Evaluering. af fremskudt socialr dgiverfunktion

Transkript

1 Forvaltning: Błrn, Skole og Kultur Dato: J.nr.: Br.nr.: 7. juli / Udf rdiget af: Lone Beltoft Clausen Evaluering af fremskudt socialr dgiverfunktion / Błrn og familiecenter Guden Evaluering af fremskudt socialr dgiverfunktion ved Błrn og familiecenter Guden

2 Indhold: 1. Indledning s Fakta om projektet s.3 3. Bag om projektet de socialfaglige overvejelser s Błrnegruppen s Hvad har v ret problemstillingerne? s Socialr dgiverens overvejelser s Interviews s Vorup Skole s Błrnehuset Mariendal s Błrnehaven Himmelbl s Vorup Vuggestue s Tilbagemelding fra berłrt familie s Opsamling s Generelle overvejelser ift. projektet s Konklusion s. 14 2

3 1. Indledning Błrn og familiecenter Guden har iv rksat et forsłgsprojekt med udplacering af en socialr dgiver p Vorup Skole og i tre daginstitutioner i omr det. Projektet startede d. 1. januar 2011 og er afsluttet med udgangen af juni m ned Hermed fłlger en evaluering af projektet. Evalueringen tager udgangspunkt i data og kvalitative oplysninger fra socialr dgiveren samt interviews med de p g ldende daginstitutioner og Vorup Skole. Overordnede parametre for evalueringen af den fremskudte socialr dgiverfunktion er: a) Tidlig og forebyggende indsats b) Mindre intervenerende indsats c) get samarbejde og for ldreinddragelse d) get socialfaglig indsigt /sparring 2. Fakta om projektet Projektet er startet op i en lille m lestok med involvering af kun Øn enkelt socialr dgiver og f institutioner. Form let har v ret at głre sig nogle konkrete erfaringer med, hvad udplaceringen af en socialr dgiver kan betyde i det forebyggende arbejde. Tesen har v ret, at stłtten til barnet og familien kvalificeres ved, at der etableres et t ttere samarbejde mellem l rere, p dagoger og familieafdelingen. Flere kommuner anvender i dag fremskudte socialr dgivere som et led i det forebyggende arbejde, men modellen har ikke v ret anvendt i Randers Kommune. En udrulning af projektet i en stłrre m lestok foruds tter dels en budgetbevilling og dels en oml gning af eksisterende rutiner og arbejdsgange p Błrn og familieomr det. Projektet er udmłntet ved, at den p g ldende socialr dgiver har brugt ti timer om ugen p arbejdet, fordelt med 1 dag om ugen p Vorup Skole og 2 timer pr. daginstitution hver anden uge. De involverede daginstitutioner er Vorup vuggestue, Błrnehuset Mariendal og błrnehaven Himmelbl. I projektperioden er der ansat en vikar ved Błrn og familiecenter Guden som kompensation for den tid, som socialr dgiveren har brugt ude af huset. Den p g ldende socialr dgiver, som har deltaget i projektet, har mange rs erfaring med myndighedsopgaver p błrn - og ungeomr det. Projektet er kombineret med socialr dgiverens afgangsprojekt p Den Sociale Diplomuddannelse, som har taget udgangspunkt i det konkrete pilotprojekt med etablering af fremskudt socialr dgiverfunktion. Projektet er som fłlge heraf understłttet af indsamlet viden med tilsvarende projekter samt grundl ggende metodeovervejelser. Etableringen af fremskudt socialr dgiverfunktion understłtter initiativerne i Barnets Reform, der sigter p at styrke den tidlige indsats, błrns rettigheder og kvaliteten i indsatsen overfor błrn og unge. 3. Bag om projektet de socialfaglige overvejelser Den fremskudte socialr dgiverfunktion har flere overordnede form l, der skal medvirke til, at błrnene og familierne sikres den bedst mulige stłtte: 3

4 - Socialr dgiveren hj lper p dagoger og l rere med at spotte błrn med sociale problemer s tidligt som muligt, s behovet for indgribende foranstaltninger minimeres. - Socialr dgiveren kan give l rere og p dagoger konkrete redskaber til at takle de sv re situationer og fungere som sparringspartner, s medarbejderne ikke st r alene med spłrgsm l og ansvar. - Den personlige relation og kontakt til familien kan forebygge, at de sociale problemer udvikler sig yderligere - De involverede familier fłler, at der bliver taget h nd om deres problemstillinger uden at det nłdvendigvis głres til en social sag. Adgangen til at vende sm og stłrre bekymringer głres let og mere uofficiel. For at sikre at den fremskudte socialr dgiverfunktion kan fungere optimalt, har det v ret vigtigt, at visse betingelser har v ret til stede, herunder at der har v ret taget stilling til kompetencefordeling og den konkrete opfłlgning i projektet. Fast młdetid Det har v ret afgłrende for projektets succes, at socialr dgiveren har haft fast młdetid, s l rere, p - dagoger og for ldre har v ret klar over, p hvilket tidspunkt de kunne komme i kontakt med socialr dgiveren p henholdsvis skolen og i daginstitutionerne. Det har drejet sig om synlighed og tilg ngelighed. P Vorup Skole har socialr dgiveren f et stillet et fast kontor til r dighed i młdetiden, hvilket har v ret en rigtig god lłsning, da det har gjort det muligt at holde private młder, og sikret at l rerne har vist, hvor de fik fat i socialr dgiveren. P daginstitutionerne har socialr dgiveren holdt młderne p lederens kontor eller i personalerum. Definering af ansvarsomr de Udover synlighed og tilg ngelighed har det ogs v ret v sentligt at afklare og tydeliggłre socialr dgiverens kompetence i den fremskudte funktion. I projektet har socialr dgiverens ansvarsomr de v ret defineret som konsultativ og r dgivende, og i den fremskudte funktion udłves s ledes ikke myndighed. Denne skelnen har v ret vigtig b de i forhold til socialr dgiveren, men ogs i hłj grad i forhold til de involverede familier og medarbejdere. Socialr dgiverfunktionen er et forebyggende tilbud, og i de tilf lde hvor en henvendelse kan have en karakter, hvor der er behov for at lave en underretning, foretager socialr dgiveren ikke selve underretningen. Men socialr dgiveren kan r dgive personalet om, at det er vigtigt, at de foretager underretningen og hj lpe med at kvalificere selve beslutningsgrundlaget i underretningen. Drłftelserne af et barn og dets familie foreg r anonymt, indtil der er indhentet tilladelse fra for ldrene om, at deres błrn m blive drłftet. Opfłlgning Som pilotprojekt i Randers Kommune har det v ret v sentligt at kunne fłlge op p de henvendelser, der har v ret til socialr dgiveren. Dels for at f et billede af omfanget af henvendelser og ikke mindst indholdet i henvendelserne. Socialr dgiveren har lavet noter / logbłger p baggrund af hvert enkelt młde, hvilket har resulteret i et godt overblik over, hvad młderne har vedrłrt og om socialr dgiverens rolle i forhold til de enkelte henvendelser. Af logbłgerne fremg r ogs, hvilke aftaler der er lavet og de videre skridt i forhold til at h ndtere problemstillingerne. Indholdet i logbłgerne vil indg, p et overordnet niveau, i evalueringen. ndret rolle og faglighed Den stłrste udfordring set fra et socialfagligt perspektiv er den helt overordnede forskydning af socialr d- giverens funktion og rolle i den fremskudte funktion. I dag vedrłrer hovedparten af socialr dgiveres arbejde typisk administrativt arbejde som fłlge af lovgivningens krav til sagsbehandlingen, undersłgelser, 4

5 dokumentation, opfłlgning og kontrol. Ny undersłgelse fra Dansk Socialr dgiverforening viser, at socialr dgivere p błrneomr det i dag bruger gennemsnitligt 11 min. i timen til at tale med błrnene og deres familier. Med den fremskudte funktion er m let netop at łge den direkte kontakt og dermed l gge op til, at de socialfaglige problemstillinger h ndteres p en ny m de, der opprioriterer den tidlige og direkte indsats. 4. Błrnegruppen I det fłlgende er der en opgłrelse over antallet af henvendelser / drłftelser, socialr dgiveren har haft via młder p henholdsvis Vorup Skole og de tre daginstitutioner. Tallene d kker b de over 1. henvendelse p et barn og efterfłlgende opfłlgninger p samme barn. Tallene tilkendegiver dermed ikke antal błrn, der har v ret involveret i projektet, da det samme barn kan have v ret drłftet flere gange med henholdsvis personale og for ldre. Men tallene tilkendegiver omfang samt fordelingen af błrnene i de forskellige aldersgrupper. Pige Dreng I alt błrnehave klasse klasse 0 2. klasse klasse klasse klasse klasse klasse klasse 0 9. klasse Antal drłftelser Pige Dreng błrnehave 0. klasse 1. klasse 2. klasse 3. klasse 4. klasse 5. klasse 6. klasse 7. klasse 8. klasse 9. klasse Aldersfordeling 5

6 Som det fremg r, har der i lłbet af de 6 m neder v ret i alt 63 drłftelser af błrn med forskellige problemstillinger. Henvendelserne har vedrłrt dobbelt s mange drenge som piger. Det skyldes dog formentlig tilf ldigheder sammenholdt med, at der har v ret flere opfłlgende samtaler p drengene end p pigerne. Aldersfordelingen viser, at der har v ret mange drłftelser af is r błrnehave og 0.klasses błrn. For s vidt ang r błrnehavebłrnene d kker tallet over en del opfłlgende samtaler, mens det for 0.klasse reelt drejer sig om, at der har v ret en del henvendelser vedrłrende flere forskellige błrn. Ellers er konklusionen, at der i forhold til dette konkrete projekt, har v ret flest drłftelser af błrn i de helt sm rgange og p mellemtrinnet is r 5. klasse. 5. Hvad har v ret problemstillingerne? Allermest interessant i forhold til projektet er imidlertid, hvad det er for nogle problemstillinger, som den fremskudte socialr dgiver er blevet involveret i. Her udgłr logbłgerne et vigtigt redskab i forhold til opfłlgningen. Problemstillingerne grupperer sig overordnet set i tre grupper: a) De sm sager, hvor l ren eller p dagogen har brug for r d og vejledning fra socialr dgiveren. Sagen har ikke en tyngde, s det nłdvendiggłr involvering af for ldrene med socialr dgiverens deltagelse. Men for medarbejderne kan det v re en stor hj lp at f vejledning fra en person, der kender til lovomr det, og som har erfaring i at tale med de s rbare błrn og familier. I forhold til denne type problemstillinger best r projektets styrke tydeligvis i, at medarbejderne ikke st r alene med ansvaret, at de f r redskaberne til at tage kontakten til for ldrene tidligere, end de m ske ellers ville have gjort, og at de kan f konkret viden om, hvordan de kan h ndtere forskellige vanskelige situationer. Eksempler: Hvordan h ndterer vi en optrappet afhentningssituation af en psykisk syg far, der ikke m f udleveret sit barn? Hvordan h ndteret man situationen med en ung mor uden netv rk, der ikke vil tage imod tilbuddet om stłtte? b) De store sager, hvor socialr dgiveren involverer sig i sagerne og deltager i młder med for ldrene og medarbejderne. Det er sager, hvor der er potentiale til at foretage en underretning. Socialr dgiveren kan med sin socialfaglige viden bedre vurdere, hvorvidt problemstillingerne er p et niveau, hvor der er behov for at agere her og nu, eller om der er tid til at arbejde p at ndre situationen. Socialr dgiveren spiller i disse typer af sager ogs en central rolle i forhold til at hj lpe med at afklare hvilke muligheder, der findes ift. lovgivningen og konkrete stłttemuligheder i kommunen. Af logbłgerne fremg r, at der konkret er forebygget to, m ske flere underretninger, som fłlge af samarbejdet. Sagerne kan stadig udvikle sig i flere retninger og kr ver fortsat opfłlgning for ikke at udvikle sig uheldigt. Her indg s aftaler med for ldrene, og l rer og p dagoger samarbejder t t med socialr dgiveren i forhold til hver enkelt sag. Eksempler: For ldre med alvorlige problemstillinger s som misbrug, angstanfald.. Błrn der mistrives, da for ldrene ikke kan rumme błrnene mv. c) Sagerne midt imellem de mellemstore sager, der kan g begge veje. Sagerne er for sm til, at der skal foretages en underretning eller andre indgribende indsatser, men for store til ikke at reagere p. Her benyttes igen socialr dgiverens faglige indsigt og kendskab til myndighedsomr det, lovgivningen og stłttemuligheder, og det er en fordel, at socialr dgiveren har et direkte link til familieafdelingen. 6

7 Eksempler: Hvilke muligheder har vi i forhold til et for ldrepar, der ikke vil indse deres piges udviklingsvanskeligheder, og dermed ikke tilgodeser hendes behov? Pige med selvmordstanker. Samv rsproblemer mellem barn og for ldre (barnet har overtaget styringen). Barn med sorgproblemer. Barn med m rker, der skal fłlges op p. Barn der er bange for sin far, der kan have en voldsom adf rd. Błrn der har vanskeligt ved sociale relationer og har en adf rd, der skaber opm rksomhed. Samv rskonflikter mellem for ldre, der p virker błrnene mv. Som det fremg r, vedrłrer henvendelserne til den fremskudte socialr dgiver en lang r kke forskellige problemstillinger med en meget forskellig tyngde. I forhold til de allertungeste sager er det v rd at fremh ve, at det virker til, at s vel p dagoger som l rere har h nd om det. Forst et p den m de at i de helt alvorlige sager, vakler medarbejderne ikke. Her er der s ledes allerede indg et aftaler med familieafdelingen, og der bliver foretaget underretninger i de situationer, hvor der utvivlsomt błr underrettes. Billedet peger i retning af, at det is r er i forhold til type a og type c sagerne, at den fremskudte socialr dgiver głr en forskel. R dgivningen i de mindre sager skal ikke undervurderes, idet den rette indsats allerede p dette stadie kan medvirke til, at sagen ikke udvikler sig yderligere i en uheldig retning. Sat p spidsen kan socialr dgiverens medvirken i type a sagerne modvirke den berłringsangst, der ellers ind imellem kan pr ge relationen mellem l rere / p dagoger og for ldre. Det er i de sager hvor medarbejderne er i tvivl i gr zone sagerne eller c-sagerne i forhold til beskrivelsen ovenfor, at den fremskudte r dgiverfunktion głr den stłrste forskel. Her rammer projektet en gruppe af błrn, der ellers ofte vil v re i risiko for at falde mellem to stole. Sagerne er endnu ikke s tunge, at der er grundlag for at gribe ind. Personalet er ofte i tvivl om, hvad de kan og błr głre, og her spiller r dgiveren en stor rolle, idet hun via sin erfaring og viden til lovgivning, forvaltningspraksis og stłttemuligheder kan r dgive om, hvilke tiltag der er hensigtsm ssige i den p g ldende situation. Ofte bliver lłsningen, at der bliver arbejdet h rdt p at f etableret et t t familiesamarbejde det kan kr ve en del ressourcer i forhold til nogle af for ldrene, der m ske selv har tidligere d rlige erfaringer med det offentlige. Endelig skal det fremh ves, at socialr dgiveren ogs spiller en central rolle i forhold til de tungeste sager her er indfaldsvinklen dog ikke s meget at f afklaret, hvorvidt der skal handles, men derimod at f kvalificeret beslutningsgrundlaget for underretningen, s sagen fra starten af bliver s pr cis og velbeskrevet som muligt. S fremt man p baggrund af logbłgerne skal drage nogle overordnede konklusioner vedrłrende hvilke problemstillinger, der har g et igen, s kan blandt andet n vnes: - En forholdsvis stor andel af henvendelserne vedrłrer błrnehaveklassebłrn og mistrivsel hos disse. Her kan det i łvrigt undre, at problemerne tilsyneladende fłrst tages op i błrnehaveklassen, da det m formodes, at problemstillingerne ogs har v ret til stede i dagtilbuddet inden skolestart. Her er arbejdet med at forbedre sammenh ngene mellem dagtilbud og skole, forsłg med rullende indskoling mv. nogle af de tiltag, der er rettet mod en bedre overlevering. Ved en permanent etablering af den fremskudte socialr dgiverfunktion ville problemet ogs, i vid udstr kning, blive imłdekommet, da socialr dgiveren b de har kontakten til skolen og dagtilbuddene i det p - g ldende skoledistrikt, og derved udgłr et centralt bindeled i forhold til de berłrte błrn og familier. - Problemstillinger vedrłrende frav r og manglende fremmłde. Det g lder is r błrn fra 5. klasse og op. - En stor andel af henvendelser der omhandler błrn, der lever i brudte familier, og hvor familierne er pr get af et konfliktfyldt samarbejde mellem for ldrene omkring samv r og holdningsforskelle i de to for ldrehjem. Nłdvendigvis behłver det ikke medfłre, at barnets mistrivsel og vanske- 7

8 ligheder udspringer af samv rskonflikterne alene, - men det er et faktum, at den problematik (ogs ) indg r som en del af sagerne og udgłr et vilk r for błrnene. 6. Socialr dgiverens overvejelser I det fłlgende afsnit beskrives socialr dgiverens egne erfaringer og oplevelser med arbejdet i den fremskudte funktion. Socialr dgiveren giver udtryk for, at der har v ret et s rdeles positivt samarbejde med henholdsvis skole og dagtilbud, og at medarbejderne har gjort brug af r dgivningstilbuddet p en konstruktiv m de. Hun har generelt oplevet medarbejderne som bne og ubluf rdige i forhold til at pr sentere udfordringer og problemstillinger. Det virker som om, at det at medarbejderne kan henvende sig uformelt, og at en drłftelse af et barn ikke er underlagt formelle rammer, głr det nemmere at tage skridtet til at słge vejledning og sparring: Jeg er som r dgiver lige indenfor r kkevidde. Det forhold, at r dgiveren er rykket ud af kontoret og befinder sig blandt samarbejdspartnerne, synes at skabe en form for kontakt, der forenkler dialogen. Endvidere vurderer socialr dgiveren, at m den, der er samarbejdet p i denne periode, har medvirket til en łget forst else for hinandens faglige arbejdsfelter og en erfaring med at man via dialog kan n frem til en stłrre f lles forst else for et barns situation, hvor helheden alts ogs barnets omgivelser - tages i betragtning. Samtidig er den tv rfaglige samarbejdsform medvirkende til gensidigt at p virke holdninger og syn p s rligt udsatte błrn. N r hun ser p enkeltsager fra perioden, er der efter hendes bedłmmelse b de tale om, at der er sket en łget kvalificeret indsats, og flere familier har undg et kontakt til familieafdelingen/myndighedsomr det. Fagligt og ogs personligt giver det for r dgiveren meget mening at arbejde p den m de: at vanskeligheder og mistrivsel hos et barn bliver spottet s tidligt, at mere indgribende foranstaltninger kan undg s. Endelig p peger socialr dgiveren, der har arbejdet indenfor faget i snart 30 r, at metode og indfaldsvinkel til at arbejde som fremskudt r dgiver paradoksalt nok er meget lig m den, hun arbejdede p de fłrste mange r. Historisk har den sociale indsats rettet mod błrn med s rlige behov defineret af lovgivningen - ndret sig fra en ret t t kontakt og r dgivning til familie og netv rk til en udpr get administrativ funktion med en langt mindre borgerkontakt end tidligere. Intentionen i loven nu - med Barnets Reform som det seneste - l gger med krav om łget tv rfagligt samarbejde samt inddragelse af for ldre op til en mere traditionel socialr dgiverindsats i form af r dgivning samt t ttere borgerkontakt. 7. Interviews Som led i at belyse erfaringerne og udbyttet af den fremskudte socialr dgiver har der v ret afholdt fokusgruppeinterviews med personale fra henholdsvis Vorup Skole og de tre involverede daginstitutioner. Interviewguiden er vedh ftet som bilag. Overordnet er billedet meget tydeligt. Tilbagemeldingerne viser klart og entydigt, at medarbejderne har v ret endda meget tilfredse med samarbejdet med socialr dgiveren, at medarbejderne har fłlt sig bedre i stand til at h ndtere diverse problemstillinger p en mere professionel og afklaret m de, samt at familierne har f et en mere kvalificeret og hurtig stłtte. Det er en r kke forskellige udsagn, der understłtter denne konklusion, og nedenfor gennemg s hovedelementerne fra de enkelte interviews. 8

9 7.1. Vorup Skole Tre medarbejdere deltog i interviewet. En l rer + to AKT-l rere. Det fremg r af interviewet, at l rerne har oplevet en stor forskel ved at have en socialr dgiver direkte tilknyttet p skolen. Forskellen opleves p mange m der og forskelligt alt efter om det er AKT-l rerne eller den almindelige l rer, der svarer. For den almindelige l rer har det fungeret rigtig godt at involvere socialr dgiveren, n r hun har v ret i tvivl om, hvordan hun skal takle forskellige problemstillinger. Hun skulle lige l re, at hun kunne bruge socialr dgiveren, og her efter et halvt rs samarbejde konstaterer hun, at samarbejdet med socialr dgiveren har medvirket til, at hun har reageret hurtigere p nogle problemstillinger, end hun ellers tidligere ville have gjort. Konkret sker det ved, at hun og socialr dgiveren hurtigt aftaler at młdes med familierne og drłfte problemerne. L ren har oplevet det som en stor stłtte, at socialr dgiveren ogs har deltaget i disse młder. AKT-l rerne bliver involveret i mange forskellige problemstillinger p skolen, og ifłlge dem har det l nge v ret et stort łnske at f tilknyttet en socialr dgiver til skolen. AKT-l rerne har som fłlge af deres funktion god erfaring med at tage fat om problemerne og i at involvere for ldrene. Men de fort ller, at samarbejdet med socialr dgiveren resulterer i, at de f r et mere nuanceret syn p problemstillingerne, og at de ogs f r et mere realistisk billede af, hvad der kan lade sig głre, og hvad der ikke kan lade sig głre i forhold til en sag. Konkret fort ller de om sager, de normalt ville have lavet en underretning p, men som efter at have v ret omkring socialr dgiveren, g r i en anden retning. Det sparer ressourcer b de decentralt p skolen hos l rerne, mens ogs centralt idet forvaltningen ikke skal behandle en sag, der alligevel ikke kan underrettes p. L rerne fremh ver, at for de involverede familier har det ogs en meget stor betydning, at der bliver taget rigtigt h nd om sagen fra starten af. L rerne oplever, at vejen til familieafdelingen er blevet kortere. Ikke kun den geografiske afstand til familieafdelingen spiller en rolle, men der hersker ogs en fornemmelse af, at familieafdelingen kan v re sv r at n, og at det tager tid at f respons p sagerne. Nu er kontakten umiddelbar, direkte og hurtig. Den personlige relation til socialr dgiveren spiller en stor rolle, og det at vedkommende kommer til at kende de enkelte familier og deres problemstillinger er en stor styrke. Der opleves en hurtigere fremdrift i forhold til sagerne, og spłrgsm l afklares fra uge til uge. Hvor l rerne tidligere ofte var usikre p, hvad der skete med deres henvendelser, ved de nu, hvad der sker, og at der bliver fulgt op p tingene. Et andet interessant udsagn fra interviewet er, at sagerne bliver holdt mere nede p jorden. Tidligere n r der var netv rksmłde skulle der v re cpr. nr. p sagen, og der skulle v re etableret en ben sag for at f en socialr dgiver involveret. Nu kan l rerne i stedet g direkte til socialr dgiveren for at f svar p spłrgsm l om f.eks. en underretning eller andet. Og jo l ngere tid socialr dgiveren har v ret tilknyttet skolen, jo tydeligere er det, at hun er blevet brugt til b de store og sm spłrgsm l og til at sparre med. L rerne tilkendegiver, at det har betydet en bedre og mere kvalificeret indsats i forhold til familierne, idet man er blevet mere skarpe p problemstillinger og muligheder. Socialr dgiveren har ogs direkte v ret en god stłtte i forhold til den sv re samtale med nogle af familierne. Det fremg r ogs af snakken med l rerne, at en af rsagerne til, at socialr dgiveren har gjort s stor en forskel er, at hun har v ret god til at fłlge op p spłrgsm lene fra gang til gang, at hun i samtaler med for ldrene har v ret rigtig god til at fort lle om sin rolle og til at afdramatisere hendes involvering. Socialr dgiverens erfaring og m de at samarbejde med s vel l rere som for ldre p, har medvirket til at hun er blevet brugt meget p skolen. Som Øn af l rerne udtrykte det: Har man fłrst brugt hende Øn gang, s kommer man igen. Det giver mening i hverdagen, og samarbejdet kvalificerer indsatsen overfor det ud- 9

10 rerne er, at de fłler sig mere trygge i forhold til, at de h nd- satte barn og familien. Et vigtigt udsagn fra l terer problemstillingerne rigtigt Błrnehuset Mariendal Leder + p dagog deltog i interviewet. P dagogen fortalte, at det har gjort en stor forskel i dagligdagen i Mariendal, at medarbejderne har kunnet samarbejde med socialr dgiveren. Samarbejdet har haft betydning i forhold til dialogen med for l- drene og har ogs haft betydning i forhold til, hvordan medarbejderne har kunnet h ndtere forskellige problemstillinger. Medarbejderne har via kontakten til socialr dgiveren f et svar p en lang r kke spłrgsm l, som de ellers har v ret i tvivl om, hvordan de skulle h ndtere. Som p dagogen udtrykte det: N r man nu har den der fornemmelse i maven, men er i tvivl om, det er noget, - s snakker vi nu med socialr dgiveren. S er der hurtigt en tilbagemelding p, om vi skal głre noget, eller om det udelukkende er en p dagogisk problemstilling. Tidligere ventede personalet typisk til n ste netv rksmłde med PPR, og det kan i v rste fald v re m neder fremme, da młderne afholdes med 2-3 m neders interval. S g r tiden hurtigt, inden der bliver reageret p den fłrste mavefornemmelse. Nu oplever medarbejderen, at der hurtigt bliver taget hul p problemerne, og at der hurtigt iv rks ttes handling i selve sagsforlłbet. Socialr dgiveren fłlger op, og der er svar p spłrgsm l og handlemuligheder fra gang til gang. Lederen fortalte, at han oplever en stor forskel ved, at han har en direkte og personlig kontakt til en bestemt socialr dgiver. Det er en markant anderledes situation end at skulle henvende sig centralt til forvaltningen, hvor den personlige relation er anderledes, og hvor der fra gang til gang kan v re forskel p, hvem man kommer til at tale med. Medarbejderen supplerer med at fort lle, at samarbejdet med socialr dgiveren har d mpet nogle af de frustrationer, der tidligere har v ret i forhold til underretninger og opfłlgninger p udsatte błrn og familier. Tidligere har de ofte fłlt sig usikre p, hvad der sker i sagerne (delvist lovbundet), og v ret frustreret over, at det har taget s lang tid, eller at der er fjernet stłtte e.a. Nu f r de direkte respons fra socialr dgiveren ogs i de situationer hvor sagsbehandlingen foruds tter undersłgelse og dermed tr kker ud. P dagogen fort ller, at det er en stor lettelse, at man nu ved, hvad der sker, hvorfor det sker og ogs bedre kan forst, hvorfor det i nogle situationer nłdvendigvis tr kker ud. I forhold til for ldrene har medarbejderne oplevet, at samarbejdet med socialr dgiveren har v ret meget givtigt. Et eksempel er en far der har v ret meget bekymret og distancerende overfor forvaltningens involvering. Her har samarbejdet med socialr dgiveren v ret medvirkende til, at for ldrene har f et et helt andet syn p familieafdelingen og indledt et positivt samarbejde, hvilket ellers ville have v ret meget vanskeligt at etablere. Familiens holdnings ndring skyldes dels den personlige relation til r dgiveren, men ogs erkendelsen af, at det er nłdvendigt at samarbejde nu, hvis der ikke skal handles drastisk i forhold til błrnene. Socialr dgiveren har til trods for at hun ikke udłver myndighed en anden kasket p end p dagogerne. Hun har en autoritet i forhold de socialfaglige problemstillinger, og personalet oplever, at samarbejdet med r dgiveren kan medvirke til, at for ldrene n r frem til en erkendelse af, at det er nłdvendigt, at de ndrer adf rd, hvis der ikke skal gribes ind overfor błrnene. Endelig et vigtigt synspunkt fra interviewet der skal fremh ves her, er at personalet kan opleve, at netv rksmłderne (der ellers fungerer godt) kan have den effekt, at problemstillingerne bliver meget sagsorienterede. PPR vil helst ikke behandle sagerne anonymt, men n r problemstillingerne vendes med socialr dgiveren foreg r det mere spontant og ofte anonymt. Den direkte kontakt med en enkelt r dgiver, głr det langt lettere for personalet at vende de problemstillinger, hvor de er i tvivl. Der er derfor sager, der 10

11 rksmłderne. Sam- rksmłderne. bliver drłftet med den fremskudte socialr dgiver, som aldrig ville komme op p netv tidig er der paradoksalt ogs sager, der bliver taget op for sent, idet de afventer netv P dagogen fra Mariendal konkluderer selv meget godt, hvad hun oplever som styrken ved den fremskudte funktion. Der bliver kigget p familien p en anden m de man adskiller ikke barn og for ldre. Det er med afs t i hele familien og det er jo typisk problemstillinger i familien, der netop p virker et barns trivsel Błrnehaven Himmelbl Lederen deltog i interviewet. Overordnet synes lederen, at det er et rigtig godt initiativ med en fremskudt socialr dgiver i institutionen. I forsłgsperioden har Himmelbl ikke haft s rlig mange sager med socialfaglige problemstillinger, og det har derfor v ret begr nset, hvor meget socialr dgiveren har v ret benyttet. Institutionen har dog gjort brug af socialr dgiveren og har lavet aftaler om at młdes efter behov frem for et helt fast fremmłde. Konkret har samarbejdet med socialr dgiveren medvirket til, at personalet l rte, at det de troede var en helt klar underretningssag, rent faktisk ikke var det. Det sparede mange ressourcer b de i forhold til personalet men ogs i forhold til familieafdelingen. Endvidere gav det god l ring til personalet i forhold til at l re at skelne mellem socialfaglige og p dagogiske problemstillinger. Lederen fremh vede endvidere at gruppemłderne/netv rksmłderne med PPR fungerer godt, men at det er rigtig dejligt at kunne drłfte nogle problemstillinger anonymt. Det har de konkret nydt gavn af i Himmelbl i samarbejdet med socialr dgiveren. Endelig understreger hun, at den personlige relation er vigtig og meget gavnlig. For ldrene vil med tiden ogs selv kunne g direkte til socialr dgiveren med flere af de spłrgsm l, de ellers henvender sig til PPR med det kan f.eks. v re i forhold til at ansłge om midler til stłtte e.a. For mange af for ldrene skłnner hun, at det vil v re lettere at tage kontakten via institutionen end ved at skulle henvende sig til familieafdelingen Vorup Vuggestue 2 p dagoger deltog i interviewet. Medarbejderne fort ller, at samarbejdet med socialr dgiveren har fungeret rigtig godt. Konkret har socialr dgiverens tilstedev relse i vuggestuen medvirket til, at et d rligt for ldresamarbejde er blevet vendt til noget positivt. Samarbejdet med for ldrene var g et i h rdknude, og personalet fłlte, at de havde sv rt ved at ndre p situationen. Her har socialr dgiverens involvering, ifłlge medarbejderne, v ret altafgłrende for den positive udvikling ift. familien. Som udenforst ende har hun kunnet bidrage med en ny indfaldsvinkel p problemstillingerne, og ifłlge medarbejderne har hun form et at flytte fokus over p, hvad for ldrene kan bidrage med med udgangspunkt i, hvad der g r godt i forhold til barnet. I forhold til for ldrene har socialr dgiveren haft en motiverende, stłttende og selverkende rolle. P dagogerne mener, at det i nogle situationer kan virke voldsomt p for ldrene, n r de deltager i de tv rfaglige młder, da der er s mange personer og faggrupper involveret. Det er mindre skr mmende for for ldrene at snakke med socialr dgiveren. Endvidere fortalte p dagogerne, at de ogs fłler, at sagerne bliver holdt p et andet niveau, n r de vendes p tomandsh nd med socialr dgiveren end p de tv rfaglige młder, hvor man godt kan hidse hinanden lidt op. 11

12 En vigtig pointe fra samtalen med p dagogerne er deres beskrivelse af, at de flere gange har oplevet, at de f r łdelagt samarbejdet med for ldrene, n r de konfronterer for ldrene med sv re problemstillinger. Hvis tilliden fłrst er brudt, er det enormt sv rt som p dagog p stuen at genetablere et givtigt samarbejde. Det betyder meget, at der kommer en person udefra med en anden faglig kasket og hj lper med at tage h nd om situationen. Desuden har medarbejderne ved at betragte socialr dgiverens tilgangsvinkel til forskellige problemstillinger ogs f et nogle konkrete redskaber til, hvordan de kan skabe bedre relationer til for ldrene. Lederen i vuggestuen har i visse situationer fungeret som buffer i forhold til de for ldre, hvor samarbejdet har v ret meget vanskeligt. Med den nye dagtilbudsstruktur vil der ikke altid v re en dagtilbudsleder til stede i institutionen, og personalet forudser, at behovet for at kunne tr kke p en person, der ikke er direkte involveret, bliver endnu stłrre fremover. 7.5.Tilbagemelding fra berłrt familie For at f belyst brugerperspektivet set fra for ldrenes side har der ogs v ret gennemfłrt et interview med en mor, der har samarbejdet med den fremskudte socialr dgiver p Vorup Skole. Problemstillingerne vedrłrte hendes datter, men var i vid udstr kning forbundet med familiens łvrige situation. Morens tilbagemelding p det konkrete samarbejdsforlłb med socialr dgiveren er, at hun i starten var meget neutral i forhold til socialr dgiverens involvering. Hun syntes m ske ikke det kunne głre hverken fra eller til. Dette skyldes ifłlge hende selv, at hun allerede har et godt kendskab / samarbejde med Familieafdelingen i forhold til en ldre słskende. Dette samarbejdede syntes hun, i vid udstr kning, d kkede hendes behov for stłtte og r dgivning. Hun fandt dog ud af, at samarbejdet med socialr dgiveren var rigtig godt for familien. Forklaringen er, at hun syntes, at der blev kigget mere p hele situationen i familien og ikke kun hendes datters problemer. En anden snak og et andet perspektiv end, n r hun samtalede med l rerne alene om datteren. Efter samtalen og opfłlgningen p familiens situation g r det nu bedre, og moderen tilkendegiver, at hun er overbevist om, at den tidlige konfrontation og handlen p problemstillingerne har haft en stor betydning for at kunne tage h nd om problemstillingerne. Flere gange i lłbet af interviewet n vnte moderen, at hun ville łnske der havde v ret et s dant tilbud, da hendes ldre datter lłb ind i problemer. Dengang blev der ikke taget h nd om problemerne, og tingene kom til at g meget sk vt for den ldre datter. Moderen er overbevist om, at de problemer kunne v re h ndteret, hvis hun og datteren i tide har f et den samme h ndsr kning, som det har v ret tilf ldet p Vorup Skole med lillesłsteren. 8. Opsamling P baggrund af henholdsvis logbłgerne, samtalerne med Vorup Skole, de tre daginstitutioner og en involveret mor kan der opsummeres i forhold til erfaringerne med den fremskudte socialr dgiverfunktion. Opsummeringen tager udgangspunkt i de opstillede parametre for evalueringen: a) Tidlig og forebyggende indsats b) Mindre intervenerende indsats c) get samarbejde og for ldreinddragelse d) get socialfaglig indsigt /sparring 12

13 Tidlig og forebyggende indsats a) Den fremskudte socialr dgiver udgłr et vigtigt (og efterspurgt) alternativ til de tv rfaglige młder med PPR. Dels fordi der kan handles hurtigere, og dels fordi det bner op for an anden m de at h ndtere problemstillingerne p. b) Samarbejdet med socialr dgiveren medvirker i visse typer af situationer til, at der bliver taget hurtigere h nd om problemstillingerne. Funktionen har medvirket til at forebygge underretninger. c) Den uofficielle og direkte adgang til socialr dgiveren medvirker til, at medarbejderne hurtigere słger r dgivning, og det kan medvirke til en hurtigere kontakt til familien med henblik p at f en snak om problemstillingerne. Mindre intervenerende indsats d) Socialr dgiveren głr en stor forskel i forhold til gr -zone błrnene, men ogs som r dgiver og sparringspartner i sm og store sager. e) Der er forebygget underretninger ved at samarbejde med socialr dgiveren. f) Familiernes ressourcer s ttes i videst muligt omfang i spil, og medarbejderne l rer at anskue problemstillingerne p nye m der. g) Samarbejdet med socialr dgiveren kan medvirke til at for ldrene begynder at anerkende problemstillingerne. Socialr dgiveren kommer med en anden autoritet end p dagogerne, og involveringen af socialr dgiveren kan medvirke til, at for ldrene erkender problemerne og aktivt begynder at tage h nd om egne problemstillinger. get samarbejde og for ldreinddragelse h) Samtlige involverede samarbejdspartnere har opfattet samarbejdet med socialr dgiveren som meget positivt, om end der er forskel p, hvor meget hun har v ret benyttet de enkelte steder. i) Den personlige relation er vigtig det betyder meget, at der bliver sat ansigt p, og at man l rer vedkommende at kende. Det głr det lettere at vende diverse problemstillinger, ogs i de sager hvor man er i tvivl. j) Medarbejderne fłler ogs, at de f r en bedre respons p, hvad der sker i sagerne. get socialfaglig indsigt /sparring k) Socialr dgiveren h ndterer og samarbejder med for ldrene p en anden m de end l rerne og p dagogerne głr dette dels p grund af at hun har en anden faglig indfaldsvinkel p problemstillingerne, men ogs fordi hun er udenforst ende og har en anden rolle, idet hun ikke er involveret i det almindelige daglige arbejde med błrnene.. l) Socialr dgiveren medvirker til at skabe tryghed blandt medarbejderne i de situationer, hvor de er i tvivl om, hvad de skal głre i forhold til h ndteringen af forskellige socialfaglige problemstillinger. m) Medarbejderne oplever, at sagerne kvalificeres betydeligt ved inddragelsen af socialr dgiveren. Skal der laves en underretningssag er forarbejdet nu lavet. Og i de situationer hvor der ikke er grundlag for at lave en underretning, bliver der bremset op i tide, inden medarbejdere og forvaltning har brugt unłdvendige ressourcer p sagen. 9. Generelle overvejelser ift. projektet Flere kommuner iv rks tter for tiden ordninger med fremskudte socialr dgivere p skoler og daginstitutioner. Dette er blandt andet tilf ldet i Kłbenhavn, Kłge, Thisted, Morsł, Herlev, Haderslev og Aalborg Kommuner. Resultaterne fra de kommuner, der har haft tid til at afprłve ordningen er positive, og en midtvejsevaluering fra Kłbehavns Kommune viser, at socialr dgivere p skolerne medvirker til en tidligere og bedre forebyggelse. 86 procent af skoleledere og błrnefamilieteamchefer mener s ledes, at ordningen 13

14 forebygger, at bekymringsbłrns adf rd udvikler sig 1). Styrken ved ordningen er, ifłlge midtvejsevalueringen, at der bliver bygget bro til det sociale system, at der bliver talt med de berłrte błrn og familier, og at l rerne f r r dgivning. Dette billede stemmer meget godt overens med tilbagemeldingerne fra pilotprojektet i Randers Kommune, hvor samtlige adspurgte har tilkendegivet, at ordningen głr en forskel for flere af medarbejderne har samarbejdet med socialr dgiveren endda gjort en meget stor forskel i forhold til arbejdet med de udsatte błrn og familier. Etableringen af fremskudte socialr dgivere ligger i forl ngelse af det fokus, der er p, at der skal flyttes tid fra det administrative arbejde til det personlige og opsłgende arbejde i den socialfaglige indsats. Detailkendskabet til barnet og familien er som udgangspunkt en foruds tning for, at velbegrundede beslutninger kan tr ffes, og ifłlge Dansk Socialr dgiverforening foruds tter det en t t og lłbende kontakt til familierne. Der opst r en anderledes relation og en anden form for tillid ved den personlige samtale, end n r der kommunikeres via telefon eller brev. Tendensen til at relationsarbejdet skal styrkes foruds tter en revurdering af socialr dgiverens rolle og funktion, og dette vil ogs v re tilf ldet ved en implementering af fremskudte r dgivere i Randers Kommune. Visse arbejdsgange skal tilrettes, og holdninger og faglige kulturer skal ndres. I łjeblikket sker der store ndringer p dagtilbudsomr det i Randers Kommune som fłlge af den nye dagtilbudsstruktur. Samtidig er en stor kvalitetsdebat igangsat p folkeskoleomr det i Randers Kommune. Forandringerne peger i retning af dels stłrre geografiske, administrative enheder og dels łget fokus p kvalitet og indhold. P dagtilbudsomr det kan reduktionen i antallet af enheder og ledere medvirke til en łget efterspłrgsel fra medarbejderne p personer, der kan fungere som faglig back up og til at understłtte samarbejdet med de udsatte familier. Samtidig er det tydeligt, at samarbejdet med den udskudte socialr dgiver understłtter det tv rfaglige og forebyggende fokus. L rere og p dagoger nyder gavn af den direkte r dgivning, mens socialr dgiveren (Familieafdelingen) den anden vej rundt ogs kan udnytte de p dagogiske relationer, der allerede er etableret mellem dagtilbud / skole og for ldre. 10. Konklusion Pilotprojektet med en fremskudt socialr dgiver p Vorup Skole, Błrnehuset Mariendal, Błrnehaven Himmelbl og Vorup Vuggestue har fungeret godt og efter hensigten. 63 henvendelser p błrn har v ret drłftet i projektperioden, og tilbagemeldingerne er, at tilstedev relsen og samarbejdet med socialr dgiveren har medvirket til en hurtigere og bedre indsats i forhold til de berłrte błrn og familier. I forhold til parametrene om en tidligere indsats, en mindre intervenerende indsats, et łget samarbejde og en łget socialfaglig indsigt, har den fremskudte socialr dgiverfunktion i projektperioden levet op til foruds tningerne. S rligt i forhold til det łgede samarbejde mellem p dagoger/ l rere, for ldre og familieafdelingen har ordningen haft sin helt store styrke. Den personlige relation til en erfaren og dygtig r dgiver har gjort en stor forskel for de involverede og fungerer som et godt og efterspurgt alternativ til netv rksmłderne med PPR. Ordningen foruds tter tid til at blive implementeret medarbejdere og familier skal l re, at socialr dgiveren er til stede og l re at bruge vedkommende. Behovet for det personlige fremmłde varierer fra skolen og daginstitutionerne, men faste młdetider er vigtige. Skolen finder intervallet med fremmłde en gang om ugen hensigtsm ssigt, mens institutionernes behov er mindre. Her m der gerne g lidt l ngere tid imellem besłgene, men det foruds tter en indkłringsperiode, hvor man l rer socialr dgiveren godt at kende samt en aftale om, at der kan laves ad-hoc młder, n r der opst r behov imellem de planlagte besłg i institutionen. 14

15 Den fremskudte socialr dgiver har i projektperioden medvirket til at forebygge underretninger, og har medvirket til at forbedre samarbejdet mellem for ldre og p dagoger. Desuden medvirker socialr dgiveren til at kvalificere beslutningsgrundlag og underretninger. S fremt der skal laves en 50 undersłgelse er forarbejdet nu lavet. Billedet af ordningen peger i retning af, at de ressourcer der afs ttes til den fremskudte funktion delvist indhentes p den korte bane ved en kvalificering af det decentrale socialfaglige arbejde, - og p den lange bane ved at forebygge og minimere de intervenerende indsatser. P sigt forventes det s ledes, at fremskudte r dgivere vil kunne ndre p b de sagsm ngde og sagstyngde i Familieafdelingen. De forelłbige konklusioner fra pilotprojektet i Randers Kommune og erfaringerne fra andre kommuner med tilsvarende ordninger peger entydigt i retning af, at de fremskudte r dgivere medvirker til en hurtigere og forebyggende indsats. 1) DK-nyt. 2. november