Institutionaliseringen af Arbejdsløshedsforsikringen i Danmark, Sverige og Norge En Komparativ Spatial Analyse - - -

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Institutionaliseringen af Arbejdsløshedsforsikringen i Danmark, Sverige og Norge - - - En Komparativ Spatial Analyse - - -"

Transkript

1 Institutionaliseringen af Arbejdsløshedsforsikringen i Danmark, Sverige og Norge En Komparativ Spatial Analyse Juni 1997 Statskundskab Aarhus Universitet Politologisk pgaveseminar i Analytisk Politisk Teori ved Bjørn Lomborg Kristoffer Schantz Årskort nr Antal Bytes:

2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Rational choice og koalitionsteori Rational choice som approach Rational choice institutionalismen Koalitionsteori Institutionaliseringen af arbejdsløshedsforsikringen Den administrative rationelle interesse Regeringspartiers tilsyneladende irrationalitet En ideologisk forklaring En todimensional koalitionsteoretisk rationel forklaring De politiske partiers policy præferencer Danmark Sverige Norge En spatialmodel Modellen Modellens antagelser Condorcets paradoks Den endimensionale model Den todimensionale model En spatial analyse af institutionaliseringen af arbejdsløshedsforsikringen Danmark Sverige Norge En strategisk ligevægts spatialmodel Modellen En ligevægts spatial analyse af institutionaliseringen af arbejdsløshedsforsikringen Kommunistpartiet i Sverige Partiet Venstre i Danmark Arbejderpartiet i Norge Konklusion Litteraturliste

3 1.Indledning Denne opgaves udgangspunkt er, at aktørerne formodes at handle rationelt i deres egeninteresse. Ud fra en simpel model med klare forudsætninger og testbare hypoteser giver jeg en generel komparativ forklaring på en konkret lovgivningsbeslutning, nemlig institutionaliseringen af arbejdsløshedsforsikringen i Danmark, Sverige og Norge. De historiske rødder for arbejdsløshed kan trækkes helt tilbage til det 16. århundrede, hvor kommercialiseringen af landbruget blev begyndelsen på opløsningen af de traditionelle feudale systemer af beskyttelse og forpligtelse. Ekspansionen af markedet og industrialiseringen forårsagede cykliske fluktuationer i efterspørgselen efter arbejdskraft, hvorved den moderne arbejder i stadig stigende grad stod overfor arbejdsløshed og med den fattigdom og armod. Et væsentlig led i faktisk alle de fremvoksende velfærdsstater i Europa var derfor gennemførelsen af statsstøttede arbejdsløshedsforsikrings programmer. To hovedtyper af arbejdsløshedsforsikringsprogrammer stod frem, dels en fagforenings administreret forsikringsordning og dels en offentligt administreret forsikringsordning. Til disse to hovedtyper knyttede der sig væsentlige politiske interesser, idet administrationen af arbejdsløshedsforsikringen for fagforeningerne ville have en vigtig mobiliserende effekt. Derfor forventes det, at partier, som er tilknyttet fagbevægelsen, vil forsøge at gennemføre en fagforeningsadministreret arbejdsløshedsforsikring, mens partier som har et modsætningsforhold til fagforeningerne vil forsøge at undgå fagforeningskontrollerede arbejdsløshedsforsikringer. Det viser sig imidlertid, at flere partier med et direkte modsætningsforhold til fagforeningerne har indført fagforeningsadministrerede arbejdsløshedsforsikringer, samt at mange arbejderpartier med stærke bånd til fagbevægelsen har indført offentlige administrerede arbejdslø s- hedsforsikringer. Nogle partier har derfor tilsyneladende handlet imod deres rationelle interesser. Jeg har valgt at koncentrere mig om de tre nordiske lande Danmark, Sverige og Norge først og fremmest fordi institutionaliseringen af arbejdsløshedsforsikring i alle disse tre lande stiller nogle interessante spørgsmål: For det første, hvorfor indfører et liberalt parti i Danmark i 1907 tilsyneladende imod deres rationelle administrative interesse en fagforeningsadministreret arbejdsløshedsforsikring? For det andet, var Socialdemokratiets valg af en fagforenings administreret arbejdsløshedsforsikring i Sverige i 1934 virkeligt et udtryk for strate- 3

4 gisk adfærd med det formål at designe institutioner i deres langtsigts rationelle egeninteresse? g endelig for det tredje, hvorfor indfører Arbejderpartiet i Norge i 1938 tilsyneladende imod deres rationelle administrative interesse en offentligt administreret arbejdsløshedsforsikring? pgavens hovedformål er derfor ud fra en realistisk model at give en rationel forklaring på, at nogle partier tilsyneladende har handlet irrationelt ved institutionaliseringen af arbejdsløshedsforsikringen. Der opstilles en spilteoretisk model, som hviler på to fundamentale forudsætninger. For det første, at institutionaliseringen af arbejdsløshedsforsikringen indeholder to fundamentale dimensioner, den administrative og den finansieringsmæssige. For det andet, at det politiske spil altid vil være kendetegnet af et koalitionsspil. Der er derfor tale om et koalitions- og forhandlingsspil, hvor administrativ- og finansieringsmæssig kontrol sammenblandes. Endvidere åbner denne model for, at de politiske partier kan handle strategisk og derfor måske ikke handler i direkte overensstemmelse med deres rationelle policy præferencer. 2.Rational choice og koalitionsteori 2.1.Rational choice som approach Den centrale underliggende antagelse for denne opgave er, at aktørernes adfærd kan forklares med, at de handler rationelt. Tsebelis definerer rationalitet som nothing more than an optimal correspondence between ends and means (Tsebelis 1990, s. 18). Selvom denne definition er simpel, sætter den mange begrænsninger for aktøren. Tsebelis opstiller således en række betingelser for, at der kan være tale om rationelle forklaringer (Tsebelis 1990, s ). Konsekvensen heraf er, om man overhovedet kan karakterisere nogle beslutninger som rationelle. Jeg er her enig med Tsebelis i, at rationalitet ikke skal ses som en model for menneskelig adfærd, men at den derimod kun er relevant for menneskelig handlen i visse situationer. Disse situationer er ifølge Tsebelis karakteriseret ved at the actors identity and goals are established and the rules of the interaction are precise and known to the interacting agents (Tsebelis 1990, s. 32). Det politiske koalitions spil er netop karakteriseret således, og derfor er rationalitetsantagelsen en realistisk approksimering af dette spil. 4

5 2.2.Rational choice institutionalismen Det teoretiske udgangspunkt her er, at politiske institutioner er vigtige. Ifølge rational choice institutionalismen er politiske institutioner enheder, som velovervejet og helt tilsigtet er blevet skabt af rationelle målorienterede politiske aktører (Tsebelis 1990, s. 9-11). Politiske institutioner kan begrænse visse individer, og på samme tid fremme andre individers interesser (Giddens 1993, s. 169), de kan endvidere på grund af deres generelle træghed institutional robustness (Shepsle 1989, s. 143) virke som strukturelle fænomener. Ved institutionaliseringen af arbejdsløshedsforsikringen gjaldt det for de politiske partier om at få designet dels den administrative dimension og dels den finansieringsdimension efter deres egne rationelle institutionelle interesser. 2.3.Koalitionsteori Europæisk koalitionspolitik er blevet analyseret fra to vidt forskellige vinkler. For det første, er der den europæiske tradition, hvis rødder især udspringer af Stein Rokkans arbejder. Det er en empirisk orienteret tradition, som hovedsageligt gør brug af en induktiv metode. For det andet, er der et spilteoretisk approach, som er opstået i kølvandet på klassikeren i denne tradition, William Rikers bog Theory of Political Coalitions. Problemet i Rokkans metode er ud fra denne opgaves metodologiske udgangspunkt, at Rokkan ikke er i stand til at opstille enkle og falsificerbare hypoteser, hvorved det ikke er muligt at udføre strenge videnskabelig tests. Dette er den spilteoretiske tilgang i stand til, men til gengæld har spilteorien væsentlige problemer, når det kommer til at forklare virkelige koalitioner, fordi Coalition bargaining in Europe, in short, does not take place in the sterile conditions of a laboratory; it takes place in the dirt of a real political world in which all things are never equal (Schofield og Laver 1990, s. 90). Dette skisma tages op i diskussionen i afsnit 7. 3.Institutionaliseringen af arbejdsløshedsforsikringen 3.1.Den administrative rationelle interesse Forklaringen på den høje tilslutning til fagforeninger har været et centralt problem i politol o- gien og ikke mindst et problem for spilteorien, fordi det har været opfattelsen, at det centrale i fagforeningernes virke er de kollektive overenskomstforhandlinger. Ifølge Mancur lson (1965) ville arbejdere derfor ikke tilslutte sig fagforeninger, hvis de opførte sig individuelt 5

6 rationelt. Rationelle arbejdere ville vælge at blive free-riders, hvilket vil sige at nyde godt af fordelene fra organisationen uden at være med til at betale omkostningerne ved at opretholde organisationen. Idet især nogle lande har en meget høj fagforenings tilslutning, konkluderer lson, at nogle fagforeninger må have været i stand til at skabe selektive incitamenter, som ligger udover de kollektive overenskomst forhandlinger. Jeg vil i det følgende argumentere for, at i de lande hvor fagforeningerne administrerer arbejdsløshedsforsikringen, udgør administration af arbejdsløshedsforsikringen netop et sådant selektivt incitament. (Rothstein 1992, s ). Fagforeningernes vigtigste magtressource er kontrollen over udbuddet af arbejdskraft. De vigtigste institutioner for fagforeningerne er derfor de institutioner, som influerer på fagforeningernes muligheder for at fastholde kontrollen over udbuddet af arbejdskraft. En meget vigtig faktor i kontrollen over udbuddet af arbejdskraft ligger i at kunne definere, hvem der kan betragtes som arbejdsløse, og hvem der ikke kan. Tildeling af arbejdsløshedsforsikring kræver, at der for hvert enkelt individ tages stilling til hvilket job, der kan anses som passende, og dermed hvilket job en arbejdsløs ikke kan afslå som ikke-passende. Dette kan i praksis kun gøres ved at overlade street-level bureaucrats (se Lipsky 1980) betydelige selvstændige beføjelser. Det er derfor altafgørende for fagforeninger, at de står for administrationen af arbejdsløshedsforsikringen på street-level bureaucrats niveau. Empirisk viser der sig også en klar sammenhæng mellem de lande som har en fagforeningsadministreret arbejdsløshedsforsikringsskema, og de som ikke har. I tabel 3.1. vises en multivariat regressions analyse af 18 lande, som forklarer 82% af variationen i fagforeningernes tilslutning. Regressionsanalysen viser, at en fagforeningsadministreret arbejdsløshedsforsikring giver en forskel i gennemsnitlig forventet fagforeninges tilslutning på 20,29%, selv når der kontrolleres for de to andre variabler, venstre-orienteret regering og antal potentielle fagforeningsmedlemmer, som blandt andet Wallerstein 1989 har vist, korrelerer i høj grad med fagforeningernes tilslutning 1. 1 Selvom den administrative opbygning af arbejdsløshedsforsikringen korrelerer med tilslutningen til fagforeningerne, så siger den multivariate regressions analyse ikke noget om den kausale relation. Det kunne således tænkes, at det var allerede stærke fagforeninger, som formåede at indføre en fagforeningsadministreret arbejdsløshedsforsikring. Rothstein viser dog ved hjælp af en di a- kron komparativ analyse, at dette ikke er tilfældet. Derfor så må den kausale relation, gå som den teoretiske forklaring også lægger op til nemlig at en fagforeningsadministreret arbejdsløshedsforsikring betyder en højere fagforenings tilslutning. 6

7 Tabel 3.1. Kryds-nationale forskelle i fagforeningernes tilslutning, som funktion af fagforeningsadministreret arbejdsløshedsforsikring, venstre orienteret regering og (den naturlige logaritme af) potentielle fagforeningsmedlemmer Uafhængige variabel Ustandardiserede koefficient Standardiserede koefficient Standard fejl Konstant 86,77 0,00 17,50 Venstre-orienteret regering 0,23 0,34 0,09 Potentielle fagforeningsmedlemmer -5,80 0,41 1,90 Fagforeningsadministreret arbejdsløshedsforsikring 20,29 0,38 8,60 Antal cases: 18 r 2 = 0,82 Note: Resultaterne er signifikante ved 0.5 niveau. Brugen af den naturlige logaritme af potentielle fagforeningsmedlemmer betyder, at det er den procentvise stigning og ikke den absolutte stigning i antallet af potentielle fagforeningsmedlemmer, som betyder noget for fagforeningernes tilslutning. (Rothstein 1992, s. 43) Eftersom det antages, at fagforeningerne i overvejende grad er en positiv magtfaktor for arbejderbevægelsen, så ville man udfra en rationel institutionel betragtning forvente, at partier, som repræsentere arbejderbevægelsen, vil indføre en fagforeningsadministreret ordning, mens liberale og konservative partier, som står i et modsætningsforhold til arbejderbevægelsen, ville forsøge at indføre en offentligt administreret arbejdsløshedsforsikrings ordning.det er naturligvis en forudsætning herfor, at aktørerne ved institutionaliseringen af arbejdsløshedsforsi k- ringen var klar over denne positive sammenhæng mellem fagforeningernes tilslutning og fagforeningernes administration af arbejdsløshedsforsikringen. Men selv om aktørerne ikke kendte Mancur lsons formelle selektive incitament teori i den første tredjedel af det tyvende århundrede, så var fagforeningerne og de politiske partier dog utvivlsomt klar over, at hvis de sørgede for nogle meget håndgribelige fordele for fagforeningsmedlemmer, så ville det have en positivt mobiliserende effekt. 3.2.Regeringspartiers tilsyneladende irrationalitet Hvis man ud fra ovenstående analyse, derfor forventer at alle rationelle arbejderparti regeringer, vil indføre fagforeningsadministrerede ordninger, mens alle rationelle liberale og konservative regeringer vil indføre offentligt administrede ordninger, så har mange regeringspartier tilsyneladende handlet irrationelt. Dette fremgår af tabel 3.2, hvor det eneste Socialdemokratiske parti, der har indført en arbejdsløshedsforsikring i overensstemmelse med deres rationelle interesser er det svenske i 1934, og de eneste liberale eller konservative partier, der har indført en arbejdsløshedsforsikring i overenstemmelse med deres rationelle inte- 7

8 resser er partier i: Storbritannien (1911), Italien (1919), Tyskland (1927), Belgien (1920) og Frankrig (1967). Tabel 3.2. Regeringsparti som gennemførte forskellige administrative løsninger for arbejdsløshedsforsikringen Regeringsparti 2 Type af skema: Socialdemokratisk Liberalt / Konservativt Ikke fagforeningsadministreret Østrig (1920), Norge (1938), Holland (1949) Storbritannien (1911), Italien (1919), Tyskland (1927), Belgien (1944), Frankrig (1967), Fagforeningsadministreret Sverige (1934) Frankrig (1905), Danmark (1907), Holland (1916), Finland (1917), Belgien (1920), Schweiz (1924) (Alber 1984: 170). Rothstein konkluderer således på baggrund af denne tabel at: many labor movements seem simply to have made the wrong choice in deciding what system of unemployment insurance to strive for being a rational goal maximizer when creating institutions (Tsebelis 1990) seems thus not so simple. (Rothstein 1992, mine kursiveringer). 3.3.En ideologisk forklaring En mulig forklaring på denne tilsyneladende irrationalitet er, at offentlig administration af arbejdsløshedsforsikring ville komme flere arbejdere til gode, fordi den ikke kun var begrænset til fagforeningsmedlemmer. Derfor var en offentlig administreret ordning, den ordning som bedst sikrede arbejdernes umiddelbare interesser og i tråd med den socialistiske ideologi om social forsikring som en borgerrettighed. Den liberale ideologi har til gengæld dybe rødder i individuel ansvarlighed og selvhjælp organisering samt en antipati mod offentlig administration. Derfor kunne forklaringen på at nogle partier tilsyneladende har handlet imod de- 2 Albers operationalisering af hvilket regeringsparti, der står som regeringsparti, er absolut ikke uproblematisk, og det er da også denne operationalisering, der danner baggrund for min kritik af Albers og især Rothsteins konklusioner. For det første, så klass i- ficeres koalitions regeringer hovedsageligt udfra hvilket parti, som premierministeren kommer fra, det bortdefineres derfor fuldstændigt, at der er tale om en koalition af forskellige partier. Der tages ligeledes heller ikke højde for, om der er tale om en minoritetsregering eller ej. Dette betyder, for det første, at denne klassifikation naturligvis ikke kan tage højde for det koalitions- og forhandlingsspil, som jeg anser som essentielt for alle koalitionsregeringer og minoritetsregeringer. For det andet, så kan denne klassifikation ikke tage højde for vigtige nationale variationer i partiernes politiske karakter, hvilket Alber dog også er helt klar over: It is obvious that the crude classification cannot capture important national variations in the political character of parties that are equally labelled. (Alber, s. 179, note 30). Dette betyder, at partier som er klassificeret i en kategori i dette skema, kan have andre interesser, som måske endda er mere væsentlige end de administrative interesser, således som det var tilfældet for partiet Venstre ved institutionaliseringen af arbejdsløshedsforsikring i Danmark i

9 res rationelle institutionelle interesse være, at ideologiske mål har været vigtigere end rati o- nelle beregninger. Denne forklaring har sandsynligvis en vis sandhedsværdi, men der er dog også væsentlige r- a gumenter for, at man ikke skal afskrive den rationelle institutionelle forklaring så hurtigt, som Rothstein gør. Det væsentligste argument mod den ideologiske forklaring er således, at institutionaliseringen af arbejdsløshedsforsikringen er af en så gennemgribende og afgørende betydning for de væsentlige mobiliseringsmuligheder, der ligger i at have kontrollen over administrationen af denne ordning. Når en lov er af en sådan strategisk vigtighed for alle partier, så synes det derfor rimeligt, at de ikke vil lade ideologiske policy betingede mål gå frem for de mere rationelle institutionelt orienterede mål. 3.4.En todimensional koalitionsteoretisk rationel forklaring I dette afsnit vil jeg opstille forudsætningerne for en mere realistisk rationel forklaring af institutionaliseringen af arbejdsløshedsforsikringen (se også note 2), idet jeg mener, at Rothsteins afvisning af et rational choice approach som forklaring, er forhastet. For det første er det nødvendigt at bestemme partiernes rationelle præferencer mere præcist end blot ved at klassificerer dem som enten arbejder eller liberale/konservative partier. For det andet indeholder institutionaliseringen af arbejdsløshedsforsikringen to centrale dimensioner. Dels den af Rothstein hævdede administrative dimension, men dels også en finansieringsmæssig dimension. Det er nødvendigt at inddrage den finansieringsmæssige dimens i- on eksplicit i analysen, fordi denne dimension ved institutionaliseringen af arbejdsløshedsforsikringen i høj grad også blev politiseret og derfor indgik med væsentlig vægt i forhan d- lingsspillet (Nørgaard 1997, s ; Haagensen 1976, s og Rothstein 1992, s ). Finansieringsmæssigt ville en arbejdsløshedsforsikring have en markant omfordelende effekt mellem by og land, fordi arbejderne i byerne var langt mere organiserede end arbejderne på landet, hvorved langt flere arbejdere i byerne end på landet ville arbejdsløshedsforsikre sig og derved få gavn af de offentlige tilskud. Arbejdsløshedsforsikringen blev derfor af de rurale interesser anset for endnu et socialt tiltag, som ville komme byerne til gode på bekostning af landet, the peasants felt exploited in their dealings with city folk and wanted to shift the tax burdens to the expanding urban economies (Lipset og Rokkan, s. 20). Det forventes derfor, at på den finansieringsmæssige dimension vil partier med væsentlige rurale 9

10 interesser gå ind for en forholdsvist lav offentlig støtte, mens partier med hovedsageligt bymæssige interesser forventes at gå ind for en høj grad af offentlig støtte. Årsagen til, at begge disse to dimensioner bliver politiseret i den grad ved institutionaliseringen af arbejdsløshedsforsikringen, er, at de hver afspejler en af de vigtigste konfliktlinjer (jævnfør Rokkans trekant (Lipset og Rokkan 1967)) i skandinavisk politik på dette tidspunkt: Den administrative dimension afspejler en arbejder-arbejdsgiver dimension, mens den finansieringsmæssige dimension afspejler en land-by dimension. For det tredje er det nødvendigt at betragte det forhandlings- og koalitionsspil, som ligger til grund for institutionaliseringen af arbejdsløshedsforsikringen. Kun to af ovenstående partier, som er klassificeret som regeringspartier, det er Storbritannien i 1911 og Italien i 1919, har reelt majoriteten til at kunne gennemføre præcis den politik, som de ønsker, og som det ses, følger begge disse partier deres rationelle administrative interesser. Mest tydeligt gælder dette for Storbritannien, hvor den liberale regering, som det første land i verdenen, gennemførte en helt offentligt administreret arbejdsløshedsforsikring på trods af meget kraftig modstand fra fagforeningerne. (Harris, s. 317). 4.De politiske partiers policy præferencer I dette afsnit placeres partiernes policy præferencer på de to dimensioner: Den administrative og den finansielle. Der pointeres, at enkelte partier ikke har handlet direkte i overensstemmelse med deres rationelle institutionelle interesse. Disse tilfælde vender jeg tilbage til i afsnit 6, hvor jeg vil argumentere for at disse partier handlede strategisk, hvilket er med til at give en del af forklaringen på nogle af partiernes tilsyneladende irrationalitet. Partierne placeres på de to dimensioner udfra en kvalitativ analyse, og det er derfor indlysende, at det ikke er muligt at placere partierne præcist på interval niveau, hvilket analysen egentligt kræver. Men idet analysen er robust overfor mindre fejlplaceringer er dette dog forholdsvis problemløst (se også afsnit 5). Umiddelbart synes det at den administrative dimension bør anses som en dikotomi bestående af de to modpoler: fagforenings- eller offentligt administreret, men idet en fagforeningsadministreret ordning kan være mere eller mindre offentligt kontrolleret ved hjælp af mere eller mindre præcise generelle love og retningslinjer for arbejdsløshedsforsikringens virkemåde, så er det muligt at betragte graden af fagforenings kontrol som en kontinuert variabel. 10

11 Mere problematisk er derimod, at jeg udelukkende fokuserer på koalitionsspillet i andet kammeret i de respektive lande. I alle tre lande i analysen spillede første kammeret således en vigtig rolle, og ved at undlade at behandle dette spil, går der derfor væsentlige aspekter i forståelsen af den faktiske koalitionsdannelse tabt. Ved at undlade dette aspekt er det dog muligt at give en mere klar og enkel fremstilling. 4.1.Danmark 3 Danmark var i 1907 blandt de første lande, der indførte en landsdækkende offentlig støttet r- a bejdsløshedsforsikring. Det var især Socialdemokratiet, men også noget overraskende Højre, som havde presset på for at få en arbejdsløshedsforsikring. Men det var partiet Venstre, som var det egentlige parti bag gennemførelsen af en fagforeningsadministreret arbejdsløshedsforsikring med en på den tid forholdsvis høj grad af offentlig støtte. Socialdemokratiet Socialdemokratiet gik ind for en fagforeningsadministreret arbejdsløshedsforsikring. Argumentet udadtil var, at kontrollen med de arbejdsløse var bedre i en fagforeningskontrolleret arbejdsløshedsforsikring, både fordi fagforeningerne ville have direkte økonomiske interesser i at minimere skulkning, og fordi fagforeningerne kendte medlemmerne personligt. Men denne position var dog også i overensstemmelse med fagforeningernes og dermed Socialdemokratiets rationelle administrative interesser. Med hensyn til den finansielle dimension ønskede Socialdemokratiet en så høj grad af subsidier til fagforeningerne som muligt, hvilket ville være i deres vælgeres direkte økonomiske interesse. Venstre Venstre gik på den ene side ind for en fagforeningsadministreret forsikring ud fra det liberalistiske credo om selvhjælp og en god del antipati imod offentlige bureaukratier, men på den anden side havde Venstre væsentlige forbehold overfor, at fagforeningerne skulle administrere ordningen. Resultatet blev, at Venstre sammen med Højre indførte det ultimatum, at hvis det skulle være en fagforeningsadministreret ordning, så skulle midlerne til arbejdsløshedsforsikringen administreres uafhængigt af fagforeningerne, mens fagforeningerne således kun skulle have ansvaret for ordningens praktiske management. Derved kunne fagforeningerne 3 Analysen af de danske partiers policy præferencer bygger på: Asbjørn Sonne Nørgaard, The Politics of Institutional Control: Corporatism in Danish ccupational Safety and Health Regulation & Unemployment Insurance, , Ph.D.-pgave, Århus Universitet, 1997, s og s

12 aldrig blive i stand til at bruge arbejdsløshedsmidler som strejkeressource, og samtidig kunne fagforeningsmedlemskab gøres uafhængigt af tilmelding til arbejdsløshedsforsikring. Ikke desto mindre så forekommer det naivt at tro, at dette administrative skel mellem management og midler fuldstændig ville fratage fagforeningerne fordelene ved at administrere ordningen. Umiddelbart synes det således, imod vores forventning, at ideologiske begrundelser har haft større betydning end rationelle institutionelle overvejelser. Men i 1907 var Venstres vigtigste interesse at sikre selvejerbønderne, som var Venstres direkte valggrundlag. Selvejerbønderne ønskede en fagforeningsadministreret ordning, fordi at fattige dagsarbejdere og høstkarle på landet, som iøvrig ofte blev betalt delvist i naturalier, sandsynligvis ikke ville lade sig forsikre i en fagforeningsadministreret arbejdsløshedsforsikring. Derfor ville en fagforeningsadministreret ordning betyde, at den rurale økonomi ville blive afskærmet fra det stigende lønpres, som en offentlig arbejdsløshedsforsikringen måtte skabe. Der er dog ingen direkte beviser for denne påstand, men Nørgaard argumenter indirekte for at denne fortolkning er korrekt: a counter-factual argument suggests that the interpretation is probable: Why accept union dominance of the unemployment schemes if there is nothing to be gained politically or economically? The answer is, of course, that there was something to be gained, namely the de facto exclusion of most rural workers from the insurance program. (Nørgaard 1997, s. 172). Med hensyn til den finansieringsmæssige dimension gik Venstre noget overraskende og tilsyneladende imod deres rationelle finansieringsmæssige interesser ind for en forholdsvis høj grad af offentlige subsidier til en arbejdsløshedsforsikring, som i langt overvejende grad kun ville komme arbejderne i byerne til gode. Højre Højre havde som udgangspunkt en meget negativ indstilling overfor en fagforeningsadministreret arbejdsløshedsforsikring, idet Højres interesser traditionelt lå hos arbejdsgiverne i byerne og de anså arbejdsløshedsforsikringsfondene for et skjult tilskud til fagforeningernes strejkeaktiviteter. Finansieringsmæssigt havde Højre af ideologiske grunde og i overensstemmelse med arbejdsgivernes interesser traditionelt gået ind for en stram økonomisk politik og imod dyre social tiltag. Men idet at Højres valggrundlag i stadig stigende grad var baseret på arbejderstemmer 4, så var Højres finansieringsmæssige interesser i forbindelse med arbejdsløshedsforsikring i hvert fald til en hvis grad sammenfaldende med Socialdemokratiets. 4 Nørgaard estimerer således at sandsynligvis langt over 50% af Højres stemmer i visse distrikter udgjordes af arbejdere allerede i slutningen af 1890 erne. (Nørgaard 1997, s. 121). 12

13 Radikale De Radikale, var brudt ud af Venstre i 1905, fordi de mente, at Venstre førte en for moderat linie. De Radikale vælgere tilhørte dels mellemklassen i byerne og dels den rurale underklasse, og gik derfor ind for vidtgående sociale reformer og dermed en høj grad offentlige subsidier til arbejdsløshedsforsikringen. Med hensyn til den organisatoriske dimension ville man formode, at de Radikale ville gå ind for en offentlig organiseret ordning, men af større vigtighed for de Radikale var på dette tidspunkt det valgforbund, de havde indgået med Socialdemokratiet. Derfor var de Radikales mest rationelle policy præference ikke at afvige for meget fra de Socialdemokratiske præferencer. Moderate Venstre Det Moderate Venstres var i arbejdsmarkedspolitiske spørgsmål tæt på Venstre, men hældede dog lidt mere mod Højres holdninger (Nørgaard 1997, s. 124, note 4) 4.2.Sverige 5 I sammenligning med andre europæiske lande fik Sverige først gennemført en arbejdsløshed s- forsikring relativt sent, nemlig i Der var to væsentlige grunde hertil. For det første havde Sverige udviklet et unikt arbejdsløshedsprogram, som i hovedsagen bestod i, at arbejdsløse blev sendt i arbejdslejre. For det andet og i forlængelse heraf, var det ikke politisk muligt at få indført en arbejdsløshedsforsikring, fordi Højre havde flertallet i Sveriges første kammer og var indædt modstander af en arbejdsløshedsforsikring. Den ordning der blev gennemført var hovedsageligt et kompromis mellem Socialdemokratiet og de Liberale. Kompromisset bestod i at det blev en fagforeningsadministreret ordning i overenstemmelse med Socialdemokratiets interesser, men under streng offentlig kontrol og med et på dette tidspunkt forholdsvis lavt støtte niveau i overenstemmelse med de Liberales interesser. Socialdemokratiet Lige fra begyndelsen af var Socialdemokratiets mål at gennemføre en fagforeningsadministreret arbejdsløshedsforsikring, men i slutningen af 1920 erne betød en høj arbejdsløshed samt utilfredshed med arbejdslejrene, at Socialdemokratiet var presset til at forsøge at indgå en aftale om en arbejdsløshedsforsikring med den daværende liberale regering, ligegyldigt om 5 Analysen af de svenske partiers policy præferencer bygger på: Rothstein, Bo, Labor-market institutions and working-class strength i Kathleen Thelen, Sven Steinmo og Frank Longstreth (red.), Structuring politics: Historical institutionalism in comparative analysis, Cambridge: Cambridge University Press,

14 den så var fagforeningsadministreret eller ej 6. Men da den liberale regering ikke formåede at gennemføre en arbejdsløshedsforsikring i disse år, så kunne Socialdemokratiet, da de selv fik regeringsmagten efter en valgsejr i 1932, igen forsøge at få gennemført en arbejdsløshedsfo r- sikring i overensstemmelse med deres rationelle administrative interesser om en fagforeningsadministreret ordning. Finansieringsmæssigt ønskede Socialdemokratiet naturligvis så høj en grad af statslige subsidier som muligt. Det Liberale Parti De liberale var splittet i spørgsmålet om organiseringen af arbejdsløshedsforsikring. På den ene side tøvede de med at indføre en offentligt administreret obligatorisk ordning, fordi de mente, at de økonomiske omkostninger ville være for høje, samt at en sådan ordning ville e- b tyde endnu et offentligt bureaukrati. På den anden side havde en frivillig fagforeningsadministreret ordning ingen af disse problemer, men de liberale var dog også klar over, at dette ville være en institutionel fordel for fagforeningerne. Dette var også de vigtigste årsager til, at de liberale ikke fik gennemført en arbejdsløshedsforsikring i perioden 1930 til 1932, hvor de sad i regering, og hvor Socialdemokratiet havde været presset til at forsøge at indgå en aftale om en arbejdsløshedsforsikring næsten ligegyldigt hvordan denne aftale ville blive udformet. Finansieringsmæssigt ønskede de liberale en forholdsvis billig løsning. Højre Højre var stærkt imod indførelsen af en arbejdsløshedsforsikring, offentligt såvel som fagfo r- eningsadministreret, fordi Højre ønskede for alt i verdenen at bibeholde de omtalte arbejdslejrene. Dette var for det første på grund af arbejdslejrenes løn-deflationære tendens, og for det andet på grund af at Højre havde fået indført at alle arbejdere, som tilhørte erhverv, hvor fagforeningerne var involveret i strejker og lignende, blev udelukket fra enhver offentlig hjælp. Derved var den gængse arbejdsmarkedspolitikken et væsentlig våben for Højre til at svække arbejderbevægelsen. Bondeforbundet Bondeforbundet var dels af samme årsager som Højre og dels på grund af væsentlige rurale interesser også imod enhver arbejdsløshedsforsikrings ordning. 6 Der er her en klar parallel til det norske Arbejderpartis situation i se afsnit

15 Kommunisterne Kommunisterne gik ind for en offentlig administreret arbejdsløshedsforsikring, fordi de anså denne løsning for den, der ville komme flest arbejdere til gode. Dette er dog imod deres rationelle administrative institutionelle interesse, hvilket altså tilsyneladende kan virke som en irrationel adfærd. Finansieringsmæssigt gik kommunisterne ind for en så høj grad af offentlige subsidier som muligt. 4.3.Norge 7 I 1926, 1929 og 1931 fremsatte partiet Venstre forslag om en offentlig administreret arbejdsløshedsforsikring i Norge, men idet Arbejderpartiet blandt andet stemte imod, blev disse forslag ikke gennemført. I 1937 fremsatte Arbejderpartiet derimod meget overraskende et forslag om en offentlig administreret ordning, som på mange måder var lig det forslag som Venstre havde stillet flere gange, og som Arbejderpartiet ikke havde ønsket at være med til at gennemføre. Dette forslag blev endelig gennemført ved et kompromis mellem Venstre og Arbejderpartiet, hvorved Norge fik en offentlig administreret arbejdsløshedsforsikring med et forholdsvis høj grad af offentlig støtte. Arbejderpartiet Arbejderpartiet i Norge havde som det fremgår af ovenstående og i tråd med deres rationelle policy præferencer gået ind for en fagforeningsadministreret arbejdsløshedsforsikring, og derfor gået imod Venstres lovforslag i 1926, 1929 og Men i 1937 vendte Arbejderpartiet rundt på en tallerken og fremsatte et forslag om en offentligt administreret arbejdsløshedsforsikring i lighed med Venstres tidligere forslag. Finansieringsmæssigt gik Arbejderpartiet naturligvis ind for en så høj grad af statslige subsidier som muligt for at knytte deres kernevælgere, industriarbejderne, tættere til sig. Venstre Venstre gik, som det fremgår af de lovforslag, de lagde frem i 1926, 1929 og 1931 ind for en offentligt administreret arbejdsløshedsforsikring i overensstemmelse med deres rationelle interesser, men at de også gik ind for en relativt høj grad af statslig støtte er derimod bemærkelsesværdigt. Dette skal dog ses i relation til valget i 1936, hvor Arbeiderpartiet havde vun- 7 Analysen af de norske partiers policy præferencer bygger på: Haagesen, Eva, Frivillige Arbeidsløshetskasser eller bligatorisk Statlig Arbeidsløshetstrygd? Loven om Arbeidsløshetstrygd av Bakgrunn, Forudsetninger og Debatt, slo Universitet: Hovedopgave i Historie, 1976 og Pettersen, Per Arnt, Linjer i Norsk Sosialpolitikk, slo: Universitetsforlaget,

16 det en stor sejr især på baggrund af industriarbejdernes stemmer. For at vinde nogle af disse stemmer tilbage måtte den sparepolitiske tankegang derfor neddæmpes. Højre Højre var indtil 1938 principielt gået imod indførelsen af en offentlig arbejdsløshedsforsi k- ring, fordi de anså det for økonomisk uansvarligt. Men i 1938 var Højre ligesom Venstre trængt af Arbejderpartiets valgsejr i 1936 og kunne derfor vanskeligt tage en åben konflikt om en socialpolitisk reform, og kunne i hvert fald ikke fastholde den sparepolitiske linie fra 1920 erne. Derfor gik Højre principielt ind for offentlig administreret ordning med en endda forholdsvis høj offentlig finansieringsandel. Bondepartiet Bondepartiet gik i overenstemmelse med deres rurale interesser imod enhver arbejdsløshedsforsikring, fordi de anså en arbejdsløshedsforsikring som et nyt socialt tiltag, som ville betyde overførsel af midler fra land til by. 5.En spatialmodel 5.1.Modellen Modellens antagelser Først er det nødvendigt at introducere det spilteoretiske begreb en kerne. Kernen er det sæt af udominerede outcomes i forhandlinger mellem flere parter, som når de først er valgt, ikke kan blive nedstemt. En kerne, hvis en sådan eksisterer, er simpelthen majoritets vinderen i et givet spil, det vil sige det alternativ, som kan få en majoritet i parvis styrkeprøve mod hvert andet alternativ 8. Hvis et spil har en kerne, så vil vi forvente at outcomes vil befinde sig i denne kerne og dermed være forudsigelige. Først og fremmest antages det, at hver aktør har et alternativ, som er hans idealpunkt, og at aktøren kan rangere alternativer, efter hvor tæt de er på dette idealpunkt 9. I første omgang (afsnit 5) antages det også, at aktørerne altid stemmer for det alternativ, som de foretrækker (si n- 8 Det antages, at stemmelighed ikke er muligt, hvilket dog heller ikke er problematisk, idet faktisk talt alle parlamenter har procedurer for hvorledes tilfælde af stemmelighed skal afgøres. 9 Disse antagelser kan også udtrykkes som euklidiske præferencer eller cirkulære indifferens kurver. 16

17 cere voting). Endvidere forudsættes det for at lette fremstillingen, at de to dimensioner i den todimensionale model er uafhængige Condorcets paradoks Når en gruppe skal tage en beslutning, opstår der nogle gange et væsentligt problem, som også er kendt som Condorcets paradoks. Det består i, at selv om hvert individ i gruppen har præferencer, som er konsistente (komplette og transitive), så er det ikke nødvendigvis også sandt for gruppens præferencer. Hvis individerne i gruppen har en bestemt type præferencer, så vil majoritetsreglen producere alternativer, som siges at cykle. Det vil sige, at der ikke er et alternativ, som kan få en majoritet i parvis styrkeprøve mod hvert andet alternativ, eller sagt på en anden måde, at der ikke eksistere en kerne. Dette er problematisk ud fra en spilteoretisk betragtning, fordi vi ikke er i stand til at forudsige hvilket valg, gruppen vil tage, fordi alle alternative valg er mulige. (Shepsle og Bonchek 1997, s ) Den endimensionale model Black Duncan var den første som opstillede en model, her kaldet den endimensionale model, hvorved det blev muligt at undgå disse cykler og samtidig garantere eksistensen af en kerne. Teorem 5.1. Black Duncan: Hvis alle aktørernes ideal punkter ligger på en lige line, så vil der være en majoritets vinder, og majoritetsvinderen er det punkt, som svarer til ideal punktet for medianvælgeren 10. (frit oversat fra Shepsle og Bonchek 1997, s. 84). Kort sagt så siger Duncans teorem altså, at ved at begrænse de mulige præferencer således at gruppens medlemmer kan siges at have enkelttoppede præferencer, så vil gruppen altid have en Condorcet vinder og dermed en kerne, som vil være lig medianvælgerens idealpunkt. Hypotesen om valg af arbejdsløshedsforsikring ud fra den endimensionale koalitionsmodel vil derfor være, at det ikke nødvendigvis er regeringspartiet, som bestemmer hvilken arbejdsløshedsforsikringsskema, der skal vælges, men derimod det parti der har medianstemmen i parlamentet Den todimensionale model Selvom man kunne fange nogle aspekter af koalitionsspillet ved ovenstående endimensionale model, så synes det plausibelt at en højere dimensionalitet med hensyn til partiernes positio- 10 Bevis af Duncans teorem se Feld og Grofmans artikel Necessary and Sufficient Conditions for a Majority Winner in n- Dimensional Spatial Voting Games, s

18 ner vil føre til en mere realistisk analyse. Jeg har således også argumenteret for at ved institutionaliseringen af arbejdsløshedsforsikringen må i hvert fald de to fundamentale dimensioner, den administrative og den finansieringsmæssige tages i betragtning. Selvfølgelig indeholder institutionaliseringen af arbejdsløshedsforsikringen flere dimensioner end disse to, men selv om det er muligt matematisk at analysere i flere dimensioner end to 11, så er det ikke sandsynligt at det repræsentere aktørernes syn på spillet, idet de ikke ville være i stand til at visu a- lisere de n-dimensioner (Dowding 1995, s. 56). Måske er det årsagen til, at to dimensioner synes at give det bedste billede af situationen. Endvidere så har en omfattende 54- dimensionel empirisk analyse af parti manifest programmer i 19 lande (Budge, Robertson og Hearl, s. 458) ved hjælp af faktor analyse vist sig at kunne reduceres til to grundlæggende dimensioner (Schofield 1993, s. 3). Af disse årsager har jeg valgt at gennemføre en todimensional spatial analyse af institutionaliseringen af arbejdsløshedsforsikring. Ved udvidelsen fra den endimensionale model eksemplificeret med Duncans teorem og til den todimensionale spatialmodel, opstår der et nyt fundamentalt teoretisk problem, som er eksemplificeret ved figur 5.1. Øverst i denne figur ses en endimensional repræsentation af 3 parter, hvor B kontrollerer medianen, og dermed kan man sige, at B er i kernen af spillet. Derefter opstår der en ny dimension afbildet nederst i figur 5.1, hvor A, B og C s positioner på den første dimension er uændrede, men hvor A kontrollerer medianen på den anden dime n- sion. Der er nu ingen ligevægt, hvilket kan illustreres ved et tankeeksperiment, hvor man f.eks. lader B, som jo i den endimensionale model kunne bestemme, foreslå sit eget foretrukne punkt, markeret med notationen q 1. Forskellen fra den endimensionale situation er nu, at A og C ikke blot har den aritmetiske mulighed, som jo altid har været der, men nu også det policy baserede incitament til at slå B s foretrukne punkt q 1. Det ses ved at A og C let kan finde en policy pakke f.eks. q 2, som er tættere på deres foretrukne positioner end q 1. Men dette er ikke enden på historien, fordi herefter kan A og B let finde et punkt f.eks. q 3, som de begge to foretrækker fremfor q 2, men derefter kan B og C finde et punkt f.eks. q 4, som de begge foretrækker fremfor q 3. Der er A A B C q 1 B q 3 q 4 q 2 Figur 5.1. McKelveys kaosteorem C 11 Mere end 2 dimensioner betyder dog at McKelveys kaosteorem (se næste afsnit) umuliggør unikke forudsigelser undtagen under ganske særlige omstændigheder. 18

19 dermed opstået en uendelige serier af cykler, som også er kendetegnet ved at der ikke er nogen kerne i spillet. Dette fænomen er også kendt under navnet McKelveys kaos teorem. Faktisk har spilteoretisk forskning vist at majoritetsvalg i mere end en dimension kun genererer en kerne under meget specielle symmetriske omstændigheder. (Shepsle og Bonchek 1997, s ). McKelveys kaosteorem opstår altså i langt de fleste tilfælde, hvor der er tale om simple maj o- ritetsvalg, og hvor hver aktør kun har en stemme. Men hvis man i analysen af politiske beslutninger i parlamenter forudsætter en stærk partidisciplin, så vil spillet tage form af et vejet spil, hvor de enkelte partier har den vægt der er proportional med antallet af deres mandater. Hvis der er tale om et sådant vejet spil, så behøver kaotiske valg cykler ikke nødvendigvis at opstå. Dette kan vises ved hjælp af begrebet median linier: Definition: En median line er en linie hvorom der gælder, at mindst halvdelen af aktørernes idealpunkter ligger enten på den eller til højre for den og at mindst halvdelen af aktørernes idealpunkter ligger enten på den eller til venstre for den. Davis, DeGroot og Hinich har med udgangspunkt i median-linie-begrebet bevist, at en både nødvendig og tilstrækkelig forudsætning for, at der findes en kerne i to dimensioner, er givet ved følgende teorem: Teorem 5.2. Davis, DeGroot og Hinich: Der eksisterer en majoritetsvinder hvis og kun hvis, der eksisterer en aktørs idealpunkt, hvorom der gælder, at hver linie, som går gennem dette idealpunkt, er en median linie. Hvis dette er tilfældet, så vil denne aktørs idealpunkt være en majoritetsvinder. 12 Davis, DeGroot og Hinichs teorem siger altså, at der kan findes en kerne i et todimensionalt rum, og hvis den findes, så ligger den i det punkt, hvor alle median linierne krydser hinanden. 5.2.En spatial analyse af institutionaliseringen af arbejdsløshedsforsikringen Dette afsnit ser på koalitionsspillet ved institutionaliseringen af arbejdsløshedsforsikringen i Danmark, Sverige og Norge. Jeg vil her illustrere den empiriske relevans af den udledte mo- 12 Bevis af Davis, DeGroot og Hinichs teorem se Feld og Grofmans artikel Necessary and Sufficient Conditions for a Majority Winner in n-dimensional Spatial Voting Games, s

20 del samt forsøge at forklare hvorfor nogle lande valgte én institutionel udformning af arbejdsløshedsforsikring på dimensionerne administration og finansiering, mens andre lande valgte en anden Danmark Udfra den kvalitative analyse af de danske partiers policy præferencer i afsnit 4.1, har jeg placeret partierne i den spatiale model i figur 5.2, hvor førsteaksen repræsenterer den administrative dimensionen ved at angive graden af fagforeningskontrol, mens andenaksen repræsentere finansieringsdimensionen ved at angive størrelsen af den offentlige støtte. Endvidere er partiernes mandatantal ud fra tabel 5.3 givet i figur 5.2 og medianlinjerne er indtegnet 13. Tabel 5.3. Partiernes styrkeforhold i Folketinget i Danmark efter valget i 1906 Parti Forkortelse Antal mandater Socialdemokratiet S 24 Venstre V 56 Højre H 14 Radikale R 11 Moderate Venstre MV 9 Totalt 114 (The International Almanac of Electoral History, s. 90) Det ses af figur 5.2, at Venstre på grund af sin placering er i stand til at diktere policy, fordi alle medianlinierne går igennem Venstres position, hvorved Venstre er placeret i kernen i spillet. Derfor bliver den endelige udformning af arbejdsløshedsforsikringen, som Venstre i hvert fald udadtil havde ønsket sig den, nemlig en ordning administreret af fagforeningerne, men hvor midlerne var skilt ud for sig og finansieringsmæssigt organiseret således at staten skulle finansiere cirka halvdelen af de samlede udgifter. Eftersom Venstre kan gennemføre den ordning, som de mere eller mindre selv vil, så er der heller ikke rigtig noget incitament for de andre partier til at stemme imod loven. Derfor blev institutionaliseringen af arbejdsløshedsforsikring i Danmark vedtaget enstemmigt. Forklaringen på, at der på trods af et borgerligt flertal bestående af Venstre og Højre gennemføres en fagforeningsadministreret arbejdsløshedsforsikring med et i hvert fald på den tid forholdsvis høj grad af offentlig støtte fremgår således tydeligt af figuren, idet Venstre og Højre 13 Der er selvfølgelig mange flere medianlinjer end der er indtegnet i figuren, men det er kun de indtegnede grænse medianlinjer, der er relevante for analysen. 20

To be (in government) or not to be?

To be (in government) or not to be? To be (in government) or not to be? Undersøgelse af Dansk Folkepartis ageren under VK-regeringen i 00 erne Statvetenskapeliga Institutionen Statsvetenskap STVA 22: Hur stater styrs - uppsats Vejleder:

Læs mere

fagforeningstyper teori, analysemetoder og medlemsudvikling

fagforeningstyper teori, analysemetoder og medlemsudvikling Indhold Om forfatterne 11 Forord 13 Liste over anvendte forkortelser 16 DEL I Teori, analysemetoder og medlemsudvikling 17 DEL I Medlemskab af fagforeninger og fagforeningstyper teori, analysemetoder og

Læs mere

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster?

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK en nyudviklet eksportmodel fra DI kan forklare 90 pct. af Danmarks

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 1970 197 197 197 197 197 198 198 198 198 198 199 199 199 199 00 010 011 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 1 79. december 01 DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 1 I OECD EN NEDGANG

Læs mere

Håndbog for vælgere. Jens Baunsgaard. SejsData

Håndbog for vælgere. Jens Baunsgaard. SejsData Håndbog for vælgere Jens Baunsgaard SejsData 1. udgave 2012 EAN 9788789052007 ISBN-13 978-87-89052-00-7 E-mail sejsdata@hotmail.com 2 Indhold Indledning... 4 Oversigt over valgsystemet... 5 Valgkampen

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 970 97 97 97 97 97 97 977 978 979 980 98 98 98 98 98 98 987 988 989 990 99 99 99 99 99 99 000 00 00 00 00 00 00 007 008 009 00 0 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 79. december 0 DET PRIVATE

Læs mere

Uligheden mellem indvandrere og danskere slår alt

Uligheden mellem indvandrere og danskere slår alt Uligheden mellem indvandrere og danskere slår alt Uligheden mellem danskere og indvandrere er stor eller meget mener 73 % af danskerne og 72 % ser kløften som et problem. 68 % ser stor ulighed ml. højt

Læs mere

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 11. august 215 Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? Af Kristian Thor Jakobsen I andre vestlige lande har personerne med de allerhøjeste indkomster over de seneste

Læs mere

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ SØ SA Velfærdsstaten Af: AA, NN KK JJ Indholdsfortegnelse Kildeliste... 1 Indledning... 2 Problemformulering... 2 Hvorfor har vi valgt omfordeling?... 2 Hovedspørgsmål... 2 Partiernes prioriteter... 2

Læs mere

Kapitel 2 Tal og variable

Kapitel 2 Tal og variable Tal og variable Uden tal ingen matematik - matematik handler om tal og anvendelse af tal. Matematik beskæftiger sig ikke udelukkende med konkrete problemer fra andre fag, og de konkrete tal fra andre fagområder

Læs mere

Spilstrategier. 1 Vindermængde og tabermængde

Spilstrategier. 1 Vindermængde og tabermængde Spilstrategier De spiltyper vi skal se på her, er primært spil af følgende type: Spil der spilles af to spillere A og B som skiftes til at trække, A starter, og hvis man ikke kan trække har man tabt. Der

Læs mere

- Cevea blæser til angreb Notat fra Cevea, 17/09/08 Cevea Sølvgade 90, 5.tv 1370 København K

- Cevea blæser til angreb Notat fra Cevea, 17/09/08 Cevea Sølvgade 90, 5.tv 1370 København K 17.09.08 Slaget om danskheden er kun lige begyndt Side 1 af 1 - Cevea blæser til angreb Notat fra Cevea, 17/09/08 Cevea Sølvgade 90, 5.tv 1370 København K Tlf +45 31 64 11 22 kontakt@cevea.dk www.cevea.dk

Læs mere

Tilliden til politiet i Danmark 2010

Tilliden til politiet i Danmark 2010 Tilliden til politiet i Danmark 2010 Befolkningens syn på og tillid til politiet før og efter gennemførelse af politireformen i 2007 Af Flemming Balvig, Lars Holmberg & Maria Pi Højlund Nielsen Juli 2010

Læs mere

Emergensen af den tredje sektor i Danmark

Emergensen af den tredje sektor i Danmark Emergensen af den tredje sektor i Danmark Birgit V. Lindberg, Ph.D. stipendiat Copenhagen Business School Institut for Ledelse, Politik og Filosofi Disposition Introduktion Uafhængighedsstrategier i Frivillige

Læs mere

Medfødt grammatik. Chomskys teori om sprogtilegnelse efterlader to store stridspunkter i forståelsen af børnesprog:

Medfødt grammatik. Chomskys teori om sprogtilegnelse efterlader to store stridspunkter i forståelsen af børnesprog: Medfødt grammatik I slutningen af 1950 erne argumenterede lingvisten Noam Chomsky for, at sprogets generativitet måtte indeholde nogle komplekse strukturer. Chomskys argumentation bestod primært af spørgsmålet

Læs mere

Tal. Vi mener, vi kender og kan bruge følgende talmængder: N : de positive hele tal, Z : de hele tal, Q: de rationale tal.

Tal. Vi mener, vi kender og kan bruge følgende talmængder: N : de positive hele tal, Z : de hele tal, Q: de rationale tal. 1 Tal Tal kan forekomme os nærmest at være selvfølgelige, umiddelbare og naturgivne. Men det er kun, fordi vi har vænnet os til dem. Som det vil fremgå af vores timer, har de mange overraskende egenskaber

Læs mere

Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning

Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning Jørgen Goul Andersen (email: goul@ps.au.dk) & Henrik Lolle (email: lolle@dps.aau.dk) Måling af lykke eksploderer!

Læs mere

Synopsis i sturdieområet del 3. Tema: Globalisering Emne: Fag: International økonomi og engelsk. HH H3b. XX handelsgymnasium 2010

Synopsis i sturdieområet del 3. Tema: Globalisering Emne: Fag: International økonomi og engelsk. HH H3b. XX handelsgymnasium 2010 Synopsis i sturdieområet del 3 Tema: Globalisering Emne: Fag: International økonomi og engelsk HH H3b XX handelsgymnasium 2010 Indholdsfortegnelse Indledning og problemformulering... 2 Det danske velfærdssamfund...

Læs mere

2 Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk

2 Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk 3 Lineære funktioner En vigtig type funktioner at studere er de såkaldte lineære funktioner. Vi skal udlede en række egenskaber

Læs mere

Boligkøberne skeler til energimærkning men hvad betyder den på bundlinjen?

Boligkøberne skeler til energimærkning men hvad betyder den på bundlinjen? 31. oktober 211 Boligkøberne skeler til energimærkning men hvad betyder den på bundlinjen? Redaktion Anders Friis Binzer abin@rd.dk Christian Hilligsøe Heinig chei@rd.dk Energispørgsmål fylder efterhånden

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse om EU-parlamentsvalget 2014

Spørgeskemaundersøgelse om EU-parlamentsvalget 2014 Spørgeskemaundersøgelse om EU-parlamentsvalget 2014 Om undersøgelsen Artiklen er skrevet på baggrund af en spørgeskemaundersøgelse, som Enhedslisten har fået foretaget af analysebureauet &Tal. Ønsket er

Læs mere

De danske huspriser. homes husprisindeks. 180 Realkreditrådet. Home s Danske Husprisindeks. Danmarks Statistik. 80 www.danskebank.

De danske huspriser. homes husprisindeks. 180 Realkreditrådet. Home s Danske Husprisindeks. Danmarks Statistik. 80 www.danskebank. De danske huspriser homes husprisindeks København den 1. sept. 7 For yderligere information: Steen Bocian, Danske Bank +5 5 1 5 31, stbo@danskebank.dk Niels H. Carstensen, home +5 15 3 nica@home.dk Den

Læs mere

Finanspolitisk holdbarhed Konkrete tal og grafer må ikke refereres offentligt før d. 26. maj

Finanspolitisk holdbarhed Konkrete tal og grafer må ikke refereres offentligt før d. 26. maj Finanspolitisk holdbarhed Konkrete tal og grafer må ikke refereres offentligt før d. 26. maj John Smidt De Økonomiske Råds sekretariat www.dors.dk Finanspolitisk konference, Færøerne 18. maj 2015 Agenda

Læs mere

DANSKERNE: GRÆSK GÆLD SKAL IKKE EFTERGIVES

DANSKERNE: GRÆSK GÆLD SKAL IKKE EFTERGIVES BRIEF DANSKERNE: GRÆSK GÆLD SKAL IKKE EFTERGIVES Kontakt: Cheføkonom, Mikkel Høegh +4 21 4 87 97 mhg@thinkeuropa.dk RESUME I denne uge skal der være møde mellem grækerne og eurogruppen, og efter alt at

Læs mere

Arbejdsmarkedsmodeller og Trepartssamarbejde

Arbejdsmarkedsmodeller og Trepartssamarbejde Arbejdsmarkedsmodeller og Trepartssamarbejde Definition af begreber v. Carsten D. Nielsen Arbejdsmarkedsmodeller Ofte nævnes de to begreber i flæng: Den danske Model Den danske flexicurity Model Men: både

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt Europaudvalget og Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 19. marts 2015 Status på EU s store investeringsplan

Læs mere

Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur

Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur En matematisk struktur er et meget abstrakt dyr, der kan defineres på følgende måde: En mængde, S, af elementer {s 1, s 2,,s n }, mellem hvilke der findes

Læs mere

Hvor nordiske er de nordiske lande i deres praktiske narkotikapolitik?

Hvor nordiske er de nordiske lande i deres praktiske narkotikapolitik? Lau Laursen KOLUMN Hvor nordiske er de nordiske lande i deres praktiske narkotikapolitik? Det viser sig ret hurtigt, når man analyserer og komparerer de nordiske landes narkotikapolitik, at Danmark skiller

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Europa og den nordiske aftalemodel

Europa og den nordiske aftalemodel Europa og den nordiske aftalemodel Nordisk Faglig Kongres maj 2015 Ved professor, dr. jur. Jens Kristiansen Jens Kristiansen Europa og den nordiske aftalemodel En NFS-initieret rapport med økonomisk støtte

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

ØKONOMISKE PRINCIPPER I ØKONOMISKE PRINCIPPER I 1. årsprøve, 1. semester Forelæsning 9 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 8 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperi Velfærdsstatens hovedformål Tilvejebringelse af offentlige

Læs mere

Endeløs. Fagbevægelsens nedtur fortsætter

Endeløs. Fagbevægelsens nedtur fortsætter Endeløs. Fagbevægelsens nedtur fortsætter Nye tal viser, at både LO s a-kasser og fagforbund mister medlemmer, mens de ideologisk alternative vinder frem Analyse i Politiken 29. maj 2009 JESPER DUE og

Læs mere

Beskæftigelsespolitik uden effekt

Beskæftigelsespolitik uden effekt REGERING PÅ VILDSPOR Beskæftigelsespolitik uden effekt VK-regeringens beskæftigelsespolitik bygger på den grundopfattelse, at der er arbejde nok, men at udbuddet af arbejdskraft enten ikke er godt nok

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

ØKONOMISKE PRINCIPPER I ØKONOMISKE PRINCIPPER I 1. årsprøve, 1. semester Forelæsning 9 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 8 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperi Velfærdsstatens hovedformål Tilvejebringelse af offentlige

Læs mere

Store forskelle i varmepriserne hvorfor?

Store forskelle i varmepriserne hvorfor? Store forskelle i varmepriserne hvorfor? Der er store prisforskelle på fjernvarme rundt om i landet. Energitilsynet analyserer her, hvordan brændselsvalg, beliggenhed i forhold kunderne, størrelse og ejerskab

Læs mere

Nye overordnede principper for frekvensadministrationen i Danmark

Nye overordnede principper for frekvensadministrationen i Danmark Nye overordnede principper for frekvensadministrationen i Danmark 1 De telepolitiske aftaler Den 8. september 1999 blev der med udgangspunkt i markedssituationen indgået en politisk aftale, der fastlagde

Læs mere

Matematik, der afgør spil

Matematik, der afgør spil Artikeltype 47 Matematik, der afgør spil Sandsynlighedsregning vinder ofte. Kombinatorisk spilteori sejrer hver gang Mads Thrane Hvis du er træt af at tabe opvasketjansen i Sten Saks Papir eller Terning,

Læs mere

NÅR LOVENE SKRIVES KAPITEL 1

NÅR LOVENE SKRIVES KAPITEL 1 KAPITEL 1 NÅR LOVENE SKRIVES Jens Kampmann har travlt. Siden 11. oktober 1971 nyudnævnt minister for forureningsbekæmpelse, i det daglige lidt uheldigt kaldet forureningsministeren. Socialdemokratiet har

Læs mere

Projekt 10.16: Matematik og demokrati Mandatfordelinger ved sidste kommunalvalg

Projekt 10.16: Matematik og demokrati Mandatfordelinger ved sidste kommunalvalg Projekt 10.16: Matematik og demokrati Mandatfordelinger ved sidste kommunalvalg Introduktion: Vi vil nu se på et konkret eksempel på hvordan man i praksis fordeler mandaterne i et repræsentativt demokrati,

Læs mere

Argumentationsanalyse af avisledere

Argumentationsanalyse af avisledere FORLAG Argumentationsanalyse af avisledere Af Claus Nielsen og Inger Marie Keld, VUC & hf Nordjylland Introduktion Argumentationsanalyse er en fast del af det sproglige område både på hf og stx. I argumentationsanalysen

Læs mere

Rygning på arbejdspladsen

Rygning på arbejdspladsen Rygning på arbejdspladsen Ledernes Hovedorganisation August 2005 Sammenfatning Undersøgelsen viser, at der er sket et dramatisk skifte i rygepolitikken på danske arbejdspladser. Det viser denne spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 13 Offentligt

Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 13 Offentligt Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 13 Offentligt Europaudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Europaudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget 18. december 2007 EF-Domstolen: Svensk kollektiv blokade er i strid

Læs mere

Øjebliksbillede 4. kvartal 2014

Øjebliksbillede 4. kvartal 2014 Øjebliksbillede 4. kvartal 2014 DB Øjebliksbillede for 4. kvartal 2014 Introduktion 4. kvartal er ligesom de foregående kvartaler mest kendetegnet ved lav vækst, lave renter og nu, for første gang i mange

Læs mere

3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG

3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG 3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG STATUS 3.4.1 FORVALTNING I GRØNLAND. MELLEM NATIONALSTAT OG KOMMUNE. ANNE SKORKJÆR BINDERKRANTZ Et ofte overset aspekt i nordisk forvaltningsforskning drejer

Læs mere

Putins Rusland? Forholdet mellem staten og borgen i dagens Rusland

Putins Rusland? Forholdet mellem staten og borgen i dagens Rusland Putins Rusland? Forholdet mellem staten og borgen i dagens Rusland Kim Frederichsen Cand.mag., Ph.d. stipendiat, ToRS, Københavns Universitet Christiansborg 15. november 2013 Opbygning Et kort tilbageblik

Læs mere

Private sundhedsforsikringer Forbrugersamfund vs. medborgerskab. v. Ph.d.-stipendiat Thomas Engel Dejgaard

Private sundhedsforsikringer Forbrugersamfund vs. medborgerskab. v. Ph.d.-stipendiat Thomas Engel Dejgaard 1 Private sundhedsforsikringer Forbrugersamfund vs. medborgerskab v. Ph.d.-stipendiat Thomas Engel Dejgaard 2 Omfang og udvikling Hvad er sundhedsforsikringer? Tre typer: Behandlings-, brugerbetalings-

Læs mere

Eksempel på brug af Molins model. Historisk efterlønsreform er på plads

Eksempel på brug af Molins model. Historisk efterlønsreform er på plads Eksempel på brug af Molins model Forårets 2011 blev et af de mest hektiske og dramatiske i dansk politik i adskillige år. Regeringens havde indkaldt til vigtige forhandlinger om den kriseramte danske økonomi

Læs mere

Karl Fritjof Krassel. Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse?

Karl Fritjof Krassel. Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse? Karl Fritjof Krassel Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse? Publikationen Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse? kan downloades fra hjemmesiden www.akf.dk AKF, Anvendt KommunalForskning

Læs mere

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 27 Offentligt

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 27 Offentligt Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 27 Offentligt Europaudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 8. februar 2015 Kommissionens vurdering

Læs mere

3.1.3 DEN UTÆNKELIGE REFORM

3.1.3 DEN UTÆNKELIGE REFORM 3.1.3 DEN UTÆNKELIGE REFORM PETER MUNK CHRISTIANSEN OG MICHAEL BAGGESEN KLITGAARD I sommeren 2004 besluttede et snævert flertal i det danske Folketing at gennemføre en særdeles omfattende reform af den

Læs mere

Analyse 1. april 2014

Analyse 1. april 2014 1. april 2014 Mange udenlandske akademikere er overkvalificeret til deres job Af Kristian Thor Jakobsen Analysen ser nærmere på, hvor mange akademikere med forskellig oprindelse der formelt set er overkvalificeret

Læs mere

Retsforbeholdet forværrer danske familiers retssikkerhed

Retsforbeholdet forværrer danske familiers retssikkerhed BRIEF Retsforbeholdet forværrer danske familiers retssikkerhed Kontakt: Analytiker, Eva Maria Gram +45 26 14 36 38 emg@thinkeuropa.dk RESUME Mere end 1000 danskere gifter sig hvert år med en borger fra

Læs mere

Maksimalpriser binder i stigende grad på andelsboligmarkedet

Maksimalpriser binder i stigende grad på andelsboligmarkedet 19. maj 2014 Maksimalpriser binder i stigende grad på andelsboligmarkedet Vi har set nærmere på udviklingen på andelsboligmarkedet i Region Hovedstaden i første kvartal 2014 med udgangspunkt i vores kendskab

Læs mere

Midlertidigt ansatte i Danmark

Midlertidigt ansatte i Danmark Midlertidigt ansatte i Danmark Midlertidige kontrakter kan indbefatte øget usikkerhed for medarbejderne. Herudover finder analysen indikationer på, at midlertidigt ansatte i 2010 fik 19 pct. mindre i løn

Læs mere

At bruge sin dyrebare tid på frivilligt arbejde -En analyse af hvem der bruger mest tid på frivilligt arbejde og hvorfor?

At bruge sin dyrebare tid på frivilligt arbejde -En analyse af hvem der bruger mest tid på frivilligt arbejde og hvorfor? At bruge sin dyrebare tid på frivilligt arbejde -En analyse af hvem der bruger mest tid på frivilligt arbejde og hvorfor? Hans-Peter Qvist, Aalborg Universitet SDU, 5. juni, 2014 1 Baggrund Fra den empirisk

Læs mere

DA s konjunkturstatistik.

DA s konjunkturstatistik. +%P GH GHF $UEHMGVQRWDW/ QXGYLNOLQJHQLNYDUWDO Lønudviklingen for arbejdere og funktionærer opgøres bl.a. af DA, der hvert kvartal modtager lønoplysninger for ca.. lønmodtagere. Heraf udgør LO/DA-området

Læs mere

Virksomhedens salgspipeline. Business Danmark november 2009 BD272

Virksomhedens salgspipeline. Business Danmark november 2009 BD272 Virksomhedens salgspipeline Business Danmark november 2009 BD272 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Rapportens opbygning... 2 Hovedkonklusioner... 3 Metode og validitet... 3 Salgs- og marketingafdelingernes

Læs mere

Høj gæld i andelsboligforening højere risiko i lånevalg

Høj gæld i andelsboligforening højere risiko i lånevalg 19. februar 2013 Høj gæld i andelsboligforening højere risiko i lånevalg Vi har set nærmere på realkreditfinansieringen af andelsboligforeningerne herhjemme og udviklingen i denne over de senere år. Det

Læs mere

S E L E C T D E V E L O P L E A D H O G A N D E V E L O P C O M P A S S BETYDNINGEN AF KERNEVÆRDIER. Rapport for: Jane Doe ID: HB290515

S E L E C T D E V E L O P L E A D H O G A N D E V E L O P C O M P A S S BETYDNINGEN AF KERNEVÆRDIER. Rapport for: Jane Doe ID: HB290515 S E L E C T D E V E L O P L E A D H O G A N D E V E L O P C O M P A S S BETYDNINGEN AF KERNEVÆRDIER Rapport for: Jane Doe ID: HB290515 Dato: 02 August 2012 2 0 0 9 v e d H o g a n A s s e s s m e n t S

Læs mere

FTF's svar på arbejdsmarkedskommissionens oplæg - Mere velfærd kræver mere arbejde

FTF's svar på arbejdsmarkedskommissionens oplæg - Mere velfærd kræver mere arbejde 07-1389 - 15.05.2008 FTF's svar på arbejdsmarkedskommissionens oplæg - Mere velfærd kræver mere arbejde FTF er enig i at mere velfærd kræver mere arbejde, men accepterer ikke skattestop og ufinansierede

Læs mere

1. Redegørelse for Daltons opfattelse af, hvad der forklarer folks partivalg

1. Redegørelse for Daltons opfattelse af, hvad der forklarer folks partivalg Side 1 af 7 1. Redegørelse for Daltons opfattelse af, hvad der forklarer folks partivalg Uddraget fra Daltons bog indskriver sig i en debat om ændrede værdier i de industrialiserede lande, som har hersket

Læs mere

Bilag til generalforsamling i PROSA/ØST 26.10.2013

Bilag til generalforsamling i PROSA/ØST 26.10.2013 Bilag til generalforsamling i PROSA/ØST 26.10.2013 Indhold: 1) Forslag til nyt punkt 4 i Handlingsplanen 2) Forslag til finansiering samt motivation 3) Alternativt budgetforslag 1) Forslag til nyt punkt

Læs mere

Den danske struktur. Tre niveauer - Stat - Regioner - Kommuner. Strukturreform i 2007-14 amter bliver til 5 Regioner - 271 kommuner blev til 98

Den danske struktur. Tre niveauer - Stat - Regioner - Kommuner. Strukturreform i 2007-14 amter bliver til 5 Regioner - 271 kommuner blev til 98 VALG TIL KOMMUNER OG REGIONER Den danske struktur Tre niveauer - Stat - Regioner - Kommuner Strukturreform i 2007-14 amter bliver til 5 Regioner - 271 kommuner blev til 98 Opgavefordeling Økonomi Kommunerne

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN DEN EUROPÆISKE UDVIKLINGSFOND (EUF)

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN DEN EUROPÆISKE UDVIKLINGSFOND (EUF) DA DA DA KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 4.11.2009 KOM(2009)616 endelig MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN DEN EUROPÆISKE UDVIKLINGSFOND (EUF) Skøn over forpligtelser, betalinger og

Læs mere

DAGPENGE Dagpenge er ikke nok: Private lønforsikringer har bidt sig fast Af Mathias Svane Kraft Torsdag den 15. oktober 2015, 05:00

DAGPENGE Dagpenge er ikke nok: Private lønforsikringer har bidt sig fast Af Mathias Svane Kraft Torsdag den 15. oktober 2015, 05:00 DAGPENGE Dagpenge er ikke nok: Private lønforsikringer har bidt sig fast Af Mathias Svane Kraft Torsdag den 15. oktober 2015, 05:00 Del: Mens antallet af ledige falder, er antallet af private forsikringer

Læs mere

Regeringens model for finansieringsomlægning af udgifterne til den enstrengede beskæftigelsesindsats

Regeringens model for finansieringsomlægning af udgifterne til den enstrengede beskæftigelsesindsats 08-1621 - JEFR - 03.03.2009 Kontakt: Jens Frank - jefr@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Regeringens model for finansieringsomlægning af udgifterne til den enstrengede beskæftigelsesindsats Finansieringsomlægningen

Læs mere

VENSTRE OG DEN OFFENTLIGE SEKTOR

VENSTRE OG DEN OFFENTLIGE SEKTOR 14. november 2001 Af Lars Andersen - Direkte telefon: 33 55 77 17 VENSTRE OG DEN OFFENTLIGE SEKTOR Papiret behandler nogle aspekter af Venstres politik i forhold til den offentlige sektor. I afsnit 1 ses

Læs mere

Vejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2008I 1. årsprøve, Økonomiske Principper I

Vejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2008I 1. årsprøve, Økonomiske Principper I Vejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2008I 1. årsprøve, Økonomiske Principper I Claus Thustrup Kreiner MÅLBESKRIVELSE Karakteren 12 opnås, når den studerende ud fra fagets niveau på fremragende

Læs mere

Regnskabsmæssige problemstillinger som følge af negative renter.

Regnskabsmæssige problemstillinger som følge af negative renter. Regnskabsmæssige problemstillinger som følge af negative renter. Den finansielle situation i Europa har medført, at anvendte referencerenter i visse europæiske lande er blevet negative, herunder den danske

Læs mere

Om brugen af matematiske tegn og objekter i en god matematisk fremstilling

Om brugen af matematiske tegn og objekter i en god matematisk fremstilling Om brugen af matematiske tegn og objekter i en god matematisk fremstilling af Petur Birgir Petersen Et særpræg ved matematik som videnskab er den udstrakte brug af symboler. Det er vigtigt at symbolerne

Læs mere

40 pct. har afdragsfrit lån med variabel rente

40 pct. har afdragsfrit lån med variabel rente NR. 5 MAJ 2010 40 pct. har afdragsfrit lån med variabel rente Et variabelt forrentet lån med afdragsfrihed er danskernes mest benyttede låneform i dag. Et sådant lån har 40 pct. af boligejerne, hvilket

Læs mere

i:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000

i:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000 i:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000 RESUMÈ Af Steen Bocian ARBEJDSTIDSREGNSKABET Arbejdstiden er et begreb, som har betydning for alle på arbejdsmarkedet. Senest i forbindelse med dette forårs

Læs mere

Sundhedsforsikringer ANALYSE-BUREAU I ANALYSE DANMARK PUBLICERET I UGEBREVET A4 I NR.: 10/2008, 11/2008, 12/2008

Sundhedsforsikringer ANALYSE-BUREAU I ANALYSE DANMARK PUBLICERET I UGEBREVET A4 I NR.: 10/2008, 11/2008, 12/2008 Sundhedsforsikringer Undersøgelsen er foretaget blandt 2.264 personer og danner baggrund for denne række af artikler: - Kun 18 % ser det ikke som et problem, at nogle kan springe over andre i køen til

Læs mere

NOW: Pensions ATP s aktiviteter på det engelske marked. 26. februar 2013, Louise Starup

NOW: Pensions ATP s aktiviteter på det engelske marked. 26. februar 2013, Louise Starup NOW: Pensions ATP s aktiviteter på det engelske marked CFIR 26. februar 2013, Louise Starup ATP Huset Pension Administration Investering AUB ATP Livslang Pension AES Barsel.dk DA-Barsel FerieKonto LG Skatte

Læs mere

Betænkning afgivet af Arbejdsmarkedsudvalget den 29. marts 2006. Betænkning. over

Betænkning afgivet af Arbejdsmarkedsudvalget den 29. marts 2006. Betænkning. over Arbejdsmarkedsudvalget L 153 - Bilag 11 Offentligt Til lovforslag nr. L 153 Folketinget 2005-06 Betænkning afgivet af Arbejdsmarkedsudvalget den 29. marts 2006 Betænkning over Forslag til lov om ændring

Læs mere

2 Risikoaversion og nytteteori

2 Risikoaversion og nytteteori 2 Risikoaversion og nytteteori 2.1 Typer af risikoholdninger: Normalt foretages alle investeringskalkuler under forudsætningen om fuld sikkerhed om de fremtidige betalingsstrømme. I virkelighedens verden

Læs mere

Etik i politik - et tre-kammersystem for Europa af Mogens Lilleør

Etik i politik - et tre-kammersystem for Europa af Mogens Lilleør Etik i politik - et tre-kammersystem for Europa af Mogens Lilleør Den 17. september 1992 satte Elisabeth Arnold fokus på det væsentlige og meget omtalte problem om den fremtidige udvikling af EF-samarbejdet,-

Læs mere

Simpsons Paradoks. Et emnearbejde om årsag og sammenhæng i kvantitative undersøgelser. Inge Henningsen

Simpsons Paradoks. Et emnearbejde om årsag og sammenhæng i kvantitative undersøgelser. Inge Henningsen Simpsons Paradoks Et emnearbejde om årsag og sammenhæng i kvantitative undersøgelser Afdeling for Anvendt Matematik og Statistik Københavns Universitet 1 Simpsons Paradoks -Et emnearbejde om årsag og sammenhæng

Læs mere

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 42 Offentligt

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 42 Offentligt Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 42 Offentligt Europaudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer 3. juli 2013 Hollandsk nærhedsundersøgelse Sammenfatning Den hollandske regering

Læs mere

Projekt 1 Spørgeskemaanalyse af Bedst på Nettet

Projekt 1 Spørgeskemaanalyse af Bedst på Nettet Projekt 1 Spørgeskemaanalyse af Bedst på Nettet D.29/2 2012 Udarbejdet af: Katrine Ahle Warming Nielsen Jannie Jeppesen Schmøde Sara Lorenzen A) Kritik af spørgeskema Set ud fra en kritisk vinkel af spørgeskemaet

Læs mere

Etablering og ekspansion på det tyske marked.

Etablering og ekspansion på det tyske marked. NORDKRON GmbH, Hamburg, 2013 Etablering og ekspansion på det tyske marked. Tyskland er et af Danmarks vigtigste ekportmarkeder; et nærmarked med stort potentiale og lige syd for grænsen. NORDKRON er en

Læs mere

OFFENTLIGE MYNDIGHEDER HAR FORTSAT VID ADGANG TIL AT FORETAGE TVANGSINDGREB I PRIVATE HJEM OG VIRKSOMHEDER

OFFENTLIGE MYNDIGHEDER HAR FORTSAT VID ADGANG TIL AT FORETAGE TVANGSINDGREB I PRIVATE HJEM OG VIRKSOMHEDER Af Chefjurist Jacob Mchangama Direkte telefon +45244220 31. maj 2011 OFFENTLIGE MYNDIGHEDER HAR FORTSAT VID ADGANG TIL AT FORETAGE TVANGSINDGREB I PRIVATE HJEM OG VIRKSOMHEDER Retssikkerhedsloven fra 2005

Læs mere

Nordsø-rapporten Samfundet mister milliarder på olien

Nordsø-rapporten Samfundet mister milliarder på olien Nordsø-rapporten Samfundet mister milliarder på olien Enhedslistens finansordfører Frank Aaen har udarbejdet følgende rapport, der dokumenterer, at det danske samfund får for lidt ud af vores ressourcer

Læs mere

Kapitel 4. Hash. Andel elever, der har prøvet at ryge hash

Kapitel 4. Hash. Andel elever, der har prøvet at ryge hash Kapitel 4. Hash Selvom hash har været ulovligt i Danmark siden 1953, er det et forholdsvis udbredt stof. Regeringens Narkotikaråd skønner, at det årlige hashforbrug er på over 25 tons eller omregnet i

Læs mere

Det er da i orden at melde sig syg selvom man ikke fejler noget!

Det er da i orden at melde sig syg selvom man ikke fejler noget! Det er da i orden at melde sig syg selvom man ikke fejler noget! Et flertal i befolkningen på 59 procent mener IKKE at det er i orden, at man melder sig syg fra arbejde, selvom man har travlt, og føler,

Læs mere

Kommentarer til spørgeskemaundersøgelse blandt jobudbydergruppen vedr. Jobnetværk for nydanskere

Kommentarer til spørgeskemaundersøgelse blandt jobudbydergruppen vedr. Jobnetværk for nydanskere Kommentarer til spørgeskemaundersøgelse blandt jobudbydergruppen vedr. Jobnetværk for nydanskere Der er 31 respondenter, der har bidraget til spørgeskemaundersøgelsen. Dette svarer til, at lidt under halvdelen

Læs mere

GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE

GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE Af cheføkonom Mads Lundby Hansen 21 23 79 52 og chefkonsulent Carl- Christian Heiberg 23. juni 2014 GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE Dette notat belyser gevinsten ved at taget et

Læs mere

Kapitel 4. Indikator for frit valg

Kapitel 4. Indikator for frit valg 1 af 11 21-08-2013 12:50 Kapitel 4. Indikator for frit valg Introduktion Fordelen ved at indføre frit valg er først og fremmest, at der skabes større effektivitet og produktudvikling, når serviceydelser

Læs mere

Studieretningsprojekter i machine learning

Studieretningsprojekter i machine learning i machine learning 1 Introduktion Machine learning (ml) er et område indenfor kunstig intelligens, der beskæftiger sig med at konstruere programmer, der kan kan lære fra data. Tanken er at give en computer

Læs mere

Krise i Europa: 10 millioner europæere er nu langtidsledige

Krise i Europa: 10 millioner europæere er nu langtidsledige Krise i Europa: 10 millioner Krisen i Europa gør ondt. Ledigheden i EU-7 er nu oppe på 10,3 pct. svarende til,7 mio. personer. Det er det højeste niveau i 1 år. Samtidig viser nye tal fra Eurostat, som

Læs mere

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Kapitel 5 At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Robin Millar Praktisk arbejde er en væsentlig del af undervisningen i naturfag. I naturfag forsøger vi at udvikle elevernes kendskab til naturen

Læs mere

Gödel: Über formal unentschiedbare Sätze der Principia Mathematica und verwandter Systeme I, 1931

Gödel: Über formal unentschiedbare Sätze der Principia Mathematica und verwandter Systeme I, 1931 Kommentar til 1 Gödel: Über formal unentschiedbare Sätze der Principia Mathematica und verwandter Systeme I, 1931 Denne afhandling af den 24-årige Kurt Gödel er blevet en klassiker. Det er vist den eneste

Læs mere

Kapitel 7 Matematiske vækstmodeller

Kapitel 7 Matematiske vækstmodeller Matematiske vækstmodeller I matematik undersøger man ofte variables afhængighed af hinanden. Her ser man, at samme type af sammenhænge tit forekommer inden for en lang række forskellige områder. I kapitel

Læs mere

Betænkning om administrativ udvisning af udlændinge, der må anses for en fare for statens sikkerhed

Betænkning om administrativ udvisning af udlændinge, der må anses for en fare for statens sikkerhed MINISTERIET FOR FLYGTNINGE INDVANDRERE OG INTEGRATION Betænkning om administrativ udvisning af udlændinge, der må anses for en fare for statens sikkerhed Februar 2009 Indhold 1. Indledning 12 1.1 Baggrund

Læs mere

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer Forandringsprocesser i demokratiske organisationer 4 nøgleudfordringer Af Tor Nonnegaard-Pedersen, Implement Consulting Group 16. juni 2014 1 Bagtæppet: Demokratiet som forandringsmaskine I udgangspunktet

Læs mere

[UDKAST] I lov om regionernes finansiering, jf. lovbekendtgørelse nr. 797 af 27. juni 2011, foretages følgende ændringer:

[UDKAST] I lov om regionernes finansiering, jf. lovbekendtgørelse nr. 797 af 27. juni 2011, foretages følgende ændringer: [UDKAST] Forslag til Lov om ændring af lov om regionernes finansiering (Indførelse af betinget bloktilskud for regionerne og indførelse af sanktioner for regionerne ved overskridelse af budgetterne) 1

Læs mere

Sammenfatning af resultat af to holdningsundersøgelser

Sammenfatning af resultat af to holdningsundersøgelser Sammenfatning af resultat af to holdningsundersøgelser Dette bilag indeholder en sammenfatning af resultater af to holdningsundersøgelser, som er gennemført i forbindelse med idé-debatten om trafikplan

Læs mere

Arbejdsløshed, arbejdsløshedsforsikring og konjunktursvingninger?

Arbejdsløshed, arbejdsløshedsforsikring og konjunktursvingninger? Arbejdsløshed, arbejdsløshedsforsikring og konjunktursvingninger? Mette Ejrnæs og Stefan Hochguertel EPRN konference 19. juni 2015 19. juni 2015 1 / 25 Motivation I Danmark har vi en arbejdsløshedsforsikringsordning

Læs mere

Emneopgave: Lineær- og kvadratisk programmering:

Emneopgave: Lineær- og kvadratisk programmering: Emneopgave: Lineær- og kvadratisk programmering: LINEÆR PROGRAMMERING I lineær programmering løser man problemer hvor man for en bestemt funktion ønsker at finde enten en maksimering eller en minimering

Læs mere

International lønsammenligning. Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører

International lønsammenligning. Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører International lønsammenligning Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører November 2011 2 Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører Resume Internationale sammenligninger af

Læs mere