Havbogårdsvej, Solrød-Salbyvej, Ejby Miljøredegørelse 8 høringsudgave. København-Ringsted projektet. September Roskilde. København.

Transkript

1 Roskilde København Køge Ringsted Nyt spor, grundløsning Eksisterende jernbane 0 September 2008 København-Ringsted projektet

2 Forord Forord Jernbanen mellem København og Ringsted er en af de mest benyttede strækninger i Danmark og dermed en central del af det danske jernbanenet. Banen bliver anvendt af pendlere mellem København og det øvrige Sjælland samt til landsdækkende og international passager- og godstrafik. Kapaciteten på banen er fuldt udnyttet i myldretiden. Det øger risikoen for forsinkelser, og gør det umuligt at indsætte flere og hurtigere tog på jernbanen. Strækningen fremstår i dag som en trafikal flaskehals, og det kan være med til at bremse mobiliteten og samfundsudviklingen. Trafikstyrelsen undersøger to mulige løsninger, som giver større kapacitet og dermed en bedre jernbaneforbindelse mellem København og Ringsted. De to løsninger bliver kaldt 5. sporsløsningen og Nybygningsløsningen. I 5. sporsløsningen bliver den eksisterende jernbane udbygget med et ekstra spor mellem Hvidovre og Baldersbrønde og med vendesporsanlæg i Roskilde. I Nybygningsløsningen er der tale om en ny dobbeltsporet jernbane fra Ny Ellebjerg Station via Køge til Ringsted. Trafikstyrelsen har siden projekteringsloven blev vedtaget i marts 2007 gennemført en indledende projektering og foretaget miljøundersøgelser for at afdække jernbanens påvirkning af omgivelserne på de to strækninger. Nr. 1 er den samlende miljøredegørelse for hele projektet. Nr er opdelt geografisk og behandler de enkelte strækninger hver for sig. Nr. 11 handler om støj og vibrationer generelt og for begge strækninger. Miljøredegørelsen indeholder beskrivelser af anlægget og dokumenterer de gennemførte undersøgelser. De danner grundlag for den offentlige debat i høringsperioden om jernbanen mellem København og Ringsted, hvor offentligheden har mulighed for at komme med ideer, indsigelser og kommentarer. Trafikstyrelsens frist for at modtage henvendelser er senest 1. december Alle henvendelser vil blive behandlet, og de vil eventuelt indgå i det endelige projektforslag i det omfang, det kan lade sig gøre inden for de tekniske, økonomiske og miljømæssige rammer. Som supplement til redegørelserne holder Trafikstyrelsen borgermøder. Borgermødet for strækningen Havbogårdsvej-Salbyvej holdes den 2. oktober 2008 i Køge. I forbindelse med planer om etablering af en kombiterminal ved Køge afholdes idéfasehøring i samme periode som for København-Ringsted projektet, og Trafikstyrelsen holder særskilt borgermøde om planerne den 18. november i Højelse. God debat! Med i alt 11 hæfter af miljøredegørelsen sendes jernbaneprojektet København-Ringsted i offentlig høring i perioden den 22. september til den 1. december Denne miljøredegørelse er nr. 8 og omhandler jernbanestrækningen Havbogårdsvej-Salbyvej, som er en del af Nybygningsløsningen. Martin Munk Hansen Anlægschef

3 Indhold Indhold Indledning 6 Bedre rejsemuligheder 6 Miljøredegørelse 6 Den videre proces 7 Læsevejledning 7 Det fysiske anlæg 8 Strækningsbeskrivelse grundløsning 10 Køge Nord Station 13 Kommune- og lokalplaner 16 Arealbehov 17 Permanente ekspropriationer 17 Midlertidige ekspropriationer 22 Påvirkninger af omgivelserne når banen er bygget 26 Støj og vibrationer 26 Visuelle forhold 26 Naturen 27 Kulturhistoriske interesser 31 Rekreative interesser 31 Grundvand 33 Forbrug af råstoffer og materialer 33 Påvirkning af omgivelserne mens banen bygges 34 Trafikken 34 Støj og vibrationer 34 Visuelle forhold 35 Naturen 35 Kulturhistoriske interesser 36 Rekreative interesser 36 Jordarbejde og jordforurening 36 Grundvand 36 Luftkvalitet 37 Affald 37 Fravalgt løsningsmulighed 38 Beskrivelse af Nybygningsforslag 38 Idéfase og offentlig høring 39 Resumé 40 Fra Havbogårdsvej til Salbyvej 40 Påvirkning af omgivelserne 40 Deltag i debatten 42 Borgermøder 42 Henvendelser 42 Oversigt over borgermøder 43

4 Indledning Indledning Mere kapacitet på jernbanen mellem København og Ringsted vil give rejsende mulighed for en bedre køreplan med flere togafgange, kortere rejsetid og færre forsinkelser. Samtidig vil en mere effektiv togtrafik bidrage væsentligt til øget mobilitet på et bæredygtigt grundlag. Bedre rejsemuligheder Jernbanen mellem København og Ringsted er en af de mest benyttede strækninger i Danmark og dermed en central del af det danske jernbanenet. Banen bliver anvendt af pendlere mellem København og det øvrige Sjælland samt til landsdækkende og international passager- og godstrafik. Når nye tog i de kommende år bliver sat ind på strækningen, vil kapaciteten være fuldt udnyttet. Det sætter ikke alene en grænse for, hvor mange tog der kan køre på skinnerne. Det øger også risikoen for forsinkelser, og gør det umuligt at indsætte hurtigere tog på jernbanen. Strækningen er med andre ord en trafikal flaskehals, som kan bremse mobiliteten og samfundsudviklingen. Hvis jernbanen skal fremstå som en attraktiv valgmulighed i fremtidens transportbillede, er der brug for et forbedret jernbanenet, så man får flere togafgange, kortere rejsetider og færre forsinkelser. Trafikstyrelsen undersøger to løsninger, som giver større kapacitet og dermed en bedre jernbaneforbindelse mellem København og Ringsted. De to løsninger bliver kaldt 5. sporsløsningen og Nybygningsløsningen. 5. sporsløsningen I 5. sporsløsningen udbygges den eksisterende bane med et ekstra spor til fjerntog. Udbygningen imødekommer det akutte behov for mere kapacitet. Sporet anlægges mellem Hvidovre og Baldersbrønde på den sydlige side af de eksisterende spor, så der med S- banesporene bliver i alt fem spor på denne strækning. Hvor der langs med banen allerede findes et spor, bliver dette moderniseret. Løsningen omfatter også et vendesporsanlæg i Roskilde. Den dobbeltsporede bane følger i store træk Holbækmotorvejen ud af København til Vallensbæk, videre langs Køge Bugt Motorvejen til Køge og derefter langs Vestmotorvejen til Kværkeby Stationsby, hvorfra sporene følger den eksisterende bane til Ringsted. Banen forberedes til kørsel med højhastighedstog, som kan køre op til 250 km/t. Nybygningsløsningen omfatter desuden en ny Køge Nord Station, der bygges tæt på S-banen og tillige omfatter perronanlæg på denne, tilslutning ved Køge Nord til Lille Syd Banen (Roskilde-Køge-Næstved) og et ekstra spor mellem Københavnsvej i Køge og Køge Station. Trafikstyrelsen undersøger i forbindelse med Nybygningsløsningen også eventuelt anlæg af en kombiterminal ved Køge. Denne undersøgelse fremlægges på idéfaseniveau og er ikke en integreret del af Nybygningsløsningen. Trafikstyrelsen har udarbejdet et debatoplæg til idéfasen om planerne om etablering af en kombiterminal med bl.a. forslag til placeringsmuligheder. Der gennemføres en særskilt høringsperiode fra den 22. september til den 1. december om kombiterminalen, og der afholdes borgermøde om planerne den 18. november på Højelse Skole. Miljøredegørelse I forbindelse med København-Ringsted projektet gennemfører Trafikstyrelsen en VVM-proces. Der er udarbejdet i alt 11 hæfter af miljøredegørelsen for projektet. Miljøredegørelserne beskriver projektet og vurderer dets påvirkninger af det omgivende miljø, og de indgår som en del af grundlaget for Folketingets stillingtagen til projektet. Nybygningsløsningen I Nybygningsløsningen er der tale om en ny, dobbeltsporet jernbane fra Ny Ellebjerg Station via Køge til Ringsted. Denne øger kapaciteten mellem København og Ringsted ganske væsentligt. Det bliver muligt at forkorte rejsetiderne for regionaltog og for tog mellem landsdelene, og beregninger viser, at Nybygningsløsningen giver færre forsinkelser. De 11 miljøredegørelser fordeler sig således: Miljøredegørelse 1 er en samlet og overordnet gennemgang af hele projektet. Miljøredegørelserne 2-10 omhandler hver sit geografiske område og er derfor opdelt i strækninger, og Miljøredegørelse 11 behandler støj og vibrationer for hele projektet. Miljøredegørelserne foreligger i høringsudgaver. Høringsperioden er den 22. september til den 1. de-

5 Indledning cember Alle kan rette henvendelse til Trafikstyrelsen med indsigelser, ideer, spørgsmål og kommentarer. Efter høringsperioden bliver miljøredegørelserne redigeret og udgivet i endelige udgaver. For mere information om offentlighedens inddragelse henvises der til Miljøredegørelse 1. For mere information om debatten i høringsperioden henvises der til Deltag i debatten sidst i denne miljøredegørelse. Tekniske fagnotater Miljøredegørelserne er baseret på tekniske fagnotater, som er udarbejdet af Trafikstyrelsen og styrelsens tekniske rådgivere. Fagnotaterne er tilgængelige på Trafikstyrelsens hjemmeside i hele høringsperioden. Den videre proces Den forventede tidsplan for København-Ringsted projektet er Efterår 2008 Offentlig høring med borgermøder i perioden 22. september til 1. december. Når høringsperioden er forbi, bliver alle henvendelser, der er fremkommet i perioden, behandlet af Trafikstyrelsen og eventuelt indarbejdet i de endelige udgaver af miljøredegørelserne under hensyn til de tekniske, økonomiske og miljømæssige rammer. Forår 2009 Udgivelse af høringsnotat. Forår 2009 Udgivelse af endelige miljøredegørelser i maj Efterår 2009 Trafikstyrelsen fremsender beslutningsgrundlag for valg af løsning til transportministeren. Når Folketinget har vedtaget en anlægslov, overdrager Trafikstyrelsen projektet til en anlægsmyndighed, der står for detailprojektering, udbud og anlægsarbejde. Trafikstyrelsen forventer, at der uanset valg af løsning vil gå omkring syv år fra den politiske beslutning, til det færdige anlæg står klar til brug. af miljøet både, når anlægget er taget i brug, og i den foregående anlægsfase. Miljøredegørelse 1 indeholder en samlet gennemgang af hele København-Ringsted projektet, bestemmelser og relevant lovgivning, og de to løsninger sammenlignes. Miljøredegørelse 11 gennemgår påvirkningen af støj og vibrationer både generelt og strækning for strækning. Ved at læse Miljøredegørelse 1 og 11 sammen med miljøredegørelsen for den strækning, der vedkommer én, har læseren mulighed for at få et samlet overblik over projektet. Miljøredegørelsen tager udgangspunkt i den del af strækningen, som er nærmest Københavns Hovedbanegård. Det betyder, at strækningsbeskrivelsen begynder fra øst ved Havbogårdsvej i Solrød Kommune og bevæger sig mod vest til Salbyvej i Køge Kommune. Først beskrives jernbaneanlægget i grundløsningen. Grundløsningen er den billigste udformning af jernbanen, som samtidig lever op til lovgivningens krav. Herefter følger en beskrivelse af løsningsmuligheder, der på dele af strækningen adskiller sig fra grundløsningen, og som er dyrere end grundløsningen. Afvigelserne kan være i form af en ændret linjeføring, anden konstruktion, bedre miljøbeskyttelse mv. Efter strækningsbeskrivelsen gennemgås påvirkninger af omgivelserne fordelt på temaer. Der er hovedsagelig tale om de påvirkninger, som har permanent karakter. De forhold, som vedrører anlægsperioden, beskrives i et særskilt afsnit. Herefter præsenterer miljøredegørelsen forslag, som har været vurderet, men som nu er valgt fra. Miljøredegørelsen afsluttes med et kort resumé fulgt af en opfordring til at deltage i debatten. For mere information om arealforhold og ekspropriationer henvises der til Trafikstyrelsens pjece Jernbanen og arealforhold. For mere information om støj henvises der til Trafikstyrelsens pjece Jernbaner og støj. Læsevejledning Miljøredegørelse 8 omhandler alene forholdene på strækningen fra Havbogårdsvej i Solrød til Salbyvej i Ejby. Den redegør for det nye baneanlægs påvirkning

6 8 Det fysiske anlæg Det fysiske anlæg Nybygningsløsningen Mellem Havbogårdsvej og Salbyvej anlægges banen over det meste af strækningen tæt på Køge Bugt Motorvejen og Vestmotorvejen. Den nye station Køge Nord anlægges midt på strækningen. Banen passerer gennem Solrød og Køge kommuner. Linjeføring København Roskilde Havbogårdsvej, Solrød Solrød Solrød Strand Køge Ringsted Lille Syd Banen Jersie Jersie Køge Bugt Motorvejen Lille Skensved Jersie Mose S-banen Køge Nord Ølsemagle Strand Ølby Lyng Ølby Ølby Vestmotorvejen Salbyvej, Ejby Køge Bugt Sydmotorvejen Køge Køge Nyt spor, grundløsning Station, ny Station, eksisterende Miljøredegørelse for denne strækning 0 1 km

7 Det fysiske anlæg Egedesvej Køge Ølsemagle Køge Bugt Motorvejen Jersie Mose Åmarken Fra Solrød og sydover forløber banen vest for Køge Bugt Motorvejen. Denne miljøredegørelse handler om strækningen mellem Havbogårdsvej i Køge og Salbyvej i Ejby i Nybygningsløsningen. På strækningen fra Havbogårdsvej til Salbyvej anlægges jernbanen vest for Køge Bugt Motorvejen og nord for Vestmotorvejen. Sporene placeres enten i åben afgravning, i terræn eller på dæmning over terræn afhængig af terrænet og placeringen af de veje, stier og vandløb, som banens linjeføring krydser. Nord for Køge mellem Egedesvej og Ølsemaglevej anlægges Køge Nord Station, der vil fungere som regionalt trafikknudepunkt. To jernbaner mødes: jernbanen fra København til Ringsted og S-banen fra København til Køge. Køge Nord Station beskrives i et selvstændigt afsnit. Den nye bane passerer gennem Jersie Mose på en lav dæmning. Lille Syd Banen udbygges med endnu et spor mellem Københavnsvej og Køge Station. I dag er der ét spor på Lille Syd Banen, og undersøgelser har vist, at det kun er nødvendigt at bygge et ekstra spor mellem Københavnsvej og Køge Station for at øge kapaciteten svarende til den ønskede køreplan på strækningen fra Køge til Køge Nord Station. To steder på strækningen er jernbanen i konflikt med store gas- og elledninger, som derfor lægges om. Nybygningsløsningen er i sin helhed beskrevet generelt i Miljøredegørelse 1.

8 10 Det fysiske anlæg S-banen Ølsemaglevej Køge Nord Station anlægges her Skandinavisk Transport Center Køge Bugt Motorvejen Egedesvej Den nye bane anlægges vest for Køge Bugt Motorvejen ved Køge. Strækningsbeskrivelse grundløsning Havbogårdsvej til Skensved Å Banen anlægges vest for Havbogårdsvej, som flyttes, så den ikke krydser den nye linjeføring. Banen vil passere under Solrød Byvej, der hæves, og anlægges derefter i terræn frem til Solrød Bæk, som den føres over. Frem til Jersie Mose forløber banen først i åben udgravning og derefter på en dæmning. Dæmningen anlægges over Åsvej og Roskildevej. Gennem Jersie Mose er dæmningen lav. Åmarken flyttes mod nordvest på en 450 m lang strækning, så den ikke krydser jernbanen. Fra Solrød Bæk frem til Jersie Mose placeres banen lidt længere væk fra Køge Bugt Motorvejen end på den øvrige del af strækningen. Banen kan her ikke placeres tæt op ad motorvejen, idet motorvejens kurver det pågældende sted ikke kan tilgodese toghastigheden på op til 250 km/t, men kun 230 km/t. Gammelmosestreget og Skensved Å føres under jernbanen med tilknyttede faunapassager. Kort før Åsvej krydser banen under to højspændingsledninger, der ikke bliver berørt. I Jersie Mose bliver to højspændingsledninger enten flyttet mod vest eller lagt i jorden. Skensved Å til udfletningsanlæg motorvej Syd for Skensved Å anlægges banen først på en lav dæmning og derefter i en svag udgravning frem til krydsning med Egedesvej, hvor den eksisterende vejbro, der fører Egedesvej over Køge Bugt Motorvejen, forlænges og forhøjes for at give plads til, at jernbanen kan føres under Egedesvej. Banen fortsætter fra Egedesvej i en mindre udgravning, hvor perronerne til den nye Køge Nord Station placeres. Umiddelbart syd for stationen Køge Nord stiger banen og føres på en dæmning til Ølsemaglevej, der vest for banen lukkes permanent for motortrafik. Cyklister og gående ad Ølsemaglevej kan fortsætte på en ny stibro over både Køge Bugt Motorvejen og over jernbanen. Mellem Egedesvej og Ølsemaglevej bygges den ny station Køge Nord Station. Køge Nord Station med spor, perroner og parkeringspladser udformes således, at der kan etableres sydvendte motorvejsramper til Egedesvej. For at sikre at der eventuelt senere kan etableres nordvendte motorvejsramper, skal den sydvendte rampe på motorvejens østside udformes, så der gøres plads til en nordvendt sløjferampe. En eventuel nordvendt frakørselsrampe til Egedesvej på vestsiden af motorvejen kan anlægges nord for Egedesvej.

9 11 Det fysiske anlæg Gangbro over vej og bane Ølsemaglevej Stationsanlæg Parkér-og-rejs anlæg S-banen Stationsanlæg Lille Syd Banen Køge Bugt Motorvejen Egedsvej Den nye bane Mulig udformning af Køge Nord Station. En gangbro over vej og bane forbinder stationens perronanlæg på den nye bane og S- banen, og der etableres parkér-og-rejs anlæg og vejadgange. Fra Ølsemaglevej til Lyngvej anlægges jernbanens to hovedspor fortsat på dæmning op til 7 m over terræn for derved at skabe mulighed for, at Lille Syd Banen samt forbindelsesspor mellem den nye bane og Lille Syd Banen kan føres under hovedsporene. Skolestien langs Køge Bugt Motorvejen mellem Lille Syd Banen og Lyngvej flyttes mod vest, og der bygges en ny stibro over Lille Syd Banen. permanent for motortrafik umiddelbart nord for banen. Cyklister og gående mellem Pilegårdsvej og Borgegårdsvej får mulighed for at krydse jernbanen på en ny stibro. Snogebækken og Møllehøj Bæk rørlægges under jernbanen. Med en diameter på 1,2 m kan røret samtidig fungere som faunapassage for mindre pattedyr. Fra det sted, hvor den nye bane krydser Lille Syd Banen, anlægges den på en stigende dæmning, og Lyngvej/ Nordhøj passeres i en højde på 5-6 m. Den eksisterende rundkørsel nedlægges, og vejanlægget Lyngvej/ Nordvej ombygges, så de sammen får et mere direkte forløb til Skandinavisk Transport Center. Vejudformningen fremgår af arealkortet side 23. Fra Skensved Å til Ølbyvej flyttes en gasledning til vest for banen. Mellem Egedesvej og Ølsemaglevej bliver to højspændingsledninger enten flyttet mod vest eller lagt i jorden. Lige før den nye jernbane krydser Lille Syd Banen flyttes et jordkabel, og ved Pilegårdsvej anlægges den nye bane under en højspændingsledning. Til- og frakørselsanlæg på motorvejens vestside ombygges, så tilslutningen til Nordhøj sker i et T-kryds. Der anlægges jernbanebroer over Lyngvej og over motorvejsramperne. Den endelige udformning af veje og rampeanlæg skal afklares i samarbejde mellem Vejdirektoratet, Køge Kommune og Trafikstyrelsen. Efter Lyngvej placeres banen på en dæmning, der falder mod vest. Ca. 500 m øst for Ølbyvej anlægges banen i en åben udgravning og Ølbyvej føres over jernbanen. Pilegårdsvej lukkes

10 12 Det fysiske anlæg Ølby Station Ølsemaglevej S-banen Køge Bugt Motorvejen Skandinavisk Transport Center Lille Syd Banen Sydmotorvejen Vestmotorvejen Ved motorvejens bløde kurve fletter et nyt spor ud og passerer under motorvejen, hvorefter det bliver forbundet med Lille Syd Banen. A2-20 Motorvejskryds Køge til Salbyvej Efter udfletningsanlægget ved Vest- og Sydmotorvejene anlægges banen i åben udgravning, indtil den på de sidste 500 m af strækningen forløber på en dæmning og passerer over Salbyvej. Banen sænkes under Højelsevej og passerer C over Bjørnholmløbet. Jernbanen krydser Tranemosebæk, der føres under B banen i et rør, der fungerer som faunapassage. Tæt på Bjørnholmløbet C føres en gasledning under jernbanen. På en 1,2 km lang strækning bliver en højspændingsledning enten flyttet mod nord eller lagt i jorden. B A Kombiterminal ved Køge Hvis Folketinget træffer beslutning om at anlægge en ny bane København-Ringsted via Køge, kan det blive aktuelt også at anlægge en kombiterminal ved Køge. Trafikstyrelsen har undersøgt nogle mulige placeringer og fremlægger i forbindelse med København-Ringsted projektets offentlige høring et særskilt debatoplæg til en idéfase om dette projekt. Debatoplægget kan rekvireres hos Trafikstyrelsen og findes i øvrigt på Trafikstyrelsens hjemmeside. Københavnsvej til Køge Station Lille Syd Banen udbygges med et nyt spor mellem Københavnsvej og Køge Station. I dag er der et spor på Lille Syd Banen. A2-20_plan GL_ Køge Bugt Motorvejen A Den nye bane Sporforbindelse fra Lille Syd Banen Sporforbindelse til Lille Syd Banen A2-20_snit AA_GL_ _1-500 Snit på tværs af motorvejen og det nye baneanlæg umiddelbart nord for Lille Syd Banens krydsning med motorvejen. Sporforbindelsen til højre anlægges i tunnel under den nye bane og motorvejen og sporforbindelsen til venstre under motorvejen.

11 13 Det fysiske anlæg Køge Nord Station Lille Skensved På strækningen Havbogårdsvej til Salbyvej ligger et nyt regionalt trafikknudepunkt, Køge Nord Station. Stationen placeres mellem Egedesvej og Ølsemaglevej. Køge Nord Station bliver et nyt og markant trafiktilbud til togpassagerer, buspassagerer og bilister. Foruden de to jernbaner: jernbanen fra København til Ringsted og S- banen fra København til Køge bliver der tilslutning til Lille Syd Banen via Køge til Næstved. Stationen bliver knudepunkt for trafik til og fra Køge Bugt Motorvejen og erhvervs- og boligområderne ved Ølsemagle. Stationens fysiske anlæg Banen får to hovedspor på strækningen mellem Havbogårdsvej og Salbyvej. Lige efter Skensved Å fletter hvert af sporene ud i endnu et spor på ydersiden af hovedsporene. Der bliver dermed i alt fire spor: de to hovedspor og de to yderste spor, der fungerer som perronspor og overhalingspor for godstog. Skandinavisk Transport Center Køge Nord Ølby De fire spor føres frem til Køge Nord Station som anlægges med to perroner. Perronerne ligger på ydersiderne af de to yderste spor, og den gennemkørende trafik kan afvikles på de midterste spor. Syd for perronerne føres de to perronspor dels tilbage til hovedsporene, dels fortsætter de i en bue til forbindelse med Lille Syd Banen. Det vestlige perronspor føres i en bue ned under hovedsporene, hvorefter det fletter sammen med det østlige perronspor til ét spor. Dette spor føres under Køge Bugt Motorvejen og S- banen, hvorefter det forbindes med Lille Syd Banens eksisterende spor mellem motorvejen og Ølby Station. Lille Syd Banen Nyt spor, grundløsning S-banen Station, eksisterende Station, ny Køge Eksisterende boligområde Eksisterende 0 1 km erhvervsområde Planlagt boligbyggeri Planlagt centerbyggeri Planlagt erhvervsbyggeri Område, der kan udbygges Parkér-og-rejsanlæg Kort over Køge Kommunes udviklingsplaner mellem Ølsemagle, Lille Skensved og Skandinavisk Transport Center. På den østlige side af Køge Bugt Motorvejen bygges to nye perroner på S-banen, én på hver side af S-banens to spor. Mellem de to sæt perroner bygges en m lang gangbro med trapper og elevatorer til de fire perroner. Gangbroen kan blive overdækket og forsynet med rullende fortove. Stationen giver skiftemulighed for passagerer på S- banen mellem København og Køge og på den nye jernbane mellem København og Ringsted. Det vil være muligt at bygge et parkér-og-rejs-anlæg med op til ca parkeringspladser og en busterminal ved Køge Nord Station på arealet mellem S-banen og Køge Bugt Motorvejen. Bilister og buspassagerer får adgang til stationen fra Egedesvej. I Køge Kommunes byudviklingsplaner er der skitseret en mulighed for at etablere nye tilslutningsanlæg til Køge Bugt Motorvejen ved Køge Nord Station. Der anlægges sydvendte motorvejsramper til Egedesvej, og samtidig sikres det, at der bliver plads til eventuelle, nordvendte ramper. Den nærmere planlægning af forholdene vil ske i et samarbejde mellem Køge Kommune, Vejdirektoratet og Trafikstyrelsen. Nye rejsemuligheder Med den nye station får passagerer fra Køge, Køge Bugt området og oplandet syd og sydvest for Køge nye og forbedrede muligheder for at køre med tog til København og mod vest til Fyn/Jylland. Med Nybygningsløsningen vil passagerer kunne opnå en rejsetidsbesparelse på minutter mellem stationer på Køge-Næstved banen og København i forhold til i dag. Samtidig kommer der flere togafgange, hvilket giver togpassagerer en meget fleksibel adgang til København. På stationen vil det tillige blive muligt at stige på vestgående tog mod Fyn og Jylland.

12 14 Det fysiske anlæg Køge Bugt Motorvej Den nye bane Taxi Kiosk S-banen Busholdepladsen Gangbro Parkér-og-rejs anlæg Model af en mulig udformning af Køge Nord Station. A2-20 nord_ _1-500 Snit fha_ af placering af den nye station i forhold til motorvejen. En gangbro forbinder perroner ved den nye bane med nye perroner ved S-banen. Tog til erhverv og boliger i Ølsemagle Køge Nord Station er placeret, så den dækker et stort stationsopland, og den anlægges nær ved Køge Kommunes planlagte udstykning af et nyt erhvervs- og byudviklingsområde ved Ølsemagle. Køge Kommune forventer, at der kommer nye beboere i området og nye arbejdspladser. Trafikstyrelsen forventer, at der dagligt vil være passagerer fra de nye arbejdspladser og boligområder, der vil anvende stationen. Den nye Køge Nord Station anlægges i dette område syd for Egedesvej.

13 15 Det fysiske anlæg Køge Nord Station Mod København Egedesvej Nyt tilslutningsanlæg til motorvej Køge Bugt Motorvejen Parkérog-rejs Parkérog-rejs Mod København S-banen Mod Ringsted og Køge/Næstved Mod Køge Eksisterende spor Nyt spor Perron Stationsbygninger Gangbro Adgangsvej Gang- og cykelsti m Plan over en mulig udformning af Køge Nord Station. Trafikstyrelsen drøfter vejanlæg og stationsudformning i samarbejde med Køge Kommune og Vejdirektoratet.

14 16 Kommune- og lokalplaner Kommune- og lokalplaner Allerede i dag er der reserveret arealer, så jernbanekapaciteten mellem København og Ringsted kan udvides. Det er sket i Fingerplan 2007, HUR s regionplan 2005 og i kommune- og lokalplaner. Enkelte steder påvirker jernbanen dog den kommunale planlægning. I Miljøredegørelse 1 er bestemmelserne om planforhold herunder Fingerplanen og Regionplanen nærmere beskrevet. Ifølge retningslinjerne i Fingerplan 2007 og i HURs Regionplan 2005 er der reserveret arealer til en udvidelse af jernbanekapaciteten mellem København og Ringsted. Det omfatter også strækningen mellem Havbogårdsvej og Salbyvej. Banen passerer gennem Solrød Kommune og Køge Kommune på denne strækning. Nedenfor er oplistet de kommunale planer, som baneprojektet påvirker. Solrød Kommune Solrød Kommune har ikke reserveret arealer til jernbanen i kommuneplanen. Kommuneplan for Solrød Kommune forudsætter, at der er reserveret plads vest for Solrød Landsby til fremtidige transportanlæg. Ingen lokalplaner eller byplanvedtægter i Solrød Kommune bliver berørt af jernbanen. Køge Kommune I Kommuneplan for Gl. Køge Kommune fremgår det, at kommunen ønsker at fremme etableringen af jernbanen mellem København og Ringsted over Køge. Det indgår som en forudsætning i kommuneplanen, at Køge bliver et trafikalt knudepunkt. Kommunen ønsker en ny station med et parkér-og-rejsanlæg i området Køge Nord for at fremme byudviklingen. Lokalplan 2-34 omhandler erhvervsområdet Nordhøj vest for motorvejen mellem Ølsemagle og Ølby. Lokalplanens formål er at skabe rammer for udvikling af området til erhvervsformål. Den nye bane anlægges gennem den sydøstlige del af lokalplanområdet. Banen berører blandt andet et regnvandsbassin og vejanlægget ved Lyngvej. Anlægsprojektet vil sikre, at regnvandsbassinets og vejanlæggets funktioner opretholdes. Derfor er påvirkningen fra jernbanen begrænset. Lokalplan 2-38 dækker Skandinavisk Transport Center i Køge. Formålet med lokalplanen er at skabe rammer for udvikling af transportcentret med servicefunktioner for bane og vej i samspil med Køge Havn. Den nye banes hovedspor og det vestlige perronspor frem til Lille Syd Banen løber gennem lokalplanområdets østlige del. Det forhindrer imidlertid ikke, at den ønskede udvikling i området som helhed kan fortsætte. Derfor er påvirkningen fra jernbanen begrænset. Ud over disse to lokalplaner vil baneprojektet muligvis kunne påvirke Lokalplan 8-01 langs motorvejens østlige side og Byplanvedtægt Ø7 med tillæg. Lokalplanplan 8-01 påvirkes, hvis de eksisterende støjvolde gøres højere. I lokalplanen er området udlagt til offentlige formål og grønne områder. Byplanvedtægt Ø7 udlægger området til forskellige former for boligbebyggelse. Dette formål ændres ikke af jernbanens placering, men udviklingen vil skulle ske i overensstemmelse med de perspektiver, som en ny bane og en ny Køge Nord Station medfører. I Køge Kommune berøres 20 lokalplaner af linjeføringskorridoren. Trafikstyrelsen vurderer, at baneanlægget kun vil påvirke to af disse lokalplaner direkte.

15 17 Arealbehov Arealbehov I Nybygningssløsningen må både offentlige og private ejendomsejere afgive arealer, hvor banen placeres. Nogle af disse arealer eksproprieres permanent, mens de arealer, der skal bruges til arbejdspladser og arbejdsveje, eksproprieres midlertidigt. I Miljøredegørelse 1 er lovgivning og begreber om Mellem Havbogårdsvej og Solrød Byvej eksproprieres arealforhold nærmere beskrevet. et m bredt areal. Vest for baneanlæggets skråningstop eksproprieres en 6 m bred arealstribe til en ny Anlæg af en ny bane mellem Havbogårdsvej og Salbyvej kræver, at nogle arealer eksproprieres for at give eksproprierede arealer er opdyrket landbrugsjord. Et adgangsvej til Ejrebækslund, der ligger mod nord. De plads til det nye spor. Baneanlægget udgør ud over stykke af Havbogårdsvej mellem den nye jernbane og selve sporet også skråninger og forskellige bygninger motorvejen eksproprieres også. til banetekniske anlæg. Den typiske ekspropriation omfatter en arealstribe på m. Banen berører beboelsesejendommene på Havbo- Permanente ekspropriationer I grundløsningen eksproprieres to ejendomme helt, og fire beboelsesejendomme og arealer på 25 landbrugsejendomme eksproprieres delvist på strækningen mellem Havbogårdsvej og Salbyvej. gårdsvej nr Ejendommene er ikke alle i direkte konflikt med banen, men deres beliggenhed Nyt spor, grundløsning mellem jernbanen, motorvejen og Solrød Byvej Gasledning er så uhensigtsmæssig, at alle fem ejendomme er forlods overtaget eller skal eksproprieres. Arealet skal benyttes dels til den nye jernbane, dels til arbejdsplads og -vej, og dels til ny adgang til landbrugsarealerne mellem jernbanen og motorvejen. Det bliver også nødvendigt at ekspropriere mindre arealer, der er Solrød Byvej fredskovsnoteret. By el M Pe Fo < Kort 2 Kort 1 2 Havbogårdsvej 4 Solrød bæk Køge Bugt Motorvejen Nyt spor, grundløsning Nyt spor, grundløsning Bygning, der eksproprieres eller er forlods overtaget Midlertidige ekspropriationer m Bygning, der eksproprieres eller er forlods overtaget Midlertidige ekspropriationer Permanente ekspropriationer Forlods overtaget areal 0 Permanente ekspropriationer Forlods overtaget areal

16 18 Arealbehov < Kort 4 Skensved Å Gammelmosestreget Køge Bugt Motorvejen Køge Kommune Solrød Kommune Skråningsanlægget langs Solrød Byvej udbygges. Det medfører ekspropriation af en 6 m bred arealstribe, der eksproprieres dels fra Havbogård vest for Havbogårdsvej, dels fra et opdyrket landbrugsareal. Mellem Solrød Byvej og Åsvej eksproprieres m brede landbrugsarealer. Jernbanens placering medfører, at landbrugsarealerne mellem motorvejen og baneanlægget bliver afskåret fra den gård, som de drives fra. Der sikres adgangsvej til disse arealer ved ekspropriation af en 5 m bred arealstribe langs jernbanens østlige skråningsanlæg ved Solrød Byvej. Tilsvarende anlægges en 5 m bred adgangsvej ved Åsvej, så Nielstrupgård, der ligger vest for jernbanen, får adgang til sine landbrugsarealer på ca. 10 ha øst for jernbanen. < Kort 3 Roskildevej Åsvej Der etableres en ny adgangsvej til et ca m² landbrugsareal vest for jernbanen via Åsvej og en ny 5 m bred adgangsvej rundt om SEAS transmissionsanlæg, hvor der desuden eksproprieres areal til en ny fordelingsstation og en teknikhytte. Landbrugsarealet tilhører ejendommen Kærsgård. Ved SEAS transmissionsanlæg eksproprieres ca m² fra SEAS ejendom. Åmarken flyttes til en ny forbindelse til Roskildevej vest for den ny jernbane. Flytningen medfører ekspropriation af et græsareal fra ejendommen Åsvej nr. 20 og Traneholmvej

17 R 19 Arealbehov Nyt spor, grundløsning Gasledning Midlertidige ekspropriationer Permanente ekspropriationer 0 Kort 3 Roskildevej Nyt spor, grundløsning Midlertidige ekspropriationer Permanente ekspropriationer m Kort 2

18 20 Arealbehov opdyrket landbrugsjord på i alt m². Fra Åsvej 20 eksproprieres desuden et mindre græsareal mellem Åmarkens nye placering og jernbanen. Vest for Åmarken, gennem Jersie Mose, eksproprieres et m bredt landbrugsareal. Fra Roskildevej eksproprieres et areal til en ny 5 m bred adgangsvej til et afskåret areal mellem jernbanen og motorvejen. Nyt spor, grundløsning Eksisterende spor Bygning, der eksproprieres Midlertidige ekspropriationer Permanente ekspropriationer Inddragelse af Banedanmark areal 0 Nyt spor, grundløsning Mellem Egedesvej og Ølsemaglevej eksproprieres et Eksisterende spor m bredt areal til den nye Køge Nord Station med Bygning, der eksproprieres perronanlæg og arealer mellem det nye baneanlæg og eller overdrages motorvejen. I Køge Kommunes planlægning indgår Midlertidige ekspropriationer mulighed for at etablere et parkér-og-rejs anlæg med Permanente ekspropriationer op til ca parkeringspladser og en busterminal på Inddragelse af Banedanmark areal arealet mellem S-banen og motorvejen. Arealet, der Fredskov eksproprieres, er græsningsarealer og opdyrket landbrugsjord. En vandboring berøres og skal lukkes eller flyttes. Bilister og buspassagerer får adgang til Køge Nord Station fra Egedesvej. Øst for motorvejen skal der bygges perronanlæg på begge sider af S-banen. Næsten hele perronanlægget bygges på Banedanmarks arealer. Det bliver dog nødvendigt at inddrage en smal arealstribe, der er ejet af Køge Kommune, på begge sider af banen, og en gang- og cykelsti øst for banen flyttes nord om Ølsemaglevej 46, hvor der eksproprieres en 5-9 m bred arealstribe. < Kort m Det fulde omfang af ekspropriationer ved det nye stationsområde ved Køge Nord Station vil senere blive afklaret i samarbejde med Køge Kommune og Vejdirektoratet. enter Ølsemaglevej nedlægges for biltrafik. Det medfører, at ejendommen Ølsemaglevej 59 afskæres fra et areal på m², der tilhører ejendommen, og som ligger øst for motorvejen. Den korteste nye vejadgang, der kan etableres, er via en markvej på Ølsemaglevej 64 til Egedesvej Lille Syd og Banen videre ad Fuglebæk Allé og Ølsemaglevej. Ølsemaglevej Fra Ølsemaglevej til Lille Syd Banen eksproprieres et areal på op til 90 m i bredden til jernbanen og tunnelanlægget under Køge Bugt Motorvejen. Restarealer mellem det nye baneanlæg og motorvejen eksproprieres. Fra Køge Kommune inddrages et fredskovsnoteret areal og et skovområde, der benyttes som jagtområde. Fra motorvejen inddrages et mindre areal og et underjordisk teknisk anlæg. Ved Lille Syd Banen anlægges jernbanen på et rekreativt område, der ejes af Køge Kommune. Jernbanens placering medfører, at adgangsvejen til et naturgasanlæg og en vandboring skal ændres og etableres fra Ølbyvej. Køge Bugt Motorvejen Fra Køge Handelsskole og Handelsgymnasium skal der eksproprieres et hjørneareal S-banen på 700 m², og et voldanlæg til afskærmning mod motorvejen omlægges. Munkevangen

19 21 Arealbehov Kort 5 < Kort 6 Skandinavisk Transport Center Lille Syd Banen Se snit side 12 < A < A Køge Bugt Motorvejen Nyt spor, grundløsning Eksisterende spor Bygning, der eksproprieres eller overdrages S-banen m Midlertidige ekspropriationer Permanente ekspropriationer Inddragelse af Banedanmark areal Fredskov Dysagergård Kort 4 Egedesvej Køge Nord Station Køge Nord Station S-banen Egedesvej

20 22 Arealbehov Ved Ølbyvej eksproprieres et m bredt areal fra en gang- og cykelsti og et 5 m bredt areal på begge sider af jernbanens linjeføring til ny adgangsvej til henholdsvis et græsningsareal og et naturgasanlæg sydøst for banen og til en vandboring nordvest for banen. Mellem Ølbyvej og Pilegårdsvej eksproprieres et m bredt areal, og der etableres rampe fra Ølbyvej til de afskårede landbrugsarealer mellem jernbanen og motorvejen. Pilegårdsvej lukkes for biltrafik under motorvejen og omdannes til gang- og cykelsti, der føres over det nye baneanlæg på en ny bro vest for den eksisterende Pilegårdsvej. Den nye gang- og cykelsti medfører ekspropriation af et areal på ca m² fra en landbrugsejendom. To landbrugsejendomme får afskåret deres vejadgang til arealer på den modsatte side af motorvejen. Ved Pilegårdsvej og ved Højelsevej eksproprieres et samlet areal på ca. 11,2 ha opdyrket landbrugsjord og et græsareal. Mellem Højelsevej og Salbyvej eksproprieres de afskårede landbrugsarealer mellem baneanlægget og motorvejen. Arealet er m bredt og udgør ca. 4 ha. prieres nogle mindre kommunale arealer fra underføringen under S-banen til Lyngvej. Der skal ikke eksproprieres arealer mellem Lyngvej og Skydebanegrøften, men over Skydebanegrøften anlægges et sporskifte, og der eksproprieres en ca. 3 m bred arealstribe fra erhvervsejendommen Tangmosevej 87A. Desuden inddrages et mindre areal fra Køge Kommune, som benyttes af De Danske Brevdueforeninger. Nogle fuglebure skal flyttes for at gøre plads til den ny jernbane. Midlertidige ekspropriationer Der eksproprieres midlertidigt arealer til arbejdsveje og arbejdsområder. Langs det nye baneanlæg etableres arbejdsveje på typisk ialt 10 m i bredden. Generelt anlægges arbejdsvejene og arbejdsområderne på landbrugsarealer og på arealer ejet af Køge Kommune. Efter anlægsperioden retableres arealerne så vidt muligt til deres oprindelige formål og stand og leveres tilbage til ejerne. I alt berøres 28 ejendomme af midlertidige ekspropriationer, mens banen mellem Havbogårdsvej og Salbyvej bygges. Mellem Køge Bugt Motorvejen og Køge Station ekspro- < Kort 7 Ølbyvej Sydmotorvejen Pilegårdsvej Vestmotorvejen Nyt spor, grundløsning Midlertidige ekspropriationer Permanente ekspropriationer m