Rudersdalrapport. Borgeres mobilitet og deltagelse efter tildeling af rollator. Marts Christina Stapelfeldt og Åse Brandt

Transkript

1 Marts 2009 Borgeres mobilitet og deltagelse efter tildeling af rollator et samarbejdsprojekt mellem Rudersdal Kommune og Hjælpemiddelinstituttet Christina Stapelfeldt og Åse Brandt Rudersdalrapport

2 Borgernes mobilitet og deltagelse efter tildeling af rollator - et samarbejde mellem Rudersdal Kommune og Hjælpemiddelinstituttet 2009 Hjælpemiddelinstituttet og Rudersdal Kommune Forfattere Christina Stapelfeldt og Åse Brandt Redaktør Torsten Larsen Design Klaus Lasvill-Mortensen ISBN Udgiver Hjælpemiddelinstituttet PP. Ørums Gade 11, bygn Århus C Tlf hmi@hmi.dk ROLLATORER I RUDERSDAL KOMMUNE, HJÆLPEMIDDELINSTITUTTET

3 Indholdsfortegnelse Forord...3 Resumé...4 English abstract...5 Introduktion...6 Bevilling af rollatorer i Rudersdal Kommune...6 Effekter af bevilling af rollatorer...6 Formål...7 Metode...7 Inklusion af interviewpersoner...7 Procedure og redskab...8 Analyse...8 Etik...9 Projektets interviewpersoner...9 Beskrivelse af interviewpersonerne...9 Brug af hjælpemidler...9 Andre faktorer, der kan have påvirket deltagelsen...10 Resultater...10 Behov for personhjælp til mobilitet i forskellige miljøer...10 Deltagelse i hverdagslivet...10 Antal og type af aktiviteter...10 Frekvens af deltagelse...11 Lethed/vanskelighed ved mobilitet i forbindelse med deltagelse...11 Forventninger og betydning...11 Forventninger før tildeling af rollator...11 Opfyldelse af forventninger...12 Rollatorens betydning...12 Borgernes egne ord...13 Diskussion...13 Små effekter men stor betydning...13 Sammenligning med undersøgelsen i Odense Kommune...14 Konklusion...15 Litteratur...16 BILAG...17 ROLLATORER I RUDERSDAL KOMMUNE, HJÆLPEMIDDELINSTITUTTET

4 Forord Denne rapport beskriver et projekt, hvor redskabet NAME 1.0 er blevet anvendt til at evaluere borgernes nytte af at få bevilget en rollator. Redskabet fokuserer på borgernes deltagelse i hverdagslivsaktiviteter, bl.a. med hensyn til om den øges, og om det bliver lettere at deltage. Det er anden gang, NAME 1.0 er blevet brugt til at evaluere bevilling af rollatorer, den første evaluering fandt sted i Odense Kommune. Dermed begynder der at tegne sig et billede af borgernes nytte af mobilitetshjælpemidler i kommuner med forskellige tilgange til bevilling af mobilitetshjælpemidler. Det er håbet, at flere kommuner nu vil undersøge nytten af bevilling af rollatorer i deres egne kommuner, især fordi de to rapporter kan tjene som eksempler på og vejledninger i, hvordan man gennemfører en undersøgelse. Siden de to undersøgelser fandt sted, er NAME 1.0 blevet yderligere testet og videreudviklet, og har desuden fået et nyt navn, der bedre afspejler redskabets indhold: The Nordic Mobility-related Participation Outcome Evaluation et langt navn, som derfor også omtales i den korte form, NOMO 1.0. Også dette redskab kan hentes gratis fra Hjælpemiddelinstituttets hjemmeside Rudersdal bevilger årligt 740 rollatorer og har gennemført herværende projekt, da man har haft interesse i at finde ud af, i hvilket omfang kommunens tildeling af rollatorer er nyttig for borgerne. Projektet er et samarbejde mellem kommunen og Hjælpemiddelinstituttet. Den overordnede ledelse af projektet blev varetaget af Åse Brandt, Hjælpemiddelinstituttets forskningsafdeling, i samarbejde med Else Marie Matzon, ledende ergoterapeut fra Rudersdal Kommunes hjælpemiddelafdeling. Interviewene blev gennemført af ergoterapeuter fra Rudersdal Kommune: Kirsten Skov Andersen, Katja Bræmer, Ingeborg Tang, Maj Bülow og Jane Djernæs. Data blev inddateret af projektassistent Kathrine Eie Buskov, projektmedarbejder Christina Stapelfeldt udførte analyserne og skrev projektrapporten sammen med projektleder Åse Brandt. Vi vil takke de rollatorbrugere, der har deltaget i projektet, og de sagsbehandlende ergoterapeuter og fysioterapeuter, der har medvirket. Niels-Erik Mathiassen Direktør Hjælpemiddelinstituttet Else Marie Matzon Ledende ergoterapeut Ældreafdelingen Rudersdal Kommune ROLLATORER I RUDERSDAL KOMMUNE, HJÆLPEMIDDELINSTITUTTET

5 Resumé Der er kun gennemført få undersøgelser af effekter af rollatorer med hensyn til aktivitet og deltagelse. Redskabet NAME 1.0, der nu er blevet videreudviklet og bærer navnet NOMO 1.0, er udviklet i nordisk regi til dette formål. Det er tidligere blev anvendt i Odense Kommune. I Rudersdal Kommune spiller bevilling af rollatorer en stor rolle, hvorfor det blev besluttet at undersøge effekterne af bevillingerne ved hjælp af NAME 1.0. Undersøgelsen fandt sted i perioden 15. februar 2007 til 29. februar Seks af kommunens ergoterapeuter foretog ved hjælp af NAME 1.0 interview med borgere, der havde fået bevilget en rollator, men endnu ikke havde modtaget den. Dette udgjorde projektets baseline-interview, og efter ca. fem måneder ( dage) blev et opfølgningsinterview gennemført. Inden interviewene blev gennemført, underviste Hjælpemiddelinstituttet ergoterapeuterne i at interviewe ved hjælp af NAME 1.0. Ingen interviewede egne klienter. I alt 47 borgere kunne og ville deltage i undersøgelsen. Ud af disse faldt fem kvinder og fire mænd fra (ialt 19%) mellem baseline-interviewet og opfølgningsinterviewet. Årsagerne til frafaldet var, at to døde, tre på grund af svækkelse, demens og psykisk sygdom. De øvrige fire brugte ikke deres rollatorer. Undersøgelsesgruppen bestod efterfølgende af 38 personer med en gennemsnitlig alder på 82 år (52-93 år). Af disse var 26 kvinder og 12 mænd, 15 var samboende, og 23 boede alene. Knap 90% boede i en almindelig bolig, og de resterende 10% i en beskyttet bolig. Mere end 75% af de interviewede borgere havde nedsat funktion i ryg og/eller ben, havde problemer med balance og svimmelhed eller havde træthedsproblemer. Knap halvdelen havde nedsat funktion i armene og nedsat udholdenhed/åndenød. Blandt 40% af de interviewede var der urin- og afføringsinkontinens, hukommelsesbesvær og synsnedsættelse/blindhed. Ingen havde brug for hjælp til at komme rundt i deres eget hjem, kun få havde behov for hjælp til at komme ud og ind af eget hjem og til at komme rundt indenfor andre steder end hjemme. Ca. En tredjedel havde behov for hjælp til at færdes udendørs. Behovet for hjælp blev kun reduceret for nogle få interviewpersoner, efter at de havde fået rollator. Det varierede betydeligt, hvorvidt det gennemsnitlige antal aktiviteter, som interviewpersonerne udførte, havde ændret sig efter de havde fået en rollator: Hos 12 var antallet af aktiviteter steget, hos otte skete der ingen ændring, og blandt de resterende 18 konstateredes en nedgang. Gennemsnitligt fandt ingen ændring sted. Der var en tendens til at flere deltog i enkelte af aktiviteterne, men tendensen var ikke statistisk signifikant. Der var heller ikke nogen af aktiviteterne, som var blevet statistisk signifikant lettere eller sværere at udføre efter tildeling af rollatoren dog var indkøb tæt på at være signifikant lettere. For over halvdelen gjaldt det, at rollatoren havde levet op til deres forventninger, og for en fjerdedel, at deres forventninger blev oversteget. Et lignende billede sås med hensyn til rollatorens betydning for undersøgelsesdeltagerne, idet godt halvdelen mente, at rollatoren havde meget stor eller stor betydning for dem, imens godt en fjerdedel udtrykte, at hjælpemidlet havde haft nogen betydning. Det er slående, at der var en stor diskrepans mellem de resultater, der handlede om deltagelse i aktiviteter, hvor der kun sås beskedne effekter, og dem, som drejede sig om opfyldelse af forventninger og betydning, der viste gode effekter for brugerne. Forklaringen skal formentlig findes i deltagernes høje alder, idet meget gamle mennesker har et relativt lavt aktivitetsniveau. Aktivitetsændringer som følge af tildeling af rollator består formentlig i, at brugeren bliver i stand til at foretage flere små aktiviteter, som ikke opfanges af NAMEredskabet. Endvidere var opfølgningstiden for nogle af deltagerne ret lang så lang, at deltagernes helbred og funktionsniveau kan være blevet dårligere i perioden, hvilket derfor kan neutralisere effekten af rollatoren. Endelig kan procedurer i hjælpemiddelformidlingen have haft betydning. Der er behov for, at der forskes i, hvilken nytte meget gamle mennesker har af at bruge rollator, og hvorvidt rollatorbrugernes alder og kommuners hjælpemiddelformidling har betydning for brugernes nytte af deres hjælpemidler. ROLLATORER I RUDERSDAL KOMMUNE, HJÆLPEMIDDELINSTITUTTET

6 English abstract This project was a co-operation between the municipality of Rudersdal and The Danish Centre for Assistive Technology. So far, little research has been completed in regards to the effects of rollators in relation to activity and participation. The instrument NAME 1.0 was developed in The Nordic countries for this purpose. It has since been further developed and the name of he instrument has been changed to NOMO 1.0. The instrument has been used in a similar study in the municipality of Odense prior to this project. In the municipality of Rudersdal, the provision of rollators plays a central part. Hence, it was decided to examine the effects of the provision using NAME 1.0. The evaluation took place between February 15th 2007 and February 29th Six of the municipality s occupational therapists used NAME 1.0 to interview citizens who had been provided with rollators but had yet to receive them. These were baseline interviews, and approximately five months later ( days) follow-up interviews were conducted. Prior to the interviews, The Danish Centre for Assistive Technology trained the occupational therapists in interviewing using NAME 1.0. None of the occupational therapists interviewed their own clients. 47 citizens participated in the evaluation. In the time span between the baseline and follow-up interviews five women and four men (19% of the participants) dropped out of the evaluation. The reasons for this were that two died and three suffered from deteriorated health, dementia and mental illness. The remaining four did not use their rollators. The group of citizens participating in the evaluation ended up consisting of 38 persons (26 females, 12 males) with an average age of 82 years (52-93 years). 15 lived with someone and 23 lived alone. Almost 90% lived in a regular home. The remaining 10% lived in sheltered housing. More than 75% of the interviewed citizens suffered from functional limitations in their backs or legs, problems with their balance, dizziness or tiredness. Almost half of them suffered from functional limitations in their arms, shortness of breath and lack of stamina. 40% of the interviewed citizens suffered from incontinence, had trouble with their memory and had reduced eyesight or blindness. None of the interviewed citizens needed assistance to move around in their own homes. Only a few required help to get in and out of their own homes and to move around indoors when away from home. About a third needed help to get around outdoors. The need for assistance was only reduced for a few of the citizens after the provision of a rollator. The change of activities accomplished after the provision of a rollator varied considerably. For 12 persons there was an increase in the number of activities, for eight persons nothing changed and for the remaining 18 persons a decrease in the number of activities was registered. Overall no changes took place. There was a tendency that more of the citizens participated in some activities but this tendency was not statistically significant. However, grocery shopping was almost significantly easier. Over half of the interviewed citizens felt that the rollator had lived up to their expectations and a quarter of them that it had exceeded their expectations. A similar image was seen in the regards to the issue of the importance of the rollators to the interviewed citizens. Half found that their rollator was very important or important for them, while a quarter expressed that the rollator was of some importance to them. The discrepancy between the results that had to do with participation in activities where only modest effects were found and the results that had to do with fulfilment of expectations and importance that showed good effects for the users is striking. Maybe the age of the citizens in the evaluation explains this, because old people s level of activity is relatively low. Changes in activities caused by the provision of a rollator probably consist in an ability to carry out more minor activities, which is not captured by the NAME instrument. In addition, the follow-up period for some the participants was rather long. So long, that the health and level of functionality could have decreased in the period thereby neutralising the effect of the rollator. Finally, procedures in the distribution of assistive technology could have had some impact. There is a need to investigate what benefits very old people have from using rollators, and whether the users age and the distribution of assistive technology in the municipalities influence the benefits of using assistive technology. ROLLATORER I RUDERSDAL KOMMUNE, HJÆLPEMIDDELINSTITUTTET

7 Introduktion Kommunerne tildeler et stort antal rollatorer efter servicelovens 112 (1) for at afhjælpe nedsat gangevne og gøre det muligt for borgeren at udføre daglige aktiviteter og deltage i samfundslivet på trods af funktionsnedsættelsen. De fleste rollatorbrugere er ældre borgere og i takt med, at antallet af ældre stiger, og at ældre samtidig i stigende grad ønsker et aktivt liv, kan man forvente, at antallet af ansøgninger om rollator fortsat vil stige. Det har derfor stor betydning at få viden om, hvorvidt tildelingen af rollator har de forventede effekter. Denne viden skal danne grundlag for kvalitetsudvikling af interventionen. Redskabet NAME 1.0 og nu NOMO 1.0 anvendes til at evaluere, hvorvidt tildeling af mobilitetshjælpemidler påvirker brugerens hverdagsaktiviteter. Resultatet af evalueringen handler ikke blot om selve hjælpemidlet, hardwaren, men også den faglige tildelingsproces. Det er således ikke effekter af enkelte produkter, der evalueres, men af begge dimensioner. Desuden ses effekter af mobilitetshjælpemidler som et samspil med andre mobilitetshjælpemidler, det fysiske miljø m.v. Bevilling af rollatorer i Rudersdal Kommune Henvendelser vedrørende rollator kommer oftest via hjemmeplejen eller borgere, som selv ringer. Hjælpemiddelafdelingen læser borgerens journal og kontakter altid borgeren og evt. hjemmeplejen telefonisk for at stille uddybende spørgsmål. I løbet af denne samtale vurderes det, om der er behov for et hjemmebesøg før bevilling. Hvis Hjælpemiddelafdelingen fx kender borgeren godt, eller borgeren har brugt rollator på hospital, på daghjem eller lignende, kan rollatoren i visse tilfælde bevilges ud fra disse oplysninger. I de sager er det kommunens hjælpemiddeldepot, som indstiller rollatoren og giver instruktion i brugen af den. Hvorvidt rollatoren afprøves hos borgeren afhænger af, om der er tvivl om borgerens gangfunktion, om borgeren har gået med rollator tidligere, og om der er i tvivl om, hvilken model, der er bedst egnet. Det drejer som oftest om udendørsrollatorer, når der bevilges uden hjemmebesøg. De fleste indendørsrollatorer bliver bevilget ved et hjemmebesøg, hvor en rollator til afprøvning fx køres ud fra depotet om formiddagen, og hvor terapeuten kommer og afprøver den om eftermiddagen. Hvis det er den rette løsning, og det er den rette rollator, forbliver rollatoren hos borgeren. Det sker, at terapeuten har en rollator med i bilen. Kommunen har som udgangspunkt fire standardmodeller, to indendørs og to udendørs. Hvis ikke disse kan bruges, bestilles en anden type hjem. Opfølgning sker via hjemmeplejen eller af Hjælpemiddelafdelingen i de sager, hvor det vurderes, at der er behov for særlig opfølgning. Derudover har Hjælpemiddelafdelingen forskellige opfølgningsaktiviteter i løbet af året. En af dem er det årlige rollatortræf, som mange rollatorbrugere deltager i. Her kan borgerne få deres rollator efterset hos en tekniker og udskiftet reservedele samt afprøve andre modeller. Desuden gennemgås det, hvordan borgerne selv skal vedligeholde deres rollator. Et andet eksempel er ældreidrætsdagen, hvor der bl.a. er en forhindringsbane til rollatorer. Det er meget populært. Endelig har Hjælpemiddelafdelingen udarbejdet en brochure til uddeling ved bevilling af rollator. Effekter af bevilling af rollatorer Indtil nu er effekterne af bevilling af rollatorer kun undersøgt i begrænset omfang, og i Rudersdal Kommune har man ikke viden om, hvilken effekt kommunens bevillinger har for borgerens hverdagsaktiviteter. Det gælder for stort set alle kommuner i Danmark. En undtagelse er som nævnt i forordet Odense Kommune, hvor der for nylig er gennemført en undersøgelse (2). Undersøgelsen viste, at borgernes aktivitetsniveau varierede betydeligt, ROLLATORER I RUDERSDAL KOMMUNE, HJÆLPEMIDDELINSTITUTTET

8 efter de havde fået en rollator for nogle blev den øget betydeligt, mens den for andre faldt. Den største effekt var, at centrale aktiviteter blev lettere for rollatorbrugerne. Desuden blev deres relativt høje forventninger opfyldt i høj grad, ligesom langt de fleste anså rollatoren for at være betydningsfuld. Hvis blikket vendes mod udlandet, findes der heller ikke meget viden om effekter af tildeling af rollatorer. En svensk undersøgelse fra 2007 viste, at tildeling af rollatorer i høj grad var omkostningseffektiv. Desuden viste den, at borgernes behov for hjælp blev reduceret, og at de fik færre problemer med at gennemføre daglige aktiviteter (3). En anden svensk undersøgelse, ligeledes fra 2007, viste, at borgerne var meget tilfredse med deres rollator, men at der var behov for bedre opfølgning på tildelingen af rollator (4). Lignende resultater blev fundet i en dansk undersøgelse fra 2000, som viste, at borgerne generelt var meget tilfredse med deres rollator, men at mange på trods af tilfredsheden havde store problemer med at bruge deres hjælpemiddel (5). Formål Formålet med dette projekt var at evaluere, hvorvidt tildelingen af rollatorer i Rudersdal Kommune medførte ændringer af borgernes mobilitet og deltagelse i hverdagslivet og samfundet med hensyn til: Behov for personhjælp til mobilitet i forskellige miljøer Hvor mange og hvilke aktiviteter rollatorbrugeren deltog i (deltagelsesrepertoire) Hvor ofte rollatorbrugerne deltog i de aktuelle aktiviteter (frekvens af aktiviteter) Hvor let/vanskeligt det var at komme rundt, mens aktiviteterne blev udført Desuden var det formålet at undersøge: I hvor høj grad rollatorbrugerne fik opfyldt deres forventninger til at få en rollator Hvor stor betydning rollatoren havde for brugerne Metode Inklusion af interviewpersoner Mulige interviewpersoner blev identificeret af kommunens sagsbehandlerterapeuter. Det var planlagt at inkludere 40 borgere fra Rudersdal Kommune, der i perioden havde fået tildelt en rollator. Men på grund af bortfald og forsinkelse i dataindsamlingen, blev inklusionsperioden udvidet til , for at kunne inkludere tilstrækkeligt mange borgere i projektet. Sidste opfølgningsinterview fandt sted Interviewpersonerne blev udvalgt ifølge definerede inklusionskriterier: Det skulle være besluttet at tildele borgeren en rollator. Borgeren skulle være 18 år eller derover. Borgerens kognitive og verbale funktionsevne skulle ved en skønsmæssig vurdering være tilstrækkelig god, så den pågældende ville være i stand til at besvare spørgsmålene i NAME. Borgeren skulle bo i eget hjem (inkl. ældrebolig, ekskl. plejecentre). Formålet med rollatoren skulle være at øge borgerens muligheder for deltagelse i hverdagslivet (dvs. formålet skulle ikke være fx at nedsætte smerter, selv om det indirekte kan øge mulighederne for deltagelse). Borgeren skulle have haft lejlighed til at udføre forskellige aktiviteter. Hvis den pågældende fx lige var kommet hjem fra hospitalet, ville han/hun ikke kunne vide, hvor let eller svært det var at komme rundt i forbindelse med deltagelse i hverdagslivet. Alle borgere, der levede op til inklusionskriterierne blev informeret af deres sagsbehandlende terapeut om projektet og spurgt, om de ville deltage, indtil det ønskede ROLLATORER I RUDERSDAL KOMMUNE, HJÆLPEMIDDELINSTITUTTET

9 antal interviewpersoner var nået. Hvis borgeren indvilligede i at deltage, underskrev han/hun en erklæring om informeret samtykke. På grund af bortfaldet fortsatte inklusionen på samme måde, indtil 38 borgere var blevet interviewet ved såvel baseline som opfølgning. Procedure og redskab Som nævnt blev NAME 1.0 anvendt som projektets evalueringsredskab. Det bestod af skemaer til strukturerede baseline og opfølgningsinterviews, som indeholdt spørgsmål om baggrundsdata såsom funktionsevne, helbred, transport, hjemmets indretning m.v., og som det centrale i redskabet spørgsmål om effekter med hensyn til: Hjælp til mobilitet og indirekte selvstændighed 21 aktiviteter: Antal og type af aktiviteter, der blev udført (repertoire). hvor ofte hvert enkelt aktivitet blev udført (frekvens). hvor let/vanskeligt det var at komme rundt, mens aktiviteten blev udført. Baselineinterviewet fandt sted, efter tildeling af rollator var besluttet, og før eller lige omkring det tidspunkt, hvor rollatoren blev leveret. Intentionen var, at opfølgningsinterviewet skulle foretages ca. fire måneder efter baselineinterviewet. Mellemrummet mellem de to interviews blev i gennemsnit ca. fem måneder: 149 dage (SD=44,3) med en variation fra 90 til 267 dage. Før interviewene blev gennemført, blev interviewerne trænet i brugen af NAME. Samme interviewer foretog både baselineinterviewet og opfølgningsinterviewet. Ingen interviewede egne klienter. Udfyldte NAME- og vurderingsskemaer blev løbende sendt til Hjælpemiddelinstituttet, som inddaterede data, udførte analyserne og skrev projektrapporten, efter at projektets resultater var blevet diskuteret med deltagerne fra Rudersdal Kommune. Analyse En del af analyserne var deskriptive. De øvrige analyser var følgende: Ændringer i deltagernes funktionsniveau og betydningen af smerter blev analyseret ved hjælp af McNemars test efter dikotomisering af data for at vurdere ændringernes statistiske signifikans. Samme fremgangsmåde blev anvendt i afsnittet Antal og typer af aktiviteter ved analyse af ændringer i interviewpersonernes aktiviteter. I dette afsnit blev ændringer i interviewpersonernes deltagelsesrepertoire (antal aktiviteter før/efter tildeling af rollator) endvidere analyseret ved hjælp af et såkaldt sumindeks, som blev udarbejdet ved at dikotomisere (todele) svarkategorierne til spørgsmålene om de 21 aktiviteter. Svarene dagligt til Ca. en gang om året blev således kategoriseret som gør, og svaret aldrig blev kategoriseret som gør ikke, hvorefter antallet af gør blev sammenlagt for hver enkelt interviewperson. Sumindekset blev kaldt deltagelsesrepertoire og kunne antage værdier fra 0 til 21. Det blev undersøgt vha. et histogram, om ændringen i det gennemsnitlige deltagelsesrepertoire efter interventionsperioden kunne beskrives ved en normalfordeling. Det var tilfældet, hvorfor en parret t-test blev anvendt til at undersøge hvorvidt deltagelsesrepertoiret blev ændret efter tildeling af rollator. I afsnittet Projektets interviewpersoner var data fra spørgsmålene om det generelle helbred, fysiske helbred og evne til at gå på trapper ordinaldata, og Wilcoxon s Signed Ranksum Test blev derfor anvendt til analysen af forskelle mellem baselineinterviewet og opfølgningsinterviewet. Dette gjaldt også data fra afsnittene Frekvens af deltagelse og Lethed/vanskelighed ved mobilitet i forbindelse med deltagelse, som blev behandlet som ordinale data, idet svarafgivelsen ved ikke blev udeladt i forbindelse med analysen. Dette kunne forsvares, idet der var tale om meget få ved ikke-svar. Herved kunne data behandles som ordinale i stedet for nominale, og et mere nuanceret resultat kunne opnås. P-værdier mindre end 0,05 ansås for at være statistisk signifikante. Alle udregninger og grafer blev udført vha. programpakkerne SPSS version 16.0 og Excel. ROLLATORER I RUDERSDAL KOMMUNE, HJÆLPEMIDDELINSTITUTTET

10 Etik Projektet foregik som et kvalitetsudviklingsprojekt i Rudersdal Kommune og krævede derfor ikke tilladelse fra Etisk Råd. Det er heller ikke nødvendigt at søge tilladelse hos Datatilsynet, da data blev sendt blindet til Hjælpemiddelinstituttet. Projektets interviewpersoner I alt 47 borgere kunne og ville deltage i undersøgelsen. Ud af disse var der 9 (19%), der faldt fra mellem baselineinterviewet og opfølgningsinterviewet. Det var fem kvinder og fire mænd. De havde en gennemsnitlig alder på 82,6 år (SD=+6,9 år), gående fra 70 til 91 år. Årsagerne til frafaldet var: to døde tre på grund af svækkelse, demens, psykisk sygdom en havde ikke længere behov efter træning to havde returneret rollatoren af ukendte årsager en brugte ikke rollatoren af ukendt årsag Beskrivelse af interviewpersonerne Kohorten, det vil sige de borgere, der gennemførte både baseline- og opfølgningsinterview, bestod af 38 personer med en gennemsnitlig alder på 82 år (SD = + 8,5) gående fra 52 til 93 år. Af disse var 26 kvinder (68%) og 12 mænd (32%). 23 (61%) boede alene og 15 (39%) boede sammen med anden voksen. Knap 90% boede i en almindelig bolig og de resterende 10% i en beskyttet bolig. De interviewede borgere havde forskellige funktionsnedsættelser ved baselineinterviewet. Mere end 75% havde nedsat funktion i ryg og/eller ben, problemer med balance og svimmelhed eller træthedsproblemer. Knap halvdelen oplevede at have funktionsnedsættelse i armene og åndenød/nedsat udholdenhed. Blandt 40% af de interviewede var der urin- og afføringsinkontinens, hukommelsesbesvær og synsnedsættelse/blindhed. Hos en fjerdedel var der ligeledes hørenedsættelse. Henholdsvis 18% og 16% af borgerne oplevede, at de havde besvær med at styre bevægelser og besvær med at bevæge hovedet/halsen. Endelig var der en enkelt borger, der vurderedes til at have en ekstrem længde/vægt. Ved opfølgningsinterviewet var der en svag tendens til, at funktionsniveauet forbedredes i forhold til balance/svimmelhed, arme og hukommelse. Ingen af disse forbedringer var dog statistisk signifikante. Til gengæld var der ikke nogle klare tendenser til funktionsforværringer, bortset fra at der var statistisk signifikant flere, der oplevede at have åndenød/nedsat udholdenhed ved opfølgningsinterviewet. Se tabel 1 i bilaget. Interviewpersonernes generelle helbred, fysiske helbred og deres evne til at gå på trapper varierede ikke i tidsrummet mellem baselineinterviewet og opfølgningen. De interviewede blev ligeledes bedt om at tage stilling til, om smerter inden for den seneste måned havde påvirket deres evne til at færdes udendørs. Der var ikke tale om nogle statistisk signifikante forbedringer, men der sås en svag tendens i tre af svarkategorierne. Se tabel 2 i bilaget. Adspurgt om helbredsmæssige ændringer i interventionsperioden angav 19, at der havde været ændringer. Der var 14, der angav, at de havde fået det værre (flere smerter, frakturer, mere træthed), mens fem havde fået det bedre (bedre vejrtrækning og bedre gangfunktion). I forhold til medicinændringer angav 12, at der havde været ændringer. Heraf angav tre, at deres smertestillende behandling var ændret. Kun én havde fået reduceret sin medicin. De øvrige ændringer var relateret til konkurrerende lidelser. Af sociale ændringer var en flyttet til anden bolig og boede alene der, en havde haft skilsmisse i den nære familie, og en havde ikke bil mere. Der var seks, der havde fået foretaget boligændringer for lettere at kunne færdes. Tre boligændringer var foretaget indendørs, to udendørs, og en angav anden ændring. Brug af hjælpemidler Inden tildelingen af rollator brugte langt størstedelen (22 personer) kun et enkelt mobilitetshjælpemiddel: fem brugte to hjælpemidler, og kun en enkelt brugte tre forskellige ROLLATORER I RUDERSDAL KOMMUNE, HJÆLPEMIDDELINSTITUTTET

11 hjælpemidler. Det hyppigst anvendte hjælpemiddel indendørs var en stok (12 personer), og fire anvendte rollator. Udendørs var stok ligeledes det hyppigst brugte hjælpemiddel (24 personer), syv anvendte en rollator, og tre brugte manuel kørestol. Efter tildelingen af rollator var andelen, der kun benyttede ét hjælpemiddel faldet til 16 personer. Som forventet var andelen, der benyttede sig af to eller tre mobilitetshjælpemidler steget til henholdsvis 16 personer og tre personer. Stokken var stadig det mest anvendte hjælpemiddel indendørs, andelen der benyttede sig af rollator var steget til syv personer, og to havde fået en manuel kørestol. Udendørs var det nu rollatoren, der anvendtes hyppigst (35 personer), og stokken var henvist til en andenplads med 16 personer, der benyttede dette hjælpemiddel. En havde fået tildelt en manuel kørestol og to en el-scooter. Se tabel 3 i bilaget. Andre faktorer, der kan have påvirket deltagelsen Inden tildelingen af rollator anså 84% deres boligindretning som god i forhold til at kunne komme rundt, dette steg til 91% ved opfølgningsinterviewet. Andelen, hos hvem det var nødvendigt at gå på trapper for at komme ind i og ud af boligen, forblev 74% efter tildeling af rollator. Godt 75% af de interviewede var vant til at transportere sig i bil enten som fører eller som passager før tildeling af rollator. Denne andel faldt til knap 66% efter tildeling af rollator. I samme periode steg andelen, der benyttede handicapbefordring fra 5% til 16%. Der skete ingen ændringer hvad angik taxakørsel. Se tabel 4 i bilaget. 13 borgere svarede både ved baseline- og opfølgningsinterviewet, at vejret havde gjort det sværere at færdes udenfor, og 12 borgere mente ved begge interviews, at vejret ikke havde haft betydning herfor. 11 borgere skiftede mening om vejrets betydning for deres udendørs færden i interventionsperioden. Se tabel 5 i bilaget. Resultater Behov for personhjælp til mobilitet i forskellige miljøer De interviewede blev bedt om at tilkendegive, om de havde brug for hjælp til at færdes i hjemmet, ind og ud af hjemmet, indendørs andre steder eller udendørs. Hvis dette var tilfældet, blev de bedt om at angive omfanget af denne hjælp. Der var ingen, der havde brug for hjælp til at komme omkring i eget hjem før eller efter tildeling af rollator, mens to borgere havde brug for hjælp til at komme ind og ud af hjemmet. Før tildeling af rollatoren havde begge brug for en del hjælp, og efter havde den ene kun brug for lidt hjælp. Andelen, som havde brug for hjælp til at færdes indendørs andre steder, steg fra 5 til 7 personer efter tildelingen af rollator. Ingen af disse havde brug for meget hjælp. Før tildeling af rollator havde 13 personer brug for hjælp udendørs, og heraf havde de fleste enten brug for lidt eller for en del hjælp. Efter rollatortildelingen var andelen faldet til 11 personer, men omfanget af hjælp var uændret. Se tabel 6 i bilaget. Deltagelse i hverdagslivet Antal og type af aktiviteter Efter tildeling af rollator faldt det gennemsnitlige antal aktiviteter fra 11 (SD + 3,9) til 10 (SD + 3,4). Denne nedgang var dog ikke statistisk signifikant (p-værdi 0,2). Indeholdt i disse tal var der en stor variation fra borger til borger, gående fra 3 til 17 aktiviteter. Efter tildeling af rollator var antallet af aktiviteter steget hos 12 interviewpersoner, hos otte skete der ingen ændring, og blandt de resterende 18 konstateredes en nedgang. Se figur 1. ROLLATORER I RUDERSDAL KOMMUNE, HJÆLPEMIDDELINSTITUTTET

12 Figur 1. Ændring i antallet af deltagelseaspekter efter tildeling af rollator Figur 1. Ændring i antallet af aktiviteter efter tildeling af rollator (N=38) Ved analysen af hvilke aktiviteter, der var flere eller færre, der deltog i efter tildeling af rollator, viste det sig, at den største fremgang fandt sted med hensyn til at besøge familie og venner (11% flere), deltagelse i foreningsliv m.v. (8% flere), samt at gå tur (8% flere). Disse ændringer var dog ikke statistisk signifikante. For to aktiviteter var nedgangen i antallet, der deltog, tæt på at være statistisk signifikant (p-værdier 0,06). Det drejede sig om tøjvask og dyrkning af hobbyer, motion og sport uden for hjemmet (begge 13% færre). Der var også færre, der benyttede serviceorganer og passede have/skovlede sne (10% færre, men langt fra statistik signifikant). Se Tabel 7 i bilaget. Frekvens af deltagelse Undersøgelsespersonerne deltog ikke oftere i 19 af de 21 aktiviteter, der indgik i undersøgelsen, efter de fik rollator. For to aktiviteter (hobbyer uden for hjemmet og gå tur/komme udendørs) steg deltagelseshyppigheden (p-værdier henholdsvis 0,03 og 0,04). Der var en tendens til, at undersøgelsesdeltagerne sjældnere foretog tøjvask, efter de havde fået rollator, men tendensen var ikke statistisk signifikant. Se Tabel 8 i bilaget. Lethed/vanskelighed ved mobilitet i forbindelse med deltagelse For hver af de 21 aktiviteter angav de interviewede, hvor let/vanskeligt det var at komme rundt. Ved fem aktiviteter blev det sværere at komme rundt efter tildeling af rollator, for ti aktiviteter skete der ingen forandring, og for fire aktiviteter oplevede borgerne, at det blev lettere at komme rundt, efter de fik en rollator. For en enkelt af disse aktiviteter, indkøb af dagligvarer, var forbedringen tæt ved at være statistisk signifikant (p-værdier 0,06). For to aktiviteter var det ikke muligt at gennemføre analyser. Se tabel 9 i bilaget. Forventninger og betydning Forventninger før tildeling af rollator Ved baselineinterviewet blev borgerne adspurgt om forventninger til den rollator, de ville få tildelt. Ud af 38 borgere svarede 31 på det pågældende spørgsmål (82%). Over halvdelen (n=19) havde en forventning om at kunne komme til at gå ture udenfor, en tredjedel håbede at blive i stand til at handle ind (n=12) og der var ligeledes en tredjedel, som forventede, at rollatoren ville give dem en sikkerhed mod fald (n=9). Af andre forventninger blev nævnt muligheden for at gå i haven, benytte sig af serviceorganer (bank, apotek), være i stand til at ROLLATORER I RUDERSDAL KOMMUNE, HJÆLPEMIDDELINSTITUTTET

13 besøge naboer, aflastning af arm/ben og dermed opnå smertelindring, forbedre gangfunktion og kondition, give mulighed for at hvile sig under en gåtur samt lette adgangen til badeværelse og andre rum i hjemmet. Opfyldelse af forventninger Ved opfølgningsinterviewet blev interviewpersonerne bedt om at tage stilling til, om deres forventninger til rollatoren var blevet indfriet. På det tidspunkt havde de, der svarede på spørgsmålet (31 personer), i gennemsnit anvendt rollatoren i 17 uger (SD +7,8). I alt 58% angav, at hjælpemidlet levede op til deres forventninger, og 26% at rollatoren oversteg deres forventninger. Der var således 16%, som oplevede, at deres forventninger ikke blev indfriet. Se figur 2. Figur 2: Den procentvise fordeling af forventning til rollator (N=31) Rollatorens betydning De interviewede borgere tillagde deres nyerhvervede rollator overvejende stor betydning, men det gjaldt ikke for alle. Godt halvdelen mente, at rollatoren havde meget stor eller stor betydning for dem, imens godt en fjerdedel gav udtryk for, at hjælpemidlet havde haft nogen betydning. De resterende otte borgere angav, at rollatoren havde haft lille eller ingen betydning. Se figur 3. Sammenlignes disse udsagn med indfriede forventninger er der en næsten identisk fordeling. ROLLATORER I RUDERSDAL KOMMUNE, HJÆLPEMIDDELINSTITUTTET

14 Figur 3: Betydningen af hjælpemidlet angivet procentvis (N=38) Borgernes egne ord Borgerne blev bedt med egne ord at beskrive, hvilken betydning rollatoren havde haft for dem. De udtrykte især, at rollatoren havde betydning for deltagelse i hverdagsaktiviteter og samfundslivet. Blandt de interviewede angav 15 at være blevet i stand til at komme mere ud/gå tur, og 12 angav at de var blevet i stand til at foretage indkøb. Der blev af en til fire borgere angivet forskellige aktiviteter, som rollatoren havde åbnet muligheden for at deltage i (komme omkring indendørs, bilkørsel, vaskeri, ferie, frisør, tandlæge, læge, aflevere skrald og aviser, cafébesøg, udflugter, museer, komme i haven, kroket). Rent psykisk fortalte otte, at rollatoren gav dem en øget tryghed og sikkerhed i at færdes. Fire angav, at de kunne komme længere omkring, idet rollatoren kunne bruges til at tage et hvil på. Som afslutning på resultatafsnittet bringes nogle livsbekræftende citater fra borgerne i Rudersdal efter tildelingen af rollator: Betydning for at kunne komme rundt på ferier. Er meget glad for den, bruger den, kommer rundt med den Finder ikke nogen, der er mere glad for den end mig. Går selvstændigt tur med hunden.... Har også været en tur i skoven, har ellers ikke været der i 2½ år Diskussion Små effekter men stor betydning Dette projekt viste kun begrænsede effekter af at bevilge rollatorer. Der blev kun fundet egentlig effekt med hensyn til, at rollatorbrugerne oftere gik tur og dyrkede hobbyer uden for hjemmet, efter at de havde fået tildelt en rollator. Derimod var der kun få, der havde behov for hjælp fra andre personer til at komme rundt, før de fik rollator, og det ændrede sig ikke ret meget, efter de fik en rollator. Flere besøgte venner og familie, deltog i foreningsliv og gik tur, men færre vaskede tøj og dyrkede hobbyer uden for hjemmet disse ændringer var dog ikke statistisk signifikante. Hvorvidt rollatoren gjorde aktiviteterne lettere eller sværere varierede betydeligt blandt deltagerne, og det var kun med hensyn til indkøb, at ROLLATORER I RUDERSDAL KOMMUNE, HJÆLPEMIDDELINSTITUTTET

15 rollatorbrugerne generelt fandt, at det var blevet lettere. Disse resultater står dog i modsætning til de resultater, der handler om opfyldelse af forventninger og rollatorens betydning. Her var der en stor overvægt at rollatorbrugere, der havde fået opfyldt deres forventninger til rollatoren, og for en fjerdedel havde rollatoren endog oversteget brugernes forventninger. Et lignende billede ses med hensyn til betydning, hvor over halvdelen mente, at rollatoren havde haft meget stor eller stor betydning. Kun en sjettedel mente, at den ingen betydning havde. Der kan være mange forklaringer på denne diskrepans. En nærliggende forklaring er det høje aldersgennemsnit på 82 år, dvs. mennesker i den fjerde alder. Det vides, at menneskers aktivitetsniveau falder med alderen (7), især hvad angår aktiviteter uden for hjemmet (8, 9). Det kan formentlig forklare, hvorfor deltagelsesniveauet ikke var så højt som i projektet i Odense Kommune, hvor rollatorbrugerne gennemsnitligt var 75 år. Funktions- og aktivitetsniveau kan falde ret hurtigt hos gruppen af meget gamle mennesker (10), ligesom en del af dem har et skrøbeligt helbred. Det illustreres tydeligt af det relativt store frafald på ca. en femtedel mellem baselineinterviewet og opfølgningen. Måske er det fysiske funktionsniveau hos dem, der deltog i begge interview, også faldet, uden at NAMEredskabets mål for helbred og funktionsevne har kunnet opfange det; det var kun udholdenhed/åndenød, der var blevet forværret i perioden mellem de to interview. Idet nogle af opfølgningsperioderne set i lyset af deltagerne høje alder var særdeles lange, helt op til 267 dage, er det ikke usandsynligt, at rollatoreffekten har skullet konkurrere med naturligt forekommende fysiske funktionsnedsættelser. For gamle mennesker er adgang til bil ofte en vigtig forudsætning for deltagelse i aktiviteter uden for hjemmet (11). I perioden mellem de to interview havde10% mistet deres mulighed for at komme rundt med bil, hvilket kan have betydet, at rollatorbrugernes muligheder for deltagelse er faldet, hvorved også denne faktor kan være en konkurrerende faktor i forhold til rollatorens effekt. Hverdagsaktiviteter består af små delaktiviteter, og ændringer af disse kan have stor betydning for meget gamle menneskers hverdagsliv,(10). NAME/NOMO-redskabet er relativt groft og kan fx ikke skelne mellem aktivitetsniveauer, hvor personen varetager en enkelt delaktivitet, og hvor den pågældende varetager alle delaktiviteter. Et eksempel er madlavning, hvor der ikke skelnes mellem at lave et helt måltid og det at skrælle kartofler. Måske har NOMO-redskabet derfor ikke kunnet opfange mindre men vigtige aktivitetsændringer hos de meget gamle rollatorbrugere. Redskabet er således måske ikke velegnet til effektevaluering blandt meget gamle mennesker. Dette kræver dog yderligere undersøgelser, ligesom det bør undersøges, hvad der gør, at brugerne anså rollatoren for at være vigtig for dem, når den ikke påvirkede deres aktiviteter. En hel del af resultaterne viser kun mere eller mindre tydelige tendenser og er ikke statistisk signifikante, hvilket betyder, at effekterne måske skyldes tilfældigheder og ikke rollator brug. Men i de tilfælde hvor en faktuel, men ikke statistisk signifikant, ændring fandt sted, skyldtes den manglende signifikans formentlig, at der var for få undersøgelsesdeltagere. Derfor anbefales det at inkludere flere undersøgelsesdeltagere i fremtidige projekter. Hvis man ønsker at finde ud af hvor mange, skal der foretages en egentlig beregning af nødvendig stikprøvestørrelse. Sammenligning med undersøgelsen i Odense Kommune Man kan undre sig over, hvorfor rollatorbrugerne i Rudersdal gennemsnitligt var fem år ældre end brugerne i Odense Kommune (2). En forklaring kan være, at borgerne i Rudersdal Kommune generelt er ældre end borgere i Odense Kommune: Aldersfordelingen i de to kommuner for de aldersgrupper, der deltog i de to projekter, dvs. personer i alderen fra 41 og op efter, adskiller sig på den måde, at gennemsnitsalderen i Odense Kommune i 2006 var 44 år, og i Rudersdal 55 år i 2007 (Statistikbanken). Borgerne i Rudersdal er altså gennemsnitligt 11 år ældre end borgerne i Odense. Tildelingen af rollator indtræffer tilsyneladende på et senere tidspunkt i Rudersdal end i Odense, og det er nærliggende at drage den konklusion, at funktionsniveauet er bedre hos borgerne i Rudersdal sammenlignet med Odenses borgere, hvorfor behovet for rollator indtræffer godt ti år senere i Rudersdal. Rudersdal er en kommune med mange socioøkonomisk velstillede borgere og dermed gunstige levevilkår, der medfører lavere risiko for en hel række sygdomme. Vi ved imidlertid ikke noget om de ROLLATORER I RUDERSDAL KOMMUNE, HJÆLPEMIDDELINSTITUTTET

16 konkrete undersøgelsesdeltageres socioøkonomiske baggrund, hvilket gør det vanskeligt entydigt at drage ovenstående konklusion om den sene tildeling af rollator. 32% af borgerne i Rudersdal angav, at de deltog i flere aktiviteter efter at have fået en rollator: bl.a. at besøge familie og venner, deltage i foreningsliv (herunder kirkelige aktiviteter), at gå tur samt at gøre indkøb. Men der var 47%, som oplevede, at deres deltagelse i aktiviteter faldt: bl.a. tøjvask og at dyrke hobbyer uden for hjemmet. Til sammenligning steg aktivitetsniveauet for 49% af borgerne fra Odense-rapporten og faldt for 30%. Graden af indfriede forventninger var ligeledes lidt lavere i Rudersdal (84%) sammenlignet med Odense (92%), ligesom flere borgere fra Odense (95%) tillagde rollatoren nogen, stor eller meget stor betydning i forhold til Rudersdal (79% dette er dog stadigvæk et højt tal!). Den forskellige aldersfordeling kan være en plausibel forklaring på, at effekterne af rollatortildelingen er bedst i Odense Kommune. En anden forklaring kunne være forskellige procedurer i de to kommuner vedrørende opsporing af borgere med et potentielt behov for og nytte af ganghjælpemidler. Odense Kommune kan fx være bedre organiseret, således at man i højere grad identificerer borgere, der har større sandsynlighed for at få nytte af rollatoren. Denne teori støttes af, at der var et frafald på fire personer, der enten ikke brugte rollatoren, eller var blevet genoptrænet. Måske får Odense Kommune også identificeret borgernes behov på et tidligere tidspunkt, hvorfor borgerne får en tilsvarende større nytte af deres hjælpemidler, idet de er yngre ved tildelingen. Det, at fem borgere udgik af undersøgelsen på grund af dødsfald og sygdom, tyder på dette. Det skal dog understreges, at disse teorier ikke nødvendigvis holder stik. For at kunne vurdere, hvorvidt forskellige procedurer har forskellige effekter, kræves at dette indgår i projektets formål, og at relevante data indsamles. Det vil derfor være relevant at undersøge forskellige procedurers/hjælpemiddelformidlingsmetoders betydning for borgernes nytte af deres hjælpemidler. Konklusion Der var positive, men begrænsede effekter af bevilling af rollator med hensyn til at øge brugernes deltagelse i hverdagsaktiviteter og samfundslivet. Den største effekt sås med hensyn til, hvor ofte rollatorbrugerne gik tur og dyrkede hobbyer uden for hjemmet. Der var flere, der besøgte venner og familie, deltog i foreningsliv og gik tur, men færre, der vaskede tøj og dyrkede hobbyer uden for hjemmet, selv om disse resultater ikke er statistisk signifikante. Derimod blev de forskellige aktiviteter ikke lettere at gennemføre for undersøgelsesgruppen. Heller ikke behovet for hjælp til at komme rundt faldt, men da kun få havde behov for hjælp til dette, før de fik rollator, har det ingen særlig relevans. Resultaterne er knapt så positive som dem, der er fundet i en lignende undersøgelse i Odense Kommune. Den mest sandsynlige forklaring er rollatorbrugernes høje gennemsnitsalder på 82 år i Rudersdal Kommune, idet meget gamle mennesker har et lavere deltagelsesniveau end yngre aldersgrupper, ligesom hver enkelte aktivitet er mindre og sværere at opfange ved hjælp af NAME-redskabet. Måske kan forskellige kommunale procedurer i hjælpemiddelformidlingen have haft en betydning for, at der ses forskellige effekter af rollatortildeling. Disse forklaringer er imidlertid teoretiske, og for at få mere viden om, hvorvidt rollatorbrugernes alder og kommuners hjælpemiddelformidling har betydning for brugernes nytte af deres hjælpemidler, kræves yderligere undersøgelser. ROLLATORER I RUDERSDAL KOMMUNE, HJÆLPEMIDDELINSTITUTTET

17 Litteratur 1. Socialministeriets bekendtgørelse nr. 624 af 15. juni Brandt Å. Borgeres mobilitet og deltagelse efter tildeling af rollator et samarbejdsprojekt mellem Odense Kommune og Hjælpemiddelinstituttet. Århus: Hjælpemiddelinstituttet, Persson J, Husberg M, Hellbom G, Fries A. Kostnader och effecter vid förskrivning av rollatorer. CMT Rapport 2007:3. Linköping, Sverige: Centrum för utvärdering av medicinsk teknologi, Samuelsson K, Wressle E. User satisfaction with mobility assistive devices: An important element in the rehabilitation process. Disability and Rehabilitation. 2007; 13: Brandt Å. Brugertilfredshed med rollatorer. København: Hjælpemiddelinstituttet, NAME 1.0. Nu NOMO 1.0. Hentes fra [hentet ] 7. Baltes PB & Smith J. Multilevel and systemic analyses of old age: Theoretical and empirical evidence for a fourth age. In Bentson VL & Schaie KW (Eds.). Handbook of theories of aging. New York: Springer, Brandt Å, Iwarsson S, Ståhl A. Older people's use of powered wheelchairs for activity and participation. Journal of Rehabilitation Medicine 2004; 36(2): Häggblom-Kronlöf G & Sonn U. Intersts that occupy 86-year-old persons living at home: Associations with functional ability, self-rated health and sociographic chararcteristics. Australian Occupational Therapy Journal; 53: Löfqvist C. Mobility devices in everyday life among very old Europeans: Aspects of use and changes over time. [Dissertation]. Lund, Sverige: Department of Health Sciences, Division of Occupational therapy and Gerontology, Lund University, Brandt Å. Ældres færden udendørs - i Herning, Horsens og Randers. Århus, Denmark: Hjælpemiddelinstituttet, 2000 ROLLATORER I RUDERSDAL KOMMUNE, HJÆLPEMIDDELINSTITUTTET

18 BILAG Tabel 1. Funktionsnedsættelser hos interviewpersonerne (N=38) Funktionsnedsættelse Før Efter P-værdi rollator % rollator % Nedsat funktion i ryg og/eller bena ,0 a Svimmelhed/ Nedsat balance 84 73* 0,3 Trætheda ,6 Nedsat funktion i armenea ,2* a Åndenød/nedsat udholdenhed ,03 Besvær med at holde på urin/afføringa ,0 Hukommelsesbesvær (a) ,2 Synsnedsættelse/blindhed ,5 Døvhed/nedsat hørelse 26* 32* 0,6 Besvær med at styre bevægelsera 18* 25 0,7 Besvær med at bevæge hovedet/halsen (a) ,6 Ekstrem længde/vægt 3** 3** 1 (a) inkl. dem, som af og til har funktionsnedsættelse * 1 ubesvaret ** 4 ubesvaret ROLLATORER I RUDERSDAL KOMMUNE, HJÆLPEMIDDELINSTITUTTET

19 Tabel 2. Interviewpersonernes helbredstilstand (N=38) Før rollator Efter P-værdi % rollator Generelt helbred* 0,7 Fremragende 3 0 Vældig godt 5 11 Godt Mindre godt Dårligt 11 8 Fysisk helbred 0,46 Fremragende 3 0 Vældig godt 0 5 Godt Mindre godt Dårligt 11 8 Smerter inden for den seneste måned Har ikke haft smerter ,25 Lettere at færdes pga. færre smerter 0 5 0,50 Sværere at færdes pga. smerter ,39 Smerter har ikke haft betydning ,00 Gå på trapper 0,6 Kan gå to eller flere trin Kan gå et enkelt trin 11 5 Kan ikke Ved ikke 0 0 * 1 ubesvaret ROLLATORER I RUDERSDAL KOMMUNE, HJÆLPEMIDDELINSTITUTTET

20 Tabel 3. Brug af hjælpemidler før og efter tildeling af rollator (N=38) Hjælpemiddel Før rollator Efter rollator n % m n % m Indendørs Stok Gangstativ Rollator Manuel kørestol Transportkørestol Elkørestol El-scooter Udendørs Stok Gangstativ Rollator Manuel kørestol Transportkørestol Elkørestol El-scooter m: antal manglende svar ROLLATORER I RUDERSDAL KOMMUNE, HJÆLPEMIDDELINSTITUTTET

21 Tabel 4. Boligforhold og brug af transportmidler før og efter tildeling af rollator (N=38) Før rollator Efter rollator % % Nødvendigt at bruge trapper (et trin eller mere) for at komme ind Ja Nej Boligindretning med hensyn til at komme rundt i den God Delvis god 5 8 Ikke god 16 8 Anvender bil regelmæssigt (som fører eller passager) Ja Nej Anvender handicapbefordring regelmæssigt Ja 5 16 Nej 92* 84 Anvender taxa regelmæssigt Ja Nej * 1 ubesvaret ROLLATORER I RUDERSDAL KOMMUNE, HJÆLPEMIDDELINSTITUTTET