Deltagelse i VEU - motivation og barrierer for ansatte
|
|
- Robert Justesen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Deltagelse i VEU - motivation og barrierer for ansatte Bilag til kvantitativ analyse Juli 2005 Lene Wendelboe Johannsen Stine Sund Christensen Arbejdsliv
2 Teknologisk Institut, Arbejdsliv Gregersensvej 2630 Taastrup Tlf.: Fax: ISBN-13: ISBN-10: \\fildmwta\dmw_docs\ \684835_bilag-kvantitativ analyse (3).doc 2
3 Indhold Bilag 1: Motivation for deltagelse i VEU...4 Bilag 2: Barrierer for deltagelse i VEU...16 Bilag 3: Brugersurvey redegørelse for data Dataindsamling Vægtning m.v Omvægtning
4 Bilag 1: Motivation for deltagelse i VEU Tabel 1: Respondenter (lønmodtagere) fordelt på årsag til, at de har deltaget i VEU. Fordelt efter årsag og type af VEU. Procentvist fordelt. Type af VEU Almen voksenog efteruddannelse Erhvervsrettet voksenog efteruddannelse Voksenog efteruddan. på videregående niveau Voksenog efteruddan. hos private udbydere Folkeoplysende undervisning Andet Total Faglig årsag Nyansat Nødvendigt i job Nye arbejdsopgaver Gerne vil blive bedre til arbejde Ikke så meget at lave i job Ønsker bedre muligheder for at beholde job Personlig årsag Vedligeholde viden og kunnen Få mere uddannelse efter kurset Få bedre jobmuligheder i fremtiden Udvikle sig personligt Kilde: Brugersurvey 2005, samt egne beregninger. Respondenterne har haft mulighed for at angive flere årsager til VEU-deltagelse. 4
5 Tabel 2: Respondenter (lønmodtagere) fordelt på årsag til, at de har deltaget i VEU. Fordelt efter køn. I absolut antal og procentvist fordelt. Køn Mand Kvinde Total Mand Kvinde Total Årsag til deltage lse i VEU Faglig årsag Antal Antal Antal Pct. Pct. Pct. Nyansat Nødvendigt i job Nye arbejdsopgaver Gerne vil blive bedre til arbejde Ikke så meget at lave i job Ønsker bedre muligheder for at beholde job Personlig årsag Vedligeholde viden og kunnen Få mere uddannelse efter kurset Få bedre jobmuligheder i fremtiden Udvikle sig personligt
6 Tabel 3: Respondenter (lønmodtagere) fordelt på årsag til, at de har deltaget i VEU. Fordelt efter alder. I absolut antal. Alder år år år år Total Årsag til deltage lse i VEU Faglig årsag Antal Antal Antal Antal Antal Nyansat Nødvendigt i job Nye arbejdsopgaver Gerne vil blive bedre til arbejde Ikke så meget at lave i job Ønsker bedre muligheder for at beholde job Personlig årsag Vedligeholde viden og kunnen Få mere uddannelse efter kurset Få bedre jobmuligheder i fremtiden Udvikle sig personligt
7 Tabel 4: Respondenter (lønmodtagere) fordelt på årsag til, at de har deltaget i VEU. Fordelt efter alder. Procentvis fordeling. Alder år år år år Total Årsag til deltage lse i VEU Faglig årsag Pct. Pct. Pct. Pct. Pct. Nyansat Nødvendigt i job Nye arbejdsopgaver Gerne vil blive bedre til arbejde Ikke så meget at lave i job Ønsker bedre muligheder for at beholde job Personlig årsag Vedligeholde viden og kunnen Få mere uddannelse efter kurset Få bedre jobmuligheder i fremtiden Udvikle sig personligt
8 Tabel 5: Respondenter (lønmodtagere) fordelt på årsag til, at de har deltaget i VEU. Fordelt efter uddannelsesbaggrund (højeste fuldførte uddannelse). I absolut antal. Uddannelsesbaggrund Ufaglært Faglært Kort videregående uddannelse Mellemlang videregående uddannelse Lang videregående uddannelse Årsag til deltage lse i VEU Antal Antal Antal Antal Antal Antal Total Faglig årsag Nyansat Nødvendigt i job Nye arbejdsopgaver Gerne vil blive bedre til arbejde Ikke så meget at lave i job Ønsker bedre muligheder for at beholde job Personlig årsag Vedligeholde viden og kunnen Få mere uddannelse efter kurset Få bedre jobmuligheder i fremtiden Udvikle sig personligt
9 Tabel 6: Respondenter (lønmodtagere) fordelt på årsag til, at de har deltaget i VEU. Fordelt efter uddannelsesbaggrund (højeste fuldførte uddannelse). Procentvis fordeling. Uddannelsesbaggrund Ufaglært Faglært Kort videregående uddannelse Mellemlang videregående uddannelse Lang videregående uddannelse Årsag til deltage lse i VEU Pct. Pct. Pct. Pct. Pct. Pct. Total Faglig årsag Nyansat Nødvendigt i job Nye arbejdsopgaver Gerne vil blive bedre til arbejde Ikke så meget at lave i job Ønsker bedre muligheder for at beholde job Personlig årsag Vedligeholde viden og kunnen Få mere uddannelse efter kurset Få bedre jobmuligheder i fremtiden Udvikle sig personligt
10 Tabel 6B: Respondenter (lønmodtagere) fordelt på årsag til, at de har deltaget i VEU. Fordelt efter branche. Absolut fordeling. Branche Landbrug mv. Nærings - og nydelsesmiddel Jern og metal Øvrig industri Bygge og anlæg Handel, hotel og restauration Årsag til deltage lse i VEU Antal Antal Antal Antal Antal Antal Faglig årsag Nyansat Nødvendigt i job Nye arbejdsopgaver Gerne vil blive bedre til arbejde Ikke så meget at lave i job Ønsker bedre muligheder for at beholde job Personlig årsag Vedligeholde viden og kunnen Få mere uddannelse efter kurset Få bedre jobmuligheder i fremtiden
11 Tabel 6B (fortsat): Respondenter (lønmodtagere) fordelt på årsag til, at de har deltaget i VEU. Fordelt efter branche. Absolut fordeling. Branche Transport og post mv. Finansiering Forretnings - service Offentlig adm i- nistration Undervisning Årsag til deltage lse i VEU Antal Antal Antal Antal Antal Faglig årsag Nyansat Nødvendigt i job Nye arbejdsopgaver Gerne vil blive bedre til arbejde Ikke så meget at lave i job Ønsker bedre muligheder for at beholde job Personlig årsag Vedligeholde viden og kunnen Få mere uddannelse efter kurset Få bedre jobmuligheder i fremtiden
12 Tabel 6B (fortsat): Respondenter (lønmodtagere) fordelt på årsag til, at de har deltaget i VEU. Fordelt efter branche. Absolut fordeling. Branche Sundhedsvæsen Sociale institutioner Private tjenesteydelser Øvrige Total Årsag til deltage lse i VEU Antal Antal Antal Antal Antal Faglig årsag Nyansat Nødvendigt i job Nye arbejdsopgaver Gerne vil blive bedre til arbejde Ikke så meget at lave i job Ønsker bedre muligheder for at beholde job Personlig årsag Vedligeholde viden og kunnen Få mere uddannelse efter kurset Få bedre jobmuligheder i fremtiden
13 Tabel 6C: Respondenter (lønmodtagere) fordelt på årsag til, at de har deltaget i VEU. Fordelt efter branche. Procentvis fordeling. Branche Landbrug mv. Nærings - og nydelsesmiddel Jern og metal Øvrig industri Bygge og anlæg Handel, hotel og restauration Årsag til deltage lse i VEU Faglig årsag Pct. Pct. Pct. Pct. Pct. Pct. Nyansat Nødvendigt i job Nye arbejdsopgaver Gerne vil blive bedre til arbejde Ikke så meget at lave i job Ønsker bedre muligheder for at beholde job Personlig årsag Vedligeholde viden og kunnen Få mere uddannelse efter kurset Få bedre jobmuligheder i fremtiden
14 Tabel 6C (fortsat): Respondenter (lønmodtagere) fordelt på årsag til, at de har deltaget i VEU. Fordelt efter branche. Procentvis fordeling. Branche Transport og post mv. Finansiering Forretnings - service Offentlig adm i- nistration Undervisning Årsag til deltage lse i VEU Faglig årsag Pct. Pct. Pct. Pct. Pct. Nyansat Nødvendigt i job Nye arbejdsopgaver Gerne vil blive bedre til arbejde Ikke så meget at lave i job Ønsker bedre muligheder for at beholde job Personlig årsag Vedligeholde viden og kunnen Få mere uddannelse efter kurset Få bedre jobmuligheder i fremtiden
15 Tabel 6C (fortsat): Respondenter (lønmodtagere) fordelt på årsag til, at de har deltaget i VEU. Fordelt efter branche. Procentvis fordeling. Branche Sundhedsvæsen Sociale institutioner Private tjeneste ydelser Øvrige Total Årsag til deltage lse i VEU Faglig årsag Pct. Pct. Pct. Pct. Pct. Nyansat Nødvendigt i job Nye arbejdsopgaver Gerne vil blive bedre til arbejde Ikke så meget at lave i job Ønsker bedre muligheder for at beholde job Personlig årsag Vedligeholde viden og kunnen Få mere uddannelse efter kurset Få bedre jobmuligheder i fremtiden
16 Bilag 2: Barrierer for deltagelse i VEU Tabel 7: Respondenter (lønmodtagere) fordelt efter årsag til, at de ikke har fået den efteruddannelse, som de har brug for i forbindelse med deres nuværende arbejde (spm. 365). Fordelt efter køn. I absolut antal og procentvist fordelt. Køn Mand Kvinde Total Mand Kvinde Total Årsag til ikke at have deltaget i efteruddannelse Antal Antal Antal Pct. Pct. Pct. Jeg er ny i jobbet Mine arbejdsopgaver ændrer sig hele tiden Arbejdspres, travlhed i arbejdet, ingen til at overtage mit Svært at få lov til at komme på kursus i arbejdstiden Arbejdsgiveren synes ikke jeg har brug for efteruddannelse Har ikke selv råd Har ikke selv taget initiativ til at komme på kursus/uddanne lse Har ikke lyst til at komme på kursus Mangler kvalifikationer for at komme på kursus/for svært Hensyn til min familie Ved ikke nok om mulighederne for at tage kursus/uddannelse Der findes ikke egnede kurser/uddannelser Kursus/uddannelse ligger på ubekvemme tidspunkter Der er ikke plads på kurset/uddannelsen Kurset/uddannelsen ligger for langt væk Andet Ved ikke Uoplyst Total
17 Tabel 8: Respondenter (lønmodtagere) fordelt efter årsag til, at de ikke har fået den efteruddannelse, som de har brug for i forbindelse med deres nuværende arbejde (spm. 365). Fordelt efter alder. I absolut antal. Alder år år år år Total Årsag til ikke at have deltaget i efteruddannelse Antal Antal Antal Antal Antal Jeg er ny i jobbet Mine arbejdsopgaver ændrer sig hele tiden Arbejdspres, travlhed i arbejdet, ingen til at overtage mit Svært at få lov til at komme på kursus i arbejdstiden Arbejdsgiveren synes ikke jeg har brug for efteruddannelse Har ikke selv råd Har ikke selv taget initiativ til at komme på kursus/uddanne lse Har ikke lyst til at komme på kursus Mangler kvalifik ationer for at komme på kursus/for svært Hensyn til min familie Ved ikke nok om mulighederne for at tage kursus/uddannelse Der findes ikke egnede kurser/ uddannelser Kursus/uddannelse ligger på ubekvemme tidspunkter Der er ikke plads på kurset/uddannelsen Kurset/uddannelsen ligger for langt væk Andet Ved ikke Uoplyst Total
18 Tabel 9: Respondenter (lønmodtagere) fordelt efter årsag til, at de ikke har fået den efteruddannelse, som de har brug for i forbindelse med deres nuværende arbejde (spm. 365). Fordelt efter alder. Procentvist fordelt. Alder år år år år Total Årsag til ikke at have deltaget i efteruddannelse Pct. Pct. Pct. Pct. Pct. Jeg er ny i jobbet Mine arbejdsopgaver ændrer sig hele tiden Arbejdspres, travlhed i arbejdet, ingen til at overtage mit Svært at få lov til at komme på kursus i arbejdstiden Arbejdsgiveren synes ikke jeg har brug for efteruddannelse Har ikke selv råd Har ikke selv taget initiativ til at komme på kursus/uddanne lse Har ikke lyst til at komme på kursus Mangler kvalifikationer for at komme på kursus/for svært Hensyn til min familie Ved ikke nok om mulighederne for at tage kursus/uddannelse Der findes ikke egnede kurser/ uddannelser Kursus/uddannelse ligger på ubekvemme tidspunkter Der er ikke plads på kurset/uddannelsen Kurset/uddannelsen ligger for langt væk Andet Ved ikke Uoplyst Total
19 Tabel 10: Respondenter (lønmodtagere) fordelt efter årsag til, at de ikke har fået den efteruddannelse, som de har brug for i forbindelse med deres nuværende arbejde (spm. 365). Fordelt efter uddannelsesbaggrund (højeste fuldførte uddannelse). I absolut antal. Uddannelsesbaggrund Ufaglært Faglært Kort videregående uddannelse Årsag til ikke at have deltaget i efteruddannelse Mellemlang videregående uddannelse Lang videregående uddannelse Total Antal Antal Antal Antal Antal Antal Jeg er ny i jobbet Mine arbejdsopgaver ændrer sig hele tiden Arbejdspres, travlhed i arbejdet, ingen til at overtage mit Svært at få lov til at komme på kursus i arbejdstiden Arbejdsgiveren synes ikke jeg har brug for efteruddannelse Har ikke selv råd Har ikke selv taget initiativ til at komme på kursus/uddanne lse Har ikke lyst til at komme på kursus Mangler kvalifik ationer for at komme på kursus/for svært Hensyn til min familie Ved ikke nok om mulighederne for at tage kursus/uddannelse Der findes ikke egnede kurser/ uddannelser Kursus/uddannelse ligger på ubekvemme tidspunkter Der er ikke plads på kurset/uddannelsen Kurset/uddannelsen ligger for langt væk Andet Ved ikke Uoplyst Total
20 Tabel 11: Respondenter (lønmodtagere) fordelt efter årsag til, at de ikke har fået den efteruddannelse, som de har brug for i forbindelse med deres nuværende arbejde (spm. 365). Fordelt efter uddannelsesbaggrund (højeste fuldførte uddannelse). Procentvist fordelt. Uddannelsesbaggrund Ufaglært Faglært Kort videregående uddannelse Mellemlang videregående uddannelse Lang videregående uddannelse Total Pct. Pct. Pct. Pct. Pct. Pct. Jeg er ny i jobbet Mine arbejdsopgaver ændrer sig hele tiden Arbejdspres, travlhed i arbe j- det, ingen til at overtage mit Svært at få lov til at komme på kursus i arbejdstiden Arbejdsgiveren synes ikke jeg har brug for efteruddannelse Har ikke selv råd Har ikke selv taget initiativ til at komme på kursus/uddanne lse Har ikke lyst til at komme på kursus Mangler kvalifikationer for at komme på kursus/for svært Hensyn til min familie Ved ikke nok om mulighederne for at tage kursus/uddannelse Der findes ikke egnede kurser/uddannelser Kursus/uddannelse ligger på ubekvemme tidspunkter Der er ikke plads på kurset/uddannelsen Kurset/uddannelsen ligger for langt væk Andet Ved ikke Uoplyst Total
21 Tabel 12: Respondenter (lønmodtagere) fordelt efter årsag til, at de ikke har fået den efteruddannelse, som de har brug for i forbindelse med deres nuværende arbejde (spm. 365). Fordelt efter branche. I absolut antal. Branche Årsag til ikke at have deltaget i efteruddanne lse Landbrug mv. Nærings - og nydelsesmiddel Jern og metal Øvrig industri Bygge og anlæg Handel, hotel og restauration Antal Antal Antal Antal Antal Antal Jeg er ny i jobbet Mine arbejdsopgaver ændrer sig hele tiden Arbejdspres, travlhed i arbejdet, ingen til at overtage mit Svært at få lov til at komme på kursus i arbejdstiden Arbejdsgiveren synes ikke jeg har brug for efteruddannelse Har ikke selv råd Har ikke selv taget initiativ til at komme på kursus/uddanne lse Har ikke lyst til at komme på kursus Mangler kvalifik ationer for at komme på kursus/for svært Hensyn til min familie Ved ikke nok om mulighederne for at tage kursus/uddannelse Der findes ikke egnede kurser/ uddannelser Kursus/uddannelse ligger på ubekvemme tidspunkter Der er ikke plads på kurset/uddannelsen 1 1 Kurset/uddannelsen ligger for langt væk Andet Ved ikke Uoplyst Total
22 Tabel 12 Fortsat. Respondenter (lønmodtagere) fordelt efter årsag til, at de ikke har fået den efteruddannelse, som de har brug for i forbindelse med deres nuværende arbejde (spm. 365). Fordelt efter branche. I absolut antal. Branche Transport og post mv. Finansiering Forretnings - service Offentlig adm i- nistration Undervisning Årsag til ikke at have de l- taget i efteruddannelse Antal Antal Antal Antal Antal Jeg er ny i jobbet Mine arbejdsopgaver ændrer sig hele tiden Arbejdspres, travlhed i arbejdet, ingen til at overtage mit Svært at få lov til at komme på kursus i arbejdstiden Arbejdsgiveren synes ikke jeg har brug for efteruddannelse Har ikke selv råd Har ikke selv taget initiativ til at komme på kursus/uddanne lse Har ikke lyst til at komme på kursus Mangler kvalifik ationer for at komme på kursus/for svært Hensyn til min familie Ved ikke nok om mulighederne for at tage kursus/uddannelse Der findes ikke egnede kurser/uddannelser Kursus/uddannelse ligger på ubekvemme tidspunkter Der er ikke plads på kurset/uddannelsen Kurset/uddannelsen ligger for langt væk Andet Ved ikke Uoplyst Total
23 Tabel 12 Fortsat. Respondenter (lønmodtagere) fordelt efter årsag til, at de ikke har fået den efteruddannelse, som de har brug for i forbindelse med deres nuværende arbejde (spm. 365). Fordelt efter branche. I absolut antal. Branche Sundhedsvæsen Sociale institutioner Private tjeneste ydelser Øvrige Total Årsag til ikke at have deltaget i efteruddannelse Antal Antal Antal Antal Antal Jeg er ny i jobbet Mine arbejdsopgaver ændrer sig hele tiden Arbejdspres, travlhed i arbejdet, ingen til at overtage mit Svært at få lov til at komme på kursus i arbejdstiden Arbejdsgiveren synes ikke jeg har brug for efteruddannelse Har ikke selv råd Har ikke selv taget initiativ til at komme på kursus/uddanne lse Har ikke lyst til at komme på kursus Mangler kvalifikationer for at komme på kursus/ for svært Hensyn til min familie Ved ikke nok om mulighederne for at tage kursus/uddannelse Der findes ikke egnede kurser/uddannelser Kursus/uddannelse ligger på ubekvemme tidspunkter Der er ikke plads på kurset/uddannelsen Kurset/uddannelsen ligger 1 5 for langt væk Andet Ved ikke Uoplyst Total
24 Tabel 13: Respondenter (lønmodtagere) fordelt efter årsag til, at de ikke har fået den efteruddannelse, som de har brug for i forbindelse med deres nuværende arbejde (spm. 365). Fordelt efter branche. Procentvist fordelt. Branche Landbrug mv. Nærings - og nydelsesmiddel Jern og metal Øvrig industri Bygge og anlæg Handel, hotel og restauration Årsag til ikke at have de l- taget i efteruddannelse Pct. Pct. Pct. Pct. Pct. Pct. Jeg er ny i jobbet Mine arbejdsopgaver ændrer sig hele tiden Arbejdspres, travlhed i arbejdet, ingen til at overta- ge mit Svært at få lov til at komme på kursus i arbejdsti- den Arbejdsgiveren synes ikke jeg har brug for efteruddannelse Har ikke selv råd Har ikke selv taget initiativ til at komme på kursus/uddanne lse Har ikke lyst til at komme på kursus Mangler kvalifik ationer for at komme på kursus/for svært Hensyn til min familie Ved ikke nok om mulighederne for at tage kur- sus/uddannelse Der findes ikke egnede kurser/uddannelser Kursus/uddannelse ligger på ubekvemme tidspunkter Der er ikke plads på kurset/uddannelsen Kurset/uddannelsen ligger for langt væk Andet Ved ikke Uoplyst Total
25 Tabel 13. Fortsat. Respondenter (lønmodtagere) fordelt efter årsag til, at de ikke har fået den efteruddannelse, som de har brug for i forbindelse med deres nuværende arbejde (spm. 365). Fordelt efter branche. Procentvist fordelt. Branche Transport og post mv. Finansiering Forretnings - service Offentlig adm i- nistration Undervisning Årsag til ikke at have de l- taget i efteruddannelse Pct. Pct. Pct. Pct. Pct. Jeg er ny i jobbet Mine arbejdsopgaver ændrer sig hele tiden Arbejdspres, travlhed i arbejdet, ingen til at overta- ge mit Svært at få lov til at komme på kursus i arbejdsti- den Arbejdsgiveren synes ikke jeg har brug for efteruddannelse Har ikke selv råd Har ikke selv taget initiativ til at komme på kursus/uddanne lse Har ikke lyst til at komme på kursus Mangler kvalifik ationer for at komme på kursus/for svært Hensyn til min familie Ved ikke nok om mulighederne for at tage kur- sus/uddannelse Der findes ikke egnede kurser/uddannelser Kursus/uddannelse ligger på ubekvemme tidspunkter Der er ikke plads på kurset/uddannelsen Kurset/uddannelsen ligger for langt væk Andet Ved ikke Uoplyst Total
26 Tabel 13. Fortsat. Respondenter (lønmodtagere) fordelt efter årsag til, at de ikke har fået den efteruddannelse, som de har brug for i forbindelse med deres nuværende arbejde (spm. 365). Fordelt efter branche. Procentvist fordelt. Branche Sundhedsvæsen Sociale institutioner Private tjenesteydelser Øvrige Total Årsag til ikke at have deltaget i efteruddannelse Pct. Pct. Pct. Pct. Pct. Jeg er ny i jobbet Mine arbejdsopgaver ændrer sig hele tiden Arbejdspres, travlhed i arbejdet, ingen til at overtage mit Svært at få lov til at komme på kursus i arbejdstiden Arbejdsgiveren synes ikke jeg har brug for efteruddannelse Har ikke selv råd Har ikke selv taget initiativ til at komme på kursus/uddanne lse Har ikke lyst til at komme på kursus Mangler kvalifikationer for at komme på kursus/for svært Hensyn til min familie Ved ikke nok om mulighederne for at tage kursus/uddannelse Der findes ikke egnede kurser/uddannelser Kursus/uddannelse ligger på ubekvemme tidspunkter Der er ikke plads på kurset/uddannelsen Kurset/uddannelsen ligger for langt væk Andet Ved ikke Uoplyst Total
27 Bilag 3: Brugersurvey redegørelse for data 1. Dataindsamling Den samlede bruttostikprøve på personer udgør et simpelt, tilfældigt udtræk af befolkningen pr. 1. oktober 2004, som ville være år pr I alt udgjorde stikprøveuniverset personer, jf. oplysning fra Danmarks Statistik (DS). Stikprøveuniverset er således den samlede befolkning pr. 1. oktober 2004 i alderen år, hvor alderen er fremregnet til Stikprøven blev leveret af DS i januar Ved hjælp af Arbejdsmarkedsstyrelsens DREAM-register blev nedennævnte grupper frasorteret bruttostikprøven. Grupperne er afgrænset ud fra personernes status i uge 35-38, 2004 i den version af DREAM, der eksisterede den 21. januar 2005: Førtidspensionister (kode 741 og 744 i DREAM personer) Modtagere af efterløn og overgangsydelse (kode 621 og 611 i DREAM personer) Modtagere af SU (kode 651 og 652 i DREAM personer). Disse grupper blev frasorteret, fordi de vurderedes at være mindre relevante i en VEU-sammenhæng 1. Den resterende stikprøve omfattende (= ) personer blev i slutningen af januar 2005 sendt til CSC (Computer Science Corporation) med henblik på opdatering af CPR-oplysninger og indhentning af adresser mv. En del af de nævnte personer havde ikke koden aktiv, bopæl i dansk folkeregister i CPR-registret. Det drejer sig om personer med forskerbeskyttelse (1.741 personer) samt personer i fængsel mv. samt døde og udrejste (i alt 101 personer). For yderligere 13 personer kunne ikke identificeres en adresse. Herefter udgjorde den resterende stikprøve personer ( ). Via TDC blev derpå søgt telefonnumre for disse personer (både mobil og fastnet). For personer blev ikke modtaget et telefonnummer. For de øvrige, dvs personer, blev modtaget et telefonnummer. Denne gruppe benævnes nettostikprøven. Fra denne gruppe blev udtrukket en simpel, tilfældig stikprøve på personer, som forsøgtes telefoninterviewet. Da denne stikprøve viste sig utilstrækkelig til at opnå det ønskede antal interview på personer, blev de resterende, dvs personer, også forsøgt interviewet. 1 Kun førtidspensionister, der er overgået til førtidspension efter det tidspunkt (1994), hvor overgangen til førtidspension blev påbegyndt registreret i DREAM, er ifølge sagens natur blevet frasorteret. Interviewmaterialet vil dermed af denne grund omfatte et vist antal førtidspensionister. Ligeledes vil interviewmaterialet omfatte et antal personer, der er overgået til efterløn, førtidspension og SU i perioden umiddelbart efter uge 35-38, 2004 og frem til interviewtidspunktet i foråret
28 Interviewningen blev gennemført i perioden februar - maj Der blev opnået interview med i alt personer. 552 personer blev ikke interviewet, fordi de ifølge intervieweren ikke havde telefon, dvs. at telefonnummeret, der var modtaget fra TDC, tilsyneladende ikke var det rigtige. 445 personer blev ikke interviewet, fordi de var bortrejste, flyttet, døde, syge eller handicappede personer blev ikke interviewet, fordi de ikke kunne træffes (1.285 personer) eller af andre grunde, herunder sprogvanskeligheder (490 personer). Endelig ønskede personer ikke at blive interviewet. Tabel 1a: Resultatet af dataindsamlingen. Procent. Procentgrundlag = nettostikprøven. Besvaret skema Ønsker ikke at deltage Ikke truffet mv. Flyttet, bortrejst, sygdom Har ej telefon I alt Procentgrundlag Samtlige 59,5 21,3 12,3 3,1 3,8 100, Køn: Mænd 56,5 22,7 12,8 3,6 4,4 100, Kvinder 62,7 19,8 11,7 2,6 3,2 100, Alder år 52,9 14,3 15,2 7,0 10,5 99, år 60,2 17,1 14,4 2,9 5,4 100, år 61,8 20,0 12,2 2,6 3,5 100, år 60,2 23,6 10,9 2,9 2,4 100, år 57,3 27,1 10,9 2,8 2,0 100, Statsborgerskab: Dansk statsborger 60,5 21,6 11,3 3,0 3,7 100, Ej dansk statsb. 41,0 15,5 31,8 4,9 6,8 100,0 691 Status uge 38, 2004: Ledig 58,7 18,6 14,8 3,0 4,9 100,0 974 Kontanthjælp mv. 34,2 19,2 25,4 4,7 16,5 100,0 339 Bopæl: Københavns 61,1 14,5 15,0 4,2 5,3 100, Kom. Frederiksberg 55,0 19,6 16,8 4,6 4,1 100,1 220 Kom. Københavns Amt 63,0 17,2 11,4 3,6 4,8 100, Frederiksborg 65,9 18,2 10,6 2,2 3,2 100, Amt 28
29 Roskilde A mt 64,9 18,3 11,9 2,3 2,6 100,0 649 Vestsjællands 69,7 16,2 9,2 2,4 2,6 100,1 785 Amt Storstrøms Amt 61,5 15,8 16,6 3,6 2,6 100,1 704 Bornholms A mt 72,7 11,5 10,1 4,3 1,4 100,0 139 Fyns Amt 68,4 16,5 8,9 2,9 3,4 100, Sønderjyllands 57,5 20,2 17,4 3,4 1,6 100,1 685 Amt Ribe A mt 50,3 33,3 10,9 1,2 4,3 100,0 588 Vejle A mt 57,4 25,2 11,3 2,9 3,3 100, Ringkøbing Amt 50,1 30,8 12,0 1,7 5,5 100,1 748 Århus Amt 57,5 21,5 12,7 3,9 4,4 100, Viborg A mt 51,8 30,6 11,9 2,2 3,5 100,0 604 Nordjyllands Amt 49,9 29,9 12,6 3,3 4,2 99, Anm: Kategorien Flyttet, bortrejst, sygdom i kolonne 4 omfatter også tilfælde, hvor interviewpersonen er død, og tilfælde, hvor interviewet ikke er gennemført på grund af handicap hos interviewpersonen. Kategorien Ikke truffet mv. omfatter også Andre grunde til manglende interview, herunder sprogvanskeligheder. Kategorien Ledig (jf. forspalten under Status uge 38, 2004 ) omfatter forsikrede ledige (inkl. aktiverede) og kontanthjælpsmodtagere (inkl. aktiverede), der alene har ledighed som problem, i uge 38, Modtagere af kontanthjælp mv. omfatter personer, der i samme uge modtog kontanthjælp, og som havde problemer udover ledighed. Kategorien omfatter også modtagere af introduktionsydelse og starthjælp. Tabel 1b: Resultatet af dataindsamlingen. Procent. Procentgrundlag = nettostikprøven. Besvaret skema Ønsker ikke at deltage Ikke truffet mv. Flyttet, bortrejst, sygdom Har ej telefon I alt Procentgrundlag Samtlige 59,5 21,3 12,3 3,1 3,8 100, Stilling nov. 2002: Selvstændig 47,8 31,7 14,1 3,1 3,3 100,0 786 mv. Lønmodtager, 69,3 16,7 10,1 2,0 2,0 100, højere Lønmodtager, 58,8 23,1 11,7 2,6 3,8 100, lavere Arbejdsløs 53,9 21,6 13,9 4,3 6,4 100,1 468 Kontanthjælp 44,6 18,8 22,0 3,0 11,7 100,1 505 mv. Under uddannelse 62,7 11,0 13,1 6,6 6,6 100,0 335 mv. Pension mv. 43,6 26,9 13,6 9,9 6,1 100,1 759 Uoplyst 35,6 12,9 36,6 8,8 6,2 100,1 194 Uddannelse: Ufaglært 54,1 22,6 13,5 4,2 5,7 100, Faglært 59,7 23,9 10,6 2,4 3,4 100, KVU 63,6 20,9 11,2 2,1 2,3 100,1 662 MVU 69,3 15,1 11,6 2,3 1,7 100, LVU 71,8 15,1 9,4 1,9 1,9 100,1 903 Uoplyst 39,0 18,6 30,1 7,1 5,2 100,0 462 Anm: Kategorien Flyttet, bortrejst, sygdom i kolonne 4 omfatter også tilfælde, hvor interviewpersonen er død, og tilfælde, hvor interviewet ikke er gennemført på grund af handicap hos interviewpersonen. Kategorien Ikke truffet mv. omfatter også Andre grunde til manglende interview, herunder sprogvanskeligheder. Oplysning om stilling bygger på 29
30 registerdata vedr. november 2002, Danmarks Statistik. Oplysningen om uddannelse drejer sig om højest fuldførte uddannelse pr ifølge registeroplysninger, Danmarks Statistik. Opdelingen i højere og lavere lønmodtagere bygger på socioøkonomisk status. Gruppen Kontanthjælp mv. omfatter også aktiverede og modtagere af andre midlertidige overførselsindkomster (fx sygedagpenge) bortset fra arbejdsløshedsdagpenge. Gruppen Pension mv. omfatter også førtidspensionister. Kategorien Under uddannelse mv. omfatter også Danmarks Statistiks kategori Børn og unge. Af tabel 1a og 1b ses en oversigt over resultatet af dataindsamlingen særskilt for en række grupper. Det ses, at den samlede andel af nettostikprøven med besvaret skema udgør 59,5 pct. Denne andel er lidt større for kvinder end for mænd, jf. tabel 1a. Desuden er den større for de 25-årige og derover end for unge under 25 år. Det fremgår også, at andelen er særligt lav blandt udenlandske statsborgere samt kontanthjælpsmodtagere mv. Sidstnævnte gruppe omfatter kontanthjælpsmodtagere med problemer ud over ledighed (inkl. aktiverede) samt modtagere af introduktionsydelse og starthjælp. Endelig ses, at andelen med besvaret skema gennemgående er lidt lavere i de jyske amter end i den øvrige del af landet. Gennemsnittet for de jyske amter er 54,0 pct. mod 64,6 pct. i gennemsnit for den øvrige del af landet. Forklaringen herpå synes især at være, at andelen, der ikke ønskede at lade sig interviewe, gennemgående er størst i Jylland. Af tabel 1b fremgår, at andelen med besvaret skema varierer ganske kraftigt med både stilling og højeste fuldførte uddannelse. Blandt andet ses, at andelen med besvaret skema stiger med uddanne l- sesniveauet. For så vidt angår variationen med stilling fremgår, at andelen med besvaret skema er højst blandt lønmodtagere på højere socioøkonomiske niveauer. 2. Vægtning m.v. 2.1 Simpel opvægtning Som nævnt ovenfor udgjorde stikprøveuniverset i udgangspunktet personer, hvorfra der blev udtrukket personer. Heraf modtog personer førtidspension, efterløn eller SU i uge 35-38, 2004 ifølge DREAM-registret, og yderligere 101 personer var ult. januar 2004 i fængsel, døde, udrejste mv. ifølge CPR-registret, jf. ovenfor. Yderligere 34 personer blev ikke interviewet, fordi de var flyttet til udlandet eller døde, ifølge interviewernes oplysninger. Det univers, som interviewundersøgelsen kan udtale sig om, kan således skønnes at udgøre ( )/ multipliceret med personer. Resultatet er personer. Dette tal er et skøn over den årige befolkning i Danmark pr fraregnet dels de nævnte frasorterede kategorier, dels personer, der var indvandret til Danmark i perioden umiddelbart efter og frem til interviewtidspunktet. Den samlede årige befolkning pr udgjorde ifølge Danmarks Statistik personer. Hvis dette tal multipliceres med /22.000, fås et skøn over den årige befolkning pr fraregnet de kategorier (modtagere af førtidspension mv.), som man ikke ønskede at interviewe. Resultatet er personer, altså lidt mere end de anførte personer, hvilket man også skulle forvente. Det må formodes, at det førstnævnte (og største) tal er et bedre skøn over størrelsen af den totale population, som interviewundersøgelsen kan udtale sig om, end sidstnævnte tal. 30
31 Hvis divideres med antal interview (8.599) fås 336,82. Hver af de interviewede personer kan dermed i gennemsnit siges at repræsentere ca. 337 personer i befolkningen. Eller med andre ord: Antallet af interviewpersoner kan skønnes at udgøre 0,2969 pct. (= 8.599/ ) af den samlede årige befolkning pr ekskl. de kategorier, man ikke ønskede at interviewe 2. Såfremt det forudsættes, at de interviewede personer udgør et i alle henseender repræsentativt udsnit af denne population, kan tallet 336,82 benyttes som vægt i undersøgelsens interviewmateriale. Hvis de interviewede personer hver multipliceres med denne vægt, vil man hermed få et skøn over størrelsen af populationen og forskellige undergrupper heri - vel at mærke under den nævnte forudsæ t- ning, som selvfølgelig i et eller andet omfang ikke er rigtig. Nævnte vægt bør derfor anvendes med forsigtighed. Til konkrete analyseformål er det muligt at beregne mere forfinede vægte. Det kan ske på grundlag af oplysningerne i datasættet og i nærværende notat og/eller gennem at inddrage yderligere registerdata fra Danmarks Statistik (fx vedrørende de beskæftigedes fordeling efter erhverv eller de interviewedes fordeling efter uddannelse som oplyst i Danmarks Statistiks registre). Det vil kræve et nærmere udredningsarbejde at afgøre, om mere fo r- finede vægte til bestemte analyseformål er klart bedre end den nævnte simple vægt. For at få et indtryk af det vægtede datamateriale kan enkelte talstørrelser heri sammenlignes med den seneste registerbaserede arbejdsstyrkestatistik, der vedrører befolkningen pr og beskæftigelsen ultimo november 2003 (jf. Statistiske Efterretninger. Arbejdsmarked 2005: april 2005). Ifølge Brugersurvey er det samlede antal årige beskæftigede personer, inkl. både selvstændige, medhjælpende ægtefæller og lønmodtagere. Dette tal omfatter kun personer med erhvervsarbejde som hovedbeskæftigelse, og tallet er ekskl. lærlinge/elever i en læreplads, hvorimod antallet af beskæftigede i den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik omfatter alle beskæftigede, herunder lærlinge/elever i en læreplads og personer, hvis hovedbeskæftigelse ikke er erhvervsarbejde (fx studerende med bijob). Ifølge den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik var det samlede antal beskæftigede (inkl. personer under 18 år og over 64 år) pr. ult. november Af den samlede arbejdsstyrke (beskæftigede + arbejdsløse) var personer uddannelsessøgende og børn ifølge den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik. Hovedparten af disse personer må formodes at være beskæftigede, således at det samlede antal beskæftigede ekskl. disse grupper udgør omkring 2,4 mio. personer ifølge arbejdsstyrkestatistikken - altså nogenlunde det samme som i Brugersurvey. Ifølge Brugersurvey er det samlede antal årige selvstændige (inkl. medhjælpende ægtefæ ller) personer i foråret Ifølge den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik var det samlede tal i alle aldersgrupper ultimo november Antallet af forsikrede ledige (inkl. aktiverede) udgjorde ifølge Brugersurvey personer i foråret I april 2005 udgjorde antallet af forsikrede ledige i følge Statistikbanken (Danmarks Statistik) personer, mens antallet af (fuldtids-) AF-aktiverede i 4. kvartal 2004 (seneste tal) udgjorde knapt personer (jf. Statistiske Efterretninger. Arbejdsmarked 2005: april 2005). Heller ikke her synes forskellen mellem de opregnede og de faktiske tal at være stor, men 2 Hvis man alternativt anvender tallet som udgangspunkt, bliver de nævnte beregnede størrelser næsten de samme, henholdsvis 334,72 og 0,2988 pct. 31
32 formentlig undervurderes antallet af forsikrede ledige (inkl. aktiverede) i undersøgelsens materiale, når alle interviewede gives samme vægt. I tabel 2 er de beskæftigede ifølge arbejdsstyrkestatistikken november 2003 og Brugersurvey fordelt efter hovedbranche. Af en række grunde, hvoraf nogle er nævnt ovenfor, er tallene ikke direkte sammenlignelige. Når der tages hensyn hertil, er det generelle indtryk af tabellen, at overens stemmelsen mellem de 2 sæt tal i en række henseender må vurderes som relativt god. Dog er en noget mindre andel af de beskæftigede ifølge Brugersurvey end ifølge arbejdsstyrkestatistikken beskæft i- get inden for handels-, hotel- og restaurationsvirksomhed - hhv. 10,6 pct. og 18,1 pct. På den anden side er en noget større andel beskæftiget i branchen Offentlige og personlige tjenesteydelser ifølge Brugersurvey end ifølge arbejdsstyrkestatistikken - hhv. 42,3 pct. og 35,8 pct. En nærmere betragtning af underbrancher viser, at forskellen på de nævnte punkter i det væsentlige ikke er koncentreret på bestemte underbrancher, såfremt Danmarks Statistiks standardgruppering med 27 kategorier anvendes. Det mest sandsynlige er nok, at de nævnte forskelle primært hænger sammen med dels afgrænsningen af de beskæftigede (alder og kategorier af beskæftigede) i de to opgørelser, dels med variationer med hensyn til sandsynligheden for at indgå i undersøgelsens interviewmateriale. Forskellen skyldes næppe i væsentligt omfang de forskellige opgørelsestidspunkter, idet lønmodtagerbeskæftigelsen inden for fx branchen handels-, hotel- og restaurationsvirksomhed ikke faldt fra 4. kvartal 2003 til 4. kvartal 2004 (jf. Statistikbanken, Danmarks Statistik). Tabel 2: Beskæftigede fordelt efter hovedbranche. Hovedbranche: Arbejdsstyrkestatistik 2003 Brugersurvey 2005 Antal Procent Antal Procent Landbrug, fiskeri og råstofudvinding , ,88 Industri , ,54 Energi- og vandforsyning , ,77 Bygge- og anlægsvirksomhed , ,26 Handels-, hotel- og , ,60 restaurationsvirks. mv. Transportvirksomhed, , ,51 post og telekomm. Finansieringsvirksomhed , ,72 og forretningsservice 369 Offentlige og personlige , ,30 tjenesteydelser Uoplyst erhverv , ,47 I alt , ,05 Anm.: Tallene fra arbejdsstyrkestatistikken vedrører nov og omfatter samtlige beskæftigede i alle aldersgrupper inkl. lærlinge/elever i læreplads og studerende med bijob (jf. Statistiske Efterretninger. Arbejdsmarked 2005: april 2005). Tallene fra Brugersurvey er opregnede, jf. teksten, og vedrører foråret De omfatter årige, der har erhvervsarbejde som hovedbeskæftigelse. Lærlinge/elever i en læreplads indgår ikke i Brugersurvey s tal. 32
33 2.2. Omvægtning På grundlag af oplysningerne i datasættet, eventuelt kombineret med flere registeroplysninger i Danmarks Statistik, er det muligt at udarbejde nærmere analyser af datamaterialets repræsentativitet mv. med henblik på konkrete analyseformål. Desuden er det muligt at foretage en vægtning af datamaterialet, der tager hensyn til, hvorledes andelen med besvaret skema varierer mellem forskellige grupper. Ovenfor fremgik, at andelen med besvaret skema navnlig varierede med højest fuldførte uddannelse og stilling. Det er baggrunden for, at der er foretaget en vægtberegning med udgangspunkt i disse to kriterier, der som nævnt bygger på registeroplysninger i Danmarks Statistik. De beregnede vægte er indlagt i et særligt datasæt, hvis indhold mv. fremgår af skemaet næste side (tabel 3). Skemaet viser også, hvorledes vægtene er beregnet. I forbindelse med registerdata om højeste fuldførte uddannelse bør bemærkes, at denne oplysning ikke svarer nøjagtigt til de uddannelsesoplysninger, de interviewede personer har givet i Brugersurvey. En lignende diskrepans mellem survey- og registerdata er også konstateret i andre undersøge l- ser. I gennemsnit er befolkningens uddannelsesniveau højere ifølge surveydata end ifølge registerdata. 33
Arbejdsmarked. Arbejdsmarked. 1. Det danske arbejdsmarked. 2. Befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet. Statistisk Årbog 2002 Arbejdsmarked 127
Arbejdsmarked 1. Det danske arbejdsmarked Arbejdsmarked Figur 1 Erhvervsfrekvens for 16-66-årige 1981-2001 Procent 100 90 80 70 60 80 85 90 95 00 Mænd I alt Kvinder Flere kvinder på arbejdsmarkedet Arbejdsmarkedsstatistikken
Læs mereINDVANDRERE OG EFTERKOMMERE I ÅRHUS KOMMUNE.
INDVANDRERE OG EFTERKOMMERE I ÅRHUS KOMMUNE. Nærværende rapport om Indvandrere og efterkommere i Århus Kommune (ÅK) - udvalgte Århustal er en opfølgning på rapporten Indvandrere i Danmark fra Danmarks
Læs mereBarsel og løn ved barns sygdom. Privatansattes vilkår
Barsel og løn ved barns sygdom Privatansattes vilkår Marts 2015 Barsel og løn ved barns sygdom Resume Funktionærloven giver ret til barsel i samlet 18 uger med halv løn til kvinder, men ingen rettigheder
Læs mereAMK-Øst 19-01-2016. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm
AMK-Øst 19-01-2016 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm Januar 2016 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-3. kvartal 2015
Læs mereAnalyserapport vedrørende voksen-, efter- og videreuddannelse (VEU)
Analyserapport vedrørende voksen-, efter- og videreuddannelse (VEU) Delanalyse 3: Deltagelse i VEU - motivation og barrierer for ansatte Delrapport: Kvantitativ analyse (inkl. branche) Juli 2005 Lene Wendelboe
Læs mereBEFOLKNINGENS UDDANNELSESMÆSSIGE BAGGRUND I ÅRHUS
Information fra Århus Kommunes Statistiske Kontor Nr. 1.06 April 2003 BEFOLKNINGENS UDDANNELSESMÆSSIGE BAGGRUND I ÅRHUS x Befolkningens uddannelsesmæssige status opgøres for den bosatte befolkning mellem
Læs mereNøgletal for Integrationsindsats RAR Hovedstaden. AMK-Øst 15. februar 2016
Nøgletal for Integrationsindsats RAR Hovedstaden AMK-Øst 15. februar 2016 Februar 2016 Asylansøgere og flygtninge En asylansøger er en udlænding, der søger om ret til at opholde sig som flygtning i et
Læs mereUDVIKLINGEN I LØNMODTAGER- BESKÆFTIGELSEN AALBORG KOMMUNE
UDVIKLINGEN I LØNMODTAGER- BESKÆFTIGELSEN AALBORG KOMMUNE Indledning og datagrundlag Hvordan har beskæftigelsen udviklet sig i Aalborg Kommune i perioden januar 28 august 21?, er der i Aalborg Kommune
Læs mereUdviklingsmuligheder for små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland
25. marts 2008 Udviklingsmuligheder for små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland Næsten en ud af ti er utilfreds med udviklingsmulighederne hvor de bor Nogle virksomheder mangler arbejdskraft,
Læs mereStigende pendling i Danmark
af forskningschef Mikkel Baadsgaard og stud.polit Mikkel Høst Gandil 12. juni 2013 Kontakt Forskningschef Mikkel Baadsgaard Tlf. 33 55 77 27 Mobil 25 48 72 25 mb@ae.dk Chefkonsulent i DJØF Kirstine Nærvig
Læs mereEvaluering: Effekten af jobrotation
Evaluering: Effekten af jobrotation Virksomhedsservice gennemførte i september 2014 telefoninterview af borgere, som har afsluttet et jobrotationsvikariat i perioden fra 1. januar 2013 til 31. august 2014.
Læs mere114.000 unge er hverken i job eller i gang med uddannelse
114.000 unge er hverken i job eller i gang med uddannelse Et særudtræk fra Danmarks Statistiks Arbejdskraftundersøgelse (AKU), som AE har fået foretaget, viser, at unge i stigende grad er havnet i arbejdsløshed
Læs mereFaktisk udvikling 1.-2. kv. Faktisk udvikling 1.-2. kv. Forventet udvikling 2.-3. kv. Forventet udvikling 2.-3. kv.
1 1. Overordnede tendenser. Tabel 1. i 2. kvartal ift. 1. kvartal 1999 og forventet i 3. kvartal 1999 ift. 2. kvartal 1999. Nettotal. Produktion Ordreindgang Beskæftigelse Investering Salgspriser Konkurrenceevne
Læs mereInterviewundersøgelse. om konflikter i trafikken
viewundersøgelse blandt borgerne i Danmark om konflikter i trafikken Foretaget august 2005 For: Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19, 2.sal 2600 Glostrup Af: viewsektionen, Danmarks Statistik Sejrøgade
Læs mereAMK-Øst 19. januar 2016. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Hovedstaden
AMK-Øst 19. januar 2016 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Hovedstaden Januar 2016 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted) 1.kv.2008 til 3. kvartal
Læs mereKøn og arbejdsliv. Monica Andersen Steen Bielefeldt Pedersen Vesla Skov
Køn og arbejdsliv Monica Andersen Steen Bielefeldt Pedersen Vesla Skov Køn og arbejdsliv Udgivet af Danmarks Statistik Oktober 2004 Oplag: 400 Danmarks Statistiks Trykkeri, København Pris: 122,00 kr. inkl.
Læs mereRegional udvikling i beskæftigelsen
Regional udvikling i beskæftigelsen af Forskningschef Mikkel Baadsgaard og stud.polit Mikkel Høst Gandil 12. juni 2013 Kontakt Forskningschef Mikkel Baadsgaard Tlf. 33 55 77 27 Mobil 25 48 72 25 mb@ae.dk
Læs mereKontakter til speciallæger 1996
Kontakter til speciallæger 1996 Kontaktperson: Fuldmægtig Heidi Ebdrup, lokal 6202 Med udgangspunkt i Sundhedsstyrelsens kopi af Det fælleskommunale Sygesikringsregister er det muligt at beskrive befolkningens
Læs mereBeskæftigelsen falder dobbelt så meget som arbejdsløsheden stiger
Beskæftigelsen falder dobbelt så meget som arbejdsløsheden stiger Beskæftigelsen er faldet med 122.000 fuldtidspersoner siden toppunktet i 1. kvartal 2008. Faldet er mere end over dobbelt så stort som
Læs mere4 ud af 10 virksomheder mangler strategi for sikring af kompetencer
13. december 2010 4 ud af 10 virksomheder mangler strategi for sikring af kompetencer Strategisk kompetenceudvikling i virksomheden. 44 procent af de små og mellemstore virksomheder har ikke en strategi
Læs mereAMU aktiviteter i Region Midtjylland 2004-2008
AMU aktiviteter i Region Midtjylland Resume 2004-2008 Formålet med dette notat er at undersøge baggrunden for udviklingen i AMU aktiviteten i Region Midtjylland i perioden 2004-2008, hvor der generelt
Læs mereTAL OM: Brønderslev Kommune Senest opdateret: September 2011
TAL OM: Brønderslev Kommune TAL OM Beskæftigelsesregion Nordjylland sætter på sin hjemmeside fokus på en række emner om de enkelte nordjyske kommuner og Nordjylland. Hensigten med oversigten er at give
Læs mereFaktaark: Iværksættere og jobvækst
December 2014 Faktaark: Iværksættere og jobvækst Faktaarket bygger på analyser udarbejdet i samarbejde mellem Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og Djøf. Dette faktaark undersøger, hvor mange jobs der er
Læs mereStatistiske informationer
Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik maj 2005 Pendlingen til/fra Århus Kommune 2004 1. januar 2004 pendlede 45.587 personer til Århus Kommune, mens 23.706 pendlede ud af kommunen. Der var
Læs mereTilbagetrækningsalderen 1992-2008
MARKEDSUDVIKLING SKADESFORSIKRING FORSIKRING & PENSIONS ÅRSMØDE JANUAR 2008 SIDE 1 Jonas Zielke Schaarup Amaliegade 10 1256 København K Telefon 33 43 55 00 www. forsikringogpension.dk Indledning 1. Sammenfatning
Læs mereEvaluering: Effekten af jobrotation
Evaluering: Effekten af jobrotation Virksomhedsservice gennemførte i september 2014 en telefonbaseret interviewundersøgelse blandt borgere, som har afsluttet et jobrotationsvikariat i perioden fra 1. januar
Læs mereArbejdsmarkedet i VALLENSBÆK KOMMUNE
Arbejdsmarkedet i VALLENSBÆK KOMMUNE September 2006 Forord AF-regionerne på Sjælland, Lolland-Falster og Bornholm har i et samarbejde forestået udarbejdelse af en strukturbeskrivelse for hver af de nye
Læs mereSAMFUNDSØKONOMISK AFKAST AF UDDANNELSE
20. juni 2005 Af Mikkel Baadsgaard, direkte tlf.: 33557721 Resumé: SAMFUNDSØKONOMISK AFKAST AF UDDANNELSE Investeringer i uddannelse er både for den enkelte og for samfundet en god investering. Det skyldes
Læs mereOvergang til efterløn. Thomas Michael Nielsen
Overgang til efterløn Thomas Michael Nielsen Overgang til efterløn Udgivet af Danmarks Statistik Juni 2005 Oplag: 500 Danmarks Statistiks Trykkeri Pris: 126,00 kr. inkl. 25 pct. moms ISBN: 87-501-1478-6
Læs mereStatistik om arbejdsmarkedet Slagelse Kommune
Statistik om arbejdsmarkedet Slagelse Kommune Arbejdsmarkedsbalance Offentlig forsørgelse Aldersstruktur Etnisk struktur Uddannelsesstruktur Erhvervs- og beskæftigelsesstruktur og pendling September 2009
Læs mereBESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN OG SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK
BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN OG SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK Arbejdsmarkedet i tal 2. halvår 2011 December 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE BESKÆFTIGELSE, LEDIGHED OG ARBEJDSSTYRKE 1 BEFOLKNING OG UDDANNELSE
Læs mereBeskrivelse af arbejdsmarkedet i Jobcenterområde Kerteminde
Arbejdsmarkedsrådet i Fyns Amt Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Jobcenterområde Kerteminde Juni 2006 Arbejdsmarkedsrådet i Fyns Amt Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Jobcenterområde Kerteminde Juni 2006
Læs mereLangtidsledigheden tredoblet i Vest- og Sydjylland på kun et år
Langtidsledigheden tredoblet i Vest- og Sydjylland på kun et år Antallet af langtidsledige er i Midt- og Vestjylland steget med 3.000 personer det seneste år, hvilket svarer til en tredobling i antallet
Læs mereEtnisk ligestilling i amterne Bilag
Etnisk ligestilling i amterne Bilag En undersøgelse af muligheder og barrierer for etnisk ligestilling på de amtslige arbejdspladser December 2001 Arbejdsliv Teknologisk Institut, Arbejdsliv Postboks 141
Læs mereAMK-Syd 20-08-2015. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Fyn
AMK-Syd 20-08-2015 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Fyn September 2015 Forord Beskæftigelsesområdet er omfattende og har stor betydning. Mange borgere er i kontakt med beskæftigelsessystemet, og der er
Læs mereStatistik om arbejdsmarkedet Helsingør Kommune
Helsingør Region Hovedstaden Statistik om arbejdsmarkedet Helsingør Kommune Arbejdsmarkedsbalance Offentlig forsørgelse Aldersstruktur Etnisk struktur Uddannelsesstruktur Erhvervs- og beskæftigelsesstruktur
Læs mereStatistiske informationer www.aarhus.dk/statistik
Indeks 2010=100 Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Erhvervsstrukturen i Aarhus Kommune - ultimo november 2014 Ultimo november 2014 var der 183.928 arbejdspladser eller beskæftigede i Aarhus
Læs mereStartrapport Jobcenter Nordfyn April 2007
Startrapport April 27 Side 1 af 2 Indholdsfortegnelse: 1. INDLEDNING...2 2. SITUATIONEN PÅ DET SYDDANSKE ARBEJDSMARKED...3 3. MINISTERENS MÅL OG REGIONALE RESULTATKRAV...4 4. SITUATIONEN FOR JOBCENTER...7
Læs mereStatistik om arbejdsmarkedet Greve Kommune
Statistik om arbejdsmarkedet Greve Kommune Arbejdsmarkedsbalance Offentlig forsørgelse Aldersstruktur Etnisk struktur Uddannelsesstruktur Erhvervs- og beskæftigelsesstruktur og pendling September 2009
Læs mereBornholms vækstbarometer
Bornholms vækstbarometer Udviklingen - + Finanskrisescenarium 2016 baseret på data fra SAMK / LINE modellen Bornholms Vækstforum Marts 2009 Indhold Indledning... 3 Forbehold... 3 Beskæftigelsen... 4 Ledighedstal...
Læs mereStatistiske informationer
Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik maj 2006 Pendlingen til/fra Århus Kommune 2005 1. januar 2005 pendlede 45.926 personer til Århus Kommune, mens 24.993 pendlede ud af kommunen. Der var
Læs mereCopyright Sund & Bælt
Copyright Sund & Bælt Indholdsfortegnelse Undersøgelsens formål Rapportens hovedkonklusioner Mange vil benytte broen over Femer Bælt Markederne udvides og omsætningen øges Optimal placering for virksomhederne
Læs mereSådan går det i. sønderborg. Kommune. beskæftigelsesregion
Sådan går det i sønderborg Kommune beskæftigelsesregion syddanmark Kære kommunalpolitiker i Sønderborg Kommune Denne pjece giver et overblik over forskellige aspekter af udviklingen i Sønderborg Kommune.
Læs mereUddannelsesefterslæb på Fyn koster dyrt i tabt velstand
Uddannelsesefterslæb på Fyn koster dyrt i tabt velstand Næsten hver tredje 26-årige på Fyn har ikke fået nogen uddannelse. Dette svarer til, at mere end 1. unge fynboer hvert år forlader folkeskolen uden
Læs mereDet Humanistiske Fakultet Ledelsessekretariatet OKJ Den 13. februar 2013
Det Humanistiske Fakultet Ledelsessekretariatet OKJ Den 13. februar 2013 Humanisternes beskæftigelse. Kandidater/bachelorer uddannet fra Det Humanistiske Fakultet, KU fra 1975-2005 og 2006-2010 Indledning
Læs mereMere end hver 3. indvandrerdreng i Danmark får ingen uddannelse
Uddannelsesfiasko i Danmark Mere end hver 3. indvandrerdreng i Danmark får ingen uddannelse Regeringens 2015-målsætning om, at 95 pct. af en ungdomsårgang skal have en ungdomsuddannelse er langt fra opfyldt.
Læs mereDanskerne trækker sig senere tilbage fra arbejdsmarkedet
Danskerne trækker sig senere tilbage fra arbejdsmarkedet I de seneste godt 10 år er der sket en forholdsvis markant stigning i erhvervsdeltagelsen blandt de ældre i aldersgruppen -64 år. Særligt bemærkelsesværdigt
Læs mereET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE
6. juni 2006 ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE Dette notat forsøger at give et billede af de personer på arbejdsmarkedet, som ikke er forsikret i en A-kasse. Datagrundlaget er Lovmodelregistret, der udgør
Læs mereStatistiske informationer
Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik maj 2008 Pendlingen til/fra Århus Kommune 2007 1. januar 2007 pendlede 50.438 personer til Århus Kommune, mens 26.899 pendlede ud af kommunen. Der var
Læs mereNøgletal for region Syddanmark
Nøgletal for region Syddanmark - - Forord Nøgletal for region Syddanmark Nøgletal for region Syddanmark er udarbejdet i et samarbejde mellem AF-regionerne Fyn, Ribe, Sønderjylland og Vejle. Baggrunden
Læs mereForskerbeskyttelse i CPR 2008
Danmarks Statistik, Metode 16. janaur 2008 Statistisk metode BNL Forskerbeskyttelse i CPR 2008 Antallet af personer med forskerbeskyttelse har siden år 2000 været kraftigt stigende, og det stiger fortsat.
Læs mereBESKÆFTIGELSEN I NORDJYLLAND 2007 7.000 FLERE JOB PÅ ET ÅR
BESKÆFTIGELSEN I NORDJYLLAND 2007 7.000 FLERE JOB PÅ ET ÅR BESKÆFTIGELSESREGION NORDJYLLAND Marts 2008 BESKÆFTIGELSEN I NORDJYLLAND 2007 7000 FLERE JOB PÅ ET ÅR Godt 7.000 flere job er der skabt i Nordjylland
Læs mereKVINDELIGE IVÆRKSÆTTERE
KVINDELIGE IVÆRKSÆTTERE - et statistisk portræt Juli 2011 1 Fakta om statistikken Kvindelige Iværksættere - et statistisk portræt indeholder en række statistikker om henholdsvis en typisk kvindelig og
Læs mereEr der tegn på skjult ledighed?
Er der tegn på skjult ledighed? Nyt kapitel Den interviewbaserede Arbejdskraftundersøgelse (AKU) kunne indikere, at en del af ledighedsstigningen siden tilbageslaget i 28 ikke bliver fanget i den officielle
Læs mereFørtidspension på det foreliggende grundlag
Ankestyrelsens registerundersøgelse af Førtidspension på det foreliggende grundlag Oktober 2009 2 ANKESTYRELSENS PRAKSISUNDERSØGELSER Titel Førtidspension på det foreliggende grundlag Udgiver Ankestyrelsen,
Læs mereKvinder og højtuddannede rammes af 40-års-model
Kvinder og højtuddannede rammes af 4-års-model Dansk Folkeparti har foreslået, at der indføres et krav om mindst 4 år på arbejdsmarkedet for at kunne modtage efterløn. Denne analyse tegner et billede af,
Læs mereBeskæftigelsesrapport. Det Jyske Musikkonservatorium
Beskæftigelsesrapport 2004 Det Jyske Musikkonservatorium Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 1. Indledning... 3 2. Konservatoriets sammenfattende vurdering... 4 3. Kandidaternes socioøkonomiske
Læs mereIkke desto mindre er det bemærkelsesværdigt, at halvdelen af de beskæftigede danskere er åbne over for at tage et job i Europa.
Notat Befolkningsundersøgelse om international jobmobilitet Til: Fra: Dansk Erhverv, LBU Capacent har på vegne af Dansk Erhverv gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt befolkningen på 18 år eller
Læs mereOPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK
OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK Opfølgning december 11 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune Denne rapport
Læs mereSådan går det i. svendborg. Kommune. beskæftigelsesregion
Sådan går det i svendborg Kommune beskæftigelsesregion syddanmark Kære kommunalpolitiker i Svendborg Kommune Denne pjece giver et overblik over forskellige aspekter af udviklingen i Svendborg Kommune.
Læs mereNærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn.
Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn. Delnotaterne kan læses isoleret og danner til sammen en afdækkende
Læs mereArbejdsmarkedet i Ringsted kommune
Arbejdsmarkedet i Ringsted kommune Neden for en beskrivelse af arbejdsmarkedet i Ringsted Kommune. I beskrivelsen sammenlignes arbejdsmarkedet i kommunen med arbejdsmarkedet i hele landet og i det arbejdskraftopland,
Læs mereBeskæftigelsesregion Syddanmark ERHVERVSSTRUKTUREN I SYDDANMARK
Beskæftigelsesregion Syddanmark ERHVERVSSTRUKTUREN I SYDDANMARK April 2014 Erhvervsstrukturen i Syddanmark Indledning Analysen om erhvervsstrukturen i Syddanmark giver et overblik over den aktuelle erhvervs-
Læs mereS T A T I S T I K. SU-støtte & SU-gæld 2002
S T A T I S T I K SU-støtte & SU-gæld 2002 SUS nr. 10 November 2003 SUstyrelsen Danasvej 30 DK 1780 København V www.sustyrelsen.dk ISBN: 87-90750-37-3 Forord SUstyrelsen udgiver hermed SU-statistikpublikationen
Læs mereKVINDER OG MÆND PÅ ARBEJDSMARKEDET 2008
KVINDER OG MÆND PÅ ARBEJDSMARKEDET 28 November 28 Kvinder og mænd på arbejdsmarkedet I rapporten præsenteres en række indikatorer og statistikker, der belyser hhv. kvinder og mænds relation til arbejdsmarkedet.
Læs mereSpørgeskema om efter- og videreuddannelse
Spørgeskema om efter- og videreuddannelse Kære spørgeskemaudfylder Dette skema indeholder en række spørgsmål om den efter- og videreuddannelse, som du har deltaget i gennem kalenderåret 1996. Med efter-
Læs mereUndersøgelse om produktsøgning
Undersøgelse om produktsøgning Tabelrapport 24.09.2013 Materialet er fortroligt og må ikke anvendes uden for klientens organisation uden forudgående skriftligt samtykke fra Radius Kommunikation A/S Indhold
Læs mereERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 2002
Information fra Århus Kommunes Statistiske Kontor Nr. 6.02 Marts 2003 ERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 2002 1. januar 2002 var der 171.716 arbejdspladser i Århus Kommune. Antallet af arbejdspladser i
Læs mereUndersøgelse for Teknologisk Institut. Kendskab og holdning til vedvarende energi i HUR området. April 2005
Undersøgelse for Teknologisk Institut Kendskab og holdning til vedvarende energi i HUR området April 2005 Indledning og metode I forbindelse med et EU projekt, ønsker Teknologisk Institut at afdække kendskabet
Læs mereNøgletalsrapport for
UDKAST Beskæftigelsesregion Hovedstaden og Sjælland Nøgletalsrapport for gruppe 4 Frederiksværk-Hundested Oktober 2007 Side 1 af 28 Indhold Forord 4 Målinger vedrørende ministerens fokusområder Mål 1A
Læs mereSjællandske faglærte pendler længere end faglærte fra Fyn og Jylland
Sjællandske faglærte pendler længere end faglærte fra Fyn og Jylland Der er stor forskel på, hvor langt lønmodtagerne pendler alt efter deres uddannelsesbaggrund og bopæl. Erhvervsakademiuddannede pendler
Læs mereEtnisk ligestilling i amterne Bilag
Etnisk ligestilling i amterne Bilag En undersøgelse af muligheder og barrierer for etnisk ligestilling på de amtslige arbejdspladser December 2001 Arbejdsliv Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 2 Hele
Læs mereTilkendelser af førtidspension og fleksjob 2003-2012
7. MARTS 2014 Tilkendelser af førtidspension og fleksjob 2003-2012 AF ANDREAS ØSTERGAARD NIELSEN En samlet analyse af tilkendelsespraksis 2003-2012 Formålet med dette notat er at give en samlet beskrivelse
Læs mereFRAVÆRSSTATISTIK 2014
24. SEPTEMBER 2015 FRAVÆRSSTATISTIK 2014 REKORDLAVT SYGEFRAVÆR PÅ DA-OMRÅDET Sygefraværet på DA-området er faldet fra 3,1 pct. til 2,9 pct. af den mulige arbejdstid fra 2013 til 2014, jf. tabel 1. Det
Læs mereDet danske arbejdsmarked udvikler sig skævt
Det danske arbejdsmarked udvikler sig skævt København med Omegn samt Østjylland og Østsjælland er sluppet nådigst gennem krisen, mens de øvrige landsdele har været ekstremt hårdt ramt på beskæftigelsen.
Læs mereUddannelse af amter og kommuners social- og sundhedspersonale en kortlægning af ønsker og behov
Uddannelse af amter og kommuners social- og sundhedspersonale en kortlægning af ønsker og behov af Leena Eskelinen Mette Lausten Anja Dahl AKF Forlaget August 2000 1 2 Forord Kortlægningen af behov for
Læs mereEvaluering af Studiepraktik 2015. Evalueringsrapport: Studiepraktik 2015
Evalueringsrapport: Studiepraktik 2015 Praktikanternes evaluering af Studiepraktik 2015 1 Indhold Om evalueringsrapporten...3 Overordnede tal for Studiepraktik 2015...4 Institutioner og uddannelser...4
Læs mereEtnisk ligestilling i amterne Bilag
Etnisk ligestilling i amterne Bilag En undersøgelse af muligheder og barrierer for etnisk ligestilling på de amtslige arbejdspladser December 2001 Arbejdsliv Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 4 2 Hele
Læs mere2.0 Indledning til registerstudie af forbrug af sundhedsydelser
2. Indledning til registerstudie af forbrug af sundhedsydelser I det følgende beskrives sygdomsforløbet i de sidste tre leveår for -patienter på baggrund af de tildelte sundhedsydelser. Endvidere beskrives
Læs mereBeskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland. Nøgletal om resultater i 2. kvartal 2007 for Jobcentergruppe 6
Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Nøgletal om resultater i 2. kvartal 2007 for gruppe 6 Bornholm Guldborgsund Kalundborg Lolland Odsherred Slagelse Østdanmark Vordingborg Vordingborg Østdanmark
Læs mereNotat. Resultater af afdækning af flygtninges kompetencer
Notat Resultater af afdækning af flygtninges kompetencer Udlændinge-, Integrations-, og Boligministeriet (UIBM) har i november og december 2015 gennemført en spørgeskemaundersøgelse i kommunerne af nyankomne
Læs mereAMK-Øst. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm
AMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm Marts 2019 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-3. kvartal 2018, Bornholm
Læs mereLØN OG BESKÆFTIGELSE I SYGEHUSVÆSENET 2000-2005
LØN OG BESKÆFTIGELSE I SYGEHUSVÆSENET 2000-2005 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 6 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222
Læs mereHovedresultater: Delrapport om selvstændige
1 Hovedresultater: Delrapport om selvstændige 93 pct. af de selvstændige akademikere er tilfredse eller meget tilfredse med deres job, og kun 2 pct. tilkendegiver utilfredshed De selvstændige forventer
Læs mereHver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse
Gennemgang af danskernes deltagelse i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltog i i et voksen- eller efteruddannelsesforløb. Den største
Læs mere27.000 unge førtidspensionister har ingen uddannelse
27.000 unge førtidspensionister har ingen uddannelse Godt 32.000 af de ca. 237.000 førtidspensionister i Danmark er under 40 år. Ud af disse har 27.000, eller hvad der svarer til mere end 4 ud af 5, ikke
Læs mereRegion. Nyhavnsgade 2 90000 Aalborg
Region Nordjylland i national balance September 2011 ERHVERV NORDDANMARK Nyhavnsgade 2 90000 Aalborg Region Nordjylland i national balance Et centralt emne i den regionale debat i Nordjylland har i de
Læs mereLøn- og arbejdsforhold kvinder og mænd i Kokkefaget
Løn- og arbejdsforhold for kvinder og mænd i Kokkefaget 10:19 Vibeke Jakobsen Lise Sand Ellerbæk 10:19 LØN- OG ARBEJDSFORHOLD FOR KVINDER OG MÆND I KOKKEFAGET VIBEKE JAKOBSEN LISE SAND ELLERBÆK KØBENHAVN
Læs mereUfaglærte har færre år som pensionist end akademikere
Tilbagetrækningsreformen Ufaglærte har færre år som pensionist end akademikere Ufaglærte har udsigt til færre år på folkepension end højtuddannede. Det skyldes, at ufaglærte har en relativt høj dødelighed,
Læs mereAMK-Øst. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm
AMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm Juni 2017 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-4. kvartal 2016 Siden 1. kvartal
Læs mereHVEM ER I MARGINALGRUPPEN?
2. juni 2006 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 HVEM ER I MARGINALGRUPPEN? Antallet af marginaliserede personer er omtrent blevet halveret i perioden 1997-2003 og var i 2003 på omkring 38.400 personer.
Læs mereERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 2001
Information fra Århus Kommunes Statistiske Kontor Nr. 6.02 April 2002 ERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 2001 1. januar 2001 var der 170.014 arbejdspladser i Århus Kommune. Antallet af arbejdspladser i
Læs mereRekruttering. Arbejdsmarkedsstyrelsen 2. halvår 2008. Rekruttering på det danske arbejdsmarked. Figur 1 Virksomhedernes rekruttering efterår 2008
Rekruttering Arbejdsmarkedsstyrelsen 2. halvår 2008 Rekruttering på det danske arbejdsmarked Arbejdsmarkedsstyrelsen har undersøgt virksomhedernes rekrutteringssituation i 2. halvår af 2008. Undersøgelsens
Læs mereEtnicitet og ledighed - unge under 30 år
og ledighed - unge under 30 år NOTAT Job og Ydelse 7. januar 2015 Følgende notat giver et indblik i øvrige borgere og indvandreres 1 fordeling på ydelser a-dagpenge, kontant- og uddannelseshjælp - i aldersn
Læs mereFra ufaglært til faglært
Fra ufaglært til faglært - de ufaglærtes (30-65årige) forudsætninger for et uddannelsesløft VEU konference i en reformtid Odense, 26.2.2015 Peter Plougmann Director, Deloitte Consulting Udfordringen Potentiel
Læs mereAnalyse af social uddannelsesmobilitet med udgangspunkt i tilgangen til universiteternes bacheloruddannelser
Bilag 5 Analyse af social uddannelsesmobilitet med udgangspunkt i tilgangen til universiteternes bacheloruddannelser I dette notat undersøges forældrenes uddannelsesniveau for de, der påbegyndte en bacheloruddannelse
Læs mereSERVICEERHVERV. 2002:18 4. april 2002. Familiernes brug af internet 2001. 1. Indledning
SERVICEERHVERV 2002:18 4. april 2002 Familiernes brug af internet 2001 Næsten ¾ har adgang til internettet fra enten hjem eller arbejdsplads. Internetadgang er mest udbredt hos studerende (96 ) og funktionærer
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 47 Indhold: Ugens tema Internationalt Ugens tendens Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Normalisering af lønmodtagerbeskæftigelsen efter lockout EU-kommissionen:
Læs mereKarakteristik af unge under uddannelse
Marts 2013 Karakteristik af unge under uddannelse Dette faktaark handler om, hvem de studerende er: Uddannelsestype, demografi, erhvervsarbejde, indkomst og udgifter samt hvilken andel deres samlede skattebetalinger
Læs mere,, 34 procent har. ,, Danskere står for. ,, I de første fem. Hotellerne går frem. oplevet en omsætningsfremgang. på mindst 6 procent
Økonomisk analyse fra HORESTA juli 2006,, 34 procent har oplevet en omsætningsfremgang på mindst 6 procent Hotellerne går frem De danske hoteller har oplevet en positiv udvikling i såvel omsætning som
Læs mere