FRA ANBRINGELSE TIL EFTERVÆRN. En pilotundersøgelse blandt sagsbehandlere LAILA DREYER ESPERSEN 04:25

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "FRA ANBRINGELSE TIL EFTERVÆRN. En pilotundersøgelse blandt sagsbehandlere LAILA DREYER ESPERSEN 04:25"

Transkript

1 FRA ANBRINGELSE TIL EFTERVÆRN En pilotundersøgelse blandt sagsbehandlere LAILA DREYER ESPERSEN 04:25

2 FRA ANBRINGELSE TIL EFTERVÆRN En pilotundersøgelse blandt sagsbehandlere LAILA DREYER ESPERSEN KØBENHAVN 2004 SOCIALFORSKNINGSINSTITUTTET 04:25

3 INDHOLD FORORD 6 RESUME 8 De unge ved udskrivningstidspunktet 9 Den kommunale organisering af efterværnsindsatsen 9 De sociale ydelser i efterværnet 9 God sagsbehandling og vellykket efterværn 10 Konklusioner og perspektiver 10 1 INDLEDNING 12 Undersøgelsens baggrund og formål 12 Det lovmæssige udgangspunkt 12 Definition af efterværnsbegrebet 14 Målgruppen 14 Den anvendte metode 15 2 INDHOLD

4 2 HIDTIDIG FORSKNING PÅ OMRÅDET 18 De unges særlige problemstillinger ved udskrivningstidspunktet 18 Opsamling: Hvad har unge behov for i efterværnet? 25 Efterværnsindsatsen 26 Opsamling: Hvad tilbydes og hvad virker i efterværnsindsatsen? 28 3 DE UNGE VED UDSKRIVNING 30 Alder ved udskrivning fra anbringelse og fra efterværn 30 Uddannelse og arbejde 31 Økonomi 32 Bolig 32 Praktiske færdigheder livsfærdigheder 34 Socialt netværk ensomhed 35 Opsamling: De unge ved udskrivning 36 4 KOMMUNERNES ORGANISERING AF EFTERVÆRNSINDSATSEN 38 Udskrivningsprocedurer skiftet mellem Børne- og Voksenforvaltning 38 Organisering af efterværnsindsatsen på forvaltningsniveau 39 Samarbejdet mellem forvaltninger 42 Handleplanens betydning i efterværnsarbejdet 44 Opsamling: Organiseringen af efterværnsindsatsen 46 INDHOLD 3

5 5 SOCIALE YDELSER I EFTERVÆRNSINDSATSEN 48 Forlængelse af anbringelse 48 Kontaktpersonordningen 51 Økonomiske ydelser 55 Andre tilbud i efterværnsforløb 56 Opsamling: Ydelser i efterværnsindsatsen 58 6 GOD SAGSBEHANDLING OG VELLYKKET EFTERVÆRN 60 God sagsbehandling 60 Vellykket efterværn 61 Opsamling: God sagsbehandling og vellykket efterværn 64 7 KONKLUSION OG PERSPEKTIVERING 66 Undersøgelsens resultater 66 Behov for mere viden 67 LITTERATUR 70 4 INDHOLD

6

7 FORORD Denne rapport er baseret på en kvalitativ pilotundersøgelse, hvor der er gennemført interview med 16 sagsbehandlere, en kommunalt ansat kontaktperson og en medarbejder ved en privat plejehjemsforening. Undersøgelsen er gennemført under Socialministeriets KABU Projekt (Kvalitet i Anbringelsesarbejdet med Børn og Unge). Der er tale om en eksplorativ undersøgelse, hvor fokus rettes mod kommunernes erfaringer med vellykkede efterværnsforløb. Pilotundersøgelsen har som udgangspunkt haft fokus på de faktorer, der kan medvirke til at skabe vellykkede efterværnsforløb, herunder karakteristika ved de unge, de organisatoriske rammer for efterværnsindsatsen, indholdet af de sociale ydelser og sagsbehandlingens rolle. Målet har været at udforske de positive erfaringer, som sagsbehandlerne gør sig i deres daglige arbejde med de unge i efterværnsforløb. Undersøgelsen er gennemført af forskningsassistent Laila Dreyer Espersen under ledelse af seniorforsker Anne-Dorthe Hestbæk. Vi takker KABU Sekretariatet samt Styrelsen for Social Service for inspirerende kommentarer til manuskriptet. Programleder på Socialforskningsinstituttet Tine Egelund har kommenteret manuskriptet som referee. København, december 2004 Jørgen Søndergaard 6 FORORD

8

9 RESUME Denne rapport fremlægger resultaterne af en pilotundersøgelse af den kommunale efterværnsindsats i Danmark. Undersøgelsens udgangspunkt er 62a, der i 2001 blev indskrevet i Lov om Social Service. Med den fik kommunerne mulighed for at iværksætte efterværnsforløb for unge tidligere anbragte, når deres anbringelsessag ved 18-årsalderen formelt ophører. Der findes ingen tidligere danske undersøgelser af kvaliteten i denne del af sagsbehandlingen. Netop derfor har denne undersøgelse bl.a. haft til formål at afdække, hvilke problemstillinger i sagsbehandlingen, det vil være relevant at fokusere på i en mere fyldestgørende undersøgelse. Et andet hovedformål har været at forsøge at indkredse nogle aspekter af det vellykkede efterværnsforløb. Den kommunale efterværnsindsat har til formål at integrere de unge tidligere anbragte i samfundet, at give dem ekstra støtte og tryghed og give dem mulighed for at få en glidende overgang til en selvstændig voksentilværelse. Efterværnet kan gives til unge både under og over 18 år og består hovedsageligt af den indsats, der ligger efter den unges udskrivelse fra anbringelse. Undersøgelsen har et systemperspektiv, hvilket vil sige, at den orienterer sig mod sagsbehandleres og andre professionelles oplevelse af den kommunale efterværnsindsats. Den har som udgangspunkt haft fokus på forskellige faktorers betydning for et vellykket efterværnsforløb, herunder karakteristika ved de unge, de organisatoriske rammer for efterværnsindsatsen, indholdet af de sociale ydelser og sagsbehandlingens rolle. Undersøgelsen er kvalitativ og baserer sig på 16 interview med kommunale sagsbehandlere fordelt på ti kommuner, et interview med en kommunalt ansat kontaktperson til de unge og et interview med en medarbejder ved en privat plejehjemsforening. 8 RESUME

10 De unge ved udskrivningstidspunktet Interviewene med de kommunale sagsbehandlere peger ligesom tidligere forskning på, at unge, der forlader anbringelsessystemet, står med en lang række af problemer, som gør dem udsatte i overgangen til en selvstændig voksentilværelse. De unge har ofte problemer med manglende uddannelse og svag arbejdsmarkedstilknytning, de har svært ved at finde egnede boliger, flere mangler basale livsfærdigheder, de har spinkle netværk og har ofte sociale problemer. Alt i alt giver interviewene med sagsbehandlerne et billede af en gruppe unge mennesker, der på flere områder er sårbare, og som i en overgangsperiode har behov for ekstra støtte. Det tyder således på, at efterværnsindsatsen er væsentlig for at sikre, at de unge, og dermed hele den forudgående indsats, ikke tabes på gulvet. Den kommunale organisering af efterværnsindsatsen Udsagnene fra de deltagende sagsbehandlere viser, at de fleste af de 10 kommunale forvaltninger har en fast udskrivningsprocedure i forbindelse med, at den unge fylder 18 år og formelt set skal ophøre med at være i anbringelse. De fleste sagsbehandlere udtrykker tilfredshed med den praksis, der er gældende i deres kommune. Men de erkender samtidig, at de af og til har svært ved at overholde de angivne tidsfrister for de forskellige trin i udskrivningsproceduren. Resultaterne fra undersøgelsen viser endvidere, at efterværnsarbejdet hovedsageligt bliver organiseret på tre forskellige måder i de 10 deltagende kommunale forvaltninger, hvilket beskrives nærmere i kapitel 4. Uanset hvilken form for organisering af efterværnsindsatsen den enkelte kommune benytter sig af, er der behov for samarbejde om den unges sag. Resultaterne af undersøgelsen tyder dog ikke på, at der generelt er tale om et særligt udbredt samarbejde mellem Børne- og Voksenforvaltningen i de medvirkende kommuner. Stort set alle de interviewede sagsbehandlere oplyser, at de bruger og reviderer handleplaner i efterværnsarbejdet med de unge. Men flere sagsbehandlere fortæller også, at de har svært ved at få færdiggjort handleplanerne de lovbefalede seks måneder før, den unge fylder 18 år. De sociale ydelser i efterværnet Sagsbehandlerne i de 10 kommuner tilsammen bruger en række forskellige tiltag i efterværnsarbejdet med de unge. Et af de hyppigst anvendte tiltag er kontaktpersonordningen. En anden efterværnsydelse, som bliver brugt af de fleste interviewede RESUME 9

11 sagsbehandlere, er forlængelse af anbringelsen. Af økonomiske ydelser er det hovedsagelig revalideringsydelsen, som flere af de interviewede sagsbehandlere har gode erfaringer med. Herudover er der en række af andre typer ydelser, som de forskellige sagsbehandlere benytter sig af og har gode erfaringer med. God sagsbehandling og vellykket efterværn Sagsbehandlerne anser et godt tværgående samarbejde mellem de forskellige samarbejdspartnere i den unges sag som en væsentlig faktor for både god sagsbehandling og for vellykkede efterværnsforløb. En del sagsbehandlere nævner desuden betydningen af at indgå i en tæt relation til den unge. Ligeledes bliver det fremhævet som centralt, at sagsbehandleren har et indgående kendskab til den unge. Endelig giver de interviewede sagsbehandlere, i det omfang de er blevet spurgt, udtryk for, at de ikke kan udtale sig samlet om, hvad der karakteriserer de unge, der har vellykkede efterværnsforløb. Konklusioner og perspektiver Enhver undersøgelse har sin begrænsning, og i denne er der også problemstillinger, som det ikke har været muligt at gå dybere ned i inden for undersøgelsens rammer. For det første viser resultaterne fra undersøgelsen, at sagsbehandlerne i de 10 kommuner har forskellige måder at organisere efterværnsarbejdet på. Det har i undersøgelsen ikke været muligt at komme nærmere ind på, hvilken rolle organiseringen spiller for kvaliteten af det efterværn, der udføres. For det andet viser sagsbehandlernes udsagn, at de har gode erfaringer med flere forskellige typer af sociale ydelser. Men især kontaktpersonordningen er en ydelse, som sagsbehandlerne har gode erfaringer med. Rammerne for undersøgelsen har ikke muliggjort en nærmere analyse af indholdet af det konkrete arbejde, kontaktpersonen udfører med de unge, hvilket kan være et perspektiv for videre undersøgelser. For det tredje er det bemærkelsesværdigt, at sagsbehandlere tilsyneladende ikke i deres efterværnsarbejde benytter sig af muligheden for at oprette en udslusningsordning i den unges tidligere anbringelsessted. Ingen af de medvirkende sagsbehandlere nævner af sig selv, at de inddrager den unges tidligere anbringelsessted på denne måde. Dette kan muligvis forklares med, at udslusningsordningen ( 62a.3.4) stadig er så ny, at den ikke helt er slået igennem i efterværnsarbejdet i de kommunale forvaltninger. Det vil blive interessant via fremtidige undersøgelser at se, om denne forholdsvis 10 RESUME

12 nye ordning fortsat kun i ringe grad tages i anvendelse af sagsbehandlerne, og i givet fald undersøge, hvorfor det forholder sig sådan. For det fjerde har undersøgelsen i og med dens systemperspektiv ikke kunnet afdække, i hvilket omfang unge får et tilbud om et efterværnsforløb, hvis de selv vurderer, at de har behov for det. Ligeledes har systemperspektivet betydet, at de unges eget syn på og oplevelse af den efterværnsindsats, der finder sted i kommunerne, ikke har kunnet inddrages i undersøgelsen. Disse problemstillinger er imidlertid både relevante og væsentlige, fordi det ikke er muligt at foretage en fyldestgørende undersøgelse af efterværnsindsatsen, medmindre man også inddrager brugernes, dvs. de unges, perspektiv på indsatsen. Der kan ligge nogle væsentlige perspektiver i forhold til, hvorvidt de unge oplever efterværn som en reel mulighed, hvordan de oplever, at efterværnsindsatsen fungerer samt hvilke unge, der har den største gavn af den. Derfor vil det i kommende undersøgelser være relevant at inddrage brugerperspektivet, sådan at de unges oplevelser og vurderinger af at modtage efterværnsforløb bliver gjort til genstand for nærmere undersøgelse.

13 KAPITEL 1 INDLEDNING Undersøgelsens baggrund og formål I 2001 blev den nye 62a indskrevet i Lov om Social Service, og gav hermed kommunerne mulighed for at etablere et såkaldt efterværn for unge tidligere anbragte i alderen år; altså en fortsat støtte til de unge inden for rammerne af serviceloven efter deres fyldte 18. år. Der findes kun meget lidt dansk viden om omfanget og indholdet af de tilbud om efterværn, der gives til de unge. Formålet med denne pilotundersøgelse er således at belyse, hvordan den kommunale efterværnsindsats udmøntes i en dansk sammenhæng. Hensigten er især at afdække de positive erfaringer, der er gjort på området. Undersøgelsen har særligt koncentreret sig om at se på forskellige faktorers betydning for et vellykket efterværnsforløb, herunder de organisatoriske rammer for efterværnsindsatsen, indholdet af de sociale ydelser, sagsbehandlingens rolle og karakteristika ved de unge. Undersøgelsen har et systemperspektiv, hvilket vil sige, at der er sat fokus på, hvordan sagsbehandlere og andre professionelle opfatter efterværnsindsatsen. Der er tale om en kvalitativ undersøgelse, som er tænkt som en forundersøgelse for et større forskningsprojekt om efterværnsindsatsens indhold og effekt, hvor både bruger- og systemperspektiv tænkes inddraget. Undersøgelsen er finansieret af KABU Projektet (Kvalitet i Anbringelsesarbejdet med Børn og Unge). Det lovmæssige udgangspunkt I nedenstående uddrag fra serviceloven kan det ses, hvilke muligheder 62a opstiller for efterværnsarbejdet med de unge. Af nedenstående uddrag af serviceloven fremgår det, hvilke muligheder 62a opstiller for efterværnsarbejdet med de unge. 12 INDLEDNING

14 62a. Kommunen yder hjælp efter stk. 2 og 3 til unge i alderen fra 18 til 22 år, når det må anses for at være af væsentlig betydning af hensyn til den unges behov for støtte, og hvis den unge er indforstået hermed. Stk. 2. Kommunen kan træffe afgørelse om, at en tildelt personlig rådgiver eller en fast kontaktperson, jf. 40, stk. 2, nr. 6 og 7, kan opretholdes. Stk. 3. Til unge, der er eller var anbragt uden for hjemmet i et anbringelsessted efter reglerne i kapitel 8 umiddelbart inden det fyldte 18. år, kan kommunen træffe afgørelse om, 1) at døgnophold, jf. 40b, i et anbringelsessted, jf. 49, 49a og 51, kan opretholdes, 2) at udpege en personlig rådgiver for den unge, jf. 40, stk. 2, nr. 6, 3) at udpege en fast kontaktperson for den unge, jf. 40, stk. 2, nr. 7, og 4) at etablere en udslusningsordning, jf. 40b, i det hidtidige anbringelsessted. Stk. 4. Tilbud efter stk. 2 og 3 skal ophøre, når de ikke længere opfylder deres formål under hensyn til den unges behov for støtte, eller når den unge fylder 23 år. Stk. 5. Hvis kommunen ønsker, at amtskommunen efter 131a medfinansierer udgifter ved foranstaltninger efter stk. 3, skal kommunen følge fremgangsmåden i 131b. Som det ses af 62a.3, er der tale om fire typer af efterværnstiltag, som kommunerne nu kan tilbyde de unge i alderen år. 1 For det første kan kommunen vælge at opretholde den anbringelse, som den unge befandt sig i umiddelbart op til det fyldte 18. år. For det andet kan kommunen vælge at udpege en personlig rådgiver til den unge. For det tredje kan der udpeges en fast kontaktperson til den unge. 2 Endelig kan kommunen som det fjerde vælge at etablere en udslusningsordning i det hidtidige anbringelsessted. Tre af de fire efterværnstilbud kan også tilbydes unge under 18 år. Således er både døgnanbringelse, kontaktperson og personlig rådgiver også en mulighed i serviceloven for unge under 18 år ( ,7 og 11). Muligheden for en udslusningsordning er imidlertid kun gældende for unge mellem 18 og 22 år. Udslusningsordningen er ikke, selvom ordet måske signalerer 1 Før indførelsen af 62a var det kun muligt for kommunerne at tilbyde de unge en forlængelse af foranstaltninger indtil det fyldte 20. år. De mulige foranstaltningstyper var i den forbindelse opretholdelse af kontaktperson, personlig rådgiver eller fortsat døgnophold (Socialministeriet, 2000). Muligheden for en udslusningsordning forelå ikke på dette tidspunkt. 2 Personlig rådgiver og kontaktperson er begge foranstaltninger, hvor man søger at støtte den unge med en tæt voksenkontakt. Forskellen mellem de to indsatser kan ses ved, at den personlige rådgivers rolle især er at støtte den unge i afklaring omkring arbejde, uddannelse og fritid. Kontaktpersonens rolle retter sig i større grad mod hele den unges livssituation. Det vil sige, at kontaktpersonen i højere grad er en person, som den unge kan dele sine bekymringer og problemer med, og som derfor i særlig grad kræver et tillidsfuldt forhold til den udpegede voksne. INDLEDNING 13

15 det, tænkt som en langsom nedtrapning af døgnopholdet, men som et tilbud til de unge, der er udskrevet fra anbringelse, om at vende tilbage til det tidligere anbringelsessted i kortere perioder på op til 2-3 uger ad gangen. Det tidligere anbringelsessted er således tænkt som et hjem, som den unge midlertidigt kan vende tilbage til, hvis der opstår behov for det. Definition af efterværnsbegrebet Som det ses af lovteksten, lægges der op til, at efterværn er en proces, der kan finde sted både under og efter anbringelsen, idet forlængelse af anbringelse indgår som en mulighed. Foranstaltningerne ifølge efterværnsparagraffen 62a kan kun gives til unge over 18 år, men mulighed for tilsvarende foranstaltninger til børn og unge under 18 år findes andetsteds i Lov om Social Service. Kun tilbudet om en udslusningsordning er begrænset til unge over 18 år. I denne undersøgelse defineres efterværn som en indsats, der ydes til unge både under og over 18 år med det formål at integrere de unge i samfundet, give dem en ekstra støtte og tryghed og give dem mulighed for en glidende overgang til en selvstændig voksentilværelse. Efterværnsindsatsen defineres i øvrigt i store træk som den indsats, der ligger efter den unges udskrivelse fra anbringelse. Forlængelse af en anbringelse ( 62a.3.1) anses imidlertid også som en form for efterværnsindsats, idet den kan fungere som en form for efterværnsindsats, hvis der fra forvaltningens side er stillet krav til anbringelsesstedet om, at det skal støtte den unge i at tilegne sig de kompetencer, der skal til for at klare en selvstændig voksentilværelse. (Det vil med andre ord sige, at forlængelsen af anbringelsen kan være første skridt i en længere efterværnsproces, hvor den unge langsomt modnes til at klare sig på egen hånd.) Endelig defineres efterværnsindsatsen som viften af alle de forskellige typer af sociale ydelser samt den sagsbehandling, som forvaltningerne tilbyder de unge i forsøget på at støtte dem i overgangen til en selvstændig velfungerende voksentilværelse. Begrebet er således ikke begrænset til at gælde de efterværnsforanstaltninger, der er beskrevet i 62a. Målgruppen Den 31. december 2002 var børn og unge i alderen 0-17 år anbragt uden for hjemmet. Ud af denne gruppe var af dem i aldersgruppen år (Danmarks Statistik, 2003). Denne gruppe af unge mennesker er nået til en periode i deres liv, hvor de skal tage stilling til, hvad der skal ske, når de skal forlade 14 INDLEDNING

16 anbringelsessystemet. Mange af dem har brug for ekstra støtte i en overgangsperiode, hvilket i høj grad påpeges af forskning på området, som vi skal se i kapitel 2. I 2002 modtog unge i alderen år en af følgende former for støtte, jf. Lov om Social Service (Danmarks Statistik, 2003): unge var fortsat i anbringelse (jf , 42, 42a, 45). 246 unge havde en personlig rådgiver (jf ). 394 havde en kontaktperson (jf ). 208 havde en udslusningsordning på deres tidligere anbringelsessted (jf. 62a.3.4.). Ovenstående statistik er imidlertid ikke opgjort således, at man kan vide sig sikker på, at tallene udelukkende dækker over efterværn til tidligere anbragte unge. Der kan også være tale om unge, der har modtaget ydelserne kontaktperson og personlig rådgiver uden på noget tidspunkt at have været døgnanbragt. Det betyder med andre ord, at man med de nuværende opgørelsesmetoder ikke kan skabe et fuldstændigt overblik over, hvor mange unge der er i efterværnsforløb. Den anvendte metode Denne undersøgelse baserer sig dels på en gennemgang af udvalgt relevant litteratur om efterværn, dels på en selvstændig kvalitativ undersøgelse. Den anvendte litteratur er hovedsagelig britisk, fordi efterværn for tidligere anbragte unge her er et selvstændigt forskningsfelt, og der derfor findes en mængde relevant britisk litteratur at tage udgangspunkt i. I litteraturgennemgangen indgår dog også danske/nordiske undersøgelser, i det omfang det har været muligt at finde dem. Litteraturen indbefatter både forskningslitteratur, praksisbeskrivelser og litteratur af mere biografisk/skønlitterær karakter. Den kvalitative undersøgelse omfatter interview med 18 personer: 16 kommunale sagsbehandlere, en person, der arbejder som kontaktperson, og en medarbejder i en privat plejehjemsforening. Interviewene er foretaget i 10 kommuner. I nogle kommuner er der således foretaget interview med flere medarbejdere. Fem interview er enkeltmandsinterview, og fem er gruppeinterview med to eller tre deltagere. Hvert interview var af ca. 1-1½ times varighed. Enkeltmands- eller gruppeinterview kan have hver deres fordele og ulemper. Det var oplevelsen, at fordelen ved enkeltmandsinterviewet var, at man som interview- INDLEDNING 15

17 er kun skulle have fokus på én person, og at man havde mulighed for at gå mere i dybden med denne persons udsagn. Det var ikke i samme grad muligt i gruppeinterviewene, fordi der var flere, der gerne ville yde deres bidrag til samtalen. Fordelen ved gruppesamtalen som interviewform var til gengæld, at de interviewede personer til tider syntes at inspirere hinanden under interviewet. Til andre tider kunne informanterne have forskellig opfattelse af tingene, hvilket gav nogle frugtbare dialoger. Vi har oplevet det som en metodisk gevinst at kunne kombinere de to i den samme undersøgelse. Interviewene i undersøgelsen er semistrukturerede. Det betyder, at interviewene med de 18 personer har været styret af en række på forhånd formulerede åbne spørgsmål, som det har været relevant at få afdækket gennem samtalen. Samtidig har interviewet været så åbent, at interviewpersonen har haft mulighed for at bringe de aspekter i spil, som han eller hun har været mest optaget af. Undersøgelsen har desuden haft en eksplorativ form, således at interviewspørgsmålene er blevet justeret, efterhånden som der er blevet opbygget mere viden gennem samtalerne med interviewpersonerne. Det betyder også, at der forekommer emneområder, som alle informanter ikke i lige stor grad er blevet spurgt om. Ved at trække på interviewpersonernes viden opstod der nye spørgsmål, som blev tilføjet, og andre spørgsmål viste sig at være irrelevante eller umulige at besvare og udgik derfor fra interviewguiden i de efterfølgende interview. Et meget centralt eksempel på et spørgsmål eller temaområde, som udgik fra spørgeguiden, er spørgsmålet om, hvorvidt de unge, som er i vellykkede efterværnsforløb, som gruppe har nogle fælles karakteristika. De sagsbehandlere, som blev stillet dette spørgsmål, var meget klare i deres meldinger om, at de ikke oplevede, at det var muligt at karakterisere de unge i velfungerende efterværnsforløb. Undersøgelsespopulationen repræsenterer forskellige typer af danske kommuner. Der er således både provinskommuner, forstadskommuner og større byer med i undersøgelsespopulationen. 3 I undersøgelsen arbejdes der mod at skabe en form for analytisk generaliserbarhed (Kvale, 1997). Det vil sige, at de empiriske resultater, der fremkommer, antages at være typiske for den kommunale efterværnsindsats, og de rækker derfor længere end til kun at være gældende i de 10 undersøgte kommuner. Undersøgelsen har på den anden side hverken en størrelse eller et omfang, der gør den statistisk repræsentativ for alle kommuners arbejde med efterværnsindsatsen for unge tidligere anbragte. 3 Af hensyn til tid og økonomi har vi valgt udelukkende at beskæftige os med sjællandske kommuner. 16 INDLEDNING

18

19 KAPITEL 2 HIDTIDIG FORSKNING PÅ OMRÅDET Når unge mennesker forlader en anbringelse, står de meget ofte med problemer, som kan have en afgørende indflydelse på deres videre livsvilkår. Britisk forskning viser, at på en lang række områder er de unge relativt dårligt stillet, når de forlader anbringelse (Stanford & Hobbs, 2002; Social Services Inspectorate, 1997; Stein, 1997; Biehal et al., 1994; Garnett, 1992). Der kan være tale om økonomiske, helbredsmæssige, sociale og uddannelsesmæssige problemstillinger. Generelt kan man se, at det har nogle negative konsekvenser for de unge at have haft en opvækst, der i større eller mindre omfang har fundet sted uden for hjemmet. I dette kapitel vil der blive foretaget en tematisk gennemgang af, hvilke problemstillinger der kan gøre sig gældende for de unge, når de bliver udskrevet fra anbringelse. De unges særlige problemstillinger ved udskrivningstidspunktet Simonsen (2002) betegner ungdommen som den fase i livet, hvor alting spidser til. Det er tiden for mange store og svære valg. Den omfattende frisættelse fra traditionen har medført, at mange af de livsmønstre, som før var givne, nu må skabes ud fra den enkeltes valg. Ser man eksempelvis på uddannelse, mener Simonsen, at opfattelsen hos unge generelt er, at den sociale baggrund ikke længere spiller en særlig stor rolle. Det er ens eget valg, om man uddanner sig eller ej og dette på trods af, at den sociale baggrund stadig med al tydelighed slår igennem, når de unge vælger uddannelse til eller fra. På trods af at den sociale baggrund stadig har en væsentlig betydning, skal der i ungdomsårene, gøres et meget vigtigt identitetsarbejde. De unge skal klargøre deres egne ønsker til uddannelse, familie, forbrug, bolig- 18 HIDTIDIG FORSKNING PÅ OMRÅDET

20 form, fritidsinteresser osv., og de skal i ungdomsårene forsøge at skabe deres egen identitetskerne (Simonsen, 2002). Hvis man antager, at tidligere anbragte unge i lige så stor udstrækning som deres ikke-anbragte jævnaldrende er påvirket af den samfundsmæssige udvikling, så har også de fået det fulde ansvar for deres egne valg og for udviklingen af deres egen identitetskerne. De unge kan således tænkes at dele den generelle opfattelse af, at man som ung er fri af sin sociale historie, og at de valg, man træffer, derfor er frie og selvstændige. Men netop for gruppen af tidligere anbragte unge bliver det at skulle træffe disse store valg og at skulle skabe sin egen identitet kombineret med, at de som gruppe har nogle særlige problemer, der gør dem ekstra sårbare. Derfor kan man forestille sig, at det netop for de tidligere anbragte unge kan være problematisk at skulle stå på egne ben meget tidligt i livet. De unges alder ved udskrivning At tidligere anbragte unge meget tidligt i livet må lære at stå på egne ben, dokumenteres i Egelund & Hestbæks forskningsoversigt om anbragte børn (2003). Her henvises til britisk forskning, der i stor udstrækning viser, at de unge forlader deres anbringelse omkring 18-års alderen, hvis ikke før. I den forbindelse kan der være tale om, at en del af de tidlige udskrivninger er uplanlagte, hvilket betyder, at de unge formodentlig ikke er blevet forberedt på at skulle forlade anbringelsesstedet og skulle klare sig alene (Egelund & Hestbæk, 2003). Garnetts undersøgelse fra 1992 viser, at hovedparten af de i alt 135 unge i undersøgelsesgruppen blev udskrevet fra anbringelse i 18-års alderen. 14 pct. af de unge blev udskrevet som 16- eller 17-årige. Dog var der tale om, at de unge, som fortsat var anbragt ved 18-års alderen, ofte ikke længere befandt sig på et egentligt anbringelsessted, men i stedet var placeret i forskellige typer af selvstændige boliger med eller uden støtte fra de offentlige myndigheder. Det vil sige, at selvom de unge formelt set stadigvæk var registreret som anbragte, så var de i realiteten helt eller delvist flyttet ud i selvstændig bolig (Garnett, 1992). Anden britisk forskning dokumenterer også en tidlig udskrivning i England. Biehal et al. (1994) har undersøgt forholdene for 183 unge, der blev udskrevet fra anbringelse i tre forskellige kommunale socialforvaltninger i Resultatet af denne undersøgelse er, ligesom hos Garnett (1992), at de unge forlader anbringelsen meget tidligt i livet. I Biehals undersøgelse er det således 29 pct. af de unge, der for- HIDTIDIG FORSKNING PÅ OMRÅDET 19

21 lader anbringelsen, før de fylder 17 år. 31 pct. forlader anbringelsen i års alderen og kun 11 pct. bliver i anbringelsen efter det fyldte 18. år. 1 Også Stanford & Hobbs nyere undersøgelse fra 2002 dokumenterer, at flertallet af de unge i deres undersøgelsesgruppe på i alt 72 unge blev udskrevet fra anbringelse i alderen år (Stanford & Hobbs, 2002). Tal fra Danmarks Statistik viser, at der i løbet af 2002 var børn og unge i alderen år, der ophørte med at være i anbringelse i Danmark. Af disse var 35 pct. i alderen år. 53 pct. var i alderen år og 12 pct. var år (Danmarks Statistik, 2003). 2 Det betyder med andre ord, at ved det fyldte 19. år, er 88 pct. af de unge udskrevet fra anbringelse. 3 Den tidlige udskrivningsalder for anbragte unge skal sammenlignes med, at andre unge ikke flytter hjemmefra i en tilsvarende ung alder. En ny rapport viser, at ca. 65 pct. af de unge ikke-anbragte stadig bor hjemme ved det fyldte 19. år (Christoffersen, 2004). De unges uddannelsesniveau og tilknytning til arbejdsmarkedet Et af de områder, hvor tidligere anbragte unge halter efter, er på det skole- og uddannelsesmæssige område. Stort set al litteratur peger på, at unge, der har været anbragt uden for hjemmet, i langt højere grad end deres ikke-anbragte jævnaldrende har store vanskeligheder med at færdiggøre grundskolen og med at starte på og færdiggøre en kompetencegivende uddannelse (Egelund & Hestbæk, 2003). Garnetts undersøgelse dokumenterer tilsvarende, at de unge er i en problematisk situation, hvad angår uddannelse. Hun finder, at 61 pct. af de unge i hendes undersøgelsesgruppe forlod anbringelsessystemet uden nogen form for grundskoleeksamen. Problemet med manglende grundskoleeksamen var især fremtrædende for gruppen af unge, der først blev anbragt i deres teenageår. I denne gruppe havde 10 pct. en grundskoleeksamen, når de blev udskrevet fra anbringelse, hvorimod gruppen af stabilt og langvarigt anbragte unge i næsten 50 pct. af tilfældene havde opnået en grundskoleeksamen (Garnett, 1992). Dette indikerer, at sent anbragte unge måske har brug for en særlig form for støtte for at fungere bedre i skoleforløb. Resultatet kan også være en indikation på, at unge, der anbringes i deres teenageår, kommer med nogle mere komplekse problemstillinger end børn, der bliver anbragt tidligt i deres barndom pct. af de unge vender tilbage til deres familie. For 5 pct. af de unges vedkommende ved man ikke, hvornår de forlod anbringelsen. 2 Tallene omfatter børn og unge anbragt efter 40, stk. 2, nr. 11, 42, 42a og Der kan være tale om unge, især i aldersgruppen år, der ikke udskrives til egen bolig, men i stedet hjemgives til forældrene. Omfanget af denne type udskrivelse fra anbringelse er ikke til at læse ud fra tallene. 20 HIDTIDIG FORSKNING PÅ OMRÅDET

24-07-2014. Sagsnr. 2014-0021694. Dokumentnr. 2014-0021694-8. Sagsbehandler Mette Meisner

24-07-2014. Sagsnr. 2014-0021694. Dokumentnr. 2014-0021694-8. Sagsbehandler Mette Meisner KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Center for mål og rammer NOTAT Ambitioner for det sociale arbejde på ungeområdet Tæt på Familien - en omstilling af ungeområdet Børn og unge, der vokser op i en familie

Læs mere

Ophør af anbringelse ved det 18. år

Ophør af anbringelse ved det 18. år Ankestyrelsens praksisundersøgelser Ophør af anbringelse ved det 18. år Marts 2009 2 Ankestyrelsens Praksisundersøgelser Titel Udgiver ISBN nr. Designkoncept Layout og tryk Kontakt E-post Hjemmeside Ophør

Læs mere

Ankestyrelsens undeersøgelse af Samarbejdet mellem plejefamilier og kommuner Sammenfatning af hoveddresultater september 2014

Ankestyrelsens undeersøgelse af Samarbejdet mellem plejefamilier og kommuner Sammenfatning af hoveddresultater september 2014 Ankestyrelsens undersøgelse af Samarbejdet mellem plejefamilier og kommuner Sammenfatning af hovedresultater september 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE Side 1 Samarbejdet mellem plejefamilier og kommuner sammenfatning

Læs mere

DE SKAL VÆRE FORBEREDT PÅ, AT DERES LIV BLIVER ANDERLEDES

DE SKAL VÆRE FORBEREDT PÅ, AT DERES LIV BLIVER ANDERLEDES ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER BØRNERÅDETS EKSPERTGRUPPE BØRN OG UNGE I PLEJEFAMILIER DE SKAL VÆRE FORBEREDT PÅ, AT DERES LIV BLIVER ANDERLEDES Børn og unges erfaringer med at være anbragt i plejefamilie 1

Læs mere

Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet

Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet Forskningsnotat 5 Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet Marianne Lyngmose Nielsen Peter Koudahl DPU juni 2011 Indhold Forskningsnotat... 3 Metode... 5 Elevernes nuværende uddannelses-,

Læs mere

Analyse af skolegang og udvikling i voksenlivet blandt personer, som har været anbragt uden for hjemmet som barn

Analyse af skolegang og udvikling i voksenlivet blandt personer, som har været anbragt uden for hjemmet som barn A NALYSE Analyse af skolegang og udvikling i voksenlivet blandt personer, som har været anbragt uden for hjemmet som barn Af Bodil Helbech Hansen Formålet med denne analyse er at undersøge udviklingen

Læs mere

Anbringelsesgrundlaget beskriver den overordnede ramme for Familierådgivningens arbejde i forhold til at anbringe børn og unge i Kolding Kommune.

Anbringelsesgrundlaget beskriver den overordnede ramme for Familierådgivningens arbejde i forhold til at anbringe børn og unge i Kolding Kommune. Internt notatark Social- og Sundhedsforvaltningen Stab for rådgivningsområdet Dato 7. oktober 2013 Sagsnr. 13/18875 Løbenr. 162191/13 Sagsbehandler Bettina Mosegaard Brøndsted Direkte telefon 79 79 27

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE SAMARBEJDET MELLEM PLEJEFAMILIER OG KOMMUNER. Side

INDHOLDSFORTEGNELSE SAMARBEJDET MELLEM PLEJEFAMILIER OG KOMMUNER. Side Ankestyrelsens undersøgelse af Samarbejdet mellem plejefamilier og kommuner Delundersøgelse 4: Kortlægning af antal plejefamilier i Danmark september 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE Side Forord 1 1 Opsummering

Læs mere

BØRNERÅDETS HØRINGSSVAR VEDR. BETÆNKNING OM RETSSIKKERHED I ANBRINGELSESSAGER NR. 1463

BØRNERÅDETS HØRINGSSVAR VEDR. BETÆNKNING OM RETSSIKKERHED I ANBRINGELSESSAGER NR. 1463 Side 1 af 5 Socialministeriet Holmens Kanal 22 1060 København K 1. marts 2006 BØRNERÅDETS HØRINGSSVAR VEDR. BETÆNKNING OM RETSSIKKERHED I ANBRINGELSESSAGER NR. 1463 Børnerådet takker for muligheden for

Læs mere

Nøgletal. Efterspørgslen på data vedrører følgende tabeller: Del 1: Overordnede data vedr. økonomi Tabel 1: Budget og regnskab 2008-2012

Nøgletal. Efterspørgslen på data vedrører følgende tabeller: Del 1: Overordnede data vedr. økonomi Tabel 1: Budget og regnskab 2008-2012 Nøgletal Som grundlag for samarbejdet mellem kommunen og den centrale Task Force, vil vi bede om opgørelse af centrale nøgletal på børne- og ungeområdet. For at skabe det mest retvisende billede af jeres

Læs mere

Det har du ret til! til børn og unge 13-17 år, som skal anbringes er eller har været anbragt

Det har du ret til! til børn og unge 13-17 år, som skal anbringes er eller har været anbragt Det har du ret til! til børn og unge 13-17 år, som skal anbringes er eller har været anbragt Pjecen handler om dig! Du har fået denne pjece, fordi du ikke skal bo hjemme hos dine forældre i en periode.

Læs mere

Flytning og hjemgivelse af anbragte unge

Flytning og hjemgivelse af anbragte unge Ankestyrelsens praksisundersøgelse om Flytning og hjemgivelse af anbragte unge November 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE Side Forord 1 1 Sammenfatning og anbefalinger 2 1.1 Ankestyrelsens samlede vurdering af

Læs mere

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel De fleste unge er enten i uddannelse eller beskæftigelse. Men der er også et stort antal unge, som ikke er. Næsten 1 pct. i alderen 16-29 år har hverken været i

Læs mere

Flere indvandrere og efterkommere i uddannelse og arbejde

Flere indvandrere og efterkommere i uddannelse og arbejde December 2013 Flere indvandrere og efterkommere i uddannelse og arbejde Efter et markant fald i beskæftigelsen blandt indvandrere og efterkommere er den negative udvikling standset. Siden 2008 har der

Læs mere

Anbringelsesstatistik

Anbringelsesstatistik 1 Ankestyrelsens statistikker Anbringelsesstatistik Årsstatistik 2012 2 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse 2 Forord 3 1 Hovedresultater 4 2 Afgørelser om anbringelse i 2012 8 2.1 Afgørelser og samtykke

Læs mere

Emne. Familie og Børn. Dato. Familieplejeafsnittet og rådgivere

Emne. Familie og Børn. Dato. Familieplejeafsnittet og rådgivere Familie og Børn Familieplejeafsnittet og rådgivere Emne Procedure for det personrettede tilsyn med anbragte børn og unge i plejefamilier, netværksfamilier, socialpædagogiske opholdssteder, døgninstitutioner,

Læs mere

PROJEKT FRIKOMMUNE UNGEINDSATS - UDDANNELSE TIL UDVIKLING

PROJEKT FRIKOMMUNE UNGEINDSATS - UDDANNELSE TIL UDVIKLING PROJEKT FRIKOMMUNE UNGEINDSATS - UDDANNELSE TIL UDVIKLING Vision Med frikommuneforsøget ønsker vi at sikre alle unge i Odsherred kommune uddannelse. En uddannelse er den eneste måde at øge sine beskæftigelsesmuligheder

Læs mere

Serviceniveaubeskrivelser for foranstaltninger på udsatte børn- og ungeområdet. Rebild Kommune

Serviceniveaubeskrivelser for foranstaltninger på udsatte børn- og ungeområdet. Rebild Kommune Serviceniveaubeskrivelser for foranstaltninger på udsatte børn- og ungeområdet Rebild Kommune 1 Indholdsfortegnelse INDLEDNING...3 DØGNOPHOLD ( 52 STK.3 NR. 4)...5 ANDEN HJÆLP ( 52 STK. 3 NR. 10)...7 KONTAKTPERSON

Læs mere

Charlotte Møller Nikolajsen

Charlotte Møller Nikolajsen Charlotte Møller Nikolajsen Indhold INDLEDNING 2 KORT RIDS AF UNDERSØGELSENS RESULTATER 3 ELEVPROFILUNDERSØGELSEN I SAMMENLIGNING MED BOGEN DEN NYE ULIGHED VED LARS OLSEN 4 ELEVPROFILUNDERSØGELSEN I SAMMENLIGNING

Læs mere

Indledning. Side 1 af 5. Holbæk i Fællesskab, Budget 2015-18

Indledning. Side 1 af 5. Holbæk i Fællesskab, Budget 2015-18 Indledning Motivation og hovedbudskab Alle kan bidrage på arbejdsmarkedet Vi vil have alle med i fællesskabet og vi skal sikre en ansvarlig kommunal økonomi Holbæk Kommune står overfor store økonomiske

Læs mere

Når man anbringer et barn II. Årsager, effekter af anbringelsesforanstaltninger og konsekvenser

Når man anbringer et barn II. Årsager, effekter af anbringelsesforanstaltninger og konsekvenser Når man anbringer et barn II Årsager, effekter af anbringelsesforanstaltninger og konsekvenser Signe Hald Andersen og Peter Fallesen med bidrag af Mette Ejrnæs, Natalia Emanuel, Astrid Estrup Enemark,

Læs mere

NOTAT: STUDERENDES BOLIGSITUATION

NOTAT: STUDERENDES BOLIGSITUATION NOTAT: STUDERENDES BOLIGSITUATION I foråret 2015 foretog Analyse & Tal en survey blandt landets studerende. 2884 studerende fordelt på alle landets universiteter på nær IT Universitetet besvarede hele

Læs mere

Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker. Foto: Ajs Nielsen

Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker. Foto: Ajs Nielsen Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker Foto: Ajs Nielsen Flere og flere børn vokser op hos deres enlige mor, og de har ingen eller kun en meget sparsom kontakt med deres far.

Læs mere

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV Af Stine Jacobsen, Helle Holt, Pia Bramming og Henrik Holt Larsen RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

Læs mere

Kvalitetsstandard ANBRINGELSE AF BØRN OG UNGE 0 18 år

Kvalitetsstandard ANBRINGELSE AF BØRN OG UNGE 0 18 år Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen juni 2013 Kvalitetsstandard ANBRINGELSE AF BØRN OG UNGE 0 18 år Plejefamilier Institutioner Opholdssteder Efterskoler og Kostskoler Godkendt i Kommunalbestyrelses

Læs mere

Skabelon for standard for sagsbehandling

Skabelon for standard for sagsbehandling Skabelon for standard for sagsbehandling Standard for sagsbehandling vedrørende: opfølgning og evaluering af de konkrete indsatser i den enkelte sag, herunder kommunens tilsyn og forberedelse af hjemgivelse

Læs mere

Ydelseskatalog kontaktpersoner. Journalnummer: 27.48.08-G01-2-13

Ydelseskatalog kontaktpersoner. Journalnummer: 27.48.08-G01-2-13 Ydelseskatalog kontaktpersoner 0 Formål Målgruppen for kontaktpersonens ydelser er børn og unge i alderen 0-23 år (inkl. efterværn gældende fra 18-23 år) der har vanskeligheder på væsentlige områder, og

Læs mere

Midtvejsevaluering af Sverigesprogrammet

Midtvejsevaluering af Sverigesprogrammet Hanne Søndergård Pedersen og Hans Skov Kloppenborg Midtvejsevaluering af Sverigesprogrammet April 2015 Hvad er Sverigesprogrammet? Herning Kommune har etableret Sverigesprogrammet med fokus på en omlæggelse

Læs mere

HVAD SIGER FORSKNINGEN OM UNDERVISNING AF ANBRAGTE BØRN

HVAD SIGER FORSKNINGEN OM UNDERVISNING AF ANBRAGTE BØRN HVAD SIGER FORSKNINGEN OM UNDERVISNING AF ANBRAGTE BØRN K ONFERENCE P Å C H R I S T I A N S BORG 2 5. SEPTEMBER 2013 L O S D E P R I VAT E S O C I A L E T I L B U D Fakta, statistik: Knap 13.000 børn og

Læs mere

I projektet har der været fokus på individuelle tilrettelagte forløb for unge sygemeldte.

I projektet har der været fokus på individuelle tilrettelagte forløb for unge sygemeldte. NOTAT Møllebjergvej 4 433 Hvalsø F 4646 4615 Tove Wetche Jobcenter, Team SDP D 4664 E towe@lejre.dk Dato: 6. juni 213 J.nr.: 13/99 Evalueringsrapport for LBR projekt Beskæftigelses-/uddannelsesindsats

Læs mere

Anbringelsesgrundlag for Aabenraa kommune 2015

Anbringelsesgrundlag for Aabenraa kommune 2015 Børn og Skole Børn og Familie Dato: 14. januar 2015 Sagsnr.: 11/22 469 Sagsbehandler: Christian Lorens Hansen Anbringelsesgrundlag for Aabenraa kommune 2015 Dette anbringelsesgrundlag blev vedtaget af

Læs mere

Undersøgelse af plejefamiliers rammer og vilkår Servicestyrelsens konference om plejefamilieområdet

Undersøgelse af plejefamiliers rammer og vilkår Servicestyrelsens konference om plejefamilieområdet Undersøgelse af plejefamiliers rammer og vilkår Servicestyrelsens konference om plejefamilieområdet Den 22. november 2010 Indhold Formål med analysen Grundlaget for analysen Hvordan bruges plejefamilier?

Læs mere

Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen. Tilsyn på børn- og unge området ÅRSRAPPORT 2012. Acadre 13/55071

Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen. Tilsyn på børn- og unge området ÅRSRAPPORT 2012. Acadre 13/55071 Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen Tilsyn på børn- og unge området ÅRSRAPPORT 22 Acadre 3/557 INDHOLD. 2. 3. 4. 5. 6. 7. 8. 9... 2. 3. 4. 5. Indledning Lovgrundlag Tilsynsfrekvens Formål og metode

Læs mere

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08 Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 4- Studiestræde 47, 14 København K. Nedenstående gennemgås en række oplysninger om unge, der har været indskrevet i U-turn, Københavns Kommunes

Læs mere

Dette notat er er en sammenskrivning af afrapporteringen af spørgeskemaundersøgelsen Et langt liv med blødersygdom.

Dette notat er er en sammenskrivning af afrapporteringen af spørgeskemaundersøgelsen Et langt liv med blødersygdom. Sammenfatning af resultaterne af spørgeskemaundersøgelse 8/9 1 Fakta Deltagerne i projektet Bløderliv under forandring er alle over 4 år og har hæmofili A eller B i moderat eller svær grad eller von Willebrand

Læs mere

Målgruppe SUF Albertslund er et tilbud om støtte og behandling i egen bolig for:

Målgruppe SUF Albertslund er et tilbud om støtte og behandling i egen bolig for: Indledning SUF Albertslund er et socialpædagogisk støtte- og behandlingstilbud til unge mellem 18 og ca. 35 år med sociale, adfærds, personlige, psykiske og/eller psykiatriske problemer. SUF Albertslund

Læs mere

Hvordan går det de unge i MST? Resultater 2007-2013

Hvordan går det de unge i MST? Resultater 2007-2013 Hvordan går det de unge i MST? Resultater 2007-2013 ARBEJDSPAPIR APRIL 2014 HVORDAN GÅR DET DE UNGE I MST? Resultater 2007-2013 Arbejdspapir april 2014 Specialkonsulent Simon Østergaard Møller simon.moeller@stab.rm.dk

Læs mere

Løbende evaluering i kommuner

Løbende evaluering i kommuner Angående Resultater af en spørgeskemaundersøgelse EVA har gennemført en spørgeskemaundersøgelse om løbende evaluering i større danske kommuner. Dette notat præsenterer hovedresultaterne af undersøgelsen.

Læs mere

Jeg bliver i samrådsspørgsmålet spurgt, om der er et generelt problem med brug af euforiserende stoffer på anbringelsesstederne.

Jeg bliver i samrådsspørgsmålet spurgt, om der er et generelt problem med brug af euforiserende stoffer på anbringelsesstederne. Socialudvalget 2012-13 SOU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 284 Offentligt Det talte ord gælder. Jeg blev lige som de fleste andre bekymret, da jeg så 21 Søndags indslag om hashmisbruget på Nexus. Derfor

Læs mere

Livet skal leves hele livet

Livet skal leves hele livet Social-, Børne- og Integrationsministeriet Januar 2014 Livet skal leves hele livet Regeringens politiske oplæg til opfølgning på Hjemmehjælpskommissionen I. Afsættet Hjemmehjælpskommissionen Et enigt Folketing

Læs mere

HVORDAN STYRKER VI UNDERVISNINGEN AF DE BØRN, DER IKKE SKAL UNDERVISES I FOLKESKOLEN?

HVORDAN STYRKER VI UNDERVISNINGEN AF DE BØRN, DER IKKE SKAL UNDERVISES I FOLKESKOLEN? HVORDAN STYRKER VI UNDERVISNINGEN AF DE BØRN, DER IKKE SKAL UNDERVISES I FOLKESKOLEN? Konference på Christiansborg Onsdag den 25. september 2013 HVORDAN SER VI BØRNENE, ERFARINGER OG MULIGHEDER Geert Jørgensen,

Læs mere

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer Signe H. Lund, Stud. Psych, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Indledning Formålet med projektet har været, via semi-strukturerede

Læs mere

Veje til job for udsatte borgere: Hvordan gør vi, og hvad koster det? TYPOLOGIER bilag

Veje til job for udsatte borgere: Hvordan gør vi, og hvad koster det? TYPOLOGIER bilag Veje til job for udsatte borgere: Hvordan gør vi, og hvad koster det? TYPOLOGIER bilag Veje til job for udsatte borgere: Hvordan gør vi, og hvad koster det? Af Marianne Saxtoft, Kim Madsen og Uffe Bech

Læs mere

Notat. Aarhus Kommune. Emne Status på Århus Krisecenter oktober 2012 Til Socialudvalget Kopi til. Socialforvaltningen. Den 22.

Notat. Aarhus Kommune. Emne Status på Århus Krisecenter oktober 2012 Til Socialudvalget Kopi til. Socialforvaltningen. Den 22. Notat Emne Til Socialudvalget Kopi til Den 22. oktober 2012 Aarhus Kommune 1. Resume I nærværende notat præsenteres en status på Århus Krisecenter. Notatet behandler en række forhold, der har været rejst

Læs mere

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny

Læs mere

SMÅ BØRN ANBRAGT UDEN FOR HJEMMET

SMÅ BØRN ANBRAGT UDEN FOR HJEMMET SMÅ BØRN ANBRAGT UDEN FOR HJEMMET En forløbsundersøgelse af anbragte børn født i 1995 TINE EGELUND / ANNE-DORTHE HESTBÆK / DINES ANDERSEN KØBENHAVN 2004 SOCIALFORSKNINGSINSTITUTTET 04:17 FORORD Forløbsundersøgelsen

Læs mere

Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt.

Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt. pårørende Still fra SOMETHING LIKE HAPPINESS Director: Bohdan Slama Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt. AF ELSE CHRISTENSEN

Læs mere

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 En undersøgelse foretaget af Brobyggerselskabet De udstødte ved CMU i Aalborg kommune, perioden 1.1.2008 31.12.2008

Læs mere

Status den frivillige mentorindsats

Status den frivillige mentorindsats For unge der har et spinkelt voksent netværk, er ensomme eller er i en anden sårbar livssituation, vil det at have en frivillig mentor give den unge tryghed og styrke den unges selvværd og tillid til sig

Læs mere

Undersøgelse af plejefamilieområdet. Juni 2012

Undersøgelse af plejefamilieområdet. Juni 2012 Undersøgelse af plejefamilieområdet Juni 2012 Dagsorden 1. Opdrag 2. Tilrettelæggelse af projektet 3. Resultater Organisering Tilbudsvifte Plejebørn Plejefamilier Rekruttering og matchning Sagsbehandling

Læs mere

At give en særlig støtte til unge med psykisk sygdom giver god mening

At give en særlig støtte til unge med psykisk sygdom giver god mening At give en særlig støtte til unge med psykisk sygdom giver god mening CAFA har taget status på projekt På Vej et metodeudviklingsprojekt, der har til formål at støtte unge med psykisk sygdom i uddannelse

Læs mere

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Efteråret 2014 Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Indholdsfortegnelse 1. Rapport Borgertilfredshedsundersøgelse Jobcenter Rebild... 3 1.1 - Kort om undersøgelsen... 3 1.2 - Formål...

Læs mere

Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre?

Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre? Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre? Af Søren Hertz, børne- og ungdomspsykiater PsykCentrum i Hillerød (Slotsgade 65 A, 3400 Hillerød,

Læs mere

Dialog på arbejdspladserne

Dialog på arbejdspladserne August 2010 Dialog på arbejdspladserne Resume De tillidsvalgte har en klar berettigelse i virksomhederne og på arbejdsmarkedet. Opbakningen til systemet med tillidsvalgte på virksomhederne kommer fra både

Læs mere

Efterværn. Behovet for støtte efter anbringelse. Aftercare The need of support after foster care

Efterværn. Behovet for støtte efter anbringelse. Aftercare The need of support after foster care Efterværn Behovet for støtte efter anbringelse Aftercare The need of support after foster care Natascha Schmidt Vejleder: Anette Falcher 2210. 7. semester. Gruppe nr. 15 29.05.13 Socialrådgiveruddannelsen

Læs mere

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 16-08-2012 02-10-2012 158-12 4300069-12

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 16-08-2012 02-10-2012 158-12 4300069-12 Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 16-08-2012 02-10-2012 158-12 4300069-12 Status: Gældende Principafgørelse om: anbragt uden for hjemmet - egenbetaling - fritagelse

Læs mere

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 2 af 9. januar 2009 om evaluering og dokumentation i folkeskolen

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 2 af 9. januar 2009 om evaluering og dokumentation i folkeskolen Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 2 af 9. januar 2009 om evaluering og dokumentation i folkeskolen I henhold til 17, stk. 4, og 18, stk. 1-3, i landstingsforordning nr. 8 af 21. maj 2002 om folkeskolen,

Læs mere

rettighedskatalog Indsats- og fokusområder for Plejefamiiernes Landsforening (PLF)

rettighedskatalog Indsats- og fokusområder for Plejefamiiernes Landsforening (PLF) rettighedskatalog Indsats- og fokusområder for Plejefamiiernes Landsforening (PLF) 2 Plejefamilieområdet er et ganske særligt område. En lang række af de forhold vi arbejder under er ikke direkte sammenlignelige

Læs mere

Inddragelse af børn og forældre i sager om frivillige foranstaltninger

Inddragelse af børn og forældre i sager om frivillige foranstaltninger Ankestyrelsens praksisundersøgelser om Inddragelse af børn og forældre i sager om frivillige foranstaltninger April 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE Side Forord 1 1 Resume og anbefalinger 3 1.1 Ankestyrelsens

Læs mere

Ansøgning om puljemidler fra Det Lokale Beskæftigelsesråd for Svendborg og Langeland Overordnede informationer

Ansøgning om puljemidler fra Det Lokale Beskæftigelsesråd for Svendborg og Langeland Overordnede informationer Ansøgning om puljemidler fra Det Lokale Beskæftigelsesråd for Svendborg og Langeland Overordnede informationer Projektets titel : Projektperiode : Jan 2013 dec 2013 Social mentor for unge ledige i Svendborg

Læs mere

Sårbare børn og unge. Politik for Herning Kommune

Sårbare børn og unge. Politik for Herning Kommune Sårbare børn og unge Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Politik for Såbare børn og unge - Indledning - Vision 7 1 - Politiske målsætninger 9 2 - Byrådets Børne- og

Læs mere

Åben møde for Socialudvalgets møde den 30. januar 2012 kl. 14:00 i Lokale 214 Torvegade 15 9670 Løgstør

Åben møde for Socialudvalgets møde den 30. januar 2012 kl. 14:00 i Lokale 214 Torvegade 15 9670 Løgstør Åben møde for Socialudvalgets møde den 30. januar 2012 kl. 14:00 i Lokale 214 Torvegade 15 9670 Løgstør Indholdsfortegnelse 001. Orientering fra formanden 3 002. Orientering fra administrationen 4 003.

Læs mere

Oplysninger om Familien som deltager i effekstudie Udsatte børnefamilier ved SFI

Oplysninger om Familien som deltager i effekstudie Udsatte børnefamilier ved SFI 4. KOPI AF ELEKTRONISK AFRAPPORTERINGSSKEMA TIL SAGSBEHANDLERE OG BEHANDLERE Oplysninger om Familien som deltager i effekstudie Udsatte børnefamilier ved SFI Kære sagsbehandler som deltager i SFI s effektstudie,

Læs mere

LOVENDE INDSATS GIVER NYT HÅB FOR SVÆRT BELASTEDE BØRN

LOVENDE INDSATS GIVER NYT HÅB FOR SVÆRT BELASTEDE BØRN NORDISK CAMPBELL CENTER HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR 1 2009 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: Geraldine Macdonald & William Turner: Treatment Foster Care for improving outcomes

Læs mere

Resumé: Analyse af højskolernes effekt på uddannelse

Resumé: Analyse af højskolernes effekt på uddannelse Resumé: Analyse af højskolernes effekt på uddannelse 1. Effekt opgjort som øget tilbagevenden til uddannelsessystemet efter afbrudt ungdomsuddannelse 2. Effekt opgjort som mindsket frafald på videregående

Læs mere

TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE KVARTALSSTATISTIK OKTOBER 2014

TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE KVARTALSSTATISTIK OKTOBER 2014 TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE KVARTALSSTATISTIK OKTOBER 2014 Center for Familiepleje / Videnscenter for Familiepleje Socialforvaltningen, Københavns Kommune Forord Denne kvartalsstatistik

Læs mere

Støtte når man har et barn med Prader-Willi syndrom

Støtte når man har et barn med Prader-Willi syndrom Støtte når man har et barn med Prader-Willi syndrom Brogården 27. september 2014 Gitte Madsen Socialrådgiver - handicapkonsulent 1 Afgørelser En afgørelse kan gives både mundtligt og skriftligt, den skal

Læs mere

LOS OG FADD S SKOLEUNDERSØGELSE OG ANDRE AKTUELLE PROBLEMSTILLINGER. Mandag den 27. januar 2014. Geert Jørgensen

LOS OG FADD S SKOLEUNDERSØGELSE OG ANDRE AKTUELLE PROBLEMSTILLINGER. Mandag den 27. januar 2014. Geert Jørgensen LOS OG FADD S SKOLEUNDERSØGELSE OG ANDRE AKTUELLE PROBLEMSTILLINGER Mandag den 27. januar 2014 Geert Jørgensen INDHOLD Specialundervisning omfang og former Om anbragte børn og undervisning Om undersøgelsen

Læs mere

Plejefamilieområdet. Spørgsmål og svar

Plejefamilieområdet. Spørgsmål og svar Plejefamilieområdet Spørgsmål og svar 1 Indhold Plejefamilien, hvem og hvordan 1. Hvad er en plejefamilie? 2. Hvad er formålet med at anbringe et barn i en plejefamilie? 3. Hvem kan blive plejefamilie?

Læs mere

Seminar om efterværn - arbejdet med børn og unge 23. og 24. november 2010 Ilulissat

Seminar om efterværn - arbejdet med børn og unge 23. og 24. november 2010 Ilulissat Isumaginninnermut Naalakkersuisoqarfik Departementet for Sociale Anliggender Seminar om efterværn - arbejdet med børn og unge 23. og 24. november 2010 Ilulissat Velkommen Dette seminar er til dig som arbejder

Læs mere

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene.

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Indledning I det følgende vil vi give en kort oversigt over noget af den eksisterende forskning

Læs mere

Projekt Efterværn med lokal forankring i Haderslev Kommune

Projekt Efterværn med lokal forankring i Haderslev Kommune Projekt Efterværn med lokal forankring i Haderslev Kommune Marie Riishøjgaard, projektleder Efterværn bedre overgang til voksenlivet for tidligere anbragte. Overordnede emner: Efterværn Mål med Efterværn/Projekt

Læs mere

Temaplan for Sundhed, Kultur & Fritid

Temaplan for Sundhed, Kultur & Fritid Temaplan for Sundhed, Kultur & Fritid Handleplan for Det gode arbejdsliv Indledning: Denne handleplan for Det gode arbejdsliv bygger på den politisk godkendte Temaplan for Sundhed, Kultur & Fritid. Af

Læs mere

Uledsagede mindreårige flygtninge i Gribskov kommune

Uledsagede mindreårige flygtninge i Gribskov kommune Uledsagede mindreårige flygtninge i Gribskov kommune Ved integrationskoordinator og socialrådgiver Lars Boe Wille Baggrund for Gribskovs erfaringer: Erfaringer med sagsbehandling fra Asylcenter Gribskov

Læs mere

Ulighed i sundhed - en udfordring for den udsatte borgers retssikkerhed

Ulighed i sundhed - en udfordring for den udsatte borgers retssikkerhed Ulighed i sundhed - en udfordring for den udsatte borgers retssikkerhed Jørgen Lauridsen Center for Sundhedsøkonomisk Forskning (COHERE) Syddansk Universitet E-mail jtl@sam.sdu.dk 1 Udfordringen Danmark

Læs mere

Om Barnets Reform og barnets behov. - som vi ser det. November 2009

Om Barnets Reform og barnets behov. - som vi ser det. November 2009 Om Barnets Reform og barnets behov - som vi ser det November 2009 Om Barnets Reform og barnets behov som vi ser det Titel: Om Barnets Reform & barnets behov: Som vi ser det. Forfatter: Mie Daverkosen og

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE PLEJEFAMILIER OG KOMMUNER. Side

INDHOLDSFORTEGNELSE PLEJEFAMILIER OG KOMMUNER. Side Ankestyrelsenss undersøgelse om Samarbejdet mellem plejefamilier og kommuner Delundersøgelse 3: Praksis sundersøgelse om anbragte børn og unge,, der flytter fra f en plejefamilie til et nytt anbringelsessted

Læs mere

Uddannelsesplanen 2009 - Hvad handler den om?

Uddannelsesplanen 2009 - Hvad handler den om? Uddannelsesplanen 2009 - Hvad handler den om? - Hvad sker der? Uddannelsesplanen hedder den plan, som Landstinget vedtog i 2005. Planen viser en masse konkrete initiativer, der skal styrke uddannelse.

Læs mere

Odense Kommune Børn og Unge Slotsgade 5 5000 Odense C. * flere unge i uddannelse *

Odense Kommune Børn og Unge Slotsgade 5 5000 Odense C. * flere unge i uddannelse * Odense Kommune Børn og Unge Slotsgade 5 5000 Odense C * flere unge i uddannelse * Indhold Uddannelse efter grundskolen er på mange måder afgørende for, hvordan man klarer sig senere i livet. Uddannelse

Læs mere

ungdomssanktion Aktiv Weekend er et akkrediteret opholdssted, der modtager et alternativ til fængsel

ungdomssanktion Aktiv Weekend er et akkrediteret opholdssted, der modtager et alternativ til fængsel Aktiv Weekend er et akkrediteret opholdssted, der modtager unge, som af den ene eller anden grund har brug for at bo et andet sted end hjemme. Målet er at skabe de bedste rammer og give de bedste tilbud

Læs mere

Kvalitetsstandard for visitation af unge under 30 år til uddannelseshjælp / kontanthjælp

Kvalitetsstandard for visitation af unge under 30 år til uddannelseshjælp / kontanthjælp Kvalitetsstandard for visitation af unge under 30 år til uddannelseshjælp / kontanthjælp Norddjurs Kommune Godkendt af Kommunalbestyrelsen XXX 2014 Norddjurs Kommune Godkendt i kommunalbestyrelsen den

Læs mere

Lektiehjælp og faglig fordybelse status og opmærksomhedspunkter, marts 2015

Lektiehjælp og faglig fordybelse status og opmærksomhedspunkter, marts 2015 Lektiehjælp og faglig fordybelse status og opmærksomhedspunkter, marts 2015 Dette notat præsenterer kort rammerne for lektiehjælp og faglig fordybelse, aktuelle opmærksomhedspunkter for kommuner og skoler

Læs mere

Det er vigtigt, at den unge og dennes forældre inddrages tidligt og oplever overgangen som et sammenhængende forløb.

Det er vigtigt, at den unge og dennes forældre inddrages tidligt og oplever overgangen som et sammenhængende forløb. NOTAT RÅDHUSET Børne- og Velfærdsforvaltningen Børne- og Faglig konsulent: Lisbeth Holager Dato: 14. august 2014/lhh Samarbejdsaftale Der er indgået en samarbejdsaftale mellem Børne- og, Ældre- og Handicapafdelingen

Læs mere

06:2010 EFTERVÆRN STØTTE TIL TIDLIGERE ANBRAGTE UNGE PÅ VEJ MOD VOKSENLIVET

06:2010 EFTERVÆRN STØTTE TIL TIDLIGERE ANBRAGTE UNGE PÅ VEJ MOD VOKSENLIVET 06:2010 EFTERVÆRN STØTTE TIL TIDLIGERE ANBRAGTE UNGE PÅ VEJ MOD VOKSENLIVET MIDTVEJSEVALUERING AF FORSØG MED EFTERVÆRN UNDER HANDLINGSPROGRAMMET LIGE MULIGHEDER TURF BÖCKER JAKOBSEN IDA HAMMEN LENA STEEN

Læs mere

Unge i Grønland. Med fokus på seksualitet og seksuelle overgreb

Unge i Grønland. Med fokus på seksualitet og seksuelle overgreb Unge i Grønland Med fokus på seksualitet og seksuelle overgreb Baggrund Undersøgelsen er bestilt hos Det Nationale Forskningscenter for Velfærd SFI i 2013, af daværende Departement for Familie og Justitsvæsen.

Læs mere

Strategi 2013-2016 Mere Mødrehjælp

Strategi 2013-2016 Mere Mødrehjælp Strategi 2013-2016 Mere Mødrehjælp FOR YDERLIGERE INFORMATION KONTAKT MØDREHJÆLPEN TELEFON 33 45 86 30, ADM@MOEDREHJAELPEN.DK Strategi 2013-2016 Mere Mødrehjælp 4 Mødrehjælpens strategi 2013-2016 hedder

Læs mere

Ideerne bag projektet

Ideerne bag projektet Projektledere: Sanne Brønserud Larsen, Konsulent, KL Søren Teglskov, Konsulent, Skolelederforeningen Konsulenter: Andreas Rønne Nielsen, Partner, Wanscher & Nielsen Tore Wanscher, Partner, Wanscher og

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Ydelsesbeskrivelse Ungehus

Ydelsesbeskrivelse Ungehus Ydelsesbeskrivelse Ungehus Bornholms FamilieCenter - Ungehus 2011 Ungehuset Bornholms FamilieCenter... 3 Organisering... 3 Personale... 4 Målgruppe... 5 Pædagogik og metode... 5 Hvordan udmøntes indsatsen

Læs mere

Anbringelse af Børn og Unge. Hvad du bør vide, når dit barn skal anbringes udenfor hjemmet

Anbringelse af Børn og Unge. Hvad du bør vide, når dit barn skal anbringes udenfor hjemmet Anbringelse af Børn og Unge Hvad du bør vide, når dit barn skal anbringes udenfor hjemmet Anbringelse At få et barn anbragt er en stor forandring både for barnet, - en stor der nu skal bo et nyt sted og

Læs mere

Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn.

Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn. Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn. Delnotaterne kan læses isoleret og danner til sammen en afdækkende

Læs mere

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder?

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder? Hvordan håndteres den svære samtale i mindre virksomheder? 1. Den svære samtale 2. Forberedelse til samtalen 3. Afholdelse af selve samtalen 4. Skabelon til afholdelse af samtalen 5. Opfølgning på samtalen

Læs mere

Projekt Ung på vej og Social Helpdesk

Projekt Ung på vej og Social Helpdesk Projekt Ung på vej og Social Helpdesk Baggrund: De seneste reformer på såvel grundskole som ungdomsuddannelser viser et konstant voksende behov for hurtigere fremdrift og øgede boglige kompetencer i det

Læs mere

Opholdsstedets navn Dato Journalnummer Udarbejdet af Dato for Tilsynsbesøg Mødested Mødedeltagere Fra tilbuddet deltog Leder Medarbejder Andre

Opholdsstedets navn Dato Journalnummer Udarbejdet af Dato for Tilsynsbesøg Mødested Mødedeltagere Fra tilbuddet deltog Leder Medarbejder Andre Tilsynsrapport Center for opholdssteder, botilbud og plejefamilier Opholdsstedets navn Storskoven Dato 27-02-2012 Journalnummer 16.03.26-K09-61-07 Udarbejdet af Birgit Hindse og Kirsten Nørgaard Dato for

Læs mere

Undersøgelse om unge hjemløse

Undersøgelse om unge hjemløse Undersøgelse om unge hjemløse Marts 2015 Vi har i Kirkens Korshær undersøgt, om antallet af unge hjemløse under 30 år på Kirkens Korshærs varmestuer og herberger har ændret sig, og fået indsigt i, hvad

Læs mere

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Resultater fra en patientundersøgelse Undersøgelsen er sponsoreret af Helsefonden og Simon Spies Fonden Rapport findes på Hjerteforeningens hjemmeside: http://www.hjerteforeningen.dk/film_og_boeger/udgivelser/hjertesyges_oensker_og_behov/

Læs mere

1.Egen bolig/støtte i egen bolig

1.Egen bolig/støtte i egen bolig .Egen bolig/støtte i egen bolig Hvad vil vi? Hvad gør vi? Sikre borgere med særlige behov hjælp til at få og fastholde en bolig. Sikre en koordinerende og helhedsorienteret indsats for borgeren. Sørge

Læs mere

LUP. Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser

LUP. Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser LUP Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser Baggrund LUP er en årlig spørgeskemaundersøgelse foretaget blandt indlagte og ambulante patienter. Den omfatter alle hospitalsforløb, både private og

Læs mere

Forskning og undersøgelser om børn og unge med særlige behov

Forskning og undersøgelser om børn og unge med særlige behov Forskning og undersøgelser om børn og unge med særlige behov 1 Indholdsfortegnelse Indledning 4 Introduktion til forskningsoversigtens kapitler og rapporter 5 Kapitel 1. Årgangsundersøgelser 10 Børneforløbsundersøgelsen.

Læs mere