KÆREDUPLIK. I Østre Landsret, 16. afd. 2. Nykredit Realkredit A/S (begge v/ advokat Ole Spiermann) mod

Transkript

1 22. maj 2015 j.nr KÆREDUPLIK I Østre Landsret, 16. afd. Sag nr. B Nykredit Bank A/S og 2. Nykredit Realkredit A/S (begge v/ advokat Ole Spiermann) mod A/B Duegården under konkurs (advokat Finn Lynge Jepsen) Det tidligere i sagen anførte fastholdes, og det i kærendes kærereplik anførte giver mig anledning til at fremkomme med følgende supplerende bemærkninger: 1. Processuelle bemærkninger Det fastholdes, at den af Nykredit ensidigt indhentede erklæring fra RED vedrørende værdien af foreningens ejendom (bilag AÅ), der nu på grund af fejl i den første er suppleret med erklæring om, at disse ikke har betydning for vurderingen (bilag BQ) skal udgå af sagen. Der er som allerede anført i foreningens processkrift af 27. marts 2015 tale om erklæringer af en type og indhentet under omstændigheder, som ikke efter Højesteretspraksis ville kunne inddrages under en civil retssag. Endnu mindre bør de kunne fremlægges under behandlingen af en konkurssag, der almindeligvis behandles ved domstolene indenfor få dage og med en adgang til bevisførelse, som netop er indskrænket i forhold til almindelige civile sager. Der henvises til konkurslovens 23, stk. 2. Elmann Advokatpartnerselskab Stockholmsgade 41 DK-2100 København Ø CVR-nr Tlf Fax info@elmann.dk W:\navision\48985\ \ docx

2 Nykredits argument om at det er påfaldende, at andelsboligforeningen i kæresagen foranlediget af foreningens egen begæring om konkurs ønsker at forholde landsretten relevante oplysninger, lider af den svaghed, at argumentet jo kan fremføres i forbindelse med enhver fremlæggelse af en ensidig erklæring under en retssag. Det afgørende er efter praksis, at en ensidig erklæring af denne type slet ikke kan anses for en relevant oplysning, fordi tilblivelsen sker under omstændigheder, som er uden de almindelige garantier for upartiskhed og gennemsigtighed i spørgetema og besvarelsesgrundlag. Regler om syn og skøn er det relevante bevismiddel i disse situationer. Derfor ønsker foreningen heller ikke med begæringen om, at erklæringen udgår af sagen, at undertrykke relevante oplysninger. Nykredit opfordres (1) til, for det tilfælde erklæringerne fastholdes, at oplyse antallet og i hvilke andre sager RED har afgivet erklæringer med Nykredit-koncernens selskaber som rekvirent, måned for måned indenfor de seneste 12 måneder. At indlæse en invitation i den indkærede kendelse til, at Nykredit i strid med almindelige principper for tilvejebringelse af sagkyndige erklæringer under retsplejen kan indhente en ensidig erklæring, er desuden en udlægning, der ikke kan anses for korrekt. Hertil kommer de konkrete omstændigheder vedrørende RED-erklæringens indhold, som blev påpeget af foreningen i tidligere processkrift af 27. marts Disse er nu søgt repareret ved en tillægserklæring fra RED. De påpegede forhold gør imidlertid under alle omstændigheder og fortsat erklæringen uegnet som grundlag for en tilsidesættelse af skønnet over værdien af foreningens ejendom baseret på DTZ vurderingsrapport. I den forbindelse fremhæves igen, at RED-erklæringen i modsætning til DTZ vurderingsrapport baseres på et vurderingstema, der ikke svarer til retningslinjerne jf. andelsboligforeningslovens 5 og indeholder særlige vilkår for gunstig finansiering for køber. Det gøres gældende, at i det omfang retten anser Nykredit berettiget til, med henblik på fremlæggelse under konkurskæresagen, at indhente en ensidig erklæring fra ejendomsmægler, udgør denne ikke en sådan dokumentation for ejendommens værdi, at der på dette grundlag kan ske en tilsidesættelse af vurderingen fra DTZ og den værdi, der på dette grundlag er lagt til grund i den indkærede kendelse. Nykredit opfordres (2) til at oplyse om de seneste ugers væsentlige rentestigninger efter Nykredits opfattelse har betydning for værdien på ejendommen. Det forhold, at Nykredit nu ca. 2 år efter beslutningen om afvikling og salg af foreningens ejendom og under konkursens kærebehandling fremkommer med en énsidig rapport om værdien af ejendommen, er også ude af trit med den faktiske situation i den forstand, at ejendommen igennem 2 år har skullet sælges og ikke længere vurderes. Salg er en direkte konsekvens af foreningens beslutning om opløsning og afvikling som juridisk enhed. Der burde dermed, hvis Nykredit ønskede at dokumentere en værdi som sikrede fuld indfrielse af pantegælden, have været fremlagt en kommissionsaftale med ejendomsmæglerfirma kombineret med et bindende købstilbud på ejendommen til likvidatorernes/kurators godkendelse. Nykredit opfordres (3) til forud for kæresagens behandling at fremlægge et købstilbud man som panthaver selv har accepteret til likvidatorerne/kurators accept i Side 2 af 9

3 overensstemmelse med den af dem selv tilvejebragte vurdering. Der har nu siden likvidationen været 2 år til at gøre dette. Erklæringen fra DTZ er ikke, som angivet af Nykredit, indhentet énsidigt under konkurssagens verseren for domstolene, men derimod forud herfor som et udslag af almindelige likvidatorforpligtelser til at fastlægge værdien af aktiver og passiver for at vurdere likvidationsmetoden og drøfte salgsbestræbelser med Nykredit. Salgsbestræbelser har slet ikke indgået i de drøftelser, som har været ført med Nykredit i hele det 2-årige likvidationsforløb, fordi det er udelukket at inddække gælden ved et salg. 2. Formålet med konkursen og den indkærede kendelse. Nykredit anvendte i processkrift af 12. februar 2015 en del kræfter på at inddrage forhold omkring foreningens stiftelse, ankenævnsbehandlinger af swap-spørgsmål og stiftelsen af foreningen og nogle andelshaveres og Nykredits forventninger ved stiftelsen til fremtidige værdistigninger på ejendommen. Hertil anførte foreningen i processkrift af 27. marts 2015, at der fortsat som under skifterettens behandling er inddraget forhold, som ingen betydning har for vurderingen af konkursens berettigelse. Synspunkter om behandlingen af pengeinstitut- eller realkreditankenævnssager vedrørende swap-aftalernes indgåelse er uden betydning for bedømmelsen af konkurssagen, og jeg vil derfor heller ikke kommentere nærmere herpå. Nykredit er tydeligvis også uenig i skifterettens bevismæssige vurdering af de økonomiske forhold i foreningen. Det fastholdes, at den bevismæssige vurdering, der er foretaget af skifteretten, hvor der navnlig i forhold til den økonomiske situation lægges vægt på reviderede årsrapporter, budgetter og de forud for konkurssagen tilvejebragte fagkyndige vurderinger af vedligeholdelsesbehov og ejendomsværdi, er korrekte. Nykredits indsigelser mod denne bevisvurdering omfatter de økonomiske resultater af driften i foreningen, herunder vedligeholdelsesbehovet. Udelukkende på baggrund af énsidige erklæringer fra nogle af Nykredit selv udvalgte samarbejdspartnere i form af revisorer og ejendomsmæglere, er der søgt skabt tvivl om regnskabsgrundlaget som det foreligger revideret og aflagt i foreningen. Det tidligere vedrørende foreningens økonomiske status anførte fastholdes i det hele. Det er korrekt som angivet i den indkærede kendelse, at vedligeholdelsesarbejder på foreningens ejendom ikke i noget driftsår har været udført i anbefalet og dermed nødvendigt omfang. Årsagen hertil er de vedvarende driftsmæssige underskud. Dette vil alt andet lige på grund af stigende vedligeholdelsesefterslæb føre til en løbende værdiforringelse af ejendommen. Den af Peter Jahn & Partnere anbefalede vedligeholdelse (jf. bilag AE, side 9) er ikke gennemført. Det er korrekt som angivet i den indkærede kendelse, at driften i foreningen hvert år siden stiftelsen har været underskudsgivende. Der henvises til reviderede årsrapporter. Side 3 af 9

4 Det er korrekt som angivet i den indkærede kendelse, at foreningen siden stiftelsen har haft en stigende gæld. Der henvises til reviderede årsrapporter. Nykredits processkrifter indeholder med bemærkninger om andelshavernes dystre syn på fremtiden, deres stiftelse af foreningen i spekulationsøjemed, og deres beslutning om afvikling med det ene (odiøse) formål at blive lejere, forsøg på karakterangreb på andelshaverne. Denne sag handler slet ikke om andelshavernes contra Nykredits syn på fremtiden. Det er også ukorrekt at anlægge en anden forståelse af foreningsinteressen end den beslutning om opløsning, der er truffet dette er foreningens beslutning og dermed interessen, der legitimt forfølges. De interesser, der kolliderer i denne sag er ikke andelshaverinteressen overfor foreningsinteressen, men derimod foreningsinteressen overfor panthaverinteressen. Nykredits foregivelse af indirekte at varetage foreningsinteressen er ikke overbevisende, og foreningens beslutning om afvikling er helt i overensstemmelse med vedtægterne og foreningsretten. Foreningsretligt kan det - afhængigt af vurderingen fra forening til forening være uinteressant at opretholde en underskudsgivende drift med en samtidig belåning på mere end 100 % af aktivets værdi og uden økonomisk mulighed for indenfor foreningens økonomiske rammer at fortage den ønskede vedligeholdelse. Det afgør foreningen selv ifølge vedtægterne. Dette burde heller ikke give anledning til bekymringer, da panthaverinteressen slet ikke efter lovgivningens intentioner burde kollidere med foreningsretten på dette punkt. Panthaver har nemlig formodningsvis alene udlånt penge svarende til ejendommens driftsindtægter som udlejningsejendom. Dette er det ganske enkle og utvivlsomme udgangspunktet for lovgivningen, og deraf må retsstillingen udledes. I denne sag har Nykredit, som fastslået i den påkærede kendelse, undladt på forudsat vis at varetage panthaverinteresserne ved udlånet, og lovens udgangspunkt om udlåning alene på grund af lejeindtægter er overskredet ganske voldsomt. Nykredits synspunkter i sagen går derfor ud på at søge en omgåelse af foreningsretten og ophæve foreningens adgang til at beslutte opløsning og afvikling om nødvendigt ved konkurs. Afvejningen af panthaverinteressen overfor andelshavernes og foreningens interesse i ophørssituation er meget klart foretaget af lovgiver ved udformningen af andelsboligforeningslovens 4, og denne afvejning er i direkte modstrid med Nykredits synspunkter. Nykredits synspunkt er, at den indkærede kendelse har en forkert præmis om, at der ikke er udsigt til boligafgiftsforhøjelser. Som allerede anført er kendelsen indlysende rigtig, fordi der jo er besluttet opløsning af foreningen. Generelt er Nykredits synspunkter bygget op helt uden hensyn til beslutningen om opløsning, og under den antagelse, at opløsning af foreninger ikke efter dansk ret kan ske i insolvente enheder når ikke kreditorerne samtykker. Denne antagelse bestrides som forkert. Det er foreningens opfattelse, at et sådant i forhold til hidtidig litteratur og praksis afvigende synspunkt kun giver anledning til overvejelse, fordi det fremføres i nærværende sag med store økonomiske værdier involveret. Dette gør ikke synspunktet mindre forkert. Side 4 af 9

5 3. Foreningens økonomiske situation - insolvensen Nykredits synspunkter om, at foreningen er solvent har den indbyggede selvmodsigelse, at så burde foreningen jo kunne afvikles ved en solvent likvidation efter selskabslovens regler herom. Dette er ikke en realistisk mulighed fordi Nykredit har meddelt at man ikke vil akkordere nogen del af gælden. Og det bestrides, at der er købere, som er villige til at erhverve ejendommen til en pris svarende til restgælden inkl. den negative værdi af swap-aftalen, som er gælden der skal overtages/indfries ved køb af ejendommen. Det forhold, at Nykredit med sine udpegede advokater som rekonstruktører under rekonstruktionen i 2011/2012 som mislykkedes, foreslog en rekonstruktionsplan savner også mening, hvis der som nu hævdet slet ikke foreligger insolvens. Det bestrides, at der er sket nogen forbedring i foreningens økonomiske situation siden da. Swap-aftalen har derudover en så betydelig negativ værdi, at selv med en urealistisk høj vurdering som tilvejebragt af Nykredit fra RED, jf. ovenfor, så er der ingen udsigt til indfrielse af gælden ved den besluttede afvikling. Nykredit omtaler og indregner ikke i processkriftet swap-lånet som en del af den gæld, der skal indfries. Der opstilles herved et misvisende billede, som slet ikke afspejler de økonomiske realiteter for foreningen i likvidation. Swap-aftaler og trappelån og den manglende mulighed for at konvertere gælden og indfri til kurs pari, er en betydelig del af foreningens nuværende gæld, som ved likvidationen skal indfries. Swap-aftalen er en af årsagerne til den håbløse situation foreningen befinder sig i. Havde foreningen i dag haft et ordinært realkreditlån kunne man have udnyttet det lave renteniveau ved en konvertering og dermed (måske) bragt balance i økonomien. Der henvises for belysning af problemstillingen til tale af nationalbankdirektør Niels Bernsteins på Realkreditrådets årsmøde (bilag 37) og artikel i Nationalbankens Kvartalsoversigt om inkonverterbare lån til andelsboligforeninger (bilag 38). Der oplystes på side 13 i den oprindelige erklæring, at RED har anvendt en omkostningsbestemt leje på kr. 534,06 pr. m2 ekskl. forbedringer, inkl. hensættelser, der er udarbejdet og udleveret af advokatfirmaet Bruun Hjejle, og denne lægges så efter aftale med Nykredits advokat til grund af RED. Der er altså tale om, at den omkostningsbestemte leje til grund for RED vurderingen er en anden end den af foreningens professionelle administrator, DEAS udregnede og af huslejenævnet godkendte leje. Den alternative af RED anvendte beregning er foretaget af Nykredits advokat og den forsøges lagt til grund i kæresagen. Den omkostningsbestemte leje beregnet af Nykredits advokat bestrides som ukorrekt og udokumenteret. I forbindelse med kæresvarskriftet blev der af foreningen foretaget en umiddelbar gennemgang, som påviste åbenlyse fejl i Nykredits beregninger. Den omkostningsbestemte leje fastlagt og opgjort senest af administrator, jf. varsling om lejeforhøjelse af 28. marts 2014 (bilag 39) er under behandling i foreningens lejerrepræsentation, og der er foreløbigt gjort indsigelse overfor denne. Der er ikke grundlag for i sagen at lægge en anden omkostningsbestemt leje til grund end den, der er beregnet af foreningens professionelle administrator DEAS, og aktuelt anvendes som grundlag for foreningens lejeopkrævninger. Side 5 af 9

6 Fastlæggelsen af den omkostningsbestemte leje henhører desuden under huslejenævn og boligret, og skal ikke fastlægges materielt under nærværende konkurssag. Landsrettens prøvelse bør derfor også indskrænkes til at vurdere om den af DEAS udfærdigede beregning er behæftet med åbenbare fejl eller mangler. Dette bestrides som udokumenteret. For så vidt angår de af Nykredit udfærdigede budgetfremskrivninger (bilag AW-AZ) med nu fremlagt supplerende udtalelse fra Deloitte (bilag BN) er der også tale om konsulentarbejde bestilt af Nykredit under kæresagen til brug for netop Nykredits argumentation. Den bevismæssige værdi af dokumentet skal ses i lyset heraf, og bør ikke føre til en tilsidesættelse af de reviderede regnskaber mv. Alle Nykredits scenarier indeholder fortsat den fejlagtige forudsætning, at foreningen er i drift, hvilket ikke er korrekt da den er under opløsning og nu også under konkurs. Virkningen af konkursens ophævelse er ikke fortsat drift, men opløsning og afvikling. Der henvises fortsat til foreningens revisor Lars Rasmussens gennemgang (bilag 34). Fremskrivningerne foretaget af Nykredit, udgør ubestridt ikke budgetter i almindelig forstand, jf. kærereplik, s. 8 næstsidste afsnit. Revisor Lars Rasmussens bemærkninger om, at Nykredit har anerkendt vedligeholdelsesmæssige efterslæb af likviditetsmæssig betydning, har ganske solid dækning i Nykredits udtalelser i brugelig pant sagen, jf. nedenfor og i forbindelse med det forgæves rekonstruktionsforsøg, hvor også vedligeholdelsesomkostninger til indhentelse af efterslæb indgik i Nykredits oplæg. Der fremlægges oversigt fra OIS (bilag 40) over udviklingen af de offentlige ejendomsvurderinger for foreningens ejendom. Det ses, at den samme vurdering har været fastholdt siden sammenbruddet af det offentlige vurderingssystem, og der forventes vel efter de udmeldinger, der kommet fra politisk side efter at man har erkendt problemerne med vurderingerne, ikke nye vurderinger før i Derfor er de seneste offentlige vurderinger naturligvis ikke anvendelige som pejlemærke for den reelle værdi af ejendommen. Foreningens gæld til Nykredit er steget siden stiftelsen. Af regnskab for første driftsår 2007 (bilag 7) fremgår en gæld til Nykredit på i alt kr (kr ), og samlede gældsposter på kr Af seneste regnskab for 2013 (bilag 20, note 14) fremgår, at den sammenlignelige gæld til Nykredit er steget til i alt kr med tillæg af den negative værdi på renteswappen kr Det gøres i den forbindelse gældende, at gælden til Nykredit i form af swap-gælden er reel gæld som skal betales ved indfrielse på nuværende tidspunkt. Hvis der alene ses på foreningens gæld ekskl. prioritetsgælden til Nykredit udgjorde den ifølge regnskab 2013 (bilag N) kr mod kr ultimo Dette er ensbetydende med at foreningens gældstiftelse ekskl. realkreditgæld fra ultimo 2012 til ultimo 2013 er steget med kr Hertil kommer at underskuddet er finansieret ved en nedgang i aktiverne i form af udestående tilgodehavende på ca. kr. 2,1 mio. Det samlede likviditetsbelastende underskud for 2013 var dermed ca. kr. 2,7 mio., jf. (bilag 20, s. 11). Side 6 af 9

7 Hvis gælden i regnskab 2013, note 14 (bilag N) på kr fratrækkes den negative værdi af swap-aftalen på kr er det ensbetydende med en gæld på kr De tilsvarende gældsforpligtelser pr. ultimo 2007 udgjorde ifølge regnskabet kr Der er dermed stiftet ny gæld på ca. kr. 23,1 mio. siden stiftelsen, hvortil kommer den negative værdi af swappen. Årsagen til, at stigningen i gælden ikke er endnu større er Nykredits midlertidige undladelse af at opkræve renter og bidrag jf. de tidligere anførte bemærkninger til Deloitte notat (bilag AK) Særligt vedrørende vedligeholdelse. Nykredits synspunkter under nærværende kæresag om, at ejendommen er velvedligeholdt er stik modsat de synspunkter Nykredit fremførte under forsøget på at tage ejendommen til brugelig pant. Her anførte man som allerede fremhævet, at der var: konkrete, aktuelle og omfattende vedligeholdelsesefterslæb, som indebærer aktuel og betydelig risiko for tab af indtægter fra ejendommen og fare for færden på ejendommen, hvilket utvivlsom må betegnes som vanrøgt. Hertil kommer, at problemerne med ejendommens forsyning med vand ikke er løst, selvom det af vedligeholdelsesplanen fra Peter Jahn & Partnere A/S fra oktober 2010 fremgår, at der bør afsættes næsten 30 mio. kr. ekskl. moms til afhjælpning heraf. Endvidere har der efter Nykredits overtagelse af ejendommen til brugelig pant vist sig alvorlige problemer i forhold til rækværk og træer, som er til skade for ejendommen. De selvmodsigende synspunkter omkring vedligeholdelsen, der udtrykkes i forhold til foreningen, er dermed iøjnefaldende. Der er derimod ingen modstrid mellem det foreningen anførte i den tidligere brugelig pant sag og det, der gøres gældende i konkurssagen. Foreningen gjorde under brugelig pant sagen hvor temaet var vanrøgt gældende, at nødvendige reparationer som følge af rørsprængninger var foretaget, og at vanrøgt ikke forelå. Dette blev fulgt af Østre Landsret i kendelsen om spørgsmålet. Ingen konflikt foreligger med foreningens synspunkter i denne konkurssag, hvor det gøres gældende, at den anbefalede vedligeholdelse, som må udføres løbende for, at ejendommen ikke undergår en løbende værdiforringelse, ikke kan udføres. Den har heller aldrig i foreningens levetid været udført. Peter Jahn og Partnere A/S vedligeholdelsesrapporter (bilag AH og AE), må i forbindelse med konkurssagen lægges til grund som grundlaget for ejendommes vedligeholdelsesbehov. Foreningen burde dermed ifølge disse rapporter fra 2010 anvende i alt mere end kr på vedligeholdelse inkl. vandrørsudskiftninger til ca. kr En mindre indgribende og midlertidig vandrørsløsning, der var Side 7 af 9

8 udtryk for et foreløbigt kompromis på kr blev indarbejdet i budgettet for 2013, som forelagt Nykredit blev afvist jf. brev af 16. april 2013 (bilag 16). I relation til vedligeholdelse anfører Nykredit, kærereplikken, s. 7 nederst, at man under henvisning til tilsagn dækker nødvendig vedligeholdelse. Dette er i strid med det der skriftligt blev meddelt foreningen ved brev af 15. august 2012 (bilag 28) og navnlig brev af 16. april 2013 (bilag 16). Her blev udgiften på kr. 3,8 mio. baseret på fagkyndig anbefaling fra Peter Jahn & Partnere som nævnt afvist som noget Nykredit skulle medvirke til at dække. Også dette må forstås sådan, at man i forhold til rækkevidden af tilsagnet forbeholder sig at tilpasse synspunkterne efter det resultat, der konkret forfølges. I denne sag at afværge konkursen, og den 16. april 2013 at undgå at skulle dække underskuddet opstået ved den nødvendige vedligeholdelse. Synspunktet der anføres i kærereplikken s. 3 nederst om, at Nykredit ikke er bekendt med, at foreningen overhovedet har ytret ønske om vedligeholdelsestiltag, strider åbenbart mod, at Nykredit udtrykkeligt blev forelagt og afviste, at medvirke til vedligeholdelse af rørene baseret på minimumsløsningen anbefalet af Peter Jahn & Partnere. 4. Retlig interesse Dr. jur. Henrik Zahle, konkurs uden aktiver, U 1979B.117 (s.2, 1.sp., pkt. 4), angiver at ophør er i sig selv et sædvanligt og fornuftigt formål med konkurser. Dette omfatter ifølge artiklen under visse omstændigheder også det offentliges interesse i som kreditor at bringe en virksomhed til ophør, men er ikke begrænset hertil. Zahle angiver som andre hensyn, der kan tale for konkurs uden aktiver, at andre medhæftende skyldneres hæftelse udløses, udbetalinger fra Lønmodtagernes Garantifond, eller at erhvervsmæssig drift er betinget af, at man ikke er under konkurs. Konkurs er dermed ikke udelukkende knyttet til interessen i aktiver, og udlodning af dividende. Det gøres gældende, at når solvent likvidation efter en analogi af selskabslovens regler ikke er en mulighed, er konkurs den eneste vej til det besluttede ophør. Det fastholdes at selskabslovens regler om likvidation gælder analogt for foreninger. Selskabsloven gælder i vidt omfang analogt for foreninger, og dette har udover det tidligere herom anførte også støtte i Betænkning 1421 om Pant og udlæg i Andelslejligheder, side 147og 150, hvor der netop henvises til den selskabsretlige litteratur og almindelige selskabsretlige grundsætninger, som argumentation for kravene til vedtagelser på generalforsamlinger i andelsboligforeninger. 5. Bilag Bilag 37: Nationalbankdirektør Niels Bernsteins tale på Realkreditrådets årsmøde Bilag 38: Nationalbankens Kvartalsoversigt 2. kvartal 2010: Inkonverterbare lån til andelsboligforeninger. Bilag 39: Administrators varsling om lejeforhøjelse (omk-leje) af 28. marts 2014 med tidligere afgørelse fra Huslejenævn fra Side 8 af 9

9 Bilag 40: Oversigt fra OIS - udviklingen af den offentlige ejendomsvurdering for foreningens ejendom. 6. Vidner Der ønskes genafhøringer af likvidatorerne 1) advokat Per Hald, 2) revisor Hanne Sandersen 3) statsautoriset revisor Lars Rasmussen, 4) tidligere bestyrelsesmedlem Bent Schmidt-Nielsen samt afhøring af 5) tidligere administrator advokat Torben Winnerskjold og 6) advokat Nicolai Giødesen. Afhøringerne af vidnerne vedrører deres originale og faktiske viden i forbindelse med de mange møder og drøftelser de har deltaget i med Nykredit. Herunder de oplysninger og tilkendegivelser, som er givet omkring forståelsen af det tilsagn Nykredit påberåber sig. Derudover skal der afgives forklaringer om de regnskabsmæssige overvejelser, der ligger bag årsrapporter mv. København, den 22. maj 2015 Finn Lynge Jepsen Side 9 af 9