Samfundsøkonomiske effekter af Vækstfondens Vækstkautioner. Jóannes Jacobsen. august

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Samfundsøkonomiske effekter af Vækstfondens Vækstkautioner. Jóannes Jacobsen. august"

Transkript

1 Samfundsøkonomiske effekter af Vækstfondens Vækstkautioner Jóannes Jacobsen august 2012

2

3 Samfundsøkonomiske effekter af Vækstfondens Vækstkautioner Joannes Jacobsen, CEBR Centre for Economic and Business Research Copenhagen Business School 10. august 2012

4

5 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Sammenfatning Samfundsøkonomiske effekter af Vækstfondens Vækstkautioner Formål, metode og konklusioner Implementering af alternativforløb Effekter af Vækstkautioner på økonomiske nøgletal Sammenligning med offentlige investeringer Generations- og ejerskifte Appendiks A Implementering i ADAM A.1 Fordeling af Vækstfondens finansiering på aktiviteter A.2 Produktion i ADAM A.3 Specifikation af stød A.4 Beregning af gennemsnitseffekter brugt i rapporten A.5 Tilpasning efter stød Appendiks B Nogle yderligere beregninger B.1 Effekter på brancheniveau B.2 Effekter af fem års stød Appendiks C Litteraturliste

6

7 Sammenfatning 1 Sammenfatning Vækstkautioner fra Vækstfonden giver anledning til privat finansiering af erhvervsaktivitet, som ellers ikke ville opstå. Vækstkautioner udstedt i 2011 medførte, at virksomhederne kunne skaffe samlet privat finansiering for 1153 mio. kr. til at foretage investeringer for. Beregninger i ADAM modellen viser, at investeringerne over en 3-årig periode skaber 872 arbejdspladser årligt eller 5 arbejdspladser per virksomhed. I forhold til de forventede tabsudgifter på udstedte Vækstkautioner er beskæftigelseseffekten per udgiftskrone 15 gange større end effekten af udgifter til offentlige investeringer. Vækstkautioner fra Vækstfonden giver anledning til privat finansiering af erhvervsaktivitet, som ellers ikke ville opstå. Den erhvervsaktivitet, der opstår via Vækstfondens Vækstkautioner, er med til at give beskæftigelse og værdiskabelse, som bidrager til at holde de samfundsøkonomiske hjul i gang i en lavkonjunktur. Udover at øge samfundets samlede produktionsapparat på længere sigt, virker Vækstkautioner derfor også som et konjunkturpolitisk redskab. I 2011 modtog Vækstfonden 95 mio. kr. fra Staten til dækning af tab på Vækstkautioner. Ved et forventet tab på 20 % af kautionsbeløbet gør tabsrefusioner på 95 mio. kr. det muligt for Vækstfonden at udstede Vækstkautioner på 475 mio. kr., som garanterer for lån på 638,4 mio. kr. I 2011 var Vækstkautioner medvirkende til, at private virksomheder kunne låne yderligere 515 mio. kr., så de i alt kunne låne 1153,6 millioner kroner til at foretage investeringer for 1. Tabel 1 nedenfor viser, hvilke investeringer de 1153,6 millioner kroner finansierede i Tabel tal (millioner kroner) Materialer Energi Maskininvesteringeinvesteringer og udvikl. Bygnings- Fornyelse Landbrug 6,2 0,8 166,2 158,8 65,5 Fremstilling 76,3 3,2 68,4 13,3 66,2 Byggeri og anlæg 16,5 0,6 3,7 0,6 0,5 Private tjenester 93,9 5,0 98,6 65,5 212,7 Finansiel virksomhed 7,1 0,1 3,6 1,4 5,0 1 Vækstfonden har derudover stillet kautioner for ca. 600 millioner beregnet til generations- og ejerskifte af virksomheder, som ikke indgår i beregningerne i ADAM modellen, fordi der ikke ændres på mængden af produktionsfaktorer, men blot er tale om at eksisterende produktionsfaktorer skifter ejer. 3

8 Sammenfatning Hvis staten vil lave en finanspolitisk ekspansion ved at øge de offentlige investeringer, så skal det finansieres via skatter eller gennem gældsfinansiering. Vækstkautioner er kun en udgift for det offentlige i det omfang, der realiseres tab på garantierne. Effekten per krones udgift til Vækstkautioner afhænger af de realiserede tab på kautionerne, så hvis tabene på kautionerne ikke er for store, så skaber Vækstfondens kautioner potentielt en betragtelig værditilvækst og beskæftigelse per krones udgift. Vækstkautioner er derfor et effektivt instrument til at skaffe finansiering til virksomheder, især i krisetider hvor adgangen til kredit kan være begrænset. Denne rapport bruger beregninger lavet i ADAM, som er en makroøkonomisk model af dansk økonomi, til at give et billede af effekten på samfundsøkonomiske nøgletal af Vækstfondens Vækstkautioner for lån til investeringer i private virksomheder. Vækstfondens Vækstkautioner som i 2011 medvirkede til, at danske virksomheder kunne skaffe 1153,6 mio. kr. til at foretage investeringer for - har en samlet effekt på 2617 beskæftigede over en tre års periode eller 872 personer om året. Det svarer til ca. 5 beskæftigede om året per Vækstkaution. I værste tilfælde, hvor Vækstfonden bliver forpligtet til at betale tabsrefusion for samtlige 475 millioner kroner i Vækstkautioner, giver det en effekt på 1,8 beskæftigede om året i tre år per mio. kr. i tabsudgifter. Figur 1 personer 10,0 9,0 8,0 7,0 6,0 5,0 4,0 3,0 2,0 1,0 0,0 Effekt på beskæftigelse af 1 mio. kr. udgift - 3 års gennemsnit 0,6 Offentlige investeringer 9,2 Vækstkautioner, ved forventet tabsprocent på 20 4

9 Sammenfatning Fra og med 2004 har Vækstfondens tab dog ikke oversteget 20 %. Beregnet per mio. kr. statslig udgift til tabsrefusion til Vækstfonden giver et tab på 20 % - og dermed forventede udgifter på 95 mio. kr. - en effekt på 9,2 beskæftigede om året i tre år per mio. kr. (jf. grøn søjle i Figur 1 ovenfor). Til sammenligning har udgifter til offentlige investeringer på 1153,6 millioner kroner en samlet effekt på 2044 beskæftigede over en tre års periode eller 681 personer om året. Regnet per mio. kr. udgift til offentlige investeringer giver det en effekt på 0,6 beskæftigede om året i tre år (jf. blå søjle i Figur 1 ovenfor). Via gearing er effekten af offentlige udgifter til tab på Vækstkautioner således 15,5 gange større per mio. kr. end udgifter til offentlige investeringer. Over en tre års periode er BNP i gennemsnit 0,5 kroner større per krones udgift til offentlige investeringer i forhold til grundforløbet uden offentlige investeringer (jf. blå søjle i Figur 2 nedenfor). Til gengæld er den gennemsnitlige effekt på BNP per krone Vækstkaution 1,5 kroner om året, og effekten på BNP per krone offentlig udgift til dækning af tab på Vækstkautioner er 7,6 kroner (jf. grøn søjle i Figur 2 nedenfor). Det svarer til 4 mio. kr. per Vækstkaution. På grund af gearingseffekten af Vækstkautioner på det samlede lånevolumen til private virksomheder, så bliver effekten per krone tab på Vækstkautioner meget større end effekten per krones udgift til offentlige investeringer. Figur 2 Effekt på BNP af 1 kr. udgift - 3 års gennemsnit kroner 9,0 8,0 7,0 6,0 5,0 4,0 3,0 2,0 1,0 0,0 0,5 Offentlige investeringer 7,6 Vækstkautioner, ved forventet tabsprocent på 20 5

10 Sammenfatning Set over en 3 års periode har Vækstkautioner en positiv effekt på Statens saldo, også efter at der er taget højde for udgifterne til dækning af tab på Vækstkautionerne, idet Statens saldo forbedres med i gennemsnit 290 mio. kr. om året, hvilket svarer til 1,6 mio. kr. per Vækstkaution. Det vil sige, at hver krones udgift - på grund af øget økonomisk aktivitet - giver 3,1 kroner tilbage i statskassen (jf. grøn søjle i Figur 3 nedenfor). Offentlige investeringer har på den anden side en negativ effekt på Statens saldo, idet hver krones udgift til offentlige investeringer netto koster staten 0,2 kroner (jf. blå søjle i Figur 3 nedenfor). Her må man dog være opmærksom på, at udgifter til offentlige investeringer medfører, at skatteborgeren bliver ejer af en større mængde produktive input, som kan producere offentlige varer og tjenester. Vækstkautioner på den anden side er garantier for lån til private virksomheder, så udgifter til realiserede tab på Vækstkautioner giver ikke anledning til øget offentligt ejerskab af produktive inputs. Figur 3 Effekt på Statens saldo af 1 kr. udgift - 3 års gennemsnit kroner 3,5 3,0 2,5 2,0 1,5 1,0 0,5 0,0-0,5-0,2 Offentlige investeringer 3,1 Vækstkautioner, ved forventet tabsprocent på 20 6

11 Samfundsøkonomiske effekter af Vækstfondens Vækstkautioner 2 Samfundsøkonomiske effekter af Vækstfondens Vækstkautioner 2.1 Formål, metode og konklusioner Formålet med projektet er at vurdere de samfundsøkonomiske effekter af Vækstfondens Vækstkautioner. Vækstfonden er en statslig investeringsfond, som har til formål at fremme vækst og fornyelse i iværksættervirksomheder samt små og mellemstore virksomheder for derigennem at opnå større samfundsøkonomisk afkast Et væsentligt instrument, som Vækstfonden benytter, er Vækstkaution. Formålet med Vækstkaution er at forbedre finansieringsmulighederne for udvikling i mindre danske virksomheder. Vækstfondens Vækstkaution hjælper virksomheder med at tilvejebringe finansiering fra virksomhedens pengeinstitut eller andet finansieringsinstitut. Desuden genererer kautionen også anden ekstern finansiering, såsom ny egenkapital og andet. Vækstfonden kautionerer for lån, kreditter, finansiel leasing, factoring samt arbejds- og betalingsgarantier på op til 25 mio. kr. Kautionen dækker 75 pct. af tab efter sikkerheder og øvrige kautioner på finansiering på op til 10 mio. kr. For den del af finansieringen, der måtte overstige 10 mio. kr., dækker kautionen 65 pct. af tabet. Det er pengeinstituttet eller andet finansieringsinstitut, der yder selve finansieringen. Finansiering med Vækstkaution kan ydes til virksomheder, der: Har op til 250 ansatte Har en omsætning under 372 mio. kr. eller en balance under 320 mio. kr. Er uafhængige af større virksomheder. Når der søges om vækstkaution, indsendes en ansøgning til Vækstfonden, der inkluderer projektets forretningsplan. Således oplyses omfanget af finansiering, som det specifikke projekt er baseret på, og som Vækstkautionen derfor vil resultere i. I denne sammenhæng er det vigtigt, at den oplyste finansiering både kan stamme fra pengeinstitut eller andet finansieringsinstitut og fra andre eksterne finansieringskilder, for eksempel fra øget egenkapital. 7

12 Samfundsøkonomiske effekter af Vækstfondens Vækstkautioner Gearingseffekten af Vækstfondens bevilling på Statsbudgettet kan illustreres gennem tallene for 2011, som er de nyeste tal. Vækstfonden modtog i mio. kr. fra Staten til dækning af tab på Vækstkautioner. Ved et forventet tab på 20 % af kautionsbeløbet gør refusioner på 95 mio. kr. det muligt for Vækstfonden at udstede Vækstkautioner på 475 millioner kroner (på kautioner over 10 mio. kr. er tabsforventningen 12 %, så en tabsforventing på 20 % på de udstedte Vækstkautioner er en øvre grænse). Kautionen dækker 75 pct. af tab på finansiering op til 10 mio. kr. For den del af finansieringen, der måtte overstige 10 mio. kr., dækker kautionen 65 pct. 475 mio. kr. i Vækstkautioner i 2011 omfatter lån på 638,4 mio. kr. I 2011 var Vækstkautioner medvirkende til, at private virksomheder kunne gå ud på de finansielle markeder og låne 515 mio. kr. yderligere, så der i alt var 1153,6 mio. kr. til at foretage investeringer for, som ellers ikke ville have været til rådighed. Vækstfondens bevilling på 95 millioner kroner gav således gennem gearingseffekten private virksomheder mulighed for at finansiere investeringer i produktionsfaktorer for over en milliard kroner. Tabel 2 nedenfor viser, hvilke investeringer de 1153,6 millioner kroner finansierede i tal (millioner kroner) Materialer Tabel 2 Energi Maskininvesteringer Bygningsinv esteringer Fornyelse og udvikl. Landbrug 6,2 0,8 166,2 158,8 65,5 Fremstilling 76,3 3,2 68,4 13,3 66,2 Byggeri og anlæg 16,5 0,6 3,7 0,6 0,5 Private tjenester 93,9 5,0 98,6 65,5 212,7 Finansiel virksomhed 7,1 0,1 3,6 1,4 5,0 Denne rapport analyserer den samfundsøkonomiske effekt i Danmark af Vækstfondens Vækstkautioner. Analyserne er baseret på beregninger foretaget 8

13 Samfundsøkonomiske effekter af Vækstfondens Vækstkautioner i Danmark Statistiks makroøkonomiske model ADAM (Annual Danish Aggregate Model). Alle beregningerne er baseret på Vækstfondens 2011-portefølje, da det er de nyeste tal. Den grundlæggende antagelse for analyserne i rapporten er, at Vækstkautioner fra Vækstfonden gennem finansiering af køb af produktionsfaktorer giver anledning til privat finansiering af erhvervsaktivitet, som ellers ikke ville opstå. Implicit i beregningerne i ADAM ligger også en antagelse om, at de investeringer, som Vækstfondens Vækstkautioner giver anledning til, giver samme gennemsnitlige afkast og behov for vedligehold som andre investeringer. Hovedresultaterne fra beregningerne er, at: 1. Vækstkautioner har på kort sigt en væsentlig effekt på BNP, beskæftigelse og Statens saldo. Generelt ser vi for alle tre samfundsøkonomiske nøgletal (beskæftigelse, Statens netto fordringserhvervelse og BNP), at der er en væsentlig positiv effekt det første år eller to, hvorefter effekten langsomt aftager. 2. På kort sigt oplever alle de store erhvervsgrupper øget aktivitet som effekt af Vækstkautioner. Specielt aktiviteten i de private tjenesteerhverv nyder godt af aktivitetseffekten af Vækstkautioner. 3. Sammenlignet med offentlige investeringer er effekterne af investeringer forårsaget af Vækstkautioner på BNP og beskæftigelse mindre det første år, men større de efterfølgende år. Aktivitetseffekten per krone offentlig udgift til tab på Vækstkautioner er langt større end aktivitetseffekterne per krone offentlige investering. 4. Vækstkautioner til generations- og ejerskifter (som ikke er taget med i beregningerne i ADAM) må også formodes at bidrage til opretholdelse af aktivitet og beskæftigelse i en lavkonjunktur. 2.2 Implementering af alternativforløb Virksomhederne bruger arbejdskraft, kapitalapparat og materialer til at producere deres produkter. Kapitalapparatet omfatter maskiner og bygninger. Materialer er i ADAM delt op i dels energi og dels andre materialer inklusiv 9

14 Samfundsøkonomiske effekter af Vækstfondens Vækstkautioner tjenester. Der er således tale om 5 produktionsfaktorer i virksomhedernes produktionsproces. Muligheden for at skifte en dyr produktionsfaktor ud med en billig afhænger i ADAM af branchens produktionsfunktion. Jo lettere det er at skifte en dyr produktionsfaktor ud med en billig, jo mere prisfølsom bliver faktorefterspørgslen. Dermed er faktorefterspørgslen med til at bestemme reaktionen på for eksempel ændringer i omkostningerne i forbindelse med maskininvesteringer. Når for eksempel omkostningerne i forbindelse med maskininvesteringer ændres, så optræder en række afledte effekter på priser, efterspørgsel efter andre produktionsfaktorer osv., og den resulterende effekt på faktorinput, produktion osv. vil afspejle alle disse afledte effekter. Stødet, der implementeres i ADAM for at få et alternativforløb, der svarer til forløbet med Vækstfondens Vækstkautioner, og som kan sammenlignes med grundforløbet, er specificeret som et ét års stød til omkostninger på investeringer i maskiner og bygninger (dvs. låneomkostninger), og prisen på ekstra arbejdskrafttimer (dvs. lønnen) 2. Til brug for beregningerne i ADAM bruger vi 2011 som et repræsentativt år for Vækstfondens aktiviteter. Omkostningerne til investeringer og køb af arbejdskraft i de forskellige erhverv sænkes derfor så tilpas meget i et enkelt år, at erhvervenes køb af produktionsfaktorer i modellens alternativforløb øges med ca. 1153,6 millioner kroner det første år Effekter af Vækstkautioner på økonomiske nøgletal Figur 4 til Figur 6 nedenfor viser effekterne af Vækstkautioner på 1153,6 mio. kr. udstedt i 2011 på henholdsvis BNP, den samlede beskæftigelse, og Statens netto fordringserhvervelse fra 2011 til Figurerne viser forskellen mellem udviklingen med stødet implementeret og udviklingen i grundforløbet i ADAM modellen. 2 En mere detaljeret gennemgang af implementeringsproceduren findes i Appendiks A. 3 Det er meget svært at specificere stødet, så købet af produktionsfaktorer stiger præcis 1153, 6 millioner kroner i 2011 i alternativforløbet. Resultaterne af stødet må derfor tolkes som rimeligt gode approksimationer. Se nærmere om specifikationen af stødet i Appendiks A. 10

15 Samfundsøkonomiske effekter af Vækstfondens Vækstkautioner Figur 4 viser effekten af Vækstkautioner på BNP i tre år efter, at stødet er implementeret. Det første år stiger BNP med 934 millioner, eller i gennemsnit med 5,2 millioner kroner for hver af de 181 Vækstkautioner i Effekten er lidt mindre end stigningen i investeringerne på 1153 millioner kroner. Det skyldes, at en del af investeringsgoderne købes i udlandet, så en del af den øgede værdiskabelse af selve produktionen af ekstra produktionsfaktorer foregår i udlandet. Samtidig er der en multiplikatoreffekt af den øgede indenlandske aktivitet i forbindelse med produktionen af investeringsgoderne, som tenderer til at øge værdiskabelsen i Danmark. Denne effekt er dog ikke tilstrækkelig stor i det første år til at opveje effekten af, at noget af den ekstra værdiskabelse ikke foregår i Danmark. Det fremgår også, at effekten ikke forsvinder efter et enkelt år, selv om stødet kun varer et år, men aftager langsomt over en periode. På kort sigt er der en tendens til, at påvirkningen af købet af produktionsfaktorer via Vækstkautioner skaber yderligere efterspørgsel og forlænger sig selv. Kapitalapparatet vokser, og dermed vokser også erhvervsinvesteringerne. BNP stiger også, hvilket skaber indkomst til produktionsfaktorerne. Det øger den disponible indkomst, så forbruget stiger, hvilket igen skaber større efterspørgsel efter produktionsfaktorer i de følgende år. På den måde forlænger den initiale påvirkning af investeringerne og BNP sig selv. Figur 4 millioner kroner 1000,0 900,0 800,0 700,0 600,0 500,0 400,0 300,0 200,0 100,0 0,0 Effekt på BNP af Vækstkautioner udstedt i ,1 810, ,8 11

16 Samfundsøkonomiske effekter af Vækstfondens Vækstkautioner Der er imidlertid også en tendens til at påvirkningen af investeringerne og BNP dæmper sig selv. Arbejdsløsheden falder, da beskæftigelsen stiger, og via de indenlandske priser forværres konkurrenceevnen. Den forværrede konkurrenceevne får eksporten til at falde og importen til at stige, og begge dele fortrænger dansk produktion. Den selvdæmpende effekt dominerer over den selvforstærkende effekt på længere sigt, så på længere sigt fortrænges den ekspansive effekt af det initiale stød til erhvervsinvesteringerne. Figur 5 nedenfor viser effekten af Vækstkautioner på beskæftigelsen i tre år efter, at stødet er implementeret. Det første år stiger beskæftigelsen med 785 personer i forhold til grundforløbet, hvilket svarer til 4,3 personer per Vækstkaution. Året efter stiger beskæftigelseseffekten til 1033 personer, hvorefter effekten aftager det efterfølgende år. Årsagen til at effekten på beskæftigelsen er størst i året efter stødet, dvs. i 2012, er, at investeringerne i nogle brancher først reagerer i 2012 (se afsnit B.1 i Appendiks B). I praksis kan effekten være længerevarende end modelberegningerne viser, for eksempel i en periode med lavkonjunktur. Figur Effekt på beskæftigelse af Vækstkationer udstedt i personer Figur 6 nedenfor viser effekten af Vækstkautionerne på Statens saldo over en tre års periode. Det første år er den positive effekt på Statens saldo 328 millioner kroner (233 millioner, når Statens udgifter på 95 millioner til 12

17 Samfundsøkonomiske effekter af Vækstfondens Vækstkautioner tabsrefusioner er indregnet), hvilket svarer til 1,8 millioner kroner per Vækstkaution. Det næste år stiger effekten til 400 millioner kroner, inden effekten begynder at aftage det efterfølgende år. Med en udgift 95 millioner kroner på et års Vækstkautioner har Staten dermed et netto overskud på Vækstkautionerne. Validiteten af dette resultat afhænger selvfølgeligt af, at Statens udgifter til dækning af tab på Vækstkautioner giver anledning til investeringer, som ellers ikke ville have fundet sted. Derudover er det nødvendigt at erindre, at i modsætning til offentlige investeringer, så får Staten ikke ejendomsret til de aktiver, som private virksomheder investerer i ved hjælp af Vækstkautioner. Men hvis formålet er at skabe beskæftigelse uden at lægge pres på Statens finanser, så viser beregningerne, at Vækstkautioner er et godt redskab. Figur 6 Effekt på Statens saldo af Vækstkautioner udstedt i 2011 millioner kroner 450,0 400,0 350,0 300,0 250,0 200,0 150,0 100,0 50,0 0,0 399,5 327,6 237, Ligesom tilfældet er for beskæftigelsen, så er effekten på Statens saldo størst året efter stødet. Og ligesom tilfældet er for beskæftigelsen, så er årsagen, at investeringerne i nogle brancher først rigtigt kommer i gang året efter stødet, dvs. i

18 Samfundsøkonomiske effekter af Vækstfondens Vækstkautioner 2.4 Sammenligning med offentlige investeringer For at vurdere effekterne af Vækstkautioner i forhold til, hvordan offentlige midler ellers kan bidrage til at øge den økonomiske aktivitet og beskæftigelse, er det nyttigt at sammenligne disse effekter med effekterne af en forøgelse af de offentlige investeringer af den samme størrelse. Over en tre års periode er BNP i gennemsnit 0,5 kroner større per krones udgift til offentlige investeringer i forhold til grundforløbet uden offentlige investeringer (jf. blå søjle i Figur 7 nedenfor). Til gengæld er den gennemsnitlige effekt på BNP per krone Vækstkaution 1,5 kroner om året, og effekten på BNP per krone offentlig udgift til dækning af tab på Vækstkautioner er 7,6 kroner (jf. grøn søjle i Figur 7 nedenfor). Det svarer til 4 mio. kr. per Vækstkaution. På grund af gearingseffekten af Vækstkautioner på det samlede lånevolumen til private virksomheder, så bliver effekten per krone tab på Vækstkautioner meget større end effekten per krones udgift til offentlige investeringer. Figur 7 Effekt på BNP af 1 kr. udgift - 3 års gennemsnit kroner 9,0 8,0 7,0 6,0 5,0 4,0 3,0 2,0 1,0 0,0 0,5 Offentlige investeringer 7,6 Vækstkautioner, ved forventet tabsprocent på 20 Udgifter til offentlige investeringer på 1153,6 millioner kroner har en samlet effekt på 2044 beskæftigede over en tre års periode eller 681 personer om 14

19 Samfundsøkonomiske effekter af Vækstfondens Vækstkautioner året. Regnet per krones udgift til offentlige investeringer giver det en effekt på 0,6 beskæftigede om året i tre år per mio. kr. (jf. blå søjle i Figur 8 nedenfor). Vækstfondens Vækstkautioner på 475 millioner kroner, som giver anledning til en samlet finansiering på 1153,6 millioner kroner, har en samlet effekt på 2617 beskæftigede over en tre års periode eller 872 personer om året. Det svarer til ca. 5 beskæftigede om året per Vækstkaution. I værste tilfælde, hvor Vækstfonden skal udbetale det fulde kautionsbeløb på 475 millioner kroner på grund af konkurser i de virksomheder, der har fået udstedt en Vækstkaution, giver det en effekt på 1,8 beskæftigede om året i tre år per mio. kr. For Vækstkautioner udstedt fra og med 2004 har tabsprocenten imidlertid ikke oversteget 20 %. Beregnet per mio. kr. statslig udgift til tabsrefusion til Vækstfonden giver et tab på 20 % en effekt på 9,2 beskæftigede om året i tre år per mio. kr. (jf. grøn søjle i Figur 8 nedenfor). Effekten af offentlige udgifter til tab på Vækstkautioner er således 15,5 gange større per mio. kr. end udgifter til offentlige investeringer. Figur 8 personer 10,0 9,0 8,0 7,0 6,0 5,0 4,0 3,0 2,0 1,0 0,0 Effekt på beskæftigelse af 1 mio. kr. udgift - 3 års gennemsnit 0,6 Offentlige investeringer 9,2 Vækstkautioner, ved forventet tabsprocent på 20 Det fremgår af Figur 9 nedenfor, at selv om offentlige investeringer hjælper til at opretholde samfundsøkonomisk aktivitet, så har offentlige investeringer en negativ effekt på Statens saldo, idet hver krones udgift til offentlige 15

20 Samfundsøkonomiske effekter af Vækstfondens Vækstkautioner investeringer netto koster staten 0,2 kroner om året over en 3 års periode (jf. blå søjle i Figur 9 nedenfor). Vækstkautioner har på den anden side en positiv effekt på Statens saldo. Statens saldo forbedres med i gennemsnit 290 mio. kr. om året over 3 år, hvilket svarer til 1,6 mio. kr. per Vækstkaution. For hver krones Vækstkaution får Staten 0,7 kroner ind igen som resultat af øget økonomisk aktivitet og deraf følgende øgede offentlige indtægter og reducerede udgifter til overførselsindkomster. Men Staten har kun et tab på 95 millioner kroner af et års Vækstkautioner. For hver krone offentlig udgift til dækning af tab på Vækstkautioner får Statskassen 3,1 kroner i indtægter fra øgede skatter og afgifter (jf. grøn søjle i Figur 9 nedenfor). Netto har Staten altså et overskud på Vækstkautioner, i hvert fald set over en kortere periode. Igen er det nødvendigt at være opmærksom på, at dette resultat afhænger af antagelsen om, at Vækstkautionerne giver anledning til investeringer og økonomisk aktivitet, som ellers ikke ville have været mulig. Dette er ikke en urimelig antagelse under en finanskrise, hvor det kan være svært for private virksomheder at få lån til ellers rentable investeringer. En analyse fra Danmarks Statistik konkluderer for eksempel, at der fra 2007 til 2010 var et betydeligt fald i fuldt opnået lånefinansiering blandt små og mellemstore danske virksomheder, og at der også var en højere andel lånesøgende virksomheder, der ikke fik lånefinansiering (Danmarks Statistik, 2010). Figur 9 Effekt på Statens saldo af 1 kr. udgift - 3 års gennemsnit kroner 3,5 3,0 2,5 2,0 1,5 1,0 0,5 0,0-0,5-0,2 Offentlige investeringer 3,1 Vækstkautioner, ved forventet tabsprocent på 20 16

21 Samfundsøkonomiske effekter af Vækstfondens Vækstkautioner En forskel mellem private og offentlige investeringer i ADAM modellen er, at mens private investeringer fastsættes som optimale reaktioner på forhold i modellen (priser på produktionsfaktorer og produktion, efterspørgsel osv.), så kan offentlige investeringer frit fastsættes til det ønskede niveau. Årsagen til dette er, at mens de private virksomheder må forholde sig til budgetbegrænsninger, efterspørgsel efter deres produktion osv., så er det offentlige ikke pålagt samme begrænsninger. Derfor kan en offentlig investering finansieres gennem gældstiftelse, som ikke behøver at betales tilbage inden for modellens tidshorisont. Denne forskel i rammebetingelserne for henholdsvis private og offentlige investeringer har betydning, både for hvordan efterspørgslen efter andre produktionsfaktorer reagerer, og for hvordan efterspørgslen efter den samme produktionsfaktor reagerer over tid. Offentlige investeringer i for eksempel maskiner vil ikke have nogen betydning for det offentliges investeringer i bygninger i samme år. Maskininvesteringerne i for eksempel 2011 vil heller ikke have nogen effekt på det offentliges maskininvesteringer i Der vil dog de efterfølgende år ske en stigning i det offentliges køb af materialer og energi, som bruges til at drive og vedligeholde det øgede offentlige kapitalapparat. Det forholder sig anderledes med private investeringer. Private investeringer i for eksempel maskiner vil i samme år trække flere investeringer i samme virksomhed af andre produktionsfaktorer, det vil sige bygninger, arbejdskraft, materialer og energi. Dette skyldes, at produktionen af virksomhedens produkter kræver flere produktionsfaktorer. Der kan til en vis grad substitueres mellem produktionsfaktorerne alt efter deres relative priser, men til produktion af de fleste produkter kræves input af alle produktionsfaktorer. For eksempel er det ikke muligt at substituere bort fra brug af materialer ved at øge brugen af andre produktionsfaktorer. Årsagen til den større gennemsnitlige effekt på BNP af investeringer forårsaget af Vækstkautioner i forhold til offentlige investeringer er, at Vækstkautioner ikke bare giver anledning til større private investeringer i år, end hvad de ellers ville have været, men også til større private investeringer i de efterfølgende år, end hvad de ellers ville have været (her antages, at det er muligt for virksomhederne at finansiere disse investeringer i de efterfølgende år udenom Vækstfondens Vækstkautioner). 17

22 Samfundsøkonomiske effekter af Vækstfondens Vækstkautioner Figur 10 nedenfor viser effekten på BNP over en 5 års periode af 1153,3 mio. kr. udgift til investeringer i maskiner, bygninger og arbejdskraft i henholdsvis den offentlige sektor og i private virksomheder, der har opnået finansiering via en Vækstkaution. Mens de offentlige investeringer i det første år har en større effekt på BNP end Vækstfondens Vækstkautioner, så er beskæftigelsen grundet Vækstkautionerne større i de efterfølgende år. Set over en 5 års periode bliver den samlede effekt af Vækstkautionerne derfor større end effekten af offentlige investeringer. Private investeringer trækker dog i langt højere grad yderligere investeringer i de efterfølgende år end tilfældet er for offentlige investeringer. Det samlede investeringsbeløb over 5 år bliver derfor væsentligt større for private investeringer end for offentlige investeringer. Figur 10 millioner kroner 1400,0 1200,0 1000,0 800,0 600,0 400,0 200,0 0,0 Sammenligning af effekt på BNP 1256,2 934,1 810,6 430,8 259,3 290,6 209,2 92,2 73,9 57, Offentlige investeringer Investeringer via Vækstfonden Figur 11 nedenfor viser effekten på beskæftigelsen over en 5 års periode af én krones udgift til investeringer i maskiner, bygninger og arbejdskraft i henholdsvis den offentlige sektor og i private virksomheder, der har opnået finansiering via en Vækstkaution. Det overordnede mønster er ikke uventet det samme som i Figur 10. Mens de offentlige investeringer i det første år har en større effekt på beskæftigelsen end Vækstfondens Vækstkautioner, så er beskæftigelsen grundet Vækstkautionerne større i de efterfølgende år. Set over 18

23 Samfundsøkonomiske effekter af Vækstfondens Vækstkautioner en 5 års periode bliver effekten af Vækstkautionerne derfor større end effekten af offentlige investeringer. Både Vækstkautioner og offentlige investeringer giver anledning til en større beskæftigelse, end hvad den ellers ville have været, ikke bare i indeværende år men også i de efterfølgende år. Den mere jævnt aftagende effekt af Vækstkautionerne over tid end af de offentlige investeringer skyldes, at virksomhedernes tilpasning af deres aktivitetsniveau tilbage til det langsigtede ligevægtsniveau er langsommere end tilpasningen i det offentlige aktivitetsniveau. Figur Sammenligning af effekt på beskæftigelse 1733 personer Offentlige investeringer Investeringer via Vækstfonden Som det fremgår af Figur 12 nedenfor, så er der en årlig positiv effekt af investeringer via Vækstfondens Vækstkautioner. I den første grønne søjle, som viser effekten på Statens saldo det første år, er indregnet de 95 millioner i udgifter, som Staten har af Vækstkautionerne. Resultatet af ufinansierede offentlige investeringer i ADAM er på den anden side, at Statens saldo forværres i forhold til grundforløbet. Kun i det andet år er der et positivt bidrag til Statens saldo. Udover den negative effekt det første år, forårsaget af købet af produktionsfaktorer, så er der udgifter til køb af materialer til vedligehold af de ekstra produktionsfaktorer de efterfølgende år, samt renteudgifter på den ekstra gæld, der kommer af at investere i produktionsfaktorer. 19

Beregning af makroøkonomiske effekter af energiprisændring

Beregning af makroøkonomiske effekter af energiprisændring Dorte Grinderslev (DØRS) Beregning af makroøkonomiske effekter af energiprisændring Baggrundsnotat til kapitel I Omkostninger ved støtte til vedvarende energi i Økonomi og Miljø 214 1 Indledning Notatet

Læs mere

Effekt af offentlig intervention i lånemarkedet

Effekt af offentlig intervention i lånemarkedet VÆKSTFONDEN INDSIGT Effekt af offentlig intervention i lånemarkedet Resumé: Public intervention in UK small firm credit markets: Valuefor-money or waste of scarce resources? (Marc Cowling and Josh Siepel,

Læs mere

Presseresumeer. Aftale om Vækstplan DK. 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK. 2. Lavere energiafgifter for virksomheder

Presseresumeer. Aftale om Vækstplan DK. 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK. 2. Lavere energiafgifter for virksomheder Presseresumeer 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK 2. Lavere energiafgifter for virksomheder 3. Bedre adgang til finansiering og likviditet for virksomheder 4. Lavere selskabsskat 5. Løft af offentlige

Læs mere

Sammenligning af SMEC, ADAM og MONA - renteeksperiment

Sammenligning af SMEC, ADAM og MONA - renteeksperiment Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir Jacob Nørregård Rasmussen 2. september 212 Dan Knudsen Sammenligning af SMEC, ADAM og MONA - renteeksperiment Resumé: Papiret sammenholder effekten af en renteforøgelse

Læs mere

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark hhv. skal være lige så rigt som Sverige eller blot være blandt de 10 rigeste lande i OECD 1 i 2030 23. januar 2014 Indledning Nærværende

Læs mere

Vækstfonden Finansiering af Selvejet Gråsten Landbrugsskole. 5. marts 2012. v/kautionschef Anker Bruhn

Vækstfonden Finansiering af Selvejet Gråsten Landbrugsskole. 5. marts 2012. v/kautionschef Anker Bruhn Vækstfonden Finansiering af Selvejet Gråsten Landbrugsskole 5. marts 2012. v/kautionschef Anker Bruhn ABR@VF.DK Vækstfonden bidrager til vækst Statslig investeringsfond Medfinansieret vækst i 3.700 danske

Læs mere

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 15. november 2011 Indledning I nærværende notat belyses effekten af et marginaleksperiment omhandlende forøgelse af arbejdstiden i den offentlige

Læs mere

ANALYSE. Effekter af Vækstfondens aktiviteter

ANALYSE. Effekter af Vækstfondens aktiviteter ANALYSE Effekter af Vækstfondens aktiviteter HVILKEN EFFEKT HAR VÆKSTFONDENS AKTIVITETER? Hvor mange arbejdspladser er Vækstfonden med til at skabe i Danmark hvert år via sine investeringer? Det har vi

Læs mere

De samfundsøkonomiske mål

De samfundsøkonomiske mål De samfundsøkonomiske mål Økonomiske vækst Fuld beskæftigelse Overskud i handlen med udlandet Stabile priser (lav inflation) Ligevægt på de offentlige finanser Rimelige sociale forhold for alle Hensyn

Læs mere

Få succes med dit ejerskifte. Ejerskifteanalyse 2014

Få succes med dit ejerskifte. Ejerskifteanalyse 2014 Få succes med dit ejerskifte Ejerskifteanalyse 2014 1 Forside: Virksomheden Jydsk Planteservice, der har fået Vækstlån til et ejerskifte. Læs mere på vf.dk Vækstfonden Juli 2014 Tryk: Kailow Oplag: 4.000

Læs mere

Vækstfonden Kompetence Forum Bornholm, 30. marts 2011

Vækstfonden Kompetence Forum Bornholm, 30. marts 2011 Vækstfonden Kompetence Forum Bornholm, 30. marts 2011 Vækstfonden skaber vækstvirksomheder Vækstfonden er en statslig investeringsfond, der siden 1992 har medfinansieret vækst i mere end 4.200 danske virksomheder

Læs mere

Aktstykke nr. 54 Folketinget 2012-13. Afgjort den 13. december 2012. Erhvervs- og Vækstministeriet. København, den 7. december 2012.

Aktstykke nr. 54 Folketinget 2012-13. Afgjort den 13. december 2012. Erhvervs- og Vækstministeriet. København, den 7. december 2012. Aktstykke nr. 54 Folketinget 2012-13 Afgjort den 13. december 2012 54 Erhvervs- og Vækstministeriet. København, den 7. december 2012. a. Erhvervs- og Vækstministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning

Læs mere

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015 Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015 Copenhagen Film Fund (Fonden) er en erhvervsdrivende fond med et klart defineret formål: At tiltrække

Læs mere

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne.

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne. Danske industrivirksomheders lønkonkurrenceevne er fortsat udfordret Nyt kapitel Lønkonkurrenceevnen i industrien vurderes fortsat at være udfordret. Udviklingen i de danske industrivirksomheders samlede

Læs mere

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015 Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015 Copenhagen Film Fund (Fonden) er en erhvervsdrivende fond med et klart defineret formål: At tiltrække

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om Vækstfonden (Ændring af Vækstfondens formål samt tilpasning af vækstkautionsordningen.) Udkast til lovforslag

Forslag. Lov om ændring af lov om Vækstfonden (Ændring af Vækstfondens formål samt tilpasning af vækstkautionsordningen.) Udkast til lovforslag Erhvervsudvalget 2010-11 ERU alm. del Bilag 186 Offentligt Udkast til lovforslag Fremsat den {FREMSAT} af økonomi- og erhvervsministeren (Brian Mikkelsen) Forslag til Lov om ændring af lov om Vækstfonden

Læs mere

Veje til vækst "Tag dit pæne tøj på!"

Veje til vækst Tag dit pæne tøj på! Veje til vækst "Tag dit pæne tøj på!" 21. november 2013 Per Tønsberg Frandsen Lidt om mig 1 Tag dit pæne tøj på 2 Tag dit pæne tøj på 3 Agenda Finansieringskilder Finansieringen Den rette finansiering

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Skatteudvalget SAU alm. del - O Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr.64-67 af den 21. marts 2005. (Alm. del) Kristian

Læs mere

Dansk økonomi gik tilbage i 2012

Dansk økonomi gik tilbage i 2012 Af Chefkonsulent Lars Martin Jensen Direkte telefon 33 45 60 48 12. april 2013 De nye nationalregnskabstal fra Danmarks Statistik viser, at BNP faldt med 0,5 pct. i 2012. Faldet er dermed 0,1 pct. mindre

Læs mere

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen Center for Forskning i Økonomisk Politik (EPRU) Københavns Universitets Økonomiske Institut Den

Læs mere

DI s efterårsprognose:

DI s efterårsprognose: Den 22. september 2009 DI s efterårsprognose: Først i 2013 vil det tabte være vundet tilbage Af cheføkonom Klaus Rasmussen, økonomisk konsulent Tina Kongsø og økonomisk konsulent Jens Erik Zebis Dansk

Læs mere

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 11. august 215 Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? Af Kristian Thor Jakobsen I andre vestlige lande har personerne med de allerhøjeste indkomster over de seneste

Læs mere

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere beskyldes ofte for at være for dyre, men når lønniveauet sættes op i mod den værdi, som danske arbejdere skaber, er det tydeligt, at

Læs mere

Offentlige investeringer eller skattelettelser hvordan får vi mest vækst for pengene?

Offentlige investeringer eller skattelettelser hvordan får vi mest vækst for pengene? Offentlige investeringer eller skattelettelser hvordan får vi mest vækst for pengene? Jan Rose Skaksen, Økonomisk Institut, CBS Jens Sand Kirk, DREAM Peter Stephensen, DREAM 1. Introduktion Danmark har

Læs mere

Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede

Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede AE s arbejdsmarkedsfremskrivning til 22 viser, at efterspørgslen efter personer med en videregående uddannelse stiger med hele 28. personer i de næste

Læs mere

Arbejdsmarkedsprognoser Vækstudvalg 18.03.2014 S&A/JEM

Arbejdsmarkedsprognoser Vækstudvalg 18.03.2014 S&A/JEM Data og arbejdsmarkedsprognoser Indhold Data og arbejdsmarkedsprognoser... 1 Om modellen - SAM/K-Line... 2 Befolkningsudvikling... 2 Holbæk Kommune... 3 Holbæk Kommune og resten af landet... 3 Befolkningsudvikling

Læs mere

BILAG A til. Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING. om det europæiske national- og regionalregnskabssystem i Den Europæiske Union

BILAG A til. Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING. om det europæiske national- og regionalregnskabssystem i Den Europæiske Union DA DA DA EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 20.12.2010 KOM(2010) 774 endelig Bilag A/Kapitel 14 BILAG A til Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om det europæiske national- og regionalregnskabssystem

Læs mere

Ejerforhold i danske virksomheder

Ejerforhold i danske virksomheder N O T A T Ejerforhold i danske virksomheder 20. februar 2013 Finansrådet har i denne analyse gennemgået Nationalbankens værdipapirstatistik for at belyse, hvordan ejerkredsen i danske aktieselskaber er

Læs mere

Automatisering i industrien

Automatisering i industrien Marts 2014 Hovedresultater Fra 1993 til 2013 er antallet af beskæftigede i industrien faldet fra 484.000 til 287.000. I samme periode er værditilvæksten steget med 23 procent, så der samlet set er tale

Læs mere

Prognose for mangel på ingeniører og scient.er. Fremskrivning af udbud og efterspørgsel efter ingeniører og scient.

Prognose for mangel på ingeniører og scient.er. Fremskrivning af udbud og efterspørgsel efter ingeniører og scient. Prognose for mangel på ingeniører og scient.er Fremskrivning af udbud og efterspørgsel efter ingeniører og scient.er frem mod 2020 August 2011 2 Prognose for mangel på ingeniører og scient.er Resume Ingeniørforeningen

Læs mere

Analyse af forskelle mellem ADAM og SMECs rentemultiplikator

Analyse af forskelle mellem ADAM og SMECs rentemultiplikator i:\maj-2\adam-smec-sb.doc Af Steen Bocian 29. maj 2 Analyse af forskelle mellem ADAM og SMECs rentemultiplikator I den seneste vismandsrapport beregner vismændene, at en rentestigning på ½ pct.point vil

Læs mere

Produktivitetsvækst: Hvad? Hvordan? Hvorfor?

Produktivitetsvækst: Hvad? Hvordan? Hvorfor? Produktivitetsvækst: Hvad? Hvordan? Hvorfor? Carl-Johan Dalgaard Økonomisk institut Københavns Universitet Carl-Johan Dalgaard Økonomisk institut Københavns Universitet () 1 / 20 Planen 1 Hvad er produktivitetsvækst?

Læs mere

Finansiering med Vækstfonden. Stig Poulsen 29. november 2012

Finansiering med Vækstfonden. Stig Poulsen 29. november 2012 Finansiering med Vækstfonden Stig Poulsen 29. november 2012 Vækstfonden bidrager til vækst Statslig investeringsfond Medfinansieret vækst i 4.100 danske virksomheder Samlet tilsagn på 11,4 mia. kr. Direkte

Læs mere

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark.

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark. Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 4 60 32 24. maj 2014 Industriens lønkonkurrenceevne er stadig svækket i forhold til situationen i 2000. På trods af forbedringer siden 2008 har Danmark

Læs mere

Hvad er Vækstfonden? Danish Biometrics netværksmøde 14. juni 2012 VF Venture

Hvad er Vækstfonden? Danish Biometrics netværksmøde 14. juni 2012 VF Venture Hvad er Vækstfonden? Danish Biometrics netværksmøde 14. juni 2012 VF Venture 20. juni 2012 / side 1 Jakob Fuhr Hansen - bio Jakob Fuhr Hansen Karriere 2011- Vækstfonden, Investment Director 2009-2011 Go

Læs mere

Tør du indrømme, du elsker den?

Tør du indrømme, du elsker den? Tør du indrømme, du elsker den? Om moderne dansk lægemiddelforskning Grundlaget for innovation og fremskridt i sygdomsbehandlingen. Forudsætning for et effektivt sundhedsvæsen. Fundamentet for vækst, velfærd

Læs mere

ET SAMMENHÆNGENDE OG VARIERET ARBEJDSMARKED PENDLINGEN OVER ØRESUND

ET SAMMENHÆNGENDE OG VARIERET ARBEJDSMARKED PENDLINGEN OVER ØRESUND 62 ET SAMMENHÆNGENDE OG VARIERET ARBEJDSMARKED PENDLINGEN OVER ØRESUND PENDLINGEN OVER ØRESUND Udviklingen i pendlingsstrømmen over Øresund har primært fundet sted mellem Sydvestskåne og den danske del

Læs mere

14. Multiplikatortabeller

14. Multiplikatortabeller Kapitel 4. Multiplikatortabeller 4. Multiplikatortabeller I det følgende præsenteres en række eksperimenter, der illustrerer ADAMs egenskaber i forbindelse med ændringer i forskellige centrale eksogene

Læs mere

N O T A T. Bankernes udlån er ikke udpræget koncentreret på enkelte erhverv.

N O T A T. Bankernes udlån er ikke udpræget koncentreret på enkelte erhverv. N O T A T Kapital Nyt Baggrund Virksomhedernes optagelse af banklån sker, når opsvinget er vedvarende men er forskelligt fra branche til branche Konklusioner 2. februar 21 Bankernes udlån er ikke udpræget

Læs mere

Knap hver fjerde virksomhed oplever fortsat dårlige finansieringsmuligheder

Knap hver fjerde virksomhed oplever fortsat dårlige finansieringsmuligheder Juni 211 Knap hver fjerde virksomhed oplever fortsat dårlige finansieringsmuligheder Af økonomisk konsulent Nikolaj Pilgaard Der er sket en gradvis bedring i virksomhedernes oplevelse af finansieringsmulighederne

Læs mere

Høringssvar vedr. forslag til Lov om Danmarks Grønne Investeringsfond

Høringssvar vedr. forslag til Lov om Danmarks Grønne Investeringsfond Erhvervs- og Vækstministeriet Slotsholmsgade 10-12 DK - 1216 København K NAH@evm.dk København, den 29. september 2014 Høringssvar vedr. forslag til Lov om Danmarks Grønne Investeringsfond Hermed følger

Læs mere

-udledning fra det samlede danske forbrug

-udledning fra det samlede danske forbrug Faktaark, oktober 2014 Resumé af "Measuring Denmark's Emissions" fra det samlede danske forbrug fra det samlede danske forbrug Danmark har forpligtet sig til ambitiøse mål for at begrænse udledningen af

Læs mere

Nationalregnskab. Input-output tabel for 2004 2012:2. Sammenfatning

Nationalregnskab. Input-output tabel for 2004 2012:2. Sammenfatning Nationalregnskab 2012:2 Input-output tabel for 2004 Sammenfatning Formålet med denne publikation er, at give brugere mulighed for at benytte de data og analyseresultater, samt de input-output tabeller,

Læs mere

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014 d. 01.10.2014 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014 Notatet uddyber elementer af vurderingen af de offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014. INDHOLD 1 Offentlig

Læs mere

A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at

A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at man ejer en del af en virksomhed Arbejdsløshed Et land

Læs mere

Finansiering med Vækstfonden. Thy Erhvervsforum 23. maj 2013 v/jørgen Kristensen

Finansiering med Vækstfonden. Thy Erhvervsforum 23. maj 2013 v/jørgen Kristensen Finansiering med Vækstfonden Thy Erhvervsforum 23. maj 2013 v/jørgen Kristensen Agenda Kort om Vækstfonden To store udfordringer Finansieringsløsninger Sådan kommer du i gang Agenda Kort om Vækstfonden

Læs mere

Udsigt til flere job: Opsvinget bider sig fast på arbejdsmarkedet

Udsigt til flere job: Opsvinget bider sig fast på arbejdsmarkedet Udsigt til flere job: Opsvinget bider sig fast på arbejdsmarkedet De seneste tal for beskæftigelsen viser fremgang i langt de fleste hovedbrancher. Det vidner om, at opsvinget for alvor er ved at bide

Læs mere

Finansiering af opstartsvirksomheder. Bjarne Henning Jensen, Vækstfonden 19. august 2009

Finansiering af opstartsvirksomheder. Bjarne Henning Jensen, Vækstfonden 19. august 2009 Finansiering af opstartsvirksomheder Bjarne Henning Jensen, Vækstfonden 19. august 2009 Overblik Vækstfonden skaber flere nye vækstvirksomheder i Danmark. Vi opsøger og investerer i perspektivrige virksomheder,

Læs mere

SMV erne får endnu en tur i den økonomiske rutsjebane

SMV erne får endnu en tur i den økonomiske rutsjebane SMV erne får endnu en tur i den økonomiske rutsjebane Tillidskrise, beskæftigelseskrise og ophør af håndværkerfradraget. Der har været langt mellem de positive historier om økonomien i medierne. Det smitter

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 1. KVARTAL 2015 NR. 1 NYT FRA NATIONALBANKEN UDSIGT TIL STØRRE VÆKST I DANMARK Nationalbanken opjusterer skønnet for væksten i dansk økonomi i år og til næste år. Skønnet er nu en vækst i BNP på 2,0 pct.

Læs mere

Øvelse 5. Tobias Markeprand. October 8, 2008

Øvelse 5. Tobias Markeprand. October 8, 2008 Øvelse 5 Tobias arkeprand October 8, 2008 Opgave 3.7 Formålet med denne øvelse er at analysere ændringen i indkomstdannelsesmodellen med investeringer der afhænger af indkomst/produktionen. Den positive

Læs mere

Finansiering af egen virksomhed Microsoft Partnermøde, maj 2007. Søren Steen Rasmussen Vækstfonden

Finansiering af egen virksomhed Microsoft Partnermøde, maj 2007. Søren Steen Rasmussen Vækstfonden Finansiering af egen virksomhed Microsoft Partnermøde, maj 2007 Søren Steen Rasmussen Vækstfonden Oversigt over Vækstfonden Vækstfonden medfinansierer små og mellemstore virksomheder Vækstfonden fokuserer

Læs mere

FAIF Loven DVCA orientering

FAIF Loven DVCA orientering FAIF Loven DVCA orientering Indledning Den 22. juli 2013 trådte den ny lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v. ( FAIF loven ) i kraft. FAIF loven implementerer EU Direktiv 2011/61/EU om

Læs mere

Fakta om Advokatbranchen

Fakta om Advokatbranchen Virksomhederne Den danske advokatbranche består af ca. 1.600 virksomheder, hvilket spænder fra enkeltmandsvirksomheder med én advokat til store virksomheder med mere end 400 ansatte. I de senere år har

Læs mere

Venturefinansierede virksomheder i Danmark

Venturefinansierede virksomheder i Danmark APRIL 2014 Venturefinansierede virksomheder i Danmark Hvem er de? Og hvem er personerne bag? Hvad investerer danske VC ere i? Denne analyse giver et indblik i, hvordan ventureinvestorernes præferencer

Læs mere

Vækstfonden. Landbrugskundedirektør Palle Christiansen MAJ 2014

Vækstfonden. Landbrugskundedirektør Palle Christiansen MAJ 2014 Vækstfonden Landbrugskundedirektør Palle Christiansen MAJ 2014 Agenda Kort om Vækstfonden Hvem kan vi finansiere Det hjælper vi med Sådan kan ejerskifter finansieres Sådan kommer du i gang 7. maj 2014

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om Vækstfonden

Forslag. Lov om ændring af lov om Vækstfonden Forslag til Lov om ændring af lov om Vækstfonden (Ansvarlig lånekapital til små og mellemstore virksomheder mv.) 1 I lov om Vækstfonden, jf. lovbekendtgørelse nr. 549 af 1. juli 2002, som ændret senest

Læs mere

kompetencer Tema Kreative kompetencer.indd 1 BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK

kompetencer Tema Kreative kompetencer.indd 1 BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK kreative kompetencer BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK Tema Kreative kompetencer Udbud Beskæftigelse Værditilvækst Iværksætteri Uddannelse Efterspørgsel Kreative kompetencer.indd 1 16-02-2011 16:23:15

Læs mere

Analyse: Rebalancering af Tyskland

Analyse: Rebalancering af Tyskland Analyse: Rebalancering af Tyskland 24. februar 2014 Udarbejdet af: Chefanalytiker Bjarne Kogut Økonomisk sekretariat bjarne.kogut@albank.dk Direkte: 38 48 45 52 Resume Analysen konkluderer, at talen om

Læs mere

Bedre adgang til risikovillig kapital til iværksættere og små og mellemstore virksomheder

Bedre adgang til risikovillig kapital til iværksættere og små og mellemstore virksomheder Bedre adgang til risikovillig kapital til iværksættere og små og mellemstore virksomheder 1. Baggrund Iværksættere og små og mellemstore virksomheder er centrale for, at vi igen får skabt vækst og nye

Læs mere

Finansiering med Vækstfonden

Finansiering med Vækstfonden Finansiering med Vækstfonden Lån og kautioner Henrik Holst Elstrøm & Michael Eg Vejle, den 18. december 2014 Agenda Kort om Vækstfonden Hvem kan vi finansiere Det hjælper vi med Sådan gør vi Sådan kommer

Læs mere

Markedsudviklingen i 2004 for investeringsforeninger og specialforeninger 1

Markedsudviklingen i 2004 for investeringsforeninger og specialforeninger 1 Markedsudviklingen i 2004 for investeringsforeninger og specialforeninger 1 Konklusioner: Foreningernes samlede formue er vokset med knap 208 mia. kr. i 2004, og udgjorde ultimo året i alt knap 571 mia.

Læs mere

Analyse: Prisen på egenkapital og forrentning

Analyse: Prisen på egenkapital og forrentning N O T A T Analyse: Prisen på egenkapital og forrentning Bankerne skal i fremtiden være bedre polstrede med kapital end før finanskrisen. Denne analyse giver nogle betragtninger omkring anskaffelse af ny

Læs mere

Finansiering med Vækstfonden

Finansiering med Vækstfonden Finansiering med Vækstfonden Lån og kautioner Erhvervskundechef Peter Bo Byggeri og Anlæg Holbæk 2015+ Holbæk 3. februar 2015 Om Vækstfonden Vækstfonden er en statslig finansieringsfond, der medvirker

Læs mere

Partnerskabsaftalen: Fokus på kapital regionale data fra DST

Partnerskabsaftalen: Fokus på kapital regionale data fra DST Partnerskabsaftalen: Fokus på kapital regionale data fra DST 30. august 2011 Væksthus Sjælland og Vækstfonden Arbejdsgruppens anbefalinger Dialog med de rette aktører om udbredelse af Vækstkaution og KIG-lån.

Læs mere

Fastlæggelse af produktivitet i private byerhverv

Fastlæggelse af produktivitet i private byerhverv Kopi: KONJ 23.5.2013 Dorte Grinderslev Fastlæggelse af produktivitet i private byerhverv Dokumentationsnotat til Dansk Økonomi, forår 2013 kapitel I Til konjunkturvurderingen i Dansk Økonomi, forår 2013

Læs mere

En branches bidrag måles i BNP og beskæftigelse

En branches bidrag måles i BNP og beskæftigelse En branches bidrag måles i BNP og beskæftigelse Den danske eksport bidrager med ca. 25 pct. af Danmarks BNP og beskæftigelse. De resterende 75 procent skabes gennem hjemlig dansk efterspørgsel. Virksomheder

Læs mere

Hvorfor stiger omkostningerne i realkreditinstitutterne?

Hvorfor stiger omkostningerne i realkreditinstitutterne? 17. april 2015 Hvorfor stiger omkostningerne i realkreditinstitutterne? Siden begyndelsen af 2008 er den gennemsnitlige bidragssats for udlån til private steget fra 0,5 pct. til 0,8 pct. Det har medført

Læs mere

3.lek&on: De økonomiske mål

3.lek&on: De økonomiske mål 3.lek&on: De økonomiske mål 3.Lek&on i undervisningsforløbet Økonomi og behovsopfyldelse i Danmark baseret på kapitel 9 i bogen Luk Samfundet Op!, af Brøndum og Hansen, Columbus 2010 3.lek&on: De økonomiske

Læs mere

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Status for eurozonen i 2015 europæiske økonomier i krise siden start af finanskrise i 2007-08: produktion stagnerende,

Læs mere

Kvartalsstatistik nr.1 2012

Kvartalsstatistik nr.1 2012 nr.1 212 Velkommen til Danske Advokaters kvartalsstatistik Kvartalsstatistikken indeholder de seneste tal for advokatvirksomhedernes omsætning. Ud over omsætningstallene vil kvartalsstatistikken indeholde

Læs mere

Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten

Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten Krisen på det danske arbejdsmarked har ramt bredt. Specielt har industrien været hårdt ramt, hvor knapt hver femte arbejdsplads er forsvundet under

Læs mere

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 26. august 21 Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne Af Kristian Thor Jakobsen Ligestillingen i forhold til køn og uddannelse har gennemgået markant udvikling de seneste

Læs mere

Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt

Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt Finansudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 12. oktober 2011 Notat om dansk økonomi (Nationalbankens

Læs mere

Vanskelige finansieringsvilkår. investeringer

Vanskelige finansieringsvilkår. investeringer Januar 214 Vanskelige finansieringsvilkår dæmper MMV ernes investeringer Af konsulent Nikolaj Pilgaard, nipi@di.dk og konsulent Mathias Secher, mase@di.dk Mere end hver femte virksomhed med op til 1 ansatte

Læs mere

Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007

Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007 Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007 KOLOFON Forfatter: Kunde: Martin Kyed, Anne Raaby Olsen, Mikkel Egede Birkeland og Martin Hvidt Thelle Randers Kommune Dato: 21. september

Læs mere

Tilpasning i byggeriet efter overophedningen Nyt kapitel

Tilpasning i byggeriet efter overophedningen Nyt kapitel ØKONOMISK ANALYSE NR. Tilpasning i byggeriet efter overophedningen Nyt kapitel Bygge- og anlægserhvervet har været igennem en turbulent periode det seneste årti. Aktiviteten nåede op på et ekstraordinært

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal august 2015

Status på udvalgte nøgletal august 2015 Status på udvalgte nøgletal august 215 Fra: 211 Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk Afdeling Status på den økonomiske udvikling Den seneste måneds nøgletal angiver, ligesom i juli, overvejende, at dansk

Læs mere

InnovationX. 29. November 2012

InnovationX. 29. November 2012 InnovationX 29. November 2012 Finansieringskilder Vækstfonden Ventureselskaber Innovationsmiljøer Egenfinansiering Pengeinstitutter Business Angel 1 Bank og investorer lægger vægt på, at virksomheden -

Læs mere

Værdiskabende kvalificering

Værdiskabende kvalificering Værdiskabende kvalificering Vi kunne fordoble eksport-salget til nye markeder på få år, hvis vi ellers kunne få investeringen finansieret. Det viste sig umuligt at klare på traditionel vis, og vi var begyndt

Læs mere

Forventninger til salg, økonomi og ledighed - hvordan Business Danmarks medlemmer vurderer salgets udvikling i 2009 i lyset af den aktuelle krise

Forventninger til salg, økonomi og ledighed - hvordan Business Danmarks medlemmer vurderer salgets udvikling i 2009 i lyset af den aktuelle krise Forventninger til salg, økonomi og ledighed - hvordan Business Danmarks medlemmer vurderer salgets udvikling i 2009 i lyset af den aktuelle krise Business Danmark - april 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE HOVEDKONKLUSIONER...

Læs mere

Særlig eksportforsikring understøtter danske job

Særlig eksportforsikring understøtter danske job Organisation for erhvervslivet April 2010 Særlig eksportforsikring understøtter danske job AF KONSULENT MARIE GAD, MSH@DI.DK Genforsikringsordningen, der blev vedtaget i kølvandet på Kreditpakken, kan

Læs mere

Banker presses på overskuddet

Banker presses på overskuddet N O T A T Banker presses på overskuddet 11. oktober 2012 Bankernes overskud er lavt i disse år både historisk set og når der sammenlignes med andre sektorer. Det viser nye tal fra Finanstilsynet samt en

Læs mere

Flad eksport og indenlandsk salg SMV erne i stærk vækst på de globale markeder

Flad eksport og indenlandsk salg SMV erne i stærk vækst på de globale markeder Flad eksport og indenlandsk salg SMV erne i stærk vækst på de globale markeder Eksporten er tilbage på niveauet fra før finanskrisen, men det umiddelbare opsving fra 2010 til starten af 2012 er endt i

Læs mere

De samfundsøkonomiske konsekvenser af Folkemødet på Bornholm - 2015

De samfundsøkonomiske konsekvenser af Folkemødet på Bornholm - 2015 De samfundsøkonomiske konsekvenser af Folkemødet på Bornholm - 2015 Jie Zhang og Lene Feldthus Andersen Center for Regional- og Turismeforskning Titel: De samfundsøkonomiske konsekvenser af Folkemødet

Læs mere

HVOR AUTOMATISERET ER DEN DANSKE FREMSTILLINGSINDUSTRI?

HVOR AUTOMATISERET ER DEN DANSKE FREMSTILLINGSINDUSTRI? Centre for Economic and Business Research, CEBR Copenhagen Business School Dept. of Economics Porcelænshaven 16A DK-2000 Frederiksberg +45 3815 2575 RESEARCH NOTE 18. april 2013 HVOR AUTOMATISERET ER DEN

Læs mere

Den danske vareeksport til Rusland - betydning for indkomst og beskæftigelse Jacobsen, Lars Bo; Lind, Kim Martin Hjorth; Zobbe, Henrik

Den danske vareeksport til Rusland - betydning for indkomst og beskæftigelse Jacobsen, Lars Bo; Lind, Kim Martin Hjorth; Zobbe, Henrik university of copenhagen Den danske vareeksport til Rusland - betydning for indkomst og beskæftigelse Jacobsen, Lars Bo; Lind, Kim Martin Hjorth; Zobbe, Henrik Publication date: 2014 Document Version Forlagets

Læs mere

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 261 Offentligt

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 261 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 261 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent F Til: Dato: Udvalgets medlemmer 7. maj 2015 Medfører

Læs mere

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 7. OKTOBER 2014 KLOKKEN 11.30

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 7. OKTOBER 2014 KLOKKEN 11.30 Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 7. OKTOBER 2014 KLOKKEN 11.30 Efterårets vismandsrapport har to kapitler: Kapitel I indeholder en konjunkturvurdering, en vurdering af overholdelsen af

Læs mere

Tobins q og udbudssiden af boligmodellen

Tobins q og udbudssiden af boligmodellen Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* SOA 29. september 2011 Tobins q og udbudssiden af boligmodellen Resumé: Tobins q og boligmængden bør ifølge teorien samvariere. I sen 90'erne brydes denne

Læs mere

HVOR AUTOMATISERET ER DEN DANSKE FREMSTILLINGSINDUSTRI?

HVOR AUTOMATISERET ER DEN DANSKE FREMSTILLINGSINDUSTRI? Research Note 18. april 2013 Centre for Economic and Business Research (CEBR) Copenhagen Business School Dept. of Economics Porcelænshaven 16A DK-2000 Frederiksberg +45 3815 2575 HVOR AUTOMATISERET ER

Læs mere

Globalisering. Danske toplederes syn på globalisering

Globalisering. Danske toplederes syn på globalisering Globalisering Danske toplederes syn på globalisering Ledernes Hovedorganisation Januar 5 Indledning Dette er første del af Ledernes Hovedorganisations undersøgelse af globaliseringens konsekvenser for

Læs mere

Jyske Bank 19. december 2013. Dansk økonomi. fortsat lovende takter

Jyske Bank 19. december 2013. Dansk økonomi. fortsat lovende takter Jyske Bank 9. december Dansk økonomi fortsat lovende takter Fortsat lovende takter Fremgangen er vendt tilbage til l dansk økonomi i løbet af. Målt på BNP-væksten er. og. kvartal det bedste halve år siden.

Læs mere

EKSPORT I TAL - REGIONEN OG KOMMUNERNE I PERSPEKTIV

EKSPORT I TAL - REGIONEN OG KOMMUNERNE I PERSPEKTIV Regional Udviklingsplan EKSPORT I TAL - REGIONEN OG KOMMUNERNE I PERSPEKTIV Virksomheder Beskæftigelse Omsætning Udvikling SYDDANSKE EKSPORTVIRKSOMHEDER VIDEN TIL VÆKST EKSPORTEN I TAL er et initiativ

Læs mere

Bedre muligheder for Vækstkaution og Kom-i-gang-lån

Bedre muligheder for Vækstkaution og Kom-i-gang-lån Bedre muligheder for Vækstkaution og Kom-i-gang-lån Antal Vækstkautions-tilsagn i forhold til regionernes aktive virksomheder Nordjylland 19 pct. af VK-tilsagn 9 pct. af virksomhederne (11%) Midtjylland

Læs mere

VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST

VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 26. september 2014 VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST OECD har fremlagt en prognose for

Læs mere

2011-12 EU-note E 20 Offentligt

2011-12 EU-note E 20 Offentligt 2011-12 EU-note E 20 Offentligt Europaudvalget, Skatteudvalget, Finansudvalget og Erhvervs-, Vækstog Eksportudvalget Den økonomiske konsulent EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 24.

Læs mere

AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET

AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET 4. april 2008 Af Af Jakob Jakob Mølgård Mølgård og Martin og Martin Madsen Madsen (33 (33 55 77 55 18) 77 18) AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET Vi forventer en gradvis tilpasning

Læs mere

Nyt fokus i sammenhængen mellem vækst og beskæftigelse

Nyt fokus i sammenhængen mellem vækst og beskæftigelse Nyt fokus i sammenhængen mellem vækst og beskæftigelse Udviklingen på arbejdsmarkedet sættes traditionelt i forhold til udviklingen i vækst målt ved egenproduktionen (BVT). Ny analyse fra AE viser imidlertid,

Læs mere

Pengestrømme mellem Grønland og Danmark. Resumé af rapport fra Arbejdsgruppen vedr. Økonomi & Erhvervsudvikling under Selvstyrekommissionen

Pengestrømme mellem Grønland og Danmark. Resumé af rapport fra Arbejdsgruppen vedr. Økonomi & Erhvervsudvikling under Selvstyrekommissionen Pengestrømme mellem Grønland og Danmark Resumé af rapport fra Arbejdsgruppen vedr. Økonomi & Erhvervsudvikling under Selvstyrekommissionen Pengestrømme mellem Grønland & Danmark Størstedelen af alle pengestrømme

Læs mere