Uddannelse og kultur

Transkript

1 Uddannelse og kultur Uddannelse og kultur 1. Uddannelsessystemet Børnehaveklasse til 10. klasse I det danske uddannelsessystem er grundskolen basis. Den starter i børnehaveklassen og går op til det frivillige 10. skoleår. I 2002 gik elever i grundskolen. Af disse var der , der begyndte i børnehaveklasse, mens gik i kl. og blandt disse gik på efterskoler. Fordi befolkningens aldersmæssige sammensætning har ændret sig, er antallet af elever i børnehaveklassen steget med 29 pct. siden Antallet af elever i klasse er derimod faldet med 15 pct. fra 1992 til 1999, men herefter er det steget med 7 pct. Figur 1 giver et overblik over strukturen og adgangsvejene i det danske uddannelsessystem fra grundskolen over ungdomsuddannelser til de uddannelser. Figur 1 Elever i uddannelsessystemet 1. oktober 2002 Alder Årstrin ISCED Ph d Kandidatuddannelser Mellemlange Korte 4 Bacheloruddannelser uddannelser uddannelser Gymnasium Studenter Hf- Hhx Htx Erhvervs- Landbrugs- Social- og kursus kursus uddan- og søfarts- sundheds- Egu Fuu nelser uddan. mv. uddannelser Forberedende uddannelser Almengymnasiale Erhvervsgymna- Erhvervsfaglige uddannelser Individuelle uddannelser siale uddannelser uddannelser Forberedende uddannelser FUU Voksenuddannelse Efterskoler Grundskole Børnehaveklasse Undervisningspligt 1) International Standard Classification of Education Statistisk Årbog 2004 Uddannelse og kultur 89

2 Uddannelse og kultur De gymnasiale uddannelser er populære især blandt pigerne Tre måneder efter eleverne fra årgang forlod grundskolen var 78 pct. af eleverne i gang med en ny uddannelse. Halvdelen af dem havde valgt en almengymnasial eller erhvervsgymnasial uddannelse (hhx, htx) mens 28 pct. havde valgt en erhvervsfaglig uddannelse, fx. tømrer, murer eller frisør. Andelen, der fortsat uddanner sig tre måneder efter de forlod grundskolen, er steget med 6 procentpoint siden begyndelsen af 1980'erne. Det er især de erhvervsgymnasiale uddannelser der er steget, mens andelen der søger de erhvervsfaglige uddannelser er faldet. Piger vælger relativt hyppigere gymnasiet og hf og drenge vælger relativt hyppigere erhvervsfaglige uddannelser lige efter, de går ud af grundskolen. Figur 2 En afgangsklasse fra grundskolen 3 måneder senere 40 Pct. Almen gym. Erhvervs gym. Erhvervsudd. Ikke igang De unge tager oftere sabbatår efter studentereksamen Næsten hver tredje (30 pct.) fra studenterårgang startede på en uddannelse lige efter studenter-/hf-eksamen. Det samme gjorde sig kun gældende for en ud af fem fra studenterårgang Andelen, der startede på en uddannelse lige efter hhx og htx var på 23 pct., og en stor del af disse startede på uddannelser. Tre ud af fire i gang med uddannelse tre år efter eksamen Mange kom først i gang tre til fire år efter eksamen. 67 pct. af studenterårgang var i gang med en uddannelse tre år efter studenter-/hf-eksamen, mens 73 pct. af studenterårgang var i gang tre år efter eksamen. Studenterne tog i overvejende grad lange uddannelser, mens hf'ere tog mellemlange uddannelser. Flere tager en uddannelse I 2002 var der studerende ved de erhvervsfaglige uddannelser, mens der i alt var på de uddannelser, fx politibetjent, sygeplejerske eller læge, ekskl ph.d. studerende. Siden 1993 er antallet af studerende steget med 19 pct. på erhvervsuddannelserne og 30 pct. på de uddannelser. På de mellemlange uddannelser var stigningen størst med 50 pct. 90 Uddannelse og kultur Statistisk Årbog 2004

3 Uddannelse og kultur Figur 3 Studerende ved erhvervskompetencegivende uddannelser Personer Erhvervsuddannelser Korte vidg. uddannelser Mellemlange vidg. uddannelser Lange vidg. og bachelor uddannnelser Flest unge studerer samfundsfag Samfundsfaglige, pædagogiske og humanistiske uddannelser er langt de største uddannelser, med henholdsvis 24, 21 og 19 pct. af de i alt studerende på uddannelser. Inden for samfundsfag er markedsføringsøkonom, cand. merc., jura og økonomi store uddannelser, mens pædagog og folkeskolelærer dominerer de pædagogiske uddannelser. Humaniora består væsentligst af sprogfag, historie, filosofi og teologi. 11 pct. af de studerende findes ved tekniske fag, fx ingeniør eller arkitekt og 6 pct. ved naturvidenskab, der hovedsagelig består af fysik-, matematik-, kemi- og biologistuderende. 13 pct. studerer sundhed, fx sygeplejerske, læge og farmaceut kursister hos private udbydere Uden for det primære uddannelsessystem findes en række voksenuddannelseskurser af kortere og længere varighed samt enkelte hele uddannelsesforløb. Kurserne fungerer som tilbud til dem, der har forladt uddannelsessystemet. Der findes voksenuddannelseskurser på stort set alle niveauer, som indgår i det egentlige uddannelsessystem. I 2002 deltog kursister i voksen- efteruddannelse hos private kursusudbydere. En tredjedel af voksenuddannelseskurserne i 2002 har været opkvalificerende I skoleåret afsluttede kursister eller personer deres deltagelse i offentligt styrede voksen- eller efteruddannelseskurser. 51 pct. af kursisterne ved de offentlige kurser var kvinder, og de fordeler sig relativt jævnt på alder, mens det i højere grad er de yngre mænd, der deltager. 1/3 af de offentlige kurser har været opkvalificerende i forhold til deltagernes højeste fuldførte uddannelse. Seks ud af ti borgere har efteruddannet sig Op mod to millioner danskere (15-69 år) har efteruddannet sig gennem offentlige kurser, enten for at vedligeholde deres oprindelige uddannelse eller for at opkvalificere sig. 41 pct. har taget mindst et kursus, som vedligeholder deres højeste fuld- Statistisk Årbog 2004 Uddannelse og kultur 91

4 Uddannelse og kultur 2. Befolkningens uddannelsesniveau førte uddannelse, mens 18 pct. har taget mindst et kursus, som opkvalificerer dem i forhold til den oprindelige uddannelse. Ti år efter grundskolen har halvdelen erhvervskompetence Ti år efter afgang fra grundskolen i havde 48 pct. fuldført en erhvervskompetencegivende uddannelse. Heraf havde 32 pct. en erhvervsfaglig uddannelse og 16 pct. en, mens 24 pct. fortsat uddannede sig. Den uddannelsesmæssige restgruppe, der ikke havde erhvervskompetencegivende uddannelse 10 år efter afgang fra grundskolen, udgjorde 28 pct. af årgang Andelen er faldet med 5 pct. point sammenlignet med årgang Uddannelsesniveauet er steget siden 1993 I 2003 havde 63 pct. af de årige en erhvervskompetencegivende uddannelse. En erhvervskompetencegivende uddannelse er en erhvervsfaglig eller uddannelse, der giver adgang til bestemte typer af jobs. Andelen er steget med 8 pct. point fra 1993 til Der er flest mænd med en erhvervskompetencegivende uddannelse. Kendetegnende er også, at de yngre uddannede havde et højere uddannelsesniveau end deres forældre. Flest med erhvervsfaglig uddannelse Den højeste uddannelse blandt de årige var hyppigst en erhvervsfaglig uddannelse. 39 pct. havde en sådan uddannelse, mens 24 pct. havde en uddannelse i Andelene er steget med henholdsvis 3 og 5 procentpoint siden Blandt de resterende 37 pct. af befolkningen havde 30 pct. en grundskoleuddannelse, 4 pct. havde en gymnasial uddannelse som højeste uddannelse, mens de sidste 2 pct. er uoplyste. Store regionale forskelle Der var store regionale forskelle i befolkningens uddannelsesmønster i Andelen, der havde erhvervskompetencegivende uddannelse, varierede inden for hvert amt. Men der er en tendens til, at den højeste andel med erhvervskompetencegivende uddannelse var omkring hovedstadsregionen og de store byer, og den laveste andel var i yderdistrikterne. Figur 4 Andel i pct. med erhvervskompetencegivende uddannelse blandt de årige Under Over 70 Kort- og Matrikelstyrelsen (G. 5-00) Kort- og Matrikelstyrelsen (G. 5-00) 92 Uddannelse og kultur Statistisk Årbog 2004

5 Uddannelse og kultur Kraftig udjævning af forskellene på uddannelsesniveau geografisk set Den højeste andel med erhvervskompetencegivende uddannelse var Værløse Kommune (79 pct.), mens den laveste andel fandtes i Thyborøn-Harboøre (47 pct.). I den seneste tiårsperiode er der dog sket en udjævning af forskellene, idet mange af yderdistrikterne har haft en kraftigere stigning end de store byer. Inden for hvert amt er der stadig store forskelle. Indvandrere er kortere tid i uddannelsessystemet Uddannelsesmønsteret blandt de unge indvandrere afviger fra befolkningen generelt, idet færre går i gymnasiet, hf eller hhx og htx, og relativt flere indvandrere afslutter uddannelsesforløbet allerede i grundskolen. Sammenlignet med 1995 er forskellen dog indskrænket, hvilket betyder, at flere indvandrere går i gymnasiet, hf, hhx og på de erhvervsfaglige uddannelser. Faldende andel efterkommere på universitetsuddannelser Fra 1995 til 2002 faldt andelen af årige ikke vestlige efterkommere på de lange uddannelser i forhold til befolkningsgruppen som helhed. På de mellemlange og korte uddannelser går det langt bedre for de ikke vestlige efterkommere. De har haft en stigning i antallet af studerende på henholdsvis 436 pct. og 650 pct., mens antallet af årige ikke vestlige efterkommere kun er steget med 357 pct. 3. Køn og uddannelse Skarpe skel i kønnenes uddannelsesmønster især blandt erhvervsfagligt uddannede Der var skarpe skel mellem de årige mænd og kvinders uddannelsesmønster både med hensyn til niveau og fag. Flere mænd end kvinder havde erhvervsfaglige og lange uddannelser, mens flere kvinder end mænd havde mellemlange uddannelser i Forskellen er indsnævret i de sidste 10 år og i 2002 var der for første gang flere kvinder end mænd, der fuldførte en kandidatgrad på de lange uddannelser. Figur 5 Fag for årige mænd og kvinder med erhv.faglig uddannelse som højeste fuldførte 1993 Mænd Kvinder 2003 Mænd Kvinder Sundhed Transport Jordbrug og fiskeri Levnedsmiddel Service Teknik og industri Grafisk Bygge og anlæg Jern og metal Handel og kontor Pct. Statistisk Årbog 2004 Uddannelse og kultur 93

6 Uddannelse og kultur De fleste mellemlange uddannelser er enten mands- eller kvindedominerede Ved de mellemlange uddannelser var fire ud af ti fagområder stærkt mandsdominerede: Det gælder teknik (fx byggetekniker og diplomingeniør), jordbrug (fx skov- og landskabsingeniør, transport (fx maskinmester og skibsfører) og forsvarsuddannede. Fire fagområder pædagogisk, erhvervssprog, levnedsmiddel og sundhed er derimod kvindedominerede. Her findes store uddannelser som folkeskolelærer, pædagog og sygeplejerske. Fordelingen mellem mænd og kvinder mere lige ved de lange uddannelser Ved de lange uddannelser var fem ud af ti fagområder mandsdominerede, mens fordelingen mellem mænd og kvinder var mere lige for resten af områderne. Det drejede sig om pædagogiske, humanistiske (fx cand. mag. i dansk), kunstneriske, levnedsmiddel- (cand. scient. i mejerividenskab) og sundhedsuddannelser (fx læge). Figur 6 Fag for årige mænd og kvinder med lang uddannelse som højeste fuldførte 1993 Mænd Kvinder 2003 Mænd Kvinder Forsvar Sundhed Jordbrug mv. Levnedsmiddel Teknisk Naturvidenskabeligt Samfundsfagligt Kunstnerisk Humanistisk Pædagogisk Pct. Kvindeandelen steg på nogle fagområder Selvom befolkningens uddannelse fortsat var stærkt kønsopdelt i 2003, er der dog i perioden fra 1993 til 2003 sket en vis opblødning i kvinders og mænds valg af uddannelse. Opblødningen er mindst på de erhvervsfaglige uddannelser, hvor kvindeandelen kun er steget med 2 procentpoint. Størst opblødning var der på de lange uddannelser, hvor kvindeandelen steg med 7 procentpoint. 4. Uddannelse og beskæftigelse Uddannelse har betydning for beskæftigelse Personer med erhvervskompetencegivende uddannelser havde et højere beskæftigelsesniveau end dem uden erhvervskompetencegivende uddannelse. Et højere uddannelsesniveau gav bedre beskæftigelse, men betydningen for beskæftigelsen er blevet mindre fra 1992 til Uddannelse og kultur Statistisk Årbog 2004

7 Uddannelse og kultur Figur åriges arbejdsmarkedsplacering, fordelt efter uddannelsesniveau. 1. januar 2002 Med erhvervskompetencegivende uddannelse Uden erhvervskompetencegivende uddannelse Under uddannelse I beskæftigelse Ledig Udenfor 5. Uddannelse i internationalt lys Danskernes uddannelsesniveau ligger pænt I alle OECD-landene var der i gennemsnit 23 pct. af de årige, som havde fuldført en uddannelse i Danmark lå med sine 27 pct. blandt de OECD-lande, som havde en høj andel. De tre højeste andele havde Canada, USA, og Irland. De tre laveste andele havde Tyrkiet, Portugal og Italien. Figur 8 Personer med fuldført uddannelse i udvalgte OECD-lande Procent Canada Usa Irland Japan Finland Sverige Belgien Danmark Storbritannien Spanien Oecd Polen Tjekkiet Italien Portugal Tyrkiet Kilde: OECD, Education at a glance Danskerne uddanner sig i mange år Et barn, der startede i børnehaveklasse i Danmark i 2001, vil i gennemsnit uddanne sig i ca. 16,1 år, før det har gennemført en erhvervskompetencegivende uddannelse som fuldtidsuddannelse. Australien har den længste uddannelsestid med 19,9 år, tæt fulgt af Storbritannien med 18,9 år. Tyrkiet og Mexico har de korteste uddannelsestider med henholdsvis 11,3 og 12,0 år. Gennemsnittet for OECD-landene var 15,8 år i Statistisk Årbog 2004 Uddannelse og kultur 95

8 Uddannelse og kultur 6. Kultur Færre i de statsstøttede teatre Opgørelsen af de statsstøttede teatres tilskuertal viste en tilbagegang på 6 pct. i sæsonen 2002/2003 i forhold til sæsonen før. Voksenskuespil udgjorde 43 pct. af de 2,2 mio. tilskuere, mens børneteater udgjorde 23 pct. De øvrige teaterformer tiltrak den resterende del af tilskuerne, henholdsvis operette/musical (13 pct.), opera/syngespil (9 pct.), ballet/dans (9 pct.) og revy/kabaret (1 pct.). Statistikken dækker kun de statsstøttede teatre og giver dermed ikke et komplet billede af danskernes interesse for teater. I sæsonen 2002/2003 støttede staten, herunder Kunstrådet, 108 teatre mod 117 året før. Figur 9 Aktiviteten ved forskellige kulturinstitutioner Indeks 1989 = Bogudlån 120 Museer - besøgstal 110 Solgte biografbilletter Statsstøttede Teater - tilskuere Færre gik i biografen Der blev solgt 12 mio. biografbilletter i de danske biografer i 2003, hvilket var 5 pct. færre end i Både danske og udenlandske film havde et fald i tilskuertallet. De tre mest sete film i 2003 var: Ringenes Herre: Kongen vender tilbage, Ringenes Herre De to tårne" og Die Another Day. De tre film stod for tilsammen 1,7 mio. billetter eller 14 pct. af samtlige billetter. Bemærkelsesværdigt var det, at Ringenes Herre: Kongen vender tilbage kun nåede at have en spilleperiode på knapt tre uger og alligevel endte som den mest sete film. Danske film havde en andel på 26 pct. af samtlige solgte billetter i Det er en stigning på 1 procentpoint i forhold til året før. Den mest populære danske film var Arven, der var den femte mest sete film med solgte billetter i Færre museumsbesøg De danske museer havde i alt 9,5 mio. besøgende i 2003, hvilket er et fald på 2 pct. i forhold til Nationalmuseet havde en stigning på 14 pct., hvoraf filialen Prinsens Palais i København alene havde en stigning på 16 pct. Nationalmuseet, som anses som en selvstændig museumsform, var det eneste teater med fremgang. Resten af museumsformerne (kulturhistoriske lokalmuseer, kulturhistoriske specialmuseer, kunstmuseer og naturhistoriske museer) oplevede hver for sig et fald i 2003 i forhold til året før. De zoologiske og botaniske haver samt akvarier havde 3,6 mio. besøgende i 2003, hvilket var 2 pct. flere end i Uddannelse og kultur Statistisk Årbog 2004

9 Uddannelse og kultur Figur 10 De ti mest besøgte museer Louisiana Nationalmuseet, Prinsens Palais Ny Carlsberg Glyptotek Den Gamle By Statens Museum for Kunst Nordsømuseet Egeskov Slot Rosenborgsamlingen Kronborg Slot Frederiksborgmuseet Tusinde besøg Figur 11 Gns. dagligt oplag, i alt Tusinde Landsdækkende dagblade Regionale dagblade Louisiana stadigt det mest besøgte museum Kunstmuseet Louisiana var stadigt det mest besøgte museum i 2003 med betalende gæster til trods for 26 pct. færre besøgende end året. Statens Museum for Kunst havde en fremgang på 10 pct., selvom den nye udstillingsbygning var lukket i fire ord en halv måned færre aviskøbere på seks år For den skrevne dagspresse var der i 2003 et fald i det gennemsnitlige daglige oplag til 1,4 mio. aviser i hverdagene og 1,3 mio. aviser om søndagen, svarende til et fald på henholdsvis 4 og 6 pct. i forhold til Heri er dog ikke medregnet gratis dagblade, som alene havde et gennemsnitligt daglig oplag på ca. 0,5 mio. aviser i Siden 1998 er dagbladenes gennemsnitlige daglige oplag faldet med ca aviser. Bogudlån fra folke- og skolebibliotekerne henholdsvis steg og faldt lidt i 2002 i forhold til året før. Figur 12 Gns. daglig seertid Minutter 4-11 år år år år år+ Ældre ser mest tv 97 ud af 100 husstande i Danmark har tv og langt de fleste har adgang til DR1 eller TV2. Danskerne så i gennemsnit tv i 2 timer og 38 minutter dagligt i 2003, hvilket er en stigning på 3 minutter i forhold til Tv-forbruget stiger generelt med alderen, og personer over 55 år har det markant højeste tv-forbrug med et gennemsnit på 3 timer og 24 minutter om dagen. Børn i aldersgruppen 4-11 år ser i gennemsnit tv 1 timer og 27 minutter, og er dermed den aldersgruppe, der har det mindste tv-forbrug. Alle aldersgrupper undtagen de årige så mere tv i 2003 end i I 2003 var de mest sete kanaler i Danmark i nævnte rækkefølge TV2, DR1, TV3 og TVDanmark2. Adgangen til en kanal har naturligvis stor betydning for, hvor meget den bliver set. Eksempelvis har 99,7 pct. af alle husstande med TV adgang til DR1 og TV2, mens kun henholdsvis 75 og 69 pct. har adgang til TVDanmark2 og TV3. Statistisk Årbog 2004 Uddannelse og kultur 97

10 Tabel 86 Uddannelsesinstitutioner 2002 Antal institutioner Mænd Elever Kvinder I alt I alt Almene skoler Grundskoler, offentlige Grundskoler, private Efterskoler Gymnasier, hf-kurser, studenterkurser Husholdnings- og håndarbejdsskoler Den fri ungdomsuddannelse Erhvervsskoler Kunsthåndværkerskoler Handels- og tekniske skoler Handelsskoler Tekniske skoler Forvaltningsskoler Landtransportskolen Den Grafiske Højskole Landbrugsskoler Skovskolen Slagteriskolen Søfarts- og skipperskoler Social- og sundhedsskoler Hospitalslaborantskoler Apoteksassistentskolen Fodterapeut- og klinikassistentskoler Politi- og fængselsvæsnets skoler Forsvarets skoler Videregående uddannelsesinstitutioner Universiteter og universitetscenter It-højskolen Lærerseminarier Pædagogseminarier Husholdningsseminarier Håndarbejdsseminarier Danmarks Pædagogiske Universitet Center for Tegnsprog Musikkonservatorier Billedkunstskolen Teaterskoler Journalisthøjskolen Biblioteksskoler Konservatorskolen Filmskolen Handelshøjskoler Sociale højskoler Ingeniørhøjskoler Danmarks Tekniske Universitet Arkitektskoler Maskinmesterskoler Landbohøjskolen Navigationsskoler Sygeplejerskeskoler Sygeplejerskehøjskoler Jordemoderskoler Terapeutskoler Radiografskoler Farmaceutisk Højskole Officersskoler Nye tal til tabellen forventes offentliggjort i januar : Flere tal og oplysninger findes på 98 Uddannelse og kultur Statistisk Årbog 2004

11 Tabel 87 Elever i uddannelsessystemet Elever Tilgang 1 Afgang med eksamen 2 Afgang uden eksamen I alt Grundskole/forberedende Gymnasiale Erhvervsfaglige Korte Mellemlange Bachelor Lange Mænd Grundskole/forberedende Gymnasiale Erhvervsfaglige Korte Mellemlange Bachelor Lange Kvinder Grundskole/forberedende Gymnasiale Erhvervsfaglige Korte Mellemlange Bachelor Lange Tilgang til grundskolen er lig med børnehaveklasse. 2 Afgang med eksamen fra grundskolen er lig med afgang fra grundskolen med 9. eller 10. klasse prøve. 3 Ekskl. ca praktikpladssøgende elever. Nye tal til tabellen forventes offentliggjort i januar : Flere tal og oplysninger findes på Tabel 88 Elever 2002 Grundskole/ forberedende Gymnasiale Erhvervsfaglige Korte Mellemlange Bachelor Lange I alt Elever i alt i pct. af årgangen pct. I alt år år år år år år år Mænd år år år år år år år Kvinder år år år år år år år Nye tal til tabellen forventes offentliggjort i januar : Flere tal og oplysninger findes på Statistisk Årbog 2004 Uddannelse og kultur 99 pct.

12 Tabel 89 Elever regionalt fordelt 2002 Bopæl pr Erhvervsfaglige Korte Grundskole/ forberedende Gymnasiale Mellemlange Bachelor Lange I alt I alt Københavns Kommune Frederiksberg Kommune Københavns Amt Frederiksborg Amt Roskilde Amt Vestsjællands Amt Storstrøms Amt Bornholms Amt Fyns Amt Sønderjyllands Amt Ribe Amt Vejle Amt Ringkøbing Amt Århus Amt Viborg Amt Nordjyllands Amt Uoplyst Studerende, der bor i udlandet eller ikke har fået Cpr-nr., men som studerer i Danmark. Nye tal til tabellen forventes offentliggjort i januar : Flere tal og oplysninger findes på pct. Tabel 90 Elever fordelt efter national oprindelse 2002 Gymnasiale Korte Grundskole 1 / forberedende Erhvervsfaglige Mellemlange Bachelor Lange I alt pct. Mænd og kvinder i alt Heraf indvandrere og deres efterkommere Fra vestlige lande Fra ikke-vestlige lande Mænd i alt Heraf indvandrere og deres efterkommere Fra vestlige lande Fra ikke-vestlige lande Kvinder i alt Heraf indvandrere og deres efterkommere Fra vestlige lande Fra ikke-vestlige lande Ekskl. børnehaveklasse til 7. klasse. Nye tal til tabellen forventes offentliggjort i januar : Flere tal og oplysninger findes på Uddannelse og kultur Statistisk Årbog 2004

13 Tabel 91 Elever ved almene uddannelser Elever pr Tilgang Fuldført Elever pr Mænd Kvinder Mænd Kvinder Mænd Kvinder Mænd Kvinder I alt Grundskole/forberedende Gymnasier Hf Studenterkurser Adgangskurser til vidg. udd Hhx Htx Adgangseksamen til ingeniøruddannelserne Tilgang til grundskolen er lig med børnehaveklasse. Nye tal til tabellen forventes offentliggjort i januar : Flere tal og oplysninger findes på Tabel 92 Afgang fra gymnasiale uddannelser 2002 Med eksamen Uden eksamen Karaktergennemsnit Mænd Kvinder Mænd Kvinder Mænd Kvinder I alt I alt Gymnasier ,3 8, Hf ,9 7, Studenterkurser ,3 8,5 477 Adgangskurser, vidgående uddan Hhx ,0 8, Htx ,0 8, Adgangseksamen til ingeniøruddannelserne Nye tal til tabellen forventes offentliggjort i januar : Flere tal og oplysninger findes på Statistisk Årbog 2004 Uddannelse og kultur 101

14 Tabel 93 Elever ved erhvervsfaglige uddannelser Elever pr Tilgang Fuldført Elever Mænd Kvinder Mænd Kvinder Mænd Kvinder Mænd Kvinder I alt Pædagogisk Handel og kontor Bygge og anlæg Jern og metal Grafisk Teknik og industri iøvrigt Service Levnedsmiddel og husholdning Jordbrug og fiskeri Transport mv Sundhed Sikkerhed Omfatter kun erhvervskompetencegivende. Nye tal til tabellen forventes offentliggjort i januar : Flere tal og oplysninger findes på Tabel 94 Afgang fra erhvervsfaglige uddannelser 2002 Med eksamen Uden eksamen I alt Mænd Kvinder Mænd Kvinder I alt Pædagogisk Handel og kontor Tekniske Jern og metal Bygge og anlæg Grafiske Service Levnedsmiddel og husholdning Jordbrug og fiskeri Transport mv Sundhed Nye tal til tabellen forventes offentliggjort i januar : Flere tal og oplysninger findes på Uddannelse og kultur Statistisk Årbog 2004

15 Tabel 95 Elever ved uddannelser Elever Tilgang Fuldført Elever Mænd Kvinder Mænd Kvinder Mænd Kvinder Mænd Kvinder I alt Korte Formidling og erhvervssprog Kunstnerisk Samfundsfaglig Teknisk Levnedsmiddel og husholdning Jordbrug og fiskeri Transport mv Sundhed Forsvar og politi Mellemlange Pædagogisk Formidling og erhvervssprog Kunstnerisk Samfundsvidenskabelig Teknisk Levnedsmiddel og husholdning Jordbrug og fiskeri Transport mv Sundhed Forsvar Bachelor Humanistisk Naturvidenskabelig Samfundsvidenskabelig Levnedsmiddel og husholdning Jordsbrugsvidenskabelig Sundhed Lange Pædagogisk Humanistisk og teologisk Kunstnerisk Naturvidenskabelig Samfundsvidenskabelig Teknisk Levnedsmiddel og husholdning Jordbrugsvidenskabelig Sundhed Forsvar Nye tal til tabellen forventes offentliggjort i januar : Flere tal og oplysninger findes på Statistisk Årbog 2004 Uddannelse og kultur 103

16 Tabel 96 Afgang fra uddannelser 2002 Med eksamen Uden eksamen I alt Mænd Kvinder I alt Mænd Kvinder I alt I alt Korte Formidling og erhvervssprog Kunstnerisk Samfundsfaglig Teknisk Levnedsmiddel og husholdning Jordbrug og fiskeri Transport mv Sundhed Forsvar og politi Mellemlange Pædagogisk Formidling og erhvervssprog Kunstnerisk Samfundsvidenskabelig Teknisk Levnedsmiddel og husholdning Jordbrug og fiskeri Transport mv Sundhed Forsvar Bachelor Humanistisk Naturvidenskabelig Samfundsvidenskabelig Levnedsmiddel og husholdning Jordbrugsvidenskabelig Sundhed Lange Pædagogisk Humanistiske og teologiske Kunstnerisk Naturvidenskabelig Samfundsvidenskabelig Teknisk Levnedsmiddel og husholdning Jordbrugsvidenskabelig Sundhed Forsvar Nye tal til tabellen forventes offentliggjort i januar : Flere tal og oplysninger findes på Uddannelse og kultur Statistisk Årbog 2004

17 Tabel 97 Befolkningens højeste fuldførte almene uddannelse 2003 Alder pr klassetrin eller uoplyst klassetrin Gymnasium, hf og studenterkursus Hhx, htx og adgangseksamen til ingeniørudd. I alt I alt år år år år år år Mænd år år år år år år Kvinder år år år år år år Nye tal til tabellen forventes offentliggjort i januar Tabel 98 Højeste fuldførte uddannelse fordelt efter alder og køn 2003 Alder pr Grundskole eller uoplyst Gymnasiale Erhvervsfaglige Korte Mellemlange Bachelor Lange I alt pct. I alt 32,1 4,4 38,7 4,5 13,5 0,8 6, år 23,9 7,6 39,9 5,5 13,2 1,9 8, år 30,2 4,8 37,7 4,9 15,4 0,5 6, år 32,1 2,6 41,0 4,2 14,3 0,2 5, år 47,8 1,2 34,7 2,7 10,0 0,1 3, Mænd 29,8 4,4 42,5 4,8 10,2 0,7 7, år 25,7 6,9 41,9 6,3 9,1 1,5 8, år 28,7 5,1 42,6 5,0 10,1 0,6 7, år 28,3 3,0 44,7 4,4 11,8 0,3 7, år 40,4 1,4 40,0 2,9 9,8 0,1 5, Kvinder 34,4 4,3 34,8 4,1 16,8 0,8 4, år 22,0 8,4 37,9 4,6 17,3 2,3 7, år 31,8 4,6 32,7 4,7 20,8 0,4 5, år 36,0 2,1 37,2 4,0 16,9 0,1 3, år 54,9 1,0 29,6 2,6 10,2 0,0 1, Nye tal til tabellen forventes offentliggjort i januar : Flere tal og oplysninger findes på Statistisk Årbog 2004 Uddannelse og kultur 105

18 Tabel 99 Højeste fuldførte uddannelse fordelt efter bopælsamt 2003 De årige Bopæl pr Grundskole eller uoplyst Gymnasiale Erhvervsfaglige Korte Mellemlange Bachelor Lange I alt I alt Københavns Kommune Frederiksberg Kommune Københavns Amt Frederiksborg Amt Roskilde Amt Vestsjællands Amt Storstrøms Amt Bornholms Reg. komm Fyns Amt Sønderjyllands Amt Ribe Amt Vejle Amt Ringkøbing Amt Århus Amt Viborg Amt Nordjyllands Amt Inkl. Christiansø. Nye tal til tabellen forventes offentliggjort i januar : Flere tal og oplysninger findes på Tabel 100 Højeste fuldførte uddannelse, arbejdsmarkedsfordelt 2002 De årige Under uddannelse Ikke under uddannelse Beskæftiget Ledig Udenfor arbejdsstyrken I alt I alt Grundskole Gymnasial Erhvervsfaglig Videregående Mænd Grundskole Gymnasial Erhvervsfaglig Videregående Kvinder Grundskole Gymnasial Erhvervsfaglig Videregående Inkl. uoplyst. Nye tal til tabellen forventes offentliggjort i maj : Flere tal og oplysninger findes på Uddannelse og kultur Statistisk Årbog 2004

19 Tabel 101 Kursister ved voksen- og efteruddannelse 2002 Højeste fuldførte uddannelse Grundskole eller uoplyst Gymnasiale Erhvervsfaglige Korte Mellemlange Bachelor Lange I alt I alt Almene uddannelser Almen voksenuddannelse (9./10. kl.) Hf-enkeltfag Folkehøjskoler AMU Pædagogisk Handel og kontor Bygge og anlæg Jern og metal Grafisk Teknik og industri i øvrigt Service Levnedsmiddel og husholdning Jordbrug og fiskeri Sundhed Erhvervsskoler Hhx (erhv.gym.) Htx (erhv.gym.) Handel og Kontor (erhv.faglig) Bygge og anlæg (erhv.faglig) Teknisk og industri i øvrigt (erhv.faglig) Levnedsmiddel og hush. (erhv.faglig) Jordbrug og fiskeri (erhv.faglig) Ikke områdespecifikke udd. (erhv.faglig) Formidling og erhvervssprog (KVU) Samfundsfaglig (KVU) Teknisk (KVU) Levnedsmiddel og husholdning (KVU) Teknisk (MVU) Videregående institutioner Pædagogisk (MVU) Formidling (MVU) Samfundsfaglig (MVU) Omfatter kun afsluttede kurser, der er offentligt finansieret, styret og tilrettelagt, herunder åben uddannelse. 2 Omfatter kun kurser på lærerseminarier, Danmarks Pædagogiske Universitet og ED og HD ved handelshøjskolerne. : Flere tal og oplysninger findes på Statistisk Årbog 2004 Uddannelse og kultur 107

20 Tabel 102 Kursister ved private kursusudbydere Ændring I alt Private kommercielle kursusudbydere Arbejdsgiver- og erhvervsorganisationer Lønmodtagerorganisationer Dimittendforeninger Selvejende institutioner, foreninger og selskaber Forvaltningsskoler Oplysningsforbund Tabel 103 Kursister ved private kursusudbydere fordelt efter kursustype Ændring I alt Ledelse og medarbejder udvikling Jura, økonomi, forsikring og finansiering Køb, salg og service Eksport Edb Præsentation og undervisning Kommunikation og medieteknik Miljø og sikkerhed personlig udvikling og træning Sprog Politik, samarbejde m.m Offentlig forvaltning Andet herunder fagtekniske Almene u.n.a Uddannelse og kultur Statistisk Årbog 2004

21 Tabel 104 Udkomne bøger 2003 Bøger og småtryk Efter art Efter udgave I alt Heraf Decimalklassedeling Småtryk (17-48 sider) Bøger (o. 48 sider) Reviderede udgaver Skolebøger 1,2 Førsteudgaver Børnebøger 1 antal titler Udkomne titler i alt Skønlitteratur i alt Romaner og noveller Skuespil Digte Humor, tegneserier mv Børne- og ungdomsbøger Faglitteratur i alt 00-81, Almindelige skrifter Filosofi Religion Samfundsvidenskab 30-39, Geografi og rejser Naturvidenskab Anvendt videnskab Kunst, spil og sport Litteraturhistorie, sprog 80-81, Historie Anm. Tabellen viser antal titler registreret af Dansk Bibliotekscenter på grundlag af Dansk Bogfortegnelse og kan på grund af registreringstiden afvige med op til 5 pct. i forhold til antal udgivne titler i året. Udeladt er uændrede oplag, aviser, tidsskrifter og årspublikationer samt udenlandske bøger i kommission og publikationer i mikroform (i alt titler 2003). 1 Ingen bøger indgår i både skolebogs- og børnebogsstatistikken. 2 Herunder ikke medregnet lærebøger for højere læreanstalter, undervisning, voksenundervisning og selvstudium. Kilde: Dansk Bibliotekscenter. Nye tal til tabellen forventes offentliggjort juni Tabel 105 Oversatte bøger 2003 Svensk Norsk Nordiski øvrigt 1 Originalsprog Engelsk/ amerikansk Tysk Fransk Russisk Andre sprog Oversatte titler til dansk i alt antal titler Oversatte titler i alt Skønlitteratur Faglitteratur Finsk, færøsk, grønlandsk, islandsk og oldislandsk. Kilde: Dansk Bibliotekscenter. Nye tal til tabellen forventes offentliggjort juni Statistisk Årbog 2004 Uddannelse og kultur 109

22 Tabel 106 Dagblade 2003 Antal dagblade Oplag Hverdage Søndage Hverdage Søndage tusinde Dagblade i alt Efter oplag pr. nummer: Under Gnsntl. oplag (blade pr. dag) målt i 1. halvår Kilde: Dansk oplagsbulletin Nye tal til tabellen forventes offentliggjort juni Tabel 107 De 20 største dagblade 2003 Oplag 1 Hverdage Søndage tusinde Jyllands-Posten, Morgenavisen Berlingske Tidende Politiken B.T Ekstra Bladet JydskeVestkysten Nordjyske Stiftstidende Fyens Stiftstidende Børsen 62 Århus Stiftstidende Dagbladet/Frederiksborg Amts Avis 54 Næstved Tidende/Sjællands Tidende 30 Vejle Amts Folkeblad/Fredericia Dagblad 26 Lolland-Falsters Folketidende 24 Information 21 Kristelig Dagblad 22 Fyns Amts Avis 19 Horsens Folkeblad 17 Holbæk Amts Venstreblad 18 Midtjyllands Avis 17 Anm. Herudover er der: 10 Minutter, ErhvervsBladet, MetroXpress og Urban med gennemsnitligt daglig oplag på henholdsvis , , og Gennemsnitligt oplag (blade pr. dag) målt i 1. halvår. Kilde: Dansk oplagsbulletin Nye tal til tabellen forventes offentliggjort juni Uddannelse og kultur Statistisk Årbog 2004

23 Tabel 108 Fagblade, tidsskrifter og magasiner 2003 Under Antal blade fordelt efter oplag Antal blade I alt Fagblade og tidsskrifter Efter udgivelseshyppighed: Ugentlig Hver 14. dag Månedlig Under 10 gange årligt Magasiner Efter udgivelseshyppighed: Ugentlig Hver 14. dag Månedlig Under 10 gange årligt juli juni Oplagskontrollerede, 1. halvår. Kilde: Dansk oplagsbulletin Tabel 109 Forbrugerbetalte magasiner 2003 Oplag Oplag Større forbrugerbetalte magasiner 1 tusinde tusinde Familie Journalen 231 Bo Bedre 76 SE og Hør 195 Anders And og Co. 66 Hjemmet 192 Komputer for alle 64 Billed Bladet 183 Illustreret Videnskab 63 Ude og Hjemme 170 Hendes verden 55 Her og nu 131 Mad og Bolig 51 Kig ind 108 Woman 50 Ugebladet SØNDAG 101 Vi unge 49 Femina 87 Ingelise - alt om håndarbejde 48 Alt for Damerne 85 I form 48 1 Oplagskontrollerede. Kilde: Dansk oplagsbulletin Nye tal til tabellen forventes offentliggjort juni Statistisk Årbog 2004 Uddannelse og kultur 111

24 Tabel 110 Reklameforbrug mio. kr pct. mio. kr pct. Reklameforbrug i alt , ,0 Pressens annonceomsætning i alt , ,3 Dagblade , ,0 Magasiner 364 1, ,4 Fagblade mv , ,7 Distriktsblade , ,6 Andet , ,6 Andre reklameaktiviteter i alt , ,7 Radio 234 1, ,9 TV , ,9 Biografer 50 0,2 70 0,3 Tryksager , ,1 Sportssponsorering 680 2, ,2 Plakat- og trafikreklamer (udendørs) 343 1, ,4 Internet 310 1, ,7 Telemarketing 418 1, ,8 Udstillinger og messer , ,8 Reklameartikler 412 1, ,6 Ufordelte adm.- og prod.omkostninger , ,8 Anm. Reklameforbruget er opgjort i faktorpriser, dvs. de priser som reklamekøberne betaler eksklusive afgifter. Kilde: Reklameforbrugsundersøgelsen 2002, Dansk Oplagskontrol. Tabel 111 DR og TV 2/DANMARK, indtægter og udgifter Danmarks Radio TV 2/DANMARK tusinde Radio- og fjernsynslicenser i alt 1 Fælles radio- og fjernsynslicens Heraf: Sort/hvid licens Farvelicens Radiolicens alene Radiolicenser i alt mio. kr. Årsregnskab Driftsindtægter Heraf: Licens Reklame, sponsor Andet Samlede udgifter Danmarks Radio opkræver den samlede tv-licens for Danmarks Radio og TV 2/DANMARK. 2 1/ / Kilde: Danmarks Radio og TV 2/DANMARK. 112 Uddannelse og kultur Statistisk Årbog 2004

25 Tabel 112 Radioudsendelser Danmarks Radio Analog Digital Analog Digital timer Radioudsendelser i alt P P P P P5/P Kortbølge Demokrati DR Jazz DR Klassisk DR Plus DR Rock Boogie Skum Ghetto Skum Electric Skum DR Soft DR Sport 72 DR Nyheder Programmer efter indhold Nyheder Aktualitet og debat Oplysning og kultur Dramatik/Fiktion Musik Underholdning Sport Præsentation og Service Kilde: Danmarks Radio. Tabel 113 Fjernsynsudsendelser Danmarks Radio TV 2/DANMARK timer Fjernsynsudsendelser i alt Landsprogrammer i alt Nyheder Aktualitet og debat Oplysning og kultur Undervisning Musik Underholdning Dansk dramatik Udenlandsk dramatik Sport Præsentation & service Andet Regionaludsendelser i alt Reklamer Fordelt efter produktion 3 Egen produktion Fremmed produktion Genudsendelser (inkl. snaprepriser) Ekskl. TV 2 Zulu. 2 Ekskl. Tekst-tv. 3 For TV 2/DANMARK ekskl. regionaludsendelser og reklamer. Kilde: Danmarks Radio og TV 2/DANMARK. Statistisk Årbog 2004 Uddannelse og kultur 113