UNGES ERFARINGER MED RUSMIDLER

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "UNGES ERFARINGER MED RUSMIDLER"

Transkript

1 Svend Sabroe Kirsten Fonager UNGES ERFARINGER MED RUSMIDLER I OG UDVIKLINGEN SIDEN 995 Institut for Epidemiologi og Socialmedicin Aarhus Universitet Rapport nr. 5 FADL s Forlag

2 Unges erfaringer med rusmidler i og udviklingen siden 995 Af Svend Sabroe, Institut for Epidemiologi og Socialmedicin, Aarhus Universitet og Kirsten Fonager, Aalborg Sygehus by FADL s Forlag Aktieselskab, København udgave Tryk AKA-PRINT A/S Århus ISBN: ISSN: 98- Mekanisk, fotografisk eller anden gengivelse af denne bog eller dele heraf er kun tilladt i overensstemmelse med overenskomst mellem Undervisningsministeriet og CopyDan. Enhver anden udnyttelse uden forlagets skriftlige samtykke er forbudt ifølge gældende dansk lov om ophavsret.

3 Indholdsfortegnelse Forord 5 Resumé 7 Alkohol 9 Kendskab og tilgængelighed 9 Drikkehyppighed Storforbrug og overforbrug Forbruget af de forskellige alkoholtyper Alkoholdebut Udviklingen siden 995 Sammenligning med andre ESPAD-lande 6 Hash 9 Kendskab og tilgængelighed 9 Forbrug Hashdebut Vurdering af risikoen ved hashrygning Udviklingen siden 995 Sammenligning med andre ESPAD-lande Snifning 5 Kendskab og tilgængelighed 5 Forbrug 5 Vurdering af farlighed 5 Udviklingen siden Sammenligning med andre ESPAD-lande 6 Beroligende medicin 7 Kendskab og tilgængelighed 7 Forbrug 7 Udviklingen siden Sammenligning med andre ESPAD-lande 9 5 Stærkere, illegale, narkotiske rusmidler Kendskab og tilgængelighed Forbrug Vurdering af farlighed Udviklingen siden 995 Sammenligning med andre ESPAD-lande 6 6 Debutalder 7 Tidlig alkoholdebut 7 Lav debutalder for beruselse 8 Tidlig debut med hashrygning Tidlig debut med flere rusmidler Konklusion 7 Familieforhold Konklusion 5 8 Familiens økonomi 7 Konklusion 9 9 Forældres omsorg og opmærksomhed 5 Konklusion 5 Forældres holdning til deres barns omgang med rusmidler 55 Holdning til at børn bliver fulde 56 Holdning til at børn ryger hash 57 Konklusion 59

4 INDHOLDSFORTEGNELSE Fritid 6 Konklusion 6 Appendiks I 65 The European School Survey Project on Alcohol and Other Drugs (ESPAD-undersøgelsen) 65 Baggrund 65 Metode og datakvalitet 67 Spørgeskema 67 Undersøgelsesgruppen 67 Konklusion 67 Appendiks II 69 Validitet af resultaterne 69 Anonymitet 69 Åbenlyst urigtige oplysninger 69 Manglende besvarelser af enkeltspørgsmål 69 Relevin et ikke-eksisterende rusmiddel 7 Konsistens mellem svar på forskellige spørgsmål 7 Konsistens mellem svar på det samme spørgsmål 7 Er der svaret ærligt? 7 Konklusion 7 Litteraturliste 7 Tidligere udgivelser 75 Rapporter fra Institut for Epidemiologi og Socialmedicin, Aarhus Universitet 75

5 5 Forord I denne rapport præsenteres resultater for fra den danske del af et europæisk projekt: The European School Survey Project on Alcohol and Other Drugs, også kaldet ESPAD-projektet. Idéen med dette projekt er: at indsamle sammenlignelige oplysninger om rusmiddelforbruget blandt 5-6 årige skoleelever i så mange europæiske lande som muligt at studere udviklingstendenser i alkohol- og rusmiddelvanerne blandt skoleelever i så mange europæiske lande som muligt at formidle oplysningerne på en sådan måde at de kan fungere som incitament for forebyggende aktiviteter. Siden 995 er der med fire års mellemrum gennemført tre sådanne kortlægninger af unges rusmiddelvaner i Europa. Da resultaterne fra den første undersøgelse (ESPAD-95) blev offentliggjort, fik man et tabelværk, hvor rusmiddelforbruget i Danmark direkte kunne sammenlignes med niveauet i andre lande, og det fremstod tydeligt, at 5-6 årige i Danmark på flere måder adskilte sig fra de fleste unge skoleelever i andre lande i Europa (, ). Forskellen var specielt tydelig med hensyn til alkohol, hvor unge skoleelever i 9. klasse drak hyppigere, og de drak mere end jævnaldrende i andre europæiske lande. Resultaterne blev efterfølgende uddybet i Sundhedsstyrelsens årsberetning for 997 (, ), og de indgik i debatten, inden Folketinget i 998 indførte forbud mod salg af øl, vin og spiritus til unge under 5 år i Danmark. Fire år efter gennemførtes den anden ESPADundersøgelse (ESPAD-99), og da resultaterne blev offentliggjort ved et WHO-ministerrådsmøde i Stockholm (5), blev det afsløret, at niveauet for unges rusmiddelforbrug i den mellemliggende periode ikke var faldet i Danmark, tværtimod kunne der ses en stigning, både i andelen af unge der drak store mængder alkohol, og i andelen der drak hyppigt. Danmark adskilte sig ved at være det eneste land, hvor over 5% af de 5-6 årige havde drukket alkohol mere end gange, og andelen, der havde været fuld mere end gange, var steget fra % i 995 til % i 999 (6). Konklusionen for Danmarks vedkommende var, at unges alkoholforbrug, der allerede havde været højt i 995, var steget yderligere i 999. Nu er der gået fire år mere, og i blev der igen indsamlet data i ESPAD-landene. Der er kommet flere lande til, og i blev der indsamlet oplysninger fra 5-6 årige skoleelever i europæiske lande. Data fra alle disse lande er endnu ikke færdigbearbejdet, så den internationale ESPAD- rapport vil først foreligge senere i. Oplysningerne fra Danmark er imidlertid allerede analyseret, og resultaterne er klar til offentliggørelse. Denne rapport bygger således på oplysningerne fra ca.. spørgeskemaer, der er udfyldt af et repræsentativt udsnit af danske skoleelever, som alle gik i 9. klasse i. Der blev med det samme spørgeskema foretaget tilsvarende undersøgelser af danske skolebørn, både i 995 og i 999, så ud over at beskrive forbruget i er det i denne rapport muligt at få et indtryk af udviklingen af unges rusmiddeladfærd de seneste otte år. I nogle tilfælde kan det være interessant at sammenligne ni-

6 6 FORORD veauet i Danmark med andre lande. Da den internationale rapport for ESPAD- endnu ikke foreligger, er det ikke muligt at foretage denne sammenligning med helt aktuelle tal, i stedet er sammenligningerne med de andre lande i Europa foretaget på de senest offentliggjorte data, d.v.s. ESPAD-99. Rapporten falder i tre dele: Første del er kapitel -5, hvor der findes en beskrivelse af de rusmidler, der indgår i analyserne. Det drejer sig om alkohol, hash, opløsningsmidler der sniffes, nerve- sovemedicin og stærkere, illegale narkotika som amfetamin, ecstasy og morfin. Gennemgangen af rusmidlerne indledes med en beskrivelse af elevernes kendskab til rusmidlerne og rusmidlernes tilgængelighed. Derefter er der oplysninger om det aktuelle forbrug, debuttidspunkt og elevernes vurdering af hvilken risiko, der er ved at bruge rusmidlerne. Til sidst beskrives for hvert rusmiddel udviklingen i forbruget siden 995, og forbruget i Danmark sammenlignes med jævnaldrendes forbrug i de europæiske lande, der deltog i ESPAD-99 undersøgelsen. Anden del af rapporten består af kapitel 6-, hvor forskellige baggrundsfaktorer sammenholdes med elevernes rusmiddelforbrug. Baggrundsoplysningerne er forhold i familie og fritid, d.v.s. familiens økonomi, forældrenes civilstand, forældrenes opmærksomhed over for deres barns færden om aftenen, forældrenes holdning til deres barns rusmiddeladfærd og elevernes fritidsaktiviteter. Tredje del af rapporten er et appendiks med en beskrivelse af baggrunden for den internationale ESPAD-undersøgelse og et metodeafsnit, hvor det fremgår, hvorledes oplysninger er indsamlet, og der er nogle overvejelser over validiteten af de data, der ligger til grund for de resultater, der præsenteres i denne rapport. Undersøgelsen er foretaget på Institut for Epidemiologi og Socialmedicin, Aarhus Universitet. Publiceringen af rapporten er delvist finansieret via en bevilling fra Sundhedsstyrelsen. Århus, august

7 7 Resumé Formålet med rapporten er at beskrive rusmiddelforbruget blandt 5-6 årige skoleelever i Danmark. I foråret besvarede et repræsentativt udsnit på knap. skoleelever fra 9. klasse et spørgeskema, der er udarbejdet i forbindelse med et europæisk rusmiddelprojekt (ESPAD-projektet). Der er foretaget tilsvarende undersøgelser i 995 og 999, så resultaterne kan derfor sammenlignes med niveauet fra sidste halvdel af 99 erne. Alkohol. Praktisk taget alle unge har drukket alkohol, og der var kun %, der oplyste, at de ikke havde haft deres alkoholdebut. 56% af drengene og % af pigerne havde drukket alkohol mere end gange, og selv om dette tal er højt sammenlignet med niveauet i andre europæiske lande, så var der dog for både piger og drenge tale om et statistisk signifikant fald i forhold til 999. Unge i Danmark drikker ofte store mængder alkohol. I alt % af drengene og % af pigerne havde været fulde mindst gange, og % af drengene og 8% af pigerne havde været fulde mere end gange den sidste måned. Også disse procentandele er et fald i forhold til 999. Sammenlignet med jævnaldrende i Europa starter unge i Danmark tidligt med at drikke alkohol. Halvdelen havde debuteret inden års alderen, og ved års alderen havde over 9% haft deres alkoholdebut. Set over en årrække har der været små udsving i debutalderen. Fra 995 til 999 var der et signifikant fald, som nu er afløst af en stigning, der er så stor, at debutalderen i er den højeste, der er observeret i de 8 år, ESPAD-undersøgelserne dækker. Hash. Knap en fjerdedel af 9. klasses skoleelever havde røget hash, hvilket var lidt højere end gennemsnittet i Europa. Fra 995 til 999 steg andelen, der havde prøvet at ryge hash fra 8% til 5%. Denne stigning er ikke fortsat, og i var tallet faldet ganske lidt til %. Ved alle tre undersøgelser var der statistisk signifikant flere drenge end piger, der havde røget hash. Udviklingen i debutalderen har været parallel med forbruget. Der var et fald fra , som nu er vendt til en stigning. I var debutalderen for hashrygning dog stadig under niveauet i 995. Snifning. 9% af drengene og 7% af pigerne havde prøvet at sniffe. Denne procentandel har været nogenlunde konstant i de 8 år, ESPAD-undersøgelserne dækker, og det svarer til gennemsnittet i Europa. Stærkere, illegale, narkotiske stoffer. I de 8 år, ESP- AD-undersøgelserne dækker, har der været en stigende andel af brugere af illegale narkotika. I 995 var andelen af unge, der havde prøvet disse stoffer under % for alle stofferne, men siden 999 har udbredelsen af amfetamin og ecstasy ligget over %-grænsen, og i var der % af skoleeleverne i 9. klasse, der havde prøvet amfetamin og %, der havde prøvet ecstasy. Tallene steg kraftigst fra , og ingen af tallene er steget signifikant fra Det eneste stof, hvor der har været konstateret et fald i perioden, var for rygeheroin, og i var der %, der oplyste, at de havde røget heroin. Sammenlignet med Europa er udbredelsen af de stærkere, illegale narkotiske stoffer i Danmark lidt over gennemsnittet.

8

9 9 Alkohol Kendskab og tilgængelighed Alkohol er det mest udbredte rusmiddel i Danmark, og drikke, der indeholder alkohol, kan købes overalt i dagligvarebutikker og på næsten alle tider af døgnet. I undersøgelsen afspejlede det sig ved, at praktisk taget alle deltagere (ca. 95%) mente, at de, hvis de ønskede det, let eller meget let kunne få fat på de forskellige typer alkohol. For at hæve alderen for, hvornår unge begynder at drikke alkohol og for at begrænse unges alkoholforbrug, er der fra samfundets side indført forbrugsbegrænsende restriktioner for, hvor unge må købe alkohol. Siden. juli 998 har der i alle slags dagligvarebutikker som f.eks. supermarkeder, købmænd og tankstationer været forbud mod salg af øl, vin og spiritus til unge under 5 år en grænse, der den. juli blev hævet til 6 år, og i lov om hotel- og restaurationsvirksomhed står, at der ikke må udskænkes drikke, der indeholder alkohol, til unge under 8 år. Af tabel. kan det ses, at sidste gang deltagerne i undersøgelsen havde drukket alkohol, Tabel. Angivelse af hvor der sidst blev drukket alkohol. Fordelt på køn. Lokalitet N % N % Drikker aldrig alkohol I private omgivelser Hjemme Hjemme hos andre Privat fest f.eks. skolefest, halbal Eleverne kunne sætte kryds ved flere lokaliteter. Summen af % bliver derfor mere end Udendørs F.eks. i en park, på gaden 7 Offentlige udskænkningssteder Diskotek Bar eller café Restaurant

10 ALKOHOL havde langt de fleste drukket det i private omgivelser, d.v.s. hjemme hos sig selv eller hjemme hos andre, og der var ikke forskel på, hvor piger og drenge havde drukket alkohol. I de nederste linier i tabellen ses, at en forholdsvis stor andel havde fået serveret alkohol på et offentligt udskænkningssted som f.eks diskoteker og caféer, til trods for at det efter restaurationsloven ikke er tilladt at servere alkohol til unge under 8 år. I, da undersøgelsen blev gennemført, var der en 5-års aldersgrænse for, hvornår butikker måtte sælge drikke, der indeholdt mere end,% alkohol. Af fordelingen af deltagernes fødselsår kan det ses, at det i realiteten kun var ca. (%), der var under 5 år, da undersøgelsen blev foretaget, og 97% kunne således helt legalt selv gå ind i en butik og købe øl, vin og spiritus. Af tabel. fremgår, at mange havde benyttet sig af denne mulighed, og lidt over halvdelen af drengene og lidt under halvdelen af pigerne havde inden for den sidste måned købt øl i en butik. Endvidere kan det ses, at knap halvdelen havde købt spiritus, en del endda flere gange inden for den sidste måned. Drikkehyppighed Selv om alkohol er det mest udbredte rusmiddel blandt unge, så er der alligevel stor forskel på, i hvor høj grad alkoholindtagelse spiller en rolle i unges dagligdag. Den store spredning i forbrugsmønstret fremgår af tabel., hvor det ses, at ca. /5 ikke havde drukket alkohol inden for den sidste måned. I den anden ende af spektret var der 5%, der havde drukket alkohol mere end gange signifikant flere drenge (56%) end piger (%). Af forbrugsoplysninger for den sidste måned kan det ses, at % af drengene og % af pigerne havde indtaget alkohol mere end 5 gange, d.v.s mindst gang om ugen, hvilket typisk vil være i weekenderne. De signifikanstest, der ses i tabellen, viser, at uanset opgørelsesperiode drak drengene signifikant meget hyppigere end pigerne. Storforbrug og overforbrug Tallene i tabel. viser hyppigheden af alkoholindtagelse. En anden lige så vigtig parameter er den mængde alkohol, der indtages i de for- Tabel. Alkohol til eget forbrug købt i en butik inden for den sidste måned. Procentandelen for de tre alkoholtyper fordelt på køn. Alkoholtype Antal gange sidste måned Øl - + % % 6 5 Sammenligning mellem drenge og piger χ trend-test P-værdi,7 Spiritus ,8, Vin ,7,

11 STORFORBRUG OG OVERFORBRUG Tabel. Hyppigheden af alkoholindtagelse opgjort i tre forskellige tidsintervaller. Procentandele fordelt på køn. Drikkehyppighed antal gange Sidste måned Sidste år I hele livet Sammenligning mellem drenge og piger χ trend-test P-værdi, 9, 6,8 skellige drikkesituationer, og specielt er det vigtigt i beskrivelsen at vise, hvor stor en andel af eleverne, der har et storforbrug eller jævnligt har et overforbrug. Storforbrug og/eller overforbrug kan måles på flere måder. Vi spurgte eleverne, om de havde været fulde og i bekræftende fald, hvor ofte de havde været det. Da der ikke er en klar definition af, hvad det vil sige at være fuld, har vi suppleret med spørgsmålet:»tænk tilbage på de sidste dage. Hvor mange gange har du drukket 6 eller flere genstande på én dag?«. Af tabel. ses det, at uanset om man definerer storforbrug med det subjektive spørgsmål om»fuld«eller det mere objektive spørgsmål» 6 genstande«, så fås nogenlunde samme svarfordeling. Der var dog en klar kønsforskel i opfattelsen af spørgsmålene, idet det af den første række i tabellen kan ses, at der var % af drengene, der havde drukket 6 genstande Tabel. Hyppigheden af storforbrug/overforbrug opgjort i forskellige tidsintervaller. Procentandele fordelt på køn. Antal gange genstande på én dag sidste måned Fuld sidste måned Fuld nogensinde /piger. χ trend-test 78,8 5,,5 p-værdi

12 ALKOHOL Figur. Antal genstande der sædvanligvis skulle indtages for at blive fuld. Procentandele fordelt på køn. Procent Drikker ikke Er aldrig fuld - genstande -5 genstande 6-8 genstande 9- genstande - genstande -5 genstande 6- genstande mindst gang den sidste måned og alligevel ikke mente, at de havde været fulde, og omvendt var der % af pigerne, der oplyste, at de havde været fulde, selv om de ikke en eneste gang i den sidste måned havde drukket 6 genstande på én dag/aften. ne havde åbenlyst den laveste grænse for, hvor mange genstande de skulle drikke, før de følte sig fulde. Denne forskel kommer også tydeligt frem i figur., hvor det ses, at majoriteten af pigerne angav, at de skulle drikke 6-8 genstande for at blive fulde, og majoriteten af drengene oplyste, at de sædvanligvis skulle have 9- genstande, inden de blev fulde. Blandt dem, der havde svaret på spørgsmålet, havde 9% været fulde mindst én gang, og af dem angav drengene i gennemsnit, at de plejede at drikke 9,7 genstande, før de blev fulde, og for pigerne var gennemsnittet knap q genstande lavere: 8, genstande. I figur. kan det endvidere ses, at knap % af eleverne følte, at de blev fulde efter kun at have drukket - genstande. Det illustrerer tydeligt, at der skelnes mellem mange grader af beruselse lige fra at være lettere påvirket til total mangel på selvkontrol. I undersøgelsen var der endvidere et spørgsmål, hvor eleverne kunne angive, hvor påvirkede de havde været, sidste gang de var fulde. Der var mulighed for at afkrydse på en VAS-skala (=Visuel Analog Skala), der gik fra til, hvor var»kun lidt munter«, og var»så fuld at jeg næsten ikke kunne stå på benene«. Der var 5%, der ikke svarede på spørgsmålet eller anførte, at de aldrig havde været fulde. De resterende 85% havde brugt hele spektret fra til med en median på 7 for drengenes og 6 for pigernes vedkommende. Ved at sammenholde værdierne på VAS-skalaen med, hvor meget de unge plejede at drikke for at blive fulde, fik man som det ses i figur. en Figur. Beruselsens sværhedsgrad målt på en VAS-skala i relation til antal genstande, der sædvanligvis skulle til for at blive fuld. Antal genstande VAS-skala

13 FORBRUGET AF DE FORSKELLIGE ALKOHOLTYPER Tabel.5 Antal gange de forskellige alkoholtyper blev drukket den sidste måned. Procentandele fordelt på køn. Antal gange /piger χ ()-trend Øl Spiritus Alkopops Vin ,9,7,85,9 p-værdi,6,7, 67 6 næsten ret linie for både drenge og piger. D.v.s., at de, der krydsede af ved - på VAS-skalaen, plejede at drikke 8-9 genstande for at blive fulde, medens de, der krydsede af ved 7-8 på VAS-skalaen, i gennemsnit plejede at drikke 9- genstande. Kurven kan tolkes således, at de unge havde en differentieret vurdering af, hvor fulde de blev, når de drak alkohol, men kurven viser også, at de fleste unge ikke krævede, der skulle være kontroltab, før de betegnede sig selv som fulde. Forbruget af de forskellige alkoholtyper Unge drak ikke de forskellige alkoholtyper lige hyppigt. I tabel.5 ses, at øl var mest populært blandt drengene, og en tredjedel havde drukket øl mere end 5 gange inden for den sidste måned. Forbrugsmønstret blandt pigerne var meget jævnere, idet der ikke var nogen forskel på, hvor hyppigt pigerne drak øl, spiritus eller sodavandsprodukter med alkohol (=alkopops). Vin var ikke særlig udbredt blandt unge, og ca. 7% havde slet ikke drukket vin den sidste måned. Den hyppighed, hvormed de forskellige alkoholtyper drikkes, var forholdsvis ens for drenge og piger. Med hensyn til øl var der dog en højsignifikant forskel, idet drengene i gennemsnit havde drukket øl 6,5 gange den sidste måned, medens pigerne i gennemsnit havde drukket øl gange. Det er illustreret i figur., hvor den jævne fordeling af forbruget af de andre tre alkoholtyper tydeligt ses. Hvis man vil beskrive alkoholvaner, er hyppigheden af alkoholindtagelse en vigtig dimension, men lige så vigtigt er det at beskrive mængden, der drikkes. I figur. vises det gennemsnitlige antal genstande, der blev drukket af de forskellige alkoholtyper, sidste gang der blev drukket. Også her var der et fuldstændig jævnt og ens forbrug for drenge og piger, når det drejede sig om spiritus, alkopops og vin pigerne drak præcis de Figur. Hyppighed hvormed de fire forskellige alkoholtyper blev drukket den sidste måned. Gennemsnit fordelt på køn. Antal gange Øl Spiritus Alkopops Vin

14 ALKOHOL Figur. Antal genstande, der blev drukket af de forskellige alkoholtyper sidste gang, der blev drukket alkohol. Gennemsnit fordelt på køn. Antal genstande Øl samme mængder som drengene, og igen var der en signifikant forskel med hensyn til øl hvor drengene i gennemsnit havde drukket,5 genstande, medens pigerne havde drukket,8 genstande sidste gang, de havde drukket alkohol. Alkoholdebut Spiritus Alkopops Vin Som det er vist tidligere, havde praktisk taget alle unge i 9. klasse drukket alkohol, og for mange var det at drikke alkohol blevet en normal foreteelse, idet ca. 5% havde drukket alkohol mere end gange (tabel.). Alkoholdebuten må således for mange ligge betydeligt før 5-6 års alderen. I undersøgelsen var der flere spørgsmål angående debut og debuttidspunkt, og resultatet fra et af spørgsmålene vises i figur.5, hvor man bl.a. kan se: ) drengene debuterede ca. q år tidligere end pigerne ) ved års alderen havde halvdelen haft deres alkoholdebut og ) ved års alderen havde over 9% haft deres alkoholdebut. Med alkoholdebut forstod vi, at der skulle være drukket et glas vin, spiritus eller en hel øl, og det var således ikke nok, at de unge havde smagt på det. De fleste begyndte med øl, men senere blev mange alkoholsorter blandet sammen, sådan som det er vist i figur.. Udviklingen siden 995 Selv om praktisk taget alle unge havde drukket alkohol, da vi spurgte dem i 9. klasse, så var der alligevel nogle, der ikke drak alkohol hver måned (tabel.). Både blandt drenge og piger var der en /5, der ikke havde drukket den sidste måned. På den anden side var der en lige så stor andel af pigerne, der havde drukket hyppigere end gang om ugen, og for drengenes vedkommende var det knap /, der havde drukket Figur.5 Alkoholdebut for drenge og piger. Histogram hvor procentandel, der debuterede, er vist i års aldersgrupper sammen med en kurve med de kumulerede procenter (kum%). Procent 8 6 Kum. % Procent Procent 8 6 Kum. % Procent < år år år år 5 år 6 år Ikke drukket < år år år år 5 år 6 år Ikke drukket

15 UDVIKLINGEN SIDEN Tabel.6 Hyppighed af alkoholforbrug i % i de tre ESPAD-undersøgelser. Antal gange Sammenligning mellem årene Antal gange + -9 Sammenligning mellem årene 995 (N=) 8 8 χ ()-trend: 8,9 P: 999 (N=866) 9 8 Drukket alkohol sidste måned (N=9) 7 9 χ ()-trend:, P: 995 (N=97) 9 5 χ ()-trend: 9, P:, 999 (N=9) 6 5 (N=67) 9 57 χ ()-trend: 6,9 P:,8 Nogensinde drukket alkohol χ ()-trend: 9, P: χ ()-trend: 7,5 P: 5 5 χ ()-trend:, P: χ ()-trend:,9 P: hyppigere end gang om ugen. Disse andele har ændret sig lidt i de år, ESPAD-undersøgelserne er foretaget, og i tabel.6 kan det ses, at stigningen i drikkefrekvensen fra 995 til 999 nu er vendt til et fald, så fordelingen i svarer til det, vi så i 995. Både stigningen fra og faldet fra 999- er statistisk signifikant. De observerede svingninger var helt parallelle for drenge og piger, og i alle tre undersøgelser drak drengene signifikant hyppigere end pigerne. I den nederste halvdel af tabel.6 ses, hvor hyppigt de unge havde drukket i hele deres liv. Også her observeredes samme ændringer med en signifikant stigning i den første -års Figur.6 Alkoholdebutalder i de tre ESPAD-undersøgelser. Kumulerede procenter. Procent Procent < år år år år 5 år 6 år < år år år år 5 år 6 år

16 6 ALKOHOL Tabel.7 Hyppigheden af overforbrug/stort alkoholforbrug i % i de tre ESPAD-undersøgelser. Antal gange i hele livet Antal gange den sidste måned + - Været fulde Drukket mere end fem genstande på én aften periode efterfulgt af et tilsvarende signifikant fald fra Men selv om der er observeret et fald, så viser tallene i tabellen, at alkoholindtagelse stadig er en meget almindelig foreteelse, og at det stadig er ca. halvdelen, der har drukket alkohol over gange. I figur.6 vises andelen af unge, der ved en given alder har haft deres alkoholdebut. Det ses, at der i løbet af de sidste 8 år har været en vis svingning i de unges debutalder. Fra 995 til 999 var der et signifikant fald, der nu i løbet af de sidste år er afløst af en stigning, der er større end det tidligere fald. Den debutalder, der ses i -undersøgelsen, er den højeste for hele 8- års perioden. Ændringerne gælder for både drenge og piger. Sammenligning med andre ESPAD-lande I de år ESPAD-undersøgelserne er foretaget, har alkoholforbruget blandt 9. klasses eleverne fra Danmark, uanset hvilket forbrugsmål vi anvender, konstant ligget meget højt sammenlignet med gennemsnittet for de øvrige deltagende lande. I tabel.8 vises procentandelen, der har drukket alkohol mere end gange, opgjort i tre tidsintervaller. I tabellen vises tallene for de Tabel.8 Har drukket alkohol gange. Procentandel i tre forskellige opgørelsesperioder. Tre udvalgte lande fra ESPAD-undersøgelsen 999. ESPAD-lande med det hyppigste forbrug Danmark England Grækenland Gennemsnit for alle ESPAD-lande Har drukket alkohol gange i hele livet det sidste år den sidste måned

17 SAMMENLIGNING MED ANDRE ESPAD-LANDE 7 Tabel.9 Erfaring med overforbrug af alkohol udtrykt i procentandele, der har været fuld, opgjort på fire forskellige opgørelsesmåder. Tre udvalgte lande fra ESPAD-undersøgelsen 999. ESPAD-lande med de højeste % Danmark England Finland Gennemsnit for alle ESPAD-lande første gang år gammel 8 gange sidste måned 8 Har været fuld gange sidste år mindst én gang det sidste år tre lande, der havde de højeste procenter, og det ses, at de danske skoleelever fra 9. klasse havde et betydeligt hyppigere alkoholforbrug end eleverne fra de andre lande, der var med i undersøgelsen i % af eleverne i Danmark havde drukket alkohol gange det sidste år; i tabellen kan man sammenligne dette tal med de lande i Europa, der lå lige efter. Det drejer sig om England og Grækenland, hvor henholdsvis 6% og % havde drukket så hyppigt. De fleste lande lå meget lavere. I f.eks. Island, der var blandt landene med de laveste hyppigheder, var det kun %, der havde drukket alkohol gange det sidste år. Også med hensyn til erfaringer med overforbrug adskilte danske unge sig fra unge i de andre lande, der deltog i ESPAD-undersøgelsen. I tabel.9 vises tallene fra Danmark sammen med udvalgte lande i Europa, og det ses tydeligt, at unge i Danmark også her adskiller sig fra de andre lande. De blev tidligere fulde, idet % var fulde første gang, inden de fyldte år, og de blev hyppigere fulde end unge i de andre lande, idet 9% havde været fulde gange inden for det sidste år, hvilket er en frekvens, der svarede til mindst en gang om måneden. I nederste linie i den sidste kolonne vises gennemsnittet for alle ESPAD-lande, og der ses en procentandel, der ligger væsentligt lavere end tallet for Danmark.

18

19 9 Hash Kendskab og tilgængelighed Figur. Eksempler på hvor de unge kunne købe hash, hvis de gerne ville. Hos en vens far Min storebror giver mig det Hos de lidt»sejere«venner Hos en ven jeg ser to gange om måneden Hos en ven som selv dyrker det Af min venindes kæreste I en rygerklub på Den spanske Trappe På banegården eller til halbal Ved en kiosk over for Blockbuster I en rygerklub Kendskabet til hash er meget udbredt i 9. klasse, og praktisk taget alle elever i denne undersøgelse havde hørt om hash. Men ikke kun det. Også tilgængeligheden var høj, bedømt ud fra at 8% mente, at de ville være i stand til at skaffe hash fordelt på 5%, der let kunne skaffe det, og % der vurderede, at de kunne få fat i det, om end det ville være svært. I spørgeskemaet var der et spørgsmål om, hvorfra de i givet fald ville kunne skaffe hash, og 6% kunne oplyse om mindst ét sted. De fleste (%) nævnte, at det kunne købes på diskoteker, caféer og lignende steder, og en næsten lige så stor andel havde så godt kendskab til hashmiljøer, at de anførte, at de vidste, hvor der var en pusher, som solgte hash. Eleverne havde også mulighed for at give en mere konkret beskrivelse af, hvor de kunne få fat i hash, og knap 5% benyttede denne mulighed. I figur. gives eksempler på svar. Mange skrev, at de ville kunne få det gennem venner og søskende eller tilsvarende nære kontakter, men der var også mange, der ville opsøge miljøer, hvor de vidste, hashbrugere færdedes, f.eks. hashrygeklubber. For de fleste var hashdebut foregået sammen med nogle, de kendte, og af tabel. ses, at de fleste havde fået hashen af venner. Det næsthyppigste var, at der var blevet delt hash rundt i en gruppe. Det ses også i tabel., at første gang de prøvede hash, var det meget få, der havde købt hash af en fremmed. I tabel. ses endvidere, at der var kønsforskel i debutsituationen. Flere piger end drenge debuterede i forbindelse med, at hash var blevet delt rundt i en gruppe, medens drengene i større udstrækning havde købt hash af en pusher eller af andre i hashmiljøet. ne havde således en passiv tilgang til hash, medens drengene var mere aktive og selv tog initiativet til at få fat i hash. I tabel. ses nogle af de begrundelser, eleverne gav for, at de havde haft lyst til at prøve at ryge hash. Nysgerrighed var den begrundel-

20 HASH Tabel. Angivelse af hvorledes eleverne fik fat i hash første gang, de røg, fordelt på køn. Hvem tilbød dig hash, første gang du prøvede? Fik det af venner Det blev delt rundt i en gruppe Købte det af en fremmed Hjemme af søskende eller forældre Købte det af en ven Fik det af en, jeg ikke kendte N % N % I alt Tabel. Begrundelser for at prøve at ryge hash første gang, fordelt på køn. Begrundelse Var nysgerrig Havde lyst til at blive høj Ville glemme mine problemer Ville ikke falde uden for gruppen Havde ikke noget at give mig til N % N % Eleverne kunne sætte kryds ved flere begrundelser. Summen af % bliver derfor mere end. se, der blev nævnt hyppigst. Der var en ligelig kønsfordeling af begrundelserne, bortset fra at der var statistisk signifikant flere drenge, der havde røget hash, fordi de ville prøve at blive høj. Forbrug Selv om tilgængeligheden af hash er stor, og flertallet af unge angav, at de ville kunne skaffe hash, hvis de ville, så ses det alligevel i tabel., at det kun var, der rent faktisk havde prøvet at ryge hash, og af dem havde flertallet indskrænket sig til at ryge enkelte gange, hvilket må karakteriseres som et eksperimenterende brug. Der var imidlertid %, der havde prøvet at ryge hash mere end 5 gange, og det er i denne gruppe, man skal finde dem, der må betegnes som brugere. Der var dobbelt så mange drenge som piger i denne gruppe. Kønsforskellen er statistisk signifikant. Hashdebut Alder for hashdebut fremgår af figur.. Søjlerne i figuren viser, hvor stor en andel, der var debuteret i de pågældende aldersgrupper, og kurven viser summen af, hvor mange der i alt var debuteret ved den pågældende alder. I forhold til alkohol kan man se, at hashdebuten ligger senere, og at det kun var meget få, der startede, inden de blev teenagere. De første startede med at eksperimentere som - årige, og af den kumulerede kurve fremgår, at ved slutningen af 9. klassetrin havde 8% af drengene og 9% af pigerne røget hash mindst én gang. Selv om hash er lettilgængelig over hele landet, så er det stadig et forholdsvist nyt rusmid-

1. Indledning og læseguide s. 1. 2. Elevfordelingen fordelt på klasse og køn s. 2

1. Indledning og læseguide s. 1. 2. Elevfordelingen fordelt på klasse og køn s. 2 Maj 21 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning og læseguide s. 1 2. Elevfordelingen fordelt på klasse og køn s. 2 3. Hashforbruget s. 3-3.1. Hashforbruget sammenlignet med landsgennemsnittet s. 5-3.2. Elevernes

Læs mere

Børn, unge og alkohol 1997-2002

Børn, unge og alkohol 1997-2002 Børn, unge og alkohol 1997-22 Indledning 3 I. Alder for børn og unges alkoholdebut (kun 22) 4 II. Har man nogensinde været fuld? III. Drukket alkohol den seneste måned 6 IV. Drukket fem eller flere genstande

Læs mere

Rusmiddelforbruget. i folkeskolens afgangsklasse og udviklingen fra 1995-99. Danske resultater fra en undersøgelse af europæiske skolebørn

Rusmiddelforbruget. i folkeskolens afgangsklasse og udviklingen fra 1995-99. Danske resultater fra en undersøgelse af europæiske skolebørn Institut for Epidemiologi og Socialmedicin Aarhus Universitet UDGIVELSE NR. Rusmiddelforbruget i folkeskolens afgangsklasse og udviklingen fra 99-99 Danske resultater fra en undersøgelse af europæiske

Læs mere

Rusmiddelundersøgelse 2014, foretaget i 7., 8. og 9. klasse i Folkeskolerne i Hjørring Kommune.

Rusmiddelundersøgelse 2014, foretaget i 7., 8. og 9. klasse i Folkeskolerne i Hjørring Kommune. Rusmiddelundersøgelse 2014, foretaget i 7., 8. og 9. klasse i Folkeskolerne i Hjørring Kommune. I 2011 gennemførte vi i SSP samarbejdet i Hjørring Kommune en tilsvarende rusmiddelundersøgelse. Vi har derfor

Læs mere

Unge-undersøgelse Alkohol, rygning og andre rusmidler. Spørgeskemaundersøgelse 7. 10. klasse

Unge-undersøgelse Alkohol, rygning og andre rusmidler. Spørgeskemaundersøgelse 7. 10. klasse Unge-undersøgelse Alkohol, rygning og andre rusmidler Spørgeskemaundersøgelse 7. 10. klasse Langeland Kommune foråret 2011 - 1 - Indholdsfortegnelse 1. Baggrund for undersøgelsen...- 2-2. Sammenligning

Læs mere

SSP Rapport om rusmiddel undersøgelsen blandt 7. til 10. klasseelever på Hjørring kommunes skoler i 2011

SSP Rapport om rusmiddel undersøgelsen blandt 7. til 10. klasseelever på Hjørring kommunes skoler i 2011 SSP Rapport om rusmiddel undersøgelsen blandt 7. til 10. klasseelever på Hjørring kommunes skoler i 2011 0 Rapport om rusmiddel undersøgelsen blandt 7. til 10. klasseelever på Hjørring kommunes skoler

Læs mere

KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED

KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED Resultater fra Københavnerbarometeret 2012 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Københavnske folkeskolelevers sundhed Resultater fra Københavnerbarometeret

Læs mere

788 elever ud af 844 har deltaget i undersøgelsen på 9. klassetrin. Dette giver en svarprocent på 94 %.

788 elever ud af 844 har deltaget i undersøgelsen på 9. klassetrin. Dette giver en svarprocent på 94 %. Indledning Næstved Kommunes SSP-samarbejde har i ugerne 44 og 45 2014 gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt alle 9. og 10. klasseelever i kommunen. Undersøgelsen er tidligere gennemført i 1999 og

Læs mere

Rusmiddelkultur blandt unge. Spørgeskemaundersøgelse for elever på Tornbjerg Gymnasium

Rusmiddelkultur blandt unge. Spørgeskemaundersøgelse for elever på Tornbjerg Gymnasium Rusmiddelkultur blandt unge Spørgeskemaundersøgelse for elever på Tornbjerg Gymnasium 2008 Undersøgelsen Spørgeskemaundersøgelsen forløb i efteråret 2008 og foregik ved at spørgeskemaerne blev sendt med

Læs mere

Rusmiddeladfærd blandt 9. klasses elever i Ikast Kommune. Karen Elmeland Susanne Villumsen

Rusmiddeladfærd blandt 9. klasses elever i Ikast Kommune. Karen Elmeland Susanne Villumsen Rusmiddeladfærd blandt 9. klasses elever i Ikast Kommune Karen Elmeland Susanne Villumsen Center for Rusmiddelforskning Aarhus Universitet 2002 Copyright: Karen Elmeland, Susanne Villumsen og Center for

Læs mere

Livsstilsundersøgelse. 7. 10. klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2011

Livsstilsundersøgelse. 7. 10. klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2011 Livsstilsundersøgelse 7. 10. klasse samt ungdomsuddannelserne Frederikshavn Kommune 2011 Indholdsfortegnelse: side Forord ------------------------------------------------------------------- 3 Undersøgelsens

Læs mere

1. BAGGRUNDEN FOR UNDERSØGELSEN...

1. BAGGRUNDEN FOR UNDERSØGELSEN... Social- og Sundhedsforvaltningen og Skole- og Kulturforvaltningen, efterår 2008 Indholdsfortegnelse 1. BAGGRUNDEN FOR UNDERSØGELSEN... 3 1.1 DATAGRUNDLAGET... 3 1.2 RAPPORTENS STRUKTUR... 4 2. OPSAMLING

Læs mere

Ungeprofil Syd- og Sønderjylland 2014. - Varde Kommune

Ungeprofil Syd- og Sønderjylland 2014. - Varde Kommune Ungeprofil Syd- og Sønderjylland 2014 - Kommune Ungeprofil 2014 Dataindsamling forår 2014 Aabenraa, Esbjerg, Fanø, Haderslev,, Vejen, Sønderborg, Tønder kommuner Alle grundskoler folkeskoler, friskoler,

Læs mere

Rusmiddelundersøgelse

Rusmiddelundersøgelse Rusmiddelundersøgelse 7. til 10. klasse i Jammerbugt Kommune 2013 Indhold Indledning... 3 Metode og Validitet... 4 Databearbejdningsmetode... 4 Fejlkilder... 4 Rygning:... 5 Alkohol:... 8 Energidrikke...

Læs mere

Livsstilsundersøgelse. 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2008

Livsstilsundersøgelse. 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2008 Livsstilsundersøgelse 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne Frederikshavn Kommune 2008 Indholdsfortegnelse: side Forord --------------------------------------------------------- 3 Undersøgelsens metode

Læs mere

Layout og tryk: Grafisk værksted, april 2007

Layout og tryk: Grafisk værksted, april 2007 Layout og tryk: Grafisk værksted, april 2007 Horsens Kommune Rådhustorvet 4 8700 Horsens Telefon: 76 29 29 29 16 9. klasse elevers ryge- og alkoholvaner Indholdsfortegnelse Sammenfatning og perspektiver

Læs mere

Unges. livsstil og dagligdag 2008. MULD-rapport nr. 7

Unges. livsstil og dagligdag 2008. MULD-rapport nr. 7 Unges livsstil og dagligdag 2008 MULD-rapport nr. 7 Unges livsstil og dagligdag 2008 Kræftens Bekæmpelse og Sundhedsstyrelsen 1. udgave, august 2009 Copyright Kræftens Bekæmpelse og Sundhedsstyrelsen Rapporten

Læs mere

Livsstilsundersøgelse. 7. 10. klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2010

Livsstilsundersøgelse. 7. 10. klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2010 Livsstilsundersøgelse 7. 10. klasse samt ungdomsuddannelserne Frederikshavn Kommune 2010 Indholdsfortegnelse: side Forord ------------------------------------------------------------------- 3 Undersøgelsens

Læs mere

Kapitel 3. Alkohol. Andel elever, der har prøvet at drikke alkohol

Kapitel 3. Alkohol. Andel elever, der har prøvet at drikke alkohol Kapitel 3. Alkohol Der er flere gode grunde til at beskæftige sig med alkoholvaner. Alkohol er f.eks. ubetinget danskernes foretrukne rusmiddel. Hver dansker over 14 år drikker således gennemsnitlig godt

Læs mere

5.7 Illegale stoffer. substitutionsbehandling med metadon eller buprenorphin

5.7 Illegale stoffer. substitutionsbehandling med metadon eller buprenorphin Kapitel 5.7 Illegale stoffer 5.7 Illegale stoffer Mange unge eksperimenterer med deres livsstil herunder med illegale stoffer ofte i sammenhæng med et stort forbrug af alkohol og cigaretter (1). Dog er

Læs mere

Redigeret af: Mette Rasmussen Trine Pagh Pedersen Pernille Due. Skolebørnsundersøgelsen. Statens Institut for Folkesundhed

Redigeret af: Mette Rasmussen Trine Pagh Pedersen Pernille Due. Skolebørnsundersøgelsen. Statens Institut for Folkesundhed Redigeret af: Mette Rasmussen Trine Pagh Pedersen Pernille Due Skolebørnsundersøgelsen 4 Statens Institut for Folkesundhed Skolebørnsundersøgelsen 4 Redigeret af Mette Rasmussen Trine Pagh Pedersen Pernille

Læs mere

Unge og alkohol Spørgeskemaundersøgelse Unge på ungdomsuddannelser

Unge og alkohol Spørgeskemaundersøgelse Unge på ungdomsuddannelser Unge og alkohol Spørgeskemaundersøgelse Unge på ungdomsuddannelser Ærø Kommunes alkoholstyregruppe Oktober 2010 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund for undersøgelsen...2 2. Deltagerne i undersøgelsen...2 3.

Læs mere

Effekt af nedsættelse af promillegrænsen

Effekt af nedsættelse af promillegrænsen Effekt af nedsættelse af promillegrænsen Inger Marie Bernhoft Civilingeniør Danmarks TransportForskning/Ermelundsvej Ermelundsvej 101, 2820 Gentofte, Danmark Baggrund Pr. 1. marts 1998 blev promillegrænsen

Læs mere

7.3 Alkohol. Trods forskelle i spørgemetoder mellem Sundhedsstyrelsens. Figur 7.7 Procent, som har prøvet at ryge e- cigaretter

7.3 Alkohol. Trods forskelle i spørgemetoder mellem Sundhedsstyrelsens. Figur 7.7 Procent, som har prøvet at ryge e- cigaretter Figur. Procent, som har prøvet at ryge e- cigaretter 5 Hvis man kigger på, hvor mange der har røget e-cigaretter inden for den sidste måned, gælder dette i gennemsnit for af de -5-årige. Igen stiger tallene

Læs mere

De næste spørgsmål handler om forskellige aktiviteter inden for det sidste år

De næste spørgsmål handler om forskellige aktiviteter inden for det sidste år ID: Dette spørgeskema indeholder en række personlige spørgsmål om private forhold, som mange mennesker helst vil holde for sig selv. Når du er færdig med at besvare spørgsmålene, lægger du skemaet i en

Læs mere

Kortlægningsskema BEHANDLER: UNGES CPR : UNG: DATO FOR FØRSTE KONTAKTE MED DATO FOR PÅBEGYNDELSE AF DATO FOR SKEMAUDFYLDELSE VEDRØRENDE

Kortlægningsskema BEHANDLER: UNGES CPR : UNG: DATO FOR FØRSTE KONTAKTE MED DATO FOR PÅBEGYNDELSE AF DATO FOR SKEMAUDFYLDELSE VEDRØRENDE Kortlægningsskema BEHANDLER: UNGES CPR : UNG: DATO FOR FØRSTE KONTAKTE MED MISBRUGSTEAMET: DATO FOR PÅBEGYNDELSE AF BEHANDLING: DATO FOR SKEMAUDFYLDELSE VEDRØRENDE RUSMIDLER: 1 BAGGRUNDSSPØRGSMÅL 1. Den

Læs mere

3 DANSKERNES ALKOHOLVANER

3 DANSKERNES ALKOHOLVANER 3 DANSKERNES ALKOHOLVANER Dette afsnit belyser danskernes alkoholvaner, herunder kønsforskelle og sociale forskelle i alkoholforbrug, gravides alkoholforbrug samt danskernes begrundelser for at drikke

Læs mere

Livsstilsundersøgelse. 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2009

Livsstilsundersøgelse. 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2009 Livsstilsundersøgelse 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne Frederikshavn Kommune 2009 Indholdsfortegnelse: side Forord ------------------------------------------------------------------- 3 Undersøgelsens

Læs mere

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-9. klasser på Jels Skole

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-9. klasser på Jels Skole Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7-9 klasser på December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred og trivsel 7 31 Selvvurderet helbred 7 32 Almen trivsel 7 33

Læs mere

Livsstilsundersøgelse. 7. 10. klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2013

Livsstilsundersøgelse. 7. 10. klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2013 Livsstilsundersøgelse 7. 10. klasse samt ungdomsuddannelserne Frederikshavn Kommune 2013 Indholdsfortegnelse: side Forord ------------------------------------------------------------------- 3 Undersøgelsens

Læs mere

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-10. klasser på Rødding Skole

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-10. klasser på Rødding Skole Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7-10 klasser på Rødding Skole December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred og trivsel 7 31 Selvvurderet helbred 7 32 Almen

Læs mere

UNGES FESTMILJØ. -Under forandring? Kommunerne i Syd-og Sønderjylland

UNGES FESTMILJØ. -Under forandring? Kommunerne i Syd-og Sønderjylland UNGES FESTMILJØ -Under forandring? Kommunerne i Syd-og Sønderjylland Målet med første del i aften At give et billede af den aktuelle udvikling og tendenser indenfor alkoholkulturen blandt de unge Skabe

Læs mere

350 unges forhold til alkohol. - et oplæg til samtaler om unge, alkohol og forældre

350 unges forhold til alkohol. - et oplæg til samtaler om unge, alkohol og forældre 35 unges forhold til alkohol - et oplæg til samtaler om unge, alkohol og forældre Oktober 26 35 unges forhold til alkohol Børnerådet har spurgt 35 unge om deres oplevelser med og holdninger til alkohol.

Læs mere

Undersøgelse om stofindtagelsesrum blandt borgere som anvender rusmidler og opholder sig på indre Vesterbro

Undersøgelse om stofindtagelsesrum blandt borgere som anvender rusmidler og opholder sig på indre Vesterbro 1 Undersøgelse om stofindtagelsesrum blandt borgere som anvender rusmidler og opholder sig på indre Vesterbro April 2011 Mændenes Hjem, Sundhedsrummet, Cafe D. Vesterbrokoordinator 2 Undersøgelse om stofindtagelsesrum

Læs mere

Unges. LIVSSTIL OG DAGLIGDAG 2000 - forbrug af tobak, alkohol og stoffer. Forfattere Gert Allan Nielsen Lene Ringgaard

Unges. LIVSSTIL OG DAGLIGDAG 2000 - forbrug af tobak, alkohol og stoffer. Forfattere Gert Allan Nielsen Lene Ringgaard Unges LIVSSTIL OG DAGLIGDAG 2000 - forbrug af tobak, alkohol og stoffer Forfattere Gert Allan Nielsen Lene Ringgaard Forfattere Kit Broholm Anne-Marie Sindballe Stine Flod Olsen Unges livsstil og dagligdag

Læs mere

Sundhedsvaner og trivsel blandt klasser på Grønvangskolen

Sundhedsvaner og trivsel blandt klasser på Grønvangskolen Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7-10 klasser på December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred og trivsel 7 31 Selvvurderet helbred 7 32 Almen trivsel 7 33

Læs mere

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7. klasser på Andst, Føvling, Gesten, Hovborg, Læborg, Askov og Åstrup Skoler

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7. klasser på Andst, Føvling, Gesten, Hovborg, Læborg, Askov og Åstrup Skoler Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7 klasser på Andst, Føvling, Gesten, Hovborg, Læborg, Askov og Åstrup Skoler December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred

Læs mere

Kirstinebjergskolen. Er du dreng eller pige? - Sæt ét kryds Krydset med: Årgang. Hvor gammel er du? - sæt ét kryds Krydset med: Årgang

Kirstinebjergskolen. Er du dreng eller pige? - Sæt ét kryds Krydset med: Årgang. Hvor gammel er du? - sæt ét kryds Krydset med: Årgang Kirstinebjergskolen Er du dreng eller pige? - Sæt ét kryds Hvor gammel er du? - sæt ét kryds Er du glad for at gå i skole? - sæt ét kryds Hvor populær synes du selv, du er i din klasse? - sæt ét kryds

Læs mere

1 ALKOHOLFORBRUGET I DANMARK

1 ALKOHOLFORBRUGET I DANMARK 1 ALKOHOLFORBRUGET I DANMARK Afsnittet belyser alkoholsalget, grænsehandelen og alkoholforbruget i Danmark. Oplysningerne stammer fra: Danmarks Statistiks Statistikbank Skatteministeriets opgørelser om

Læs mere

Er du blevet mobbet i skolen indenfor den seneste måned? - sæt ét kryds Krydset med: Er du dreng eller pige? - Sæt ét kryds

Er du blevet mobbet i skolen indenfor den seneste måned? - sæt ét kryds Krydset med: Er du dreng eller pige? - Sæt ét kryds Ullerupbækskolen Er du glad for at gå i skole? - sæt ét kryds Krydset med: Er du dreng eller pige? - Sæt ét kryds Hvor ofte er du blevet væk fra skole uden lovlig grund (har pjækket) indenfor de sidste

Læs mere

Evaluering af forbuddet mod salg af alkohol til personer under 16 år

Evaluering af forbuddet mod salg af alkohol til personer under 16 år Februar 2006 Evaluering af forbuddet mod salg af alkohol til personer under 16 år Morten Hulvej Jørgensen Mette Riegels Ulrik Hesse Morten Grønbæk Center for Alkoholforskning Evaluering af forbuddet mod

Læs mere

Kapitel 4. Hash. Andel elever, der har prøvet at ryge hash

Kapitel 4. Hash. Andel elever, der har prøvet at ryge hash Kapitel 4. Hash Selvom hash har været ulovligt i Danmark siden 1953, er det et forholdsvis udbredt stof. Regeringens Narkotikaråd skønner, at det årlige hashforbrug er på over 25 tons eller omregnet i

Læs mere

Specialpublikation 2003:2. ESPAD 2003 Rusmiddelundersøgelse blandt unge, årgang 1986, 1987 og 1988, i Grønland

Specialpublikation 2003:2. ESPAD 2003 Rusmiddelundersøgelse blandt unge, årgang 1986, 1987 og 1988, i Grønland Specialpublikation 2003:2 ESPAD 2003 Rusmiddelundersøgelse blandt unge, årgang 1986, 1987 og 1988, i Grønland Side 2 Brug af rusmidler blandt unge i Grønland (ESPAD 2003) Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...

Læs mere

En rapport om unges forbrug af rusmidler i nattelivet i Randers og deres erfaringer med rusmidler generelt.

En rapport om unges forbrug af rusmidler i nattelivet i Randers og deres erfaringer med rusmidler generelt. En rapport om unges forbrug af rusmidler i nattelivet i Randers og deres erfaringer med rusmidler generelt. Rapporten er udarbejdet af : Forebyggelseskonsulent Anja Nesgaard Dal Rusmiddelcenter Randers

Læs mere

Rusmidler i Danmark. Forbrug, holdninger og livsstil

Rusmidler i Danmark. Forbrug, holdninger og livsstil Rusmidler i Danmark Forbrug, holdninger og livsstil Rusmidler i Danmark Forbrug, holdninger og livsstil Kim Bloomfield Karen Elmeland Susanne Villumsen Center for Rusmiddelforskning Aarhus Universitet

Læs mere

UNGES BRUG AF RUSMIDLER PÅ VORDINGBORG KOMMUNES UNGDOMSUDDANNELSER. Center for Rusmidler 2016

UNGES BRUG AF RUSMIDLER PÅ VORDINGBORG KOMMUNES UNGDOMSUDDANNELSER. Center for Rusmidler 2016 UNGES BRUG AF RUSMIDLER PÅ VORDINGBORG KOMMUNES UNGDOMSUDDANNELSER Center for Rusmidler 2016 1 INDHOLDSFORTEGNELSE UNGES BRUG AF RUSMIDLER I VORDINGBORG... 3 RUSMIDDELSITUATIONEN I DANMARK... 4 UNDERSØGELSEN

Læs mere

Copyright: Sundhedsstyrelsen, publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse

Copyright: Sundhedsstyrelsen, publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse UNDERSØGELSE AF 11-15-ÅRIGES LIVSSTIL OG SUNDHEDSVANER 1997-8 1 Undersøgelse af 11-15-åriges livsstil og sundhedsvaner 1997-8 Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 23 København S URL: http://www.sst.dk Publikationen

Læs mere

Personlig stof- og alkoholpolitik

Personlig stof- og alkoholpolitik Recke & Hesse 2003 c Kapitel 2 Personlig stof- og alkoholpolitik Tvivl, muligheder og ambivalens Et menneske som anvender rusmidler, og som oplever at der er problemer forbundet hermed, kan sagtens være

Læs mere

Udskolingsundersøgelse, skoleåret 2014-2015. Rapport på baggrund af Børne- og ungelægens samtaler med børn i 9. klasse i Frederiksberg Kommune

Udskolingsundersøgelse, skoleåret 2014-2015. Rapport på baggrund af Børne- og ungelægens samtaler med børn i 9. klasse i Frederiksberg Kommune Januar 2016 Udskolingsundersøgelse, skoleåret 2014-2015 Rapport på baggrund af Børne- og ungelægens samtaler med børn i 9. klasse i Frederiksberg Kommune Indhold Side Baggrund 2 Sammenfatning 3 Trivsel

Læs mere

Kapitel 1. Kort og godt

Kapitel 1. Kort og godt Kapitel 1. Kort og godt 1.1 Ideen bag rusmiddelundersøgelserne En væsentlig grund til, at det er interessant at beskæftige sig med børn og unges brug af rusmidler, er, at det er her, det starter. Det betyder,

Læs mere

Register over stofmisbrugere i behandling 1998

Register over stofmisbrugere i behandling 1998 Register over stofmisbrugere i behandling 1998 Af: Civilingeniør Lene Haastrup, lokal 6201 Dette er den første landsdækkende opgørelse over, hvor mange stofmisbrugere, der har været i behandling i løbet

Læs mere

Unges alkoholkultur Alkohol & Samfund Alkoholkonference 2012 Pernille Bendtsen, Ph.d.-studerende

Unges alkoholkultur Alkohol & Samfund Alkoholkonference 2012 Pernille Bendtsen, Ph.d.-studerende Unges alkoholkultur Alkohol & Samfund Alkoholkonference 12 Pernille Bendtsen, Ph.d.-studerende Statens Institut for Folkesundhed Syddansk Universitet Indhold De unges forbrug Internationale perspektiver

Læs mere

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3):

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3): Liter Kapitel 5.3 Alkoholforbrug 5.3 Alkoholforbrug Alkohol er en af de kendte forebyggelige enkeltfaktorer, der har størst indflydelse på folkesundheden i Danmark. Hvert år er der mindst 3.000 dødsfald

Læs mere

Alkohol i Danmark. Voksnes alkoholvaner og holdning til alkoholpolitik. Louise Kristiansen Ola Ekholm Morten Grønbæk Janne Schurmann Tolstrup

Alkohol i Danmark. Voksnes alkoholvaner og holdning til alkoholpolitik. Louise Kristiansen Ola Ekholm Morten Grønbæk Janne Schurmann Tolstrup Alkohol i Danmark Voksnes alkoholvaner og holdning til alkoholpolitik 2008 Louise Kristiansen Ola Ekholm Morten Grønbæk Janne Schurmann Tolstrup Syddansk Universitet Alkohol i Danmark Voksnes alkoholvaner

Læs mere

Teenagere og alkohol November 2003

Teenagere og alkohol November 2003 Teenagere og alkohol November 2003 1. FORORD... 3 2. RESUME... 4 3. TEENAGEKULTUR OG ALKOHOL... 5 AT SKABE SIN EGEN HISTORIE - IDENTITET...5 VENNER OG FORÆLDRE...5 MEDIERNES ROLLE...5 USIKKERHED...5 RAPPORTENS

Læs mere

Vin og Spiritus Organisationen i Danmark

Vin og Spiritus Organisationen i Danmark Vin og Spiritus Organisationen i Danmark Børsen 1217 København K Telefon 33 74 65 59 Fax 33 74 60 80 vsod@vsod.dk www.vsod.dk Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Holbergsgade 6 1057 København K November

Læs mere

Kortlægningsskema. 14-17 år

Kortlægningsskema. 14-17 år Kortlægningsskema 14-17 år Navn: Personnummer: Adresse: Post nr./by: Telefonnummer: Dato: Visitator: Handlekommune: Sagsbehandler: Mor: Adresse: Post nr./by: Telefonnummer: Far: Adresse: Post nr./by: Telefonnummer:

Læs mere

Ryge- og rusmiddelvaner

Ryge- og rusmiddelvaner Ryge- og rusmiddelvaner blandt unge 9. klassetrin, skoleåret 2011/2012 FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME Indholdsfortegnelse RESUME 3 ANBEFALINGER 4 BAGGRUND 5 DELTAGELSE OG SVARPROCENT 6 TOBAK OG RUSMIDLER

Læs mere

Køn. Hvilken klasse går du i? Hvor gammel er du? Hvad synes du om at gå i skole? Hvordan synes du, at du klarer dig i skolen? (1) Pige.

Køn. Hvilken klasse går du i? Hvor gammel er du? Hvad synes du om at gå i skole? Hvordan synes du, at du klarer dig i skolen? (1) Pige. Køn (1) Pige (2) Dreng Hvilken klasse går du i? (1) 8. klasse (2) 9. klasse Hvor gammel er du? (3) 13 år (4) 14 år (5) 15 år (6) 16 år Hvad synes du om at gå i skole? (1) Vældig godt (2) Temmelig godt

Læs mere

Skriftlig besvarelse af Landsstingsmedlem Olga P. Berthelsen, Inuit Ataqatigitt, 36, stk. 1 spørgsmål.

Skriftlig besvarelse af Landsstingsmedlem Olga P. Berthelsen, Inuit Ataqatigitt, 36, stk. 1 spørgsmål. NAMMINERSORNERULLUTIK OQARTUSSAT GRØNLANDS HJEMMESTYRE Peqqissutsimut Ilaqutariinnermullu Naalakkersuisoq Landsstyremedlem for Sundhed og Familie Landstingsmedlem Olga P. Berthelsen, Inuit Ataqatigitt

Læs mere

Ungeprofilundersøgelsen Fredericia Kommune Samlet resultat

Ungeprofilundersøgelsen Fredericia Kommune Samlet resultat Ungeprofilundersøgelsen 2012 Fredericia Kommune Samlet resultat Er du dreng eller pige? - Sæt ét kryds Hvor gammel er du? - sæt ét kryds Er du glad for at gå i skole? - sæt ét kryds 1 Hvor populær synes

Læs mere

Sammenligningsniveau 1: Horsens - Klassetrin ( Alle ) - - Antal besvarelser: : Horsens - Klassetrin ( Alle ) - og - Antal besvarelser: 1820

Sammenligningsniveau 1: Horsens - Klassetrin ( Alle ) - - Antal besvarelser: : Horsens - Klassetrin ( Alle ) - og - Antal besvarelser: 1820 RAPPORT Rapport for Ungeprofilundersøgelsen inkl. SSP-del SKOLEÅR 2015/2016 OMRÅDE Ungeprofilundersøgelsen MÅLGRUPPE Udskoling (7. - 9. klasse) UNDERSØGELSE Anonym ungeprofilundersøgelse for GRUNDLAG Horsens

Læs mere

Ryge- og rusmiddelvaner

Ryge- og rusmiddelvaner Ryge- og rusmiddelvaner blandt unge Samlet rapport for 9. og 10. klassetrin Skoleåret 2011/2012 FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE 2 RESUME 3 ANBEFALINGER 4 BAGGRUND

Læs mere

Ungeprofil. En livsstilsundersøgelse foretaget af SSP-samarbejdet i Skanderborg, Horsens, Hedensted, Billund og Kolding Kommuner.

Ungeprofil. En livsstilsundersøgelse foretaget af SSP-samarbejdet i Skanderborg, Horsens, Hedensted, Billund og Kolding Kommuner. Ungeprofil En livsstilsundersøgelse foretaget af SSP-samarbejdet i Skanderborg, Horsens, Hedensted, Billund og Kolding Kommuner Oktober 2010 SYDØSTJYLLANDS KREDS Indholdsfortegnelse Baggrundsoplysninger

Læs mere

Det handler om dig. en sundhedspædagogisk sundhedsprofil for børn og unge i Randers Kommune. Afrapportering for skoleåret 2011/12

Det handler om dig. en sundhedspædagogisk sundhedsprofil for børn og unge i Randers Kommune. Afrapportering for skoleåret 2011/12 Det handler om dig en sundhedspædagogisk sundhedsprofil for børn og unge i Randers Kommune Afrapportering for skoleåret 2011/12 Udarbejdet af Inger Kruse Andersen September 2012 1 Indholdsfortegnelse En

Læs mere

Baggrundsspørgsmål. Felter udfyldt i forbindelse med ny person på forsiden.

Baggrundsspørgsmål. Felter udfyldt i forbindelse med ny person på forsiden. Baggrundsspørgsmål Felter udfyldt i forbindelse med ny person på forsiden. Mulighed for at angive behandler, visitator og kvalitative betragtninger nederst på siden. Den unges CPR : Den unges navn: Dreng:

Læs mere

Antal unge årige dømt for butikstyveri

Antal unge årige dømt for butikstyveri Antal unge 15-24 årige dømt for butikstyveri 3.540 3.520 3.500 3.480 3.460 3.440 3.420 3.400 3.380 2009 2010 Fig. 2.1 Unge dømt for butikstyveri i 2009 og 2010. Danskernes alkoholforbrug pr. indbygger

Læs mere

Rusmiddelundersøgelse - Børn og unges forbrug af, holdning til og viden om alkohol, stoffer og cigaretter

Rusmiddelundersøgelse - Børn og unges forbrug af, holdning til og viden om alkohol, stoffer og cigaretter Rusmiddelundersøgelse - Børn og unges forbrug af, holdning til og viden om alkohol, stoffer og cigaretter 2005 S S P Skole- og Kulturforvaltningen Social- og Sundhedsforvaltningen Politiet 1 Forord SSP-chefgruppen

Læs mere

Undersøgelse af danske skolebørns viden om menneskerettigheder og børnekonventionen

Undersøgelse af danske skolebørns viden om menneskerettigheder og børnekonventionen Undersøgelse af danske skolebørns viden om menneskerettigheder og børnekonventionen . Indledning. Baggrund for undersøgelsen TNS Gallup har for UNICEF Danmark og Institut for Menneskerettigheder gennemført

Læs mere

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08 Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 4- Studiestræde 47, 14 København K. Nedenstående gennemgås en række oplysninger om unge, der har været indskrevet i U-turn, Københavns Kommunes

Læs mere

48 BILKØRSEL MED ALKOHOL OG ANDRE STOFFER

48 BILKØRSEL MED ALKOHOL OG ANDRE STOFFER 48 BILKØRSEL MED ALKOHOL OG ANDRE STOFFER Bilkørsel med alkohol og andre stoffer Af seniorforsker Inger Marie Bernhoft BILKØRSEL MED ALKOHOL OG ANDRE STOFFER 49 Selv om forekomsten af alkohol hos bilister

Læs mere

SUNDHEDSPROFIL 2010/11. Ordrup Skole 4. til 6. klassetrin FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME

SUNDHEDSPROFIL 2010/11. Ordrup Skole 4. til 6. klassetrin FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME SUNDHEDSPROFIL 2010/11 4. til 6. klassetrin FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME Indholdsfortegnelse Baggrund...3 Sundhedsprofil Mellemtrinnet: 4. 6. klasse...4 4. klasse...6 5. klasse...15 6. klasse...24 Spørgsmål

Læs mere

Sammenligningsniveau 1: Horsens - Klassetrin (8): Klassetrin (8) 2: Horsens - Klassetrin (9): Klassetrin (9)

Sammenligningsniveau 1: Horsens - Klassetrin (8): Klassetrin (8) 2: Horsens - Klassetrin (9): Klassetrin (9) RAPPORT Rapport for Ungeprofilundersøgelsen inkl. SSP-del SKOLEÅR 2015/2016 OMRÅDE Ungeprofilundersøgelsen MÅLGRUPPE Udskoling (7. - 9. klasse) UNDERSØGELSE Anonym GRUNDLAG Horsens - Klassetrin (7) RESPONDENT

Læs mere

TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT

TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT 1 Temarapport om børn og overvægt Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 23 København S URL: http://www.sst.dk Publikationen kan læses på: www.sst.dk Kategori: Faglig rådgivning

Læs mere

Bilag A. Oversigt over samtlige figurer i rapporten. Figur. Kap. 2. Om undersøgelsen

Bilag A. Oversigt over samtlige figurer i rapporten. Figur. Kap. 2. Om undersøgelsen Bilag A Oversigt over samtlige figurer i rapporten Figur Titel Sidetal Kap. 2. Om undersøgelsen 2.2.1 Andel elever, der har svaret på spørgeskemaet - opgjort på klassetrin 16 2.2.2 Andel elever, der har

Læs mere

Misbrugskampagne med fokus på alkohol og hash

Misbrugskampagne med fokus på alkohol og hash Misbrugskampagne med fokus på alkohol og hash At arbejde procesorienteret med fokus på flertalsmisforståelser 1. PROJEKTET BAGGRUND OG UDGANGSPUNKT Dette projekt tager dels udgangspunkt i den livsstilsundersøgelse

Læs mere

Ungeprofilundersøgelse 2014

Ungeprofilundersøgelse 2014 Ungeprofilundersøgelse 2014 SSP & Forebyggelse Ungeprofil 2014 Kommune En ungdomsundersøgelse foretaget af kommunerne, Fanø, Haderslev, Sønderborg, Tønder, Varde, Vejen, Aabenraa og Syd- og Sønderjyllands

Læs mere

Produktsøgning. Eniro Krak. Tabelrapport. Oktober 2014

Produktsøgning. Eniro Krak. Tabelrapport. Oktober 2014 Eniro Krak Produktsøgning Tabelrapport Oktober 2014 Materialet er fortroligt og må ikke anvendes uden for klientens organisation uden forudgående skriftligt samtykke fra Radius Kommunikation A/S Indhold

Læs mere

FOREBYGGELSESPAKKE ALKOHOL

FOREBYGGELSESPAKKE ALKOHOL FOREBGGELSESPAKKE ALKOHOL FAKTA Ansvaret for forebyggelse og behandling på alkoholområdet er samlet i kommunerne. Mange danskere har et storforbrug, skadeligt eller afhængigt forbrug af alkohol. Tal på

Læs mere

ASI-Forsorg RAPPORT FOR OPFØLGNINGSSKEMA

ASI-Forsorg RAPPORT FOR OPFØLGNINGSSKEMA ASI-Forsorg RAPPORT FOR OPFØLGNINGSSKEMA Borgerens navn: Borgerens CPR-nr.: Borgerens alder: Knirke - Dato for indskrivning (dd.mm.år): Dato for opfølgning (dd.mm.år):.... Generel information Hvis skemaet

Læs mere

Sammenligningsniveau 1: Landsplan - Klassetrin ( Alle ) - Antal besvarelser: 30603

Sammenligningsniveau 1: Landsplan - Klassetrin ( Alle ) - Antal besvarelser: 30603 RAPPORT Rapport for Ungeprofilundersøgelsen inkl. SSP-del SKOLEÅR 2015/2016 OMRÅDE Ungeprofilundersøgelsen MÅLGRUPPE Udskoling (7. - 9. klasse) UNDERSØGELSE Ungeprofilundersøgelsen 2015 - Fredericia GRUNDLAG

Læs mere

Indledende niveau - Afklaring af alkoholerfaring

Indledende niveau - Afklaring af alkoholerfaring Indledende niveau - ALKOHOL DIALOG SIGER.DK HVAD SIGE D OM DU ALKOHOL? Indledende niveau Indledende niveau Indledende niveau Vores klasse... 20 Festen... 24 Alkoholdialog.dk 1919 19 Alkoholdialog.dk Vores

Læs mere

undersøgelse af 11-15-åriges livsstil og sundhedsvaner 1997-2008 2010

undersøgelse af 11-15-åriges livsstil og sundhedsvaner 1997-2008 2010 undersøgelse af 11-15-åriges livsstil og sundhedsvaner 1997-8 1 Undersøgelse af 11-15-åriges livsstil og sundhedsvaner 1997-8 Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 23 København S URL: http://www.sst.dk Publikationen

Læs mere

9. klasses-undersøgelse

9. klasses-undersøgelse 9. klasses-undersøgelse 2013: Trivsel & Sundhed September - oktober 2012 Trivsel og Sundhed 374 elever fra 9. klasse i Syddjurs Kommune 9. klasses-undersøgelse 2013: Trivsel & Sundhed SSP og skolerne i

Læs mere

A A R H U S U N I V E R S I T E T

A A R H U S U N I V E R S I T E T AU A A R H U S U N I V E R S I T E T Center for Rusmiddelforskning Juli 2010 EuropASI Det europæiske misbrugs-belastnings-index eksklusiv tillæg www.crf.au.dk 2 EuropASI 1. Alkohol-forbrug Antal dage hvor

Læs mere

Undersøgelse af 11-15-åriges livsstil og sundhedsvaner 1997-2006. Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S URL: http://www.sst.

Undersøgelse af 11-15-åriges livsstil og sundhedsvaner 1997-2006. Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S URL: http://www.sst. UNDERSØGELSE AF 11-15 ÅRIGES LIVSSTIL OG SUNDHEDSVANER 1997-26 28 Undersøgelse af 11-15-åriges livsstil og sundhedsvaner 1997-26 Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 23 København S URL: http://www.sst.dk

Læs mere

Rusmidler øger afgiften af DOPAMIN. Belønnings centeret

Rusmidler øger afgiften af DOPAMIN. Belønnings centeret Rusmidler øger afgiften af DOPAMIN Belønnings centeret Tilbagefaldshyppighed ved alkoholafhængighed og andre kroniske sygdomme 40 til 60 % 30 til 50 % 50 til 70 % 50 til 70 % Alkohol Sukkersyge Hjerte

Læs mere

Spørgsmål til. elever BØRN, UNGE OG ALKOHOL. Dialog et spil om holdninger

Spørgsmål til. elever BØRN, UNGE OG ALKOHOL. Dialog et spil om holdninger Spørgsmål til elever BØRN, UNGE OG ALKOHOL Dialog et spil om holdninger Elever FORMÅL At I hører hinandens synspunkter og erfaringer. At gruppen diskuterer disse. At give ideer til fælles normer. At give

Læs mere

ALKOHOLBRUG OG ALKOHOLPOLITIK. Lau Laursen Knud-Erik Sabroe Svend Sabroe

ALKOHOLBRUG OG ALKOHOLPOLITIK. Lau Laursen Knud-Erik Sabroe Svend Sabroe ALKOHOLBRUG OG ALKOHOLPOLITIK Lau Laursen Knud-Erik Sabroe Svend Sabroe Center for Rusmiddelforskning Aarhus Universitet 2004 Lau Laursen, Knud-Erik Sabroe, Svend Sabroe og Center for Rusmiddelforskning,

Læs mere

Livsstil og risikoadfærd 2014. 8. og 9. klasse 2012-2014. Indhold

Livsstil og risikoadfærd 2014. 8. og 9. klasse 2012-2014. Indhold Livsstil og risikoadfærd 8. og 9. klasse - Indhold Baggrund... 2 Fire kategorier af risikoadfærd... 3 Resumé... 4 Risikoadfærd... 4 De unges risikoadfærd fordelt på skoler... 5 Skolen... 7 Mobberi... 8

Læs mere

Ungeprofil 2014. Varde kommune

Ungeprofil 2014. Varde kommune Ungeprofil 2014 Varde kommune En ungdomsundersøgelse foretaget af kommunerne Esbjerg, Fanø, Haderslev, Sønderborg, Tønder, Varde, Vejen, Aabenraa og Syd- og Sønderjyllands politi Cand.scient.soc. Julie

Læs mere

Rygning og kriminalitet blandt elever i 5. - 9. klasse 2004. Procent der har lavet tyveri, hærværk, vold eller røveri seneste år 74% 64% 64%

Rygning og kriminalitet blandt elever i 5. - 9. klasse 2004. Procent der har lavet tyveri, hærværk, vold eller røveri seneste år 74% 64% 64% Kapitel 8. Rygning Unges rygevaner har været genstand for adskillige undersøgelser. Fra di ved man bl.a., at rygeadfærd skal ses i sammenhæng med socioøkonomiske og kulturelle forhold. Således har faktorer

Læs mere

Kapitel 2. Om undersøgelsen

Kapitel 2. Om undersøgelsen Kapitel 2. Om undersøgelsen Når man ønsker at få kendskab til børn og unges erfaringer med, viden om og holdninger til rusmidler, er man i høj grad nødt til at spørge børnene og de unge selv. Denne form

Læs mere

Udskolingsprofil 9. årgang

Udskolingsprofil 9. årgang Udskolingsprofil 9. årgang Skoleåret 2012-2013 og 2013-2014 Kommunallæge Tine Keiser-Nielsen Baggrund og materiale Sundhedstjenesten i Rudersdal Kommune tilbyder udskolingsundersøgelse til alle kommunens

Læs mere

UNGEPROFILUNDERSØGELSEN. En pilotundersøgelse om unges trivsel, sundhed og risikoadfærd

UNGEPROFILUNDERSØGELSEN. En pilotundersøgelse om unges trivsel, sundhed og risikoadfærd UNGEPROFILUNDERSØGELSEN 2015 En pilotundersøgelse om unges trivsel, sundhed og risikoadfærd Ungeprofilundersøgelsen Hvordan har unge det i dagens samfund? Det er et vigtigt spørgsmål, både lokalt og nationalt.

Læs mere

Ungeprofil 2014. Aabenraa kommune

Ungeprofil 2014. Aabenraa kommune Ungeprofil 2014 Aabenraa kommune En ungdomsundersøgelse foretaget af kommunerne Esbjerg, Fanø, Haderslev, Sønderborg, Tønder, Varde, Vejen, Aabenraa og Syd- og Sønderjyllands politi. Cand.scient.soc. Julie

Læs mere

Narkotika på gadeplan

Narkotika på gadeplan Rapport til Sundhedsstyrelsen Maj 211 Narkotika på gadeplan 21 Retskemisk Afdeling, Aarhus Universitet Retskemisk Afdeling, Københavns Universitet Retskemisk Afdeling, Syddansk Universitet Indholdsfortegnelse

Læs mere

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-9. klasser på Østerby Skole

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-9. klasser på Østerby Skole Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7-9 klasser på December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred og trivsel 7 31 Selvvurderet helbred 7 32 Almen trivsel 7 33

Læs mere

Gladsaxe Kommune Brugertilfredshedsundersøgelse Skole og SFO området

Gladsaxe Kommune Brugertilfredshedsundersøgelse Skole og SFO området Gladsaxe Kommune Udviklingssekretariatet Januar 2007 Gladsaxe Kommune Brugertilfredshedsundersøgelse Skole og SFO området Gladsaxe, januar 2007 Indholdsfortegnelse: Rapportens opbygning:... 2 1. Sammenfatning...

Læs mere