Fysisk aktivitet i arbejdstiden og transport til arbejde

Transkript

1 Fysisk aktivitet i arbejdstiden og transport til arbejde Tillæg til Region Syddanmarks sundhedsprofilrapport udgave

2

3 Indhold Side 4 Indledning Side 5 Metode Side 6 Transport til arbejde Side 10 Fysisk aktivitet i arbejdstiden Side 18 Fysisk aktivit et samlet dagsperspektiv Side 24 Refleksionspunkter Side 25 Afrunding Side 26 Bilag 1 Side 27 Referencer Titel Fysisk aktivitet i arbejdstiden og transport til arbejde Tillæg til Region Syddanmarks sundhedsprofilrapport 2010 Udgivet af Region Syddanmark, Vejle Udarbejdet af Peter Lund Kristensen Region Syddanmark Afdelingen for Sundhedssamarbejde og Kvalitet Gengivelse af uddrag, herunder figurer, tabeller, citater er tilladt mod tydeligt kildeangivelse. Skrifter, der omtaler, anmelder, citerer eller henviser til nærværende publikation bedes sendt til Region Syddanmark, Afdelingen for Sundhedssamarbejde og Kvalitet. Grafisk tilrettelæggelse Grafisk Service, Region Syddanmark Rapporten kan downloades på

4 Indledning Dette tillæg om fysisk aktivitet i Region Syddanmark bygger på resultater fra den regionale sundhedsprofilundersøgelse Hvordan har du det?, der blev foretaget i februar-april Undersøgelsen blev gennemført i et samarbejde med Statens Institut for Folkesundhed, de 22 kommuner i Region Syddanmark og Afdelingen for Kommunesamarbejde, Region Syddanmark. Sundhedsprofilundersøgelsen baserer sig på en aftale indgået den 23. januar 2009 mellem Danske Regioner, Kommunernes Landsforening, Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse samt Finansministeriet. I henhold til aftalen har regionerne fået til opgave at organisere og finansiere sammenlignelige sundhedsprofiler for alle kommuner i Danmark. Hver region er ansvarlig for at indsamle data i egne kommuner efter en standardiseret procedure, og udgiver på baggrund heraf en regional rapport. Data fra de fem regioner samles endvidere i en national database hos Statens Institut for Folkesundhed, som også publicerer en national rapport på baggrund af oplysningerne. Første sundhedsprofilundersøgelse blev gennemført i 2010 og efterfølges af en undersøgelse i Herefter er intentionen at sundhedsprofilundersøgelsen gentages i en kadence af 4 år. Den regionale sundhedsprofilundersøgelse leverer information om borgernes selvvurderede helbred, sundhedsvaner, motivation for sundhedsfremme og helbredsforhold, som ikke er tilgængelige i de danske registre og derfor kun kan belyses i særlige undersøgelser. Region Syddanmarks hovedrapport Hvordan har du det? trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark kan downloades på og den tilsvarende nationale rapport kan downloades på Sundhedsstyrelsens hjemmeside. Baggrund og formål I Region Syddanmarks hovedrapport fra belyses borgernes fysiske aktivitetsniveau i fritiden i et særskilt kapitel. I regionale og kommunale opslag beskrives andelen af borgere, der er moderat eller hårdt fysisk aktive i fritiden mindst fire timer om ugen, samt andelen som primært er stillesiddende i fritiden. Hovedrapporten inkluderer endvidere oplysninger om borgernes selvvurderede fysiske form, og beskriver ønsker og præferencer for hjælp i forhold til adfærdsændring specifikt blandt de borgere, som er stillesiddende i fritiden. Formålet med dette tillæg er at udbygge oplysningerne om fysisk aktivitet i hovedrapporten med information om borgernes transportvaner til arbejde samt mængden af fysisk aktivitet i arbejdstiden. Med denne udvidelse bliver det muligt at tegne et mere komplet billede af det fysiske aktivitetsniveau blandt den del af populationen, som er i beskæftigelse og nuancere tidligere beskrevne sammenhænge eksempelvis sammenhængen mellem uddannelse og fysisk aktivitet. Fysisk aktivitet er til stadighed et væsentligt fokuspunkt i arbejdet på at forbedre folkesundheden både i Danmark og internationalt. I Danmark estimeres det, at fysisk inak tivitet årligt forårsager ca dødsfald, svarende til 7-8% af alle dødsfald og et tab i middellevetid på 9-10 måneder 2. For den enkelte, som ikke er tilstrækkelig fysisk aktiv, er tabet naturligvis større. Levetiden for en 25-årig, der er (og forbliver) fysisk inaktiv, er ca. 5 år kortere end for en 25-årig, der er (og forbliver) fysisk aktiv 2. Endvidere må fysisk inaktive forvente flere leveår med langvarig belastende sygdom. Samlet set estimeres det, at der fra 25-årsalderen må forventes et tab på 8-10 leveår uden langvarig belastende sygdom, hvis man er fysisk inaktiv 2. Fysisk inaktivitet er i dag den fjerde største faktor for dødelighed på verdensplan 3. Sundhedsstyrelsen har på baggrund af den tilgængelige forskning på området formuleret en række anbefalinger om fysisk aktivitet. Sundhedsstyrelsens officielle anbefaling var indtil 1999, at en voksen person skulle være fysisk aktiv mindst fire timer om ugen. Denne anbefaling er siden ændret til mindst 30 minutters moderat fysisk aktivitet om dagen for voksne, samt mindst to ugentlige sessioner med højintens fysisk aktivitet af minimum 20 minutters varighed. 4 Tillæg til sundhedsprofilrapport 2010

5

6 Transport til arbejde Tabel 1 beskriver andelen af borgere, som hverken cykler eller går til og fra arbejde eller uddannelsessted opgjort på tværs af en række udvalgte sociodemografiske faktorer køn, alder, uddannelsesniveau, samlivsstatus og etnicitet. Figurerne 1 og 2 viser fordelingerne af variablen på tværs af køn, alder og uddannelse. Det fremgår af tabel 1, at der er en væsentlig højere andel af mænd (34,8%) sammenlignet med kvinder (23,4%), som transporterer sig passivt til arbejde eller uddannelsesinstitution. Dette kønsmønster er entydigt på tværs af alderskategorier, således at mænd i alle alderskategorier hyppigere lader sig transportere passivt til arbejde eller uddannelse end kvinder. For begge køn gælder det, at den laveste andel ses blandt de årige, og den højeste andel blandt de årige. På tværs af uddannelseskategorier viser opgørelsen ingen nævneværdige forskelle bortset fra, at der blandt borgere under uddannelse ses en væsentlig lavere hyppighed end for de øvrige kategorier. Dette kan givetvis forklares af, at andelen af unge i alderen år er langt større i denne gruppe sammenlignet med de øvrige uddannelsesgrupper. Hvad angår samlivsstatus ses, at samboende (34,0%) hyppigere transporterer sig passivt til arbejde eller uddannelse end enlige (19,6%) også efter justering for alder og køn. Og borgere af dansk (29,8%) eller anden vestlig herkomst (31,1%) benytter sig hyppigere af passiv transport til arbejde eller uddannelse end borgere af ikke-vestlig herkomst (21,3%). Figur 1 Andel borgere, som hverken cykler eller går til og fra arbejde eller uddannelsessted Mænd og kvinder i forskellige aldersgrupper. Procent. Andel i procent % MÆND KVINDER 6 Tillæg til sundhedsprofilrapport 2010

7 transport til arbejde Tabel 1 Andel borgere, som hverken cykler eller går til og fra arbejde eller uddannelsessted Regionsopgørelse foretaget på borgere i alderen år, som er erhvervsaktive eller under uddannelse. Procent OR 1 grænser 95% sikkerheds- Antal svarpersoner Region Syddanmark Mænd år år år år år år 75 år Alle mænd Kvinder år år år år år år 75 år Alle kvinder Uddannelse Under uddannelse Ingen erhvervsuddannelse Kort uddannelse Kort uddannelse Mellemlang uddannelse Lang uddannelse Anden uddannelse Samlivsstatus Samboende Enlige Etnicitet Dansk Anden vestlig Ikke-vestlig ) Justeret for alder og køn Hvordan har du det? Region Syddanmark 2010 Region Syddanmark 7

8 transport til arbejde Tabel 2 beskriver andelen af borgere, som hverken cykler eller går til og fra arbejde eller uddannelsessted opgjort for de enkelte kommuner i Region Syddanmark. Opgørelsen viser betragtelige kommunale forskelle. Andelen af borgere, der transporterer sig passivt til arbejde eller uddannelsesinstitution er lavest i Fanø (11,8%), Odense (19,5%) og Ærø kommuner (21,4%) og højest i Vejen (38,1%), Nordfyns (38%) og Assens kommuner (36,5%). Justering for køn, alder og uddannelse ændrer ikke på dette overordnede mønster. Figur 2 Andel borgere, som hverken cykler eller går til og fra arbejde eller uddannelsessted Opgjort efter uddannelsesniveau. Procent. Andel i procent % Under uddannelse Ingen erhvervsuddannelse Kort uddannelse Kort Mellemlang Lang 8 Tillæg til sundhedsprofilrapport 2010

9 transport til arbejde Tabel 2 Andel borgere, som hverken cykler eller går til og fra arbejde eller uddannelsessted Kommuneopgørelse foretaget på borgere i alderen år, som er erhvervsaktive eller under uddannelse. Kommune Procent Estimeret 95% sikkerhedsgrænser 95% sikkerhedsgrænser antal borgere OR 1 OR 2 Assens Billund Esbjerg Fanø Faaborg-Midtfyn Fredericia Haderslev Kerteminde Kolding Langeland Middelfart Nordfyns Nyborg Odense Svendborg Sønderborg Tønder Varde Vejen Vejle Ærø Aabenraa Region Syddanmark ) Justeret for alder og køn 2) Justeret for alder, køn og uddannelse Hvordan har du det? Region Syddanmark 2010 Region Syddanmark 9

10 Fysisk aktivitet i arbejdstiden Tabel 3 beskriver andelen af borgere, som har stillesiddende arbejde mindst seks timer dagligt. Stillesiddende arbejde er næsten lige hyppigt forekommende blandt mænd (31,5%) og kvinder (29,0%), og der er ikke et klart mønster henover aldersgrupper. Dog ses de laveste forekomster af borgere med stillesiddende arbejde blandt aldersgruppen af årige for både mænd og kvinder. På tværs af uddannelseskategorier ses en tydelige gradient. Den laveste andel findes hos borgere uden en erhvervsuddannelse (15,9%) og vokser gradvist med stigende uddannelsesniveau, dog med en enkelt afvigelse for kategorien mellemlang uddannelse. Blandt borgere med en lang uddannelse er andelen med stillesiddende arbejde 59,4%. Figur 3 Andel borgere med stillesiddende arbejde mindst seks timer om dagen Mænd og kvinder i forskellige aldersgrupper. Procent. Andel i procent % MÆND KVINDER 10 Tillæg til sundhedsprofilrapport 2010

11 Fysisk aktivitet i arbejdstiden Tabel 3 Andel borgere med stillesiddende arbejde mindst seks timer om dagen Regionsopgørelse foretaget på erhvervsaktive borgere i alderen år. Procent OR 1 grænser 95% sikkerheds- Antal svarpersoner Region Syddanmark Mænd år år år år år år 75 år Alle mænd Kvinder år år år år år år 75 år Alle kvinder Uddannelse Ingen erhvervsuddannelse Kort uddannelse Kort uddannelse Mellemlang uddannelse Lang uddannelse Anden uddannelse Samlivsstatus Samboende Enlige Etnicitet Dansk Anden vestlig Ikke-vestlig ) Justeret for alder og køn Hvordan har du det? Region Syddanmark 2010 Region Syddanmark 11

12 Fysisk aktivitet i arbejdstiden Tabel 4 beskriver andelen af borgere med stillesiddende arbejde mindst seks timer dagligt opgjort på kommunalt niveau. I Ærø (22,2%) og Tønder (22,6%) kommuner ses den laveste forekomst, hvorimod den højeste forekomst ses i Kolding (35,8%) og Odense kommuner (32,5%). Figur 4 Andel borgere med stillesiddende arbejde mindst seks timer om dagen Opgjort efter uddannelsesniveau. Procent. Andel i procent % Ingen erhvervsuddannelse Kort uddannelse Kort Mellemlang Lang 12 Tillæg til sundhedsprofilrapport 2010

13 Fysisk aktivitet i arbejdstiden Tabel 4 Andel borgere med stillesiddende arbejde mindst seks timer om dagen Kommuneopgørelse foretaget på erhvervsaktive borgere i alderen år. Kommune Procent Estimeret 95% sikkerhedsgrænser 95% sikkerhedsgrænser antal borgere OR 1 OR 2 Assens Billund Esbjerg Fanø Faaborg-Midtfyn Fredericia Haderslev Kerteminde Kolding Langeland Middelfart Nordfyns Nyborg Odense Svendborg Sønderborg Tønder Varde Vejen Vejle Ærø Aabenraa Region Syddanmark ,00 1,00 1) Justeret for alder og køn 2) Justeret for alder, køn og uddannelse Hvordan har du det? Region Syddanmark 2010 Region Syddanmark 13

14 Fysisk aktivitet i arbejdstiden Tabel 5 beskriver andelen af borgere med hårdt fysisk arbejde mere end 30 minutter om dagen. En væsentlig højere andel af mænd (50,7%) sammenlignet med kvinder (36,0%) er dagligt hårdt fysisk aktive i arbejdstiden. Der ses en tydelig uddannelsesgradient i andelen af borgere med hårdt fysisk aktivitet i arbejdstiden. Således er andelen størst blandt borgere uden erhvervsuddannelse (72,6%) og mindst blandt borgere med en lang videre - gående uddannelse (14,2%). Blandt borgere med kort uddannelse er andelen 56,8%. Resultaterne viser endvidere tydelige forskelle på tværs af etnicitet. Andelen af borgere med fysisk hårdt arbejde mere end 30 minutter om dagen er mindst blandt borgere af dansk oprindelse (43,7%) og størst blandt borgere af ikke-vestlig oprindelse (59,3%). Figur 5 Andel borgere med hårdt fysisk arbejde mere end 30 minutter om dagen Mænd og kvinder i forskellige aldersgrupper. Procent. Andel i procent % MÆND KVINDER 14 Tillæg til sundhedsprofilrapport 2010

15 Fysisk aktivitet i arbejdstiden Tabel 5 Andel borgere med hårdt fysisk arbejde mere end 30 minutter om dagen Regionsopgørelse foretaget på erhvervsaktive borgere i alderen år. Procent OR 1 grænser 95% sikkerheds- Antal svarpersoner Region Syddanmark Mænd år år år år år år 75 år Alle mænd Kvinder år år år år år år 75 år Alle kvinder Uddannelse Ingen erhvervsuddannelse Kort uddannelse Kort uddannelse Mellemlang uddannelse Lang uddannelse Anden uddannelse Samlivsstatus Samboende Enlige Etnicitet Dansk Anden vestlig Ikke-vestlig ) Justeret for alder og køn Hvordan har du det? Region Syddanmark 2010 Region Syddanmark 15

16 Fysisk aktivitet i arbejdstiden Tabel 6 beskriver andelen af borgere med hårdt fysisk arbejde mere end 30 minutter om dagen opgjort på kommunalt niveau. I Ærø (58,5%) og Langeland (56,3%) kommuner ses den højeste forekomst, hvorimod den laveste forekomst ses i Kolding (38,1%) og Odense kommuner (38,5%). Figur 6 Andel borgere med hårdt fysisk arbejde mere end 30 minutter om dagen Opgjort efter uddannelsesniveau. Procent. Andel i procent % Ingen erhvervsuddannelse Kort uddannelse Kort Mellemlang Lang 16 Tillæg til sundhedsprofilrapport 2010

17 Fysisk aktivitet i arbejdstiden Tabel 6 Andel borgere med hårdt fysisk arbejde mere end 30 minutter om dagen Kommuneopgørelse foretaget på erhvervsaktive borgere i alderen år. Kommune Procent Estimeret 95% sikkerhedsgrænser 95% sikkerhedsgrænser antal borgere OR 1 OR 2 Assens Billund Esbjerg Fanø Faaborg-Midtfyn Fredericia Haderslev Kerteminde Kolding Langeland Middelfart Nordfyns Nyborg Odense Svendborg Sønderborg Tønder Varde Vejen Vejle Ærø Aabenraa Region Syddanmark ) Justeret for alder og køn 2) Justeret for alder, køn og uddannelse Hvordan har du det? Region Syddanmark 2010 Region Syddanmark 17

18 Fysisk aktivitet et samlet dagsperspektiv Kombineres informationen om fysisk aktivitet i arbejdstiden med oplysningerne fra Region Syddanmarks hoved rapport om fysisk aktivitet i fritiden, kan fysisk aktivitet studeres i et samlet dagsperspektiv. Opgørelserne i hovedrapporten baserer sig imidlertid på den totale stikprøve i Region Syddanmark, og ikke specifikt for den del af populationen, som er erhvervsaktive. Vi har derfor reproduceret tabel og i hovedrapporten om fysisk aktivitet i fritiden, så analysepopulationen nu kun omfatter erhvervsaktive borgere i alderen år i Region Syddanmark. Tabel 7 og 8 beskriver andelen af borgere med moderat eller hård fysisk aktivitet i fritiden mindst fire timer om ugen opgjort på borgere, som er erhvervsaktive og i alderen år. I figur 9 og 10 er samlet information om fysisk aktivitet i henholdsvis fritiden og arbejdstiden, således at forskellige mønstre for de to parametre på tværs af etnicitet og uddannelsesniveau visualiseres grafisk. Det fremgår af figur 7, at andelen af borgere som er moderat fysisk aktive i fritiden falder med stigende alder for begge køn. Andelen af borgere med hårdt fysisk arbejde er ligeledes størst blandt den yngste del af befolkningen (Figur 5), men falder ikke i samme grad med stigende alder, som tilfældet er for fysisk aktivitet i fritiden. Figur 7 Andel borgere med moderat eller hård fysisk aktivitet i fritiden mindst fire timer om ugen Mænd og kvinder i forskellige aldersgrupper. Procent. Andel i procent % MÆND KVINDER 18 Tillæg til sundhedsprofilrapport 2010

19 Fysisk aktivitet et samlet dagsperspektiv Tabel 7 Andel borgere med moderat eller hård fysisk aktivitet i fritiden mindst fire timer om ugen Regionsopgørelse foretaget på erhvervsaktive borgere i alderen år. Procent OR 1 grænser 95% sikkerheds- Antal svarpersoner Region Syddanmark Mænd år år år år år år 75 år Alle mænd Kvinder år år år år år år 75 år Alle kvinder Uddannelse Ingen erhvervsuddannelse Kort uddannelse Kort uddannelse Mellemlang uddannelse Lang uddannelse Anden uddannelse Samlivsstatus Samboende Enlige Etnicitet Dansk Anden vestlig Ikke-vestlig ) Justeret for alder og køn Hvordan har du det? Region Syddanmark 2010 Region Syddanmark 19

20 Fysisk aktivitet et samlet dagsperspektiv Figur 8 Andel borgere med moderat eller hård fysisk aktivitet i fritiden mindst fire timer om ugen Opgjort efter uddannelsesniveau. Procent. Andel i procent % Ingen erhvervsuddannelse Kort uddannelse Kort Mellemlang Lang 20 Tillæg til sundhedsprofilrapport 2010

21 Fysisk aktivitet et samlet dagsperspektiv Tabel 8 Andel borgere med moderat eller hård fysisk aktivitet i fritiden mindst fire timer om ugen Kommuneopgørelse foretaget på erhvervsaktive borgere i alderen år. Kommune Procent Estimeret 95% sikkerhedsgrænser 95% sikkerhedsgrænser antal borgere OR 1 OR 2 Assens Billund Esbjerg Fanø Faaborg-Midtfyn Fredericia Haderslev Kerteminde Kolding Langeland Middelfart Nordfyns Nyborg Odense Svendborg Sønderborg Tønder Varde Vejen Vejle Ærø Aabenraa Region Syddanmark ) Justeret for alder og køn 2) Justeret for alder, køn og uddannelse Hvordan har du det? Region Syddanmark 2010 Region Syddanmark 21

22 Fysisk aktivitet et samlet dagsperspektiv På figur 9 ses, at sammenhængen mellem fysisk aktivitet og uddannelsesniveau varierer betydeligt afhængig af, om der tages udgangspunkt i fysisk aktivitet i fritiden eller i arbejdstiden. I arbejdstiden falder andelen af borgere, som har hårdt fysisk arbejde mere end 30 minutter om dagen med stigende uddannelsesniveau. Andelen der er fysisk aktive med minimum moderat intensitet i fritiden vokser derimod med stigende uddannelsesniveau. Et lignende modsætningsforhold mellem fysisk aktivitet i fritiden og i arbejdstiden ses på tværs af etnisk oprindelse (figur 10). Blandt borgere af dansk oprindelse er der en relativt større andel, som er moderat fysisk aktive i fritiden, samt en mindre andel der er hårdt fysisk aktive i arbejdstiden sammenlignet med borgere af anden vestlig oprindelse og borgere af ikke-vestlig oprindelse i særdeleshed. Dette billede ses også efter justering for alder, køn og uddannelse (data ikke vist). Resultaterne understøttes indirekte af en tysk sundhedsunder søgelse baseret på en repræsentativ stikprøve på 3323 erhvervsaktive borgere i alderen år 6. Undersøgelsen viste, at borgere med hårdt fysisk arbejde og hyppigt overarbejde var signifikant mindre tilbøjelige til at være fysisk aktive i fritiden. En potentiel forklaringsmulighed på dette mønster kunne være, at borgere med hårdt fysisk arbejde trættes i arbejdstiden og følgelig ikke i samme grad, som borgere med stillesiddende arbejde, har overskud til fysisk aktivitet i fritiden. Det er imidlertid tvivlsomt om denne forklaringsmulighed kan stå alene, hvilket bliver tydeligt, hvis sammenhængen mellem fysisk aktivitet i fritiden og uddannelses niveau undersøges alene på erhvervsaktive borgere, som ikke er hårdt fysisk aktive i arbejdstiden. Figur 11 viser sammenhængen mellem fysisk aktivitet i fritiden og uddannelsesniveau opgjort på erhvervsaktive borgere i alderen år, som ikke er hårdt fysisk aktive i arbejdstiden. Som det fremgår af figuren ses stadig en stigende andel af moderat fysisk aktive borgere med stigende uddannelsesniveau. De bagvedliggende årsager til sammenhængen mellem fysisk aktivitet i fritiden og uddannelsesniveau skal således ikke alene søges i varierende krav til fysisk udfoldelse i arbejdstiden, men skal sandsynligvis forklares af et komplekst samspil mellem flere faktorer. Figur 9 Andel borgere med moderat eller hård fysisk aktivitet i fritiden mindst fire timer om ugen samt andel af borgere med hårdt fysisk arbejde mere end 30 minutter om dagen Opgjort efter uddannelsesniveau. Andel i procent % Ingen erhvervsuddannelse Kort uddannelse Kort Mellemlang Lang Hårdt fysisk arbejde Moderat fysisk aktivitet i fritiden 22 Tillæg til sundhedsprofilrapport 2010

23 Fysisk aktivitet et samlet dagsperspektiv Figur 10 Andel borgere med moderat eller hård fysisk aktivitet i fritiden mindst fire timer om ugen samt andel af borgere med hårdt fysisk arbejde mere end 30 minutter om dagen Opgjort efter etnisk oprindelse. Procent. Andel i procent % Dansk Anden vestlig Ikke-vestlig Hårdt fysisk arbejde Moderat fysisk aktivitet i fritiden Figur 11 Moderat eller hård fysisk aktivitet i fritiden i forhold til uddannelsesniveau Opgjort på erhvervsaktive borgere i alderen år, som ikke er hårdt fysisk aktive i arbejdstiden. Odds ratio justeret for køn, alder og arbejdstid. Odds ratio 1 Reference 0,9 0,8 0,7 0,6 0,5 0,4 0,3 0,2 0,1 0 Ingen erhvervsuddannelse Kort uddannelse Kort Mellemlang Lang Region Syddanmark 23

24 Refleksionspunkter Er hård fysisk aktivitet i arbejdslivet sundt? Et centralt spørgsmål er, om fysisk aktivitet i arbejdstiden og fysisk aktivitet i fritiden har samme helbredsmæssige fordele? Kan man opnå samme sundhedseffekt ved at være fysisk aktiv på sit arbejde som i fritiden? Spørgsmålet er særligt aktuelt på grund af det modsætningsforhold, som resultaterne viste mellem fysisk aktivitet i fritiden og arbejdstiden, på tværs af uddannelsesniveau og etnisk oprindelse. Data fra den regionale sundhedsprofilundersøgelse er ikke egnet til at besvare dette spørgsmål, men spørgsmålet behandles i flere videnskabelige studier. Det er veldokumenteret, at moderatet til hård fysisk aktivitet i fritiden er relateret til et fald i risikoen for en række sygdomstilstande herunder kardiovaskulære sygdomme 7, 8. Helbredseffekten af fysisk aktivitet i arbejdstiden er ikke i samme grad velundersøgt, og resultaterne er mere inkonsistente 9, 10. Fysisk aktivitet i arbejdslivet kan variere ganske betragteligt i type og varighed fra erhverv til erhverv, hvilket uvægerligt vil bidrage til kompleksiteten. For en række erhverv byder dagligdagen på tunge løft, ensidig gentaget arbejde og uhensigtsmæssige bevægelser i fysisk belastende stillinger. I modsætning hertil er fysisk aktivitet i fritiden ofte kendetegnet ved relativt korte men intensive perioder med konditionsfremmende fysisk aktivitet, hvor der opnås en sundhedsfremmende træningseffekt på hjerte og kredsløb 9. Fra et fysiologisk udgangspunkt er det således tænkeligt, at fysisk aktivitet i arbejdslivet i flere tilfælde ikke har samme gavnlige effekt, som fysisk aktivitet i fritiden, og endda kan være forbundet med en helbredsrisiko, som rapporteret i en række studier Der er imidlertid behov for mere forskning på området inden at der kan træffes endelige konklusioner. Eksempelvis er der behov for nuanceret at studere effekten af forskellige typer af fysisk udfoldelse i arbejdstiden, herunder gående aktivitet, tunge løft, arbejde med hænderne over hovedhøjde osv., samt kombinationer herimellem, hvor der tages højde for varighed og hyppighed af den fysiske aktivitet. 24 Tillæg til sundhedsprofilrapport 2010

25 Afrunding Gør aktiv transport en forskel for sundheden? Aktiv transport til arbejde anerkendes i stigende grad som en adfærdsform, der kan bidrage betydeligt til at opfylde de daglige anbefalinger for fysisk aktivitet. Tidligere har opfattelsen været, at intensiteten og varigheden af fysisk aktivitet i forbindelse med aktiv transport ikke har været tilstrækkelig til at forbedre kondi tionen eller sundhed i øvrigt. En række nyere studier tyder imidlertid på, at dette ikke er tilfældet især ikke hvis man vælger cyklen som transportmiddel til arbejde, hvor intensiteten typisk er højere end ved gang Et nyligt dansk randomiseret kontrolleret studie viste eksempelvis, at der blandt borgere der ikke til dagligt er fysisk aktive kan opnås en signifikant og betydelig ændring i den maksimale iltoptagelse, når disse borgere begynder at cykle til arbejde fremfor at vælge en passiv transportform 14. Det samlede antal studier, som har beskæftiget sig med sammenhængen mellem aktiv transport til arbejde og helbredsmæssige forhold er endnu for beskedent til at træffe endelige konklusioner på området. Potentialet i aktiv transport er derimod åbenlyst og kan være et oplagt fokuspunkt i forebyggelsesøjemed. En af de mest hyppigt rapporterede barrierer for fysisk aktivitet i fritiden er en oplevelse af at mangle den nødvendige tid til aktivitet i en travl hverdag 17. For borgere hvor omstændighederne tillader det, kan det være en oplagt mulighed, at udnytte transporttiden til arbejde til fysisk aktivitet, hvorved fysisk aktivitet bliver en integreret del af hverdagen, som kun i begrænset omfang strækker sig ind i fritiden. Dette tillæg til Region Syddanmarks sundhedsprofilrapport fra har til formål at belyse transportvaner til arbejde samt mængden af fysisk aktivitet i arbejdstiden. Af tillægget fremgår det blandt andet, at kvinder i højere grad end mænd transporterer sig aktivt til arbejde; at en større andel af mænd end kvinder er moderat aktive i fritiden og har hårdt fysisk arbejde; og at andelen af moderat fysisk aktive borgere i fritiden falder med faldende uddannelsesniveau. Denne uddannelsesgradient ses også blandt borgere som ikke er hårdt fysisk aktive i arbejdslivet, og kan således ikke forklares af en potentiel udtrættende effekt af et fysisk hårdt arbejdsliv, som hyppigst forekommer blandt de lavest uddannede borgere. Den regionale sundhedsprofilundersøgelse kan anvendes som et værktøj for forebyggelse og sundhedsfremme både på kommunalt, regionalt og nationalt niveau. Eksempelvis kan sundhedsprofildata bidrage til at lokalisere problemområder i kommunen og afdække sundhedsparametre, hvor en kommune adskiller sig fra nabokommunen eller beslægtede kommuner. Sundhedsprofildata giver imidlertid ikke et fyldestgørende beslutningsgrundlag for at prioritere og planlægge indsatser inden for sundhedsfremme og forebyggelse i kommunerne. Eksempelvis vil der i arbejdet med fysisk aktivitetsfremmende tiltag typisk være behov for viden om hvilke indsatstyper, som har vist sig effektive i evidensbaserede undersøgelser; målgruppespecifikke barrierer for fysisk aktivitet; forhold af betydning for en succesfuld implementeringsproces samt eventuelle sundhedsøkonomiske cost-benefit betragtninger. Region Syddanmark 25

26

27 Referencer 1. Iversen A, Kristensen PL, Christensen AI, Davidsen M, Ekholm O, Hansen S, Holst M, Juel K. Hvordan har du det? trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark Vejle: Region Syddanmark; Juel K, Sørensen J, Brønnum-Hansen H. Risikofaktorer og folkesundhed i Danmark. København: Statens Institut for Folkesundhed; WHO. Global Health Risks Mortality and burden of disease attributable to selected major risks Aadahl M, Jorgensen T. Validation of a new self-report instrument for measuring physical activity. Med Sci Sports Exerc. 2003;35: Andersen LG, Groenvold M, Jorgensen T, Aadahl M. Construct validity of a revised Physical Activity Scale and testing by cognitive interviewing. Scand J Public Health. 2010;38: Schneider S, Becker S. Prevalence of physical activity among the working population and correlation with work-related factors: results from the first German National Health Survey. J Occup Health. 2005;47: Sofi F, Capalbo A, Cesari F, Abbate R, Gensini GF. Physical activity during leisure time and primary prevention of coronary heart disease: an updated meta-analysis of cohort studies. Eur J Cardiovasc Prev Rehabil. 2008;15: Nocon M, Hiemann T, Muller-Riemenschneider F, Thalau F, Roll S, Willich SN. Association of physical activity with all-cause and cardiovascular mortality: a systematic review and meta-analysis. Eur J Cardiovasc Prev Rehabil. 2008;15: Krause N. Physical activity and cardiovascular mortality--disentangling the roles of work, fitness, and leisure. Scand J Work Environ Health. 2010;36: Clays E, De BD, Van HK, De BG, Kittel F, Holtermann A. Occupational and leisure time physical activity in contrasting relation to ambulatory blood pressure. BMC Public Health. 2012;12: Holtermann A, Burr H, Hansen JV, Krause N, Sogaard K, Mortensen OS. Occupational physical activity and mortality among Danish workers. Int Arch Occup Environ Health. 2012;85: Krause N, Brand RJ, Kaplan GA, Kauhanen J, Malla S, Tuomainen TP, et al. Occupational physical activity, energy expenditure and 11-year progression of carotid atherosclerosis. Scand J Work Environ Health. 2007;33: Holtermann A, Mortensen OS, Burr H, Sogaard K, Gyntelberg F, Suadicani P. Physical demands at work, physical fitness, and 30-year ischaemic heart disease and all-cause mortality in the Copenhagen Male Study. Scand J Work Environ Health. 2010;36: Moller NC, Ostergaard L, Gade JR, Nielsen JL, Andersen LB. The effect on cardiorespiratory fitness after an 8-week period of commuter cycling--a randomized controlled study in adults. Prev Med. 2011;53: Shephard RJ. Is active commuting the answer to population health? Sports Med. 2008;38: Rissel C, Curac N, Greenaway M, Bauman A. Physical activity associated with public transport use--a review and modelling of potential benefits. Int J Environ Res Public Health. 2012;9: Trost SG, Owen N, Bauman AE, Sallis JF, Brown W. Correlates of adults' participation in physical activity: review and update. Med Sci Sports Exerc. 2002;34: Region Syddanmark 27

28 Region Syddanmark Damhaven Vejle Tlf regionsyddanmark.dk Grafisk Service - Region Syddanmark