F I N A N S U G E N. Redaktion Børsområdet Chefanalytiker Bjarne Kogut bjk@al-bank.dk Direkte:

Transkript

1 3. juni 2016, uge 22 F I N A N S U G E N Redaktion Børsområdet Chefanalytiker Bjarne Kogut bjk@al-bank.dk Direkte: UGENS FINANSMARKED Aktier 7 dage Niveau S&P ,7% Nikkei -0,8% C20cap + 0,2% S30-0,9% FTSE -1,3% DAX -0,6% Euro 50-1,2% BRIC + 1,7% 221 VIX + 1,5% 14 Valuta 7 dage Niveau EUR/USD - 0,2% 1,1155 EUR/DKK +0,0% 7,4383 USD/DKK +0,2% 6,6684 SEK/DKK - 0,1% 0,8012 NOK/DKK - 0,3% 0,8006 GBP/DKK - 1,4% 9,6164 CHF/DKK +0,2% 6,7316 JPY/DKK +1,2% 6,1328 Renter 7 dage Niveau US 2Y +0,02 0,89% US 10Y -0,03 1,80% Tysk 10Y -0,03 0,12% Dansk 10Y -0,03 0,36% Råvarer 7 dage Niveau Guld - 0,6% Olie (WTI) +0,0% 49 Metaller +0,0% Opdateret per: 3. juni Britiske meningsmålinger har stor indflydelse Finansmarkedet vendte tilbage til forsigtighed denne uge, efter at nye meningsmålinger fra Storbritannien viste, at JA-sidens forspring er skrumpet ind til blot 3 procentpoint, mens 11 procentpoint af vælgerne endnu ikke har besluttet sig. Vi følger Financial Times oversigt, der bygger på de syv nyeste F I N A N S U G E N meningsmålinger. Udfaldet af folkeafstemningen den 23. juni står med andre ord helt åbent i øjeblikket. Usikkerheden fik de store investorer til at søge ly i sikre tyske og amerikanske statsobligationer. Derfor faldt obligationsrenterne, selv om signalerne fra samfundsøkonomien generelt var stærke. Det virker som om, at obligationsrenterne i øjeblikket er afkoblet fra de økonomiske realiteter, og der er derfor sandsynlighed for rentestigninger, hvis et JA kommer i hus i Storbritannien den 23. juni. I øvrigt henvises til Finansugen uge 18 for bud på, hvad der sker, hvis det ender med et JA, og til Finansugen uge 19 for bud på reaktionen ved et NEJ. Næste uge: Kun få vigtige tal Den kommende uge er stort set helt blottet for nogle af de nøgletal, der normalt kan skubbe til stemningen på det globale finansmarked. Fra eurozonen kommer reviderede BNP-tal for første kvartal. Hovedtallet, med en fremgang på 0,5%, forventes der ikke ændret på, men derudover kommer der detaljer om udviklingen på underposterne. Forventningen er, at især privatforbruget voksede robust i starten af året. Fra Tyskland kommer der april-tal for industriproduktion, ordreindgang og udenrigshandel, som vil give det første konkrete fingerpeg om økonomien i andet kvartal. Forventningen er, at tallene peger i retning af nogenlunde samme BNP-væksttempo som i første kvartal. Ellers vil strømmen af meningsmålinger fra UK kunne påvirke markedsstemningen, især hvis de begynder at vise øget tilslutning til NEJ-siden. Også fra Kina kommer der april-tal for industriproduktion og udenrigshandel samt for inflationen, og særligt udenrigshandelstallene kan give udsving på finansmarkedet, hvis de afviger meget fra det forventede. Fra USA kommer ingen vigtige nøgletal. Kilde: Financial Times Side 1 af 6

2 Indhold Island er ved at overvinde krisen... 2 Inflationen begynder at krybe opad... 4 ECB ser Brexit som en stor risikofaktor... 5 Hvorfor altid se på Grækenland? Hvad med andre tidligere kriseramte lande? Island er ved at overvinde krisen En kollega kommenterede sidste uges artikel om Grækenland med et forslag om at skrive om udviklingen i andre af de lande, der kom i økonomiske vanskeligheder under finans- og statsgældskrisen, f.eks. Island og Cypern. Økonomien i alle de berørte lande er i bedring, men Grækenland skriver de fleste om, var vurderingen. Vi har derfor valgt at se lidt nærmere på den islandske økonomi UDEN, at det dog skal ses som en anbefaling til investering i islandske værdipapirer. Historien Island er et lille land med en befolkning på ca personer svarende til befolkningstallet i Aarhus. Landets BNP ligger størrelsesmæssigt et sted mellem Maltas og Cyperns. Højt at flyve, dybt at falde Risiko for dræn af valutareserven Trods landets lidenhed formåede det at opbygge en meget stor banksektor i årene op til finanskrisen med omfattende aktiviteter udenfor Island. De store indtægter fra bankerne forplantede sig til resten af økonomien i form af store offentlige investeringer og et højt privatforbrug. Da finanskrisen brød ud i 2008 kollapsede de islandske storbanker, og sendte landet ud i en så dyb økonomisk krise, at IMF måtte yde kriselån. Økonomien er i fremgang, men kapitalmarkedet holdes i stramme tøjler Status i dag er, at økonomien er ved at komme på fode igen, mens kapitalmarkedet fortsat holdes i stramme tøjler. Blandt andet har Island fortsat kapitalkontrol, der skal sikre den finansielle stabilitet i landet. Hvis den islandske centralbank fjerner kapitalkontrollerne for hurtigt, er der risiko for, at landets valutareserve tømmes meget hurtigt, da risikoaktiverne, som kan give anledning til valutaudstrømning, er mere end en halv gang større end valutareserven. Det kan betyde en ustabil islandsk krone og/eller en pludselig svækkelse. En praktisk konsekvens heraf er, at den islandske krone ikke er frit omsættelig. Centralbankens hensigt er dog gradvist at fjerne kapitalkontrollerne. Hovedtal - Island BNP-vækst 1,8% 4,0% 3,5% 3,3% inflation, % 1,0% 0,3% 1,8% 2,7% arbejdsløshed, % 5,0% 4,2% 4,0% 3,8% handelsbalance, % af BNP -0,5% -3,6% -5,0% -5,8% betalingsbalance, % af BNP 3,4% 1,8% 0,9% 0,0% saldo på statsfinanserne, % af BNP -0,1% -0,5% 0,5% 0,5% statens bruttogæld, % af BNP 81,4% 69,1% 57,0% 53,0% kilde: EU-Kommissionens forårsrapport 2016 Væksten er vendt tilbage med vækstrater på 3-4% p.a., og i 2014 passerede BNP niveauet fra før finanskrisen. Hertil kommer, at der er rettet op på såvel statsfinanserne såvel som på betalingsbalancen. Turismen har udviklet sig til at være en væsentlig Side 2 af 6

3 indtægtskilde for landet: Antallet af hotelovernatninger er næsten tredoblet henover de seneste fem år til aktuelt over tre millioner på årsbasis. Politisk usikkerhed Obligationsrente på niveau med den græske Statsministeren fældet af Panama-skandalen I april trådte statsministeren tilbage, efter at han blev sat i forbindelse med skatteunddragelse i Panama. Der skal afholdes nyvalg til Altinget til efteråret, og de kommende måneder kan derfor blive præget af politisk usikkerhed. De seneste meningsmålinger peger på, at Piratpartiet kan få et stærkt valg og dermed blive en vigtig brik i regeringsforhandlingerne efter valget. Det vil kunne forlænge den politiske usikkerhed, da partiet beskrives som uerfarent. Rentefald og styrket valuta Renten på en 10-årig islandsk statsobligation ligger aktuelt på knapt 6%, og det er tæt på renten for en tilsvarende græsk statsobligation. Finansmarkedet ser med andre ord en betydelig risiko for tab ved investering i obligationerne, hvilket afspejler sig i den høje rente. Obligationsrenten har dog været faldende det seneste års tid i takt med, at økonomien har fået det bedre. Den pengepolitiske rente blev hævet tre gange i 2015 til aktuelt 6½%, hvilket formentlig er en af den vestlige verdens højeste pengepolitiske rentesatser. Centralban- Side 3 af 6

4 ken begrundede renteforhøjelserne med den stærke fremgang i økonomien og risikoen for stigende inflation. Forventningen på finansmarkedet er, at den ledende rente kan blive forhøjet yderligere i år. I takt med helingen af økonomien er den islandske krone, ISK, blevet gradvist styrket de seneste par år overfor euro og dermed også danske kroner. Den forventede lempelse af kapitalkontrollerne giver en vis risiko for ustabil valutakurs. Inflationen begynder at krybe opad I denne uge kom der tal for inflationen i eurozonen og i USA, og fælles er, at inflationen begynder at krybe opad i moderat tempo. I eurozonen steg inflationen 0,1 procentpoint til -0,1 % i maj (dvs. fortsat minusinflation). I USA steg inflationen 0,3 procentpoint til 1,1% i april, målt med PCE - pristallet, som er det mål for inflationen, den amerikanske centralbank (Fed) lægger mest vægt på. Især fra augustseptember begynder det at gå stærkere Trækker i retning af højere renter Vi forventer, at inflationen vil stige yderligere, især fra august-september og frem, hvor oliepriserne begynder at trække mindre ned i inflationen end tilfældet er i øjeblikket. Markedsforventningen lyder på en inflation i eurozonen på omkring ¾ % sidst på året og knap 1½ % om et år. I USA forventes inflationen at være steget til 1½ % ultimo 2016 og til knap 2 % om et år. Hvad betyder det? Inflationsprognoserne forudsætter typisk, at oliepriserne holder sig på de nuværende niveauer det næste års tid. For USA s vedkommende betyder udsigten til stigende inflation, at sandsynligheden er øget for, at Fed hæver sin pengepolitiske rente. Vi forventer en renteforhøjelse i september, selv om en forhøjelse allerede i juni eller juli ikke kan udelukkes efter den seneste tids taler fra diverse centralbank-bosser. Desuden trækker udsigten til stigende inflation i retning af (moderat) stigende obligationsrenter de kommende måneder. Side 4 af 6

5 ECB ser Brexit som en stor risikofaktor Som forventet på finansmarkedet holdt ECB sine ledende renter uændrede på årets fjerde pengepolitiske møde. Den ledende udlånsrente (= renten som eurozonebankerne kan låne likviditet til) forbliver dermed på 0,00%, mens indlånsrenten (= renten på bankernes indskud i ECB) forbliver -0,40%. 8. juni påbegyndes køb af virksomhedsobligationer Pengepolitikken kan lempes yderligere Brexit som en risikofaktor 2016-skøn blev trimmet op Desuden besluttede ECB at påbegynde opkøb af virksomhedsobligationer onsdag den 8. juni. Det nye opkøbsprogram blev meldt ud allerede i april måned, blot ikke datoen, og kommer derfor ikke som nogen overraskelse for finansmarkedet. Opkøbene kommer antagelig til at udgøre mia. euro ud af ECB s samlede obligationskøb for 80 mia. euro pr. måned. På pressemødet gentog ECB-præsidenten, Mario Draghi, i vid udstrækning synspunkterne fra de foregående pengepolitiske møder: Opkøbsprogrammet fortsætter mindst frem til og med marts 2017, og ECB er parat til at lempe pengepolitikken yderligere, hvis udsigterne for væksten og inflationen forværres. Det væsentlige nye på pressemødet var, at ECB (som så mange andre) ser et eventuelt Brexit som en stor risikofaktor for den finansielle stabilitet, men at ECB er forberedt til situationen, hvis den opstår. Han nævnte også, at det havde været diskuteret, om ECB skulle godkende græske statsobligationer som sikkerhed for udlån til de græske banker. Der blev imidlertid ikke truffet nogen beslutning, idet ECB afventer et møde i EU s lånefond, ESM. Ny prognose for eurozonens økonomi Desuden præsenterede Draghi ECB s nye prognose for eurozonens økonomi. Som forventet på finansmarkedet blev vækst- og inflationsskønnene for 2016 trimmet lidt op. I øvrigt ligger ECB s prognose meget tæt på de tal, som OECD sendte ud tidligere på ugen. ECB's prognose for eurozonens økonomi prognose pr: jun-16 mar-16 jun-16 mar-16 jun-16 mar-16 BNP-vækst 1,6 1,4 1,7 1,7 1,7 1,8 inflation 0,2 0,1 1,3 1,3 1,6 1,6 Konkluderende var der ikke meget nyt under solen på ECB s pengepolitiske møde. Pengepolitikken vil forblive historisk lempelig lang tid endnu og kan om nødvendigt blive lempet yderligere. En pengepolitisk stramning ligger meget langt ude i fremtiden, skønsmæssigt Det peger videre i retning af grundlæggende meget lave obligationsrenter lang tid endnu. Næste rentemøde afholdes 21. juli. Side 5 af 6

6 Nøgletal og begivenheder i perioden til Land A rt o g o ffentliggø relsestidspunkt P erio de Enhed Forventet i markedet Forrige periode M andag DEU industriens ordreindgang (08.00) april % m/m og år/år -0,5 / 0,3 1,9 / 1, EUR M arkit PM I-detailhandel (10.10) maj indeks 47,9 USD Feds arbejdsmarkedsbarometer (16.00) maj indeks -0,9 Tirsdag DEU industriproduktion (08.00) april % m/m og år/år 0,6 / 0,8-0,3 / 0, FRA offentlige finanser (08.45) jan-april mia.eur -27,5 FRA betalingsbalance (08.45) april mia. EUR -1,8 DKK industriproduktion (09.00) april % m/m og år/år -2,2 SPA industriproduktion (09.00) april % år/år 1,2 / 2,8 NOK industriproduktion (10.00) april % m/m og år/år -1,3 / -4,0 EUR BNP-tal (reviderede, 11.00) 1.kvt.2016 % kv/kv og år/år 0,5 / 1,5 prelim: 0,5 / 1,5 USD Produktivitet (revideret, 14.30) 1.kvt.2016 % kvt/kvt ann. -0,6-1,0 USD enhedslønomkostninger (revideret, 14:30) 1.kvt.2016 % kvt/kvt ann. 4,0 4,1 USD forbrugerkreditter (21.00) april ændring, mia. USD 18 29,7 Onsdag JPY betalingsbalance (01.50) april mia.jpy JPY BNP-tal (reviderede, 01.50) 1. kvt % kvt/kvt 0,5 0,4 Kina eksport (04.00) april % år/år -4,7-1,8 Kina import (04.00) april % år/år -6,4-10,9 Kina handelsbalance (04.00) april mia.usd 55,6 45,6 CHF inflation (09.15) maj % m/m og år/år 0,2 / -0,4 0,3 / -0,4 UK industriproduktion (10.30) april % m/m og år/år 0,0 / -1,3 0,1 / -1,9 GRE salg af skatkammerbeviser (11.00) OECD leading indicators (12.00) april indeks USD JOLTS-stillingsopslag (16.00) april antal, mill. 5,757 Torsdag Kina producentpriser (04.00) maj % år/år -3,1-3, Kina inflation (04.00) maj % år/år 2,3 2,3 NL inflation (06.30) maj % m/m og år/år 0,1 / -0,2 DEU eksport (08.00) april % m/m -0,9 1,9 DEU import (08.00) april % m/m 1,2-2,3 DEU handelsbalance (08.00) april mia.eur 22,8 26,0 DEU betalingsbalance (08.00) april mia.eur 22,3 30,4 DEU lønninger (08.00) 1. kvt % kv/kv og år/år 0,5 / 2,1 DKK Betalingsbalancen (09.00) april mia. DKK 11,0 DKK handelsbalance (09.00) april mill.dkk 5,6 GRE arbejdsløshed (11.00) marts % 24,2 GRE industriproduktion (11.00) april % år/år -4,0 GRE inflation (11.00) maj % år/år -0,4 USD jobless claims (14.30) ugetal 1000 pers. Fredag Kina detailomsætning (04.00) maj % år/år 10, Kina industriproduktion (04.00) maj % år/år 6,0 DEU inflation (i alt/kerne, 08.00) maj % år/år 0,4 / 0,0 prelim: 0,4 / 0,0 FRA industriproduktion (08.45) april % m/m og år/år -0,9 / -1,1 DKK inflation (09.00) maj % m/m og år/år 0,2 / 0,1 0,1 / 0,0 NOK inflation (i alt/kerne, 10.00) maj % år/år 3,1 / 2,9 3,2 / 3,3 ITA industriproduktion (10.00) april % m/m 0,0 / 0,5 ITA salg af skatkammerbeviser (11.00) USD forbrugertillid (M ichigan, 15.55) medio juni indeks 94,5 94,7 USD offentligt budget (20:00) okt-maj mia. USD Udarbejdet af chefanalytiker Bjarne Kim Kogut, Børsområdet. Tlf bjk@al-bank.dk. Dette materiale er udarbejdet af Arbejdernes Landsbank, som generel information til personlig brug. Anbefalinger skal ikke opfattes som hverken tilbud om eller opfordring til køb eller salg af de pågældende papirer, tjenesteydelser mv. Materialet er alene udarbejdet på basis af offentligt tilgængeligt materiale. Banken har omhyggeligt søgt at sikre sig, at materialet er korrekt og retvisende. Banken påtager sig intet ansvar for materialets nøjagtighed eller fuldkommenhed. De oplysninger, der er anført, kan have ændret sig i forhold til produktionstidspunktet, ligesom informationen ikke tager udgangspunkt i eller er tilpasset nogen kunders personlige forhold. Derfor opfordrer vi dig til at indhente yderligere og/eller opdateret information i banken. Arbejdernes Landsbank samt medarbejdere i banken kan have positioner i eller foretage køb eller salg mv. af i de værdipapirer, som er omtalt. Side 6 af 6