SCHOOL OF ECONOMICS AND MANAGEMENT

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "SCHOOL OF ECONOMICS AND MANAGEMENT"

Transkript

1 SCHOOL OF ECONOMICS AND MANAGEMENT MANAGEMENT WORKING PAPER Danske banker og finanskrisen Ken L. Bechmann and Johannes Raaballe UNIVERSITY OF AARHUS BUILDING AARHUS C - DENMARK

2 Danske banker og finanskrisen 13. november 2008 Ken L. Bechmann Institut for Finansiering CBS og Johannes Raaballe Institut for Økonomi Aarhus Universitet På trods af landets gode økonomi og en række år med gunstige vilkår for bankerne kunne danske banker ikke modstå den internationale finanskrise. Danske bankers skrøbelighed er i væsentlig grad en følge af to specifikke, danske forhold. Et historisk indlånsoverskud er blevet forvandlet til et permanent indlånsunderskud på 500 mia. kr. svarende til knap 20% af bankernes balancer. Det andet forhold er problemer med corporate governance i 2/3 af landets banker, hvor ledelserne har isoleret deres banker fra aktiemarkedet. Dette indebærer, at disse bankers formelle ejere ikke overvåger/disciplinerer ledelsen. Disse to forhold kombineret med den internationale finanskrise nødvendiggjorde regeringens/ Nationalbankens redningspakke. Redningspakken er en god, men midlertidig løsning. For at undgå at vi og den enkelte bank kommer til at stå i en tilsvarende situation ved redningspakkens udløb, foreslår vi: 1) En indskydergaranti på eksempelvis 2,5 mio. kr. 2) Krav om at eventuelle indlånsunderskud dækkes med eksempelvis 20% egenkapital, hvis banken ønsker at være med i indskydergarantiordningen. 3) Ingen stemmeeller ejerbegrænsninger vedrørende bankens aktier, hvis banken ønsker at være med i indskydergarantiordningen. 4) Et bedre rustet Finanstilsyn, herunder placering af dette tilsyn under Nationalbanken. Et velfungerende bankvæsen er en helt afgørende faktor, ikke mindst i et land hvor hovedparten af virksomhederne ikke har adgang til anden ekstern finansiering. Som følge heraf har regeringen/nationalbanken iværksat en redningspakke med blandt andet fuld indskydergaranti de næste to år. 1

3 Som baggrund for denne artikel starter vi med at give en beskrivelse af de forskellige corporate finance og corporate governance problemstillinger, der knytter sig til banker, både i generel forstand og specifikt for danske banker. Denne beskrivelse skal hjælpe med at øge forståelsen af, hvorfor vi er havnet i en situation, hvor det har været nødvendigt med en statslig redningspakke for bankerne, men beskrivelsen vil også danne grundlag for en diskussion af, hvad der fremadrettet kan gøres for mere permanent at stabilisere den danske banksektor. Artiklen er opbygget i tre hovedafsnit. Første afsnit beskriver og illustrerer en række generelle og i nogen udstrækning klassiske problemstillinger for banksektoren. Med udgangspunkt i denne beskrivelse behandler det andet hovedafsnit de specifikke danske bankproblemstillinger. I det sidste hovedafsnit argumenterer vi for, at banksektorens problemer ikke er løst med regeringens/nationalbankens redningspakke, og kommer med vores forslag til, hvad der fremadrettet skal gøres for at undgå, at banksektoren igen løber ind i tilsvarende problemer. 1 Klassiske bankproblemstillinger Inden man kaster sig over en diskussion af specifikke aktuelle problemstillinger i danske banker og mulige løsningsforslag, finder vi det relevant at repetere nogle af de mere klassiske problemstillinger, der generelt haves i forbindelse med den lidt specielle forretning, det er at drive bank. Problemstillingerne belyses og illustreres med udgangspunkt i en hypotetisk bank, som vi i det følgende kalder HYPO-Bank. HYPO-Banks balance fremgår af figur 1. Figur 1. HYPO-Banks balance alle beløb i mia. kr. Aktiver Udlån 10 Passiver Egenkapital (aktionærer) 1 Indskud fra danske indlånskunder 7 Indskud fra udenlandske banker 2 Denne balance er tydeligvis en forsimplet udgave af en typisk dansk banks balance og også forsimplet i forhold til den sektorbalance, som er beskrevet og diskuteret i Grosen (2008). Ovenstående balance illustrerer dog specielt det forhold, at udenlandske banker har indskudt 500 mia. kr. i danske banker, svarende til knap 20% af danske bankers balance. Med andre ord har danske banker udlånt 500 mia. kr. mere, end de har egenkapital og danske indskud til. 2 2

4 Med udgangspunkt i HYPO-Bank og ovennævnte balance vil vi i det følgende diskutere fire mere eller mindre klassiske problemstillinger i forhold til banker: 1. Hvad er muligheden for et run på banken, hvis der ikke haves en indskydergaranti? 2. Tør (professionelle) indskydere sætte penge ind i banken? 3. Hvorledes kan aktionærer og ledelsen misbruge en indskydergaranti? 4. Hvem styrer/disciplinerer bankledelsen? De fire problemstillinger er diskuteret en efter en herunder. Run på banken (hvis ingen indskydergaranti) Banker er karakteriseret ved, at en stor del af indskuddene kan hæves straks, hvorimod banken ikke straks kan kræve alle dens udlån tilbagebetalt. Dette betyder, at HYPO-Bank vil få problemer, hvis alle indskydere tropper op og ønsker at hæve deres penge. Banken kan simpelthen ikke betale, idet den ikke kan få nok penge frigivet hos dens låntagere. Banken må altså i gang med at afvikle udlånene førtidigt. Dette kan indebære, at banken på sigt ikke får 10 mia. kr. ind, men måske blot i alt 8 mia. kr. Der bliver altså ingen penge til de indskydere, der står sidst i køen. Hvis dette er forventningerne, vil en fornuftig indskyder straks hæve sine penge, og der er dermed et run på banken. Da et run giver store problemer for indskyderne, der risikerer at tabe penge, og for låntagerne, der bliver presset til at afvikle deres lån førtidigt/ikke kan få nye lån, har de fleste lande en indskydergarantiordning, der i en vis udstrækning sikrer indskyderne deres penge. Formålet med en sådan indskydergarantiordning er primært at sikre, at indskyderne får en forventning om, at de får deres penge, og på den måde undgås run på banker. For litteratur herom, se eksempelvis Diamond og Dybvig (1983). Tør (professionelle) indskydere sætte penge ind i banken? Låntagere ved normalt mere om, med hvor stor sandsynlighed de kan betale lånet tilbage, end långiver gør. Der er således asymmetrisk information med hensyn til låntagers mulighed for at betale et lån tilbage. Betragt nu en udenlandsk bank, der låner penge ud til de danske banker. Den udenlandske bank har svært ved at se forskel på de danske banker og kan derfor ikke afgøre, hvilke banker der er gode låntagere. 3

5 Under en højkonjunktur er det ikke så svært at drive bank. Altså tør den udenlandske bank godt låne ud til alle danske banker under en højkonjunktur, idet den udenlandske bank får sine penge tilbage fra alle danske banker. I krisetider for de danske banker er situationen anderledes. Den udenlandske bank ved da, at der er en sandsynlighed for, at den ikke får alle pengene tilbage. Disse forventede tab kan den udenlandske bank måske da hente ind ved at forlange en højere rente. En højere rente betyder flere indtægter fra de banker, der kan betale tilbage ved den hidtidige rente, og uændrede indtægter fra de banker, der ikke kan betale det hele tilbage ved den hidtidige rente. En højere rente betyder imidlertid også, at det for de bedste banker (dem der ved, at de helt sikkert kan betale tilbage i alle situationer) ikke kan svare sig at låne hos den udenlandske bank. For de dårlige bankers vedkommende kan det imidlertid stadig svare sig at låne hos den udenlandske bank. Puljen af låntagere bliver således dårligere set med den udenlandske banks øjne ved en renteforhøjelse. Som følge heraf kan nettoeffekten blive, at det ikke er fordelagtigt for den udenlandske bank at sætte renten op idet bortfaldet af de bedste låntagere mere end opvejer de højere renteindtægter fra de knap så gode låntagere. Antag at det ikke kan svare sig for den udenlandske bank at sætte renten op. Dette indebærer, at den udenlandske banks forventede afkast ved udlån til danske banker reduceres. Hermed kan den udenlandske bank ikke tilbyde så høj en rente til dens indskydere, og dermed kan banken ikke tiltrække så mange indskud som tidligere. Da de danske bankers låneefterspørgsel er uændret, bliver effekten, at den udenlandske bank ikke vil låne så meget ud, som de danske banker efterspørger. Der bliver således rationering: Nogle banker får lån andre får ikke lån. Kommer en dansk bank og tilbyder en højere lånerente, tør den udenlandske bank ikke give lånet for det er sikkert en risikabel låntager (en god bank, der har udlånt til sikre kunder og dermed til en relativ lav rente, vil ikke finde det rentabelt at betale så høj en rente). For litteratur herom se eksempelvis Stiglitz og Weiss (1981). Krisesituationer medfører således ikke nødvendigvis højere renter i interbankmarkedet, men kan betyde et fastfrosset og rationeret interbankmarked. Aktionærernes og ledelsens misbrug af en indskydergaranti For at illustrere, hvorledes en ubegrænset indskydergaranti kan misbruges af aktionærerne og ledelsen, vil vi for HYPO-Bank yderligere antage, at: Banken kan udlåne til sikre låntagere Safe eller til mere usikre låntagere Venture. Alle udlån og indskud er 1-årige og den risikofri rente er 5% p.a. 4

6 Banken opfører sig risikoneutralt dvs. finder det lige så godt at modtage 0,5 mia. kr. (lånene delvist misligholdt) med sandsynlighed ½ og 1,5 mia. kr. (lånene tilbagebetales fuldt og med en meget høj rente) med sandsynlighed ½ som at modtage 1 mia. kr. med fuld sikkerhed. Vi ser, at banken i gennemsnit i begge situationer modtager 0,5 0,5+0,5 1,5=1. Da indskyderne er dækket af en indskydergaranti, vil de indskyde i banken, hvis de kan få en rente på 5% (hvis indskuddene ikke var dækket, og der var en risiko for, at banken ikke kunne betale det hele tilbage, ville indskyderne selvfølgelig forlange en højere rente). HYPO-Bank Safe vælger at udlåne til helt sikre kunder. Disse kunder betaler altid tilbage og kan derfor låne til 5%. Om et år, når vi lukker banken, er der følgende beløb til aktionærerne: 10 1,05 9 1,05=10,50 9,45=1,05. HYPO-Bank Venture vælger i stedet at udlåne til de mere usikre kunder. Vel vidende at disse kunder ikke altid er i stand til at betale lånet og dets renter tilbage til banken, skal disse kunder betale en højere rente. Antages det, at der er 75% chance (højkonjunktur) for, at kunderne betaler lånene og deres renter tilbage og der er 25% chance (lavkonjunktur) for, at kunderne kun kan betale 8 mia. tilbage, vil banken forlange en rente på 13,3%. Dette skyldes, at da bliver den forventede (gennemsnitlige) tilbagebetaling for HYPO-Bank Venture også 10,5 mia., idet 0,75 11,33+0,25 8=10,5. I gennemsnit tjener HYPO-Bank Safe og HYPO-Bank Venture altså det samme (5%) på deres udlånsmasse. Vi vil nu beregne det beløb, som HYPO-Bank Ventures aktionærer kan forvente, når vi om et år lukker banken. I højkonjunkturtilfældet (75% sandsynlighed) er der til aktionærerne 10 1, ,05=11,33 9,45=1,88. I lavkonjunkturtilfældet (25% sandsynlighed) er der ingenting til aktionærerne, idet de 8 mia. kr. ikke engang kan dække indskydernes krav på 9,45 mia. kr. (indskydergarantien dækker imidlertid forskellen mellem de 8 og de 9,45). Aktionærerne i HYPO- Bank Venture modtager altså forventet 0,75 1,88+0,25 0=1,41. Aktionærerne i HYPO-Bank Venture modtager altså i gennemsnit 1,41/1,05 1=34,3% mere end aktionærerne i HYPO-Bank Safe. Det er altså under en indskydergaranti mere fordelagtigt for aktionærerne, at banken udlåner til usikre kunder frem for til sikre kunder. Havde der ikke været en indskydergaranti, ville indskyderne ikke have lånt HYPO-Bank Venture penge til 5%, idet de jo i visse situationer da ikke vil få alle deres penge tilbage. Ovenstående gevinst fremkommer netop ved, at banken ikke behøver at kompensere indskyderne med en højere rente som følge af indskydergarantien. 5

7 Aktionærerne er altså bedre stillet ved, at banken låner ud til usikre frem for til sikre kunder under en indskydergarantiordning. Hvis ledelsen repræsenterer aktionærerne, eller ledelsen har aktiebaseret aflønning, gælder det samme for ledelsen. Hertil kommer, at mange ledelser formentlig finder det mere interessant at låne ud til venture-kunder end til sikre kunder. Det bemærkes også, at bankens gevinst ved forøget risikotagning kan anvendes til yderligere at tiltrække risikable udlånskunder, idet gevinsten kan bruges til at nedsætte låntagernes rente i eksemplet fra 13,3% til en lavere rente. For at denne tendens til risikotagning ikke skal tage overhånd, er det ved en indskydergarantiordning nødvendigt at begrænse indskydergarantiordningens omfang samt at etablere et Tilsyn, der skal påse, at banken ikke udlåner alt for risikabelt. Det sidste er imidlertid en svær opgave, da bankledelsen (forhåbentlig) har bedre information om udlånene, end Tilsynet har. 3 For litteratur herom se eksempelvis Merton (1977). Hvem styrer bankledelsen? To klassiske og velkendte problemer indenfor corporate finance er principal-agent problemer og free-rider problemer. I principal-agent problemer giver det faktum, at agenten (ledelsen) ikke altid opfører sig i principalens (aktionærernes) interesse anledning til en række mulige agentomkostninger. Principal-agent problemerne kan søges minimeret på en række forskellige måder, men fælles for de fleste af disse er, at de fordrer, at principalen agerer. En sådan ageren kan dog være hæmmet i det tilfælde, hvor ejerskabet er spredt på en lang række mindre aktionærer, idet man da har free-rider problemer, hvor ingen af de små aktionærer har noget incitament til at bruge de fornødne ressourcer på at reducere principal-agent problemerne. Som en indikator for, i hvor høj grad der for et givet selskab potentielt er principal-agent problemer, og ledelsen ikke disciplineres af aktionærerne, betragtes i hvilken udstrækning, der haves storaktionærer i selskabet. I den forbindelse opereres typisk med følgende to typer storaktionærer. Kontrollerende aktionær: En aktionær, der har mere end 20% af stemmerne i et aktieselskab. I sådanne selskaber har ledelsen typisk et relativt lille råderum dvs. den kontrollerende aktionær styrer ledelsen i et sådant selskab for så vidt angår de større linier. Storaktionær: En aktionær, der har mere end 5% af stemmerne i et aktieselskab. I selskaber med en storaktionær, men uden en kontrollerende aktionær, har ledelsen et vist råderum, men storaktionæren har interesse i at møde op på selskabets generalforsamling og påtale eventuelle ledelsessvigt. 6

8 Spredt ejerskab: Alle aktionærer ejer under 5% af stemmerne. Da småaktionærer typisk ikke er aktive og har svært ved at organisere sig, har ledelsen et stort råderum i sådanne selskaber. I næste afsnit undersøges det, i hvor høj grad de danske banker har spredt ejerskab, og ledelserne dermed ikke disciplineres af aktionærerne. Specifikke danske bankproblemstillinger I forlængelse af den ovenstående beskrivelse af klassiske bankproblemstillinger vil vi i det følgende fokusere på fire relevante problemstillinger for danske banker. Først beskrives ejerforhold og corporate governance i de danske banker. Dernæst diskuteres de danske bankers indlånsunderskud og problemerne i begyndelsen af finanskrisen, hvorefter danske banker i problemer gennemgås, og det beskrives, hvorledes finanskrisen voksede i omfang. Sluttelig diskuteres regeringens/nationalbankens redningspakke. Ejerforhold og corporate governance Som beskrevet ovenfor i afsnittet om bankledelse anføres en storaktionær ofte som et vigtigt element i at tilsikre kontrol med og disciplinering af ledelsen. De danske børsnoterede selskaber er da også karakteriseret ved typisk at have en storaktionær, idet ca. 90% af de danske børsnoterede selskaber har (mindst) en aktionær, der ejer mere end 5% af aktierne. Rent faktisk har cirka 2/3 af de børsnoterede selskaber en kontrollerende aktionær med mere end 20% af aktierne. 4 For danske børsnoterede banker er billedet ganske anderledes. Hvis vi ser bort fra fonde 5, der er kontrolleret af bankens ledelse, så viser en simpel optælling, at blot 7% af de danske børsnoterede banker ultimo 2007 har en kontrollerende aktionær og blot 34% har en storaktionær i ejerkredsen. De fleste banker, især de mindre, er altså kendetegnet ved spredt ejerskab. Bankledelser har altså generelt et stort råderum dvs. der er relativt lidt kontrol af bankledelserne sammenlignet med øvrige børsnoterede selskabers ledelser. Der er altså mange banker, hvor der reelt set ikke er nogen aktionærer til at disciplinere ledelsen. I sådanne banker kan ledelsen i et vist omfang varetage egne interesser. Vækst er sjovt, venture-kunder er langt sjovere end sikre kunder osv. (se Jensen (1986) for en nærmere beskrivelse af denne problemstilling). Det er endvidere vigtigt at holde sig for øje, at udlånsvækst i form af nye udlånskunder er en risikabel strategi indenfor bankerhvervet. Hvis ovenstående også kombineres med aktiebaseret incitamentsaflønning eller lignende, kan det være i ledelsens interesse at foretage særdeles risikable udlån. Det er sjovt, og vi bliver rige, hvis det går godt. Det skal dog også nævnes, at der er en disciplinerende effekt i, at ledelsen mister deres job, hvis det går dårligt. 7

9 Tabel 1: De børsnoterede bankers aktionærforhold, anvendelse af stemmeretsbegrænsninger samt incitamentsaflønning Banker isoleret fra aktiemarkedet Banker ikke isoleret fra aktiemarkedet I alt % % Heraf med stemmeretsbegrænsning 14 48% 3 20% Heraf med incitamentsaflønning 15 52% 2 13% Heraf med incitamentsaflønning & stemmeretsbegrænsning 9 31% Alle banker 100% 39% 39% 20% Note: I tabellen har vi delt de børsnoterede banker ind i to grupper alt afhængigt af, om banken er isoleret eller ikke er isoleret fra aktiemarkedet, hvor en bank siges at være isoleret fra aktiemarkedet, hvis banken ikke har en storaktionær bortset fra en eventuel fond, der er kontrolleret bankens ledelse. For hver gruppe er angivet antal og den andel, der har henholdsvis stemmeretsbegrænsninger og incitamentsaflønning samt antal og andel, der har begge. En bank siges at have stemmeretsbegrænsninger, hvis der er stemmerets- eller ejerbegrænsninger. En bank siges at have incitamentsaflønning, hvis ledelsens aflønning er knyttet til aktiekursen eller det regnskabsmæssige resultat, og værdien af denne aflønning udgør en væsentlig del af ledelsens aflønning. I tabel 1 har vi angivet andelen af banker, som vi vil kategorisere som isoleret fra aktiemarkedet, dvs. tilfælde, hvor der ikke er nogen storaktionær bortset fra en eventuel fond, der er kontrolleret af bankens ledelse. Fra tabellen ses, at 29 ud af 44 banker, dvs. 66% af bankerne er isoleret fra aktiemarkedet. Det tilsvarende tal for danske børsnoterede selskaber er i størrelsesordenen 10% og dermed væsentlig mindre. Stemmeretsbegrænsninger (herunder ejerbegrænsninger) anvendes også relativt hyppigt i danske banker. Specielt for banker, som vi har karakteriseret som isoleret fra aktiemarkedet, ses at næsten hver anden bank anvender en eller anden form for stemmeretsbegrænsning. Den hyppige forekomst af stemmeretsbegrænsninger for banker isoleret fra aktiemarkedet, må da også formodes at være en af årsagerne til, at disse banker ikke har nogen storaktionær. Vi bemærker også, at incitamentsaflønning forekommer i 52% af de banker, der er isoleret fra aktiemarkedet, hvorimod incitamentsaflønning blot forekommer i 13% af de banker, der ikke er isoleret fra aktiemarkedet. Tilsvarende ses, at alle banker, der både anvender stemmeretsbegrænsninger og incitamentsaflønning, er karakteriseret som værende isoleret fra aktiemarkedet. Den positive fortolkning er, at bankledelser, der er isoleret fra aktiemarkedet, skal gives nogle incitamenter til at varetage aktionærernes interesser. Det, der imidlertid kan bekymre én er, at incitamentsaflønningen reelt ikke er tildelt af bankens aktionærer, men nok snarere taget af bankens ledelser. 0 0% 8

10 Indlånsunderskud Danske banker har som tidligere nævnt et indlånsunderskud i størrelsesordenen 500 mia. kr. Da krisen (herunder faldet i boligpriserne) satte ind, blev interbankmarkedet gradvist mere og mere tilfrosset, idet udenlandske banker ikke var dækket af den oprindelige indskydergaranti. I første omgang rammes de mindre og mere risikobetonede banker. Det er generelt vanskeligt at afgøre, hvem der i denne gruppe vil være de gode låntagere, hvorfor stort set hele gruppen får problemer med fundingen gennem interbankmarkedet. Problemerne for de mindre og mellemstore banker forstærkes yderligere af, at større danske indskydere, der under den oprindelige indskydergaranti blot var dækket op til kr. for så vidt angår almindelige indskud, flytter disse indskud til de større danske banker eller spreder indskuddene på flere banker. I første omgang var en moderat finanskrise ikke ubetinget dårligt for de store banker, idet de fik mange nye og gode danske indlånskunder efter, at de i en årrække havde tabt markedsandele til de mindre banker. Samtidig kunne de store banker i første omgang stadig låne på interbankmarkedet. Danske banker i vanskeligheder til dato I det efterfølgende gennemgår vi kort i kronologisk rækkefølge de syv banker, der (mere eller mindre) har været i vanskeligheder til dato. Det viser sig, at alle banker i vanskeligheder til dato er karakteriseret ved spredt ejerskab (herunder ledelsesstyrede fonde), endda for nogles vedkommende kombineret med stemmeretsbegrænsninger. Altså virkelig mulighed for, at bankledelsen kan køre banken uden aktionærindblanding. Hertil kommer, at fem ud af de syv banker havde incitamentsaflønning af ledelsen for Roskilde Banks vedkommende grænsende til det groteske. Ud fra et teoretisk synspunkt kan man her undre sig over, at ingen af de mere aktionærstyrede banker befinder sig i gruppen af banker i vanskeligheder til dato, idet de aktionærstyrede banker også har et incitament til at påtage sig forøget risiko som følge af indskydergarantien. I praksis ser den manglende aktionærdisciplinering altså ud til at være den afgørende faktor for, hvilke banker der er kommet i vanskeligheder. En begrænset indskydergaranti udgør åbenbart ikke et problem i relation til gruppen af mere aktionærstyrede banker. Disse banker lader sig i stedet blandt andet kreditrate for at overbevise deltagerne i interbankmarkedet om, at de er kreditværdige. Med andre ord: Denne gruppe af banker finder det ikke fordelagtigt at misbruge en begrænset indskydergaranti. Finanstilsynet fører i henhold til Lov om Finansiel Virksomhed tilsyn med banker i Danmark. Når bankens egenkapital opgjort efter særlige solvensregler bliver for lav, skal Finanstilsynet få banken til straks enten at reetablere egenkapitalen (aktieemission) eller foranledige banken solgt til anden side. 6 En aktieemission er næsten umulig at gennemføre i en sådan situation. Salg af banken til 9

11 anden side betyder, at bankens aktier sælges til en køber (den der vil byde højest blandt kvalificerede købere). Hvis eksisterende aktionærer ikke vil sælge til denne kurs, bliver de simpelthen tvangsindløst. Køber overtager aktiverne og forpligtigelserne overfor indskyderne. Denne model forudsætter, at der er en køber, der vil give en positiv kurs for bankens aktier. BankTrelleborg BankTrelleborg blev stoppet af Finanstilsynet jf. beskrivelsen herover. I dette tilfælde var det muligt at finde en anden bank (Sydbank), der ville købe banken (omend til en lav kurs ifølge en del af aktionærerne i BankTrelleborg). Roskilde Bank Ligeledes stoppet af Finanstilsynet. Her var der dog ingen købere, der ville overtage aktierne til en positiv kurs. Nationalbanken måtte således overtage banken og afvikle den. Aktionærernes aktier var således intet værd. Alligevel gav Nationalbanken en gave til Roskilde Banks aktionærer. Hvis banken bliver afviklet med overskud, tilfalder dette aktionærerne, hvorimod Nationalbanken vil bære tabet, hvis banken bliver afviklet med underskud. Dette forhold gav anledning til megen kritik. Ved at fastholde en aktiekurs på 0 ville man have sendt følgende besked til aktionærer i andre banker: Det er jer, der ejer banken. Hvis I ikke er aktive og giver modspil til ledelsen, er det jeres problem. Altså, med den anvendte overskudsdeling fik man ikke den fulde fremadrettede disciplinerende effekt. I praksis ser aktionærernes upside mulighed dog ikke ud til at være meget værd ca mio. kr. 7 sammenlignet med en aktieværdi i størrelsesordenen mio. kr. i april Spørgsmålet er, om Nationalbanken skulle have ladet Roskilde Bank klare sig selv. Argumentet for er igen en fremadrettet disciplinerende effekt rettet mod såvel aktionærer som indskydere, der bør kreditvurdere deres bank (ikke let!). Argumentet imod er, at indskyderne herunder de udenlandske banker ville lide tab, og herved ville interbankmarkedet måske helt fryse til og dermed ramme mange andre danske banker også de sunde! Endvidere kunne runs blive et problem. Forstædernes Bank, Lokalbanken i Nordsjælland samt Ringkøbing Bank Bestyrelserne i Forstædernes Bank og Lokalbanken i Nordsjælland har ført forhandlinger med Nykredit henholdsvis Handelsbanken og har indstillet til deres egne aktionærer, at de accepterer tilbud afgivet på deres aktier af Nykredit henholdsvis Handelsbanken. 10

12 Baggrunden er i begge tilfælde store indlånsunderskud, der skal refinansieres i 2009/2010. Den tilbudte aktiekurs var for begge bankers vedkommende væsentlig højere end den aktuelle børskurs, og i begge tilfælde er salget også gået igennem, idet mere end 90% af aktionærerne i begge banker accepterede tilbuddet inden fristens udløb. Bestyrelsen i Ringkøbing Bank har indstillet til aktionærerne, at der fusioneres med Vestjysk Bank. Igen er en væsentlig del af begrundelsen, at det kan vise sig vanskeligt at få indlånsunderskuddet refinansieret på interbankmarkedet. Ovenstående er udtryk for, at der på dette tidspunkt er en væsentlig kreditrationering på interbankmarkedet. Selskaber, der har penge nok, kan give en relativt høj pris for disse banker sammenlignet med markedsvurderingen (børskursen). Den delvise nedlukning af interbankmarkedet indebærer, at selv gode banker kan komme i problemer. Som reaktion herpå tilbød Nationalbanken alle banker en udvidelse af lånerammen på 800 mio. kr. Altså et tiltag rettet specielt mod de små banker, der på dette tidspunkt havde de største problemer på interbankmarkedet. Ebh Bank Blev stoppet af Finanstilsynet. Årsagen var manglende likviditet. Nationalbanken og en række banker stillede likviditet til rådighed samtidig med, at Finanstilsynet krævede frasalg af aktiviteter eller fusion med anden bank. Bonusbanken Blev stoppet af Finanstilsynet, idet egenkapitalen blev anset for tabt. Vestjysk Bank overtager Bonusbanken ved en fusion, hvor Bonusbankens aktionærer får en mindre portion aktier i Vestjysk Bank. Regeringens/Nationalbankens redningspakke Efter overtagelsen af Bonusbanken var den danske banksektor kommet i den situation, at selv de store danske banker ikke længere kunne låne på interbankmarkedet. Noget skulle der altså gøres med et indlånsunderskud på 500 mia. kr. for sektoren taget under ét. Den 6. oktober kom regeringen og Nationalbanken med den såkaldte redningspakke. Inden denne blev vedtaget havde der været forhandlinger med pensions- og livsforsikringsselskaber med henblik på, om de kunne forsyne bankerne med indskud. Der blev talt om renter på 15-20% p.a. Dette blev ikke til noget hvordan skal det enkelte pensions- og livsforsikringsselskab da også afgøre, om den enkelte bank er en god låntager eller ej, når professionelle, udenlandske banker ikke var i stand til det? 11

13 Hovedtrækkene i regeringens/nationalbankens redningspakke opsummeres her sammen med vores korte kommentarer: Staten garanterer alle indskydere fuldt ud (også de udenlandske banker) de næste to år. Dette bør indebære, at bankerne fremover kan låne på den korte del af interbankmarkedet. Banker, der stoppes af Finanstilsynet, afvikles (herunder salg til andre) af staten. Der fås altså en fast oprydningsmekanisme. Tab i forbindelse med afviklingen er selvfølgelig en belastning for statskassen, hvorimod gevinst i forbindelse med afviklingen selvfølgelig er en gevinst for statskassen. Nationalbanken låner ud til banker, der er nødstedte/under afvikling. Bankerne betaler kollektivt (efter størrelse) 15 mia. kr. til staten og betaler yderligere op til 20 mia. kr., hvis tabene i forbindelse med afvikling overstiger 15 mia. kr. Staten tjener altså på ordningen, hvis tabene er mindre end 15 mia. kr. og taber på ordningen, hvis tabene overstiger 35 mia. kr. Finanstilsynet styrkes. 10 mio. kr. pr. år lyder nu ikke af meget. Den enkelte bank vælger, om den vil med i ordningen eller ej. Vi har ikke hørt om nogen børsnoterede banker, der ikke vil deltage i ordningen. Enkelte mindre, ikke børsnoterede banker, sparekasser og andelskasser har valgt ikke at deltage i ordningen. Bankerne må ikke drive risikabel bankvirksomhed og skal sladre, hvis de ser andre banker gøre det. Dette skal forhindre for store misbrug af den ubegrænsede indskydergaranti og med hensyn til at sladre, så er det jo altid sjovt med lidt ballade ovre hos naboen. Bankerne må ikke udbetale udbytter eller foretage aktietilbagekøb i aftalens løbetid (de næste to år). Skal forhindre, at bankerne ikke blot udbetaler alle aktiver, og lader indskyderne og dermed indskydergarantiordningen stå tilbage med en tom skal. Påtvinger endvidere en vis konsolidering. Alternativt kunne man have sagt: Ingen forhøjelser af udbytterne og ingen aktietilbagekøb. Ingen nye optionsprogrammer (herunder forhøjelser/ forlængelser) til ledelserne. Finanstilsynet kan fastlægge regler om forbud mod short selling af bankaktier (blev tilføjet i forbindelse med den endelige behandling af redningspakken). Redningspakken er udtryk for, at første prioritet er at sikre bankerne funding/indskud. Risikoen for runs er elimineret, men redningspakken giver potentielt store problemer med misbrug af indskydergarantiordningen dvs. overdreven risikotagning. I denne forbindelse er det vigtigt, at 12

14 Finanstilsynet går ind og stopper de problemramte bankerne tidligt dvs. får dem solgt eller sendt til afvikling. Aktionærerne disciplineres fremadrettet. Afvikles banken, da får I ikke en øre. Et eventuelt afviklingsoverskud tilfalder statskassen, dvs. overvåg ledelsen i de banker, hvor I ejer aktier! Man må håbe, at det virker for det er svært at se, at der skulle være flere skud i bøssen, hvis bankerne stadig skal være en del af den private sektor. Problemerne forsvinder ikke af sig selv Ingen ved, hvordan situationen ser ud om to år, når redningspakken udløber. En ting er imidlertid sikker: Danske banker vil på dette tidspunkt taget under et stadig have et væsentligt indlånsunderskud, der skal finansieres på interbankmarkedet. Hvordan kan vi og den enkelte bank da undgå at stå i en helt tilsvarende situation? Dette bliver givetvis nu overvejet i den enkelte bank. Her følger vore overvejelser. Hvad er konsekvenserne af at forlænge den totale indskydergaranti? Under en total indskydergaranti er det som tidligere diskuteret optimalt for den enkelte bank at foretage risikable udlån og spare på egenkapitalen dvs. lægge sig tæt på lovgivningens minimumskrav. 8 Den enkelte bank høster gevinsten, og den kollektive indskydergarantiordning bærer tabet. Som konsekvens heraf er man nødt til at have et kraftigt tilsyn med den enkelte banks udlån. Dette er en umulig opgave over længere tidsrum. I øjeblikket fokuserer de fleste på overdreven risikotagning fra bankernes side. Men lige så ofte har vi været i den situation, at bankerne er blevet skældt ud for ikke at ville påtage sig risici dvs. ikke at ville finansiere iværksættere, high-tech virksomheder og andre gode investeringer til gavn for landet. Denne balancegang er der næppe andre end den enkelte bank til at håndtere. Vi finder altså ikke, at det er en god ide at gøre den nuværende totale indskydergarantiordning permanent. Omvendt finder vi det heller ikke hensigtsmæssigt at vende tilbage til den tidligere kr. s ordning. Det er alt for dyrt og besværligt for den enkelte indskyder at kreditvurdere den enkelte bank; en opgave som det har vist sig, at endog store, professionelle banker ikke har kunnet løfte. Vi foreslår derfor, at indskydere dækkes op til for eksempel 2,5 mio. kr. 9 Det er således primært indskud fra interbankmarkedet (og virksomhedsobligationsmarkedet), der ikke vil være dækket. 13

15 Interbankmarkedet Veldrevne banker med indlånsunderskud overvejer givetvis nu, hvordan de i fremtiden kan undgå at blive udelukket fra interbankmarkedet. Et nærliggende tiltag er at afgive mere information om bankens udlån dvs. formindske informationsasymmetrien. I denne forbindelse kan Finanstilsynet spille en supplerende rolle ved at synliggøre den enkelte banks aktiver. Vi tror imidlertid ikke, at dette er tilstrækkeligt for banker med indlånsunderskud. Banker med indlånsunderskud har realistisk set to muligheder (ud over at lade sig sælge til en anden bank). Enten at nedbringe udlånene således, at banken ikke længere har et indlånsunderskud eller at forøge kapitalgrundlaget ved en aktieemission. Hvis alene den første mulighed benyttes, har det særdeles store konsekvenser for banksektorens kunder, idet dette alternativ indebærer en reduktion af de samlede udlån i størrelsesordenen 500 mia. kr. En forøgelse af kapitalgrundlaget ved aktieemission En aktieemission indebærer to fordele. Den tilvejebringer provenu og vil gøre det lettere at låne på interbankmarkedet. 10 2/3 af de danske banker har imidlertid i realiteten ikke denne mulighed, idet de jævnfør tabel 1 har isoleret sig fra aktiemarkedet. Vil aktionærerne udskifte ledelserne i disse banker? Næppe, de spredte aktionærer begynder først at rappe, når det er gået galt. I lighed med at ledelserne i Forstædernes Bank, Lokalbanken i Nordsjælland og Ringkøbing Bank søgte en løsning på problemerne, inden de blev akutte, kan man selvfølgelig håbe på, at nogle bankledelser i tide gør sig appetitlige for aktiemarkedet. For at få alle med og ikke blot forlade sig på håbet er det nødvendigt at lovgive og regulere, hvilket bringer os til vores forslag til en mulig løsning på dette problem. Forslag til en mulig løsning En væsentlig del af det fremadrettede problem kan altså lokaliseres til de 2/3 af bankerne, som har isoleret sig fra aktiemarkedet, og som også har et indlånsunderskud. Denne gruppe af banker er i det dilemma, at det for nogle af disse er mere attraktivt intet at gøre frem for at rebe sejlene nu. At rebe sejlene nu indebærer, at skeletterne kommer frem, og det kan blive ganske dyrt for aktionærerne og ledelserne. At vente indebærer, at tingene kan bedres og så er alt jo godt. Det kan også indebære, at tingene forværres men det svarer jo for nogle bankers vedkommende blot til resultatet af at komme frem med skeletterne nu. Under den totale indskydergaranti er det altså mest fordelagtig for 14

16 nogle banker ikke at gøre noget nu. For nogle banker må vi desværre forvente at se situationer svarende til BankTrelleborg, Roskilde Bank, Ebh Bank og Bonusbanken. 11 For at give bankerne et incitament til at rebe sejlene nu foreslår vi, at et eventuelt indlånsunderskud skal være dækket af eksempelvis mindst 20% egenkapital. Det vil virke! Enten undergiver man sig en eller anden form for disciplinering, eller også holder man sig til det, man selv kan finansiere. Da det er ønskeligt, at alle bankledelser er under en eller anden form for disciplinering, ikke mindst set i lyset af størrelsen af den foreslåede indskydergaranti, finder vi, at det bør være en betingelse for at være med i indskydergarantiordningen, at der ikke er stemme- eller ejerbegrænsninger for så vidt angår bankens aktier. 12 Da det er vanskeligt for enhver udenforstående at vurdere boniteten af en banks aktiver, og da vi har argumenteret for en indskydergaranti af en væsentlig størrelse (eksempelvis 2,5 mio. kr.), er behovet for et Finanstilsyn ikke blevet mindre. Der er behov for et bedre rustet og mere politisk uafhængigt tilsyn med bankerne. Det er et politisk ansvar at skabe bedre rammevilkår for et Finanstilsyn. Set i lyset af den faktiske arbejdsdeling mellem Finanstilsynet og Nationalbanken i håndteringen af banker i vanskeligheder under den danske finanskrise, er det en nærliggende tanke at lægge et sådant tilsyn ind under Nationalbanken. Dette vil gøre det lettere at tiltrække og fastholde gode medarbejdere samt sikre en væsentlig større uafhængighed i opgaven med at føre tilsyn med bankerne. Den danske finanskrise har illustreret, at det er uhensigtsmæssigt, at tilsynsopgaven og krisestyringsopgaven er placeret to forskellige steder. I krisestyringen har man brug for den information, der er tilvejebragt via tilsynsopgaven. Samtidig indebærer krisestyringen, at der er behov for at løse komplicerede opgaver under et stort tidspres. Vore forslag til en mere permanent regulering og dermed stabilisering af bankerne er altså: En indskydergaranti på eksempelvis 2,5 mio. kr. Krav om at eventuelle indlånsunderskud dækkes med eksempelvis 20% egenkapital, hvis banken ønsker at være med i indskydergarantiordningen. Ingen stemme- eller ejerbegrænsninger vedrørende bankens aktier, hvis banken ønsker at være med i indskydergarantiordningen. Et bedre rustet Finanstilsyn, herunder placering af dette tilsyn under Nationalbanken. Den foreslåede regulering er ganske enkelt en følge af, at et historisk indlånsoverskud nu er forvandlet til et væsentligt og permanent indlånsunderskud for bankerne taget under et. Skåltaler om en robust dansk banksektor må derfor forstumme for en tid. 15

17 Litteratur Diamond, Douglas W. og Philip H. Dybvig, 1983: Bank Runs, Deposit Insurance and Liquidity. Journal of Political Economy, vol. 93(3), pp Grosen, Anders, 2008: To-års hjælpepakke til en dansk banksektor med stor risikoappetit. Finans/Invest, 7/08, s Jensen, Michael C., 1986: Agency Costs of Free Cash Flow, Corporate Finance and Takeovers. American Economic Review, vol. 76(2), pp Linnebjerg, Søren, 2008: Ejerskabs- og bestyrelsesstrukturen i Danmark. Hovedopgave ved Institut for Økonomi, Aarhus Universitet. Lov om Finansiel Virksomhed. Merton, Robert C., 1977: An Analytical Derivation of the Costs of Deposit Insurance and Loan Guarantees: An Application of Modern Option Pricing Theory. Journal of Banking & Finance, vol. 1(1), pp Møller, Michael og Claus Parum, 2008: Bankkriser og løsningsforslag. Finans/Invest, 7/08, s. 5-9 og 15. Rask, Susanne, 2008: Empirisk studie af sammensætningen af bestyrelserne i de danske børsnoterede selskaber i forhold til ejerskabsstruktur. Hovedopgave ved Institut for Økonomi, Aarhus Universitet. Stiglitz, Joseph og Andrew Weiss, 1981: Credit Rationing in Markets with Imperfect Information. American Economic Review, vol. 71(3), pp Økonomi- og Erhvervsministeriet, 2008: Forslag til Lov om finansiel stabilitet, Lovforslag nr. L33, Folketinget Østrup, Finn, 2008: De danske bankkriser i Finans/Invest, 6/08, s

18 1 Vi takker for kommentarer fra Bjarne Florentsen, Hans Frimor, Anders Grosen, Jens Hørlück og Carsten Tanggaard. 2 Hertil kommer for 400 mia. kr. virksomhedsobligationer udstedt primært af Danske Bank og Nordea, se Grosen (2008). 3 I det stiliserede HYPO-Bank eksempel kunne man selvfølgelig pålægge HYPO-Bank en indskydergarantipræmie proportional med risikotagningen for at forhindre, at HYPO-Bank Venture påtager sig overdreven risiko. Dette kræver imidlertid, at man kan observere HYPO-Banks risikotagning. Dette er mere end svært. Som vi senere argumenterer for, kan selv professionelle kreditgivere ikke løse denne opgave. En professionel kreditgiver og et Tilsyn vil informationsmæssigt altid være mindst et skridt bagefter bankens kreditfunktion (og denne har typisk mindre viden om udlånsrisikoen, end låntager har). 4 Dette følger af eksempelvis Linnebjerg (2008) og Rask (2008). 5 I industrien spiller fonde en væsentlig rolle som kontrollerende aktionærer tænk eksempelvis på Mærsk, Carlsberg eller Novo. Det er ikke sådanne fonde (bortset fra i Danske Bank), vi finder indenfor banksektoren. I banksektoren er fondene typisk opstået som følge af, at en sparekasse er blevet børsnoteret eller har fusioneret med en børsnoteret bank. Da aktierne/pengene i denne forbindelse ikke kan uddeles til sparekassens garanter, er disse herreløse aktier/penge blevet anbragt i en fond. En sådan fond kontrollerer reelt set ikke bankledelsen. Bankledelsen kontrollerer fonden. 6 Se også Østrup (2008). 7 Fundet som børsværdien af Roskilde Banks aktier, dvs. antal udestående aktier multipliceret med børskursen for de handler der har været i aktien i løbet af oktober Hvis banken funder sig med indskud, er det den kollektive indskydergarantiordning, der bærer risikoen. Fundes der i stedet ved en aktieemission, er det aktionærerne, der bærer risikoen. Det er således bedst for aktionærerne/ledelsen, at der fundes ved hjælp af indskud, idet den kollektive indskydergarantiordning da bærer risikoen gratis. 9 Møller og Parum (2008) fremfører et tilsvarende argument. 10 Finanskrisen illustrerer, hvordan tiderne skifter. Danske Bank har igennem det sidste årti været en særdeles gavmild udbyttebetaler. Oveni har Danske Bank udloddet i størrelsesordenen 15 mia. kr. til aktionærerne i form af aktietilbagekøb. Generelt er overflødige penge dermed blevet sendt tilbage til aktionærerne. Vi har stor respekt for dette, hatten af. I dag ville det have været bekvemt for Danske Bank, hvis der havde været sparet lidt på udlodningerne. Kontanter er som bekendt Konge i disse tider. 11 Meget tyder på, at Amagerbanken og Fionia Bank, der begge er karakteriseret som værende isoleret fra aktiemarkedet, også har været tæt på. 12 Møller og Parum (2008) fremfører et tilsvarende argument. Forslaget er i øvrigt i tråd med Aktieselskabslovens bestemmelser om, at banker ikke må udstede aktier med forskellig stemmeret. 17

19 Management Working Paper : Bent J. Christensen and Nicholas M. Kiefer: Investment in Advertising Campaigns and Search: Identification and Inference in Marketing and Dynamic Programming Models : Flemming Witt and Jrrn Flohr Nielsen: The Difficult Empowerment in Danish Hospitals: Power to the Nurses!? : Thomas Busch, Bent Jesper Christensen and Morten qrregaard Nielsen: The Information Content of Treasury Bond Options Concerning Future Volatility and Price Jumps : Thomas Busch, Bent Jesper Christensen and Morten qrregaard Nielsen: Forecasting Exchange Rate Volatility in the Presence of Jumps : Thomas Busch, Bent Jesper Christensen and Morten qrregaard Nielsen: The Role of Implied Volatility in Forecasting Future Realized Volatility and Jumps in Foreign Exchange, Stock, and Bond Markets : Niels Stender: Expected Present Value of a Customer : Niels Stender: A Quantitative Model of Dynamic Customer Relationships : Niels Stender: Fast Kernel Regression : Niels Stender: Analyzing Customer Lifetime Value using Tree Ensembles : Carina Sponholtz: Determinants of CEO Turnover in Public and Private Firms in Denmark - CEO and Firm Characteristics : Charlotte Christiansen, Juanna Schröter Joensen and Jesper Rangvid: Gender, Marriage, and the Decision to Invest in Stocks and Bonds: Do Single Women Invest More in Less Risky Assets? : Jie Zhu: Testing for Expected Return and Market Price of Risk in Chinese A-B Share Markets: - A Geometric Brownian Motion and Multivariate GARCH Model Approach : Jørn Flohr Nielsen, Lars Bonderup Bjørn and Mikael Søndergaard: Coping with Remote Control: Scandinavian Subsidiaries in Germany and East Asia : Jørn Floh Nielsen and Erik Riiskjær: From Patient Surveys to Organizational Change: Attention, Accept, and Action? : Jakob Stig Hedensted and Johannes Raaballe: Dividend Determinants in Denmark 2008:4 Ken L. Bechmann and Johannes Raaballe: Danske banker og finanskrisen

Wor King Papers. Management Working Papers. Ultimo 2016-rangliste over de danske børsnoterede bankers soliditet

Wor King Papers. Management Working Papers. Ultimo 2016-rangliste over de danske børsnoterede bankers soliditet Wor King Papers Management Working Papers 2017-02 Ultimo 2016-rangliste over de danske børsnoterede bankers Johannes Raaballe Ultimo 2016-rangliste over de danske børsnoterede bankers Johannes Raaballe

Læs mere

Økonomi- og Erhvervsministeriet Finansministeriet. Vilkår ved exit

Økonomi- og Erhvervsministeriet Finansministeriet. Vilkår ved exit Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2012-13 ERU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 91 Offentligt Økonomi- og Erhvervsministeriet Finansministeriet 13. januar 2009 Vilkår ved exit Ifølge model-notat

Læs mere

Guide: Undgå at miste penge på bankkrak

Guide: Undgå at miste penge på bankkrak Guide: Undgå at miste penge på bankkrak Spar Lolland var en af de sidste. Bølgen af bankkrak og fusioner er slut, spår fremtidsforsker. Men skulle heldet være ude, så får du her en guide til, hvordan du

Læs mere

Forslag. Lov om finansiel stabilitet

Forslag. Lov om finansiel stabilitet L 33 (som vedtaget): Forslag til lov om finansiel stabilitet. Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 10. oktober 2008 Forslag til Lov om finansiel stabilitet Kapitel 1 Lovens anvendelsesområde m.v.

Læs mere

Den finansielle sektors udfordringer - et dansk og internationalt perspektiv

Den finansielle sektors udfordringer - et dansk og internationalt perspektiv Den finansielle sektors udfordringer - et dansk og internationalt perspektiv INDLÆG FOR VIDENCENTER FOR ØKONOMI OG FINANS - KONFERENCE MARTS 2012 VED JESPER RANGVID COPENHAGEN BUSINESS SCHOOL Aktuel tilstand

Læs mere

Aktstykke nr. 60 Folketinget 2011-12. Afgjort den 22. marts 2012. Finansministeriet. København, den 21. februar 2012.

Aktstykke nr. 60 Folketinget 2011-12. Afgjort den 22. marts 2012. Finansministeriet. København, den 21. februar 2012. Aktstykke nr. 60 Folketinget 2011-12 Afgjort den 22. marts 2012 60 Finansministeriet. København, den 21. februar 2012. a. Finansministeriet anmoder hermed Finansudvalget om tilslutning til, at Finansministeriet

Læs mere

Analyse: Prisen på egenkapital og forrentning

Analyse: Prisen på egenkapital og forrentning N O T A T Analyse: Prisen på egenkapital og forrentning Bankerne skal i fremtiden være bedre polstrede med kapital end før finanskrisen. Denne analyse giver nogle betragtninger omkring anskaffelse af ny

Læs mere

KONSOLIDERING I DEN DANSKE BANKSEKTOR

KONSOLIDERING I DEN DANSKE BANKSEKTOR KONSOLIDERING I DEN DANSKE BANKSEKTOR Adm. dir. Lasse Nyby 11. januar 2012 Medlem af direktionen siden 1995 Adm. direktør siden 2000 Lasse Nyby Adm. direktør Udvalgte bestyrelsesposter: Finansrådet Værdiansættelsesrådet

Læs mere

Hvordan gødes jorden? - i forhold til finansiering. Søren Roesgaard Villadsen 29. marts 2012

Hvordan gødes jorden? - i forhold til finansiering. Søren Roesgaard Villadsen 29. marts 2012 Hvordan gødes jorden? - i forhold til finansiering Søren Roesgaard Villadsen 29. marts 2012 Er det sandt hvad de siger? Når nu det danske De forlanger en renteniveau er så lavt masse papirer og hvorfor

Læs mere

Hvordan er helbredstilstanden i danske banker?

Hvordan er helbredstilstanden i danske banker? Hvordan er helbredstilstanden i danske banker? Morgenbusiness Aarhus Universitet, 14. november 2011 Johannes Raaballe Institut for Økonomi Aarhus Universitet 1 Den danske bankkrise Under bankkrisen er

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget

Folketinget - Skatteudvalget Skatteudvalget 2010-11 SAU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 316 Offentligt J.nr. 2011-318-0348 Dato: 28. marts 2011 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 316 af 14. februar

Læs mere

Nye tider i bankverdenen v/adm. direktør Karen Frøsig

Nye tider i bankverdenen v/adm. direktør Karen Frøsig 06-06-2012 1 1 Nye tider i bankverdenen v/adm. direktør Karen Frøsig 06-06-2012 2 Hvor kom vi fra? I starten af 2008 var verden præget af optimisme og ubekymrethed. Der blev indgået dyre overenskomster.

Læs mere

Den Danske Finansanalytiker Forening. Fremtidssikring af dansk realkredit!

Den Danske Finansanalytiker Forening. Fremtidssikring af dansk realkredit! Den Danske Finansanalytiker Forening Torsdag den 12. december 2013 Fremtidssikring af dansk realkredit! Vicedirektør Kristian Vie Madsen Finanstilsynet 1 Lovforslag L 89 fremsat 28. november 2013. Forventes

Læs mere

2/6. Bankens ledelse henvendte sig derfor til Nationalbanken for at få stillet likviditet til rådighed.

2/6. Bankens ledelse henvendte sig derfor til Nationalbanken for at få stillet likviditet til rådighed. Finansudvalget FIU alm. del - 8 Bilag 6 Offentligt 24. november 2008 Eksp.nr. 579816 Redegørelse vedrørende Roskilde Bank Roskilde Bank A/S var landets 8. største bank (målt ved arbejdende kapital) med

Læs mere

Finanskrisens grundlæggende begreber

Finanskrisens grundlæggende begreber Finanskrisens grundlæggende begreber Den finansielle krise, der brød ud i slutningen af 2008, har udviklet sig til den mest alvorlige økonomiske krise siden den store depression i 1930'erne. I dette fokus

Læs mere

Corporate governance og aktivt ejerskab i danske pensionskasser

Corporate governance og aktivt ejerskab i danske pensionskasser Corporate governance og aktivt ejerskab i danske pensionskasser 1 KEN L. BECHMANN CBS AKTIVT EJERSKAB I PENSIONSKASSER GÅ-HJEM-SEMINAR 23. JANUAR 2017 Kort om min baggrund Diskussion af aktivt ejerskab

Læs mere

Lov om finansiel virksomhed Fortolkning af reglerne om omdannelse

Lov om finansiel virksomhed Fortolkning af reglerne om omdannelse Finanstilsynet 5. juli 2010 Lov om finansiel virksomhed 207-210 Fortolkning af reglerne om omdannelse Indledning Ifølge 207-210 i lov om finansiel virksomhed (herefter benævnt FiL) kan en sparekasse omdannes

Læs mere

Knap hver fjerde virksomhed oplever fortsat dårlige finansieringsmuligheder

Knap hver fjerde virksomhed oplever fortsat dårlige finansieringsmuligheder Juni 211 Knap hver fjerde virksomhed oplever fortsat dårlige finansieringsmuligheder Af økonomisk konsulent Nikolaj Pilgaard Der er sket en gradvis bedring i virksomhedernes oplevelse af finansieringsmulighederne

Læs mere

NOTAT. Økonomisk status på bankpakkerne - Marts 2016

NOTAT. Økonomisk status på bankpakkerne - Marts 2016 NOTAT Marts 2016 Økonomisk status på bankpakkerne - Marts 2016 Den økonomiske status for bankpakkerne viser aktuelt et afrundet overskud på 18 mia. kr. Beregningen bygger på allerede realiserede udgifter

Læs mere

NOTAT. Økonomisk status på bankpakkerne - Marts 2015

NOTAT. Økonomisk status på bankpakkerne - Marts 2015 NOTAT Marts 2015 Økonomisk status på bankpakkerne - Marts 2015 Den økonomiske status på bankpakkerne er aktuelt et overskud på ca. 16 mia. kr. Beregningen bygger på allerede realiserede udgifter og indtægter

Læs mere

Lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter og andre initiativer i kreditpakken

Lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter og andre initiativer i kreditpakken Lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter og andre initiativer i kreditpakken 1 Introduktion Den 10. oktober 2008 vedtog folketinget lov om finansiel stabilitet, der introducerer en garantiordning

Læs mere

Vejledning om tilsynsdiamanten for pengeinstitutter

Vejledning om tilsynsdiamanten for pengeinstitutter Vejledning om tilsynsdiamanten for pengeinstitutter Indholdsfortegnelse VEJ nr. 9047 af 07/02/2013 1. Indledning 2. Tilsynsdiamantens pejlemærker 2.1. Summen af store engagementer under 125 pct. 2.2. Udlånsvækst

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om Vækstfonden

Forslag. Lov om ændring af lov om Vækstfonden Forslag til Lov om ændring af lov om Vækstfonden (Ansvarlig lånekapital til små og mellemstore virksomheder mv.) 1 I lov om Vækstfonden, jf. lovbekendtgørelse nr. 549 af 1. juli 2002, som ændret senest

Læs mere

Finansiel planlægning

Finansiel planlægning Side 1 af 7 SYDDANSK UNIVERSITET Erhvervsøkonomisk Diplomuddannelse HD 2. del Regnskab og økonomistyring Finansiering Eksamen Finansiel planlægning Tirsdag den 8. januar 2008 kl. 9.00-13.00 Alle hjælpemidler

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Skatteudvalget SAU alm. del - O Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr.64-67 af den 21. marts 2005. (Alm. del) Kristian

Læs mere

Erhvervsudvalget B 51 - Bilag 1 Offentligt

Erhvervsudvalget B 51 - Bilag 1 Offentligt Erhvervsudvalget B 51 - Bilag 1 Offentligt Finansudvalget Folketinget 1240 København K 4. november 2008 Eksp.nr. 568014 a. Økonomi- og Erhvervsministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning til at

Læs mere

Bemærkninger til Rigsrevisionens beretning om tildelingen af individuel statsgaranti til Amagerbanken A/S

Bemærkninger til Rigsrevisionens beretning om tildelingen af individuel statsgaranti til Amagerbanken A/S Finanstilsynet 26. oktober 2011 Bemærkninger til Rigsrevisionens beretning om tildelingen af individuel statsgaranti til Amagerbanken A/S I dette notat perspektiveres Rigsrevisionens beretning til Statsrevisorerne

Læs mere

DONG og Goldman Sachs: Det ligner en dårlig forretning

DONG og Goldman Sachs: Det ligner en dårlig forretning DONG og Goldman Sachs: Det ligner en dårlig forretning Statens salg af DONG til Goldman Sachs vil indirekte staten koste 6,86 mia. kr., hvis DONG børsnoteres med 50 procent værdistigning. Kun hvis DONGs

Læs mere

Andelslån via realkreditten kan koste foreningen livet

Andelslån via realkreditten kan koste foreningen livet 19. februar 2009 Andelslån via realkreditten kan koste foreningen livet Lavere renter til andelshaverne og dermed lavere boligomkostninger. Det lyder tillokkende og kan også blive til virkelighed for danske

Læs mere

Ejerforhold i danske virksomheder

Ejerforhold i danske virksomheder N O T A T Ejerforhold i danske virksomheder 20. februar 2013 Finansrådet har i denne analyse gennemgået Nationalbankens værdipapirstatistik for at belyse, hvordan ejerkredsen i danske aktieselskaber er

Læs mere

Svar til 36, stk. 1, spørgsmål nr. 2008-098

Svar til 36, stk. 1, spørgsmål nr. 2008-098 NAMMINERSORNERULLUTIK OQARTUSSAT GRØNLANDS HJEMMESTYRE Naalakkersuisut siulittaasuat Landsstyreformanden Hr. landstingsmedlem Esmar Bergstrøm c/o Landstingets Bureau Her Svar til 36, stk. 1, spørgsmål

Læs mere

Wor King Papers. Management Working Papers. Udviklingen i danske børsnoterede bankers corporate governance karakteristika under bankkrisen

Wor King Papers. Management Working Papers. Udviklingen i danske børsnoterede bankers corporate governance karakteristika under bankkrisen Wor King Papers Management Working Papers 2016-04 Udviklingen i danske børsnoterede bankers corporate governance karakteristika under bankkrisen Johannes Raaballe and Nadja Schwabach Udviklingen i danske

Læs mere

Hvorfor stiger omkostningerne i realkreditinstitutterne?

Hvorfor stiger omkostningerne i realkreditinstitutterne? 17. april 2015 Hvorfor stiger omkostningerne i realkreditinstitutterne? Siden begyndelsen af 2008 er den gennemsnitlige bidragssats for udlån til private steget fra 0,5 pct. til 0,8 pct. Det har medført

Læs mere

2 Den lille bog om kapitalfonde

2 Den lille bog om kapitalfonde EVCA_LBPE_Danish CS5_FA_V3.indd 1 30/10/2013 12:49 2 Den lille bog om EVCA_LBPE_Danish CS5_FA_V3.indd 2 30/10/2013 12:49 3 Den lille bog om Virksomhedsejere findes i flere forskellige former. Nogle virksomheder

Læs mere

Indstilling. Fremtidig ramme for placering af overskudslikviditet. 1. Resume. 2. Beslutningspunkt. Til Aarhus Byråd via Magistraten Sundhed og Omsorg

Indstilling. Fremtidig ramme for placering af overskudslikviditet. 1. Resume. 2. Beslutningspunkt. Til Aarhus Byråd via Magistraten Sundhed og Omsorg Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Sundhed og Omsorg Den 13. februar 2014 Fremtidig ramme for placering af overskudslikviditet 1. Resume Aarhus Kommune Borgmesterens Afdeling I forlængelse af

Læs mere

Tilførsel af egenkapital. Økonomikongres 2011. Pensionsselskaber som jordejere (Kreditformidling i krisetider)

Tilførsel af egenkapital. Økonomikongres 2011. Pensionsselskaber som jordejere (Kreditformidling i krisetider) 1 Økonomikongres 2011 Pensionsselskaber som jordejere (Kreditformidling i krisetider) Videncentret for Landbrug/Landbrug & Fødevarer Comwell Kolding, 6. december 2011 Anders Grosen Institut for Økonomi

Læs mere

SEm. Management Working Paper 2009-3. Danske bankdirektørers aflønning Incitamentsaflønning eller tag selv bord?

SEm. Management Working Paper 2009-3. Danske bankdirektørers aflønning Incitamentsaflønning eller tag selv bord? Au SEm Management Working Paper 2009-3 Danske bankdirektørers aflønning Incitamentsaflønning eller tag selv bord? Ken L. Bechmann and Johannes Raaballe School of Economics and Management Aarhus University

Læs mere

Notat om Vexa Pantebrevsinvest A/S

Notat om Vexa Pantebrevsinvest A/S November 2007 Notat om Vexa Pantebrevsinvest A/S Investeringsprodukt Ved køb af aktier i Vexa Pantebrevsinvest investerer De indirekte i fast ejendom i Danmark, primært i parcelhuse på Sjælland. Investering

Læs mere

Overordnede retningslinier for incitamentsaflønning af bestyrelse, direktion og øvrige medarbejdere i Nordic Tankers A/S

Overordnede retningslinier for incitamentsaflønning af bestyrelse, direktion og øvrige medarbejdere i Nordic Tankers A/S Nordic Tankers A/S generalforsamling 22. april 2010 Bilag 2. Overordnede retningslinier for incitamentsaflønning af bestyrelse, direktion og øvrige medarbejdere i Nordic Tankers A/S I overensstemmelse

Læs mere

Skatteregler for udbytte hæmmer risikovilligheden

Skatteregler for udbytte hæmmer risikovilligheden Skatteregler for udbytte hæmmer risikovilligheden Denne analyse sammenligner afkastet ved en investering på en halv million kroner i risikobehæftede aktiver fremfor i mere sikre aktiver. De danske beskatningsregler

Læs mere

NASDAQ OMX Copenhagen A/S Nikolaj Plads 6 1007 København K Århus, den 25. januar 2012 Vor ref.: bestyrelsen/direktionen

NASDAQ OMX Copenhagen A/S Nikolaj Plads 6 1007 København K Århus, den 25. januar 2012 Vor ref.: bestyrelsen/direktionen NASDAQ OMX Copenhagen A/S Nikolaj Plads 6 1007 København K Århus, den 25. januar 2012 Vor ref.: bestyrelsen/direktionen Selskabsmeddelelse nr. 1 2012 Vestjysk Bank og Aarhus Lokalbank planlægger fusion

Læs mere

OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT. Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet Januar 2015

OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT. Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet Januar 2015 OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet Januar 2015 DU KAN OMLÆGGE DIN KAPITALPENSION TIL EN ALDERSOPSPARING Folketinget har vedtaget

Læs mere

OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT. Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet December 2013

OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT. Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet December 2013 OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet December 2013 DU KAN OMLÆGGE DIN KAPITALPENSION TIL EN ALDERSOPSPARING Folketinget har vedtaget

Læs mere

OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT

OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet December 2013 Denne pjece henvender sig til dig, der har en kapitalpension i et pengeinstitut,

Læs mere

Derfor skal du investere

Derfor skal du investere Derfor skal du investere Investering er ofte lig med store kursudsving og mange bekymringer. Er det ikke bedre blot at spare op og undgå risiko? Nej, for hvis du ikke investerer, mister du penge hver dag,

Læs mere

Stay on-bonus. Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk

Stay on-bonus. Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk - 1 Stay on-bonus Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) I praksis ses det ikke sjældent, at en virksomhed etablerer en såkaldt stay on bonus vedrørende nøglemedarbejdere. I forbindelse med DONG-sagen

Læs mere

KAPITAL- OG VENTUREFONDE

KAPITAL- OG VENTUREFONDE KAPITAL- OG VENTUREFONDE NÅR INVESTORER MISLIGHOLDER Af advokat Rebecca Vikjær Sandholt og advokat Jakob Mosegaard Larsen, Nielsen Nør ager 1. INTRODUKTION Kapital- og venturefonde opererer således, at

Læs mere

http://www.finansraadet.dk/tal--fakta/statistik-og-tal/pengeinstitutter,-filialer-og-ansatte.aspx 2.122.730 2.180.157 2.043.997 1.852.

http://www.finansraadet.dk/tal--fakta/statistik-og-tal/pengeinstitutter,-filialer-og-ansatte.aspx 2.122.730 2.180.157 2.043.997 1.852. Bilag 4 http://www.finansraadet.dk/tal--fakta/statistik-og-tal/pengeinstitutter,-filialer-og-ansatte.aspx Markedskoncentrations ratio 2010 2009 2008 2007 Summen af de seks største virksomheder 2.122.730

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om tildelingen af individuel statsgaranti til Amagerbanken A/S. Marts 2012

Notat til Statsrevisorerne om beretning om tildelingen af individuel statsgaranti til Amagerbanken A/S. Marts 2012 Notat til Statsrevisorerne om beretning om tildelingen af individuel statsgaranti til Amagerbanken A/S Marts 2012 RIGSREVISORS NOTAT TIL STATSREVISORERNE I HENHOLD TIL RIGSREVISORLOVENS 18, STK. 4 1 Vedrører:

Læs mere

Analyse 24. marts 2014

Analyse 24. marts 2014 24. marts 2014. Bankunion, SIFI, CRD IV, BRRD OMG! Af Christian Helbo Andersen, Jens Hauch, Lars Jensen og Nikolaj Warming Larsen En hjørnesten i bankunionen blev i sidste uge forhandlet på plads i EU,

Læs mere

Indfrielse af lån/konkurs i Eircom Limited... s. 2. Førtidige indfrielser... s. 2. Status på PLUS-obligationer... s. 3

Indfrielse af lån/konkurs i Eircom Limited... s. 2. Førtidige indfrielser... s. 2. Status på PLUS-obligationer... s. 3 Indhold Indfrielse af lån/konkurs i Eircom Limited... s. 2 Førtidige indfrielser... s. 2 Status på PLUS-obligationer... s. 3 Førtidig, delvis nedlukning af Optioner i PLUS 7 Index 2012 og... s. 4 Status

Læs mere

BØRSNOTERING. vokser. har en værdi på mindst DKK 40 mio. kan se en fordel i at ha adgang til yderligere kapital til fremtidig vækst

BØRSNOTERING. vokser. har en værdi på mindst DKK 40 mio. kan se en fordel i at ha adgang til yderligere kapital til fremtidig vækst 2 BØRSNOTERING Børsnotering for små og mellemstore virksomheder er igen blevet muligt i Danmark. Børsnotering kan være særdeles fordelagtigt for virksomheder, der vokser har et kapitalbehov på mindst DKK

Læs mere

Danmark. Flere årsager til faldende bankudlån. Makrokommentar 31. juli 2013

Danmark. Flere årsager til faldende bankudlån. Makrokommentar 31. juli 2013 Makrokommentar 31. juli 213 Danmark Flere årsager til faldende bankudlån Bankernes udlån er faldet markant siden krisens udbrud. Denne analyse viser, at faldet kan tilskrives både bankernes strammere kreditpolitik

Læs mere

Bestyrelsens beretning på BLG s Generalforsamling 2014

Bestyrelsens beretning på BLG s Generalforsamling 2014 Bestyrelsens beretning på BLG s Generalforsamling 2014 Den generelle udvikling på lånemarkedet for detailhandel siden sidste generalforsamling i Brugsforeningernes Låne og Garanti fond: Helt overordnet

Læs mere

FAIF Loven DVCA orientering

FAIF Loven DVCA orientering FAIF Loven DVCA orientering Indledning Den 22. juli 2013 trådte den ny lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v. ( FAIF loven ) i kraft. FAIF loven implementerer EU Direktiv 2011/61/EU om

Læs mere

Mini-guide: Sådan skal du investere i 2013

Mini-guide: Sådan skal du investere i 2013 Mini-guide: Sådan skal du investere i 2013 På den lange bane kan det give et større afkast at sætte opsparingen i aktier end at lade den stå uberørt i banken. Vi giver dig her en hjælpende hånd til, hvordan

Læs mere

Guide: Flex eller fast - se eksperternes valg

Guide: Flex eller fast - se eksperternes valg Guide: Flex eller fast - se eksperternes valg Nu skal du have det lange lys på, når det gælder din bolig-økonomi, lyder rådet fra økonomerne Af Uffe Jørgensen og Morten Mærsk, 23. oktober 2012 03 Eksperter:

Læs mere

Notat vedrørende afkastkrav til elsektorens realkapitalinvesteringer

Notat vedrørende afkastkrav til elsektorens realkapitalinvesteringer Michael Møller 22/04/2014 Notat vedrørende afkastkrav til elsektorens realkapitalinvesteringer Elsektoren har et betydeligt realkapitalapparat. Det kan med fordel deles op i det allerede eksisterende kapitalapparat

Læs mere

Dansk investorfradrag mindre attraktivt end i Sverige og UK

Dansk investorfradrag mindre attraktivt end i Sverige og UK Dansk mindre attraktivt end i Sverige og UK Regeringen foreslår som led i 2025-planen og på DVCA s foranledning at indføre et, der er inspireret af ordninger i Sverige og UK. Men ser man nærmere på regeringens

Læs mere

Værn om din risikovillighed

Værn om din risikovillighed Rasmus Kjeldahl, Forbrugerrådet Forbrugernes investeringer og opsparing, arrangeret af Penge- og Pensionspanelet 25. januar 2011 Investering er i dag hvermandseje Var tidligere forbeholdt de rige I dag

Læs mere

Folketingets Erhvervsudvalg

Folketingets Erhvervsudvalg Erhvervsudvalget 2010-11 L 181 Bilag 1 Offentligt Folketingets Erhvervsudvalg ØKONOMI- OG ERHVERVSMINISTEREN 30. marts 2011 ØKONOMI- OG Vedlagt fremsender jeg til udvalgets orientering høringsnotat samt

Læs mere

Betænkning. Forslag til lov om ændring af lov om Post Danmark A/S

Betænkning. Forslag til lov om ændring af lov om Post Danmark A/S Trafikudvalget 2007-08 (2. samling) L 183 Bilag 10 Offentligt Til lovforslag nr. L 183 Folketinget 2007-08 (2. samling) Betænkning afgivet af Trafikudvalget den 3. juni 2008 Betænkning over Forslag til

Læs mere

Sell in May? 13. oktober 2015. Af Peter Rixen Senior Porteføljemanager peter.rixen@skandia.dk 2.0% 1.5% 1.0% 0.5% 0.0% -0.5% -1.0%

Sell in May? 13. oktober 2015. Af Peter Rixen Senior Porteføljemanager peter.rixen@skandia.dk 2.0% 1.5% 1.0% 0.5% 0.0% -0.5% -1.0% Sell in May? Af Peter Rixen Senior Porteføljemanager peter.rixen@skandia.dk Det er ikke kun vejret, som har vist sig fra den kedelige side denne sommer. Aktiemarkedet har været ramt af en koldfront, der

Læs mere

Notat: Danske banker tjener fedt på spekulation

Notat: Danske banker tjener fedt på spekulation Notat: Danske banker tjener fedt på spekulation Det er velkendt, at især de store banker i Danmark spekulerede i stadigt større omfang op til den finansielle krise i 2007. Men krisen har ikke taget modet

Læs mere

Formandens beretning. Alf Duch-Pedersen Formand. 29. marts 2011

Formandens beretning. Alf Duch-Pedersen Formand. 29. marts 2011 Formandens beretning Alf Duch-Pedersen Formand 29. marts 2011 1 Disclaimer Vigtig meddelelse Dette materiale er ikke og skal ikke opfattes eller fortolkes som et tilbud om at sælge eller udstede værdipapirer

Læs mere

Europaudvalget 2007 2822 - økofin Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2007 2822 - økofin Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2007 2822 - økofin Bilag 2 Offentligt 28. september 2007 Supplerende samlenotat vedr. rådsmødet (ECOFIN) den 9. oktober 2007 Dagsordenspunkt 8b: Finansiel stabilitet i EU (Kriseberedskab)

Læs mere

Stilhed før storm? Cheføkonom Helge J. Pedersen. Kemi & Life Science Generalforsamling. Korsør 12. marts 2013

Stilhed før storm? Cheføkonom Helge J. Pedersen. Kemi & Life Science Generalforsamling. Korsør 12. marts 2013 Stilhed før storm? Cheføkonom Helge J. Pedersen Kemi & Life Science Generalforsamling Korsør 12. marts 2013 Stilstand fordi vi er ramt af Tillidskrise Finanspolitisk stramning Høje oliepriser Ny regulering

Læs mere

Danish Farmers Abroad

Danish Farmers Abroad Danish Farmers Abroad Virksomhedsobligationer en mulig finansieringsmodel for landbrugsvirksomheder i udlandet? Brædstrup, 16. januar 2014 Kontakt Kenneth Larsen, Partner kl@keystones.dk, +45 24251744

Læs mere

MIRANOVA ANALYSE. Uigennemskuelige strukturerede obligationer: Dreng, pige eller trold? Udgivet 11. december 2014

MIRANOVA ANALYSE. Uigennemskuelige strukturerede obligationer: Dreng, pige eller trold? Udgivet 11. december 2014 MIRANOVA ANALYSE Udarbejdet af: Oliver West, porteføljemanager Rune Wagenitz Sørensen, adm. direktør Udgivet 11. december 2014 Uigennemskuelige strukturerede obligationer: Dreng, pige eller trold? Strukturerede

Læs mere

ANALYSE: Danske zombieselskaber 2016

ANALYSE: Danske zombieselskaber 2016 ANALYSE: Danske zombieselskaber 216 Hovedkonklusioner 2.14 danske selskaber kan i 216 karakterers som zombieselskaber svarende til ni pct. af alle danske selskaber. I 215 var der til sammenligning ca.

Læs mere

Krystalkuglen. Gæt et afkast

Krystalkuglen. Gæt et afkast Nr. 2 - Marts 2010 Krystalkuglen Nr. 3 - Maj 2010 Gæt et afkast Hvis du vil vide, hvordan din pension investeres, når du vælger en ordning i et pengeinstitut eller pensionsselskab, som står for forvaltningen

Læs mere

Fornyet udkast til nye internationale bestemmelser om nedskrivning på udlån

Fornyet udkast til nye internationale bestemmelser om nedskrivning på udlån Fornyet udkast til nye internationale bestemmelser om nedskrivning på udlån Kontakt Jan Fedders Telefon: 3945 9101 Mobil: 2370 6574 E-mail: jfe@pwc.dk Erik Stener Jørgensen Telefon: 3945 3088 Mobil: 4089

Læs mere

Formuepleje Pareto A/S

Formuepleje Pareto A/S *) Historiske afkast er ikke en garanti for fremtidige afkast. samlet afkast* 150% Formuepleje Pareto A/S 300 Formuepleje Pareto 200 100 Aktieindeks 0 2000 2002 2004 2006 2008 2010 *) Indre værdi 1/7 1999

Læs mere

Amagerbanken udbyder den planlagte aktieemission med fortegningsret for eksisterende aktionærer.

Amagerbanken udbyder den planlagte aktieemission med fortegningsret for eksisterende aktionærer. Meddelelse nr. 25-2010 17. august 2010 Selskabsmeddelelse Amagerbanken udbyder den planlagte aktieemission med fortegningsret for eksisterende aktionærer. Amagerbanken offentliggør i dag prospekt i forbindelse

Læs mere

Fusionsredegørelse 27. marts 2014

Fusionsredegørelse 27. marts 2014 Fusionsredegørelse 27. marts 2014 for fusion mellem Investeringsforeningen CPH Capital, Afdeling Globale Aktier - KL og Investeringsforeningen Absalon Invest, Afdeling Global Minimum Variance Bestyrelsen

Læs mere

Ny selskabslov, nye muligheder

Ny selskabslov, nye muligheder Ny selskabslov, nye muligheder Fordele og muligheder Bag om loven Den 29. maj 2009 blev der vedtaget en ny, samlet selskabslov for aktie- og anpartsselskaber. Hovedparten af loven forventes at træde i

Læs mere

Hvor: D = forventet udbytte. k = afkastkrav. G = Vækstrate i udbytte

Hvor: D = forventet udbytte. k = afkastkrav. G = Vækstrate i udbytte Dec 64 Dec 66 Dec 68 Dec 70 Dec 72 Dec 74 Dec 76 Dec 78 Dec 80 Dec 82 Dec 84 Dec 86 Dec 88 Dec 90 Dec 92 Dec 94 Dec 96 Dec 98 Dec 00 Dec 02 Dec 04 Dec 06 Dec 08 Dec 10 Dec 12 Dec 14 Er obligationer fortsat

Læs mere

Finanstilsynets undersøgelse af sparekassers salg af garantbeviser

Finanstilsynets undersøgelse af sparekassers salg af garantbeviser Finanstilsynets undersøgelse af sparekassers salg af garantbeviser 2009 1. Indledning Finanstilsynet indledte i marts 2009 en undersøgelse af udvalgte sparekassers rådgivning, salg og markedsføring af

Læs mere

Introduktion. Oversigt over tiltagene. Udviklingspakken kan opdeles i tre områder:

Introduktion. Oversigt over tiltagene. Udviklingspakken kan opdeles i tre områder: 2. marts 2012 J.nr.: 244106 UDVIKLINGSPAKKEN NU PÅ PLADS (BANKPAKKE V) Introduktion Den 2. marts 2012 har regeringen samt V, DF, K og LA indgået aftale om en såkaldt Udviklingspakke. Udviklingspakken skal

Læs mere

a. Økonomi- og Erhvervsministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning til, at økonomi- og erhvervsministeren

a. Økonomi- og Erhvervsministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning til, at økonomi- og erhvervsministeren Aktstykke nr. 181 Folketinget 2010-11 Afgjort den 7. september 2011 181 Økonomi- og Erhvervsministeriet. København, den 29. august 2011. a. Økonomi- og Erhvervsministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning

Læs mere

flexinvest forvaltning

flexinvest forvaltning DANSkE FORVALTNING flexinvest forvaltning aktiv investeringspleje og MuligHed for Højere afkast Professionel investeringspleje for private investorer Når værdipapirer plejes dagligt, øges muligheden for,

Læs mere

Jutlander Bank s beskrivelse af værdipapirer

Jutlander Bank s beskrivelse af værdipapirer Jutlander Bank s beskrivelse af værdipapirer Indledning I banken kan du som udgangspunkt frit vælge, hvordan du vil investere dine penge. En begrænsning er dog f.eks. gældende lovregler om pensionsmidlernes

Læs mere

Baggrundsnotat: Finansiel Stabilitets overtagelse af Gudme Raaschou Bank

Baggrundsnotat: Finansiel Stabilitets overtagelse af Gudme Raaschou Bank Baggrundsnotat: Finansiel Stabilitets overtagelse af Gudme Raaschou Bank Den 29. april 2009 meddelte Finansiel Stabilitet A/S (i det følgende Finansiel Stabilitet), at selskabet den 16. april 2009 havde

Læs mere

Finanstilsynet introducerer 'Tilsynsdiamanten' for pengeinstitutter

Finanstilsynet introducerer 'Tilsynsdiamanten' for pengeinstitutter Bestyrelsen og direktionen for [udeladt] DIREKTØREN 25. juni 2010 Finanstilsynet introducerer 'Tilsynsdiamanten' for pengeinstitutter Finanstilsynets mission er at arbejde for finansiel stabilitet og tillid

Læs mere

Myter og fakta om bankerne

Myter og fakta om bankerne Myter og fakta om bankerne December 2012 FORORD Myter og fakta om bankerne Der har de seneste år været massivt fokus blandt politikere, medier og offentligheden generelt på banksektoren. Det er forståeligt

Læs mere

SP-opsparing: skal? - skal ikke? Er det en god idé at hæve sin SP-opsparing?

SP-opsparing: skal? - skal ikke? Er det en god idé at hæve sin SP-opsparing? 31.03.2009 SP-opsparing: skal? - skal ikke? Er det en god idé at hæve sin SP-opsparing? Der kan være rigtig mange gode argumenter for og imod at hæve sin SP-opsparing. Er man blandt dem, der har et reelt

Læs mere

Hedgeforeningen Sydinvest, afdeling Virksomhedslån

Hedgeforeningen Sydinvest, afdeling Virksomhedslån Hedgeforeningen Sydinvest, afdeling Virksomhedslån Ny attraktiv investeringsmulighed for danske investorer Hedgeforeningen Sydinvest kan som den første i Danmark tilbyde sine medlemmer adgang til markedet

Læs mere

Gældende fra 01.01-2018. Vejledning om tilsynsdiamanten for pengeinstitutter

Gældende fra 01.01-2018. Vejledning om tilsynsdiamanten for pengeinstitutter Gældende fra 01.01-2018 Vejledning om tilsynsdiamanten for pengeinstitutter Vejledning om tilsynsdiamanten for pengeinstitutter Indholdsfortegnelse Vejledning om tilsynsdiamanten for pengeinstitutter...2

Læs mere

Indkaldelse til ekstraordinær generalforsamling i Jyske Bank A/S

Indkaldelse til ekstraordinær generalforsamling i Jyske Bank A/S NASDAQ OMX Copenhagen A/S BESTYRELSEN Vestergade 8-16 8600 Silkeborg Telefon 89 89 89 89 Telefax 89 89 19 99 www. jyskebank.dk E-mail: jyskebank@jyskebank.dk CVR-nr. DK17616617 Indkaldelse til ekstraordinær

Læs mere

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN Den nuværende finanskrise skal i høj grad tilskrives en meget lempelig pengepolitik i USA og til dels eurolandene, hvor renteniveau har ligget

Læs mere

Krav til bestyrelsens viden og erfaring i kreditinstitutter

Krav til bestyrelsens viden og erfaring i kreditinstitutter Finanstilsynet 20. marts 2012 Krav til bestyrelsens viden og erfaring i kreditinstitutter Ledelsens rolle i kreditinstitutter under finanskrisen Der er mange pengeinstitutter, som er kommet i vanskeligheder

Læs mere

Investeringsforeninger

Investeringsforeninger Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K E-mail: js@skat.dk 23. september 2011 mbl (X:\Faglig\HORSVAR\2011\H080-11.doc) Høring over lovforslag om enklere beskatning af udlodninger fra

Læs mere

ANALYSENOTAT Brexit rammer, men lammer ikke dansk erhvervsliv

ANALYSENOTAT Brexit rammer, men lammer ikke dansk erhvervsliv ANALYSENOTAT Brexit rammer, men lammer ikke dansk erhvervsliv AF CHEFØKONOM, STEEN BOCIAN, CAND. POLIT Englænderne valgte d. 23. juni at stemme sig ud af EU. Udmeldelsen sker ikke med øjeblikkelig virkning,

Læs mere

Private Banking Portefølje. et nyt perspektiv på dine investeringer

Private Banking Portefølje. et nyt perspektiv på dine investeringer Private Banking Portefølje et nyt perspektiv på dine investeringer Det er ikke et spørgsmål om enten aktier eller obligationer. Den bedste portefølje er som regel en blanding. 2 2 Private Banking Portefølje

Læs mere

Investeringer i SKAT kan styrke de offentlige finanser med flere milliarder kroner

Investeringer i SKAT kan styrke de offentlige finanser med flere milliarder kroner Fakta om økonomi November 216 Investeringer i SKAT kan styrke de offentlige finanser med flere milliarder kroner Over de seneste ti år er ressourcerne i SKAT faldet markant, hvilket har medført, at der

Læs mere

Bemærkninger til lovforslaget

Bemærkninger til lovforslaget Fremsat den xx. december 2015 af beskæftigelsesministeren (Jørn Neergaard Larsen) Forslag til Lov om ophævelse af lov om barselsudligning for selvstændigt erhvervsdrivende Lov nr. 596 af 12. juni 2013

Læs mere

Aktstykke nr. 17 Folketinget 2009-10. Afgjort den 5. november 2009. Økonomi- og Erhvervsministeriet. København, den 27. oktober 2009.

Aktstykke nr. 17 Folketinget 2009-10. Afgjort den 5. november 2009. Økonomi- og Erhvervsministeriet. København, den 27. oktober 2009. Aktstykke nr. 17 Folketinget 2009-10 Afgjort den 5. november 2009 17 Økonomi- og Erhvervsministeriet. København, den 27. oktober 2009. a. Økonomi- og Erhvervsministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning

Læs mere

Samrådsmøde den 8. februar 2011 om planerne vedr. risikovillig

Samrådsmøde den 8. februar 2011 om planerne vedr. risikovillig Finansudvalget 2010-11 Aktstk. 76 Svar på 8 Spørgsmål 1 Offentligt INSPIRATIONSPUNKTER 7. februar 2011 Samrådsmøde den 8. februar 2011 om planerne vedr. risikovillig kapital Inspirationspunkter Jeg vil

Læs mere

L 123 skader de danske opsparere og dansk konkurrenceevne

L 123 skader de danske opsparere og dansk konkurrenceevne Skatteudvalget 2015-16 L 123 Bilag 9 Offentligt Folketingets Skatteudvalg København, den 27. april 2016 L 123 skader de danske opsparere og dansk konkurrenceevne L123 førstebehandles d. 28. april i Folketinget.

Læs mere