Jimmy Kaas, 6-semester sociologi, Aalborg Universitet Studienr , dato 2 juni Indledning

Transkript

1 Jimmy Kaas, 6-semester sociologi, Aalborg Universitet Studienr , dato 2 juni 2010 Indledning Dette projekt tager sit udgangspunkt i en diskussion om hvorledes den sociale differentiering finder sted i det moderne samfund. Ifølge Pierre Bourdieu er den kulturelle kapital afgørende for individets smagspræferencer og dermed differentieringen. Heraf opstår klasserne eftersom individerne finder hinanden i de fælles interesser og ligeledes distancere sig fra hinanden via afsmag. Uddannelse er i den forbindelse en vigtig faktor i forhold til at måle mængden af kulturel kapital. Jo højere uddannelse jo større kapital volumen. Pierre Bourdieus argumenterer for, at mængden af kapital er afgørende for valg af smagspræferencer. De priviligerede udtrykker primært eksklusiv smag og de underpriviligerede udtrykker primært underpriviligeret smag. I opposition til denne position fremlægges omnivore-tesen, defineret af Peterson og Kern. Her går argumentationen på at nutidens elite (de privilegerede) udtrykker en mere altædende smag, hvor de ikke ønskes at distancere sig gennem eksklusiv smag, men derimod er forgangere for en ny distinktionsform i form af det omnivore. Samtidig spørges der til om det overhovedet i det moderne individualiserede samfund er aktuelt at tale om den decideret klassesamfund. Samfundsforandringerne fra et industrisamfund til et moderne samfund synes, at underlægge individet nogle nye vilkår i form af krav til refleksivitet og selvstændighed. Herved opstår nye distinktionsformer i form af personlig biografi og behovet for at tilhøre en klasse eller kun udtrykke en bestemt smag synes at tilhøre det formoderne samfund. Gennem en primært metodisk analyse diskuteres resultaterne ud fra ovenstående teoretiske positioner og forsøger at svare på hvilke smagspræferencer de priviligerede primært udtrykker og hvordan der skal tolkes herpå. 1

2 Jimmy Kaas, 6-semester sociologi Studienr , dato 2 juni Problemfelt 1.1 Finkultur til alle På sofaen sidder han en varm sommerdag midt i juni i sin et værelses lejlighed i et tæt bebygget boligkvarter i det indre Århus nær Gellerupparken. Han beslutter sig for at sætte sig ned i boligforeningens fælles gårdhave, for at nyde solen og drikke et par kolde øl. På vejen derned går han forbi den lokale kiosk og køber sig dagens udgave af BT, samt en pølse med brød. Da han når frem til gårdhaven finder han sin plads i solen og sætter sig til rette og åbner sin øl. Vigtigst af alt har han medbragt sin ghettoblaster, hvori han ligger sin yndlings cd og blæser op for det smukkeste Kongelige Opera. Kort efter ringer han til sin ven og de aftaler at tage ud for at spille golf. Opera er gennem historien stort set altid blevet forbundet med det finkulturelle udtryk. I 40 erne og 50 erne kunne man iklæde sig smokings og silkekjoler og tage i Det Kongelige Teater for at se opera, hvis man ønskede at signalere at man tilhørte det højere samfundslag. At spise pølser, drikke øl og læse BT er måske noget man i dag typisk forbinder med de mindre privilegerede samfundsgrupper. Jakob Skjøtt-Larsen, som er forsker ved Aalborg Universitet og netop har forsvaret sin ph.d. afhandling i sociologi, siger således om en undersøgelse af kulturforbruget i forhold til de sociale skel i Aalborg by: Når det gælder kulturforbrug, så foretrækker de underprivilegerede det lokale og det lettilgængelige. De læser aviser i den lettere ende som f.eks. Ekstra Bladet og B.T. og ser underholdningsprogrammer, som for eksempel Hvem vil være millionær (Hansen, 2008) Op gennem historien har der altid været en opdeling mellem rig og fattig i forhold til hvem der forbruger hvad, hvor eksempelvis operaen var forbeholdt overklassen. Samtidig havde hverken landmanden eller industriarbejderen mulighed for at overvære forestillingerne på det kongelige teater, da operaen og det kongelige teater var indbegrebet af en finkultur, der kendetegnede overklassens kulturinteresser og smagspræferencer. Til gengæld så man heller ikke operaens tilskuere til de årlige høstfester rundt i landområderne. (Hansen, 2008) 2

3 Jimmy Kaas, 6-semester sociologi, Aalborg Universitet Studienr , dato 2 juni 2010 I de sidste årtier er der blevet diskuteret en del frem og tilbage om, hvorledes der er sket en ændring i forhold til hvem der forbruger hvad 1. Artikler og forskning stiller spørgsmål ved om man stadig kan tale om et decideret klasse samfund, hvor arbejderklassen, middelklassen og overklassen har hver sine specifikke kultur- og forbrugsmønstre. Nogle mener at der er tale om et nyt fænomen de altædende. I artiklen Hr. og Fru hakkebøf kan da sagtens lytte til opera udtaler operadramaturg Henrik Engelbrecht, at opera ikke længere er finkultur men er blevet til pop. I dag er det noget som endda kan bruges til eftermiddagshygge for hele familien. Denne udvikling er blandt andet sket efter at De Tre Tenorer - José Carreras, Placido Domingo og Luciano Pavarotti - holdt åbningskoncert ved VM i Rom i Her blev opera pludselig gjort til noget folkeligt. Henrik mener at der generelt er en meget mindre klassedelt måde at forbruge kultur på i dag. Folk går til fodbold om lørdagen, rockkoncert om søndagen og opera om mandagen (Hansen, 2008) I en anden artikel bragt i Kristeligt dagblad i 2005 diskuteres samme emne med overskriften Vi er alle kulturforbrugere. Her mener senior forsker Trine Bille fra amternes og kommunernes forskningsinstitut, at man tidligere har kunne dele danskerne op efter, om man var til finkultur eller populærkultur. Hvis man var til digte, gik man typisk ikke til fodboldkamp eller så tv og hvis man var til rockkoncerter gik man sjældent på fx. biblioteket eller til kunstudstilling. Hun argumenterer for at tingene i dag har ændret sig og at man nu blander finkultur og populærkultur sammen og forbruger lidt af det hele. Trine mener stadig er der selvfølgelig er forskel på om man er højt eller lavt uddannet, men forskellene bliver mindre og mindre. (Mikkelsen, 2005) 1 Udtalt på baggrund af problemfeltets medtagne artikler, som synes at gøre emnet aktuelt og ligeledes Peterson og Kerns teori (udarbejdet i 80 erne og 90 erne) 3

4 Jimmy Kaas, 6-semester sociologi Studienr , dato 2 juni En ny distinktionsform? Noget kan tyde på at et nyt fænomen er på vej. Det bliver i hvert fald diskuteret om vi generelt er ved at blive mere altædende hvad angår kulturelt forbrug, uafhængigt af status. Begrebet vi skal have fat i for at blive klogere på dette fænomen kaldes Omnivore. Omnivore-tesen har sit udgangspunkt i teksten Changing Highbrow Taste: From Snob to omnivore udarbejdet af Richard A. Peterson, amerikansk professor i sociologi. Det er her begrebet omnivore bliver defineret og finder sin form. Den amerikanske undersøgelse viser at nutidens elite ikke længere kun dyrker den snobbede smag, men derimod er åbne overfor flere smagspræferencer, og dermed udtrykker en omnivore smag. Dette er ikke et udtryk for, at eliten ikke længere ønsker at distancere sig gennem smag, men blot et udtryk for ny distinktionsform. Denne pointe er væsentlig for at forstå Peterson og Kerns teori. Elitens omnivore smag skal ikke opfattes som et forsøg på at være tolerante overfor de mindre privilegeredes smag, men som en decideret ny distinktionsform (Peterson & Kern, 1996) 1.3 Dansk kontekst I en dansk kontekst er en undersøgelse fra 2008 udarbejdet med udgangspunkt i den amerikansk undersøgelse. The Rise of the Cultural Omnivore sætter fokus på danskernes kulturvaner de sidste godt 40 år. Undersøgelsen er udarbejdet af Mads Meier Jæger for SFI, og er baseret på et stort empirisk materiale. I hovedtræk viser undersøgelsen at der de sidste 40 år er sket en udvikling, mod det at en langt større og bredere gruppe af danskerne nu deltager i det man traditionelt har opfattet som finkulturelle aktiviteter. Samtidig viser undersøgelsen at den gruppe, der traditionelt er blevet opfattet som den kulturelle elite, forbruger et langt bredere spekter af kulturelle tilbud end de finkulturelle. Man er blevet altædende kulturforbrugere, som vælger selv, som var det et tag-selv-bord (Jæger, 2008). Mads Meier Jæger forklarer: "Der er sket en demokratisering af kulturlivet. Gruppen af kulturelle altædere er vokset kraftigt i løbet af de sidste 40 år, og samtidig er den blevet en mere broget skare. I gamle dage var det kun eliten og det fine borgerskab, der var altædere. I dag er den brede middelklasse og hr. og fru skolelærer fra Ringsted blevet føjet til gruppen," (Jæger, 2008) 4

5 Jimmy Kaas, 6-semester sociologi, Aalborg Universitet Studienr , dato 2 juni Hvorfor dette fænomen? Ifølge Mads Meier Jæger er gennemsnits danskeren blevet rigere, hvilket kan være med til at forklare hvordan flere i dag har mulighed for at forbruge finkultur. Man er i dag langt mere ens hvad angår socioøkonomiske forhold og alle har mulighed for at tage en tur på golfbanen eller til opera, hvis man ønsker det. Samtidig hænger det sammen med at flere danskere får længere uddannelser og bedre levevilkår. Omnivore-tesen bliver ifølge Mads Meier Jæger bekræftet gennem SFI s undersøgelse. Ved at danskerne får flere penge imellem hænderne og opnår bedre vilkår, bliver de sociale skel også mindre synlige. Det er ikke længere muligt, at differentiere sig så økonomisk markant fra hinanden, da eliten ikke er så tydelig som tidligere. Herved sker der også et opbrud i forbruget af kulturformer og hvad der anses som værende finkulturelt. (Jæger, 2008) 1.5 Der findes stadig klassedifferentiering Ikke alle anerkender den omnivore position. Jacob Skjøtt-Larsen fra Aalborg Universitet har udarbejdet en ph.d. afhandling om kulturforbrug i forhold til det sociale skel i Aalborg. Afhandlingen har sit udgangspunkt i COMPAS undersøgelsen fra 2004, som er udarbejdet med henblik på at forstå den sociale differentiering i moderne samfund, med Aalborg som case studie. (Prieur, 2004) Jacobs undersøgelse viser, at der eksisterer et skel mellem de høje og lave samfundslags forbrug at kultur. "Vores forskning afviser tesen om den altædende elite. Eliten forbruger måske nok kultur på tværs af de enkelte genrer, men der er en klar grænse for, hvor langt man går i sammensætningen af ens kulturvalg. Grænsen for, hvad eliten vil æde, går ved det, der er karakteristisk for de underprivilegeredes smag," (Hansen, 2008) Jacob Skjøtt-Larsen forklarer at der tydeligt er forskel på om man har en lang eller en kort uddannelse. Både hvad angår vidensniveau men også økonomisk råderum. Folk med længere uddannelser og mere viden forbruger andre kulturelle tilbud end de mere underprivilegerede og skellet ses blandt andet inden for kunst, litteratur og aviser. 5

6 Jimmy Kaas, 6-semester sociologi Studienr , dato 2 juni 2010 Jacob Skøjtt-Larsens argumentation udspringer af en anden teoretisk position end den omnivore, som har sit udgangspunkt i Pierre Bourdieus teori om kulturel og økonomisk kapital. Pierre Bourdieus teori om kapitalerne skal forstås på den måde, at individets forbrug og smag typisk har udgangspunkt i mængden af samlet kapital. Forbrug og smag er det som differentierer individerne fra hinanden og kapital opnås f.eks. gennem uddannelse og overleveres via social arv. De to positioner synes at stå i opposition til hinanden og svarer forskellige på hvorledes differentieringen i det moderne samfund kommer til udtryk. Nedenfor vil de to teorier uddybes yderligere, for at få en mere detaljeret præsentation og derved muliggøre en senere diskussion. 1.6 De forskellige positioner Pierre Bourdieu Pierre Bourdieus teori går på at agenternes placering i det sociale rum er afgørende for agentens smag. Med andre ord har placeringen i samfundet stor betydning for, hvilke kulturelle præferencer den enkelte besidder i forhold til fx. forbrugsvaner, underholdning og lignende. Habitus er hos Bourdieu et centralt begreb denne forbindelse og med begrebet habitus forstås hvordan agentens smagspræferencer bliver videregivet og formet gennem den enkeltes sociale baggrund. Begrebet habitus kan også oversættes til værdi- og normsystemer, kulturelle vaner eller holdningssystemer som det enkelte individ både alene, men også i fællesskaber, orienterer sig efter. Herved er habitus de kognitive strukturer og kropslige handlinger, der ligger til grund for individernes ageren og holdninger. (Bourdieu & Wacquant, 1996, ) Eliten (de privilegerede) defineres hos Bourdieu, som agenter med en høj samlet kapitalvolumen, hvis smag er den dominerende i det sociale rum. Han skelner mellem en økonomisk og kulturel elite, som på hver deres måde distancerer sig fra andre statusgrupper ved, at udvise afsmag fra disse gruppers smagsformer. Dette skal forstås som at de dominerende udtrykker smagsformer, der adskiller sig fra de domineredes. Herved bliver eliten (de privilegerede) en gruppe, der holder 6

7 Jimmy Kaas, 6-semester sociologi, Aalborg Universitet Studienr , dato 2 juni 2010 sig til en afgrænset smag, som efter Bourdieus definition betegnes som den finkulturelle. På den måde opstår klassedelingen. (Bourdieu, 1995, 39-43) Klassedelingen ifølge Pierre Bourdieu Indledning: Overordnet udgøres den sociale struktur af forskellige klasser, som ifølge Bourdieus klasseteori ikke blot er bestemt af økonomiske faktorer, men også ud fra uddannelsesniveau, prestige og institutionelle forankrede værdibegreber. Gennem opvæksten i de enkelte klasser (den sociale arv) udvikler individerne forskellige kulturelle vaner i form af værdibegreber, normsystemer og sprogbrug som internaliseres og udgør habitus Konstruktion af klassen: Klassens logik skal ifølge Pierre Bourdieu forstås ud fra det sociale rum. En usynlig virkelighed som giver mulighed for at konstruere teoretiske begreber, hvori individerne placeres alt efter besiddelse af kapitaler. Ifølge Bourdieu er begrebet klasse et relativt begreb. Han mener ikke i udgangspunktet at samfundsklasser, som i Marxistisk forstand, eksisterer i sin virkelige form, men at klasser skal forstås ud fra et socialt rum af forskelligheder, hvori klasserne er at findes i en virtuel forstand. Her konstrueres den social verden og klasserne af individerne, selv gennem kollektivt samarbejde og konflikt. En klasse bliver synlig idet at individerne går sammen og udviser en bestemt distinktionsform via smagspræferencer. Ligeledes opstår der gennem afsmag, det vil sige afstandstagen, nye klasser som udtrykker en anden distinktionsform. Forudsætningen for nye distinktionsformer og derved nye smagspræferencer, er mængden af kulturel og økonomisk kapital. Den social arv og dermed habitus er vigtige faktorer for hvorledes individerne differentierer sig fra hinanden, men ligeledes betyder den subjektive relation alt for konstruktionen af klasserne. (Bourdieu, 1995, 35-38, 39-43) Pierre Bourdieu forklarer: Individets positionen i det sociale rum, det vil sige strukturen af fordelingen af ulige former for kapital (kapitalformer som også er våben), bestemmer forestillingerne om dette rum og standpunkterne individet indtager i kampen om at bevare eller forandre det (Bourdieu, 1995, 42-43). 7

8 Jimmy Kaas, 6-semester sociologi Studienr , dato 2 juni 2010 Således er det individernes opgave i interaktion med hinanden at bevare og udvikle bestemte positioner og derved nye klasser. Nedenfor vil der kort stiftes yderligere bekendtskab med omnivore-tesen, som til dels synes at stå i opposition til Pierre Bourdieus differentierings teori. Videre i projektets teoriafsnit vil en uddybning af den omnivore teoretiske position fremlægges Peterson og Kern Omnivore-tesen Omnivore-tesen tager udgangspunkt i en undersøgelse udarbejdet af Richard A. Peterson og Roger M. Kern i Her viser det sig, at der blandt samfunds eliten er sket et skift, fra tidligere at være mere snobbede i smag til nu, at udtrykke omnivore smag som et resultat af en ny distinktionsform (Peterson & Kern, 1996, ). Denne distinktionsform kommer til udtryk i, at eliten udviser større åbenhed overfor andre typer af smag, som måske før primært knyttede sig til de underprivilegerede smagspræferencer (Peterson & Kern, 1996, ). Bourdieus teori om den sociale differentiering bliver interessant når den sidestilles med omnivore-tesen. Det er ikke spørgsmålet om, hvorvidt eliten (de privilegerede) i samfundet besidder en distinktionsform, der er forskellen mellem omnivore-tesen og Bourdieus teori, men derimod er det måden hvorpå distanceringen kommer til udtryk. Pierre Bourdieu mener, at de enkelte smagsformer skabes ud fra en distancering fra andre smagsformer i samfundet. Det vil sige, at eliten f.eks. holder sig fra de kulturelle oplevelser som kendetegner de underprivilegeredes smag. Omnivore-tesen argumenterer omvendte for, at eliten løsner op og bliver forbrugere af forskellige former for kulturelle oplevelser, som blandt andet de underprivilegeredes smagspræferencer. Ovenfor er der kort præsenteret og diskuteret de to forskellige positioner i forhold til differentiering i det moderne samfund. Det findes relevant at stille spørgsmål ved hvor forskellige disse positioner nu også er. Pierre Bourdieu argumenterer for reproduktionen af 8

9 Jimmy Kaas, 6-semester sociologi, Aalborg Universitet Studienr , dato 2 juni 2010 klasserne og de dertilhørende smagspræferencer, som udtrykker distinktionen. Men det samme kan virke som tilfældet ved omnivore-tesen? Nok er der tale om mere udvandet smag, hvor eliten bliver altædende, men stadig vurderes det at være en distinktionsform, blot i ny form. Endda måske en ny klasse. Denne sammenligning sætter fokus på hvorledes klassen defineres og udtrykkes. Det synes endvidere relevant, at diskutere hvorvidt det overhoved er aktuelt at tale om et klassesamfund i nutidens individualiseret postmoderne samfund. 1.7 Forandring og refleksivitet Der er ikke længere hverken værdighed eller status i at erklære sit tilhørsforhold til en klasse og i særdeleshed ikke til arbejderklassen. Gamle stratifikationsformer er imidlertid ikke forsvundet, men er blevet mere komplekse i og med at nye stratifikationsformer har vundet frem og på mere eller mindre subtil vis sammenflettet sig med de gamle (Larsen, 2000, 59) Sådan lyder indledningen til en diskussion om klassebiografi vs individuel biografi i en tekst udarbejdet af Jørgen Elm Larsen og bragt i tidsskriftet Social kritik Artiklen fokuserer på spørgsmålet om hvorvidt det i det senmoderne samfund stadig er aktuelt, at tale om et decideret klassesamfund, taget i betragtning af at samfundet siden anden verdenskrig er gået fra, at være en kollektivt industrisamfund til et moderne højteknologisk individualiseret samfund. Differentieringsformerne danner udgangspunktet for hvorledes identifikation med andre forgår og ligeledes hvilke gruppe tilhørsforhold det enkelte individ har. I forbindelse med samfundsudvikling er det derfor vigtigt at være opmærksom på hvordan differentieringsformerne udvikler sig og kommer til udtryk, således at man f.eks. på politisk og organisatorisk niveau kan handle og planlægge herefter (Larsen, 2000, 59-62). De to største positioner som står overfor hinanden i denne debat er den traditionelle klasseinddelingsteori, som har sit udgangspunkt i den økonomiske sfære, hvor den kapitalistiske grundstruktur om reproduktion er fundamentet. På den anden side befinder sig en nyere position 9

10 Jimmy Kaas, 6-semester sociologi Studienr , dato 2 juni 2010 som udtryk for den postmodernistiske forandringstanke, hvor man primært er optaget af risici, refleksivitet, individualisering og globalisering. Diskussionen går på hvilken en som har størst forklaringskraft i den moderne samfund. Påstanden lyder, at det er slut med reproduktion og klasseinddeling, og at det moderne stratifikationssystem i stedet baseres på kultur og livsstil. For at kunne diskutere hvorledes differentieringen finder sted i det moderne samfund og om klasse begrebet er dødt, må det først defineres hvad en klasse egentlig er. Her mener Jørgen Elm Larsen at der kun er tale om aktive klasser hvis:...disse kan repræsenteres og tilskrives funktioner som identitetsskabende, organisationsformidlende og handlingsorienterende. (Larsen, 2000, 60) Ovenstående definition er udarbejdet med udgangspunkt i Pierre Bourdieus definition af klasser som en proces: klasser skabes, når nogle mennesker som konsekvens af fælles erfaringer... føler og artikulerer det interessefællesskab, der er imellem dem, og i opposition til andre, hvis interesserer er forskellige fra deres (Larsen, 2000, 60) Udgangspunktet er derfor at det er praksis, forstået som sociale konstruktioner, der afgør, om der eksisterer klasser og i givet fald hvilke. I det moderne samfund er det individualiseringen (forandring), som står i modspil med klasserne (reproduktion). Ikke længere findes der overleverede traditioner, normer og værdier i form af social arv, som er afgørende for individets identitet og gruppe tilhørsforhold, men i stor grad er det individualiseringen og den medfølgende refleksivitet som bliver afgørende for dannelsen i det moderne samfund. Ifølge Giddens er det op til den enkelte at danne og skabe sin identitet, gennem individuelle valg og livsplanlægning. Livsplanlægningen sker gennem en proces, hvor det enkelte individ selv vælger sin livsstil, og gennem livet kan justere disse valg og dermed den personlige livsbiografi. Herved bliver identitet og livsstil genstand for individuel refleksivitet. Vilkåret for individet i det moderne samfund kan have en ambivalent konsekvens. På den ene side oplever individet større frihed og flere valgmuligheder og på den anden side kan det 10

11 Jimmy Kaas, 6-semester sociologi, Aalborg Universitet Studienr , dato 2 juni 2010 medføre større risici og usikkerhed, udtaler Ulrich Beck. Ulighed er en naturlig følge heraf og hermed opstår den individualiserede distinktionsform. Ulighed på den måde at ikke alle samfundslag har kompetence og samme vilkår til at klare de oftest komplekse planlægnings og valgsituationer. Friheden bliver da til noget negativt, når man ikke formår at navigere. Hermed opstår nye sociale differentieringer mellem refleksive vindere og refleksive tabere. (Larsen, 2000, 61-62) Ulrich Beck taler videre i den forbindelse om, at de vestlige samfund gennem denne transformationsproces mod et mere og mere individualiseret samfund, opnår at blive frisat fra det industrielle samfunds former. Herunder klasser-, familie-, og kønsstatus. Uddannelsessystemet får en særlig betydning i og med, at individet nu skal retfærdiggøre og identificere sig gennem personlig stillingtagen og ikke længere gennem henvisning til klasse, køn eller etnisk baggrund. (Larsen, 2000, 62-63) Fra klassesamfund til statuskonventionelt samfund Klasserne er ifølge Pakulski og Waters afgået ved døden. Forklaringen består i at definitionen af en klasse sker ud fra økonomisk produktivitet i form af ejendoms og markedsrelationer. Individet er klassetilhørende på grund af positionen i det økonomiske liv. Hvis man ifølge Pakulski og Waters skal tale om et klassesamfund, er det nødvendigt, at individerne identificere sig med bestemte klasser, der af hvert enkelte individ opfattes som værende klart adskilt og som havende hver sine distinkte livsmåder. Her er Pakulski og Waters påstand, at de moderne samfund i dag ikke opretholder disse kriterier og derfor ikke længere er klassesamfund. Pakulski og Waters argumentere for at differentieringen i dag kan karakteriseres som en system der opstår via den kulturelle sfære, hvor de forskellige distinktioner kommer til udtryk ved forskellige livsstils- og værdibaserede statuskonventioner. Her antager forbrugs- og oplevelseskultur en afgørende rolle for identitetsdannelsen. Hermed opgives også statustraditioner og det organisatoriske hierarki til fordel for individuel belønning (Larsen, 2000, 64-65). 11

12 Jimmy Kaas, 6-semester sociologi Studienr , dato 2 juni 2010 Nedenfor vil problemstillingen forekomme ud fra en diskussion af ovenstående fremlagte materiale. Problemstillingen vil ende ud med en konkret og præcis problemformulering, som vil forsøges besvaret gennem en senere analyse. 2. Problemstilling 2.1 Hvorledes finder differentieringen sted? I ovenstående problemfelt er det diskuteret hvorledes den sociale differentiering finder sted i det moderne samfund. To positioner er præsenteres hvor der på den ene side er tale om et nyt fænomen i form af omnivore-tesen som distinktionsform, hvor eliten i Peterson og Kerne regi, løsner op fra den snobbede smag og udtrykker bredere smagspræferencer. På den anden side findes den klassiske Bourdieu teoretiske position, hvor de privilegerede primært forbruger finkultur og tager afstand fra de underprivilegeredes smag. Samtidig stilles der spørgsmål ved om det i det moderne samfund overhoved er aktuelt at tale om bestemt distinktionsformer i form af klasser. Er klasserne i virkelighed et uddøende fænomen, grundet individualiseringen og individets frigørelse og mulighed for dannelse af identitet ud fra egne valg og organiseringer? Således kan det også diskuteres hvorledes teorien om det omnivore er et udspring af individualiseringen og skal forstås som individernes individuelle distinktionsformer, hvor man danner sin egne unikke identitet ud fra selvstændige, uafhængige valg, eller at det omnivore på den anden side er et udtryk for en ny klasse, hvor f.eks. de privilegerede finder en fælles identitet i det at være omnivore og derved opstår en ny distinktionsform. Herved er der præsenteret forskellige relevante positioner og spørgsmål i forhold til at forstå differentieringen i det moderne samfund. Det findes nødvendigt at fortage en afgrænsning for at gøre projektet mere konkret og simpelt og herved give større mulighed for at udarbejde en mere dybdegående analyse. Nedenfor vil denne afgrænsning forekomme og lede op til en specifik problemformulering. 12

13 Jimmy Kaas, 6-semester sociologi, Aalborg Universitet Studienr , dato 2 juni Afgrænsning Fokus i dette projekt vil være at fortsætte diskussionen om hvorvidt det omnivore er en ny distinktionsform eller ej. Dette gøres ved at have udgangspunkt i Pierre Bourdieu og teste hans teori op mod det valgte empiri. For at fortsætte diskussionen må der fortages nogle afgrænsninger i forhold til målgruppe og hvilket empiri der skal arbejdes med, for at måle på differentieringen i det moderne samfund. Oftest er den omnivore distinktionsform, blevet målt ud fra emner som musik, kunst og medier. Selve Peterson og Kerns tekst fra 1996 hvor den omnivore tese har sit udgangspunkt, undersøger musik som distinktionsform. Musik vurderes derfor også værende et målbart instrument til at sige noget om differentiering i denne opgave, men der ønskes ikke kun at have udgangspunkt i musikken, da denne diskussion allerede er fortaget. Derfor synes det relevant at inddrage andre vinkler, som kan være interessante i forhold til at give et mere nuanceret billede af diskussionen. Disse beslutninger vil foretages i projektets metode afsnit Empiri Som empirisk materiale vælges datasættet fra COMPAS undersøgelsen Dette datasæt vurderes relevant eftersom det i sin tid blev udarbejdet med et formål om, at beskrive den sociale differentiering i moderne samfund. På den ene side ønskede man med COMPAS at undersøge Aalborg som by, grundet de store forandringer som er sket inden for bare en enkelt generation. Her kan nævnes urbanisering, afindustrialisering, øget uddannelsesniveau, større immigration, kvinders indtræden på arbejdsmarkedet og meget mere som har været med til at forandre og udvikle Aalborg som by over de sidste 50 år. På den anden side havde COMPAS til formål at opnå viden om social differentiering og analysere nutidige differentieringsmønstre via et casestudium af Aalborg by. Herved kunne man via COMPAS være med i debatten om hvorledes differentieringen finder sted og om det overhoved stadig er aktuelt at tale om klasseinddelte differentieringsmønstre i et moderne individualiseret samfund. Hvis afindustrialisering og overgangen til et såkaldt videnssamfund har betydning for de sociale differentierings mønstre, bør man også kunne se dette i Aalborg. 13

14 Jimmy Kaas, 6-semester sociologi Studienr , dato 2 juni 2010 Undersøgelsen er udarbejdet af Annick Prieur, tilknyttet Aalborg Universitet og består af 1600 respondenter fra Aalborg by i alderen år. Flere gange er COMPAS undersøgelsen blevet brugt som udgangspunkt for Ph.d.-afhandlinger og har været med til at bane vejen for at tale om differentiering i moderne samfund. På baggrund af ovenstående overvejelser findes COMPAS datasættet relevant for dette projekt og udvælges som det primære empiriske materiale. Ligeledes har COMPAS undersøgelsen sit teoretiske udgangspunkt i Pierre Bourdieus model for social differentiering, hvilket også er tilfældet i dette projekt. Således ønskes det at udforske denne models muligheder og begrænsninger i en anden tid og et andet samfund, hvor man kan diskutere om en mere omnivore smag er blevet mere aktuel som distinktionsform Bestemmelse af målgruppe og måleredskaber For at gøre problemstillingen endnu mere konkret afgrænses der til at have primært udgangspunktet i de privilegeredes smagsformer. Dette valg fordrer en diskussion af de to teoretiske positioner overfor hinanden, da Peterson og Kerns teori om det omnivore netop har sit udgangspunkt i eliten og highbrow taste, som senere i teori afsnittet bliver uddybet. Peterson og Kerns argumentation lyder, at den snobbende elite løsner op og bliver mere omnivore i sin distinktionsform. Oppositionen til dette vil være Bourdieus differentierings teori, hvor de privilegerede (eliten i Peterson og Kern regi) vil have tendens til, at vælge den eksklusive smag gennem finkulturelt forbrug. Ved at ligge sig fast på de privilegerede som målgruppe sikre man, at projektet opretholder retning og fokus, som muliggøre en mere konkret analyse. I og med at de privilegerede er udvalgt til målgruppe, er det endvidere vigtig at overveje hvorledes målgruppen kan defineres og måles. Her findes det oplagt at inddrage uddannelse som måleinstrument, da dette kan teoretisk begrundes ud fra Pierre Bourdieu ved, at uddannelse er afgørende for individets volume af kulturel kapital. Gennem uddannelse og herved kapacitet af viden opnår man kulturel kapital som er afgørende for individets smagspræferencer i det social felt. 14

15 Jimmy Kaas, 6-semester sociologi, Aalborg Universitet Studienr , dato 2 juni 2010 På baggrund af ovenstående problemfelt og problemstilling opstilles problemformuleringen. 3. Problemformulering Hvilke træk i Pierre Bourdieus teori om social differentiering genfinder vi i Aalborg by og hvorledes benytter de privilegerede sig kun af finkulturel smag? 3.1 Operationalisering af centrale begreber Privilegerede: Den nominelle definition af dette begreb er ud fra en Pierre Bourdieu ontologi, individer som har en stor samlet kapital volumen. Det vil sige er de i stor grad er i besiddelse af både kulturel og økonomisk kapital. I projektet her afgrænses denne definition af de privilegerede på en sådan måde, at når betegnelsen bruges tænkes der specielt på individer med høj grad af kun kulturel kapital og ikke nødvendigvis også økonomisk kapital. Denne ændring i definitionen findes nødvendig, da det er muligt for individet netop at have en høj grad af kulturel kapital via f.eks. uddannelse, som kommer til udtryk i bestemte smagspræferencer, uden samtidig at være i besiddelse af stor økonomisk kapital. Individernes grad af kulturel kapital er ifølge Pierre Bourdieu målbart ud fra uddannelses niveau. Derfor defineres de privilegerede som værende individer med lang videregående uddannelse (mindst 5 år) ud fra datamaterialet i COMPAS undersøgelsen. 3.2 Hypoteser 1. Udtrykker de privilegerede en omnivore smag eller en primært eksklusiv smag? 2. Hvorledes kommer den eksklusive og omnivore smag særligt til udtryk? 2. Er eventuelle sammenhænge i ovenstående påvirket af køn, alder og social arv? Problemformuleringen og de tilhørende hypoteser fremlægges eksplorativt, da dette vurderes at være den mest gyldige tilgang i diskussionen om differentiering i det moderne samfund. Diskussionen synes kompleks og mange faktorer er afgørende i forsøget på at afdække emnet. På baggrund af dette projekts størrelse er det ikke muligt at udforske hele spektret og dermed 15

16 Jimmy Kaas, 6-semester sociologi Studienr , dato 2 juni 2010 vurderes det ikke validt at hverken falsificere eller verificere eventuelle hypoteser om at den ene eller anden differentiering gør sig gældende. Derfor stiller projektet sig spørgende i forsøget på at diskutere et lille område af emnet ud fra det valgte materiale. 3.3 Læseguide I første del af projektet er problemfeltet og problemstillingen beskrevet, efterfulgt af problemformuleringen og de tre hypoteser. I anden del fremlægges en uddybelse af de anvendte teorier, som senere skal hjælpe med at analysere projektets empiri. I tredje del forekommer operationaliseringen og herunder de metodiske og designmæssige overvejelser, samt behandling af data og variable. Fjerde del af projektet vil indeholde præsentationen af de analytiske værktøjer og strategiske overvejelser i forbindelse med analysen. Femte del består af analysen og hertil hørende konklusion. 4 Teori 4.1 Pierre Bourdieu Indledning Pierre Bourdieu ( ) udarbejdede med sin bog La Distinction et grundigt empirisk og teoretisk materiale omhandlende samfundsstrukturen og opdelingen af denne i klasser. Bourdieu har gennem sin lange karriere været med til at udvikle begreber for de faktorer, som har betydning for individets position i samfundet. Her kan nævnes begreber som det sociale rum, felt, habitus og tre kapitalformer. Af disse begreber vil i dette projekt primært anvendes kulturel kapital og smag. Indledningsvist vil der redegøres for det sociale rum, da dette bruges som en ramme til at forstå samfundets struktur. De udvalgte begreber beskrives nedenfor med henblik på, at lave en senere analyse af resultaterne fra det empiriske datamateriale, så disse kan fortolkes og forstås. 16

17 Jimmy Kaas, 6-semester sociologi, Aalborg Universitet Studienr , dato 2 juni 2010 Skema 1: Det sociale rum (Pierre Bourdieu) Det sociale rum Pierre Bourdieu inddeler samfundet i forskellige klasser. Klasseinddelingerne er blot virtuelle beskrivelser af samfundsgrupperinger, da de ikke findes i sine absolutte former, men er en måde at tilnærme sig kategoriseringsinddelinger på. Ifølge Bourdieu forholder det sig således, at den dominerende klasse består af samfundets elite. Den laveste klasse er bestående af de mindre privilegerede og til sidst nævnes den mellemliggende klasse, som den dominerede. Individets tilhørsforhold til en bestemt klassekategorisering bestemmes ud fra individets kapitalformer. For at visualisere dette har Bourdieu udarbejdet et skema, hvori man kan placere individet og 17

18 Jimmy Kaas, 6-semester sociologi Studienr , dato 2 juni 2010 bestemte samfundsgrupper i henhold til deres volumen i de forskellige kapitalformer. Bourdieu oprindelige arbejde med dette skema var forholdsvis avanceret, men i denne opgave benyttes en simplificeret version, blot til demonstration af hvilke kapitaler og sociale positioner der knytter sig til bestemte uddannelser og erhverv (Andersen og Kaspersen, 2007, ), (Bourdieu, 1995, 33-38). Som det kan ses ved skema 1 nedenfor, er det inddelt efter en vertikal og en horisontal akse. Den vertikale akse måler på mængden af samlet kapitalvolumen. Den horisontale akse måler mængden af økonomisk kapital og kulturel kapital. Hertil skal det siges at en stærk økonomisk kapital ikke nødvendigvis er lig med en stærk kulturel kapital (Bourdieu, 1995, 35). Ved denne inddeling skabes den dominerende klasse, som består af eliten med stærk kulturel og økonomisk kapital. De som ikke er en del af denne gruppering, er ifølge Bourdieu de dominerede. Således kan den social differentiering skematiseres og visualiseres. Den mellemliggende klasse placerer sig mellem den dominerende og den dominerede klasse, men vil dog stadig kategoriseres som dominerede. Klasser eksisterer i forhold til hinanden, i kraft af deres forskelligheder og deres ligheder. Disse ligheder og uligheder udtrykkes gennem smag (Andersen og Kaspersen, 2007, ). For yderligere uddybning af Pierre Bourdieus definition af klasse, se det teoretiske afsnit jf. problemfeltet side Felt og habitus Nedenfor vil der forekomme en præsentation af begreberne felt og habitus. Begreberne er vigtige for, at forstå de rammer hvori kapitalformerne anvendes og udvikles. Feltet er den arena hvori individet bevæger sig, og handler på baggrund af habitus. Endvidere har individets kapitalvolumen en kategoriserings funktion i feltet, hvilket beskrives nærmere i de næste to afsnit Habitus Habitus defineres ifølge Bourdieu som samfundets og den sociale arvs forankring i individet. Det er internaliseringen af samfundets normer og værdier, regler for opførsel og den akkumulerede 18

19 Jimmy Kaas, 6-semester sociologi, Aalborg Universitet Studienr , dato 2 juni 2010 historie, som udgør individets habitus. Habitus kan betegnes som en fusion mellem sociale og mentale strukturer, hvor en korrespondance tilegner individet dets sociale orientering og på denne måde sin korrekte sociale position i det sociale rum. Habitus består af de dispositioner som individet gennem tiden akkumulerer og anvender i sin måde, at omgås andre samfundsborgere på (Andersen og Caspersen, 2007, 353), (Bourdieu og Wacquant, 1996, ) Feltet Individet kan eksisterer i flere af samfundets felter på en gang. Et felt defineres som:... et netværk eller en konfiguration af objektive relationer mellem positioner, fastlagt i kraft af deres placering i relation til kapitalformer, som er aktive på dette felt. (Andersen m.fl. 2007:358). Et felt er en arena, hvori individet interagerer med andre individer og handler med udgangspunkt i habitus og de derafkommende kapitaler. Individerne udfordrer hinanden i feltet på position, da kapitaler værdsættes afhængigt af det felt de anvendes i. Dette skal forstås på den måde, at kapitalformernes relationer til hinanden individerne imellem, rangordner individerne i forhold til hinanden i feltet. Som eksempel kan et felt være arbejdspladsen, fodboldklubben eller mødelokalet, hvor individer interagerer med hinanden i en ramme af fælles interesser (Bourdieu og Wacquant 1996, 89-90). I næste afsnit beskrives to forskellige kapitalformer. Først den økonomiske kapital, som er forudsætning for at forstå den kulturelle kapital Kapitalformerne Kapitalformerne betegnes som kategoriseringer af de menneskelige egenskaber og ejerskaber som det enkelte individ besidder. Kapitalerne kommer til udtryk gennem konfrontation og interaktion med andre individer. Kapitalformerne og specielt den kulturelle kapital, er i denne opgave særligt relevant, da den kulturelle kapital oftest påvirkes af individets vidensniveau og herved uddannelse. 19

20 Jimmy Kaas, 6-semester sociologi Studienr , dato 2 juni 2010 Kapitalerne er de analyseredskaber, som vil anvendes til at analysere det empiriske datamateriale Økonomisk kapital Ifølge Bourdieu kommer kapitalformerne i en slags forlængelse af habitus og felt. De er med til at indikere individets habitus og i hvilke felter individet sandsynligvis bevæge sig i. De to kapitalformer kan være baseret på f.eks personlige egenskaber, værdier og netværk (Andersen og Kaspersen, 2007, ). Den økonomiske kapital hænger typisk sammen med, og kan være bestemmende for, individets kulturelle kapital. Dette fordi at økonomisk råderum kan have betydning for individets muligheder og forbrug. Den økonomiske kapital består af den direkte formue individet ejer og privat har rådighed over. Det er ikke en selvfølge, at en høj økonomisk kapital giver høj kulturel kapital, med derimod er potentialet for en høj kulturel kapital, at der haves et økonomisk råderum. Dette fordi at kulturelle oplevelser og forbrug koster penge, og her forbruger man hvad man har råd til (Andersen og Kaspersen, 2007, ) Kulturel kapital Den kulturelle kapital har tre dimensioner: den objektiverede, den institutionaliserede og den internaliserede dimension. Med objektiveret kulturel kapital forstås de materielle goder individet besidder og hermed er synlige. Værdien af disse goder bestemmes ud fra den symbolske værdi objektet tillægges i et givent felt. Der bestemmes altså ikke en bestemt markedsværdi, med derimod en symbolsk værdi ud fra feltets kontekst. Dog vil denne form for kulturelle kapital ikke vægtes højt i dette projekt. Den institutionelle og den internaliserede kulturelle kapital vil derimod være mere relevante i dette projekt i forbindelse med at besvare problemformuleringen (Bourdieu, 1984, 70-72). Ifølge Bourdieu er det mængden af det enkelte individs kapitalformer, der skaber belæget for differentieringen individerne imellem. Det vil altså sige hvor meget og hvor lidt af en bestemt kapital man hver især besidder. For at kunne adskille klasserne fra hinanden, må mængden af kapital variationer tages i betragtning. Differentieringen af klasserne sker på baggrund af en rangordning i det sociale rum, hvor der rangeres fra de som har en stærk kulturel og økonomisk 20

21 Jimmy Kaas, 6-semester sociologi, Aalborg Universitet Studienr , dato 2 juni 2010 kapital, til de som har svag kulturel og økonomisk kapital (Bourdieu, 1984, 114). På individ niveau er det mængden som gør det enkelte individ unikt og er grundlag for identitetsdannelsen. På sammen måde er det også mængden af kapital, som gør klasserne unikke. Variationerne kalder Bourdieu for sekundære faktorer og består af de egenskaber der er specielt tilknyttet et individ. Ved egenskaber forstås de personlige kapitalformer, som f.eks. holdninger, værdier, smag eller viden. Gennem gensidig anerkendelse af hinandens sekundære faktorer (kapital volumen), opstår nye grupper. Individer i samme klasse eller tilhørende en gruppe i en klasse, har dermed tendens til at besidde samme mængde kapitalvolumen og variationer i holdninger, værdier, smag og viden (Bourdieu 1984, ). Den kulturelle kapital bestemmes ikke kun gennem den viden og de resurser der tilegnes individet gennem opdragelse, oplevelser og uddannelse. Den kulturelle kapital udtrykkes også gennem individets kropslige bevægelser, dets sprogbrug, påklædning og gennem mange andre udtryk, som kan observeres på det ydre. Det observerede ydre er et resultat af den internaliserede kulturelle kapital. Det er her individets akkumulerede historiske baggrund kommer til syne. Individets arv og historiske baggrund er bestemmende for, hvordan den kulturelle kapital internaliseres og dermed kommer til udtryk gennem kropslige bevægelse og ageren. Den tredje side af kulturel kapital er den institutionaliserede. Her er det relevant at nævne uddannelse, som tilhører den institutionaliserede dimension af kulturel kapital og som senere benyttes i forbindelse med analysen jf. problemformuleringen. Den institutionaliserede kulturelle kapital, skal forstås på den måde at individet gennem en længere periode af indlæring fra en given institution, opnår en varig kulturel kapital, som en enhed med normer, værdier og regelsæt. Med tiden internaliseres disse regelsæt ubevidst i individet og kommer til udtryk i væremåde (Bourdieu, 1984, 80-81). Gennem væremåden og individets ageren blandt andre individer opstår den sociale differentiering. Differentieringen kommer blandt andet til syne ved en objektiv dimension af uddannelses, da eksamensbeviser og certifikater er materielle beviser på tilegnelsen af en viden. Herved tillægges de enkelte uddannelsesinstitutioner forskellige værdier alt efter hvilken viden man kan opnå på det enkelte uddannelsessted. Gennem disse værdier rangordnes de forskellige i uddannelsesinstitutioner i forhold til hinanden og er hermed 21

22 Jimmy Kaas, 6-semester sociologi Studienr , dato 2 juni 2010 bevidst eller ubevidst med til at skabe en form for differentiering mellem individerne (Andersen og Kaspersen, 2007, ). Ifølge Bourdieu kan uddannelseskapital påvirke den kulturelle kapital. En stærk uddannelseskapital har potentiale for stærk kulturel kapital, afhængigt af hvordan dette tages i brug og hvilket felt man befinder sig i. Den anden vej rundt er en stærk kulturel kapital dog ikke afgørende for en stærk uddannelseskapital. Bourdieu giver et eksempel på sidstnævnte: Lærere har en bred viden i kraft af deres uddannelse, men selve uddannelsen og erhvervet efter endt uddannelse er ikke så højt rangeret (Bourdieu, 1994, 80-81). Opsummerende kan det nævnes at institutionaliseret kulturel kapital opnås gennem f.eks. uddannelsesinstitutioner. Med tiden internaliseres der en viden i individet ved, at gennemføre en bestemt uddannelse og hermed kommer til udtryk gennem mængden af kulturel kapital. I næste afsnit præsenteres begrebet smag. Smag kommer til udtryk i kraft af individets habitus og kapitalformer. Smag er et udtryk for individets internaliserede holdninger, værdier og interesser. Smag vil anvendes som et centralt begreb i besvarelsen af opgaven og er vigtig for forståelse af differentieringen i det sociale rum Smag Smag skal forstås som outputtet af den internaliserede kulturelle kapital og er et udtryksredskab som alle individer benytter og i praksis anvender til at distingvere sig fra hinanden, men også ligeledes hjælper til at samle klasser om en fælles smag. Ifølge Pierre Bourdieu er det primært er de dominerende klasser, der er aktive og bevidste om at udtrykke smag. Smag er udtryk for kulturel kapital og dette synliggøres ved, at adskille og værdsætte f.eks. materielle goder, kulturelle oplevelser og viden (Bourdieu 1984: 466). Smag giver ligeledes det enkelte individ social orientering til, at begå sig i det sociale rum og færdes med andre individer. Bourdieus faglig definition af smag lyder: 22

23 Jimmy Kaas, 6-semester sociologi, Aalborg Universitet Studienr , dato 2 juni 2010 Taste a practical mastery of distributions which makes it possible to sense or intuit what is likely to befall and therefore befit an individual occupying a given position in social space. (Bourdieu, 1984, 466) Evnen til at analysere et kunstbillede eller et musikstykke, er også udtryk for individets smag og herved opnås social status. Ifølge Pierre Bourdieu er denne evne en meget værdifuld egenskab og jo mere intellektuel individet er, jo bedre formår man at bruge denne evne. Graden af individets intellektualitet og hermed evnen til at analysere, bestemmes ud fra mængden af kulturel kapital. Uddannelse er i denne forbindelse en vigtig faktor, da det oftest har stor betydning for mængden af kulturel kapital (Bourdieu, 1984, 16, 43-44, 56-58). Som en opsummerende konstatering er smag et måleinstrument til, at klassificere individer ud fra deres valg og fravalg af f.eks. materielle goder, kulturelle oplevelser og interesser. Processen sker mere eller mindre ubevidst, via individets habitus hvor alt den indlærte viden udgør forudsætning for hvilke smag der kommer til udtryk (Bourdieu, 1984, ). Ifølge Bourdieu er det smagen der i sidste ende adskiller og samler klasserne. Klasserne opstår og består grundlæggende gennem smag og afsmag (Bourdieu, 1984, 466). I det ovenstående teoriafsnit er der redegjort for Pierre Bourdieus distinktionsform. I næste afsnit bliver der stiftet yderligere bekendtskab med den omnivore teoretisk position, som i dette projekt er det teoretiske modstykke til Pierre Bourdieus teori. 4.2 Omnivore For at lave en udredning af dette begreb, benyttes Richard A. Peterson og Roger M. Kerns definition som den præsenteres i artiklen Changing Highbrow Taste: From Snob to Omnivore (1996) Artiklen er bragt i det amerikanske tidsskrift American Sociological Review Peterson og Kern opererer med begrebet highbrow, hvilket i Bourdieu term ville svare til den elitære smagsform, samt også betegnes den dominerende klasse. Highbrow forbrugernes 23

24 Jimmy Kaas, 6-semester sociologi Studienr , dato 2 juni 2010 kulturelle forbrug var tidligere kendetegnet ved, at de havde en afgrænset smag, som kun var forbeholdt deres egen samfundsgruppe og derved holdt eliten sig for sig selv. I denne sammenhæng benytter Peterson og Kern begrebet snobbet som beskrivelse for denne smag. Gennem den snobbede smag distancerede highbrow forbrugere sig fra andre kulturelle grupper (Peterson og Kern, 1996, ). Peterson og Kern påviser at der i årerne mellem 1980 og 1995 er sket en ændring i elitens distinktionsform i takt med nogle overordnede strukturelle samfundsforandringer, som f.eks. højere uddannelsesniveau og bedre levevilkår. I samme tidsperiode har massemedierne været en afgørende faktor for udbredelsen og kendskabet til forskellige kulturer på tværs af forskellige samfundsklasser. Disse samfundsændringer har medført større åbenhed og nysgerrighed overfor forskelligheder i samfundet generelt og har haft betydning for, at den omnivore smag er opstået som en ny distinktionsform for specielt eliten. Eliten anerkender nu forskellige smager og deltager selv aktivt, i modsætning til at holde afstand som i Pierre Bourdieus teori om distinktion. Herudaf udvikles begrebet den omnivore forbruger. Den altædende forbruger Peterson og Kerns undersøgelse af den omnivore forbruger udspringer oprindeligt af en amerikansk undersøgelse om musikforbrug hos forskellige samfundsgrupper (Simkus og Peterson, 1992). Undersøgelsen om den omnivore forbruger er udarbejdet ud fra to interviewrunder i henholdsvis 1982 og 1992 og belyser hvilke og hvor mange forskellige genrer, f.eks. opera, jazz, pop og rock, der forbruges af henholdsvis high, middle og lowbrow forbrugere. Operationaliseringen af omnivore begrebet er forekommet ud fra hvor mange forskellige middle og lowbrow musik genrer, som highbrow forbrugerne også lytter til (Peterson og Kern, 1996, 901). Resultaterne viste at highbrow forbrugere havde en tendens til at lytte til mere middle og lowbrow musik end tidligere set, hvilket kunne påvise et stigende omnivore forbrug. Interessant er videre at ifølge Peterson og Kern eksisterede der i 1992 næsten ingen forbrugere med en rendyrket snobbet smag. Dette skal dog ikke opfattes som et permanent skifte til en rendyrket omnivore smag, men i stedet som et udtryk for, at highbrow forbrugere i højere grad end tidligere benytter sig af flere forskellige kulturelle tilbud på tværs af de forskellige samfundslag. 24