Bilag 8. Side 1 af 12

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Bilag 8. Side 1 af 12"

Transkript

1 Transskribering af interview m. Ea, 14.april på COWI s hovedkontor i Lyngby. De første knap 2 minutter går med, at jeg takker for medarbejderens deltagelse og jeg fortæller lidt om mig selv, specialet og forløbet for og formålet med interviewet. Interviewer: [ ]Så hvis du lige vil starte med at fortælle lidt om dig selv, hvor gammel du er og hvad du er uddannet som og hvad du laver i COWI? Medarbejder 4: Jamen jeg er fra Roskilde Universitet, cand.tech.soc. og blev kandidat i 1980 og jeg har arbejdet med arbejdsmiljø i hele mit liv og det er også det speciale, jeg lavede. Dengang var der planer om, at der skulle laves en egentlig arbejdsmiljøuddannelse, men det blev så aldrig helt strømlinet. Men vi fik et lag i tech.sam. uddannelsen, det hed fysop dengang. Og det var så i 1980 og så har jeg så haft nogle år for arbejdsmiljøforskningsfonden, som det næsten også hed dengang, hvor jeg lavede noget om plejepersonale på forskellige måder. Og så derefter har jeg været i bedriftssundhedstjenesten fra 1985 til 1989 eller 1992 [lang tænkepause]. Jeg har i hvert fald været her fra 1995 i COWI (griner) Interviewer: Ja, og hvor gammel er du nu? Medarbejder 4: Jeg er 60 Interviewer: Okay, så du er lige blevet senior? Medarbejder 4: Ja, det blev jeg i sommer. Sidste sommer. Så jeg er på vej til 61. Så jeg har arbejdet med arbejdsmiljø og især arbejdsmiljø her i firmaet. Det har særligt været arbejdsmiljø, hvor jeg har været bygherrers husrådgiver kan du sige, ikke, ved store anlægsprojekter, det vil sige de store bygherrer, som er Øresundsforbindelsen og Metro, den gamle Metro, og Banedanmark og Vejdirektoratet. Det er der, jeg har haft den helt store volumen gennem mit arbejde her i COWI. Interviewer: Ja, og du sidder meget ude af huset? Medarbejder 4: Ja, rigtig meget ude af huset. Jeg har faktisk en kontrakt, der hedder 100 % ude, ikke. Men så har jeg betinget mig, at jeg kan undervise. For jeg er også underviser på det, der hedder den lovpligtige arbejdsmiljøuddannelse for koordinatorer. Det er faktisk, i praksis er det 6 uger om året. Det er 4 uger og så forberedelse og sådan noget, ikke. Interviewer: Og hvad er dine arbejdsopgaver så i COWI, når du sidder ude på projekterne? Medarbejder 4: Jamen så aftaler man det sådan set meget med en langtidskunde, hvad det er ens opgaver går ud på. Men det er typisk at hjælpe bygherrer med at opfylde hans forpligtelser i forhold til lovgivningen på arbejdsmiljø. Interviewer: Ja, og hvad er det for en afdeling, du sidder i eller er tilknyttet? Medarbejder 4: Den hedder 1301 Interviewer: Ja, og det er vand og miljø? Medarbejder 4: Ja, det er divisionen for vand og miljø, og afdelingen hedder arbejdsmiljø og støj og risiko. Interviewer: Og hvad med din civilstatus? Er du gift og er din partner på arbejdsmarkedet stadigvæk? Medarbejder 4: Ja ja ja, vi arbejder begge to og vi arbejder meget. Og så har vi også begyndt at få børnebørn. Vi har et barnebarn og til september har vi 3 børnebørn, så der er virkelig vækst og grøde for tiden. Og vi har selv to børn. Så det er jo en helt ny dimension i livet. Og der gør jeg det, at jeg tager fri og henter hver torsdag om eftermiddagen, ikke, tidligt. Interviewer: Og arbejder både du og din mand fuldtid, når du siger, at I arbejder meget? Medarbejder 4: Ja ja, mere. Godt og vel. Interviewer: Mere end fuldtid? Men en kontrakt, der siger fuldtid eller hvordan? Medarbejder 4: Jo, men altså det kommer an på hvor dygtig, man er til at begrænse sig, ikke. Så vi arbejder meget begge to. Interviewer: Og er i jævnaldrende? Er han også senior og kan gå på pension? Medarbejder 4: Nej, han er lidt yngre. Så som udgangspunkt hans kontrakt udløber, når han er 63 og så skal han gå af. Han arbejder i fagbevægelsen. Som udgangspunkt skal han gå af, når han er 63. Og det har han faktisk også lyst til, kan jeg mærke. Og jeg er begyndt at sige, at jeg synes, at jeg skal arbejde, så jeg har arbejdet i 40 år. Det synes jeg er passende. Interviewer: Ja, fordi det lyder godt? Medarbejder 4: Fordi det lyder godt, men jeg kan også men det er jo også fordi, jeg synes ikke rigtig, at jeg er klar til at gå af. Altså, og det er det undervisning, det er sådan relativ for nylig. Og det kan jeg mærke, at det er faktisk en meget god ting for en senior at få anledning til. For jeg underviser nogen, der skal have de funktioner, som jeg har. Og det synes jeg, at det er dejligt at få sparring og det synes jeg, at det er også dejligt at kunne sige prøv at høre, det skal nok gå og ligesom give nogle fifs videre i håndteringen. Og det passer mig godt. Og på den måde vil jeg gerne fortsætte. Men selvfølgelig er det modstridende, for jeg vil også gerne være sammen med de der børnebørn og man arrangerer sig med sommerhus og en helårsbolig og nogle fritidsinteresser og sådan. Så det hiver lidt. Og så en gammel far, der er meget glad for at bo i et kæmpe hus (griner) og for ligesom, at han skal bo der, så skal man jo også med en Side 1 af 12

2 usynlig hånd gøre et eller andet for at det fungerer. Jeg er nok ligesom i det spænd der mellem børnebørnene og den gamle generation. Jeg kan godt mærke, at jeg er spændt ud der. Interviewer: Har du planer om at gå ned i tid eller nogle aftaler? Medarbejder 4: Nej, det har jeg ikke. Men altså, i det omfang, at kunderne ikke lider unødig overlast eller bliver sure, så kan man jo bare tage fri for egen regning. Det er huset åbent overfor. Så det vil vise sig. Nu er der jo to orlov er [hendes søn/datters barselsorlov] på vej for de to børnebørn, der kommer her til sommer. Når de er udløbet, så vil jeg jo nok udvide den der eftermiddag med én til dag eller halvanden, det vil jeg næsten tro. Interviewer: Så det kunne godt gå ned og blive noget deltid på sigt? Medarbejder 4: Ja, men lige nu så har jeg nogle opgaver, der gør, at selvom jeg holder fri, så arbejder jeg så meget de andre dage. Jeg har nogle opgaver, hvor jeg er på og rejser meget. Det er jo ikke sagt, at det bliver ved. Men huset er som sagt åbent, i princippet må man godt tage fri for egen regning, man må bare ikke genere kunderne. Interviewer: Okay, men så snart det bliver muligt for dig med kunderne, så kan du gå ned i tid? Medarbejder 4: Ja, men det er jo også meget en viljesakt, ikke. Altså, hvor meget man vil det, ikke [lang tænkepause]. Så det forventer jeg, at jeg kan arrangere. Altså, så meget indflydelse kan jeg godt få på volumen. Interviewer: Har du lavet nogen aftaler med din chef? Har du haft en seniorsamtale? Medarbejder 4: Nej, ikke som sådan. Nu har vi også lige haft vagtskifte. Al ledelse er sådan set lige blevet ændret på det sidste. Så der har ikke været rigtig de formelle strukturer er ikke faldet på plads? Interviewer: Okay, så det er måske bare noget strukturelt, at der ikke har været tid til? Medarbejder 4: Jeg kan ikke huske, er det noget, som man har tilbud om eller er det noget, som man skal have? Interviewer: Altså sådan som jeg har fået det fortalt af HR og ledelsen, så er det ikke obligatorisk, men man ser gerne, at medarbejdere fra omkring 57½-58 år får en seniorsamtale og så kan de lave en senioraftale, når de er 60. Medarbejder 4: Ja, ej sådan formelt system har vi ikke kørt med. Men man kan jo sige, at jeg med min nærmeste leder, har jo sagt, at jeg prioriterer torsdag eftermiddag på den måde, ikke. Og jeg er også blevet spurgt om, altså til MUSsamtale, så er jeg blevet spurgt, om hvad jeg tænker med mig selv. Altså så det kan du godt sige, at det er en seniorsamtale, ikke. Så der har været lejlighed til at spørge og svare. Interviewer: Er der noget som helst ved din ansættelse, der har ændret sig, siden du er blevet senior? Medarbejder 4: Næ, det er der ikke. Men samtidig med, at jeg blev senior, der var der lønforhandlinger og så har jeg fået et ulempetillæg, men det ville jeg have fået uanset. Interviewer: Og hvad er et ulempetillæg? Medarbejder 4: Jamen det går simpelthen ud på, at jeg har 3 forskellige steder, hvor jeg skal møde og det ene sted, der kan man ikke drikke vandet og så er der meget lang transporttid, ekstra lang transporttid. Så der kan man få et ulempetillæg, som ikke er løn. Det er jo ikke pensionsbærende løn eller det giver heller ikke feriepenge eller sådan noget, vel. Men det er et tillæg, som man får for gener. Der er heller ikke kantine, man kan ikke komme dertil med det offentlige og sådan nogle ting. Altså væsentlige forringelse i forhold til at møde her. Interviewer: Men er det noget, der har været en del, af at du er blevet senior eller er det tilknyttet det projekt, som du så har siddet på? Medarbejder 4: Nej nej, det har intet med det at gøre. Det har sådan set intet med det at gøre. Hvis jeg havde været måske lidt hurtigere, så kunne jeg have fået det før, for jeg har haft de forhold i lang tid. Men det faldt sådan set sammen med, at jeg blev 60, så jeg fik kompensation. Interviewer: Så det er mere fordi, det passede med tidspunktet for MUS-samtalen? Medarbejder 4: Ja, med lønforhandlingerne. Så i stedet for løn, så fik jeg det. Interviewer: Okay, kan du fortælle lidt om, hvordan du oplever kulturen i COWI for at blive efter, man har nået efterlønsalderen eller pensionsalderen? Er det en kultur, du oplever, at der er, at man bliver efter, at man har mulighed for at trække sig tilbage? Medarbejder 4: Ja. Nu er jeg jo så meget ude af huset, ikke, men de, som jeg har haft meget altså kollegaer, som har været over pensionsalderen hele tiden. Så det er der meget tradition for. I de der store anlægsprojekter, der er tradition for at seniorerne fylder meget. Så det er jeg meget vant til. Det er jeg mest vant til. Så det er meget mænd, der bliver ved lang lang tid efter pensionsalderen i de job. Her i huset er der også nogle, der gør det. Jeg har en kollega, jeg ved ikke, men han må vel være meget tæt på 70, men han er i fuld gang. Det er faktisk temmelig almindeligt. Men det som er helt afgørende, det er jo, om der er efterspørgsel efter ens arbejdskraft. Det er jo kun det, der er afgørende. Interviewer: Så det er måske mere et udtryk for, at der er en efterspørgsel for arbejdskraften end, at det er en kultur, man prøver? Medarbejder 4: Jo, men så kan man så sige, at hvis der er efterspørgsel, og man sælger, så er der heller ikke nogen, der hele tiden kommer og spørger er det ikke på tide nu? Der er slet ikke den stemning. Det synes jeg ikke. Der er heller ikke sådan en helt masse om hvad nu? og skal du ikke på efterløn? Det er i alle mulige andre miljøer, de spørger Side 2 af 12

3 mig. Når nu I skal have 3 børnebørn, så må du da gå på efterløn? Nej. Det er ikke her, de spørger. Jeg synes [Lang tænkepause] Jeg har set kollegaer på min alder, hvor der ikke har været hvor strukturerne på arbejdsmarkedet og arbejdsmiljøområdet, dem jeg kender, hvor efterspørgsel ikke har været der og de blev meget begrænsede og siden visket ud. Men det er jo klart, at det er jo selvfølgelig lettere, det er jo også et letter valg af tage, når man har retten til at gå, så er det mere oplagt i stedet for at hænge, så prøve at flytte sig i faget, ikke. Ej, jeg synes, at huset er åbent og meget rummeligt overfor, at man er senior, det synes jeg. Interviewer: Ja, og laver nogle aftaler, som passer ind i livet, så man kan fastholde arbejdskraften, men at der også kan blive plads til det andet liv? Medarbejder 4: Nej, det vil jeg sige, at det er jo en viljesakt. Og det er jo ligesådan, når man er ung, som når man er gammel. Når man gør det, så afskærer du dig også noget af det sjove. Og det er ikke spor anderledes, når man er gammel, som når man er ung. Så snart du trækker sig og ikke er med på beatet, så siger du også farvel til nogle af de udfordringer og sådan er det. Og det er et valg. Og det er et valg. Og det er selvfølgelig et mere realistisk valg, når man ikke står og skal forrente eller til at købe, altså de ting der, der skal klares der, de er jo det gør man jo ikke så meget i vores alder. Det økonomiske pres er jo ikke på den måde. I hvert fald ikke for mig. Men man begynder at sige, at jeg kan ikke dit og jeg kan ikke dat. Så laver man jo også et negativt flueben, ikke, i forhold til at melde ind. Men det er jo der, det er sådan set den overvejelse, den er faktisk personlig, synes jeg [lang tænkepause]. Altså, jeg står lige nu for eksempel og bliver lidt udfordret, fordi der er nogen, i det jeg underviser i, der kommer og siger, at det vil de gerne have på tysk. Og så synes jeg, at det kunne være enormt sjovt. Men det kræver også det er også et kulturelt møde, så der er mange ting, der skal gøres. Inden man får sådan noget op at stå, så er der et stort arbejde. Men det synes jeg stadigvæk er sjovt. At gøre noget ekstra, ikke, det synes jeg er fint. Men jeg kan også godt se, at nogle gange, så når jeg lige grænsen fysisk, ikke, på det sociale. Det er jo ligesådan, at hvis du er så fokuseret, at det er det, som du gør lørdag morgen i stedet for at sidde og skrive til dine venner om noget andet, man skal, så sidder du og skriver dit eget projekt. Det er jo også venskabsrelationer, dem slider man, dem får man ikke plejet som måske andre gør i min alder. Interviewer: Men kunne du forestille dig, nu kunne jeg forstå, at man i COWI kan være tilknyttet bare et enkelt projekt 8 timer om ugen, kunne du forestille dig, at du på et tidspunkt ville gøre sådan noget? Medarbejder 4: Ja, det kunne jeg sagtens forestille mig. På nogle af de ting, hvor jeg har meget erfaring og hvor jeg lige passer ind. Jo jo, det kunne jeg sagtens forestille mig. Det kan jeg godt. Men jeg kan godt mærke, at det er jeg ikke parat til nu. Jeg vil gerne fastholde og jeg vil gerne flytte mig på mit felt. Ikke voldsomt, men sådan, at jeg kan passe til det der nu sker i samfundet. At følge med. Det kan jeg mærke. Det gik op for mig her i weekenden, hvor det der viste sig mere konkret med det tyske der, så kunne jeg pludselig sige hold, da op, hvor sjovt. Interviewer: Du sagde, at du gerne ville have 40 pæne år på arbejdsmarkedet. Hvornår passer det så med, at du cirka skal gå? Medarbejder 4: Jamen det er faktisk først om 6½ år. Interviewer: Så det er der omkring, at du regner med? Medarbejder 4: Ja, det vil det være. Fordi når min mand, han så går af som 63-årig, og det kan jeg mærke på ham, det gør han, det tror jeg, at han gør. Han er meget det kan jeg mærke på ham mentalt og måske også fysisk i virkeligheden. Og så vil der være et par år, hvor jeg er på, og han ikke er på, ikke. Fordi han er yngre end mig. Men så kommer det til at passe der. Interviewer: Ja, nu vil jeg høre lidt om sådan dine tanker om arbejdslivet og efter arbejdslivet? Hvad er det, du tænker, der motiverer dig til at fortsætte med at arbejde? Medarbejder 4: Jamen det er [lang tænkepause] jeg synes, at jeg kan mærke, jeg kan selvfølgelig mærke, at når jeg har arbejdet så længe med et felt, så flytter man selvfølgelig også mere, end når man lige er udlært. Jeg kan mærke, at jeg gør en forskel synes jeg. Og så når jeg har arbejdet så længe med noget, som jeg har, så synes jeg også, at det er sjovt at blive ved med det. Omvendt så er det jo også sådan, at der er ikke nogen, der er uundværlige. Der kommer altid nogle andre. Men jeg oplever ikke, at jeg ligesom står i vejen for nogen. Jeg kunne godt tænke mig, at der var noget mere ungdom omkring mig, kan man sige, ikke. For jeg synes, at jeg er meget alene. Men jeg får hele tiden nye samarbejdspartnere, og det er jo et møde med andre generationer. Men jeg har heller ikke sådan en kæmpe hobby, der står og som jeg hele tiden skal sige nej til. Det har jeg ikke. Så på den måde, så er det ikke sådan et fravalg af nogle andre ting, sådan rigtig vel. Jeg vil da gerne jeg var lige kommet i gang med at lave pilates, og så fik jeg en ny sag nede i Næstved, og så holdt det op igen. Der er nogle ting, som jeg vil gøre mere, tror jeg. Men så lad os se, hvad der sker, hvis man først går hjemme. Om det i virkeligheden er de der drømme jeg synes, at jeg kan se folk altså så meget nyt tager man jo heller ikke op, fordi man holder op med at arbejde. I virkeligheden synes jeg ikke, at det ser så indlysende ud, hvad det er, man gør. Altså, jeg synes bare, at man gør mindre af det hele og så siger man, at man har travlt (griner). Jeg synes det er lidt sådan, at det ser ud. Og med den energi og helbred, jeg har, så er jeg nok ikke parat til det. Men altså, helbredet kan jo pludselig indhente en, ikke, eller min mands helbred. Og så vil der jo være en anden dagsorden. Men sådan som jeg har det nu, så har jeg det fint. Så har jeg jo kunne se, at når jeg nu blev bedstemor, så trumfede det jo andre ting. Og det kan jeg jo se, at sådan er det bare, ikke. Hvor andre ting der får arbejdet lov at trumfe. Side 3 af 12

4 Men jeg har nogle ting i livet, hvor det ikke får lov at bestemme. Og jeg er også nogle gang god til nu min romakker, som jeg roer kajak med, nu er hun desværre i Australien, men altså, vi er også nogle gange gode til at tage en morgentur, ikke, og så møder jeg senere på arbejde. Så kan de sige hvorfor kommer du først nu? så siger jeg jamen jeg har roet nå, det lyder da sjovt siger de så. Altså, det er der jo også åbenhed overfor. Selvfølgelig så betaler jeg tiden, ikke, men folk synes, at det er da fint nok, hvis jeg kan få det til at passe. Så sådan nogle små ting, får jeg gjort. Men det er ikke sådan en kæmpe ting, der bare står og trækker for mig. Det er det ikke. Det betyder sikkert også noget for mine valg. Interviewer: Hvad oplever du, at der motiverer dig i dagligdagen i arbejdet? Er der nogle situationer? Medarbejder 4: Altså, min motivation, det er jo, når jeg indgår i nogle relationer med samarbejdspartnere og det kan både være i min egen organisation eller sammen med dem, som jeg skal have til at flytte sig. De der relationer, det er det, der trækker. Det er det, der driver mig. Og så kan man sige, at nogle gange er det også at være godt forberedt. Man skal fordybe sig. For at det flytter sig, så skal man jo være forberedt. Men det er af hensyn til mødet, at jeg forbereder mig. Det er ikke af hensyn til, at nu er det længe siden, at jeg har læst en bog. Det er af hensyn til, at ved at dygtiggøre mig, så flytter jeg tingene. Men jeg har jeg kan godt sådan jeg har adgang til at fordybe mig i et projekt inde på Nationalt Forskningscenter for Arbejdsmiljø, hvor jeg er inde i en følgegruppe. Det giver selvfølgelig adgang til lige at læse og teori og sådan noget. Og det er meget fint, synes jeg, med det ping pong. For de efterspørger min praksis og så jeg også anledning til at blive lidt opdateret. Interviewer: Så det fungerer måske lidt som sådan en faglig form for efteruddannelse? Medarbejder 4: Nej, det kan man ikke sige, fordi de har et projekt, et udviklingsprojekt, hvor jeg så kommer med, altså kvalitetssikrer det i forhold til praksis, kan man sige. Så det er et udviklingprojekt, hvor jeg er i følgegruppen, i projektgruppen. Interviewer: Ja, er store dele af dit netværk udover din mand og kollegaerne her i COWI, er de stadig på arbejdsmarkedet? Medarbejder 4: Jamen nej, der er jo lige præcis sket det der nu, at nu begynder der at ske noget og det går faktisk ret hurtigt lige for tiden. Noget af det skyldes sygdom jo, og det er jo sørgeligt. Dem der trækker sig, det er jo helbredet, en syg ægtefælle. Det er faktisk helbredet. Og det kan jo være helbredet i bredere forstand, det er også psykisk eller hvad skal man sige. Man er nedbrændt eller udbrændt i sit fag. Interviewer: Så det er ikke nødvendigvis en frivillig handling at trække sig tilbage? Medarbejder 4: Nej, det er det ikke. Og folk der oplever, at de bliver skrubbet ud. Nu skal jeg lige klare det her, til jeg bliver 62. Og hvor det bliver ændret og de ikke synes, at det er sjovt mere. Dem har jeg nogle af i min bekendtskabskreds. Og så omvendt, så har jeg også nogle, der selvom de er på efterløn, så har de det der fleksible efterløn med arbejde. Så det afhænger meget af ens position på arbejdsmarkedet. Det gør rigtig meget for den overgang der. Men det er jo også det, jeg sagde, jeg synes, at der er mange, der får en utrolig indadvendt tilgang til livet, som så skræmmer mig lidt. De er ikke sådan, at nu begynder de at arrangere sociale ting, fordi de ikke har arbejde. De trækker det alligevel ikke. Det er alligevel os, der er på arbejde, der skal arrangere det. Jeg synes, at det virker ikke som om, at man sprudler af energi. Det er ligesom, at man kommer i et helt andet mode (griner). Interviewer: Så det virker måske slet ikke tillokkende? Medarbejder 4: Nej nej, de der glansbilleder, hvor det bare er sådan, at nu åbner verden sig og nu sker alting, det har jeg slet ikke omkring mig. Så det er slet ikke noget, der sådan står som nogen kæmpe mulighed. Vi har et sommerhus, og nogle gange hvor vi skal hjem, så siger jeg til min mand det kan da godt være, at jeg bliver en meget god pensionist, nu gider jeg ikke hjem, jeg gider bare at blive her i det her. Men nej, det er ikke endnu. Det er det ikke. Interviewer: Hvordan og hvornår oplever du, at du er værdifuld som senior for COWI? Er der nogen specielle arbejdssituationer, hvor du har følelsen af at være meget værdifuld qua din senioritet? Medarbejder 4: [lang tænkepause] jeg vil for eksempel sige nu, at den der undervisning, den tror jeg, at jeg fylder godt ud, den rolle ved at kunne mærke, at jeg har godt belæg. Når jeg svarer, så har jeg meget erfaring. Jeg har mange referencer. Jeg svarer ikke ud fra, hvad nogle andre har sagt. Jeg svarer ud fra, hvad jeg har oplevet, og det tror jeg giver en troværdighed, som er svær, den skal man næsten arbejde sig til. Den kan man ikke læse sig til. Så det er nok der, hvor jeg mest kan fornemme det. Men så også de der kontakter, at jeg bliver tilkøbt af de der firmaer. Det hænger også sammen med, at de kender mig, men også det, at nogen kan læse, hvad der kommer til at ske. Så det er sådan en erfaring. Så det hænger sammen med salg. Interviewer: Oplever du, at det bliver italesat i COWI? Medarbejder 4: Nej, det gør jeg slet ikke (griner). Ej, det gør jeg ikke. Nej nej. Altså, det er godt, at man har prøvet meget og har mere erfaring, men nej nej, ikke omkring mig. Nej. Interviewer: Nu sagde du, at helbredet eller din mands helbred kan få dig til at stoppe med at arbejde, men har du andre tanker om, hvad der kunne få dig til at stoppe helt med at arbejde? Side 4 af 12

5 Medarbejder 4: Ja, hvis der ikke var noget at lave. Altså, det er et dejligt sted at være, når man har noget at lave, men et ganske forfærdeligt sted at være, når man ikke har noget at lave. Altså, dels fordi at det bliver målt hver måned, så den måned eller det kvartal, hvor man ikke præsterede, så er man værdiløs. Der er ikke noget med, at nu har du arbejdet 10 år og det er gået godt. No no. Fordi regnskabet og det der er præsteret og leveret det sidste kvartal, det er det, som tæller og intet andet. Det er ikke noget med, at du går og samler goodwill og nej, og alle de år. Nej nej, Og ældre kollegaer, der har været her i 40 år, hvis de ikke har noget i ordrebogen. Så bliver de ligeså nervøse som en på 25. Der er kun et succeskriterium. Det er salg. Livet er simpelt. Meget simpelt. Altså på den måde, er det også en simpel organisation, fordi der er ikke sådan en hel masse med altså hierarkiet, på den måde er det utrolig fladt. Kan du sælge, så er du god, kan du ikke sælge, så er du ikke god. Så simpelt er det. Og det gør også, at du kan tænke, hvorfor sagde han det og dit og dat, men nej, for det er kun det kriterie. I hvert fald, når man er på projekterne. Så kan det godt være, at noget i HR og de andre funktioner, som jeg ikke er så meget inde i, der kan det godt være, at der er nogle andre ting. Men os derude, når du er derude, det er value for money og det er nu. Kort omslag. Interviewer: Og er det på grund af den høje faktureringsgrad, at det skal betale sig for kunden at betale for jer? Medarbejder 4: Ja ja. Det er klart, at man man accepterer jo en opstart, ikke, for et yngre menneske. Ja, det er klart. Der er altså nogle forskelle der. Men de yngre er jo også pressede. De er ikke de mindst pressede. Det er de ikke. På den måde er det et hårdt klima. Interviewer: Fordi det er business? Medarbejder 4: Ja Interviewer: Du siger, at man er ikke sikker som senior, hvis man så ikke har noget i bogen, men oplever du, at du har en fordel i, at du kender miljøet og kender måden, det foregår på? Medarbejder 4:Jamen, det har jeg da selvfølgelig. Og så dribler jeg mig hen i markedet, hvor der er brug for mig. Det er jo især der, hvor fordelen ligger, det er måske ikke så meget internt i huset. Huset hjælper mig. Jeg får de jobs, ikke nødvendigvis fordi jeg er mig, men fordi huset er bag mig. Det er huset, der køber og de er huset, der sælger ydelsen. Og så byder de mig ind. Så det er jo ikke fordi, at kunden ringer og siger, at nu skal de bruge mig. De har brug for en ydelse. Så derfor er det jo en gensidig afhængighed. Men hvad var det nu, at du lige spurgte om? Interviewer: Egentlig var det, hvad det var, der kunne få dig til at stoppe? Medarbejder 4: Jamen det er klart, hvis der ikke var nok at lave. Ja, hvis der ikke var noget at lave. Hvis jeg i en længere periode ikke kunne sælge mig selv, så ville jeg ikke gide at være her, fordi så er her ikke sjovt. Der er meget lidt sjovt. Så det er hårdt for helbredet. Hvis det er lidt sjovt, så er det hårdt for helbredet. Interviewer: Ville det også være det samme for dig, hvis du var yngre og ikke kunne trække dig tilbage, tror du? Medarbejder 4: Der tror jeg også, at huset har som udgangspunkt, at hvis man er ansat, så prøver huset at gøre rigtig meget for at finde noget til en. Og der kan man sige, at hvis du har nået den alder, hvor de officielle systemer siger, at nu er du heller ikke den alder, hvor du skal. Personaleledelsen er jo heller ikke moralsk forpligtet på den måde. Jeg synes, at man gør rigtig meget for at fastholde folk. Men det er ikke sjovt ikke at have det er totalt ubehageligt ikke at have nok, men huset gør meget for at hjælpe. Du liver ikke overladt til dig selv. I hvert fald ikke ovre i vores afdeling. Det gør man ikke. Men det er ubehageligt. Meget. Det er meget meget få, der bliver fyret. Interviewer: Nu sagde du, at det ikke på den måde er så tillokkende med pensionistlivet, men hvad regner du med, at du skal lave, når du er holdt helt op på arbejdsmarkedet? Når den tid engang er? Medarbejder 4: Ja, jamen jeg har ikke noget clear cut. Det har jeg ikke. Altså, selvfølgelig drømmer man om at passe sin krop noget mere, men som jeg sagde, så er det jo ikke engang sagt, det kommer jo an på så gøre noget mere forpligtende i kajakklubben og have nogle aftaler og komme mere afsted. Ja, og så har vi en kolonihave og sådan noget, ikke. Der er også masser socialt liv, man kan sætte blus på. Der er nogle ting. Gå ind i noget politik eller sådan noget. Men jeg har jeg er slet ikke forberedt. Jeg har ikke noget, jeg går sådan og gøder og gør klar til. Det har jeg ikke. Interviewer: Men det kan også netop være sådan noget, der kommer, når der ligesom er et eller andet, der trækker fra nogle andre sider? Medarbejder 4: Ja ja. Interviewer: Altså, det er klart, hvis man slet ikke har forestillet sig, at skulle træde tilbage på et eller andet tidspunkt, så er det svært at tænke på, hvad man skal bruge de her ekstra 37 timer på. Medarbejder 4: Ja ja. Nok fordi så vil jeg selvfølgelig jeg er tit for træt til at gå i biffen og sådan noget. Og det er sådan nogle ting. Og det vil jeg selvfølgelig få mere energi til. Men det er jo ikke sagt, at man får det gjort. Det er det, som jeg kan se. Jeg vil nok finde et eller andet. Jeg kender jo nogen, der går i Mødrehjælpen eller sådan nogle ting. Der er jo huller nok, hvis man vil et eller andet af den slags. Jeg vil jo nok finde sådan et eller andet. Gå og tænke mig lidt om, hvad det skal være. Sådan noget af den slags der. Det tror jeg. Også for at der er en rytme. At man har to dage om ugen, hvor man ved, hvad man gør. Det tror jeg nok. Jeg tror ikke, at jeg vil lave et liv, der kun er afhængigt af, at der er børnebørn, der er syge og sådan noget. Det vil jeg ikke. Med mindre jeg skulle være så uheldig, at der skulle være nogen, der rigtig blev syge. Det er noget andet. Så må man jo støde til. Men ikke for de der dagligdags... Så jeg vil Side 5 af 12

6 have noget ud af huset på en eller anden måde. Og så passe på min krop og se, om jeg ikke kunne se nogle af de der teaterforestillinger. Jeg har faktisk også nogle gange arrangeret teaterforestillinger her i huset. Jeg har ikke spillet, men vi har taget af sted sammen. Det startede som sådan nogle kvindeture. Det har jeg stået for i mange år. Men så er det ligesom jeg tror, at jeg er så meget ude, at det faldt lidt sammen. Der var for få, der gad til sidst. Så kommer der nogle gange nogle og spørger, især når nogle rejser, kommer jeg stadig på listen?. Men det er sådan nogle ting, der kræver lidt overskud, ikke. Det er så måske noget af det, som jeg trukket, fordi jeg har fået den der ekstra titel som bedstemor. Så er der nogle af de der sociale ting, der trækker man sig lidt. Døgnet har jo kun de timer. Det kunne jo blusse op igen. Interviewer: Hvad tror du, at du kommer til at savne allermest ved arbejdslivet, når du så er helt stoppet? Medarbejder 4: [lang tænkepause] Jamen altså, det er selvfølgelig det at møde, hvor man gør noget. Det møde med andre mennesker, hvor man gør noget. Det og indholdet, det er det, jeg vil savne. Det vil det være. Men selvfølgelig også de ting, der bare kommer uden, at man rigtig så er der en julefrokost og så er der dit og dat. Der er alle de der møder og de der sociale møder, som jeg ikke har anledning til i mit privatliv. Det er ikke sådan et socialt liv, vi har på den måde. Interviewer: Så der er nogle af fællesskaberne og det sociale, der er knyttet meget tæt op ad arbejdslivet? Medarbejder 4: Ja [lang tænkepause] altså jeg har også allerede nu sådan nogle memory communities (griner). Dem jeg har læst sammen med nede på RUC, dem har jeg holdt sammen med i 40 år. Og så har jeg også et gammelt arbejdssted, hvor vi ses en gang om året. Men de der, der er bygget på fortiden, de har selvfølgelig en kvalitet, men jeg kan mærke på mig selv, at det er ikke nok for mig at sidde og snakke om gamle dage. Og heller ikke et fællesskab, som er baseret på noget, som man gjorde engang. Interviewer: Så der er et eller andet, sådan en faglig interesse at mødes om? Medarbejder 4: Ja. Man kan sige, at det er ikke nok at sidde med de der ting, der var engang, og det kan jeg også mærke nu. Nogle af de der, som jeg kender, de er så holdt op med at arbejde og det er svært at rumme for mig. Det er svært for mig at rumme deres nye liv. Interviewer: Hvad tænker du, når du siger, at du ikke kan rumme det? Medarbejder 4: Jamen om det er nok. For det udfordrer mig, fordi jeg ikke helt selv lige ved jamen, hvad skal du selv, når du er der?. Så derfor udfordrer det mig. Og giver lidt uro. Nok også fordi, at nu har man haft det der med, at man har haft det der med fuld drøn på, da børnene var små og alle de der fravalg, man tager. Så hvorfor så nu, hvor jeg har dedikeret mig til at være på arbejdsmarkedet. Det er jo ligesom sådan at jeg har defineret mig selv. Så den der med at sige, nu er det ligemeget, nu kan jeg ligeså godt kaste mig over ærter og gulerødder, nej men omvendt, så kan jeg også se andre, der har det sådan i min alder, i 60 års alderen, hvor fysikken alligevel kommer ind, og mentalt også ændret holdninger. Og det har jeg set hos flere. Hvor man ligesom kan mærke, at der er for meget kamp om ressourcerne. Ens fysik det kommer til at definere, hvor meget lyst, der i grunden er til det. Og det synes jeg måske også er den bedste facon, at det er ens krop, der sådan set bestemmer nu er det nok. Selvom jeg ikke har fysisk arbejde, så er jeg jo meget på og har lange dage og har lang transport og sådan noget. Altså, jeg har jo ikke lyst til grådighed det kan man måske godt få brug for mere. Jeg håber sådan set, at min fysik og min mentale tilstand kommer til at passe så godt sammen, at det bliver det, der kommer til at bestemme det. For så vil mine forventninger til, hvad der skal ske og mine forventninger til livet, altså, det bliver en anden meningsfuldhed. Den meningsfuldhed, som jeg har nu, den kan jeg jo ikke have, når kroppen siger nej. Eller mentalt, altså krop og sjæl. Og det tror jeg måske, at det er nok det, som jeg lidt håber på. Så jeg bliver ved, indtil jeg ikke kan sådan set (griner). Men altså, jeg bruger det jo også. Jeg burde måske tage mig sammen og komme ud at rejse. Men min mand vil så absolut meget nødigt ud at rejse. Han vil helst ikke rejse. Det er kun i Europa (griner). Så hvis jeg skal ud at rejse, så skal jeg ligesom også lave nogle andre alliancer og det er jo også mentalt arbejde, som både kræver, at man det er jo både økonomi og at orke at være væk fra arbejdet. Det er sådan noget, som jeg kan mærke, at det er også sådan lidt nå, ja, hvis jeg skal afsted, så skal jeg jo heller ikke være alt for skrøbelig og gammel og træt (griner). Interviewer: Så det er ikke nødvendigvis noget, der ligger efter at være holdt op på arbejdsmarkedet? Medarbejder 4: Nej, der er jo grænser for, hvad man kan men det er jo også nysgerrigheden. Den falder jo også, hvis man venter for længe. Så gider man jo ikke engang gå ud og opleve noget nyt. Man kan også købe en kalender ligesom de der, man kan se i fjernsynet og så behøver man måske ikke selv lige at være der. Der er jo mange muligheder for at få ting ind. Man kan jo også være i et land uden at se noget alligevel. Ej, jeg kan godt mærke, at de der nære ting, de er nok de vigtigste for mig. Det der med, at vi bor tæt på vores børn og børnebørn. Det kan jeg mærke, at det passer mig godt. Det er en stor rigdom for mig. Så hvis jeg skulle vælge mellem det og så komme til at se Antarktis eller sådan noget, så ved jeg godt, at så ville jeg hellere være med mine børn og børnebørn. Så det er ikke sådan nogen store fravalg. Men man kan da godt sige, at som sukker på tingene, så skulle jeg da ud at se noget mere. Men det er ikke noget sådan det er også, fordi det ikke er en interesse, som vi deler. Interviewer: Okay, så det er ikke en ting, der ligger og venter? Side 6 af 12

7 Medarbejder 4:Nej nej, det er det ikke. Det er noget, jeg skal etablere. Jeg går lige nu og skal finde en at rejse til Nepal med. Jeg har en veninde, som absolut ikke formår at gå i bjerge og heller ikke ønsker det, og hende kunne jeg måske lokke til det. Og så er der måske nogle andre, som gerne vil gå i bjergene. Men så skal jeg selv være i form nok til det også. Så det er jo ligesom, at man skal lave nogle andre alliancer, så der er ligesom nogle flere hensyn. Interviewer: Okay, så vil jeg lige høre, nu du sidder med psykisk arbejdsmiljø og sådan noget Medarbejder 4: Nej, det gør jeg ikke. Jeg arbejder ikke med psykisk arbejdsmiljø. Interviewer: Okay, men sådan følger det lidt fagligt Medarbejder 4: Nej, det gør jeg faktisk ikke. Interviewer: Okay, heller ikke i NFA projekter? Medarbejder 4: Nej, det er organisation. På den måde, at man kan sige, at når man nu laver en risikovurdering, som vi her i Danmark også kalder en arbejdspladsvurdering, det er, at man siger, at man tager udgangspunkt i menneskers erfaring. Og det er hvis man skal sige, at man følger psykisk arbejdsmiljø, så er det den anerkende tilgang til det. Men det er på det der meget konkrete niveau. Jeg opererer ikke med psykisk arbejdsmiljø. Jeg er fra en tid, hvor vi lavede røg, støj og møg. Og så havde vi sikkerhedsorganisationen. Men det psykiske arbejdsmiljø har jeg ikke fagligt arbejdet med. Interviewer: Okay, fordi nogen af de andre, jeg har interviewet har nemlig siddet meget med det i forhold til at det sidste del af interviewet handler meget om de forskellige elementer, der indgår i psykisk arbejdsmiljø. Medarbejder 4: Nå ja, men det holder jeg mig fra, fordi jeg har ikke faglighed til det. Interviewer: Okay, men så vil jeg høre lidt om, hvad du tænker om det psykiske arbejdsmiljø i COWI. På hvilke måder er dit arbejde vigtigt for dig? Hvordan oplever du, at du er engageret i dit arbejde? Medarbejder 4: Altså, hvordan jeg oplever det? Interviewer: Ja, hvornår og i hvilke situationer bliver du opslugt af dine arbejdsopgaver? Medarbejder 4: Ej, det vil jeg jo sige, at det er stort set hverdag. Det er der er nogle ting, som jeg synes er forfærdelig kedelige, som at skrive referater. Der føler jeg mig overhovedet ikke opslugt, der ser jeg bare frem til at det er slut. Men det er sådan set også det eneste, jeg laver, hvor jeg ikke synes, at det er altså hvor jeg bliver optaget af det. Ej, der vil jeg sige, at det er jeg hele tiden. Jeg synes, at de trivielle og dagligdags og gentagende ting, de har stor betydning. Og det er også sådan, jeg arbejder. Også hvis jeg nogle gange rykker idémæssigt eller generer noget i større sammenhæng, tankevirksomhed, så er det på baggrund af en masse dagligdags observationer og dagligdags, altså gentagelser af de samme ting. Og det føler jeg er fint. Altså, jeg har ikke nogen problemer med, at jeg skal sige det samme mange gange eller at opgaverne ligner hinanden. Og det er fordi ja, det ved jeg ikke hvorfor, sådan har jeg det bare. Men det hænger også sammen med.. slutproduktet er jo altid at undgå ulykker og de faktorer der genererer ulykker, det er teknik og det er mennesker, det er organisation. Og sådan er det bare. Organisationen flytter sig hele tiden og derfor er der utrolig meget, der skal gentages hele tiden. Interviewer: Okay, men er der nogle arbejdsopgaver eller projekter, hvor du bliver særligt engageret eller synes, at de er særligt spændende? Medarbejder 4:[Lang tænkepause] Jamen det er selvfølgelig særligt spændende, når man kan få lov til at løfte sig ud over de her dagligdags gentagelser. Altså på den der opsparede eller hvad skal man sige, det kartotek, jeg har fået lavet mig, at det kan komme til at..: der kan nogle gange gå meget langt imellem, at der er nogen, der efterspørger det der. Det var rigtig sjovt, da vi lavede landanlægget og der snakker vi om 1990 erne. Fordi der var der pludselig efterspørgsel efter sådan sammenhængene strategier for at få tingene til at hænge sammen og politik. Og nu er der gået 20 år, hvor der ikke er en kinamand, der har interesseret sig for det, ikke. Og nu er der så tendenser igen. Og der kan man sige, at 0 år er længe at gå og vente og vegetere. Men så kan jeg jo også godt se, at jeg har selvfølgelig lært noget i mellemtiden. Det er sådan nogle peaks. Men dem er der langt imellem, som du kan høre (griner). Interviewer: Ja, oplever du, at de krav, der er i dit arbejde, de ser anderledes ud nu, hvor du er blevet senior? At det er anderledes krav eller højere eller lavere på nogen ting? Medarbejder 4: Nej, det vil jeg ikke sige. Jo, jeg vil sige det på den måde, at huset har jo også fundet ud, hvor de og jeg får mest ud af det. Så bliver jeg ikke sat til de ting, som koster for meget for sådan nogen som os. For eksempel jeg synes, at det er meget sjovt, at være med i sådan nogle forsknings/udviklingsopgaver, men jeg kan ikke tjene penge til det. Jeg kan ikke tjene penge på det. Så det er ikke med i, som en vare, der bliver solgt for eksempel. Det er så heller ikke noget, jeg går og savner. Nogle gange er det da sjovt at snakke om tingene på den måde. Men det koster for meget at være med. Så sådan er det bare. Interviewer: Hvordan oplever du arbejdstempoet og tidspresset i COWI? Synes du, at det har ændret sig? Medarbejder 4: Jamen jeg synes, at vi har utrolig kontraproduktiv og administrative procedurer og krav. Det er fuldstændigt vanvittig altså. Det er virkelig det er ligesom kommunerne, der siger nå ja, nu kan vi få EDB, så sætter vi borgerne til at lave alt det. Man tænker indefra og ud. Man tænker, hvad kan vi få andre til at gøre. Og så tæsker de folk, når man ikke er en dygtig bogholder, i stedet for at ansætte nogle bogholdere selv. Det er det samme, Side 7 af 12

8 man gør i sådan et system her. Det er totalt irriterende. Man bruger enormt mange ressourcer og folk de render rundt og slår hinanden i hovedet med det, som de ikke gør. Interviewer: Og det er noget, der er sket indenfor de seneste år? Medarbejder 4: Ja, det er blevet værre. Men der kan man så sige, at jeg dribler lidt udenom ved at være smart. Men altså, det virker totalt kontraproduktivt. Men det er noget, der rammer samfundet i det hele taget. Det er den der teknologi-begejstring, som ejerne af systemerne, de tænker nej, se hvad vi kan spare, lad os få de andre til at gøre det. Og så sender de noget ud, som slet ikke er afprøvet eller afrundet og som slet ikke dur hverken EDB-mæssigt eller tankemæssigt. Man skubber bare alle problemerne væk fra dem, der plejede at gøre det. Og dem, der skal være i kontakt med kunderne og producere, de skal også sidde og lave det der. Det er meget kedeligt tænkt (griner). Interviewer: Oplever du, at der er nogle ændringer i forhold til at stå til rådighed udenfor din normale arbejdstid eller skulle arbejde ekstra over indenfor de seneste år? Medarbejder 4: Det synes jeg ikke. Det styrer man selv. Men det er det samme om man er ung eller gammel. Det har ikke noget med det at gøre. Altså, vil du have det sjovt, så skal du levere. Altså, du kan ikke have det sjovt og så have en minimumsdagsorden. Så skal du have en eller anden superspidskompetence, og det kan du alligevel ikke, for hvis du skal derhen, hvor det er sjovt, så skal du altid være parat til at gøre noget mere. Ja, det tror jeg. Det tror jeg. Eller sjovt, eller ja, hvis du vil tage dig selv alvorligt, så må du nogle gange det der er vigtigt, det er så at tage fri nogle andre gange. Men det synes jeg også godt, at jeg nogle gange får til at fungere nu. Interviewer: Men det har måske ændret sig i takt med, hvor længe du har været her og din erfaring? Medarbejder 4: Ej, jeg har altid fundet nogle huller. Da børnene var små, holdt jeg altid 4 ugers ferie for eksempel, om sommeren. Det har jeg altid gjort. Og så har jeg sagt, at det er sådan, det er. Og så måtte der være noget, der gik i svamp. Men jeg har altid arbejdet mange timer. Det gør nej det er det samme. Interviewer: Oplever du, at der er en forskel i de ressourcer, du får stillet og de krav, der bliver stillet til dig, balancen mellem det? Er der noget, der har ændret sig der med tiden? Medarbejder 4: [lang tænkepause] Nej, jeg synes, at lige for tiden, så har jeg mere adgang til ressourcer. Men det er også fordi jeg kører med en fakturerbar tid på 97 %. Der kan skrives regninger hele tiden. Så hvis jeg beder om et eller andet, så får jeg det også. Interviewer: Så det har måske i virkeligheden noget at gøre med de projekter, du er på og har ikke så meget med din erfaring at gøre? Medarbejder 4: Ja, det har det. Det er pengene. Interviewer: Oplever du også at have tilstrækkelige beføjelser i forhold til det ansvar, du så har? Medarbejder 4: [lang tænkepause] Nej det gør jeg jo ikke. Altså i forhold til mit ansvar Øhh ja i forhold til det formelle ansvar så ja. Jeg er ikke klemt på den måde. Men det hænger sammen med min alder. Men jeg kan godt men det hænger sammen med også resignation, ikke. Altså, fordi jeg siger, at det der, det kan du bare ikke gøre noget ved. Også noget jeg kan se komme og prøver at advare mod det. Så jeg er blevet parat til at resignere. Og det kan du jo godt sige, at det er måske altså, det er noget med, hvor meget vi ofrer os selv. Vi gider ikke brænde for noget, som der ikke kan alligevel. Så siger vi bare nå. Altså, jeg bliver irriteret. Jeg slapper ikke af med det. I gamle dage, der ville jeg måske meget mere have gjort eller prøvet mere eller flere gange. Jeg tror, at jeg er blevet bedre til at beskytte mig selv. Fordi der er selvfølgelig utrolig mange gange i arbejdsmiljøet, hvor man synes, at der skulle ske noget helt andet og meget mere og anderledes, end der er baggrund for. Hvis man ikke kan finde nogen at lege med, der vil det, nogen steder, så må man bare sige, at sådan er det. Og det er jeg blevet meget bedre til, at sige nå, ja, sådan er det. Og så prøver jeg selvfølgelig på at drible mig derhen, hvor der er lidt liv. Der skal jo være noget liv. Ellers så finder jeg et sted, hvor der er nogen at lege med. Så passer jeg de andre ting og så prøver jeg på at lægge lidt mere energi, hvor der er noget genklang. Det kan jeg godt selv lidt bestemme. Interviewer: Oplever du, at der er ændringer i, hvor meget du bevidst om og klart har mulighed for at vide, hvad der er dine roller og hvad der forventes af dig? Medarbejder 4: Altså om det er blevet lettere? Interviewer: Ja, eller sværere? Om der har været en ændring i det med tiden? Medarbejder 4: Nej, det tror jeg ikke. Det tror jeg ikke, jeg kan sige. Jeg er blevet bedre til at leve med det. Interviewer: Men det er jo så også en erfaring. Medarbejder 4: Ja ja, og det gør jo livet lettere. Meget lettere (griner). Altså i det hele taget, den der ro, man har ved at være i noget, man kan overskue og så der er efterspørgsel og så, at man har prøvet det og været der før og kan læse ting frem, og sådan noget, det gør livet lettere. Det er det. Interviewer: Og hvordan oplever du, at det sociale er? Du sagde, at du tidligere har været med til at arrangere nogle ting, men så har der ikke været så meget efterspørgsel. Hvordan oplever du, at du har det med dine kollegaer? Hvordan er samværet og støtten og sparringen imellem? Side 8 af 12

9 Medarbejder 4: Jeg synes, at når jeg så er her, så er det rigtig fint. Jeg kommer her jo nogle gange og så sidder jeg og forbereder nogle kurser. Det er til meget stor glæde for mig. Så kommer man jo og har nogle nye impulser og skal høre og kan hjælpe hinanden. Og jeg synes også jeg har i hvert fald nogen, jeg kan kontakte, hvis jeg har nogle spørgsmål. Jeg har et netværk her i huset. Interviewer: Hvad betyder samværet med dine kollegaer, når du er her? Medarbejder 4: Det er jo altså, jeg synes, at jeg har nogle meget de fleste mennesker, der arbejder i det her hus, de er meget engageret i deres arbejde og som regel, så har de også nogle spændende ting, som de foretager. Der er meget energi. Der er mange ressourcer. Og så synes jeg, at i vores miljø, der er vi også okay til at bakke hinanden op menneskeligt. Det synes jeg. Jeg synes, at der er en, som regel, god opbakning. Interviewer: Så det er muligt at få støtte hos hinanden og få noget sparring fra dem, man sidder med og noget samarbejde? Medarbejder 4: Ja ja. Jamen i allerhøjeste grad. Men igen så handler det om økonomi. For hvis det så er, at det virkelig gælder og du skal bruge en time, så skal du også have en time at give personen. Så ressourcerne er der, men du skal være så dygtig og have så meget overskud, at der også er penge med. Og det er det. Hvis du så ikke har det, så er der ikke sjovt at være her. Så er her heller ikke plads til sparring. Så er det til besvær og hvorfor kan du ikke selv? Interviewer: Men det er måske mere rammerne om det, end det er kollega til kollega? Medarbejder 4: Det er slet ikke kollega til kollega. Det er rammen. Det er rammebetingelserne, som er barske, rigtig barske. Og indtil man får driblet sig derhen, så er det hårdt. Interviewer: Og er det noget, som du synes, at du har lært at håndtere, at det er sådan, det er? Medarbejder 4: Jeg har fundet en strategi, sådan at jeg har det godt. Og det tror jeg, at der er mange, der må have det sådan. Det er jo også der, hvor specialiseringen bliver så udbredt, fordi det er selvforstærkende. Interviewer: Og i forhold til det her work life balance, oplever du så, at der er en okay balance, så dit arbejdsliv ikke tager for meget tid fra dit privatliv eller at dit privatliv går ud over arbejdstiden og arbejdslivet? Medarbejder 4: Ej, jeg arbejder for meget. Det gør jeg. Hvis du kigger udefra, så arbejder jeg alt for meget (griner). Min mand han er så det er ham, der siger hvornår kommer du hjem og spiser? Kan jeg lave mad til klokken sådan og sådan? Og det har han gjort i mange mange år. Han er lidt mere struktureret end mig. Og så har han ikke så langt til arbejde. Så det gik han ind og spottede. Altså, han tager virkelig... Jeg vasker i aften, siger han så, for vi har ikke vaskemaskine, kan du ikke lige? så jeg har det ikke svært hvad det angår, det må jeg sige. Men jeg arbejder for meget. Jeg har god støtte, kan man sige. Interviewer: I forhold til ledelsen, oplever du så, at dit arbejde bliver anerkendt og påskønnet? Medarbejder 4: Der synes jeg, at jeg har set en stor forbedring. Altså, stor øget anerkendelse. Markant. Så der vil jeg så sige, at der vil jeg nok sige, at der har det ikke været til skade for mig, at vi har fået en ny ledelse helt lokalt. Interviewer: Så det er måske mere skiftet i ledelsen end noget, der er sket over tid i COWI? Medarbejder 4: Ja, det er jeg lige ved at tro. Interviewer: Oplever du også, at du kan få den støtte, information og vejledning, som du har brug for, for at kunne udføre arbejdet i det daglige, altså fra ledelsen? Medarbejder 4: Ledelsen kunne støtte ved altså den ledelse, vi har nu, de ved så til gengæld ikke så meget om mit arbejde. Meget lidt. Så den støtte skulle bestå i, at der blevet lavet rum til, at dem, der laver det, der ligner mit, fik lejlighed til at snakke mere sammen. Vi er flere derude. Og det er jo fordi det er for dyrt, at vi snakker sammen. Det gør så, at det får man gjort alt for lidt. Og det er jo opbygning af hinanden. For det at snakke med hinanden om ens udfordringer, det er jo også en anerkendelse af, at det er en udfordring prøv lige at høre, jeg mødte sådan og sådan. Har du gjort det? ja, det kan du tro, og så gjorde jeg sådan og sådan. Det er en anerkendelse både af problemet og løsningen. Det er mental opbygning. Og det er der ikke ressourcer til. Interviewer: Og det er ledelsen, der har været inde i sige, at der ikke er ressourcer til videndeling? Medarbejder 4: Ja, det er der ikke til noget som helst. Det er det, der er problemet altid. Du kan videndele, når du sidder og der er nogen, der betaler for det. Ellers er det en yderst sparsom ressource. Vi bruger næsten ligeså meget snak på at forberede som at gøre det, fordi der ikke penge til det. Og sådan er huset. Jeg kan også se det på den måde, jeg ved ikke om det er faktureringssystemet, eller hvad det er, men der er jo ikke nogen frie midler til at udvikle noget som helst (griner). Interviewer: Oplever du, at der er plads til dem i COWI, der har færre kræfter og har været nede med sygdom eller der er blevet noget ældre, som gerne vil gå ned i tid. Oplever du, at der er den rummelighed i COWI? Medarbejder 4: Ja, der er rigelig mulighed for at gå ned i tid. Der er rigelig mulighed for at gå ned i tid. Men man skal så have man skal være et sted, hvor der er slet ikke nogen hverken når man er ung eller gammel, er der problemer i det. Men du skal jo have så meget faglig styrke, så du så kan fylde et rum ud, uden at være der hele tiden. Så det er ikke et frit valg for alle. Som jeg også har sagt før, når du gør det og du trækker dig, så siger du også nej til nogle udviklingsmuligheder og sådan må det være. Men der er mulighed for det. Både formelt og også reelt. Jeg har en Side 9 af 12

10 kollega, som konsekvent har haft 4 dages uge i rigtig mange år, men hun er til gengæld også sådan en, som så arbejder rigtig meget de andre dage. Men hun får det rum der til at gøre nogle andre ting. Og det er fint. Og så ved folk, at hun er der ikke den dag og sådan er det bare. Det kan man sagtens. Hvis man egentlig skal skånes, så vi havde også en, der havde problemer med, altså han skulle træne med et barn, der havde noget ordblindhed. Så han skulle være hjemme og tale meget med barnet og lave nogle øvelser. Det blev også respekteret. Barsel er der også respekt om. Jo, altså, det synes jeg og vi havde nogle gode jeg kan også sige dig, ja jeg ved ikke, om det hænger sammen med det, men jeg får aldrig mails udenfor arbejdstid af mine ledere. Aldrig nogensinde. De gange jeg er blevet kontaktet udenfor arbejdstid, det er meget meget få gange i mit arbejdsliv. Der er meget god kultur om det. Og det hører jo også med til at sige, at nu er du hjemme og nu er du ikke altså, det er ikke sådan et miljø, hvor man liver forventet at være på 24/7 overhovedet. Så er der nogen, der er det. Og hvis jeg så skriver en søndagsmail, fordi jeg ikke er her, så nogle af de ting, som jeg skal lave med uddannelse, det er jeg nødt til at have rum til at gøre, så skriver jeg en søndagsmail. Fordi det er så pænt. Det er ikke pænt. Det er ikke ønsket. Det er ikke velset. Det er ikke husets kultur. Det er i hvert fald ikke vores afdelings kultur. Det er også en måde at håndtere presset på. Det er nogle signaler. Og vi har heldigvis ikke rigtig haft nogen langtidssyge. Vi har haft en enkelt med stress, men vi har faktisk ikke haft nogen, der er gået ned med stress. Vi har haft nogen, der har været ramt, men egentlig sygdomsramte ikke tæt på mig. Jeg har også haft en min nærmeste arbejdsleder har været en gammeldags arbejdsleder, som går ind og siger du har for meget, og du har for lidt. Det er der ikke ret mange, der tør. Det har hun gjort. Nu skal du ikke lave mere af det der, nu skal du aflevere. Og det er det ved det, at det er work life balance, men det er jo arbejdsledelse, som hun har påtaget sig. Normalt lader man jo den enkelte sidde med det. Der er det så, som jeg siger til dig, at det er så spændende og det er så sjovt. Man vil gerne vise, at man kan. Man vil gerne være med, hvor det sner. Det er meget nogle af de ting er jo ens egne ambitioner, det er det. Men der har jeg været helt specielt heldigt at have en, der har udøvet ledelse. For det er meget få, der orker det. Det kræver også, at man forstår, hvad der sker. Det kræver også, at man har et vist indblik i tingene, for at du kan gøre det. Det er for galt, nu gik det lige så godt. Jeg har nogle gange været irriteret, men i det lange løb, der er det fint. Vi har heller ikke haft nogen, der var syge. Men det tror jeg, er ret specielt. Der er ikke ret mange, der gider. det må du selv finde ud af, nu skal du ikke tage mere på dig, nu skal du ikke gøre det for hårdt. Nej nej, sådan siger hun ikke, men stop og flyt (laver en bevægelse væk med hænderne over bordet og griner). Interviewer: Så har jeg lige nogle afrundede, lidt større, spørgsmål om, hvad du forbinder med psykisk arbejdsmiljø? Hvad indeholder det og hvad er et godt psykisk arbejdsmiljø? Prøv at beskrive, hvad du tænker om et godt psykisk arbejdsmiljø. Medarbejder 4: Jeg synes jamen det gode psykiske arbejdsmiljø, det handler jo meget om, at man laver noget, som man har forudsætninger for at gøre. Og så handler det selvfølgelig om, og det synes jeg er grundkonditionen, og så handler det selvfølgelig om for mig, at man har adgang til et praksisfællesskab, altså at få anerkendelse af at der er brug for branchefællesskab og have adgang til det. Og det kan være hos ens egne kollegaer i ens eget firma, men det kan også være andre steder. Det behøver ikke være nogen, der har det samme på deres lønningsseddel eller firmalogo. Det kan være fra andre organisationer. Praksisfællesskaber er vigtige for mit psykiske arbejdsmiljø. Interviewer: Så det at være med i netværk eller hvordan? Medarbejder 4: Ja, at få adgang til at have nogen, som man har tillid til, så man kan få sparring. Og så er det selvfølgelig også åbenheden. Så sårbarhed ikke bliver brugt imod en, som du siger, kan man få adgang til at gå ned i tid og kan man få adgang til at sige, at det her, det dur ikke for mig. Og så synes jeg, at vi selv i et sådan et miljø som vores med så mange ressourcestærke mennesker, der er vi også lidt til grin for os selv i kraft af, at vi lader os dirigere rundt af sådan nogle systemer, der ikke dur. Der må jeg sige vi forstår ikke kollektivt at sige fra. Og det giver i den lange ende, på de lange løb, giver de et dårlig psykisk arbejdsmiljø, for så bliver det den enkeltes problem at sidde med tingene. Det ligger i tiden, men det ligger måske også i de personalegrupper, vi er, at vi ikke formår, at sige jamen det der, det er kontraproduktivt. Selvfølgelig er der nogen, der har regnet på det. Det kommer jo ikke af ingen ting. Det er jo fordi de er sikre på, at der er en masse penge i det. Men det gør det ikke. Det giver en masse murren. Og folk har ikke andet end lørdag eftermiddag at gøre det. Altså, de kan ikke skrive det nogen steder. Det trækker på ressourcerne og det ved de godt. Det er det, der er skide irriterende ikke (griner). Så det var den negative. Interviewer: Men oplever du, at der er et godt psykisk arbejdsmiljø i COWI? Eller hvordan er det godt? Medarbejder 4: Jeg synes jo, at har du opgaver og tjener du penge, så er du feteret og så har du det godt. Det er bare entydigt og universelt. Det er let at svare på. Det er prototypen. Sådan skal det være. Sådan er det jo ikke altid. Og det er jo det, at når det ikke er sådan, så er her ganske forfærdeligt. Det har jeg sagt før. Men så kommer så de der livsting ind. At man kan have nogle livs altså sygdom og barsel og sådan nogle ting, og der synes jeg også, at huset er professionelt, for det er der plads. Men når du spørger om det psykiske arbejdsmiljø, så vil jeg sige, at jeg synes, at nogle af de der strukturer og de der ting der, så hvis man ikke har fuld kalender og ikke lige er 100 % beskæftiget og der omsætning og indtjening, så bliver de der systemer, så kommer de til at blive endnu mere truende. De kommer til at virke som en trussel. Så jeg vender lidt tilbage til alle de der systemer, der er med til at forringe det psykiske arbejdsmiljø, fordi du jeg har tit jeg ved ikke om du har læst Tove Ditlevsen, men hun har skrevet et digt om Side 10 af 12

11 det der med altid for små og altid for sent på færde. Sådan har jeg ofte følt det. Fordi man er bare bagud med alting. Der er ingenting, der er i orden. Fordi det der systemvæsen altså systemer og så selvfølgelig, hvis man så heller ikke samtidig tjener penge, ikke. Pengene er det allervigtigste. Så er man også vred på systemerne. Men hvis du ikke tjener penge, så er systemer også et problem, ikke. Så jeg vil ikke sige, at det er entydigt et supergodt arbejdsmiljø, for det er hårdt. Jeg synes, at det er elitært. Det synes jeg. Og så er det godt. Hvis du er med, så er det godt. Der er masser spændende mennesker og masser kompetencer. Altså, alt muligt. Du skal bare se, når vi ha julefrokost. Vi kan jo alt muligt med orkester og sang og skrive flotte digte og altså, der er bare så mange ressourcer. På alle mulige måder. Og folk laver utrolig spændende ting og overkommer de mest vilde ting. Det er et meget givende miljø. Men hårdt. Så det er jeg ved ikke, om jeg jeg synes, at de er professionelle, når man er sårbar. I de objektive sårbare situationer, der er de professionelle. Der bliver man støttet. Og jeg har også selv engang været jeg havde en opgave, jeg ikke kunne klare og blev virkelig ked af det, altså jeg blev presset, og så var der en, der sagde, en fra HR, hvad med at gå i terapi? Nå ja, jamen det kunne jeg da godt. Så startede jeg der og så kom jeg selv med mine 850 kr. så sagde hun sig mig, kan du ikke spørge derhjemme, om du ikke kan få nogle penge fra firmaet? Så prøvede jeg og jo, det kan du godt. Det blev ikke sådan sagt, men da jeg spurgte, så fik jeg dem. Og det var på en eller anden, så var det en anerkendelse af, at jeg var i krise og det var okay. Altså, det var det kunne måske bare ikke være det det ved jeg ikke på den lange bane. Jeg husker mest, at hun sagde, at du ser godt ud, du har nok cyklet herud og det ser godt ud, at du har læbestift på. Det er sådan slutreplikken. Men selvfølgelig har det været fornuftigt. Men jeg følte mig lidt klientliggjort ved at skulle gøre det. Men det har sikkert været fint. Og så ved jeg, hvad det går ud på. I hvert fald var det altså jeg var sårbar og jeg troede selv, at jeg blev fyret og sådan noget. Men så fandt man så en anden løsning. Men så fik jeg lige det oveni. Og så gjorde jeg noget andet, for det store problem, det var, at jeg var så dårlig til at kommunikere. Jeg fik at vide, at jeg kunne ikke kommunikere. Der var ingen, der kunne der var virkelig store problemer med min kommunikation. Interviewer: Var det terapeuten, der fortalte dig det? Medarbejder 4: Nej nej, det var det ikke. Det var mit hus. Nogen i organisationen, forskellige i organisationen. Og så var det, at jeg begyndte på det med at være underviser (griner). Så var jeg jo nødt til at fatte mig nogle gange. Det kan også godt være, at det har hjulpet mig i virkeligheden. Så på den måde synes jeg, at huset er omsorgsfuldt nok. Professionelle. Men hvad skal man sige rammebetingelserne er hårde og det er de for alle. Det er hårdt. Jeg kan se gamle veltjente kollegaer, at hvis de ikke har ordrebogen fuld, så bliver de fuldstændig paniske. Der er ingen, der lærer at tage det med ro. For det skal man ikke. Det må man ikke. Det er der ikke noget, der hedder. Og hvis det fortsætter, så er man her ikke. Det er konditionen. Interviewer: Jeg har ikke flere spørgsmål, og det har været rigtig spændende. Har du nogen spørgsmål? Medarbejder 4: Ja ja, du laver et projekt her om seniorpolitik og hvordan den udmøntes? Interviewer: Nej, egentlig ikke som sådan seniorpolitikken, men jeg har interviewet ledelsen om seniorpolitikken for at få deres syn, de lidt objektive rammer. Og så interviewer jeg så jer, 4-6 seniorer, omkring alle jeres oplevelser omkring at være medarbejdere og seniormedarbejdere og de tanker, i har gjort jer. Og så var min tanke, at der var noget specielt i det psykiske arbejdsmiljø, der får seniorer til at blive. Det er sådan noget, jeg skal finde ud af, når jeg sidder og hører alle interviewene igennem og transskriberer dem, så skal jeg jo finde ud af, hvad det er, der optager jer, om der er nogle fællestræk og så gå dybere ind i det. Så skal jeg jo skrive et speciale, som jeg afleverer i slutningen af juni. Så er det meningen, at jeg sender specialet til jer, der har været med og HR. Tidligere har jeg lavet et projekt herude omkring selvledelse og work life balance sammen med to piger, som jeg har læst med. Der var det, at HR sagde, at de var lidt specielle omkring seniorer og det synes jeg var spændende at høre om, og så ledte det mig til specialet. Og så er det en kæmpe politisk ting også med den ene reform efter den anden. Medarbejder 4: Ja ja, bestemt bestemt. Og det er jo reelt nok. Vi er jo heldige, at vi bliver så gamle. Altså objektivt set. Så selvfølgelig er der også det er også derfor, at jeg siger, at det er måske meget rimeligt, at man arbejder 40 år (griner). Min mand er så ufaglært og han har været i gang siden han var 19, så han har jo passeret de 40 år (griner). Så det kan jo også godt være det, at der kan jo være en mæthed i udfordringer og fysik. Hvis man først kommer i gang, når man er år, det er jo noget andet, jo. Interviewer: Ja ja, og hvis man netop læser i rigtig lang tid og der går rigtig lang tid og det så er kontorjobs Medarbejder 4: Ja, den fysiske belastning har jeg jo heller ikke. Kulde og jeg har jo ikke stået på stilladser i kulde og mørke, for det slider jo på alle mulige måder, som man ikke lige kan fange ind i en sætning. Interviewer: Ja, så udover det, og det er noget, jeg fandt ud af senere, så skal seniorordningen herude laves om herude og der ville de så gerne Medarbejder 4: Hvad går den ud på? Interviewer: Ja, det er jo lidt spændende, når du ikke rigtig har hørt om det. Men seniorordningen er jo, at der et seniorseminar, som man inviteres med på med sin partner Side 11 af 12

12 Medarbejder 4: Ja, det har jeg sagt nej til hver gang. Det irriterer mig så meget Interviewer: ja, og seniorsamtale og sundhedstjek, og det der ting, der er sådan, hvad skal der ske med de ældre medarbejdere. Medarbejder 4: Det der, det du laver, det synes jeg er fint. Men det der med alt det andet, det synes jeg er så kommercielt og jeg gider slet ikke at bruge en feriedag på at høre, hvad Danica har at tilbyde. Bortset fra det så har jeg slet ikke mine penge i Danica. Jeg vil meget hellere tage en fridag for at være sammen med mit barnebarn end at tage en fridag for at sidde og høre på deres jeg har slet ingen forventninger til det. Så det har jeg jeg har også skrevet kan man ikke slippe for de henvendelser, fordi jeg netop har sagt nej, så bliver jeg hele tiden henvendt til. Og det der sundhedstjek det har jeg også aversioner mod, fordi jeg synes, at man går så tæt på individet og Body Mass Index og taljemål og alle de ting der. Og så skal det lægges ind i en statistik og så kan man sige, at vi helst rekruttere folk, der ligger der og der og vi skal af med dem, der ligger der. Altså, sådan nogle data de kan meget let misbruges, jeg gider ikke være med. Jeg gider ikke være med. Det gør jeg simpelthen ikke. Vi har også fået tilbud om, at vi kan komme på Hamlet og komme hen og få altså, jeg har så meget aversioner mod det fordi jeg har ikke tillid til, at det bliver brugt rigtigt. Jeg synes hellere, at man skal have et ordenligt offentligt sundhedssystem og så skal man gå mere efter de kolde løsninger. Selvfølgelig har individet et kæmpe ansvar. Det prøver jeg også at gøre meget ud af selv. Men jeg har ikke lyst til at bidrage til den der statistik der. Det har jeg simpelthen ikke. Jeg synes også, at man det er jo lige sådan som med vitaminpiller. Man tror, at man kan sige, hvad skal der til for at få et sundt menneske. Så er det A, B, C, D, H og Selen og sådan ikke. Og så alt det der ligger imellem, det får man ikke med. Og det er det samme, man tror, når man siger, hvad skal der til for at have en god virksomhed. Alle mellemregninger, alle de der skæve folk, der gør noget, der er besværligt. Det er måske dem, der holder det hele i gang. Derfor så ja, jeg egner mig heller ikke godt til deres system. De tilbud de har, dem vælger jeg fra. Men jeg ville gerne være med til det, du lavede, for det synes jeg gav mening. Interviewer: Ja, det er jeg glad for. Det håbede jeg også, at det ville gøre. Medarbejder 4: Jamen også bare for mig selv. Interviewer: Ja, jeg synes, at det er enormt spændende at få lov til at komme og snakke om et helt arbejdsliv på mange måder Medarbejder 4: Jo jo, der er jo aldrig nogen, der ellers spørger ind til det. Så det er jo også en anledning. Jo jo, bestemt. Jeg ønsker dig bestemt også held og lykke med det. Ja, og jeg har også været medlem af det der A-liv på RUC. Men det er ligesom genereret af en generation, der er lidt yngre end min. Så røg, støj og møg har meget lidt fokus. Så min dagligdag, den bliver plejet lidt for lidt. Så jeg kan ikke prioritere det længere. Jeg har nogle andre netværk, som er mere givende for mig. Men det har været meget sjovt nogle gange at være med. Men jeg tror, at nu må jeg vist hellere melde endeligt fra, fordi jeg får ikke nok ud af det længere. Side 12 af 12

gang om måneden ca. og indberetter til Told og Skat og sender noget til revisoren, når det er tid til det og sådan noget. Det er sådan set dagen.

gang om måneden ca. og indberetter til Told og Skat og sender noget til revisoren, når det er tid til det og sådan noget. Det er sådan set dagen. Bilag E - Lisbeth 0000 Benjamin: Yes, men det første jeg godt kunne tænke mig at høre dig fortælle mig lidt om, det er en almindelig hverdag hvor arbejde indgår. Så hvad laver du i løbet af en almindelig

Læs mere

Bilag 4. Transkriberet interview med Liselott Blixt

Bilag 4. Transkriberet interview med Liselott Blixt Bilag 4 Transkriberet interview med Liselott Blixt Af: Gruppe 7 Interviewer: Jeg vil starte med at høre om hvad dig og dansk folkeparti mener om den alkohol politik vi har idag hvor man kan købe alkohol

Læs mere

Bilag 3 Transskription af interview med Kenneth

Bilag 3 Transskription af interview med Kenneth Bilag 3 Transskription af interview med Kenneth M: Vi skriver om børnecheckens betydning for børnefamilier, og hvordan det vil påvirke de almindelige børnefamilier, hvis man indtægtsgraduerer den her børnecheck.

Læs mere

Hvor aktiv var du inden du blev syg? Hvordan var det pludselig ikke at kunne træne?

Hvor aktiv var du inden du blev syg? Hvordan var det pludselig ikke at kunne træne? Hvor aktiv var du inden du blev syg? Før jeg fik konstateret brystkræft trænede jeg ca. fire gange om ugen. På daværende tidspunkt, bestod min træning af to gange løbetræning, to gange yoga og noget styrketræning

Læs mere

1 Stress af! - Få energien tilbage Malte Lange, Mind-Set.dk. Alle rettigheder forbeholdes

1 Stress af! - Få energien tilbage Malte Lange, Mind-Set.dk. Alle rettigheder forbeholdes 1 Stress af! - Få energien tilbage Dette er en light version Indholdet og indholdsfortegnelsen er STÆRKT begrænset Køb den fulde version her: http://stress.mind-set.dk 2 Stress af! - Få energien tilbage

Læs mere

Hvad er stress? skal bare lige Oplever du stress, vil jeg først og fremmest give dig et håb

Hvad er stress?  skal bare lige Oplever du stress, vil jeg først og fremmest give dig et håb Hvad er stress? Kender du til at gå rundt om dig selv og sige, at du har travlt og ikke kan nå alt det, du skal og gerne vil?! Bliver du mere fortravlet over at skulle holde fri?! Når vi stresser eller

Læs mere

Case 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte

Case 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte Case 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte Du er 35 år, og ansat som skrankeansvarlig på apoteket. Du har været her i 5 år og tidligere været meget stabil. På det sidste har du haft en del fravær

Læs mere

De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning

De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning Er du ledig og leder efter job? Eller trænger du bare til luftforandring på en anden arbejdsplads? Jobsøgningsprocessen kan være en lang ørkenvandring - uden

Læs mere

Rygestop muligheder - og alt det der holder os tilbage

Rygestop muligheder - og alt det der holder os tilbage Rygestop muligheder - og alt det der holder os tilbage Rygestop har været og er til stadighed en stor udfordring for rigtigt mange danskere. Mænd og kvinder kæmper med at få bugt med vanen. Alle prøver

Læs mere

Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34

Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34 Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34 LO: Ja, men først vil vi gerne spørge om, du måske kunne beskrive en typisk hverdag her på skolen? E1: En typisk hverdag

Læs mere

Vejledning til NFA s spørgeskema om Arbejdsforhold og trivsel på byggepladser

Vejledning til NFA s spørgeskema om Arbejdsforhold og trivsel på byggepladser Vejledning til NFA s spørgeskema om Arbejdsforhold og trivsel på byggepladser Denne vejledning giver hjælp til, hvordan man bruger spørgeskemaet. 2007 Få med denne vejledning hjælp til: - Inspiration til

Læs mere

Fokusgruppe B. M: Moderator. A: Bjarne. B: Bente. Fokusgruppen startes med en indledning fra moderator 00:00:00

Fokusgruppe B. M: Moderator. A: Bjarne. B: Bente. Fokusgruppen startes med en indledning fra moderator 00:00:00 Fokusgruppe B M: Moderator A: Bjarne B: Bente Fokusgruppen startes med en indledning fra moderator 00:00:00, men vi skal snakke lidt om, hvordan I oplever at være ledige, og hvis I vil starte lidt med

Læs mere

KVINDELIGE LEDE BARSEL KVINDER I LEDELSE MYTER OG VIRKELIGHED DFORDRINGER BEJDSLIV OG FAMILIELIV KVINDER SKAL MOTIVERE. De største udfordringer

KVINDELIGE LEDE BARSEL KVINDER I LEDELSE MYTER OG VIRKELIGHED DFORDRINGER BEJDSLIV OG FAMILIELIV KVINDER SKAL MOTIVERE. De største udfordringer 2010 KVINDER I LEDELSE MYTER OG VIRKELIGHED BEJDSLIV OG FAMILIELIV KVINDELIGE LEDE DFORDRINGER KVINDER SKAL MOTIVERE BARSEL SIDE 6 Lederprofilen SIDE 11 Kvinder fravælger lederstillinger til fordel for

Læs mere

Indhold. 10 Indledning 12 Indholdet i bogen kort fortalt. 50 Balancen i forskellige perioder af vores

Indhold. 10 Indledning 12 Indholdet i bogen kort fortalt. 50 Balancen i forskellige perioder af vores Indhold 10 Indledning 12 Indholdet i bogen kort fortalt 14 Balance balancegang 15 Din balance 19 Den gode balance i par -og familielivet 20 Der er forskellige slags stress i vores liv 21 Nogle af par-

Læs mere

Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen. Indhold.

Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen. Indhold. Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen Indhold. 1. Indledning v. Hanne Nørskov 2. Målinger opsummeret 3.

Læs mere

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad?

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? FAGLIGT HJØRNE Interview v/faglig sekretær Ingelise Rangstrup Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? Hvis du føler dig stresset i din hverdag, så deler du vilkår med rigtig mange andre mennesker,

Læs mere

IVÆRKSÆTTERE. Heldigvis ved man ikke hvad man går ind til 04. 5 hurtige om iværksætteri 08. Det skal banken bruge når du starter virksomhed 10

IVÆRKSÆTTERE. Heldigvis ved man ikke hvad man går ind til 04. 5 hurtige om iværksætteri 08. Det skal banken bruge når du starter virksomhed 10 M E R K U R A N D E L S K A S S E T I D S S K R I F T F O R N Y B A N K K U L T U R N R. 2 2 0 1 5 PENSIONSMEDLEMMER FRAVÆLGER FOSSIL ENERGI 14 SÆT OPSPARINGEN I FREMTIDENS BÆREDYGTIGE TEKNOLOGI 18 TEMA:

Læs mere

Vid at de arbejder i dig og at du hele tiden kan gå tilbage til dem, når du har lyst.

Vid at de arbejder i dig og at du hele tiden kan gå tilbage til dem, når du har lyst. Kald 4: Hvad er dit behov lige nu. Nu er det tid til at ligge ønskerne lidt væk. Vid at de arbejder i dig og at du hele tiden kan gå tilbage til dem, når du har lyst. Men i dag skal vi tale om dit behov.

Læs mere

Oversigt over dimensioner i GL s spørgeskema om professionel kapital, 2015

Oversigt over dimensioner i GL s spørgeskema om professionel kapital, 2015 Oversigt over dimensioner i GL s spørgeskema om professionel kapital, 2015 Spørgsmålene er i videst muligt omfang hentet fra nyeste nationale undersøgelser gennemført af NFA, Det Nationale Forskningscenter

Læs mere

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Prøve i Dansk 2 November-december 2014 Skriftlig del Læseforståelse 2 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Hjælpemidler: ingen Tid: 65 minutter Udfyldes af prøvedeltageren Navn

Læs mere

Forebyg stress af Bjarne Toftegård

Forebyg stress af Bjarne Toftegård Forebyg stress af Bjarne Toftegård Hej, jeg hedder Bjarne Toftegård. Jeg hjælper mennesker med at forebygge stress, så de får et bedre arbejdsliv, et bedre familieliv og et bedre helbred. At forebygge

Læs mere

Samarbejde hjælper os igennem de hårde opgaver

Samarbejde hjælper os igennem de hårde opgaver Samarbejde hjælper os igennem de hårde opgaver forklarer at grunden til, at det går så godt nok er at de har haft en AKT-lærer inde over klassen, og det har gjort at de har fundet ud af at agere på samme

Læs mere

Koncern Personalepolitik

Koncern Personalepolitik Koncern Personalepolitik Personalepolitik med omtanke Et menneske er skabt ej for sig selv alene. Sådan lyder de allerførste ord i den første udgave af den avis, der 2. januar 1767 blev begyndelsen til

Læs mere

Bilag 13. Charlotte: Transskriberet og kodet interview

Bilag 13. Charlotte: Transskriberet og kodet interview (Interviewer) (Informant) Bilag 13 Charlotte: Transskriberet og kodet interview 00.10: Ja men til at starte med vil vi godt bare bede dig om at præsentere dig selv. 00.14: Jamen jeg hedder Charlotte, jeg

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

Er du stressramt? en vejledning. dm.dk

Er du stressramt? en vejledning. dm.dk 1 Er du stressramt? en vejledning dm.dk sygemeldt 2 sygemeldt med stress Har du gennem lang tid været udsat for store belastninger på arbejdet, kan du blive ramt af arbejdsbetinget stress. Efter en periode

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

Guider til afholdelse af senkarrieresamtaler. Refleksionsguide til ledere

Guider til afholdelse af senkarrieresamtaler. Refleksionsguide til ledere Guider til afholdelse af senkarrieresamtaler Refleksionsguide til ledere En refleksionsguide, som du kan bruge til at reflektere over, hvordan du ønsker at din karriere skal udvikle sig. 2 Refleksionsguide

Læs mere

Kapitel 6. Noget om tøj, budskaber og bæredygtighed

Kapitel 6. Noget om tøj, budskaber og bæredygtighed Kapitel 6 Noget om tøj, budskaber og bæredygtighed 1 5 Hvordan har du det med tøj? Voxpop Jamilla Altså, jeg bliver selvfølgelig glad, når jeg arver tøj, og når jeg får noget. Det er rigtig dejligt Og

Læs mere

Bilag 6: Fokusgruppeinterview om Primark

Bilag 6: Fokusgruppeinterview om Primark Bilag 6: Fokusgruppeinterview om Primark Introduktion: Hej og velkommen til mit fokusgruppeinterview. Fokusgruppeinterviewet handler om, hvilket kendskab respondenterne, altså jer har til tøjkæden Primark.

Læs mere

Du er klog som en bog, Sofie!

Du er klog som en bog, Sofie! Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen

Læs mere

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Krop og psyke hænger sammen, så du kan ikke lære at leve uden stress uden at fokusere og ændre på både det fysiske og psykiske element. I dette afsnit sætter

Læs mere

STRESS 1 DRÅBE KAN VÆRE NOK TIL AT DIT GLAS FLYDER OVER

STRESS 1 DRÅBE KAN VÆRE NOK TIL AT DIT GLAS FLYDER OVER STRESS Stress er blevet et stort problem for os og for vores trivsel i hverdagen. Stressforeningen i Danmark melder, at der hver dag er 35.000 danskere, der er sygemeldt pga. stress, og at ca. 430.000

Læs mere

Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af tid for mig

Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af tid for mig Gode råd & observationer fra nuværende grønlandske efterskoleelever til kommende grønlandske elever Tanker før afgang: Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af

Læs mere

Nu har Anna imidlertid kontaktet dig. Hun har lige fundet ud af, at hun er gravid.

Nu har Anna imidlertid kontaktet dig. Hun har lige fundet ud af, at hun er gravid. Karriere Du står for at skulle igangsætte et stort 3-5-årigt projekt. Blandt dine medarbejdere er Anna, og det er hende, du vil have som projektleder. Anna har alle de kompetencer til opgaven, du efterspørger.

Læs mere

Seriøst for sjovt. Kan teenagekoden overhovedet knækkes?

Seriøst for sjovt. Kan teenagekoden overhovedet knækkes? Seriøst for sjovt. Kan teenagekoden overhovedet knækkes? Et mikro- og midi-perspektiv på frafaldsproblematikken Vejen 26.november 2014 Hvad er der på menuen? Det trænere og ledere tror der årsagen til

Læs mere

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om.

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Historien om Anita og Ruth Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Anita og Ruth. Da de var

Læs mere

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011 : Transskription af interview d. 14. december 2011 Interviewer (I) 5 Respondent (R) Bemærk: de tre elever benævnes i interviewet som respondent 1 (R1), respondent 2 (R2) og respondent 3 (R3). I 1: jeg

Læs mere

Ny skolegård efter påskeferien.

Ny skolegård efter påskeferien. FORDYBELSESUGE PÅ HELLIG KORS SKOLE 29. MATS 2. APRIL 2004 Ny skolegård efter påskeferien. Vi var ned i skolegården og der fortalte håndværkerne os at de bliver færdige om ti dage. De laver den nye skolegård

Læs mere

Man skal være god til at spørge

Man skal være god til at spørge Artikel fra Muskelkraft nr. 1, 2002 Man skal være god til at spørge Som handicaphjælper er Klaus parat med praktisk bistand og psykisk støtte til sin brugers sexliv. Misforståelser kunne være undgået,

Læs mere

Giv nattevagten et servicetjek

Giv nattevagten et servicetjek Giv nattevagten et servicetjek Fra tid til anden kan det være en god ide at gennemgå arbejdspladsens funktioner for at vurdere, om noget kan planlægges eller udføres bedre. Dette gælder også planlægning

Læs mere

Det har gjort noget ved min sjæl

Det har gjort noget ved min sjæl Det har gjort noget ved min sjæl Mariann Østergaard Bomholt er vokset op i Lyngby nord for København. Hendes far var skattesagkyndig ved kommunen, og hendes mor var hjemmegående. De var begge amatørdansere

Læs mere

Bliv mentalt klar til store skriftlige opgaver

Bliv mentalt klar til store skriftlige opgaver 1 2 Bliv mentalt klar til store skriftlige opgaver Den der er Klar Af stressrådgiver og mentaltræner Thomas Pape Den der er forberedt, ved hvad man får karakter for, oplever at processen er god. Tændt

Læs mere

Gode grunde til at være medlem af Dansk Sygeplejeråd

Gode grunde til at være medlem af Dansk Sygeplejeråd Gode grunde til at være medlem af Dansk Sygeplejeråd Layout: Dansk Sygeplejeråd 15-29 Illustrationer: Martin Schwartz Foto side 12: Søren Svendsen Copyright Dansk Sygeplejeråd juli 2015 Alle rettigheder

Læs mere

det er dit valg, men det handler om at ha det godt

det er dit valg, men det handler om at ha det godt MEDLEM AF HK-UNGDOM? det er dit valg, men det handler om at ha det godt Varenr.: 447526 15.11.24 specialproduction.dk Weidekampsgade 8 9 København C Tlf.: 33 3 46 36 Fax: 33 3 46 99 E-mail: hk.ungdom@hk.dk

Læs mere

Mit eget Ansvar for mit eget liv??!!

Mit eget Ansvar for mit eget liv??!! Mit eget Ansvar for mit eget liv??!! - ja, jahh, jeg ved det godt, - men det er bare ikke så nemt som det lyder vel? Og hvordan ser det så ud, når man undviger ansvaret for sit eget liv? Forsøger vi ikke

Læs mere

Workshop for TR ere i DS, SL og BUPL

Workshop for TR ere i DS, SL og BUPL Workshop for TR ere i DS, SL og BUPL Den 17. maj 2013 Mads Bilstrup og Poul-Erik Tindbæk Oplæg - grupper - plenum De store linier: Demografi levetid seniorpolitik i 30 år De indre linier: Forskelle - usikre

Læs mere

Værdier. Kommunikation. Motivation. Troværdighed. Markedsorientering. frem for alt hjem. Arbejdsmiljø

Værdier. Kommunikation. Motivation. Troværdighed. Markedsorientering. frem for alt hjem. Arbejdsmiljø Arbejdsmiljø Markedsorientering Troværdighed Motivation Kommunikation Værdier frem for alt hjem Værdier Værdien af værdier Værdier er vigtige. Det er de, fordi de bestemmer, hvad der er rigtigt eller forkert,

Læs mere

Selvopfattelse Birgit er gift, og har voksne børn samt 8 børnebørn. Hun og ægtefællen bor i hus Birkerød under Rudersdal kommune.

Selvopfattelse Birgit er gift, og har voksne børn samt 8 børnebørn. Hun og ægtefællen bor i hus Birkerød under Rudersdal kommune. BILAG_bf: 1. Fortolkning af interview med Birgit (Bilag_bt) Forskningsspørgsmål: Hvordan forholder ældre sig til motion og hvordan kan Ældre Sagen i Rudersdal styrke inaktive medlemmers mulighed for et

Læs mere

Guide: Sådan tackler du stress

Guide: Sådan tackler du stress Guide: Sådan tackler du stress Et nyt dansk forskningsprojekt viser, at den bedste stressbehandling er at bevare kontakten til arbejdet Af Trine Steengaard, 16. oktober 2012 03 Arbejd dig ud af stress

Læs mere

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor Læringsstile er kun en del af løsningen Af Morten Stokholm Hansen, lektor Gauerslund Skole og skoleleder Magnus te Pas blev landskendt i efteråret 2008, da de forsøgte at blive en skole i verdensklasse

Læs mere

Rollespil it support Instruktioner til mødeleder

Rollespil it support Instruktioner til mødeleder Instruktioner til mødeleder Introduktion Med dette rollespil træner I det lærte i grundmodulet. Der skal medvirke to personer, der skal spille henholdsvis Henriette og Jesper, som er i konflikt med hinanden.

Læs mere

Datid. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved den rigtige sætning. Sune går i skole i morges. Sune gik i skole i morges.

Datid. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved den rigtige sætning. Sune går i skole i morges. Sune gik i skole i morges. Datid rejser www.5emner.dk 01 Sæt kryds Sæt kryds ved den rigtige sætning. 01 02 03 04 05 06 07 08 09 10 11 12 7 Sune går i skole i morges. Sune gik i skole i morges. John læser på DTU, da han var yngre.

Læs mere

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA - stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA Hvid stamme MOTTO: Det er Solgudens vilje, at du skal gøre hvad jeg siger STIKORD: Præster, bestemmer, rige Da Solguden straffede menneskerne, troede

Læs mere

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden Alma 82 år Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns Alma er ikke så god til at huske længere og hendes sygdom gør, at hun har svært ved at passe dagligdagens gøremål.

Læs mere

Fyring gav kærkommet spark bagi. Sjælland & Øerne. FRA DIN LOKALAFDELING TEMA: Fyret og hvad så nu?

Fyring gav kærkommet spark bagi. Sjælland & Øerne. FRA DIN LOKALAFDELING TEMA: Fyret og hvad så nu? LOKALE NYHEDER FRA FØDEVAREFORBUNDET NNF SJÆLLAND & ØERNE LOKALE NYHEDER FRA FØDEVAREFORBUNDET NNF LILLEBÆLT-FYN Sjælland & Øerne Et liv uden for DC-hegnet: Fyringen tvang Pia Heidelbach Larsen, 41, og

Læs mere

NYHEDSBREV JUNI 2004

NYHEDSBREV JUNI 2004 NYHEDSBREV JUNI 2004 Kære læser! Så står sommerferien for døren. Næste nyhedsbrev udkommer derfor medio august, når de fleste af os er tilbage på arbejdet igen. Jeg håber, at I får brugt ferien på at læse

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Messehåndbogen Gode tips & ideér til en succesfuld messe.

Messehåndbogen Gode tips & ideér til en succesfuld messe. Messehåndbogen Gode tips & ideér til en succesfuld messe. Ofte ses der desværre flere kedelige tendenser når firmaet drager på messetur. Det kan være, at I simpelthen har så mange produkter at vise frem,

Læs mere

Bilag nr. 4 Transskribering af interview 3. Van

Bilag nr. 4 Transskribering af interview 3. Van Bilag nr. 4 Transskribering af interview 3. Van Van virker fra starten ret nervøs. Hun sidder fremadlænet med foldede hænder, mens hun nervøst kigger på skiftevis interviewer og informant. Før optageren

Læs mere

Kort oversigt over skalaerne i de nye Tre-dækker II spørgeskemaer

Kort oversigt over skalaerne i de nye Tre-dækker II spørgeskemaer 2005 Kort oversigt over skalaerne i de nye Tre-dækker II spørgeskemaer I forbindelse med udviklingen af tre-dækker II har vi lagt vægt på at udvikle korte skalaer til brug for forskningen ( forskerskemaet

Læs mere

Coaching. - at støtte og udvikle dine medarbejdere og kolleger

Coaching. - at støtte og udvikle dine medarbejdere og kolleger Coaching - at støtte og udvikle dine medarbejdere og kolleger At coache er en færdighed som at cykle. Når først du har fået det lært, er det meget let og det vil kunne gøre det uden at tænke over det.

Læs mere

Opfølgningsspørgeskema

Opfølgningsspørgeskema BRS-460 Opfølgningsspørgeskema for undersøgelsen Livskvalitet og Brystkræft Arbejdsmedicinsk Klinik Regionshospitalet Herning Gl. Landevej 61 7400 Herning BR-FUC GENERELT HELBRED OG VELBEFINDENDE SIDE

Læs mere

Medarbejdertilfredshedsundersøgelse 2015 Skolerapport 100 besvarelser ud af 125 = 80%

Medarbejdertilfredshedsundersøgelse 2015 Skolerapport 100 besvarelser ud af 125 = 80% Medarbejdertilfredshedsundersøgelse 215 Skolerapport besvarelser ud af 125 = % 1 Tolkning af resultatet 6 1 1 Kilde: Ennova MTU 211 præsentation 2 Arbejdsglæde - tilfredshed og motivation 213 215 74 82

Læs mere

Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø. Her er gjort plads til institutionens/firmaets eget logo og navn

Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø. Her er gjort plads til institutionens/firmaets eget logo og navn Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø Her er gjort plads til institutionens/firmaets eget logo og navn Hvilken afdeling arbejder du i? Hvad er din stilling? Psykisk arbejdsmiljø De følgende spørgsmål handler

Læs mere

Alexandra en helt særlig fighter

Alexandra en helt særlig fighter Alexandra en helt særlig fighter 15-årige Alexandra og hendes familie har været mere udfordret end de fleste. Men et stærkt familiesammenhold, en reservemormor og forældrenes indsats for også at være kærester

Læs mere

Møder kan være en kilde til meget stor arbejdsglæde, men er det desværre ikke altid. Statistikker viser at:

Møder kan være en kilde til meget stor arbejdsglæde, men er det desværre ikke altid. Statistikker viser at: Hånden på hjertet hvor gode er de møder I holder? Går deltagerne fra møderne og er helt høje fordi der var en super stemning, de fik lov til at bidrage med en masse gode ideer og der blev produceret noget

Læs mere

29-09-2014. En tredje karriere. Seniorer. Ledere. Tillidsrepr. En tredje karriere De næste år på jobbet - og de mange år derefter

29-09-2014. En tredje karriere. Seniorer. Ledere. Tillidsrepr. En tredje karriere De næste år på jobbet - og de mange år derefter En 3. karriere en karriere i den tredje alder Brydningstid - nye veje i overgangen fra jobbet Fortsat med i kampen - fremfor se på fra sidelinien Et paradigmeskifte Fra fritid > Mere mening På vej mod

Læs mere

Et liv med Turners Syndrom

Et liv med Turners Syndrom Et liv med Turners Syndrom Hvordan er det at leve med Turner Syndrom, og hvordan det var at få det at vide dengang diagnosen blev stillet. Måske kan andre nikke genkendende til flere af tingene, og andre

Læs mere

Overblik giver øget trivsel. Nyhedsbrev juli 2012

Overblik giver øget trivsel. Nyhedsbrev juli 2012 Større trivsel, lavere sygefravær, mere tid til beboerne. Det er nogle af de ting, som Lean værktøjet PlusPlanneren har ført med sig. Den lyser op i hjørnet af kontoret med sin lysegrønne farve. Her giver

Læs mere

Brænder du for dit fag - og kan du brænde igennem?

Brænder du for dit fag - og kan du brænde igennem? Hvis du vil vide mere På www.rektorforeningen.dk kan du finde gymnasieskolernes webadresser, så du kan læse mere om den enkelte skole. På www.gymnasiejob.dk kan du se alle ledige stillinger på gymnasierne

Læs mere

Fra en børnesagkyndigs perspektiv Hvordan sikre at børns verden hænger sammen, når de voksne skal deles om den? v. Ingrid Bové Jakobsen, Psykolog.

Fra en børnesagkyndigs perspektiv Hvordan sikre at børns verden hænger sammen, når de voksne skal deles om den? v. Ingrid Bové Jakobsen, Psykolog. Fra en børnesagkyndigs perspektiv Hvordan sikre at børns verden hænger sammen, når de voksne skal deles om den? v. Ingrid Bové Jakobsen, Psykolog. Kære statsforvaltning/ kære morogfarskalskilles.dk Jeg

Læs mere

UNDER UDARBEJDELSE. Net-opgaver: Facitliste

UNDER UDARBEJDELSE. Net-opgaver: Facitliste Net-opgaver: Facitliste Kapitel 1: Arbejde og uddannelse Ordforråd: Job og jobfunktioner Grammatik: Inversion Grammatik: Datid Grammatik: Possessive pronominer Udtale: R Billedserie: Josefs arbejde Kapitel

Læs mere

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder.

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder. Ledelsesstilanalyse Dette er en analyse af den måde du leder på, med fokus på at lede mennesker. Det er vigtigt for din selvindsigt, at du er så ærlig som overhovedet mulig overfor dig selv når du svarer.

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen.

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. 1. Søvnløs Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. Jeg havde en mærkelig uro i mig - lidt kvalme og lidt ondt i maven. Det havde jeg

Læs mere

Selvevaluering foretaget i juni 2014 af skoleåret 2013/14.

Selvevaluering foretaget i juni 2014 af skoleåret 2013/14. Selvevaluering foretaget i juni 2014 af skoleåret 2013/14. Her på skolen er vi meget interesserede i at tilbyde den bedst mulige undervisning, trivsel og service til vores elever og jer som forældre. Derfor

Læs mere

Guide. den dårlige. kommunikation. Sådan vender du. i dit parforhold. sider. Derfor forsvinder kommunikationen Løsninger: Sådan kommunikerer I bedre

Guide. den dårlige. kommunikation. Sådan vender du. i dit parforhold. sider. Derfor forsvinder kommunikationen Løsninger: Sådan kommunikerer I bedre Foto: Iris Guide Februar 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Sådan vender du den dårlige 12 kommunikation sider i dit parforhold Derfor forsvinder kommunikationen Løsninger: Sådan kommunikerer

Læs mere

Overlægers arbejdsvilkår. En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer 2011

Overlægers arbejdsvilkår. En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer 2011 Overlægers arbejdsvilkår En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer Overlægers arbejdsvilkår 2 Overlægers arbejdsvilkår En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer

Læs mere

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil.

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil. Post 1 Velkommen til... I skal nu på et dilemmaløb, hvor I vil opleve, hvordan det er at være dreng i Afrika. I får her starten på en historie. Læs den højt for hinanden og beslut derefter i fællesskab,

Læs mere

Husker bedre Lærer mere Har det sjovere BØRN DER UNDERVISER HINANDEN

Husker bedre Lærer mere Har det sjovere BØRN DER UNDERVISER HINANDEN Husker bedre Lærer mere Har det sjovere BØRN DER UNDERVISER HINANDEN Aktive børn der lærer endnu mere Tjek: http://www.cooperativelearning.dk/ Prøv at bruge Cooperative Learning i klassen Verbal bearbejdning

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,

Læs mere

Det kan være meget op ad bakke at få noget ændret. Mod inkompetente mellemledere kæmper selv AMR forgæves.

Det kan være meget op ad bakke at få noget ændret. Mod inkompetente mellemledere kæmper selv AMR forgæves. HH, 15. maj 2013 1582 arbejdsmiljørepræsentanter om hvervet som 3F AMR Hvordan er det at være arbejdsmiljørepræsentant på de mange forskellige virksomheder, hvad har AMR erne brug for og hvordan ser de

Læs mere

Modul 3 Læsning, Opgave 1

Modul 3 Læsning, Opgave 1 Modul 3 Læsning, Opgave 1 Instruktion: Tid: Læs spørgsmålet. Find svaret i teksten. Skriv et kort svar. 5 minutter. 1. Hvad koster det for børn under 18 år? 2. Hvad hedder området, hvor man må spise sin

Læs mere

Butiksarbejde: 1. Oplever de butiksansatte forældre, at det er nødvendigt at de involverer sig subjektivt i arbejdet?

Butiksarbejde: 1. Oplever de butiksansatte forældre, at det er nødvendigt at de involverer sig subjektivt i arbejdet? Interviewguide: Formalia: Hvad hedder du? Hvor gammel er du? Hvor mange børn har du? Hvor gamle er de? Hvordan bliver de passet? Bor du sammen med deres far/mor? Hvad laver din partner? Butiksarbejde:

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE

SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE 50 55 SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE Arbejdstilsynet har alene i år påtalt 172 alvorlige mangler i det psykiske arbejdsmiljø på danske hospitaler. Påbuddene handler især om et alt for højt

Læs mere

BEMAFD Pixiebog til jobsøgende

BEMAFD Pixiebog til jobsøgende BEMAFD Pixiebog til jobsøgende Tips til jobsøgning Ikke klassificeret Bemandingsafdelingen 19-12-2014 Tips til jobsøgning Denne Pixiebog er inddelt i nedenstående afsnit som du kan springe direkte til.

Læs mere

Den Internationale lærernes dag

Den Internationale lærernes dag Den Internationale lærernes dag I dag er det en særlig dag. For den 5. oktober har flere foreninger rundt om i verden valgt at markere som Den internationale lærernes dag. Man ønsker på denne måde at markere

Læs mere

Evaluering af introugen 2014

Evaluering af introugen 2014 Evaluering af introugen 2014 Evaluering Mad på introturen Aktiviteter på introturen Jyttetid Modtagelse 9,0 8,0 7,0 6,0 5,0 4,0 3,0 2,0 1,0 0,0 Præsentation af

Læs mere

Evaluering af projekt ensomhed. Indledning

Evaluering af projekt ensomhed. Indledning Evaluering af projekt ensomhed Indledning Der blev taget beslutning om, at der skulle ansættes fire ergoterapeuter på de fire udvalgte ældrecentre. Grunden til at der blev ansat ergoterapeuter, er at man

Læs mere

6. Særlige forhold ::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::

6. Særlige forhold :::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::: 6. Særlige forhold :::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::: Denne mødegang indeholder følgende punkter: 6.1 Psykisk arbejdsmiljø 6.1.1 Gennemgang af hjemmeopgave

Læs mere

Grundbogen til Sidste Søndag

Grundbogen til Sidste Søndag Hvad er rollespil I dette kapitel vil vi forklare lidt omkring hvad rollespil er. Først vil vi forsøge at definere rollespil (en svær opgave), og derefter har vi et afsnit skrevet specielt til forældrene

Læs mere

Evaluering af SSP dagen elev 1

Evaluering af SSP dagen elev 1 Evaluering af SSP dagen elev 1 1. Hvorfor hedder SSP dagen Det er sejt at sige nej Det gør det fordi at det er godt at sige nej til noget dumt fx: at ryge, at stjæle og andre dumme ting. 2. Hvad lærte

Læs mere

Opgave 1. Modul 2 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvilken parkering er billigst? Standard Budget Direct. 1. Hvor mange penge har Simon med?

Opgave 1. Modul 2 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvilken parkering er billigst? Standard Budget Direct. 1. Hvor mange penge har Simon med? Modul 2 Lytte, Opgave 1 Opgave 1 Eksempel: Hvilken parkering er billigst? Standard Budget Direct X 1. Hvor mange penge har Simon med? 387 kr. 300 kr. 298 kr. 2. Hvor meget vandt Fredericia? 31-26 29-28

Læs mere

Iw1: Hvad var din beskæftigelse før du kom i arbejde, øhh aktivering eller blev arbejdsløs?

Iw1: Hvad var din beskæftigelse før du kom i arbejde, øhh aktivering eller blev arbejdsløs? Bilag 2 Ip2: Informant Iw1 og Iw2: Interviewere Iw1: Men det første spørgsmål er bare hvor gammel er du? Ip2: Jeg er 49. Iw1: Hvornår blev du arbejdsløs? Ip2: Det gjorde jeg i 2011 i sommeren. Iw1: Hvad

Læs mere

Fra kanvas til empati

Fra kanvas til empati Fra kanvas til empati - en lille inspirationsbog om salg til Selvstændige socialrådgivere, Dansk Socialrådgiverforening Didda Larsen og Mikkel Wiese www.kommunikermer.nu TAK FOR EN LÆRERIG DAG OM SALG,

Læs mere