Kommunernes erfaringer med inddragelse af børn og unge Rapport. Sundhedsstyrelsen. NIRAS Analyse & Strategi

Transkript

1 Rapport Sundhedsstyrelsen NIRAS Analyse & Strategi

2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Baggrund for undersøgelsen Inddragelse begreber og forståelse Inddragelse som metodisk redskab Undersøgelsens metode Læsevejledning Tabeller og citater Kommunernes erfaringer Et landsdækkende overblik Kommunernes sammenhængende børnepolitikker Kommunernes fokus på inddragelse af børn og unge Inddragelse i forbindelse med udarbejdelsen af børnepolitikken Kommunernes erfaringer med inddragelse Metoder og målgrupper for inddragelse Faser Kommunernes fokus på sundhed blandt børn og unge Kommunernes overordnede fokus på sundhed Sundhedsprojekter i kommunerne Inddragelse af børn og unge i forbindelse med deres sundhed Kommunernes erfaringer fire casestudier Præsentation af de fire casekommuner Formålet med inddragelse (Aske skriver) Inddragelse som et selvstændigt mål Inddragelse som metode De kommunale rammer for arbejdet med inddragelse Afsatte ressourcer Vision, fokus og fælles retningslinjer Målgrupper for inddragelse Aldersmålgrupper Ressourcestærke og ressourcesvage børn og unge Kønsopdelt inddragelse Typer af inddragelse Repræsentativ, demokratisk inddragelse Behovsafdækkende inddragelse Projektrelateret inddragelse og events Inddragelse som pædagogisk princip Metoder til rekruttering og fastholdelse Hvor rekrutterer kommunerne børn og unge? inddragelseskanaler Voksne som kontaktpersoner personlig rekruttering Ung til ung/ sneboldmetoden Sociale medier Belønning som incitament Fastholdelse Resultater af inddragelse Opsamling og perspektivering Inspiration til inddragelse af børn og unge i forhold til sundhed...36 NIRAS Analyse & Strategi for Sundhedsstyrelsen, Center for Forebyggelse i

3 4.2.1 Teaser Bilag Data Kommunernes generelle fokus på inddragelse af børn og unge Inddragelse af børn og unge i forbindelse med udarbejdelsen af kommunens sammenhængende børnepolitik Aktuelle projekter eller initiativer i kommunerne med fokus på inddragelse af børn og unge Kommunernes fokus på sundhed blandt børn og unge Kommunernes eventuelle erfaringer med at inddrage børn og unge i forhold vedrørende deres egen sundhed...63 NIRAS Analyse & Strategi for Sundhedsstyrelsen, Center for Forebyggelse ii

4 1. Indledning Denne rapport formidler resultaterne af undersøgelsen Kommunernes erfaringer med inddragelse af børn og unge, der er gennemført i perioden fra forår til efterår Undersøgelsen afdækker bredt kommunernes fokus på og erfaringer med at arbejde med ægte inddragelse af børn og unge i forhold, der vedrører dem selv. Derudover giver undersøgelsen en uddybende beskrivelse af fire udvalgte kommuners erfaringer på området med henblik på at belyse væsentlige erfaringer med rammer, målgrupper og metoder samt identificere eksempler på best practice. 1.1 Baggrund for undersøgelsen Sundhedsstyrelsen, Center for Forebyggelse har bedt NIRAS Analyse & Strategi forestå en undersøgelse af kommunernes erfaringer med inddragelse af børn og unge. Undersøgelsen er et led i Sundhedsstyrelsens arbejde med at indsamle viden om, hvordan man systematisk kan arbejde med inddragelse af unge, og hvad effekten af ægte inddragelse er. Baggrunden for at iværksætte en undersøgelse af emnet er bl.a. FN s børnekonvention, der giver børn ret til deltagelse, indflydelse og medbestemmelse (Art. 12 og 13), og som Sundhedsstyrelsen som offentlig myndighed er forpligtet til at følge. Derudover er det en forventning, at tidlig inddragelse rummer et potentiale til at styrke effekterne af Sundhedsstyrelsens indsatser over for børn og unge. Børns rettigheder i forbindelse med myndighedsudøvelse, dvs. særligt den kommunale sagsbehandling, er fastlagt i bl.a. Serviceloven. Undersøgelsen af kommunernes erfaringer med inddragelse af børn og unge er afgrænset, således at sagsbehandling ikke indgår. Dels er det begrundet i, at der er tale om lovgivet område med (i princippet) faste retningslinjer, dels er formålet med undersøgelsen primært at belyse inddragelse som en metode. Den foreløbige indsamling og systematisering af viden på området har bl.a. baseret sig på en litteraturgennemgang af væsentlige teorier og af eksisterende projekter 1. Formålet med den aktuelle undersøgelse er at tilvejebringe et overblik over, hvilke erfaringer kommunerne har med at inddrage børn og unge i forhold, der vedrører dem selv. Erfaringer med inddragelse af unge i forbindelse med forhold, der vedrører deres egen sundhed er her af særlig interesse. Undersøgelsen skal samtidig afdække konkrete erfaringer i kommunerne, som kan give et dybere indblik i bl.a. metoder, målgrupper og resultater samt formidle de gode erfaringer. Undersøgelsen har på den baggrund været delt op i to dele: En kvantitativ del, der involverer samtlige landets kommuner med henblik på at give et generelt overblik 1 Inddragelse af unge i sundhedsprojekter opsummering af en DPU-litteraturgennemgang, notat, Center for Forebyggelse, Sundhedsstyrelsen (2010) NIRAS Analyse & Strategi for Sundhedsstyrelsen, Center for Forebyggelse 3

5 En kvalitativ del, der gennem casebesøg i udvalgte kommuner og interview med Sund By-netværket og Børne- og Kulturchefforeningen giver et indblik i kommunernes konkrete erfaringer på området 1.2 Inddragelse begreber og forståelse Som indledning til undersøgelsen er det væsentligt at klarlægge den forståelse af inddragelse, der tages udgangspunkt i. Alene en hurtig gennemgang af kommunernes børnepolitikker viser en stor variation i anvendelsen af begrebet. I forlængelse af Sundhedsstyrelsens hidtidige arbejde tages der udgangspunkt i en forståelse af inddragelse, der knytter sig til Roger Harts deltagelsesstige 2. Her skelnes mellem forskellige trin for deltagelse (herefter: inddragelse) startende med manipulerende eller symbolsk inddragelse på de laveste trin og afsluttende med den mest vidtgående inddragelse, hvor børn og voksne i fællesskab beslutter og forpligter sig på et emne, som børnene har taget initiativ til. Der skelnes her mellem uægte inddragelse på stigens nederste trin og ægte inddragelse, der starter med den informerende og konsulterende tilgang til børn og unge og ender på deltagelsesstigens øverste trin. Sundhedsstyrelsen følger videre i sin anvendelse af begrebet inddragelse den såkaldte IVACmodel 3, der holder inddragelsesformen op mod den fase i et projekt, hvor inddragelsen foregår. I en forenklet udgave, der også tager højde for, at inddragelse i en kommunal kontekst ikke nødvendigvis er projektbaseret, er der arbejdet med fire faser eller niveauer, hvor inddragelsen kan foregå: I. Undersøgelse (fx en behovsafdækning) II. III. IV. Udvikle vision og værdier (fx sociale spilleregler i en klasse/klub) Udvikle indsatsområder og målsætninger (fx lokal sundhedsindsats) Ifm. konkrete handlinger og forandringer (konkrete beslutninger, fx i elevråd) Inddragelse i en af de nævnte faser udelukker naturligvis ikke inddragelse i en eller flere af de øvrige faser, der principielt set kan dække et projektforløb (hvor man kunne tilføje en evalueringsfase). De nævnte begreber vil også danne ramme for den aktuelle undersøgelse. I en forenklet form kan de forskellige inddragelsesmuligheder illustreres som i Tabel Hart, R. (1992): Children s Participation: From Tokenism to citizenship, Firenze, UNICEF International Child Development Centre. 3 Simovska, V., Jensen, B.B., Carlsson, M., and Albeck. C. (2006): Shape Up: Kurs mod børns og unges deltagelse i sundhed, Barcelona: P.A.U Education. NIRAS Analyse & Strategi for Sundhedsstyrelsen, Center for Forebyggelse 4

6 Tabel 1-1: Oversigt over inddragelsesformer Fase Uægte inddragelse Ægte inddragelse Undersøgelse Vision og værdier Indsatsområder og målsætninger Konkrete handlinger og forandringer Voksne 'eksperter' definerer børns behov Samfundsmæssigt attråværdige værdier lægges til grund, fx i den sammenhængende børnepolitik: inklusion, rummelighed, tolerance etc. Voksne definerer en indsats, der anses for nødvendig, fx rygestop Inddragelsesproces manipuleres, så der træffes den beslutning, som den voksne ønsker Voksne undersøger børns behov / Børn gør opmærksom på behov, og der lyttes Børn og unge inddrages i en proces, hvor værdier fastlægges Villighed til at acceptere resultatet Børnene definerer selv, hvad problemet er, og hvad der skal gøres ved det fx 'Du bestemmer'- metode Overdragelse af reel beslutningskompetence I tabellen er givet eksemplificeringer eller forklaringer, som skal illustrere henholdsvis forskellen på ægte og uægte inddragelse og forskellen på de forskellige faser, hvor børn kan inddrages. Der findes en række forskellige inddragelsesformer eller metoder, som vil kunne placeres eller vurderes ud fra ovenstående tabel. I den ene ende af skalaen findes den formelle inddragelse af børn og unge gennem råd eller beslutningsdygtige organer, fx elevråd. I den anden ende af skalaen finder man den uformelle inddragelse, der fx kan ligge i tilrettelæggelsen af en undervisningstime. I gennemgangen af kommunernes erfaringer er der anvendt en induktiv klassifikation af disse inddragelsesformer af hensyn til at undgå alt for rigide kasser. Derudover kan børn og unge inddrages i en række forskellige emner eller forhold. Her har undersøgelsen forfulgt en bred og åben emneliste af hensyn til at komme hele vejen rundt om de erfaringer, der måtte ligge i kommunerne. Der har været særskilt opmærksomhed på erfaringer med inddragelse af unge i sundhedsrelaterede emner Inddragelse som metodisk redskab I sit arbejde med inddragelse henviser Sundhedsstyrelsen til børnekonventionens bestemmelser om børns ret til medbestemmelse (se afsnit 1.1). Heri ligger et demokratisk ideal, hvor børn anses som ligeværdige borgere, og hvor inddragelsesprocessen har en selvstændig værdi. I det omfang, inddragelsesprocessen er voksenstøttet, er der tale om en udviklende proces, hvor børn lærer at indgå i et demokratisk fællesskab. Ud over, at inddragelsen kan have en selvstændig værdi og være en selvstændig begrundelse, kan inddragelse også ses som et redskab eller en metode til at opfylde andre formål. I sit notat 4 nævner Sundhedsstyrelsen tre centrale begreber, der afspejler den forventede effekt af ægte inddragelse af børn og unge i en proces. De tre begreber er: Handlekompetence: Børnene forventes gennem processen at tilegne sig nye handlekompetencer i forhold til det pågældende emne Empowerment: Børnene opnår en øget mestring af eget liv ved at deltage 4 Ob.cit.: 7p NIRAS Analyse & Strategi for Sundhedsstyrelsen, Center for Forebyggelse 5

7 Ejerskab: Børnene oplever på baggrund af processen, at projektet er deres eget, hvilket styrker motivationen til at arbejde videre med emnet De tre begreber vil i det følgende udgøre undersøgelsens arbejdshypoteser, dvs. at det sandsynliggøres eller afkræftes, at kommunernes konkrete erfaringer med inddragelse af børn og unge har haft den forventede effekt på de unges handlekompetencer, mestringskompetencer og følelse af ejerskab til projekterne. 1.3 Undersøgelsens metode Undersøgelsen er som indledningsvis beskrevet opdelt i en kvantitativ og en kvalitativ del. Den kvantitative del består af henholdsvis en desk research på alle landets kommuners lovpligtige, sammenhængende børnepolitikker og en spørgeskemaundersøgelse udsendt til alle kommuners børn- og ungechefer. 68 af landets 98 kommuner har besvaret spørgeskemaundersøgelsen inden for den fastsatte tidsfrist. Formålet med den kvantitative del af undersøgelsen er at give et samlet overblik over kommunernes fokus på og erfaringer med at inddrage børn og unge i forhold, der vedrører dem selv. Desk researchen på kommunernes børnepolitikker giver viden om kommunernes visioner på børn- og ungeområdet, herunder for temaet sundhed, samt eventuelle strategier eller målsætninger for inddragelse af børn og unge. Spørgeskemaundersøgelsen afdækker de kommunale forvaltningers fokus på og reelle erfaringer med inddragelse af børn og unge. Den kvalitative del består af fire 5 casebesøg i udvalgte kommuner (Fredensborg, Ballerup, Århus og Randers kommuner) og supplerende interview med henholdsvis formanden for kommunernes Børne- og Kulturchefforening 6 og repræsentanter for Sund By-netværket. I forbindelse med hvert casebesøg er der foretaget et interview med børn- og ungechefen, et fokusgruppeinterview med udvalgte kommunale medarbejdere og et fokusgruppeinterview med udvalgte børn og unge med henblik at belyse kommunens erfaringer fra alle relevante perspektiver. Casebesøgene bidrager til undersøgelsen med et dybdegående indblik i de udvalgte kommuners erfaringer med inddragelse af børn og unge, herunder betydningen af de kommunale rammer, forskellige målgrupper og de anvendte metoder. Casekommunerne er udvalgt på baggrund af undersøgelsens kvantitative del og repræsenterer derfor best practice i forhold til særlige aspekter af kommunernes erfaringsgrundlag, fx i forhold til særlige målgrupper og metoder. De supplerende interview giver et kvalitativt, tværgående blik på kommunernes erfaringer på området og udviklingen i arbejdet med inddragelse af børn og unge inden for de senere år. 1.4 Læsevejledning Over de følgende kapitler præsenteres undersøgelsens resultater. I kapitel 2 beskrives resultaterne af den kvantitative del af undersøgelsen, idet gennemgangen af kommunernes børnepolitikker og resultaterne af spørgeskemaundersøgelsen præsenteres samlet. Kapitlet indeholder en beskrivelse af kommunernes sammenhængende børnepolitikker (afsnit 2.1) samt et overblik over kommunernes selvangivne fokus på inddragelse (afsnit 2.2) og deres konkrete erfaringer med at arbejde med inddragelse af børn og unge (afsnit 2.3), 5 Der gennemføres et femte casebesøg i Kerteminde Kommune efter udarbejdelsen af dette rapportudkast. Resultaterne af dette casebesøg indarbejdes efterfølgende i rapporten. 6 Det oprindelige design indeholdt interview med nøglepersoner i KL. KL ønskede imidlertid ikke at medvirke i undersøgelsen, eftersom der i dette forum er udarbejdet en politik på området eller eksisterer systematisk dataindsamling fra kommunerne. Det blev derfor efter aftale med Sundhedsstyrelsen besluttet at gennemføre et interview med formanden for kulturchefforeningen i stedet for. NIRAS Analyse & Strategi for Sundhedsstyrelsen, Center for Forebyggelse 6

8 bl.a. i forhold forskellige målgrupper og metoder og i forskellige faser af en proces. Derudover beskrives kommunernes fokus på sundhed (afsnit 2.4). I kapitel 3 præsenteres resultaterne af den kvalitative del af undersøgelsen med særligt fokus på casekommunernes erfaringer med at inddrage børn og unge i forhold, der vedrører dem selv. Kapitlet indeholder en præsentation af casekommunerne (afsnit 3.1) samt en beskrivelse af kommunernes motivation for at arbejde med inddragelse (afsnit 3.2), de kommunale rammer for det konkrete arbejde med inddragelse (afsnit 3.3), casekommunernes erfaringer med inddragelse af forskellige målgrupper (afsnit 3.4) og med forskellige metoder (afsnit 3.5) samt rekruttering og fastholdelse af unge i inddragelsesprocessen (afsnit 3.6). Endelig analyseres casekommunernes resultater med at arbejde med inddragelse af børn og unge (afsnit 3.7). I kapitel 4 gives en opsamling på undersøgelsens hovedresultater, hvor resultaterne af den kvantitative og den kvalitative del af undersøgelsen sammenholdes og perspektiveres i forhold til Sundhedsstyrelsens forudgående arbejde med at systematisere den foreliggende viden om inddragelse af børn og unge, herunder også perspektiverne for at arbejde med inddragelse i sundhedsrelaterede emner. Bilaget indeholder undersøgelsens datagrundlag Tabeller og citater I afsnit 2 præsenteres resultaterne af spørgeskemaundersøgelsen. Det sker bl.a. i form af kommenterede tabeller. Tabel 1-2 herunder viser et eksempel. Tabeloverskriften indeholder spørgsmålsformuleringen fra det udsendte spørgeskema, mens svarkategorierne er præsenteret i tabellens rækker med svarfordelingen angivet ud for svarkategorierne. Således angiver eksempelvis 27 % af de respondenter (forvaltningschefer), der har besvaret spørgsmålet, at de i meget høj grad vurderer, at deres kommune generelt har fokus på børn og unges sundhed. Summen af svarfordelingen kan som i det aktuelle tilfælde variere fra de angivne 100 % med +/- et procentpoint, hvilket skyldes afrundinger. Notationen (n = 62) i tabeloverskriften angiver, at 62 respondenter har besvaret de pågældende spørgsmål, hvilket altså giver et frafald på seks besvarelser på det konkrete spørgsmål blandt de oprindelige 68 besvarelser. Tabel 1-2: I hvilken grad vurderer du, at kommunen generelt har fokus på børn og unges sundhed? (n = 62) Procent I meget høj grad 23 % I høj grad 63 % Hverken i høj eller lav grad 13 % I lav grad 2 % I meget lav grad 0 % I alt 100 % I rapportens kapitel 3 er undersøgelsens kvalitative datagrundlag primært dokumenteret i form af citater angivet i kursiv med angivelse af respondentens baggrund og hjemkommune. NIRAS Analyse & Strategi for Sundhedsstyrelsen, Center for Forebyggelse 7

9 2. Kommunernes erfaringer Et landsdækkende overblik Formålet med dette kapitel er at give et overblik over kommunernes fokus på og generelle erfaringer med inddragelse af børn og unge. Derudover beskrives kommunernes fokus på sundhed blandt børn og unge og eventuelle erfaringer i kommunerne med inddragelse inden for dette særlige tema. Kapitlet bygger dels på en gennemlæsning af alle kommunernes lovpligtige, sammenhængende børnepolitikker, dels på en spørgeskemaundersøgelse, som er udsendt til alle børneog ungechefer i landets kommuner. Desk researchen på kommunernes børnepolitikker giver et indblik i kommunernes visioner på børn- og ungeområdet samt i kommunernes overordnede fokus og prioriteringer, herunder i forhold til inddragelse af unge og i forhold til sundhed blandt børn og unge. Spørgeskemaundersøgelsen giver et overblik over kommunernes (selvvurderede) erfaringer på området og supplerer dermed gennemlæsningen af børnepolitikkerne ved at belyse kommunernes konkrete arbejde med at implementere de politiske visioner. 63 ud af landets 98 kommuner har besvaret spørgeskemaundersøgelsen, hvilket giver en effektiv svarprocent på 64 %. Der er en risiko for, at det er de kommuner, der har størst fokus på inddragelse af børn og unge, som har besvaret spørgeskemaet. Samtidig er besvarelserne i spørgeskemaundersøgelsen udtryk for kommunernes egne vurderinger af det arbejde, de udfører. I det følgende beskrive resultaterne af de to delundersøgelser samlet. Indledningsvis gives et overblik over kommunernes sammenhængende børnepolitikker ved at beskrive en række formalia omkring deres karakter, omfang og tilgængelighed. Dernæst beskrives henholdsvis kommunernes fokus på inddragelse af børn og unge og deres erfaringer med at arbejde med inddragelse i praksis. Endelig beskrives kommunernes fokus på sundhed blandt børn og unge, herunder også hvorvidt nogle kommuner har arbejdet med inddragelse af børn og unge inden for dette tema. 2.1 Kommunernes sammenhængende børnepolitikker Indledningsvis beskrives det kort, hvilke former for dokumenter kommunernes (lovpligtige 7 ) sammenhængende børnepolitikker er. Alle kommunernes sammenhængende børnepolitikker er, også i henhold til lovgivningen, offentligt tilgængelige. Langt de fleste politikker findes som et skriftligt dokument på kommunens hjemmeside. Derudover viser en gennemlæsning, at kommunernes børnepolitikker er meget forskellige i udformning og indhold. Generelt er der fra kommune til kommune stor variation i udformning, længde, indhold, layout, skrivemåde mv. De fleste af politikkerne er formuleret på et overordnet politisk og strategisk niveau. Det er dog svært at fremhæve indholdsmæssige tendenser, da de er meget forskelli- 7 Serviceloven 19, stk. 2 NIRAS Analyse & Strategi for Sundhedsstyrelsen, Center for Forebyggelse 8

10 ge. En del kommuner nævner eksplicit, at børnepolitikken er udarbejdet, fordi det er blevet dem pålagt fra Socialministeriets side. Nogle af politikkerne synes at bære præg af dette, idet de indholdsmæssigt er særdeles begrænsede. Andre kommuner synes at have benyttet lovkravet til at gøre politikken til et mere aktivt redskab ved at fremlægge en klar vision og/eller opstille detaljerede beskrivelser af kommunens politik på området. Enkelte kommuner havde allerede forud for lovkravet en børnepolitik, idet fx tre kommuner i dag har en fungerende børnepolitik udarbejdet i 2004 eller Kravet om en sammenhængende børnepolitik blev indført af ministeriet i Mange af politikkerne er vedtaget med start 1. januar Kommuner, der har udarbejdet den fungerende børnepolitik allerede i 2006 eller tidligere, er generelt kommuner, som ikke er blevet sammenlagt i forbindelse med kommunalreformen. Kun få kommuner har opdateret børnepolitikkerne fra 2009 eller Det er ikke kun indholdet i, men også formen på og omfanget af børnepolitikkerne, som varierer kraftigt. Den type, der er flest af, er den brochurelignende udformning, som er rig på billeder, men samtidig indeholder en del tekst uden at være et tætskrevet tekstdokument. Nogle få politikker ligger i form af en webside (én politik) eller som figur eller slides (to politikker). Sidetallet varierer fra en side i Rudersdal kommune til 121 sider i Vejen Kommune med et gennemsnitligt sideantal på 20 (men med meget varierende tekstmængde per side). Et typisk eksempel på en børnepolitik er Odense Kommunes politik på området, der fylder 28 sider med omfattende brug af billedmateriale og med overskuelig tekstmængde på hver side. Mange kommuner definerer ikke en klart aldersdefineret målgruppe for børnepolitikken. Ofte tales der blot om børn og/eller unge, og målgruppedefinitionen er derfor implicit. Dette skal formentlig ses som et udtryk for, at børne- og ungeområdet oftest defineres som 0-18 år. Det er i alle tilfælde den typiske definition i de kommuner, som angiver et specifikt aldersinterval. Nogle kommuner har en lidt bredere aldersdefinition for at kompensere for det hul i den kommunale service, som ofte kendetegner unge i overgangen fra skole- og uddannelsessystemet til beskæftigelsessystemet. Enkelte kommuner har også to aldersgrupperinger på fx 0-18 og 0-23, hvor den første er gældende for normalområdet, og den sidste for specialområdet. Der er flere eksempler på kommuner, som i deres sammenhængende børnepolitik slet ikke beskæftiger sig med normalområdet for børn og unge, men udelukkende med specialområdet eller udsatte børn og unge. Specialområdet er derfor i flere tilfælde den egentlige målgruppe for politikken, hvilket også kan være en grund til, at den aldersmæssige inddeling ikke er anvendt. 2.2 Kommunernes fokus på inddragelse af børn og unge Gennemgangen af børnepolitikker viser, at 76 kommuner i politikken kan siges eksplicit at definere eller fastlægge en overordnet officiel, kommunal politik for inddragelse af børn og unge, som skal følges i den kommunale forvaltning. Den typiske politik for inddragelse er en overordnet vision for inddragelse og/eller en beskrivelse af, hvordan inddragelse af barnet skal foregå i forbindelse med sagsbehandlingen. Generelt fylder sagsbehandling og de lovgivningsmæssige bestemmelser herfor meget i børnepolitikkerne, ligesom de officielle politikker eller visioner for inddragelse ofte har et individuelt fokus på, hvordan det enkelte barn skal inddrages i forhold, der vedrører barnet selv. De sædvanligste formuleringer, der anvendes om inddragelse i børnepolitikken, er eksempelvis, at børn har ret til at blive inddraget, blive hørt, have indflydelse eller være medbestemmende på forhold, der har betydning for deres eget liv, eller som påvirker deres egen hverdag. Dette eventuelt suppleret med, at inddragelsen skal ske med respekt for barnets alder og/eller udviklingstrin. Et typisk eksempel er Rødovre Kommune: "Børn og unge har ret til at blive hørt og inddraget i spørgsmål, der vedrører deres eget liv. Der er her typisk tale om overordnede NIRAS Analyse & Strategi for Sundhedsstyrelsen, Center for Forebyggelse 9

11 hensigtserklæringer, i flere tilfælde med henvisning til generelle principper såsom FN s Børnekonvention eller børns rettigheder. Nogle kommuner omtaler inddragelse i forbindelse med en demokratisk læringsproces. Denne vision for inddragelse vil blive diskuteret uddybende i forbindelse med casekommunernes arbejde med inddragelse, jf. afsnit 3.2. En del kommuner forholder sig uddybende til, hvad inddragelse vil sige i sagsbehandlingen af det enkelte barn. Denne type inddragelse er imidlertid ikke fokus for nærværende undersøgelse. Derudover er det få kommuner, der yderligere konkretiserer inddragelse i deres børnepolitikker. En ting er, hvad børnepolitikkerne opstiller af visioner for arbejdet med inddragelse af børn og unge, noget andet er, hvordan dette fokus afspejler sig i den kommunale praksis. Spørger man kommunerne selv, i hvilken grad de har fokus på inddragelse af børn og unge, vurderer over halvdelen, at det i høj grad (44 %) eller i meget høj grad (14 %) er tilfældet, jf. Tabel 2-1. Tabel 2-1: I hvilken grad vurderer du, at kommunen generelt har fokus på at inddrage børn og unge i forhold, der vedrører dem selv? (n = 60) Procent I meget høj grad 14 % I høj grad 44 % Hverken i høj eller i lav grad 40 % I lav grad 5 % I meget lav grad 0 % I alt 100 % Kun et par enkelte kommuner angiver, at der i mindre grad er fokus på emnet. Som tidligere nævnt er resultatet et udtryk for kommunernes egne vurderinger, hvilket alt andet lige kan forventes at give et lidt pyntet resultat i forhold til en ekstern vurdering. Resultatet viser dog, at kommunerne selv vurderer, at emnet er på den kommunale dagsorden. Samme resultat ses, når kommunerne skal vurdere, i hvilket omfang deres kommune generelt skaber mulighed for, at børn og unge får indflydelse på forhold, der vedrører dem selv (se databilaget for den nøjagtige svarfordeling). Knap halvdelen af kommunerne (48 %) angiver i spørgeskemaet, at der i kommunen er udarbejdet konkrete retningslinjer for, hvornår og hvordan børn og unge skal inddrages. Af de resterende kommuner fortæller ca. en tredjedel (31 %), at der er planer om at udarbejde sådanne retningslinjer i den kommende tid. I spørgeskemaundersøgelsen er kommunerne også blevet spurgt til, hvad der i givet fald har motiveret dem til at udarbejde konkrete retningslinjer for inddragelse af børn og unge. Her angiver kommunerne en række årsager, der i høj grad afspejler de begrundelser, som også præsenteres i børnepolitikkerne (jf. ovenfor), dvs. Serviceloven og den lovpligtige, sammenhængende børnepolitik, som anledning til at fokusere på området, FN s børnekonvention og børns rettigheder samt i visse tilfælde, at inddragelse er et konkret politisk fokusområde i kommunen. I afsnit vil det blive afdækket, hvordan der arbejdes med disse retningslinjer i casekommunerne. NIRAS Analyse & Strategi for Sundhedsstyrelsen, Center for Forebyggelse 10

12 Kommunerne er ligeledes blevet spurgt til, på hvilke områder der i kommunen er særligt fokus på inddragelse af børn og unge. Her angiver kommunerne en lang række emner (se databilaget), men med følgende gennemgående temaer: Kommunale ungdomsråd og skolernes elevråd Inddragelse i forbindelse med ungdomsskole og klubtilbud Inddragelse i forbindelse med kultur og fritidstilbud Inddragelse i forbindelse med udarbejdelsen af børnepolitikken I forbindelse med en undersøgelse af kommunernes erfaringer med unddragelse af børn og unge er det oplagt at se på, i hvilken udstrækning kommunerne har inddraget børn og unge i forbindelse med udarbejdelsen af børnepolitikken. Det er mere undtagelsen end reglen, at kommunerne i selve børnepolitikken beskriver, hvordan politikken er blevet til. I de fleste tilfælde fremstår det dog ret tydeligt (uden nødvendigvis at være eksplicit formuleret), at det er politikere og embedsfolk, der har skrevet børnepolitikken uden direkte inddragelse af børn og unge. Som det fremgår af Tabel 2-2, angiver 39 % af kommunerne i spørgeskemaundersøgelsen, at børn og unge har været inddraget i forbindelse med udarbejdelsen af børnepolitikken. Tabel 2-2: Har børn og unge været inddraget i forbindelse med udarbejdelsen af kommunens sammenhængende børnepolitik? (n = 54) Procent Ja 39 % Nej 61 % I alt 100 % De kommuner, som svarer bekræftende, er ved samme lejlighed blevet spurgt til, hvilke metoder de har anvendt i forbindelse med inddragelsen af børn og unge i udarbejdelsen af den sammenhængende børnepolitik. Her beretter kommunerne om en række forskellige metoder, de har været bragt i anvendelse, hvoraf de hyppigst forekommende er: Endagsarrangementer, bl.a. temadage og workshops, dialogmøder mv. Input fra børn og unge til politikken gennem essays, tegninger, billeder o. lign. Dataindsamling, fx interview og spørgeskemaer Herudover nævnes et par mere utraditionelle metoder, bl.a. brug af elektroniske medier, fx Facebook. I kapitel 3 gives et par konkrete eksempler fra casekommunerne på, hvordan børn og unge er blevet inddraget i udarbejdelsen af børnepolitikken. 2.3 Kommunernes erfaringer med inddragelse I spørgeskemaundersøgelsen er kommunerne blevet spurgt til deres konkrete erfaringer med inddragelse af børn og unge. Indledningsvis er der spurgt til kommunernes generelle vurdering af inddragelsesarbejdet. Tabel 2-3 viser, at et stort flertal af kommunerne angiver at have positive (56 %) eller endog NIRAS Analyse & Strategi for Sundhedsstyrelsen, Center for Forebyggelse 11

13 meget positive (14 %) erfaringer med at inddrage børn og unge i forhold, der vedrører dem selv. Tabel 2-3: Hvordan vurderer du generelt kommunens erfaringer med at inddrage børn og unge i forhold, der vedrører dem selv? (n = 59) Procent Generelt meget positive erfaringer 14 % Generelt positive erfaringer 56 % Generelt hverken positive eller negative erfaringer 22 % Generelt negative erfaringer 3 % Generelt meget negative erfaringer 0 % Kommunen har ingen erfaringer med at inddrage børn og unge i forhold, der vedrører dem selv 5 % I alt 100 % Metoder og målgrupper for inddragelse Kommunernes overordnede tilkendegivelse af at have positive erfaringer med at inddrage børn og unge opnår størst validitet, såfremt det afspejler sig i de konkrete erfaringer med særlige metoder og målgrupper for arbejdet med inddragelse af børn og unge. Disse spørgsmål behandles i det følgende efter tur. Omtrent halvdelen (53 %) af kommunerne angiver, at de har særligt positive erfaringer med en eller flere metoder til at inddrage børn og unge. Kommunerne har samtidig haft mulighed for at angive, hvilke metoder de har særligt gode erfaringer med at anvende. Den mest udbredte gruppe af svar (se databilaget for samtlige besvarelser) kan samles under kategorien formel inddragelse, særligt i forbindelse med elevrådsarbejde og andre formelle fora for ungeinddragelse. Det må forventes, at svarene til en vis grad afspejler, at kommunerne har de fleste erfaringer med denne form for inddragelse, og at der er arbejdet med denne inddragelsesform i længst tid, hvilket alt andet lige giver et større erfaringsgrundlag og mulighed for metodeudvikling. Knap hver fjerde kommune (22 %) fortæller, at de har særligt negative erfaringer med en eller flere metoder til at inddrage børn og unge. I de uddybende bemærkninger er der en meget klar tendens til, at spørgeskemaundersøgelser og andre behovsafdækkende undersøgelser i flere kommuner endnu ikke har været en succes. Der er også flere kommuner, som nævner at have dårlige erfaringer med fastholdelse af interesse og mødedeltagelse blandt børnene i længerevarende beslutningsprocesser og i de førnævnte formelle inddragelsesorganer. Både for spørgeskemaundersøgelserne og for beslutningsprocesserne handler det om, at deltagelsen er for lav. At flere kommuner omvendt mener at have positive erfaringer med nogle af de samme metoder tyder dog på, at det kan være ringe brug af metoderne, bl.a. pga. en endnu kort erfaringshistorik og metodeudvikling, der ligger bag de dårlige erfaringer. I kapitel 3 og særligt i afsnit 3.6 diskuteres relevante erfaringer fra casekommunerne i forhold til disse metoder og muligheden for at sikre en høj deltagelse og fastholdelse af interesse blandt børnene. Kommunerne er også blevet spurgt til, hvilke aldersgrupper de har bedst erfaringer med at inddrage i beslutninger, der vedrører børn og unge selv. Af de 39 % af kommunerne, som angiver en bestemt aldersgruppe, tegner sig et bredt billede af målgruppen. Det er dog hovedsageligt børn over 10 år, som kommunerne mener at have positive erfaringer med at inddrage. NIRAS Analyse & Strategi for Sundhedsstyrelsen, Center for Forebyggelse 12

14 Derudover nævner flere kommuner en gruppe af lidt ældre børn, hvor der er forskel på, hvorvidt grænsen går ved 12, 13, 14 eller op til 15 år. Begrundelserne for, at det særligt er børn i disse aldersgrupper, man har positive erfaringer med, varierer lidt. Flere kommuner svarer helt praktisk, at det er denne gruppe børn og unge, der er repræsenteret i elevrådsarbejdet, mens andre kommuner fremhæver aldersgruppens forudsætninger for at indgå i en demokratisk dialog og tage hensyn til flere forskellige synspunkter. Resultatet viser, at arbejdet med inddragelse af børn og unge i kommunerne i høj grad endnu er begrænset af de metoder, der egner sig til de lidt større børn simpelthen fordi de ligner voksne i deres forudsætninger for at indgå i en inddragelsesproces: De har de bedste forudsætninger for at indgå i traditionelle former for inddragelse (medarbejder, Fredensborg Kommune) Faser I spørgeskemaundersøgelsen er kommunerne blevet spurgt til deres erfaringer med at inddrage børn og unge i forskellige faser af en proces eller et projekt. Kategoriseringen af faser følger her definitionen fra afsnit 1.2, som frit byggede på IVAC-modellen 8. Som det ses i Tabel 2-4, har et flertal (54 %) af kommunerne positive erfaringer med at inddrage børn og unge allerede i en behovsafdækkende fase. Dette resultat understøtter pointen fra afsnit om, at de kommuner, som har negative erfaringer med behovsafdækkende metoder som fx spørgeskemaundersøgelser, udgør et (stort) mindretal, og at der her er et potentiale for at tage ved lære af de kommuner, som angiver at have positive erfaringer med inddragelse i denne fase af en proces. Tabel 2-4: Har kommunen positive erfaringer med at inddrage børn og unge i en bestemt fase af eller på et specifikt tidspunkt i en proces? (n = 60) Nej, kommunen har ikke positive erfaringer med inddragelse af børn og unge i bestemte 'faser' eller på bestemte tidspunkter af en proces Ja, i forbindelse med afdækning af børn og unges ønsker og behov Ja, i forbindelse med at udarbejde visioner eller værdier på et givet felt/område (herunder også, at den enkelte unge kan sætte ord på egne ønsker og drømme) Ja, i forbindelse med at udpege indsatsområder og vedtage målsætninger på et givet felt/område (herunder også, at den enkelte unge kan opstille mål og udpege nødvendige indsatser for sig selv) Ja, i forbindelse med konkrete projekter eller handlinger, der skal skabe forandringer (herunder konkrete adfærdsændringer for den enkelte unge) Ja, i andre faser af forhold, der vedrører børn og unge angiv hvilke(n) Procent 18 % 54 % 33 % 23 % 42 % 5 % Ved ikke 100 % 8 Simovska, V., Jensen, B.B., Carlsson, M., and Albeck. C. (2006): Shape Up: Kurs mod børns og unges deltagelse i sundhed, Barcelona: P.A.U Education. NIRAS Analyse & Strategi for Sundhedsstyrelsen, Center for Forebyggelse 13

15 Ud over den behovsafdækkende fase angiver flere kommuner, at de har positive erfaringer med inddragelse i forbindelse med gennemførelsen af konkrete, adfærdsændrende projekter (42 %) og i forbindelse med udarbejdelse af visioner og værdier (33 %). 2.4 Kommunernes fokus på sundhed blandt børn og unge Den kvantitative del af undersøgelsen har også afdækket kommunernes generelle fokus på sundhed blandt børn og unge i de overordnede visioner i børnepolitikken og i praksis Kommunernes overordnede fokus på sundhed Det er i gennemgangen af politikkerne afdækket, i hvilken udstrækning sundhed behandles som et selvstændigt tema i kommunernes børnepolitikker. Der er i gennemlæsningen af politikkerne skelnet mellem, om sundhed indgår som et overordnet tema i børnepolitikken på linje med andre hovedtemaer (som indsatsområde, overskrift, kapitel), eller om sundhed indgår i politikken som et emne, der beskrives i forbindelse med et overordnet tema, fx i forbindelse med børns trivsel og læring. Indledningsvis er der set på, om sundhed er et selvstændigt tema i børnepolitikken: Tabel 2-5: Er sundhed behandlet som et selvstændigt tema i børnepolitikken (optælling ved gennemlæsning) Er sundhed et selvstændigt tema i børnepolitikken? Antal Ja 41 Ja, som delt tema* 15 Nej 42 * Med delt tema menes, at sundhed er beskrevet i sammenhæng med et andet tema, fx trivsel og sundhed. 41 kommuner har defineret sundhed som et selvstændigt tema i deres børnepolitik. Hvis kommunens børnepolitik er kategoriseret som Ja, som delt tema eller som Nej er det undersøgt, hvorvidt sundhed indgår som et emne under et af politikkens øvrige temaer. Begrebet sundhed er i den almindelige forståelse af ordet et bredt fænomen, der er svært at definere. Derfor indgår begrebet for flere af de resterende kommuner som emne i sammenhæng med begrebet trivsel ; herunder også begreber som livskvalitet, glæde, gode relationer, en tryg dagligdag og leg. En gennemgående tendens er, at kommunens institutioner i henhold til børnepolitikken skal involveres i børns sundhed og bl.a. sikre muligheden for sunde måltider. Flere steder skal institutionerne selv formulere en form for sundhedspolitik. Der sættes også flere steder fokus på, at børn og unge skal lære om sundhed og vigtigheden heraf, ofte i forbindelse med anvendelsen af begrebet sundhedsfremme. I forlængelse af børnepolitikkens krav om, at institutionerne involverer sig i børn og unges sundhed, er også elementet forebyggelse nævnt flere gange. Det er et begreb, der går igen hos flere kommuner og ofte i sammenhæng med sundhedsplejerskens involvering tidligt i barnets liv. Spørger man kommunerne, hvordan disse overordnede visioner og strategier for børns sundhed afspejler sig i den kommunale praksis, svarer et meget stort flertal af kommunerne, at det i høj (63 %) eller meget høj grad (23 %) er tilfældet, jf. Tabel 2-6. NIRAS Analyse & Strategi for Sundhedsstyrelsen, Center for Forebyggelse 14

16 Tabel 2-6: I hvilken grad vurderer du, at kommunen generelt har fokus på børn og unges sundhed? (n = 62) Procent I meget høj grad 23 % I høj grad 63 % Hverken i høj eller lav grad 13 % I lav grad 2 % I meget lav grad 0 % I alt 100 % Forelagt en prioritering af sundhedsindsatsen beretter omtrent tre ud af fire kommuner (72 %), at de har samme fokus på sundhed for alle børn i kommunen, mens ca. hver femte kommune (21 %) har særligt fokus på sundhed blandt udsatte unge (de resterende 7 % kan ikke angive en prioritering). Som Tabel 2-7 herunder viser, er der stor variation i, hvordan kommunerne i praksis arbejder med sundhed. Langt de fleste kommuner (87 %) mener, at de arbejder med sundhed som en del af de daglige rutiner omkring børn og unge i bl.a. skoler og daginstitutioner. Det samme gælder sundhedsvejledning gennem bl.a. skolesundhedsplejersken (81 %) og sundhedsprojekter (73 % se næste afsnit). Knap fire ud af ti kommuner (37 %) fortæller, at de arbejder med de mere traditionelle kampagnemetoder for at fremme børn og unges sundhed. Tabel 2-7: Hvilke af følgende udsagn kendetegner kommunens fokus på sundhed blandt børn og unge? (n = 63) Procent Kommunens arbejde med at fremme sundhed blandt børn og unge er indarbejdet i de daglige rutiner omkring børn og unge (fx i den pædagogiske praksis på skoler/daginstitutioner) Kommunens arbejde med sundhed blandt børn og unge foregår gennem kampagner (fx informationskampagner) 87 % 37 % Kommunens arbejde med sundhed blandt børn og unge foregår gennem projekter (fx sundhedsprojekter med børn/unge i skole- eller institutionsregi) Kommunens arbejde med sundhed blandt børn og unge foregår gennem vejledning og rådgivning (fx skolesundhedsplejersken eller -vejledere) 73 % 81 % Ingen af udsagnene passer på vores kommune 2 % * Kommunerne har kunnet angive flere svar. Tabellen summerer derfor ikke til 100 % Sundhedsprojekter i kommunerne Kun ni af de 98 kommuner nævner i deres børnepolitik konkrete sundhedsprojekter i kommunens institutioner. Der er tale om relativt få tilfælde med meget forskelligt fokus. Et par kommuner har sundhedsprojekter målrettet sundhedsmæssigt udsatte børn og unge, herunder overvægtige børn og børn fra alkoholfamilier. Andre kommuner har fx fokus på projekter, der skal skabe sunde rammer eller en lokal kostpolitik. NIRAS Analyse & Strategi for Sundhedsstyrelsen, Center for Forebyggelse 15

17 Dette resultat afspejler tilsyneladende ikke det daglige arbejde i kommunerne, hvor 94 % af kommunerne angiver, at de har iværksat særlige projekter eller initiativer, der sætter fokus på sundhed blandt børn og unge. Der er i vid udstrækning tale om samme tendens, hvor det i særlig grad er sundhedsprojekter målrettet enten udsatte unge eller unge med en uønsket sundhedsadfærd, projekterne er målrettet: rygestopkurser, kostprojekter mod overvægt, mv. Derudover er der en del projekter, som vedrører sunde rammer, særligt på skoler og institutioner Inddragelse af børn og unge i forbindelse med deres sundhed Fem kommuner omtaler i deres børnepolitik, at de arbejder med inddragelse af børn og unge i forbindelse med sundhedsrelaterede emner eller projekter. De fem kommuner er Thisted, Odense, Ishøj, Albertslund og Glostrup: "Alle børn i Ishøj kommune skal inddrages aktivt i dialog omkring sundhed i deres dagtilbud, skole eller uddannelsesinstitution" (Ishøj) og "Inkludering vægtes højt. Der skal skabes de bedst mulige opvækstvilkår for børn og unge, så de med deres individuelle forskelligheder kan opnå personlig udfoldelse, udvikling og sundhed" (Glostrup). Hele 88 % af kommunerne svarer i spørgeskemaundersøgelsen, at de i praksis arbejder med inddragelse af børn og unge i forhold til deres egen sundhed, heraf langt hovedparten (86 %) ifølge egne vurderinger med positive erfaringer og ingen med decideret dårlige erfaringer. Kommuner med erfaringer på området er i spørgeskemaundersøgelsen blevet bedt om at beskrive, hvorvidt de har erfaringer med konkrete metoder til at inddrage børn og unge i sundhedsrelaterede emner. Her angiver kommunerne en række forskellige metoder af meget forskellig karakter, hvoraf kun et fåtal kan beskrives som egentlige metoder. Det drejer sig om du bestemmer og aktive vurderinger, som er metoder, der er arbejdet med i kommunerne igennem flere år. I databilaget er angivet mangfoldigheden af kommunernes svar på dette spørgsmål. NIRAS Analyse & Strategi for Sundhedsstyrelsen, Center for Forebyggelse 16

18 3. Kommunernes erfaringer fire casestudier I dette kapitel beskrives de fire casekommuners erfaringer med at inddrage børn og unge i forskellige sammenhænge. Som beskrevet i indledningen er de fire kommuner udvalgt på baggrund af deres hidtidige erfaringer på området. Fokus for kapitlet vil være at beskrive de forskellige metoder til at arbejde med inddragelse af børn og unge, som kommunerne har anvendt. Derudover vil kapitlet beskrive forudsætningerne for at anvende metoderne, samt i hvilke situationer inddragelsen har en positiv effekt. På den baggrund er det ambitionen at opstille nogle ansatser til best practice på området, som kan inspirere til at tænke i inddragelse af unge inden for sundhedsrelaterede emner. Det er et væsentligt resultat af undersøgelsen, at kommunernes erfaringer med inddragelse af børn og unge i vid udstrækning endnu er på et afsøgende og afprøvende stadie med mange forskellige lokale erfaringer inden for forskellige forvaltninger og endnu uden en systematisk opsamling på resultater og effekter eller præcist formulerede metodebeskrivelser. Dette på trods af, at den kvantitative undersøgelse (kapitel 2) klart viste, at inddragelse er på mode i kommunerne i disse år. Derfor vil analysen af de fire casestudier fremdrage væsentlige erfaringer fra kommunernes arbejde med inddragelse snarere end at evaluere på konkrete metoder til inddragelse. 3.1 Præsentation af de fire casekommuner NIRAS har i samarbejde med Sundhedsstyrelsen udvalgt fire kommuner, som er besøgt for at komme i dybden med deres erfaringer med inddragelse af børn og unge. Udvælgelsen er primært sket på baggrund af kommunernes besvarelser af spørgeskemaundersøgelsen samt i mindre omfang på baggrund af kommunernes børnepolitikker. Kommunerne er udvalgt ud fra, at de på baggrund af de kvantitative undersøgelser vurderes at have positive erfaringer med (ægte) inddragelse af børn og unge med det forbehold, at det kan være svært at vurdere ægtheden af de anvendte inddragelsesmetoder ud fra kommunernes egne besvarelser af spørgeskemaundersøgelsen. Der blev endvidere i udvælgelsen taget højde for følgende kriterier: Om børn og unge har været inddraget i udformningen af kommunens sammenhængende børnepolitik Kommunens selvindberettede politiske fokus på inddragelse af børn og unge Kommunens oplyste, anvendte inddragelsesmetoder Emner, som kommunen oplyser, at børn og unge er inddraget i, herunder sundhedsrelaterede Evt. særlige målgrupper eller særlige erfaringer med målgrupper for inddragelsen af børn og unge NIRAS Analyse & Strategi for Sundhedsstyrelsen, Center for Forebyggelse 17

19 På denne baggrund blev følgende fem kommuner udvalgt: Kommune Særlige emner Særlige metoder Særlig målgrupper Skole og uddannelse Fælles elevråd Ballerup Fritid Ungeråd Fra 6 år Ungdomspolitik Børnetopmøde Facebook Fredensborg Sundhedsprojekter Kultur/idræt Videointerview Inddragelse i forbindelse med børnepolitik Udsatte unge Børn og Unge-byråd med lokale råd. Århus Uddannelse Fritids- og ungdomspolitik Proces ifm. udarbejdelse af børnepolitik Store trivselsdag: spørgeskemaer og kvalitativ dataindsamling Udsatte unge Camps Randers Kommunens Ja -kontor i tilknytning til Ungehuset Ungdomsskolen Selvstyring (Ungdomshuset) Formel repræsentation i Ungdomsskoleregi år Casebesøgene blev gennemført i september Formålet med inddragelse (Aske skriver) Som allerede nævnt i rapportens indledning kan arbejdet med inddragelse af børn og unge i kommunerne være motiveret af et generelt hensyn til børns rettigheder, som de fx er beskrevet i Børnekonventionens art. 12 og 13. Gennemlæsningen af kommunernes sammenhængende børnepolitikker bekræftede, at Børnekonventionen og hensynet til børns rettigheder for mange kommuner indgår i den overordnede vision på området (se afsnit 2.2). Heroverfor står ambitionen om at opnå en effekt af inddragelsen gennem bl.a. empowerment og øget ejerskabsfølelse. Spørgsmålet er, hvad der motiverer kommunerne til at arbejde med inddragelse af børn og unge i det daglige arbejde Inddragelse som et selvstændigt mål Casebesøgene i kommunerne viser, at forestillingen om, at børn og unge har ret til medbestemmelse og til at blive inddraget i forhold, der vedrører dem, er mere end blot en overordnet vision i det kommunale arbejde. Det gælder også på medarbejdersiden, hvor der langt ud blandt frontmedarbejderne i de udvalgte kommuner var en opfattelse af, at inddragelse er en del af en demokratisk proces, som er eller bør være en naturlig del af deres professionelle 9 Casebesøget i Kerteminde Kommune bliver gennemført i november 2010 NIRAS Analyse & Strategi for Sundhedsstyrelsen, Center for Forebyggelse 18

20 virke. I Ballerup Kommune tales der både på chefniveau og blandt medarbejderne om demokratisk dannelse som en motivation og begrundelse for at arbejde med inddragelse. Dette begreb genfindes også i de øvrige kommuner, hvor der også tales om medbestemmelse og demokratiske processer (Fredensborg, Randers og Århus). At de demokratiske idealer i så høj grad fremhæves, ikke blot som et ideal, men som den primære grund til at arbejde med inddragelse ude i kommunerne, rejser spørgsmålet, hvorvidt inddragelse er et mål i sig selv dvs. et arbejde, der begrunder sig selv, frem for en metode eller et redskab til at opnå et bestemt resultat. I casekommunerne genfindes argumenter, der afspejler den klassiske, republikanske demokratiopfattelse, hvor inddragelse og medbestemmelse er selve formålet med demokratiet frem for et middel til at træffe rationelle eller repræsentative beslutninger (som i de kommunikative og liberale demokratiforståelser): Man får demokratisk dannelse gennem demokrati, ikke omvendt (medarbejder, Ballerup Kommune). Citatet afspejler, at der særligt inden for det pædagogiske arbejde er fokus på inddragelse og inddragelsesmetoder uden anden hensigt eller formål. Der findes dog også eksempler på, at man i casekommunerne søger at opnå bestemte effekter eller resultater ved at inddrage de unge Inddragelse som metode På forvaltningsgangene i casekommunerne er der få overvejelser om, hvilke effekter det forventes at have på længere sigt, at man arbejder med inddragelse. Det afspejler først og fremmest ovennævnte pointe, at inddragelse i disse kommuner ses som en værdi i sig selv. Det afspejler også, at der i begrænset omfang ligger instrumentelle hensyn bag motivationen for at arbejde med inddragelse af børn og unge, fx hensyn til empowerment, ejerskabsfølelse mv. Som tidligere nævnt er 95 %-målsætningen dog en motiverende kraft i bl.a. Århus, hvor man håber at skabe mere målrettede uddannelsestilbud til unge ved at fokusere mere på inddragelse. Ude blandt frontmedarbejderne i casekommunerne finder man imidlertid en række refleksioner over, hvordan man kan anvende inddragelse som en metode til at skabe andre resultater. I første omgang er det særligt et ønske om, at de børn, som inddrages, gennem inddragelsesprocessen tilegner sig handlekompetencer i forhold til deres livssituation, herunder evnen til at håndtere tvivl og usikkerhed (medarbejdere i bl.a. Århus og Ballerup og Kommuner). En medarbejder fra Randers Kommune sætter begrebet mestring eller mestringsstrategier på dette formål. Denne begrundelse for at arbejde med inddragelse ligger i umiddelbar forlængelse af Sundhedsstyrelsens forventninger til effekten af inddragelsesprocesser, jf. afsnit Derudover giver medarbejderne en række eksempler på, hvordan de har konkrete erfaringer med, at inddragelse af børn og unge har haft positive resultater i forhold til det emne, der er sket inddragelse omkring. Disse erfaringer beskrives nærmere i de følgende afsnit, men handler bl.a. om: At skabe større ansvar for og ejerskab til et projekt, en aktivitet el. lign. blandt de unge At opnå højere deltagelse til arrangementer eller forløb, herunder uddannelsesforløb At matche nye tilbud bedre til børn og unges ønsker og behov Som kvalitetssikring af eksisterende tilbud At høre børn og unge i beslutninger NIRAS Analyse & Strategi for Sundhedsstyrelsen, Center for Forebyggelse 19