Tag fat igen. Dansk som rehabilitering. Evaluering

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Tag fat igen. Dansk som rehabilitering. Evaluering"

Transkript

1 Tag fat igen Dansk som rehabilitering Et undervisningstilbud til traumatiserede og psykisk syge Evaluering Sprogcenter Randers November 2005

2 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Målgruppe...3 Formål...3 Indhold...3 Et eksempel: Indlært hjælpeløshed...4 Evaluering...5 Redegørelse for de første fire måneder... 6 Fælles status for kursisternes pr. 1. september Fælles mål for kursisterne frem til juni Almene mål:...7 Basale redskaber i arbejdet mod målene...7 Fremgangsmåder i arbejdet mod målene...8 Fremgangsmåde ved statusvurdering i forhold til målene...10 To eksempler på individuelle læringsplaner (ILP)...11 M K Status på individuelle læringsmål...13 M Status pr. november i forhold til almene ILP-mål:...13 Dansksproglig udvikling...16 Egen vurdering...16 K Status pr. november i forhold til almene ILP- mål...17 Dansksproglig udvikling...20 Egen vurdering...20 Bilag Ugeskema for Tag fat igen...22 Bilag Spots fra hverdagen

3 Indledning TAG FAT IGEN ET UNDERVISNINGSTILBUD FOR TRAUMATISEREDE FLYGTNINGE O.A. PÅ SPROGCENTER RANDERS. Som det fremgår af navnet, er dette et danskundervisningstilbud, men med en særligt tilrettelagt undervisning og nogle særlige rammer. Vi fjerner så mange af de eksterne stressfaktorer fra kursisterne som muligt og giver dem den specielle støtte, som de har brug for. Vi tager i undervisningen udgangspunkt i kursisternes særlige behov og inddrager aspekter af deres livssammenhæng på en måde, der ikke er mulig på skolen i øvrigt. Konkret foregår undervisningen i omgivelser, der er præget af ro og harmoni. Det skal være et sted, hvor kursisterne godt kan lide at være, og hvor de kan få gode erfaringer med at være sammen med andre. Målgruppe Flygtninge/indvandrere, der ikke kan klare sig/er gledet ud af normale skole- og praktikforløb på grund af psyko-sociale problemer. Målgruppen omfatter altså ikke kun personer med PTSD, men også personer med andre/beslægtede psyko-sociale problemer på grund af f.eks. psykiske sygdomme eller sekundær traumatisering. Målgruppen omfatter ikke de allersværest traumatiserede, misbrugere eller personer, hvis problem udelukkende er af indlæringsmæssig karakter. For at blive visiteret til undervisningstilbuddet skal den pågældende frivilligt vælge det til. Formål Det overordnede formål med undervisningen er at få kursisterne til at tænke på og opfatte sig selv og deres nære omverden på en åben, konstruktiv og fremadrettet måde. Det er endvidere målet at give kursisterne positive læringsoplevelser og redskaber, således at de bedre kan leve med deres problemer og efterfølgende kan indgå i og profitere af normale skole- og praktik-forløb. Indhold Undervisningen bygger på det faktum, at en skoleklasse både er et læringsrum og et socialt rum. Sidstnævnte kalder vi i det følgende for grupperum. De to rum er hinandens forudsætninger ikke alene i nutidens skole, men også på arbejdspladserne. Det fordres derfor af flygtninge/ indvandrere, 3

4 at de med udbytte kan manøvrere i begge disse rum på én gang. Dette evner målgruppen imidlertid ikke. Deres psyko-sociale problemer viser sig i skoleklassen som problemer i læringsrummet på grund af problemer i grupperummet eller omvendt. Vi har derfor udformet undervisningen på den måde, at vi adskiller de to rum og gør dem begge til læringsrum. I det ene rum lærer kursisterne dansk udfra særligt tilrettelagte metoder, og i det andet rum lærer de om og tilegner sig psykosociale mekanismer og redskaber. De to rum blandes ikke direkte sammen, men indvirker selvfølgelig på og befrugter hinanden. Problemer i danskrummet bearbejdes i grupperummet, og tilegnede færdigheder i grupperummet praktiseres i danskrummet. Derudover indeholder undervisningen også en række aktiviteter, der understøtter de to rum eller ligger i forlængelse af dem: Ekskursioner, motion, madlavning, kreative aktiviteter og mande/kvindegrupper. For at skabe størst mulig tryghed for kursisterne lægger vi vægt på at strukturere de to rum med faste rutiner og ritualer. Lærergruppen repræsenterer både sproglige, pædagogiske og psykologiske uddannelser. Vi har derfor mulighed for at kombinere disse fagområder ved tilrettelæggelsen af aktiviteterne i de to læringsrum. I danskrummet tilrettelægger vi således pædagogikken ud fra en psykologisk viden om bl.a. traumatisering, forskellige intelligenser og hukommelse. I grupperummet vil vi pædagogisere psykologien ved at visualisere og konkretisere den ud fra kursisternes egne livserfaringer og oplevelser og ved hjælp af billedliggørelse og fiktive historier. Undervisningen er udpræget ressourceorienteret. Vi rummer og lægger øre til kursisternes psykosociale problemer, men vores fokus er på at styrke og forbedre. Et eksempel: Indlært hjælpeløshed Symptomer: Kursisten fungerer dårligt i skole- og praktikforløb (forsvarsholdning, passiv modstand, selvudslettende, destruktiv eller selvdestruktiv adfærd) på grund af ringe læringsmotivation og nedsat indlæringsevne med baggrund i psyko-sociale problemer. 4

5 Årsager: En ofte forekommende årsag til læringsproblemer for målgruppen er indlært hjælpeløshed. Kort fortalt dækker begrebet over den psykologiske sammenhæng, at mennesker påvirker sig selv på forhånd med negative selvinstruktioner, når de går i gang med en opgave. Denne fiaskoforventning påvirker selvfølgelig opgaveløsningen negativt. I skolesammenhæng kan denne onde cirkel udvikle sig til en læringsblokering ofte sammenkædet med angst og depressioner. Indlært hjælpeløshed kan opstå af mange forskellige årsager, f.eks. undertrykkelse og traumatisering. Pædagogisk-psykologiske redskaber i grupperum : Ressourceafdækning over en bred front og i hele livssammenhængen. Kursisten arbejder med at fremdrage og detaljeret fortælle de andre kursister om personlige succesoplevelser. Gennem dette arbejde med hvad kursisten kan/har kunnet, søger vi at revitalisere en god indre dialog i forbindelse med opgaveløsning. Sammenkædet med assertionstræning kan dette være det første skridt til at ændre på kursistens negative selvbillede. Psykologisk-pædagogisk redskaber i danskrum: Det grundlæggende greb er her at snyde læringsblokeringen ved at flytte fokus fra dansk som læringsmål til dansk som et kommunikationsredskab. I den udstrækning det er muligt indenfor undervisningens rammer, arbejder kursisten i ikke skolelignende omgivelser med ressourceaktiviteter og med personligt engagerende emner. Dansk indgår som et middel i dette, og der fokuseres på, hvad kursisten kan i stedet for på alt det, som kursisten ikke kan. Med kommunikationsbehovet som drivkraft øges opmærksomheden gradvist på sproget. Alfa og omega i denne del af forløbet er, at kravene til sproget aldrig er højere end, at der kan opnås små, sikre succes'er, der synliggøres gennem positiv feedback. Det kan her eventuelt være relevant med en PAS-test (Pædagogisk Analyse System) for at afdække, hvordan kursisten bedst lærer. Evaluering Hvor og når det er relevant, synliggør vi kursisternes fremskridt gennem jævnlig målsætning og evaluering bl.a. i form af modultests. Det er vores erfaring, at det ikke letter på kursisternes stress at fritage dem fra modultestsystemet. Det vil tvært imod ofte øge deres stress, fordi mange af dem trods alt har en positiv vilje til at komme videre i danskuddannelsessystemet ligesom alle andre kursister. Løsningen er et tilbud som Tag fat igen, hvor vi på en fleksibel måde arbejder med 5

6 dansklæring og psyko-sociale emner i hver sin sammenhæng samtidig med, at vi holder muligheden åben for, at kursisterne kan komme til specielt tilrettelagte modultests. Udover evaluering på grundlag af modultests evaluerer vi kursisternes arbejde gennem lærerobservationer og spørgeskemaer. Endelig laver kursisterne selv dagligt en skriftlig evaluering af arbejdet i klassen. Redegørelse for de første fire måneder med TAG FAT IGEN I august 2005 startede vi det nye tilbud med to hold: Et mandehold med fire kursister og et kvindehold med fire kursister. Opdelingen i mande- og kvindehold blev valgt, fordi vi skønnede at kvinderne på grund af traumatiske oplevelser f.eks. voldtægter ville blive hæmmet i deres læringsproces ved at være sammen med mændene. Denne opdeling har været vores udgangspunkt, men målet er selvfølgelig, at kvinderne på et tidspunkt skal kunne fungere læringsmæssigt sammen med mændene. Som det fremgår af kursisternes skema (se bilag 1) arbejder mændene i grupperum om mandagen, kvinderne om tirsdagen. Af skemaet fremgår også de trygheds skabende faste ritualer og aktiviteter. Der samarbejdes så tæt som muligt med kursisternes sagsbehandlere og eventuelle andre. En realistisk tidshorisont for afslutning af disse to hold er juni Fælles status for kursisternes pr. 1. september 2005 Denne status bygger på sprogcentrets evaluering af kursisternes skolegang fra juni Ud fra evalueringerne sammenholdt med de indtryk, vi fik af kursisterne gennem deres deltagelse i undervisningen den første måned, tegnede der sig følgende generelle problembillede: De fleste af kursisterne har lavt selvværd, usikker identitetsfølelse, uklart selvbillede såvel danskfagligt som personligt (traumerne fylder det hele), manglende koncentration, hukommelsesbesvær, unaturligt højt stress-niveau, psyko-somatiske smerter og træthed på grund af søvnproblemer. Cirka halvdelen af kursisterne har derudover en uklar forståelse af egne problemer, større eller mindre problemer med social adfærd, større eller mindre læringsblokeringer og færdighedsblokerende nervøsitet i testsituationer. 6

7 Fælles mål for kursisterne frem til juni 2006 På grundlag af ovennævnte problembillede har vi opstillet følgende fælles mål for arbejdet med kursisterne frem til juni 2006: Almene mål: A. At kursisterne får personlig styrke og overskud, sprog og kulturkendskab til at udtrykke og begrunde deres følelser, behov og meninger. B. At kursisterne bliver i stand til at erkende og forstå deres egen situation (problemer). C. At kursisterne opnår øget selverkendelse og øger deres selvværd på trods af traumerne. D. At kursisterne styrker deres sociale kompetencer, således at de kan få større udbytte af klassesammenhængen. E. At kursisterne bliver bevidste om deres dansksproglige styrker og svagheder og bliver i stand til at sætte sig realistiske sproglige mål. F. At kursisterne erfarer, at de gennem læring i skolen kan tilegne sig danskkundskaber. G. At kursisterne bliver i stand til bedre at kunne koncentrere sig. H. At kursisterne får styrket deres hukommelsesevne. I. At kursisterne bliver i stand til med udbytte at kunne indgå i testsituationer. Status i forhold til mål A - D bygger på lærernes observerede tegn på kursistudvikling. Status i forhold til mål E - I bygger dels på lærernes observationer og dels på spørgeskemaer til kursisterne. Som det fremgår af det følgende, arbejder vi på forskellig måde med alle målene i både grupperum og danskrum. Hvilke mål, der er specielt relevante for den enkelte kursist og med hvilken vægt, fremgår af kursisternes ILP. På baggrund af kursistgruppens problembillede har vi valgt i første omgang ikke at opstille specifikke sproglige mål. Som det fremgår af kursisternes statusopgørelser i forhold til ILP-målene, arbejder vi dog med sproglig udvikling som en vigtig del af undervisningen med henblik på modul-tests. Basale redskaber i arbejdet mod målene Et godt og velegnet fysisk læringsmiliø. Det vil sige gode og hyggelige lokaler med adgang til relevante faciliteter. 7

8 Derudover er tid en afgørende faktor. Tilstrækkelig tid er nødvendig ved etablering og anvendelse af følgende redskaber: Almenmenneskelig kontakt og tillid. Aktiv lytning og engageret samtale. At kunne følge kursisternes overskudsprofil; det vil sige at kunne møde den enkelte kursist hver dag lige dér, hvor han/hun er. At kunne rumme og arbejde med traumefølgerne i klassen og udenfor klassen, f.eks. gennem samtaler med den enkelte. Udvikling og evaluering af nye fremgangsmåder. At lærerne tager hånd om hinanden for at forebygge sekundær traumatisering. Fremgangsmåder i arbejdet mod målene Mål: At kursisterne får personlig styrke og overskud, sprog og kulturkendskab til at udtrykke og begrunde deres følelser, behov og meninger (A). Fremgangsmåder i grupperum : Cirkelsamtale om danskrum (samtaleform hvor kursisterne arbejder sig frem mod, hvad de er gode og dårlige til, hvad de kan lide og ikke lide; evnen til at kunne og turde dette samt eventuelt begrunde det er i centrum her), assertionstræning, daglig evaluering. Fremgangsmåder i danskrum: Læring af sprogfunktioner, arbejde med følelsessprog (lære at udtrykke generelle og egne følelser på en hensigtsmæssig måde), daglig evaluering. Mål: At kursisterne bliver i stand til at erkende og forstå deres egen situation (problemer) (B). Fremgangsmåder i grupperum : Arbejde med fiktiv historie (kursisterne får mulighed for konkret af spejle deres liv og især deres nutidssituation i en historie; ved på denne måde at se sig selv udefra arbejder de med selvindsigt og selverkendelse), arbejde med sprogbilleder, hvor kursisterne får mulighed for at spejle deres problemområder i konkrete sproglige billeder; ved på denne måde at afgrænse traumerne og finde måder at tackle dem konstruktivt på arbejder kursisterne med at korrigere deres selvbillede. 8

9 Fremgangsmåder i danskrum: At støtte kursisterne i at handle på grundlag af indsigterne fra grupperummet. Mål: At kursisterne opnår øget selverkendelse og øger deres selvværd på trods af traumerne (C). Fremgangsmåder i grupperum : Arbejde med sprogbilleder (ved at spejle sig i konkrete sproglige billeder lærer kursisterne at tænke positivt og fokusere på deres stadig intakte ressourcesider), arbejde med personlige succeshistorier (kursisterne erkender og formulerer anvendte personlige evner og egenskaber) og arbejde med at fremdrage og formulere personlige kvalifikationer og færdigheder. Fremgangsmåder i danskrum: Reminiscens (arbejde med positive erindringer), velbegrundet positiv feed-back. Mål: At kursisterne styrker deres sociale kompetencer, således at de kan få større udbytte af klassesammenhængen (D). Fremgangsmåder i grupperum : Assertionstræning, arbejde med følelsessprog (træning i aflæsning og formulering af andres følelser og signaler) og konfliktløsningsstrategier. Fremgangsmåder i danskrum: Arbejde med følelsessprog (træning i aflæsning og formulering af andres følelser og signaler), samvær i mange forskellige sammenhænge (ekskursioner), eleverne fungerer som positive rollemodeller for hinanden. Mål: At kursisterne bliver bevidste om deres dansksproglige styrker og svagheder og bliver i stand til at sætte sig realistiske sproglige mål (E). Fremgangsmåder i grupperum : Cirkelsamtale om danskrum (evnen til selvevaluering er i centrum her; vi arbejder med faglig selvovervurdering og selvundervurdering i forhold til krav og fagligt selvbillede), danskøvelser på den lave side af kursisternes kompetencegrænse (synliggørelse af det kursisterne allerede har lært, hvorved deres faglige motivation og succes- forventning styrkes) og daglig evaluering. Fremgangsmåder i danskrum: Synliggørelse af kursisternes kompetencegrænser (ved hjælp af dansk-opgaver og efterfølgende lærerfeedback), faglig målsætning som en forhandling mellem lærer og kursist, daglig evaluering. 9

10 Mål: At kursisterne erfarer, at de gennem læring i skolen kan tilegne sig danskkundskaber (F). Fremgangsmåder i grupperum og danskrum: Se det ovenfor anførte eksempel om indlært hjælpeløshed. Mål: At kursisterne bliver i stand til bedre at koncentrere sig (G). Fremgangsmåder i grupperum og danskrum: Opnåelse af succes gennem øvelser på den lave side af kursisternes kompetencegrænse, oparbejdelse af motivation gennem succes -forventning, opladning og afspænding (ved hjælp af musik og motion), forskelligartede aktiviteter sammensat så de profilerer hinanden, korte tidsafgrænsede opgaver samt overblik over dem, forenkling af læringsog testsituationer således at kursisterne arbejder med og får feedback på én ting ad gangen. Mål: At kursisterne får styrket deres hukommelsesevne (H). Fremgangsmåder i grupperum : Oparbejdelse af motivation gennem succesforventning, elaboreret indkodning (kursisterne arbejder med at huske billeder ved at fortælle historier om dem), visualisering (kursisterne arbejder med at huske tekster ved at omskabe dem til sekvenser af indre billeder) Fremgangsmåder i danskrum: Reminiscens, overindlæring (kursisterne arbejder med at huske romaner ved at lave skriftlige referater samt ved repetition). Mål: At kursisterne bliver i stand til med udbytte at indgå i testsituationer (I). Fremgangsmåder i grupperum : Arbejde med nervøsitet, fiaskoforventninger og andre fordomme i forbindelse med testsituationer (kursisterne fortæller om deres erfaringer med test situationer og især om succesoplevelser; vi snakker endvidere om følgende: Hvordan har jeg det, når jeg er nervøs? Hvornår er jeg nervøs? Hvad er godt at gøre for mig, når jeg er nervøs?), grounding- og åndedrætsøvelser. Fremgangsmåder i danskrum: Opdeling og tilrettelæggelse af modultestene, således at de så vidt som muligt imødekommer kursisternes problemer med testsituationer, prøvetests. Fremgangsmåde ved statusvurdering i forhold til målene For at sikre en nogenlunde præcis og ensartet statusvurdering af kursisternes kompetencer i forhold til målene anvender vi i alle statusvurderinger følgende ord: 10

11 I meget høj grad I høj grad I rimelig grad Nogenlunde/delvist Svingende I ringe grad I meget ringe grad Denne fremgangsmåde bevirker også, at vi kan sammenholde statusvurderingerne på tværs samt, at vi bedre kan synliggøre frem - eller tilbageskridt for den enkelte kursist. To eksempler på individuelle læringsplaner (ILP) Vi har udvalgt et karakteristisk eksempel fra mandeholdet (M1) og et fra kvindeholdet (K1). Derudover har vi i bilag 2 anført eksempler fra alle kursisternes hverdage i klassen. Vi anfører nedenfor først kursisternes individuelle status pr. 1. september i forhold til de almene mål. Disse statusvurderinger bygger på kursistevalueringerne fra juni 2005 samt på lærernes indtryk efter den første måneds undervisning. På grundlag af disse statusopgørelser (pr. 1.september) har vi så udarbejdet kursisternes ILP er (individuelle læringsplaner). ILP erne udgøres af de mål, som vi har fundet det hensigtsmæssigt, at kursisterne arbejder med i første omgang. M1 Almene mål: A. M1 har i ringe grad personlig styrke og overskud, sprog og kulturkendskab til at udtrykke og begrunde sine følelser, behov og meninger. B. M1 er i rimelig grad i stand til at erkende og forstå sin egen situation (problemer). C. M1 har en nogenlunde grad af selverkendelse, men hans selvværdsfølelse er ringe. D. M1 udviser en ringe grad af sociale kompetencer. Han gemmer sig i klassen eller søger at klare sig ved at lave sjov. E. M1 er nogenlunde bevidst om sine dansksproglige styrker og svagheder og er nogenlunde i stand til at sætte sig realistiske sproglige mål. 11

12 F. M1 har i ringe grad erfaret, at han gennem læring i skolen kan tilegne sig danskkundskaber. På grund af en tydelig tendens til læringsblokering er hans tro på og motivation til sproglig progression lille. G. M1 er i ringe grad i stand til at koncentrere sig. Dette skyldes bl.a. traumatisk stress. H. M1s hukommelsesevne er svingende. Han har ind imellem problemer med at huske længere tekster. I. M1s evne til at indgå i testsituationer er ringe. Han bliver nemt nervøs og blokerer selv ved almindelige opgaver. M1s ILP: M1 skal specielt arbejde med følgende mål: A, C, G, I. Gennem arbejdet med disse mål vil vi også søge at give M1 nogle positive læringserfaringer og motivere ham til social aktivitet. K1 Almene mål: A. K1 har en ringe grad af personlig styrke og overskud, sprog og kulturkendskab til at udtrykke og begrunde sine følelser, behov og meninger. Hun er ofte træt og har psykosomatiske smerter. B. K1 er i rimelig grad i stand til at erkende og forstå sin egen situation (problemer). C. K1 har en nogenlunde grad af selverkendelse, men hendes selvværdsfølelse er ringe. Hun er psykisk sårbar. D. K1 udviser i stærkt svingende grad sociale kompetencer. Hun er temperamentsfuld og har en forholdsvis lav irritationstærskel. Hun har en tendens til at overreagere enten aggressivt eller selvudslettende. E. K1 er nogenlunde bevidst om sine dansksproglige styrker og svagheder, men hun er i ringe grad i stand til at sætte sig realistiske sproglige mål. Hun har en tendens til at overvurdere sig selv. F. K1 har kun delvist erfaret, at hun gennem læring i skolen kan tilegne sig danskkundskaber. Hun har tendens til læringsblokering og et overvejende negativt selvbillede. G. K1 er nogenlunde i stand til at koncentrere sig. Når hun er træt eller har smerter, er det svært for hende. 12

13 H. K1s hukommelsesevne er svingende. Hun har problemer med at overskue og huske længere tekster. I. K1s evne til at indgå i testsituationer er nogenlunde. Hun har dog en forholdsvis lav stresstærskel. K1s ILP: K1 skal specielt arbejde med følgende mål: A, C, H, I. Gennem arbejdet med disse mål vil vi også søge at give K1 flere positive læringserfaringer og motivere hende til konstruktiv social aktivitet. Status på individuelle læringsmål Vi anfører her individuelle statusvurderinger pr. 1. september og 15. november i forhold til de to udvalgtes kursisters ILP mål (almene mål). Endvidere anfører vi kursisternes individuelle status i forhold til dansk sproglig udvikling. Til sidst refererer vi kursisternes egen vurdering i forhold til de af de almene mål E I, der er ILP mål. M1 Status pr. november i forhold til almene ILP-mål: Status pr. 1. september i forhold til ILP-mål A: M1 har i ringe grad personlig styrke og overskud, sprog og kulturkendskab til at udtrykke og begrunde sine følelser, behov og meninger. Observerede frem- eller tilbageskridt efter status: I modsætning til tidligere sætter M1 nu ind imellem ord på sine problemer og på sine følelser og behov i forbindelse hermed. Han udviser herved en rimelig erkendelse og forståelse af sin situation. Han er eksempelvis i stand til i klassen at udtrykke skamfuldhed over, at hans dansksproglige progression hidtil har været så ringe. Han kan også udtrykke og snakke om sine følelser i forbindelse med testsituationer. Som en konsekvens af M1s øgede læringsmotivation er han på det sidste begyndt at sætte ord på sine behov i forbindelse med undervisningen, f.eks. ved at bede om bestemte materialer til hjemmearbejde. 13

14 M1 er blevet bedre til at forklare, hvad han mener. Hans sprogbrug er forbedret, således at han ikke bruger så mange fyldord, han taler meget mere forståeligt. Han virker mere voksen og fornuftig. Han har også overskud til at give gode råd til de andre kursister. Han interesserer sig for, hvad der foregår i samfundet, ser Nyhederne hver dag og vil gerne diskutere dem. Har været meget livlig omkring valgtemaet (Kommunevalget) Er meget glad for at komme på ekskursioner, f.eks. til Naturskolen, Naturhistorisk museum o.a.. Han relaterer det ofte til, hvad han kan gøre sammen med sine børn (som han i øvrigt er meget glad for og stolt af) og han demonstrerer i stigende grad holdninger f.eks. i diskussion om børnenes opdragelse og institutionsliv efterhånden som han tilegner sig mere talesprog. Status pr. 15. november i forhold til ILP-mål A: M1 har i svingende grad personlig styrke og overskud, sprog og kulturkendskab til at udtrykke og begrunde sine følelser, behov og meninger. Status pr. 1. september i forhold til ILP-mål C: M1 har en nogenlunde grad af selverkendelse, men hans selvværdsfølelse er ringe. Observerede frem- eller tilbageskridt efter status: M1s ringe selvværdsfølelse viser sig i hans selvopgivende og selv-nedvurderende holdning. Gennem arbejdet i grupperum med personlige succeshistorier og personlige ressourcer tvinges han dog til forsøgsvis at anlægge en anden og mere positiv holdning til sig selv. Det bekommer ham tydeligvis godt og øger i første omgang hans sociale aktivitet i klassen. Det betyder meget for udviklingen af M1s selvværdsfølelse, at han får konkrete, positive resultater af sin læring: Han består en modultest, og han består køreprøve. Hans selvværdsfølelse er tydeligt øget, men han glider dog også i perioder tilbage til den gamle selvopgivende holdning, når han overvældes af sine problemer. Han er begyndt at snakke om fremtiden, ikke som en umulighed, men som en mulighed. Han kunne godt tænke sig at arbejde som (ufaglært) maler. Han har ikke prøvet det, men har ønske om det (evt. praktik?). Han taler ikke mere så meget om, hvad han ikke kan. Virker gladere og mere afslappet. 14

15 Status pr. 15. november i forhold til ILP-mål C: M1 har en nogenlunde grad af selverkendelse, men hans selvværdsfølelse er svingende. Status pr. 1. september i forhold til ILP-mål G: M1 er i ringe grad i stand til at koncentrere sig. Dette skyldes formentligt traumatisk stress. Observerede frem- eller tilbageskridt efter status: På grund af nervøsitet og fiaskoforventning i forbindelse med læringsopgaver har M1 hidtil nemt mistet koncentrationen. I takt med at han får flere positive læringserfaringer og hans selvværdsfølelse øges, bliver han også bedre i stand til at koncentrere sig. Det er dog meget vigtigt, at opgavernes omfang og sværhedsgrad er passende. M1 er på det sidste begyndt at udvise betydelig mere vilje og målrettethed, hvilket selvfølgelig også medvirker til koncentrationsforbedringen. M1 er blevet meget bedre til at koncentrere sig om en opgave længere tid ad gangen og ikke arbejde så overfladisk. Han kan hurtigere omstille sig til forskelligartede opgaver, blot han fuldt forstår, hvad han skal. Er blevet bedre til at spørge og gør sig større anstrengelser, når der er noget, han ikke forstår. Han siger sjældnere og sjældnere: Jeg kan ikke koncentrere mig, hvilket tidligere var indgangen til alle opgaver. M1s koncentrationsevne er sandsynligvis forbedret, fordi han selv mærker sine fremskridt. Status pr. 15. november i forhold til ILP-mål G: M1 er nogenlunde i stand til at koncentrere sig. Status pr. 1. september i forhold til ILP-mål I: M1s evne til at indgå i testsituationer er ringe. Han bliver nemt nervøs og blokerer selv ved almindelige opgaver. Observerede frem- eller tilbageskridt efter status: Det er i betydelig grad lykkedes at bearbejde M1s nervøsitet og blokering ved opgaver og tests. Gennem specielt tilrettelagte og niveaurigtige opgaver har han fået nogle positive læringserfaringer. 15

16 Hans øgede selvværdsfølelse giver ham mod på positiv identifikation med dygtigere kursister. Dette frigør ressourcer i M1 og motiverer ham til at flytte fokus fra sine problemer. M1 har nu mod på at indgå i testsituationer og evner i disse situationer at arbejde nogenlunde konstruktivt forudsat naturligvis, at opgaverne matcher hans kompetencer. Et resultat af dette er, at M1 har bestået en modultest. I arbejdet med sine personlige succeshistorier, har han siden brugt forløbet omkring testen som et eksempel. Han har også inddraget sin beståede køreprøve i dette arbejde. M1 har klaret Dansk Uddannelses 1 modultest 4 på normal vis, dvs. at hele den skriftlige test blev foretaget på samme dag. Han virkede ikke nervøs, selvom opgaverne var forskelligartede. Testen foregik i et roligt og afslappet miljø. Status pr. 15. november i forhold til ILP-mål I: M1s evne til at indgå i testsituationer er nogenlunde. Dansksproglig udvikling Status pr. 15. november i forhold til dansk sproglige udvikling: M1 har i perioden 1. september til 15. november bestået Dansk Uddannelse 1, modultest 4 (oktober). Han skal om alt går vel til modultest næste gange: februar Observerede frem -eller tilbageskridt efter 1. september: På grund af nervøsitet og blokering i forbindelse med danskopgaver har M1 hidtil ofte arbejdet alt for hurtigt, hvilket naturligvis har medført mange fejl. Vi arbejder med, at han sætter tempoet ned, og derved er hans læse- og udtalefærdighed blevet forbedret. Har god motivation og høj stabilitet i fremmøde. Egen vurdering M1s egen vurdering pr 15. november af status i forhold til ILP-mål G og I. 16

17 ILP-mål G. Vi stillede M1 følgende spørgsmål: Kan du koncentrere dig i timerne? Han svarede: Nogenlunde. ILP-mål I. Vi stillede M1 følgende spørgsmål: Kan du arbejde godt, når du er til test? Han svarede: Nogenlunde. M1s egen vurdering pr. 15. november af status i forhold til dansksproglig udvikling: Vi stillede M1 5 spørgsmål 1. Forstår du mere dansk uden for skolen og med de nye lærere? Jeg forstår meget bedre dansk, f.eks. i TV 2. Er du blevet bedre til at snakke dansk? Jeg tror jeg er blevet meget bedre til at snakke dansk. 3. Er du blevet bedre til at læse dansk? Jeg er blevet lidt bedre til at læse dansk. 4. Er du blevet bedre til at skrive dansk? Jeg er blevet lidt bedre til at skrive dansk. 5. Andre kommentarer: Nej K1 Status pr. november i forhold til almene ILP- mål Status pr. 1. september i forhold til ILP-mål A: K1 har en ringe grad af personlig styrke og overskud, sprog og kulturkendskab til at udtrykke og begrunde sine følelser, behov og meninger. Observerede frem- eller tilbageskridt efter status: K1 er begyndt i betydelig højere grad at udtrykke og i nogen grad at begrunde sine følelser, behov og meninger. Til at begynde med gør hun det angående undervisningen, men efterhånden også i stigende grad om sin privatsituation. Hun udtrykker f.eks. behov for et par sofaer i klassen, så hun og de andre kursister kan ligge ned og slappe af i pauserne. Hun udtrykker og begrunder også 17

18 sin mening om de forskellige undervisningsaktiviteter i danskrummet. Hun fortæller også af og til om problematiske sociale situationer såvel i som udenfor skolen. I grupperummet har vi ofte kunnet bruge disse situationer som case-materiale i undervisningen. K1 kommer ind imellem ind i nogle mere depressive perioder, hvor hendes sociale aktivitetsniveau falder, og hendes sociale kompetencer bliver ringere. K1 tilegner sig mere og mere sprog og har ambitioner med hensyn til en afsluttende eksamen. Hun er betydelig mindre nervøs i testsituationer og formår sprogligt at vælge forskellige strategier for at gøre sig forstået. Hun er meget glad for ekskursioner ud af huset og tilstræber mere og mere at nærme sig rollen som aktiv borger i samfundet. Status pr. 15. november i forhold til ILP-mål A: K1 har nogenlunde personlig styrke og overskud, sprog og kulturkendskab til at udtrykke og begrunde sine følelser, behov og meninger. Status pr. 1. september i forhold til ILP-mål C: K1 har en nogenlunde grad af selverkendelse, men hendes selvværdsfølelse er ringe. Hun er psykisk sårbar. Observerede frem- eller tilbageskridt efter status: K1s selvværdsfølelse vokser. Det viser sig ved, at hun i stigende men også svingende grad sætter ord på sin selverkendelse. Det gør hun i forbindelse med modultest-situationen, men også på et mere personligt niveau. Hun kan således klart formulere, at hun i modsætning til en anden kursist har et overvejende depressivt livssyn. Hun formulerer, at hun nemmere kan komme igennem sine traumeanfald, når hun snakker om dem. Dette bevirker også, at hun i perioder får større fokus på sine ressourcesider. Det svingende i K1s selvværdsfølelse viser sig i sociale konfliktsituationer. Her er hun fortsat meget sårbar og har svært ved at søge forsoning efter at have været vred. På det sidste er der dog også sket fremskridt på denne front: K1 er ind imellem i stand til at distancere sig fra sine umiddelbare reaktionsmønstre ved at se sig selv lidt udefra og ved at anlægge en konstruktiv humoristisk synsvinkel på sig selv. At hun vover dette, er et klart tegn på voksende selvværdsfølelse. Ligeledes på det sidste udviser hun en stigende grad af selverkendelse angående sociale konfliktsituationer: 18

19 Hun begynder at forstå, at når hun overreagerer, så skyldes det ofte hendes egne traumeproblemer. Hun kan også formulere, at det er dårligt for hende, at sammenligne sig med andre, der er dygtigere end hende selv. Det er deprimerende for hende og suger hendes energi. Dette gælder også dansksprogligt, hvor hun har en tendens til at miste modet og se negativt på sin egen kunnen, hvis hun sammenligner sig med dygtigere kursister. Hun forstår, at det er bedst for hende, at hun måler sig på sig selv. Status pr. 15. november i forhold til ILP-mål C: K1 har en nogenlunde grad af selverkendelse. Hendes selvværdsfølelse er svingende. Status pr. 1. september i forhold til ILP-mål H: K1s hukommelsesevne er svingende. Hun har problemer med at overskue og huske længere tekster. Observerede frem- eller tilbageskridt efter status: K1 deltager aktivt i de specielt tilrettelagte hukommelsesøvelser. De hjælper hende markant også efter eget udsagn til at huske bedre. Dette viser sig især med hensyn til at overskue og huske længere tekster. Hendes positive læringserfaringer på dette område har øget hendes motivation for arbejdet med det dansksproglige. K1 har stadigvæk nogle problemer med at fastholde og anvende grammatikken, når hun skriver. Hun er i stand til at referere længere tekster (små romaner) og fastholde referat af temaer, der har været oppe i klassen. Status pr. 15. november i forhold til ILP-mål H: K1s hukommelsesevne er nogenlunde. Status pr. 1. september i forhold til ILP-mål I: K1s evner i ringe grad at indgå i testsituationer. Hun har en lav stress-tærskel. Observerede frem- eller tilbageskridt efter status: K1 arbejder med at lægge lidt distance til testsituationen ved at formulere sig om sine reaktionsmønstre i forbindelse med denne. Hun kan nu formulere, hvornår hun bliver nervøs, og 19

20 hvordan det indvirker på hende fysisk, psykisk og præstationsmæssigt. På denne måde er det til dels lykkedes for K1 at bearbejde sine blokeringstendenser overfor de for hende svære opgaver i modultestene. K1s øgede selvværdsfølelse og de positive læringserfaringer, hun har fået i kraft af den specielt tilrettelagte undervisning, har naturligvis også medvirket til denne positive udvikling. Status pr. 15. november i forhold til ILP-mål I: K1s evne til at indgå i testsituationer er nogenlunde. Dansksproglig udvikling Status pr. 15. november i forhold til dansksproglig udvikling: K1 har i perioden 1. september til 15. november bestået Dansk Uddannelse 2, modul 3 Hun skal om alt går vel til modultest næste gang: februar 2006 Observerede frem- eller tilbageskridt efter 1. september: K1 udvikler sin sproglige udtryksevne i forbindelse med samtalerne i grupperummet, fordi hun er motiveret for samtaleemnerne. Hun øger sit ordforråd, og søger også i stigende grad at omformulere sig, hvis der er ord, hun ikke kender. Hun udvikler også sin lytteforståelse i forbindelse med disse samtaler. Angående skrivning har K1 stadigvæk nogle problemer med retskrivning og med at anvende grammatikken korrekt. Der er dog sket fremskridt også på skriveområdet. Hun er meget opmærksom i undervisningen. Den permanente opholdstilladelse har givet hende et tryghedsfundament, der er motiverende for indlæringen. Egen vurdering K1s egen vurdering pr. 15. november af status i forhold til ILP-mål H og I. ILP-mål H. Vi stillede K1 følgende spørgsmål: Kan du huske det, du lærer og læser? Hun svarede: Nogenlunde. 20

visualisering & Lær at håndtere usikkerhed 3 effektive øvelser

visualisering & Lær at håndtere usikkerhed 3 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T Lær at håndtere usikkerhed v e d p r æ s t a t i o n e r 3 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n

Læs mere

Evaluering. Opland Netværkssted og mentorordning

Evaluering. Opland Netværkssted og mentorordning Evaluering Opland Netværkssted og mentorordning Oktober 2015 1 Indholdsfortegnelse Indhold Evalueringsrapportens struktur... 3 Intro til spørgeskemaundersøgelsen... 3 Antal brugere gennem Oplands første

Læs mere

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,

Læs mere

RESSOURCE KONSULENTER

RESSOURCE KONSULENTER RESSOURCE KONSULENTER Projekt sundhed på arbejdsmarked Formål med projektet Projektets overordnede formål er at borgere som er sygdomsramte pga stress, angst, depression vender tilbage på arbejdsmarkedet

Læs mere

Projekt SMUK. Resumé slutrapport J.nr.7-311-38/48. Monika Gunderlund Sundhedsafdelingen

Projekt SMUK. Resumé slutrapport J.nr.7-311-38/48. Monika Gunderlund Sundhedsafdelingen Projekt SMUK Resumé slutrapport J.nr.7-311-38/48 Monika Gunderlund Sundhedsafdelingen Slutevaluering projekt SMUK (resumé) Side 2 Projektperiode: 01.09.2009 31.05.2012 Sundhedsstyrelsens satspulje: Vægttab

Læs mere

ADD. Viden - Forståelse - Håndtering. Supervision der virker.

ADD. Viden - Forståelse - Håndtering. Supervision der virker. ADD Viden - Forståelse - Håndtering 1/6 Fra fordomme til viden En person med ADD kan ofte have en opfattelse af sig selv som doven, dum, ligeglad, ugidelig, og mange andre negative opfattelser. Dette er

Læs mere

Det sociales betydning hvordan kommer vi tættere på kursisterne? - - oplæg til hf-konference torsdag d.3/4, 2014 i Odense

Det sociales betydning hvordan kommer vi tættere på kursisterne? - - oplæg til hf-konference torsdag d.3/4, 2014 i Odense Det sociales betydning hvordan kommer vi tættere på kursisterne? - - oplæg til hf-konference torsdag d.3/4, 2014 i Odense ved Jytte Noer, Roskilde Gymnasium Dette dokument indeholder dels oplægget fra

Læs mere

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION 1 og kan bedres helt op til et halvt år efter, og der kan være attakfrie perioder på uger, måneder eller år. Attakkerne efterlader sig spor i hjernen i form af såkaldte plak, som er betændelseslignende

Læs mere

TILBAGE TIL FREMTIDEN. - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland. Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af

TILBAGE TIL FREMTIDEN. - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland. Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af TILBAGE TIL FREMTIDEN - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af HVAD ER TILBAGE TIL FREMTIDEN? Tilbage til Fremtiden

Læs mere

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente.

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. På et møde for pårørende blev der stillet følgende spørgsmål: Når vi besøger vores nære på plejehjemmet, er det for at glæde dem og se hvordan

Læs mere

Jeg kan. Artwork by Ruth Crone Foster

Jeg kan. Artwork by Ruth Crone Foster Artwork by Ruth Crone Foster Jeg kan Jeg kan Vores psykologiske kapacitet afhænger bl.a. af vores tro på egen formåen. Hvis ikke vi er i besiddelse af denne følelse af at kunne risikerer vi ikke at kunne

Læs mere

Kejserdal. Anmeldt tilsyn/brugerundersøgelse

Kejserdal. Anmeldt tilsyn/brugerundersøgelse Kejserdal Anmeldt tilsyn/brugerundersøgelse CareGroup 20-01-2011 1. Indledning... 3 1.1 Læsevejledning... 3 2. Indhold og metoder... 3 3. Samlet vurdering og anbefaling... 3 3.1. vurdering... 3 4. De unges

Læs mere

Kom ud af stress, angst og depression gennem dit arbejde. - håndtering af stress, angst og depression: Viden og redskaber

Kom ud af stress, angst og depression gennem dit arbejde. - håndtering af stress, angst og depression: Viden og redskaber Kom ud af stress, angst og depression gennem dit arbejde - håndtering af stress, angst og depression: Viden og redskaber Budskaberne: - Du skal videre med livet nu! - Jo værre du har det des mere vigtigt

Læs mere

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE Depression - en folkesygdom 200.000 danskere har en depression, og omkring halvdelen af dem kommer aldrig til lægen. Mange, der går til læge, fortæller ikke, at de føler

Læs mere

Undervisningsevaluering på Aalborg Studenterkursus

Undervisningsevaluering på Aalborg Studenterkursus Undervisningsevaluering på Aalborg Studenterkursus Revideret udgave, oktober 2015 Indhold Formål... 2 Kriterier... 2 Proces... 3 Tidsplan... 4 Bilag... 5 Bilag 1: Spørgsmål... 5 Bilag 2: Samtalen med holdet...

Læs mere

Indholdsbeskrivelse. 1. Projektkoordinator/medarbejder...2. 2. Baggrunden for pilotprojektet...2. 3. Formål...2. 4. Målgruppe...2

Indholdsbeskrivelse. 1. Projektkoordinator/medarbejder...2. 2. Baggrunden for pilotprojektet...2. 3. Formål...2. 4. Målgruppe...2 Indholdsbeskrivelse Indholdsbeskrivelse...1 1. Projektkoordinator/medarbejder...2 2. Baggrunden for pilotprojektet...2 3. Formål...2 4. Målgruppe...2 5. Metode og arbejdsbeskrivelse...3 5.1. Empowerment

Læs mere

Skab engagement som coach

Skab engagement som coach Skab engagement som coach Dette er et værktøj til dig, som vil Skabe motivation, engagement og ejerskab Sikre bedre performance i opgaveløsningen og samarbejdet Skabe udvikling og læring Dette værktøj

Læs mere

Hvordan er dit selvværd?

Hvordan er dit selvværd? 1. kapitel Hvordan er dit selvværd? Hvad handler kapitlet om? Dette kapitel handler om, hvad selvværd er. Det handler om forskellen på selvværd og selvtillid og om, at dét at være god til tennis eller

Læs mere

DEN BLIVENDE PRÆGNING, DER UDGØR EN VÆRDIFULD DEL AF ENS ÅNDELIGE ERFARINGER. Jan Erhardt Jensen

DEN BLIVENDE PRÆGNING, DER UDGØR EN VÆRDIFULD DEL AF ENS ÅNDELIGE ERFARINGER. Jan Erhardt Jensen 1 DEN BLIVENDE PRÆGNING, DER UDGØR EN VÆRDIFULD DEL AF ENS ÅNDELIGE ERFARINGER af Jan Erhardt Jensen Når man taler om de personlige erfaringer, som det enkelte menneske er sig bevidst, må man være klar

Læs mere

INTRODUKTION TIL LØSNINGSFOKUSERET SAMTALE

INTRODUKTION TIL LØSNINGSFOKUSERET SAMTALE INTRODUKTION TIL LØSNINGSFOKUSERET SAMTALE 1. INGREDIENSERNE I ET VELLYKKET SAMARBEJDE - virksomme faktorer i behandlingen 2. PARTNERSKAB MED KLIENTEN - løsningsfokuserede samtaleprincipper 3. KONTRAKTEN

Læs mere

Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15. Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge

Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15. Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15 om Stress hos unge Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge PsykiatriFonden Børn og Unge Unge og stress Stressniveau

Læs mere

og pædagogisk metode Aalborg Ungdomsskole UNGAALBORG ; )

og pædagogisk metode Aalborg Ungdomsskole UNGAALBORG ; ) Værdier og pædagogisk metode i Introduktion Undervisningen af unge i skal gøre en forskel for den enkelte unge. Eller sagt på en anden måde skal vi levere en høj kvalitet i undervisningen. Derfor er det

Læs mere

Afdækning af symptomer og stressfaktorer øvelsen er delt i opgave A og opgave B

Afdækning af symptomer og stressfaktorer øvelsen er delt i opgave A og opgave B Afdækning af symptomer og stressfaktorer øvelsen er delt i opgave A og opgave B Opgave A: Symptomer på stress Et vigtigt skridt i forhold til at forebygge og håndtere stress er at blive opmærksom på egne

Læs mere

Når motivationen hos eleven er borte

Når motivationen hos eleven er borte Når motivationen hos eleven er borte om tillært hjælpeløshed Kristina Larsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Denne artikel omhandler

Læs mere

Kvinnan då. En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess. cand. psych. Ole Thofte cand. psych.

Kvinnan då. En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess. cand. psych. Ole Thofte cand. psych. Kvinnan då En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess cand. psych. Ole Thofte cand. psych. Peer Nielsen ATV-Roskilde brugerundersøgelse Gennemført sommeren 2005 www.atv-roskilde.dk

Læs mere

visualisering & Afhjælp angst 3 effektive øvelser

visualisering & Afhjælp angst 3 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T Afhjælp angst OG NERV Ø SI T E T 3 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n te ANGSTTILSTANDE Man skelner

Læs mere

kognitiv center Misbrug

kognitiv center Misbrug Misbrug Kognitiv adfærdsterapi er en behandlingsform, der er baseret på forskning. Misbrug kan være mange ting: Alt fra overforbrug af alkohol, dagligt forbrug af amfetamin, extacy, hash, heroin m.m. Men

Læs mere

VETERANALLIANCEN. Mødet med den psykisk sårbare/syge veteran SAMLING SAMMENHOLD - SAMARBEJDE

VETERANALLIANCEN. Mødet med den psykisk sårbare/syge veteran SAMLING SAMMENHOLD - SAMARBEJDE Mødet med den psykisk sårbare/syge veteran Psykisk sårbare/syge veteraner kan have meget svært ved at deltage i møder med offentlige myndigheder. Det asymmetriske magtforhold, og de mange mennesker, regler

Læs mere

Statusanalysen. Syvstjerneskolen 2011. DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler

Statusanalysen. Syvstjerneskolen 2011. DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler Statusanalysen Syvstjerneskolen 2011 DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler 1. Svaroversigt Skole 1 Lærer 43 Forældre 48 Elev 185 1 2. Elevernes svar 9a: Jeg er glad for at gå i skole

Læs mere

Kommunikation at gøre fælles

Kommunikation at gøre fælles Kommunikation at gøre fælles Ordet kommunikation kommer af latin, communicare, og betyder "at gøre fælles". Kommunikation er altså en grundlæggende forudsætning for alt socialt fællesskab ingen sociale

Læs mere

Elevcoaching Tænkningen bag Elevcoaching

Elevcoaching Tænkningen bag Elevcoaching Elevcoaching Elevcoaching er en indsats, der i 4 år har været afprøvet i forbindelse med at bygge en konstruktiv bro mellem Plan T og elevernes skoler. Vi oplever, at elever der har været på Plan T, kan

Læs mere

Koncern Personalepolitik

Koncern Personalepolitik Koncern Personalepolitik Personalepolitik med omtanke Et menneske er skabt ej for sig selv alene. Sådan lyder de allerførste ord i den første udgave af den avis, der 2. januar 1767 blev begyndelsen til

Læs mere

Evaluering af kursusforløb Styrk dine ressourcer

Evaluering af kursusforløb Styrk dine ressourcer Evaluering af kursusforløb Styrk dine ressourcer Et gruppeforløb efteråret 2012 Evalueringsrapporten er udarbejdet november 2012 af Manja Jurkofsky og Irene Bendtsen 1 Resume 8 borgere deltager på kurset

Læs mere

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor.

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Alle mennesker har alle slags humør! Men nogen gange bliver humøret alt for dårligt

Læs mere

Livsmestring v/ trivselsspecialist, coach og underviser Betina Inauen. Vedbygaard, fredag d. 4. marts 2011

Livsmestring v/ trivselsspecialist, coach og underviser Betina Inauen. Vedbygaard, fredag d. 4. marts 2011 Livsmestring v/ trivselsspecialist, coach og underviser Betina Inauen Vedbygaard, fredag d. 4. marts 2011 Mindtools Coaching Livsmestring Forventningsafstemning Tankens kraft Det personlige ansvar Transitioner

Læs mere

Evaluering af Ung Mor

Evaluering af Ung Mor Evaluering af Ung Mor Et gruppetibud til unge gravide/mødre i Vejen Kommune Evaluering udarbejdet af praktikant Sofie Holmgaard Olesen, juni 2015. 1 Projekt Ung Mor er et gruppetilbud til unge gravide/mødre

Læs mere

Konflikthåndtering 188

Konflikthåndtering 188 Konflikthåndtering 188 Forumspil med hånddukker Konflikthåndtering Beskrevet med input fra pædagog Rikke Birkholm Michelsen og leder Inger Hansen, Daginstitutionen Hallandsparken, Høje Tåstrup Kommune

Læs mere

Sarah Zobel Kølpin. Lev dig lykkelig. med Positiv Psykologi. Gyldendal. Lev_dig_lykkelig_AW.indd 3 10/03/08 11:43:13

Sarah Zobel Kølpin. Lev dig lykkelig. med Positiv Psykologi. Gyldendal. Lev_dig_lykkelig_AW.indd 3 10/03/08 11:43:13 Sarah Zobel Kølpin Lev dig lykkelig med Positiv Psykologi Gyldendal Lev_dig_lykkelig_AW.indd 3 10/03/08 11:43:13 Indhold Lev_dig_lykkelig_AW.indd 4 10/03/08 11:43:13 7 Forord 13 Positiv psykologi hvad

Læs mere

Projekt Hverdagsrehabilitering evaluering af projekt på Plejecenter Kildevældet, Hedensted Kommune

Projekt Hverdagsrehabilitering evaluering af projekt på Plejecenter Kildevældet, Hedensted Kommune Projekt Hverdagsrehabilitering evaluering af projekt på Plejecenter Kildevældet, Hedensted Kommune Beskrevet efter et år Det første halvår med fokus på oprettelse af hverdagsrehabiliteringsmål - og ugentlig

Læs mere

HJERNE OG LÆRING. Hvor god er du til at lære? Hvad skal der til for, at du lærer optimalt?

HJERNE OG LÆRING. Hvor god er du til at lære? Hvad skal der til for, at du lærer optimalt? HJERNE OG LÆRING Hvor god er du til at lære? Hvad skal der til for, at du lærer optimalt? Hvilken hjælp har du brug for, for at få mest muligt ud af undervisningen? Vejledning Skemaet her skal bruges sammen

Læs mere

Forebyggelse og håndtering af sygefravær. Information om udbygning af 1-5-14 WEBUDGAVE HR-AFDELINGEN

Forebyggelse og håndtering af sygefravær. Information om udbygning af 1-5-14 WEBUDGAVE HR-AFDELINGEN Forebyggelse og håndtering af sygefravær Information om udbygning af 1-5-14 HR-AFDELINGEN BAGGRUND Horsens Kommune prioriterer sunde arbejdspladser. Med sunde arbejdspladser forstår vi et godt fysisk og

Læs mere

Arbejdet med flygtningebørn og -familier. Traumer som en del af det samlede billede

Arbejdet med flygtningebørn og -familier. Traumer som en del af det samlede billede Arbejdet med flygtningebørn og -familier Traumer som en del af det samlede billede Traumer Eksilstress Socioøkonomisk stress 1. Tænk på et flygtningebarn i mistrivsel, som har brug for hjælp. 2. Snak 5

Læs mere

Børn og sorg V. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen. Reaktioner, adfærd, behov Lærernes og pædagogernes behov

Børn og sorg V. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen. Reaktioner, adfærd, behov Lærernes og pædagogernes behov Børn og sorg V. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen Reaktioner, adfærd, behov Lærernes og pædagogernes behov Skolen som fristed eller hjælper Børn, der er kriseramt, kan have forskellige reaktion:

Læs mere

Gør en forskel for en ung - bliv mentor

Gør en forskel for en ung - bliv mentor Gør en forskel for en ung - bliv mentor Der er brug for virksomhederne Nogle unge er ikke klar til at starte på en ungdomsuddannelse lige efter folkeskolen. De har brug for at gå en anden vej ofte en mere

Læs mere

Naturen som katalysator for sundhed og selvværd, Viborg Kommune

Naturen som katalysator for sundhed og selvværd, Viborg Kommune Sund By sekretariatet c/o KL-huset Weidekampsgade København S. post@sundbynetvaerket.dk Naturen som katalysator for sundhed og selvværd, Viborg Kommune Indsatsens titel: Nørremarkens Have. Erhvervsrettet

Læs mere

for mennesker med Resultater efterår 2014 Vejen ind i Slagelse Kommune Vibeke Møller Lund vicecenterleder

for mennesker med Resultater efterår 2014 Vejen ind i Slagelse Kommune Vibeke Møller Lund vicecenterleder Erfaringer fra Indsats for mennesker med Medicinsk Uforklarede Symptomer Resultater efterår 2014 Vibeke Møller Lund vicecenterleder Helle Hardis mindfulness-instruktør kognitiv terapeut Rune S. Rasmussen

Læs mere

Observationsark: Intentionalitet og gensidighed

Observationsark: Intentionalitet og gensidighed Observationsark: Intentionalitet og gensidighed Dato: Tidspunkt/lektion: Mediator: Mediatee: Observatør: Beskrivelse af setting: Intentionalitet og gensidighed Point 1-10 Beskrivelse Hvad gør mediator?

Læs mere

Den vanskelige samtale

Den vanskelige samtale Den vanskelige samtale Et arbejdsmateriale til den vanskelige samtale 1 Hvorfor er samtalen vanskelig? Din selvtillid Metoden Din fantasi Manglende tro på, at tingene bliver ændret Ingen klare mål for,

Læs mere

1. december 2011 v. Britt Riber

1. december 2011 v. Britt Riber 1. december 2011 v. Britt Riber Dagens program Opfølgning på psykologikonferencerne Hensigtsmæssig interaktion med ængstelige patienter Psykologikonferencerne Øvelse: Tal sammen to og to. Vælg en fra en

Læs mere

Elevens mål Elevens mål vil afhænge af det eleven udfordres med og målene kan deles i følgende tre kategorier:

Elevens mål Elevens mål vil afhænge af det eleven udfordres med og målene kan deles i følgende tre kategorier: Den 19. januar 2015 Elevcoaching Elevcoaching er 1 af de 6 indsatser, som projektet Læring for alle afprøver i forbindelse med at bygge en konstruktiv bro mellem et intensivt læringsforløb og skolens almene

Læs mere

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en

Læs mere

Guide til lønforhandling

Guide til lønforhandling Side 1 af 6 Hovedpunkter Bemærkninger til de enkelte trin Marts 2011 Forhandling én gang årligt? De fleste privatansatte funktionærer har anført i deres ansættelseskontrakt, at de forhandler løn én gang

Læs mere

Selvsikkerhed, evaluering efter kamp

Selvsikkerhed, evaluering efter kamp Selvsikkerhed, evaluering efter kamp -5 Spørgsmål Når jeg har vundet et point, tænker jeg at det er mest på grund af mine tekniske og taktiske færdigheder. Når jeg har vundet et point, tænker jeg at det

Læs mere

Tør du tale om det? Midtvejsmåling

Tør du tale om det? Midtvejsmåling Tør du tale om det? Midtvejsmåling marts 2016 Indhold Indledning... 3 Om projektet... 3 Grænser... 4 Bryde voldens tabu... 6 Voldsdefinition... 7 Voldsforståelse... 8 Hjælpeadfærd... 10 Elevers syn på

Læs mere

KURSUSK ATALOG 2008 Kvindedaghøjskolen

KURSUSK ATALOG 2008 Kvindedaghøjskolen KURSUSK ATALOG 2008 Kvindedaghøjskolen Center for Livskompetencer unik læring én indgang flere muligheder Personlig udvikling Personlige valg Din ret til at vælge selv Fredselsker Frontkæmper Perfektionist

Læs mere

Du er ikke alene - hvorfor er psykosocial rehabilitering vigtig? v. Helle Spindler, PhD

Du er ikke alene - hvorfor er psykosocial rehabilitering vigtig? v. Helle Spindler, PhD Du er ikke alene - hvorfor er psykosocial rehabilitering vigtig? v. Lidt om min baggrund 2001 uddannet psykolog fra Aarhus Universitet 2004-2007 PhD ved Aarhus Universitet om Hjertepsykologi 2012 Lektor

Læs mere

Mobbehandlingsplan for. Langebjergskolen

Mobbehandlingsplan for. Langebjergskolen Mobbehandlingsplan for Langebjergskolen Indledning: På Langebjergskolen arbejder vi kontinuerligt på at skabe det bedst mulige undervisningsmiljø og det bedst mulige sociale miljø. Dette er efter vores

Læs mere

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014 Overordnet tema: Tulipan og anemonestuen. Vuggestuegrupperne Overordnede mål: X Sociale kompetencer Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer

Læs mere

Hvad kan du gøre ved eksamensangst?

Hvad kan du gøre ved eksamensangst? Hvad kan du gøre ved eksamensangst? - information - kortlægning - forslag Har du flere spørgsmål, så henvend dig til: Psykolog Irene R. Thomsen Børn & Ungeklinikken Vestergade 37, 7500 Holstbro www.boernogungeklinikken.dk

Læs mere

STYRK DIT BARNS SELVVÆRD

STYRK DIT BARNS SELVVÆRD STYRK DIT BARNS SELVVÆRD HØREFORENINGEN, CASTBERGGÅRD KL. 10.30-12.00 V. PSYKOLOG CHARLOTTE DIAMANT OVERBLIK OVER FORMIDDAGEN Hvor kommer sårbarheden fra? Hvem får lavt selvværd? Hvordan får vi det løftet

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø

Psykisk arbejdsmiljø Psykisk arbejdsmiljø TEMAER i psykisk arbejdsmiljø Arbejdstilrettelæggelse Arbejdets indhold Kvalifikationer Selvstyring og medindflydelse Kollegiale relationer Ledelsesrelationer De seks guldkorn Indflydelse

Læs mere

Mentorredskab 2 Personlig plan

Mentorredskab 2 Personlig plan Mentorredskab 2 Personlig plan Den personlig plan indeholder grundlæggende tre elementer: Visioner og mål - hvad vil jeg gerne i fremtiden? Planlægning af vejen til at nå de formulerede mål og vivioner?

Læs mere

Overholde aftaler og følge fælles regler Holde orden på egne ting og være medansvarlig for at holde orden i klassen

Overholde aftaler og følge fælles regler Holde orden på egne ting og være medansvarlig for at holde orden i klassen Trinmål elevens alsidige udvikling Ansvarlighed. Ansvar drejer sig om at vise respekt for egen og andres ejendom og arbejde, samt at kunne udføre opgaver. Man udvikler ansvarlighed ved at få medbestemmelse

Læs mere

FleXklassen - indhold

FleXklassen - indhold FleXklassen er en ny begyndelse på skolelivet for elever i 8. og 9. klasse. Vi har den nødvendige tid og mulighed for at bygge relationer ved en praktisk tilgang til undervisningen. FleXklassen FleXklassen

Læs mere

Anden etnisk baggrund og smertebehandling. Charlotte Rehling, overlæge indvandrermedicinsk klinik OUH

Anden etnisk baggrund og smertebehandling. Charlotte Rehling, overlæge indvandrermedicinsk klinik OUH Anden etnisk baggrund og smertebehandling Charlotte Rehling, overlæge indvandrermedicinsk klinik OUH Kroniske sygdom? Hjerte-kar sygdom Sukkersyge, overvægt og metabolisk syndrom (hyperlipidæmi og hypertension)

Læs mere

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle?

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave 1.Indhold 2. Hensigtserklæring 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? (egne eksempler) 5. 10 gode råd til kollegerne

Læs mere

Hvis elevens særlige behov ikke kan tilgodeses ved de almindelige former for undervisningsdifferentiering, kan skolen tilbyde specialundervisning.

Hvis elevens særlige behov ikke kan tilgodeses ved de almindelige former for undervisningsdifferentiering, kan skolen tilbyde specialundervisning. Specialundervisning Specialundervisning defineres som en undervisning, der gives til elever, hvis udvikling kræver særlig hensyntagen eller støtte, og hvor det ikke er muligt at tilgodese de særlige behov

Læs mere

Mental Udviklingstrappe Modul 3

Mental Udviklingstrappe Modul 3 Mental Udviklingstrappe Modul 3 Dansk Atletik Forbund Aarhus 11.04.13 Formål Opfølgning fra de to foregående moduler Introduktion til den Mentale Værktøjskasse, herunder visualisering, indre dialog og

Læs mere

Evaluering af aktiviteter i Helsingør Ferieby 2013. v/ Sara Lea Rosenmeier, Rådgivende Sociologer ApS

Evaluering af aktiviteter i Helsingør Ferieby 2013. v/ Sara Lea Rosenmeier, Rådgivende Sociologer ApS Evaluering af aktiviteter i Helsingør Ferieby 2013 v/ Sara Lea Rosenmeier, Rådgivende Sociologer ApS Formål og opdrag Evalueringen gennemført for FolkeFerieFonden Arbejdsmarkedets Feriefond støtter FolkeFerieFondens

Læs mere

Information til unge om depression

Information til unge om depression Information til unge om depression Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Indhold 03 Hvad er depression? 03 Hvad er tegnene på depression? 05 Hvorfor får nogle unge depression?

Læs mere

Forord. og fritidstilbud.

Forord. og fritidstilbud. 0-17 år Forord Roskilde Kommunes børn og unge skal udvikle sig til at blive demokratiske medborgere med et kritisk og nysgerrigt blik på verden. De skal udvikle deres kreativitet og talenter og blive så

Læs mere

Uddannelsesplan for Børnehaven Løvspring Vinkelvej 32, 8800 Viborg Tlf. nr. 86623492

Uddannelsesplan for Børnehaven Løvspring Vinkelvej 32, 8800 Viborg Tlf. nr. 86623492 Uddannelsesplan for Børnehaven Løvspring Vinkelvej 32, 8800 Viborg Tlf. nr. 86623492 Vi er en privat børnehave som er placeret ved Gymnastik- og Idrætshøjskolen i Viborg. Normeringen er 80 børnehavebørn

Læs mere

PERSONLIG SALGSTRÆNING En anderledes uddannelse til ledige, der tager udgangspunkt i den enkelte. Dag 5 af 6; 08:30 15:30

PERSONLIG SALGSTRÆNING En anderledes uddannelse til ledige, der tager udgangspunkt i den enkelte. Dag 5 af 6; 08:30 15:30 PERSONLIG SALGSTRÆNING En anderledes uddannelse til ledige, der tager udgangspunkt i den enkelte. Dag 5 af 6; 08:30 15:30 DAGENS PROGRAM 08:30 09:30 Opsamling 09:30 09:45 Pause 09:45 10:45 Brik Å Teori:

Læs mere

DEN PROFESSIONELLE INDSATS

DEN PROFESSIONELLE INDSATS DEN PROFESSIONELLE INDSATS UDDANNELSE I SPECIALPÆDAGOGISK PRAKSIS Indhold Personlighedsdannelse Sindets udvikling Selvværd Grundlæggende tillid Selvtillid Identitet Hjernens funktioner Den gamle hjerne

Læs mere

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Partnerskab om Folkeskolen

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Partnerskab om Folkeskolen PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Partnerskab om Folkeskolen DETALJERET RAPPORT 2009 sammenlignet med 2007 1. Svaroversigt Kommune - uden forældre 4 Kommune - med forældre

Læs mere

At dele stjernestunder

At dele stjernestunder TEMA Stress Værktøj 6 At dele stjernestunder 1 Indhold Introduktion Formålet med dette værktøj Arbejdsgruppens forberedelse Processen trin for trin 4 Redskab 1: Inspiration til oplæg 4 Redskab 2: Øvelse

Læs mere

Paradokset med metoder i mødet med brugeren

Paradokset med metoder i mødet med brugeren STOF nr. 12, 2008 Paradokset med metoder i mødet med brugeren Hvis behandleren er mere optaget af metoden end af personen, kan det forhindre det gode møde. AF CHRISTIAN SOLHOLT Hash- og kokainprojektet

Læs mere

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED PSYKIATRIFONDENS PROGRAM DEPRESSION DEPRESSION 1 PROGRAM Viden om: Hvad er en depression? Hvor mange har en depression? Hvornår har man egentlig en depression? Film om depression

Læs mere

VUM & Kognitive vanskeligheder

VUM & Kognitive vanskeligheder Tiden går med.. Præsentation ADHD og kognitive vanskeligheder Kender du nogen, hvor du ikke så det? (gruppedialog) Cases 20 spørgsmål til professoren Barbara Kender du nogen, hvor du virkelig fik fat?

Læs mere

Arbejdsark i Du bestemmer

Arbejdsark i Du bestemmer Arbejdsark i Du bestemmer Arbejdsark 1 Inspiration til gruppens møderegler Arbejdsark 2 Jeg er en, der... Arbejdsark 3 Protokol for gruppesamtale Arbejdsark 4 Det rosa ark: Godt og dårligt Arbejdsark 5

Læs mere

Bilag 2 interview IP2

Bilag 2 interview IP2 Bilag 2 interview IP2 Projekttitel: Supervision & Flow - A Relation? Overvågning & Flow - En Sammenhæng? Gruppenr: 11 Hus: SAMBACH 20.1 Semester: 2 Årstal: 2016 Udarbejdet af: Jakob Aagaard Hansen - Studienr.:

Læs mere

Oplæg til Touretteklinikken

Oplæg til Touretteklinikken Oplæg til Touretteklinikken Præsentation: Hej jeg hedder Marie, jeg er 35 år gammel og blev mor til Frederik som 21 årig. Frederik er i dag 14 år og har Tourette. Frederik viste de første tegn på Tourette

Læs mere

NOTAT. Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020

NOTAT. Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020 NOTAT Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020 (version 4 2.1.2015) Dette er Esnords nye vision, mission og værdier, godkendt af bestyrelsen den 3. december 2014. Kapitlet vil indgå i

Læs mere

DE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE

DE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE DE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE AFSLUTTENDE RAPPORT - 2015 INFORMATION OM PUBLIKATIONEN Udgivetjuni2015 Udarbejdetaf:

Læs mere

Eksempler på alternative leveregler

Eksempler på alternative leveregler Eksempler på alternative leveregler 1. Jeg skal være afholdt af alle. NEJ, det kan ikke lade sig gøre! Jeg ville foretrække at det var sådan, men det er ikke realistisk for nogen. Jeg kan jo heller ikke

Læs mere

Husk, at der er fodbold i 12-frikvarteret træneruddannelse som valgfag

Husk, at der er fodbold i 12-frikvarteret træneruddannelse som valgfag Husk, at der er fodbold i 12-frikvarteret træneruddannelse som valgfag Elever i 7., 8. og 9. klasse på Holmebækskolen og Herfølge Skole kan vælge Ungtræner/Trænerspiren som valgfag. I praksis betyder det,

Læs mere

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD Sammen om sundhed FORORD SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN I Assens Kommune vil vi sætte spot på sundheden og arbejde målrettet for udvikling, fremgang og livskvalitet for alle. Vi vil løfte sundheden. Derfor

Læs mere

Evaluering af nøgleområder 15/16 og forslag til nøgleområder 16/17

Evaluering af nøgleområder 15/16 og forslag til nøgleområder 16/17 Evaluering af nøgleområder 15/16 og forslag til nøgleområder 16/17 Nøgleområder vedr. undervisningsevaluering for skoleåret 15/16 1. Elev-/ kursistrollen, herunder a. motivation (fra elev/kursist til studerende)

Læs mere

D. 07/07-2008. Rasmus Schjermer. Nørholm kollegiet Afd. A1. 2. lønnede praktik Ikast Seminariet. Praktikvejleder Nørholm kollegiet: Richard Clark

D. 07/07-2008. Rasmus Schjermer. Nørholm kollegiet Afd. A1. 2. lønnede praktik Ikast Seminariet. Praktikvejleder Nørholm kollegiet: Richard Clark D. 07/07-2008 Rasmus Schjermer Nørholm kollegiet Afd. A1 2. lønnede praktik Ikast Seminariet Praktikvejleder Nørholm kollegiet: Richard Clark Praktikvejleder Ikast Seminariet Karsten Johansen ! "# $ %&

Læs mere

Storskoven STU

Storskoven STU Storskoven 42 13 15 81 STU SÆRLIGT TILRETTELAGT UNGDOMSUDDANNELSE STU på Storskoven Målet for Storskovens skoles STU forløb er klart: At give den unge en tilknytning til arbejdsmarkedet, og at indgå aktivt

Læs mere

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse 1 Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse Indhold: Motiverende samtaler - hvad er det?... 1 Hvilke metoder anvender man?...3 At tale om samtalepartnerens oplevelser og følelser.... 3 At forøge

Læs mere

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling Et udviklingsprojekt på Gentofte Skole ser på, hvordan man på forskellige måder kan fremme elevers alsidige udvikling, blandt andet gennem styrkelse af elevers samarbejde i projektarbejde og gennem undervisning,

Læs mere

Projekt. Aktive hurtigere tilbage. 17 kommuner deltog i projektet fra januar 2009 til september 2009

Projekt. Aktive hurtigere tilbage. 17 kommuner deltog i projektet fra januar 2009 til september 2009 Projekt Aktive hurtigere tilbage 17 kommuner deltog i projektet fra januar 2009 til september 2009 Rammerne for projektet Alle borgere født i ulige år med 1. gangsamtaler fra 1. januar frem til 1. maj

Læs mere

Formål for faget engelsk

Formål for faget engelsk Tilsynsførende Tilsyn ved Lise Kranz i juni 2009 og marts 2010. På mine besøg har jeg se følgende fag: Matematik i indskoling og på mellemtrin, engelsk på mellemtrin samt idræt fælles for hele skolen.

Læs mere

Bilag 2. Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet?

Bilag 2. Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet? Bilag 2 Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet? Christina Mortensen: Der er rigtig mange måder at arbejde med livshistorie på, for vi har jo den del

Læs mere

Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø

Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø 22. september 2014 Trivsel og psykisk arbejdsmiljø Program mandag den 22. september 10.00 Velkomst - Ugens program, fællesaktiviteter og præsentation 10.35 Gruppearbejde:

Læs mere

Bedre sundhed din genvej til job. Side 1

Bedre sundhed din genvej til job. Side 1 Bedre sundhed din genvej til job Side 1 Program Præsentation Formål med oplægget Beskrivelse af kurset Samarbejde og barrierer imellem jobog sundhedsområdet Fremtid Tid til refleksion Jeres spørgsmål og

Læs mere

I det følgende har du allerede nu, mulighed for at afprøve nogle af de værktøjer, vi kommer til at arbejde med i terapien.

I det følgende har du allerede nu, mulighed for at afprøve nogle af de værktøjer, vi kommer til at arbejde med i terapien. Stress Hvad kan jeg selv gøre? I det følgende har du allerede nu, mulighed for at afprøve nogle af de værktøjer, vi kommer til at arbejde med i terapien. Omstrukturering af fejlfortolkninger. 1) Træn din

Læs mere

Mental Udviklingstrappe Modul 1

Mental Udviklingstrappe Modul 1 Mental Udviklingstrappe Modul 1 Dansk Atletik Forbund Aarhus Tirsdag 04.12.12 (3 timer) Mentaludviklingstrappe modul 1, DAF, 04.12.12 Formål Introduktion til begrebet mental styrke, samt praktisk anvendt

Læs mere

TIL GENNEMSYN. Introduktion til Positiv psykologi...17 Figur 1.6 Lykkefremmende faktorer...18

TIL GENNEMSYN. Introduktion til Positiv psykologi...17 Figur 1.6 Lykkefremmende faktorer...18 Indholdsfortegnelse Vores tilgang til tanker...6 Indledning...7 Baggrunden for materialet og begrebet Kognitiv pædagogik...8 Læreren/ pædagogen som samtalepartner...10 Dette materiale...10 Introduktion

Læs mere