Uddannelse og kultur

Transkript

1 1 Uddannelsessystemet Børnehaveklasse til 10. klasse I det danske uddannelsessystem er grundskolen basis. Den starter i børnehaveklassen og går op til det frivillige 10. skoleår. I 2008 gik elever i grundskolen. Af disse var der , der begyndte i børnehaveklasse, mens gik i kl., og blandt disse gik på efterskoler. Fordi befolkningens aldersmæssige sammensætning har ændret sig, er antallet af elever i børnehaveklassen steget med 2 pct. siden Antallet af elever i klasse var derimod faldende i perioden frem til 1999, men er i hele perioden fra 1997 frem til 2008 tilsammen steget med 19 pct. Figur 1 giver et overblik over strukturen og adgangsvejene i det danske uddannelsessystem fra grundskolen over ungdomsuddannelser til de videregående uddannelser. Figur 1 Elever i uddannelsessystemet. 1. oktober 2008 Alder Årstrin ISCED 1) Ph d Kandidatuddannelser Mellemlange videregående Korte videregående 4 Bacheloruddannelser uddannelser uddannelser Voksen Gymnasium Studenter Hf- Hhx Htx Erhvervs- Landbrugs- Social- og ud kursus kursus uddan- og søfarts- sundheds- Egu Fuu dan nelser uddan. mv. uddannelser nel- se Forberedende uddannelser Almengymnasiale Erhvervsgymna- Erhvervsfaglige uddannelser Individuelle uddannelser siale uddannelser uddannelser Forberedende uddannelser FUU Efterskoler Un der vis nings pligt Grundskole Børnehaveklasse International Standard Classification of Education Statistisk Årbog

2 Halvdelen er i gang med en gymnasial uddannelse straks efter grundskolen Tre måneder efter eleverne fra årgang forlod grundskolen, var 79 pct. i gang med en ny uddannelse. 53 pct. valgte en almengymnasial eller erhvervsgymnasial uddannelse (hhx, htx), mens 25 pct. valgte en erhvervsfaglig uddannelse, fx tømrer, murer eller frisør. For årgang var der 41 pct., som var i gang med en gymnasial uddannelse tre måneder efter afgang fra grundskolen, mens 37 pct. var i gang med en erhvervsfaglig uddannelse. Figur 2 Årgange fordelt efter påbegyndt uddann. tre mdr. efter afgang fra grundskole 100 Pct. 90 Ikke i gang Erhvervsuddannelse Erhvervsgymnasial Almen gymnasial pct. af studenter fra almengymnasium påbegynder uddannelse straks 15 pct. af studenterårgang fra almengymnasium startede på en uddannelse lige efter eksamen. Samme andel for årgang var 18 pct. Andelen, der startede på en uddannelse lige efter erhvervsgymnasiet, var på 32 pct. for årgang pct. af studenterne årgang fra almen- og erhvervsgymnasium, som var i gang med en uddannelse tre måneder efter afgang, valgte en videregående uddannelse. Flere tager en uddannelse I 2008 var der studerende ved de erhvervsfaglige uddannelser, mens der i alt var på de videregående uddannelser, fx politibetjent, sygeplejerske eller læge, inkl ph.d. studerende. Siden 1998 er antallet af studerende steget med 4 pct. på erhvervsuddannelserne og 14 pct. på de videregående uddannelser. 64 Statistisk Årbog 2010

3 Figur 3 Studerende ved erhvervskompetencegivende uddannelser Tusinde personer Erhvervsuddannelser Korte vidg. uddannelser Mellemlange vidg. uddannelser bachelor, lange vidg., og ph.d.-uddannnelser og u1107 Flest unge studerer samfundsfag Samfundsfaglige, pædagogiske og humanistiske uddannelser er langt de største uddannelser med hhv. 26, 16 og 18 pct. af de i alt studerende på videregående uddannelser. Inden for samfundsfag er cand.merc., jura og økonomi store uddannelser, mens pædagog og folkeskolelærer dominerer de pædagogiske uddannelser. Humaniora består væsentligst af sprogfag, historie, filosofi og teologi. 12 pct. af de studerende findes ved tekniske fag, fx ingeniør eller arkitekt, og 7 pct. ved naturvidenskab, der hovedsagelig består af fysik, matematik, kemi og biologi. 14 pct. studerer sundhed, fx sygeplejerske, læge og farmaceut kursister hos private kursusudbydere Ved siden af de offentligt finansierede voksen- og efteruddannelser findes en række forskellige private udbydere af kurser. Det drejer sig om private kommercielle kursusudbydere, men også om kurser hos arbejdsgiver- og lønmodtagerorganisationer, erhvervsorganisationer samt selvejende foreninger og selskaber. I 2008 deltog kursister hos private kursusudbydere. Flest kursister ved AMU-kurser Uden for det primære uddannelsessystem findes en række offentlige voksenuddannelseskurser af kortere og længere varighed samt enkelte hele uddannelsesforløb. Kurserne findes på stort ser alle niveauer, som indgår i det primære uddannelsessystem. I skoleåret afsluttede over 1 mio. kursister deres deltagelse i offentligt styrede voksen- eller efteruddannelseskurser. Heraf udgjorde kursister ved AMUog erhvervsuddannelserne 68 pct. Kursister ved almen voksenuddannelse, fx klasse og HF, udgjorde 23 pct. og ved videregående uddannelser 9 pct. Der var 37 pct. af kursisterne, der havde en erhvervsuddannelse som højest fuldført uddannelse, 46 pct. havde en grundskoleuddannelse, gymnasialuddannelse Statistisk Årbog

4 eller uoplyst uddannelse, og 17 pct. havde en videregående uddannelse som højest fuldført. 66 pct. af kursisterne ved almen voksenuddannelse var kvinder 49 pct. af kursisterne ved de offentlige kurser var kvinder. På almen voksenuddannelse var der 66 pct. kvinder mod kun 42 pct. på AMU- og erhvervskurserne. På de videregående uddannelser var 58 pct. kvinder. Ti år efter afgang fra grundskolen har halvdelen erhvervskompetence Ti år efter afgang fra grundskolen havde godt 48 pct. af årgang fuldført en erhvervskompetencegivende uddannelse. 29 pct. havde fuldført en erhvervsfaglig og 20 pct. en videregående uddannelse, mens 25 pct. fortsat var i gang med en uddannelse. Andelen, der ikke havde fuldført en erhvervskompetencegivende uddannelse og ikke var i gang med en uddannelse ti år efter afgang fra grundskolen, udgjorde 26 pct. af årgang Samme andel var 28 pct. for årgang Befolkningens uddannelsesniveau Uddannelsesniveauet er steget I 2009 havde 68 pct. af de årige en erhvervskompetencegivende uddannelse. En erhvervskompetencegivende uddannelse er en erhvervsfaglig eller videregående uddannelse, der giver adgang til bestemte typer af jobs. Andelen er steget med 9 procentpoint fra 1999 til Der er lidt overvægt af mænd (51 pct.) med en erhvervskompetencegivende uddannelse. Kendetegnende er også, at de yngre uddannede havde et højere uddannelsesniveau end deres forældre. Flest med erhvervsfaglig uddannelse Den højeste uddannelse blandt de årige var hyppigst en erhvervsfaglig uddannelse. 38 pct. havde en sådan uddannelse, mens 30 pct. havde en videregående uddannelse i Andelene er steget med hhv. 1 og 7 procentpoint siden Blandt de resterende 32 pct. af de årige i befolkningen havde 25 pct. en grundskoleuddannelse, 5 pct. havde en gymnasial uddannelse som højeste uddannelse, mens de sidste 3 pct. er uoplyste. Store regionale forskelle Der er store regionale forskelle i befolkningens uddannelsesmønster. Andelen, der har erhvervskompetencegivende uddannelse, varierer inden for hver region. Men der er en tendens til, at den højeste andel med erhvervskompetencegivende uddannelse er omkring hovedstadsregionen og de store byer, og den laveste andel er i yderdistrikterne. Kraftig udjævning af forskellene på uddannelsesniveau geografisk set I den seneste tiårsperiode er der dog sket en udjævning af forskellene, idet mange af yderdistrikterne har haft en kraftigere stigning end de store byer. Inden for hver region er der stadig store forskelle. 66 Statistisk Årbog 2010

5 Figur 4 Andel i pct. med erhvervskompetencegivende uddannelse blandt årige Kort & Matrikelstyrelsen Indvandrere er kortere tid i uddannelsessystemet Uddannelsesmønsteret blandt de unge indvandrere afviger fra befolkningen generelt, idet færre går i gymnasiet, hf eller hhx og htx, og relativt flere indvandrere afslutter uddannelsesforløbet allerede i grundskolen. Sammenlignet med 1999 er forskellen dog indskrænket, hvilket betyder, at flere indvandrere går i gymnasiet, hf, hhx og på de erhvervsfaglige uddannelser. Stigende andel efterkommere på mellemlange og bachelor uddannelser Fra 1999 til 2009 steg andelen af årige efterkommere, der var i gang med en erhvervskompetencegivende uddannelse, fra 29 pct. til 39 pct. Andelen steg især på mellemlange videregående uddannelser og bacheloruddannelser. 3 Køn og uddannelse Skarpe skel i kønnenes uddannelsesmønster Der er skarpe skel mellem årige mænd og kvinders uddannelsesmønster både med hensyn til niveau og fag. Flere mænd end kvinder havde erhvervsfaglige og lange videregående uddannelser, mens flere kvinder end mænd havde mellemlange videregående uddannelser i Forskellen er indsnævret på de lange videregående uddannelser de sidste ti år, og siden 2003 er der flere kvinder end mænd, der har fuldført en kandidatgrad. På de erhvervsfaglige uddannelser findes store mandsdominerede fagområder som jern og metal (fx mekaniker, smed), bygge og anlæg (fx tømrer og elektriker), transport, jordbrug (fx landmand og gartner) og grafisk og levnedsmiddel (fx kok og slagter). Handel og kontor (fx assistent), teknik og industri, servicefag (fx frisør) og sundhed (fx social- og sundhedsassistent) er derimod kvindedominerede. Statistisk Årbog

6 Figur 5 Fag for årige mænd og kvinder m. erhv.faglig udd. som højeste fuldførte Sundhed Transport Jordbrug og fiskeri Levnedsmiddel 1999 Mænd Kvinder Service 2009 Mænd Kvinder Teknik og industri Grafisk Bygge og anlæg Jern og metal Handel og kontor Pct. og krhfu1 Flest mellemlange uddannelser er enten mands- eller kvindedominerede Ved de mellemlange uddannelser er fire ud af ti fagområder stærkt mandsdominerede: Det gælder teknik (fx byggetekniker og diplomingeniør), jordbrug (fx skov- og landskabsingeniør), transport (fx maskinmester og skibsfører) og forsvarsuddannede. Fire fagområder (pædagogisk, erhvervssprog, levnedsmiddel og sundhed) er derimod kvindedominerede. Her findes store uddannelser som folkeskolelærer, pædagog og sygeplejerske. Fordelingen mellem mænd og kvinder mere lige ved de lange uddannelser Ved de lange videregående uddannelser er fem ud af ti fagområder mandsdominerede, men fordelingen mellem mænd og kvinder er mere lige for fagområderne: pædagogisk, humanistisk (fx cand.mag. i dansk), kunstnerisk, levnedsmiddel- (cand.scient. i mejerividenskab) og sundhed (fx læge). Figur 6 Fag for årige med lang videregående uddannelse som højeste fuldførte Forsvar Sundhed Jordbrug mv. Levnedsmiddel Teknisk 1999 Mænd Kvinder Naturvidenskabeligt 2009 Mænd Kvinder Samfundsvidenskabeligt Kunstnerisk Humanistisk Pædagogisk Pct. og krhfu1 68 Statistisk Årbog 2010

7 Kvindeandelen steg på nogle fagområder Selvom befolkningens uddannelse fortsat var stærkt kønsopdelt i 2009, er der dog i perioden fra 1999 til 2009 sket en vis opblødning i kvinders og mænds valg af uddannelse. Opblødningen er mindst på de erhvervsfaglige uddannelser, hvor kvindeandelen kun er steget med 2 procentpoint. Størst opblødning var der på de lange videregående uddannelser, hvor kvindeandelen steg med 8 procentpoint. 4 Uddannelse og beskæftigelse Uddannelse har betydning for beskæftigelse Personer med erhvervskompetencegivende uddannelser har et højere beskæftigelsesniveau end dem uden erhvervskompetencegivende uddannelse. Et højere uddannelsesniveau kan give bedre muligheder i forhold til beskæftigelse. Figur åriges arbejdsmarkedsplacering fordelt efter udd.niveau. 1. januar 2007 Med erhvervskompetencegivende uddannelse Uden erhvervskompetencegivende uddannelse Under uddannelse I beskæftigelse Ledig Uden for arbejdsmarkedet 5 Uddannelse i internationalt lys Danskernes uddannelsesniveau ligger pænt I alle OECD-landene var der i gennemsnit 28 pct. af de årige, som havde fuldført en videregående uddannelse i Danmark lå med 32 pct. blandt de OECD-lande, som havde en høj andel. De tre højeste andele havde Canada, Japan og USA. De tre laveste andele havde Portugal, Italien og Tyrkiet. Statistisk Årbog

8 Figur 8 Personer med fuldført videregående uddannelse i udvalgte OECD-lande Pct. Canada Japan Usa Finland Danmark Belgien Irland Storbritannien Sverige Spanien OECD Polen Tjekkiet Portugal Italien Tyrkiet Kilde: OECD, Education at a glance Danskerne uddanner sig i mange år Et barn, der startede i børnehaveklasse i Danmark i 2007, vil i gennemsnit uddanne sig i ca. 17,2 år, før det har gennemført en erhvervskompetencegivende uddannelse som fuldtidsuddannelse. Australien har den længste uddannelsestid med 20,1 år, efterfulgt af New Zealand med 19,7 år, herefter Finland og Island med hhv. 19,4 og 19,1 år. Mexico og Tyrkiet har den korteste uddannelsestid med 13,2 og 12,4 år. Gennemsnittet for OECD-landene var 16,6 år i Kultur Flest teatertilskuere til skuespil Opgørelsen af de statsstøttede teatres tilskuertal viser en fremgang på 3,6 pct. i sæsonen i forhold til sæsonen før. Af de 2,3 mio. tilskuere så 41 pct. skuespil, mens børneteater udgjorde 19 pct. De øvrige teaterformer havde flg. fordeling: Opera (10 pct.), operette/musical (10 pct.), ballet/dans (10 pct.), mens performance og revy/kabaret tilsammen havde 10 pct. af tilskuerne. De statsstøttede teatre opførte 540 forestillinger i alt gange. Ikke-statsstøttede teatre De ikke-statsstøttede teatre havde i alt 184 forestillinger, der blev opført gange, med i alt tilskuere. Det svarer i gennemsnit til 170 tilskuere pr. opførelse. 25 pct. af tilskuerne så skuespil, 24 pct. så børneteater og 18 pct. så oprette/musical. De ikke-statsstøttede teatre havde 23 pct. af det samlede antal tilskuere til teaterforestillinger i Danmark. Rekordår for danske biografer Det samlede billetsalg steg med 6 pct. fra 2008 til 2009 og endte på 14,1 mio. solgte billetter, hvilket er det højeste siden Amerikanske film gik frem med 12 pct., mens danske film havde en tilbagegang på 43 pct. De tre mest sete film i 2009 var Mænd der hader kvinder, Pigen der legede med ilden og Harry Potter og halvblodsprinsen. 70 Statistisk Årbog 2010

9 Danske film havde en andel på 17 pct. af samtlige solgte billetter i Det er et fald på 15 procentpoint i forhold til året før. Den mest populære danske film var Sorte kugler, der solgte billetter i Figur 9 Aktiviteten ved forskellige kulturinstitutioner Indeks, 1989 = 100 Museer - besøgstal Solgte biografbilletter Statsstøttede teater - tilskuere 90 Bogudlån ,7 mio. museumsbesøg De danske museer havde i alt 10,7 mio. besøg i I forhold til besøgstallet i 2008 er det en stigning på 2,2 pct. Ud af de 249 museer, der indgår i statistikken, var 156 statsejede eller statsstøttede. De statsejede eller statsstøttede museer havde 9,0 mio. besøgende i 2009, svarende til 84 pct. af det samlede antal besøg ved museerne i I 2009 havde de zoologiske og botaniske haver samt akvarier i alt 3,8 mio. besøg, hvilket er et fald på knap besøgende i forhold til Figur 10 De ti mest besøgte museer Louisiana Nationalmuseet, Prinsens Palais Statens Museum for Kunst Den Gamle By Brede Værk/Frilandsmuseet, Lyngby Rosenborgsamlingen Odense bys Museer Ny Carlsberg Glyptotek Museum Sønderjylland Egeskov Slot, Park, Veteranmuseum Tusinde besøg Tabel 101 Statistisk Årbog

10 Louisiana det mest besøgte museum Louisiana var for tredje år i træk det mest besøgte museum med gæster. Derefter følger Nationalmuseet, Prinsens Palais med besøgende. Avisernes oplagstal Fra 2008 til 2009 er dagbladenes gennemsnitlige daglige oplag faldet med 9,9 pct. Figur 11 Gns. dagligt oplag i alt Tusinde Gratisaviser Regionale dagblade Tabel 82 og 83 Landsdækkende dagblade Oplagstallet for de 20 største aviser viser et fald på 10,4 pct. For de fem store landsdækkende dagblade Jyllands-Posten, Berlingske Tidende, Politiken, Ekstra Bladet og B.T. er faldet i oplaget 7,0 pct. Søndagsavisernes oplag er faldet med 7,5 pct. eller aviser fra 2008 til Ældre ser mest tv 97 ud af 100 husstande i Danmark har tv, og langt de fleste husstande har adgang til DR1 eller TV2. Danskerne så i gennemsnit tv i 3 timer og 9 minutter dagligt i 2009, hvilket er en stigning på 22 minutter i forhold til Tv-forbruget stiger generelt med alderen, og personer over 55 år har det markant højeste tv-forbrug med et gennemsnit på 3 timer og 56 minutter om dagen. Børn i aldersgruppen 4-11 år ser i gennemsnit tv 1 time og 53 minutter og er dermed den aldersgruppe, der har det mindste tv-forbrug. I 2009 var de mest sete kanaler i Danmark TV2, DR1, TV3, DR2 og TV3+. Adgangen til en kanal har naturligvis stor betydning for, hvor meget den bliver set. Eksempelvis har næsten alle husstande med tv adgang til DR1 og TV2, mens to ud af tre har adgang til TV3. Figur 12 Gennemsnitlig daglig seertid 250 Minutter år år år år 55 år+ Tabel Statistisk Årbog 2010

11 Tabel 61 Uddannelsesinstitutioner Antal institutioner Mænd Elever Kvinder I alt I alt Almene skoler Offentlige grundskoler Private grundskoler Efterskoler Gymnasier, HF- og studenterkurser Erhvervsrettede uddannelsesinstitutioner Institutioner med social- og sundhedsuddannelser Institutioner med pædagogiske uddannelser Transport- og navigationsskoler Uddannelsesinstitutioner inden for politi og forsvar Kunstneriske uddannelsesinstitutioner, biblioteksskoler mv Uddannelsesinstitutioner inden for landbrug og levnedsmiddel Sociale højskoler Tekniske højskoler og arkitektskoler Universiteter Øvrige institutioner med erhvervsrettede uddannelser Anm.: Antal institutioner er de juridiske enheder. Nye tal forventes offentliggjort januar Tabel 62 Elever i uddannelsessystemet Elever 2007 Tilgang 1 Afgang med eksamen 2 Afgang uden eksamen Elever 2008 I alt Børnehaveklasse Grundskole/forberedende Gymnasiale Erhvervsfaglige Korte videregående Mellemlange videregående Bachelor Lange videregående Mænd Børnehaveklasse Grundskole/forberedende Gymnasiale Erhvervsfaglige Korte videregående Mellemlange videregående Bachelor Lange videregående Kvinder Børnehaveklasse Grundskole/forberedende Gymnasiale Erhvervsfaglige Korte videregående Mellemlange videregående Bachelor Lange videregående Tilgang til grundskole dækker tilgang til klasse og tilgang til klasse. 2 Afgang med eksamen fra grundskolen er lig med afgang fra grundskolen med 9. eller 10. klasses prøve. Nye tal forventes offentliggjort i januar u2107, u3107 og u4107 Statistisk Årbog

12 Tabel 63 Elever fordelt efter national oprindelse Grundskole/ forberedende Gymnasiale Erhvervsfaglige Korte videregående Mellemlange videregående Bachelor Lange videregående I alt pct. Mænd og kvinder i alt Heraf indvandrere og deres efterkommere Fra vestlige lande Fra ikke-vestlige lande Mænd i alt Heraf indvandrere og deres efterkommere Fra vestlige lande Fra ikke-vestlige lande Kvinder i alt Heraf indvandrere og deres efterkommere Fra vestlige lande Fra ikke-vestlige lande Nye tal forventes offentliggjort januar Tabel 64 Elever ved almene uddannelser Tilgang Fuldført Afbrudte uddannelser Elever Mænd Kvinder Mænd Kvinder Mænd Kvinder Mænd Kvinder I alt Børnehaveklasse Grundskole/forberedende Gymnasier Hf Studenterkurser Adgangskurser til videregå. udd Hhx Htx Adgangseksamen til ingeniøruddannelserne Det nyeste elevtal er lig med det gamle elevtal plus den løbende tilgang af elever, hvorefter der trækkes de elever fra, der enten fuldfører uddannelsen eller afgår uden eksamen. Nye tal forventes offentliggjort i januar u2107 og u3107 Tabel 65 Afgang fra gymnasiale uddannelser Fuldførte uddannelser Karaktergennemsnit Mænd Kvinder I alt Mænd Kvinder I alt I alt Gymnasier ,7 7,0 6,9 Hf ,2 6,0 6,1 Studenterkurser ,1 6,8 6,9 Adgangskurser, videregående uddannelser Hhx ,8 6,2 6,0 Htx ,5 7,2 6,6 Adgangseksamen til ingeniøruddannelserne Nye tal forventes offentliggjort i januar og u Statistisk Årbog 2010

13 Tabel 66 Elever ved videregående uddannelser Tilgang Fuldført Afbrudte uddannelse Elever Mænd Kvinder Mænd Kvinder Mænd Kvinder Mænd Kvinder I alt Korte videregående uddannelser Pædagogisk Formidling og erhvervssprog Kunstnerisk Samfundsfaglig Teknisk Levnedsmiddel og husholdning Jordbrug og fiskeri Transport mv Sundhed Politi og forsvar Mellemlange videregående uddannelser Pædagogisk Formidling og erhvervssprog Kunstnerisk Samfundsvidenskabelig Teknisk Levnedsmiddel og ernæring Transport mv Sundhed Forsvar Bachelor Humanistisk Kunstnerisk Naturvidenskabelig Samfundsvidenskabelig Teknisk Levnedsmiddel og ernæring Jordbrugsvidenskabelig Sundhed Lange videregående uddannelser Pædagogisk Humanistisk og teologisk Kunstnerisk Naturvidenskabelig Samfundsvidenskabelig Teknisk Levnedsmiddel og ernæring Jordbrugsvidenskabelig Sundhed Forsvar Forskeruddannelser Humanistisk og teologisk Kunstnerisk Naturvidenskabelig Samfundsvidenskabelig Teknisk Jordbrugsvidenskabelig Sundhed Det nyeste elevtal er lig med det gamle elevtal plus den løbende tilgang af elever, hvorefter der trækkes de elever fra, der enten fuldfører uddannelsen eller afgår uden eksamen. Nye tal forventes offentliggjort januar u23 og u33 Statistisk Årbog

14 Tabel 67 Uddannelsesplacering tre år efter afgang fra grundskolen Afgangsår Afgangsårgang i alt I gang med en uddannelse Forberedende uddannelser Almengymnasiale uddannelser Erhvervsgymnasiale uddannelser Erhvervsfaglige grundforløb Erhvervsuddannelser Korte videregående uddannelser Mellemlange videregående uddannelser Bachelor Lange videregående uddannelser Nye tal forventes offentliggjort oktober Tabel 68 Uddannelsesplacering tre år efter afgang fra almen gymnasial uddann. Afgangsår Afgangsårgang i alt I gang med en uddannelse Forberedende uddannelser Almengymnasiale uddannelser Erhvervsgymnasiale uddannelser Erhvervsfaglige grundforløb Erhvervsuddannelser Korte videregående uddannelser Mellemlange videregående uddannelser Bachelor Lange videregående uddannelser Nye tal forventes offentliggjort oktober Statistisk Årbog 2010

15 Tabel 69 Befolkningens højeste fuldførte almene uddannelse Alder 1. januar klassetrin eller uoplyst klassetrin Gymnasium, hf og studenterkursus Hhx, htx og adgangs eksamen til ingeniørudd. I alt I alt år år år år år år Mænd år år år år år år Kvinder år år år år år år Nye tal forventes offentliggjort januar Tabel 70 Højeste fuldførte uddannelse fordelt efter alder og køn Alder 1. januar 2009 Grundskole Gymnasiale Erhvervsfaglige Korte videregående Mellemlange videregående Bachelor Lange videregående/ph.p Uoplyst I alt pct. I alt 24,6 4,7 38,0 5,8 15,1 1,1 8,0 2, år 17,2 7,0 34,9 7,2 15,6 2,5 11,4 4, år 21,2 5,9 39,5 6,4 15,1 1,3 8,1 2, år 26,6 3,6 38,3 5,4 16,6 0,4 7,0 2, år 34,7 1,9 39,1 4,1 13,0 0,2 5,2 1, Mænd 23,6 4,8 40,8 6,9 10,8 1,0 9,1 3, år 19,5 6,8 37,1 8,5 10,0 2,2 11,3 4, år 22,5 5,5 41,1 7,8 10,2 1,0 8,8 3, år 23,9 4,2 43,1 6,0 11,3 0,5 8,6 2, år 29,5 2,2 42,3 4,6 11,9 0,3 7,3 2, Kvinder 25,5 4,7 35,1 4,8 19,5 1,2 6,9 2, år 15,0 7,2 32,6 6,0 21,3 2,8 11,6 3, år 20,0 6,2 38,0 4,9 20,1 1,5 7,3 2, år 29,4 3,0 33,6 4,7 21,9 0,3 5,3 1, år 39,9 1,6 36,0 3,5 14,1 0,1 3,1 1, Nye tal forventes offentliggjort januar Statistisk Årbog

16 Tabel 71 Højeste fuldførte uddannelse fordelt efter region årige Bopæl Grundskole Gymnasiale Erhvervsfaglige Korte videregående Mellemlange videregående Bachelor Lange videregående/ ph.d Uoplyst I alt Hele landet Region Hovedstaden København Frederiksberg Region Sjælland Region Syddanmark Region Midtjylland Region Nordjylland Nye tal forventes offentliggjort januar Tabel 72 Højeste fuldførte uddannelse, arbejdsmarkedsfordelt årige Under uddannelse Ikke under uddannelse I alt Beskæftiget Ledig Uden for arbejdsstyrken I alt Grundskole/uoplyst Gymnasial Erhvervsfaglig Videregående Mænd Grundskole/uoplyst Gymnasial Erhvervsfaglig Videregående Kvinder Grundskole/uoplyst Gymnasial Erhvervsfaglig Videregående Nye tal forventes offentliggjort januar Statistisk Årbog 2010

17 Tabel 73 Fuldførte uddannelser ved voksen- og efteruddannelse Skoleåret 2006/2007 Skoleåret 2007/2008 Gymnasiale uddannelser Erhvervsfaglige uddannelser Korte videregående uddannelser Mellemlange videregående uddannelser Bachelor Lange videregående uddannelser Nye tal forventes offentliggjort marts Tabel 74 Kursister ved private kursusudbydere Ændring I alt Private kommercielle kursusudbydere Arbejdsgiver- og erhvervsorganisationer Lønmodtagerorganisationer Dimittendforeninger Selvejende institutioner, foreninger og selskaber Oplysningsforbund Tabel 75 Kursister ved private kursusudbydere fordelt efter kursustype Ændring I alt Ledelse og medarbejder udvikling Jura, økonomi, forsikring og finansiering Køb, salg og service Eksport Edb Præsentation og undervisning Kommunikation og medieteknik Miljø og sikkerhed Personlig udvikling og træning Sprog Politik, samarbejde m.m Andet herunder fagtekniske Almene u.n.a Statistisk Årbog

18 Tabel 76 Kursusdeltagere ved voksen- og efteruddannelse. Skoleåret 2007/2008 Højeste fuldførte uddannelse Grundskole Gymnasiale Erhvervsfaglige Korte videregående Mellemlange videre gående Bachelor Lange videregående Uoplyst I alt I alt Deltagelse i almene og forberedende kurser Grundskole Heraf: Almene voksenuddannelse Danskundervisning ved sprogcentre Forberedende uddannelser Heraf: Almene og erhvervsrettede forløb Danskundervisning ved sprogcentre Almengymnasial uddannelser Heraf: Hf Adgangskurser til videregående uddannelser Erhvervsgymnasial uddannelser Deltagelse i erhvervsrettede kurser Erhvervsfaglige praktik og hovedforløb Efteruddannelse af specialarbejdere og faglærte Heraf: Industri og metalindustri Handel, administration, kommunikation og ledelse Serviceerhverv Bygge/anlæg og industri Mejeri og Jordbruget Køkken, hotel, restaurant, bager, konditor og kødbranchen Transporterhverv Det pædagogiske område, social- og sundhedsområdet Øvrige kurser Korte videregående uddannelser Mellemlange videregående uddannelser Bachelor Lange videregående uddannelser Omfatter kun afsluttede kurser, der er offentligt finansieret, styret og tilrettelagt, herunder åben uddannelse. Nye tal forventes offentliggjort marts Statistisk Årbog 2010

19 Tabel 77 Folkekirkens inddeling Kirkelig inddeling 1. januar Kirker Præster Provstier Pastorater Sogne Hele landet Københavns Stift Helsingør Stift Roskilde Stift Lolland-Falsters Stift Fyns Stift Haderslev Stift Ribe Stift Århus Stift Viborg Stift Aalborg Stift antal Kilde: Kirkeministeriet og Danmarks Statistik Nye tal forventes offentliggjort februar 2011 Tabel 78 Folkekirkens kirkelige handlinger Døbte i pct. af fødte 2009 Konfirmerede 2009 i pct. af årige 1. januar 2010 pct. Kirkeligt begravede i pct. afdøde 2009 Hele landet 81,1 69,9 90,3 Københavns Stift 49,0 43,4 78,8 Helsingør Stift 76,1 59,4 84,9 Roskilde Stift 94,4 71,0 91,4 Lolland-Falsters Stift 97,9 75,6 88,8 Fyns Stift 88,6 77,4 92,7 Haderslev Stift 89,2 75,0 94,7 Ribe Stift 95,8 78,5 95,0 Århus Stift 85,5 71,1 93,3 Viborg Stift 94,9 84,1 96,5 Aalborg Stift 92,5 78,4 95,5 Kilde: Kirkeministeriet Nye tal forventes offentliggjort februar Statistisk Årbog

20 Tabel 79 Folkekirkemedlemmer januar Hele landet Folkekirkemedlemmer i pct. af befolkningen Bopælsstift Mænd Kvinder I alt København Helsingør, Roskilde og Lolland- Falster Fyn Jylland Antal folkekirkemedlemmer i alt I alt 79,1 82,7 80,9 64,1 79,0 84,7 86, Alder: 0-4 år 68,9 68,8 68,9 44,7 66,7 73,1 77, år 76,9 77,3 77,1 50,1 74,4 80,5 84, år 80,3 80,8 80,5 54,9 77,5 83,9 86, år 82,2 83,8 83,0 61,3 80,1 86,0 88, år 73,8 75,8 74,8 63,3 71,2 79,7 81, år 75,8 79,0 77,4 62,1 75,5 82,8 84, år 78,8 83,9 81,3 65,8 79,9 84,8 85, år 79,6 84,4 82,0 66,7 79,7 84,5 86, år 83,8 88,8 86,3 72,4 83,8 89,2 90, år 88,9 92,2 90,7 81,3 88,4 92,6 93, år + 91,8 94,0 93,2 87,8 91,6 94,9 95,4 212 pct. tusinde Nye tal forventes offentliggjort februar Statistisk Årbog 2010

21 Tabel 80 Udkomne bøger Bøger og småtryk Efter art Efter udgave I alt Heraf Decimalklassedeling Småtryk (17-48 sider) Bøger (o. 48 sider) Førsteudgaver Reviderede udgaver Skolebøger 1 Børnebøger antal titler Udkomne titler i alt Skønlitteratur i alt Romaner og noveller Skuespil Digte Humor, tegneserier mv Børne- og ungdomsbøger Faglitteratur i alt 00-81, Almindelige skrifter Filosofi Religion Samfundsvidenskab 30-39, Geografi og rejser Naturvidenskab Anvendt videnskab Kunst, spil og sport Litteraturhistorie, sprog 80-81, Historie Herunder ikke medregnet lærebøger for højere læreanstalter, videregående undervisning, voksenundervisning og selvstudium. Kilde: Dansk Bibliotekscenter Tabel 81 Oversatte bøger Svensk Norsk Nordiski øvrigt Originalsprog Engelsk/ amerikansk Tysk Fransk Russisk Andre sprog Oversatte titler til dansk i alt antal titler Oversatte titler i alt Skønlitteratur Faglitteratur Kilde: Dansk Bibliotekscenter Statistisk Årbog

22 Tabel 82 Dagblade Antal dagblade Oplag Hverdage 1 Søndage Hverdage Søndage Dagblade i alt Efter oplag pr. nummer: Under tusinde 1 Inklusive gratisaviserne 24timer, Urban og MetroExpress. 2 Gennemsnitlige oplag (blade pr. dag) målt i 1. halvår Kilde: Dansk oplagsbulletin 2009 Tabel 83 De 20 største dagblade Hverdage 2 Oplag 1 Søndage MetroXpress timer Urban Jyllands-Posten Politiken Berlingske tidende Ekstra Bladet B.T Børsen JydskeVestkysten Nordjyske Stiftstidende Fyens Stiftstidende Frederiksborg Amts Avis Kristeligt Dagblad ErhvervsBladet Århus Stiftstidende Information Vejle Amts Folkeblad/Fredericia Dagblad Lolland-Falsters Folketidende Sjællandske tusinde 1 Gennemsnitlige oplag (blade pr. dag) målt i første halvår. 2 Inklusive gratisaviserne 24timer, MetroXpress og Urban. Kilde: Dansk oplagsbulletin Statistisk Årbog 2010

23 Tabel 84 Forbrugerbetalte magasiner Oplag Billed Bladet Familie Journalen Se & Hør Ude og Hjemme Hjemmet Her & Nu Ugebladet Søndag Bo Bedre Alt for damerne Illustreret Videnskab Femina Kig Ind I Form Woman Anders And og Co M! Isabellas Costume Vi unge Mad & Bolig Anm.: I tabellen er medtaget større forbrugerbetalte magasiner, der er oplagskontrollerede. Kilde: Dansk oplagsbulletin 2009 tusinde Tabel 85 Reklameforbrug mio. kr pct. mio. kr pct. mio. kr pct. Reklameforbrug i alt , , ,0 Pressens annonceomsætning i alt , , ,7 Dagblade , , ,9 Magasiner 454 1, , ,6 Fagblade mv , , ,6 Distriktsblade , , ,2 Andet , , ,4 Andre reklameaktiviteter i alt , , ,3 Radio 283 1, , ,9 TV , , ,8 Biografer 55 0,2 56 0,2 60 0,2 Tryksager , , ,3 Sportssponsorering , , ,6 Plakat- og trafikreklamer (udendørs) 405 1, , ,9 Internet , , ,6 Udstillinger og messer , , Reklameartikler 515 1, , ,2 Ufordelte adm.- og prod.omkostninger , , ,8 Anm.: Reklameforbruget er opgjort i faktorpriser, dvs. de priser, som reklamekøberne betaler eksklusive afgifter. Kilde: Reklameforbrugsundersøgelsen 2008, Dansk Oplagskontrol Statistisk Årbog

24 Tabel 86 Radioudsendelser, DR Analog Digital Analog Digital Programmer efter indhold Nyheder Aktualitet og debat Oplysning og kultur Dramatik/Fiktion Musik Underholdning Sport Undervisning Kor- og orkester virksomhed Præsentation og Service Ikke formålsfordelt timer Kilde: Danmarks Radio Tabel 87 Fjernsynsudsendelser, DR og TV2 Danmarks Radio TV Fjernsynsudsendelser i alt Landsprogrammer i alt Nyheder Aktualitet og debat Oplysning og kultur Undervisning Musik Underholdning Dansk dramatik Udenlandsk dramatik Sport Præsentation & service Regionaludsendelser i alt Reklamer Fordelt efter produktion 1 Egen produktion Fremmed produktion Genudsendelser (inkl. snaprepriser) For TV2 ekskl. regionaludsendelser og reklamer. Kilde: Danmarks Radio og TV2 timer 86 Statistisk Årbog 2010

25 Tabel 88 Husstandenes adgang til tv-stationer Antal husstande Andel af husstande med tv Antal husstande Andel af husstande med tv tusinde pct. tusinde pct. Antal husstande i alt, 1. januar Heraf antal husstande med tv DR DR DR Update TV TV 2 Zulu TV 2 Charlie TV 2 Film TV 2 News Kanal Kanal Kanal 5HD eren Voice TV TV TV TV3 Puls TV 2 Sport TV 2 Sport HD Discovery Channel Discovery World Discovery Science Discovery travel & living Animal Planet Cartoon Network Boomerang MTV National Geographic Nickelodeon VH TCM Disney Channel Playhouse Disney Canal Eurosport DK NRK TV2 Norge Sverige 1 (SVT1) TV4 (Sverige) Kilde: TNS Gallup A/S, Annual survey 2009 Statistisk Årbog

26 Tabel 89 Gennemsnitlig daglig seertid på danske og andre tv-stationer 4-11 år år år år 55 år + I alt Mænd Kvinder (timer:minutter) pr. dag Alle, :53 2:03 3:18 3:11 3:56 3:09 3:05 3:13 DR1 0:31 0:17 0:28 0:41 1:03 0:41 0:39 0:44 DR2 0:01 0:02 0:06 0:08 0:16 0:06 0:08 0:09 DR Update 0:00 0:00 0:01 0:01 0:01 0:01 0:01 0:01 TV 2 0:14 0:29 0:55 0:57 1:20 0:55 0:52 0:59 TV 2 Zulu 0:01 0:06 0:10 0:05 0:02 0:05 0:05 0:04 TV 2 Charlie 0:01 0:01 0:02 0:05 0:13 0:06 0:05 0:07 TV 2 News 0:00 0:01 0:03 0:05 0:09 0:05 0:06 0:04 TV3 0:03 0:10 0:17 0:11 0:06 0:09 0:07 0:12 TV3+ 0:02 0:07 0:12 0:07 0:03 0:06 0:08 0:05 Kanal 5 0:01 0:04 0:10 0:07 0:04 0:06 0:05 0:06 TV Danmark (kanal 4) 0:01 0:02 0:07 0:04 0:02 0:03 0:02 0:05 Andre 1:00 0:43 0:48 0:40 0:37 0:43 0:49 0:37 Alle, :42 1:53 2:49 2:47 3:32 2:47 2:40 2:53 Kilde: TNS Gallup A/S og DR Medieforskning Tabel 90 DR og TV2, indtægter og udgifter Danmarks Radio TV Antal tilmeldte husstande i alt Antal licenser i alt Heraf: Medielicens Radiolicens Antal tilmeldte virksomheder/institutioner Årsregnskab Driftsindtægter Heraf: Licens Reklame, sponsor Andet Samlede udgifter tusinde mio. kr. 1 DR Licens- og Programservice opkræver den samlede licens, som bl.a. fordeles til DR, TV2/DANMARK, lokalradio- og tv m.fl Erhvervslicenser. Kilde: DR og TV2 88 Statistisk Årbog 2010

27 Tabel 91 Biografer Biografernes antal ultimo året Antal biografer Antal faste siddepladser (tusinde) Biografernes virksomhed Antal solgte billetter (tusinde stk.) Entréindtægt ekskl. moms (mio. kr.) Filmleje (mio. kr.) Nye tal forventes offentliggjort marts og bio2 Tabel 92 De mest sete biograffilm Premiere uge-år Filmtitel Antal solgte billetter Premiere uge-år Filmtitel Antal solgte billetter tusinde Titanic Mænd der hader kvinder Ringenes Herre Eventyret om ringen Pigen der legede med ilden Olsen banden ser rødt Harry Potter og halvblodsprinsen Ringenes Herre Kongen vender tilbage Ice age 3: Dinosaurerne kommer Ringenes Herre De to tårne Op Gøgereden Engle og Dæmoner Olsen banden deruda Sorte kugler E.T Luftkastellet der blev sprængt Grease Avatar Olsen banden går i krig Bolt Danske film. Nye tal forventes offentliggjort marts 2011 tusinde og bio2 Statistisk Årbog

28 Tabel 93 Film fordelt efter nationalitet Antal foreviste spillefilm Antal solgte billetter Entréindtægt i alt Filmleje Filmleje i pct. af entréindtægt tusinde tusinde kr. pct. Biografforeviste spillefilm i alt Dansk Udenlandsk i alt Heraf Europæiske Amerikanske Øvrige og uoplyste Biografforeviste spillefilm i Nye tal forventes offentliggjort marts og bio2 Tabel 94 Film fordelt efter premieretidspunkt Antal foreviste spillefilm Antal solgte billetter Entréindtægt i alt Filmleje Filmleje i pct. af entréindtægt tusinde tusinde kr. pct. Biografforeviste spillefilm i alt Premieretidspunkt: og tidligere Nye tal forventes offentliggjort marts og bio2 90 Statistisk Årbog 2010