SCHOOL OF ECONOMICS AND MANAGEMENT

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "SCHOOL OF ECONOMICS AND MANAGEMENT"

Transkript

1 SCHOOL OF ECONOMICS AND MANAGEMENT MANAGEMENT WORKING PAPER Danske banker og finanskrisen Ken L. Bechmann and Johannes Raaballe UNIVERSITY OF AARHUS BUILDING AARHUS C - DENMARK

2 Danske banker og finanskrisen 13. november 2008 Ken L. Bechmann Institut for Finansiering CBS og Johannes Raaballe Institut for Økonomi Aarhus Universitet På trods af landets gode økonomi og en række år med gunstige vilkår for bankerne kunne danske banker ikke modstå den internationale finanskrise. Danske bankers skrøbelighed er i væsentlig grad en følge af to specifikke, danske forhold. Et historisk indlånsoverskud er blevet forvandlet til et permanent indlånsunderskud på 500 mia. kr. svarende til knap 20% af bankernes balancer. Det andet forhold er problemer med corporate governance i 2/3 af landets banker, hvor ledelserne har isoleret deres banker fra aktiemarkedet. Dette indebærer, at disse bankers formelle ejere ikke overvåger/disciplinerer ledelsen. Disse to forhold kombineret med den internationale finanskrise nødvendiggjorde regeringens/ Nationalbankens redningspakke. Redningspakken er en god, men midlertidig løsning. For at undgå at vi og den enkelte bank kommer til at stå i en tilsvarende situation ved redningspakkens udløb, foreslår vi: 1) En indskydergaranti på eksempelvis 2,5 mio. kr. 2) Krav om at eventuelle indlånsunderskud dækkes med eksempelvis 20% egenkapital, hvis banken ønsker at være med i indskydergarantiordningen. 3) Ingen stemmeeller ejerbegrænsninger vedrørende bankens aktier, hvis banken ønsker at være med i indskydergarantiordningen. 4) Et bedre rustet Finanstilsyn, herunder placering af dette tilsyn under Nationalbanken. Et velfungerende bankvæsen er en helt afgørende faktor, ikke mindst i et land hvor hovedparten af virksomhederne ikke har adgang til anden ekstern finansiering. Som følge heraf har regeringen/nationalbanken iværksat en redningspakke med blandt andet fuld indskydergaranti de næste to år. 1

3 Som baggrund for denne artikel starter vi med at give en beskrivelse af de forskellige corporate finance og corporate governance problemstillinger, der knytter sig til banker, både i generel forstand og specifikt for danske banker. Denne beskrivelse skal hjælpe med at øge forståelsen af, hvorfor vi er havnet i en situation, hvor det har været nødvendigt med en statslig redningspakke for bankerne, men beskrivelsen vil også danne grundlag for en diskussion af, hvad der fremadrettet kan gøres for mere permanent at stabilisere den danske banksektor. Artiklen er opbygget i tre hovedafsnit. Første afsnit beskriver og illustrerer en række generelle og i nogen udstrækning klassiske problemstillinger for banksektoren. Med udgangspunkt i denne beskrivelse behandler det andet hovedafsnit de specifikke danske bankproblemstillinger. I det sidste hovedafsnit argumenterer vi for, at banksektorens problemer ikke er løst med regeringens/nationalbankens redningspakke, og kommer med vores forslag til, hvad der fremadrettet skal gøres for at undgå, at banksektoren igen løber ind i tilsvarende problemer. 1 Klassiske bankproblemstillinger Inden man kaster sig over en diskussion af specifikke aktuelle problemstillinger i danske banker og mulige løsningsforslag, finder vi det relevant at repetere nogle af de mere klassiske problemstillinger, der generelt haves i forbindelse med den lidt specielle forretning, det er at drive bank. Problemstillingerne belyses og illustreres med udgangspunkt i en hypotetisk bank, som vi i det følgende kalder HYPO-Bank. HYPO-Banks balance fremgår af figur 1. Figur 1. HYPO-Banks balance alle beløb i mia. kr. Aktiver Udlån 10 Passiver Egenkapital (aktionærer) 1 Indskud fra danske indlånskunder 7 Indskud fra udenlandske banker 2 Denne balance er tydeligvis en forsimplet udgave af en typisk dansk banks balance og også forsimplet i forhold til den sektorbalance, som er beskrevet og diskuteret i Grosen (2008). Ovenstående balance illustrerer dog specielt det forhold, at udenlandske banker har indskudt 500 mia. kr. i danske banker, svarende til knap 20% af danske bankers balance. Med andre ord har danske banker udlånt 500 mia. kr. mere, end de har egenkapital og danske indskud til. 2 2

4 Med udgangspunkt i HYPO-Bank og ovennævnte balance vil vi i det følgende diskutere fire mere eller mindre klassiske problemstillinger i forhold til banker: 1. Hvad er muligheden for et run på banken, hvis der ikke haves en indskydergaranti? 2. Tør (professionelle) indskydere sætte penge ind i banken? 3. Hvorledes kan aktionærer og ledelsen misbruge en indskydergaranti? 4. Hvem styrer/disciplinerer bankledelsen? De fire problemstillinger er diskuteret en efter en herunder. Run på banken (hvis ingen indskydergaranti) Banker er karakteriseret ved, at en stor del af indskuddene kan hæves straks, hvorimod banken ikke straks kan kræve alle dens udlån tilbagebetalt. Dette betyder, at HYPO-Bank vil få problemer, hvis alle indskydere tropper op og ønsker at hæve deres penge. Banken kan simpelthen ikke betale, idet den ikke kan få nok penge frigivet hos dens låntagere. Banken må altså i gang med at afvikle udlånene førtidigt. Dette kan indebære, at banken på sigt ikke får 10 mia. kr. ind, men måske blot i alt 8 mia. kr. Der bliver altså ingen penge til de indskydere, der står sidst i køen. Hvis dette er forventningerne, vil en fornuftig indskyder straks hæve sine penge, og der er dermed et run på banken. Da et run giver store problemer for indskyderne, der risikerer at tabe penge, og for låntagerne, der bliver presset til at afvikle deres lån førtidigt/ikke kan få nye lån, har de fleste lande en indskydergarantiordning, der i en vis udstrækning sikrer indskyderne deres penge. Formålet med en sådan indskydergarantiordning er primært at sikre, at indskyderne får en forventning om, at de får deres penge, og på den måde undgås run på banker. For litteratur herom, se eksempelvis Diamond og Dybvig (1983). Tør (professionelle) indskydere sætte penge ind i banken? Låntagere ved normalt mere om, med hvor stor sandsynlighed de kan betale lånet tilbage, end långiver gør. Der er således asymmetrisk information med hensyn til låntagers mulighed for at betale et lån tilbage. Betragt nu en udenlandsk bank, der låner penge ud til de danske banker. Den udenlandske bank har svært ved at se forskel på de danske banker og kan derfor ikke afgøre, hvilke banker der er gode låntagere. 3

5 Under en højkonjunktur er det ikke så svært at drive bank. Altså tør den udenlandske bank godt låne ud til alle danske banker under en højkonjunktur, idet den udenlandske bank får sine penge tilbage fra alle danske banker. I krisetider for de danske banker er situationen anderledes. Den udenlandske bank ved da, at der er en sandsynlighed for, at den ikke får alle pengene tilbage. Disse forventede tab kan den udenlandske bank måske da hente ind ved at forlange en højere rente. En højere rente betyder flere indtægter fra de banker, der kan betale tilbage ved den hidtidige rente, og uændrede indtægter fra de banker, der ikke kan betale det hele tilbage ved den hidtidige rente. En højere rente betyder imidlertid også, at det for de bedste banker (dem der ved, at de helt sikkert kan betale tilbage i alle situationer) ikke kan svare sig at låne hos den udenlandske bank. For de dårlige bankers vedkommende kan det imidlertid stadig svare sig at låne hos den udenlandske bank. Puljen af låntagere bliver således dårligere set med den udenlandske banks øjne ved en renteforhøjelse. Som følge heraf kan nettoeffekten blive, at det ikke er fordelagtigt for den udenlandske bank at sætte renten op idet bortfaldet af de bedste låntagere mere end opvejer de højere renteindtægter fra de knap så gode låntagere. Antag at det ikke kan svare sig for den udenlandske bank at sætte renten op. Dette indebærer, at den udenlandske banks forventede afkast ved udlån til danske banker reduceres. Hermed kan den udenlandske bank ikke tilbyde så høj en rente til dens indskydere, og dermed kan banken ikke tiltrække så mange indskud som tidligere. Da de danske bankers låneefterspørgsel er uændret, bliver effekten, at den udenlandske bank ikke vil låne så meget ud, som de danske banker efterspørger. Der bliver således rationering: Nogle banker får lån andre får ikke lån. Kommer en dansk bank og tilbyder en højere lånerente, tør den udenlandske bank ikke give lånet for det er sikkert en risikabel låntager (en god bank, der har udlånt til sikre kunder og dermed til en relativ lav rente, vil ikke finde det rentabelt at betale så høj en rente). For litteratur herom se eksempelvis Stiglitz og Weiss (1981). Krisesituationer medfører således ikke nødvendigvis højere renter i interbankmarkedet, men kan betyde et fastfrosset og rationeret interbankmarked. Aktionærernes og ledelsens misbrug af en indskydergaranti For at illustrere, hvorledes en ubegrænset indskydergaranti kan misbruges af aktionærerne og ledelsen, vil vi for HYPO-Bank yderligere antage, at: Banken kan udlåne til sikre låntagere Safe eller til mere usikre låntagere Venture. Alle udlån og indskud er 1-årige og den risikofri rente er 5% p.a. 4

6 Banken opfører sig risikoneutralt dvs. finder det lige så godt at modtage 0,5 mia. kr. (lånene delvist misligholdt) med sandsynlighed ½ og 1,5 mia. kr. (lånene tilbagebetales fuldt og med en meget høj rente) med sandsynlighed ½ som at modtage 1 mia. kr. med fuld sikkerhed. Vi ser, at banken i gennemsnit i begge situationer modtager 0,5 0,5+0,5 1,5=1. Da indskyderne er dækket af en indskydergaranti, vil de indskyde i banken, hvis de kan få en rente på 5% (hvis indskuddene ikke var dækket, og der var en risiko for, at banken ikke kunne betale det hele tilbage, ville indskyderne selvfølgelig forlange en højere rente). HYPO-Bank Safe vælger at udlåne til helt sikre kunder. Disse kunder betaler altid tilbage og kan derfor låne til 5%. Om et år, når vi lukker banken, er der følgende beløb til aktionærerne: 10 1,05 9 1,05=10,50 9,45=1,05. HYPO-Bank Venture vælger i stedet at udlåne til de mere usikre kunder. Vel vidende at disse kunder ikke altid er i stand til at betale lånet og dets renter tilbage til banken, skal disse kunder betale en højere rente. Antages det, at der er 75% chance (højkonjunktur) for, at kunderne betaler lånene og deres renter tilbage og der er 25% chance (lavkonjunktur) for, at kunderne kun kan betale 8 mia. tilbage, vil banken forlange en rente på 13,3%. Dette skyldes, at da bliver den forventede (gennemsnitlige) tilbagebetaling for HYPO-Bank Venture også 10,5 mia., idet 0,75 11,33+0,25 8=10,5. I gennemsnit tjener HYPO-Bank Safe og HYPO-Bank Venture altså det samme (5%) på deres udlånsmasse. Vi vil nu beregne det beløb, som HYPO-Bank Ventures aktionærer kan forvente, når vi om et år lukker banken. I højkonjunkturtilfældet (75% sandsynlighed) er der til aktionærerne 10 1, ,05=11,33 9,45=1,88. I lavkonjunkturtilfældet (25% sandsynlighed) er der ingenting til aktionærerne, idet de 8 mia. kr. ikke engang kan dække indskydernes krav på 9,45 mia. kr. (indskydergarantien dækker imidlertid forskellen mellem de 8 og de 9,45). Aktionærerne i HYPO- Bank Venture modtager altså forventet 0,75 1,88+0,25 0=1,41. Aktionærerne i HYPO-Bank Venture modtager altså i gennemsnit 1,41/1,05 1=34,3% mere end aktionærerne i HYPO-Bank Safe. Det er altså under en indskydergaranti mere fordelagtigt for aktionærerne, at banken udlåner til usikre kunder frem for til sikre kunder. Havde der ikke været en indskydergaranti, ville indskyderne ikke have lånt HYPO-Bank Venture penge til 5%, idet de jo i visse situationer da ikke vil få alle deres penge tilbage. Ovenstående gevinst fremkommer netop ved, at banken ikke behøver at kompensere indskyderne med en højere rente som følge af indskydergarantien. 5

7 Aktionærerne er altså bedre stillet ved, at banken låner ud til usikre frem for til sikre kunder under en indskydergarantiordning. Hvis ledelsen repræsenterer aktionærerne, eller ledelsen har aktiebaseret aflønning, gælder det samme for ledelsen. Hertil kommer, at mange ledelser formentlig finder det mere interessant at låne ud til venture-kunder end til sikre kunder. Det bemærkes også, at bankens gevinst ved forøget risikotagning kan anvendes til yderligere at tiltrække risikable udlånskunder, idet gevinsten kan bruges til at nedsætte låntagernes rente i eksemplet fra 13,3% til en lavere rente. For at denne tendens til risikotagning ikke skal tage overhånd, er det ved en indskydergarantiordning nødvendigt at begrænse indskydergarantiordningens omfang samt at etablere et Tilsyn, der skal påse, at banken ikke udlåner alt for risikabelt. Det sidste er imidlertid en svær opgave, da bankledelsen (forhåbentlig) har bedre information om udlånene, end Tilsynet har. 3 For litteratur herom se eksempelvis Merton (1977). Hvem styrer bankledelsen? To klassiske og velkendte problemer indenfor corporate finance er principal-agent problemer og free-rider problemer. I principal-agent problemer giver det faktum, at agenten (ledelsen) ikke altid opfører sig i principalens (aktionærernes) interesse anledning til en række mulige agentomkostninger. Principal-agent problemerne kan søges minimeret på en række forskellige måder, men fælles for de fleste af disse er, at de fordrer, at principalen agerer. En sådan ageren kan dog være hæmmet i det tilfælde, hvor ejerskabet er spredt på en lang række mindre aktionærer, idet man da har free-rider problemer, hvor ingen af de små aktionærer har noget incitament til at bruge de fornødne ressourcer på at reducere principal-agent problemerne. Som en indikator for, i hvor høj grad der for et givet selskab potentielt er principal-agent problemer, og ledelsen ikke disciplineres af aktionærerne, betragtes i hvilken udstrækning, der haves storaktionærer i selskabet. I den forbindelse opereres typisk med følgende to typer storaktionærer. Kontrollerende aktionær: En aktionær, der har mere end 20% af stemmerne i et aktieselskab. I sådanne selskaber har ledelsen typisk et relativt lille råderum dvs. den kontrollerende aktionær styrer ledelsen i et sådant selskab for så vidt angår de større linier. Storaktionær: En aktionær, der har mere end 5% af stemmerne i et aktieselskab. I selskaber med en storaktionær, men uden en kontrollerende aktionær, har ledelsen et vist råderum, men storaktionæren har interesse i at møde op på selskabets generalforsamling og påtale eventuelle ledelsessvigt. 6

8 Spredt ejerskab: Alle aktionærer ejer under 5% af stemmerne. Da småaktionærer typisk ikke er aktive og har svært ved at organisere sig, har ledelsen et stort råderum i sådanne selskaber. I næste afsnit undersøges det, i hvor høj grad de danske banker har spredt ejerskab, og ledelserne dermed ikke disciplineres af aktionærerne. Specifikke danske bankproblemstillinger I forlængelse af den ovenstående beskrivelse af klassiske bankproblemstillinger vil vi i det følgende fokusere på fire relevante problemstillinger for danske banker. Først beskrives ejerforhold og corporate governance i de danske banker. Dernæst diskuteres de danske bankers indlånsunderskud og problemerne i begyndelsen af finanskrisen, hvorefter danske banker i problemer gennemgås, og det beskrives, hvorledes finanskrisen voksede i omfang. Sluttelig diskuteres regeringens/nationalbankens redningspakke. Ejerforhold og corporate governance Som beskrevet ovenfor i afsnittet om bankledelse anføres en storaktionær ofte som et vigtigt element i at tilsikre kontrol med og disciplinering af ledelsen. De danske børsnoterede selskaber er da også karakteriseret ved typisk at have en storaktionær, idet ca. 90% af de danske børsnoterede selskaber har (mindst) en aktionær, der ejer mere end 5% af aktierne. Rent faktisk har cirka 2/3 af de børsnoterede selskaber en kontrollerende aktionær med mere end 20% af aktierne. 4 For danske børsnoterede banker er billedet ganske anderledes. Hvis vi ser bort fra fonde 5, der er kontrolleret af bankens ledelse, så viser en simpel optælling, at blot 7% af de danske børsnoterede banker ultimo 2007 har en kontrollerende aktionær og blot 34% har en storaktionær i ejerkredsen. De fleste banker, især de mindre, er altså kendetegnet ved spredt ejerskab. Bankledelser har altså generelt et stort råderum dvs. der er relativt lidt kontrol af bankledelserne sammenlignet med øvrige børsnoterede selskabers ledelser. Der er altså mange banker, hvor der reelt set ikke er nogen aktionærer til at disciplinere ledelsen. I sådanne banker kan ledelsen i et vist omfang varetage egne interesser. Vækst er sjovt, venture-kunder er langt sjovere end sikre kunder osv. (se Jensen (1986) for en nærmere beskrivelse af denne problemstilling). Det er endvidere vigtigt at holde sig for øje, at udlånsvækst i form af nye udlånskunder er en risikabel strategi indenfor bankerhvervet. Hvis ovenstående også kombineres med aktiebaseret incitamentsaflønning eller lignende, kan det være i ledelsens interesse at foretage særdeles risikable udlån. Det er sjovt, og vi bliver rige, hvis det går godt. Det skal dog også nævnes, at der er en disciplinerende effekt i, at ledelsen mister deres job, hvis det går dårligt. 7

9 Tabel 1: De børsnoterede bankers aktionærforhold, anvendelse af stemmeretsbegrænsninger samt incitamentsaflønning Banker isoleret fra aktiemarkedet Banker ikke isoleret fra aktiemarkedet I alt % % Heraf med stemmeretsbegrænsning 14 48% 3 20% Heraf med incitamentsaflønning 15 52% 2 13% Heraf med incitamentsaflønning & stemmeretsbegrænsning 9 31% Alle banker 100% 39% 39% 20% Note: I tabellen har vi delt de børsnoterede banker ind i to grupper alt afhængigt af, om banken er isoleret eller ikke er isoleret fra aktiemarkedet, hvor en bank siges at være isoleret fra aktiemarkedet, hvis banken ikke har en storaktionær bortset fra en eventuel fond, der er kontrolleret bankens ledelse. For hver gruppe er angivet antal og den andel, der har henholdsvis stemmeretsbegrænsninger og incitamentsaflønning samt antal og andel, der har begge. En bank siges at have stemmeretsbegrænsninger, hvis der er stemmerets- eller ejerbegrænsninger. En bank siges at have incitamentsaflønning, hvis ledelsens aflønning er knyttet til aktiekursen eller det regnskabsmæssige resultat, og værdien af denne aflønning udgør en væsentlig del af ledelsens aflønning. I tabel 1 har vi angivet andelen af banker, som vi vil kategorisere som isoleret fra aktiemarkedet, dvs. tilfælde, hvor der ikke er nogen storaktionær bortset fra en eventuel fond, der er kontrolleret af bankens ledelse. Fra tabellen ses, at 29 ud af 44 banker, dvs. 66% af bankerne er isoleret fra aktiemarkedet. Det tilsvarende tal for danske børsnoterede selskaber er i størrelsesordenen 10% og dermed væsentlig mindre. Stemmeretsbegrænsninger (herunder ejerbegrænsninger) anvendes også relativt hyppigt i danske banker. Specielt for banker, som vi har karakteriseret som isoleret fra aktiemarkedet, ses at næsten hver anden bank anvender en eller anden form for stemmeretsbegrænsning. Den hyppige forekomst af stemmeretsbegrænsninger for banker isoleret fra aktiemarkedet, må da også formodes at være en af årsagerne til, at disse banker ikke har nogen storaktionær. Vi bemærker også, at incitamentsaflønning forekommer i 52% af de banker, der er isoleret fra aktiemarkedet, hvorimod incitamentsaflønning blot forekommer i 13% af de banker, der ikke er isoleret fra aktiemarkedet. Tilsvarende ses, at alle banker, der både anvender stemmeretsbegrænsninger og incitamentsaflønning, er karakteriseret som værende isoleret fra aktiemarkedet. Den positive fortolkning er, at bankledelser, der er isoleret fra aktiemarkedet, skal gives nogle incitamenter til at varetage aktionærernes interesser. Det, der imidlertid kan bekymre én er, at incitamentsaflønningen reelt ikke er tildelt af bankens aktionærer, men nok snarere taget af bankens ledelser. 0 0% 8

10 Indlånsunderskud Danske banker har som tidligere nævnt et indlånsunderskud i størrelsesordenen 500 mia. kr. Da krisen (herunder faldet i boligpriserne) satte ind, blev interbankmarkedet gradvist mere og mere tilfrosset, idet udenlandske banker ikke var dækket af den oprindelige indskydergaranti. I første omgang rammes de mindre og mere risikobetonede banker. Det er generelt vanskeligt at afgøre, hvem der i denne gruppe vil være de gode låntagere, hvorfor stort set hele gruppen får problemer med fundingen gennem interbankmarkedet. Problemerne for de mindre og mellemstore banker forstærkes yderligere af, at større danske indskydere, der under den oprindelige indskydergaranti blot var dækket op til kr. for så vidt angår almindelige indskud, flytter disse indskud til de større danske banker eller spreder indskuddene på flere banker. I første omgang var en moderat finanskrise ikke ubetinget dårligt for de store banker, idet de fik mange nye og gode danske indlånskunder efter, at de i en årrække havde tabt markedsandele til de mindre banker. Samtidig kunne de store banker i første omgang stadig låne på interbankmarkedet. Danske banker i vanskeligheder til dato I det efterfølgende gennemgår vi kort i kronologisk rækkefølge de syv banker, der (mere eller mindre) har været i vanskeligheder til dato. Det viser sig, at alle banker i vanskeligheder til dato er karakteriseret ved spredt ejerskab (herunder ledelsesstyrede fonde), endda for nogles vedkommende kombineret med stemmeretsbegrænsninger. Altså virkelig mulighed for, at bankledelsen kan køre banken uden aktionærindblanding. Hertil kommer, at fem ud af de syv banker havde incitamentsaflønning af ledelsen for Roskilde Banks vedkommende grænsende til det groteske. Ud fra et teoretisk synspunkt kan man her undre sig over, at ingen af de mere aktionærstyrede banker befinder sig i gruppen af banker i vanskeligheder til dato, idet de aktionærstyrede banker også har et incitament til at påtage sig forøget risiko som følge af indskydergarantien. I praksis ser den manglende aktionærdisciplinering altså ud til at være den afgørende faktor for, hvilke banker der er kommet i vanskeligheder. En begrænset indskydergaranti udgør åbenbart ikke et problem i relation til gruppen af mere aktionærstyrede banker. Disse banker lader sig i stedet blandt andet kreditrate for at overbevise deltagerne i interbankmarkedet om, at de er kreditværdige. Med andre ord: Denne gruppe af banker finder det ikke fordelagtigt at misbruge en begrænset indskydergaranti. Finanstilsynet fører i henhold til Lov om Finansiel Virksomhed tilsyn med banker i Danmark. Når bankens egenkapital opgjort efter særlige solvensregler bliver for lav, skal Finanstilsynet få banken til straks enten at reetablere egenkapitalen (aktieemission) eller foranledige banken solgt til anden side. 6 En aktieemission er næsten umulig at gennemføre i en sådan situation. Salg af banken til 9

11 anden side betyder, at bankens aktier sælges til en køber (den der vil byde højest blandt kvalificerede købere). Hvis eksisterende aktionærer ikke vil sælge til denne kurs, bliver de simpelthen tvangsindløst. Køber overtager aktiverne og forpligtigelserne overfor indskyderne. Denne model forudsætter, at der er en køber, der vil give en positiv kurs for bankens aktier. BankTrelleborg BankTrelleborg blev stoppet af Finanstilsynet jf. beskrivelsen herover. I dette tilfælde var det muligt at finde en anden bank (Sydbank), der ville købe banken (omend til en lav kurs ifølge en del af aktionærerne i BankTrelleborg). Roskilde Bank Ligeledes stoppet af Finanstilsynet. Her var der dog ingen købere, der ville overtage aktierne til en positiv kurs. Nationalbanken måtte således overtage banken og afvikle den. Aktionærernes aktier var således intet værd. Alligevel gav Nationalbanken en gave til Roskilde Banks aktionærer. Hvis banken bliver afviklet med overskud, tilfalder dette aktionærerne, hvorimod Nationalbanken vil bære tabet, hvis banken bliver afviklet med underskud. Dette forhold gav anledning til megen kritik. Ved at fastholde en aktiekurs på 0 ville man have sendt følgende besked til aktionærer i andre banker: Det er jer, der ejer banken. Hvis I ikke er aktive og giver modspil til ledelsen, er det jeres problem. Altså, med den anvendte overskudsdeling fik man ikke den fulde fremadrettede disciplinerende effekt. I praksis ser aktionærernes upside mulighed dog ikke ud til at være meget værd ca mio. kr. 7 sammenlignet med en aktieværdi i størrelsesordenen mio. kr. i april Spørgsmålet er, om Nationalbanken skulle have ladet Roskilde Bank klare sig selv. Argumentet for er igen en fremadrettet disciplinerende effekt rettet mod såvel aktionærer som indskydere, der bør kreditvurdere deres bank (ikke let!). Argumentet imod er, at indskyderne herunder de udenlandske banker ville lide tab, og herved ville interbankmarkedet måske helt fryse til og dermed ramme mange andre danske banker også de sunde! Endvidere kunne runs blive et problem. Forstædernes Bank, Lokalbanken i Nordsjælland samt Ringkøbing Bank Bestyrelserne i Forstædernes Bank og Lokalbanken i Nordsjælland har ført forhandlinger med Nykredit henholdsvis Handelsbanken og har indstillet til deres egne aktionærer, at de accepterer tilbud afgivet på deres aktier af Nykredit henholdsvis Handelsbanken. 10

12 Baggrunden er i begge tilfælde store indlånsunderskud, der skal refinansieres i 2009/2010. Den tilbudte aktiekurs var for begge bankers vedkommende væsentlig højere end den aktuelle børskurs, og i begge tilfælde er salget også gået igennem, idet mere end 90% af aktionærerne i begge banker accepterede tilbuddet inden fristens udløb. Bestyrelsen i Ringkøbing Bank har indstillet til aktionærerne, at der fusioneres med Vestjysk Bank. Igen er en væsentlig del af begrundelsen, at det kan vise sig vanskeligt at få indlånsunderskuddet refinansieret på interbankmarkedet. Ovenstående er udtryk for, at der på dette tidspunkt er en væsentlig kreditrationering på interbankmarkedet. Selskaber, der har penge nok, kan give en relativt høj pris for disse banker sammenlignet med markedsvurderingen (børskursen). Den delvise nedlukning af interbankmarkedet indebærer, at selv gode banker kan komme i problemer. Som reaktion herpå tilbød Nationalbanken alle banker en udvidelse af lånerammen på 800 mio. kr. Altså et tiltag rettet specielt mod de små banker, der på dette tidspunkt havde de største problemer på interbankmarkedet. Ebh Bank Blev stoppet af Finanstilsynet. Årsagen var manglende likviditet. Nationalbanken og en række banker stillede likviditet til rådighed samtidig med, at Finanstilsynet krævede frasalg af aktiviteter eller fusion med anden bank. Bonusbanken Blev stoppet af Finanstilsynet, idet egenkapitalen blev anset for tabt. Vestjysk Bank overtager Bonusbanken ved en fusion, hvor Bonusbankens aktionærer får en mindre portion aktier i Vestjysk Bank. Regeringens/Nationalbankens redningspakke Efter overtagelsen af Bonusbanken var den danske banksektor kommet i den situation, at selv de store danske banker ikke længere kunne låne på interbankmarkedet. Noget skulle der altså gøres med et indlånsunderskud på 500 mia. kr. for sektoren taget under ét. Den 6. oktober kom regeringen og Nationalbanken med den såkaldte redningspakke. Inden denne blev vedtaget havde der været forhandlinger med pensions- og livsforsikringsselskaber med henblik på, om de kunne forsyne bankerne med indskud. Der blev talt om renter på 15-20% p.a. Dette blev ikke til noget hvordan skal det enkelte pensions- og livsforsikringsselskab da også afgøre, om den enkelte bank er en god låntager eller ej, når professionelle, udenlandske banker ikke var i stand til det? 11

13 Hovedtrækkene i regeringens/nationalbankens redningspakke opsummeres her sammen med vores korte kommentarer: Staten garanterer alle indskydere fuldt ud (også de udenlandske banker) de næste to år. Dette bør indebære, at bankerne fremover kan låne på den korte del af interbankmarkedet. Banker, der stoppes af Finanstilsynet, afvikles (herunder salg til andre) af staten. Der fås altså en fast oprydningsmekanisme. Tab i forbindelse med afviklingen er selvfølgelig en belastning for statskassen, hvorimod gevinst i forbindelse med afviklingen selvfølgelig er en gevinst for statskassen. Nationalbanken låner ud til banker, der er nødstedte/under afvikling. Bankerne betaler kollektivt (efter størrelse) 15 mia. kr. til staten og betaler yderligere op til 20 mia. kr., hvis tabene i forbindelse med afvikling overstiger 15 mia. kr. Staten tjener altså på ordningen, hvis tabene er mindre end 15 mia. kr. og taber på ordningen, hvis tabene overstiger 35 mia. kr. Finanstilsynet styrkes. 10 mio. kr. pr. år lyder nu ikke af meget. Den enkelte bank vælger, om den vil med i ordningen eller ej. Vi har ikke hørt om nogen børsnoterede banker, der ikke vil deltage i ordningen. Enkelte mindre, ikke børsnoterede banker, sparekasser og andelskasser har valgt ikke at deltage i ordningen. Bankerne må ikke drive risikabel bankvirksomhed og skal sladre, hvis de ser andre banker gøre det. Dette skal forhindre for store misbrug af den ubegrænsede indskydergaranti og med hensyn til at sladre, så er det jo altid sjovt med lidt ballade ovre hos naboen. Bankerne må ikke udbetale udbytter eller foretage aktietilbagekøb i aftalens løbetid (de næste to år). Skal forhindre, at bankerne ikke blot udbetaler alle aktiver, og lader indskyderne og dermed indskydergarantiordningen stå tilbage med en tom skal. Påtvinger endvidere en vis konsolidering. Alternativt kunne man have sagt: Ingen forhøjelser af udbytterne og ingen aktietilbagekøb. Ingen nye optionsprogrammer (herunder forhøjelser/ forlængelser) til ledelserne. Finanstilsynet kan fastlægge regler om forbud mod short selling af bankaktier (blev tilføjet i forbindelse med den endelige behandling af redningspakken). Redningspakken er udtryk for, at første prioritet er at sikre bankerne funding/indskud. Risikoen for runs er elimineret, men redningspakken giver potentielt store problemer med misbrug af indskydergarantiordningen dvs. overdreven risikotagning. I denne forbindelse er det vigtigt, at 12

14 Finanstilsynet går ind og stopper de problemramte bankerne tidligt dvs. får dem solgt eller sendt til afvikling. Aktionærerne disciplineres fremadrettet. Afvikles banken, da får I ikke en øre. Et eventuelt afviklingsoverskud tilfalder statskassen, dvs. overvåg ledelsen i de banker, hvor I ejer aktier! Man må håbe, at det virker for det er svært at se, at der skulle være flere skud i bøssen, hvis bankerne stadig skal være en del af den private sektor. Problemerne forsvinder ikke af sig selv Ingen ved, hvordan situationen ser ud om to år, når redningspakken udløber. En ting er imidlertid sikker: Danske banker vil på dette tidspunkt taget under et stadig have et væsentligt indlånsunderskud, der skal finansieres på interbankmarkedet. Hvordan kan vi og den enkelte bank da undgå at stå i en helt tilsvarende situation? Dette bliver givetvis nu overvejet i den enkelte bank. Her følger vore overvejelser. Hvad er konsekvenserne af at forlænge den totale indskydergaranti? Under en total indskydergaranti er det som tidligere diskuteret optimalt for den enkelte bank at foretage risikable udlån og spare på egenkapitalen dvs. lægge sig tæt på lovgivningens minimumskrav. 8 Den enkelte bank høster gevinsten, og den kollektive indskydergarantiordning bærer tabet. Som konsekvens heraf er man nødt til at have et kraftigt tilsyn med den enkelte banks udlån. Dette er en umulig opgave over længere tidsrum. I øjeblikket fokuserer de fleste på overdreven risikotagning fra bankernes side. Men lige så ofte har vi været i den situation, at bankerne er blevet skældt ud for ikke at ville påtage sig risici dvs. ikke at ville finansiere iværksættere, high-tech virksomheder og andre gode investeringer til gavn for landet. Denne balancegang er der næppe andre end den enkelte bank til at håndtere. Vi finder altså ikke, at det er en god ide at gøre den nuværende totale indskydergarantiordning permanent. Omvendt finder vi det heller ikke hensigtsmæssigt at vende tilbage til den tidligere kr. s ordning. Det er alt for dyrt og besværligt for den enkelte indskyder at kreditvurdere den enkelte bank; en opgave som det har vist sig, at endog store, professionelle banker ikke har kunnet løfte. Vi foreslår derfor, at indskydere dækkes op til for eksempel 2,5 mio. kr. 9 Det er således primært indskud fra interbankmarkedet (og virksomhedsobligationsmarkedet), der ikke vil være dækket. 13

Den finansielle sektors udfordringer - et dansk og internationalt perspektiv

Den finansielle sektors udfordringer - et dansk og internationalt perspektiv Den finansielle sektors udfordringer - et dansk og internationalt perspektiv INDLÆG FOR VIDENCENTER FOR ØKONOMI OG FINANS - KONFERENCE MARTS 2012 VED JESPER RANGVID COPENHAGEN BUSINESS SCHOOL Aktuel tilstand

Læs mere

Hvordan er helbredstilstanden i danske banker?

Hvordan er helbredstilstanden i danske banker? Hvordan er helbredstilstanden i danske banker? Morgenbusiness Aarhus Universitet, 14. november 2011 Johannes Raaballe Institut for Økonomi Aarhus Universitet 1 Den danske bankkrise Under bankkrisen er

Læs mere

2/6. Bankens ledelse henvendte sig derfor til Nationalbanken for at få stillet likviditet til rådighed.

2/6. Bankens ledelse henvendte sig derfor til Nationalbanken for at få stillet likviditet til rådighed. Finansudvalget FIU alm. del - 8 Bilag 6 Offentligt 24. november 2008 Eksp.nr. 579816 Redegørelse vedrørende Roskilde Bank Roskilde Bank A/S var landets 8. største bank (målt ved arbejdende kapital) med

Læs mere

Guide: Undgå at miste penge på bankkrak

Guide: Undgå at miste penge på bankkrak Guide: Undgå at miste penge på bankkrak Spar Lolland var en af de sidste. Bølgen af bankkrak og fusioner er slut, spår fremtidsforsker. Men skulle heldet være ude, så får du her en guide til, hvordan du

Læs mere

Erhvervsudvalget B 51 - Bilag 1 Offentligt

Erhvervsudvalget B 51 - Bilag 1 Offentligt Erhvervsudvalget B 51 - Bilag 1 Offentligt Finansudvalget Folketinget 1240 København K 4. november 2008 Eksp.nr. 568014 a. Økonomi- og Erhvervsministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning til at

Læs mere

SEm. Management Working Paper 2009-3. Danske bankdirektørers aflønning Incitamentsaflønning eller tag selv bord?

SEm. Management Working Paper 2009-3. Danske bankdirektørers aflønning Incitamentsaflønning eller tag selv bord? Au SEm Management Working Paper 2009-3 Danske bankdirektørers aflønning Incitamentsaflønning eller tag selv bord? Ken L. Bechmann and Johannes Raaballe School of Economics and Management Aarhus University

Læs mere

Lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter og andre initiativer i kreditpakken

Lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter og andre initiativer i kreditpakken Lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter og andre initiativer i kreditpakken 1 Introduktion Den 10. oktober 2008 vedtog folketinget lov om finansiel stabilitet, der introducerer en garantiordning

Læs mere

Analyse: Prisen på egenkapital og forrentning

Analyse: Prisen på egenkapital og forrentning N O T A T Analyse: Prisen på egenkapital og forrentning Bankerne skal i fremtiden være bedre polstrede med kapital end før finanskrisen. Denne analyse giver nogle betragtninger omkring anskaffelse af ny

Læs mere

Ejerforhold i danske virksomheder

Ejerforhold i danske virksomheder N O T A T Ejerforhold i danske virksomheder 20. februar 2013 Finansrådet har i denne analyse gennemgået Nationalbankens værdipapirstatistik for at belyse, hvordan ejerkredsen i danske aktieselskaber er

Læs mere

Hvordan gødes jorden? - i forhold til finansiering. Søren Roesgaard Villadsen 29. marts 2012

Hvordan gødes jorden? - i forhold til finansiering. Søren Roesgaard Villadsen 29. marts 2012 Hvordan gødes jorden? - i forhold til finansiering Søren Roesgaard Villadsen 29. marts 2012 Er det sandt hvad de siger? Når nu det danske De forlanger en renteniveau er så lavt masse papirer og hvorfor

Læs mere

Notat vedrørende afkastkrav til elsektorens realkapitalinvesteringer

Notat vedrørende afkastkrav til elsektorens realkapitalinvesteringer Michael Møller 22/04/2014 Notat vedrørende afkastkrav til elsektorens realkapitalinvesteringer Elsektoren har et betydeligt realkapitalapparat. Det kan med fordel deles op i det allerede eksisterende kapitalapparat

Læs mere

Baggrundsnotat: Finansiel Stabilitets overtagelse af kontrollen med Fionia Bank

Baggrundsnotat: Finansiel Stabilitets overtagelse af kontrollen med Fionia Bank 3. april 2009 TIF 4/0120-0401-0039 /JKM Baggrundsnotat: Finansiel Stabilitets overtagelse af kontrollen med Fionia Bank Den 11. marts 2009 meddelte Afviklingsselskabet til sikring af finansiel stabilitet

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Skatteudvalget SAU alm. del - O Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr.64-67 af den 21. marts 2005. (Alm. del) Kristian

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om Vækstfonden

Forslag. Lov om ændring af lov om Vækstfonden Forslag til Lov om ændring af lov om Vækstfonden (Ansvarlig lånekapital til små og mellemstore virksomheder mv.) 1 I lov om Vækstfonden, jf. lovbekendtgørelse nr. 549 af 1. juli 2002, som ændret senest

Læs mere

Sådan ruster du dine penge mod bankkrak

Sådan ruster du dine penge mod bankkrak Sådan ruster du dine penge mod bankkrak Konkursen i Tønder Bank kom som et lyn fra en klar himmel. Hvor stor er sandsynligheden for, at det sker for din bank? Af Louise Kastberg, 12. november 2012 03 Bliver

Læs mere

Tilførsel af egenkapital. Økonomikongres 2011. Pensionsselskaber som jordejere (Kreditformidling i krisetider)

Tilførsel af egenkapital. Økonomikongres 2011. Pensionsselskaber som jordejere (Kreditformidling i krisetider) 1 Økonomikongres 2011 Pensionsselskaber som jordejere (Kreditformidling i krisetider) Videncentret for Landbrug/Landbrug & Fødevarer Comwell Kolding, 6. december 2011 Anders Grosen Institut for Økonomi

Læs mere

Knap hver fjerde virksomhed oplever fortsat dårlige finansieringsmuligheder

Knap hver fjerde virksomhed oplever fortsat dårlige finansieringsmuligheder Juni 211 Knap hver fjerde virksomhed oplever fortsat dårlige finansieringsmuligheder Af økonomisk konsulent Nikolaj Pilgaard Der er sket en gradvis bedring i virksomhedernes oplevelse af finansieringsmulighederne

Læs mere

Hvorfor stiger omkostningerne i realkreditinstitutterne?

Hvorfor stiger omkostningerne i realkreditinstitutterne? 17. april 2015 Hvorfor stiger omkostningerne i realkreditinstitutterne? Siden begyndelsen af 2008 er den gennemsnitlige bidragssats for udlån til private steget fra 0,5 pct. til 0,8 pct. Det har medført

Læs mere

Vejledning om tilsynsdiamanten for pengeinstitutter

Vejledning om tilsynsdiamanten for pengeinstitutter Vejledning om tilsynsdiamanten for pengeinstitutter Indholdsfortegnelse VEJ nr. 9047 af 07/02/2013 1. Indledning 2. Tilsynsdiamantens pejlemærker 2.1. Summen af store engagementer under 125 pct. 2.2. Udlånsvækst

Læs mere

KAPITAL- OG VENTUREFONDE

KAPITAL- OG VENTUREFONDE KAPITAL- OG VENTUREFONDE NÅR INVESTORER MISLIGHOLDER Af advokat Rebecca Vikjær Sandholt og advokat Jakob Mosegaard Larsen, Nielsen Nør ager 1. INTRODUKTION Kapital- og venturefonde opererer således, at

Læs mere

a. Økonomi- og Erhvervsministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning til, at økonomi- og erhvervsministeren

a. Økonomi- og Erhvervsministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning til, at økonomi- og erhvervsministeren Aktstykke nr. 181 Folketinget 2010-11 Afgjort den 7. september 2011 181 Økonomi- og Erhvervsministeriet. København, den 29. august 2011. a. Økonomi- og Erhvervsministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning

Læs mere

Derfor skal du investere

Derfor skal du investere Derfor skal du investere Investering er ofte lig med store kursudsving og mange bekymringer. Er det ikke bedre blot at spare op og undgå risiko? Nej, for hvis du ikke investerer, mister du penge hver dag,

Læs mere

Svar til 36, stk. 1, spørgsmål nr. 2008-098

Svar til 36, stk. 1, spørgsmål nr. 2008-098 NAMMINERSORNERULLUTIK OQARTUSSAT GRØNLANDS HJEMMESTYRE Naalakkersuisut siulittaasuat Landsstyreformanden Hr. landstingsmedlem Esmar Bergstrøm c/o Landstingets Bureau Her Svar til 36, stk. 1, spørgsmål

Læs mere

Virksomhedsaktiviteter og værdiskabelse.

Virksomhedsaktiviteter og værdiskabelse. Virksomhedsaktiviteter og værdiskabelse. Erindrer fra kapitel 1, at virksomheder er involveret i tre former for aktiviteter, der er generiske for alle virksomheder: finansieringsaktiviteter, investeringsaktiviteter

Læs mere

Danish Farmers Abroad

Danish Farmers Abroad Danish Farmers Abroad Virksomhedsobligationer en mulig finansieringsmodel for landbrugsvirksomheder i udlandet? Brædstrup, 16. januar 2014 Kontakt Kenneth Larsen, Partner kl@keystones.dk, +45 24251744

Læs mere

Jutlander Bank s beskrivelse af værdipapirer

Jutlander Bank s beskrivelse af værdipapirer Jutlander Bank s beskrivelse af værdipapirer Indledning I banken kan du som udgangspunkt frit vælge, hvordan du vil investere dine penge. En begrænsning er dog f.eks. gældende lovregler om pensionsmidlernes

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om tildelingen af individuel statsgaranti til Amagerbanken A/S. Marts 2012

Notat til Statsrevisorerne om beretning om tildelingen af individuel statsgaranti til Amagerbanken A/S. Marts 2012 Notat til Statsrevisorerne om beretning om tildelingen af individuel statsgaranti til Amagerbanken A/S Marts 2012 RIGSREVISORS NOTAT TIL STATSREVISORERNE I HENHOLD TIL RIGSREVISORLOVENS 18, STK. 4 1 Vedrører:

Læs mere

Gældende fra 01.01-2018. Vejledning om tilsynsdiamanten for pengeinstitutter

Gældende fra 01.01-2018. Vejledning om tilsynsdiamanten for pengeinstitutter Gældende fra 01.01-2018 Vejledning om tilsynsdiamanten for pengeinstitutter Vejledning om tilsynsdiamanten for pengeinstitutter Indholdsfortegnelse Vejledning om tilsynsdiamanten for pengeinstitutter...2

Læs mere

Nationalbankens udlånsundersøgelse Ny statistik over ændringer i penge- og realkreditinstitutternes kreditpolitik

Nationalbankens udlånsundersøgelse Ny statistik over ændringer i penge- og realkreditinstitutternes kreditpolitik 81 Nationalbankens udlånsundersøgelse Ny statistik over ændringer i penge- og realkreditinstitutternes kreditpolitik Carina Moselund Jensen og Tania Al-Zagheer Sass, Statistisk Afdeling INDLEDNING Nationalbanken

Læs mere

LÆGERNES PENSIONSBANKS BASISINFORMATION OM VÆRDIPAPIRER - IKKE KOMPLEKSE PRODUKTER

LÆGERNES PENSIONSBANKS BASISINFORMATION OM VÆRDIPAPIRER - IKKE KOMPLEKSE PRODUKTER LÆGERNES PENSIONSBANKS BASISINFORMATION OM VÆRDIPAPIRER - IKKE KOMPLEKSE PRODUKTER Indledning Lægernes Pensionsbank tilbyder handel med alle børsnoterede danske aktier, investeringsbeviser og obligationer

Læs mere

Indfrielse af lån/konkurs i Eircom Limited... s. 2. Førtidige indfrielser... s. 2. Status på PLUS-obligationer... s. 3

Indfrielse af lån/konkurs i Eircom Limited... s. 2. Førtidige indfrielser... s. 2. Status på PLUS-obligationer... s. 3 Indhold Indfrielse af lån/konkurs i Eircom Limited... s. 2 Førtidige indfrielser... s. 2 Status på PLUS-obligationer... s. 3 Førtidig, delvis nedlukning af Optioner i PLUS 7 Index 2012 og... s. 4 Status

Læs mere

Skatteregler for udbytte hæmmer risikovilligheden

Skatteregler for udbytte hæmmer risikovilligheden Skatteregler for udbytte hæmmer risikovilligheden Denne analyse sammenligner afkastet ved en investering på en halv million kroner i risikobehæftede aktiver fremfor i mere sikre aktiver. De danske beskatningsregler

Læs mere

SEm. Management Working Paper 2009-4. Manglende bremseklodser i danske banker. Ken L. Bechmann and Johannes Raaballe

SEm. Management Working Paper 2009-4. Manglende bremseklodser i danske banker. Ken L. Bechmann and Johannes Raaballe Au SEm Management Working Paper 2009-4 Manglende bremseklodser i danske banker Ken L. Bechmann and Johannes Raaballe School of Economics and Management Aarhus University Bartholins Allé 10, Building 1322

Læs mere

http://www.finansraadet.dk/tal--fakta/statistik-og-tal/pengeinstitutter,-filialer-og-ansatte.aspx 2.122.730 2.180.157 2.043.997 1.852.

http://www.finansraadet.dk/tal--fakta/statistik-og-tal/pengeinstitutter,-filialer-og-ansatte.aspx 2.122.730 2.180.157 2.043.997 1.852. Bilag 4 http://www.finansraadet.dk/tal--fakta/statistik-og-tal/pengeinstitutter,-filialer-og-ansatte.aspx Markedskoncentrations ratio 2010 2009 2008 2007 Summen af de seks største virksomheder 2.122.730

Læs mere

Aktstykke nr. 17 Folketinget 2009-10. Afgjort den 5. november 2009. Økonomi- og Erhvervsministeriet. København, den 27. oktober 2009.

Aktstykke nr. 17 Folketinget 2009-10. Afgjort den 5. november 2009. Økonomi- og Erhvervsministeriet. København, den 27. oktober 2009. Aktstykke nr. 17 Folketinget 2009-10 Afgjort den 5. november 2009 17 Økonomi- og Erhvervsministeriet. København, den 27. oktober 2009. a. Økonomi- og Erhvervsministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning

Læs mere

OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT. Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet Januar 2015

OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT. Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet Januar 2015 OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet Januar 2015 DU KAN OMLÆGGE DIN KAPITALPENSION TIL EN ALDERSOPSPARING Folketinget har vedtaget

Læs mere

OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT. Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet December 2013

OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT. Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet December 2013 OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet December 2013 DU KAN OMLÆGGE DIN KAPITALPENSION TIL EN ALDERSOPSPARING Folketinget har vedtaget

Læs mere

OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT

OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet December 2013 Denne pjece henvender sig til dig, der har en kapitalpension i et pengeinstitut,

Læs mere

Notat: Danske banker tjener fedt på spekulation

Notat: Danske banker tjener fedt på spekulation Notat: Danske banker tjener fedt på spekulation Det er velkendt, at især de store banker i Danmark spekulerede i stadigt større omfang op til den finansielle krise i 2007. Men krisen har ikke taget modet

Læs mere

Nye regler i selskabsloven er nu vedtaget

Nye regler i selskabsloven er nu vedtaget Nye regler i selskabsloven er nu vedtaget Af Henrik Steffensen og Martin Kristensen Den 16. maj 2013 har folketinget vedtaget en række ændringer i selskabsloven. De væsentligste ændringer af loven vedrører:

Læs mere

Indgreb imod anvendelse af virksomhedsordningen

Indgreb imod anvendelse af virksomhedsordningen Indgreb imod anvendelse af virksomhedsordningen Regeringen har den 11. juni 2014 fremsat et lovindgreb mod utilsigtet udnyttelse af den meget populære virksomhedsordning, som i dag bruges af godt 175.000

Læs mere

Baggrundsnotat: Finansiel Stabilitets overtagelse af Roskilde Bank A/S

Baggrundsnotat: Finansiel Stabilitets overtagelse af Roskilde Bank A/S 29-07-2009 TIF 4/0120-0401-0042 /SAH Baggrundsnotat: Finansiel Stabilitets overtagelse af Roskilde Bank A/S Den 22. juli 2009 meddelte Danmarks Nationalbank (herefter Nationalbanken), at denne sammen med

Læs mere

OVERORDNEDE RETNINGSLINJER FOR INCITAMENTSAFLØNNING AF EXIQON A/S BESTYRELSE OG DIREKTION

OVERORDNEDE RETNINGSLINJER FOR INCITAMENTSAFLØNNING AF EXIQON A/S BESTYRELSE OG DIREKTION Bilag 1 OVERORDNEDE RETNINGSLINJER FOR INCITAMENTSAFLØNNING AF EXIQON A/S BESTYRELSE OG DIREKTION 1. Baggrund I henhold til aktieselskabslovens 139 skal bestyrelsen i et børsnoteret selskab, inden det

Læs mere

DONG og Goldman Sachs: Det ligner en dårlig forretning

DONG og Goldman Sachs: Det ligner en dårlig forretning DONG og Goldman Sachs: Det ligner en dårlig forretning Statens salg af DONG til Goldman Sachs vil indirekte staten koste 6,86 mia. kr., hvis DONG børsnoteres med 50 procent værdistigning. Kun hvis DONGs

Læs mere

Notat om Vexa Pantebrevsinvest A/S

Notat om Vexa Pantebrevsinvest A/S November 2007 Notat om Vexa Pantebrevsinvest A/S Investeringsprodukt Ved køb af aktier i Vexa Pantebrevsinvest investerer De indirekte i fast ejendom i Danmark, primært i parcelhuse på Sjælland. Investering

Læs mere

Dato 25. marts 2015 SmallCap Danmark A/S Kontaktperson Christian Reinholdt, tlf. 33 30 66 16 Antal sider 5

Dato 25. marts 2015 SmallCap Danmark A/S Kontaktperson Christian Reinholdt, tlf. 33 30 66 16 Antal sider 5 NASDAQ OMX Nordic Nikolaj Plads 6, Postboks 1040 DK-1007 København K Dr. Tværgade 41, 1. - 2 DK-1302 København K Telefon: (+45) 33 30 66 00 www.smallcap.dk Dato 25. marts 2015 Udsteder SmallCap Danmark

Læs mere

Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål 357 af 21. februar 2012. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Frank Aaen (EL). (Alm. del).

Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål 357 af 21. februar 2012. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Frank Aaen (EL). (Alm. del). Skatteudvalget 2011-12 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 357 Offentligt J.nr. 12-0173104 Dato:4. juli 2013 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål 357 af 21. februar

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 (2. samling) EUU Alm.del Bilag 72 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 (2. samling) EUU Alm.del Bilag 72 Offentligt Europaudvalget 2014-15 (2. samling) EUU Alm.del Bilag 72 Offentligt 13. august 2015 Samlenotat til Folketingets Europaudvalg: Nyt brofinansieringslån til Grækenland fra den europæiske mekanisme for finansiel

Læs mere

Fusionsredegørelse 27. marts 2014

Fusionsredegørelse 27. marts 2014 Fusionsredegørelse 27. marts 2014 for fusion mellem Investeringsforeningen CPH Capital, Afdeling Globale Aktier - KL og Investeringsforeningen Absalon Invest, Afdeling Global Minimum Variance Bestyrelsen

Læs mere

Formandens beretning. Alf Duch-Pedersen Formand. 29. marts 2011

Formandens beretning. Alf Duch-Pedersen Formand. 29. marts 2011 Formandens beretning Alf Duch-Pedersen Formand 29. marts 2011 1 Disclaimer Vigtig meddelelse Dette materiale er ikke og skal ikke opfattes eller fortolkes som et tilbud om at sælge eller udstede værdipapirer

Læs mere

Krisen, og hvad har vi lært af det?

Krisen, og hvad har vi lært af det? 12.11.2010 Krisen, og hvad har vi lært af det? 11. november 2010 # 2 Lidt om AP Pension Livs- og pensionsforsikring Østbanegade 135, København Ø Åhaveparkvej 11, Viby J 211 medarbejdere Kundeejet Vi administrerer

Læs mere

Fornyet udkast til nye internationale bestemmelser om nedskrivning på udlån

Fornyet udkast til nye internationale bestemmelser om nedskrivning på udlån Fornyet udkast til nye internationale bestemmelser om nedskrivning på udlån Kontakt Jan Fedders Telefon: 3945 9101 Mobil: 2370 6574 E-mail: jfe@pwc.dk Erik Stener Jørgensen Telefon: 3945 3088 Mobil: 4089

Læs mere

Den finansielle sektors udfordringer Set fra bankerne

Den finansielle sektors udfordringer Set fra bankerne Den finansielle sektors udfordringer Set fra bankerne Videncenter for Økonomi og Finans Horsens d. 13. marts 2012 V. Niels Storm Stenbæk Punkter Danske bankers situation pt. Udfordringer Funding Presset

Læs mere

Sell in May? 13. oktober 2015. Af Peter Rixen Senior Porteføljemanager peter.rixen@skandia.dk 2.0% 1.5% 1.0% 0.5% 0.0% -0.5% -1.0%

Sell in May? 13. oktober 2015. Af Peter Rixen Senior Porteføljemanager peter.rixen@skandia.dk 2.0% 1.5% 1.0% 0.5% 0.0% -0.5% -1.0% Sell in May? Af Peter Rixen Senior Porteføljemanager peter.rixen@skandia.dk Det er ikke kun vejret, som har vist sig fra den kedelige side denne sommer. Aktiemarkedet har været ramt af en koldfront, der

Læs mere

FAIF Loven DVCA orientering

FAIF Loven DVCA orientering FAIF Loven DVCA orientering Indledning Den 22. juli 2013 trådte den ny lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v. ( FAIF loven ) i kraft. FAIF loven implementerer EU Direktiv 2011/61/EU om

Læs mere

Analyse 24. marts 2014

Analyse 24. marts 2014 24. marts 2014. Bankunion, SIFI, CRD IV, BRRD OMG! Af Christian Helbo Andersen, Jens Hauch, Lars Jensen og Nikolaj Warming Larsen En hjørnesten i bankunionen blev i sidste uge forhandlet på plads i EU,

Læs mere

Ny selskabslov, nye muligheder

Ny selskabslov, nye muligheder Ny selskabslov, nye muligheder Fordele og muligheder Bag om loven Den 29. maj 2009 blev der vedtaget en ny, samlet selskabslov for aktie- og anpartsselskaber. Hovedparten af loven forventes at træde i

Læs mere

Banker presses på overskuddet

Banker presses på overskuddet N O T A T Banker presses på overskuddet 11. oktober 2012 Bankernes overskud er lavt i disse år både historisk set og når der sammenlignes med andre sektorer. Det viser nye tal fra Finanstilsynet samt en

Læs mere

Beslutningsforslag nr. B 45 Folketinget 2011-12. Fremsat den 2. marts 2012 af Frank Aaen (EL) og Johanne Schmidt-Nielsen (EL)

Beslutningsforslag nr. B 45 Folketinget 2011-12. Fremsat den 2. marts 2012 af Frank Aaen (EL) og Johanne Schmidt-Nielsen (EL) Beslutningsforslag nr. B 45 Folketinget 2011-12 Fremsat den 2. marts 2012 af Frank Aaen (EL) og Johanne Schmidt-Nielsen (EL) Forslag til folketingsbeslutning om opfordring til at trække aktstykke 60 af

Læs mere

Guide. sider. Få gode investeringsråd. Februar 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Få dine penge til at yngle.

Guide. sider. Få gode investeringsråd. Februar 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Få dine penge til at yngle. Foto: Scanpix Guide Februar 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Få dine penge til at yngle 12 sider Få gode investeringsråd Penge og privatøkonomi INDHOLD: Sådan fordobler du din formue...4-5

Læs mere

Stabilitetspakken i hovedtr k. Dansk Forening for Konkurrenceret 21. januar 2009 v/susanne Dolberg Finansr det

Stabilitetspakken i hovedtr k. Dansk Forening for Konkurrenceret 21. januar 2009 v/susanne Dolberg Finansr det Stabilitetspakken i hovedtr k Dansk Forening for Konkurrenceret 21. januar 2009 v/susanne Dolberg Emner Baggrund og form l Grundlag Vilk r Pris D kkede krav Afviklingsselsskabet Misbrug og eksklusion Afvikling

Læs mere

Korte eller lange obligationer?

Korte eller lange obligationer? Korte eller lange obligationer? Af Peter Rixen Portfolio manager peter.rixen @skandia.dk Det er et konsensuskald at reducere rentefølsomheden på obligationsbeholdningen. Det er imidlertid langt fra entydigt,

Læs mere

på ret kurs FINANsFOrBuNDets FOrslAg til regulering AF DeN FINANsIelle sektor I DANmArk

på ret kurs FINANsFOrBuNDets FOrslAg til regulering AF DeN FINANsIelle sektor I DANmArk på ret kurs FINANSFORBUNDETS forslag til regulering af den finansielle sektor i Danmark på ret kurs Finanskrisen har været øverst på dagsordenen det sidste års tid. Både i medier, på den politiske scene,

Læs mere

Bilag 2 Foreslået ny vederlagspolitik, herunder nye overordnede retningslinjer for incitamentsaflønning, for bestyrelsen og direktionen

Bilag 2 Foreslået ny vederlagspolitik, herunder nye overordnede retningslinjer for incitamentsaflønning, for bestyrelsen og direktionen Bilag 2 Foreslået ny vederlagspolitik, herunder nye overordnede retningslinjer for incitamentsaflønning, for bestyrelsen og direktionen TORM A/S, CVR-nr. 22 46 02 18 Vederlagspolitik, herunder Overordnede

Læs mere

12.3. Kreditgivning eller investering

12.3. Kreditgivning eller investering 12.3. Kreditgivning eller investering 12.3. Kreditgivning eller investering Det forhold, at udlån i lovens forstand skal forstås bredt, og at udlånsvirksomhed som ovenfor nævnt omfatter enhver form for

Læs mere

Europaudvalget 2007 2822 - økofin Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2007 2822 - økofin Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2007 2822 - økofin Bilag 2 Offentligt 28. september 2007 Supplerende samlenotat vedr. rådsmødet (ECOFIN) den 9. oktober 2007 Dagsordenspunkt 8b: Finansiel stabilitet i EU (Kriseberedskab)

Læs mere

Samarbejdsaftale mellem Totalkredit og 68 pengeinstitutter

Samarbejdsaftale mellem Totalkredit og 68 pengeinstitutter 1 af 5 06-08-2012 15:10 Samarbejdsaftale mellem Totalkredit og 68 pengeinstitutter Jnr.: 2:8032-38/jec Rådsmødet den 17. juni 1998 1. Resumé Totalkredit Realkreditfond har anmeldt en standardsamarbejdsaftale,

Læs mere

FUSIONSPLAN. Aktieselskabet Lollands Bank. Vordingborg Bank A/S FOR K Ø B E N H A V N. A A R H U S. L O N D O N. B R U X E L L E S ADVOKATFIRMA

FUSIONSPLAN. Aktieselskabet Lollands Bank. Vordingborg Bank A/S FOR K Ø B E N H A V N. A A R H U S. L O N D O N. B R U X E L L E S ADVOKATFIRMA K Ø B E N H A V N. A A R H U S. L O N D O N. B R U X E L L E S ADVOKATFIRMA SUNDKROGSGADE 5 DK-2100 KØBENHAVN Ø TEL. +45 70 12 12 11 FAX. +45 70 12 13 11 FUSIONSPLAN FOR Aktieselskabet Lollands Bank OG

Læs mere

Selskabsreformen. særlige regler for finansielle virksomheder

Selskabsreformen. særlige regler for finansielle virksomheder Selskabsreformen særlige regler for finansielle virksomheder Lov om aktie- og anpartsselskaber (selskabsloven) 1 trådte for hoveddelens vedkommende i kraft den 1. marts 2010. Den resterende del af loven

Læs mere

Finansiel statistik TABELTILLÆG. Nationalbankens udlånsundersøgelse, 3. kvartal 2009 DANMARKS NATIONALBANK. 12. oktober 2009

Finansiel statistik TABELTILLÆG. Nationalbankens udlånsundersøgelse, 3. kvartal 2009 DANMARKS NATIONALBANK. 12. oktober 2009 DANMARKS NATIONALBANK Finansiel statistik TABELTILLÆG Nationalbankens udlånsundersøgelse, 3. 2009 Danmarks Nationalbank's lending survey, 3rd 2009 12. oktober 2009 Tabel Side 1. Erhverv 1: Ændring i kreditpolitik

Læs mere

Nordea Kredit Realkreditaktieselskab har i dag offentliggjort vedlagte Årsregnskabsmeddelelse 2012 med følgende overskrifter:

Nordea Kredit Realkreditaktieselskab har i dag offentliggjort vedlagte Årsregnskabsmeddelelse 2012 med følgende overskrifter: København, 30. januar 2013 Til: NASDAQ OMX Copenhagen A/S Nordea Kredit Realkreditaktieselskab Årsregnskabsmeddelelse 2012 Selskabsmeddelelse nr. 10, 2013 Nordea Kredit Realkreditaktieselskab har i dag

Læs mere

Stresstest bringer os nærmere bankunionen

Stresstest bringer os nærmere bankunionen BRIEF Stresstest bringer os nærmere bankunionen Kontakt: Cheføkonom, Mikkel Høegh +45 21 54 87 97 mhg@thinkeuropa.dk RESUME De europæiske banker har lige været igennem en omfattende stresstest. Testen

Læs mere

Lovforslaget indeholder følgende elementer

Lovforslaget indeholder følgende elementer RSM plus er Danmarks 7. største revisions- og rådgivningsvirksomhed med egen IT- og skatteafdeling. RSM plus beskæftiger i alt ca. 200 medarbejdere fordelt på 8 kontorer, og er et selvstændigt medlem af

Læs mere

NKT Holding udsteder tegningsretter

NKT Holding udsteder tegningsretter NASDAQ OMX København Nikolaj Plads 6 1007 København K Den 5. januar 2009 Meddelelse nr.1 NKT Holding udsteder tegningsretter Bestyrelsen i NKT Holding A/S har udnyttet sin hjemmel i vedtægternes 3 B til

Læs mere

MIRANOVA ANALYSE. Uigennemskuelige strukturerede obligationer: Dreng, pige eller trold? Udgivet 11. december 2014

MIRANOVA ANALYSE. Uigennemskuelige strukturerede obligationer: Dreng, pige eller trold? Udgivet 11. december 2014 MIRANOVA ANALYSE Udarbejdet af: Oliver West, porteføljemanager Rune Wagenitz Sørensen, adm. direktør Udgivet 11. december 2014 Uigennemskuelige strukturerede obligationer: Dreng, pige eller trold? Strukturerede

Læs mere

SIFI At være eller ikke være

SIFI At være eller ikke være SIFI At være eller ikke være Jesper Berg Finansanalytikerforeningen 17.4.2013 18-04-2013 1 Hvorfor - fra Rasmus Klump til Armageddon et skridt for langt 18-04-2013 2 Agenda Forskellen på bank og realkredit

Læs mere

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN Den nuværende finanskrise skal i høj grad tilskrives en meget lempelig pengepolitik i USA og til dels eurolandene, hvor renteniveau har ligget

Læs mere

Investeringskrisen og væksten i vækstlaget - Betydningen af et dansk investormiljø

Investeringskrisen og væksten i vækstlaget - Betydningen af et dansk investormiljø Investeringskrisen og væksten i vækstlaget - Betydningen af et dansk investormiljø Axcel Future DK 18. juni 2012 Forfattere: Partner, Martin Hvidt Thelle Economist, Martin Bo Hansen 2 Danmark befinder

Læs mere

37 Redegørelse til investorerne i:

37 Redegørelse til investorerne i: i: Investeringsforeningen Sydinvest, Investeringsforeningen Sydinvest International, Investeringeforeningen Sydinvest Emerging Markets, Investeringsforeningen Strategi Invest, Investeringsforeningen Finansco,

Læs mere

Vedtægter Roskilde Bank A/S

Vedtægter Roskilde Bank A/S Vedtægter Roskilde Bank A/S Side 2 1 Selskabets navn, hjemsted og formål 1.1 Selskabets navn er Roskilde Bank A/S. Selskabet driver tillige virksomhed under følgende binavne: Benløse Sparekasse A/S Den

Læs mere

Er du til CIBOR eller CITA?

Er du til CIBOR eller CITA? Er du til CIBOR eller CITA? Hvad har CIBOR og CITA med mit lån at gøre? En lang række boliglån, prioritetslån m.v. får fastsat deres rente med udgangspunkt i en CIBORrente. Renten på lånet bliver fastsat

Læs mere

Afkast op til. - over 3 år. Invester med sikkerhed Skandinaviske Aktier er investering i aktier med sikkerhedsnet.

Afkast op til. - over 3 år. Invester med sikkerhed Skandinaviske Aktier er investering i aktier med sikkerhedsnet. 58 Afkast op til % - over 3 år Invester med sikkerhed Skandinaviske Aktier er investering i aktier med sikkerhedsnet. De penge, man investerer, er man sikker på at få igen og samtidig få en pæn gevinst,

Læs mere

Du har søgt om aktindsigt i en sag om A Banks redegørelse om køb og salg af egne aktier sendt til Finanstilsynet i oktober 2007.

Du har søgt om aktindsigt i en sag om A Banks redegørelse om køb og salg af egne aktier sendt til Finanstilsynet i oktober 2007. Kendelse af 13. oktober 2009 (J.nr. 2009-0019579) Anmodning om aktindsigt ikke imødekommet. Lov om finansiel virksomhed 354 og 355 samt offentlighedslovens 14. (Niels Bolt Jørgensen, Anders Hjulmand og

Læs mere

Kapitel 6 De finansielle markeder

Kapitel 6 De finansielle markeder Kapitel 6. De finansielle markeder 2 Kapitel 6 De finansielle markeder 6.1 Verdens finansielle markeder For bedre at forstå størrelsen af verdens finansielle markeder vises i de følgende tabeller udviklingen

Læs mere

KØBSTILBUD TIL AKTIONÆRERNE I DIBA BANK A/S

KØBSTILBUD TIL AKTIONÆRERNE I DIBA BANK A/S Denne Tilbudsannonce og Købstilbuddet, som denne Tilbudsannonce relaterer til, er ikke rettet mod aktionærer, hvis deltagelse i Købstilbuddet kræver udsendelse af et tilbudsdokument, registrering eller

Læs mere

Indkaldelse til ekstraordinær generalforsamling i Jyske Bank A/S

Indkaldelse til ekstraordinær generalforsamling i Jyske Bank A/S NASDAQ OMX Copenhagen A/S BESTYRELSEN Vestergade 8-16 8600 Silkeborg Telefon 89 89 89 89 Telefax 89 89 19 99 www. jyskebank.dk E-mail: jyskebank@jyskebank.dk CVR-nr. DK17616617 Indkaldelse til ekstraordinær

Læs mere

Guide: Flex eller fast - se eksperternes valg

Guide: Flex eller fast - se eksperternes valg Guide: Flex eller fast - se eksperternes valg Nu skal du have det lange lys på, når det gælder din bolig-økonomi, lyder rådet fra økonomerne Af Uffe Jørgensen og Morten Mærsk, 23. oktober 2012 03 Eksperter:

Læs mere

Livsforsikringsselskaber og tværgående pensionskassers regnskaber 1. halvår 2006

Livsforsikringsselskaber og tværgående pensionskassers regnskaber 1. halvår 2006 Livsforsikringsselskaber og tværgående pensionskassers regnskaber 2006 Konklusioner Samlet resultat efter skat på 3,7 mia. kr. i 2006 mod 2,0 mia. kr. i 1. halvår 2005 Livsforsikringshensættelser faldt

Læs mere

Udkast til forslag til lov om aktie- og anpartsselskaber (Selskabsloven)

Udkast til forslag til lov om aktie- og anpartsselskaber (Selskabsloven) Erhvervs- og Selskabsstyrelsen Kampmannsgade 1 1780 København V. modernisering@eogs.dk Holte, den 8. januar 2009 Udkast til forslag til lov om aktie- og anpartsselskaber (Selskabsloven) Principielt Dansk

Læs mere

Finansiering af køb af SG&HF

Finansiering af køb af SG&HF 1 Finansiering af køb af SG&HF Svendborg Gymnasium & HF januar 2010 Finansiering af køb af SG&HF Gymnasiet har nu indhentet tilbud fra 4 realkreditinstitutter. De 4 institutter er Realkredit Danmark (Danske

Læs mere

Erhvervsudvalget 2008-09 ERU alm. del Bilag 265 Offentligt

Erhvervsudvalget 2008-09 ERU alm. del Bilag 265 Offentligt Erhvervsudvalget 2008-09 ERU alm. del Bilag 265 Offentligt Talepapir til samråd i ERU den 24. juni 2009 om salg og markedsføring af garantiobligationer 19. juni 2009 Ubp/FT Spørgsmål AC. Af Børsen den

Læs mere

Hvad kan ministeren oplyse om Tønder Banks krak og Finanstilsynets

Hvad kan ministeren oplyse om Tønder Banks krak og Finanstilsynets Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2012-13 ERU alm. del Bilag 49 Offentligt INSPIRATIONSPUNKTER 20. november 2012 [Det talte ord gælder] Samråd i ERU spørgsmål J: Hvad kan ministeren oplyse om Tønder

Læs mere

Køb af virksomhed. Værdiansættelse

Køb af virksomhed. Værdiansættelse Køb af virksomhed hvad koster den? Findes der i praksis en værdi man kan sætte to streger under? Ja - hvis man er i besiddelse af alt viden om, hvordan indtjeningen vil være i ubegrænset tid fremover.

Læs mere

Pensionist i FSP. Generelt:

Pensionist i FSP. Generelt: 1 Pensionist i FSP 10/2011 Pensionist i FSP s stillede den 1. marts 2011, 22 spørgsmål til FSP/FSP s bestyrelse. Spørgsmålene er besvaret den 13. april 2011. Spm. 8, 9, 10,11 og 15 er besvaret med en henvisning

Læs mere

Kreditklemme i landbruget? Økonomiens dag. Kreditklemme i landbruget fremover?

Kreditklemme i landbruget? Økonomiens dag. Kreditklemme i landbruget fremover? 1 Økonomiens dag Kreditklemme i landbruget fremover? Videnscenter for Landbrug Koldkærgård Konferencecenter, den 5. maj 2011 Anders Grosen Institut for Økonomi 2 Emner Landbrugets overordnede økonomi 2003-2009

Læs mere

Topdanmarks Kapitalmodel

Topdanmarks Kapitalmodel Topdanmarks Kapitalmodel Alternativer til egenkapital Topdanmark anser egenkapital for at være et blandt flere instrumenter til beskyttelse mod risiko. Formålet med at have egenkapital ud over det lovpligtige

Læs mere

Bekendtgørelse om prospekter ved første offentlige udbud mellem 100.000 euro og 2.500.000 euro af visse værdipapirer

Bekendtgørelse om prospekter ved første offentlige udbud mellem 100.000 euro og 2.500.000 euro af visse værdipapirer Bekendtgørelse om prospekter ved første offentlige udbud mellem 100.000 euro og 2.500.000 euro af visse værdipapirer I medfør af 43, stk. 3, 44, stk. 6, 46, stk. 2, og 93, stk. 3, i lov om værdipapirhandel

Læs mere

Afkast rapportering - oktober 2008

Afkast rapportering - oktober 2008 HP Hedge Ultimo oktober 2008 I oktober gav afdelingen et afkast på -13,50%. Det betyder, at afkast Å-t-d er -30,37% mens afkastet siden afdelingens start, medio marts 2007, har været -27,39%. Index 100

Læs mere

Bedre adgang til risikovillig kapital til iværksættere og små og mellemstore virksomheder

Bedre adgang til risikovillig kapital til iværksættere og små og mellemstore virksomheder Bedre adgang til risikovillig kapital til iværksættere og små og mellemstore virksomheder 1. Baggrund Iværksættere og små og mellemstore virksomheder er centrale for, at vi igen får skabt vækst og nye

Læs mere