UNGES ERFARINGER MED RUSMIDLER

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "UNGES ERFARINGER MED RUSMIDLER"

Transkript

1 Svend Sabroe Kirsten Fonager UNGES ERFARINGER MED RUSMIDLER I OG UDVIKLINGEN SIDEN 995 Institut for Epidemiologi og Socialmedicin Aarhus Universitet Rapport nr. 5 FADL s Forlag

2 Unges erfaringer med rusmidler i og udviklingen siden 995 Af Svend Sabroe, Institut for Epidemiologi og Socialmedicin, Aarhus Universitet og Kirsten Fonager, Aalborg Sygehus by FADL s Forlag Aktieselskab, København udgave Tryk AKA-PRINT A/S Århus ISBN: ISSN: 98- Mekanisk, fotografisk eller anden gengivelse af denne bog eller dele heraf er kun tilladt i overensstemmelse med overenskomst mellem Undervisningsministeriet og CopyDan. Enhver anden udnyttelse uden forlagets skriftlige samtykke er forbudt ifølge gældende dansk lov om ophavsret.

3 Indholdsfortegnelse Forord 5 Resumé 7 Alkohol 9 Kendskab og tilgængelighed 9 Drikkehyppighed Storforbrug og overforbrug Forbruget af de forskellige alkoholtyper Alkoholdebut Udviklingen siden 995 Sammenligning med andre ESPAD-lande 6 Hash 9 Kendskab og tilgængelighed 9 Forbrug Hashdebut Vurdering af risikoen ved hashrygning Udviklingen siden 995 Sammenligning med andre ESPAD-lande Snifning 5 Kendskab og tilgængelighed 5 Forbrug 5 Vurdering af farlighed 5 Udviklingen siden Sammenligning med andre ESPAD-lande 6 Beroligende medicin 7 Kendskab og tilgængelighed 7 Forbrug 7 Udviklingen siden Sammenligning med andre ESPAD-lande 9 5 Stærkere, illegale, narkotiske rusmidler Kendskab og tilgængelighed Forbrug Vurdering af farlighed Udviklingen siden 995 Sammenligning med andre ESPAD-lande 6 6 Debutalder 7 Tidlig alkoholdebut 7 Lav debutalder for beruselse 8 Tidlig debut med hashrygning Tidlig debut med flere rusmidler Konklusion 7 Familieforhold Konklusion 5 8 Familiens økonomi 7 Konklusion 9 9 Forældres omsorg og opmærksomhed 5 Konklusion 5 Forældres holdning til deres barns omgang med rusmidler 55 Holdning til at børn bliver fulde 56 Holdning til at børn ryger hash 57 Konklusion 59

4 INDHOLDSFORTEGNELSE Fritid 6 Konklusion 6 Appendiks I 65 The European School Survey Project on Alcohol and Other Drugs (ESPAD-undersøgelsen) 65 Baggrund 65 Metode og datakvalitet 67 Spørgeskema 67 Undersøgelsesgruppen 67 Konklusion 67 Appendiks II 69 Validitet af resultaterne 69 Anonymitet 69 Åbenlyst urigtige oplysninger 69 Manglende besvarelser af enkeltspørgsmål 69 Relevin et ikke-eksisterende rusmiddel 7 Konsistens mellem svar på forskellige spørgsmål 7 Konsistens mellem svar på det samme spørgsmål 7 Er der svaret ærligt? 7 Konklusion 7 Litteraturliste 7 Tidligere udgivelser 75 Rapporter fra Institut for Epidemiologi og Socialmedicin, Aarhus Universitet 75

5 5 Forord I denne rapport præsenteres resultater for fra den danske del af et europæisk projekt: The European School Survey Project on Alcohol and Other Drugs, også kaldet ESPAD-projektet. Idéen med dette projekt er: at indsamle sammenlignelige oplysninger om rusmiddelforbruget blandt 5-6 årige skoleelever i så mange europæiske lande som muligt at studere udviklingstendenser i alkohol- og rusmiddelvanerne blandt skoleelever i så mange europæiske lande som muligt at formidle oplysningerne på en sådan måde at de kan fungere som incitament for forebyggende aktiviteter. Siden 995 er der med fire års mellemrum gennemført tre sådanne kortlægninger af unges rusmiddelvaner i Europa. Da resultaterne fra den første undersøgelse (ESPAD-95) blev offentliggjort, fik man et tabelværk, hvor rusmiddelforbruget i Danmark direkte kunne sammenlignes med niveauet i andre lande, og det fremstod tydeligt, at 5-6 årige i Danmark på flere måder adskilte sig fra de fleste unge skoleelever i andre lande i Europa (, ). Forskellen var specielt tydelig med hensyn til alkohol, hvor unge skoleelever i 9. klasse drak hyppigere, og de drak mere end jævnaldrende i andre europæiske lande. Resultaterne blev efterfølgende uddybet i Sundhedsstyrelsens årsberetning for 997 (, ), og de indgik i debatten, inden Folketinget i 998 indførte forbud mod salg af øl, vin og spiritus til unge under 5 år i Danmark. Fire år efter gennemførtes den anden ESPADundersøgelse (ESPAD-99), og da resultaterne blev offentliggjort ved et WHO-ministerrådsmøde i Stockholm (5), blev det afsløret, at niveauet for unges rusmiddelforbrug i den mellemliggende periode ikke var faldet i Danmark, tværtimod kunne der ses en stigning, både i andelen af unge der drak store mængder alkohol, og i andelen der drak hyppigt. Danmark adskilte sig ved at være det eneste land, hvor over 5% af de 5-6 årige havde drukket alkohol mere end gange, og andelen, der havde været fuld mere end gange, var steget fra % i 995 til % i 999 (6). Konklusionen for Danmarks vedkommende var, at unges alkoholforbrug, der allerede havde været højt i 995, var steget yderligere i 999. Nu er der gået fire år mere, og i blev der igen indsamlet data i ESPAD-landene. Der er kommet flere lande til, og i blev der indsamlet oplysninger fra 5-6 årige skoleelever i europæiske lande. Data fra alle disse lande er endnu ikke færdigbearbejdet, så den internationale ESPAD- rapport vil først foreligge senere i. Oplysningerne fra Danmark er imidlertid allerede analyseret, og resultaterne er klar til offentliggørelse. Denne rapport bygger således på oplysningerne fra ca.. spørgeskemaer, der er udfyldt af et repræsentativt udsnit af danske skoleelever, som alle gik i 9. klasse i. Der blev med det samme spørgeskema foretaget tilsvarende undersøgelser af danske skolebørn, både i 995 og i 999, så ud over at beskrive forbruget i er det i denne rapport muligt at få et indtryk af udviklingen af unges rusmiddeladfærd de seneste otte år. I nogle tilfælde kan det være interessant at sammenligne ni-

6 6 FORORD veauet i Danmark med andre lande. Da den internationale rapport for ESPAD- endnu ikke foreligger, er det ikke muligt at foretage denne sammenligning med helt aktuelle tal, i stedet er sammenligningerne med de andre lande i Europa foretaget på de senest offentliggjorte data, d.v.s. ESPAD-99. Rapporten falder i tre dele: Første del er kapitel -5, hvor der findes en beskrivelse af de rusmidler, der indgår i analyserne. Det drejer sig om alkohol, hash, opløsningsmidler der sniffes, nerve- sovemedicin og stærkere, illegale narkotika som amfetamin, ecstasy og morfin. Gennemgangen af rusmidlerne indledes med en beskrivelse af elevernes kendskab til rusmidlerne og rusmidlernes tilgængelighed. Derefter er der oplysninger om det aktuelle forbrug, debuttidspunkt og elevernes vurdering af hvilken risiko, der er ved at bruge rusmidlerne. Til sidst beskrives for hvert rusmiddel udviklingen i forbruget siden 995, og forbruget i Danmark sammenlignes med jævnaldrendes forbrug i de europæiske lande, der deltog i ESPAD-99 undersøgelsen. Anden del af rapporten består af kapitel 6-, hvor forskellige baggrundsfaktorer sammenholdes med elevernes rusmiddelforbrug. Baggrundsoplysningerne er forhold i familie og fritid, d.v.s. familiens økonomi, forældrenes civilstand, forældrenes opmærksomhed over for deres barns færden om aftenen, forældrenes holdning til deres barns rusmiddeladfærd og elevernes fritidsaktiviteter. Tredje del af rapporten er et appendiks med en beskrivelse af baggrunden for den internationale ESPAD-undersøgelse og et metodeafsnit, hvor det fremgår, hvorledes oplysninger er indsamlet, og der er nogle overvejelser over validiteten af de data, der ligger til grund for de resultater, der præsenteres i denne rapport. Undersøgelsen er foretaget på Institut for Epidemiologi og Socialmedicin, Aarhus Universitet. Publiceringen af rapporten er delvist finansieret via en bevilling fra Sundhedsstyrelsen. Århus, august

7 7 Resumé Formålet med rapporten er at beskrive rusmiddelforbruget blandt 5-6 årige skoleelever i Danmark. I foråret besvarede et repræsentativt udsnit på knap. skoleelever fra 9. klasse et spørgeskema, der er udarbejdet i forbindelse med et europæisk rusmiddelprojekt (ESPAD-projektet). Der er foretaget tilsvarende undersøgelser i 995 og 999, så resultaterne kan derfor sammenlignes med niveauet fra sidste halvdel af 99 erne. Alkohol. Praktisk taget alle unge har drukket alkohol, og der var kun %, der oplyste, at de ikke havde haft deres alkoholdebut. 56% af drengene og % af pigerne havde drukket alkohol mere end gange, og selv om dette tal er højt sammenlignet med niveauet i andre europæiske lande, så var der dog for både piger og drenge tale om et statistisk signifikant fald i forhold til 999. Unge i Danmark drikker ofte store mængder alkohol. I alt % af drengene og % af pigerne havde været fulde mindst gange, og % af drengene og 8% af pigerne havde været fulde mere end gange den sidste måned. Også disse procentandele er et fald i forhold til 999. Sammenlignet med jævnaldrende i Europa starter unge i Danmark tidligt med at drikke alkohol. Halvdelen havde debuteret inden års alderen, og ved års alderen havde over 9% haft deres alkoholdebut. Set over en årrække har der været små udsving i debutalderen. Fra 995 til 999 var der et signifikant fald, som nu er afløst af en stigning, der er så stor, at debutalderen i er den højeste, der er observeret i de 8 år, ESPAD-undersøgelserne dækker. Hash. Knap en fjerdedel af 9. klasses skoleelever havde røget hash, hvilket var lidt højere end gennemsnittet i Europa. Fra 995 til 999 steg andelen, der havde prøvet at ryge hash fra 8% til 5%. Denne stigning er ikke fortsat, og i var tallet faldet ganske lidt til %. Ved alle tre undersøgelser var der statistisk signifikant flere drenge end piger, der havde røget hash. Udviklingen i debutalderen har været parallel med forbruget. Der var et fald fra , som nu er vendt til en stigning. I var debutalderen for hashrygning dog stadig under niveauet i 995. Snifning. 9% af drengene og 7% af pigerne havde prøvet at sniffe. Denne procentandel har været nogenlunde konstant i de 8 år, ESPAD-undersøgelserne dækker, og det svarer til gennemsnittet i Europa. Stærkere, illegale, narkotiske stoffer. I de 8 år, ESP- AD-undersøgelserne dækker, har der været en stigende andel af brugere af illegale narkotika. I 995 var andelen af unge, der havde prøvet disse stoffer under % for alle stofferne, men siden 999 har udbredelsen af amfetamin og ecstasy ligget over %-grænsen, og i var der % af skoleeleverne i 9. klasse, der havde prøvet amfetamin og %, der havde prøvet ecstasy. Tallene steg kraftigst fra , og ingen af tallene er steget signifikant fra Det eneste stof, hvor der har været konstateret et fald i perioden, var for rygeheroin, og i var der %, der oplyste, at de havde røget heroin. Sammenlignet med Europa er udbredelsen af de stærkere, illegale narkotiske stoffer i Danmark lidt over gennemsnittet.

8

9 9 Alkohol Kendskab og tilgængelighed Alkohol er det mest udbredte rusmiddel i Danmark, og drikke, der indeholder alkohol, kan købes overalt i dagligvarebutikker og på næsten alle tider af døgnet. I undersøgelsen afspejlede det sig ved, at praktisk taget alle deltagere (ca. 95%) mente, at de, hvis de ønskede det, let eller meget let kunne få fat på de forskellige typer alkohol. For at hæve alderen for, hvornår unge begynder at drikke alkohol og for at begrænse unges alkoholforbrug, er der fra samfundets side indført forbrugsbegrænsende restriktioner for, hvor unge må købe alkohol. Siden. juli 998 har der i alle slags dagligvarebutikker som f.eks. supermarkeder, købmænd og tankstationer været forbud mod salg af øl, vin og spiritus til unge under 5 år en grænse, der den. juli blev hævet til 6 år, og i lov om hotel- og restaurationsvirksomhed står, at der ikke må udskænkes drikke, der indeholder alkohol, til unge under 8 år. Af tabel. kan det ses, at sidste gang deltagerne i undersøgelsen havde drukket alkohol, Tabel. Angivelse af hvor der sidst blev drukket alkohol. Fordelt på køn. Lokalitet N % N % Drikker aldrig alkohol I private omgivelser Hjemme Hjemme hos andre Privat fest f.eks. skolefest, halbal Eleverne kunne sætte kryds ved flere lokaliteter. Summen af % bliver derfor mere end Udendørs F.eks. i en park, på gaden 7 Offentlige udskænkningssteder Diskotek Bar eller café Restaurant

10 ALKOHOL havde langt de fleste drukket det i private omgivelser, d.v.s. hjemme hos sig selv eller hjemme hos andre, og der var ikke forskel på, hvor piger og drenge havde drukket alkohol. I de nederste linier i tabellen ses, at en forholdsvis stor andel havde fået serveret alkohol på et offentligt udskænkningssted som f.eks diskoteker og caféer, til trods for at det efter restaurationsloven ikke er tilladt at servere alkohol til unge under 8 år. I, da undersøgelsen blev gennemført, var der en 5-års aldersgrænse for, hvornår butikker måtte sælge drikke, der indeholdt mere end,% alkohol. Af fordelingen af deltagernes fødselsår kan det ses, at det i realiteten kun var ca. (%), der var under 5 år, da undersøgelsen blev foretaget, og 97% kunne således helt legalt selv gå ind i en butik og købe øl, vin og spiritus. Af tabel. fremgår, at mange havde benyttet sig af denne mulighed, og lidt over halvdelen af drengene og lidt under halvdelen af pigerne havde inden for den sidste måned købt øl i en butik. Endvidere kan det ses, at knap halvdelen havde købt spiritus, en del endda flere gange inden for den sidste måned. Drikkehyppighed Selv om alkohol er det mest udbredte rusmiddel blandt unge, så er der alligevel stor forskel på, i hvor høj grad alkoholindtagelse spiller en rolle i unges dagligdag. Den store spredning i forbrugsmønstret fremgår af tabel., hvor det ses, at ca. /5 ikke havde drukket alkohol inden for den sidste måned. I den anden ende af spektret var der 5%, der havde drukket alkohol mere end gange signifikant flere drenge (56%) end piger (%). Af forbrugsoplysninger for den sidste måned kan det ses, at % af drengene og % af pigerne havde indtaget alkohol mere end 5 gange, d.v.s mindst gang om ugen, hvilket typisk vil være i weekenderne. De signifikanstest, der ses i tabellen, viser, at uanset opgørelsesperiode drak drengene signifikant meget hyppigere end pigerne. Storforbrug og overforbrug Tallene i tabel. viser hyppigheden af alkoholindtagelse. En anden lige så vigtig parameter er den mængde alkohol, der indtages i de for- Tabel. Alkohol til eget forbrug købt i en butik inden for den sidste måned. Procentandelen for de tre alkoholtyper fordelt på køn. Alkoholtype Antal gange sidste måned Øl - + % % 6 5 Sammenligning mellem drenge og piger χ trend-test P-værdi,7 Spiritus ,8, Vin ,7,

11 STORFORBRUG OG OVERFORBRUG Tabel. Hyppigheden af alkoholindtagelse opgjort i tre forskellige tidsintervaller. Procentandele fordelt på køn. Drikkehyppighed antal gange Sidste måned Sidste år I hele livet Sammenligning mellem drenge og piger χ trend-test P-værdi, 9, 6,8 skellige drikkesituationer, og specielt er det vigtigt i beskrivelsen at vise, hvor stor en andel af eleverne, der har et storforbrug eller jævnligt har et overforbrug. Storforbrug og/eller overforbrug kan måles på flere måder. Vi spurgte eleverne, om de havde været fulde og i bekræftende fald, hvor ofte de havde været det. Da der ikke er en klar definition af, hvad det vil sige at være fuld, har vi suppleret med spørgsmålet:»tænk tilbage på de sidste dage. Hvor mange gange har du drukket 6 eller flere genstande på én dag?«. Af tabel. ses det, at uanset om man definerer storforbrug med det subjektive spørgsmål om»fuld«eller det mere objektive spørgsmål» 6 genstande«, så fås nogenlunde samme svarfordeling. Der var dog en klar kønsforskel i opfattelsen af spørgsmålene, idet det af den første række i tabellen kan ses, at der var % af drengene, der havde drukket 6 genstande Tabel. Hyppigheden af storforbrug/overforbrug opgjort i forskellige tidsintervaller. Procentandele fordelt på køn. Antal gange genstande på én dag sidste måned Fuld sidste måned Fuld nogensinde /piger. χ trend-test 78,8 5,,5 p-værdi

12 ALKOHOL Figur. Antal genstande der sædvanligvis skulle indtages for at blive fuld. Procentandele fordelt på køn. Procent Drikker ikke Er aldrig fuld - genstande -5 genstande 6-8 genstande 9- genstande - genstande -5 genstande 6- genstande mindst gang den sidste måned og alligevel ikke mente, at de havde været fulde, og omvendt var der % af pigerne, der oplyste, at de havde været fulde, selv om de ikke en eneste gang i den sidste måned havde drukket 6 genstande på én dag/aften. ne havde åbenlyst den laveste grænse for, hvor mange genstande de skulle drikke, før de følte sig fulde. Denne forskel kommer også tydeligt frem i figur., hvor det ses, at majoriteten af pigerne angav, at de skulle drikke 6-8 genstande for at blive fulde, og majoriteten af drengene oplyste, at de sædvanligvis skulle have 9- genstande, inden de blev fulde. Blandt dem, der havde svaret på spørgsmålet, havde 9% været fulde mindst én gang, og af dem angav drengene i gennemsnit, at de plejede at drikke 9,7 genstande, før de blev fulde, og for pigerne var gennemsnittet knap q genstande lavere: 8, genstande. I figur. kan det endvidere ses, at knap % af eleverne følte, at de blev fulde efter kun at have drukket - genstande. Det illustrerer tydeligt, at der skelnes mellem mange grader af beruselse lige fra at være lettere påvirket til total mangel på selvkontrol. I undersøgelsen var der endvidere et spørgsmål, hvor eleverne kunne angive, hvor påvirkede de havde været, sidste gang de var fulde. Der var mulighed for at afkrydse på en VAS-skala (=Visuel Analog Skala), der gik fra til, hvor var»kun lidt munter«, og var»så fuld at jeg næsten ikke kunne stå på benene«. Der var 5%, der ikke svarede på spørgsmålet eller anførte, at de aldrig havde været fulde. De resterende 85% havde brugt hele spektret fra til med en median på 7 for drengenes og 6 for pigernes vedkommende. Ved at sammenholde værdierne på VAS-skalaen med, hvor meget de unge plejede at drikke for at blive fulde, fik man som det ses i figur. en Figur. Beruselsens sværhedsgrad målt på en VAS-skala i relation til antal genstande, der sædvanligvis skulle til for at blive fuld. Antal genstande VAS-skala

13 FORBRUGET AF DE FORSKELLIGE ALKOHOLTYPER Tabel.5 Antal gange de forskellige alkoholtyper blev drukket den sidste måned. Procentandele fordelt på køn. Antal gange /piger χ ()-trend Øl Spiritus Alkopops Vin ,9,7,85,9 p-værdi,6,7, 67 6 næsten ret linie for både drenge og piger. D.v.s., at de, der krydsede af ved - på VAS-skalaen, plejede at drikke 8-9 genstande for at blive fulde, medens de, der krydsede af ved 7-8 på VAS-skalaen, i gennemsnit plejede at drikke 9- genstande. Kurven kan tolkes således, at de unge havde en differentieret vurdering af, hvor fulde de blev, når de drak alkohol, men kurven viser også, at de fleste unge ikke krævede, der skulle være kontroltab, før de betegnede sig selv som fulde. Forbruget af de forskellige alkoholtyper Unge drak ikke de forskellige alkoholtyper lige hyppigt. I tabel.5 ses, at øl var mest populært blandt drengene, og en tredjedel havde drukket øl mere end 5 gange inden for den sidste måned. Forbrugsmønstret blandt pigerne var meget jævnere, idet der ikke var nogen forskel på, hvor hyppigt pigerne drak øl, spiritus eller sodavandsprodukter med alkohol (=alkopops). Vin var ikke særlig udbredt blandt unge, og ca. 7% havde slet ikke drukket vin den sidste måned. Den hyppighed, hvormed de forskellige alkoholtyper drikkes, var forholdsvis ens for drenge og piger. Med hensyn til øl var der dog en højsignifikant forskel, idet drengene i gennemsnit havde drukket øl 6,5 gange den sidste måned, medens pigerne i gennemsnit havde drukket øl gange. Det er illustreret i figur., hvor den jævne fordeling af forbruget af de andre tre alkoholtyper tydeligt ses. Hvis man vil beskrive alkoholvaner, er hyppigheden af alkoholindtagelse en vigtig dimension, men lige så vigtigt er det at beskrive mængden, der drikkes. I figur. vises det gennemsnitlige antal genstande, der blev drukket af de forskellige alkoholtyper, sidste gang der blev drukket. Også her var der et fuldstændig jævnt og ens forbrug for drenge og piger, når det drejede sig om spiritus, alkopops og vin pigerne drak præcis de Figur. Hyppighed hvormed de fire forskellige alkoholtyper blev drukket den sidste måned. Gennemsnit fordelt på køn. Antal gange Øl Spiritus Alkopops Vin

14 ALKOHOL Figur. Antal genstande, der blev drukket af de forskellige alkoholtyper sidste gang, der blev drukket alkohol. Gennemsnit fordelt på køn. Antal genstande Øl samme mængder som drengene, og igen var der en signifikant forskel med hensyn til øl hvor drengene i gennemsnit havde drukket,5 genstande, medens pigerne havde drukket,8 genstande sidste gang, de havde drukket alkohol. Alkoholdebut Spiritus Alkopops Vin Som det er vist tidligere, havde praktisk taget alle unge i 9. klasse drukket alkohol, og for mange var det at drikke alkohol blevet en normal foreteelse, idet ca. 5% havde drukket alkohol mere end gange (tabel.). Alkoholdebuten må således for mange ligge betydeligt før 5-6 års alderen. I undersøgelsen var der flere spørgsmål angående debut og debuttidspunkt, og resultatet fra et af spørgsmålene vises i figur.5, hvor man bl.a. kan se: ) drengene debuterede ca. q år tidligere end pigerne ) ved års alderen havde halvdelen haft deres alkoholdebut og ) ved års alderen havde over 9% haft deres alkoholdebut. Med alkoholdebut forstod vi, at der skulle være drukket et glas vin, spiritus eller en hel øl, og det var således ikke nok, at de unge havde smagt på det. De fleste begyndte med øl, men senere blev mange alkoholsorter blandet sammen, sådan som det er vist i figur.. Udviklingen siden 995 Selv om praktisk taget alle unge havde drukket alkohol, da vi spurgte dem i 9. klasse, så var der alligevel nogle, der ikke drak alkohol hver måned (tabel.). Både blandt drenge og piger var der en /5, der ikke havde drukket den sidste måned. På den anden side var der en lige så stor andel af pigerne, der havde drukket hyppigere end gang om ugen, og for drengenes vedkommende var det knap /, der havde drukket Figur.5 Alkoholdebut for drenge og piger. Histogram hvor procentandel, der debuterede, er vist i års aldersgrupper sammen med en kurve med de kumulerede procenter (kum%). Procent 8 6 Kum. % Procent Procent 8 6 Kum. % Procent < år år år år 5 år 6 år Ikke drukket < år år år år 5 år 6 år Ikke drukket

15 UDVIKLINGEN SIDEN Tabel.6 Hyppighed af alkoholforbrug i % i de tre ESPAD-undersøgelser. Antal gange Sammenligning mellem årene Antal gange + -9 Sammenligning mellem årene 995 (N=) 8 8 χ ()-trend: 8,9 P: 999 (N=866) 9 8 Drukket alkohol sidste måned (N=9) 7 9 χ ()-trend:, P: 995 (N=97) 9 5 χ ()-trend: 9, P:, 999 (N=9) 6 5 (N=67) 9 57 χ ()-trend: 6,9 P:,8 Nogensinde drukket alkohol χ ()-trend: 9, P: χ ()-trend: 7,5 P: 5 5 χ ()-trend:, P: χ ()-trend:,9 P: hyppigere end gang om ugen. Disse andele har ændret sig lidt i de år, ESPAD-undersøgelserne er foretaget, og i tabel.6 kan det ses, at stigningen i drikkefrekvensen fra 995 til 999 nu er vendt til et fald, så fordelingen i svarer til det, vi så i 995. Både stigningen fra og faldet fra 999- er statistisk signifikant. De observerede svingninger var helt parallelle for drenge og piger, og i alle tre undersøgelser drak drengene signifikant hyppigere end pigerne. I den nederste halvdel af tabel.6 ses, hvor hyppigt de unge havde drukket i hele deres liv. Også her observeredes samme ændringer med en signifikant stigning i den første -års Figur.6 Alkoholdebutalder i de tre ESPAD-undersøgelser. Kumulerede procenter. Procent Procent < år år år år 5 år 6 år < år år år år 5 år 6 år

16 6 ALKOHOL Tabel.7 Hyppigheden af overforbrug/stort alkoholforbrug i % i de tre ESPAD-undersøgelser. Antal gange i hele livet Antal gange den sidste måned + - Været fulde Drukket mere end fem genstande på én aften periode efterfulgt af et tilsvarende signifikant fald fra Men selv om der er observeret et fald, så viser tallene i tabellen, at alkoholindtagelse stadig er en meget almindelig foreteelse, og at det stadig er ca. halvdelen, der har drukket alkohol over gange. I figur.6 vises andelen af unge, der ved en given alder har haft deres alkoholdebut. Det ses, at der i løbet af de sidste 8 år har været en vis svingning i de unges debutalder. Fra 995 til 999 var der et signifikant fald, der nu i løbet af de sidste år er afløst af en stigning, der er større end det tidligere fald. Den debutalder, der ses i -undersøgelsen, er den højeste for hele 8- års perioden. Ændringerne gælder for både drenge og piger. Sammenligning med andre ESPAD-lande I de år ESPAD-undersøgelserne er foretaget, har alkoholforbruget blandt 9. klasses eleverne fra Danmark, uanset hvilket forbrugsmål vi anvender, konstant ligget meget højt sammenlignet med gennemsnittet for de øvrige deltagende lande. I tabel.8 vises procentandelen, der har drukket alkohol mere end gange, opgjort i tre tidsintervaller. I tabellen vises tallene for de Tabel.8 Har drukket alkohol gange. Procentandel i tre forskellige opgørelsesperioder. Tre udvalgte lande fra ESPAD-undersøgelsen 999. ESPAD-lande med det hyppigste forbrug Danmark England Grækenland Gennemsnit for alle ESPAD-lande Har drukket alkohol gange i hele livet det sidste år den sidste måned

17 SAMMENLIGNING MED ANDRE ESPAD-LANDE 7 Tabel.9 Erfaring med overforbrug af alkohol udtrykt i procentandele, der har været fuld, opgjort på fire forskellige opgørelsesmåder. Tre udvalgte lande fra ESPAD-undersøgelsen 999. ESPAD-lande med de højeste % Danmark England Finland Gennemsnit for alle ESPAD-lande første gang år gammel 8 gange sidste måned 8 Har været fuld gange sidste år mindst én gang det sidste år tre lande, der havde de højeste procenter, og det ses, at de danske skoleelever fra 9. klasse havde et betydeligt hyppigere alkoholforbrug end eleverne fra de andre lande, der var med i undersøgelsen i % af eleverne i Danmark havde drukket alkohol gange det sidste år; i tabellen kan man sammenligne dette tal med de lande i Europa, der lå lige efter. Det drejer sig om England og Grækenland, hvor henholdsvis 6% og % havde drukket så hyppigt. De fleste lande lå meget lavere. I f.eks. Island, der var blandt landene med de laveste hyppigheder, var det kun %, der havde drukket alkohol gange det sidste år. Også med hensyn til erfaringer med overforbrug adskilte danske unge sig fra unge i de andre lande, der deltog i ESPAD-undersøgelsen. I tabel.9 vises tallene fra Danmark sammen med udvalgte lande i Europa, og det ses tydeligt, at unge i Danmark også her adskiller sig fra de andre lande. De blev tidligere fulde, idet % var fulde første gang, inden de fyldte år, og de blev hyppigere fulde end unge i de andre lande, idet 9% havde været fulde gange inden for det sidste år, hvilket er en frekvens, der svarede til mindst en gang om måneden. I nederste linie i den sidste kolonne vises gennemsnittet for alle ESPAD-lande, og der ses en procentandel, der ligger væsentligt lavere end tallet for Danmark.

18

19 9 Hash Kendskab og tilgængelighed Figur. Eksempler på hvor de unge kunne købe hash, hvis de gerne ville. Hos en vens far Min storebror giver mig det Hos de lidt»sejere«venner Hos en ven jeg ser to gange om måneden Hos en ven som selv dyrker det Af min venindes kæreste I en rygerklub på Den spanske Trappe På banegården eller til halbal Ved en kiosk over for Blockbuster I en rygerklub Kendskabet til hash er meget udbredt i 9. klasse, og praktisk taget alle elever i denne undersøgelse havde hørt om hash. Men ikke kun det. Også tilgængeligheden var høj, bedømt ud fra at 8% mente, at de ville være i stand til at skaffe hash fordelt på 5%, der let kunne skaffe det, og % der vurderede, at de kunne få fat i det, om end det ville være svært. I spørgeskemaet var der et spørgsmål om, hvorfra de i givet fald ville kunne skaffe hash, og 6% kunne oplyse om mindst ét sted. De fleste (%) nævnte, at det kunne købes på diskoteker, caféer og lignende steder, og en næsten lige så stor andel havde så godt kendskab til hashmiljøer, at de anførte, at de vidste, hvor der var en pusher, som solgte hash. Eleverne havde også mulighed for at give en mere konkret beskrivelse af, hvor de kunne få fat i hash, og knap 5% benyttede denne mulighed. I figur. gives eksempler på svar. Mange skrev, at de ville kunne få det gennem venner og søskende eller tilsvarende nære kontakter, men der var også mange, der ville opsøge miljøer, hvor de vidste, hashbrugere færdedes, f.eks. hashrygeklubber. For de fleste var hashdebut foregået sammen med nogle, de kendte, og af tabel. ses, at de fleste havde fået hashen af venner. Det næsthyppigste var, at der var blevet delt hash rundt i en gruppe. Det ses også i tabel., at første gang de prøvede hash, var det meget få, der havde købt hash af en fremmed. I tabel. ses endvidere, at der var kønsforskel i debutsituationen. Flere piger end drenge debuterede i forbindelse med, at hash var blevet delt rundt i en gruppe, medens drengene i større udstrækning havde købt hash af en pusher eller af andre i hashmiljøet. ne havde således en passiv tilgang til hash, medens drengene var mere aktive og selv tog initiativet til at få fat i hash. I tabel. ses nogle af de begrundelser, eleverne gav for, at de havde haft lyst til at prøve at ryge hash. Nysgerrighed var den begrundel-

20 HASH Tabel. Angivelse af hvorledes eleverne fik fat i hash første gang, de røg, fordelt på køn. Hvem tilbød dig hash, første gang du prøvede? Fik det af venner Det blev delt rundt i en gruppe Købte det af en fremmed Hjemme af søskende eller forældre Købte det af en ven Fik det af en, jeg ikke kendte N % N % I alt Tabel. Begrundelser for at prøve at ryge hash første gang, fordelt på køn. Begrundelse Var nysgerrig Havde lyst til at blive høj Ville glemme mine problemer Ville ikke falde uden for gruppen Havde ikke noget at give mig til N % N % Eleverne kunne sætte kryds ved flere begrundelser. Summen af % bliver derfor mere end. se, der blev nævnt hyppigst. Der var en ligelig kønsfordeling af begrundelserne, bortset fra at der var statistisk signifikant flere drenge, der havde røget hash, fordi de ville prøve at blive høj. Forbrug Selv om tilgængeligheden af hash er stor, og flertallet af unge angav, at de ville kunne skaffe hash, hvis de ville, så ses det alligevel i tabel., at det kun var, der rent faktisk havde prøvet at ryge hash, og af dem havde flertallet indskrænket sig til at ryge enkelte gange, hvilket må karakteriseres som et eksperimenterende brug. Der var imidlertid %, der havde prøvet at ryge hash mere end 5 gange, og det er i denne gruppe, man skal finde dem, der må betegnes som brugere. Der var dobbelt så mange drenge som piger i denne gruppe. Kønsforskellen er statistisk signifikant. Hashdebut Alder for hashdebut fremgår af figur.. Søjlerne i figuren viser, hvor stor en andel, der var debuteret i de pågældende aldersgrupper, og kurven viser summen af, hvor mange der i alt var debuteret ved den pågældende alder. I forhold til alkohol kan man se, at hashdebuten ligger senere, og at det kun var meget få, der startede, inden de blev teenagere. De første startede med at eksperimentere som - årige, og af den kumulerede kurve fremgår, at ved slutningen af 9. klassetrin havde 8% af drengene og 9% af pigerne røget hash mindst én gang. Selv om hash er lettilgængelig over hele landet, så er det stadig et forholdsvist nyt rusmid-

Rusmiddelforbruget. i folkeskolens afgangsklasse og udviklingen fra 1995-99. Danske resultater fra en undersøgelse af europæiske skolebørn

Rusmiddelforbruget. i folkeskolens afgangsklasse og udviklingen fra 1995-99. Danske resultater fra en undersøgelse af europæiske skolebørn Institut for Epidemiologi og Socialmedicin Aarhus Universitet UDGIVELSE NR. Rusmiddelforbruget i folkeskolens afgangsklasse og udviklingen fra 99-99 Danske resultater fra en undersøgelse af europæiske

Læs mere

Børn, unge og alkohol 1997-2002

Børn, unge og alkohol 1997-2002 Børn, unge og alkohol 1997-22 Indledning 3 I. Alder for børn og unges alkoholdebut (kun 22) 4 II. Har man nogensinde været fuld? III. Drukket alkohol den seneste måned 6 IV. Drukket fem eller flere genstande

Læs mere

1. Indledning og læseguide s. 1. 2. Elevfordelingen fordelt på klasse og køn s. 2

1. Indledning og læseguide s. 1. 2. Elevfordelingen fordelt på klasse og køn s. 2 Maj 21 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning og læseguide s. 1 2. Elevfordelingen fordelt på klasse og køn s. 2 3. Hashforbruget s. 3-3.1. Hashforbruget sammenlignet med landsgennemsnittet s. 5-3.2. Elevernes

Læs mere

Rusmiddelundersøgelse

Rusmiddelundersøgelse Rusmiddelundersøgelse 7. til 10. klasse i Jammerbugt Kommune 2013 Indhold Indledning... 3 Metode og Validitet... 4 Databearbejdningsmetode... 4 Fejlkilder... 4 Rygning:... 5 Alkohol:... 8 Energidrikke...

Læs mere

Rusmiddelkultur blandt unge. Spørgeskemaundersøgelse for elever på Tornbjerg Gymnasium

Rusmiddelkultur blandt unge. Spørgeskemaundersøgelse for elever på Tornbjerg Gymnasium Rusmiddelkultur blandt unge Spørgeskemaundersøgelse for elever på Tornbjerg Gymnasium 2008 Undersøgelsen Spørgeskemaundersøgelsen forløb i efteråret 2008 og foregik ved at spørgeskemaerne blev sendt med

Læs mere

Unges. livsstil og dagligdag 2008. MULD-rapport nr. 7

Unges. livsstil og dagligdag 2008. MULD-rapport nr. 7 Unges livsstil og dagligdag 2008 MULD-rapport nr. 7 Unges livsstil og dagligdag 2008 Kræftens Bekæmpelse og Sundhedsstyrelsen 1. udgave, august 2009 Copyright Kræftens Bekæmpelse og Sundhedsstyrelsen Rapporten

Læs mere

Kapitel 3. Alkohol. Andel elever, der har prøvet at drikke alkohol

Kapitel 3. Alkohol. Andel elever, der har prøvet at drikke alkohol Kapitel 3. Alkohol Der er flere gode grunde til at beskæftige sig med alkoholvaner. Alkohol er f.eks. ubetinget danskernes foretrukne rusmiddel. Hver dansker over 14 år drikker således gennemsnitlig godt

Læs mere

Er du blevet mobbet i skolen indenfor den seneste måned? - sæt ét kryds Krydset med: Er du dreng eller pige? - Sæt ét kryds

Er du blevet mobbet i skolen indenfor den seneste måned? - sæt ét kryds Krydset med: Er du dreng eller pige? - Sæt ét kryds Ullerupbækskolen Er du glad for at gå i skole? - sæt ét kryds Krydset med: Er du dreng eller pige? - Sæt ét kryds Hvor ofte er du blevet væk fra skole uden lovlig grund (har pjækket) indenfor de sidste

Læs mere

Livsstilsundersøgelse. 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2008

Livsstilsundersøgelse. 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2008 Livsstilsundersøgelse 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne Frederikshavn Kommune 2008 Indholdsfortegnelse: side Forord --------------------------------------------------------- 3 Undersøgelsens metode

Læs mere

Unge og alkohol Spørgeskemaundersøgelse Unge på ungdomsuddannelser

Unge og alkohol Spørgeskemaundersøgelse Unge på ungdomsuddannelser Unge og alkohol Spørgeskemaundersøgelse Unge på ungdomsuddannelser Ærø Kommunes alkoholstyregruppe Oktober 2010 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund for undersøgelsen...2 2. Deltagerne i undersøgelsen...2 3.

Læs mere

Livsstilsundersøgelse. 7. 10. klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2013

Livsstilsundersøgelse. 7. 10. klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2013 Livsstilsundersøgelse 7. 10. klasse samt ungdomsuddannelserne Frederikshavn Kommune 2013 Indholdsfortegnelse: side Forord ------------------------------------------------------------------- 3 Undersøgelsens

Læs mere

Specialpublikation 2003:2. ESPAD 2003 Rusmiddelundersøgelse blandt unge, årgang 1986, 1987 og 1988, i Grønland

Specialpublikation 2003:2. ESPAD 2003 Rusmiddelundersøgelse blandt unge, årgang 1986, 1987 og 1988, i Grønland Specialpublikation 2003:2 ESPAD 2003 Rusmiddelundersøgelse blandt unge, årgang 1986, 1987 og 1988, i Grønland Side 2 Brug af rusmidler blandt unge i Grønland (ESPAD 2003) Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...

Læs mere

De næste spørgsmål handler om forskellige aktiviteter inden for det sidste år

De næste spørgsmål handler om forskellige aktiviteter inden for det sidste år ID: Dette spørgeskema indeholder en række personlige spørgsmål om private forhold, som mange mennesker helst vil holde for sig selv. Når du er færdig med at besvare spørgsmålene, lægger du skemaet i en

Læs mere

Evaluering af forbuddet mod salg af alkohol til personer under 16 år

Evaluering af forbuddet mod salg af alkohol til personer under 16 år Februar 2006 Evaluering af forbuddet mod salg af alkohol til personer under 16 år Morten Hulvej Jørgensen Mette Riegels Ulrik Hesse Morten Grønbæk Center for Alkoholforskning Evaluering af forbuddet mod

Læs mere

Ungeprofil. En livsstilsundersøgelse foretaget af SSP-samarbejdet i Skanderborg, Horsens, Hedensted, Billund og Kolding Kommuner.

Ungeprofil. En livsstilsundersøgelse foretaget af SSP-samarbejdet i Skanderborg, Horsens, Hedensted, Billund og Kolding Kommuner. Ungeprofil En livsstilsundersøgelse foretaget af SSP-samarbejdet i Skanderborg, Horsens, Hedensted, Billund og Kolding Kommuner Oktober 2010 SYDØSTJYLLANDS KREDS Indholdsfortegnelse Baggrundsoplysninger

Læs mere

Kapitel 4. Hash. Andel elever, der har prøvet at ryge hash

Kapitel 4. Hash. Andel elever, der har prøvet at ryge hash Kapitel 4. Hash Selvom hash har været ulovligt i Danmark siden 1953, er det et forholdsvis udbredt stof. Regeringens Narkotikaråd skønner, at det årlige hashforbrug er på over 25 tons eller omregnet i

Læs mere

Effekt af nedsættelse af promillegrænsen

Effekt af nedsættelse af promillegrænsen Effekt af nedsættelse af promillegrænsen Inger Marie Bernhoft Civilingeniør Danmarks TransportForskning/Ermelundsvej Ermelundsvej 101, 2820 Gentofte, Danmark Baggrund Pr. 1. marts 1998 blev promillegrænsen

Læs mere

Teenagere og alkohol November 2003

Teenagere og alkohol November 2003 Teenagere og alkohol November 2003 1. FORORD... 3 2. RESUME... 4 3. TEENAGEKULTUR OG ALKOHOL... 5 AT SKABE SIN EGEN HISTORIE - IDENTITET...5 VENNER OG FORÆLDRE...5 MEDIERNES ROLLE...5 USIKKERHED...5 RAPPORTENS

Læs mere

Vin og Spiritus Organisationen i Danmark

Vin og Spiritus Organisationen i Danmark Vin og Spiritus Organisationen i Danmark Børsen 1217 København K Telefon 33 74 65 59 Fax 33 74 60 80 vsod@vsod.dk www.vsod.dk Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Holbergsgade 6 1057 København K November

Læs mere

A A R H U S U N I V E R S I T E T

A A R H U S U N I V E R S I T E T AU A A R H U S U N I V E R S I T E T Center for Rusmiddelforskning Juli 2010 EuropASI Det europæiske misbrugs-belastnings-index eksklusiv tillæg www.crf.au.dk 2 EuropASI 1. Alkohol-forbrug Antal dage hvor

Læs mere

Undersøgelse om stofindtagelsesrum blandt borgere som anvender rusmidler og opholder sig på indre Vesterbro

Undersøgelse om stofindtagelsesrum blandt borgere som anvender rusmidler og opholder sig på indre Vesterbro 1 Undersøgelse om stofindtagelsesrum blandt borgere som anvender rusmidler og opholder sig på indre Vesterbro April 2011 Mændenes Hjem, Sundhedsrummet, Cafe D. Vesterbrokoordinator 2 Undersøgelse om stofindtagelsesrum

Læs mere

Alkohol i Danmark. Voksnes alkoholvaner og holdning til alkoholpolitik. Louise Kristiansen Ola Ekholm Morten Grønbæk Janne Schurmann Tolstrup

Alkohol i Danmark. Voksnes alkoholvaner og holdning til alkoholpolitik. Louise Kristiansen Ola Ekholm Morten Grønbæk Janne Schurmann Tolstrup Alkohol i Danmark Voksnes alkoholvaner og holdning til alkoholpolitik 2008 Louise Kristiansen Ola Ekholm Morten Grønbæk Janne Schurmann Tolstrup Syddansk Universitet Alkohol i Danmark Voksnes alkoholvaner

Læs mere

Ungeprofilundersøgelse 2014

Ungeprofilundersøgelse 2014 Ungeprofilundersøgelse 2014 SSP & Forebyggelse Ungeprofil 2014 Kommune En ungdomsundersøgelse foretaget af kommunerne, Fanø, Haderslev, Sønderborg, Tønder, Varde, Vejen, Aabenraa og Syd- og Sønderjyllands

Læs mere

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3):

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3): Liter Kapitel 5.3 Alkoholforbrug 5.3 Alkoholforbrug Alkohol er en af de kendte forebyggelige enkeltfaktorer, der har størst indflydelse på folkesundheden i Danmark. Hvert år er der mindst 3.000 dødsfald

Læs mere

350 unges forhold til alkohol. - et oplæg til samtaler om unge, alkohol og forældre

350 unges forhold til alkohol. - et oplæg til samtaler om unge, alkohol og forældre 35 unges forhold til alkohol - et oplæg til samtaler om unge, alkohol og forældre Oktober 26 35 unges forhold til alkohol Børnerådet har spurgt 35 unge om deres oplevelser med og holdninger til alkohol.

Læs mere

Ryge- og rusmiddelvaner

Ryge- og rusmiddelvaner Ryge- og rusmiddelvaner blandt unge Samlet rapport for 9. og 10. klassetrin Skoleåret 2011/2012 FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE 2 RESUME 3 ANBEFALINGER 4 BAGGRUND

Læs mere

En rapport om unges forbrug af rusmidler i nattelivet i Randers og deres erfaringer med rusmidler generelt.

En rapport om unges forbrug af rusmidler i nattelivet i Randers og deres erfaringer med rusmidler generelt. En rapport om unges forbrug af rusmidler i nattelivet i Randers og deres erfaringer med rusmidler generelt. Rapporten er udarbejdet af : Forebyggelseskonsulent Anja Nesgaard Dal Rusmiddelcenter Randers

Læs mere

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08 Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 4- Studiestræde 47, 14 København K. Nedenstående gennemgås en række oplysninger om unge, der har været indskrevet i U-turn, Københavns Kommunes

Læs mere

Der er dog ikke dokumentation for, at det vil have indflydelse på unges misbrug, at en del af det store salg gøres legalt.

Der er dog ikke dokumentation for, at det vil have indflydelse på unges misbrug, at en del af det store salg gøres legalt. Unge og narko Generel info I de sidste 40 år har der været en del fokus på problemerne omkring hash. Mange kurser og konferencer har været afholdt, mange ord er blevet sagt og meget skrevet de sidste ord

Læs mere

Rusmidler øger afgiften af DOPAMIN. Belønnings centeret

Rusmidler øger afgiften af DOPAMIN. Belønnings centeret Rusmidler øger afgiften af DOPAMIN Belønnings centeret Tilbagefaldshyppighed ved alkoholafhængighed og andre kroniske sygdomme 40 til 60 % 30 til 50 % 50 til 70 % 50 til 70 % Alkohol Sukkersyge Hjerte

Læs mere

1. SAMMENDRAG... 5 2. UNDERSØGELSENS BAGGRUND OG FORMÅL...11

1. SAMMENDRAG... 5 2. UNDERSØGELSENS BAGGRUND OG FORMÅL...11 1 Indholdsfortegnelse 1. SAMMENDRAG... 5 2. UNDERSØGELSENS BAGGRUND OG FORMÅL...11 2.1 BAGGRUND... 11 2.2 FORMÅL... 11 3. MÅLGRUPPE...13 4. TRIVSEL...16 4.1 GENEREL TRIVSEL... 16 4.1.1 Ensomhed... 16 4.1.2

Læs mere

UNGES FESTMILJØ. -Under forandring? Kommunerne i Syd-og Sønderjylland

UNGES FESTMILJØ. -Under forandring? Kommunerne i Syd-og Sønderjylland UNGES FESTMILJØ -Under forandring? Kommunerne i Syd-og Sønderjylland Målet med første del i aften At give et billede af den aktuelle udvikling og tendenser indenfor alkoholkulturen blandt de unge Skabe

Læs mere

undersøgelse af 11-15-åriges livsstil og sundhedsvaner 1997-2008 2010

undersøgelse af 11-15-åriges livsstil og sundhedsvaner 1997-2008 2010 undersøgelse af 11-15-åriges livsstil og sundhedsvaner 1997-8 1 Undersøgelse af 11-15-åriges livsstil og sundhedsvaner 1997-8 Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 23 København S URL: http://www.sst.dk Publikationen

Læs mere

UNGEPROFILUNDERSØGELSE TØNDER KOMMUNE 2010

UNGEPROFILUNDERSØGELSE TØNDER KOMMUNE 2010 Forside UNGEPROFILUNDERSØGELSE TØNDER KOMMUNE 2010 TRIVSEL, SUNDHED, RUSMIDLER MV. Ungeprofilundersøgelse 2010 af Jesper Lilhauge Læborg Konsulentfirmaet Lilhauge Svarrer i samarbejde med 2 INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

Unges RYGNING VENNER ALKOHOL HELBRED STOFFER MULD-RAPPORT NR 6. livsstil og dagligdag 2006

Unges RYGNING VENNER ALKOHOL HELBRED STOFFER MULD-RAPPORT NR 6. livsstil og dagligdag 2006 Unges livsstil og dagligdag 26 STOFFER KROP LIVSSTIL ALKOHOL VENNERRYGNING HELBRED MULD-RAPPORT NR 6 LIVSSTIL KROP HELBRED ALKOHOL RYGNING VENNER FRITID STOFFER Unges livsstil og dagligdag 26 Forfattere:

Læs mere

TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT

TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT 1 Temarapport om børn og overvægt Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 23 København S URL: http://www.sst.dk Publikationen kan læses på: www.sst.dk Kategori: Faglig rådgivning

Læs mere

Tilliden til politiet i Danmark 2010

Tilliden til politiet i Danmark 2010 Tilliden til politiet i Danmark 2010 Befolkningens syn på og tillid til politiet før og efter gennemførelse af politireformen i 2007 Af Flemming Balvig, Lars Holmberg & Maria Pi Højlund Nielsen Juli 2010

Læs mere

Kan man godt tage stoffer jævnligt uden at være narkoman? Ja, mener de unge, rekreative stofbrugere, der bruger stoffer i weekenderne.

Kan man godt tage stoffer jævnligt uden at være narkoman? Ja, mener de unge, rekreative stofbrugere, der bruger stoffer i weekenderne. STOF nr. 4, 2004 Rekreativt brug Rekreativt stofbrug Kan man godt tage stoffer jævnligt uden at være narkoman? Ja, mener de unge, rekreative stofbrugere, der bruger stoffer i weekenderne. AF JOHANNE KORSDAL

Læs mere

FOREBYGGELSESPAKKE STOFFER

FOREBYGGELSESPAKKE STOFFER FOREBGGELSESPAKKE STOFFER Begreber Stoffer: Euforiserende stoffer, herunder hash, amfetamin, kokain, ecstasy samt andre stoffer, der kan have en euforiserende virkning, fx receptpligtig medicin og lightergas.

Læs mere

HYPERTENSION I ALMEN PRAKSIS

HYPERTENSION I ALMEN PRAKSIS HYPERTENSION I ALMEN PRAKSIS 2007 Patienternes svar HYPERTENSION I ALMEN PRAKSIS Patientspørgeskemaundersøgelsen I forbindelse med audit om Hypertension i almen praksis fik alle patienter, der indgik

Læs mere

Rygning og kriminalitet blandt elever i 5. - 9. klasse 2004. Procent der har lavet tyveri, hærværk, vold eller røveri seneste år 74% 64% 64%

Rygning og kriminalitet blandt elever i 5. - 9. klasse 2004. Procent der har lavet tyveri, hærværk, vold eller røveri seneste år 74% 64% 64% Kapitel 8. Rygning Unges rygevaner har været genstand for adskillige undersøgelser. Fra di ved man bl.a., at rygeadfærd skal ses i sammenhæng med socioøkonomiske og kulturelle forhold. Således har faktorer

Læs mere

Unges livsstil og dagligdag 2004

Unges livsstil og dagligdag 2004 Unges livsstil og dagligdag 2004 Forfattere: Lene Winther Ringgaard Gert Allan Nielsen Copyright Kræftens Bekæmpelse og Sundhedsstyrelsen, August 2005 Layout: Dorte Ringgaard Jensen Uddrag, herunder fi

Læs mere

God Alkoholkultur. Kanonbådsvej 8 1437 København K. Fakta om alkohol

God Alkoholkultur. Kanonbådsvej 8 1437 København K. Fakta om alkohol F God Alkoholkultur Kanonbådsvej 8 1437 København K Fakta om alkohol Emne: Unge og alkohol Sådan påvirker alkoholen din krop Sådan påvirker alkoholen dig psykisk Hvad tror du om unges alkoholforbrug? Og

Læs mere

UNDERSØGELSE AF 11-15 ÅRIGES LIVSSTIL OG SUNDHEDSVANER 1997-2005

UNDERSØGELSE AF 11-15 ÅRIGES LIVSSTIL OG SUNDHEDSVANER 1997-2005 7 UNDERSØGELSE AF 11-15 ÅRIGES LIVSSTIL OG SUNDHEDSVANER 1997-5 Undersøgelse af 11-15-åriges livsstil og sundhedsvaner 5 - samt udviklingen fra 1997-5 Undersøgelse af 11-15-åriges livsstil og sundhedsvaner

Læs mere

Jeg har været til en fest indenfor det sidste halve år, hvor jeg IKKE drak alkohol Krydset med: Er du...??

Jeg har været til en fest indenfor det sidste halve år, hvor jeg IKKE drak alkohol Krydset med: Er du...?? Jeg har været til en fest indenfor det sidste halve år, hvor jeg IKKE drak alkohol Krydset med: Er du...?? Antal / Procent (%kolonne) kvinde mand 6 526 5 419 59% 945 32% 260 41% 320 36% 580 26 6% 48 74

Læs mere

Spørgsmål til. elever BØRN, UNGE OG ALKOHOL. Dialog et spil om holdninger

Spørgsmål til. elever BØRN, UNGE OG ALKOHOL. Dialog et spil om holdninger Spørgsmål til elever BØRN, UNGE OG ALKOHOL Dialog et spil om holdninger Elever FORMÅL At I hører hinandens synspunkter og erfaringer. At gruppen diskuterer disse. At give ideer til fælles normer. At give

Læs mere

Unge og rusmidler. Jens Christian Nielsen, Niels Ulrik Sørensen & Martha Nina Osmec

Unge og rusmidler. Jens Christian Nielsen, Niels Ulrik Sørensen & Martha Nina Osmec 10 Unge og rusmidler Jens Christian Nielsen, Niels Ulrik Sørensen & Martha Nina Osmec 171 1. Indledning Dette kapitel belyser unges brug af rusmidler. Vi beskæftiger os således med et område af ungdomslivet,

Læs mere

for FORÆLDRE om hash

for FORÆLDRE om hash for FORÆLDRE om hash HASH er mange ting Hash fremstilles af hampplanten Cannabis Sativa, hvis harpiks, blade og blomster indeholder stoffet THC, som ved rygning eller spisning giver en rus. Fra planten

Læs mere

Bilag 4. Transkriberet interview med Liselott Blixt

Bilag 4. Transkriberet interview med Liselott Blixt Bilag 4 Transkriberet interview med Liselott Blixt Af: Gruppe 7 Interviewer: Jeg vil starte med at høre om hvad dig og dansk folkeparti mener om den alkohol politik vi har idag hvor man kan købe alkohol

Læs mere

Statistisk oversigt Spørgeskema resultater

Statistisk oversigt Spørgeskema resultater Statistisk oversigt Spørgeskema resultater 1 Vi har lavet to forskellige spørgeskemaer. Et spørgeskema til Biibo.dks eksisterende brugere, hvor vi fik lov til at bruge Biibo.dks brugerdatabase og et til

Læs mere

Unge og alkohol. Pernille Bendtsen, ph.d, Projektleder Ungdomsprofilen Statens Institut for Folkesundhed

Unge og alkohol. Pernille Bendtsen, ph.d, Projektleder Ungdomsprofilen Statens Institut for Folkesundhed Unge og alkohol Pernille Bendtsen, ph.d, Projektleder Ungdomsprofilen Statens Institut for Folkesundhed Ungdomsårene Svært at gå gennem ungdomsårene uden kontakt m. alkohol Jeg drikker ikke alkohol endnu,

Læs mere

Det skal sidde i tapetet!

Det skal sidde i tapetet! Det skal sidde i tapetet! Kompetenceudvikling af medarbejdere på Børne- og ungeinstitutioner ift. rusmiddelhåndtering. Netværkskonference for cannabisbehandlere: Lund d. 12-13. oktober 2006 Unge-teamet

Læs mere

Evaluering af unges brug af alkohol social pejling april 2013

Evaluering af unges brug af alkohol social pejling april 2013 Evaluering af unges brug af alkohol social pejling april 213 83 respondenter har gennemført undersøgelsen. Respondenternes baggrund På figur 1 kan det ses at de fleste respondenter har været henholdsvis

Læs mere

Hash er det farligste illegale rusmiddel, vi har!

Hash er det farligste illegale rusmiddel, vi har! STOF nr. 20, 2012 Hash er det farligste illegale rusmiddel, vi har! - Med mange års erfaring som ungebehandler er forfatteren overbevist om, at legalisering af hash ikke er vejen, vi skal gå. AF FLEMMING

Læs mere

DANSKERNES ALKOHOLVANER

DANSKERNES ALKOHOLVANER DANSKERNES ALKOHOLVANER 2008 Danskernes alkoholvaner 2008 Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S URL: Hhttp://www.sst.dk Udarbejdet for Sundhedsstyrelsen af: Center for Alkoholforskning,

Læs mere

Konsekvenser i et socialt perspektiv ved brug af hash og alkohol

Konsekvenser i et socialt perspektiv ved brug af hash og alkohol fri hash? Konsekvenser i et socialt perspektiv ved brug af hash og alkohol Center for Rusmiddelforskning har i en stor ny undersøgelse set på unge, der misbruger rusmidler. I denne artikel fokuseres der

Læs mere

Euforiserende stoffer

Euforiserende stoffer Euforiserende stoffer 23 n Euforiserende stoffer omfatter her hash og en række andre psykoaktive stoffer med stimulerende, sløvende og/eller hallucinogene virkninger. n Eksperimenterende brug af euforiserende

Læs mere

Danskernes holdninger og kendskab til udviklingsbistand 2012

Danskernes holdninger og kendskab til udviklingsbistand 2012 Danskernes holdninger og kendskab til udviklingsbistand 2012 Danida, februar 2013 1 D INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Sammenfatning... 3 2. Indledning... 5 3. Danskernes syn på udviklingsbistand... 6 Den overordnede

Læs mere

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-9. klasser i Odense Kommune

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-9. klasser i Odense Kommune Odense Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7-9 klasser i Odense Kommune November 26 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 11 Metode 4 12 Forløb 5 13 Repræsentativitet 5 14 Datakvalitet 7 15 Statistisk

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om forbud mod salg af tobak til personer under 18 år og forbud mod salg af alkohol til personer under 16 år

Forslag. Lov om ændring af lov om forbud mod salg af tobak til personer under 18 år og forbud mod salg af alkohol til personer under 16 år Lovforslag nr. L 197 Folketinget 2009-10 Fremsat den 26. marts 2010 af indenrigs- og sundhedsministeren (Bertel Haarder) Forslag til Lov om ændring af lov om forbud mod salg af tobak til personer under

Læs mere

Skemaet bedes du efterfølgende aflevere på den afdeling hvor du blev behandlet. Afdelingen vil herefter sørge for at sende skemaet retur til os.

Skemaet bedes du efterfølgende aflevere på den afdeling hvor du blev behandlet. Afdelingen vil herefter sørge for at sende skemaet retur til os. Kompetencecenter for Klinisk Kvalitet og Sundhedsinformatik Vest Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Tlf.: 7841 3981 Til patienter med prostatakræft Prostatakræft

Læs mere

Lovtidende A. 2011 Udgivet den 4. januar 2012

Lovtidende A. 2011 Udgivet den 4. januar 2012 Lovtidende A 2011 Udgivet den 4. januar 2012 28. november 2011. Nr. 1420. Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om undervisningsplan for køreuddannelsen til motorcykel (kategori A) 1 I bekendtgørelse

Læs mere

FOREBYGGELSESPAKKE ALKOHOL

FOREBYGGELSESPAKKE ALKOHOL FOREBGGELSESPAKKE ALKOHOL FAKTA Ansvaret for forebyggelse og behandling på alkoholområdet er samlet i kommunerne. Mange danskere har et storforbrug, skadeligt eller afhængigt forbrug af alkohol. Tal på

Læs mere

Danskernes alkoholvaner hvor stort er problemet? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Ulrik Becker Slagelse

Danskernes alkoholvaner hvor stort er problemet? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Ulrik Becker Slagelse Danskernes alkoholvaner hvor stort er problemet? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Ulrik Becker Slagelse ulbe@si-folkesundhed.dk Alkohol-kemi Kalorisk værdi

Læs mere

Rådet for Større Badesikkerhed

Rådet for Større Badesikkerhed Rådet for Større Badesikkerhed BAD SIKKERT uden alkohol og stoffer Rådet for Større Badesikkerhed FORORD Det er sommer, og det betyder strandfester! Fester betyder også gerne alkohol og for nogle, betyder

Læs mere

Indledning. Indledning 7

Indledning. Indledning 7 Indledning Hvorfor bliver nogle afhængige af rusmidler, mens andre ikke gør det? I hvor høj grad er det arveligt? Hvilken betydning har den tidlige opvækst? Hvad betyder det at have en god kontakt til

Læs mere

Ung og Sund til unge og deres forældre

Ung og Sund til unge og deres forældre Ung og Sund til unge og deres forældre Idræt Mad Trivsel Velvære Rusmidler Skole Vægt Sundhedsvaner og trivsel blandt 7. - 10. klasse Kære unge, forældre og lærere SUNDHEDSPROFIL Vejen Kommune Rådhuspassagen

Læs mere

Dine vaner. Dagens dato. Hvornår er du født? 2. Er du dreng eller pige? 3. Dyrker du sport eller motion uden for skoletid?

Dine vaner. Dagens dato. Hvornår er du født? 2. Er du dreng eller pige? 3. Dyrker du sport eller motion uden for skoletid? Dagens dato 2 0 Dato Måned År 1. Hvornår er du født? Dato Måned 1 9 År 2. Er du dreng eller pige? Dreng Pige Dine vaner 3. Dyrker du sport eller motion uden for skoletid? Nej Skriv hvad 4. Hvor mange timer

Læs mere

LÆS HER OG TAG STILLING FAKTA OM STOFFER

LÆS HER OG TAG STILLING FAKTA OM STOFFER LÆS HER OG TAG STILLING FAKTA OM STOFFER STOFFER HVOR MEGET VED DU? Hvor mange prøver stoffer? Mange unge bliver tilbudt stoffer, men langt fra alle siger ja. Det er godt 30% af unge mellem 16-20 år, der

Læs mere

Tegn på problemer med alkohol og andre rusmidler Vejledning

Tegn på problemer med alkohol og andre rusmidler Vejledning Tegn på problemer med alkohol og andre rusmidler Vejledning Side 1 af 7 Forord Hvordan være sikker på, at en medarbejder har et problem med alkohol, medicin eller stoffer? Det kan være svært at vurdere,

Læs mere

Hvad synes de unge selv? Et subjektivt blik på liv og trivsel

Hvad synes de unge selv? Et subjektivt blik på liv og trivsel 2 Hvad synes de unge selv? Et subjektivt blik på liv og trivsel Niels Ulrik Sørensen, Jens Christian Nielsen & Martha Nina Osmec 19 1. Indledning I dette kapitel forfølger vi det første spor i vores undersøgelse

Læs mere

FÅ D T H LE M D FAKTA OM STOFFER

FÅ D T H LE M D FAKTA OM STOFFER FÅ D T H LE M D FAKTA OM STOFFER STOFFER HVOR MEGET VED DU? Hvor mange prøver stoffer? Mange unge bliver tilbudt stoffer, men langt fra alle siger ja. Det er 40% af unge mellem 16-24 år, der har prøvet

Læs mere

DØDSSTED OG DØDSÅRSAGER I DANMARK 2007-2011. Lene Jarlbæk

DØDSSTED OG DØDSÅRSAGER I DANMARK 2007-2011. Lene Jarlbæk DØDSSTED OG DØDSÅRSAGER I DANMARK 2007-2011 Lene Jarlbæk Dødssted og dødsårsager i Danmark 2007-2011 Dødssted og dødsårsager i Danmark 2007-2011 Lene Jarlbæk Copyright 2015 PAVI, Videncenter for Rehabilitering

Læs mere

Det er sjovt at drikke Så hvad er problemet? HENRIK RINDOM Overlæge i psykiatri

Det er sjovt at drikke Så hvad er problemet? HENRIK RINDOM Overlæge i psykiatri Det er sjovt at drikke Så hvad er problemet? HENRIK RINDOM Overlæge i psykiatri Det er sjovt at drikke Så hvad er problemet? - Fysisk afhængighed - Psykisk afhængighed Belønningscenteret % of Basal DA

Læs mere

9. klasses-undersøgelse

9. klasses-undersøgelse 9. klasses-undersøgelse 2013: Trivsel & Sundhed September - oktober 2012 Trivsel og Sundhed 374 elever fra 9. klasse i Syddjurs Kommune 9. klasses-undersøgelse 2013: Trivsel & Sundhed SSP og skolerne i

Læs mere

MINDRE DRUK. MERE FEST

MINDRE DRUK. MERE FEST MINDRE DRUK. MERE FEST FØR DU SENDER DIN TEENAGER PÅ FESTIVAL En stor oplevelse venter forude Det er en stor oplevelse for din teenager at tage på festival. Det er musik og fest i flere dage sammen med

Læs mere

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 En undersøgelse foretaget af Brobyggerselskabet De udstødte ved CMU i Aalborg kommune, perioden 1.1.2008 31.12.2008

Læs mere

1. ALKOHOL OG NERVER. Forslag til elevarbejde OPGAVEARK

1. ALKOHOL OG NERVER. Forslag til elevarbejde OPGAVEARK 1. ALKOHOL OG NERVER Niveau De gymnasielle uddannelser dele af materialet kan også bruges på erhvervsuddannelser og produktionsskoler. Fag Biologi (Niveau B) eller som del af tværfagligt forløb. Kilde

Læs mere

Kære borger. På forhånd tusind tak for din deltagelse. Venlig hilsen. Direktør Kjeld Berthelsen

Kære borger. På forhånd tusind tak for din deltagelse. Venlig hilsen. Direktør Kjeld Berthelsen Kære borger Struer Kommune har valgt at sætte fokus på kvaliteten af de sociale være- og cafetilbud Parasollen og Værestedet TROIA, som i dag tilbydes borgere med social, fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse

Læs mere

Fuld af liv l Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden. Unges alkoholvaner i Danmark 2014 - en kortlægning

Fuld af liv l Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden. Unges alkoholvaner i Danmark 2014 - en kortlægning Fuld af liv l Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden Unges alkoholvaner i Danmark 2014 - en kortlægning Unges alkoholvaner i Danmark 2014 - en kortlægning Denne rapport er udarbejdet af Fuld af liv -kampagnens

Læs mere

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,

Læs mere

Det er sjovt at drikke Så hvad er problemet?

Det er sjovt at drikke Så hvad er problemet? Det er sjovt at drikke Så hvad er problemet? - Fysisk afhængighed - Psykisk afhængighed Rusmidler øger afgiften af DOPAMIN Neuroleptica bloker afgiften af DOPAMIN 40 til 60 % 30 til 50 % 50 til 70 % 50

Læs mere

SUNDHEDSPROFIL FOR BØRN OG UNGE I ODENSE KOMMUNE 2014

SUNDHEDSPROFIL FOR BØRN OG UNGE I ODENSE KOMMUNE 2014 SUNDHEDSPROFIL FOR BØRN OG UNGE I ODENSE KOMMUNE 2014 1 Indledning... 2 2 Om Sundhedsprofil for børn og unge... 3 3 Metode... 3 3.1 Datagrundlag... 3 3.2 Analyse og statistik... 4 3.3 Læsevejledning...

Læs mere

Kapitel 13. Hvem får tømmermænd, og har det betydning, hvornår og hvor ofte man drikker?

Kapitel 13. Hvem får tømmermænd, og har det betydning, hvornår og hvor ofte man drikker? Kapitel 13 Hvem få r t ø m m e r m æ n d, o g h a r d e t b e t y d n i n g, h v o r n å r o g h v o r o f t e m a n d r i k k e r? Kapitel 13. Hvem får tømmermænd, og har det betydning, hvornår og hvor

Læs mere

Misbrugs-og rusmiddelpolitik på Produktionsskolen i Greve og Høje-Taastrup

Misbrugs-og rusmiddelpolitik på Produktionsskolen i Greve og Høje-Taastrup 15. januar 2011 Produktionsskolen i Greve og Høje-Taastrup Misbrugs-og rusmiddelpolitik på Produktionsskolen i Greve og Høje-Taastrup Forord De unge drikker, tager stoffer og ryger som aldrig før? Eller

Læs mere

Ringkøbing Skjern kommunes misbrugspolitik

Ringkøbing Skjern kommunes misbrugspolitik 1 Ringkøbing Skjern kommunes misbrugspolitik 1. Indledning Kommunerne overtog ansvaret for forebyggelse og behandling af alkohol og stofmisbrugere fra amtet efter kommunalreformen 1/1 2007. I Ringkøbing

Læs mere

August 2003 CRF. EuropASI. (European Addiction Severity Index) Det europæiske misbrugs-belastnings-index inklusiv tillæg

August 2003 CRF. EuropASI. (European Addiction Severity Index) Det europæiske misbrugs-belastnings-index inklusiv tillæg August 2003 CRF EuropASI (European Addiction Severity Index) Det europæiske misbrugs-belastnings-index inklusiv tillæg 2 Kommer fra JA NEJ 1. Fængsel 2. Somatisk hospital 3. Psykiatrisk hospital 4. Ambulant

Læs mere

Ud af Børnepanelets 62 6. klasser deltog 56 klasser med i alt 1073 elever 49 procent drenge og 51 procent piger.

Ud af Børnepanelets 62 6. klasser deltog 56 klasser med i alt 1073 elever 49 procent drenge og 51 procent piger. Computerspil fylder en stor del af børns fritidsliv. 9 ud af 10 børn spiller - men der er stor forskel på piger og drenges spillevaner. Næsten alle de børn, der spiller computerspil, ønsker, at computerspil

Læs mere

TÆNK FOR 2 FØR DU SENDER DIN TEENAGER PÅ FESTIVAL

TÆNK FOR 2 FØR DU SENDER DIN TEENAGER PÅ FESTIVAL TÆNK FOR 2 FØR DU SENDER DIN TEENAGER PÅ FESTIVAL MINDRE DRUK. MERE FEST En stor oplevelse venter forude Det er en stor oplevelse for din teenager at tage på festival. Det er musik og fest i flere dage

Læs mere

Motorattest og misbrug hos unge Af Lise Lotte Andersen, Line Frøkjær og Jacob Gravningsbråten Juni 2014

Motorattest og misbrug hos unge Af Lise Lotte Andersen, Line Frøkjær og Jacob Gravningsbråten Juni 2014 Motorattest og misbrug hos unge Af Lise Lotte Andersen, Line Frøkjær og Jacob Gravningsbråten Juni 2014 Indholdsfortegnelse: Indledning...3 Metode 4 Materiale...5 Diskussion 9 Konklusion.11 Bilag...12

Læs mere

Selvvurderet helbred et spørgeskema

Selvvurderet helbred et spørgeskema Green Network Selvvurderet helbred et spørgeskema Uddrag af Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2005 - Statens Institut for Folkesundhed, august 2006 Juli 2010. Selvvurderet helbred Spørgeskema Generelt:

Læs mere

Sådan taler du med din teenager om sex, kærlighed, fester og alt det der

Sådan taler du med din teenager om sex, kærlighed, fester og alt det der Sådan taler du med din teenager om sex, kærlighed, fester og alt det der Det virker som om der hver uge udkommer en ny undersøgelse, der viser at danske unge i dag enten drikker mere end nogensinde, drikker

Læs mere

Hjemmearbejde. Udarbejdet december 2011 BD272

Hjemmearbejde. Udarbejdet december 2011 BD272 Hjemmearbejde Udarbejdet december 2011 BD272 Indholdsfortegnelse Hovedkonklusioner... 2 Indledning... 2 Metode... 3 Udbredelse og type af hjemmearbejde... 3 Brug af hjemmearbejdspladser og arbejdsopgaver...

Læs mere

Karrierekvinder og -mænd

Karrierekvinder og -mænd Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 35 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Jens Bonke København 2015 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Arbejdspapir

Læs mere

Spot alkohol og stofmisbrug påarbejdspladsen. Lænkeambulatorierne i Danmark

Spot alkohol og stofmisbrug påarbejdspladsen. Lænkeambulatorierne i Danmark Spot alkohol og stofmisbrug påarbejdspladsen Sløvende downer Stimulerende - upper Alkohol Benzodiazepiner Stesolid, Flunipam Fantacy -GHB og GLB Hash Skunk, Nol, Ryste Opioider Heroin, Metadon, Ketogan

Læs mere

Bilag 3 til spritstrategien 2011-13

Bilag 3 til spritstrategien 2011-13 Bilag 3 til spritstrategien 2011-13 Forundersøgelsens resultater Arbejdsgruppen har indledningsvis holdt et strategiseminar, hvor Sociologerne Jakob Demant (Center for Rusmiddelforskning) og Lars Fynbo

Læs mere

SK B H LE O LEV L SER FAKTA OM TEENAGERE OG ALKOHOL

SK B H LE O LEV L SER FAKTA OM TEENAGERE OG ALKOHOL SK B H LE O LEV L SER FAKTA OM TEENAGERE OG ALKOHOL EN STOR OPLEVELSE VENTER FORUDE Det er en stor oplevelse for din teenager at tage på festival. Det er musik og fest i flere dage sammen med de bedste

Læs mere

Notat vedr. narkorelaterede dødsfald i Svendborg Kommune i perioden 2007 og 2009-2012. 3. juli 2014

Notat vedr. narkorelaterede dødsfald i Svendborg Kommune i perioden 2007 og 2009-2012. 3. juli 2014 Social og Sundhed Svinget 14 5700 Svendborg Notat vedr. narkorelaterede dødsfald i Svendborg Kommune i perioden 2007 og 2009-2012 Tlf. 62 23 30 00 Fax. 62 22 99 79 social@svendborg.dk www.svendborg.dk

Læs mere

med at skabe rammer for alkohol, tobak og stoffer

med at skabe rammer for alkohol, tobak og stoffer Til forældre på ungdomsuddannelsen: Hjælp din teenager med at skabe rammer for alkohol, tobak og stoffer 2011 Myter og fakta om rusmidler og tobak 13 tips om at tackle alkohol og tobak med en teenager

Læs mere