Engelsk og Europæiske Studier Eksamensnummer: Transskribering af interview med Nanna Damgaard

Transkript

1 Bilag B Transskribering af interview med Nanna Damgaard 5 Tobias: Vil du ikke bare lige starte med kort at fortælle om dig selv? Din uddannelsesmæssige baggrund og? Nanna: Jo. Jamen, jeg hedder Nanna. Og jeg har læst på Aalborg Universitet, og læst en cand.merc. i organisation og strategi, som du nok kender som SOL fra ASB. Jeg er 27 år gammel og blev færdiguddannet for snart 2 år siden. Og er så nu en del af Grundfos Graduate program, som er et 2- årigt program, hvor man roterer rundt hver halve år i sådan forskellige afdelinger. En del af det her program er så at være udstationeret, også i 6 måneder, så jeg har egentlig opholdt mig næsten 7 måneder i Singapore eller jeg arbejdede egentligt for vores Asian- Pacific Region, fordi at vores hovedkontor for den region ligger i Singapore. Så jeg har egentlig rejst rundt i stort set hele Asien, gennem de 6 måneder, men selvfølgelig boet i Singapore. 20 Tobias: Ja, okay. Hvorfor blev det Singapore? Eller Asian- Pacific, er det dit eget valg eller blev du sendt ud? Nanna: Det er sådan set mit eget valg, kan man sige fordi vores Graduate program det er sådan lidt baseret på ens egene ambitioner og også hvad man gerne vil arbejde med, og undervejs vælger vi egentligt hvor vi gerne vil hen af. Selvfølgelig, altså det bliver på en eller anden måde drevet af en selv, men der skal selvfølgelig også være et projekt det sted man skal hen. Men jeg havde egentlig sådan lidt sat mig i hovedet at jeg godt kunne tænke mig Asien, og så havde jeg så været i Kina, så jeg tænkte det skulle være noget Sydøst Asien i stedet for. Jeg havde været i Singapore før også, og synes bare det var en dejlig by, rigtig smukt. Og der er varmt hele året rundt, der kunne jeg godt tænke mig at prøve at bo. Plus, at jeg vidste at jeg vidste at jeg gerne ville arbejde for et af Side 1 af 13

2 vores regionskontorer vi har 5 regioner i Grundfos, altså salgsregioner, så det skulle så være et af de 5, og så blev det så Singapore. 35 Tobias: Hvad var din funktion dernede, altså hvad gik turen ud på, hvilket projekt var du tilknyttet? Nanna: Altså, når vi er en del af Graduate programmet, så arbejder vi med projektledelse, så jeg var projektleder på et projekt omkring, fordi, i Grundfos, der har vi noget der hedder Poul Jensen Akademiet, som ligger her i Danmark, som er et stort træningscenter for alle vores medarbejdere og der vil vi egentlig gerne globalisere det her akademi. Så i øjeblikket, der har vi også underafdelinger af akademiet, både i Kina, i USA og i Rusland, og det vil vi så også gerne have i Singapore. Så jeg var egentlig dernede for at lave en, hvad kan man kalde det, startup- strategy, i forhold til hvordan kan vi starte det her akademi op i Singapore? Hvad er det for noget træning, vi skal fokusere på i vores salgsregion? 50 Tobias: Okay. Hvordan forberedte du dig så på det, når du skulle derned og arbejde og leve i en anden kultur? Eller gjorde du overhovedet? Nanna: Altså, det gjorde jeg. Men, altså det er sådan lidt, nu synes jeg altid jeg har været sådan en person, der har været meget åben og også, altså qua min uddannelse, som også omhandler menneskelige studier, så havde jeg allerede lavet en masse, jeg havde en masse viden om kultur og kulturteori på forhånd. Plus at jeg, når man arbejder hos Grundfos, så rejser man rigtig, rigtig meget, så jeg, jeg tror jeg havde været i virksomheden i et halvt år, da jeg så fandt ud af, at jeg skulle til Singapore et halvt år efter. Allerede på det første halve år havde jeg været alle mulige mærkelige steder i verden, så også bare her i mit daglige job, der møder jeg jo også folk fra Asien hele tiden. Så jeg har selvfølgelig været sådan lidt vant til hvad det var jeg ville komme ned til. Men jeg forberede mig på den måde, at jeg, at vi i Graduate programmet altså vi bliver alle sammen udstationeret på samme tid, i hvert fald dem, der var fra den årgang, jeg var på. Side 2 af 13

3 65 Så havde vi sådan noget kulturtræning, som min chef Susanne, som du kender, havde organiseret for os. Tobias: Det var faktisk mit næste spørgsmål. Hvad gik den ud på? Nanna: Ja. Den var rigtig, rigtig dårlig, synes jeg. Bare for at være ærlig. Men det er så igen, jeg har læst en uddannelse, hvor vi har haft rigtig meget om kultur og jeg kender alt til Hofstedes teori, og alle mulige andre teorier end kulturteori, og det her kulturtræning baserede sig udelukkende på Hofstede. Og så er der sådan en eller anden portal inde på nettet, som jeg ikke kan huske hvad hedder, men hvor man kan gå ind og læse alle mulige generaliseringer omkring kultur. Og så var det så en dame, der mødte op og fortalte om de der generaliseringer, og hun kunne lige så godt bare have givet os linket til den der database dér. Så, det eneste, der måske var, det var at hun så, fordi vi var 5 forskellige, der skulle af sted på samme tid, så havde hun fundet ud af det her 5 forskellige lande vi skulle til og fundet nogle generaliseringer på de 5 forskellige lande. Og det er selvfølgelig, det er fint nok, fordi generaliseringer, de er baseret på noget generelt, så det er jo eksisterende de steder, man kommer hen. Men det er bare kun glimt af, hvad du kommer ned til. Men, i princippet, så fik det dig også til at starte med at forberede dig mentalt, og så, jeg havde min kæreste med dernede, som så har læst til arkitekt, så han har aldrig nogensinde studeret noget omkring kultur og har egentlig heller aldrig været udstationeret eller, selvfølgelig kun været på ferier. Så jeg kunne bruge de der generaliseringer til at forklare ham det, fordi de er altid gode til at sætte tingene i bokse, og er derved nemmere at forklare til andre mennesker. Så jeg kunne forberede ham lidt på det. 90 Tobias: Hvad for nogle folk eller partnere havde du kontakt med i Singapore? Var det andre udstationerede fra hele verden, var det lokale eller var det mest med danskere? 95 Nanna: Det er selvfølgelig et kæmpe miks, fordi Grundfos selskaberne rundt omkring i verden, der er der ansat danskere også. Men stadigvæk, nu har vi jo Side 3 af 13

4 100 været en global virksomhed i mange år, så det bliver færre og færre danskere kontra hvor mange asiatere, der så i mit tilfælde er. Så det er måske 5 % danskere hvert sted, og så er resten asiatere, eller, lokale, hvad du end vil kalde dem. Tobias: Hvor stor en indflydelse føler du, at det at det var en ny kultur, eller en anderledes kultur end du var vant til, hvor stor en indflydelse føler du at det havde på dit arbejde dernede? Nanna: Til at starte med, ikke særlig meget. Men senere hen, så. Til at starte på lægger man ikke mærke til det, og så kommer det, hvor man så godt kan se der er nogle kulturting, og så begynder man så at synes det er lidt sjovt og sådan noget, og så, når man begynder at skulle møde sine deadlines, fordi det er også en presset periode på 6 måneder, så finder man ud af, at det også får nogle konsekvenser for det arbejde, man laver Tobias: Nu var du lige inde på det med deadlines for eksempel, men ellers, hvad var nogle af de største forskelle du kunne mærke dernede? Hvor du har tænkt det var godt nok anderledes end det jeg var vant til, eller hvad man kan sige. Nanna: Helt klart deadlines, som en af tingene. Et godt eksempel på det, det er, nu kan jeg tage min kærestes eksempel. Han havde jo så ikke noget arbejde, vi kom derned, og så skulle han så søge noget. Og i Singapore, når du for eksempel søger arbejde, så får du aldrig nogensinde, altså medmindre du skal til jobsamtale, så får du ikke noget svar. Du får ikke engang tak for ansøgningen. Og hvis du så har været til samtale, så får du ikke et nej. Altså det får du ikke, for de siger ikke nej dernede. Så det er sådan et rigtig godt eksempel på, at det gør de ikke. De siger simpelthen ikke nej. Og for eksempel, hvis nu, som projektleder, er man meget afhængig af andre end sig selv, så det er sådan noget med at uddelegere opgaver hele tiden. Og fra min danske kultur var jeg vant til, at når jeg uddelegere en opgave, så fik man enten et svar fra sin kollega om at det ville jeg have inden den og den dato, eller jeg kan ikke nå det inden der, så du får det Side 4 af 13

5 først dér. Og hvis de så ikke lige har svaret, når de så kan se at deadlinen render, og at de ikke kan nå det, så giver de dig svar. Dernede, der får du bare ikke noget svar. Du kan sidde i en uge og vente på, og tro at de egentlig er i gang med at lave den opgave du har uddelegeret og det er de slet ikke. Og du finder først ud af det på det tidspunkt, hvor deadlinen er overskredet og du selv spørger ind til det, hvad skete der egentlig der, hvorfor får jeg ikke noget tilbage? På den måde, det er en kæmpe kulturforskel. Tobias: Havde du, nu hvor du skulle ned og arbejde med folk fra andre kulturer, var det noget i internt havde fokus på, at nu skal vi være i den her projektgruppe og er det noget man så tænker over, at vi skal lige være opmærksomme på nogle forskellige ting? Nanna: Det er det. Men det er også igen en del af at være Grundfos medarbejder, at det tænker man over hele tiden, fordi vi hele tiden har kultursammenstød. Så man lærer også sådan at være bevidst om det, og selvfølgelig fordi de er vant til at arbejde med danskere dernede, så de ved jo også godt hvordan jeg er, ud fra min kultur, igen så er det så generaliseringer, der er jo også hvordan jeg er som person. Men der er jo nogle ting man godt ved man skal tage hensyn til. Tobias: Hvad kunne det være for eksempel? 150 Nanna: Jamen, de ved jo godt at vi, de synes i hvert fald vi er mere frembrusende, så det forventer de også at man er. Og så på den måde. Ja, de forventer egentlig bare at man er frembrusende og venter så også bare på, at man gør et eller andet nærmest. 155 Tobias: Hvis så der var nogle problemer med at der var nogle kulturforskelle, der problematiserede arbejdet på en eller anden måde, følte du så at engagementet og motivationen var lige stor på begge sider til at overkomme det her og få det resultat, der var nødvendigt? Eller føler du, at det var dig, eller dem, for den sags skyld, som? Side 5 af 13

6 Nanna: Jamen altså. Det er sådan lidt svært at svare på, fordi engagementet er der jo egentlig nok, men altså, når man er i de situation, hvor man er udstationeret og man så er, altså nu i den projektgruppe jeg var i, der var jeg den eneste dansker, og resten var asiatere. Og egentlig af kinesisk afstemning singaporeanere med kinesisk afstamning, som det kalder det derude. Og de er jo i deres egen kultur, altså det er jo mig, der på en eller anden måde er gæsten, og bemærker de der kulturforskelle, virkelig. Det gør de måske ikke på samme måde, fordi de har jo hinanden. Så på den måde, er jeg selvfølgelig langt mere bevidst om det, end de er. Tobias: I forbindelse med det når det er dig, der kommer ud, så er der også lidt en forventning om, at det er dig, der tilpasser dig? Altså, at det er dig, der skal gøre det benarbejde? Nanna: Ja. Men det tror jeg også nu har jeg jo kun prøvet at være udstationeret i min egen verden, så for mit perspektiv, der har jeg også gjort rigtig meget for at, for jeg synes at både historie og kultur og mennesker, jeg synes det er rigtig interessant qua min uddannelse og hvem jeg er, så jeg har også gjort rigtig meget for at forstå hvorfor de gør nogle forskellige ting og sådan spurgt ind til det. Og det er noget jeg har gjort meget bevidst ud fra mine interesser, og så prøve at forstå det. 185 Tobias: Og det har bare fungeret fint nok, at du bare har spurgt ind til, hvad sker der lige her? Nanna: Ja, for det meste kan folk godt lide at snakke om sig selv. Og de kan godt lide at snakke om den sociale ting de er en del af, så at få stillet spørgsmål det er ikke så skræmmende, heller ikke for kinesere. 190 Tobias: Din opfattelse af at arbejde i den her anden kultur, det lyder selvfølgelig på dig som om det var fascinerende at være i den her anden kultur og opleve det, Side 6 af 13

7 men det gjorde det også sværere at komme frem til resultater? Eller har man lidt den der arbejdsmæssige, det der mål, som vi alle sammen skal nå? Nanna: Jamen, i Singapore, der er folk, eller i Asien generelt tror jeg, der er folk ikke så målbevidste, de er ikke så resultatorienterede, eller måske de er resultatorienterede, så det kan godt være det er det forkerte ord, men i min verden er de ikke lige så resultatorienterede som jeg er, og de fokuserer egentlig meget på relationerne undervejs, så ja, og også igen i relation til det som vi snakkede om før med deadlines, så er det svært at komme frem til det resultat man gerne vil frem til. Og man finder ud af, at man er nød til, altså det jeg fandt ud af, det var at der var virkelig kæmpe stor forskel, fordi jeg havde rejst meget, også med Grundfos, kæmpe stor forskel på at komme ned og være dernede på en forretningsrejse på 3 dage, hvor alt er planlagt og agendaen er planlagt og de ved man egentlig kommer ned for de 3 dage og så er man væk igen, til lige pludselig at opdage at lige pludselig er der jo også en hverdag, og den er man bare en del af, og så skal man selv skabe alle de der ting og lige pludseligt, så er det ikke så formelt, som de gør det til, når man er på forretningsrejse. 210 Tobias: Okay, så det bliver lidt mere uformelt og afslappende, når man er dernede og skal bo der, i stedet for når man er der i de der 3 dage? Nanna: Ja, meget Tobias: Nu har du jo selv nævnt at du har styr på de forskellige kulturteorier, men der bliver snakket meget om at ens egen kulturelle selvforståelse har en stor indvirkning på hvordan man agerer i kulturmødet, og det der med at man har en autopilot man er bare vant til at gøre dit og dat. Har du haft nogle erfaringer med det, hvor du har tænkt, hov nu var jeg ved at gøre et eller andet, som måske ikke? Nanna: Ja, det har jeg. Jeg ved ikke lige om jeg kan nævne nogle konkrete eksempler, men altså det er sådan hele tiden, at man, det er virkelig vigtigt at Side 7 af 13

8 man har en egen forståelse, og ved hvordan man selv reagerer på ting og også tænker over hvordan man reagerer på ting, fordi ellers kan man sagtens, altså hele tiden komme til at fornærme folk eller støde ind, eller være fuldstændig ignorant overfor, og så tror jeg slet ikke at mine opgaver var blevet løst. For så havde jeg ignoreret det der med deadlines nu fandt jeg jo lige pludselig ud af, at jeg hele tiden var nød til at følge op og følge op og følge op, og skrive en konkret dato, det gør man selvfølgelig også herhjemme, men altså, virkelig gøre det markeret hvornår datoen er, og hvad jeg forventer, og så også skrive, at kan du ikke nå det her til, så meld tilbage til mig nu og ja, finde ud af, at i den kultur er det bedre at man ringer også, og ses face- to- face, og sådan nogle ting. Det er meget, meget vigtigt for det produkt du gerne vil lave, altså dit projekt, men det er også bare, altså hvis du gerne vil møde venner. 240 Tobias: Følte du så i tiden du var dernede, at du blev bedre og bedre til det? Altså, blev det en mere og mere naturlig del, det der med at man for eksempel huskede at ringe i stedet for at sende en mail, altså kom det meget sådan at du kunne ændre din adfærd til det der var nødvendigt? Nanna: Ja, meget. Til sidst, så tænker man ikke over det. 245 Tobias: Okay. Nu har du nævnt tiden var der andre parametre, hvor du kunne mærke at du var i en anden kultur? Køn, magt, formalitet har du også været inde på? Nanna: Ja, altså måske ikke så meget køn, som folk gerne vil gøre det til ude i Asien, ud fra de der generaliseringer som Hofstede han laver, fordi faktisk, det er så også individuelt fra land til land, for eksempel i et land som Thailand, der er kvinder faktisk ligesom, mange ved jo at der er en masse shemales og sådan noget, mænd, der gerne vil være kvinder i Thailand, og i familien er det faktisk ikke en dårlig ting, hvis ens søn kommer og pludselig er en kvinde i stedet for, fordi at kvinderne generelt er meget mere aktive, hvor mændene måske er mere dovne i familien, også i Grundfos, for eksempel. I alle vores datterselskaber, nu Side 8 af 13

9 har vi 82 verden rundt, der er alle vores general managers, der er direktørerne for de forskellige selskaber, der har vi ét land, hvor vi har en kvinde som overordnet direktør og det er Thailand. Så det er sådan meget individuelt fra land til land, hvordan kønnenes kamp ligger. Men jeg synes ikke jeg bemærkede noget ud fra mit køn, men altså, nu ser jeg måske også ud på en bestemt måde, som for nogle asiatere er lidt underlig, fordi jeg er lyshåret og meget, meget dansk at se på, og meget, meget piget at se på, og også meget ung, hvilket de ikke er vant til. De er jo vant til, at når man har magten, så skal man for det første have noget senioritet og nogle steder skal man så også være en mand. Så på den måde kan det godt være lidt svært. Men det er nu egentlig mest senioriteten, der har haft mest indflydelse på mig. 270 Tobias: Okay, så egentlig bare lige om du kan komme med et konkret eksempel på, hvor du har været i et kulturmøde, i din projektgruppe eller noget lignende, hvor det bare gik galt på en eller anden måde? Nanna: Jamen, altså. Jeg synes faktisk ikke at jeg decideret, jo måske hvis vi skal beholde det i Asien 275 Tobias: Det behøver du nu bestemt heller ikke Nanna: Nej, okay, for jeg har nemlig et meget bedre eksempel fra Brasilien, men jeg kan lige tage det fra Asien først, fordi nu var det der, jeg var udstationeret. Eksempelvis, var jeg oppe for lige at holde en workshop i Taiwan, og jeg var så blevet forkølet op til, hvilket er meget normalt i en dansk sammenhæng, at være forkølet. Og da jeg så skulle præsentere, så opdager, så fik jeg bare et hosteanfald, og så opdager jeg bare at der sidder en af mine, ud af de der 12 deltagere, en af dem, han sidder så med en hvid rundt om, det der læge noget rundt om munden, fordi han så også var forkølet. Og det gik så bare op for mig, at de flyttede sig hver gang jeg snakkede, fordi jeg var forkølet og sådan noget, og det var mega pinligt at skulle styre den der workshop der, og når jeg skulle ned og hjælpe dem med at lave nogle ting, så sad de der med deres papir foran deres hoved, og det Side 9 af 13

10 var rigtig pinligt, men i min kultur, der ville det jo være nærmest endnu mere pinligt at tage sådan et bind for munden, det ville man aldrig nogensinde gøre, det ville være helt forkert. Og vi synes jo faktisk også, at dem der går rundt med, hvis man nu for eksempel er ude og flyve eller i Asien, og der er sådan en, med sådan et bind for munden, så tror man jo nærmest at man dør, hvis man sætter sig ved siden af dem, ikke? Og de har taget det på for at beskytte os andre, så vi netop kan sidde ved siden af dem, så der er sådan lidt et kulturclash. Men hvis jeg tager Brasilien eksemplet, der havde jeg været i Grundfos i omkring 5 måneder, og der skulle jeg til Brasilien og holde en workshop i Business Excellence, som jo er et koncept, hvor man lige som går ned og evaluerer deres forretning, og det var måske også sådan rimelig hardcore, når man er på det tidspunkt er 26 år gammel og er fuldstændig nyuddannet og slet ikke har nogen praktisk erfaring og skal ned og evaluere deres forretning. Men der havde jeg bare et kæmpe kulturclash i forhold til at de slet ikke kunne snakke engelsk og så det med at der kommer en pige, med lyst hår, der kommer ned og skal fortælle dem om deres forretning og sådan noget. Og det gik fuldstændig galt på den måde, at de ville slet ikke holde workshoppen, da vi var halvvejs i gang med det, og stoppede det hele og vi var nød til at have den allerøverste chef med inde og ligesom sætte det i gang igen. 310 Tobias: Det havde selvfølgelig ikke noget med dine kompetencer at gøre, men på grund af din senioritet, og køn og alder? Nanna: Ja, alt. Lige i den sammenhæng der, for jeg havde al teorien på plads, men jeg havde bare ikke den der praktisk erfaring, som der ligesom kunne validere at jeg skulle stå der og snakke om deres forretning. 315 Tobias: I eksemplet med mundbindet, var jeg lige ved at sige, der var du vel bare nød til at sluge den kamel resten af mødet, men var du forkølet senere og gjorde noget anderledes? Side 10 af 13

11 320 Nanna: Nej, jeg ville aldrig nogensinde tage sådan et bind for munden. Det vil jeg simpelthen ikke Tobias: Super. Kan du så omvendt komme med et eksempel, hvor du bare tænkte at det her, det spiller bare, selvom der var nogle parametre, hvor det kunne være gået galt, men hvor det bare fungerede? Nanna: Jamen ofte, så er det jo sådan at når det bare fungerer, så er det oftest fordi du ikke mærker den der kulturforskel, og det bare klikker mellem mennesker et eller andet sted. Så det er svært sådan lige at komme på nogen, for det er jo bare alle de gange, hvor det er gået godt. Men jeg synes, da jeg havde været i Singapore, lige inden jeg skulle hjem, så fordi, i øjeblikket kører vi sådan et kæmpe koncept eller projekt i Grundfos, med at vi gerne vil udvikle vores lederudviklingskoncept. Og jeg arbejdede med sådan nogle HR- relaterede opgaver på det tidspunkt da jeg var derude, og så det projekt der, der havde de så spurgt de forskellige direktører for HR i de forskellige regioner om at komme med nogle eksempler på lederdilemmaer i kulturen derude. Og så min chef derude, som var asiat, han satte mig faktisk til at skrive de der dilemmaer, trods det, at jeg ikke havde været der i så lang tid, og jeg var jo ikke leder, så jeg vidste ikke hvad for nogle dilemmaer de egentlig sidder med derude, men det var sådan meget anerkendende for mig at han satte mig til det. Og så var det egentlig på sådan en god måde for mig, at sætte mig lidt mere ind i deres kultur, og der havde vi bare sådan nogle gode snakke om kultur og sådan noget. Så det var måske et godt eksempel på det. 345 Tobias: Du havde været i Singapore, men du havde så også været rundt omkring. Er der andre steder, hvor du har været i sådan længere tid end de der 3 dage? Nanna: Jeg har været i Filippinerne, der har jeg været i nogle uger, jeg har også været i Indien i 10 dage og jeg har været i Sydafrika i 14 dage. Side 11 af 13

12 350 Tobias: Kan du mærke forskel på tiden, altså om man er et sted i 3 dage, nu hvor du så 7 måneder i Singapore, eller 2 uger i Sydafrika Nanna: Ja, helt klart. Men det er så også fordi at, som jeg nævnte før, når du er på forretningsrejse, så er alt klappet og klar, og selvfølgelig mærker du nogle små ting, især når du kommer alene af sted, og bare kommer ned til for eksempel Indien, og du sidder med en gruppe på 20 mænd, indiske mænd, og på den måde, så mærker du selvfølgelig lidt. Men der skal bare gå det der stykke tid fra hvor du ikke længere er gæst til det er hverdag og du begynder at mærke kulturen og så til du begynder at være en del af kulturen. Der tror jeg, der gik næsten et halvt år før jeg følte det. Tobias: Okay, så det var først lige helt til sidst at du følte at det var en helt normal hverdag. 365 Nanna: Ja Tobias: Jamen, Nanna, jeg tror faktisk ikke der er så meget mere. Det er kun hvis du selv har nogle kommentarer, som du mener er vigtige, nogle oplevelser eller erfaringer eller et eller andet generelt også. Nanna: Jeg ved ikke, jeg har også, jeg tror måske mere at jeg tænkte noget mere generelt, dengang du fortalte om dit projekt og de forskellige metoder, og selvfølgelig også fordi jeg så selv har studeret så meget kultur, men så tænkte jeg på at jeg synes det er meget vigtigt at tænke på, at det også er et kulturmøde mellem os to lige nu. Nu handler det meget om at rejse til et andet land, men de der kulturmøder de er der jo hele tiden, hver dag mellem mennesker, hvor man ligesom analyserer, hvad er det for en anden person jeg sidder overfor, og så finder man jo så bevidst eller ubevidst ud af hvordan man skal agere overfor den anden person. Og når jeg nu siger det, så kan du jo nok godt høre hvilken retning jeg mest er til i forhold til den anden, og hvis jeg stadigvæk havde været studerende og aldrig nogensinde havde arbejdet hos Grundfos, så ville jeg 100 % Side 12 af 13

13 tro på den retning. Efter så at have, virkelig at have mødt mange kulturer, så synes jeg også at Hofstedes kan bruges, at selvfølgelig får du måske lige et hurtigt overblik, og du kan ligesom få en ide om, okay hvad er det jeg kommer ud til, og blive lidt mere forberedt på den måde, men du må bare aldrig tage for givet at det rent faktisk er sådan derude. Du bliver nød til altid at være åben og analysere hver evig eneste menneske du er sammen med. Også nu her i Grundfos, nu er vi også en virksomhed som er meget kendt for vores kultur og vores værdier, og jeg synes bare at Grundfos er et utroligt godt eksempel, at kultur er noget, der opstår i gennem det sociale møde og i historien, så når vi kommer ud til Kina, så møder vi i vores selskab en kinesisk kultur, men vi møder også en Grundfos kultur. De ved jo hvem vi er, og vi ved hvem de er, og vi har jo sådan set de samme værdier på en eller anden måde, så kultur udvikler sig jo hele tiden, og kan ikke ses som noget statisk. Og det ligger jo i ens fortolkning af hele ens liv. Tobias: Super. Mange tak for det Personlig note efter endt interview: Nanna nævner efter interviewet er slut, at hun også godt kan mærke i Grundfos, at folk der måske ikke lige er så åbne eller kender til andet kulturteori end Hofstede, de tager bare Hofstede for givet og dømmer så folk ud fra det. Og derfor så generaliserer de bare og tager det som en sandhed, at det er sådan det er, og derfor kommer de virkelig ud for nogle kulturclashes, fordi de forestiller sig at alle kinesere er på en bestemt måde, og det skaber selvfølgelig nogle problemer. De mener man ikke kan sætte danskere og kinesere i samme gruppe, men det har altså lige så meget noget med personerne at gøre. Og så bare lige til sidst, så synes jeg det er vigtigt at nævne med Hofstede at det var jo et spørgeskema han lavede, hvor det ligesom var lidt retningsangivet, hvad folk skulle svare. Side 13 af 13