Samfundsøkonomiske effekter af Vækstfondens Vækstkautioner. Jóannes Jacobsen. august

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Samfundsøkonomiske effekter af Vækstfondens Vækstkautioner. Jóannes Jacobsen. august"

Transkript

1 Samfundsøkonomiske effekter af Vækstfondens Vækstkautioner Jóannes Jacobsen august 2012

2

3 Samfundsøkonomiske effekter af Vækstfondens Vækstkautioner Joannes Jacobsen, CEBR Centre for Economic and Business Research Copenhagen Business School 10. august 2012

4

5 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Sammenfatning Samfundsøkonomiske effekter af Vækstfondens Vækstkautioner Formål, metode og konklusioner Implementering af alternativforløb Effekter af Vækstkautioner på økonomiske nøgletal Sammenligning med offentlige investeringer Generations- og ejerskifte Appendiks A Implementering i ADAM A.1 Fordeling af Vækstfondens finansiering på aktiviteter A.2 Produktion i ADAM A.3 Specifikation af stød A.4 Beregning af gennemsnitseffekter brugt i rapporten A.5 Tilpasning efter stød Appendiks B Nogle yderligere beregninger B.1 Effekter på brancheniveau B.2 Effekter af fem års stød Appendiks C Litteraturliste

6

7 Sammenfatning 1 Sammenfatning Vækstkautioner fra Vækstfonden giver anledning til privat finansiering af erhvervsaktivitet, som ellers ikke ville opstå. Vækstkautioner udstedt i 2011 medførte, at virksomhederne kunne skaffe samlet privat finansiering for 1153 mio. kr. til at foretage investeringer for. Beregninger i ADAM modellen viser, at investeringerne over en 3-årig periode skaber 872 arbejdspladser årligt eller 5 arbejdspladser per virksomhed. I forhold til de forventede tabsudgifter på udstedte Vækstkautioner er beskæftigelseseffekten per udgiftskrone 15 gange større end effekten af udgifter til offentlige investeringer. Vækstkautioner fra Vækstfonden giver anledning til privat finansiering af erhvervsaktivitet, som ellers ikke ville opstå. Den erhvervsaktivitet, der opstår via Vækstfondens Vækstkautioner, er med til at give beskæftigelse og værdiskabelse, som bidrager til at holde de samfundsøkonomiske hjul i gang i en lavkonjunktur. Udover at øge samfundets samlede produktionsapparat på længere sigt, virker Vækstkautioner derfor også som et konjunkturpolitisk redskab. I 2011 modtog Vækstfonden 95 mio. kr. fra Staten til dækning af tab på Vækstkautioner. Ved et forventet tab på 20 % af kautionsbeløbet gør tabsrefusioner på 95 mio. kr. det muligt for Vækstfonden at udstede Vækstkautioner på 475 mio. kr., som garanterer for lån på 638,4 mio. kr. I 2011 var Vækstkautioner medvirkende til, at private virksomheder kunne låne yderligere 515 mio. kr., så de i alt kunne låne 1153,6 millioner kroner til at foretage investeringer for 1. Tabel 1 nedenfor viser, hvilke investeringer de 1153,6 millioner kroner finansierede i Tabel tal (millioner kroner) Materialer Energi Maskininvesteringeinvesteringer og udvikl. Bygnings- Fornyelse Landbrug 6,2 0,8 166,2 158,8 65,5 Fremstilling 76,3 3,2 68,4 13,3 66,2 Byggeri og anlæg 16,5 0,6 3,7 0,6 0,5 Private tjenester 93,9 5,0 98,6 65,5 212,7 Finansiel virksomhed 7,1 0,1 3,6 1,4 5,0 1 Vækstfonden har derudover stillet kautioner for ca. 600 millioner beregnet til generations- og ejerskifte af virksomheder, som ikke indgår i beregningerne i ADAM modellen, fordi der ikke ændres på mængden af produktionsfaktorer, men blot er tale om at eksisterende produktionsfaktorer skifter ejer. 3

8 Sammenfatning Hvis staten vil lave en finanspolitisk ekspansion ved at øge de offentlige investeringer, så skal det finansieres via skatter eller gennem gældsfinansiering. Vækstkautioner er kun en udgift for det offentlige i det omfang, der realiseres tab på garantierne. Effekten per krones udgift til Vækstkautioner afhænger af de realiserede tab på kautionerne, så hvis tabene på kautionerne ikke er for store, så skaber Vækstfondens kautioner potentielt en betragtelig værditilvækst og beskæftigelse per krones udgift. Vækstkautioner er derfor et effektivt instrument til at skaffe finansiering til virksomheder, især i krisetider hvor adgangen til kredit kan være begrænset. Denne rapport bruger beregninger lavet i ADAM, som er en makroøkonomisk model af dansk økonomi, til at give et billede af effekten på samfundsøkonomiske nøgletal af Vækstfondens Vækstkautioner for lån til investeringer i private virksomheder. Vækstfondens Vækstkautioner som i 2011 medvirkede til, at danske virksomheder kunne skaffe 1153,6 mio. kr. til at foretage investeringer for - har en samlet effekt på 2617 beskæftigede over en tre års periode eller 872 personer om året. Det svarer til ca. 5 beskæftigede om året per Vækstkaution. I værste tilfælde, hvor Vækstfonden bliver forpligtet til at betale tabsrefusion for samtlige 475 millioner kroner i Vækstkautioner, giver det en effekt på 1,8 beskæftigede om året i tre år per mio. kr. i tabsudgifter. Figur 1 personer 10,0 9,0 8,0 7,0 6,0 5,0 4,0 3,0 2,0 1,0 0,0 Effekt på beskæftigelse af 1 mio. kr. udgift - 3 års gennemsnit 0,6 Offentlige investeringer 9,2 Vækstkautioner, ved forventet tabsprocent på 20 4

9 Sammenfatning Fra og med 2004 har Vækstfondens tab dog ikke oversteget 20 %. Beregnet per mio. kr. statslig udgift til tabsrefusion til Vækstfonden giver et tab på 20 % - og dermed forventede udgifter på 95 mio. kr. - en effekt på 9,2 beskæftigede om året i tre år per mio. kr. (jf. grøn søjle i Figur 1 ovenfor). Til sammenligning har udgifter til offentlige investeringer på 1153,6 millioner kroner en samlet effekt på 2044 beskæftigede over en tre års periode eller 681 personer om året. Regnet per mio. kr. udgift til offentlige investeringer giver det en effekt på 0,6 beskæftigede om året i tre år (jf. blå søjle i Figur 1 ovenfor). Via gearing er effekten af offentlige udgifter til tab på Vækstkautioner således 15,5 gange større per mio. kr. end udgifter til offentlige investeringer. Over en tre års periode er BNP i gennemsnit 0,5 kroner større per krones udgift til offentlige investeringer i forhold til grundforløbet uden offentlige investeringer (jf. blå søjle i Figur 2 nedenfor). Til gengæld er den gennemsnitlige effekt på BNP per krone Vækstkaution 1,5 kroner om året, og effekten på BNP per krone offentlig udgift til dækning af tab på Vækstkautioner er 7,6 kroner (jf. grøn søjle i Figur 2 nedenfor). Det svarer til 4 mio. kr. per Vækstkaution. På grund af gearingseffekten af Vækstkautioner på det samlede lånevolumen til private virksomheder, så bliver effekten per krone tab på Vækstkautioner meget større end effekten per krones udgift til offentlige investeringer. Figur 2 Effekt på BNP af 1 kr. udgift - 3 års gennemsnit kroner 9,0 8,0 7,0 6,0 5,0 4,0 3,0 2,0 1,0 0,0 0,5 Offentlige investeringer 7,6 Vækstkautioner, ved forventet tabsprocent på 20 5

10 Sammenfatning Set over en 3 års periode har Vækstkautioner en positiv effekt på Statens saldo, også efter at der er taget højde for udgifterne til dækning af tab på Vækstkautionerne, idet Statens saldo forbedres med i gennemsnit 290 mio. kr. om året, hvilket svarer til 1,6 mio. kr. per Vækstkaution. Det vil sige, at hver krones udgift - på grund af øget økonomisk aktivitet - giver 3,1 kroner tilbage i statskassen (jf. grøn søjle i Figur 3 nedenfor). Offentlige investeringer har på den anden side en negativ effekt på Statens saldo, idet hver krones udgift til offentlige investeringer netto koster staten 0,2 kroner (jf. blå søjle i Figur 3 nedenfor). Her må man dog være opmærksom på, at udgifter til offentlige investeringer medfører, at skatteborgeren bliver ejer af en større mængde produktive input, som kan producere offentlige varer og tjenester. Vækstkautioner på den anden side er garantier for lån til private virksomheder, så udgifter til realiserede tab på Vækstkautioner giver ikke anledning til øget offentligt ejerskab af produktive inputs. Figur 3 Effekt på Statens saldo af 1 kr. udgift - 3 års gennemsnit kroner 3,5 3,0 2,5 2,0 1,5 1,0 0,5 0,0-0,5-0,2 Offentlige investeringer 3,1 Vækstkautioner, ved forventet tabsprocent på 20 6

11 Samfundsøkonomiske effekter af Vækstfondens Vækstkautioner 2 Samfundsøkonomiske effekter af Vækstfondens Vækstkautioner 2.1 Formål, metode og konklusioner Formålet med projektet er at vurdere de samfundsøkonomiske effekter af Vækstfondens Vækstkautioner. Vækstfonden er en statslig investeringsfond, som har til formål at fremme vækst og fornyelse i iværksættervirksomheder samt små og mellemstore virksomheder for derigennem at opnå større samfundsøkonomisk afkast Et væsentligt instrument, som Vækstfonden benytter, er Vækstkaution. Formålet med Vækstkaution er at forbedre finansieringsmulighederne for udvikling i mindre danske virksomheder. Vækstfondens Vækstkaution hjælper virksomheder med at tilvejebringe finansiering fra virksomhedens pengeinstitut eller andet finansieringsinstitut. Desuden genererer kautionen også anden ekstern finansiering, såsom ny egenkapital og andet. Vækstfonden kautionerer for lån, kreditter, finansiel leasing, factoring samt arbejds- og betalingsgarantier på op til 25 mio. kr. Kautionen dækker 75 pct. af tab efter sikkerheder og øvrige kautioner på finansiering på op til 10 mio. kr. For den del af finansieringen, der måtte overstige 10 mio. kr., dækker kautionen 65 pct. af tabet. Det er pengeinstituttet eller andet finansieringsinstitut, der yder selve finansieringen. Finansiering med Vækstkaution kan ydes til virksomheder, der: Har op til 250 ansatte Har en omsætning under 372 mio. kr. eller en balance under 320 mio. kr. Er uafhængige af større virksomheder. Når der søges om vækstkaution, indsendes en ansøgning til Vækstfonden, der inkluderer projektets forretningsplan. Således oplyses omfanget af finansiering, som det specifikke projekt er baseret på, og som Vækstkautionen derfor vil resultere i. I denne sammenhæng er det vigtigt, at den oplyste finansiering både kan stamme fra pengeinstitut eller andet finansieringsinstitut og fra andre eksterne finansieringskilder, for eksempel fra øget egenkapital. 7

12 Samfundsøkonomiske effekter af Vækstfondens Vækstkautioner Gearingseffekten af Vækstfondens bevilling på Statsbudgettet kan illustreres gennem tallene for 2011, som er de nyeste tal. Vækstfonden modtog i mio. kr. fra Staten til dækning af tab på Vækstkautioner. Ved et forventet tab på 20 % af kautionsbeløbet gør refusioner på 95 mio. kr. det muligt for Vækstfonden at udstede Vækstkautioner på 475 millioner kroner (på kautioner over 10 mio. kr. er tabsforventningen 12 %, så en tabsforventing på 20 % på de udstedte Vækstkautioner er en øvre grænse). Kautionen dækker 75 pct. af tab på finansiering op til 10 mio. kr. For den del af finansieringen, der måtte overstige 10 mio. kr., dækker kautionen 65 pct. 475 mio. kr. i Vækstkautioner i 2011 omfatter lån på 638,4 mio. kr. I 2011 var Vækstkautioner medvirkende til, at private virksomheder kunne gå ud på de finansielle markeder og låne 515 mio. kr. yderligere, så der i alt var 1153,6 mio. kr. til at foretage investeringer for, som ellers ikke ville have været til rådighed. Vækstfondens bevilling på 95 millioner kroner gav således gennem gearingseffekten private virksomheder mulighed for at finansiere investeringer i produktionsfaktorer for over en milliard kroner. Tabel 2 nedenfor viser, hvilke investeringer de 1153,6 millioner kroner finansierede i tal (millioner kroner) Materialer Tabel 2 Energi Maskininvesteringer Bygningsinv esteringer Fornyelse og udvikl. Landbrug 6,2 0,8 166,2 158,8 65,5 Fremstilling 76,3 3,2 68,4 13,3 66,2 Byggeri og anlæg 16,5 0,6 3,7 0,6 0,5 Private tjenester 93,9 5,0 98,6 65,5 212,7 Finansiel virksomhed 7,1 0,1 3,6 1,4 5,0 Denne rapport analyserer den samfundsøkonomiske effekt i Danmark af Vækstfondens Vækstkautioner. Analyserne er baseret på beregninger foretaget 8

13 Samfundsøkonomiske effekter af Vækstfondens Vækstkautioner i Danmark Statistiks makroøkonomiske model ADAM (Annual Danish Aggregate Model). Alle beregningerne er baseret på Vækstfondens 2011-portefølje, da det er de nyeste tal. Den grundlæggende antagelse for analyserne i rapporten er, at Vækstkautioner fra Vækstfonden gennem finansiering af køb af produktionsfaktorer giver anledning til privat finansiering af erhvervsaktivitet, som ellers ikke ville opstå. Implicit i beregningerne i ADAM ligger også en antagelse om, at de investeringer, som Vækstfondens Vækstkautioner giver anledning til, giver samme gennemsnitlige afkast og behov for vedligehold som andre investeringer. Hovedresultaterne fra beregningerne er, at: 1. Vækstkautioner har på kort sigt en væsentlig effekt på BNP, beskæftigelse og Statens saldo. Generelt ser vi for alle tre samfundsøkonomiske nøgletal (beskæftigelse, Statens netto fordringserhvervelse og BNP), at der er en væsentlig positiv effekt det første år eller to, hvorefter effekten langsomt aftager. 2. På kort sigt oplever alle de store erhvervsgrupper øget aktivitet som effekt af Vækstkautioner. Specielt aktiviteten i de private tjenesteerhverv nyder godt af aktivitetseffekten af Vækstkautioner. 3. Sammenlignet med offentlige investeringer er effekterne af investeringer forårsaget af Vækstkautioner på BNP og beskæftigelse mindre det første år, men større de efterfølgende år. Aktivitetseffekten per krone offentlig udgift til tab på Vækstkautioner er langt større end aktivitetseffekterne per krone offentlige investering. 4. Vækstkautioner til generations- og ejerskifter (som ikke er taget med i beregningerne i ADAM) må også formodes at bidrage til opretholdelse af aktivitet og beskæftigelse i en lavkonjunktur. 2.2 Implementering af alternativforløb Virksomhederne bruger arbejdskraft, kapitalapparat og materialer til at producere deres produkter. Kapitalapparatet omfatter maskiner og bygninger. Materialer er i ADAM delt op i dels energi og dels andre materialer inklusiv 9

14 Samfundsøkonomiske effekter af Vækstfondens Vækstkautioner tjenester. Der er således tale om 5 produktionsfaktorer i virksomhedernes produktionsproces. Muligheden for at skifte en dyr produktionsfaktor ud med en billig afhænger i ADAM af branchens produktionsfunktion. Jo lettere det er at skifte en dyr produktionsfaktor ud med en billig, jo mere prisfølsom bliver faktorefterspørgslen. Dermed er faktorefterspørgslen med til at bestemme reaktionen på for eksempel ændringer i omkostningerne i forbindelse med maskininvesteringer. Når for eksempel omkostningerne i forbindelse med maskininvesteringer ændres, så optræder en række afledte effekter på priser, efterspørgsel efter andre produktionsfaktorer osv., og den resulterende effekt på faktorinput, produktion osv. vil afspejle alle disse afledte effekter. Stødet, der implementeres i ADAM for at få et alternativforløb, der svarer til forløbet med Vækstfondens Vækstkautioner, og som kan sammenlignes med grundforløbet, er specificeret som et ét års stød til omkostninger på investeringer i maskiner og bygninger (dvs. låneomkostninger), og prisen på ekstra arbejdskrafttimer (dvs. lønnen) 2. Til brug for beregningerne i ADAM bruger vi 2011 som et repræsentativt år for Vækstfondens aktiviteter. Omkostningerne til investeringer og køb af arbejdskraft i de forskellige erhverv sænkes derfor så tilpas meget i et enkelt år, at erhvervenes køb af produktionsfaktorer i modellens alternativforløb øges med ca. 1153,6 millioner kroner det første år Effekter af Vækstkautioner på økonomiske nøgletal Figur 4 til Figur 6 nedenfor viser effekterne af Vækstkautioner på 1153,6 mio. kr. udstedt i 2011 på henholdsvis BNP, den samlede beskæftigelse, og Statens netto fordringserhvervelse fra 2011 til Figurerne viser forskellen mellem udviklingen med stødet implementeret og udviklingen i grundforløbet i ADAM modellen. 2 En mere detaljeret gennemgang af implementeringsproceduren findes i Appendiks A. 3 Det er meget svært at specificere stødet, så købet af produktionsfaktorer stiger præcis 1153, 6 millioner kroner i 2011 i alternativforløbet. Resultaterne af stødet må derfor tolkes som rimeligt gode approksimationer. Se nærmere om specifikationen af stødet i Appendiks A. 10

15 Samfundsøkonomiske effekter af Vækstfondens Vækstkautioner Figur 4 viser effekten af Vækstkautioner på BNP i tre år efter, at stødet er implementeret. Det første år stiger BNP med 934 millioner, eller i gennemsnit med 5,2 millioner kroner for hver af de 181 Vækstkautioner i Effekten er lidt mindre end stigningen i investeringerne på 1153 millioner kroner. Det skyldes, at en del af investeringsgoderne købes i udlandet, så en del af den øgede værdiskabelse af selve produktionen af ekstra produktionsfaktorer foregår i udlandet. Samtidig er der en multiplikatoreffekt af den øgede indenlandske aktivitet i forbindelse med produktionen af investeringsgoderne, som tenderer til at øge værdiskabelsen i Danmark. Denne effekt er dog ikke tilstrækkelig stor i det første år til at opveje effekten af, at noget af den ekstra værdiskabelse ikke foregår i Danmark. Det fremgår også, at effekten ikke forsvinder efter et enkelt år, selv om stødet kun varer et år, men aftager langsomt over en periode. På kort sigt er der en tendens til, at påvirkningen af købet af produktionsfaktorer via Vækstkautioner skaber yderligere efterspørgsel og forlænger sig selv. Kapitalapparatet vokser, og dermed vokser også erhvervsinvesteringerne. BNP stiger også, hvilket skaber indkomst til produktionsfaktorerne. Det øger den disponible indkomst, så forbruget stiger, hvilket igen skaber større efterspørgsel efter produktionsfaktorer i de følgende år. På den måde forlænger den initiale påvirkning af investeringerne og BNP sig selv. Figur 4 millioner kroner 1000,0 900,0 800,0 700,0 600,0 500,0 400,0 300,0 200,0 100,0 0,0 Effekt på BNP af Vækstkautioner udstedt i ,1 810, ,8 11

16 Samfundsøkonomiske effekter af Vækstfondens Vækstkautioner Der er imidlertid også en tendens til at påvirkningen af investeringerne og BNP dæmper sig selv. Arbejdsløsheden falder, da beskæftigelsen stiger, og via de indenlandske priser forværres konkurrenceevnen. Den forværrede konkurrenceevne får eksporten til at falde og importen til at stige, og begge dele fortrænger dansk produktion. Den selvdæmpende effekt dominerer over den selvforstærkende effekt på længere sigt, så på længere sigt fortrænges den ekspansive effekt af det initiale stød til erhvervsinvesteringerne. Figur 5 nedenfor viser effekten af Vækstkautioner på beskæftigelsen i tre år efter, at stødet er implementeret. Det første år stiger beskæftigelsen med 785 personer i forhold til grundforløbet, hvilket svarer til 4,3 personer per Vækstkaution. Året efter stiger beskæftigelseseffekten til 1033 personer, hvorefter effekten aftager det efterfølgende år. Årsagen til at effekten på beskæftigelsen er størst i året efter stødet, dvs. i 2012, er, at investeringerne i nogle brancher først reagerer i 2012 (se afsnit B.1 i Appendiks B). I praksis kan effekten være længerevarende end modelberegningerne viser, for eksempel i en periode med lavkonjunktur. Figur Effekt på beskæftigelse af Vækstkationer udstedt i personer Figur 6 nedenfor viser effekten af Vækstkautionerne på Statens saldo over en tre års periode. Det første år er den positive effekt på Statens saldo 328 millioner kroner (233 millioner, når Statens udgifter på 95 millioner til 12

17 Samfundsøkonomiske effekter af Vækstfondens Vækstkautioner tabsrefusioner er indregnet), hvilket svarer til 1,8 millioner kroner per Vækstkaution. Det næste år stiger effekten til 400 millioner kroner, inden effekten begynder at aftage det efterfølgende år. Med en udgift 95 millioner kroner på et års Vækstkautioner har Staten dermed et netto overskud på Vækstkautionerne. Validiteten af dette resultat afhænger selvfølgeligt af, at Statens udgifter til dækning af tab på Vækstkautioner giver anledning til investeringer, som ellers ikke ville have fundet sted. Derudover er det nødvendigt at erindre, at i modsætning til offentlige investeringer, så får Staten ikke ejendomsret til de aktiver, som private virksomheder investerer i ved hjælp af Vækstkautioner. Men hvis formålet er at skabe beskæftigelse uden at lægge pres på Statens finanser, så viser beregningerne, at Vækstkautioner er et godt redskab. Figur 6 Effekt på Statens saldo af Vækstkautioner udstedt i 2011 millioner kroner 450,0 400,0 350,0 300,0 250,0 200,0 150,0 100,0 50,0 0,0 399,5 327,6 237, Ligesom tilfældet er for beskæftigelsen, så er effekten på Statens saldo størst året efter stødet. Og ligesom tilfældet er for beskæftigelsen, så er årsagen, at investeringerne i nogle brancher først rigtigt kommer i gang året efter stødet, dvs. i

18 Samfundsøkonomiske effekter af Vækstfondens Vækstkautioner 2.4 Sammenligning med offentlige investeringer For at vurdere effekterne af Vækstkautioner i forhold til, hvordan offentlige midler ellers kan bidrage til at øge den økonomiske aktivitet og beskæftigelse, er det nyttigt at sammenligne disse effekter med effekterne af en forøgelse af de offentlige investeringer af den samme størrelse. Over en tre års periode er BNP i gennemsnit 0,5 kroner større per krones udgift til offentlige investeringer i forhold til grundforløbet uden offentlige investeringer (jf. blå søjle i Figur 7 nedenfor). Til gengæld er den gennemsnitlige effekt på BNP per krone Vækstkaution 1,5 kroner om året, og effekten på BNP per krone offentlig udgift til dækning af tab på Vækstkautioner er 7,6 kroner (jf. grøn søjle i Figur 7 nedenfor). Det svarer til 4 mio. kr. per Vækstkaution. På grund af gearingseffekten af Vækstkautioner på det samlede lånevolumen til private virksomheder, så bliver effekten per krone tab på Vækstkautioner meget større end effekten per krones udgift til offentlige investeringer. Figur 7 Effekt på BNP af 1 kr. udgift - 3 års gennemsnit kroner 9,0 8,0 7,0 6,0 5,0 4,0 3,0 2,0 1,0 0,0 0,5 Offentlige investeringer 7,6 Vækstkautioner, ved forventet tabsprocent på 20 Udgifter til offentlige investeringer på 1153,6 millioner kroner har en samlet effekt på 2044 beskæftigede over en tre års periode eller 681 personer om 14

19 Samfundsøkonomiske effekter af Vækstfondens Vækstkautioner året. Regnet per krones udgift til offentlige investeringer giver det en effekt på 0,6 beskæftigede om året i tre år per mio. kr. (jf. blå søjle i Figur 8 nedenfor). Vækstfondens Vækstkautioner på 475 millioner kroner, som giver anledning til en samlet finansiering på 1153,6 millioner kroner, har en samlet effekt på 2617 beskæftigede over en tre års periode eller 872 personer om året. Det svarer til ca. 5 beskæftigede om året per Vækstkaution. I værste tilfælde, hvor Vækstfonden skal udbetale det fulde kautionsbeløb på 475 millioner kroner på grund af konkurser i de virksomheder, der har fået udstedt en Vækstkaution, giver det en effekt på 1,8 beskæftigede om året i tre år per mio. kr. For Vækstkautioner udstedt fra og med 2004 har tabsprocenten imidlertid ikke oversteget 20 %. Beregnet per mio. kr. statslig udgift til tabsrefusion til Vækstfonden giver et tab på 20 % en effekt på 9,2 beskæftigede om året i tre år per mio. kr. (jf. grøn søjle i Figur 8 nedenfor). Effekten af offentlige udgifter til tab på Vækstkautioner er således 15,5 gange større per mio. kr. end udgifter til offentlige investeringer. Figur 8 personer 10,0 9,0 8,0 7,0 6,0 5,0 4,0 3,0 2,0 1,0 0,0 Effekt på beskæftigelse af 1 mio. kr. udgift - 3 års gennemsnit 0,6 Offentlige investeringer 9,2 Vækstkautioner, ved forventet tabsprocent på 20 Det fremgår af Figur 9 nedenfor, at selv om offentlige investeringer hjælper til at opretholde samfundsøkonomisk aktivitet, så har offentlige investeringer en negativ effekt på Statens saldo, idet hver krones udgift til offentlige 15

20 Samfundsøkonomiske effekter af Vækstfondens Vækstkautioner investeringer netto koster staten 0,2 kroner om året over en 3 års periode (jf. blå søjle i Figur 9 nedenfor). Vækstkautioner har på den anden side en positiv effekt på Statens saldo. Statens saldo forbedres med i gennemsnit 290 mio. kr. om året over 3 år, hvilket svarer til 1,6 mio. kr. per Vækstkaution. For hver krones Vækstkaution får Staten 0,7 kroner ind igen som resultat af øget økonomisk aktivitet og deraf følgende øgede offentlige indtægter og reducerede udgifter til overførselsindkomster. Men Staten har kun et tab på 95 millioner kroner af et års Vækstkautioner. For hver krone offentlig udgift til dækning af tab på Vækstkautioner får Statskassen 3,1 kroner i indtægter fra øgede skatter og afgifter (jf. grøn søjle i Figur 9 nedenfor). Netto har Staten altså et overskud på Vækstkautioner, i hvert fald set over en kortere periode. Igen er det nødvendigt at være opmærksom på, at dette resultat afhænger af antagelsen om, at Vækstkautionerne giver anledning til investeringer og økonomisk aktivitet, som ellers ikke ville have været mulig. Dette er ikke en urimelig antagelse under en finanskrise, hvor det kan være svært for private virksomheder at få lån til ellers rentable investeringer. En analyse fra Danmarks Statistik konkluderer for eksempel, at der fra 2007 til 2010 var et betydeligt fald i fuldt opnået lånefinansiering blandt små og mellemstore danske virksomheder, og at der også var en højere andel lånesøgende virksomheder, der ikke fik lånefinansiering (Danmarks Statistik, 2010). Figur 9 Effekt på Statens saldo af 1 kr. udgift - 3 års gennemsnit kroner 3,5 3,0 2,5 2,0 1,5 1,0 0,5 0,0-0,5-0,2 Offentlige investeringer 3,1 Vækstkautioner, ved forventet tabsprocent på 20 16

21 Samfundsøkonomiske effekter af Vækstfondens Vækstkautioner En forskel mellem private og offentlige investeringer i ADAM modellen er, at mens private investeringer fastsættes som optimale reaktioner på forhold i modellen (priser på produktionsfaktorer og produktion, efterspørgsel osv.), så kan offentlige investeringer frit fastsættes til det ønskede niveau. Årsagen til dette er, at mens de private virksomheder må forholde sig til budgetbegrænsninger, efterspørgsel efter deres produktion osv., så er det offentlige ikke pålagt samme begrænsninger. Derfor kan en offentlig investering finansieres gennem gældstiftelse, som ikke behøver at betales tilbage inden for modellens tidshorisont. Denne forskel i rammebetingelserne for henholdsvis private og offentlige investeringer har betydning, både for hvordan efterspørgslen efter andre produktionsfaktorer reagerer, og for hvordan efterspørgslen efter den samme produktionsfaktor reagerer over tid. Offentlige investeringer i for eksempel maskiner vil ikke have nogen betydning for det offentliges investeringer i bygninger i samme år. Maskininvesteringerne i for eksempel 2011 vil heller ikke have nogen effekt på det offentliges maskininvesteringer i Der vil dog de efterfølgende år ske en stigning i det offentliges køb af materialer og energi, som bruges til at drive og vedligeholde det øgede offentlige kapitalapparat. Det forholder sig anderledes med private investeringer. Private investeringer i for eksempel maskiner vil i samme år trække flere investeringer i samme virksomhed af andre produktionsfaktorer, det vil sige bygninger, arbejdskraft, materialer og energi. Dette skyldes, at produktionen af virksomhedens produkter kræver flere produktionsfaktorer. Der kan til en vis grad substitueres mellem produktionsfaktorerne alt efter deres relative priser, men til produktion af de fleste produkter kræves input af alle produktionsfaktorer. For eksempel er det ikke muligt at substituere bort fra brug af materialer ved at øge brugen af andre produktionsfaktorer. Årsagen til den større gennemsnitlige effekt på BNP af investeringer forårsaget af Vækstkautioner i forhold til offentlige investeringer er, at Vækstkautioner ikke bare giver anledning til større private investeringer i år, end hvad de ellers ville have været, men også til større private investeringer i de efterfølgende år, end hvad de ellers ville have været (her antages, at det er muligt for virksomhederne at finansiere disse investeringer i de efterfølgende år udenom Vækstfondens Vækstkautioner). 17

22 Samfundsøkonomiske effekter af Vækstfondens Vækstkautioner Figur 10 nedenfor viser effekten på BNP over en 5 års periode af 1153,3 mio. kr. udgift til investeringer i maskiner, bygninger og arbejdskraft i henholdsvis den offentlige sektor og i private virksomheder, der har opnået finansiering via en Vækstkaution. Mens de offentlige investeringer i det første år har en større effekt på BNP end Vækstfondens Vækstkautioner, så er beskæftigelsen grundet Vækstkautionerne større i de efterfølgende år. Set over en 5 års periode bliver den samlede effekt af Vækstkautionerne derfor større end effekten af offentlige investeringer. Private investeringer trækker dog i langt højere grad yderligere investeringer i de efterfølgende år end tilfældet er for offentlige investeringer. Det samlede investeringsbeløb over 5 år bliver derfor væsentligt større for private investeringer end for offentlige investeringer. Figur 10 millioner kroner 1400,0 1200,0 1000,0 800,0 600,0 400,0 200,0 0,0 Sammenligning af effekt på BNP 1256,2 934,1 810,6 430,8 259,3 290,6 209,2 92,2 73,9 57, Offentlige investeringer Investeringer via Vækstfonden Figur 11 nedenfor viser effekten på beskæftigelsen over en 5 års periode af én krones udgift til investeringer i maskiner, bygninger og arbejdskraft i henholdsvis den offentlige sektor og i private virksomheder, der har opnået finansiering via en Vækstkaution. Det overordnede mønster er ikke uventet det samme som i Figur 10. Mens de offentlige investeringer i det første år har en større effekt på beskæftigelsen end Vækstfondens Vækstkautioner, så er beskæftigelsen grundet Vækstkautionerne større i de efterfølgende år. Set over 18

23 Samfundsøkonomiske effekter af Vækstfondens Vækstkautioner en 5 års periode bliver effekten af Vækstkautionerne derfor større end effekten af offentlige investeringer. Både Vækstkautioner og offentlige investeringer giver anledning til en større beskæftigelse, end hvad den ellers ville have været, ikke bare i indeværende år men også i de efterfølgende år. Den mere jævnt aftagende effekt af Vækstkautionerne over tid end af de offentlige investeringer skyldes, at virksomhedernes tilpasning af deres aktivitetsniveau tilbage til det langsigtede ligevægtsniveau er langsommere end tilpasningen i det offentlige aktivitetsniveau. Figur Sammenligning af effekt på beskæftigelse 1733 personer Offentlige investeringer Investeringer via Vækstfonden Som det fremgår af Figur 12 nedenfor, så er der en årlig positiv effekt af investeringer via Vækstfondens Vækstkautioner. I den første grønne søjle, som viser effekten på Statens saldo det første år, er indregnet de 95 millioner i udgifter, som Staten har af Vækstkautionerne. Resultatet af ufinansierede offentlige investeringer i ADAM er på den anden side, at Statens saldo forværres i forhold til grundforløbet. Kun i det andet år er der et positivt bidrag til Statens saldo. Udover den negative effekt det første år, forårsaget af købet af produktionsfaktorer, så er der udgifter til køb af materialer til vedligehold af de ekstra produktionsfaktorer de efterfølgende år, samt renteudgifter på den ekstra gæld, der kommer af at investere i produktionsfaktorer. 19

VÆKSTFONDEN ANALYSE. Effekter af Vækstfondens aktiviteter

VÆKSTFONDEN ANALYSE. Effekter af Vækstfondens aktiviteter VÆKSTFONDEN ANALYSE Effekter af Vækstfondens aktiviteter Hvilken effekt har Vækstfondens aktiviteter? Hvor mange arbejdspladser er Vækstfonden med til at skabe i Danmark hvert år via sine? Det har vi set

Læs mere

ANALYSE. Effekter af Vækstfondens aktiviteter

ANALYSE. Effekter af Vækstfondens aktiviteter ANALYSE Effekter af Vækstfondens aktiviteter HVILKEN EFFEKT HAR VÆKSTFONDENS AKTIVITETER? Hvor mange arbejdspladser er Vækstfonden med til at skabe i Danmark hvert år via sine investeringer? Det har vi

Læs mere

Notat. Makroøkonomiske virkninger af planlagte infrastrukturinvesteringer. Bjarne Madsen, professor, Dr.Scient, cand.eocon.

Notat. Makroøkonomiske virkninger af planlagte infrastrukturinvesteringer. Bjarne Madsen, professor, Dr.Scient, cand.eocon. Notat Makroøkonomiske virkninger af planlagte infrastrukturinvesteringer Bjarne Madsen, professor, Dr.Scient, cand.eocon. Center for al- og Turismeforskning August 2013 1 Baggrund og formål I de kommende

Læs mere

De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1.

De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1. De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1. November 4, 2015 Indledning. Notatet opsummerer resultaterne af et marginaleksperiment udført til DREAM modellen.

Læs mere

Effekt af offentlig intervention i lånemarkedet

Effekt af offentlig intervention i lånemarkedet VÆKSTFONDEN INDSIGT Effekt af offentlig intervention i lånemarkedet Resumé: Public intervention in UK small firm credit markets: Valuefor-money or waste of scarce resources? (Marc Cowling and Josh Siepel,

Læs mere

VÆKSTFONDEN ANALYSE Effekter af Vækstfondens aktiviteter, 2015

VÆKSTFONDEN ANALYSE Effekter af Vækstfondens aktiviteter, 2015 VÆKSTFONDEN ANALYSE 2016 Effekter af Vækstfondens aktiviteter, 2015 HVILKEN EFFEKT HAR VÆKSTFONDENS AKTIVITETER? Hvor mange arbejdspladser er Vækstfonden med til at skabe i Danmark hvert år via sine? Det

Læs mere

Effekter af FoU-ekstrafradrag (130 pct.)

Effekter af FoU-ekstrafradrag (130 pct.) Effekter af FoU-ekstrafradrag (130 pct.) 21. marts 2017 Hovedresultater Faktaboks Analysens hovedresultater Model 130/130 Økonomisk aktivitet. Permanent BNP-effekt på 0,6 pct., svarende til 12,3 mia. i

Læs mere

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark hhv. skal være lige så rigt som Sverige eller blot være blandt de 10 rigeste lande i OECD 1 i 2030 23. januar 2014 Indledning Nærværende

Læs mere

Beregning af makroøkonomiske effekter af energiprisændring

Beregning af makroøkonomiske effekter af energiprisændring Dorte Grinderslev (DØRS) Beregning af makroøkonomiske effekter af energiprisændring Baggrundsnotat til kapitel I Omkostninger ved støtte til vedvarende energi i Økonomi og Miljø 214 1 Indledning Notatet

Læs mere

De makroøkonomiske konsekvenser af en forventet folkepensionsperiode på 14,5 år 1

De makroøkonomiske konsekvenser af en forventet folkepensionsperiode på 14,5 år 1 De makroøkonomiske konsekvenser af en forventet folkepensionsperiode på 14,5 år 1 22. februar 2016 1 Indledning Eksperimentet omtalt nedenfor klarlægger de samfundsøkonomiske konsekvenser af på sigt at

Læs mere

Vækstfonden Finansiering af Selvejet Gråsten Landbrugsskole. 5. marts 2012. v/kautionschef Anker Bruhn

Vækstfonden Finansiering af Selvejet Gråsten Landbrugsskole. 5. marts 2012. v/kautionschef Anker Bruhn Vækstfonden Finansiering af Selvejet Gråsten Landbrugsskole 5. marts 2012. v/kautionschef Anker Bruhn ABR@VF.DK Vækstfonden bidrager til vækst Statslig investeringsfond Medfinansieret vækst i 3.700 danske

Læs mere

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 256 Offentligt

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 256 Offentligt Finansudvalget 2015-16 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 256 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 256 af 19. april 2016 stillet efter ønske fra

Læs mere

Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1

Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1 Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1 26. september 2013 1. Indledning Følgende notat beskriver resultaterne af marginaleksperimenter til DREAM-modellen,

Læs mere

ERHVERVENES BRUG AF KAPITAL OG ARBEJDSKRAFT

ERHVERVENES BRUG AF KAPITAL OG ARBEJDSKRAFT i:\maj-2001\oek-b-05-01.doc Af Lise Nielsen 14.maj 2001 ERHVERVENES BRUG AF KAPITAL OG ARBEJDSKRAFT Erhvervenes produktivitet afhænger af, hvordan de bruger kapital og arbejdskraft i produktionen. Danmarks

Læs mere

Sammenligning af SMEC, ADAM og MONA - renteeksperiment

Sammenligning af SMEC, ADAM og MONA - renteeksperiment Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir Jacob Nørregård Rasmussen 2. september 212 Dan Knudsen Sammenligning af SMEC, ADAM og MONA - renteeksperiment Resumé: Papiret sammenholder effekten af en renteforøgelse

Læs mere

Vækstfonden. Thomas Stendys Hoffmann

Vækstfonden. Thomas Stendys Hoffmann Vækstfonden Thomas Stendys Hoffmann Vækstfonden bidrager til vækst Vækstfonden er en statslig investeringsfond, der siden 1992 har medfinansieret vækst i 3.700 danske virksomheder for et samlet tilsagn

Læs mere

Uddybende beregninger til Produktivitetskommissionen

Uddybende beregninger til Produktivitetskommissionen David Tønners Uddybende beregninger til Produktivitetskommissionen I forlængelse af mødet i Produktivitetskommissionen og i anledning af e-mail fra Produktivitetskommissionen med ønske om ekstra analyser

Læs mere

Presseresumeer. Aftale om Vækstplan DK. 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK. 2. Lavere energiafgifter for virksomheder

Presseresumeer. Aftale om Vækstplan DK. 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK. 2. Lavere energiafgifter for virksomheder Presseresumeer 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK 2. Lavere energiafgifter for virksomheder 3. Bedre adgang til finansiering og likviditet for virksomheder 4. Lavere selskabsskat 5. Løft af offentlige

Læs mere

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 15. november 2011 Indledning I nærværende notat belyses effekten af et marginaleksperiment omhandlende forøgelse af arbejdstiden i den offentlige

Læs mere

December Scenarier for velstandseffekten af udviklingen i Nordsøen. Udarbejdet af DAMVAD Analytics

December Scenarier for velstandseffekten af udviklingen i Nordsøen. Udarbejdet af DAMVAD Analytics December 2016 Scenarier for velstandseffekten af udviklingen i Nordsøen Udarbejdet af DAMVAD Analytics For information on obtaining additional copies, permission to reprint or translate this work, and

Læs mere

Få succes med dit ejerskifte. Ejerskifteanalyse 2014

Få succes med dit ejerskifte. Ejerskifteanalyse 2014 Få succes med dit ejerskifte Ejerskifteanalyse 2014 1 Forside: Virksomheden Jydsk Planteservice, der har fået Vækstlån til et ejerskifte. Læs mere på vf.dk Vækstfonden Juli 2014 Tryk: Kailow Oplag: 4.000

Læs mere

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne.

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne. Danske industrivirksomheders lønkonkurrenceevne er fortsat udfordret Nyt kapitel Lønkonkurrenceevnen i industrien vurderes fortsat at være udfordret. Udviklingen i de danske industrivirksomheders samlede

Læs mere

De samfundsøkonomiske mål

De samfundsøkonomiske mål De samfundsøkonomiske mål Økonomiske vækst Fuld beskæftigelse Overskud i handlen med udlandet Stabile priser (lav inflation) Ligevægt på de offentlige finanser Rimelige sociale forhold for alle Hensyn

Læs mere

Vækstfonden Kompetence Forum Bornholm, 30. marts 2011

Vækstfonden Kompetence Forum Bornholm, 30. marts 2011 Vækstfonden Kompetence Forum Bornholm, 30. marts 2011 Vækstfonden skaber vækstvirksomheder Vækstfonden er en statslig investeringsfond, der siden 1992 har medfinansieret vækst i mere end 4.200 danske virksomheder

Læs mere

Konsekvenser af skattelettelser finansieret af lavere vækst i offentligt forbrug

Konsekvenser af skattelettelser finansieret af lavere vækst i offentligt forbrug VERSION: d. 3.9. David Tønners og Jesper Linaa Konsekvenser af skattelettelser finansieret af lavere vækst i offentligt forbrug Dette notat dokumenterer beregningerne af at lempe indkomstskatterne og finansiere

Læs mere

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015 Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015 Copenhagen Film Fund (Fonden) er en erhvervsdrivende fond med et klart defineret formål: At tiltrække

Læs mere

Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark i år 2020 skal være det 10. rigeste land i verden eller i OECD 1

Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark i år 2020 skal være det 10. rigeste land i verden eller i OECD 1 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark i år 2020 skal være det 10. rigeste land i verden eller i OECD 1 29. november 2011 Indledning Nærværende notat redegør for de krav, der skal

Læs mere

De økonomiske konsekvenser af lavere tilgang til førtidspensionsordningen 1

De økonomiske konsekvenser af lavere tilgang til førtidspensionsordningen 1 De økonomiske konsekvenser af lavere tilgang til førtidspensionsordningen 1 28. oktober 2016 Indledning Notatet opsummerer resultaterne af to marginaleksperimenter udført på den makroøkonomiske model DREAM.

Læs mere

EJERSKIFTEANALYSE 2014. Metode og databeskrivelse

EJERSKIFTEANALYSE 2014. Metode og databeskrivelse EJERSKIFTEANALYSE 2014 Metode og databeskrivelse Metode og databeskrivelse DATAKILDER OG AFGRÆNSNINGER Datamaterialet, som danner grundlag for denne analyse, stammer fra to kilder. Dels anvendes data Vækstfonden

Læs mere

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015 Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015 Copenhagen Film Fund (Fonden) er en erhvervsdrivende fond med et klart defineret formål: At tiltrække

Læs mere

Finansiering med Vækstfonden. Ringsted Kongrescenter 16. november 2011 v/vicedirektør Rolf Kjærgaard

Finansiering med Vækstfonden. Ringsted Kongrescenter 16. november 2011 v/vicedirektør Rolf Kjærgaard Finansiering med Vækstfonden Ringsted Kongrescenter 16. november 2011 v/vicedirektør Rolf Kjærgaard Vækstfonden bidrager til vækst Vækstfonden er en statslig investeringsfond, der siden 1992 har medfinansieret

Læs mere

Kapitalindeks Risikovillig kommerciel finansiering. Ole Bruun Jensen

Kapitalindeks Risikovillig kommerciel finansiering. Ole Bruun Jensen Kapitalindeks 2017 - Risikovillig kommerciel finansiering Ole Bruun Jensen Danske SMV er hentede ca. 2,5 mia. kr. i risikovillig kommerciel finansiering i 2015 Risikovillig kommerciel finansiering i 2015

Læs mere

Oversigtstabel (sammenligningstal) 2004 2005 2006 2007

Oversigtstabel (sammenligningstal) 2004 2005 2006 2007 Dansk Byggeris Regnskabsanalyse 2008 Dansk Byggeris Regnskabsanalyse 2008 omhandler primært bygge- og anlægsvirksomhedernes økonomiske forhold for kalenderåret 2007. Regnskabsanalysen udarbejdes på baggrund

Læs mere

7. Nationalregnskab på baggrund af output baserede prisindeks

7. Nationalregnskab på baggrund af output baserede prisindeks 37 7. Nationalregnskab på baggrund af output baserede prisindeks I dette kapitel foretages en beregning af nationalregnskabet i faste priser. De eksisterende nationalregnskabstal genberegnes således med

Læs mere

Opgavebesvarelse - Øvelse 3

Opgavebesvarelse - Øvelse 3 Opgavebesvarelse - Øvelse 3 Opgave 3.2 Lad økonomien være karakteriseret ved følgende adfærdsligninger: a) Løs for ligevægts BNP: derved at vi bruger ligningen. b) Løs for den disponible indkomst: c) Løs

Læs mere

Notat. Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser. Martin Junge. Oktober

Notat. Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser. Martin Junge. Oktober Notat Oktober Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser Martin Junge Oktober 21 Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser

Læs mere

(mia kr.) (mia kr.) Personskat Topskattepakke: Sænke topskat med

(mia kr.) (mia kr.) Personskat Topskattepakke: Sænke topskat med Bilag 4b.2 DREAM gennemregning af Dansk Erhvervs skatte- og afgiftspolitik Effekt Mekanisk provenutab Provenutab efter tilbageløb og adfærd Beskæftigelseseffekt* BNP-effekt Forslag (1.000 personer) Personskat

Læs mere

Prognose for mangel på ingeniører og scient.er. Fremskrivning af udbud og efterspørgsel efter ingeniører og scient.

Prognose for mangel på ingeniører og scient.er. Fremskrivning af udbud og efterspørgsel efter ingeniører og scient. Prognose for mangel på ingeniører og scient.er Fremskrivning af udbud og efterspørgsel efter ingeniører og scient.er frem mod 2020 August 2011 2 Prognose for mangel på ingeniører og scient.er Resume Ingeniørforeningen

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Skatteudvalget SAU alm. del - O Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr.64-67 af den 21. marts 2005. (Alm. del) Kristian

Læs mere

Opgave 1c. Der er ikke bundet likviditet i anlægsaktiver.

Opgave 1c. Der er ikke bundet likviditet i anlægsaktiver. Opgave 1c I perioden er lageret formindsket, men en omsætningshastighed på 3 gange er ikke godt. Der er alt for mange penge ude at hænge hos varedebitorene, de skal gerne hjem igen hurtigere. Det er positivt,

Læs mere

Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede

Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede AE s arbejdsmarkedsfremskrivning til 22 viser, at efterspørgslen efter personer med en videregående uddannelse stiger med hele 28. personer i de næste

Læs mere

Aktstykke nr. 49 Folketinget 2012-13. Erhvervs- og Vækstministeriet. København, den 4. december 2012.

Aktstykke nr. 49 Folketinget 2012-13. Erhvervs- og Vækstministeriet. København, den 4. december 2012. Aktstykke nr. 49 Folketinget 2012-13 49 Erhvervs- og Vækstministeriet. København, den 4. december 2012. a. Erhvervs- og Vækstministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning til, at Vækstfondens adgang

Læs mere

Erhvervenes faktorefterspørgsel

Erhvervenes faktorefterspørgsel Oversigt Faktorblokkens betydning for ADAM Opbygning og egenskaber 1. Produktionsfunktionens opbygning 2. Langt sigt 3. Dynamisk tilpasning Undtagelser Trender Opsummering ADAM-kursus 1 Faktorblokkens

Læs mere

Dansk økonomi gik tilbage i 2012

Dansk økonomi gik tilbage i 2012 Af Chefkonsulent Lars Martin Jensen Direkte telefon 33 45 60 48 12. april 2013 De nye nationalregnskabstal fra Danmarks Statistik viser, at BNP faldt med 0,5 pct. i 2012. Faldet er dermed 0,1 pct. mindre

Læs mere

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere beskyldes ofte for at være for dyre, men når lønniveauet sættes op i mod den værdi, som danske arbejdere skaber, er det tydeligt, at

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om Vækstfonden (Ændring af Vækstfondens formål samt tilpasning af vækstkautionsordningen.) Udkast til lovforslag

Forslag. Lov om ændring af lov om Vækstfonden (Ændring af Vækstfondens formål samt tilpasning af vækstkautionsordningen.) Udkast til lovforslag Erhvervsudvalget 2010-11 ERU alm. del Bilag 186 Offentligt Udkast til lovforslag Fremsat den {FREMSAT} af økonomi- og erhvervsministeren (Brian Mikkelsen) Forslag til Lov om ændring af lov om Vækstfonden

Læs mere

MAKROøkonomi. Kapitel 9 - Varemarkedet og finanspolitikken. Opgaver. Opgave 1. Forklar følgende figurer fra bogen:

MAKROøkonomi. Kapitel 9 - Varemarkedet og finanspolitikken. Opgaver. Opgave 1. Forklar følgende figurer fra bogen: MAKROøkonomi Kapitel 9 - Varemarkedet og finanspolitikken Opgaver Opgave 1 Forklar følgende figurer fra bogen: 1 Opgave 2 1. Forklar begreberne den marginale forbrugskvote og den gennemsnitlige forbrugskvote

Læs mere

Investeringerne har længe været for få Erhvervslivets materielinvesteringer, 2005-priser løbende værdier, årsvækst

Investeringerne har længe været for få Erhvervslivets materielinvesteringer, 2005-priser løbende værdier, årsvækst SIDE 23 Af økonomisk konsulent maria hove pedersen, mhd@di.dk Virksomhederne har gennem en årrække nedbragt værdien af kapitalen per produktionskrone ved kun at investere ganske lidt i nye maskiner og

Læs mere

Danmark går glip af udenlandske investeringer

Danmark går glip af udenlandske investeringer Den 15. oktober 213 MASE Danmark går glip af udenlandske investeringer Nye beregninger fra DI viser, at Danmark siden 27 kunne have tiltrukket udenlandske investeringer for 5-114 mia. kr. mere end det

Læs mere

BILAG A til. Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING. om det europæiske national- og regionalregnskabssystem i Den Europæiske Union

BILAG A til. Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING. om det europæiske national- og regionalregnskabssystem i Den Europæiske Union DA DA DA EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 20.12.2010 KOM(2010) 774 endelig Bilag A/Kapitel 14 BILAG A til Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om det europæiske national- og regionalregnskabssystem

Læs mere

HJEMMEOPGAVE 1 Makro 1, 2. årsprøve, foråret 2007 Peter Birch Sørensen (Opgave stillet i uge 9 med aflevering i uge 12)

HJEMMEOPGAVE 1 Makro 1, 2. årsprøve, foråret 2007 Peter Birch Sørensen (Opgave stillet i uge 9 med aflevering i uge 12) HJEMMEOPGAVE 1 Makro 1, 2. årsprøve, foråret 2007 Peter Birch Sørensen (Opgave stillet i uge 9 med aflevering i uge 12) Opgave 1. Vurdér og begrund, hvorvidt følgende udsagn er korrekte: 1.1. En provenuneutral

Læs mere

Folketingets Erhvervsudvalg

Folketingets Erhvervsudvalg Erhvervsudvalget 2010-11 L 181 Bilag 1 Offentligt Folketingets Erhvervsudvalg ØKONOMI- OG ERHVERVSMINISTEREN 30. marts 2011 ØKONOMI- OG Vedlagt fremsender jeg til udvalgets orientering høringsnotat samt

Læs mere

ENERGI- OG MILJØPOLITIKKEN HAR MINDSKET EFFEKTERNE AF

ENERGI- OG MILJØPOLITIKKEN HAR MINDSKET EFFEKTERNE AF 9. januar 2002 Af Lise Nielsen ENERGI- OG MILJØPOLITIKKEN HAR MINDSKET EFFEKTERNE AF Resumé: OLIEPRISCHOK Det vil være for drastisk at sige, at oliekriser hører fortiden til. Men det er på den anden side

Læs mere

Danmark. Flere årsager til faldende bankudlån. Makrokommentar 31. juli 2013

Danmark. Flere årsager til faldende bankudlån. Makrokommentar 31. juli 2013 Makrokommentar 31. juli 213 Danmark Flere årsager til faldende bankudlån Bankernes udlån er faldet markant siden krisens udbrud. Denne analyse viser, at faldet kan tilskrives både bankernes strammere kreditpolitik

Læs mere

Virksomhedernes adgang til finansiering oktober 2011 SURVEY.

Virksomhedernes adgang til finansiering oktober 2011 SURVEY. Virksomhedernes adgang til finansiering oktober 2011 SURVEY www.fsr.dk FSR survey: Virksomhedernes adgang til finansiering FSR danske revisorer har spurgt godt 400 medlemmer, hvilke barrierer de oplever,

Læs mere

Juni Analysekonsulent i Djøf Kathrine Marie Skou Brandt på Hovedresultaterne er:... 1

Juni Analysekonsulent i Djøf Kathrine Marie Skou Brandt på Hovedresultaterne er:... 1 Juni 213 Meget store forskelle i danske virksomheders evne til at skabe værdi Dette faktaark viser resultaterne fra en analyse, der er offentliggjort i Djøfs analysebrev DeFacto 12. juni 213.Se www.djoef.dk/defacto.

Læs mere

Indkomstdannelsesteori. Tema 7

Indkomstdannelsesteori. Tema 7 Indkomstdannelsesteori Tema 7 Udgangspunktet Nationalregnskabet er regnskabsmæssige identiteter; Nu kobles adfærd og adfærds betydning for det økonomiske forløb på; Tankerne om udbudsøkonomi negligeres,

Læs mere

Ambitiøst løft i VEU-aktivitet øger beskæftigelsen

Ambitiøst løft i VEU-aktivitet øger beskæftigelsen Ambitiøst løft i VEU-aktivitet øger beskæftigelsen En af de helt store udfordringer, som dansk økonomi står overfor, er, at den teknologiske udvikling stiller stadig større krav til medarbejdernes kompetencer.

Læs mere

Høringssvar vedr. forslag til Lov om Danmarks Grønne Investeringsfond

Høringssvar vedr. forslag til Lov om Danmarks Grønne Investeringsfond Erhvervs- og Vækstministeriet Slotsholmsgade 10-12 DK - 1216 København K NAH@evm.dk København, den 29. september 2014 Høringssvar vedr. forslag til Lov om Danmarks Grønne Investeringsfond Hermed følger

Læs mere

Finansudvalget FIU alm. del Bilag 48 Offentligt

Finansudvalget FIU alm. del Bilag 48 Offentligt Finansudvalget 2012-13 FIU alm. del Bilag 48 Offentligt Finansudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer 7. december 2012 OECD s seneste økonomiske landerapport samt overblik over

Læs mere

Strukturfondsindsatsen i Region Midtjylland

Strukturfondsindsatsen i Region Midtjylland Monitorering og effektvurdering af strukturfondsindsatsen Side 1 Strukturfondsindsatsen i Region Midtjylland Monitorering og effektvurdering De fem regioner, Bornholms Regionskommune, Danmarks Statistik

Læs mere

IVÆRKSÆTTERANALYSE 2014. Metode og databeskrivelse

IVÆRKSÆTTERANALYSE 2014. Metode og databeskrivelse IVÆRKSÆTTERANALYSE 2014 Metode og databeskrivelse Metode og databeskrivelse DATAKILDER OG AFGRÆNSNINGER Datamaterialet, som danner grundlag for denne analyse, stammer fra to kilder. Dels anvendes data

Læs mere

Automatisering i industrien

Automatisering i industrien Marts 2014 Hovedresultater Fra 1993 til 2013 er antallet af beskæftigede i industrien faldet fra 484.000 til 287.000. I samme periode er værditilvæksten steget med 23 procent, så der samlet set er tale

Læs mere

Knap hver fjerde virksomhed oplever fortsat dårlige finansieringsmuligheder

Knap hver fjerde virksomhed oplever fortsat dårlige finansieringsmuligheder Juni 211 Knap hver fjerde virksomhed oplever fortsat dårlige finansieringsmuligheder Af økonomisk konsulent Nikolaj Pilgaard Der er sket en gradvis bedring i virksomhedernes oplevelse af finansieringsmulighederne

Læs mere

N O T A T. Bankernes udlån er ikke udpræget koncentreret på enkelte erhverv.

N O T A T. Bankernes udlån er ikke udpræget koncentreret på enkelte erhverv. N O T A T Kapital Nyt Baggrund Virksomhedernes optagelse af banklån sker, når opsvinget er vedvarende men er forskelligt fra branche til branche Konklusioner 2. februar 21 Bankernes udlån er ikke udpræget

Læs mere

Eksperimenter med arbejdsudbuddet

Eksperimenter med arbejdsudbuddet Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Ralph Bøge Jensen 14. maj 212 Eksperimenter med arbejdsudbuddet Resumé: I dette papir laves forskellige stød til arbejdsudbuddet. Scenarierne består enten

Læs mere

Kapital er vigtig for produktiviteten

Kapital er vigtig for produktiviteten Klaus Rasmussen, chefanalytiker kr@di.dk, 3377 3908 FEBRUAR 2017 Kapital er vigtig for produktiviteten Stort set al produktion kræver en eller anden form for kapital i form af viden, maskiner og værktøj,

Læs mere

Introduktion. Oversigt over tiltagene. Udviklingspakken kan opdeles i tre områder:

Introduktion. Oversigt over tiltagene. Udviklingspakken kan opdeles i tre områder: 2. marts 2012 J.nr.: 244106 UDVIKLINGSPAKKEN NU PÅ PLADS (BANKPAKKE V) Introduktion Den 2. marts 2012 har regeringen samt V, DF, K og LA indgået aftale om en såkaldt Udviklingspakke. Udviklingspakken skal

Læs mere

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere beskyldes ofte for at være for dyre, men når lønniveauet sættes op i mod den værdi, som danske arbejdere skaber, er det tydeligt, at

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 22 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 22 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 22 Offentligt Europaudvalget og Finansudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent EU-note Til: Dato: EU-note F Udvalgenes medlemmer 16. april 2015 Det Europæiske

Læs mere

Beregninger til Arbejdsmarkedsrapport 2013. - Analyse af mervækst i de individuelle offentlige udgifter til sundhed og ældrepleje 1

Beregninger til Arbejdsmarkedsrapport 2013. - Analyse af mervækst i de individuelle offentlige udgifter til sundhed og ældrepleje 1 Beregninger til Arbejdsmarkedsrapport 2013. - Analyse af mervækst i de individuelle offentlige udgifter til sundhed og ældrepleje 1 31. oktober 2013 Indledning I DREAMs grundforløb er de offentlige udgifter

Læs mere

Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005

Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005 Erhvervsudvalget (2. samling) ERU alm. del - Bilag 255 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005 Til

Læs mere

Analyse: Prisen på egenkapital og forrentning

Analyse: Prisen på egenkapital og forrentning N O T A T Analyse: Prisen på egenkapital og forrentning Bankerne skal i fremtiden være bedre polstrede med kapital end før finanskrisen. Denne analyse giver nogle betragtninger omkring anskaffelse af ny

Læs mere

Stilhed før storm? Cheføkonom Helge J. Pedersen. Kemi & Life Science Generalforsamling. Korsør 12. marts 2013

Stilhed før storm? Cheføkonom Helge J. Pedersen. Kemi & Life Science Generalforsamling. Korsør 12. marts 2013 Stilhed før storm? Cheføkonom Helge J. Pedersen Kemi & Life Science Generalforsamling Korsør 12. marts 2013 Stilstand fordi vi er ramt af Tillidskrise Finanspolitisk stramning Høje oliepriser Ny regulering

Læs mere

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 11. august 215 Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? Af Kristian Thor Jakobsen I andre vestlige lande har personerne med de allerhøjeste indkomster over de seneste

Læs mere

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark.

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark. Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 4 60 32 24. maj 2014 Industriens lønkonkurrenceevne er stadig svækket i forhold til situationen i 2000. På trods af forbedringer siden 2008 har Danmark

Læs mere

Analyse af forskelle mellem ADAM og SMECs rentemultiplikator

Analyse af forskelle mellem ADAM og SMECs rentemultiplikator i:\maj-2\adam-smec-sb.doc Af Steen Bocian 29. maj 2 Analyse af forskelle mellem ADAM og SMECs rentemultiplikator I den seneste vismandsrapport beregner vismændene, at en rentestigning på ½ pct.point vil

Læs mere

Nationalregnskabet. Peter Jayaswal. Undervisningsnoter på Polit-studiet Efterårssemesteret 2009

Nationalregnskabet. Peter Jayaswal. Undervisningsnoter på Polit-studiet Efterårssemesteret 2009 Nationalregnskabet Peter Jayaswal Undervisningsnoter på Polit-studiet Efterårssemesteret 2009 Bogens opbygning Kap. 1: Motivation. Hvad er NR? Kap. 2: Hovedposterne Kap. 3: Afgrænsning Kap. 4: Begreber

Læs mere

NOTAT. Økonomi- og Erhvervsministeriet har pr. 21. marts 2011 modtaget 33 høringssvar, hvoraf 8 har haft bemærkninger til forslaget.

NOTAT. Økonomi- og Erhvervsministeriet har pr. 21. marts 2011 modtaget 33 høringssvar, hvoraf 8 har haft bemærkninger til forslaget. NOTAT 23. marts 2011 11/00060-20 /cni-dep Høringsnotat vedrørende forslag til lov om ændring af lov om Vækstfonden (Ændring af Vækstfondens formål samt tilpasning af vækstkautionsordningen) 1. Indledning

Læs mere

Offentlige investeringer eller skattelettelser hvordan får vi mest vækst for pengene?

Offentlige investeringer eller skattelettelser hvordan får vi mest vækst for pengene? Offentlige investeringer eller skattelettelser hvordan får vi mest vækst for pengene? Jan Rose Skaksen, Økonomisk Institut, CBS Jens Sand Kirk, DREAM Peter Stephensen, DREAM 1. Introduktion Danmark har

Læs mere

Veje til vækst "Tag dit pæne tøj på!"

Veje til vækst Tag dit pæne tøj på! Veje til vækst "Tag dit pæne tøj på!" 21. november 2013 Per Tønsberg Frandsen Lidt om mig 1 Tag dit pæne tøj på 2 Tag dit pæne tøj på 3 Agenda Finansieringskilder Finansieringen Den rette finansiering

Læs mere

Aktstykke nr. 54 Folketinget 2012-13. Afgjort den 13. december 2012. Erhvervs- og Vækstministeriet. København, den 7. december 2012.

Aktstykke nr. 54 Folketinget 2012-13. Afgjort den 13. december 2012. Erhvervs- og Vækstministeriet. København, den 7. december 2012. Aktstykke nr. 54 Folketinget 2012-13 Afgjort den 13. december 2012 54 Erhvervs- og Vækstministeriet. København, den 7. december 2012. a. Erhvervs- og Vækstministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning

Læs mere

Fakta om Advokatbranchen

Fakta om Advokatbranchen Virksomhederne Den danske advokatbranche består af ca. 1.600 virksomheder, hvilket spænder fra enkeltmandsvirksomheder med én advokat til store virksomheder med mere end 400 ansatte. I de senere år har

Læs mere

Sammenligning af tal for investeringer og afskrivninger i ADAM og NR.

Sammenligning af tal for investeringer og afskrivninger i ADAM og NR. Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Lena Larsen 7. november 1996 Sammenligning af tal for investeringer og afskrivninger i ADAM og NR. Resumé: Papiret præsenterer grafer, der sammenligner bruttoinvesteringerne

Læs mere

Fakta om advokatbranchen

Fakta om advokatbranchen Virksomhederne Den danske advokatbranche består af ca. 1.700 virksomheder, hvilket spænder fra enkeltmandsvirksomheder med én advokat til store virksomheder med mere end 400 ansatte. I de senere år har

Læs mere

Økonomisk analyse. Samfundsøkonomiske konsekvenser af kørselsafgift for lastbiler. Administrative omkostninger og provenutab ved kørselsafgift

Økonomisk analyse. Samfundsøkonomiske konsekvenser af kørselsafgift for lastbiler. Administrative omkostninger og provenutab ved kørselsafgift Økonomisk analyse 6. juli 2012 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Samfundsøkonomiske konsekvenser af kørselsafgift for lastbiler Highlights:

Læs mere

Sociale investeringer - et vigtigt bidrag til den menneskelige og den samfundsøkonomiske bundlinje

Sociale investeringer - et vigtigt bidrag til den menneskelige og den samfundsøkonomiske bundlinje Udenforskabets pris og Skandia-modellen Sociale investeringer - et vigtigt bidrag til den menneskelige og den samfundsøkonomiske bundlinje Et samarbejde mellem: Skandia sætter fokus på sociale investeringer

Læs mere

Kroniske offentlige underskud efter 2020

Kroniske offentlige underskud efter 2020 13. november 2013 ANALYSE Af Christina Bjørnbak Hallstein Kroniske offentlige underskud efter 2020 En ny fremskrivning af de offentlige budgetter foretaget af den uafhængige modelgruppe DREAM for DA viser,

Læs mere

Velkommen Early Warning landsmøde i Kolding.

Velkommen Early Warning landsmøde i Kolding. Velkommen Early Warning landsmøde i Kolding. Kolding, torsdag den 8. september 2016 Erhvervskundechef Mogens Andersen og Erhvervskundechef Marianne Jeppesen / Side 1 Om Vækstfonden Vækstfonden er en statslig

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER II

ØKONOMISKE PRINCIPPER II ØKONOMISKE PRINCIPPER II 1. årsprøve, 2. semester Forelæsning 12 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 33 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperii Recap: Økonomien på langt sigt Kapitel 25: Vækst

Læs mere

Konkursanalyse Figur 1: Udvikling i antal konkurser og sæsonkorrigeret antal konkurser, 2007K1-2016K4*

Konkursanalyse Figur 1: Udvikling i antal konkurser og sæsonkorrigeret antal konkurser, 2007K1-2016K4* 2007K1 2007K2 2007K3 2007K4 2008K1 2008K2 2008K3 2008K4 2009K1 2009K2 2009K3 2009K4 2010K1 2010K2 2010K3 2010K4 2011K1 2011K2 2011K3 2011K4 2012K1 2012K2 2012K3 2012K4 2013K1 2013K2 2013K3 2013K4 2014K1

Læs mere

SMV erne får endnu en tur i den økonomiske rutsjebane

SMV erne får endnu en tur i den økonomiske rutsjebane SMV erne får endnu en tur i den økonomiske rutsjebane Tillidskrise, beskæftigelseskrise og ophør af håndværkerfradraget. Der har været langt mellem de positive historier om økonomien i medierne. Det smitter

Læs mere

Derfor medfører øget arbejdsudbud Øget beskæftigelse. Af Mads Lundby Hansen

Derfor medfører øget arbejdsudbud Øget beskæftigelse. Af Mads Lundby Hansen Derfor medfører øget arbejdsudbud Øget beskæftigelse Af Mads Lundby Hansen 1 Velkommen til CEPOS TANK&TÆNK Denne publikation er en del af CEPOS TANK&TÆNK. CEPOS TANK&TÆNK henvender sig til elever og lærere

Læs mere

Mangel på faglærte jern- og metalarbejdere og tekniske KVU ere

Mangel på faglærte jern- og metalarbejdere og tekniske KVU ere Mangel på uddannet arbejdskraft Analyse udarbejdet i samarbejde med Dansk Metal Mangel på faglærte jern- og metalarbejdere og tekniske KVU ere Frem mod 22 forventes en stigende mangel på uddannet arbejdskraft.

Læs mere

ARBEJDSTID PÅ HOVEDERHVERV

ARBEJDSTID PÅ HOVEDERHVERV 14. december 2006 af Signe Hansen direkte tlf. 33557714 ARBEJDSTID PÅ HOVEDERHVERV 1995-2006 Der har været stigninger i arbejdstiden for lønmodtagere i samtlige erhverv fra 1995-2006. Det er erhvervene

Læs mere

Analyse 6. februar 2012

Analyse 6. februar 2012 6. februar 2012 De konkrete målsætninger for skattereformen kræver reelt en markant nedsættelse af topskatten I Kraka sidder vi og tænker lidt over skattereformen. Den første udfordring man støder på er

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER II

ØKONOMISKE PRINCIPPER II ØKONOMISKE PRINCIPPER II 1. årsprøve, 2. semester Forelæsning 13 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 34 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperii Fra kapitel 33 AD-AS-diagrammet AD: Negativ hældning

Læs mere

Ressourceområdet Møbler og beklædning Februar 2013 Analyse og effektmåling

Ressourceområdet Møbler og beklædning Februar 2013 Analyse og effektmåling Resume Den faldende beskæftigelse på landsplan inden for Møbler og beklædning i perioden 2000-2010 har især ramt de små og mellemstore virksomheder, der i perioden har tabt mere end 33 procent af alle

Læs mere

Dansk investorfradrag mindre attraktivt end i Sverige og UK

Dansk investorfradrag mindre attraktivt end i Sverige og UK Dansk mindre attraktivt end i Sverige og UK Regeringen foreslår som led i 2025-planen og på DVCA s foranledning at indføre et, der er inspireret af ordninger i Sverige og UK. Men ser man nærmere på regeringens

Læs mere

DET ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG (ØSU): DE OVERORDNEDE ØKONOMISKE RETNINGSLINJER. 24. februar 2003. Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24

DET ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG (ØSU): DE OVERORDNEDE ØKONOMISKE RETNINGSLINJER. 24. februar 2003. Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 24. februar 2003 Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 DET ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG (ØSU): Resumé: DE OVERORDNEDE ØKONOMISKE RETNINGSLINJER I en ny strømlining af de forskellige økonomiske processer

Læs mere