En god dag i skolen. Randers Kommunes sektorpolitik for skoleomr det

Transkript

1 En god dag i skolen Randers Kommunes sektorpolitik for skoleomr det

2 Indledning Sektorpolitikken for skoleomr det er en pr sentation af de m l og de holdninger, som skal v re kendetegnende for skolerne i Randers Kommune. Sektorpolitikken omfatter derfor b de skolens kerneydelse og de funktioner, der knytter sig her til. Den samlede vision for skolerne er: at give błrnene de bedst mulige foruds tninger for at klare sig i livet. at alle błrn i Randers kommune f r en skoleuddannelse af hłj kvalitet, der vil s stand til at gennemfłre en ungdomsuddannelse. tte dem i Folkeskoleloven er fundamentet for den samlede politik for omr det og arbejdet p den enkelte skole. Udgangspunktet for sektorpolitikken i łvrigt er byr dets Vision 2016, den Overordnet błrn og ungepolitik samt de tv rg ende politikker. Endelig fastl gges de s rlige indsatsomr der i Helhedsplanen. Den rłde tr d Sektorpolitikkens form l er at sikre en f lles tilgang i arbejdet med błrn p hele skoleomr det. Derfor omfatter sektorpolitikken samtlige błrn p Randers Kommunes folkeskoler herunder skolefritidsordninger, specialskoler og heldagsskoler. Et centralt m l er, at arbejdet med błrnene sker med udgangspunkt i tre centrale begreber: Barnet i centrum Helhed i indsatsen Tv rfaglighed nsket er etableringen af det bedst mulige undervisningstilbud for det enkelte barn ved at arbejde helhedsorienteret i indsatsen p den enkelte skole og i det tv rfaglige samarbejde. Da Randers Kommune łnsker at satse m lrettet p anvendelsen af IKT p skoleomr det, vil det v re naturligt at t nke brugen af IKT ind i arbejdet med sektorpolitikken. Derudover er dialog, tillid og samarbejde nłgleord i arbejdet med sektorpolitikken og forventes derfor at pr ge forholdet mellem, błrn, for ldre, medarbejdere og ledelse p den enkelte skole. 2

3 Et andet centralt m l med sektorpolitikken er at sikre en hłj grad af inklusion, hvorfor der fortsat skal udvikles stłttende l ringsmiljłer, der imłdekommer det enkelte barns behov og anerkender, at błrn har forskellige foruds tninger. Det er derfor v sentligt, at der anvendes samme sprog blandt andet i form af en anerkendende og ressourceorienteret tilgang til barnet eller den unge. Omr der i fokus Sektorpolitikken er bygget op omkring fire ordnede temaer, der repr fire fokusomr der. De fire temaer er: senterer sektorpolitikkens L ring og uddannelse De gode relationer Sundhed for sj l og krop Błrn har individuelle behov Under hvert tema opereres der med fire interessenter; błrnene, for ldrene, medarbejderne og ledelserne, der alle er centrale partnere p skoleomr det. Endvidere er der angivet m ls tninger og eksempler p initiativer, der kan inspirere, underbygge og udvikle det p dagogiske arbejde inden for hvert af temaerne. F lles platform Politikken er blevet til i t t samspil med repr sentanter for medarbejderne, for ldrene og błrnene samt lederne fra alle Kommunens skoler. Politikkens ideer, tanker og eksempler bygger s ledes p n vnte persongruppers input fra en r kke netv rksmłder, hvor deltagerne p tv rs af skoler og tilhłrsforhold gennem konstruktiv dialog i mindre grupper har bidraget med konkrete forslag og łnsker til politikken. Efterfłlgende er gruppernes materiale blevet sammenskrevet og omsat til sektorpolitikken for skoleomr det. En del af forslagene er dog gengivet i kursiv under de enkelte temaer. Afslutningsvis er der blevet gennemfłrt et dialogmłde mellem politikere og repr sentanter fra skolebestyrelserne. Forvaltningen skal i arbejdet med sektorpolitikken opfattes som en f lles samarbejdspartner, der blandt andet kan v re med til at formidle kontakter og ideer p tv rs af skolerne. Selvom forvaltningen har det overordnede ansvar for omr det, fłlger implementeringen og udfoldelsen af sektorpolitikken dog stadig den decentrale struktur, som er fastlagt i Randers modellen. Det p hviler derfor i hłj grad den enkelte skole at iv rks tte de nłdvendige initiativer for at n 3

4 sektorpolitikkens m l og hensigter. Forvaltningen vil dog i videst mulig omfang gennem r dgivning og samarbejde bist den enkelte skole i dette arbejde. Forvaltningen skal blandt andet: sikre, at hele organisationen s tter fokus p udmłntning af sektorpolitikken gennem temaledermłder, kursusvirksomhed., netv rk m.v. sikre en lłbende opfłlgning gennem kvalitetssamtalerne p baggrund af kvalitetsrapporten, hvor implementering af sektorpolitikken er et fast tema sikre en kommunikation p tv rs af organisationen, om gode eksempler og initiativer til inspiration for alle skolerne sikre, at andre samarbejdsparter i relevant omfang inddrages i samarbejdet om sektorpolitikken. Der kan fłrst og fremmest v re tale om Ungdommens Uddannelsesvejledning, P dagogisk Udvikling, błrn og familiedistrikterne, Randers Ungdomsskole og fritidshjemmene medvirke til at sikre, at sektorpolitikken bliver meget synlig i kommende aftaler mellem skolerne og byr det. Status og evaluering Evaluering af sektorpolitikken sker som et led i evalueringen af skolernes aftaler med byr det, idet aftalem lene i hłj grad afspejler m ls tninger og initiativer i sektorpolitikken. Tidsperspektivet for sektorpolitikken er 4- rigt. Sektorpolitikken vil endvidere blive evalueret i forbindelse med de rlige kvalitetssamtaler p baggrund af skolernes kvalitetsrapporter. 4

5 L ring og uddannelse Błrns l ring er en integreret og sammenh ngende proces, som foreg r kontinuerligt i de sociale sammenh nge, som błrnene indg r i. Błrnene tilegner sig i denne proces viden, f rdigheder og faglige kompetencer p forskellige m der ved at młde udfordringer, der passer til det enkelte barns fysiske, sociale og faglige muligheder og ressourcer. L ring sker b de, n r błrnene arbejder alene og grupper af varierende stłrrelser, er hjemme og hos venner. Det er derfor afgłrende, at skolens l ringsstrategi bygger p l ringsmiljłer, der lłbende tilpasser sig błrnenes forskellige m der at l re p (l ringsstile), relationer og ressourcer b de som gruppe og som enkelt personer. Ligeledes skal et systematisk arbejde med l ringsmiljłerne sikre, at błrnene oplever overgange som en naturlig del af det at g i skole. Et centralt m l er, at l ringsmiljłerne skal give błrnene lyst til l ring, uddannelse og sikre sammenh ng i det enkelte barns psykiske, sociale og faglige udvikling. Det er derfor afgłrende, at błrnenes trivsel og velbefindende s ttes i fokus. Det betyder blandt andet, at der skal arbejdes anerkendende og ressourceorienteret med błrnene og at alle błrn inddrages i planl gningen af deres hverdag. Det er ligeledes af afgłrende betydning, at der sker en styrkelse af skolehjemsamarbejdet og at samarbejdet bygger p dialog, gensidig tillid samt en reel mulighed for for ldrene for at engagere sig i barnets hverdag og undervisning. Błrnene Barnets udbytte af l ringsprocessen łges gennem processer, der byder p oplevelser, skaber undren hos barnet. Barnet błr desuden have mulighed for at indg i selvvalgte l ringsoplevelser og i łvrigt inddrages i planl gningen af processen. L ringsprocessen skal udfordre alle barnets sanser, udvikle barnets evne til refleksiv t nkning og sikre ligev rdige muligheder for alle błrn uanset fysiske, sociale og faglige foruds tninger. Aktiviteterne i forhold til det enkelte barn skal derfor tage udgangspunkt i barnets faglige og personlige ressourcer. Det er v sentligt, at l ringsmiljłet og -processen omfatter en socialisering, der underbygger de gode relationer. At udarbejde forskellige modeller med henblik p lektier tilpasses det enkelte barns ressourcem lektiedifferentiering, hvor omfanget af ssige muligheder. Lektiecafeer giver mulighed for, at lektierne kan laves med hj lp og stłtte fra skolens medarbejdere. At have fokus p de nyeste og mest effektive l ringsmetoder og at de bruges aktivt til at 5

6 n błrnenes individuelle l ringsm l. At l ringsmiljłerne bygger p, at det enkelte barn oplever at blive set og forst et. En lłbende kompetenceudvikling af medarbejderne, for at sikre, at der eksisterer den nłdvendige kvalitet og faglige viden til at udvikle l ringsmiljłerne. At skolen indretter sig efter błrnenes s rlige behov. For For ldrene ldrene er de vigtigste voksne i barnets liv og barnets mest betydningsfulde rollemodeller. Derfor er for ldrenes engagement en af de v sentligste faktorer i forhold til barnets udbytte af de l ringsprocesser, som foreg r p skolen. Det er vigtigt, at for ldrene er interesseret i og opfatter barnet som et barn i udvikling, samt at for ldrene dels understłtter barnets egne og dels skolens initiativer. At for ldrene indg r i dialog og samarbejde med medarbejderne om barnets l ring. Der skal blandt andet ske en forventningsafklaring i forhold til, hvem der har ansvaret for hvad. Reel for ldreindflydelse og dermed medansvar giver for ldrene lyst til at involvere sig aktivt i barnets og klassens l ring. At der er en tydelig dialog mellem barnet, for ldrene og l rerne i forhold til m ngden af og synet p lektier. At for ldrene inviteres til bent hus arrangementer p skolen, hvor błrnene og medarbejderne viser rundt og fort ller om det de g r og laver, hvad de er glade for og om deres favorit aktivitet. Medarbejderne Det er medarbejdernes ansvar - blandt andet i dialog med for ldrene - at sikre, at błrnene młder udfordringer, der modsvarer deres fysiske, sociale og faglige udvikling. Den enkelte medarbejder błr derfor arbejde efter en metode, der lłbende tilpasses klassens og det enkelte barns fysiske, sociale og faglige behov og ressourcer. Endvidere skal medarbejderne słrge for at indrette udfordrende l ringsmiljłer. L ringsmiljłerne skal give mulighed for dialog omkring den l ring, der aktuelt finder sted og de skal v re fleksible og rumme muligheder for b de leg og l ring. At medarbejderne vedvarende słger at medvirke til favnende og udviklende relationer, 6

7 der giver grobund for lyst til l ring. Det er personalets opgave at udvikle og formidle l ringsredskaber, der understłtter det enkelte barns kompetencer. At medarbejderne besidder opdateret viden om deres fag og redskaber, der kan v med til at sikre en fleksibel og udviklende undervisning. re Skolebiblioteket głres til skolens centrale videnscenter med en bningstid, der głr det til et naturligt sted for b de błrn, for ldre og medarbejdere at słge viden og r dgivning At medarbejderne udfordrer hinanden i synet p błrnene, klassen, relationerne mv., for at sikre en lłbende drłftelse og perspektivering af skolens l ringsmiljłer. Ledelse Ledelsen sikrer, at der er fokus p den lłbende udvikling af skolens l ringsmiljł. Det er ligeledes ledelsens ansvar, at den nłdvendige viden er til r dighed p skolen. At en medarbejdergruppe er sammensat s ledes, at organisationen besidder forskellige kompetencer, der er nłdvendige i forhold til inkluderende l ringsmiljłer. At ledelsen inspirerer og motiverer medarbejderne til at tilegne sig den nyeste viden og til at udvikle inkluderende l ringsmiljłer. Ledelsen kan fort lle de gode historie og s tte fokus p de ting, der lykkes. Głre mere af det der lykkes. At skolenetv rkene bliver bedre til at drage nytte af de ressourcer og den viden, som allerede findes i netv rket. At ledelsen informerer medarbejderne og for ldrene om ny viden og forskning i forhold til l ring. 7

8 De gode relationer En v sentlig foruds tning for błrns trivsel er, at de indg r i relationer, der giver dem tryghed, anerkendelse og som bygger p tillid og dialog. Det er derfor nłdvendigt, at skolerne arbejder bevidst med de relationer, som błrnene indg r i. Relationsarbejdet handler om at f det enkelte barn til at fłle sig velkomment, anerkendt og forst et i samspillet med medarbejdere, for ledelse og andre błrn. Det er ligeledes helt centralt, at barnet indg r i meningsgivende ldre, f llesskaber, hvor det młder andre, der som barnet selv, overholder de f lles spilleregler. At v re med i meningsgivende og dermed betydningsfulde f llesskaber er desuden med til at sikre udviklingen af barnets psykiske, sociale og faglige kompetencer. P skolen er det medarbejderne og ledelsen, der har ansvaret for, at alle błrn indg r i velfungerende relationer. Det ndrer dog ikke ved, at błrn, for ldre, medarbejdere og ledelse b rer et f lles ansvar for, at alle błrn oplever, at de har haft en god dag i skolen. Błrnene Błrnene indg r dagligt i en lang r kke forskellige relationer i familien, i undervisningssituationer og i fritidsordninger. Błrnenes relationskompetencer udfordres og udvikles derfor lłbende, hvorfor det er vigtigt, at der p skolen arbejdes bevidst med at inddrage błrnene i relationsarbejdet med henblik p at styrke og udvikle błrnenes relationskompetencer. Det er v fastholdes. sentligt, at błrnene f r en forst else for, hvordan de gode relationer skabes og At der arbejdes med ildsj le og rollemodeller. Venskaber p tv rs af rgange og klasser giver łget tryghed blandt błrnene. Kan ske i form af legepatruljer og makkeraftaler p tv rs af rgangene. Lektiecafeer er en anden mulighed for at blande błrnene p nye m der og skabe rum for nye venskaber. At give błrnene direkte indflydelse p egen hverdag. Det kan ske i forbindelse med en renovering af skoleg rden eller etablering af sp ndende aldersvarende ungdomsmiljłer til de ldste klasser. At arbejde med forpligtende f llesskaber, hvor błrnene l rer fordelene ved at indg i et f llesskab og oplever at det er nłdvendigt at overholde spilleregler. At synliggłre konflikter og lłse dem i f llesskab ved at lave aftaler om, hvordan man er 8

9 over for hinanden. At afholde elevsamtaler, hvor klassel ren og det enkelte barn snakker om m l, łnsker og trivsel p tomandsh nd. For ldrene At skabe gode relationer for błrnene handler ogs om at skabe gode relationer i skole-hjem samarbejdet og for ldrene i mellem. For ldrenes adf rd har stor betydning for, hvordan błrnene agerer overfor hinanden og andre voksne. Det gode for ldresamarbejde er kendetegnet ved en kultur, hvor for ldrene er med til at tage ansvaret for, stłtte op om og sikre en sammenh ng i det relationsarbejde, der finder sted i hjemmet og p skolen. Det er s ledes et naturligt element, at for ldrene tager ansvar, anerkender og stłtter op om barnets positive legerelationer. Det er derfor nłdvendigt, at for ldre er bekendt med skolens relationsarbejde. At arbejde med differentierede former for for ldrekontakt og for ldreinddragelse, der giver mulighed for at opbygge en kontaktform og drage nytte af de ressourcer, som for ldrene rummer. At etablere for ldrenetv rk, hvor for ldrene drłfter v rdier og laver forpligtigende aftaler i forhold til eksempelvis fłdselsdage, alkohol og samv r i og uden for skolen. At for ldre og medarbejdere i samarbejde afstemmer og konkretiserer gensidige forventninger til hinanden i forhold til relationsarbejdet. At til passe skolehjemsamtalerne det enkelt barns og błrnegruppens konkrete behov. Medarbejderne Ansvaret for de gode relationer ligger hos medarbejderne og ledelsen. Medarbejderne er i det daglige błrnenes prim re rollemodeller p skolen, og det er medarbejderne, som har ansvaret for at skabe rammer, der giver błrnene mulighed og lyst til at dyrke de gode relationer. F lles for de gode relationer i Randers Kommune er, at de bygger p en n rv rende og anerkendende tilgang til błrnene. Medarbejderne skal derfor lłbende afl se og afsłge barnets behov, for derigennem at understłtte og virkeliggłre barnets udviklingspotentialer. At medarbejderne er bevidste om deres betydning og indflydelse i forhold til błrnenes indbyrdes relationer. Det kan ske ved at arbejde med inklusion og tv rfagligt samarbejde, hvor eksempelvis l rere og p dagoger f r mulighed for og lyst til at bruge 9

10 hinandens kompetencer i nye sammenh nge. Det handler her om at se muligheden i forskelligheden. At der i teamet s ideer i forhold til l ttes fokus p, hvordan arbejdet med relationer kan skabe innovative ringsmiljłerne. At medarbejderne har en fleksibel og anerkendende tilgang i młdet med det enkelte barn. At der s ttes fokus p det psykiske arbejdsmiljł. Ledelse Det er v sentligt, at ledelsen skaber fundamentet og har ansvaret for udviklingen af en anerkendende kultur p skolen. Ledelsen udarbejder og beskriver, i dialog med medarbejderne og eksempelvis skolebestyrelsen, de overordnede rammer og principper, inden hvor hvilke, relationsarbejdet udfoldes. Ledelsen opstiller f lles m l for relationsarbejdet, der stłtter op om og sikrer tid, ro og rum til udfoldelsen af det gode relationsarbejde. At ledelsen skaber rum, tid og plads for personalegruppen til at t nke vision rt, eksperimentere og udvikle nye metoder med henblik p at kvalificere relationsarbejdet. At ledelsen skaber rum for et t ttere indflydelses- og dialogbaseret samarbejde med for ldre og błrn i forhold til undervisningen. At ledelsen sikrer klare rammer for relationsarbejdet p den enkelte skole. Błrn, for ldre og medarbejdere skal kende forventningerne til dem og kende skolens v rdier og normer. At ledelsen pr senterer tanker og ideer med henblik p at give błrnene, for ldrene og medarbejderne inspiration og lyst til at udvikle skolen. 10

11 Sundhed for sj l og krop I Randers Kommune er sundhed et centralt og vigtigt emne i arbejdet med błrn i alle aldre. Sundhed betragtes som en vigtig foruds tning for błrns l ring og trivsel - b de n r det g lder deres opv kst generelt og ikke mindst i forhold til det enkelte barns positive udbytte af de sociale og faglige aktiviteter p skolen. Błrn tilbringer i dag en stor del af deres tid p skolen og indg r derfor i en lang r kke aktiviteter med direkte og indirekte relation til skolen. Det er derfor kun naturligt, at błrnenes sundhed i videst mulige omfang t nkes ind i skolens arbejde. At skabe sunde błrn handler om at give liv og n ring for b de sj l og krop. Det er derfor nłdvendigt, at arbejdet p den enkelte skole bygger p en helhedsopfattelse af barnet, hvor der l gges v gt p en samlet styrkelse af det enkelte barns barnets fysiske, psykiske og sociale sundhed. Udgangspunktet er WHOs (World Health Organization) definition af sundhed, der beskriver sundhed som et dynamisk stadium af fysisk, psykisk og socialt velv re. De sundhedsfremmende tiltag kan derfor inddeles i tre grupper, der hver d kker over en r kke emner, der alle medvirker til at skabe sunde błrn med en aktiv livsstil med sunde vaner og derved łge deres trivsel, velv re og livskvalitet. Błrnene Błrnene tilbringer en stor del af deres tid i skolen og skolens medarbejdere ser derfor błrnene i en r kke betydningsfulde sammenh nge i hverdagen. Det er derfor af stor betydning, at sundhedsfremmende tiltag t nkes ind i błrnenes hverdag. Kantine med eller uden kostordninger. Mulighed for morgenmad. Eleverne kan v re en del af madlavningsprocessen. Frikvartererne skal have en l ngde, som giver tid og ro til at lave, kłbe og spise maden. Man kan bev ge sig i alle fag. Bev gelse og ude-liv t nkes ind i alle fag. En tur rundt i lokalomr det rummer mange muligheder for bev gelse og positive ude-oplevelser. Etablering af udeomr der og legepladser der er inspirerende og velholdte. Inddragelse af błrnene i form af temadage, hvor błrnene pr senterer ting, som de synes skal v re i skoleg rden og som appellerer til leg og fysisk aktivitet. Etablering af legepatruljer, hvor ldre elever hj lper de yngre rgange. 11

12 Fysiske aktiviteter indlagt i undervisningen giver ofte rum og plads til at andre błrn f r mulighed for at vise det de er gode til. For ldrene Błrnenes sundhed er et f lles ansvar, hvor for ldrene er de prim re ansvarlige og skolerne de sekund re. Det ndrer dog ikke p, at et velfungerende og positivt samarbejde mellem for ldre og skolen er helt centralt for, at det kan lykkes. At barnets fysiske, psykiske og sociale sundhed indg r som tema i for ldresamtalerne, hvor barnets samlede sundhed kobles til gensidige forventninger, aftaler og indsatser. At for ldrene kan słge vejledning og inspiration p skolen om błrns kost, motion, słvn, anerkendelse, trivsel m.v. At for ldrene er bevidste om deres betydning som rollemodel, samt om hvordan de kan give deres barn de en god start p livet. R d og vejledning kan v re en del af skolens tilbud til familierne eventuelt gennem samarbejde med sundhedshuse og lignende. For ldrene skal głres opm rksomme p deres betydning for błrnenes indbyrdes trivsel og relationer. Der skal arbejdes m lrettet med at głre for ldrene opm rksomme p, at błrn faktisk kan og gerne vil bev ge sig - herunder at g eller cykle til skole. Derfor kan der ogs arbejdes med trafiksikkerheden. Medarbejderne Medarbejderne er meget t tte p błrnene og de har derfor gode muligheder for at skabe sunde vaner hos błrnene, ligesom de i hłj grad er med til at motivere og inspirere błrnene til at foretage de sunde valg. Det er derfor vigtigt, at den enkelte medarbejder i det daglige arbejde er bevidst som den betydning og at de er opm rksomme p, hvorn r og hvordan der er behov for at arbejde med det enkelte barns fysiske, psykiske og sociale sundhed. At medarbejderne i deres p rollemodeller for błrnene. dagogiske arbejde bliver bevidste om, at de er vigtige At medarbejderne skaber inspirerende miljłer, der bygger p eksempelvis tolerance, bev gelse, hvile, sunde kostvaner. At medarbejderne samarbejder med for ldrene i forhold til błrnenes sundhed og kan 12

13 vejlede for ldrene - eventuelt hj lpe dem videre, hvis der er behov for ekstern hj lp. At skabe trivsel for medarbejderne, s de har stłrre overskud til i hverdagen. Ledelsen Błrnenes fysiske, psykiske og sociale sundhed skal t nkes ind i helheden, s ledes at de sundhedsfremmende tiltag bliver en integreret del af hverdagen p skolen b de for błrnene og medarbejdere. Det er vigtigt, at sundhed ikke opleves, som noget afgr nset - noget som skal overst s. Ledelsen skal derfor i samarbejde med medarbejderne og skolebestyrelsen sikre, at sundhedens tre dele bliver en naturlig og integreret del af livet p skolen. At ledelsen sikrer, at der bliver udarbejdet relevante retningslinjer og sundhedspolitikker samt at der iv rks ttes de nłdvendige initiativer i forhold til forbedring af eksempelvis det psykiske arbejdsmiljł. At ledelsen sikrer, at den kost, der bliver serveret efterlever sundhedsstyrelsens anbefalinger. At ledelsen motiverer medarbejderne til at t nke sundhedens tre dele ind i skolens hverdag, s ledes de er gode rollemodeller for błrnene. At ledelsen sikrer, at medarbejderne er opdateret i forhold til den nyeste viden omkring sundhed, samt om s vel nationale og kommunale tiltag. At ledelsen stłtter op omkring sundhedsfremmende tiltag fra medarbejderne og andre. 13

14 Błrn har individuelle behov Alle błrn har krav p, at der tages hensyn til deres individuelle behov. Defor skal arbejdet med błrnene tage udgangspunkt i det enkelte barns styrker og ressourcer. Der skal v re fokus p muligheder og succeser i arbejdet med barnets fysiske, sociale og faglige udvikling samt trivsel. Det er derfor vigtigt, at der etableres l ringsmiljłer og -forlłb, der lłbende afstemmes efter błrnenes fysiske, sociale og faglige standpunkter. Det er vigtigt, at der i arbejdet med błrnene er sk rpet opm rksomhed p błrn, som har behov for stłtte. Ved błrn med behov for stłtte er der tale om błrn, der i en periode kan have behov for ekstra opm rksomhed og hj lp. Det kan v re błrn med motoriske vanskeligheder, sent udviklede błrn, błrn med fysisk og psykisk nedsat funktionsevne, samt błrn med sociale og fłlelsesm ssige vanskeligheder. I Randers Kommune l gges der v gt p en hłj grad af inklusion. Udgangspunktet er derfor, at alle błrn g r p en skole i tilknytning til det omr de, hvor barnet bor. Det er ligeledes vigtigt, at barnet oplever sig medregnet og har mulighed for at fungere p lige vilk r med skolens łvrige błrn. I de situationer, hvor et barn m tte have behov for stłtte, skal der i samarbejde med barnet, for ldrene og de berłrte medarbejdere altid udarbejdes en individuel handleplan for barnet ud fra et helhedssyn. Her g lder det, som i alle łvrige situationer, at barnet og dets familie skal tilbydes den bedst mulige stłtte og hj lp. Randers Kommune l gger derfor ligeledes v gt p fortsat at have specialiserede skoletilbud, der kan give błrnene og deres familier den nłdvendige stłtte. Det er dog vigtigt, at en eventuel skoleflytning finder sted i overensstemmelse med og i t t dialog med barnets for ldre. Błrnene Błrn skal sikres en tidlig indsats i deres n rmiljł, s ledes de via inkluderende og stimulerende l ringsmiljłer understłttes i deres fysiske, sociale og faglige udvikling samt l ring og trivsel. At der arbejdes med undervisningsdiffentiering, holdundervisning og andre former for flydende l ringsmiljłer, hvor der l gges v gt p błrnenes kompetencer og ressourcer. At stłttetilbud organiseres i fleksible enheder, s ledes at l ringsmiljłerne p barnets skole tilpasses de individuelle behov og ressourcer. 14

15 At der etableres l ringsmiljłer baseret p tankerne bag l ringsstile og de mange intelligenser. Błrn l rer ad forskellige veje, hvorfor skolen skal prłve forskellige p dagogiske tiltag i arbejdet med det enkelte barn. Valg af undervisningsmaterialer skal tage udgangspunkt i det enkelte barns fysiske, sociale og faglige ressourcer og behov. At der arbejdes med at głre overgangen mellem skolens afdelinger tryg og forudsigelig. At de fysiske rammer głres fleksible med mulighed for situationstilpasning. For ldrene For ldrene er barnets vigtigste ressource, og der er derfor helt central, at de inddrages i forhold til skolens arbejde med błrnenes s rlige behov generelt og specielt i de situationer, hvor et barn har behov for stłtte. Samspillet mellem for ldrene og skolen er af stor betydning, hvorfor det er vigtigt, at der er gensidig respekt, tillid og tryghed i mellem for ldrene og skolens medarbejdere. Da t theden i samarbejdet mellem for ldrene og skolen varierer og ofte aftager jo ldre błrnene bliver, er det vigtigt, at der skabes en naturlighed i relationer mellem for ldrene og skolen igennem hele skoletiden. At for ldrene inddrages som en aktiv del af indsatsen. Det er vigtigt at sikre opbakning og forst else fra hele for ldrekredsen i forhold til błrnenes individuelle behov. For ldrene kan lave sociale handleplaner for det sociale liv i klassen. At der skabes benhed omkring skolens arbejde og mulighed for for ldrene at deltage i tv rfaglige młder og bidrage med deres unikke viden om barnet. Skolen kan arrangere for ldrekurser, for ldrearrangementer og for ldreklasse med henblik p at głre for ldrene til en aktiv og engageret del af skolens ressourcer. At der i forhold til błrn med behov for stłtte skabes fokus p de ressourcer, kompetencer og muligheder, der er til stede i familien. Eksempelvis gennem en anerkendende tilgang, empati og forst else for familiens situation. Det er vigtigt, at der sikres kontinuitet i samarbejde med for ldrene herunder, at kontakten til PPR psykologer og socialr dgivere sker gennem s f medarbejdere som muligt. At der skabes arrangementer og netv rk p tv rs af klasser og skoler, hvor for ldrene har mulighed for at młde ligestillede for ldre. Medarbejderne Medarbejderne er de centrale drivkr fter i etableringen af inkluderende l ringsmiljłer, der 15

16 tilpasses błrnenes individuelle behov og eventuelle behov for stłtte. N r det g forhold til skoleomr det bliver medarbejderne derfor vigtige initiativtagere. lder inklusion i 16

17 At medarbejderne arbejder ud fra et anerkendende helhedssyn og tager udgangspunkt i det enkelte barns behov, ressourcer og muligheder. Det er vigtigt med omstillingsparate og fleksible medarbejdere, der er nyt nkende og innovative i forhold til at tilpasse skolen de aktuelle udfordringer samtidig med, at de er konsekvente og bevarer den rłde tr d i p dagogikken. At l ringsmiljłerne ogs tilgodeser błrn med s rlige talenter. At medarbejderne har łje for barnets ressourcer, succeshistorier samt st rke sider og tage udgangspunkt i dem, n r barnets udviklingspotentialer defineres. Elevplaner bruges aktivt og aftaler mellem hjemmet og skolen overholdes. At der arbejdes med at styrke og vedligeholde medarbejdernes faglige kompetencer gennem videre- og efteruddannelse. Der kan med fordel etableres faste samarbejdsrelationer med eksterne fagpersoner i form af fast sparring, coaching og supervision. Der kan ligeledes hentes inspiration i LP-modellen. At der etableres behovsspecifikke netv rksgrupper for internt og p tv rs af Błrn og Skole - specielt med henblik p vidensudveksling for de medarbejdere, som underviser błrn med behov for stłtte. Det kan ske p tv rs af skolerne. At medarbejderne sikrer, at der videregives vigtig viden/information om barnet ved overgange i samarbejde med for ldrene. Inddragelse af for ldrene i arbejdet med barnet understreger, at for ldrene er barnets vigtigste ressource og sikrer tillid og respekt mellem medarbejderne og for ldrene. Ledelsen Skolens ledelse spiller en central rolle i forhold til skolen som skolen for alle błrn. Ledelsen skal sikre, at der sker de nłdvendige tiltag og at skolens l ringsmiljłer bygger p inklusion og giver mulighed for at tilbyde błrnene udfordringer, som passer til deres individuelle fysiske, sociale og faglige styrker og ressourcer. Skolens ledelse spiller endvidere en central rolle i forhold til samarbejdet mellem skolen og for ldrene, hvor skolens ledelse i hłj grad skal v re med til at skabe en et konstruktivt samarbejde baseret p gensidig tillid og dialog. At ledelsen har det overordnede ansvar for, at rammerne p skolen understłtter en hłj grad af inklusion. Ledelsen skaber rammerne for de udviklende l ringsmiljłer. At ledelsen sikrer, at personalet młder alle błrn p en anerkendende m de og opdager 17

18 det enkelte barns ressourcer. Vigtigt, at ingen l rer/p dagog st r alene i arbejdet med at styrke ledelsen af klassen. At der med udgangspunkt i skoleledelsernes netv rksgrupper etableres v rktłjskasser og vidensenheder, hvor netv rkets skoler kan hente viden, ideer og eventuel f direkte hj lp i forhold til p dagogiske tiltag og virkemidler. At ledelsen koordinerer og understłtter et ligev rdigt og respektfuldt tv rfagligt samarbejde, der medvirker til at sikre helhed omkring barnet i det tv rfaglige rum. At ledelsen understłtter udvikling og opkvalificering af medarbejderne i forhold til at arbejde inkluderende, anerkendende og relationsorienteret. At der etableres en fast stłtte-organisation p eller i tilknytning til skolen, i form af familieklasser, faste psykologer og socialr dgivere. 18