2.200 FLERE PRAKTIKPLADSER VED AT SÆNKE ELEVLØNNEN MED 5 KRONER I TIMEN
|
|
- Randi Laugesen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Af cheføkonom Mads Lundby Hansen ( ) og chefkonsulent Jørgen Sloth Bjerre Hansen 11. april FLERE PRAKTIKPLADSER VED AT SÆNKE ELEVLØNNEN MED 5 KRONER I TIMEN Dette notat ser på, hvordan der kan skabes flere praktikpladser. til elever på erhvervsuddannelserne udpeges ofte som et stort problem af fagbevægelsen, uden at der fremvises konkrete løsningsforslag. Vismændene skrev i en rapport fra 2014, at en nedsættelse af lønomkostningerne på 1 pct. på sigt vil øge antallet af praktikpladser med 1 pct. På baggrund af denne sammenhæng viser CEPOS-beregninger, at en nedsættelse af lønomkostningerne med 5 kr. i timen på sigt vil øge antallet af praktikpladser med ca om året. I en international sammenligning er de danske timeomkostninger for elever markant højere end i lande med sammenlignelige erhvervsuddannelser. Eksempelvis er danske elever i fremstillingserhvervene omtrent dobbelt så dyre som i Tyskland, Østrig og Schweiz. Det anbefales ikke, at man øger AUB-bidraget (en skat) for at finansiere et øget statstilskud til elevlønninger. Et øget AUB-bidrag vil belaste virksomhederne og medføre lavere lønninger til danske lønmodtagere. Det fremhæves ofte i den offentlige debat, at der er mangel på praktikpladser til elever på erhvervsuddannelserne. Senest har AE-Rådet fremført, at der er mangel på praktikpladser 1. AE- Rådet anviser desværre ikke nogen løsningsforslag til, hvordan der kan skaffes flere praktikpladser. Spørgsmålet er, hvorfor virksomheder ikke af sig selv ansætter flere elever? En årsag kunne være, at omkostningerne ved at have elever er for høje i forhold til den værdi, eleverne skaber for virksomheden. De økonomiske vismænd skrev i en rapport fra 2014, at en nedsættelse af lønomkostningerne med 1 pct. vil øge antallet af praktikpladser med 1 pct. på sigt 2. Vismændene skrev desuden en kronik, hvor de pegede på, at elevlønningerne er høje og bidrager til manglen på praktikpladser, jf. boks 1. Boks 1. Vismandskronik om høje elevlønninger At elevlønnen er høj, og at dette har betydning for antallet af praktikpladser, blev fremhævet af vismændene i en kronik i Børsen d. 11. juli 2014 med overskriften: For høje lønninger til lærlinge. Heraf fremgik det at: For virksomhederne er afvejningen mellem omkostningerne ved at have en lærling ansat og lærlingens kvalifikationer betydende for, hvor mange praktikpladser de opretter. Det er arbejdsmarkedets parter, der fastlægger lønnen til lærlinge, dels ved overenskomstforhandlingerne og dels ude på virksomhederne ved mere lokal lønfastsættelse. Denne proces kan godt føre til så høje lærlingelønninger, at virksomhederne ikke ønsker at ansætte alle de lærlinge, der gerne vil have praktikpladser. Kilde: Børsen d. 11. juli 2014 At omkostningerne har betydning for antallet af praktikpladser understøttes af en spørgeskemaundersøgelse fra tænketanken DEA 3. Undersøgelsen finder, at 28 pct. af de virksomheder, der allerede har elever, ville tage flere elever, hvis lønnen var lavere. 1 I n o v em b er m ån ed st o d elev er u d en p rak t ik p lad s, o g d et er en st ign in g p å 8 p ro cen t i fo rh o ld t il fo r et år sid en., h t t p :/ / w w w.ae.d k / sit es/ w w w.ae.d k / f iles/ d o k u m en t er/ an aly se/ ae _ v irk so m h ed ern e - o p retter-flere-laere p lad ser-m e n -lan g-v e j-en d n u.p d f 2 Da n sk ø k o n o m i, fo r å r , De Øk o n o m isk e Rå d. På k o r t sigt (e ft e r 1 å r ) st iger a n t a llet a f p r a k t ik p la d ser m ed 0,3 p ct. v ed et fa ld i lø n o m k o st n in ger n e p å 1 p ct. 3 Pr a k t ik p la d su d fo r d r in gen e ft er sp ø r gse l o g u d b u d a f p r a k t ik p la d ser, DEA, n o vem b er CEPOS Landgreven 3, København K
2 I januar 2016 var der i løbet af det seneste år indgået nye uddannelsesaftaler (dvs. praktikpladser) 4. Med udgangspunkt i ovenstående sammenhæng mellem lønomkostninger og praktikpladser vil en nedsættelse af lønomkostningerne med 1 pct. på sigt øge antallet af praktikpladser med ca De gennemsnitlige timelønsomkostninger for elever er på 92 kr. i timen 5. Et fald på 5 pct. svarer til at lønomkostningerne sænkes fra 92 kr. til 87 kr. i timen, dvs. en nedgang på 5 kr. i timen. Hvis omkostningerne sænkes med 5 kr. i timen, vil antallet af praktikpladser blive øget med ca på sigt, jf. tabel 1. Det kan sammenlignes med, at AE- Rådet har fremført, at der i november 2015 var knap elever med et afsluttet grundforløb uden hverken skolepraktikplads eller praktikplads i en virksomhed. Da elevlønnen fastsættes i overenskomsterne, har fagbevægelsen selv mulighed for at bidrage til, at der bliver oprettet flere praktikpladser ved at nedsætte elevlønningerne. Danske elever omtrent dobbelt så dyre som i sammenlignelige lande I en international sammenligning er de danske timeomkostninger for elever markant højere end i lande med sammenlignelige erhvervsuddannelser 6, når de ses i forhold til lønniveauet for almindelige lønmodtagere 7. I Danmark er omkostningen til en elev i fremstillingserhvervene på knap 50 pct. af de gennemsnitlige omkostninger for andre lønmodtagere, jf. figur 1 og tabel 2. Omkostningen i Tyskland er på 25 pct. inden for fremstilling, dvs. halvdelen af det danske niveau. Omkostningerne i Schweiz, Østrig og Norge er på pct. af timeomkostningerne for andre lønmodtagere. 4 Kild e : h t t p :/ / u vm.d k / Ser vice/ St a t ist ik / St a t ist ik -omer h v er vsu d d a n n e lser n e/ Pr a k t ik p la d sst a t ist ik 5 Kild e : DA, St r u k t u r St a t ist ik Tim elø n n en t il e lever n e in k l. p en sio n m v. (m en eksk l. gen et illæ g) u d gø r k r., m en o m k o st n in ger fo r vir k so m h ed en u d gø r 9 2 k r. Fo r sk e llen p å 2 9 k r. d æ k k er p r im æ r t o ver, a t vir k so m h ed er n e få r r e fu n d er et en d el a f lø n u d gift er n e fr a Ar b ejd sgiver n es Ud d a n n e lsesb id r a g, AUB (t id lige r e AER, Ar b ejd sgiver n e s ElevRe fu sio n ). 6 Un d er visn in gsm in ist er ie t ( Bed r e sa m m en sp il m elle m sk o lep r a k t ik o g o r d in æ r vir k so m h ed sp r a k t ik, ) o g DEA ( Da n sk e elever er d y r e st, ) p eger p å, a t Ty sk la n d, Sch we iz, Øst r ig o g No r ge er la n d e, h vo r er h v er vsu d d a n n e lser n e er sa m m en lign elige m ed d e d a n sk e. 7 Det er r eleva n t a t sa m m en lign e m ed a n d r e lø n m o d t a ger e, fo r d i fo r sk elle i lø n n iv ea u et fo r elever k a n sk y ld es fo r sk e lle i d et gen er elle p r o d u k t ivit et sn ivea u p å t væ r s a f la n d e. Selv n å r m a n m å ler r e la t ivt t il a n d r e lø n m o d t a ger e k a n n o get a f fo r sk ellen e sk y ld es, a t d a n sk e elever er æ ld r e en d i a n d r e la n d e, o g a t d e h a r b ed r e k va lifik a t io n er, jf. DEA ( ). 2
3 Figur 1. Timeomkostninger for elever inden for fremstilling relativt til andre lønmodtagere, udvalgte europæiske lande, pct Danmark Norge Østrig Tyskland Schweiz Kilde: EUROSTAT - Labor cost survey samt egne beregninger I andre brancher som byggeri og privat service er danske elever også markant dyrere end i sammenlignelige lande, målt i forhold til andre lønmodtagere, jf. tabel 2. At elevlønningerne er markant højere i Danmark ift. sammenlignelige lande, var også den konklusion, som tænketanken DEA kom frem til i deres analyse Danske elever er dyrest fra Heraf fremgik det at: Groft sagt udgør omkostninger kun det halve i Tyskland og Østrig i forhold til Danmark. Løntilskud er en dyr løsning Et alternativ til at sætte elevlønningerne ned kunne være at give virksomhederne offentligt tilskud til at oprette praktikpladser (dvs. løntilskud). Et løntilskud skal imidlertid finansieres, hvilket hæmmer både vækst og arbejdsudbud, hvis det fx finansieres af en forhøjelse af bundskatten eller AUB-bidraget (en skat alle virksomheder betaler for at finansiere nogle virksomheders lønomkostninger i forbindelse med elever, jf. nedenfor). I vurderingen af den samlede jobeffekt af løntilskuddet skal der således også indregnes en negativ jobeffekt af højere 3
4 Analysenotat april 2016 bundskat eller højere AUB-bidrag. Vismændene har også peget på, at løntilskud er et dyrt instrument i forhold til at øge antallet af praktikpladser 8. Det skyldes, at man dermed giver tilskud til alle praktikpladser og dermed også til de praktikpladser, som virksomhederne havde oprettet uden løntilskud. Tvangsoprettede praktikpladser svarer til en ekstra byrde på virksomhederne Et andet forslag, som har været fremsat for at øge antallet af praktikpladser, er at tvinge fx bygherrer både offentlige og private - til at ansætte elever som en del af større byggeprojekter. Men hvis bygherrerne ikke ville have ansat eleverne af sig selv, svarer det til at pålægge bygherrerne en ekstra byrde. Det vil give dyrere byggeprojekter, og den regning sendes typisk videre til køberne, dvs. enten private købere eller skatteyderne. Desuden må det også være mere interessant for en elev at være ansat i en virksomhed, som frivilligt har oprettet praktikpladser, frem for at arbejde i en virksomhed, som mod sin vilje er blevet tvunget til at have elever. AUB-bidraget er en skat I forvejen er arbejdsgiverne allerede pålagt en ekstra skat for at finansiere elevers skoleophold igennem Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, AUB (tidligere AER). I 2015 indbetalte arbejdsgiverne i alt godt 5 mia. kr. til AUB for at finansiere refusion af elevlønninger 9, jf. figur 2. Ifølge Danmarks Statistik er AUB-bidraget en skat, herunder fordi betaling af AUB-bidraget ikke modsvares af en direkte modydelse. Figur 2. Bidrag til AUB/AER fra arbejdsgiverne, mia. kr. pct. 0,7 6 0,6 5 0,5 4 0,4 3 0,3 2 0,2 1 0,1 0 0,0 Mia. kr. Pct. af lønsum (højre akse) Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger AUB-bidraget udgør kr. om året pr. ansat i Da skatter på arbejdsgiverne typisk nedvæltes i lønnen, medfører AUB-bidraget, at lønnen for almindelige lønmodtagere bliver 8 Se vism a n d sr a p p o r t Da n sk Øk o n o m i, fo r å r , k a p it e l 3. 9 AUB fin a n sier er o gså VEU (Vo k sen - o g eft er u d d a n n else ) 10 I b er egn in gen a f a r b ejd sgiv er en s b eta lin g a f AUB-b id r a g fr a t r æ k k e s én a n sa t o g elever. Desu d en fr a t r æ k k es én a n sa t fo r h ver ga n g, d er er 5 0 a n sa t t e i vir k so m h ed en. AUB-b id r a get b et a les b å d e a f p r iva t e o g o ffen t lige a r b ejd sgiver e. 4
5 lavere. Hvis man f.eks. afskaffer AUB-bidraget, vil det medføre, at almindelige lønmodtagere får en lønforhøjelse på knap kr. om året. Desuden rammer AUB-bidraget lavindkomster hårdest, fordi der betales samme bidrag, uanset om lønindkomsten er kr. eller kr., dvs., at AUB-bidraget udgør en større andel af lønnen for lavindkomster. Effekter af at sænke timeomkostninger for elever gennem øget AUB-bidrag Hvis man ved de kommende trepartsforhandlinger sænker timeomkostningerne for elever finansieret ved at øge AUB-bidraget, så vil det på kort sigt belaste virksomhedernes omkostningsside. På længere sigt vil det højere AUB-bidrag medføre lavere lønninger. Højere AUB-bidrag må forventes at have en svag negativ effekt på beskæftigelsen. Eksempelvis vurderer Finansministeriet, at afskaffelse af arbejdsskadeafgiften vil øge beskæftigelsen med 100 personer 11, mod et umiddelbart provenutab på ca. 500 mio. kr. Arbejdsskadeafgiften er udformet på omtrent samme måde som AUB-bidraget, dvs. en skat i kroner og øre pr. ansat 12. Dvs. hvis AUB-bidraget forhøjes svarende til et umiddelbart provenu på 500 mio. kr., må det forventes at svække beskæftigelsen med ca. 100 personer. De sænkede lønomkostninger ved at have elever (finansieret af højere AUB-bidrag) vil indebære, at flere vil få en praktikplads og blive faglærte. Alternativt havde de primært været ufaglærte. Samlet set vurderes det, at beskæftigelsen overordnet bliver lidt mindre pga. det højere AUBbidrag. En løsning, hvor parterne aftaler lavere lønninger frivilligt, er samfundsøkonomisk at foretrække sammenlignet med højere skat (højere AUB-bidrag). Elevlønnen er højere end SU En erhvervsuddannelse er sammensat af et grundforløb (foregår på erhvervsskole) efterfulgt af et hovedforløb (der foregår i virksomheden eller på skole). Eleverne modtager SU under grundforløbet og elevløn under hovedforløbet 13. Elevlønnen er fastsat i overenskomsterne og varierer afhængigt af den konkrete overenskomst. I gennemsnit over hele elevforløbet (hvor man starter på en lavere løn og slutter på en højere løn) fik elever en timeløn på 121 kr. i 2014 på DA-området 14, svarende til en månedsløn på kr. Det er knap 3 gange så meget som SUsatsen, der var på kr. i Forskellen ift. SU skal dog også ses i lyset af, at eleverne bidrager til værdiskabelsen i virksomhederne i modsætning til studerende på SU. Misforståelse at højere elevløn kan løse praktikpladsudfordringen I debatten om, hvordan der skabes flere praktikpladser, fremføres til tider, at elevlønningerne skal øges, fordi det vil gøre det nemmere at tiltrække elever. Dette argument beror imidlertid på en misforståelse, fordi der netop ikke er mangel på elever, der gerne vil have en praktikplads (dvs. der er ikke manglende efterspørgsel). Tværtimod er der for få virksomheder, der tilbyder praktikpladser (dvs. manglende udbud). Det skyldes formentlig, at virksomhederne vurderer, at lønomkostningerne er for høje i forhold til den værdi, eleverne skaber. Samlet er efterspørgslen efter praktikpladser større end udbuddet af praktikpladser, dvs. der er overefterspørgsel. Hvis elevlønnen sættes op, vil overefterspørgslen efter praktikpladser blot blive forværret, fordi efterspørgslen vil stige, mens udbuddet af praktikpladser vil falde. Højere løn vil altså forværre praktikpladsudfordringen. 11 Kild e : Sva r p å Fin a n su d va lge t s sp ø r gsm å l n r a f 9. a p r il Der u d o v er in d eh o ld er a r b ejd ssk a d ea fgift en o gså en a fgift p å t ilk en d t e a r b ejd su ly k k eser st a t n in ger 13 Ku n elever o ver 1 8 å r k a n m o d t a ge SU p å gr u n d fo r lø b et. Hvis m a n ik k e h a r en u d d a n n elsesa ft a le t il h o ved fo r lø b et, k a n m a n k o m m e i sk o lep r a k t ik. Her er elevlø n n en la v er e, en d h vis m a n h a r en u d d a n n else sa ft a le. 14 Kild e : DA, St r u k t u r St a t ist ik So m n æ vn t o ven fo r er d er fo r sk e l p å o m k o st n in ger fo r a r b ejd sgiv er en p å 9 2 k r. o g t im elø n n en fo r e lever n e p å k r. Fo r sk e llen b est å r p r im æ r t a f, a t a r b ejd sgiv er n e fo r en d el a f lø n n en r efu n d er et fr a Ar b ejd sgiver n e s Ud d a n n else sb id r a g, AUB. 5
6 Anbefalinger CEPOS konstaterer, at der er stor interesse for at øge antallet af praktikpladser. Et konkret løsningsforslag kunne være, at arbejdsmarkedets parter sænker lønomkostningerne for elever, så det bliver mere attraktivt for virksomhederne at ansætte elever. Det anbefales ikke, at politikerne blander sig i løndannelsen og foretager lovindgreb på området. Og det anbefales heller ikke, at der opkræves ekstra skatter (herunder AUB-bidrag) for at finansiere lavere lønomkostninger for elever. 6
FORSKELLIGE SKATTEINSTRUMENTERS PÅVIRKNING AF ARBEJDSUDBUD OG VELSTAND
Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 1 3 79 19. december 011 FORSKELLIGE SKATTEINSTRUMENTERS PÅVIRKNING AF ARBEJDSUDBUD OG VELSTAND Skatteministeriet har i et svar til Folketinget regnet på,
Læs mereDE 1 PCT. RIGESTE BETALER 8,6 PCT. AF ALLE SKATTER OG AFGIFTER SVARENDE TIL 60 MIA. KR. EN STIGNING FRA 7,4 PCT. I 2001
Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Carl-Christian Heiberg 22. august 2016 DE 1 PCT. RIGESTE BETALER 8,6 PCT. AF ALLE SKATTER OG AFGIFTER SVARENDE TIL 60 MIA. KR. EN STIGNING
Læs mereIndustrien har nedlagt over halvdelen af de ufaglærte stillinger siden 2000
Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 45 60 32 5. juni 2013 Industrien har nedlagt over halvdelen af de ufaglærte stillinger siden 2000 Mens beskæftigelsen af personer med en videregående
Læs mereYDELSESLOFT FOR KONTANTHJÆLPSMODTAGERE
Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og Chefkonsulent Carl-Christian Heiberg (81 75 83 34) 9. december 2013 Notatet gennemgår konsekvenserne af et ydelsesloft på et niveau svarende til en disponibel
Læs mereTRODS NYT LOVFORSLAG ER DET STADIG DYRT AT VINDE OVER SKAT
Af erhvervsjuridisk seniorkonsulent Henriette Kinnunen Direkte telefon 33 45 60 33/28 89 21 33 13. august 2011 TRODS NYT LOVFORSLAG ER DET STADIG DYRT AT VINDE OVER SKAT Skatteministeriet har sendt et
Læs mere7.000 IKKE-VESTLIGE INDVANDRERE I JOB VED AT INDFØRE EN INDSLUSNINGSLØN PÅ 70 KR. I TIMEN
Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen og Chefkonsulent Carl-Christian Heiberg Direkte telefon 21 23 79 52 7.000 IKKE-VESTLIGE INDVANDRERE I JOB VED AT INDFØRE EN INDSLUSNINGSLØN PÅ 70 KR. I TIMEN Det danske
Læs mereS/SF-SKAT PÅ BANKER KOSTER 2.000 ARBEJDSPLADSER
Af specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 45 6 32 13. september 211 S/SF-SKAT PÅ BANKER KOSTER 2. ARBEJDSPLADSER S og SF ønsker en særskat på i alt 2 mia. kr. på banker og andre finansielle virksomheder.
Læs mereDanmarks konkurrenceevne er svækket over for 8 af de 10 vigtigste eksportlande
Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 45 32 September 2012 Danmarks konkurrenceevne er svækket over for 8 af de 10 vigtigste eksportlande Otte ud af Danmarks ti største eksportlande har haft
Læs mere2015: OVER 30 ÅRIGE KONTANTHJÆLPSMODTAGERE HAR FORTSAT SVAGT INCITAMENT TIL AT TAGE ET LAVTLØNSJOB
Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Carl-Christian Heiberg (81 75 83 34) 18. marts 2015 2015: OVER 30 ÅRIGE KONTANTHJÆLPSMODTAGERE HAR FORTSAT SVAGT INCITAMENT TIL AT TAGE ET
Læs mereCEPOS Notat: Resumé. CEPOS Landgreven 3, København K
Notat: Råderum på 37 mia. kr. frem til 2025 ifølge Finansministeriet 07-03-2017 Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Jørgen Sloth Bjerre Hansen Resumé Frem til 2025 er der ifølge
Læs mereCEPOS SU-REFORM: LÅN TIL KANDIDATDELEN OG 0- REGULERING TIL 2023 KAN FINANSIERE 5 POINT LAVERE TOPSKAT. notat:
notat: SU-REFORM: LÅN TIL KANDIDATDELEN OG 0- REGULERING TIL 2023 KAN FINANSIERE 5 POINT LAVERE TOPSKAT 13-05-2016 Af cheføkonom Mads Lundby Hansen og chefkonsulent Jørgen Sloth Bjerre Hansen SU-reform:
Læs mereINDSLUSNINGSLØN ØGER BESKÆFTIGELSEN MED PERSONER
Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Carl-Christian Heiberg 2. marts 2016 INDSLUSNINGSLØN ØGER BESKÆFTIGELSEN MED 10.000 PERSONER Denne analyse beregner effekten af at indføre
Læs mereET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING
Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Carl-Christian Heiberg Direkte telefon 8. december 2014 Dette notat belyser et konkret forslag om obligatorisk minimumspensionsopsparing.
Læs mereMarginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau
Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 10. december 2013 bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau Dette notat sammenligner marginalskatten
Læs mereCEPOS Notat: CEPOS Landgreven 3, København K
197 1974 1978 1982 1986 199 1994 1998 22 26 21 214 CEPOS Notat: Frygt for robotter er ubegrundet : Flere maskiner og automatisering er ledsaget af flere i job siden 1966 19-5-217 Af Mads Lundby Hansen
Læs mereAf cheføkonom Mads Lundby Hansen ( ) og chefkonsulent Jørgen Sloth Bjerre Hansen
Notat: LO-forslag om højere dagpenge reducerer beskæftigelsen med 7.000 personer og koster 2½ 03-10-2018 Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (2123 7952) og chefkonsulent Jørgen Sloth Bjerre Hansen Resumé
Læs mereFradragsjunglen er vokset og vokset Af cheføkonom Mads Lundby Hansen ( ) og chefkonsulent Jørgen Sloth Bjerre Hansen
Notat: 23-10-2018 Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Jørgen Sloth Bjerre Hansen Denne analyse viser, at fradragene og kompleksiteten i skattesystemet er steget markant siden
Læs mereDE 1 PCT. RIGESTE BETALER 8 PCT. AF INDKOMSTSKATTERNE
Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 1 3 79 5. august 01 Flere politikere anbefaler, at man øger progressionen i skattesystemet, så der omfordeles fra personer med høj indkomst til personer
Læs mereSTATENS UDGIFTER TIL KAMMERADVOKAT OG OMKOSTNINGSGODTGØRELSE I SKATTESAGER
Af erhvervsjuridisk seniorkonsulent Henriette Kinnunen Direkte telefon 33 45 60 33/28 89 21 33 2. april 2013 STATENS UDGIFTER TIL KAMMERADVOKAT OG OMKOSTNINGSGODTGØRELSE I SKATTESAGER Mens personer kan
Læs mereNotat 19. august 2016 J-nr.: /
Notat 19. august 2016 J-nr.: 82579 / 2324233 Orientering om: Trepartsaftale om tilstrækkelig og kvalificeret arbejdskraft i hele Danmark og om praktikpladser Regeringen og arbejdsmarkedets parter har i
Læs mereMarginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau
Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 CEPOS Landgreven 3, 3. 1301 København K +45 33 45 60 30 www.cepos.dk 7. august 2013 bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat
Læs mereCEPOS Notat: CEPOS Landgreven 3, København K
Notat: jobfradrag og pensionsbonus har lav jobeffekt og løser ikke pensionsudfordringen 29-09-2016 Af Mads Lundby Hansen (21 23 79 52), Jørgen Sloth Bjerre Hansen og Carl-Christian Heiberg Dette notat
Læs mereCEPOS Notat: CEPOS Landgreven 3, København K
Notat: BESKÆFTIGELSESGEVINST PÅ 4.000 VED REDUKTION AF DIMITTENDSATSEN Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Carl- Christian Heiberg Dimittender i Danmark har i international
Læs mereDerfor medfører øget arbejdsudbud Øget beskæftigelse. Af Mads Lundby Hansen
Derfor medfører øget arbejdsudbud Øget beskæftigelse Af Mads Lundby Hansen 1 Velkommen til CEPOS TANK&TÆNK Denne publikation er en del af CEPOS TANK&TÆNK. CEPOS TANK&TÆNK henvender sig til elever og lærere
Læs mereEffekt på løn og overførsler af selskabsskat på 17 pct. (mod 22 pct. i dag)
Den internationale skattekonkurrence om lavere selskabsskat intensiveres i øjeblikket. Sverige vil sænke selskabsskatten fra 22 til 2,6 pct. USA har gennemført en stor nedsættelse af selskabsskatten fra
Læs mereCEPOS Notat: CEPOS Landgreven 3, København K
Notat: Råderum på 37 mia. kr. frem til 202 efter boligaftale 04-0-2017 Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 2) og chefkonsulent Jørgen Sloth Bjerre Hansen I forbindelse med boligaftalen har det været
Læs mereCEPOS Notat: Ikke tegn på at kortere dagpengeperiode fører til længere opsigelsesvarsler og mere jobbeskyttelse. Resumé
Notat: Ikke tegn på at kortere dagpengeperiode fører til længere opsigelsesvarsler og mere jobbeskyttelse 9--18 Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (13 79) og chefkonsulent Jørgen Sloth Bjerre Hansen Resumé
Læs mereResumé. CEPOS Landgreven 3, København K
Notat: Vækst i velstand på 90 mia. kr. via arbejdsmarkedsreformer kendte produktivitetsreformers 25-08-2016 Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Jørgen Sloth Bjerre Hansen Resumé
Læs mereIndledning og resultater... 3. Erhvervsuddannelsessystemet... 4. Løn og sociale bidrag 2000-2008... 5. Lønninger frem til 2010...
DANSKEELEVER ERDYREST -ens ammenl i gni ngafel ev omk os t ni nger i Danmar k,ty s k l andogøs t r i g INDHOLD Indledning og resultater... 3 Erhvervsuddannelsessystemet... 4 Løn og sociale bidrag 2000-2008...
Læs mereFigur 1. Top 1 pct. s andel af de samlede skatte- og afgiftsbetalinger, pct.
Notat: TOP 1 PCT. S ANDEL AF DE SAMLEDE SKATTEBETALINGER ER STEGET FRA 6,5 PCT. i 1991 TIL 9,7 PCT. DET HØJESTE I 27-07-2017 Af Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og Carl-Christian Heiberg De mest velhavende
Læs mereGEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE
Af cheføkonom Mads Lundby Hansen 21 23 79 52 og chefkonsulent Carl- Christian Heiberg 23. juni 2014 GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE Dette notat belyser gevinsten ved at taget et
Læs mere40.000 33.500 33.400 30.000 23.600 20.000. Danmark Finland Norge Sverige
Notat: DANMARK HAR DOBBELT SÅ HØJ SU SOM SVERIGE, FINLAND OG NORGE 01-06-2016 Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Jørgen Sloth Bjerre Hansen Resumé Den danske SU er den højeste
Læs mereNotat // 14/02/06. Danskernes arbejdstid i bund i OECD
Danskernes arbejdstid i bund i OECD Danmark ligger blandt de lande i OECD med den største erhvervsdeltagelse. Dvs. en stor del af befolkningen i den erhvervsaktive alder deltager på arbejdsmarkedet. Ses
Læs mereTALEPUNKTER: VÆRDISKABELSE I BYGGE- OG ANLÆGSSEKTOREN DE STØRSTE UDFORDRINGER NETOP NU
TALEPUNKTER: VÆRDISKABELSE I BYGGE- OG ANLÆGSSEKTOREN DE STØRSTE UDFORDRINGER NETOP NU Oplæg på Future Greenland onsdag den 10. maj 2017 Budskaber: SLIDE 1: Værdiskabelse i bygge og anlægssektoren de største
Læs mereDer er ikke tegn på, at arbejdsmarkedet er ved at koge over
Der er ikke tegn på, at arbejdsmarkedet er ved at koge over Dansk økonomi oplever i øjeblikket en markant jobfremfremgang. Lønmodtagerbeskæftigelsen er siden foråret 2013 vokset med næsten 135.000 personer,
Læs merePSO- OG EL-AFGIFT VENDER DEN TUNGE ENDE NEDAD
Af analysechef Otto Brøns-Petersen og specialkonsulent Claus Andersen Direkte telefon 20 92 84 40 20. maj 2016 PSO- OG EL-AFGIFT VENDER DEN TUNGE ENDE NEDAD Dette notat viser, at elafgiften og PSO udgør
Læs mereDANSKERNE ØNSKER STOP FOR EKSPROPRIATION TIL PRIVATE FOMÅL
Af Chefjurist Jacob Mchangama Direkte telefon 24 66 42 20 13. december 2011 DANSKERNE ØNSKER STOP FOR EKSPROPRIATION TIL PRIVATE FOMÅL Danskerne bakker i en ny meningsmåling op om behovet for at styrke
Læs mereMilliongevinster af skolepraktik
Skolepraktik kan afhjælpe den voksende mangel på praktikpladser Milliongevinster af skolepraktik Manglen på praktikpladser er nu så massiv, at flere tusinde unge ikke har mulighed for at færdiggøre deres
Læs mereFrederikshavn kommunale skolevæsen 1962-63 P -
Frederikshavn kommunale skolevæsen 1962-63 P - F r e d e r ik s h a v n k o m m u n a le sk o le v æ s e n S k o le å r e t 1 9 6 2-6 3 V e d T h. A n d e r s e n s k o l e d ir e k t ø r F R E D E R
Læs mereFORSLAG TIL OPKVALIFICERINGSREFORM FLERE FAGLÆRTE NYE ARBEJDS- PLADSER
FORSLAG TIL OPKVALIFICERINGSREFORM FLERE FAGLÆRTE NYE ARBEJDS- PLADSER Det er Socialdemokratiets vision, at alle skal kunne klare sig selv og være en del af fællesskabet på arbejdsmarkedet. Den globaliserede
Læs mereDanske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne.
Danske industrivirksomheders lønkonkurrenceevne er fortsat udfordret Nyt kapitel Lønkonkurrenceevnen i industrien vurderes fortsat at være udfordret. Udviklingen i de danske industrivirksomheders samlede
Læs mereLØKKES REFORM-KONTO SAMMENLIGNET MED THORNING, LØKKE 1 OG FOGH
Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 15. december 2015 LØKKES REFORM-KONTO SAMMENLIGNET MED THORNING, LØKKE 1 OG FOGH Dette notat sammenligner omfanget af de hidtidige reformer
Læs mere200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER
200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER Den økonomiske vækst bremses i de kommende år af mangel på arbejdskraft. Regeringen forventer således, at
Læs mereFleksibelt arbejdsmarked 15
Ledighed Et fleksibelt arbejdsmarked bidrager til, at arbejdskraften anvendes effektivt, og ledige hurtigt finder ny beskæftigelse. Hvis efterspørgslen falder i dele af økonomien, skal arbejdskraften kunne
Læs mereLønrefusion fra AUB. Fakta om lønrefusion. Voksenelever. Målgrupper for tilskuddet. Løntilskud og støtteperiodens længde
Klar til elever Fakta om lønrefusion Lønrefusion fra AUB For at være berettiget til at modtage støtte fra AUB (Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag) til en elev skal arbejdsgiveren betale til ATP. Virksomheder
Læs mereJobfremgangen afspejles ikke nok i antallet af lærepladser
Jobfremgangen afspejles ikke nok i antallet af lærepladser De nyeste tal for manglen på praktikpladser viser, at der i maj måned var ca..5 unge, der aktivt søger en praktikplads. Dertil kommer cirka. elever,
Læs merelandinspektøren s meddelelsesblad maj 1968 udsendes kun til Den danske Landinspektørforenings redaktion: Th. Meklenborg Kay Lau ritzen landinspektører
landinspektøren s meddelelsesblad udsendes kun til Den danske Landinspektørforenings medlemmer redaktion: Th. Meklenborg Kay Lau ritzen landinspektører indhold: L a n d in s p e k t ø r lo v e n o g M
Læs mereFREDERIKSSUND KOMMUNE
Det sociale udvalg d. 8. november 1999 Side 1 af 5 FREDERIKSSUND KOMMUNE U D S K R IFT Det sociale udvalg Mandag den 8. november 1999 kl. 18.30 i mødelokale 3 i Social- og Sundhedsforvaltningen Mødedeltagere:
Læs mereDe beskæftigelsespolitiske udfordringer i Danmark
De beskæftigelsespolitiske udfordringer i Danmark AALBORG D. 19. januar 2012 Konference mellem de lokale beskæftigelsesråd, arbejdsmarkedsudvalg og det regionale beskæftigelsesråd Carsten Koch Beskæftigelsesrådet
Læs mereFREDERIKSSUND KOMMUNE
Økonomiudvalget den 21. januar 2002 Side 1 af 9 FREDERIKSSUND KOMMUNE U DSKRIFT Økonomiudvalget 21. januar 2002 kl. 16.00 i mødelokale 2 Mødedeltagere: Knud B. Christoffersen, F in n V e s te r, B e n
Læs mereDanmark fravælges som investeringsland
Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 45 60 32 September 2012 De udenlandske investeringer i Danmark ligger på et lavt niveau sammenlignet med andre lande. Opgør man den estimerede job-skabelse
Læs mereEU venter flere i beskæftigelse frem mod 2030
2. marts 218 EU venter 3. flere i beskæftigelse frem mod 23 Ifølge en ny fremskrivning fra EU-kommissionen står dansk økonomi over for en fremgang i beskæftigelsen på næsten 3. personer frem mod 23. Det
Læs mereHøj løn og høj beskæftigelse går hånd i hånd i Europa
Høj løn og høj beskæftigelse går hånd i hånd i Europa Politikerne gentager igen og igen, at høje danske lønomkostninger skader beskæftigelsen, og bruger påstanden som argument for nødvendigheden af lønnedgang.
Læs mereANALYSENOTAT Ubalanceret lønudvikling, for høj lønvækst i kommuner og regioner
ANALYSENOTAT Ubalanceret lønudvikling, for høj lønvækst i kommuner og regioner AF CHEFØKONOM STEEN BOCIAN Danmarks Statistik offentliggjorde i slutningen af november tal for lønudviklingen på tværs af
Læs merePraktikpladsmangel koster både samfundet og de unge dyrt
10.000 unge mangler en praktikplads omkostningerne er betydelige Praktikpladsmangel koster både samfundet og de unge dyrt Næsten 10.000 unge står nu uden en praktikplads i en virksomhed. Hovedparten har
Læs mereAf chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89. 29. juni 2012. CEPOS Landgreven 3, 3. 1301 København K +45 33 45 60 30 www.cepos.
Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89 29. juni 2012 Fleksjobordningen er en af arbejdsmarkedets mest populære støtteordninger. Siden dens indførelse i 1998 er ordningen vokset
Læs mereCEPOS Notat: CEPOS Landgreven 3, København K
Notat: HØJ INDKOMSTMOBILITET: HALVDELEN ER UDE AF TOP 1 PCT. EFTER 3 ÅR 12-9-217 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Carl- Christian Heiberg Der er betydelig indkomstmobilitet
Læs mere11.000 unge mangler en praktikplads i en virksomhed
11.000 unge mangler en praktikplads i en virksomhed Næsten 11.000 elever på erhvervsuddannelserne i Danmark mangler en praktikplads. En del af dem har dog en skolepraktikplads, men næsten 6.000 har heller
Læs mereYdelsesloft for kontanthjælpsmodtagere. Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg
Ydelsesloft for kontanthjælpsmodtagere Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg YDELSESLOFT FOR KONTANTHJÆLPSMODTAGERE 2015: over 30 årige kontanthjælpsmodtagere har fortsat
Læs mereResume. CEPOS Landgreven 3, København K
Notat: Skattelettelser siden valget i 2015: Gevinst på 12.000 kr. for en LO-familie 22-10-2018 Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (2123 7952) og chefkonsulent Jørgen Sloth Bjerre Hansen Resume Siden valget
Læs mereANALYSENOTAT Hver femte ansat i udenlandsk ejet virksomhed
ANALYSENOTAT Hver femte ansat i udenlandsk ejet virksomhed AF ØKONOM JENS HJARSBECH, CAND.POLIT, Udenlandske investeringer øger velstanden Udenlandsk ejede virksomheder er ifølge Produktivitetskommissionen
Læs merePraktikplads - AUB. Hovedpunkter. Side 1
Praktikplads - AUB Hovedpunkter Side 1 Praktikplads-AUB skal være med til at sikre, at der bliver oprettet flere praktikpladser i Danmark. Det danske arbejdsmarked mangler erhvervsuddannede indenfor en
Læs mereNordisk gennemsnit for brugerbetaling til læge: ca. 120 kr.
Af specialkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89 8. september 2011 Nordisk gennemsnit for brugerbetaling til læge: ca. 120 kr. I dette notat belyses niveauet for brugerbetaling på sundhedsydelser
Læs mereInternational lønsammenligning. Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører
International lønsammenligning Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører November 2011 2 Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører Resume Internationale sammenligninger af
Læs mereReformer har gjort Danmark 130 mia. kr. rigere
Kirstine Flarup Tofthøj, Chefkonsulent kift@di.dk, 3377 4649 MAJ 2017 Reformer har gjort Danmark 130 mia. kr. rigere De seneste 10 års politiske reformer, som er gennemført af skiftende regeringer og folketingsflertal,
Læs mereUdmøntning af trepartsaftalen om flere faglærte og flere praktikpladser
Udmøntning af trepartsaftalen om flere faglærte og flere praktikpladser I forlængelse af den trepartsaftale om flere faglærte og flere praktikpladser, der blev indgået den 19. august 2016, har en teknisk
Læs mereAf Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 45 60 32. 26. februar 2015
Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 6 6. februar Nordisk best practice eller schweizisk offentlig sektor kan sende Danmark i top på økonomisk frihed En lang række videnskabelige studier har
Læs mereVÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST
Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 26. september 2014 VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST OECD har fremlagt en prognose for
Læs mereReformer har gjort Danmark 130 mia. kr. rigere
Af chefkonsulent Kirstine Flarup Tofthøj, kift@di.dk Maj 2017 Reformer har gjort Danmark 130 mia. kr. rigere De seneste 10 års politiske reformer, som er gennemført af skiftende regeringer og folketingsflertal,
Læs mereAf Cheføkonom Mads Lundby Hansen ( ) Og chefkonsulent Jørgen Sloth Bjerre Hansen
Notat: NEDSÆTTELSE AF SELSKABSSKAT FRA 22 TIL 15 PCT. ØGER LØNNEN FOR EN LO-ARBEJDER MED 2.000 KR. 08-07-2016 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen (2123 7952) Og chefkonsulent Jørgen Sloth Bjerre Hansen I
Læs mereStore virksomheder skal tage mere ansvar for praktikpladser
For 2. måned i træk mangler 11. elever en praktikplads i en virksomhed Store virksomheder skal tage mere ansvar for praktikpladser Dagens praktikpladstal viser, at der i juli måned var knap 11. elever
Læs mereDet indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand. 14 mio. europæiske borgere bor fast i et andet EU-land,
Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand Udfordring Et velfungerende indre marked i Europa er en forudsætning for dansk velstand og danske arbejdspladser. 2/3
Læs mereLav dansk eksportvækst siden finanskrisen blandt OECD-lande
Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 45 60 32 24. april 2014 Uanset om man måler på udviklingen i eksporten i mængder eller i værdi, har Danmark klaret sig svagt sammenlignet med andre OECD-lande
Læs mereDANSKE INDUSTRI VIRKSOMHEDER TAGER FOR FÅ LÆRLINGE
DANSKE INDUSTRI VIRKSOMHEDER TAGER FOR FÅ LÆRLINGE ØKONOMISK ANALYSE 19. juni 2017 Danske industrivirksomheder tager for få lærlinge Mere end hver femte af Dansk Metals tillidsrepræsentanter arbejder på
Læs mereDe store virksomheder kryber uden om ansvaret for lærlinge
De store virksomheder kryber uden om ansvaret for lærlinge Hver femte private virksomhed har lærlinge ansat. I gennemsnit har virksomhederne 5, lærlinge ansat for hver 1 faglærte i personalet. Det er de
Læs mereLiberal Alliance vil give store skattelettelser til de rigeste
Liberal Alliance vil give store skattelettelser til de rigeste Liberal Alliances lader i deres skatteforslag alle skattelettelser gå til de rigeste i samfundet. En direktørfamilie, der her en årlig husstandsindkomst
Læs mereHermed sendes endeligt svar på spørgsmål nr. 127 af 22. november 2018 (alm. del). Karsten Lauritzen / Kristina Astrup Blomquist
Skatteudvalget 2018-19 SAU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 127 Offentligt 4. marts 2019 J.nr. 2018-8050. Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål nr. 127 af 22. november
Læs mereAnsæt en lærling hvorfor og hvordan
Ansæt en lærling hvorfor og hvordan Hvorfor skal jeres virksomhed have en lærling? Ved at ansætte en lærling får jeres virksomhed en unik mulighed for at uddanne de faglærte medarbejdere, som I får brug
Læs mereDanmark i dyb jobkrise
6. november 2013 ANALYSE Af Lotte Katrine Ravn & Lone Hougaard Danmark i dyb jobkrise Hvis Danmarks beskæftigelse siden 1996 var vokset i samme tempo som Sveriges, ville der i dag være 330.000 flere i
Læs mereNedenfor er angivet to scenarier for velfærdsservice og konsekvenserne for den finanspolitiske holdbarhed 1 :
Notat // /07/07 VÆKST I VELFÆRDSSERVICE SOM I PERIODEN 2002-06 INDEBÆRER SKATTESTIGNING PÅ 115 MIA. KR. DREAM-gruppen har for CEPOS regnet på forskellige scenarier for væksten i den offentlige velfærdsservice
Læs mereHVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen
HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen Center for Forskning i Økonomisk Politik (EPRU) Københavns Universitets Økonomiske Institut Den
Læs mereDANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER FLERE END I 2001
DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER - 101.000 FLERE END I 2001 I perioden 1970-2006 fordobles antallet af offentligt ansatte fra 405.000 til 833.000 personer, ligesom antallet af overførselsmodtagere
Læs mereReformforslag til besparelser for 5,25 mia. kr. på overførselsområdet
VLAK-regeringen har meldt ud, at den vil finde besparelser på 5,25 mia. kr. på overførselsområdet som finansiering til skattereformen. VLAKs målsætning er, at disse besparelser skal øge beskæftigelsen
Læs mereAnalyse. Effekten af en fordobling i eksportefterspørgslen. 16. marts Af Sebastian Skovgaard Naur
Analyse 16. marts 2017 Effekten af en fordobling i eksportefterspørgslen efter energiteknologi Af Sebastian Skovgaard Naur I notatet analyseres makroøkonomiske effekter af en lineær stigning i efterspørgslen
Læs mereDen private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede
Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede AE s arbejdsmarkedsfremskrivning til 22 viser, at efterspørgslen efter personer med en videregående uddannelse stiger med hele 28. personer i de næste
Læs mereFLERE TUSIND UFAGLÆRTE KAN LØFTES TIL FAGLÆRT NIVEAU FOR ÉN MILLIARD KRONER
FLERE TUSIND UFAGLÆRTE KAN LØFTES TIL FAGLÆRT NIVEAU FOR ÉN MILLIARD KRONER ØKONOMISK ANALYSE 31. oktober 2017 Flere tusind ufaglærte kan løftes til faglært niveau for én milliard kroner Danmark kommer
Læs mereOverraskende fald i arbejdsløsheden
Den registrerede arbejdsløshed faldt overraskende med 2.0 i april måned. Ligeså glædeligt faldt bruttoledigheden med 1. fuldtidspersoner. Tallene skal dog tolkes forsigtigt. Mange er ikke medlem af en
Læs merePå den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark.
Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 4 60 32 24. maj 2014 Industriens lønkonkurrenceevne er stadig svækket i forhold til situationen i 2000. På trods af forbedringer siden 2008 har Danmark
Læs mereUDDANNELSESAFTALER SKAB FREMTIDEN FOR NÆSTE GENERATIONS FAGLÆRTE
UDDANNELSESAFTALER SKAB FREMTIDEN FOR NÆSTE GENERATIONS FAGLÆRTE Forestil dig en verden uden faglærte. Det er nu, vi skal sørge for fremtidens arbejdskraft. Alle prognoser viser, at der bliver mangel på
Læs mereHvordan bliver din virksomhed godkendt?
Hvordan bliver din virksomhed godkendt? Kravene til at blive godkendt er forskellige fra uddannelse til uddannelse. Det faglige udvalg for din branche skal foretage godkendelse. DU KAN STARTE HER... Handel
Læs mereEn lavere beløbsgrænse vil åbne for faglærte
Thomas Michael Klintefelt, Seniorchefkonsulent thok@di.dk, 3377 3367 SEPTEMBER 2018 En lavere beløbsgrænse vil åbne for faglærte Den nuværende beløbsgrænse på 418.000 kroner om året er for høj til, at
Læs mereDobbelt udfordring for Danmarks yderkommuner
Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 45 60 32 22. oktober 2013 Dobbelt udfordring for Danmarks yderkommuner Der er bred politisk enighed om at skabe vækst i alle dele af Danmark. Det er dog
Læs mereDET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970
970 97 97 97 97 97 97 977 978 979 980 98 98 98 98 98 98 987 988 989 990 99 99 99 99 99 99 000 00 00 00 00 00 00 007 008 009 00 0 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 79. december 0 DET PRIVATE
Læs mereKrisens tabte job kan genvindes uden overophedning
Krisens tabte job kan genvindes uden overophedning Arbejdsmarkedet fortsætter de flotte takter vi har været vidner til siden foråret 213. I august måned voksede beskæftigelsen med 3.9 personer og siden
Læs mereElever på virksomhederne
06 ARBEJDS MARKEDS RAPPORT Elever på virksomhederne 2.1 Indledning og sammenfatning... side 63 2.2 Praktikpladser på virksomhederne... side 64 2.3 Elever på DA-området... side 66 2.4 Elever, der søger
Læs mereAf Martin Laurberg Chefkonsulent i Dansk Arbejdsgiverforening
ANALYSE DA: Drop forestillingen om en reserve af arbejdskraft blandt folk på deltid Torsdag den 11. oktober 2018 Manglen på arbejdskraft kan ikke afbødes ved, at folk på deltid går op i tid, sådan som
Læs mereHVAD BETYDER TREPARTSAFTALEN OM FLERE FAGLÆRTE FOR DIN VIRKSOMHED?
HVAD BETYDER TREPARTSAFTALEN OM FLERE FAGLÆRTE FOR DIN VIRKSOMHED? Uddybende pjece om nyt praktikpladsafhængigt AUBbidrag, nye bonusordninger, adgangsbegrænsninger til visse erhvervsuddannelser m.m. HVILKE
Læs mereLærlinge og elever sådan kommer du i gang
Lærlinge og elever sådan kommer du i gang Derfor er det vigtigt at tage lærlinge og elever Der er brug for dygtige faglærte nu og i fremtiden. Prognoserne viser, at der vil komme til at mangle faglærte
Læs mereMilliardpotentiale i skolepraktikken
Mere end 3.000 elever på erhvervsskolerne uden praktikplads Milliardpotentiale i skolepraktikken Flere tusinde unge står stadig uden mulighed for at færdiggøre deres uddannelse, fordi de ikke kan finde
Læs mereAf Allan Lyngsø Madsen Cheføkonom i LO
ULIGHED Årtiers stigende ulighed i indkomster truer sammenhængskraften Fredag den 17. november 2017 Forskellen mellem toppen og bunden af Danmark vokser og vokser. Det kan gå ud over både sammenhængskraften
Læs mere