Uddannelse og kultur

Transkript

1 Uddannelse og kultur Uddannelse og kultur 1. Uddannelsessystemet Børnehaveklasse til 10. klasse I det danske uddannelsessystem er grundskolen basis. Den starter i børnehaveklassen og går op til det frivillige 10. skoleår. I 2007 gik elever i grundskolen. Af disse var der , der begyndte i børnehaveklasse, mens gik i kl., og blandt disse gik på efterskoler. Fordi befolkningens aldersmæssige sammensætning har ændret sig, er antallet af elever i børnehaveklassen steget med 4 pct. siden Antallet af elever i klasse var derimod faldende perioden frem til 1999, men er i hele perioden fra 1997 frem til 2007 tilsammen steget med 19 pct. Figur 1 giver et overblik over strukturen og adgangsvejene i det danske uddannelsessystem fra grundskolen over ungdomsuddannelser til de videregående uddannelser. Figur 1 Elever i uddannelsessystemet. 1. oktober 2007 Alder Årstrin ISCED 1) Ph d Kandidatuddannelser Mellemlange videregående Korte videregående 4 Bacheloruddannelser uddannelser uddannelser Gymnasium Studenter Hf- Hhx Htx Erhvervs- Landbrugs- Social- og kursus kursus uddan- og søfarts- sundheds- Egu Fuu nelser uddan. mv. uddannelser Forberedende uddannelser Almengymnasiale Erhvervsgymna- Erhvervsfaglige uddannelser Individuelle uddannelser siale uddannelser uddannelser Forberedende uddannelser FUU Efterskoler Grundskole Børnehaveklasse Undervisningspligt 1 International Standard Classification of Education. Voksenuddannelse Statistisk Årbog 2009 Uddannelse og kultur 69

2 Uddannelse og kultur Halvdelen er i gang med en gymnasial uddannelse straks efter grundskolen Tre måneder efter eleverne fra årgang forlod grundskolen, var godt 75 pct. i gang med en ny uddannelse. Knap 50 pct. valgte en almengymnasial eller erhvervsgymnasial uddannelse (hhx, htx), mens 26 pct. valgte en erhvervsfaglig uddannelse, fx tømrer, murer eller frisør. For årgang var der 40 pct., som var i gang med en gymnasial uddannelse tre måneder efter afgang fra grundskolen, mens 37 pct. var i gang med en erhvervsfaglig uddannelse. Figur 2 Årgange fordelt efter påbegyndt uddannelse tre måneder efter afgang fra grundskolen 40 Pct. 35 Almen gymnasial Erhvervsuddannelse 20 Ikke i gang Erhvervsgymnasial Flere tal og oplysninger findes på 19 pct. af studenterne fra almengymnasium er straks i gang med en uddannelse 19 pct. af studenterårgang fra almengymnasium startede på en uddannelse lige efter eksamen. Samme andel for årgang var 17 pct. Andelen, der startede på en uddannelse lige efter erhvervsgymnasiet, var på 35 pct. for årgang pct. af studenterne årgang fra almen- og erhvervsgymnasium, som var i gang med en uddannelse tre måneder efter afgang, valgte en videregående uddannelse. Flere tager en uddannelse I 2007 var der studerende ved de erhvervsfaglige uddannelser, mens der i alt var på de videregående uddannelser, fx politibetjent, sygeplejerske eller læge, inkl ph.d. studerende. Siden 1997 er antallet af studerende steget med 5 pct. på erhvervsuddannelserne og 21 pct. på de videregående uddannelser. 70 Uddannelse og kultur Statistisk Årbog 2009

3 Uddannelse og kultur Figur 3 Studerende ved erhvervskompetencegivende uddannelser 140 Tusinde personer Erhvervsuddannelser Korte vidg. uddannelser Mellemlange vidg. uddannelser Lange vidg. og bachelor uddannnelser Flere tal og oplysninger findes på og u1107. Flest unge studerer samfundsfag Samfundsfaglige, pædagogiske og humanistiske uddannelser er langt de største uddannelser med hhv. 25, 17 og 17 pct. af de i alt studerende på videregående uddannelser. Inden for samfundsfag er markedsføringsøkonom, cand.merc., jura og økonomi store uddannelser, mens pædagog og folkeskolelærer dominerer de pædagogiske uddannelser. Humaniora består væsentligst af sprogfag, historie, filosofi og teologi. 12 pct. af de studerende findes ved tekniske fag, fx ingeniør eller arkitekt, og 7 pct. ved naturvidenskab, der hovedsagelig består af fysik, matematik, kemi og biologi. 14 pct. studerer sundhed, fx sygeplejerske, læge og farmaceut kursister hos private kursusudbydere Ved siden af de offentligt finansierede voksen- og efteruddannelser findes en række forskellige private udbydere af kurser. Det drejer sig om private kommercielle kursusudbydere, men også om kurser hos arbejdsgiver- og lønmodtagerorganisationer, erhvervsorganisationer samt selvejende foreninger og selskaber. I 2007 deltog kursister hos private kursusudbydere. Flest kursister ved AMU-kurser Uden for det primære uddannelsessystem findes en række offentlige voksenuddannelseskurser af kortere og længere varighed samt enkelte hele uddannelsesforløb. Kurserne findes på stort ser alle niveauer, som indgår i det primære uddannelsessystem. I skoleåret afsluttede næsten 1 mio. kursister deres deltagelse i offentligt styrede voksen- eller efteruddannelseskurser. Heraf udgjorde kursister ved AMUog erhvervsuddannelserne 66 pct. Kursister ved almen voksenuddannelse, fx klasse og HF, udgjorde 23 pct. og ved videregående uddannelser 11 pct. Statistisk Årbog 2009 Uddannelse og kultur 71

4 Uddannelse og kultur Der var 38 pct. af kursisterne, der havde en erhvervsuddannelse som højest fuldført uddannelse, 44 pct. havde en grundskoleuddannelse, gymnasialuddannelse eller uoplyst uddannelse, og 18 pct. havde en videregående uddannelse som højest fuldført. 66 pct. af kursisterne ved almen voksenuddannelse var kvinder 51 pct. af kursisterne ved de offentlige kurser var kvinder. På almen voksenuddannelse var der 66 pct. kvinder mod kun 44 pct. på AMU- og erhvervskurserne. På de videregående uddannelser var 57 pct. kvinder. Ti år efter afgang fra grundskolen har halvdelen erhvervskompetence Ti år efter afgang fra grundskolen havde godt 49 pct. af årgang fuldført en erhvervskompetencegivende uddannelse. 30 pct. havde fuldført en erhvervsfaglig og 19 pct. en videregående uddannelse, mens 26 pct. fortsat var i gang med en uddannelse. Andelen, der ikke havde fuldført en erhvervskompetencegivende uddannelse og ikke var i gang med en uddannelse ti år efter afgang fra grundskolen, udgjorde 25 pct. af årgang Samme andel var godt 28 pct. for årgang Befolkningens uddannelsesniveau Uddannelsesniveauet er steget I 2008 havde 67 pct. af de årige en erhvervskompetencegivende uddannelse. En erhvervskompetencegivende uddannelse er en erhvervsfaglig eller videregående uddannelse, der giver adgang til bestemte typer af jobs. Andelen er steget med 8 procentpoint fra 1998 til Der er lidt overvægt af mænd (51 pct.) med en erhvervskompetencegivende uddannelse. Kendetegnende er også, at de yngre uddannede havde et højere uddannelsesniveau end deres forældre. Flest med erhvervsfaglig uddannelse Den højeste uddannelse blandt de årige var hyppigst en erhvervsfaglig uddannelse. 38 pct. havde en sådan uddannelse, mens 29 pct. havde en videregående uddannelse i Andelene er steget med hhv. 1 og 6 procentpoint siden Blandt de resterende 33 pct. af de årige i befolkningen havde 25 pct. en grundskoleuddannelse, 5 pct. havde en gymnasial uddannelse som højeste uddannelse, mens de sidste 3 pct. er uoplyste. Store regionale forskelle Der er store regionale forskelle i befolkningens uddannelsesmønster. Andelen, der har erhvervskompetencegivende uddannelse, varierer inden for hver region. Men der er en tendens til, at den højeste andel med erhvervskompetencegivende uddannelse er omkring hovedstadsregionen og de store byer, og den laveste andel er i yderdistrikterne. Kraftig udjævning af forskellene på uddannelsesniveau geografisk set I den seneste tiårsperiode er der dog sket en udjævning af forskellene, idet mange af yderdistrikterne har haft en kraftigere stigning end de store byer. Inden for hver region er der stadig store forskelle. 72 Uddannelse og kultur Statistisk Årbog 2009

5 Uddannelse og kultur Figur 4 Andel i pct. med erhvervskompetencegivende uddannelse blandt årige Kort- og Matrikelstyrelsen (G. 5-00) Indvandrere er kortere tid i uddannelsessystemet Uddannelsesmønsteret blandt de unge indvandrere afviger fra befolkningen generelt, idet færre går i gymnasiet, hf eller hhx og htx, og relativt flere indvandrere afslutter uddannelsesforløbet allerede i grundskolen. Sammenlignet med 1998 er forskellen dog indskrænket, hvilket betyder, at flere indvandrere går i gymnasiet, hf, hhx og på de erhvervsfaglige uddannelser. Stigende andel efterkommere på mellemlange og bachelor uddannelser Fra 1998 til 2008 steg andelen af årige efterkommere, der var i gang med en erhvervskompetencegivende uddannelse, fra 30 pct. til 40 pct. Det var især på mellemlange videregående uddannelser og bacheloruddannelserne, at andelen steg. 3. Køn og uddannelse Skarpe skel i kønnenes uddannelsesmønster især blandt erhvervsfagligt uddannede Der er skarpe skel mellem årige mænd og kvinders uddannelsesmønster både med hensyn til niveau og fag. Flere mænd end kvinder havde erhvervsfaglige og lange videregående uddannelser, mens flere kvinder end mænd havde mellemlange videregående uddannelser i Forskellen er indsnævret på de lange videregående uddannelser de sidste ti år, og siden 2003 er der flere kvinder end mænd, der har fuldført en kandidatgrad. På de erhvervsfaglige uddannelser findes store mandsdominerede fagområder som jern og metal (fx mekaniker, smed), bygge og anlæg (fx tømrer og elektriker), transport, jordbrug (fx landmand og gartner) og grafisk og levnedsmiddel (fx kok og slagter). Handel og kontor (fx assistent), teknik og industri, servicefag (fx frisør) og sundhed (fx social- og sundhedsassistent) er derimod kvindedominerede. Statistisk Årbog 2009 Uddannelse og kultur 73

6 Uddannelse og kultur Figur 5 Fag for årige mænd og kvinder med erhv.faglig uddannelse som højeste fuldførte Sundhed Transport Jordbrug og fiskeri 1998 Mænd Kvinder Levnedsmiddel Service 2008 Mænd Kvinder Teknik og industri Grafisk Bygge og anlæg Jern og metal Handel og kontor Pct. Flere tal og oplysninger findes på og krhfu1. De fleste mellemlange uddannelser er enten mands- eller kvindedominerede Ved de mellemlange uddannelser er fire ud af ti fagområder stærkt mandsdominerede: Det gælder teknik (fx byggetekniker og diplomingeniør), jordbrug (fx skov- og landskabsingeniør), transport (fx maskinmester og skibsfører) og forsvarsuddannede. Fire fagområder (pædagogisk, erhvervssprog, levnedsmiddel og sundhed) er derimod kvindedominerede. Her findes store uddannelser som folkeskolelærer, pædagog og sygeplejerske. Fordelingen mellem mænd og kvinder mere lige ved de lange uddannelser Ved de lange videregående uddannelser er fem ud af ti fagområder mandsdominerede, men fordelingen mellem mænd og kvinder er mere lige for fagområderne: pædagogisk, humanistisk (fx cand.mag. i dansk), kunstnerisk, levnedsmiddel- (cand.scient. i mejerividenskab) og sundhed (fx læge). Figur 6 Fag for årige med lang videregående uddannelse som højeste fuldførte Forsvar Sundhed Jordbrug mv Mænd Kvinder 2008 Mænd Kvinder Levnedsmiddel Teknisk Naturvidenskabeligt Samfundsvidenskabeligt Kunstnerisk Humanistisk Pædagogisk Pct. Flere tal og oplysninger findes på og krhfu1. 74 Uddannelse og kultur Statistisk Årbog 2009

7 Uddannelse og kultur Kvindeandelen steg på nogle fagområder Selvom befolkningens uddannelse fortsat var stærkt kønsopdelt i 2008, er der dog i perioden fra 1998 til 2008 sket en vis opblødning i kvinders og mænds valg af uddannelse. Opblødningen er mindst på de erhvervsfaglige uddannelser, hvor kvindeandelen kun er steget med 2 procentpoint. Størst opblødning var der på de lange videregående uddannelser, hvor kvindeandelen steg med 8 procentpoint. 4. Uddannelse og beskæftigelse Uddannelse har betydning for beskæftigelse Personer med erhvervskompetencegivende uddannelser har et højere beskæftigelsesniveau end dem uden erhvervskompetencegivende uddannelse. Et højere uddannelsesniveau kan give bedre muligheder i forhold til beskæftigelse. Figur åriges arbejdsmarkedsplacering, fordelt efter uddannelsesniveau. 1. januar 2007 Med erhvervskompetencegivende uddannelse Uden erhvervskompetencegivende uddannelse Under uddannelse I beskæftigelse Ledig Uden for arbejdsmarkedet Flere tal og oplysninger findes på 5. Uddannelse i internationalt lys Danskernes uddannelsesniveau ligger pænt I alle OECD-landene var der i gennemsnit 27 pct. af de årige, som havde fuldført en videregående uddannelse i Danmark lå med 35 pct. blandt de OECD-lande, som havde en høj andel. De tre højeste andele havde Canada, Japan og USA. De tre laveste andele havde Portugal, Italien og Tyrkiet. Statistisk Årbog 2009 Uddannelse og kultur 75

8 Uddannelse og kultur Figur 8 Personer med fuldført videregående uddannelse i udvalgte OECD-lande Pct. Canada Japan Usa Finland Danmark Belgien Sverige Irland Storbritannien Spanien OECD Polen Tjekkiet Portugal Italien Tyrkiet Kilde: OECD, Education at a glance Kultur Danskerne uddanner sig i mange år Et barn, der startede i børnehaveklasse i Danmark i 2006, vil i gennemsnit uddanne sig i ca. 17,1 år, før det har gennemført en erhvervskompetencegivende uddannelse som fuldtidsuddannelse. Australien har den længste uddannelsestid med 20,2 år, efterfulgt af New Zealand med 19,5 år, herefter Finland og Island med hhv. 19,2 og 19,1 år. Mexico og Tyrkiet har den korteste uddannelsestid med 13 og 11,9 år. Gennemsnittet for OECD-landene var 16,5 år i Flest teatertilskuere til skuespil Opgørelsen af de statsstøttede teatres tilskuertal viser en tilbagegang på 6 pct. i sæsonen i forhold til sæsonen før. Af de 2,2 mio. tilskuere gik 40 pct. til skuespil, mens børneteater udgjorde 18 pct. De øvrige teaterformer havde flg. fordeling: Opera (12 pct.), operette/musical (14 pct.), ballet/dans (10 pct.), mens performance og revy/kabaret tilsammen havde 3 pct. af tilskuerne. I sæsonen støttede staten, herunder Kunstrådet, 108 teatre mod 114 året før. Ikke-statsstøttede teatre De ikke-statsstøttede teatre havde i alt 203 forestillinger, der blev opført gange, med i alt tilskuere. Det svarer i gennemsnit til 191 tilskuere pr. opførelse. Børneteater havde 31 pct. af tilskuerne; ballet/dans havde 17 pct.; og skuespil 15 pct. De ikke-statsstøttede teatre havde 29 pct. af det samlede antal tilskuere til teaterforestillinger i Danmark. Stor fremgang for danske film Der blev solgt 13,1 mio. biografbilletter i de danske biografer i 2008, hvilket var 8 pct. flere end i Amerikanske film gik tilbage med 3 pct. biografbilletter, mens danske film havde en fremgang på 38 pct. De tre mest sete film i 2008 var Flammen & Citronen, Indiana Jones og krystalkraniets kongerige og James Bond Quantum of Solace. 76 Uddannelse og kultur Statistisk Årbog 2009

9 Uddannelse og kultur Danske film havde en andel på 33 pct. af samtlige solgte billetter i Det er en stigning på 7 procentpoint i forhold til året før. Den mest populære danske film var Flammen & Citronen, der solgte billetter i Figur 9 Aktiviteten ved forskellige kulturinstitutioner 140 Indeks, 1989 = 100 Museer - besøgstal 130 Solgte biografbilletter Statsstøttede teater - tilskuere Bogudlån ,6 mio. museumsbesøg De danske museer havde i alt 10,6 mio. besøg i I forhold til besøgstallet i 2007 er det et fald på 0,5 pct. Ud af de 277 museer, der indgår i statistikken, var 179 statsejede eller statsstøttede. De statsejede eller statsstøttede museer havde 8,8 mio. besøg i 2008, svarende til 83 pct. af det samlede antal besøg ved museerne i I 2008 havde de zoologiske og botaniske haver samt akvarier i alt 3,9 mio. besøg, hvilket er en stigning på ca besøgende i forhold til Figur 10 De ti mest besøgte museer Louisiana Nationalmuseet, Prinsens Palais Den Gamle By Statens Museum for Kunst Brede Værk/Frilandsmuseet, Lyngby Ny Carlsberg Glyptotek ARoS, Aarhus Kunstmuseum Rosenborgsamlingen Egeskov Slot, Park, Veteranmuseum Arken Museum for Moderne Kunst Tusinde besøg Se tabel 106. Statistisk Årbog 2009 Uddannelse og kultur 77

10 Uddannelse og kultur Louisiana det mest besøgte museum Louisiana var for andet år i træk det mest besøgte museum med gæster. Det var eller en femtedel flere end i forhold til året før. Derefter følger Nationalmuseet, Prinsens Palais med besøgende Figur 11 Gns. dagligt oplag i alt Tusinde Gratis aviser Regionale dagblade Landsdækkende dagblade Se tabel 85 og 86. Avisernes oplagstal Fra 2007 til 2008 er dagbladenes gennemsnitlige daglige oplag steget med 6,7 pct. Stigningen skyldes udelukkende, at den store gratisavis 24timer først indgår i opgørelsen fra Oplagstallet for de 20 største aviser viser et fald på 7,9 pct., hvis 24timer trækkes ud af sammenligningen. For de fem store landsdækkende dagblade Jyllands- Posten, Berlingske Tidende, Politiken, Ekstra Bladet og B.T. er faldet i oplaget 6,7 pct. Søndagsavisernes oplag er faldet med 6,6 pct. eller aviser fra 2007 til Ældre ser mest tv 97 ud af 100 husstande i Danmark har tv, og langt de fleste husstande har adgang til DR1 eller TV2. Danskerne så i gennemsnit tv i 2 timer og 47 minutter dagligt i 2008, hvilket er en stigning på 19 minutter i forhold til Tv-forbruget stiger generelt med alderen, og personer over 55 år har det markant højeste tv-forbrug med et gennemsnit på 3 timer og 32 minutter om dagen. Børn i aldersgruppen 4-11 år ser i gennemsnit tv 1 time og 42 minutter og er dermed den aldersgruppe, der har det mindste tv-forbrug. I 2008 var de mest sete kanaler i Danmark TV2, DR1, TV3, DR2 og TV3+. Adgangen til en kanal har naturligvis stor betydning for, hvor meget den bliver set. Eksempelvis har næsten alle husstande med tv adgang til DR1 og TV2, mens to ud af tre har adgang til TV3. Figur 12 Gennemsnitlig daglig seertid 250 Minutter år år år år 55 år+ Se tabel Uddannelse og kultur Statistisk Årbog 2009

11 Tabel 64 Uddannelsesinstitutioner Antal institutioner Mænd Elever Kvinder I alt I alt Almene skoler Offentlige grundskoler Private grundskoler Efterskoler Gymnasier, HF- og studenterkurser Erhvervsrettede uddannelsesinstitutioner Institutioner med social- og sundhedsuddannelser Institutioner med pædagogiske uddannelser Transport- og navigationsskoler Uddannelsesinstitutioner inden for politi og forsvar Kunstneriske uddannelsesinstitutioner, biblioteksskoler mv Uddannelsesinstitutioner inden for landbrug og levnedsmiddel Sociale højskoler Tekniske højskoler og arkitektskoler Universiteter Øvrige institutioner med erhvervsrettede uddannelser Anm.: Antal institutioner er de juridiske enheder. Nye tal til tabellen forventes offentliggjort januar Flere tal og oplysninger findes på Tabel 65 Elever i uddannelsessystemet Tilgang 1 Afgang med eksamen 2 Afgang uden eksamen Elever 2007 I alt Grundskole/forberedende Gymnasiale Erhvervsfaglige Korte videregående Mellemlange videregående Bachelor Lange videregående Mænd Grundskole/forberedende Gymnasiale Erhvervsfaglige Korte videregående Mellemlange videregående Bachelor Lange videregående Kvinder Grundskole/forberedende Gymnasiale Erhvervsfaglige Korte videregående Mellemlange videregående Bachelor Lange videregående Med tilgang til grundskolen menes nye elever i børnehaveklasserne. 2 Afgang med eksamen fra grundskolen er lig med afgang fra grundskolen med 9. eller 10. klasses prøve. Nye tal til tabellen forventes offentliggjort i januar Flere tal og oplysninger findes på u2107, u3107 og u4107 Statistisk Årbog 2009 Uddannelse og kultur 79

12 Tabel 66 Elever fordelt efter national oprindelse Grundskole/ forberedende Gymnasiale Erhvervsfaglige Korte videregående Mellemlange videregående Bachelor Lange videregående I alt pct. Mænd og kvinder i alt Heraf indvandrere og deres efterkommere Fra vestlige lande Fra ikke-vestlige lande Mænd i alt Heraf indvandrere og deres efterkommere Fra vestlige lande Fra ikke-vestlige lande Kvinder i alt Heraf indvandrere og deres efterkommere Fra vestlige lande Fra ikke-vestlige lande Nye tal til tabellen forventes offentliggjort januar Flere tal og oplysninger findes på Tabel 67 Elever ved almene uddannelser Tilgang Fuldført Afbrudte uddannelser Elever Mænd Kvinder Mænd Kvinder Mænd Kvinder Mænd Kvinder I alt Grundskole/forberedende Gymnasier Hf Studenterkurser Adgangskurser til videregå. udd Hhx Htx Adgangseksamen til ingeniøruddannelserne Med tilgang til grundskolen menes nye elever i børnehaveklasserne. 2 Det nyeste elevtal er lig med det gamle elevtal plus den løbende tilgang af elever, hvorefter der trækkes de elever fra, der enten fuldfører uddannelsen eller afgår uden eksamen. Nye tal til tabellen forventes offentliggjort i januar Flere tal og oplysninger findes på u2107 og u3107 Tabel 68 Afgang fra gymnasiale uddannelser Fuldførte uddannelser Karaktergennemsnit Mænd Kvinder I alt Mænd Kvinder I alt I alt Gymnasier ,3 8,4 8,4 Hf ,0 5,8 5,9 Studenterkurser ,1 8,3 8,2 Adgangskurser, videregående uddannelser Hhx ,9 8,1 8,0 Htx ,1 8,4 8,2 Adgangseksamen til ingeniøruddannelserne Nye tal til tabellen forventes offentliggjort i januar Flere tal og oplysninger findes på og u Uddannelse og kultur Statistisk Årbog 2009

13 Tabel 69 Elever ved videregående uddannelser Tilgang Fuldført Afbrudte uddannelse Elever Mænd Kvinder Mænd Kvinder Mænd Kvinder Mænd Kvinder I alt Korte videregående uddannelser Pædagogisk Formidling og erhvervssprog Kunstnerisk Samfundsfaglig Teknisk Levnedsmiddel og husholdning Jordbrug og fiskeri Transport mv Sundhed Politi og forsvar Mellemlange videregående uddannelser Pædagogisk Formidling og erhvervssprog Kunstnerisk Samfundsvidenskabelig Teknisk Levnedsmiddel og ernæring Transport mv Sundhed Forsvar Bachelor Humanistisk Kunstnerisk Naturvidenskabelig Samfundsvidenskabelig Teknisk Levnedsmiddel og ernæring Jordbrugsvidenskabelig Sundhed Lange videregående uddannelser Pædagogisk Humanistisk og teologisk Kunstnerisk Naturvidenskabelig Samfundsvidenskabelig Teknisk Levnedsmiddel og ernæring Jordbrugsvidenskabelig Sundhed Forsvar Forskeruddannelser Humanistisk og teologisk Kunstnerisk Naturvidenskabelig Samfundsvidenskabelig Teknisk Jordbrugsvidenskabelig Sundhed Det nyeste elevtal er lig med det gamle elevtal plus den løbende tilgang af elever, hvorefter der trækkes de elever fra, der enten fuldfører uddannelsen eller afgår uden eksamen. Nye tal til tabellen forventes offentliggjort januar Flere tal og oplysninger findes på u23 og u33 Statistisk Årbog 2009 Uddannelse og kultur 81

14 Tabel 70 Uddannelsesplacering tre år efter afgang fra grundskolen rettet Afgangsår Afgangsårgang i alt I gang med en uddannelse Forberedende uddannelser Almengymnasiale uddannelser Erhvervsgymnasiale uddannelser Erhvervsfaglige grundforløb Erhvervsuddannelser Korte videregående uddannelser Mellemlange videregående uddannelser Bachelor Lange videregående uddannelser Nye tal til tabellen forventes offentliggjort oktober Flere tal og oplysninger findes på Tabel 71 Uddannelsesplacering tre år efter afgang fra almen gymnasial uddann. Afgangsår Afgangsårgang i alt Igang med en uddannelse Forberedende uddannelser Almengymnasiale uddannelser Erhvervsgymnasiale uddannelser Erhvervsfaglige grundforløb Erhvervsuddannelser Korte videregående uddannelser Mellemlange videregående uddannelser Bachelor Lange videregående uddannelser Nye tal til tabellen forventes offentliggjort oktober Flere tal og oplysninger findes på 82 Uddannelse og kultur Statistisk Årbog 2009

15 Tabel 72 Befolkningens højeste fuldførte almene uddannelse Alder 1. januar klassetrin eller uoplyst klassetrin Gymnasium, hf og studenterkursus Hhx, htx og adgangseksamen til ingeniørudd. I alt I alt år år år år år år Mænd år år år år år år Kvinder år år år år år år Nye tal til tabellen forventes offentliggjort januar Flere tal og oplysninger findes på Tabel 73 Højeste fuldførte uddannelse fordelt efter alder og køn Alder 1. januar 2008 Grundskole Gymnasiale Erhvervsfaglige Korte videregående Mellemlange videregående Bachelor Lange videregående Uoplyst I alt pct. I alt 25,4 4,7 37,9 5,7 15,0 1,1 7,2 2, år 17,9 7,2 35,6 7,2 15,5 2,5 10,3 3, år 22,0 5,7 39,2 6,3 15,2 1,1 7,0 2, år 27,1 3,4 38,6 5,1 16,5 0,4 6,4 2, år 36,4 1,8 38,3 3,9 12,5 0,2 4,7 2, Mænd 24,2 4,7 40,9 6,7 10,8 1,0 8,2 2, år 20,1 6,9 37,7 8,5 10,1 2,2 10,1 3, år 23,0 5,4 40,9 7,7 10,2 1,0 7,7 3, år 24,2 4,0 43,4 5,7 11,5 0,5 8,0 2, år 30,8 2,0 41,7 4,5 11,7 0,2 6,7 2, Kvinder 26,5 4,6 35,0 4,7 19,2 1,2 6,2 2, år 15,6 7,5 33,4 5,9 21,0 2,9 10,4 2, år 21,1 6,1 37,3 4,8 20,4 1,3 6,3 2, år 30,0 2,8 33,9 4,6 21,4 0,3 4,8 2, år 41,8 1,6 35,0 3,4 13,3 0,1 2,7 1, Nye tal til tabellen forventes offentliggjort januar Flere tal og oplysninger findes på Statistisk Årbog 2009 Uddannelse og kultur 83

16 Tabel 74 Højeste fuldførte uddannelse fordelt efter region årige Bopæl Grundskole Gymnasiale Erhvervsfaglige Korte videregående Mellemlange videregående Bachelor Lange videregående Uoplyst I alt Hele landet Region Hovedstaden København Frederiksberg Region Sjælland Region Syddanmark Region Midtjylland Region Nordjylland Inkl. Christiansø. Nye tal til tabellen forventes offentliggjort januar Flere tal og oplysninger findes på Tabel 75 Højeste fuldførte uddannelse, arbejdsmarkedsfordelt årige Under uddannelse Ikke under uddannelse Beskæftiget Ledig Uden for arbejdsstyrken I alt Grundskole Gymnasial Erhvervsfaglig Videregående Mænd Grundskole Gymnasial Erhvervsfaglig Videregående Kvinder Grundskole Gymnasial Erhvervsfaglig Videregående Inkl. uoplyst. Nye tal til tabellen forventes offentliggjort januar Flere tal og oplysninger findes på I alt 84 Uddannelse og kultur Statistisk Årbog 2009

17 Tabel 76 Fuldførte uddannelser ved voksen- og efteruddannelse Skoleåret 2005/2006 Skoleåret 2006/2007 Gymnasiale uddannelser Erhvervsfaglige uddannelser Korte videregående uddannelser Mellemlange videregående uddannelser Bachelor Lange videregående uddannelser Nye tal til tabellen forventes offentliggjort marts Flere tal og oplysninger findes på Tabel 77 Kursister ved private kursusudbydere Ændring I alt Private kommercielle kursusudbydere Arbejdsgiver- og erhvervsorganisationer Lønmodtagerorganisationer Dimittendforeninger Selvejende institutioner, foreninger og selskaber Oplysningsforbund Nye tal til tabellen forventes offentliggjort maj Tabel 78 Kursister ved private kursusudbydere fordelt efter kursustype Ændring I alt Ledelse og medarbejder udvikling Jura, økonomi, forsikring og finansiering Køb, salg og service Eksport Edb Præsentation og undervisning Kommunikation og medieteknik Miljø og sikkerhed Personlig udvikling og træning Sprog Politik, samarbejde m.m Andet herunder fagtekniske Almene u.n.a Flere tal og oplysninger findes på Statistisk Årbog 2009 Uddannelse og kultur 85

18 Tabel 79 Kursusdeltagere ved voksen- og efteruddannelse. Skoleåret 2006/2007 Højeste fuldførte uddannelse Grundskole Gymnasiale Erhvervsfaglige Korte videregående Mellemlange videre gående Bachelor Lange videre gående Uoplyst I alt I alt Deltagelse i almene og forberedende kurser Grundskole Heraf: Almene voksenuddannelse Danskundervisning ved sprogcentre Forberedende uddannelser Heraf: Almene og erhvervsrettede forløb Danskundervisning ved sprogcentre Almengymnasial uddannelser Heraf: Hf Adgangskurser til videregående uddannelser Erhvervsgymnasial uddannelser Deltagelse i erhvervsrettede kurser Erhvervsfaglige praktik og hovedforløb Efteruddannelse af specialarbejdere og faglærte Heraf: Industri og metalindustri Handel, administration, kommunikation og ledelse Serviceerhverv Bygge/anlæg og industri Mejeri og Jordbruget Køkken, hotel, restaurant, bager, konditor og kødbranchen Transporterhverv Det pædagogiske område, social- og sundhedsområdet Øvrige kurser Korte videregående uddannelser Mellemlange videregående uddannelser Bachelor Lange videregående uddannelser Omfatter kun afsluttede kurser, der er offentligt finansieret, styret og tilrettelagt, herunder åben uddannelse. Nye tal til tabellen forventes offentliggjort marts Flere tal og oplysninger findes på 86 Uddannelse og kultur Statistisk Årbog 2009

19 Tabel 80 Folkekirkens inddeling Kirkelig inddeling 1. januar Kirker Præster Provstier Pastorater Sogne Hele landet Københavns Stift Helsingør Stift Roskilde Stift Lolland-Falsters Stift Fyns Stift Haderslev Stift Ribe Stift Århus Stift Viborg Stift Aalborg Stift Kilde: Kirkeministeriet og Danmarks Statistik. Nye tal til tabellen forventes offentliggjort februar antal Tabel 81 Folkekirkens kirkelige handlinger Døbte i pct. af fødte 2008 Konfirmerede 2008 i pct. af årige 1. januar 2009 pct. Kirkeligt begravede i pct. afdøde 2008 Hele landet 82,1 70,4 90,2 Københavns Stift 51,1 42,8 78,0 Helsingør Stift 77,5 58,7 85,8 Roskilde Stift 92,5 69,2 90,5 Lolland-Falsters Stift 97,2 74,6 89,2 Fyns Stift 88,8 78,3 92,9 Haderslev Stift 89,4 78,1 93,4 Ribe Stift 94,1 79,6 94,8 Århus Stift 85,1 76,6 93,5 Viborg Stift 95,0 78,1 97,4 Aalborg Stift 95,6 80,7 95,7 Kilde: Kirkeministeriet. Nye tal til tabellen forventes offentliggjort februar Flere tal og oplysninger findes på Statistisk Årbog 2009 Uddannelse og kultur 87

20 Tabel 82 Folkekirkemedlemmer januar Hele landet Folkekirkemedlemmer i pct. af befolkningen Bopælsstift Mænd Kvinder I alt København Helsingør, Roskilde og Lolland- Falster Fyn Jylland Antal folkekirkemedlemmer i alt I alt 79,7 83,2 81,5 65,0 79,5 85,0 86, Alder: 0-4 år 69,7 69,9 69,8 45,5 67,5 73,5 77, år 77,5 77,9 77,7 50,8 75,2 81,2 84, år 80,5 80,9 80,7 55,4 77,7 84,1 86, år 82,2 83,9 83,0 61,2 80,0 86,1 88, år 74,5 76,6 75,5 64,0 72,1 80,2 82, år 77,0 80,1 78,5 63,3 76,7 83,5 85, år 79,3 84,5 81,9 67,0 80,5 84,9 86, år 80,1 84,8 82,4 67,2 80,1 85,1 86, år 84,3 89,3 86,9 73,6 84,4 89,6 91, år 89,4 92,4 91,0 82,3 88,8 92,9 94, år + 92,0 94,1 93,4 88,1 91,9 95,2 95,4 212 Nye tal til tabellen forventes offentliggjort februar Flere tal og oplysninger findes på pct. tusinde 88 Uddannelse og kultur Statistisk Årbog 2009

21 Tabel 83 Udkomne bøger Bøger og småtryk Efter art Efter udgave I alt Heraf Decimalklassedeling Småtryk (17-48 sider) Bøger (o. 48 sider) Førsteudgaver Reviderede udgaver Skolebøger 1,2 Børnebøger 1 antal titler Udkomne titler i alt Skønlitteratur i alt Romaner og noveller Skuespil Digte Humor, tegneserier mv Børne- og ungdomsbøger Faglitteratur i alt 00-81, Almindelige skrifter Filosofi Religion Samfundsvidenskab 30-39, Geografi og rejser Naturvidenskab Anvendt videnskab Kunst, spil og sport Litteraturhistorie, sprog 80-81, Historie Anm.: Tabellen viser antal titler registreret af Dansk Bibliotekscenter på grundlag af Dansk Bogfortegnelse og kan på grund af registreringstiden afvige med op til 5 pct. i forhold til antal udgivne titler i året. Udeladt er uændrede oplag, aviser, tidsskrifter og årspublikationer samt udenlandske bøger i kommission og publikationer i mikroform (i alt titler i 2008). 1 Ingen bøger indgår i både skolebogs- og børnebogsstatistikken. 2 Herunder ikke medregnet lærebøger for højere læreanstalter, videregående undervisning, voksenundervisning og selvstudium. Kilde: Dansk Bibliotekscenter. Tabel 84 Oversatte bøger Svensk Norsk Nordiski øvrigt 1 Originalsprog Engelsk/ amerikansk Tysk Fransk Russisk Andre sprog Oversatte titler til dansk i alt antal titler Oversatte titler i alt Skønlitteratur Faglitteratur Finsk, færøsk, islandsk og oldislandsk. Kilde: Dansk Bibliotekscenter. Statistisk Årbog 2009 Uddannelse og kultur 89

22 Tabel 85 Dagblade Antal dagblade Oplag Hverdage 1 Søndage Hverdage Søndage Dagblade i alt Efter oplag pr. nummer: Under Inklusive gratisaviserne 24timer, Urban og MetroExpress. 2 Gennemsnitligt oplag (blade pr. dag) målt i 1. halvår Kilde: Dansk oplagsbulletin tusinde Tabel 86 De 20 største dagblade Oplag 1 Hverdage 2 Søndage timer 246 MetroXpress Urban Jyllands-Posten Berlingske tidende Politiken Ekstra Bladet B.T Børsen JydskeVestkysten Nordjyske Stiftstidende Fyens Stiftstidende Frederiksborg Amts Avis Århus Stiftstidende Erhvervs Bladet Kristeligt Dagblad Information Vejle Amts Folkeblad/Fredericia Dagblad Sjællandske Lolland-Falsters Folketidende Gennemsnitligt oplag (blade pr. dag) målt i første halvår. 2 Inklusive gratisaviserne 24timer, MetroXpress og Urban. Kilde: Dansk oplagsbulletin tusinde 90 Uddannelse og kultur Statistisk Årbog 2009

23 Tabel 87 Fagblade, tidsskrifter og magasiner Under Antal blade fordelt efter oplag Antal blade I alt Fagblade og tidsskrifter Efter udgivelseshyppighed: Ugentlig Hver 14. dag Månedlig Under 10 gange årligt Magasiner Efter udgivelseshyppighed: Ugentlig Hver 14. dag Månedlig Under 10 gange årligt juli juni oplagskontrollerede, 1. halvår. Kilde: Dansk oplagsbulletin Tabel 88 Forbrugerbetalte magasiner Oplag tusinde Billed Bladet Familie Journalen Se & Hør Ude og Hjemme Hjemmet Her & Nu Ugebladet Søndag Bo Bedre Alt for damerne Illustreret Videnskab I Form Kig Ind Femina Anders And og Co Woman Komputer for alle M! Vi Unge Isabellas Hendes Verden Anm.: I tabellen er medtaget større forbrugerbetalte magasiner, der er oplagskontrollerede. Kilde: Dansk oplagsbulletin Statistisk Årbog 2009 Uddannelse og kultur 91

24 Tabel 89 Reklameforbrug mio. kr pct. mio. kr pct. Reklameforbrug i alt , ,0 Pressens annonceomsætning i alt , ,6 Dagblade , ,1 Magasiner 454 1, ,6 Fagblade mv , ,4 Distriktsblade , ,3 Andet , ,2 Andre reklameaktiviteter i alt , ,4 Radio 283 1, ,0 TV , ,6 Biografer 55 0,2 56 0,2 Tryksager , ,2 Sportssponsorering , ,0 Plakat- og trafikreklamer (udendørs) 405 1, ,6 Internet , ,6 Udstillinger og messer , ,5 Reklameartikler 515 1, ,9 Ufordelte adm.- og prod.omkostninger , ,8 Anm.: Reklameforbruget er opgjort i faktorpriser, dvs. de priser, som reklamekøberne betaler eksklusive afgifter. Kilde: Reklameforbrugsundersøgelsen 2007, Dansk Oplagskontrol. Tabel 90 DR og TV2/DANMARK, indtægter og udgifter Danmarks Radio TV2/DANMARK tusinde Antal tilmeldte husstande i alt Antal licenser i alt Heraf: Tv-Licens Medielicens Radiolicens Antal tilmeldte virksomheder/institutioner mio. kr. Årsregnskab Driftsindtægter Heraf: Licens Reklame, sponsor Andet Samlede udgifter DR Licens- og Programservice opkræver den samlede licens, som bl.a. fordeles til DR, TV2/DANMARK, lokalradio- og tv m.fl. 2 Pr Pr Pr indførtes Medielicens. Kilde: DR og TV2/DANMARK. 92 Uddannelse og kultur Statistisk Årbog 2009

25 Tabel 91 Radioudsendelser Danmarks Radio Analog Digital Analog Digital Radioudsendelser i alt P P P P P5/P DR Barracuda DR Event 93 - DR Gyldne Genhør DR Jazz DR Kanonkamelen 28 - DR Klassisk DR Litteratur DR Oline DR P2 Klassisk DR P2 Plus DR P4 Danmark DR P4 Hit DR Kultur (tidl. DR Plus) DR Politik (tidl. DR Demokrati) DR Rock DR Boogie (tidl. Boogie Skum) DR Hiphop (tidl. DR Ghetto) DR Electronica (tidl. Electric Skum) DR Soft DR Sport DR Nyheder DR Allegro DR Barometer DR Country DR Dansktop DR Evergreen DR Folk DR Modern Rock DR R&B DR World DR Spillemand DR X Programmer efter indhold Nyheder Aktualitet og debat Oplysning og kultur Dramatik/Fiktion Musik Underholdning Sport Undervisning 6 - Kor- og orkester virksomhed Præsentation og Service Ikke formålsfordelt Kilde: Danmarks Radio. timer Statistisk Årbog 2009 Uddannelse og kultur 93

26 Tabel 92 Fjernsynsudsendelser Danmarks Radio TV 2/DANMARK Fjernsynsudsendelser i alt Landsprogrammer i alt Nyheder Aktualitet og debat Oplysning og kultur Undervisning Musik Underholdning Dansk dramatik Udenlandsk dramatik Sport Præsentation & service Regionaludsendelser i alt Reklamer Fordelt efter produktion 2 Egen produktion Fremmed produktion Genudsendelser (inkl. snaprepriser) Anm.: Regionaludsendelser omfatter den tid, som regionerne har til rådighed på fladen. 1 Ekskl. tekst-tv. 2 For TV 2/DANMARK ekskl. regionaludsendelser og reklamer. Kilde: Danmarks Radio og TV 2/DANMARK. timer Tabel 93 Gennemsnitlig daglig seertid på danske og andre tv-stationer 4-11 år år år år 55 år + I alt Mænd Kvinder (timer:minutter) pr. dag Alle, :42 01:53 02:49 02:47 03:32 02:47 02:40 02:53 DR1 00:31 00:19 00:28 00:41 01:02 00:41 00:37 00:44 DR2 00:01 00:01 00:05 00:07 00:13 00:07 00:06 00:07 TV 2 00:15 00:30 00:49 00:53 01:17 00:52 00:48 00:57 TV 2 Zulu 00:01 00:05 00:08 00:04 00:02 00:04 00:04 00:03 TV 2 Charlie 00:00 00:01 00:01 00:04 00:09 00:04 00:03 00:05 TV3 00:03 00:10 00:15 00:09 00:04 00:08 00:06 00:10 TV3+ 00:01 00:08 00:10 00:06 00:04 00:06 00:07 00:04 Kanal 5 00:01 00:04 00:08 00:06 00:03 00:05 00:05 00:05 TV Danmark 00:01 00:02 00:06 00:03 00:02 00:03 00:02 00:04 Andre 00:48 00:35 00:39 00:34 00:36 00:38 00:41 00:33 Alle, :24 01:37 02:32 02:21 03:20 02:28 02:20 02:37 Kilde: TNS Gallup A/S og DR Medieforskning. 94 Uddannelse og kultur Statistisk Årbog 2009