Fagbevægelsen under pres?
|
|
- Ivar Skov
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Uddannelsesforbundet Sjællandsregionen November 2012 Fagbevægelsen under pres? Professor Flemming Ibsen Carma Aalborg Universitet Ibsen@dps.aau.dk
2 Agenda Hvorfor er fagbevægelsen under pres? Tab af medlemmer fra rød til gul stue og sofaen Tab af magt og indflydelse Hvordan kan udviklingen vendes?
3 Fagbevægelsen taber medlemmer hvorfor?
4 Den danske aftalemodel en karakteristik
5 Den danske model - de forskellige modeller Ledelsesmodellen Samarbejdsmodellen Aftalemodellen Individmodellen Lovningsmodellen EU-modellen
6 Den danske aftalemodel En voluntaristisk aftalemodel med kollektive overenskomster, men også individuelle kontrakter og lovgivning Høj organisationsgrad og bred Ok-dækning, legitimitet Multiniveauregulering, fleksible rammeoverenskomster med mulighed for lokal tilpasning af løn og arbejdstid Konfliktløsning, fredspligt og lavt konfliktniveau Tillid mellem parterne, social kapital Human kapital, livslang læring Trepartssamarbejde med det politiske niveau Partsløsninger på EU-niveau
7 Modellens bygger på følgende forudsætninger: Modellen skal sikre dansk økonomis konkurrenceevne og beskæftigelse, ex. Flexicurity Den private sektor lønførende, lægger niveauet Den offentlige sektors lønudvikling bestemmes af den private sektors lønudvikling via reguleringsordningen Den offentlige sektor må ikke være lønførende
8 Den danske model og konfliktretten
9 Konfliktløsning interessekonflikter og retskonflikter Normen : Sondringen mellem interessekonflikter og retskonflikter, konfliktretten alene knyttet til interessekonflikter, ellers fredspligt Interessekonflikter: Foreligger, når der enten ikke er tegnet overenskomst eller når overenskomster udløber Når en overenskomst udløber, kan parterne i tilfælde af uenighed om fornyelse etablere en strejke og eller en lockout Hvis der ikke er aftalt overenskomst, kan fagbevægelsen etablere en blokade og sympatikonflikt for at tvinge arbejdsgiveren til at indgå en overenskomst, tiltrædelsesoverenskomst Hvis en fagforening har tegnet overenskomst med en virksomhed, kan en konkurrerende fagforening etablere en blokade og sympatikonflikt for at få en bedre overenskomst for de ansatte, hvis fagforeningen er landsdækkende og er ledende i branchen
10 Konfliktløsning - retskonflikter Retskonflikter: Foreligger, når der enten er tale om et brud på overenskomsten eller der er tvivl om fortolkningen af overenskomstens indhold, ingen konfliktret, fredspligt Brud på overenskomsten: Strejken/lockouten er ifølge arbejdsretsloven ulovlig/overenskomststridig, og Arbejdsretten kan idømmes bod, hvis arbejdet ikke genoptages inden for en tidsfrist (48 timer) Fortolkning af overenskomsten: Der nedsættes en faglig voldgift, (ad hoc domstol), der dømmer i sagen, alle afgørelser er inappellable
11 Vejlegårdssagen hvad handler den om?
12 Vejlegårdssagen (1) Amin Skov overtager Vejlegården og er forpligten til at køre videre med den gældende 3F-overenskomst ifølge loven om virksomhedsoverdragelse Han ønsker at tegne overenskomst med KRIFA og lockouter fuldt lovligt de ansatte, der alle var medlem af 3F De ansatte opsiges og der aftales en ny overenskomst med KRIFA, nogle af de ansatte genansættes ved medlemskab af KRIFA, andre kører sager mod Amin Skov 3F starter en blokade og sympatikonflikt mod Amin Skov og Vejlegården for at få overenskomsten tilbage 3F s overenskomst er på 41 ud af 46 punkter bedre end KRIFA s, hvilket er erkendt af KRIFA
13 Vejlegårdssagen (2) V og DF fremsætter et beslutningsforslag (B92) i folketinget med følgende indhold: Med beslutningsforslaget pålægges regeringen at fremsætte forslag til lov, der skal regulere faglige organisationers konfliktret, således at der ikke lovligt kan etableres konflikt over for en arbejdsgiver med henblik på at opnå en overenskomst på et område, der allerede er dækket af en kollektiv overenskomst med en anden landsdækkende lønmodtagerorganisation, med mindre der foreligger tungtvejende grunde
14 Vejlegårdssagen (3) Kristelig Arbejdsgiverforening og Amin Skov anlægger sag mod 3F ved Arbejdsretten for at få erkendt 3F s konflikt ulovlig med den begrundelse, at der allerede er tegnet overenskomst med Vejlegården af KRIFA, der er en landsdækkende organisation LO procederer med, at der skal være fri konkurrence på fagforeningsmarkedet og at én fagforening ikke kan udelukke en anden fagforening for at kæmpe for retten til at tegne overenskomst, det vil begrænse konfliktretten i den danske model
15 B92 og konsekvenserne for konfliktretten i den danske model Beskæftigelsesministeriets arbejdsretsjurister laver en analyse af konsekvenserne af B92 for konfliktretten i den danske model: Konklusion: B92 vil karambolere med EU-retten, da man ifølge EU-retten ikke må skelne mellem danske overenskomster og overenskomster fra andre EU-lande. Dermed kan en dansk arbejdsgiver tegne overenskomst med en polsk lønmodtagerorganisation og derefter sænke lønningerne til polsk niveau (30 kr/timen), uden at danske fagforeninger lovligt kan etablere en sympatikonflikt og blokade for at tegne overenskomst med et dansk lønniveau B92 inviterer dermed til social dumping, hvis konfliktretten begrænses
16 Faglig organisering i Danmark
17 Hvorfor medlemskab af en fagforening? Den utilitaristiske begrundelse, individuel nyttemaksimering, hvad får jeg selv ud af medlemskab? Den normative begrundelse, sympati med fagforeningens værdigrundlag, fællesskabs- og solidaritetstanken, Det sociale og politiske projekt
18 Fagforeningers ydelser 1. Varetagelse af medlemmernes interesser og velfærd gennem kollektive overenskomster med arbejdsgivere og gennem lobby-virksomhed over for besluttende politiske organer, politisk eller upolitisk? 2. Juridisk bistand, hvis medlemmer kommer i klemme hos sin arbejdsgiver 3. Karriereudvikling, opkvalificering og efteruddannelse inden for fagforeningens fag eller profession, bistand ved ledighed, faglige netværk/arangementer, stress, sundhed 4. Økonomiske fordele eller tilkøb, forsikringer, rejser, osv..
19 Dimensioner i det faglige arbejde Indflydelsesdimensionen: Forhandlerrollen, politikerrollen, det kollektive element af interessevaretagelsen Medlemsdimensionen: Servicerollen over for det enkelte medlem, det individuelle element i interessevaretagelsen Den sociale, kulturelle og emotionelle dimension: Samhørighed, høre til i et fællesskab
20 Fagforeningskarakter og -type (A) Individuel servicevirksomhed : LH, Business Danmark, Krifa, Det faglige Hus (B) Professionsorientering : DM, DJØF, IDA, DSR, BUPL, DLF, Politi, Forsvar, Told & Skat, Uddannelsesforbundet (C) Fagbaseret kollektivisme : Metal, El, Malerne, Rør og Blik, HK (D) Kollektivisme : 3F, HK
21 Medlemstal og organisationsprocenter , antal (1000 pers.) og pct.. År Ændring fra til 2011 Hovedorganisation i tusinder % LO FTF AC* Lederne Alternative Øvrige uden for HO erne* I alt Uorganiserede Arbejdsstyrke Organisationsgraden i % 73,1 71,5 71,7 66,9-6 Eksklusiv alternative i % 71,0 68,9 68,1 60,4-11 Kilde: Statistisk Årbog og Statistisk Tiårsoversigt, forskellige år. København: Danmarks Statistik samt LO-medlemsstatistik * 1. januar 2009 valgte IDA og Landinspektørforeningen at forlade AC. Begge forbund er alligevel medtaget i AC gruppen
22 Fagforeningstyper og medlemsmobilitet Den professionsorienterede fagforening AC, DSR, DLF, BUPL, Uddannelsesforbundet Den serviceorienterede fagforening LH, Business Da., Den fagbaserede, kollektivistiske fagforening Metal, HK, EL Den kollektivistiske fagforening 3F, HK KRIFAA, Det faglige hus
23 Organisationsgrad, fordelt på sektorer Privat sektor: Fald fra 75 til 64 procent Offentlig sektor: Fald fra 86 til 83 procent Industrien: Fald fra 83 til 78 procent Finansiering og forretningsservice: Fald fra 72 til 62 procent Handel, hotel og restauration: Fald fra 65 til 55 procent Transport, post og tele: Fald fra 77 til 68 procent
24 Center for arbejdsmarkedsforskning (CARMA) Fagbevægelsens holdninger til solidaritet, løndannelse og fagforeningers nødvendighed
25 Er fagforeninger nødvendige for lønmodtagerne? Hvor enig er du i følgende udsagn: Fagforeninger er nødvendige for varetagelsen af lønmodtagernes interesser?, (2010, i pct.) FTF AC LO Alternative Helt enig/enig Hverken enig eller uenig Uenig/ helt uenig I alt Kilde: LMO (2010), n=3011
26 Skal solidariteten udbredes? Hvor enig er du i følgende udsagn: Solidariteten skal udbredes; lønmodtagerne skal stå sammen, (2010, i pct.). FTF AC LO Alternative Helt enig/enig Hverken enig eller uenig Uenig/ helt uenig I alt Kilde: LMO (2010), n=3011
27 Skal lønnen være mere individuel? Hvor enig er du i følgende udsagn: Lønnen bør tilpasses efter den enkelte lønmodtageres indsats (i %), (2010, i pct.). Kilde: LMO (2010), n=3011 FTF AC LO Alternative Helt enig/enig Hverken enig eller uenig Uenig/ helt uenig I alt
28 Årsag til medlemskab
29 Årsag til medlemsskab Hvorfor blev du medlem (af din fagforening red.)?, (2010, i pct. af respondenter - multiple) FTF AC LO Alternativ Fordi jeg synes, at man bør være medlem af en fagforening For at få mine egne interesser varetaget For at være solidarisk med mine kollegaer For at kunne benytte deres forskellige tilbud For at kunne stå i en arbejdsløshedskasse Fordi det er et krav på min arbejdsplads Andet Kilde: LMO (2010), n=3011
30 Skiftende medlemmer eller hellere uorganiseret
31 Loyale medlemmer og potentielle skiftere Loyale og potentielle skiftere blandt fagforeningsmedlemmer, (2010, i pct.) FTF AC LO Alternative Loyale medlemmer Overvejer i høj, nogen eller mindre grad en anden fagforening Overvejer at være uorganiserede I alt Kilde: LMO (2010), n=3011
32 Hvilken anden fagforening overvejer medlemmer at skifte til? Hvilken anden fagforening/faglig organisation overvejer du at skifte til? (i %), 2010 LO FTF AC LH Alt. Anden Ved ikke Total FTF medlemmer LMO (2010), n=93
33 Årsag til at fagforeningsmedlemmer overvejer at skifte til en anden fagforening Hvorfor overvejer du at skifte til en anden fagforening?, (2010, i pct. af respondenter - multiple) FTF FTF AC AC LO LO Alternativ Pga. pris Fordi Pga. pris de ikke varetager mine interesser Fordi min organisation støtter politiske partier Fordi de ikke varetager mine interesser Fordi rådgivningen er dårlig Pga. Fordi deres det måder problematisk, håndtere at de både varetager konflikter/strejker både ledernes og på medarbejdernes interesser Fordi jeg er utilfreds med administrationen Jeg Fordi er utilfreds jeg har skiftet med medlemstilbuddene fag Fordi jeg er blevet dårligt behandlet De Fordi modarbejder rådgivningen mine er interesser dårlig Fordi jeg har skiftet job Fordi Ved ikke jeg har skiftet fag Kilde: LMO (2010), n=659
34 Årsag til at fagforeningsmedlemmer overvejer helt at droppe at være medlem Hvorfor overvejer du at droppe at være medlem (af din fagforening red.)?, (2010, i pct. af respondenter - multiple) FTF AC LO Alternativ Pga. pris Fordi de ikke varetager mine interesser Fordi min organisation støtter politiske partier Fordi rådgivningen er dårlig Pga. deres måder at håndtere konflikter/strejker på Fordi jeg er utilfreds med administrationen Jeg er utilfreds med medlemstilbuddene Fordi jeg er blevet dårligt behandlet De modarbejder mine interesser Fordi jeg har skiftet job Fordi jeg har skiftet fag Kilde: LMO (2010), n=359
35 Absolutte kontingentsatser før skat, kr./måned (2011) Kilde: De respektive faglige organisationers hjemmesider & Pensionsstyrelsen. 1 Har ingen selvstændig a-kasse. Anbefaler medlemmer; Akademikernes A-kasse (AKK). 2 Har ingen selvstændig a-kasse. Anbefaler medlemmer; Magistrenes Arbejdsløshedskasse (MA). Kontingentpriser Før skat Fagforening A-kasse Total Alternative: KRIFA Det faglige hus Vægtet gennemsnit LO: NNF Metal HK F FOA SL El-forbundet Vægtet gennemsnit AC: DJØF IDA (Ingeniørerne) DM Lægeforeningen GL Vægtet gennemsnit FTF: DLF DSR BUPL Finansforbundet Vægtet gennemsnit LH(Lederne)
36 Hvem er de gule? De gule: Mellem år Arbejder i den private sektor Kort uddannelse Lav OK-dækning Lav TR-dækning Lav grad af kendskab til fagbevægelsens ydelser Liberal/borgerlig politisk holdning
37 Hvem er de uorganiserede De uorganiserede: Under 40 år Overvægt af mænd Arbejde inden for den private sektor Bode højt og lavt uddannede Lav OK-dækning Lav TR-dækning Liberal/borgerlig politisk holdning
38 Fagbevægelsen taber magt hvorfor?
39 Magt og demokrati i Danmark Magtens tredeling: Den Lovgivende magt (folketing og regering, den udøvende magt (administration og embedsværket) og den dømmende magt (domstole og politi) Demokratiets udvikling i Danmark, demokratiets idealer om folkestyre, hvordan har folkestyret udviklet sig i det 21. århundrede?
40 Magtens fordeling Magtens fordeling i et udviklingsperspektiv handler om to forskellige problemstillinger: 1): Er der sket ændringer i den enkelte borgers muligheder for at påvirke både samfundets overordnede beslutninger og de konkrete rammer om hans/hendes liv? 2): Er der sket forskydninger af magten mellem forskellige institutioner, nationale og internationale institutioner mellem regering og folketing, mellem folketing og domstole, mellem politisk valgte organer og magtfulde interessegrupper og mellem interessegrupper indbyrdes?
41 Magtbegrebets tre hovedtyper Magt som besiddelse eller ressource Magt som relationer mellem aktører Magt som strukturel magt, magt knyttet til institutionelle strukturer
42 Magt som besiddelse eller ressource Det centrale spørgsmål er her: Hvem har magten? Magten er et objekt, magtfulde personer har store mængder af økonomisk kapital, organisatorisk styrke eller faglig ekspertice og kan påvirke samfundets beslutninger Hvem er indehaver af samfundets magtpositioner? Hvem har regeringsmagten? Hvem sidder i d store virksomheders og bankers bestyrelser? Hvem sidder i udvalg, råd og nævn? Hvem sidder på magten over de betydningsfulde medier?
43 Magt som relation mellem aktører Det centrale spørgsmål er her: Hvilke aktører udøver magt over andre aktører Aktør (A) udøver magt og indflydelse over aktør (B). i det omfang (A) kan få (B) til at handle anerledes end (B) ellers ville gøre, magt over, hvor udgangspunktet er konfliktende interesser, f.eks. arbejdsgiver-lønmodtagerrelationen De involverede aktører kan være enkeltpersoner eller kollektive aktører, f. eks. interesseorganisationer, virksomheder eller stater Magten kan udøves direkte eller indirekte, aktør (B) vælger selv at indrette sig efter aktør (A) s krav, eller (A) kan holde sager ude af den politiske dagsorden
44 Magt som strukturel magt Det centrale spørgsmål er her: Hvilke institutionelle strukturer, forstået som regler og normer, giver nogle aktører magt? Fagbevægelsens administration af arbejdsløshedsforsikringen gennem A-kasserne har medvirket til høje organistionsprocenter og dermed til stærke fagforeninger i Danmark og styrket deres magt i dan danske aftalemodel Idémagt eller definitionsmagt en form for strukturel magt, at kunne sætte en politisk dagsorden og præge de politiske beslutninger, kommunikativ magt
45 Fagbevægelsens indflydelseskanaler i samfundet
46 Fagbevægelsens indflydelseskanaler i samfundet Organisationsstruktur Ekstern og intern Medlemsorganisering Forhandlingsmagt Politisk magt
47 Hvorfor har fagbevægelsen mistet magt de seneste årtier?
48 På hvilke områder har fagbevægelsen mistet magt? Organiseringsrollen : LO-fagbevægelsen har oplevet et massivt medlemstab, som vil fortsætte det næste tiår Forhandlingsrollen : arbejdsgiverne er dygtige, økonomisk stærke og bedre organiserede (DA, DI, DE og BYG) Den politiske lobbyist-rolle : Arbejderbevægelsen er død, og der er mindre kontakt mellem S, SF og Enhedslisten og de faglige, DA, DI, DE og BYG er mere professionelle og betragter det politiske lobby-arbejde som deres hovedopgave
49 Hvorfor taber fagbevægelsen magt og indflydelse? Økonomisk globaliseringen, mere magt til markedet, mindre til politikere og organistionsfolk Politisk globalisering, suverænitetsafgivelse til EU, NATO og FN Individualiseringen, mindre vægt på det kollektive, massebevægelsernes tid forbi, tilhørte industrisamfundet Fra det folkelige til det elitære Mindre korporatisme, (Trepartssamarbejde)
50 LO-fagbevægelsens magttab Massivt medlemstab betyder tab af magt Årsager til medlemstab: 1): Erhvervsudvikling, de unges uddannelsesvalg 2): Tab af eksklusivaftaler 3): VK-Regeringens Frihedspakke, nyt marked for A-kasser og fagbevægelse, mindsket fradrag for faglige kontingenter 4) Aktivt fravalg af LO-forbund til fordel for de gule og sofaen
51 Hvordan kan medlemstabet og magttabet stoppes?
52 Model for Fagbevægelsesdynamik Interesser Demokrati Identitet Dagsorden Magt
53 Hvor er formanden? Strategisk kommunikation er afgørende! Markér Jer i den politisk debat nationalt og lokalt! Fagpolitisk ikke partipolitisk! Massere af sager at tage fat på! Det giver branding af fagbevægelsen, øger kendskabet til jeres kollektive ydelser, skaber større identifikation mellem medlem og faglig ledelse styrker faglighed blandt medlemmerne og øger stoltheden ved at være medlem af fagbevægelsen = medlemskabet får mere værdi!
54 Hvordan kan fagbevægelsen genvinde sin magtbase? Aktivisme: Arbejdspladsrelateret fagligt arbejde Synlighed: Uddannelsesinstitutioner, medier, politiske debat, offentligheden, lokalsamfund Relevante faglige ydelser: som medlemmerne efterspørger og har kendskab til Bedre indbyrdes samarbejde på tværs af hovedorganisationer, forbund og lokale afdelinger
55 Tak for jeres opmærksomhed
DSR bakker mig op. DSR s faglige ydelser til medlemmerne, og medlemmernes vurdering af ydelserne
DSR, Kreds Midtjylland Fagdag og faglig forsvarlighed Tirsdag den 27.November 2012 DSR bakker mig op DSR s faglige ydelser til medlemmerne, og medlemmernes vurdering af ydelserne Oplæg v/ Flemming Ibsen
Læs mereFTF Region Sjælland Årsmøde den 12. November 2013
Center for arbejdsmarkedsforskning, Carma Aalborg Universitet FTF Region Sjælland Årsmøde den 12. November 2013 Har fagbevægelsen sovet i timen? Professor Flemming Ibsen Aalborg Universitet, Carma Agenda
Læs merefagforeningstyper teori, analysemetoder og medlemsudvikling
Indhold Om forfatterne 11 Forord 13 Liste over anvendte forkortelser 16 DEL I Teori, analysemetoder og medlemsudvikling 17 DEL I Medlemskab af fagforeninger og fagforeningstyper teori, analysemetoder og
Læs mereFagbevægelsen. dino eller dynamo?
Fagbevægelsen dino eller dynamo? Henning Jørgensen Professor, Aalborg Universitet, CARMA henningj@dps.aau.dk, Center for Studier i Arbejdsliv, København 26.03.2015 3 konstateringer Fagbevægelsens relative
Læs mereEndeløs. Fagbevægelsens nedtur fortsætter
Endeløs. Fagbevægelsens nedtur fortsætter Nye tal viser, at både LO s a-kasser og fagforbund mister medlemmer, mens de ideologisk alternative vinder frem Analyse i Politiken 29. maj 2009 JESPER DUE og
Læs mereGule og røde fagforeninger
Center for arbejdsmarkedsforskning (Carma) Gule og røde fagforeninger LO Organiseringskonference Laust Høgedahl hogedahl@dps.aau.dk LO-skolen, onsdag d. 9. december, 2015 Præsentation Post doc, Center
Læs mereFald i organisationsgraden igen
Fald i organisationsgraden igen Samlet set er organisationsgraden for lønmodtagere per 1. januar 2014 faldet med 0,4 procentpoint på et år på trods af en mindre arbejdsstyrke. Medlemstabet findes hovedsagligt
Læs mereDEN DANSKE MODEL HISTORIEN OG REJSEN TIL DET OFFENTLIGE OMRÅDE LAUST HØGEDAHL CENTER FOR ARBEJDSMARKEDSFORSKNING (CARMA)
DEN DANSKE MODEL HISTORIEN OG REJSEN TIL DET OFFENTLIGE OMRÅDE LAUST HØGEDAHL CENTER FOR ARBEJDSMARKEDSFORSKNING (CARMA) BUPL NORDSJÆLLAND 19. MARTS, PHARMAKON, HILLERØD Agenda Den danske models historie
Læs mereFortsat vigende organisationsgrad
Fortsat vigende organisationsgrad Den samlede organisationsgrad per 1. januar 2010 er på et år faldet med et halvt procentpoint til 67,4 pct. Fraregnet de gule organisationer kan organisationsgraden opgøres
Læs mereOVERENSKOMSTSYSTEMET MV.
Sønderjysk Landboforening, Vojens 7. marts 2016 Jacob Langvad Nielsen, advokat (L) Økonomi og virksomhedsledelse SEGES P/S OVERENSKOMSTSYSTEMET MV. INDHOLD 1. Overenskomstsystemet Den danske model 2. Konfliktret
Læs mereArbejdsliv og Politik set i et Lønmodtagerperspektiv (APL III)
Arbejdsliv og Politik set i et Lønmodtagerperspektiv (APL III) Henning Jørgensen Professor, Aalborg Universitet, CARMA henningj@dps.aau.dk, LO Fag, job & vækst, Aalborg 16.09.2015 Arbejdets betydning som
Læs mereHvem er de unge, og hvad vil de ift. fagbevægelsen?
Center for arbejdsmarkedsforskning (Carma) Hvem er de unge, og hvad vil de ift. fagbevægelsen? Fra 1. maj til mig, mig, mig? Arbejdslivskonference 2016 Laust Høgedahl hogedahl@dps.aau.dk Konventum, tirsdag
Læs mereNoter til arbejdsret 2018/2019
Noter til arbejdsret 2018/2019 Retslig Procesform:... 42 Ansættelse ved landbrug... 42 Ansættelse som sømand... 42 Erhvervsuddannelsesloven... 42 Retlig procesform... 42 Flexicurity... 43 Sociale sikkerhedsnet...
Læs mereBaggrunden for konflikten et spørgsmål om historie, penge og arbejdspladser. Torben Christensen Ejendomsforeningen Danmark
Baggrunden for konflikten et spørgsmål om historie, penge og arbejdspladser Torben Christensen Ejendomsforeningen Danmark Normal regulering Lov Bekendtgørelse Tilladt Ikke reguleret Ikke tilladt Forbudt
Læs mereBeskæftigelsesministerens tale ved åbent samråd om lov om foreningsfrihed, samrådsspørgsmål AD, AE, AF og AG (BEU alm. del), den 18.
Beskæftigelsesudvalget 2011-12 BEU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 290 Offentligt T A L E Beskæftigelsesministerens tale ved åbent samråd om lov om foreningsfrihed, samrådsspørgsmål AD, AE, AF og
Læs mereArbejdsmarkedsmodeller og Trepartssamarbejde
Arbejdsmarkedsmodeller og Trepartssamarbejde Definition af begreber v. Carsten D. Nielsen Arbejdsmarkedsmodeller Ofte nævnes de to begreber i flæng: Den danske Model Den danske flexicurity Model Men: både
Læs mereLO s andel af de fagligt organiserede er for første gang under 50 pct.
LO s andel af de fagligt organiserede er for første gang under 50 pct. Samtidig er de ideologisk alternative organisationer gået stærkt frem til over 12 pct. dog ikke mindst fordi to nye organisationer
Læs mereEfter skat: 449 kr. 606 kr. 392 kr. Januar 2016 Side 1 af 8
Efter skat: 449 kr. Efter skat: 606 kr. Efter skat: 392 kr. Januar 2016 Side 1 af 8 KONTINGENTER (priser ved betaling pr. måned - fuldtidskontingent) Emne Krifa Basis Gennemsnit for s afdelinger Fagforening
Læs merePolitisk grundlag for ny hovedorganisation
Godkendt på stiftende kongres for en ny hovedorganisation for LO og FTF den 13. april 2018 Politisk grundlag for ny hovedorganisation Formål Fagbevægelsens Hovedorganisation samler Danmarks forbund/fagforeninger
Læs mereOpfølgning på APL III med fokus på de unge
Center for arbejdsmarkedsforskning (Carma) Opfølgning på APL III med fokus på de unge LO Organiseringskonference Laust Høgedahl hogedahl@dps.aau.dk LO-skolen, torsdag d. 10. december, 2015 Præsentation
Læs mereDe ansatte flygter efter krisen
Center for Arbejdsmarkedsforskning, CARMA De ansatte flygter efter krisen Lederne Østjylland og Kronjylland Den 5. April 2011 Flemming Ibsen, Professor Center for arbejdsmarkedsforskning ved Aalborg Universitet
Læs mereA-kassernes medlemstal er stagneret trods krisen
Akassernes medlemstal er stagneret trods krisen Efter en mindre stigning i kriseåret 2009 er de dagpengeforsikredes andel af arbejdsstyrken stagneret antallet af medlemmer i akasserne ligger under det
Læs mereKOLLEKTIV ARBEJDSRET - ARBEJDSRETLIGE FOR- HOLD
KOLLEKTIV ARBEJDSRET - ARBEJDSRETLIGE FOR- HOLD I. DEN KOLLEKTIVE ARBEJDSRET 1. Indledning Arbejdsgiver- og lønmodtagerorganisationerne har en afgørende rolle på det danske arbejdsmarked. Arbejdsmarkedets
Læs mereDen danske model Frivillige aftaler. gennem mere end 100 år
Den danske model Frivillige aftaler gennem mere end 100 år 1 Den danske model - frivillige aftaler gennem mere end 100 år Udgivet af CO-industri, redigeret november 2012 Oplag: 1.000 Design og grafisk
Læs mereVigtige datoer i den kommende tid:
Vigtige datoer i den kommende tid: 26. September Generalforsamling 2. Oktober Socialpædagogernes Dag 28. November - ½-årsmøde TR, AMR, Leder 1. December - Juletræsfest Andre muligheder i den kommende tid:
Læs mereHenning fegensen. Arbej dsmarkedsregulering
Henning fegensen (red.) Arbej dsmarkedsregulering Jurist- og 0konomforbundets Forlag 2014 Forord 11 Kapitel 1. Den danske Model - dinosaur eller dynamo? 13 Henning J0rgensen 1.1. Etablering af dansk arbej
Læs mereIDA offentlig frem mod OK 18
Center for Arbejdsmarkedsforskning, (CARMA) Aalborg Universitet IDA Offentlig delegeretforsamling København den 2. Juni 2016 IDA offentlig frem mod OK 18 Oplæg v/professor emeritus Flemming Ibsen Aalborg
Læs mereOk 15 og det offentlige arbejdsmarked
Center for Arbejdsmarkedsforskning, (CARMA) Aalborg Universitet IDA Offentlig delegeretforsamling København den 7. Maj 2015 Ok 15 og det offentlige arbejdsmarked Oplæg v/professor emeritus Flemming Ibsen
Læs mereÅRSTRÆF I KOST OG ERNÆRINGSFORBUNDET. Janne Gleerup, Adjunkt, Roskilde Universitet
ÅRSTRÆF I KOST OG ERNÆRINGSFORBUNDET Janne Gleerup, Adjunkt, Roskilde Universitet DAGENS PROGRAM 10.15-11.00 Hvilken fagforening vil vi være? (Oplæg ved Janne) 11.00-11.30 Gruppediskussioner ved bordene
Læs mere3 ud af 4 udlændinge arbejder på overenskomst
4. februar 2014 ARTIKEL Af Morten Bjørn Hansen 3 ud af 4 udlændinge arbejder på overenskomst Udenlandske medarbejdere på DA-området er omfattet af en kollektiv overenskomst i omtrent samme omfang som deres
Læs mereTO DANSKE MODELLER Fagforening, overenskomst og tillidsfolk på offentlige og private arbejdspladser
TO DANSKE MODELLER Fagforening, overenskomst og tillidsfolk på offentlige og private arbejdspladser 1. Indledning ASE har i februar 2013 gennemført en undersøgelse i samarbejde med Analyse Danmark omkring
Læs mereKonfliktrettens anvendelighed i den offentlige aftalemodel set i lyset af OK13
Center for arbejdsmarkedsforskning (Carma) Konfliktrettens anvendelighed i den offentlige aftalemodel set i lyset af OK13 FAOS Seminar - Konflikt og politik i den offentlige aftalemodel 14. Januar Flemming
Læs mereLO-skolen 6. maj 2013 Som verden ser ud
LO-skolen 6. maj 2013 Som verden ser ud Anders Laubjerg Medlemsfastholdelse et valg! 160,0 150,0 140,0 130,0 120,0 110,0 100,0 90,0 80,0 70,0 60,0 Krifa m.fl. IDA. Lederne DEF Metal TL HK 3F 2000 2012
Læs mereFagbevægelsens fremtid
Fagbevægelsens fremtid Henning Jørgensen Professor, Aalborg Universitet, CARMA henningj@dps.aau.dk, HK Sydjylland, Kolding 12.04.2016 3 konstateringer Fagbevægelsens relative elendighed Den relative elendighed
Læs mereKonflikten på Vejlegården En gave til fagbevægelsen
Konflikten på Vejlegården En gave til fagbevægelsen Hvad handler konflikten på Vejlegården om? Prøv at forestille dig, at din arbejdsplads får ny ejer. Den nye ejer meddeler jer, at han ikke bryder sig
Læs mereStrategi for Akademikernes interessevaretagelse på det. private arbejdsmarked
Strategi for Akademikernes interessevaretagelse på det private arbejdsmarked 2021 Forord Antallet af akademikere stiger, og prognoser viser at tendensen vil fortsætte. De nye akademikere vil fortrinsvis
Læs mereVisionen for LO Hovedstaden
Politisk program 2014 2018 Visionen for LO Hovedstaden Tryghed velfærd demokrati udvikling miljø Vi vil maksimal politisk indflydelse, med fællesskabet i fokus. Vi vil i et stærkt fællesskab skabe resultater
Læs mereIndsatsområde 4: Organisationer i udvikling
12-1169 - JEKR - 26.11.2012 Kontakt: Jens Kragh - jekr@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Indsatsområde 4: Organisationer i udvikling Godkendt på FTF s kongres den 14.-15.11.2012 _ Stærke faglige organisationer
Læs mereArbejdsliv og politik.
Pressemateriale tirsdag den 8. september 007: Arbejdsliv og politik. Signalement af lønmodtagere i det. århundrede Dette materiale kan hentes i pdf-udgave på www.nfsv.dk Om undersøgelsen Arbejdsliv og
Læs mereMedlemsorganisering. paw.jensen@3f.dk
Medlemsorganisering Situationen kort som ikke alle kender den Konkurrenter KRIFA 190.000 a-kassekunder 120.000 fagligekunder Det Faglige Hus - 75.000 medlemmer ASE mange lønmodtager a-kasse medlemmer 61%
Læs mereMålprogram for HK Kommunal Vedtaget ved HK Kommunals forbundssektorkongres den 31. januar til 2. februar 2016
Målprogram for HK Kommunal 2016-2020 Vedtaget ved HK Kommunals forbundssektorkongres den 31. januar til 2. februar 2016 Målprogram som styringsredskab HK Kommunals målprogram understøtter de fælles mål,
Læs mereSkal du skifte fagforening?
Skal du skifte fagforening? Du kan spare rigtig mange penge ved at skifte til en såkaldt gul fagforening fra de traditionelle fagforbund. Af Sanne Fahnøe. 29. Juli 2012 03 Skift og spar - eller bliv og
Læs mereNotat fra DFL. På vej mod ny hovedorganisation. Danske Forsikringsfunktionærers Landsforening www.dfl.dk dfl@dfl.dk Tlf.
Juli 2015 / side 1 af 5 På vej mod ny hovedorganisation Følgende notat baseret på informationer, kommentarer og spørgsmål til Bente Sorgenfrey, formand for FTF, og Kent Petersen, næstformand for FTF og
Læs mereVÆRD AT VIDE OM OVERENSKOMSTER LÆS MERE DET FÅR DU I KRONER OG ØRER
VÆRD AT VIDE OM OVERENSKOMSTER LÆS MERE DET FÅR DU I KRONER OG ØRER Derfor har du brug for en overenskomst! Din overenskomst sikrer dig de mest basale rettigheder, når du er på arbejde. Uden overenskomst
Læs mereFagpolitisk grundlag. Vedtaget på LO s ekstraordinære kongres 8. februar 2003
Fagpolitisk grundlag Vedtaget på LO s ekstraordinære kongres 8. februar 2003 Side 3 3 6 8 9 9 10 Indhold SAMMEN ER VI STÆRKERE Overenskomster og arbejdsret Beskæftigelse og velfærd Internationale samarbejder
Læs mereVi skal styrke samfundet ved at styrke fagbevægelsen
Vi skal styrke samfundet ved at styrke fagbevægelsen FTF repræsentantskabsmøde 29-05-2017 1 Alle skal uddannes til digitale revolution Digitalisering er blevet big hype! FTF var blandt de første og mest
Læs mereDet kollektive overenskomstsystem
D A N S K A R B E J D S M A R K E D S P O L I T I K Det kollektive overenskomstsystem Januar 2001 Denne pjece er udgivet af Arbejdsministeriet Holmens Kanal 20 1060 København K Telefon: 33 92 59 00 Telefax:
Læs mereKonsekvenser af Laval-afgørelsen - består den danske konfliktret stadig?
Konsekvenser af Laval-afgørelsen - består den danske konfliktret stadig? Seminar den 14/11 2008 i AnsættelsesAdvokater Oplæg ved professor dr. jur. Jens Kristiansen Københavns Universitet Disposition 1.
Læs mereBERETNINGSFORSLAG Afdelingernes ændringsforslag Bemærkninger
1.0 Dansk El-Forbund i fremtiden Medlemmet i centrum Dansk El-Forbund skal i enhver opgave, faglige som politiske beslutninger, sætte medlemmet i centrum. Identitet Dansk El-Forbunds identitet skabes gennem
Læs mereDEN DANSKE MODEL EN UNIK MODEL, VI SKAL VÆRNE OM
DEN DANSKE MODEL EN UNIK MODEL, VI SKAL VÆRNE OM DEN DANSKE MODEL I Danmark er det op til lønmodtagerne og arbejdsgiverne selv at blive enige om, hvordan vilkårene på arbejdsmarkedet skal være. Den måde
Læs mereStigning i organisationsgraden for andet år i træk
Stigning i organisationsgraden for andet år i træk Samlet set er organisationsgraden for lønmodtagere per 1. januar 2013 steget med hele 2,4 procentpoint på et år. Stigningen skyldes fremgang hos de gule,
Læs merevedrørende Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (Udvidet adgang til overflytning, supplerende dagpenge, forenkling mv.
Arbejdsmarkedsudvalget L 15 - Bilag 1 Offentligt Notat Opsummering af høringssvar fra Beskæftigelsesrådets Ydelsesudvalg, Kristelig Fagbevægelse, Kristelig Arbejdsgiverforening og Arbejdsløshedskassen
Læs mere5.1 Organisationerne på arbejdsmarkedet
5.1 Organisationerne på arbejdsmarkedet Det danske arbejdsmarked er præget af en høj organisationsgrad. På arbejdsgiversiden er den enkelte virksomhed som hovedregel organiseret i en brancheorganisation,
Læs mereMedlemsudvikling 4. kvartal 2017
Medlemsudvikling 4. kvartal 2017 Dato: 4. maj 2018 Michel klos Ref.nr.: D18-4824 2 Den samlede udvikling I Figur 1 ses udviklingen i antallet af dagpengeforsikrede eksklusiv efterlønsmodtagere. Den blå
Læs mereMedlemsudvikling i a-kasserne
22. marts 2017 Medlemsudvikling i a-kasserne Michel Klos 4. kvartal 2016 Danske A-Kasser opgør løbende den seneste medlemsudvikling i a-kasserne. I dette notat kan du bl.a. se, at: Eksklusiv de kontingentfritagede
Læs mere2008M M M M M M M M M M M M M12
Ledigheden fordelt på køn i Norddjurs Kommune Mænd 223 36 342 47 421 37 357 333 33 358 374 417 463 Kvinder 163 218 224 219 235 213 23 221 226 233 262 271 278 I alt 386 579 566 626 656 583 587 554 556 591
Læs mereMedlemsudvikling i a-kasserne
Medlemsudvikling i a-kasserne 2. kvartal 2012 1 Udvikling i antal dagpengeforsikrede medlemmer Analyseoverblik: Efter en årrække med tilbagegang i antallet af dagpengeforsikrede medlemmer, har der været
Læs mere*************************************************************
Sagsnr. Ref. Den 23. oktober 2003 +DQV-HQVHQVnEQLQJVWDOH YHG /2 VRUGLQ UHNRQJHVGHQRNWREHU ************************************************************* 'HWWDOWHRUGJ OGHU Velkommen til LO s kongres. Velkommen
Læs mereMedlemsudvikling i a-kasserne
Medlemsudvikling i a-kasserne 2. Kvartal 2014 Michel Klos 1 i antal dagpengeforsikrede medlemmer Analyseoverblik: Der var i juni 2014 2.016.300 dagpengeforsikrede a-kassemedlemmer (eksklusiv de kontingentfritagede).
Læs mereASE (1. september 2002) Kristelig A-kasse (1. september 2002) A-kassen for Journalistik, Kommunikation og Sprog (1. januar 2003)
Sagsnr. 14.03-02-1018 Ref. JER Den 30. marts 2003 %HY JHOVHUPHOOHPDNDVVHUQHHIWHUWY UIDJOLJHDNDVVHU Den 1. september 2002 blev det muligt for a-kasserne at overgå til tværfaglige a- kasser, ligesom fagligt
Læs mereindmeld dig her
m e l d e M v i l B / k d. k www.h Indmeld dig her Whats in it for me Hvorfor Jeg har et professionelt talerør og optimal indflydelse på mit fag og min arbejdsplads Jeg har et kæmpe netværk og egne jurister
Læs mereLyngallup: 3F konflikten
Feltperiode: Den 24.-26. juli 2012 Målgruppe: Repræsentativt udvalgte vælgere landet over på 18 år eller derover Metode: GallupForum (webinterviews) Stikprøvestørrelse: 1.015 personer Stikprøven er vejet
Læs mere3F s ledighed i februar 2012
3F s ledighed i februar 2012 Ledigheden stiger og det gør uddannelsesbehovet også I hovedpunkter viser notatet bl.a.: Bruttoledigheden (inkl. de aktiverede) for 3F s medlemmer steg med ca. 1.200 fuldtidspersoner
Læs mereKursusgang 1. PRAKTISK Dato: 17.-18. oktober Sted: Studiestræde 24, 1. sal 1455 KBH K
Kursusgang 1 Dato: 17.-18. oktober 19.00 Velkomst m. bobler 19.15 Dobbeltorganisering og bevægelsesudtalelsen v. Victoria, Rasmus og Mads Hvad indebærer det at være aktivt medlem af både et parti og en
Læs mereI afsnit 2 beskrives de verserende forhandlinger på det offentlige arbejdsmarked og herefter behandles de generelle regler i de følgende afsnit.
Orientering 16. marts 2018 Vikarers retsstilling ved konflikt på brugervirksomheden Indhold 1. Baggrund... 1 2. De offentlige overenskomstforhandlinger 2018... 1 3. Generelt... 2 4. Forskellige typer konflikt...
Læs mereFald i organisationsgrad fortsætter 1
Fald i organisationsgrad fortsætter 1 Samlet set er organisationsgraden for lønmodtagere per 1. januar 2011 faldet med 0,5 procentpoint på et år. Også de gule organisationer oplever som noget nyt et beskedent
Læs mereMedlemsudvikling i a-kasserne
Medlemsudvikling i a-kasserne 1. kvartal 2013 CL/MKL 1 Udvikling i antal dagpengeforsikrede medlemmer Analyseoverblik: Denne rapport, samt rapporten fra 4. kvartal 2012, for medlemsudvikling til og med
Læs mereSocialpædagogernes medlemsundersøgelse og TR
Socialpædagogernes medlemsundersøgelse og TR SLs medlemsundersøgelse Gennemført i juni 2013 Bygger på 4833 medlemmers svar Medlemmer med status som studerende eller pensionister indgik ikke i undersøgelsen
Læs mereMedlemsudvikling i a-kasserne i 2011 til 2012
Medlemsudvikling i a-kasserne i 2011 til 2012 Marts 2012 1 Udvikling i antal dagpengeforsikrede medlemmer Analyseoverblik: A-kasserne oplevede fra januar 2011 til januar 2012 en mindre medlemsfremgang
Læs mereGlobalisering, institutioner og konkurrenceevne FIP-kursus for samfundsfag htx/hhx, HF & VUC Fyn, 22. marts 2018.
Globalisering, institutioner og konkurrenceevne FIP-kursus for samfundsfag htx/hhx, HF & VUC Fyn, 22. marts 2018. Mads Peter Klindt (lektor, ph.d. ) Center for Arbejdsmarkedsforskning (CARMA) Institut
Læs mereFagforeninger mister fortsat medlemmer
1. maj 2014 Fagforeninger mister fortsat medlemmer Af Kristian Thor Jakobsen I anledning af arbejderbevægelsens internationale kampdag den 1. maj ser dette notat på udviklingen i andelen af personer, der
Læs mereMedlemsudvikling i a-kasserne
Medlemsudvikling i a-kasserne 1. kvartal 2012 1 Udvikling i antal dagpengeforsikrede medlemmer Analyseoverblik: Efter en årrække med tilbagegang i antallet af dagpengeforsikrede medlemmer, har der været
Læs mereSpørgsmål og svar om BUPL
TR Spørgsmål og svar om BUPL Når man som TR skal tale med kollegaer om det at være medlem af BUPL, kan man få mange spørgsmål. Her har du svarene på nogle af de spørgsmål, du kan blive mødt af. Kontingentet
Læs mereDet ligner slave arbejde
stop social dumping Hver dag er der nye eksempler på underbetaling af udenlandske arbejdere, som ofte lever under slavelignende forhold. Social dumping breder sig til flere og flere brancher. Vi har allerede
Læs mereMedlemsudvikling i a-kasserne
Medlemsudvikling i a-kasserne 4. kvartal 2012 CL/MKL 1 Udvikling i antal dagpengeforsikrede medlemmer Analyseoverblik: Denne rapport for medlemsudvikling til og med 4. kvartal 2012 adskiller sig fra de
Læs mereMYTEDRÆBER De unge er vilde med fagbevægelsen Af Gitte Redder @GitteRedder Onsdag den 21. oktober 2015, 05:00
MYTEDRÆBER De unge er vilde med fagbevægelsen Af Gitte Redder @GitteRedder Onsdag den 21. oktober 2015, 05:00 Del: Mere end otte ud af ti lønmodtagere under 30 år mener, at fagforeningerne er nødvendige
Læs mereSUPPLERENDE NOTAT: DIMITTENDER, STUDIEJOBS OG PRAKTIK
SUPPLERENDE NOTAT: DIMITTENDER, STUDIEJOBS OG PRAKTIK Nærværende notat er tænkt som et supplement til forståelse af politikpapiret. Notatet har ingen politisk indflydelse, og bliver ikke opdateret efter
Læs mereDet fleksible arbejdsmarked og en god uddannelse hjælper i krisetider
Organisation for erhvervslivet oktober 2009 AF ØKONOMISK KONSULENT JENS ERIK ZEBIS, JEZS@DI.DK De fleste er kun ledige ganske kortvarigt. Det fleksible danske arbejdsmarked og god uddannelse øger mulighederne
Læs mereDet regionale arbejdsmarked med fokus på seniorerne. Oplæg v/palle Christiansen d. 12. april 2010 Regionsdirektør, Beskæftigelsesregion Midtjylland
Det regionale arbejdsmarked med fokus på seniorerne Oplæg v/palle Christiansen d. 12. april 2010 Regionsdirektør, Beskæftigelsesregion Midtjylland Disposition 1. Udviklingen på arbejdsmarkedet 2. Seniorer
Læs mereBettina Carlsen April 2011
Bettina Carlsen April 2011 FTFs Ungdomsundersøgelsen 2011 De studerendes forventninger til og oplevelse af uddannelsen, SLS og arbejdslivet Nærværende notat vil præsentere de deltagende sygeplejerskestuderendes
Læs mereGør en forskel for fællesskabet
Gør en forskel for fællesskabet for tillidsrepræsentanter i fagforeninger med OK-mærket. Hvorfor er OK-indsatsen vigtig? OK-indsatsen gør fællesskabet stærkere ikke bare på den enkelte arbejdsplads, men
Læs mereMandat til udvikling af det strategiske samarbejde mellem LO og FTF samt afklaring af grundlaget for en eventuel ny hovedorganisation
1 1 1 1 1 1 1 1 0 1 0 1 0 Udkast til kongresvedtagelse LO-FTF 00-projektet: Mandat til udvikling af det strategiske samarbejde mellem LO og FTF samt afklaring af grundlaget for en eventuel ny hovedorganisation
Læs mereAf Henning Jørgensen (tv), Aalborg Universitet Laust Høgedahl, Post.doc. Universitet og
ANALYSE Får fagbevægelsen et nyt flagskib? Torsdag den 5. april 2018 Fredag 13. april bliver en historisk dag i fagbevægelsen, fordi man den dag beslutter, om organisationerne LO og FTF skal fusioneres.
Læs mereSkatteudvalget 2014-15 L 74 Bilag 1 Offentligt
Skatteudvalget 2014-15 L 74 Bilag 1 Offentligt 19. november 2014 J.nr. 13-5733898 Til Folketinget Skatteudvalget Til udvalgets orientering vedlægges høringsskema samt de modtagne høringssvar vedrørende
Læs mereSamfundsfag. Formål for faget samfundsfag. Slutmål efter 9. klassetrin for faget samfundsfag. Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati
Formål for faget samfundsfag Samfundsfag Formålet med undervisningen i samfundsfag er, at eleverne opnår viden om samfundet og dets historiske forandringer. Undervisningen skal forberede eleverne til aktiv
Læs mereStatistiske informationer
Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Ledigheden i Aarhus Kommune, september 2016 Det samlede antal bruttoledige i Aarhus Kommune er i september 2016 på 7.222 fuldtidsledige, hvilket er en
Læs mereArbej dsmarkedsrelationer i Danmark
Carsten Strøby Jensen Arbej dsmarkedsrelationer i Danmark - fra konfliktbaseret konsensus til konsensusbaseret konflikt Industrial Relations traditionen og de industrielle relationer i en dansk kontekst
Læs mereSamarbejdsaftale. Samarbejdsaftale mellem Landsorganisationen i Danmark (LO) og Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd (FTF)
Samarbejdsaftale Samarbejdsaftale mellem Landsorganisationen i Danmark (LO) og Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd (FTF) 26. april 2006 Samarbejdsaftale mellem Landsorganisationen i Danmark (LO)
Læs mereLokalt Fagligt og Politisk Grundlag for 3F Bornholm
Lokalt Fagligt og Politisk Grundlag for 3F Bornholm 2014 Indhold: Indledning... 3 Bestyrelse og daglig ledelse... 4 Overenskomster... 4 Tillidsrepræsentantuddannelse... 5 Uddannelse... 5 Det offentlige
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommer 2017 Institution EUC Nordvest/EUX Business Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold EUX Business Samfundsfag
Læs mereDen danske model, flexicurity og fremtiden
Den danske model, flexicurity og fremtiden Henning Jørgensen Professor, Aalborg Universitet, CARMA henningj@dps.aau.dk LO, Allingåbro 27.11.2012 KRISE I økonomien I den offentlige budgetbalance For beskæftigelsen
Læs mereMandat til afklaring af grundlaget for en ny hovedorganisation
Udkast til kongresvedtagelse LO-FTF 00-projektet: Godkendt af Politisk Styregruppe Den. august 01 1 1 1 1 1 1 0 1 0 1 Mandat til afklaring af grundlaget for en ny hovedorganisation LO og FTF kan mere sammen
Læs mereHovedaftale mellem SALA og LO Aftale af 1974 med ændringer pr.1. marts 1982 og 1. marts 1991
Hovedaftale mellem SALA og LO Aftale af 1974 med ændringer pr.1. marts 1982 og 1. marts 1991 1. Da det er ønskeligt, at spørgsmål om løn- og arbejdsvilkår løses gennem afslutning af kollektive overenskomster,
Læs mereIndsatsområder for ny hovedorganisation
LO-sagsnr. 15-2558 FTF-sagsnr 17-0934 Vores ref. anan/lsh/jsk Den 17. november 2017 Indsatsområder for ny hovedorganisation Udgangspunktet Det fremgår af kongresbeslutningen fra hhv. LO s og FTF s kongresser
Læs mereDen danske model. Workshop ved TR-Forum 2011
Den danske model Workshop ved TR-Forum 2011 Hovedpunkter PensionDanmark en del af den danske model ved Torben Möger Pedersen Den danske model Hvad kendetegner den danske model, og hvilke udfordringer står
Læs mereEU OG ARBEJDERRETTIGHEDER: DE ØKONOMISKE FRIHEDERS MAGT OVER FAGLIGE OG SOCIALE RETTIGHEDER. Rogalandskonferencen 20. Oktober 2018
EU OG ARBEJDERRETTIGHEDER: DE ØKONOMISKE FRIHEDERS MAGT OVER FAGLIGE OG SOCIALE RETTIGHEDER Rogalandskonferencen 20. Oktober 2018 LIDT OM FINN SØRENSEN Medlem af Folketinget for Enhedslisten siden 2011
Læs mereArbejdsløsheden maj og juni 2009
10. 18. aug. 2009 2008 Arbejdsløsheden maj og juni 2009 Det sæsonkorrigerede antal ledige i København var i juni 2009 13.000 - svarende til en ledighedsprocent på 4,5. I maj var ledighedsprocenten 4,3.
Læs mereSkal vi servicere eller organisere?
En artikel fra KRITISK DEBAT Skal vi servicere eller organisere? Skrevet af: Simon Tøgern Offentliggjort: 01. oktober 2007 Skal vi servicere eller organisere? LO holder kongres i den sidste uge af oktober.
Læs mere