Uddannelse og kultur

Transkript

1 Uddannelse og kultur Uddannelse og kultur 1. Uddannelsessystemet Børnehaveklasse til 10. klasse I det danske uddannelsessystem er grundskolen basis. Den starter i børnehaveklassen og går op til det frivillige 10. skoleår. I 2005 gik elever i grundskolen. Af disse var der , der begyndte i børnehaveklasse, mens gik i kl., og blandt disse gik på efterskoler. Fordi befolkningens aldersmæssige sammensætning har ændret sig, er antallet af elever i børnehaveklassen steget med 10 pct. siden Antallet af elever i klasse er derimod faldet med 8 pct. fra 1995 til 1999, men herefter er det steget med 16 pct. Figur 1 giver et overblik over strukturen og adgangsvejene i det danske uddannelsessystem fra grundskolen over ungdomsuddannelser til de videregående uddannelser. Figur 1 Elever i uddannelsessystemet. 1. oktober 2005 Alder Årstrin ISCD* Ph d Kandidatuddannelser Mellemlange videregående Korte videregående 4 Bacheloruddannelser uddannelser uddannelser Gymnasium Studenter Hf- Hhx Htx Erhvervs- Landbrugs- Social- og kursus kursus uddan- og søfarts- sundheds- Egu Fuu nelser uddan. mv. uddannelser Forberedende uddannelser Almengymnasiale Erhvervsgymna- Erhvervsfaglige uddannelser Individuelle uddannelser siale uddannelser uddannelser Forberedende uddannelser FUU 0 Voksenuddannelse Efterskoler Grundskole Børnehaveklasse * International Standard classification of Education Undervisningspligt Statistisk Årbog 2007 Uddannelse og kultur 71

2 Uddannelse og kultur Over halvdelen er i gang med en gymnasial uddannelse straks efter grundskolen Tre måneder efter eleverne fra årgang forlod grundskolen, var 77 pct. i gang med en ny uddannelse. 51 pct. valgte en almengymnasial eller erhvervsgymnasial uddannelse (hhx, htx), mens 26 pct. valgte en erhvervsfaglig uddannelse, fx tømrer, murer eller frisør. For årgang var der 38 pct., som var i gang med en gymnasial uddannelse tre måneder efter afgang fra grundskolen, mens 36 pct. var i gang med en erhvervsfaglig uddannelse. Figur 2 Årgange fordelt på påbegyndt uddannelse tre måneder efter afgang fra grundskolen 40 Pct. Almen gymnasial Erhvervsgymnasial Erhvervsuddannelse Ikke igang Hver femte student fra almengymnasium er straks i gang med en uddannelse 18 pct. af studenterårgang fra almengymnasium startede på en uddannelse lige efter eksamen. Samme andel for årgang var 16 pct. Andelen, der startede på en uddannelse lige efter erhvervsgymnasiet, var på 40 pct. for årgang pct. af studenterne årgang fra almen- og erhvervsgymnasium, som var i gang med en uddannelse tre måneder efter afgang, valgte en videregående uddannelse. Figur 3 Studerende ved erhvervskompetencegivende uddannelser 140 Tusinde personer Erhvervsuddannelser Korte vidg. uddannelser Mellemlange vidg. uddannelser Lange vidg. og bachelor uddannnelser Se tabel Uddannelse og kultur Statistisk Årbog 2007

3 Uddannelse og kultur Flere tager en uddannelse I 2005 var der studerende ved de erhvervsfaglige uddannelser, mens der i alt var på de videregående uddannelser, fx politibetjent, sygeplejerske eller læge, inkl ph.d. studerende. Siden 1995 er antallet af studerende steget med 17 pct. på erhvervsuddannelserne og 26 pct. på de videregående uddannelser. Flest unge studerer samfundsfag Samfundsfaglige, pædagogiske og humanistiske uddannelser er langt de største uddannelser med hhv. 25, 19 og 18 pct. af de i alt studerende på videregående uddannelser. Inden for samfundsfag er markedsføringsøkonom, cand.merc., jura og økonomi store uddannelser, mens pædagog og folkeskolelærer dominerer de pædagogiske uddannelser. Humaniora består væsentligst af sprogfag, historie, filosofi og teologi. 12 pct. af de studerende findes ved tekniske fag, fx ingeniør eller arkitekt, og 7 pct. ved naturvidenskab, der hovedsagelig består af fysik, matematik, kemi og biologi. 13 pct. studerer sundhed, fx sygeplejerske, læge og farmaceut kursister hos private udbydere Uden for det primære uddannelsessystem findes en række voksenuddannelseskurser af kortere og længere varighed samt enkelte hele uddannelsesforløb. Kurserne fungerer som tilbud til dem, der har forladt uddannelsessystemet. Der findes voksenuddannelseskurser på stort set alle niveauer, som indgår i det egentlige uddannelsessystem. I 2005 deltog kursister i voksen-efteruddannelse hos private kursusudbydere. Flest kursister ved AMU-kurser I skoleåret afsluttede lidt mere end 1 mio. kursister deres deltagelse i offentligt styrede voksen- eller efteruddannelseskurser. Heraf udgjorde AMUkursister 61 pct. Kursister ved almen voksenuddannelse, fx klasse og HF, udgjorde 23 pct. og kursister ved erhvervsskolerne og de videregående uddannelsesinstitutioner hhv. 6 pct. og 10 pct. Der var 41 pct. af kursisterne, der havde en erhvervsuddannelse som højest fuldført uddannelse, 34 pct. havde en grundskoleuddannelse eller uoplyst uddannelse, og 18 pct. havde en videregående uddannelse som højest fuldført. 65 pct. af kursisterne ved almen voksenuddannelse var kvinder 49 pct. af kursisterne ved de offentlige kurser var kvinder. På almen voksenuddannelse var der 65 pct. kvinder mod kun 41 pct. på AMU-kurserne. På de videregående uddannelsesinstitutioner var 57 pct. kvinder. Ti år efter afgang fra grundskolen har halvdelen erhvervskompetence Ti år efter afgang fra grundskolen havde knap 50 pct. af årgang fuldført en erhvervskompetencegivende uddannelse. 32 pct. havde fuldført en erhvervsfaglig og 18 pct. en videregående uddannelse, mens 26 pct. fortsat var i gang med en uddannelse. Andelen, der ikke havde fuldført en erhvervskompetencegivende uddannelse og ikke var i gang med en uddannelse ti år efter afgang fra grundskolen, udgjorde 25 pct. af årgang Samme andel var 33 pct. for årgang Statistisk Årbog 2007 Uddannelse og kultur 73

4 Uddannelse og kultur 2. Befolkningens uddannelsesniveau Uddannelsesniveauet er steget siden 1996 I 2006 havde 66 pct. af de årige en erhvervskompetencegivende uddannelse. En erhvervskompetencegivende uddannelse er en erhvervsfaglig eller videregående uddannelse, der giver adgang til bestemte typer af jobs. Andelen er steget med 8,2 procentpoint fra 1996 til Der er lidt overvægt af mænd (51,5 pct.) med en erhvervskompetencegivende uddannelse. Kendetegnende er også, at de yngre uddannede havde et højere uddannelsesniveau end deres forældre. Flest med erhvervsfaglig uddannelse Den højeste uddannelse blandt de årige var hyppigst en erhvervsfaglig uddannelse. 39 pct. havde en sådan uddannelse, mens 27 pct. havde en videregående uddannelse i Andelene er steget med hhv. 2 og 6 procentpoint siden Blandt de resterende 34 pct. af de årige i befolkningen havde 27 pct. en grundskoleuddannelse, 5 pct. havde en gymnasial uddannelse som højeste uddannelse, mens de sidste 2 pct. er uoplyste. Store regionale forskelle Der var store regionale forskelle i befolkningens uddannelsesmønster i Andelen, der havde erhvervskompetencegivende uddannelse, varierede inden for hvert amt. Men der er en tendens til, at den højeste andel med erhvervskompetencegivende uddannelse var omkring hovedstadsregionen og de store byer, og den laveste andel var i yderdistrikterne. Figur 4 Andel i pct. med erhvervskompetencegivende uddannelse blandt årige Under og over Kort- og Matrikelstyrelsen (G. 5-00) Kort- og Matrikelstyrelsen (G. 5-00) Kraftig udjævning af forskellene på uddannelsesniveau geografisk set Den højeste andel med erhvervskompetencegivende uddannelse havde Værløse Kommune (80 pct.), mens den laveste andel fandtes i Thyborøn-Harboøre (50 pct.). I den seneste tiårsperiode er der dog sket en udjævning af forskellene, idet mange af yderdistrikterne har haft en kraftigere stigning end de store byer. Inden for hvert amt er der stadig store forskelle. 74 Uddannelse og kultur Statistisk Årbog 2007

5 Uddannelse og kultur Indvandrere er kortere tid i uddannelsessystemet Uddannelsesmønsteret blandt de unge indvandrere afviger fra befolkningen generelt, idet færre går i gymnasiet, hf eller hhx og htx, og relativt flere indvandrere afslutter uddannelsesforløbet allerede i grundskolen. Sammenlignet med 1996 er forskellen dog indskrænket, hvilket betyder, at flere indvandrere går i gymnasiet, hf, hhx og på de erhvervsfaglige uddannelser. Stigende andel efterkommere på korte og mellemlange uddannelser Fra 1996 til 2005 steg andelen af årige ikke-vestlige efterkommere, der var i gang med en erhvervskompetencegivende uddannelse fra 26 pct. til 35 pct. Det var på de korte og mellemlange videregående uddannelser og bacheloruddannelserne, at andelen steg. 3. Køn og uddannelse Skarpe skel i kønnenes uddannelsesmønster især blandt erhvervsfagligt uddannede Der er skarpe skel mellem årige mænd og kvinders uddannelsesmønster både med hensyn til niveau og fag. Flere mænd end kvinder havde erhvervsfaglige og lange videregående uddannelser, mens flere kvinder end mænd havde mellemlange videregående uddannelser i Forskellen er indsnævret i de sidste ti år, og fra 2003 var der flere kvinder end mænd, der fuldførte en kandidatgrad på de lange videregående uddannelser. På de erhvervsfaglige uddannelser (se figur 5) findes store mandsdominerede fagområder som jern og metal (fx mekaniker, smed), bygge og anlæg (fx tømrer, elektriker), transport, jordbrug (fx landmand, gartner), grafisk og levnedsmiddel (fx kok, slagter). Handel og kontor (fx assistent), teknik og industri, servicefag (fx frisør) og sundhed (fx social- og sundhedsassistent) er derimod kvindedominerede. Figur 5 Fag for årige mænd og kvinder med erhv.faglig uddannelse som højeste fuldførte Sundhed Transport Jordbrug og fiskeri 1996 Mænd Kvinder 2006 Mænd Kvinder Levnedsmiddel Service Teknik og industri Grafisk Bygge og anlæg Jern og metal Handel og kontor Pct. Statistisk Årbog 2007 Uddannelse og kultur 75

6 Uddannelse og kultur De fleste mellemlange uddannelser er enten mands- eller kvindedominerede Ved de mellemlange uddannelser er fire ud af ti fagområder stærkt mandsdominerede: Det gælder teknik (fx byggetekniker og diplomingeniør), jordbrug (fx skov- og landskabsingeniør), transport (fx maskinmester og skibsfører) og forsvarsuddannede. Fire fagområder (pædagogisk, erhvervssprog, levnedsmiddel og sundhed) er derimod kvindedominerede. Her findes store uddannelser som folkeskolelærer, pædagog og sygeplejerske. Fordelingen mellem mænd og kvinder mere lige ved de lange uddannelser Ved de lange videregående uddannelser (se figur 6) er fem ud af ti fagområder mandsdominerede, men fordelingen mellem mænd og kvinder er mere lige for fagområderne: pædagogisk, humanistisk (fx cand.mag. i dansk), kunstnerisk, levnedsmiddel- (cand.scient. i mejerividenskab) og sundhed (fx læge). Figur 6 Fag for årige med lang videregående uddannelse som højeste fuldførte Forsvar Sundhed Jordbrug mv Mænd Kvinder 2006 Mænd Kvinder Levnedsmiddel Teknisk Naturvidenskabeligt Samfundsvidenskabeligt Kunstnerisk Humanistisk Pædagogisk Pct. Kvindeandelen steg på nogle fagområder Selvom befolkningens uddannelse fortsat var stærkt kønsopdelt i 2006, er der dog i perioden fra 1996 til 2006 sket en vis opblødning i kvinders og mænds valg af uddannelse. Opblødningen er mindst på de erhvervsfaglige uddannelser, hvor kvindeandelen kun er steget med 2 procentpoint. Størst opblødning var der på de lange videregående uddannelser, hvor kvindeandelen steg med 8 procentpoint. 4. Uddannelse og beskæftigelse Uddannelse har betydning for beskæftigelse Personer med erhvervskompetencegivende uddannelser havde et højere beskæftigelsesniveau end dem uden erhvervskompetencegivende uddannelse. Et højere uddannelsesniveau kan give bedre muligheder i forhold til beskæftigelse, men betydningen for beskæftigelsen er blevet mindre fra 1995 til Uddannelse og kultur Statistisk Årbog 2007

7 Uddannelse og kultur Figur åriges arbejdsmarkedsplacering, fordelt efter uddannelsesniveau. 1. januar 2005 Med erhvervskompetencegivende uddannelse Uden erhvervskompetencegivende uddannelse Under uddannelse I beskæftigelse Ledig Udenfor Se tabel Uddannelse i internationalt lys Danskernes uddannelsesniveau ligger pænt I alle OECD-landene var der i gennemsnit 25 pct. af de årige, som havde fuldført en videregående uddannelse i Danmark lå med sine 32 pct. blandt de OECD-lande, som havde en høj andel. De tre højeste andele havde Canada, USA og Japan. De tre laveste andele havde Tjekkiet, Italien og Tyrkiet. Figur 8 Personer med fuldført videregående uddannelse i udvalgte OECD-lande Pct. Canada Usa Japan Sverige Finland Danmark Belgien Irland Storbritannien Spanien OECD Polen Portugal Tjekkiet Italien Tyrkiet Kilde: OECD, Education at a glance Danskerne uddanner sig i mange år Et barn, der startede i børnehaveklasse i Danmark i 2004, vil i gennemsnit uddanne sig i ca. 16,6 år, før det har gennemført en erhvervskompetencegivende uddannelse som fuldtidsuddannelse. Australien og Storbritannien har den længste uddannelsestid med 20,3 og 20,7 år, efterfulgt af Sverige og Finland med 18,4 år. Tyrkiet og Mexico har den korteste uddannelsestid med 12,3 og 12,5 år. Gennemsnittet for OECD-landene var 16,6 år i Statistisk Årbog 2007 Uddannelse og kultur 77

8 Uddannelse og kultur 6. Kultur Flest teatertilskuere til skuespil Opgørelsen af de statsstøttede teatres tilskuertal viser en fremgang på 7 pct. i sæsonen 2005/2006 i forhold til sæsonen før. Skuespil udgjorde 38 pct. af de 2,3 mio. tilskuere, mens børneteater udgjorde 21 pct. De øvrige teaterformer havde flg. fordeling: Operette/musical (12 pct.), opera (13 pct.), ballet/dans (11 pct.), performance og revy/kabaret havde tilsammen under 1 pct. af tilskuerne. I sæsonen 2005/2006 støttede staten, herunder Kunstrådet, 121 teatre mod 101 året før. Ikke-statsstøttede teatre De 40 teatre, der ikke modtog statsstøtte i sæsonen 2005/2006, havde tilsammen 89 forestillinger. Forestillingerne blev opført gange og havde i alt tilskuere. Det svarer i gennemsnit til 214 tilskuere pr. opførelse. Operette/musical havde 34 pct. af tilskuerne, børneteater 21 pct. ballet/dans 11 pct., mens skuespil havde 7 pct. De ikke-statsstøttede teatre havde 20 pct. af det samlede antal tilskuere til teaterforestillinger i Danmark. Figur 9 Bogudlån Museer - besøgstal Solgte biografbilletter Statsstøttede Teater - tilskuere Aktiviteten ved forskellige kulturinstitutioner Indeks, 1989 = Fremgang for europæiske biograffilm Der blev solgt 12,6 mio. biografbilletter i de danske biografer i 2006, hvilket var 3 pct. flere end i Europæisk film solgte 54 pct. flere biografbilletter, mens danske film havde en tilbagegang på 21 pct. De tre mest sete film i 2006 var: Casino royale, Da Vinci mysteriet" og Ice age 2: På tynd is. Danske film havde en andel på 25 pct. af samtlige solgte billetter i Det er et fald på 7 procentpoint i forhold til året før. Den mest populære danske film var Drømmen, der solgte solgte billetter i ,2 mio. museumsbesøg De danske museer havde i alt 10,2 mio. besøg i I forhold til besøgstallet i 2005 er der sket en mindre fremgang i det samlede besøgstal på 1 pct. Der var størst fremgang i besøgstallene i 2006 i København og Frederiksberg Kommuner. Besøgstallet steg med 16 pct. eller besøg i forhold til 2005, hvilket hænger sammen med en stor stigning i besøgstallet for Nationalmuseet og Statens Museum for Kunst. I 2006 havde de zoologiske og botaniske haver samt akvarier i alt 3,7 mio. besøg, hvilket er det samme som i Uddannelse og kultur Statistisk Årbog 2007

9 Uddannelse og kultur Figur 10 De ti mest besøgte museer Nationalmuseet, Prinsens Palais Statens Museum for Kunst Aros, Aarhus Kunstmuseum Den Gamle By Louisiana Ny Carlsberg Glyptotek Brede Værk/Frilandsmuseet, Lyngby Rosenborgsamlingen Egeskov Slot, Park, Kronborg Slot Tusinde besøg Se tabel 103. Figur 11 Gns. dagligt oplag i alt Tusinde Landsdækkende Regionale dagblade dagblade Se tabel 82 og 83. Figur 12 Gns. daglig seertid Minutter 4-11 år år Se tabel år år år+ Nationalmuseet det mest besøgte museum Prinsens Palais, der hører under Nationalmuseet, var det mest besøgte museum med gæster. Det var eller 28 pct. mere i forhold til året før. ARoS Kunstmuseum i Århus ligger på tredjepladsen over de mest besøgte museer. Efter et meget succesrigt åbningsår i 2004 er ARoS altså stadig populært. Museet havde i alt besøg i Stigende oplagstal Fra 2005 til 2006 er dagbladenes gennemsnitlige daglige oplag steget med ca aviser. Hermed er flere års oplagsnedgang for den skrevne presse bremset. Det gennemsnitlige daglige avisoplag steg med 6 pct. til 1,4 mio. aviser, mens søndagsoplaget faldt med 3 pct. Heri er ikke medregnet gratis dagblade, hverken de husstandsomdelte (24 timer, Nyhedsavisen mv.) eller trafikaviserne (MetroXpress, Urban mv.). Ældre ser mest tv 96 ud af 100 husstande i Danmark har tv, og langt de fleste har adgang til DR1 eller TV2. Danskerne så i gennemsnit tv i 2 timer og 31 minutter dagligt i 2006, hvilket er et fald på 2 minutter i forhold til Tv-forbruget stiger generelt med alderen, og personer over 55 år har det markant højeste tv-forbrug med et gennemsnit på 3 timer og 27 minutter om dagen. Børn i aldersgruppen 4-11 år ser i gennemsnit tv 1 time og 23 minutter og er dermed den aldersgruppe, der har det mindste tv-forbrug. I 2006 var de mest sete kanaler i Danmark TV2, DR1, TV3, TVDanmark, DR2 og 3+. Adgangen til en kanal har naturligvis stor betydning for, hvor meget den bliver set. Eksempelvis har næsten alle husstande med tv adgang til DR1 og TV2, mens hhv. 77 og 67 pct. har adgang til TVDanmark og TV3. Statistisk Årbog 2007 Uddannelse og kultur 79

10 Tabel 61 Uddannelsesinstitutioner Antal institutioner Mænd Elever Kvinder I alt I alt Almene skoler Grundskoler, offentlige Grundskoler, private Efterskoler Gymnasier, hf-kurser, studenterkurser Husholdnings- og håndarbejdsskoler Erhvervsskoler Kunsthåndværkerskoler Handels- og tekniske skoler Handelsskoler Tekniske skoler Forvaltningsskoler Landtransportskolen Den Grafiske Højskole Landbrugsskoler Skovskolen Slagteriskolen Søfarts- og skipperskoler Social- og sundhedsskoler Hospitalslaborantskoler Apoteksassistentskolen Fodterapeut- og klinikassistentskoler Politi- og fængselsvæsnets skoler Forsvarets skoler Videregående uddannelsesinstitutioner Universiteter og universitetscentre Lærerseminarier Pædagogseminarier Husholdningsseminarier Håndarbejdsseminarier Center for Tegnsprog Musikkonservatorier Billedkunstskolen Teaterskoler Journalisthøjskolen Biblioteksskoler Konservatorskolen Filmskolen Handelshøjskoler Sociale højskoler Ingeniørhøjskoler Arkitektskoler Maskinmesterskoler Navigationsskoler Sygeplejerske- og radiografskoler Sygeplejerskehøjskoler Jordemoderskoler Terapeutskoler Officersskoler Nye tal til tabellen forventes offentliggjort i januar Flere tal og oplysninger findes på 80 Uddannelse og kultur Statistisk Årbog 2007

11 Tabel 62 Elever i uddannelsessystemet Elever Tilgang 1 Afgang med eksamen 2 Afgang uden eksamen I alt Grundskole/forberedende Gymnasiale Erhvervsfaglige Korte videregående Mellemlange videregående Bachelor Lange videregående Mænd Grundskole/forberedende Gymnasiale Erhvervsfaglige Korte videregående Mellemlange videregående Bachelor Lange videregående Kvinder Grundskole/forberedende Gymnasiale Erhvervsfaglige Korte videregående Mellemlange videregående Bachelor Lange videregående Med tilgang til grundskolen menes nye elever i børnehaveklasserne. 2 Afgang med eksamen fra grundskolen er lig med afgang fra grundskolen med 9. eller 10. klasse prøve. Nye tal til tabellen forventes offentliggjort i januar Flere tal og oplysninger findes på u21 og u31 Tabel 63 Elever Grundskole/ forberedende Gymnasiale Erhvervsfaglige Korte videregående Mellemlange videregående Bachelor Lange videregående I alt Elever i alt i pct. af årgangen pct. I alt år år år år år år år Mænd år år år år år år år Kvinder år år år år år år år Nye tal til tabellen forventes offentliggjort i januar Flere tal og oplysninger findes på og bef1a Statistisk Årbog 2007 Uddannelse og kultur 81 pct.

12 Tabel 64 Elever regionalt fordelt Bopæl 1. januar 2005 Grundskole/ forberedende Gymnasiale Erhvervsfaglige Korte videregående Mellemlange videregående Bachelor Lange videregående I alt I alt Københavns Kommune Frederiksberg Kommune Københavns Amt Frederiksborg Amt Roskilde Amt Vestsjællands Amt Storstrøms Amt Bornholms Regionskommune Fyns Amt Sønderjyllands Amt Ribe Amt Vejle Amt Ringkøbing Amt Århus Amt Viborg Amt Nordjyllands Amt Uoplyst Studerende, der bor i udlandet eller ikke har fået cpr-nr., men som studerer i Danmark. pct. Nye tal til tabellen forventes offentliggjort i januar Flere tal og oplysninger findes på Tabel 65 Elever fordelt efter national oprindelse Grundskole 1 / forberedende Gymnasiale Erhvervsfaglige Korte videregående Mellemlange videregående Bachelor Lange videregående I alt pct. Mænd og kvinder i alt Heraf indvandrere og deres efterkommere Fra vestlige lande Fra ikke-vestlige lande Mænd i alt Heraf indvandrere og deres efterkommere Fra vestlige lande Fra ikke-vestlige lande Kvinder i alt Heraf indvandrere og deres efterkommere Fra vestlige lande Fra ikke-vestlige lande Ekskl. børnehaveklasse til 7. klasse. Nye tal til tabellen forventes offentliggjort i januar Flere tal og oplysninger findes på 82 Uddannelse og kultur Statistisk Årbog 2007

13 Tabel 66 Elever ved almene uddannelser Elever Tilgang Fuldført Elever Mænd Kvinder Mænd Kvinder Mænd Kvinder Mænd Kvinder I alt Grundskole/forberedende Gymnasier Hf Studenterkurser Adgangskurser til vidg. udd Hhx Htx Adgangseksamen til ingeniøruddannelserne Med tilgang til grundskolen menes nye elever i børnehaveklasserne. 2 Det nyeste elevtal er lig med det gamle elevtal plus den løbende tilgang af elever, hvorefter der trækkes de elever fra, der enten fuldfører uddannelsen eller afgår uden eksamen. Nye tal til tabellen forventes offentliggjort i januar Flere tal og oplysninger findes på u21 og u31 Tabel 67 Afgang fra gymnasiale uddannelser Med eksamen Uden eksamen Karaktergennemsnit I alt Mænd Kvinder Mænd Kvinder Mænd Kvinder I alt Gymnasier ,2 8, Hf ,8 7, Studenterkurser ,3 8,4 490 Adgangskurser, videregående uddannelser Hhx ,0 8, Htx ,0 8, Adgangseksamen til ingeniøruddannelserne Nye tal til tabellen forventes offentliggjort i januar Flere tal og oplysninger findes på Statistisk Årbog 2007 Uddannelse og kultur 83

14 Tabel 68 Elever ved erhvervsfaglige uddannelser Elever Tilgang Fuldført Elever Mænd Kvinder Mænd Kvinder Mænd Kvinder Mænd Kvinder I alt Pædagogisk Handel og kontor Bygge og anlæg Jern og metal Grafisk Teknik og industri iøvrigt Service Levnedsmiddel og husholdning Jordbrug og fiskeri Transport mv Sundhed Sikkerhed Omfatter kun erhvervskompetencegivende. 2 Det nyeste elevtal er lig med det gamle elevtal plus den løbende tilgang af elever, hvorefter der trækkes de elever fra, der enten fuldfører uddannelsen eller afgår uden eksamen. Nye tal til tabellen forventes offentliggjort i januar Flere tal og oplysninger findes på u24 og u34 Tabel 69 Afgang fra erhvervsfaglige uddannelser Med eksamen Uden eksamen I alt Mænd Kvinder Mænd Kvinder I alt Pædagogisk Handel og kontor Tekniske Jern og metal Bygge og anlæg Grafiske Service Levnedsmiddel og husholdning Jordbrug og fiskeri Transport mv Sundhed Sikkerhed Nye tal til tabellen forventes offentliggjort i januar Flere tal og oplysninger findes på 84 Uddannelse og kultur Statistisk Årbog 2007

15 Tabel 70 Elever ved videregående uddannelser Elever Tilgang Fuldført Elever Mænd Kvinder Mænd Kvinder Mænd Kvinder Mænd Kvinder I alt Korte videregående uddannelser Formidling og erhvervssprog Kunstnerisk Samfundsfaglig Teknisk Levnedsmiddel og husholdning Jordbrug og fiskeri Transport mv Sundhed Politi og forsvar Mellemlange videregående uddannelser Pædagogisk Formidling og erhvervssprog Kunstnerisk Samfundsvidenskabelig Teknisk Levnedsmiddel og ernæring Transport mv Sundhed Forsvar Bachelor Humanistisk Kunstnerisk Naturvidenskabelig Samfundsvidenskabelig Teknisk Levnedsmiddel og ernæring Jordbrugsvidenskabelig Sundhed Lange videregående uddannelser Pædagogisk Humanistisk og teologisk Kunstnerisk Naturvidenskabelig Samfundsvidenskabelig Teknisk Levnedsmiddel og ernæring Jordbrugsvidenskabelig Sundhed Forsvar Forskeruddannelser Humanistisk og teologisk Kunstnerisk Naturvidenskabelig Samfundsvidenskabelig Teknisk Jordbrugsvidenskabelig Sundhed Det nyeste elevtal er lig med det gamle elevtal plus den løbende tilgang af elever, hvorefter der trækkes de elever fra, der enten fuldfører uddannelsen eller afgår uden eksamen. Nye tal til tabellen forventes offentliggjort i januar Flere tal og oplysninger findes på u23 og u33 Statistisk Årbog 2007 Uddannelse og kultur 85

16 Tabel 71 Afgang fra videregående uddannelser Med eksamen Uden eksamen I alt Mænd Kvinder I alt Mænd Kvinder I alt I alt Korte videregående Formidling og erhvervssprog Kunstnerisk Samfundsfaglig Teknisk Levnedsmiddel og husholdning Jordbrug og fiskeri Transport mv Sundhed Politi og forsvar Mellemlange videregående Pædagogisk Formidling og erhvervssprog Kunstnerisk Naturvidenskabelig Teknisk Levnedsmiddelogernæring Jordbrugogfiskeri Sundhed Forsvar Bachelor Humanistisk Kunstnerisk Naturvidenskabelig Samfundsvidenskabelig Teknisk Levnedsmiddel og ernæring Jordbrugsvidenskabelig Sundhed Lange videregående Pædagogisk Humanistisk og teologisk Kunstnerisk Naturvidenskabelig Samfundsvidenskabelig Teknisk Levnedsmiddel og ernæring Jordbrugsvidenskabelig Sundhed Forsvar Forskeruddannelser Pædagogisk Humanistisk og teologisk Kunstnerisk Naturvidenskabelig Samfundsvidenskabelig Teknisk Jordbrugsvidenskabelig Sundhed Inkl. Phd. Nye tal til tabellen forventes offentliggjort i januar Flere tal og oplysninger findes på 86 Uddannelse og kultur Statistisk Årbog 2007

17 Tabel 72 Uddannelsesplacering tre år efter afgang fra almen gymnasial uddann. Afgangsår Årgangsstørrelse i alt I gang med en uddannelse tre år efter, i alt Gymnasiale uddannelser m.fl Erhvervsfaglige uddannelser Heraf: Handel og kontor Sundhed Levnedsmiddel og husholdning Korte videregående uddannelser Heraf: Samfundsfaglig Teknisk Mellemlange videregående uddannelser Heraf: Pædagogisk Sundhed Teknisk Bachelor Heraf: Samfundsvidenskabelig Humanistisk Naturvidenskabelig Lange videregående uddannelser Heraf: Teknisk Humanistisk og teologisk Naturvidenskabelig Samfundsvidenskabelig Nye tal til tabellen forventes offentliggjort i oktober Flere tal og oplysninger findes på Tabel 73 Befolkningens højeste fuldførte almene uddannelse rettelse Alder 1. januar klassetrin eller uoplyst klassetrin Gymnasium, hf og studenterkursus Hhx, htx og adgangseksamen til ingeniørudd. I alt I alt år år år år år år Mænd år år år år år år Kvinder år år år år år år Nye tal til tabellen forventes offentliggjort i januar Flere tal og oplysninger findes på Statistisk Årbog 2007 Uddannelse og kultur 87

18 Tabel 74 Højeste fuldførte uddannelse fordelt efter alder og køn Alder 1. januar 2005 Grundskole eller uoplyst Gymnasiale Erhvervsfaglige Korte videregående Mellemlange videregående Bachelor Lange videregående I alt pct. I alt 29,6 4,6 38,6 5,0 14,2 0,9 6, år 22,2 7,5 37,6 6,5 14,3 2,3 9, år 27,2 5,5 39,2 5,3 15,0 0,8 7, år 30,0 3,0 40,1 4,6 15,6 0,3 6, år 42,3 1,6 37,1 3,3 11,4 0,1 4, Mænd 28,2 4,6 42,1 5,5 10,4 0,9 8, år 24,4 7,0 40,0 7,5 9,5 1,9 9, år 27,8 5,3 42,3 5,8 9,9 0,8 8, år 26,5 3,6 44,9 4,8 11,6 0,4 8, år 36,1 1,9 41,3 3,5 11,0 0,2 6, Kvinder 31,1 4,6 35,0 4,5 18,1 1,0 5, år 19,9 8,0 35,3 5,6 19,2 2,7 9, år 26,6 5,8 36,0 4,7 20,2 0,8 5, år 33,5 2,5 35,3 4,5 19,7 0,2 4, år 48,4 1,4 32,9 3,0 11,9 0,1 2, Nye tal til tabellen forventes offentliggjort i januar Flere tal og oplysninger findes på Tabel 75 Højeste fuldførte uddannelse fordelt efter bopælsamt årige Bopæl Grundskole eller uoplyst Gymnasiale Erhvervsfaglige Korte videregående Mellemlange videregående Bachelor Lange videregående I alt I alt Københavns Kommune Frederiksberg Kommune Københavns Amt Frederiksborg Amt Roskilde Amt Vestsjællands Amt Storstrøms Amt Bornholms Reg. komm Fyns Amt Sønderjyllands Amt Ribe Amt Vejle Amt Ringkøbing Amt Århus Amt Viborg Amt Nordjyllands Amt Inkl. Christiansø. Nye tal til tabellen forventes offentliggjort i januar Flere tal og oplysninger findes på 88 Uddannelse og kultur Statistisk Årbog 2007

19 Tabel 76 Højeste fuldførte uddannelse, arbejdsmarkedsfordelt årige Under uddannelse Ikke under uddannelse Beskæftiget Ledig Udenfor arbejdsstyrken I alt Grundskole Gymnasial Erhvervsfaglig Videregående Mænd Grundskole Gymnasial Erhvervsfaglig Videregående Kvinder Grundskole Gymnasial Erhvervsfaglig Videregående Inkl. uoplyst. I alt Nye tal til tabellen forventes offentliggjort i februar Flere tal og oplysninger findes på Tabel 77 Kursister ved private kursusudbydere Ændring I alt Private kommercielle kursusudbydere Arbejdsgiver- og erhvervsorganisationer Lønmodtagerorganisationer Dimittendforeninger Selvejende institutioner, foreninger og selskaber Oplysningsforbund Nye tal til tabellen forventes offentliggjort maj Flere tal og oplysninger findes på Tabel 78 Kursister ved private kursusudbydere fordelt efter kursustype Ændring I alt Ledelse og medarbejder udvikling Jura, økonomi, forsikring og finansiering Køb, salg og service Eksport Edb Præsentation og undervisning Kommunikation og medieteknik Miljø og sikkerhed Personlig udvikling og træning Sprog Politik, samarbejde m.m Andet herunder fagtekniske Almene u.n.a Nye tal til tabellen forventes offentliggjort maj Flere tal og oplysninger findes på Statistisk Årbog 2007 Uddannelse og kultur 89

20 Tabel 79 Kursister ved voksen- og efteruddannelse Højeste fuldførte uddannelse Grundskole eller uoplyst Gymnasiale Erhvervsfaglige Korte videregående Mellemlange videregående Bachelor Lange videregående I alt I alt Almene uddannelser Forberedende voksenuddannelse, klasse Almen voksenuddannelse, klasse Hf Danskundervisning for udlændinge Ungdomshøjskoler Folkehøjskoler AMU Pædagogisk Handel og kontor Bygge og anlæg Jern og metal Teknik og industri i øvrigt Service Levnedsmiddel og husholdning Transport Øvrige Erhvervsskoler Heraf: Hhx Htx Handel og Kontor (Erhv.faglig) Teknik og industri i øvrigt (Erhv.fagl.) Datanom It-administrator Lederuddannelse, diplom Ejendomsmægler Merkonom Akademimerkonom Statonom Datamatiker Teknonom Videregående institutioner Diplomuddannelse Masteruddannelse HD/ED Pædagogisk (KVU) Pædagogisk (MVU) Formidling og erhvervssprog (Journalist) Teknisk (Diplomingeniør) Humanistisk (Bachelor) Samfundsvidenskabelig (HA) Humanistisk og teologisk (LVU) Naturvidenskabelig (LVU) Samfundsvidenskabelig (LVU) Civilingeniør uden nærmere angivelse Jordbrugsvidenskabelig (LVU) Sundhed (LVU) Øvrige Omfatter kun afsluttede kurser, der er offentligt finansieret, styret og tilrettelagt, herunder åben uddannelse. Nye tal til tabellen forventes offentliggjort i februar Flere tal og oplysninger findes på 90 Uddannelse og kultur Statistisk Årbog 2007

21 Tabel 80 Udkomne bøger Bøger og småtryk Efter art Efter udgave I alt Heraf Decimalklassedeling Småtryk (17-48 sider) Bøger (o. 48 sider) Førsteudgaver Reviderede udgaver Skolebøger 1,2 Børnebøger 1 antal titler Udkomne titler i alt Skønlitteratur i alt Romaner og noveller Skuespil Digte Humor, tegneserier mv Børne- og ungdomsbøger Faglitteratur i alt 00-81, Almindelige skrifter Filosofi Religion Samfundsvidenskab 30-39, Geografi og rejser Naturvidenskab Anvendt videnskab Kunst, spil og sport Litteraturhistorie, sprog 80-81, Historie Anm.: Tabellen viser antal titler registreret af Dansk Bibliotekscenter på grundlag af Dansk Bogfortegnelse og kan på grund af registreringstiden afvige med op til 5 pct. i forhold til antal udgivne titler i året. Udeladt er uændrede oplag, aviser, tidsskrifter og årspublikationer samt udenlandske bøger i kommission og publikationer i mikroform (i alt titler 2006). 1 Ingen bøger indgår i både skolebogs- og børnebogsstatistikken. 2 Herunder ikke medregnet lærebøger for højere læreanstalter, videregående undervisning, voksenundervisning og selvstudium. Kilde: Dansk Bibliotekscenter. Nye tal til tabellen forventes offentliggjort juni Tabel 81 Oversatte bøger Svensk Norsk Nordiski øvrigt 1 Originalsprog Engelsk/ amerikansk Tysk Fransk Russisk Andre sprog Oversatte titler til dansk i alt antal titler Oversatte titler i alt Skønlitteratur Faglitteratur Finsk, færøsk, islandsk og oldislandsk. Kilde: Dansk Bibliotekscenter. Nye tal til tabellen forventes offentliggjort juni Statistisk Årbog 2007 Uddannelse og kultur 91

22 Tabel 82 Dagblade Antal dagblade Oplag Hverdage Søndage Hverdage Søndage tusinde Dagblade i alt Efter oplag pr. nummer: Under Gennemsnitligt oplag (blade pr. dag) målt i 1. halvår Kilde: Dansk oplagsbulletin Nye tal til tabellen forventes offentliggjort juni Flere tal og oplysninger findes på Tabel 83 De 20 største dagblade Oplag 1 Hverdage Søndage tusinde Jyllands-Posten, Morgenavisen Politiken Berlingske Tidende Ekstra Bladet Erhvervs Bladet 94 B.T JydskeVestkysten Børsen 70 Nordjyske Stiftstidende Fyens Stiftstidende Dagbladet/Frederiksborg Amts Avis 53 Århus Stiftstidende Kristelig Dagblad 27 Vejle Amts Folkeblad/Fredericia Dagblad 23 Lolland-Falsters Folketidende 22 Information 21 Fyns Amts Avis 18 Horsens Folkeblad 17 Midtjyllands Avis 16 Holbæk Amts Venstreblad 16 Anm.: Herudover er der: Centrum Morgen, MetroXpress og Urban med gennemsnitligt dagligt oplag på henholdsvis , og Gennemsnitligt oplag (blade pr. dag) målt i 1. halvår. Kilde: Dansk oplagsbulletin Nye tal til tabellen forventes offentliggjort juni Flere tal og oplysninger findes på 92 Uddannelse og kultur Statistisk Årbog 2007