Trafiksikkerhedsplan. Hastighedsplan. Baggrundsrapport 2. Hillerød Kommune Kortlægning Beskrivelse. August 2004 VIA TRAFIK

Transkript

1 Trafiksikkerhedsplan Hastighedsplan Baggrundsrapport 2 Hillerød Kommune Kortlægning Beskrivelse VIA TRAFIK August 2004 Kortlægningen er foretaget i 2003

2 2 Indholdsfortegnelse: Indholdsfortegnelse: Indledning Klassificering i trafikveje og lokalveje Klassificering i undergrupper Krydsudformning Trafiksaneringer Hastighedsgrænser Stier Stikrydsninger Randfunktioner Biltrafik Gennemsnitshastigheder Veje med bustrafik Politiregistrerede uheld Sorte pletter Borgerhenvendelser Skolevejsundersøgelse Lokalrådsudsagn...15

3 3 0. Indledning Hillerød Kommune har vedtaget en hastighedsplan for det kommunale vejne. Dette er et led i det fortsatte arbejde med at opfylde kommuneplanens målsætninger på trafikområdet og med at forbedre trafiksikkerheden og trygheden på det kommunale vejnet. Der sker forsat mange uheld på det kommunale vejnet, og der er mange steder, hvor de lette trafikanter føler sig utrygge. Når kommunen nu inddrager hastighedsplanlægning som virkemiddel i trafikplanlægningen skal dette også ses i sammenhæng med, at kommunen fortsat udbygges, at en del vejstrækninger ændrer karakter og at trafikken generelt stiger. Der er derfor god grund til at gå hastighederne efter i sømmene. Med hastighedsplanen er det hensigten at fastlægge et differentieret hastighedsniveau på vejene, så der bliver overensstemmelse mellem vejens trafikale funktion på den ene side, og hensynet til omgivelserne og de lette trafikanter på den anden side. Det betyder for eksempel, at der bør være en meget lav hastighed på en boligvej med en beskeden lokal trafik, mens der kan tillades en høj hastighed på en facadeløs trafikvej. Til hastighedsplanen knytter sig en kortlægning foretaget i 2003 af en række relevante trafikale data der omfatter følgende 16 temaer: 1. Klassificering i trafikveje og lokalveje 2. Klassificering i undergrupper 3. Krydsudformning 4. Trafiksaneringer 5. Hastighedsbegrænsninger 6. Stier 7. Stikrydsninger 8. Randfunktioner 9. Biltrafik 10. Gennemsnitshastigheder 11. Veje med bustrafik 12. Politiregistrerede uheld 13. Sorte pletter 14. Borgerhenvendelser 15. Skolevejsundersøgelse 16. Lokalrådsudsagn De enkelte temaer beskrives i det følgende og er præsenteret i Baggrundsrapport nr. 3. Kortlægningen har i princippet omfattet alle veje med offentlig trafik i Hillerød Kommune, dvs. både det offentlige vejnet, der forvaltes af Hillerød Kommune, Frederiksborg Amt og staten samt private fællesveje og enkelte private veje. I praksis er en række mindre betydende veje til enkeltejendomme dog udeladt. I denne rapport indgår private fællesveje og private veje som en del af det kommunale vejnet. Ikke alle temaer omfatter hele vejnettet. Således omfatter uheldsregistreringen ikke amts- og statsvejene. Her er der anvendt oplysninger fra Frederiksborg Amt Side 3

4 4 om de mest uheldsbelastede kryds og strækninger (sorte pletter). Dette tema er i øvrigt behandlet mere detaljeret i Baggrundsrapport nr. 4. Hastighedsplanen tager udgangspunkt i de nuværende vej- og trafikforhold. Kortlægningen baseres på foreliggende data, oplysninger fra nøglepersoner i kommunen, lokalkendskab samt registrering på vejnettet af eksisterende trafiksaneringer og hastighedsgrænser. Mht. uheldsdata er der foretaget udtræk fra Vejdirektoratets VIS database. Kortlægningen eller dele heraf har i udkast været til høring i den til projektet nedsatte høringsgruppe. De 16 temaer er beskrevet i de næste 16 afsnit. Afsnittets nummer svarer til det tilsvarende kort i Baggrundsrapport nr Klassificering i trafikveje og lokalveje Der er foretaget en overordnet opdeling af vejnettet i trafikveje og lokalveje: Trafikvejene betjener den gennemkørende trafik og forbinder kommunens bydele og lokalsamfund med hinanden og med omverdenen Lokalvejene betjener lokalområderne og forbinder disse med trafikvejnettet. Som udgangspunkt bør der ikke forekomme gennemkørende trafik på lokalveje. Der er taget udgangspunkt i Hillerød Kommunes trafikplan, der beskriver den fremtidige målsætning for vejnettets funktionelle opdeling og dette er modificeret i forhold til vejnettets nuværende udformning og trafikale funktion. Som et par eksempler på veje der her er klassificeret som trafikveje og som i kommunens plan for det fremtidige vejnet forventes nedklassificeret som lokalveje kan nævnes Skansevej mellem Tamsborgvej og Skovleddet, Langesvej og Kulsviervej. Milnersvej og Vibekevej. Eksempler på en trafikvej og en lokalvej. Side 4

5 5 2. Klassificering i undergrupper Ud fra ovenstående opdeling i trafikveje og lokalveje er der foretaget en yderligere opdeling. Trafikvejene er opdelt i 4 undergrupper: Overordnede trafikveje uden for bymæssig bebyggelse Overordnede trafikveje inden for bymæssig bebyggelse Sekundære trafikveje uden for bymæssig bebyggelse Sekundære trafikveje inden for bymæssig bebyggelse Lokalvejene er opdelt i følgende 6 grupper: Lokalveje uden for bymæssig bebyggelse Lokalveje i erhvervsområder Lokalveje i bymidten med ærindetrafik Lokalveje i boligområder med ubetydelig trafik Lokalveje i boligområder med særlig trafik Lokalveje i boligområder i øvrigt. Opdelingen af lokalvejene i boligområder kræver en nærmere forklaring. Lokalveje i boligområder med ubetydelig trafik er veje der har en udformning og et trafikniveau der gør det utvivlsomt, at biltrafikken ikke medfører væsentlige trafikale gener. Det er veje, hvor det anses for meget usandsynligt, at der er behov for hastighedsdæmpende foranstaltninger, og det er utvivlsomt veje, som vil få meget lav prioritet sammenholdt med behovet for foranstaltninger på andre veje. Lokalveje i boligområder med særlig trafik er lokalveje eller delstrækninger, der har en større trafikal betydning. Det drejer sig om lokalveje i boligområder, hvor vejen fungerer som fordelingsvej og som derfor har en vis trafikintensitet, lokalveje med bustrafik, lokalveje med en vis gennemfartstrafik samt lokalveje der har en særlig funktion fx at skabe tilgængelighed for ambulancer til sygehuset. I mange tilfælde er det lokalveje, hvor der er behov for at sikre lav hastighed, men hvor der også skal tages hensyn til vejens trafikale funktion. Lokalveje i boligområder i øvrigt er de resterende lokalveje, hvor der måske er problemer med de trafikskabte gener. Opdelingen af lokalvejene sker for at have en nuanceret vurdering af vejenes rolle som et grundlag ved udpegning af mulige hastighedszoner. 3. Krydsudformning Under dette tema er udpeget de vejkryds, der er signalregulerede eller udformet som rundkørsler. De resterende vejkryds er vigepligtsregulerede. Der er 35 signalregulerede kryds i Hillerød og 12 rundkørsler. For fuldstændighedens skyld er der også registreret de to steder, hvor signalregulering er anvendt til at regulere en en-sporet strækning. Det drejer sig om Fre- Side 5

6 6 deriksværksgades underføring under Hillerødmotorvejen, samt Brødeskovsvejs krydsning af jernbanen. Ser man alene på kryds mellem trafikveje er der ca. 65 kryds. Af disse er 23 signalregulerede, 4 er udformet som rundkørsler og de resterende ca. 38 kryds er vigepligtsregulerede. Oplysningerne er nyttige i vurderingen af de lette trafikanters krydsningsmuligheder. Rundkørslen på Roskildevej og et kompliceret signalreguleret kryds (Tikanten). 4. Trafiksaneringer Der er foretaget en registrering af nuværende trafiksanerede vejstrækninger og enkeltforanstaltninger. Kortet omfatter kun de steder og strækninger, hvor der er fysiske foranstaltninger, ikke strækninger der blot er skiltet med lav hastighed. Uden for Hillerød (vejtrekanten) er der registreret følgende trafiksaneringer 1. Bump mv. på Nødebovej gennem Nødebo (Frederiksborg Amt) 2. Bump i Nødebo i boligområdet øst for kroen (Søvej, Pileallé, Kirkevej mv.) 3. Enkelte foranstaltninger på Sportsvej i Nødebo 4. Enkelte foranstaltninger på Nødebohave i Nødebo 5. Enkelt foranstaltning på Æblekrogen i Nødebo 6. Bump på Gadeledsvej og Gadevangsvej gennem Gadevang 7. To bump på Pibe Møllevej og Hillerødvej i Alsønderup 8. To bump på Præstevej og Hillerødvej i Tulstrup 9. Bump på det lokale vejnet i Lykkesholm 10. Indsnævring på Odderdamsvej v. Isterødvejen 11. Indsnævringer mv. på Kulsviervej 12. Bump på Gl. Frederiksborgvej gennem Ny Hammersholt 13. Bump på og ved Slettebjerget i Ny Hammersholt 14. Sikret stikrydsning på Brødeskovvej i Hammersholt Side 6

7 7 Inden for vejtrekanten er der registreret følgende trafiksaneringer 15. Bump på Ternevej 16. Hævede flader og rundkørsler på Sophienborg Allé 17. Bump på Ullerødvej 18. Hævede flader på Selskovvej 19. Et gammelt rumlefelt på Skovhegnet 20. En hævet flade på Markedsstræde 21. Forsætninger på Godthåbsvej 22. Hævede flader på Frederikshave 23. Midterfelter og sikrede stikrydsninger mv. på Centerlinien (Nordstensvej, Hostrupsvej, Sdr. Jernbanevej, Hammersholtvej, Carlsbergvej) 24. Bump på Amtmandsvang 25. Bump på Salpetermosevej og et par tværveje 26. Bump på Fyrrebakken 27. Bump på Funkevej 28. Rundkørsler og en sikret stikrydsning på Skovleddet 29. Hævede flader på Højager v. Jespervej 30. Bump på Østervang v. Skanseskolen 31. Indsnævring mv. på en del af Smedievej 32. Foranstaltninger på Bolværket 33. Sikret stikrydsning på Kirsebærallé Det er overraskende, at der i hele kommunen kun er godt 30 trafiksanerede lokaliteter, hvoraf ca. halvdelen er af meget begrænset omfang. Det er endvidere bemærkelsesværdigt, at der i Hillerød By ikke er større trafiksanerede boligområder, når man ser bort fra Sophienborg området, hvor trafikstrukturen er ny. På dette punkt adskiller Hillerød sig markant fra mange andre sammenlignelige byer. Bump på Nødebovej. 5. Hastighedsgrænser Der er foretaget en registrering af de skiltede eller tilladte hastigheder på vejnettet. Der er ikke skelnet mellem vejledende hastighedsgrænser og påbudte hastighedsbegrænsninger. Side 7

8 8 Som udgangspunkt er den tilladte hastighed inden for bymæssig bebyggelse 50 km/t og 80 km/t uden for bymæssig bebyggelse, men der er mange strækninger hvor hastigheden er ændret. Det ses, at de fleste vejstrækningers tilladte hastighed er bestemt af de generelle hastighedsgrænser på 50 og 80 km/t. Mange af de førnævnte trafiksaneringer afspejler sig også i de skiltede hastigheder og herudover kan man aflæse hvordan en række trafikveje både inden for og uden for bymæssig bebyggelse har en særlig skiltet hastighed. Det gælder fx Hillerødmotorvejen og dele af Isterødvejen, hvor der er en tilladt hastighed på 90 km/t, samt fx dele af Brødeskovvej, Harløsevej og Frederiksværksgade hvor den tilladte hastighed er 60 km/t. Det afspejler sig tydeligt at hastighedsgrænserne er et resultat af isolerede justeringer foretaget over lang tid og ikke er et resultat af en overordnet plan. Som eksempler kan nævnes: At hastigheden på Fredensborgvej på strækningen fra Gl. Helsingevej til jernbaneoverskæringen er 70 km/t, selv om der er ensidig randbebyggelse og krydsende let trafik, mens den tilladte hastighed er 50 km/t på Prinsens Vænge selv om denne strækning er facadeløs og retlinet. At hastigheden ud for Kulsvierskolen er 40 km/t, mens hastigheden ud for Hillerødsholmskolen og Byskolen er 50 km/t uanset der ud for disse skoler er langt mere trafik. Dog må det samtidig konstateres, at disse skoler ligger ved trafikveje, mens Kulsvierskolen ligger ved en lokalvej. At hastigheden på Gadevangsvej inden for 300 m skifter fra 50 km/t over 80 km/t til 60 km/t. At hastigheden på de sidste 100 meter af Roskildevej op mod Herredsvejen er 50 km/t selvom hastigheden både umiddelbart før og efter er 80 km/t. At hastigheden på den brede del af Milnersvej er 60 km/t selv om denne strækning nu har et meget stort antal lette trafikanter både på langs og på tværs af vejen. Side 8

9 9 6. Stier Hastigheden skal tilpasses omgivelserne! Under dette tema, er der gengivet kommunens foreliggende kort over eksisterende stier med enkelte ændringer i form af en udeladelse af en række ubetydelige lokale stier. Kortet giver et overblik over hvor der er sammenhængende stier i eget tracé, der giver de lette trafikanter mulighed for at færdes ad ruter, der ikke knytter sig til trafikvejene. Generelt vil det være gældende, at cyklister skal adskilles fra biltrafik langs trafikveje og herudover på udvalgte lokalveje fx i erhvervsområder. Kortet giver her et overblik over manglende stier. Det drejer sig om: Manglende stier der skal forbinde de omkringliggende bysamfund med Hillerød. 1. Sti fra Harløse/Ny Harløse 2. Sti fra Nørre Herlev (mangler kun til Overdrevsvejen) 3. Sti fra Tulstrup til den nye Ullerødby 4. Sti fra Nødebo ad Stenholtvej og Jespervej Manglende stier langs følgende trafikveje og særlige lokalveje i Hillerød: 1. Holmegårdsvej 2. Skansevej 3. Jespervej 4. Skovledet 5. Dyrehavevej 6. Del af Tamsborgvej 7. Langesvej 8. Nordre Jernbanevej 9. Del af Helsingørsgade - Østergade 10. Nordlig del af Milnersvej 11. Peder Oxes Allé 12. Frederiksværksgade Side 9

10 Hillerødsholms Allé 14. Trollesminde Allé 15. Industrivænget Vølundsvej 16. Tulstrupvej 17. Del af Selskovvej Det er kendetegnende, at hovedparten af ovenstående er ældre veje. Endelig bør nævnes de manglende stier på Overdrevsvejen (amtsvej) mellem Københavnsvej og Roskildevej. Stier langs Prinsens Vænge og Kongens Vænge er ikke nævnt. Disse boligområder fra 70érne har et separat sammenhængende stisystem og har derfor ikke behov for cykelstier. Det forhold om en vej har stier eller mangler stier kan have betydning for hvilken hastighedsklasse der vælges. En af Hillerøds mange stier i eget tracé - her fra Sophienborg. 7. Stikrydsninger Der er foretaget en registrering af: Alle nuværende separat beliggende stikrydsninger ude af niveau (tunnel eller stibro), der passerer vej eller jernbane. Det drejer sig om ca. 29 på det samlede vejnet. Alle stikrydsninger, hvor krydsningen er sikret gennem anlæg af en hævet flade, nærtliggende bump der sikrer lav hastighed, midterhelle således at krydsningen kan foretages i to tempi eller lignende. Et fodgængerfelt beliggende på fri strækning, der ikke er suppleret med fx midterhelle er ikke registreret som en sikret stikrydsning, da det erfaringsmæssigt kan medføre risiko for uheld. Der er ca. 15 sikrede stikrydsninger. Stikrydsningen ved Side 10

11 11 Johannesskolen er ikke registreret som en sikret stikrydsning trods midterhelle. Det er på grund af de unødigt brede kørespor. De tre signalregulerede stikrydsninger på Funkevej, Gl. Frederiksborgvej og i Tulstrup En række vigtige stikrydsninger, hvor der ikke er den fornødne sikring af de lette trafikanter. Der er tale om en subjektiv vurdering af hvornår en stikrydsning er vigtig, baseret på oplysninger fra Hillerød Kommune, lokalkendskab samt ud fra andet foreliggende materiale. Oplysninger fra lokale beboere eller interessenter kan derfor medføre, at yderligere stikrydsninger tilføjes. Der er pt. anført ca. 50 krydsninger, heraf enkelte på amtsveje. Ud over ovenstående udgør de fleste signalanlæg og rundkørsler også vigtige krydsningspunkter, der ikke indgår i nærværende kort, men er præsenteret under tema 3: krydsudformninger. Det er kendetegnende, at der er mange betydelige stikrydsninger uden tilstrækkelig sikring af de lette trafikanter på Milnersvej, Frederiksværksgade, Jespervej. Og at der er flere på veje såsom Holmegårdsvej, Skansevej Københavnsvej og Hillerødsholms Allé. Sikre stikrydsninger eller mangel på samme har betydning for vejens hastighedsklasse. 8. Randfunktioner Stikrydsning på Holmegårdsvej - utryg på grund af kørebanebrederne. Strækningen er efterfølgende ombygget Ud fra det foreliggende kortmateriale samt lokalkendskab er randfunktionerne groft fastlagt langs trafikvejene og lokalveje med særlig trafik. Der er kun skelnet mellem: Side 11

12 12 Facadeløse strækninger evt. med spredt bebyggelse. Som eksempler kan nævnes Overdrevsvejen, Herredsvejen, Prinsens Vænge og Tolvkarlevej. Strækninger med større bebyggelse og dermed med få vejadgange. Det drejer sig fx erhvervsbebyggelse, uddannelsesinstitutioner, Centerbebyggelse mv. Som eksempler kan nævnes Industrivænget, Carlsbergvej og den brede del af Milnersvej Strækninger med boligbebyggelse som fx Jespervej. Randfunktionerne er en vigtig parameter ved fastlæggelse af en vejs hastighedsklasse. Det er naturligvis mere forsvarligt at tillade en højere hastighed på en facadeløs strækning, hvor der oftest er få krydsende lette trafikanter i forhold til en boligvej med mange overkørsler og ofte mange lette trafikanter. 9. Biltrafik Ud fra foreliggende tællinger om trafikintensiteten i snit fortrinsvis på det overordnede vejnet, er trafikmængderne på de resterende veje vurderet ud fra tidligere trafiktællinger/-beregninger eller er skønnet. Resultatet er præsenteret på et samlet kort, hvor trafikmængderne er opdelt i 9 intervaller spændende fra en trafik på under 1000 ktj/døgn til strækninger med over ktj/døgn. Alle værdier er angivet i årsdøgntrafik (dvs. det antal køretøjer der i gennemsnit kører på vejen, i begge retninger tilsammen, på ét døgn, alle døgn iberegnet). Det ses, at de største trafikmængder i Hillerød By er registreret på Centerlinien (Nordstensvej, Hostrupsvej, Sdr. jernbanevej, Hammersholtvej, Carlsbergvej), Herredsvejen, Københavnsvej og Holmegårdsvej-Fredensborgvej. Her er døgntrafikken typisk på mellem og ktj. Det er trafikmængder der generelt set medfører mange trafikskabte gener for de lette trafikanter og for beboerne langs disse veje. Biltrafikmængderne er en væsentlig parameter i forhold til at beskrive en vejs trafikale funktion, men der er ikke sammenhæng mellem trafikmængderne og en vejs hastighed. Det bør i denne sammenhæng også bemærkes, at højere kørehastighed ikke medfører højere kapacitet på vejen, snarere tværtimod. 10. Gennemsnitshastigheder Foreliggende oplysninger om målte hastigheder er præsenteret. De viser, at gennemsnitshastighederne typisk ligger omkring den tilladte hastighed. Da en del trafikanter kører langsommere end tilladt betyder en gennemsnitshastighed omkring det tilladte at mange kører for stærkt. De registrerede gennemsnitshastigheder har kun begrænset betydning for udarbejdelsen af hastighedsplanen, hvorimod de sammen med mere detaljerede oplysninger om hastighedsfraktilerne (fx hvor høj den hastighed er, som 15% af bilisterne ligger over) vil være et nyttigt redskab i forbindelse med planens implementering. Side 12

13 Veje med bustrafik Der er udarbejdet et kort der angiver de veje, hvor der færdes busser i rute. Kortet er baseret på oplysninger fra HT s rutekort. Med det nuværende rutenet kører der busser på hovedparten af trafikvejene og på enkelte lokalveje Nytten af disse oplysninger knytter sig mest til hastighedsplanens realisering, idet bustrafikken stiller særlige krav i forbindelse med en eventuel trafiksanering af en vejstrækning. Det gælder især i de tilfælde, hvor der færdes busser i rute på lokalveje, og hvor bussen dermed kan blive det dimensionsgivende køretøj. 12. Politiregistrerede uheld Alle politiregistrerede uheld på det kommunale vejnet, i perioden fra er præsenteret på et oversigtskort. Uheldene er opdelt i uheld med dødsfald, andre personskadeuheld, materielskadeuheld og såkaldte ekstrauheld, der omfatter materielskadeuheld med begrænset skade. I alt har politiet over de 5 år registreret 497 uheld, heraf 141 ekstrauheld, 211 materielskadeuheld og 145 uheld med personskade, der har medført 5 dræbte og 167 tilskadekomne. Der er foretaget en mere detaljeret uheldsanalyse, der er afrapporteret separat (jf. afsnit 0). Her er uheldene kun præsenteret på et oversigtskort, der alene tjener til at give et indtryk af uheldenes fordeling på vejnettet. Det fremgår tydeligt, at langt hovedparten (over 90%) af uheldene sker på trafikvejene. Der er kun få uheld i boligområderne. I forhold til hastighedsplanen er det derfor tydeligt, at i forhold til målsætningerne om at reducere antallet af uheld skal opmærksomheden rettes mod trafikvejene, mens hastighedsrelaterede tiltag i boligområderne primært rettet sig mod at reducere andre trafikskabte gener, herunder at forbedre trygheden. Antallet af uheld indgår i høj grad i forbindelse med fastlæggelse af en vejs hastighed, idet hastigheden er en meget afgørende parameter i forhold til trafiksikkerhed. 13. Sorte pletter Ud fra uheldsanalysen er de ti mest uheldsbelastede strækninger og kryds (sorte pletter) på det kommunale vejnet udpeget. Herudover er gengivet Frederiksborg Amts udpegning af sorte pletter på amtsvejnettet. Detaljerne er beskrevet i den separate uheldsrapport. Her præsenteres blot resultatet: De mest uheldsbelastede lokaliteter i Hillerød er ud fra den anvendte metode: Krydset Milnersvej - Godthåbsvej Krydset Nordstensvej Markedsstræde - Peder Nilen Gade Side 13

14 14 Krydset Skansevej - Tamsborgvej Krydset Herredsvejen - Slangerupgade Krydset Herredsvejen - Frejasvej Mørk Skole krydset Frederiksværksgade Milnersvej Skansevej Carlsbergvej Hvilke strækningsdele, der er tale om, fremgår nærmere af kortbilag 13. På disse lokaliteter sker ca. 20% af samtlige uheld på det kommunale vejnet. Krydset Herredsvejen - Slangerupgade - Nordstensvej. En af Hillerøds sorte pletter (år 2000). 14. Borgerhenvendelser Borgerhenvendelser vedrørende trafik fra de seneste par år er præsenteret som et kort, der viser de lokaliteter (områder, vejstrækninger eller kryds) som henvendelsen vedrører. Langt hovedparten af henvendelserne omhandler ønsker om at reducere de trafikskabte gener, altså at få reduceret bilisternes hastighed, etablere stilleveje, cykelstier, vejlukninger mv. Kortet, der er udarbejdet på grundlag af materiale fra Hillerød Kommune, giver et indtryk af dels hvilke lokaliteter der er henvendelser om, og dels omfanget af borgerhenvendelser. Henvendelserne antal og indhold indgår dels i udarbejdelsen af hastighedsplanen og dels efterfølgende i forbindelse med planens implementering. Side 14

15 15 Der mangler cykelstier på Holmegårdsvej. 15. Skolevejsundersøgelse Hillerød Kommune gennemførte i 1999 en skolevejsundersøgelse, hvor de enkelte skolebestyrelser indmeldte trafikale problemer. Her gengives på samme måde som for borgerhenvendelser de lokaliteter, hvor der er påpeget problemer. Henvendelsernes indhold, der fremgår af det bagvedliggende materiale indgår i høj grad i fastlæggelsen af hastigheden på de enkelte vejstrækninger og vil herudover blive anvendt efterfølgende i forbindelse med planens realisering. 16. Lokalrådsudsagn Hillerød Kommune gennemførte i 2001 en række møder med de enkelte lokalråd i de mindre bysamfund. Det resulterede i en række trafikrelaterede problemformuleringer og ønsker. Dette materiale indgår på samme måde som andre borgerhenvendelser sammen med resultatet af skolevejsanalyserne i udarbejdelsen og realiseringen af hastighedsplanen. Side 15