ARBEJDSULYKKER. Arbejdstilsynets årsopgørelse Anmeldte arbejdsulykker Tema: Unges og nyansattes ulykkesrisiko

Transkript

1 ARBEJDSULYKKER Arbejdstilsynets årsopgørelse 2013 Anmeldte arbejdsulykker Tema: Unges og nyansattes ulykkesrisiko

2 Forord Arbejdstilsynets årsopgørelse 2013 over anmeldte arbejdsulykker omfatter arbejdsulykker, der er registreret i perioden Årsopgørelsen indeholder oplysninger om hvilke personskader, der er sket ved ulykkerne, om hvordan skaderne er sket, om de forventede konsekvenser af skaden, og om der er forskelle i fordelingen af de anmeldte arbejdsulykker afhængig af skadelidtes køn, alder og nationalitet eller af virksomhedens branche. Desuden er antallet af anmeldte arbejdsulykker sat i forhold til antallet af beskæftigede for at kunne sammenligne forekomsten af arbejdsulykker mellem kvinder og mænd, mellem forskellige aldersgrupper og mellem forskellige brancher. Som tema i årets årsopgørelse belyses ulykkesrisikoen for unge og nyansatte i kapitel 2. Som et led i strategien for arbejdsmiljøindsatsen frem til 2020 er der fastsat mål om at reducere forekomsten af alvorlige arbejdsulykker med 25 procent. Et af initiativerne er at sætte et særligt fokus på unge og nyansatte. Med årets tema ønsker Arbejdstilsynet at bidrage til videngrundlaget om unge åriges og nyansattes ulykkesrisiko sammenlignet med andre grupper. Dette gøres i analyser, hvor antallet af anmeldte arbejdsulykker sættes i forhold til antallet af årsværk. I analyserne tages der dermed højde for, at blandt andet unge oftere har deltidsarbejde og arbejder færre timer end ældre aldersgrupper. Analyserne er baseret på anmeldte arbejdsulykker til Arbejdstilsynet og på oplysninger fra Danmarks Statistik om ansatte i danske virksomheder. I kapitel 3 findes beskrivelse af anmelderegler og forklaringer og definitioner på anvendte begreber, herunder forhold, der skal tages hensyn til ved tolkning af de viste opgørelser. I forhold til tidligere årsopgørelser er der nu lagt større vægt på præsentation af oplysningerne om de anmeldte arbejdsulykker for opgørelsesåret 2013 samt på metodebeskrivelse for de analyser, der præsenteres i kapitel 2. Større tabeller, der viser udviklingen i antallet af anmeldte arbejdsulykker , er flyttet om i et særligt bilag (kapitel 4). På Arbejdstilsynets hjemmeside er der mulighed for ved selvbetjening at finde oplysninger om anmeldte arbejdsulykker for perioden inden for særlige brancher, branchearbejdsmiljøråd, jobgrupper eller aldersgrupper. Arbejdstilsynet, november

3 Indhold Forord...1 Indhold...2 Sammenfatning Anmeldte arbejdsulykker Hvilke skader har arbejdsulykkerne medført? Hvordan er skaderne sket? Hvilke konsekvenser forventes ulykkerne at have? Branchegrupper Hvilket land kommer skadelidte fra? TEMA Ulykkesrisiko afhængig af arbejdstid for unge og nyansatte Sammenfatning Indledning Metode Størst ulykkesrisiko blandt unge årige Størst ulykkesrisiko blandt nyansatte Størst ulykkesrisiko blandt deltidsansatte Regressionsanalyse Forklaringer Afgrænsning af anmeldte arbejdsulykker Datakvalitet Definitioner mv Bilag Bilag A: Baggrundstabeller Bilag B: Metodebeskrivelse til analyse af ulykkesrisikoen for unge og nyansatte Bilag C: Brancheaggregeringer

4 Sammenfatning Der er i 2013 anmeldt arbejdsulykker til Arbejdstilsynet. I 36 af disse tilfælde mistede den skadelidte livet. Det er det laveste antal dødsulykker i hele perioden og under halvdelen af niveauet i slutningen af 1990 erne. Forstuvninger er den mest fremherskende type af skade i forbindelse med arbejdsulykker. Herefter er de hyppigste skader sårskader, knoglebrud, psykisk chok, bløddelsskader og hjernerystelse/indre skader. Bortset fra forstuvninger er der forskel på, hvilke skader der er de hyppigste for henholdsvis kvinder og mænd. Skaderne er oftest opstået som følge af akut fysisk overbelastning af kroppen, ved at blive ramt af en genstand eller ved at bevæge sig lodret eller vandret og i den forbindelse falder eller støder ind i genstande. Hvis man ser på alle tilfælde, hvor skadelidte bevæger sig lodret eller vandret samt tilfælde, hvor skadelidte får en akut overbelastning ved snublen, vrikken om eller træden forkert, under ét, er det den hyppigste måde at komme til skade på. Uanset måden at komme til skade på er resultatet ofte en forstuvning. Dette er særligt markant ved akutte fysiske overlastninger. Ved fald, snublen og stød imod genstande ses også en del knoglebrud, sårskader, hjernerystelser og bløddelsskader. Skader, der er opstået ved at blive ramt af en genstand, er en meget forskelligartet gruppe, der omfatter tilfælde, hvor ting falder ned og hvor maskindele bliver udslynget såvel som trafikulykker. At blive ramt af genstande resulterer derfor også i mange forskellige skader: forstuvninger, sårskader, knoglebrud, hjernerystelse, bløddelsskader mv. Set i forhold til beskæftigelsen er der i 2013 anmeldt 155 arbejdsulykker pr beskæftigede (ulykkesincidensen), hvilket er på samme niveau som i Den branchegruppe, der har den højeste incidens af samtlige arbejdsulykker er Slagterier. Slagterier er samtidigt den branchegruppe, hvor der er sket det største fald i ulykkesincidens i hele perioden Billedet er anderledes for alvorlige arbejdsulykker, der har medført 3 ugers forventet arbejdsudygtighed eller mere. Her er det Bygge- og anlægsbrancherne, Politi, bredskab og fængsler, Vand, kloak og affald, Godstransport samt Kultur og sport, der har de højeste ulykkesincidenser. Analyser af anmeldte arbejdsulykker for lønmodtagere, hvor der tages højde for hvor mange timer der arbejdes, viser at: - unge årige har en højere ulykkesrisiko end andre aldersgrupper - nyansatte har en højere ulykkesrisiko end personer med længere anciennitet - deltidsansatte har en højere ulykkesrisiko end fuldtidsansatte. 3

5 Dette generelle mønster, at unge årige, nyansatte og deltidsansatte har en højere risiko, ses stort set i alle branchegrupper. Desuden viser analyserne, at ulykkesrisikoen generelt øges for unge årige, når de er nyansatte og yderligere, når de er på deltid. Det vil fx sige, at unge som er nyansatte har en højere risiko end unge med længere anciennitet. I analyserne er der justeret for en række faktorer, som har betydning for ulykkesrisikoen. Disse er køn, aldersgruppe, etnicitet, anciennitet, deltid/fuldtid, jobgruppe, branchegruppe og år. Det betyder eksempelvis, at den højere ulykkesrisiko, der er fundet i aldersgruppen årige, ikke kan forklares ved de øvrige faktorer, herunder at unge fx i højere grad varetager manuelle job eller er ansat i brancher med høj ulykkesrisiko. Resultaterne er behæftet med den usikkerhed det giver, at anmeldepligtige arbejdsulykker ikke rapporteres i fuldt omfang til Arbejdstilsynet, og at rapporteringen fx varierer mellem brancher. 4

6 1. Anmeldte arbejdsulykker Der er i 2013 anmeldt arbejdsulykker til Arbejdstilsynet. Det er 353 færre end i 2012 og er det laveste antal i perioden I hele perioden er der sket et samlet fald i antallet af anmeldte ar- bejdsulykker på 16 pct. Set i forhold til beskæftigelsen er der i 2013 anmeldtt 155 arbejdsulykker pr beskæftigedee (ulykkesincidensen). Dette er samme niveau som s i 2012, men noget lavere end i 2010 og I perioden er den højeste ulykkesincidenss i 2008 medd 173 ulykker pr beskæftigede. Figur 1.1: Antal arbejdsulykker anmeldt til Arbejdstilsynet og incidensen af anmeldte arbejdsulykker. Incidensen er beregnett pr beskæftigede. Figur 1. 1 viser antallet af anmeldte arbejdsulykker (højre akse lyss kurve) samt den årlige ulykkesincidens (venstre akse mørk kurve) ). Incidensenn er beregnett pr beskæftigede. Det frem- går, at de to kurver har næsten samme s forløb med det højeste niveau i 2008 efterfulgt af et fald i 2009, hvor incidensen er den laveste i hele perioden. Siden 2010, hvor derr er en let stigning i niveauet, ses et jævnt fald såvel for antallet af anmeldelser som for ulykkesincidensen. 1.1 Hvilke skader har arbejdsulykkerne medført? Skadetypen beskriver, hvad der skete med skadelidte under arbejdsulykken, og hvor påå legemet skaden er placeret. Disse informationer hentes fra anmeldelsernes oplysninger om skadens s art, skadet legemsdel og skadød. dens følger. Sidstnævnte giver bl.a. oplysning, om hvorvidt arbejdsulykken n har medførtt skadelidtes 5

7 Figur 1.2 viser, hvor stor en andel de enkeltee typer af skader udgør af samtlige anmeldte arbejdsulykker i 2013 for henholdsviss kvinder og mænd og for alle arbejdsulykker. Forstuvninger mv. ( herunder ledskred) udgør i 2013 med tilfælde 41 pct. af samtlige anmeldtee arbejdsulykker (figur 1.2). Andelen af forstuvninger mv. blandt kvinder (45 pct.) ) er noget højere end hos mænd (38 pct.). Af de anmeldte forstuvninger mv. i 2013 udgør forstuvning mv. af ryg og rygrad 31 pct., forstuvning mv. af nedre ekstremiteter (ben, ankler og fødder) 35 pct. og forstuvning mv. af øvre ekstre- miteter (arme, hænder og fingre) ) 25 pct. (Bilag A, tabel A1 og A2). Mænd tegner sig for 55 pct. af samt- lige anmeldte forstuvninger mv. i Andelenn af forstuvninger mv. err i perioden faldet fra at udgøre 44 pct. af samtlige anmeldtee arbejdsulykker til at udgøre 41 pct. (Bilag A, tabel A1). Figur 1.2: Anmeldte arbejdsulykker 2013 fordelt procentvis på skadetyper for henholdsvis kvinderr og mænd og for alle ulykker Sårskader udgør i 2013 med tilfælde 13 pct. af samtlige anmeldte arbejdsulykker (figurr 1.2). Ande- len af sårskader blandt mænd (16 pct.) er dobbelt så høj som hos kvinder (8 pct.). Af de anmeldte sårska- der i 2013 udgør sårskader på fingre 42 pct., sårskader på øvre ekstremiteter (arme, hænder og fingre) 16 pct. og sårskader på nedre ekstremiteter (ben, ankler og fødder) 14 pct. (Bilag A, tabel A1 og A2). Mænd tegner sig for 75 pct. af samtlige anmeldte sårskader i Andelenn af sårskader er i perioden faldet fra at udgøre ca. 16 pct. af samtlige anmeldte ar- bejdsulykker til at udgøre 13 pct.. (Bilag A, tabel A1). 6

8 Knoglebrud udgør i 2013 med tilfælde 10 pct. af samtlige anmeldte arbejdsulykker (figur 1.2). Andelen af knoglebrud blandt mænd (11 pct.) er noget højere end blandt kvinder (9 pct.). Af de anmeldte knoglebrud i 2013 udgør knoglebrud på øvre ekstremiteter (skulder, arm, håndled, hånd og finger/ fingre) 54 pct., og knoglebrud på nedre ekstremiteter (hofteled, knæ, ben, ankel, fod og tå/tæer) 34 pct. (Bilag A, tabel A1 og A2). Mænd tegner sig for 64 pct. af samtlige knoglebrud i Andelen af knoglebrud har i perioden ligget nogenlunde konstant omkring 10 pct. af samtlige anmeldte arbejdsulykker. Knoglebrud udgør sammen med amputationer og skader på omfattende dele af kroppen det, som Arbejdstilsynet i tidligere årsopgørelser har kaldt alvorlige arbejdsulykker. Chok (akut psykisk chok) udgør i 2013 med tilfælde 5 pct. af samtlige anmeldte arbejdsulykker (figur 1.2). Chok inkluderer såvel akut chok som følge af aggression (fx vold) og trusler samt traumatisk chok (fx overværelse af ulykke). Andelen af arbejdsulykker, der har givet chok blandt kvinder (8 pct.), er højere end blandt mænd (3 pct.), og kvinder tegner sig for to tredjedel af samtlige anmeldte chok-tilfælde. Bløddelsskader udgør i 2013 med tilfælde ca. 4 pct. af samtlige anmeldte arbejdsulykker (figur 1.2). Andelen af bløddelsskader blandt mænd (4,1 pct.) er noget højere end blandt kvinder (3,8 pct.). Af de anmeldte bløddelsskader i 2013 udgør bløddelsskader på øvre ekstremiteter (skulder, arm, håndled, hånd og finger/ fingre) 31 pct., bløddelsskader på nedre ekstremiteter (hofteled, knæ, ben, ankel, fod og tå/tæer) 24 pct. og bløddelsskader på andre kropsdele (fx kroppen) 45 pct. (Bilag A, tabel A1 og A2). Mænd tegner sig for 61 pct. af samtlige bløddelsskader i Andelen af bløddelsskader er i perioden faldet fra at udgøre 8 pct. af samtlige anmeldte arbejdsulykker til at udgøre 4 pct. (Bilag A, tabel A1). Hjernerystelse og indre skader udgør i 2013 med tilfælde knapt 4 pct. af samtlige anmeldte arbejdsulykker (figur 1.2). Andelen af hjernerystelse og indre skader blandt kvinder er højere (5 pct.) end blandt mænd (3 pct.), og kvinder tegnede sig for 53 pct. af samtlige anmeldte tilfælde med hjernerystelse og/eller indre skader. Andelen af hjernerystelse og indre skader har i perioden ligget nogenlunde konstant omkring 3,5 pct. af samtlige anmeldte arbejdsulykker (Bilag A, tabel 4.1). Andelene af henholdsvis termiske skader og forgiftninger og infektioner har i perioden ligget nogenlunde konstant omkring 1 pct. af samtlige anmeldte arbejdsulykker, og andelen af ætsninger har ligget nogenlunde konstant omkring 0,5 pct. af samtlige anmeldte arbejdsulykker. Skader som følge af lyd, tryk og vibrationer er i perioden steget fra at udgøre 0,5 pct. af samtlige anmeldte arbejdsulykker til at udgøre knapt 1 pct. Amputationer (mistet legemsdel) udgør i 2013 med 138 tilfælde 0,3 pct. (3 promille) af samtlige anmeldte arbejdsulykker (figur 1.2). Andelen af amputationer blandt mænd (0,5 pct.) er fem gange højere end blandt kvinder (0,1 pct.). Af de anmeldte amputationer i 2013 udgør amputationer af én eller flere fingre 79 pct., amputationer af nedre ekstremiteter (hofteled, knæ, ben, ankel, fod og tå/tæer) 6 pct., amputatio- 7

9 ner af hånd/håndled 0,7 pct. (ét tilfælde) og amputationer af andre kropsdele 15 pct. (Bilag A, tabel A1 og A2). Mænd tegner sig for næstenn 90 pct. af samtlige anmeldte amputationer. Andelenn af amputationer har i perioden ligget nogenlunde konstantt omkring 3 samtlige anmeldte arbejdsulykker (Bilag A, tabel A1). promille af 1.2 Hvordan er skaderne sket? Skademåden betegner den begivenhed under ulykkeshændelsesforløbet, der gav skadee på personen. Skade hentes måden besvarer spørgsmålet hvordan kom vedkommende til skade under ulykken?. Informationerne fra anmeldelsernes oplysninger herom. Til skademåden er der oftest knyttet en teknik, dvs. den skadevoldende genstand, fx en maskine, et redskab mv. Andelenn af anmeldtee arbejdsulykker med skadetypen Uoplyst og andet er fra 2008 til 2011 steget s fra 13 til næsten 20 pct. af samtlige anmeldte arbejdsulykker. Kategorien omfatter såvel tilfælde, hvor der i an- meldelsen ingen oplysninger er om skadetypen, som tilfælde, hvor skadetypen er kendt, men hvor den ifølge anmelderen ikke findes som valgmulighed. Dette slører billedett af udviklingen inden for de forskel- lige typer af skader. Figur 1.3 viser antallet af anmeldte arbejdsulykker 2013 fordelt procentvis på skademåde for henholdsviss kvinder og mænd og for samtlige arbejdsulykker. Skademåder er her h grupperett i 13 grupper. Samtlige anmeldtee arbejdsulykker fordelt på alle skademåder kan ses i Bilag A, tabel A3. Figur 1.3: Anmeldte arbejdsulykker 2013 fordelt procentvis på skademåder (13 grupper) for henholdsvis kvinder og mænd og for alle ulykker 8

10 1.2.1 Generelt om arbejdsulykkernes fordeling på skademåder Arbejdsulykker, hvor skadelidte er kommet til skade ved akut fysisk overbelastning af legemet (fx løft, træk, skub, vridning, drejning og gribning), udgør med tilfælde samlet 23 pct. af samtlige anmeldte arbejdsulykker i 2013 (figur 1.3). Akut overbelastning ved at snuble, vrikke om eller træde forkert er ikke medtaget i kategorien. Tilfælde af denne type er inkluderet i kategorien Vandret bevægelse, fald, stødt på/imod samt snublen, der således omfatter både bevægelse i samme niveau og snublen mv. uden at falde. Andelen af arbejdsulykker, hvor personen er kommet til skade ved akut fysisk overbelastning, er steget fra at udgøre ca. 21 pct. af samtlige anmeldte arbejdsulykker i 2010 til 23 pct. i 2013 (Bilag A, tabel A3), og er i 2013 højere blandt kvinder (28 pct. af alle arbejdsulykker blandt kvinder) end blandt mænd (20 pct.). Arbejdsulykker, hvor skadelidte er i bevægelse og kommer til skade ved fald, snublen eller støden imod en stationær genstand udgør med tilfælde 30 pct. af samtlige anmeldte arbejdsulykker i 2013 (figur 1.3). Arbejdsulykker, hvor skadelidte er i bevægelse, omfatter kategorierne: - lodret bevægelse, fald, stødt på/mod, fx fald til lavere niveau, rejse sig op og slå hovedet (11 pct.), - vandret bevægelse, stødt på/mod,, fx fald i samme niveau, støde imod en genstand, samt akut overbelastning ved snublen, vrikken om eller træden forkert (8 pct.), samt - andre typer fald, stødt imod en stationær genstand (11 pct.). Andelen af arbejdsulykker, hvor skadelidte er i bevægelse og kommer til skade ved at falde, snuble eller støde imod genstande, er faldet fra at udgøre ca. 34 pct. af samtlige anmeldte arbejdsulykker i 2010 til 30 pct. i 2013 (Bilag A, tabel 4.3), og der er ingen nævneværdig forskel i andelene blandt kvinder og mænd. Dette udelukker dog ikke, at der kan være kønsforskelle i andelene for hver af de 4 kategorier, der er medtaget i gruppen. Arbejdsulykker, hvor skadelidte er blevet ramt af eller kollideret med en genstand mv. i bevægelse, udgør med tilfælde 13 pct. af samtlige anmeldte arbejdsulykker i 2013 (figur 1.3). Der er således sket et fald i den årlige andel af ramt af ulykker siden 2008, hvor de udgjorde 17 pct. af samtlige anmeldte arbejdsulykker (Bilag A, tabel 4.3). Andelen af denne type arbejdsulykker er i 2013 højere blandt mænd (15 pct.) end blandt kvinder (10 pct.). Arbejdsulykker, hvor skadelidte har været i kontakt med en skarp, spids, grov eller ru genstand, udgør med tilfælde 8 pct. af samtlige anmeldte arbejdsulykker i 2013 (figur 1.3). Dette er på niveau med de foregående 5 år (Bilag A, tabel 4.3). Andelen af denne type arbejdsulykker er i 2013 mere end dobbelt så høj blandt mænd (10 pct.) end blandt kvinder (4 pct.). Arbejdsulykker, hvor skadelidte er blevet klemt, mast, udgør med tilfælde knapt 7 pct. af samtlige anmeldte arbejdsulykker i 2013 (figur 1.3). Dette er på niveau med de foregående 5 år (Bilag A, tabel 4.3). Andelen af denne type arbejdsulykker er i 2013 dobbelt så høj blandt mænd (8 pct.) end blandt kvinder (4 pct.). Arbejdsulykker, hvor skadelidte er blevet udsat for akut psykisk overbelastning udgør med tilfælde godt 3 pct. af samtlige anmeldte arbejdsulykker i 2013 (figur 1.3). Der er i perioden sket en let stigning i andelen fra 2,9 pct. i 2008 til 3,4 pct. i Andelen af arbejdsulykker, hvor personen er blevet udsat for akut psykisk overbelastning, er i 2013 højere blandt kvinder (6 pct.) end blandt mænd (2 pct.). Akut psy- 9

11 kisk overbelastning omfatter tilfælde, hvor skadelidte er blevet udsat for traumatiske hændelser, fx at blive truet, at overvære et røveri eller en ulykke. Arbejdsulykker, hvor skadelidte er blevet bidt, sparket, slået mv. (fra såvel dyr som mennesker) udgør med tilfælde ca. 3 pct. af samtlige anmeldte arbejdsulykker i 2013 (figur 1.3). Der er i perioden sket en let stigning i andelen fra 2,9 pct. i 2008 til 3,4 pct. i Andelen af arbejdsulykker, hvor personen er blevet bidt, sparket, slået mv., er i 2013 højere blandt kvinder (5 pct.) end blandt mænd (2 pct.). Arbejdstilsynet har anvendt betegnelsen Visse former for vold om kategorierne akut psykisk overbelastning og bidt, sparket, slået mv. (kun fra mennesker) i forbindelse med besvarelse af konkrete henvendelser om forekomsten af voldsulykker. En mere præcis definition af voldsulykker forudsætter, at der i registret findes oplysninger om ulykkens årsager, hvad der gik galt, hvad der udløste ulykken, hvad der afveg fra det normale. I det eksisterende register vil voldstilfælde, hvor gerningsmanden har anvendt redskaber til at slå med, typisk blive registreret med skademåden ramt af genstand (fx en hammer, kølle mv.). Disse tilfælde kan derfor ikke skelnes fra tilfælde, hvor håndværkere kommer galt afsted et stykke håndværktøj. Arbejdsulykker, hvor skadelidte har været i akut/kortvarig kontakt med elektrisk spænding, ekstreme temperaturer eller farlige stoffer, udgør med 861 tilfælde ca. 2 pct. af samtlige anmeldte arbejdsulykker i 2013 (figur 1.3). Der er i perioden sket et let fald i andelen fra 2,8 pct. i 2008 til 2,1 pct. i Andelen af denne type arbejdsulykker, er i 2013 lidt højere blandt mænd (2,3 pct.) end blandt kvinder (1,7 pct.). Arbejdsulykker, hvor der i anmeldelsen er angivet Anden skademåde, udgør med tilfælde 8 pct. af samtlige anmeldte arbejdsulykker i 2013 (figur 1.3). Arbejdsulykker, hvor skademåden er Uoplyst, udgør med 941 tilfælde godt 2 pct. af samtlige anmeldte arbejdsulykker i 2013 (figur 1.3). Både kategorien anden skademåde og kategorien uoplyst er i princippet tilfælde, hvor skademåden ikke kan bestemmes ud fra anmeldelsen, og begge må i statistisk sammenhæng betragtes som uoplyste. Antallet af anmeldelser i de to kategorier til sammen er steget fra at udgøre 6 pct. af samtlige anmeldte arbejdsulykker i 2008 til at udgøre knapt 11 pct. i Et så stort antal uoplyste vanskeliggør tolkning af data, da det slører billedet af udviklingen inden for de forskellige typer af ulykker Skadetyper for de hyppigste skademåder Arbejdsulykker, hvor skadelidte er kommet til skade ved fald, snublen eller støden imod en stationær genstand, ved akut fysisk overbelastning eller ved at blive ramt af en genstand udgør i 2013 tilsammen næsten 70 pct. af samtlige anmeldte arbejdsulykker. Andelen har været næsten konstant i hele perioden For disse - de tre mest fremherskende grupper af skademåder - viser figur 1.4 fordelingen af anmeldte arbejdsulykker i 2013 på skadetyper. Der vises såvel antal (x-akse) som andele i procent (i figuren). I figuren er antallet af skademåde-kategorier forenklet, så fald, snublen ogstøden imod omfatter såvel lodret som vandret bevægelse samt akut overbelastning ved snublen, vrikken om eller træden forkert. Desuden er kategorier af skadetyper, der udgør mindre end 1 pct. af de anmeldte arbejdsulykker slået sammen som Sum af øvrige skader. 10

12 For fald, snublen og støden imod udgør 48 pct. af tilfældene forstuvninger mv., 18 pct. udgør knoglebrud, 6,5 pct. udgør sårskader, 5,7 pct. udgør hjernerystelse eller andre indre skader og 4,5 pct. udgør bløddelsskader. For de øvrige tilfælde, hvor skadetypen er oplyst, udgør de resterende skadetyper hver under en procent af de anmeldte faldulykker. For arbejdsulykker, hvor skadelidte er kommet til skade ved akut fysisk overbelastning, udgør 76 pct. af tilfældene forstuvninger mv., 3 pct. udgør chok og 2 pct. udgør knoglebrud. Øvrige skader er enten uoplyste eller udgør en forsvindende del af de anmeldte tilfælde af akut fysisk overbelastning. Figur 1.4: Anmeldte arbejdsuklykker 2013 fordelt procentvis på skadetyper for de 3 mest fremherskende skademåder: Fald, snublen og støden imod, Akut fysisk overbelastning og Ramt af genstand. For arbejdsulykker, hvor skadelidte er blevet ramt af en genstand i bevægelse, udgør 27 pct. af tilfældene forstuvninger mv., 16 pct. udgør sårskader, 12 pct. udgør knoglebrud, knapt 10 pct. udgør hjernerystelse 11

13 eller andre indre skader, 9 pct. udgør bløddelsskader, knapt 2 pct. udgør chok og godt 1 pct. udgør lyd-, vibrations- eller trykskader. Øvrige skader er enten uoplyste eller udgør en forsvindende del af de anmeldte tilfælde. Det ses, at forskellige måder at komme til skade på ofte resulterer i forstuvninger mv., der samlet set udgør over 40 pct. af de anmeldte arbejdsulykker. Arbejdsulykker, hvor skadelidte er blevet ramt af en genstand mv., kan medføre mange forskellige skader udover forstuvninger. Ramt af genstand bør da heller ikke ses som en bestemt ulykkestype, men omfatter mange forskellige slags ulykker i forskellige brancher. Ramt af rullende genstand kan fx repræsentere en trafikulykke, hvor den rullende genstand er et køretøj. Ramt af faldende genstand kan repræsentere adskillige situationer, hvor noget rammer en person. Fald, snublen og støden imod medfører oftest forstuvninger, knoglebrud eller sårskader (i faldende orden), medens arbejdsulykker ved akut fysisk overbelastning næsten udelukkende medfører forstuvninger. 1.3 Hvilke konsekvenser forventes ulykkerne at have? Skadens følger angiver konsekvenserne af ulykken i form af den forventede arbejdsudygtighed på anmeldetidspunktet, eller om skadelidte er afgået ved døden, som følge af ulykken. Da anmeldefristen for arbejdsulykker er 9 dage efter første fraværsdag, kan den forventede længerevarende arbejdsudygtighed være behæftet med usikkerhed. Tabel 1.1 viser antallet af anmeldte arbejdsulykker fordelt på skadens følger og registreringsår. Tabel 1.1: Anmeldte arbejdsulykker , fordelt på skadens følger og registreringsår. Skadens følger Uarbejdsdygtighed uoplyst Uarbejdsdygtighed 1-3 dage Uarbejdsdygtighed 4-6 dage Uarbejdsdygtighed 7-13 dage Uarbejdsdygtighed dage Uarbejdsdygtighed mindst 21 dage, men mindre end én måned Uarbejdsdygtighed mindst én måned, men mindre end tre måneder Uarbejdsdygtighed mindst tre måneder, men mindre end seks måneder Permanent uarbejdsdygtighed eller seks måneders uarbejdsdygtighed og derover Ulykker med dødelig udgang I alt Det ses, at der for hovedparten af de anmeldte arbejdsulykker er tale om korterevarende forventet arbejdsudygtighed. Arbejdsudygtighed i 1-3 dage udgør i 2013 en tredjedel af samtlige anmeldte arbejdsulykker. Arbejdsulykker med arbejdsudygtighed under 1 dag (kategori 01) fremgår ikke af tabellen, da disse arbejdsulykker ikke er anmeldepligtige. 12

14 1.3.1 Anmeldte arbejdsulykker, der har medført døden I 2013 er der anmeldt 36 arbejdsulykker med døden til følge (dødsulykker) til Arbejdstilsynet. I perioden har antallet ligget mellem 44 tilfælde i 2008/2009 og 36 i 2013, hvilket svarer til et gennemsnit på 41 tilfælde om året. Det er langt færre end i anden halvdel af 1990 erne, hvor antallet lå på 80 tilfælde i gennemsnit om året. Tabel 1.2 viser antallet af arbejdsulykker med døden til følge, som er anmeldt i perioden fordelt på branchegrupper og registreringsår. Tabellen er rangeret som top 10 efter branchegrupper med det højeste gennemsnitlige antal dødsulykker i de 6 år. De 10 branchegrupper dækker 72 pct. af de anmeldte arbejdsulykker med døden til følge. Brancher og branchegrupper er defineret i afsnit 1.4. Tabel 1.2: Arbejdsulykker anmeldt til Arbejdstilsynet med døden til følge , fordelt på branchegrupper (top 10) og registreringsår Branchegrupper (36 grupper) Gns. 18 Landbrug, skovbrug og fiskeri Opførelse og nedrivning af byggeri Transport af gods Engros Kontor Anlægsarbejde Politi, beredskab og fængsler Metal og maskiner Vand, kloak og affald Færdiggørelse af byggeri Øvrige branchegrupper Uoplyst og andet I alt Anmeldte arbejdsulykker med længerevarende arbejdsudygtighed Det er et af målene i strategien for arbejdsmiljøindsatsen frem til 2020, at forekomsten af arbejdsulykker, der giver længerevarende sygefravær, og arbejdsulykker, der giver varigt mén, er reduceret med 25 pct. i 2020 set i forhold til Hvorvidt der har været et længerevarende sygefravær i forbindelse med arbejdsulykker måles i den forbindelse ved sammenkobling af ulykkesregistrets personoplysninger med oplysninger om udbetalinger af sygedagpenge. Arbejdsgiveren kan få refusion af lønudgifter fra skadelidtes kommune efter 30 dages sygefravær. Oplysningerne om skadens følger, der stammer fra anmeldelsen af arbejdsulykken, kan ikke vise forekomsten af arbejdsulykker med længerevarende sygefravær helt præcist, idet der som nævnt er tale om varigheden af den forventede arbejdsudygtighed på anmeldetidspunktet. Arbejdsulykker med 3 ugers forventet arbejdsudygtighed eller mere har siden lanceringen af arbejdsmiljøstrategien fungeret som Arbejdstilsynets nye definition af alvorlige arbejdsulykker, og var som tema genstand for særlig fokus i Årsopgørelse 2012 (anmeldte arbejdsulykker ). I 2013 er der anmeldt arbejdsulykker med forventet arbejdsudygtighed på mindst 3 uger om året svarende til 21 pct. af alle anmeldte arbejdsulykker. 13

15 Medens antallet af samtlige anmeldte arbejdsulykker er faldet med 16 pct. fra 2008 til 2013, er antallet af anmeldte arbejdsulykker med forventet arbejdsudygtighed på mindst 3 uger ikke faldet i samme takt (7 pct.). Faldet i antallet af anmeldte arbejdsulykker fra 2008 til 2013 ses især blandt tilfælde med forventet arbejdsudygtighed på under 3 uger. Samtidigt er antallet af tilfælde med uoplyst arbejdsudygtighed faldet med 59 pct. 1.4 Branchegrupper Figur 1.6 viser incidensen af anmeldte arbejdsulykker 2013 fordelt på branchegrupper opdelt på tilfælde med forventet arbejdsudygtighed på mindst 3 uger og øvrige tilfælde. Summen (søjlens samlede længde) angiver incidensen for samtlige anmeldte arbejdsulykker. Ulykkesincidensen er beregnet pr beskæftigede. I 2013 er Slagterier den branchegruppe med det højeste antal anmeldte arbejdsulykker set i forhold til antallet af beskæftigede med en incidens på 513 pr beskæftigede (figur 1.6). Herefter følger Vand, kloak og affald, bygge- og anlægsbrancherne (branchegruppe 1, 2 og 3) og transportområdet (branchegruppe 29 og 30). Slagterier er dog samtidigt den branchegruppe, hvor der er sket det største fald i ulykkesincidens i hele perioden fra 2008 til 2013 (Bilag A, tabel A4). Den samlede incidens i 2013 for alle brancher er 155 ulykker pr beskæftigede. For arbejdsulykker med mindst 3 ugers forventet arbejdsudygtighed (figur 1.6) ses de højeste ulykkesincidenser i 2013 inden for bygge- og anlægsbrancherne, herunder Anlægsarbejde og Opførelse og nedrivning af byggeri med incidenser på henholdsvis 90 og 82 pr beskæftigede, inden for Politi, beredskab og fængsler (74), inden for Vand, kloak og affald (71), inden for Transport af gods(70) samt inden for Kultur og sport (65). Til sammenligning er den samlede incidens i 2013 for arbejdsulykker med mindst 3 ugers forventet arbejdsudygtighed 33 pr beskæftigede. Den procentvise stigning fra 2012 til 2013 i antallet af anmeldte arbejdsulykker set i forhold til beskæftigelsen (Bilag A, tabel 4.4) er størst inden for branchegruppen Politi, beredskab og fængsler (16 pct.). Herefter følger Installation og reparation af maskiner og udstyr (11 pct.), Transport af gods (10 pct.) samt Kontor (9 pct.). Antallet af anmeldte arbejdsulykker inden for Kontor ligger i 2013 lidt over niveauet i Fra 2010 til 2011 steg antallet af anmeldte arbejdsulykker inden for Kontor med 25 pct. I hele perioden er andelen af anmeldte arbejdsulykker inden for Kontor steget fra at udgøre 8 pct. af samtlige anmeldte arbejdsulykker til at udgøre 13 pct. Stigningen i antallet af anmeldte arbejdsulykker inden for branchegruppen Kontor kan bl.a. hænge sammen med, at nogle af de arbejdsulykker, der sker på det offentlige område, anmeldes centralt, fx af kommunen eller regionen. Analyser, der er refereret til i kapitel 2, viser, at mange af de anmeldte arbejdsulykker inden for Offentlig Forvaltning (fx Kontor, se Teknisk Appendiks), er fejlregistreret i anmeldelsen med hensyn til branche. 14

16 Figur 1.6: Anmeldtee arbejdsulykker 2013 pr beskæftigede (incidens*), fordelt på 36 branchegrupper for henholdsvis arbejdsulykker med mindst 3 ugers forventet arbejdsudygtighed (alvorlige ulykker) og øv- rige arbejdsulykker. Diagrammet er rangeret efter faldende incidens for samtlige arbejdsulykker. 15

17 Undersøgelser af underanmeldelsen af arbejdsulykker peger på, at den varierer mellem de forskellige branchegrupper, og at underanmeldelsen inden for Landbrug, skovbrug og fiskeri er større end den gennemsnitlige underrapportering 1 på ca. 50 pct. Andelen af anmeldte arbejdsulykker, hvor branchen er uoplyst, er stigende og udgør i 2013 med tilfælde næsten 5 pct. af samtlige anmeldte arbejdsulykker. Dette giver mindre præcision i opgørelsen af, hvordan de anmeldte arbejdsulykker fordeler sig på brancher. I Arbejdstilsynets interaktive tabeller, for perioden er der mulighed for at finde oplysninger om anmeldte arbejdsulykker inden for de enkelte branchegrupper fordelt på brancher. 1.5 Hvilket land kommer skadelidte fra? Skadelidtes statsborgerskab på registreringstidspunktet bestemmes ligesom alder og køn som hovedregel ud fra CPR nummeret. Har skadelidte intet CPR nummer, skal statsborgerskabet oplyses ved anmeldelse. Tabel 1.3 viser antallet af anmeldte arbejdsulykker fordelt på skadelidtes statsborgerskab på registreringstidspunktet. Andelen af anmeldte arbejdsulykker, hvor skadelidte ikke har dansk statsborgerskab, udgør i gennemsnit knapt 9 pct. af alle anmeldte arbejdsulykker i hele perioden. Tabel 1.3: Anmeldte arbejdsulykker , fordelt på statsborgerskab (EU-gruppering) og registreringsår Statsborger i: Danmark Gamle EU-lande - undt. Danmark * (før 2004) Nye EU-lande ** (efter 2004) Lande uden for EU Uoplyst statsborgerskab I alt *) Gamle EU-lande i perioden omfatter: Tyskland, Frankrig, Italien, Belgien, Nederlandene, Luxembourg, Danmark, Irland, Storbritannien, Grækenland, Spanien, Portugal, Østrig, Finland og Sverige. **) Nye EU-lande omfatter: Tjekkiet, Estland, Cypern, Letland, Litauen, Ungarn, Malta, Polen, Slovenien, Slovakiet, Rumænien, Bulgarien og Kroatien. 1 Se kapital 3 Forklaringer, fodnote 6. 16

18 2. TEMA Ulykkesrisiko afhængig af arbejdstid for unge og nyansatte Sammenfatning Analyser af ulykkesrisikoens afhængighed af arbejdstid for unge og nyansatte baseret på anmeldte arbejdsulykker til Arbejdstilsynet viser: For unge: - Unge årige har den højeste årlige incidens af samtlige anmeldte arbejdsulykker pr. årsværk sammenlignet med øvrige aldersgrupper. - Opdeles ulykkerne i 10 branchegrupper, har de unge den højeste incidens af samtlige anmeldte arbejdsulykker i ni af de ti branchegrupper. Den højere samlede incidens blandt årige skyldes derfor ikke alene, at unge især er ansat i brancher med en høj ulykkesrisiko. - Når der korrigeres for andre faktorer, der også bidrager til ulykkesrisikoen, fx anciennitet og jobkategori, har unge fortsat den højeste ulykkesrisiko sammenlignet med øvrige aldersgrupper. - Unge årige har ikke den højeste risiko for alvorlige arbejdsulykker, karakteriseret ved et forventet fravær på over tre uger. For disse ulykker er den højeste risiko blandt årige. For nyansatte: - Nyansatte, med under et års anciennitet på arbejdspladsen, har en højere incidens af samtlige anmeldte arbejdsulykker pr. årsværk, end ansatte med længere anciennitet. - Opdeles ulykkerne i 10 branchegrupper, har nyansatte den højeste incidens i otte af ti branchegrupper. Den højere samlede incidens blandt nyansatte skyldes derfor ikke alene, at der især er nyansatte i brancher med en høj ulykkesrisiko. - Når der korrigeres for andre faktorer, der også bidrager til ulykkesrisikoen, fx alder og jobkategori, har nyansatte fortsat den højeste ulykkesrisiko sammenlignet med ansatte med længere anciennitet. For deltidsansatte: - Deltidsansatte i job på timer har en højere incidens af alle anmeldte arbejdsulykker pr. årsværk, sammenlignet med fuldtidsansatte. - Opdeles ulykkerne i 10 branchegrupper, har deltidsansatte den højeste incidens i alle ti branchegrupper. Den højere samlede incidens blandt deltidsansatte skyldes derfor ikke alene, at der især er deltidsansatte i brancher med en høj ulykkesrisiko. - Når der korrigeres for andre faktorer, der også bidrager til ulykkesrisikoen, fx alder, anciennitet og jobkategori, har deltidsansatte forsat den højeste ulykkesrisiko sammenlignet med fuldtidsansatte. Endvidere viser analysen, at alle de tre faktorer, det at være ung, nyansat og deltidsansat, bidrager til den samlede ulykkesrisiko. For gruppen unge gælder, at det at være nyansat og på deltid bidrager yderligere 17

19 til en forhøjet ulykkesrisiko. Det vil fx sige, at unge som er nyansatte har en højere risiko en unge med længere anciennitet. Yderligere analyser af hver branchegruppe for sig viser, at branchegruppen har betydning for forskelle i ulykkesrisikoen mellem unge årige og andre, nyansatte og personer med længere anciennitet samt mellem deltids- og fuldtidsansatte, men mønsteret om at unge, nyansatte og deltidsansatte har højere ulykkesrisiko ses også med enkelte undtagelser inden for alle branchegrupper. Indledning I årets tema belyses risikoen for at komme ud for en arbejdsulykke for unge og nyansatte på basis af arbejdsulykker anmeldt til Arbejdstilsynet. I Strategi for arbejdsmiljøindsatsen frem til 2020 er et blandt tre mål, at alvorlige arbejdsulykker set i forhold til beskæftigelsen skal reduceres med 25 procent. Strategien indeholder 19 initiativer, der skal bidrage til opfyldelse af målene, og et af disse er at rette fokus på unge og nyansatte. Baggrunden for det er, at der anmeldes relativt flere arbejdsulykker blandt unge årige sammenlignet med ældre aldersgrupper, og at ca. 1/3 af de anmeldte arbejdsulykker er sket blandt nyansatte. Unge årige er ikke alene karakteriseret ved ofte at være nyansatte, men også ved at deres beskæftigelse ofte er på deltid, og som en del af årets tema belyses derfor også ulykkesrisikoen for deltidsbeskæftigede. Ved deltidsansættelser er man i mindre grad til stede på arbejdspladsen, og måske mindre integreret i sikkerhedsrutiner. Afhængigt af branchen kan deltidsansatte også have andre arbejdsopgaver og i højere grad være til stede, når der er spidsbelastninger. De forskellige forhold ligger bag hypotesen, at deltidsansatte har en højere ulykkesrisiko end fuldtidsbeskæftigede. Med årets tema styrker Arbejdstilsynet videngrundlaget 2, der ligger til grund for initiativer på området, ved for første gang at gennemføre analyser af anmeldte arbejdsulykker korrigeret for antallet af arbejdstimer for ansatte i danske virksomheder. Metode I det følgende belyses ulykkesrisikoen for unge, nyansatte og deltidsbeskæftigede ved at sætte antallet af anmeldte arbejdsulykker i forhold til antal årsværk. For unge gælder det særlige, at de oftere er ansat i deltidsjob og derfor under risiko i kortere tid for at komme ud for en arbejdsulykke i løbet af deres ansættelsesperiode. Tilsvarende gælder det særlige for nyansatte, som her er lønmodtagere med under et års anciennitet på arbejdspladsen, at de kun er i risiko i en del af året sammenlignet med deres kollegaer, som har været ansat hele året. Sættes antallet af arbejdsulykker blandt unge og nyansatte i forhold til antallet af beskæftigede, vil man derfor ofte undervurdere ulykkesrisikoen, men ved at standardiserer det arbejdede antal timer i det enkelte job til årsværk, kan der tages højde for, at de forskellige grupper der sammenlignes er under risiko i forskelligt omfang. 2 Fremtidens arbejdsmiljø Fagligt grundlag for prioritering af arbejdsmiljøindsatsen. Arbejdstilsynet

20 Nedenstående figur 2.1 viser, som et eksempel herpå, hvad det betyder for incidensen for anmeldte ar- bejdsulykker blandt nyansatte, når job standardiseres til årsværk. Opgøres antal ulykker i forhold til antal job pr. november måned det givne år, ses en lavere incidens blandtt nyansatte end blandt lønmodtageree med længere anciennitet. Derimod ses den højeste incidens blandt nyansatte, når antallet af ulykker opgø- res i forhold til antal årsværk. Forklaringen på denne forskel er, som også nævnt ovenfor, at man ved an- vendelsee af antal job blandt andet ikke tager højde for nyansattes kortere ansættelsesperiode, som får lige så stor vægt, som lønmodtageree med over 12 måneders ansættelse. Endvidere tages ved anvendelse af årsværk også højde for et eventuelt forskelligt omfang af deltidsarbejde i de to grupper, der sammenlig- nes. Ved at korrigeree for antallet af arbejdstimer fås en mere præcis beregning af ulykkesrisici. Figur 2.1 Anmeldtee arbejdsulykker for lønmodtagere opdelt på anciennitet pr job og pr årsværk ( ) I det følgende belyses først incidensen af anmeldte arbejdsulykker pr. årsværk for henholdsvis unge, ny- ansatte og deltidsansatte i en beskrivende analyse. I diagrammer sammenlignes incidensen blandt årige med øvrige aldersgrupper, nyansatte med personerr med længere anciennitet og afslutningsvist del- tidsansatte med fuldtidsansatte ( afsnit ) med henblik på at undersøge u hvem der harr den højestee incidens, når der korrigeres for arbejdstid. For hver af de tre kategorier af ansattee belyses endvidere inci- densen afhængig af branchegruppe med det formål at undersøge, om det generellee resultat også genfindes inden for branchegrupper. Der præsenteres en årlig incidens for både samtlige anmeldte arbejdsulykker og separat for alvorlige arbejdsulykker. De beskrivende analyser er begrænset til at beskrive to til tre faktorer, der har betydning for ulykkesrisi- koen, fx alder og branchegruppe. Ulykkesrisikoen afhænger dog af flere f faktorerr samtidig, og de beskri- vende analyser afdækker derfor ikke i nødvendigvis de kausale årsager til en forhøjet incidens. Der er der- for også gennemført en regressionsanalyse, hvor alle faktorer indgår samtidig (afsnit 2.4). Ud over fakto- rer, som indgår i de beskrivende analyser, err tilføjet personens jobkategori, etnicitet og år. Formålet med regressionsanalysen er at undersøge om de umiddelbare sammenhænge, der findes i de beskrivende ana- lyser, kan be- eller afkræftes, nårr alle relevante faktorer inddrages samtidigt. Analyserne er, ud over anmeldte arbejdsulykker til Arbejdstilsynet, baseret på oplysninger i Danmarks Statistikss register Beskæftigelse for lønmodtagere (BFL), som indeholder månedsbaserede oplysninger om lønudbetalinger til ansatte i danske virksomheder og herunder hvor mange timer personerne er ansat. Data i BFL stammer fra e-indkomstregistret. Analysernee omfatter anmeldte arbejdsulykker sket i

21 I bilag B er metode og datagrundlag nærmere beskrevet, herunder fordele og ulemper, og i et selvstændigt teknisk appendiks beskrives regressionsanalysen og resultater. Der er, så vidt vides, ikke tidligere offentliggjort tilsvarende analyser, hvor incidensen for anmeldte arbejdsulykker beregnes i forhold til årsværk. Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) har tidligere offentliggjort lignende analyser, hvor risikotiden blev opgjort i ansættelsesperiodens længde 3, som de her gennemførte analyser i høj grad bygger videre på. I NFA s rapport indgår endvidere analyser, som viser, at antallet af anmeldte arbejdsulykker er behæftet med underrapportering, som bl.a. varierer afhængig af branche, alder og anciennitet, hvilket også andre undersøgelser har vist. Resultaterne i det følgende er derfor behæftet med den usikkerhed det giver for estimatet af det totale antal arbejdsulykker. Hvorfor er der forskelle mellem incidenser i kapitel 1 og 2? I årsopgørelsens første kapitel beregnes incidensen i forhold til antal beskæftigede ultimo november måned, som det hidtil er gjort i Arbejdstilsynets årsopgørelser af anmeldte arbejdsulykker. I analysen i kapitel 2 anvendes månedsbaserede oplysninger fra E indkomstregistret om lønudbetalinger til ansatte i danske virksomheder. Detaljeringsgraden af disse data gør det muligt at beregne anciennitet og årsværk for den enkelte ansættelse. I kapitel 1 tælles således anmeldte arbejdsulykker pr personer i beskæftigelse, mens der i kapitel 2 tælles pr årsværk. I kapitel 1 tælles alle anmeldte arbejdsulykker, mens der i kapitel 2 kun tælles arbejdsulykker, hvor det har været muligt at koble oplysninger om tilskadekomne med oplysninger om ansættelse ved hjælp af cprnummer og CVR nummer for virksomheden på ulykkestidspunktet. Imidlertid er det ikke muligt at foretage koblingen for knap arbejdsulykker om året på grund af mangelfulde oplysninger ved anmeldelsen (tabel B1 i bilag B). I kapitel 2 er det centrale derfor relative forskelle i ulykkesrisiko mellem grupper, og den ikke absolutte værdi. Der er forskel i brancheoplysninger om arbejdssted. Det betyder især, at en række anmeldte arbejdsulykker registreret inden for Kontor og kommunikation i kapitel 1 er flyttet til den korrekte branchegruppe Socialområdet i kapitel 2. I kapitel 1 anvendes brancheoplysningen fra anmeldelsen af arbejdsulykken, og i de tilfælde hvor arbejdsulykker i kommuner anmeldes fra rådhuset, vil branchen ofte være Offentlig forvaltning og ikke fx Hjemmehjælp. I kapitel 2 stammer oplysningen om arbejdsstedets branche derimod fra Danmarks Statistik, og vil således for det nævnte eksempel være Hjemmehjælp og ikke Offentlig forvaltning (tabel 7 i teknisk appendiks). 2.1 Størst ulykkesrisiko blandt unge årige Forekomsten af anmeldte arbejdsulykker varierer afhængig af den tilskadekomnes alder. Den højeste incidens for anmeldte arbejdsulykker i forhold til antal årsværk er blandt årige mænd efterfulgt af årige mænd. Når det gælder alvorlige arbejdsulykker, har årige mænd igen den højeste incidens, mens den næst højeste er blandt årige mænd. Blandt kvinder er den højeste incidens også blandt de årige, og den næsthøjeste incidens er blandt de årige. For alvorlige arbejdsulykker er den højeste incidens blandt kvinder på 50 år og derover. 3 Binger U, Dyreborg J, Hansen JV, Thomsen BL. Udredning af årsager til udviklingen i anmeldte arbejdsulykker En registerbaseret undersøgelse. København: Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø;

22 Den laveste incidens for alle anmeldte arbejdsulykker er blandt ungee kvinder under 18 år samt mænd og kvinder på 60 år og derover. Det ses af figur 2.2. Når der korrigeres for andre faktorer, som også bidrager til ulykkesrisikoen (køn, etnicitet, anciennitet, arbejdstidens længde, jobkategori, branchegruppe og år for ansættelse) i regressionsanalysen, som præ- senteres i afsnit 2.4, har unge årige fortsat den højeste ulykkesrisiko, når det gælder alle arbejds- ulykker. Imidlertid viser analysenn også, at den højeste ulykkesrisiko for f alvorlige arbejdsulykker er blandt årige når der korrigeres for de øvrige faktorer. Figur 2.2 Anmeldte arbejdsulykker pr årsværk fordelt på køn, aldersgruppe ogg alvorlighed ( )( Mænd Kvinder 4 Anden offentlig servicee omfatter branchegrupperne Politi, beredskab og fængsler, Religiøse institutioner og begravelsesvæsen samt Kultur og sport (se bilag C), og dett er især Kultur og sport som bidrager til den høje incidens. 5 Incidensen for især alvorlig arbejdsulykker er relativ høj for Landbrug i forhold til andre a branchegrupper, når mann sammenligi det foregå- ner med figur 1.6 i kapitel 1. Det skyldes, at de her gennemførte analyser alene vedrører ansatte, mens resultaterne ende afsnit også omfatter selvstændige, som udgør en relativ stor andel af de beskæftigede inden forr Landbrug. Alvorlige arbejdsulykker er defineret ved at der i anmeldelsen er angivet et forventet fravær fraa arbejdet i mindst 21 dage. Kategorien Øvrige omfatter under tre ugers forventet fravær samt uoplyste. Dermed summe 5 10 pct. rer incidensen for de to kategorier til en samlett incidens for anmeldte arbejdsulykker. Uoplyste udgør af anmeldelserne i perioden. Med en inddeling af virksomhederne i ti branchegrupper (bilag C), er incidensen højest blandt årige sammenlignet med andre i ni ud af ti branchegrupper, når det gælder alle anmeldte arbejdsulykker (figur 2. 3). Undtagelserne er Landbrug, hvor r unge har en lavere incidens. Den højeste incidens for årige er i Transport efterfulgt af Bygge og anlæg samt Industri og forsyning. De relative største forskellee mellem årige og andre er i Anden offentlig service, Industri ogg forsyning, Uddannelse og forskning samt Transport. For alvorlige arbejdsulykker, har årige alene en højere incidens i to ud af de ti branchegrupper, Anden offentlig service samt Uddannelse ogg forskning. Den højeste incidens forr årige er i Andenn offentlig service 4, Bygge og anlæg samt Landbrug 5. Som det fremgår af diagram 2.3,, er der en betydelig variation i incidensen blandtt unge afhængig af bran- che. Den højeste incidens blandt unge er typisk i brancher, som generelt har enn høj incidens. Da unge 21

23 også inden for disse branchegrupper, har højere incidens end ældre, forklarer unges ansættelse i højrisi- kobrancher ikke alene, at unge samlet set har r en højere incidens end ældre. æ Figur 2.3 Anmeldtee arbejdsulykker pr årsværk fordelt på alder og branchegruppb pe ( ) Alle arbejdsulykker Mindst 21 dages fravær Unges beskæftigelse: Incidensen for de årige er et gennemsnit forf en relativ v sammensat gruppe. De unge er ansat i forskellige typer af a job, som igen varierer afhængig af branche og dertil kan der være stor fori fuldtidsjob skel på et typisk job for en 18 årigg og en 24 årig. Gruppen består af både færdigt uddannede unge med længere erfaring, unge under uddannelse i deltidsjob og fx unge i ufaglærte job. De årige tegner sig alt i alt for f ca. 8 pct. af det totale antal årsværk, der udføres af lønmodtagere i danske virksomheder (tabel 4 i teknisk appendiks). a I tre af de ti branchegrupper er denne andel dog højere, og det drejer sig om Landbrug (20 pct.), Detail og service (14 pct.) samt Bygge og anlæg (14 pct.). Ser man på de åriges beskæftigelse, ligger hovedparten (knap 400 pct.) af de samlede årsværk blandt unge inden for Detail og service.. Derefter følger Kontor og kommunikation, Industrii og forsyning, Bygge og anlæg samt Socialområdet, som hver især omfatter mellem 9 og 13 pct. af a årsværkenee blandt årige. Som det fremgår ovenfor, har de tre sidstnævnte branchegrupper de højeste incidenser. Transport, som tegner sig for den højeste incidens blandt unge, omfatter ca. tre pct. af årsværkene blandt årige. 222