Analyse af den socioøkonomiske struktur i Fredericia Kommune

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Analyse af den socioøkonomiske struktur i Fredericia Kommune"

Transkript

1 Henrik Lindegaard Andersen, Signe Frederiksen, Kurt Houlberg, Nicolai Kristensen og Chantal Pohl Nielsen Analyse af den socioøkonomiske struktur i Fredericia Kommune

2 Publikationen Analyse af den socioøkonomiske struktur i Fredericia Kommune kan downloades fra hjemmesiden AKF, Anvendt KommunalForskning Købmagergade København K Telefon: Fax: AKF og forfatterne Mindre uddrag, herunder figurer, tabeller og citater, er tilladt med tydelig kildeangivelse. Skrifter, der omtaler, anmelder, citerer eller henviser til nærværende, bedes sendt til AKF. Omslag: Phonowerk, Lars Degnbol Forlag: AKF ISBN (elektronisk): ISBN (tryk): i:\08 sekretariat\forlaget\cpn\5086\5086_sociooekonomisk_struktur_fredericia.docx Maj 2011 AKF, Anvendt KommunalForskning AKF s formål er at levere ny viden om væsentlige samfundsforhold. Hovedvægten ligger på forskning i velfærds- og myndighedsopgaver i kommuner og regioner. Det overordnede mål er at kvalificere beslutninger og praksis i det offentlige.

3 Henrik Lindegaard Andersen, Signe Frederiksen, Kurt Houlberg, Nicolai Kristensen og Chantal Pohl Nielsen Analyse af den socioøkonomiske struktur i Fredericia Kommune AKF, Anvendt KommunalForskning 2011

4 Forord Inden for de seneste 6-8 år har Fredericia Kommune skabt et vækstpotentiale gennem betydelige investeringer i erhvervsarealer, bymidte og infrastruktur gennem projekter som fx DanmarkC, bymidten og FredericiaC. Stigende belastninger af de kommunale budgetter synes imidlertid at udgøre en udfordring i forhold til en bedre udnyttelse af dette vækstpotentiale. Fredericia Kommune har udgifter til overførselsindkomster, som ligger på et forholdsvis højt niveau, og de har været stigende i de senere år. Det gælder særligt i forhold til førtidspension, sygedagpenge og kontanthjælp. Som i resten af landet står Fredericia over for en stigende forsørgerbyrde på grund af den demografiske udvikling. Samlet udgør disse forhold et pres på kommunens økonomi og dens mulighed for at finansiere de øvrige kommunale serviceområder. Formålet med denne rapport er at give en detaljeret beskrivelse af de socioøkonomiske forhold og ændringer i disse over tid. På denne vis opnås en dybere forståelse for de udfordringer, som Fredericia Kommune står overfor. Projektet er finansieret af Fredericia Kommune og gennemført i perioden oktober 2010 til april Udarbejdelse af rapporten er sket i samarbejde med en styregruppe fra kommunen. Programchef Kurt Houlberg har stået for analyserne i kapitel 3, mens forsker Henrik Lindegaard Andersen og forskningsassistent Signe Frederiksen har stået for dataarbejdet og de statistiske analyser til kapitel 4-8. Seniorforsker Chantal Pohl Nielsen har været projektleder og har sammen med programleder Nicolai Kristensen stået for udarbejdelsen af rapporten. Chantal Pohl Nielsen Maj 2011

5 Indhold Sammenfatning Indledning Det anvendte datamateriale ECO Nøgletal Registerbaserede data Fredericia Kommunes økonomiske situation og socioøkonomiske struktur belyst ved ECO Nøgletal Indledning og formål Sammenligningsprincipper i ECO Nøgletal Overordnede rammebetingelser Udgiftsbehov Ressourcegrundlag og ressourcepres Økonomisk balance: overordnet skat/serviceforhold og balanceindikator Skat/serviceforholdet Balanceindikator Andre overordnede udgifts- og balanceindikatorer Strukturelle udfordringer Udgiftsbehov og sammenligningskommuner i ECO Nøgletal Udgiftspolitik og udvikling i udgifter De tre store klassiske velfærdsområder Udgiftsområder med relativt lavt udgiftsniveau Udgiftsområder med relativt højt udgiftsniveau Sammenfatning Fredericiaborgernes ressourcer Aldersbetinget demografisk udfordring Uddannelsesniveauet blandt de yngre og ældre borgere Arbejdsmarkedstilknytning opdelt efter alder og uddannelse Branchefordeling Afstanden til arbejdsmarkedet opdelt efter uddannelsesniveau De unges familiemønstre Unge enlige med børn Sundhedstilstand Etnicitet Sammenfatning Karakteristik af Fredericias til- og fraflyttere Socioøkonomiske karakteristika Sundhedsprofil for til- og fraflyttere Arbejdsmarkedstilknytning før og efter en flytning Indikatorer for årsager til flytning Sammenfatning

6 6 Karakteristik af pendling ind og ud af Fredericia Pendling i Fredericia sammenlignet med andre kommuner Pendlernes karakteristik Pendlernes adfærd over tid Indikatorer for årsager til skift af job eller bopæl blandt pendlere Sammenfatning Fredericiaborgere på overførselsindkomster Udviklingen efter modtagelse af indkomstydelser Vejen ud af kontanthjælp Vejen ud af sygedagpenge Vejen ud af arbejdsløshed Udviklingen før overgang til overførselsindkomster Arbejdsmarkedstilknytning i årene op til Medicinkøb Sammenfatning Helbredstilstand og nedslidning af borgerne i Fredericia Definition af nedslidende brancher Ansatte i særligt nedslidende brancher Medicinkøb blandt ansatte i nedslidende og øvrige brancher Kontakt med hospitalsvæsenet blandt ansatte i nedslidende og øvrige brancher Arbejdsmarkedstilknytning efter ansættelse i en nedslidende branche Branchetilknytning forud for førtidspension, efterløn og lange sygdomsforløb Udvalgte nedslidende brancher og faggrupper i Fredericia Sammenfatning Litteratur English Abstract Bilag 1 Sammenligningsgrupper for Fredericia i ECO Nøgletal

7 Sammenfatning Inden for de seneste 6-8 år har Fredericia Kommune skabt et vækstpotentiale gennem betydelige investeringer i erhvervsarealer, bymidte og infrastruktur gennem projekter som fx DanmarkC, bymidten og FredericiaC. Stigende belastninger af de kommunale budgetter synes imidlertid at udgøre en udfordring i forhold til en bedre udnyttelse af dette vækstpotentiale. Fredericia Kommune har udgifter til overførselsindkomster, som ligger på et forholdsvis højt niveau, og de har været stigende i de senere år. Det gælder særligt i forhold til førtidspension, sygedagpenge og kontanthjælp. Som i resten af landet står Fredericia over for en stigende forsørgerbyrde på grund af den demografiske udvikling. Samlet udgør disse forhold et pres på kommunens økonomi og dens mulighed for at finansiere de øvrige kommunale serviceområder. Formålet med denne rapport er at give en detaljeret beskrivelse af de socioøkonomiske forhold og ændringer i disse over tid. På denne vis opnås en dybere forståelse for de udfordringer, som Fredericia Kommune står overfor. Data og metode Analyserne baseres primært på to datakilder. Første del af analysen gennemføres på grundlag af data fra ECO Nøgletal 2010 for Fredericia Kommune udtrukket januar 2011 via Fredericia Kommunes adgang på Datagrundlaget for anden del af analyserne er Danmarks Statistiks registerbaserede individdata, som gør det muligt at følge hver enkelt borger i Danmark over tid. Den anvendte database omfatter perioden og bygger på en lang række delregistre: personstatistikken, indkomststatistikken, Integreret Database for Arbejdsmarkedsforskning (IDA), Statistikken over personer uden ordinær beskæftigelse samt den Sammenhængende Socialstatistik. For at få en indikation af, hvor konjunkturfølsomme beskrivelserne er, gennemføres i flere tilfælde følsomhedsanalyser med forskellige udgangsår. I de tilfælde, hvor det er muligt, suppleres analyserne med andre datakilder for årene efter Der er eksempelvis blevet inddraget nye tal for 2009 og 2010 fra Jobindsats.dk og Ungdommens Uddannelsesvejledning Lillebælt (UU Lillebælt). Analysetilgangen er at anvende beskrivende statistik, hvor der bl.a. gennemføres både fremadrettede og bagudrettede forløbsanalyser af udvalgte befolkningsgrupper. Som referencepunkt sammenlignes Fredericia med nabokommunerne Vejle, Kolding og Middelfart samt landet som helhed. I kapitel 3, hvor analyserne foretages ved hjælp af ECO Nøgletal, anvendes de nye kommuner, som de blev defineret ved kommunalreformen Det giver det mest reelle og sammenlignelige billede af kommunernes aktuelle finansieringssituation. I de øvrige kapitler anvendes den gamle kommunestruktur, som var gældende før reformen. Fredericia blev som bekendt ikke sammenlagt med andre kommuner i forbindelse med kommunalreformen, hvorimod nabokommunerne hver især blev sammenlagt med forskellige landkommuner. Fredericia er en bykommune, og før kommunalreformen var de tre nabokommuner også defineret som sådan. I forbindelse med kommunalreformen blev hver af nabokom- 7

8 munerne sammenlagt med forskellige landkommuner, som betyder, at de nye kommuner ikke længere er sammenlignelige med Fredericia, hvad angår urbaniseringsgraden. Når der er tale om analyser af socioøkonomiske strukturer, mønstre og bevægelser, er det derfor mest relevant at anvende de gamle nabokommuner som sammenligningsgrundlag. Kommunaløkonomiske udfordringer Fredericia Kommune er grundlæggende en kommune med en relativ god og sund økonomi og en kommune præget af en fornuftig budget- og økonomistyringskultur. Fredericia Kommune opererede dog i budget 2010 med en mindre ubalance, som på sigt vil kunne give alvorlige finansierings- og balanceproblemer, hvis ikke der bliver rettet op. Kommunernes regnskaber for 2010 er endnu ikke tilgængelige fra Danmarks Statistik, men ubalancen bekræftes i Fredericia Kommunes regnskab for Meget peger på, at udfordringerne i de kommende år bliver betydeligt større. Ikke mindst i kraft af den demografiske udvikling, hvor der bliver flere førskolebørn, færre skolebørn og betydeligt flere ældre. Og nok så væsentligt: færre i den erhvervsaktive alder. Mønstret i udviklingen er ikke væsensforskelligt fra, hvad en gennemsnitlig kommune oplever. Men den er mere markant og omvæltende i Fredericia Kommunes tilfælde, fordi Fredericia historisk set har haft relativt mange indbyggere i den erhvervsaktive alder. Meget indikerer, at Fredericia Kommune må belave sig på et faldende beskatningsgrundlag pr. indbygger, ikke bare i 2009 og 2010, men også i årene fremover. Overførselsudgifterne i Fredericia Kommune har ligget og ligger på et højt niveau. Ikke mindst på de områder, hvor udgiftsbehovene i kraft af Fredericia Kommunes socioøkonomiske profil er særligt store, nemlig førtidspension, sygedagpenge, revalidering/løntilskud og kontanthjælp/arbejdsmarkedsforanstaltninger. Udviklingen i overførselsudgifter lægger stigende pres på serviceudgifterne og bidrager dermed til at udfordre de velfærdsøkonomiske kerneaktiviteter i kommunen. De stigende overførselsudgifter kombineret med en demografisk udvikling med en betydelig stigning i forsørgerbyrden sætter Fredericia Kommunes økonomi og service under et vedvarende og stigende pres. Uddannelse og beskæftigelse Uddannelsesprofilen i Fredericia Kommune adskiller sig fra uddannelsesprofilen i nabokommunerne og landet som helhed, idet en større andel kun har gået i folkeskolen, og en mindre andel har taget en videregående uddannelse. Til gengæld er der forholdsvis mange med en erhvervsfaglig uddannelse i Fredericia Kommune. De største forskelle i uddannelsesprofilen mellem Fredericia, nabokommunerne og landsgennemsnittet er at finde blandt de årige. For denne aldersgruppe er det særligt udtalt, at andelen med kun en folkeskoleuddannelse er markant større i Fredericia, samt at andelen med en lang videregående uddannelse er markant lavere i Fredericia sammenlignet med nabokommunerne og resten af landet. Til gengæld er der også forholdsvis flere fredericiaborgere, som har en erhvervsfaglig uddannelse. En del af denne uddannelsesprofil kan naturligvis forklares ved, at Fredericia ikke huser et universitet eller lignende højere læreanstalter. Væsentligt er det at bemærke, at 29% af Fredericias årige i 2008 kun havde folke- 8

9 skolen som højeste fuldførte uddannelse. Denne andel er høj sammenlignet med både nabokommunerne (22%) og landet som helhed (19%). Lav uddannelse giver sig ikke overraskende udslag i en mindre og mere ustabil tilknytning til arbejdsmarkedet. Dette er et generelt træk for hele Danmark, men ledigheden i denne gruppe er endnu større for Fredericias borgere sammenlignet med nabokommunerne. Den stigende internationalisering skærper kravene til de unges uddannelsesniveau i årene fremover, og derfor er det særligt problematisk, at så stor en andel af de årige i Fredericia har folkeskolen som højeste fuldførte uddannelse. Flytte- og pendlingsmønstre Selvom forsørgerbyrdeindekset, dvs. antallet af unge og ældre i forhold til antallet af borgere i den erhvervsaktive alder, er lavere i Fredericia end i nabokommunerne og regionen, så er den højere end landsgennemsnittet. Udviklingen i forsørgerbyrden påvirkes af ændringer i fertiliteten, men kan også påvirkes af flytninger til og fra kommunen. Ligeledes påvirkes den socioøkonomiske sammensætning af kommunens borgere af flyttemønstrene. Som forventet er det de yngre borgere, der er mest mobile. Fredericias til- og fraflyttere er således primært i aldersgruppen år. De unge tilflyttere til Fredericia har et lavere uddannelsesniveau end fraflytterne og de fastboende. Vi finder, at de årige, som flytter til Fredericia, i langt højere grad kun har folkeskolen som højeste uddannelsesniveau (36%) sammenlignet med både fastboende (30%), men især i forhold til unge fraflyttere (26%). Med andre ord forstærker tilflytningen af årige med et relativt lavt uddannelsesniveau den uddannelsesmæssige udfordring, som blev skitseret ovenfor. Til gengæld er de årige tilflyttere til Fredericia højere uddannet end både fraflytterne og de fastboende. De har især en mellemlang eller lang videregående uddannelse og i mindre grad en erhvervsfaglig uddannelse. Dette afspejler sig bl.a. i en forholdsvis høj andel af topledere og højere funktionærer blandt tilflytterne sammenlignet med både fraflytterne og de fastboende. Samlet set er der således ikke et entydigt billede af tilflytternes ressourceprofil. Fredericia Kommune har forholdsvis mange arbejdspladser pr. indbygger. I 2009 var der således 114 arbejdspladser pr årige mod 102 på landsplan. Virksomhederne i kommunen henter en del arbejdskraft fra indpendlere. I 2009 svarede indpendling således til 39% af arbejdspladserne i kommunen (Region Syddanmark 2010). Vi finder, at pendlerne er ressourcestærke. De har i højere grad end ikke-pendlerne en videregående uddannelse, de har en højere gennemsnitlig indkomst og bestrider i langt højere grad job som enten topleder eller funktionær. Pendlerne til Fredericia er dog mere ressourcestærke end Fredericias udpendlere. Det modsatte billede gælder for ind- og udpendlerne i Vejle, Middelfart og i nogen grad Kolding Kommuner. Kun fire ud af ti nye pendlere holder ved to år efter start på et job i Fredericia Kommune. Tilsvarende mønster gælder for Vejle, Middelfart og Kolding, dog med den forskel, at disse kommuner har en lidt større andel af pendlere, der flytter til byen. Kun ganske få af dem, der starter som pendlere flytter til byen det efterfølgende år, og næsten ingen flytter til 9

10 kommunen, hvis de først har pendlet i to år. En høj andel af indpendlerne er boligejere, og dette er formodentligt en del af forklaringen på den lave tilflytningsprocent. Pendlerne bidrager på den ene side ikke med indkomstskatter til kommunen, som tilflytterne gør. Til gengæld udfylder de et behov for højtkvalificeret arbejdskraft i kommunens virksomheder, selvom deres ansættelse ofte er kortvarig. Skattebidraget fra tilflyttere vil i nogle tilfælde blive opvejet af udgifter til børnepasning mv. De ressourcestærke blandt tilflytterne vil alt andet lige have mindre behov for sundhedsydelser og indkomstoverførsler. Overførselsindkomster Fredericia har som nævnt tidligere forholdsvis større udfordringer end mange andre kommuner i forhold til andelen af befolkningen på overførselsindkomster. Kontanthjælpsmodtagere udgør også en lidt større andel end i det øvrige Danmark. Andelen af førtidspensionister lå i 2008 på niveau med nabokommunerne og landsgennemsnittet. Ser vi på de ikke-beskæftigede folkeskole- og erhvervsfagligt uddannede, har Fredericia i sammenligning med regionen og landsgennemsnittet færre på permanente ydelser (førtidspension og efterløn) og flere på midlertidige ydelser (ledige, ledighedsydelse, kontanthjælp). Især den mindre andel af førtidspensionister er væsentlig i forhold til kommunens udgiftspres idet disse personer ofte vil være på denne ydelse i ganske mange år. Nye tal fra Jobindsats.dk viser imidlertid, at antallet af førtidspensionister er steget frem til november 2010 og procentuelt mere i Fredericia end på landsplan. Også på sygedagpengeområdet er der sket en udvikling siden Fra 2009 til november 2010 er antallet af begyndt at stige i Fredericia, mens den er faldet i hele landet. Vi har undersøgt, om Fredericias borgere på overførselsindkomster i højere grad end nabokommunerne og resten af landet fastholdes i en række sammenhængende forløb, hvor personerne på én type overførsel overgår til andre typer overførsler. Der er rigtignok en stor andel af personer, der overgår fra enten kontanthjælp eller langvarig sygedagpengeydelse til førtidspension, men Fredericia adskiller sig ikke fra det øvrige Danmark, og generelt har Fredericia ikke en markant højere andel af borgere, der overgår fra en type overførsel til andre typer sammenlignet med nabokommunerne og resten af landet. For Fredericia såvel som nabokommunerne og resten af landet gælder, at op mod 30% af dem, der i 2003 modtog kontanthjælp såvel som langvarige sygedagpengeydelser er at finde på førtidspension i Personer, der i 2008 havde langvarigt sygefravær, havde i årene inden en meget stærk tilknytning til arbejdsmarkedet, idet omkring 80% var i beskæftigelse, indtil året før det langvarige sygefravær opstod. Modsat forholder det sig med personer, der i 2008 er på kontanthjælp eller førtidspension. Disse grupper er karakteriseret ved en lav arbejdsmarkedstilknytning allerede flere år før. Arbejdsmarkedstilknytningen i årene op til 2008 blandt kontanthjælpsmodtagere og førtidspensionister var i Fredericia Kommune endnu lavere end for resten af landet. Der er endvidere tegn på, at kontanthjælpsmodtagere har andre problemer ud over ledighed. På alle uddannelsesniveauer er kontanthjælpsmodtagere karakteriseret ved at have markant flere lægebesøg end de beskæftigede. Blandt kontanthjælpsmodtagerne, som kun 10

11 har en folkeskoleeksamen, er der flere, som køber receptpligtig medicin, sammenlignet med de beskæftigede. Disse tegn på helbredsproblemer hos kontanthjælpsmodtagere strækker sig ofte over en længere årrække. Et tilsvarende billede gør sig gældende for førtidspensionister. Nedslidning på arbejdsmarkedet Med udsigt til færre borgere i den erhvervsaktive alder i fremtiden står Fredericia Kommune derfor over for den udfordring, der ligger i at sikre, at den arbejdsstyrke, der er til rådighed, er så sund som mulig, og at risikoen for arbejdsrelateret nedslidning minimeres. Dette er vigtigt for den enkelte borgers livskvalitet og mulighed for at forsørge sig selv. Men det er også vigtigt i forhold til, at Fredericia Kommunes udgiftsbehov på overførselsområdet. Ansættelse i visse brancher kan være mere eller mindre nedslidende fysisk eller psykisk. Vi har anvendt Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljøs (NFA) definition til at udpege fjorten særligt nedslidende brancher. Vi finder, at Fredericia har forholdsvis flere borgere ansat i disse særligt nedslidende brancher sammenlignet med nabokommunerne og landet som helhed. Derudover er andelen af ansatte i de nedslidende brancher steget en smule blandt fredericiaborgerne over perioden , mens de tilsvarende andele har været konstante i nabokommunerne og landet som helhed. Der er med andre ord særlig grund til at være opmærksom på den potentielle fare for nedslidning, der er for Fredericias borgere, som er ansat i disse brancher. Blandt de førtidspensionister og langtidssyge, som havde været i arbejde i årene forinden tilkendelsen, var der forholdsvis mange, der kom fra et job i den offentlige sektor, når der sammenlignes med den overordnede branchefordeling i Fredericia Kommune. Det skal bemærkes, at dét, at mange førtidspensionister tidligere har været ansat i det offentlige, kan skyldes, at de fx har været i offentlige løntilskudsjob eller arbejdsprøvning i perioden op til tilkendelsen af førtidspension. Det er også muligt, at tilstrømningen til førtidspension sker i flere trin, og at en del af en eventuel nedslidning er sket i andre typer job som den enkelte arbejdstager siden har skiftet ud til fordel for job i den offentlige sektor. Det viser sig, at ansatte i dag- og døgninstitutioner samt hjemmeplejen i højere grad overgår til førtidspension end ansatte i både andre nedslidende brancher og i øvrige brancher. Vi har set nærmere på SOSU er, pædagoger og sygeplejersker, som typisk er ansat i disse brancher. Vi finder, at SOSU erne og pædagogerne har mere sygefravær, flere køber receptpligtig medicin og flere overgår til førtidspension end sygeplejerskerne. 11

12

13 1 Indledning Fredericia Kommune har inden for de seneste 6-8 år skabt et vækstpotentiale gennem betydelige investeringer i erhvervsarealer, bymidte og infrastruktur gennem projekter som fx DanmarkC, bymidten og FredericiaC. Stigende belastninger af de kommunale budgetter synes imidlertid at udgøre en udfordring i forhold til en bedre udnyttelse af dette vækstpotentiale. Situationen er nemlig den, at Fredericia Kommune har udgifter til overførselsindkomster, som ligger på et forholdsvis højt niveau og de har været stigende i de senere år. Det gælder særligt på de områder, hvor borgernes socioøkonomiske profil synes at udgøre en udfordring, nemlig førtidspension, sygedagpenge og kontanthjælp. Som så mange andre kommuner står Fredericia også over for en stigende forsørgerbyrde i fremtiden. Tilsammen udgør disse forhold et pres på kommunens økonomi og dens mulighed for at sikre tilstrækkelig finansiering til andre former for service, som kommunen også gerne vil yde på et højt kvalitetsniveau på fx skole- og kulturområdet. Fredericia er en kommune med mange arbejdspladser. I 2009 var der 114 arbejdspladser pr årig. De tilsvarende tal var 100 for Region Syddanmark og 102 på landsplan. Alligevel er Fredericias borgere hårdere ramt af arbejdsløshed end borgerne i landet som helhed. Andelen af de årige, som er i beskæftigelse, har gennemgående ligget under landsgennemsnittet de sidste ti år. En del af forklaringen bag dette tilsyneladende paradoks ligger i en stor indpendling af arbejdskraft. I 2009 svarede indpendling til 39,2% af arbejdspladserne i kommunen, hvilket er en stigning på 7,2 procentpoint siden 1999 (Region Syddanmark 2010). Det er især de ufaglærte, som påvirkes af ledighed. Derfor skal ubalancen mellem de mange arbejdspladser på den ene side og den lavere beskæftigelse blandt kommunens egne borgere på den anden side ses i forhold til i fredericiaborgernes uddannelsesniveau. Borgernes uddannelsesprofil i Fredericia Kommune adskiller sig fra landsgennemsnittet. En større andel har kun gået i folkeskolen, og en mindre andel har taget en videregående uddannelse. Til gengæld er der forholdsvis mange med en erhvervsfaglig uddannelse i Fredericia Kommune. Hertil kommer, at tilflyttere til Fredericia er karakteriseret ved et højere uddannelsesniveau end dem, som i forvejen bor i kommunen, mens fraflytterne har et endnu højere udannelsesniveau (Region Syddanmark 2010). Fredericia Kommune står således over for nogle balance- og prioriteringsmæssige udfordringer. Formålet med denne rapport er at identificere de socioøkonomiske strukturer, mønstre og bevægelser, der skaber de største udfordringer for Fredericia Kommunes økonomi på både indtægts- og udgiftssiden og dermed kommunens fremtidige vækstmuligheder. Efter en kort beskrivelse af de anvendte data i kapitel 2, indleder vi med i kapitel 3 at give et overblik over kommunens overordnede rammebetingelser, økonomiske balance og udgiftspolitiske prioriteringer ved hjælp af ECO Nøgletal. Her ser vi bl.a. på de områdespecifikke udgiftsbehov og sammenholder dem med kommunens muligheder for at finansiere dem. Derefter følger kapitel 4 med en beskrivelse af fredericiaborgernes socioøkonomiske og helbredsmæssige ressourcer. Hensigten er at kortlægge de ressourcer, som borgere i kommu- 13

14 nen har. Borgernes ressourcer bliver belyst i denne sammenhæng ved deres uddannelse, arbejdsmarkedstilknytning, familieforhold og helbredstilstand. Vi ser også på borgere, der nu eller i fremtiden kan forventes at have behov for ydelser fra kommunen. Det kan være i form af overførselsindkomster eller ydelser fra sundhedsvæsenet. Til- og fraflytningsmønstre har potentielt også betydning for en kommunes økonomi og vækstmuligheder helt afhængig af disse personers karakteristika og ressourcer. I kapitel 5 ser vi derfor på de socioøkonomiske og helbredsmæssige ressourcer hos henholdsvis til- og fraflyttere samt deres familie-, job-, uddannelses- og boligmæssige situation før og efter flytningen. På lignende vis går vi i kapitel 6 tæt på pendlingsbevægelserne ind og ud af kommunen bl.a. med henblik på bedre at forstå de mulige årsager, der kan ligge bag nogle borgeres valg om at pendle frem for at flytte. I kapitel 7 ser vi nærmere på de borgere, der er modtagere af overførselsindkomster som fx kontanthjælp, sygedagpenge, førtidspension og efterløn. Vi ser på, hvilken arbejdsmarkedshistorik der karakteriserer de forskellige grupper i årene frem til modtagelse af de forskellige ydelser. For modtagere af midlertidige ydelser som fx sygedagpenge og kontanthjælp undersøger vi, hvor mange der kommer tilbage i arbejde, og hvor mange der overgår til andre ydelser som fx førtidspension. Kapitel 8 afrunder rapporten ved at se nærmere på virksomhedsstrukturen i Fredericia, herunder brancher som klassificeres som potentielt nedslidende psykisk eller fysisk for medarbejderne. Med udsigt til færre borgere i den erhvervsaktive alder i fremtiden, står Fredericia Kommune over for den udfordring at minimere arbejdsrelateret nedslidning. Det er vigtigt for den enkelte borgers livskvalitet og mulighed for at forsørge sig selv. Som et gennemgående træk i rapporten sammenlignes situationen i Fredericia Kommune med nabokommunerne Middelfart, Kolding og Vejle. I kapitel 3, hvor analyserne foretages ved hjælp af ECO Nøgletal, anvendes de nye kommuner, som de blev defineret ved kommunalreformen Det giver det mest reelle og sammenlignelige billede af kommunernes aktuelle finansieringssituation. 1 I kapitlerne 4-8, hvor datagrundlaget er individbaseret registerdata fra Danmarks Statistik (jf. databeskrivelsen i kapitel 2), anvendes de gamle Middelfart, Kolding og Vejle Kommuner i nabosammenligning. Fredericia blev som bekendt ikke sammenlagt med andre kommuner i forbindelse med kommunalreformen. Fredericia er en bykommune, og før kommunalreformen var de tre nabokommuner også defineret som sådan. I forbindelse med kommunalreformen blev hver af nabokommunerne sammenlagt med forskellige landkommuner, som betyder, at de nye kommuner ikke længere er sammenlignelige med Fredericia, hvad angår urbaniseringsgraden. Når der er tale om analyser af socioøkonomiske strukturer, mønstre og bevægelser, er det derfor mest relevant at anvende de gamle nabokommuner som sammenligningsgrundlag. 1 Det er endvidere ikke muligt med ECO Nøgletal at opdele de nye kommuners økonomiske nøgletal på de gamle kommuneenheder. 14

15 2 Det anvendte datamateriale 2.1 ECO Nøgletal Første del af analysen, dvs. kapitel 3, gennemføres på grundlag af data fra ECO Nøgletal 2010 for Fredericia Kommune udtrukket januar 2011 via Fredericia Kommunes adgang på I rapporten er der løbende henvist til tabeller og grafer i ECO Nøgletal med notationerne Txxx og Gxxx, hvor xxx markerer tabellen eller grafens nummer i ECO Nøgletal. Der henvises til disse for mere præcis angivelse af datakilder og definitioner. Det bagvedliggende datagrundlag udgøres af offentligt tilgængelige data på kommuneniveau fra Indenrigs- og Sundhedsministeriets opgørelser af udgiftsbehovskriterier i den kommunale udligningsordning samt kommunefordelte oplysninger i Danmarks Statistikbank om kommunernes budgetter, regnskaber og demografi. Analysen bygger på data for de nye kommuners regnskab for og budget for 2010 samt udviklingen i de seneste år før kommunalreformen. Kommuner, der er sammenlagt , er i årene forud for sammenlægningen aggregeret op på de nye kommuner. For delingsberørte kommuner er borgere og udgifter fordelt på grundlag af den samlede befolkningsfordeling på de nye kommuner i forbindelse med kommunalreformen. Hvor intet andet er angivet, er nøgletal for hele landet beregnet som et vægtet gennemsnit af alle landets kommuner inklusive København, Frederiksberg og Bornholm. Økonomiske nøgletal for perioden før kommunalreformen er dog beregnet eksklusive København, Frederiksberg og Bornholm, da disse kommuner før 2007 både havde primær- og amtskommunale opgaver. Gennemsnit for sammenligningsgruppen (som defineres nærmere i kapitel 3) og for regionen er beregnet som uvægtede gennemsnit af kommunerne i sammenligningsgruppen/regionen. For at få det mest reelle og sammenlignelige billede af kommunernes aktuelle finansieringssituation foretages der i ECO Nøgletal altid et skøn over, hvorvidt der i nogle kommuner i enkelte år har været tale om ekstraordinært store eller små rente- og afdragsudgifter. For Fredericia Kommune er der foretaget korrektion i 2006, 2009 og Udgiftsnøgletallene er baseret på kommunernes kontering og indberetning af udgifter. Det er et velkendt fænomen, at der på trods af den autoriserede kontoplan er forskelle i kommunernes konteringspraksis. Konteringsforskelle der blandt andet kommer til udtryk ved forskellig praksis med hensyn til, i hvilken udstrækning en række udgifter er placeret på hovedkonto 6 eller udkonteret på de enkelte udgiftsområder. Det gælder fx driftsudgifter til it og telefoni, revision, forsikringer i ejendomme og løsøre, ansvars-, arbejdsskade- og erhvervssygdomsforsikringer, udgifter til elever og elevrefusioner og sygedagpengerefusioner. Det har ikke i indeværende analyse været muligt at tage højde for forskelle i kommunernes konteringspraksis. Ved fortolkningen af nøgletallene bør man derfor være opmærksom på, at en mulig forklaring på forskelle mellem kommunerne kan være konteringsforskelle. I analysen er der ikke korrigeret for opgaveændringer i perioden. 15

16 2.2 Registerbaserede data Datagrundlaget for analyserne til kapitlerne 4-8 er blevet etableret på basis af AKF s Forskningsdatabase hos Danmarks Statistik. Databasen omfatter alle personer i Danmark i perioden og bygger på en lang række delregistre: personstatistikken, indkomststatistikken, Integreret Database for Arbejdsmarkedsforskning (IDA), Statistikken over personer uden ordinær beskæftigelse samt den Sammenhængende Socialstatistik. De anvendte registerdata gør det muligt for os at følge individer over tid. Det giver således mulighed for at lave både fremadrettede og bagudrettede forløbsanalyser af udvalgte befolkningsgrupper. Analyseperioden er som nævnt op til For at få en indikation af, hvor konjunkturfølsomme beskrivelserne er, gennemføres i flere tilfælde følsomhedsanalyser med forskellige udgangsår. I de tilfælde, hvor det er muligt, suppleres analyserne med andre datakilder for årene efter Der er eksempelvis blevet inddraget nye tal for 2009 og 2010 fra Jobindsats.dk og Ungdommens Uddannelsesvejledning Lillebælt (UU Lillebælt). Til de socioøkonomiske variabler er tilføjet data fra boligregistret, som indeholder informationer om bl.a. boligform og ejerforhold. De gængse socioøkonomiske variabler suppleres med indikatorer for individernes sundhedsstilstand. Her anvendes Sygesikringsregistret og Landspatientregistret (LPR), der indeholder oplysninger om sygefravær, hospitalsindlæggelser, opholdslængde og diagnose samt antal besøg hos praktiserende læger. Dette giver enkle, men også lidt grove, indikatorer for individernes sundhedstilstand. For at få flere detaljer anvendes data fra Danmarks Statistiks Lægemiddelstatistikregister. Dette register indeholder oplysninger om køb af receptpligtig medicin. Receptpligtig medicin udmærker sig ved netop at være receptpligtig, dvs. det er udskrevet af en læge på baggrund af en lægefaglig sygdomsvurdering. Ulempen ved lægemiddelstatistikken er, at den ikke siger noget om forbrugerens diagnose, idet et præparat kan bruges i behandlingen af forskellige sygdomme. Medicinkøb kan imidlertid anvendes som en god indikator for medicinforbrug. Det skal dog bemærkes, at der i disse analyser anvendes en optælling af, hvor stor en andel af individer inden for en given gruppering der køber en bestemt type medicin, mens mængden af medicin ikke er en del af opgørelsen her. Endvidere skal man være opmærksom på, at dét, at en person køber medicin, ikke er det samme som, at personen faktisk anvender medicinen. Datasættet er etableret fra 1998 til I enkelte tilfælde begrænser databrud mulighederne for, hvor langt frem i tiden vi kan strække analyserne, og dette er forklaret nærmere, hvor det er relevant. 16

17 3 Fredericia Kommunes økonomiske situation og socioøkonomiske struktur belyst ved ECO Nøgletal 3.1 Indledning og formål Hovedformålet med denne delanalyse er gennem mellemkommunale sammenligninger at analysere niveauet for og udviklingen i Fredericia Kommunes overordnede rammebetingelser økonomiske balance udgiftspolitiske prioriteringer Begreberne og disse underdimensioner forklares nærmere i forbindelse med de enkelte delanalyser. Indledningsvist knyttes kun et par enkelte overordnede kommentarer til disse. Rammebetingelser Enhver kommunes økonomi er påvirket af en række faktorer og betingelser, som omgivelserne sætter for kommunens virke, og som kommunen ikke på kort sigt har mulighed for at påvirke. Dette er kommunens rammebetingelser eller økonomiske grundvilkår, om man vil. En kommune med store udgiftsbehov og lav velstand er alt andet lige mere økonomisk presset end en kommune med små udgiftsbehov og høj velstand. I analysen af rammebetingelserne belyses forholdet mellem kommunens overordnede udgiftsbehov som opgjort i udligningsordningen og kommunens velstand. Altså på den ene side de udgiftsbehov, som kommunens udgiftspolitik skal tilgodese og på den anden side de muligheder kommunen har for at finansiere de pågældende udgifter. Økonomisk balance En kommune er over en årrække tvunget til at balancere sin overordnede skatte- og servicepolitik til de økonomiske grundvilkår givet af omgivelserne. I analysen af kommunens økonomiske balance belyses dels balancen mellem kommunens overordnede skat/serviceforhold og ressourcepresset givet fra omgivelserne, dels niveauet for og udviklingen i kommunens driftsresultat. Udgiftspolitiske prioriteringer I analysen af kommunens udgiftspolitiske prioriteringer vurderes udgiftsniveauet på centrale udgiftsområder i forhold til kommuner, der med hensyn til velstand og udgiftsbehov på de enkelte udgiftsområder minder mest muligt om Fredericia. Analysen fokuserer på de udgiftsområder, hvor Fredericia Kommunes udgifter ligger højt og/eller inden for de seneste år har været i stor vækst. Analysen bidrager hermed til identificering af udgiftsmæssige drivkræfter bag de aktuelle balanceproblemer. 17

18 Samlet bidrager analysen til større forståelse for de balance- og prioriteringsmæssige udfordringer, Fredericia Kommune står overfor, ligesom den er rammesættende for fokus i analyserne i det efterfølgende kapitler. Analysen gennemføres på grundlag af data fra ECO Nøgletal 2010 for Fredericia Kommune udtrukket januar 2011 via Fredericia Kommunes adgang på I teksten er der løbende henvist til tabeller og grafer i ECO Nøgletal med notationerne Txxx og Gxxx, hvor xxx markerer tabellen eller grafens nummer i ECO Nøgletal. Der henvises til disse for mere præcis angivelse af datakilder og definitioner. 3.2 Sammenligningsprincipper i ECO Nøgletal De mellemkommunale sammenligninger i ECO Nøgletal er baseret på princippet om, at den enkelte kommune bliver sammenlignet med de kommuner, den minder mest muligt om med hensyn til overordnede finansielle muligheder og områdespecifikke udgiftsbehov. I tabellerne med overordnede nøgletal for kommunens sociale og finansielle forhold, udgifter, indtægter og økonomiske balance (nummeret med tabelnumre ). I disse analyser inddeles kommunerne i sammenligningsgrupper efter ressourcepres (jf. afsnit 3.3 nedenfor) og indbyggertal. I ECO Nøgletal opereres med 19 kommunale udgiftsområder. I analyserne på hvert af disse udgiftsområder er inddelingen i sammenligningsgrupper baseret på ressourcepres i kombination med udgiftsbehov på det pågældende udgiftsområde. Estimationen af udgiftsbehovene baserer sig på regressionsanalyser af, hvilke udgiftsbehovsfaktorer, knyttet til kommunens geografi og befolkningens demografiske og socioøkonomiske sammensætning, der bedst kan forklare forskelle i kommunernes udgifter på de enkelte udgiftsområder. De gennemførte analyser og de identificerede udgiftsbehovskriterier er mere udførligt beskrevet i den tekniske vejledning til ECO Nøgletal (Houlberg 2011). Da de signifikante udgiftsbehovskriterier i sagens natur varierer fra udgiftsområde til udgiftsområde betyder dette, at de mest sammenlignelige kommuner vil variere fra udgiftsområde til udgiftsområde. Inddelingen i sammenligningsgrupper foretages konkret ved, at kommunerne først inddeles i tre grupper efter kommunens samlede ressourcepres. Denne placering gælder på tværs af alle udgiftsområder. Dernæst fordeles kommunerne, inden for hver af de tre grupper for ressourcepres, i tre grupper efter udgiftsbehov på det enkelte udgiftsområde. For hvert udgiftsområde giver dette i alt ni sammenligningsgrupper, som illustreret i tabel 3.1. Tabel 3.1 Dimensioner i inddeling i sammenligningsgrupper Udgiftsbehov Ressourcepres Lavt Moderat Højt Lavt Moderat Højt 18

19 Fredericia Kommune er placeret i gruppen af kommuner med moderat ressourcepres. Placeringen efter udgiftsbehov varierer fra udgiftsområde til udgiftsområde (jf. afsnit 3.5). Bilag 1 indeholder en samlet oversigt over, hvilke kommuner der indgår i Fredericias sammenligningsgruppe på de enkelte udgiftsområder. 3.3 Overordnede rammebetingelser Enhver kommunes økonomi er påvirket af en række faktorer og betingelser, som omgivelserne sætter for kommunens virke. Kommunen har ikke på kort sigt mulighed for at påvirke eller ændre disse rammebetingelser, og kommunens finansierings- og udgiftspolitik må finde sted inden for rammerne af de muligheder og begrænsninger, som rammebetingelserne sætter. Dette gælder, uanset om betingelserne er gunstige eller ugunstige. Rammebetingelsesfaktorerne kan groft opsummeres i to nøgletal: Kommunens udgiftsbehov Kommunens ressourcegrundlag Disse to forhold sætter rammerne for kommunens mulighed for at levere og finansiere service til borgerne. Altså på den ene side de udgiftsbehov, som kommunens udgiftspolitik skal tilgodese, og på den anden side de muligheder kommunen har for at få finansieret de pågældende udgifter. En kommunes rammebetingelser kan således anskueliggøres ved figur 3.1. Udgiftsbehov Dette nøgletal udtrykker, hvor store udgiftsbehovene i kommunen er, givet kommunens demografiske og socioøkonomiske sammensætning. I analysen af kommunens overordnede rammebetingelser benyttes det udgiftsbehov, der er opgjort af Indenrigsministeriet, og som indgår i udligningsordningen (jf. Velfærdministeriet 2009). Ressourcegrundlag Er et udtryk for kommunens velstand, for hvor gode mulighederne er for at finansiere udgifterne. Ressourcegrundlaget er opgjort som beskatningsgrundlaget korrigeret for udligning og generelle tilskud, øvrige skatter samt nettorenter og afdrag (jf. ECO Nøgletal T3.10). 19

20 Figur 3.1 Udgiftsbehov og ressourcegrundlag budget 2010 (hele landet = 100) Den enkelte kommune vælger ikke selv sin placering i figur 3.1. Placeringen er givet af omgivelserne og er som sådan et udtryk for udefrakommende betingelser, som kommunen ikke på kort sigt kan påvirke. Men der er placeringer i figuren, som ud fra et økonomisk synspunkt er mere attraktive end andre. Jo længere en kommune er placeret ned imod nederste højre hjørne, jo mindre pres vil der være på kommunens ressourcer og dermed større økonomisk dispositions- og handlefrihed. Omvendt vil kommuner, der er placeret i øverste venstre hjørne af figuren, opleve et betydeligt større pres på kommunens ressourcer, da man her er i en situation med store udgiftsbehov og relativt ringe muligheder for at finansiere udgifterne. Fredericia og de tre nabokommuners placering 2010 er skitseret i figur 3.1. Det fremgår, at alle fire kommuner er placeret på den øvre venstre side af den diagonale linje. Omgivelserne sætter dermed både Fredericia og nabokommunerne under et større økonomisk pres end en landsgennemsnitlig kommune. Det fremgår dog også, at Fredericia Kommune adskiller sig fra sine nabokommuner ved at have såvel højere udgiftsbehov som højere ressourcegrundlag end nabokommunerne. Baggrunden for Fredericias placering gennemgås nedenfor Udgiftsbehov Analysen af de samlede udgiftsbehov bygger på de officielle udgiftsbehovskriterier i den kommunale udligningsordning I udligningsordningen indgår to overordnede grupper af udgiftsbehovskriterier. For det første de demografiske (eller aldersbestemte) udgiftsbehov, 20

Nøgletalsscreening af Esbjerg Kommunes økonomiske situation, økonomiske balance og udgiftspolitik

Nøgletalsscreening af Esbjerg Kommunes økonomiske situation, økonomiske balance og udgiftspolitik Kurt Houlberg, Marianne Schøler Kollin, Eli Nørgaard og Bo Panduro Nøgletalsscreening af Esbjerg Kommunes økonomiske situation, økonomiske balance og udgiftspolitik Nøgletalsscreening af Esbjerg Kommunes

Læs mere

Sociale og økonomiske udfordringer i Fredericia Kommune

Sociale og økonomiske udfordringer i Fredericia Kommune Henrik Lindegaard Andersen, Signe Frederiksen, Kurt Houlberg, Nicolai Kristensen og Chantal Pohl Nielsen Sociale og økonomiske udfordringer i Fredericia Kommune 10 udfordringer 2 1 2 3 4 5 Det socioøkonomiske

Læs mere

Sociale og økonomiske udfordringer i Fredericia Kommune

Sociale og økonomiske udfordringer i Fredericia Kommune Henrik Lindegaard Andersen, Signe Frederiksen, Kurt Houlberg, Nicolai Kristensen og Chantal Pohl Nielsen Sociale og økonomiske udfordringer i Fredericia Kommune 10 udfordringer 1 2 3 4 5 Det socioøkonomiske

Læs mere

Kapitel 2: Befolkning.

Kapitel 2: Befolkning. 7 Kapitel 2: Befolkning. 2.1 Indledning. De danske kommuner har forskellige grundvilkår at arbejde ud fra. Ud fra befolkningens demografiske og socioøkonomiske sammensætning har kommunerne i forskellig

Læs mere

Kurt Houlberg, Bo Panduro og Mikkel Munk Quist Andersen. Nøgletalsscreening af Nordfyns Kommunes økonomiske balance og udgiftspolitik

Kurt Houlberg, Bo Panduro og Mikkel Munk Quist Andersen. Nøgletalsscreening af Nordfyns Kommunes økonomiske balance og udgiftspolitik Kurt Houlberg, Bo Panduro og Mikkel Munk Quist Andersen Nøgletalsscreening af Nordfyns Kommunes økonomiske balance og udgiftspolitik Nøgletalsscreening af Nordfyns Kommunes økonomiske balance og udgiftspolitik

Læs mere

2.4 DEN KOMMUNALA EKONOMISTYRNINGEN

2.4 DEN KOMMUNALA EKONOMISTYRNINGEN 2.4 DEN KOMMUNALA EKONOMISTYRNINGEN 2.4.1 KOMMUNERNES ØKONOMISKE SITUATION OG UDGIFTSPOLITISKE PRIORITERINGER KURT HOULBERG Baggrunden for projektet Kommunernes økonomiske situation og udgiftspolitiske

Læs mere

Sammenligning af ECO nøgletal for Ringsted Kommune

Sammenligning af ECO nøgletal for Ringsted Kommune Sammenligning af ECO nøgletal for Ringsted Kommune Baggrund I henhold til vedtagelsen af budgetprocessen for budget 2014 skal der udarbejdes et notat der på et overordnet niveau belyser, hvordan serviceudgifterne

Læs mere

De kommunale budgetter 2014 Forbedret driftsresultat, men stadig samlet underskud

De kommunale budgetter 2014 Forbedret driftsresultat, men stadig samlet underskud NOTAT De kommunale budgetter 2014 Forbedret driftsresultat, men stadig samlet underskud Bo Panduro, tlf. 7226 9971, bopa@kora.dk Amanda Madsen, amma@kora.dk Marts 2014 Købmagergade 22. 1150 København K.

Læs mere

Bo Panduro og Mikkel Munk Quist Andersen. Analyser af udgiftsprioritering i Jammerbugt Kommune

Bo Panduro og Mikkel Munk Quist Andersen. Analyser af udgiftsprioritering i Jammerbugt Kommune Bo Panduro og Mikkel Munk Quist Andersen Analyser af udgiftsprioritering i Jammerbugt Kommune Analyser af udgiftsprioritering i Jammerbugt Kommune Publikationen kan hentes på www.kora.dk KORA og forfatterne,

Læs mere

Nøgletalsrapport. Analyse af den økonomiske situation for Furesø Kommune

Nøgletalsrapport. Analyse af den økonomiske situation for Furesø Kommune NIRAS Konsulenterne A/S Rosenvænget 10B DK-5250 Odense SV Telefon 6312 1581 Fax 6312 1481 E-mail niraskon@niraskon.dk Direkte: Telefon 6614 2050 Fax 6614 9070 E-mail kho@niraskon.dk CVR-nr. 20940395 Nøgletalsrapport

Læs mere

Alder i % 2013 Norddjurs Hele landet. 0-6 årige 6,4 7,8 7-16 årige 11,3 11,9 17-64 årige 60,6 62,1 Over 65 år 21,6 18,2 Kilde: AKF

Alder i % 2013 Norddjurs Hele landet. 0-6 årige 6,4 7,8 7-16 årige 11,3 11,9 17-64 årige 60,6 62,1 Over 65 år 21,6 18,2 Kilde: AKF Til Økonomi- og indenrigsministeriet Slotsholmsgade 10-12 1216 København K Økonomi og Indkøb Dato: 04.08.2014 Reference: Maria M. Sølvkjær Direkte telefon: 89591840 E-mail: mms@norddjurs.dk Journalnr.:

Læs mere

NØGLETALSFORKLARINGER TIL ØNSK-MODELLEN

NØGLETALSFORKLARINGER TIL ØNSK-MODELLEN NØGLETALSFORKLARINGER TIL ØNSK-MODELLEN 1. Geografi Bymæssig bebyggelse 2003 Andel af kommunens indbyggere, der bor i byområde (mindst 200 indbyggere). Areal Kommunens geografiske størrelse i km 2 Befolkningstæthed

Læs mere

De kommunale budgetter 2015

De kommunale budgetter 2015 Steffen Juul Krahn, Bo Panduro og Søren Hametner Pedersen De kommunale budgetter 2015 Begrænset budgetteret underskud for gennemsnitskommunen De kommunale budgetter 2015 Begrænset budgetteret underskud

Læs mere

Benchmarking på anbringelsesområdet i Aabenraa Kommune

Benchmarking på anbringelsesområdet i Aabenraa Kommune Benchmarking på anbringelsesområdet i Aabenraa Kommune Aabenraa Kommune har henvendt sig til for at få belyst, hvilke forhold der er afgørende for udgiftsbehovet til anbringelser, og for at få sat disse

Læs mere

Ifølge SFI-rapporten Kommuners rammevilkår for beskæftigelsesindsatsen 1 fra 2013 kan man ud fra Aabenraa kommunes rammebetingelser forvente, at borgere i kommunen i gennemsnit er på arbejdsløshedsdagpenge

Læs mere

Nøgletalsrapport En sammenligning af nøgletal for serviceniveau og ressourceindsats i Gladsaxe, Greve, Hillerød og Høje- Taastrup kommuner.

Nøgletalsrapport En sammenligning af nøgletal for serviceniveau og ressourceindsats i Gladsaxe, Greve, Hillerød og Høje- Taastrup kommuner. Nøgletalsrapport 2014 En sammenligning af nøgletal for serviceniveau og ressourceindsats i Gladsaxe, Greve, Hillerød og Høje- Taastrup kommuner. 2 Rapporten er udarbejdet af en tværgående gruppe bestående

Læs mere

Notat: De kommunale budgetter stramme driftsbudgetter, store anlægsinvesteringer og stigende nettogæld

Notat: De kommunale budgetter stramme driftsbudgetter, store anlægsinvesteringer og stigende nettogæld Notat: De kommunale budgetter 2012 stramme driftsbudgetter, store anlægsinvesteringer og stigende nettogæld Februar 2012 KREVIs nøgletal for kommunernes økonomiske styring er netop blevet opdateret på

Læs mere

Vækststrategi 2020 Notat

Vækststrategi 2020 Notat Vækststrategi 2020 Notat www.esbjergkommune.dk Indhold 1. Indledning...- 3-2. Arbejdsmarkedet...- 4-3. Demografi...- 4-4. Uddannelse...- 5-5. Generelle indikatorer...- 5-6. Havne...- 6-7. Bilag...- 7 -

Læs mere

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Når unge tager en uddannelse giver det gode kort på hånden. Nye beregninger foretaget af AE viser således, at unge der får en ungdomsuddannelse har en

Læs mere

Sådan går det i. middelfart. Kommune. beskæftigelsesregion

Sådan går det i. middelfart. Kommune. beskæftigelsesregion Sådan går det i middelfart Kommune beskæftigelsesregion syddanmark Kære kommunalpolitiker i Middelfart Kommune Denne pjece giver et overblik over forskellige aspekter af udviklingen i Middelfart Kommune.

Læs mere

Kommunenotat. Randers Kommune

Kommunenotat. Randers Kommune Kommunenotat Randers Kommune 2015 Befolkning og arbejdsmarked Randers Kommune blev, som det også var tilfældet i resten af landet, hårdt ramt af den økonomiske krise i 2008. Følgelig faldt beskæftigelsen

Læs mere

Singler i København KØBENHAVNS KOMMUNE

Singler i København KØBENHAVNS KOMMUNE KØBENHAVNS KOMMUNE Singler i København Indholdsfortegnelse 1. Singlernes by 2. Singlers boligforhold 3. Singlers indkomst og brug af kommunale ydelser 4. Singlers socioøkonomiske status 5. Singlers uddannelse

Læs mere

Kommunernes refusionstab ved omlægningen varierer med ca kr. omkring landsgennemsnittet i Vi har set på det ud fra fire forklaringer:

Kommunernes refusionstab ved omlægningen varierer med ca kr. omkring landsgennemsnittet i Vi har set på det ud fra fire forklaringer: 1 2 Kommunernes refusionstab ved omlægningen varierer med ca. 1000 kr. omkring landsgennemsnittet i 2016. Vi har set på det ud fra fire forklaringer: Høje overførselsudgifter samlet set, har naturligvis

Læs mere

Kommunenotat. Hedensted Kommune

Kommunenotat. Hedensted Kommune Kommunenotat Hedensted Kommune 2015 Befolkning og arbejdsmarked Hedensted Kommune blev, som det også var tilfældet i resten af landet, hårdt ramt af den økonomiske krise i 2008. Følgelig faldt beskæftigelsen,

Læs mere

SOCIAL ULIGHED I BEFOLKNINGENS SUNDHEDSTILSTAND

SOCIAL ULIGHED I BEFOLKNINGENS SUNDHEDSTILSTAND 13. oktober 2009 af senioranalytiker Jes Vilhelmsen, direkte tlf. 33557721/30687095 Resumé: SOCIAL ULIGHED I BEFOLKNINGENS SUNDHEDSTILSTAND Den sociale ulighed i befolkningens sundhedstilstand viser sig

Læs mere

Internt notatark. Kolding Kommune. Morten Outtrup, Kai Schön Ekmann [ DEMOGRAFI OG INDTÆGTER I KOLDING KOMMU- NE ]

Internt notatark. Kolding Kommune. Morten Outtrup, Kai Schön Ekmann [ DEMOGRAFI OG INDTÆGTER I KOLDING KOMMU- NE ] Internt notatark 2011 Kolding Kommune Morten Outtrup, Kai Schön Ekmann [ DEMOGRAFI OG INDTÆGTER I KOLDING KOMMU- NE ] Centralforvaltningen Kvalitet og indkøb Kvalitet og controlling Dato 6. september 2011

Læs mere

Kommunenotat. Hedensted Kommune

Kommunenotat. Hedensted Kommune Kommunenotat Hedensted Kommune 2015 Befolkning og arbejdsmarked Hedensted Kommune blev, som det også var tilfældet i resten af landet, hårdt ramt af den økonomiske krise i 2008. Følgelig faldt beskæftigelsen,

Læs mere

Karl Fritjof Krassel. Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse?

Karl Fritjof Krassel. Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse? Karl Fritjof Krassel Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse? Publikationen Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse? kan downloades fra hjemmesiden www.akf.dk AKF, Anvendt KommunalForskning

Læs mere

Sådan går det i. fanø. Kommune. beskæftigelsesregion syddanmark

Sådan går det i. fanø. Kommune. beskæftigelsesregion syddanmark Sådan går det i fanø Kommune beskæftigelsesregion syddanmark Kære kommunalpolitiker i Fanø Kommune Denne pjece giver et overblik over forskellige aspekter af udviklingen i Fanø Kommune. Den handler blandt

Læs mere

BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING. Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen

BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING. Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen Med udgangspunkt i SFI s survey fra 2006, som er indsamlet i forbindelse med rapporten Handicap

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Pendlingen til/fra Aarhus Kommune, 2012 1. januar 2012 (ultimo 2011) pendlede 52.614 personer til Aarhus Kommune, mens 29.664 pendlede ud af kommunen.

Læs mere

Sådan går det i. Assens. Kommune. beskæftigelsesregion

Sådan går det i. Assens. Kommune. beskæftigelsesregion Sådan går det i Assens Kommune beskæftigelsesregion syddanmark Kære kommunalpolitiker i Assens Kommune Denne pjece giver et overblik over forskellige aspekter af udviklingen i Assens Kommune. Den handler

Læs mere

Langdistancependlere er i højere grad mænd, personer med en lang videregående uddannelse og topledere.

Langdistancependlere er i højere grad mænd, personer med en lang videregående uddannelse og topledere. A nalys e Langdistancependlere Af Nadja Christine Andersen Denne analyse belyser, hvilke karakteristika langdistancependlere har og om deres pendlingsmønstre er vedvarende over tid er langdistancependling

Læs mere

Jan Christensen og Eskild Klausen Fredslund. Fælles ældre. Opgørelse af 65+ borgere i hjemmeplejen og i hospitalssektoren

Jan Christensen og Eskild Klausen Fredslund. Fælles ældre. Opgørelse af 65+ borgere i hjemmeplejen og i hospitalssektoren Jan Christensen og Eskild Klausen Fredslund Fælles ældre Opgørelse af 65+ borgere i hjemmeplejen og i hospitalssektoren Publikationen Fælles ældre kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk KORA og forfatterne

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014. Bilag til Beskæftigelsesplan 2014 Jobcenter Vordingborg

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014. Bilag til Beskæftigelsesplan 2014 Jobcenter Vordingborg Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014 Bilag til Beskæftigelsesplan 2014 Jobcenter Vordingborg Juni 2013 Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014 Vordingborg Kommune har aktuelt 45.500

Læs mere

Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen. Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet

Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen. Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk

Læs mere

Sådan går det i. faaborg-midtfyn. Kommune. beskæftigelsesregion

Sådan går det i. faaborg-midtfyn. Kommune. beskæftigelsesregion Sådan går det i faaborg-midtfyn Kommune beskæftigelsesregion syddanmark Kære kommunalpolitiker i Faaborg-Midtfyn Kommune Denne pjece giver et overblik over forskellige aspekter af udviklingen i Faaborg-Midtfyn

Læs mere

Stort beskæftigelsespotentiale i bedre arbejdsmiljø og sundhed

Stort beskæftigelsespotentiale i bedre arbejdsmiljø og sundhed 19. april 2009 af senioranalytiker Jes Vilhelmsen Direkte tlf.: 33 55 77 21 / 30 68 70 95 Direktør Lars Andersen Direkte tlf.: 33 55 77 17 / 40 25 18 34 Stort beskæftigelsespotentiale i bedre arbejdsmiljø

Læs mere

Kilde: Norddjurs Kommunes befolkningsprognose 2015-2024 og faktisk befolkningstal 1. jan. 2015

Kilde: Norddjurs Kommunes befolkningsprognose 2015-2024 og faktisk befolkningstal 1. jan. 2015 Til Økonomi- og indenrigsministeriet Slotsholmsgade 10-12 1216 København K Økonomi og Indkøb Dato: 10.08.2015 Reference: Bettina Andersen Direkte telefon: 89591838 E-mail: ba@norddjurs.dk Journalnr.: 15/16

Læs mere

Sådan går det i. tønder. Kommune. beskæftigelsesregion

Sådan går det i. tønder. Kommune. beskæftigelsesregion Sådan går det i tønder Kommune beskæftigelsesregion syddanmark Kære kommunalpolitiker i Tønder Kommune Denne pjece giver et overblik over forskellige aspekter af udviklingen i Tønder Kommune. Den handler

Læs mere

I nedenstående tabel er antallet af fuldtidspersoner omregnet til procent således, at der kan sammenlignes på tværs af kommunerne.

I nedenstående tabel er antallet af fuldtidspersoner omregnet til procent således, at der kan sammenlignes på tværs af kommunerne. Notat Vedrørende: Notat om Arbejdsmarked, Pendling og demografi Sagsnavn: Arbejdsmarked, Statistik og Analyser 2015 Sagsnummer: 15.20.00-G01-15-15 Skrevet af: Morten Fich og Troels Rasmussen E-mail: Morten.Brorson.Fich@randers.dk

Læs mere

Nøgletalsanalyse af Biblioteksvæsen

Nøgletalsanalyse af Biblioteksvæsen Nøgletalsanalyse af Biblioteksvæsen Indhold Baggrund... 2 Udgiftsniveau kontra Serviceniveau og produktivitet... 2 Biblioteksvæsen... 3 Regressionsanalyse... 3 Analyse af biblioteksvæsen... 3 Andel indbyggere

Læs mere

Sådan går det i. ærø. Kommune. beskæftigelsesregion

Sådan går det i. ærø. Kommune. beskæftigelsesregion Sådan går det i ærø Kommune beskæftigelsesregion syddanmark Kære kommunalpolitiker i Ærø Kommune Denne pjece giver et overblik over forskellige aspekter af udviklingen i Ærø Kommune. Den handler blandt

Læs mere

3.1 Region Hovedstaden

3.1 Region Hovedstaden 3.1 Region Hovedstaden I dette afsnit beskrives en række sociodemografiske faktorer for borgere med diabetes, KOL, hjertekarsygdom eller mindst 2 af disse kroniske sygdomme i Region Hovedstaden. På tværs

Læs mere

Sådan går det i. nordfyns. Kommune. beskæftigelsesregion

Sådan går det i. nordfyns. Kommune. beskæftigelsesregion Sådan går det i nordfyns Kommune beskæftigelsesregion syddanmark Kære kommunalpolitiker i Nordfyns Kommune Denne pjece giver et overblik over forskellige aspekter af udviklingen i Nordfyns Kommune. Den

Læs mere

Kommunenotat. Skive Kommune

Kommunenotat. Skive Kommune Kommunenotat Skive Kommune 2015 Befolkning og arbejdsmarked Skive Kommune blev, som det også var tilfældet i resten af landet, hårdt ramt af den økonomiske krise i 2008. Følgelig faldt beskæftigelsen,

Læs mere

Kommunenotat. Herning Kommune

Kommunenotat. Herning Kommune Kommunenotat Herning Kommune 2015 Befolkning og arbejdsmarked Herning Kommune blev, som det også var tilfældet i resten af landet, hårdt ramt af den økonomiske krise i 2008. Følgelig faldt beskæftigelsen

Læs mere

Tilflytning til Irma-byen. - Økonomiske konsekvenser 14/ Side 1 af 17

Tilflytning til Irma-byen. - Økonomiske konsekvenser 14/ Side 1 af 17 Tilflytning til Irma-byen - Økonomiske konsekvenser 14/005173-16 Side 1 af 17 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 1. Sammenfatning... 3 2. Analyse af flyttemønstre 2010-2013... 5 Tilflytning til lokalområder

Læs mere

Helt overordnet er der to skridt i udvælgelsen af sammenlignelige kommuner:

Helt overordnet er der to skridt i udvælgelsen af sammenlignelige kommuner: N OTAT Metode, FLIS sammenligningskommuner Dette notat præsenterer metoden bag udregning af sammenligningskommuner i FLIS. Derudover præsenteres de første tre modeller der anvendes til at finde sammenligningskommuner

Læs mere

Den samlede udvikling dækker dog over store forskydninger mellem de forskellige målgrupper.

Den samlede udvikling dækker dog over store forskydninger mellem de forskellige målgrupper. Vordingborg Vordingborg 30. april 2014 Resultatrevision 2013 for Jobcenter Vordingborg 1. Generelle betragtninger Jobcenter Vordingborg har i 2013 haft fokus på at stabilere indsatsen og fastholde resultaterne

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016. Bilag til Beskæftigelsesplan 2015 Jobcenter Vordingborg

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016. Bilag til Beskæftigelsesplan 2015 Jobcenter Vordingborg Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016 Bilag til Beskæftigelsesplan 2015 Jobcenter Vordingborg Juni 2014 Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016 Vordingborg Kommune havde ved starten af

Læs mere

Ledige kommer i arbejde, når der er job at få

Ledige kommer i arbejde, når der er job at få Ledige kommer i arbejde, når der er job at få Langtidsledige har markant nemmere ved at finde arbejde, når beskæftigelsen er høj. I 08, da beskæftigelse lå på sit højeste, kom hver anden langtidsledig

Læs mere

STATISTIK. Beboere i den almene boligsektor 2016

STATISTIK. Beboere i den almene boligsektor 2016 STATISTIK Beboere i den almene boligsektor 2016 Forord Beboere i den almene boligsektor 2016 indeholder oplysninger om beboere, husstande, til- og fraflytninger, offentligt forsørgede, uddannelse og beskæftigelse

Læs mere

Dato: Sagsnummer: Sagsbehandler: Afdeling: /9166 Tommy Pedersen Økonomisk Sekretariat

Dato: Sagsnummer: Sagsbehandler: Afdeling: /9166 Tommy Pedersen Økonomisk Sekretariat Dato: Sagsnummer: Sagsbehandler: Afdeling: 28-06-2016 16/9166 Tommy Pedersen Økonomisk Sekretariat Notat Overordnet nøgletalsanalyse baseret på ECO-nøgletal fra KORA. Der er udarbejdet en overordnet nøgletalsanalyse

Læs mere

Perceptionsanalyse Hvem bor i Høje-Taastrup Kommune og hvorfor bor de der?

Perceptionsanalyse Hvem bor i Høje-Taastrup Kommune og hvorfor bor de der? JANUAR 2015 Høje-Taastrup Kommune Perceptionsanalyse Hvem bor i Høje-Taastrup Kommune og hvorfor bor de der? ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Pendlingen til og fra Aarhus Kommune - status pr. 1. januar 2014 1. januar 2014 (ultimo 2013) pendlede 54.988 personer til Aarhus Kommune, mens 31.587

Læs mere

Notat. Sammenfatning.

Notat. Sammenfatning. Notat Emne: Beskæftigelse og arbejdsløshed opdelt på herkomst Til: Erhvervskontaktudvalget og LBR i Aarhus Kommune Kopi: til: Byrådets medlemmer, Styregruppen for integrationspolitikken og Beskæftigelsesforvaltningen

Læs mere

Budget/regnskab: Budget 2006 Opgjort som: Blandet tabel antal elever, pr. lære, pr. skole, pr. lære og procent

Budget/regnskab: Budget 2006 Opgjort som: Blandet tabel antal elever, pr. lære, pr. skole, pr. lære og procent Nøgletalsrapport 2005 Teknisk specifikationsliste Generelle bemærkninger I rapporten indgår regnskabstal for år 2002, 2003 og 2004. Regnskabstallene er omregnet til år 2004 prisniveau. Hertil er benyttet

Læs mere

NOTAT: Orientering om Økonomi- og Indenrigsministeriets betænkning om ændringer af den kommunale udligningsordning

NOTAT: Orientering om Økonomi- og Indenrigsministeriets betænkning om ændringer af den kommunale udligningsordning Økonomi og Beskæftigelse Økonomi og Analyse Sagsnr. 209594 Brevid. 1441678 Ref. TKK Dir. tlf. 46 31 30 65 tinakk@roskilde.dk NOTAT: Orientering om Økonomi- og Indenrigsministeriets betænkning om ændringer

Læs mere

Sammenligning af nøgletal for Samsø og Århus kommuner

Sammenligning af nøgletal for Samsø og Århus kommuner Århus Kommune Økonomisk Afdeling Den 3. september 2004 Notat Emne Til: Til: Kopi til: Udarbejdet af Tlf. nr: Sammenligning af nøgletal for Samsø og Århus kommuner [modtager] [godkendelse, orientering]

Læs mere

Kommunenotat. Ringkøbing-Skjern

Kommunenotat. Ringkøbing-Skjern Kommunenotat Ringkøbing-Skjern 215 Befolkning og arbejdsmarked Arbejdsmarkedet i Ringkøbing-Skjern kendetegnes af faldende ledighed og lav ledighed for mange faggrupper samtidig med et mindre fald i beskæftigelsen

Læs mere

Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel

Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel De fleste mellem 18 og 29 år er enten under uddannelse eller i arbejde, men 14 pct. er offentligt forsørgede. Der er særlige udfordringer knyttet til det

Læs mere

Bilag: Arbejdsstyrken i Vendsyssel

Bilag: Arbejdsstyrken i Vendsyssel Bilag: Arbejdsstyrken i I dette bilag opsummeres de væsentligste resultater fra arbejdsstyrkeanalysen for arbejdskraftområde. 1. Udvikling i arbejdsstyrken i har 93.800 personer i arbejdsstyrken i 2011,

Læs mere

Landdistriktskommuner

Landdistriktskommuner Landdistriktskommuner - indikatorer for landdistrikt Inge Toft Kristensen Chris Kjeldsen Tommy Dalgaard Danmarks Jordbrugsforskning Afdeling for Jordbrugsproduktion og Miljø GEO-data og Regionale Analyser

Læs mere

NOTAT: Benchmarking: Roskilde Kommunes serviceudgifter i regnskab 2012

NOTAT: Benchmarking: Roskilde Kommunes serviceudgifter i regnskab 2012 Økonomi og Beskæftigelse Økonomi og Analyse Sagsnr. 239222 Brevid. 1716438 Ref. LAOL Dir. tlf. 4631 3152 lasseo@roskilde.dk NOTAT: Benchmarking: Roskilde Kommunes serviceudgifter i regnskab 2012 20. august

Læs mere

Den Sociale Kapitalfond Analyse Portræt af de særligt sociale virksomheder i Danmark

Den Sociale Kapitalfond Analyse Portræt af de særligt sociale virksomheder i Danmark Den Sociale Kapitalfond Analyse Portræt af de særligt sociale virksomheder i Danmark November 216 Kontakt: Analysechef Kristian Thor Jakobsen Tlf.: 322 6792 Den Sociale Kapitalfond Management ApS HOVEDKONKLUSIONER

Læs mere

Pct = Erhvervsfrekvens, pct.

Pct = Erhvervsfrekvens, pct. Danmarks velstand afhænger blandt andet af den samlede arbejdsindsats. Velstanden øges, hvis flere personer deltager på arbejdsmarkedet, eller arbejdstiden øges. I Danmark er erhvervsfrekvensen høj, men

Læs mere

Demografiske forskydninger udfordrer - også boligmarkedet

Demografiske forskydninger udfordrer - også boligmarkedet Demografiske forskydninger udfordrer - også boligmarkedet Af Jan Christensen, jnc@kl.dk Formålet med dette analysenotat er at anskueliggøre, hvordan udbuddet af ejerboliger i landdistrikterne længere væk

Læs mere

Den Sociale Kapitalfond Analyse Portræt af de særligt sociale virksomheder i Danmark

Den Sociale Kapitalfond Analyse Portræt af de særligt sociale virksomheder i Danmark Den Sociale Kapitalfond Analyse Portræt af de særligt sociale virksomheder i Danmark November 2016 Kontakt: Analysechef Kristian Thor Jakobsen Tlf.: 3022 6792 Den Sociale Kapitalfond Management ApS HOVEDKONKLUSIONER

Læs mere

Region. Nyhavnsgade 2 90000 Aalborg

Region. Nyhavnsgade 2 90000 Aalborg Region Nordjylland i national balance September 2011 ERHVERV NORDDANMARK Nyhavnsgade 2 90000 Aalborg Region Nordjylland i national balance Et centralt emne i den regionale debat i Nordjylland har i de

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2015-2016. Bilag til Beskæftigelsesplan 2016 Jobcenter Vordingborg

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2015-2016. Bilag til Beskæftigelsesplan 2016 Jobcenter Vordingborg Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2015-2016 Bilag til Beskæftigelsesplan 2016 Jobcenter Vordingborg August 2015 Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2015-2016 Vordingborg Kommune havde ved starten

Læs mere

Sådan går det i. sønderborg. Kommune. beskæftigelsesregion

Sådan går det i. sønderborg. Kommune. beskæftigelsesregion Sådan går det i sønderborg Kommune beskæftigelsesregion syddanmark Kære kommunalpolitiker i Sønderborg Kommune Denne pjece giver et overblik over forskellige aspekter af udviklingen i Sønderborg Kommune.

Læs mere

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel De fleste unge er enten i uddannelse eller beskæftigelse. Men der er også et stort antal unge, som ikke er. Næsten 1 pct. i alderen 16-29 år har hverken været i

Læs mere

Ufaglærtes bevægelser fra ledighed til beskæftigelse

Ufaglærtes bevægelser fra ledighed til beskæftigelse Kræn Blume Jensen & Vibeke Tornhøj Christensen Ufaglærtes bevægelser fra ledighed til beskæftigelse Resultater og konklusioner Publikationen Ufaglærtes bevægelser fra ledighed til beskæftigelse Resultater

Læs mere

Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007

Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007 Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007 KOLOFON Forfatter: Kunde: Martin Kyed, Anne Raaby Olsen, Mikkel Egede Birkeland og Martin Hvidt Thelle Randers Kommune Dato: 21. september

Læs mere

2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden

2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden 2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden Antallet af borgere med kronisk sygdom er steget med 5,6 % i Region Hovedstaden fra til 2010 Antallet af borgere med mere end én kronisk sygdom er

Læs mere

Befolkning og levevilkår

Befolkning og levevilkår Befolkning og levevilkår 3 I dette kapitel gives en kort beskrivelse af befolkningsudviklingen på en række centrale indikatorer af betydning for befolkningens sundhed, sygelighed og dødelighed. Køn og

Læs mere

Sundhedstilstand for forskellige befolkningsgrupper I dette afsnit er befolkningens sundhedstilstand

Sundhedstilstand for forskellige befolkningsgrupper I dette afsnit er befolkningens sundhedstilstand Kapitel 7. Social ulighed i sundhed Den sociale ulighed i befolkningens sundhedstilstand viser sig blandt andet ved, at ufaglærte i alderen 25-64 år har et årligt medicinforbrug på 2.2 kr., mens personer

Læs mere

De kommunale regnskaber fortsatte tegn på økonomisk stabilisering

De kommunale regnskaber fortsatte tegn på økonomisk stabilisering NOTAT De kommunale regnskaber 2012 fortsatte tegn på økonomisk stabilisering Bo Panduro tlf. 7226 9971, bopa@kora.dk Juni 2013 Købmagergade 22. 1150 København K. tlf. 444 555 00. kora@kora.dk. www.kora.dk

Læs mere

Profil af FOAs medlemmer 2009 i forhold til andre fagforeningsmedlemmer

Profil af FOAs medlemmer 2009 i forhold til andre fagforeningsmedlemmer Profil af FOAs medlemmer 2009 i forhold til andre fagforeningsmedlemmer Kampagne og Analyse Februar 2011 Denne profil af FOAs medlemmer er lavet på baggrund af en 10-procent stikprøve af alle Danmarks

Læs mere

Sådan går det i. svendborg. Kommune. beskæftigelsesregion

Sådan går det i. svendborg. Kommune. beskæftigelsesregion Sådan går det i svendborg Kommune beskæftigelsesregion syddanmark Kære kommunalpolitiker i Svendborg Kommune Denne pjece giver et overblik over forskellige aspekter af udviklingen i Svendborg Kommune.

Læs mere

Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København

Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København Hvem er københavnerne? I denne analyse er der udarbejdet en karakteristik af københavnerne, hvor der bl.a. er set på befolkningsudvikling, familietyper,

Læs mere

ELITEN I DANMARK. 5. marts 2007. Resumé:

ELITEN I DANMARK. 5. marts 2007. Resumé: 5. marts 2007 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 og Jakob Mølgaard Resumé: ELITEN I DANMARK Knap 300.000 personer er i eliten i Danmark og de tjener omkring 60.000 kr. pr. måned. Langt hovedparten

Læs mere

Nøgletal. Holstebro Kommune og Struer Kommune

Nøgletal. Holstebro Kommune og Struer Kommune Nøgletal Holstebro Kommune og Struer Kommune Metode Benchmarking på baggrund af offentlige datakilder Datakilde: FLIS, Økonomi og indenrigsministeriet, Regnskab 2014 fra Holstebro Kommune og Struer Kommune

Læs mere

Kommunernes regnskaber 2013

Kommunernes regnskaber 2013 Bo Panduro og Jørgen Mølgaard Lauridsen Kommunernes regnskaber 2013 Overskud for første gang i 13 år Kommunernes regnskaber 2013 Overskud for første gang i 13 år kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk

Læs mere

BILAG 1 Metode til opgørelse af de økonomiske basisbalancer

BILAG 1 Metode til opgørelse af de økonomiske basisbalancer BILAG 1 Metode til opgørelse af de økonomiske basisbalancer Der findes ikke én entydigt korrekt måde at opgøre kommunernes økonomiske grundvilkår på. Dette bilag beskriver den metode, som KREVI har fundet

Læs mere

Indhold. Erhvervsstruktur 2006-2013 18.03.2014

Indhold. Erhvervsstruktur 2006-2013 18.03.2014 Indhold Indledning... 2 Beskæftigelse den generelle udvikling... 2 Jobudvikling i Holbæk Kommune... 2 Jobudvikling i hele landet... 4 Jobudvikling fordelt på sektor... 5 Erhvervsstruktur i Holbæk Kommune...

Læs mere

AMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm

AMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm AMK-Øst 12-09-2016 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm September 2016 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-1. kvartal

Læs mere

NØGLETAL ET OVERBLIK K4 KOMMUNERNE. 5. juli 2016 [1]

NØGLETAL ET OVERBLIK K4 KOMMUNERNE. 5. juli 2016 [1] NØGLETAL ET OVERBLIK K4 KOMMUNERNE 5. juli 2016 [1] Indhold 1. Indledning... 3 2. Overblik over rapportens aktivitetsområder... 5 3. Overordnede nøgletal... 9 4. Dagtilbud... 14 5. Folkeskoler... 17 6.

Læs mere

Notatet er af teknisk karakter og skal ses som et tilbud til de politikere, der ønsker en nærmere gennemgang af tilskuds- og udligningsordningerne.

Notatet er af teknisk karakter og skal ses som et tilbud til de politikere, der ønsker en nærmere gennemgang af tilskuds- og udligningsordningerne. Til: Byrådet BILAG 3 Budgettering af Tilskud og udligning. Indledning I dette notat redegøres for Furesø Kommunes tilskud og udligning for 2015-2018, som indgår i Totalbudget 2015-2018 til budgettets 2.

Læs mere

Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold

Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold ANALYSE Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold Af Bodil Helbech Hansen Formålet med denne analyse er at undersøge forskelle i hvor mange borgere, der går

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Faxe Kommune

Arbejdsmarkedet i Faxe Kommune Arbejdsmarkedet i Faxe Kommune Neden for er en beskrivelse af arbejdsmarkedet i Faxe Kommune. I forbindelse med beskrivelsen sammenlignes arbejdsmarkedet i kommunen med arbejdsmarkedet i hele landet og

Læs mere

Dette notat omfatter en kort opsummering af resultaterne vedr. Allerød Kommune. For en nærmere gennemgang af den nye metode henvises til rapporten.

Dette notat omfatter en kort opsummering af resultaterne vedr. Allerød Kommune. For en nærmere gennemgang af den nye metode henvises til rapporten. NOTAT Allerød Kommune Økonomi og It Bjarkesvej 2 3450 Allerød http://alleroed.dk Dato: 30. november 2016 Kommunernes administrative ressourceforbrug Sagsnr. 16/14489 Sagsbehandler: jemo Tlf. +4548126128

Læs mere

KORAs kortlægning af dagtilbudsområdet

KORAs kortlægning af dagtilbudsområdet Børn & Kultur Dagtilbud 13. juli 2016 (jko) Sagsid. 16/14059 NOTAT KORAs kortlægning af dagtilbudsområdet Indhold og metode KORA 1 har med brug af 2014-tal analyseret kommunernes personaleforbrug i dagtilbud

Læs mere

Kommunernes regnskaber 2015

Kommunernes regnskaber 2015 Steffen Kruse Juul Krahn, Thomas Artmann Kristensen og Bo Panduro Kommunernes regnskaber 215 Gennemsnitligt overskud men store forskelle i kommunernes økonomiske resultater Kommunernes regnskaber 215 Gennemsnitligt

Læs mere

Fordelingen af det stigende optag på erhvervsakademierne

Fordelingen af det stigende optag på erhvervsakademierne Fordelingen af det stigende optag på erhvervsakademierne En kortlægning af udviklingen i studenterpopulationen på de ni erhvervsakademier ERHVERVS- AKADEMIERNE Fordelingen af det stigende optag på erhvervsakademierne

Læs mere

Analyse af beskæftigedes pendlingens afstand fordelt på uddannelse,

Analyse af beskæftigedes pendlingens afstand fordelt på uddannelse, N O T A T 30-11-2015 Analyse af beskæftigedes pendlingens afstand fordelt på uddannelse, En ny analyse fra Danske Regioners viser, at de beskæftigede uden for hovedstadsområdet har en kraftig vækst i den

Læs mere

Bekendtgørelse om opgørelse og afregning af kommunal udligning og tilskud til kommunerne for 2013

Bekendtgørelse om opgørelse og afregning af kommunal udligning og tilskud til kommunerne for 2013 BEK nr 719 af 27/06/2012 (Gældende) Udskriftsdato: 2. juli 2016 Ministerium: Økonomi- og Indenrigsministeriet Journalnummer: Økonomi- og Indenrigsmin., j.nr 1207194 Senere ændringer til forskriften BEK

Læs mere

Tilbageflytninger. Hovedkonklusioner:

Tilbageflytninger. Hovedkonklusioner: U nges f lyttemønstre Tilbageflytninger Motivationen til at flytte kan være mangeartet, herunder afsøgning af nye jobmuligheder, uddannelse, etablering af familie eller en form for tilknytning til det

Læs mere

Dataanalyse. Af Joanna Phermchai-Nielsen. Workshop d. 18. marts 2013

Dataanalyse. Af Joanna Phermchai-Nielsen. Workshop d. 18. marts 2013 Dataanalyse Af Joanna Phermchai-Nielsen Workshop d. 18. marts 2013 Kroniske og psykiske syge borgere (1) Sygdomsgrupper: - Kroniske sygdomme: Diabetes Hjertekarsygdomme Kroniske lungesygdomme Knogleskørhed

Læs mere