der står udenfor ordningen. Forålet ed odellen er dered at undersøge, hvordan tilstedeværelsen af Fair Trade påvirker det øvrige arked. Er der en ulighed for, at indførelsen af Fair Trade vil betyde to prisniveauer på arkedet, og vil de udenforstående producenter dered opleve et lavere eller højere prisniveau, end tilfældet ville være uden Fair Trade? I den forbindelse er det interessant at klargøre hvilke ostændigheder, der eventuelt vil frebringe en sådan situation. 1.3 Afgrænsning Specialet begrænser sig til udelukkende at se på kaffearkedet, og behandler altså ikke de andre produkter, der findes i Fair Trade-sortientet 3. Baggrunden for dette valg er, at kaffe er den est betydningsfulde vare i Fair Trade-ordningens sortient. Kaffe var det første produkt i Fairtrade sortientet, og er det est kendte Fairtrade-ærkede produkt blandt aerikanske, europæiske og japanske forbrugere 4. I Danark er Fair Trade-produkterne ærket ed teksten Max Havelaar sat et logo. Når der i specialet refereres til Max Havelaar-ærkede produkter, enes der dered Fair Tradeærkede produkter, dvs. varer, der er handlet på Fair Trade-vilkår 5. Den danske oversættelse af Fair Trade, retfærdig handel eller bæredygtig handel, bruger jeg ikke, da det for det første ikke er en oversættelse der bliver brugt af Max Havelaar Fonden og heller ikke er et ord, der optræder på de danske Max Havelaar-ærkede varer. I specialet vil engelske betegnelser ellers så vidt uligt optræde ed den danske oversættelse i en fodnote. Betegnelsen Fairtrade overfor Fair Trade, skal ses i det lys, at førstenævnte so hovedregel refererer specifikt til ærkningsordningen Fairtrade under FLO (Fairtrade Labelling Organisation), ens sidstnævnte bliver brugt i en ere generel saenhæng o retfærdig handel, so f.eks. i odellen i kapitel 6. 3 De øvrige Max Havelaar-ærkede varer i Danark er bl.a. sukker, chokolade, kakao, te, ris, honning, bananer og juice (kilde: 4 Kilde: I nogle lande f.eks. Schweiz er arkedsandelene for de Fairtrade-ærkede bananer dog større end for den Fairtrade-ærkede kaffe. 5 Navnet Max Havelaar staer fra en roanfigur fra en bog udgivet i 1859 af den hollandske forfatter Eduard Douwes Dekker. Roanen Max Havelaar handler o uretfærdigheden i kaffehandlen elle Holland og Indonesien [Redfern & Snedker 2002: 4]. 7

10 Fair Trade er et begreb so bliver brugt i ange saenhænge, eksepelvis i forbindelse ed tilstedeværelse af toldbarriere, tilskudsordninger etc. Dette speciale handler ikke o en diskussion eller vurderingen af fri handel versus fair handel ud fra et handelsæssigt perspektiv, en deriod o en ærkningsordning der involverer Fair Trade. Specialet vil derfor kun behandle den for for Fair Trade, so koe til udtryk ved at forbrugere i vestlige lande køber varer, der er ærkede ed Fair Trade, sådan so det blev nævnt i indledningen. 1.4 Specialets struktur Specialet består af syv kapitler, hvor kapitel 1 består af introduktionen. Kapitel 2 ohandler ærket Max Havelaar og forbrugernes efterspørgsel efter dette. I kapitel 3 præsenteres principperne i ærkningsordninger ere generelt set. Specielt ses der på principperne i ærkningsordninger på kaffearkedet. Kapitlets forål er i store træk at beskrive, hvordan ærkningsordninger fungerer sat undersøge, hvorvidt Fair Trade adskiller sig fra andre kategorier af ærkningsordninger, især iljøærkning so er den for for ærkning, so den økonoiske litteratur oftest beskriver. Kapitel 4 er et beskrivende kapitel, der giver den baggrundsviden o kaffearkedet, der er nødvendig for at kunne vurdere Fair Trade på netop kaffearkedet. Kapitlets forål er således at beskrive kaffearkedets grundlæggende struktur og den historiske udvikling i store træk. Kapitel 5 handler o Fair Trade på kaffearkedet, til dels det lokale kaffearked og til dels kaffearkedet i et ere globalt perspektiv. Principperne i Fair Trade klarlægges, og fordele og uleper ved principperne diskuteres. I kapitel 6 præsenteres en alternativ Fair Trade-odel, der har til forål at se på, hvordan et arked påvirkes af indførelsen af Fair Trade. Kapitel 7 udgør konklusionen. 1.5 Liste over forkortelser: ATO CSCE ICA ICO IMF FLO FSC IOF LIFFE NGO UNCTAD Alternative Trade Organization Coffee, Sugar and Cocoa Exchange International Coffee Agreeent International Coffee Organization International Monetary Fund Fairtrade Labelling Organization International Forest Stewardship Council Investor-owned fir London International Financial Futures and Options Exchange Non-Governental Organization United Nations Conference on Trade and Developent 8

11 USDA WTO United States Departent of Agriculture World Trade Organization 1.6 Liste over figurer og tabeller Tabel 1: Salg af Fair Trade kaffe i Danark Tabel 2: Salgstal på verdensarkedet af satlige Fairtrade-ærkede produkter sat Faritrade-ærket kaffe, Tabel 3: Estiering af ængden af certificeret kaffe på verdensplan, år 2003 Tabel 4: Estierede arkedsandele for Fair Trade-ærket kaffe år 2002 og 2003 Tabel 5: Produktion af kaffe geografisk fordelt i procent af verdens produktion, år 1996/ /01 Tabel 6: Top fe over kaffeproducerende lande år 2004 Tabel 7: Kaffetype so procent af salet verdensproduktion, år 1996/ /01 Tabel 8: Kaffetype so procent af salet kaffeeksport i verden, år 1998/ /2004 Tabel 9: Fair Trade indstepris og pristillæg i US$-cents per pund F.O.B., juni 2004 Tabel 10: Antal Fairtrade registrerede kaffe-kooperativer per arts 2004 Tabel 11: Procent af totalt salg af Fair Trade kaffe per region, år 2003 Tabel 12: Top 10 for kaffeproducenter år 2004 sat top 10 for Fair Trade-kaffeproducenter, år 2003 Figur 1: Situation [i] hvor ærkningen har en gavnlig effekt på iljøet Figur 2: Situation [ii] hvor ærkningen har en skadelig effekt på iljøet Figur 3: Prisudviklingen for kaffetyper, Figur 4: ICO Coposite Indicator Price, Figur 5: Fair Trade pris systeet Figur 6: Et kooperativ ed fuld arkedsagt Figur 7: IOF og et indkostaksierende kooperativ i konkurrence Figur 8: Priseffekt ed indre effektivt kooperativ Figur 9: Marked ed understøttet kooperativ Figur 10 Grafisk analyse af Fair Trade Figur 11: Udbud og efterspørgsel uden Fair Trade Figur 12: Fair Trade-producenters og de resterende producenters udbud Figur 13: Fair Trade-forbrugernes efterspørgsel før og efter Fair Trade Bilag Tabel I: Kendskab til Max Havelaar-ærket Tabel II: Spørgeskeaundersøgelse o superarkedernes ansvar Tabel III: Produktionen af arabica geografisk fordelt so procent af total produktion (i tusind bags = 60 kg), 1996/ /02 Tabel IV: Produktionen af robusta geografisk fordelt so procent af total produktion (i tusind bags = 60 kg), 1996/ /02 Figur I: Figur II: Velfærdstab ved onopsonist Fair Trade-producenters og de konventionelle producenters udbud 9

12 2 Fair Trade og Max Havelaar-ærket 2.1 Credence goder En vare, eller et såkaldt gode, kan siges at være et bundt af forskellige egenskaber [Tirole 1988: 99]. En åde at klassificere goder eller varer på er at inddele de efter, hvor let eller vanskeligt forskellige aspekter af dets kvalitet lader sig identificere. Kvaliteten af en vare eller et gode kan i visse tilfælde afgøres af forbrugeren allerede før købet, og disse goder har af denne grund fået tilnavnet search goder eller goder ed search egenskaber. I andre tilfælde vil forbrugeren først erfare kvaliteten efter købet, og denne for for produkter, experience goder, vil dered have såkaldte experience egenskaber. En tredje kategori af goder kaldes credence goder (so dered har credence egenskaber), og for disse goder gælder, at visse aspekter af kvaliteten er uulige at identificere uden store okostninger 6 [Andersen & Philipsen 1998: 2, Tirole 1988: 106] 7. Alle goder vil i princippet besidde egenskaber fra alle tre kategorier, og derfor kan det være svært at definere en vare so f.eks. search gode eller experience gode 8. Taler an deriod o eksepelvis Max Havelaar-ærkede produkter so en type af varer, der alle har den egenskab, at de er blevet handlet til en nærere defineret fair pris, så vil disse varer være credence goder. De Max Havelaar-ærkede produkter vil ligeledes have en række andre egenskaber, en intet ved selve produkterne vil afsløre overfor forbrugeren, hvorvidt de er blevet handlet til den retfærdige pris eller ej. Credence egenskaberne kan foruden handelsåden og produktionsetoden være relaterede til selve produktet (f.eks. indholdet af giftstoffer 9 ) eller andet (f.eks. produktets oprindelsesland og andre socioøkonoiske forhold) [Ponte 2004: 7]. Pointen er, at credence egenskabers tilstedeværelse i produktet (eller fraværet 6 Goder hvor den fysiske fretoning giver et godt praj o holdbarhed, sag etc. kan f.eks. karakteriseres so search goder, eksepelvis kan an se på farven af en frugt, o den er oden eller ej. Alligevel kan an blive snydt af produktets udseende, og dered har frugten også experience egenskaber. Credence egenskaberne ved frugt kan eksepelvis være hvorvidt, den er dyrket efter økologiske principper eller ej. 7 Credence goder oprindeligt af Darby & Karni og search og experience goder af Nelson [Kilde: Tirole 1988: 106]. Search og experience goder kan evt. oversættes til dansk so henholdsvis søgegoder og erfaringsgoder. 8 Se evt. Andersen & Philipsen (1998) p Konsekvenserne af indtagelse af visse giftstoffer (alternativt gavnlige stoffer) kan åske først vise sig efter lang tid (eller først efter større ængder), og da de derfor ikke kan identificeres uiddelbart efter indtagelse, koer produkter ed denne type indhold i kategori ed credence goder. Her vil der dog på et eller andet tidspunkt være overlapning ed experience goder. Eksepelvis flourindholdet i tandpasta. 10

13 af egenskaberne) å være baseret på tillid fra forbrugerens side, og det er dette, der adskiller de fra search og experience egenskaber. Efterso credence egenskaberne ved produkter er uulige at identificere ved sipel analyse, vil ange forbrugere være tilbøjelige til at gå ud fra, at alle eventuelle kritiske eleenter af et produkts produktionsproces. er acceptable. Kun hvis disse forventninger i enkeltstående tilfælde ikke steer overens ed virkeligheden, vil der opstå en reaktion. Andersen & Philipsen (1998) skelner i denne saenhæng elle anifest credence egenskaber og latent credence egenskaber, hvor førstnævnte er defineret ved at influere adfærden hos en signifikant gruppe af forbrugere 10. De latente credence egenskaber påvirker deriod ikke adfærden hos forbrugerne, en vil åske på et senere tidspunkt kunne opstå so et vigtigt eleent i valget af forbrugsgoder. Endvidere gælder det, at en credence egenskab kun er en anifest credence egenskab, hvis der eksisterer et varieret udvalg af udbydere. Hvis en specifik credence egenskab er blevet en generel egenskab ved alle goder, vil denne ikke særskilt blive efterspurgt af nogen [Andersen & Philipsen 1998: 4]. Med denne opdeling får credence begrebet en tidsæssig diension, efterso betydningen af nogle credence egenskaber for forbrugeren kan forsvinde og andre koe til (f.eks. foranlediget af edieskandaler). Fair Trade-bevægelsen startede i Europa i 1950 erne so alternative handelsorganisationer (ATO er), hvor forskellige varer (oprindelig håndværk) fra udviklingslandene blev solgt i så Fair Trade-forretninger. Ideen var, at producenterne af varerne skulle garanteres en god pris i overenssteelse ed produktionsokostningerne, for på denne åde at forindske fattigdoen. Det første initiativ o fair handel ed kaffe blev taget af Max Havelaar instituttet i Holland, og var designet til at blive ere vidtrækkende end blot at blive solgt i Fair Trade-forretninger. Max Havelaar-ærket blev introduceret til de store kafferisterier so kunne få ærket på den pågældende kaffe, hvis de ville handle kaffen på Fair Trade-vilkår og betale for okostningerne forbundet ed certificeringen [Talbot 2004: ]. I dag bliver Fair Trade-kaffen solgt i store superarkeder ved siden af den konventionelle kaffe, og er en specialtetskaffe i de store risteriers sortient. Udviklingen fra specialforretninger til superarkeder har uden tvivl resulteret i et større kendskab og dered en bredere 10 Manifest and latent credence characteristics kan evt. oversættes til dansk so henholdsvis klare og uklare tiltro egenskaber. 11

14 kundekreds. Introduktionen af adskillige nye produkter kan ligeledes tolkes so en øget bevidsthed o værdien af de credence egenskaber, der vedrører handlen ed produktet. Den økologiske kaffe og Fair Trade-kaffen blev i begyndelsen udviklet på baggrund af politiske otiver under betegnelsen bæredygtig kaffe, og af den grund ko kvaliteten og sagen i anden række, hvilket havde den konsekvens, at ange specialitetsristere ikke ville købe eller arkedsføre den [Talbot 2004: 204, Redfern & Snedker 2002: 6]. Dette ledte til erkendelsen af, at en for ensidig fokusering på arkedsføring af credence egenskaber kan føre til, at andre (og for forbrugeren vigtigere) paraetre bliver nedprioriteret ed den konsekvens, at hele projektet undergraves 11. At sætte fokus på credence egenskaber på bekostning af andre paraetre so eksepelvis ensartethed eller pris (ed andre ord på experience og search egenskaber), kan ligeledes føre et alvorligt iageproble ed sig, idet det dårlige ry Fair Trade-kaffens sag eksepelvis fik, hang ved i ange år, og stadig gør det i nogle kredse [Talbot 2004: 205]. Credence egenskaber kan opdeles i flere undergrupper, afhængig af hvad egenskaberne ere specifikt er relaterede til. So tidligere nævnt kan egenskaberne f.eks. relatere til handelseller produktionsprocessen, selve produktet eller andet. Andersen & Phillipsen (1998: 5) skelner endvidere elle skjulte og standardiserede credence egenskaber, en også andre opdelinger findes 12. Skjulte credence egenskaber er de egenskaber, der ikke kan identificeres ved at observere varen, fordi de vedrører detaljer ved produktionsprocessen. Produktionsprocessen å forstås so hele håndteringen af varen fra råprodukt til færdigvare, og dered også ofatte handels- og transportæssige sider. De standardiserede credence egenskaber er ere relaterede til det fysiske aspekt af produktet, og kan udspringe af inius krav, so forbrugeren véd varen skal leve op til, en so vedkoende ikke er i stand til at kontrollere. Et eksepel kan være pakkedatoen på en pakke fersk kød eller den hygiejniske håndtering af produktet. Credence egenskaben ved Fair Trade-varen, so eksepelvis kan være kaffe, vedrører først og freest den åde varen er handlet på, og er dered er en skjult credence egenskab. 11 Også i andre industrier har an gjort sae erkendelse. F.eks. var kvaliteten af kødet fra fritgående, hollandske svin i begyndelsen generelt dårlig, idet det havde et højt indhold af fedt. Her var fokus lagt på bl.a. dyrevelfærd, ed det resultat at den salede kvalitet af produktet blev anset for dårligere end det tilsvarende konventionelle produkt [Andersen & Phillipsen 1998: 13]. 12 Se evt. Andersen & Philipsen (1998) 12

15 Mere specifikt vedrører credence egenskaben sig til den pris, so det første led i produktionskæden (producenten) har odtaget. Den Max Havelaar-ærkede vare adskiller sig fra andre varer ved, at forbrugeren er garanteret, at producenten af eksepelvis den ærkede kaffe har odtaget en nærere defineret retfærdig pris. Ved køb af den ikkeærkede kaffe, kan forbrugeren ikke vide, o producenten har odtaget en retfærdig pris. Det kan både være tilfældet, en det kan også være, at producenten har åttet sælge til en urielig lav pris, og i det hele taget har haft ugunstige vilkår at sælge sin kaffe på. Fair Trade-varerne har dog flere credence egenskaber end blot den, der vedrører prisen. Det, der adskiller de Max Havelaar-ærkede varer fra de ikke-ærkede, er den række af krav so producenter og iportører, der ønsker at handle til den retfærdige pris, skal opfylde for at kunne bruge ærket. Disse krav repræsenterer også credence egenskaber, so f.eks. at kaffeproducenterne skal være edleer af en deokratisk organisation såso et kaffekooperativ. Købere og producenter af de Max Havelaar-ærkede varer skal etablere langsigtede kontrakter, og producenten skal have ulighed for at forlange forudbetaling af op til 60 % af kontraktens værdi fra køberen [FLO 2004: 10-11]. Således findes der utallige credence egenskaber ved Fair Trade-varen, og ærket garanterer en række ting, der sikrer, at produktet er handlet på en åde, der er til fordel for producenten. Ved ærkning af credence egenskaber opstår der en række standarder for, hvornår en given produktionsetode er iljøvenlig, bæredygtig, retfærdig eller andet. Når et produkt ærkes ed eksepelvis Fair Trade skabes satidigt en definition på, hvad retfærdig handel er, og dered også på, hvad det eventuelt ikke er. Hvis der findes ange definitioner på ét begreb, kan det skade troværdigheden, og det er grunden til, at det kan være nødvendigt at koe fre til en universel definition, hvis an ønsker at ærke et produkt [Crespi & Marette 2005: 95]. I forbindelse ed Fair Trade kan det være kontroversielt at definere en retfærdig pris, fordi der ingen universal definition findes på retfærdighed, og Fair Trade å derfor tolkes so et bud på, hvad retfærdig handel kan være I denne forbindelse kan der også opstå uoverenssteelser, fordi det engelske fair trade bliver oversat forskelligt fra sprog til sprog. Den danske oversættelse af fair trade er rielig handel eller retfærdig handel eller i nogle tilfælde bæredygtig handel, hvor der i hver oversættelse er fortolkningsæssige forskelle. På andre sprog er fair trade blevet oversat til lige handel eller ærlig handel [Tollens 2003: 8]. Fælles for disse og de danske oversættelser er dog, at de nødvendigvis leder til en definition af eksepelvis lighed eller ærlighed. I begyndelsen blev udtrykket alternativ handel brugt, en da det gav forkerte associationer blandt forbrugerne blev det siden lavet o til fair trade [Nicholls & Opal 2005: 12]. 13

16 2.1.1 Retfærdig handel og retfærdig prisfastsættelse Fair Trade er en for for handel, der fokuserer på producentens behov i et udviklingsland. Det er dered en alternativ handelsfor, so skal opfylde en række specifikke krav, so nævnt i forrige afsnit. Den retfærdige handel er dered en handel, der er ere til fordel for producenten end tilfældet alindeligvis ville være, da en opfyldelse af disse krav so regel fører til øgede uligheder og ere sikkerhed for producenten. Retfærdighed er et koplekst og flerdiensionalt begreb, so ikke uiddelbart kan defineres, en én åde at anskue retfærdighed på, er at se på distributional fairness, hvor retfærdighed er et udtryk for lighed. Distributiv retfærdighed i en ekstre for leder til ateriel egalitarise 14, en det er en udbredt overbevisning, at indkost i verden skal være ere lige fre for det odsatte [Suranovic 2001]. Efterso Fair Trade-prisen er højere end arkedsprisen, sker en større overførsel af ressourcer genne Fair Trade i forhold til handel på arkedsvilkår. Det vil sige, at Fair Trade kan tolkes so værende retfærdigt i forhold til konventionel handel. En anden fortolkning af retfærdighed bygger på fraværet af diskriination eller positiv særbehandling, hvilket vil sige, at ligestillede skal behandles lige [Suranovic 2001]. Denne vinkel på retfærdighed strider på en åde iod Fair Trade, da nogle kaffeproducenter får en højere pris for deres vare end andre, selvo stort set alle kaffeproducenter er eget fattige, og i princippet i lige høj grad fortjener en højere pris. Dered skabes ulighed blandt producenterne, selvo uligheden i forhold til de rige forbrugere bliver indre. Forentlig på grund af dette dilea er der fastsat krav fra Fairtrade-organisationen o, hvad pristillægget skal gå til. Ved at pengene skal bruges på et socialt, økonoisk eller iljøæssigt projekt so f.eks. en sundhedsklinik eller andet, så vil de producenter, der står udenfor ordningen indirekte kunne få gavn af Fair Trade, og altså også blive bedre stillede. Endvidere tales o reciprocity fairness, dvs. gensidig retfærdighed. Positiv reciprocity fairness indebærer, at en handling, der har en positiv effekt på en anden person, vil blive gengældt ed en handling ed en positiv effekt af tilsvarende værdi [Suranovic 2001]. I forbindelse ed Fair Trade koer dette til udtryk i, at den pris so producenterne odtager, svarer til værdien af det arbejdsindsats, der lægges i produktionen. Det kan f.eks. opfattes so uretfærdigt, at en fattig kaffeproducent å lade sine børn arbejde, fordi den løn, han selv odtager for sit eget arbejde, ikke kan dække failiens basale livsfornødenheder. 14 Egalitarise: fuldstændig lighed elle ennesker 14

17 Ideen o en retfærdig pris kan være kontroversiel, da det so sagt kræver en definition på retfærdighed. En arkedspris bliver dannet af efterspørgsel og udbud i tilfælde, hvor sælger og køber bliver enige o en handel og dered en pris. Prisen i sig selv kan hverken være uretfærdig eller retfærdig, fordi retfærdighed kun kan angå enneskelige handlinger [Michel 1999: 3]. Der kan eksepelvis arguenteres for, at den agtfordeling, der ligger til grund for forhandlingsprocessen i denne saenhæng, kan siges at være uretfærdig eller retfærdig. Dered kan an sige, at den pris der forhandles af to ikke ligestillede forhandlere eventuelt kan være uretfærdig. Den retfærdige pris er altså noget, der opstår pga. en uretfærdig forhandlingssituation, og ved at gøre forhandlingssituationen ere lige, kan an gøre en given pris ere retfærdig. 2.2 Politisk forbrug Nogle credence egenskaber vedrører etiske, sociale eller iljøæssige værdier, so kan siges at repræsentere en safundsæssig udviklingsretning. For forbrugeren opstår der derved en ulighed for at påvirke safundet, hvis vedkoende lægger vægt på specifikke credence egenskaber i sit forbrugsvalg. Ved at vælge varer, der lever op til nogle bestete etiske, sociale eller iljøæssige krav, kan forbrugeren signalere, at de værdier, so kravene repræsenterer, er nogle safundsæssige værdier, so bør frees. Med andre ord, har forbrugeren en ulighed for at lade politiske holdninger påvirke forbrugsbeslutningen. En sådan forbruger er populært kaldet den politiske forbruger; en forbruger der tænker på andet og andre end sig selv, når vedkoende vælger forbrugsvarer og so dered er otiveret af et ønske o at påvirke safundet [Sørensen 2004: 14]. Politisk forbrug er en for for subpolitik, hvor forbrugeren bevidst forsøger at påvirke virksoheder til at opføre sig på en åde, so forbrugeren synes er rigtig, og på den åde får forbrugeren ulighed for at tage et safundsæssigt ansvar [Sørensen 2004: 108]. Den politiske forbruger kan benytte sig af to strategier: tilvalg eller fravalg (boykot) af produkter eller producenter. På en åde er de to strategier nøje forbundet, idet et fravalg af et bestet produkt so regel edfører, at et alternativt produkt i stedet vælges. Et individuelt fravalg so eksepelvis fravalget af æg fra burhøns, behøver dog ikke være ensbetydende ed, at forbrugeren i stedet vælger en bestet type æg, eksepelvis økologiske æg. Forskellen 15

18 elle tilvalget og fravalget består i, hvorvidt der er tale o et bevidst fravalg eller et bevidst tilvalg [Stenger 2002: 14] 15. I tilfældet ed Fair Trade er forålet at få forbrugere til bevidst at tilvælge de Max Havelaarærkede produkter satidigt ed en bevidst fravælgelse af de konventionelle produkter. Iidlertid kan an godt forestille sig forbrugere, der ikke satidigt fravælger de konventionelle kaffeprodukter, når de tilvælger de Max Havelaar-ærkede produkter. F.eks. kan dette koe til udtryk ved, at forbrugere kun en gang ielle køber de Max Havelaarærkede produkter, og derfor evt. betragter disse varer so et suppleent til konventionelle varer. Det kan ligeledes koe til udtryk ved, at forbrugeren bevidst køber de Max Havelaarærkede bananer fre for de ikke-ærkede, uden at vælge den Max Havelaar-ærkede kaffe fre for den ikke-ærkede, og på den åde udviser en odstridende og ikke forudsigelig adfærd. I perioder ed edieotale o eksepelvis lave kaffepriser kan det tænkes, at nogle forbrugere vælger at købe et Fair Trade-produkt i en for for protest eller frustration, hvorefter de vil vende tilbage til deres gale forbrugsønstre, næste gang de køber ind. Det kan dog også tænkes, at nogle forbrugere vil have gjort sig ere grundige overvejelser og dered konsekvent og bevidst gå efter Max Havelaar-ærkede varer i deres satlige indkøb, så vidt det er uligt. En præcis definition af politisk forbrug er svær at forulere, en begrebet kan indsnævres. Stenger (2002) opstiller følgende tre vurderingskriterier for, hvornår an kan kalde forbrugshandlinger politiske: [1] Forbrugsadfærden skal være udtryk for bevidste, reflekterende handlinger [2] Forbrugeradfærden skal have til forål at påvirke safundsudviklingen og ikke personlige forål. [3] Forbrugeradfærden skal være fællesskabsdannende. 15 Boykots af produkter eller producenter er en for for fravalg, so dog adskiller sig fra dagligdagens (stabile) fravalg, idet de ofte er situationsbestete. Forålet ed forbrugerboykots er at lægge pres på virksoheder eller lande i en begrænset periode, og derigenne opnå et politisk ål. Der findes ange enkeltstående eksepler f.eks. boykotten af franske varer under Frankrigs ato prøvesprængninger i 1995 eller boykotten af Shell sae år grundet en planlagt dupning af en udtjent olieboreplatfor i Nordsøen. Boykots udspringer typiske af en organiseret gruppes forsøg på at free et politisk ål, og af den grund foreligger der ofte et tydeligt politisk budskab [Stenger 2002: 6]. Man kan dog ikke afvise, at nogle forbrugere oplever deres daglige fravalg af f.eks. æg fra burhøns, so en boykot af en bestet åde at behandle dyr på eller en bestet produktionsetode. Forbrugere kan i sagens natur vælge at boykotte en given vare, hvis denne ikke lever op til de iljøæssige, sociale eller etiske standarder, so den pågældende forbruger ønsker. Dette kan ske fuldstændig uafhængigt af o forbrugeren er blevet opfordret til det af en organiseret gruppe. Den alene opfattelse af ordet boykot er dog ofte forbundet ed en ere kollektiv handling. 16

19 Punkt [1] indebærer, at der skal eksistere en bevidsthed okring den indflydelse so forbruget kan have. Forbrugeren skal derfor have gjort sig nogle overvejelser okring det politiske ål, so forbruget skal bidrage til, og hvilken forskel det kan gøre at vælge bestete produkter fre for andre. Punkt [1] kræver, at forbrugeren konstant reflekterer over sine handlinger, og at alle valg udføres bevidst. Man kan dog forestille sig, at forbrugshandlinger bliver rutineæssige uden at iste det politiske forål. I denne saenhæng konkluderer Stenger (2002: 4), at det afgørende er, at forbrugeren på et eller andet tidspunkt har gjort sig overvejelser o de safundsæssige konsekvenser af forbruget, og derfor styres af et politisk ål eller en politisk retning. Af punkt [2] fregår det, at det politiske forål skal overskygge det personlige forål ed forbruget. Her ses det tydeligt, at ens tidsbegrænsede forbrugerboykots lever op til dette kriteriu, kan det ere stabile og langsigtede fra- eller tilvalg af forbrugsgoder have svært ved det. Hovedforålet for forbrugeren ved købet af et givet produkt vil være at tilfredsstille et opstået behov. Først derefter kan politiske otiver spille ind i den beslutningsproces, der vedrører valget ielle forskellige versioner af produktet. I alle tilfælde vil forbrugeren være optaget af de forbrugsæssige sider af forbruget, og spørgsålet er åske rettere i hvor høj grad, hensynet til de safundsæssige effekter doinerer. At forbrugeradfærden skal være fællesskabsdannende (punkt [3]) betyder, at der skal være et forestillet fællesskab blandt de politiske forbrugere. Det vil sige, at de skal have en fælles bevidsthed, o det nytter, hvis alle yder en indsats. Selvo an i princippet foretager atoiserede individuelle forbrugshandlinger vil engageentet i købsadfærden binde de politiske forbrugere saen i et værdifællesskab [Stenger 2002: 5]. Det kan dog diskuteres, hvorvidt det er nødvendigt for forbrugerne at føle en tilknytning til et fiktivt fællesskab, før an kan kalde forbruget politisk. Eksepelvis kan det diskuteres o det er absolut nødvendigt, at de politiske forbrugere har en fælles politisk identitet, sådan so tilfældet ville være i en organiseret bevægelse. Forbrugere, der vælger at købe Max Havelaar-ærkede produkter, kan være otiverede af et politisk ål. Dette ål kan være en safundsæssig udvikling hen iod en ere ligeværdig handel ed udviklingslande, en ere ligeværdig fordeling af ressourcer eller noget tredje. I alle tilfælde kan forbrugeren, der bevidst har valgt at købe et Max Havelaar-ærket produkt, 17

20 have et ønske o at arkere en holdning eller signalere en bestet værdi, so er politisk ladet. Men det er ikke sikkert at alle, der køber de Max Havelaar-ærkede varer, har politiske otiver. I alle produktgrupper findes ærkevarer, hvor firanavnet f.eks. kan udgøre et ærke, der står for bestete værdier, der ikke nødvendigvis er tilnærelsesvis politiske. I disse tilfælde er der tale o privat ærkning, en otivationen for bevidst at vælge et produkt fra et bestet fira fre for et andet fira, kan tolkes so en betalingsvillighed for den signalværdi, der er forbundet ed varen. Den Max Havelaar-ærkede kaffe kan til en vis grad sidestilles ed ærkevarer, da de kan blive opfattet so sådanne fra forbrugeren side. Ved at købe den Max Havelaar-ærkede kaffe fre for en alindelig, ikke-ærket kaffe, vil an dered kunne signalere eksepelvis overskud, edenneskelighed, ansvarlighed etc. Det er nærliggende at saenligne Fair Trade-varerne ed udbredelsen af de økologiske varer, selvo der reelt ikke er tale o sae type produkter. I odsætning til økologiske varer, er der intet ved selve den Fair Trade-ærkede kaffe, der sags- eller sundhedsæssigt adskiller sig fra den ikke-ærkede kaffe 16. Forstået på denne åde er den Max Havelaarærkede kaffe en politisk vare, fordi forbrugere, der vælger at betale ekstra for en kaffe ed et Max Havelaar-ærke, ikke i princippet har andre otivgrunde til denne ekstrabetaling end, at de vil bidrage til en øget indtjening for producenter i udviklingslande. Motivationen for økologiske varer kan i højere grad være forbundet ed hensynet til forbrugeren selv fre for f.eks. iljøet eller safundsudviklingen. Her å an dog skelne elle ærker på fødevarer og den iljøærkning, der findes på øvrige varegrupper. En undersøgelse af FSC (2005) 17 viser eksepelvis, at danskere, der køber iljøærkede varer, gør det fordi, det først og freest er sundere for iljøet og først so en sekundær grund nævner, at det er fordi, det er sundere for de selv [FSC 2005: 7] Forbrugerundersøgelser Der er lavet adskillige undersøgelser af det politiske forbrugs generelle ofang i Danark [Sørensen 2004, Stenger 2002]. Alligevel er det ifølge Sørensen (2004) svært at konkludere noget konkret o udviklingen og ofanget af danskernes politiske forbrug. Dels fordi ålingerne kun dækker en forholdsvis kort tidsperiode, og dels fordi de ålinger, der er blevet lavet, er svære at saenligne indbyrdes. Et er, at de spørgsål forbrugerne har svaret 16 Bortset fra at den ikke-ærkede og ærkede kaffe i realiteten aldrig er den sae kaffe. Den sae kaffeproducent kan dog godt levere både kaffe so bliver ærket ed Fair Trade, og kaffe der ikke bliver ærket. 17 FSC = Forest Stewardship Council 18

21 på, er forskellige i forskellige undersøgelser, og at undersøgelser baseret på spørgeskeaer eller telefoninterview har en række fejlkilder, der edfører, at det er begrænset, hvad an kan konkludere ud fra de svar, so forbrugerne giver. Et andet er, at undersøgelser, der indikerer at forbrugere er villige til at betale for eksepelvis varer, der sikrer dyrevelfærd ikke er ensbetydende ed, at de sae forbrugere også er villige til at betale for varer, der er handlet på en retfærdig åde. Derudover kan det være svært at afgøre, hvor ofte en forbruger skal købe ud fra politiske overvejelser, før an kan kalde vedkoende en politisk forbruger. En åling af udbredelsen af Max Havelaar-ærkede produkter i 2005 viser, at % af den danske befolkning kender Max Havelaar-ærket [FSC 2005: 15]. Undersøgelsen af FSC (2005) viser, at godt 40 % af befolkningen kender ærket og tilkendegiver, at de ved, hvad det står for. Cirka 15 % kender ærket en tilkendegiver, at de kun har en idé o betydningen, og ca. 20 % har aldrig hørt o Max Havelaar-ærket 18. Det er klart at, der her er tale o en subjektiv opfattelse af, hvornår an ener at vide, hvad Max Havelaar-ærket betyder, og hvornår an kun har en idé o betydningen. Ligeledes kan der være en tendens til overrapportering, da den spurgte åske ikke vil indrøe uvidenhed o de pågældende ærker. Undersøgelsen viser dog, at Max Havelaar-ærket er det tredje est kendte ærke på det danske arked, efter Ø-ærket og Svaneærket 19 [FSC 2005: 13]. En undersøgelse foretaget af Dansk Kounikation (2005) viser ligeledes, at ange kender Max Havelaar-ærket i Danark. I denne undersøgelse er det 63 %, der svarer ja til spørgsålet o kendskab til ærket. Undersøgelsen af Dansk Kounikation (2005) giver flere inforationer o de forbrugere, der kender Max Havelaar-ærket. Den typiske forbruger der genkender Max Havelaar-ærket, er lige så ofte en and so en kvinde, er over 30 år og interesserer sig for ulande og tror i højere grad tror på, at de kan opnå indflydelse genne deres indkøb end forbrugere, der ikke genkender ærket [Dansk Kounikation 2005: 14-15]. Undersøgelsen af Dansk Kounikation viser endvidere, at forbrugerne i høj grad ener at superarkeder skal tage et etisk ansvar og bør free salget og præsentationen af varer fra ulande, der er produceret på fair betingelser 20. At forbrugeren 18 Se evt. bilag I tabel I 19 Ø-ærket findes på økologiske advarer og Svaneærket er et ærke for iljøvenlige nonfood-produkter. 20 I tabel II på bilag I er et spørgsål fra undersøgelsen af Dansk Kounikation (2005), hvor forbrugeren er blevet bedt o at tage stilling til forskellige påstande ved at angive i hvor høj grad, de er enige i påstandene. Under forudsætning af at an ed spørgsålets varer fra ulande, der er produceret på fair betingelser ener de Max Havelaar-ærkede varer, kan dette tolkes so, at forbrugere generelt er interesserede i Fair Trade-varer, og gerne ser de repræsenteret bedre. Den sae undersøgelse spørger dog også forbrugerne o kendskabet til 19

22 er interesseret i at få bedre valguligheder, er dog ikke ensbetydende ed, at de vil benytte sig af disse ekstra valguligheder. Det kan tyde på, at forbrugerne generelt set er interesserede i en bedre tilgængelighed, fordi de gerne vil købe Fair Trade-ærkede varer uden at skulle gå specifikt efter de i eksepelvis en specialforretning. Undersøgelsen af Dansk Kounikation viser også, at seks ud af ti ener, at det offentlige skal bruge sin indkøbsagt til at bekæpe fattigdo i udviklingslandene, og rapportens konklusioner efterlader således et billede af, at interessen for Max Havelaar-ærkede produkter er stor, en at ange alligevel ikke kan genneskue, hve de støtter, når de køber ind Salgstal for Fair Trade Tabel 1 viser udviklingen i salgstallene for Fair Trade-ærket kaffe i Danark. So det ses har salget været stigende, en ed en tendens til stagnation fra årtusindskiftet. Salgstallene for et niche produkt so Fair Trade kan påvirkes af ange faktorer, og svinge op og ned afhængig af kapagner og arkedsføring [Sørensen 2004: 51]. Dette afslører en vis inkonsekvens blandt forbrugerne, en forbruget af Fairtrade-ærkede kaffe er dog steget støt på verdensarkedet jf. tabel 2. Tabel 1: Salg af Fair Trade kaffe i Danark år kg %-stigning % % % % % % % % ½ % Kilde: FLO Tabel 2 viser stigningen i de Fair Trade-ærkede varer på verdensplan de senere år. Sortientet af Fair Trade produkter er blevet udvidet i perioden, hvilket uligvis kan forklare en del af stigningen, en det ses, at efterspørgslen efter den Fair Trade-ærkede kaffe har været stigende og er ere end fordoblet i perioden. Max Havelaar-ærket, og dered er der grund til at tro, at det er varer af denne type, so forbrugerne har i tankerne. 21 Der er ligeledes lavet udenlandske undersøgelser af udenlandske forbrugeres holdning til Fair Trade. Mange undersøgelser ser priært på kendskabet og forbrugerens forståelse af ærket, og selv o der kan være kulturelle forskelle, er der ikke grund til at tro, at de politiske forbrugere skulle være forskellige i de kaffeiporterende lande. Se evt. Nicholls & Opal (2005: ). 20

23 Tabel 2: Salgstal på verdensarkedet af satlige Fairtrade-ærkede produkter (FTvarer) sat Faritrade-ærket kaffe (FT-kaffe), år Salg af FT-varer, MT %-vis stigning Ristet FT-kaffe, MT %-vis stigning , ,3 % ,80 1,09 % ,8 % ,10 1,29 % ,7 % ,10 8,45 % ,0 % ,40 11,86 % ,2 % ,80 9,17 % ,3 % ,70 26,94 % ,00 26,93 % Kilde: FLO På kaffearkedet findes en række andre ærkningsordninger. De væsentligste af de er vist i tabel 3 og er Utz Kapeh-ærket og ærket for Shade-grown kaffe foruden Fair Tradeærket og det økologiske ærke. Utz Kapeh er et ærke, der står for, at produktionen af kaffen lever op til en række principper o ansvarlig produktion, og er altså et ærke i stil ed Fair Trade. Shade-grown-ærket kaffe er dyrket i skygge af træer, og er dered et ærke for en produktionsetode, der er gavnlig for biodiversiteten især fuglelivet [Giovannucci 2001: 8] 22. Tabel 3 viser estieringer af ængder af forskellige forer for certificeret kaffe i år Tabel 3: Estiering af ængden af certificeret kaffe på verdensplan, år 2003 Utz Kapeh Økologisk Fair Trade Shade-grown Total ængde i ton (*) Kilde: Ponte (2004: 12) Estieringen af den totale ængde af den ærkede kaffe på arkedet ( ton) tager i betragtning, at 44 % af den Fair Trade-ærkede kaffe også er økologisk (*), en saenlignes tabel 1 og 3 ses det, at ængden af Fair Trade-ærket kaffe ikke steer overens i de to tabeller. Alligevel kan det konkluderes, at arkedet for den bæredygtige kaffe under alle ostændigheder er eget lille. I 2003 blev der eksporteret over 5 io. ton kaffe fra ICO lande [Ponte 2004: 12], hvilket vil sige at under 1 % af denne kaffe var certificeret og 22 Oprindelig blev kaffebuske plantet i skygge af eksepelvis træer, fordi buskene ikke kunne tåle direkte sollys. Senere er andre varianter blev udviklet, der bedre kan tåle solen, hvilket leder til, at an kan betragte skyggedyrket kaffe so en gaeldags eller traditionel åde at dyrke kaffe på. Shade-grown kaffe er oftest dyrket af så producenter og involvere lavere dyrkningstæthed per hektar, færre sprøjteidler og tilstedeværelsen (og dered bevarelsen) af træer eller skov. Shade-grown kaffebuske giver ofte et lavere udbytte end de typer af kaffebuske, der kan dyrkes i solen [Larson 2003: ]. Efterso der er tale o forskellige varianter af kaffe, kan an forodentlig forvente sagsforskelle på den ærkede og ikke-ærkede kaffe. 21

24 heraf var under 0,35 % Fair Trade ifølge tabel 3. Selv hvis tallet fra tabel 1 benyttes, forbliver arkedsandelen i denne størrelsesorden. I år 2003 blev der solgt ,71 ton Fair Tradeærket kaffe ifølge tabel 1, hvilket dered svarer til under 0,4 % af det salede eksportarked i verden. Det er dog ikke i alle lande i verden, at an kan købe Fair Tradeærket kaffe, og derfor kan det være interessant at se på Fair Trade-kaffens arkedsandele i nogle af de kaffeiporterende lande, hvor det er uligt at købe Fair Trade-ærket kaffe. Dette er vist i nedenstående tabel 4. Tabel 4: Estierede arkedsandele for Fair Trade-ærket kaffe år 2002 og 2003 Markedsandel år 2002 år % > % Holland, Schweiz Holland, Schweiz % Storbritannien % Danark, Storbritannien Østrig, Danark, Irland <1 % Østrig, Belgien, Finland, Frankrig, Tyskland, Irland, Italien, Norge, Sverige, USA Belgien, Finland, Frankrig, Tyskland, Italien, Norge, Sverige, USA Kilde: TransFair USA (2005: 3) Markedsandelen for den Fair Trade-ærkede kaffe i Danark er ifølge tabel 4 på under 2 %, ens intet land har opnået en arkedsandel over 4 % i de pågældende år. Markedsandelene kan synes overraskende lave, når an saenligner ed den interesse for Fair Tradeprodukter so forbrugerundersøgelser so før nævnt dokuenterer. Denne observering er ofte registeret i undersøgelser o det politiske forbrug, og er forklaret ed at ulighederne for at kunne købe politiske produkter er så, og de dagligdags forbrugssituationer indeholder ange koplicerede valg. En indre sypatisk forklaring er at forbrugerne er dobbeltoralske ved ikke at sætte handling bag ord. I undersøgelsen af Dansk Kounikation (2005) er forbrugere også blevet spurgt o, hvad der kunne få de til at købe flere varer fra ulandene. Ud af de givne svaruligheder, svarer forbrugerne, at den største barriere er usikkerheden o, hvorvidt an virkelig gør en forskel for de fattige. Færre oplever kvalitetsforskelle eller prisforskelle so en barriere, en so der også gøres opærkso på i undersøgelsen, så er der her tale o en eget generel betragtning, og det kan være svært at vide præcis hvad, der ligger bag forbrugerens svar. 22