7.000 IKKE-VESTLIGE INDVANDRERE I JOB VED AT INDFØRE EN INDSLUSNINGSLØN PÅ 70 KR. I TIMEN
|
|
- Maria Mikkelsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen og Chefkonsulent Carl-Christian Heiberg Direkte telefon IKKE-VESTLIGE INDVANDRERE I JOB VED AT INDFØRE EN INDSLUSNINGSLØN PÅ 70 KR. I TIMEN Det danske arbejdsmarked har svært ved at integrere ikke-vestlige indvandrere. Beskæftigelsesgraden blandt ikke-vestlige indvandrere udgør i 2013 ca. 47 pct. 1 mod 73 pct. for personer med dansk oprindelse. Det er en forskel på 26 pct. point. Integrationen på arbejdsmarkedet kan forbedres, hvis arbejdsmarkedets parter indfører en indslusningsløn til arbejdsmarkedet, startende på 70 kr. i timen. Indslusningslønnen skal ikke dikteres af staten, men aftales af arbejdsmarkedets parter. Ideen er, at personer på indslusningsløn gradvist stiger i løn i takt med, at de bliver mere produktive, således at de i løbet af en kortere årrække kan deltage på det ordinære arbejdsmarked, hvor mindstelønnen er ca. 110 kr. i timen. I øjeblikket besværliggøres en fremgang i beskæftigelsen af, at en del ikke-vestlige indvandrere har en produktivitet, der må formodes at ligge under 110 kr. pr. time, som er den reelle mindsteløn. Rockwool Fondens forskningsenhed har dokumenteret dette. 2 Dermed har de svært ved at deltage i det organiserede arbejdsmarked. En person der f.eks. kun kan producere for 70 kr. pr. time har meget svært ved at blive ansat af en arbejdsgiver, der skal betale 110 kr. pr. time. Ved at indføre en indslusningsløn bliver det mere attraktivt for arbejdsgivere at ansætte bl.a. ikke-vestlige indvandrere, der umiddelbart har en lavere produktivitet end 110 kr. i timen. Med indslusningslønnen indsættes de nederste trin på løn- og jobstigen. Job der med de nuværende overenskomster er fjernet fra det danske arbejdsmarked. Samtidig genindføres VK-regeringens starthjælp, for at der skal være et incitament til at arbejde. 3 Det vurderes, at forslaget på langt sigt vil øge beskæftigelsen for ikke-vestlige indvandrere med ca personer på sigt. Beskæftigelsesgraden blandt ikke-vestlige indvandrere udgør i 2013 ca. 47 pct. 1 For personer med dansk oprindelse er beskæftigelsesgraden på 73 pct. Det er en forskel på 26 pct. point. I 2003 var forskellen på 22 pct. point. Dette spænd i beskæftigelsesgraden indikerer, at der er et potentiale for at øge beskæftigelsen blandt ikke-vestlige indvandrere. 2. juni 2015 Tabel 1. Ikke-vestlige indvandreres tilknytning til arbejdsmarkedet, 2013 Erhvervsfrekvens Beskæftigelsesgrad Indvandrere fra ikke-vestlige lande 54,1 47,3 Personer med dansk oprindelse 76,8 73,4 Kilde: Statistikbanken.dk, tabel RAS110 Internationalt set klarer Danmark sig relativt dårligt ift. at få indvandrere i arbejde. I Danmark er beskæftigelsesgraden for indvandrere 13,1 pct. point mindre end for indfødte danskere. Det er det 3. største beskæftigelsesgab i OECD, jf. tabel 2. 1 Er h ver v s o g Væ k st m in ist er iet: Ko n k u r r en ce e vn e -r ed egø r e lsen Kild e : Je n sen, Ben t ( ) In d v an d rin gen t il Eu ro p a. V elfæ rd sst at o g in t egrat io n. Ro ck wo o l Fo n d en s Fo r sk n in gsen h ed 3 CEPOS sk y ld er Ro ck wo o l-fo n d en e n st o r t a k fo r a t h a ve lever et t a l o g b er ed villig h jæ lp t il fo r t o lk n in g a f d isse. Ro ck wo o l Fo n d e n o g d en s m ed a r b ejd er e k a n d o g p å in gen m å d e t a ge s t il in d t æ gt fo r d e b er egn in ger o g sy n sp u n k t er, so m p r æ sen t er e s i d ette n o t a t. CEPOS Landgreven 3, København K
2 En fremgang i beskæftigelsen besværliggøres af, at en del ikke-vestlige indvandrere har en produktivitet, der må formodes at ligge under 110 kr. i timen, som er den reelle mindsteløn i Danmark. Rockwool Fondens forskningsenhed har dokumenteret dette. 4 Derved har de meget svært ved at deltage i det organiserede arbejdsmarked. En person der f.eks. kun kan producere for 70 kr. i timen har meget svært ved at blive ansat af en arbejdsgiver, der skal betale 110 kr. i timen (mindstelønnen). CEPOS anbefaler derfor, at arbejdsmarkedets parter indgår en aftale om, at de aftalte mindstelønninger ikke gælder for indvandrere, således at disse kan ansættes til en løn på det organiserede arbejdsmarked på ned til 70 kr. pr. time i en periode på op til fx 3 år. Det vil sige, at det ikke er staten, som skal fastsætte indslusningslønnen. Målsætningen er, at lønnen hurtigt skal stige fra de 70 kr. op mod de 110 kr. i timen. Afhængigt af familiens sammensætning og størrelse, kræver det et fuldtidsjob med løn på kr. i timen for at opnå en indkomst, som ligger over regeringens fattigdomsgrænse 5. Det er vurderingen, at lønnen hurtigt vil komme over dette niveau, da bl.a. bedre danskkundskaber og arbejdsevne vil øge produktiviteten hos den enkelte. En fordel ved indslusningslønnen er, at den er ubureaukratisk. Man har i dag diverse offentlige løntilskudsordninger for bl.a. indvandrere. Men det er ordninger, der indebærer, at en virksomhed skal bruge ressourcer på at komme igennem et offentligt system. Det er alt for besværligt særligt for mange virksomheder, og den nuværende lave beskæftigelsesgrad for indvandrere viser tydeligt, at løntilskud mv. ikke er en effektiv løsning. I stedet bør virksomheder og indvandrere finde hinanden helt uden om det offentlige. Indvandreren skal så at sige kunne gå direkte ned til den lokale restaurant eller hotel, tilbyde sin arbejdskraft og få et job startende på 70 kr. i timen. Det skal også bemærkes, at løntilskud skal finansieres, og hvis det sker i form af skatter, så reduceres arbejdsudbuddet (som følge af skatterne). I det følgende skønnes over beskæftigelseseffekten af at åbne det organiserede arbejdsmarked for indvandrere med lav produktivitet ved at tillade lønninger på ned til 70 kr. i timen samtidig med, at starthjælpen genindføres. Forventningen er, at personer på indslusningsløn gradvist bliver mere produktive, og i løbet af en kort årrække derfor kan deltage på det ordinære arbejdsmarked. Udgangspunktet for beregningerne er en fremskrivning til 2015-niveau af resultatet af Rockwool Fondens spørgeskemaundersøgelse vedrørende indvandrernes produktivitet, se figur 1. Rockwool Fonden har spurgt ikke-vestlige 4 Kild e : Je n sen, Ben t ( ) In d v an d rin gen t il Eu ro p a. V elfæ rd sst at o g in t egrat io n. Ro ck wo o l Fo n d en s Fo r sk n in gsen h ed 5 Fo r fa m ilier m ed m a n ge b ø r n eller la v b o ligsik r in g k a n k r a v et t il t im elø n n en væ r e st ø r r e. 2
3 indvandrere om, hvor højt de hver især vurderer deres produktivitet. Dvs. hvor meget de mener, at deres arbejdskraft er værd målt i kr. per time. Det fremgår af undersøgelsen, at ca. 1/3 ikke tror, at de vil kunne producere for 110 kr. i timen 6. Det skønnes på baggrund af data fra Rockwool Fonden, at der i 2014 var ca ikke-vestlige indvandrere med en produktivitet på kr. i timen. Det skønnes, at op mod af disse vil være beskæftiget, såfremt der indføres en indslusningsløn på 70 kr. i timen. Skønnet på personer bygger på en antagelse om, at beskæftigelsesgraden for lavproduktive ikkevestlige indvandrere for en given kompensationsgrad er 10 pct. point lavere end for den ikkeforsikrede del af befolkningen som helhed 78 (såfremt der indføres indslusningsløn). Figur 2. Sammenhæng mellem kompensationsgrad og beskæftigelsesgrad 1,000 Alle ikke-forsikrede Lineær (Alle ikke-forsikrede) Ikke-vestlige indvandrere Lineær (Ikke-vestlige indvandrere) 0,900 0,800 y = -0,4103x + 1,0273 R² = 0,9344 0,700 y = -0,4103x + 0,9273 R² = 0,9344 0,600 0,500 0,400 0,00 0,10 0,20 0,30 0,40 0,50 0,60 0,70 0,80 0,90 1,00 Kilde: Økonomiministeriet og egne beregninger 6 Her er m ed r egn et d e p er so n er, h v is p r o d u k t iv it et er sa t t il 0 k r. p r. t im e. 7 Ko m p e n sa t io n sgr a d er n e er b er egn et v ed h jæ lp a f Øk o n o m im in ist er iets fa m ilietyp em o d el. 8 Ber e gn in gst ekn isk er d en e m p ir isk e sa m m en h æ n g m ellem k o m p en sa t io n sgr a d o g b esk æ ft ige lsesgr a d er st a t t et a f en lin e æ r sa m m en h æ n g, jf. figu r 2. Dette p å v ir k er ik k e r esu lt a t et i n æ vn e væ r d ig gr a d. 3
4 Disse svarer imidlertid ikke til beskæftigelseseffekten af at indføre den foreslåede indslusningsløn. Det skyldes, at en del indvandrere fra ikke-vestlige lande med lav produktivitet allerede er i arbejde. En betydelig del af disse er selvstændige erhvervsdrivende, da det er svært at få et job til under mindstelønnen på det organiserede arbejdsmarked. Ud fra oplysninger fra Rockwool Fonden har CEPOS estimeret, at ca. 35 pct. (svarende til ca personer) af de ikke-vestlige indvandrere med en potentiel produktivitet på mellem 70 og 110 kr. i timen allerede er i beskæftigelse. Derved bliver den samlede effekt en merbeskæftigelse på ca personer. Det skal understreges, at der er tale om en langsigtseffekt. I beregningerne er ca. halvdelen af de ikke-vestlige indvandrere med lav produktivitet enten førtidspensionister eller studerende uden erhvervsarbejde. Man kan ikke forvente, at en betydende del af førtidspensionisterne kommer i arbejde, blot fordi man indfører indslusningsløn. Men det må formodes, at andelen af de fremtidige ikke-vestlige indvandrere, som ender på førtidspension, vil reduceres mærkbart, såfremt man åbner jobmarkedet for lavproduktive ved at indføre indslusningsløn. Samtidig genindføres VK-regeringens starthjælp, for at der skal være et tilstrækkeligt incitament til at arbejde. Starthjælpen indebærer, at den offentlige ydelse bliver på kr. om måneden eller 44 kr. i timen. Erfaringen fra 00 erne med starthjælpen var, at den var med til at løfte beskæftigelsesfrekvensen for indvandrere. Starthjælpen er kritiseret for, at ydelsesniveauet var for lavt. I den forbindelse er det værd at bemærke, at starthjælpsmodtagernes indkomst i gennemsnit steg til næsten det dobbelte i løbet af 3 år. Det skal sammenlignes med, at de indvandrere, som kom til Danmark umiddelbart, før starthjælpen trådte i kraft, kun havde en indkomstfremgang på 25 pct. i den tilsvarende periode. Beskæftigelseseffekten på personer giver en forbedring af de offentlige finanser på ca. 1,0 mia. kr. Dertil kommer den generelle reduktion i udgifter sfa. starthjælpens lavere satser sammenlignet med kontanthjælpen, plus de dynamiske effekter for de øvrige indvandrere. Følsomhedsanalyse Analysen bygger på en interviewbaseret undersøgelse om ikke-vestlige indvandreres syn på deres egen produktivitet fra En sådan undersøgelse er naturligvis behæftet med en vis usikkerhed. En central antagelse i analysen er, at såfremt lavproduktive indvandrere får adgang til arbejdsmarkedet, vil beskæftigelsesgraden for fremtidige indvandrere være 10 pct. point mindre end for befolkningen som helhed (for en given kompensationsgrad). Såfremt beskæftigelsesgraden bliver lige så stor som for hele befolkningen, bliver beskæftigelseseffekten ca personer, hvorimod en mindrebeskæftigelse på 20 pct. point reducerer effekten til personer, jf. tabel 3. Tabel 3. Beskæftigelseseffekt under forskellige antagelser om lav produktive ikke-vestlige indvandreres beskæftigelsesgrad Beskæftigelseseffekt Samme beskæftigelsesgrad som hele befolkningen Mindre-beskæftigelse på 10 pct. point Mindre-beskæftigelse på 20 pct. point Kilde: Egne beregninger på baggrund af Rockwool Fondens data. Det er beregningsteknisk antaget, at alternativet til job er kontanthjælp eller starthjælp for alle ikke-vestlige indvandrere med en produktivitet på mellem 70 og 110 kr. i timen. Et mindretal vil i virkeligheden modtage dagpenge. Men da dagpengesatsen for personer med en timeløn på 4
5 mellem 70 og 110 kr. er på niveau med kontanthjælpssatsen, giver denne tilnærmelse ikke anledning til nogen væsentlig overvurdering af beskæftigelseseffekten. I modsat retning trækker desuden, at ikke alle vil være berettiget til fuld starthjælp eller kontanthjælp sfa. modregning af ægtefællens indkomst mv. I en tidligere publikation fra Rockwool Fonden 9 er det dokumenteret, at personer med relativ lav løn tenderer mod at overvurdere deres løn i interviewbaserede undersøgelser. Det samme gør sig gældende for ledige, når de bliver spurgt om deres potentielle løn. Dvs. at antallet af personer med en produktivitet på mellem 70 og 110 kr. i timen formentlig er undervurderet. Det bidrager isoleret set til, at den beregnede beskæftigelseseffekt er for lille. Der er i dette notat kun regnet på effekten for ikke-vestlige indvandrere. Forslaget om indslusningsløn vil formodentlig også ramme nogle vestlige indvandrere. Dette forhold bidrager derfor også til, at der er tale om et konservativt skøn. I det omfang at fremtidens indvandrere adskiller sig fra de nuværende, vil det give anledning til en justering af skønnet. Det forekommer sandsynligt, at genindførslen af starthjælpen kombineret med bedre muligheder for job for lavproduktive, vil påvirke den fremtidige indvandring. Danmarks Statistik har for nyligt offentliggjort en befolkningsfremskrivning, som viser, at der i 2050 vil være godt flere ikke-vestlige indvandrere i den erhvervsaktive alder i Danmark. Hvis denne fremskrivning lægges til grund for beregningerne, vil beskæftigelseseffekten på sigt blive noget større. Bilag Boks 2. Beregningsmetode Rockwool Fondens undersøgelse deler personerne op i 3 grupper: Beskæftigede, personer i arbejdskraftreserven (ledige, personer på orlov mv.), og personer uden for arbejdskraftsreserven (især folkepensionister, førtidspensionister og studerende uden erhvervsarbejde). De første to grupper er blevet spurgt om deres løn/potentielle løn, mens vi ikke har noget mål for den sidste gruppes produktivitet (personer uden for arbejdskraftsreserven). En grundlæggende antagelse i beregningerne, er at en del af de ikke-vestlige indvandrere, som i dag er uden for arbejdskraftsreserven ikke ville være det, såfremt det havde været muligt for dem, at få et job, der matchede deres produktivitet. Ca. 9 pct. af denne gruppe er folkepensionister og er holdt helt uden for beregningerne. Af de resterende 91 pct. er det antaget, at halvdelen ville have haft mulighed for at få fodfæste på det organiserede 9 Sm it h, N., Ped er sen, P.J., Ped er se n, S., o g Sch u lt z -Nielse n, M.L.: Fr a m a n ge l p å a r b ejd e t il m a n gel p å a r b ejd sk r a ft, Ro ck wo o l Fo n d en s Fo r sk n in gsen h ed. 5
6 arbejdsmarked, såfremt at det var muligt at få et job til mellem 70 og 110 kr. i timen. Med denne antagelse kan det, ud fra Rockwool Fondens undersøgelse og antallet af ikke-vestlige indvandrere, beregnes, at der vil være ca ikke-vestlige indvandrere som potentielt kunne tage et job til mellem 70 og 110 kr. i timen, og at den nuværende beskæftigelsesgrad for disse personer er 35 pct. Det er antaget at disse personer fordeler sig på 4 familietyper: Enlig uden børn, enlig med 2 børn, i parforhold uden børn og i parforhold med børn. Fordelingen på de 4 familietyper, antages at følge fordelingen for ikke-vestlige indvandrere som helhed. For at beregne kompensationsgrader for disse personer, er det nødvendigt at specificere indkomsten i overførselsalternativet. Det er antaget, at de enten kan få kontanthjælp eller starthjælp (satser fremskrevet til 2015-PL). Ud fra registeroplysninger om de nuværende ikkevestlige indvandreres forhold har vi beregnet, hvor stor en andel af de forskellige familietyper, der skal have starthjælp i overførselsalternativet (27 pct.), og hvor stor en del, som skal have kontanthjælp (73 pct.). For hver af disse personer kan vi ud fra deres produktivitet beregne en kompensationsgrad ved hjælp af Økonomiministeriets Familietypemodel. Endelig benytter vi den empiriske sammenhæng mellem kompensationsgrad og beskæftigelsesgrad til at beregne beskæftigelseseffekten. For at kompensere for, at en del af vores personer under det nuværende system er endt helt uden for arbejdskraftsreserven, har vi i det gennemgående regneeksempel reduceret beskæftigelsen med 10 pct. point. Da vi ikke har fået oplysninger fra Rockwool Fonden om enkeltobservationer, men har fået resultatet af undersøgelsen i lønintervaller på 20 kr. i timen, har det været nødvendigt, at foretage en del lineær interpolation. 6
INDSLUSNINGSLØN ØGER BESKÆFTIGELSEN MED PERSONER
Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Carl-Christian Heiberg 2. marts 2016 INDSLUSNINGSLØN ØGER BESKÆFTIGELSEN MED 10.000 PERSONER Denne analyse beregner effekten af at indføre
Læs mereYDELSESLOFT FOR KONTANTHJÆLPSMODTAGERE
Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og Chefkonsulent Carl-Christian Heiberg (81 75 83 34) 9. december 2013 Notatet gennemgår konsekvenserne af et ydelsesloft på et niveau svarende til en disponibel
Læs mereDE 1 PCT. RIGESTE BETALER 8,6 PCT. AF ALLE SKATTER OG AFGIFTER SVARENDE TIL 60 MIA. KR. EN STIGNING FRA 7,4 PCT. I 2001
Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Carl-Christian Heiberg 22. august 2016 DE 1 PCT. RIGESTE BETALER 8,6 PCT. AF ALLE SKATTER OG AFGIFTER SVARENDE TIL 60 MIA. KR. EN STIGNING
Læs mere2015: OVER 30 ÅRIGE KONTANTHJÆLPSMODTAGERE HAR FORTSAT SVAGT INCITAMENT TIL AT TAGE ET LAVTLØNSJOB
Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Carl-Christian Heiberg (81 75 83 34) 18. marts 2015 2015: OVER 30 ÅRIGE KONTANTHJÆLPSMODTAGERE HAR FORTSAT SVAGT INCITAMENT TIL AT TAGE ET
Læs mereGEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE
Af cheføkonom Mads Lundby Hansen 21 23 79 52 og chefkonsulent Carl- Christian Heiberg 23. juni 2014 GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE Dette notat belyser gevinsten ved at taget et
Læs mereET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING
Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Carl-Christian Heiberg Direkte telefon 8. december 2014 Dette notat belyser et konkret forslag om obligatorisk minimumspensionsopsparing.
Læs mereIndustrien har nedlagt over halvdelen af de ufaglærte stillinger siden 2000
Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 45 60 32 5. juni 2013 Industrien har nedlagt over halvdelen af de ufaglærte stillinger siden 2000 Mens beskæftigelsen af personer med en videregående
Læs mereYdelsesloft for kontanthjælpsmodtagere. Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg
Ydelsesloft for kontanthjælpsmodtagere Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg YDELSESLOFT FOR KONTANTHJÆLPSMODTAGERE 2015: over 30 årige kontanthjælpsmodtagere har fortsat
Læs mereCEPOS Notat: CEPOS Landgreven 3, København K
Notat: BESKÆFTIGELSESGEVINST PÅ 4.000 VED REDUKTION AF DIMITTENDSATSEN Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Carl- Christian Heiberg Dimittender i Danmark har i international
Læs mereFORSKELSBELØB FOR KONTANTHJÆLPSMODTAGERE BESKEDEN VIRKNING AF FINANSLOVSAFTALEN FOR
Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Carl-Christian Heiberg (81 75 83 34) 8. januar 2014 FORSKELSBELØB FOR KONTANTHJÆLPSMODTAGERE BESKEDEN VIRKNING AF FINANSLOVSAFTALEN FOR 2014
Læs mereStort beskæftigelsespotentiale ved bedre integration
Stort beskæftigelsespotentiale ved bedre integration Gennem krisen har beskæftigelsesfaldet ramt ikke-vestlige indvandrere hårdere end danskere. Andelen af lønmodtagere blandt de 15-64-årige er således
Læs mereKONTANTHJÆLP: FORTSAT LILLE GEVINST VED AT TAGE ET JOB
Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Carl Christian-Heiberg 17. oktober 213 KONTANTHJÆLP: FORTSAT LILLE GEVINST VED AT TAGE ET JOB Dette notat belyser det økonomiske incitament
Læs mereAf chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89. 29. juni 2012. CEPOS Landgreven 3, 3. 1301 København K +45 33 45 60 30 www.cepos.
Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89 29. juni 2012 Fleksjobordningen er en af arbejdsmarkedets mest populære støtteordninger. Siden dens indførelse i 1998 er ordningen vokset
Læs mereFORSKELLIGE SKATTEINSTRUMENTERS PÅVIRKNING AF ARBEJDSUDBUD OG VELSTAND
Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 1 3 79 19. december 011 FORSKELLIGE SKATTEINSTRUMENTERS PÅVIRKNING AF ARBEJDSUDBUD OG VELSTAND Skatteministeriet har i et svar til Folketinget regnet på,
Læs mereSAMMENLIGNING AF REFORMER UNDER FOGH, LØKKE OG THORNING
Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 18. december 2013 SAMMENLIGNING AF REFORMER UNDER FOGH, LØKKE OG THORNING Dette notat sammenligner effekten på den strukturelle beskæftigelse
Læs mereSkattereformen og økonomiske incitamenter til beskæftigelse
Økonomisk Analyse Skattereformen og økonomiske incitamenter til beskæftigelse Nyt kapitel Den nye skattereform skønnes at øge beskæftigelsen med 15.8 personer. Arbejdsudbuddet øges, fordi skatten på den
Læs mereIndkomstfremgang for indkomstgrupper (decilgrænser), , med og uden studerende
Danmarks Statistik pegede for nyligt på, at den laveste indkomstgruppe (bund pct.) har oplevet et fald i de reale disponible indkomster de seneste år (fra -1). Det fremgik desuden, at de øvrige indkomstgrupper
Læs mereAnalyse 25. juni 2014
25. juni 2014 Gensidig forsørgerpligt mindsker gevinsten ved arbejde for ugifte par Af Kristian Thor Jakobsen og Katrine Marie Tofthøj Kontanthjælpsreformen, der blev indført den 1. januar 2014, har betydet
Læs mereFinansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 487 Offentligt
Finansudvalget 2015-16 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 487 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 21. september 2016 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 487 (Alm. del) af 2. september
Læs mereFigur 1. Forskelsbeløb pr. måned for en enlig på integrationsydelse (fuldt indfaset) ift. lavtlønsjob, 2019
Rød Blok foreslår 1) højere børnecheck (63 pct.) for personer berørt af kontanthjælpsloft og integrationsydelsen og 2) højere integrationsydelse (dvs. ophævelsen af den vedtagne reduktion i integrationsydelse
Læs mereStor stigning i stillinger på mindre end 20 timer om ugen
Atypisk ansatte Stor stigning i stillinger på mindre end timer om ugen De sidste år er der kommet godt gang i det danske arbejdsmarked. Antallet af job er steget med ca. 1. de sidste fem år. Ud af de job
Læs mereTabel 1. Antal overførselsmodtagere i løbet af et år (ikke fuldtidspersoner), fordelt på ydelser,
3½ mio. danskere, der er fyldt 18 år, mindst 1 overførselsindkomst fra det offentlige i løbet af året. Det svarer til ca. 77 pct. af alle 4½ mio. voksne danskere. I opgørelsen måles ikke helårse, men i
Læs mereReformforslag til besparelser for 5,25 mia. kr. på overførselsområdet
VLAK-regeringen har meldt ud, at den vil finde besparelser på 5,25 mia. kr. på overførselsområdet som finansiering til skattereformen. VLAKs målsætning er, at disse besparelser skal øge beskæftigelsen
Læs mereIncitamenter til beskæftigelse
Incitamenter til beskæftigelse Dansk økonomi er kendetegnet ved, at mange deltager aktivt på arbejdsmarkedet. Langt de fleste i de erhvervsaktive aldre er således i job. Der er dog også mennesker, som
Læs mereIntegrationen af indvandrere på arbejdsmarkedet sat flere år tilbage
Integrationen af indvandrere på arbejdsmarkedet sat flere år tilbage Nye beskæftigelsesoplysninger viser, at de seneste to års fald i beskæftigelsen har ramt indvandrere fra ikke-vestlige lande særlig
Læs mereBorgere fra 3. lande med ophold til erhverv er en god forretning for de offentlige kasser
2. juni 2016 ANALYSE Af Lotte Katrine Ravn & Maja Appel Borgere fra 3. lande med ophold til erhverv er en god forretning for de offentlige kasser Udlændinge, der er kommet til Danmark på f.eks. et greencard,
Læs mereDØR-rapporten forår 2012 udvikling i strukturel beskæftigelse frem mod 2020 sammenlignet med FM s fremskrivning
Notat Udkast 2. maj 212 DØR-rapporten forår 212 udvikling i strukturel beskæftigelse frem mod 22 sammenlignet med FM s fremskrivning I DØR s forårsrapport 212 indgår en ny fremskrivning af dansk økonomi
Læs mereHver sjette ledig står ikke til rådighed
3. oktober 2013 ANALYSE Af Lone Hougaard & Jonas Zielke Schaarup Hver sjette ledig står ikke til rådighed Omkring 30 pct. af jobklare kontanthjælpsmodtagere står reelt ikke til rådighed for arbejdsmarkedet.
Læs merel. Hvad er problemstillingen (kort)
Det Politisk-Økonomiske Udvalg, Finansudvalget PØU alm. del - Bilag 54 Offentligt l. Hvad er problemstillingen (kort) I fremtidens samfund bliver der flere ældre. Fremtidens ældre vil desuden have en stigende
Læs mereFAKTAARK. Oversigt over faktaark
Oversigt over faktaark Udfordringer Et nyt kontanthjælpsloft 225 timers regel: Skærpet rådighed for alle kontanthjælpsmodtagere Samme ydelse til unge uafhængig af uddannelse Ingen ret til ferie for kontanthjælpsmodtagere
Læs mereDANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER FLERE END I 2001
DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER - 101.000 FLERE END I 2001 I perioden 1970-2006 fordobles antallet af offentligt ansatte fra 405.000 til 833.000 personer, ligesom antallet af overførselsmodtagere
Læs mereAnalyse. Beregningsantagelser gevinst ved beskæftigelse. Famil. 21. marts 2015. Af Andreas Mølgaard og Katrine Marie Tofthøj Jakobsen
Famil Analyse 21. marts 2015 Beregningsantagelser gevinst ved beskæftigelse Af Andreas Mølgaard og Katrine Marie Tofthøj Jakobsen Dette notat beskriver de antagelser, som ligger til grund for beregninger
Læs mereØkonomiske incitamenter til beskæftigelse
Økonomiske incitamenter til beskæftigelse Nyt kapitel Langt de fleste har et stærkt økonomisk incitament til at være i beskæftigelse. Den økonomiske gevinst ved at arbejde frem for at modtage overførselsindkomst
Læs mereFigur 1. Top 1 pct. s andel af de samlede skatte- og afgiftsbetalinger, pct.
Notat: TOP 1 PCT. S ANDEL AF DE SAMLEDE SKATTEBETALINGER ER STEGET FRA 6,5 PCT. i 1991 TIL 9,7 PCT. DET HØJESTE I 27-07-2017 Af Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og Carl-Christian Heiberg De mest velhavende
Læs mereFleksibelt arbejdsmarked 15
Ledighed Et fleksibelt arbejdsmarked bidrager til, at arbejdskraften anvendes effektivt, og ledige hurtigt finder ny beskæftigelse. Hvis efterspørgslen falder i dele af økonomien, skal arbejdskraften kunne
Læs mereAnalyse 12. april 2013
12. april 2013. 2015-planen fra 2007 ramte plet på beskæftigelsen i 2011, trods finanskrisen I fremskrivningen bag 2015-planen fra 2007 ventede man et kraftigt fald i beskæftigelsen på 70.000 personer
Læs mere2.200 FLERE PRAKTIKPLADSER VED AT SÆNKE ELEVLØNNEN MED 5 KRONER I TIMEN
Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Jørgen Sloth Bjerre Hansen 11. april 2016 2.200 FLERE PRAKTIKPLADSER VED AT SÆNKE ELEVLØNNEN MED 5 KRONER I TIMEN Dette notat ser på, hvordan
Læs mereDe økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1.
De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1. November 4, 2015 Indledning. Notatet opsummerer resultaterne af et marginaleksperiment udført til DREAM modellen.
Læs mereDobbelt så mange indvandrere kommer i job
Dobbelt så mange indvandrere kommer i job Af seniorøkonom Jens Hjarsbech Det går dobbelt så godt med at få flygtninge og indvandrere i job som for et år siden. Det viser en ny opgørelse fra Danmarks Statistik.
Læs mereFleksibelt arbejdsmarked 15
Virksomhedernes muligheder for omstilling og tilpasning af produktionen er afgørende for konkurrenceevnen. Arbejdsmarkedets fleksibilitet er centralt, da det bidrager til, at virksomhederne løbende har
Læs mereCEPOS Notat: Resumé. CEPOS Landgreven 3, København K
Notat: Råderum på 37 mia. kr. frem til 2025 ifølge Finansministeriet 07-03-2017 Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Jørgen Sloth Bjerre Hansen Resumé Frem til 2025 er der ifølge
Læs mereKrise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse
Krise: 3. flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Siden den økonomiske krise er antallet af unge, der hverken er i arbejde eller under uddannelse vokset med 3.. I slutningen af 213 var 18. unge
Læs mereCEPOS Notat: CEPOS Landgreven 3, København K
197 1974 1978 1982 1986 199 1994 1998 22 26 21 214 CEPOS Notat: Frygt for robotter er ubegrundet : Flere maskiner og automatisering er ledsaget af flere i job siden 1966 19-5-217 Af Mads Lundby Hansen
Læs mereEffekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1
Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1 26. september 2013 1. Indledning Følgende notat beskriver resultaterne af marginaleksperimenter til DREAM-modellen,
Læs mereNotat: Børn af forældre med job bryder den sociale arv
EP CEPOS Notat: 09-08- Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 2) og chefkonsulent Carl-Christian Heiberg Resumé Denne analyse omhandler den sociale arv målt ved indkomstmobilitet. Der ses på, hvordan
Læs mereBortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelsesfradrag
Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelses Det foreslås, at efterlønnen bortfalder for alle under 40 år. Det indebærer, at efterlønnen afvikles i perioden
Læs mereSkattereformen øger rådighedsbeløbet
en øger rådighedsbeløbet markant i I var der som udgangspunkt udsigt til, at købekraften for erhvervsaktive familietyper ville være den samme som i. en sikrer imidlertid, at købekraften stiger med ½ til
Læs mereVÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST
Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 26. september 2014 VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST OECD har fremlagt en prognose for
Læs mereResumé. CEPOS Landgreven 3, København K
Notat: Vækst i velstand på 90 mia. kr. via arbejdsmarkedsreformer kendte produktivitetsreformers 25-08-2016 Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Jørgen Sloth Bjerre Hansen Resumé
Læs mereEt målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde
Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde Enlige forsørgere har ofte en mindre økonomisk gevinst ved at arbejde end andre grupper har, fordi en række målrettede ydelser som fx boligstøtte
Læs mereAf cheføkonom Mads Lundby Hansen ( ) og chefkonsulent Jørgen Sloth Bjerre Hansen
Notat: LO-forslag om højere dagpenge reducerer beskæftigelsen med 7.000 personer og koster 2½ 03-10-2018 Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (2123 7952) og chefkonsulent Jørgen Sloth Bjerre Hansen Resumé
Læs mereNotat // 14/02/06. Danskernes arbejdstid i bund i OECD
Danskernes arbejdstid i bund i OECD Danmark ligger blandt de lande i OECD med den største erhvervsdeltagelse. Dvs. en stor del af befolkningen i den erhvervsaktive alder deltager på arbejdsmarkedet. Ses
Læs mereUdviklingen på arbejdsmarkedet de kommende år
Udviklingen på arbejdsmarkedet de kommende år Michael Svarer Aarhus Universitet og De Økonomiske Råds Sekretariat RAR Vejlederkonference 8. december 217 Dagsorden Hvad er temperaturen i økonomien og på
Læs mereDerfor medfører øget arbejdsudbud Øget beskæftigelse. Af Mads Lundby Hansen
Derfor medfører øget arbejdsudbud Øget beskæftigelse Af Mads Lundby Hansen 1 Velkommen til CEPOS TANK&TÆNK Denne publikation er en del af CEPOS TANK&TÆNK. CEPOS TANK&TÆNK henvender sig til elever og lærere
Læs mereLangsigtede udfordringer
2 7 ARBEJDS MARKEDS RAPPORT Langsigtede udfordringer 4.1 Sammenfatning... side 153 4.2 Arbejdsstyrken før, nu og fremover... side 154 4.3 Mangel på holdbarhed i dansk økonomi... side 166 4.1 Sammenfatning
Læs merePct = Erhvervsfrekvens, pct.
Danmarks velstand afhænger blandt andet af den samlede arbejdsindsats. Velstanden øges, hvis flere personer deltager på arbejdsmarkedet, eller arbejdstiden øges. I Danmark er erhvervsfrekvensen høj, men
Læs mereSvar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 57 (Alm. del) af 20. november 2012 stillet efter ønske fra Ole Birk Olesen (LA)
Finansudvalget 2012-13 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 57 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Finansministeren 24. december 2013 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 57 (Alm. del)
Læs mereEffekter af ydelsesreduktioner supplerende materiale
d. 06.10.2015 Effekter af ydelsesreduktioner supplerende materiale Notatet indeholder supplerende figurer og uddybende dokumentation til afsnit III.4 i Dansk Økonomi, efterår 2015. 1 Supplerende figurer
Læs mereHvordan bliver indkomstfordelingen påvirket af reformskitsen (der ikke sænker overførslerne)
Analyse 2. juli 2012 Hvordan bliver indkomstfordelingen påvirket af reformskitsen (der ikke sænker overførslerne) Jonas Zielke Schaarup, Kraka Denne analyse viser, hvordan regeringens skatteudspil påvirker
Læs mereResultatrevisionen for 2011
Resultatrevisionen for 2011 Resume Samlet set har en fra december 2010 til december 2011 på Bornholm været positiv. En Arbejdskraftreserve som samlet set er faldet med 16 % og et kraftigt fald i sager
Læs mereNotat // 2/5/05 DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER
DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER Siden 1970 er der sket en fordobling i antallet af offentligt ansatte fra 405.000 til 840.000 personer, ligesom antallet af overførselsmodtagere er fordoblet
Læs mereKun svag effekt på produktiviteten af flere unge og ældre i job siden krisen
Thomas Q. Christensen, seniorchefkonsulent TQCH@DI.DK, 3377 3316 OKTOBER 217 Kun svag effekt på produktiviteten af flere unge og ældre i job siden krisen Vismændene har peget på, at flere ældre på arbejdsmarkedet
Læs mereINDVANDRERE KAN BLIVE EN STOR ØKONOMISK GEVINST
17. april 2002 Af Jakob Legård Jakobsen Resumé: INDVANDRERE KAN BLIVE EN STOR ØKONOMISK GEVINST Potentialet for den offentlige sektors økonomi ved indvandrere er stor. Kommer indvandrere samt deres efterkommere
Læs mereDanmarks integration i bund i EU økonomisk potentiale er stort
Danmarks integration i bund i EU økonomisk potentiale er stort Danmark ligger på en 23. plads ud af 28 europæiske lande med hensyn til at integrere indvandrere fra ikke-eu lande på arbejdsmarkedet i 1,
Læs mereBeskæftigelsen blandt unge faldet med på 2 år
Beskæftigelsen blandt unge faldet med 85. på 2 år Nye beskæftigelsesoplysninger viser, at de seneste to års fald i beskæftigelsen har ramt unge særlig hårdt. Unge under 35 år tegner sig for 6 pct. af beskæftigelsesfaldet.
Læs mereET MODERNE KONTANTHJÆLPSLOFT. Mere respekt for hårdt arbejde
ET MODERNE KONTANTHJÆLPSLOFT Mere respekt for hårdt arbejde 7. juni 2015 1 Forslaget kort fortalt Vi skal passe på de svageste i vores samfund. Derfor skal vi have et veludbygget sikkerhedsnet, der fanger
Læs mereResume. CEPOS Landgreven 3, København K
Notat: Skattelettelser siden valget i 2015: Gevinst på 12.000 kr. for en LO-familie 22-10-2018 Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (2123 7952) og chefkonsulent Jørgen Sloth Bjerre Hansen Resume Siden valget
Læs mereCEPOS Notat: Ikke tegn på at kortere dagpengeperiode fører til længere opsigelsesvarsler og mere jobbeskyttelse. Resumé
Notat: Ikke tegn på at kortere dagpengeperiode fører til længere opsigelsesvarsler og mere jobbeskyttelse 9--18 Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (13 79) og chefkonsulent Jørgen Sloth Bjerre Hansen Resumé
Læs mereMarkant flere på invalidepension i Danmark 21. Sociale ydelser bestemmer mindstelønnen 24. Dyre medarbejdere i Sverige og Danmark 26
Sammenfatning Danmark dårlig til jobskabelse 9 Flere offentligt forsørgede i Danmark end i andre lande 12 Stadig mest generøs arbejdsløshedsforsikring i Danmark 15 Meget attraktiv socialhjælp i Danmark
Læs mereAnalyse 18. december 2014
18. december 214 Unge efterkommere med ikke-vestlig baggrund halter stadig efter danskere i uddannelsessystemet Af Kristian Thor Jakobsen og Christoffer Jessen Weissert Unge med ikke-vestlig baggrund klarer
Læs mereN o t a t årige er i mindre grad i beskæftigelse end før den økonomiske krise
N o t a t 13-17-årige er i mindre grad i beskæftigelse end før den økonomiske krise April 19 Resume Denne deskriptive analyse ser på udviklingen i antallet af 13-17-årige i beskæftigelse. Hovedkonklusionerne
Læs mereHver fjerde flygtning er i job efter 10 år
7. marts 2015 ARTIKEL Af Louise Jaaks Sletting Hver fjerde flygtning er i job efter 10 år Efter 10 års ophold som flygtning i Danmark er det hver fjerde, der er i beskæftigelse. Det kræver økonomiske incitamenter,
Læs mereOpdateret befolkningsprognose og regeringens 2020-plan
Notat 9. maj 1 Opdateret befolkningsprognose og regeringens -plan Danmarks Statistik og DREAM offentliggjorde d.. maj Befolkningsfremskrivning 1. Den ny prognose for befolkningsudviklingen kom efter færdiggørelsen
Læs mere3. januar Pressebriefing om tilbagetrækningsreform
3. januar 211 Pressebriefing om tilbagetrækningsreform Mål om balance på de offentlige finanser i 22 Pct. af BNP 2 1-1 -2-3 -4-5 Strukturel balance 22 Uden yderligere tiltag Pct. af BNP 21 22 23 24 2 1-1
Læs mereRegeringen, RV, SF og EL har indgået aftale om 1) et midlertidigt børnetilskud for personer berørt af kontanthjælpsloftet eller integrationsydelsen
Regeringen, RV, SF og EL har indgået aftale om 1) et midlertidigt børnetilskud for personer berørt af kontanthjælpsloftet eller integrationsydelsen og 2) højere integrationsydelse for forsørgere. Det månedlige
Læs mereJobgevinst på mindre end kr. om måneden
14. marts 2013 ANALYSE Af Jonas Zielke Schaarup & Malene Lauridsen Jobgevinst på mindre end 2.000 kr. om måneden Forsørgere og par på kontanthjælp får en gevinst på under 2000 kr. for at tage et job til
Læs mereHalvdelen af den danske jobfremgang
Halvdelen af den danske jobfremgang er deltidsjob Fra starten af 13 har der været fremgang på det danske arbejdsmarked. Målt i hoveder er lønmodtagerbeskæftigelsen steget markant mere end opgjort i fuldtidspersoner.
Læs mereCEPOS Notat: CEPOS Landgreven 3, København K
Notat: jobfradrag og pensionsbonus har lav jobeffekt og løser ikke pensionsudfordringen 29-09-2016 Af Mads Lundby Hansen (21 23 79 52), Jørgen Sloth Bjerre Hansen og Carl-Christian Heiberg Dette notat
Læs mereMange enlige forsørgere har svag økonomisk tilskyndelse til at gøre en ekstra indsats Nyt kapitel
ØKONOMISK ANALYSE Mange enlige forsørgere har svag økonomisk tilskyndelse til at gøre en ekstra indsats Nyt kapitel Skatten på den sidst tjente krone marginalskatten har betydning for det økonomiske incitament
Læs mereMarginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau
Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 10. december 2013 bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau Dette notat sammenligner marginalskatten
Læs mereTRODS NYT LOVFORSLAG ER DET STADIG DYRT AT VINDE OVER SKAT
Af erhvervsjuridisk seniorkonsulent Henriette Kinnunen Direkte telefon 33 45 60 33/28 89 21 33 13. august 2011 TRODS NYT LOVFORSLAG ER DET STADIG DYRT AT VINDE OVER SKAT Skatteministeriet har sendt et
Læs mereDansk Erhvervs Perspektiv
DANSK ERHVERVS PERSPEKTIV Dansk Erhvervs Perspektiv Analyse, økonomi, baggrund Selskabsskat på 19 pct. øger rådighedsbeløb med 2.500 kr. Det er ikke nødvendigvis den virksomhed, der indbetaler selskabsskatten
Læs mereBetydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel
Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel De fleste mellem 18 og 29 år er enten under uddannelse eller i arbejde, men 14 pct. er offentligt forsørgede. Der er særlige udfordringer knyttet til det
Læs mereEffekt på løn og overførsler af selskabsskat på 17 pct. (mod 22 pct. i dag)
Den internationale skattekonkurrence om lavere selskabsskat intensiveres i øjeblikket. Sverige vil sænke selskabsskatten fra 22 til 2,6 pct. USA har gennemført en stor nedsættelse af selskabsskatten fra
Læs mereAnalyse. Flygtninges gevinst ved beskæftigelse. 28. juni Af Isabelle Mairey
Analyse 28. juni 2016 Flygtninges gevinst ved beskæftigelse Af Isabelle Mairey Den økonomiske tilskyndelse til at overgå fra offentlig forsørgelse til beskæftigelse for nytilkomne på integrationsprogrammet,
Læs mereHerudover er der en række forudsætninger vedrørende eventuel partnerens indkomst og antallet af børn:
Økonomisk Råd Teknisk baggrundsnotat 218-1 Sammensatte marginalskatter Oktober 218 Indledning Det sociale sikkerhedsnet består af en række offentlige ordninger i form af offentlig hjælp, boligsikring,
Læs mereEffekter af FoU-ekstrafradrag (130 pct.)
Effekter af FoU-ekstrafradrag (130 pct.) 21. marts 2017 Hovedresultater Faktaboks Analysens hovedresultater Model 130/130 Økonomisk aktivitet. Permanent BNP-effekt på 0,6 pct., svarende til 12,3 mia. i
Læs mereLiberal Alliance vil give store skattelettelser til de rigeste
Liberal Alliance vil give store skattelettelser til de rigeste Liberal Alliances lader i deres skatteforslag alle skattelettelser gå til de rigeste i samfundet. En direktørfamilie, der her en årlig husstandsindkomst
Læs mereCEPOS Notat: Størst velstandsfremgang til lave indkomster. Resumé Af direktør Martin Ågerup ( )
Notat: Størst velstandsfremgang til lave indkomster 17-5-217 Af direktør Martin Ågerup (4 51 39 29) Resumé Personer med lav indkomst i 1987 fik den største indkomstfremgang af alle indkomstgrupper frem
Læs mereTabel 1 Virkning i kroner på årlige udvidede forbrugsmuligheder for en LO-familie med to børn ved hidtidige metode og revideret metode
Notat 23. september 2014 Oplysning om revideret metode til beregning af fordelingsvirkninger af ændringer i offentligt forbrug Finansministeriet har konstateret, at de hidtidige beregninger af fordelingsvirkninger
Læs mereAnalyse 15. januar 2012
15. januar 01 Kontanthjælpsdebat: Da 9.600 kr. blev til 1.100 kr. Jonas Zielke Schaarup, Kraka I debatten om kontanthjælpen er tallet 9.600 kr. flere gange blevet fremhævet som den månedsløn, der skal
Læs mereForord. Jørgen Vorsholt Formand Dansk Arbejdsgiverforening Maj Color profile: Disabled Composite Default screen
Forord I 2002 tog regeringen sammen med arbejdsmarkedets parter en række initiativer, der skal styrke integrationen af flygtninge og indvandrere på arbejdsmarkedet. 4-partsaftalen om en bedre integration
Læs mereInfrastrukturprojekters betydning for et dynamisk arbejdsmarked et forstudium. Sara P. Ipsen og Svend T. Jespersen Ålborg 24.
Infrastrukturprojekters betydning for et dynamisk arbejdsmarked et forstudium Agenda Hvad er en dynamisk effekt Effekter på arbejdstid Effekter på beskæftigelse Regneeksempler Konklusion 2 Hvad er en dynamisk
Læs mere6. Social balance. Social balance. Figur 6.1 Indkomstforskelle i OECD, 2012
6. 6. Social balance Social balance Danmark og de øvrige nordiske lande er kendetegnet ved et højt indkomstniveau og små indkomstforskelle sammenlignet med andre -lande. Der er en høj grad af social balance
Læs mereMange unge ledige fra 90 erne er i dag på offentlig forsørgelse
De langtidsledige unge på kontanthjælp mistede fodfæstet på arbejdsmarkedet Mange unge ledige fra 9 erne er i dag på offentlig forsørgelse Under halvdelen af de unge, der modtog kontanthjælp i en længere
Læs mereFinansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 385 Offentligt
Finansudvalget 2016-17 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 385 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Den 5. februar 2018 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 385 (Alm. del) af 23. maj
Læs mereØKONOMISK POTENTIALE VED EN STYRKET INDSATS OVER FOR ORDBLINDE
ØKONOMISK POTENTIALE VED EN STYRKET INDSATS OVER FOR ORDBLINDE HOVEDKONKLUSION Beregninger foretaget af CEDI for Nota viser, at en øget indsats for at gøre ordblinde til mere selvhjulpne læsere har stort
Læs mereNotat om besparelser på boligydelsen, integrationsydelsen og (gen)indførslen af et kontanthjælpsloft
Studiestræde 50, 1554 København V, Telefon 3376 2000, Fax 3376 2001, www.bl.dk, email bl@bl.dk Bestyrelsesmøde 17. november 2015 November 2015 Ad pkt. 2 a Notat om besparelser på boligydelsen, integrationsydelsen
Læs mereAnalyse. Hvordan påvirker lavere overførsler flygtningebørns præstation i uddannelsessystemet? 9. juni Af Nicolai Kaarsen og Kristine Vasiljeva
Analyse 9. juni 2016 Hvordan påvirker lavere overførsler flygtningebørns præstation i uddannelsessystemet? Af Nicolai Kaarsen og Kristine Vasiljeva I september 2015 indførte regeringen integrationsydelsen,
Læs mereBeskæftigelsesministeriet Analyseenheden
Beskæftigelsesministeriet Analyseenheden Analyse: Småjob på det danske arbejdsmarked November 216 1. Indledning og sammenfatning Denne analyse undersøger, hvor mange småjob der findes på det nuværende
Læs mere