Analyse af den socioøkonomiske struktur i Fredericia Kommune

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Analyse af den socioøkonomiske struktur i Fredericia Kommune"

Transkript

1 Henrik Lindegaard Andersen, Signe Frederiksen, Kurt Houlberg, Nicolai Kristensen og Chantal Pohl Nielsen Analyse af den socioøkonomiske struktur i Fredericia Kommune

2 Publikationen Analyse af den socioøkonomiske struktur i Fredericia Kommune kan downloades fra hjemmesiden AKF, Anvendt KommunalForskning Købmagergade København K Telefon: Fax: AKF og forfatterne Mindre uddrag, herunder figurer, tabeller og citater, er tilladt med tydelig kildeangivelse. Skrifter, der omtaler, anmelder, citerer eller henviser til nærværende, bedes sendt til AKF. Omslag: Phonowerk, Lars Degnbol Forlag: AKF ISBN (elektronisk): ISBN (tryk): i:\08 sekretariat\forlaget\cpn\5086\5086_sociooekonomisk_struktur_fredericia.docx Maj 2011 AKF, Anvendt KommunalForskning AKF s formål er at levere ny viden om væsentlige samfundsforhold. Hovedvægten ligger på forskning i velfærds- og myndighedsopgaver i kommuner og regioner. Det overordnede mål er at kvalificere beslutninger og praksis i det offentlige.

3 Henrik Lindegaard Andersen, Signe Frederiksen, Kurt Houlberg, Nicolai Kristensen og Chantal Pohl Nielsen Analyse af den socioøkonomiske struktur i Fredericia Kommune AKF, Anvendt KommunalForskning 2011

4 Forord Inden for de seneste 6-8 år har Fredericia Kommune skabt et vækstpotentiale gennem betydelige investeringer i erhvervsarealer, bymidte og infrastruktur gennem projekter som fx DanmarkC, bymidten og FredericiaC. Stigende belastninger af de kommunale budgetter synes imidlertid at udgøre en udfordring i forhold til en bedre udnyttelse af dette vækstpotentiale. Fredericia Kommune har udgifter til overførselsindkomster, som ligger på et forholdsvis højt niveau, og de har været stigende i de senere år. Det gælder særligt i forhold til førtidspension, sygedagpenge og kontanthjælp. Som i resten af landet står Fredericia over for en stigende forsørgerbyrde på grund af den demografiske udvikling. Samlet udgør disse forhold et pres på kommunens økonomi og dens mulighed for at finansiere de øvrige kommunale serviceområder. Formålet med denne rapport er at give en detaljeret beskrivelse af de socioøkonomiske forhold og ændringer i disse over tid. På denne vis opnås en dybere forståelse for de udfordringer, som Fredericia Kommune står overfor. Projektet er finansieret af Fredericia Kommune og gennemført i perioden oktober 2010 til april Udarbejdelse af rapporten er sket i samarbejde med en styregruppe fra kommunen. Programchef Kurt Houlberg har stået for analyserne i kapitel 3, mens forsker Henrik Lindegaard Andersen og forskningsassistent Signe Frederiksen har stået for dataarbejdet og de statistiske analyser til kapitel 4-8. Seniorforsker Chantal Pohl Nielsen har været projektleder og har sammen med programleder Nicolai Kristensen stået for udarbejdelsen af rapporten. Chantal Pohl Nielsen Maj 2011

5 Indhold Sammenfatning Indledning Det anvendte datamateriale ECO Nøgletal Registerbaserede data Fredericia Kommunes økonomiske situation og socioøkonomiske struktur belyst ved ECO Nøgletal Indledning og formål Sammenligningsprincipper i ECO Nøgletal Overordnede rammebetingelser Udgiftsbehov Ressourcegrundlag og ressourcepres Økonomisk balance: overordnet skat/serviceforhold og balanceindikator Skat/serviceforholdet Balanceindikator Andre overordnede udgifts- og balanceindikatorer Strukturelle udfordringer Udgiftsbehov og sammenligningskommuner i ECO Nøgletal Udgiftspolitik og udvikling i udgifter De tre store klassiske velfærdsområder Udgiftsområder med relativt lavt udgiftsniveau Udgiftsområder med relativt højt udgiftsniveau Sammenfatning Fredericiaborgernes ressourcer Aldersbetinget demografisk udfordring Uddannelsesniveauet blandt de yngre og ældre borgere Arbejdsmarkedstilknytning opdelt efter alder og uddannelse Branchefordeling Afstanden til arbejdsmarkedet opdelt efter uddannelsesniveau De unges familiemønstre Unge enlige med børn Sundhedstilstand Etnicitet Sammenfatning Karakteristik af Fredericias til- og fraflyttere Socioøkonomiske karakteristika Sundhedsprofil for til- og fraflyttere Arbejdsmarkedstilknytning før og efter en flytning Indikatorer for årsager til flytning Sammenfatning

6 6 Karakteristik af pendling ind og ud af Fredericia Pendling i Fredericia sammenlignet med andre kommuner Pendlernes karakteristik Pendlernes adfærd over tid Indikatorer for årsager til skift af job eller bopæl blandt pendlere Sammenfatning Fredericiaborgere på overførselsindkomster Udviklingen efter modtagelse af indkomstydelser Vejen ud af kontanthjælp Vejen ud af sygedagpenge Vejen ud af arbejdsløshed Udviklingen før overgang til overførselsindkomster Arbejdsmarkedstilknytning i årene op til Medicinkøb Sammenfatning Helbredstilstand og nedslidning af borgerne i Fredericia Definition af nedslidende brancher Ansatte i særligt nedslidende brancher Medicinkøb blandt ansatte i nedslidende og øvrige brancher Kontakt med hospitalsvæsenet blandt ansatte i nedslidende og øvrige brancher Arbejdsmarkedstilknytning efter ansættelse i en nedslidende branche Branchetilknytning forud for førtidspension, efterløn og lange sygdomsforløb Udvalgte nedslidende brancher og faggrupper i Fredericia Sammenfatning Litteratur English Abstract Bilag 1 Sammenligningsgrupper for Fredericia i ECO Nøgletal

7 Sammenfatning Inden for de seneste 6-8 år har Fredericia Kommune skabt et vækstpotentiale gennem betydelige investeringer i erhvervsarealer, bymidte og infrastruktur gennem projekter som fx DanmarkC, bymidten og FredericiaC. Stigende belastninger af de kommunale budgetter synes imidlertid at udgøre en udfordring i forhold til en bedre udnyttelse af dette vækstpotentiale. Fredericia Kommune har udgifter til overførselsindkomster, som ligger på et forholdsvis højt niveau, og de har været stigende i de senere år. Det gælder særligt i forhold til førtidspension, sygedagpenge og kontanthjælp. Som i resten af landet står Fredericia over for en stigende forsørgerbyrde på grund af den demografiske udvikling. Samlet udgør disse forhold et pres på kommunens økonomi og dens mulighed for at finansiere de øvrige kommunale serviceområder. Formålet med denne rapport er at give en detaljeret beskrivelse af de socioøkonomiske forhold og ændringer i disse over tid. På denne vis opnås en dybere forståelse for de udfordringer, som Fredericia Kommune står overfor. Data og metode Analyserne baseres primært på to datakilder. Første del af analysen gennemføres på grundlag af data fra ECO Nøgletal 2010 for Fredericia Kommune udtrukket januar 2011 via Fredericia Kommunes adgang på Datagrundlaget for anden del af analyserne er Danmarks Statistiks registerbaserede individdata, som gør det muligt at følge hver enkelt borger i Danmark over tid. Den anvendte database omfatter perioden og bygger på en lang række delregistre: personstatistikken, indkomststatistikken, Integreret Database for Arbejdsmarkedsforskning (IDA), Statistikken over personer uden ordinær beskæftigelse samt den Sammenhængende Socialstatistik. For at få en indikation af, hvor konjunkturfølsomme beskrivelserne er, gennemføres i flere tilfælde følsomhedsanalyser med forskellige udgangsår. I de tilfælde, hvor det er muligt, suppleres analyserne med andre datakilder for årene efter Der er eksempelvis blevet inddraget nye tal for 2009 og 2010 fra Jobindsats.dk og Ungdommens Uddannelsesvejledning Lillebælt (UU Lillebælt). Analysetilgangen er at anvende beskrivende statistik, hvor der bl.a. gennemføres både fremadrettede og bagudrettede forløbsanalyser af udvalgte befolkningsgrupper. Som referencepunkt sammenlignes Fredericia med nabokommunerne Vejle, Kolding og Middelfart samt landet som helhed. I kapitel 3, hvor analyserne foretages ved hjælp af ECO Nøgletal, anvendes de nye kommuner, som de blev defineret ved kommunalreformen Det giver det mest reelle og sammenlignelige billede af kommunernes aktuelle finansieringssituation. I de øvrige kapitler anvendes den gamle kommunestruktur, som var gældende før reformen. Fredericia blev som bekendt ikke sammenlagt med andre kommuner i forbindelse med kommunalreformen, hvorimod nabokommunerne hver især blev sammenlagt med forskellige landkommuner. Fredericia er en bykommune, og før kommunalreformen var de tre nabokommuner også defineret som sådan. I forbindelse med kommunalreformen blev hver af nabokom- 7

8 munerne sammenlagt med forskellige landkommuner, som betyder, at de nye kommuner ikke længere er sammenlignelige med Fredericia, hvad angår urbaniseringsgraden. Når der er tale om analyser af socioøkonomiske strukturer, mønstre og bevægelser, er det derfor mest relevant at anvende de gamle nabokommuner som sammenligningsgrundlag. Kommunaløkonomiske udfordringer Fredericia Kommune er grundlæggende en kommune med en relativ god og sund økonomi og en kommune præget af en fornuftig budget- og økonomistyringskultur. Fredericia Kommune opererede dog i budget 2010 med en mindre ubalance, som på sigt vil kunne give alvorlige finansierings- og balanceproblemer, hvis ikke der bliver rettet op. Kommunernes regnskaber for 2010 er endnu ikke tilgængelige fra Danmarks Statistik, men ubalancen bekræftes i Fredericia Kommunes regnskab for Meget peger på, at udfordringerne i de kommende år bliver betydeligt større. Ikke mindst i kraft af den demografiske udvikling, hvor der bliver flere førskolebørn, færre skolebørn og betydeligt flere ældre. Og nok så væsentligt: færre i den erhvervsaktive alder. Mønstret i udviklingen er ikke væsensforskelligt fra, hvad en gennemsnitlig kommune oplever. Men den er mere markant og omvæltende i Fredericia Kommunes tilfælde, fordi Fredericia historisk set har haft relativt mange indbyggere i den erhvervsaktive alder. Meget indikerer, at Fredericia Kommune må belave sig på et faldende beskatningsgrundlag pr. indbygger, ikke bare i 2009 og 2010, men også i årene fremover. Overførselsudgifterne i Fredericia Kommune har ligget og ligger på et højt niveau. Ikke mindst på de områder, hvor udgiftsbehovene i kraft af Fredericia Kommunes socioøkonomiske profil er særligt store, nemlig førtidspension, sygedagpenge, revalidering/løntilskud og kontanthjælp/arbejdsmarkedsforanstaltninger. Udviklingen i overførselsudgifter lægger stigende pres på serviceudgifterne og bidrager dermed til at udfordre de velfærdsøkonomiske kerneaktiviteter i kommunen. De stigende overførselsudgifter kombineret med en demografisk udvikling med en betydelig stigning i forsørgerbyrden sætter Fredericia Kommunes økonomi og service under et vedvarende og stigende pres. Uddannelse og beskæftigelse Uddannelsesprofilen i Fredericia Kommune adskiller sig fra uddannelsesprofilen i nabokommunerne og landet som helhed, idet en større andel kun har gået i folkeskolen, og en mindre andel har taget en videregående uddannelse. Til gengæld er der forholdsvis mange med en erhvervsfaglig uddannelse i Fredericia Kommune. De største forskelle i uddannelsesprofilen mellem Fredericia, nabokommunerne og landsgennemsnittet er at finde blandt de årige. For denne aldersgruppe er det særligt udtalt, at andelen med kun en folkeskoleuddannelse er markant større i Fredericia, samt at andelen med en lang videregående uddannelse er markant lavere i Fredericia sammenlignet med nabokommunerne og resten af landet. Til gengæld er der også forholdsvis flere fredericiaborgere, som har en erhvervsfaglig uddannelse. En del af denne uddannelsesprofil kan naturligvis forklares ved, at Fredericia ikke huser et universitet eller lignende højere læreanstalter. Væsentligt er det at bemærke, at 29% af Fredericias årige i 2008 kun havde folke- 8

9 skolen som højeste fuldførte uddannelse. Denne andel er høj sammenlignet med både nabokommunerne (22%) og landet som helhed (19%). Lav uddannelse giver sig ikke overraskende udslag i en mindre og mere ustabil tilknytning til arbejdsmarkedet. Dette er et generelt træk for hele Danmark, men ledigheden i denne gruppe er endnu større for Fredericias borgere sammenlignet med nabokommunerne. Den stigende internationalisering skærper kravene til de unges uddannelsesniveau i årene fremover, og derfor er det særligt problematisk, at så stor en andel af de årige i Fredericia har folkeskolen som højeste fuldførte uddannelse. Flytte- og pendlingsmønstre Selvom forsørgerbyrdeindekset, dvs. antallet af unge og ældre i forhold til antallet af borgere i den erhvervsaktive alder, er lavere i Fredericia end i nabokommunerne og regionen, så er den højere end landsgennemsnittet. Udviklingen i forsørgerbyrden påvirkes af ændringer i fertiliteten, men kan også påvirkes af flytninger til og fra kommunen. Ligeledes påvirkes den socioøkonomiske sammensætning af kommunens borgere af flyttemønstrene. Som forventet er det de yngre borgere, der er mest mobile. Fredericias til- og fraflyttere er således primært i aldersgruppen år. De unge tilflyttere til Fredericia har et lavere uddannelsesniveau end fraflytterne og de fastboende. Vi finder, at de årige, som flytter til Fredericia, i langt højere grad kun har folkeskolen som højeste uddannelsesniveau (36%) sammenlignet med både fastboende (30%), men især i forhold til unge fraflyttere (26%). Med andre ord forstærker tilflytningen af årige med et relativt lavt uddannelsesniveau den uddannelsesmæssige udfordring, som blev skitseret ovenfor. Til gengæld er de årige tilflyttere til Fredericia højere uddannet end både fraflytterne og de fastboende. De har især en mellemlang eller lang videregående uddannelse og i mindre grad en erhvervsfaglig uddannelse. Dette afspejler sig bl.a. i en forholdsvis høj andel af topledere og højere funktionærer blandt tilflytterne sammenlignet med både fraflytterne og de fastboende. Samlet set er der således ikke et entydigt billede af tilflytternes ressourceprofil. Fredericia Kommune har forholdsvis mange arbejdspladser pr. indbygger. I 2009 var der således 114 arbejdspladser pr årige mod 102 på landsplan. Virksomhederne i kommunen henter en del arbejdskraft fra indpendlere. I 2009 svarede indpendling således til 39% af arbejdspladserne i kommunen (Region Syddanmark 2010). Vi finder, at pendlerne er ressourcestærke. De har i højere grad end ikke-pendlerne en videregående uddannelse, de har en højere gennemsnitlig indkomst og bestrider i langt højere grad job som enten topleder eller funktionær. Pendlerne til Fredericia er dog mere ressourcestærke end Fredericias udpendlere. Det modsatte billede gælder for ind- og udpendlerne i Vejle, Middelfart og i nogen grad Kolding Kommuner. Kun fire ud af ti nye pendlere holder ved to år efter start på et job i Fredericia Kommune. Tilsvarende mønster gælder for Vejle, Middelfart og Kolding, dog med den forskel, at disse kommuner har en lidt større andel af pendlere, der flytter til byen. Kun ganske få af dem, der starter som pendlere flytter til byen det efterfølgende år, og næsten ingen flytter til 9

10 kommunen, hvis de først har pendlet i to år. En høj andel af indpendlerne er boligejere, og dette er formodentligt en del af forklaringen på den lave tilflytningsprocent. Pendlerne bidrager på den ene side ikke med indkomstskatter til kommunen, som tilflytterne gør. Til gengæld udfylder de et behov for højtkvalificeret arbejdskraft i kommunens virksomheder, selvom deres ansættelse ofte er kortvarig. Skattebidraget fra tilflyttere vil i nogle tilfælde blive opvejet af udgifter til børnepasning mv. De ressourcestærke blandt tilflytterne vil alt andet lige have mindre behov for sundhedsydelser og indkomstoverførsler. Overførselsindkomster Fredericia har som nævnt tidligere forholdsvis større udfordringer end mange andre kommuner i forhold til andelen af befolkningen på overførselsindkomster. Kontanthjælpsmodtagere udgør også en lidt større andel end i det øvrige Danmark. Andelen af førtidspensionister lå i 2008 på niveau med nabokommunerne og landsgennemsnittet. Ser vi på de ikke-beskæftigede folkeskole- og erhvervsfagligt uddannede, har Fredericia i sammenligning med regionen og landsgennemsnittet færre på permanente ydelser (førtidspension og efterløn) og flere på midlertidige ydelser (ledige, ledighedsydelse, kontanthjælp). Især den mindre andel af førtidspensionister er væsentlig i forhold til kommunens udgiftspres idet disse personer ofte vil være på denne ydelse i ganske mange år. Nye tal fra Jobindsats.dk viser imidlertid, at antallet af førtidspensionister er steget frem til november 2010 og procentuelt mere i Fredericia end på landsplan. Også på sygedagpengeområdet er der sket en udvikling siden Fra 2009 til november 2010 er antallet af begyndt at stige i Fredericia, mens den er faldet i hele landet. Vi har undersøgt, om Fredericias borgere på overførselsindkomster i højere grad end nabokommunerne og resten af landet fastholdes i en række sammenhængende forløb, hvor personerne på én type overførsel overgår til andre typer overførsler. Der er rigtignok en stor andel af personer, der overgår fra enten kontanthjælp eller langvarig sygedagpengeydelse til førtidspension, men Fredericia adskiller sig ikke fra det øvrige Danmark, og generelt har Fredericia ikke en markant højere andel af borgere, der overgår fra en type overførsel til andre typer sammenlignet med nabokommunerne og resten af landet. For Fredericia såvel som nabokommunerne og resten af landet gælder, at op mod 30% af dem, der i 2003 modtog kontanthjælp såvel som langvarige sygedagpengeydelser er at finde på førtidspension i Personer, der i 2008 havde langvarigt sygefravær, havde i årene inden en meget stærk tilknytning til arbejdsmarkedet, idet omkring 80% var i beskæftigelse, indtil året før det langvarige sygefravær opstod. Modsat forholder det sig med personer, der i 2008 er på kontanthjælp eller førtidspension. Disse grupper er karakteriseret ved en lav arbejdsmarkedstilknytning allerede flere år før. Arbejdsmarkedstilknytningen i årene op til 2008 blandt kontanthjælpsmodtagere og førtidspensionister var i Fredericia Kommune endnu lavere end for resten af landet. Der er endvidere tegn på, at kontanthjælpsmodtagere har andre problemer ud over ledighed. På alle uddannelsesniveauer er kontanthjælpsmodtagere karakteriseret ved at have markant flere lægebesøg end de beskæftigede. Blandt kontanthjælpsmodtagerne, som kun 10

11 har en folkeskoleeksamen, er der flere, som køber receptpligtig medicin, sammenlignet med de beskæftigede. Disse tegn på helbredsproblemer hos kontanthjælpsmodtagere strækker sig ofte over en længere årrække. Et tilsvarende billede gør sig gældende for førtidspensionister. Nedslidning på arbejdsmarkedet Med udsigt til færre borgere i den erhvervsaktive alder i fremtiden står Fredericia Kommune derfor over for den udfordring, der ligger i at sikre, at den arbejdsstyrke, der er til rådighed, er så sund som mulig, og at risikoen for arbejdsrelateret nedslidning minimeres. Dette er vigtigt for den enkelte borgers livskvalitet og mulighed for at forsørge sig selv. Men det er også vigtigt i forhold til, at Fredericia Kommunes udgiftsbehov på overførselsområdet. Ansættelse i visse brancher kan være mere eller mindre nedslidende fysisk eller psykisk. Vi har anvendt Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljøs (NFA) definition til at udpege fjorten særligt nedslidende brancher. Vi finder, at Fredericia har forholdsvis flere borgere ansat i disse særligt nedslidende brancher sammenlignet med nabokommunerne og landet som helhed. Derudover er andelen af ansatte i de nedslidende brancher steget en smule blandt fredericiaborgerne over perioden , mens de tilsvarende andele har været konstante i nabokommunerne og landet som helhed. Der er med andre ord særlig grund til at være opmærksom på den potentielle fare for nedslidning, der er for Fredericias borgere, som er ansat i disse brancher. Blandt de førtidspensionister og langtidssyge, som havde været i arbejde i årene forinden tilkendelsen, var der forholdsvis mange, der kom fra et job i den offentlige sektor, når der sammenlignes med den overordnede branchefordeling i Fredericia Kommune. Det skal bemærkes, at dét, at mange førtidspensionister tidligere har været ansat i det offentlige, kan skyldes, at de fx har været i offentlige løntilskudsjob eller arbejdsprøvning i perioden op til tilkendelsen af førtidspension. Det er også muligt, at tilstrømningen til førtidspension sker i flere trin, og at en del af en eventuel nedslidning er sket i andre typer job som den enkelte arbejdstager siden har skiftet ud til fordel for job i den offentlige sektor. Det viser sig, at ansatte i dag- og døgninstitutioner samt hjemmeplejen i højere grad overgår til førtidspension end ansatte i både andre nedslidende brancher og i øvrige brancher. Vi har set nærmere på SOSU er, pædagoger og sygeplejersker, som typisk er ansat i disse brancher. Vi finder, at SOSU erne og pædagogerne har mere sygefravær, flere køber receptpligtig medicin og flere overgår til førtidspension end sygeplejerskerne. 11

12

13 1 Indledning Fredericia Kommune har inden for de seneste 6-8 år skabt et vækstpotentiale gennem betydelige investeringer i erhvervsarealer, bymidte og infrastruktur gennem projekter som fx DanmarkC, bymidten og FredericiaC. Stigende belastninger af de kommunale budgetter synes imidlertid at udgøre en udfordring i forhold til en bedre udnyttelse af dette vækstpotentiale. Situationen er nemlig den, at Fredericia Kommune har udgifter til overførselsindkomster, som ligger på et forholdsvis højt niveau og de har været stigende i de senere år. Det gælder særligt på de områder, hvor borgernes socioøkonomiske profil synes at udgøre en udfordring, nemlig førtidspension, sygedagpenge og kontanthjælp. Som så mange andre kommuner står Fredericia også over for en stigende forsørgerbyrde i fremtiden. Tilsammen udgør disse forhold et pres på kommunens økonomi og dens mulighed for at sikre tilstrækkelig finansiering til andre former for service, som kommunen også gerne vil yde på et højt kvalitetsniveau på fx skole- og kulturområdet. Fredericia er en kommune med mange arbejdspladser. I 2009 var der 114 arbejdspladser pr årig. De tilsvarende tal var 100 for Region Syddanmark og 102 på landsplan. Alligevel er Fredericias borgere hårdere ramt af arbejdsløshed end borgerne i landet som helhed. Andelen af de årige, som er i beskæftigelse, har gennemgående ligget under landsgennemsnittet de sidste ti år. En del af forklaringen bag dette tilsyneladende paradoks ligger i en stor indpendling af arbejdskraft. I 2009 svarede indpendling til 39,2% af arbejdspladserne i kommunen, hvilket er en stigning på 7,2 procentpoint siden 1999 (Region Syddanmark 2010). Det er især de ufaglærte, som påvirkes af ledighed. Derfor skal ubalancen mellem de mange arbejdspladser på den ene side og den lavere beskæftigelse blandt kommunens egne borgere på den anden side ses i forhold til i fredericiaborgernes uddannelsesniveau. Borgernes uddannelsesprofil i Fredericia Kommune adskiller sig fra landsgennemsnittet. En større andel har kun gået i folkeskolen, og en mindre andel har taget en videregående uddannelse. Til gengæld er der forholdsvis mange med en erhvervsfaglig uddannelse i Fredericia Kommune. Hertil kommer, at tilflyttere til Fredericia er karakteriseret ved et højere uddannelsesniveau end dem, som i forvejen bor i kommunen, mens fraflytterne har et endnu højere udannelsesniveau (Region Syddanmark 2010). Fredericia Kommune står således over for nogle balance- og prioriteringsmæssige udfordringer. Formålet med denne rapport er at identificere de socioøkonomiske strukturer, mønstre og bevægelser, der skaber de største udfordringer for Fredericia Kommunes økonomi på både indtægts- og udgiftssiden og dermed kommunens fremtidige vækstmuligheder. Efter en kort beskrivelse af de anvendte data i kapitel 2, indleder vi med i kapitel 3 at give et overblik over kommunens overordnede rammebetingelser, økonomiske balance og udgiftspolitiske prioriteringer ved hjælp af ECO Nøgletal. Her ser vi bl.a. på de områdespecifikke udgiftsbehov og sammenholder dem med kommunens muligheder for at finansiere dem. Derefter følger kapitel 4 med en beskrivelse af fredericiaborgernes socioøkonomiske og helbredsmæssige ressourcer. Hensigten er at kortlægge de ressourcer, som borgere i kommu- 13

14 nen har. Borgernes ressourcer bliver belyst i denne sammenhæng ved deres uddannelse, arbejdsmarkedstilknytning, familieforhold og helbredstilstand. Vi ser også på borgere, der nu eller i fremtiden kan forventes at have behov for ydelser fra kommunen. Det kan være i form af overførselsindkomster eller ydelser fra sundhedsvæsenet. Til- og fraflytningsmønstre har potentielt også betydning for en kommunes økonomi og vækstmuligheder helt afhængig af disse personers karakteristika og ressourcer. I kapitel 5 ser vi derfor på de socioøkonomiske og helbredsmæssige ressourcer hos henholdsvis til- og fraflyttere samt deres familie-, job-, uddannelses- og boligmæssige situation før og efter flytningen. På lignende vis går vi i kapitel 6 tæt på pendlingsbevægelserne ind og ud af kommunen bl.a. med henblik på bedre at forstå de mulige årsager, der kan ligge bag nogle borgeres valg om at pendle frem for at flytte. I kapitel 7 ser vi nærmere på de borgere, der er modtagere af overførselsindkomster som fx kontanthjælp, sygedagpenge, førtidspension og efterløn. Vi ser på, hvilken arbejdsmarkedshistorik der karakteriserer de forskellige grupper i årene frem til modtagelse af de forskellige ydelser. For modtagere af midlertidige ydelser som fx sygedagpenge og kontanthjælp undersøger vi, hvor mange der kommer tilbage i arbejde, og hvor mange der overgår til andre ydelser som fx førtidspension. Kapitel 8 afrunder rapporten ved at se nærmere på virksomhedsstrukturen i Fredericia, herunder brancher som klassificeres som potentielt nedslidende psykisk eller fysisk for medarbejderne. Med udsigt til færre borgere i den erhvervsaktive alder i fremtiden, står Fredericia Kommune over for den udfordring at minimere arbejdsrelateret nedslidning. Det er vigtigt for den enkelte borgers livskvalitet og mulighed for at forsørge sig selv. Som et gennemgående træk i rapporten sammenlignes situationen i Fredericia Kommune med nabokommunerne Middelfart, Kolding og Vejle. I kapitel 3, hvor analyserne foretages ved hjælp af ECO Nøgletal, anvendes de nye kommuner, som de blev defineret ved kommunalreformen Det giver det mest reelle og sammenlignelige billede af kommunernes aktuelle finansieringssituation. 1 I kapitlerne 4-8, hvor datagrundlaget er individbaseret registerdata fra Danmarks Statistik (jf. databeskrivelsen i kapitel 2), anvendes de gamle Middelfart, Kolding og Vejle Kommuner i nabosammenligning. Fredericia blev som bekendt ikke sammenlagt med andre kommuner i forbindelse med kommunalreformen. Fredericia er en bykommune, og før kommunalreformen var de tre nabokommuner også defineret som sådan. I forbindelse med kommunalreformen blev hver af nabokommunerne sammenlagt med forskellige landkommuner, som betyder, at de nye kommuner ikke længere er sammenlignelige med Fredericia, hvad angår urbaniseringsgraden. Når der er tale om analyser af socioøkonomiske strukturer, mønstre og bevægelser, er det derfor mest relevant at anvende de gamle nabokommuner som sammenligningsgrundlag. 1 Det er endvidere ikke muligt med ECO Nøgletal at opdele de nye kommuners økonomiske nøgletal på de gamle kommuneenheder. 14

15 2 Det anvendte datamateriale 2.1 ECO Nøgletal Første del af analysen, dvs. kapitel 3, gennemføres på grundlag af data fra ECO Nøgletal 2010 for Fredericia Kommune udtrukket januar 2011 via Fredericia Kommunes adgang på I rapporten er der løbende henvist til tabeller og grafer i ECO Nøgletal med notationerne Txxx og Gxxx, hvor xxx markerer tabellen eller grafens nummer i ECO Nøgletal. Der henvises til disse for mere præcis angivelse af datakilder og definitioner. Det bagvedliggende datagrundlag udgøres af offentligt tilgængelige data på kommuneniveau fra Indenrigs- og Sundhedsministeriets opgørelser af udgiftsbehovskriterier i den kommunale udligningsordning samt kommunefordelte oplysninger i Danmarks Statistikbank om kommunernes budgetter, regnskaber og demografi. Analysen bygger på data for de nye kommuners regnskab for og budget for 2010 samt udviklingen i de seneste år før kommunalreformen. Kommuner, der er sammenlagt , er i årene forud for sammenlægningen aggregeret op på de nye kommuner. For delingsberørte kommuner er borgere og udgifter fordelt på grundlag af den samlede befolkningsfordeling på de nye kommuner i forbindelse med kommunalreformen. Hvor intet andet er angivet, er nøgletal for hele landet beregnet som et vægtet gennemsnit af alle landets kommuner inklusive København, Frederiksberg og Bornholm. Økonomiske nøgletal for perioden før kommunalreformen er dog beregnet eksklusive København, Frederiksberg og Bornholm, da disse kommuner før 2007 både havde primær- og amtskommunale opgaver. Gennemsnit for sammenligningsgruppen (som defineres nærmere i kapitel 3) og for regionen er beregnet som uvægtede gennemsnit af kommunerne i sammenligningsgruppen/regionen. For at få det mest reelle og sammenlignelige billede af kommunernes aktuelle finansieringssituation foretages der i ECO Nøgletal altid et skøn over, hvorvidt der i nogle kommuner i enkelte år har været tale om ekstraordinært store eller små rente- og afdragsudgifter. For Fredericia Kommune er der foretaget korrektion i 2006, 2009 og Udgiftsnøgletallene er baseret på kommunernes kontering og indberetning af udgifter. Det er et velkendt fænomen, at der på trods af den autoriserede kontoplan er forskelle i kommunernes konteringspraksis. Konteringsforskelle der blandt andet kommer til udtryk ved forskellig praksis med hensyn til, i hvilken udstrækning en række udgifter er placeret på hovedkonto 6 eller udkonteret på de enkelte udgiftsområder. Det gælder fx driftsudgifter til it og telefoni, revision, forsikringer i ejendomme og løsøre, ansvars-, arbejdsskade- og erhvervssygdomsforsikringer, udgifter til elever og elevrefusioner og sygedagpengerefusioner. Det har ikke i indeværende analyse været muligt at tage højde for forskelle i kommunernes konteringspraksis. Ved fortolkningen af nøgletallene bør man derfor være opmærksom på, at en mulig forklaring på forskelle mellem kommunerne kan være konteringsforskelle. I analysen er der ikke korrigeret for opgaveændringer i perioden. 15

16 2.2 Registerbaserede data Datagrundlaget for analyserne til kapitlerne 4-8 er blevet etableret på basis af AKF s Forskningsdatabase hos Danmarks Statistik. Databasen omfatter alle personer i Danmark i perioden og bygger på en lang række delregistre: personstatistikken, indkomststatistikken, Integreret Database for Arbejdsmarkedsforskning (IDA), Statistikken over personer uden ordinær beskæftigelse samt den Sammenhængende Socialstatistik. De anvendte registerdata gør det muligt for os at følge individer over tid. Det giver således mulighed for at lave både fremadrettede og bagudrettede forløbsanalyser af udvalgte befolkningsgrupper. Analyseperioden er som nævnt op til For at få en indikation af, hvor konjunkturfølsomme beskrivelserne er, gennemføres i flere tilfælde følsomhedsanalyser med forskellige udgangsår. I de tilfælde, hvor det er muligt, suppleres analyserne med andre datakilder for årene efter Der er eksempelvis blevet inddraget nye tal for 2009 og 2010 fra Jobindsats.dk og Ungdommens Uddannelsesvejledning Lillebælt (UU Lillebælt). Til de socioøkonomiske variabler er tilføjet data fra boligregistret, som indeholder informationer om bl.a. boligform og ejerforhold. De gængse socioøkonomiske variabler suppleres med indikatorer for individernes sundhedsstilstand. Her anvendes Sygesikringsregistret og Landspatientregistret (LPR), der indeholder oplysninger om sygefravær, hospitalsindlæggelser, opholdslængde og diagnose samt antal besøg hos praktiserende læger. Dette giver enkle, men også lidt grove, indikatorer for individernes sundhedstilstand. For at få flere detaljer anvendes data fra Danmarks Statistiks Lægemiddelstatistikregister. Dette register indeholder oplysninger om køb af receptpligtig medicin. Receptpligtig medicin udmærker sig ved netop at være receptpligtig, dvs. det er udskrevet af en læge på baggrund af en lægefaglig sygdomsvurdering. Ulempen ved lægemiddelstatistikken er, at den ikke siger noget om forbrugerens diagnose, idet et præparat kan bruges i behandlingen af forskellige sygdomme. Medicinkøb kan imidlertid anvendes som en god indikator for medicinforbrug. Det skal dog bemærkes, at der i disse analyser anvendes en optælling af, hvor stor en andel af individer inden for en given gruppering der køber en bestemt type medicin, mens mængden af medicin ikke er en del af opgørelsen her. Endvidere skal man være opmærksom på, at dét, at en person køber medicin, ikke er det samme som, at personen faktisk anvender medicinen. Datasættet er etableret fra 1998 til I enkelte tilfælde begrænser databrud mulighederne for, hvor langt frem i tiden vi kan strække analyserne, og dette er forklaret nærmere, hvor det er relevant. 16

17 3 Fredericia Kommunes økonomiske situation og socioøkonomiske struktur belyst ved ECO Nøgletal 3.1 Indledning og formål Hovedformålet med denne delanalyse er gennem mellemkommunale sammenligninger at analysere niveauet for og udviklingen i Fredericia Kommunes overordnede rammebetingelser økonomiske balance udgiftspolitiske prioriteringer Begreberne og disse underdimensioner forklares nærmere i forbindelse med de enkelte delanalyser. Indledningsvist knyttes kun et par enkelte overordnede kommentarer til disse. Rammebetingelser Enhver kommunes økonomi er påvirket af en række faktorer og betingelser, som omgivelserne sætter for kommunens virke, og som kommunen ikke på kort sigt har mulighed for at påvirke. Dette er kommunens rammebetingelser eller økonomiske grundvilkår, om man vil. En kommune med store udgiftsbehov og lav velstand er alt andet lige mere økonomisk presset end en kommune med små udgiftsbehov og høj velstand. I analysen af rammebetingelserne belyses forholdet mellem kommunens overordnede udgiftsbehov som opgjort i udligningsordningen og kommunens velstand. Altså på den ene side de udgiftsbehov, som kommunens udgiftspolitik skal tilgodese og på den anden side de muligheder kommunen har for at finansiere de pågældende udgifter. Økonomisk balance En kommune er over en årrække tvunget til at balancere sin overordnede skatte- og servicepolitik til de økonomiske grundvilkår givet af omgivelserne. I analysen af kommunens økonomiske balance belyses dels balancen mellem kommunens overordnede skat/serviceforhold og ressourcepresset givet fra omgivelserne, dels niveauet for og udviklingen i kommunens driftsresultat. Udgiftspolitiske prioriteringer I analysen af kommunens udgiftspolitiske prioriteringer vurderes udgiftsniveauet på centrale udgiftsområder i forhold til kommuner, der med hensyn til velstand og udgiftsbehov på de enkelte udgiftsområder minder mest muligt om Fredericia. Analysen fokuserer på de udgiftsområder, hvor Fredericia Kommunes udgifter ligger højt og/eller inden for de seneste år har været i stor vækst. Analysen bidrager hermed til identificering af udgiftsmæssige drivkræfter bag de aktuelle balanceproblemer. 17

18 Samlet bidrager analysen til større forståelse for de balance- og prioriteringsmæssige udfordringer, Fredericia Kommune står overfor, ligesom den er rammesættende for fokus i analyserne i det efterfølgende kapitler. Analysen gennemføres på grundlag af data fra ECO Nøgletal 2010 for Fredericia Kommune udtrukket januar 2011 via Fredericia Kommunes adgang på I teksten er der løbende henvist til tabeller og grafer i ECO Nøgletal med notationerne Txxx og Gxxx, hvor xxx markerer tabellen eller grafens nummer i ECO Nøgletal. Der henvises til disse for mere præcis angivelse af datakilder og definitioner. 3.2 Sammenligningsprincipper i ECO Nøgletal De mellemkommunale sammenligninger i ECO Nøgletal er baseret på princippet om, at den enkelte kommune bliver sammenlignet med de kommuner, den minder mest muligt om med hensyn til overordnede finansielle muligheder og områdespecifikke udgiftsbehov. I tabellerne med overordnede nøgletal for kommunens sociale og finansielle forhold, udgifter, indtægter og økonomiske balance (nummeret med tabelnumre ). I disse analyser inddeles kommunerne i sammenligningsgrupper efter ressourcepres (jf. afsnit 3.3 nedenfor) og indbyggertal. I ECO Nøgletal opereres med 19 kommunale udgiftsområder. I analyserne på hvert af disse udgiftsområder er inddelingen i sammenligningsgrupper baseret på ressourcepres i kombination med udgiftsbehov på det pågældende udgiftsområde. Estimationen af udgiftsbehovene baserer sig på regressionsanalyser af, hvilke udgiftsbehovsfaktorer, knyttet til kommunens geografi og befolkningens demografiske og socioøkonomiske sammensætning, der bedst kan forklare forskelle i kommunernes udgifter på de enkelte udgiftsområder. De gennemførte analyser og de identificerede udgiftsbehovskriterier er mere udførligt beskrevet i den tekniske vejledning til ECO Nøgletal (Houlberg 2011). Da de signifikante udgiftsbehovskriterier i sagens natur varierer fra udgiftsområde til udgiftsområde betyder dette, at de mest sammenlignelige kommuner vil variere fra udgiftsområde til udgiftsområde. Inddelingen i sammenligningsgrupper foretages konkret ved, at kommunerne først inddeles i tre grupper efter kommunens samlede ressourcepres. Denne placering gælder på tværs af alle udgiftsområder. Dernæst fordeles kommunerne, inden for hver af de tre grupper for ressourcepres, i tre grupper efter udgiftsbehov på det enkelte udgiftsområde. For hvert udgiftsområde giver dette i alt ni sammenligningsgrupper, som illustreret i tabel 3.1. Tabel 3.1 Dimensioner i inddeling i sammenligningsgrupper Udgiftsbehov Ressourcepres Lavt Moderat Højt Lavt Moderat Højt 18

19 Fredericia Kommune er placeret i gruppen af kommuner med moderat ressourcepres. Placeringen efter udgiftsbehov varierer fra udgiftsområde til udgiftsområde (jf. afsnit 3.5). Bilag 1 indeholder en samlet oversigt over, hvilke kommuner der indgår i Fredericias sammenligningsgruppe på de enkelte udgiftsområder. 3.3 Overordnede rammebetingelser Enhver kommunes økonomi er påvirket af en række faktorer og betingelser, som omgivelserne sætter for kommunens virke. Kommunen har ikke på kort sigt mulighed for at påvirke eller ændre disse rammebetingelser, og kommunens finansierings- og udgiftspolitik må finde sted inden for rammerne af de muligheder og begrænsninger, som rammebetingelserne sætter. Dette gælder, uanset om betingelserne er gunstige eller ugunstige. Rammebetingelsesfaktorerne kan groft opsummeres i to nøgletal: Kommunens udgiftsbehov Kommunens ressourcegrundlag Disse to forhold sætter rammerne for kommunens mulighed for at levere og finansiere service til borgerne. Altså på den ene side de udgiftsbehov, som kommunens udgiftspolitik skal tilgodese, og på den anden side de muligheder kommunen har for at få finansieret de pågældende udgifter. En kommunes rammebetingelser kan således anskueliggøres ved figur 3.1. Udgiftsbehov Dette nøgletal udtrykker, hvor store udgiftsbehovene i kommunen er, givet kommunens demografiske og socioøkonomiske sammensætning. I analysen af kommunens overordnede rammebetingelser benyttes det udgiftsbehov, der er opgjort af Indenrigsministeriet, og som indgår i udligningsordningen (jf. Velfærdministeriet 2009). Ressourcegrundlag Er et udtryk for kommunens velstand, for hvor gode mulighederne er for at finansiere udgifterne. Ressourcegrundlaget er opgjort som beskatningsgrundlaget korrigeret for udligning og generelle tilskud, øvrige skatter samt nettorenter og afdrag (jf. ECO Nøgletal T3.10). 19

20 Figur 3.1 Udgiftsbehov og ressourcegrundlag budget 2010 (hele landet = 100) Den enkelte kommune vælger ikke selv sin placering i figur 3.1. Placeringen er givet af omgivelserne og er som sådan et udtryk for udefrakommende betingelser, som kommunen ikke på kort sigt kan påvirke. Men der er placeringer i figuren, som ud fra et økonomisk synspunkt er mere attraktive end andre. Jo længere en kommune er placeret ned imod nederste højre hjørne, jo mindre pres vil der være på kommunens ressourcer og dermed større økonomisk dispositions- og handlefrihed. Omvendt vil kommuner, der er placeret i øverste venstre hjørne af figuren, opleve et betydeligt større pres på kommunens ressourcer, da man her er i en situation med store udgiftsbehov og relativt ringe muligheder for at finansiere udgifterne. Fredericia og de tre nabokommuners placering 2010 er skitseret i figur 3.1. Det fremgår, at alle fire kommuner er placeret på den øvre venstre side af den diagonale linje. Omgivelserne sætter dermed både Fredericia og nabokommunerne under et større økonomisk pres end en landsgennemsnitlig kommune. Det fremgår dog også, at Fredericia Kommune adskiller sig fra sine nabokommuner ved at have såvel højere udgiftsbehov som højere ressourcegrundlag end nabokommunerne. Baggrunden for Fredericias placering gennemgås nedenfor Udgiftsbehov Analysen af de samlede udgiftsbehov bygger på de officielle udgiftsbehovskriterier i den kommunale udligningsordning I udligningsordningen indgår to overordnede grupper af udgiftsbehovskriterier. For det første de demografiske (eller aldersbestemte) udgiftsbehov, 20

Nøgletalsscreening af Esbjerg Kommunes økonomiske situation, økonomiske balance og udgiftspolitik

Nøgletalsscreening af Esbjerg Kommunes økonomiske situation, økonomiske balance og udgiftspolitik Kurt Houlberg, Marianne Schøler Kollin, Eli Nørgaard og Bo Panduro Nøgletalsscreening af Esbjerg Kommunes økonomiske situation, økonomiske balance og udgiftspolitik Nøgletalsscreening af Esbjerg Kommunes

Læs mere

Sociale og økonomiske udfordringer i Fredericia Kommune

Sociale og økonomiske udfordringer i Fredericia Kommune Henrik Lindegaard Andersen, Signe Frederiksen, Kurt Houlberg, Nicolai Kristensen og Chantal Pohl Nielsen Sociale og økonomiske udfordringer i Fredericia Kommune 10 udfordringer 2 1 2 3 4 5 Det socioøkonomiske

Læs mere

2.4 DEN KOMMUNALA EKONOMISTYRNINGEN

2.4 DEN KOMMUNALA EKONOMISTYRNINGEN 2.4 DEN KOMMUNALA EKONOMISTYRNINGEN 2.4.1 KOMMUNERNES ØKONOMISKE SITUATION OG UDGIFTSPOLITISKE PRIORITERINGER KURT HOULBERG Baggrunden for projektet Kommunernes økonomiske situation og udgiftspolitiske

Læs mere

Karl Fritjof Krassel. Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse?

Karl Fritjof Krassel. Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse? Karl Fritjof Krassel Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse? Publikationen Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse? kan downloades fra hjemmesiden www.akf.dk AKF, Anvendt KommunalForskning

Læs mere

NØGLETALSFORKLARINGER TIL ØNSK-MODELLEN

NØGLETALSFORKLARINGER TIL ØNSK-MODELLEN NØGLETALSFORKLARINGER TIL ØNSK-MODELLEN 1. Geografi Bymæssig bebyggelse 2003 Andel af kommunens indbyggere, der bor i byområde (mindst 200 indbyggere). Areal Kommunens geografiske størrelse i km 2 Befolkningstæthed

Læs mere

De kommunale budgetter 2015

De kommunale budgetter 2015 Steffen Juul Krahn, Bo Panduro og Søren Hametner Pedersen De kommunale budgetter 2015 Begrænset budgetteret underskud for gennemsnitskommunen De kommunale budgetter 2015 Begrænset budgetteret underskud

Læs mere

Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen. Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet

Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen. Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk

Læs mere

BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING. Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen

BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING. Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen Med udgangspunkt i SFI s survey fra 2006, som er indsamlet i forbindelse med rapporten Handicap

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014. Bilag til Beskæftigelsesplan 2014 Jobcenter Vordingborg

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014. Bilag til Beskæftigelsesplan 2014 Jobcenter Vordingborg Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014 Bilag til Beskæftigelsesplan 2014 Jobcenter Vordingborg Juni 2013 Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014 Vordingborg Kommune har aktuelt 45.500

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016. Bilag til Beskæftigelsesplan 2015 Jobcenter Vordingborg

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016. Bilag til Beskæftigelsesplan 2015 Jobcenter Vordingborg Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016 Bilag til Beskæftigelsesplan 2015 Jobcenter Vordingborg Juni 2014 Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016 Vordingborg Kommune havde ved starten af

Læs mere

Jan Christensen og Eskild Klausen Fredslund. Fælles ældre. Opgørelse af 65+ borgere i hjemmeplejen og i hospitalssektoren

Jan Christensen og Eskild Klausen Fredslund. Fælles ældre. Opgørelse af 65+ borgere i hjemmeplejen og i hospitalssektoren Jan Christensen og Eskild Klausen Fredslund Fælles ældre Opgørelse af 65+ borgere i hjemmeplejen og i hospitalssektoren Publikationen Fælles ældre kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk KORA og forfatterne

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2015-2016. Bilag til Beskæftigelsesplan 2016 Jobcenter Vordingborg

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2015-2016. Bilag til Beskæftigelsesplan 2016 Jobcenter Vordingborg Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2015-2016 Bilag til Beskæftigelsesplan 2016 Jobcenter Vordingborg August 2015 Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2015-2016 Vordingborg Kommune havde ved starten

Læs mere

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Når unge tager en uddannelse giver det gode kort på hånden. Nye beregninger foretaget af AE viser således, at unge der får en ungdomsuddannelse har en

Læs mere

Stort beskæftigelsespotentiale i bedre arbejdsmiljø og sundhed

Stort beskæftigelsespotentiale i bedre arbejdsmiljø og sundhed 19. april 2009 af senioranalytiker Jes Vilhelmsen Direkte tlf.: 33 55 77 21 / 30 68 70 95 Direktør Lars Andersen Direkte tlf.: 33 55 77 17 / 40 25 18 34 Stort beskæftigelsespotentiale i bedre arbejdsmiljø

Læs mere

Baggrundsnotat om hovedstadsudligning. 30. september 2014

Baggrundsnotat om hovedstadsudligning. 30. september 2014 Baggrundsnotat om hovedstadsudligning Side 1 af 9 30. september 2014 Hvorfor afskaffe eller reducere hovedstadsudligningen? Der er et antal hovedbegrundelser for at afskaffe hovedstadsudligningen. Nogle

Læs mere

NOTAT: Benchmarking: Roskilde Kommunes serviceudgifter i regnskab 2012

NOTAT: Benchmarking: Roskilde Kommunes serviceudgifter i regnskab 2012 Økonomi og Beskæftigelse Økonomi og Analyse Sagsnr. 239222 Brevid. 1716438 Ref. LAOL Dir. tlf. 4631 3152 lasseo@roskilde.dk NOTAT: Benchmarking: Roskilde Kommunes serviceudgifter i regnskab 2012 20. august

Læs mere

Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn.

Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn. Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn. Delnotaterne kan læses isoleret og danner til sammen en afdækkende

Læs mere

Udvalgte ECO-nøgletal

Udvalgte ECO-nøgletal Udvalgte ECO-nøgletal Indhold: GENERELLE NØGLETAL - Overordnede nøgletal 2014 Tabel 1.10 - Udfordringsbarometer 2014 Tabel 1.15 - Ressourceforbrug på 19 udgiftsområder - Budget 2014 Tabel 1.30 - Ressourceforbrug

Læs mere

Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel

Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel De fleste mellem 18 og 29 år er enten under uddannelse eller i arbejde, men 14 pct. er offentligt forsørgede. Der er særlige udfordringer knyttet til det

Læs mere

Arbejdsmarkedsprognoser Vækstudvalg 18.03.2014 S&A/JEM

Arbejdsmarkedsprognoser Vækstudvalg 18.03.2014 S&A/JEM Data og arbejdsmarkedsprognoser Indhold Data og arbejdsmarkedsprognoser... 1 Om modellen - SAM/K-Line... 2 Befolkningsudvikling... 2 Holbæk Kommune... 3 Holbæk Kommune og resten af landet... 3 Befolkningsudvikling

Læs mere

Kommunernes regnskaber 2013

Kommunernes regnskaber 2013 Bo Panduro og Jørgen Mølgaard Lauridsen Kommunernes regnskaber 2013 Overskud for første gang i 13 år Kommunernes regnskaber 2013 Overskud for første gang i 13 år kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk

Læs mere

Belysning af grønlændere bosiddende i Danmark

Belysning af grønlændere bosiddende i Danmark Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Belysning af grønlændere bosiddende i Danmark Teknisk baggrundsnotat 2013-02 En statistisk belysning af grønlandskfødte personer bosiddende i Danmark

Læs mere

Indtægtsbudgettet for Helsingør Kommune i budget 2015-2018

Indtægtsbudgettet for Helsingør Kommune i budget 2015-2018 Center for Økonomi og Styring Stengade 59 3000 Helsingør Tlf. +4549282318 tlj11@helsingor.dk Dato 03.07.14 Sagsbeh. tlj11 Indtægtsbudgettet for Helsingør Kommune i budget 2015-2018 1 Indledning og sammenfatning

Læs mere

Pendlingsanalyse for Bornholm

Pendlingsanalyse for Bornholm Pendlingsanalyse for Bornholm November 2012 1 Pendlingsanalyse for Bornholm Udarbejdet for Bornholms Regionskommune Kontaktrådet for Trafikbetjeningen af Bornholm af Anders Hedetoft og Carl Henrik Marcussen

Læs mere

NØGLETAL ET OVERBLIK K4 KOMMUNERNE. 29. juli 2015 [1]

NØGLETAL ET OVERBLIK K4 KOMMUNERNE. 29. juli 2015 [1] NØGLETAL ET OVERBLIK K4 KOMMUNERNE 29. juli 2015 [1] Indhold 1. Indledning... 3 2. Overblik over rapportens aktivitetsområder... 5 3. Overordnede nøgletal... 9 4. Dagtilbud... 14 5. Folkeskoler... 17 6.

Læs mere

Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold

Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold ANALYSE Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold Af Bodil Helbech Hansen Formålet med denne analyse er at undersøge forskelle i hvor mange borgere, der går

Læs mere

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel Unge som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse Nyt kapitel I forlængelse af den aktuelle debat om ungdomsledighed er det relevant at se på gruppen af unge, som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse.

Læs mere

Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007

Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007 Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007 KOLOFON Forfatter: Kunde: Martin Kyed, Anne Raaby Olsen, Mikkel Egede Birkeland og Martin Hvidt Thelle Randers Kommune Dato: 21. september

Læs mere

Kommunernes tilpasning til nye økonomiske vilka r efter finansieringsreformen i 2007

Kommunernes tilpasning til nye økonomiske vilka r efter finansieringsreformen i 2007 Kommunernes tilpasning til nye økonomiske vilka r efter finansieringsreformen i 2007 14. december 2011 Favrskov Kommune Hedensted Kommune Odder Kommune Silkeborg Kommune Skanderborg Kommune Syddjurs Kommune

Læs mere

Kommunenotat. Lemvig Kommune

Kommunenotat. Lemvig Kommune Kommunenotat Lemvig Kommune 2015 Befolkning og arbejdsmarked Lemvig Kommune blev, som det også var tilfældet i resten af landet, hårdt ramt af den økonomiske krise i 2008. Følgelig faldt beskæftigelsen

Læs mere

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel De fleste unge er enten i uddannelse eller beskæftigelse. Men der er også et stort antal unge, som ikke er. Næsten 1 pct. i alderen 16-29 år har hverken været i

Læs mere

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK 7. februar 2008 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 FORDELIG OG LEVEVILKÅR Resumé: STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK Der er stor forskel på toppen og bunden i Danmark. Mens toppen, den gyldne

Læs mere

Flyttemønstre og fordeling af ikkevestlige indvandrere på tværs af kommuner. Af Kristian Thor Jakobsen, Nicolai Kaarsen og Christoffer Weissert

Flyttemønstre og fordeling af ikkevestlige indvandrere på tværs af kommuner. Af Kristian Thor Jakobsen, Nicolai Kaarsen og Christoffer Weissert Notat 30. september 01 Flyttemønstre og fordeling af ikkevestlige indvandrere på tværs af kommuner Af Kristian Thor Jakobsen, Nicolai Kaarsen og Christoffer Weissert Siden integrationsloven i 1999 har

Læs mere

Kvartalsstatistik nr. 1 2014

Kvartalsstatistik nr. 1 2014 nr. 1 2014 Velkommen til Danske Advokaters kvartalsstatistik Kvartalsstatistikken indeholder de seneste tal for advokatvirksomhedernes omsætning. Ud over omsætningstallene vil kvartalsstatistikken indeholde

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Middelfart Kommune I denne

Læs mere

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Gennemgang af danskernes deltagelse i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltog i i et voksen- eller efteruddannelsesforløb. Den største

Læs mere

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel ØKONOMISK ANALYSE Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel Indkomstfordelingen og virkningerne af ændringer i skatte- og overførselssystemet beskrives ofte med udgangspunkt i indkomstoplysninger

Læs mere

Ledige kommer i arbejde, når der er job at få

Ledige kommer i arbejde, når der er job at få Ledige kommer i arbejde, når der er job at få Langtidsledige har markant nemmere ved at finde arbejde, når beskæftigelsen er høj. I 08, da beskæftigelse lå på sit højeste, kom hver anden langtidsledig

Læs mere

Tilbageflytninger. Hovedkonklusioner:

Tilbageflytninger. Hovedkonklusioner: U nges f lyttemønstre Tilbageflytninger Motivationen til at flytte kan være mangeartet, herunder afsøgning af nye jobmuligheder, uddannelse, etablering af familie eller en form for tilknytning til det

Læs mere

Vækstbarometer. Marts 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus

Vækstbarometer. Marts 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Vækstbarometer Befolkning, erhverv og arbejdsmarked Marts 2011 Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Direktionssekretariatet 1 Sammenfatning for marts 2011 De 5 østjyske Kommuner

Læs mere

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Erhvervsstrukturen i Aarhus Kommune - 2014 Pr. 1. januar 2014 var der 180.550 arbejdspladser eller beskæftigede i Aarhus Kommune. I forhold til 1. januar

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE Til Erhvervs-, beskæftigelses- og kulturudvalg og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Svendborg Kommune I denne

Læs mere

Økonomi- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal

Økonomi- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal Økonomi- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal BESKATNING OG UDLIGNING 2011 2012 2013 Udskrivningsprocent Syddjurs Kommune 25,4 25,3 25,7 Norddjurs Kommune 24,6 25,1 25,1 Favrskov Kommune 25,7 25,7

Læs mere

Nøgletalsrapport 2010

Nøgletalsrapport 2010 Nøgletalsrapport 2010 En sammenligning af nøgletal for serviceniveau og ressourceindsats i Gentofte, Gladsaxe, Greve, Helsingør, Hillerød og Høje Taastrup kommuner. Rapporten er udarbejdet af en tværgående

Læs mere

En mandlig 3F er på efterløn dør 5 år før en akademiker i arbejde

En mandlig 3F er på efterløn dør 5 år før en akademiker i arbejde safskaffelse: Ulighed i levetid mellem forskellige faggrupper En mandlig 3F er på efterløn dør 5 år før en akademiker i arbejde Nye beregninger viser, at der fortsat er stor forskel i levetiden blandt

Læs mere

Notat. Dato: 2. november 2010 Sagsnr.: 201001525-71. Benchmarkanalyse voksenhandicap

Notat. Dato: 2. november 2010 Sagsnr.: 201001525-71. Benchmarkanalyse voksenhandicap Løn og Økonomi - Team Økonomi Middelfart Kommune Østergade 11 5500 Middelfart www.middelfart.dk Telefon +45 8888 5500 Direkte +45 8888 5030 Fax +45 8888 5501 Dato: 2. november 2010 Sagsnr.: 201001525-71

Læs mere

Økonomiske nøgletal 2009-2014. Juni 2014 cshan/komhr

Økonomiske nøgletal 2009-2014. Juni 2014 cshan/komhr Økonomiske nøgletal 2009-2014 Juni 2014 cshan/komhr Indhold Indledning... 4 Sammenfatning... 5 Resultatet af det skattefinansierede område... 7 Overskud på driften... 7 Muligheder for at ændre driftsresultatet...

Læs mere

NOTAT: Bilag: Valg af sammenligningskommuner til benchmark

NOTAT: Bilag: Valg af sammenligningskommuner til benchmark Økonomi og Beskæftigelse Økonomi og Analyse Sagsnr. 82794 Brevid. 1633292 Ref. MARTINFE Dir. tlf. 46 31 31 52 martinfe@roskilde.dk 7. marts 2013 NOTAT: Bilag: Valg af sammenligningskommuner til benchmark

Læs mere

Analyser af arbejdsmarkedstilknytning blandt skoleelever i Silkeborg Kommune, årgang 1993 og 1995.

Analyser af arbejdsmarkedstilknytning blandt skoleelever i Silkeborg Kommune, årgang 1993 og 1995. Udarbejdet for Skoleafdelingen i Silkeborg Kommune Analyser af arbejdsmarkedstilknytning blandt skoleelever i Silkeborg Kommune, årgang 1993 og 1995. Af Arbejdsmedicinsk Klinik Hospitalsenheden Vest -

Læs mere

Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler. Regional udvikling Strategi og Analyse

Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler. Regional udvikling Strategi og Analyse Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler Regional udvikling Strategi og Analyse Indledning Hovedformålet med rapporten er at give en kvantitativ beskrivelse af uddannelsesniveauet

Læs mere

Befolkning. Befolkningsudvikling i procent. Herunder præsenteres to diagrammer og en tabel, der viser befolkningens relative størrelse frem til 2024:

Befolkning. Befolkningsudvikling i procent. Herunder præsenteres to diagrammer og en tabel, der viser befolkningens relative størrelse frem til 2024: Befolkning Udviklingen i både antallet af borgere og borgerens aldersfordeling den demografiske udvikling har stor betydning for hvordan kommunen skal udvikle og drive de kommunale servicetilbud, samt

Læs mere

Nøgletalsoversigt 2015

Nøgletalsoversigt 2015 Rødovre Kommune Økonomi og Personaleforvaltningen Nøgletalsoversigt 2015 juli 2015 Indhold Hvor forskellige er kommunerne betingelser og rammevilkår... 5 Samlet udgiftsbehov pr. borger i 2015... 5 Socioøkonomisk

Læs mere

Vækstbarometer. Juni 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus

Vækstbarometer. Juni 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Vækstbarometer Befolkning, erhverv og arbejdsmarked Juni 2011 Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Direktionssekretariatet 1 Sammenfatning for juni 2011 De 5 østjyske Kommuner

Læs mere

Indledning... 2. 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3. 2. Befolkningstilvækst... 6. 3. Flyttemønstre... 7

Indledning... 2. 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3. 2. Befolkningstilvækst... 6. 3. Flyttemønstre... 7 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3 2. Befolkningstilvækst... 6 3. Flyttemønstre... 7 4. Befolkningsfremskrivning fordelt på aldersgrupper... 10 5. Forskellige

Læs mere

Analyse segregering i de fire største danske byområder

Analyse segregering i de fire største danske byområder 17-3-2014 Analyse segregering i de fire største danske byområder 1 Indledning Segregering betegner en overrepræsentation eller koncentration af forskellige persongrupper i bestemte områder eksempelvis

Læs mere

Ansøgning om tilskud efter 19 til særligt vanskeligt stillede kommuner i Hovedstadsområdet

Ansøgning om tilskud efter 19 til særligt vanskeligt stillede kommuner i Hovedstadsområdet Center for Økonomi og Styring Stengade 59 3000 Helsingør Tlf. +4549282318 tlj11@helsingor.dk Dato 08.07.14 Sagsbeh. tlj11 Ansøgning om tilskud efter 19 til særligt vanskeligt stillede kommuner i Hovedstadsområdet

Læs mere

ANALYSE AF: 15-17-ÅRIGE UDEN UDDANNELSE

ANALYSE AF: 15-17-ÅRIGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF: 15-17-ÅRIGE UDEN UDDANNELSE OM ANALYSEN Fokus på de unge mellem 15-17 år, som ikke er i gang med en uddannelse baseret på kvantitativ data Hvad er sandsynligheden for at de ender i jobcentret

Læs mere

Overordnet set skelnes der mellem to former for mobilitet: Geografisk og faglig mobilitet.

Overordnet set skelnes der mellem to former for mobilitet: Geografisk og faglig mobilitet. Geografisk mobilitet 1. Indledning En mobil arbejdsstyrke er afgørende for et velfungerende arbejdsmarked. Mobilitet viser sig ved, at den enkelte lønmodtager er villig og i stand til at søge beskæftigelse

Læs mere

Sundhedsstatistik : en guide

Sundhedsstatistik : en guide Sundhedsstatistik : en guide Officiel statistik danske hjemmesider og netpublikationer: Danmarks Statistik Danmarks Statistik er den centrale myndighed for dansk statistik, der indsamler, bearbejder og

Læs mere

Budget 2015 Udarbejdelse af råderumskatalog Udvalget for Arbejdsmarked og Integration januar 2015

Budget 2015 Udarbejdelse af råderumskatalog Udvalget for Arbejdsmarked og Integration januar 2015 Budget 2015 Udarbejdelse af råderumskatalog Udvalget for Arbejdsmarked og Integration januar 2015 Dok. nr. 166295-14 Generelle opklarende spørgsmål Udvalget anmodes om at komme med bud på, hvor udvalget

Læs mere

ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK

ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN & SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK Arbejdsmarkedet i tal 2. halvår 2014 Juli 2014 Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland INDHOLDSFORTEGNELSE LEDIGHED OG ARBEJDSSTYRKE

Læs mere

Analyse af den kommunale medfinansiering af sundhedsvæsenet

Analyse af den kommunale medfinansiering af sundhedsvæsenet Analyse af den kommunale medfinansiering af sundhedsvæsenet Finansieringsudvalget Juni 2013 Indholdsfortegnelse 1. Kommunal medfinansiering fra 2007... 3 1.1 Udligningsaftale... 3 1.2 Omlægning med virkning

Læs mere

De langvarige kontanthjælpsmodtagere

De langvarige kontanthjælpsmodtagere A R B E J D S P A P I R De langvarige kontanthjælpsmodtagere Trine Filges Marts 2000 Socialforskningsinstituttet Herluf Trolles Gade 11 DK-1052 København K www.sfi.dk De langvarige kontanthjælpsmodtagere

Læs mere

Jobindsats.dk en verden af nye muligheder. Maj 2008

Jobindsats.dk en verden af nye muligheder. Maj 2008 Maj 2008 Jobindsats.dk en verden af nye muligheder En verden af nye muligheder Nu er det snart et år siden, vi lancerede Jobindsats.dk. Et antal besøg på mellem 7.000 og 8.000 hver måned vidner om, at

Læs mere

Udviklingen i forsørgelsesgrundlaget

Udviklingen i forsørgelsesgrundlaget Udviklingen i forsørgelsesgrundlaget i ghettoerne I analysen belyses udviklingen i andelen af offentligt forsørgede og lønmodtagerandelen blandt 1-- beboere i ghettoer (boligområder på ghettolisten). Udviklingen

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ÆRØ KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ÆRØ KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ÆRØ KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK Opfølgning juni 11 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune Denne rapport indeholder

Læs mere

Knap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder

Knap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Ny kortlægningen af de 15-29-årige i Danmark Knap. unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Denne nye kortlægning af de unge i Danmark viser, at ud af de næsten 1. mio. unge imellem 15

Læs mere

Benchmarking samarbejde Nøgletal

Benchmarking samarbejde Nøgletal Benchmarking samarbejde udarbejdet af: Gladsaxe, Høje-Taastrup, Helsingør, Greve og Roskilde kommuner November 2004 lene er udarbejdet af en tværgående arbejdsgruppe bestående af: Marcello Castrone, Gladsaxe

Læs mere

Simon Hartwell Christensen og Eli Nørgaard. Forslag til ny demografimodel på ældreområdet i Viborg Kommune

Simon Hartwell Christensen og Eli Nørgaard. Forslag til ny demografimodel på ældreområdet i Viborg Kommune Simon Hartwell Christensen og Eli Nørgaard Forslag til ny demografimodel på ældreområdet i Viborg Kommune Forslag til ny demografimodel på ældreområdet i Viborg Kommune kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk

Læs mere

Lokalt Erhvervsklima

Lokalt Erhvervsklima Lokalt Erhvervsklima > Sammenligning af kommunerne på områder, der har betydning for erhvervslivet Læs mere di.dk/le V tlf.: INDHOLD INDLEDNING..........................................................................

Læs mere

Grønlands økonomi i et bosætningsperspektiv (kronik)

Grønlands økonomi i et bosætningsperspektiv (kronik) Grønlands økonomi i et bosætningsperspektiv (kronik) Der foregår en gradvis og positiv udvikling i den ellers så fastlåste debat om bygderne. Dels en begyndende forståelse for, at der er en række byer,

Læs mere

Social arv i de sociale klasser

Social arv i de sociale klasser Det danske klassesamfund Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse undersøges det, om der er en sammenhæng mellem den

Læs mere

ØKONOMISK POTENTIALE VED EN STYRKET INDSATS OVER FOR ORDBLINDE

ØKONOMISK POTENTIALE VED EN STYRKET INDSATS OVER FOR ORDBLINDE ØKONOMISK POTENTIALE VED EN STYRKET INDSATS OVER FOR ORDBLINDE HOVEDKONKLUSION Beregninger foretaget af CEDI for Nota viser, at en øget indsats for at gøre ordblinde til mere selvhjulpne læsere har stort

Læs mere

Erhvervsnyt fra estatistik April 2014

Erhvervsnyt fra estatistik April 2014 Erhvervsnyt fra estatistik Fremgang i antallet af fuldtidsstillinger København, Fyn og Østjylland trækker væksten For første gang i fem år skabes der nu flere fuldtidsstillinger i Danmark. Der er dog store

Læs mere

OPGAVEOMRÅDER ØKONOMI

OPGAVEOMRÅDER ØKONOMI 1001 Renteindtægter 1001 Renteindtægter OPGAVEOMRÅDER Finansielle indtægter: Renter af likvide aktiver Renter af tilgodehavender Renter af udlæg vedr. forsyningsvirksomheden ØKONOMI Renter: i 1.000 kr.

Læs mere

Camilla T. Dalsgaard. Botilbud stadig en handelsvare?

Camilla T. Dalsgaard. Botilbud stadig en handelsvare? Camilla T. Dalsgaard Botilbud stadig en handelsvare? Kommunernes køb og salg af botilbudspladser 2010-2012 Botilbud stadig en handelsvare? Kommunernes køb og salg af botilbudspladser 2010-2012 kan hentes

Læs mere

En sammenligning af driftsomkostningerne i den almene og private udlejningssektor

En sammenligning af driftsomkostningerne i den almene og private udlejningssektor En sammenligning af driftsomkostningerne i den almene og private udlejningssektor bl danmarks almene boliger 1 1. Indledning og sammenfatning En analyse af driftsomkostningerne i hhv. den almene og private

Læs mere

Kurt Houlberg og Kræn Blume Jensen. Kommunernes økonomiske situation og udgiftspolitiske prioriteringer

Kurt Houlberg og Kræn Blume Jensen. Kommunernes økonomiske situation og udgiftspolitiske prioriteringer Kurt Houlberg og Kræn Blume Jensen Kommunernes økonomiske situation og udgiftspolitiske prioriteringer Publikationen Kommunernes økonomiske situation og udgiftspolitiske prioriteringer kan downloades fra

Læs mere

Skattereformen øger rådighedsbeløbet

Skattereformen øger rådighedsbeløbet en øger rådighedsbeløbet markant i I var der som udgangspunkt udsigt til, at købekraften for erhvervsaktive familietyper ville være den samme som i. en sikrer imidlertid, at købekraften stiger med ½ til

Læs mere

Departementet for Erhverv, Arbejdsmarked og Handel 17. juni 2015. Køn og beskæftigelse i en økonomi i forandring

Departementet for Erhverv, Arbejdsmarked og Handel 17. juni 2015. Køn og beskæftigelse i en økonomi i forandring Departementet for Erhverv, Arbejdsmarked og Handel 17. juni 2015 Køn og beskæftigelse i en økonomi i forandring Uddannelsesprofil for arbejdsstyrken i Grønland 2013 (seneste tal) Antal Procent af arbejdsstyrke

Læs mere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere 1 Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere Færre med ikke-vestlige oprindelse end dansk oprindelse er medlem af en forening. Men ikke-vestlige indvandrere og efterkommere

Læs mere

Ordbog i Økonomistyring

Ordbog i Økonomistyring Ordbog i Økonomistyring Her kan du læse om de mest anvendte begreber i økonomistyringen i Stevns kommune. Analyse Anlægsbevilling Anlægsbudget Basisbudget Beskatningsgrundlag Bevilling Befolkningsprognose

Læs mere

Flere indvandrere og efterkommere i uddannelse og arbejde

Flere indvandrere og efterkommere i uddannelse og arbejde December 2013 Flere indvandrere og efterkommere i uddannelse og arbejde Efter et markant fald i beskæftigelsen blandt indvandrere og efterkommere er den negative udvikling standset. Siden 2008 har der

Læs mere

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark hhv. skal være lige så rigt som Sverige eller blot være blandt de 10 rigeste lande i OECD 1 i 2030 23. januar 2014 Indledning Nærværende

Læs mere

Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning

Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning 1 Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning Baggrund De fem regioner i Danmark og Statens Institut for Folkesundhed ved Syddansk Universitet (SIF) har i 2013 gennemført en undersøgelse af den

Læs mere

Befolkning i Slagelse Kommune

Befolkning i Slagelse Kommune Befolkning i Slagelse Kommune Befolkningsudviklingen har stor betydning for, hvordan kommunen skal udvikle og drive de kommunale servicetilbud, samt hvordan udgifterne må forventes at udvikle sig i de

Læs mere

Kommentarer til refusionsomlægning pa beskæftigelsesomra det

Kommentarer til refusionsomlægning pa beskæftigelsesomra det Kommentarer til refusionsomlægning pa beskæftigelsesomra det Økonomi- og indenrigsministeriet lægger i nyt udspil op til en reform af refusions-systemet på beskæftigelsesområdet. Reformen dækker udgiftsområderne

Læs mere

Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole

Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole 28. unge mangler skompetencerne til at begå sig på arbejdsmarkedet Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole 28. eller hvad der svarer til 3 pct. af de 16-29-årige er ikke i gang med eller har

Læs mere

Tal og Trends 2010 Holstebro Kommune

Tal og Trends 2010 Holstebro Kommune Tal og trends 2011 Indhold Indledning....................................................... 3 Befolkning....................................................... 5 Befolkningsudvikling 2006-2010......................................

Læs mere

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 11. august 215 Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? Af Kristian Thor Jakobsen I andre vestlige lande har personerne med de allerhøjeste indkomster over de seneste

Læs mere

Danske unges gældsadfærd

Danske unges gældsadfærd Danske unges gældsadfærd Indledning De unge gældssætter sig som aldrig før, men mange har svært ved at tilbagebetale deres gæld. Ifølge de seneste tal fra Experian står godt 55.000 unge mellem 18 og 30

Læs mere

Beskæftigelse i de sociale klasser i 2012

Beskæftigelse i de sociale klasser i 2012 Beskæftigelse i de sociale klasser i Denne analyse er den del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Analysen beskriver arbejdsmarkedets sammensætning på brancher fordelt på de fem sociale

Læs mere

REBILD KOMMUNE. REFERAT Økonomiudvalget. Mødedato: Tirsdag den 07-09-2010. Mødetidspunkt: 07:30. Sted: Mødelokale 1, Støvring Rådhus.

REBILD KOMMUNE. REFERAT Økonomiudvalget. Mødedato: Tirsdag den 07-09-2010. Mødetidspunkt: 07:30. Sted: Mødelokale 1, Støvring Rådhus. Mødedato:. Mødetidspunkt: 07:30. Sted: Mødelokale 1, Støvring Rådhus. Møde slut: 08:30 Fraværende: Ingen REFERAT Indholdsfortegnelse Side 1. Budget 2011 finansiering 638 2. Orientering 642 3. Lukket -

Læs mere

Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005

Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005 Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005 Del I: Registerbaseret statistik MARTS 2008 1 Baggrund De seneste 10-15 år har uddannelsestiltag været højt

Læs mere

Søren Teglgaard Jakobsen og Thomas Astrup Bæk. Socioøkonomisk ressourcetildelingsmodel for specialundervisningsområdet i Svendborg Kommune

Søren Teglgaard Jakobsen og Thomas Astrup Bæk. Socioøkonomisk ressourcetildelingsmodel for specialundervisningsområdet i Svendborg Kommune Søren Teglgaard Jakobsen og Thomas Astrup Bæk Socioøkonomisk ressourcetildelingsmodel for specialundervisningsområdet i Svendborg Kommune Socioøkonomisk ressourcetildelingsmodel for specialundervisningsområdet

Læs mere

Find vej i kommunens økonomi. - 13 økonomiske styringsnøgletal til vurdering af den økonomiske sundhedstilstand i kommunen

Find vej i kommunens økonomi. - 13 økonomiske styringsnøgletal til vurdering af den økonomiske sundhedstilstand i kommunen Find vej i kommunens økonomi - 13 økonomiske styringsnøgletal til vurdering af den økonomiske sundhedstilstand i kommunen Forord Med kommunalreformen blev der skabt større kommuner med flere opgaveområder

Læs mere

Arbejdsmarkeds uddannelsesudfordringer i Region Sjælland v/ Regionsdirektør Jan Hendeliowitz. Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland

Arbejdsmarkeds uddannelsesudfordringer i Region Sjælland v/ Regionsdirektør Jan Hendeliowitz. Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Arbejdsmarkeds uddannelsesudfordringer i Region Sjælland v/ Regionsdirektør Jan Hendeliowitz Ledighedsprocent Ledighedsudvikling (sæsonkorrigeret) i Region Sjælland

Læs mere

Adgang til Mikrodata i Danmarks Statistik. Jørn K. Petersen Forskningsservice

Adgang til Mikrodata i Danmarks Statistik. Jørn K. Petersen Forskningsservice Adgang til Mikrodata i Danmarks Statistik Jørn K. Petersen Forskningsservice Danmarks Statistiks forskerordning Danmarks Statistik råder over helt unikke registerdata af høj kvalitet Forskerordningen giver

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes der hvert

Læs mere