Deltagelse i VEU - motivation og barrierer for ansatte

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Deltagelse i VEU - motivation og barrierer for ansatte"

Transkript

1 Deltagelse i VEU - motivation og barrierer for ansatte Bilag til kvantitativ analyse Juli 2005 Lene Wendelboe Johannsen Stine Sund Christensen Arbejdsliv

2 Teknologisk Institut, Arbejdsliv Gregersensvej 2630 Taastrup Tlf.: Fax: ISBN-13: ISBN-10: \\fildmwta\dmw_docs\ \684835_bilag-kvantitativ analyse (3).doc 2

3 Indhold Bilag 1: Motivation for deltagelse i VEU...4 Bilag 2: Barrierer for deltagelse i VEU...16 Bilag 3: Brugersurvey redegørelse for data Dataindsamling Vægtning m.v Omvægtning

4 Bilag 1: Motivation for deltagelse i VEU Tabel 1: Respondenter (lønmodtagere) fordelt på årsag til, at de har deltaget i VEU. Fordelt efter årsag og type af VEU. Procentvist fordelt. Type af VEU Almen voksenog efteruddannelse Erhvervsrettet voksenog efteruddannelse Voksenog efteruddan. på videregående niveau Voksenog efteruddan. hos private udbydere Folkeoplysende undervisning Andet Total Faglig årsag Nyansat Nødvendigt i job Nye arbejdsopgaver Gerne vil blive bedre til arbejde Ikke så meget at lave i job Ønsker bedre muligheder for at beholde job Personlig årsag Vedligeholde viden og kunnen Få mere uddannelse efter kurset Få bedre jobmuligheder i fremtiden Udvikle sig personligt Kilde: Brugersurvey 2005, samt egne beregninger. Respondenterne har haft mulighed for at angive flere årsager til VEU-deltagelse. 4

5 Tabel 2: Respondenter (lønmodtagere) fordelt på årsag til, at de har deltaget i VEU. Fordelt efter køn. I absolut antal og procentvist fordelt. Køn Mand Kvinde Total Mand Kvinde Total Årsag til deltage lse i VEU Faglig årsag Antal Antal Antal Pct. Pct. Pct. Nyansat Nødvendigt i job Nye arbejdsopgaver Gerne vil blive bedre til arbejde Ikke så meget at lave i job Ønsker bedre muligheder for at beholde job Personlig årsag Vedligeholde viden og kunnen Få mere uddannelse efter kurset Få bedre jobmuligheder i fremtiden Udvikle sig personligt

6 Tabel 3: Respondenter (lønmodtagere) fordelt på årsag til, at de har deltaget i VEU. Fordelt efter alder. I absolut antal. Alder år år år år Total Årsag til deltage lse i VEU Faglig årsag Antal Antal Antal Antal Antal Nyansat Nødvendigt i job Nye arbejdsopgaver Gerne vil blive bedre til arbejde Ikke så meget at lave i job Ønsker bedre muligheder for at beholde job Personlig årsag Vedligeholde viden og kunnen Få mere uddannelse efter kurset Få bedre jobmuligheder i fremtiden Udvikle sig personligt

7 Tabel 4: Respondenter (lønmodtagere) fordelt på årsag til, at de har deltaget i VEU. Fordelt efter alder. Procentvis fordeling. Alder år år år år Total Årsag til deltage lse i VEU Faglig årsag Pct. Pct. Pct. Pct. Pct. Nyansat Nødvendigt i job Nye arbejdsopgaver Gerne vil blive bedre til arbejde Ikke så meget at lave i job Ønsker bedre muligheder for at beholde job Personlig årsag Vedligeholde viden og kunnen Få mere uddannelse efter kurset Få bedre jobmuligheder i fremtiden Udvikle sig personligt

8 Tabel 5: Respondenter (lønmodtagere) fordelt på årsag til, at de har deltaget i VEU. Fordelt efter uddannelsesbaggrund (højeste fuldførte uddannelse). I absolut antal. Uddannelsesbaggrund Ufaglært Faglært Kort videregående uddannelse Mellemlang videregående uddannelse Lang videregående uddannelse Årsag til deltage lse i VEU Antal Antal Antal Antal Antal Antal Total Faglig årsag Nyansat Nødvendigt i job Nye arbejdsopgaver Gerne vil blive bedre til arbejde Ikke så meget at lave i job Ønsker bedre muligheder for at beholde job Personlig årsag Vedligeholde viden og kunnen Få mere uddannelse efter kurset Få bedre jobmuligheder i fremtiden Udvikle sig personligt

9 Tabel 6: Respondenter (lønmodtagere) fordelt på årsag til, at de har deltaget i VEU. Fordelt efter uddannelsesbaggrund (højeste fuldførte uddannelse). Procentvis fordeling. Uddannelsesbaggrund Ufaglært Faglært Kort videregående uddannelse Mellemlang videregående uddannelse Lang videregående uddannelse Årsag til deltage lse i VEU Pct. Pct. Pct. Pct. Pct. Pct. Total Faglig årsag Nyansat Nødvendigt i job Nye arbejdsopgaver Gerne vil blive bedre til arbejde Ikke så meget at lave i job Ønsker bedre muligheder for at beholde job Personlig årsag Vedligeholde viden og kunnen Få mere uddannelse efter kurset Få bedre jobmuligheder i fremtiden Udvikle sig personligt

10 Tabel 6B: Respondenter (lønmodtagere) fordelt på årsag til, at de har deltaget i VEU. Fordelt efter branche. Absolut fordeling. Branche Landbrug mv. Nærings - og nydelsesmiddel Jern og metal Øvrig industri Bygge og anlæg Handel, hotel og restauration Årsag til deltage lse i VEU Antal Antal Antal Antal Antal Antal Faglig årsag Nyansat Nødvendigt i job Nye arbejdsopgaver Gerne vil blive bedre til arbejde Ikke så meget at lave i job Ønsker bedre muligheder for at beholde job Personlig årsag Vedligeholde viden og kunnen Få mere uddannelse efter kurset Få bedre jobmuligheder i fremtiden

11 Tabel 6B (fortsat): Respondenter (lønmodtagere) fordelt på årsag til, at de har deltaget i VEU. Fordelt efter branche. Absolut fordeling. Branche Transport og post mv. Finansiering Forretnings - service Offentlig adm i- nistration Undervisning Årsag til deltage lse i VEU Antal Antal Antal Antal Antal Faglig årsag Nyansat Nødvendigt i job Nye arbejdsopgaver Gerne vil blive bedre til arbejde Ikke så meget at lave i job Ønsker bedre muligheder for at beholde job Personlig årsag Vedligeholde viden og kunnen Få mere uddannelse efter kurset Få bedre jobmuligheder i fremtiden

12 Tabel 6B (fortsat): Respondenter (lønmodtagere) fordelt på årsag til, at de har deltaget i VEU. Fordelt efter branche. Absolut fordeling. Branche Sundhedsvæsen Sociale institutioner Private tjenesteydelser Øvrige Total Årsag til deltage lse i VEU Antal Antal Antal Antal Antal Faglig årsag Nyansat Nødvendigt i job Nye arbejdsopgaver Gerne vil blive bedre til arbejde Ikke så meget at lave i job Ønsker bedre muligheder for at beholde job Personlig årsag Vedligeholde viden og kunnen Få mere uddannelse efter kurset Få bedre jobmuligheder i fremtiden

13 Tabel 6C: Respondenter (lønmodtagere) fordelt på årsag til, at de har deltaget i VEU. Fordelt efter branche. Procentvis fordeling. Branche Landbrug mv. Nærings - og nydelsesmiddel Jern og metal Øvrig industri Bygge og anlæg Handel, hotel og restauration Årsag til deltage lse i VEU Faglig årsag Pct. Pct. Pct. Pct. Pct. Pct. Nyansat Nødvendigt i job Nye arbejdsopgaver Gerne vil blive bedre til arbejde Ikke så meget at lave i job Ønsker bedre muligheder for at beholde job Personlig årsag Vedligeholde viden og kunnen Få mere uddannelse efter kurset Få bedre jobmuligheder i fremtiden

14 Tabel 6C (fortsat): Respondenter (lønmodtagere) fordelt på årsag til, at de har deltaget i VEU. Fordelt efter branche. Procentvis fordeling. Branche Transport og post mv. Finansiering Forretnings - service Offentlig adm i- nistration Undervisning Årsag til deltage lse i VEU Faglig årsag Pct. Pct. Pct. Pct. Pct. Nyansat Nødvendigt i job Nye arbejdsopgaver Gerne vil blive bedre til arbejde Ikke så meget at lave i job Ønsker bedre muligheder for at beholde job Personlig årsag Vedligeholde viden og kunnen Få mere uddannelse efter kurset Få bedre jobmuligheder i fremtiden

15 Tabel 6C (fortsat): Respondenter (lønmodtagere) fordelt på årsag til, at de har deltaget i VEU. Fordelt efter branche. Procentvis fordeling. Branche Sundhedsvæsen Sociale institutioner Private tjeneste ydelser Øvrige Total Årsag til deltage lse i VEU Faglig årsag Pct. Pct. Pct. Pct. Pct. Nyansat Nødvendigt i job Nye arbejdsopgaver Gerne vil blive bedre til arbejde Ikke så meget at lave i job Ønsker bedre muligheder for at beholde job Personlig årsag Vedligeholde viden og kunnen Få mere uddannelse efter kurset Få bedre jobmuligheder i fremtiden

16 Bilag 2: Barrierer for deltagelse i VEU Tabel 7: Respondenter (lønmodtagere) fordelt efter årsag til, at de ikke har fået den efteruddannelse, som de har brug for i forbindelse med deres nuværende arbejde (spm. 365). Fordelt efter køn. I absolut antal og procentvist fordelt. Køn Mand Kvinde Total Mand Kvinde Total Årsag til ikke at have deltaget i efteruddannelse Antal Antal Antal Pct. Pct. Pct. Jeg er ny i jobbet Mine arbejdsopgaver ændrer sig hele tiden Arbejdspres, travlhed i arbejdet, ingen til at overtage mit Svært at få lov til at komme på kursus i arbejdstiden Arbejdsgiveren synes ikke jeg har brug for efteruddannelse Har ikke selv råd Har ikke selv taget initiativ til at komme på kursus/uddanne lse Har ikke lyst til at komme på kursus Mangler kvalifikationer for at komme på kursus/for svært Hensyn til min familie Ved ikke nok om mulighederne for at tage kursus/uddannelse Der findes ikke egnede kurser/uddannelser Kursus/uddannelse ligger på ubekvemme tidspunkter Der er ikke plads på kurset/uddannelsen Kurset/uddannelsen ligger for langt væk Andet Ved ikke Uoplyst Total

17 Tabel 8: Respondenter (lønmodtagere) fordelt efter årsag til, at de ikke har fået den efteruddannelse, som de har brug for i forbindelse med deres nuværende arbejde (spm. 365). Fordelt efter alder. I absolut antal. Alder år år år år Total Årsag til ikke at have deltaget i efteruddannelse Antal Antal Antal Antal Antal Jeg er ny i jobbet Mine arbejdsopgaver ændrer sig hele tiden Arbejdspres, travlhed i arbejdet, ingen til at overtage mit Svært at få lov til at komme på kursus i arbejdstiden Arbejdsgiveren synes ikke jeg har brug for efteruddannelse Har ikke selv råd Har ikke selv taget initiativ til at komme på kursus/uddanne lse Har ikke lyst til at komme på kursus Mangler kvalifik ationer for at komme på kursus/for svært Hensyn til min familie Ved ikke nok om mulighederne for at tage kursus/uddannelse Der findes ikke egnede kurser/ uddannelser Kursus/uddannelse ligger på ubekvemme tidspunkter Der er ikke plads på kurset/uddannelsen Kurset/uddannelsen ligger for langt væk Andet Ved ikke Uoplyst Total

18 Tabel 9: Respondenter (lønmodtagere) fordelt efter årsag til, at de ikke har fået den efteruddannelse, som de har brug for i forbindelse med deres nuværende arbejde (spm. 365). Fordelt efter alder. Procentvist fordelt. Alder år år år år Total Årsag til ikke at have deltaget i efteruddannelse Pct. Pct. Pct. Pct. Pct. Jeg er ny i jobbet Mine arbejdsopgaver ændrer sig hele tiden Arbejdspres, travlhed i arbejdet, ingen til at overtage mit Svært at få lov til at komme på kursus i arbejdstiden Arbejdsgiveren synes ikke jeg har brug for efteruddannelse Har ikke selv råd Har ikke selv taget initiativ til at komme på kursus/uddanne lse Har ikke lyst til at komme på kursus Mangler kvalifikationer for at komme på kursus/for svært Hensyn til min familie Ved ikke nok om mulighederne for at tage kursus/uddannelse Der findes ikke egnede kurser/ uddannelser Kursus/uddannelse ligger på ubekvemme tidspunkter Der er ikke plads på kurset/uddannelsen Kurset/uddannelsen ligger for langt væk Andet Ved ikke Uoplyst Total

19 Tabel 10: Respondenter (lønmodtagere) fordelt efter årsag til, at de ikke har fået den efteruddannelse, som de har brug for i forbindelse med deres nuværende arbejde (spm. 365). Fordelt efter uddannelsesbaggrund (højeste fuldførte uddannelse). I absolut antal. Uddannelsesbaggrund Ufaglært Faglært Kort videregående uddannelse Årsag til ikke at have deltaget i efteruddannelse Mellemlang videregående uddannelse Lang videregående uddannelse Total Antal Antal Antal Antal Antal Antal Jeg er ny i jobbet Mine arbejdsopgaver ændrer sig hele tiden Arbejdspres, travlhed i arbejdet, ingen til at overtage mit Svært at få lov til at komme på kursus i arbejdstiden Arbejdsgiveren synes ikke jeg har brug for efteruddannelse Har ikke selv råd Har ikke selv taget initiativ til at komme på kursus/uddanne lse Har ikke lyst til at komme på kursus Mangler kvalifik ationer for at komme på kursus/for svært Hensyn til min familie Ved ikke nok om mulighederne for at tage kursus/uddannelse Der findes ikke egnede kurser/ uddannelser Kursus/uddannelse ligger på ubekvemme tidspunkter Der er ikke plads på kurset/uddannelsen Kurset/uddannelsen ligger for langt væk Andet Ved ikke Uoplyst Total

20 Tabel 11: Respondenter (lønmodtagere) fordelt efter årsag til, at de ikke har fået den efteruddannelse, som de har brug for i forbindelse med deres nuværende arbejde (spm. 365). Fordelt efter uddannelsesbaggrund (højeste fuldførte uddannelse). Procentvist fordelt. Uddannelsesbaggrund Ufaglært Faglært Kort videregående uddannelse Mellemlang videregående uddannelse Lang videregående uddannelse Total Pct. Pct. Pct. Pct. Pct. Pct. Jeg er ny i jobbet Mine arbejdsopgaver ændrer sig hele tiden Arbejdspres, travlhed i arbe j- det, ingen til at overtage mit Svært at få lov til at komme på kursus i arbejdstiden Arbejdsgiveren synes ikke jeg har brug for efteruddannelse Har ikke selv råd Har ikke selv taget initiativ til at komme på kursus/uddanne lse Har ikke lyst til at komme på kursus Mangler kvalifikationer for at komme på kursus/for svært Hensyn til min familie Ved ikke nok om mulighederne for at tage kursus/uddannelse Der findes ikke egnede kurser/uddannelser Kursus/uddannelse ligger på ubekvemme tidspunkter Der er ikke plads på kurset/uddannelsen Kurset/uddannelsen ligger for langt væk Andet Ved ikke Uoplyst Total

21 Tabel 12: Respondenter (lønmodtagere) fordelt efter årsag til, at de ikke har fået den efteruddannelse, som de har brug for i forbindelse med deres nuværende arbejde (spm. 365). Fordelt efter branche. I absolut antal. Branche Årsag til ikke at have deltaget i efteruddanne lse Landbrug mv. Nærings - og nydelsesmiddel Jern og metal Øvrig industri Bygge og anlæg Handel, hotel og restauration Antal Antal Antal Antal Antal Antal Jeg er ny i jobbet Mine arbejdsopgaver ændrer sig hele tiden Arbejdspres, travlhed i arbejdet, ingen til at overtage mit Svært at få lov til at komme på kursus i arbejdstiden Arbejdsgiveren synes ikke jeg har brug for efteruddannelse Har ikke selv råd Har ikke selv taget initiativ til at komme på kursus/uddanne lse Har ikke lyst til at komme på kursus Mangler kvalifik ationer for at komme på kursus/for svært Hensyn til min familie Ved ikke nok om mulighederne for at tage kursus/uddannelse Der findes ikke egnede kurser/ uddannelser Kursus/uddannelse ligger på ubekvemme tidspunkter Der er ikke plads på kurset/uddannelsen 1 1 Kurset/uddannelsen ligger for langt væk Andet Ved ikke Uoplyst Total

22 Tabel 12 Fortsat. Respondenter (lønmodtagere) fordelt efter årsag til, at de ikke har fået den efteruddannelse, som de har brug for i forbindelse med deres nuværende arbejde (spm. 365). Fordelt efter branche. I absolut antal. Branche Transport og post mv. Finansiering Forretnings - service Offentlig adm i- nistration Undervisning Årsag til ikke at have de l- taget i efteruddannelse Antal Antal Antal Antal Antal Jeg er ny i jobbet Mine arbejdsopgaver ændrer sig hele tiden Arbejdspres, travlhed i arbejdet, ingen til at overtage mit Svært at få lov til at komme på kursus i arbejdstiden Arbejdsgiveren synes ikke jeg har brug for efteruddannelse Har ikke selv råd Har ikke selv taget initiativ til at komme på kursus/uddanne lse Har ikke lyst til at komme på kursus Mangler kvalifik ationer for at komme på kursus/for svært Hensyn til min familie Ved ikke nok om mulighederne for at tage kursus/uddannelse Der findes ikke egnede kurser/uddannelser Kursus/uddannelse ligger på ubekvemme tidspunkter Der er ikke plads på kurset/uddannelsen Kurset/uddannelsen ligger for langt væk Andet Ved ikke Uoplyst Total

23 Tabel 12 Fortsat. Respondenter (lønmodtagere) fordelt efter årsag til, at de ikke har fået den efteruddannelse, som de har brug for i forbindelse med deres nuværende arbejde (spm. 365). Fordelt efter branche. I absolut antal. Branche Sundhedsvæsen Sociale institutioner Private tjeneste ydelser Øvrige Total Årsag til ikke at have deltaget i efteruddannelse Antal Antal Antal Antal Antal Jeg er ny i jobbet Mine arbejdsopgaver ændrer sig hele tiden Arbejdspres, travlhed i arbejdet, ingen til at overtage mit Svært at få lov til at komme på kursus i arbejdstiden Arbejdsgiveren synes ikke jeg har brug for efteruddannelse Har ikke selv råd Har ikke selv taget initiativ til at komme på kursus/uddanne lse Har ikke lyst til at komme på kursus Mangler kvalifikationer for at komme på kursus/ for svært Hensyn til min familie Ved ikke nok om mulighederne for at tage kursus/uddannelse Der findes ikke egnede kurser/uddannelser Kursus/uddannelse ligger på ubekvemme tidspunkter Der er ikke plads på kurset/uddannelsen Kurset/uddannelsen ligger 1 5 for langt væk Andet Ved ikke Uoplyst Total

24 Tabel 13: Respondenter (lønmodtagere) fordelt efter årsag til, at de ikke har fået den efteruddannelse, som de har brug for i forbindelse med deres nuværende arbejde (spm. 365). Fordelt efter branche. Procentvist fordelt. Branche Landbrug mv. Nærings - og nydelsesmiddel Jern og metal Øvrig industri Bygge og anlæg Handel, hotel og restauration Årsag til ikke at have de l- taget i efteruddannelse Pct. Pct. Pct. Pct. Pct. Pct. Jeg er ny i jobbet Mine arbejdsopgaver ændrer sig hele tiden Arbejdspres, travlhed i arbejdet, ingen til at overta- ge mit Svært at få lov til at komme på kursus i arbejdsti- den Arbejdsgiveren synes ikke jeg har brug for efteruddannelse Har ikke selv råd Har ikke selv taget initiativ til at komme på kursus/uddanne lse Har ikke lyst til at komme på kursus Mangler kvalifik ationer for at komme på kursus/for svært Hensyn til min familie Ved ikke nok om mulighederne for at tage kur- sus/uddannelse Der findes ikke egnede kurser/uddannelser Kursus/uddannelse ligger på ubekvemme tidspunkter Der er ikke plads på kurset/uddannelsen Kurset/uddannelsen ligger for langt væk Andet Ved ikke Uoplyst Total

25 Tabel 13. Fortsat. Respondenter (lønmodtagere) fordelt efter årsag til, at de ikke har fået den efteruddannelse, som de har brug for i forbindelse med deres nuværende arbejde (spm. 365). Fordelt efter branche. Procentvist fordelt. Branche Transport og post mv. Finansiering Forretnings - service Offentlig adm i- nistration Undervisning Årsag til ikke at have de l- taget i efteruddannelse Pct. Pct. Pct. Pct. Pct. Jeg er ny i jobbet Mine arbejdsopgaver ændrer sig hele tiden Arbejdspres, travlhed i arbejdet, ingen til at overta- ge mit Svært at få lov til at komme på kursus i arbejdsti- den Arbejdsgiveren synes ikke jeg har brug for efteruddannelse Har ikke selv råd Har ikke selv taget initiativ til at komme på kursus/uddanne lse Har ikke lyst til at komme på kursus Mangler kvalifik ationer for at komme på kursus/for svært Hensyn til min familie Ved ikke nok om mulighederne for at tage kur- sus/uddannelse Der findes ikke egnede kurser/uddannelser Kursus/uddannelse ligger på ubekvemme tidspunkter Der er ikke plads på kurset/uddannelsen Kurset/uddannelsen ligger for langt væk Andet Ved ikke Uoplyst Total

26 Tabel 13. Fortsat. Respondenter (lønmodtagere) fordelt efter årsag til, at de ikke har fået den efteruddannelse, som de har brug for i forbindelse med deres nuværende arbejde (spm. 365). Fordelt efter branche. Procentvist fordelt. Branche Sundhedsvæsen Sociale institutioner Private tjenesteydelser Øvrige Total Årsag til ikke at have deltaget i efteruddannelse Pct. Pct. Pct. Pct. Pct. Jeg er ny i jobbet Mine arbejdsopgaver ændrer sig hele tiden Arbejdspres, travlhed i arbejdet, ingen til at overtage mit Svært at få lov til at komme på kursus i arbejdstiden Arbejdsgiveren synes ikke jeg har brug for efteruddannelse Har ikke selv råd Har ikke selv taget initiativ til at komme på kursus/uddanne lse Har ikke lyst til at komme på kursus Mangler kvalifikationer for at komme på kursus/for svært Hensyn til min familie Ved ikke nok om mulighederne for at tage kursus/uddannelse Der findes ikke egnede kurser/uddannelser Kursus/uddannelse ligger på ubekvemme tidspunkter Der er ikke plads på kurset/uddannelsen Kurset/uddannelsen ligger for langt væk Andet Ved ikke Uoplyst Total

27 Bilag 3: Brugersurvey redegørelse for data 1. Dataindsamling Den samlede bruttostikprøve på personer udgør et simpelt, tilfældigt udtræk af befolkningen pr. 1. oktober 2004, som ville være år pr I alt udgjorde stikprøveuniverset personer, jf. oplysning fra Danmarks Statistik (DS). Stikprøveuniverset er således den samlede befolkning pr. 1. oktober 2004 i alderen år, hvor alderen er fremregnet til Stikprøven blev leveret af DS i januar Ved hjælp af Arbejdsmarkedsstyrelsens DREAM-register blev nedennævnte grupper frasorteret bruttostikprøven. Grupperne er afgrænset ud fra personernes status i uge 35-38, 2004 i den version af DREAM, der eksisterede den 21. januar 2005: Førtidspensionister (kode 741 og 744 i DREAM personer) Modtagere af efterløn og overgangsydelse (kode 621 og 611 i DREAM personer) Modtagere af SU (kode 651 og 652 i DREAM personer). Disse grupper blev frasorteret, fordi de vurderedes at være mindre relevante i en VEU-sammenhæng 1. Den resterende stikprøve omfattende (= ) personer blev i slutningen af januar 2005 sendt til CSC (Computer Science Corporation) med henblik på opdatering af CPR-oplysninger og indhentning af adresser mv. En del af de nævnte personer havde ikke koden aktiv, bopæl i dansk folkeregister i CPR-registret. Det drejer sig om personer med forskerbeskyttelse (1.741 personer) samt personer i fængsel mv. samt døde og udrejste (i alt 101 personer). For yderligere 13 personer kunne ikke identificeres en adresse. Herefter udgjorde den resterende stikprøve personer ( ). Via TDC blev derpå søgt telefonnumre for disse personer (både mobil og fastnet). For personer blev ikke modtaget et telefonnummer. For de øvrige, dvs personer, blev modtaget et telefonnummer. Denne gruppe benævnes nettostikprøven. Fra denne gruppe blev udtrukket en simpel, tilfældig stikprøve på personer, som forsøgtes telefoninterviewet. Da denne stikprøve viste sig utilstrækkelig til at opnå det ønskede antal interview på personer, blev de resterende, dvs personer, også forsøgt interviewet. 1 Kun førtidspensionister, der er overgået til førtidspension efter det tidspunkt (1994), hvor overgangen til førtidspension blev påbegyndt registreret i DREAM, er ifølge sagens natur blevet frasorteret. Interviewmaterialet vil dermed af denne grund omfatte et vist antal førtidspensionister. Ligeledes vil interviewmaterialet omfatte et antal personer, der er overgået til efterløn, førtidspension og SU i perioden umiddelbart efter uge 35-38, 2004 og frem til interviewtidspunktet i foråret

28 Interviewningen blev gennemført i perioden februar - maj Der blev opnået interview med i alt personer. 552 personer blev ikke interviewet, fordi de ifølge intervieweren ikke havde telefon, dvs. at telefonnummeret, der var modtaget fra TDC, tilsyneladende ikke var det rigtige. 445 personer blev ikke interviewet, fordi de var bortrejste, flyttet, døde, syge eller handicappede personer blev ikke interviewet, fordi de ikke kunne træffes (1.285 personer) eller af andre grunde, herunder sprogvanskeligheder (490 personer). Endelig ønskede personer ikke at blive interviewet. Tabel 1a: Resultatet af dataindsamlingen. Procent. Procentgrundlag = nettostikprøven. Besvaret skema Ønsker ikke at deltage Ikke truffet mv. Flyttet, bortrejst, sygdom Har ej telefon I alt Procentgrundlag Samtlige 59,5 21,3 12,3 3,1 3,8 100, Køn: Mænd 56,5 22,7 12,8 3,6 4,4 100, Kvinder 62,7 19,8 11,7 2,6 3,2 100, Alder år 52,9 14,3 15,2 7,0 10,5 99, år 60,2 17,1 14,4 2,9 5,4 100, år 61,8 20,0 12,2 2,6 3,5 100, år 60,2 23,6 10,9 2,9 2,4 100, år 57,3 27,1 10,9 2,8 2,0 100, Statsborgerskab: Dansk statsborger 60,5 21,6 11,3 3,0 3,7 100, Ej dansk statsb. 41,0 15,5 31,8 4,9 6,8 100,0 691 Status uge 38, 2004: Ledig 58,7 18,6 14,8 3,0 4,9 100,0 974 Kontanthjælp mv. 34,2 19,2 25,4 4,7 16,5 100,0 339 Bopæl: Københavns 61,1 14,5 15,0 4,2 5,3 100, Kom. Frederiksberg 55,0 19,6 16,8 4,6 4,1 100,1 220 Kom. Københavns Amt 63,0 17,2 11,4 3,6 4,8 100, Frederiksborg 65,9 18,2 10,6 2,2 3,2 100, Amt 28

29 Roskilde A mt 64,9 18,3 11,9 2,3 2,6 100,0 649 Vestsjællands 69,7 16,2 9,2 2,4 2,6 100,1 785 Amt Storstrøms Amt 61,5 15,8 16,6 3,6 2,6 100,1 704 Bornholms A mt 72,7 11,5 10,1 4,3 1,4 100,0 139 Fyns Amt 68,4 16,5 8,9 2,9 3,4 100, Sønderjyllands 57,5 20,2 17,4 3,4 1,6 100,1 685 Amt Ribe A mt 50,3 33,3 10,9 1,2 4,3 100,0 588 Vejle A mt 57,4 25,2 11,3 2,9 3,3 100, Ringkøbing Amt 50,1 30,8 12,0 1,7 5,5 100,1 748 Århus Amt 57,5 21,5 12,7 3,9 4,4 100, Viborg A mt 51,8 30,6 11,9 2,2 3,5 100,0 604 Nordjyllands Amt 49,9 29,9 12,6 3,3 4,2 99, Anm: Kategorien Flyttet, bortrejst, sygdom i kolonne 4 omfatter også tilfælde, hvor interviewpersonen er død, og tilfælde, hvor interviewet ikke er gennemført på grund af handicap hos interviewpersonen. Kategorien Ikke truffet mv. omfatter også Andre grunde til manglende interview, herunder sprogvanskeligheder. Kategorien Ledig (jf. forspalten under Status uge 38, 2004 ) omfatter forsikrede ledige (inkl. aktiverede) og kontanthjælpsmodtagere (inkl. aktiverede), der alene har ledighed som problem, i uge 38, Modtagere af kontanthjælp mv. omfatter personer, der i samme uge modtog kontanthjælp, og som havde problemer udover ledighed. Kategorien omfatter også modtagere af introduktionsydelse og starthjælp. Tabel 1b: Resultatet af dataindsamlingen. Procent. Procentgrundlag = nettostikprøven. Besvaret skema Ønsker ikke at deltage Ikke truffet mv. Flyttet, bortrejst, sygdom Har ej telefon I alt Procentgrundlag Samtlige 59,5 21,3 12,3 3,1 3,8 100, Stilling nov. 2002: Selvstændig 47,8 31,7 14,1 3,1 3,3 100,0 786 mv. Lønmodtager, 69,3 16,7 10,1 2,0 2,0 100, højere Lønmodtager, 58,8 23,1 11,7 2,6 3,8 100, lavere Arbejdsløs 53,9 21,6 13,9 4,3 6,4 100,1 468 Kontanthjælp 44,6 18,8 22,0 3,0 11,7 100,1 505 mv. Under uddannelse 62,7 11,0 13,1 6,6 6,6 100,0 335 mv. Pension mv. 43,6 26,9 13,6 9,9 6,1 100,1 759 Uoplyst 35,6 12,9 36,6 8,8 6,2 100,1 194 Uddannelse: Ufaglært 54,1 22,6 13,5 4,2 5,7 100, Faglært 59,7 23,9 10,6 2,4 3,4 100, KVU 63,6 20,9 11,2 2,1 2,3 100,1 662 MVU 69,3 15,1 11,6 2,3 1,7 100, LVU 71,8 15,1 9,4 1,9 1,9 100,1 903 Uoplyst 39,0 18,6 30,1 7,1 5,2 100,0 462 Anm: Kategorien Flyttet, bortrejst, sygdom i kolonne 4 omfatter også tilfælde, hvor interviewpersonen er død, og tilfælde, hvor interviewet ikke er gennemført på grund af handicap hos interviewpersonen. Kategorien Ikke truffet mv. omfatter også Andre grunde til manglende interview, herunder sprogvanskeligheder. Oplysning om stilling bygger på 29

30 registerdata vedr. november 2002, Danmarks Statistik. Oplysningen om uddannelse drejer sig om højest fuldførte uddannelse pr ifølge registeroplysninger, Danmarks Statistik. Opdelingen i højere og lavere lønmodtagere bygger på socioøkonomisk status. Gruppen Kontanthjælp mv. omfatter også aktiverede og modtagere af andre midlertidige overførselsindkomster (fx sygedagpenge) bortset fra arbejdsløshedsdagpenge. Gruppen Pension mv. omfatter også førtidspensionister. Kategorien Under uddannelse mv. omfatter også Danmarks Statistiks kategori Børn og unge. Af tabel 1a og 1b ses en oversigt over resultatet af dataindsamlingen særskilt for en række grupper. Det ses, at den samlede andel af nettostikprøven med besvaret skema udgør 59,5 pct. Denne andel er lidt større for kvinder end for mænd, jf. tabel 1a. Desuden er den større for de 25-årige og derover end for unge under 25 år. Det fremgår også, at andelen er særligt lav blandt udenlandske statsborgere samt kontanthjælpsmodtagere mv. Sidstnævnte gruppe omfatter kontanthjælpsmodtagere med problemer ud over ledighed (inkl. aktiverede) samt modtagere af introduktionsydelse og starthjælp. Endelig ses, at andelen med besvaret skema gennemgående er lidt lavere i de jyske amter end i den øvrige del af landet. Gennemsnittet for de jyske amter er 54,0 pct. mod 64,6 pct. i gennemsnit for den øvrige del af landet. Forklaringen herpå synes især at være, at andelen, der ikke ønskede at lade sig interviewe, gennemgående er størst i Jylland. Af tabel 1b fremgår, at andelen med besvaret skema varierer ganske kraftigt med både stilling og højeste fuldførte uddannelse. Blandt andet ses, at andelen med besvaret skema stiger med uddanne l- sesniveauet. For så vidt angår variationen med stilling fremgår, at andelen med besvaret skema er højst blandt lønmodtagere på højere socioøkonomiske niveauer. 2. Vægtning m.v. 2.1 Simpel opvægtning Som nævnt ovenfor udgjorde stikprøveuniverset i udgangspunktet personer, hvorfra der blev udtrukket personer. Heraf modtog personer førtidspension, efterløn eller SU i uge 35-38, 2004 ifølge DREAM-registret, og yderligere 101 personer var ult. januar 2004 i fængsel, døde, udrejste mv. ifølge CPR-registret, jf. ovenfor. Yderligere 34 personer blev ikke interviewet, fordi de var flyttet til udlandet eller døde, ifølge interviewernes oplysninger. Det univers, som interviewundersøgelsen kan udtale sig om, kan således skønnes at udgøre ( )/ multipliceret med personer. Resultatet er personer. Dette tal er et skøn over den årige befolkning i Danmark pr fraregnet dels de nævnte frasorterede kategorier, dels personer, der var indvandret til Danmark i perioden umiddelbart efter og frem til interviewtidspunktet. Den samlede årige befolkning pr udgjorde ifølge Danmarks Statistik personer. Hvis dette tal multipliceres med /22.000, fås et skøn over den årige befolkning pr fraregnet de kategorier (modtagere af førtidspension mv.), som man ikke ønskede at interviewe. Resultatet er personer, altså lidt mere end de anførte personer, hvilket man også skulle forvente. Det må formodes, at det førstnævnte (og største) tal er et bedre skøn over størrelsen af den totale population, som interviewundersøgelsen kan udtale sig om, end sidstnævnte tal. 30

31 Hvis divideres med antal interview (8.599) fås 336,82. Hver af de interviewede personer kan dermed i gennemsnit siges at repræsentere ca. 337 personer i befolkningen. Eller med andre ord: Antallet af interviewpersoner kan skønnes at udgøre 0,2969 pct. (= 8.599/ ) af den samlede årige befolkning pr ekskl. de kategorier, man ikke ønskede at interviewe 2. Såfremt det forudsættes, at de interviewede personer udgør et i alle henseender repræsentativt udsnit af denne population, kan tallet 336,82 benyttes som vægt i undersøgelsens interviewmateriale. Hvis de interviewede personer hver multipliceres med denne vægt, vil man hermed få et skøn over størrelsen af populationen og forskellige undergrupper heri - vel at mærke under den nævnte forudsæ t- ning, som selvfølgelig i et eller andet omfang ikke er rigtig. Nævnte vægt bør derfor anvendes med forsigtighed. Til konkrete analyseformål er det muligt at beregne mere forfinede vægte. Det kan ske på grundlag af oplysningerne i datasættet og i nærværende notat og/eller gennem at inddrage yderligere registerdata fra Danmarks Statistik (fx vedrørende de beskæftigedes fordeling efter erhverv eller de interviewedes fordeling efter uddannelse som oplyst i Danmarks Statistiks registre). Det vil kræve et nærmere udredningsarbejde at afgøre, om mere fo r- finede vægte til bestemte analyseformål er klart bedre end den nævnte simple vægt. For at få et indtryk af det vægtede datamateriale kan enkelte talstørrelser heri sammenlignes med den seneste registerbaserede arbejdsstyrkestatistik, der vedrører befolkningen pr og beskæftigelsen ultimo november 2003 (jf. Statistiske Efterretninger. Arbejdsmarked 2005: april 2005). Ifølge Brugersurvey er det samlede antal årige beskæftigede personer, inkl. både selvstændige, medhjælpende ægtefæller og lønmodtagere. Dette tal omfatter kun personer med erhvervsarbejde som hovedbeskæftigelse, og tallet er ekskl. lærlinge/elever i en læreplads, hvorimod antallet af beskæftigede i den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik omfatter alle beskæftigede, herunder lærlinge/elever i en læreplads og personer, hvis hovedbeskæftigelse ikke er erhvervsarbejde (fx studerende med bijob). Ifølge den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik var det samlede antal beskæftigede (inkl. personer under 18 år og over 64 år) pr. ult. november Af den samlede arbejdsstyrke (beskæftigede + arbejdsløse) var personer uddannelsessøgende og børn ifølge den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik. Hovedparten af disse personer må formodes at være beskæftigede, således at det samlede antal beskæftigede ekskl. disse grupper udgør omkring 2,4 mio. personer ifølge arbejdsstyrkestatistikken - altså nogenlunde det samme som i Brugersurvey. Ifølge Brugersurvey er det samlede antal årige selvstændige (inkl. medhjælpende ægtefæ ller) personer i foråret Ifølge den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik var det samlede tal i alle aldersgrupper ultimo november Antallet af forsikrede ledige (inkl. aktiverede) udgjorde ifølge Brugersurvey personer i foråret I april 2005 udgjorde antallet af forsikrede ledige i følge Statistikbanken (Danmarks Statistik) personer, mens antallet af (fuldtids-) AF-aktiverede i 4. kvartal 2004 (seneste tal) udgjorde knapt personer (jf. Statistiske Efterretninger. Arbejdsmarked 2005: april 2005). Heller ikke her synes forskellen mellem de opregnede og de faktiske tal at være stor, men 2 Hvis man alternativt anvender tallet som udgangspunkt, bliver de nævnte beregnede størrelser næsten de samme, henholdsvis 334,72 og 0,2988 pct. 31

32 formentlig undervurderes antallet af forsikrede ledige (inkl. aktiverede) i undersøgelsens materiale, når alle interviewede gives samme vægt. I tabel 2 er de beskæftigede ifølge arbejdsstyrkestatistikken november 2003 og Brugersurvey fordelt efter hovedbranche. Af en række grunde, hvoraf nogle er nævnt ovenfor, er tallene ikke direkte sammenlignelige. Når der tages hensyn hertil, er det generelle indtryk af tabellen, at overens stemmelsen mellem de 2 sæt tal i en række henseender må vurderes som relativt god. Dog er en noget mindre andel af de beskæftigede ifølge Brugersurvey end ifølge arbejdsstyrkestatistikken beskæft i- get inden for handels-, hotel- og restaurationsvirksomhed - hhv. 10,6 pct. og 18,1 pct. På den anden side er en noget større andel beskæftiget i branchen Offentlige og personlige tjenesteydelser ifølge Brugersurvey end ifølge arbejdsstyrkestatistikken - hhv. 42,3 pct. og 35,8 pct. En nærmere betragtning af underbrancher viser, at forskellen på de nævnte punkter i det væsentlige ikke er koncentreret på bestemte underbrancher, såfremt Danmarks Statistiks standardgruppering med 27 kategorier anvendes. Det mest sandsynlige er nok, at de nævnte forskelle primært hænger sammen med dels afgrænsningen af de beskæftigede (alder og kategorier af beskæftigede) i de to opgørelser, dels med variationer med hensyn til sandsynligheden for at indgå i undersøgelsens interviewmateriale. Forskellen skyldes næppe i væsentligt omfang de forskellige opgørelsestidspunkter, idet lønmodtagerbeskæftigelsen inden for fx branchen handels-, hotel- og restaurationsvirksomhed ikke faldt fra 4. kvartal 2003 til 4. kvartal 2004 (jf. Statistikbanken, Danmarks Statistik). Tabel 2: Beskæftigede fordelt efter hovedbranche. Hovedbranche: Arbejdsstyrkestatistik 2003 Brugersurvey 2005 Antal Procent Antal Procent Landbrug, fiskeri og råstofudvinding , ,88 Industri , ,54 Energi- og vandforsyning , ,77 Bygge- og anlægsvirksomhed , ,26 Handels-, hotel- og , ,60 restaurationsvirks. mv. Transportvirksomhed, , ,51 post og telekomm. Finansieringsvirksomhed , ,72 og forretningsservice 369 Offentlige og personlige , ,30 tjenesteydelser Uoplyst erhverv , ,47 I alt , ,05 Anm.: Tallene fra arbejdsstyrkestatistikken vedrører nov og omfatter samtlige beskæftigede i alle aldersgrupper inkl. lærlinge/elever i læreplads og studerende med bijob (jf. Statistiske Efterretninger. Arbejdsmarked 2005: april 2005). Tallene fra Brugersurvey er opregnede, jf. teksten, og vedrører foråret De omfatter årige, der har erhvervsarbejde som hovedbeskæftigelse. Lærlinge/elever i en læreplads indgår ikke i Brugersurvey s tal. 32

33 2.2. Omvægtning På grundlag af oplysningerne i datasættet, eventuelt kombineret med flere registeroplysninger i Danmarks Statistik, er det muligt at udarbejde nærmere analyser af datamaterialets repræsentativitet mv. med henblik på konkrete analyseformål. Desuden er det muligt at foretage en vægtning af datamaterialet, der tager hensyn til, hvorledes andelen med besvaret skema varierer mellem forskellige grupper. Ovenfor fremgik, at andelen med besvaret skema navnlig varierede med højest fuldførte uddannelse og stilling. Det er baggrunden for, at der er foretaget en vægtberegning med udgangspunkt i disse to kriterier, der som nævnt bygger på registeroplysninger i Danmarks Statistik. De beregnede vægte er indlagt i et særligt datasæt, hvis indhold mv. fremgår af skemaet næste side (tabel 3). Skemaet viser også, hvorledes vægtene er beregnet. I forbindelse med registerdata om højeste fuldførte uddannelse bør bemærkes, at denne oplysning ikke svarer nøjagtigt til de uddannelsesoplysninger, de interviewede personer har givet i Brugersurvey. En lignende diskrepans mellem survey- og registerdata er også konstateret i andre undersøge l- ser. I gennemsnit er befolkningens uddannelsesniveau højere ifølge surveydata end ifølge registerdata. 33

Arbejdsmarked. Arbejdsmarked. 1. Det danske arbejdsmarked. 2. Befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet. Statistisk Årbog 2002 Arbejdsmarked 127

Arbejdsmarked. Arbejdsmarked. 1. Det danske arbejdsmarked. 2. Befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet. Statistisk Årbog 2002 Arbejdsmarked 127 Arbejdsmarked 1. Det danske arbejdsmarked Arbejdsmarked Figur 1 Erhvervsfrekvens for 16-66-årige 1981-2001 Procent 100 90 80 70 60 80 85 90 95 00 Mænd I alt Kvinder Flere kvinder på arbejdsmarkedet Arbejdsmarkedsstatistikken

Læs mere

INDVANDRERE OG EFTERKOMMERE I ÅRHUS KOMMUNE.

INDVANDRERE OG EFTERKOMMERE I ÅRHUS KOMMUNE. INDVANDRERE OG EFTERKOMMERE I ÅRHUS KOMMUNE. Nærværende rapport om Indvandrere og efterkommere i Århus Kommune (ÅK) - udvalgte Århustal er en opfølgning på rapporten Indvandrere i Danmark fra Danmarks

Læs mere

AMK-Øst 19-01-2016. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm

AMK-Øst 19-01-2016. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm AMK-Øst 19-01-2016 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm Januar 2016 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-3. kvartal 2015

Læs mere

Analyserapport vedrørende voksen-, efter- og videreuddannelse (VEU)

Analyserapport vedrørende voksen-, efter- og videreuddannelse (VEU) Analyserapport vedrørende voksen-, efter- og videreuddannelse (VEU) Delanalyse 3: Deltagelse i VEU - motivation og barrierer for ansatte Delrapport: Kvantitativ analyse (inkl. branche) Juli 2005 Lene Wendelboe

Læs mere

UDVIKLINGEN I LØNMODTAGER- BESKÆFTIGELSEN AALBORG KOMMUNE

UDVIKLINGEN I LØNMODTAGER- BESKÆFTIGELSEN AALBORG KOMMUNE UDVIKLINGEN I LØNMODTAGER- BESKÆFTIGELSEN AALBORG KOMMUNE Indledning og datagrundlag Hvordan har beskæftigelsen udviklet sig i Aalborg Kommune i perioden januar 28 august 21?, er der i Aalborg Kommune

Læs mere

Udviklingsmuligheder for små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland

Udviklingsmuligheder for små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland 25. marts 2008 Udviklingsmuligheder for små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland Næsten en ud af ti er utilfreds med udviklingsmulighederne hvor de bor Nogle virksomheder mangler arbejdskraft,

Læs mere

Barsel og løn ved barns sygdom. Privatansattes vilkår

Barsel og løn ved barns sygdom. Privatansattes vilkår Barsel og løn ved barns sygdom Privatansattes vilkår Marts 2015 Barsel og løn ved barns sygdom Resume Funktionærloven giver ret til barsel i samlet 18 uger med halv løn til kvinder, men ingen rettigheder

Læs mere

AMK-Øst 19. januar 2016. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Hovedstaden

AMK-Øst 19. januar 2016. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Hovedstaden AMK-Øst 19. januar 2016 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Hovedstaden Januar 2016 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted) 1.kv.2008 til 3. kvartal

Læs mere

Stigende pendling i Danmark

Stigende pendling i Danmark af forskningschef Mikkel Baadsgaard og stud.polit Mikkel Høst Gandil 12. juni 2013 Kontakt Forskningschef Mikkel Baadsgaard Tlf. 33 55 77 27 Mobil 25 48 72 25 mb@ae.dk Chefkonsulent i DJØF Kirstine Nærvig

Læs mere

Regional udvikling i beskæftigelsen

Regional udvikling i beskæftigelsen Regional udvikling i beskæftigelsen af Forskningschef Mikkel Baadsgaard og stud.polit Mikkel Høst Gandil 12. juni 2013 Kontakt Forskningschef Mikkel Baadsgaard Tlf. 33 55 77 27 Mobil 25 48 72 25 mb@ae.dk

Læs mere

Køn og arbejdsliv. Monica Andersen Steen Bielefeldt Pedersen Vesla Skov

Køn og arbejdsliv. Monica Andersen Steen Bielefeldt Pedersen Vesla Skov Køn og arbejdsliv Monica Andersen Steen Bielefeldt Pedersen Vesla Skov Køn og arbejdsliv Udgivet af Danmarks Statistik Oktober 2004 Oplag: 400 Danmarks Statistiks Trykkeri, København Pris: 122,00 kr. inkl.

Læs mere

BEFOLKNINGENS UDDANNELSESMÆSSIGE BAGGRUND I ÅRHUS

BEFOLKNINGENS UDDANNELSESMÆSSIGE BAGGRUND I ÅRHUS Information fra Århus Kommunes Statistiske Kontor Nr. 1.06 April 2003 BEFOLKNINGENS UDDANNELSESMÆSSIGE BAGGRUND I ÅRHUS x Befolkningens uddannelsesmæssige status opgøres for den bosatte befolkning mellem

Læs mere

Nøgletal for Integrationsindsats RAR Hovedstaden. AMK-Øst 15. februar 2016

Nøgletal for Integrationsindsats RAR Hovedstaden. AMK-Øst 15. februar 2016 Nøgletal for Integrationsindsats RAR Hovedstaden AMK-Øst 15. februar 2016 Februar 2016 Asylansøgere og flygtninge En asylansøger er en udlænding, der søger om ret til at opholde sig som flygtning i et

Læs mere

114.000 unge er hverken i job eller i gang med uddannelse

114.000 unge er hverken i job eller i gang med uddannelse 114.000 unge er hverken i job eller i gang med uddannelse Et særudtræk fra Danmarks Statistiks Arbejdskraftundersøgelse (AKU), som AE har fået foretaget, viser, at unge i stigende grad er havnet i arbejdsløshed

Læs mere

Faktisk udvikling 1.-2. kv. Faktisk udvikling 1.-2. kv. Forventet udvikling 2.-3. kv. Forventet udvikling 2.-3. kv.

Faktisk udvikling 1.-2. kv. Faktisk udvikling 1.-2. kv. Forventet udvikling 2.-3. kv. Forventet udvikling 2.-3. kv. 1 1. Overordnede tendenser. Tabel 1. i 2. kvartal ift. 1. kvartal 1999 og forventet i 3. kvartal 1999 ift. 2. kvartal 1999. Nettotal. Produktion Ordreindgang Beskæftigelse Investering Salgspriser Konkurrenceevne

Læs mere

Faktaark: Iværksættere og jobvækst

Faktaark: Iværksættere og jobvækst December 2014 Faktaark: Iværksættere og jobvækst Faktaarket bygger på analyser udarbejdet i samarbejde mellem Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og Djøf. Dette faktaark undersøger, hvor mange jobs der er

Læs mere

Overgang til efterløn. Thomas Michael Nielsen

Overgang til efterløn. Thomas Michael Nielsen Overgang til efterløn Thomas Michael Nielsen Overgang til efterløn Udgivet af Danmarks Statistik Juni 2005 Oplag: 500 Danmarks Statistiks Trykkeri Pris: 126,00 kr. inkl. 25 pct. moms ISBN: 87-501-1478-6

Læs mere

AMU aktiviteter i Region Midtjylland 2004-2008

AMU aktiviteter i Region Midtjylland 2004-2008 AMU aktiviteter i Region Midtjylland Resume 2004-2008 Formålet med dette notat er at undersøge baggrunden for udviklingen i AMU aktiviteten i Region Midtjylland i perioden 2004-2008, hvor der generelt

Læs mere

Beskæftigelsen falder dobbelt så meget som arbejdsløsheden stiger

Beskæftigelsen falder dobbelt så meget som arbejdsløsheden stiger Beskæftigelsen falder dobbelt så meget som arbejdsløsheden stiger Beskæftigelsen er faldet med 122.000 fuldtidspersoner siden toppunktet i 1. kvartal 2008. Faldet er mere end over dobbelt så stort som

Læs mere

Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Jobcenterområde Kerteminde

Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Jobcenterområde Kerteminde Arbejdsmarkedsrådet i Fyns Amt Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Jobcenterområde Kerteminde Juni 2006 Arbejdsmarkedsrådet i Fyns Amt Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Jobcenterområde Kerteminde Juni 2006

Læs mere

SAMFUNDSØKONOMISK AFKAST AF UDDANNELSE

SAMFUNDSØKONOMISK AFKAST AF UDDANNELSE 20. juni 2005 Af Mikkel Baadsgaard, direkte tlf.: 33557721 Resumé: SAMFUNDSØKONOMISK AFKAST AF UDDANNELSE Investeringer i uddannelse er både for den enkelte og for samfundet en god investering. Det skyldes

Læs mere

Tilbagetrækningsalderen 1992-2008

Tilbagetrækningsalderen 1992-2008 MARKEDSUDVIKLING SKADESFORSIKRING FORSIKRING & PENSIONS ÅRSMØDE JANUAR 2008 SIDE 1 Jonas Zielke Schaarup Amaliegade 10 1256 København K Telefon 33 43 55 00 www. forsikringogpension.dk Indledning 1. Sammenfatning

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik maj 2005 Pendlingen til/fra Århus Kommune 2004 1. januar 2004 pendlede 45.587 personer til Århus Kommune, mens 23.706 pendlede ud af kommunen. Der var

Læs mere

Evaluering: Effekten af jobrotation

Evaluering: Effekten af jobrotation Evaluering: Effekten af jobrotation Virksomhedsservice gennemførte i september 2014 telefoninterview af borgere, som har afsluttet et jobrotationsvikariat i perioden fra 1. januar 2013 til 31. august 2014.

Læs mere

Etnisk ligestilling i amterne Bilag

Etnisk ligestilling i amterne Bilag Etnisk ligestilling i amterne Bilag En undersøgelse af muligheder og barrierer for etnisk ligestilling på de amtslige arbejdspladser December 2001 Arbejdsliv Teknologisk Institut, Arbejdsliv Postboks 141

Læs mere

BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN OG SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK

BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN OG SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN OG SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK Arbejdsmarkedet i tal 2. halvår 2011 December 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE BESKÆFTIGELSE, LEDIGHED OG ARBEJDSSTYRKE 1 BEFOLKNING OG UDDANNELSE

Læs mere

Bornholms vækstbarometer

Bornholms vækstbarometer Bornholms vækstbarometer Udviklingen - + Finanskrisescenarium 2016 baseret på data fra SAMK / LINE modellen Bornholms Vækstforum Marts 2009 Indhold Indledning... 3 Forbehold... 3 Beskæftigelsen... 4 Ledighedstal...

Læs mere

AMK-Syd 20-08-2015. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Fyn

AMK-Syd 20-08-2015. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Fyn AMK-Syd 20-08-2015 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Fyn September 2015 Forord Beskæftigelsesområdet er omfattende og har stor betydning. Mange borgere er i kontakt med beskæftigelsessystemet, og der er

Læs mere

Interviewundersøgelse. om konflikter i trafikken

Interviewundersøgelse. om konflikter i trafikken viewundersøgelse blandt borgerne i Danmark om konflikter i trafikken Foretaget august 2005 For: Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19, 2.sal 2600 Glostrup Af: viewsektionen, Danmarks Statistik Sejrøgade

Læs mere

TAL OM: Brønderslev Kommune Senest opdateret: September 2011

TAL OM: Brønderslev Kommune Senest opdateret: September 2011 TAL OM: Brønderslev Kommune TAL OM Beskæftigelsesregion Nordjylland sætter på sin hjemmeside fokus på en række emner om de enkelte nordjyske kommuner og Nordjylland. Hensigten med oversigten er at give

Læs mere

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Indeks 2010=100 Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Erhvervsstrukturen i Aarhus Kommune - ultimo november 2014 Ultimo november 2014 var der 183.928 arbejdspladser eller beskæftigede i Aarhus

Læs mere

Statistik om arbejdsmarkedet Slagelse Kommune

Statistik om arbejdsmarkedet Slagelse Kommune Statistik om arbejdsmarkedet Slagelse Kommune Arbejdsmarkedsbalance Offentlig forsørgelse Aldersstruktur Etnisk struktur Uddannelsesstruktur Erhvervs- og beskæftigelsesstruktur og pendling September 2009

Læs mere

4 ud af 10 virksomheder mangler strategi for sikring af kompetencer

4 ud af 10 virksomheder mangler strategi for sikring af kompetencer 13. december 2010 4 ud af 10 virksomheder mangler strategi for sikring af kompetencer Strategisk kompetenceudvikling i virksomheden. 44 procent af de små og mellemstore virksomheder har ikke en strategi

Læs mere

Startrapport Jobcenter Nordfyn April 2007

Startrapport Jobcenter Nordfyn April 2007 Startrapport April 27 Side 1 af 2 Indholdsfortegnelse: 1. INDLEDNING...2 2. SITUATIONEN PÅ DET SYDDANSKE ARBEJDSMARKED...3 3. MINISTERENS MÅL OG REGIONALE RESULTATKRAV...4 4. SITUATIONEN FOR JOBCENTER...7

Læs mere

Kontakter til speciallæger 1996

Kontakter til speciallæger 1996 Kontakter til speciallæger 1996 Kontaktperson: Fuldmægtig Heidi Ebdrup, lokal 6202 Med udgangspunkt i Sundhedsstyrelsens kopi af Det fælleskommunale Sygesikringsregister er det muligt at beskrive befolkningens

Læs mere

Arbejdsmarkedet i VALLENSBÆK KOMMUNE

Arbejdsmarkedet i VALLENSBÆK KOMMUNE Arbejdsmarkedet i VALLENSBÆK KOMMUNE September 2006 Forord AF-regionerne på Sjælland, Lolland-Falster og Bornholm har i et samarbejde forestået udarbejdelse af en strukturbeskrivelse for hver af de nye

Læs mere

Statistik om arbejdsmarkedet Helsingør Kommune

Statistik om arbejdsmarkedet Helsingør Kommune Helsingør Region Hovedstaden Statistik om arbejdsmarkedet Helsingør Kommune Arbejdsmarkedsbalance Offentlig forsørgelse Aldersstruktur Etnisk struktur Uddannelsesstruktur Erhvervs- og beskæftigelsesstruktur

Læs mere

Det Humanistiske Fakultet Ledelsessekretariatet OKJ Den 13. februar 2013

Det Humanistiske Fakultet Ledelsessekretariatet OKJ Den 13. februar 2013 Det Humanistiske Fakultet Ledelsessekretariatet OKJ Den 13. februar 2013 Humanisternes beskæftigelse. Kandidater/bachelorer uddannet fra Det Humanistiske Fakultet, KU fra 1975-2005 og 2006-2010 Indledning

Læs mere

Statistik om arbejdsmarkedet Greve Kommune

Statistik om arbejdsmarkedet Greve Kommune Statistik om arbejdsmarkedet Greve Kommune Arbejdsmarkedsbalance Offentlig forsørgelse Aldersstruktur Etnisk struktur Uddannelsesstruktur Erhvervs- og beskæftigelsesstruktur og pendling September 2009

Læs mere

Copyright Sund & Bælt

Copyright Sund & Bælt Copyright Sund & Bælt Indholdsfortegnelse Undersøgelsens formål Rapportens hovedkonklusioner Mange vil benytte broen over Femer Bælt Markederne udvides og omsætningen øges Optimal placering for virksomhederne

Læs mere

Mere end hver 3. indvandrerdreng i Danmark får ingen uddannelse

Mere end hver 3. indvandrerdreng i Danmark får ingen uddannelse Uddannelsesfiasko i Danmark Mere end hver 3. indvandrerdreng i Danmark får ingen uddannelse Regeringens 2015-målsætning om, at 95 pct. af en ungdomsårgang skal have en ungdomsuddannelse er langt fra opfyldt.

Læs mere

Uddannelsesefterslæb på Fyn koster dyrt i tabt velstand

Uddannelsesefterslæb på Fyn koster dyrt i tabt velstand Uddannelsesefterslæb på Fyn koster dyrt i tabt velstand Næsten hver tredje 26-årige på Fyn har ikke fået nogen uddannelse. Dette svarer til, at mere end 1. unge fynboer hvert år forlader folkeskolen uden

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik maj 2006 Pendlingen til/fra Århus Kommune 2005 1. januar 2005 pendlede 45.926 personer til Århus Kommune, mens 24.993 pendlede ud af kommunen. Der var

Læs mere

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE 6. juni 2006 ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE Dette notat forsøger at give et billede af de personer på arbejdsmarkedet, som ikke er forsikret i en A-kasse. Datagrundlaget er Lovmodelregistret, der udgør

Læs mere

Evaluering: Effekten af jobrotation

Evaluering: Effekten af jobrotation Evaluering: Effekten af jobrotation Virksomhedsservice gennemførte i september 2014 en telefonbaseret interviewundersøgelse blandt borgere, som har afsluttet et jobrotationsvikariat i perioden fra 1. januar

Læs mere

Langtidsledigheden tredoblet i Vest- og Sydjylland på kun et år

Langtidsledigheden tredoblet i Vest- og Sydjylland på kun et år Langtidsledigheden tredoblet i Vest- og Sydjylland på kun et år Antallet af langtidsledige er i Midt- og Vestjylland steget med 3.000 personer det seneste år, hvilket svarer til en tredobling i antallet

Læs mere

Danskerne trækker sig senere tilbage fra arbejdsmarkedet

Danskerne trækker sig senere tilbage fra arbejdsmarkedet Danskerne trækker sig senere tilbage fra arbejdsmarkedet I de seneste godt 10 år er der sket en forholdsvis markant stigning i erhvervsdeltagelsen blandt de ældre i aldersgruppen -64 år. Særligt bemærkelsesværdigt

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik maj 2008 Pendlingen til/fra Århus Kommune 2007 1. januar 2007 pendlede 50.438 personer til Århus Kommune, mens 26.899 pendlede ud af kommunen. Der var

Læs mere

S T A T I S T I K. SU-støtte & SU-gæld 2002

S T A T I S T I K. SU-støtte & SU-gæld 2002 S T A T I S T I K SU-støtte & SU-gæld 2002 SUS nr. 10 November 2003 SUstyrelsen Danasvej 30 DK 1780 København V www.sustyrelsen.dk ISBN: 87-90750-37-3 Forord SUstyrelsen udgiver hermed SU-statistikpublikationen

Læs mere

AMK-Øst. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm

AMK-Øst. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm AMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm Juni 2017 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-4. kvartal 2016 Siden 1. kvartal

Læs mere

Er der tegn på skjult ledighed?

Er der tegn på skjult ledighed? Er der tegn på skjult ledighed? Nyt kapitel Den interviewbaserede Arbejdskraftundersøgelse (AKU) kunne indikere, at en del af ledighedsstigningen siden tilbageslaget i 28 ikke bliver fanget i den officielle

Læs mere

Sådan går det i. sønderborg. Kommune. beskæftigelsesregion

Sådan går det i. sønderborg. Kommune. beskæftigelsesregion Sådan går det i sønderborg Kommune beskæftigelsesregion syddanmark Kære kommunalpolitiker i Sønderborg Kommune Denne pjece giver et overblik over forskellige aspekter af udviklingen i Sønderborg Kommune.

Læs mere

Forskerbeskyttelse i CPR 2008

Forskerbeskyttelse i CPR 2008 Danmarks Statistik, Metode 16. janaur 2008 Statistisk metode BNL Forskerbeskyttelse i CPR 2008 Antallet af personer med forskerbeskyttelse har siden år 2000 været kraftigt stigende, og det stiger fortsat.

Læs mere

KVINDELIGE IVÆRKSÆTTERE

KVINDELIGE IVÆRKSÆTTERE KVINDELIGE IVÆRKSÆTTERE - et statistisk portræt Juli 2011 1 Fakta om statistikken Kvindelige Iværksættere - et statistisk portræt indeholder en række statistikker om henholdsvis en typisk kvindelig og

Læs mere

Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn.

Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn. Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn. Delnotaterne kan læses isoleret og danner til sammen en afdækkende

Læs mere

Beskæftigelsesrapport. Det Jyske Musikkonservatorium

Beskæftigelsesrapport. Det Jyske Musikkonservatorium Beskæftigelsesrapport 2004 Det Jyske Musikkonservatorium Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 1. Indledning... 3 2. Konservatoriets sammenfattende vurdering... 4 3. Kandidaternes socioøkonomiske

Læs mere

Sjællandske faglærte pendler længere end faglærte fra Fyn og Jylland

Sjællandske faglærte pendler længere end faglærte fra Fyn og Jylland Sjællandske faglærte pendler længere end faglærte fra Fyn og Jylland Der er stor forskel på, hvor langt lønmodtagerne pendler alt efter deres uddannelsesbaggrund og bopæl. Erhvervsakademiuddannede pendler

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Ringsted kommune

Arbejdsmarkedet i Ringsted kommune Arbejdsmarkedet i Ringsted kommune Neden for en beskrivelse af arbejdsmarkedet i Ringsted Kommune. I beskrivelsen sammenlignes arbejdsmarkedet i kommunen med arbejdsmarkedet i hele landet og i det arbejdskraftopland,

Læs mere

Etnisk ligestilling i amterne Bilag

Etnisk ligestilling i amterne Bilag Etnisk ligestilling i amterne Bilag En undersøgelse af muligheder og barrierer for etnisk ligestilling på de amtslige arbejdspladser December 2001 Arbejdsliv Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 2 Hele

Læs mere

Nøgletal for region Syddanmark

Nøgletal for region Syddanmark Nøgletal for region Syddanmark - - Forord Nøgletal for region Syddanmark Nøgletal for region Syddanmark er udarbejdet i et samarbejde mellem AF-regionerne Fyn, Ribe, Sønderjylland og Vejle. Baggrunden

Læs mere

Det danske arbejdsmarked udvikler sig skævt

Det danske arbejdsmarked udvikler sig skævt Det danske arbejdsmarked udvikler sig skævt København med Omegn samt Østjylland og Østsjælland er sluppet nådigst gennem krisen, mens de øvrige landsdele har været ekstremt hårdt ramt på beskæftigelsen.

Læs mere

Etnisk ligestilling i amterne Bilag

Etnisk ligestilling i amterne Bilag Etnisk ligestilling i amterne Bilag En undersøgelse af muligheder og barrierer for etnisk ligestilling på de amtslige arbejdspladser December 2001 Arbejdsliv Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 4 2 Hele

Læs mere

Spørgeskema om efter- og videreuddannelse

Spørgeskema om efter- og videreuddannelse Spørgeskema om efter- og videreuddannelse Kære spørgeskemaudfylder Dette skema indeholder en række spørgsmål om den efter- og videreuddannelse, som du har deltaget i gennem kalenderåret 1996. Med efter-

Læs mere

ERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 2002

ERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 2002 Information fra Århus Kommunes Statistiske Kontor Nr. 6.02 Marts 2003 ERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 2002 1. januar 2002 var der 171.716 arbejdspladser i Århus Kommune. Antallet af arbejdspladser i

Læs mere

KVINDER OG MÆND PÅ ARBEJDSMARKEDET 2008

KVINDER OG MÆND PÅ ARBEJDSMARKEDET 2008 KVINDER OG MÆND PÅ ARBEJDSMARKEDET 28 November 28 Kvinder og mænd på arbejdsmarkedet I rapporten præsenteres en række indikatorer og statistikker, der belyser hhv. kvinder og mænds relation til arbejdsmarkedet.

Læs mere

Sådan går det i. svendborg. Kommune. beskæftigelsesregion

Sådan går det i. svendborg. Kommune. beskæftigelsesregion Sådan går det i svendborg Kommune beskæftigelsesregion syddanmark Kære kommunalpolitiker i Svendborg Kommune Denne pjece giver et overblik over forskellige aspekter af udviklingen i Svendborg Kommune.

Læs mere

Beskæftigelsesregion Syddanmark ERHVERVSSTRUKTUREN I SYDDANMARK

Beskæftigelsesregion Syddanmark ERHVERVSSTRUKTUREN I SYDDANMARK Beskæftigelsesregion Syddanmark ERHVERVSSTRUKTUREN I SYDDANMARK April 2014 Erhvervsstrukturen i Syddanmark Indledning Analysen om erhvervsstrukturen i Syddanmark giver et overblik over den aktuelle erhvervs-

Læs mere

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Gennemgang af danskernes deltagelse i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltog i i et voksen- eller efteruddannelsesforløb. Den største

Læs mere

Løn- og arbejdsforhold kvinder og mænd i Kokkefaget

Løn- og arbejdsforhold kvinder og mænd i Kokkefaget Løn- og arbejdsforhold for kvinder og mænd i Kokkefaget 10:19 Vibeke Jakobsen Lise Sand Ellerbæk 10:19 LØN- OG ARBEJDSFORHOLD FOR KVINDER OG MÆND I KOKKEFAGET VIBEKE JAKOBSEN LISE SAND ELLERBÆK KØBENHAVN

Læs mere

AMK-Øst 16-11-2015. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland

AMK-Øst 16-11-2015. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland AMK-Øst 16-11-2015 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland November 2015 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-2. kvartal 2015

Læs mere

Region. Nyhavnsgade 2 90000 Aalborg

Region. Nyhavnsgade 2 90000 Aalborg Region Nordjylland i national balance September 2011 ERHVERV NORDDANMARK Nyhavnsgade 2 90000 Aalborg Region Nordjylland i national balance Et centralt emne i den regionale debat i Nordjylland har i de

Læs mere

Landbrugsgazellerne 2004

Landbrugsgazellerne 2004 Landbrugsgazellerne 2004 Hovedsponsorer Landbrugsgazellerne 2004 Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret Forord Formålet med landbrugsgazelleundersøgelsen er at sætte positiv fokus på vækst i landbruget.

Læs mere

Uddannelse af amter og kommuners social- og sundhedspersonale en kortlægning af ønsker og behov

Uddannelse af amter og kommuners social- og sundhedspersonale en kortlægning af ønsker og behov Uddannelse af amter og kommuners social- og sundhedspersonale en kortlægning af ønsker og behov af Leena Eskelinen Mette Lausten Anja Dahl AKF Forlaget August 2000 1 2 Forord Kortlægningen af behov for

Læs mere

Kvinder og højtuddannede rammes af 40-års-model

Kvinder og højtuddannede rammes af 40-års-model Kvinder og højtuddannede rammes af 4-års-model Dansk Folkeparti har foreslået, at der indføres et krav om mindst 4 år på arbejdsmarkedet for at kunne modtage efterløn. Denne analyse tegner et billede af,

Læs mere

27.000 unge førtidspensionister har ingen uddannelse

27.000 unge førtidspensionister har ingen uddannelse 27.000 unge førtidspensionister har ingen uddannelse Godt 32.000 af de ca. 237.000 førtidspensionister i Danmark er under 40 år. Ud af disse har 27.000, eller hvad der svarer til mere end 4 ud af 5, ikke

Læs mere

HVEM ER I MARGINALGRUPPEN?

HVEM ER I MARGINALGRUPPEN? 2. juni 2006 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 HVEM ER I MARGINALGRUPPEN? Antallet af marginaliserede personer er omtrent blevet halveret i perioden 1997-2003 og var i 2003 på omkring 38.400 personer.

Læs mere

Tilkendelser af førtidspension og fleksjob 2003-2012

Tilkendelser af førtidspension og fleksjob 2003-2012 7. MARTS 2014 Tilkendelser af førtidspension og fleksjob 2003-2012 AF ANDREAS ØSTERGAARD NIELSEN En samlet analyse af tilkendelsespraksis 2003-2012 Formålet med dette notat er at give en samlet beskrivelse

Læs mere

BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING. Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen

BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING. Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen Med udgangspunkt i SFI s survey fra 2006, som er indsamlet i forbindelse med rapporten Handicap

Læs mere

2.0 Indledning til registerstudie af forbrug af sundhedsydelser

2.0 Indledning til registerstudie af forbrug af sundhedsydelser 2. Indledning til registerstudie af forbrug af sundhedsydelser I det følgende beskrives sygdomsforløbet i de sidste tre leveår for -patienter på baggrund af de tildelte sundhedsydelser. Endvidere beskrives

Læs mere

BESKÆFTIGELSEN I NORDJYLLAND 2007 7.000 FLERE JOB PÅ ET ÅR

BESKÆFTIGELSEN I NORDJYLLAND 2007 7.000 FLERE JOB PÅ ET ÅR BESKÆFTIGELSEN I NORDJYLLAND 2007 7.000 FLERE JOB PÅ ET ÅR BESKÆFTIGELSESREGION NORDJYLLAND Marts 2008 BESKÆFTIGELSEN I NORDJYLLAND 2007 7000 FLERE JOB PÅ ET ÅR Godt 7.000 flere job er der skabt i Nordjylland

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK Opfølgning december 11 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune Denne rapport

Læs mere

Danmarks Statistiks forskellige ledighedsbegreber

Danmarks Statistiks forskellige ledighedsbegreber Danmarks Statistik, Arbejdsmarked September 2014 Danmarks Statistiks forskellige ledighedsbegreber Sammenfatning Danmarks Statistik udgiver løbende to ledighedsstatistikker. Den månedlige registerbaserede

Læs mere

Analyse af social uddannelsesmobilitet med udgangspunkt i tilgangen til universiteternes bacheloruddannelser

Analyse af social uddannelsesmobilitet med udgangspunkt i tilgangen til universiteternes bacheloruddannelser Bilag 5 Analyse af social uddannelsesmobilitet med udgangspunkt i tilgangen til universiteternes bacheloruddannelser I dette notat undersøges forældrenes uddannelsesniveau for de, der påbegyndte en bacheloruddannelse

Læs mere

Rekruttering. Arbejdsmarkedsstyrelsen 2. halvår 2008. Rekruttering på det danske arbejdsmarked. Figur 1 Virksomhedernes rekruttering efterår 2008

Rekruttering. Arbejdsmarkedsstyrelsen 2. halvår 2008. Rekruttering på det danske arbejdsmarked. Figur 1 Virksomhedernes rekruttering efterår 2008 Rekruttering Arbejdsmarkedsstyrelsen 2. halvår 2008 Rekruttering på det danske arbejdsmarked Arbejdsmarkedsstyrelsen har undersøgt virksomhedernes rekrutteringssituation i 2. halvår af 2008. Undersøgelsens

Læs mere

Notat. Resultater af afdækning af flygtninges kompetencer

Notat. Resultater af afdækning af flygtninges kompetencer Notat Resultater af afdækning af flygtninges kompetencer Udlændinge-, Integrations-, og Boligministeriet (UIBM) har i november og december 2015 gennemført en spørgeskemaundersøgelse i kommunerne af nyankomne

Læs mere

LØN OG BESKÆFTIGELSE I SYGEHUSVÆSENET 2000-2005

LØN OG BESKÆFTIGELSE I SYGEHUSVÆSENET 2000-2005 LØN OG BESKÆFTIGELSE I SYGEHUSVÆSENET 2000-2005 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 6 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 47 Indhold: Ugens tema Internationalt Ugens tendens Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Normalisering af lønmodtagerbeskæftigelsen efter lockout EU-kommissionen:

Læs mere

Førtidspension på det foreliggende grundlag

Førtidspension på det foreliggende grundlag Ankestyrelsens registerundersøgelse af Førtidspension på det foreliggende grundlag Oktober 2009 2 ANKESTYRELSENS PRAKSISUNDERSØGELSER Titel Førtidspension på det foreliggende grundlag Udgiver Ankestyrelsen,

Læs mere

AMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm

AMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm AMK-Øst 23-01-2017 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm Januar 2017 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-3. kvartal 2016

Læs mere

AMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland

AMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland AMK-Øst 19-01- 2016 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland Januar 2016 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-3. kvartal 2015

Læs mere

Beskæftigelsen i Grønland 2003

Beskæftigelsen i Grønland 2003 Arbejdsmarked 2005:1 Beskæftigelsen i Grønland 2003 Indholdsfortegnelse Beskæftigelsen i Grønland i 2003........................................ 4 Et lille fald i den samlede beskæftigelse i 2003............................

Læs mere

Undersøgelse om produktsøgning

Undersøgelse om produktsøgning Undersøgelse om produktsøgning Tabelrapport 24.09.2013 Materialet er fortroligt og må ikke anvendes uden for klientens organisation uden forudgående skriftligt samtykke fra Radius Kommunikation A/S Indhold

Læs mere

ERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 2001

ERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 2001 Information fra Århus Kommunes Statistiske Kontor Nr. 6.02 April 2002 ERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 2001 1. januar 2001 var der 170.014 arbejdspladser i Århus Kommune. Antallet af arbejdspladser i

Læs mere

,, 34 procent har. ,, Danskere står for. ,, I de første fem. Hotellerne går frem. oplevet en omsætningsfremgang. på mindst 6 procent

,, 34 procent har. ,, Danskere står for. ,, I de første fem. Hotellerne går frem. oplevet en omsætningsfremgang. på mindst 6 procent Økonomisk analyse fra HORESTA juli 2006,, 34 procent har oplevet en omsætningsfremgang på mindst 6 procent Hotellerne går frem De danske hoteller har oplevet en positiv udvikling i såvel omsætning som

Læs mere

Notat vedr. virksomhedernes brug af fleksjob mv.

Notat vedr. virksomhedernes brug af fleksjob mv. SOCIALFORSKNINGSINSTITUTTET august 18, 1999 Notat vedr. virksomhedernes brug af fleksjob mv. Hanne Weise 1. Indledning I dette notat vil det blive belyst, hvad der kendetegner virksomheder, som ansætter

Læs mere

Ufaglærte har færre år som pensionist end akademikere

Ufaglærte har færre år som pensionist end akademikere Tilbagetrækningsreformen Ufaglærte har færre år som pensionist end akademikere Ufaglærte har udsigt til færre år på folkepension end højtuddannede. Det skyldes, at ufaglærte har en relativt høj dødelighed,

Læs mere

NOTAT. Kvinder og mænd på arbejdsmarkedet

NOTAT. Kvinder og mænd på arbejdsmarkedet Fakta om kvinder og mænd på arbejdsmarkedet 27 NOTAT og mænd på arbejdsmarkedet 4. oktober 27 I notatet præsenteres en række indikatorer og statistikker, der belyser hhv. kvinder og mænds relation til

Læs mere

SERVICEERHVERV. 2002:18 4. april 2002. Familiernes brug af internet 2001. 1. Indledning

SERVICEERHVERV. 2002:18 4. april 2002. Familiernes brug af internet 2001. 1. Indledning SERVICEERHVERV 2002:18 4. april 2002 Familiernes brug af internet 2001 Næsten ¾ har adgang til internettet fra enten hjem eller arbejdsplads. Internetadgang er mest udbredt hos studerende (96 ) og funktionærer

Læs mere

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel De fleste unge er enten i uddannelse eller beskæftigelse. Men der er også et stort antal unge, som ikke er. Næsten 1 pct. i alderen 16-29 år har hverken været i

Læs mere

Analyse af graviditetsbetinget fravær

Analyse af graviditetsbetinget fravær Analyse af graviditetsbetinget fravær Maj 2 Indholdsfortegnelse: 1. Sammenfatning...2 2. Indledning...3 2.1 Analysens opbygning...4 3. Fraværet blandt gravide er steget...5 3.1 Andelen af gravide, som

Læs mere