Indhold. 1 Indledende afsnit Indledning Beskrivelse af værestedet Café D Problemfelt Problemformulering...

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Indhold. 1 Indledende afsnit... 5. 1.1 Indledning... 5. 1.2 Beskrivelse af værestedet Café D... 6. 1.3 Problemfelt... 9. 1.4 Problemformulering..."

Transkript

1 Café D set indefra 4. semester maj 2012 Gruppe nr. 3 Nicolai Nordbo, Morten Baltsen, Line Kjær, Sophie F. Hjælmhof-Larsen, Mette Nielsen, Sisse Baand Indhold 1 Indledende afsnit Indledning Beskrivelse af værestedet Café D Problemfelt Problemformulering Begrebsafklaring Hvordan vi ser os selv i projektet Brugernes indvirkning på os Hvordan vi har påvirket brugerne Metodeafsnit Metodologi Grounded Theory Videnskabsteori Den filosofiske hermeneutik Samtaleetik Forskningsprocessen Den åbne fase Den selektive fase Den teoretiske fase Den kvalitative empiriindsamling Empiriindsamling observation Vi som lærlinge og samtalepartnere Empiriindsamling Interview

2 Gruppe nr. 3 Nicolai Nordbo, Morten Baltsen, Line Kjær, Sophie F. Hjælmhof-Larsen, Mette Nielsen, Sisse Baand Valg af interviewpersoner Design af interviewguide Interviewsituation Etiske overvejelser omkring kvalitativ empiri Reliabilitet og validitet Teoripræsentation Zygmunt Baumans flydende fællesskaber Anthony Giddens s teorier om selvidentitet og locale Axel Honneths anerkendelsesteori Analyseafsnit Kernekategorien sociale behov Selskab og sociale relationer Når nogen gider lytte Sammenfatning af sociale behov Brugernes selvidentitet At opfinde en identitet for at passe ind i hierarkiet Et godt liv En ressource for hinanden og for samfundet Sammenfatning af selvidentitet Brugernes søgen efter anerkendelse Om at søge anerkendelse fra caféens andre brugere At føle sig anerkendt for sine ressourcer Sammenfatning af brugernes søgen efter anerkendelse

3 Gruppe nr. 3 Nicolai Nordbo, Morten Baltsen, Line Kjær, Sophie F. Hjælmhof-Larsen, Mette Nielsen, Sisse Baand 5.4 Fællesskab Ensomhed i fællesskabet Grupperinger af små fællesskaber At fastholde venskaber i de små fællesskaber Stol aldrig på en misbruger Tætte venskaber? Sammenfatning af fællesskab Brugernes tryghed Tryghed ved stedstilknytning og de fysiske rammer Politiet på caféen Tryghed ved sociale relationer og genkendelighed Tryghed ved stofmisbruget Sammenfatning af tryghed Relationer mellem kategorierne Selvidentitet Anerkendelse Fællesskab Anerkendelse Fællesskab Tryghed Kernekategori kategorier Vores teori Vores ansats til teori Forklaring af vores teori Krav til teorien Konklusion

4 Gruppe nr. 3 Nicolai Nordbo, Morten Baltsen, Line Kjær, Sophie F. Hjælmhof-Larsen, Mette Nielsen, Sisse Baand 7 Perspektivering Litteraturliste Bilag Observationer på Cafe D Interview

5 Gruppe nr. 3 Nicolai Nordbo, Morten Baltsen, Line Kjær, Sophie F. Hjælmhof-Larsen, Mette Nielsen, Sisse Baand 1 Indledende afsnit 1.1 Indledning Misbrugskulturen er udbredt i København og er et problem, som samfundet bruger mange økonomiske ressourcer på. I 2010 løb de kommunale udgifter til social stofmisbrugsbehandling op på 895,6 mio. kr. (Sundhedsstyrelsen, 2011: 13). De fleste stofmisbrugere betragtes derfor som en samfundsøkonomisk byrde, der ligger til last for deres omgivelser. Et skøn på antallet af stofmisbrugere på landsplan i 2009 var (Ibid: 31), og der er efterfølgende sket en stigning. I 2009 blev der registreret 222 narkorelaterede dødsfald (Ibid: 49). Derfor er der tale om mange mennesker, som er havnet i en situation, som på længere sigt er uholdbar for dem selv, deres pårørende og samfundet. Det interessant for os, at undersøge hvilke forhold der har betydning for misbrugerne udover stofferne. Vesterbro er omdrejningspunktet for stofmiljøet i København. Mange stofbrugere udlever deres sociale liv i bydelen. De bruger bydelen til at mødes med deres venner og bekendte på gadeplan samt for at handle og indtage stoffer (Olsen et al., 2011: 40). Det anslås, at der på månedsbasis kommer stofmisbrugere på Vesterbro. Den hårde kerne i misbrugsmiljøet består af ca. 200 personer (Ibid: 40). Stofmiljøets skaber et pres på Vesterbro, hvilket giver spændinger og uoverensstemmelser mellem stofmisbrugerne, bydelens øvrige beboere og det resterende samfund. Ved oprettelse af væresteder såsom Café D forsøger Københavns Kommune, at afhjælpe disse problemer. Café D er et af de væresteder Københavns Kommune har oprettet på Vesterbro. Set fra et samfundsmæssigt synspunkt er det vigtigt, at forholdene er optimeret. Et eksempel på dette er, at værestederne fremstår rene og sikre og brugerne derved føler sig bedre tilpas. Projektet handler for os om, at lade misbrugerne tale til os og tage udgangspunkt i dette. Vi er interesseret i de forhold, som eksisterer indenfor misbrugernes miljø. Med dette gør vi det klart, at vi anerkender og accepterer, at der er en misbrugskultur i Danmark. 5

6 Gruppe nr. 3 Nicolai Nordbo, Morten Baltsen, Line Kjær, Sophie F. Hjælmhof-Larsen, Mette Nielsen, Sisse Baand Vi ser misbrugeren som et menneske på lige fod med os andre. Vi vil ikke forsøge at opfordre misbrugeren til behandling, men i stedet lytte og på den måde søge ny viden. På en høringsrunde omkring oprettelse af et permanent fixerum på Vesterbro har vi oplevet, at misbrugerne ikke selv blev hørt. En lokal borger spurgte lederen af Mændenes Hjem om misbrugerne var blevet hørt, hertil svarede han, at det var de ikke. Mange beslutninger bliver, af politikere eller andre personer med indflydelse på stofmiljøet, taget hen over hovedet på misbrugerne. 1.2 Beskrivelse af værestedet Café D. Café D ligger på det indre Vesterbro i Den Brune Kødby - Halmtorvet. Mange stofbrugere opholder sig en stor del af deres hverdag på den åbne stofscene på Vesterbro. Mange af dem mangler på mange måder rammer og mulighed for, at få dækket helt basale behov såsom mad, drikke og adgang til toiletter. Stofbrugerne oplever også, at det er vanskeligt at finde ro og trygge rammer, når de skal indtage stoffer (Rambøll, 2011: 3). Udgangspunktet for caféen er, at skabe rammerne om et mere trygt liv og en stabil hverdag for udsatte på Vesterbro. Caféen er fra d 1. januar 2011 ejet af Københavns Kommune, som har indsat ledelsen af Mændenes Hjem til at være driftsherre for caféen (Dugnad: ). Caféen er et værested for udsatte, og fungerer således som et alternativt opholdssted til gaden. Caféen forsøger, at give brugerne et frirum fra livet på gaden og de tilbyder i forlængelse heraf relevante ydelser. Brugerne af caféen kan få et dagligt gratis måltid mad og drikke, rent værktøj til deres stofindtagelse samt adgang til toiletter. Maden ses som et vigtigt element, da det er med til at styrke brugernes sundhedstilstand. Caféen forsøger, at skabe en ramme, hvor brugerne har mulighed for at indgå i uforpligtende socialt samvær med ansatte og de andre, der kommer på caféen (Rambøll, 2011: 3). Caféen forsøger at se på stofbrugeren som et individ frem for at fokusere på at de er stofmisbrugere. Gennem tæt dialog med brugerne udvikles stedet efter deres egne behov og ønsker (Københavns Kommune: ). I caféen er der ansat en leder, to ansatte i forskellige praktik/aktiveringsordninger, ti timelønnede samt 14 frivillige (Christensen, 2011: 4). Der er typisk fire ansatte på ar- 6

7 Gruppe nr. 3 Nicolai Nordbo, Morten Baltsen, Line Kjær, Sophie F. Hjælmhof-Larsen, Mette Nielsen, Sisse Baand bejde i caféen ad gangen. Hver dag serveres der varmt aftensmad i caféen, som laves af en kok. Det skønnes, at der serveres mellem portioner aftensmad dagligt (Ibid: 4). Maden er gratis for brugerne - dog betales der for de varme drikkevarer. Caféens toilet er også en vigtig faktor, da det bruges som stofindtagelsesrum for mange brugere. Caféens to toiletter håndteres af en ansat, der fungerer som toiletansvarlig. For at begrænse og forhindre handel med stoffer inde på selve caféen og på toiletterne, må man højst opholde sig 20 minutter ad gangen på toilettet (Ibid: 4). Der hører en gård med til caféen, som kan afhjælpe belastningen af de indendørs arealer på caféen. Af hensyn til både beboere i området og brugerne af caféen er gården indhegnet. Café D mener, at de har givet Vesterbros beboere et pusterum og har givet stofmisbrugerne et sted, hvor de kan gøre, hvad stofmisbrugere gør (Dugnad: ). Café D tiltrækker mange stofmisbrugere som før opholdt sig på det indre Vesterbro og specielt omkring Hovedbanegården. Vi har nu beskrevet hvordan caféen fungerer, og vil i næste afsnit beskrive caféens fysiske rammer. Café D er i vores optik ikke, hvad vi forbinder med en almindelig café. Caféen er ikke hyggeligt indrettet og har ikke en afslappende atmosfære. Den virker umiddelbart kold og stemningsløst. Caféen består af en stor gård med enkelte bænke, og indenfor er der metalborde og stole. Dens minimalistiske og kolde udtryk skinner igennem og indbyder ikke umiddelbart til hygge. Billede nr. 1: Caféen set udefra Billede nr. 2: Hegnet i gården 7

8 Gruppe nr. 3 Nicolai Nordbo, Morten Baltsen, Line Kjær, Sophie F. Hjælmhof-Larsen, Mette Nielsen, Sisse Baand Som det fremgår af billede nr.1, har caféen et dystert ydre og ligner ikke en café. Dens udseende er præget af de brugere der kommer der og det er tydeligt, at se spor efter stofindtagelse ved for eksempel kanyleaffaldsspande. Bænkene er den eneste mulighed, brugerne har for at sidde i gården. På billede 2 ses det hegn der omkredser gårdarealet. Det er tydeligt at se, at hegnet er helt tæt og man derved hverken kan kigge ind på caféen, eller ud fra caféen. Hegnet har ikke altid været der, men kom op efter en gensidig aftale med PH- caféen, som ligger ved siden af Café D. Billede nr. 3: Café D indefra Billede nr.4: Opbevaringsrum Billede 3 viser caféen indefra. Det er gennemgående for hele inventaret i caféen at det er enkelt og koldt, og bærer præg af det barske miljø. Indretningen er meget tilfældig og indeholder kun de slags borde og stole der ses på billedet. Lys, blomster eller andet man normalt ville forbinde med en café eksisterer ikke her. Graffitien på væggene er lavet af brugerne og det er deres måde, at præge caféen på. Hvis vi på billede 4 kigger ud af vinduet fra caféen, ses denne del af gården som er overdækket. Her ses det, at det ikke er oprydning og rengøring der er prioriteret hos de ansatte. Interaktionen og samværet med brugerne bliver på caféen vejet tungere end det, at holde stedet pænt. Billedet giver et udmærket indtryk af den uorden og umiddelbarhed der præger caféens udseende. Café D er altså ikke en café som de fleste forestiller sig. Vi forestiller os, at ordet café bruges til at dække over det barske miljø, der eksisterer på Café D. Som beskrevet ovenfor er værestedet et koldt og råt sted, der umiddelbart ikke indbyder til hygge og samvær. 8

9 Gruppe nr. 3 Nicolai Nordbo, Morten Baltsen, Line Kjær, Sophie F. Hjælmhof-Larsen, Mette Nielsen, Sisse Baand 1.3 Problemfelt Fra et brugerperspektiv vil vi undersøge miljøet på caféen. For at kunne finde områder, hvor vi skaber ny viden omkring brugerne, er det vigtigt for os, at lytte til brugerne og tage udgangspunkt i det som de fortæller os. Mange anser stofmisbrugere som værende en del af bunden af samfundet. Vi finder det paradoksalt, at der i det danske samfund er stor debat omkring stofmisbrugskulturen, når misbrugerne som det handler om, ikke bliver hørt. Som tidligere nævnt, oplevede vi på en høringsrunde omkring fixerum på Vesterbros væresteder, at brugerne ikke blev hørt. Vi vil med dette projekt lytte til misbrugerne om simple hverdagsting og de udfordringer de møder i deres liv samt hvilke motiver de har, for at komme på caféen. Vi vil møde stofmisbrugerne i deres miljø med et håb om, at få et indblik i deres hverdag og deres daglige problemstillinger. Ved at lytte til brugerne, indgår vi i en social relation med dem og derfor har en stor del af projektet et etisk omdrejningspunkt. Allerede efter de første besøg på Café D var det tydeligt, at se nogle emner der gik igen hos mange af brugerne. Vi opdagede efterhånden, at caféen er et sted, der betyder mere for brugerne end bare det, at få et gratis måltid mad og indtage stoffer. Caféen dækker rent faktisk nogle sociale behov hos brugerne. Da vi finder det interessant at se nærmere på motivationen for at komme på Café D, har vi taget udgangspunkt i de brugere, der primært kommer på caféen på grund af sociale motiver. På caféen kommer der både stofmisbrugere - og ikke stofmisbrugere og vi synes, det er interessant, at undersøge hvordan caféen formår, at skabe harmoniske rammer omkring så forskellige typer brugere. For udefrakommende virker caféen ikke til at indbyde til socialt samvær og tryghed, men syner som et barskt og råt sted. Vi finder det paradoksalt at caféen, trods dens omgivelser, formår at skabe fysiske rammer omkring socialt samvær der gør, at flere bruger caféen som deres sociale tilholdssted. Herudfra har vi fundet frem til følgende problemformulering: 9

10 Gruppe nr. 3 Nicolai Nordbo, Morten Baltsen, Line Kjær, Sophie F. Hjælmhof-Larsen, Mette Nielsen, Sisse Baand 1.4 Problemformulering Hvorfor kan Café D tiltrække brugere med sociale motiver, når de fysiske rammer ikke indbyder til dette? 1.5 Begrebsafklaring Café D: Brugerne: Misbruger: Ikke misbruger: Normalen: De fysiske rammer: Rum: I dag har caféen ikke et officielt navn. Caféen hed tidligere Café DUGNAD og senest Café D. I projektet bruger vi begrebet Café D om både caféen og gårdarealet udenfor caféen. I projektet skal brugerne forstås som alle der benytter sig af Café D. Begrebet skelner således ikke mellem misbrugere og ikke misbrugere. I projektet definerer vi en misbruger, som de brugere der er afhængige af hårde stoffer. Det er derfor både misbrugere der benytter sig af injektion og rygning af stoffer som kokain, heroin og metadon. En ikke misbruger definerer vi, som de der ikke er afhængige af hårde stoffer. Herunder er de brugere, som er afhængige af alkohol og/eller hash. Vores definition af normalen er majoriteten i samfundet som følger de samme normer. Med de fysiske rammer mener vi caféen, den tilhørende gård og det hegn der omringer caféens gårdareal. Herudover indgår også caféens inventar. Med begrebet rum følger vi Anthony Giddens definition af locale. Det betyder at rummet er forbundet med et bestemt 10

11 Gruppe nr. 3 Nicolai Nordbo, Morten Baltsen, Line Kjær, Sophie F. Hjælmhof-Larsen, Mette Nielsen, Sisse Baand interaktionsmiljø. Rummet er således knyttet til de individer som udgør rummet og ikke til de fysiske rammer (Kaspersen, 1998: 68-69). 1.6 Hvordan vi ser os selv i projektet Da vi har valgt, at arbejde med metoden grounded theory finder vi det centralt, at beskrive hvordan vi ser os selv i projektet. Grounded theory bygger på den symbolske interaktionismes teori, om at alt konstrueres og forandres af menneskelig handling og at forskningen tager sit udgangspunkt i aktørperspektivet (Guvå&Hylander, 2005: 15). Det betyder, at det data vi har samlet, har vigtig betydning for konstruktionen af projektet. Vores tilstedeværelse, deltagende observationer samt den måde vi bearbejder vores data på, har altså betydning for projektet. Igennem vores empiriindsamling har vi været meget fokuserede på, at det var brugernes personlige tanker og refleksioner, vi ville bruge i projektet. Vi må dog erkende, at vi fandt ud af, at selvom vi var omhyggelige og fokuserede, ville vi altid have indflydelse på brugerne, som igen ville have indflydelse på os. Den gensidige indflydelse vi har haft på hinanden viste sig, at have en større indflydelse på projektet end vi havde forudset. Den cirkulære proces har gjort det spændende at arbejde med, men samtidig givet os en del udfordringer i forsøget på at forstå brugernes livsverden. Vi vil i de følgende afsnit fokusere på, hvordan brugerne har haft indvirkning på os og dernæst hvordan vi har haft indvirkning på brugerne Brugernes indvirkning på os I opstartsfasen var vi på en høringsrunde på Vesterbro, et af besøgene var på Café D. Arrangementet var ment som et led i kampen for at få et fixerum på Vesterbro, men for os var det for at få inspiration. Vi fandt hurtigt ud af, at både de ansatte og frivillige på Café D gerne ville åbne dørene op for deres sted. Vi følte os meget velkommen og de virkede begejstrede over vores meget åbne indgangsvinkel, hvor vi ikke på forhånd 11

12 Gruppe nr. 3 Nicolai Nordbo, Morten Baltsen, Line Kjær, Sophie F. Hjælmhof-Larsen, Mette Nielsen, Sisse Baand havde lagt os fast på en problemstilling. Vi ville høre brugerne, hvad der havde betydning for dem i deres liv. Vi var meget opmærksomme på at imødekomme stedet og menneskerne med et åbent sind i henhold til grounded theory. Det eneste vi på forhånd havde talt om, i gruppen var, at alle fandt det interessant at tage udgangspunkt i brugernes verden, i stedet for samfundets, beboernes og politikernes. Inden vores første besøg var vi alle lidt nervøse, da vi skulle ind på brugernes private område. Det betød, at vi var meget bevidste om at holde os lidt i baggrunden, hvilket var svært, da vi var 6 personer. Vi kunne tydeligt mærke øjnene på os fra brugerne af caféen. De virkede utrygge ved vores tilstedeværelse i og med, at de kiggende ekstra opmærksomt på os uden at tale til os. Denne oplevelse fik os til at beslutte, at vi fremover skulle møde op to og to frem for en gruppe. Dog var der en af brugerne, Søren, der satte sig ved vores bord og ville meget gerne tale. Han virkede helt tryg ved situationen og lod sig ikke mærke af, at vi sad seks forvirrede studerende, der rigtig gerne ville tale med nogen. Da vi i starten havde brug for at danne os et indtryk af stedet og brugerne uden at overtage situationen, var vi helt bevidste om at lade brugerne komme til os. Tilmed ville vi også skabe en tryggere situation, hvor de kunne vænne sig til os. Efter det første møde, var vi stadig ikke helt trygge ved caféen. Vi havde oplevet nogle grænseoverskridende ting som for eksempel tumult på toiletterne, stofmisbrugere der fixede, samt brugere der så skæve ud, hvilket virkede skræmmende på os. Vi var alle spændte på, hvordan de næste uger ville gå. Vi lagde en detaljeret plan over de næste fire ugers besøg på caféen, så vi præcist vidste, hvem af os der skulle på caféen, og i hvilket tidsrum vi skulle være der. Vi startede på observationerne, og allerede efter anden gang på caféen var vi alle mere rolige. Vi blev mere rolige i kraft af at brugerne virkede mere rolige ved vores tilstedeværelse, og nu sad de blandt andet og fixede foran os. I kraft af at vi lærte brugerne at 12

13 Gruppe nr. 3 Nicolai Nordbo, Morten Baltsen, Line Kjær, Sophie F. Hjælmhof-Larsen, Mette Nielsen, Sisse Baand kende, begyndte vi, at se brugerne som mennesker og ikke som misbrugere eller skæve eksistenser. Efterhånden som forløbet skred frem, kunne vi se helt bort fra tumult og andre ting der foregik på caféen som førhen distraherede os. Vi følte os trygge og kunne lettere fordybe os i samtalerne med brugerne. Vi fik også kendskab til rutinerne og dagens gang på caféen, hvilket gav os en form for tryghed og forståelse for hvad de forskellige brugere foretog sig. Samtidig blev nogle af brugerne vant til at se os på Café D, og kom ofte selv og henvendte sig til os. Dog havde denne tryghedsfølelse også en negativ effekt udenfor caféen. Da vi nu kendte mange af brugerne betød dette også, at vi kunne kende dem på gaden og omvendt. Flere af os har både under og efter vores tid på caféen mødt brugerne udenfor caféen, og tankerne omkring vores forhold til dem florerede hos os alle sammen. Et medlem af gruppen gav endda udtryk for, at han følte sig usikker hvis han mødte dem på gaden, fordi han har så stort kendskab til hvad der foregår på caféen af handler med stoffer. Vi frygtede, at nogle af brugerne ville tage vores ellers gode intentioner ilde op. Det viste sig dog, at være ubegrundet frygt og ingen af os har haft dårlige oplevelser med at møde brugerne udenfor caféens rammer Hvordan vi har påvirket brugerne Som tidligere nævnt var det tydeligt at mærke, at de brugere vi har set flere gange gennem de mange observationer, er blevet trygge ved vores tilstedeværelse. Det kom blandt andet til udtryk ved, at de efter få besøg sad og fixede direkte foran os. Da flere henvendte sig selv til os for, at høre hvad vi lavede på caféen, kunne vi mærke, at vi blev mødt med nysgerrighed frem for skepsis. Det har betydet, at brugerne i højere grad har set os som en del af caféen. På den måde har vi jo længere tid vi har været på caféen, set nogle mere ærlige brugere, der glemmer, hvorfor vi er på caféen og derfor lettere kan være sig selv. Da vi første gang var på caféen for at tale med brugerne, fortalte vi brugeren Søren, at vi tidligere havde set caféen i forbindelse med rundvisningen omkring placeringen af et fixerum. Det viste sig at have en negativ indvirkning på Søren, da han forsøgte at matche vores projekt ved at tale om fixerum (Obs , del 1). Søren glemte det heldigvis til de næste gange, vi kom på caféen, og vi kunne starte forfra med 13

14 Gruppe nr. 3 Nicolai Nordbo, Morten Baltsen, Line Kjær, Sophie F. Hjælmhof-Larsen, Mette Nielsen, Sisse Baand at fortælle, at vi var på caféen for at samle inspiration til et projekt, som vi ikke havde afgjort, hvad skulle handle om. Gennem vores observationer har vi ligeledes oplevet, at brugerne har haft et særligt behov for at sætte sig selv i et godt lys, ved at sammenligne sig selv med andre brugere. Selvom vi føler os som en del af caféens brugere, når vi er derinde, repræsenterer vi stadigvæk den øvrige del af samfundet udenfor caféen. I om med at vi repræsenterer den øvrige del af samfundet kan det måske få brugerne til at opføre sig atypisk overfor os. På Café D er brugerne på hjemmebane, de kender de ansatte, hinanden og de føler sig trygge i omgivelserne. Vi har under hele processen været gæster i deres vante omgivelser, hvilket også kommer til udtryk i projektet. 14

15 Gruppe nr. 3 Nicolai Nordbo, Morten Baltsen, Line Kjær, Sophie F. Hjælmhof-Larsen, Mette Nielsen, Sisse Baand 2 Metodeafsnit 2.1 Metodologi Vi har valgt at bruge metoden grounded theory, da vi er motiveret af en nysgerrighed i forhold til brugerne på Café D. Grounded theory giver os mulighed for, at undersøge feltet med en meget åben tilgang og sætte vores fordomme i spil. Vi er ikke farvet af allerede eksisterende teorier, men går induktivt frem og lader empirien vise de problemstillinger, der er indenfor Café D. Vi har hele tiden været bevidste om vores forforståelser, som vi har sat i spil. Vi bevæger os ind i et uudforsket problemområde og søger efter interessante hændelsesforløb blandt brugerne, der kan udforskes yderligere og efterhånden kortlægges. Herigennem finder vi frem til de processer, der fremstår som vigtige for de mennesker, der findes i det pågældende område. (Guvå&Hylander, 2005:48) Et kendetegn ved en empiribaseret tilgang er argumentationen for, hvordan en teori kan udvikles på grundlag af systematiske analyser af dataene. Grounded theory indebærer at teorien udvikles i nært samspil med data, og at relationerne mellem begreberne i datamaterialet specificeres (Thagaard, 2010: 182). Teorien er således grounded i de empirisk indsamlede data Grounded Theory Grounded theory blev opdaget af to amerikanske sociologer Barney Glaser og Anselm Strauss, da de i starten af 1960 erne gennemførte en undersøgelse af mennesker, der lå for døden. Senere skrev de sammen bogen; The Discovery of Grounded Theory, som udkom i Bogen omhandler den metode, de havde udviklet i forbindelse med undersøgelsen (Hartman, 2005: 43). Udover Glaser og Strauss som opdagede grounded theory, så er metoden senere anvendt af flere andre, blandt andet i to doktorafhandlinger i psykologi: Turning processes. The change of representations in consultee-centered case consultation, som handler om hvordan konsulentcentreret konsultationer foregår i Sverige (Hyllander, 2000) og Sko- 15

16 Gruppe nr. 3 Nicolai Nordbo, Morten Baltsen, Line Kjær, Sophie F. Hjælmhof-Larsen, Mette Nielsen, Sisse Baand lepsykologers rolltagande. Överlämning och hantering av elevårdsfrågor, som undersøger hvilken rolle skolepsykologer har og hvordan denne får en indvirkning på den sociale proces med en elev (Guvå, 2001). I disse afhandlinger blev metoden anvendt både med teoribaserende og teorigenererende hensigt (Guvå&Hyllander, 2005:13). Glaser og Strauss er senere gået i hver deres retning i videreudviklingen af grounded theory. Strauss gik sammen med Juliet Corbin. Glasers forskningsproces beskrives ifølge Glaser selv, som værende mere tro mod den egentlige tanke bag grounded theory (Hartman, 2005: 65). Glaser mener, at undersøgelsen skal starte med så få forudfattede meninger som muligt, og det er det, man møder der skal danne grundlag for problemstillingen (Ibid: 60). Strauss og Corbin mener, at der fra starten skal være nogle fænomener, man skal undersøge i sit felt (Ibid: 86). Da vi gik til Café D med meget få forudfattede meninger, mener vi, at vores forskningsproces læner sig mere op af den metode, Glaser står bag, frem for den tilgang Strauss og Corbin har. Et andet punkt hvorpå de adskiller sig er i hvorvidt ens genererede teori skal verificeres. I vores projekt vil vi ikke at verificere den genererede teori. Det virker uden berettigelse at vende tilbage til datamaterialet for at bekræfte/afkræfte kategorier og relationer, da teorien netop er udsprunget fra empirien. Sociologiske fænomener og menneskelig interaktion er evigt foranderlige, og en verificering af den genererede teori vil højest føre til en modificering af teorien. Teorien vil således udspringe af vores data, der er indsamlet systematisk og analyseret gennem en forskningsproces. Dataindsamling, analyse og teori er således tæt forbundet og kan derfor være svære at skelne. Grounded theory betragtes som en induktiv metode, der dog inddrager deduktive elementer, som en del af analyseprocessen. Grounded theory kan beskrives som den gyldne middelvej mellem at arbejde induktivt og deduktivt, Glaser kalder den induktivdeduktiv blanding (Ibid: 53). Metoden beskriver, at der skal forekomme gentagende udvælgelse af data, dataindsamling og analyse igen og igen. De første data som indsam- 16

17 Gruppe nr. 3 Nicolai Nordbo, Morten Baltsen, Line Kjær, Sophie F. Hjælmhof-Larsen, Mette Nielsen, Sisse Baand les, analyseres induktivt. Derefter foretages en ny udvælgelse af data, som er deduktivt baseret. Der indsamles herefter data på det nye udvalgte dataområde, indtil teorien er færdigudviklet. Det er en interaktiv proces, hvor sandheden om virkeligheden systematisk opspores. 2.2 Videnskabsteori For bedre at kunne anskueliggøre tanken bag grounded theory finder vi det hensigtsmæssigt, at placere den i et videnskabsteoretisk perspektiv. I det følgende afsnit vil vi derfor redegøre for vores valg af den hermeneutiske videnskabsteoretiske retning Den filosofiske hermeneutik Dette projekt bevæger sig indenfor de empiriske videnskaber, der har til opgave at beskrive en del af virkeligheden eller et afgrænset område af virkeligheden (Ibid: 28). På Café D vil vi undersøge begrebsmæssige sammenhænge under sociale behov ved hjælp af metoden grounded theory. Vi bevæger os i de interne sammenhænge, der har til formål, at undersøge sammenhængen mellem forskellige meningsbærende fænomener (Ibid: 29). Vi mener, at vi som fortolkere har en stor betydning, for den mening der fremkommer. Derfor læner vi os op af den filosofiske hermeneutik, som er beskrevet af den tyske filosof Hans-Georg Gadamers. Den filosofiske hermeneutik adskiller sig netop fra den traditionelle og metodiske hermeneutik i deres syn på fortolkeren. I den filosofiske hermeneutik skal fortolkeren forstås som en aktiv del af meningsdannelsen (Højberg, 2009: 321). Gadamers gør ligeledes op med den metodiske hermeneutik i troen på, at udvalgte metoder fører til sand viden (Ibid: 320). Den hermeneutiske traditions teorier ønsker at studere menneskets forestilling om virkeligheden (Hartman, 2005: 34). Vi har den erkendelse, at ethvert menneske fortolker situationer forskelligt og tillægger den forskellige meninger. Med andre ord, kan det sagtens hænde, at brugernes virkelighed er forskellig fra gruppens, men det er stadig lige virkelig. Hermed findes hermeneutikken væsentlig at bruge i dette projekt, da den opstår på basis af observerbare for- 17

18 Gruppe nr. 3 Nicolai Nordbo, Morten Baltsen, Line Kjær, Sophie F. Hjælmhof-Larsen, Mette Nielsen, Sisse Baand tolkede handlinger, og den kan besvare, hvordan forskellige individer tillægger deres virkelighed (Ibid: 34). Hermeneutikkens fortolkningslære har til formål at fortolke meningen bag handlingen, og netop denne fremgangsmåde har vi benyttet i projektet. Da vi gennem interaktionen og vores egen fortolkning selv har været med til at skabe projektet, kan vi ikke nå frem til den endelige og objektive sandhed om verden (Højberg, 2009: 331). Dog betyder det også at der i den cirkulære vekselvirkning sker en horisontsammensmeltning, hvor man kan få provokeret sin egen forståelse af verden og derigennem få udvidet sin horisont og revurderet sine fordomme (Ibid: 325). På den måde har den cirkulære bevægelse ændret vores forståelse af brugerne over tid. I forlængelse heraf er det relevant, at pointere den måde vores fordomme og forforståelse bliver sat i spil. Når vi i projektet gør brug af begrebet fordomme, så mener vi, at det er noget vi dømmer på forhånd, det er dermed ikke noget, vi har et forudindtaget billede af. Fordomme skal ikke forstås som et negativt ladet begreb (Ibid: 322). Begrebet forforståelse har den betydning, at vi har en bevidst og erkendt forståelse, inden vi undersøger et bestemt fænomen. Vi accepterer, at vi ikke kan gå fordomsfrit ind til vores felt. Dermed kan og vil vi ikke sige os fri fra, at have inddraget nogle personlige erfaringer omkring misbrugere. Det betyder således, at det har skabt grobund for en ny forståelsesramme, der kan give anledning til nye erkendelser. Dermed er det givende for os, i vores proces med den filosofiske hermeneutik, at sætte nogle fordomme og forforståelser i spil (Højberg, 2009: 322). Set i forhold til horisontsammensmeltning, som er en uendelig proces, hvor ny viden åbner op for muligheden af at gøre nye erfaringer, sætter vi vores fordomme i spil (Ibid: 325). Dette har også gjort sig gældende i vores proces, hvor vi har udviklet vores horisont igennem revurdering af de fordomme vi havde Ontologi Vores videnskabsteoretiske udgangspunkt i projektet har taget afsæt i et ønske om at kunne forstå og sætte os ind i brugernes livsverden. Vi mener, at mennesket har forfor- 18

19 Gruppe nr. 3 Nicolai Nordbo, Morten Baltsen, Line Kjær, Sophie F. Hjælmhof-Larsen, Mette Nielsen, Sisse Baand ståelse og fordomme, som vi i vores empiriindsamling har sat i spil. Vi er ligeledes bevidste om, at der i interaktionen mellem os og brugerne sker en fortolkning, som har indflydelse på den videre interaktion. På den måde finder der en cirkulær bevægelse sted mellem del og helhed. De enkelte dele kan kun forstås, hvis helheden inddrages, og omvendt kan helheden kun forstås i kraft af delene (Ibid: 312). Dette vil sige, at vi skal forsøge at finde sammenhængen mellem helheden og delene, da det er disse relationer, der gør det muligt for os at forstå og fortolke. Samspillet mellem del og helhed udgør således strukturen, for de måder vi forstår og fortolker verden på (Ibid: 320). Resultatet af denne struktur er derfor den hermeneutiske cirkel, som skal forstås som det ontologiske udgangspunkt, som vi ikke kan undslippe eller sætte os udenfor Epistemologi Epistemologisk handler den filosofiske hermeneutik om, at virkeligheden eksisterer som nogle konstante foranderlige forståelser. Vores forståelse og udlægning af mening bygger således altid på en allerede given forståelse af verden (Ibid: 321 og 322). Dog betyder det også, at der i den cirkulære vekselvirkning sker en horisontsammensmeltning, hvor vi kan få provokeret vores forforståelse af verden og derigennem få udvidet vores horisont og revurderet vores fordomme (Ibid: 325). På den måde kan den cirkulære bevægelse ændre vores forståelse af brugerne over tid Samtaleetik Etikken tager udgangspunkt i en vision om det gode liv i forhold til andre mennesker og natur og samfund (Rendtorff, 2003: 23). Vores tilgang til projektet har været samtaleetikken. I samtaleetikken opfatter den videnskabelige praksis som et mønstereksempel på brug af sproget i sandhedens tjeneste (Rendtorff, 2003: 31). I forbindelse med vores projekt vil de således betyde, at vi først og fremmest er uden personlige interesser i hvorledes vores data kommer til at fremstå. Samtalen mellem os og misbrugerne er uden brug af samtalen som magtinstrument, hvilket stemmer overens med vores hermeneutiske indgangs- 19

20 Gruppe nr. 3 Nicolai Nordbo, Morten Baltsen, Line Kjær, Sophie F. Hjælmhof-Larsen, Mette Nielsen, Sisse Baand vinkel, altså den filosofiske hermeneutik. Dette er i modsætning til den kritiske hermeneutik og Jürgen Habermas som mener, at samtalen bruges som magtinstrument. Samtaleetikken kræver rationelt argumenterende og gensidigt lydhøre individer. Dette har ikke været et problem for os, da vi var lydhøre overfor brugerne. Brugerne kunne fortælle os, hvad de fandt interessant. Vi var aldrig nødt til at stille kritiske spørgsmål, da vores projekt ikke gik ud på at opnå enighed med brugerne. 2.3 Forskningsprocessen Grounded theory er ikke en fri metode hvor alt er tilladt, men den har nogle helt klare retningslinjer for, hvad man kan og ikke kan gøre. Glaser skriver: Funderet teorimetodologi overlader intet til tilfældighederne. Den sørger for regler til en hvilken som helst fase af en undersøgelse, med hensyn til hvad man skal gøre, og hvad man dernæst skal gøre (Hartman, 2005: 57). Forskningsprocessen er en interaktiv proces, hvor metodiske regler nøje styrer fremgangsmåden for projektet. Forskningsprocessen i grounded theory består af tre faser. Glaser kalder disse for den åbne, den selektive og den teoretiske fase (Ibid: 57). I det følgende afsnit vil det fremgå hvad, metoden går ud på og hvordan den er anvendt i vores projekt Den åbne fase Den første fase kaldes den åbne fase. I den åbne fase opstilles der ingen begrænsninger, men lader alt være åbent (Ibid: 61) I denne del af projektet foretog vi deltagende observationer samtidig med, at vi kodede vores datamateriale. Efter hvert besøg på caféen, skrev vi hver især vores observationer og oplevelser ned. Da vi havde observeret i fire uger, samlede vi alle dokumenterne i kronologisk rækkefølge i forhold til observationernes datoer. Derefter tog vi sætning for sætning og fandt frem til begreber, som vi mente passede på netop denne observation. Dermed var kodningen af observationerne foretaget, og begreberne ledte os til vores kategorier. En kategori er et meningsfænomen for mennesker som tilhører en bestemt gruppe, og det er dette fænomen man forsøger at beskrive begrebsmæssigt (Ibid: 60-61). En kategori er med andre ord en sam- 20

Motivation af de nyledige borgere i København

Motivation af de nyledige borgere i København Efterår 2013 Motivation af de nyledige borgere i København Projektnavn: Jobcenter København Gruppemedlemmer: Sarah Krogh Thomsen (47990), Sophie Hjælmhof- Larsen (48023), Mette Nielsen (47986) og Heidi

Læs mere

Undersøgelse om stofindtagelsesrum blandt borgere som anvender rusmidler og opholder sig på indre Vesterbro

Undersøgelse om stofindtagelsesrum blandt borgere som anvender rusmidler og opholder sig på indre Vesterbro 1 Undersøgelse om stofindtagelsesrum blandt borgere som anvender rusmidler og opholder sig på indre Vesterbro April 2011 Mændenes Hjem, Sundhedsrummet, Cafe D. Vesterbrokoordinator 2 Undersøgelse om stofindtagelsesrum

Læs mere

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard Bachelorprojekt2011 MaleneChristensen,GitteDamgaardogJulieØstergaard Bachelorprojektisocialrådgivningogsocialtarbejde VIAUniversityCollege,SocialrådgiveruddannelseniÅrhus Opkvalificeringafdettværfagligesamarbejdemellemsocialrådgiverne

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

GRUPPEPSYKOEDUKATION. Introduktion til facilitator. Medicinpædagogik og psykoedukation 1 6

GRUPPEPSYKOEDUKATION. Introduktion til facilitator. Medicinpædagogik og psykoedukation 1 6 Medicinpædagogik og psykoedukation 1 6 Her kan du læse om: Gruppepsykoedukation hvad er det? Program for gruppeforløbet Gode råd til planlægning af forløbet Facilitatorens rolle i forløbet Gruppepsykoedukation

Læs mere

Vores fordom vs. McDonald s fordom

Vores fordom vs. McDonald s fordom Vores fordom vs. McDonald s fordom Er McDonald s Danmarks bedste arbejdsplads? Gruppe nr. 5: Tam To Nguyen, studienr. 38323 Rasmus Brunø Kragh, studienr. 50820 Morten Normand Pedersen, studienr. 50438

Læs mere

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag Det Fælles Bedste Sådan holder du din egen samtalemiddag Kære vært, tak fordi du vil tage del i Det Fælles Bedste ved at være vært for en samtalemiddag om et af de emner, der ligger dig på sinde. En samtalemiddag

Læs mere

Ungeprojekt 2011. Forår

Ungeprojekt 2011. Forår Forår 14 Ungeprojekt 2011 - En undersøgelse af samarbejdet mellem Ungeprojekt 2011 og de praktiserende læger i Holbæk Kommune. Projektnavn: Ungeprojekt 2011 Vejleder: Margit Neisig Gruppemedlemmer: Sarah

Læs mere

Indholdsfortegnelse 1. Problemfelt 2. Problemformulering 3. Projektdesign 4. Metode 5. Redegørelse 6. Tematiseret analyse af interviews

Indholdsfortegnelse 1. Problemfelt 2. Problemformulering 3. Projektdesign 4. Metode 5. Redegørelse 6. Tematiseret analyse af interviews Indholdsfortegnelse 1. Problemfelt 1 2. Problemformulering 2 3. Projektdesign 2 3.1 Visualisering 4 4. Metode 5 4.1 Fremgangsmåde 5 4.1.1 Redegørelse 5 4.1.2 Behandling af anvendt statistisk materiale

Læs mere

Den laryngectomerede patients oplevelse og håndtering af at miste stemmen postoperativt

Den laryngectomerede patients oplevelse og håndtering af at miste stemmen postoperativt ØRE NÆSE HALS SYGEPLEJEN I FOKUS - ØNH SYGEPLEJE PÅ SENGEAFSNITTET Stine Askholm Rosenberg Sygeplejerske, Cand.cur. Den laryngectomerede patients oplevelse og håndtering af at miste stemmen postoperativt

Læs mere

Halmtorvet. - Et kulturanalytisk evalueringsprojekt

Halmtorvet. - Et kulturanalytisk evalueringsprojekt Halmtorvet - Et kulturanalytisk evalueringsprojekt Af Maria Kristiansen, Tue Clausen og Lars Salomonsson Christensen Målet med dette evalueringsprojekt er at undersøge, om intentionerne bag byfornyelsen

Læs mere

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny

Læs mere

PIGER SKABER BYRUM IDEER TIL FACILITETER OG BYRUM FOR PIGER DET AKTIVE BYRUM

PIGER SKABER BYRUM IDEER TIL FACILITETER OG BYRUM FOR PIGER DET AKTIVE BYRUM PIGER SKABER BYRUM IDEER TIL FACILITETER OG BYRUM FOR PIGER DET AKTIVE BYRUM INDHOLD Introduktion til projektet DET AKTIVE BYRUM SIDE 1 Hvordan skaber man et sted for piger? SIDE 2 Min nye byrumsfacilitet

Læs mere

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora:

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: HUMANIORA HUMANIORA Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: Beskæftiger sig med mennesket som tænkende, følende, handlende og skabende væsen. Omhandler menneskelige forhold udtrykt

Læs mere

Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse

Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse Roskilde Universitet Psykologi, 5. semester, Efterår 2013 Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse For studerende i projektgruppe: 118 Projektets titel: Socialfobi i et socialpsykologisk perspektiv Modul:

Læs mere

Jeg kæmper for borgerne hver dag og for min egen faglighed

Jeg kæmper for borgerne hver dag og for min egen faglighed - SoSu- hjælpernes kamp for anerkendelse Det Samfundsvidenskabelige Basisstudium, RUC, 4. semester 2013 Vejleder: Rolf Czeskleba- Dupont D r a g s b æ k, J e s p e r S y s k a & J ø r g e n s e n, A m

Læs mere

jettehannibal/observationer/side 1 af 5

jettehannibal/observationer/side 1 af 5 jettehannibal/observationer/side 1 af 5 Observationsundersøgelser Det lyder umiddelbart ligetil at foretage observationer, men hvis man skal foretage videnskabelige observationer, er det ikke så let, som

Læs mere

Samlet Evaluering af Modul 7. Hold feb. og aug. 2011. Januar 2013. Tema: Sygepleje, relationer og interaktioner

Samlet Evaluering af Modul 7. Hold feb. og aug. 2011. Januar 2013. Tema: Sygepleje, relationer og interaktioner Samlet Evaluering af Modul 7 Hold feb. og aug. 2011 Januar 2013. Tema: Sygepleje, relationer og interaktioner Modulet retter sig mod mennesker med eksistentielle problemer og psykologiske krisetilstande.

Læs mere

BILAG 1 Fortroligt. BILAG 2 Fortroligt BILAG 3. Interviewguide. Spørgeramme i kategorier

BILAG 1 Fortroligt. BILAG 2 Fortroligt BILAG 3. Interviewguide. Spørgeramme i kategorier BILAG 1 Fortroligt BILAG 2 Fortroligt BILAG 3 Interviewguide Spørgeramme i kategorier 1. Fakta (Hvem og hvad? både Conny Ericon og Unisans som virksomhed) 2. Oplevelser og oplevelsesøkonomi generelt i

Læs mere

Roskilde Universitet

Roskilde Universitet Lediges trivsel Udarbejdet af: Ida Moll Staunsager Julie Jochims Engelbrechtsen Anna Christina Ruben Dalgaard Roskilde Universitet 4. semester 2015 1 Forside til projektrapport 4. semester År: 2015 Semester:

Læs mere

Indlæg fællesmøde. Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse

Indlæg fællesmøde. Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse Indlæg fællesmøde Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse - Hvordan ekspliciteres den i dermatologisk ambulatorium og dækker den patienternes behov? Hvad har inspireret mig?

Læs mere

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder?

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder? Hvordan håndteres den svære samtale i mindre virksomheder? 1. Den svære samtale 2. Forberedelse til samtalen 3. Afholdelse af selve samtalen 4. Skabelon til afholdelse af samtalen 5. Opfølgning på samtalen

Læs mere

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion HEJ I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion M Hvem er vi og hvad er vores erfaring? Majken Mac Christiane Spangsberg Spørgsmål KRITISK? METODE? REFLEKSION? M KRITISK METODISK REFLEKSION

Læs mere

Idræt og fysisk aktivitet i den Kommunale Socialpsykiatri. Et fokus på socialarbejderes oplevelser med projekt Bevægelse, Krop & Sind

Idræt og fysisk aktivitet i den Kommunale Socialpsykiatri. Et fokus på socialarbejderes oplevelser med projekt Bevægelse, Krop & Sind Idræt og fysisk aktivitet i den Kommunale Socialpsykiatri Et fokus på socialarbejderes oplevelser med projekt Bevægelse, Krop & Sind Oplæg d. 7. nov. 2013. V/ Christine Marie Topp Cand. scient. i Idræt

Læs mere

EKS KLUSIV RE PRÆ SEN TATION

EKS KLUSIV RE PRÆ SEN TATION EKS KLUSIV RE PRÆ SEN TATION 2 Eksklusiv repræsentation Jeg synes bare at alle skal være med. Alle dem, som gerne vil være med, skal være med. Anas Attaheri elev på Kongsholm Gymnasium Tak til Emilie Hededal,

Læs mere

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Bilag 33 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt

Læs mere

Eva Krarup Steensens tale til studenterne ved translokationen 27.juni 2015

Eva Krarup Steensens tale til studenterne ved translokationen 27.juni 2015 Kære studenter For godt en måneds tid siden holdt vi jeres sidste skoledag. I holdt middag for jeres lærere med taler, quiz og billeder fra jeres tre år på GG. Jeg var rundt i alle klasser og det var skønt

Læs mere

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Læringscyklus Kolbs model tager udgangspunkt i, at vi lærer af de erfaringer, vi gør os. Erfaringen er altså udgangspunktet, for det

Læs mere

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 5. september 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Kvalitet i kvantitative undersøgelser: Validitet og reliabilitet Dataindsamling

Læs mere

Matematik i AT (til elever)

Matematik i AT (til elever) 1 Matematik i AT (til elever) Matematik i AT (til elever) INDHOLD 1. MATEMATIK I AT 2 2. METODER I MATEMATIK OG MATEMATIKKENS VIDENSKABSTEORI 2 3. AFSLUTTENDE AT-EKSAMEN 3 4. SYNOPSIS MED MATEMATIK 4 5.

Læs mere

Prøve i BK7 Videnskabsteori

Prøve i BK7 Videnskabsteori Prøve i BK7 Videnskabsteori December 18 2014 Husnummer P.10 Vejleder: Anders Peter Hansen 55817 Bjarke Midtiby Jensen 55810 Benjamin Bruus Olsen 55784 Phillip Daugaard 55794 Mathias Holmstrup 55886 Jacob

Læs mere

Stil ind på et foto af en afdød

Stil ind på et foto af en afdød Kapitel Stil ind på et foto af en afdød Du er på besøg hjemme hos en af dine venner, og går forbi et billede, der hænger i entréen. På billedet ses en nydelig dame og lige da du passerer billedet, tænker

Læs mere

Gør vi det rigtige med praksisnær undervisning? Vibe Aarkrog Danmars Pædagogiske Universitetsskole 22.8.07

Gør vi det rigtige med praksisnær undervisning? Vibe Aarkrog Danmars Pædagogiske Universitetsskole 22.8.07 Gør vi det rigtige med praksisnær undervisning? Vibe Aarkrog Danmars Pædagogiske Universitetsskole 22.8.07 Formål og indhold Formålet er, at I finder inspiration til at diskutere og især videreudvikle

Læs mere

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer Signe H. Lund, Stud. Psych, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Indledning Formålet med projektet har været, via semi-strukturerede

Læs mere

Fleksibilitet og balance

Fleksibilitet og balance Roskilde Universitet Fleksibilitet og balance Projekttitel: Fleksibilitet og balance Fag: Arbejdslivsstudier Udarbejdet af (Navn(e) og studienr.): Studienr.: Projektets art Emma Kjeldsteen Nørgaard 49526

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Alkoholpolitik Eksempel på et mini-casestudie

Alkoholpolitik Eksempel på et mini-casestudie Alkoholpolitik Eksempel på et mini-casestudie Opgave af Inger, Rikke, Sussie, Peter, Jesper & Hanne. December 2007 Vejleder og underviser: Pia Bille, Region Sjælland. Introduktion til undersøgelsen Afsluttende

Læs mere

Skab plads til det gode arbejdsliv!

Skab plads til det gode arbejdsliv! Skab plads til det gode arbejdsliv! Kære medlem! Vi ved det godt. Det talte ord har stor betydning. Vi ved også, at der findes gode og dårlige måder at håndtere for eksempel et problem eller travlhed på.

Læs mere

Mobning på arbejdspladsen Hvad er det, og hvad skal vi gøre ved det?

Mobning på arbejdspladsen Hvad er det, og hvad skal vi gøre ved det? Mobning på arbejdspladsen Side 1 af 6 Mobning på arbejdspladsen Hvad er det, og hvad skal vi gøre ved det? Af Stina Rosted Det engelske ord mob betegner en gruppe gadedrenge, der strejfer omkring og undervejs

Læs mere

Konflikthåndtering. - Inspiration fra en anden kultur. Af Else Tranberg

Konflikthåndtering. - Inspiration fra en anden kultur. Af Else Tranberg Konflikthåndtering - Inspiration fra en anden kultur Af Else Tranberg I oktober måned deltog to konsulenter fra Cubion i et seminar i Kenya. Temaet var tilgange til konfliktarbejde og konflikthåndtering.

Læs mere

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41 Indhold Hvorfor? Om hvorfor det giver mening at skrive en bog om livets mening 7 Svar nummer 1: Meningen med livet er nydelse 13 Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27 Svar nummer 3: Meningen

Læs mere

Borgerfabrikken. Borgerfabrikken Gruppe 6 Projekt forår 2012

Borgerfabrikken. Borgerfabrikken Gruppe 6 Projekt forår 2012 Borgerfabrikken Studieretning: Samfundsvidenskabelig basisstudie 4.semesters projekt Vejleder: Celeste Holmbye Projekt-titel: Borgerfabrikken Afleveringsdato: 31.maj 2012 Gruppe nr.: 6 Antal sider: 74

Læs mere

Situationsbestemt coaching

Situationsbestemt coaching Bag om coaching Ovenfor har vi fokuseret på selve coachingsamtalen med hovedvægten på den strukturerede samtale. Nu er det tid til at gå lidt bag om modellen Ved-Kan- Vil-Gør, så du kan få en dybere forståelse

Læs mere

SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN

SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN Ved Maj-Britt Nystrøm, leder og Inaluk Jeppesen, inklusionskoordinator Workshop Præsentation Maj-Britt Nystrøm, daglig leder af Integreret institution Konkylien Inaluk Jeppesen,

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Med Pigegruppen i Sydafrika

Med Pigegruppen i Sydafrika Med Pigegruppen i Sydafrika Fire piger fortæller om turen Af Lene Byriel, journalist I efteråret 2006 rejste 8 unge piger og tre voksne medarbejdere på en 16 dages tur til Sydafrika. Danni, Michella, Tania

Læs mere

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort Kærligt talt 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog Af Lisbet Hjort Forlaget Go'Bog Kærligt talt-konceptet Kærligt talt-metoden går ud på at få et liv med indre ro og

Læs mere

Om kommunikation i MUS Udarbejdet af Bente Øhrstrøm

Om kommunikation i MUS Udarbejdet af Bente Øhrstrøm Om kommunikation i MUS Udarbejdet af Bente Øhrstrøm Kommunikation er den udvekslingsproces, som foregår mellem to eller flere personer. Når flere mennesker er sammen vil der altid være tale om en kommunikationsproces,

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Bilag 13: Interviewguide til semistrukturerede interview. Briefing. Hvem er vi? Præsentation af interviewerne og projektets formål

Bilag 13: Interviewguide til semistrukturerede interview. Briefing. Hvem er vi? Præsentation af interviewerne og projektets formål Bilag 13: Interviewguide til semistrukturerede interview Briefing Præsentation af interviewerne og projektets formål Hvem er vi? Gruppen består af: Kristina, Britt og Virdina. Vi læser Klinisk Videnskab

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Du skal i uddannelse!

Du skal i uddannelse! Du skal i uddannelse! - anvendelsen af uddannelsespålæg og kategoriseringer i det sociale arbejde Sarah Roliggaard 11IA & Stine Stenner Frahm 11IB VIA University College Socialrådgiveruddannelsen i Aarhus

Læs mere

appendix Hvad er der i kassen?

appendix Hvad er der i kassen? appendix a Hvad er der i kassen? 121 Jeg går meget op i, hvad der er godt, og hvad der ikke er. Jeg er den første til at træde til og hjælpe andre. Jeg kan godt lide at stå i spidsen for andre. Jeg kan

Læs mere

Sådan arbejder vi med elevernes sociale kompetencer på Elsesminde Odense Produktions-Højskole

Sådan arbejder vi med elevernes sociale kompetencer på Elsesminde Odense Produktions-Højskole Sådan arbejder vi med elevernes sociale kompetencer på Elsesminde Odense Produktions-Højskole På Elsesminde Odense Produktions-Højskole arbejder vi hele tiden på at udvikle pædagogikken og indsatserne,

Læs mere

Hvorfor gør man det man gør?

Hvorfor gør man det man gør? Hvorfor gør man det man gør? Ulla Kofoed, lektor ved Professionshøjskolen UCC Inddragelse af forældrenes ressourcer - en almendidaktisk udfordring Med projektet Forældre som Ressource har vi ønsket at

Læs mere

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse 1 Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse Indhold: Motiverende samtaler - hvad er det?... 1 Hvilke metoder anvender man?...3 At tale om samtalepartnerens oplevelser og følelser.... 3 At forøge

Læs mere

Erfaringsobservationer af mobiltelefonen

Erfaringsobservationer af mobiltelefonen Erfaringsobservationer af mobiltelefonen Introduktion til rapporten Vi vil i starten af rapporten komme frem til vores forskningsspørgsmål samt en samling spørgsmål, der bruges til at underbygge vores

Læs mere

BAGGRUND. Undersøgelse af borgernes tilfredshed med Center for Børn og Voksnes ydelser på voksenområdet i Hørsholm Kommune. Undersøgelsens formål:

BAGGRUND. Undersøgelse af borgernes tilfredshed med Center for Børn og Voksnes ydelser på voksenområdet i Hørsholm Kommune. Undersøgelsens formål: PRÆSENTATION: BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE PÅ DET SPECIALISEREDE VOKSENOMRÅDE BAGGRUND Undersøgelse af borgernes tilfredshed med Center for Børn og Voksnes ydelser på voksenområdet i Hørsholm Kommune.

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

Ny Nordisk Skole. Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer

Ny Nordisk Skole. Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer Ny Nordisk Skole Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer Hvorfor følge forandringerne i jeres pædagogiske praksis? 3 Undersøgelse af børns og unges perspektiver 4 Observationer af den

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

KFUM s Sociale Arbejde i Danmark: Bænkevarmerne/Folkekøkkenet i Kolding

KFUM s Sociale Arbejde i Danmark: Bænkevarmerne/Folkekøkkenet i Kolding KFUM s Sociale Arbejde i Danmark: Bænkevarmerne/Folkekøkkenet i Kolding I dette afsnit beskrives de overordnede elementer i forandringsteorien for Bænkevarmerne/Folkekøkkenet, der er en social café og

Læs mere

Bedre hjælp til hjemløse. Ingen skal være tvunget til at sove på gaden

Bedre hjælp til hjemløse. Ingen skal være tvunget til at sove på gaden Bedre hjælp til hjemløse Ingen skal være tvunget til at sove på gaden Udgave: 26. marts 2015 1 Forslaget kort fortalt I Danmark hjælper vi ikke vores hjemløse godt nok. Der er ikke noget odiøst i, at nogen

Læs mere

Undervisning om Alkoholproblemer i familien

Undervisning om Alkoholproblemer i familien Undervisning om Alkoholproblemer i familien Målgruppe: 7.-10.klasse i grundskoler Samlet omfang: 2 lektioner Desuden mulighed for, at en gruppe elever vælger emnet som fordybelsesområde. Rammer: Emnet

Læs mere

Sluseholmen et godt byrum?

Sluseholmen et godt byrum? Sluseholmen et godt byrum? En analyse af grænserne for byplanlægning Anne Sofie Fanøe Andersen, Louise Steiner Bruun, Lea Holstein Knudsen, Maria Flintholm Jørgensen og Signe Helledi Steensen, gruppe 4

Læs mere

Skrevet af. Hanne Pedersen

Skrevet af. Hanne Pedersen Skrevet af Hanne Pedersen Vidste du, at mange mennesker slider med følelsen af "ikke at være god nok"? Mange mennesker tror, at de er helt alene med oplevelsen af "ikke at føle sig gode nok" eller "ikke

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne livsomstændigheder.

Læs mere

Der er 3 niveauer for lytning:

Der er 3 niveauer for lytning: Aktiv lytning Aktiv lytning betyder at du som coach har evnen til at lytte på et dybere niveau. Du opøver evnen til at lytte til det der ligger bag ved det, der bliver sagt eller det der ikke bliver sagt.

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

Modul 1: Tovholderens rolle og opgaver i LP-gruppen

Modul 1: Tovholderens rolle og opgaver i LP-gruppen Modul 1: Tovholderens rolle og opgaver i LP-gruppen Dette første modul har fokus på tovholderens rolle og opgaver i arbejdet med LPmodellen. Tovholderens vigtigste opgave er at sikre, at samarbejdet i

Læs mere

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge PSYKIATRIFONDEN.DK 2 Psykiatrifonden 2014 DEN STØTTENDE SAMTALE

Læs mere

Det kulturelle kredsløb

Det kulturelle kredsløb Det kulturelle kredsløb - Kropskommunikation med baggrund i fitness Et studie af de unges kropskommunikation i fitnesskulturen inden for dette semesters temaramme: IKT og kommunikation i kulturel kontekst

Læs mere

Domænerne og den systemiske teori

Domænerne og den systemiske teori Domænerne og den systemiske teori Upubliceret artikel af Kit Sanne Nielsen og Sune Bjørn Larsen Juli 2005 I denne artikel vil vi gøre et forsøg på at gennemgå teorien om domænerne og den systemiske teoris

Læs mere

HuskMitNavn 2010. Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. "... vi er hinandens verden og hinandens skæbne." K.E. Løgstrup

HuskMitNavn 2010. Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. ... vi er hinandens verden og hinandens skæbne. K.E. Løgstrup HuskMitNavn 2010 Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole "... vi er hinandens verden og hinandens skæbne." K.E. Løgstrup! Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. Tag dit barn i hånden

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Tid til refleksion. - at opdage dét du tror, du ikke ved...

Tid til refleksion. - at opdage dét du tror, du ikke ved... Tid til refleksion - at opdage dét du tror, du ikke ved... Refleksion er en aktiv vedvarende og omhyggelig granskning af den eksisterende viden, og af forholdet mellem det vi tænker og det der sker i virkeligheden

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Tilsyn Uanmeldt tilsyn 22.november 2012 Familiecentret Nordlys Nørrevænget 4 7480 Vildbjerg Leder: Helle Blomhøj Tilsynsenheden

Tilsyn Uanmeldt tilsyn 22.november 2012 Familiecentret Nordlys Nørrevænget 4 7480 Vildbjerg Leder: Helle Blomhøj Tilsynsenheden Tilsyn Uanmeldt tilsyn 22.november 2012 Familiecentret Nordlys Nørrevænget 4 7480 Vildbjerg Leder: Helle Blomhøj Tilsynsenheden Tilsynsenheden Tilbuddets navn og adresse Familiecentret Nordlys Nørrevænget

Læs mere

Træneren som kommunikator og konfliktløser

Træneren som kommunikator og konfliktløser Træneren som kommunikator og konfliktløser En praktisk håndbog til dig, der fungerer som leder og rollemodel i Silkeborg IF. Udarbejdet af Eddie Kragelund Børnekonsulent Silkeborg IF Med det formål, at

Læs mere

Tale, der tæller. Etniske minoriteter i spørgeskemaundersøgelser. Udfordringer relateret til planlægning og udførelse af forskningsprojekter

Tale, der tæller. Etniske minoriteter i spørgeskemaundersøgelser. Udfordringer relateret til planlægning og udførelse af forskningsprojekter Tale, der tæller Etniske minoriteter i spørgeskemaundersøgelser Udfordringer relateret til planlægning og udførelse af forskningsprojekter Anne Sofie Fink Kjeldgaard Seniorforsker, ph.d. Præsentation Baggrunde

Læs mere

BIRKERØD GYMNASIUM, HF, IB & KOSTSKOLE

BIRKERØD GYMNASIUM, HF, IB & KOSTSKOLE Strategiplan BG på vej mod 2020 og BG s første 150 år Mission På BG uddanner vi unge uddannelsesegnede, så de opnår størst mulig studiemæssig kompetence og personlig og almen dannelse. Det gør vi ved at

Læs mere

At udfolde fortællinger. Gennem interview

At udfolde fortællinger. Gennem interview At udfolde fortællinger Gennem interview Program 14.00 Velkommen og opfølgning på opgave fra sidst 14.20 Oplæg 15.00 Pause 15.20 Øvelse runde 1 15.55 Øvelse runde 2 16.30 Fælles opsamling 16.50 Opgave

Læs mere

ARBEJDET MED SOCIALT UDSATTE GRØNLÆNDERE I DANMARK

ARBEJDET MED SOCIALT UDSATTE GRØNLÆNDERE I DANMARK ARBEJDET MED SOCIALT UDSATTE GRØNLÆNDERE I DANMARK til handling fra fratanke tanke til handling I DANMARK BOR 10-12.000 GRØNLÆNDERE. Ud af dem er der 7-900 mennesker, som befinder sig på samfundets bund.

Læs mere

Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur

Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur En matematisk struktur er et meget abstrakt dyr, der kan defineres på følgende måde: En mængde, S, af elementer {s 1, s 2,,s n }, mellem hvilke der findes

Læs mere

Evaluering af SSP dagen elev 1

Evaluering af SSP dagen elev 1 Evaluering af SSP dagen elev 1 1. Hvorfor hedder SSP dagen Det er sejt at sige nej Det gør det fordi at det er godt at sige nej til noget dumt fx: at ryge, at stjæle og andre dumme ting. 2. Hvad lærte

Læs mere

Intuition og inspiration

Intuition og inspiration Intuition og inspiration Jeg havde en følelse af skæbne, at selv om jeg var blevet tildelt livet af skæbnen, så havde jeg noget, jeg skulle opfylde. Det gav mig en indre sikkerhed. Ofte havde jeg den følelse,

Læs mere

Frivilligt arbejde i en velfærdsstat under pres. Dansk Flygtningehjælp 29.September 2012 Anders la Cour Copenhagen Business School

Frivilligt arbejde i en velfærdsstat under pres. Dansk Flygtningehjælp 29.September 2012 Anders la Cour Copenhagen Business School Frivilligt arbejde i en velfærdsstat under pres Dansk Flygtningehjælp 29.September 2012 Anders la Cour Copenhagen Business School Fra velfærdsstat til velfærdssamfund Velfærdsmiks Velfærdspluralisme Big

Læs mere

Indledning. Søren Mønsted: Visionsfilm som projektmål 24. november 2004. Side 1

Indledning. Søren Mønsted: Visionsfilm som projektmål 24. november 2004. Side 1 Indledning Alle projekter har et mål. Hvad enten det drejer sig om et personligt projekt om at holde op med at ryge, projektet med at bygge en bro eller projektet med at arrangere en havefest for hele

Læs mere

Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt.

Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt. pårørende Still fra SOMETHING LIKE HAPPINESS Director: Bohdan Slama Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt. AF ELSE CHRISTENSEN

Læs mere

Skrivelse om at holde rusmidlerne ude af behandlingsmiljøet

Skrivelse om at holde rusmidlerne ude af behandlingsmiljøet Skrivelse om at holde rusmidlerne ude af behandlingsmiljøet Til dig som vil i behandling på behandlingsafdelingen SØ i Statsfængslet i Nyborg Er du med på en helt ny deal? Disse linjer er skrevet til dig,

Læs mere

Pædagogiske læreplaner for sammenslutningen.

Pædagogiske læreplaner for sammenslutningen. Pædagogiske læreplaner for sammenslutningen. Sociale kompetencer: For at barnet udvikler sine sociale kompetencer, skal der være nogle basale forudsætninger tilstede, såsom tryghed, tillid og at barnet

Læs mere

Møder til glæde og gavn i Vesthimmerlands Kommune

Møder til glæde og gavn i Vesthimmerlands Kommune Møder til glæde og gavn i Vesthimmerlands Kommune Møder til glæde og gavn? Møder, møder, møder Du kan sikkert nikke genkendende til, at en betragtelig del af din arbejdstid bruges på forskellige møder.

Læs mere

En analyse af fattigdommens betydning for det gode liv i Danmark

En analyse af fattigdommens betydning for det gode liv i Danmark En analyse af fattigdommens betydning for det gode liv i Danmark Lasse Zangenberg Lollike Jannick Olsen Christian Kirkegaard Rasmussen Torben Florup Schytt-Nielsen Vejleder: Erik Gaden Roskilde Universitet

Læs mere

Følg de 5 nemme tips, og bliv glad for kunsten på dine vægge længe!

Følg de 5 nemme tips, og bliv glad for kunsten på dine vægge længe! Følg de 5 nemme tips, og bliv glad for kunsten på dine vægge længe! Her får du opskriften på, hvad du skal gøre for at købe det maleri, der er det helt rigtige for lige præcis dig. Rigtig god fornøjelse!

Læs mere

Hold 1, 2014 LOGBOG. Denne logbog tilhører:

Hold 1, 2014 LOGBOG. Denne logbog tilhører: Ledelse af borger og patientforløb på tværs af sektorer Et lederudviklingsforløb for ledere i Sundhed og Omsorg i Aarhus Kommune og ved Aarhus Universitetshospital Hold 1, 2014 LOGBOG Denne logbog tilhører:

Læs mere

Facilitering af grupper

Facilitering af grupper Facilitering af grupper Schoug Psykologi & Pædagogik D. 11. marts 2015 UDVIKLING OG FORANDRING Gå efter guldet (30 min) 1. Beskriv en dag eller en situation, hvor du virkelig følte du gjorde en god indsats;

Læs mere

DET LEGENDE BYRUM PLAN, BY & PROCES E10 ENSPAC ANNE SOPHIE BENDIXEN LISE HOLM-RASMUSSEN LOUISE SECHER VEJLEDER: BO ELLING

DET LEGENDE BYRUM PLAN, BY & PROCES E10 ENSPAC ANNE SOPHIE BENDIXEN LISE HOLM-RASMUSSEN LOUISE SECHER VEJLEDER: BO ELLING DET LEGENDE BYRUM PLAN, BY & PROCES E10 ENSPAC ANNE SOPHIE BENDIXEN LISE HOLM-RASMUSSEN LOUISE SECHER VEJLEDER: BO ELLING SUMMARY Projektet Det legende byrum søger at redegøre for, hvordan planlægningen

Læs mere