Behov og udviklingsmuligheder i de mindre danske fiskerihavne August 2001

Transkript

1 Behov og udviklingsmuligheder i de mindre danske fiskerihavne August 2001 Teknologisk Institut

2 2

3 Resume Rapporten analyserer de mindre danske fiskerihavnes fremtidige udviklingsmuligheder. Analysen tager sigte mod at være et redskab, der kan støtte udviklingen i de mindre fiskerihavne og det kystnære fiskeri ved, at: give et faktuelt overbliksbillede over situationen i havnene pege på faktorer, der er kritiske for den fremtidige udvikling kortlægge havnenes investeringsbehov, herunder mulige indsatsområder for FIUF-programmet anvise konkrete udviklingsmuligheder for havnene, herunder pege på konkrete udviklingsprojekter. Status og kritiske udviklingsfaktorer for de mindre havne De mindre havne står for knapt 11% af landingsværdien af de danske landinger i danske havne. De fanges især i Bælthavet, Østersøen og Limfjorden. Flåden i de mindre havne udgøres overvejende af kystfartøjer under 12 meter. I fiskerikredsene Syd og Nordøst udgør fartøjer over 12 meter dog 30-40% af den aktive flåde. I flere havne er erhvervsfiskeriet tæt på at lukke: 4 havne har ikke haft ladninger i år 2001, mens hver 6. havn ikke ser ud til at nå kr. i landingsværdi i 2001 (bundgrænsen for at blive defineret som en mindre havn i denne sammenhæng). De mindre havne er afhængige af landinger fra den lokale flåde og fiskeri i lokalt farvand. Havnene rummer såvel fiskeri som lystbåde, trafik m.m. De fysiske faciliteter i havnene er i dag i rimelig stand. Et lavt niveau for servicetilbud kompenseres ved en høj fleksibilitet i tilbuddet. Havnene vurderer selv at have relativt begrænsede investeringsbehov, men har meget begrænsede midler til selv at finansiere investeringerne. Kommende miljøkrav til havnene kan være meget vanskelige at finansiere i mange havne. De fleste havne har problemer med rekruttering af nye fiskere. I hver 4. havn er fiskernes gennemsnitsalder over 50 år. De største problemer ses i kreds Øst, Sjælland. Alligevel er det kun få havne, der har iværksat egentlige aktiviteter for at rekruttere flere fiskere. I de fleste mindre havne opnår fiskerne priser på torsk, der er noget under landsgennemsnittet. Det samme gælder formentligt for de øvrige fiskearter. Problemet med lave priser er størst i havne, hvor prisen fastsættes af opkøberen. Modsat er priserne på torsk på landsgennemsnit eller over i havne, hvor opkøbsprisen kobles til auktionsprisen, eller hvor fisken sendes direkte på auktion. De væsentligste ændringer i rammebetingelserne er udviklingen i ressource- og kvotesituationen og præferencer blandt forbrugerne. Udviklingen i kvoterne vil formentlig være kritisk de førstkommende år, idet især torsken er hårdt presset. Ændrede forbrugerpræferencer slår igennem i retning af et ønske om frisk, fersk kvalitetsfisk. Et krav, der også begynder at manifestere sig som et ønske om sporbarhed, at informationer om fangststed, -tidspunkt og -fartøj følger fisken. På baggrund af undersøgelsen er der udpeget en række kritiske udviklingsfaktorer for de mindre havne, hvilket illustreres i figur 1: 3

4 Figur 1: Kritiske udviklingsfaktorer for de mindre havne Marked Organisering i havnen Geografiske forhold Havnen i lokalsamfundet Den mindre fiskerihavn Fiskere Service Andre havneaktiviteter Fysiske faciliteter Analyse af havnenes udviklingsmuligheder SWOT-analysen af de mindre havne peger på styrker og svagheder i de mindre havne: Styrkerne er: Nærhed til ressourcen, støtte til havnen fra fiskerside og fleksibilitet i forhold til servicefunktioner. Svaghederne er: Lave priser for landinger, svagheder i kølekæden, stærke rekrutteringsproblemer, svag økonomi i mange havne og, endelig, svage formelle institutionelle koblinger på havnene og til lokalsamfund. De væsentligste trusler mod fiskeriet i de mindre havne er: Manglende rekruttering af fiskere, kommuners prioritering af havnearealer til andre formål, offentlige krav om fødevaresikkerhed og miljø samt udviklingen i ressourcesituationen. En række mulige tiltag for at udvikle havnen opridses. Overordnet kan de føre i fire forskellige retninger, afhængt af udviklingen i rammebetingelserne, og af, hvorvidt fiskerne i havnen reagerer reaktivt eller proaktivt på forandringer. En reaktiv holdning kan, alt efter hvor gunstige de ydre rammebetingelser er, føre til: Den uddøende havn, uden ny rekruttering og faldende landinger. Havne, der passivt tilpasser sig ressourcesituationen. Med gunstige rammebetingelser kan havnen overleve i længere tid, men har vanskeligt ved at tilpasse sig ændringer og rekruttere nye fiskere. En proaktiv holdning kan pege i andre to retninger: Kombinationshavnen, hvor udbygget samarbejde med andre former for havneaktiviteter giver grundlag for opretholdelse af faciliteter og service for fiskeriet, trods eventuelt faldende landinger. 4

5 Den regionale kystfiskerhavn, der har udvikling af de fiskerimæssige aktiviteter som det centrale i udviklingsstrategien. Dette udelukker ikke, at synergier ved kombinationer søges udnyttet. I mange mindre havne ses havnens udvikling som et resultat af ændringer i rammebetingelserne, som havnene ikke kan handle sig ud af. Flere havne har dog taget initiativer til udvikling. En række udviklingsinitiativer inden for fire temaer opridses: Kombinationsaktiviteter, rekrutteringsaktiviteter, markedsudvikling og organisering i havnen. Tabel 2: Eksempler på udvalgte udviklingsinitiativer under fire hovedtemaer Kombinationsaktiviteter: Rekruttering: Lystbåde giver volumen til service i Kerteminde. Havneudvikling for tiltrækning af fiskere i Skærbæk. Godt samarbejdsklima og Aktiveringsprojekt i Hasle. fælles initiativer i Hals. Deltagelse i generelle Sikring af muslingeaktiviteter i rekrutteringsaktiviteter. Nykøbing Mors. Rekrutteringsaktiviteter i Norge. Organisering i havnen: Havnebestyrelsen som ramme om udvidet havne/kommunalt samarbejde. Samarbejdsproces bag havneplan. Fast samarbejdsforum mellem havneaktører og kommune. Markedsudvikling: Øget konkurrence om afsætning i Skærbæk, Karrebæksminde og Hundested. Direkte salg til forbrugere via internet i Lild Strand. Leverance til netfiskehandler i Strandby. Egnsretter: Regional identitet og småhavne? Anbefalinger Analysen peger på en række anbefalinger til Fødevareministeriet og FIUF-programmet, havnenes aktører samt kommuner og amter: Det anbefales at vurdere muligheden for at opbløde eller vejlede bedre om FIUF-ordningen inden for havnefaciliteter i relation til mindste ansøgning og grad af egenfinansiering samt mulige egenfinansieringskilder. Hygiejne- og egenkontrol opfattes som en barriere i mange af de mindre havne. Det anbefales at sikre, at implementeringen af nye procedurer for hygiejnekontrol færdiggøres, og at det overvejes, om der bør være særlige hensyn at tage i forhold til egenkontrolprocedurer i mindre havne, specielt for køleanlæg til opbevaring for videresendelse af fisk. Analysearbejdet har fundet et behov for, at der etableres en småhavnskonsulentfunktion, hvor der er fokus på de mindre havne. Opgaven er at oplyse om tilskudsmuligheder, pege på nye udviklingsmuligheder, sprede erfaringer, igangsætte arrangementer og skabe netværk til kommuner, amter og organisationer. Der er fundet eksempler på samarbejder mellem et bredt udvalg af aktører i flere havne med gode resultater. Det anbefales, at der etableres mere formaliserede samarbejder i havnene for at forbedre det daglige samarbejde, afsøge synergieffekter og igangsætte udviklingsinitiativer i havnen. 5

6 Der er kun meget få eksempler på samarbejder mellem havnene, på trods af, at gevinsterne kunne være betydelige. De regionale aktører bør overveje, om der kan udvikles regionale samarbejdsfora, hvor flere havne, kommuner og amter i en region indgår omkring konkrete udviklingsprojekter eller erfaringsudveksling. Da rekruttering er en udfordring i de fleste mindre havne, anbefales det, at der sættes langt større fokus på rekrutteringaktiviteter i de mindre havne, herunder skabes bedre kontakt og sammenhæng med Fiskericirklens rekrutteringsaktiviteter, eksempelvis: Rekruttere personer med tilknytning til havnene, oprette praktikpladser, der deles mellem fartøjer og havne, indgå i fiskericirklens arbejde samt arbejde på rekruttering af personer udenfor arbejdsmarkedet. Markedet sætter i lige så høj grad som ressourcesituationen dagsordenen for fremtidens fiskeri. Derfor anbefales det, at der sættes fokus på at udvikle nye markedsrelationer til auktioner, markeder, der betaler bedre for fisk med oprindelseshistorie, herunder deltage i nye omsætningsformer som teleauktioner, internet m.m. Endvidere kunne deltagelse i turistkoncepter, der kombinerer regional identitet og mindre fiskerihavne og gør dem til salgbare turistkoncepter, være en mulighed. 6

7 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Formål Baggrund Fiskeriet og flåden i de mindre danske fiskerihavne Landinger i danske havne Mindre og store havne - ikke tegn på koncentration De mindre havnes andel af fiskeriet på artsgrupper Afhængighed af lokal ressource og fartøjer Følgebeskæftigelse Flådestruktur De mindre danske fiskerihavnes struktur og organisering Værdikæde og kritiske udviklingsfaktorer på de mindre havne Kritiske udviklingsfaktorer for de mindre havne Geografiske forhold Fysiske forhold Fiskerne - rekruttering Marked Service Andre aktiviteter i havnene Havnens organisering og administration Havnen i lokalsamfundet De væsentligste kritiske udviklingsfaktorer Fire typer af mindre fiskerihavne Overordnede udviklingstrends Udvikling i fiskeressourcerne Fiskeressourcernes tilstand Markedet og handel med fisk Konkurrence om landinger Strukturelle forandringer i værdikæden Ændrede forbrugerpræferencer

8 4.3. Teknologiudvikling og nye auktionsformer Nye auktionsformer Ændrede rammebetingelser og deres betydning for de mindre danske fiskerihavne De mindre havnes fremtidige udviklingsmuligheder Havnenes syn på fremtidig udvikling SWOT-analyse af de mindre havne Styrker og svagheder Trusler mod de mindre havne Muligheder for de mindre fiskerihavne Strategiske valg for de mindre fiskerihavne Den udddøende havn Passiv tilpasning til ressourcesituationen Kombinationshavnen Den regionale kystfiskerhavn Udvalgte udviklingsinitiativer Kombinationsaktiviteter Lystbåde giver volumen til service for fiskeriet - Kerteminde Godt samarbejdsklima og fælles initiativer - Hals Sikring af muslingeaktiviteter - Nykøbing Mors Rekruttering Udvikling af havnen for at tiltrække fiskere - Skærbæk Aktivering i fiskeriprojekt Stjernen - Hasle Deltagelse i generelle rekrutteringsaktiviteter Rekrutteringsinitiativer i Norge Afsætning Øget konkurrence om afsætning ved kobling til auktioner Direkte salg til forbrugere via internet - Lild Strand Leverance til netfiskehandler - Strandby Egnsretter: Regional identitet og småhavne? Organiseringen i havnen Havnebestyrelsen som ramme om havne-/myndigheds-samarbejde Samarbejdsproces bag havneplan Fast samarbejdsforum mellem havneaktører og kommune

9 7. Investeringsbehov og anbefalinger Havnenes investeringsønsker og -behov Strukturelle barrierer inden for FIUF-ordningen for havnefaciliteter Implementeringen af bekendtgørelse om egenkontrol Behov for en småhavnskonsulent Formaliseret samarbejde på havnen Regionale samarbejdsfora Rekrutteringsaktiviteter Udvikling af nye markedsrelationer...85 Bilag 1 Liste over de mindre fiskerihavne, i alfabetisk orden...87 Bilag 2 Analysens datagrundlag...89 Bilag 3 Liste over interviewede personer...95 Bilag 4 Spørgeskema

10 10

11 1. Indledning 1.1. Formål Denne rapport analyserer de mindre danske fiskerihavnes fremtidige udviklingsmuligheder. Baggrunden er, at fiskeriet og de tilknyttede erhverv og servicefunktioner er inde i en omstillingsproces. Den er præget af rationalisering af fiskeflåden og forarbejdningsindustrien, ændringer i organisations- og ejerstruktur og stigende internationalisering. Det bevirker, at fiskerihavnenes erhvervsgrundlag er ændret væsentligt i den seneste snes år. De største danske fiskerihavnes situation blev analyseret i slutningen af Her blev opstillet en række udviklingsmuligheder for de store havne, blandt andet øget tiltrækning af landinger og havnenes udvikling til ressourcecentre. Dette vil imidlertid ikke være brugbare løsninger for de mange mindre fiskerihavne. Der er således et behov for at vurdere den fremtidige udvikling af de mindre fiskerihavne. Analysen tager sigte mod at være et redskab, der kan støtte udviklingen i de mindre fiskerihavne og det kystnære fiskeri ved, at: give et faktuelt overbliksbillede over situationen i havnene pege på faktorer, der er kritiske for den fremtidige udvikling kortlægge havnenes investeringsbehov, herunder mulige indsatsområder for FIUF-programmet anvise konkrete udviklingsmuligheder for havnene, herunder pege på konkrete udviklingsprojekter. Resultaterne er orienteret mod de lokale havne og deres lokalsamfund, fiskerierhvervet og Fødevareministeriet Baggrund De mindre fiskerihavne spiller en begrænset betydning for det samlede danske fiskeri, idet de modtager ca. 11% af de samlede danske landinger. Havnenes betydning for det danske kystfiskeri er imidlertid betydelig, ligesom de mindre havne typisk spiller en betragtelig rolle i den lokale økonomi og har en vigtig funktion som lokal kulturbærer. Fiskeriet fra de mindre havne er i lige så høj grad som fiskeriet fra de større havne afhængig af havnefaciliteter, der tilbyder gode landingsmuligheder, adgang til service og håndtering samt opbevaring af fangsterne. Hertil kommer en betydelig afhængighed af gode transportmuligheder og markedskontakter. Udviklingen betyder imidlertid, at ikke alle mindre fiskerihavne vil overleve som fiskerihavne i fremtiden. Strukturudviklingen i fiskeriet betyder færre enheder og behov for færre havne. Nogle vil forsvinde, andre vil overleve, flere vil finde gode kombinationer med andre aktiviteter og enkelte ligefrem styrke fiskeriet. 1 De 21 største havne. Analysen blev udarbejdet af COWI og Teknologisk Institut for Fødevareministeriet. 11

12 Det er derfor vigtigt, at der sker en afklaring i de enkelte havne og deres lokalsamfund - fx ved at stille sig selv spørgsmålene: - Hvad er netop vores havns og lokalsamfunds særlige styrker? - Hvilken udvikling tror vi på er realistisk og ønskelig? - Hvilke særlige initiativer bør iværksættes for at styrke en ønskelig udvikling? De mindre havne har typisk ikke de nødvendige ressourcer til på egen hånd at løfte nye opgaver. Mens de større havne i stigende grad er opmærksom på nye muligheder og trusler og er synlige i deres lokalsamfund som et vigtigt erhvervsområde, så har de mindre havne en måske overset plads i lokalsamfundets erhvervspolitik. En stor udfordring for de mindre havne er derfor at gøre opmærksom på de værdier og muligheder, som havnen rummer og skabe gode samarbejder med kommunen og andre aktører i og uden for lokalsamfundet. Analysen er udarbejdet for Fødevareministeriet af Tomas Vedsmand (projektleder) og Søren Eliasen, Teknologisk Institut, i samarbejde med Danmarks Fiskeriforening i perioden februaraugust Arbejdet er blevet fulgt og kommenteret af en styregruppe bestående af følgende personer: Henrik Haahr, Fødevareministeriet, FødevareErhverv Dennis Jensen, Fødevareministeriet, FødevareErhverv Mogens Schou, Fødevareministeriet Ole Lundberg Larsen, Danmarks Fiskeriforening Allan Buch, Danmarks Fiskeriforening Erik Kristensen, SID Bent Mikkelsen, Amtsrådsforeningen Nete Herskind, Kommunernes Landsforening v. Sammenslutningen af Danske Havne Analysen bygger på en spørgeskemaundersøgelse af de 95 havne, der i 1999 faldt inden for analysens definition af mindre fiskerihavne 2. Spørgeskemaundersøgelsen er suppleret med fokusgruppeinterview i 10 udvalgte havne rettet mod at uddybe og yderligere kvalificere spørgeskemaundersøgelsens resultater. Endvidere er der foretaget en række supplerende interview med henblik på at finde gode eksempler på initiativer, der kan styrke havnenes udvikling. Der er benyttet statistisk materiale fra Fiskeridirektoratet for de mindre havne. Desuden er der gennemført en desk-research på eksisterende analyser og forskningsmateriale på en række af analysens centrale problemstillinger. Teknologisk Institut vil gerne benytte lejligheden til at takke alle medvirkende for samarbejdet. 2 Mindre fiskerihavne defineres her som alle havne, der i 1999 havde landinger på mere end kr., undtaget de 21 største fiskerihavne, som er analyseret i en tidligere rapport. 12

13 Kort 1.1: Placering af de 95 mindre fiskerihavne i undersøgelsen. Amter og fiskerikredse. Eget kort 13

14 14

15 2. Fiskeriet og flåden i de mindre danske fiskerihavne I afsnittet gives et kortfattet overblik over landinger, hvilke farvande fisken stammer fra og flåde i de mindre danske fiskerihavne 3. I afsnittet er de væsentligste konklusioner: Fra har de mindre havne øget deres andel af landingsmængder og -værdier. I gruppen af mindre havne er der sket en marginal koncentration af fiskeriet hos de største havne fra havne er ophørt med landinger i Hver 6. havn har landet for under kr. 7 måneder inde i De mindre havne har stor betydning for landinger af blåmuslinger, anden fladfisk og torsk. De mindre havne er i høj grad afhængig af lokalt fiskeri fra hjemmehørende både. Det giver stor sårbarhed over lokale udsving i kvoter og ressourcesituation. 30% af danske landinger i de mindre havne stammer fra 5 ICES-områder: Limfjorden, Bælthavet og vestlige Østersø, Isefjorden, Ringkøbing fjord og Øresund. Kystfartøjer under 12 m udgør 75% af alle fartøjer i de mindre havne. Regionale forskelle: Kystfartøjerne udgør over 80% af fartøjerne i bornholmske og sjællandske (kreds Øst) havne, mellem 60 og 70% i de jysk-fynske kredse Landinger i danske havne Mindre og store havne - ikke tegn på koncentration Andelen af danske landinger i de mindre havne steg fra fra 8 til 11% af de samlede danske landinger i danske havne i hel fisk. I værdi steg andelen fra 12 til 15%, se tabel 2.1. Det fremgår her, at de mindre havne har øget deres andel af de samlede danske landinger. Tabel 2.1: Landinger i 1996 og Værdi og mængde (hel fisk) i store havne, mindre havne og alle Værdi % Mængde % Værdi % Mængde, % (mill. kr.) af i alt 1000 tons af i alt (mill. kr.) af i alt 1000 tons af i alt Store havne* ,0% ,8% ,8% ,9% Mindre havne ,5% 126 8,0% ,4% ,7% Øvrige havne 99 3,5% 35 2,2% 24 0,8% 5 0,4% I alt % % % % * Store havne er Bagenkop, Bønnerup, Esbjerg, Gilleleje, Grenå, Hanstholm, Havneby, Hirtshals, Hvide Sande, Klintholm Havn, Køge, Nexø, Rødvig, Rønne, Skagen, Strandby (Nordjylland), Tejn, Thorsminde, Thorup Strand, Thyborøn og Østerby. NB. Store hhv. mindre havne er begge år afgrænset ud fra 1999-landingerne (altså samme opdeling som i hele rapporten). Kilde: Fiskeridirektoratet. 3 Datagrundlaget er primært kørsler fra Fiskeridirektoratet og i mindre omfang fra spørgeskemaundersøgelsen. 15

16 Internt i gruppen af mindre havne er der kun svage tegn på koncentration af landingerne i enkelte havne. I perioden 1996 til 2000 ændres andelen af landingsværdier i de 19 største havne hhv. 48 største havne (20 og 50 % af de mindre havne) kun marginalt, se tabel 2.2. Tabel 2.2: Fordeling af landingsværdier blandt de mindre havne. Landingsværdi i henholdsvis de største 20 og 50% af gruppen % 2000 % 19 største (20 %) største (50 %) Kilde: Fiskeridirektoratet. Dette dækker dog over nogen forskydning i grupperne, hvor nogle havne er vokset anseligt i værdi, mens andre er faldet, endog helt har lukket for fiskeriet. Udsvingene skyldes oftest variationer i det lokale ressourcegrundlag. Til belysning af problemet ses, at en række af de mindre havne foreløbigt har meget lave landinger i Således fremgik det af landingsregisteret pr. 27. juli 2001, at der er: 4 af de mindre havne uden landinger i , der har under kr. i landingsværdi 8 mindre havne, der har mellem og kr. i landingsværdi. Knapt 7 måneder inde i året har hver 6. mindre havn endnu ikke nået at lande for halvdelen af de kr. i landingsværdi, der var bundgrænsen for de mindre havne. Heraf har 4 havne ingen landinger haft i år De mindre havnes andel af fiskeriet på artsgrupper Med hensyn til artsgrupper står de mindre havne for en relativ stor del af de danske landinger af torsk, anden fladfisk end tunger og rødspætter (begge knapt 30% af totale landinger) samt muslinger, hvor stort set alle muslinger landes i de mindre havne i Limfjorden, se tabel havne med over kr. i landinger i 2001 har i spørgeskemaet angivet, at de anser sig for lystbådehavne med fiskeri. De opfatter sig ikke længere som fiskerihavne. 16

17 Tabel 2.3: Danske landinger i danske havne og de mindre havne i år Artsgrupper. Landet vægt i tons 2000 Alle danske havne Mindre havne Mindre havnes andel % Landet vægt, tons Torsk ,2 Anden torskefisk ,1 Rødspætte ,9 Tunge ,9 Anden fladfisk ,9 Makrel ,4 Sild ,8 Brisling ,3 Tobis ,0 Anden fisk ,1 Dybvandshummer ,3 Dybvandsrejer ,0 Andre krebs- og bløddyr ,1 Blåmusling ,1 I alt ,0 Kilde: Fiskeridirektoratets landingsstatistik Afhængighed af lokal ressource og fartøjer Landingerne i de mindre danske havne stammer overvejende fra landinger fra egne fartøjer, der har fisket i nærområdet, mens udenlandske landinger i de mindre havne er af minimal størrelse 5. De mindre havnes afhængighed ses af tre forhold: Lokale fiskebestande. Afstanden mellem havnene og fiskebanker er stadig meget vigtig for de mindre havne. 70% af de mindre havne angiver, at over 50% af landingerne i havnen stammer fra lokale fiskebanker 6. Dette bekræftes statistisk: For 80% af de mindre havne stammer mere end 95% af landingerne fra ét (det lokale) ICES-farvand. Blot 6% af havnene får mere end 30% af landingerne fra andre end det det lokale ICES-farvand 7. Det giver afhængighed af ressourceudviklingen i nærområdet. Hjemmehørende fartøjers landinger. 65% af havnene modtager mere end 75% af de samlede landinger fra hjemmehørende fartøjer, mens 80% af havnene modtager mere end 50% af landingerne fra hjemmehørende fartøjer. Mindre havnes fartøjer lander primært lokalt. I halvdelen af de mindre havne lander de hjemmehørende fartøjer 75% eller mere af de samlede fangster i basishavnen. Nogle fartøjer fra de mindre havne tager dog til andre havne i perioder, hvor det lokale fiskeri er lavt. Derved kan fartøjerne sikre en stabil indtjening. Det er dog kun i knapt 30% af havnene, at de hjemmehørende fartøjer lander 50% eller mere af deres fangstværdier i fremmede havne Dokumenteres i afsnit Lokale fiskebanker er her defineret som nogle, der kan befiskes med mindre end 12 timer på havet inklusiv sejlturen mellem havn og fiskebanke. Data stammer fra spørgeskemaundersøgelsen. Specialkørsel, Fiskeridirektoratet. På baggrund af specialkørsel fra Fiskeridirektoratet. 84 havne, hvor såvel egne som udenbys landinger er opgivet (enkelte tal for egne landinger er mørkelagt, da der er få fiskere i havnen). 17

18 For de mindre havne som helhed stammede knapt 40% af den samlede landingsværdi fra Bælthavet og vestlige Østersø, mens Limfjorden udgjorde det næstvigtigste farvand med 21% af den samlede landingsværdi og østlige Østersø med 17%, se figur 2.4. Ændringer i TAC og kvoter i disse farvande vil derfor ramme de mindre havne hårdt som gruppe. Figur 2.4: Værdien af de mindre havnes landinger 2000, fordelt på oprindelse i ICES- fiskeriområder % af værdi af landinger i mindre havn 50% 40% 30% 20% 10% 0% Isefjorden Skagerrak Kattegat Øresund Bælthavet, V. Østersø Østlige Østersø Nordsøen Limfjorden Nissum Fjord Ringkøbing Fjord Øvrige ICES fiskeri område Kilde: Fiskeridirektoratet. Da den enkelte havn er helt afhængig af det lokale farvand, vil ændringer i TAC og kvoter have en stor effekt i den enkelte havn. For hele landet landes 11% af fangsterne i de mindre havne, men denne andel varierer mellem farvandene. Således landes over 30% af de samlede værdier i 5 ICESområder i mindre havne. Det gælder Limfjorden, Bælthavet og vestlige Østersø, Isefjorden, Ringkøbing Fjord og Øresund. I forhold til øvrige områder vil TAC og kvotenedsættelser derfor ramme de mindre havne forholdsmæssigt hårdere i disse områder, mens kvoteforøgelser tilsvarende vil gavne de mindre havne. 18

19 Figur 2.5: Mindre havnes andel af samlede danske landingsværdier i ICES-fiskeriområder, år 2000 % af samlede fangster i området 100% 80% 60% 40% 20% 0% Isefjorden Skagerrak Kattegat Øresund Bælthavet, V. Østersø Østlige Østersø Nordsøen Limfjorden Nissum Fjord Ringkøbing Fjord Øvrige Andre havne De mindre havne ICES fiskeri områder Kilde: Fiskeridirektoratet Følgebeskæftigelse Følgeerhvervene på de mindre havne er af begrænset omfang. Således angiver 30% af havnene, at der er forarbejdning af fisk eller muslinger på havnen. Disse havne beskæftiger 351 personer hele året. De 68 havne, der har besvaret spørgeskemaet, har de angivet en samlet direkte fiskerirelateret beskæftigelse, der løber op på 1271 personer. Den fordeler sig som vist i tabel 2.6: Tabel 2.6 Antal beskæftigede Aktivitet (68 mindre havne) Fiskere 767 Forarbejdning 351 Service rettet mod fiskeriet 94 Håndtering og salg af fisk 59 Kilde: Spørgeskema, Teknologisk Institut 2001, angivelse af fuldtidsbeskæftigede hele året. 19

20 2.2. Flådestruktur De mindre havne rummer op mod halvdelen af alle kystfartøjer under 12 m (tabel 2.7). Samtidig er de små kystfartøjer dominerende i de mindre havne med 75% af alle fartøjer. Tabel 2.7: Aktive fartøjer i dansk fiskeri 2000 Antal fartøjer Heraf mindre havne (antal / %) Fartøjers gennemsnitsalder Tonnage i alt, bt/brt Besætning i alt Maskineffekt i alt, kw Kystfartøjer u. 12 m* (44%) Garnfartøj o. 12 m** (21%) Trawlere, snurrevod (24%) over 12 m*** * Kystfartøjer: Alle fartøjer under 12 meters længde overalt inkl. fartøjer med uoplyst overalt længde. ** Garnfartøjer på 12 meters overalt længde og derover. *** Trawlere, snurrevod, not på 12 meters overalt længde og derover. Kilde: Fiskeridirektoratet, specialkørsel. Antal fartøjer er opgjort som aktive fartøjer ved slutningen af året. Der er nogen regional forskel på sammensætningen af typer af aktive fartøjer. I forhold til Fiskeriforeningens kredse ses, at de små kystfartøjer med garn er mest dominerende på Bornholm og i Østkredsen (hhv. knapt og over 80% af fartøjerne), mens de større fartøjer garn, trawl og snorrevod over 12 m udgør mellem 30 og 40% af fartøjerne i Vest-, Syd- og Nordøst-kredsene 9. Se kort Fyn og Jylland, bortset fra Vest-kredsen og Sydvest-kredsen, der ikke rummer mindre havne. Data fra Fiskeridirektoratet, aktive fartøjer udgangen af

21 Kort 2.8: Fordeling af fartøjstyper i de mindre fiskerihavne, opdelt i fiskerikredse. Kystfartøjer under 12 meter, Garnfartøjer over 12 meter og trawl, snorrevod m.m. over 12 meter. Kilde: Fiskeridirektoratet. 21

22 22

23 3. De mindre danske fiskerihavnes struktur og organisering Kapitlet analyserer de mindre havnes struktur og organisering med udgangspunkt i den begrænsede del af fiskens værdikæde, der er lokaliseret på de mindre havne. Desuden diskuteres en række faktorer, der er kritiske for de mindre havnes overlevelse og udvikling 10. Analysens hovedkonklusioner er: Fiskerihavnene er stærkt afhængige af lokale fiskeressourcer og hjemmehørende fartøjer Havnenes fysiske tilstand er generelt rimelig god. Investeringer til vedligeholdelse og specielt miljø- og sikkerhedsforbedringer venter i nær fremtid. Investeringerne er meget store i forhold til havnenes ringe evne til egenfinansiering. Rekrutteringsproblemer i næsten alle havne. 25% "gamle" havne, med fiskere i gennemsnit over 50 år. Problemet er alvorligst i kreds Øst. Kreds Nordøst har mange havne med høj gennemsnitsalder, men også mange med lav gennemsnitsalder. Kun få havne har igangsat rekrutteringsaktiviteter. Halvdelen af landingerne går til opkøbere eller fabrikker, knapt halvdelen på auktion. Lavere priser på fisken i de fleste mindre havne. Problemet er mindst i kreds Nord, værst på Bornholm. Tegn på opkøbsmonopol i hver fjerde mindre havn, specielt i kreds Øst og Bornholm. Lavt niveau for service på mindre havne kompenseres i vidt omfang af fleksible løsninger i den enkelte havn. Fiskeriet er kun dominerende indtægt for hver fjerde havn. Andre aktiviteter, som turisme og lystbåde m.m., meget omfattende på de mindre havne. Kommunerne væsentligste havneejer: 35% kommunalt ejede, 30% kommunale selvstyrehavne og delvist kommunalt ejede aktieselskaber, 35% private havne. Hver fjerde mindre havn har stor lokal beskæftigelsesmæssig betydning (over 10% i alle havneaktiviteter: Fiskeri, forarbejdning, transport, turisme m.m). Begrænset beskæftigelsesmæssig betydning af fiskeriaktiviteter på kommunalt niveau. Socioøkonomisk er erhvervsfiskeriet væsentligt for livet i havnen for egne borgere og lystbådeaktiviteter og anden turisme. Kommunerne er den centrale aktør for udvikling af havnene Værdikæde og kritiske udviklingsfaktorer på de mindre havne Værdikæden, fra fisken fanges til den når forbrugeren, starter blandt andet i de mindre havne. Men det er kun en begrænset del af værdikæden, der er placeret her, eller som havnene har direkte kontakt med. Enkelte mindre havne rummer en fiskeauktion, mens flere har opkøbere og/eller fiskefabrikker, der aftager fisken direkte fra fiskerne. I hovedparten af havnene transporteres fisken dog til andre lokaliseringer umiddelbart efter landing for at finde den videre vej i værdikæden. Havnene rummer desuden i varierende omfang forskellige former for service- og støtteerhverv for fiskeriet, der udgør en anden værdikæde. De forskellige aktører i værdikæden i de mindre havne er ridset op i figur 3.1 nedenfor. 10 Hvor intet andet nævnes er datagrundlaget for kapitlet besvarelser af spørgeskemaer. Desuden bygger kapitlet på data fra Fiskeridirektoratet, interview i havnene og arbejdspladsstatistik fra Danmarks Statistik.. 23

24 Figur 3.1: Servicefunktioner og værdikædens aktører i de mindre havne Havneadministration Opkøbere Detailsalg Fisk Fiskere Auktioner Forbruger Fabrikker Eksport Is kasseudlejning Reparationsvirksomhed: - Bådreparation - Elektrikere - Vodbindere Brændstof Aktiviteter på havnen Kilde: Egen figur. Historisk er fiskerihavnene lokaliseret i nærheden af gode fiskeressourcer for at minimere sejltid og nedbrydning af fisken før bearbejdning på land. Nærhed til fiskeressourcerne er stadig en vigtig parameter for udviklingen af de mindre fiskerihavne, men andre faktorer af naturmæssig og menneskeskabt karakter spiller i dag også ind på de mindre havnes overlevelses- og udviklingsmuligheder Kritiske udviklingsfaktorer for de mindre havne Havnens situation og behov diskuteres ud fra 8 faktorer, der har betydning for de mindre fiskerihavnes overlevelse og udviklingsmuligheder: Geografiske forhold Fysiske forhold Fiskerne Marked Service Andre havneaktiviteter Organisering og administration af havnene 24

25 Fiskeriet i lokalsamfundet Figur 3.2: Kritiske udviklingsfaktorer for de mindre havne Marked - Type af efterspørgsel/ markedsrelation -Prisniveau - Samarbejdsrelationer mellem fiskere og købere Organisering af havnen - Ejerforhold - Samarbejdsinstitutioner Geografiske forhold - Fysisk afstand (fiskebanker/havn) - Hjemmehørende fartøjer - Fiskebestande og kvoter Havnen i lokalsamfundet - Havnenes socio-økonomiske betydning - Kommunen og lokalsamfundets betydning for havnen Den mindre fiskerihavn Fysiske faciliteter - Havnedybde - Indsejlingsforhold - Losningsforhold (kajanlæg) - Opbevaringsfaciliteter Service - Mængde/type af service i havnen - Koordinering af service - Pris på service - Fleksibilitet i servicetilbud Andre havneaktiviteter - Lystbåde - Godstransport - Boliger m.v. Fiskere - Muligheder og strategier for rekruttering af fiskere Egen model Geografiske forhold De mindre havne er i udstrakt grad afhængig af udviklingen i den lokale fiskeressource og af, at der er fiskere med basishavn i den pågældende havn. Den store del af havnene lever på landinger fra lokale fiskere, der har fisket en lokal ressource, som det fremgik af kapitel 2 ovenfor: Lokale fiskebestande afgørende Mindre havnes fartøjer lander primært lokalt Hjemmehørende fartøjer vigtigst for at sikre landinger i de mindre havne Selvom nogle fiskere supplerer indtægten med fangst og landinger i fremmede havne, og der er mindre indtægter fra landingsafgifter fra fremmede fartøjer i de mindre havne, er de mindre havne i høj grad afhængig af den lokale ressource, ligesom opretholdelsen af en stabil flåde af fartøjer, der er hjemmehørende i havnen, generelt er en forudsætning for at opretholde landinger og dermed indtægter i form af landingsafgifter. Også på landsiden har den geografiske placering betydning, specielt i forhold til omkostninger til transport af fisk til salg og dermed mulighederne for at koble sig til bedst betalende markeder samt rekruttering. Disse forhold diskuteres nærmere under "Marked" og "Fiskere" nedenfor Fysiske forhold Tilvejebringelsen af de fysiske faciliteter i havnen, som havnedybde, indsejlingsforhold m.v. samt landanlæg som kran, ophalerbedding m.v., har traditionelt været havnens hovedaktivitet, mens 25

26 øvrige fysiske faciliteter, som køleanlæg, ismaskiner m.v. ofte finansieres og ejes af private eller af fiskerne i fiskeriforeningen eller anden form for fælleseje, se tabel 3.3. I forhold til de store havne er faciliteterne på de mindre havne stærkt begrænset. Der er basale faciliteter, som brændstofforsyning og ophalerbedding på 70-80% af havnene, men kun lossekran på hver tredje mindre havn. Tabel 3.3: Faciliteter i fiskerihavnene Hvilke funktioner er der på eller i umiddelbar tilknytning til havnen? Andel af havnene med funktionen % Havnefaciliteter Brændstofforsyning 80 Kran 55 Lossekran 32 Ophalerbedding 70 Faciliteter i kølekæden Fryseanlæg 15 Ismaskine 67 Kasseudlejning 28 Kølecontainer (opstillet af opkøber eller PO) 20 Kølelager 60 Kilde: Spørgeskemaundersøgelse, Teknologisk Institut Med hensyn til faciliteter til opbevaring og køling af den landede fisk ser det ud til, at de veterinære krav har betydet, at der er køling af fisken i alle havne. Således opbevares landingerne i hovedparten af havnene i egentlige kølerum (idet 60% af havnene rummer kølerum). Andre havne (20%) har i stedet en kølecontainer, ofte en container fra Danske fiskeres PO, der er lejet af fiskeriforeningen. Enkelte havne har både kølecontainer og kølerum. Containeren udgør her enten et supplement til kølerummet eller første led i at etablere afsætning uden om den opkøber, der kontrollerer kølerummet. På de resterende havne afsættes direkte til auktion eller samlecentral, der har egne køleanlæg, eller direkte til en fabrik på havnen. Fisken fra kølecontainere og kølerum afhentes af opkøber eller auktion dagligt (undertiden dog kun hver anden dag). Fiskens videre vej i værdikæden ligger derefter uden for havnen. 65% af havnene har kapacitet til selv at producere is til køling af fisk, mens de resterende får leveret is fra nærliggende havne eller fra auktioner eller opkøbere. 75% af de mindre fiskerihavne angiver, at de kan leve op til loven om egenkontrol af opbevaring af fødevarer, mens de resterende ikke ved, om de kan eller positivt ved, at de ikke kan leve op til bestemmelserne (hhv. 15% og 10%). Da en række havne ikke har besvaret dette spørgsmål i spørgeskemaet, kan andelen af havne, der lever op til lov om egenkontrol, dog være ned til 65% 11. Det er på nuværende tidspunkt kun et fåtal af de mindre havne, der har fået godkendt deres programmer for egenkontrol af den lokale fødevareregion. Det afspejler, at man stadig er i færd havne valgte at undlade at svare på dette spørgsmål i spørgeskemaet. Blandt disse kan der forventes en overvægt af havne, der ikke har gennemgået kølekæden med henblik på sikring af lovkravet. 26

27 med at implementere den nye procedure for hygiejnekontrol, og aktuelt arbejder på at få den gjort bedre, hvilket bekræftes af Fødevaredirektoratet og Fiskeridirektoratet. Det betyder, at en række af de havne, der har angivet at de kan leve op til kravene, kan støde på problemer med at få godkendt egenkontrollen af køleanlæg. Blandt de problemer, der foreløbig har vist sig omkring implementeringen af kontrolprogrammet er: Lange behandlingstider for godkendelse af egenkontrolprogrammer i nogle fødevareregioner, hvilket som nævnt afspejler, at procedurerne fortsat er i færd med at blive implementeret. Både fiskerikontrollen og fødevareregionerne har tilsyn med kølefaciliteterne. Det kan derfor forekomme, at henstillinger om eksempelvis rengøring, isning og temperaturer fra de to instanser ikke altid er i overensstemmelse med hinanden. Krav om skriftlig dokumentation for eksempelvis temperaturer mv. i kølrum ved bevægelser opleves som en bureaukratisk barriere for fiskerne. Det skal ses i sammenhæng med at fiskerne samtidig skal føre landingerne i logbogen og udfylde papirer til fiskeauktion. Endelig udgør de små enheder og fiskernes fælles ejerskab og brug af kølefaciliteter at det kan være vanskeligt at følge kontrolsystemet fuldstændigt. Blot én fiskers manglende eller fejlagtige registrering kan forstyrre kontrolsystemets stringens. Med så små enheder som kølehuse eller kølecontainere på de mindre havne udgør, er der ikke økonomisk basis for at aflønne en fast mand, stationeret på havnen til at varetage den løbende kontrol. Behov for investeringer Mange af havnene fremhæver, at der er påtrængende behov for investeringer i forskellige former for faciliteter for, at fiskerihavnen kan overleve, se tabel 3.4. Hverken ved besøg eller i spørgeskemaet er der imidlertid set eksempler på, at havne er ved at lukke alene på grund af manglende vedligeholdelse eller udbygning af faciliteter 12. Ved besøg i havnene er moler og anlæg fundet i rimelig god stand, selvom enkelte dele af molerne trænger til fornyelse. 12 Andre forhold, som den lille fiskeressource eller manglende rekruttering, er fremhævet, men ikke faciliteternes tilstand. 27

28 Tabel 3.4: Områder med påtrængende investeringsbehov På hvilke områder vurderes der på nuværende tidspunkt at være påtrængende % af besvarede investeringsbehov for fiskerihavnens overlevelse? Havnefaciliteter Kajanlæg og moler 33 Havnedybde 22 Indsejling 18 Forurening i havnebassin og landanlæg 17 Bedding/Ophalerfaciliteter 15 Andre miljøforhold i havnen 15 Sikkerhed i havnen 10 Trafikforhold (på landsiden) 10 Faciliteter i kølekæden Ismaskiner 20 Kølelager 18 Andet 3 Kilde: Spørgeskemaundersøgelse, Teknologisk Institut Omø Havn, status 2000 Landinger: 7 mill. kr. Aktive fiskere: 17 Gennemsnitsalder: 43 år Aktive fartøjer: 12 kystfartøjer, 3 fartøjer over 12 meter Ejerform: Kommunal havn, Skælskør Kommune. Havnen på Omø byder i dag på de nødvendige faciliteter og service, eller fiskerne kan hjælpe hinanden med at klare elektriker- og tømreropgaver. Faciliteterne er dog ældre og fuldt udnyttede, så man overvejer flere udbygninger: Træbro i havnen, asfaltering af moler til truckkørsel og opbevaring af garn, miljøgodkendt bund i beddingen m.v. Kommunen vil hjælpe med at søge midler, men har ikke interesse i at skyde større midler i havnen, der allerede har løbende driftsunderskud. Fredninger af arealerne omkring havnen besværliggør (eller bremser) desuden udbygning ud over eksisterende areal. Det er de traditionelle havneopgaver, der af flest havne angives som et påtrængende investeringsområde i de kommende år. Hver tredje havn angiver, at investeringer i kajer og moler er påtrængende nødvendige for havnenes overlevelse. I hver fjerde havn er investeringer i havnedybde nødvendige, mens hver femte havn angiver, at investeringer i forandringer af indsejlingen er påtrængende for havnens overlevelse. Fra interview fremgår det, at det kan være vedligeholdelse af molerne eller udvidelser, fordi ændringer i fartøjer eller udstyr kræver mere plads. Lidt færre havne (17%) angiver forurening i havnebassin og landanlæg som nødvendigt at investere i for havnens overlevelse. Interviewene viser imidlertid, at disse tal ikke inkluderer de investeringsbehov, der vil opstå, hvis (når) skærpede krav til deponering af bundslam og opsamling af spildevand og materialer fra beddinger udmøntes. Sådanne krav vil uden tvivl øge behovet for investeringer, hvilket vil ramme flere end de 17% af havnene, ligesom investeringsbehovet vil stige betragteligt. Behovene for investeringer i faciliteter til køling og opbevaring af fisk er ikke helt så påtrængende som de traditionelle havneaktiviteter, idet 20% af de mindre havne opgiver, at der er påtrængende behov for investering i kølelager og ismaskiner. 28

29 I tal er de påtrængende investeringsbehov begrænsede: 65% af havnene har påtrængende investeringsbehov på under 1 mill. kr. 90% af havnene har påtrængende behov på under 5 mill. kr. Blot 5 havne angiver investeringsbehovet som mere end 5 mill. kr. 13. Årsdale Havn, status 2000 Landinger: 9 mill. kr. Aktive fiskere: 24 - et fald fra 28 i 1996 (opgiver selv 17 i 2001) Gennemsnitsalder: 52 år Aktive fartøjer: 10 kystfartøjer, 4 fartøjer over 12 meter Ejerform: Privat havn Havnen har en god økonomi, relativ stor omsætning, men alvorlige problemer med rekruttering. Havnebestyrelsen har været meget tilbageholdende med investeringer i årtier, hvilket, sammen med naturforhold der blokerer for større havnedybde og dermed større skibe, var medvirkende til, at Årsdale undgik overinvesteringer i 1980'erne, som andre bornholmske havne. Kommende udgifter til at imødegå skærpede krav om miljøforbedringer og forureningsbekæmpelse i bl.a. bassiner og beddingsanlæg er formentlig ikke inkluderet i disse tal, hvilket vil øge investeringsniveauet betydeligt. Investeringsbehovene kan alligevel være overvældende for de mindre havne, idet 60% af havnene kun ser sig i stand til at finansiere under 25% af det påtrængende investeringsbehov, mens 75% mener at kunne finansiere under 50% selv Fiskerne - rekruttering Der er generelt en høj gennemsnitsalder blandt fiskerne i de mindre havne. Et helt centralt problem for fiskeriet som erhverv, og specielt for en række af de mindre havne, er derfor rekrutteringen af nye fiskere 14. Mange mindre havne har allerede oplevet at overleve i en årrække uden tilgang af unge. På kort sigt medfører manglende rekruttering ikke lukning, men en stigende gennemsnitsalder giver færre unge med kræfter og mod til at foretage investeringer og initiativer, der rækker ud i tiden. På længere sigt betyder manglende rekruttering, at der ikke er unge, der vil overtage fartøjer fra de ældre fiskere, der forlader fiskeriet. Betragtes fiskerne i de mindre havne samlet, er der en gennemsnitsalder på 46 år. Knapt halvdelen af fiskerne er 50 år eller mere, heraf er 10% over 60 år. Frafaldet af aktive fiskere sker derfor løbende, og et alvorligt frafald kan forventes inden for de kommende år (se figur 3.5). De nuværende meldinger om rekruttering og den lille andel af unge under 30 år peger på et alvorligt problem med generationsskifte inden for en kortere årrække Ud af 53 havne. Problemet er formentlig større for en række mindre havne end for store havne, men da der ikke er sammenlignelige data for de store havne, er det ikke klarlagt. 29

30 Figur 3.5: Aldersfordeling af fiskere i de mindre havne % af alle fiskere årige årige årige årige over 60 årige Aldersgrupper Kilde: Spørgeskemaundersøgelse, Teknologisk Institut Betragtes havnene er der en spredning i gennemsnitsalderen i havnen på mellem 35 år i den yngste havn og 56 i den ældste 15. Gennemsnitsalderen er under 40 år i 15% af havnene, mellem 40 og 50 år i 60% af havnene, mens den er over 50 år i 25% af de mindre fiskerihavne, se figur 3.6. Knapt halvdelen af havnene har ikke unge under 30 år, mens 20% af havnene ikke har fiskere under 40 år. Uden aktive tiltag for at øge rekrutteringen kan man, alt andet lige, forvente stabilitet i en årrække i havnene med en gennemsnitsalder under 40 år. Havnene med gennemsnitsaldre mellem 40 og 50 år vil opleve faldende antal fiskere på grund af pensionering, hvilket vil betyde mindre landinger og dermed ringere økonomisk grundlag for servicefunktioner på havnene og havnen som helhed. Den sidstnævnte gruppe på 25 % af havnene står i fare for helt at lukke som fiskerihavne indenfor de kommende år, alene som følge af at fiskerne forlader erhvervet på grund af alder 16. Figur 3.6: Gennemsnitsalder for fiskerne i den enkelte mindre havn (57 havne) % af alle havne under 40 år år over 50 år Gns.alder blandt havnens fiskere Kilde: Spørgeskemaundersøgelse, Teknologisk Institut Her ses bort fra 1 havn med 1 aktiv fisker på over 60 år. Dette bekræftes af, at 2 af de havne, der har meddelt, at de ikke kunne deltage i spørgeskemaundersøgelsen, har indstillet alt erhvervsfiskeri, fordi de sidste fiskere har stoppet fiskeriet på grund af alder i år 2000 eller

31 Der er ikke markante forskelle på gennemsnitsalderen blandt fiskerne i havne med små landingsværdier og havne med store landingsværdier 17. Til gengæld er der forskel mellem fiskerikredsene. Figur 3.7 viser gennemsnitsalderen i havnen fordelt i kredse. Det fremgår, at andelen af havne med gennemsnitsalder over 50 år er hyppigst på Bornholm og kreds Øst (med kun 2 havne fra Vestkredsen er tallene herfra usikre). Nordøst har mange havne med en høj gennemsnitsalder for fiskere, men også mange havne med lav gennemsnitsalder. Syd-kredsen har få havne med høj gennemsnitsalder og forholdsvis mange med fiskere under 40 år. Tabel 3.8 viser kredsvis antallet af havne med gennemsnitsaldre i de tre grupper. Figur 3.7: Fiskerne gennemsnitsalder i de mindre havne i fiskerikredse. Havne, med fiskeres gennemsnitsalder under 40 år, mellem 40 og 50 og over 50 år. % af mindre havne i kredsen 100% 80% 60% 40% 20% 0% over 50 år år under 40 år Nord Nordøst Vest Syd Øst Bornholm Fiskerikreds * NB: Kun 2 havne i undersøgelsen fra kreds Vest. Kilde: Spørgeskemaundersøgelse, Teknologisk Institut Tabel 3.8: Gennemsnitsalder i de mindre havne, kredsvis fordeling, antal havne Nord Nordøst Vest Syd Øst Bornholm Under 40 år år Over 50 år I alt Kilde: Spørgeskemaundersøgelse, Teknologisk Institut Betragtes havnene i 5 grupper ud fra værdien af landinger i år 2000 svinger gennemsnitsalderen i de 5 grupper på mellem 43 og 48 år. Som gruppe har de mindste havne den laveste gennemsnitsalder, men heri findes såvel havnen med den laveste gennemsnitsalder som havnen med den højeste. Tilsvarende er der stort set samme gennemsnitsalder i tre grupper med havne med hhv. under 10, mellem 10 og 30 samt over 30 fiskere. 31

32 Pedersker Havn (Bakkerne), status 2000 Landinger: 1,5 mill. kr. Aktive fiskere: 6 Gennemsnitsalder: 52 år Fartøjer: 6 garnfartøjer Ejerform: Privat havn, ø-havn Pedersker havn (Bakkerne) ligger i det sydvestlige Bornholm som en ø-havn. En lang betonbro ud til en næsten lukket cirkelmole. Der er netop plads til småfartøjer, derfor ingen lystbåde. På land ligger der 6-7 mindre redskabsskure klinet op ad hinanden. Havnen rummer et ishus, ejet af Espersen, der opkøber alle landinger på havnen. Havnen rummer et røgeri samt en restaurant med minigolf og er et naturligt udflugtsmål for turister fra sommerhusene i området. Det giver en smule salg af fersk fisk og mere liv i havnen. Manglende rekruttering truer havnens eksistens inden for en kort årrække. 1 fisker går fra til efteråret, men der er ingen til at tage over. Den lave indtjening i havnen er en væsentlig grund. Fiskerne forventer selv, at havnen langsomt dør ud med dem. Til gengæld har fiskerne ingen planer om at flytte til anden havn. Der er opmærksomhed på problemet i havnene. Kun 20% af havnene vurderer, at der ikke er, eller vil blive, rekrutteringsproblemer i havnen. De øvrige angiver, at der er problemer aktuelt eller vil blive rekrutteringsproblemer inden for de kommende år. Det er dog under 20% af havnene, der oplyser, at de har planlagt eller gennemført aktiviteter for rekruttering. Disse aktiviteter har overvejende karakter af indirekte rekrutteringsaktiviteter, idet der mest er tale om etablering af nye eller forbedrede faciliteter (kølecontainere, redskabsskure m.v.) 18. Blandt fiskerne i de mindre havne ses to typer af forklaringer på rekrutteringsproblemerne: De traditionelle rekrutteringskanaler er stoppet De generelle rammebetingelser blokerer Rekrutteringskanaler Kun enkelte af de mindre havne har praktikanter og lærlinge, hvilket blandt andet skyldes bådstørrelserne, sæsonfiskeri m.v., der begrænser økonomi og plads til praktikanter. På den anden side blokerer fiskernes manglende erfaring med en skole- eller kursusbaseret indgang til erhvervet utvivlsomt for, at muligheder i de mindre havne forsøges udnyttet. Stort set alle de mindre havnes fiskere er kommet ind i erhvervet ved tidligt at have tjent lommepenge på at lande mindre mængder fisk fanget fra egen jolle. Det opleves derfor som den naturlige vej til at blive "fanget" af erhvervet. Det erkendes, at reguleringen af tilgangen til fiskeriet med krav om kurser/skoleophold giver en opgradering af vidensniveauet, men skolekravet opleves som blokerende for rekruttering af unge 19. Rammebetingelser I havnene er holdningen, at det er rammebetingelserne, der er de væsentligste årsager til problemet, hvor man ikke kan gøre ret meget ved det i den enkelte havn. Samtidig betyder en udbredt negativ forventning til fremtiden, at det er vanskeligt at argumentere for, at unge skal søge ind i fiskerierhvervet 20 : 75% finder den generelle usikkerhed omkring fiskeriet afgørende for rekrutteringsproblemet, 65% finder de aktuelle fangstmuligheder afgørende, Her fra interview i havnene og supplerende opringninger til havne med rekrutteringsaktiviteter ifølge spørgeskemaet. Denne holdning kom frem i diskussion af rekruttering i de fleste af de 10 besøgte havne. Spørgeskemaundersøgelse, Teknologisk Institut