Indhold. 1 Indledende afsnit Indledning Beskrivelse af værestedet Café D Problemfelt Problemformulering...

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Indhold. 1 Indledende afsnit... 5. 1.1 Indledning... 5. 1.2 Beskrivelse af værestedet Café D... 6. 1.3 Problemfelt... 9. 1.4 Problemformulering..."

Transkript

1 Café D set indefra 4. semester maj 2012 Gruppe nr. 3 Nicolai Nordbo, Morten Baltsen, Line Kjær, Sophie F. Hjælmhof-Larsen, Mette Nielsen, Sisse Baand Indhold 1 Indledende afsnit Indledning Beskrivelse af værestedet Café D Problemfelt Problemformulering Begrebsafklaring Hvordan vi ser os selv i projektet Brugernes indvirkning på os Hvordan vi har påvirket brugerne Metodeafsnit Metodologi Grounded Theory Videnskabsteori Den filosofiske hermeneutik Samtaleetik Forskningsprocessen Den åbne fase Den selektive fase Den teoretiske fase Den kvalitative empiriindsamling Empiriindsamling observation Vi som lærlinge og samtalepartnere Empiriindsamling Interview

2 Gruppe nr. 3 Nicolai Nordbo, Morten Baltsen, Line Kjær, Sophie F. Hjælmhof-Larsen, Mette Nielsen, Sisse Baand Valg af interviewpersoner Design af interviewguide Interviewsituation Etiske overvejelser omkring kvalitativ empiri Reliabilitet og validitet Teoripræsentation Zygmunt Baumans flydende fællesskaber Anthony Giddens s teorier om selvidentitet og locale Axel Honneths anerkendelsesteori Analyseafsnit Kernekategorien sociale behov Selskab og sociale relationer Når nogen gider lytte Sammenfatning af sociale behov Brugernes selvidentitet At opfinde en identitet for at passe ind i hierarkiet Et godt liv En ressource for hinanden og for samfundet Sammenfatning af selvidentitet Brugernes søgen efter anerkendelse Om at søge anerkendelse fra caféens andre brugere At føle sig anerkendt for sine ressourcer Sammenfatning af brugernes søgen efter anerkendelse

3 Gruppe nr. 3 Nicolai Nordbo, Morten Baltsen, Line Kjær, Sophie F. Hjælmhof-Larsen, Mette Nielsen, Sisse Baand 5.4 Fællesskab Ensomhed i fællesskabet Grupperinger af små fællesskaber At fastholde venskaber i de små fællesskaber Stol aldrig på en misbruger Tætte venskaber? Sammenfatning af fællesskab Brugernes tryghed Tryghed ved stedstilknytning og de fysiske rammer Politiet på caféen Tryghed ved sociale relationer og genkendelighed Tryghed ved stofmisbruget Sammenfatning af tryghed Relationer mellem kategorierne Selvidentitet Anerkendelse Fællesskab Anerkendelse Fællesskab Tryghed Kernekategori kategorier Vores teori Vores ansats til teori Forklaring af vores teori Krav til teorien Konklusion

4 Gruppe nr. 3 Nicolai Nordbo, Morten Baltsen, Line Kjær, Sophie F. Hjælmhof-Larsen, Mette Nielsen, Sisse Baand 7 Perspektivering Litteraturliste Bilag Observationer på Cafe D Interview

5 Gruppe nr. 3 Nicolai Nordbo, Morten Baltsen, Line Kjær, Sophie F. Hjælmhof-Larsen, Mette Nielsen, Sisse Baand 1 Indledende afsnit 1.1 Indledning Misbrugskulturen er udbredt i København og er et problem, som samfundet bruger mange økonomiske ressourcer på. I 2010 løb de kommunale udgifter til social stofmisbrugsbehandling op på 895,6 mio. kr. (Sundhedsstyrelsen, 2011: 13). De fleste stofmisbrugere betragtes derfor som en samfundsøkonomisk byrde, der ligger til last for deres omgivelser. Et skøn på antallet af stofmisbrugere på landsplan i 2009 var (Ibid: 31), og der er efterfølgende sket en stigning. I 2009 blev der registreret 222 narkorelaterede dødsfald (Ibid: 49). Derfor er der tale om mange mennesker, som er havnet i en situation, som på længere sigt er uholdbar for dem selv, deres pårørende og samfundet. Det interessant for os, at undersøge hvilke forhold der har betydning for misbrugerne udover stofferne. Vesterbro er omdrejningspunktet for stofmiljøet i København. Mange stofbrugere udlever deres sociale liv i bydelen. De bruger bydelen til at mødes med deres venner og bekendte på gadeplan samt for at handle og indtage stoffer (Olsen et al., 2011: 40). Det anslås, at der på månedsbasis kommer stofmisbrugere på Vesterbro. Den hårde kerne i misbrugsmiljøet består af ca. 200 personer (Ibid: 40). Stofmiljøets skaber et pres på Vesterbro, hvilket giver spændinger og uoverensstemmelser mellem stofmisbrugerne, bydelens øvrige beboere og det resterende samfund. Ved oprettelse af væresteder såsom Café D forsøger Københavns Kommune, at afhjælpe disse problemer. Café D er et af de væresteder Københavns Kommune har oprettet på Vesterbro. Set fra et samfundsmæssigt synspunkt er det vigtigt, at forholdene er optimeret. Et eksempel på dette er, at værestederne fremstår rene og sikre og brugerne derved føler sig bedre tilpas. Projektet handler for os om, at lade misbrugerne tale til os og tage udgangspunkt i dette. Vi er interesseret i de forhold, som eksisterer indenfor misbrugernes miljø. Med dette gør vi det klart, at vi anerkender og accepterer, at der er en misbrugskultur i Danmark. 5

6 Gruppe nr. 3 Nicolai Nordbo, Morten Baltsen, Line Kjær, Sophie F. Hjælmhof-Larsen, Mette Nielsen, Sisse Baand Vi ser misbrugeren som et menneske på lige fod med os andre. Vi vil ikke forsøge at opfordre misbrugeren til behandling, men i stedet lytte og på den måde søge ny viden. På en høringsrunde omkring oprettelse af et permanent fixerum på Vesterbro har vi oplevet, at misbrugerne ikke selv blev hørt. En lokal borger spurgte lederen af Mændenes Hjem om misbrugerne var blevet hørt, hertil svarede han, at det var de ikke. Mange beslutninger bliver, af politikere eller andre personer med indflydelse på stofmiljøet, taget hen over hovedet på misbrugerne. 1.2 Beskrivelse af værestedet Café D. Café D ligger på det indre Vesterbro i Den Brune Kødby - Halmtorvet. Mange stofbrugere opholder sig en stor del af deres hverdag på den åbne stofscene på Vesterbro. Mange af dem mangler på mange måder rammer og mulighed for, at få dækket helt basale behov såsom mad, drikke og adgang til toiletter. Stofbrugerne oplever også, at det er vanskeligt at finde ro og trygge rammer, når de skal indtage stoffer (Rambøll, 2011: 3). Udgangspunktet for caféen er, at skabe rammerne om et mere trygt liv og en stabil hverdag for udsatte på Vesterbro. Caféen er fra d 1. januar 2011 ejet af Københavns Kommune, som har indsat ledelsen af Mændenes Hjem til at være driftsherre for caféen (Dugnad: ). Caféen er et værested for udsatte, og fungerer således som et alternativt opholdssted til gaden. Caféen forsøger, at give brugerne et frirum fra livet på gaden og de tilbyder i forlængelse heraf relevante ydelser. Brugerne af caféen kan få et dagligt gratis måltid mad og drikke, rent værktøj til deres stofindtagelse samt adgang til toiletter. Maden ses som et vigtigt element, da det er med til at styrke brugernes sundhedstilstand. Caféen forsøger, at skabe en ramme, hvor brugerne har mulighed for at indgå i uforpligtende socialt samvær med ansatte og de andre, der kommer på caféen (Rambøll, 2011: 3). Caféen forsøger at se på stofbrugeren som et individ frem for at fokusere på at de er stofmisbrugere. Gennem tæt dialog med brugerne udvikles stedet efter deres egne behov og ønsker (Københavns Kommune: ). I caféen er der ansat en leder, to ansatte i forskellige praktik/aktiveringsordninger, ti timelønnede samt 14 frivillige (Christensen, 2011: 4). Der er typisk fire ansatte på ar- 6

7 Gruppe nr. 3 Nicolai Nordbo, Morten Baltsen, Line Kjær, Sophie F. Hjælmhof-Larsen, Mette Nielsen, Sisse Baand bejde i caféen ad gangen. Hver dag serveres der varmt aftensmad i caféen, som laves af en kok. Det skønnes, at der serveres mellem portioner aftensmad dagligt (Ibid: 4). Maden er gratis for brugerne - dog betales der for de varme drikkevarer. Caféens toilet er også en vigtig faktor, da det bruges som stofindtagelsesrum for mange brugere. Caféens to toiletter håndteres af en ansat, der fungerer som toiletansvarlig. For at begrænse og forhindre handel med stoffer inde på selve caféen og på toiletterne, må man højst opholde sig 20 minutter ad gangen på toilettet (Ibid: 4). Der hører en gård med til caféen, som kan afhjælpe belastningen af de indendørs arealer på caféen. Af hensyn til både beboere i området og brugerne af caféen er gården indhegnet. Café D mener, at de har givet Vesterbros beboere et pusterum og har givet stofmisbrugerne et sted, hvor de kan gøre, hvad stofmisbrugere gør (Dugnad: ). Café D tiltrækker mange stofmisbrugere som før opholdt sig på det indre Vesterbro og specielt omkring Hovedbanegården. Vi har nu beskrevet hvordan caféen fungerer, og vil i næste afsnit beskrive caféens fysiske rammer. Café D er i vores optik ikke, hvad vi forbinder med en almindelig café. Caféen er ikke hyggeligt indrettet og har ikke en afslappende atmosfære. Den virker umiddelbart kold og stemningsløst. Caféen består af en stor gård med enkelte bænke, og indenfor er der metalborde og stole. Dens minimalistiske og kolde udtryk skinner igennem og indbyder ikke umiddelbart til hygge. Billede nr. 1: Caféen set udefra Billede nr. 2: Hegnet i gården 7

8 Gruppe nr. 3 Nicolai Nordbo, Morten Baltsen, Line Kjær, Sophie F. Hjælmhof-Larsen, Mette Nielsen, Sisse Baand Som det fremgår af billede nr.1, har caféen et dystert ydre og ligner ikke en café. Dens udseende er præget af de brugere der kommer der og det er tydeligt, at se spor efter stofindtagelse ved for eksempel kanyleaffaldsspande. Bænkene er den eneste mulighed, brugerne har for at sidde i gården. På billede 2 ses det hegn der omkredser gårdarealet. Det er tydeligt at se, at hegnet er helt tæt og man derved hverken kan kigge ind på caféen, eller ud fra caféen. Hegnet har ikke altid været der, men kom op efter en gensidig aftale med PH- caféen, som ligger ved siden af Café D. Billede nr. 3: Café D indefra Billede nr.4: Opbevaringsrum Billede 3 viser caféen indefra. Det er gennemgående for hele inventaret i caféen at det er enkelt og koldt, og bærer præg af det barske miljø. Indretningen er meget tilfældig og indeholder kun de slags borde og stole der ses på billedet. Lys, blomster eller andet man normalt ville forbinde med en café eksisterer ikke her. Graffitien på væggene er lavet af brugerne og det er deres måde, at præge caféen på. Hvis vi på billede 4 kigger ud af vinduet fra caféen, ses denne del af gården som er overdækket. Her ses det, at det ikke er oprydning og rengøring der er prioriteret hos de ansatte. Interaktionen og samværet med brugerne bliver på caféen vejet tungere end det, at holde stedet pænt. Billedet giver et udmærket indtryk af den uorden og umiddelbarhed der præger caféens udseende. Café D er altså ikke en café som de fleste forestiller sig. Vi forestiller os, at ordet café bruges til at dække over det barske miljø, der eksisterer på Café D. Som beskrevet ovenfor er værestedet et koldt og råt sted, der umiddelbart ikke indbyder til hygge og samvær. 8

9 Gruppe nr. 3 Nicolai Nordbo, Morten Baltsen, Line Kjær, Sophie F. Hjælmhof-Larsen, Mette Nielsen, Sisse Baand 1.3 Problemfelt Fra et brugerperspektiv vil vi undersøge miljøet på caféen. For at kunne finde områder, hvor vi skaber ny viden omkring brugerne, er det vigtigt for os, at lytte til brugerne og tage udgangspunkt i det som de fortæller os. Mange anser stofmisbrugere som værende en del af bunden af samfundet. Vi finder det paradoksalt, at der i det danske samfund er stor debat omkring stofmisbrugskulturen, når misbrugerne som det handler om, ikke bliver hørt. Som tidligere nævnt, oplevede vi på en høringsrunde omkring fixerum på Vesterbros væresteder, at brugerne ikke blev hørt. Vi vil med dette projekt lytte til misbrugerne om simple hverdagsting og de udfordringer de møder i deres liv samt hvilke motiver de har, for at komme på caféen. Vi vil møde stofmisbrugerne i deres miljø med et håb om, at få et indblik i deres hverdag og deres daglige problemstillinger. Ved at lytte til brugerne, indgår vi i en social relation med dem og derfor har en stor del af projektet et etisk omdrejningspunkt. Allerede efter de første besøg på Café D var det tydeligt, at se nogle emner der gik igen hos mange af brugerne. Vi opdagede efterhånden, at caféen er et sted, der betyder mere for brugerne end bare det, at få et gratis måltid mad og indtage stoffer. Caféen dækker rent faktisk nogle sociale behov hos brugerne. Da vi finder det interessant at se nærmere på motivationen for at komme på Café D, har vi taget udgangspunkt i de brugere, der primært kommer på caféen på grund af sociale motiver. På caféen kommer der både stofmisbrugere - og ikke stofmisbrugere og vi synes, det er interessant, at undersøge hvordan caféen formår, at skabe harmoniske rammer omkring så forskellige typer brugere. For udefrakommende virker caféen ikke til at indbyde til socialt samvær og tryghed, men syner som et barskt og råt sted. Vi finder det paradoksalt at caféen, trods dens omgivelser, formår at skabe fysiske rammer omkring socialt samvær der gør, at flere bruger caféen som deres sociale tilholdssted. Herudfra har vi fundet frem til følgende problemformulering: 9

10 Gruppe nr. 3 Nicolai Nordbo, Morten Baltsen, Line Kjær, Sophie F. Hjælmhof-Larsen, Mette Nielsen, Sisse Baand 1.4 Problemformulering Hvorfor kan Café D tiltrække brugere med sociale motiver, når de fysiske rammer ikke indbyder til dette? 1.5 Begrebsafklaring Café D: Brugerne: Misbruger: Ikke misbruger: Normalen: De fysiske rammer: Rum: I dag har caféen ikke et officielt navn. Caféen hed tidligere Café DUGNAD og senest Café D. I projektet bruger vi begrebet Café D om både caféen og gårdarealet udenfor caféen. I projektet skal brugerne forstås som alle der benytter sig af Café D. Begrebet skelner således ikke mellem misbrugere og ikke misbrugere. I projektet definerer vi en misbruger, som de brugere der er afhængige af hårde stoffer. Det er derfor både misbrugere der benytter sig af injektion og rygning af stoffer som kokain, heroin og metadon. En ikke misbruger definerer vi, som de der ikke er afhængige af hårde stoffer. Herunder er de brugere, som er afhængige af alkohol og/eller hash. Vores definition af normalen er majoriteten i samfundet som følger de samme normer. Med de fysiske rammer mener vi caféen, den tilhørende gård og det hegn der omringer caféens gårdareal. Herudover indgår også caféens inventar. Med begrebet rum følger vi Anthony Giddens definition af locale. Det betyder at rummet er forbundet med et bestemt 10

11 Gruppe nr. 3 Nicolai Nordbo, Morten Baltsen, Line Kjær, Sophie F. Hjælmhof-Larsen, Mette Nielsen, Sisse Baand interaktionsmiljø. Rummet er således knyttet til de individer som udgør rummet og ikke til de fysiske rammer (Kaspersen, 1998: 68-69). 1.6 Hvordan vi ser os selv i projektet Da vi har valgt, at arbejde med metoden grounded theory finder vi det centralt, at beskrive hvordan vi ser os selv i projektet. Grounded theory bygger på den symbolske interaktionismes teori, om at alt konstrueres og forandres af menneskelig handling og at forskningen tager sit udgangspunkt i aktørperspektivet (Guvå&Hylander, 2005: 15). Det betyder, at det data vi har samlet, har vigtig betydning for konstruktionen af projektet. Vores tilstedeværelse, deltagende observationer samt den måde vi bearbejder vores data på, har altså betydning for projektet. Igennem vores empiriindsamling har vi været meget fokuserede på, at det var brugernes personlige tanker og refleksioner, vi ville bruge i projektet. Vi må dog erkende, at vi fandt ud af, at selvom vi var omhyggelige og fokuserede, ville vi altid have indflydelse på brugerne, som igen ville have indflydelse på os. Den gensidige indflydelse vi har haft på hinanden viste sig, at have en større indflydelse på projektet end vi havde forudset. Den cirkulære proces har gjort det spændende at arbejde med, men samtidig givet os en del udfordringer i forsøget på at forstå brugernes livsverden. Vi vil i de følgende afsnit fokusere på, hvordan brugerne har haft indvirkning på os og dernæst hvordan vi har haft indvirkning på brugerne Brugernes indvirkning på os I opstartsfasen var vi på en høringsrunde på Vesterbro, et af besøgene var på Café D. Arrangementet var ment som et led i kampen for at få et fixerum på Vesterbro, men for os var det for at få inspiration. Vi fandt hurtigt ud af, at både de ansatte og frivillige på Café D gerne ville åbne dørene op for deres sted. Vi følte os meget velkommen og de virkede begejstrede over vores meget åbne indgangsvinkel, hvor vi ikke på forhånd 11

12 Gruppe nr. 3 Nicolai Nordbo, Morten Baltsen, Line Kjær, Sophie F. Hjælmhof-Larsen, Mette Nielsen, Sisse Baand havde lagt os fast på en problemstilling. Vi ville høre brugerne, hvad der havde betydning for dem i deres liv. Vi var meget opmærksomme på at imødekomme stedet og menneskerne med et åbent sind i henhold til grounded theory. Det eneste vi på forhånd havde talt om, i gruppen var, at alle fandt det interessant at tage udgangspunkt i brugernes verden, i stedet for samfundets, beboernes og politikernes. Inden vores første besøg var vi alle lidt nervøse, da vi skulle ind på brugernes private område. Det betød, at vi var meget bevidste om at holde os lidt i baggrunden, hvilket var svært, da vi var 6 personer. Vi kunne tydeligt mærke øjnene på os fra brugerne af caféen. De virkede utrygge ved vores tilstedeværelse i og med, at de kiggende ekstra opmærksomt på os uden at tale til os. Denne oplevelse fik os til at beslutte, at vi fremover skulle møde op to og to frem for en gruppe. Dog var der en af brugerne, Søren, der satte sig ved vores bord og ville meget gerne tale. Han virkede helt tryg ved situationen og lod sig ikke mærke af, at vi sad seks forvirrede studerende, der rigtig gerne ville tale med nogen. Da vi i starten havde brug for at danne os et indtryk af stedet og brugerne uden at overtage situationen, var vi helt bevidste om at lade brugerne komme til os. Tilmed ville vi også skabe en tryggere situation, hvor de kunne vænne sig til os. Efter det første møde, var vi stadig ikke helt trygge ved caféen. Vi havde oplevet nogle grænseoverskridende ting som for eksempel tumult på toiletterne, stofmisbrugere der fixede, samt brugere der så skæve ud, hvilket virkede skræmmende på os. Vi var alle spændte på, hvordan de næste uger ville gå. Vi lagde en detaljeret plan over de næste fire ugers besøg på caféen, så vi præcist vidste, hvem af os der skulle på caféen, og i hvilket tidsrum vi skulle være der. Vi startede på observationerne, og allerede efter anden gang på caféen var vi alle mere rolige. Vi blev mere rolige i kraft af at brugerne virkede mere rolige ved vores tilstedeværelse, og nu sad de blandt andet og fixede foran os. I kraft af at vi lærte brugerne at 12

13 Gruppe nr. 3 Nicolai Nordbo, Morten Baltsen, Line Kjær, Sophie F. Hjælmhof-Larsen, Mette Nielsen, Sisse Baand kende, begyndte vi, at se brugerne som mennesker og ikke som misbrugere eller skæve eksistenser. Efterhånden som forløbet skred frem, kunne vi se helt bort fra tumult og andre ting der foregik på caféen som førhen distraherede os. Vi følte os trygge og kunne lettere fordybe os i samtalerne med brugerne. Vi fik også kendskab til rutinerne og dagens gang på caféen, hvilket gav os en form for tryghed og forståelse for hvad de forskellige brugere foretog sig. Samtidig blev nogle af brugerne vant til at se os på Café D, og kom ofte selv og henvendte sig til os. Dog havde denne tryghedsfølelse også en negativ effekt udenfor caféen. Da vi nu kendte mange af brugerne betød dette også, at vi kunne kende dem på gaden og omvendt. Flere af os har både under og efter vores tid på caféen mødt brugerne udenfor caféen, og tankerne omkring vores forhold til dem florerede hos os alle sammen. Et medlem af gruppen gav endda udtryk for, at han følte sig usikker hvis han mødte dem på gaden, fordi han har så stort kendskab til hvad der foregår på caféen af handler med stoffer. Vi frygtede, at nogle af brugerne ville tage vores ellers gode intentioner ilde op. Det viste sig dog, at være ubegrundet frygt og ingen af os har haft dårlige oplevelser med at møde brugerne udenfor caféens rammer Hvordan vi har påvirket brugerne Som tidligere nævnt var det tydeligt at mærke, at de brugere vi har set flere gange gennem de mange observationer, er blevet trygge ved vores tilstedeværelse. Det kom blandt andet til udtryk ved, at de efter få besøg sad og fixede direkte foran os. Da flere henvendte sig selv til os for, at høre hvad vi lavede på caféen, kunne vi mærke, at vi blev mødt med nysgerrighed frem for skepsis. Det har betydet, at brugerne i højere grad har set os som en del af caféen. På den måde har vi jo længere tid vi har været på caféen, set nogle mere ærlige brugere, der glemmer, hvorfor vi er på caféen og derfor lettere kan være sig selv. Da vi første gang var på caféen for at tale med brugerne, fortalte vi brugeren Søren, at vi tidligere havde set caféen i forbindelse med rundvisningen omkring placeringen af et fixerum. Det viste sig at have en negativ indvirkning på Søren, da han forsøgte at matche vores projekt ved at tale om fixerum (Obs , del 1). Søren glemte det heldigvis til de næste gange, vi kom på caféen, og vi kunne starte forfra med 13

14 Gruppe nr. 3 Nicolai Nordbo, Morten Baltsen, Line Kjær, Sophie F. Hjælmhof-Larsen, Mette Nielsen, Sisse Baand at fortælle, at vi var på caféen for at samle inspiration til et projekt, som vi ikke havde afgjort, hvad skulle handle om. Gennem vores observationer har vi ligeledes oplevet, at brugerne har haft et særligt behov for at sætte sig selv i et godt lys, ved at sammenligne sig selv med andre brugere. Selvom vi føler os som en del af caféens brugere, når vi er derinde, repræsenterer vi stadigvæk den øvrige del af samfundet udenfor caféen. I om med at vi repræsenterer den øvrige del af samfundet kan det måske få brugerne til at opføre sig atypisk overfor os. På Café D er brugerne på hjemmebane, de kender de ansatte, hinanden og de føler sig trygge i omgivelserne. Vi har under hele processen været gæster i deres vante omgivelser, hvilket også kommer til udtryk i projektet. 14

15 Gruppe nr. 3 Nicolai Nordbo, Morten Baltsen, Line Kjær, Sophie F. Hjælmhof-Larsen, Mette Nielsen, Sisse Baand 2 Metodeafsnit 2.1 Metodologi Vi har valgt at bruge metoden grounded theory, da vi er motiveret af en nysgerrighed i forhold til brugerne på Café D. Grounded theory giver os mulighed for, at undersøge feltet med en meget åben tilgang og sætte vores fordomme i spil. Vi er ikke farvet af allerede eksisterende teorier, men går induktivt frem og lader empirien vise de problemstillinger, der er indenfor Café D. Vi har hele tiden været bevidste om vores forforståelser, som vi har sat i spil. Vi bevæger os ind i et uudforsket problemområde og søger efter interessante hændelsesforløb blandt brugerne, der kan udforskes yderligere og efterhånden kortlægges. Herigennem finder vi frem til de processer, der fremstår som vigtige for de mennesker, der findes i det pågældende område. (Guvå&Hylander, 2005:48) Et kendetegn ved en empiribaseret tilgang er argumentationen for, hvordan en teori kan udvikles på grundlag af systematiske analyser af dataene. Grounded theory indebærer at teorien udvikles i nært samspil med data, og at relationerne mellem begreberne i datamaterialet specificeres (Thagaard, 2010: 182). Teorien er således grounded i de empirisk indsamlede data Grounded Theory Grounded theory blev opdaget af to amerikanske sociologer Barney Glaser og Anselm Strauss, da de i starten af 1960 erne gennemførte en undersøgelse af mennesker, der lå for døden. Senere skrev de sammen bogen; The Discovery of Grounded Theory, som udkom i Bogen omhandler den metode, de havde udviklet i forbindelse med undersøgelsen (Hartman, 2005: 43). Udover Glaser og Strauss som opdagede grounded theory, så er metoden senere anvendt af flere andre, blandt andet i to doktorafhandlinger i psykologi: Turning processes. The change of representations in consultee-centered case consultation, som handler om hvordan konsulentcentreret konsultationer foregår i Sverige (Hyllander, 2000) og Sko- 15

16 Gruppe nr. 3 Nicolai Nordbo, Morten Baltsen, Line Kjær, Sophie F. Hjælmhof-Larsen, Mette Nielsen, Sisse Baand lepsykologers rolltagande. Överlämning och hantering av elevårdsfrågor, som undersøger hvilken rolle skolepsykologer har og hvordan denne får en indvirkning på den sociale proces med en elev (Guvå, 2001). I disse afhandlinger blev metoden anvendt både med teoribaserende og teorigenererende hensigt (Guvå&Hyllander, 2005:13). Glaser og Strauss er senere gået i hver deres retning i videreudviklingen af grounded theory. Strauss gik sammen med Juliet Corbin. Glasers forskningsproces beskrives ifølge Glaser selv, som værende mere tro mod den egentlige tanke bag grounded theory (Hartman, 2005: 65). Glaser mener, at undersøgelsen skal starte med så få forudfattede meninger som muligt, og det er det, man møder der skal danne grundlag for problemstillingen (Ibid: 60). Strauss og Corbin mener, at der fra starten skal være nogle fænomener, man skal undersøge i sit felt (Ibid: 86). Da vi gik til Café D med meget få forudfattede meninger, mener vi, at vores forskningsproces læner sig mere op af den metode, Glaser står bag, frem for den tilgang Strauss og Corbin har. Et andet punkt hvorpå de adskiller sig er i hvorvidt ens genererede teori skal verificeres. I vores projekt vil vi ikke at verificere den genererede teori. Det virker uden berettigelse at vende tilbage til datamaterialet for at bekræfte/afkræfte kategorier og relationer, da teorien netop er udsprunget fra empirien. Sociologiske fænomener og menneskelig interaktion er evigt foranderlige, og en verificering af den genererede teori vil højest føre til en modificering af teorien. Teorien vil således udspringe af vores data, der er indsamlet systematisk og analyseret gennem en forskningsproces. Dataindsamling, analyse og teori er således tæt forbundet og kan derfor være svære at skelne. Grounded theory betragtes som en induktiv metode, der dog inddrager deduktive elementer, som en del af analyseprocessen. Grounded theory kan beskrives som den gyldne middelvej mellem at arbejde induktivt og deduktivt, Glaser kalder den induktivdeduktiv blanding (Ibid: 53). Metoden beskriver, at der skal forekomme gentagende udvælgelse af data, dataindsamling og analyse igen og igen. De første data som indsam- 16

17 Gruppe nr. 3 Nicolai Nordbo, Morten Baltsen, Line Kjær, Sophie F. Hjælmhof-Larsen, Mette Nielsen, Sisse Baand les, analyseres induktivt. Derefter foretages en ny udvælgelse af data, som er deduktivt baseret. Der indsamles herefter data på det nye udvalgte dataområde, indtil teorien er færdigudviklet. Det er en interaktiv proces, hvor sandheden om virkeligheden systematisk opspores. 2.2 Videnskabsteori For bedre at kunne anskueliggøre tanken bag grounded theory finder vi det hensigtsmæssigt, at placere den i et videnskabsteoretisk perspektiv. I det følgende afsnit vil vi derfor redegøre for vores valg af den hermeneutiske videnskabsteoretiske retning Den filosofiske hermeneutik Dette projekt bevæger sig indenfor de empiriske videnskaber, der har til opgave at beskrive en del af virkeligheden eller et afgrænset område af virkeligheden (Ibid: 28). På Café D vil vi undersøge begrebsmæssige sammenhænge under sociale behov ved hjælp af metoden grounded theory. Vi bevæger os i de interne sammenhænge, der har til formål, at undersøge sammenhængen mellem forskellige meningsbærende fænomener (Ibid: 29). Vi mener, at vi som fortolkere har en stor betydning, for den mening der fremkommer. Derfor læner vi os op af den filosofiske hermeneutik, som er beskrevet af den tyske filosof Hans-Georg Gadamers. Den filosofiske hermeneutik adskiller sig netop fra den traditionelle og metodiske hermeneutik i deres syn på fortolkeren. I den filosofiske hermeneutik skal fortolkeren forstås som en aktiv del af meningsdannelsen (Højberg, 2009: 321). Gadamers gør ligeledes op med den metodiske hermeneutik i troen på, at udvalgte metoder fører til sand viden (Ibid: 320). Den hermeneutiske traditions teorier ønsker at studere menneskets forestilling om virkeligheden (Hartman, 2005: 34). Vi har den erkendelse, at ethvert menneske fortolker situationer forskelligt og tillægger den forskellige meninger. Med andre ord, kan det sagtens hænde, at brugernes virkelighed er forskellig fra gruppens, men det er stadig lige virkelig. Hermed findes hermeneutikken væsentlig at bruge i dette projekt, da den opstår på basis af observerbare for- 17

18 Gruppe nr. 3 Nicolai Nordbo, Morten Baltsen, Line Kjær, Sophie F. Hjælmhof-Larsen, Mette Nielsen, Sisse Baand tolkede handlinger, og den kan besvare, hvordan forskellige individer tillægger deres virkelighed (Ibid: 34). Hermeneutikkens fortolkningslære har til formål at fortolke meningen bag handlingen, og netop denne fremgangsmåde har vi benyttet i projektet. Da vi gennem interaktionen og vores egen fortolkning selv har været med til at skabe projektet, kan vi ikke nå frem til den endelige og objektive sandhed om verden (Højberg, 2009: 331). Dog betyder det også at der i den cirkulære vekselvirkning sker en horisontsammensmeltning, hvor man kan få provokeret sin egen forståelse af verden og derigennem få udvidet sin horisont og revurderet sine fordomme (Ibid: 325). På den måde har den cirkulære bevægelse ændret vores forståelse af brugerne over tid. I forlængelse heraf er det relevant, at pointere den måde vores fordomme og forforståelse bliver sat i spil. Når vi i projektet gør brug af begrebet fordomme, så mener vi, at det er noget vi dømmer på forhånd, det er dermed ikke noget, vi har et forudindtaget billede af. Fordomme skal ikke forstås som et negativt ladet begreb (Ibid: 322). Begrebet forforståelse har den betydning, at vi har en bevidst og erkendt forståelse, inden vi undersøger et bestemt fænomen. Vi accepterer, at vi ikke kan gå fordomsfrit ind til vores felt. Dermed kan og vil vi ikke sige os fri fra, at have inddraget nogle personlige erfaringer omkring misbrugere. Det betyder således, at det har skabt grobund for en ny forståelsesramme, der kan give anledning til nye erkendelser. Dermed er det givende for os, i vores proces med den filosofiske hermeneutik, at sætte nogle fordomme og forforståelser i spil (Højberg, 2009: 322). Set i forhold til horisontsammensmeltning, som er en uendelig proces, hvor ny viden åbner op for muligheden af at gøre nye erfaringer, sætter vi vores fordomme i spil (Ibid: 325). Dette har også gjort sig gældende i vores proces, hvor vi har udviklet vores horisont igennem revurdering af de fordomme vi havde Ontologi Vores videnskabsteoretiske udgangspunkt i projektet har taget afsæt i et ønske om at kunne forstå og sætte os ind i brugernes livsverden. Vi mener, at mennesket har forfor- 18

19 Gruppe nr. 3 Nicolai Nordbo, Morten Baltsen, Line Kjær, Sophie F. Hjælmhof-Larsen, Mette Nielsen, Sisse Baand ståelse og fordomme, som vi i vores empiriindsamling har sat i spil. Vi er ligeledes bevidste om, at der i interaktionen mellem os og brugerne sker en fortolkning, som har indflydelse på den videre interaktion. På den måde finder der en cirkulær bevægelse sted mellem del og helhed. De enkelte dele kan kun forstås, hvis helheden inddrages, og omvendt kan helheden kun forstås i kraft af delene (Ibid: 312). Dette vil sige, at vi skal forsøge at finde sammenhængen mellem helheden og delene, da det er disse relationer, der gør det muligt for os at forstå og fortolke. Samspillet mellem del og helhed udgør således strukturen, for de måder vi forstår og fortolker verden på (Ibid: 320). Resultatet af denne struktur er derfor den hermeneutiske cirkel, som skal forstås som det ontologiske udgangspunkt, som vi ikke kan undslippe eller sætte os udenfor Epistemologi Epistemologisk handler den filosofiske hermeneutik om, at virkeligheden eksisterer som nogle konstante foranderlige forståelser. Vores forståelse og udlægning af mening bygger således altid på en allerede given forståelse af verden (Ibid: 321 og 322). Dog betyder det også, at der i den cirkulære vekselvirkning sker en horisontsammensmeltning, hvor vi kan få provokeret vores forforståelse af verden og derigennem få udvidet vores horisont og revurderet vores fordomme (Ibid: 325). På den måde kan den cirkulære bevægelse ændre vores forståelse af brugerne over tid Samtaleetik Etikken tager udgangspunkt i en vision om det gode liv i forhold til andre mennesker og natur og samfund (Rendtorff, 2003: 23). Vores tilgang til projektet har været samtaleetikken. I samtaleetikken opfatter den videnskabelige praksis som et mønstereksempel på brug af sproget i sandhedens tjeneste (Rendtorff, 2003: 31). I forbindelse med vores projekt vil de således betyde, at vi først og fremmest er uden personlige interesser i hvorledes vores data kommer til at fremstå. Samtalen mellem os og misbrugerne er uden brug af samtalen som magtinstrument, hvilket stemmer overens med vores hermeneutiske indgangs- 19

20 Gruppe nr. 3 Nicolai Nordbo, Morten Baltsen, Line Kjær, Sophie F. Hjælmhof-Larsen, Mette Nielsen, Sisse Baand vinkel, altså den filosofiske hermeneutik. Dette er i modsætning til den kritiske hermeneutik og Jürgen Habermas som mener, at samtalen bruges som magtinstrument. Samtaleetikken kræver rationelt argumenterende og gensidigt lydhøre individer. Dette har ikke været et problem for os, da vi var lydhøre overfor brugerne. Brugerne kunne fortælle os, hvad de fandt interessant. Vi var aldrig nødt til at stille kritiske spørgsmål, da vores projekt ikke gik ud på at opnå enighed med brugerne. 2.3 Forskningsprocessen Grounded theory er ikke en fri metode hvor alt er tilladt, men den har nogle helt klare retningslinjer for, hvad man kan og ikke kan gøre. Glaser skriver: Funderet teorimetodologi overlader intet til tilfældighederne. Den sørger for regler til en hvilken som helst fase af en undersøgelse, med hensyn til hvad man skal gøre, og hvad man dernæst skal gøre (Hartman, 2005: 57). Forskningsprocessen er en interaktiv proces, hvor metodiske regler nøje styrer fremgangsmåden for projektet. Forskningsprocessen i grounded theory består af tre faser. Glaser kalder disse for den åbne, den selektive og den teoretiske fase (Ibid: 57). I det følgende afsnit vil det fremgå hvad, metoden går ud på og hvordan den er anvendt i vores projekt Den åbne fase Den første fase kaldes den åbne fase. I den åbne fase opstilles der ingen begrænsninger, men lader alt være åbent (Ibid: 61) I denne del af projektet foretog vi deltagende observationer samtidig med, at vi kodede vores datamateriale. Efter hvert besøg på caféen, skrev vi hver især vores observationer og oplevelser ned. Da vi havde observeret i fire uger, samlede vi alle dokumenterne i kronologisk rækkefølge i forhold til observationernes datoer. Derefter tog vi sætning for sætning og fandt frem til begreber, som vi mente passede på netop denne observation. Dermed var kodningen af observationerne foretaget, og begreberne ledte os til vores kategorier. En kategori er et meningsfænomen for mennesker som tilhører en bestemt gruppe, og det er dette fænomen man forsøger at beskrive begrebsmæssigt (Ibid: 60-61). En kategori er med andre ord en sam- 20

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

Undersøgelse om stofindtagelsesrum blandt borgere som anvender rusmidler og opholder sig på indre Vesterbro

Undersøgelse om stofindtagelsesrum blandt borgere som anvender rusmidler og opholder sig på indre Vesterbro 1 Undersøgelse om stofindtagelsesrum blandt borgere som anvender rusmidler og opholder sig på indre Vesterbro April 2011 Mændenes Hjem, Sundhedsrummet, Cafe D. Vesterbrokoordinator 2 Undersøgelse om stofindtagelsesrum

Læs mere

Motivation af de nyledige borgere i København

Motivation af de nyledige borgere i København Efterår 2013 Motivation af de nyledige borgere i København Projektnavn: Jobcenter København Gruppemedlemmer: Sarah Krogh Thomsen (47990), Sophie Hjælmhof- Larsen (48023), Mette Nielsen (47986) og Heidi

Læs mere

Når motivationen hos eleven er borte

Når motivationen hos eleven er borte Når motivationen hos eleven er borte om tillært hjælpeløshed Kristina Larsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Denne artikel omhandler

Læs mere

GRUPPEPSYKOEDUKATION. Introduktion til facilitator. Medicinpædagogik og psykoedukation 1 6

GRUPPEPSYKOEDUKATION. Introduktion til facilitator. Medicinpædagogik og psykoedukation 1 6 Medicinpædagogik og psykoedukation 1 6 Her kan du læse om: Gruppepsykoedukation hvad er det? Program for gruppeforløbet Gode råd til planlægning af forløbet Facilitatorens rolle i forløbet Gruppepsykoedukation

Læs mere

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Hermeneutik og kritisk teori Gruppe 2 P10 Maria Duclos Lindstrøm 55907 Amalie Hempel Sparsø 55895 Camilla Sparre Sejersen 55891 Jacob Nicolai Nøhr 55792 Jesper

Læs mere

Interviewguides. Bilag 5. Interview med Lene, lokalborger på Vesterbro

Interviewguides. Bilag 5. Interview med Lene, lokalborger på Vesterbro Bilag 5 Interviewguides Interview med Lene, lokalborger på Vesterbro Tematisering af interviewundersøgelsen: Formulering af forskningsspørgsmål og en teoretisk afklaring af det undersøgte tema Interviewets

Læs mere

Om Line Line er 28 år. Hun bor sammen med sin kæreste igennem de sidste ca. 5 år - sammen har de en søn, som snart bliver 1 år.

Om Line Line er 28 år. Hun bor sammen med sin kæreste igennem de sidste ca. 5 år - sammen har de en søn, som snart bliver 1 år. Line, 28 år At være ængstelig - og om at mangle mor, og at være mor Da jeg talte med Line i telefonen for ca. 2½ uge siden og aftalte at besøge hende, hørte jeg barnegråd i baggrunden. Jeg fik oplevelsen

Læs mere

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde?

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Jeg ved det ikke Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Spørg barnet De bedste kurser, vi kan gå på, er hos dem, vi arbejder med Børn er typisk objekter, der bliver studeret

Læs mere

Indledning og problemstilling

Indledning og problemstilling Indledning og problemstilling Det er svært at blive ældre, når ens identitet har været tæt forbundet med dét at være fysisk aktiv. Men det går jo ikke kun på undervisningen, det har noget med hele tilværelsen

Læs mere

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1 4 Fokusgruppeinterview Gruppe 1 1 2 3 4 Hvorfor? Formålet med et fokusgruppeinterview er at belyse et bestemt emne eller problemfelt på en grundig og nuanceret måde. Man vælger derfor denne metode hvis

Læs mere

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag Det Fælles Bedste Sådan holder du din egen samtalemiddag Kære vært, tak fordi du vil tage del i Det Fælles Bedste ved at være vært for en samtalemiddag om et af de emner, der ligger dig på sinde. En samtalemiddag

Læs mere

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG 1 EKSEMPEL 03 INDHOLD 04 INDLEDNING 05 SOCIALFAGLIGE OG METODISKE OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER I DEN BØRNEFAGLIGE UNDERSØGELSE

Læs mere

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt.

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Kort gennemgang omkring opgaver: Som udgangspunkt skal du når du skriver opgaver i idræt bygge den op med udgangspunkt i de taksonomiske niveauer. Dvs.

Læs mere

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard Bachelorprojekt2011 MaleneChristensen,GitteDamgaardogJulieØstergaard Bachelorprojektisocialrådgivningogsocialtarbejde VIAUniversityCollege,SocialrådgiveruddannelseniÅrhus Opkvalificeringafdettværfagligesamarbejdemellemsocialrådgiverne

Læs mere

DET HAR GJORT INDTRYK

DET HAR GJORT INDTRYK STOF nr. 17, 2011 DET HAR GJORT INDTRYK To nystartede forskningsassistenter fortæller om deres oplevelser med at møde og interviewe stofmisbrugere i ambulant misbrugsbehandling. AF SIDSEL SCHRØDER & LIV

Læs mere

Indlæg fællesmøde. Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse

Indlæg fællesmøde. Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse Indlæg fællesmøde Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse - Hvordan ekspliciteres den i dermatologisk ambulatorium og dækker den patienternes behov? Hvad har inspireret mig?

Læs mere

Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv

Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv Speciale 4.semester, Den sundhedsfaglige kandidat, SDU Odense, januar 2011 Forfatter: Lene

Læs mere

Plads til alle. - en plads på Vesterbro. Inspiration og rammebeskrivelse til en plads på Vesterbro Psykolog Poul Chr. Olsen og Michael Lodberg Olsen

Plads til alle. - en plads på Vesterbro. Inspiration og rammebeskrivelse til en plads på Vesterbro Psykolog Poul Chr. Olsen og Michael Lodberg Olsen Plads til alle - en plads på Vesterbro Inspiration og rammebeskrivelse til en plads på Vesterbro Psykolog Poul Chr. Olsen og Michael Lodberg Olsen Vi har fået midler til At udvikle opholdsarealer, der

Læs mere

Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2013

Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2013 CAFA Hovedvejen 3 4000 Roskilde Telefon 46 37 32 32 Web cafa.dk 11.marts 2013. Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2013 Institution/opholdssted Ungdomscentret Allégården Frederiksberg Allé 48, 1820 Frederiksberg

Læs mere

SOCIAL PRAKSIS. i byggeriet

SOCIAL PRAKSIS. i byggeriet social praksis _ Perspektiver på byggeriets problematikker _ MAGASIN BENSPÆND _ s. 27 SOCIAL PRAKSIS i byggeriet INTERVIEW med forsker Erik Axel, Center for ledelse i byggeriet / RUC Selvfølgelig skal

Læs mere

AT og elementær videnskabsteori

AT og elementær videnskabsteori AT og elementær videnskabsteori Hvilke metoder og teorier bruger du, når du søger ny viden? 7 begrebspar til at karakterisere viden og måden, du søger viden på! Indholdsoversigt s. 1: Faglige mål for AT

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje......... O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny

Læs mere

Lene Kaslov: Systemisk terapi

Lene Kaslov: Systemisk terapi Lene Kaslov: Systemisk terapi 'at tænke systemisk' - vil sige at tænke i helheder, relationer og sammenhænge; - at et problem kun kan forstås ud fra den sammenhæng, hvor det forekommer eller er en del

Læs mere

Kampen for det gode liv

Kampen for det gode liv Kampen for det gode liv Emne: Kampen for mening i tilværelsen i et samfund uden Gud Fag: Samfundsfag A-niveau og Religion C-niveau Navn: Mikkel Pedersen Indledning Tager man i Folkekirken en vilkårlig

Læs mere

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015 Almen studieforberedelse - Synopsiseksamen 2015 - En vejledning Thisted Gymnasium - stx og hf Ringvej 32, 7700 Thisted www.thisted-gymnasium.dk post@thisted-gymnasium.dk tlf. 97923488 - fax 97911352 REGLERNE

Læs mere

Indholdsfortegnelse 1. Problemfelt 2. Problemformulering 3. Projektdesign 4. Metode 5. Redegørelse 6. Tematiseret analyse af interviews

Indholdsfortegnelse 1. Problemfelt 2. Problemformulering 3. Projektdesign 4. Metode 5. Redegørelse 6. Tematiseret analyse af interviews Indholdsfortegnelse 1. Problemfelt 1 2. Problemformulering 2 3. Projektdesign 2 3.1 Visualisering 4 4. Metode 5 4.1 Fremgangsmåde 5 4.1.1 Redegørelse 5 4.1.2 Behandling af anvendt statistisk materiale

Læs mere

Mini. er for og bag.indd 2 12/01/12 10.0

Mini. er for og bag.indd 2 12/01/12 10.0 Mini er for og bag.indd 2 12/01/12 10.0 Mini 2 er ny Indhold.indd 2 13/01/12 15.2 Indhold Forord... 4-5 Baggrund... 6-7 Lærervejledning... 8-9 Øvelser: Job... 10-21 Medborgerskab... 22-33 Uddannelse...

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Mændenes Hjem og Områdefornyelsen Centrale Vesterbro

Mændenes Hjem og Områdefornyelsen Centrale Vesterbro Mændenes Hjem og Områdefornyelsen Centrale Vesterbro PLADS TIL ALLE? Gennem årtier har Vesterbro udviklet sig, og bydelen er i dag hjemsted for vidt forskellige klasser og kulturer. Vesterbro rummer både

Læs mere

Idræt og fysisk aktivitet i den Kommunale Socialpsykiatri. Et fokus på socialarbejderes oplevelser med projekt Bevægelse, Krop & Sind

Idræt og fysisk aktivitet i den Kommunale Socialpsykiatri. Et fokus på socialarbejderes oplevelser med projekt Bevægelse, Krop & Sind Idræt og fysisk aktivitet i den Kommunale Socialpsykiatri Et fokus på socialarbejderes oplevelser med projekt Bevægelse, Krop & Sind Oplæg d. 7. nov. 2013. V/ Christine Marie Topp Cand. scient. i Idræt

Læs mere

Effektundersøgelse organisation #2

Effektundersøgelse organisation #2 Effektundersøgelse organisation #2 Denne effektundersøgelse er lavet på baggrund af interviews med etikambassadørerne, samt et gruppeinterview i aktivitets og samværstilbuddene. Denne undersøgelse er ikke

Læs mere

INDLEDNING Bogens målgruppe 11 Ingen læse-rækkefølge 11 Bogens filosofiske udgangspunkt 11 Filosofi og meditation? 12 Platon hvorfor og hvordan?

INDLEDNING Bogens målgruppe 11 Ingen læse-rækkefølge 11 Bogens filosofiske udgangspunkt 11 Filosofi og meditation? 12 Platon hvorfor og hvordan? Indhold INDLEDNING Bogens målgruppe 11 Ingen læse-rækkefølge 11 Bogens filosofiske udgangspunkt 11 Filosofi og meditation? 12 Platon hvorfor og hvordan? 14 INDFØRING Filosofi 16 Filosofi spørgsmål og svar

Læs mere

INSPIRATION TIL KRISEBEREDSKAB

INSPIRATION TIL KRISEBEREDSKAB INSPIRATION TIL KRISEBEREDSKAB i menigheder og kirkelige fællesskaber Når livet gør ondt, har vi brug for mennesker, der tør stå ved siden af og bære med. Samtidig kan vi ofte blive i tvivl om, hvordan

Læs mere

Senior- og værdighedspolitik

Senior- og værdighedspolitik Social og Sundhed Senior- og værdighedspolitik Maj 2016 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 En nuanceret forståelse af værdighed... 2 Fokusområder... 3 Livskvalitet... 3 Selvbestemmelse... 4 Kvalitet,

Læs mere

Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse

Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse Roskilde Universitet Psykologi, 5. semester, Efterår 2013 Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse For studerende i projektgruppe: 118 Projektets titel: Socialfobi i et socialpsykologisk perspektiv Modul:

Læs mere

Kort gennemgang af Samfundsfaglig-, Naturvidenskabeligog

Kort gennemgang af Samfundsfaglig-, Naturvidenskabeligog Kort gennemgang af Samfundsfaglig-, Naturvidenskabeligog Humanistisk metode Vejledning på Kalundborg Gymnasium & HF Samfundsfaglig metode Indenfor det samfundsvidenskabelige område arbejdes der med mange

Læs mere

Skriftlige eksamener: I teori og praksis. Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi. Agenda

Skriftlige eksamener: I teori og praksis. Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi. Agenda Skriftlige eksamener: I teori og praksis Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi Agenda 1. Hvad fortæller kursusbeskrivelsen os? Øvelse i at læse kursusbeskrivelse 2. Hvordan

Læs mere

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1 Ingeniør- og naturvidenskabelig metodelære Dette kursusmateriale er udviklet af: Jesper H. Larsen Institut for Produktion Aalborg Universitet Kursusholder: Lars Peter Jensen Formål & Mål Formål: At støtte

Læs mere

Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet

Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Resume af ph.d. afhandling Baggrund Patienter opfattes i stigende grad som ressourcestærke borgere,

Læs mere

2. Spm1. Er det en fordel med et preformuleret(?) specialeprojekt? Og i givet fald hvorfor? Eller er det bedst selv at være med?

2. Spm1. Er det en fordel med et preformuleret(?) specialeprojekt? Og i givet fald hvorfor? Eller er det bedst selv at være med? Udkast til referat af fokusgruppeinterview angående temaet det gode specialeforløb. Tirsdag d 24.03.09, Det biovidenskabelige fakultet. Deltagere: Interviewer/ordfører: Jakob Lundgren Willesen Medinterviewer/logbogsholder:

Læs mere

Metodekursus for ansatte i Region Hovedstaden. Konsulenter Karen Skjødt Hansen, Rikke Gut og Brian Rimdal

Metodekursus for ansatte i Region Hovedstaden. Konsulenter Karen Skjødt Hansen, Rikke Gut og Brian Rimdal Metodekursus for ansatte i Region Hovedstaden Konsulenter Karen Skjødt Hansen, Rikke Gut og Brian Rimdal Præsentation af Enheden for Brugerundersøgelser Hvem er vi Hvad laver vi 1 chefkonsulent 3 specialkonsulenter

Læs mere

appendix Hvad er der i kassen?

appendix Hvad er der i kassen? appendix a Hvad er der i kassen? 121 Jeg går meget op i, hvad der er godt, og hvad der ikke er. Jeg er den første til at træde til og hjælpe andre. Jeg kan godt lide at stå i spidsen for andre. Jeg kan

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Bording Børnehave. Bording Børnehave Pædagogisk læreplan Beliggenhed

Bording Børnehave. Bording Børnehave Pædagogisk læreplan Beliggenhed Beliggenhed Bording Børnehave Bording Børnehave er beliggende på 3 forskellige matrikler i Bording by. Nemlig: Borgergade 25, Sportsvej 41 og Højgade 4. På Borgergade har vi ca. 55 børn fordelt på 3 forskellige

Læs mere

Opgavekriterier Bilag 4

Opgavekriterier Bilag 4 Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier Bilag 4 - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

Indholdsfortegnelse Oversigt over tabeller og figurer... 3 Kapitel 1: Indledning... 4 1.1 Problemfelt... 4 1.2 Begrebsafklaring...

Indholdsfortegnelse Oversigt over tabeller og figurer... 3 Kapitel 1: Indledning... 4 1.1 Problemfelt... 4 1.2 Begrebsafklaring... Indholdsfortegnelse Oversigt over tabeller og figurer... 3 Kapitel 1: Indledning... 4 1.1 Problemfelt... 4 1.1.1. Problemformulering... 5 1.2 Begrebsafklaring... 5 1.2.1 Veteran... 5 1.2.2 PTSD... 5 1.2.3

Læs mere

De unges stemme. - evaluering og inddragelse af unges erfaringer i Den Sociale Udviklingsfond. Den Sociale Udviklingsfond. www.suf.

De unges stemme. - evaluering og inddragelse af unges erfaringer i Den Sociale Udviklingsfond. Den Sociale Udviklingsfond. www.suf. De unges stemme - evaluering og inddragelse af unges erfaringer i Den Sociale Udviklingsfond Den Sociale Udviklingsfond 7019 2800 www.suf.dk 2 De unges stemme - evaluering og inddragelse af unges erfaringer

Læs mere

UNDERSØGELSES METODER I PROFESSIONS- BACHELORPROJEKTET

UNDERSØGELSES METODER I PROFESSIONS- BACHELORPROJEKTET UNDERSØGELSES METODER I PROFESSIONS- BACHELORPROJEKTET KREATIVITET OG VEJLEDNING OPLÆG V. LARS EMMERIK DAMGAARD KNUDSEN, LEK@UCSJ.DK PROGRAM 14.45-15.30: Præsentation af de mest centrale kvalitative metoder

Læs mere

Hvad virker i undervisning

Hvad virker i undervisning www.folkeskolen.dk maj 2006 1 / 5 Hvad virker i undervisning Af Per Fibæk Laursen Vi ved faktisk en hel del om, hvad der virker i undervisning. Altså om hvad det er for kvaliteter i undervisningen, der

Læs mere

Samtale om undervisningen. den gode måde (!?) opmærksomhedspunkter og tanker

Samtale om undervisningen. den gode måde (!?) opmærksomhedspunkter og tanker Samtale om undervisningen den gode måde (!?) opmærksomhedspunkter og tanker 4. november 2013 Hvorfor tale om kontekst? Påstand Alt er en del af et større system biologisk som socialt Kontekst Alting ting

Læs mere

Alterne.dk - dit naturlige liv. Den smukke og meget charmerende Kira Eggers er kendt for at være noget af et naturbarn.

Alterne.dk - dit naturlige liv. Den smukke og meget charmerende Kira Eggers er kendt for at være noget af et naturbarn. Kira Eggers Tilføjet af Charlotte Rachlin søndag 25. maj 2008 Sidst opdateret tirsdag 01. juli 2008 Den smukke og meget charmerende Kira Eggers er kendt for at være noget af et naturbarn. Det er almindelig

Læs mere

Studieforløbsbeskrivelse

Studieforløbsbeskrivelse 1 Projekt: Josef Fritzl manden bag forbrydelserne Projektet på bachelormodulet opfylder de givne krav til studieordningen på Psykologi, da det udarbejdede projekts problemstilling beskæftiger sig med seksualforbryderen

Læs mere

Interviewguide til semistruktureret interview med socialt udsatte patienter. Jeg præsenterer mig selv. Formål med interviewet

Interviewguide til semistruktureret interview med socialt udsatte patienter. Jeg præsenterer mig selv. Formål med interviewet Bilag 1 Interviewguide til semistruktureret interview med socialt udsatte patienter Indledning Præsentation af interviewperson, samt præsentation af formål Jeg præsenterer mig selv Jeg hedder Rikke. Jeg

Læs mere

Idræt og fysisk aktivitet i Socialpsykiatrien socialarbejderens rolle?

Idræt og fysisk aktivitet i Socialpsykiatrien socialarbejderens rolle? Idræt og fysisk aktivitet i Socialpsykiatrien socialarbejderens rolle? Pointer fra min undersøgelse af socialarbejderes oplevelser med projekt Bevægelse, Krop & Sind Ungdomsdivisionens Temadag d. 19. maj

Læs mere

Science i børnehøjde

Science i børnehøjde Indledning Esbjerg kommunes indsatsområde, Science, som startede i 2013, var en ny måde, for os pædagoger i Børnhus Syd, at tænke på. Det var en stor udfordring for os at tilpasse et forløb for 3-4 årige,

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Indledning. Problemformulering:

Indledning. Problemformulering: Indledning En 3 år gammel voldssag blussede for nylig op i medierne, da ofret i en kronik i Politiken langede ud efter det danske retssystem. Gerningsmanden er efter 3 års fængsel nu tilbage på gaden og

Læs mere

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder?

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder? Hvordan håndteres den svære samtale i mindre virksomheder? 1. Den svære samtale 2. Forberedelse til samtalen 3. Afholdelse af selve samtalen 4. Skabelon til afholdelse af samtalen 5. Opfølgning på samtalen

Læs mere

September 2011. Af Steen Søndergaard, Professionshøjskolen UCC

September 2011. Af Steen Søndergaard, Professionshøjskolen UCC Forskningsprocessen i Digital kultur i børnehaven Af Steen Søndergaard, Professionshøjskolen UCC September 2011 Denne lille artikel vil gennemgå den forståelse og den tilgang vi i projektet Digital kultur

Læs mere

Et oplæg til dokumentation og evaluering

Et oplæg til dokumentation og evaluering Et oplæg til dokumentation og evaluering Grundlæggende teori Side 1 af 11 Teoretisk grundlag for metode og dokumentation: )...3 Indsamling af data:...4 Forskellige måder at angribe undersøgelsen på:...6

Læs mere

VETERANALLIANCEN. Mødet med den psykisk sårbare/syge veteran SAMLING SAMMENHOLD - SAMARBEJDE

VETERANALLIANCEN. Mødet med den psykisk sårbare/syge veteran SAMLING SAMMENHOLD - SAMARBEJDE Mødet med den psykisk sårbare/syge veteran Psykisk sårbare/syge veteraner kan have meget svært ved at deltage i møder med offentlige myndigheder. Det asymmetriske magtforhold, og de mange mennesker, regler

Læs mere

De Frivillige Hænder. - Fælles pejlemærker for pårørende- og frivillighedssamarbejdet på plejecentrene UDKAST

De Frivillige Hænder. - Fælles pejlemærker for pårørende- og frivillighedssamarbejdet på plejecentrene UDKAST De Frivillige Hænder - Fælles pejlemærker for pårørende- og frivillighedssamarbejdet på plejecentrene UDKAST 1 Indhold Forord... 3 Værdier for frivilligindsatsen... 4 Det etiske ansvar... 5 Frihed til

Læs mere

PIGER SKABER BYRUM IDEER TIL FACILITETER OG BYRUM FOR PIGER DET AKTIVE BYRUM

PIGER SKABER BYRUM IDEER TIL FACILITETER OG BYRUM FOR PIGER DET AKTIVE BYRUM PIGER SKABER BYRUM IDEER TIL FACILITETER OG BYRUM FOR PIGER DET AKTIVE BYRUM INDHOLD Introduktion til projektet DET AKTIVE BYRUM SIDE 1 Hvordan skaber man et sted for piger? SIDE 2 Min nye byrumsfacilitet

Læs mere

Indhold Forord Forfattere Tre spor i didaktisk forskning Hermeneutisk forskning Naturvidenskabelig forskning Kritisk teori

Indhold Forord Forfattere Tre spor i didaktisk forskning Hermeneutisk forskning Naturvidenskabelig forskning Kritisk teori Indhold... 5 Forord... 11 Forfattere... 13 1. DEL Kapitel 1. Anvendelse af video i pædagogisk forskning... 15 Indledning... 15 Pædagogisk forskning... 19 Forskningsinteresser og forskningsstrategier Tre

Læs mere

KFUM s Sociale Arbejde i Danmark: Bænkevarmerne/Folkekøkkenet i Kolding

KFUM s Sociale Arbejde i Danmark: Bænkevarmerne/Folkekøkkenet i Kolding KFUM s Sociale Arbejde i Danmark: Bænkevarmerne/Folkekøkkenet i Kolding I dette afsnit beskrives de overordnede elementer i forandringsteorien for Bænkevarmerne/Folkekøkkenet, der er en social café og

Læs mere

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort Kærligt talt 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog Af Lisbet Hjort Forlaget Go'Bog Kærligt talt-konceptet Kærligt talt-metoden går ud på at få et liv med indre ro og

Læs mere

Den sproglige vending i filosofien

Den sproglige vending i filosofien ge til forståelsen af de begreber, med hvilke man udtrykte og talte om denne viden. Det blev kimen til en afgørende ændring af forståelsen af forholdet mellem empirisk videnskab og filosofisk refleksion,

Læs mere

En kritisk analyse af samtalens form i et åbent kvalitativt interview

En kritisk analyse af samtalens form i et åbent kvalitativt interview En kritisk analyse af samtalens form i et åbent kvalitativt interview David Rasch, stud. psych., Psykologisk Institut, Aarhus Universitet. Indledning En analyse af samtalens form, dvs. dynamikken mellem

Læs mere

Bilag 10: Interviewguide

Bilag 10: Interviewguide Bilag 10: Interviewguide Briefing - introduktion Vi skriver speciale om ufrivillig barnløshed, og det, vi er optaget af, er det forløb du og din partner/i har været igennem fra I fandt ud af, at I ikke

Læs mere

Uanmeldt tilsyn 2011 Tilsynsrapport Tandsbjerg Plejecenter

Uanmeldt tilsyn 2011 Tilsynsrapport Tandsbjerg Plejecenter Uanmeldt tilsyn 2011 Tilsynsrapport Tandsbjerg Plejecenter Indholdsfortegnelse 1. TILSYN OMFANG OG GENNEMFØRELSE... 2 1.1 Interview... 2 1.2 Rapport... 2 2. KONKLUSION OG ANBEFALINGER PÅ TILSYNSBESØGET...

Læs mere

Prøve i BK7 Videnskabsteori

Prøve i BK7 Videnskabsteori Prøve i BK7 Videnskabsteori December 18 2014 Husnummer P.10 Vejleder: Anders Peter Hansen 55817 Bjarke Midtiby Jensen 55810 Benjamin Bruus Olsen 55784 Phillip Daugaard 55794 Mathias Holmstrup 55886 Jacob

Læs mere

Pædagogik på Skovgården

Pædagogik på Skovgården Pædagogik på Skovgården Værdigrundlag For os udspringer udvikling af energi og livsglæde, nysgerrighed og interesse. Vores værdigrundlag kan udtrykkes således: du har ret til at være dig, ret til at udfolde

Læs mere

Metoder til refleksion:

Metoder til refleksion: Metoder til refleksion: 1. Dagbogsskrivning En metode til at opøve fortrolighed med at skrive om sygepleje, hvor den kliniske vejleder ikke giver skriftlig feedback Dagbogsskrivning er en metode, hvor

Læs mere

Interviewguide til den 21. februar 2008

Interviewguide til den 21. februar 2008 Bilag H Interviewguide til den 21. februar 2008 Interview skal vare 1-1,5. Der vil muligvis blive indlagt en pause. Interviewer: Claire Facilitator: Samia Dikatafon: Johan Alle tager noter undervejs Samtykke:

Læs mere

Bilag 7: Afviklingsguide til fokusgrupper

Bilag 7: Afviklingsguide til fokusgrupper Bilag 7: Afviklingsguide til fokusgrupper 0. Introduktion Informanterne tildeles computer eller tablet ved lodtrækning og tilbydes kaffe/te/lignende. Først og fremmest skal I have en stor tak, fordi I

Læs mere

Skab plads til det gode arbejdsliv!

Skab plads til det gode arbejdsliv! Skab plads til det gode arbejdsliv! Kære medlem! Vi ved det godt. Det talte ord har stor betydning. Vi ved også, at der findes gode og dårlige måder at håndtere for eksempel et problem eller travlhed på.

Læs mere

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN Liv Gjems AT SAMTALE SIG TIL VIDEN SOCIOKULTURELLE TEORIER OM BØRNS LÆRING GENNEM SPROG OG SAMTALE Oversat af Mette Johnsen Indhold Forord................................................. 5 Kapitel 1 Perspektiver

Læs mere

AKTIVERING. Hjælp eller Tvang

AKTIVERING. Hjælp eller Tvang AKTIVERING Hjælp eller Tvang Kasper Worsøe Kira Damgaard Pedersen Vejleder Catharina Juul Kristensen Roskilde Universitet Sam basis 3. Semester Januar 2007 Hus 20.2 1 Indholdsfortegnelse Kap 1. Indledning...

Læs mere

Bilag 2 interview IP2

Bilag 2 interview IP2 Bilag 2 interview IP2 Projekttitel: Supervision & Flow - A Relation? Overvågning & Flow - En Sammenhæng? Gruppenr: 11 Hus: SAMBACH 20.1 Semester: 2 Årstal: 2016 Udarbejdet af: Jakob Aagaard Hansen - Studienr.:

Læs mere

DET BARE MAD - EN VEJ TIL STØRRE FRIHED OG INDRE MADRO MINI-WORKBOOK 2016 SOFIA MANNING & MAJA DAUSGAARD

DET BARE MAD - EN VEJ TIL STØRRE FRIHED OG INDRE MADRO MINI-WORKBOOK 2016 SOFIA MANNING & MAJA DAUSGAARD DET BARE MAD - EN VEJ TIL STØRRE FRIHED OG INDRE MADRO MINI-WORKBOOK KÆRE SKØNNE DU! Tak for din interesse til mig og kurset 'Det bare mad' vejen til større frihed og indre madro. En ting er at læse Sofias,

Læs mere

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora:

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: HUMANIORA HUMANIORA Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: Beskæftiger sig med mennesket som tænkende, følende, handlende og skabende væsen. Omhandler menneskelige forhold udtrykt

Læs mere

Børnehavens værdigrundlag og metoder

Børnehavens værdigrundlag og metoder Børnehavens værdigrundlag og metoder Det grundlæggende for os og basis i vores daglige pædagogiske arbejde, er at give børnene tryghed, omsorg og at være nærværende voksne. Vi prøver at skabe et trygt

Læs mere

Læreplan. For. Lerbjerg børnehaveafdeling

Læreplan. For. Lerbjerg børnehaveafdeling Læreplan For Lerbjerg børnehaveafdeling Indledning Børnehavens læreplaner udmøntes via børnehavens daglige aktiviteter, børnegruppens aktuelle behov og årets projekter og mål. Vi har valgt at dele læreplanen

Læs mere

Ungeprojekt 2011. Forår

Ungeprojekt 2011. Forår Forår 14 Ungeprojekt 2011 - En undersøgelse af samarbejdet mellem Ungeprojekt 2011 og de praktiserende læger i Holbæk Kommune. Projektnavn: Ungeprojekt 2011 Vejleder: Margit Neisig Gruppemedlemmer: Sarah

Læs mere

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Læringscyklus Kolbs model tager udgangspunkt i, at vi lærer af de erfaringer, vi gør os. Erfaringen er altså udgangspunktet, for det

Læs mere

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling Et udviklingsprojekt på Gentofte Skole ser på, hvordan man på forskellige måder kan fremme elevers alsidige udvikling, blandt andet gennem styrkelse af elevers samarbejde i projektarbejde og gennem undervisning,

Læs mere

Prædikenens uforudsigelighed eller om hvordan en tale virker. Om Marianne Gaarden, Prædikenen som det tredje rum (Anis 2015), 161 sider

Prædikenens uforudsigelighed eller om hvordan en tale virker. Om Marianne Gaarden, Prædikenen som det tredje rum (Anis 2015), 161 sider Georg Græsholt sognepræst, cand.theol: Prædikenens uforudsigelighed eller om hvordan en tale virker. Om Marianne Gaarden, Prædikenen som det tredje rum (Anis 2015), 161 sider Tidsskriftet Fønix Årgang

Læs mere

Bilag B Redegørelse for vores performance

Bilag B Redegørelse for vores performance Bilag B Redegørelse for vores performance Vores performance finder sted i en S-togskupé, hvor vi vil ændre på indretningen af rummet, så det inviterer passagererne til at indlede samtaler med hinanden.

Læs mere

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med

Læs mere

KREATIVITET - OG FILOSOFI

KREATIVITET - OG FILOSOFI P r o j e k t 2 01 2. 1 O k t. 1 2 fe b. 1 3 KREATIVITET - OG FILOSOFI Dagtilbuddet Riisvangen i samarbejde med Louise NabeNielsen Hvor skal vi hen? Opsamling - konklusioner Vidensdeling Evaluering Næste

Læs mere

Samfundsfag B stx, juni 2010

Samfundsfag B stx, juni 2010 Samfundsfag B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Samfundsfag omhandler danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag viden om og forståelse

Læs mere

Det uløste læringsbehov

Det uløste læringsbehov Læringsrummet et behov og en nødvendighed Hvordan kan ledere og medarbejdere i en myndighedsafdeling udvikle et læringsmiljø hvor det er muligt for medarbejderne at skabe den nødvendige arbejdsrelaterede

Læs mere

Undersøgelser og empiri indsamling - hvordan og hvad stiller man op med data. Tanja Miller og Trine Lolk Haslam

Undersøgelser og empiri indsamling - hvordan og hvad stiller man op med data. Tanja Miller og Trine Lolk Haslam Undersøgelser og empiri indsamling - hvordan og hvad stiller man op med data Tanja Miller og Trine Lolk Haslam Empiri indsamling Hvad er empiri? Hvad er forskellen mellem erfaring og empiri Hvad er kvalitative

Læs mere

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41 Indhold Hvorfor? Om hvorfor det giver mening at skrive en bog om livets mening 7 Svar nummer 1: Meningen med livet er nydelse 13 Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27 Svar nummer 3: Meningen

Læs mere

SAMFUNDSVIDENSKABELIG METODE

SAMFUNDSVIDENSKABELIG METODE SAMFUNDSVIDENSKABELIG METODE Kristina Bakkær Simonsen INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB Hvem er jeg? Kristina Bakkær Simonsen Ph.D.-studerende på Institut for Statskundskab, afdeling for politisk sociologi Interesseret

Læs mere

Sådan gennemfører du en god ansættelsessamtale

Sådan gennemfører du en god ansættelsessamtale Sådan gennemfører du en god ansættelsessamtale 27.09.13 En komplet guide til dig, der skal holde ansættelsessamtale. Ved at bruge spørgerammer sikrer du dig, at du får afklaret ansøgerens kompetencer og

Læs mere

Ungeprojekt+2011+/+ en+analyse+af+kravfrihed+og+anerkendelse+i+socialt+ arbejde+med+psykisk+sårbare+unge+

Ungeprojekt+2011+/+ en+analyse+af+kravfrihed+og+anerkendelse+i+socialt+ arbejde+med+psykisk+sårbare+unge+ Ungeprojekt+2011+/+ en+analyse+af+kravfrihed+og+anerkendelse+i+socialt+ arbejde+med+psykisk+sårbare+unge+ Socialvidenskab,+Roskilde+Universitet+ 6.+semester+ +bachelorprojekt+ 2013+ + Gruppe+nr.+85:+ Anne+Kyed+Vejbæk+

Læs mere