Uddannelse og kultur. Uddannelse og kultur. 1. Uddannelsessystemet. Statistisk Årbog 2005 Uddannelse og kultur 89

Transkript

1 Uddannelse og kultur Uddannelse og kultur 1. Uddannelsessystemet Børnehaveklasse til 10. klasse I det danske uddannelsessystem er grundskolen basis. Den starter i børnehaveklassen og går op til det frivillige 10. skoleår. I 2003 gik elever i grundskolen. Af disse var der , der begyndte i børnehaveklasse, mens gik i kl. og blandt disse gik på efterskoler. Fordi befolkningens aldersmæssige sammensætning har ændret sig, er antallet af elever i børnehaveklassen steget med 30 pct. siden Antallet af elever i klasse er derimod faldet med 15 pct. fra 1992 til 1999, men herefter er det steget med 8 pct. Figur 1 giver et overblik over strukturen og adgangsvejene i det danske uddannelsessystem fra grundskolen over ungdomsuddannelser til de videregående uddannelser. Figur 1 Elever i uddannelsessystemet 1. oktober 2003 Alder Årstrin ISCED Ph d Kandidatuddannelser Mellemlange videregående Korte videregående 4 Bacheloruddannelser uddannelser uddannelser Gymnasium Studenter Hf- Hhx Htx Erhvervs- Landbrugs- Social- og kursus kursus uddan- og søfarts- sundheds- Egu Fuu nelser uddan. mv. uddannelser Forberedende uddannelser Almengymnasiale Erhvervsgymna- Erhvervsfaglige uddannelser Individuelle uddannelser siale uddannelser uddannelser Forberedende uddannelser FUU 945 Voksenuddannelse Efterskoler Grundskole Børnehaveklasse Undervisningspligt 1) International Standard classification of Education Statistisk Årbog 2005 Uddannelse og kultur 89

2 Uddannelse og kultur De gymnasiale uddannelser er populære især blandt pigerne Tre måneder efter eleverne fra årgang forlod grundskolen var 78 pct. af eleverne i gang med en ny uddannelse. Halvdelen valgte en almengymnasial eller erhvervsgymnasial uddannelse (hhx, htx) mens 25 pct. valgte en erhvervsfaglig uddannelse, fx tømrer, murer eller frisør. Andelen, der fortsat uddanner sig tre måneder efter de forlod grundskolen, er steget med 6 procentpoint siden begyndelsen af 1980'erne. Det er især de erhvervsgymnasiale uddannelser der er steget, mens andelen der søger de erhvervsfaglige uddannelser er faldet. Piger vælger relativt hyppigere gymnasiet og hf og drenge vælger relativt hyppigere erhvervsfaglige uddannelser lige efter, de går ud af grundskolen. Figur 2 En afgangsklasse fra grundskolen 3 måneder senere 40 Pct. Almen gym. Erhvervs gym. Erhvervsudd. Ikke igang De unge tager oftere sabbatår efter studentereksamen 24 pct. fra studenterårgang og 19 pct. fra studenterårgang startede på en uddannelse lige efter studenter-/hf-eksamen. Andelen, der startede på en uddannelse lige efter hhx og htx var på 39 pct., og en stor del af disse startede på videregående uddannelser. Tre ud af fire i gang med uddannelse tre år efter eksamen Mange kom først i gang tre til fire år efter eksamen. 66 pct. af studenterårgang var i gang med en uddannelse tre år efter studenter-/hf-eksamen, mens 75 pct. af studenterårgang var i gang tre år efter eksamen. Studenterne tog i overvejende grad lange videregående uddannelser, mens hf'ere tog mellemlange videregående uddannelser. Flere tager en uddannelse I 2003 var der studerende ved de erhvervsfaglige uddannelser, mens der i alt var på de videregående uddannelser, fx politibetjent, sygeplejerske eller læge, ekskl ph.d. studerende. Siden 1993 er antallet af studerende steget med 13 pct. på erhvervsuddannelserne og 33 pct. på de videregående uddannelser. På de mellemlange uddannelser var stigningen størst med 54 pct. 90 Uddannelse og kultur Statistisk Årbog 2005

3 Uddannelse og kultur Figur 3 Studerende ved erhvervskompetencegivende uddannelser Personer Erhvervsuddannelser Korte vidg. uddannelser Mellemlange vidg. uddannelser Lange vidg. og bachelor uddannnelser Flest unge studerer samfundsfag Samfundsfaglige, pædagogiske og humanistiske uddannelser er langt de største uddannelser, med henholdsvis 24, 21 og 19 pct. af de i alt studerende på videregående uddannelser. Inden for samfundsfag er markedsføringsøkonom, cand. merc., jura og økonomi store uddannelser, mens pædagog og folkeskolelærer dominerer de pædagogiske uddannelser. Humaniora består væsentligst af sprogfag, historie, filosofi og teologi. 12 pct. af de studerende findes ved tekniske fag, fx ingeniør eller arkitekt og 6 pct. ved naturvidenskab, der hovedsagelig består af fysik-, matematik-, kemi- og biologi. 13 pct. studerer sundhed, fx sygeplejerske, læge og farmaceut kursister hos private udbydere Uden for det primære uddannelsessystem findes en række voksenuddannelseskurser af kortere og længere varighed samt enkelte hele uddannelsesforløb. Kurserne fungerer som tilbud til dem, der har forladt uddannelsessystemet. Der findes voksenuddannelseskurser på stort set alle niveauer, som indgår i det egentlige uddannelsessystem. I 2003 deltog kursister i voksen- efteruddannelse hos private kursusudbydere. En tredjedel af voksenuddannelseskurserne i 2002 har været opkvalificerende I skoleåret afsluttede kursister eller personer deres deltagelse i offentligt styrede voksen- eller efteruddannelseskurser. 51 pct. af kursisterne ved de offentlige kurser var kvinder, og de fordeler sig relativt jævnt på alder, mens det i højere grad er de yngre mænd, der deltager. 1/3 af de offentlige kurser har været opkvalificerende i forhold til deltagernes højeste fuldførte uddannelse. Seks ud af ti borgere har efteruddannet Op mod to millioner danskere (15-69 år) har efteruddannet sig gennem offentlige kurser, enten for at vedligeholde deres oprindelige uddannelse eller for at opkvalificere sig. 41 pct. har taget mindst et kursus, som vedligeholder deres højeste fuldførte uddannelse, mens 18 pct. har taget mindst et kursus, som opkvalificerer dem i forhold til den oprindelige uddannelse. Statistisk Årbog 2005 Uddannelse og kultur 91

4 Uddannelse og kultur 2. Befolkningens uddannelsesniveau Ti år efter grundskolen har halvdelen erhvervskompetence Ti år efter afgang fra grundskolen i havde 52 pct. fuldført en erhvervskompetencegivende uddannelse. 35 pct. havde en erhvervsfaglig uddannelse og 17 pct. en videregående, mens 25 pct. fortsat uddannede sig. Den uddannelsesmæssige restgruppe, der ikke havde erhvervskompetencegivende uddannelse 10 år efter afgang fra grundskolen, udgjorde 23 pct. af årgang Andelen er faldet med 7 pct. point sammenlignet med årgang Uddannelsesniveauet er steget siden 1994 I 2004 havde 64 pct. af de årige en erhvervskompetencegivende uddannelse. En erhvervskompetencegivende uddannelse er en erhvervsfaglig eller videregående uddannelse, der giver adgang til bestemte typer af jobs. Andelen er steget med 9 pct. point fra 1994 til Der er flest mænd med en erhvervskompetencegivende uddannelse. Kendetegnende er også, at de yngre uddannede havde et højere uddannelsesniveau end deres forældre. Flest med erhvervsfaglig uddannelse Den højeste uddannelse blandt de årige var hyppigst en erhvervsfaglig uddannelse. 39 pct. havde en sådan uddannelse, mens 26 pct. havde en videregående uddannelse i Andelene er steget med henholdsvis 3 og 6 procentpoint siden Blandt de resterende 35 pct. af de årige i befolkningen havde 29 pct. en grundskoleuddannelse, 4 pct. havde en gymnasial uddannelse som højeste uddannelse, mens de sidste 2 pct. er uoplyste. Store regionale forskelle Der var store regionale forskelle i befolkningens uddannelsesmønster i Andelen, der havde erhvervskompetencegivende uddannelse, varierede inden for hvert amt. Men der er en tendens til, at den højeste andel med erhvervskompetencegivende uddannelse var omkring hovedstadsregionen og de store byer, og den laveste andel var i yderdistrikterne. Figur 4 Andel i pct. med erhvervskompetencegivende uddannelse blandt de årige Under Over 70 Kort- og Matrikelstyrelsen (G. 5-00) Kort- og Matrikelstyrelsen (G. 5-00) 92 Uddannelse og kultur Statistisk Årbog 2005

5 Uddannelse og kultur Kraftig udjævning af forskellene på uddannelsesniveau geografisk set Den højeste andel med erhvervskompetencegivende uddannelse var Værløse Kommune (79 pct.), mens den laveste andel fandtes i Thyborøn-Harboøre (48 pct.). I den seneste tiårsperiode er der dog sket en udjævning af forskellene, idet mange af yderdistrikterne har haft en kraftigere stigning end de store byer. Inden for hvert amt er der stadig store forskelle. Indvandrere er kortere tid i uddannelsessystemet Uddannelsesmønsteret blandt de unge indvandrere afviger fra befolkningen generelt, idet færre går i gymnasiet, hf eller hhx og htx, og relativt flere indvandrere afslutter uddannelsesforløbet allerede i grundskolen. Sammenlignet med 1995 er forskellen dog indskrænket, hvilket betyder, at flere indvandrere går i gymnasiet, hf, hhx og på de erhvervsfaglige uddannelser. Faldende andel efterkommere på universitetsuddannelser Fra 1995 til 2002 faldt andelen af årige ikke vestlige efterkommere, der var i gang med en erhvervskompetencegivende uddannelse fra 34 pct. til 29 pct. Det var på de lange videregående uddannelser og på erhvervsuddannelserne, at andelen faldt, mens der var en lidt større andel vestlige efterkommere, der var i gang med en kort eller en mellemlang videregående uddannelse i 2003 sammenlignet med Køn og uddannelse Skarpe skel i kønnenes uddannelsesmønster især blandt erhvervsfagligt uddannede Der var skarpe skel mellem de årige mænd og kvinders uddannelsesmønster både med hensyn til niveau og fag. Flere mænd end kvinder havde erhvervsfaglige og lange videregående uddannelser, mens flere kvinder end mænd havde mellemlange videregående uddannelser i Forskellen er indsnævret i de sidste 10 år og i var der lige mange kvinder og mænd, der fuldførte en kandidatgrad på de lange videregående uddannelser. Figur 5 Fag for årige mænd og kvinder med erhv.faglig uddannelse som højeste fuldførte Sundhed Transport Jordbrug og fiskeri 1994 Mænd Kvinder Levnedsmiddel Service 2004 Mænd Kvinder Teknik og industri Grafisk Bygge og anlæg Jern og metal Handel og kontor Pct. Statistisk Årbog 2005 Uddannelse og kultur 93

6 Uddannelse og kultur De fleste mellemlange uddannelser er enten mands- eller kvindedominerede Ved de mellemlange uddannelser var fire ud af ti fagområder stærkt mandsdominerede: Det gælder teknik (fx byggetekniker og diplomingeniør), jordbrug (fx skov- og landskabsingeniør, transport (fx maskinmester og skibsfører) og forsvarsuddannede. Fire fagområder pædagogisk, erhvervssprog, levnedsmiddel og sundhed er derimod kvindedominerede. Her findes store uddannelser som folkeskolelærer, pædagog og sygeplejerske. Fordelingen mellem mænd og kvinder mere lige ved de lange uddannelser Ved de lange videregående uddannelser var fem ud af ti fagområder mandsdominerede, mens fordelingen mellem mænd og kvinder var mere lige for resten af områderne. Det drejede sig om pædagogiske, humanistiske (fx cand. mag. i dansk), kunstneriske, levnedsmiddel- (cand. scient. i mejerividenskab) og sundhedsuddannelser (fx læge). Figur 6 Fag for årige mænd og kvinder med lang videregående uddannelse som højeste fuldførte 1994 Mænd Kvinder 2004 Mænd Kvinder Forsvar Sundhed Jordbrug mv. Levnedsmiddel Teknisk Naturvidenskabeligt Samfundsfagligt Kunstnerisk Humanistisk Pædagogisk Pct. Kvindeandelen steg på nogle fagområder Selvom befolkningens uddannelse fortsat var stærkt kønsopdelt i 2004, er der dog i perioden fra 1994 til 2004 sket en vis opblødning i kvinders og mænds valg af uddannelse. Opblødningen er mindst på de erhvervsfaglige uddannelser, hvor kvindeandelen kun er steget med 2 procentpoint. Størst opblødning var der på de lange videregående uddannelser, hvor kvindeandelen steg med 8 procentpoint. 4. Uddannelse og beskæftigelse Uddannelse har betydning for beskæftigelse Personer med erhvervskompetencegivende uddannelser havde et højere beskæftigelsesniveau end dem uden erhvervskompetencegivende uddannelse. Et højere uddannelsesniveau gav bedre beskæftigelse, men betydningen for beskæftigelsen er blevet mindre fra 1993 til Uddannelse og kultur Statistisk Årbog 2005

7 Uddannelse og kultur Figur åriges arbejdsmarkedsplacering, fordelt efter uddannelsesniveau. 1. januar 2003 Med erhvervskompetencegivende uddannelse Uden erhvervskompetencegivende uddannelse Under uddannelse I beskæftigelse Ledig Udenfor 5. Uddannelse i internationalt lys Danskernes uddannelsesniveau ligger pænt I alle OECD-landene var der i gennemsnit 24 pct. af de årige, som havde fuldført en videregående uddannelse i Danmark lå med sine 28 pct. blandt de OECD-lande, som havde en høj andel. De tre højeste andele havde Canada, USA og Japan. De tre laveste andele havde Tyrkiet, Portugal og Italien. Figur 8 Personer med fuldført videregående uddannelse i udvalgte OECD-lande Procent Canada Usa Japan Finland Sverige Danmark Belgien Storbritannien Irland Spanien Oecd Polen Tjekkiet Italien Portugal Tyrkiet Kilde: OECD, Education at a glance Danskerne uddanner sig i mange år Et barn, der startede i børnehaveklasse i Danmark i 2002, vil i gennemsnit uddanne sig i ca. 16,1 år, før det har gennemført en erhvervskompetencegivende uddannelse som fuldtidsuddannelse. Australien og Storbritannien har den længste uddannelsestid med 20,4 år, efterfulgt af Sverige med 18,4 år. Mexico har den korteste uddannelsestid med 12,2 år. Gennemsnittet for OECD-landene var 16,3 år i Statistisk Årbog 2005 Uddannelse og kultur 95

8 Uddannelse og kultur 6. Kultur Færre tilskuere i de statsstøttede teatre Opgørelsen af de statsstøttede teatres tilskuertal viste en tilbagegang på 2 pct. i sæsonen 2003/2004 i forhold til sæsonen før. Skuespil udgjorde 48 pct. af de 2,2 mio. tilskuere, mens børneteater udgjorde 20 pct. De øvrige teaterformer havde flg. fordeling: Operette/musical (9 pct.), opera/syngespil (11 pct.), ballet/dans (9 pct.) og revy/kabaret (1 pct.). Statistikken dækker kun de statsstøttede teatre, og giver dermed ikke et komplet billede af danskernes interesse for teater. I sæsonen 2003/2004 støttede staten, herunder Kunstrådet, 106 teatre mod 108 året før. Ikke-statsstøttede teatre Antallet af tilskuere ved de ikke-statsstøttede teatre er steget med 9 pct. i 2003/2004 i forhold til sæsonen før. De ikke-statsstøttede teatre indgår for første gang i statistikken i Deltagelsen i undersøgelsen er frivillig, og statistikken giver derfor ikke noget komplet billede af aktiveterne ved ikke-statsstøttede teatre. Figur 9 Aktiviteten ved forskellige kulturinstitutioner Indeks 1989 = Bogudlån 120 Museer - besøgstal 110 Solgte biografbilletter Statsstøttede Teater - tilskuere Flere gik i biografen Der blev solgt 12,8 mio. biografbilletter i de danske biografer i 2004, hvilket var 4 pct. flere end i Danske film havde en tilbagegang på 4 pct., mens de amerikanske film havde en stigning på 16 pct. i tilskuertallet. De tre mest sete film i 2004 var: Harry Potter og fangen fra Azkaban, Ringenes Herre Kongen vender tilbage" og Kongekabale. Danske film havde en andel på 24 pct. af samtlige solgte billetter i Det er et fald på 2 procentpoint i forhold til året før. Den mest populære danske film var Kongekabale, der var den næstmest sete film med solgte billetter i Flere museumsbesøg De danske museer havde i alt 10,1 mio. besøgende i 2004, hvilket er en stigning på 10 pct. i forhold til Nationalmuseet, som anses som en selvstændig museumsart, var det eneste museum uden fremgang. Resten af museumsarterne 96 Uddannelse og kultur Statistisk Årbog 2005

9 Uddannelse og kultur (kulturhistoriske museer, kunstmuseer, naturhistoriske museer og andre museer) oplevede hver for sig en stigning i 2004 i forhold til året før. De zoologiske og botaniske haver samt akvarier havde 3,7 mio. besøgende i 2004, hvilket var 4 pct. færre end i En stor del af forklaringen er Nordsømuseet, som pga. en brand i december 2003 har haft en stor tilbagegang i besøgstallene. Figur 10 De ti mest besøgte museer Louisiana Nationalmuseet, Prinsens Palais Den Gamle By ARoS Statens Museum for Kunst Rosenborgsamlingen Arken Egeskov Slot Ny Carlsberg Glyptotek Kronborg Slot Tusinde besøg Figur 11 Gns. dagligt oplag, i alt Tusinde Landsdækkende dagblade Regionale dagblade Louisiana stadigt det mest besøgte museum Kunstmuseet Louisiana var igen i 2004 det mest besøgte museum med gæster. Det var eller 15 pct. mere i forhold til året før. Det nyåbnede ARoS i Århus gik direkte ind på fjerdepladsen over de mest besøgte museer i Dette til trods for at museet først åbnede dørene for besøgende i april måned. I alt gæster besøgte ARoS i Oplaget er faldet med på seks år Siden 1999 er dagbladenes gennemsnitlige daglige oplag faldet med ca aviser. For den skrevne dagspresse var der i 2004 et mindre fald i det gennemsnitlige daglige oplag til 1,4 mio. aviser i hverdagene og 1,2 mio. aviser om søndagen, svarende til et fald på henholdsvis 2 og 5 pct. i forhold til Heri er dog ikke medregnet gratis dagblade, som alene havde et gennemsnitligt daglig oplag på ca. 0,5 mio. aviser i Figur 12 Gns. daglig seertid Minutter Ældre ser mest tv 97 ud af 100 husstande i Danmark har tv og langt de fleste har adgang til DR1 eller TV2. Danskerne så i gennemsnit tv i 2 timer og 41 minutter dagligt i 2004, hvilket er en stigning på 3 minutter i forhold til Tv-forbruget stiger generelt med alderen, og personer over 55 år har det markant højeste tv-forbrug med et gennemsnit på 3 timer og 31 minutter om dagen. Børn i aldersgruppen 4-11 år ser i gennemsnit tv 1 timer og 32 minutter, og er dermed den aldersgruppe, der har det mindste tv-forbrug. Alle aldersgrupper så mere tv i 2004 end i år år år år år+ I 2004 var de mest sete kanaler i Danmark TV2, DR1, TV3, TVDanmark og DR2. Adgangen til en kanal har naturligvis stor betydning for, hvor meget den bliver set. Eksempelvis har næsten alle husstande med TV adgang til DR1 og TV2, mens kun henholdsvis 74 og 66 pct. har adgang til TVDanmark og TV3. Statistisk Årbog 2005 Uddannelse og kultur 97

10 Tabel 86 Uddannelsesinstitutioner 2003 Antal institutioner Mænd Elever Kvinder I alt I alt Almene skoler Grundskoler, offentlige Grundskoler, private Efterskoler Gymnasier, hf-kurser, studenterkurser Husholdnings- og håndarbejdsskoler Den fri ungdomsuddannelse Erhvervsskoler Kunsthåndværkerskoler Handels- og tekniske skoler Handelsskoler Tekniske skoler Forvaltningsskoler Landtransportskolen Den Grafiske Højskole Landbrugsskoler Skovskolen Slagteriskolen Vildtforvaltningsskolen Søfarts- og skipperskoler Social- og sundhedsskoler Hospitalslaborantskoler Apoteksassistentskolen Fodterapeut- og klinikassistentskoler Politi- og fængselsvæsnets skoler Forsvarets skoler Videregående uddannelsesinstitutioner Universiteter og universitetscentre IT-Universitetet, Kbh Lærerseminarier Pædagogseminarier Husholdningsseminarier Håndarbejdsseminarier Danmarks Pædagogiske Universitet Center for Tegnsprog Musikkonservatorier Billedkunstskolen Teaterskoler Journalisthøjskolen Biblioteksskoler Konservatorskolen Filmskolen Handelshøjskoler Sociale højskoler Ingeniørhøjskoler Danmarks Tekniske Universitet Arkitektskoler Maskinmesterskoler Landbohøjskolen Navigationsskoler Sygeplejerskeskoler Sygeplejerskehøjskoler Jordemoderskoler Terapeutskoler Radiografskoler Danmarks Farmaceutiske Universitet Officersskoler Nye tal til tabellen forventes offentliggjort i januar Flere tal og oplysninger findes på 98 Uddannelse og kultur Statistisk Årbog 2005

11 Tabel 87 Elever i uddannelsessystemet Elever Tilgang 1 Afgang med eksamen 2 Afgang uden eksamen I alt Grundskole/forberedende Gymnasiale Erhvervsfaglige Korte videregående Mellemlange videregående Bachelor Lange videregående Mænd Grundskole/forberedende Gymnasiale Erhvervsfaglige Korte videregående Mellemlange videregående Bachelor Lange videregående Kvinder Grundskole/forberedende Gymnasiale Erhvervsfaglige Korte videregående Mellemlange videregående Bachelor Lange videregående Tilgang til grundskolen er lig med børnehaveklasse. 2 Afgang med eksamen fra grundskolen er lig med afgang fra grundskolen med 9. eller 10. klasse prøve. 3 Ekskl. praktikpladssøgende elever Nye tal til tabellen forventes offentliggjort i januar Flere tal og oplysninger findes på Tabel 88 Elever 2003 Grundskole/ forberedende Gymnasiale Erhvervsfaglige Korte videregående Mellemlange videregående Bachelor Lange videregående I alt Elever i alt i pct. af årgangen pct. I alt år år år år år år år Mænd år år år år år år år Kvinder år år år år år år år Nye tal til tabellen forventes offentliggjort i januar Flere tal og oplysninger findes på Statistisk Årbog 2005 Uddannelse og kultur 99 pct.

12 Tabel 89 Elever regionalt fordelt 2003 Bopæl pr Grundskole/ forberedende Gymnasiale Erhvervsfaglige Korte videregående Mellemlange videregående Bachelor Lange videregående I alt I alt Københavns Kommune Frederiksberg Kommune Københavns Amt Frederiksborg Amt Roskilde Amt Vestsjællands Amt Storstrøms Amt Bornholms Regionskommune Fyns Amt Sønderjyllands Amt Ribe Amt Vejle Amt Ringkøbing Amt Århus Amt Viborg Amt Nordjyllands Amt Uoplyst Studerende, der bor i udlandet eller ikke har fået Cpr-nr., men som studerer i Danmark. pct. Nye tal til tabellen forventes offentliggjort i januar Flere tal og oplysninger findes på Tabel 90 Elever fordelt efter national oprindelse 2003 Grundskole 1 / forberedende Gymnasiale Erhvervsfaglige Korte videregående Mellemlange videregående Bachelor Lange videregående I alt pct. Mænd og kvinder i alt Heraf indvandrere og deres efterkommere Fra vestlige lande Fra ikke-vestlige lande Mænd i alt Heraf indvandrere og deres efterkommere Fra vestlige lande Fra ikke-vestlige lande Kvinder i alt Heraf indvandrere og deres efterkommere Fra vestlige lande Fra ikke-vestlige lande Ekskl. børnehaveklasse til 7. klasse. Nye tal til tabellen forventes offentliggjort i januar Flere tal og oplysninger findes på Uddannelse og kultur Statistisk Årbog 2005

13 Tabel 91 Elever ved almene uddannelser Elever pr Tilgang Fuldført Elever pr Mænd Kvinder Mænd Kvinder Mænd Kvinder Mænd Kvinder I alt Grundskole/forberedende Gymnasier Hf Studenterkurser Adgangskurser til vidg. udd Hhx Htx Adgangseksamen til ingeniøruddannelserne Tilgang til grundskolen er lig med børnehaveklasse. Tabel 92 Afgang fra gymnasiale uddannelser 2003 Med eksamen Uden eksamen Karaktergennemsnit I alt Mænd Kvinder Mænd Kvinder Mænd Kvinder I alt Gymnasier ,3 8, Hf ,8 7, Studenterkurser ,4 8,3 512 Adgangskurser, vidgående uddan Hhx ,0 8, Htx ,0 8, Adgangseksamen til ingeniøruddannelserne Nye tal til tabellen forventes offentliggjort i januar Flere tal og oplysninger findes på Statistisk Årbog 2005 Uddannelse og kultur 101

14 Tabel 93 Elever ved erhvervsfaglige uddannelser Elever pr Tilgang Fuldført Elever Mænd Kvinder Mænd Kvinder Mænd Kvinder Mænd Kvinder I alt Pædagogisk Handel og kontor Bygge og anlæg Jern og metal Grafisk Teknik og industri iøvrigt Service Levnedsmiddel og husholdning Jordbrug og fiskeri Transport mv Sundhed Sikkerhed Omfatter kun erhvervskompetencegivende. Nye tal til tabellen forventes offentliggjort i januar Flere tal og oplysninger findes på og u34 Tabel 94 Afgang fra erhvervsfaglige uddannelser 2003 Med eksamen Uden eksamen I alt Mænd Kvinder Mænd Kvinder I alt Pædagogisk Handel og kontor Tekniske Jern og metal Bygge og anlæg Grafiske Service Levnedsmiddel og husholdning Jordbrug og fiskeri Transport mv Sundhed Sikkerhed Nye tal til tabellen forventes offentliggjort i januar Flere tal og oplysninger findes på Uddannelse og kultur Statistisk Årbog 2005

15 Tabel 95 Elever ved videregående uddannelser Elever Tilgang Fuldført Elever Mænd Kvinder Mænd Kvinder Mænd Kvinder Mænd Kvinder I alt Korte videregående Formidling og erhvervssprog Kunstnerisk Samfundsfaglig Teknisk Levnedsmiddel og husholdning Jordbrug og fiskeri Transport mv Sundhed Forsvar og politi Mellemlange videregående Pædagogisk Formidling og erhvervssprog Kunstnerisk Samfundsvidenskabelig Teknisk Levnedsmiddel og husholdning Transport mv Sundhed Forsvar Bachelor Humanistisk Naturvidenskabelig Samfundsvidenskabelig Teknisk Levnedsmiddel og husholdning Jordsbrugsvidenskabelig Sundhed Lange videregående Pædagogisk Humanistisk og teologisk Kunstnerisk Naturvidenskabelig Samfundsvidenskabelig Teknisk Levnedsmiddel og husholdning Jordbrugsvidenskabelig Sundhed Forsvar Inkl. Phd. Nye tal til tabellen forventes offentliggjort i januar Flere tal og oplysninger findes på Statistisk Årbog 2005 Uddannelse og kultur 103

16 Tabel 96 Afgang fra videregående uddannelser 2003 Med eksamen Uden eksamen I alt Mænd Kvinder I alt Mænd Kvinder I alt I alt Korte videregående Formidling og erhvervssprog Kunstnerisk Samfundsfaglig Teknisk Levnedsmiddel og husholdning Jordbrug og fiskeri Transport mv Sundhed Forsvar og politi Mellemlange videregående Pædagogisk Formidling og erhvervssprog Kunstnerisk Samfundsvidenskabelig Teknisk Levnedsmiddel og husholdning Transport mv Sundhed Forsvar Bachelor Humanistisk Naturvidenskabelig Samfundsvidenskabelig Teknisk Levnedsmiddel og husholdning Jordbrugsvidenskabelig Sundhed Lange videregående Pædagogisk Humanistiske og teologiske Kunstnerisk Naturvidenskabelig Samfundsvidenskabelig Teknisk Levnedsmiddel og husholdning Jordbrugsvidenskabelig Sundhed Forsvar Inkl. Phd. Nye tal til tabellen forventes offentliggjort i januar Flere tal og oplysninger findes på Uddannelse og kultur Statistisk Årbog 2005

17 Tabel 97 Befolkningens højeste fuldførte almene uddannelse 2004 Alder pr klassetrin eller uoplyst klassetrin Gymnasium, hf og studenterkursus Hhx, htx og adgangseksamen til ingeniørudd. I alt I alt år år år år år år Mænd år år år år år år Kvinder år år år år år år Nye tal til tabellen forventes offentliggjort i januar Tabel 98 Højeste fuldførte uddannelse fordelt efter alder og køn 2004 Alder pr Grundskole eller uoplyst Gymnasiale Erhvervsfaglige Korte videregående Mellemlange videregående Bachelor Lange videregående I alt pct. I alt 31,1 4,5 38,6 4,8 13,8 0,8 6, år 23,0 7,7 39,1 6,1 13,6 2,0 8, år 29,3 5,2 37,9 5,1 15,3 0,6 6, år 31,1 2,7 40,9 4,4 14,8 0,3 5, år 46,0 1,3 35,4 2,9 10,5 0,1 3, Mænd 29,1 4,5 42,3 5,3 10,3 0,8 7, år 25,0 6,9 41,1 7,0 9,3 1,6 8, år 28,6 5,3 42,0 5,5 10,0 0,7 7, år 27,3 3,2 45,1 4,6 11,8 0,4 7, år 39,0 1,5 40,4 3,1 10,2 0,1 5, Kvinder 33,2 4,5 34,8 4,3 17,3 0,9 5, år 21,0 8,4 37,0 5,1 17,9 2,5 8, år 30,1 5,0 33,6 4,8 20,7 0,5 5, år 34,9 2,2 36,8 4,2 17,9 0,1 3, år 52,8 1,1 30,7 2,7 10,7 0,1 1, Nye tal til tabellen forventes offentliggjort i januar Flere tal og oplysninger findes på Statistisk Årbog 2005 Uddannelse og kultur 105

18 Tabel 99 Højeste fuldførte uddannelse fordelt efter bopælsamt 2004 De årige Bopæl pr Grundskole eller uoplyst Gymnasiale Erhvervsfaglige Korte videregående Mellemlange videregående Bachelor Lange videregående I alt I alt Københavns Kommune Frederiksberg Kommune Københavns Amt Frederiksborg Amt Roskilde Amt Vestsjællands Amt Storstrøms Amt Bornholms Reg. komm Fyns Amt Sønderjyllands Amt Ribe Amt Vejle Amt Ringkøbing Amt Århus Amt Viborg Amt Nordjyllands Amt Inkl. Christiansø. Nye tal til tabellen forventes offentliggjort i januar Flere tal og oplysninger findes på Tabel 100 Højeste fuldførte uddannelse, arbejdsmarkedsfordelt årige Under uddannelse Ikke under uddannelse Beskæftiget Ledig Udenfor arbejdsstyrken I alt Grundskole Gymnasial Erhvervsfaglig Videregående Mænd Grundskole Gymnasial Erhvervsfaglig Videregående Kvinder Grundskole Gymnasial Erhvervsfaglig Videregående Inkl. uoplyst. Nye tal til tabellen forventes offentliggjort i maj Flere tal og oplysninger findes på I alt 106 Uddannelse og kultur Statistisk Årbog 2005

19 Tabel 101 Kursister ved voksen- og efteruddannelse 2002 Højeste fuldførte uddannelse Grundskole eller uoplyst Gymnasiale Erhvervsfaglige Korte videregående Mellemlange videregående Bachelor Lange videregående I alt I alt Almene uddannelser Almen voksenuddannelse (9./10. kl.) Hf-enkeltfag Folkehøjskoler AMU Pædagogisk Handel og kontor Bygge og anlæg Jern og metal Grafisk Teknik og industri i øvrigt Service Levnedsmiddel og husholdning Jordbrug og fiskeri Sundhed Erhvervsskoler Hhx (erhv.gym.) Htx (erhv.gym.) Handel og Kontor (erhv.faglig) Bygge og anlæg (erhv.faglig) Teknisk og industri i øvrigt (erhv.faglig) Levnedsmiddel og hush. (erhv.faglig) Jordbrug og fiskeri (erhv.faglig) Ikke områdespecifikke udd. (erhv.faglig) Formidling og erhvervssprog (KVU) Samfundsfaglig (KVU) Teknisk (KVU) Levnedsmiddel og husholdning (KVU) Teknisk (MVU) Videregående institutioner Pædagogisk (MVU) Formidling (MVU) Samfundsfaglig (MVU) Omfatter kun afsluttede kurser, der er offentligt finansieret, styret og tilrettelagt, herunder åben uddannelse. 2 Omfatter kun kurser på lærerseminarier, Danmarks Pædagogiske Universitet og ED og HD ved handelshøjskolerne. Flere tal og oplysninger findes på Statistisk Årbog 2005 Uddannelse og kultur 107

20 Tabel 102 Kursister ved private kursusudbydere Ændring I alt Private kommercielle kursusudbydere Arbejdsgiver- og erhvervsorganisationer Lønmodtagerorganisationer Dimittendforeninger Selvejende institutioner, foreninger og selskaber Oplysningsforbund Nye tal til tabellen forventes offentliggjort maj Tabel 103 Kursister ved private kursusudbydere fordelt efter kursustype Ændring I alt Ledelse og medarbejder udvikling Jura, økonomi, forsikring og finansiering Køb, salg og service Eksport Edb Præsentation og undervisning Kommunikation og medieteknik Miljø og sikkerhed Personlig udvikling og træning Sprog Politik, samarbejde m.m Andet herunder fagtekniske Almene u.n.a Nye tal til tabellen forventes offentliggjort maj Uddannelse og kultur Statistisk Årbog 2005

21 Tabel 104 Udkomne bøger 2004 Bøger og småtryk Efter art Efter udgave I alt Heraf Decimalklassedeling Småtryk (17-48 sider) Bøger (o. 48 sider) Førsteudgaver Reviderede udgaver Skolebøger 1,2 Børnebøger 1 antal titler Udkomne titler i alt Skønlitteratur i alt Romaner og noveller Skuespil Digte Humor, tegneserier mv Børne- og ungdomsbøger Faglitteratur i alt 00-81, Almindelige skrifter Filosofi Religion Samfundsvidenskab 30-39, Geografi og rejser Naturvidenskab Anvendt videnskab Kunst, spil og sport Litteraturhistorie, sprog 80-81, Historie Anm. Tabellen viser antal titler registreret af Dansk Bibliotekscenter på grundlag af Dansk Bogfortegnelse og kan på grund af registreringstiden afvige med op til 5 pct. i forhold til antal udgivne titler i året. Udeladt er uændrede oplag, aviser, tidsskrifter og årspublikationer samt udenlandske bøger i kommission og publikationer i mikroform (i alt titler 2004). 1 Ingen bøger indgår i både skolebogs- og børnebogsstatistikken. 2 Herunder ikke medregnet lærebøger for højere læreanstalter, videregående undervisning, voksenundervisning og selvstudium. Kilde: Dansk Bibliotekscenter. Nye tal til tabellen forventes offentliggjort juni Tabel 105 Oversatte bøger 2004 Svensk Norsk Nordiski øvrigt 1 Originalsprog Engelsk/ amerikansk Tysk Fransk Russisk Andre sprog Oversatte titler til dansk i alt antal titler Oversatte titler i alt Skønlitteratur Faglitteratur Finsk, færøsk, grønlandsk, islandsk og oldislandsk. Kilde: Dansk Bibliotekscenter. Nye tal til tabellen forventes offentliggjort juni Statistisk Årbog 2005 Uddannelse og kultur 109

22 Tabel 106 Dagblade 2004 Antal dagblade Oplag Hverdage Søndage Hverdage Søndage tusinde Dagblade i alt Efter oplag pr. nummer: Under Gnsntl. oplag (blade pr. dag) målt i 1. halvår Kilde: Dansk oplagsbulletin Nye tal til tabellen forventes offentliggjort juni Tabel 107 De 20 største dagblade 2004 Oplag 1 Hverdage Søndage tusinde Jyllands-Posten, Morgenavisen Politiken Berlingske Tidende Ekstra Bladet B.T JydskeVestkysten Nordjyske Stiftstidende Børsen 67 Fyens Stiftstidende Dagbladet/Frederiksborg Amts Avis 53 Århus Stiftstidende Holbæk Amts Venstreblad 47 Næstved Tidende/Sjællands Tidende 29 Vejle Amts Folkeblad/Fredericia Dagblad 25 Lolland-Falsters Folketidende 23 Kristelig Dagblad 23 Information 20 Fyns Amts Avis 18 Horsens Folkeblad 17 Midtjyllands Avis 16 Anm. Herudover er der: 10 Minutter, ErhvervsBladet, MetroXpress og Urban med gennemsnitligt daglig oplag på henholdsvis , , og Gennemsnitligt oplag (blade pr. dag) målt i 1. halvår. Kilde: Dansk oplagsbulletin Nye tal til tabellen forventes offentliggjort juni Uddannelse og kultur Statistisk Årbog 2005

23 Tabel 108 Fagblade, tidsskrifter og magasiner 2004 Under Antal blade fordelt efter oplag Antal blade I alt Fagblade og tidsskrifter Efter udgivelseshyppighed: Ugentlig Hver 14. dag Månedlig Under 10 gange årligt Magasiner Efter udgivelseshyppighed: Ugentlig Hver 14. dag Månedlig Under 10 gange årligt juli juni Oplagskontrollerede, 1. halvår. Kilde: Dansk oplagsbulletin Tabel 109 Forbrugerbetalte magasiner 2004 Oplag Oplag tusinde tusinde Større forbrugerbetalte magasiner 1 Familie Journalen 224 Bo Bedre 80 Billed Bladet 204 Anders And og Co. 65 Se & Hør 194 Illustreret Videnskab 63 Hjemmet 184 Woman 58 Ude og Hjemme 174 Hendes Verden 53 Her & Nu 128 Ingelise - Alt Om Håndarbejde 53 Ugebladet Søndag 98 Komputer for alle 53 Alt for damerne 86 Mad & Bolig 52 Kig Ind 85 Vi Unge 50 Femina 82 I Form 44 1 Oplagskontrollerede. Kilde: Dansk oplagsbulletin Nye tal til tabellen forventes offentliggjort juni Statistisk Årbog 2005 Uddannelse og kultur 111

24 Tabel 110 Reklameforbrug mio. kr pct. mio. kr pct. Reklameforbrug i alt , ,0 Pressens annonceomsætning i alt , ,6 Dagblade , ,1 Magasiner 333 1, ,4 Fagblade mv , ,4 Distriktsblade , ,6 Andet , ,1 Andre reklameaktiviteter i alt , ,4 Radio 222 0, ,9 TV , ,1 Biografer 70 0,3 55 0,2 Tryksager , ,4 Sportssponsorering 776 3, ,5 Plakat- og trafikreklamer (udendørs) 336 1, ,4 Internet 418 1, ,0 Telemarketing 428 1, ,9 Udstillinger og messer , ,9 Reklameartikler 448 1, ,7 Ufordelte adm.- og prod.omkostninger , ,4 Anm. Reklameforbruget er opgjort i faktorpriser, dvs. de priser som reklamekøberne betaler eksklusive afgifter. Kilde: Reklameforbrugsundersøgelsen 2003, Dansk Oplagskontrol. Tabel 111 DR og TV 2/DANMARK, indtægter og udgifter Danmarks Radio TV 2/DANMARK tusinde Radio- og fjernsynslicenser i alt 1 Fælles radio- og fjernsynslicens Heraf: Sort/hvid licens Farvelicens Radiolicens alene Radiolicenser i alt mio. kr. Årsregnskab Driftsindtægter Heraf: Licens Reklame, sponsor Andet Samlede udgifter Danmarks Radio opkræver den samlede tv-licens for Danmarks Radio og TV 2/DANMARK. 2 1/ / Kilde: Danmarks Radio og TV 2/DANMARK. 112 Uddannelse og kultur Statistisk Årbog 2005

25 Tabel 112 Radioudsendelser Danmarks Radio Analog Digital Analog Digital Radioudsendelser i alt P P P P P5/P Kortbølge Demokrati DR Jazz DR Klassisk DR Litteratur DR Plus DR Rock Boogie Skum Ghetto Skum Electric Skum DR Soft DR Sport 72 - DR Nyheder Programmer efter indhold Nyheder Aktualitet og debat Oplysning og kultur Dramatik/Fiktion Musik Underholdning Sport Præsentation og Service Kilde: Danmarks Radio. timer Statistisk Årbog 2005 Uddannelse og kultur 113