Den danske Landinspektørforening. Lindevangs Alle København F. Telefon (01)

Transkript

1 L A N D I N S P E K T Ø R E N S M E D D E L E L S E S B L A D Den danske Landinspektørforening. Lindevangs Alle København F. Telefon (01) Redaktion og annonceekspedition samme sted. Redaktion: landinspektør Jens i Oali INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE 2 FAGLIG KALENDER PERSONALIA UDSENDELSER TIL MEDLEMMER FAGLIGT MØDE KOLLEGIAL STRAF EFTER LOVENES 7 BESTYRELSESMØDE DEN FRA PLF om overenskomstforhandlingerne FRA TAKSTUDVALGET om takster for matrikulære arbejder 4 FRA PALF om lønaftalen med PLF om naturgaskonflikten FRA ALF om naturgaskonflikten om medlemmerne, tillidsmændene og forholdet til bestyrelsen 6 FRA PENSIONSUDVALGET om selvindbetaling til pensionsordningen ORIENTERING OM AML-PROJEKTET 7 VEDR. BETONSKEL PÆLE 8 FRA MATRIKELDIREKTORATET om opdelingen i udstykningsafdelingen FRA ATP om beregning af ATP-bidrag FRA AAK om kursus for arbejdsledige FRA PENSIONSKASSERÅDETS INFORMATIONSSEKRETARIAT om pensionsbeskatning 9 FIG-KONGRES 1983 FRA MEDLEMMER månedsreferat fra LAU 10 FRA FOLKETINGET 13 LOVE OG BEKENDTGØRELSER OPLYSNINGER TIL SELVANGIVELSEN 14 KONTINGENT OBS!! 100 KR. I GEBYR EOR IKKE RETTIDIG INDBETALING ANNONCER 15 FRA EFTERUDDANNELSESUDVALGET om kurset JORDFORDELING 25. ÅRGANG, NR. 1 19, I.19 83

2 1983 side 002 LANDINSPEKTØRENS MEDDELELSESBLAD FAGLIG KALENDER januar a f h o l d e r K a r to g r a fis k Selskab møde vedr. KARTOGRA FISK MATERIALE ANVENDT PA ARKÆOLOGISKE STUDIER i Matrikeld irektoratet februar a f h o l d e r fo r e n in g e n FAGLIGT MØDE på Hotel Nyborg Strand februar afholder Dansk Byplanlaboratoriun praktik-kursus nr. 41 ENERGI-PLANLÆGNING I KOMMUNER OG AMTSKOMMUNER på Hotel Vinhuset i Næstved. 8. februar a fh o ld e r Dansk Selskab for Fotogrammetri og Landmåling fællesmøde i København vedr. GEOLOGISK KORTLÆG NING I NORDGRØNLAND. 10. februar a f h o l d e r K a r t o g r a f i s k S e ls k a b møde vedr. DIGITAL KORTLÆGNING VED NATURGAS SYD i M atrikeldirektoratet. 1. marts a fh o ld e r Dansk Selskab for Fotogrammetri og Landmåling fællesmøde i M a t r i k e l d i r e k t o r a t e t, København v e d r. OPMÅL INGS-OG KORTLÆ GNINGSOPGAVER PÅ D SB's LANDINSPEKTØRKONTOR marts a f h o l d e r fo r e n in g e n s efteruddannelsesudvalg kurset KOMMUNALE EKSPROPRIATIONER på Byggecentrum, M i d d e l fart. 17. marts a fh o ld e r Kartografisk Selskab møde vedr. FREDNINGS STYRELSENS KORTLÆGNING AF HAVBUNDENS RÅSTOFFOREKOM STER AF STEN, GRUS OG LIGN. i M atrikeldirektoratet marts a f h o l d e r K a r to g r a fis k Selskab endagsseminar om TU RISTKARTOGRAFI pa Hotel Munkebjerg, Børkop april a f h o l d e r fo r e n in g e n s efteruddannelsesudvalg kurset OFF-SHORE SURVEY pa Aalborg Universitetscenter. 15. april a f h o ld e r fo r en in g e n s efteruddannelsesudvalg kurset ANVENDELSE AF EDB-TEKNIK VED KORTLÆGNINGSARBEJDER på Vilvorde KursusCenter. 21. april a f h o l d e r K a r t o g r a f i s k Selskab GENERALFORSAMLING i M atrikeldirektoratet maj a f h o l d e r fo r e n in g e n s efteruddannelsesudvalg kurset FREMSTILLING OG ANVENDELSE AF GRAVE- OG EFTERBEHAND LINGSPLA NER VED RÅSTOFINDVINDING på Byggecentrum i M iddelfart maj a f h o l d e r fo r e n in g e n s efteruddannelsesudvalg kurset JORDFORDELING på G I. Skovridergaard i Silkeborg maj a f h o ld e r I n t e r n a t i o n a l Federation for Housing and Planning INTERNATIONAL IFHP CONGRESS i Lisabon, Portugal j i n i afholder FIG den XVII kongres i S o fia, Bulgarien. Se inde i bladet oktober a fh o ld e r F I G 's permanente komité møde i Tokyo, Japan. PERSONALIA Den 1. august 1982 har landinspektør Anders Pinstrup overtaget la n d in spektø r Helmuth H v im s ' h a l v d e l i landinspektørfirmaet Hvims og Stochholm, Hasserisgade 3 8, 9000 Ålborg. L an d in sp e k tø r Helmuth Hvims er trådt ud a f firmae t, der videreføres under navnet: Land inspektørfirm aet Hvims, Pinstrup og Stochholm ved landinspektørerne Anders Pinstrup og Hans Stochholm, Hasserisgade 38, 9000 Ålborg. Den 1. januar 1983 har landinspektørf irm aet N e l l e mann, Sørensen og Meklenborg ændret navn t i l : Meklenborg I /S Landinspektørfirma. I n d e h a v e r k r e d s, a d r e s s e og telefonnumre er uændret. Den 1 0. f e b r u a r f y l d e r l a n d in s p e k t ø r Søren Tind-Christensen, Svendborg, 70 år. UDSENDELSER T IL MEDLEMMER december Landinspektørens M eddelelsesblad, 24. årgang nr december B i l a g 2 t i l V ejdirektoratets meddelelse nr "Vejledning t i l vurdering af overslag og honorar for u d s k i l l e l s e i m atriklen af o ffen tlig e v e je er udsendt t il PLF's medlemmer januar AC-information af vedr. overenskomst og a f tale forhandlingerne 83 " T i d s p l a n og k r a v " udse n d t t i l tillid s m æ n d og kontaktpersoner i staten, amtskommuner og kommuner. 10. januar P je c e v e d r. Ao-83-møder i januar 1983 udsendt t il tillidsmænd og kontaktpersoner i staten, amtskommuner og kommuner januar S k r i v e l s e vedr. de ansatte i landinspektørfirmaerne udsendt t il PLF's medlemmer. FAGLIGT MØDE 1983 Med d e tte nummer a f Meddelelsesbladet medfølger en fo ld e r, der skal anvendes for a t opnå rab at ved køb a f to g b ille t t e r t i l H otel Nyborg Strand. Folderen er p fitrykt å r e t 1 982, men DSB o p ly s e r, a t fo ld e re n f o r t s a t e r gæ ldende, og a t s a m tlig e s ta tio n e r er b levet in fo rm eret om d e tte

3 LANDINSPEKTØRENS MEDDELELSESBLAD 1983 side 003 KOLLEGIAL STRAF EFTER LOVENES 7 Et medlem af Praktiserende Landinspektørers Forening har som principal i adskillige t i l f æ l d e u n d la d t at foretage rettid ig betaling af forfaldne pensionsforsi knngspræmier for landinspektører, der var ansat hos ham. Da medlemmet t r o d s gentagne rykkere fra Statsanstalten for Livsforsikring ikke har betalt de forfaldne præmier, har Statsanstalten i overensstemmelse med aftalen med foreningen anmodet fo r e n in g e n om at i n d b e t a l e de forfaldne beløb. Foreningen har betalt beløbene og har derefter gentagne gange uden r e a k t io n fr a medlemmets sid e bedt medlemmet om at indbetale det udlagte. Beløbene er derfor s l u t t e l i g overgivet foreningens advokat t il incasso. Foreningens bestyrelse har derfor den 1. decem ber 1981 s k r i f t l ig t udtalt sig om det stærkt kritisable i forholdene og, da dette ik k e gav r e s u l t a t, igen s k r i f t l i g t den 7. septem ber 1982 under henvisning t il lovenes 7 udtalt sin m isbilligelse af de nævnte forhold. På bestyrelsesmøde den 3. december 1982 konstaterede bestyrelsen, at de nævnte forhold trods b e s t y r e l s e n s a l v o r l i g e h e n s t illin g e r fortsatte, og besluttede derfor under henvisning t i l lovenes 7 at idømme medlemmet en bøde på k r. for t ils id e sættelse a f s i n e p l i g t e r som medlem ved ik k e at o verh o lde indgåede aftaler og for at undlade at e f terkomme bestyrelsens gentagne h enstillinger. BESTYRELSESMØDE DEN Denne bestyrelses 2. møde afholdtes den 3. december 1982 i Landinspektørernes Hus, København. B e s t y r e ls e n besluttede, at emnet Landinspektørens Fremtid, som var blevet debatteret på PLF-seminaret^ s k u l l e g e n o p ta g e s på det faglige møde i februar pa Nyborg Strand såvel i plenum som i de enkelte f o r e n i n g e r. I ø v r i g t godkendtes fagligt udvalgs forslag t il program m.v. vedr. det faglige møde. På fo r sla g fra pensionsudvalget besluttede bestyrelsen at indføre "selvindbetalersystem et" for a l l e policer i pensionsordningen. Bestyrelsen godkendte s e k r e taria tets f o r s l a g t i l kontingentregulativ for DdL og regulativ t il opkrævning af gruppelivsforsikringspræ m ie. P L F 's, P A L F 's og A L F 's b e s t y r e l s e r o p l y s t e om deres beslutning vedr. kontingentregulativer. B esty relsen tiltrådte forslag t il regler for "b e skæ ftigelses- og a r b e j d s m i l j ø u d v a l g e t " samt for "fonds- og legatudvalget". B e s ty r e ls e n drøftede medlems forsømmelser af indbetaling af skyldige pensionsforsikringspræmier m.v. og beslu ttede på grund af medlemmets fortsatte forsømmelser på trods af Sta tsansta lten s, s e k r e t a r i a t e t s og s i d s t bestyrelsens alvorlige henstillinger under henvisning t i l foreningens loves 7 at idømme medlemmet en bøde på k r. Bestyrelsen godkendte, at le d n in g s r e g is t e r u d v a l - get, dels på grund af manglende responsa fra medlemmer og dels på grund af lignende a l le r e d e igang væ ren d e p r o j e k t e r, i n d s t i l l e d e d e r e s p r o j e k t, men fortsatte med udvalgets rådgivning af b e s t y r e lse og medlemmer i emnet. E n d e l ig vedtog bestyrelsen at optage følgende som medlemmer a f foreningen efter an- som ansøgning medl. af nr. stud.geom. Michael Gran stud.geom. Andreas Jørgensen Duus FRA PLF OVERENSKOMSTFORHANDLINGER A f t a l e r n e om løn- og ansættelsesforhold mellem PALF og PLF og mellem FFL og PLF er a f h e n h o l d s v i s PALF og FFL o p sa g t t i l ophør pr. 1. april alt i henhold t il gældende regler herom. D et er a f t a l t at s t a r t e forhandlingerne den 14. januar Med hensyn t il TL så fik PLF i december en henvendelse fra TL med anmodning om et møde h u r t ig s t mul i g t fo r at a f k l a r e d e problemer, der var opstået ved folketingets vedtagelse a f "lo v om b e g r æ n s n in g a f lø n stig n in g e r og om ændring af takt- og d y rtid s r e g u lerin g e n m. v. ", hvorved de i o v ere nskom sten f a s t l a g t e s t a t i s t i k s t i g n i n g e r p r. 1. januar ikke kunne komme t il udbetaling. TL ønsker fo rhandle t en ny overenskomst inden 1. januar Forhandlingerne s ku lle a le n e b e s t å i, at v i v e d to g den eksisterende overenskomst, som en ny, gældende fra 1. ja n u a r t i l 1. sep tem ber , h v o rved TL mente, at statistikreguleringerne kunne komme t i l u d b e t a l in g p r. 1. ja n u a r I modsat fald v ille TL opsige overenskomsten straks. Efter at have rådspurgt vores advokat a f s l o g PLF at medvirke t il en ændring af den eksisterende overenskomst. Dette bevirkede, at TL ved skrivelse af 28. december 1982 opsagde o verenskom sten t i l ophør p r. 1. ap ril PLF mener i k k e, at TL kan opsige overenskomsten t i l ophør den 1. a p ril I overenskomsten s t å r, at den kan opsiges t il en 1. september. PLF har bedt vores advokat om at u n d e rsøge s ag en og rådgive os. Vi er forberedt på, at sagen kan ende i arbejdsretten. På mødet i Nyborg vil der blive orienteret y derligere om overenskomstforhandlingerne, og t i l den t id ved vi nok mere. Niels Kr. Nielsen FRA TAKSTUDVALGET TAKSTER FOR MATRIKULÆRE ARBEJDER Monopoltilsynet har ved skrivelse af t i l l a d t, at t i l l æ g g e t t i l de faste takster fra er 132 %. EJERLEJLIGHEDSTAKSTER T illæ g g e t t i l de v e jle d e n d e takster a f april 1976 for opdeling a f ejendomme i e j e r l e j l i g h e d e r er p r : 90 %

4 1983 side 004 LANDINSPEKTØRENS MEDDELELSESBLAD FRA PALF LØNAFTALEN HED PLF På PALF's géneralforsamling den 10. og 11. september 1982 i Odense blev der givet udtryk for, at vi ik ke skulle benytte os a f muligheden for at sige den gældende lønaftale med PLF op pr Regeringens kriseindgreb i oktober 1982 resulterede im idlertid i så stærke svækkelser i a f t a l e n for PALF, at bestyrelsen på møde den vedtog at opsige overenskomsten med PLF med virkning fra O p s ig e l s e n b le v fremsendt den og forhandlingsudvalgene for PLF og PALF har h e r e f t e r i overensstemmelse med bestemmelserne i den mellem de to parter indgåede forhandlingsaftale fastlagt i n d l e d e n d e forhandlingsm øde om en ny overenskomst til den 1 4, De på dette møde fr em sa tte krav v i l b l i v e fremlagt t i l diskussion på PALF's medlemsmøde på Nyborg Strand den 4.2. PALF's forh andlin g sudvalg anmoder derfor om talstærkt fremmøde med henblik pa udarbejdelse a f et godt forhandlingsmandat. Ole Kjær FRA ALF NATURGASKONFLIKTEN Som m eddelt i s i d s t e n r. af Meddelelsesbladet har PFU ( fælles forhandlingsorgan for Dansk Ingeniørforen in g og Ingeniør-Sammenslutningen) varslet strejke overfor Naturgas Syd I / S og N a tu rg a s Fyn I / S med v i r k n i n g f r a 1. decem ber , og fra samme dato varslet blokade overfor de to strejkeramte selskaber og Naturgas Sjælland I /S, Hovedstadsregionens Naturgas I /S samt Kamgas I /S. T e k n is k Landsforbund, TL, har fra samme dato varslet strejke overfor Naturgas Fyn I / S samt b lo k a d e overfor Naturgas Sjælland I /S og Hovedstadsregionens Naturgas I /S. PFU har med v irknin g fra 1. februar 1983 udvidet blokaden t il også at omfatte Naturgas Midt-Nord I / S. I denne a n l e d n in g skal meddeles, at intet medlem af Ansatte Landinspektørers Forening må p å tage s ig at udføre konfliktramt arbejde. ALF henleder opmærksoirheden på, at det er en a r be jdsretlig grundsætning, at lønmodtagere - såvel på en strejkeramt virksomhed som på andre a r b e j d s p l a d ser - under en overenskomstmæssig arbejdskonflikt er b e r e t t i g e t t i l uvarslet at vægre sig ved at udføre konfliktramt arbejde. A l l e lønm odtagere (bortset fra visse i c h e fst illin g er) kan derfor lovligt vægre s i g ved at u d fø r e det på N a tu rg as Syd I / S og Naturgas Fyn I /S konfliktramte arbejde. Bodil Ekner NATURGASKONFLIKTEN Der h e n v i s e s i n d l e d n i n g s v i s t il første 3 afsn it i efterfølgende notits FRA ALF vedr. konflikten. Det kan ikke udelukkes, at de strejke- og blokaderamte v ir k so m h e d e r v i l fo r sø g e at få dele af det strejkeramte arbejde udført af andre i n s t i t u t i o n e r e ller virksomheder, der samarbejder med naturgasselskaberne, herunder landinspektørforretm ngerne. PALF 's bestyrelse har derfor besluttet at meddele, at intet medlem a f P r iv a tan s atte L a n d in s p e k t ø r e r s Forening må påtage sig at udføre konfliktramt arb ejd e. PALF henleder opmærksomheden på, at det er en arbe jdsretlig grundsætning, at lønmodtagere - såvel på en strejkeram t virksomhed som på andre arbejdspladser - under en overenskomstmæssig arbejdskonflikt er b e r e t t i g e t t i l uvarslet at vægre sig ved at udføre konfliktramt arbejde. Medlemmerne må derimod ikke vægre sig ved af udføre de a rb ejd so p g aver, som l a n d in s p e k t ø r f i r m a e r n e h id til har udført for naturgasselskaberne. Specifikation af det k o n flik t r a m t e a r b e j d e samt y d e r l i g e r e oplysn in g e r kan fås ved henvendelse til fuldmægtig Jan Nielsen i L a n d in s p e k t ø r fo r e n in g e n s sekretariat. Ole Kjær MEDLEMMERNE, TILLIDSMCNDENE OG FORHOLDET TIL BESTYRELSEN Tillidsmænd - har vi brug for det? S v a r e t t u r d e g iv e sig selv, det er lo gisk, at vi helst skal have så mange tillidsmænd og k o n ta k tp e r soner som muligt ude omkring på arbejdspladserne. Det bliver mere og mere v ig t ig t, at f o r b i n d e l s e s l i n i e r n e m ellem b e s t y r e l s e n og medlemmerne er så tætte som m uligt. Denne tæthed kan b l. a. e t a b l e r e s gennem medlemmernes deltagelse i generalforsam lingerne; men når krisen kradser, og problemerne p r e s s e r p å, er tæ ttere informationskanaler nødvendige. Da bliver tillidsmændene og de øvrige k o n ta k tp e rsoner v i g t i g e som et le d i fagforeningsarbejdet - i informationsudvekslingen mellem medlemmer og b e s t y relsen, især hvis etablering af konfliktsskridt måtte blive nødvendigt. Men i d e t h e l e taget er tillidsm anden vigtig som talsmand overfor arbejdsgiverne for den g ruppe, der har valgt hende/han og som foreningens lokale repræsentant på stedet. Som tillidsmand har man nogle rettigheder og p lig t e r. F.e k s. ret t i l information om fo r e s tå e n d e a f s k e d i g e l s e r og om andre skridt fra ledelsens sid e, der berører de ansattes løn- og a r b e j d s v i l k å r, og p ligt t il at gøre sit bedste for at fremme og v e d ligeholde rolige og gode arbejdsforhold, som det stå r i tillidsm andsreglerne. Desuden skal afskedigelse af tillidsmænd begrundes i "tvingende" årsager, og e n d e l i g er det t i l l id s m æ n d e n e, d e r sidder i samarbejdsudvalgene, hvor disse er oprettet, og koordinationsudvalg. F o r h o ld om tillidsm andsinstitutionen, valg, valgbarhed, retticfieder og p l i g t e r er f a s t l a g t i t i l lidsmandsreglerne for de forskellig e overenskomstområder, d. v. s. s ta t, amter, kommuner under KL, Københavns kommune og FKKA. Tillidsm andsreglerne for Frederiksberg kommune er endnu ikke sat i kraft på ACområdet

5 LANDINSPEKTØRENS MEDDELELSESBLAD 1983 side 005 N oget andet er kontaktpersoner. Dette er opfundet a f os og betyder, at vedkommende får flere oplysninger end e l l e r s, f.e k s. om overenskomstsituationen. At være kontaktperson medfører ingen r e ttig h e d e r og p l i g t e r, og d e r er ingen krav t il valg af kontaktperson. D.v.s. at hvor der ikke er l a n d in s p e k t ø r e r nok t i l at væ lge en tillidsm and, kan man udpege en kontaktperson. F.e k s. kan den enlige la n d in s p e k tø r, måske én a f de få AC'er i den kommunale forvaltning, blive kontaktperson ved at henvende sig t il sekretar ia tet. VALG AF TILLIDSMAND Der kan væ lges en tillidsrepræsentant og suppleant for hver fem medarbejdere ved en in stitu tio n - eller del a f en in stitu tio n. Hvis der ikke er nok landinspektører t il at vælge, kan der vælges tillidsrepræsentant sammen med andre AC-medlemmer på stedet. Valget af en landinspektør skal anmeldes t il foreningen på en særlig blanket, der fås i s e k r e t a r i a tet. Foreningen anmelder derpå tillidsrepræsentanten o g /elle r suppleanten overfor pågældende a r b e j d s g i ver. Denne anmeldelse er afgørende for den o f f i c i e l le anerkendelse a f tillidsrepræ sentanten. Er and re end landinspektører med i valget af t i l lidsmand skal dette anføres, således at vedkommendes organisation også kan medanmelde tillidsm anden overfor arbejdsgiveren. Det er selvsagt lig e så v ig tig t, at landinspektører, der er med til at vælge en anden AC'er som t illid s r e p r æ s e n t a n t, får s k r e v e t s i g på anmeldelsesblanketten til vedkommendes forening, således at vi kan medanmelde vedkommende som t i l l i d s repræsentant. Det er a f g ø r e n d e, at landinspektører, der vælges t i l tillidsm ænd, er medlem af foreningen. Andet kan ikke accepteres. Iøvrigt må I selv være opmærksomme på hvem, der er jeres tillidsm and på stedet, og om der måske er spec i e l l e fo r h o ld om la n d in spektø re r, som denne t i l lidsmand skal vide. KURSER AC afholder fo rskellig e kurser for tillidsm ænd. Deltagelse i disse kurser er efter tillidsm andsreglerne med lø n ( a r b e j d s g i v e r e n s u d g ift) og kursusgebyret betales a f fo r e n in g e n. Desvæ rre er k u r s e r n e dyre ( c a kr. e x c l. r e js e u d g ift e r ), og der er på 1983-budgettet afsat et (efter min mening) for la v t beløb t i l tillidsmænds deltagelse i kurserne ( kr kr. t i l dækning af rejseudgifterne). Med vores indtil nu 17 tillidsrepræ sentanter/suppleanter (se lis t e n ) betyder det en periode på 4-5 år fø r a l l e repræsentanter har været på AC-kursus. Det er ja ikke rim eligt. Derfor har vi i bestyrelsen bes l u t t e t at a fh o ld e et fællesmøde engang her i foråret for alle tillidsm ænd, suppleanter og b e s t y r e l sesmedlemmer i stedet for at sende de 3-4, som det kunne b liv e, på kursus. D et er b e d r e med l i d t oplysning til alle end al oplysning t il få. På dette møde skulle vi dels se og snakke med h in a n d e n (hvem er vores repræsentanter "d e r u d e ", og hvem er jeres " d e r i n d e "? ), d e l s g iv e oplysning om tillidam andsinstitutionen, AC - organisationsforhold e tc. Desuden kan vi få d i s k u t e r e t, h v o r l e d e s t i l l i d s r e p r æ s e n t a n t e n skal optræde som foreningens lokale repræsentant, hvad der er nødvendigt a f oplysninger etc. Vi v i l s e n e r e give mere oplysning t il de direkte implicerede. På denne måde Kan vi også få opfyldt kravet om, at tlllidsrepræ sentanter/su ppleanter, der sendes på ACk u r y e r har gennemgået et grundkursus arrangeret af foreningen. F re m o v e r, d. v. s. fra 1984, mener je g, at det b l i ver nødvendigt at budgettere med f l e r e m id le r t i l k u r su sd elta g else, således at vi får etableret foreningen som en egentlig fagforening. Men dette kræver a k tiv m edvirken fra medlemmernes sid e, når budgetterne skal diskuteres på den ordinære generalforsamlin g. T i l s id s t b r in g e s en liste over nuværende t i l l i d s mænd, således at I eventuelt kan h e nvend e je r t i l d i s s e for at sp ø rg e mere præcist om arbejdsbyrde, praktiske forhold e tc. Vi har ikke spurgt de enkelte t i l l id s m æ n d, om de er v illig e t i l d ette, men håber det afgjo rt. Iøvrigt er Ole Nørgaard ( t e l f. arb. (0 1 ) , lok 297) foreningens repræ sentant i A C 's t i l l i d s m an dsudvalg og ved som sådan mere om de overordnede problemer i tillidsm andsinstitutionen. Kim Ingemann Christensen ALF's TILLIDSREPRÆSENTANTER er p.t. (s = suppleant) AUC Det sønderjyske matrikelvæsen GI DSB M atrikeldirektoratet Stadskonduktørembedet Hovedstadsrådet Århus amt Ribe amt Sønderjyllands amt Vejle amt Holbæk kommune Dronninglund kommune Helge Højkjær Larsen Steen Rydahl Pedersen (s ) Tom Greiffenberg Finn Kjærsdam (s) Karl Aage Eskildsen Karsten Lindhard (s ) Michael Aarestrup-Michaelsen Esben Schmidt Sørensen Lars Holt Helene Larsen (s ) Ole Nørgaard Poul-Henrik Knuhtsen Mie Mølbak (s ) Palle Grønlund Jørn Lykou Knud Krarup-Christensen Peter Mose

6 1983 side 006 LAND INSPEKTØRENS MEDDELELSESBLAD FRA PENSIONSUDVALGET SELVINDBETALING TIL PENSIONSORDNINGEN Med virknin g fra in d fø rte s " s e lv m d b e ta le r- systemet" vedr. præmien t i l den k o lle k tiv e pensionsordning. D e tte m edfører alene en ændring i S tatsan stalten s opkrævnings form og p å v ir k e r ik k e a rb e jd s g iv e r e n s p lig t t i l a t in d b e tale den ansattes pensionspræmie. H erefter modtager de in d b e t a lin g s p lig t ig e ik k e læ ngere opkræ vn in g er f r a S ta tsan sta lten, men skal foretage den månedlige in d b e talin g på egne - e lle r i S ta ts a n s ta lte n re kvirere d e - g iro k o rt. Præmien fo r fa ld e r månedlig forud den 1. i måneden. For overenskomstansatte lan d in sp ektø rer in d b e ta le r arbejdsgiveren de i a k t u e lle lø n t a b e lle r a n fø r te præ m iestørrelser e ft e r reg lern e herom i de pågældende overenskomster. E fte rre g u le rin g e r s k u lle derved kunne undgås. Som h i d t i l v i l det i S tatsan stalten b liv e k o n tro l l e r e t, om d er sker uregelmæssigheder i in d b e ta lin gerne. T i l o r ie n t e r in g b rin g e s e fte r fø lg e n d e kopi a f S tatsan stalten s s k riv e ls e, der i s lu tn in g e n a f d e cember 1982 a f S ta ts a n s ta lte n s k u lle være tils e n d t nye "s e lv in d b e ta le re ". Husk a t anføre policenummer ved in d b etalin g ern e Marie Klaustrup Vedr. police Som det fremgår af Landi nspektørforeningens medlemsblad er retningslinierne for indbetaling af pensionsbidrag til forsikringer tegnet som led i pensionsaftale med Den danske Landinspektørforening med virkning fra ændret til vort "selvindbetalereystem". Som selvindbetaler får De ikke fremsendt girokort eller indbetalingsliste. De skal selv indbetale de pensionsbidrag, der Iflg. overenskomsten skal betales for Dem/den enkelte medarbejder og samtidig oplyse det respektive pol icenumtner. Forsikringen a'jourføres ved en årlig regulering pr. 1.januar. Ved denne regulering fastsættes under hensyntagen til hidtil præsterede præmieindbetalinger en præmie, der holdes kontant i hele kalenderåret, medmindre der opstår forhold, som kræver forsikringen reguleret i løbet af året. Variationer i den faktiske præmiebetaling i forhold til den forventede præmie opsamles og tilføres forsikringen som kapitalindskud pr. 1. januar. Den forsikrede opnår herved en fordel ved beregning af forsikringsdækningen. Vi kan oplyse, at der 1 princippet straks sker en forøgelse i forsikringsdækningen, når der indbetales en højere præmie. Såfremt det ønskes, kan De rekvirere blanke girokort i Statsanstalten til brug ved indbetaling og vi står Iøvrigt til rådighed med yderligere oplysninger vedr. selvindbetalersys ternet. Med venlig hilsen ORIENTERING OM AML-PROJEKTET Styregruppen fo r p ro je k te t " A lte rn a tiv e M odeller fo r L edningsregistrering" (A M L-projektet) har i lø b et a f e f t e r å r e t 1982 k o n s t a te r e t, a t mange kommuner og lednin g sejere er meget interesserede i p ro je k te t, og der s t i l l e s sto re forventninger t i l re s u lta te rn e. Pa den baggrund ønsker s ty re g ru p p e n a t o r ie n t e r e om d e ls p ro je k te ts stade, dels planerne fo r det vid ere a rb e jd e. Teknologirådet bevilgede i november m ill. k r. t i l a fv ik lin g a f 1. fase a f p ro je k te t " A lt e r n a t i v e M o d elle r for L edningsregistrering (AML-projekt e t )". Herudover har fo rs k e llig e o rg anisationer ydet t i l skud svarende t i l 2 mand-års a rb e jd e. A n svaret fo r p r o je k t e t e r t i l l a g t en styregruppe på 16 medlemmer repræsenterende ledningsejernes o rg a n is a tio n e r (8), o f f e n t l i g e m yndigheder (4 ) og eksterne brugere a f ledningsoplysninger (4). Der e r e t a b le r e t en p ro je k tg ru p p e på 4 m ed arb ejd ere, der fo re s tå r udviklin g s a rb e jd e t sammen med e k s te rn e m ed a rb ejd e re og k o n s u le n te r. A rb e jd e t b le v påbegyndt 1. september 1982 og forventes a fs lu t te t i august P ro jektled eren er sekretær fo r styregruppen. P ro je ktet er opd elt i 2 h o v e d a k tiv ite te r: 1: beskrivelse a f eksisterende forhold og ønsker t i l e t a lte r n a tiv t system, 2: beskrivelse a f mulige o rg anisato riske og tekniske ændringer. I d et følgende redegøres der k o rt fo r de 2 hoveda k t iv it e t e r. B eskrivelse a f eksisterende forhold og ønsker t i l e t a lt e r n a tiv t system. M å le t med 1. h o v e d a k tiv ite t er a t b eskrive arb ejd s processer og -metoder ved re g is tre rin g og udnyttelse a f le d n in g s d a ta, herunder k v a n tite t, frekvenser og k v a lie t. Herudover re g is tre re s ønsker t i l d e t " id e e lle " system. Frederikshavn kommune blev udvalgt som undersøgelsesområde. H erudover gennemføres kontrolundersøgelser i Hob ro, Horsens og Trehøje kommuner. I u nd ers ø g els en in d d ra g e s d e ls de le d n in g seje re, der har anlæg in denfor de ad m in is tra tiv e grænser a f førnævnte kommuner, d e ls e t a n ta l projekterende in g e n iø re r, a r k i te k te r, landinspektører og en trep ren ø rer. Arbejdet a fs lu tte s i januar

7 LAND INSPEKTØRENS MEDDELELSESBLAD 1983 side 007 B e s k riv e ls e a f m u lig e o rg an isato risk e og tekniske ændringer. Af projektforslaget fremgår, at følgende fo r sla g /a l ternativer må bearbejdes: a l l e l e d n i n g s e j e r e r e g i s t r e r e r efter fælles normer og standarder, - der e t a b l e r e s et fælles oplysningskontor, der formidler oplysninger om ledninger, - der etableres et nyt registersystem, der s ik rer, at ledningsejernes data kan sam ordnes." S ty r egruppen har d i s k u t e r e t ovenstående og har overfor projektgruppen præciseret følgende: - den enkelte ledningsejer skal også fremover selv forestå og have ansvaret for o p re tte lse, v e d l i g e h o l d e l s e og u d b y g n in g a f s i t led n in g sreg i ster. - for at s i k r e, at indholdet af forskellige ledningsregistre på en enkel måde kan benyttes sammen, må der u d arbejdes forslag t il fælles retnin gslin ier (evt. normer o g / e l l e r s t a n d a r d e r ) for de f o r s k e l l i g e delprocesser i forbindelse med indsam ling, arkivering og formidling af ledningstekniske data. - for at s ik r e a l l e b r u g e r e let og sikker adgang t i l den del a f r e g is t r e r i n g e r n e, der har almen i n t e r e s s e, skal det undersøges, om det er muligt at etablere et fælles informationssystem. Der er ikke t a g e t s t i l l i n g t i l muligt dækningsområde, ejerforhold m.v. E ft e r d i s s e a f g r æ n s n in g e r kan hovedaktiviteten struktureres i 3 d e la k tiv iteter: - registrering - information - retsgrundlag. Om re g is tre rin g M ålet med a k t i v i t e t e n er at udvikle modeller, der sikrer, at indholdet af forskellig e ledningsregistre på en enkel måde kan benyttes sammen, og som har s å d anne e g e n s k a b e r, at overgang til EDB-baseret le d ningsregistrering le ttes. I p ro jektp lanen er det præciseret, at aktiviteten skal omfatte følgende: - k ra v ssp ecifik atio n til grundkort og ledningsregistre - beskrivelse af mulige referencesystemer - beskrivelse af metoder og udstyr t i l opmåling og påvisning - b e s k r i v e l s e a f m u lig e b e a rb e jd n in g s - og la g ringsteknikker - konsekvensvurdering af krav, metoder og teknikker samt udvælgelse a f realisable modeller - detailbeskrivelse af udvalgte modeller - vurdering af beskrevne modeller. Om inform ation Målet for denne aktivitet er at udvikle modeller for en informationst j e n e s t e, der s i k r e r, at e k s t e r n e brugere får let og sikker adgang til den del af le d ningsejernes registreringer, der har almen i n t e r e s se. Aktiviteten er specificeret således: - kravsspecifikation - beskrivelse af metoder og teknikker - beskrivelse af mulige organisatoriske modeller - konsekvensvurdering af krav, metoder, teknikker og organisatoriske muligheder, samt u d v æ lg e ls e af r ealisable modeller - detailbeskrivelse a f udvalgte modeller - vurdering af de beskrevne modeller. Projektgruppen s k a l a f s l u t t e a r b e jd e t i august H e r e ft e r skal styregruppen tage s t illin g til gruppens arbejde og evt. udarbejde planer for y d e r ligere aktiviteter. A fsluttende bemærkninger H v is nogen har id e e r, eksempler m.v., som kan have interesse for projektet, bedes de sendt t i l : Projektleder Jes Ryttersgaard AML-Projektet Fibigerstræde Aalborg Øst T l f. (0 8 ) Medlemmer a f styregruppen fo r A M t-projektet Danske Elværkers Forening underdirektør S. Damgaard De Samvirkende Telefonselskaber telefoningeniør Erik Hansen Post og Telegrafvæsenet overingeniør Jens Ki il Naturgasselskaberne ingeniør Erik Bay Hollensen Stadsingeniørforeningen kommuneingeniør Knud Krogh Foreningen Dansk Gas a fd.in g. Anders Knak-Nielsen Dansk Vandteknisk Forening a fd.in g. G. Danske Fjernvarmeværkers Forening overingeniør S.E. Larsen Amtsrådsforeningen akademiingeniør Otto Sanger Kommunernes Landsforening fuldmægtig Claes Nue M iljøm inisteriet fuldmægtig U. Holm Christensen Den danske Landinspektørforening landinspektør Niels Jensen Entreprenør foreningen cand. p o l it. Curt Lilieg reen Foreningen af Rådgivende Ingeniører civilingen iø r Peter Randløv Landboorganisat ionerne konsulent Sten W. Laursen Opmålingschef Stig D i l l i n g, M a t r i k e l d i r e k t o r a t e t, har på Teknologirådets foranledning påtaget sig formandsposten. H erudover har Forsvarets Nøglepunktsafdeling observatørstatus. VEDR. BETONSKELPÆLE Petersvæ rk Betonvareindustri A /S er blevet købt af I.C. Halvorsen, Riisskov, der viderefører f a b r ik k e n under navnet I.C. Halvorsen & Sønner A /S, Nørresundby. Foreningen forhandler for tiden aftale med den nye e je r om at fortsætte frem stillingen og forhandlingen a f foreningens skelpæle m.v. Om retsgrundlaget M ålet med d enne aktivitet er at vurdere, om der er behov for justering af gældende love e l l e r ny l o v givning. A k t i v i t e t e n o m fatter en overordnet vurdering af mulighederne for at realisere de u d v a lg t e m o d elle r med eller uden lo vin itiativ er

8 1983 side 008 LANDINSPEKTØRENS MEDDELELSESBLAD FRA MATRIKELDIREKTORATET M a t r i k e l d i r e k t o r a t e t o p l y s e r, at kontor- og d i striktsopdelingen i direktoratets u d s t y k n i n g s a f d e linger fra er således: Udstykningskontor D istrikt Amt chef Distriktsleder lok. t l f. nr. 1. udstykningskontor chef: Peter Furbo Københavns Vestsjællands 1-2 Frederiksborg Storstrøms 1-4 Roskilde Bornholms Ribe Lars Nørregaard 232 J.O. Jensen 241 Kirsten Nørregaard udstykningskontor chef: Svend Hjerting Fyns Verner Jacobsen Århus Herbert Mast Vejle og Karl Grøntved H e jls, Taps og Vejstrup "sogne" udstykningskontor chef: F. Ribers Nordjyllands Hans Poulsen Viborg P.A. Nielsen Ringkøbing E. Vedsø 276 Råstofsager for hele landet Hans Poulsen. FRA ATP BEREGNING AF ATP-BIDRAG ATP-bidragets s tø rre ls e fr a 1. jan u ar 1982 løn- arbejds b i modt. giverens drag Beskæftigelsens omfang andel andel i a l t kr. kr. k r. Månedslønnede (Arbejdstimer p r. måned) Mi ndst , ,8 0 97,20 Under 130, men mindst 86 2 /3 2 1, ,2 0 64,80 Under 86 2 / 3, men mindst 43 1/3 1 0,8 0 21,6 0 32,40 Under 43 1 / Ugelønnede (Arbejdstimer pr. uge) Mindst 30 8, ,20 24,30 Under 30, men mindst 20 5, ,80 16,20 Under 20, men mindst 10 2,7 0 5,4 0 8,10 Under Løsarbejdere Pr. time 0,2 0 0,4 0 0,60 FRA AAK KURSUS FOR ARBE XSLED IGE AAK er a f Århus Amtskommune blevet opfordret t i l at orientere ledige medlemmer om et introduktionskursus t i l s e k r e ta r ia ts f u n k tio n e n i den p riv a te s e k to r. If l g. direktoratet for de videregående u d d a n n e ls e r, d er yder s t ø t t e t i l kurset, v il der indenfor AAK's medlemsområde kunne blive tale om deltagelse fra a r kitekt-, sociolog- og psykologområdet. Yderligere oplysninger kan indhentes i sekretariatet. FRA PENSIONSKASSERADETS INFORMATIONSSEKRETARIAT LOVGIVNING OH PENSIONSBESKATNING Sidst i det gamle år henvendte Pensionskasserådet og Pensionskassen for Sygeplejersker sig t il statsm inisteren med fo rslag om, at det b le v o v e r d r a g e t et e g e n t l i g t lovforberedende udvalg at udarbejde forslag t il lov om beskatning af pensionskasser, l i v s forsikringsselskaber m.fl. Man gav udtryk for, at det måtte være i alle parters interesse, at der med udgangspunkt i det p o l i t i s k e f o r l i g nu blev udarbejdet en lovgivning, der tog hensyn t i l de mange og o f t e k o m p lic e r e d e f o r h o l d, der indgår i en model for beskatning af pensionsopsparing - ikke mindst hensynet t i l p e n s i o n i sterne. Desvæ rre må f o r s l a g s s t i l l e r n e nu konstatere, at statsministeren har svaret, at han er af den o p f a t t e l s e, at det vil være mest hensigtsmæssigt, at arbejdet omkring den kommende l o v g iv n i n g fo regå r på samme måde, som det var tilfæ ldet med lovforslaget om formue afgiften for D enne l o v g iv n i n g kom som bekendt ikke t il verden efter et egentligt lovforberedende arbejde i et u d valg og bærer præg heraf. P e n s i o n s k a s s e r å d e t s n æ stfo rm a n d, formanden for Akademikernes Centralorganisation, Erik Stig Jørgens e n g iv e r ud try k for skuffelse over, at regeringen øjensynlig ikke har t i l hensigt at modtage pensionsk a s s e r n e s t i l b u d. Han peger på en række væsentlige hensyn, som skal tilg o d e se s, og forhold, der bør undersøges t il bunds, for at en lovgivning ikke senere skal vise sig at have helt uoverskuelige, u t ils ig te de virkninger. B l.a. nævner Erik Stig Jørgensen hensynet t i l de kommende p e n s io n is t e r og peger på de med lo v g iv n in g e n forbundne samfundsøkonomiske problem stillinger, herunder investeringsmæssige overvejelser og realtioner t il og virkningerne pa kapitalmarkedet. Erik Stig Jørgensen henviser også t i l, at det forh o ld, at formueafgiften ikke kom t i l verden efter et tilbundsgående lovforberedende arbejde, tydeligt a f spejler sig i lovgivningen, som af både p o l i t i k e r e og s a g k y n d ig e er betegnet som ufuldstændigt forberedt og med ganske betydelige uønskede b iv ir k n in g e r og uretfærdigheder. Når r e g e r in g e n mener at kunne klare udformningen af pensionsbeskatningen uden et lovforberedende u d v a l g, er d e t i d e t m in d s te t i l f r e d s s t i l l e n d e, at statsministeen i s it svar har tilkendegivet, at pens io n s k a s s e r n e kan gøre ikke blot tekniske, men også mere p rin c ip ie lle synspunkter gældende under lo v fo r beredelsen, slutter Erik Stig Jørgensen.

9 LANDINSPEKTØRENS MEDDELELSESBLAD 1983 side 009 FIG-KONGRES 1983 Den X V II internationale landmålerkongres afholdes i Sofia i Bulgarien den juni 1983 med følgende program: søndag den 19. ju n i k l Møde i permanente komité kl Reception for deltagerne i perm a nente komité mandag den 20. ju n i k l Åbningsceremoni kl Åbning af udstillingen kl Generalforsamling k l O ffic ie l koncert tirs d a g den 21. ju n i k l Fællesmøde for gruppe A, B og C k l Møder i de enkelte kommissioner k l Reception hos udstillerne onsdag den 22. ju n i k l Møde i permanente komité k l Møder i de enkelte kommissioner kl Aftenexcursion torsdag den 23. ju n i k l Tekniske excursioner Tilmelding t i l d e ltagelse i k o n g re ss e n s k a l ske ved blanket (g u l) i F IG 's m ateriale. Ved indsendelse af denne blanket betales også tilmeldingsgebyret t il k o n g r e s s e n. Ved i n d b e t a l in g efter 1. marts stiger alle gebyrer med 15 %. Bemærk at deltagere i fællesr e js e n ikke skal reservere hotel på F IG 's gule formular. D en b u l g a r s k e am bassade o p l y s e r, at n o r d is k e statsborgere ikke behøver v i s a t i l B u l g a r i e n for deltagelse i kongressen. fredag den 24. ju n i k l Møder i de enkelte kommissioner k l Reception lørdag den 25. ju n i k l Møde i permanente komité kl Møder i de enkelte kommissioner k l Operabesøg søndag den 26. ju n i k l Excursion mandag den 27. ju n i k l Møder i de enkelte kommissioner kl Aftenexcursion tirs d a g den 28. ju n i k l Generalforsamling k l Afslutningsceremoni k l Banket F o r e n in g e n h ar fra FIG modtaget et begrænset antal brochurer med tilm eldingsblanket, som s e k r e t a r ia t e t efter anmodning tilsender medlemmer e lle r andre, der overvejer at deltage i kongressen. Der p la n læ g g e s en f æ l l e s r e j s e for de nordiske landmålere med fly fra og t i l K astrup og med t i l slutning fra de øvrige hovedstæder m.m. Der foreligger for tiden forslag om 2 a l t e r n a t i ver: 1. udrejse den 18. og hjemrejse den 29. juni 2. udrejse den 18. juni og hjemrejse den 3. j u l i. Flyrejsen t il og fra København med hotelophold med morgenmad i Sofia koster ved alternativ 1. ca Sv.K r. og ved alternativ 2. ca S v.k r. Der overvejes yderligere et alternativ 3. en k o r tere rejse for dem, der kun kan deltage i kongressen i færre dage, med udrejse f.e k s. mandag den 2 0. juni og h je m r e js e lø rdag d en 2 5. ju n i. Denne rejose vil næppe få sa stor t ilslu tn in g at der kan opnås væsentlige rabatter som fællesrejse og vil derfor komme t i l at ligge i samme prisniveau som alternativ 1. og 2. De k o n g r e s d e l t a g e r e, der muligvis v il foretrække a l t e r n a t i v 3. bedes snarest kontakte Jens i Dali på t l f. (01) F æ lle s r e js e r n e arrangeres af rejsebureauet Nymann & Schultz, Stockholm. Deres materiale vedr. f æ l l e s r e j s e r n e v i l kunne r e k v i r e r e s fr a sekretariatet. Tilmelding t i l fællesrejsen skal s e n e s t være sendt t il Nymann & Schultz den 15. april. FRA MEDLEMMER MANEDSREFERAT FRA LAU Som noget nyt v il LAU fremover bringe referater fra møder og oversigter over kommende møder i M e d d e le l sesbladet. Tidligere blev månedsreferaterne sendt ud t i l dem, der abonnerer på s t i l l i n g s o r i e n t e r i n g e n, men d a u d g i f t e r n e t i l s t illin g s o r ie n t e r in g e n for 1982 langt overstiger budgettet, har foreningens b e s t y r e l s e b e s l u t t e t at henvise alle meddelelser fra LAU t il Meddelelsesbladet. Egentlig hører referater og nyt fra LAU også hjemme h é r, da en større kreds end de arbejdsløse måske kunne have interesse i at høre, hvad vi l a v e r. D esvæ rre betyder d e t, at vi må opgive den direk te kontakt t i l de arbejdsløse gennem s t i l l i n g s o r i e n t e r i n g e n. En kontaktform, som vi har fået mange positive reaktioner på. På den anden sid e kan vi nu uden problemer skrive mere end den ene A4-side, som vi tid lig ere har begrænset os t i l. Hvis der vel at mærke er stof t il mere! H v is v i kan få dette til at fungere på en rimelig måde, hvilket i høj grad har noget at gøre med Medd e l e l s e s b l a d e t s d a d - l i n e s, som ligger i månedens første uge, hvorfor vi næppe kan nå at få foregående måneds referater med. H v is v i kan få dette t il at fungere, kan vi også v ise, at LAU ik k e kun e k s i s t e r e r om kring Nyborg Strand-mødet og generalforsam lingen. Vi kan v is e, at LAU er et stadigt og stædigt hårdt a r b e jd e n d e udvalg, der konsekvent og uden frygt behandler og forsøger at forbedre de arbejdsløses vilkår. Opsam ling a f a k t iv it e t e r og re fe ra te r fr a november og december. I løbet a f efteråret har vi beskæftiget os med mange forskellige emner: Vi har diskuteret "Nymåling 8 2" og overfor Matrikeldirektoratet tilkendegivet, at der er sto r i n t e resse for projektet blandt de arbejdsløse i LAU. Efter en henvendelse fra LAU t i l DdL's b e s t y r e l s e e r d e økonom iske vilkår for arbejdsløse medlemmers deltagelse i foreningens efteruddannelseskurser b le vet fo rbed re t. Efteruddannelsesudvalget giver fortsat nedslag i kursusafgiften på 50 %t mens t i l s k u d d e t fr a Landinspektørfonden er forhøjet fra 500 kr. t i l 700 kr

10 1983 side 010 LANDINSPEKTØRENS MEDDELELSESBLAD P r is e n på k u rsu sd eltagelse er dog stadig alt for høj efter vores mening. Optimalt b u rd e a r b e j d s l ø s e d e l t a g e g r a tis. Deltagelse i efteruddannelseskurser bør i øvrigt ses i s t ø r r e b e s k æ f t i g e l s e s p o l i t i s k sammenhæng, da deltagelse må forbedre den a rb ejd slø ses mulighed for senere at få fast arbejde på g r u n d a f den v i s t e i n t e r e s s e i at opretholde en faglig tilknytn ing. I fo rtsæ tte lse a f efteruddannelseskurserne har vi beskæftiget os med kurser for arbejdsløse fæ r d ig u d d an nede under Di rektoratet for de Videregående Uddannelser. DVU administrerer projektgruppeordningen og i t i l k n y t n i n g t i l denne, er der etableret nogle kurser for uddannelsesretninger, der er særlig hårdt ramt a f a r b e j d s l ø s h e d. Det omfatter b l.a. humanis te r, psykologer, sociologer, a r k i t e k t e r, men ik k e land in spek tø rer, selvom vi i september havde en le dighed på c a. 18 % af de a r b e jd s l ø s h e d s f o r s ik r e d e. LAU har rettet henvendelse til ALF for at gøre noget ved dette. ALF gør, hvad der overhovedet er m u lig t gennem A C 's arbejdsmarkedsudvalg, der b l.a. beskæftiger sig med omtalte ordninger. Under AC er fo rskellig e arbejdsløshedsgrupper begyndt et samarbejde. En repræsentant fra LAU d e l t o g i oktober i det første møde, der havde til formål at udveksle e rfarin g e r, samt sondere m u lig h e d e r n e for et sam arbejde mellem udvalgene. LAU har af økonomiske årsager kun kunnet d e lta g e i d e t fø r s te m øde. M øderne er i København og ventes at finde sted hver anden måned. Dette har im idlertid r e s u l t e r e t i, at ALF frem over v i l yde refusion a f rejseudgifter med tog, da samarbejdet anses for at være af stor værdi. S t a r t e n a f sam arbejdet under AC-organisationerne faldt sammen med regeringens forslag t il nedsættelse a f dagpenge m.v. Vi benyttede os a f lejligheden t il at diskutere regeringens politik overfor de a rb ejd s l ø s e. En p o lit ik, der v il forstærke de arbejdsløses reallønsfald gennem 1983 og Selvom det o v e r o r d n e d e mål med politikken er "a t højne de arbejdslediges økonomiske incitament for at søge a rb e jd e ", må vi i h ø j g rad s t i l l e spørgsmål ved effekten al den stud, der praktisk taget intet arbejde ér at sø- 9 e * Vi r e t t e d e h e n v e n d e ls e t i l foreningen for at fa denne t i l at gøre noget. Det v ille i m i d l e r t i d ik k e være sm art, at foreningen gjorde noget, da AC a l l e rede var i gang med at nive i t r å d e n e. Desvæ rre er resultatet jo ikke b le vet, som vi kunne ønske. Dagpengene fa s t h o ld e s på det nuvæ rende n i v e a u, ua n se t hvilke resultater, der kommer ud af overenskomstforhandlingerne. Ydermere får personer på d e l t i d s a r b e j d e fra januar supplerende dagpenge på dimittentsatsen (2 6 6 k r. / d a g ) og ik k e max.d a g p e n g e ( k r. / d a g ), selvom de havde optjent t il dette. For arbejdsløse med ned t i l et par timers u g e n t l i g t a r b e j d e v i l d e t t e b e ty d e et indtægtstab på op t il kr. om måneden, hvis de påtager sig a rb ejd e t. I dén sammenhæng er der sandelig ikke noget økonomisk incitament for at tage arb ejd e. Det værste e r, at d e t t e fra regeringens s id e ikke er u t i l s i g t e t. I h e n v e n d e ls e n t i l foreningen så vi dagpengeforholdene i sammenhæng med de kommende kontingentstign in g e r specielt for arbejdsløse. Det er således, at vore k o n t in g e n t e r stiger k r a f t ig t fra januar På generalforsamlingen gjorde v i, hvad vi kunne for at få så lave kontingenter som m uligt. Der var forslag fremme om 300 k r./å r til DdL. I s te d e t s t i g e r vi nu t il 1500 k r./å r t il DdL. Samtidig er der s t ig ninger t i l de t ilslu tted e foreninger og oven i det h e le b l i v e r vi som arbejdsløse omfattet af gruppelivsordningen, hvorved vi skal b e t a l e en præm ie på 77 kr. ommåneden. Angående det s id ste kan vi have forskellig opfattelse, alt efter om vi har f a m i l i e eller e j, af det rimelige i, at arbejdsløse skal omfatte s. Problemet e r, at de kraftige kontingentstigninger og gruppelivsordningen kommer på én gang* Gruppelivsordningen hverken kan e lle r vil v i gøre noget ved. Kontingenterne for 1984 kan vi derimod få nedsat ved generalforsamlingen i Derfor må vi a l l e r e d e nu opfordre folk t i l at deltage i generalforsamlingen. Ganske vist er det u m id d e lb a rt d y r t, men på den anden side kan det b liv e fantastisk dyrt ikke at deltage, hvad den sid ste g e n e r a l f o r s a m l i n g viste. D esud en må vi opfordre bestyrelserne t il i general for samlingsnuraneret af Meddelelsesbladet klart at s k r i v e, h v i l k e f o r s l a g der kommer t il afstemning. Som det gik sidst var der ingen, der havde den fje r neste anelse om, at retnin gslinierne for kontingentreduktion (som t id lig e r e har været afgjort af bestyrelserne) nu blev ophøjet t il et generalforsamlingsdirektiv. V e d r ø r e n d e v o r e s h e n v e n d e ls e b e slu ttede ALF at indhente viden om kontingentsatser for a r b e j d s l ø s e t i l k n y t t e t ø v r ig e AC-organisationer for at sammenligne og lægge niveauer. Så har vi gennem f l e r e møder diskuteret landinspektørernes faglige p ro fil og fremtid og fu n d e t ud a f, at emnet er uhyre komplekst. Faktisk er det umulig t nogenlunde systematisk at a rb e jd e s ig igennem p ro b le m e r n e u d e n, at d e r b l i v e r afsat økonomiske midler t i l en nøjere undersøgelse. Vi vil forsøge at la v e e t in d læ g t i l debatten på det faglige møde på Nyborg Strand i februar. E n d e l i g har v i på sid ste mødedag i året 1982 a f holdt LAU's t r a d i t i o n s r i g e j u l e f r o k o s t. Ig e n med s t o r t fremmøde. Vi må i øvrigt opfordre arbejdsløse t i l at møde i LAU. Gennem LAU kan du h o ld e kontakt t i l fa g e t og diskutere dine specielle problemer som a rb ejd slø s. De frem tidige referater bliver nok ikke så omfattende som dette, men vi synes, at det var nødvendigt at o p r id s e nogle a f de grundlæggende problemer, som vi har diskuteret for at give en bredere indføring i vore meninger. For de arbejdsløse i LAU Kim Ingemann Christensen FRA FOLKETINGET Den 2 2. november 1982 s tille d e Dræbye (RV) et også for landinspektører meget interessant spørgsmål (n r. 249) t i l miljøministeren:»vil ministeren søge skabt mulighed for, at der igennem vedtagelsen af en kommuneplan kan overføres areal fra by- til landzone, når dette ikke er i strid med regionplanen?«s p ø rg e r e n gav som b e g r u n d e l s e, at da der i flere kommuner fandtes store ubebyggede a r e a l e r i by zo n e drøftedes det o fte i forbindelse med kommuneplanlægningen, om der var mulighed for at o v e r fø r e n o g et,til l a n d z o n e, i d e t s e l v e by- og landzoneloven kun gav begrænsede muligheder ( 2a og 2 b ). En eventuel o v e r f ø r s e l rejser t i l l ig e spørgsmål om erstatningsmæssigge problemer m.h.t. b e t a l t e g r u n d s k a t t e r og f r igør eises afg i f t. På d e t t e svarede m iljø m in isteren (Chr. Christensen) s k r ift lig t den således:

11 LANDINSPEKTØRENS MEDDELELSESBLAD 1983 side 011 Bl.a. på baggrund af en henvendelse fra landboorganisationerne har planstyrelsen arbejdet med spørgsmålet om tilbageførsel af arealer fra byzone/som m erhusom råde til landzone. Jeg vedlægger til orientering planstyrelsens notat a f 20. oktober 1982 om sagen. Jeg kan tilføje, at jeg for tiden overvejer at nedsætte en arbejdsgruppe med deltagere fra berørte ministerier, landboorganisationerne og de kom m unale organisationer til belysning a f muligheden af at udvide adgangen tii at tilbageføre arealer i byzone/som m erhusområder til landzone. Vedrørende tilbageførsel af arealer fra byzone/sommerhusområde til landzone. 1) Zoneinddelingen er fastsat i by- og landzoneloven (lovbekendtgørelse nr. 300 af 23. juni 1980). Det er i lovens 2 angivet, hvilke arealer der er byzone, sommerhusområder og landzoner. B yzone/som m erhusom råder er dels arealer, der i en tidligere planlægning i byudviklingsplaner, bygningsvedtægter og byplanvedtægter er udlagt hertil, dels arealer, der i en lokalplan overføres til byzone/som m erhusom råde. Resten af arealerne er landzone. Efter kom m uneplanloven (lov nr. 287 af 26. juni 1975), der trådte i kraft den 1. februar 1977, kan overførsel fra landzone til byzone/som m erhusom råde kun ske ved lokalplan, jfr. lovens 18, stk. 1, nr. 1. Tilbageførsel fra byzone/som m erhusom råde til landzone kan ikke ske ved lokalplan. Men zoneloven indeholder i 2 a og 2 b visse muligheder for tilbageførelse af arealer til landzone. Reglerne er navnlig begrænset til arealer, der før den 1. januar 1970 var henført til inder- eller mellemzone i en god kendt byudviklingsplan, eller arealer, der før samme dato var udlagt til sommerhusbebyggelse i en bygningsvedtægt. Bestemmelserne i zonelovens 2 a, stk. 1, og 2 b, stk. 1, er sålydende: 2 a. Kommunalbestyrelsen kan efter ansøgning fra vedkom m ende ejer overføre et areal fra byzone eller sommerhusområde til landzone, når arealet grænser til landzone, og når overførslen er ubetænkelig ud fra planlægningsmæssige hensyn. Overførsel efter 1. pkt. kan kun ske vedrørende arealer, der i en før 1. januar 1970 godkendt byudviklingsplan var henført til inder- eller mellem zone eller i en før samme dato stadfæstet bygningsvedtægt er udlagt til sommerhusbebyggelse. 2 b. Amtsrådet, henholdsvis hovedstadsrådet, kan pålægge kommunalbestyrelsen at overføre arealer fra byzone eller sommerhusområde til landzone, hvis arealerne ifølge godkendt regionplan ikke skal anvendes til bymæssig bebyggelse eller somm erhusbebyggelse. Pålæg kan kun m eddeles vedrørende arealer, der i en før I. januar 1970 godkendt byudviklingsplan var henført til inder- eller m ellemzone eller i en før samme dato stadfæstet bygningsvedtægt er udlagt til som m erhusbebyggelse. Tilbageførsel efter zonelovens 2 a sker uden erstatning, hvorim od tilbageførsel efter zonelovens 2 b kan udløse et erstatningskrav efter reglerne i zonelovens 18 a. En erstatning skal udredes a f am tsrådet/hovedstadsrådet. Am trådet/hovedstadsrådet kan anvende midlerne i fondene for frigørelsesafgift til betaling a f erstatningen, jfr. m iljøm i nisteriets bekendtgørelse nr. 41 a f 16. februar 1982 om anvendelse og udlån a f amtskommunernes og hovedstadsrådets fonde for frigørelses- og afståelsesafgift. Bestemmelserne i zonelovens 2 a og 2 b blev gennem ført sammen m ed kom m uneplanloven i Begrænsningen ti! byzoner og sommerhusarealer fra før 1. januar 1970 skyldes, at man derved undgik spørgsmål om tilbagebetaling a f frigørelsesafgift. Man var imidlertid klar over, at der også uden for disse arealer kunne være behov for at tilbageføre arealer til landzone, og det blev i fo l ketingsudvalgets betænkning over lovforslaget henstillet, at miljøministeren i samarbejde med ministeren for skatter og afgifter fandt en løsning på de skatte- og afgiftsmæssige problem er, som ville være en følge a f en udvidet tilbageførselsadgang. Der har på baggrund af denne henstilling m ed mellemrum været ført drøftelser mellem miljøministeriet og ministeriet for skatter og afgifter, men noget forslag er ikke tilvejebragt. 2) Behovet for at finde en løsning på spørgsmålet om tilbageførsel a f arealer til landzone er nu mere presserende end nogen sinde, efterhånden som kommunerne med baggrund i de godkendte regionplaner gennemfører kom m uneplaner, hvori der tages stilling til den fremtidige byudvikling. Det konstateres herigennem, at det ville være øn skeligt at kunne få tilbageført en række arealer fra byzone/som m erhusom råde til landzone. Et specielt problem for kommunerne frembyder bestemmelsen i 8 i frigørelsesafgiftsloven (lovbekendtgørelse nr. 450 a f 6. august 1982). Efter denne bestemmelse kan ejeren af en ejendom, der er pålignet frigørelsesafgift, inden for en periode af 4 år, efter at afgiftspligt er indtrådt, forlange, at kommunen overtager ejendom m en. Bestemmelsen betyder, at en række kommuner har måttet overtage betydelige arealer i et byzon e/som m erhusområde, som de pågældende ejere på grund a f den økon om iske udvikling ikke kan eller vil beholde. 3) De Danske Landboforeninger og De Danske Husm andsforeninger har i en skrivelse af 30. juli 1981 rettet henvendelse til miljøministeren, idet foreningerne har påpeget, at der er et betydeligt behov for at få gennemført en udvidelse af de gældende regler om tilbageførsel af arealer til landzone. Organisationerne ønsker, at tilbageførselsadgangen også skal gælde for arealer, som er

12 1983 side 012 LANDINSPEKTØRENS MEDDELELSESBLAD overført til byzone/som m erhusom råde efter 1. januar Tilbageførslen skal efter foreningernes opfattelse i givet fald blandt andet m edføre tilbagebetaling a f den del af skatter og afgifter, som skyldes de pågældende arealers placering i byzone/som m erhusområde. Der skal således ske tilbagebetaling a f frigørelsesafgift med sædvanlig forrentning. I de tilfæ lde, hvor der er indrømmet henstand, skal den pålignede ikke-betalte frigørelsesafgift falde bort, medens betalte renter af henstanden skal tilbagebetales med sædvanlig forrentning. Den del a f grundskatterne, som har været begrundet med placering i byzone/som m erhusom råde, skal efter organisationernes opfattelse tilbagebetales med en sædvanlig forrentning. Landbo- og husmandsorganisationernes skrivelse har a f planstyrelsen været forelagt ministeriet for skatter og afgifter, skattedepartementet, der i en skrivelse a f 24. marts 1982 har frarådet en generel tilbageførselsadgang, hvis denne skal m edføre tilbagebetaling af frigørelsesafgift eller ophævelse af henstandsordningen. Man gør opmærksom på, at en generel tilbageførselsadgang med deraf følgende tilbagebetaling a f frigørelsesafgift vil m edføre betydelige vanskeligheder. Hvis ejendom m en har skiftet ejer i perioden, måtte der f.eks. tages stilling til, om tilbagebetalingen af frigørelsesafgift skulle foretages til den oprindelige ejer, der har betalt afgiften, eller den aktuelle ejer. I disse tilfælde er der som regel også betalt afståelsesafgift. Til gengæld er der ikke betalt særlig indkomstskat af eventuel fortjeneste ved overdragelsen, eller den almindelige indkomstskat a f eventuel fortjeneste er blevet nedsat. Såfremt adgangen til tilbageførsel skal gøres generel og tilbageførslen skal medføre tilbagebetaling a f frigørelsesafgift, skal der f.eks. også tages stilling til, om der skal foretages efterregulering af indkomstskat. Repræsentanter for planstyrelsen har d røftet spørgsmålet med repræsentanter for skattedepartementet. Styrelsen er enig med skattedepartementet i, at regler om tilbageførsel kombineret med bestemmelser om tilbagebetaling af skatter og afgifter efter den af landboorganisationerne skitserede m odel vil føre til uhyre kom plicerede administrative ordninger. Planstyrelsen finder derfor, at en eventuel løsning i givet fald må søges i en model, hvorefter spørgsmålet om kom pensation for erlagte skatter og afgifter ikke skal kunne rejses af tidligere ejere, der vel må antages at have taget sig betalt for ejendom m ens placering i henholdsvis byzone/som m erhusom råde ved overdragelsen a f ejendom m en. Derim od er der naturligvis et spørgsmål om kompensation til den aktuelle ejer a f den ejendom, der skal tilbageføres til landzone. Kom pensation må på en eller anden måde tage hensyn til de skatter og afgifter, der er erlagt i den pågældendes ejertid. Men en kompensation kunne muligvis udform es som er erstatningsregel efter princippet i den erstatningsregel, der findes i by- og landzonelovens 12, hvortil også lovens 18 a henviser. Der måtte i givet fald også tages stilling til, hvorledes udgifterne til erstatning skal deles mellem stat, amter og kommuner. Det henstilles, at der søges nedsat en arbejdsgruppe med deltagere fra miljøministeriet, ministeriet for skatter og afgifter, indenrigsministeret, de kommunale organisationer og landboorganisationerne, der får til opgave at gennemgå og vurdere de gældende bestemmelser inden for planlægnings-, vurderings- og beskatningslovene, der har betydning for spørgsmålet, og frem kom me med forslag til, hvorledes der i forbindelse med en udvidet adgang til tilbageførsel af arealer til landzone kunne tænkes ydet kompensation til ejerne. Jo rd lo v sfo rsla g e n e (n r. 44 t il 4 7 ), som jeg omtalte her i bladet side 184/1982 og /1982, kom t i l 2. behandling den , efter at udvalget havde afgivet betænkning den Under fo r h a n d lin g e r n e udtrykte Gade (SF) skepsis ved, at kompetencen flyttes fra jordlovsudvalget t i l jo r d b r u g s d ir e k t o r a t e t som foreslået af (R V ). Fastholdt ministeren som øverste ansvarlige på om rådet. Larsen-Ledet (RV) var modstander af at fratage jo rdlovsudvalget nuværende b e fø je lse r. Var p r i n c i p i e l t imod at flytte flere beføjelser ind t il centraladministrationen. V ille ikke stemme for 6 7 års a l d e r s græ nse for medlemmer a f jordbrugskom m issioner og j o r d l o v s u d v a l g. Tang Sørensen (F P ) fa n d t 67 års grænsen en rimelig ordning at få ind i lovgivningen. L a n d b ru g s m in is te re n (Grove, f g.) takkede for p o sitivt udvalgsarbejde og meddelte, at regeringen ik k e kunne støtte det af Ole Vig Jensen (RV) s tille d e ændringsforslag t i l 31 (n r. 20 i lovforslag n r. 4 4 ) om jordlovsudvalgets kompetence, da det v il modvirke den tilsig ted e forenkling. Ændringen fra OVJ var en in d sk u d t sætning: "...g o d k e n d e r jordbrugsdirektoratets dispositioner ved køb, salg og a d m in i s t r a t i o n af jordfondens a r e a l e r...". E ft e r afstem n in ger gik forslagene t il 3. behandling uden fornyet udvalgsbehan dling og den blev d e så vedtaget samt kongeligt stadfæstet den L o v fo r s la g n r. 55 om m idlertidig regulering af boligforholdene blev vedtaget den med uændret formulering af 4a og 66a (se side / ). Ligeledes blev ændringen af leje lo ven v e d t a g e t med en ny 115a med samme ordlyd som den foran nævnte 6 6 a. Begge stadfæstedes Kay Lauritzen 19,1,1 ' H3

13 LANDINSPEKTØRENS MEDDELELSESBLAD 1983 side 013 LOVE OG BEKENDTGØRELSER OPLYSNINGER TIL SELVANGIVELSEN 21. oktober 1982, cirkulære nr. 171: Cirkulære n r. 2 om fredningsplanlægning. 8. decem ber , bekendtgørelse nr. 647 om udstedelse og gennemførelse af maletekniske bestem m elser m.v. ( I kraft den ) (Optages ej i lovsamlin g e n ). 8. december 1982, bekendtgørelse nr. 648 om tilsynet med overholdelse a f m åletekniske b e s t e m m e ls e r. ( I kraft den ) (Optages ej i lovsam lingen) december 1982, lovbekendtgørelse n r. 663 a f lov om m iljøbeskyttelse december 1982, bekendtgørelse nr. 664 af reglement om m iljøbeskyttelse. (I kraft den ). 16. december 1982, bekendtgørelse n r. 665 om ekspropriation t i l spildevandsanlæg. (I kraft den s a m t id ig ophæves bekendtgørelse n r. 175 af ) decem ber , bekendtgørelse nr. 667 om ophæv e ls e a f byplannæ vnet. (Ej optaget i lovsamlingen) (Det i. h. t. 4 i byplanloven n e d satte og i m.a. 58 i kommuneplanloven opretholdte byplannævn ophæves. I kraft den ) december 1982, lov nr. 699 om ændring af lov om statens frem skaffelse a f jo r d og ud lån t i l j o r d brugsmæssige formål m.m. (I kraft den Statens jordlovsudvalg, nedsat , v e d b liv e r at fungere in d til ) december 1982, lov nr. 700 om ændring af lov om jordfordeling mellem la n d eje ndom m e. ( I k ra ft den ) december 1982, lov nr. 701 om ændring af lov om arbejderboliger på landet. (I kraft den ) decem ber , lov nr. 702 om ændring af forskellige lovbestemmelser i anledning a f o p r e t t e l s e a f et jordbrugsdirektorat. (Optages ej i lovsamlingen) (Vedrører ændring a f navnet "Statens jo r d lo v s - u d v a l g " t i l "jordbrugsdirektoratet" i en række t i l skuds- og lignende love. I kraft den med virkning fra ) december 1982, lov nr. 706 om ændring af lov om l e j e. (I kraft Se også under "F r a F o l k e tinget" ) december 1982, lov nr. 707 om ændring af lov om m idlertidig regulering a f boligforholdene. (I k r a ft Se også under "F ra F o lk etinget", nye 4a og 6 6 a ) Kay Lauritzen KONTINGENT Det sam lede normalkontingent for 1982 har været for et PLF-medlem PALF-medlem under 3 års anciennitet kr kr PALF-medlem over ALF-medlem Gruppe 4 -medlem 3 års anciennitet kr. kr. kr BIDRAG TIL ARBEJDSLØSHEDSKASSE Det samlede bidrag t il AAK har for 1982 været for fuldtidsforsikrede kr for deltid sforsikrede kr. 930 GRUPPELIVSPR/EMIE Det kan oplyses, at præmien t il gruppelivsforsikringen i u d g jo r d e k r. 7 7, 2 0 p r. md. e l l e r k r ,4 0 for hele året. Præmien bør in d t æ g t s f ø r e s på selvangivelsen og fratrækkes under det begrænsede fradrag. F orsikringssum m en vil herefter ikke være skattep lig t ig. KURSUSUDGIFTER Med hensyn t i l fradrag på selvangivelsen for kursusudgifter skriver "Skatten 1983" således: "Nødvendige udgifter t il deltagelse i faglige kurser godkendes normalt som fradragsberettigede, når d e l t a g e l s e n a l e n e har t il formål at vedligeholde - a- jourføre - den uddannelse, som den pågældende t id l i g e re har g e n n em g å e t, og som lig g e r t il grund for hans indtægtsgivende arbejde. Udgift t il primær u d d a n n e ls e e lle r t il videreuddannelse b l.a. med avancement for ø je, anses derimod for en ikke f r a d r a g s b e r e t t i g e t " e t a b l e r i n g s u d g i f t ", j f r. U.f.R. 1976, " SKATTEKURSER Ligningsrådet oplyser at have beregnet skattekurserne for LESA-aktier t il 5 LLO-aktier t il 100 FoFoDaLa HAR MODTAGET Vigtig oplysning! R e n ter a f d a n sk studiegæld kan IKKE trækkes fra på selvangivelsen i N o rg e. Bor man her m i d l e r t i d i g t (m in d r e end 4 e l l e r 3 å r?) har man t il gengæld et standardfradrag på 15 % som e r s t a t t e r næ sten a l l e andre fradrag Erik Elkjær Jørgensen 19,1.1983

14 1983 side 014 LANDINSPEKTØRENS MEDDELELSESBLAD KONTINGENT Sekretariatet har nu pålignet og opkrævet kontingent og gruppelivsforsikringspræmie for 1. k v a r t a l 1983 ved udsendelse af udfyldte girokort t il medlemmerne medio januar. Hvis et medlem inden endnu ikke har modtaget en giroopkraevning eller meddelelse om b a la n c e e lle r en saldo i medlemmets favør, bedes vedkommende meddele dette t i l s e k retaria tet s e n e s t D ette g æ ld er dog ik k e medlemmer, der af specielle grunde er meddelt permanent kontingent fr ita g e lse. På girokortet er anført påligningskode for medlemmet for 1. kvartal. Kodens betydning kan ses ved et fortrykt eksempel på girokortets bagside. Med hensyn t i l kontingentregulativer og - satse r h e n v i s e s t i l M eddelelsesbladets decembernummer 1982, siderne , hvor også den nye pålignings- og opkræ vningsform er beskrevet. Opmærksomheden henledes på den nye bestemmelse om, at k o n t in g e n t e l l e r gruppelivspræmie, der ikke er b e t a l t r e t t id ig t, tillægges opkrævningsgebyr på 100 kr. for hver rykker og kan tillæ gges renter. En gang pålignede opkrævningsgebyrer e lle r r e n te r v i l ik ke blive efte rg iv et, med mindre der er tale om en admin istrativ fejl i sekretariatet. Sidste rettid ig e indbetalingsdag for kontingent og gruppelivsforsikringspræmie for 1. k v a r ta l er den 3 1. januar H v is der ved en påligning er sket en teknisk, administrativ fe jl i sekretariatet, b e d es g ir o k o r t e t returneret til sekretariatet snarest m uligt, hvorefter fejlen vil blive rettet, og et nyt giroko rt u d s e n d t. Postvæ senet accepterer ikke giroindbetalinger, der er overstreget og rettet manuelt. Det skal understreges, at ved en forkert påligning forstås kun en påligning, der ikke er i overensstemmelse med de oplysninger om medlemmets b e s k æ f t i g e l s e s f o r h o l d, som s e k r e t a r i a t e t er bekendt med ved kvartalets begyndelse. LANDMALER Arbejdsområde: K v a l i f i kationer: I samarbejde med yderligere to akademiske m e d a r b e jd e r e og en laborant fra Department of Civil Engineering, hvorunder u n d e r v is n in g e n h ø rer, forventes ansøgeren at forestå: 1. U d v ik l in g a f et undervisningsprogram for 3., 4. og 5. års ingeniørstuderende med landmaling som speciale. 2. Undervisning i et e l l e r f l e r e a f de dertil hørende fag, fortrinsvis geodæsi e lle r fotogrammetri. 3. Opbygning af laboratorier. 4. Organisation a f feltkurser og s p e c i a leprojekter. 5. In g a n g s æ t t e ls e og vejledning af samfundsrelevante forskningsprojekter. 6. U d d a n n e lse a f en zam biansk counterpart. Landmåler e ller ingeniør med speciale i la n d m å lin g e l l e r t i l s v a r e n d e u n iv ersitetsuddannelse. Undervisningserfaring og gode e n g e ls k k u n d s k a b e r er en forudsætning. HYDR0GE0LOG/GEOTEKNIKER 1. Revision af undervisningen i hydrocjeo- l o g i o g /e l l e r geoteknik, som indgår i den eksisterende uddannelse t il Bachelor of Science i geologi. 2. Opbygning af kurser som led i en M a s te r o f S c ie n c e uddannelse, der forventes påbegyndt i D e l t a g e l s e i og v e j l e d n i n g a f samfundsrelevante forskningsprojekter i n denfor vandforsyning og arbejdssikkerhed i miner. Arbejdsområde: C and.scien t, i geologi e lle r civilingeni- ør af B e lle r K-linien med speciale elle r praktisk erfaring i hydrogeologi o g /elle r g e o t e k n i k. Gode engelskkundskaber er en forudsætning. Kvalifikationer: Ansættel- For begge stilling er gælder, at ansættelsesfor- sen vil være for en periode af 2 år med hold: m ulighed for forlængelse. Lønnen, der er skattefri, fastsættes efter k valifikatio ner og anciennitet. F ri ud-og hjemrejse, også for ægtefælle og børn. Fri syge- og ulykkesforsikring m.v. Ansø gsningsfrist: 10. februar ANNONCER STILLINGER TILBYDES Ansøgningsskemaer kan under h e n v i s n i n g t i l j. n r L.2 0.Z a m.21. rekvireres fra Danida Udenrigsm inisteriets afdeling for internationalt udviklingssamarbejde A siatisk Plads København K t l f. (01) eller (01) tandmaler OG HYDR0GE0L0G/GEOTEKNIKER Tit ZAMBIA Efter anmodning fra Zambias myndigheder søger Danida t il udsendelse medio 1983 to akademiske medarbejdere til University of Zambia, Lusaka. Den ene s k a l som P ro fesso r eller Associate Professor varetage opbygningen af et nyt undervisningsprogram i la n d m å lin g ved School of Engineering, medens den anden som Lecturer skal varetage u n d e rv is n in g e n i h y d r o g e o lo g i o g /eller geoteknik ved School of Mines. Følgende s t i l l i n g s b e s k r i v e l s e r er m odtaget fra Zambia:

15 DEN DANSKE LANDINSPEKTØRFORENING LINDEVANGS ALLÉ KOBENHAVN F. TELEFON (01) EFTERUDDANNELSESUDVALGET J O R D F O R D E L I N G D e n d a n s k e L a n d i n s p e k t ø r f o r e n i n g s e f t e r u d d a n n e l s e s u d v a l g i n d b y d e r h e r m e d t i l o v e n n æ v n t e k u r s u s, d e r a f h o l d e s d e n m a j p å G I. S k o v r i d e r g a a r d i S i l k e b o r g. KURSETS BAGGRUM) Der er i den senere tid konstateret en stigende in teresse for jordfordelingsarbejdets betydning for en f o r b e d r in g af produktionsvilkårene på mange danske landbrugsbedrifter. Under hensyn t i l, at landinspektørstandens opståen kan henføres t il arbejdet med at udarbejde j o r d f o r d e l in g s - (u d s k i f t n i n g s - ) planer, må det tillægges vægt, at denne histo risk betingede t i l k n y t n i n g t i l landbrugserhvervet søges bibeholdt. Dette kan b l.a. sikres ske ved at sørge for ajo urføring a f en t i l str æ k k e lig faglig kompetence t il at rådgive i landbrugslovspørgsmål og udføre j o r d f o r d e l i n g s a r b e j d e m.v. For så vidt angår jordfordelingsarbejdet har dette i mange år hovedsagelig været begræ n set t i l v is s e områder i Jylland, og den stigende aktivitet på dette arbejdsfelt har derfor vist et behov for øget v i den om, hvorledes arbejdet mest hensigtsmæssigt t i l rettelægges og hvilke formkrav, jo r d fo r d e lin g s m y n - dighederne stille r. KURSETS FORHAL OG INDHOLD Ved en orientering om fremgangsmåden ved og vilkårene for gennemførelse af jo r d fo r d e lin g ss a g e r er det k u r s e t s formål at g iv e deltagerne grundlag for at gennemføre planlægning og matrikulær berig tig e lse af en jordfordelingssag. Der v i l isæ r b l i v e lagt vægt på en gennemgang af de praktiske og juridiske problem er i f o r b i n d e l s e med lodsejerforhandlinger og planlægning, ligesom de økonomiske aspekter ved j o r d f o r d e l i n g s s a g e r n e v il blive behandlet. KURSUSFORM F o r e d r a g med efte rfø lgen de diskussion og eventuelt gruppearbejde. KURSUSLEDELSE Lan d insp ek tør Poul Arne Iversen, jordfordelingssekreta ria tet. Postbesørges ufrankeret (modtageren betaler portoen) 117 D E N D A N S K E L A N D I N S P E K T Ø R F O R E N I N G L in d e v a n g s Allé K ø b e n h a v n F. Reserveret postvæsenet

16 LANDINSPEKTØRENS MEDDELELSESBLAD 1983 side 016 KURSUSDELTAGELSE TILMELDING K u r s e t e r å b en t fo r a l l e, men henvender s ig fo r t r in s v is t i l praktiserende landinspektører og d e r e s a s s i s t e n t e r, som beskæ ftiger sig med eller påtænker at beskæ ftige s ig med jo r d fo r d e lin g sa r b e jd e. D eltageran tallet er fastsat t i l 30. I t i lfæ ld e a f overtegning v il udvælgelsen s k e ved l o d t r æ k n i n g. T ilm elding, der ikke e fte r lodtrækning kan t i l g o d e s e s, give s f o r t r i n s s t i l l i n g, såfremt k u r set gentages. E f t e r u d d a n n e l s e s u d v a l g e t kan i tilfæ ld e a f u t i l strækkelig t i l s l u t n i n g aflyse k u r s e t. T i l m e l d i n g s k e r ved in d s e n d e ls e af brevkortet nederst på denne s i d e. Sidste fr is t for t i l m e l d i n g er fredag den 18. marts Umiddelbart herefter v il a lle tilm eld te få meddelelse ve d r ø r en d e o p t a g e l s e. K u rsusafgiften skal først in d b e t a le s, når meddelelse om optagelse fo r e lig g e r. Ved a fm e ld in g opkræves et adm inistrationsgebyr på 20 % a f k u r s u s a fg ift e n, dog 90 % s å fr e m t a f m e l d i n g først foretages i ugen inden kursets begyndelse. TID OG STED Kurset begynder mandag den 16. maj 1983 k l og slutter tirsd a g deri 1 7. maj 1983 k l. c a Kur set afholdes på G i. Skovridergaard, Silkeborg KURSUSMATERIALE I f o r b i n d e l s e med k u r s e t udleveres en kursusmappe med nødvendigt baggrundsm ateriale. ADRESSER OG TELEFONNØGLE Den danske Landinspektørforening Lindevangs Allé København F T e l f. (0 1 ) KURSUSAFGIFT K u rsusafgiften er fa stsa t t i l kr. I a fg ift e n er inkluderet a lle måltider fr a m andag e f t e r m i d d a g t i l tirsda g efterm iddag. Desuden dækker be ta lin g en overnatning på enkeltværelser ined b a d og t o i l e t. Endelig er kursusm aterialet indregnet. G i. Skovridergaard M a n e n lu n d s v e j Silkeborg T e l f. ( 0 6 ) i i Navn uddannelse Gadenavn og n r. kandidatår Postnr. stilling og d is t r ik t telefon Meddelelse vedr. optagelse og b e ta lin g af k u r su sa fg ift bedes sendt t i l : (sæt kryds) Privat a d r.: Ansæ ttelsessted: Ansæ ttelsessted Undertegnede tilm elder mig D dl's efteruddannelseskursus Sekretariatets JORDFORDELING den 16. og 17. maj 1983 på G I. S k ovrid er noteringer g aard, Silk e b o r g. Tilm elding modtaget den dato Underskrift