Ansøgere og ansøgninger til erhvervsfaglige grunduddannelser årgang 2008

Transkript

1 Ansøger-årgang Ansøgere og ansøgninger til erhvervsfaglige grunduddannelser årgang Statistiske tabeller og diagrammer for ansøgningsrunden Iagttagelses-tidspunkt i nærværende rapport Ansøgere / / / / / / år: Analysen er gennemført af Erik Consult & Guiding v/ Erik Ljungdahl, på foranledning af Styrelsen for Erhverv, Arbejdsmarked og Erhvervsuddannelser (ISIIA), marts til maj Filnavn: Analyse aarg08 anso maj08 side 1 af 26 Erik Consult & Guiding, erikgreenland@hotmail.com

2 Ansøger-årgang Indhold i det indledende tekst-afsnit Formålet Metode Databasens indhold Indkomne oplysninger Sammenligninger med tidligere årgange Ansøgere - ansøgninger Perspektivet Undersøgelsesresultater Iagttagelser pr. maj : 1. Antal ansøgere og antal ansøgninger, fordelt på køn og fordelt by/bygd 2. Ansøgere fordelt på by/bygd og køn 3. Ansøgere fordelt på fødselsår (fem-år) og køn 3a. Diagram: Antal ansøgere i år 2006, og fordelt på køn og aldersgrupper 4. Ansøgere fordelt på fødselsår (fem-år) og by/bygd 4a. Diagram: Antal ansøgere i år fordelt på by / bygd og aldersgrupper 5. Ansøgere fordelt på hjemkommune og by/bygd, og angivet pr indb 6. Ansøgere fordelt på hjemkommune og by/bygd, og i procent 6a. Diagram: Ansøgere fra det angivne sted for, fordelt mellem by og bygd, i procent 7. Ansøgere fordelt på hjemkommune og køn 7a. Diagram: Ansøgere fordelt på hjemkommuner i årene og fordelt på køn i procent af hele kommunen 8. Gengangere fra ansøgningsrunden, antal personer 9. Gengangere fra ansøgningsrunden, fordelt efter optagelsesstatus dengang (målt på antal ansøgninger) 10. Gengangere fra ansøgningsrunden 2006, antal personer 11. Gengangere fra ansøgningsrunden 2006, fordelt efter optagelsesstatus dengang (målt på antal ansøgninger) 12. Ansøgninger fordelt på fødselsår (fem-år) og ansøgt branche 12a. Diagram: Ansøgninger i år 2006, og til de enkelte brancher 13. Ansøgninger fordelt på brancher og køn, og i procent 13a. Diagrammer over ansøgninger: år 2006 år år kvinder 13b. Diagrammer over ansøgninger: år 2006 år år mænd 14. Ansøgninger fordelt på brancher og by/bygd, og i procent 15. Ansøgninger fordelt på brancher og ansøgningsprioritet, og i procent 16. Ansøgninger fordelt på hjemkommune og branche 16a. Diagram: Den procentvise fordeling af ansøgninger for det enkelte sted 16b. Diagram: Den procentvise fordeling af ansøgninger for det enkelte sted Filnavn: Analyse aarg08 anso maj08 side 2 af 26 Erik Consult & Guiding, erikgreenland@hotmail.com

3 Ansøger-årgang Formålet Formålet med indsatsen er at følge årgang-08-ansøgerne til erhvervsfaglige grunduddannelser, fra ansøgningsfasen over optagelsesfasen og videre hen over tiden med denne årgang, med det mål at skabe sig et klart billede af situation og forløb. Endvidere at afdække eventuelle sammenhænge, ligheder og forskelle i forhold til ansøger-årgange 2006 og. Herved råder involverede over et fakta-baseret redskab til uddannelses-planlægning og dimensionering, som faktuel viden i drøftelser og ved stillingtagen, som afsæt til nye tiltag osv. Metode Ideen bygger på at benytte de allerede etablerede ANSO -skemaer, der er fortrykte elektroniske skemaer hvorpå oplysninger fra de enkelte ansøgninger til uddannelse samles, primært af de lokale vejledningscentre/piareersarfiit, i forlængelse af ansøgningsrunden frem mod 1. marts. Det skal dog tilføjes, at netop inden for Erhvervsmæssige Grunduddannelser er det også muligt at søge optagelse på andre tider af året, selvom langt hovedparten af ansøgerne følger det generelle mønster med deadline 1. marts. Se videre herom sidst i det indledende tekstafsnit. For enkelte brancher har der i visse byer stadig været usikkerhed omkring hvem der er modtagende institution af ansøgningsskemaer trods en klar melding herom fra SIIP, som siger at al ansøgning går gennem det lokale vejledningscenter. For at sikre at få alle ansøgninger med, er således Sundhedsuddannelser, Landbrugsuddannelser samt de Maritime uddannelser blevet dækket ind ved yderligere kontakt med de respektive brancheskoler. Særlig relevante oplysninger fra ANSO-skemaerne er blevet trukket ud og samlet på en landsdækkende database (i Excell-regneark). En grunddatabase er derved blev etableret. Fordelen ved metoden skulle være, at centrene ikke skulle starte forfra med at etablere oplysninger om ansøgerne blot for nærværende analyses skyld, men har kunnet anvende det apparat, man alligevel har til egen sagsbehandling af ansøgningerne og til udveksling af oplysninger med Uddannelsesstøtte Forvaltningen (USF). Databasens indhold For hver ansøgning er der etableret en databasestreng over følgende oplysninger: Cpr-nr Fornavn Efternavn Postnummer By/bygd (bygger på adresse-oplysninger) Kommunenummer Kommunenavn Uddannelsesnummer Uddannelsesnavn Prioritet Siden hen vil vi også etablere oplysninger over Status, dvs hvorvidt ansøgningen har resulteret i optagelse, afslag, ikke færdigbehandlet/uafklaret, optaget og i gang, afbud/trukket Filnavn: Analyse aarg08 anso maj08 side 3 af 26 Erik Consult & Guiding, erikgreenland@hotmail.com

4 Ansøger-årgang sig, og senere igen: Afbrudt. Disse undersøgelser følger dels i efteråret, dels under det fortsatte uddannelsesforløb. Indkomne oplysninger ANSO-ark er af de lokale centre og af Savaatilissat Ilinniarfiat, Peqqisaanermik Ilinniarfik samt af Imarsiornermik Ilinniarfik indsendt i perioden mellem ultimo marts og medio maj. I en del tilfælde er der ført en videre dialog, f.eks. hvor uddannelsesnummer og uddannelsesnavn ikke var samstemmende, eller hvor en ny uddannelse (med eller uden nummer) ikke fandtes på den eksisterende uddannelses-nomenklatur, udgivet af Grønlands Statistik. Samt kontakt hvor oplysninger i øvrig var mangelfulde mv. Sammenligning med tidligere årgange Et af formålene med nærværende undersøgelse har videre været, dels at undersøge hvor mange gengangere der har været fra de tidligere 2 år, der er kendskab til (tabel 10-13), dels sammenligninger i en del af de andre tabeller med tal fra de tidligere to års undersøgelser. Sådanne sammenligninger giver yderligere oplysninger til forståelsen af, hvad det er, der sker, og i særdeleshed, om forholdene er enestående det enkelte år, eller er generelle gennem flere år. I forbindelse hermed kan henvises til de tidligere års hovedundersøgelser, i det følgende kaldt kilder : A. Ansøgninger og ansøgere til erhvervsfaglige grunduddannelser årgang 2006 (filnavn Analyse aarg06 status apr-08 ) B. Ansøgninger og ansøgere til erhvervsfaglige grunduddannelser årgang (filnavn Analyse aarg07 status apr-08 ), samt C. Sammenstillede statistiske tabeller, diagrammer og analyser over ansøgninger og ansøgere til erhvervsfaglige grunduddannelser for årene (filnavn Analyse alle anso-aar pr apr-08 ). Alle anførte rapporter er udarbejdet af nærværende forfatter. Visse tabeller og diagrammer fra nærværende rapport vil blive indarbejdet i en opdateret udgave af kilde C, som så vil indeholde oplysninger over tre årgange. Ansøgere - ansøgninger De fleste ansøgere til erhvervsfaglige grunduddannelser (EGU) indleverer flere ansøgninger, for den største del til to forskellige EGU, men også til en EGU og en gymnasial uddannelse, eller til mere end 2 uddannelser. Derfor vil mange ansøgere blive registreret med 2 eller flere ansøgninger i databasen (for EGU) og mange ansøgere vil senere nemt stå med to forskellige optagelsestatus er på deres to forskellige ansøgninger. Statistisk har det nemmeste været at tænke på og arbejde med ansøgninger; men ofte ønsker politikere og planlæggere i de større sammenhænge at tænke på antal personer (ansøgere, antal hoveder ). Filnavn: Analyse aarg08 anso maj08 side 4 af 26 Erik Consult & Guiding, erikgreenland@hotmail.com

5 Ansøger-årgang For at imødekomme dette behov, er de statistiske tabeller og diagrammer så langt det overhovedet har kunnet lade sig gøre bearbejdet over personer (dvs. ansøgere). Dette gælder f.eks. bosted, køn, alder og kommune. I nærværende rapport gælder det tabel 1-8 samt tabel 10. Først når der skal vurderes oplysninger i forhold til de enkelte brancher, eller i forhold til hvad den enkelte ansøgning resulterer i, er det nødvendigt at gå over til ansøgninger, idet der ellers skulle indlægges nogle prioriteringskategorier i forhold til, at en ansøger kan have indleveret op til 6 ansøgninger. Spørgsmål som Hvilken ansøgning skal tælles med og betragtes som dén væsentligste ansøgning og være repræsentant for personen? ville blive aktuel. Spørgsmålet kan ikke blot besvares med et 1 ste prioritets ansøgningen, dels fordi prioritet ikke altid er angivet, dels fordi der for en del ansøgere opereres med flere 1 ste prioritets-ansøgninger, hvilket selvfølgelig rent administrativt kan undre en del. Vanskeligheden (læs umuligheden) i at udvælge blandt flere ansøgninger gør det således nødvendigt at anvende ansøgningsbegrebet, når vi undersøger for de enkelte brancher og deres sammenhænge med andre kriterier. Perspektivet Den opbyggede database vil som tilfældet var med årgangene 2006 og i efteråret blive anvendt som redskab til i første omgang at udrede, hvad ansøgningen har resulteret i (status for optagelse). Det er videre vigtig, når året er omme, at ISIIA får kendskab til hele årets samlede ansøgerskare. Derfor vil der straks efter nytår blive indkaldt oplysninger på de ansøgere, som efter den klassiske forårsrunde pr. 1. marts siden er kommet til. Hertil er centrene anmodet om at samle oplysninger hen over året, frem til 31/12 med. I forbindelse med Hjemmestyrets afrapportering til EU ( Baselines and indicators ) vil oplysningerne ligeledes være nødvendige. Den derved endelige års-database vil efterfølgende blive anvendt til at følge ansøger-årgangen hen over uddannelses-forløbet, herunder afdække, hvor mange af de optagne, der rent faktisk kommer i gang, osv. Siden hvor mange der glider fra. Endnu senere for at se, hvor mange der opnår en gennemført uddannelse, får job herefter mv. Filnavn: Analyse aarg08 anso maj08 side 5 af 26 Erik Consult & Guiding, erikgreenland@hotmail.com

6 Ansøger-årgang Undersøgelsesresultater 1. Antal ansøgere og antal ansøgninger, fordelt på køn og fordelt by/bygd Ved ansøgere forstås antal personer (antal hoveder ) som har søgt mindst én erhvervsfaglig grunduddannelse (EGU). Ved ansøgninger forstås antallet af ansøgningsskemaer til EGU, der er indkommet, idet en del personer har afleveret 2 skemaer, et 1 ste og et 2 det prioritets-ønske til uddannelse. Nogle af disse ansøgere har søgt to forskellige EGU, andre har søgt en studieforberedende uddannelse og en EGU, eller andre kombinationer. Alle ansøgninger, som er medtaget her, retter sig alene mod erhvervsfaglige grunduddannelser. Enkelte personer er registreret med 3 eller flere, endog op til 6 ansøgninger. I alt Kvinder, og i % Mænd, og i % By, og i % Bygd 1, og i % Ansøgere / 51 % 602 / 49 % 1063 / 87 % 161 / 13 % Ansøgninger / 49 % 847 / 51 % 1447 / 87 % 221 / 13 % Som det ses af tabellen, er der en smule flere ansøgere blandt kvinder end mænd. Til gengæld er indleveret flere ansøgningsskemaer fra mænd end kvinder. Hvor forholdet for kvinder således er 1 ansøger pr 1,3 skema, er det for mænd 1 : 1,5 skema. Procentfordeling for ansøgere fra by og bygd kan sammenlignes med befolkningens fordeling mellem de to steder. Her er tallene således: By: 85 %; bygd: 15 %, når grundlaget er de 17- til 26-årige unge, der udgør langt hovedgruppen af potentielle ansøgere (kilde: ). Når bemærkningen i fodnoten iagttages, hvilken andel har en ukendt størrelse, er det vanskeligt at uddrage nogen endelig konklusion om, hvorvidt forholdet i ansøgere er repræsentativt eller ej. Tallene har i øvrigt ingen væsentlige ændringer sammenlignet med tidligere to år 2. 1 ) Ansøgerens adresse ligger til grund for opdelingen. En ansøger, oprindeligt kommende fra en bygd, men som har opgivet adresse på f.eks. et kollegium eller skolehjem i en by, medtælles som byboer, hvorfor opgørelsen nok skal læses med forsigtighed. 2 ) Se kilde C, tabel 1. Filnavn: Analyse aarg08 anso maj08 side 6 af 26 Erik Consult & Guiding, erikgreenland@hotmail.com

7 Ansøger-årgang 2. Ansøgere fordelt på by/bygd og køn Alle ansøgere Heraf kvinder Fra by % 49 % Fra bygd % 52 % I alt % 49 % Heraf mænd Kvinder i procent Mænd i procent Af tabellen her se, at mens forholdet blandt by-ansøgere er med en lille overvægt af kvinder, så er overvægten blandt bygde-ansøgerne at finde hos mænd. Dog ej nogen stor forskel. 3. Ansøgere fordelt på fødselsår (fem-år) og køn Alle ansøgere Alder pr. 31/12- > 45 år % 36 % % 34 % % 32 % % 39 % % 50 % % 48 % <= 20 år % 55 % I alt % 49 % Heraf kvinder Det ses bl.a, at hovedparten af ansøgerne er under 26 år, med hovedvægt på den yngste årgangsgruppe. Der er dog også en ganske pæn andel ansøgere, som er mere end 40 år, i udpræget grad kvinder. Videre anes et lille dyk i de årige. Kønsfordelingen viser, at kvindegruppen rummer forholdsvis flere i den modne alder (de over 30-årige), hvor mændene vejer meget tungere blandt de helt unge (20 år eller yngre) Til videre belysning er efterfølgende pindediagram over antal ansøgere de tre år 3, fordelt efter alder (5-års-aldersgrupper) udarbejdet. Heraf mænd Kvinder i procent Mænd i procent 3 ) Oplysninger for år 2006 og stammer fra kilde C, tabel 2. Filnavn: Analyse aarg08 anso maj08 side 7 af 26 Erik Consult & Guiding, erikgreenland@hotmail.com

8 Ansøger-årgang Antal ansøgere i år 2006, og fordelt på køn og aldersgrupper > 45 år Aldersgrupper år 2006 kvinder år kvinder år kvinder år 2006 mænd år mænd år mænd <= 20 år Diagrammet viser nogenlunde samme tendens, som var gældende alene for -årgangen: De yngre årgange er markant størst. De over 30-årige tæller størst andel kvinder, og mændene er hyppigst i den yngste aldersgruppe. Filnavn: Analyse aarg08 anso maj08 side 8 af 26 Erik Consult & Guiding, erikgreenland@hotmail.com

9 Ansøger-årgang 4. Ansøgere fordelt på fødselsår (fem-år) og by/bygd Alle ansøgere Alder pr. 31/12- > 45 år % 12 % % 16 % % 4 % % 5 % % 9 % % 13 % <= 20 år % 16 % I alt % 13 % Heraf fra by Heraf fra bygd Fra by, i procent Fra bygd, i procent Antal ansøgere i år fordelt på by / bygd og aldersgrupper > 45 år By Bygd <= 20 år Tabel og diagram viser, at bygdeansøgerne markerer sig mest i de ældste og yngste ansøgergrupper. Dykket er også mest udtalt for bygdeansøgerne, som ses hos de årige. Filnavn: Analyse aarg08 anso maj08 side 9 af 26 Erik Consult & Guiding, erikgreenland@hotmail.com

10 Ansøger-årgang 5. Ansøgere fordelt på hjemkommune og by/bygd, og angivet pr indbyggere Alle ansøgere Heraf fra by Heraf fra bygd Indbyggere 4 Heraf fra by Heraf fra bygd Ansøgere fra by, pr indbyggere i by Ansøgere fra bygd, pr indbyggere i bygd Nanortalik Qaqortoq Narsaq Paamiut Nuuk Maniitsoq Sisimiut Kangaatsiaq Aasiaat Qasigiannguit Ilulissat Qeqertarsuaq Uummannaq Upernavik Qaanaaq Tasiilaq Ittoqqortoormiit I alt Kommuner som Nanortalik, Upernavik, Ilulissat og Tasiilaq har mange bygdeansøgere. De fleste by-ansøgere ses i Nuuk, Ilulissat, Sisimiut, Qaqortoq og Tasiilaq. Når ansøger-tallene sammenholdes med befolkningsgrundlaget, ses, at blandt 1000 indbyggere, er der flest by-ansøgere i kommunerne Tasiilaq, Kangaatsiaq og Nanortalik. Færrest ses i Nuuk, Paamiut, Maniitsoq og Sisimiut. For bygde-ansøgerne er det forholdsmæssige antal størst i Qeqertarsuaq, Nanortalik og Ilulissat. Mindst andel er at finde i Sisimiut, Paamiut, Qaqortoq og Narsaq. Ittooqqortoormiit kommune har ingen folk i bygder. 4 ) fra Grønlands Statistik, 5 ) incl. 11 personer fra Ivittuut. Filnavn: Analyse aarg08 anso maj08 side 10 af 26 Erik Consult & Guiding, erikgreenland@hotmail.com

11 Ansøger-årgang 6. Ansøgere fordelt på hjemkommune og by/bygd, og i procent Alle ansøgere Heraf fra by Heraf fra bygd Fra by, i procent Fra bygd, i procent Nanortalik % 35% Qaqortoq % 2% Narsaq % 6% Paamiut % 4% Nuuk % 4% Maniitsoq % 18% Sisimiut % 4% Kangaatsiaq % 27% Aasiaat % 6% Qasigiannguit % 3% Ilulissat % 11% Qeqertarsuaq % 8% Uummannaq % 26% Upernavik % 48% Qaanaaq % 21% Tasiilaq % 16% Ittoqqortoormiit % - I alt % 13% Det ses bl.a. at andelen ansøgere, som kommer fra bygder, er størst i Upernavik, Nanortalik, Kangaatsiaq og Uummannaq. Størst andel by-ansøgere se i Ittoqqortoormiit, Qaqortoq, Qasigiannguit samt Paamiut, Nuuk og Sisimiut. På efterfølgende (næste side) vises tabellens procentuelle fordeling i et pinde-diagram. Filnavn: Analyse aarg08 anso maj08 side 11 af 26 Erik Consult & Guiding, erikgreenland@hotmail.com

12 Ansøger-årgang Ansøgere fra det angivne sted for, fordelt mellem by og bygd, i procent 0% 20% 40% 60% 80% 100% Nanortalik 65% 35% Qaqortoq 98% 2% Narsaq 94% 6% Paamiut 96% 4% Nuuk 96% 4% Maniitsoq 82% 18% Sisimiut 96% 4% Kangaatsiaq 73% 27% Aasiaat 94% 6% By Qasigiannguit 98% 3% Bygd Ilulissat 89% 11% Qeqertarsuaq 92% 8% Uummannaq 74% 26% Upernavik 52% 48% Qaanaaq 79% 21% Tasiilaq 84% 16% Ittoqqortoormiit 100% 0% Landet under ét 87% 13% Filnavn: Analyse aarg08 anso maj08 side 12 af 26 Erik Consult & Guiding, erikgreenland@hotmail.com

13 Ansøger-årgang 7. Ansøgere fordelt på hjemkommune og køn Alle ansøgere Heraf kvinder Nanortalik % 55% Qaqortoq % 54% Narsaq % 59% Paamiut % 65% Nuuk % 45% Maniitsoq % 43% Sisimiut % 51% Kangaatsiaq % 48% Aasiaat % 57% Qasigiannguit % 37% Ilulissat % 38% Qeqertarsuaq % 56% Uummannaq % 30% Upernavik % 56% Qaanaaq % 63% Tasiilaq % 54% Ittoqqortoormiit % 71% I alt % 49% Heraf mænd Kvinder i procent Mænd i procent Det ses bl.a. at der er store udsving i fordelingen mellem kvinder og mænd for de enkelte kommuner, med Uummannaq som den ene ganske markante yderlighed (kvinder: 70% - mænd 30%). Også Ilulissat og Qasigiannguit har forholdsvis mange kvinder (62-63%) mod blot % s ansøgere blandt mænd. Ittoqqortoormiit, Paamiut og Qaanaaq rummer den modsatte yderlighed med flest mandlige ansøgere og færrest kvinder ( % kvinder; % mænd). Sisimiut og Kangaatsiaq har nogenlunde lige mange ansøgere for de to køn. De 2 pindediagrammer efterfølgende (næste sider) viser årgang sammenlignet med årgang 2006 og 6. Nogle kommuner har gennem alle 3 år samme tendens med forholdsvis mange kvindelige ansøgere (Uummannaq, Qasigiannguit, Maniitsoq). Andre har alle 3 år forholdsvis flere mandlige ansøgere (Ittoqqortoormiit, Qaanaaq, Qaqortoq og Nanortalik). Andre kommuner igen svinger fra år til år mellem flere kvinder end mænd og omvendt. Nogle har stigende tendens for kvindelige ansøgere, andre har det for de mandlige. 6 ) Tal for 2006 og stammer fra kilde C, tabel 3. Filnavn: Analyse aarg08 anso maj08 side 13 af 26 Erik Consult & Guiding, erikgreenland@hotmail.com

14 Ansøger-årgang 7 a. Ansøgere fordelt på hjemkommuner i årene og fordelt på køn i procent af hele kommunen Ansøgere fra det angivne sted, år 2006, og fordelt på køn, i procent kvinder i procent mænd i procent 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Nanortalik-06 Qaqortoq-06 Narsaq Paamiut Nuuk Maniitsoq Sisimiut Kangaatsiaq-06 Aasiaat Filnavn: Analyse aarg08 anso maj08 side 14 af 26 Erik Consult & Guiding, erikgreenland@hotmail.com

15 Ansøger-årgang Ansøgere fra det angivne sted, år 2006, og fordelt på køn, i procent kvinder i procent mænd i procent 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Qasigiannguit-06 Ilulissat-06 Qeqertarsuaq Uummannaq Upernavik Qaanaaq-06 Tasiilaq-06 Ittoqqortoormiit Landet i alt, Filnavn: Analyse aarg08 anso maj08 side 15 af 26 Erik Consult & Guiding, erikgreenland@hotmail.com

16 Ansøger-årgang 8. Gengangere fra ansøgningsrunden, antal personer Her belyses, hvor mange af ansøgerne i år der også havde søgt uddannelse i, ved sammenligning med databasen pr. dec.- (kilde C, tabel 1) Antal ansøgere Antal ansøgere Gengangere i Gengangere i procent af alle Gengangere i procent af alle % 15 % Af tabellen kan udledes, når man vurderer med bred pensel, at ca 1/6-del er gengangere, når to naboår sammenholdes (år og ). Dette var også tilfældet ved sammenligning mellem 2006 og. 9. Gengangere fra ansøgningsrunden, fordelt efter optagelsesstatus dengang (målt på antal ansøgninger) Her belyses, hvilken status gengangerne havde opnået i, ved registreringen dec.-07 (kilde B, tabel-afsnit 2, tabel H). Idet mange personer havde indgivet flere ansøgninger i, medtælles status for hver ansøgning. Derfor bliver I alt -tallet et andet og større end i tabel 8. Status pr. dec Antal Gengangere I alt i Statusgruppen dec-07 Gengangere i procent af statusgruppen Afslag % Optaget på anden uddannelse % Andet, ikke endeligt oplyst % Optaget, ikke gået i gang % Optaget, i gang % I alt % Skemaet viser, at langt de fleste af gengangerne enten blev optaget uden at gå i gang, blev optaget på anden uddannelse eller fik afslag i. I procent, målt på hvor mange der tilhørte statusgruppen dengang, ses de største tal i statusgruppen Andet, ikke endeligt oplyst samt Optaget, ikke gået i gang. Mindst andel af gengangere udgør gruppen Optaget, i gang. At være genganger i denne gruppe betyder, at disse personer ved ansøgningstidspunktet enten har afbrudt eller afsluttet den tidligere uddannelse, eller søgt fra en position, hvor de endnu var under (anden) uddannelse. Filnavn: Analyse aarg08 anso maj08 side 16 af 26 Erik Consult & Guiding, erikgreenland@hotmail.com

17 Ansøger-årgang 10. Gengangere fra ansøgningsrunden 2006, antal personer Her belyses, hvor mange af ansøgerne i år der også havde søgt uddannelse i 2006, ved sammenligning med databasen pr.6/ (kilde C, tabel 1) Antal ansøgere 2006 Antal ansøgere Gengangere i Gengangere i procent af alle 2006 Gengangere i procent af alle % 14 % Af tabellen kan udledes, når man vurderer med bred pensel, at ca. 1/7-del er gengangere, når ansøgere i år 2006 og år sammenholdes. 11. Gengangere fra ansøgningsrunden 2006, fordelt efter optagelsesstatus dengang (målt på antal ansøgninger) Her belyses, hvilken status gengangerne havde opnået i 2006, ved registreringen 6/11-06 (kilde A, tabel-afsnit 1, tabel 1.D). Idet mange personer havde indgivet flere ansøgninger i 2006, medtælles status for hver ansøgning. Derfor bliver I alt -tallet et andet og større end i tabel 10. Status pr. nov 2006 Antal Gengangere I alt i Statusgruppen nov-06 Gengangere i procent af statusgruppen Afslag Afbud / Trukket sig Andet, ikke endeligt oplyst Optaget, ikke gået i gang Optaget, i gang I alt % % % % % % Skemaet viser, at langt de fleste af gengangerne fik afslag i 2006, eller blev optaget uden at være gået i gang. I procent, målt på hvor mange der tilhørte statusgruppen dengang, ses også her det største tal i afslagsgruppen. Filnavn: Analyse aarg08 anso maj08 side 17 af 26 Erik Consult & Guiding, erikgreenland@hotmail.com

18 Ansøger-årgang 12. Ansøgninger fordelt på fødselsår (fem-år) og ansøgt branche Alle ansøgninger Jern/Metal Bygge/Anlæg Handel & Kontor Alder pr. 31/12- > 45 år <= 20 år I alt Levnedsmiddel Samme, i procent i forhold til alle branchens ansøgninger Søfart/Fiskeri Landbrug Social Sundhed Grafisk Service Alle ansøgninger Jern/Metal Bygge/Anlæg Handel & Kontor Alder pr. 31/12- > 45 år <= 20 år I alt Det ses, at de traditionelt store brancher rummer flest ansøgninger, med Jern/Metal, Handel og Kontor, Social-området samt Bygge/Anlæg som de mest søgte. Af skemaerne ses endvidere, at andelen af unge er mest udtalt inden for brancherne Service, Landbrug, samt i en vis grad Jern/Metal, Bygge/Anlæg samt Handel & Kontor. De ældre ansøgere markerer sig særlig tydelig inden for brancherne Sundhed og Social. Også Grafisk har en markant gruppe ansøgere over 45 år. Bem: Når I alt bliver lidt over 100%, skyldes det afrunding af tallene i søjlen ovenover. Levnedsmiddel Søfart/Fiskeri Landbrug Social Sundhed Grafisk Service Filnavn: Analyse aarg08 anso maj08 side 18 af 26 Erik Consult & Guiding, erikgreenland@hotmail.com

19 Ansøger-årgang Til sammenligning med årgang 2006 og 7 er videre opstillet følgende pindediagram, som viser landets samlede antal ansøgninger til de enkelte brancher de tre år. Ansøgninger i år 2006, og til de enkelte brancher Antal ansøgninger I alt år 2006 I alt år I alt år Jern/metal Bygge/anlæg H/K Levnedsm Søfart/Fisk Landbrug Social Sundhed Grafisk Service Mest markant ses en forholdsvis stor stigning i ansøgermængden til socialområdet fra 2006 og -07 til. Levnedsmiddel- og Serviceområdet havde større nedgang fra 2006 til, men virker nu stabiliseret i. Omvendt er Søfarts/Fiskeri- samt Landbrugsområdet steget en del fra 2006 til, og er nu i stabiliseret på det højere leje. HK og Sundhed har mindre nedgange. 7 ) Kilde C, tabel 4. Filnavn: Analyse aarg08 anso maj08 side 19 af 26 Erik Consult & Guiding, erikgreenland@hotmail.com

20 Ansøger-årgang 13. Ansøgninger fordelt på brancher og køn, og i procent Alle ansøgninger Jern/Metal Bygge/Anlæg Handel & Kontor Levnedsmiddel Søfart/Fiskeri Landbrug Social Sundhed Grafisk Service I alt Heraf kvinder Heraf mænd Kvinder i procent Mænd i procent Det ses, at Serviceområdet samt Social- og Sundhedsområdet i udpræget grad tiltrækker de kvindelige ansøgere. Også Handel & Kontor markere sig med en forholdsvis stor andel kvindelige ansøgere. Jern/Metal, Landbrug, Søfart/Fiskeri samt Bygge/Anlægs-område har udpræget stor andel ansøgere blandt mænd. Cirkeldiagrammerne efterfølgende viser en sammenligning mellem år 2006, og for kvinder hhv mænd 8. Procenttallene angiver andelen af alle ansøgninger for den enkelte køns-gruppe, det enkelte år. Der ses i grove træk samme fordeling de 3 år for samme køn på de enkelte brancher. Herimod er forskellen mellem kvinders og mænds diagrammer ekstrem stor (også jf ovenstående). Ses alene på kvinder gennem de tre år, er måske mest i øjenfaldende social-områdets stigning, mest på bekostning af sundhedsområdet. For mænd er det stigningen inden for social- og sundhedsområdet, og nedgangen i Bygge/Anlæg, der umiddelbart iagttages. Også ansøgningsmængden til Søfart/Fiskeri er steget noget gennem de tre år. 8 ) Oplysninger om årgangene 2006 og stammer fra kilde C, tabel 5. Filnavn: Analyse aarg08 anso maj08 side 20 af 26 Erik Consult & Guiding, erikgreenland@hotmail.com

21 Ansøger-årgang 16% 3% 0% År 2006 kvinder 2% 4% Jern/Metal Bygge/Anlæg Handel & Kontor 31% Levnedsmiddel Søfart/Fiskeri Landbrug 26% Social Sundhed 0% 1% 17% Grafisk Service 17% 2% 0% År kvinder 2% 4% 13% 2% År kvinder 0% 2% 5% 30% 29% 29% 34% 0% 1% 15% 0% 1% 14% Filnavn: Analyse aarg08 anso maj08 side 21 af 26 Erik Consult & Guiding,

22 Ansøger-årgang 0% 2% 10% 1% 2% 1% 0% År 2006 mænd Jern/Metal Bygge/Anlæg Handel & Kontor Levnedsmiddel 10% 42% Søfart/Fiskeri Landbrug Social Sundhed Grafisk 32% Service 0% 1% 2% 5% 8% 2% 0% År mænd 4% 1% 6% 3% År mænd 1% 0% 9% 41% 9% 40% 8% 32% 28% Filnavn: Analyse aarg08 anso maj08 side 22 af 26 Erik Consult & Guiding,

23 Ansøger-årgang 14. Ansøgninger fordelt på brancher og by/bygd, og i procent Alle ansøgninger Heraf fra by Heraf fra bygd By-ansøgninger i procent Bygde-ansøgninger i procent Jern/Metal % 11% Bygge/Anlæg % 15% Handel & Kontor % 16% Levnedsmiddel % 11% Søfart/Fiskeri % 29% Landbrug % 20% Social % 13% Sundhed % 7% Grafisk % 0% Service % 6% I alt % 13% Bygdeansøgningernes store tal findes inden for Handel & Kontor, samt Jern/Metal, Bygge/Anlæg og Socialområdet. Når tallene betragtes forholdsmæssigt inden for den enkelte branche, ses af tabellen, at forholdsvis flere fra bygder søger Søfarts/Fiskeri- samt Landbrugsuddannelse. Omvendt er søgningen blandt bygdeboere til Det grafiske Område, samt til Service- og Sundhedsområdet ganske begrænset. Filnavn: Analyse aarg08 anso maj08 side 23 af 26 Erik Consult & Guiding, erikgreenland@hotmail.com

24 Ansøger-årgang 15. Ansøgninger fordelt på brancher og ansøgningsprioritet, og i procent En ansøger kan indsende ét ansøgningsskema (som så automatisk er prioritet nr.1), eller 2 ansøgningsskemaer til forskellige uddannelser; disse 2 skal så markeres med prioritet (1, 2). I enkelte tilfælde er blevet indberettet to første prioriteter eller to anden prioriteter fra vejledningscenteret. Nogle ansøgninger er ikke markeret med prioritet. Enkelte ansøgere er registreret med 3, 4 eller endog op til 5 ansøgninger af vejledningscenteret, fordelt på 1 ste og 2 den prioritet. Ansøgninger Heraf prioritet 1 Heraf prioritet 2 Uden prioritet angivet Ansøgninger i procent Heraf prioritet 1 Heraf prioritet 2 Heraf uden prioritet angivet Jern/Metal % 64% 35% 1% Bygge/Anlæg % 66% 33% 0% Handel & Kontor % 62% 37% 2% Levnedsmiddel % 54% 45% 1% Søfart/Fiskeri % 66% 15% 19% Landbrug % 60% 30% 10% Social % 81% 19% 0% Sundhed % 52% 25% 23% Grafisk % 54% 46% 0% Service % 29% 65% 6% I alt % 65% 32% 3% 1 ste prioritetsansøgninger udgør knap 2/3-dele af alle, og vejer særligt tungt inden for Socialområdet. Størst andel 2 den prioritets-ansøgninger ses inden for Serviceområdet. Også det grafiske område og Levnedsmiddel har en stor andel her. Fordelingen inden for Sundheds- og Søfart/Fiskeriområdet må tages med varsomhed, da cirka 1 ud af 4-5 er af ukendt prioritet. Filnavn: Analyse aarg08 anso maj08 side 24 af 26 Erik Consult & Guiding, erikgreenland@hotmail.com

25 Ansøger-årgang 16. Ansøgninger fordelt på hjemkommune og branche Tabellen viser hvor mange ansøgninger fra den enkelte kommune, der har søgt de enkelte brancher. Nan Qaq Nar Paa Nuu Man Sis Kan Aas Qas Ilu Qeq Uum Upe Qaa Tas Itt I alt JM BA HK Levnedsmid. Søfart/Fisk Landbrug Social Sundhed Grafisk Service Ansøgninger, alle uddannelser Nan Qaq Nar Paa Nuu Man Sis Kan Aas Qas Ilu Qeq Uum Upe Qaa Tas Itt I alt Som en hjælp til at få overblik over tallene er nedenstående pindediagram fremstillet. Det viser den enkelte kommunes ansøgninger fordelt i procent på de enkelte brancher. 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Den procentvise fordeling af ansøgninger for det enkelte sted - Service Grafisk Sundhed Social Landbrug Søfart/Fisk Levnedsmid. HK BA JM Nan Qaq Nar Paa Nuu Man Sis Kan Aas Qas Ilu Qeq Uum Upe Qaa Tas Itt Hele landet Filnavn: Analyse aarg08 anso maj08 side 25 af 26 Erik Consult & Guiding, erikgreenland@hotmail.com

26 Ansøger-årgang Til yderligere sammenligning med år 9 henvises til efterfølgende diagram. - for år : Den procentvise fordeling af ansøgninger for det enkelte sted 100% 90% 80% 70% Service Grafisk 60% Sundhed 50% 40% 30% 20% 10% 0% Nan Qaq Nar Paa Nuu Man Sis Kan Aas Qas Ilu Qeq Uum Upe Qaa Tas Itt Hele landet Social Landbrug Søfart/Fisk Levnedsmid. HK BA JM 9 ) Kilde B, tabel-afsnit 1, tabel C. Filnavn: Analyse aarg08 anso maj08 side 26 af 26 Erik Consult & Guiding, erikgreenland@hotmail.com