FRA ANBRINGELSE TIL EFTERVÆRN. En pilotundersøgelse blandt sagsbehandlere LAILA DREYER ESPERSEN 04:25

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "FRA ANBRINGELSE TIL EFTERVÆRN. En pilotundersøgelse blandt sagsbehandlere LAILA DREYER ESPERSEN 04:25"

Transkript

1 FRA ANBRINGELSE TIL EFTERVÆRN En pilotundersøgelse blandt sagsbehandlere LAILA DREYER ESPERSEN 04:25

2 FRA ANBRINGELSE TIL EFTERVÆRN En pilotundersøgelse blandt sagsbehandlere LAILA DREYER ESPERSEN KØBENHAVN 2004 SOCIALFORSKNINGSINSTITUTTET 04:25

3 INDHOLD FORORD 6 RESUME 8 De unge ved udskrivningstidspunktet 9 Den kommunale organisering af efterværnsindsatsen 9 De sociale ydelser i efterværnet 9 God sagsbehandling og vellykket efterværn 10 Konklusioner og perspektiver 10 1 INDLEDNING 12 Undersøgelsens baggrund og formål 12 Det lovmæssige udgangspunkt 12 Definition af efterværnsbegrebet 14 Målgruppen 14 Den anvendte metode 15 2 INDHOLD

4 2 HIDTIDIG FORSKNING PÅ OMRÅDET 18 De unges særlige problemstillinger ved udskrivningstidspunktet 18 Opsamling: Hvad har unge behov for i efterværnet? 25 Efterværnsindsatsen 26 Opsamling: Hvad tilbydes og hvad virker i efterværnsindsatsen? 28 3 DE UNGE VED UDSKRIVNING 30 Alder ved udskrivning fra anbringelse og fra efterværn 30 Uddannelse og arbejde 31 Økonomi 32 Bolig 32 Praktiske færdigheder livsfærdigheder 34 Socialt netværk ensomhed 35 Opsamling: De unge ved udskrivning 36 4 KOMMUNERNES ORGANISERING AF EFTERVÆRNSINDSATSEN 38 Udskrivningsprocedurer skiftet mellem Børne- og Voksenforvaltning 38 Organisering af efterværnsindsatsen på forvaltningsniveau 39 Samarbejdet mellem forvaltninger 42 Handleplanens betydning i efterværnsarbejdet 44 Opsamling: Organiseringen af efterværnsindsatsen 46 INDHOLD 3

5 5 SOCIALE YDELSER I EFTERVÆRNSINDSATSEN 48 Forlængelse af anbringelse 48 Kontaktpersonordningen 51 Økonomiske ydelser 55 Andre tilbud i efterværnsforløb 56 Opsamling: Ydelser i efterværnsindsatsen 58 6 GOD SAGSBEHANDLING OG VELLYKKET EFTERVÆRN 60 God sagsbehandling 60 Vellykket efterværn 61 Opsamling: God sagsbehandling og vellykket efterværn 64 7 KONKLUSION OG PERSPEKTIVERING 66 Undersøgelsens resultater 66 Behov for mere viden 67 LITTERATUR 70 4 INDHOLD

6

7 FORORD Denne rapport er baseret på en kvalitativ pilotundersøgelse, hvor der er gennemført interview med 16 sagsbehandlere, en kommunalt ansat kontaktperson og en medarbejder ved en privat plejehjemsforening. Undersøgelsen er gennemført under Socialministeriets KABU Projekt (Kvalitet i Anbringelsesarbejdet med Børn og Unge). Der er tale om en eksplorativ undersøgelse, hvor fokus rettes mod kommunernes erfaringer med vellykkede efterværnsforløb. Pilotundersøgelsen har som udgangspunkt haft fokus på de faktorer, der kan medvirke til at skabe vellykkede efterværnsforløb, herunder karakteristika ved de unge, de organisatoriske rammer for efterværnsindsatsen, indholdet af de sociale ydelser og sagsbehandlingens rolle. Målet har været at udforske de positive erfaringer, som sagsbehandlerne gør sig i deres daglige arbejde med de unge i efterværnsforløb. Undersøgelsen er gennemført af forskningsassistent Laila Dreyer Espersen under ledelse af seniorforsker Anne-Dorthe Hestbæk. Vi takker KABU Sekretariatet samt Styrelsen for Social Service for inspirerende kommentarer til manuskriptet. Programleder på Socialforskningsinstituttet Tine Egelund har kommenteret manuskriptet som referee. København, december 2004 Jørgen Søndergaard 6 FORORD

8

9 RESUME Denne rapport fremlægger resultaterne af en pilotundersøgelse af den kommunale efterværnsindsats i Danmark. Undersøgelsens udgangspunkt er 62a, der i 2001 blev indskrevet i Lov om Social Service. Med den fik kommunerne mulighed for at iværksætte efterværnsforløb for unge tidligere anbragte, når deres anbringelsessag ved 18-årsalderen formelt ophører. Der findes ingen tidligere danske undersøgelser af kvaliteten i denne del af sagsbehandlingen. Netop derfor har denne undersøgelse bl.a. haft til formål at afdække, hvilke problemstillinger i sagsbehandlingen, det vil være relevant at fokusere på i en mere fyldestgørende undersøgelse. Et andet hovedformål har været at forsøge at indkredse nogle aspekter af det vellykkede efterværnsforløb. Den kommunale efterværnsindsat har til formål at integrere de unge tidligere anbragte i samfundet, at give dem ekstra støtte og tryghed og give dem mulighed for at få en glidende overgang til en selvstændig voksentilværelse. Efterværnet kan gives til unge både under og over 18 år og består hovedsageligt af den indsats, der ligger efter den unges udskrivelse fra anbringelse. Undersøgelsen har et systemperspektiv, hvilket vil sige, at den orienterer sig mod sagsbehandleres og andre professionelles oplevelse af den kommunale efterværnsindsats. Den har som udgangspunkt haft fokus på forskellige faktorers betydning for et vellykket efterværnsforløb, herunder karakteristika ved de unge, de organisatoriske rammer for efterværnsindsatsen, indholdet af de sociale ydelser og sagsbehandlingens rolle. Undersøgelsen er kvalitativ og baserer sig på 16 interview med kommunale sagsbehandlere fordelt på ti kommuner, et interview med en kommunalt ansat kontaktperson til de unge og et interview med en medarbejder ved en privat plejehjemsforening. 8 RESUME

10 De unge ved udskrivningstidspunktet Interviewene med de kommunale sagsbehandlere peger ligesom tidligere forskning på, at unge, der forlader anbringelsessystemet, står med en lang række af problemer, som gør dem udsatte i overgangen til en selvstændig voksentilværelse. De unge har ofte problemer med manglende uddannelse og svag arbejdsmarkedstilknytning, de har svært ved at finde egnede boliger, flere mangler basale livsfærdigheder, de har spinkle netværk og har ofte sociale problemer. Alt i alt giver interviewene med sagsbehandlerne et billede af en gruppe unge mennesker, der på flere områder er sårbare, og som i en overgangsperiode har behov for ekstra støtte. Det tyder således på, at efterværnsindsatsen er væsentlig for at sikre, at de unge, og dermed hele den forudgående indsats, ikke tabes på gulvet. Den kommunale organisering af efterværnsindsatsen Udsagnene fra de deltagende sagsbehandlere viser, at de fleste af de 10 kommunale forvaltninger har en fast udskrivningsprocedure i forbindelse med, at den unge fylder 18 år og formelt set skal ophøre med at være i anbringelse. De fleste sagsbehandlere udtrykker tilfredshed med den praksis, der er gældende i deres kommune. Men de erkender samtidig, at de af og til har svært ved at overholde de angivne tidsfrister for de forskellige trin i udskrivningsproceduren. Resultaterne fra undersøgelsen viser endvidere, at efterværnsarbejdet hovedsageligt bliver organiseret på tre forskellige måder i de 10 deltagende kommunale forvaltninger, hvilket beskrives nærmere i kapitel 4. Uanset hvilken form for organisering af efterværnsindsatsen den enkelte kommune benytter sig af, er der behov for samarbejde om den unges sag. Resultaterne af undersøgelsen tyder dog ikke på, at der generelt er tale om et særligt udbredt samarbejde mellem Børne- og Voksenforvaltningen i de medvirkende kommuner. Stort set alle de interviewede sagsbehandlere oplyser, at de bruger og reviderer handleplaner i efterværnsarbejdet med de unge. Men flere sagsbehandlere fortæller også, at de har svært ved at få færdiggjort handleplanerne de lovbefalede seks måneder før, den unge fylder 18 år. De sociale ydelser i efterværnet Sagsbehandlerne i de 10 kommuner tilsammen bruger en række forskellige tiltag i efterværnsarbejdet med de unge. Et af de hyppigst anvendte tiltag er kontaktpersonordningen. En anden efterværnsydelse, som bliver brugt af de fleste interviewede RESUME 9

11 sagsbehandlere, er forlængelse af anbringelsen. Af økonomiske ydelser er det hovedsagelig revalideringsydelsen, som flere af de interviewede sagsbehandlere har gode erfaringer med. Herudover er der en række af andre typer ydelser, som de forskellige sagsbehandlere benytter sig af og har gode erfaringer med. God sagsbehandling og vellykket efterværn Sagsbehandlerne anser et godt tværgående samarbejde mellem de forskellige samarbejdspartnere i den unges sag som en væsentlig faktor for både god sagsbehandling og for vellykkede efterværnsforløb. En del sagsbehandlere nævner desuden betydningen af at indgå i en tæt relation til den unge. Ligeledes bliver det fremhævet som centralt, at sagsbehandleren har et indgående kendskab til den unge. Endelig giver de interviewede sagsbehandlere, i det omfang de er blevet spurgt, udtryk for, at de ikke kan udtale sig samlet om, hvad der karakteriserer de unge, der har vellykkede efterværnsforløb. Konklusioner og perspektiver Enhver undersøgelse har sin begrænsning, og i denne er der også problemstillinger, som det ikke har været muligt at gå dybere ned i inden for undersøgelsens rammer. For det første viser resultaterne fra undersøgelsen, at sagsbehandlerne i de 10 kommuner har forskellige måder at organisere efterværnsarbejdet på. Det har i undersøgelsen ikke været muligt at komme nærmere ind på, hvilken rolle organiseringen spiller for kvaliteten af det efterværn, der udføres. For det andet viser sagsbehandlernes udsagn, at de har gode erfaringer med flere forskellige typer af sociale ydelser. Men især kontaktpersonordningen er en ydelse, som sagsbehandlerne har gode erfaringer med. Rammerne for undersøgelsen har ikke muliggjort en nærmere analyse af indholdet af det konkrete arbejde, kontaktpersonen udfører med de unge, hvilket kan være et perspektiv for videre undersøgelser. For det tredje er det bemærkelsesværdigt, at sagsbehandlere tilsyneladende ikke i deres efterværnsarbejde benytter sig af muligheden for at oprette en udslusningsordning i den unges tidligere anbringelsessted. Ingen af de medvirkende sagsbehandlere nævner af sig selv, at de inddrager den unges tidligere anbringelsessted på denne måde. Dette kan muligvis forklares med, at udslusningsordningen ( 62a.3.4) stadig er så ny, at den ikke helt er slået igennem i efterværnsarbejdet i de kommunale forvaltninger. Det vil blive interessant via fremtidige undersøgelser at se, om denne forholdsvis 10 RESUME

12 nye ordning fortsat kun i ringe grad tages i anvendelse af sagsbehandlerne, og i givet fald undersøge, hvorfor det forholder sig sådan. For det fjerde har undersøgelsen i og med dens systemperspektiv ikke kunnet afdække, i hvilket omfang unge får et tilbud om et efterværnsforløb, hvis de selv vurderer, at de har behov for det. Ligeledes har systemperspektivet betydet, at de unges eget syn på og oplevelse af den efterværnsindsats, der finder sted i kommunerne, ikke har kunnet inddrages i undersøgelsen. Disse problemstillinger er imidlertid både relevante og væsentlige, fordi det ikke er muligt at foretage en fyldestgørende undersøgelse af efterværnsindsatsen, medmindre man også inddrager brugernes, dvs. de unges, perspektiv på indsatsen. Der kan ligge nogle væsentlige perspektiver i forhold til, hvorvidt de unge oplever efterværn som en reel mulighed, hvordan de oplever, at efterværnsindsatsen fungerer samt hvilke unge, der har den største gavn af den. Derfor vil det i kommende undersøgelser være relevant at inddrage brugerperspektivet, sådan at de unges oplevelser og vurderinger af at modtage efterværnsforløb bliver gjort til genstand for nærmere undersøgelse.

13 KAPITEL 1 INDLEDNING Undersøgelsens baggrund og formål I 2001 blev den nye 62a indskrevet i Lov om Social Service, og gav hermed kommunerne mulighed for at etablere et såkaldt efterværn for unge tidligere anbragte i alderen år; altså en fortsat støtte til de unge inden for rammerne af serviceloven efter deres fyldte 18. år. Der findes kun meget lidt dansk viden om omfanget og indholdet af de tilbud om efterværn, der gives til de unge. Formålet med denne pilotundersøgelse er således at belyse, hvordan den kommunale efterværnsindsats udmøntes i en dansk sammenhæng. Hensigten er især at afdække de positive erfaringer, der er gjort på området. Undersøgelsen har særligt koncentreret sig om at se på forskellige faktorers betydning for et vellykket efterværnsforløb, herunder de organisatoriske rammer for efterværnsindsatsen, indholdet af de sociale ydelser, sagsbehandlingens rolle og karakteristika ved de unge. Undersøgelsen har et systemperspektiv, hvilket vil sige, at der er sat fokus på, hvordan sagsbehandlere og andre professionelle opfatter efterværnsindsatsen. Der er tale om en kvalitativ undersøgelse, som er tænkt som en forundersøgelse for et større forskningsprojekt om efterværnsindsatsens indhold og effekt, hvor både bruger- og systemperspektiv tænkes inddraget. Undersøgelsen er finansieret af KABU Projektet (Kvalitet i Anbringelsesarbejdet med Børn og Unge). Det lovmæssige udgangspunkt I nedenstående uddrag fra serviceloven kan det ses, hvilke muligheder 62a opstiller for efterværnsarbejdet med de unge. Af nedenstående uddrag af serviceloven fremgår det, hvilke muligheder 62a opstiller for efterværnsarbejdet med de unge. 12 INDLEDNING

14 62a. Kommunen yder hjælp efter stk. 2 og 3 til unge i alderen fra 18 til 22 år, når det må anses for at være af væsentlig betydning af hensyn til den unges behov for støtte, og hvis den unge er indforstået hermed. Stk. 2. Kommunen kan træffe afgørelse om, at en tildelt personlig rådgiver eller en fast kontaktperson, jf. 40, stk. 2, nr. 6 og 7, kan opretholdes. Stk. 3. Til unge, der er eller var anbragt uden for hjemmet i et anbringelsessted efter reglerne i kapitel 8 umiddelbart inden det fyldte 18. år, kan kommunen træffe afgørelse om, 1) at døgnophold, jf. 40b, i et anbringelsessted, jf. 49, 49a og 51, kan opretholdes, 2) at udpege en personlig rådgiver for den unge, jf. 40, stk. 2, nr. 6, 3) at udpege en fast kontaktperson for den unge, jf. 40, stk. 2, nr. 7, og 4) at etablere en udslusningsordning, jf. 40b, i det hidtidige anbringelsessted. Stk. 4. Tilbud efter stk. 2 og 3 skal ophøre, når de ikke længere opfylder deres formål under hensyn til den unges behov for støtte, eller når den unge fylder 23 år. Stk. 5. Hvis kommunen ønsker, at amtskommunen efter 131a medfinansierer udgifter ved foranstaltninger efter stk. 3, skal kommunen følge fremgangsmåden i 131b. Som det ses af 62a.3, er der tale om fire typer af efterværnstiltag, som kommunerne nu kan tilbyde de unge i alderen år. 1 For det første kan kommunen vælge at opretholde den anbringelse, som den unge befandt sig i umiddelbart op til det fyldte 18. år. For det andet kan kommunen vælge at udpege en personlig rådgiver til den unge. For det tredje kan der udpeges en fast kontaktperson til den unge. 2 Endelig kan kommunen som det fjerde vælge at etablere en udslusningsordning i det hidtidige anbringelsessted. Tre af de fire efterværnstilbud kan også tilbydes unge under 18 år. Således er både døgnanbringelse, kontaktperson og personlig rådgiver også en mulighed i serviceloven for unge under 18 år ( ,7 og 11). Muligheden for en udslusningsordning er imidlertid kun gældende for unge mellem 18 og 22 år. Udslusningsordningen er ikke, selvom ordet måske signalerer 1 Før indførelsen af 62a var det kun muligt for kommunerne at tilbyde de unge en forlængelse af foranstaltninger indtil det fyldte 20. år. De mulige foranstaltningstyper var i den forbindelse opretholdelse af kontaktperson, personlig rådgiver eller fortsat døgnophold (Socialministeriet, 2000). Muligheden for en udslusningsordning forelå ikke på dette tidspunkt. 2 Personlig rådgiver og kontaktperson er begge foranstaltninger, hvor man søger at støtte den unge med en tæt voksenkontakt. Forskellen mellem de to indsatser kan ses ved, at den personlige rådgivers rolle især er at støtte den unge i afklaring omkring arbejde, uddannelse og fritid. Kontaktpersonens rolle retter sig i større grad mod hele den unges livssituation. Det vil sige, at kontaktpersonen i højere grad er en person, som den unge kan dele sine bekymringer og problemer med, og som derfor i særlig grad kræver et tillidsfuldt forhold til den udpegede voksne. INDLEDNING 13

15 det, tænkt som en langsom nedtrapning af døgnopholdet, men som et tilbud til de unge, der er udskrevet fra anbringelse, om at vende tilbage til det tidligere anbringelsessted i kortere perioder på op til 2-3 uger ad gangen. Det tidligere anbringelsessted er således tænkt som et hjem, som den unge midlertidigt kan vende tilbage til, hvis der opstår behov for det. Definition af efterværnsbegrebet Som det ses af lovteksten, lægges der op til, at efterværn er en proces, der kan finde sted både under og efter anbringelsen, idet forlængelse af anbringelse indgår som en mulighed. Foranstaltningerne ifølge efterværnsparagraffen 62a kan kun gives til unge over 18 år, men mulighed for tilsvarende foranstaltninger til børn og unge under 18 år findes andetsteds i Lov om Social Service. Kun tilbudet om en udslusningsordning er begrænset til unge over 18 år. I denne undersøgelse defineres efterværn som en indsats, der ydes til unge både under og over 18 år med det formål at integrere de unge i samfundet, give dem en ekstra støtte og tryghed og give dem mulighed for en glidende overgang til en selvstændig voksentilværelse. Efterværnsindsatsen defineres i øvrigt i store træk som den indsats, der ligger efter den unges udskrivelse fra anbringelse. Forlængelse af en anbringelse ( 62a.3.1) anses imidlertid også som en form for efterværnsindsats, idet den kan fungere som en form for efterværnsindsats, hvis der fra forvaltningens side er stillet krav til anbringelsesstedet om, at det skal støtte den unge i at tilegne sig de kompetencer, der skal til for at klare en selvstændig voksentilværelse. (Det vil med andre ord sige, at forlængelsen af anbringelsen kan være første skridt i en længere efterværnsproces, hvor den unge langsomt modnes til at klare sig på egen hånd.) Endelig defineres efterværnsindsatsen som viften af alle de forskellige typer af sociale ydelser samt den sagsbehandling, som forvaltningerne tilbyder de unge i forsøget på at støtte dem i overgangen til en selvstændig velfungerende voksentilværelse. Begrebet er således ikke begrænset til at gælde de efterværnsforanstaltninger, der er beskrevet i 62a. Målgruppen Den 31. december 2002 var børn og unge i alderen 0-17 år anbragt uden for hjemmet. Ud af denne gruppe var af dem i aldersgruppen år (Danmarks Statistik, 2003). Denne gruppe af unge mennesker er nået til en periode i deres liv, hvor de skal tage stilling til, hvad der skal ske, når de skal forlade 14 INDLEDNING

16 anbringelsessystemet. Mange af dem har brug for ekstra støtte i en overgangsperiode, hvilket i høj grad påpeges af forskning på området, som vi skal se i kapitel 2. I 2002 modtog unge i alderen år en af følgende former for støtte, jf. Lov om Social Service (Danmarks Statistik, 2003): unge var fortsat i anbringelse (jf , 42, 42a, 45). 246 unge havde en personlig rådgiver (jf ). 394 havde en kontaktperson (jf ). 208 havde en udslusningsordning på deres tidligere anbringelsessted (jf. 62a.3.4.). Ovenstående statistik er imidlertid ikke opgjort således, at man kan vide sig sikker på, at tallene udelukkende dækker over efterværn til tidligere anbragte unge. Der kan også være tale om unge, der har modtaget ydelserne kontaktperson og personlig rådgiver uden på noget tidspunkt at have været døgnanbragt. Det betyder med andre ord, at man med de nuværende opgørelsesmetoder ikke kan skabe et fuldstændigt overblik over, hvor mange unge der er i efterværnsforløb. Den anvendte metode Denne undersøgelse baserer sig dels på en gennemgang af udvalgt relevant litteratur om efterværn, dels på en selvstændig kvalitativ undersøgelse. Den anvendte litteratur er hovedsagelig britisk, fordi efterværn for tidligere anbragte unge her er et selvstændigt forskningsfelt, og der derfor findes en mængde relevant britisk litteratur at tage udgangspunkt i. I litteraturgennemgangen indgår dog også danske/nordiske undersøgelser, i det omfang det har været muligt at finde dem. Litteraturen indbefatter både forskningslitteratur, praksisbeskrivelser og litteratur af mere biografisk/skønlitterær karakter. Den kvalitative undersøgelse omfatter interview med 18 personer: 16 kommunale sagsbehandlere, en person, der arbejder som kontaktperson, og en medarbejder i en privat plejehjemsforening. Interviewene er foretaget i 10 kommuner. I nogle kommuner er der således foretaget interview med flere medarbejdere. Fem interview er enkeltmandsinterview, og fem er gruppeinterview med to eller tre deltagere. Hvert interview var af ca. 1-1½ times varighed. Enkeltmands- eller gruppeinterview kan have hver deres fordele og ulemper. Det var oplevelsen, at fordelen ved enkeltmandsinterviewet var, at man som interview- INDLEDNING 15

17 er kun skulle have fokus på én person, og at man havde mulighed for at gå mere i dybden med denne persons udsagn. Det var ikke i samme grad muligt i gruppeinterviewene, fordi der var flere, der gerne ville yde deres bidrag til samtalen. Fordelen ved gruppesamtalen som interviewform var til gengæld, at de interviewede personer til tider syntes at inspirere hinanden under interviewet. Til andre tider kunne informanterne have forskellig opfattelse af tingene, hvilket gav nogle frugtbare dialoger. Vi har oplevet det som en metodisk gevinst at kunne kombinere de to i den samme undersøgelse. Interviewene i undersøgelsen er semistrukturerede. Det betyder, at interviewene med de 18 personer har været styret af en række på forhånd formulerede åbne spørgsmål, som det har været relevant at få afdækket gennem samtalen. Samtidig har interviewet været så åbent, at interviewpersonen har haft mulighed for at bringe de aspekter i spil, som han eller hun har været mest optaget af. Undersøgelsen har desuden haft en eksplorativ form, således at interviewspørgsmålene er blevet justeret, efterhånden som der er blevet opbygget mere viden gennem samtalerne med interviewpersonerne. Det betyder også, at der forekommer emneområder, som alle informanter ikke i lige stor grad er blevet spurgt om. Ved at trække på interviewpersonernes viden opstod der nye spørgsmål, som blev tilføjet, og andre spørgsmål viste sig at være irrelevante eller umulige at besvare og udgik derfor fra interviewguiden i de efterfølgende interview. Et meget centralt eksempel på et spørgsmål eller temaområde, som udgik fra spørgeguiden, er spørgsmålet om, hvorvidt de unge, som er i vellykkede efterværnsforløb, som gruppe har nogle fælles karakteristika. De sagsbehandlere, som blev stillet dette spørgsmål, var meget klare i deres meldinger om, at de ikke oplevede, at det var muligt at karakterisere de unge i velfungerende efterværnsforløb. Undersøgelsespopulationen repræsenterer forskellige typer af danske kommuner. Der er således både provinskommuner, forstadskommuner og større byer med i undersøgelsespopulationen. 3 I undersøgelsen arbejdes der mod at skabe en form for analytisk generaliserbarhed (Kvale, 1997). Det vil sige, at de empiriske resultater, der fremkommer, antages at være typiske for den kommunale efterværnsindsats, og de rækker derfor længere end til kun at være gældende i de 10 undersøgte kommuner. Undersøgelsen har på den anden side hverken en størrelse eller et omfang, der gør den statistisk repræsentativ for alle kommuners arbejde med efterværnsindsatsen for unge tidligere anbragte. 3 Af hensyn til tid og økonomi har vi valgt udelukkende at beskæftige os med sjællandske kommuner. 16 INDLEDNING

18

19 KAPITEL 2 HIDTIDIG FORSKNING PÅ OMRÅDET Når unge mennesker forlader en anbringelse, står de meget ofte med problemer, som kan have en afgørende indflydelse på deres videre livsvilkår. Britisk forskning viser, at på en lang række områder er de unge relativt dårligt stillet, når de forlader anbringelse (Stanford & Hobbs, 2002; Social Services Inspectorate, 1997; Stein, 1997; Biehal et al., 1994; Garnett, 1992). Der kan være tale om økonomiske, helbredsmæssige, sociale og uddannelsesmæssige problemstillinger. Generelt kan man se, at det har nogle negative konsekvenser for de unge at have haft en opvækst, der i større eller mindre omfang har fundet sted uden for hjemmet. I dette kapitel vil der blive foretaget en tematisk gennemgang af, hvilke problemstillinger der kan gøre sig gældende for de unge, når de bliver udskrevet fra anbringelse. De unges særlige problemstillinger ved udskrivningstidspunktet Simonsen (2002) betegner ungdommen som den fase i livet, hvor alting spidser til. Det er tiden for mange store og svære valg. Den omfattende frisættelse fra traditionen har medført, at mange af de livsmønstre, som før var givne, nu må skabes ud fra den enkeltes valg. Ser man eksempelvis på uddannelse, mener Simonsen, at opfattelsen hos unge generelt er, at den sociale baggrund ikke længere spiller en særlig stor rolle. Det er ens eget valg, om man uddanner sig eller ej og dette på trods af, at den sociale baggrund stadig med al tydelighed slår igennem, når de unge vælger uddannelse til eller fra. På trods af at den sociale baggrund stadig har en væsentlig betydning, skal der i ungdomsårene, gøres et meget vigtigt identitetsarbejde. De unge skal klargøre deres egne ønsker til uddannelse, familie, forbrug, bolig- 18 HIDTIDIG FORSKNING PÅ OMRÅDET

20 form, fritidsinteresser osv., og de skal i ungdomsårene forsøge at skabe deres egen identitetskerne (Simonsen, 2002). Hvis man antager, at tidligere anbragte unge i lige så stor udstrækning som deres ikke-anbragte jævnaldrende er påvirket af den samfundsmæssige udvikling, så har også de fået det fulde ansvar for deres egne valg og for udviklingen af deres egen identitetskerne. De unge kan således tænkes at dele den generelle opfattelse af, at man som ung er fri af sin sociale historie, og at de valg, man træffer, derfor er frie og selvstændige. Men netop for gruppen af tidligere anbragte unge bliver det at skulle træffe disse store valg og at skulle skabe sin egen identitet kombineret med, at de som gruppe har nogle særlige problemer, der gør dem ekstra sårbare. Derfor kan man forestille sig, at det netop for de tidligere anbragte unge kan være problematisk at skulle stå på egne ben meget tidligt i livet. De unges alder ved udskrivning At tidligere anbragte unge meget tidligt i livet må lære at stå på egne ben, dokumenteres i Egelund & Hestbæks forskningsoversigt om anbragte børn (2003). Her henvises til britisk forskning, der i stor udstrækning viser, at de unge forlader deres anbringelse omkring 18-års alderen, hvis ikke før. I den forbindelse kan der være tale om, at en del af de tidlige udskrivninger er uplanlagte, hvilket betyder, at de unge formodentlig ikke er blevet forberedt på at skulle forlade anbringelsesstedet og skulle klare sig alene (Egelund & Hestbæk, 2003). Garnetts undersøgelse fra 1992 viser, at hovedparten af de i alt 135 unge i undersøgelsesgruppen blev udskrevet fra anbringelse i 18-års alderen. 14 pct. af de unge blev udskrevet som 16- eller 17-årige. Dog var der tale om, at de unge, som fortsat var anbragt ved 18-års alderen, ofte ikke længere befandt sig på et egentligt anbringelsessted, men i stedet var placeret i forskellige typer af selvstændige boliger med eller uden støtte fra de offentlige myndigheder. Det vil sige, at selvom de unge formelt set stadigvæk var registreret som anbragte, så var de i realiteten helt eller delvist flyttet ud i selvstændig bolig (Garnett, 1992). Anden britisk forskning dokumenterer også en tidlig udskrivning i England. Biehal et al. (1994) har undersøgt forholdene for 183 unge, der blev udskrevet fra anbringelse i tre forskellige kommunale socialforvaltninger i Resultatet af denne undersøgelse er, ligesom hos Garnett (1992), at de unge forlader anbringelsen meget tidligt i livet. I Biehals undersøgelse er det således 29 pct. af de unge, der for- HIDTIDIG FORSKNING PÅ OMRÅDET 19

21 lader anbringelsen, før de fylder 17 år. 31 pct. forlader anbringelsen i års alderen og kun 11 pct. bliver i anbringelsen efter det fyldte 18. år. 1 Også Stanford & Hobbs nyere undersøgelse fra 2002 dokumenterer, at flertallet af de unge i deres undersøgelsesgruppe på i alt 72 unge blev udskrevet fra anbringelse i alderen år (Stanford & Hobbs, 2002). Tal fra Danmarks Statistik viser, at der i løbet af 2002 var børn og unge i alderen år, der ophørte med at være i anbringelse i Danmark. Af disse var 35 pct. i alderen år. 53 pct. var i alderen år og 12 pct. var år (Danmarks Statistik, 2003). 2 Det betyder med andre ord, at ved det fyldte 19. år, er 88 pct. af de unge udskrevet fra anbringelse. 3 Den tidlige udskrivningsalder for anbragte unge skal sammenlignes med, at andre unge ikke flytter hjemmefra i en tilsvarende ung alder. En ny rapport viser, at ca. 65 pct. af de unge ikke-anbragte stadig bor hjemme ved det fyldte 19. år (Christoffersen, 2004). De unges uddannelsesniveau og tilknytning til arbejdsmarkedet Et af de områder, hvor tidligere anbragte unge halter efter, er på det skole- og uddannelsesmæssige område. Stort set al litteratur peger på, at unge, der har været anbragt uden for hjemmet, i langt højere grad end deres ikke-anbragte jævnaldrende har store vanskeligheder med at færdiggøre grundskolen og med at starte på og færdiggøre en kompetencegivende uddannelse (Egelund & Hestbæk, 2003). Garnetts undersøgelse dokumenterer tilsvarende, at de unge er i en problematisk situation, hvad angår uddannelse. Hun finder, at 61 pct. af de unge i hendes undersøgelsesgruppe forlod anbringelsessystemet uden nogen form for grundskoleeksamen. Problemet med manglende grundskoleeksamen var især fremtrædende for gruppen af unge, der først blev anbragt i deres teenageår. I denne gruppe havde 10 pct. en grundskoleeksamen, når de blev udskrevet fra anbringelse, hvorimod gruppen af stabilt og langvarigt anbragte unge i næsten 50 pct. af tilfældene havde opnået en grundskoleeksamen (Garnett, 1992). Dette indikerer, at sent anbragte unge måske har brug for en særlig form for støtte for at fungere bedre i skoleforløb. Resultatet kan også være en indikation på, at unge, der anbringes i deres teenageår, kommer med nogle mere komplekse problemstillinger end børn, der bliver anbragt tidligt i deres barndom pct. af de unge vender tilbage til deres familie. For 5 pct. af de unges vedkommende ved man ikke, hvornår de forlod anbringelsen. 2 Tallene omfatter børn og unge anbragt efter 40, stk. 2, nr. 11, 42, 42a og Der kan være tale om unge, især i aldersgruppen år, der ikke udskrives til egen bolig, men i stedet hjemgives til forældrene. Omfanget af denne type udskrivelse fra anbringelse er ikke til at læse ud fra tallene. 20 HIDTIDIG FORSKNING PÅ OMRÅDET

HVAD VISER FORSKNINGEN? - OM FOREBYGGELSE OG ANBRINGELSE AF UDSATTE BØRN OG UNGE? LAJLA KNUDSEN, SFI ODENSE KONGRESCENTER, DEN 30.

HVAD VISER FORSKNINGEN? - OM FOREBYGGELSE OG ANBRINGELSE AF UDSATTE BØRN OG UNGE? LAJLA KNUDSEN, SFI ODENSE KONGRESCENTER, DEN 30. HVAD VISER FORSKNINGEN? - OM FOREBYGGELSE OG ANBRINGELSE AF UDSATTE BØRN OG UNGE? LAJLA KNUDSEN, SFI ODENSE KONGRESCENTER, DEN 30. SEPTEMBER 2010 HVAD VISER FORSKNINGEN? - OM FOREBYGGELSE OG ANBRINGELSE

Læs mere

Kommunernes praksis forbundet med anbringelse af børn og unge på eget værelse

Kommunernes praksis forbundet med anbringelse af børn og unge på eget værelse Ankestyrelsens undersøgelse af Kommunernes praksis forbundet med anbringelse af børn og unge på eget værelse Marts 2016 INDHOLDSFORTEGNELSE Side Forord 1 1 Sammenfatning 2 1.1 Hovedresultater 2 1.1.1 Profilen

Læs mere

Socialudvalget tog d. 31. august 2016 Socialforvaltningens handleplan for styrket myndighedsindsats i sociale børnesager i København til efterretning.

Socialudvalget tog d. 31. august 2016 Socialforvaltningens handleplan for styrket myndighedsindsats i sociale børnesager i København til efterretning. KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen NOTAT Til Socialudvalget Anbringelsessager i København Socialudvalget tog d. 31. august 2016 Socialforvaltningens handleplan for styrket myndighedsindsats i sociale

Læs mere

EFTERVÆRN STØTTE TIL TIDLIGERE ANBRAGTE UNGE PÅ VEJ MOD VOKSENLIVET. Ida Hammen, SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, København

EFTERVÆRN STØTTE TIL TIDLIGERE ANBRAGTE UNGE PÅ VEJ MOD VOKSENLIVET. Ida Hammen, SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, København EFTERVÆRN STØTTE TIL TIDLIGERE ANBRAGTE UNGE PÅ VEJ MOD VOKSENLIVET Ida Hammen, SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, København Lige Muligheder Formål: At udsatte børn og unge på lige fod med

Læs mere

Ophør af anbringelse ved det 18. år

Ophør af anbringelse ved det 18. år Ankestyrelsens praksisundersøgelser Ophør af anbringelse ved det 18. år Marts 2009 2 Ankestyrelsens Praksisundersøgelser Titel Udgiver ISBN nr. Designkoncept Layout og tryk Kontakt E-post Hjemmeside Ophør

Læs mere

24-07-2014. Sagsnr. 2014-0021694. Dokumentnr. 2014-0021694-8. Sagsbehandler Mette Meisner

24-07-2014. Sagsnr. 2014-0021694. Dokumentnr. 2014-0021694-8. Sagsbehandler Mette Meisner KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Center for mål og rammer NOTAT Ambitioner for det sociale arbejde på ungeområdet Tæt på Familien - en omstilling af ungeområdet Børn og unge, der vokser op i en familie

Læs mere

Bilag 2. Hovedpunkter i anbringelsesreformen:

Bilag 2. Hovedpunkter i anbringelsesreformen: Bilag 2 Hovedpunkter i anbringelsesreformen: 1. Tidlig og sammenhængende indsats. Forebyggelse og en tidlig indsats er af afgørende betydning for at sikre udsatte børn og unge en god opvækst. Anbringelsesreformen

Læs mere

Ankestyrelsens undeersøgelse af Samarbejdet mellem plejefamilier og kommuner Sammenfatning af hoveddresultater september 2014

Ankestyrelsens undeersøgelse af Samarbejdet mellem plejefamilier og kommuner Sammenfatning af hoveddresultater september 2014 Ankestyrelsens undersøgelse af Samarbejdet mellem plejefamilier og kommuner Sammenfatning af hovedresultater september 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE Side 1 Samarbejdet mellem plejefamilier og kommuner sammenfatning

Læs mere

Kvalitetsstandard for fast kontaktperson for barnet, den unge eller hele familien. Høringsmateriale 1.-26. juni 2015

Kvalitetsstandard for fast kontaktperson for barnet, den unge eller hele familien. Høringsmateriale 1.-26. juni 2015 2 Kvalitetsstandard for fast kontaktperson for barnet, den unge eller hele familien Høringsmateriale 1.-26. juni 2015 1 Formålet med kvalitetsstandarden En kvalitetsstandard er et andet ord for serviceniveau.

Læs mere

Ankestyrelsens undersøgelse af kommunernes indsats på området for unge kriminelle

Ankestyrelsens undersøgelse af kommunernes indsats på området for unge kriminelle Punkt 7. Ankestyrelsens undersøgelse af kommunernes indsats på området for unge kriminelle maj 2012. 2012-24166. Familie og Beskæftigelsesforvaltningen fremsender til Familie- og Socialudvalgets orientering

Læs mere

SAMFUNDETS STEDBØRN: ANBRAGTE BØRNS VIDERE SKÆBNE. Af Niels Glavind, ng@aeraadet.dk

SAMFUNDETS STEDBØRN: ANBRAGTE BØRNS VIDERE SKÆBNE. Af Niels Glavind, ng@aeraadet.dk 2004 SAMFUNDETS STEDBØRN: ANBRAGTE BØRNS VIDERE SKÆBNE Af Niels Glavind, ng@aeraadet.dk AErådet har tidligere offentliggjort analyser af social arv m.v. bl.a. til brug for det tema, Ugebrevet A4 har om

Læs mere

Vision og strategi for den sammenhængende børnepolitik i Norddjurs Kommune

Vision og strategi for den sammenhængende børnepolitik i Norddjurs Kommune Vision og strategi for den sammenhængende børnepolitik i Norddjurs Kommune Børnesyn i Norddjurs Kommune Børn og unge i Norddjurs kommune Udgangspunktet for den sammenhængende børnepolitik er følgende børnesyn:

Læs mere

HVAD VIRKER FOR DE MEST UDSATTE UNGE? OPLÆG V. LAJLA KNUDSEN, SFI BØRNE- OG KULTURCHEFFORENINGENS ÅRSMØDE 2009

HVAD VIRKER FOR DE MEST UDSATTE UNGE? OPLÆG V. LAJLA KNUDSEN, SFI BØRNE- OG KULTURCHEFFORENINGENS ÅRSMØDE 2009 HVAD VIRKER FOR DE MEST UDSATTE UNGE? OPLÆG V. LAJLA KNUDSEN, SFI BØRNE- OG KULTURCHEFFORENINGENS ÅRSMØDE 2009 DAGENS TEMAER Præsentation af undersøgelsen og datagrundlaget Hvilke unge modtager forebyggende

Læs mere

Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 4

Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 4 Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 4 Udarbejdet af: Mette Wulf og Anne-Marie Storgaard Dato: Dato 20. oktober 2008 Sagsid.: Version nr.: 1 Fagsekretariatet Børne- og Unge Rådgivningen

Læs mere

Politik for socialt udsatte borgere

Politik for socialt udsatte borgere Politik for socialt udsatte borgere Svendborg Kommune har som en af de første kommuner i landet besluttet at udarbejde en politik for kommunens socialt udsatte borgere. Politikken er en overordnet retningsgivende

Læs mere

FAMILIERÅDGIVINGEN KOLDING KOMMUNE SELVVÆRD FOR UNGE. KOV1_Kvadrat_RØD

FAMILIERÅDGIVINGEN KOLDING KOMMUNE SELVVÆRD FOR UNGE. KOV1_Kvadrat_RØD FAMILIERÅDGIVINGEN KOLDING KOMMUNE KOV1_Kvadrat_RØD SELVVÆRD FOR UNGE fam i li e rå d g ivning en INDLEDNING På lovområdet jf. Servicelovens bestemmelser i kapitel 11 og 12 vedr. særlig støtte til børn

Læs mere

Notat. Aarhus Kommune. Udviklingen i antal anbringelser halvår 2014 Socialudvalget. Kopi til. Socialforvaltningen. Den 22.

Notat. Aarhus Kommune. Udviklingen i antal anbringelser halvår 2014 Socialudvalget. Kopi til. Socialforvaltningen. Den 22. Notat Emne Til Kopi til Udviklingen i antal anbringelser 2007 1. halvår Socialudvalget Aarhus Kommune Den 22. september I dette notat gives et overblik over udviklingen i antal anbringelser opdelt på følgende

Læs mere

Hvorfor bryder unge-anbringelser så ofte sammen?

Hvorfor bryder unge-anbringelser så ofte sammen? Hvorfor bryder unge-anbringelser så ofte sammen? Erfaringer fra en række anbringelsesforløb Tine Egelund & Turf Böcker Jakobsen, seniorforskere SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd 1 Oplæggets

Læs mere

Hurup Skoles. Retningslinjer for håndtering af kritik og klager

Hurup Skoles. Retningslinjer for håndtering af kritik og klager Hurup Skoles Retningslinjer for håndtering af kritik og klager Dato 12-03-2014 Den vigtige samtale Dialogen med forældre er en vigtig del af hverdagen. Udgangspunktet for denne dialog bør altid være respekt

Læs mere

Bisidderordningen for børn og unge

Bisidderordningen for børn og unge Ankestyrelsens undersøgelse af Bisidderordningen for børn og unge Juli 2009 2 ANKESTYRELSENS PRAKSISUNDERSØGELSER Titel Undersøgelse af bisidderordningen for børn og unge Udgiver Ankestyrelsen, maj 2009

Læs mere

Kvalitetsstandard for anbringelse udenfor hjemmet. Vedtaget af Byrådet den 31. august 2015

Kvalitetsstandard for anbringelse udenfor hjemmet. Vedtaget af Byrådet den 31. august 2015 4 Kvalitetsstandard for anbringelse udenfor hjemmet Vedtaget af Byrådet den 31. august 2015 1 Formålet med kvalitetsstandarden En kvalitetsstandard er et andet ord for serviceniveau. Den beskriver indholdet

Læs mere

Politik for socialt udsatte borgere i Svendborg Kommune

Politik for socialt udsatte borgere i Svendborg Kommune Politik for socialt udsatte borgere Politik for socialt udsatte borgere Indhold Indledning 3-4 Grundprincipper 5-6 God sagsbehandling 7-8 Samspil mellem systemer 9-10 Bosætning 11-12 Forebyggelse og behandling

Læs mere

Udsatte børn og unges videre vej i uddannelse

Udsatte børn og unges videre vej i uddannelse Social- og Indenrigsudvalget 2015-16 SOU Alm.del Bilag 198 Offentligt Velfærdspolitisk Analyse Udsatte børn og unges videre vej i uddannelse El Mange udsatte børn og unge får en god skolegang og kommer

Læs mere

Tak for din henvendelse af 5. december 2013, hvor du stiller følgende spørgsmål til forvaltningen:

Tak for din henvendelse af 5. december 2013, hvor du stiller følgende spørgsmål til forvaltningen: Socialforvaltningen Adm. Direktør Jaleh Tavakoli, MB Dato 18. december 2013 Sagsnr. 2013-0263422 Kære Jaleh Tavakoli Dokumentnr. 2013-0263422-6 Tak for din henvendelse af 5. december 2013, hvor du stiller

Læs mere

Kvalitetsstandarder for arbejdet med børn i familiepleje

Kvalitetsstandarder for arbejdet med børn i familiepleje Kvalitetsstandarder for arbejdet med børn i familiepleje Denne informationspjece henvender sig til sagsbehandlere, politikere og andre interesserede i børn- og ungeområdet i kommunerne. Informationspjecen

Læs mere

Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 1 2010

Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 1 2010 Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 1 2010 Udarbejdet af: Fagchef Jørgen Kyed Dato: 1. januar 2010 Sagsid.: Version nr.: 1 Fagsekretariatet Børne- og Unge Rådgivningen Handicapgruppen

Læs mere

Forskningsresultater om effekter af anbringelsestyper

Forskningsresultater om effekter af anbringelsestyper Til Familie- og Socialudvalget Kopi til Indtast Kopi til Fra Socialafdelingen/Kvalitetsenheden Sagsnr./Dok.nr. 2014-13095 / 2014-13095-15 Kvalitetsenheden Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen Sønderbro

Læs mere

Emne. Familie og Børn. Dato. Familieplejeafsnittet og rådgivere

Emne. Familie og Børn. Dato. Familieplejeafsnittet og rådgivere Familie og Børn Familieplejeafsnittet og rådgivere Emne Procedure for det personrettede tilsyn med anbragte børn og unge i plejefamilier, netværksfamilier, socialpædagogiske opholdssteder, døgninstitutioner,

Læs mere

Udgangspunktet for relationen er:

Udgangspunktet for relationen er: SUF Albertslund er et omfattende støttetilbud til udsatte mennesker i eget hjem, men tilbyder også udredninger og andre løsninger. F.eks. hjemløse, potentielle hjemløse og funktionelle hjemløse. Støtte

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE SAMARBEJDET MELLEM PLEJEFAMILIER OG KOMMUNER. Side

INDHOLDSFORTEGNELSE SAMARBEJDET MELLEM PLEJEFAMILIER OG KOMMUNER. Side Ankestyrelsens undersøgelse af Samarbejdet mellem plejefamilier og kommuner Delundersøgelse 4: Kortlægning af antal plejefamilier i Danmark september 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE Side Forord 1 1 Opsummering

Læs mere

FORSKNING OM UNDERVISNING AF ANBRAGTE BØRN OG DERES EFTERFØLGENDE UDDANNELSE

FORSKNING OM UNDERVISNING AF ANBRAGTE BØRN OG DERES EFTERFØLGENDE UDDANNELSE FORSKNING OM UNDERVISNING AF ANBRAGTE BØRN OG DERES EFTERFØLGENDE UDDANNELSE FOREDRAGSRÆKKE P L ATA N G Å RDENS U N G D O M S C E N T E R 2. D E C E M B E R 2 0 1 5 Skolegang og uddannelse er den vigtigste

Læs mere

Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 6

Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 6 Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 6 Udarbejdet af: Mette Wulf og Anne-Marie Storgaard Dato: Dato 20. oktober 2008 Sagsid.: Version nr.: 1 Fagsekretariatet Børne- og Unge Rådgivningen

Læs mere

BØRNERÅDETS HØRINGSSVAR VEDR. BETÆNKNING OM RETSSIKKERHED I ANBRINGELSESSAGER NR. 1463

BØRNERÅDETS HØRINGSSVAR VEDR. BETÆNKNING OM RETSSIKKERHED I ANBRINGELSESSAGER NR. 1463 Side 1 af 5 Socialministeriet Holmens Kanal 22 1060 København K 1. marts 2006 BØRNERÅDETS HØRINGSSVAR VEDR. BETÆNKNING OM RETSSIKKERHED I ANBRINGELSESSAGER NR. 1463 Børnerådet takker for muligheden for

Læs mere

Projektbeskrivelse for Unge og misbrug

Projektbeskrivelse for Unge og misbrug Projektbeskrivelse for Unge og misbrug 15. oktober 2007 Center for Alternativ Samfundsanalyse (CASA) søger hermed Københavns Kommunes forskningspulje på stofafhængighedsområdet om støtte til undersøgelse

Læs mere

Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet

Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet Forskningsnotat 5 Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet Marianne Lyngmose Nielsen Peter Koudahl DPU juni 2011 Indhold Forskningsnotat... 3 Metode... 5 Elevernes nuværende uddannelses-,

Læs mere

Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker. Foto: Ajs Nielsen

Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker. Foto: Ajs Nielsen Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker Foto: Ajs Nielsen Flere og flere børn vokser op hos deres enlige mor, og de har ingen eller kun en meget sparsom kontakt med deres far.

Læs mere

Inspirationsmateriale til SAGSBEHANDLERE

Inspirationsmateriale til SAGSBEHANDLERE Inspirationsmateriale til SAGSBEHANDLERE Carsten Kirk Alstrup 1 Flere teenagere kan anbringes i familiepleje Dette inspirationsmateriale er udarbejdet specielt til dig, der som sagsbehandler skal tage

Læs mere

Det har du ret til! til børn og unge 13-17 år, som skal anbringes er eller har været anbragt

Det har du ret til! til børn og unge 13-17 år, som skal anbringes er eller har været anbragt Det har du ret til! til børn og unge 13-17 år, som skal anbringes er eller har været anbragt Pjecen handler om dig! Du har fået denne pjece, fordi du ikke skal bo hjemme hos dine forældre i en periode.

Læs mere

Inddragelse af børn og forældre i sager om frivillige foranstaltninger

Inddragelse af børn og forældre i sager om frivillige foranstaltninger Ankestyrelsens praksisundersøgelser om Inddragelse af børn og forældre i sager om frivillige foranstaltninger April 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE Side Forord 1 1 Resume og anbefalinger 3 1.1 Ankestyrelsens

Læs mere

Familieplejeundersøgelse

Familieplejeundersøgelse Familieplejeundersøgelse August & September 2012 1. Indledning Barnets Reform har som erklæret mål, at familieplejeområdet skal prioriteres. Dels er der med reformen et politisk ønske om, at kvaliteten

Læs mere

Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 10

Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 10 Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 10 Udarbejdet af: Mette Wulf og Anne-Marie Storgaard Dato: Dato 20. oktober 2008 Sagsid.: Version nr.: 1 Fagsekretariatet Børne- og Unge Rådgivningen

Læs mere

HAR DIT BARN BRUG FOR HJÆLP

HAR DIT BARN BRUG FOR HJÆLP Borgercenter Børn og Unge har modtaget en henvendelse om bekymring for dit barn. HAR DIT BARN BRUG FOR HJÆLP? INFORMATION TIL FORÆLDREMYNDIGHEDSINDEHAVERE 1 Du er kommet i kontakt med Borgercenter Børn

Læs mere

Notat. Aarhus Kommune. Emne Udviklingen i antal anbringelser Socialudvalget. Socialforvaltningen. Den 23. marts 2015

Notat. Aarhus Kommune. Emne Udviklingen i antal anbringelser Socialudvalget. Socialforvaltningen. Den 23. marts 2015 Notat Emne Udviklingen i antal anbringelser 2007 2014 Til Socialudvalget Aarhus Kommune Den 23. marts 2015 I dette notat gives et overblik over udviklingen i antal anbringelser opdelt på følgende områder.

Læs mere

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08 Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 4- Studiestræde 47, 14 København K. Nedenstående gennemgås en række oplysninger om unge, der har været indskrevet i U-turn, Københavns Kommunes

Læs mere

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel De fleste unge er enten i uddannelse eller beskæftigelse. Men der er også et stort antal unge, som ikke er. Næsten 1 pct. i alderen 16-29 år har hverken været i

Læs mere

Det har du ret til! til børn og unge 13-17 år, som skal anbringes er eller har været anbragt

Det har du ret til! til børn og unge 13-17 år, som skal anbringes er eller har været anbragt Det har du ret til! til børn og unge 13-17 år, som skal anbringes er eller har været anbragt Pjecen handler om dig! Du har fået denne pjece, fordi du ikke skal bo hjemme hos dine forældre i en periode.

Læs mere

Charlotte Møller Nikolajsen

Charlotte Møller Nikolajsen Charlotte Møller Nikolajsen Indhold INDLEDNING 2 KORT RIDS AF UNDERSØGELSENS RESULTATER 3 ELEVPROFILUNDERSØGELSEN I SAMMENLIGNING MED BOGEN DEN NYE ULIGHED VED LARS OLSEN 4 ELEVPROFILUNDERSØGELSEN I SAMMENLIGNING

Læs mere

Oplæg 7. april 2011. Lars Traugott-Olsen. 7. april 2011 Lars Traugott-Olsen

Oplæg 7. april 2011. Lars Traugott-Olsen. 7. april 2011 Lars Traugott-Olsen Oplæg 7. april 2011 Lars Traugott-Olsen Hvad gennemgår vi? Den skærpede underretningspligt i SEL 153 SSD-samarbejdet i SEL 49a Hvis vi når det et par udvalgte ændringer fra Barnets Reform Hovedtræk af

Læs mere

Kvalitet i sagsbehandlingen på børne- og ungeområdet DS konference d. 16.04.2015. Hernings Sverigesprogram Tættere på. Godt på vej

Kvalitet i sagsbehandlingen på børne- og ungeområdet DS konference d. 16.04.2015. Hernings Sverigesprogram Tættere på. Godt på vej Kvalitet i sagsbehandlingen på børne- og ungeområdet DS konference d. 16.04.2015 Hernings Sverigesprogram Tættere på. Godt på vej Stinne Højer Mathiasen, Programleder Trine Nanfeldt, Teamleder Se også:

Læs mere

BILAG 1. Interviewguide til Sagsbehandlerne. Præsentation

BILAG 1. Interviewguide til Sagsbehandlerne. Præsentation BILAG 1 Interviewguide til Sagsbehandlerne Præsentation Vi præsenterer kort os selv med navn og uddannelsesbaggrund. Vi vil igennem vores speciale gerne undersøge hvilke overvejelser forskellige fagpersoner

Læs mere

Brugen af eget værelse som anbringelsesform

Brugen af eget værelse som anbringelsesform Ankestyrelsens undersøgelse af Brugen af eget værelse som anbringelsesform November 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE Side Forord 1 1 Sammenfatning af undersøgelsens resultater 3 2 Kommunernes brug af eget værelse

Læs mere

Analysenotat - helhedsorienteret ungeindsats.

Analysenotat - helhedsorienteret ungeindsats. Analysenotat - helhedsorienteret ungeindsats. Halsnæs kommunes fokus for den helhedsorienterede ungeindsats er unge i alderen 15-24 år. Målgruppen er unge, der er udfordrede, der ikke er i skole, - uddannelse

Læs mere

Hvordan bør socialreformen hjælpe udsatte børn og unge?

Hvordan bør socialreformen hjælpe udsatte børn og unge? Socialudvalget 2012-13 SOU Alm.del Bilag 138 Offentligt Bentes Nielsens indlæg på TABUKAs og De 4 Årstiders høring den 10. dec. 2012 på Københavns Rådhus: Hvordan bør socialreformen hjælpe udsatte børn

Læs mere

Kvalitetsstandard for anbringelser. Pia J. Nielsen/Jan Dehn Leder af Familieafdelingen/Familiechef

Kvalitetsstandard for anbringelser. Pia J. Nielsen/Jan Dehn Leder af Familieafdelingen/Familiechef Familie og Børn Notat Til: Udvalget for Familie og Børn Sagsnr.: 2011/04413 Dato: 11-05-2011 Sag: Sagsbehandler: Kvalitetsstandard for anbringelser Pia J. Nielsen/Jan Dehn Leder af Familieafdelingen/Familiechef

Læs mere

Undersøgelse om økonomi og faglighed i børnesager 2011

Undersøgelse om økonomi og faglighed i børnesager 2011 Undersøgelse om økonomi og faglighed i børnesager 2011 Dansk Socialrådgiverforening, november 2011 1 Forord af Bettina Post, formand for Dansk Socialrådgiverforening Det ville være rart, hvis der var uanede

Læs mere

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV Af Stine Jacobsen, Helle Holt, Pia Bramming og Henrik Holt Larsen RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

Læs mere

Anbringelsesgrundlaget beskriver den overordnede ramme for Familierådgivningens arbejde i forhold til at anbringe børn og unge i Kolding Kommune.

Anbringelsesgrundlaget beskriver den overordnede ramme for Familierådgivningens arbejde i forhold til at anbringe børn og unge i Kolding Kommune. Internt notatark Social- og Sundhedsforvaltningen Stab for rådgivningsområdet Dato 7. oktober 2013 Sagsnr. 13/18875 Løbenr. 162191/13 Sagsbehandler Bettina Mosegaard Brøndsted Direkte telefon 79 79 27

Læs mere

Høringssvar fra Børns Vilkår vedr. Forslag til Lov om Ændring af lov om Social Service Kontinuitet i anbringelsen mv.

Høringssvar fra Børns Vilkår vedr. Forslag til Lov om Ændring af lov om Social Service Kontinuitet i anbringelsen mv. Høringssvar fra Børns Vilkår vedr. Forslag til Lov om Ændring af lov om Social Service Kontinuitet i anbringelsen mv. 1. Indledende bemærkninger Børns Vilkår er meget positive overfor lovforslagets overordnede

Læs mere

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 En undersøgelse foretaget af Brobyggerselskabet De udstødte ved CMU i Aalborg kommune, perioden 1.1.2008 31.12.2008

Læs mere

Svar på forespørgsel vedr. tilsyn med plejefamilier / døgninstitutioner og opholdssteder:

Svar på forespørgsel vedr. tilsyn med plejefamilier / døgninstitutioner og opholdssteder: Til Børne- og ungdomsudvalget Familierådgivningen, Glesborg Dato: 22.8.11 Reference: Socialkonsulenterne Direkte telefon: 89593135 89591871 E-mail: me@norddjurs.dk lonem@norddjurs.dk Svar på forespørgsel

Læs mere

Anbragte børn og unges trivsel 2014 KORT & KLART

Anbragte børn og unges trivsel 2014 KORT & KLART Anbragte børn og unges trivsel 2014 KORT & KLART Om dette hæfte Hvordan trives anbragte børn og unge i Danmark? Hvordan oplever de selv forholdene på deres anbringelsessted, deres muligheder for medinddragelse,

Læs mere

Børnerådet - Høringssvar

Børnerådet - Høringssvar Side 1 af 8 Socialministeriet Børne -og familieenheden BØRNERÅDETS KOMMENTARER TIL HØRING OM UDKAST TIL LOVFORSLAG OM ÆNDRING AF LOV OM SOCIAL SERVICE OG LOV OM RETSSIKKERHED OG ADMINISTRATION PÅ DET SOCIALE

Læs mere

Et godt liv som barn, ung og voksen med handicap i Ballerup Kommune. Udgivet af Center for Social og Sundhed, Ballerup Kommune 2015

Et godt liv som barn, ung og voksen med handicap i Ballerup Kommune. Udgivet af Center for Social og Sundhed, Ballerup Kommune 2015 HANDICAPPOLITIK Et godt liv som barn, ung og voksen med handicap i Ballerup Kommune Udgivet af Center for Social og Sundhed, Ballerup Kommune 2015 Produktion og Layout: Tryk: Oplag: Eksemplarer af folderen

Læs mere

Styrkelse af indsatsen overfor kriminalitetstruede børn og unge

Styrkelse af indsatsen overfor kriminalitetstruede børn og unge Styrkelse af indsatsen overfor kriminalitetstruede børn og unge Politisk målsætning I Esbjerg Kommune ydes der en konsekvent, hurtig og målrettet indsats overfor Kriminalitetstruede unge og unge lovovertrædere.

Læs mere

Den svenske model - DSM Dagsorden

Den svenske model - DSM Dagsorden Den svenske model - DSM Dagsorden 1. Formålet med denne session 2. Forskel på Sverige og Danmark 3. Partnerskabsprojektet med Socialstyrelsen 4. Den svenske model i praksis 5. Hvad sker der i år og næste

Læs mere

Forord af Inger Thormann

Forord af Inger Thormann Forord af Inger Thormann Omsorgssvigt har mange ansigter, og i denne bog får vi hele paletten. Ti børn, der nu er voksne, fortæller om deres liv. De ser tilbage på det, der var, hvor smerteligt det end

Læs mere

Vejen til uddannelse og beskæftigelse

Vejen til uddannelse og beskæftigelse Vejen til uddannelse og beskæftigelse - for udsatte unge mellem 15 og 23 år Til beslutningstagere i kommuner 1 Vejen til uddannelse og beskæftigelse for anbragte udsatte unge og tidligere mellem anbragte

Læs mere

Evaluering af Socialforvaltningens samarbejde om fire pladser med Alexandrakollegiet ( )

Evaluering af Socialforvaltningens samarbejde om fire pladser med Alexandrakollegiet ( ) KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Mål- og Rammekontoret for Voksne NOTAT Til Socialudvalget Evaluering af Socialforvaltningens samarbejde om fire pladser med Alexandrakollegiet (2012-2013) Socialudvalget

Læs mere

1. En undersøgelse af hvorvidt, der kan siges at være behov for et socialpædagogisk tilbud for målgruppen.

1. En undersøgelse af hvorvidt, der kan siges at være behov for et socialpædagogisk tilbud for målgruppen. Forord Børne- Fritids- og Kulturudvalget har onsdag den 13. august 2014 bedt om en undersøgelse af målgruppen 18-24 år. Udvalget ønskede en todelt undersøgelse: 1. En undersøgelse af hvorvidt, der kan

Læs mere

Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 3

Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 3 Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 3 Udarbejdet af: Mette Wulf og Anne-Marie Storgaard Dato: Dato 20. oktober 2008 Sagsid.: Version nr.: 1 Fagsekretariatet Børne- og Unge Rådgivningen

Læs mere

CENTER FOR FORSORG OG SPECIALISEREDE INDSATSER

CENTER FOR FORSORG OG SPECIALISEREDE INDSATSER Forsorgshjemmene i Aarhus Kommune HVEM ER BRUGERNE og hvad får de ud af deres ophold? Pixi-rapport med hovedresultater for perioden 2009-2014 Socialpsykiatri og Udsatte Voksne CENTER FOR FORSORG OG SPECIALISEREDE

Læs mere

VI SÆTTER DEN UNGE FØRST!

VI SÆTTER DEN UNGE FØRST! VI SÆTTER DEN UNGE FØRST! Ungestrategi for 18-29-årige Jobcenter Brøndby 2016-2018 BRØNDBY KOMMUNE 1 OM STRATEGIEN Denne ungestrategi er rettet mod de 18-29-årige i Brøndby Kommune. I ungestrategien beskriver

Læs mere

Flytning og hjemgivelse af anbragte unge

Flytning og hjemgivelse af anbragte unge Ankestyrelsens praksisundersøgelse om Flytning og hjemgivelse af anbragte unge November 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE Side Forord 1 1 Sammenfatning og anbefalinger 2 1.1 Ankestyrelsens samlede vurdering af

Læs mere

BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014

BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014 BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014 BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER SLOTSHOLM A/S KØBMAGERGADE 28 1150 KØBENHAVN K WWW.SLOTSHOLM.DK UDARBEJDET FOR KL

Læs mere

YDELSESKATALOG for Opholdsstedet Søndertoftegård.

YDELSESKATALOG for Opholdsstedet Søndertoftegård. YDELSESKATALOG for Opholdsstedet Søndertoftegård. Lovgrundlag: Opholdssteder for børn og unge, Servicelovens 49 Opholdsstedets navn: Søndertoftegård. Adresse: Toftevej 33, Postnr. og by: 3250 Gilleleje.

Læs mere

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Efteråret 2014 Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Indholdsfortegnelse 1. Rapport Borgertilfredshedsundersøgelse Jobcenter Rebild... 3 1.1 - Kort om undersøgelsen... 3 1.2 - Formål...

Læs mere

Kommissorium til kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg.

Kommissorium til kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg. Kommissorium til kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg. Baggrund og formål. I 2006 foretog Brobyggerselskabet De Udstødte en undersøgelse af indsatsen for socialt marginaliseret grønlændere

Læs mere

I projektet har der været fokus på individuelle tilrettelagte forløb for unge sygemeldte.

I projektet har der været fokus på individuelle tilrettelagte forløb for unge sygemeldte. NOTAT Møllebjergvej 4 433 Hvalsø F 4646 4615 Tove Wetche Jobcenter, Team SDP D 4664 E towe@lejre.dk Dato: 6. juni 213 J.nr.: 13/99 Evalueringsrapport for LBR projekt Beskæftigelses-/uddannelsesindsats

Læs mere

Standarder for sagsbehandlingen

Standarder for sagsbehandlingen Familieafdelingen Standarder for sagsbehandlingen Indledning Standarder for sagsbehandlingen er en del af den sammenhængende børnepolitik. I henhold til Servicelovens 138 skal den politiske målsætning

Læs mere

Kom i form med Barnets Reform. Barnets reform. v. Elisabeth Marian Thomassen, Servicestyrelsen Jessie Brender Olesen, KL

Kom i form med Barnets Reform. Barnets reform. v. Elisabeth Marian Thomassen, Servicestyrelsen Jessie Brender Olesen, KL Kom i form med Barnets Reform Barnets reform v. Elisabeth Marian Thomassen, Servicestyrelsen Jessie Brender Olesen, KL Hvorfor Barnets Reform? Stor politisk bevågenhed Det koster mange penge Det griber

Læs mere

RAMME OG RETNING Strategi for borgere med handicap samt borgere med sociale udfordringer

RAMME OG RETNING Strategi for borgere med handicap samt borgere med sociale udfordringer RAMME OG RETNING 2016-2020 Strategi for borgere med handicap samt borgere med sociale udfordringer Ramme og retning Strategi for borgere med handicap samt borgere med sociale udfordringer 2016-2020 Hvidovre

Læs mere

Holbæk Kommunes. ungepolitik

Holbæk Kommunes. ungepolitik Holbæk Kommunes Børneog ungepolitik Indhold Forord... side 3 Udfordringerne... side 4 En samlet børne- og ungepolitik... side 5 Et fælles børnesyn... side 6 De fire udviklingsområder... side 7 Udviklingsområde

Læs mere

Forslag til ændring af kompetenceplan vedr. Lov om social service, merudgifter og særlig støtte til børn.

Forslag til ændring af kompetenceplan vedr. Lov om social service, merudgifter og særlig støtte til børn. Forslag til ændring af kompetenceplan vedr. Lov om social service, merudgifter og særlig støtte til børn. Bemærk: Dette forslag er udarbejdet på baggrund af den nye lovgivning pr. 1.1.2011, den såkaldte

Læs mere

Effekten og tilfredsheden af Fyraftensmøderne i efteråret 2012

Effekten og tilfredsheden af Fyraftensmøderne i efteråret 2012 Effekten og tilfredsheden af Fyraftensmøderne i efteråret 2012 1. Introduktion Denne rapport præsenterer de foreløbige resultater for fyraftensmøderne i Projekt Unfair. Rapporten skal redegøre for effekten

Læs mere

med særlige behov Det specielle og det almene Samarbejdet med den unge

med særlige behov Det specielle og det almene Samarbejdet med den unge Rinze van der Goot, masterstuderende i specialpædagogik, arbejdet 1. januar 2008 1. marts 2011 med Ungdomsuddannelsen for unge med særlige behov som Pædagogisk Konsulent i Undervisningsministeriet. Om

Læs mere

BILAG 11 PROJEKTBESKRIVELSE

BILAG 11 PROJEKTBESKRIVELSE PROJEKTBESKRIVELSE 1. Indledning Med åben handel af varer og arbejdskraft over grænserne, skabes fremvækst af globale tendenser/globale konkurrencestrategier på de nationale og internationale arbejdsmarkeder.

Læs mere

1. Ansøger. 2. Ægtefælle/samlever. 3. Henvendelse til andre myndigheder m.v. Må der rettes henvendelse til andre myndigheder eller personer

1. Ansøger. 2. Ægtefælle/samlever. 3. Henvendelse til andre myndigheder m.v. Må der rettes henvendelse til andre myndigheder eller personer Navn og adresse Oplyses ved henvendelse Dato KLE 27.30.00G01 Sagsidentifikation Ansøgning om konkret plejetilladelse: traditionel familiepleje, kommunal familiepleje, netværkspleje, aflastning og privat

Læs mere

I 2007 ydes refusion af udgifter over kr. årligt med 25 % og udgifter over kr. årligt med 50 %.

I 2007 ydes refusion af udgifter over kr. årligt med 25 % og udgifter over kr. årligt med 50 %. 50.50. Børn og unge Serviceområdet handler om særlig støtte til børn og unge i henhold til serviceloven kapitlerne 11 og 12. Formålet er at yde støtte til børn og unge, der har særligt behov for denne,

Læs mere

Borgerevaluering af Akuttilbuddet

Borgerevaluering af Akuttilbuddet Lyngby d. 24. april 2012 Borgerevaluering af Akuttilbuddet Akuttilbuddet i Lyngby-Taarbæk Kommune har været åbent for borgere siden den 8. november 2010. I perioden fra åbningsdagen og frem til februar

Læs mere

Skabelon for standard for sagsbehandling

Skabelon for standard for sagsbehandling Skabelon for standard for sagsbehandling Standard for sagsbehandling vedrørende: opfølgning og evaluering af de konkrete indsatser i den enkelte sag, herunder kommunens tilsyn og forberedelse af hjemgivelse

Læs mere

Handleplan for styrkelse af ungeindsatsen i Esbjerg Kommune

Handleplan for styrkelse af ungeindsatsen i Esbjerg Kommune 1 Handleplan for styrkelse af ungeindsatsen i Esbjerg Kommune En fælles handleplan for at få flere unge i uddannelse og job - med fokus på de uddannelsesegnede 15-25-årige 1. Indledning Beskæftigelsesregion

Læs mere

Delpolitik for børn og unge med særlige behov. Nuværende og forslag til fremtidige foranstaltninger Ultimo 2007

Delpolitik for børn og unge med særlige behov. Nuværende og forslag til fremtidige foranstaltninger Ultimo 2007 Delpolitik for børn og unge med særlige behov Nuværende og forslag til fremtidige foranstaltninger Ultimo 2007 Lov om social service 52 Foranstaltningerne 52 stk. 3 nr. 1-10 1) Konsulentbistand med hensyn

Læs mere

[Det talte ord gælder]

[Det talte ord gælder] Socialudvalget 2010-11 SOU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 458 Offentligt [Det talte ord gælder] Der er stillet 2 spørgsmål til mig på baggrund af Godhavnsrapporten. Jeg besvarer spørgsmålene samlet.

Læs mere

KABU. - samarbejde mellem PPR og F&B omkring anbragte børns undervisning

KABU. - samarbejde mellem PPR og F&B omkring anbragte børns undervisning KABU - samarbejde mellem PPR og F&B omkring anbragte børns undervisning Indhold - Kort intro til feltet - Samarbejde før anbringelse - Samarbejde omkring opfølgning på anbringelse - Samarbejde omkring

Læs mere

Anbringelse hos slægten

Anbringelse hos slægten Anbringelse hos slægten Workshop ved konference i Vejle den 9. og 10. maj den gode anbringelse www.fabu.dk Slægtspleje netværkspleje i vores organisation 2004 - Særlig opmærksom på netværksplejefamiliernes

Læs mere

U d s att E p o l i t i k L Y N G B Y - TAA R B Æ K KO M M U N E

U d s att E p o l i t i k L Y N G B Y - TAA R B Æ K KO M M U N E U d s att E p o l i t i k L Y N G B Y - TAA R B Æ K KO M M U N E F o r o r d a f B o r g m e s t e r R o l f A a g a a r d - S v e n d s e n Lyngby-Taarbæk Kommune har som en af de første kommuner i landet

Læs mere

undersøgelsen indgår under betegnelsen børn og unge med anden etnisk baggrund end dansk, være vanskelig at foretage i praksis.

undersøgelsen indgår under betegnelsen børn og unge med anden etnisk baggrund end dansk, være vanskelig at foretage i praksis. Baggrund Ved opstart af projektet Hvervning af og støtte til plejefamilier til børn og unge med etnisk minoritetsbaggrund viste en opgørelse fra Danmarks Statistik, at en lidt større andel af børn og unge

Læs mere

gladsaxe.dk Plan 2020 for det psykosociale område

gladsaxe.dk Plan 2020 for det psykosociale område gladsaxe.dk Plan 2020 for det psykosociale område Med Plan 2020 lægger Gladsaxe Kommune op til en nyorientering af indsatsen overfor borgere med psykosociale handicap. Plan 2020 præsenterer en række visioner

Læs mere

Anbringelse af Børn og Unge. Hvad du bør vide, når dit barn skal anbringes udenfor hjemmet

Anbringelse af Børn og Unge. Hvad du bør vide, når dit barn skal anbringes udenfor hjemmet Anbringelse af Børn og Unge Hvad du bør vide, når dit barn skal anbringes udenfor hjemmet Anbringelse At få et barn anbragt er en stor forandring både for barnet, - en stor der nu skal bo et nyt sted og

Læs mere

Evaluering af Ung Mor

Evaluering af Ung Mor Evaluering af Ung Mor Et gruppetibud til unge gravide/mødre i Vejen Kommune Evaluering udarbejdet af praktikant Sofie Holmgaard Olesen, juni 2015. 1 Projekt Ung Mor er et gruppetilbud til unge gravide/mødre

Læs mere