Tag fat igen. Dansk som rehabilitering. Evaluering

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Tag fat igen. Dansk som rehabilitering. Evaluering"

Transkript

1 Tag fat igen Dansk som rehabilitering Et undervisningstilbud til traumatiserede og psykisk syge Evaluering Sprogcenter Randers November 2005

2 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Målgruppe...3 Formål...3 Indhold...3 Et eksempel: Indlært hjælpeløshed...4 Evaluering...5 Redegørelse for de første fire måneder... 6 Fælles status for kursisternes pr. 1. september Fælles mål for kursisterne frem til juni Almene mål:...7 Basale redskaber i arbejdet mod målene...7 Fremgangsmåder i arbejdet mod målene...8 Fremgangsmåde ved statusvurdering i forhold til målene...10 To eksempler på individuelle læringsplaner (ILP)...11 M K Status på individuelle læringsmål...13 M Status pr. november i forhold til almene ILP-mål:...13 Dansksproglig udvikling...16 Egen vurdering...16 K Status pr. november i forhold til almene ILP- mål...17 Dansksproglig udvikling...20 Egen vurdering...20 Bilag Ugeskema for Tag fat igen...22 Bilag Spots fra hverdagen

3 Indledning TAG FAT IGEN ET UNDERVISNINGSTILBUD FOR TRAUMATISEREDE FLYGTNINGE O.A. PÅ SPROGCENTER RANDERS. Som det fremgår af navnet, er dette et danskundervisningstilbud, men med en særligt tilrettelagt undervisning og nogle særlige rammer. Vi fjerner så mange af de eksterne stressfaktorer fra kursisterne som muligt og giver dem den specielle støtte, som de har brug for. Vi tager i undervisningen udgangspunkt i kursisternes særlige behov og inddrager aspekter af deres livssammenhæng på en måde, der ikke er mulig på skolen i øvrigt. Konkret foregår undervisningen i omgivelser, der er præget af ro og harmoni. Det skal være et sted, hvor kursisterne godt kan lide at være, og hvor de kan få gode erfaringer med at være sammen med andre. Målgruppe Flygtninge/indvandrere, der ikke kan klare sig/er gledet ud af normale skole- og praktikforløb på grund af psyko-sociale problemer. Målgruppen omfatter altså ikke kun personer med PTSD, men også personer med andre/beslægtede psyko-sociale problemer på grund af f.eks. psykiske sygdomme eller sekundær traumatisering. Målgruppen omfatter ikke de allersværest traumatiserede, misbrugere eller personer, hvis problem udelukkende er af indlæringsmæssig karakter. For at blive visiteret til undervisningstilbuddet skal den pågældende frivilligt vælge det til. Formål Det overordnede formål med undervisningen er at få kursisterne til at tænke på og opfatte sig selv og deres nære omverden på en åben, konstruktiv og fremadrettet måde. Det er endvidere målet at give kursisterne positive læringsoplevelser og redskaber, således at de bedre kan leve med deres problemer og efterfølgende kan indgå i og profitere af normale skole- og praktik-forløb. Indhold Undervisningen bygger på det faktum, at en skoleklasse både er et læringsrum og et socialt rum. Sidstnævnte kalder vi i det følgende for grupperum. De to rum er hinandens forudsætninger ikke alene i nutidens skole, men også på arbejdspladserne. Det fordres derfor af flygtninge/ indvandrere, 3

4 at de med udbytte kan manøvrere i begge disse rum på én gang. Dette evner målgruppen imidlertid ikke. Deres psyko-sociale problemer viser sig i skoleklassen som problemer i læringsrummet på grund af problemer i grupperummet eller omvendt. Vi har derfor udformet undervisningen på den måde, at vi adskiller de to rum og gør dem begge til læringsrum. I det ene rum lærer kursisterne dansk udfra særligt tilrettelagte metoder, og i det andet rum lærer de om og tilegner sig psykosociale mekanismer og redskaber. De to rum blandes ikke direkte sammen, men indvirker selvfølgelig på og befrugter hinanden. Problemer i danskrummet bearbejdes i grupperummet, og tilegnede færdigheder i grupperummet praktiseres i danskrummet. Derudover indeholder undervisningen også en række aktiviteter, der understøtter de to rum eller ligger i forlængelse af dem: Ekskursioner, motion, madlavning, kreative aktiviteter og mande/kvindegrupper. For at skabe størst mulig tryghed for kursisterne lægger vi vægt på at strukturere de to rum med faste rutiner og ritualer. Lærergruppen repræsenterer både sproglige, pædagogiske og psykologiske uddannelser. Vi har derfor mulighed for at kombinere disse fagområder ved tilrettelæggelsen af aktiviteterne i de to læringsrum. I danskrummet tilrettelægger vi således pædagogikken ud fra en psykologisk viden om bl.a. traumatisering, forskellige intelligenser og hukommelse. I grupperummet vil vi pædagogisere psykologien ved at visualisere og konkretisere den ud fra kursisternes egne livserfaringer og oplevelser og ved hjælp af billedliggørelse og fiktive historier. Undervisningen er udpræget ressourceorienteret. Vi rummer og lægger øre til kursisternes psykosociale problemer, men vores fokus er på at styrke og forbedre. Et eksempel: Indlært hjælpeløshed Symptomer: Kursisten fungerer dårligt i skole- og praktikforløb (forsvarsholdning, passiv modstand, selvudslettende, destruktiv eller selvdestruktiv adfærd) på grund af ringe læringsmotivation og nedsat indlæringsevne med baggrund i psyko-sociale problemer. 4

5 Årsager: En ofte forekommende årsag til læringsproblemer for målgruppen er indlært hjælpeløshed. Kort fortalt dækker begrebet over den psykologiske sammenhæng, at mennesker påvirker sig selv på forhånd med negative selvinstruktioner, når de går i gang med en opgave. Denne fiaskoforventning påvirker selvfølgelig opgaveløsningen negativt. I skolesammenhæng kan denne onde cirkel udvikle sig til en læringsblokering ofte sammenkædet med angst og depressioner. Indlært hjælpeløshed kan opstå af mange forskellige årsager, f.eks. undertrykkelse og traumatisering. Pædagogisk-psykologiske redskaber i grupperum : Ressourceafdækning over en bred front og i hele livssammenhængen. Kursisten arbejder med at fremdrage og detaljeret fortælle de andre kursister om personlige succesoplevelser. Gennem dette arbejde med hvad kursisten kan/har kunnet, søger vi at revitalisere en god indre dialog i forbindelse med opgaveløsning. Sammenkædet med assertionstræning kan dette være det første skridt til at ændre på kursistens negative selvbillede. Psykologisk-pædagogisk redskaber i danskrum: Det grundlæggende greb er her at snyde læringsblokeringen ved at flytte fokus fra dansk som læringsmål til dansk som et kommunikationsredskab. I den udstrækning det er muligt indenfor undervisningens rammer, arbejder kursisten i ikke skolelignende omgivelser med ressourceaktiviteter og med personligt engagerende emner. Dansk indgår som et middel i dette, og der fokuseres på, hvad kursisten kan i stedet for på alt det, som kursisten ikke kan. Med kommunikationsbehovet som drivkraft øges opmærksomheden gradvist på sproget. Alfa og omega i denne del af forløbet er, at kravene til sproget aldrig er højere end, at der kan opnås små, sikre succes'er, der synliggøres gennem positiv feedback. Det kan her eventuelt være relevant med en PAS-test (Pædagogisk Analyse System) for at afdække, hvordan kursisten bedst lærer. Evaluering Hvor og når det er relevant, synliggør vi kursisternes fremskridt gennem jævnlig målsætning og evaluering bl.a. i form af modultests. Det er vores erfaring, at det ikke letter på kursisternes stress at fritage dem fra modultestsystemet. Det vil tvært imod ofte øge deres stress, fordi mange af dem trods alt har en positiv vilje til at komme videre i danskuddannelsessystemet ligesom alle andre kursister. Løsningen er et tilbud som Tag fat igen, hvor vi på en fleksibel måde arbejder med 5

6 dansklæring og psyko-sociale emner i hver sin sammenhæng samtidig med, at vi holder muligheden åben for, at kursisterne kan komme til specielt tilrettelagte modultests. Udover evaluering på grundlag af modultests evaluerer vi kursisternes arbejde gennem lærerobservationer og spørgeskemaer. Endelig laver kursisterne selv dagligt en skriftlig evaluering af arbejdet i klassen. Redegørelse for de første fire måneder med TAG FAT IGEN I august 2005 startede vi det nye tilbud med to hold: Et mandehold med fire kursister og et kvindehold med fire kursister. Opdelingen i mande- og kvindehold blev valgt, fordi vi skønnede at kvinderne på grund af traumatiske oplevelser f.eks. voldtægter ville blive hæmmet i deres læringsproces ved at være sammen med mændene. Denne opdeling har været vores udgangspunkt, men målet er selvfølgelig, at kvinderne på et tidspunkt skal kunne fungere læringsmæssigt sammen med mændene. Som det fremgår af kursisternes skema (se bilag 1) arbejder mændene i grupperum om mandagen, kvinderne om tirsdagen. Af skemaet fremgår også de trygheds skabende faste ritualer og aktiviteter. Der samarbejdes så tæt som muligt med kursisternes sagsbehandlere og eventuelle andre. En realistisk tidshorisont for afslutning af disse to hold er juni Fælles status for kursisternes pr. 1. september 2005 Denne status bygger på sprogcentrets evaluering af kursisternes skolegang fra juni Ud fra evalueringerne sammenholdt med de indtryk, vi fik af kursisterne gennem deres deltagelse i undervisningen den første måned, tegnede der sig følgende generelle problembillede: De fleste af kursisterne har lavt selvværd, usikker identitetsfølelse, uklart selvbillede såvel danskfagligt som personligt (traumerne fylder det hele), manglende koncentration, hukommelsesbesvær, unaturligt højt stress-niveau, psyko-somatiske smerter og træthed på grund af søvnproblemer. Cirka halvdelen af kursisterne har derudover en uklar forståelse af egne problemer, større eller mindre problemer med social adfærd, større eller mindre læringsblokeringer og færdighedsblokerende nervøsitet i testsituationer. 6

7 Fælles mål for kursisterne frem til juni 2006 På grundlag af ovennævnte problembillede har vi opstillet følgende fælles mål for arbejdet med kursisterne frem til juni 2006: Almene mål: A. At kursisterne får personlig styrke og overskud, sprog og kulturkendskab til at udtrykke og begrunde deres følelser, behov og meninger. B. At kursisterne bliver i stand til at erkende og forstå deres egen situation (problemer). C. At kursisterne opnår øget selverkendelse og øger deres selvværd på trods af traumerne. D. At kursisterne styrker deres sociale kompetencer, således at de kan få større udbytte af klassesammenhængen. E. At kursisterne bliver bevidste om deres dansksproglige styrker og svagheder og bliver i stand til at sætte sig realistiske sproglige mål. F. At kursisterne erfarer, at de gennem læring i skolen kan tilegne sig danskkundskaber. G. At kursisterne bliver i stand til bedre at kunne koncentrere sig. H. At kursisterne får styrket deres hukommelsesevne. I. At kursisterne bliver i stand til med udbytte at kunne indgå i testsituationer. Status i forhold til mål A - D bygger på lærernes observerede tegn på kursistudvikling. Status i forhold til mål E - I bygger dels på lærernes observationer og dels på spørgeskemaer til kursisterne. Som det fremgår af det følgende, arbejder vi på forskellig måde med alle målene i både grupperum og danskrum. Hvilke mål, der er specielt relevante for den enkelte kursist og med hvilken vægt, fremgår af kursisternes ILP. På baggrund af kursistgruppens problembillede har vi valgt i første omgang ikke at opstille specifikke sproglige mål. Som det fremgår af kursisternes statusopgørelser i forhold til ILP-målene, arbejder vi dog med sproglig udvikling som en vigtig del af undervisningen med henblik på modul-tests. Basale redskaber i arbejdet mod målene Et godt og velegnet fysisk læringsmiliø. Det vil sige gode og hyggelige lokaler med adgang til relevante faciliteter. 7

8 Derudover er tid en afgørende faktor. Tilstrækkelig tid er nødvendig ved etablering og anvendelse af følgende redskaber: Almenmenneskelig kontakt og tillid. Aktiv lytning og engageret samtale. At kunne følge kursisternes overskudsprofil; det vil sige at kunne møde den enkelte kursist hver dag lige dér, hvor han/hun er. At kunne rumme og arbejde med traumefølgerne i klassen og udenfor klassen, f.eks. gennem samtaler med den enkelte. Udvikling og evaluering af nye fremgangsmåder. At lærerne tager hånd om hinanden for at forebygge sekundær traumatisering. Fremgangsmåder i arbejdet mod målene Mål: At kursisterne får personlig styrke og overskud, sprog og kulturkendskab til at udtrykke og begrunde deres følelser, behov og meninger (A). Fremgangsmåder i grupperum : Cirkelsamtale om danskrum (samtaleform hvor kursisterne arbejder sig frem mod, hvad de er gode og dårlige til, hvad de kan lide og ikke lide; evnen til at kunne og turde dette samt eventuelt begrunde det er i centrum her), assertionstræning, daglig evaluering. Fremgangsmåder i danskrum: Læring af sprogfunktioner, arbejde med følelsessprog (lære at udtrykke generelle og egne følelser på en hensigtsmæssig måde), daglig evaluering. Mål: At kursisterne bliver i stand til at erkende og forstå deres egen situation (problemer) (B). Fremgangsmåder i grupperum : Arbejde med fiktiv historie (kursisterne får mulighed for konkret af spejle deres liv og især deres nutidssituation i en historie; ved på denne måde at se sig selv udefra arbejder de med selvindsigt og selverkendelse), arbejde med sprogbilleder, hvor kursisterne får mulighed for at spejle deres problemområder i konkrete sproglige billeder; ved på denne måde at afgrænse traumerne og finde måder at tackle dem konstruktivt på arbejder kursisterne med at korrigere deres selvbillede. 8

9 Fremgangsmåder i danskrum: At støtte kursisterne i at handle på grundlag af indsigterne fra grupperummet. Mål: At kursisterne opnår øget selverkendelse og øger deres selvværd på trods af traumerne (C). Fremgangsmåder i grupperum : Arbejde med sprogbilleder (ved at spejle sig i konkrete sproglige billeder lærer kursisterne at tænke positivt og fokusere på deres stadig intakte ressourcesider), arbejde med personlige succeshistorier (kursisterne erkender og formulerer anvendte personlige evner og egenskaber) og arbejde med at fremdrage og formulere personlige kvalifikationer og færdigheder. Fremgangsmåder i danskrum: Reminiscens (arbejde med positive erindringer), velbegrundet positiv feed-back. Mål: At kursisterne styrker deres sociale kompetencer, således at de kan få større udbytte af klassesammenhængen (D). Fremgangsmåder i grupperum : Assertionstræning, arbejde med følelsessprog (træning i aflæsning og formulering af andres følelser og signaler) og konfliktløsningsstrategier. Fremgangsmåder i danskrum: Arbejde med følelsessprog (træning i aflæsning og formulering af andres følelser og signaler), samvær i mange forskellige sammenhænge (ekskursioner), eleverne fungerer som positive rollemodeller for hinanden. Mål: At kursisterne bliver bevidste om deres dansksproglige styrker og svagheder og bliver i stand til at sætte sig realistiske sproglige mål (E). Fremgangsmåder i grupperum : Cirkelsamtale om danskrum (evnen til selvevaluering er i centrum her; vi arbejder med faglig selvovervurdering og selvundervurdering i forhold til krav og fagligt selvbillede), danskøvelser på den lave side af kursisternes kompetencegrænse (synliggørelse af det kursisterne allerede har lært, hvorved deres faglige motivation og succes- forventning styrkes) og daglig evaluering. Fremgangsmåder i danskrum: Synliggørelse af kursisternes kompetencegrænser (ved hjælp af dansk-opgaver og efterfølgende lærerfeedback), faglig målsætning som en forhandling mellem lærer og kursist, daglig evaluering. 9

10 Mål: At kursisterne erfarer, at de gennem læring i skolen kan tilegne sig danskkundskaber (F). Fremgangsmåder i grupperum og danskrum: Se det ovenfor anførte eksempel om indlært hjælpeløshed. Mål: At kursisterne bliver i stand til bedre at koncentrere sig (G). Fremgangsmåder i grupperum og danskrum: Opnåelse af succes gennem øvelser på den lave side af kursisternes kompetencegrænse, oparbejdelse af motivation gennem succes -forventning, opladning og afspænding (ved hjælp af musik og motion), forskelligartede aktiviteter sammensat så de profilerer hinanden, korte tidsafgrænsede opgaver samt overblik over dem, forenkling af læringsog testsituationer således at kursisterne arbejder med og får feedback på én ting ad gangen. Mål: At kursisterne får styrket deres hukommelsesevne (H). Fremgangsmåder i grupperum : Oparbejdelse af motivation gennem succesforventning, elaboreret indkodning (kursisterne arbejder med at huske billeder ved at fortælle historier om dem), visualisering (kursisterne arbejder med at huske tekster ved at omskabe dem til sekvenser af indre billeder) Fremgangsmåder i danskrum: Reminiscens, overindlæring (kursisterne arbejder med at huske romaner ved at lave skriftlige referater samt ved repetition). Mål: At kursisterne bliver i stand til med udbytte at indgå i testsituationer (I). Fremgangsmåder i grupperum : Arbejde med nervøsitet, fiaskoforventninger og andre fordomme i forbindelse med testsituationer (kursisterne fortæller om deres erfaringer med test situationer og især om succesoplevelser; vi snakker endvidere om følgende: Hvordan har jeg det, når jeg er nervøs? Hvornår er jeg nervøs? Hvad er godt at gøre for mig, når jeg er nervøs?), grounding- og åndedrætsøvelser. Fremgangsmåder i danskrum: Opdeling og tilrettelæggelse af modultestene, således at de så vidt som muligt imødekommer kursisternes problemer med testsituationer, prøvetests. Fremgangsmåde ved statusvurdering i forhold til målene For at sikre en nogenlunde præcis og ensartet statusvurdering af kursisternes kompetencer i forhold til målene anvender vi i alle statusvurderinger følgende ord: 10

11 I meget høj grad I høj grad I rimelig grad Nogenlunde/delvist Svingende I ringe grad I meget ringe grad Denne fremgangsmåde bevirker også, at vi kan sammenholde statusvurderingerne på tværs samt, at vi bedre kan synliggøre frem - eller tilbageskridt for den enkelte kursist. To eksempler på individuelle læringsplaner (ILP) Vi har udvalgt et karakteristisk eksempel fra mandeholdet (M1) og et fra kvindeholdet (K1). Derudover har vi i bilag 2 anført eksempler fra alle kursisternes hverdage i klassen. Vi anfører nedenfor først kursisternes individuelle status pr. 1. september i forhold til de almene mål. Disse statusvurderinger bygger på kursistevalueringerne fra juni 2005 samt på lærernes indtryk efter den første måneds undervisning. På grundlag af disse statusopgørelser (pr. 1.september) har vi så udarbejdet kursisternes ILP er (individuelle læringsplaner). ILP erne udgøres af de mål, som vi har fundet det hensigtsmæssigt, at kursisterne arbejder med i første omgang. M1 Almene mål: A. M1 har i ringe grad personlig styrke og overskud, sprog og kulturkendskab til at udtrykke og begrunde sine følelser, behov og meninger. B. M1 er i rimelig grad i stand til at erkende og forstå sin egen situation (problemer). C. M1 har en nogenlunde grad af selverkendelse, men hans selvværdsfølelse er ringe. D. M1 udviser en ringe grad af sociale kompetencer. Han gemmer sig i klassen eller søger at klare sig ved at lave sjov. E. M1 er nogenlunde bevidst om sine dansksproglige styrker og svagheder og er nogenlunde i stand til at sætte sig realistiske sproglige mål. 11

12 F. M1 har i ringe grad erfaret, at han gennem læring i skolen kan tilegne sig danskkundskaber. På grund af en tydelig tendens til læringsblokering er hans tro på og motivation til sproglig progression lille. G. M1 er i ringe grad i stand til at koncentrere sig. Dette skyldes bl.a. traumatisk stress. H. M1s hukommelsesevne er svingende. Han har ind imellem problemer med at huske længere tekster. I. M1s evne til at indgå i testsituationer er ringe. Han bliver nemt nervøs og blokerer selv ved almindelige opgaver. M1s ILP: M1 skal specielt arbejde med følgende mål: A, C, G, I. Gennem arbejdet med disse mål vil vi også søge at give M1 nogle positive læringserfaringer og motivere ham til social aktivitet. K1 Almene mål: A. K1 har en ringe grad af personlig styrke og overskud, sprog og kulturkendskab til at udtrykke og begrunde sine følelser, behov og meninger. Hun er ofte træt og har psykosomatiske smerter. B. K1 er i rimelig grad i stand til at erkende og forstå sin egen situation (problemer). C. K1 har en nogenlunde grad af selverkendelse, men hendes selvværdsfølelse er ringe. Hun er psykisk sårbar. D. K1 udviser i stærkt svingende grad sociale kompetencer. Hun er temperamentsfuld og har en forholdsvis lav irritationstærskel. Hun har en tendens til at overreagere enten aggressivt eller selvudslettende. E. K1 er nogenlunde bevidst om sine dansksproglige styrker og svagheder, men hun er i ringe grad i stand til at sætte sig realistiske sproglige mål. Hun har en tendens til at overvurdere sig selv. F. K1 har kun delvist erfaret, at hun gennem læring i skolen kan tilegne sig danskkundskaber. Hun har tendens til læringsblokering og et overvejende negativt selvbillede. G. K1 er nogenlunde i stand til at koncentrere sig. Når hun er træt eller har smerter, er det svært for hende. 12

13 H. K1s hukommelsesevne er svingende. Hun har problemer med at overskue og huske længere tekster. I. K1s evne til at indgå i testsituationer er nogenlunde. Hun har dog en forholdsvis lav stresstærskel. K1s ILP: K1 skal specielt arbejde med følgende mål: A, C, H, I. Gennem arbejdet med disse mål vil vi også søge at give K1 flere positive læringserfaringer og motivere hende til konstruktiv social aktivitet. Status på individuelle læringsmål Vi anfører her individuelle statusvurderinger pr. 1. september og 15. november i forhold til de to udvalgtes kursisters ILP mål (almene mål). Endvidere anfører vi kursisternes individuelle status i forhold til dansk sproglig udvikling. Til sidst refererer vi kursisternes egen vurdering i forhold til de af de almene mål E I, der er ILP mål. M1 Status pr. november i forhold til almene ILP-mål: Status pr. 1. september i forhold til ILP-mål A: M1 har i ringe grad personlig styrke og overskud, sprog og kulturkendskab til at udtrykke og begrunde sine følelser, behov og meninger. Observerede frem- eller tilbageskridt efter status: I modsætning til tidligere sætter M1 nu ind imellem ord på sine problemer og på sine følelser og behov i forbindelse hermed. Han udviser herved en rimelig erkendelse og forståelse af sin situation. Han er eksempelvis i stand til i klassen at udtrykke skamfuldhed over, at hans dansksproglige progression hidtil har været så ringe. Han kan også udtrykke og snakke om sine følelser i forbindelse med testsituationer. Som en konsekvens af M1s øgede læringsmotivation er han på det sidste begyndt at sætte ord på sine behov i forbindelse med undervisningen, f.eks. ved at bede om bestemte materialer til hjemmearbejde. 13

14 M1 er blevet bedre til at forklare, hvad han mener. Hans sprogbrug er forbedret, således at han ikke bruger så mange fyldord, han taler meget mere forståeligt. Han virker mere voksen og fornuftig. Han har også overskud til at give gode råd til de andre kursister. Han interesserer sig for, hvad der foregår i samfundet, ser Nyhederne hver dag og vil gerne diskutere dem. Har været meget livlig omkring valgtemaet (Kommunevalget) Er meget glad for at komme på ekskursioner, f.eks. til Naturskolen, Naturhistorisk museum o.a.. Han relaterer det ofte til, hvad han kan gøre sammen med sine børn (som han i øvrigt er meget glad for og stolt af) og han demonstrerer i stigende grad holdninger f.eks. i diskussion om børnenes opdragelse og institutionsliv efterhånden som han tilegner sig mere talesprog. Status pr. 15. november i forhold til ILP-mål A: M1 har i svingende grad personlig styrke og overskud, sprog og kulturkendskab til at udtrykke og begrunde sine følelser, behov og meninger. Status pr. 1. september i forhold til ILP-mål C: M1 har en nogenlunde grad af selverkendelse, men hans selvværdsfølelse er ringe. Observerede frem- eller tilbageskridt efter status: M1s ringe selvværdsfølelse viser sig i hans selvopgivende og selv-nedvurderende holdning. Gennem arbejdet i grupperum med personlige succeshistorier og personlige ressourcer tvinges han dog til forsøgsvis at anlægge en anden og mere positiv holdning til sig selv. Det bekommer ham tydeligvis godt og øger i første omgang hans sociale aktivitet i klassen. Det betyder meget for udviklingen af M1s selvværdsfølelse, at han får konkrete, positive resultater af sin læring: Han består en modultest, og han består køreprøve. Hans selvværdsfølelse er tydeligt øget, men han glider dog også i perioder tilbage til den gamle selvopgivende holdning, når han overvældes af sine problemer. Han er begyndt at snakke om fremtiden, ikke som en umulighed, men som en mulighed. Han kunne godt tænke sig at arbejde som (ufaglært) maler. Han har ikke prøvet det, men har ønske om det (evt. praktik?). Han taler ikke mere så meget om, hvad han ikke kan. Virker gladere og mere afslappet. 14

15 Status pr. 15. november i forhold til ILP-mål C: M1 har en nogenlunde grad af selverkendelse, men hans selvværdsfølelse er svingende. Status pr. 1. september i forhold til ILP-mål G: M1 er i ringe grad i stand til at koncentrere sig. Dette skyldes formentligt traumatisk stress. Observerede frem- eller tilbageskridt efter status: På grund af nervøsitet og fiaskoforventning i forbindelse med læringsopgaver har M1 hidtil nemt mistet koncentrationen. I takt med at han får flere positive læringserfaringer og hans selvværdsfølelse øges, bliver han også bedre i stand til at koncentrere sig. Det er dog meget vigtigt, at opgavernes omfang og sværhedsgrad er passende. M1 er på det sidste begyndt at udvise betydelig mere vilje og målrettethed, hvilket selvfølgelig også medvirker til koncentrationsforbedringen. M1 er blevet meget bedre til at koncentrere sig om en opgave længere tid ad gangen og ikke arbejde så overfladisk. Han kan hurtigere omstille sig til forskelligartede opgaver, blot han fuldt forstår, hvad han skal. Er blevet bedre til at spørge og gør sig større anstrengelser, når der er noget, han ikke forstår. Han siger sjældnere og sjældnere: Jeg kan ikke koncentrere mig, hvilket tidligere var indgangen til alle opgaver. M1s koncentrationsevne er sandsynligvis forbedret, fordi han selv mærker sine fremskridt. Status pr. 15. november i forhold til ILP-mål G: M1 er nogenlunde i stand til at koncentrere sig. Status pr. 1. september i forhold til ILP-mål I: M1s evne til at indgå i testsituationer er ringe. Han bliver nemt nervøs og blokerer selv ved almindelige opgaver. Observerede frem- eller tilbageskridt efter status: Det er i betydelig grad lykkedes at bearbejde M1s nervøsitet og blokering ved opgaver og tests. Gennem specielt tilrettelagte og niveaurigtige opgaver har han fået nogle positive læringserfaringer. 15

16 Hans øgede selvværdsfølelse giver ham mod på positiv identifikation med dygtigere kursister. Dette frigør ressourcer i M1 og motiverer ham til at flytte fokus fra sine problemer. M1 har nu mod på at indgå i testsituationer og evner i disse situationer at arbejde nogenlunde konstruktivt forudsat naturligvis, at opgaverne matcher hans kompetencer. Et resultat af dette er, at M1 har bestået en modultest. I arbejdet med sine personlige succeshistorier, har han siden brugt forløbet omkring testen som et eksempel. Han har også inddraget sin beståede køreprøve i dette arbejde. M1 har klaret Dansk Uddannelses 1 modultest 4 på normal vis, dvs. at hele den skriftlige test blev foretaget på samme dag. Han virkede ikke nervøs, selvom opgaverne var forskelligartede. Testen foregik i et roligt og afslappet miljø. Status pr. 15. november i forhold til ILP-mål I: M1s evne til at indgå i testsituationer er nogenlunde. Dansksproglig udvikling Status pr. 15. november i forhold til dansk sproglige udvikling: M1 har i perioden 1. september til 15. november bestået Dansk Uddannelse 1, modultest 4 (oktober). Han skal om alt går vel til modultest næste gange: februar Observerede frem -eller tilbageskridt efter 1. september: På grund af nervøsitet og blokering i forbindelse med danskopgaver har M1 hidtil ofte arbejdet alt for hurtigt, hvilket naturligvis har medført mange fejl. Vi arbejder med, at han sætter tempoet ned, og derved er hans læse- og udtalefærdighed blevet forbedret. Har god motivation og høj stabilitet i fremmøde. Egen vurdering M1s egen vurdering pr 15. november af status i forhold til ILP-mål G og I. 16

17 ILP-mål G. Vi stillede M1 følgende spørgsmål: Kan du koncentrere dig i timerne? Han svarede: Nogenlunde. ILP-mål I. Vi stillede M1 følgende spørgsmål: Kan du arbejde godt, når du er til test? Han svarede: Nogenlunde. M1s egen vurdering pr. 15. november af status i forhold til dansksproglig udvikling: Vi stillede M1 5 spørgsmål 1. Forstår du mere dansk uden for skolen og med de nye lærere? Jeg forstår meget bedre dansk, f.eks. i TV 2. Er du blevet bedre til at snakke dansk? Jeg tror jeg er blevet meget bedre til at snakke dansk. 3. Er du blevet bedre til at læse dansk? Jeg er blevet lidt bedre til at læse dansk. 4. Er du blevet bedre til at skrive dansk? Jeg er blevet lidt bedre til at skrive dansk. 5. Andre kommentarer: Nej K1 Status pr. november i forhold til almene ILP- mål Status pr. 1. september i forhold til ILP-mål A: K1 har en ringe grad af personlig styrke og overskud, sprog og kulturkendskab til at udtrykke og begrunde sine følelser, behov og meninger. Observerede frem- eller tilbageskridt efter status: K1 er begyndt i betydelig højere grad at udtrykke og i nogen grad at begrunde sine følelser, behov og meninger. Til at begynde med gør hun det angående undervisningen, men efterhånden også i stigende grad om sin privatsituation. Hun udtrykker f.eks. behov for et par sofaer i klassen, så hun og de andre kursister kan ligge ned og slappe af i pauserne. Hun udtrykker og begrunder også 17

18 sin mening om de forskellige undervisningsaktiviteter i danskrummet. Hun fortæller også af og til om problematiske sociale situationer såvel i som udenfor skolen. I grupperummet har vi ofte kunnet bruge disse situationer som case-materiale i undervisningen. K1 kommer ind imellem ind i nogle mere depressive perioder, hvor hendes sociale aktivitetsniveau falder, og hendes sociale kompetencer bliver ringere. K1 tilegner sig mere og mere sprog og har ambitioner med hensyn til en afsluttende eksamen. Hun er betydelig mindre nervøs i testsituationer og formår sprogligt at vælge forskellige strategier for at gøre sig forstået. Hun er meget glad for ekskursioner ud af huset og tilstræber mere og mere at nærme sig rollen som aktiv borger i samfundet. Status pr. 15. november i forhold til ILP-mål A: K1 har nogenlunde personlig styrke og overskud, sprog og kulturkendskab til at udtrykke og begrunde sine følelser, behov og meninger. Status pr. 1. september i forhold til ILP-mål C: K1 har en nogenlunde grad af selverkendelse, men hendes selvværdsfølelse er ringe. Hun er psykisk sårbar. Observerede frem- eller tilbageskridt efter status: K1s selvværdsfølelse vokser. Det viser sig ved, at hun i stigende men også svingende grad sætter ord på sin selverkendelse. Det gør hun i forbindelse med modultest-situationen, men også på et mere personligt niveau. Hun kan således klart formulere, at hun i modsætning til en anden kursist har et overvejende depressivt livssyn. Hun formulerer, at hun nemmere kan komme igennem sine traumeanfald, når hun snakker om dem. Dette bevirker også, at hun i perioder får større fokus på sine ressourcesider. Det svingende i K1s selvværdsfølelse viser sig i sociale konfliktsituationer. Her er hun fortsat meget sårbar og har svært ved at søge forsoning efter at have været vred. På det sidste er der dog også sket fremskridt på denne front: K1 er ind imellem i stand til at distancere sig fra sine umiddelbare reaktionsmønstre ved at se sig selv lidt udefra og ved at anlægge en konstruktiv humoristisk synsvinkel på sig selv. At hun vover dette, er et klart tegn på voksende selvværdsfølelse. Ligeledes på det sidste udviser hun en stigende grad af selverkendelse angående sociale konfliktsituationer: 18

visualisering & Lær at håndtere usikkerhed 3 effektive øvelser

visualisering & Lær at håndtere usikkerhed 3 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T Lær at håndtere usikkerhed v e d p r æ s t a t i o n e r 3 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n

Læs mere

visualisering & Afhjælp angst 3 effektive øvelser

visualisering & Afhjælp angst 3 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T Afhjælp angst OG NERV Ø SI T E T 3 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n te ANGSTTILSTANDE Man skelner

Læs mere

Det sociales betydning hvordan kommer vi tættere på kursisterne? - - oplæg til hf-konference torsdag d.3/4, 2014 i Odense

Det sociales betydning hvordan kommer vi tættere på kursisterne? - - oplæg til hf-konference torsdag d.3/4, 2014 i Odense Det sociales betydning hvordan kommer vi tættere på kursisterne? - - oplæg til hf-konference torsdag d.3/4, 2014 i Odense ved Jytte Noer, Roskilde Gymnasium Dette dokument indeholder dels oplægget fra

Læs mere

Jeg kan. Artwork by Ruth Crone Foster

Jeg kan. Artwork by Ruth Crone Foster Artwork by Ruth Crone Foster Jeg kan Jeg kan Vores psykologiske kapacitet afhænger bl.a. af vores tro på egen formåen. Hvis ikke vi er i besiddelse af denne følelse af at kunne risikerer vi ikke at kunne

Læs mere

Indholdsbeskrivelse. 1. Projektkoordinator/medarbejder...2. 2. Baggrunden for pilotprojektet...2. 3. Formål...2. 4. Målgruppe...2

Indholdsbeskrivelse. 1. Projektkoordinator/medarbejder...2. 2. Baggrunden for pilotprojektet...2. 3. Formål...2. 4. Målgruppe...2 Indholdsbeskrivelse Indholdsbeskrivelse...1 1. Projektkoordinator/medarbejder...2 2. Baggrunden for pilotprojektet...2 3. Formål...2 4. Målgruppe...2 5. Metode og arbejdsbeskrivelse...3 5.1. Empowerment

Læs mere

Afdækning af symptomer og stressfaktorer øvelsen er delt i opgave A og opgave B

Afdækning af symptomer og stressfaktorer øvelsen er delt i opgave A og opgave B Afdækning af symptomer og stressfaktorer øvelsen er delt i opgave A og opgave B Opgave A: Symptomer på stress Et vigtigt skridt i forhold til at forebygge og håndtere stress er at blive opmærksom på egne

Læs mere

Lektions- og pensumbeskrivelse

Lektions- og pensumbeskrivelse Lektions- og pensumbeskrivelse Mentaltræning og personligt udviklingsforløb for hørehæmmede Understøtter og udvikler hørehæmmedes menneskelige og personlige potentiale Indhold: 1. Overordnede udbytte af

Læs mere

Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15. Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge

Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15. Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15 om Stress hos unge Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge PsykiatriFonden Børn og Unge Unge og stress Stressniveau

Læs mere

KURSUSK ATALOG 2008 Kvindedaghøjskolen

KURSUSK ATALOG 2008 Kvindedaghøjskolen KURSUSK ATALOG 2008 Kvindedaghøjskolen Center for Livskompetencer unik læring én indgang flere muligheder Personlig udvikling Personlige valg Din ret til at vælge selv Fredselsker Frontkæmper Perfektionist

Læs mere

Projekt SMUK. Resumé slutrapport J.nr.7-311-38/48. Monika Gunderlund Sundhedsafdelingen

Projekt SMUK. Resumé slutrapport J.nr.7-311-38/48. Monika Gunderlund Sundhedsafdelingen Projekt SMUK Resumé slutrapport J.nr.7-311-38/48 Monika Gunderlund Sundhedsafdelingen Slutevaluering projekt SMUK (resumé) Side 2 Projektperiode: 01.09.2009 31.05.2012 Sundhedsstyrelsens satspulje: Vægttab

Læs mere

Døgnbehandling SYDGÅRDEN. SYBehandlingscenter for alkohol- og blandingsmisbrugere

Døgnbehandling SYDGÅRDEN. SYBehandlingscenter for alkohol- og blandingsmisbrugere Døgnbehandling SYDGÅRDEN SYBehandlingscenter for alkohol- og blandingsmisbrugere Dagbehandling Fra påvirket til ædru og clean Misbrug og afhængighed af stemningsændrende midler er en kombination af psykologiske,

Læs mere

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre Sund psykisk udvikling hos børn til forældre Ingen enkle svar Alle forældre er optaget af, hvordan man bedst muligt ruster sit barn til at møde verdens udfordringer. Hvordan sikrer man barnet en sund,

Læs mere

visualisering & Lær at håndtere stres s 4 effektive øvelser

visualisering & Lær at håndtere stres s 4 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T à Lær at håndtere stres s 4 e f f e k t i v e ø v e l s e r 4 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a

Læs mere

Kom ud af stress, angst og depression gennem dit arbejde. - håndtering af stress, angst og depression: Viden og redskaber

Kom ud af stress, angst og depression gennem dit arbejde. - håndtering af stress, angst og depression: Viden og redskaber Kom ud af stress, angst og depression gennem dit arbejde - håndtering af stress, angst og depression: Viden og redskaber Budskaberne: - Du skal videre med livet nu! - Jo værre du har det des mere vigtigt

Læs mere

RESSOURCE KONSULENTER

RESSOURCE KONSULENTER RESSOURCE KONSULENTER Projekt sundhed på arbejdsmarked Formål med projektet Projektets overordnede formål er at borgere som er sygdomsramte pga stress, angst, depression vender tilbage på arbejdsmarkedet

Læs mere

1. december 2011 v. Britt Riber

1. december 2011 v. Britt Riber 1. december 2011 v. Britt Riber Dagens program Opfølgning på psykologikonferencerne Hensigtsmæssig interaktion med ængstelige patienter Psykologikonferencerne Øvelse: Tal sammen to og to. Vælg en fra en

Læs mere

Selvevaluering 2005/06 Unge Hjems Efterskole

Selvevaluering 2005/06 Unge Hjems Efterskole Selvevaluering 2005/06 Unge Hjems Efterskole Evalueringsgenstanden: Beskrivelse af M/K: Unge Hjems Efterskoles bestyrelse besluttede på det sidste bestyrelsesmøde før sommerferien 05 at evalueringsgenstanden

Læs mere

STYRK DIT BARNS SELVVÆRD

STYRK DIT BARNS SELVVÆRD STYRK DIT BARNS SELVVÆRD HØREFORENINGEN, CASTBERGGÅRD KL. 10.30-12.00 V. PSYKOLOG CHARLOTTE DIAMANT OVERBLIK OVER FORMIDDAGEN Hvor kommer sårbarheden fra? Hvem får lavt selvværd? Hvordan får vi det løftet

Læs mere

Anden etnisk baggrund og smertebehandling. Charlotte Rehling, overlæge indvandrermedicinsk klinik OUH

Anden etnisk baggrund og smertebehandling. Charlotte Rehling, overlæge indvandrermedicinsk klinik OUH Anden etnisk baggrund og smertebehandling Charlotte Rehling, overlæge indvandrermedicinsk klinik OUH Kroniske sygdom? Hjerte-kar sygdom Sukkersyge, overvægt og metabolisk syndrom (hyperlipidæmi og hypertension)

Læs mere

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad?

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? FAGLIGT HJØRNE Interview v/faglig sekretær Ingelise Rangstrup Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? Hvis du føler dig stresset i din hverdag, så deler du vilkår med rigtig mange andre mennesker,

Læs mere

Koncern Personalepolitik

Koncern Personalepolitik Koncern Personalepolitik Personalepolitik med omtanke Et menneske er skabt ej for sig selv alene. Sådan lyder de allerførste ord i den første udgave af den avis, der 2. januar 1767 blev begyndelsen til

Læs mere

UNGE OG DEPRESSION. Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing. Klinisk psykolog

UNGE OG DEPRESSION. Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing. Klinisk psykolog UNGE OG DEPRESSION Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing Klinisk psykolog Krista Nielsen Straarup krisstra@rm.dk Ambulatorium for Mani og Depression Aarhus Universitetshospital Risskov Dagsorden Forekomst og forløb

Læs mere

TILBAGE TIL FREMTIDEN. - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland. Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af

TILBAGE TIL FREMTIDEN. - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland. Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af TILBAGE TIL FREMTIDEN - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af HVAD ER TILBAGE TIL FREMTIDEN? Tilbage til Fremtiden

Læs mere

Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål

Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål 1 Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål Dette skal hjælpe til at udstationeringer kan blive så målrettede som muligt. Vi definerer først begreberne kompetence og kompetenceudvikling. Derefter præsenterer

Læs mere

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en

Læs mere

Kom godt fra start. - inklusion af børn med ADHD i folkeskolen. Dorthe Holm

Kom godt fra start. - inklusion af børn med ADHD i folkeskolen. Dorthe Holm Kom godt fra start - inklusion af børn med ADHD i folkeskolen Dorthe Holm Tekst: Dorthe Holm, pædagogisk vejleder, børnehaveklasseleder v/ Centerklasserne Højvangskolen, d.holm@pc.dk Udgivet af centerklasserne

Læs mere

Observationsark: Intentionalitet og gensidighed

Observationsark: Intentionalitet og gensidighed Observationsark: Intentionalitet og gensidighed Dato: Tidspunkt/lektion: Mediator: Mediatee: Observatør: Beskrivelse af setting: Intentionalitet og gensidighed Point 1-10 Beskrivelse Hvad gør mediator?

Læs mere

Forebyggelse og håndtering af sygefravær. Information om udbygning af 1-5-14 WEBUDGAVE HR-AFDELINGEN

Forebyggelse og håndtering af sygefravær. Information om udbygning af 1-5-14 WEBUDGAVE HR-AFDELINGEN Forebyggelse og håndtering af sygefravær Information om udbygning af 1-5-14 HR-AFDELINGEN BAGGRUND Horsens Kommune prioriterer sunde arbejdspladser. Med sunde arbejdspladser forstår vi et godt fysisk og

Læs mere

Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen

Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen Bethesda, Aalborg D. 21. november 2014 Depression o Hyppighed o Hvad er en depression, og hvordan kan det opleves? o Hvorfor får man en depression? o Hvad

Læs mere

Udover skolens generelle målsætning, er den specifikke målsætning for C afdelingen:

Udover skolens generelle målsætning, er den specifikke målsætning for C afdelingen: Udover skolens generelle målsætning, er den specifikke målsætning for C afdelingen: at eleverne undervises i folkeskolens fagrække og at de, i den udstrækningen de har forudsætningerne, kan gå til Folkeskolens

Læs mere

Kodeks for god pædagogik HANSENBERG. Lad os gøre en god skole bedre

Kodeks for god pædagogik HANSENBERG. Lad os gøre en god skole bedre Kodeks for god pædagogik HANSENBERG Lad os gøre en god skole bedre Eleverne oplever lærere, som arbejder tæt sammen og involverer eleverne 2 På HANSENBERG lægger vi vægt på, at al undervisning skal være

Læs mere

Uledsagede flygtninge og trauma. Mozhdeh Ghasemiyani Cand. Psyk., Projektleder, Rudersdal Kommune

Uledsagede flygtninge og trauma. Mozhdeh Ghasemiyani Cand. Psyk., Projektleder, Rudersdal Kommune Uledsagede flygtninge og trauma Mozhdeh Ghasemiyani Cand. Psyk., Projektleder, Rudersdal Kommune Hvad er særligt kendetegnende for uledsagede flygtningebørn? En sårbar gruppe Rejser uden deres forældrer

Læs mere

visualisering & Styrk dit immunforsvar 2 effektive øvelser

visualisering & Styrk dit immunforsvar 2 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T Styrk dit immunforsvar 2 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n te IMMUNFORSVARET Immunforsvaret er

Læs mere

Flere tosprogede i AMU FOKUS PÅ DANSK OG FAGLIGHED - EN PJECE FOR VIRKSOMHEDER OG KONSULENTER -

Flere tosprogede i AMU FOKUS PÅ DANSK OG FAGLIGHED - EN PJECE FOR VIRKSOMHEDER OG KONSULENTER - Flere tosprogede i AMU FOKUS PÅ DANSK OG FAGLIGHED - EN PJECE FOR VIRKSOMHEDER OG KONSULENTER - Forord Meget få tosprogede medarbejdere deltager i efteruddannelse, sammenlignet med deres etnisk danske

Læs mere

Skrevet af. Hanne Pedersen

Skrevet af. Hanne Pedersen Skrevet af Hanne Pedersen Vidste du, at mange mennesker slider med følelsen af "ikke at være god nok"? Mange mennesker tror, at de er helt alene med oplevelsen af "ikke at føle sig gode nok" eller "ikke

Læs mere

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig.

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig. Krise Har du været udsat for en begivenhed, der har påvirket dit liv drastisk? Føler du dig overvældet af modsatrettede følelser, af magtesløshed og ude af stand til at finde hoved eller hale på det hele?

Læs mere

Faktaark om Danskuddannelse

Faktaark om Danskuddannelse Faktaark om Danskuddannelse 1. Baggrund og formål Den grundlæggende danskundervisning for nyankomne udlændinge sker efter lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. Formålet med uddannelse i dansk

Læs mere

Evalueringsrapport EAGALA modellen

Evalueringsrapport EAGALA modellen Evalueringsrapport EAGALA modellen som indsats for borgere - i samarbejde med Assens Kommune Juli 2014 Hestenge 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE: Indledning:.. side 3 Forløb:. side 3 Deltagere: side 4 Fremmøde:..

Læs mere

Positiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut

Positiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut Positiv psykologi skaber trivsel, vækst og læring Af Helle Fisker, psykoterapeut 22 Børn er forskellige og som udgangspunkt nysgerrige, frie og med stor lyst til at udforske og lære. Lysten og positive

Læs mere

10/10/10. Susanne Nemholt Organisk psykoterapeut og cand. mag i audiologopædi

10/10/10. Susanne Nemholt Organisk psykoterapeut og cand. mag i audiologopædi Susanne Nemholt Organisk psykoterapeut og cand. mag i audiologopædi Kort om den neurofysiologiske model Primære og sekundære tinnitusgener - sat i relation til konkrete fokuspunkter Opmærksomhedszoner

Læs mere

OVERSIGT MODUL 1 - Fundament Styrke, selvtillid, tro på sig selv. Forståelse, indsigt, accept og kærlighed til sig selv. Grundlæggende modul.

OVERSIGT MODUL 1 - Fundament Styrke, selvtillid, tro på sig selv. Forståelse, indsigt, accept og kærlighed til sig selv. Grundlæggende modul. FAG Yoga FAGFORMÅL (OVERORDNET) Gennem yogaundervisning med fokus på relevante temaer vil eleverne arbejde med deres forhold til sig selv, andre og det omkringliggende samfund. De vil arbejde med deres

Læs mere

Morsø Kommune - Trivselsmåling. Steffen Krøyer. Maj 2009. Svarprocent: 100% (7/7)

Morsø Kommune - Trivselsmåling. Steffen Krøyer. Maj 2009. Svarprocent: 100% (7/7) - Trivselsmåling Steffen Krøyer Svarprocent: % (7/7) Maj 9 Indhold Indhold Introduktion Information om undersøgelsen og resultatforklaring Arbejdsglæde og Loyalitet er, loyalitetssegmentering, intern sammenligning,

Læs mere

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014 Overordnet tema: Tulipan og anemonestuen. Vuggestuegrupperne Overordnede mål: X Sociale kompetencer Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer

Læs mere

Overholde aftaler og følge fælles regler Holde orden på egne ting og være medansvarlig for at holde orden i klassen

Overholde aftaler og følge fælles regler Holde orden på egne ting og være medansvarlig for at holde orden i klassen Trinmål elevens alsidige udvikling Ansvarlighed. Ansvar drejer sig om at vise respekt for egen og andres ejendom og arbejde, samt at kunne udføre opgaver. Man udvikler ansvarlighed ved at få medbestemmelse

Læs mere

Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel

Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel Strategiens tre kerneområder Læring Udvikling Trivsel Børn og unges alsidige og personlige udvikling Strategi for alle børn og unges læring,

Læs mere

Gør en forskel for en ung - bliv mentor

Gør en forskel for en ung - bliv mentor Gør en forskel for en ung - bliv mentor Der er brug for virksomhederne Nogle unge er ikke klar til at starte på en ungdomsuddannelse lige efter folkeskolen. De har brug for at gå en anden vej ofte en mere

Læs mere

Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer

Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer Psykolog Casper Aaen Lev med dine følelser Svært ved at håndtere følelser Man viser glæde, selvom man er trist Man overbevise sig selv om at man ikke

Læs mere

Situationsbestemt coaching

Situationsbestemt coaching Bag om coaching Ovenfor har vi fokuseret på selve coachingsamtalen med hovedvægten på den strukturerede samtale. Nu er det tid til at gå lidt bag om modellen Ved-Kan- Vil-Gør, så du kan få en dybere forståelse

Læs mere

Procesorienteret udvikling/træning! Fysisk, teknisk og mentalt!

Procesorienteret udvikling/træning! Fysisk, teknisk og mentalt! Procesorienteret udvikling/træning! Fysisk, teknisk og mentalt! 1. Målsætning Sæt drømmemål Procesmål Præstationsmål Resultatmål Delmål God Planlægning i.f.t. målene er yderst vigtig. Følg pilene og skab:

Læs mere

Selvkompetence-Guide

Selvkompetence-Guide Selvkompetence-Guide 1. Formålet med værktøjet Værktøjet er en hjælp til at afklare elevens selvkompetence i forhold til: Opmærksomhed på egne følelser Balanceret følelseshåndtering Bruge egne følelser

Læs mere

Ifølge skolens overordnede formål prioriteres idræt meget højt, da man tilstræber et vekslende samspil mellem idræt og læringen i de andre grundfag.

Ifølge skolens overordnede formål prioriteres idræt meget højt, da man tilstræber et vekslende samspil mellem idræt og læringen i de andre grundfag. Tilsyn Køng Idrætsfriskole i skoleåret 2011-2012 Tilsynets opgave Som tilsynsførende på Køng Idrætsfriskole er det vores opgave at føre tilsyn med elevernes standpunkt i dansk, regning/matematik og engelsk

Læs mere

Den danske kvalitetsmodel den sikrede institution Koglen

Den danske kvalitetsmodel den sikrede institution Koglen Den danske kvalitetsmodel den sikrede institution Koglen Retningsgivende dokument Retningslinje for individuelle planer: Overordnet Udarbejdelse af den individuelle plan skal som minimum omfatte: 1. Udredning

Læs mere

TILSYNSFAGLIG UNDERVISNINGSDAG 2015 HANDOUT. Plejefamilier Eksempler Principper. Tema 1 Uddannelse og beskæftigelse Tema 5 Kompetencer

TILSYNSFAGLIG UNDERVISNINGSDAG 2015 HANDOUT. Plejefamilier Eksempler Principper. Tema 1 Uddannelse og beskæftigelse Tema 5 Kompetencer TILSYNSFAGLIG UNDERVISNINGSDAG 2015 HANDOUT Plejefamilier Eksempler Principper Tema 1 Uddannelse og beskæftigelse Tema 5 Kompetencer 1 Eksempel A på Tema 1 TEMA 1 Uddannelse og beskæftigelse KRITERIE 1

Læs mere

Kort oversigt over skalaerne i de nye Tre-dækker II spørgeskemaer

Kort oversigt over skalaerne i de nye Tre-dækker II spørgeskemaer 2005 Kort oversigt over skalaerne i de nye Tre-dækker II spørgeskemaer I forbindelse med udviklingen af tre-dækker II har vi lagt vægt på at udvikle korte skalaer til brug for forskningen ( forskerskemaet

Læs mere

VISUALISERING & LIVSKVALITET. Lær at lindre. ubehag og smerte. 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE.

VISUALISERING & LIVSKVALITET. Lær at lindre. ubehag og smerte. 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE. VISUALISERING & LIVSKVALITET Lær at lindre ÇLær ubehag og smerte Ç 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE Rosinante HVaD er VisuaLisering? Visualisering er en psykologisk teknik,

Læs mere

Om kommunikation i MUS Udarbejdet af Bente Øhrstrøm

Om kommunikation i MUS Udarbejdet af Bente Øhrstrøm Om kommunikation i MUS Udarbejdet af Bente Øhrstrøm Kommunikation er den udvekslingsproces, som foregår mellem to eller flere personer. Når flere mennesker er sammen vil der altid være tale om en kommunikationsproces,

Læs mere

Elevens mål Elevens mål vil afhænge af det eleven udfordres med og målene kan deles i følgende tre kategorier:

Elevens mål Elevens mål vil afhænge af det eleven udfordres med og målene kan deles i følgende tre kategorier: Den 19. januar 2015 Elevcoaching Elevcoaching er 1 af de 6 indsatser, som projektet Læring for alle afprøver i forbindelse med at bygge en konstruktiv bro mellem et intensivt læringsforløb og skolens almene

Læs mere

Innovativ pædagogisk tænkning eller simpel nødvendighed?

Innovativ pædagogisk tænkning eller simpel nødvendighed? 1 Lektieinkluderende undervisning Innovativ pædagogisk tænkning eller simpel nødvendighed? Af lektor Knud Rønn Lektieinkluderende undervisning er et led i en omfattende ændring af undervisningen på VUC

Læs mere

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind ALT OM TRÆTHED www.almirall.com Solutions with you in mind HVAD ER DET? Træthed defineres som en følelse af mangel på fysisk og/eller psykisk energi, hyppigt oplevet som udmattelse eller træthed. Det er

Læs mere

OPHOLDSSTEDET SKARBYVEJ

OPHOLDSSTEDET SKARBYVEJ for socialt belastede unge i alderen 12-18 år ucceshistorier De unge på karbyvej har mere end rigeligt at slås med. På trods af det kæmper vi os i fællesskab til den ene succes efter den anden. Vi er stolte,

Læs mere

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE Depression - en folkesygdom 200.000 danskere har en depression, og omkring halvdelen af dem kommer aldrig til lægen. Mange, der går til læge, fortæller ikke, at de føler

Læs mere

BANDHOLM BØRNEHUS 2011

BANDHOLM BØRNEHUS 2011 PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 3. TEMA: Sproglige kompetencer. BANDHOLM BØRNEHUS 2011 Der er mange sprog som eksempelvis nonverbalt sprog, talesprog, skriftsprog, tegnsprog, kropssprog og billedsprog. Igennem

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø

Psykisk arbejdsmiljø Psykisk arbejdsmiljø TEMAER i psykisk arbejdsmiljø Arbejdstilrettelæggelse Arbejdets indhold Kvalifikationer Selvstyring og medindflydelse Kollegiale relationer Ledelsesrelationer De seks guldkorn Indflydelse

Læs mere

Guide til lønforhandling for mejeriingeniører

Guide til lønforhandling for mejeriingeniører Side 1 af 6 Hovedpunkter Bemærkninger til de enkelte trin Forhandling én gang årligt? ger) De fleste privatansatte mejeriingeniører har anført i deres ansættelseskontrakt, at de forhandler løn én gang

Læs mere

Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen. Indhold.

Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen. Indhold. Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen Indhold. 1. Indledning v. Hanne Nørskov 2. Målinger opsummeret 3.

Læs mere

Kvinnan då. En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess. cand. psych. Ole Thofte cand. psych.

Kvinnan då. En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess. cand. psych. Ole Thofte cand. psych. Kvinnan då En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess cand. psych. Ole Thofte cand. psych. Peer Nielsen ATV-Roskilde brugerundersøgelse Gennemført sommeren 2005 www.atv-roskilde.dk

Læs mere

Rosenholmvej 35 Tjørring 7400 Herning Tlf. 96 284250

Rosenholmvej 35 Tjørring 7400 Herning Tlf. 96 284250 Tlf. 96 284250 INFORMATION TIL PRAKTIKANTER Udarbejdet af praktikansvarlig: Helle Kidde Smedegaard Forord: Dette hæfte er lavet til kommende studerende med det formål at give nogle konkrete oplysninger

Læs mere

Hvordan kan klasseledelse i praksis anvendes som redskab til motivation af eleverne i gymnasiet? Lars Jacobsen og Henning Carstens Keld Hilding

Hvordan kan klasseledelse i praksis anvendes som redskab til motivation af eleverne i gymnasiet? Lars Jacobsen og Henning Carstens Keld Hilding Hvordan kan klasseledelse i praksis anvendes som redskab til motivation af eleverne i gymnasiet? Gribskov Gymnasium 1-3i 2012-14 Lars Jacobsen og Henning Carstens Keld Hilding Studieretninger i fokus Musik-engelsk

Læs mere

Kvindedaghøjskolen. Kursuskatalog

Kvindedaghøjskolen. Kursuskatalog Kvindedaghøjskolen Kursuskatalog 2009 Valget er mit / unge mødre Et kursus for yngre kvinder og unge mødre På dette kursus arbejder du med selvværd og selvtillid som et gennemgående tema, med udgangspunkt

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Med pædagogiske læreplaner sætter vi ord på alle de ting, vi gør i hverdagen for at gøre vores børn så parate som overhovedet muligt til livet udenfor børnehaven. Vi tydelig gør overfor os selv hvilken

Læs mere

G UDDRA m ø b e r g s f o r l a g

G UDDRA m ø b e r g s f o r l a g m ø b e r g s f o r l a g UDDRAG Indhold forord 7 INDLEDNING 9 12 Fællestræk 15 Er du også særligt sensitiv? 16 Forskningen bag Overstimulering 17 18 Hvad er stimulering? 18 Tilpas stimulering 21 Kilder

Læs mere

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen!

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental sundhed er langt fra er en selvfølge og desværre synes der at være en tendens til, at flere og flere danskere får vanskeligt ved selv at sikre

Læs mere

Sådan arbejder vi med elevernes sociale kompetencer på Elsesminde Odense Produktions-Højskole

Sådan arbejder vi med elevernes sociale kompetencer på Elsesminde Odense Produktions-Højskole Sådan arbejder vi med elevernes sociale kompetencer på Elsesminde Odense Produktions-Højskole På Elsesminde Odense Produktions-Højskole arbejder vi hele tiden på at udvikle pædagogikken og indsatserne,

Læs mere

Empatisk kommunikation. 'Girafsprog'

Empatisk kommunikation. 'Girafsprog' Empatisk kommunikation 'Girafsprog' En vej til åben & ærlig dialog Materialet er udarbejdet af Erhverspykologisk Rådgiver og konflikthåndteringsekspert Sebastian Nybo fra SEB Gruppen A/S, skrevet på baggrund

Læs mere

Det gælder livet. Krop og sundhed. Afspændingspædagog Ane Moltke

Det gælder livet. Krop og sundhed. Afspændingspædagog Ane Moltke Det gælder livet Krop og sundhed Afspændingspædagog Ane Moltke Indholdet i oplægget Udbytte og barrierer for fysisk aktivitet Hvordan griber vi det an? Lad os starte med at prøve det Og mærke hvordan det

Læs mere

Projekt Hverdagsrehabilitering evaluering af projekt på Plejecenter Kildevældet, Hedensted Kommune

Projekt Hverdagsrehabilitering evaluering af projekt på Plejecenter Kildevældet, Hedensted Kommune Projekt Hverdagsrehabilitering evaluering af projekt på Plejecenter Kildevældet, Hedensted Kommune Beskrevet efter et år Det første halvår med fokus på oprettelse af hverdagsrehabiliteringsmål - og ugentlig

Læs mere

Efteruddannelse i inklusion

Efteruddannelse i inklusion Efteruddannelse i inklusion Af: Helle Skjerk, Nordisk NLP Akademi Foto: Personale ved Løgstrup Skole Inklusion er velkommen på Løgstrup Skole At en skole skal inkludere de børn, der er i skoledistriktet,

Læs mere

Ældrepolitik Fokusgruppeinterview om Sundhed og forebyggelse på ældreområdet Referat den 12. september 2011 af Rune Thielcke

Ældrepolitik Fokusgruppeinterview om Sundhed og forebyggelse på ældreområdet Referat den 12. september 2011 af Rune Thielcke Ældrepolitik Fokusgruppeinterview om Sundhed og forebyggelse på ældreområdet Referat den 12. september 2011 af Rune Thielcke Hvad forstår vi ved sundhed og forebyggelse på ældreområdet? Kan det defineres?

Læs mere

Preben Werther FULL CIRCLE. Et stærkt personligt udviklingsprogram i naturlig ledelse

Preben Werther FULL CIRCLE. Et stærkt personligt udviklingsprogram i naturlig ledelse Preben Werther FULL CIRCLE Et stærkt personligt udviklingsprogram i naturlig ledelse Hvorfor FULL CIRCLE? Full Circle programmet adresserer de grundlæggende forudsætninger for personlig og organisatorisk

Læs mere

Guide: Sådan tackler du stress

Guide: Sådan tackler du stress Guide: Sådan tackler du stress Et nyt dansk forskningsprojekt viser, at den bedste stressbehandling er at bevare kontakten til arbejdet Af Trine Steengaard, 16. oktober 2012 03 Arbejd dig ud af stress

Læs mere

Pårørendeundersøgelse Skovbogård, Autismecenter Syd 2011

Pårørendeundersøgelse Skovbogård, Autismecenter Syd 2011 Pårørendeundersøgelse Skovbogård, Autismecenter Syd 2011 Acadre sag nr.10/2762 dokument nr.85 Indholdsfortegnelse 1. Forord... 2 2. Resumé... 2 2.1 Skovbogård... 2 2.2 Baggrund... 2 2.3 Formål... 2 2.4

Læs mere

Evaluering af projekt Mor i bevægelse. Hanne Kristine Hegaard Jordemoder, ph.d Forskningsenheden for Mor og Barns Sundhed, Rigshospitalet

Evaluering af projekt Mor i bevægelse. Hanne Kristine Hegaard Jordemoder, ph.d Forskningsenheden for Mor og Barns Sundhed, Rigshospitalet Evaluering af projekt Mor i bevægelse Hanne Kristine Hegaard Jordemoder, ph.d Forskningsenheden for Mor og Barns Sundhed, Rigshospitalet 1 Evaluering Interventionsgruppe (n=65) Matchet kontrolgruppe (n=89)

Læs mere

Trivselspolitik Randers Social- og Sundhedsskole. Trivselspolitik

Trivselspolitik Randers Social- og Sundhedsskole. Trivselspolitik Trivselspolitik Indledning Randers Social- og Sundhedsskole arbejder målrettet mod at skabe et godt psykisk arbejdsmiljø for alle medarbejdere. Udgangspunktet herfor er skolens værdier om rummelighed,

Læs mere

Lærerens udfordringer med brug af PC i undervisningen

Lærerens udfordringer med brug af PC i undervisningen Projektsynopsis, videregående lærerkursus 2014: Lærerens udfordringer med brug af PC i undervisningen Adjunkt Rikke Haugegaard, Institut for Sprog og Kultur, Forsvarsakademiet. Indledning og motivation:

Læs mere

Sammenfattende evaluering af Faxe LBR projekt Unge på Vej

Sammenfattende evaluering af Faxe LBR projekt Unge på Vej Sammenfattende evaluering af Faxe LBR projekt Unge på Vej INDHOLD Beskrivelse af projektet... Projektets formål... Projektets succeskriterier... Projektets aktiviteter... Projektets gennemførelse... Om

Læs mere

Anmeldt tilsyn på Holbølls Minde Centret, Svendborg Kommune. Mandag den 23. august 2010 fra kl. 11.30

Anmeldt tilsyn på Holbølls Minde Centret, Svendborg Kommune. Mandag den 23. august 2010 fra kl. 11.30 TILSYNSRAPPORT Anmeldt tilsyn på Holbølls Minde Centret, Svendborg Kommune Mandag den 23. august 2010 fra kl. 11.30 Indledning Vi har på vegne af Svendborg Kommune aflagt tilsynsbesøg på Holbølls Minde

Læs mere

STRANDPARKEN RESSOURCECENTER Individuelt Erhvervsrettet forløb På skånsomme vilkår. Du er kilden til den forandring, du ønsker at se...

STRANDPARKEN RESSOURCECENTER Individuelt Erhvervsrettet forløb På skånsomme vilkår. Du er kilden til den forandring, du ønsker at se... STRANDPARKEN RESSOURCECENTER Individuelt Erhvervsrettet forløb På skånsomme vilkår Du er kilden til den forandring, du ønsker at se... 1 Indholdsfortegnelse Individuelt erhvervsrettet forløb... side 5

Læs mere

Hvad er stress? skal bare lige Oplever du stress, vil jeg først og fremmest give dig et håb

Hvad er stress?  skal bare lige Oplever du stress, vil jeg først og fremmest give dig et håb Hvad er stress? Kender du til at gå rundt om dig selv og sige, at du har travlt og ikke kan nå alt det, du skal og gerne vil?! Bliver du mere fortravlet over at skulle holde fri?! Når vi stresser eller

Læs mere

Barnets sproglige udvikling fra 3-6 år

Barnets sproglige udvikling fra 3-6 år Barnets sproglige udvikling fra 3-6 år Indholdsfortegnelse Forord Forord 3 1. Samspil 4 2. Kommunikation 6 3. Opmærksomhed 8 4. Sprogforståelse 10 5. Sproglig bevidsthed 12 6. Udtale 14 7. Ordudvikling

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Medarbejdertrivsel på Vordingborg Gymnasium & HF

Medarbejdertrivsel på Vordingborg Gymnasium & HF Medarbejdertrivsel på Vordingborg Gymnasium & HF Undersøgelse af trivslen blandt medarbejderne på Vordingborg Gymnasium & HF skoleåret 13-14 I foråret 2014 gennemførte vi i samarbejde med firmaet ENNOVA

Læs mere

Selvværd og selvtillid - hvordan styrker vi vores eget og vore børns selvværd?

Selvværd og selvtillid - hvordan styrker vi vores eget og vore børns selvværd? Selvværd og selvtillid - hvordan styrker vi vores eget og vore børns selvværd? Psykolog, aut. Aida Hougaard Andersen Sædden kirke, aleneforældrenetværket 27. feb. 2015 Aftenens underemner 1. Definitioner

Læs mere

Medarbejdertrivsel på Vordingborg Gymnasium & HF

Medarbejdertrivsel på Vordingborg Gymnasium & HF Medarbejdertrivsel på Vordingborg Gymnasium & HF Undersøgelse af trivslen blandt medarbejderne på Vordingborg Gymnasium & HF skoleåret 11-12 I foråret 2012 gennemførte vi i samarbejde med firmaet ENNOVA

Læs mere

Kognitive vanskeligheder Hvad kan du selv gøre?

Kognitive vanskeligheder Hvad kan du selv gøre? Kognitive vanskeligheder Hvad kan du selv gøre? Depressionsforeningen GF 26 marts Valby Klinisk psykolog Krista Nielsen Straarup Klinik for Mani og Depression Århus Universitetshospital, Risskov krisstra@rm.dk

Læs mere

Som tilsynsførende på Køng Idrætsfriskole har vores opgave været at føre tilsyn med:

Som tilsynsførende på Køng Idrætsfriskole har vores opgave været at føre tilsyn med: Tilsynets opgave Som tilsynsførende på Køng Idrætsfriskole har vores opgave været at føre tilsyn med: 1:Elevernes standpunkt i dansk, regning/matematik, engelsk og idræt. 2: At skolens samlede undervisningstilbud,

Læs mere

0. - 5. KLASSE. - indskolingsafdelinger RØD/GUL. www.kochs.dk. - vi vil være verdens bedste skole - for børn

0. - 5. KLASSE. - indskolingsafdelinger RØD/GUL. www.kochs.dk. - vi vil være verdens bedste skole - for børn 0. - 5. KLASSE - indskolingsafdelinger RØD/GUL www.kochs.dk - vi vil være verdens bedste skole - for børn Hvad indeholder pjecen? I denne pjece kan du læse om N. Kochs Skoles indskolingsafdelinger. I skolens

Læs mere

Anorexi-Projektet. Rapport om bostøtte til personer med spiseforstyrrelser

Anorexi-Projektet. Rapport om bostøtte til personer med spiseforstyrrelser Anorexi-Projektet Rapport om bostøtte til personer med spiseforstyrrelser Århus Kommune Socialcenter Centrum Socialforvaltningen Bilag 1, side 1 Beskrivelse af bostøttens indsats i forhold til 6 unge kvinder,

Læs mere

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform Egebækskolen Den nye folkeskolereform 1 Kære Alle I juni 2013 blev der som bekendt indgået aftale om en ny skolereform. Reformen træder i kraft 1. august 2014. Formålet med reformen er blandt andet, at

Læs mere

DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ I BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN

DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ I BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN Baggrundsbeskrivelse DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ I BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN Introduktion Det psykiske arbejdsmiljø er det, der bestemmer, om man kan lide at gå på arbejde. Derfor er det et vigtigt emne både

Læs mere

Læreplaner for børnehaven Østergade

Læreplaner for børnehaven Østergade Indledning: Børnehavens værdigrundlag: Tryghed: Tillid: Nærvær: Det er vigtigt at børn og forældre føler sig trygge ved at komme i børnehaven, og at vi som personale er trygge ved at komme på arbejde.

Læs mere