Indledning og resultater Erhvervsuddannelsessystemet Løn og sociale bidrag Lønninger frem til

Transkript

1 DANSKEELEVER ERDYREST -ens ammenl i gni ngafel ev omk os t ni nger i Danmar k,ty s k l andogøs t r i g

2 INDHOLD Indledning og resultater... 3 Erhvervsuddannelsessystemet... 4 Løn og sociale bidrag Lønninger frem til Øvrige omkostninger, netto... 9 Konklusioner Referencer Forfattere: Martin Junge, forskningschef, DEA Lars Merklin, forskningsassistent, DEA Grafik: Kiki Jørgensen, projektassistent, DEA Udgiver: DEA Dato for udgivelse: November 2012 Tænketanken DEA Fiolstræde København K Tel: , dea@dea.nu 2

3 DANSKE ELEVER ER DYREST - en sammenligning af elevomkostninger i Danmark, Tyskland og Østrig INDLEDNING OG RESULTATER Det danske erhvervsuddannelsessystem er under voldsomt pres, og en reform af systemet er derfor i støbeskeen. I øjeblikket arbejder regeringen bl.a. med lovforslag, der skal forbedre elevers mulighed for at færdiggøre deres uddannelse, selvom de ikke har en praktikplads. Samtidig med reformpakken pålægges virksomhederne bl.a. at betale for de såkaldte praktikpladscentre, der skal være et fuldgyldigt alternativ til virksomhedspraktik. Arbejdsgiverne har påpeget, at et sådan forslag er med til at øge omkostningerne og derfor mindske virksomhedernes generelle konkurrenceevne. I DEA har vi derfor med dette notat valgt at undersøge, hvad det effektivt koster virksomhederne at have elever ansat. Østrig og Tyskland er de to EU-lande, hvor erhvervsuddannelserne ligner det danske system mest. Et system med vekseluddannelse mellem teori og praktik i virksomheder (UVM (2010)). Det centrale spørgsmål er derfor: Er danske virksomheder dårligere stillede når der skal ansættes elever end virksomheder i sammenligelige lande? Mens det er rimeligt belyst, hvordan lønomkostninger og konkurrenceevnen har udviklet sig for danske, tyske og østrigske virksomheder gennem 00 erne til især tyskernes fordel, har der ikke tidligere været fokuseret på elevernes omkostninger i samme periode. Undersøgelsen har to hovedresultater. 1) Løn og sociale bidrag betalt af arbejdsgiveren følger omkostningerne for andre lønmodtagere. Da lønudviklingen i Danmark i perioden har været højere end i udlandet, betyder det, at virksomheder der har taget elever ind i perioden vil have forværret deres konkurrenceevne relativt til tyske og østrigske virksomheder, som også har taget elever ind. 2) At løn og sociale bidrag betalt af arbejdsgiveren i Danmark groft sagt er det dobbelte af omkostningerne af elever i Tyskland og Østrig. Det betyder, at i danske virksomheder skal eleverne være dobbelt så produktive som i de tyske og østrigske virksomheder. Det kan være tilfældet for mange elever, men spørgsmålet er så, om den høje løn risikerer at holde potentielle elever, som har lavere kvalifikationer, ude. 3

4 Kilde: Undersøgelsen er baseret på data fra EUROSTAT, som hvert fjerde år laver et survey, der opgør virksomhedens omkostninger for forskellige typer medarbejdere (herunder elever) for virksomheder med mere end ti ansatte - bl.a. fordelt på brancher. I analysen fokuserer vi på fremstillingsbranchen, på bygge og anlæg og på privat service (afgrænset til handel, hotel og restaurant, og transport). Danmark, Tyskland og Østrig har i den gængse litteratur sammenlignelige erhvervsuddannelsessystemer og gode tal er til rådighed fra EUROSTAT, hvorfor disse er udvalgt. Det primære datasæt er Labour Cost Survey, hvor de tal der bruges er indrapporteret fra Danmarks Statistik, Statistics Austria og Statistisches Bundesamt. Dokumentation af de enkle komponenter findes i Labour Cost Survey (2008). De nyeste tal fås fra Structure of Earnings survey. ERHVERVSUDDANNELSESSYSTEMET Danmark, Tyskland og Østrig benytter sig alle af et vekselsystem, hvor uddannelsen/træningen veksler mellem on-the-job træning i virksomheden og off-the-job træning i erhvervsskoler. Længden af uddannelserne både er typisk tre år. I Tyskland 1 og Østrig 2 er uddannelserne for de flestes vedkommende, hvad vi vil kalde mesterlære, hvor træningen foregår sideløbende med skolegang. I de to lande bruger eleverne 1-1½ dag om ugen på erhvervsskolen. De starter umiddelbart efter den obligatoriske skolegang. I modsætning hertil er de danske elever først et år på erhvervsskole med specialisering, inden de kommer ud i en virksomhed. Derudover ligger træningen på skolerne i blokke af flere måneders varighed i løbet af læretiden. I alle tre lande er erhvervsskolerne finansieret af det offentlige, og det er gratis at modtage undervisning. Virksomhederne betaler lønnen i den periode, hvor eleverne er i skole. I Danmark er der refusion for denne løn, mens det ikke er tilfældet i Østrig og kun i begrænset omfang udbredt i Tyskland. Refusionen af lønnen er i Danmark og Tyskland baseret på arbejdsgiverbidrag til fonde. I Danmark er ordningen udvidet med bonusser og præmier til virksomheder, som tager elever. Ideen er at sænke omkostningerne for virksomheden og dermed løse en del af praktikpladsmanglen. Disse bonusser og præmier er finansieret af alle arbejdsgiverne. De seneste år er bidragene ikke øget tilstrækkeligt til at 1 I Tyskland er der basisuddannelser af et års varighed for særligt vanskeligt stillede unge, fx unge med indlæringsproblemer, handicap, manglende praktikplads. 2 I Østrig kan det 9. obligatoriske skoleår gennemføres på en polyteknisk skole, som forberedelse til læretiden. Den polytekniske skole giver imidlertid også adgang til andre ungdomsuddannelser. De fleste som får en praktikplads går denne vej. 4

5 møde udbetalingerne. I dag har fonden et underskud på mere end 3,1 mia. kroner. I Østrig er der relativt store subsidier fra det offentlige til virksomheder, der tager flere elever ind i forhold til hvad de normalt har haft. Udover de beskrevne forskelle i systemet, især på den obligatoriske grunduddannelse i Danmark, kan der være andre forskelle mellem elever i de tre lande. F.eks. vil der i Danmark være elever, der har en gymnasial baggrund eller har et eller flere års arbejdsmarkedserfaring, og der vil være voksenlærlinge. I forhold til vores sammenligning af omkostninger ved at have elever i de tre lande er det vigtigt at understrege, at refusionen er betalt af bidrag fra andre arbejdsgivere. Når vi sammenligner omkostningerne ved at have elever, er det altså ikke nødvendigt at tage refusionen ud af tallene. Der kan dog være omfordeling mellem brancher. LØN OG SOCIALE BIDRAG I tabel 1 ses det, at omkostningerne er klart højest i Danmark i alle tre brancher i alle tre år. I 2008 var omkostningen ved at have en elev knap 18 euro i timen i Danmark i fremstillingsbranchen. Til sammenligning var omkostningen for samme branche i Tyskland og Østrig ca. 8 euro i timen. Groft sagt udgør omkostninger kun det halve i Tyskland og Østrig i forhold til Danmark. Omkostningerne i fremstillingsbranchen er dog højere end i de to øvrige brancher. Tabel 1: Timeomkostninger for elever Timeomkostning Gns. vækst EURO Pct. Fremstilling Danmark 13,0 15,7 17,7 4,8 3,0 3,9 Tyskland 6,7 8,0 8,3 4,5 0,8 2,6 Østrig 5,1 7,6 7,8 10,4 0,7 5,4 Bygge og Anlæg Danmark 11,3 13,1 14,7 3,6 3,0 3,3 Tyskland 6,3 7,1 6,8 3,0-1,1 1,0 Østrig 5,7 8,6 8,7 10,5 0,4 5,3 Privat service Danmark 11,7 13,6 15,3 3,9 2,9 3,4 Tyskland 5,8 6,8 6,9 4,1 0,2 2,1 Østrig 5,2 6,1 7,3 4,0 4,5 4,3 Anm.: Timeomkostninger er løn og sociale bidrag ekskl. refusion af løn under træning i erhvervsskoler, bonus, præmie, bidrag og offentlige subsidier. For virksomheder med over 10 ansatte. Privat service er handel, hotel og restauration, og transport. Kilde: EUROSTAT - Labour cost survey Der kan være mange grunde til at omkostningerne er højere i Danmark. I Østrig i 1996 var produktiviteten af en elev 15 pct. af en gennemsnitsarbejder i det første år eleven var i praktik, stigende til 61 5

6 pct. i det tredje år (Steedman (2010)). I et andet studie som sammenligner Tyskland og Schweiz i 2000 var eleverne produktive i henholdsvis 57 pct. og 83 pct. af den tid, de var i virksomheden (Dionisius et al. (2008)). Selvom disse tal er gamle, vidner de om, at der kan være store variationer over lande. I gennemsnit er danske elever ældre end elever i Tyskland og Østrig. En faktor som vil trække lønnen op i Danmark. F.eks. vil såkaldte voksenlærlinge få samme løn som ufaglærte. Et andet forbehold er, at alle danske elever har været et år på grunduddannelsen, inden de påbegynder deres praktikperiode, hvilket er mindre udbredt i Tyskland og Østrig. Så danske elever har som udgangspunkt bedre kvalifikationer. Faktisk viser tal fra DA (2009), at færre end ti pct. af virksomhederne i 2009 angiver, at det er omkostningerne ved elever, der er årsag til, at de ikke tager elever ind. 3 En undersøgelse fra EPINION (2006) viser også, at omkostningen ikke er den primære barriere for at ansætte elever i Danmark. Men høje omkostninger kan være en barriere for potentielle elever, der har dårlige kvalifikationer og endnu ikke har en praktikplads. Hvilket netop er en gruppe som i stigende grad skal igennem erhvervsuddannelserne, som det ser ud nu. F.eks. i EPINION (2006) angiver virksomhederne, at manglende kvalifikationer er en større barriere end lønnen. De tre sidste søjler i tabel 1 viser den gennemsnitlige årlige stigning i omkostningen for forskellige perioder. Fra 2000 til 2004 er udviklingen næsten identisk for Danmark og Tyskland (henholdsvis 4,8 pct. og 4,4 pct. om året), mens den østrigske omkostningsvækst er markant højere. Fra 2004 til 2008 er der til gengæld en betydeligt lavere stigning i omkostningen i både Tyskland og Østrig på hhv. 0,8 pct. og 0,7 pct. om året. I Danmark var stigningen på hele 3,0 pct. Det betyder, at det er blevet dyrere for de danske virksomheder at have elever over en tid, hvor de strukturelle faktorer som forklarer niveauforskellen er blevet holdt nogenlunde konstante. Da lønudviklingen for elever i Tyskland har ligget generelt lavt (se tabel 1) og andelen for lønudgiften til elever relativt til andre lønmodtager er nogenlunde konstant (se tabel 2) tyder det på at Tyskland generelt har haft en forbedring af konkurrenceevnen. Det forstås sådan, at udviklingen i elevlønningerne er fulgt med den generelle lønudvikling. I fremstillingsbranchen i Danmark udgør elevomkostningen ca. 50 pct. af omkostningen for andre medarbejdere. I Tyskland og Østrig er omkostningerne for en elev 25 pct. af andre medarbejdere. 3 Ikke overraskende er det den økonomiske krise og manglende ordrer, der er den dominerende (mere end 80 pct. angiver dette). 6

7 Over tid er disse andele konstante i de tre lande, hvilket viser, at elevernes omkostninger følger den generelle udvikling som for andre lønmodtagere i denne periode. Tabel 2: Timeomkostninger for elever relativt til andre lønmodtagere Samlet ændring Pct. Pct. point Fremstilling Danmark 50,1 52,1 50,6 0,5 Tyskland 23,7 26,1 24,9 1,2 Østrig 21,0 27,7 25,9 4,9 Bygge og anlæg Danmark 43,5 43,5 42,3-1,2 Tyskland 29,7 32,0 28,6-1,0 Østrig 25,3 33,4 31,1 5,9 Privat service Danmark 45,2 47,5 46,4 1,2 Tyskland 28,3 29,4 28,6 0,4 Østrig 25,5 26,9 32,9 7,4 Anm.: Timeomkostninger er løn og sociale bidrag ekskl. refusion af løn under træning i erhvervsskoler, bonus, præmie, bidrag og offentlige subsidier. For virksomheder med over 10 ansatte. Privat service er handel, hotel og restauration, og transport. Kilde: EUROSTAT - Labour cost survey LØNNINGER FREM TIL 2010 Tabel 3 giver et opdateret billede af omkostningerne efter den økonomiske krises indtog. Statistikken inddeler medarbejderne i kontraktlige forhold, hvor lønnen er opgjort for elever og trainees under et. Derfor er trainees en del af opgørelsen, modsat for tabel 1 og tabel 2. Tabel 3 viser udviklingen i medianmånedslønnen 4 for elever og trainees i Tyskland, Østrig og Danmark fordelt på brancher. Det har været nødvendigt at fokusere på månedslønninger, da der er et brud i opgørelsen af timetallet for Danmark mellem 2006 og Målt på månedslønninger er lønnen omkring tre gange så høj i Danmark som i Tyskland og Østrig, hvilket er højere end målt på omkostningerne, men for Tyskland og Østrig mangler især arbejdsgiverbetalte sociale bidrag. En anden forklaring på forskellen er, at tabellen inkluderer trainees. Fokuseres på lønudviklingen ses det, at den gennemsnitlige vækst i fremstilling har været højere i Danmark end i Tyskland, men lavere i Danmark end i Østrig. Det samme billede gør sig gældende i privat service. I bygge og anlæg har Danmark den største gennemsnitlige lønstigning og de to andre lande ligger nogenlunde på niveau. 4 Medianen er den værdi, som deler gruppen af elever og trainees i to lige store dele, hvor den ene del har højere lønninger, og den anden har lavere lønninger. 7

8 Tabel 3: Median månedslønninger for elever og trainees Gns. vækst EURO Pct. Fremstilling Danmark Tyskland Østrig Bygge og anlæg Danmark Tyskland Østrig Privat service Danmark Tyskland Østrig Anm.: Lønnen ekskl. refusion af løn under træning i erhvervsskoler, bonus, præmie, bidrag og offentlige subsidier. For virksomheder med over 10 ansatte. Privat service er handel, hotel og restauration og transport i Privat service er handel, hotel og restauration, transport, og information og kommunikation i Månedslønninger er fuldtidsækvivalent. Kilde: EUROSTAT - Structure of earnings survey I tabel 4 kan vi undersøge om lønstrukturen har forandret sig i Danmark, Tyskland og Østrig fra 2006 til I fremstilling har elever og trainees lønninger været helt oppe på 56 pct. af personer på tidsubegrænsede kontrakter i Til sammenligning var tyske og østrigske elever og trainees lønninger henholdsvis 21 pct. og 28 pct. af ansatte med tidsubegrænsede kontrakter. I 2010 var tallet for Danmark faldet til knap 52 pct., og Tyskland og Østrig er status quo i fremstilling. Denne udvikling peger på, at elever og trainees ikke i samme omfang har bidraget til forringelsen af konkurrenceevnen som andre ansatte fra 2006 til En udvikling der formentlig er fortsat efter 2010, hvor lønstigningen i Danmark er blevet mindre og ligger under niveau mange andre landes (DA (2012)). For bygge og anlæg kan den tilsvarende sammenligning ikke laves, da der mangler tal. I privat service er sammenligningen vanskeliggjort af, at der ikke er samme brancheinddeling i 2006 og

9 Tabel 4: Median månedslønninger for elever og trainees relativt til personer på tidsubegrænsede kontrakter Pct. Fremstilling Danmark Tyskland Østrig Bygge og anlæg Danmark Tyskland Østrig Privat service Danmark Tyskland Østrig Anm.: Løn ekskl. refusion af løn under træning i erhvervsskoler, bonus, præmie, bidrag og offentlige subsidier. For virksomheder med over 10 ansatte. Privat service er handel, hotel og restauration, og transport i Privat service er handel, hotel og restauration, transport, og information og kommunikation i Kilde: EUROSTAT - Structure of earnings survey ØVRIGE OMKOSTNINGER, NETTO Som allerede omtalt ovenfor er omkostningerne ved at have elever ikke kun løn og sociale bidrag betalt af arbejdsgivere. Vi har allerede nævnt refusion, præmier, bonus, bidrag og offentlige subsidier. Disse kan desværre ikke opgøres separat af EUROSTAT s Labour Cost Survey. I EUROSTAT har de imidlertid opgjort disse sammen med udgifter til erhvervsuddannelsestjenester og -faciliteter, mindre reparationer og vedligeholdelse af bygninger og installationer, ekskl. personaleomkostninger; udgifter til deltagelse i kurser; honorarer til eksterne undervisere; udgifter til undervisningsmateriale og værktøjer til brug i undervisningen; beløb, der betales af virksomheden til erhvervsuddannelsesorganisationer osv. Tilskud i tilknytning til erhvervsuddannelse trækkes fra. 5 De totale omkostninger ved oplæring (udover løn og sociale bidrag betalt af arbejdsgiveren) deles ud på faktisk arbejdede timer og derved fremkommer øvrige omkostninger opgjort pr. time (jf. tabel 5). Bemærk at disse øvrige omkostninger ikke kun pålægges virksomheder med elever, men også inkluderer andre virksomheders udgifter til elever, f.eks. bidrag til AER i Danmark. 5 I den danske del af EUROSTAT er refusion fra AER opgjort i subsidier modtaget af arbejdsgiver labour cost survey, mens Tyskland og Østrig har henført refusion til omkostninger ved oplæring. Derfor har det været nødvendigt at justere labour cost survey manuelt for Danmark. Det er gjort ved at tage Refusion fra offentlige kasser for eleverne i tabellen for Øvrige arbejdsomkostninger per time i Danmarks Statistiks databank ( tabel SAO21X og SAO21). Dette beløb kan vi få fra 2002 til 2010, så for 2000 er tallet for 2002 anvendt. Beløbet svarer til ca. 3 EURO i timen (15 kroner ti timen i 2002 til 20 kroner i timen i 2008 i fremstilling). 9

10 Omkostningerne er højest i fremstilling i alle tre lande. Én af årsagerne er, at AER bidraget indbetales efter størrelse af virksomheden, og de fremstillingsvirksomheder er store. Men generelt er det dyrere at have elever i fremstilling, som også bekræftes af tallene for Tyskland og Østrig. I det hele taget er det gældende at øvrige omkostninger er små, samt at der ikke er de store forskelle mellem landene. I bygge og anlæg er øvrige omkostninger negative i Danmark, hvilket igen skyldes at AER bidraget er relativt lille. Den tid som virksomheden bruger på at oplære, f.eks. sidemandsoplæring, er ikke indregnet i disse omkostninger. Tabel 5: Øvrige omkostninger ved elever opgjort på time basis EURO i timen Fremstilling Danmark 5,5 4,7 5,5 Tyskland 3,3 3,7 3,6 Østrig 4,8 4,7 4,4 Bygge og anlæg Danmark -0,4-0,9-1,6 Tyskland 0,7 0,8 0,7 Østrig 0,6 0,9 0,7 Privat service Danmark 1,8 2,1 2,0 Tyskland 1,0 1,4 1,2 Østrig 1,9 3,7 2,7 Kilde: EUROSTAT - Labour cost survey 10

11 KONKLUSIONER Der er i dette notat to hovedkonklusioner. Dels, at Løn og sociale bidrag betalt af arbejdsgiveren følger omkostningerne for andre lønmodtagere. Da lønudviklingen i Danmark i perioden har været højere end i udlandet, betyder det, at virksomheder der har taget elever ind i perioden vil have forværret deres konkurrenceevne relativt til tyske og østrigske virksomheder, som også har taget elever ind. Den anden konklusion er, at løn og sociale bidrag betalt af arbejdsgiveren i Danmark groft sagt er det dobbelte af omkostningerne af elever i Tyskland og Østrig. 6 Det betyder, at i danske virksomheder skal eleverne være dobbelt så produktive som i de tyske og østrigske virksomheder. Mens det sikkert er tilfældet for mange elever, er spørgsmålet, om den høje løn risikerer at holde potentielle elever, som har lavere kvalifikationer, ude. 6 I denne sammenligning er AER udeladt, men da det er en udligningsordning mellem virksomheder, vil refusionen til virksomheder med elever være en udgift for en anden virksomhed. 11

12 REFERENCER DA (2009): Arbejdsmarkedsrapport 2009 DA (2012): International lønstatistik 2. Kvartal 2012 Dionisius, Regina; Samuel Muehlemann; Harald Pfeifer; Günter Walden; Felix Wenzelmann; og Stefan C. Wolter (2008): Cost and benefit of Apprenticeship training: A comparison of Germany and Switzerland, IZA DP No EPINION (2006): Bryd barriererne En repræsentativ undersøgelse af barrierer og muligheder for elev og lærlingepladser i Århus Amt, november 2006 Labor Cost Survey (2008): Eurostat s arrangements for implementing the Council Regulation 530/1999 and the Comission Regulation 1737/2005, European Commission Steedman (2010): The state of apprenticeship in 2010, LSE, Centre for Economic Performance, A report for the Apprenticeship Ambassadors Network. UVM (2010): Bedre sammenspil mellem skolepraktik og ordinær virksomhedspraktik, bilag 3 12

13 Tænketanken DEA Fiolstræde 44, DK 1171 København Tel